danmarks biblioteker nr. 2, 2015

INTERVIEW: JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG

Bagom Krimimessen og dens bagmænd • Litteraturen på PAPIRøen • Hyldest til Rifbjerg

BibDok. Fra model til effekt • Dokk1. Fra bibliotek til multihus • Hjerte for viden & kultur

Engelsk biblioteksrapport slår alarm • Hva’ ska’ jeg med kommunen • IVA på rette spor

Leder: Borgernes adgang til information og kultur

Nr

2. 2

015

DANMARKSBIBLIOTEKER

DB2ombrudt8.4_DB2.2015 08/04/15 18.57 Side 1

Forside: Danmarks Biblioteker mødte Jussi Adler-

Olsen på Krimimessen i Horsens.

Foto: Claus Helveg.

Danmarks Biblioteker

Et biblioteks- og kulturmagasin

19 årg., nr. 2 april 2015

Udgiver/Adresse

Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27D

DK-1463 København K

Telefon: 33 25 09 35

e-mail: [email protected]

www.db.dk

Redaktør

Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Kommende numre af Danmarks Biblioteker

Nr. 3: 15. juni 2015

Tidligere numre og artikler

Se www.db.dk

Abonnementspris

For medlemmer kr. 300,-

For ikke-medlemmer kr. 650,-

Studerende ved Danmarks Biblioteksskole kr. 60,-

Annoncer

Formater og priser: www.db.dk, publikationer

Grafisk produktion

Stæhr Grafisk

Tryk

CS Grafisk A/S

Oplag

2.000

ISSN nr.: 1397-1026

Gengivelse af artikler tilladt

med kildeangivelse.

Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg

Steen Bording Andersen (A) Aarhus, formand

Hanne Pigonska (V) Odsherred, 1. næstformand

Kirsten Boelt, mediechef, Aalborg Bibliotekerne,

2. næstformand, – Claus Mørkbak Højrup (V),

Hjørring, Hans Skou (V), Aarhus, Inge Dines (A),

Ikast-Brande, Paw Østergaard Jensen (A), Al-

bertslund, John Larsen, biblioteksleder, Odsher-

red, Lars Bornæs, bibliotekschef, Silkeborg og

Lone Hedelund, bibliotekar, Aarhus.

Steen Bording Andersen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening

LEDER

En af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kul-tur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover.

Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet afen stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst sam-fund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den op-havsretslov og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne ma-terialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer dis-se rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en afverdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippethele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har.

At bibliotekerne i Danmark har mulighed for gratis at udlåne de traditionelle bøger,skyldes en kulturpolitisk indsats. Man har valgt at støtte forfatterne gennem en biblio-teksafgift, så forfatterne får udbetalt penge for de titler, de har stående på bibliotekerne.

Det er fortsat en politisk prioritering for Danmarks Biblioteksforening, at alle borgerelandet over kan få adgang til viden og litteratur. Også digitalt!

Den politiske prioritering bør ikke ændres af, at bøgerne digitaliseres eller fødes digitalt.Når det gælder e-bøger, er det imidlertid alene ophavsretsindehaveren (forlag eller for-fatter), der bestemmer, om bibliotekerne kan købe værket, og om de må udlånes. Og påhvilke vilkår. Således har man i perioder oplevet, at nogle store forlag ikke har villet stil-le deres e-bøger til rådighed for bibliotekerne, som dermed ikke har kunnet udlåne opmod halvdelen af de udgivne e-bøger til borgerne.

For mig er det vigtigt fortsat at sikre borgerne adgang, også når materialerne bliver digi-tale. Det kan vi i Danmark gøre ved at indrette den såkaldte biblioteksafgift, så forfatter-ne også får del i den, når de stiller digitale materialer til rådighed. Samtidig med at vi nuforsøger os med en model med en vis friktion, så markedet ikke undermineres. Lidt i lig-hed med i dag, hvor der ikke findes et ubegrænset antal fysiske materialer på det enkel-te bibliotek.

DB har netop underskrevet The London Manifesto, der har det langsigtede mål at sikreborgerne retten til at låne og læse digitale materialer via bibliotekerne i lighed med defysiske materialer.

EU kommer til at spille en stadig større rolle, som vi i bibliotekerne skal forholde os til,for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliote-kerne, som vi også har set det i Danmark. Derfor bør det være en EU-målsætning, at vifår vilkår, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne,mens vi nationalt kan forhandle os frem til passende forretningsmodeller.

Det er også bevæggrunden for, at jeg som formand for DB har besluttet at stille op til be-styrelsen af vores europæiske interesseorganisation EBLIDA, hvis primære formål er atarbejde med ophavsretslovgivning o.l. omkring bibliotekerne for at sikre borgernes ad-gang og interesser. Det er et nødvendigt politisk stykke arbejde!

BORGERNES ADGANG TIL INFORMATION OG KULTUR


Blåtand genopstået! To ivrige 5. klassegæster på Fantasyfestival ... 7

Over 5.000 deltagere og mere end 100 forfattere i Horsens Fængsel ... 12

Kloden: Storslået legeplads for hele familien på Dokk1 ... 20

De økonomiske tommelskruer presser engelske biblioteker ... 22

2 Borgernes adgang til information og kultur

4 Hyldest til Rifbjerg

Ved forfatterens død

5 Litteratur på PAPIRøen

5 Nyhedsklip

5 IFLA 2015 i Sydafrika

7 Nyt og magisk litteraturunivers i Esbjerg

Annette Brøchner Lindgaard

8 Interview: Jussi i clinch med magtmisbrug.

Hellen Niegaard

12 Bag om Horsens Krimimesse 2015

Hellen Niegaard

14 BibDok - fra model til effekt

15 Rudersdal modellen

AARHUS: DB ÅRSMØDE 2015 VÆRTSBY

16 Dokk1: Fra bibliotek til multihus

Rolf Hapel

18 Rum til forandring

Borgernes innovationsplatform

Knud Schulz

20 Kloden. En verden af fantasi, leg og læring

22 Bibliotekskompasset rundt

Engelsk biblioteksrapport slår alarm

Per Nyeng

24 Gør det konkret, gør det synligt

Trick or treat - folkeskolen og folkebiblioteket

Lotte Hviid Dhyrbye

26 IVA på rette spor

Per Hasle

28 Hva’ ska’ jeg med kommunen?

Hanne Marie Knudsen

29 Ny rapport om Bibliotek & Borgerservice

Michael Hartz Larsen

30 Læse- og livsstilsændring på IBC Aabenraa

Per Christiansen

31 Bak op om Danmark Læser Dagen

INDHOLD

Vi vil ha’ bøger. At BOGEN ikke er truet, men lever i bedste velgående, viser landets utal af tidligere og nye bogmøder. Fra Es-

bjergs nyfødte Fantasyfestival til Christianshavns Bogfestival på PAPIRøen. Børn, unge og andre læsere i alle aldre strømmer til.

Ikke mindst til Horsens. Krimimessens DNA har altid været og er fortsat: Læser møder forfatter, og forfatter møder læser, lyder

formlen fra holdet bag festivalen. Folk ikke bare låner krimier, de køber dem også selv – mange forlod Fængslet med kufferter

stoppet med gode tilbud fra messens bogmekka.

The Ripper Award gik i år til Jussi Adler-Olsen. Glæd dig til det store interview med Danmarks superforfatter.

Biblioteket forandrer liv. Hundredvis af biblioteksforkæmpere er på vej til DBs bibliotekspolitiske topmøde den 16-17. april og til

Aarhus. Rolf Hapel og Knud Schulz præsenterer Dokk1 – Byens nye hjerte for viden og kultur!Hellen Niegaard


4

Klassiker i levende live.September 2011 blev Klaus Rifbjerg udpeget til årets Klassi-ker. På festdagen fortalte enmunter Klaus Rifbjerg “- om fan-tasien, der arbejder på damptryk,og om ikke at skrive på hoved-stolen, en sortbejdset ikke særligbehagelig ting med brækket bag-ben, men på dét, der ligger ligeved siden af.”

Amagerdreng, begavet og charmerendeordekvilibrist, skarp digter og samfunds-debattør. Om nogen Danmarks fyrtårn ilitteraturen – Klaus Rifbjerg – døde lørdagden 4. april 2015, 83 år gammel.

Rifbjerg blev udpeget som Klassiker 2011. Her markerede

Klassikerkomitéen, for første og hidtil eneste gang, en en-

keltstående nulevende dansk forfatter. Den formelle fejring

skete på årets Klassikerdag, tirsdag den 20. i september for-

ud for Klaus Rifbjergs 80-års fødselsdag den 15. december

samme år.

At Rifbjerg allerede havde klassikerstatus, fremgik af det en-

dog meget store fremmøde til fejringen på Københavns Ho-

vedbibliotek. Her mødte folk op i rigtig god tid og mange

måtte til sidde på gulvet. Blandt de mere end 150 mødedel-

tagere var bl.a. et par kommet helt fra Esbjerg, fordi “vi har

alle Rifbjergs bøger, og vi ville være med!”

“Hvis sandheden skal frem, og det skal den jo ved en lejlig-

hed som denne, så er det vanskeligere at overdrive end at

underdrive Klaus Rifbjergs betydning for dansk litteratur og

kulturdebat siden debuten med digtsamlingen Under vejrmed mig selv fra 1956. Klaus Rifbjergs omfangsrige forfat-

terskab dækker næsten alle genrer og rummer en lang række

hovedværker, der har fornyet dansk litteratur”, fortalte Bruno

Svindborg, forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Biblio-

tek, om baggrunden for Klassikerkomitéens valg af forfatte-

ren som årets klassiker.

“Hans forfatterskab er centralt, hvad enten man er alminde-

lig læser, underviser eller forsker – ligesom de fleste samti-

dige danske forfattere har måttet forholde sig til ham. Hans

evne til at sætte ord på tendenser og tanker i tiden har ihær-

dige tilhængere og modstandere. Men først og fremmest har

han skrevet værker, der under alle omstændigheder er

(ny)klassiske.

Man kan fra det tidlige forfatterskab pege på debutdigtsam-

lingen men også på romanen Den kroniske uskyld fra 1958

og de dagsordensættende digtsamlinger Konfrontation fra

1960 og Amagerdigte fra 1965. Men også Klaus Rifbjergs se-

nere indsats som digter og sprogmager har sat sig tydelige

spor. Få digtere har som han bidraget til det danske sprogs

udvikling. Hans forfatterskabs bredde og vildtvoksende ret-

ninger gør, at han med et udtryk han selv har opfundet “ikke

er for fastholdere.”

