dagsorden for mØde i hovedmed - medarbejder.kk.dk · redegørelsens hovedkonklusioner findes i...

DAGSORDEN FOR MØDE I HOVEDMED

Dato: 16. maj 2018

Tid: Kl. 09:00-11:30

Sted: Rådhuset, udvalgsværelse D, 1.sal, vær.103

Mødedeltagere: HovedMED: Ledelsesrepræsentanter: Tobias Børner Stax (adm. dir. – formand), Camilla Niebuhr (di-rektør), Nikolai Kragh Petersen (ressourcedirektør), Tine Weber (Sekretariatschef), Kate Obeid (Områdechef, arbejdsmiljøleder), Jeanne Jacobsen (skoleleder, SKK), Marialise Rømer (klyngeleder, LFS ledersektion), Marica Kljucaric Hansen (selvej. klyngeleder, ar-bejdsmiljøleder, BUPL ledersektion), Nina Hemmersam (Center for Policy). Medarbejderrepræsentanter: Jan Hoby (LFS – næstformand), Lars Steen Sørensen (KLF), Inge Thomsen(KLF), Annette Mai Larsen (BUPL), Bodil Marie Gjøl (DSR), Henriette Brock-dorff (BUPL), Irene Holmstrøm (FOA, KLS), June Andersen (HK), Niels Mortensen (FOA 1), Rune Simmelsgård Clausen (AC), Thomas Enghausen (LFS), Thomas Martin Hannberg (HK), Helle Bille Nattestad (AMR), Jeppe Jensen (AMR), Jesper Koch Hedengran (AMR). Fra Ledelsessekretariatet: Nikolaj Uffo Steen Marker (Referent)

Afbud:

Anna-Belinda Fosdal (områdechef)

DAGSORDEN

Tid Indhold Formål Bilag

1 09:00-09:05

5 min

Velkomst v. Tobias Børner Stax

2 09:05-09.25

20 min

Budget 2019

2. budgetbehandling i BUU

Administrative effektivise-

ringer

v/Tobias Børner Stax

Orientering

3 09:25-09:35

10 min

Henvendelser om brud på

MED-aftalen

Procedurer for behandling af

henvendelser med afsæt i MED-

aftalen

v. Nikolaj Marker, MED-

sekretariatet

Orientering og drøftelse

Bilag 1: Procedurer ved

brug på MED-aftalen

4 09:35-09.55

20 min

Arbejdsmiljøredegørelse 2017

Hvad hæfter I jer ved i Ar-

bejdsmiljøredegørelsen?

v. Louise Werner Gielsager,

Orientering og drøftelse Bilag 2: Arbejdsmiljøre-

degørelse 2017

Bilag 3: AMKs årsrapport

2017

Bilag 4: ØKFs årsrapport

2

MED-sekretariatet

om sygefravær

Bilag 5: BUU-notat om

TU19

Pause

09:55-10.05

10 min

10:05-10:40

35 min

Arbejdsmiljødrøftelse 2018

Hvad hæfter I jer ved ift. de

indsatser, der er i gang til

understøttelse af fokusom-

råderne for 2017-2019?

Skal noget prioriteres an-

derledes?

Hvad er det vigtigste bud-

skab fra Hoved-MED ang.

indsatser og fokusområder?

v. Louise Werner Gielsager,

MED-sekretariatet

Drøftelse Bilag 6: Oplæg til ar-

bejdsmiljødrøftelse 2018

5 10:40-11:00

20 min

Videre proces for adm. fælles-

skaber

v. Nicolai Kragh Pedersen

Orientering og drøftelse

6 11:00-11:15

15 min

Den nye EU-

persondataforordning og legal

compliance i BUF

v. ARC

Orientering Bilag 7-9: IT-

datasikkerheds-

uddannelsen

7 11:15-11:25

10 min

TU19

Nedsættelse af følgegruppe

v. Nikolaj Marker, MED-sek.

Orientering

8 11:25-11:30

5 min

Eventuelt og afslutning

v. Jan Hoby

Orientering

SKRIFTLIG ORIENTERING

Vejledning til håndtering af sager med mistanke om medarbejderes seksuelle overgreb. OBS: Ændrin-

ger og præciseringer fremgår med rød tekst (bilag 10 - sendes via Ugepakken den 23. maj 2018)

PUNKTER PÅ KOMMENDE MØDER Kommende sager i BUU, bl.a. FGU og kommunal ungeindsats (KIU)

Den videre vej for evaluering af MED-aftalen v/arbejdsgruppen under Hoved-MED

Kroppen i kerneopgaven (AMK og NFA) v/ MED-sekretariatet

Model for inddragelse af brugere og borgere v/ Center for Policy

MED-sekretariatet, Børne- og Ungdomsforvaltningen

Maj 2018

Procedurer ved brud på MED-aftalen


Hvad siger MED-aftalen om håndtering af tvister?


De typiske henvendelser til HovedMED

Handler om brud på MED-aftalen: Manglende information, drøftelse og timing ift. medbestemmelse. Det er ikke et anliggende for HovedMED at tage stilling til metodevalg, økomomi/budget eller et udfordret arbejdsmiljø. Det skal løses i ledelsesstrengen.

3


Hvad betyder det i praksis?

At uoverensstemmelser el. lign. i første omgang skal forsøges løst i ledelsesstrengen, dvs. via den lokale skoleleder, pædagogiske ledere, klyngeleder eller områdechef At MED-sekretariatet kan inddrages, såfremt uoverensstemmelser el. lign. ikke umiddelbart kan løses i ledelsesstrengen

At der kan indhentes bistand fra forvaltningens faglige rådgivere, fx økonomikonsulenter eller jurister

At man kan henvende til og bede HovedMED forholde sig til uoverensstemmelsen – når ovenstående ikke bidrager til løsningen af uoverensstemmelsen – og månedsfristen for den manglende overholdelse af forpligtelserne er overskredet, jf. MED-aftalens § 29.

At indbringe uoverensstemmelsen for KL og de forhandlingsberettigede organisationer (KTO), som vil søge uoverensstemmelsen bilagt ved mægling i en voldgift

Procedurer ved brud på MED-aftalen 5


Trin i processen

Lokale aktører

•Uoverensstem-melse opstår i en enhed

OC, KL, PL eller SL

•Håndtering i ledelsesstrengen

OC, KL, PL eller SL

• MED-sekretariatet inddrages mhp. afklarende og evt. konfliktnedtrap-pende aktiviteter

OC, KL, PL eller SL

•Bistand fra intern eller ekstern rådgiver

Fra lokale aktører til HovedMED

•Henvendelse og behandling i HovedMED

KL/KTO

•Behandling og bilæggelse ved mægling

Aktør

Handling


Hvad kan HovedMED gøre?

• Når HovedMED modtager en henvendelse om et påstået brud på MED-aftalen, forudsættes det, at de forudgående trin er afprøvet og ikke er mulige løsningsveje

• HovedMED kan først behandle sagen, når månedsfristen er overskredet; dvs. fra en part anmoder om, at den anden part overholder en given forpligtelse i MED-aftalen til der er gået 1 måned

• Hvis HovedMED er enig i, at forpligtelsen ikke er overholdt, skal HovedMED blive enige om en godtgørelse for den manglende overholdelse af MED-aftalen. En godtgørelse vil være at pålægge den part, der ikke har overholdt MED-aftalen, en ”samarbejdsfremmende foranstaltning”, fx et kursus eller lignende.

• Hvis HovedMED ikke kan blive enige om, hvorvidt der er brud på MED-aftalen eller ikke kan blive enige om godtgørelsen, kan sagen indbringes for KL/KTO i en voldgift.

Arbejdsmiljøredegørelse 2017

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Københavns Kommune

MED-sekretariatet

2

Arbejdsmiljøredegørelse for Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune 2017

Indhold

1. Indledning ....................................................................................................................................................................... 4

2. Læsevejledning ............................................................................................................................................................... 4

3. Hovedkonklusioner ......................................................................................................................................................... 5

3.1 Sygefravær ................................................................................................................................................................ 5

3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 ...................................................................................................................................... 5

3.3 Arbejdsulykker .......................................................................................................................................................... 5

3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet ........................................................................................................................... 5

3.5 Arbejdsmiljørådgivning ............................................................................................................................................. 5

3.6 Tidlig Indsats ............................................................................................................................................................. 5

3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare ................................................................................................................ 5

4. Sygefravær ...................................................................................................................................................................... 6

4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper ................................................................................................................... 6

5. Trivselsundersøgelse 2017 .............................................................................................................................................. 7

6. Arbejdsulykker ................................................................................................................................................................ 7

6.1 Arbejdsulykker og vold ............................................................................................................................................. 9

6.2 Anciennitet og arbejdsulykker ................................................................................................................................ 10

7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud .......................................................................................... 11

7.1 Skoler ...................................................................................................................................................................... 11

7.2 Dagtilbud ................................................................................................................................................................. 12

8. Arbejdsmiljørådgivning ................................................................................................................................................. 13

8.1 Kvalitative observationer i AMK ............................................................................................................................. 14

8.1.2 Skoler ............................................................................................................................................................... 15

8.1.3 Daginstitutioner ............................................................................................................................................... 15

8.1.4 Klubber og fritidshjem ..................................................................................................................................... 15

8.1.5 Administration og bydækkende enheder ........................................................................................................ 15

8.2 Tidlig Indsats............................................................................................................................................................ 15

8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag ....................................................................................................................... 16

9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare .................................................................................................................... 18

10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 ................................................................................................................................ 19

10.1 Arbejdspladsen i Fokus .......................................................................................................................................... 19

10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber ....................................................................................................................... 19

10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler ...................................................................................................................... 19

10.1.3 Forebyggelse af generende støj ..................................................................................................................... 20

10.1.4 Hygiejneindsatsen .......................................................................................................................................... 20

3


10.2 MED-uddannelsen og MED-support ..................................................................................................................... 20

10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen ............................................................................... 21

10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed ..................................................................................................................... 21

10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær .......................................................................................... 21

10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ ....................................................... 21

10.7 Styrket Borgerkontakt ........................................................................................................................................... 22

10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) ......................................................................................................... 22

10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen ..................................................................................................................................... 22

10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven ....................................... 22

10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri ...................................................................................................................................... 22

10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser........................................................................ 23

4


1. Indledning Hvordan står det til med arbejdsmiljøet i Børne- og Ungdomsforvaltningen i København? Hvor går det

godt og hvor er der rum til forbedringer? Det er nogle af de svar, som denne arbejdsmiljøredegørelse

giver.

Arbejdsmiljø er de fysiske, psykiske og sociale faktorer, der påvirker ansatte i forbindelse med jobbet.

Det er med andre ord de relationer og vilkår, som alle på en arbejdsplads er en del af, og som alle derfor

også har et ansvar for.

Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for, at vi kan udfolde os bedst muligt og bidrage til at børn og unge i byen

får de bedste kort på hånden.

Arbejdsmiljøredegørelsen giver en samlet status på arbejdsmiljøet i forvaltningen og rummer viden, som

Hoved-MED har brug for, når det skal prioritere, hvilke fremtidige forebyggelses- og arbejdsmiljøindsat-

ser, der skal sættes i gang.

Redegørelsen er udarbejdet på baggrund af tilgængelige data, der belyser tilstanden i arbejdsmiljøet for

2017, og ligger til grund for Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse i maj 2018. Redegørelsen kan dog læses

af alle i og omkring BUF, der interesserer sig for medarbejdernes aktuelle arbejdsmiljø.

2. Læsevejledning Redegørelsens hovedkonklusioner findes i kapitel 3. I kapitlerne 4 til 10 bliver tilgængelige data og cen-

trale arbejdsmiljøindsatser opsummeret og kommenteret.

Rapporten er opbygget således, at hvert kapitel redegør for udviklingen af et givent område de seneste

tre år. I kapitlerne 8,9 og 10 redegøres for de arbejdsmiljøindsatser, der er afviklet i BUF i 2017.

Der er så vidt muligt sammenligningstal for tre år. I læsningen af rapportens tabeller og figurer, skal der

tages forbehold for variationer i organisationssammensætning, eksempelvis Fremtidens Fritidstilbud

(2016), udvidelse af skoler med specialklassespor, ændring i klyngestruktur (2015) samt varierende fokus-

områder fra Arbejdstilsynet i forbindelse med tilsynsbesøg.

Derudover skal det nævnes, at særligt ulykker og sygefravær indtastes i dynamiske systemer, hvor der

foretages løbende registreringer. Det betyder, at der efter publicering af denne arbejdsmiljøredegørelse

kan forekomme marginale ændringer i ulykkesopgørelser og sygefraværsopgørelser for 2017.

I bilagsmaterialet findes 1) AMK’s Rapport over samlede indsatser i 2017, 2) Sygefravær årsrapport

2017, 3) Aflæggerbordsnotat om Trivselsundersøgelsen 2017 af 18.5.2017

5


3. Hovedkonklusioner 3.1 Sygefravær Sygefraværet har været stødt faldende i BUF siden 2007. I 2017 er sygefraværet fortsat faldet for de

fleste personalegrupper i BUF, bortset fra kontor- og IT-personale samt pædagogmedhjælpere, som er

steget en smule. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk og det største fald ses i dagplejen,

som dog fortsat er den faggruppe med størst sygefravær i BUF.

3.2 Trivselsundersøgelsen 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i arbejdsmiljøredegørelsen for 2016. Undersøgelsen viste en

fremgang på stort set alle trivselsparametre. Den største fremgang ses i temaet ’indflydelse’ og spørgs-

målet om ’støj og uro’ scorede lavest. Derudover ses en stigning i omfanget af vold og trusler.

Trivselsundersøgelsen 2017 var med til at danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen 2017 afholdt i Ho-

ved-MED 17. maj 2017

3.3 Arbejdsulykker Der er sket en væsentlig stigning af indberettede arbejdsulykker i 2017. Det er hovedsageligt inden for

kategorien ’vold og trusler’ på kommunens specialskoler/KKFO stigningen ses. Øget fokus gennem Triv-

selsundersøgelsen 2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljødrøftelse 2017 og øget support gennem Arbejdsplad-

sen i Fokus, vurderes at forklare en del af stigningen på området. 9 % af det samlede antal ulykkesindbe-

retninger er forbundet med fravær. Det er især i kategorien ’faldulykker’ på 0-6 års institutionerne, hvor

der er fravær forbundet med ulykkerne. Det er fortsat ansatte med lav anciennitet, der står for den stør-

ste andel af ulykkesindberetningerne.

3.4 Tilsyn og påbud fra arbejdstilsynet Arbejdstilsynet har i 2017 gennemført flere tilsyn på skoler og dagtilbud, uden at det har medført flere

påbud. Tendensen fra 2016 med flere påbud på de enkelte arbejdspladser fortsætter i 2017. På skolerne

er der givet flest påbud vedrørende ’indeklima’ og ’psykisk arbejdsmiljø’. På dagtilbudsområdet vedrører

påbuddene ’ergonomi’ og ’indeklima’.

3.5 Arbejdsmiljørådgivning Forbruget af Arbejdsmiljø Københavns organisationspsykologiske ydelser stemmer nogenlunde overens

med billedet fra sidste år. I 2017 er der sket en lille stigning af opgaver, der handler om ’systematisk ar-

bejdsmiljø’, ’ergonomi’ og ’fysisk arbejdsmiljø’. Størstedelen af de samlede opgaver omhandler fortsat

psykisk arbejdsmiljø og fordeler sig hovedsageligt i kategorierne ’kommunikation og samarbejde’ samt

’forandringsprocesser og ledelsesudvikling/-coaching’.

3.6 Tidlig Indsats Brugen af Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning, Tidlig Indsats, er fortsat stigende i BUF. Som

de foregående år er ’stress, udbrændthed og depression’ de hyppigste årsager til henvendelserne i Tidlig

Indsats. Blandt de fysiske henvendelser er det ’ryg- og nakkelidelser’, der er de hyppigste henvendelses-

årsager. Stigningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.

3.7 Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare Der har været et lille fald i antallet af sager i forhold til 2015 og 2016. Antallet af anvendte timer pr. sag

er stabilt og den hyppigste årsag til behovet for anonym psykologhjælp er som de foregående år

’stress/udbrændthed’. I 2017 har Falck Healthcare henvist 61 sager til Tidlig Indsats, i Arbejdsmiljø Kø-

benhavn.

6


4. Sygefravær Sygefraværet fortsætter på ellevte år i træk med at falde i BUF (se figur 1). I 2017 lå sygefraværet på 11,9

dage1, hvilket er et fald på 0,4 dage i forhold til 2016. BUF var dog 0,4 dage fra at nå det fastlagte måltal på

11,5 dage. Økonomiudvalget har fastsat et mål om, at sygefraværet i BUF skal nedbringes til 11,2 dage i

2018.

Figur 1: Sygefraværsudviklingen i BUF for årene 2007-2017.

4.1 Udviklingen i sygefravær på faggrupper Sygefraværet er faldet for de fleste faggrupper i BUF. Lærernes sygefravær er faldet for tredje år i træk.

Det største fald i sygefraværet i 2017 er for dagplejen, som er faldet med 2,2 dage. Dog er dagplejen

stadig den faggruppe i BUF, som har det højeste sygefravær. Derudover er sygefraværet i 2017 faldet

pænt for akademikere, køkken/rengøring, pædagoger samt pædagogiske assistenter. Kontor og IT er

omvendt steget med 1,1 dag og pædagogmedhjælpere med 0,1 dag (tabel 1).

Største faggrupper /Årstal 2015 2016 2017 Udvikling

2016-2017

Årsværk 2017

Folkeskolelærere 12,6 11,6 11,0 -0,6 3.675

Pædagoger 14,4 14,4 14,0 -0,4 3.993

Pædagogmedhjælpere 13,3 13,7 13,8 0,1 1.796

Pædagogiske assistenter 14,4 15,8 15,4 -0,4 337

Pædagogisk ledere 7,1 7,2 7,2 0,0 342

Dagplejen 15,9 18,7 16,5 -2,2 235

Akademikere 7,7 7,3 6,3 -1,0 396

Kontor og IT 9,3 7,8 8,9 1,1 401

Køkken/rengøring 13,2 12,1 11,4 -0,7 1.014

Sygefravær total i BUF 12,6 12,3 11,9 -0,4 13.844 Tabel 1. Sygefravær fordelt på de største faggrupper.

1 Betegnelsen ”dage” henviser til det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr. medarbejder. pr. år.

7


5. Trivselsundersøgelse 2017 Trivselsundersøgelsen 2017 blev behandlet i Arbejdsmiljøredegørelsen 2016 for derved at være med til at

danne grundlag for arbejdsmiljødrøftelsen allerede i 2017. I denne redegørelse fremhæves de vigtigste

resultater fra trivselsundersøgelsen. For mere detaljeret gennemgang henvises til Arbejdsmiljøredegørelse

2016 og Arbejdsmiljødrøftelse 2017.

I BUF steg svarprocenten fra 69 % i 2015 til 80 % i 2017. Trivsel og motivation ligger rimeligt i BUF med en

score på 5,5, og der ses en fremgang på stort set alle trivselsparametre blandt de forskellige sektorer og

faggrupper i BUF. Generelt havde skoler og lærergruppen den største fremgang ift. de øvrige faggrupper.

Den største fremgang på 0,3 sås på temaet ’indflydelse’. Derudover var der en fremgang (på 0,2) på føl-

gende tre temaer:

Samarbejde om fælles opgave

læring og udvikling

sundhedsfremme

Det spørgsmål, der fik den højeste score er: ”Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kolleger”,

hvilket ligger på 5,9. Laveste score er på spørgsmålet: ”Kan du udføre dit arbejde uden at være generet af

støj og uro” med en score på 4,1. Sidstnævnte var dog steget med 0,3 fra 2015, hvilket er en forholdsvis

stor stigning, som sandsynligvis hænger sammen med en forbedring af akustikken på en række arbejds-

pladser. Slutteligt ses desuden en stigning i krænkende adfærd, hvor omfanget af vold og trusler er steget

(Kilde: Overordnet rapport for BUF 2017).

Trivselsundersøgelsen har fungeret som vigtigt arbejdsredskab for indsatser i Arbejdsmiljø København,

Arbejdspladsen i Fokus og MED sekretariatet.

6. Arbejdsulykker

I 2017 blev der anmeldt 3.684 arbejdsulykker i Børne- og Ungdomsforvaltningen. 2

Jævnfør tabel 2 er antallet af arbejdsulykker i BUF steget med 46 % alene det seneste år og 63 % siden

2015. MED-sekretariatet vurderer, at denne markante udvikling skal tilskrives et betydeligt fokus på ar-

bejdsulykker i BUF, særligt vold og trusler, og en øget registreringspraksis af arbejdsulykkerne.

Ud af de 3.684 anmeldte arbejdsulykker var 337 arbejdsulykker forbundet med fravær på én dag eller mere

ud over tilskadekomstdagen (tabel 2). Antallet af arbejdsulykker med fravær er dermed faldet ca. 7 % siden

2016.

2 Ulykkesstatistikken er udarbejdet af MED-sekretariatet på baggrund af data fra Københavns Kommunes fælles elek-

troniske ulykkesregistreringssystem, SafetyNet. Data er trukket 31.12.2017. Anmeldte arbejdsulykker er inddelt i fem

AMK-ulykkestyper, som tager sit afsæt i de officielle EASY-kategorier: (1) Faldulykker, (2) Muskel/skelet overbelast-

ning, (3) Stik og skæreskader, (4) Vold, (5) Andre Ulykker.

8


Tabel 2: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkesår.

Hovedparten af de anmeldte arbejdsulykker i 2017 er uden fravær (3.347) svarende til ca. 91 % af det sam-

lede antal anmeldte arbejdsulykker. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker uden fravær med antallet af

anmeldelser i 2016 ses en stigning svarende til ca. 56 %.

Tabel 3: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter fravær og ulykkestype

Som det fremgår af tabel 3 (og tabel 4) skal en stor del af årsagen til stigningen af anmeldte arbejdsulykker

findes i ulykkeskategorien ’vold’, og langt størstedelen af disse er uden fravær. Tabel 3 viser, at antallet af

arbejdsulykker vedrørende ’vold’ uden fravær udgør 2.218 ud af i alt 3.347, hvilket svarer til ca. 66 % af alle

arbejdsulykker uden fravær i 2017. Fra 2015 til 2017 ses en stigning svarende til ca. 80 %. MED-sekretariatet

vurderer, at et øget fokus på indberetningspraksis i forbindelse med vold gennem Trivselsundersøgelsen

2017, Hoved-MEDs arbejdsmiljøredegørelse 2017 samt indsatser i Arbejdspladsen i fokus i 2017 er medvir-

kende faktorer til stigningen.

Tallene for arbejdsulykker relateret til ’vold’ understøttes desuden af landsdækkende analyser udført af Det

Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsulykker (NFA), som bekræfter, at vold udgør en stigende udfordring

på landsplan for medarbejdere, som er beskæftiget i brancherne undervisning og daginstitutioner. I BUF er

det specialområdet, der står for flest indberetninger på vold, hvorimod udviklingen ligger på et stabilt ni-

veau i almenskolerne.

Ulykkestypen ’andre ulykker’3 står for den næststørste andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017 med en

andel svarende til ca. 25 %. I forhold til antal anmeldte arbejdsulykker i 2015 er der her tale om en fordob-

ling, jf. tabel 3.

3 I ulykkestypen andre ulykker indgår bl.a. hændelseskategorierne: akut overbelastning pga. lyde og tryk; ramt af fal-

dende, roterende, svingende eller udslynget genstand; kollidere med genstand eller person i bevægelse; klemt/mast.

9


Tabel 4: Antal arbejdsulykker i BUF i 2017 fordelt efter fravær, enhedstype og ulykkestype

Tabel 4 viser antallet af anmeldte arbejdsulykker i 2017 fordelt på enhedstype og ulykkestype. Tabellen

viser, at særligt specialområdet rammes af arbejdsulykker relateret til vold, idet specialområdet står for ca.

84 % af alle arbejdsulykker anmeldt som vold (tabel 4). Hændelser relateret til vold dominerer ligeledes på

kommunens almenskoler, idet der er sket 287 hændelser svarende til ca. 71 % af alle arbejdsulykker på

kommunens skoler i 2017.

I det hele taget er arbejdsulykker uden fravær, særligt centreret omkring medarbejdere, som arbejder på

specialområdet (ca. 77 % af alle arbejdsulykker forekommer her), skoler (ca. 12 %) og 0-6 års institutioner

(ca. 6 %).

Arbejdsulykker med fravær sker primært i forvaltningens 0-6 års-institutioner, inden for kategorierne ’fald-

ulykker og muskel/skelet overbelastninger’. På kommunens skoler og specialinstitutioner er arbejdsulykker

med fravær primært relateret til vold.

6.1 Arbejdsulykker og vold I tabel 5 fremgår udviklingen i arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i perioden 2015 til 2017 samt andelen af

de respektive enhedstypers samlede antal indberettede arbejdsulykker indenfor perioden.

Her er anvendt Arbejdsmiljø Københavns gruppering af enhedstyperne fra ulykkesstatistikken i 2015 og

2016, så tallene for anmeldelser i henholdsvis skoler og KKFO er lagt sammen og tal relateret til specialsko-

ler og specialfritidsinstitutioner er ligeledes er lagt sammen. Dette for at gøre udviklingen sammenlignelig.

Tabel 5: Antal arbejdsulykker anmeldt som ’vold’ i BUF i 2017 fordelt efter enhedstype og ulykkesår

10


6.2 Anciennitet og arbejdsulykker Antallet af anmeldte arbejdsulykker kommer fortrinsvis fra medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år,

idet denne medarbejdergruppe står for ca. 70 % (2.579) af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017, jf.

tabel 6.

Medarbejdere med en anciennitet på 1-2 år står for størsteparten af ulykkesindberetningerne, idet ca. 30 %

(1.863) af alle arbejdsulykker sker for denne medarbejdergruppe. Sammenlignes antallet af arbejdsulykker

for denne medarbejdergruppe med antallet af indberetninger i 2015, ses en stigning svarende til knap 200

%.

Tabel 6: Antal arbejdsulykker i BUF i 2015-2017 fordelt efter anciennitet og ulykkesår.

I figur 2 nedenfor ses fordelingen af forvaltningens medarbejdere (17.115 årsværk) pr. anciennitetsgruppe.

I figur 3 ses anciennitetsgruppernes andel af anmeldte arbejdsulykker i 2017.

Det fremgår, at medarbejdere med en anciennitet på 0-5 år og som udgør ca. 44 % af forvaltningens sam-

lede antal medarbejdere står for ca. 70 % af alle anmeldte arbejdsulykker i BUF i 2017.

Figur 2: Fordelingen af BUFs medarbejdere

pr. anciennitetsgruppe (%)

Figur 3: Anciennitetsgruppernes andel af anmeld-

te arbejdsulykker i BUF i 2017(%)

11


I figur 4 vises andelen af medarbejdere i de respektive anciennitetsgrupper, som har indberettet en ar-

bejdsulykke i 2017.

Figur 4: Andel af medarbejdere pr. anciennitetsgruppe, som er blevet ramt af en arbejdsulykke i 2017 (%)

7. Tilsyn og påbud fra Arbejdstilsynet på skoler og dagtilbud Arbejdstilsynet er myndigheden på arbejdsmiljøområdet. Påbuddene afhænger af det fokus Arbejdstil-

synet har det pågældende år, hvorfor der ikke ar tale om en decideret udvikling i graferne fra 2015-2017,

men nærmere en sammenligning. I 2016 havde Arbejdstilsynet en specialindsats med fokus på psykisk

arbejdsmiljø på undervisningsområdet. I 2015 og 2017 var der tale om almindelige risikobaserede tilsyn,

hvor der er et bredt fokus på hele arbejdsmiljøområdet.

7.1 Skoler I 2017 har Arbejdstilsynet gennemført lidt flere tilsyn på skoler end i årene 2015 og 2016 uden at det har

medført flere påbud på skolerne.

Der er afgivet flest påbud vedrørende indeklima og psykisk arbejdsmiljø på skolerne (figur 5)

Andelen af skoler med påbud er faldet fra omkring 50 % i 2015 og 2016 til 42 % i 2017 (tabel 7). Andelen

af skoler med en grøn smiley er i 2017 kun lidt højere end 2016 (29 %), nemlig 31 %. (tabel 7).

12


Fordeling af skoler med påbud i procent

Figur 5: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-

on

Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,

kemiske forhold, påbud om kontorindretning.

Skoler

og år

Antal skoler

med tilsyn

Samlet antal

påbud på skoler

Samlet antal

skoler med

påbud

Procentdel af

skoler med

påbud

Samlet antal

skoler med

grønne smileys

Procentdel af

smileys på

skoler

2015 39 26 20 51 % 19 49 %

2016 31 36 15 48 % 9 29 %

2017 45 31 19 42 % 14 31 %

Tabel 7: Antal tilsyn, påbud og smileys på skoler, samt fordelingen af antal skoler med påbud og med smileys. Fx i 2017 fik 42 % af de besøgte skoler

et påbud, og 31 % af de besøgte skoler fik en smiley. Bemærk: nogle skoler har flere påbud

7.2 Dagtilbud Arbejdstilsynet har i 2017 besøgt lidt flere dagtilbud end i 2016, men færre end i 2015. På dagtilbudsom-

rådet er der afgivet flest påbud vedrørende ergonomi og indeklima (figur 6). Andelen af dagtilbud med

påbud er i 2016 og 2017 på samme niveau, nemlig 34 %, mens antallet af dagtilbud med en grøn smiley

er steget fra 43 % til 47% (tabel 8).

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

10%

5% 5%

26%

13%

0%

8%

19%

13%

3%

13%

45%

6%

32%

14%

2% 4%

18%

14%

2%

11% 2015

2016

2017

13


Fordeling af dagtilbud med påbud i procent

Figur 6: Forklaring af kategorier: Formelle overtrædelser: omfatter påbud om fx APV, arbejdspladsbrugsanvisinger, samt arbejdsmiljøorganisati-

on

Indeklima: omfatter påbud om fx ventilation, fugt og svamp, samt indeklima Andet: omfatter påbud om fx ulykkesrisiko, såsom stikskader,

kemiske forhold, påbud om kontorindretning

Institutioner

og år

Antal dagtilbud

med tilsyn

Samlet antal

påbud på insti-

tutioner

Samlet antal

dagtilbud med

påbud

Procentdel af

dagtilbud med

påbud

Samlet antal

grønne smileys

i dagtilbud

Procentdel af

smileys i dagtil-

bud

2015 131 41 29 22 % 94 71 %

2016 73 46 25 34 % 32 43 %

2017 89 45 31 34 % 42 47 %

Tabel 8: Antal tilsyn, påbud og smileys på dagtilbud, samt fordelingen af antal dagtilbud med påbud og smileys. Bemærk: nogle dagtilbud har flere

påbud.

I 2017 har 45 skoler og 89 dagtilbud i BUF haft besøg af Arbejdstilsynet. Grøn smiley er udtryk for, at

arbejdspladsen ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet, hvorimod Arbejdstilsynet reagerer med

påbud i varierende grader, hvis arbejdspladsen ikke lever op til arbejdsmiljølovgivningen4.

8. Arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljørådgivning omfatter de opgaver som Arbejdsmiljø København (AMK) rekvireres til af ar-

bejds- pladserne i BUF. I 2017 har BUF forbrugt 5.213,5 timer fordelt på 290 opgaver i AMK’s arbejdsmil-

4 Gradering af påbud: strakspåbud, påbud med frist, undersøgelsespåbud og rådgivningspåbud mm. Se mere på Ar-

bejdstilsynets hjemmeside: https://arbejdstilsynet.dk

0%

5%

10%

15%

20%

25%

8%

1% 2%

10%

5%

2%

5%

14%

3% 4%

21%

8% 10%

3%

12%

8%

4%

24%

1% 3%

7% 2015

2016

2017

https://arbejdstilsynet.dk/

14


jørådgivning med følgende fordeling: 66 % af timerne er brugt på rådgivning inden for psykisk arbejds-

miljø (167 opgaver). 34 % af timerne er brugt på det systematiske, fysiske og ergonomiske arbejdsmiljø

(123 opgaver). Andelen af rådgivning på det fysiske arbejdsmiljøområde – ergonomi, fysisk arbejdsmiljø

og systematisk arbejdsmiljø - tegner sig for en større andel af den samlede timebanks opgaver end i 2016

(46 opgaver i 2017 og 31 opgaver i 2016) (figur 7).

Daginstitutioner, inklusive klubber og fritidshjem, tegner sig for hovedparten af opgaverne med i alt 133

opgaver. På skolerne har der været 83 opgaver. Hertil kommer 72 opgaver for administration og bydæk-

kende enheder samt 31 opgaver for de selvejende institutioner.

Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017

Figur 7: Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017 (% timer). Hovedkategorien ”Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø” er her

opdelt i 13 underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt.

8.1 Kvalitative observationer i AMK

I sin årsrapport for 2017, supplerer AMK de kvantitative data med en række kvalitative observationer, der

beskriver hvilke problematikker, der har været centrale i opgaveløsningen 2017. Det er væsentligt at under-

strege, at disse observationer indkredser de behandlede problematikker og derfor ikke tegner et generelt

billede for hele BUF. De kvalitative observationer er defineret af AMKs organisationspsykologiske rådgivning,

baseret på timebankens opgaver samt de AiF-opgaver AMK har løst (1.800 timer).

Systematisk arbejdsmiljø 13%

Fysisk arbejdsmiljø 13%

Ergonomi 8%

Kommunikation og samarbejde

28%

Forandringsprocesser 10%

Ledelsesudvikling/-coaching

7%

Stress og arbejdsbelastning

5%

Konflikter 5%

Fravær, nærvær 2%

Påbudsopgaver - Psykisk arbejdsmiljø

2%

Vanskelig borger-/brugerkontakt

1%

Social kapital 1%

Mobning 1% Andet

1%

Vold og trusler

1% Ej angivet

0%

15


8.1.2 Skoler

AMK har haft opgaver på 52 arbejdspladser (83 opgaver). Temaer der har fyldt: Teamsamarbejde og konflik-

ter samt stress og sygefravær. Forældresamarbejde. Påbud, vold og trusler om vold samt høje følelsesmæs-

sige krav.

8.1.3 Daginstitutioner

AMK har haft opgaver på 83 arbejdspladser (100 opgaver). Temaer der har fyldt: Professionalisering af ledel-

ser. Professionalisering af Trio/MED, Pædagogiske lederes arbejdsmiljø, ergonomi i vuggestuer.

8.1.4 Klubber og fritidshjem

AMK har haft opgaver på 24 arbejdspladser (31 opgaver). Temaer der har fyldt: Skolepædagogers arbejds-

forhold, etablering af fælles kultur og professionalisme i ledelser og Trio/MED, ledelse på flere matrikler,

vold og trusler.

8.1.5 Administration og bydækkende enheder

AMK har haft opgaver på 45 arbejdspladser (72 opgaver). Temaer der har fyldt: Ombygning og ergonomi i

HNG og Dagplejen, Fysisk- og systematisk arbejdsmiljø i EAT køkkenerne, Arbejdsfællesskaber og fraværsind-

sats i Tandplejen, Halvårsmøder i MED organisationen.

8.2 Tidlig Indsats Tidlig Indsats er Arbejdsmiljø Københavns individuelle rådgivning og er et tilbud til medarbejdere og le-

dere i Københavns Kommune ved fravær og mistrivsel. Tidlig Indsats er afklarende og korttidsbehand-

lende forløb ved både fysiske og psykosociale problemstillinger, der har betydning for arbejdet. I BUF

har der været en stigning på 10 % i tilmeldingerne til individuelle forløb fra 2016 til 2017 – en tendens,

der er fortsat fra 2015. I alt har BUF haft 988 forløb i 2017 mod 899 i 2016 og 775 i 2015 (figur 8). Stig-

ningen er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.

Effekten af Tidlig Indsats, opgjort i sygdomsstatus, viser at 24 % af medarbejderne er sygemeldte ved

opstart af Tidlig Indsats, mens sygemeldingerne er faldet til 8 % ved forløbenes afslutning. Det skal dog

understreges at ¾ af alle medarbejdere i forløb i Tidlig Indsats er raskmeldte ved opstart.

Tidlig Indsats fik i 2016 udvidet sin kapacitet pga. af stigende arbejdspladsefterspørgsel. En udvidelse som

BUF har gjort god brug af. Stigningen i antal tilmeldinger fra BUF er fortsat i 2017

16


Antallet af henholdsvis fysiske og psykosociale forløb modtaget i 2015-2017

Figur 8. Udvikling i antallet af TI-forløb i BUF fra 2015-2017

8.2.1 Udvikling i TI-forløb efter årsag

Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller proble-

mer pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer

indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til to primære henvendelsesårsager, og tallene

fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og

figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb

indgår i opgørelsen.

I figur 9 og 10 illustreres årsagerne til henvendelse til et TI-forløb. I de fysiske forløb, som fremgår af figur 9,

er ryg- og nakkelidelser den hyppigst nævnte henvisningsårsag.

I fordelingen af de psykosociale henvendelsesårsager (figur 10) Stress, udbrændthed og depression er i lig-

hed med 2016 klart den største henvendelsesårsag og tegner sig for lidt over 50 % af henvendelserne. Kon-

flikter på arbejdspladsen er næststørste henvendelsesårsag i BUF (fravær og organisationsændringer er,

som tidligere nævnt, begge supplerende årsager)

17


Udvikling i TI forløb efter årsag – fysiske forløb

Figur 9: Udvikling i TI forløb efter årsager. Fysiske forløb 2015-2017.

Udvikling i TI-forløb efter årsag - psykosociale forløb

Figur 10: Udvikling i TI forløb efter årsager. Psykosociale forløb 2015-2017.

18


9. Anonym psykologhjælp, Falck Healthcare

BUFs anonyme psykologhjælp blev i 2017 varetaget af Falck Healthcare. Den anonyme psykologhjælp har

til formål at alle ansatte kan henvende sig, hvis de har brug for akut psykolog- eller krisehjælp i relation

til deres arbejde.

Antallet af sager har været nogenlunde stabilt i 2015 og 2016 med ca. 1.000 igangsatte sager om året. I

2017 er der sket et lille fald til 935 igangsatte sager. Derudover er 61 henvist til Tidlig Indsats og 57 er

henvist til ’andet’. Der er anvendt 4,2 timer pr. sag mod 4,3 timer pr. sag i 2016. Som i 2015 og 2016 har

behandlingstypen i langt de fleste sager i 2017 (906) bestået af psykologbistand (ansigt til ansigt), og 39

har modtaget akut krisehjælp.

Den hyppigste årsag til behovet for psykolog- og krisehjælp er fortsat ’stress/udbrændthed’ (figur 11), dog

er der sket et fald fra 502 sager i 2015 til 377 sager i 2017, i denne kategori. Herudover er årsagerne ty-

pisk ’funktionsproblemer, andre voldsomme hændelser og samarbejdsproblemer’.

Figur 11. Sager fordelt på problemområde 2015-2017

19


10. Arbejdsmiljøindsatser i BUF 2017 I det følgende beskrives centrale forebyggelses indsatser på arbejdsmiljøområdet i 2017. Nogle indsatser

er rene BUF indsatser og nogle er Københavns Kommunes indsatser med angivelse af antallet af deltage-

re fra BUF.

10.1 Arbejdspladsen i Fokus Programmet Arbejdspladsen i Fokus er igangsat som en vigtig del af effektiviseringsstrategien for BUF, og

udspringer af investeringscasen i forbindelse med budget 2016. Formålet er at sænke sygefraværet og øge

nærværet omkring kerneopgaven. Programmets tilgang er helhedsorienteret, hvor fokus er at finde og

implementere løsninger, der styrker og udbygger stærke arbejdsfællesskaber, så det samtidig kan medvir-

ke til effektiv arbejdstilrettelæggelse og bedre arbejdsmiljø. I forhold til arbejdsmiljøet, er der særligt fokus

på at nedsætte smitterisikoen og styrke hygiejneindsatsen (0-6 års området), reducere generende støj og

forebygge vold og trusler.

I 2017 var 40 skoler, 24 klynger, 51 institutioner i klynger, 18 institutioner i netværk og 16 Klub-

ber/Fritidscentre i gang med indsatser i Arbejdspladsen i Fokus. Stærkere arbejdsfællesskaber, forebyggel-

se af vold og trusler, reduktion af gerende støj samt bedre hygiejne, er den type projekter, der kan søges

om i regi af Arbejdspladsen i Fokus. Projekterne beskrives separat nedenfor.

10.1.1 Stærkere arbejdsfællesskaber

Midlerne til styrkelse af arbejdsfællesskaber er primært prioriteret til arbejdspladser med højt fravær,

udfordringer med trivsels- og/eller arbejdsforhold og dernæst til arbejdspladser, der ønsker støtte til ud-

vikling af metoder, der kan bidrage til stærke arbejdsfællesskaber. Indsatserne tager afsæt i den enkelte

Arbejdsplads’ vilkår og behov og forløbene har derfor ret forskellig karakter.

Overordnet set fordeler indsatserne sig i følgende fire kategorier:

1. Enheder, der arbejder med tilpasning af strukturelle forhold, som fx ’fra stue til team’, ændret mø-

destruktur og mødeform

2. Enheder, der arbejder med udvikling af arbejdskulturen, som fx uhensigtsmæssige uformelle ’spille-

regler’ og ’aftaler, der kan spænde ben for kerneopgaven og faglige kvalitet

3. Enheder, der arbejder med ledelsesteamets opgave og rolle ift. udvikling af stærke arbejdsfælles-

skaber

4. Enheder, der arbejder med at styrke den fælles forståelse af kerneopgaven. Dette foregår hovedsa-

ligt ved udvikling af Lokal-MED og Trio

10.1.2 Forebyggelse af vold og trusler

I 2017 har Arbejdspladsen i Fokus haft forløb på tre specialskoler og fire skoler relateret til konfliktfor-

ståelse og konflikthåndtering. Nogle forløb var påbegyndt i 2016, og andre er startet 2017 og fortsætter i

20


2018. Indsatserne har fokus på blandt andet teamsamarbejde, klasseledelse og konflikthåndtering med

henblik på forebyggelse af vold og trusler om vold.

På klubområdet, er der igangsat en bydækkende indsats, som indebærer et kompetenceløft i forhold til

konfliktforståelse og konflikthåndtering været fokus på at styrke organiseringen af forebyggelsen, her-

under udvikling af lokale voldsberedskaber, fælles retningslinjer og målrettet support til Lokal-MED og

Trio.

10.1.3 Forebyggelse af generende støj

Støjindsatsen har kørt hele 2017 og fortsætter ind i 2018. Der deltager fem skoler og seksten daginstitu-

tioner. Støjindsatsen går på tre ben, et pædagogisk/didaktisk ben, et ben omhandlende måden at orga-

nisere og tilrettelægge arbejdet på og et byggeteknisk/akustisk ben. Navnlig på daginstitutionsområdet

har denne tilgang vist sig at være konstruktiv, og der skabes god symbiose mellem udviklingen af kerne-

opgaven og børne- og arbejdsmiljøet. Indsatsen afsluttes medio 2018.

10.1.4 Hygiejneindsatsen

35 institutioner har deltaget i hygiejneindsatsen. Der er afprøvet forskellige metoder til at tænke hygiej-

ne ind i den pædagogiske praksis. Ud fra disse erfaringer er der lavet følgende tiltag: Ændret digitaliseret

tilsynskoncept for sundhedsplejersker, herunder et egenvurderingsskema, som udfyldes sammen med

Trio/Lokal-MED. Desuden er der, til de arbejdspladser der ønsker vejledning til, at styrke hygiejneindsat-

sen lavet to tiltag: 1. Udvikling af et hygiejnekit som understøtter kobling af pædagogik og hygiejne. 2.

Hygiejnekursus igennem BUF-akademi.

10.2 MED-uddannelsen og MED-support Der har i 2017 været 10 hold på MED-grunduddannelsen og afholdt 34 forløb på den praksisnære kom-

petenceudvikling (support). Til sammenligning var der i 2016 15 hold på MED-grunduddannelsen og 27

support forløb. Dertil kommer halvårsmøder forår og efterår, hvor Hoved-MED inviterede arbejdsplad-

sernes Lokal-MED (Trioer for de selvejende netværk) til arbejdsmøder med udvalgte temaer. Forårets

tema handlede om Trivselsundersøgelsen 2017 og arbejdsfællesskaber og blev afholdt sektorvis – skoler,

klynger, selvejende og administration & bydækkende. Efterårets tema handlede om introduktion af nye

medarbejdere og repræsentation i MED og blev afholdt områdevis.

De 34 supportforløb i 2017 har, efter aftale med den enkelte arbejdsplads, varieret fra en times møder til

temadage eller forløb over flere dage og har omhandlet:

Orientering af personalet om rammen for MED-arbejdet

Lokal-MEDs opgaver, roller og ansvar

Trioens roller, opgaver og ansvar

Specialrekvirerede MED-uddannelser

Leder APV; Årlig arbejdsmiljø drøftelse

21


Udfordringer i samarbejdet i Trio

Forløbet ’Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED’

Trivselsundersøgelse 2017

Udvikling af MED hos selvejende

Opfølgning på bekymringsskrivelser

10.3 Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED-organisationen Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED organisationen indeholder en konkret metode, der med af-

sæt i kerneopgaven fokuserer på at styrke samarbejdet i MED- og Trio gennem fælles bidrag til styrkede

arbejdsfællesskaber. Forløbet på tre workshopdage og en opfølgningsdag er i 2016 afprøvet i to klynger

i BUF og i 2017 i yderligere fem klynger og tre skoler, som alle har givet positive tilbagemeldinger i form

af et styrket samarbejde i MED og på hele arbejdspladsen. MED-sekretariatet forventer at afvikle yderli-

gere syv forløb i 2018 – fordelt mellem skoler og daginstitutioner i BUF. Fem konsulenter fra MED-

sekretariatet er uddannet til at facilitere forløbet.

10.4 Stresshåndtering – psykisk sundhed For at reducere stress på arbejdspladserne tilbydes ledere og ledelsesteam kurser og workshop i forebyg-

gelse og håndtering af stress. Kurserne udbydes af Arbejdsmiljø København og går under navnet Psykisk

Sundhed. Alle kursusdeltagere får samtidig tilbudt mulighed for et opfølgende ledelsesparringsforløb på

særlige udfordringer. I 2017 deltog 125 ansatte i BUF på disse kurser og workshops. Derudover er der i

område Valby/Vesterbro/Kongens Enghave igangsat en mere strategisk indsats på udvalgte skoler og

klynger, som involverer både hele ledelsesstreng og MED-system.

10.5 Task Force og lignende indsatser ved højt sygefravær Task Forcen er et tilbud via Arbejdsmiljø København om konsulentbistand til arbejdspladser med højt

sygefravær. Task Force blev, i første omgang, etableret som et projekt i perioden 2013-2016. I denne pe-

riode deltog 130 arbejdspladser i BUF. Evalueringen af Task Force projektet viste, at sygefraværet for

deltagende BUF arbejdspladser blev reduceret med 4,4 dage et år efter afslutning af forløb og med 8,6

dage tre år efter afslutning af forløb. Således viser evalueringen, at Task Force på både kort og langt sigt

har haft en markant afsmittende effekt på sygefraværet. I 2017 fortsatte Task Force indsatsen som en

del af programmet Arbejdspladsen i Fokus. I 2017 gennemførte 13 arbejdspladser Task Force eller syge-

fraværslignende forløb. I 2018 vil Task Force indsatsen fortsat være en del af programmet Arbejdsplad-

sen i Fokus og tilbydes arbejdspladser med højt sygefravær.

