1

Danmark Det mest digitale land i verden

Visioner til den nye regering fra erhvervslivet

Juli 2015

Indholdsfortegnelse visionsoplg

Indledning 4

Resum 6

1 Verdens bedste digitale infrastruktur 10

1.1. Adgang til bredbnd og mobildkning for alle . . . . . . . . . 10

1.2. Bedre offentlige it-lsninger til virksomheder og borgere . . . 12

1.3. Offentlige data som vkstdriver. . . . . . . . . . . . . . . . . 13

1.4. Big Data datadreven innovation . . . . . . . . . . . . . . . . 15

2 Danmark har verdens mest trygge digitale brugere 18

2.1. Privacy en mrkesag! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

2.2. It- og cybersikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

2.3. Digitalisering for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

3 Verdens bedste digitale rammebetingelser 24

3.1. Digitaliseringsparat lovgivning . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

3.2. Frre digitale byrder for SMVere . . . . . . . . . . . . . . . . 26

3.3. Verdens bedste rammebetingelser for digitale ivrksttere . . 27

3.4. It-kompetencer i verdensklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

3.5. Danmark det frste kontantlse samfund i verden . . . . . . 30

Dansk erhvervsliv nsker, at den nye regering i sit regeringsgrundlag indbygger en mlstning om, at Danmark skal vre det mest digitale land i verden. Det har vi vret fr, og det skal vi vre igen.

Danmark skal vre det land, som andre lande tilstrber at efterligne, fordi Danmark ved at omfavne digitaliseringen har skabt en effektiv offentlig sektor, der skaber vrdi for borgere og virksomheder. Og Dan-mark skal vre det land, hvor myndigheder samarbejder med virksom- hederne om at skabe de bedste, mest brugervenlige digitale lsninger, og hvor virksomhederne formr at omstte den offentlige satsning p digitalisering til vkst ude og hjemme. Det er til gavn for bde de offent-lige myndigheder, virksomheder og borgere.

Hvor Danmark traditionelt har vret en af de frende nationer inden for digitaliseringen, glider vi lige s stille ned ad de internationale ranglister. World Economic Forum har for nylig offentliggjort en rapport, som viser, at Danmark er faldet til en 15. plads ud af 143 lande, nr det glder it- parathed og evnen til at omstte fordelene ved it til konomisk vkst. I 2009 var Danmark placeret som nummer 1.

Vi skal have stoppet denne udvikling, og det kan ikke g hurtigt nok. Hvis Danmark bliver set som et solnedgangsland og ikke som en digital frontlber, vil Danmark ikke kunne tiltrkke de mest dynamiske virksom-heder og de dygtigste hoveder. Derved kan vi ikke udnytte det store digi- tale potentiale hos bde virksomheder og det offentlige, hvilket kan vise sig at have store konsekvenser for den danske konkurrenceevne i en mere og mere globaliseret verden.

En afgrende ingrediens i opskriften p at gre Danmark til det mest digitale land i verden er i vores optik, at der skal tnkes p tvrs af den offentlige og private sektor. Digitaliseringen af Danmark handler sledes ikke blot om at f det offentlige til at fungere effektivt, men om at f lftet hele samfundet gennem teknologien. Digitaliseringen rejser mere end nogensinde krav om en helhedstilgang, hvor alle elementer, effekter og konsekvenser sammentnkes det glder for borgerne, erhvervslivet og samfundet som helhed.

Helhedstilgangen krver ogs, at den europiske og globale udvikling tnkes ind i den fllesoffentlige digitaliseringsstrategi, og isr det digitale indre marked skal prioriteres. Derfor vil vi ogs arbejde p, at det nylige udspil fra EU-kommissionen Digital Single Market bliver s ambitist som muligt.

Alt i alt er tiden nu kommet til, at det offentlige og det private gr sammen om at udforme en ambitis og samlet national strategi for digitaliseringen

4

5

af Danmark. En national digitaliseringsstrategi, der anviser vejen til op- fyldelsen af det ambitise ml: igen at gre Danmark til det mest digitale land i verden.

I et bredt samarbejde mellem interesseorganisationer har vi udarbejdet visioner p en rkke centrale digitale omrder, der i vores optik skal indg i en national digitaliseringsstrategi, og som vi ser frem til at samarbejde med den nye regering, kommuner og regioner om. Vi har inddelt vores visioner i tre hovedindsatsomrder digital infrastruktur, digital tryghed og digitale rammebetingelser.

Med venlig hilsen

COPENHAGEN FINTECHINNOVATION AND RESEARCH

6

Resum

Der gemmer sig et meget betydeligt vkstpotentiale i en styrket digitalise-ring af Danmark. Alene en get digitalisering af danske virksomheder kan udlse en vrdiskabelse p op imod 50 milliarder kroner frem til 2020. Desuden vurderer EU-kommissionen, at et digitalt indre marked har potentiale til at styrke EUs BNP med 415 milliarder euro.

Derfor str et samlet dansk erhvervsliv bag visionen om, at Danmark igen bliver verdens mest digitale land. Det skal ske gennem et styrket samar-bejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv.

Dette visionsoplg til den nye regering er centreret om tre hovedindsats-omrder, nemlig digital infrastruktur, digital tryghed og digitale ramme- betingelser:

Verdens bedste digitale infrastruktur

Danmark skal have verdens bedste digitale infrastruktur. Det glder i forhold til hardwaredelen, hvor optimal adgang til fx bredbnd og mobildkning er essentiel, men det glder ogs i forhold til software- delen, der i hjere grad handler om de lsninger og systemer, der udvikles ovenp og ved hjlp af hardwaredelene.

Derfor skal Danmark vre stedet, hvor der er adgang til bredbnd og mobildkning for alle, hvor der skabes bedre offentlige it-lsninger til virksomheder og borgere, hvor offentlige data bruges som vkstdriver, og hvor der satses p Big Data til at skabe datadreven innovation.

Danmark har verdens mest trygge digitale forbrugere

En helt afgrende forudstning for, at Danmarks digitaliseringspotentiale kan indfries, er, at der er digital tryghed. Brugerne af de digitale lsninger skal have tiltro til, at deres digitale adfrd ikke har uhensigtsmssige konsekvenser for dem. Samtidig er det ogs helt centralt, at den digitale tryghed ogs omfatter udfordrede grupper, der ikke m lades i stikken.

Derfor skal Danmark vre stedet, hvor privacy er en mrkesag, hvor vi har verdens hjeste it- og cybersikkerhed, og hvor vi har en inkluderende tilgang, s digitaliseringen bliver for alle i det danske samfund.

7

Verdens bedste digitale rammebetingelser

Hvis Danmark skal vre verdens mest digitale land, krver det, at det skal vre lettest muligt at vre digital ivrkstter, og at der ikke i de eksisterende og fremadrettede love indgr tunge processer, der ikke er tilpasset den digitale virkelighed. Samtidig skal innovative digitale miljer understttes, s Danmark fremstr som et attraktivt og innovativt land at investere i ogs fordi Danmark kan tilbyde medarbejdere med de rette it-kompetencer.

Derfor skal Danmark vre stedet, hvor lovgivningen er digitaliseringspa-rat, hvor der er frrest mulige digitale byrder for SMVere og verdens bedste rammebetingelser for digitale ivrksttere, hvor it-kompetencerne er i verdensklasse, og hvor der gradvist arbejdes hen imod at blive det frste kontantlse samfund i verden.