Den amerikanske forfatter, Mark Twain, har givet en præg-

nant definition af, hvad en klassiker er for noget: “Klassikere,

det er bøger, som folk lovpriser, men ikke læser.” Det var i

tilfældet Klaus Rifbjerg en sandhed med så store modifikati-

oner, at den totalt ramte hus forbi. ”Klaus Rifbjerg læses – ik-

ke blot fordi han er repræsenteret i indtil flere kanoner – men

først og fremmest, fordi han gennem mere end fem årtier har

skrevet en lang række bøger, der almengør det private og

personlige på en måde, så også vi som hans læsere kan de-

le hans erfaringer og indsigt med ham, og han gør det med

en sproglig udtrykskraft, der er ganske enestående”, frem-

hævede Bruno Svindborg.

/HN

KLAUS RIFBJERG: ÅRETS KLASSIKERLeder: Åbent brev til kulturministeren • Folketingsvalg på biblioteket • Licenser til masser-

ne • DB Kulturkonference: Værdier, kunst og praktiseret oplysning • Opgør med ‘Hvad sy-

nes du selv-kulturen’ • Forrygende Simona Abdallah • Med IFLA i Puerto Rico

Nr 6. 2011BIBLIOTEKER DANMARKS

HYLDEST TILRIFBJERG

“DB2ombrudt8.4_DB2.2015 08/04/15 18.57 Side 4

DB Beretning 2014 er på gaden. Med alt

om DB og bibliotekerne i syv temaer. Fra

ny lov eller strategi – eller begge dele til

borgerservice, læringstilbud og kulturhus

– hvor går grænsen. Og med “Biblioteket i

permanent bevægelse”, Steen B. Ander-

sens rapport om første år som Danmarks

Biblioteksforenings formand.

Se den – samt beretning for sidste år fra

Tænketanken Fremtidens Biblioteker ved

Lotte H. Dhyrbye – på db.dk/beretning

2014.

Hvor skal vi hen du? Kulturstyrelsen invi-

terer til tre dagskonferencer i foråret om

“Folkebibliotekerne i den digitale verden”.

Her skal drøftes strategiske pejlemærker

for fremtidens folkebiblioteker med dan-

ske og internationale biblioteksaktører og

udviklingsfolk.

Konferencerne finder sted hos Kultursty-

relsen på H. C. Andersens Boulevard 2,

den 28. april, den 18. maj og den 16. juni.

Programmet opdateres løbende, se kul-

turstyrelsen.dk/ konferencer-i-foraaret.

London Manifesto 2015. Handler om fair

copyright-reform i EU for biblioteker og ar-

kiver. Vedtaget i forbindelse med EU-

præsident Jean-Claude Junckers bebude-

de opdatering af ophavsretten, så denne

matcher det digitale samfund.

Bag manifestet står den engelske Libraries

and Archives Copyright Alliance (LACA).

Manifestet støttes af IFLA og EBLIDA, hen-

holdsvis international og europæisk biblio-

teksorganisation, med flere.

Slendrian med reserveringer. Københavns

Biblioteker slår nu ekstra på tromme for af-

hentning/afbestilling af brugernes reserve-

ringer med sloganet “Husk dine reserve-

ringer – de venter på dig”. Alene i fjerde

kvartal 2014 blev 83.277 reserverede mate-

rialer aldrig hentet, selvom ’de havde rejst

langt og ventet tålmodigt’. Ifølge biblioteks-

chef Jakob Heide Petersen svarer det årligt

til flere årsværk på hovedbiblioteket.

[NYHEDSKLIP . . . ]

AKTUELT

Bogfestivalen kickstartes torsdag den 23. april på Danmark Læser Dagen

af kulturminister Marianne Jelved (B), se omtalen side 31. Aftenen efter in-

viterer festivalen og Copenhagen Street Food til en række spændende

digtoplæsninger, beatpoesi og rap af upcoming

og etablerede lyrikere. Kom og hør Caspar Eric,

Victor Boy Lindholm, Claus Høxbroe med flere.

Københavns kulturborgmester Carl Christian Eb-

besen (DF) åbner selve bogfesten lørdag den 25.

april.

’Seks af landets aktuelle, finurlige, dybsindige,

spændende og anderledes forfattere holder fore-

drag midt i Copenhagen Street Foods Greenhou-

se. Hør Jan Sonnergaard, Iben Mondrup, Niviaq

Korneliussen, Kim Leine, Maren Uthaug og Jes-

per Stein’ - fortæller folkene bag bogfestivalen

fra Christianshavns Bibliotek og Copenhagen

Street Food. Initiativet, 10 år gammelt, gennem-

føres med støtte fra Statens Kunstfond.

Se programmet på bibliotek.kk.dk/biblioteker/

christianshavn.

5

Danm

arks Biblioteker 2015 - nr. 2

Christianshavns Bogfestival 2015

Litteratur på PAPIRøen

Foto

: kas

pern

oerg

aard

.com

VELKOMMEN TIL IFLA 2015Dynamic Libraries: Access, Development and Transformation. 15-21 August i Cape Town, South Africa

Information, program og tilmelding på

http://conference.ifla.org/ifla81

http://vimeo.com/107146863


DBC asTempovej 7-112750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77Mail: [email protected]– VEJE TIL VIDEN

Vi ses i Aarhus

I DBC har vi fuld fart på udviklingen af de natio-

nale tjenester til bibliotekerne, som blandt andet

omfatter udvikling af Danbib til open source og

serviceorienteret arkitektur, aftestning af de

nationale services i Fælles Bibliotekssystem,

Cicero og udvikling af Palles Gavebod i responsivt

design. På Danmarks Biblioteksforenings årsmøde

den 16.-17. april 2015 glæder vi os til at give dig et

overblik over alle vores udviklingsprojekter i år og

vise sammenhængen mellem projekterne.

Vel mødt i vores ’togvogn’ på stand 11-13.

DBC er hovedsponsor for Danmarks biblioteksforenings årsmøde 2015.


eventyrlige steder kunne man stødepå rollespil, krybdyr og foredrag. ITroldehulen kunne store og små syderes egen kappe og fremstille trylle-drik og eliksir. I skoven udenfor blevder udkæmpet drabelige slag og nydten velfortjent madpakke på en træ-stub.

Festivalen var planlagt af EsbjergKommunes Biblioteker sammen meden række samarbejdspartnere og for-ventes gentaget som en årlig begiven-hed. For, som borgmesteren sagde isin velkomst: - Jeg skal gerne erkende,at jeg er lidt på udebane i den hergenre. Det er ikke så tit, jeg færdesblandt orker, elverfolk og alfer. Mender er uden tvivl god energi at hente iat lade sig udfordre og lære noget nyt.Se tingene i et andet perspektiv. Formåske er virkeligheden ikke altid,som den syner. Måske gemmer dersig noget spændende bag facaden,under overfladen. Det er Fantasyfesti-val 2015 en god reminder om. Jeg vilderfor gå ud og opleve festivalen medåbent sind. Og jeg håber, I vil gøre detsamme, lød Johnny Søtrups opfor-dring til de mange festivaldeltagere.

ANNETTE BRØCHNER LINDGAARD,bibliotekschef,

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Festivalen blev skudt i gang af 150skolebørn, der holdt Fantasyfredagden 6. marts og kom tættere på fanta-syuniverset. Sammen oplevede de,hvordan de kan erfare og skabe nytmed udgangspunkt i litteraturens for-tællinger. Derefter gik det slag i slag idet nye univers, der fandt sted på Es-bjerg Conference Hotel.

Lørdag og søndag strømmede pub-likum til fra hele landet og trådte ind ien verden af magi og fantasi. På denstore markedsplads i Riddersalen varder fuld aktivitet med snak, spil, bog-indkøb og forfattersignering.Knap 500 betalende gæster deltog ifestivalen, der havde 19 udstillere. Enperlerække af danske forfattere varogså til stede på festivalen, men høj-depunktet var den amerikanske fan-tasydronning, Tamora Pierce, der helttydeligt trak fans til fra hele landet. I grotten, slottet, dragehulen og andre

“Orker, alfer, dværge ogbogorme – måske er dermere på spil her i Es-bjerg, end man lige kanse med det blotte øje”.Sådan indleder borgme-ster Johnny Søtrup sitforord til Fantasyfesti-valprogrammet.

7

E S B J E RGD

anmarks B

iblioteker 2015 - nr. 2

NYT OG MAGISK

LITTERATUR-UNIVERS

TRAK BESØGENDE

FRA HELELANDET

Med Jakob Spiker (i grå t-shirt) fra Rollespilsforeningen Lords Assembly var der gang i rollespilslandskabet og dets beboere. Spilbordene varopstillet i Jørgen Banke Biblioteket på Esbjerg Conference Hotel (tidligere Esbjerg Højskole). Foto: Torben Meyer.


JUSSI I CLINCH MED MAGTMISBRUG

Danmarks superforfatter nr. 1, Jussi Adler-Olsen, emen og en veludviklet sans for retfærdighed, når hakrimithrillere om Afdeling Q med vicepolitikommissDanmarks Biblioteker mødte ham til et interview daHorsens og få dage efter modtagelsen af stjernepris

Foto: Bjarke Johansen

Magtmisbrug i verden skal ned-kæmpes med hård hånd. Med lige såhård en hånd som forbrydere og andremisbruger magten. Det begynder i detsmå og ofte over for børn, som så vok-ser op og tager hævn.

“


9

Danm


Direkte, nem at tale med og umådelig vidende. Sådan lyderskudsmålet for Danmarks superforfatter Jussi Adler-Olsen frakilder, jeg har talt med før interviewet. Og det er ikke løgn. Fraførste minut af vores aftale dagen før åbningen af Krimimesseni Horsens Fængsel er der snarere tale om en samtale, hvor vikommer vidt omkring. Fra Adler-Olsens opvækst og liv ogmangfoldige karrierer og gøremål til politik og samfundsudvik-ling. Og – naturligvis – dét Danmarks Biblioteker er her for –hans forfatterskab og dets milesten.

eREOLEN OG BIBLIOTEKETMen allerførst skal det selvfølgelig handle om hans syn på bibli-oteker. Jussi Adler-Olsen er ikke med i bibliotekernes landsdæk-kende ebogsservice, eReolen.dk.

Hvorfor ikke. Synes du ikke, at folkebiblioteket er vigtigt?