10.6 Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ Bounce-kampagnen havde i 2017 særligt fokus på at give arbejdspladser i Københavns Kommune inspira-

tion og redskaber til at udvikle og bevare robustheden i en forandringstid. 119 ansatte i BUF deltog på

22


morgenmøder om organisatorisk robusthed (47 deltagere), Kurset, Ledelse af robuste forandringer (37

ledere deltog), Kursus for at styrke arbejdet med robuste forandringer for Trio/MED (35 deltagere).

10.7 Styrket Borgerkontakt Arbejdsmiljø København udbyder kursus i Styrket borgerkontakt, som er et tværgående projekt i Køben-

havns Kommune, som har til formål at udvikle medarbejdernes kompetencer til at forbygge og håndtere

konflikter med borgere. I BUF har tre skoler deltaget i kurset, som i denne sammenhæng skifter navn til- og

er målrettet Styrket forældre kontakt i 2017.

10.8 Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær) Fraværslinjen i Arbejdsmiljø København er en ydelse under Tidlig Indsats. I 2017 har der været 440 hen-

vendelser fra ansatte i BUF til fraværslinjen (2015 - 463 henvendelser og 2016 - 460 henvendelser). Det

er fortsat primært ledere, der kontakter fraværslinjen for sparring i forhold til konkrete medarbejderfor-

løb og tilbagevendelsesplaner. I de tilfælde hvor det er medarbejdere, der ringer, er henvendelsesårsa-

gen typisk problemstillinger omkring sygefravær, trivsel og samarbejde.

10.9 Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljø København har igen i 2017 stået for BUFs arbejdsmiljøuddannelser i tæt samarbejde med

MED-sekretariatet. Der er afholdt 10 lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser, 173 deltagere har gennemført.

Evalueringerne fra kurserne er meget tilfredsstillende. Supplerende arbejdsmiljøuddannelser findes i

AMKs generelle kursusudbud. Mange enheder vælger også at deltage i eksterne (og interne) temadage med

aktuelle arbejdsmiljøemner på dagsordenen.

10.10 Forebyggelse af muskel/skelet belastninger i vuggestuer - Kroppen i Kerneopgaven BUF har sagt ja til at deltage i et ergonomiprojekt, Kroppen i Kerneopgaven, forestået af AMK og NFA

(Nationalt forskningscenter for Arbejdsmiljø). Projektet er startet i 2017 og løber ind i 2018. Projektets

målgruppe er vuggestuepersonale og indeholder kortlægning, afdækning og forebyggelse af bevægeap-

paratsbelastninger. Kerneværdien i projektet er forebyggelse gennem udvikling af børnenes selvhjulpen-

hed. Baggrunden er bekymrende data om daginstitutionspersonalets muskelskeletbelastninger og deraf

følgende gener. Projektet har lovende perspektiver på arbejdsfastholdelsen på området. 16 institutioner

deltager i projektet.

10.11 Arbejdsmiljø og Byggeri Den proaktive indsats omkring byggeri og arbejdsmiljø har i 2017 bestået af to kurser for arbejdsmiljø-

grupper og tekniske ejendomsledere fra skoler, som står overfor renovering, til- eller ombygning. Otte

skoler har deltaget. Kurserne har været afholdt af Arbejdsmiljø København, som har undervist sammen

med folk fra Byggeri i BUF. Kurserne bliver generelt evalueret fint og vil blive fortsat i 2018.

23


10.12 Håndtering af faremærkede produkter på BUFs arbejdspladser Københavns Kommunes Miljøcertificerings årlige stikprøve viste både i 2015 og 2016, at arbejdsmiljølo-

ven mange steder ikke overholdes, hvad angår arbejdspladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade. I

2017 har der været en øget kommunikationsindsats omkring korrekt håndtering af faremærkede pro-

dukter på BUFs arbejdspladser. Dette er foregået via Ugepakken, på arbejdsmiljøuddannelsen, på MED-

uddannelsen og der har været afholdt fire kurser specielt målrettet skolernes kemilokaler.

37 skoler og i alt 67 deltagere var tilmeldte Styr på kemilokalet – et arbejdsmiljøkursus og evalueringerne

viste en generel tilfredshed med kurset. Derudover var der udbredt tilfredshed med fokus på området og

det faktum, at der ligger et færdigt hjælperedskab – Chemicontrol – som er lige til at anvende. Der er

planlagt yderligere tre kurser i 2018.

24


ÅRSMØDE MED BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN

Årsrapport fra

Arbejdsmiljø København 2017

Til årsmøde med


Januar 2018

1

Indledning Arbejdsmiljø København (AMK) udgiver i lighed med tidligere år en årsrapport, som

beskriver AMK's opgaveløsning i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) i 2017.

I rapporten er samlet AMK's ydelser:

• Rådgivnings- og konsulentydelser på arbejdspladserne (ofte refereret til som Timebanksydelser)

• Individuel rådgivning i Tidlig Indsats

• Arbejdsmiljøuddannelsen samt andre kursus- og uddannelsesaktiviteter, herunder: o Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE – udvikler robuste arbejdspladser’ o Trivselsundersøgelsen 2017 o P.S. – Indsats for Psykisk sundhed i Københavns Kommune o Styrket Borgerkontakt

• Kroppen i kerneopgaven

• Fraværslinjen (Tidlig Indsats-hotline)

• Arbejdspladsen i Fokus

Rapporten giver først et overblik over AMK's forskellige ydelsestyper og en kort

opsummering af omfanget af den konsulentbistand og rådgivning, som BUF har benyttet i

2017 indenfor de forskellige ydelsestyper.

Derefter beskrives centrale tendenser, som AMK har oplevet og arbejdet med det seneste

år i BUF.

Sidst i årsrapporten er indsat en bilagsdel bestående af bilag 1 og bilag 2.

Bilag 1 indeholder en opgørelse af brugertilfredsheden med AMK's opgaveløsning i BUF.

Tidligere års høje brugertilfredshed fortsætter.

Bilag 2 indeholder et overblik og detaljerede opgørelser over de opgaver, som AMK

(herunder Tidlig Indsats) har leveret i BUF indenfor de forskellige ydelsestyper.

AMK kan i denne årsrapport selvfølgelig kun udtale sig på baggrund af de erfaringer, vi har

erhvervet igennem vores opgaveløsning i BUF. Som det vil fremgå af rapportens

kommende afsnit, så har AMK haft kontakt med 235 arbejdspladser i forbindelse med

organisatoriske Timebanksopgaver og modtaget 988 individuelle forløb i Tidlig Indsats.

2

Kort om AMK's ydelser til BUF i 2017 Herunder gives et kort overblik over AMK's ydelsestyper og omfanget af AMK's

leverancer inden for hver ydelsestype i BUF i 2017. Se bilag 2 for uddybende oplysninger

om leverancerne.

Rammer for AMK's rådgivning

Formålet med AMK's virksomhed er at sikre god trivsel og professionel opgaveløsning

samt mindske fravær og nedslidning i Københavns Kommune. Rammerne for dette

arbejde er beskrevet i ’Aftalegrundlag for arbejdsmiljørådgivning’, som revideres årligt.

AMK virker ud fra den præmis, at kerneopgave og trivsel/arbejdsmiljø går hånd i hånd.

AMK’s rådgivning tager udgangspunkt i at få struktur, koordinering og kommunikation

omkring arbejdet med kerneopgaven til at spille sammen, for derigennem at skabe et godt,

sundt og sikkert arbejdsmiljø på Københavns Kommunes arbejdspladser.

Timebanken

Hvert år har BUF et antal rådgivningstimer til rådighed hos AMK – kaldet ’Timebanken’.

Rådgivning under Timebanken omfatter således de rådgivningsopgaver, som AMK

rekvireres til af arbejdspladserne i BUF.

Rådgivningsbistand under timebanken rekvireres via BUFs kontaktperson i AMK, og

proceduren for dette findes på AMK’s hjemmeside(www.amk.kk.dk). Kontaktpersonen

sørger for, at AMK's konsulenter er opdaterede på særlige, strategiske fokusområder,

forandringsprocesser o.l. i BUF. Derved sikres, at rådgivningen altid er i tråd med BUFs

politikker og strategier, ligesom konsulenterne kan være behjælpelige med at oplyse om

mulige supportmuligheder internt i BUF som alternativ/supplement til AMK's rådgivning.

I 2017 var der 5.331 timer til rådighed i timebanken, og forbruget endte på 97,7 % af

timerne (5.213,50 timer). Timerne er fordelt på 290 forskellige rådgivningsopgaver, hvilket

er på samme niveau som i 2016. Efterspørgslen på timebanksydelser har været særlig høj i

første halvdel af året bl.a. grundet trivselsundersøgelsen samt ophøret af tidligere års

fraværs-task force, som har betydet større efterspørgsel på sygefraværsrelateret rådgivning i

timebanksregi end tidligere. Adgangen til timebanken blev derfor begrænset fra juni og

langsomt åbnet op igen hen ad efteråret.

Af tabel 1 fremgår det, at 66 % af timebanken er brugt på rådgivning ved AMK's

organisationskonsulenter inden for psykisk arbejdsmiljø – fordelt på 167 opgaver. 34 % af

timerne er brugt på det systematiske, fysiske og ergonomiske område – fordelt på 123

opgaver. Andelen af rådgivning på det fysiske arbejdsmiljøområde tegner sig for en større

andel af den samlede timebank end i 2016 (46 opgaver og 667 timer i 2017 mod 31 opgaver

og 359 timer i 2016).

http://www.amk.kk.dk/

3

Tabel 1: Fordeling af timebankopgaver

Kategori Timer % timer Opgaver

Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø 3441,50 66 % 167

Systematisk arbejdsmiljø 697,75 13 % 37

Fysisk arbejdsmiljø 667,00 13 % 46

Ergonomi 407,25 8 % 40

5213,50

5213144,00

290

I Bilag 2 findes opgørelser over, hvordan opgaverne fordeler sig inden for de respektive

kategorier.

Daginstitutioner inkl. klubber og fritidshjem tegner sig for hovedparten af

timebanksopgaverne med i alt 133 opgaver. På skolerne har der været 83 opgaver. Hertil

kommer 72 opgaver for administrationen og de bydækkende enheder samt 31 opgaver for

de selvejende institutioner.

Tidlig Indsats

Tidlig Indsats er et tilbud til medarbejdere og ledere i Københavns Kommune ved fravær

og mistrivsel. Tidlig Indsats tilbyder afklarende, korttidsbehandlende forløb om

psykosociale eller fysiske problemstillinger, der har betydning for arbejdet. Forløbene

varetages af psykologer og fysioterapeuter og har overordnet et fokus på at fastholde

medarbejderne i arbejde.

Figur 1 viser udviklingen i efterspørgslen 2015-2017 i BUF fordelt på forløb med

henholdsvis fysiske og psykosociale problemstillinger.

Tidlig Indsats har ligesom tidligere år modtaget et stigende antal tilmeldinger til individuelle

forløb. I alt har BUF haft 988 forløb i 2017 mod 899 i 2016 og 775 i 2015. Stigningen er på

10 % og er ligeligt fordelt mellem fysiske og psykosociale problematikker.

4

Antallet af hhv. fysiske og psykosociale forløb modtaget 2015-171

Figur 1. Udvikling i antallet af TI-forløb i BUF fra 2015-2017

Tidlig Indsats fik fra 2016 udvidet sin kapacitet, bl.a. på baggrund af ønske herom fra BUF.

Som det ses har BUF gjort rigtig god brug af den udvidede kapacitet allerede i 2016, og

yderligere i 2017. Stigningen i antal forløb fra BUF (samt flere andre forvaltninger) er dog

nu så stor, at Tidlig Indsats igen vil have brug for udvidede ressourcer, hvis man skal kunne

håndtere den øgede efterspørgsel. AMK er pt. i kontakt med flere forvaltninger herom,

heriblandt BUF.

I bilag 2 fremgår fordelingen af henvendelser på henvendelsesårsager og faggrupper samt

jobstatus ved afslutning af forløb for 2017.

Effekten af Tidlig Indsats opgøres bl.a. i forhold til de tilmeldte medarbejderes

sygdomsstatus ved hhv. start og afslutning af forløbet. Som det fremgår af figur 2, er 24 %

af medarbejderne sygemeldte ved opstart i Tidlig Indsats, mens det kun gælder for 8 %

vedkommende ved forløbenes afslutning.

Tallene i figur 2 viser desuden, at der virkelig er tale om en tidlig indsats, da ca. ¾ af alle

medarbejdere i forløb i Tidlig Indsats er raskmeldt ved opstart. Dette giver rigtig god

mulighed for at få tidligt fat, inden problemerne bliver for fastlåste. Yderligere viser tallene,

at der er god effekt af forløbene, da langt størsteparten af de sygemeldte er raskmeldte ved

afslutningen af et forløb i Tidlig Indsats.

1 Anonyme forløb indgår i opgørelsen.

5

Sygdomsstatus ved start og afslutning af TI forløb. (Afsluttede forløb i perioden

2015-2017)2

Figur 2: Sygdomsstatus ved start og afslutning af TI -forløb. (Afsluttede forløb i perioden 2015-2017)

Udannelses- og kursusaktiviteter

Arbejdsmiljø København står for den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse i BUF og har

herudover løbende en række kursus- og uddannelsestilbud til arbejdspladserne i

Københavns Kommune, herunder BUF.

I 2017 har der været 913 deltagere fra BUF i 22 forskellige arrangementer; uddannelser,

temamøder og kurser fordelt på 62 hold (i alt 1473 kursistdage).

Herunder uddybes deltagelsen på en række udvalgte kursus- og uddannelsesaktiviteter hos

Arbejdsmiljø København fra BUF’s medarbejdere i 2017. Videre uddybning findes i bilag

2.

Arbejdsmiljøuddannelsen

I 2017 var der 173 deltagere fra BUF på Arbejdsmiljøuddannelsen fordelt på 10 hold.

2 Anonyme forløb indgår ikke i opgørelsen. I procentudregningen indgår kun forløb, hvor sygdomsstatus var oplyst.

6

Trivselsundersøgelsen 2017

I forbindelse med Trivselsundersøgelsen 2017 afholdt Arbejdsmiljø København en række

gå-hjem-møder.

I alt deltog 285 ansatte i BUF i gå-hjem-møderne om Trivselsundersøgelsen 2017.

Derudover udbød Arbejdsmiljø København opfølgningsmøder med inspiration til,

hvordan man kan bruge spørgsmålet og underspørgsmålene om mobning i

trivselsundersøgelsen i planlægningen af en opfølgningsproces.

I alt deltog 92 ansatte fra BUF i workshops om opfølgning på mobning i

trivselsundersøgelsen 2017.

Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’

Arbejdsmiljø København sætter hvert år fokus på aktuelle arbejdsmiljøtemaer via

arbejdsmiljøkampagner.

Kampagnen i 2017 havde særligt fokus på at give arbejdspladser i Københavns Kommune

inspiration og redskaber til at udvikle og bevare robustheden i en forandringstid.

Tilbuddene i 2017 var en række forskellige kurser, morgenmøder og dialogværktøjet ’Sæt

spot på organisationens robusthed’.

I alt deltog 119 ansatte i BUF i BOUNCE-kampagnens aktiviteter (se bilag 2 for

uddybning).

P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune

- samt øvrige kurser om håndtering af fravær, mistrivsel og stress

’P.S. – Indsats for psykisk sundhed i Københavns Kommune’ har til formål at reducere

stress på arbejdspladsen. Indsatsen udbreder den nyeste viden om stress og formidler

velafprøvede redskaber via kurser, workshops og andre tilbud. Målgruppen er ledere,

ledelsesteams, MED/Trio og arbejdspladserne.

I alt 125 ansatte i BUF har deltaget på kurser og workshops under ’P.S. – Indsats for

psykisk sundhed i Københavns Kommune.’

Særligt inden for daginstitutions- og fritidsområdet har søgningen på lederkurserne været

stor, mens interessen fra skoleledelserne har været meget sparsom. Generelt udtrykkes stor

tilfredshed med kurser og workshops, hvor lederne særligt lægger vægt på, at redskaberne

er nyttige i forhold til konkrete udfordringer.

I 2018 vil ’P.S. – Indsats for psykisk sundhed’ sætte fokus på at tilrettelægge en mere

strategisk indsats, som involverer hele ledelsesstrengen og MED-systemet på udvalgte

skoler og klynger.

7

Styrket Borgerkontakt

I 2017 afholdt AMK kursus for tre skoler i Styrket Borgerkontakt.

Styrket Borgerkontakt er et tværgående projekt i Københavns Kommune, som har til

formål at udvikle medarbejderes kompetencer til at forebygge og håndtere konflikter med

borgere. Konceptet har veldokumenteret effekt på medarbejdernes trivsel, borgernes

tilfredshed med den offentlige organisation samt på ressourceforbruget på konflikt- og

klagesagsbehandling.

I nærværende sammenhæng har forløbene skiftet navn til Styrket Forældrekontakt, idet

sigtet med indsatserne har været at forebygge mistrivsel og sygefravær forårsaget af

konfliktfyldt forældrekontakt. Samtidig har det været hensigten at øge den organisatoriske

læring og forebyggelse af konflikter med/klager fra forældre. Styrket Forældrekontakt-

forløb er gennemført på tre skoler i 2017. Erfaringerne er indtil videre, at konceptet er

yderst relevant for medarbejderne og direkte anvendeligt i deres daglige kontakt med

forældre. I 2018 har alle tre skoler ønsket at arbejde videre med implementering af

konceptet og rette fokus mod den skriftlige kommunikation med forældrene.

Kroppen i Kerneopgaven

16 dagtilbud (ca. 200 medarbejdere) på 0-3 års-området deltager i forskningsprojektet,

”Kroppen i Kerneopgaven”, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

og AMK udfører. Formålet med projektet er dels at undersøge de fysiske belastninger i

vuggestuearbejdet, dels at reducere smerter i kroppen og de fysiske belastninger i arbejdet.

Baggrunden for projektet er dels data fra området om smerter og fravær, dels de

henvendelser, som AMK løbende får fra vuggestueområdet om ønske om ergonomisk

rådgivning. Endelig er der meget lidt forskning på netop dette område både nationalt og

internationalt. Interventionen består i en medarbejderinvolverende proces, hvor der

identificeres handlinger, som både øger børnenes selvhjulpenhed og reduktion af

medarbejdernes belastninger.

Projektet har fra start haft stor interesse fra dagtilbuddene, og der måtte trækkes lod om

udvælgelsen til at deltage. Der bliver foretaget målinger, observationer og

spørgeskemaundersøgelser på medarbejderne før og efter en intervention. Projektets

intervention afsluttes sommeren 2018 og evalueres derefter.

8

Fraværslinjen (hotline om trivsel og fravær)

Fraværslinjen er en ydelse under Tidlig Indsats. Det er en telefonisk hotline, hvor man kan

få rådgivning omkring fravær og trivsel. Både ledere, medarbejderrepræsentanter og

medarbejdere kan få rådgivning og sparring.

I 2017 har der været 440 henvendelser fra ansatte i BUF til fraværslinien i Tidlig Indsats.

Dette tal er stort set på niveau med de tidligere to år, hvor der begge år har været omkring

460 henvendelser.

Det er primært ledere, der kontakter Fraværslinjen. Lederne ønsker ofte sparring i forhold

til konkrete medarbejderforløb, bl.a. forebyggelse og håndtering af sygefravær og mistrivsel

blandt deres ansatte.

Desuden er der en del henvendelser relateret til tilrettelæggelse af tilbagevendelsesplaner. I

de tilfælde, hvor det er medarbejdere, der ringer, er henvendelsesårsagen typisk

problemstillinger omkring sygefravær, trivsel og samarbejde.

Uanset om det er ledere eller medarbejdere, der kontakter Fraværslinjen, tilstræber AMK's

konsulent at afdække baggrunden for henvendelsen, og hvad der tidligere har været forsøgt

for at afhjælpe problemet med henblik på at afklare, hvilke nye tiltag der synes mest

relevante. Fraværslinjen vil yderligere være opmærksom på, hvilke andre

støtteforanstaltninger, både inden for arbejdspladsen og udenfor, der med fordel kan

aktiveres – eksempelvis øvre ledelseslag, personalejura, jobcenter, praktiserende læge mv.

Arbejdspladsen i Fokus

BUF købte i 2017 ekstra organisationspsykologisk konsulentrådgivning hos AMK under

programmet, Arbejdspladsen i Fokus. Tilkøbet svarede til 1800 timer fordelt på 38

arbejdspladser. Rådgivningen var målrettet arbejdspladser med enten højt sygefravær, vold

og trusler om vold eller andre udfordringer i arbejdsmiljøet. Et tema på mange af

arbejdspladserne var udvikling af arbejdsfællesskaber. I nærværende sammenhæng indgår

erfaringer fra AiF-forløb på samme vis som Timebank, Tidlig Indsats og AMK’s andre

ydelser til BUF i 2017.

9

Kvalitative observationer i BUF 2017 I de kommende afsnit stilles skarpere ind på nogle af de vigtigste kvalitative observationer

og problematikker, som AMK har observeret via vores rådgivning på 235 arbejdspladser i

BUF i 2017 (timebank og Arbejdspladsen i Fokus), i de 988 individuelle forløb i Tidlig

Indsats samt i de mange øvrige sammenhænge, vi har mødt medarbejdere og ledere i BUF i

2017 (kursus- og uddannelsesaktiviteter, projekter mv.).

De nævnte problematikker kan godt have været til stede før 2017 og nogle af dem har

eksisteret gennem en årrække. Men karakteristisk for dem er, at de har været centrale i

AMK's opgaveløsning i 2017 og derfor vurderes som vigtige opmærksomhedspunkter for

BUF at få kendskab til.

Rapporten er opbygget således, at der først fokuseres på kvalitative observationer på

skolerne, herefter på dagtilbud, klub- og fritidsinstitutioner, og til slut på bydækkende og

administrative enheder.

Skolerne (52 skoler – 83 opgaver)

Team-samarbejdet

AMK’s organisationskonsulenter har igen i 2017 været på besøg på en del af byens skoler,

fordi enkelte teams har været udfordrede samarbejdsmæssigt. Den direkte årsagskæde er

vanskelig at afgøre, men et presset team-samarbejde forstærker sårbarheden over for særligt

krævende elever, for uklare roller, for fravær, som teamet selv skal dække, samt for et

generelt højt tids- og arbejdspres i hverdagen. Det fører til konflikter, stress, sygefravær

mv., og ofte kommer AMK ind i billedet på dette tidspunkt. Det er AMK’s oplevelse, at

mange teams efterspørger og har behov for yderligere ledelsesmæssig støtte til at skabe

større klarhed omkring roller og opgaver i teamet, og når der kaldes på hjælp i helt

konkrete situationer. Nogle af de vanskeligheder, AMK ser, at teamene udfordres af at

skulle håndtere selv, er at løse problemer med fx dårlig gruppedynamik eller indfasning af

en kollega på vej tilbage efter en sygemelding.

En særlig udfordring, som AMK møder både på skolerne og i Tidlig Indsats, er

teamsamarbejdet mellem unge og ældre lærere. Forskellige forventninger til

teamsamarbejdets grad af arbejdsfællesskab og forskellige arbejdsvaner kan splitte teamene.

De unge bliver mere pressede og kan ikke prioritere opgaveløsningen på samme måde som

de ældre kolleger. De har samtidig svært ved at sige problemet højt, så det skaber isolation

og individualisering af problematikken. Igen ses det meget forskelligt, hvorvidt ledelsen har

blik herfor og guider teamene (eller teamkoordinatorerne) i at finde fælles fodslag. AMK

møder dog flere lokale afdelingsledere, som har godt fat i denne problematik, og det giver

anledning til at tro på, at den nærværende ledelse kan løsne op for sådanne udfordringer

både ved årets planlægning i forhold til teamdannelse og indgriben, hvis det brænder på.

10

Tidlig Indsats i AMK har haft individuelle forløb med 181 lærere i 2017 (156 i 2016), og

herudover må en del lærere formodes også at have brugt Falck Healthcare. Tidligere års

tendens, hvor de yngre lærere var overrepræsenterede, ser ud til at fortsætte.

Inkluderende fællesskaber

Det er ingenlunde nyt, men stadig en meget fremtrædende tendens på de skoler, som AMK

har rådgivet i 2017, at opgaven med at skabe velfungerende inkluderende fællesskaber kan

være en stor udfordring, især i indskolingen. Det kommer til udtryk i det daglige, hvor

graden af uforudsigelighed og høje følelsesmæssige krav kan være stor, og mange lærere

rammes på deres faglige selvværd, når hverdagen præges af fokus på få elever frem for hele

klassen, og på forebyggelse/håndtering af udadreagerende adfærd og magtanvendelser frem

for pædagogik og undervisning. Tæt ledelsesmæssig involvering og god organisering af

ressourcerne omkring spidsbelastede teams eller medarbejdere spiller her en afgørende

rolle. Vi ser desuden fortsat et potentiale for udvikling af det pædagogiske personales

konfliktdæmpende kompetencer, hvor mange fx opnår stor gevinst ved træning i low

arousal eller lignende foregribende metoder.

Påbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet giver bl.a. påbud om høje følelsesmæssige krav eller vold og trusler om vold til

skolerne.

Påbuddene kan af skolerne opleves som et pres og en stor opgave, hvor handlerummet er

begrænset. Fx kan det være de fysiske rammer, som sætter overliggeren for

opdeling/adskillelse af klasser/elever.

Det er AMK’s indtryk, at skolerne arbejder fornuftigt med området, og at mange skoler er

rigtigt godt med i forhold til at forebygge og håndtere de arbejdsmiljømæssige udfordringer,

der hører til i 2017.

Høje følelsesmæssige krav

På rådgivningsopgaver om høje følelsesmæssige krav, ser AMK, at det bliver hjælpsomt for

lærerne, når ressourcecentrene kommer helt ud i klasserne med hjælp/rådgivning. En

gennemgående uklarhed i disse opgaver er desuden usikkerhed i forhold til, hvor man kan

få hjælp ved spidsbelastninger. Mange skoler har således gavn af at få klare, nedskrevne

aftaler om, hvad der skal løses i teamet, og hvad man kan få hjælp til fra skolens

kompetencecenter, ressourcecenter, ledelsen eller måske fra Fagligt Center, AMK m.fl.

Vold og trusler om vold

Generelt har AMK fået mange henvendelser vedr. vold og trusler især i forlængelse af

trivselsundersøgelsen. For nogle går henvendelsen på at forstå, hvordan børn kan beskrives

som voldelige eller truende. Andre ønsker rådgivning til forening af børne- og

medarbejderperspektiv, så både børn og voksnes trivsel og sikkerhed er i fokus. Vores

rådgivning tager udgangspunkt i, at problematikken befinder sig midt i et krydsfelt af

pædagogik, jura og arbejdsmiljø og derfor skal håndteres som sådan. Netop dette går igen i

11

vores samarbejde i regi af Arbejdspladsen i Fokus, som forhåbentlig kan understøtte det

aktuelle arbejde på de berørte arbejdspladser i BUF.

AMK oplever stor variation i forhold til skolernes retningslinjer for risikovurdering og

håndtering af vold og trusler. Mange ved ikke, hvad der lovmæssigt er påkrævet, eller

hvordan de skal tage fat i arbejdet. Her ville centrale guidelines og skabeloner være en stor

hjælp. I forhold til anmeldelse af vold og trusler, riv/krads o.l. møder vi desuden stor tvivl

omkring anmeldelsespraksis af arbejdsskader. Mange er usikre på, hvad der skal anmeldes,

hvordan man anmelder, og om der er en bagatelgrænse.

Forældresamarbejdet kræver kompetencer

Mange lærere og pædagoger på skolerne beretter om et pres fra forældre, der stiller store og

til tider urimelige krav. Det kan være krav om særlige hensyn til et barn, tilgængelighed og

svartid på Intra mv. Særligt de ressourcestærke forældre kan være svære at takle, og AMK

har i flere tilfælde hørt personalet berette om at opleve sig mangelfuldt bakket op af

ledelsen, som kan være tilbøjelige til at strække sig ret langt for at imødekomme de

ressourcestærke forældres behov af frygt for, at disse ellers vil vælge en privatskole til deres

børn. I dette lys giver kompetenceudvikling som konflikthåndtering, Styrket Borgerkontakt

o.l. god mening, da der både kan være god mening i at styrke personalets individuelle

kommunikations- og konfliktkompetencer, og samtidig understøtte, at procedurer og roller

i forhold til særligt krævende forældrekontakt er klare og kendte.

Fraværsarbejdet udfordres af ledelsesskift

Fraværsarbejdet på skolerne er langt de fleste steder, som AMK er i kontakt med,

kendetegnet ved systematik og professionalisme. Dog ser vi ikke sjældent, at momentum

går tabt ved ledelsesskift, og at nye ledere først efter lang tid introduceres for fraværspolitik,

ledelsesmæssige forventninger og supportmuligheder.

Byggeri på byens skoler

Der bygges fortsat nyt/til på mange skoler i København, men efterspørgslen på AMK's

rådgivning er stadig begrænset. Der er gode erfaringer med at invitere skoler, der skal i gang

med byggeri, på kursus i AMK forud for byggeprocessen. AMK mødte i 2017 nogle

tilfælde af problemer eller skader på bygninger, såsom dårligt indeklima, vandskader med

efterfølgende dannelse af skimmelsvamp o.l., som i stort omfang kunne have været

forebygget ved bedre vedligehold med bygningerne.

AMK's organisationskonsulenter ser desuden en del gener i det psykiske arbejdsmiljø

relateret til byggeri på skolerne.

12

Dagtilbud (83 arbejdspladser – 100 opgaver)

Pres og professionalisme

De forgangne år har AMK berettet om en presset hverdag og kerneydelse samt om

professionalisering af såvel ledelse som Trio på dagtilbudsområdet. Begge tendenser er

fortsat i 2017. Heldigvis er det også AMK’s indtryk, at professionaliseringen er det gode

svar på det pres, som er på hele sektoren. Således er bevægelser væk fra omsorgskultur og

mod mere arbejdsfællesskab, systematisk fraværshåndtering, professionelt fokus på

kerneopgaven mm. fortsat i god udvikling på mange af de arbejdspladser, AMK har mødt i

2017. Der har været mange opgaver inden for det kommunikative område, hvor man har

ønsket hjælp til at arbejde med professionel uenighedskultur, feedback og refleksion i

praksis.

Nærværende ledelse har svære vilkår

Dog ser AMKs organisationskonsulenter, arbejdsmiljøuddannelsesundervisere samt Tidlig

Indsats, at mange pædagogiske ledere har en stor udfordring med at bedrive nærværende

ledelse. Det kan skyldes en stadig stor opgaveportefølje både i egen institution og i

klyngeledelsesteamet, egen uddannelse samt at de er ledere for enheder, der er spredt over

flere matrikler. Til sammen skaber dette dels en bekymring for de pædagogiske lederes

arbejdsmiljø og trivsel, dels for de medarbejdere, de til tider, med egne ord, forsømmer.

Det kan resultere i utilstrækkelig personaleledelse, men også i fraværende eller uklar faglig

ledelse, som igen skaber konflikter og/eller stress på nogle af de enheder, som AMK

møder.

En afledt effekt af ovenstående, som især er fremtrædende i Tidlig Indsats, er, at presset

rykker videre til medarbejderrepræsentanterne. De bruges til at lufte kollegernes

frustrationer og til at løse indbyrdes konflikter i institutionerne. Det er de ikke klædt

ordentlig på til, og så kan læsset vælte for dem.

Stor variation mellem klyngeledelsesteam

Klyngeledelsesteamene er mange steder i byen kommet rigtigt langt med at finde fælles

retning og koordinering af teamets opgaver. Der er dog en bemærkelsesværdig stor

variation heriblandt. Nogle teams har næsten ophævet den pædagogiske leders funktion

som leder af en enhed, og lederne bestrider i stedet et ansvarsområde, fx sygefravær

(herunder sygefraværssamtaler), på tværs af alle klyngens enheder. I andre klynger møder vi

overbelastede pædagogiske ledere, der ikke får aflastning og sparring af deres team, men

som synes næsten ladt alene. En mindre tendens, AMK har mødt flere steder i byen i 2017,

er dannelsen af mindre opgavefællesskaber inden for de enkelte klyngeledelsesteams, som

virker til at være til stor gavn for ledernes arbejdspres og arbejdsmiljø.

Vuggestuer har opmærksomhed på ergonomi

Som tidligere beskrevet har interessen for projektet ’Kroppen i kerneopgaven’ understreget,

at byens vuggestuer har fokus på ergonomi i relation til kerneopgaven. Det samme mønster

møder AMK i form af tilslutning til superbruger-kurset ’Bliv super til ergonomi’ samt i

form af efterspørgsel på timebanksydelser om dette tema (både decideret ergonomisk

13

vejledning samt ergonomisk indretning). Det er AMK’s oplevelse, at ergonomi i højere

grad er blevet ”mainstream” på vuggestuerne, men også at der fortsat er betydelige

udfordringer. Det ergonomiske arbejdsmiljø er sårbart og kan udfordres af

personaleomsætning, hvor ergonomi ikke er en integreret del af intro-forløbet eller af

sygefravær blandt personalet, som får de tilbageværende til at glemme de gode vaner om

selvhjulpne børn mv. Et yderligere forbedringspunkt til forebyggelse af arbejdsskader og

fysisk nedslidning er træning med og uden børn.

Selvejende institutioner (24 arbejdspladser – 31 opgaver)

Som beskrevet de seneste år benytter en del selvejende institutioner sig af AMK. Det er

fortsat sådan, at de udfordringer, som AMK her præsenteres for, er mere komplekse end i

de kommunale institutioner. I nogle af forløbene i Tidlig Indsats træder det fx frem ved, at

institutionslederen hverken har valide fraværsdata, systematik i sin opfølgning eller juridisk

support at trække på i komplicerede fraværsforløb. Desuden oplever AMK i sit samarbejde

med flere selvejende institutioner, at lederne kan have et meget begrænset råderum pga.

pres fra forældre og bestyrelse.

Klubber og fritidsinstitutioner (31 arbejdspladser – 33 opgaver)

Skolepædagogernes arbejdsmiljø

Som beskrevet de seneste år oplever AMK fortsat, at skolepædagogerne har en kompliceret

og udfordrende arbejdsdag. Det handler bl.a. om det dobbelte organisatoriske

tilhørsforhold, der ligger i en kombinationsansættelse, som oftest bliver halvt (eller intet)

begge steder. Både AMK’s organisationskonsulenter og Tidlig Indsats møder

skolepædagoger, der oplever sig som gæster på skolerne, der ikke tænkes ind i relevante

sammenhænge, glemmes ved planlægning af møder og arrangementer, ikke inddrages i

arbejdsmiljødrøftelser i Trio/MED og mere bruges til at lappe huller eller som vikar, frem

for at gives mulighed for at forberede og gennemføre reelt pædagogisk arbejde. Det

dobbelt organisatoriske tilhørsforhold bliver særligt vanskeligt, når der ved mistrivsel

og/eller sygefravær er behov for særlige hensyn, gradvis tilbagevenden efter sygdom o.l.

Ligesom tidligere år er variationen stor og i høj grad afhængig af det tværgående

samarbejde og relationen mellem skoleleder og pædagogisk leder/klyngeleder. Således er

det ofte, men ikke altid, lidt lettere, når fritidstilbuddet er en integreret del af skolens

organisation (KKFO).

Udbredt fokus på etablering af fælles kultur og professionalisme

AMK har i 2017 været rekvireret til mange KKFO’er og selvejende eller klyngeorganiserede

fritidsinstitutioner og -centre med det formål at hjælpe ledelsen/Trio med etablering af

fælles kultur. Således har Fremtidens Fritidsreform strakt sig ind i 2017, idet mange har

taget fat i kulturarbejdet, efter at strukturen kom på plads i 2016. Opgaven har mange

14

steder været omfattende, da de nye arbejdsfællesskabers kultur og pædagogik har båret

præg af stor diversitet på de forskellige sammenlagte enheder. AMK’s

organisationskonsulenter har desuden oplevet stor uensartethed for så vidt angår det

systematiske arbejdsmiljøarbejde (fx anmeldelse af arbejdsskader), fraværshåndtering og

implementering af MED-aftalen. Her har særligt de tidligere selvejende institutioner skilt

sig ud.

Store enheder på flere matrikler er en udfordring

I forlængelse af FFT har AMK også mærket de udfordringer, der knytter sig til de meget

store enheder, som ofte er fordelt på flere matrikler. I Tidlig Indsats har medarbejderne

fortalt om utilgængelig ledelse, der opleves meget fjern i hverdagen. Det vanskeliggør

forebyggelse af mistrivsel, fravær og konflikter blandt personalet. AMK’s

organisationskonsulenter har tilsvarende mødt pædagogiske ledere, teamkoordinatorer og

Trio’er, der kæmper med at få kabalen til at gå op bl.a. ved at facilitere processer, der øger

selvledelsen i de lokale arbejdsfællesskaber. Det er AMK’s oplevelse, at teamkoordinator-

funktionen indeholder nogle paradokser, når behovet på de mange matrikler netop er mere

nærværende daglig ledelse. Samtidig møder vi mange pædagogiske ledere, der fortæller om

at bruge uforholdsmæssig meget tid på administration, byggeri o.a., som fjerner dem

yderligere fra deres personaleledelses- og forandringsopgave. De kommende administrative

fællesskaber forværrer ledernes bekymring for denne situation.

En yderligere dimension i forhold til de pædagogiske ledere på fritidsområdet er, at en del

af dem oplever sig ensomme i deres respektive ledelsesteam pga. den anderledes opgave

end pædagogiske lederkolleger inden for 0-6-års området. Flere af disse ledere oplever ikke

de områdebaserede netværk tilstrækkeligt hjælpsomme.

Barske arbejdsmiljøer

I 2017 har AMK været på besøg i mange fritidsinstitutioner, -centre og ungdomsklubber

karakteriseret ved et relativt hårdt miljø for så vidt angår både omgangsformen med de

unge og imellem ansatte. Det kommer også til udtryk ved en barsk tone, højt

konfliktniveau, højt sygefravær og mange (delvist anmeldte) arbejdsulykker. Det er særligt

på disse arbejdspladser og blandt gadeplansarbejderne, at AMK’s organisationskonsulenter

samt psykologerne i Tidlig Indsats har mødt forestillingen om “vold og trusler som en del

af hverdagen”. Det er normalt at få lidt verbale og fysiske knubs, og man taler

pligtopfyldende om at ”holde på de unge”, så de ikke går på gaden og laver ballade i stedet.

Også bandekonflikten rykkede ind i 2017, og det skabte stor utryghed blandt de ansatte,

som AMK var i kontakt med. Det er generelt AMKs opfattelse, at mange af disse

arbejdspladser mangler basale procedurer og retningslinjer for såvel vold og trusler som

fraværshåndtering mv.

15

Administration og bydækkende enheder (45 arbejdspladser – 72 opgaver)

Administrationen i HNG

Centralt har der i 2017 været kaldt på AMK i timebanksregi i forskellige forbindelser. Det

drejer sig om løbende henvendelser vedr. ombygning i HNG, ergonomisk vejledning på

kontorarbejdspladser samt seminar for områdesekretariatet.

Dagplejen

Dagplejen benyttede i 2017 AMK til rådgivning i forhold til indretning og ergonomi samt

afsluttede et forløb omkring den administrative sammenlægning.

EAT-køkkenerne

AMK har været på flere rådgivningsopgaver, herunder et påbud, i EAT-køkkenerne i 2017.

Det er særligt inden for det fysiske og systematiske arbejdsmiljøområde, at vores rådgivning

har været efterspurgt. De forskellige organisationsformer for EAT-medarbejderne (nogle er

ansat i EAT-organisationen, andre direkte på skolerne) vanskeliggør det systematiske

arbejdsmiljøarbejde begge steder. Når AMK’s organisationskonsulenter kommer på byens

skoler, oplever vi somme tider, at EAT-medarbejderen ”glemmes” eller placeres i en

sammensat restgruppe af minoritetsfaggrupper/-medarbejdere. Dette forhold gør det

somme tider vanskeligt at integrere EAT-medarbejderne i skolernes arbejdsfællesskab og at

implementere forandringer i arbejdsmiljøet mm.

Tandplejen

BUT har ligesom tidligere år benyttet sig af AMK's forskellige ydelser. I 2017 arbejdede

man videre med fraværsindsatsen efter task force i 2016 med særligt fokus på udvikling af

ledelsesstrengen. Yderligere har AMK været kaldt ud til en række lokale klinikker i

forbindelse med udvikling af god kommunikationskultur, gode arbejdsfællesskaber mv.

Derudover er arbejdet med systematisk arbejdsmiljø herunder kemi fortsat i 2017.

Halvårsmøder i MED-organisationen

Det har givet rigtig god mening at AMK har været involveret i begge MED-organisationens

to halvårsmøder i 2017. I maj var temaet arbejdsfællesskab og trivselsundersøgelsen, mens

det i november tog udgangspunkt i et af temaerne fra HovedMEDs årlige

arbejdsmiljødrøftelse, nemlig introduktion af nyansatte samt af nye repræsentanter i

LokalMED. Tendensen fra sidste år, hvor inspirerede arbejdspladser i kølvandet på

halvårsmøderne henvender sig med ønske om lokale processer om arbejdsfællesskab,

fortsætter.

16

Bilag 1: Evaluering og brugertilfredshed Brugertilfredshed med AMK's rådgivningsopgaver

Figur 3: Brugertilfredshed med AMK’s rådgivningsopgaver. Baseret på 118 udfyldte evalueringsskemaer

(besvarelsesprocent = 61).

17

Bilag 2: AMK's leverancer til BUF Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017

Figur 4: Fordeling af timebanksopgaver i BUF i 2017 (% timer).

Hovedkategorien ”Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø” er her opdelt i 13

underkategorier, mens de øvrige 3 hovedkategorier er bibeholdt.

Systematisk arbejdsmiljø

13%Fysisk

arbejdsmiljø13%

Ergonomi8%

Kommunikation og samarbejde

28%

Forandringsprocesser

10%

Ledelsesudvikling/-coaching

7%

Stress og arbejdsbelastning

5%

Konflikter5%

Fravær, nærvær2%

Påbudsopgaver -Psykisk arbejdsmiljø

2%

Vanskelig borger-/brugerkontakt

1%

Social kapital1%

Mobning1%

Andet1%

Vold og trusler1%

Ej angivet 0%

18

Tabel 2: Organisationsudvikling, ledelse og psykisk arbejdsmiljø


Kommunikation og samarbejde 1464,75 43 % 62

Forandringsprocesser 535,25 16 % 23

Ledelsesudvikling/–coaching 385,50 11 % 29

Stress og arbejdsbelastning 271,75 8 % 11

Konflikter 258,00 7 % 14

Fravær, nærvær 119,50 3 % 3

Påbudsopgaver (psykisk arbejdsmiljø) 116,75 3 % 3

Vanskelig borger-/brugerkontakt 76,25 2 % 5

Social kapital 58,00 2 % 5

Mobning 57,75 2 % 5

Andet 41,00 1 % 4

Vold og trusler 40,75 1 % 2

Ej angivet 16,25 0 % 1

3441,50 167

Tabel 3: Systematisk arbejdsmiljø


Trivselsundersøgelse 282,25 40 % 18

TRIO og MED-udvalg 148,25 21 % 4

Andet 140,25 20 % 5

APV-arbejde 80,50 12 % 4

Ulykkesanalyse-/ulykkesforebyggelse 26,00 4 % 2

Førscreeninger 20,00 3 % 3

Udbud 0,50 0 % 1

697,75 37

19

Tabel 4: Fysisk arbejdsmiljø


Kemi/biologi/hygiejne 306,25 46 % 15

Ventilation og indeklima 129,00 19 % 11

Støj, akustik, vibrationer 118,00 18 % 11

Påbudsopgaver – Fysisk arbejdsmiljø 97,50 15 % 4

Indretning 13,00 2 % 4

Andet 3,25 0 % 1

667,00 46

Tabel 5: Ergonomi


Ergonomi i daginstitutioner 257,75 63 % 19

Kontorergonomi 83,00 20 % 13

Ergonomi i køkken/vaskeri/rengøring 61,50 15 % 7

Tunge løft/fysisk krævende arbejde 5,00 1 % 1

407,25 40

20

Forløb i Tidlig Indsats i 2017

Figur 1 (forefindes inde i selve rapporten), figur 3 (bilagsmaterialet) og figur 4

(bilagsmaterialet) er baseret på alle modtagne forløb i 2017.

Figur 2 (forefindes inde i selve rapporten) og figur 7 (bilagsmaterialet) giver et billede af,

hvor medarbejderne er ved afslutningen af forløbet – disse opgørelser er baseret på

afsluttede forløb i 2017.

Udvikling i TI-forløb efter årsag - fysiske forløb3

Figur 3: Udvikling i TI forløb efter årsager. Fysiske forløb 2015-2017.

I figur 3 og figur 4 illustreres årsagerne til henvendelse til et TI-forløb. I de fysiske forløb,

som fremgår af figur 3, er ryg- og nakkelidelser den hyppigst nævnte henvisningsårsag.

3 Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller problemer

pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til 2 primære henvendelsesårsager, og tallene fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb indgår i opgørelsen.

21

Udvikling i TI-forløb efter årsag - psykosociale forløb4

Figur 4: Udvikling i TI forløb efter årsager. Psykosociale forløb 2015-2017.

Fordelingen af de psykosociale henvendelsesårsager fremgår af figur 4. ’Stress, udbrændthed og depression’ er i lighed med 2016 klart den største henvendelsesårsag og tegner sig for lidt over 50 % af henvendelserne. Konflikter på arbejdspladsen er næststørste henvendelsesårsag i BUF, da fravær og organisationsændringer begge er sekundære årsager (se fodnote 4).

4 Der kan for hvert forløb anføres én primær årsag til henvendelse. Særlige fraværsproblemer eller problemer

pga. af organisationsændringer kan dog registreres som en supplerende årsag og disse registreringer indgår i opgørelsen. Indtil 2017 var det muligt at angive op til 2 primære henvendelsesårsager, og tallene fra de tre år kan derfor ikke direkte sammenlignes. Forskellene i opgørelsesmetode er imidlertid små og figuren giver stadig et tilnærmet billede af udviklingstendenser i henvendelsesårsagerne. Anonyme forløb indgår i opgørelsen.

22

Henvendelser fordelt på faggrupper – Fysiske forløb 2015-2017

Figur 5: Henvendelser fordelt på faggrupper – Fysiske forløb 2015-2017

I figur 5 er BUF-medarbejdere i TI fysiske forløb fordelt på faggrupper. De største

faggrupper er pædagoger og pædagogmedhjælpere med henholdsvis 104 og 55 forløb.

23

Henvendelser fordelt på faggrupper – Psykosociale forløb 2015-2017

Figur 6: Henvendelser fordelt på faggrupper – Psykosociale forløb 2015-2017

I figur 6 er BUF-medarbejdere i TI psykosociale forløb fordelt på faggrupper. Den største

faggruppe er pædagoger med 296 forløb. Næststørst er folkeskolelærere med 181 forløb.

Pædagogmedhjælpere er den tredjestørste gruppe med 87 forløb.