9

Verdens bedste digitale

infrastruktur

10

1. Verdens bedste digitale infrastruktur

Danmark skal have verdens bedste digitale infrastruktur. Det glder i for- hold til hardwaredelen, hvor optimal adgang til fx bredbnd og mobil-dkning er essentiel, men det glder ogs i forhold til softwaredelen, der i hjere grad handler om de lsninger og systemer, der udvikles oven- p og ved hjlp af hardwaredelene. Det er vores klare opfattelse, at en digital infrastruktur i verdensklasse vil vre med til at fremme innovatio-nen og via kreativ anvendelse af den digitale infrastruktur frembringe nye lsninger, der ikke blev tnkt p, da infrastrukturen blev udviklet. Samti-dig viser al erfaring, at borgerne meget hurtigt benytter sig af forbedret infrastruktur. Endelig handler det om tilgngelighed til og udnyttelse af data. P den baggrund er der i nedenstende angivet en rkke indsatsom-rder, hvor vi ser et behov for, at den nye regering tager initiativer, s Danmark samlet set kan f Verdens bedste digitale infrastruktur.

1.1 Adgang til bredbnd og mobildkning for alle

Bredbndsforbindelse og mobildkning er helt afgrende for virksomheders produktivitet. Virksomheder med hjhastighedsbredbnd har sledes en merproduktivitet p op til 3,9 %, nr man sammenligner med tilsvarende virksomheder med en mellemhurtig bredbndsforbindelse, der ellers har samme karakteristika og ressourceanvendelse. Det svarer til en rlig samfunds-konomisk mervrdi p op til 5,6 mia. kr. Derudover mener 75 % af dan-skerne, at en ordentlig bredbndsdkning i deres kommune er vigtig for bostningen og erhvervsklimaet. 25 % af danskerne vil ved kb af nyt hjem helt fravlge et boligomrde, hvis internetforbindelsen er for langsom eller mobildkningen for drlig.

En forudstning for verdens bedste digitale infrastruktur er, at alle dans- kere bde virksomheder og borgere har adgang til gode og stabile bredbnds- og mobilforbindelser. Det glder, bde nr vi er hjemme i boligen, p arbejdet og p farten. Hvis der er udfald p bredbndsforbin-delserne, hvis de ikke er hurtige nok, eller hvis der generelt er ringe bred- bnds- eller mobildkning, s vil det pvirke digitaliseringspotentialet, og vi risikerer at skabe digitale A- og B-hold. En af de store fordele ved digitalisering og digital infrastruktur er netop, at fysiske afstande udviskes. Dermed kan borgere og virksomheder f adgang til de samme muligheder og den samme service, uanset om de holder til i Karup, Kerteminde eller Kbenhavn.

Den nye regering, kommuner og regioner br sammentnke den stigende digitalisering med den digitale infrastruktur, s det sikres, at nye digitale lsninger kan benyttes af borgere og virksomheder i hele Danmark. Der er

11

allerede taget initiativer p omrdet, og der vil nok altid vre dele af landet, der fr ny teknologi frst, simpelthen fordi udbygningen sker lbende, men der skal gres endnu mere bde i forhold til dkning og i forhold til hastighed. Derfor br den nye regering sge at fremme velfungerende konkurrence og skabe incitamenter til at investere i bred-bnds- og mobildkning. For gede investeringer betyder dkning.

Danmark skal vre stedet, hvor: Borgere og virksomheder har adgang til verdens bedste bredbnds-

og mobilforbindelser. Der ikke skabes et digitalt A- og B-hold, hvor adgang til bredbnd og

mobildkning baseres p, hvor i landet man driver sin virksomhed, eller hvor i landet man bor.

FAKTABOKS CASE

Analyser peger p, at etablering af en bredbndsforbindelse ger en virksom-heds arbejdsproduktivitet med 7-10 %1.

En analyse viser, at virksomheder med hjhastighedsbredbnd har en merpro-duktivitet p op til 3,9 %, nr man sammenligner med tilsvarende virksom-heder med en mellemhurtig bredbnds-forbindelse, der ellers har samme karakteristika og ressourceanvendelse. Det svarer til en rlig samfundskono-misk mervrdi p op til 5,6 mia. kr. Samtidig er merproduktiviteten for virksomheder, der anvender mobilt bredbnd, i forhold til tilsvarende virksomheder, der ikke anvender mobilt bredbnd, op til 4,2 %, hvilket svarer til 8,7 mia. kr. om ret i den analyserede periode2.

Ca. 3 km. uden for Haderslev i Snderjyl-land ligger entreprenrvirksomheden Torben Clausen A/S, som beskftiger 30 medarbejdere. Virksomheden beskftiger sig i dag med bde transport-, entrepre-nr-, anlgs- og kloakarbejde, nedbryd-ning, vintervedligehold, snerydning, affaldshndtering og -sortering samt jord-prver og analyser et arbejde, der krver mange indberetninger til myndig-hederne med tegninger og billeder. Store filer kunne indtil for ca. et r siden tage en halv dag om at blive sendt uden for matriklen med en upload-hastighed p knap 0,6 Mbit/s. I dag har Torben Clausen A/S en 25/25 Mbit/s forbindelse, og den nye hurtige samt meget mere driftssikre forbindelse har udover hurtigere ekspeditionstid for indberetnin-gerne givet virksomheden mulighed for at lgge deres it-systemer ud af huset til et hosting-firma.

Derved sparer virksomheden flere hundredetusinde kroner om ret p at have skiftet til en hurtigere bredbndsfor-bindelse, og investeringen har dermed allerede tjent sig mange gange hjem.

1 Infrastruktur, Analyserapport 5, Produktivitetskommissionen, januar 2014.

2 Bredbnd og produktivitet konometrisk effektmling, Damvad, marts 2015.

12

1.2 Bedre offentlige it-lsninger til virksomheder og borgere

P trods af gode intentioner fungerer for mange offentlige it-lsninger til danske virksomheder og borgere ikke tilfredsstillende. De opleves som drligt udformede, ikke gennemtnkte og sammentnkte nok, og de udlser for mange tilbagelb i form af fx et utilfredsstillende hjt antal af supporthenven-delser. Den manglende kvalitet i de offentlige it-lsninger resulterer i undven-dige administrative byrder til virksomhederne og borgerne og skader i sidste ende virksomhedernes konkurrenceevne. Det skal der gres noget ved.

De offentlige it-lsninger skal fremadrettet udformes bedre. Det krver bl.a., at lsningerne ikke kun udformes set fra det offentlige og ud, men i hjere grad inddrager isr virksomhedernes og borgernes behov, nr lsningerne skal udformes. For mange offentlige it-lsninger brer prg af, at det offentlige nsker besparelser eller smidigere arbejdsgange for det offentlige, men der tnkes ikke nok over konsekvenserne for borgere og virksomheder. Det giver sig ogs udslag i, at de forskellige offentlige myndigheder ikke i tilstrkkelig grad tnker p tvrs, hvilket fx kunne vre med til at forhindre dobbeltindberetninger for virksomhederne. Der er derfor behov for en hjere grad af koordinering mellem offentlige myndigheder og de centrale spillere i erhvervslivet. Det glder bde i forhold til nye it-lsninger og projekter, men ogs ved forvaltningen af den allerede opbyggede og omfattende digitale infrastruktur. Et samarbejde mellem den offentlige og den private sektor om en ben digital infrastruk-tur vil kunne understtte den digitale udvikling hos begge parter.