“Absolut. Biblioteket er vigtigt. Jeg kommer fra en velhavendefamilie med mange bøger. Min far var måske en af landets bedstuddannede mennesker, psykiatrisk overlæge med fem embeds-eksamener, og min mor meget, meget klog og musisk. Og allige-vel er jeg kommet på biblioteket, fra jeg var fem år. Jeg læste tid-ligt og ville selv vælge. Det kunne jeg på biblioteket. Jeg har gåetpå biblioteket hele mit liv. Mit første bibliotek var det i NykøbingSjælland. Jeg har brugt bibliotekerne lige siden og i alle sam-menhænge, og er så glad for dem og bibliotekarerne, at jeg ger-ne giver dem et stort knus. Bibliotekerne kan en masse og er vig-tige for os alle”.

Men hvorfor skal brugerne så ikke kunne låne

dine e-bøger på eReolen?

“Tro mig, det er ikke noget, der har været nemt for mig af fleregrunde. Den ordning (Biblioteksafgiften), der findes for tryktebøger, findes ikke for e-bøger. Noget andet er, at jeg tror på deninstitution, der hedder boghandel, og kæmper for den og håber,at de, der ikke kan låne e-bogen, vil købe bogen. Men e-bogen errigtig god og rigtig givende i mange sammenhænge, det kan jegjo se, min kone læser også en del e-bøger. Men de må ikke tageindtjeningen væk fra nogen. Desuden ved vi endnu ikke nok ome-bogslæserne. Min fornemmelse er, at det er de lidt ældre. Deunge, som er vokset op med Harry Potter o.l., de læser tryktebøger. Vil man have mine bøger som e-bøger, kan de købes. Jeger ikke dyr”. Og – tilføjer han med et grin: “Der kommer ogsåden periode, hvor boghandlerne ikke tjener mere på minebøger, så på sigt vil de nok også kunne lånes fra eReolen, hvis Ier interesserede til den tid”, lover han. Han finder eReolen me-get nyttig, men ville ønske, at bestsellere ikke tilbydes med detsamme.

Krimibølgen taber højde, skrev Berlingske i en artikel lige før jul.En optælling lavet for avisen viste en nedadgående tendens overde seneste fem år i antallet af udgivelser. Således udgav i 2010seks toneangivende forlag tilsammen 88 krimi- og spændings-titler. I 2012 var tallet 94, men i 2014 er man nede på 72. Denbedst sælgende af disse, Jussi Adler-Olsens seneste bog, Dengrænseløse fra oktober 2014, udkom i et førsteoplag på 230.000eksemplarer, fuldstændig enestående for danske forhold. For-fatterens seks krimier om Politigårdens Afdeling Q er udkom-met på mere end 30 sprog og er solgt i over 10 mio. eksemplarer,heraf de omkring tre mio. alene i Danmark.

I N T E RV I E W

en, er drevet af både barndom-r han skriver sine storsælgendemissær Carl Mørck og co. w dagen før Krimimessen i eprisen The Ripper Award.


10

assistentkollegerne Rosa og Assad, løser. Politigården giver ensuveræn mulighed for at bevæge sig ud i verden og gøre det påen troværdig måde.

Inspiration og magtmisbrug

Forfattere som John Steinbeck, Charles Dickens og Victor Hugo,alle med originalt sprog og plots – og humor er blandt Jussi Ad-ler-Olsens tidlige inspirationskilder. Men det, der specielt trig-ger forfatteren, er magtmisbrug. “Magtmisbrug i verden skalnedkæmpes med hård hånd. Med lige så hård en hånd som for-brydere og andre misbruger magten. Det begynder i det små ogofte over for børn, som så vokser op og tager hævn. Husk for-bryderen har altid en grund til at handle, som han gør”, sigerJussi med stor overbevisning. “Derfor hører vi: ’han kunne ikkegøre for det’”. Her standser krimiforfatteren op med et bredtsmil – lige før det bliver til et foredrag om adfærdspsykologi.Retfærdighed ligger i høj grad Jussi Adler-Olsen på sinde.

Selv læser Jussi Adler-Olsen ikke krimier længere. “Det er 15 årsiden, jeg gjorde det”, siger han på mit spørgsmål om, hvor hanselv henter sin begejstring og idéer. “Jeg vil ikke ‘smittes’ ellerinspireres af andres plot og stil”, lyder den kontante melding.Han slapper af ved at fortære mængder af de store amerikanskeserier på HBO, Netflix, ViasatPlay osv. Han er blandt andet vildmed Better Call Saul. “Som gammel filmmand er jeg voldsomtglad for de store tv-serier og slapper utroligt godt af med enepisode”.

Afdeling Q – stor sæsonserie i USA

I en ikke fjern fremtid kommer vi da også til at opleve Jussi Ad-ler-Olsens egne bøger som TV-serier. Hvor mange episoder, detskal blive til pr. sæson, er endnu åbent, men sandt er det, at alleti bind af Afdeling Q-bøgerne omsættes til en stor amerikanskTV-serie. Inspireret af amerikanske krimibloggere er den legen-dariske filmmand, Scott Frank fra Californien, ansvarlig for bl.a.den vidunderlige filmatisering af Elmore Leonards kriminalro-man Get Shorty, nemlig blevet lun på Carl Mørcks univers ogkontaktede selv Jussi, der var ved at gå bagover, da Frank ringe-de op og ville tale med manden bag Afdeling Q.

Afdeling Q er som bekendt gået til filmen for længst. Zentropa,med rettigheder til dansk filmatisering til og med fjerde film, harallerede filmatiseret Kvinden i buret og Fasandræberne, de før-ste to af Afdeling Q bøgerne med Nikolaj Lie Kaas som CarlMørck. Publikum er strømmet til dem begge. Andre filmatise-ringer er på vej. Nordisk Film har købt rettighederne til at filma-tisere Alfabethuset.

PROCES OG PRISERJussi Adler-Olsen virker utrolig energisk og flittig, men selv er-klærer han sig doven af natur. “Hver morgen vågner jeg op og gi-der ikke gå i gang, men så bliver jeg skamfuld – og så gør jeg detalligevel”, lyder det fra en mand, som betragter sig selv som sær-deles privilegeret.

Hvor længe er du om at skrive en roman,

og hvordan arbejder du?

“Jeg er måske ikke verdens bedste forfatter, men jeg er verdensbedste redaktør. Jeg redigerer og redigerer igen og igen. En bogtager typisk ni måneder – tre til research og synopsis, og seks til

KRIMITHRILLERENDu lagde ud med tre romaner, thrillere, og så fulgte

bøgerne om Politigårdens Afdeling Q, som du kalder kri-

mithrillere. Hvordan definerer du dét begreb, og hvad er

det Politigården som udgangspunkt for opklaringerne

kan give dig?

“De to genrer – krimier og thrillere – kan noget forskelligt, og jeghar valgt at kombinere dem. At arbejde med dem samlet. I kri-mien sker der et mord, det skal opklares – hvem gjorde det?Thrilleren handler mere om at forhindre et mord i at ske. Læse-ren ser længere frem i historien, end hun måske har lyst til, ogvil gerne derhen i en fart for at se, om det også sker i virkelighe-den. Det er thrillerelementet. Har man så et lille mord og tilsæt-ter thrillerelementet, ja, så har man krimithrilleren”, forklarerJussi Adler-Olsen.

Det med mange mord begået i en lille provinsby holder ikke rig-tigt. Derfor Politigården i hovedstaden tæt på PET. Dét, og såden der kælderafdeling for uopklarede, hengemte sager, harutroligt stort potentiale. Sammen med Carl Mørck, vicepoliti-kommissær, som i virkeligheden er lidt ligeglad og bare venterpå pensionen eller på at blive fyret; det sidste sker bare ikke, forsådan fungerer systemet ikke. Så i stedet får han en stak uopkla-rede sager, som han mere eller mindre ufrivilligt, sammen med

I N T E RV I E W

Om

slag

sdes

ign:

Tho

mas

Szø

ke- e

yela

b.dk


11

J U S S I A D L E R - O LS E N

Alliancen med læserne

Jussi Adler-Olsen har deltaget i Krimimessen før, faktisk mangegange, men de flere hundrede deltagere, som på denne koldtblæsende, regnvåde lørdag morgen klumper sig sammen ifængselsnedkeriets store hal, hvor før de indsatte arbejdede, ta-ger varmt imod ham. Han og læserne har en nærmest familiærkontrakt om de tre fra Afdeling Q – og de vil derfor også høre altom, hvad der sker i de næste og sidste fire krimithrillere om CarlMørck og co. “Han er fænomenal”, lyder det hviskende fra en yngre kvinde pårækken bag mig. Min egen research og fredagsinterviewet påHorsens hovedbibliotek i Tobaksgården peger i samme retning.Jussi Adler-Olsen er ikke alene landets bedst sælgende forfatter,han er et fænomen.

FÆNOMENET JUSSI ADLER-OLSENDet er ikke nogen lille biks, forfatteren Jussi Adler-Olsen driver.Hans bøger er i dag udkommet på 42 sprog, og han har omkring85 forlag i hele verden; et hovedforlag for hvert sprog og så lyd-bogsforlagene. “Jeg er ikke et brand som Steven King, hvis værker man altid kankende grafisk for eksempel. Jeg er nok mere udadvendt. For mig

at skrive. Skriver jeg for eksempel halvanden side om dagen, såslutter jeg dagen med at redigere den ene side. Først næste dagstarter jeg med at redigere den sidste halve side, og så er jeg igeni fuld gang med handlingen. To personer stoler jeg fuldstændigtpå i den proces. Min kone Hanne er min første læser og får degodt 30 første kapitler, når de er klar, og så alle f.eks. 44 kapitlerigen, når jeg er ved at slutte. Siger hun – ‘denne person siger migikke noget’, bliver jeg virkelig ked af det. Men jeg lytter og rettermig efter, hvad hun siger. Det samme gælder min anden læser,min fantastiske redaktør, Anne C. Andersen.

Jussi Adler-Olsen researcher stadig selv. Han er, som det frem-går af forordet i den seneste bog Den grænseløse, hvor flere end40 navngivne personer og flere grupper takkes, uhyre grundig ogtager gerne på mindre efterforskningsture før skriveprocessen.Han medgiver da også, at han bruger ufattelig megen tid påresearch, selv om hans uundværlige personlige assistent, Elisa-beth Ahlefeldt-Laurvig, også tager en tjans med. “Jeg kan jo ikkevære to steder på samme tid”. Og, røber han: “Jeg skriver gernemed Keith Jarreth i hovedtelefonen. Musikken er helt uund-værlig. Og så skriver jeg allerbedst, når min kone Hanne står ogmaler i vores arbejdsrum”. Researchen fører ham hele tiden tilnye verdener og ny viden, og når han så er færdig med en ro-man, kan det hele smides over bord, og han kan gå i gang mednoget nyt.