24

Andelen af medarbejdere i job ved forløbets afslutning (afsluttede forløb 2015-2017)5

Figur 7: Andelen af medarbejdere i job ved forløbets afslutning. Afsluttede forløb 2015-2017 (kun forløb

hvor jobstatus er oplyst indgår)

Ved afslutningen af et TI-forløb registreres medarbejderens jobstatus. Af figur 7 fremgår,

at 92 % af de BUF-medarbejdere, som gennemførte et TI-forløb i 2017, var i job ved

forløbets afslutning.

5 Anonyme forløb indgår ikke i opgørelsen.

25

BUF-deltagelse i AMK-kursus- og udannelsesaktiviteter

Figur 8: Antal deltagere fra BUF i kursus- og uddannelsesaktiviteter afholdt af AMK i 2017.

Trivselsundersøgelsen 2017 – uddybning af deltagelse:

Gå-hjem-møder:

• 183 medarbejdere fra BUF deltog på et af de fire gå-hjem-møder ’Vær parat’.

• 102 medarbejdere fra BUF deltog på et af de fire opfølgningsmøder ’Fra rapport til

handling’.

Temamøder om opfølgning på mobning i trivselsundersøgelsen:

• På temamødet for ledere deltog 10 ledere fra BUF.

• På temamøderne for Trio og MED-udvalg var der 82 deltagere fra BUF.

26

Arbejdsmiljøkampagnen ’BOUNCE 2017 – fælles om robuste forandringer’ –

uddybning af deltagelse:

• Til to morgenmøder om organisatorisk robusthed i foråret deltog 47 ansatte fra

BUF.

• Til ledere med personaleansvar udbød Arbejdsmiljø København kurset: ’Ledelse af

den robuste forandring’, hvor 37 ledere i BUF deltog.

• For Trio og MED-udvalg har Arbejdsmiljø København udviklet et kursus for at

styrke arbejdet med robuste forandringer. Fordelt på 3 hold har der været 35

deltagere fra BUF.

P.S. – Indsats for Psykisk Sundhed i Københavns Kommune

- samt øvrige kurser om håndtering af fravær, mistrivsel og stress – uddybning af

deltagelse:

’P.S. – Indsats for psykisk sundhed i Københavns Kommune’:

• ’Skab fælles kurs og sammenhold

Lederteams der reducerer stress – sammen!’

Målgruppe: Lederteams

(1 hold) 20 deltagere fra BUF

• ’Skab gode landinger

Ledelse der hjælper medarbejdere tilbage efter stress’

Målgruppe: Ledere med personaleansvar


• ’Skab klarhed og handlekraft

Ledelse der reducerer stress hos medarbejderne og dig selv’



• ’Skab rammer, rytmer og relationer’

Ledelse der reducerer stress hos ledere’

Målgruppe: Ledere for ledere


• ’Stresshåndtering for ledergrupper’

Målgruppe: Ledergrupper


27

• ’Sæt din kurs, skab klarhed og handlekraft

Ledelse der reducerer stress hos medarbejderne og dig selv’



Øvrige kurser, der relaterer sig til håndteringen af fravær mistrivsel og stress:

• ’Find balancen mellem empati og handlekraft – temadag for ledere om at håndtere

vanskelige fraværsforløb’


• ’Styr på fraværsopgaven i trioen’


• ’Kerneopgaven i forandring – hvordan forebygger vi som Trio mistrivsel eller

stress?’


Øvrige kurser

• Ergonomi:

’Bliv super til ergonomi’

21 deltagere fra BUF

• Byggeprojekter:

’Fra arbejdsmiljøet med fra start’

32 deltagere fra BUF

• Alkohol- og misbrugsnøglepersoner:

Temadag: 12 deltagere fra BUF

Udannelsen af nøglepersoner: 2 deltagere fra BUF

Københavns Kommune

Økonomiforvaltningen

Koncernservice, Koncern HR

April 2018

ÅRSRAPPORT OM SYGEFRAVÆR I

KØBENHAVNS KOMMUNE

2017

Gns. fraværsdagsværk

Rubin pr. 19.2.2018

Sygefravær i Københavns Kommune Årsrapport 2017

1 INDLEDNING ...................................................................................................................................................... 1 2 SAMMENFATNING ............................................................................................................................................. 2 3 KOMMUNE- OG FORVALTNINGSNIVEAU ........................................................................................................... 6

3.1 SYGEFRAVÆRET I 2017 .............................................................................................................................................. 6 3.2 MÅLTALSOPFYLDELSE 2017 ........................................................................................................................................ 7 3.3 SYGEFRAVÆR 2017 IFT. PROGNOSEN FOR 2017 PR. JULI .................................................................................................. 8 3.4 OMKOSTNING TIL SYGEFRAVÆR PR. FORVALTNING ............................................................................................................ 9

4 SYGEFRAVÆR FORDELT PÅ PERIODER OG LÆNGDE ..........................................................................................11 4.1 KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR .................................................................................................................................... 11 4.2 SYGEFRAVÆR FORDELT PÅ PERIODER, DETALJEOPDELT ..................................................................................................... 13 4.3 LANGTIDSRASKE ...................................................................................................................................................... 14 4.4 SYGEFRAVÆR OVER 30 DAGE OG UDGIFT TIL SYGEDAGPENGEREFUSION .............................................................................. 14 4.5 SYGEFRAVÆR OVER 8 UGER – OPFØLGNING I JOBCENTRET................................................................................................ 16 4.6 FAST TRACK I JOBCENTRENE ....................................................................................................................................... 16 4.7 90-DAGES LISTEN .................................................................................................................................................... 17

5 FAGGRUPPER ...................................................................................................................................................19 5.1 STØRSTE FAGGRUPPER .............................................................................................................................................. 19 5.2 BENCHMARK FOR UDVALGTE FAGGRUPPER ................................................................................................................... 21 5.3 ERHVERVSUDDANNELSES-ELEVER (EUD) ...................................................................................................................... 24

6 ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR...........................................................................................................................26 6.1 SYGEFRAVÆR BLANDT ANSATTE PÅ SÆRLIGE VILKÅR IFT. ORDINÆRT ANSATTE ....................................................................... 26

7 TIDLIG INDSATS, AKUT KRISEHJÆLP OG PSYKOLOGBISTAND ............................................................................28 7.1 TIDLIG INDSATS I ARBEJDSMILJØ KØBENHAVN ............................................................................................................... 28 7.2 AKUT KRISEHJÆLP OG ANDEN PSYKOLOGISK BISTAND – FALCK HEALTHCARE ........................................................................ 29

8 INSTITUTIONER OG SERVICEOMRÅDER ............................................................................................................30 8.1 SKOLER .................................................................................................................................................................. 35 8.2 DAGPASNING .......................................................................................................................................................... 36 8.3 PLEJECENTRE .......................................................................................................................................................... 37 8.4 HJEMMEPLEJEN ....................................................................................................................................................... 38 8.5 HANDICAPINSTITUTIONSOMRÅDET .............................................................................................................................. 39 8.6 PSYKIATRISKE BOSTEDER ........................................................................................................................................... 39 8.7 KFF INSTITUTIONER ................................................................................................................................................. 40 8.8 CENTRE OG UNDERAFDELINGER I BIF ........................................................................................................................... 42

9 DEFINITIONER OG BEGREBER ...........................................................................................................................43 10 BILAG................................................................................................................................................................44

10.1 FORKORTELSER ................................................................................................................................................... 44 10.2 FORVALTNINGER – OG EUD-ELEVER – 2007, 2012-2017 .......................................................................................... 44 10.3 FORVALTNINGER, KORT OG LANGT, 2007, 2012-2017 ............................................................................................. 45 10.4 FRAVÆR I ALT - SAMTLIGE FRAVÆRSÅRSAGER............................................................................................................ 45 10.5 NEDSAT TJENESTE – GNS. SYGEFRAVÆR PR. ÅRSVÆRK PR. FORVALTNING ........................................................................ 46 10.6 §56 – ANTAL EPISODER PR. FORVALTNING, GNS. LÆNGDE OG GNS. FRAVÆR PR. ANSAT .................................................... 46 10.7 STØRSTE FAGGRUPPER I KK FORDELT PR. FORVALTNING .............................................................................................. 47 10.8 SPREDNING PR. INSTITUTIONS-/SERVICEOMRÅDE 2017 ............................................................................................. 50 10.9 SKOLER – EKSKL. EVT. KKFO ................................................................................................................................. 51 10.10 SKOLERNE – SKOLEN, EVT. KKFO OG I ALT, EVT. PR. LOKALOMRÅDE ............................................................................. 53 10.11 DAGPASNINGSOMRÅDET –KLYNGER PR. LOKALOMRÅDE ............................................................................................. 56 10.12 PLEJECENTRE – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ........................................................................................ 59 10.13 HJEMMEPLEJEN I SUF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ............................................................................ 61 10.14 HJEMMEPLEJEN I SOF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ............................................................................ 62 10.15 HANDICAPOMRÅDET – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 .............................................................................. 62 10.16 PSYKIATRISKE BOSTEDER – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017. ......................................................................... 64 10.17 KFF INSTITUTIONER – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ................................................................................ 65 10.18 CENTRE OG UNDERAFDELINGER I BIF – KORT OG LANGT SYGEFRAVÆR 2014-2017 ......................................................... 67 10.19 OMKOSTNING TIL SYGEFRAVÆR ............................................................................................................................. 71


1

1 Indledning

Formålet med årsrapporten er dels at fremhæve de områder, hvor der er sket en positiv udvikling i

sygefraværet og dels at identificere områder, hvor der formodes at ligge et potentiale for yderligere

nedbringelse af sygefraværet.

Årsrapporten viser, hvordan sygefraværet blandt medarbejderne i Københavns Kommune (KK)

udviklede sig i løbet af 2017, og hvordan forvaltningernes sygefravær ligger i forhold til deres mål-

tal.

Anvendte forkortelser fremgår af Bilag 1.

Data er trukket i kommunens ledelsesinformationssystem, Rubin, i uge 8. Der inddrages også data

fra tidligere årsrapporter i enkelte tilfælde.

Sygefraværet i de statistiske opgørelser opgøres i fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat/årsværk. Det vil

sige, at deltidsansatte omregnes til årsværk. Sygefraværet opgøres som summen af vagtplankoderne

”Sygdom” og ”Arbejdsskade". Sygefravær registreret som Nedsat Tjeneste i forbindelse med delvis

syg/rask og §56 fravær vises særskilt, da det indgår i det samlede sygefraværsbillede. Der medtages

sygefravær for overenskomstansatte, tjenestemænd og elever, og derved ikke ansatte i særlige

jobstøtteordninger. Sidstnævnte vises dog i en særskilt opgørelse i rapporten.

De selvejende institutioner i Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og Socialforvaltningen (SOF)

indgår ikke i opgørelserne, da kommunen ikke har adgang til data. Intern Revision og Borgerrådgi-

veren indgår ikke under forvaltning, men indgår i KK-totalerne.

Sygefraværet for samtlige erhvervsuddannelses-elever (EUD), fx social- og sundhedselever og kon-

torelever registreres under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF), idet Grunduddannelse Kø-

benhavn (GRUK) er forankret her.

Læsevejledning:

Beskrivelser af positive udviklingstendenser og lavt sygefraværsniveau omkranses af en grøn, sti-

plet ramme.

Beskrivelser af negative udviklingstendenser og højt sygefraværsniveau omkranses af en rød, stiplet

ramme. I de røde tekstrammer beskrives altså områder, der kalder på øget fokus og indsats, fordi

der her formodes at ligge et potentiale for nedbringelse af sygefraværet.

Beskrivelser af en udvikling, der i 2017 var negativ ift. året før, men som i et lidt længere perspek-

tiv har været positiv, eller et sygefravær, der ligger på et relativt lavt niveau, omkranses af en gul

ramme.

Beskrivelserne under hver figur i rapporten er disponeret sådan, at hovedpointer oplistes først. Der-

for varierer rækkefølgen af de farvede bokse.


2

2 Sammenfatning

Markante fald i sygefraværet i 2017 – KK når måltallet

Sygefraværet i Københavns Kommune (KK) faldt også i 2017, nemlig med 0,8 dag, og det ligger nu

på 11,2 dage i gennemsnit pr. medarbejder. Med faldet i sygefraværet nåede kommunen sit måltal,

idet sygefraværet endte 0,3 dag lavere end måltallet for 2017. Fire ud af kommunens syv forvalt-

ninger nåede deres måltal. Men der er fortsat et stykke vej til måltallet for 2018, der er 10,9 dage.

Dette måltal bygger på Økonomiudvalgets mål om, at KK i 2018 skal ligge blandt den fjerdedel af

landets kommuner, der har lavest sygefravær. I 2016 lå KK midt i feltet. Kommunernes sygefravær

kendes først i maj måned, og der redegøres for KK’s placering i Halvårsrapporten om sygefravær

2018.

I 2017 var der fald i sygefraværet næsten over hele linjen. Således faldt sygefraværet for 12 af

kommunens 15 største faggrupper i 2017 sammenlignet med 2016, og seks forvaltninger havde la-

vere sygefravær. De største fald ses i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Kultur-

og Fritidsforvaltningen (KFF), der således har knækket kurven med stigende sygefravær de sidste

par år. Sygefraværet i SUF faldt også markant i 2017. BUF, SOF og ØKF havde mindre fald i syge-

fraværet. Sygefraværet steg marginalt i Teknik- og Miljøforvaltningen, men det ligger dog lavere

end for to år siden.

Faldende sygefravær 10 år i træk har frigjort mange ressourcer

Sygefraværet er nu faldet 10 år i træk, hvis man ser bort fra 2013, hvor det lå uændret. Sygefraværet

er i alt faldet 5,1 dage siden 2007, svarende til et fald på 31 %. Dette betyder, at kommunen nu år-

ligt får arbejdskraft for den lønudgift på i alt ca. 277 mio. kr., der før gik til sygedage. Omregnes de

nu færre fraværsdage, svarer det i princippet til, at der i dag er 655 fuldtidsansatte mere på arbejde

hver dag1.

Det er både det korte og det lange sygefravær, der faldt i KK i 2017, og begge typer fravær ligger

nu på det laveste niveau i 10 år, nemlig hhv. 6,2 dage og 5,1 dage2. De seneste 10 år er både det

korte og det lange faldet markant, nemlig hhv. 2,2 dage og 2,9 dage. Foruden gevinsten i den be-

skrevne lønudgift for kommunen som arbejdsgiver, resulterer faldet i langtidsfraværet også en re-

duktion i ressourcerne for kommunen som myndighed. Bopælskommunerne udbetaler sygedagpen-

ge efter 30. fraværsdag. Antallet af langtidsfraværsforløb over 30 dage har været markant faldende

blandt de ansatte i kommunen siden 2007. I 2017 var det samlede antal dage i sygedagpengeperio-

den 18.905 lavere dage end i 2013, hvilket betyder, at KK’s udgift til sygedagpenge til borgere an-

sat i KK var ca. 6,4 mio. kr. lavere end i 20133.

Antallet af langtidsfraværsforløb på over 8 uger lå i 2017 på 1.369, hvilket er ca. 1.000 færre forløb

end i 2007. Den gennemsnitlige længde lå i 2017 på 133 dage, hvilket er samme niveau som i 2013.

Dette formodes at have reduceret ressourcerne i jobcentrene til sygedagpengeopfølgning. I 2017 var

der kun 7 anmodninger til Jobcenter København om et såkaldt Fast Track, hvilket vurderes at være

meget få sager i lyset af, at der årligt er over 1.300 fraværsforløb.

BIF – knækker kurven, markante fald og forvaltningen når måltallet

BIF er den forvaltning, der havde det største fald i sygefraværet i 2017, nemlig 2,1 dage. Sygefra-

været ligger nu på 8,3 dage, hvilket er det næstlaveste blandt forvaltningerne. Hermed er kurven

med stigende sygefravær de seneste to år knækket, og sygefraværet er igen på samme niveau som i

1 Beregningen er udarbejdet af Økonomiforvaltningen marts 2017, og således opdateret ift. tidligere beregning fra 2010.

Beregningen er uden de ansatte i selvejende institutioner i BUF og SOF, da kommunen ikke har løn- og fraværsdata for

disse. 2 På grund af decimalafrunding giver summen af de to afrundede tal for kort og langt ikke 11,2 (kort sygefravær er 6,18

og langt er 5,05). 3 Da Rubin ikke rummer data for den gennemsnitlige længde af lagtidsfraværsforløbene i år 2007 vises beregningen for

2013-2017.


3

2013-14. Forvaltningen nåede sit måltal for 2017, og det nuværende niveau svarer til måltallet for

2018. Der var især markante fald i det lange sygefravær i 2017, nemlig 1,7 dage. BIF er også den

forvaltning i KK, der har højest andel af langtidsraske, nemlig 18 %.

Sygefraværet i centrene i BIF faldt samlet set med 2,1 dage i 2017, men det dækker over store for-

skelle. Generelt gælder det dog, at alle de største faggrupper havde fald i sygefraværet. Vejlede-

res/underviseres sygefravær faldt med 2,1 dage, men det er fortsat højere end i 2014. Akademiker-

nes sygefravær faldt med 2,3 dage, og det ligger nu på det laveste niveau i mange år – og det laveste

niveau for gruppen ift. øvrige forvaltninger. Sygefraværet for kontor/IT faldt med 1,6 dage, men det

ligger fortsat højere end i 2014-15.

KFF – markante fald og forvaltningen når måltallet og har det laveste sygefravær i KK

KFF havde det næststørste fald i sygefraværet blandt forvaltningerne i 2017, idet det faldt med 1,6

dage. Sygefraværet ligger nu på 7,6 dage, hvilket er det laveste niveau i kommunen. Efter en mar-

kant stigning i sygefraværet i 2016, ligger sygefraværet nu på det laveste niveau i 10 år. Forvaltnin-

gen nåede sit måltal for 2017, og det nuværende niveau svarer til måltallet for 2018. Der var især

markante fald i det lange sygefravær i 2017, nemlig 1,4 dage. KFF er den forvaltning, der har ned-

bragt sygefraværet mest siden 2007, nemlig med 45 %.

Sygefraværet i kultur- og idrætsinstitutionerne faldt samlet set med 2,3 dage i 2017, men det dækker

over store forskelle. Dog havde alle de største faggrupper havde fald i sygefraværet. Specialarbej-

dernes sygefravær faldt med hele 6,0 dage, og det ligger nu på 8,8 dage, hvilket er det laveste ni-

veau de seneste 10 år – dette er også tilfældet for teknisk service, hvis sygefravær dog kun faldt

med 0,2 dag i 2017. Sygefraværet for kontor/IT faldt med 1,4 dage i 2017, og det ligger nu på 9,7

dage, hvilket er det 2. højeste for gruppen ift. øvrige forvaltninger. Akademikernes sygefravær faldt

med 0,1 dag.

SUF – markante fald de seneste to år og ligger langt under måltallet

Sygefraværet faldt med 1,4 dage i SUF i 2017, og det er nu faldet i alt 2,1 dage de seneste to år.

Sygefraværet ligger nu på 12,5 dage, hvilket er det laveste niveau for forvaltningen de seneste 10 år

– men SUF har dog fortsat det højeste sygefravær blandt forvaltningerne. SUF nåede sit måltal for

2017, og fastholdes niveauet vil SUF nå sit måltal for 2018. De seneste to år har der været fald i

både det korte og det lange sygefravær. SUF er den forvaltning i KK, der har lavest andel af lang-

tidsraske, nemlig 13 %.

Sygefraværet for både plejecentrene samlet set og for hjemmeplejen faldt markant i 2017, nemlig

med hhv. 1,7 dage og 1,3 dage. Det gennemsnitlige sygefravær er nu hhv. 12,7 dage og 14,2 dage,

hvilket er de laveste niveauer i 10 år. Dog bemærkes, at sygefraværet for hjemmeplejen er det næst-

højeste af de viste, store serviceområder i KK, og der er store forskelle i plejecentrenes sygefravær.

Sygefraværet for alle de største faggrupper i SUF er faldet i 2017, og det ligger nu på det laveste

niveau i 10 for de fleste af faggrupperne. Sygefraværet for køkken/rengøring faldt med 3,0 dage, og

det ligger nu på 10,8 dage, hvilket er det laveste niveau for gruppen i KK. Sygefraværet faldt med

2,6 dage for sygeplejerskerne, 1,5 dage for kontor/IT, 1,2 dage for SOSU’erne, 0,5 dag for akade-

mikerne og 0,1 dag for ergo- og fysioterapeuterne. Eud-elevernes sygefravær faldt med 1,5 dage i

2017, hvormed tendensen med faldende sygefravær blev fastholdt. Det bemærkes, at antallet af SO-

SU-elever – som blandt eleverne har det markant højeste sygefravær – har været støt faldende.

BUF – faldende sygefravær på 10. år, men 0,4 dag fra måltallet

Sygefraværet faldt med 0,4 dag i BUF i 2017, og det ligger nu på 11,9 dage, hvilket dog er det

næsthøjeste blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med svagt faldende sygefravær i

forvaltningen i 10 år. BUF nåede dog ikke sit måltal i 2017, og med det nuværende niveau ligger

forvaltningen 0,7 dag fra måltallet for 2018. Gennem de sidste 10 år har der været fald i både det


4

korte og det lange fravær, men de seneste år har korttidssygefraværet ligger stabilt, hvorimod lang-

tidsfraværet fortsætter en faldende tendens.

Sygefraværet for skolerne samlet set faldt med 0,3 dag i 2017. Efter stigende sygefravær i 2013-14

har det nu været faldende de sidste tre år, og det ligger nu på 11,2 dage, hvilket er en anelse under

niveauet for 2012. Sygefraværet for dagpasningsområdet faldt med 0,2 dag i 2017, men det ligger

lidt højere end i 2015.

Sygefraværet for de fleste faggrupper i BUF faldt i 2017. Dagplejernes sygefravær faldt med 2,2

dage, og det ligger nu på 16,5 dage, hvilket er markant højere end sygefraværet blandt kommunens

største faggrupper. Sygefraværet faldt med 1,0 dag for akademikerne, 0,7 dag for køkken/rengøring,

0,6 dag for lærerne på skolerne og 0,5 dag for pædagogiske assistenter, 0,4 dag for pædagogerne.

Sygefraværet for kontor/IT steg med 1,1 dage, og det steg med 0,1 dag for pædagogmedhjælperne,

hvormed tendensen med stigende sygefravær blev fastholdt.

SOF – fald i sygefraværet igen efter flere år med uændret sygefravær

Sygefraværet faldt med 0,6 dag i SOF i 2017, og det ligger nu på 11,6 dage. Dette er et markant

lavere sygefravær end det nogenlunde stabile niveau på 12-13 dage, som forvaltningen har ligget på

i flere år. SOF nåede akkurat sit måltal for 2017 og ligger nu 0,6 dag fra måltallet for 2018. Både

det korte og det lange sygefravær faldt i 2017.

Sygefraværet for de psykiatriske bosteder faldt samlet set med 2,6 dage i 2017, hvormed tendensen

med stigende sygefravær de sidste to år er brudt. Sygefraværet for hjemmeplejen faldt med 0,3 dag,

og det ligger nu på 18,1 dag, hvilket er højere end i 2014-15, og det markant højeste niveau blandt

kommunens store serviceområder. Sygefraværet for handicapområdet steg med 0,5 dag, og det lig-

ger nu højere end i 2015-16.

5 ud af SOF’s største faggrupper havde lavere sygefravær i 2017 ift. 2016. Sygefraværet faldt med

1,4 dage for både kontor/IT og Ergo- og fysioterapeuterne, 1,2 dage for SOSU’erne, 0,3 dage for

akademikerne og med 0,1 dag for socialpædagogerne. Sygefraværet steg med 1,7 dage for omsorgs-

og pædagogmedhjælperne, der ellers har haft faldende sygefravær i flere år, og det steg med 0,5 dag

for socialrådgiverne.

ØKF – lille fald i sygefraværet, men stadig langt fra måltallet

De seneste år har ØKF haft stigende sygefravær, men i 2017 er der et lille fald på 0,1 dag. Hermed

ligger sygefraværet på 8,4 dage, hvilket er det tredje laveste sygefravær blandt forvaltningerne.

ØKF nåede ikke sit mål, idet sygefraværet lå hele 0,8 dag over måltallet. Med det nuværende niveau

ligger forvaltningen 1,1 dag over måltallet for 2018. Det korte sygefravær faldt med 0,6 dag, men

det lange sygefravær steg med 0,5 dag.

Faldet i ØKF’s sygefravær kan alene tilskrives et markant fald i sygefraværet for Koncernservice,

hvor sygefraværet faldt med 1,5 dage i 2017, hvilket var efter en stigning i 2016. Sygefraværet steg

med 0,4 dag i Københavns Ejendomme og Indkøb og med 0,2 dage i Koncern IT. Hermed fasthol-

der disse to enheder en stigende tendens.

Sygefraværet for såvel kontor/IT som akademikerne faldt i 2017, nemlig med hhv. 1,0 dag og 0,6

dag. Derimod fortsatte en tendens med stigende sygefravær for køkken/rengøring og teknisk ser-

vice, der havde stigninger på hhv. 2,8 dage og 0,4 dag. Køkken/rengøring i ØKF har det højeste

sygefravær for faggruppen blandt forvaltningerne.

TMF – lille stigning i sygefraværet og langt fra måltallet

Sygefraværet i TMF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 9,3 dage, hvilket dog er lavere end

i 2015. TMF endte med et sygefravær 0,7 dag over måltallet, og med det nuværende niveau er der

1,3 dage ned til måltallet for 2018. Stigningen skyldes alene en stigning i det lange sygefravær.


5

4 ud af forvaltningens 5 største faggrupper havde højere sygefravær i 2017 ift. 2016. Sygefraværet

steg med 3,1 dage for håndværkerne, 1,2 dage for specialarbejderne/faglærte/gartnere m.fl., 1,1 da-

ge for kontor/IT og 0,2 dag for akademikerne. Sygefraværet faldt med 3,3 dage for teknisk service.

Ansatte på særlige vilkår har markant højere sygefravær

Sygefraværet for de i alt 1.331 ansatte på særlige vilkår indgår ikke i kommunens fraværsstatistik

og måltal. Men det bemærkes, at sygefraværet for disse ligger på 17,4 dage, hvilket er 55 % højere

end for de ordinært ansatte og elever. Den største gruppe, fleksjobberne, har et sygefravær på 19,3

dage.

Krisehjælpsordning og Tidlig indsats

KK stiller akut krisehjælp og anden psykologbistand til rådighed for de ansatte i forbindelse med

arbejdsrelaterede problemstillinger. Hjælpen ydes af hhv. en ekstern leverandør af krisehjælp (Falck

i 2017 og SOS i 2018) og en intern enhed i Arbejdsmiljø København kaldet Tidlig Indsats. Tidlig

Indsats leverer både psykologhjælp og fysioterapeutisk behandling.

Det har i flere år været kommunens ønske at lade Tidlig Indsats varetage et stigende antal af de

psykologiske samtaleforløb. Dette er lykkes. I 2017 behandlede Tidlig Indsats 1.652 sager, hvilket

var en stigning på 269 sager ift. 2015, svarende til 19,5 %. Derimod faldt antallet af sager hos Falck

med 375 sager, svarende til et fald på 17,3 %. Falck behandlede i alt 1.797 sager i 2017.


6

3 Kommune- og forvaltningsniveau

3.1 Sygefraværet i 2017

Figur 1 Sygefravær pr. forvaltning 2015-17

Figur 2 Sygefravær pr. forvaltning - udvikling 2007-2017

Rubin 19/2-2018 Udvikling 2007-2017

Forvaltning 2007 2017 Dagsværk %

KFF 13,9 7,6 6,3 45%

BIF 14,4 8,3 6,1 42%

TMF 14,4 9,3 5,1 35%

ØKF 12,4 8,4 4,0 32%

KK i alt 16,3 11,2 5,1 31%

SUF 17,7 12,5 5,2 29%

BUF 16,7 11,9 4,8 29%

SOF 16,1 11,6 4,5 28%

Ovenstående figurer viser, at:

Sygefraværet i KK faldt med 0,8 dag i gns. pr. fuldtidsansat i 2017, og det ligger nu på 11,2

dage. Hermed fortsættes tendensen med faldende sygefravær i KK. Sygefraværet har været fal-

dende 10 år i træk, hvis man ser bort fra 2013, hvor det lå uændret. Seks ud af kommunens syv

forvaltninger havde fald i sygefraværet i 2017.

De største fald i sygefraværet ses i BIF og KFF. Her er sygefraværet faldet med hhv. 2,1 dage

og 1,6 dage, og det ligger nu på hhv. 8,3 dage og 7,6 dage, hvilket er de laveste niveauer blandt

forvaltningerne. Hermed har BIF og KFF knækket kurven med stigende sygefravær de sidste

par år, og begge forvaltninger har nu et sygefravær på niveau med eller lavere end 2014. Sam-

men med ØKF har de tre mindste forvaltninger fortsat markant lavere sygefravær end de øvrige

14,6

12,6 12,2

9,5

8,0

9,1

7,9

12,2

13,9

12,3 12,2

9,1 8,5

10,4

9,2

12,0 12,5

11,9 11,6

9,3 8,4 8,3

7,6

11,2

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

SUF (6.731)

BUF (13.844)

SOF (6.008)

TMF (2.185)

ØKF (1.994)

BIF (1.729)

KFF (1.308)

KK i alt (33.799)

Sygefravær pr. forvaltning

2015 2016 2017

Gns. fraværsdagsværk

Kilde: Rubin 19/2-2018


7

forvaltninger.

Sygefraværet faldt markant i SUF i 2017. Med et fald på 1,4 dage i 2017 er sygefraværet nu

nede på 12,5 dage, hvilket er det laveste niveau for forvaltningen de seneste 10 år - men SUF

har dog fortsat det højeste sygefravær blandt kommunens forvaltninger.

I SOF faldt sygefraværet med 0,6 dag i 2017, og det ligger nu på 11,6 dage. Dette er et markant

fald i forhold til det nogenlunde stabile niveau på 12-13 dage, som forvaltningen har ligget på i

flere år. SOF har dog det 3. højeste sygefravær blandt forvaltningerne.

I BUF faldt sygefraværet med 0,4 dag i 2017, og det ligger nu på 11,9 dage. Hermed fastholder

BUF tendensen med svagt faldende sygefravær gennem hele 10 år. Sygefraværet er faldet med i

alt 1,8 dage de seneste fem år, så der er tale om små årlige fald, og BUF har fortsat det 2. høje-

ste sygefravær blandt forvaltningerne.

Sygefraværet i KK er i alt faldet med 5,1 dage siden 2007, svarende til et fald på 31 %. Alle syv

forvaltninger har haft markante fald i sygefraværet siden 2007. De tre store velfærdsforvaltnin-

ger SUF, BUF og SOF har haft fald på ca. 29 % de seneste 10 år, mens BIF og KFF topper med

fald på hhv. 42 % og 45 %.

I ØKF faldt sygefraværet marginalt med 0,1 dag, og det ligger nu på 8,4 dage. Hermed fasthol-

des de seneste tre års højere niveau end niveauet i tidligere år, hvor det lå på 7,5-8,0 dage. Det

bemærkes, at forvaltningen løbende har fået overført personale fra de øvrige forvaltninger (se

afsnit 8.)

I TMF steg sygefraværet med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 9,3 dage. Men dette er dog

lavere end i 2015, hvor det lå på 9,5 dage. Sygefraværet i TMF har de seneste seks år ligget no-

genlunde stabilt på 9,1-9,3 dage med 2015 som en undtagelse, hvor det lå 0,2 dag højere.

3.2 Måltalsopfyldelse 2017

Figur 3 Måltalsopfyldelse 2017 Rubin 19/2-2018

Sygefravær 2017

Måltal 2017

Afvigelse fra måltal 2017

Måltal 2018

SUF 12,5 13,8 1,3 13,0

BIF 8,3 8,7 0,4 8,3

KFF 7,6 7,7 0,1 7,5

SOF 11,6 11,6 0,0 11,0

KK I alt 11,2 11,5 0,3 10,9

BUF 11,9 11,5 -0,4 11,2

TMF 9,3 8,6 -0,7 8,0

ØKF 8,4 7,6 -0,8 7,3

Ovenstående figur viser, at:

KK nåede sit måltal for 2017, idet sygefraværet endte på 11,2 dage, hvilket er 0,3 dag lavere

end måltallet på 11,5 dage. Måltallet for 2018 er 10,9 dage.


8

Fire ud af kommunens syv forvaltninger nåede deres måltal i 2017.

SUF var hele 1,3 dage under året måltal, og fastholdes niveauet vil forvaltningen nå måltallet

for 2018.

BIF og KFF nåede også deres måltal, og fastholder de niveauet, vil disse to forvaltninger akku-

rat nå deres måltal for 2018.

Endelig nåede SOF også deres måltal for 2017, men forvaltningen skal nedbringe sygefraværet

yderligere for at nå måltallet for 2018.

Tre ud af kommunens forvaltninger nåede ikke deres måltal for 2017.

ØKF og TMF var hhv. 0,8 dag og 0,7 dag fra årets måltal, og med de nuværende niveauer er

disse to forvaltninger mere end 1 dag fra deres måltal for 2018.

BUF var 0,4 dag fra årets måltal, og med det nuværende niveau er forvaltningen 0,7 dag fra

måltallet for 2018.

3.3 Sygefravær 2017 ift. prognosen for 2017 pr. juli Nedenstående figur har til formål at vise, hvor godt prognosen for 2017, som blev udarbejdet pr. juli

måned til Halvårsrapporten 2017, ramte. Hvis en forvaltning kom ud med et lavere sygefravær end

prognosen viste, kan dette eksempelvis skyldes, at der de facto var mindre sygdom, men det kan

også skyldes en ekstraordinær effektfuld indsats i årets resterende måneder.

Figur 4 Sygefravær 2017 ift. prognosen for 2017 pr. juli

Forvaltning Prognose 2017 (pr. juli)

Resultat 2017

Resultat ift. prognose

BIF 8,8 8,3 Lavere

BUF 11,6 11,9 Højere

KFF 7,3 7,6 Højere

SOF 11,6 11,6 Lig med

SUF 12,8 12,5 Lavere

TMF 9,1 9,3 Højere

ØKF 8,9 8,4 Lavere

KK i alt 11,2 11,2 Lig med Grøn farve indikerer, at forvaltningen ramte samme niveau eller lavere end prognosen viste

Rød farve indikerer, at forvaltningen endte med højere sygefravær end prognosen viste.


Sygefraværet i KK for 2017 endte på 11,2 dage, hvilket præcist var det niveau, som prognosen

pr. juli viste.

4 forvaltninger endte med et sygefravær for 2017, der var lavere end eller lig med prognosen pr.

juli viste.

Både BIF og ØKF endte med et sygefravær for 2017, der lå 0,5 dag lavere end prognosen pr. ju-

li viste. SUF endte med et sygefravær for 2017, der lå 0,3 dag lavere end prognosen viste, og

SOF endte præcist på det niveau, som prognosen viste.


9

3 forvaltninger endte med et sygefravær for 2017, der lå højere end prognosen pr. juli viste.

Både BUF og KFF endte med et sygefravær, der lå 0,3 dag højere end prognosen viste, og syge-

fraværet i TMF endte 0,2 dag højere end prognosen viste.

3.4 Omkostning til sygefravær pr. forvaltning For at estimere omkostningen til sygefravær i KK, er der blevet udarbejdet en model

4 herfor. Mo-

dellen blev forelagt Økonomiudvalget d. 25. april 2017. Modellen beregner omkostningen til syge-

fravær i både lønsum og årsværk. Beregningerne blev opdateret pr. 4. september 2017, i dokumentet

Forvaltningernes omkostning til sygefravær – model notat. De benyttede tal til nedenstående bereg-

ning fremgår af Bilag 10.19.

Beregningerne af modellen viser at nedbringelsen af sygefraværet med ét fraværsdagsværk i gns. pr.

fuldtidsansat i KK svarer samlet set til i alt 128 årsværk eller en lønsum på ca. 54 mio. kr.

Figur 5 Udvikling i omkostning til sygefravær pr. forvaltning 2016-2017

Forvaltning: (ordinært an-satte og ele-ver)

Økonomisk effekt ved nedbringelse af sygefra-været med ét fraværs-dagsværk for samtlige fuldtidsansatte

Sygefravær 2016

Sygefravær 2017

Sygefraværsudvikling 2016-17

Udvikling i om-kostning til syge-fravær

BIF 2.899.394 10,4 8,3 -2,1 -6.088.727

BUF 21.985.501 12,3 11,9 -0,4 -8.794.201

KFF 2.309.514 9,2 7,6 -1,6 -3.695.222

SOF 10.085.682 12,2 11,6 -0,6 -6.051.409

SUF 10.431.935 13,9 12,5 -1,4 -14.604.709

TMF 3.743.154 9,1 9,3 0,2 748.631

ØKF 3.328.864 8,5 8,4 -0,1 -332.886

KK i alt 54.269.444 12,0 11,2 -0,8 -43.415.555

Figur 6 Sygefravær opgjort i årsværk 2016-2017

Forvaltning: (ordinært an-satte og ele-ver)

Ét fraværsdagsværk i for-valtningerne omregnet til antal årsværk

Sygefravær 2016

Sygefravær 2017

Sygefraværsudvikling 2016-17

Antal årsværk tilgængelig ift. Udvikling i syge-fravær

BIF 6 10,4 8,3 -2,1 13

BUF 52 12,3 11,9 -0,4 21

KFF 5 9,2 7,6 -1,6 8

SOF 23 12,2 11,6 -0,6 14

SUF 27 13,9 12,5 -1,4 38

TMF 8 9,1 9,3 0,2 -2

ØKF 7 8,5 8,4 -0,1 1

KK i alt 128 12,0 11,2 -0,8 103

4 Modellen bygger på en gennemsnitlig lønomkostning inkl. pension pr. faggruppe, i forhold til faggruppens sygefravær

pr. forvaltning.


10


Nedbringelsen af sygefraværet med ét fraværsdagsværk i gns. pr. fuldtidsansat i KK svarer sam-

let set til i alt 128 årsværk eller en lønsum på ca. 54 mio. kr.

Nedbringelsen af sygefraværet i 2017 på 0,8 dag svarer således til, at der samlet set var 103

fuldtidsansatte/årsværk mere på arbejde hver dag i forhold til året før eller en lønsum på ca. 43

mio. kr.

Nedbringelsen af sygefraværet de seneste 10 år på i alt 5,1 dage svarer til, at der samlet set var

655 fuldtidsansatte/årsværk mere på arbejde i forhold til året før eller en lønsum på ca. 277 mio.

kr.


11

4 Sygefravær fordelt på perioder og længde

4.1 Kort og langt sygefravær Længden af et fraværsforløb opgjort i kalenderdage afgør i hvilket fraværsinterval, det hører til.

Forløb, der har varet 1-14 kalenderdage, opgøres i kategorien kort fravær. Det faktiske antal fra-

værstimer i forløbet omregnes på vanlig vis til fraværsdagsværk jf. bilaget Definitioner.

Figur 7 Kort og langt sygefravær fordelt på forvaltninger 2015-2017


Både det korte og det lange sygefravær faldt i KK i 2017, og begge typer fravær ligger nu på det

laveste niveau i ti år. Det lange sygefravær faldt med 0,4 dage i 2017, og det ligger nu på 5,1

dage. Det korte fravær faldt med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 6,2 dage.

Generelt ligger det korte sygefravær mere stabilt end det lange, når man ser på udvikling fra år

til år. Men de seneste 10 år er både det korte og det lange faldet markant, nemlig hhv. 2,2 dage

og 2,9 dage.

Det lange sygefravær faldt i 5 forvaltninger i 2017.

I BIF og KFF faldt det med hhv. 1,7 dage og 1,4 dage, og det ligger nu på hhv. 3,5 dage og 2,9

dage, hvilket er de markant laveste niveauer blandt forvaltningerne. Det lange sygefravær steg

markant i de to forvaltninger i 2016, men det ligger nu lavere end niveauet i både 2016 og 2015.

I SUF faldt det lange sygefravær med 0,9 dag i 2017, og det ligger nu på 5,7 dage, hvilket dog

er det højeste niveau blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med faldende lang-

tidssygefravær.

BUF og SOF fortsætter også en tendens med faldende langtidssygefravær. Begge forvaltninger

havde et fald på 0,3 dag i det lange sygefravær i 2017, og det ligger nu på 5,3 dage i begge for-

8,0 7,4 6,8 6,5 6,7 6,6 6,5 6,6 6,3

5,3 5,3 5,3 4,6 4,9 4,3

5,0 5,2 4,8 4,7 4,9 4,7

6,5 6,5 6,2

6,7 6,6

5,7 6,2 5,6 5,3 5,7 5,6 5,3

4,2 3,9 4,1

3,4 3,6

4,1 4,1

5,2

3,5 3,2 4,3

2,9

5,7 5,5 5,1

14,6 13,9

12,5 12,6 12,3

11,9 12,2 12,2 11,6

9,5 9,1 9,3

8,0 8,5 8,4

9,1

10,4

8,3 7,9

9,2

7,6

12,2 12,0 11,2

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

20

15

20

16

20

17

SUF (6.731)

BUF (13.844)

SOF (6.008)

TMF (2.185)

ØKF (1.994)

BIF (1.729)

KFF (1.308)

KK i alt (33.799)

1-14 kalenderdage 15 kalenderdage og derover

Gns. fraværsdagsværk KK

Kilde:Rubin 19/2-2018


12

valtninger, hvilket er det 2. højeste niveau blandt forvaltningerne.

Det korte sygefravær faldt i 6 forvaltninger i 2017, og i TMF lå det uændret på 5,3 dage.

I SUF og ØKF faldt det korte sygefravær med 0,6 dag. Hermed fortsættes en tendens i SUF med

faldende korttidssygefravær, idet SUF med et korttidssygefravær på 6,8 dage dog fortsat har det

højeste niveau blandt forvaltningerne. Faldet i det korte sygefravær i ØKF i 2017 var efter en

stigning i 2016, idet det nu dog er under niveauet i 2015.

I BIF faldt det korte sygefravær med 0,4 dag, og det ligger nu på 4,8 dage, hvilket dog kun er

0,2 dag under niveauet i 2015.

I SOF faldt det korte sygefravær med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 6,3 dage.

I KFF faldt det korte sygefravær med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 4,7 dage, hvilket dog er

det samme niveau som i 2015.

I BUF faldt det korte sygefravær med 0,1 dag i 2017, og det ligger nu på 6,6 dage. Men dette er

0,1 dag højere end i 2015.

Det lange sygefravær i TMF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 4,1 dage. Men dette er

0,1 dag lavere end i 2015.

Det lange sygefravær i ØKF steg med 0,4 dag i 2017, og det ligger nu på 4,1 dage, hvilket dog

er det 3. laveste niveau blandt forvaltningerne. Hermed fastholdes en tendens med stigende

langtidssygefravær i ØKF.


13

4.2 Sygefravær fordelt på perioder, detaljeopdelt

Nedenstående opgørelser viser dels, hvor mange ansatte der slet intet fravær har haft og dels, hvor-

dan sygefraværet er fordelt på detaljerede periodelængder.

Figur 8 Fordeling af alle ansattes eventuelle sygefravær på intervaller – inkl. 0 dage

Rubin 19/2-2018 Procentmæssigt fordeling af ansattes fravær (kalenderdage)

BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt

0 dage 27,6% 24,0% 36,2% 25,1% 27,4% 30,8% 33,3% 26,2%

1 dag 8,4% 6,3% 8,2% 7,2% 6,1% 6,9% 8,1% 6,7%

2 - 7 dage 38,7% 35,4% 32,3% 34,5% 32,3% 32,4% 34,0% 34,3%

8 - 14 dage 13,5% 17,5% 12,4% 16,3% 15,8% 15,2% 12,7% 16,2%

15 - 30 dage 5,6% 8,7% 5,7% 8,5% 9,5% 8,2% 6,3% 8,4%

31 - 56 dage 2,4% 3,4% 2,7% 3,9% 4,1% 2,9% 1,9% 3,5%

57 - 89 1,6% 1,7% 0,8% 2,0% 1,7% 1,7% 1,4% 1,7%

90 - 120 dage 0,6% 0,8% 0,5% 0,9% 1,0% 0,5% 0,8% 0,8%

Mere end 120 dage 0,8% 1,4% 0,5% 1,3% 1,4% 1,0% 1,1% 1,3%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Note: Alle ansatte der har været ansat i 2017 indgår – uanset hvor længe, de har været ansat.

Figur 9 Sygefraværets fordeling på periodelængde pr. forvaltning

Rubin 19/2-2018 Procentmæssigt fordeling af kalenderdage

BIF BUF KFF SOF SUF TMF ØKF KK i alt

1 dag 8,9% 8,5% 10,5% 8,6% 7,2% 6,7% 6,5% 8,1%

2 - 7 dage 34,2% 32,9% 37,5% 30,2% 30,3% 33,1% 30,2% 31,9%

8 - 14 dage 6,6% 6,2% 7,9% 7,4% 8,9% 10,5% 7,3% 7,4%

15 - 30 dage 6,9% 7,2% 9,8% 8,3% 8,8% 8,1% 7,9% 7,9%

31 - 56 dage 9,1% 9,1% 9,1% 10,6% 8,8% 9,4% 4,6% 9,1%

57 - 89 dage 10,2% 8,0% 6,8% 9,8% 7,7% 8,2% 8,0% 8,3%

90 - 120 dage 2,5% 5,9% 2,0% 5,4% 6,0% 3,5% 6,6% 5,5%

Mere end 120 21,6% 22,2% 16,3% 19,9% 22,4% 20,6% 29,0% 21,9%

Total 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% Note: Alle ansatte der har været ansat i 2017 indgår – uanset hvor længe, de har været ansat.

Ovenstående figurer viser, at

Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 0-1 dages sygefravær – 26 % havde intet sygefravær.

Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 2-7 dages sygefravær.

Ca. 1/3 af de ansatte i KK havde i 2017 sygefravær på 8 dage og derover, idet halvdelen lå på 8-

14 dage og den anden halvdel på 15 dage og derover.

40 % af sygefraværet er helt kort sygefravær på 1-7 dages varighed.

15 % af sygefraværet er mellemlangt sygefravær på 8-30 dages varighed.

45 % af sygefraværet er meget langt sygefravær på 31 dage og derover, og 22% af alt sygefra-

vær relateres til forløb på mere end 120 dage.


14

4.3 Langtidsraske Der anvendes en udbredt definition, hvor en medarbejder skal have haft højst 5 kalendersygefra-

værsdage årligt to år i træk. Det betyder også, at der kun kigges på medarbejdere, der har været an-

sat i begge af de seneste to år.

Figur 10 Langtidsraske Rubin 19/2-2018 Antal langtidsraske* Antal ansatte i alt** Andel langtidsraske

i procent

BIF 226 1.272 18%

BUF 1.567 10.874 14%

KFF 177 1.079 16%

SOF 668 4.649 14%

SUF 625 4.978 13%

TMF 251 1.667 15%

ØKF 265 1.516 17%

KK i alt 3.779 26.034 15% * Højst 5 kalenderdage i både 2016 og 2017

**Antal medarbejdere, der har været ansat i begge de seneste to år.

Ovenstående figur viser, at

Der var 3.779 medarbejdere i 2017, der kan kendetegnes som langtidsraske, idet de to år i træk

havde stabilt lavt sygefravær på højst fem kalenderdage årligt begge år. Dette svarer til en andel

på 15 %. Dette er en stigning på ca. 100 medarbejdere i forhold til 2016.

Andelen af langtidsraske er højest i BIF, ØKF, KFF og TMF og lavest i SUF, SOF og BUF.