Kontinuerlig adgang til offentlige data og systemer er blevet helt afg-rende for virksomhederne, og derfor betyder offentlige it-lsninger ogs et get ansvar for, at den offentlige sektor yder en fleksibel og effektiv service og er tilgngelig for virksomhederne, nr og hvis virksomhederne har brug for det. Det offentlige skal alts tage udgangspunkt i virksomheder-nes hverdag og levere hurtig og effektiv sagsbehandling i den lbende kontakt med virksomhederne. Eksempler p digitale adgange for erhvervs-livet og borgerne til den offentlige sektor, der trnger til et servicetjek for at ge brugervenlighed og smidiggre processerne er fx virk.dk og Digital Post samt skat.dk.

Danmark skal vre stedet, hvor: De offentlige digitale lsninger lever op til en rkke veldefinerede

krav, der imdekommer borgernes, virksomhedernes og de offentlige myndigheders forventninger til brugervenlighed.

Centrale spillere i erhvervslivet inddrages aktivt i fastlggelsen af kravene til offentlige it-lsninger.

De offentlige it-lsninger understttes af en tilgngelig, fleksibel og effektiv service til virksomhederne og borgerne.

13

FAKTABOKS CASE

Virksomhederne sender godt 11 mio. indberetninger til det offentlige rligt, hvilket estimeres at koste hver virk- somhed mellem 15.000-20.000 kr. at gennemfre med hjlp fra fx eksterne rdgivere. De 11 mio. indberetninger genererer i dag 8 mio. rlige supporthen-vendelser, da anvendelse af de digitale lsninger volder problemer3.

I efterret 2009 blev digital tinglysning en realitet, men havde en svr fdsel, da der var problemer med dele af funk- tionaliteten i systemet og manglende information om forretningsgangen for digital tinglysning. Mange brugere oplevede derfor opstartsproblemer. P trods af startvanskelighederne fungerer systemet nu og opfylder formlet med systemet nemlig at f nem adgang til tinglysningsoplysningerne og give mulighed for digitale tinglys-ningsanmeldelser.

1.3 Offentlige data som vkstdriver

Danmark har nogle af de mest prcise data i verden samt en uhyre veluddan-net og effektiv offentlig sektor. Desvrre bliver disse fordele ikke i tilstrkkelig grad omsat til innovation, vkst og arbejdspladser.

Danmark har en klar international konkurrencefordel. Vi har bedre og mere prcise data end stort set alle andre lande i verden. Virksomhederne indberetter store mngder data til det offentlige, og den private sektor har allerede i dag en lang rkke fordele som flge af den danske offentlige sektors enestende data fra fx CVR- og CPR-registeret og Danmarks Statistik. Kombinationen af de offentlige data og vores veluddannede offentlige personale er derfor et oplagt udgangspunkt for offentlig-privat innovation. Den viden og de data, der arbejdes med i fx sundhedssekto-ren, skal i langt hjere grad indg i udviklingen af nye behandlingsformer og velfrdsteknologi. De nye teknologiske muligheder kan ogs skabe helt nye data og dermed nye lsninger. I den forbindelse er det selvsagt af afgrende betydning, at respekten for privacy, genemsigtighed og kontrol er brende principper.

Hvis det fulde potentiale ved offentlige data skal indfries, skal samarbej-det mellem det offentlige og det private integreres bedre. I forhold til adgang til data skal borgere og virksomheder let og hurtigt kunne f et samlet overblik over de data, som det offentlige ligger inde med om dem, og hvem der tilgr data til hvilke forml. Ligeledes br borgere og virk-

3 Danmark i arbejde Vkstplan for digitalisering af Danmark, regeringen, december 2014 .

14

somheder have mulighed for p basis af udtrykkeligt samtykke at give specifikke virksomheder adgang til egne data.

Nr det kommer til genbrug af data, skal det offentlige genbruge de data, der indsamles, p tvrs af de offentlige myndigheder, s virksomhederne ikke belastes af at skulle indberette de samme oplysninger flere steder.

Danmark skal vre stedet, hvor: Indsamling og udnyttelse af data sker i samarbejde mellem den offent-

lige og private sektor, s de indsamlede data kan danne grundlag for innovation og udvikling i bde den offentlige og private sektor.

Der opns international anerkendelse for den bne og sikre adgang til data for borgere og virksomheder, og som derfor tiltrkker virksomhe-der fra hele verden, der nsker at udvikle nye produkter og services baseret p disse data.

FAKTABOKS CASE

Danmark er blandt de lande i verden, som er lngst fremme med offentlig digitalisering. Sledes gjorde 92,3 % af danske virksomheder i 2010 brug af en offentlig digital service4.

Hertil kommer, at virksomhederne sender godt 11 mio. indberetninger til det offent- lige rligt5.

DOLL er Europas strste laboratorium for lys og smart city lsninger. DOLL er opstet i et unikt samarbejde mellem Albertslund Kommune, Danmarks Tekniske Universitet og en rkke frende lysvirksomheder. Det unikke ved DOLL er, at man i Hersted Industripark kan opleve 10 kilometer med intelligent belysning. Gadebelysning alene i Dan-mark bruger 350 gigawatt-timer om ret, eller hvad der svarer til rsforbruget for mere end 220.000 danskere. De nye intelligente lystyper betyder bl.a., at der kun blndes op for lyset, nr der er biler eller mennesker, der har brug for lys. Det kombineret med ny led-teknologi betyder, at der kan spares op mod 75 % af energien. Der er sledes et enormt potentiale i at bruge offentlig infrastruk-tur og data til produktudvikling.

4 Danske virksomheders brug af it 2011, Dannarks Statistik, 2011.

5 Danmark i arbejde Vkstplan for digitalisering af Danmark, regeringen, december 2014.

15

1.4 Big Data datadreven innovation

P verdensplan forventes bedre brug af data at kunne lede til stor vrdiska-belse. Kun 7 % af de strste danske virksomheder prioriterer Big Data, og kun 42 % forventer, at det i fremtiden bliver et fokusomrde. Andelen af mindre virksomheder m forventes at vre endnu lavere. Til sammenligning er for- ventningstallet helt oppe p 80 % i Frankrig, Tyskland og Spanien 6. Derved risikerer danske virksomheder at g glip af en del af den forventede vrdiska-belse. Den nye regering skal derfor have fokus p, hvordan Danmark i hjere grad fr aktiveret det uudnyttede potentiale, der ligger i anvendelsen af Big Data.

Big Data har et uforlst potentiale og kan tilfre stor vrdi for bde de danske virksomheder og det danske samfund. Effektivitet i produktions-gange, produktudvikling, mindre slitage og fejlmeldinger kan vre vrdi- fuld hjlp for virksomheder. Hurtigere og strre statistiske beregninger kan ogs bidrage til et bedre beslutningsgrundlag. Derudover kan inddra-gelse af Big Data give bedre sundhedsforskning, bedre hndtering af konsekvenserne af klimandringer, bedre miljbeskyttelse, bedre tilbud til turister, bedre trafikafvikling og en bedre offentlig sektor alt i alt vrdi-fulde bidrag til et bedre Danmark.