The Ripper Award 2015

Det er knapt til at mærke på Jussi Adler-Olsens veloplagte og en-gagerede svar denne fredag i Horsens, at han i dagene umiddel-bart inden har givet 41 interviews og haft en halv snes optræde-ner i Tyskland. Bare få dage før, den 17. marts, modtog hannemlig den fornemme The Ripper Award, den europæiske kri-mipris, indstiftet i 2008 og uddelt tre gange før. Til to svenskekrimikolleger, Henning Mankell og Håkon Nesser, og franskeFred Vargas, “Den sidste er endnu ikke så kendt i Danmark, menskriver blændende. Jeg er både udmyg og glad for at være i sel-skab med de tre”, lyder det begejstret.

Du har fået mange priser allerede,

hvad betyder netop denne pris for dig?

“Det er eksperternes og kollegernes – samt læsernes – pris og enhelt særlig pris, fordi udvælgelsen sker i flere trin. Først sker deren grovudpegning af omkring 100 forfattere ved en gruppe afeuropæiske journalister og andre fageksperter. Heraf shortlistes11 forfattere af de tidligere prismodtagere. Så nominerer en ho-vedjury, anerkendte forfattere fra syv europæiske lande, fem afdisse til det sidste trin – en afstemning blandt 10.000 krimilæse-re. Det er stort!”, udbryder dette års prismodtager.

Den anerkendelse, der ligger i The Ripper Award, en pris der gi-ves for hele forfatterskabet, er uden sidestykke. Og også nogethelt særligt for Jussi Adler-Olsen, som ellers har modtaget et utalaf danske og udenlandske priser bl.a. Læsernes Bogpris, Dan-marks Biblioteksforenings og Berlingskes fælles litteraturpris, i2010 for Flaskepost fra P. Han bliver altid glad for en pris, ved-står han, men denne sidste - “Det er ligesom først at finde nåleni høstakken for derefter at få kamelen gennem nåleøjet”. Han bæres da også stadigvæk frem af adrenalinsuset fra Unna,hvor han modtog det kæmpestore diplom og prisen på 11.111Euro, da han dagen efter vores interview flere gange møder læ-serne i det gamle Horsens Fængsel på Krimimessen.

Danm


Foto: Phillip Drago Jørgensen

F


12

Igen i år fik Krimimessen i Horsens solid medie- og netomtale iugerne forud for den 21. og 22. marts. Med et imponerende ogstort aktivitetsprogram på over 100 forfattere og en velorganise-ret udstilling trak messen omkring 5.300 deltagere. DanmarksBiblioteker har bedt tovholderne på Horsens Bibliotek, der stårbag messen, fortælle, hvordan det hele oprindelig kom op at stå,og hvordan det overhovedet kan hænge sammen med det dag-lige biblioteksarbejde.

Fra teater til fængsel

I 2001 deltog Horsens Bibliotek i Nordiske Dage i Horsens. Bib-liotekets bidrag var en temadag om den nordiske kriminallitte-ratur. Fem nordiske forfattere var på programmet, bl.a. GunnarStaalesen og Leif Davidsen. Temadagen var velbesøgt med enpæn overvægt af bibliotekarer som publikum, og flere gav efter-følgende udtryk for, at det kunne være interessant med en gen-tagelse. I de efterfølgende diskussioner, både i arbejdsmæssigog privat sammenhæng, blev idéen om en messe født. “Hereftervar det hårdt arbejde og møder med lokale boghandlere, jyskeforlag og kommunale embedsmænd”, forklarer Krimimessenstre bagmænd. Den første egentlige Krimimesse blev holdt i 2003 på Horsens

er den personlige kontakt med alle led af mine udgivelser vigtig.Jeg sørger, som gammel forlagsmand for at give mine forlag deallerbedste betingelser og møder op, når de har brug for det. Ogjeg hilser på og snakker altid personligt med forlagets folk fra re-ceptionisten til redaktøren: Dét, oplever jeg, giver en helt særligkontakt, og folk gør ofte noget ekstra for mig”, lyder det med etglimt i øjet.

Barndommen gav på grund af faderens arbejde på forskelligesindssygehospitaler tidligt Jussi Adler-Olsen en nærmest ube-gribelig indsigt i sindssyges og psykopaters verden. Alligevel fikhan lidt af et chok som ganske ung teenager, da faderen rykkerfamilien op fra – på det tidspunkt – Brønderslev, for nu skullefamilien bo i Brøndbyøster og faderen have egen praksis. En to-tal omvæltning for drengen, der har vænnet sig til og fundet sinegen forståelse af både sindssyge og omverdenen fra helt lille.Men til stadighed en hovedstol han har trukket på i hele sit for-fatterskab siden Alfabethuset, debutromanen fra 1997.

En fantastisk dansklærers ros for lidt anderledes stile på skoleni Brønderslev og siden som voksen et ønske om at slappe lidt afførte ham til forfattervirksomheden. Det med afslapningen er såikke rigtigt blevet til noget endnu.

Talentfuld og legesyg

Antikvarboghandler og tegneserie-aficionado, manuskriptfor-fatter og komponist af filmmusik, presse- og forlagsmand. Menogså blandt meget andet fredsaktivist og grøn idémand – ovenpå universitetsstudier på felterne medicin, film og nyere politik.Det grønne engagement var noget af det, Jussi Adler-Olsen se-nest beskæftigede sig med, da han begyndte at skrive som di-rektør for et succesrigt solcellefirma.

Andre mennesker med et så omfattende og broget cv ville blivebeskrevet som rodløse og på jagt efter den store ro. Som JussiAdler-Olsens omhyggelige research peger på, har han det nokbedst med fuld kontrol, men egentlig virker han nærmest som etlidt legesygt, udadvendt menneske – fra naturens side mere endgodt begavet med masser af evner og talenter. - Hvad siger hanselv om de mange skift?

“Når det hele bare kører, mister jeg nok interessen. Og kiggermig om efter noget nyt og noget andet vigtigt og værdifuldt atarbejde med. Når jeg er færdig med Afdeling Q, så har jeg nogleidéer til flere enkeltromaner, som jeg glæder mig til at skrivepå”, slutter Adler-Olsen. Hvad de fremtidige stand-alone romaner kommer til at handleom, afslører han ikke, men han har nok selv mere end en anel-se. Allerede. Og sandsynligvis en stærk synopsis til i sin storeskuffe med synopser, som han lynsnart skriver ned, når han fan-ger en idé. Læserne på Krimimessen glæder sig vildt til at findeud af det.

Interviewer:

HELLEN NIEGAARD

BAG OM HORSENS KRIMIMESSE2015Interview med Krimimessens bagmænd:

Vibeke Johansen, Pia Andersen og

Lisbeth Christensen.


13

K R I M I M E S S E N D E L 2

Ny Teater med mellem 100 og 150 gæster. I 2006 steg deltager-tallet så til ca. 450, og flere forlag fra København var nu med. “I2007 blev Krimimessen for første gang afholdt i det nu nedlagteStatsfængsel i byen. Og herfra er det gået stærkt. Publikumstrømmede til, hvilket forståeligt nok øgede forlagenes – og der-med deres forfatteres – interesse betragteligt og bidrog til en sta-digt voksende mediebevågenhed.De sidste år har publikumstallet ligget ret stabilt på omkring5.500 deltagere, mere end 100 danske og udenlandske forfattereog foredragsholdere i omkring 150 arrangementer og med 35deltagende forlag. Og konceptet er blevet videreudviklet, forkla-rer Vibeke Johansen. “Der er gennem årene kommet flere og fle-re tilbud til børn, og i år er der “Uhyggeligt meget for børn” medgys, krimier og zombier”.

Partnere og sponsorer

Horsens Bibliotek står som arrangør, men der er rigtigt mangeandre partnere med indover. “Vi samarbejder primært med forlag, forfattere og boghandlere.Det har været interessant at følge, hvordan forlagene har skub-bet nyudgivelser af krimier til foråret – op til Krimimessen – istedet for som tidligere til julehandelen”, siger Vibeke Johansenog nævner en lang række andre samarbejdspartnere. For ek-sempel Fængslet, herunder Fængselsmuseet, Litteratursiden,eReolen, DR Krimiklubben samt politi, brandmyndigheder, sko-ler, ambassader og ikke mindst sponsorer. “Vi er også glade forden store opbakning, der er fra andre folkebiblioteker. Der er foreksempel arrangeret adskillige busture til – og afholdt mangekrimibogcaféer – som optakt til Krimimessen.”

Hertil kommer et meget omfattende samarbejde med forskelli-ge medier. Eksempler: Politiken og Information udgiver særskiltkrimitillæg 1-2 uger før messen, DR sender live i weekenden, syvud af otte TV2 regioner sender dagligt fra ugen før Krimimessenog fra selve messen, Kulturen på News er til stede, og det lokaleHorsens Folkeblad har optaktsarrangement for abonnentklub-ben og er til stede hele weekenden. De senere år har man ogsåoplevet en stigende interesse fra udenlandske medier, bl.a. harder været besøg af journalister fra Norge, Sverige, England ogTjekkiet.

Uvurderlige kontakter, fællesskab og omtale

Opgaven er stor, men både biblioteket og kommunen får nogetud af det store arbejde, lyder det. Biblioteket får kontakt til læ-sere, til forlag, forfattere og andre samarbejdspartnere. Den lit-teraturformidlende event skaber gode forlags- og forfatterrelati-oner, som er uvurderlige for partnerskaber om andre litteræreinitiativer. “Internt i biblioteket er det et kæmpestort arrange-ment, som vi er stolte af at kunne løfte i fællesskab. Kommunenfår først og fremmest en omfattende og positiv markedsføring,men også en større omsætning på hoteller, restauranter mv. Kri-mimessen har ofte haft en politiker, bl.a. forskellige ministre, tilat holde åbningstalen, og det har også medvirket til at skabesynlighed omkring byen og arrangementet”, forklarer de tre.

Uden velvillig opbakning fra alle på biblioteket og uden kom-munens støtte gik det ikke. Lisbeth Christensen, bibliotekschef iHorsens, fortæller, hvordan man tackler en så stor udfordring,som planlægning og gennemførelse af Krimimessen er, oveniden daglige drift i hovedbibliotek og på lokalbiblioteker.

“Vi prioriterer selvfølgelig den faste virksomhed og de opgaver,der hører med til den, f.eks. publikumsbetjening, litteraturfor-midling, kurser, arrangementer samtidig med, at vi bruger per-sonaletimer til planlægning af Krimimessen”, siger hun. ”Tiden op til messen er naturligvis den travleste, men i realite-ten er det en permanent opgave”, fortæller Pia Andersen, somogså forklarer, at man allerede i nogen tid før messen er i gangmed at indgå aftaler med forfattere og forlag om deltagelse i Kri-mimessen 2016.