4.4 Sygefravær over 30 dage og udgift til sygedagpengerefusion Det er relevant at følge udviklingen i antallet og længden af fraværsforløb på over 30 dage, dels

fordi kommunen som myndighed har sygedagpengeudgiften til de borgere, der er ansat på kommu-

nens arbejdspladser (ca. 61%), og dels for at kunne holde øje med, om kommunens arbejdspladser

indhenter den berettigede sygedagpengerefusion fra bopælskommunerne. På grund af ufuldstændigt

datasæt ses kun på perioden 2013-17.

Arbejdsgiverperioden, hvor arbejdsgiveren ikke får refusion, er de første 30 dage.

Figur 11 Sygefraværsperioder over 30 dage - antal perioder 2007-2017 Rubin 19/2-2018 Antal fraværsperioder

Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 129 67 83 109 137 86

BUF 1.590 1.125 1.196 1.226 1.351 1.067

KFF 155 84 69 66 96 58

SOF 731 542 519 510 594 509

SUF 1.114 666 694 747 807 556

TMF 178 96 107 118 120 122

ØKF 125 114 113 134 144 92

KK i alt 4.022 2.694 2.781 2.910 3.249 2.490


15

Figur 12 Sygefraværsperioder over 30 dage - gns. længde, kalenderdage 2013-2017

Rubin 19/2-2018

Gnst. Længde i kalenderdage

Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 82 75 72 79 93

BUF 102 101 90 76 94

KFF 99 87 83 78 77

SOF 85 95 89 73 82

SUF 89 91 91 76 94

TMF 94 82 84 82 89

ØKF 95 86 86 68 119

KK i alt 94 95 89 76 92

Figur 13 Sygefravær over 30 dage – antal kalenderdage i alt 2013-2017 Rubin 1/3-2018 Kalenderdage i alt

Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 5.471 6.194 7.855 10.824 7.969

BUF 114.762 121.386 110.647 103.068 99.997

KFF 8.310 5.987 5.488 7.532 4.510

SOF 46.092 49.071 45.441 43.551 41.997

SUF 59.215 63.432 68.063 61.517 52.264

TMF 9.067 8.757 9.968 9.847 10.896

ØKF 10.799 9.677 11.562 9.527 11.058

KK i alt 253.716 264.504 259.024 245.866 228.691

Figur 14 Beregning af KK’s sygedagpengeudgift

2013 2017 Difference

Antal dage i forløb over 30 dage 253.716 228.691

Antal dage i arbejdsgiverperioden (uden sygedagpengeud-

gift), som fratrækkes

30*2.694

= 80.820

30*2.490

= 74.700

Antal dage med sygedagpenge 172.896 153.991 18.905

Antal uger med sygedagpenge 2.701

Sygedagpengerefusion (Fuld dagpengesats 4.245,- kr/uge *

beskæftigelsesgrad (33,8/37)

10.491.157

Sygedagpengerefusionsudgift for KK v. 61% ansatte,

der er borgere i KK (beregnet)

6,4 mio. kr.


Antallet af fraværsforløb på over 30 dage, som udløser en sygedagpengerefusionssag, faldt med

759 forløb i 2017 ift. 2016, hvormed tendensen med stigende antal sager de seneste tre år er op-

hørt. I 2017 var der i alt 2.490 forløb over 30 dage.

I 2017 var der samlet set 18.905 færre dage med sygedagpengerefusion end i 2013. Dette svarer

til en sygedagpengeudgift i 2017 på 10,5 mio. kr. lavere end i 2013. Da 61% af de ansatte i KK

også er borgere i kommunen betyder det en estimeret lavere udgift for KK på 6,4 mio. kr. til sy-

gedagpenge sammenlignet med 2013.


16

4.5 Sygefravær over 8 uger – opfølgning i jobcentret Borgere, der bliver ramt af længerevarende sygdom, vil inden udgangen af 8. sygefraværsuge blive

indkaldt til en samtale af hjemkommunens jobcenter. Jobcenteret skal bidrage til, at den sygemeldte

fastholder sit job og sin tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med nedenstående figurer er at

vise, hvor mange sygefraværsforløb i KK, der fører til sygedagpengeopfølgning i jobcentret og hvor

længe disse er. På grund af ufuldstændigt datasæt ses kun på perioden 2013-17.

Figur 15 Sygefraværsperioder over 8 uger - antal forløb og udvikling, 2007-2017

Rubin 19/2-2018 Fraværsperioder, Antal

Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 69 36 42 58 79 47

BUF 980 686 745 673 797 592

KFF 97 48 39 38 52 28

SOF 415 318 289 248 324 272

SUF 613 357 381 357 461 301

TMF 90 50 57 67 67 64

ØKF 87 63 59 77 79 65

KK i alt 2.351 1.558 1.612 1.518 1.859 1.369

Figur 16 Sygefraværsperioder over 8 uger - gns. længde, kalenderdage 2013-2017 Rubin 19/2-2018 Gns. længde kalenderdage

Forvaltning 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 120 107 100 109 134

BUF 140 138 129 102 135

KFF 143 121 114 111 116

SOF 115 136 138 100 118

SUF 131 132 143 104 140

TMF 140 118 118 117 132

ØKF 137 126 120 89 153

KK i alt 133 134 132 103 133 Note: over 8 uger = 57 dage eller mere


Efter en stigning i antal fraværsforløb på over 8 uger i 2016 faldt dette med 490 forløb i 2017,

og det ligger nu på 1.369 forløb. Hermed er antallet af fraværsforløb på over 8 uger det laveste i

10 år. I 2007 var der ca. 1.000 flere sager.

Selvom den gennemsnitlige længde af forløbene over 8 uger steg til 133 dage i 2017 - hvilket er

samme niveau som i 2015 og tidligere - faldt det samlede antal fraværskalenderdage med 9.400

kalenderdage i 2017.

61 % af de ansatte i KK er også borgere i kommunen, og modtager således sygedagpengeop-

følgning i Jobcenter København.

4.6 Fast Track i jobcentrene Folketinget vedtog i 2014 en reform af sygedagpengesystemet. Dette førte bl.a. til indførelse af det

såkaldte Fast Track. Fast Track giver både virksomheder og borgere mulighed for – allerede ved


17

sygefraværets start - at anmode bopælskommunens jobcenter om at iværksætte en ekstraordinært

tidlig indsats, hvis sygeforløbet ventes at vare længere end otte uger. På den måde kan indsatsen

komme i gang meget tidligere end ellers, hvor første opfølgningssamtale med kommunen først er

efter otte ugers sygdom. Jobcentret indkalder til samtale indenfor 14 dage efter anmodningen.

Oplysninger fra Jobcenter København viste allerede i 2016, at Fast Track ordningen havde svært

ved at slå igennem. Jobcenter København havde efter det første år kun modtaget 48 anmodninger i

alt fra virksomhederne og borgerne i kommunen. For at promovere ordningen internt i KK udsend-

tes information til lederne i KK før sommeren 2016 om ordningen, og der blev stillet en elektronisk

selvbetjeningsløsning til rådighed m.v. 61 % af de ansatte i KK er også borgere i kommunen.

I 2017 var der 7 anmodninger til Jobcenter København om Fast Track vedr. ansatte i KK. Heraf

var der 6, hvor kommunen som arbejdsgiver henvendte sig, og 1, hvor medarbejderen selv hen-

vendte sig. Dette er en betydelig nedgang ift. 2016; I perioden 1.10.2015 - 31.1.2017 (16 mdr.)

modtog Jobcenter København i alt 25 henvendelser vedr. ansatte i KK, der var behandlet som

Fast Track.

7 sager vurderes at være meget få sager i lyset af, at der årligt er over 1.300 fraværsforløb på

over otte uger.

4.7 90-dages listen Lederne i KK har adgang til en rapport i Rubin, der hedder Trafiklyset. Med Trafiklyset kan en le-

der se det aktuelle antal sygefraværsdage pr. medarbejder for de seneste, løbende 12 måneder. Med-

arbejderne oplistes efter faldende antal fraværsdage. Formålet er at give lederen et hurtigt overblik

over, hvem det er, der trækker det samlede sygefravær op, så man kan forholde sig til, om opfølg-

ningsindsatsen er tilstrækkelig i forhold til fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet.

Inspireret af Trafiklyset er der udarbejdet en rapport kaldet ”90-dageslisten”. Denne retter sig pri-

mært mod centralt niveau i forvaltningerne samt områdechefniveau. Rapporten, der kan trækkes når

som helst med opdaterede data, viser en liste over medarbejdere, der aktuelt er sygemeldt og hvis

fraværsperiode aktuelt er over 90 dage. Hvis man er autoriseret til at se navne på medarbejdere, vil

disse fremgå. Formålet med listen er at give centralforvaltningen og områdechefniveau mv. et bille-

de af omfanget og at man i dialogen med underliggende ledelsesniveau kan drøfte, om der er igang-

sat tilstrækkelig opfølgningsindsats.

Figur 17 90-dages listen – oversigt over antal pr. forvaltning

Rubin 19/2-2018 Åbne forløb over 90 dage

Højeste antal dage i aktuelle, åbne for-

løb

Top 5 - gennemsnit

Har fratrædelsesda-to

BIF 12 331 195 5

BUF 109 469 381 26

KFF 8 296 181 4

SOF 50 782 394 21

SUF 54 289 262 26

TMF 11 534 321 2

ØKF 19 728 412 5

KK i alt 263 89 Note: Antal fraværsdage er i denne opgørelse kalenderdage.

90-dages listen viser, at


18

Et punktnedslag foretaget den 19.2.2017 viser, at der aktuelt er 263 åbne sygefraværsforløb i

kommunen på 90 dage og derover.

Det længste åbne forløb har indtil videre varet op til 782 dage. Gennemsnittet for de 5 længste

forløb er 590 dage.

89 af de sygemeldte har en fratrædelsesdato (hvilket kan dække over, at de har en afgrænset

ansættelse eller er afskediget).


19

5 Faggrupper

Dette kapitel viser sygefraværet for de største faggrupper i Københavns Kommune. Minimums-

grænsen er på ca. 500 årsværk (alle ansatte omregnet til fuldtidsstillinger/årsværk). Bilag 10.7, der

viser faggrupperne i forvaltningerne, viser faggrupper ned til ca. 200 ansatte. I analyserne inddrages

tal fra dette bilag.

Sygefraværet i faggruppeopgørelserne er opgjort eksklusivt elever, idet eleverne vises særskilt til

sidst i kapitlet.

I afsnit 5.2 sammenlignes sygefraværet for udvalgte faggrupper, som er repræsenteret i flere for-

valtninger.

5.1 Største faggrupper Nedenstående diagram viser de største faggrupper i KK. Sygefravær for kommunens største fag-

grupper fordelt pr. forvaltning fremgår af bilag 10.7.

Figur 18 Sygefravær faggrupper i KK med over 500 medarbejdere, 2015-2017

Note: Faggrupperne opgøres eksklusivt elever, der vises særskilt

14,7

15,4

14,4

13,3

14,2

13,1

12,6

13,2

12,7

10,0

10,7

10,1

9,4

10,0

6,2

13,3

16,0

14,4

13,7

13,4

12,9

13,9

11,9

11,6

10,8

11,7

10,1

10,0

9,6

6,2

14,9

14,8

14,0

13,8

13,5

12,2

11,3

11,0

10,9

10,1

9,7

9,6

9,2

9,2

5,7

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

Om

sorg

s- o

g

pæ

dag

ogm

edh

jælp

ere

(51

9)

SOSU

per

son

ale

(40

22

)

Pæ

dag

oge

r (3

99

7)

Pæ

dag

ogm

edh

jælp

ere

(17

96

)

Soci

alp

æd

ago

ger

(17

44

)

Kø

kken

/ren

gøri

ng

(16

24

)

Syge

ple

jers

ker

(87

8)

Spec

iala

rb./

fagl

.gar

tner

e/

bro

lægg

ere

mv.

(8

03

)

Lære

re m

.fl.

i fo

lkes

k.

og

spec

.un

der

v.

(38

01

)

Tekn

isk

Serv

ice

(57

6)

Vej

led

ere/

un

der

vise

re

ind

enfo

r b

esk.

om

r.

(82

6)

Soci

alrå

dgi

vere

(8

41

)

Ko

nto

r- o

g It

-per

son

ale

(28

86

)

Ergo

- o

g fy

sio

tera

peu

ter

(69

4)

Aka

dem

iker

e (3

44

9)

Største faggrupper i KK

2015 2016 2017

Fraværsdagsværk

Rubin:19/2-2018


20

Figur 19 Lærere m.fl. ansat på skoler i BUF. Sygefravær pr. år 2012-17


12 ud af kommunens 15 største faggrupper havde lavere sygefravær i 2017 ift. 2016.

3 af de 12 faggrupper med faldende sygefravær havde markant større fald i sygefraværet end det

gennemsnitlige fald for kommunen på 0,8 dag;

Sygeplejerskernes sygefravær faldt med 2,6 dage i 2017, hvilket dog var efter en stigning i

2016, men det er nu 1,3 dage lavere end i 2015. Sygefraværet faldt både for sygeplejersker ansat

i SOF og i SUF.

Sygefraværet for vejlederne/underviserne på beskæftigelsesområdet faldt med 2,0 dage i 2017,

hvilket dog var efter en stigning i 2016, men det ligger nu 1,0 dag lavere end i 2015.

SOSU-personalets sygefravær faldt med 1,6 dage i 2017, hvilket dog var efter en stigning i

2016, men det er nu 0,6 dage lavere end i 2015. (Som det fremgår af figur 21, faldt sygefraværet

også markant for SOSU-eleverne). Sygefraværet faldt både for SOSU’er ansat i SOF og i SUF,

idet det bemærkes, at sygefraværet for SOSU’er ansat i SOF er 1,5 dage højere end for SOSU’er

ansat i SUF.

De øvrige 9 af de 12 faggrupper med faldende sygefravær i 2017 havde følgende fald og syge-

fravær: Specialarbejdere/faglærte (0,9 dag og 11,0 dag), kontor- og IT-personale (0,8 dag og 9,2

dage), teknisk service (0,7 dag og 10,1 dage), lærere m.fl. (0,7 dag og 10,9 dage), køk-

ken/rengøring (0,7 dag og 12,2 dage), akademikere (0,5 dag og 5,7 dage), socialrådgivere (0,5

dag og 9,6 dage), ergo- og fysioterapeuter (0,4 dag og 9,2 dage) og pædagoger (0,4 dag og 14,0

dage).

Det bemærkes, at sygefraværet for den afgrænsede gruppe af lærere m.fl. ansat på skolerne faldt

med 0,6 dage, hvormed det har været faldende i tre år i træk og nu ligger på 11,3 dage, hvilket

11,7 12,5

14,2

13,2

11,9 11,3

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Lærere m.fl. ansat på skoler i BUF. Sygefravær pr. år 2012-17

Rubin:19/2-2018 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat


21

er lavere end i 2012.

For de to faggrupper kontor- og IT-personale og akademikere - der er ansat i alle syv forvaltnin-

ger jf. nedenstående figur – er der et spænd i sygefraværet på ca. 2 dage.

Sygefraværet for køkken/rengøring, der hovedsageligt er ansat i BUF, SUF og ØKF, har udvik-

let sig forskelligt i de tre forvaltninger de seneste år, og der er et spænd i sygefraværet på ca. 5,6

dage jf. nedenstående figur. I BUF fortsætter tendensen med faldende sygefravær, og det faldt

med 1,8 dage i 2017. I SUF faldt sygefraværet markant i 2017, dog efter en stigning i 2016. I

ØKF fortsætter tendensen med stigende sygefravær, og det steg med 2,8 dage i 2017, hvormed

sygefraværet for gruppen ansat i ØKF nu er det højeste blandt forvaltningerne i KK.

Akademikerne har markant lavere sygefravær (5,7 dag) end de øvrige faggrupper.

Sygefraværet for teknisk service faldt i 2017 med 0,7 dag, og det ligger nu på 10,1 dage, men

dette er 0,1 dag højere end i 2015.

Socialpædagogernes sygefravær steg med 0,1 dag i 2017, og det ligger nu på 13,5 dage, men

dette er 0,7 dag lavere end i 2015.

Omsorgs- og pædagogmedhjælpernes sygefravær steg med 1,6 dage i 2017, og det ligger nu på

14,9 dage. I 2015 lå det på 14,7 dage.

5 faggrupper har markant højere sygefravær end kommunens gns.: Omsorgs- og pædagogmed-

hjælpere (14,9 dage), SOSU-personale (14,8 dage), pædagoger (14,0 dage), pædagogmedhjæl-

pere (13,8 dage) og socialpædagoger (13,5 dage).

5.2 Benchmark for udvalgte faggrupper Nedenfor vises udvalgte, umiddelbart sammenlignelige faggrupper fordelt pr. forvaltning for at vise

forskelle. Der henvises i øvrigt til Bilag 10.7 for at se udviklingstendensen blandt kommunens stør-

ste faggrupper pr. forvaltning.

Beskrivelserne af figurerne er indarbejdet i teksten om faggrupperne ovenfor.


22

Figur 20 Sygefravær for AC’er 2015-17

Figur 21 Sygefravær for kontor/IT personale i alle forvaltningerne 2015-17

6,3

7,7

6,3

5,3

5,9 6,1

5,7

6,2 6,4

7,3

6,1 5,8 5,8

5,5

6,5 6,2

6,6 6,3

5,8 5,7

5,2 5,0

4,2

5,7

0,0

1,0

2,0

3,0

4,0

5,0

6,0

7,0

8,0

9,0

TMF (823)

BUF (396)

SOF (577)

KFF (424)

ØKF (643)

SUF (323)

BIF (262)

KK i alt (3449)

Sygefravær AC'ere

2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018

Fraværsdagsværk

8,8

10,5

9,4

10,8

9,3

8,3

7,4

9,4 9,3

11,1 10,4 10,5

7,8

10,2 9,9 10,0

10,4 9,7

9,4 9,1 8,9 8,6 8,4

9,2

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

TMF (247)

KFF (478)

ØKF (703)

SOF (444)

BUF (401)

BIF (369)

SUF (244)

KK i alt (2886)

Sygefravær for kontor/it-personale

2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018


23

Figur 22 Sygefravær for køkken/rengøring 2015-17

13,2 12,8

10,0

13,1 12,1

13,8 13,6 12,9

11,4 10,8

16,4

12,2

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

14,0

16,0

18,0

BUF (1.014)

SUF (268)

ØKF (267)

KK i alt (1.624)

Sygefravær for køkken/rengøring

2015 2016 2017 Rubin:19/2-2018

Fraværsdagsværk


24

5.3 Erhvervsuddannelses-elever (EUD) I forbindelse med opstilling af måltal for forvaltningerne blev det besluttet, at SUF opstiller et sær-

ligt måltal for netop denne gruppe, og derfor følges gruppen i nærværende årsrapport. Elevernes

sygefravær indgår i SUF’s samlede forvaltningsmåltal.

Figur 23 Erhvervsuddannelseselevers sygefravær fordelt på uddannelsesretning og

kort/langt sygefravær 2015-2017


Samlet set faldt Eud-elevernes sygefravær med 1,5 dage i 2017, hvormed tendensen med fal-

dende sygefravær fastholdes. Sygefraværet er nu 15,5 dage, hvilket er det laveste niveau i man-

ge år, men dog fortsat markant højere end nogen af faggrupperne ansat i KK.

Det bemærkes, at antallet af SOSU-elever har været støt faldende de seneste år. I 2017 var der

403 SOSU-elever mod eksempelvis 963 SOSU-elever i 2015.

SOSU-voksenelevernes sygefravær faldt med hele 8,2 dage i 2017, og det ligger nu på 18,0 da-

ge, hvilket dog fortsat er markant højere end de fastansatte SOSU’er sygefravær. Faldet skyldes

primært et stort fald i det lange sygefravær, men det korte sygefravær faldt også.

SOSU-hjælperelevernes sygefravær faldt med 4,0 dage i 2017, og det ligger nu på 15,7 dage,

hvilket dog fortsat er højere end de fastansatte SOSU’er sygefravær. Faldet skyldes primært et

stort fald i det lange sygefravær, men det korte sygefravær faldt også.

Det korte sygefravær for alle tre SOSU-elevgrupper ligger fortsat markant højere end nogen af

faggruppernes korttidssygefravær, selvom der dog har været markante fald de seneste par år.

Korttidssygefraværet for SOSU-assistenteleverne ligger nu på 13,9 dage og lidt lavere niveauer

13,7 13,7 13,9 13,3 12,0

9,9

16,5 14,0 13,4

7,4 8,0 9,6 9,3 9,6

7,3

12,7 10,9 10,4

7,7 5,6

8,6 10,7 14,2

8,1

8,1

5,7

2,4

5,5 3,7 3,3 4,1 2,3

2,8

7,5

6,1 5,1

21,4

19,3

22,6 23,9

26,2

18,0

24,6

19,7

15,7

12,9 11,7

12,9 13,4 11,9

10,1

20,2

17,0 15,5

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

30,0

2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017

SOSU, assistentelever (159)

SOSU, voksenelever (117)

SOSU, hjælper-elever (127)

PAU-elever (257)

Kontorelever (94)

Elever i alt (867)

Kort Lang Rubin: 19/2-2017

Fraværsdagsværk


25

for de øvrige to grupper.

Det korte sygefravær for kontoreleverne faldt med 2,3 dage i 2017, og det ligger nu på 7,3 dage,

hvilket også er noget over gennemsnittet for kommunen.

SOSU-assistentelevernes sygefravær steg med 3,3, dage i 2017, og det ligger nu på 22,6 dage,

hvilket er det højeste niveau blandt eleverne og markant højere end nogen af faggruppernes sy-

gefravær.

Kontorelevernes sygefravær faldt med 1,8 dage i 2017, og det ligger nu på 10,1 dage, hvilket er

markant lavere end for øvrige elevgrupper.


26

6 Ansatte på særlige vilkår

KK ønsker at leve op til sit sociale samfundsansvar som arbejdsgiver, og derfor ansættes en vis an-

del af de ansatte på særlige vilkår i henhold til aftalen om det sociale kapitel.

Yderligere er det relevant ift. en fastholdelsesindsats eksempelvis ifm. sygemeldte medarbejderes

tilbagevenden til arbejdet efter sygdom – eller forebyggende – at benytte sig af de mange redskaber,

der stilles til rådighed.

På baggrund af begge ovennævnte forhold er det relevant at følge udviklingen i antal ansatte på

særlige vilkår, herunder hvor mange af kommunens egne ansatte, der går fra ordinær ansættelse og

over på en særlig ordning ifm. fastholdelse.

Jf. Indledningen tæller sygefraværet for ansatte på særlige vilkår ikke med i kommunens opgørelser

over sygefravær.

6.1 Sygefravær blandt ansatte på særlige vilkår ift. ordinært ansatte

Figur 24 Andel ansatte på særlige vilkår samt forskel i sygefravær

KK-i alt 2017 Antal Antal Gns. sygefraværsdage

(kalenderdage) pr. ansat Gns. fraværsdagsværk

pr. fuldtidsansat Ansatte Årsværk

Kilde: Rubin 19/2-2018 Kort Langt I alt Kort Langt I alt

Ordinært ansatte (ekskl. elever) 37.741 33.799 6,4 7,1 13,5 6,2 5,0 11,2

Ansatte særlige vilkår i alt 1.331 1.006 6,9 15,4 22,3 6,4 11,0 17,4

Fleksjob 664 438 7,1 17,7 24,9 6,5 12,8 19,3

Seniorstillinger 334 320 7,9 19,1 27,0 7,0 13,3 20,3

Løntilskud 223 161 4,2 3,0 7,1 4,3 2,2 6,5

Rotationsstillinger 55 49 8,9 7,2 16,1 8,1 4,9 13,0

Øvrige 26 22 7,8 15,6 23,4 7,4 11,1 18,5

Skånejobs 26 13 5,6 38,4 44,0 5,5 28,7 34,2

Sygefravær for ansatte på særlige vilkår 7% 117% 65% 3% 119% 55%

ift. ordinært ansatte (%-andel højere)


27

Figur 25 Seniorstillinger og fleksjobbere 2015-17

Ovenstående figur viser, at

Sygefraværet for de i alt ca. 1.331 ansatte (svarende til 1.006 årsværk) på særlige vilkår faldt

med 1,4 dage i 2017, og det ligger nu på 17,4 dage. Hermed er sygefraværet for ansatte på sær-

lige vilkår 6,2 dage højere end for ordinært ansatte, svarende til 55 % højere, hvilket er nogen-

lunde samme niveau som sidste år. Hermed fastholdes et højere niveau end i eksempelvis 2014,

hvor det lå på 15,4 dage.

Opgjort i kalenderdage har ansatte på særlige vilkår et sygefravær på 22,3 dage, hvilket er 8,8

kalenderdage mere end ordinært ansatte (det er relevant at se på sygefravær i kalenderdage, da

en stor andel af ansatte på særlige ordninger er ansat på nedsat tid).

Sygefraværet for ansatte i seniorstillinger, der er den næststørste gruppe, steg med 0,4 dag i

2017, og det ligger nu på 20,3 dage. Hermed fastholdtes en tendens med stigende sygefravær.

Det er alene langtidssygefraværet, der ligger markant højere for ansatte på særlige vilkår. Lang-

tidssygefraværet for ansatte på særlige vilkår ligger på 11,0 dagsværk, hvilket er mere end dob-

belt så højt som for gruppen af ordinært ansatte (5,1 dage). Fleksjobberes og seniorjobberes

langtidssygefravær ligger på hhv. 12,8 og 13,3 dagsværk.

Fleksjobberes sygefravær faldt med 3,0 dage i 2017, men dette er samme niveau som i 2015.

7,0 7,3 6,5 8,3 7,7 7,0 6,5 6,5 6,2

12,2 15,0

12,8 10,6 12,2 13,3

5,7 5,5 5,1

19,3

22,3

19,3 18,9 19,9 20,3

12,2 12,0 11,2

0,0

5,0

10,0

15,0

20,0

25,0

2015 2016 2017 2015 2016 2017 2015 2016 2017

Fleksjob (438)

Seniorstillinger (320)

KK i alt (33.799)

Seniorstillinger og fleksjobbere

1-14 kalenderdage 15 kalenderdage og derover

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2018


28

7 Tidlig Indsats, akut krisehjælp og psykologbistand

Ansatte i KK kan få psykologisk bistand i forbindelse med voldsomme hændelser eller mistrivsel i

forbindelse med arbejdet.

Ved behov for akut krisehjælp har man indtil 31.12.2017 kunne henvende sig til Falck Healthcare.

Ved behov for psykologisk bistand pga. mistrivsel i arbejdet kunne ansatte og deres ledere indtil

31.12.2017 vælge mellem to tilbud, nemlig Tidlig Indsats, som er kommunens interne tilbud i Ar-

bejdsmiljø København, og Falck Healthcare, der er et supplerende, eksternt tilbud. Fra 1.1.2018 står

SOS-International for det eksterne tilbud.

7.1 Tidlig Indsats i Arbejdsmiljø København

Figur 26 Udvikling i Tidlig Indsats/SYFO forløb samlet 2015-17

Note: Inkl. SYFO-forløb i SUF


Det samlede antal sager i Tidlig Indsats lå i 2017 på 2.449 sager. Hermed fortsætter tendensen

med stigning i antal sager. Fra 2015 til 2017 er det samlede antal af forløb i Tidlig Indsats steget

fra 1.971 i 2015 til 2.449 i 2017. Stigningen på 478 forløb de seneste to år svarer til en stigning

på 24 %. Stigningen ses både i forløb med psykosociale problemstillinger og i forløb med fysi-

ske problemstillinger.

I 2017 var der 1.652 sager med psykosocial problemstilling i Tidlig Indsats, hvilket er en stig-

ning på 7,5 % ift. 2016 og en stigning på 19,5 % ift. 2015.

I 2017 var der 797 sager med fysisk problemstilling i Tidlig Indsats, hvilket er en stigning på

15,5 % ift. 2016 og en stigning på 35,5 % ift. 2015.

588 693 797

1.383 1.537

1.652

1.971 2.230

2.449

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

2015 2016 2017

Udvikling TI-forløb KK

Fysisk problem Psykosocialt problem


29

7.2 Akut krisehjælp og anden psykologisk bistand – Falck Healthcare

Figur 27 Antal sager/forløb hos Falck Healthcare i 2015-2017

2015 2016 2017

Antal sager/forløb i alt 2.172 2.012 1.797

Udvikling ift. året forinden -160 -215

-7,4% -10,7%


Antallet af psykologiske samtaleforløb hos Falck Healthcare lå i 2017 på 1.797. Hermed fort-

sættes en tendens med faldende antal sager/forløb de seneste to år. Fra 2015 til 2017 er det sam-

lede antal af forløb hos Falck Healthcare faldet fra 2.172 i 2015 til 1.797 i 2017. faldet på 375

forløb de seneste to år svarer til et fald på 17,3 %.


30

8 Institutioner og serviceområder

De seneste års opgørelser over sygefraværet for institutions- og serviceområderne skoler, dagpas-

ningsinstitutioner, plejehjem, hjemmeplejen, handicapinstitutioner mv. har vist, at der er stor spred-

ning i sygefraværet indenfor samme institutionsområde. Det er der fortsat.

I årets sygefraværsrapport vises uddrag fra institutionslisterne fra bilagsmaterialet, idet der vises

arbejdspladser med hhv. lavest og højest sygefravær i 2017. For alle områder gælder, at sygefravæ-

ret groft sagt ligger nogenlunde stabilt enten meget højt eller meget lavt flere år i træk, og derfor er

det valgt at illustrere og fremhæve denne tendens. Formålet er at udpege sammenlignelige arbejds-

pladser/institutioner, hvoraf man dels kan lære af de bedste og dels kan gøre en særlig indsats de

steder, der har problemer.

Der indledes med oversigter, der viser udviklingen for de enkelte områder pr. forvaltning.

I bilagene 9-18 oplistes sygefraværet for alle skoler, dagpasningsinstitutioner, plejehjem, hjemme-

plejen, handicapinstitutioner mv.

Arbejdspladser, der er lukket i 2017 (fremstår med 0 ansatte i 2016), trækkes helt ud af opgørelsen

over sygefravær (altså også i de foregående år).

For alle institutioner gælder, at alle personalegrupper er medtaget, dog vises Skoler også i en opgø-

relse alene for undervisningspersonalet.

Figur 28 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for BIF

8,6

9,5

10,9

8,8

7,0

9,0

11,0

13,0

15,0

17,0

19,0

2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (BIF)

Centre i BIF

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017


31

Figur 29 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for KFF

Figur 30 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for BUF

8,3 8,7

10,2

7,9

7,0

9,0

11,0

13,0

15,0

17,0

19,0

2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (KFF)

KFF institutioner

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017

11,5 12,2

13,3

12,5

11,5 11,2

14,4

13,5 13,9 13,7

7

9

11

13

15

17

19

2012 2013 2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (BUF)

Skoler excl. KKFO Daginstitutioner

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017


32

Figur 31 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for SOF

Figur 32 Sygefravær pr. institutions-/serviceområde 2014-2017 for SUF

17,9

16,1

18,4 18,1

15,3

13,9 13,6

14,1

13,0

14,2 14,9

12,3

7,0

9,0

11,0

13,0

15,0

17,0

19,0

2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (SOF)

Hjemmeplejen SOF Handicap Psykiatriske bocentre

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017

13,8 14,1 14,4

12,7

15,2 15,4 15,5

14,2

7,0

9,0

11,0

13,0

15,0

17,0

19,0

2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. institutions-/serviceområde (SUF)

Plejecentre Hjemmeplejen SUF

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017


33

Figur 33 Sygefravær pr. serviceenhed 2014-2017 for ØKF

Ovenstående figurer viser

6 ud af de 12 største institutions/serviceområder i forvaltningerne havde i 2017 lavere sygefra-

vær end i 2016.

Sygefraværet for de psykiatriske bosteder i SOF faldt samlet set med 2,6 dage i 2017, og det

ligger nu på 12,3 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.

Sygefraværet for institutionerne i KFF faldt samlet set med 2,3 dage i 2017, og det ligger nu på

7,9 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.

Sygefraværet for plejecentrene i SUF faldt samlet set med 1,7 dage i 2017, og det ligger nu på

12,7 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt.

Sygefraværet for hjemmeplejen i SUF faldt samlet set med 1,3 dage i 2017, og det ligger nu på

14,2 dage. Hermed er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt. Det bemærkes,

at sygefraværet er det næsthøjeste af de viste områder.

Sygefraværet for skolerne (uden KKFO) faldt samlet set med 0,3 dage i 2017, og det ligger nu

på 11,2 dage. Hermed har sygefraværet været faldende de seneste 3 år.

Sygefraværet i Koncernservice i ØKF faldt samlet set med 1,5 dage i 2017, og det ligger nu på

8,3 dage.

Sygefraværet for centrene i BIF faldt med 2,1 dage i 2017, og det ligger nu på 8,8 dage. Hermed

er tendensen med stigende sygefravær de sidste to år brudt. Sygefraværet er dog en anelse høje-

re end i 2014, hvor det lå på 8,6 dage.

Sygefraværet for hjemmeplejen SOF faldt med 0,3 dag i 2017, og det ligger nu på 18,1 dage.

Dette er dog 2,0 dage højere end i 2015, hvor det lå på 16,1 dage. Hjemmeplejen i SOF har det

højeste sygefravær blandt de viste områder.

4,3

5,7

6,5 6,7

10,2 9,6

9,9 8,4

3,6

9,2

10,5 10,9

0,0

2,0

4,0

6,0

8,0

10,0

12,0

2014 2015 2016 2017

Sygefravær pr. serviceenhed (ØKF)

Koncern IT (332) Koncernservice (622) Københavns Ejendomme og Indkøb (707)

Fraværsdagsværk

Rubin: 19/2-2017


34

Sygefraværet for daginstitutionerne i BUF faldt med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 13,7

dage, hvilket dog er en anelse højere end i 2015, hvor det lå på 13,5 dage. Daginstitutionerne

har det 4. højeste sygefravær blandt de viste områder.

Sygefraværet for handicapområdet i SOF steg med 0,5 dag, og det ligger nu på 14,1 dage, hvil-

ket også er højere end i 2014. Handicapområdet i SOF har det 3. højeste sygefravær blandt de

viste områder.

Sygefraværet i Københavns Ejendomme og Indkøb i ØKF steg med 0,4 dag i 2017, og det lig-

ger nu på 10,9 dage. Hermed fastholdes en tendens med stigende sygefravær de seneste tre år

(Det fremgår af en særskilt årsrapport for ØKF, at stigningen primært skyldes et meget højt sy-

gefravær blandt det overførte køkken/rengøringspersonale fra SOF).

Sygefraværet i Koncern IT i ØKF steg med 0,2 dag i 2017, og det ligger nu på 6,7 dage. Her-

med fastholdes en tendens med stigende sygefravær de seneste tre år.


35

8.1 Skoler Nedenfor vises de fem folkeskoler og specialskoler, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.

Sygefravær for samtlige skoler fremgår af bilag.

I opgørelsen indgår 71 skoler med sammenlagt 4.358 fuldtidsansatte/årsværk. I bilaget vises også en

oversigt inkl. evt. KKFO’er.

Figur 34 Top 5 skoler 2017 (ekskl. evt. KKFO)

Top 5 skoler (alle ansatte)

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Skoler i alt 13,3 12,5 11,5 11,2 4.358

European School Copenha-gen

6,7 10,2 4,8 3,5 23

Kalvebod Fælled Skole 1,2 8,4 10,3 4,6 14

Amager Fælled Skole 9,8 7,7 9,0 7,2 77

Frederiksgård Skole 12,5 15,5 11,0 7,4 37

Skolen på Strandboulevar-den

7,6 8,8 6,8 7,4 55

Top 5 listen viser, at

Fire af de fem skoler med laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lavere sygefravær

end gennemsnittet for skolerne. Disse skolers sygefravær ligger mellem 3,5 til 7,4 dage mod gennem-

snittet for området på 11,2 dage.

Figur 35 Bund 5 skoler 2017 (ekskl. evt. KKFO)

Bund 5 skoler (alle ansatte)


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Skoler i alt 13,3 12,5 11,5 11,2 4.358

Oehlenschlægersgades Sko-le

14,1 12,5 15,0 15,7 52

Skolen i Peter Vedels Gade 23,8 8,2 13,2 16,1 33

Randersgades Skole 9,9 8,4 9,5 16,4 43

Ørestad Skole 12,3 13,3 16,0 17,2 75

Korsager Skole 15,2 15,0 11,8 18,1 77

Bund 5 listen viser, at

Fire ud af de fem skoler med det højeste fravær i 2017 har i mindst to år i træk haft højere sygefravær

end gennemsnittet for skolerne.

Skolen med højest sygefravær i 2017 har i mindst de sidste fire år haft et højere sygefravær end gen-


36

nemsnittet for skolerne.

8.2 Dagpasning Nedenfor vises de fem klynger på dagpasningsområdet, der har hhv. lavest og højest sygefravær i

2017. Sygefravær for samtlige klynger fremgår af bilag. Bilaget rummer desuden tal for hhv. gns.,

max og min. indenfor hver klynge for at illustrere spredningen.

I opgørelsen indgår 39 klynger. Der er i alt 5.859 fuldtidsansatte/årsværk på området.

Figur 36 Top 5 dagpasning, klynger – 2017

Top-5 BUF Dagpasning Klynger

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Klynger i alt 14,4 13,5 13,9 13,7 5.859

Indre By/Østerbro Klynge C 12,1 11,5 9,1 8,7 145

Indre By/Østerbro Klynge E 10,3 11,9 13,1 9,2 125

Amager Klynge G 19,2 12,2 11,3 10,0 159

Indre By/Østerbro Klynge D 13,1 14,4 12,5 10,1 147

Valby/Vesterbro/Kgs. Eng-have Klynge C

16,4 13,7 11,9 11,0 243


To ud af fem klynger på dagspasningsområdet med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i

træk haft lavere sygefravær end gennemsnittet for klyngerne. Disse klyngers sygefravær ligger på 8,7

til 9,2 dage mod gennemsnittet for området på 13,7 dage.

De resterende tre klynger på dagspasningsområdet med laveste sygefravær i 2017 har i mindst to år i

træk haft lavere sygefravær en gennemsnittet for klyngerne.

Figur 37 Bund 5 dagpasning, klynger – 2017

Bund-5 BUF Dagpasning Klynger


2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Klynger i alt 14,4 13,5 13,9 13,7 5.859

Amager Klynge H 20,2 15,7 15,0 16,7 145

Nørrebro/Bispebjerg Klynge F

15,4 17,3 17,7 16,9 145

Nørrebro/Bispebjerg Klynge E

13,0 18,1 17,2 17,8 138

Brønshøj/Vanløse Klynge A 14,5 15,1 15,1 18,1 176

Amager Klynge D 14,1 13,9 14,3 18,6 155



37

Fire ud af fem klynger på dagpasningsområdet med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst

fire år i træk haft højere sygefravær end gennemsnittet. Disse klyngers sygefravær ligger på 16,7

til 18,6 dage mod gennemsnittet for området på 13,7 dage.

8.3 Plejecentre Nedenfor vises de fem plejecentre i SUF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.

I opgørelsen indgår 40 plejecentre. Der er i alt 2.736 fuldtidsansatte/årsværk på området.

Figur 38 Top 5 plejecentre 2017

Top-5 SUF Plejecentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Plejecentre i alt 13,8 14,1 14,4 12,7 2.736

Plejecentret Bonderupgård 6,7 5,0 6,0 6,4 65

Tingbjerghjemmet 4,8 8,3 11,5 6,9 42

Damsøgaard Plejehjem 8,6 7,3 17,8 7,3 28

Rundskuedagen Vesterbro 8,7 6,2 13,1 7,5 35

Hjortespring 9,8 8,1 11,1 7,5 106

Top 5 listen viser,

Fire ud af fem plejecentre med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lave-

re sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse ligger på 6,4 til 7,5 dage

mod gennemsnittet for området på 12,7 dage.

Figur 39 Bund 5 plejecentre 2017

Bund-5 SUF Plejecentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Plejecentre i alt 13,8 14,1 14,4 12,7 2.706

Solterrasserne 15,8 12,0 13,8 16,7 70

Aalholmhjemmet 10,2 8,7 12,7 16,7 37

Kastanjehusene 12,6 16,2 21,6 17,9 80

Solgavehjemmet 17,5 23,2 18,0 19,6 39

Plejecentret Aftensol 19,3 11,8 21,3 24,0 32


Tre ud af fem plejecentre med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst tre ud af seneste fire år


38

haft højere sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse plejecentre ligger

på 17,9 til 24,0 dage mod gennemsnittet for området på 12,7 dage.

De resterede to plejecentre har mindst de seneste to år haft lavere sygefravær end gennemsnittet

for området, men begge plejecentre har i 2017 haft en markant stigning i sygefraværet i forhold til

året før.

8.4 Hjemmeplejen Nedenfor vises de tre lokalområder i hjemmeplejen i SUF, der har hhv. laveste og højeste sygefra-

vær i 2017.

I opgørelsen indgår 11 lokalområder i hjemmeplejen. Der er i alt 1.470 fuldtidsansatte/årsværk på

området.

Figur 40 Top 3 hjemmeplejen 2017

Top-3 SUF Hjemmepleje Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Hjemmepleje i alt 15,2 15,4 15,5 14,2 1.470

Sygeplejen VBH 10,0 9,4 10,3 8,0 64

Sygeplejen IBØ 16,6 16,7 15,1 10,6 78

Hjemmeplejen IBØ 13,6 15,3 15,7 10,7 225

Top 3 listen viser,

Lokalområdet i hjemmeplejen med laveste sygefravær i 2017, har i mindst fire år i træk haft en

sygefravær der var lavere end gennemsnittet for området. Sygefraværet for dette lokalområde

ligger 8,0 dage mod gennemsnittet for området på 14,2 dage.

Figur 41 Bund 3 hjemmeplejen 2017

Top-3 SUF Hjemmepleje Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Hjemmepleje i alt 15,2 15,4 15,5 14,2 1.470

Hjemmeplejen VKV 18,5 17,2 15,3 14,8 245

Hjemmeplejen Amager 16,6 16,9 18,5 18,3 232

Hjemmeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro

17,4 14,3 18,3 19,4 222


Alle tre lokalområder i hjemmeplejen, der havde højeste sygefravær i 2017, har i mindst tre ud af

de sidste fire år haft højere sygefravær end gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse lo-

kalområder var mellem 14,8 og 19,4 mod gennemsnittet for området på 14,2 dage.


39

8.5 Handicapinstitutionsområdet Nedenfor vises de to handicapcentre i SOF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.

I opgørelsen indgår syv centre. Der er i alt 40 handicapinstitutioner, der eksempelvis kan være dag-

hjem, bosteder og bofællesskaber. Sygefraværet for disse fremgår af bilaget. Der er i alt 1.553 fuld-

tidsansatte/årsværk på området, inkl. administration.

Figur 42 Top 2 handicapcentre 2017

Top-2 handicapcentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Handicapcentre i alt 15,3 13,9 13,6 14,1 1.553

Instituttet for Blinde og Svagsynede

8,5 7,0 7,6 6,6 69

Center for Selvstændig Bolig og Beskæf.

14,3 10,9 11,5 11,4 231


Begge handicapcentre med det laveste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft lavere

sygefravær end gennemsnittet for området. Det er samme centre som i Årsrapport 2016 var top 2

på handicapområdet.

Sygefraværet for disse handicapcentre ligger på 6,6 til 11,4 dage mod gennemsnittet på 14,1 da-

ge.

Figur 43 Bund 2 handicapcentre 2017

Top-2 handicapcentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Handicapcentre i alt 15,3 13,9 13,6 14,1 1.553

Center for Omsorg og Speci-alpædagogik

16,1 15,7 15,4 16,8 294

Center Campo 17,4 14,3 14,9 20,3 222


Begge handicapcentre med det højeste sygefravær i 2017 har i mindst fire år i træk haft højere

sygefravær end gennemsnittet for området. Det er samme centre som i Årsrapport 2016 var i

bund 2 på handicapområdet.

Sygefraværet for disse handicapcentre ligger på 16,8 til 20,3 mod gennemsnittet for området på

14,1 dage.

8.6 Psykiatriske bosteder Nedenfor vises de to psykiatriske bocentre i SOF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.


40

I opgørelsen indgår fem bocentre. Der er i alt 29 botilbud mv. i centrene. Sygefraværet for disse

fremgår af bilaget. Der er i alt 825 fuldtidsansatte/årsværk på området.

Figur 44 Top 2 Psykiatriske Bocentre 2017

Top-2 Psykiatriske bocentre Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Psykiatriske bocentre i alt 13,0 14,2 14,9 12,3 825

Center City Total 16,4 14,5 10,1 8,0 131

Center Nord-Vest Total 11,5 14,6 13,5 10,7 165


Begge bocentre med det laveste sygefravær i 2017 har i to år i træk haft lavere sygefravær end

gennemsnittet for området. Sygefraværet for disse bocentre ligger på 8,0 til 10,7 dage mod gen-

nemsnittet for området på 12,3 dage.

Figur 45 Bund 2 Psykiatriske Bocentre 2017

Bund-2 Psykiatriske bocentre


2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017 Psykiatriske bocentre i alt

13,0 14,2 14,9 12,3 825

Center Lindegården Total

12,5 14,0 15,0 13,3 168

Center Amager Total 15,5 16,5 22,3 15,8 201


Bocenteret med det højeste sygefravær i 2017 har fire år i træk haft højere sygefravær end gen-

nemsnittet. Sygefraværet for dette bocenter var 15,8 dage mod gennemsnittet for området på 12,3

dage.

Bocenteret med næsthøjest sygefravær i 2017 har i to år i træk haft højere sygefravær end gen-

nemsnittet for området.

8.7 KFF institutioner Nedenfor vises de fem institutioner på Idræt og Kulturområdet i KFF, der har hhv. lavest og højest

sygefravær i 2017.

I opgørelsen indgår 33 institutioner. Der er i alt 1.004 fuldtidsansatte/årsværk på området.

Figur 46 Top 5 KFF institutioner 2017

Top-5 KFF institutioner over 10 årsværk


2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


41

KFF institutioner i alt 8,3 8,7 10,2 7,9 1.004

BIBLIOTEKET 5,3 7,8 13,2 2,0 16

Huset-KBH 2,0 7,4 2,6 13

Borgerservice Udvikling 2,5 2,7 18

Bibliotekssamarbejde 3,0 5,0 2,9 14

Amager Kulturpunkt 8,8 4,8 10,5 2,9 13


Tre ud af fem KFF institutioner med det laveste sygefravær i 2017, har i mindst to år i træk haft lavere

sygefravær end gennemsnittet for området.

Figur 47 Bund 5 KFF institutioner 2017

Top-5 KFF institutioner over 10 årsværk


2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

KFF institutioner i alt 8,3 8,7 10,2 7,9 1004

Borgerservice Front 2,9 9,8 11,5 13,0 72

Bellahøj Svømmestadion 10,2 8,9 16,6 13,1 12

Thorvaldsens Museum 3,7 3,8 6,8 13,9 14

ES Viceværtservice 2 14,0 20

ES Terræn og Baner 16,5 33


To ud af fem KFF institutioner med det højeste sygefravær har i mindst tre år i træk haft højere syge-

fravær end gennemsnittet for området.


42

8.8 Centre og underafdelinger i BIF Nedenfor vises de tre centre/underafdelinger i BIF, der har hhv. lavest og højest sygefravær i 2017.