Den afgrende forskel fra tidligere til nu er, at data indsamles fra en langt strre mngde og variation af kilder. Det giver udfordringer i forhold til it-systemer, computerkraft og medarbejderkompetencer, ikke mindst i de sm og mellemstore virksomheder. Det er endnu f danske virksomheder, der for alvor udnytter mulighederne i Big Data, og udviklingen gr lang-sommere end i andre lande. Big Data krver hjt viden- og kompetence-niveau inden for data, teknologi og dataanalyse og en hj grad af digitali-sering i virksomheden. Det rejser et behov for flere og bedre analytikere, get adgang til offentlige data, klare regler for anvendelse af personfl-somme data, frikb af data og hjlp i form af rdgivning og sttte til at komme i gang.

Danmark skal vre stedet, hvor: Det offentlige og private erhvervsliv samarbejder om at bearbejde

offentlige Big Data og stille ikke-personflsomme data til rdighed og fri afbenyttelse for bde virksomheder og private.

Der arbejdes mlrettet p at styrke SMVers brug af Big Data. Der skabes de ndvendige forsknings- og uddannelsesmssige

miljer, der kan sikre fremtidige kompetencer i forhold til at arbejde med Big Data.

6 Redegrelse om Danmarks digitale vkst 2015, regeringen, maj 2015

16

FAKTABOKS CASE

P verdensplan forventes bedre brug af data at kunne lede til stor vrdiskabelse. OECD vurderer, at datadreven innovation (og brug af Big Data) fremadrettet kan fre til en produktivitetsstigning p 5-10 % p tvrs af alle sektorer, men at det kan vre betydeligt strre i nogle sektorer7.

Samtidig peger McKinsey Global Institute p, at en produktionsvirksomhed, som forstr at udnytte det fulde potentiale ved (Big) data, kunne reducere sine produkt-udviklingsomkostninger med op til 50 %8.

Nordjyske Dataproces er en af de danske virksomheder, der p kort tid har bygget en voksende forretning op omkring Big Data. P tre r er virksomheden vokset til over 30 medarbejdere og er nu anerkendt som en frende leverandr af Big Data analyser og lsninger mlrettet den offentlige sektor primrt landets kom- muner. Dataproces understtter og for- strker digitaliseringen i de danske kom- muner ved at tilbyde software, analyse-modeller og konsulentydelser, der kan optimere konomien samt effektivisere digitale sags- og arbejdsgange p tvrs af de hundredevis af it- og fagsystemer, der tilsammen udgr en kommunes digitale infrastruktur. Over en fjerdedel af alle landets kommuner samarbejder i dag med Dataproces. En af dem er Mariagerfjord Kommune. Her har virk- somheden via Big Data-analyser vret med til at ge den administrative effek- tivitet og datakvalitet til en samlet vrdi p over 100 mio. kr.

7 Data-driven Innovation for Growth and Well-being. Interim Synthesis report, OECD, oktober 2014.

8 Big Data: The next frontier for innovation, competition and productivity, McKinsey, 2011.

17

Danmark har verdens mest trygge

digitale brugere

18

2. Danmark har verdens mest trygge digitale brugere

En helt afgrende forudstning for, at Danmarks digitaliseringspotentiale kan indfries, er, at der er digital tryghed. Brugerne af de digitale lsninger skal have tiltro til, at deres digitale adfrd ikke har uhensigtsmssige konsekvenser for dem, fx i form af misbrug af den data, de afgiver, eller ved at der bliver snydt konomisk i forbindelse med anvendelsen af deres digitale lsninger. Det kan skyldes, at it-sikkerheden ikke er tilstrkkelig hj, eller der er en lemfldig omgang med fortrolige data hos dem, der opbevarer data. Samtidig er det ogs helt centralt, at den digitale tryghed ogs omfatter udfordrede grupper. De m ikke lades i stikken, men skal ogs have tillid til, at deres srlige behov er tnkt ind, nr de digitale lsninger udvikles, s de kan f maksimalt ud af de digitale lsninger. Derudover kan srligt udviklede digitale lsninger understtte udfordrede grupper, fx p sundhedsomrdet. Alt i alt skal vi sikre, at Danmark har verdens mest trygge digitale brugere.

2.1 Privacy en mrkesag!

Den danske befolkning lgger med rette stor vgt p, at deres data skal beskyttes p god og sikker vis. Hvis de digitale lsninger, virksomhederne og det offentlige stiller til rdighed, ikke formr at leve op til brugernes forventnin-ger om beskyttelse og sikkerhed, er der en stor risiko for, at brugerne taber tilliden til systemerne og ikke vil anvende nye digitale lsninger, men i stedet vender sig imod den gede digitalisering det m ikke ske.

Store datamngder kan medvirke til at danne ny og vrdifuld viden blandt andet om borgernes adfrd. Danske borgere er af offentlige myndigheder hidtil enten blevet bedt om give aktivt tilsagn til at anvende data om borgernes adfrd, eller ogs er det blevet forsgt at anonymisere data. Desvrre har det vist sig, at anonymiserede data ofte har kunnet de-anonymiseres ved at sammenkre med andre datakilder, hvilket har betydet, at en reel anonymisering af data har vist sig at vre overraskende svr at sikre. Det er benlyst, at hvis anonymiserede data senere kan de-anonymiseres, s nsker borgerne ikke at afgive data og mister tilliden til dem, der indsamler data og til de systemer, der behandler data.

For at bibeholde tilliden til systemerne og databehandlerne skal borgerne have adgang til viden om, hvad deres data anvendes til, og i hvilken form

19

de benyttes. Udgangspunktet skal derfor vre, at borgerne ejer data om dem selv, og derudover kan bestemme, hvad disse data m benyttes til. Et nej skal respekteres, hvis en borger ngter adgangen, og borgeren skal have tillid til, at den data, som borgeren har givet tilladelse til at anvende, kun anvendes til det forml, der l til grund for indsamlingen af data.

Danmark skal vre stedet, hvor: Udvikling af nye it-systemer sker med udgangspunkt i privacy by

design, security-by-design og sporbarhed af evt. misbrug, hvilket ogs betyder, at der skal gennemfres privatlivsanalyser ved udviklingen af alle projekter (PIA).

Forskning i anonymisering og de-anonymisering af data udvides, og resultaterne anvendes aktivt i udviklingen af nye it-systemer.

Der udvikles rettighedsservere, hvor brugerne kan f indsigt i, hvilke data der er registreret om brugerne, og hvor brugerne for alle datast kan angive regler for brugen af disse data.

Virksomheder fr adgang til vejledning om anonymisering af data og sikring af data, der ikke kan anonymiseres.

FAKTABOKS CASE

En undersgelse har set p, hvad der har betydning for, om befolkningen vil afgive data om dem selv og deres vaner (som de ellers ikke vil afgive), og her svarer 73 %, at tillid til, at data er beskyttet, har stor betydning.

Samtidig viser undersgelsen, at der generelt er en stor skepsis over for virk- somhedernes hndtering af personlige oplysninger. Kun 17 % fler sig trygge ved, at de oplysninger, som virksom- hederne er i besiddelse af om dem, er sikret/beskyttet9.