Det daglige arbejde og økonomien

Til daglig passer de tre deres normale arbejde. Vibeke Johansener Krimimessens general og programansvarlig. Hun har i øvrigtsom bibliotekar udlånsvagter og er facilitator for forskellige læ-segrupper. Herudover står hun for afholdelsen af en del af bibli-otekets arrangementer og afholder læseinspirationsarrange-menter både lokalt og på biblioteker uden for kommunen. PiaAndersen, biblioteksassistent, er arrangementsansvarlig på Kri-mimessen, men deltager også i udlånsvagter på hovedbibliotekog lokalbibliotek. Herudover er hun bl.a. skemalægger samt stårfor afholdelsen af nogle bibliotekets arrangementer.Lisbeth Christensen står som bibliotekschef for den daglige driftaf bibliotekerne i kommunen. I forbindelse med Krimimessener en vigtig opgave for hende at have kontakt til sponsorer samtat prioritere ressourcer, så Krimimessen kan afvikles på en godmåde. De fleste biblioteksmedarbejdere er på en eller andenmåde involveret i Krimimessen – som sceneværter, interview-ere, billetsælgere, IT-ansvarlige eller praktiske hjælpere ved deseks scener. ”Vi har et budget, der nogenlunde løber rundt, mendet kræver indtægter udover salg af billetter, messestande ogannoncer. Derfor er offentlige og private sponsorer en nødven-dighed for at kunne få balance i økonomien.”

Forfattermøder, festmiddag og en kold øl

De er alle tre krimilæsere og glæder sig hvert år til at mødes medforfatterne. “Mest glæder vi os til at skabe mødet mellem forfat-tere og læsere og gerne også inspirere ikke-læsere til at gå i gangmed en god bog. Vi glæder os også til den store festmiddag lør-dag aften, hvor der traditionen tro deltager over 300 forfattere,forlagsfolk, biblioteksmedarbejdere, journalister og lokale poli-tikere,” siger Vibeke Johansen. “Men allermest glæder vi os til, atvi forhåbentlig kan afslutte Krimimessen søndag kl. 16 ved atkunne sætte os med en kold øl og se tilbage på et vellykket ar-rangement”.

/HN

Danm


Fra venstre: Pia Andersen, Vibeke Johansen og Lisbeth Kristensen. Foto: H

orsens Bibliotek.


M Å L E M ETO D E R

14

Kulturstyrelsen støttede projektforløbet med midler fra Udvik-lingspuljen. Nok har hovedparten af landets biblioteker en eller anden formfor vedtaget lokal strategi for bibliotekets opgaver og service,men det er sjældent noget den enkelte medarbejder går og spe-kulerer over i det daglige. “Det ændres her. For med BibDok kanvi nu prioritere og kvalificere bibliotekets enkelte indsatser i re-lation til bibliotekets overordnede målsætning. Og samtidig do-kumentere og (sand)synliggøre effekten af bibliotekets indsats”,lyder den korte elevatortale om metoden fra de tre. Metoden til-bydes nu til landets øvrige biblioteker i form af BibDok.dk medmetodens værktøj som en gratis guide. Fra sitet tilbydes også fi-redagsseminarer i metoden og dens brug under centralbibliote-kets kompetencekurser . “Det er dog ikke sådan, at folkebibliotekerne med dette projekthar overhalet hele den offentlige sektor indenom og kan effekt-måle på alle deres indsatser. Det er overraskende svært”, påpe-ger Lone Gladbo. “Men BibDok er en måde at gøre det på”.

Afsæt og model

“Bortset fra den nye rapport om bibliotekernes samfundsværdifra Tænketanken Fremtidens Biblioteker har vi i biblioteksver-denen i mange år haft svært ved at begrunde, hvorfor bibliote-kerne egentlig kan betegnes som et gode. Vi har mistet voresmonopol på formidling af informationer og har i mange år stået

I takt med bibliotekernes ændrede virksomhedsbillede – frabogsamling til den aktuelle kombinerede kultur-, lærings- og vi-densinstitution med væsentlige opgaver som fysisk sted i lo-kalsamfundet og med stadig flere digitale medieformater – erder opstået et stort behov for nye måder at dokumentere biblio-tekets indsats på internt som eksternt. Forskellige målemetoderog deres relevans drøftes derfor for tiden flittigt blandt bibliote-kets mange interessenter.

BibDok, et pilotprojekt under ledelse af Gentofte Centralbiblio-tek i samarbejde med Professionshøjskolen Metropol, handlerom en måde at måle, dokumentere og kvalificere opgaveløsnin-gen på. Over en kop kaffe på hovedbiblioteket i Gentofte på enaf forårets allerførste solrige dage præsenterer kulturchef LoneGladbo og specialkonsulent John Nørskov, begge Gentofte Cen-tralbibliotek, samt Marianne Aastrup, bibliotekschef i Ruders-dal Kommune, projektet for Danmarks Biblioteker.

Fra projekt til produkt

BibDok er over et par år, fra 2012-2014, udviklet med henblik påat understøtte folkebibliotekernes arbejde med den biblioteks-faglige evaluerings- og dokumentationsmetode. Ni biblioteker iRegion Hovedstaden har deltaget i et afprøvningsforløb, bl.a.Rudersdal, og Center for Kulturpolitiske Studier, KøbenhavnsUniversitet (KU), har fungeret som videnpartner i projektet.

BIBDOK– FRA MODEL TIL EFFEKTHvordan der bedst og mest overbevisende kan arbejdes med indsats, resultater og for-ventet effekt - det har ledere drøftet i årtier. En ny metode til det – BibDok – får man-ge roser med på vejen af Gentofte og Rudersdal biblioteker. Med afsæt i et sæt anta-gelser og den narrative metode, giver den både chefer og medarbejdere et effektivtnyt arbejdsredskab. Både indadtil og udadtil.

På balkonen: Marianne Aastrup, John Nørskov og Lone Gladbomed udsigt over publikumssalen på arkitekt Henning Larsenssmukke hovedbibliotek i Gentofte. Foto: GCB.


G E N TO F T E OG RU D E RS DA L

15

i et vadested i forhold til at fortælle, hvilken forskel biblioteker-ne gør? Derfor ville vi være bedre til at kunne effektmåle vorespræstationer”, siger Lone Gladbo om baggrunden for initiativet. “Normalt opgør man bibliotekets virksomhed kvantitativt – ilån, downlån og besøgstal o.l. Men der er en anden vigtig infor-mation, den kvalitative. Nemlig: Hvilken forskel gør biblioteketfor borgerne. Det kan BibDok gå ind og måle”, forklarer JohnNørskov.

Marianne Aastrup supplerer: “I dagens kamp om de økonomi-ske midler med bl.a. ældre- og børneområdet opstår der et ek-straordinært behov for at kunne forklare sig. Borgerne elskerbiblioteket, men det har været for nemt at sparke dets betydninglidt til hjørne. Vi havde et behov for en tænkning, der kunne do-kumentere, hvad det er, vi leverer og skaber sammen med bor-gerne, altså bibliotekets merværdi.” For som hun tilføjer: “I daghar næsten alle adgang til informationer og oplevelser. At kun-ne begrunde bibliotekets betydning, at kunne fortælle, hvordanbiblioteket i dag hjælper borgerne med at finde den rette viden,og dét, de kan bruge til noget på f.eks. kulturområdet, er afgø-rende for os alle”.

BibDok metoden tager afsæt i den enkelte indsats i biblioteketog bryder den op i elementer: Strategi /antagelser (forventet re-sultat), indsats og resultat. Det er vigtigt at diskutere antagelser-ne grundigt igennem. Det, som kan forekomme indlysende, erdet ofte ikke, når det siges højt og møder andres opfattelse. Me-toden forudsætter dog, at både ledere og medarbejdere harkendskab og kompetencer til at arbejde med evaluering og nar-rativ dokumentation.

Fælles sprog og kvalitetsløft

Metodens afsæt – antagelsen – var udfordrende for nogle med-arbejdere, fortæller John Nørskov. At man skal sætte ord på for-ventet effekt og kunne pege på konkrete resultater af arbejdet,kan være noget af en udfordring for den enkelte. Modsat mangeandre målemetoder, som bibliotekets ledelse og evt. admini-

RudersdalmodellenI kommunens bibliotek bruger man fast

BibDok-metoden. For at skærpe op-

mærksomheden og samtænke den en-

kelte opgave med den overordnede

strategi. Den refleksive, narrative meto-

de kombineres med spørgeskemaer, fo-

kusgrupper, observationer suppleret af

kvantitative opgørelser.

“Et væsentligt element i denne doku-

mentationsmodel er, at vi går ud og

spørger borgerne: Har du fået det ud af

det, som du ville”, fortæller Marianne

Aastrup, kommunens bibliotekschef.

For eksempel i forbindelse med inddra-

gelse af borgerne og implementering af

kommunens frivillighedspolitik. Herun-

der Speaker’s Corner, hvor borgere kan

holde små oplæg i biblioteket.

Ved hjælp af den indledende antagel-

sesproces fik man bl.a. afdækket, at vo-

res ambitioner var alt, alt for overord-

nede. ”Vi valgte så at prøve med et en-

kelt, konkret arrangement for at teste

den aktivitet og opstillede her en række

forventninger til resultater, dvs. til del-

tagelse og oplevelse. Efter dataindsam-

lingen og afprøvning af tilbagemeldin-

gerne kunne vi afdække både synlig-

hed, gennemslagskraft og læring

blandt deltagerne. Hvilket efterfølgende

gav os virkelig brugbar viden om, hvor-

dan denne aktivitetsform kan bruges

med god effekt. Og i hvilke sammen-

hænge den ikke skal bruges”, forklarer

Marianne Aastrup.

Danm


stration oftest står for, så giver denne metode først og fremmestmening, når både ledelse og medarbejdere er ind over.

“Metodens refleksive tænkning, systematikken, og det, at mansom medarbejder og ledelse med BibDok får et fælles sprog, ogdermed uden skumle bagtanker kan drøfte løsningen af ar-bejdsopgaver og -gange, har ikke alene skabt et helt nyt grund-lag for at kvalificere opgaverne. Men også for effektiviseringgennem fælles prioritering. Og det er noget, som også medar-bejderne finder interessant og er glade for,” forklarer Nørskov.“Der kommer ikke (automatisk) flere på biblioteket, men pro-duktet bliver bedre”.