I opgørelsen indgår ti centre/underafdelinger. Der er i alt 1.550 fuldtidsansatte/årsværk på området.

Figur 48 Top 3 Centre i BIF i 2017

Top-3 Centre i BIF Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Centre i alt 8,6 9,5 10,9 8,8 1.550

Københavns Erhvervshus 6,0 7,1 8,5 4,8 98

Jobcenter København – Karrierecentret

6,2 72

Jobcenter København – Ungecentret

9,3 9,4 8,5 6,7 175


To ud af tre centre i BIF med det laveste sygefravær i 2017, har i mindst tre år i træk haft lavere syge-


Figur 49 Bund 3 Centre i BIF i 2017

Bund-3 Centre i BIF Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat Årsværk

2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Centre i alt 8,6 9,5 10,9 8,8 1.550

JK - Center for Jobindsats 11,2 10,1 15,1 9,2 262

Ydelsesservice København 5,8 7,4 10,8 11,1 207

JK - Arbejdsmarkedscentret 6,9 10,7 10,1 11,8 216


En ud tre centre i BIF med det højeste sygefravær i 2017, har i mindst fire år i træk haft højere syge-



43

9 Definitioner og begreber

Datagrundlag Rubin (KK fravær), tallene er trukket i uge 8.

Afgrænsninger Fraværsårsag i sygefravær er lig Egen Sygdom og Arbejdsskade.

Aflønningsform er lig Fast månedsløn, månedsvis bagud, Fast måneds-

løn, månedsvis forud.

Ansættelsesgruppe er - medmindre andet er angivet - lig med Overens-

komstansat/tjenestemand og Elever.

Ansatte på særlige vilkår (fleksjob, jobprøvning, virksomhedspraktik,

seniorstillinger, løntilskud mv.) indgår ikke i statistikken.

Selvejende institutioner Kun de selvejende institutioner fra SUF er medtaget, idet ØKF ikke har

adgang til fraværsdata for selvejende institutioner i SOF og BUF

Dagsværk Opgørelsen af antal fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat (årsværk) kræver,

at man beregner antallet af fuldtidsansatte (årsværk).

Ved at måle pr. fuldtidsansat gøres det muligt at sammenligne institutio-

ner, hvor der er mange deltidsansatte med institutioner, hvor der er man-

ge fuldtidsansatte.

Fraværsdagsværk beregnes som:

Antallet af fraværstimer

7,4

Antallet af fuldtidsansatte beregnes som:

En ansat, der arbejder 37 timer om ugen i alle årets uger defineres som

en fuldtidsansat. En person, der er ansat 20 timer om ugen hele året, og

en anden person, der er ansat 17 timer om ugen hele året, udgør tilsam-

men én fuldtidsansat.

Institutionslister Institutionslister og spredningsdiagrammer er afgrænset til at indeholde

data for de institutioner, der har ansatte i det år, årsrapporten omhandler,

her 2017. Dette har betydning for gennemsnittet i de foregående år, der

derved ikke er helt sammenligneligt med det, der har været præsenteret i

foregående årsrapporter. Nedlæggelser eller sammenlægning af instituti-

oner kan have betydning for antal ansatte, men da fokus i denne del af

rapporten er på udvikling i sygefravær på institutionsniveau, vælges fo-

kus på netop deres sygefravær. Under faggrupper ses udviklingen i syge-

fravær for den samlede gruppe ansatte.

Når der i bilagene opgøres for sygefraværet i de enkelte institutioner, er

det sygefraværet for alle ansatte i den pågældende LOS-enhed der tælles

med.


44

10 Bilag

10.1 Forkortelser BIF Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

BUF Børne- og Ungdomsforvaltningen

KFF Kultur- og Fritidsforvaltningen

SOF Socialforvaltningen

SUF Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

TMF Teknik- og Miljøforvaltningen

ØKF Økonomiforvaltningen

KK Københavns Kommune

ØU Økonomiudvalget

10.2 Forvaltninger – og eud-elever – 2007, 2012-2017



2007 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Årsværk 2017 KK i alt 16,3 12,7 12,7 12,3 12,2 12,0 11,2 33.799

BIF 14,4 9,1 8,3 8,3 9,1 10,4 8,3 1.729

BUF 16,7 13,7 13,6 13,3 12,6 12,3 11,9 13.844

KFF 13,9 9,8 9,5 7,9 7,9 9,2 7,6 1.308

SOF 16,1 12,7 13,0 12,7 12,2 12,2 11,6 6.008

SUF 17,7 14,4 14,3 13,9 14,6 13,9 12,5 6.731

TMF 14,4 9,1 9,3 9,1 9,5 9,1 9,3 2.185

ØKF 12,4 7,5 7,8 7,7 8,0 8,5 8,4 1.994



2007 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Årsværk 2017

Elever i alt 16,1 17,5 17,7 20,2 17,0 15,5 867

Kontorelever 13,9 10,9 10,6 13,4 11,9 10,1 94

Serviceassistenter 23,7 8,8 9,9 30,3 16,9 11,8 17

Øvrige elever 13,4 8,4 10,1 9,9 9,3 12,3 78

PAU 12,0 9,1 9,0 12,9 11,7 12,9 257

SOSU, hjælper 17,8 22,7 23,4 24,6 19,7 15,7 127

SOSU, voksen 16,4 20,0 20,0 23,9 26,2 18,0 117

SOSU, assistent 18,6 21,1 19,1 21,4 19,3 22,6 159

Rengøringsteknikere

10,5 23,9 23,4 12


45

10.3 Forvaltninger, kort og langt, 2007, 2012-2017


Gns. Fraværsdagsværk Årsværk

2017 2007 2013 2014 2015 2016 2017

Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total

KK i alt 8,4 7,9 16,3 6,9 5,8 12,7 6,4 5,9 12,3 6,5 5,7 12,2 6,5 5,5 12,0 6,2 5,0 11,2 33.799

BIF 8,8 5,6 14,4 5,5 2,8 8,3 5,0 3,3 8,3 5,0 4,1 9,1 5,2 5,2 10,4 4,8 3,5 8,3 1.729

BUF 8,7 8,1 16,7 7,1 6,5 13,6 6,6 6,7 13,3 6,5 6,2 12,6 6,7 5,6 12,3 6,6 5,3 11,9 13.844

KFF 6,1 7,8 13,9 5,2 4,3 9,5 4,5 3,4 7,9 4,7 3,2 7,9 4,9 4,3 9,2 4,7 2,9 7,6 1.308

SOF 8,3 7,8 16,1 6,9 6,1 13,0 6,4 6,3 12,7 6,5 5,7 12,2 6,6 5,6 12,2 6,3 5,3 11,6 6.008

SUF 9,1 8,6 17,7 8,0 6,3 14,3 7,5 6,5 13,9 8,0 6,7 14,6 7,4 6,6 13,9 6,8 5,7 12,5 6.731

TMF 7,3 7,1 14,4 5,4 4,0 9,3 5,2 3,9 9,1 5,3 4,2 9,5 5,3 3,9 9,1 5,3 4,0 9,3 2.185

ØKF 5,4 7 12,4 4,7 3,1 7,8 4,6 3,0 7,7 4,6 3,4 8,0 4,9 3,6 8,5 4,3 4,1 8,4 1.994

10.4 Fravær i alt - samtlige fraværsårsager

Fraværsårsag 2014 2015 2016 2017


Gns. fraværs-dagsværk

Pct. af samlet fravær







Fravær i alt 22,7 100,00% 22,3 100,00% 23,6 100,00% 23,9 100,00%

Sygefravær i alt 11,9 52,33% 11,8 53,05% 11,7 49,64% 11,0 45,90%

Sygdom 11,7 51,8% 11,7 52,4% 11,5 48,9% 10,9 45,4%

Barsel 4,8 21,1% 5,2 23,5% 5,3 22,3% 5,3 22,1%

BU over en md. med dp

1,4 5,7% 2,5 10,3%

Nedsat tjeneste 1,8 7,8% 1,0 4,3% 0,8 3,3% 0,8 3,5%

Hjemmeboende barn syg

0,7 3,1% 0,7 3,3% 0,8 3,3% 0,8 3,2%

Graviditetsgener 0,6 2,8% 0,7 3,3% 0,7 2,8% 0,7 3,1%

Kursus 1,0 4,4% 0,9 3,8% 1,1 4,6% 0,6 2,6%

Omsorgsdage 0,4 1,9% 0,5 2,3% 0,5 2,2% 0,5 2,3%

Seniordage 0,4 1,8% 0,4 2,0% 0,5 2,0% 0,5 2,1%

Specialdag 0,0 0,0% 0,3 1,4%

Sygdom med § 56-aftale

0,3 1,1% 0,2 0,9% 0,2 0,9% 0,3 1,1%

Barsel fædre 0,1 0,3% 0,1 0,5%

Arbejdsskade 0,1 0,6% 0,1 0,7% 0,2 0,7% 0,1 0,5%

Delvist syg 0,1 0,3% 0,1 0,4% 0,1 0,5% 0,1 0,4%

BU under en md. med dp

0,0 0,0% 0,0 0,0% 0,1 0,4% 0,1 0,4%

Kursus (uddannel-se)

0,0 0,0% 0,1 0,3%

Nedsat tj gravidi-tetsgene

0,0 0,1% 0,0 0,2%

Orlov u/løn-uden pension

0,0 0,2% 0,0 0,2%

Organisationsmøde

0,0 0,1% 0,0 0,1%

Alvorligt sygt barn 0,0 0,1% 0,0 0,1%


46

Rådighedsvagt vagtv. EX

0,0 0,1% 0,0 0,1%

Tilkald 0,0 0,0% 0,0 0,1%

Orlov u/løn-over en måned

0,0 0,1% 0,0 0,1%

Barsel uden løn 0,7 3,2% 0,7 2,9% 0,2 1,0%

Barsel delvis gen-opt. arb

0,0 0,1% 0,0 0,2% 0,0 0,1%

10.5 Nedsat tjeneste – gns. sygefravær pr. årsværk pr. forvaltning

Kilde: Rubin 19/2-2018 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Forvaltning 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 1,0 1,9 2,2 1,5 1,5 1,6

BUF 1,3 2,0 2,2 1,1 0,8 0,8

KFF 0,9 0,8 1,1 0,8 0,9 0,7

SOF 1,3 1,9 1,9 0,9 0,8 0,9

SUF 1,3 1,5 1,6 0,8 0,7 0,6

TMF 1,2 2,3 1,8 0,8 1,0 1,1

ØKF 0,1 1,4 1,5 1,1 0,8 0,8

KK i alt 1,2 1,8 1,9 1,0 0,8 0,9

10.6 §56 – antal episoder pr. forvaltning, gns. længde og gns. fravær pr. ansat

Paragraf 56 Antal fraværsperioder

Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 355 370 253 316 286 689

BUF 599 1007 1179 1066 1606 1602

KFF 39 109 105 126 297 583

SOF 332 599 528 523 651 610

SUF 408 683 718 596 568 743

TMF 67 194 181 171 392 583

ØKF 25 282 224 142 135 282

KK i alt 1825 3244 3188 2940 3935 5092

Paragraf 56 Gnst. Længde i kalenderdage

Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 2,6 4,6 8,7 3,3 2,8 2,2

BUF 5,1 4,7 3,6 3,3 3,0 2,8

KFF 6,5 6,0 6,6 3,1 1,8 2,3

SOF 2,5 2,1 3,0 2,8 2,5 2,2

SUF 4,1 3,2 3,4 2,8 4,0 2,7

TMF 3,5 2,2 2,1 2,7 1,7 2,3

ØKF 8,5 3,5 6,3 9,3 4,2 2,3

KK i alt 3,9 3,7 4,1 3,4 2,8 2,5


47

Paragraf 56 Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Rubin 19/2-2018 2007 2013 2014 2015 2016 2017

BIF 0,5 0,7 0,9 0,5 0,4 0,6

BUF 0,2 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2

KFF 0,2 0,4 0,4 0,2 0,3 0,7

SOF 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

SUF 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2

TMF 0,1 0,2 0,2 0,2 0,3 0,5

ØKF 0,0 0,4 0,5 0,4 0,2 0,2

KK i alt 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3

10.7 Største faggrupper i KK fordelt pr. forvaltning Inkl. grupper under 500, hvis den udgør en relativ stor gruppe i forvaltningen.

KK Faggrupper over 5 årsværk


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2013 2014 2015 2016 2017

Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total

KK Totalt 6,9 5,8 12,7 6,4 5,9 12,3 6,5 5,7 12,2 6,5 5,5 12,0 6,2 5,1 11,2 33.799

Akademikere Totalt 4,1 2,1 6,2 3,8 2,4 6,1 3,7 2,4 6,2 3,9 2,3 6,2 3,7 2,0 5,7 3449

Akademikere BIF 3,8 1,4 5,2 3,6 3,1 6,7 3,2 2,5 5,7 3,2 3,4 6,5 2,8 1,3 4,2 262

BUF 3,9 3,5 7,4 3,7 2,7 6,4 3,9 3,8 7,7 3,9 3,4 7,3 4,0 2,4 6,3 396

KFF 4,6 1,9 6,5 4,1 1,9 6,0 3,8 1,5 5,3 4,2 1,6 5,8 3,8 1,9 5,7 424

SOF 4,2 2,0 6,2 3,8 2,8 6,6 4,0 2,4 6,3 4,0 2,1 6,1 3,8 2,0 5,8 577

SUF 4,0 1,9 5,9 3,1 1,3 4,5 3,0 3,1 6,1 3,4 2,1 5,5 3,5 1,5 5,0 323

TMF 4,3 2,1 6,4 4,2 2,2 6,4 4,3 2,0 6,3 4,3 2,0 6,4 4,2 2,4 6,6 823

ØKF 3,4 2,0 5,4 3,4 2,3 5,7 3,3 2,6 5,9 3,6 2,2 5,8 3,3 1,9 5,2 643

Dagplejere Totalt 6,9 11,7 18,6 5,7 13,3 19,0 5,5 10,4 15,9 6,0 12,6 18,6 7,2 9,3 16,5 236

Dagplejere BUF 6,9 11,7 18,6 5,7 13,3 19,0 5,5 10,4 15,9 6,0 12,6 18,7 7,2 9,3 16,5 235

Ergo- og fysioterapeuter Totalt 6,8 2,9 9,7 5,7 3,5 9,2 6,6 3,4 10,0 6,5 3,1 9,6 6,2 3,0 9,2 694

Ergo- og fysioterapeuter BUF 6,5 3,1 9,6 6,0 1,2 7,2 5,9 4,2 10,1 5,5 2,1 7,7 6,1 2,2 8,4 63

SOF 6,7 4,5 11,2 5,4 3,0 8,4 6,0 4,2 10,2 6,9 3,7 10,7 6,1 3,2 9,3 171

SUF 6,9 2,3 9,2 5,8 4,0 9,8 6,9 3,1 9,9 6,4 3,0 9,4 6,3 3,0 9,3 457

Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. Totalt

7,2 5,1 12,3 7,2 6,3 13,5 7,3 5,4 12,7 7,3 4,2 11,6 6,9 4,0 10,9 3801

Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv.

BIF 5,8 2,1 7,9 5,9 5,5 11,4 8,6 2,2 10,7 6,8 2,6 9,4 4,5 3,1 7,6 42

BUF 7,2 5,1 12,3 7,2 6,4 13,6 7,3 5,3 12,6 7,4 4,2 11,6 6,9 4,0 11,0 3675

SOF 6,2 7,0 13,1 7,1 4,0 11,1 6,7 10,0 16,7 5,7 6,9 12,6 5,9 2,1 8,0 83

Håndværkere Totalt 5,3 4,6 9,9 5,0 4,9 9,9 5,9 4,4 10,3 5,4 4,2 9,5 5,5 5,2 10,7 367

Håndværkere BIF 3,5 1,0 4,5 4,4 6,2 10,6 4,3 2,2 6,5 4,4 4,4 5,4 1,1 6,5 12

BUF 5,9 3,5 9,4 5,4 4,3 9,7 5,4 7,7 13,1 4,7 3,8 8,5 4,6 5,9 10,5 57

SOF 5,4 5,8 11,2 5,8 14,5 20,3 5,4 2,6 8,0 3,9 5,2 9,1 3,4 3,3 6,7 29

SUF 4,5 5,6 10,2 4,0 3,4 7,4 8,4 2,0 10,4 5,9 5,2 11,1 5,5 3,9 9,4 58

TMF 5,4 5,6 10,9 5,2 3,8 9,0 5,9 5,0 10,9 5,8 4,4 10,2 6,3 7,1 13,3 159

ØKF 5,2 2,0 7,2 4,4 2,1 6,4 4,9 3,6 8,5 5,4 2,5 7,8 5,3 2,4 7,8 50

Kontor- og It-personale Totalt 6,0 4,1 10,2 5,5 4,1 9,6 5,5 4,0 9,4 5,8 4,2 10,0 5,4 3,9 9,2 2886


48

Kontor- og It-personale BIF 5,8 3,8 9,6 5,2 1,9 7,1 5,1 3,1 8,3 5,2 5,0 10,2 5,0 3,6 8,6 369

BUF 6,0 4,2 10,3 5,1 5,0 10,1 4,9 4,4 9,3 4,9 2,9 7,8 4,9 4,0 8,9 401

KFF 6,8 5,1 11,9 5,4 4,0 9,3 5,6 4,8 10,5 5,7 5,4 11,1 5,5 4,1 9,7 478

SOF 6,2 3,5 9,7 6,1 5,3 11,5 5,9 4,9 10,8 6,3 4,2 10,5 5,9 3,2 9,1 444

SUF 6,6 5,7 12,2 5,2 2,2 7,4 5,5 1,9 7,4 5,6 4,2 9,9 5,2 3,2 8,4 244

TMF 6,2 4,0 10,2 6,1 5,7 11,8 5,7 3,1 8,8 6,1 3,2 9,3 5,9 4,5 10,4 247

ØKF 5,5 3,9 9,4 5,5 4,1 9,6 5,4 3,9 9,4 6,1 4,2 10,4 5,3 4,1 9,4 703

Køkken/rengøring Totalt 5,7 8,4 14,1 5,2 7,2 12,4 5,3 7,7 13,1 5,4 7,4 12,9 4,9 7,3 12,2 1624

Køkken/rengøring BUF 5,5 8,9 14,4 5,0 7,9 12,9 5,1 8,1 13,2 5,3 6,7 12,1 4,9 6,5 11,4 1014

SOF 7,1 11,1 18,1 6,9 8,1 15,0 6,4 8,0 14,5 5,4 11,1 16,5 3,8 8,3 12,1 38

SUF 6,1 5,5 11,6 5,8 5,7 11,4 5,5 7,3 12,8 5,8 8,0 13,8 4,9 5,9 10,8 268

TMF 5,5 11,8 17,3 4,7 9,7 14,4 5,1 13,8 19,0 6,0 8,9 14,9 7,6 7,4 15,0 32

ØKF 3,4 1,1 4,5 5,4 4,6 10,0 5,5 8,2 13,6 4,9 11,5 16,4 267

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere Totalt 8,5 8,0 16,4 8,1 6,4 14,5 8,3 6,4 14,7 7,7 5,6 13,3 7,9 7,1 14,9 519

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere SOF 8,5 8,0 16,4 8,1 6,5 14,5 8,3 6,4 14,7 7,8 5,6 13,3 7,9 7,1 15,0 517

Pædagoger Totalt 7,9 7,4 15,3 7,2 7,4 14,7 7,0 7,5 14,4 7,3 7,2 14,4 7,4 6,6 14,0 3997

Pædagoger BUF 7,9 7,4 15,3 7,2 7,4 14,7 7,0 7,5 14,4 7,3 7,1 14,4 7,4 6,6 14,0 3993

Pædagogisk uddannede ledere Totalt 3,3 6,3 9,6 2,4 7,4 9,8 2,5 4,4 6,9 2,3 4,9 7,2 2,3 4,2 6,4 434

Pædagogisk uddannede ledere BUF 3,2 6,8 10,0 2,5 7,2 9,7 2,2 4,9 7,1 2,2 5,0 7,2 2,2 4,9 7,2 346

SOF 2,9 3,4 6,3 2,1 6,7 8,8 3,4 2,8 6,3 2,1 2,3 4,4 2,1 1,0 3,1 75

TMF 7,6 10,6 18,3 3,9 17,4 21,3 4,4 4,4 8,4 15,6 24,0 5,4 5,4 9

Pædagogiske assistenter - 08218 Totalt 9,6 10,3 19,8 8,5 7,7 16,2 7,3 7,1 14,4 8,1 7,7 15,8 8,3 7,1 15,3 340

Pædagogiske assistenter - 08218 BUF 9,6 10,3 19,8 8,5 7,5 16,0 7,3 7,1 14,4 8,1 7,7 15,8 8,3 7,1 15,4 337

Pædagogmedhjælpere Totalt 9,1 6,5 15,6 8,2 6,3 14,5 8,0 5,3 13,3 8,3 5,3 13,7 8,2 5,6 13,8 1796

Pædagogmedhjælpere BUF 9,1 6,5 15,6 8,2 6,3 14,5 8,0 5,3 13,3 8,3 5,3 13,7 8,2 5,6 13,8 1796

SOSU personale Totalt 7,9 8,1 15,9 7,1 8,2 15,3 7,7 7,7 15,4 7,8 8,2 16,0 7,2 7,6 14,8 4022

SOSU personale SOF 8,2 8,4 16,6 7,5 7,6 15,1 7,9 7,2 15,1 8,6 8,6 17,2 8,1 7,9 16,0 846

SUF 7,7 8,0 15,7 7,0 8,4 15,4 7,7 7,8 15,5 7,5 8,1 15,7 7,0 7,5 14,5 3173

Socialpædagoger Totalt 7,8 7,4 15,1 7,2 8,2 15,4 7,3 6,9 14,2 7,2 6,2 13,4 6,8 6,7 13,5 1744

Socialpædagoger SOF 7,8 7,2 14,9 7,2 8,2 15,4 7,3 6,9 14,2 7,2 6,3 13,5 6,8 6,6 13,4 1682

SUF 9,1 15,5 24,7 9,1 9,5 18,6 8,4 4,1 12,5 8,5 3,0 11,6 6,4 9,7 16,1 57

Socialrådgivere Totalt 6,7 5,1 11,9 5,8 4,2 10,1 5,7 4,4 10,1 6,0 4,1 10,1 6,1 3,5 9,6 841

Socialrådgivere BIF 6,0 1,6 7,6 5,3 5,3 10,6 5,5 4,6 10,1 6,2 7,6 13,8 5,7 2,0 7,7 132

SOF 6,9 5,5 12,4 5,9 4,0 9,9 5,7 4,3 10,1 6,0 3,5 9,5 6,2 3,8 10,0 700

Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv. Totalt

6,4 6,3 12,7 6,3 5,6 11,8 6,3 7,0 13,2 5,8 6,2 11,9 6,2 4,8 11,0 803

Specialarb./fagl.gartnere/brolæggere mv.

BUF 6,1 9,4 15,6 5,3 8,5 13,9 5,0 8,4 13,4 4,3 4,1 8,3 4,6 3,1 7,6 146

KFF 5,7 5,2 11,0 5,7 3,3 9,0 5,6 4,7 10,3 5,8 9,0 14,8 5,6 3,2 8,8 155

SOF 6,3 2,5 8,8 5,9 4,6 10,6 5,8 7,8 13,6 6,7 3,5 10,1 5,1 1,3 6,4 8

SUF 7,0 8,5 15,5 8,7 8,7 9,8 1,8 11,6 8,0 8,0 8,3 1,3 9,5 13

TMF 6,9 6,2 13,1 6,8 5,5 12,2 6,9 7,4 14,3 6,1 6,0 12,2 7,0 6,4 13,4 434

ØKF 4,8 0,6 5,4 7,1 6,6 13,7 6,1 5,8 11,9 6,1 6,8 12,9 4,9 2,4 7,3 47

Sundhedsplejersker Totalt 5,6 6,3 12,0 4,7 4,2 8,8 4,9 6,2 11,1 5,3 4,1 9,4 4,6 4,2 8,9 212

Sundhedsplejersker BUF 5,7 6,5 12,1 4,6 4,2 8,9 4,9 6,2 11,2 5,3 4,0 9,3 4,6 4,2 8,8 210


49

Syge- og sundhedspers., ledere Totalt 3,1 3,0 6,1 2,6 5,5 8,1 3,0 7,1 10,1 2,6 3,0 5,6 2,7 3,2 5,9 288

Syge- og sundhedspers., ledere BUF 4,4 9,9 14,2 4,7 1,3 6,1 5,5 22,0 27,4 1,6 5,5 7,0 1,7 1,7 8

SOF 3,9 3,4 7,4 2,7 7,3 10,1 3,0 5,8 8,8 2,9 2,4 5,3 3,3 4,7 7,9 52

SUF 2,8 2,6 5,4 2,5 5,2 7,7 2,9 6,7 9,6 2,5 3,1 5,7 2,6 3,0 5,6 227

Sygeplejersker Totalt 7,3 6,0 13,3 7,0 6,0 13,0 7,0 5,6 12,6 7,3 6,5 13,9 7,1 4,2 11,3 878

Sygeplejersker SOF 6,9 6,6 13,5 6,9 6,0 12,9 6,0 3,8 9,7 7,1 7,3 14,4 7,4 4,4 11,8 179

SUF 7,4 5,8 13,2 7,1 6,0 13,0 7,2 6,1 13,3 7,4 6,4 13,8 7,1 4,1 11,2 698

Teknisk Service Totalt 5,6 7,0 12,5 5,4 5,0 10,4 6,0 3,9 10,0 6,1 4,7 10,8 5,7 4,4 10,1 576

Teknisk Service BIF 5,9 2,4 8,3 4,2 5,3 9,5 4,3 9,9 14,3 4,6 0,4 5,0 5,5 7,9 13,5 22

BUF 5,2 8,0 13,2 4,4 5,6 10,0 4,8 3,6 8,4 5,0 8,0 12,9 4,0 7,3 11,4 153

KFF 5,8 8,0 13,7 4,6 5,4 9,9 5,1 4,0 9,0 5,4 3,4 8,7 6,1 2,3 8,5 114

SOF 3,9 2,5 6,4 5,8 4,9 10,7 7,1 4,2 11,3 4,2 4,2 5,2 4,3 9,5 17

SUF 4,3 6,4 10,7 5,3 3,7 9,0 6,5 3,1 9,6 6,3 4,7 10,9 5,9 6,9 12,7 24

TMF 6,0 5,6 11,7 7,5 4,1 11,6 8,2 4,3 12,5 8,3 4,6 12,9 7,1 2,5 9,6 151

ØKF 5,0 9,1 14,2 7,0 3,6 10,6 5,9 2,6 8,5 6,4 2,8 9,3 6,0 3,7 9,6 95

Vejledere/undervisere indenfor besk.omr. Totalt 6,2 3,4 9,6 5,5 3,5 9,0 5,4 5,2 10,7 5,9 5,9 11,7 5,3 4,3 9,7 826

Vejledere/undervisere indenfor besk.omr.

BIF 6,1 3,3 9,4 5,5 3,6 9,1 5,4 5,3 10,7 5,9 5,9 11,8 5,3 4,4 9,7 822

Øvrige Totalt 4,7 4,0 8,7 4,3 4,6 8,9 4,3 4,0 8,3 4,4 4,5 8,9 4,2 3,8 7,9 2730

Øvrige BIF 2,4 0,9 3,3 2,6 4,4 7,0 2,8 2,2 5,0 2,6 5,3 7,9 2,9 3,6 6,5 61

BUF 4,9 4,3 9,2 4,4 4,8 9,2 4,4 4,2 8,6 4,3 4,3 8,5 4,3 3,8 8,1 1120

KFF 3,4 1,0 4,5 3,0 1,7 4,7 3,2 1,0 4,2 2,9 3,4 6,2 2,7 1,4 4,1 124

SOF 5,8 5,3 11,0 5,2 6,5 11,7 5,2 4,7 9,9 5,7 5,8 11,5 5,0 4,5 9,4 599

SUF 4,7 4,9 9,6 4,7 4,6 9,3 4,8 4,7 9,4 4,7 5,3 10,0 4,4 4,5 8,9 315

TMF 3,9 1,8 5,8 3,4 2,7 6,0 3,7 4,0 7,7 3,9 4,0 7,9 3,7 3,8 7,5 326

ØKF 2,4 2,5 4,8 2,3 2,6 4,9 2,5 2,8 5,3 2,7 1,3 4,0 2,4 2,1 4,5 185


50

10.8 Spredning pr. institutions-/serviceområde 2017

0

5

10

15

20

25

30 Sk

ole

r ek

sl. K

KFO

(4

.35

3)

Cen

tre

i BIF

(1

.55

0)

Dag

inst

itu

tio

ner

(5

.85

9)

Ple

jece

ntr

e (2

.70

6)

Hje

mm

eple

jen

SU

F (1

.47

0)

Hje

mm

eple

jen

SO

F (3

43

)

KFF

inst

itu

tio

ner

(1

.00

4)

Psy

kiat

risk

e b

ost

eder

(8

25

)

Han

dic

apce

ntr

e

(1.5

53

)

Spredning pr. institutions-/serviceområde 2017

Bund Gns.

Gns område i alt

Top Gns.


51

10.9 Skoler – ekskl. evt. KKFO

Skoler (alle ansatte)

over 5 årsværk Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Årsværk 2017 Rubin 19/2-1018 2014 2015 2016 2017

Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total Kort Lang Total

Områder i alt 6,9 6,4 13,3 7,0 5,5 12,5 7,1 4,4 11,5 6,7 4,5 11,2 4358

Område Indre By/Østerbro 6,8 4,8 11,6 6,7 4,0 10,7 6,6 3,4 9,9 6,3 4,2 10,5 871

Område Nørrebro/Bispebjerg 6,7 6,3 13,0 6,8 5,8 12,6 7,2 3,8 11,0 6,7 4,3 11,0 941

Område Valby/Vesterbro/Kgs. Eng-have

7,6 6,6 14,1 7,4 6,5 13,9 7,5 5,0 12,5 7,0 4,3 11,3 1002

Område Amager 6,8 7,4 14,3 7,1 5,3 12,4 6,9 5,0 12,0 6,5 4,9 11,4 831

Område Brønshøj/Vanløse 6,7 6,9 13,6 7,0 5,9 12,9 7,5 4,8 12,3 7,2 4,9 12,0 713

Skoler

European School Copenhagen 6,7 6,7 3,8 6,4 10,2 4,8 4,8 3,5 3,5 23

Kalvebod Fælled Skole 1,2 1,2 8,4 8,4 8,6 1,7 10,3 4,6 4,6 14

Amager Fælled Skole 7,2 2,6 9,8 7,2 0,6 7,7 6,4 2,6 9,0 6,2 1,0 7,2 77

Frederiksgård Skole 8,9 3,5 12,5 8,5 7,0 15,5 6,4 4,6 11,0 6,0 1,3 7,4 37

Skolen på Strandboulevarden 6,3 1,4 7,6 6,8 2,1 8,8 5,0 1,7 6,8 5,4 2,0 7,4 55

Holbergskolen 5,4 4,6 10,0 6,3 5,3 11,6 6,1 2,5 8,6 5,0 2,5 7,5 80

Øster Farimagsgades Skole 6,1 1,3 7,4 6,8 2,7 9,4 6,2 2,2 8,5 5,5 2,0 7,5 68

Gasværksvejens Skole 7,7 6,1 13,8 6,5 3,1 9,6 5,8 2,2 8,0 5,3 2,3 7,6 58

Husum Skole 6,8 10,8 17,6 8,6 9,7 18,2 6,7 5,3 11,9 6,1 2,3 8,4 61

Tagensbo Skole 5,7 4,5 10,2 4,6 2,3 6,9 5,2 5,5 10,7 3,1 5,4 8,5 67

Sundbyøster Skole 8,2 7,8 16,1 8,5 11,6 20,0 5,9 12,3 18,2 4,8 3,7 8,5 48

Christianshavns Skole 5,3 2,4 7,8 6,1 1,8 7,9 5,3 1,1 6,4 5,4 3,2 8,6 76

Lergravsparkens Skole 6,4 3,1 9,5 7,6 6,2 13,8 6,9 2,9 9,8 5,5 3,2 8,6 83

Sølvgades Skole 5,8 6,7 12,5 5,5 6,6 12,1 5,3 1,4 6,8 6,8 1,9 8,6 47

Kirkebjerg Skole 7,0 8,3 15,3 5,5 4,2 9,7 6,6 2,4 9,0 6,3 2,5 8,7 87

Frejaskolen 5,0 1,2 6,1 5,1 1,2 6,3 5,6 6,1 11,7 5,9 2,8 8,7 64

Langelinieskolen 7,2 6,5 13,6 7,9 3,6 11,6 7,1 6,2 13,3 6,1 2,7 8,8 99

Hanssted Skole 6,5 7,2 13,6 6,1 5,2 11,4 7,1 2,1 9,2 5,1 3,6 8,8 50

Heibergskolen 8,8 17,3 26,1 6,2 4,6 10,8 6,5 1,7 8,2 6,0 3,0 9,0 49

Vibenshus Skole 9,6 7,3 17,0 7,5 3,2 10,8 8,7 1,0 9,7 8,1 0,9 9,0 59

Gerbrandskolen 6,2 9,8 16,0 7,5 4,7 12,2 6,8 6,1 12,9 6,1 3,0 9,1 65

Katrinedals Skole 5,4 2,1 7,4 5,8 4,7 10,6 6,7 6,1 12,8 6,7 2,6 9,3 75

Nørre Fælled Skole 6,2 10,6 16,8 6,9 5,5 12,4 7,0 3,0 10,0 7,3 2,1 9,4 57

Strandparkskolen 9,0 8,4 17,4 8,6 6,4 15,1 8,6 5,5 14,1 6,9 2,7 9,5 48

Skolen på Islands Brygge 7,4 13,6 21,0 6,1 12,1 18,2 7,9 7,3 15,2 7,9 1,8 9,7 107

Lykkebo Skole 6,6 6,2 12,8 7,9 9,2 17,1 6,8 10,3 17,1 6,0 3,8 9,7 55

Vigerslev Allés Skole 7,1 3,2 10,3 6,6 5,0 11,6 8,1 3,3 11,4 7,7 2,2 9,9 58

Ålholm Skole 10,2 1,1 11,3 8,4 2,1 10,5 9,1 0,7 9,8 8,0 2,1 10,1 51

Sortedamskolen 5,4 1,8 7,2 6,0 4,7 10,7 5,5 7,9 13,4 4,3 5,8 10,1 59

Den Classenske Legatskole 6,7 6,0 12,7 3,5 13,4 16,9 3,7 8,5 12,2 6,8 3,5 10,3 43

Blågård Skole 5,1 9,3 14,4 6,1 7,4 13,5 6,5 4,7 11,2 6,9 3,5 10,4 86

Ellebjerg Skole 7,6 5,9 13,5 7,7 10,4 18,1 7,3 1,8 9,2 7,5 2,9 10,5 54


52

Utterslev Skole 6,1 2,1 8,2 5,5 4,1 9,6 7,4 1,1 8,4 7,7 2,8 10,5 75

Fensmarkskolen 8,8 9,8 18,7 9,7 13,0 22,7 8,9 6,5 15,4 7,2 3,4 10,6 61

Bellahøj Skole 6,9 5,2 12,0 6,9 5,6 12,6 7,2 2,8 9,9 6,5 4,1 10,6 87

Grøndalsvængets Skole 8,2 2,7 10,9 7,2 0,8 8,0 8,0 1,0 9,0 7,5 3,3 10,8 55

Lundehusskolen 6,2 8,8 15,0 6,7 4,9 11,6 7,1 2,9 10,0 6,7 4,1 10,8 78

Tingbjerg Skole 6,2 10,4 16,5 7,3 7,5 14,8 7,4 10,8 18,2 7,2 3,6 10,9 68

Guldberg Skole 5,7 7,4 13,2 6,6 4,2 10,8 6,4 2,9 9,3 7,6 3,4 10,9 85

Engskolen 5,5 5,1 10,7 6,9 7,0 13,9 6,6 4,7 11,3 5,5 5,4 10,9 35

Valby Skole 10,5 14,2 24,7 8,6 7,6 16,1 8,4 6,5 14,8 7,1 4,0 11,1 63

Højdevangens Skole 5,6 3,0 8,6 6,1 3,5 9,6 6,1 6,2 12,3 6,4 5,1 11,4 67

Sankt Annæ Gym. - Folkeskoleafde-ling

6,6 7,7 14,2 7,2 4,5 11,6 7,1 3,7 10,9 6,2 5,7 11,9 43

Kildevældsskolen 5,7 4,2 9,9 7,0 1,8 8,8 6,8 1,8 8,6 6,6 5,7 12,3 85

Vesterbro Ny Skole 6,9 7,5 14,4 7,7 6,3 14,1 7,5 3,7 11,3 7,1 5,3 12,3 78

Kirsebærhavens Skole 8,6 14,0 22,5 7,7 15,0 22,7 9,0 10,5 19,5 8,1 4,4 12,5 67

Damhusengens Skole 6,0 5,1 11,1 6,6 6,2 12,8 8,0 4,9 12,9 7,6 5,0 12,6 108

Skolen på Amagerbro 8,4 12,0 20,4 8,6 12,5 21,1 6,6 4,2 10,8 6,8 5,8 12,6 42

Øresundsskolen 7,5 3,8 11,3 8,3 8,1 16,4 6,9 5,4 12,4 7,2 5,7 12,9 62

Peder Lykke Skolen 6,0 8,3 14,3 7,3 1,5 8,7 6,4 4,6 10,9 7,6 5,4 13,0 72

Skolen ved Sundet 6,3 1,1 7,5 6,8 2,0 8,8 6,5 1,4 7,9 5,0 8,1 13,1 87

Nørrebro Park Skole 7,1 1,8 8,9 6,7 6,7 13,5 8,5 4,6 13,1 7,5 5,8 13,2 69

Nyboder Skole 6,9 2,1 9,0 7,2 4,2 11,4 9,1 2,5 11,7 6,7 6,6 13,3 70

Strandvejsskolen 7,6 5,1 12,7 6,7 1,6 8,3 7,4 2,7 10,1 7,7 6,0 13,7 58

Bavnehøj Skole 9,4 6,8 16,2 9,1 9,6 18,7 8,5 4,6 13,1 7,3 6,5 13,9 41

Tove Ditlevsens Skole 6,6 3,1 9,6 7,6 6,6 14,2 6,5 6,5 13,0 7,1 6,9 14,0 108

Skolen i Charlottegården 7,9 9,6 17,4 7,2 6,2 13,4 8,0 3,1 11,1 8,4 5,6 14,0 76

Dyvekeskolen 5,5 11,0 16,5 5,6 1,3 6,9 7,3 1,7 9,1 6,8 7,2 14,1 60

Rødkilde Skole 8,5 5,8 14,3 8,0 5,1 13,1 7,5 3,1 10,7 7,3 7,0 14,3 74

Rådmandsgades Skole 6,7 9,0 15,7 6,9 8,3 15,2 7,6 8,2 15,8 6,0 8,9 14,9 77

Brønshøj Skole 7,8 6,2 14,0 7,8 2,1 9,9 9,0 3,1 12,1 7,8 7,2 15,0 75

Skolen i Ryparken 6,9 1,6 8,6 7,9 4,9 12,8 7,6 2,5 10,1 8,1 7,1 15,2 38

Skolen i Sydhavnen 6,8 6,7 13,6 7,7 5,1 12,8 8,7 4,4 13,1 9,3 6,3 15,6 53

Oehlenschlægersgades Skole 8,7 5,4 14,1 7,9 4,7 12,5 8,9 6,1 15,0 9,9 5,8 15,7 52

Skolen i Peter Vedels Gade 7,3 16,5 23,8 7,6 0,6 8,2 6,5 6,8 13,2 7,0 9,2 16,1 33

Randersgades Skole 7,4 2,6 9,9 7,0 1,5 8,4 6,4 3,1 9,5 5,4 11,0 16,4 43

Ørestad Skole 9,0 3,3 12,3 7,3 6,0 13,3 8,8 7,2 16,0 7,6 9,7 17,2 75

Korsager Skole 6,8 8,4 15,2 7,4 7,6 15,0 8,2 3,5 11,8 8,9 9,3 18,1 77


53

10.10 Skolerne – skolen, evt. KKFO og i alt, evt. pr. lokalområde

Skoler (inkl. evt. KKFO) over 5 årsværk

Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat

Årsværk 2017 Kilde: Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Områder i alt 7,1 6,3 13,4 7,2 5,5 12,7 7,3 4,5 11,8 6,9 4,6 11,5 5072

Område Indre By/Østerbro Total 6,8 5,0 11,9 7,0 4,6 11,6 6,7 3,6 10,2 6,5 4,0 10,5 999

Område Amager Total 6,8 7,1 13,9 7,1 5,0 12,1 6,9 4,9 11,8 6,7 4,9 11,6 953

Område Nørrebro/Bispebjerg Total

7,2 6,4 13,5 7,1 5,6 12,7 7,5 4,1 11,6 7,1 4,5 11,6 1158

Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Total

7,7 6,4 14,1 7,4 6,4 13,8 7,6 5,2 12,8 7,2 4,6 11,7 1206

Område Brønshøj/Vanløse Total 6,7 7,0 13,7 7,2 6,1 13,3 7,6 4,8 12,4 7,0 5,0 12,0 756

Skole (inkl. evt. KKFO)

European School Copenhagen 6,7 6,7 3,8 6,4 10,2 4,8 4,8 3,5 3,5 23

Amager Fælled Skole 7,2 2,6 9,8 7,2 0,6 7,7 6,4 2,6 9,0 6,2 1,0 7,2 77

Fritidsinst. Øster Farimagsgades Skole

6,0 6,0 6,2 15,3 21,5 5,1 3,5 8,6 4,2 2,9 7,1 25

Øster Farimagsgades Skole 7,6 4,0 11,7 6,2 2,2 8,5 5,5 2,0 7,5 68

Øster Farimagsgades Skole inkl. KKFO

6,1 1,2 7,3 6,7 4,8 11,5 6,0 2,5 8,5 5,1 2,2 7,4 93

Skolen på Strandboulevarden 6,3 1,4 7,6 6,8 2,1 8,8 5,0 1,7 6,8 5,4 2,0 7,4 55

Holbergskolen 5,4 4,6 10,0 6,3 5,3 11,6 6,1 2,5 8,6 5,0 2,5 7,5 80

Fritidsinst. ved Sundbyøster Skole

5,5 9,4 14,8 10,1 6,4 16,5 3,2 6,5 9,7 5,9 5,9 16

Sundbyøster Skole 7,4 14,0 21,4 5,9 12,3 18,2 4,8 3,7 8,5 48

Sundbyøster Skole inkl. KKFO 7,8 8,1 15,9 8,7 10,8 19,5 5,4 11,3 16,7 5,1 2,8 7,9 64

Fritidsinst. ved Gasværksvejens Skole

6,6 3,3 9,9 7,8 0,8 8,6 6,8 10,0 16,8 6,0 3,5 9,5 16

Gasværksvejens Skole 6,6 2,4 9,0 5,8 2,2 8,0 5,3 2,3 7,6 58

Gasværksvejens Skole 7,3 5,0 12,4 7,0 2,3 9,3 6,1 4,4 10,5 5,4 2,5 8,0 74

Husum Skole 6,8 10,8 17,6 8,6 9,7 18,2 6,7 5,3 11,9 6,1 2,3 8,4 61

Christianshavns Skole 5,3 2,4 7,8 6,1 1,8 7,9 5,3 1,1 6,4 5,4 3,2 8,6 76

Kirkebjerg Skole 7,0 8,3 15,3 5,5 4,2 9,7 6,6 2,4 9,0 6,2 2,4 8,6 89

Lergravsparkens Skole 6,4 3,1 9,5 7,6 6,2 13,8 6,9 2,9 9,8 5,5 3,2 8,6 83

Sølvgades Skole 5,8 6,7 12,5 5,5 6,6 12,1 5,3 1,4 6,8 6,8 1,9 8,6 47

Hanssted Skole 6,5 7,2 13,6 6,1 5,2 11,4 7,1 2,1 9,2 5,1 3,6 8,8 50

Heibergskolen 8,8 17,3 26,1 6,2 4,6 10,8 6,5 1,7 8,2 6,0 3,0 9,0 49

Frejaskolen 4,3 4,3 5,6 6,1 11,7 5,9 2,8 8,7 64

Rughave 3,8 14,4 18,2 4,4 4,4 5,2 7,1 12,3 4,1 3,3 7,3 8

Specialfritidsinst. ved Frejasko-len

8,5 4,5 13,0 6,4 8,6 15,0 7,0 5,1 12,1 6,9 3,2 10,1 25

Frejaskolen inkl. KKFO 5,9 3,4 9,2 5,4 3,2 8,6 5,9 5,9 11,8 6,0 2,9 9,0 98

Vibenshus Skole 9,6 7,3 17,0 7,5 3,2 10,8 8,7 1,0 9,7 8,1 0,9 9,0 59

Frederiksgård Skole 7,5 8,2 15,7 6,4 4,6 11,0 6,0 1,3 7,4 37

Specialfritidsinst. Frederiksgård Skole

3,0 1,8 4,8 9,0 3,4 12,5 18


54

Frederiksgård Skole inkl. KKFO 8,9 3,5 12,5 8,5 7,0 15,5 6,5 4,5 11,0 7,0 2,0 9,0 55

Gerbrandskolen 6,2 9,8 16,0 7,5 4,7 12,2 6,8 6,1 12,9 6,1 3,0 9,1 65

Fritidsinstitutionen ved Tagens-bo Skole

11,8 4,2 16,0 7,9 16,3 24,2 9,2 3,1 12,3 7,7 4,0 11,6 18

Tagensbo Skole 5,2 0,5 5,7 5,2 5,5 10,7 3,1 5,4 8,5 67

Tagensbo Skole inkl. KKFO 6,8 4,5 11,2 5,2 4,6 9,7 5,9 5,1 11,0 4,1 5,1 9,1 85

Katrinedals Skole 5,4 2,1 7,4 5,8 4,7 10,6 6,7 6,1 12,8 6,7 2,6 9,3 75

Fensmarkskolen 8,8 14,3 23,1 8,9 6,5 15,4 7,2 3,4 10,6 61

Specialfritidsinst. ved Fens-marksskolen

8,3 5,3 13,6 8,5 1,9 10,5 7,6 4,2 11,8 6,3 1,2 7,6 29

Fensmarkskolen inkl. KKFO 8,6 7,9 16,5 9,3 8,9 18,2 8,4 5,7 14,1 6,9 2,7 9,6 90

Fritidsinst. ved Langelinieskolen 10,5 7,0 17,5 13,8 8,9 22,8 11,8 12,3 24,1 10,9 1,4 12,3 35

Langelinieskolen 2,9 2,9 8,6 0,9 9,5 7,1 6,2 13,3 6,0 2,7 8,7 97

Langelinieskolen 8,1 6,6 14,7 9,6 5,1 14,8 8,4 7,9 16,3 7,3 2,3 9,7 133

Lykkebo Skole 6,6 6,2 12,8 7,9 9,2 17,1 6,8 10,3 17,1 6,0 3,8 9,7 55

Vigerslev Allés Skole 7,1 3,2 10,3 6,6 5,0 11,6 8,1 3,3 11,4 7,7 2,2 9,9 58

Fritidscenter Tingbjerg 2,3 2,6 5,0 18

Fritidsinst. ved Tingbjerg Skole 5,1 5,7 10,8 18

Tingbjerg Skole 1,1 8,0 9,0 7,3 8,6 15,9 7,4 10,8 18,2 7,2 3,6 10,9 68

Tingbjerg Skole inkl. KKFO 6,2 10,4 16,5 7,3 7,5 14,8 7,4 10,8 18,2 6,1 3,9 10,0 103