Copenhagen Connecting, etableret af Kbenhavns Kommune, nsker at flge mobiletelefoner rundt i byen via Wifi tracking, s bevgelsesmnstre kan kortlgges i forhold til byplanlgning, sikkerhed og optimering af kommunens ressourcer. Der er sledes gode intentio-ner bag indsamlingen af data, men trackingen ptnkes at gres automatisk uden borgerens accept til at blive tracket. Faren er, at anonymiseringen af data risikerer ikke at vre tilstrkkelig og kan de-anonymiseres. Samtidig br borgeren acceptere trackingen. Hvis privacy var tnkt ind fra start, kunne disse ulemper mske vre undget.

9 Redegrelse om Danmarks digitale vkst 2014, regeringen, maj 2014.

20

2.2 It- og cybersikkerhed

Et hjt niveau af it- og cybersikkerhed er en forudstning for at fastholde Danmarks omstilling til digitalisering og dermed indfri det digitale vkstpoten-tiale. Truslen fra de it-kriminelle er strre end nogensinde fr og udgr en reel trussel mod digitaliseringspotentialet bde i forhold til tab og omkostninger ved cyberangreb for virksomhederne og de offentlige myndigheder, men ogs i forhold til tabt tillid fra brugerne til it-services. Derfor skal Danmark tilstrbe at have verdens hjeste it- og cybersikkerhed.

Det er helt afgrende, at brugerne har tillid til de digitale lsninger, som virksomheder og myndigheder stiller til rdighed. Brugerne skal have en berettiget forventning om, at de digitale lsninger, som stilles til rdighed for dem, opfylder grundlggende sikkerhedsstandarder, der i strst muligt omfang sikrer, at de trygt kan anvende lsningerne. Databeskyttelse mv. er tt knyttet til en af virksomhedernes vigtigste aktiver, nemlig tillid. Og brugernes tillid er helt afgrende for at fastholde omstillingen til digitaliseringen.

Utilstrkkelig it- og cybersikkerhedsniveau udgr en trussel for alle. Det stadigt stigende antal af digitale lsninger ger risikoen for, at forret-ningskritiske data og systemer kompromitteres af it-kriminelle. I vrste fald kan kompromittering true virksomheders eksistensgrundlag og ud- stille fortrolige oplysninger om borgere eller i vrste fald fre til identitets-tyveri mv. En forudstning for en hj it-sikkerhed er it-sikkerhedsbevidste brugere, der har en opdateret viden om sikkerheden og udviklingen i trus- selsbilledet. Der ligger derfor et flles nationalt ansvar i at holde den viden opdateret.

Omfanget, kompleksiteten og hastigheden i de internationale svel som i de nationale trusler er for massive og vedholdende til, at n part kan lfte udfordringerne alene. Det krver en koordineret indsats, hvor det offent-lige, politikerne og det vrige erhvervsliv i fllesskab sikrer videndeling og hurtige reaktionsevner p udefrakommende trusler. Endelig skal det overvejes, hvad vi som samfund gr, hvis vores digitale samfund bryder sammen grundet fx kriminalitet eller strre nedbrud p netvrk mv. Disse overvejelser kunne finde sted i et nationalt sikkerhedsrd.

Danmark skal vre stedet, hvor: Samarbejdet mellem det offentlige og det private erhvervsliv er det mest

omfattende og systematiske i verden fx via oprettelse af et egentligt nationalt sikkerhedsrd.

Staten, kommuner og regioner anvender samme flles standarder for it- og cybersikkerhed.

Brugerne af de digitale lsninger fx via awareness-kampagner l-bende er opdateret om it- og cybersikkerhed og udviklingen i trusselsbilledet.

21

FAKTABOKS CASE

En analyse viser, at omkring 78 % af de adspurgte virksomheder angiver, at sikkerhedsproblemer har medfrt en udskydelse af brugen af cloud- og mobil- lsninger p over et r, og 43 % svarer, at det har givet anledning til en forsinket forretningsudvikling med et r eller mere. Samtidig peger nsten 30 % af virksom-hederne p, at styrket datasikkerhed er et vsentligt vilkr i forhold til at fremme virksomhedens digitalisering samt udnyttelse heraf10.

En rundsprge blandt DIs medlemmer viser desuden, at virksomhederne i for lav grad bruger sikkerhedsstandarder i deres arbejde med informationssikkerhed. Derfor kommer de ikke hele vejen rundt om informationssikkerheden og fr ikke hndteret de forskellige risici, der har potentiale til at gre stor skade p virksomheden11.

Sony har i de senere r af flere omgange vret udsat for cyberangreb, der har haft store konsekvenser for Sony og for brugerne af Sonys tjenester. I 2011 lyk- kedes det it-kriminelle at hacke PlaySta-tion Network og Qriocity via indtrngen p netvrkets servere. Angrebet betd, at de it-kriminelle kom i besiddelse af per- sonflsomme oplysninger fra 77 millioner konti - heriblandt brugernavne til services og tilhrende kodeord samt navne, adres- ser, fdselsdage og e-mailadresser.

I sidste halvdel af 2014 blev Sony igen udsat for et omfattende angreb denne gang via Sony Pictures Entertainment et angreb, der bl.a. betd, at en rkke af Sonys kommende film blev lagt ud p piratsider og kunne downloades.

2.3 Digitalisering for alle

Det er en vigtig samfundsopgave at f alle med ombord p digitaliserings-blgen. Der m ikke skabes en eller flere grupper, der str udenfor og ikke formr eller ikke kan udnytte digitaliseringens muligheder og derved bliver marginaliseret i forhold til resten af samfundet. Danmark har en tradition for at vre et inkluderende samfund. Det skal vi fastholde ogs i forhold til digitalisering. Vi vil derfor gerne sammen med det offentlige bidrage til, at digitaliseringen bliver for alle i det danske samfund.

Digitaliseringen er kommet for at blive, og digitaliseringen bliver en mere og mere integreret del af alles hverdag. Langt de fleste vil i strre eller mindre grad drage nytte af digitaliseringen enten fordi det gr tingene nemmere og billigere, eller fordi de digitale lsninger giver nogle helt andre muligheder for oplevelser osv.

P trods af de mange positive elementer i den gede digitalisering er der stadig borgere i samfundet, der bliver udfordret af de nye krav til digital

10 Informationssikkerhed blandt DIs medlemmer, marts 2015.

11 Danmark i arbejde Vkstplan for digitalisering i Danmark, regeringen, december 2014.

22

kommunikation og anvendelsen af nye digitale produkter. Det kan skyldes generel skepsis mod digitale lsninger eller mangel p basale it-frdighe-der, men det kan ogs skyldes, at de digitale lsninger ikke i tilstrkkelig grad er tilegnet grupper med srlige udfordringer. Eksempelvis kan anvendelsen af digitale lsninger stille srlige krav til lsningernes udformning for personer med handicap.

Et srlig vigtigt opmrksomhedspunkt er, at de digitale muligheder ogs kan vre en stor hjlp for udfordrede grupper. Det handler ikke kun om at f tillempet lsninger, s udfordrede grupper ogs kan anvende lsnin-gerne, men i hjere grad om at tnke de udfordrede gruppers behov ind i lsningerne fra start, s brugervenligheden for disse grupper optimeres, og de ogs fr fordele af at benytte de digitale lsninger. Et eksempel er p sundhedsomrdet. Et andet eksempel er bankernes digitale lsninger, hvor en rkke af de mobile lsninger understtter udfordrede gruppers ssom hjemlse hverdag. Endelig kan srligt udviklede digitale lsnin-ger ogs indeholde stort potentiale for udfordrede grupper.