Metodens udfordringer

Oprindelig var det et delmål at operationalisere den såkaldte 4-rumsmodel, udviklet i 2010 i rapporten og strategien Folkebib-liotekerne i vidensamfundet, der ser bibliotekets virksomhed i fi-re rum: Inspiration, læring, mødested og performance. I forbin-delse med afprøvningen gik man lidt væk fra det. “Metoden erisær relevant, når det handler om nye aktiviteter”, siger Marian-ne Aastrup. “Når vi som nu, hvor Danmark får en masse nye flygtninge – no-get alle sikkert er involveret i, lægger ud med at spørge os selv:Hvad er det for en effekt, vi gerne vil opnå?”, uddyber LoneGladbo.“Viden om hvordan bibliotekets indsatser virker, for hvem devirker, hvornår de virker og – ikke mindst – hvornår de ikke vir-ker efter hensigten, er central, når der skal træffes både fagligeog strategiske prioriteringer omkring biblioteket”, understregerLone Gladbo afslutningsvis. “Vi skal kunne synliggøre bibliote-kets værdi for borgere og samfund”. Projektet er i år udrullet som nationalt indsatsområde i Kultur-styrelsens regi. Det skal også nævnes, at ProfessionshøjskolenMetropol har anvendt erfaringerne fra pilotprojektet til at gå vi-dere til de større velfærdsområder med tilsvarende kvalifice-ringsmodeller. Se mere på BibDok.dk.

/HN


A A R H U S VÆ RT S BY 2 015 D B Å RS M Ø D E

Et stort og dyrt byggeprojekt som Dokk1 er naturligvis resultat afen lang række politiske processer og beslutninger i Aarhus By-råd, men hvad færre måske er opmærksomme på er, at Dokk1’sindhold og profil også er et resultat af politiske processer forbiblioteksområdet, som byrådet har deltaget i og truffet beslut-ninger ud fra.

Tidlige undersøgelser

I 1998 kom den første analyse af, hvor et nyt hovedbibliotek iAarhus kunne placeres. På det tidspunkt var der ingen, der hav-de forestillet sig, at havnefronten ville kunne blive udviklet in-den for en overskuelig fremtid, så det var fire andre placeringer,der blev undersøgt. Imidlertid blev der i allerede i 1999 udskre-vet en idékonkurrence om de bynære havnearealers fremtid, ogvinderforslaget indeholdt muligheden for et offentligt byggeri,f.eks. svømmehal eller bibliotek.

Året efter afholdt vi et byrådsseminar om “Fremtidens Kultur-bygning”. Her handlede det om det indholdsmæssige, altsåhvad var det for behov, et nyt bibliotek skulle kunne imøde-komme.

Politiske beslutninger og investeringsplan

Et vigtigt politisk dokument er erhvervshandlingsplanen, sombliver til i en tæt dialog mellem politikere og erhvervsliv. Denfastlægger de vigtigste indsatsområder for kommunen. I 2001fastslog planen, at der skulle etableres et Multimediehus, somdet hed dengang. Et andet mindst ligeså vigtigt dokument erkommuneplanen, som samme år indeholdt en handlingsplanfor de bynære havnearealer, hvor et nyt bibliotek var en mulig-hed. I 2002 skulle byrådet prioritere de næste 10 års større an-lægsprojekter ved et seminar.

FRA BIBLIOTEK TIL MULTIHUS

Forud var gået en række åbne borgermøder, og i efteråret 2003kom budgetforliget med beslutningen, der var helt afgørendefor Dokk1– nemlig investeringsplanen, der indeholdt penge tilbyggeriet samt en tilladelse til at sælge det gamle bibliotek og la-de provenuet indgå i finansieringen. I 2006 drøftede byrådet værdigrundlag og borgerinddragelse ogbesluttede sig for udbudsform. Året efter besluttede fonden Re-aldania at bakke op med et substantielt beløb til et projekt, deromfattede havnepladserne og et stort p-anlæg, og endelig i 2008blev projektkonkurrencen sat i gang på basis af et omfattendekonkurrenceprogram. Sideløbende var der i hele perioden mø-der om Dokk1 i de politiske udvalg, noget som er fortsat i helebyggeperioden.

Politik for bibliotekerne og det stærke lokalsamarbejde

Den første bibliotekspolitik for Aarhus blev vedtaget i 2006. Denvar resultat af en forudgående bibliotekspolitisk redegørelse. In-den da var den politiske stillingtagen til bibliotekernes aktivite-ter kun synlig i strategipapirer uden det helt store politiske fokusog i de budgetmål, som hvert år blev vedtaget af byrådet. Gen-nem den lange og borgerinddragende proces, som en politik-dannelse indebærer, er det muligt for politikerne at drøfte ind-satser og målsætninger i en større sammenhæng og for ledelsenat få klar retning for indsatsen, der rækker ud i en længere peri-ode.

Mange af de elementer, der først så dagens lys i en politik, kangenfindes i Dokk1. Borgerservice som integreret element i bibli-otekerne er udfoldelsen af biblioteket som medborgercenter, demange partnerskaber, der skal fylde Dokk1 med aktiviteter,samarbejdet med Kulturhovedstad 2017, der fysisk flytter ind påDokk1, børneområdet med ‘det legende bibliotek’, etableringen

Om de politiske processer og vejen til Dokk1, Nord-

europas mest ambitiøse biblioteksbyggeri i nyere tid.

16Hovedbiblioteket fra 1934 2009: Vinderprojektet fra sch


En lang rejse mod åbningen af Aarhus’ nye hovedbibliotek, borgerserviceog meget mere er ved at nærme sig sin afslutning. Åbningsdagen er fastsat tilden 20. juni, og selvom ikke alle detaljer vil være på plads fra starten, bliverdørene slået op, så borgerne kan hjælpe med at få de sidste detaljer i bygnin-gen til at fungere.

D o k k 1

af Center for Praksisnær Innovation og meget mere er elemen-ter, der stammer fra politikker, der er blevet drøftet og vedtagetaf byrådet.

Politik for Borgerservice og Biblioteker 2015-18

Den ny politik, Fællesskab for Alle, som i skrivende stund be-handles i byrådet, vil utvivlsomt også få stor betydning for bådeDokk1 og de øvrige biblioteker i kommunen. Politikken har ud-gangspunkt i Aarhus-fortællingen, et narrativ, der beskriver envision for byen sammen med en række vækstmål.

Politikken indeholder fire hovedafsnit: 1. Lokale fællesskaber, 2.Kultur, viden og læring for alle, 3. Tættere sammen – bedre servi-ce og 4. Den digitale by – og adskiller sig fra den forrige politikved at lægge øget vægt på initiativer, der fremmer borgernes ak-tive deltagelse i udvikling, udvikler bibliotekernes rolle sommedborgercentre og søger at udnytte mulighederne i – og imø-degå de uheldige sider af – digitaliseringen, herunder initiativer,der skal fremme udviklingen af Aarhus som Smart City.

ROLF HAPEL, forvaltningschef Borgerservice og Biblioteker,

Aarhus Kommune

August 2014. Fotos: www.urbanmediaspace.dk og Aarhus kommune

t fra schmidt, hammer, lassen architects og Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue Situationsplan over Dokk1 placering på havnen17

“


18

Byens hjerte for viden og kultur!

Med et nyt koncept for biblioteksrummet, som tager udgangs-

punkt i borgerne og understøtter lærings-, oplevelses- og me-

diebehov formuleret i et sæt kerneværdier, vedtaget af byrå-

det, og et designprogram udviklet sammen med Chicago Pub-

lic Libraries, har Aarhus skabt Dokk1s DNA.

RUM TIL FORANDRING BORGERNES INNOVATIONSPLATFORM

A A R H U S VÆ RT S BY 2 015 D B Å RS M Ø D E

g

DOKK1

Byggefakta

• Bygherre: Aarhus Kommune

• Partnere: Realdania og Realdania Byg

• Bygherrerådgiver: Rambøll Danmark

• Arkitekt og totalrådgiver: schmidt hammer lassen architects

• Landskabsarkitekt: Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue

• Ingeniør: Alectia A/S

Projekt og delelementer

• Bibliotek og Borgerservice – Dokk1 ca. 17.000 m2

• Udlejningsarealer ca. 10.000 m2

• Automatisk P-anlæg til 1.000 biler

• Ankomstcenter

• Å afdækning

• Etablering af havnebyrum

• Trafikregulering

• Letbanetracé

• Klimasikring af Aarhus Midtby

August 2014. Foto: www.urbanmediaspace.dk og Aarhus kommune


Alle mennesker har behov for at forandre sig og in-

spireres af at møde viden, information og oplevelse. Bib-

liotekerne er stederne, hvor borgerne kan møde inspira-

tion og idéer, enten alene som en del af et fællesrum el-

ler ved at møde andre mennesker.

Bibliotekerne understøtter den enkelte borgers mulighed for atskabe forandringer i eget liv gennem inspiration, sociale møderog fællesskaber og i sidste ende med mulighed for at bidrage tilsamfundsmæssige forandringer. Dokk1 er i Aarhus omdrej-ningssted for borgernes muligheder for innovation og foran-dring.

Design i nutiden for fremtiden

Dokk1 designprocessen har gennem de seneste 15 år inddragetde mange projekterfaringer, som er opbygget i bibliotekerne iAarhus. Udviklingsarbejdet har gennem alle årene været baseretpå, at biblioteket må forene egne kompetencer med viden hoskolleger i både biblioteker og andre institutioner og ikke alene iDanmark, men bredt internationalt. Erfaringerne fra udvik-lingsprojekterne har metodisk været en integreret del af Dokk1designforløbet. Fra formuleringen af visionen og værdigrundla-get over konkurrenceprogrammet til den detaljerede tegning ogkonstruktion har der været trukket et bredt spor af involverede. Der har været hundredvis af borgere, politikere, fagfolk, biblio-tekskolleger fra ind- og udland, skoleklasser, arkitekter mv. in-volveret i processerne, som har bidraget til at udvikle designet.Funktionalitet fortolket som fleksibilitet eller rettere fleksibiliteker en del af husets DNA, som sikrer at Dokk1 har et stort foran-dringspotentiale, der kan understøtte menneskelige behov i dekommende år.

Den samlede pris er på cirka 2,2 milliarder kroner, hvoraf Real-dania og Realdania Byg bidrager med ca. 700 mio. kroner. End-videre er der modtaget donationer fra A.P. Møller og HustruChastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og fraSallingfondene.

Vision og dynamiske kerneværdier

Med mennesket i centrum skal Dokk1 være byens hjerte for vi-den og kultur. Gennem en inddragelsesproces med deltagelse af borgere, bru-gere, netværk, medarbejdere og politikere er der udviklet syvkerneværdier for Dokk1• Borgeren som udgangspunkt • Livslang læring og fællesskab• Mangfoldighed, samarbejde og netværk• Oplevelser og kultur • Brobygger mellem borger, teknologi og viden • Fleksibel og professionel organisation • Bæredygtigt ikon for Aarhus De syv kerneværdier er vedtaget af Aarhus Byråd og skal funge-re som dynamo for alle aktiviteter.