KKFO Skibet 6,8 7,7 14,5 7,9 2,9 10,7 6,7 5,6 12,3 8,7 3,4 12,1 29

Skolen på Islands Brygge 1,5 1,5 7,4 6,6 14,0 7,9 7,3 15,2 7,9 1,8 9,7 107

Skolen på Islands Brygge inkl. KKFO

7,3 12,4 19,6 6,5 10,1 16,6 7,6 6,9 14,6 8,1 2,1 10,2 136

Den Classenske Legatskole 6,7 6,0 12,7 3,5 13,4 16,9 3,7 8,5 12,2 6,8 3,5 10,3 43

Fritidsinstitutionen ved Ålholm Skole

7,4 5,1 12,5 5,8 2,1 7,8 6,3 4,5 10,9 9,6 1,7 11,3 19

Ålholm Skole 7,4 3,0 10,4 9,1 0,7 9,8 8,0 2,1 10,1 51

Ålholm Skole inkl. KKFO 9,4 2,2 11,7 7,7 2,1 9,8 8,4 1,7 10,1 8,4 2,0 10,4 70

Fritidsinstitutionen ved Sorte-damskolen

5,8 1,9 7,7 8,0 13,0 21,0 5,1 2,6 7,7 6,0 5,2 11,2 21

Sortedamskolen 5,4 5,6 11,0 5,5 7,9 13,4 4,3 5,8 10,1 59

Sortedamskolen inkl. KKFO 5,5 1,8 7,3 6,4 6,5 12,8 5,4 6,7 12,1 4,7 5,7 10,4 80

Blågård Skole 5,1 9,3 14,4 6,1 7,4 13,5 6,5 4,7 11,2 6,9 3,5 10,4 86

Ellebjerg Skole 7,6 5,9 13,5 7,7 10,4 18,1 7,3 1,8 9,2 7,5 2,9 10,5 54

Lundehusskolen 10,6 10,6 5,6 1,5 7,1 7,1 2,9 10,0 6,7 4,1 10,8 78

Specialfritidsinst. ved Lundehus-skolen

3,7 1,7 5,5 6,7 1,6 8,3 8

Lundehusskolen inkl. KKFO 6,2 8,8 15,0 6,7 4,9 11,6 7,2 2,9 10,1 6,7 3,9 10,5 86

Bellahøj Skole 6,9 5,2 12,0 6,9 5,6 12,6 7,2 2,8 9,9 6,5 4,1 10,6 87

Fritidsinst. ved Grøndalsvængets Skole

4,5 13,9 18,4 3,0 8,9 11,8 9,6 1,3 10,9 7,2 3,9 11,2 18

Grøndalsvængets Skole 7,8 1,0 8,8 8,0 1,0 9,0 7,5 3,3 10,8 55

Grøndalsvængets Skole inkl. KKFO

7,5 4,8 12,3 6,5 2,2 8,6 8,3 1,1 9,4 7,4 3,4 10,9 73

Guldberg Skole 5,7 7,4 13,2 6,6 4,2 10,8 6,4 2,9 9,3 7,6 3,4 10,9 85

Fritidsinstitutionen ved Utters-lev Skol

11,8 1,8 13,6 8,9 2,4 11,3 8,5 1,6 10,2 6,1 6,4 12,5 25

Utterslev Skole 2,6 2,6 6,4 2,4 8,7 7,4 1,1 8,4 7,7 2,8 10,5 75

Utterslev Skole inkl. KKFO 7,8 2,0 9,8 6,5 3,6 10,1 7,7 1,2 8,9 7,3 3,7 11,0 101

Specialfritidsinst. ved Strand-parkskole

4,5 2,8 7,3 7,2 12,3 19,5 8,0 7,5 15,5 7,1 7,0 14,1 26

Strandparkskolen 3,7 3,7 9,4 8,7 18,0 8,6 5,5 14,1 6,9 2,7 9,5 48


55

Strandparkskolen inkl. KKFO 9,3 8,0 17,4 8,1 8,6 16,7 8,4 6,1 14,5 6,9 4,2 11,1 74

Højdevangens Skole 5,6 3,0 8,6 6,1 3,5 9,6 6,1 6,2 12,3 6,4 5,1 11,4 67

Sankt Annæ Gym. - Folkeskole-afdeling

6,6 7,7 14,2 7,2 4,5 11,6 7,1 3,7 10,9 6,2 5,7 11,9 43

Fritidscenter Nørre Fælled 7,6 13,5 21,1 13

Nørre Fælled Skole 3,0 3,0 6,3 4,6 10,9 7,0 3,0 10,0 7,3 2,1 9,4 57

Nørre Fælled Skole inkl. KKFO 6,2 10,6 16,8 6,9 5,5 12,4 7,0 3,0 10,0 7,6 4,3 12,0 68

Engskolen 2,2 2,2 5,5 9,3 14,8 6,6 4,7 11,3 5,5 5,4 10,9 35

Specialfritidsinst. ved Engskolen 4,5 4,5 8,1 6,2 14,4 17

Engskolen inkl. KKFO 5,5 5,1 10,7 6,9 7,0 13,9 7,2 4,0 11,2 6,4 5,7 12,1 53

Kildevældsskolen 1,9 1,9 6,6 3,2 9,7 6,8 1,8 8,6 6,6 5,7 12,3 85

Specialfritidsinst. Kildevældssko-len

2,9 8,2 11,1 2,8 3,9 6,7 4,8 4,8 7,4 3,3 10,7 14

Kildevældsskolen inkl. KKFO 5,5 4,5 10,0 6,6 2,0 8,6 6,6 1,6 8,2 6,7 5,4 12,1 98

Fritidsinstitutionen ved Valby Skole

7,5 5,7 13,1 10,1 2,3 12,4 7,2 4,7 11,8 7,5 7,5 15,0 22

Valby Skole 8,4 3,4 11,8 8,4 6,5 14,8 7,1 4,0 11,1 63

Valby Skole inkl. KKFO 9,6 11,8 21,4 9,0 6,1 15,1 8,1 6,0 14,1 7,2 4,9 12,1 85

Specialfritidsinst. ved Øresunds-skolen

5,7 8,8 14,5 7,2 6,9 14,1 6,8 2,0 8,8 8,2 3,0 11,1 35

Øresundsskolen 3,0 3,0 5,8 6,8 12,6 6,9 5,4 12,4 7,2 5,7 12,9 62

Øresundsskolen inkl. KKFO 6,8 5,8 12,6 7,8 7,6 15,5 6,9 4,1 11,0 7,6 4,7 12,3 96

Vesterbro Ny Skole 6,9 7,5 14,4 7,7 6,3 14,1 7,5 3,7 11,3 7,1 5,3 12,3 78

Kirsebærhavens Skole 8,6 14,0 22,5 7,7 15,0 22,7 9,0 10,5 19,5 8,1 4,4 12,5 67

Skolen på Amagerbro 8,4 12,0 20,4 8,6 12,5 21,1 6,6 4,2 10,8 6,8 5,8 12,6 42

Skolen ved Sundet 1,7 1,7 7,0 2,2 9,2 6,5 1,4 7,9 5,0 8,1 13,1 87

Specialfritidsinst. Skolen ved Sundet

6,6 4,4 11,0 6,1 2,2 8,3 7,1 7,1 8,2 3,5 11,6 9

Skolen ved Sundet inkl. KKFO 6,4 1,5 7,9 6,8 2,0 8,8 6,6 1,3 7,9 5,3 7,6 13,0 97

Peder Lykke Skolen 6,0 8,3 14,3 7,3 1,5 8,7 6,4 4,6 10,9 7,6 5,4 13,0 72

Bavnehøj Skole 5,1 5,1 7,1 8,6 15,7 8,5 4,6 13,1 7,3 6,5 13,9 41

Fritidsinstitutionen ved Bavne-høj Skole

9,5 9,5 5,9 5,9 11,0 11,0 8,2 2,3 10,5 13

Bavnehøj Skole inkl. KKFO 9,4 5,6 15,0 8,6 7,9 16,5 9,1 3,5 12,6 7,5 5,5 13,0 54

Nørrebro Park Skole 7,1 1,8 8,9 6,7 6,7 13,5 8,5 4,6 13,1 7,5 5,8 13,2 69

Nyboder Skole 6,9 2,1 9,0 7,2 4,2 11,4 9,1 2,5 11,7 6,7 6,6 13,3 70

Skolen i Peter Vedels Gade 1,5 1,5 4,5 4,5 6,5 6,8 13,2 7,0 9,2 16,1 33

Specialfritidsinst. Skolen Peter Vedels

7,5 7,5 6,6 6,6 6,8 5,8 12,6 7,9 7,9 16

Skolen i Peter Vedels Gade inkl. KKFO

7,4 10,6 18,0 7,2 0,4 7,6 6,6 6,4 13,0 7,3 6,1 13,4 50

Skolen i Ryparken 7,1 3,5 10,7 7,6 2,5 10,1 8,1 7,1 15,2 38

Specialfritidsinst. Skolen i Rypar-ken

11,5 6,3 17,8 11,5 4,9 16,4 10,9 6,7 17,7 10,7 1,9 12,6 52

Skolen i Ryparken inkl. KKFO 9,2 4,0 13,3 9,7 4,9 14,6 9,4 4,8 14,2 9,6 4,1 13,7 90

Strandvejsskolen 7,6 5,1 12,7 6,7 1,6 8,3 7,4 2,7 10,1 7,7 6,0 13,7 58

Damhusengens Skole 5,4 4,6 10,0 8,0 4,9 12,9 7,6 5,0 12,6 108

Fritidsinstitutionen ved Vanløse Skole

5,6 1,4 7,0 8,0 8,3 16,4 11,8 2,8 14,6 7,4 13,9 21,3 11

Damhusengens Skole inkl. KKFO 6,0 4,7 10,6 6,8 6,4 13,2 8,4 4,7 13,1 7,9 6,0 13,8 115

Rødkilde Skole 8,3 6,4 14,7 8,6 7,5 16,1 7,3 3,9 11,2 7,3 7,0 14,3 74

Dyvekeskolen 6,8 1,3 8,1 7,3 1,7 9,1 6,8 7,2 14,1 60

Specialfritidsinst. ved Dyve-keskolen

6,5 2,3 8,8 7,9 7,9 7,0 8,3 15,2 12,3 6,5 18,8 9


56

Dyvekeskolen inkl. KKFO 5,6 9,9 15,5 5,9 1,1 7,0 7,3 2,5 9,8 7,5 7,1 14,7 68

Rådmandsgades Skole 6,7 9,0 15,7 6,9 8,3 15,2 7,6 8,2 15,8 6,0 8,9 14,9 77

Fritidsinst. ved Tove Ditlevsens Skole

14,6 2,4 17,0 8,5 15,4 23,9 9,0 6,8 15,8 9,6 8,6 18,2 28

Modersmålsskolen 0,1 3,6 3,7 1,3 1,3 18

Tove Ditlevsens Skole 0,8 0,8 9,1 2,8 11,8 7,3 6,8 14,1 8,2 8,3 16,5 91

Tove Ditlevsens Skole inkl. KKFO

7,1 3,0 10,1 7,7 7,3 15,0 6,9 6,5 13,4 7,6 7,3 14,9 136

Brønshøj Skole 7,8 6,2 14,0 7,8 2,1 9,9 9,0 3,1 12,1 7,8 7,2 15,0 75

Fritidsinstitutionen ved Ørestad Skole

7,2 5,0 12,1 7,7 3,7 11,4 7,2 2,5 9,7 7,5 3,8 11,3 32

Ørestad Skole 3,3 3,3 8,1 5,7 13,8 8,8 7,2 16,0 7,6 9,7 17,2 75

Ørestad Skole inkl. KKFO 8,2 4,0 12,2 7,5 5,1 12,6 8,2 5,5 13,8 7,5 7,9 15,5 107

Oehlenschlægersgades Skole 8,7 5,4 14,1 7,9 4,7 12,5 8,9 6,1 15,0 9,9 5,8 15,7 52

Randersgades Skole 7,4 2,6 9,9 7,0 1,5 8,4 6,4 3,1 9,5 5,4 11,0 16,4 43

Fritidsinst. ved Skolen i Sydhav-nen

12,9 6,1 19,0 8,4 7,8 16,2 8,6 9,3 17,8 8,7 11,6 20,4 29

Skolen i Sydhavnen 6,7 4,4 11,2 8,7 4,4 13,1 9,3 6,3 15,6 53

Skolen i Sydhavnen inkl. KKFO 9,4 6,5 15,8 8,0 6,2 14,2 8,7 6,2 14,9 9,1 8,2 17,3 82

Skolen i Charlottegården 3,4 3,4 7,7 3,6 11,3 8,0 3,1 11,1 8,4 5,6 14,0 76

Specialfritidsinst. Skolen i Char-lotteg

9,7 11,5 21,2 9,0 3,7 12,7 10,4 10,4 20,8 10,4 14,7 25,1 38

Skolen i Charlottegården inkl. KKFO

8,4 10,1 18,5 7,7 5,4 13,2 8,8 5,5 14,3 9,1 8,6 17,7 113

Korsager Skole 6,9 8,9 15,9 7,8 6,7 14,5 8,7 3,7 12,4 8,9 9,3 18,1 77

Fritidsinst. ved Kalvebod Fælled Skole

4,2 4,5 8,7 8,4 29,7 38,1 11

Kalvebod Fælled Skole 7,4 7,4 8,6 1,7 10,3 4,6 4,6 14

Kalvebod Fælled Skole inkl. KKFO

1,2 1,2 8,4 8,4 8,2 3,3 11,5 6,3 13,3 19,6 25

10.11 Dagpasningsområdet –Klynger pr. lokalområde

BUF Dagpasning Klynger samlet


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017

Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total Kort Langt Total

Områder i alt 6,9 7,5 14,4 6,6 7,0 13,5 7,0 6,9 13,9 7,1 6,7 13,7 5.859

Område Indre By/Østerbro 7,0 8,2 15,1 6,4 7,7 14,1 6,1 6,7 12,8 6,2 5,7 11,9 1.242

Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave

7,2 7,9 15,2 7,0 6,4 13,4 7,1 7,1 14,1 7,3 6,2 13,5 1.133

Område Amager 6,3 8,6 14,9 6,1 7,6 13,7 7,1 6,8 13,9 7,0 7,1 14,1 1.360

Område Brønshøj/Vanløse 6,5 7,0 13,5 6,4 6,6 13,0 7,1 7,5 14,5 7,0 7,7 14,6 878

Område Nørrebro/Bispebjerg 7,4 5,7 13,1 7,1 6,2 13,3 7,5 6,8 14,3 7,8 6,8 14,7 1.246

Klynge Indre By/Østerbro

Klynge C MIN 6,7 9,1 15,8 5,6 4,3 9,9 9,1 9,1 5,4 0,9 6,4 22

GNS 6,5 5,6 12,1 6,8 4,7 11,5 7,4 1,7 9,1 5,9 2,8 8,7 145

MAX 3,4 1,6 5,0 1,7 1,6 3,3 4,4 4,4 2,5 14,1 16,7 10

Indre By/Østerbro Klynge E

MIN 3,3 3,3 1,8 2,7 4,5 0,9 9,8 10,7 1,2 3,2 4,3 17

GNS 5,6 4,8 10,3 5,6 6,3 11,9 4,9 8,1 13,1 5,0 4,2 9,2 125

MAX 6,5 5,8 12,3 7,4 11,0 18,4 5,7 11,8 17,5 6,7 3,9 10,6 23


57

Amager Klynge G MIN 6,6 5,5 12,1 5,8 7,3 13,1 6,8 16,1 22,8 4,8 2,1 6,9 18

GNS 7,3 11,9 19,2 6,3 5,9 12,2 6,5 4,8 11,3 6,5 3,5 10,0 159

MAX 10,9 11,4 22,4 9,0 11,3 20,4 6,1 6,6 12,7 6,7 6,2 12,9 25

Indre By/Østerbro Klynge D

MIN 2,8 1,5 4,3 3,8 2,0 5,7 14

GNS 7,6 5,5 13,1 7,0 7,3 14,4 5,4 7,1 12,5 6,5 3,5 10,1 147

MAX 7,3 11,6 18,9 7,3 12,3 19,6 6,1 6,2 12,3 8,0 6,4 14,5 22

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge C

MIN 7,6 11,9 19,5 4,3 6,2 10,5 8,8 13,7 22,5 3,6 3,6 10

GNS 7,1 9,2 16,4 7,0 6,6 13,7 6,4 5,5 11,9 6,5 4,4 11,0 243

MAX 3,6 9,0 12,5 8,2 14,1 22,3 16

Amager Klynge E MIN 6,2 11,7 17,9 5,8 11,8 17,7 8,2 12,2 20,4 6,3 0,4 6,8 17

GNS 6,2 5,5 11,7 6,9 6,6 13,5 8,1 5,5 13,6 7,5 3,7 11,1 154

MAX 8,0 5,2 13,2 7,3 14,4 21,7 10,4 6,0 16,4 10,6 3,6 14,3 17

Amager Klynge C MIN 10,8 16,1 26,9 6,3 9,9 16,2 8,3 4,6 12,8 6,0 6,0 14

GNS 6,0 9,2 15,2 6,5 9,2 15,7 7,2 8,0 15,2 6,0 5,3 11,3 165

MAX 5,6 9,6 15,2 7,1 8,9 16,0 8,8 9,1 18,0 6,9 10,2 17,1 15

Indre By/Østerbro Klynge H

MIN 2,4 2,4 3,6 0,8 4,5 13

GNS 6,7 7,4 14,0 5,5 6,6 12,1 6,1 5,4 11,5 5,9 5,6 11,5 124

MAX 5,5 2,9 8,4 3,1 3,1 6,3 5,1 11,4 6,4 9,9 16,3 33

Indre By/Østerbro Klynge F

MIN 10,0 10,0 7,0 2,7 9,7 6,2 4,7 10,9 5,4 0,6 5,9 24

GNS 7,1 6,4 13,6 5,9 4,7 10,5 6,5 5,8 12,3 6,5 5,6 12,1 150

MAX 10,6 7,0 17,6 7,3 18,7 26,0 13,0 13,0 7,1 11,4 18,5 11

Nørrebro/Bispebjerg Klynge D

MIN 4,4 5,5 9,9 2,8 5,6 8,4 3,8 12,8 16,7 5,3 2,3 7,7 37

GNS 6,7 6,7 13,4 6,2 5,6 11,8 6,5 8,8 15,3 6,9 5,5 12,4 172

MAX 10,0 10,0 11,1 0,9 12,0 12,1 2,9 15,0 11,4 7,4 18,8 21

Nørrebro/Bispebjerg Klynge C

MIN 6,0 0,4 6,4 6,2 3,3 9,5 6,6 2,0 8,6 6,3 1,4 7,7 27

GNS 7,5 3,1 10,6 7,4 6,0 13,4 8,4 4,2 12,6 8,8 3,8 12,6 157

MAX 5,2 1,0 6,3 4,7 14,7 19,4 4,6 1,7 6,3 8,3 13,6 21,9 14

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge E

MIN 2,8 2,8 4,1 1,6 5,8 3,5 1,5 5,0 7,7 1,1 8,8 21

GNS 5,7 8,2 14,0 6,1 4,9 11,0 5,6 6,1 11,7 6,5 6,2 12,6 160

MAX 8,9 11,1 20,0 7,8 10,1 17,9 7,5 17,5 25,0 8,3 17,2 25,4 26

Brønshøj/Vanløse Klynge E

MIN 9,9 13,5 23,4 5,7 7,1 12,8 5,7 5,4 11,1 5,1 4,1 9,3 21

GNS 6,8 6,3 13,1 5,7 3,4 9,1 6,1 8,3 14,4 6,5 6,3 12,8 148

MAX 5,3 6,4 11,7 5,6 2,0 7,5 7,2 8,4 15,6 6,5 9,2 15,8 42

Nørrebro/Bispebjerg Klynge B

MIN 7,6 12,0 19,6 5,3 5,3 6,5 0,6 7,1 4,1 4,1 10

GNS 8,7 8,3 17,0 7,9 3,6 11,5 7,6 8,7 16,3 8,7 4,2 12,9 135

MAX 7,6 12,6 20,2 10,2 5,9 16,1 8,7 10,9 19,6 9,2 16,4 25,6 14

Indre By/Østerbro Klynge J/Øbro-børnene

MIN 4,9 7,8 12,7 6,3 3,4 9,7 6,7 12,0 18,7 7,2 1,3 8,5 25

GNS 6,7 10,8 17,6 6,2 8,8 15,0 5,5 7,9 13,4 6,1 6,8 12,9 77

MAX 10,6 13,2 23,9 5,3 4,9 10,2 5,9 13,9 19,8 10,5 16,1 26,6 8

Indre By/Østerbro Klynge A

MIN 8,5 1,4 9,9 6,0 11,2 17,1 6,6 6,6 5,8 5,8 6

GNS 9,1 7,0 16,2 8,3 10,0 18,3 6,4 5,1 11,5 6,8 6,1 12,9 117

MAX 7,1 3,3 10,3 10,2 10,2 5,7 1,4 7,1 6,2 9,7 16,0 16

Brønshøj/Vanløse Klynge D/Radius

MIN 4,0 3,6 7,6 3,1 2,5 5,6 5,3 0,4 5,7 3,5 2,4 5,9 24

GNS 5,2 8,6 13,8 6,0 7,1 13,1 6,6 4,9 11,5 6,6 6,4 13,0 153

MAX 7,0 4,3 11,2 6,5 6,5 12,2 6,8 19,0 10,4 11,2 21,6 9

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge D

MIN 6,5 1,6 8,1 6,0 6,0 6,9 2,4 9,2 7,8 0,8 8,6 19

GNS 8,5 4,6 13,1 8,6 4,3 12,9 8,3 3,7 12,0 8,8 4,3 13,0 160

MAX 9,6 0,6 10,3 10,2 6,5 16,7 11,4 7,5 18,9 10,8 6,4 17,2 22


58

Brønshøj/Vanløse Klynge B

MIN 7,7 7,7 6,6 8,6 15,2 8,8 5,7 14,5 4,6 2,3 6,9 19

GNS 5,6 7,5 13,0 5,2 7,9 13,0 7,1 4,7 11,8 6,2 7,6 13,8 124

MAX 6,0 8,6 14,6 6,8 5,0 11,8 8,9 14,6 23,5 8,1 17,6 25,7 18

Specialklyngen MIN 6,8 49,1 55,9 7,2 3,8 11,0 4,2 4,2 4,9 1,7 6,6 13

GNS 7,7 14,6 22,2 7,2 10,6 17,8 6,0 12,4 18,4 5,6 8,5 14,0 124

MAX 7,7 17,0 24,6 8,7 16,9 25,7 7,0 22,8 29,8 6,2 23,3 29,5 18

Brønshøj/Vanløse Klynge C

MIN 7,4 2,3 9,7 8,9 3,9 12,8 7,7 3,4 11,1 8,4 1,5 9,9 44

GNS 7,7 5,9 13,6 8,3 4,8 13,1 9,0 5,5 14,5 8,1 5,9 14,1 129

MAX 7,1 13,9 21,0 8,0 9,6 17,6 8,1 7,6 15,7 7,5 13,0 20,5 27

Amager Klynge B MIN 8,7 2,1 10,8 6,3 9,5 15,8 5,6 4,0 9,6 7,9 0,4 8,4 34

GNS 7,9 4,6 12,5 6,0 9,6 15,6 6,9 10,4 17,3 7,7 6,5 14,2 130

MAX 8,6 6,6 15,2 6,8 8,9 15,7 9,8 14,4 24,2 8,1 10,7 18,7 49

Amager Klynge F MIN 6,2 0,3 6,6 6,0 1,6 7,6 7,3 7,3 4,4 3,3 7,7 18

GNS 7,6 7,1 14,7 6,5 6,9 13,5 6,9 7,8 14,7 7,5 7,0 14,5 181

MAX 10,1 8,7 18,8 7,0 10,9 18,0 7,4 9,3 16,7 9,2 17,1 26,3 38

Indre By/Østerbro Klynge I

MIN 6,1 13,2 19,3 7,9 11,4 19,3 8,0 15,5 23,5 5,7 3,1 8,9 20

GNS 7,4 13,5 20,9 6,2 13,5 19,7 7,3 7,9 15,2 7,0 7,6 14,6 117

MAX 8,3 18,1 26,4 5,5 7,2 12,7 7,6 7,6 15,1 8,0 11,6 19,6 50

Nørrebro/Bispebjerg Klynge H

MIN 7,0 6,4 13,4 6,5 2,3 8,9 6,2 3,9 10,1 7,5 7,5 17

GNS 8,4 4,1 12,6 8,3 5,3 13,6 8,2 5,2 13,4 8,0 6,7 14,7 195

MAX 10,3 1,1 11,3 7,8 10,9 18,7 7,4 6,3 13,7 7,9 12,2 20,1 32

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge A

MIN 8,6 9,4 18,0 7,9 5,7 13,6 5,7 10,6 16,3 6,8 2,0 8,8 39

GNS 7,2 8,1 15,4 6,8 5,9 12,7 6,3 8,4 14,8 7,4 7,4 14,8 197

MAX 6,3 7,2 13,5 6,4 5,0 11,4 5,9 12,1 18,0 9,1 12,9 22,0 50

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge B

MIN 4,0 8,2 12,2 7,2 2,0 9,2 19

GNS 8,4 9,7 18,0 6,2 6,7 12,9 7,5 10,6 18,1 6,6 8,2 14,8 187

MAX 6,3 15,4 21,7 4,1 10,4 14,5 10,5 30,7 41,2 9,6 20,6 30,2 22

Indre By/Østerbro Klynge B

MIN 6,3 8,6 14,9 4,7 16,4 21,1 4,5 7,7 12,1 5,5 5,7 11,2 40

GNS 7,6 8,1 15,7 6,7 10,5 17,2 5,7 7,2 12,9 6,6 8,4 15,0 118

MAX 7,1 9,6 16,8 8,5 7,6 16,1 6,3 5,1 11,3 8,0 9,6 17,6 53

Amager Klynge A MIN 0,7 0,7 2,1 1,6 3,7 6

GNS 4,5 7,3 11,8 4,3 6,3 10,6 6,6 5,1 11,7 6,1 8,9 15,0 106

MAX 8,9 0,4 9,3 8,0 1,5 9,6 9,9 5,5 15,4 8,7 10,6 19,3 24

Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave Klynge F

MIN 5,1 5,1 6,5 6,5 6,0 6,0 6,3 2,2 8,5 18

GNS 8,1 7,8 15,8 7,3 9,1 16,5 8,8 8,6 17,4 8,6 6,6 15,1 187

MAX 10,0 14,0 24,0 9,4 7,1 16,5 9,0 10,4 19,3 11,0 11,8 22,8 24

Brønshøj/Vanløse Klynge F

MIN 6,2 11,5 17,8 6,2 10,8 17,1 9,1 13,6 22,7 7,7 2,6 10,3 16

GNS 6,9 7,5 14,4 7,5 6,9 14,4 8,5 12,5 21,0 7,8 7,4 15,2 148

MAX 9,4 6,8 16,2 7,8 5,1 12,9 9,3 7,0 16,3 7,2 20,8 28,0 17

Nørrebro/Bispebjerg Klynge G

MIN 7,5 5,0 12,5 2,6 0,7 3,3 7,4 3,0 10,4 9,9 1,4 11,4 43

GNS 7,0 3,5 10,5 6,3 4,4 10,7 7,5 3,0 10,5 8,2 7,0 15,2 176

MAX 10,2 2,3 12,5 9,3 7,6 16,9 8,7 5,9 14,6 9,4 13,1 22,5 26

Nørrebro/Bispebjerg Klynge A

MIN 4,3 0,6 4,9 4,7 1,4 6,0 3,2 3,3 6,5 4,0 0,4 4,4 21

GNS 6,0 6,8 12,8 6,8 4,9 11,7 6,5 5,8 12,2 6,6 8,6 15,3 127

MAX 2,5 13,7 16,1 2,7 1,9 4,6 6,6 2,0 8,6 9,7 24,3 34,0 15

Amager Klynge I MIN 6,0 1,8 7,8 5,0 0,5 5,5 8,5 2,7 11,2 5,8 0,6 6,4 27

GNS 6,8 6,2 13,0 5,6 5,3 10,9 8,2 4,2 12,4 7,4 8,5 15,9 165

MAX 6,5 9,0 15,5 6,0 10,2 16,2 9,9 8,4 18,3 9,1 16,5 25,6 31


59

Amager Klynge H MIN 10,2 12,8 23,0 7,5 20,6 28,1 9,9 16,4 26,3 5,0 2,5 7,5 15

GNS 6,3 13,9 20,2 6,6 9,1 15,7 7,3 7,8 15,0 6,5 10,3 16,7 145

MAX 6,8 1,0 7,8 5,5 17,2 22,7 6,9 16,7 23,6 7,7 17,8 25,5 11

Nørrebro/Bispebjerg Klynge F

MIN 9,6 9,0 18,7 4,7 27,5 32,2 7,0 9,6 16,5 5,6 4,5 10,1 20

GNS 8,0 7,4 15,4 7,5 9,8 17,3 7,5 10,3 17,7 7,3 9,5 16,9 145

MAX 9,7 4,9 14,6 8,0 9,7 17,7 8,3 13,4 21,7 7,4 16,2 23,5 32

Nørrebro/Bispebjerg Klynge E

MIN 8,9 1,9 10,8 8,3 5,1 13,3 9,3 13,8 23,1 9,8 2,6 12,4 23

GNS 6,9 6,1 13,0 6,3 11,8 18,1 7,7 9,5 17,2 7,9 9,9 17,8 138

MAX 7,4 9,9 17,3 7,7 15,9 23,6 7,9 16,1 24,0 8,0 16,8 24,7 24

Brønshøj/Vanløse Klynge A

MIN 8,6 4,2 12,9 7,4 4,2 11,7 4,3 12,6 16,9 5,3 7,0 12,3 29

GNS 7,6 7,0 14,5 6,5 8,5 15,1 5,9 9,1 15,1 6,7 11,4 18,1 176

MAX 13,7 8,1 21,9 7,6 21,6 29,1 8,7 12,1 20,8 7,4 24,4 31,8 21

Amager Klynge D MIN 1,9 4,3 6,2 5,0 1,6 6,6 4,0 6,7 10,7 3,1 6,3 9,4 14

GNS 4,2 9,9 14,1 5,6 8,2 13,9 6,9 7,4 14,3 7,2 11,3 18,6 155

MAX 5,0 15,1 20,1 6,5 15,6 22,0 9,9 9,4 19,3 7,8 17,2 25,0 45

10.12 Plejecentre – kort og langt sygefravær 2014-2017

SUF Plejecentre over 5 årsværk Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat

Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Lokalområder i alt 6,2 7,4 13,6 6,8 7,2 13,9 6,5 7,7 14,4 6,2 6,4 12,7 2736

Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum 5,5 5,3 10,8 6,5 5,5 12,0 5,6 4,8 10,4 5,9 4,5 10,5 683

Lokalområde Amager 6,2 7,1 13,4 6,6 6,7 13,3 6,4 7,2 13,6 6,0 6,0 12,0 437

Lokalområde Indre By/Østerbro 6,0 8,7 14,7 7,1 8,3 15,3 6,4 7,8 14,2 5,8 7,6 13,4 410

Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro 7,0 9,3 16,3 6,6 8,7 15,3 7,1 9,6 16,7 6,4 7,3 13,7 680

Lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby 6,3 6,8 13,1 7,2 6,9 14,1 7,2 9,4 16,7 7,0 7,2 14,2 526

Lokalområde Plejecenter

Lokalområde Vanlø-se/Brønshøj/Husum

Plejecentret Bonderup-gård

2,1 4,6 6,7 2,1 2,9 5,0 2,9 3,0 6,0 3,2 3,2 6,4 65


Tingbjerghjemmet 3,8 1,0 4,8 4,7 3,7 8,3 7,4 4,1 11,5 4,8 2,2 6,9 42


Damsøgaard Plejehjem 5,3 3,3 8,6 4,9 2,3 7,3 4,3 13,5 17,8 5,3 2,0 7,3 28

Lokalområde Vester-bro/Kgs. Enghave/Valb

Rundskuedagen Vester-bro

2,8 5,9 8,7 3,1 3,1 6,2 4,4 8,7 13,1 5,0 2,5 7,5 35


Hjortespring 5,1 4,7 9,8 5,2 2,9 8,1 4,5 6,6 11,1 5,9 1,6 7,5 106

Lokalområde Bispe-bjerg/Nørrebro

Sølund 4,9 3,3 8,1 5,7 7,4 13,1 6,0 10,3 16,3 5,3 3,5 8,7 127


Skjulhøjgård 3,3 7,9 11,2 3,5 8,4 11,8 3,4 2,6 6,0 4,3 4,9 9,2 33


60

Lokalområde Indre By/Østerbro

Kærbo 6,5 11,4 17,9 7,1 7,7 14,8 6,1 2,6 8,7 6,4 3,2 9,7 38


Egebo Bystævneparken 5,8 6,2 12,0 6,3 8,5 14,8 4,4 3,9 8,3 4,1 6,0 10,1 89


Kildevæld Sogns Pleje-hjem

5,2 9,7 15,0 6,7 5,9 12,7 6,1 1,3 7,3 5,0 5,4 10,4 44

Lokalområde Amager Plejecentret Hørgården 5,8 5,6 11,4 6,5 6,5 13,0 6,3 9,5 15,8 5,9 4,6 10,6 110


Verdishave 5,8 3,7 9,5 6,9 2,0 8,8 5,9 5,2 11,1 5,7 5,0 10,7 57


Bispebjerghjemmet 6,2 7,6 13,9 6,2 5,6 11,9 6,3 6,4 12,7 5,6 5,2 10,8 67


Johannesgården 7,1 9,5 16,6 7,4 9,2 16,6 6,1 7,3 13,4 6,7 4,6 11,3 54

Lokalområde Amager Peder Lykke Centret 4,1 5,9 10,0 4,5 4,1 8,5 4,1 3,9 8,0 4,5 7,3 11,8 106


Rosenborgcentret 4,9 7,6 12,5 5,9 5,3 11,3 6,7 3,9 10,6 5,8 6,3 12,2 67

Lokalområde Amager Bomi-Parken 6,6 4,4 11,0 6,5 3,9 10,4 6,8 7,1 13,9 5,5 6,7 12,2 65


Deborah Centret 4,6 14,8 19,4 5,6 16,1 21,7 5,0 5,5 10,4 4,2 8,0 12,2 30


Absalonhus 6,7 6,8 13,5 9,6 14,8 24,4 10,2 13,6 23,9 5,6 6,6 12,2 32

Lokalområde Amager Ørestad Plejecenter 9,4 11,4 20,8 9,3 12,2 21,5 8,5 8,6 17,1 8,4 4,4 12,8 84


Klarahus 8,1 13,3 21,4 6,7 12,2 18,9 7,3 10,2 17,5 6,6 6,3 12,9 128


Poppelbo Bystævnepar-ken

6,7 4,2 10,9 10,5 4,6 15,1 7,4 2,0 9,4 8,2 4,7 12,9 62


Langgadehus 7,7 10,3 18,0 8,7 8,5 17,1 9,5 20,1 29,6 8,4 4,7 13,0 57


Lærkebo Bystævnepar-ken

7,5 5,5 13,0 7,3 10,6 17,8 7,4 4,4 11,8 7,2 5,9 13,1 57

Lokalområde Amager Højdevang Sogn 6,6 9,5 16,1 7,2 7,1 14,3 7,3 7,0 14,3 5,9 7,3 13,2 73


Haandværkerforeningens Plejehjem

6,7 7,5 14,2 7,0 9,4 16,5 6,5 7,8 14,3 6,0 7,6 13,5 101


Bryggergården 6,2 3,1 9,4 5,9 11,3 17,2 6,0 2,9 8,9 7,0 6,8 13,9 43


Pilehuset Bystævnepar-ken

5,8 5,4 11,2 8,3 4,4 12,6 6,5 4,3 10,9 7,4 6,7 14,1 147


Dronning Ingrids Hjem 6,9 3,7 10,6 7,4 6,3 13,7 7,6 8,6 16,2 8,2 6,0 14,2 101


61


Fælledgården Plejecen-ter

6,9 7,5 14,4 8,2 7,0 15,2 6,7 13,8 20,5 5,5 9,0 14,5 151


Slottet 8,1 15,8 23,9 6,9 8,7 15,6 7,8 8,7 16,5 6,8 8,3 15,1 86


Nybodergården 6,1 7,0 13,2 7,0 12,1 19,0 7,3 7,8 15,1 6,0 10,1 16,1 38


Ryholtgård 5,9 8,4 14,3 6,4 11,5 17,8 5,7 6,2 11,9 8,0 8,2 16,2 42


Kirsebærhaven 7,5 9,3 16,8 8,3 6,2 14,5 9,0 10,4 19,4 7,6 9,0 16,6 56


Møllehuset 9,1 12,1 21,2 6,7 7,4 14,1 6,8 8,5 15,3 5,7 10,9 16,6 58


Solterrasserne 6,2 9,6 15,8 6,4 5,7 12,0 5,8 8,0 13,8 6,3 10,4 16,7 70


Aalholmhjemmet 4,2 6,0 10,2 6,7 2,0 8,7 5,9 6,8 12,7 6,5 10,3 16,7 37


Kastanjehusene 6,5 6,1 12,6 7,0 9,3 16,2 8,1 13,5 21,6 7,7 10,2 17,9 80


Solgavehjemmet 6,9 10,5 17,5 9,5 13,7 23,2 8,2 9,8 18,0 8,3 11,3 19,6 39


Plejecentret Aftensol 6,6 12,7 19,3 7,3 4,5 11,8 10,7 10,6 21,3 9,7 14,3 24,0 32

10.13 Hjemmeplejen i SUF – kort og langt sygefravær 2014-2017

Hjemmepleje SUF over 5 årsværk


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Lokalområder i alt 7,2 8,0 15,2 7,8 7,6 15,4 7,6 7,9 15,5 6,9 7,3 14,2 1470

Lokalområde Indre By/Østerbro 8,2 6,7 14,9 9,0 7,4 16,3 6,7 10,1 16,8 6,7 4,1 10,8 323

Lokalområde Vanløse/Brønshøj/Husum 6,5 4,0 10,4 6,8 4,5 11,2 6,4 4,9 11,2 5,6 5,7 11,3 251

Lokalområde Vesterbro/Kgs. Enghave/Valby 7,4 10,6 18,0 7,8 8,4 16,2 7,6 7,4 15,0 6,5 7,7 14,2 307

Lokalområde Amager 7,3 8,7 16,0 8,0 9,3 17,3 8,3 9,1 17,4 7,7 9,1 16,8 301

Lokalområde Bispebjerg/Nørrebro 6,7 9,0 15,6 7,2 8,1 15,3 8,9 7,4 16,4 7,7 9,9 17,7 288

Enheder

Hjemmeplejen/Sygeplejen VBH

Sygeplejen VBH 7,2 2,8 10,0 6,2 3,3 9,4 5,8 4,6 10,3 4,9 3,1 8,0 64

Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ

Sygeplejen IBØ 9,5 7,1 16,6 9,8 6,9 16,7 7,5 7,6 15,1 7,7 3,0 10,6 78


Hjemmeplejen IBØ 7,5 6,1 13,6 8,2 7,1 15,3 6,1 9,7 15,7 6,4 4,4 10,7 225

Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager

Hjemmesygeplejen Ama-ger

6,1 7,0 13,1 7,3 11,9 19,1 6,6 6,9 13,6 6,7 5,1 11,7 69

Hjemmeplejen/Sygeplejen VKV

Sygeplejen VKV 8,1 9,7 17,8 8,3 3,7 12,0 8,4 5,6 14,0 7,2 4,6 11,8 62

Hjemmepleje og Hjemme-sygepleje BN

Hjemmesygeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro

6,8 4,5 11,3 7,7 10,0 17,7 8,6 3,1 11,7 8,1 3,9 11,9 66


62

Hjemmeplejen/Sygeplejen VBH

Hjemmeplejen VBH 6,3 4,3 10,6 7,0 4,8 11,8 6,6 4,9 11,5 5,9 6,6 12,5 187


Hjemmeplejen/Sygeplejen IBØ - Natplejen

10,5 10,4 20,9 12,3 10,9 23,2 10,6 22,6 33,2 7,2 5,4 12,6 21

Hjemmeplejen/Sygeplejen VKV

Hjemmeplejen VKV 7,4 11,2 18,5 7,7 9,5 17,2 7,5 7,8 15,3 6,4 8,4 14,8 245

Hjemmesygeplejen og Hjemmeplejen Amager

Hjemmeplejen Amager 7,6 9,1 16,6 8,2 8,7 16,9 8,8 9,7 18,5 8,0 10,3 18,3 232

Hjemmepleje og Hjemme-sygepleje BN

Hjemmeplejen Bispe-bjerg/Nørrebro

6,6 10,8 17,4 7,0 7,3 14,3 9,1 9,2 18,3 7,6 11,7 19,4 222

10.14 Hjemmeplejen i SOF – kort og langt sygefravær 2014-2017

Hjemmepleje SOF over 5 årsværk


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Områder i alt 8,5 9,5 17,9 8,4 7,7 16,1 9,6 8,8 18,4 9,2 8,8 18,1 343

Den Sociale Hjemmepleje - Nord Total 8,6 12,8 21,4 8,9 10,3 19,1 9,9 6,9 16,8 9,8 5,7 15,4 146

Den Sociale Hjemmepleje - Center Midt Total 9,0 11,5 20,5 8,7 9,5 18,2 9,1 13,2 22,3 8,4 9,0 17,4 101

Den Sociale Hjemmepleje - Amager Total 8,6 5,3 13,9 7,5 2,8 10,3 9,5 7,0 16,5 9,4 13,5 22,9 96

10.15 Handicapområdet – kort og langt sygefravær 2014-2017

SOF Handicapinstitutioner over 5 årsværk


Årsværk 2017

Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Handicapinstitutioner i alt 7,4 7,8 15,3 7,4 6,5 13,9 7,1 6,5 13,6 7,0 7,1 14,1 1.553

Instituttet for Blinde og Svagsynede 3,8 4,6 8,5 4,6 2,3 7,0 5,6 2,0 7,6 4,3 2,4 6,6 69

Center for Selvstændig Bolig og Beskæf. 6,1 8,2 14,3 6,4 4,5 10,9 6,2 5,3 11,5 5,6 5,8 11,4 231

Center for Erhvervet Hjerneskade 8,2 7,1 15,4 8,3 5,7 14,0 7,4 5,6 13,0 7,1 4,5 11,6 173

Center for Børn med Handicap 8,0 11,6 19,6 8,5 8,1 16,6 7,9 6,3 14,1 7,4 5,1 12,6 196

Center for Autisme og Specialpædagogik 7,3 6,8 14,0 7,0 7,2 14,2 6,9 7,0 13,8 6,4 6,7 13,1 366

Center for Omsorg og Specialpædagogik 8,9 7,2 16,1 8,4 7,2 15,7 7,9 7,5 15,4 8,3 8,5 16,8 294

CenterCampo 7,7 9,7 17,4 7,5 6,9 14,3 7,2 7,7 14,9 7,9 12,4 20,3 222

Center Institution


Blindeinst. Specialråd-givning

3,2 1,3 4,5 4,7 1,0 5,7 5,8 1,0 6,8 3,6 1,3 4,9 25

Center for Autisme og Specialpædagogik

Center for autisme og specialpæd. DAE

3,8 5,7 9,5 4,1 5,6 9,7 3,9 1,4 5,3 4,2 0,8 5,0 17


Blindeinst. BVA-afdelingen

3,2 9,3 12,4 5,8 2,8 8,6 7,2 7,2 4,6 1,3 6,0 16

Center for Erhvervet Hjerneskade

CEH - Aktivitets- & samværstilbud

8,3 8,3 5,9 5,9 7,1 1,1 8,2 4,0 2,7 6,7 12


CEH - Fys- & Ergoterapi 6,1 3,4 9,5 5,2 10,0 15,2 6,9 3,0 9,8 7,5 7,5 16

Center for Omsorg og Specialpædagogik

Tilbuddene under Specialfysioterapien

3,2 3,2 7,1 7,1 6,9 6,9 7,5 7,5 14


63

Center for Selvstændig Bolig og Beskæf

Netværkene 2,5 7,51 10,1 5,0 8,06 13,0 5,3 12,8 18,1 5,3 2,3 7,6 7


Bofællesskaber 1 4,6 8,5 13,1 6,6 7,5 14,2 7,1 7,2 14,4 6,3 1,4 7,8 27


CAS 5 - Nordlys 6,3 4,2 10,5 7,2 5,3 12,5 9,1 6,6 15,7 6,5 1,6 8,0 62

Center for Børn med Handicap

Svanehuset 6,8 21,5 28,3 6,5 3,8 10,3 7,0 3,1 10,0 6,9 1,1 8,0 42


Omsorg og Specialpæ-dagogik DAE

6,6 6,6 5,2 5,2 3,6 3,6 4,7 3,9 8,6 10


Vinklen 5,1 2,8 7,9 5,1 1,5 6,6 5,9 0,3 6,2 4,7 3,9 8,7 36


Blindeinst. Erhverv og kursus

4,2 5,0 9,2 3,9 3,4 7,3 4,4 4,1 8,5 4,7 4,0 8,7 27


CAS 2 7,3 9,3 16,5 7,0 18,8 25,8 5,2 7,4 12,6 6,9 1,8 8,7 26


CEH - Neopsykologi, Sygeplej. og Pæd.