Danmark skal vre stedet, hvor: Vi har en strkt inkluderende tilgang til digitalisering, s det sikres,

at udfordrede grupper ogs hster gevinsterne af nye digitale tiltag. Bde offentlige og private digitale lsninger br tnke udfordrede

gruppers behov ind, fr lsningerne udformes. Srligt udformede digitale lsninger rettet mod udfordrede grupper

understtter disse gruppers hverdag.

FAKTABOKS CASE

For ldres vedkommende er der ikke tvivl om, at digitaliseringen har betydet store omvltninger, men omvltningerne har ikke betydet, at de ldre har meldt sig ud og ikke har taget digitaliseringen ombord. Fx indikerer tal fra Danmarks Statistik, at det fortsat er den ldste del af befolknin-gen, der bruger internettet mindst, men det er vrd at bemrke, at fx andelen af ldre over 65 r, som aldrig har brugt internettet, er faldet fra 53 % i 2010 til 30 % i 2013.

Finansrdet har i mange r haft et tt samarbejde med Danske Handicaporga-nisationer og deres medlemsorganisatio-ner. Gennem Pengeinstitutternes Handi- capudvalg drftes lbende tilgngelighed og andre problematikker relateret til personer med handicap. Samarbejdet har bl.a. frt til konkrete initiativer ssom blindetastatur og talesyntese p mange bankers hveautomater, optimering af netbanker, s de kan anvendes af blinde kunder, installation af mobile teleslynger i et strre antal filialer til gavn for hre- handicappede, og lbende fokus p at optimere tilgngeligheden til filialer og pengeautomater. Fx er tt ved 100 % af pengeautomaterne placeret i kre-stolsvenlig hjde.

23

Verdens bedste digitale rammebetingelser

24

3. Verdens bedste digitale rammebetingelser

Hvis Danmark skal vre verdens mest digitale land, krver det, at det skal vre lettest muligt at vre digital ivrkstter, og at der ikke i de eksisterende og fremadrettede love indgr tunge processer, der ikke er tilpasset den digitale virkelighed. Samtidig skal der ogs vre en vilje hos den nye regering til at understtte innovative digitale miljer, s Danmark fremstr som et attraktivt og innovativt land, som bde indenlandske og udenlandske digitale virksomheder har lyst til at investere i ogs fordi Danmark kan tilbyde medarbejdere med de rette it-kompetencer. Alt i alt skal Danmark have verdens bedste digitale rammebetingelser.

3.1 Digitaliseringsparat lovgivning

Hvis den danske lovgivning og EU-lovgivningen ikke er digitaliseringsparat, kan det koste danske virksomheder dyrt. Det glder bde i forhold til de digitale muligheder, som virksomhederne kan udvikle, men som lovgivningen forhin-drer, og i forhold til de administrative byrder, som den manglende parathed udlser. Potentialet er stort, men der udestr et omfattende arbejde med at gre dansk lovgivning digitaliseringsparat. Den eksponentielle udvikling i digital teknologi udfordrer den nuvrende regulering. Optimalt set skal lovgivningen p den ene side understtte digitaliseringen og dens muligheder, men p den anden side ogs srge for, at digitaliseringen ikke bner for fx uhensigtsmssige forretningsme-toder eller lsninger, der kompromitterer it-sikkerheden eller fortrolige kundedata. Det er en vanskelig balancegang, der i hj grad krver inddra-gelse af isr erhvervslivet, der kan vre med til at oplyse de offentlige myndigheder/lovgivere om bde mulighederne og faldgruberne i eksiste-rende og kommende lovgivning.

En digitaliseringsparat lovgivning er i vores optik helt central for danske virksomheder og br derfor vre en hj prioritet for den nye regering. Hver gang der fremsttes et lovforslag, br der helt naturligt kunne svares p, om lovgivningen er digitaliseringsparat mske en form for comply or explain-princip.

25

Arbejdet er dog ikke gjort med et servicetjek af den danske lovgivning. En strre og strre del af den danske regulering udspringer af EU-regulering. Et srligt problem i forhold til EU-reguleringen er uens implementering af EU-regler p tvrs af medlemslandene. Uens implementering medfrer konkurrenceforvridning og handelshindringer, ligesom det forhindrer et level playing field for europiske virksomheder. Level playing field er srlig vigtigt p digitaliseringsomrdet, hvor integrationen mellem de digitale systemer er afgrende for at udnytte vkstpotentialet. Level playing field br derfor vre et mantra for den nye regering i alle forhand-linger om EU-direktiver og -forordninger mv.

Danmark skal vre stedet, hvor: Digitaliseringsparathed er en integreret del af udformningen af

nye lovforslag. Lovgiver inddrager erhvervslivet i vurderingen af, om en lov er

digitaliseringsparat. Regeringen sikrer, at EUs digitale regulering i strst muligt omfang

sikrer et level playing field for europiske og danske virksomheder.

FAKTABOKS CASE

I den af Kommissionen nyligt offentlig-gjorte Digital Single Market Strategy har EU-kommissionen i sit baggrundsdoku-ment anfrt, at A digital by default strategy in the public sector at EU28 level could result in around 10 billion euro i annual savings. Selv om digital by default selvsagt rummer mere end blot digitaliseringsparat lovgivning, indikerer tallet, at potentialet er betydeligt.

Finansrdet har foretaget en ressource-forbrugsanalyse af tinglysningsafgifts- loven, der viste, at administration af reglerne vedrrende tinglysningsafgift for 2013 udgjorde et estimeret ressourcefor-brug p 230.000 timer, hvilket i omkost-ninger svarer til omkring 200 mio. kr. for penge- og realkreditinstitutterne p sektorplan. Heraf brugte sektoren 60 mio. kr. udelukkende p rdgivning, regelforstelse og fortolkning og 40 mio. kr. udelukkende p hndtering af rkkeflge for tinglysning og aflysning. Det er omkostninger, som kunne reduceres betydeligt. Med en mere enkel regulering af omrdet og en tilpasning til det digitale system er det sledes forventningen, at der alene i finanssektoren kan opns en besparelse i ressourceomkostninger p 50-80 %.

26

3.2 Frre digitale byrder for SMVere

Administrative byrder rammer hele erhvervslivet, men sm og mellemstore virksomheder SMVere uden professionaliserede afdelinger til hndtering af de administrative byrder rammes ekstra hrdt. Danmark rutsjer desvrre ned ad de internationale ranglister, nr det kommer til administrative byrder, og faldt fra 2013 til 2014 fra en 12. til en 19. plads over OECD-lande med frrest administrative byrder. Den udvikling m vi ikke sidde overhrig.

Mens storindustri og strre virksomheder fylder meget i vores nabolande, bestr dansk erhvervsliv fortsat langt overvejende af SMVere. SMVere er sledes en vigtig motor for dansk konomi, men motoren kan ikke kre for fuld kraft, hvis den udsttes for administrative byrder, der suger kraf- ten ud af motoren. Offentlig digitalisering bliver en administrativ byrde for virksomhederne generelt og for SMVerne specifikt, hvis opgaver, der fr blev udfrt af det offentlige, bliver digitale og plgges virksomhederne alene p grund af sparehensyn. Hvis de offentlige it-lsninger samtidig ikke er tilstrkkeligt brugervenlige eller driftssikre, kan det betyde liv eller dd for SMVere.