Rummet understøtter relationer og ny udvikling

Med færdiggørelsen af Dokk1 vil paradigmeskiftet fra fokus påfysiske medier til stedet for mennesker og relationer blive gen-nemført. Dokk1 vil være stedet, hvor borgerne og de forskelligeorganiseringer i byen etablerer nye sammenhænge og relatio-ner mellem idéer, viden og mennesker. Mange biblioteker, ikke bare i Danmark men verden over, ar-

bejder i disse år med at skabe ny forståelse og kompetencer til atunderstøtte borgernes individuelle og relationelle behov. Ma-ker-kultur, Techlab, FAB-lab er navne på nogle af de udforsk-ninger, bibliotekerne etablerer i arbejdet med at udfolde de nyeroller, bibliotekerne har. Ved mange af disse aktiviteter har bib-lioteket ikke selv ressourcer og kompetencer til at skabe de nyemuligheder, men opnår disse gennem inddragelse af andre or-ganisationer, uddannelsesinstitutioner og borgere.

Evnen til at udvikle partnerskaber som drivkraft for ny udviklinger essentiel for biblioteket. I Dokk1 vil aktiviteterne i stor ud-strækning blive baseret på partnerskaber mellem enkeltperso-ner, organisationer, foreninger og andre fællesskaber. Som endel af udviklingsarbejdet er der udviklet en strategi og model forpartnerskabsudvikling. Aktuelt ligger partner- og samarbejds-porteføljen på ca. 75 eksterne relationer. Hertil kommer nogle afde organisationer, som er ved at etablere base i udlejningsarea-lerne i huset.

Toolkit til designtænkning

Et af de åbenlyse spørgsmål, der kan stilles, når design og byg-geprocesserne er i sidste fase, er, hvordan sikres en konstant for-andring? Så forstening undgås efter ibrugtagningen og de førstespændende år.

Metoder og erfaringer fra de mange års arbejde med at skabesamarbejdsdreven innovation gennem inddragelse af borgereog organisationer i designprocesserne er det sidste år udmønteti et konkret samarbejde med Chicago Public Libraries og den in-ternationale designorganisation IDEO, hvor der er skabt etværktøj til designtænkning i biblioteker for at understøtte bibli-otekernes arbejde globalt med hurtigere forandringer. Etableringen af værktøjet er finansielt støttet af Bill and MelindaGates Foundation via Global Libraries programmet.

Signalværdi og innovationskraft

Dokk1 er et eksempel på fremtidens samfundsinstitution. Sig-naler om forandringer af bibliotekerne er tydelige eksempler forbåde borgerne og samfundets institutioner på, hvordan viden-samfundets nye forandrede offentlige institutioner kan fungere.

Bibliotekerne er politiske instrumenter for realiseringen af digi-tale samfundsstrategier, indoptager nye samfundsmæssige be-hov, skaber forstærket ejerskab blandt borgerne, danner ram-mer for etablering af fællesskaber og inkluderer både private, of-fentlige og frivillige organisationer i skabelsen af nye udfoldel-ser. Og med vores brug af designtænkning kommer borgernesindividuelle og fællesbehov i fokus for innovationen. Bibliotekerer frontløbere i udviklingen af nye sammenhænge mellem bor-gere og samfund og genetablerer fortællingen om åbne demo-kratiske offentlige institutioner.

Velkommen til Dokk1 – med officiel åbningsdato 20. juni 2015!

KNUD SCHULZ, chef for biblioteket Dokk1,

Aarhus Kommune

D o k k 1

19

Danm



MØD AXIELL OG BIBLIOTHECA

Axiell Danmark A/S - Ørestads Boulevard 69, 2. sal - 2300 København S - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk

Bibliotekspolitisk Topmøde 16.-17. april 2015Vi glæder os til at møde jer på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Aarhus.

Kom hen på stand 6 og 7 og se Bibliotheca’s nye smarte “bogskab” i aktion - og få en snak med os om alle nyhederne i DDElibra.

Husk at udstillingsområdet er åbent for alle interesserede.

Kontakt os - så fortæller vi mere!


Dokk1 får egen legeplads i første sals højde: Kloden. Denopføres på det store udendørs dæk, der omkranser første-salen på Dokk1 syv meter over jorden. Legepladsen ermålrettet hele familien som et sted, hvor børn og voksnekan lege sammen.

Når Dokk1 åbner i 2015, får Aarhus nemlig ikke kun et nyt, storthovedbibliotek og Borgerservice samt 1.000 nye parkerings-pladser i et fuldautomatisk parkeringsanlæg ved den nye havne-front. Byens børn og voksne kan desuden glæde sig til at sprin-ge fra isflage til isflage, klatre på den syv meter høje bjørn, ståansigt til ansigt med den kinesiske drage, tage sig en afrikanskgyngetur eller krybe i ly under vingerne af den gigantiske, vest-indiske havørn.

Det er alt sammen elementer i Dokk1’s spektakulære legepladsdoneret af Sallingfondene i efteråret 2012 og udmøntet af dendanske virksomhed Monstrum.

D o k k 1- L E G E P L A D S

Jordomrejse på biblioteketKloden forbinder Aarhus med resten af verden. Uanset om maner barn eller voksen, er legepladsen et sted, hvor man kan væresammen, lege, drikke kaffe, slappe af og møde andre. Ligesomlegepladsens forskellige legeelementer rækker Kloden ud overbyens grænser og forbinder Aarhus med resten af verden.

På dækket skabes fem primære legeområder, der hver repræ-senterer en specifik verdensdel og tilbyder forskellige legemu-ligheder. På denne måde får man forskellige legeoplevelser altefter i hvilken retning, man leger. De fem områder forbindesmed en jordomrejse rundt om huset, markeret i dækket og kryd-ret med fortællinger og sjove facts.

Det er for alle. I udformningen af legepladsen er der lagt vægt påat give børn med særlige behov eller handicap mulighed for atvære en del af legen.

/HN

KLODEN EN VERDEN AF FANTASI, LEG OG LÆRING

21


22

Syrien. Alene fire ud af Syriens seks optagelser på UNESCO’sWorld Heritage List er blevet ødelagt, og store dele af smukke,gamle byer som Homs, Aleppo og Hatra er forvandlet til mur-brokker. Flere statuer, skulpturer og mosaikker fra den roman-ske, græske, babyloniske og assyriske periode, som er for be-sværlige at transportere væk, er smadret af hammere eller bull-dozere, mens skrifter, artefakter og andre genstande fra denførislamiske tid føres bort og sælges på det sorte marked. Førstog fremmest af de – i egen selvforståelse – hellige krigere fra Isla-misk Stat (IS); men Jabhar al-Nusra, den syriske al-Qaeda-gren,samt soldater fra præsident al-Assads regeringstropper og med-lemmer af den USA-støttede Frie Syriske Hær (FSA) har også op-daget, at der kan hentes Big Money i landets kulturelle fortid ogskatkammer af sjældne, ofte uerstattelige oldtidsfund.Men i det civile samfund, på bibliotekerne, museerne, arkiverneog hvad der ellers er af kulturelle institutioner, ydes der også i alhemmelighed modstand og iværksættes redningsaktioner af deansatte. Med fare for eget liv og levebrød forsøger små tætteuformaliserede netværk af arkæologer, bibliotekarer, arkivarerm.fl. at skjule de mest værdifulde genstande og dokumenter el-ler sørge for, at de affotograferes, så de senere kan efterlyses.Gerne i samarbejde med den internationale NGO, Heritage forPeace, der har udset Syrien til særligt indsatsområde.

<

Motto for

Heritage for

Peace’ indsats i

Syrien.

Oldtidsfund omsættes

til Kalashnikover

Molotovcoctails mod

biblioteker i franske

storbyforstæderFrankrig. I Norden og i biblioteksmæssig henseende nogenlun-de sammenlignelige lande er det lokale folkebibliotek en oftestærk integrationsfremmende foranstaltning, flittigt benyttet ogbesøgt af flygtninge og første- og andengenerations indvandre-re. Ikke desto mindre har adskillige biblioteker i betonprægede,franske forstadsghettoer med deres flertal af indbyggere af ikke-fransk etnisk herkomst i de senere år været så systematisk ud-sat for ildspåsættelse og raseringer– alene mellem 1996 og 201370 gange – at det har affødt en hel bog. Nemlig Pourqoui brúle-t-on des bibliothéques? af Denis Merklen, sociologiprofessor vedl’Université Sorbonne Nouvelle i Paris.

I sin bog peger Merklen på det paradok-sale i, at demokratisk funderede offent-lige institutioner, som biblioteker medderes åbne tibud til alle i den grad ud-sættes for hærværk, når vreden blandtde især mange unge mænd i forstædertil storbyer som Paris, Lyon, Marseille,Toulouse, Strasbourg og Bordeaux -kammer over. Som forklaring giver hanbl.a., at bibliotekerne af de pågældenderabulister ofte opfattes som forposterfor en stat eller et kommunalt styre,som nok giver de unge mange løfter omarbejde og bedre udfoldelsesmulighe-der, men sjældent indfrier dem.

Iraq. Sandheden og det frie ord er, somofte påpeget, krigens første offer. Menfra i tidligere krige især at have været ef-terstræbt som krigsbytte, hvad bl.a.mange store europæiske museer rum-mer talrige vidnesbyrd om, så er kunstog kulturarv I mange af de religiøst infi-cerede borgerkrigslignende magtkampei bl.a. Afghanistan og i Mellemøsten ogsåkommet i første skudlinje. Med fatalekonsekvenser til følge. I 2001 var det to høje, hhv. 1800 og 1500år gamle, Buddhastatuer i Bamiyan-da-len i Nordafghanistan, som sprængtes iluften, fordi de af talibanerne betragtessom udtryk for afgudsdyrkelse. Og i dag– 14 år senere – er det så Islamisk Stats

Islamisk Stat og kulturarven i Mosulstormtropper, som i Syrien og Iraq ødelægger monumenter,skulpturer og skrifter fra en anden tidsalder eller sælger dem pådet sorte marked for at skaffe penge til krigsførelsen. Det kanMosul, Iraqs næststørste by, tale med om. Her er centralbiblio-teket blevet raseret og over 100.000 manuskripter og bøger,hvoraf flere er optaget i UNESCO’s Memory of the World, entendestrueret eller ført bort med henblik på videresalg. Centralbib-lioteket blev etableret 1921, samme år som Mesopotamien af-løstes af det moderne Iraq, indtegnet på landkortet af 1. ver-denskrigs sejrherrer. Også andre biblioteker i Mosul, bl.a. et parreligiøse og museets bibliotek, er blevet plyndret.Under den USA-ledede invasion af Iraq i 2003 og fjernelsen afSaddam Husseins rædselsregime blev dele af centralbiblioteketi Mosul også ødelagt og dele af samlingerne forsvandt. Takketvære en målrettet indsats fra bibliotekspersonalet og venner afbiblioteket var adskillige værdifulde dele dokumenter og bøgerdog blevet skjult forinden.