3,0 3,0 6,2 6,2 6,8 2,0 8,8 8

CenterCampo Kysten 5,4 1,8 7,1 4,0 4,0 3,7 1,1 4,8 4,4 4,5 8,9 25


Elmehuset 7,0 6,9 13,9 7,8 2,4 10,3 6,8 5,7 12,5 6,4 2,6 9,0 28


Aflastningsinstitution Skovhusene

11,0 8,9 19,9 9,2 9,6 18,8 7,6 10,4 18,0 5,9 3,3 9,2 39


CAS 4 5,5 5,4 11,0 4,4 5,7 10,1 4,4 7,0 11,5 6,0 4,3 10,3 34


ASPECT 3,9 8,5 12,4 6,4 4,6 11,0 6,1 9,6 15,7 6,5 5,0 11,5 50


Lions Kollegiet 9,0 8,2 17,2 9,2 5,8 15,0 7,9 5,9 13,8 7,8 4,0 11,8 94


Carl Jacobsensvej & Ringertoften

9,8 6,2 16,0 8,6 6,0 14,7 7,1 9,1 16,2 7,3 4,5 11,8 49


Døgninstitutionen Albatros

8,9 7,0 16,0 7,5 7,2 14,7 8,1 2,5 10,7 8,3 4,4 12,6 34


Captum 6,2 8,4 14,6 7,7 6,2 13,9 6,5 3,7 10,2 5,7 7,0 12,7 73


CAS 1 6,2 2,6 8,8 6,8 6,0 12,7 5,5 7,9 13,4 4,7 8,4 13,1 57


Verahus 7,4 7,7 15,1 7,7 5,5 13,3 6,7 7,9 14,6 6,4 8,0 14,3 45


Behandlingshjemmet Baunegård

7,7 5,8 13,5 6,7 14,1 20,8 6,8 4,0 10,8 7,5 7,3 14,8 45


Bofællesskaber 2 5,9 6,7 12,6 5,4 2,2 7,6 5,2 4,8 10,0 4,8 10,3 15,1 37

CenterCampo Botilbuddene Center-Campo

7,7 13,3 21,0 8,6 8,1 16,8 7,6 6,1 13,6 8,4 7,1 15,4 59


Døgninstitutionen Løvstikkevej

9,3 3,6 12,9 10,1 3,4 13,6 8,3 2,0 10,3 9,6 6,6 16,1 36


64


Grøndalsvænge & Huset

7,9 6,8 14,7 7,4 12,4 19,8 7,7 15,6 23,3 8,5 7,7 16,2 58


CAS 3 8,5 7,2 15,7 7,4 11,5 18,9 7,6 5,6 13,2 7,6 8,7 16,4 47


Musvågevej 9,3 9,2 18,5 7,8 4,7 12,5 7,4 7,2 14,6 6,5 10,0 16,5 86


Lynghuset 9,5 8,9 18,4 9,7 5,9 15,6 9,7 6,4 16,1 8,2 9,3 17,5 54


CAS 6 Nørrebro Vænge 7,1 10,8 17,9 7,6 6,5 14,1 8,4 8,9 17,3 8,3 10,5 18,8 37

CenterCampo Bo- og aflastningstil-buddet Pallesvej

9,4 8,4 17,9 6,7 5,4 12,1 6,1 6,9 13,0 7,4 11,7 19,1 58


Nærumgård 8,3 13,7 21,9 12,8 8,3 21,1 10,9 9,0 19,9 10,0 10,4 20,5 41

CenterCampo Strandviben 3,2 6,8 10,0 8,8 8,9 17,6 8,4 13,6 22,1 9,6 13,0 22,5 53


Aflastningen & Hylde-blomsten

9,8 7,6 17,4 8,8 8,6 17,5 7,1 8,9 16,0 9,4 23,4 32,8 39

CenterCampo Fredskovvej 4,8 4,8 9,3 5,0 14,3 8,6 32,5 41,2 27

10.16 Psykiatriske bosteder – kort og langt sygefravær 2014-2017.

Psykiatriske bocentre over 5 årsværk


Årsværk 2017 Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Psykiatriske bocentre i alt 6,4 6,5 13,0 6,8 7,4 14,2 7,5 7,4 14,9 6,6 5,7 12,3 825

Center City 7,1 9,2 16,4 7,5 7,0 14,5 7,3 2,8 10,1 6,2 1,7 8,0 131

Center Nord-Vest 6,6 4,8 11,5 6,5 8,1 14,6 7,1 6,4 13,5 6,8 3,9 10,7 165

Center Nørrebro 6,2 4,1 10,2 6,5 4,5 11,1 7,4 3,4 10,8 6,1 5,7 11,8 160

Center Lindegården 5,8 6,6 12,5 6,6 7,4 14,0 6,7 8,3 15,0 6,0 7,3 13,3 168

Center Amager 6,7 8,8 15,5 7,1 9,4 16,5 8,9 13,4 22,3 7,6 8,3 15,8 201


65

10.17 KFF institutioner – kort og langt sygefravær 2014-2017

KFF institutioner over 5 årsværk

Fraværsdagsværk pr Fuldtidsansat Årsværk

2017

Rubin 19/2-2018 2014 2015 2015 2017


KFF institutioner i alt 4,7 3,6 8,3 5,1 3,6 8,7 5,3 5,0 10,2 5,1 2,9 7,9 1.004

Stadsarkiv 2,9 2,9 6,2 6,2 0,4 0,4 8

Kreativ vækst 0,7 0,7 6

Kultur Ø Sekretariat 0,9 0,9 6

Valby Kulturhus 5,6 7,2 12,8 5,2 13,1 18,2 5,7 5,7 1,2 1,2 6

BIBLIOTEKET 4,3 1,0 5,3 5,6 2,2 7,8 6,2 6,9 13,2 2,0 2,0 16

Økonomi og HR 2,6 2,6 1,9 4,1 6,0 2,4 2,4 8

Sikkerhed Uddannelse Havnebade Strande 2,4 2,4 4,8 2,5 2,5 6

Rådhusoplysningen 0,5 0,5 4,0 4,0 2,1 1,7 3,8 2,5 2,5 8

Huset-KBH 2,0 2,0 2,0 5,4 7,4 2,6 2,6 13

Borgerservice Udvikling 2,5 2,5 2,7 2,7 18

Bibliotekssamarbejde 3,0 3,0 2,3 2,6 5,0 2,1 0,8 2,9 14

Amager Kulturpunkt 3,7 5,1 8,8 2,0 2,8 4,8 2,1 8,4 10,5 2,3 0,7 2,9 13

Copenhagen Visitor Service 2,2 2,2 2,9 2,9 2,3 1,0 3,3 11

Dansekapellet 1,0 1,0 0,8 2,6 3,5 1,3 2,1 3,4 7

Emdrup Bad 5,0 5,0 4,0 3,9 7,9 3,9 3,9 3,4 3,4 8

Nørrebrohallen 4,1 3,1 7,1 2,7 0,4 3,1 3,7 1,8 5,4 3,5 3,5 8

Sekretariat 7,0 7,0 4,9 4,9 3,5 3,5 8

Internationalisering og Turisme 1,3 1,3 1,8 1,8 3,4 3,4 2,0 1,5 3,6 13

Bibliotekshuset Rodosvej 7,3 7,3 7,9 2,6 10,5 8,5 8,5 17,0 3,6 3,6 6

Solvang Bibliotek 5,2 5,2 4,3 4,3 5,6 5,6 3,6 3,6 6

ES Sekretariat 3,7 3,7 10

Antikvarisk Afdeling 3,8 4,6 8,4 3,8 3,8 12

Virksomhedsteam 1,2 11,3 12,5 8,3 19,5 27,8 5,6 5,2 10,8 4,0 4,0 7

Digital arkivering 3,0 3,0 3,7 3,7 4,1 4,1 10

Kulturhuset Indre By 0,4 0,4 4,2 4,2 6

Københavns Museum 4,4 0,8 5,2 4,6 2,1 6,7 5,2 1,2 6,4 4,3 4,3 16

Kulturhuset Islands Brygge 3,6 3,6 4,7 2,8 7,5 4,2 1,3 5,5 4,5 4,5 13

Digital formidling og udvikling 1,4 1,4 5,2 5,4 10,6 5,5 0,6 6,1 3,2 1,3 4,5 15

Håndværk og Specialservice 4,5 4,5 7

Ørestad Bibliotek 2,2 2,2 2,8 2,8 2,4 2,4 4,8 4,8 8

Nikolaj Kunsthal 3,0 3,0 4,1 12,2 16,3 1,9 10,4 12,3 5,2 5,2 6

ES Administration 1,8 4,1 5,9 3,7 5,4 9,2 5,9 5,9 15

Støberiet 6,9 6,4 13,3 3,5 13,4 16,9 5,4 5,4 5,0 1,2 6,2 8

Nørrebro Bibliotek 4,6 13,1 17,7 6,2 4,0 10,1 6,4 4,2 10,6 6,3 6,3 8

Københavns Stadsarkiv 5,6 5,9 11,4 3,7 3,9 7,6 7,0 7,0 3,5 3,0 6,5 10

Kultur og Kommunikation 0,4 0,4 3,0 1,7 4,7 4,0 4,6 8,6 6,5 6,5 14

Hillerødgade Bad og Hal 5,2 10,1 15,3 7,1 2,2 9,3 7,8 7,8 6,6 6,6 9


66

Østerbro Bibliotek 6,2 1,7 7,9 5,2 1,3 6,6 4,6 4,6 3,8 3,0 6,9 8

Tingbjerg Bibliotek 10,2 10,2 11,7 11,7 5,3 5,3 5,1 1,9 7,1 6

Logistik 1,0 1,0 5,7 9,0 14,7 4,1 9,8 13,9 3,9 3,2 7,1 13

Valby Vandkulturhus 1,8 1,3 3,2 3,5 14,3 17,8 5,4 5,4 6,5 0,7 7,2 12

Øbro Jagtvej Bibliotek 5,3 4,1 9,3 9,6 8,6 18,2 7,5 4,7 12,3 5,7 1,7 7,3 12

LÆR 1,4 1,4 6,1 6,1 4,3 9,4 13,6 2,9 4,7 7,6 8

THM Vagter 7,9 7,9 6

ES Viceværtservice 1 5,7 2,3 8,0 19

ES Service 16-24 4,8 4,5 9,3 6,3 2,2 8,5 8

Sundby Bibliotek 7,4 7,4 7,6 1,8 9,5 7,7 4,7 12,5 7,4 1,7 9,1 18

Blågårdens Bibliotek 8,9 2,1 11,0 5,8 0,2 6,0 8,2 17,5 25,8 7,1 2,0 9,1 8

Biblioteksmaterialer og formidling 1,3 1,3 5,0 2,6 7,5 4,4 7,2 11,6 7,2 2,1 9,3 26

Folkeregister 0,6 2,2 2,8 6,3 6,3 5,8 11,9 17,7 4,1 5,2 9,3 24

Brønshøj Bibliotek 5,4 5,4 5,2 5,2 3,5 3,5 4,1 5,3 9,4 8

International House 0,8 0,8 6,7 5,2 11,9 4,7 4,7 6,2 3,1 9,4 13

Frankrigsgade Svømmehal 6,6 2,8 9,4 7,6 5,6 13,2 7,0 7,0 8,1 1,7 9,7 13

Sundby Bad 2,1 0,8 2,9 4,9 4,9 4,6 4,2 8,8 5,7 4,2 9,8 10

Øbro-hallen 4,3 9,7 14,0 4,6 4,6 5,3 5,3 5,9 4,0 9,9 23

Vesterbro Svømmehal 3,0 3,9 6,9 3,9 3,3 7,2 5,0 15,5 20,5 5,0 5,0 10,0 8

Islands Brygge Bibliotek 4,8 24,4 29,2 7,1 7,1 7,8 7,8 7,2 3,1 10,3 6

Borgerbetjening 1,1 1,1 6,4 0,5 7,0 7,8 2,1 9,9 4,8 5,5 10,4 17

Borgerservice - Tillæg 65+ 0,8 0,4 1,1 6,3 3,9 10,2 6,6 2,7 9,4 5,9 5,1 11,0 24

Svanemøllehallen 4,1 4,1 6,1 2,2 8,3 4,7 4,5 9,1 5,0 6,2 11,2 8

Valby Bibliotek 3,9 0,5 4,4 6,9 0,7 7,6 6,0 11,5 17,4 5,8 5,7 11,5 11

Team Jobcenter 1,6 1,9 3,4 4,4 19,7 24,1 6,7 3,7 10,4 5,5 6,2 11,7 27

Vesterbro Bibliotek 5,1 5,1 4,2 4,2 4,0 4,6 8,6 5,9 6,7 12,6 7

Borgerservice Front 1,6 1,3 2,9 6,6 3,3 9,8 7,2 4,3 11,5 7,6 5,3 13,0 72

Bellahøj Svømmestadion 4,9 5,4 10,2 4,6 4,3 8,9 6,8 9,8 16,6 11,3 1,8 13,1 12

Borger.dk 2,4 5,0 7,3 7,5 5,6 13,0 7,5 7,5 8,5 4,7 13,2 10

Thorvaldsens Museum 3,7 3,7 3,8 3,8 4,0 2,8 6,8 4,0 9,8 13,9 14

ES Viceværtservice 2 6,5 7,5 14,0 20

Prismen 4,0 4,1 8,1 3,5 3,5 2,9 11,2 14,1 0,2 13,9 14,1 5

Biblioteket Online 4,4 4,4 8,4 8,4 11,5 3,2 14,7 10

Vanløse Bibliotek 4,3 4,3 5,7 11,3 17,0 5,8 19,9 25,8 8,7 7,0 15,7 10

ES Terræn og Baner 9,0 7,5 16,5 33

Parkering 2,7 10,9 13,6 7,8 30,6 38,4 9,2 13,7 22,9 5,5 19,3 24,8 8


67

10.18 Centre og underafdelinger i BIF – kort og langt sygefravær 2014-2017

Centre og enheder i BIF over 5 årsværk


Årsværk 2017 Kilde: Rubin 19/2-2018 2014 2015 2016 2017


Centre i alt 4,3 4,3 8,6 4,1 5,3 9,5 4,4 6,5 10,9 4,0 4,8 8,8 1.550

Københavns Erhvervshus 4,1 1,8 6,0 3,1 4,0 7,1 4,2 4,3 8,5 3,2 1,6 4,8 98

Jobcenter København - Karrierecentret 2,0 4,2 6,2 72

Jobcenter København - Ungecentret 4,8 4,4 9,3 4,0 5,4 9,4 4,9 3,6 8,5 4,7 2,0 6,7 175

Center for Kompetence og Brobygning 5,3 4,4 9,7 4,4 6,3 10,7 4,0 7,7 11,7 3,2 3,9 7,1 96

JK - Center for Arbejdsfastholdelse 3,7 5,3 8,9 3,5 6,2 9,8 3,6 4,9 8,6 3,4 3,9 7,4 141

Center for Afklaring og Beskæftigelse 4,1 3,7 7,9 3,5 5,3 8,9 3,2 5,5 8,7 2,8 4,6 7,5 152

Center for Beskæftigelse, Sprog og Int. 4,8 5,9 10,7 5,6 5,0 10,5 5,4 8,6 13,9 3,2 5,4 8,6 173

JK - Center for Jobindsats 4,3 6,9 11,2 4,0 6,1 10,1 4,7 10,4 15,1 4,0 5,2 9,2 262

Ydelsesservice København 3,4 2,4 5,8 4,1 3,3 7,4 4,5 6,3 10,8 4,9 6,1 11,1 207

JK - Arbejdsmarkedscentret 4,0 3,0 6,9 4,5 6,2 10,7 4,6 5,5 10,1 5,1 6,7 11,8 216

Center Enhed

JK - Center for Jobind-sats

JKI Flere skal med 1 0,7 0,2 0,9 15






JKI Stab og Administration 2,88 33,55 36,43 2,5 7,2 9,8 4,4 0,7 5,1 1,4 0,3 1,6 7

Center for Beskæftigel-se, Sprog og Int.

CBSI Faglig Support og Administration

2,9 5,7 8,6 3,2 3,4 6,7 1,9 0,9 2,8 2,0 0,6 2,6 25

Jobcenter København - Ungecentret

JKU Centeradministration 2,8 2,4 5,2 2,3 1,9 4,1 4,5 4,6 9,1 2,0 0,8 2,7 18

Center for Kompetence og Brobygning

CKB Undervisning 7,6 2,4 9,9 5,1 13,5 18,6 3,8 18,1 21,9 1,4 1,5 2,9 15

Center for Afklaring og Beskæftigelse

CAB Afdeling 4 4,4 4,9 9,3 3,2 8,2 11,5 2,0 1,6 3,6 2,4 0,7 3,1 18

JK - Center for Arbejds-fastholdelse

JKA Stab og Service 1,071 23,45 24,52 0,9 7,2 8,1 2,3 2,5 4,8 3,2 0,7 4,0 9

Jobcenter København - Karrierecentret

JKK Jobspor 2 1,3 2,7 4,0 34


JKA Arbejdsfastholdelse 2 4,0 3,9 7,9 3,7 6,4 10,1 2,5 2,2 4,7 2,8 1,3 4,1 28


CKB Administration 5,7 7,669 13,37 4,4 4,0 8,4 7,0 2,3 9,3 3,6 0,6 4,2 7


68

Københavns Erhvervs-hus

KEH Virksomhedsservice Team 1

4,4 1,3 5,7 3,4 4,8 8,2 5,1 6,4 11,5 3,0 1,3 4,2 38


JKA Tværgående Indsats 1,2 7,8 9,0 3,1 10,0 13,1 3,0 1,5 4,5 17


JKK Jobspor 1 og JKK Kursusafdeling

1,2 3,3 4,5 38



1,8 2,8 4,7 30


JKU Fremskudt Jobservice 4,8 6,1 10,8 4,8 3,2 8,0 4,9 5,4 10,3 4,0 0,8 4,7 30


CAB Afdeling 3 3,5 2,5 6,0 3,1 0,9 4,0 3,8 5,9 9,7 2,5 2,3 4,9 21


KEH Virksomhedsservice Team 2

3,5 2,8 6,2 2,9 4,2 7,1 3,6 4,4 8,0 3,4 1,7 5,1 34


KEH Drift og Service 0,2 0,2 2,1 2,1 4,2 3,6 1,1 4,6 3,4 1,9 5,3 25


JKI Centerindgangen 4,4 9,6 14,0 4,2 9,6 13,8 5,6 4,9 10,5 4,5 1,1 5,6 26


CAB Afdeling 1 3,2 1,5 4,7 2,2 7,7 9,9 2,9 12,6 15,5 2,4 3,3 5,8 16

JK - Arbejdsmarkeds-centret

AMC Karrierestedet Tværfaglig

4,9 6,2 11,1 6,8 5,0 11,8 5,9 5,5 11,5 3,6 2,3 6,0 26




CAB Afdeling 5 3,5 1,4 4,9 2,8 4,7 7,5 2,6 5,4 8,0 2,6 3,7 6,2 29


CKB Vejledning 4,8 10,3 15,1 5,2 5,5 10,7 3,6 2,9 6,5 2,6 3,6 6,3 15


CKB Virksomheder og Stab 1,2 0,1 1,3 3,2 1,5 4,8 2,7 3,6 6,3 17

Ydelsesservice Køben-havn

YDS Økonomi og Stab 4,7 4,0 8,7 4,8 3,1 7,9 4,4 1,9 6,3 22


JKU Erhvervsafdeling 3,8 1,3 5,1 3,3 13,5 16,9 3,7 1,6 5,4 5,2 1,2 6,4 22


CBSI Jobcenter Integration 3,9 1,6 5,5 4,7 3,2 7,9 4,0 8,0 12,0 3,3 3,3 6,6 33


AMC Dagpenge - Jobspor 1

2,5 1,0 3,5 4,1 4,0 8,1 4,4 2,5 7,0 31


AMC Sygedagpenge - Jobafklaring

3,8 3,1 6,9 2,5 3,8 6,3 5,0 7,0 12,0 5,3 1,7 7,0 35


JKI Job og Indsats 2 3,6 5,4 9,0 3,5 4,7 8,3 4,9 11,3 16,2 5,1 2,0 7,2 27


JKU Fremskudt Uddannel-sesindsats

5,9 2,4 8,2 5,2 0,6 5,8 3,9 2,8 6,7 4,8 2,4 7,2 31


69


CKB Relationer, Afklaring og Udvikling

5,1 1,9 7,1 3,6 5,4 9,1 3,3 9,0 12,3 3,2 4,1 7,3 24


JKU Forberedende Ud-dannelsesindsats

5,7 8,4 14,2 4,3 7,0 11,3 5,7 7,4 13,1 5,5 1,8 7,4 13


CBSI Danskuddannelse og FVU

5,1 9,5 14,6 7,8 3,6 11,4 6,5 4,5 11,0 3,4 4,0 7,4 24


AMC Karrierestedet 4,2 2,2 6,4 4,8 2,9 7,7 5,2 5,7 10,9 2,3 5,5 7,8 45


CKB Særindsatser 5,9 5,2 11,1 4,6 2,2 6,8 4,4 5,8 10,2 4,6 3,3 7,9 18


CAB Afdeling 6 4,4 7,7 12,1 4,7 3,8 8,5 3,9 10,8 14,8 3,3 4,6 7,9 19


YDS Sygedagpenge 3,9 2,5 6,4 3,9 0,5 4,4 3,2 1,7 4,9 6,8 1,1 7,9 22


JKI IPS-team København 1,604 0,659 2,263 2,7 0,7 3,4 4,7 10,0 14,6 7,1 0,9 8,0 7


JKU Fagligt Center 5,3 2,4 7,7 2,0 1,4 3,4 6,2 2,3 8,5 6,6 1,4 8,0 15


YDS Kontanthjælp - Adm. og Kontrol

3,4 3,2 6,5 2,9 2,8 5,6 3,7 4,6 8,2 3,6 4,5 8,1 24


AMC Kontanthjælp - Jobsøgning

5,012 4,022 9,034 5,6 11,8 17,4 1,9 0,2 2,1 4,1 4,6 8,6 10


CBSI Jobformidling I 1,1 2,8 3,9 5,6 20,1 25,7 2,4 6,5 8,9 24


JKU Fremskudt Beskæfti-gelsesindsats

4,9 4,8 9,7 5,1 10,0 15,1 5,2 1,4 6,6 4,9 4,2 9,1 24


JKU Koordineringsenhe-den

2,7 1,3 4,0 5,8 4,7 10,5 5,6 3,5 9,1 20




YDS Beskæftigelse / K-kasse

3,8 1,0 4,8 3,9 1,7 5,5 2,9 4,9 7,8 5,3 4,4 9,6 33


CBSI Sekretariat 4,6 8,8 13,4 6,1 8,6 14,7 3,0 4,6 7,6 4,9 4,7 9,6 14






CAB Afdeling 7 2,1 2,2 4,3 3,7 3,7 7,4 2,7 2,6 5,4 2,5 7,9 10,4 22






YDS Ansøgning og Udbeta-ling 1

2,9 3,2 6,1 3,5 7,0 10,5 4,0 10,9 14,9 4,2 7,3 11,5 40


70


CBSI Sprogcenteradmini-stration og Kombi

6,9 10,8 17,7 6,9 2,7 9,6 3,3 6,1 9,5 4,0 7,6 11,7 18


CBSI Jobformidling II 5,3 5,7 11,0 5,7 7,5 13,1 10,3 12,4 22,7 3,6 8,2 11,8 28


CAB Afdeling 2 5,6 2,4 8,0 4,2 7,7 11,8 4,3 2,2 6,5 3,8 8,5 12,3 26


YDS Sygedagpenge 1 3,7 2,5 6,1 4,4 1,4 5,8 5,0 3,5 8,4 3,4 9,5 12,9 19


JKA Arbejdsfastholdelse og Fleksjob

2,7 6,4 9,0 4,7 2,5 7,2 5,4 2,1 7,5 4,5 8,5 13,0 27


AMC Dagpenge - Virksom-hedsspor

3,1 1,3 4,4 4,8 0,9 5,7 5,2 6,1 11,3 5,5 7,6 13,1 29


YDS Lønrefusion 3,7 3,1 6,8 4,6 2,1 6,7 6,3 10,0 16,3 4,8 8,6 13,4 23


JKI Ressourceforløb og Indsats

3,7 7,0 10,7 5,5 11,1 16,6 6,6 7,7 14,2 35


AMC Kontanthjælp 4,0 2,3 6,3 4,3 17,1 21,3 3,5 7,3 10,8 5,6 9,7 15,3 44


YDS Ansøgning og Udbeta-ling 2

3,3 1,9 5,2 6,1 5,7 11,8 6,6 6,8 13,4 5,8 9,7 15,5 29


AMC Dagpenge - Jobspor 2

2,3 2,7 4,9 3,9 3,2 7,0 5,4 12,1 17,4 26


CBSI Ottiliahus og Wel-come House

2,4 16,1 18,6 8


71

10.19 Omkostning til sygefravær

Bilag 19.1.: Lønsumsomkostning til sygefravær på KK-niveau

Område Rubin: 03-07-2017

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat 2016

Gns. lønsum pr. fra-værsdagsværk pr. medarbejder

Økonomisk effekt ved ned-bringelse af sygefraværet med ét fraværsdagsværk for samtlige fuldtidsansatte

KK ordinært ansatte, elever og særlige jobordninger

12,2 1.620 kr. 55.784.654 kr.

KK ordinært ansatte og elever

12,0 1.625 kr. 54.269.444 kr.

KK ordinært ansatte 11,8 1.664 kr. 53.672.939 kr.

Bilag 19.2: Lønsumsomkostning til sygefravær i forvaltningerne for ordinært ansatte og ele-

ver

Forvaltning Rubin: 03-07-2017

Fraværsdagsværk pr. fuldtidsansat 2016

Gns. lønsum pr. fra-værsdagsværk pr. medarbejder i for-valtningen

Økonomisk effekt ved ned-bringelse af sygefraværet med ét fraværsdagsværk for samtlige fuldtidsansatte

BIF 10,4 1.776 kr. 2.899.394 kr.

BUF 12,3 1.637kr. 21.985.501 kr.

KFF 9,2 1.770 kr. 2.309.514 kr.

SOF 12,3 1.683 kr. 10.085.682 kr.

SUF 13,9 1.493 kr. 10.431.935 kr.

TMF 9,1 1.789 kr. 3.743.154 kr.

ØKF 8,5 1.742 kr. 3.328.864 kr.

Bilag 19.3: Ét fraværsdagsværk for alle omregnet til antal årsværk pr. fraværsdagsværk or-

dinært ansatte og elever

Forvaltning: (ordinært ansatte og elever) Rubin: 03-07-2017

Antal fraværsdagsværk 2016

Antal årsværk i sygefravær

Ét fraværsdags-værk i forvalt-ningerne omreg-net til antal års-værk

BIF 10,4 65 6,3

BUF 12,3 634 51,6

KFF 9,2 46 5,0

SOF 12,3 283 23,0

SUF 13,9 374 26,9

TMF 9,1 73 8,0

ØKF 8,5 63 7,4

KK i alt 12,0 1.540 128,5

KØBENHAVNS KOMMUNE


Center for Policy

NOTAT

Resultater i Børne- og Ungdomsforvaltningen

trivselsundersøgelse 2017

Svarprocent

Svarprocenten er steget fra 69 % i 2015 til 80 % i 2017 svarende til at

13.399 medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen har svaret.

Skolerne og specialskolerne ligger med henholdsvis 84 % og 85 %, og

klyngerne ligger på 79 %. De selvejende institutioner, som sidste gang

lå lavt med en svarprocent på 47 %, er steget meget til denne gang at

have en svarprocent på 65 % i 2017.

Hovedpointer fra trivselsundersøgelsen

Overordnet mange positive tendenser i forhold til 2015. Mens der i

2015 var et generelt fald i resultaterne vedrørende trivsel og

motivation, er der i 2017 en generel fremgang på alle

trivselsparametre, på nær temaet krænkende adfærd, hvor

omfanget af vold og trusler er steget.

Fremgang i forhold til tilfredshed med kvaliteten i det arbejde, der

udføres.

Visse forskelle på tværs af faggrupperne. Markant fremgang

blandt lærere, modsat relativ stor tilbagegang blandt syge- og

sundhedsplejersker.

Betydelig variation på tværs af de enkelte enheder

Resultater på de ti temaer fordelt på sektorer og faggrupper i

2017

Figur 1 viser, at trivsel og motivation ligger godt i BUF med en

gennemsnitlig score på 5,5. Samtidig ses en fremgang på stort set alle

trivselsparametre blandt de forskellige sektorer og faggrupper.

Overordnet i BUF ses den største fremgang 0,3 på temaet

’indflydelse’. Derudover er der en fremgang på 0,2 på følgende

temaer: ’Samarbejde om fælles opgave’, ’læring og udvikling’ samt

’sundhedsfremme’.

18-05-2017

Sagsnr.

2017-0192121

Dokumentnr.

2017-0192121-4

Side 2 af 7

Figur 1. Resultater fra 2017 overordnet i BUF og fordelt på sektorer

Temaer:

Hele

BUF

Skoler Special-

skole

Klynger Selvejende

dagtilbud

Trivsel og motivation 5,5 (5,4) 5,5 (5,0) 5,4 (5,0 ) 5,5 (5,5) 5,7 (5,7)

Indhold i arbejdet 5,6 (5,5) 5,5 (5,1) 5,5 (5,1) 5,6 (5,5) 5,8 (5,7)

Samarbejde om fælles opgave 5,4 (5,2) 5,2 (5,0) 5,3 (5,0) 5,3 (5,3) 5,5 (5,5)

Indflydelse 4,9 (4,6) 4,7 (4,2) 4,7 (4,0) 4,9 (4,8) 5,3 (5,2)

Nærmeste leder 5,4 (5,3) 5,4 (5,1) 5,4 (4,7) 5,3 (5,4) 5,6 (5,6)

Ledelse 5,5 (5,4) 5,5 (5,2) 5,3 (4,8) 5,5 (5,5) 5,8 (5,8)

Læring og udvikling 5,4 (5,2) 5,2 (4,9) 5,3 (5,0) 5,4 (5,2) 5,5 (5,4)

Håndtering af krav 5,3 (5,2) 5,1 (4,8) 5,3 (5,1) 5,4 (5,4) 5,5 (5,6)

Fysisk arbejdsmiljø 4,7 (4,6) 4,4 (4,2) 4,4 (4,1) 4,7 (4,6) 4,8 (4,8)

Sundhedsfremme 4,5 (4,3) 4,1 (3,8) 4,3 (4,0) 4,5 (4,4) 4,8 (4,8)

*) Score fra 2015 vises i parentes

Det spørgsmål, der har fået højeste score på 5,9, er: ”Er der et godt

samarbejde mellem dig og dine kolleger”, der er det eneste spørgsmål

i temaet Samarbejde om den fælles opgave.

Laveste score på 4,1 er på spørgsmålet: ”Kan du udføre dit arbejde

uden at være generet af støj og uro”, der indgår i temaet Fysisk

arbejdsmiljø. Denne er dog steget med 0,3 fra 2015, hvilket er en

forholdsvis stor stigning, som sandsynligvis hænger sammen med

helhedsorienterede arbejdsmiljøindsatser på en række arbejdspladser,

hvor der også er fokus på forbedringer af akustikken.

På sektorniveau har skoler generelt den største fremgang på

trivselsparametrene. De almene skoler ligger lidt højere end

specialskolerne. De selvejende dagtilbud scorer generelt højest på alle

trivselsparametre og har en lille fremgang siden 2015. Kommunale

klynger har ligeledes en lille fremgang siden 2015, men de ligger

generelt lidt lavere end de selvejende dagtilbud.

Fokus på temaer: nærmeste leder og indhold i arbejdet og trivsel

og motivation fordelt på faggrupper

Da vurderingen af ”nærmeste leder” og ”indhold i arbejdet” har en

stor betydning for enheders og medarbejders score på temaet ”trivsel

og motivation”, fokuseres der nedenfor primært på de tre temaer.

Lærerne

Figur 2, 3 og 4 nedenfor viser, at lærerne har den største fremgang ift.

de øvrige faggrupper inden for temaerne ”Trivsel og Motivation”,

”Nærmeste leder” og ”Indhold i arbejdet”.

Den største udvikling hos lærerne ses ift. ”Trivsel og Motivation”,

”Indflydelse” og ”Nærmeste leder” med en stigning på 0,6 siden 2015.

De øvrige trivselsparametre er for lærerne steget med 0,4 og med 0,3

siden 2015

Side 3 af 7

Pædagogisk personale

Trivselsrapporten for det pædagogiske personale viser, at de generelt

har en fremgang på alle trivselsparametre. Pædagogmedhjælpere har

en større fremgang på temaet ’Indhold i arbejdet’ end pædagogerne.

Den største fremgang er på temaet ’Indflydelse’, som er steget med

0,3 siden 2015.

De øvrige faggrupper

Der er en lille fremgang i trivselsparametrene hos akademikerne.

Gårdmænd (specialarbejdere) og køkken-rengøring ligger igen højest i

trivselsundersøgelsen, men er generelt faldet siden 2015. Den samme

nedadgående tendens er gældende for sundhedsplejerskerne, hvor

trivslen også generelt er faldet siden 2015.

Ledere og chefer

Der er også blandt ledere og chefer i BUF en markant fremgang på

flere af trivselstemaerne. Særligt skiller ledere og chefer sig ud ift.

resten af medarbejderne i BUF på spørgsmålene om ”indflydelse på

forandringer” (+0,9) og ”udføre arbejde uden at være generet af støj

og uro” (+0.9).

Den største fremgang for ledere og chefer siden 2015 er på samme to

spørgsmål samt på spørgsmålene om ”nærmeste leder prioriterer

trivslen” og ”arbejde bliver anerkendt og påskønnet af nærmeste

leder”.

Figur 2. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. trivsel og

motivation

5,7

5,3

4,8

5,4 5,5

5,8

6,2

5,7 5,7

5,4 5,4 5,5 5,5

5,8 6

5,4

4,64,8

55,25,45,65,8

66,2

Trivsel og Motivation

2015

2017

Side 4 af 7

Figur 3. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. nærmeste

leder

Figur 4. Udvikling af trivselsparametre i faggrupperne ift. indhold i

arbejdet

Store forskelle i arbejdspladsernes trivsel

Figur 6 viser, at der er stor spredning mellem arbejdspladsernes

besvarelser i trivselsundersøgelsen. Fx er der en arbejdsplads, der

scorer 3,8 på ”Nærmeste leder” og 3,4 på ”Trivsel og motivation”,

mens en anden arbejdsplads ligger på 6,8 på ”Nærmeste leder” og 6,7

på ”Trivsel og motivation”.

Resultaterne for ”Alle klynger”, ”Alle skoler” og ”Alle selvejende

institutioner” viser, at der ligesom i 2015 er størst spredning mellem

de selvejende institutioner. I forhold til temaet ”Trivsel og motivation”

5,6

5,3

4,9

5,3 5,3

5,9 6

5,2

5,5 5,4 5,3 5,4 5,4

5,8 5,8

5,3

4,64,8

55,25,45,65,8

66,2

Nærmeste leder

2015

2017

5,8

5,4

4,9

5,4 5,5

6 6,2

5,8 5,9

5,5 5,4 5,5 5,7

6 6,1

5,7

4,64,8

55,25,45,65,8

66,26,4

Indhold i arbejdet

2015

2017

Side 5 af 7

har skolerne en spredning fra 4,7 til 6,3, klyngerne har en spredning

fra 5,0 til 5,9 og de selvejende institutioner har 3,4 til 6,8.

Figur 5. Temaet ”trivsel og motivation” sammenhold med temaet

”nærmeste leder”

De grå firkanter i figuren viser enhederne i BUF. De orange ’prikker’

viser enheder på et mere overordnet niveau. De sorte linjer viser

gennemsnittet for Københavns Kommune. Den blå firkant indikerer

gennemsnittet af besvarelser på temaet ”trivsel og motivation” og

temaet ”nærmeste leder”.

Krænkende adfærd i BUF

Andelen af medarbejdere, der har været udsat for fysisk vold og

trusler om vold, er steget fra 7 % til 9 % siden 2015. Det er særligt et

udbredt problem på specialskoler og specialtilbud. Trusler om fysisk

vold er alt i alt faldet siden 2008 og 2010, mens trusler om vold i dag

stort set er som i 2008 og faldet 1 procentpoint siden 2010. Mobning

er faldet 3-4 procentpoint siden 2008 og 2010. Uønsket seksuel

opmærksomhed har været konstant siden 2008 (se figur 7).

Side 6 af 7

Figur 6. Udvikling i de overordnede resultater for BUF vedr.

krænkende adfærd 2017 2015 2013 2010 2008

Har du været udsat for

trusler om vold?

9 % 7 % 8 % 11 % 12 %


fysisk vold?

9 % 7 % 8 % 10 % 9 %


mobning?

6 % 6 % 10 % 9 % 10 %


uønsket seksuel

opmærksomhed

2 % 2 % 2 % 2 % 2 %

Figur 7 viser, hvordan fysisk vold og trusler om vold i langt de fleste

tilfælde forekommer fra borgere/brugere/pårørende.

Figur 7. Fra hvem udsættes personer for fysisk vold og trusler om

vold Fysisk vold i pct. Trusler om vold i

pct.

2017 2015 2017 2015

Kolleger 1 % 1 % 1 % 2 %

En leder 0 % 0 % 0 % 0 %

Underordnede 2 % 2 % 3 % 2 %

Borgere/Brugere/Pårørende 94 % 95 % 92 % 95 %

Ønsker ikke at uddybe 4 % 3 % 4 % 2 %

Figur 7 viser, at omfanget af fysisk vold og trusler om vold er størst på

specialskoler og fritidsinstitutioner og – centre. På specialskolerne

hænger det store omfang og stigning sammen med, at begrebet ’fysisk

vold’ anvendt i trivselsundersøgelsen, også omfatter hændelser i

forbindelse med riv og krads samt hændelser med mindre slag, spark

og skub. Specialskolerne har igennem de seneste to år styrket deres

indsats mht. at også at registrere riv og krads.

Figur 8. Omfanget af fysisk vold og trusler om vold fordelt på enheder

i pct. Skoler Specialskoler Fritidsinstitutioner

og fritidscentre

Klynger BUF

Fysisk

vold i

pct.

17 % 50 % 25 % 6 % 9 %

Trusler

om vold

i pct.

17 % 44 % 25 % 4 % 9 %

Figur 9 viser, at der er sket en stigning i fysisk vold på 3 procentpoint

på skoler og 2 procentpoint i klynger samt en stigning i trusler om

vold på 4 procentpoint på skoler og 1 procentpoint i klynger.

Side 7 af 7

Figur 9. Udvikling i fysisk vold og trusler om vold fordelt på skoler og

klynger i pct. Fysisk vold i pct. Trusler om vold i pct.

2017 2015 2013 2017 2015 2013

Skoler 17 % 14 % 9 % 17 % 13 % 13 %

Klynger 6 % 4 % 6 % 4 % 3 % 4 %

Hoved-MED

Børne-og Ungdomsforvaltningen, MED-sekretariatet

16. maj 2018

Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018 /

Arbejdsmiljødrøftelse i BUF 2018

Status

2


Fokus for 2017-2019

3

1. Udvikling og vedligeholdelse af

arbejdsfællesskaber

• Indsatser i Arbejdspladsen i Fokus.

• Halvårsmøderne efterår 2016, forår og efterår 2017 samt

forår 2018

• MED uddannelsen.

• Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED

3. Styrke forebyggelsen og håndteringen af

støj og uro

• Indsats i Arbejdspladsen i Fokus – fem skoler og seksten

daginstitutioner i 2017

2. Styrke forebyggelsen og håndteringen af

vold og trusler

• Arbejdspladsen i Fokus.

• Trivselsundersøgelsen 2017.

• Strategi for forebyggelse af vold og trusler udarbejdet og

vedtaget i Hoved-MED.

4. Forbedre introduktionen og oplæringen af

nyansatte

• Tema på Halvårsmødet efterår 2017.

• Inspirationsmateriale udviklet – KK-Intra


Generelle temaer for

Arbejdsmiljøredegørelsen 2017

• Fortsat fald i sygefravær

• Stigning i ulykker ‒ ‘Vold’ – særligt på specialområdet ‒ ‘Andre ulykker’ næststørst ‒ Ansatte med lav anciennitet anmelder mest

• Psykisk arbejdsmiljø

• Lille stigning i antal sager - fysisk arbejdsmiljø

4


Hvad hæfter Hoved-MED sig ved i arbejdsmiljødrøftelsen for 2017?

5


Hvad er i gang og hvad er på vej i 2018? Stærke arbejdsfællesskaber Forebyggelse og håndtering af vold og trusler Forebyggelse af støj og uro

Introduktion og oplæring af nyansatte

• Arbejdspladsen i Fokus • Fortsat et tema på halvårsmødet forår 2018 • Styrkede arbejdsfællesskaber gennem MED

• MED-uddannelsen/MED-support

• Arbejdspladsen i Fokus • Trivselsundersøgelsen 2017

• Strategi for forebyggelse af vold • Ændret registreringspraksis • Indsatser i gang på 5 skoler og 16 daginstitutioner

• Samarbejde med Byggeri (BUF)

• Materiale udviklet • Halvårsmøde efterår2017

6


• Hvad hæfter Hoved-MED sig ved i forhold til de indsatser

der er i gang til understøttelse af fokusområder for 2017-2019? Er vi på rette spor?

• Har vi den rette viden og kompetencer for at arbejde

tilfredsstillende med de fokusområder der er i spil for 2017-2019? Er der noget BUF skal være særligt fokuseret på og hvad er Hoved-MEDs rolle?

7

KØBENHAVNS KOMMUNE


Administrativt Ressourcecenter

16. april 2018

Sagsnr.

2017-0398277

Dokumentnr.

2017-0398277-13

Sagsbehandler

Toke Morell Neve

Digitalisering og IT - Adm. IT

Gyldenløvesgade 15

1600 København V

EAN nummer

5798009381804

NOTAT

Orientering

Vedrørende generel uddannelse i datasikkerhed.

Som en del af implementeringen af Databeskyttelsesforordningen, der

d. 25. maj 2018 erstatter nuværende persondatalov, har direktionen

besluttet, at alle medarbejdere i BUF skal undervises i håndtering af

persondata og sikkerhed.

Uddannelsen foregår for største delen af medarbejderne som e-læring,

hvor den enkelte medarbejder logger på plan2learn og gennemfører en

række forskellige moduler, som består af et antal undervisningsfilm og

afsluttes med en test. Testen er ikke en eksamen, men er beregnet til

refleksion og kan gennemgås så mange gange, det er nødvendigt for

korrekt besvarelse.

I oktober 2018 vil forvaltningen gennemføre kontrol af, om alle

medarbejdere i BUF har gennemført uddannelsesforløb som planlagt.

Hvis der er medarbejdere, som endnu mangler at gennemføre

modulerne, vil personaleledere blive kontaktet.

Konkret vil uddannelsen blive gennemført, som følger:

Administrative medarbejdere og ledere gennemfører uddannelsen

over to bølger. Den første uddannelsesbølge vil blive frigivet i maj

2018, og anden bølge forventes frigivet medio juni samme år.

For pædagogiske medarbejdere (pædagoger, lærere og andre, der

benytter pædagogisk it) gennemføres uddannelsen som et samlet

forløb. Uddannelsen frigives i juni 2018 og skal være gennemført

med udgangen af september måned i år.

Uddannelse af rengøringspersonale og medarbejdere fra

gårdmandskorpset består af fremvisning af udvalgte moduler og et

oplæg for medarbejderne, der berører fysisk sikkerhed,

tavshedspligt og sikkerhedshændelser. Uddannelsen af

rengøringspersonale og gårdmænd forventes påbegyndt i løbet af

maj måned 2018.

Nyansatte medarbejdere skal i løbet af den første

ansættelsesmåned gennemføre de relevante moduler. Igangsættelse

sker først i efteråret 2018, når gennemførelsen af ovenstående

uddannelse er afsluttet.

Side 2 af 2

Det forventes, at den enkelte medarbejder i alt kommer til at skulle

bruge cirka 90 minutter på uddannelsen i it- og datasikkerhed.

Kommunikationen omkring uddannelse sker via Ugepakke, således at

ledelsen først modtager en ugepakke, hvor de skal planlægge

gennemførelsen af uddannelse. Dernæst får ledelsen en ugepakke,

hvor selve uddannelsen skal gennemføres.

Nedenstående tidsplan beskriver, hvornår ugepakkerne udsendes, og

hvordan uddannelsen skal gennemføres. Som bilag til denne

orientering er en oversigt over, hvilke moduler hvilke

medarbejdertyper skal gennemføre. Samt vejledningen til den

kommende ugepakke.

Tidsplan

Planlægning af uddannelsesforløb for administrative medarbejdere

Uge 18-20

Ugepakke vedrørende planlægning af uddannelse

Uge 19

Planlægning af uddannelsesforløb for pædagogisk medarbejdere

Uge 18-25

Medarbejder på det administrative netværk påbegynder uddannelse (bølge 1)

uge 20-25

Medarbejder på det administrative netværk afslutter uddannelse (bølge 2)

uge 26-39

Pædagogisk personale gennemfører uddannelsen

uge 26-39

Controlling Uge 40-45

Påbegynder løbende uddannelse af nyansatte

Uge 40 -

Opfølgning med personaleledere ift. gennemførelse

Uge 46

Gennemførelse af uddannelse restpersonale Uge 47-50

KØBENHAVNS KOMMUNE



17. april 2018

Sagsnr.

2017-0398277

Dokumentnr.

2017-0398277-2

Sagsbehandler

Toke Morell Neve

Digitalisering og IT - Adm. IT

Gyldenløvesgade 15

1600 København V

EAN nummer

5798009381804

Vejledning i planlægning af uddannelse

Indhold Baggrund for uddannelse i datasikkerhed ............................................ 1

Planlægning af uddannelsesforløb for dine medarbejdere ................... 2

Orientering af uddannelsesforløb ......................................................... 2

Baggrund for uddannelse i datasikkerhed

I vores hverdag kommer de fleste af os i kontakt med mange forskellige typer af personoplysninger D. 25. maj 2018 træder EU’s databeskyttelsesforordning i kraft som dansk lov, hvilket betyder en række skærpelser af persondatalovgivningen, samt en markant øget kontrol med, at lovgivningen overholdes. Databeskyttelsesforordningen medfører, at alle medarbejdere, der i deres arbejde er eller kan komme i kontakt med personoplysninger, skal modtage undervisning i datasikkerhed. Direktionen har derfor besluttet, at alle medarbejdere i BUF skal modtage undervisning i datasikkerhed. Uddannelsen foregår som e-læring, hvor den enkelte medarbejder logger på plan2learn og gennemfører en række forskellige moduler, som består af et antal undervisningsfilm og afsluttes med en forståelsestest. Testen er beregnet til refleksion og kan gennemgås så mange gange, det er nødvendigt for korrekt besvarelse. Fejl i testen har med andre ord ikke anden betydning end, at testen skal tages igen for, at modulet kan afsluttes. I oktober 2018 vil forvaltningen gennemføre kontrol af, om alle medarbejdere i BUF har gennemført uddannelsesforløbet. Hvis der er medarbejdere, som endnu mangler at se modulerne, vil personalelederen blive kontaktet ift. gennemførelse.

Tidsplan

Ugepakke vedrørende planlægning af uddannelse

Uge 18

Ugepakke vedrørende uddannelse af medarbejder på det administrative netværk

Uge 19

Planlægning af uddannelsesforløb for Uge 18-20

Side 2 af 3

administrative medarbejdere

Planlægning af uddannelsesforløb for pædagogisk medarbejdere

Uge 18-25

Medarbejder på det administrative netværk påbegynder uddannelse (bølge 1)

uge 20-25

Medarbejder på det administrative netværk afslutter uddannelse (bølge 2)

uge 26-39

Pædagogisk personale gennemfører uddannelsen

uge 26-39

Controlling Uge 40-45

Påbegynder løbende uddannelse af nyansatte

Uge 40 -

Opfølgning med personaleledere ift. gennemførelse

Uge 46

Gennemførelse af uddannelse restpersonale Uge 47-50

Planlægning af uddannelsesforløb for dine medarbejdere

Du skal finde ud af, hvornår, hvordan og hvor dine medarbejdere kan gennemføre uddannelsesforløbet, som varer gennemsnitlig 90 minutter.

Hvor: E-læring kan gennemføres både på skole/ i institutionen, men også hjemmefra. Medarbejderen skal oprette sig selv på plan2learn, og kan derefter gennemføre e-læringsforløbet.

Hvornår: Pædagogisk personale: Forløbet skal gennemføres i uge 25 til 39. Administrative personale: Gennemføre uddannelsen i to bølger, første bølge er i uge 20 til 25. og anden bølge i uge 26 til 39.

Hvordan: E-læringsforløbet kan gennemføres på pc, tablet eller mobil. Det anbefales, at det gennemføres på pc og tablet. Bemærk, at det skal være muligt at høre lyd.