Digitaliseringen af Danmark skal komme alle til gavn og m ikke udgre en belastende byrde for SMVere. Tvrtimod skal digitaliseringen under-sttte deres forretning og hjlpe dem til at kunne fokusere p dt, de er gode til: At skabe vkst og arbejdspladser i Danmark.

Det er ikke kun de administrative byrder, der er et problem for SMVere. Vi skal ogs i fllesskab have nedbrudt de barrierer for get it-anvendelse, som undersgelser viser, at op mod hver anden SMVer oplever. Isr skal der gres en stor indsats for at imdeg manglende viden om effekterne af digitalisering og manglende kompetencer blandt ledelse og medarbej-dere, da undersgelser viser, at netop disse mangler er blandt de mest udbredte i SMVerne. Vi vil gennem get dialog mellem erhvervslivet og myndighederne forsge at sikre, at SMVers digitale barrierer nedbrydes og de digitale kompetencer styrkes, hvorved SMVere kan f brugervenlige og stabile it-systemer, der kan sikre en effektiv forvaltning og derved understtte en profitabel forretning.

Danmark skal vre stedet, hvor: De digitale administrative byrder er mindst, og hvor der srligt er

fokus p at minimere SMVers byrder. Offentlige it-lsninger mlrettet virksomhederne udvikles i dialog

med erhvervslivet og tager hjde for SMVers srlige behov. Digitaliseringen styrkes p tvrs af erhvervsliv og myndigheder ved

at nedbryde SMVers digitale barrierer og stte fokus p de digitale potentialer og anvendelsesmuligheder.

27

FAKTABOKS CASE

Mere end en tredjedel af danske SMVere er karakteriseret ved, at de enten ikke anvender it eller fx kun har digitaliseret en enkelt proces som fx bogfring12.

Undersgelser viser, at sm og mellem-store virksomheder oplever digitalisering som en byrde. En rundsprge blandt 166 af DIs mindre og nystartede virksomhe-der viste sledes, at godt en tredjedel i hj eller meget hj grad mener, at brugen af offentlige systemer er byrdefulde. Brugen af offentlige it-systemer indtager desuden pladsen som det nstmest byrdefulde omrde for virksomhederne. De negative vurderinger skyldes isr, at de offentlige systemer ofte ikke er srlig brugervenlige, supportfunktionerne er begrnsede, og der er utilstrkkelig fleksibilitet i brugen i forhold til virksom-hedernes behov.

3.3 Verdens bedste rammebetingelser for digitale ivrksttere

Hvis Danmark formr at skabe verdens bedste rammebetingelser for digitale ivrksttere, bl.a. via dedikerede ivrksttermiljer, kan vi tiltrkke bde nationale og internationale ivrksttere og derved skabe et strkt kosystem for digitale ivrksttere, der i sidste ende kan skabe vkst og arbejdspladser i Danmark. Samtidig giver det bde ivrksttervirksomhederne og de eksi- sterende danske virksomheder en unik mulighed for at samarbejde om at videreudvikle lsningerne. Derfor skal Danmark vre stedet, hvor der er verdens bedste vilkr for digitale ivrksttere.

Danmark har mange dygtige it-ivrksttere, og der har i de seneste r vret mange historier om danske it-ivrksttere, som har fet internatio-nal succes, og som konsekvens af succesen er blevet opkbt. Firmaer som Endomondo og Podio er blot to eksempler p, at danske digitale ideer eftersprges p den globale markedsplads. Et andet eksempel p en dansk styrkeposition er inden for finans-it. Den position er opnet via en kombi-nation af uddannelse, samarbejde om finansielle ydelser og digitale kom- petencer.

En af rsagerne til de mange it-ivrksttere er, at det danske ivrkstter-milj lbende har udviklet sig og er blevet bedre og bedre. Danmark er

12 Danmark i arbejde Vkstplan for digitalisering af Danmark, regeringen, december 2014.

28

sledes det 6. bedste ivrkstterland13, og hovedstadens ivrkstter-milj er blevet kret til Europas bedste14. Vi skal holde fast i den positive udvikling og hele tiden have je for, om vi kan tilfje flere it-omrder, hvor vi kan gre noget ekstra for at tiltrkke ivrksttervirksomheder.

Danmark skal vre stedet, hvor: It-ivrksttervirksomheder har de bedste rammevilkr. Der kontinuerligt arbejdes bde p landsplan, regionalt og kom-

munalt p at skabe attraktive ivrksttermiljer p omrder, hvor Danmark har styrkepositioner.

FAKTABOKS CASE

I 2013 blev der globalt set investeret 27,89 milliarder kroner i fintech, hvilket i 2014 steg til 84,02 milliarder. I det forgangne r er fintech-investeringerne steget med 215 % i Europa til en samlet investering p 10,19 milliarder kroner. I de nordiske lande blev der investeret 2,38 milliarder kroner i fintech.

Danmark skal vre en af de frende spillere, nr det handler om finans-it. Kbenhavns Kommune har netop valgt at satse p fintech i samarbejde med Fintech klyngen CFIR og centrale interessenter. Kbenhavn skal stte fokus p nye virksomheder, som udvikler teknologiske lsninger til den finansielle sektor, og udvikle sig til et regionalt centrum, hvor et get fokus p ivrkst-teri og eksportpotentiale vil give nye muligheder for vkst og jobskabelse.

3.4 It-kompetencer i verdensklasse

Kompetencer er et kritisk konkurrenceparameter for Danmark i en global verden. Aldrig har der samlet set vret et strre optag p it-uddannelserne i Danmark, men samtidig har danske it-virksomheder svrt ved at rekruttere it-arbejdskraft med de rette it-kompetencer. Det er et stort problem, og der er derfor et presse-rende behov for at f udbud og eftersprgsel til at passe sammen. Ellers risikerer vi, at de arbejdspladser, der for nrvrende eftersprges, ender med at ryge ud af Danmark, ligesom det hmmer danske virksomheders muligheder for at udnytte deres fulde (digitale) potentiale. Derfor skal vi i flleskab srge for, at den danske arbejdsstyrke besidder it-kompetencer i verdensklasse.

Hvis Danmark skal hste det fulde vkstpotentiale af it/digitaliseringen, er det ndvendigt med en skarpere og mere prcis monitorering af udbud og eftersprgsel p kompetencer, der muliggr, at der kan ske hurtige og operative justeringer af de it-kandidater, der udklkkes p uddannelses-

13 Global Entrepreneurship, Index 2015, The Global Entrepreneurship and Development Institute, 2015.

14 https://erhvervsstyrelsen.dk/hovedstadens-ivaerksaettermiljoe-er-eus-bedste.

29

institutionerne. Nyuddannede it-professionelle p alle niveauer skal sledes have et solidt niveau inden for deres kernefaglighed, et niveau, der kan udvikles igennem hele arbejdslivet. Derudover skal it-arbejdsstyr-ken kontinuerligt vre i besiddelse af spidskompetencer, der matcher eftersprgslen p it-arbejdsmarkedet.

Hvis missionen om it-kompetencer i verdensklasse skal lykkes, s stiller det hje krav til bde vores almene uddannelsessystem helt fra folkesko-len og frem til it-uddannelserne og ikke mindst til den lbende vedligehol-delse og udbygning af den eksisterende arbejdsstyrkes kompetencer. Det glder bde i virksomhederne og for den del, der midlertidigt str uden arbejde. Dertil kommer, at forskningen inden for it skal vre p et meget hjt niveau, s dansk forskning kan hjlpe og understtte danske virksomheder i strst muligt omfang. Derfor br forskningen som ud-gangspunkt oftest foreg i et samarbejde med virksomhederne for derved at sikre den strst mulige indflydelse i virksomhederne.

Danmark skal vre stedet, hvor: It-kompetencer integreres i alle uddannelser, fra folkeskole over

ungdomsuddannelser og videregende uddannelser. It-uddannelserne har det rette produktmiks, s it-arbejdsstyrken i strst

muligt omfang har kompetencer, der matcher behovet p it-arbejdsmar-kedet fx kunne et nationalt advisory board monitorere og understtte uddannelserne.

Den offentlige it-forskning ligger i international top i forhold til andelen af den samlede andel af it-forskning, og hvor forskningen som udgangs-punkt oftest involverer virksomheder.

Vi er internationalt frende inden for IKT-forskning og har srlige styrkepositioner inden for Big Data, mobility og it-sikkerhed.

FAKTABOKS CASE

EU-Kommissionen har anslet, at der p europisk plan kommer til at vre 825.000 ubesatte it-stillinger15. I Danmark slr manglen p it-kandidater ogs igennem. I en prognose fra DI ITEK ansls det, at der i 2020 vil mangle 3.000 it- og elektronikkandidater fra universiteterne.

Det understttes af tal fra Danmarks Statistik, som viser, at 39 % af alle danske virksomheder (med 10 eller flere ansatte) peger p, at manglende it-brugerkom- petencer blandt medarbejderne er en v- sentlig barriere for get digitalisering16.

I Brsen den 25. marts 2015 kunne man lse, hvordan de to virksomheder SiteImprove og Netcompanys vkst bremses af mangel p it-kompetencer. Netcompany beskrev, hvordan de blev ndt til at afsl nye ordrer, fordi man mangler hnder. Virksomhederne forventede i 2015 at anstte 120 personer med it-baggrund. Ligeledes beretter virksomheden SiteImprove, at den nsker at vokse fra 18 til 50 mand, men har svrt ved at f kvalificerede kandidater.

15 http://ec.europa.eu/digital-agenda/en/digital-jobs-0.

16 It-anvendelse i virksomheder 2014, Danmarks Statistik, 2014.

30

3.5 Danmark det frste kontantlse samfund i verden

Den gede digitalisering og derved ogs de digitale betalingslsninger gr, at en vision om et kontantlst samfund ikke lngere er en fjern tanke. Et kon-tantlst samfund vil have en lang rkke fordele for Danmark og for danske virksomheder og forretningsdrivende. Kontanter er dyre i drift, s der er store besparelser at hente, ligesom first mover effekten af et kontantlst samfund kunne vre til at fle p. Et kontantlst samfund vil dog krve grundige overvejelser om isr privacy, sikkerhed og udfordrede gruppers muligheder for at betale.

Selv om flere digitale betalingslsninger i stigende grad udbydes og benyt- tes, s er der stadig mange kontanter i omlb. Det kan skyldes, at dan-skerne fortsat nsker at anvende kontanter i forskellige sammenhnge, men der er nppe tvivl om, at en del af kontanterne ogs er med til at understtte den sorte konomi, der fortsat er for stor i Danmark.

Kontanthndteringen udgr isr en stor sikkerhedsrisiko for de virksom-heder, der med den nuvrende lovgivning er tvunget til at tage imod kon- tanter, og isr p udsatte tidspunkter kan sikkerhedsrisikoen vre en be- lastning for de ansatte. Derudover er der fortsat en stor byrde i forhold til transport og opbevaring af kontanter, hvilket alt i alt betyder, at kontant-hndteringen er dyr for virksomhederne og derved ogs for kunderne. De omkostninger kunne reduceres kraftigt, hvis den nye regering som et af de frste skridt mod et kontantlst samfund indfrte en dispensa- tionsforsgsordning i forhold til kravet om at skulle modtage kontanter i betalingstjenestelovens 56 dvs. en lempelse af dette krav.

Et kontantlst samfund enten i strre eller mindre testmiljer ville ogs vre fremmende for nye digitale (betalings-)lsninger, og Danmark kunne opn en uvurderlig first mover effekt i forhold til disse nye lsnin-ger, idet Danmark kunne fungere som test case og derved skabe et attrak- tivt milj for bde ivrksttervirksomheder og mere etablerede spillere p markedet for betalingslsninger.

Et kontantlst samfund kan ikke gennemfres overnight. Det krver grundige overvejelser om isr privacy, ligesom det skal sikres, at udfor-drede grupper med sikkerhed kan f adgang til digitale betalingslsninger. Fr disse emner er lst p tilfredsstillende vis, kan et kontantlst samfund ikke blive en realitet.

31

Danmark skal vre stedet, hvor: Der er en ambition om gradvist at arbejde hen imod det kontantlse

samfund som det frste land i verden. Der via begrnsede forsgsordninger indsamles erfaringer om konse-

kvenserne, herunder privacy-aspekterne, for bde borgere og virksom- heder ved et kontantlst samfund.

Der ivrksttes tiltag, der kan imdekomme borgeres nsker om privacy, og hvor der altid er adgang til basale digitale betalingsinstru-menter for alle i samfundet herunder srligt for udfordrede grupper.

FAKTABOKS CASE

En undersgelse fra Nationalbanken viser, at de samfundsmssige omkost-ninger ved brug af kontanter udgr ca. 5,8 milliarder kr. rligt. Det svarer til, at en kontantbetaling koster samfundet lidt over 7 kr. pr. betaling, modsat fx en beta- ling med dankort, som koster samfundet ca. 3 kr. pr. betaling. Omkostningerne dkker over det samlede ressourcefor-brug for de parter (fx banker og forretnin-ger), som bidrager til, at en betaling gennemfres17.

De danske banker lancerede i sidste halvdel af 2014 den skaldte straksclea-ring. Det skete som et af de frste lande i verden. Straksclearingen har givet danskerne mulighed for at overfre penge mellem hinanden, hurtigt, sikkert og let. Overfrslerne sker i realtid og systemet er bent 24 timer i dgnet, 365 dage om ret. Allerede efter den frste uge rundede omstningen for straksclearin-gen 1. mia. kr., fordelt p cirka en halv million transaktioner, og den udvikling er sidenhen eskaleret. Det skyldes bl.a., at bankerne har valgt at lgge deres mobile betalingslsninger (Swipp og Mobile Pay) over p straksclearingen, hvilket har medfrt, at kunderne nu kan overfre betalinger i realtid. Derudover er de mobile betalingslsninger ogs p hastig fremmarch i detailhandlen, hvilket igen muliggres, nr betalingerne foregr i realtid.

Alt i alt har det vist sig, at hvor straksclea-ringen oprindeligt handlede om at udvikle et system, der kunne overfre penge hurtigere, har systemets muligheder allerede medfrt nye og innovative betalingslsninger til gavn for brugerne og erhvervslivet og som kan under-sttte vejen frem til et kontantlst samfund.

17 Omkostninger ved betalinger i Danmark, Danmarks Nationalbank, 2011.

32