Uddannelse for nyansatte

Fra efteråret 2018 skal alle nyansatte medarbejdere inden for den

første måned af ansættelsen gennemføre relevante e-

læringsmoduler. Ansvaret for sikkerhedsuddannelse af nyansatte

medarbejder ligges hos den enkelte personaleleder. Information om

krav til uddannelse af nyansatte vil blive meldt ud via ugepakken.

Orientering af uddannelsesforløb

Du skal inden uge 25 orientere din medarbejdere om uddannelsesforløbet. I ugepakken ligger der en powerpoint-præsentation, som kan benyttes. Du er velkommen til at tilføje slides m.m., som kunne være relevante. Det anbefales, at du inden

Side 3 af 3

orienteringen og gennemførelse af uddannelsesforløbet selv har gennemført forløbet og har taget stilling til evt. ændringer af adfærd og arbejdsgange, som EU-forordningen, lovgivning og KK-regler kræver. Et eksempel kan være, hvis det er kutyme, at medarbejderne ”låner” hinandens password, hvilket ikke er tilladt. Det forventes, at den enkelte medarbejder i alt kommer til at skulle bruge cirka 90 minutter i gennemsnit på uddannelsen i datasikkerhed. Som du har mulighed for at se de første fire moduler på: https://kk.plan2learn.dk/KursusTilmelding2.aspx?id=241938 oprettelseskode: BUF OBS. Du skal være opmærksom på, at de nuværende moduler er målrettet administrative medarbejdere og ikke pædagogiske personale. De forventes klar til primo juni. Der er ved at blive udarbejdes undervisningsmoduler målrettet det pædagogiske personale. Indholdet er det samme, men der henvises bl.a. til Pædagogisk IT og ikke Koncern IT i materialet målrettet til pædagogiske personale.

https://kk.plan2learn.dk/KursusTilmelding2.aspx?id=241938

Side 1 af 5

Oversigt over hvilke uddannelsesmoduler de enkelte medarbejder skal gennemføre

Indhold

Centraladministration / HNG inkl. Rådhuset, Bæredygtig udvikling og Skoletjenesten ......... 1

Børn og ungdomstandplejen ........................................................................................................... 1

KKU ..................................................................................................................................................... 1

UU ........................................................................................................................................................ 2

UiU ....................................................................................................................................................... 2

Kolonier ............................................................................................................................................... 2

Børnecenter København .................................................................................................................. 3

EAT – Køkkenet................................................................................................................................. 3

Svømmeskolen .................................................................................................................................. 3

CSV ..................................................................................................................................................... 3

Gårdmænd ......................................................................................................................................... 4

Rengøring ........................................................................................................................................... 4

Områdekontorer................................................................................................................................. 4

Skolerne: ............................................................................................................................................. 4

klynge .................................................................................................................................................. 5

Børn og ungdomstandplejen 1 2 3 4 5 6 7 8

Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X

Personalekonsulent X X X X X X

Sekretær X X X X X X

Administrative medarbejder/kontorfunktionær

X X X X X X

Specialtandlæge X X X X X X X

Tandlæge X X X X X X X

Tandplejer X X X X X X X

Tandtekniker X X X X X X X

Klinikassistent X X X X X X X

Eksterntandlæge X X X X X X X

KKU 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3

Centraladministration / HNG inkl. Rådhuset, Bæredygtig udvikling og Skoletjenesten

1 2 3 4 5 6 7 8


Administrative medarbejder med ikke borgervendte opgaver

X X X X X X

Administrative med borgervendte opgaver

X X X X X X X

Side 2 af 5

Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (X) (X) (X)

Administrativ medarbejder X X X X X X

Koordinator X X X X X X X

Projektleder X X X X X X

projektmedarbejder X X X X X X

Specialist X X X X X X

Overlærer X X X X X

Lærer X X X X X

Timelærer X X X X X

Lærevikar X X X X X

Tilkaldevikar X X X X X

Vejleder X X X X X X

Rengøring og køkkenmedarbejder*

X X

Cafémedarbejder* X X

Teknisk ejendomsmedarbejder* X X

* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejdere i KKU UU 1 2 3 4 5 6 7 8



Vejleder X X X X X X

EGU X X X X X X

Teknisk ejendomsmedarbejder* X

* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i UU UiU 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3

Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (X) (X) (X)


Skolesekretær X X X X X X X

Overlærere X X X X X X

Lære X X x X X

vejleder X X X X X

Pædagog X X X X X

Pædagogmedhjælper X X X X X

Klubassistent X X X X X

Ergoterapeut X X X X X X X

Psykomotorisk Terapeut X X X X X X

jobkonsulent X X X X X X


X X

Cafémedarbejder* X X

Teknisk ejendomsmedarbejder* X X

* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i UiU Kolonier 1 2 3 4 5 6 7 8


Side 3 af 5


Lærer og Friluftsvejleder X X X X X X

Projektmedarbejder X X X X X X

Specialarbejder X X

Honorarlønnet X X

Pædagogmedhjælper X X X X X X

Rengøring* X X

* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder i kolonierne Børnecenter København 1 2 3 4 5 6 7 8



Psykologer/psykologpraktikanter X X X X X X X

Ergoterapeut X X X X X X X

Fysioterapeuter X X X X X X X

lærer X X X X X X

Koordinator X X X X X X

Tale-hørelærer/talepædagog X X X X X X X

EAT – Køkkenet 1 2 3 4 5 6 7 8



Bager X X

Ernæringsassistent X X

Køkkenledere X X X X X X

Kok X X

Køkkenmedhjælpere X X

Køkkenmedhjælper vikar X X

specialist X X

Rengøring* X X

* gælder udelukkende for lokaltansat medarbejder Svømmeskolen 1 2 3 4 5 6 7 8


Svømmelærer X X X

Svømmelære vikar X X X

CSV 1 2 3 4 5 6 7 8


Administrative medarbejder X X X X X X

Hørekonsulent/hørevejleder X X X X X X X

Logopæd X X X X X X X

Lære og lærevikarer X X X X X X X

Speciallære X X X X X X X

Neurolog/neuropsykolog X X X X X X X

Optiker/synskonsulent X X X X X X

Side 4 af 5

Praktikant X X X X X X

Praktikvejleder X X X X X X X

Pædagog/pædagogmedhjælper X X X X X X X

Talepædagog X X X X X X X

Tilkaldevikar X X X X X X X

Rengøring og køkken*

Kok* X X

Ejendomsserviceteknikker* X X

Teknisk servicemedarbejder* X X

* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder

Gårdmænd 1 2 3 4 5 6 7 8



Gårdmænd/specialarbejder* X X

*forløbet gennemføres i plenum.

Rengøring 1 2 3 4 5 6 7 8



Rengørings- og køkkenmedarbejder*

X X

Praktikanter* X X

Rengøringsleder X X X X X X X

Tilsynsassistent X X X X X X

*forløbet gennemføres i plenum.

Områdekontorer 1 2 3 4 5 6 7 8



Kontorfunktionær/fuldmægtig X X X X X X

Sekretær X X X X X X X

Konsulent/seniorkonsulent X X X X X X

Praktikant X X X X X X

Skolekonsulenter X X X X X X

Inklusionskoordinator X X X X X X X

Sundhedsplejerske X X X X X X X

Sundhedsplejestuderende X X X X X X X

Støttepædagog X X X X X X X

Psykolog X X X X X X X

Talehørelære X X X X X X X

Studentermedhjælper X X X X X x

Skolerne:

Side 5 af 5

I forhold til rengøringspersonale medflere skal det bemærkes, at det udelukkende er lokaltansatte medarbejdere, der er omfattet af nedenstående uddannelsesplan. Rengøringspersonale og gårdmænd, der er ansat i Rengøringsektionen og Gårdmændskorpset, håndteres af Rengøringsektionen og Gårdmændskorpset.

* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder

* gælder udelukkende for lokaltansatte medarbejder.

Skoler inkl. billede- og Musikskolen

1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1

PIT 2

PIT 3

Ansat med ledelsesansvar X X X X X X X X (x) (x) (x)

Administrativ medarbejder X X X X X X (X) (X) (X)

Skolesekretær X X X X X X X

Overlærer X X X X X

Lærer X X X X X

Lærevikarer X X X X X

Vikar X X X X X

Pædagoger X X X X X


Børnehaveklasserne X X X X X

Timelønnet lærevikar X X X X X

Pædagog/lærerstuderende X X X X X

Medarbejder madskolen X X X X X

Kok* X X X X X

Køkkenmedarbejder* X X X

Køkkenmedarbejder vikar* X X X

Tekniskejendomsleder* X X X

Servicemedarbejder* X

Rengøring* X

klynge 1 2 3 4 5 6 7 8 PIT 1 PIT 2 PIT 3

Leder X X X X X X X X (X) (X) (X)


Pædagog X X X X X


Pædagogmedhjælper vikar X X X X X

Pædagogisk assistent X X X X X

Pædagogstuderende X X X X X

Klubmedarbejder X X X X X

Klubassistent X X X X X

Ungarbejder X X X X X


X X

Rengøring og køkkenmedarbejder vikar*

X X

Gårdmand* X X

KØBENHAVNS KOMMUNE



15. januar 2018

Sagsnr.

2017-0005869

Dokumentnr.

2017-0005869-5

Ledelsesinformation, Data og

Analyser

Gyldenløvesgade 15

1600 København V

EAN nummer

5798009370440

NOTAT

Vejledning til håndtering af sager med mistanke om medarbejde-

res seksuelle overgreb/grænseoverskridende adfærd på børn og

unge

Indholdsfortegnelse

1. Generelt .......................................................................................................................................... 2

1.1 Baggrund ................................................................................................................................. 2

1.2 Målgruppe og anvendelse ....................................................................................................... 2

1.3 Underretningspligt for offentlig ansatte og andre ............................................................... 3

1.4 Tavshedspligt ........................................................................................................................... 3

1.5 Aktindsigt ................................................................................................................................ 3

2. Hvis mistanken opstår .................................................................................................................. 4

2.1 Hvem skal involveres – tjekliste ............................................................................................. 4

2.2 Områdeforvaltningens rolle ................................................................................................... 4

2.2 Indsatser i relation til.............................................................................................................. 5

2.2.1 Den mistænkte medarbejder .......................................................................................... 5

2.2.2 Orientering af den faglige organisation ........................................................................ 6

2.2.3 Barnet og dets forældre………………………………… ............................................... 6

2.2.4 Orientering af forældrebestyrelse/skolebestyrelse ....................................................... 7

2.2.5 Den øvrige forældrekreds ............................................................................................... 7

2.2.6 Orientering af personalegruppen ................................................................................... 7

2.2.7 Socialforvaltningen .......................................................................................................... 8

3. Når mistanken fører til politianmeldelse..................................................................................... 8

3.1 Områdeforvaltningen opgave ................................................................................................ 9

3.1.1 Orientering af medarbejderen ..................................................................................... 10

3.1.2 Tjenestefritagelse………………………………………… ........................................... 10

3.1.3 Orientering af Socialforvaltningens børnefamilieenhed ............................................ 11

3.1. Særlige forhold vedrørende aktindsigt .......................................................................... 11

3.2 Politiets opgave ...................................................................................................................... 11

3.3 Politites afgørelse………………………………................................................................... 11

3.4 Sagsforløbets afslutning........................................................................................................ 11

4. Evaluering af forløbet ................................................................................................................. 12

5. Orientering efterfølgende ........................................................................................................... 13

6. Forebyggelse ................................................................................................................................ 13

6.1 Ansættelsesprocedure ........................................................................................................... 13

6.1.1 Indhentelse af børne- og straffeattest .......................................................................... 13

6.2 Arbejdspladsens retningslinjer og løbende drøftelser og

opfølgning .................................................................................................................................... 14

6.3 Opmærksomhedspunkter..................................................................................................... 15

Side 2 af 15

1. Generelt

1.1 Baggrund Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af en generel drøftelse i

Børne- og Ungdomsforvaltningens Chefgruppe og HovedMED om

håndtering og forebyggelse af overgrebssager i forvaltningen. Der har

vist sig et mærkbart behov for klare retningslinjer, som er lette at gå til

og anvende i de konkrete tilfælde, der kan dukke op i arbejdet med

børn og unge i forvaltningen.

1.2 Målgruppe og anvendelse Sagerne vil være forskellige i indhold og form, og derfor vil der uund-

gåeligt skulle tages konkrete beslutninger, når et tilfælde kommer for

dagen. Denne vejledning kan dog være et væsentligt bidrag til at lette

sagsgangen i disse altid vanskelige sager.

Denne vejledning erstatter tidligere retningslinjer.

Vejledningen henvender sig til alle kommunale og selvejende dagin-

stitutioner, privat- og puljeinstitutioner, dagplejen, fritidshjem, klub-

ber, KKFO’er og skoler i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Køben-

havn.

Forvaltningen har stor tillid til de lokale ledere, som er nøglepersoner i

forhold til forebyggelse og håndtering af disse sager. Det er samtidig

forvaltningens målsætning, at børn, forældre og ansatte ikke skal stå

alene.

Vejledningen angiver retningslinjer for, hvad dagtilbud/skoler skal

foretage sig, når der opstår mistanke om, at en ansat krænker et barn

eller ung - både i forhold til personale, forældre, børn og unge for at

sikre det bedst mulige forløb for alle i en vanskelig sag.

Vejledningen kan endvidere anvendes i arbejdet for at forebygge

overgreb på børn og unge og sikre, at der ikke sker en ubegrundet mis-

tænkeliggørelse af forvaltningens ansatte. Der er et dobbelt ansvar at

tage vare på dels at forhindre overgreb på børn og unge og dels at

undgå en uberettiget mistænkeliggørelse af en ansat.

Herudover henvises til de gældende retningslinjer i forbindelse med

ansættelse, herunder krav om indhentelse af referencer samt børne- og

straffeattester.

I sager om overgreb uden for dagtilbud eller skoleregi, eksempelvis

mistanke om overgreb på børn og unge af pårørende/venner eller lig-

nende skal dagtilbuds/skolelederen rette henvendelse til forvaltningen,

eks. pædagogisk konsulent med henblik på råd og vejledning. Tilsva-

Side 3 af 15

rende skal lederen af det lokale dagplejekontor rette henvendelse til

den centrale dagplejeenhed.

Læs mere i pjecen ”Er du bekymret for et barn” på:

https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/bekymret-for-et-

barn_-_en_handlevejledning.pdf

1.3 Underretningspligt for offentlig ansatte og andre Alle offentligt ansatte har i medfør af Serviceloven en skærpet under-

retningspligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til for-

hold, der medfører, at et barns udvikling og trivsel er i fare. Det følger

af regelsættet, at privatansatte, der udøver samme funktion som of-

fentligt ansatte, herunder egen læge, har samme skærpede underret-

ningspligt. Det vil altså sige, at både kommunale og selvejende dagtil-

bud samt skoler er ligestillede i den henseende. Det skal understreges,

at underretningspligten er gældende, blot der opstår formodning om,

at et barn har været eller er udsat for overgreb.

Hvis forældre eller ansatte udtrykker mistanke om, at et barn/ung er

blevet udsat for seksuelt overgreb i daginstitution, dagplejen, fritids-

hjem, klub, KKFO eller skole, er det vigtigt, at den ansatte/den ansat-

tes leder straks reagerer på mistanken. Det vil være en hovedregel, at

en ansat går til sin leder med mistanken, men konkrete omstændighe-

der kan dog tilsige, at den ansatte direkte kan henvende sig i forvalt-

ningen. Det kan eksempelvist være, hvis mistanken retter sig mod den

pågældende leder, eller hvis ledelsen af den ene eller anden grund er

fraværende.

1.4 Tavshedspligt Enhver personoplysning er fortrolig og må ikke videregives uden, at

der er givet samtykke dertil. Der kan dog udveksles oplysninger inden

for en forvaltning. Da enhver mistænkt er uskyldig, indtil andet er

bevist, er tavshedspligten den væsentligste beskyttelse. Der skal være

streng fortrolighed om den mistænktes forhold og ligeledes om de

berørte familiers forhold. Det er væsentligt, at tavshedspligten under-

streges over for alle ansatte, når sager er aktuelle. Det skal bemærkes,

at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretnings-

pligt.

1.5 Aktindsigt Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af

en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med

sagens dokumenter. Alle der er parter i en sag har adgang til at under-

søge sagsbehandlingen. Der skal foretages en korrekt vurdering af,

hvorvidt anmodningen kan imødekommes helt eller delvist. Sagsakter,

der indgår i en igangværende straffesag, må ikke udleveres.

https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/bekymret-for-et-barn_-_en_handlevejledning.pdf

https://www.kk.dk/sites/default/files/migrated/sc/bekymret-for-et-barn_-_en_handlevejledning.pdf

Side 4 af 15

2. Hvis mistanken opstår

2.1 Hvem skal involveres – tjekliste

Klyngeleder, pædagogisk leder og skoleleder

Bestyrelsen og institutionsleder i selvejende institutioner

Områdeforvaltningen, som orienterer opad på direktionsniveau

Den konkrete medarbejder

Den relevante faglige organisation

Berørte forældre

Øvrige forældre

Personalegruppen

Forældre- eller skolebestyrelse

Psykologhuset for Børn og Unge

Socialforvaltningen

Politiet

Rækkefølgen vurderes konkret, ligesom meget foregår samtidigt.

Vær opmærksom på, at der i forhold til den ansættelsesretlige håndte-

ring af medarbejderen, kan søges rådgivning hos KS/Personalejura og

Forhandling.

2.2 Områdeforvaltningens rolle Lederen af dagtilbuddet/skolelederen skal straks tage kontakt til om-

rådeforvaltningens ledelse evt. via den pædagogiske konsulent. Den

pædagogiske konsulent skal straks tage kontakt til ledelsen. Område-

forvaltningen overtager ansvaret for sagsbehandlingen og vil varetage

koordinering af sagen og den konkrete situation. I dagplejen kontaktes

den centrale koordinerende dagplejeleder. I privat- og puljeinstitutio-

ner kontaktes lederen af Privat Børnepasning.

I selvejende daginstitutioner har bestyrelsen ansvaret for sagsbehand-

lingen, som varetages i samarbejde med områdeforvaltningen. Lede-

ren af den selvejende daginstitution skal således både orientere områ-

deforvaltningen og bestyrelsesformanden om mistanken.

Dagtilbuds/skolelederen m.fl. får råd og vejledning om, hvordan den

aktuelle mistanke bør håndteres.

Det er vigtigt for forløbet, at de beslutninger, der træffes indlednings-

vist, er de rigtige, og at flere er med, når beslutningerne træffes. Et

tværfagligt fundament er her at foretrække, og det vil derfor altid være

hensigtsmæssigt at overveje om, der er behov for indkalde til et koor-

dineringsmøde i en task force med relevante samarbejdsparter i. Ved

behov vil områdeforvaltningen i samarbejde med Psykologhuset for

Børn og Unge koordinere/indkalde til et task forcesmøde med relevan-

Side 5 af 15

te samarbejdsparter f.eks. fra Tværfaglig Support, forvaltningens juri-

ster eller politiet m.v.

Ved benyttelse af task forcen skal der være opmærksomhed på tavs-

hedspligtsreglerne. Der må kun udveksles fortrolige og følsomme per-

sonoplysninger, som er relevante og nødvendige oplysninger for myn-

dighedspersoners håndtering af sagen. Private så som eks. paraplyor-

ganisationer deltager ikke i task forcemøder.

Ud over at sikre en koordineret indsats har de forskellige samarbejds-

parter i taskforcen til opgave ud fra deres faglige indsigt at yde råd-

givning og vejledning til områdeforvaltningen for at optimere beslut-

ningsgrundlaget i forbindelse med den videre håndtering af sagen.

Områdeforvaltningen orienterer kortfattet Børne- og Ungdomsforvalt-

ningens direktion om sagens indhold og planlagte handlinger.

2.2 Indsatser i relation til

2.2.1 Den mistænkte medarbejder

Ved forelæggelsen af mistanken for medarbejderen skal der være fo-

kus på, at der ikke lægges hindringer i vejen for en eventuel politi-

mæssig efterforskning. I tvivlstilfælde bør det derfor koordineres med

politiet, hvilke oplysninger der kan videregives til medarbejderen.

Umiddelbart efter mistanken er blevet rejst, hjemsendes medarbejde-

ren. Medarbejderen bliver alene orienteret om, at der er rejst mistanke

om grænseoverskridende adfærd af seksuel karakter, som forvaltnin-

gen er nødt til at undersøge nærmere. Medarbejderen tilbydes krise-

hjælp gennem forvaltningens aftale med SOS International og forvalt-

ningen er behjælpelig med hensyn til kontakt. Kontaktinformation

fremgår af linket http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/krisehj%C3%A6lp-

og-psykologisk-bistand-hos-sos-internationale-og-

r%C3%A5dgivning-hos-tidlig-indsats-om

I forbindelse med hjemsendelsen modtager medarbejderen et brev fra

skolen/institutionen om tjenestefritagelse med løn. Der er udarbejdet

et standardbrev, som ligger på opgaveportalen.

Når sagen er blevet oplyst nærmere, Der afholdes snarest muligt en

samtale med medarbejderen, som er mistænkt. Det vil typisk være en

leder i forvaltningen/den selvejende institutions bestyrelsesformand

sammen med dagtilbuds/skolelederen og evt. den pædagogiske konsu-

lent/ central dagplejeleder og evt. en referent. På dette tidspunkt vil

det typisk være afklaret med politiet, hvilke oplysninger der mere

konkret kan videregives til medarbejderen uden gene for en evt. poli-

timæssig efterforskning.

http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/krisehj%C3%A6lp-og-psykologisk-bistand-hos-sos-internationale-og-r%C3%A5dgivning-hos-tidlig-indsats-om



Side 6 af 15

Inden samtalen har den relevante fagforening været kontaktet af insti-

tutionen/skolens leder.

Medarbejderen tilbydes, at en bisidder kan deltage i samtalen, det kan

eksempelvis være en fagforeningsrepræsentant. Man skal orientere

medarbejderen om den videre proces i sagen, herunder, at der kan bli-

ve tale om en politimæssig efterforskning. Medarbejderen skal gøres

opmærksom på, at referatet vil kunne blive videregivet til politiet ved

en eventuelt politimæssig efterforskning, og at medarbejderen derfor

ikke har pligt til at udtale sig. Der skal desuden redegøres for de per-

sonalemæssige konsekvenser, d. v. s. at den pågældende fritages for

fremmøde indtil videre. Dette er et beskyttelseshensyn overfor den

pågældende, og der ligger ikke heri nogen, som helst vurdering af,

hvad der er rigtigt og forkert. Der kan undtagelsesvist være tilfælde,

hvor en mistanke må siges at være grundløs, og i de tilfælde vil frita-

gelse ikke komme på tale, men evt. andre foranstaltninger.

Der udarbejdes referatet af samtalen med medarbejderen, som lægges

på dennes personalesag. Når sagen er afsluttet, skal sagens udfald også

fremgå af personalesagen. Den mistænkte medarbejder vil typisk blive

fritaget for tjeneste, indtil forvaltningen har haft mulighed for at orien-

tere sig i sagen. Dette gør sig gældende, indtil det er afklaret, om mis-

tanken holder eller ej. En fornyet vurdering om evt. fritagelse vil her-

efter blive foretaget. Der må i den forbindelse konkret vurderes, om

det bør sikres, at den pågældende ikke kan få adgang til dagtilbud-

det/skolen for skaffe sig af med evt. bevismateriale.

2.2.2 Orientering af den faglige organisation

Den relevante faglige organisation skal orienteres så tidligt som mu-

ligt om, at der er en sag, således at organisationen er forberedt på at

kunne bistå den berørte medarbejder og/eller den øvrige personale-

gruppe. Af hensyn til tavshedspligten kan den berørte medarbejders

navn kun oplyses med samtykke fra medarbejderen.

2.2.3 Barnet og dets forældre

Dagtilbuds-/skolelederen skal sammen med forvaltningen og evt. i

samarbejde med Psykologhuset for Børn og Unge afholde en samtale

med indehaveren af forældremyndigheden til det/de berørte børn. I

daginstitutioner, fritidshjem, klubber og skoler deltager som udgangs-

punkt en pædagogisk konsulent fra områdeforvaltningen i samtalen. I

dagplejen deltager tilsvarende den centrale dagplejeleder. Der tilknyt-

tes tolkebistand, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til forældrene.

Forældrene orienteres om muligheden for at få tilbudt psykologhjælp

hos Psykologhuset for Børn og Unge via Socialforvaltningen.

https://phbu.kk.dk/

https://phbu.kk.dk/

Side 7 af 15

Ofte ønsker forældrene ikke, at barnet skal fortsætte i institutionen,

efter mistanken er kommet for dagen, uanset at medarbejderen er fri-

taget for arbejde. Forvaltningen vil derfor blive anmodet om at finde

et alternativt pasningstilbud. Den pædagogiske konsulent tager i sam-

arbejde med Pladsanvisning hånd om dette.

2.2.3 Orientering af forældrebestyrelse/skolebestyrelse

Dagtilbuds/skolelederen eller områdeforvaltningen orienterer forman-

den for forældrebestyrelsen eller skolebestyrelsen om sagen og ind-

skærper tavshedspligten.

2.2.4 Den øvrige forældrekreds Der skal foretages en vurdering af behovet for at Der indkaldes til

forældremøde for institutionens, dagplejens eller de berørte skoleklas-

sers forældre. Denne vurdering foretages af områdeforvaltningen i

samråd med lederen og bestyrelsen i de selvejende institutioner. Det

må bero på en konkret vurdering af sagens karakter, hvor stor del af

forældrekredsen, der skal inviteres til mødet.

Ved forældremødet deltager Områdechefen, dagtilbuds/skoleleder,

pædagogisk konsulent/koordinerende dagplejeleder, Psykologhuset

for Børn og Unge og evt. Tværfaglig support.

Orientering om sagen skal ske i anonymiseret form i forhold til både

barnets og medarbejderens identitet og det konkrete forhold. Omtale

af medarbejderen skal ske i så neutral form som muligt, idet det skal

holdes for øje, at der alene er rettet mistanke mod medarbejderen.

Ud over en orientering om den konkrete sags eksistens, er formålet

med forældremødet at give forældrene hjælp til at tolke børnenes sig-

naler, således at de bedre kan vurdere om deres børn eventuelt er im-

pliceret. Endvidere er det erfaringen, at åbenhed er medvirkende til at

skabe tryghed. På mødet orienteres endelig om forskellige hjælpemu-

ligheder, herunder tilbud om psykologbistand fra Psykologhuset for

Børn og Unge.

Deltagerne gøres opmærksom på at der er tavshedspligt i forhold til

fortrolige oplysninger, og at konkrete oplysninger derfor er sparsom-

me, hvilket naturligt medfører, at mange kan føle sig frustrerede over

den orientering, der gives.

Eventuel opfølgende skriftlig information til forældrekredsen om sa-

gen varetages af områdeforvaltningen i samarbejde med dagtil-

buds/skolelederen og Psykologhuset for Børn og Unge.

2.2.5 Orientering af personalegruppen

Når der opstår mistanke om seksuelt overgreb i et dagtilbud eller på en

skole, er det af afgørende betydning, at ledelsen er opmærksom på

Side 8 af 15

personalegruppens trivsel for at sikre ro omkring det pædagogiske og

undervisningsmæssige arbejde med børnene, og for at give medarbej-

derne den støtte, de har behov for i forbindelse med, at en alvorlig

mistanke er rejst mod en af deres kollegaer.

Medmindre der foreligger ganske særlige grunde, skal personalegrup-

pen derfor indkaldes til et orienterende møde umiddelbart efter mis-

tanke om overgreb er rejst. Lederen står for orienteringen og den pæ-

dagogiske konsulent/koordinerende dagplejeleder deltager i mødet.

Med støtte fra forvaltningen holder lederen under hele forløbet en tæt

kontakt til personalet for at kunne give den nødvendige støtte og råd-

givning.

Derudover vil områdeforvaltningen kunne gå ind sammen med lede-

ren og vurdere, om et dagtilbud eller skole har behov for anden bi-

stand eller hjælp i en periode. Det er vigtig at sikre, at frustrationerne

bæres videre til lederne og ikke til forældre, børn eller kollegaer.

På mødet skal personalet oplyses om muligheder for at få professio-

nelt råd og vejledning gennem forvaltningens aftale om krisehjælp

SOS International.

Ved mødet præciseres medarbejdernes tavshedspligt i forhold til for-

trolige oplysninger i sagen. Endelig skal medarbejderne informeres

om, at forvaltningens pressechef varetager kontakten til pressen.

2.2.6 Socialforvaltningen

Dagtilbuds/skolelederen eller den pædagogiske konsulent sikrer, at der

sker underretning til den lokale børnefamilieenhed i Borgercenter

Børn og Unge. Vær opmærksom på at foretage underretning for hvert

enkelt barn, hvis der er flere børn, som er berørte. Underretningsplig-

ten fremgår af Serviceloven, og der kan læses nærmere om underret-

ningspligten på opgaveportalen

http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/underretning-til-socialforvaltningen-0.

Børnefamilieenheden undersøger herefter familiens behov for støtte,

herunder evt. vurdering af opstart af forløb i Børnehus Hovedstaden,

således at situationen vil blive håndteret korrekt, og at familien tilby-

des den rette behandling.

https://www.boernehus-hovedstaden.dk/

Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet af hensyn til efter-

forskningen ikke kan få individuel psykologbehandling eller blive

bedt om deltagelse, før politiet har afsluttet en eventuel afhøring af

barnet.

3. Når mistanken fører til politianmeldelse

http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/underretning-til-socialforvaltningen-0

https://www.boernehus-hovedstaden.dk/

Side 9 af 15

3.1 Områdeforvaltningen opgave

Snarest muligt efter at mistanken er fremsat, afgør forvaltningen, om

der skal indgives politianmeldelse. Afgørelsen træffes på grundlag af

samtlige foreliggende oplysninger, herunder medarbejderens eventuel-

le kommentarer hertil. Det er vigtigt at have for øje, at der ikke må

være risiko for at skade den politimæssige efterforskning eller barnet,

men det vil ofte være muligt for forvaltningen at orientere sig i sagen,

inden anmeldelse indgives. En foreløbig orientering kunne jo vise, at

underretningen var grundløs. Der vil som oftest være tilfælde, hvor

der fortsat vil være en manglende vished om de givne omstændighe-

der, men man skal være opmærksom på, at der ikke skal foretages

efterforskning, dette skal overlades til politiet. I tvivlstilfælde bør en

eventuel anmeldelse drøftes direkte med en af politiets repræsentanter

i taskforcesamarbejdet for at få vejledning om, hvor vidt der skal an-

meldes.

Anmeldelse er ikke det samme som en vurdering af, at der er sket en

straffelovsovertrædelse. Det er tilstrækkeligt, at de foreliggende op-

lysninger medfører en opfattelse af, at man ikke kan afvise, at der kan

være sket overgreb i et eller andet omfang.

Det er vigtigt, at tænke på, at der ikke må handles på en måde, at sa-

gens opklaring og eventuelle efterfølgende domsfældelse vanskeliggø-

res. Det overordnede hensyn er dog, at mulige aktuelle overgreb brin-

ges til ophør.

Områdeforvaltningen skal indgive politianmeldelse, med mindre det

umiddelbart står klart, at underretningen var grundløs. Oplysninger af

fortrolig karakter kan videregives, hvis det er nødvendigt for at vare-

tage det offentliges interesser. Eksempelvis for at sikre politiets efter-

forskning.

Hvis der på baggrund af de foreliggende oplysninger er behov for

nærmere undersøgelse af forholdene, er der grundlag for politianmel-

delse, idet det alene er politiet, der har kompetence til at gennemføre

sådanne undersøgelser. Dette vil tillige være tilfældet, hvis de forelig-

gende oplysninger efterlader et indtryk af, at man ikke kan afvise, at et

misbrug/overgreb har fundet sted. Anmeldelse kan endvidere indgi-

ves/være indgivet af andre, som for eksempel forældrene til bar-

net/børnene.

Områdeforvaltningen indgiver skriftligt politianmeldelse, som skal

indeholde oplysninger om:

Barnets/den unges navn, cpr.nr. og adresse

Forældrenes navne, cpr.nr. og adresse

Hvor det seksuelle overgreb formodes at have fundet sted

Tidspunktet

Den mistænktes navn, cpr.nr. og adresse

Side 10 af 15

Vidner, dvs. familiemedlemmer og andre barnet eller den unge

har betroet sig til

Beskrivelse af hændelsesforløbet, vedlagt skriftligt materiale

så som notater, referater m.v.

Angivelse af kontaktperson i forvaltningen

Det skal af politianmeldelsen fremgå, at forvaltningen ønsker tilbage-

melding om sagens forløb.

Politianmeldelsen skal rettes til Efterforskningsenheden, Personfarlig

Kriminalitet Sektion 3, Postboks 108, 2000 Frederiksberg. Da det er

vigtigt, at anmeldelsen når hurtig frem, bør den sendes via sikkermail

til [email protected]

Der er også mulighed for, at taskforcegruppen under et møde vurderer,

at anmeldelsen skal af sted og aftaler nærmere om det videre forløb.

Forvaltningens pressechef varetager en eventuel pressekontakt i sagen,

og områdechefen udpeger en kontaktperson i forhold til politiet. Det

anbefales, at der løbende holdes kontakt til politiet.

Det er vigtigt at holde fokus på håndteringen af sagen, mens politiet

kører deres sagsgange. Der skal løbende koordineres med politiet, og

forvaltningen er ansvarlig for en række sags skridt, som forløber pa-

rallelt med politisagen.

3.1.1 Orientering af medarbejderen Når der er foretaget politian-

meldelse, orienterer områdeforvaltningen skriftligt medarbejderen om

politianmeldelsen. I de selvejende institutioner er det dog bestyrelsen,

som skal sørge for at orientere medarbejderen skriftligt om politian-

meldelsen.

3.1.2 Tjenestefritagelse

Så længe forvaltningen orienterer sig, og der efterfølgende er indgivet

politianmeldelse, vil medarbejderen som udgangspunkt være få bevil-

get tjenestefritagetlse med løn, mens politiet undersøger sagen. For

tjenestemænd kan der endvidere blive tale om suspension. Tjenestefri-

tagelsen besluttes af områdeforvaltningen. I selvejende institutioner

har bestyrelsen kompetence til at beslutte tjenestefritagelsehed

Kopi af eventuel skrivelse til medarbejderen vil tilgå medarbejderens

personalesag. Hvis medarbejderen har bemærkninger, skal disse også

tilgå personalesagen.

Dette gælder også i de tilfælde, hvor forældrene selv har foretaget

politianmeldelse.

mailto:[email protected]

Side 11 af 15

3.1.3 Orientering af Socialforvaltningens børnefamilieenhed

Senest i forbindelse med områdeforvaltningens orientering af medar-

bejderen underrettes børnefamilieenheden om politianmeldelsen.

3.1.4 Særlige forhold vedrørende aktindsigt

Alle dokumenter, der fremkommer i forbindelse med politiets efter-

forskning og retsforfølgning, er i medfør af forvaltningsloven omfattet

af forbud mod aktindsigt. Det er uden betydning, at et dokument, hvis

det havde foreligget i en anden sammenhæng, kunne være gjort til

genstand for aktindsigt. De dokumenter, forvaltningen fremsender til

politiet herunder selve anmeldelsen, er alle omfattet af forbuddet mod

aktindsigt.

Efter politiets afgørelse vil der være mulighed for at få aktindsigt efter

forvaltningsloven og retsplejelovens bestemmelser.

3.2 Politiets opgave

Politiet vil indledningsvist alene foretage efterforskning med henblik

på at vurdere, om der skal indledes en sag.

I givet fald besluttes efterfølgende, om der rejses sigtelse, tilta-

le/tiltalefrafald eller om der sker frifindelse/domfældelse (rettens afgø-

relse). Dette gælder også i tilfælde, hvor forældrene selv har foretaget

politianmeldelse, i hvilke tilfælde dagtilbuds/skolelederen får besked

fra politiet.

3.3 Politiets afgørelse

Når politiet afslutter sagen, kan det ske ved, at vurderingen er, at der

efter de indledende undersøgelser ikke er grundlag for at rejse sag. I

det tilfælde vil registrering alene ske i politiets eget register og ikke

være knyttet til en individuel person. Eller der kan rejses sigtelse med

efterfølgende tiltalefrafald, frifindelse eller domfældelse.

3.4 Sagsforløbets afslutning

Når en sag har fundet sin afslutning er der brug for tiltag i forhold til:

Medarbejderen

Forældre til barnet

Bestyrelsen

Forældregruppen

Personalegruppen

Socialforvaltningen

I den enkelte konkrete sag vil Områdeforvaltningen i samarbejde med

Psykologhuset for Børn og Unge og dagtilbuddets/skolens ledelse

finde den bedst mulige løsning på de problemstillinger, som en afgø-

relse af den ene eller anden karakter kan rejse.

Side 12 af 15

Det anbefales at indkalde medarbejderen til et opfølgende møde.

Medarbejderen tilbydes, at en bisidder kan deltage i samtalen, det kan

eksempelvis være en fagforeningsrepræsentant/tillidsrepræsentanten.

Referat af den opfølgende samtale skal tilsvarende tilgå personalesa-

gen.

Det kan være, at sagsforløbet viser, at medarbejderen ikke skal genop-

tage sit arbejde. Det vil være situationen, hvor der er sket domsfældel-

se, men det kan være klart på et langt tidligere tidspunkt, uden en en-

delig domsfældelse bør afventes. Der vil funktionærretligt tales om et

tillidsbrud, som foranlediger en afskedigelses- eller bortvisningssag.

Det vil komme an på en konkret vurdering hvorvidt, hvornår og hvor-

dan, der skal indledes en sådan sag. Denne vurdering sker i samarbej-

de med KS i forhold til ansatte i kommunale institutioner og skoler.

Man skal være opmærksom på, at en egentlig retssag kan være en

langsommelig proces, som påvirker og belaster samtlige involverede

dybt. Der kan være tale om vidneafgivelse flere gange, og i de tilfælde

hvor en sag ankes, kan hele forløbet strække sig over en længere peri-

ode.

Hvis udfaldet af sagen er, at intet i medarbejderens adfærd er til hinder

for at genoptage arbejdet, skal denne starte på sit job igen. Institutio-

nens/skolens ledelse og den pædagogiske konsulent har ansvaret for at

sikre, at dette sker på en for alle tilfredsstillende måde. Det kan utvivl-

somt være en meget vanskelig situation for både den pågældende

medarbejder, forældrekredsen og kolleger, og krævende at få samar-

bejdet til at fungere igen, hvilket som regel vil kræve en helt særlig

indsats. I visse tilfælde kan det være nødvendigt, at lederen og den

kommunalt ansatte medarbejder i samråd med områdeforvaltningen

finder en anden arbejdsplads til pågældende.

Endvidere bør det samlede personale tilbydes debriefing, hvilket bedst

gøres via en professionel konsulent. Ofte er det PPR’s kriseteam.

De berørte forældre informeres om sagens afslutning. Når der har væ-

ret afholdt forældremøde i forbindelse med sagens opstart, skal foræl-

dregruppen orienteres om sagens afslutning.

4. Evaluering af forløbet Det er vigtigt at evaluere hvert eneste tilfælde for at lære og kunne

dele erfaringerne med andre. En grundig gennemgang af alle sags

skridt og vurdering heraf kan være medvirkende til løbende at justere

og forbedre tilgangen til håndtering af disse sager.

Der holdes halvårlige evalueringsmøder mellem forvaltningen og de

faglige organisationer med henblik på at evaluere håndteringen af de

konkrete sager.

Side 13 af 15

5. Orientering efterfølgende Områdeforvaltningen orienterer direktionen, når en sag er tilende-

bragt. En evaluering vil med fordel kunne formidles i relevante leder-

fora, og MED bør ligeledes informeres.

6. Forebyggelse

6.1 Ansættelsesprocedure

Der skal som altid indhentes referencer fra nuværende/tidligere ar-

bejdsgivere på den ansøger, man ønsker at ansætte/indstille til ansæt-

telse. Fravigelse kan kun ske hvis ansøgeren ikke tidligere har været i

et ansættelsesforhold. Se nærmere

http://buf.kkintra.kk.dk/indhold/ans%C3%A6t-en-medarbejder

Oplysninger fra de indhentede referencer skal noteres, jf. Offentlig-

hedslovens § 13 om notatpligt. Hvis man modtager oplysninger, der er

til ugunst for ansøgeren, der medfører, at man eventuelt vælger ikke at

ansætte pågældende, skal dette meddeles ansøgeren. Der skal gives en

begrundelse, og ansøgeren skal have lejlighed til at udtale sig, inden

der træffes endelig afgørelse. Dette fremgår af Forvaltningslovens

regler. Det er ledelsen, som foretager partshøring samt træffer afgørel-

se, når en ansøger skal have afslag på ansøgning som følge af util-

fredsstillende referencer.

6.1.1 Indhentelse af børne- og straffeattest

Børne- og Ungdomsforvaltningen er i henhold til politisk beslutning

samt børneattestloven forpligtet til at indhente børne- og straffeattester

for alle medarbejdere, der via deres job har direkte kontakt til børn og

unge under 15 år eller som led i udførelsen af arbejdsopgaver færdes

fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få

direkte kontakt med børnene. Medarbejdere må ikke starte på jobbet

før børne- og straffeattester er indhentet og vurderet.


Der indhentes således både børne- og straffeattest på alle, der ansættes

i en af kommunens daginstitutioner, fritidshjem, klubber, folkeskoler,

KKFO’er, ungdomsskoler og relevante medarbejdere i Tværfaglig

support. Derudover indhentes børne- og straffeattest på dagplejere og

medlemmer af husstanden i dagplejerens hjem. Indhentelse af børne-

og straffeattest gælder for alle ansatte inden for alle personalekatego-

rier – både lønnede som ulønnede medarbejdere, frivillige og prakti-

kanter. Der skal også indhentes børne- og straffeattester ved deltidsan-

sættelser uanset timetal og ved midlertidige ansættelser. Der skal dog

ikke indhentes børne- og straffeattester, når der er tale om en helt en-

keltstående begivenhed eks. en forælder, som holder et oplæg i klas-



Side 14 af 15

sen, mens læreren er til stede eller ved ansættelse eller beskæftigelse

såsom en uges skolepraktik.

Når skoler og institutioner benytter Københavns Kommunens leve-

randør- og indkøbsaftaler, stilles der i aftalen krav om, at leverandøren

indhenter børne- og straffeattester på de ansatte. Det er kontraktholde-

rens ansvar at sikre, at kravet bliver overholdt. Når institutionen og

skolen selv indgår aftaler, skal de sørge for, at der bliver indskrevet et

krav til leverandøren i forhold til at indhente og vurdere børne- og

straffeattester for medarbejdere, der skal udføre arbejde for forvalt-

ningens skoler og institutioner. (link til materiale på opgaveportalen,

som er ved at blive udarbejdet).

Bestyrelsen for de selvejende institutioner skal i samme omfang som

de kommunale institutioner indhente børne- og straffeattester.

En børne- og straffeattest giver i sig selv ikke en sikkerhed og må der-

for ikke give en falsk tryghed. Det er derfor vigtigt, at børne- og straf-

feattesten suppleres med en grundig ansættelsesprocedure, herunder at

der bliver indhentet referencer, og der sker en løbende opfølgning på

holdninger og adfærd på den enkelte arbejdsplads.

Rigsadvokaten er ved ”Cirkulære om indberetning om straffesager

mod offentligt ansatte samt indberetning om straffesager vedrørende

seksuelt misbrug af børn m.v. begået af personer, der er ansat eller

beskæftiget med børn”§9 forpligtet til at underrette kommunen som

arbejdsgiver, når en straffesag antages at have væsentlig betydning for

ansættelsen.

Forvaltningen bør således modtage underretning fra Rigsadvokaten,

når der rejses sigtelse mod ansatte medarbejdere for seksuel misbrug

af fx børn.

6.2 Arbejdspladsens retningslinjer og løbende drøftelser og op-

følgning

En vigtig del af arbejdet med forebyggelse af overgreb på børn og

unge i dagtilbud og skoler er, at der på det enkelte dagtilbud/skole

lægges rammer for arbejdet og samværet med børn.

Det er lederen, der har det overordnede ansvar for at lægge rammerne

for arbejdet og udvikle pædagogikken og etikken i institutio-

nen/skolen. Et arbejde som kræver personalegruppens inddragelse og

medejerskab.

I det enkelte dagtilbud/på den enkelte skole skal der ske interne drøf-

telser af god etik på arbejdspladsen, herunder en drøftelse af, hvordan

man er sammen med børn og unge samt hvor grænserne for intim ad-

færd går for hhv. børn/unge og de voksnes. En vurdering af de fysiske

rammer skal i den forbindelse indgå i forebyggelsesarbejdet. Således

Side 15 af 15

skal det af hensyn til både ansatte og børn være en minimeret mulig-

hed for ophold i isolerede områder, som for eksempel kældre, skure

eller lign for at undgå, at mistanke kan opstå.

De lokale drøftelser skal danne baggrund for lokale retningslinjer for

institutionen/skolen.

Der er centralt for forebyggelse, at der er en åben faglig opmærksom-

hed på omgangsformer som del af den pædagogiske praksis. Det skal

sikre, at alle er bekendt med de fastsatte normer og sikre, at der bliver

grebet ind overfor grænseoverskridende samvær, det være sig både

verbalt eller fysisk. Skriftlige retningslinjer, som tydeliggør fælles

normer, kan både forebygge og opspore. Der skal skabes ejerskab lo-

kalt. Det er vigtigt, at den faglige viden vedligeholdes og løbende op-

dateres i form af kompetenceudvikling af ansatte.

Kommunikationen mellem forældre og ansatte skal endvidere i fokus.

Der skal skabes et åbent og dialogorienteret miljø. Der skal være plads

til frit at udtrykke sine bekymringer i et rummeligt miljø uden kon-

fliktskyhed eller angst for at tåle kritik. Der skal tilstræbes en åben-

hed, der går begge veje mellem forældre og ansatte, samt mellem de

ansatte indbyrdes. Det skal være legitimt at bekymre sig og stille

spørgsmål ved det, man oplever. Det primære formål er at undgå, at

børn og unge udsættes for overgreb/grænseoverskridende adfærd, og

at der bliver rejst uberettigede anklager mod medarbejdere i Børne- og

Ungdomsforvaltningen.

6.3 Opmærksomhedspunkter Børns signaler

Børn, der udsættes for seksuelle overgreb viser det ofte på forskellige

måder. Ligeledes er der også ofte både fysiske og adfærdsmæssige

kendetegn. Børns alder har også betydning for, hvordan seksuelle

overgreb giver sig til kende. Særligt er det vigtigt at være opmærksom

på ændringer i et barns adfærd.

Du kan læse nærmere om børns reaktioner i ”Når du er bekymret for

et barn” http://buf.kkintra.kk.dk/sites/buf.kkintra.kk.dk/files-

shared/naar_du_er_bekymret_for_et_barn_eller_en_unge_2013.pdf

http://buf.kkintra.kk.dk/sites/buf.kkintra.kk.dk/files-shared/naar_du_er_bekymret_for_et_barn_eller_en_unge_2013.pdf

http://buf.kkintra.kk.dk/sites/buf.kkintra.kk.dk/files-shared/naar_du_er_bekymret_for_et_barn_eller_en_unge_2013.pdf

dagsorden for mØde i hovedmed - medarbejder.kk.dk · redegørelsens hovedkonklusioner findes i...

Documents