Uddannelsesprogrammer for biblioteksledere

23

BIBLIOTEKSKOMPASSET RUNDTved PER NYENG

England. De økonomiske tommelstruer har presset de engelske biblioteker såhårdt, at 374 biblioteker er blevet lukket siden 2011, et fald på 7,5 procent, at ud-lånet af bøger er faldet med 20 procent på bare 4-5 år, og at også besøgstallet erstærkt vigende. Det eneste, der næsten er steget, er antallet af ulønnet, frivillig ar-bejdskraft. Mens antallet af ansatte siden 2010/11 er blevet reduceret med 22 pro-cent, er antallet af frivillige fordoblet, og i dag drives 400 af Englands bibliotekerudelukkende ved frivillige arbejdskraft. Selv engelsk biblioteksvæsens flagskib, det nye bibliotek i Birmingham (se Dan-marks Biblioteker, 4/13), står foran drastiske nedskæringer, masseafskedigelser og

Globalt. Skal bibliotekerne ikke,hvad bevillinger angår, gå bag afdansen i forhold til eventkulturenog kunne stå distancen i forhold tilen stadig mere kommerciel medie-verden og en voksende underhold-ningsindustri og med gennemslag-skraft spille sammen med deres lo-kalsamfund, forudsætter det et en-gageret og kvalificeret fodfolk. Mentillige en ledelse med fingeren påpulsen og mod og vilje til at gå for-an. Og dermed også ledere understadig uddannelse.

Af en nys offentliggjort, international kortlægning af uddannelses-programmer og -tilbud, der matcher de krav og udfordringer enmoderne biblioteksledelse i det 21. århundrede står over for – Cul-tivating Global Library Leadership: A Review of Leadership TrainingPrograms for Librarians Worldwide – fremgår det dog, at det i densag står skralt til i store dele af verden. Ikke mindst i Afrika, Mellem-østen, Asien og Latinamerika og andre økonomisk trængte regio-ner. Undersøgelsen, foretaget med støtte fra Bill & Melinda Gates Foun-dation af den amerikanske konsulentvirksomhed Arabella Advi-sors, peger dog også på flere eksisterende lederskabsprogrammer,der fungerer og helt eller delvist fortjener større udbredelse – oghvis modeller med fordel kan tilpasses og anvendes af flere enddem, der direkte er tilmeldt dem.

indskrænkninger af åbningstiderne. Bare halvandetår efter bibliotekets indvielse.Kulturentreprenøren William Sieghart, hovedan-svarlig for en Independent Library Report for Eng-land, som et udvalg nedsat af regeringen (se Dan-marks Biblioteker, 6/14) har udarbejdet, konklude-rer da også: “Vi befinder os i et særdeles kritisk øje-blik for de engelske biblioteker, og passer vi ikke på,mister vi mange af dem. Noget jeg og mange andrevil opleve som en katastrofe. For få beslutningstage-re på nationalt og lokalt plan synes i tilstrækkeliggrad at være opmærksom på de betydelige og afgø-rende værdier, en god biblioteksservice kan tilførelokalsamfundet”.

Af de reformer, som Sieghart-rapporten finderpåkrævet, hvis den igangværende nedtur skal ven-des til fremgang, nævnes bl.a.: Ændring af ophavs-retsloven, så lån af e-bøger ligestilles med lån aftrykte; oprettelse af en library task force, som – medløbende reference til regeringen og de lokale styrer –skal fremme samarbejdet bibliotekerne imellem, ar-bejde for bedre efteruddannelse af personalet samtindførelse af nationale standarder, et nationalt digi-talt netværk, fælles lånekort og kataloger og etable-ring af wi-fi-forbindelse og ordentlige pc-faciliteterpå alle biblioteker; samt mere attraktiv indretning afbibliotekerne med behagelige siddepladser, toilet-adgang og mulighed for at købe en kop kaffe.

“Libraries will get you through times of no money betterthan money will get you through times of no librariesPlakattekst fra Rally for America’s Libraries, Atlanta 1991

Danm


Engelsk biblioteksrapport slår alarm

Til kamp for Kensal Rise Library i det nordlige London. Indviet af Mark Twain i år 1900.

1

Funded by The Bill & Melinda Gates Foundation January 2015


24

SA M A R B E J D E

Konferencen Trick or treat var arrangeret af Danmarks Biblio-teksforening (DB) sammen med Kulturstyrelsen og Biblioteks-chefforeningen (BCF) og tog afsæt i Folkeskolereformens delvi-sion om ’den åbne folkeskole og et udvidet samarbejde med lo-kalsamfundet’.

Fra profession

til professionel

Gør det bedre, gi’ det videre, lød det fra fremtidsforsker HenrikGood Hovgaard fra Future Navigator. Har nogle været angste forprofessionsoverlap/-overgreb mellem skolernes lærere og fol-kebibliotekets bibliotekarer, er det på tide at droppe det nu. Enfremtidstrend er helt klart en bevægelse fra et afsæt baseret påprofession til en professionel tilgang, fremhævede fremtidsfor-skeren. En synsvinkel som også blev bakket varmt op af ikke mindst Bib-liotekarforbundets formand, Tine Jørgensen, mens DanmarksLærerforenings næstformand, Dorte Lange, på sin side kommed udmeldingen: Ingen professionsforskrækkelse her! Meldingerne er klare: Lærernes didaktiske tilgang kan i kombi-nation med bibliotekarernes informationskompetencer bidragetil at styrke bl.a. læringsmålet for dannelse.

Gør det konkret – og gør det synligt

I skal samarbejde, lød det kraftigt opfordrende fra programmetsto ministre, kulturminister Marianne Jelved (B), og undervis-ningsminister Christine Antorini (A). Hvor relationer mellemskoler og biblioteker tidligere har været mere fragmentariske ogmåske ofte relativt beskedne, så giver det i dag rigtig god meningat medindtænke folkebibliotekets særlige informations- og læ-seunderstøttende kompetencer i skolernes tilbud til fordel forbåde børn og lærere, forstod man på dagens mange indlæg.

Annette Hartøft, skoleleder fra Lyshøjskolen i Kolding, kom så-ledes med en konkret bestillingsliste til folkebiblioteket, “Trestykker implementeringsguf”. Udfordringen er imidlertid også,blev det understreget af Silkeborgs bibliotekschef, Lars Bornæs,at man lokalt står med ét folkebibliotek til f.eks. 30 lokale skoler. Derfor lød dagens anbefaling fra flere sider bl.a. Danmarks Bib-lioteksforening: Løft samarbejdet, systematiser det og drøft detspotentiale og konsekvenser i kommunernes relevante politiskeudvalg. En forudsætning for en ny ramme at agere i, er et brede-re politisk mandat, påpegede DBs næstformand Kirsten Boelt.

Fornuft og partnerskab sat i system

Alle var enige om, at det kan være svært for et folkebibliotek,som i øvrigt er optaget af voksende opgaver og stram økonomi,at facilitere f.eks. 30 lokale folkeskoler. Derfor må det også godtprissættes, lød det bl.a. fra kulturminister Marianne Jelved.Kommunerne skal betale for den undervisning, der lægges i an-det regi.

Mogens Vestergaard, BCFs formand, præciserede, at der skalbygges videre på det partnerskab, som allerede findes i dag.Men det skal gerne understøttes af egentlige partnerskabsafta-ler, lød det fra Anette Hartøft.

/Lotte Hviid Dhyrbye

GØR DET

KONKRET GØR DET

SYNLIGTNationalmuseets mødesal var stuvende fuld, da 200 fagfolk især fra bibliotekerne ogenkelte politikere mandag den 23. februar diskuterede aktuelle behov for og mulig-heder i et udvidet samarbejde mellem folkeskolen og folkebiblioteket.

Foto: Peter Birk


irk


26

Også 2014 har på samme tid været megetfrugtbart og meget udfordrende for IVA.Vi har taget et stort skridt på uddannel-sessiden med en ny BA-studieordning,der træder i kraft fra sommeren 2015. Vig-tigt for både forskning og undervisning eren række ansættelser af højt profileredeforskere, som markant øger IVAs forsk-ningsfaglige styrkepositioner. Blandt ud-fordringerne tæller studiefremdriftsrefor-men, hvor IVA oven i tilpasningen til KUsstudiestrukturer løbende har skullet så atsige tilpasse tilpasningen. Den megetomtalte og debatterede ‘dimensionering’har ligeledes krævet stor opmærksom-hed.

Forskningsområdet – i kraftig vækst

IVA har igennem året på flere måder haften kraftig vækst på forskningsområdet.Allermest markant er ansættelsen af trenye professorer, alle forskere med højtnationalt og internationalt ry. Dertil kom-mer to nye adjunkter og to nye ph.d.-sti-pendiater. Samlet er der tale om en bety-

delig vækst i IVAs forskningsstyrke, mar-keret også ved flere nye projekter.

IVA har bidraget væsentligt til flere storekonferencer, hvoraf blot en kan frem-hæves her, nemlig den årlige iSchool-konference iConf, som samler de frem-meste Library and Information Science(LIS) institutter i verden. I 2014 blev iConfafholdt i Berlin, arrangeret i et tæt samar-bejde mellem IVA og Institut für Biblio-theks- und Informationswissenschaft vedHumboldt Universitet i Berlin. Konferen-cen tiltrak små 500 deltagere. Ud over atvære medarrangør forestod IVA-forskereogså en workshop om Digital Youth, somvi ser som et meget lovende forsknings-område inden for international LIS – og etvigtigt udviklingsområde med stor rele-vans også for biblioteker.

Nævnes skal også professor Jack Cope-lands fire måneders gæsteophold vedIVA. Copeland er en af verdens førendeforskere inden for History and Philoso-

phy of Computing, og verdens nok føren-de kender af datalogiens grundlægger Al-an Turings arbejde. I forbindelse medden meget omtalte Turing-film The Imi-tation Game blev Jack Copeland flittigtinterviewet af aviser og radio, ligesomhan holdt foredrag og gav oplæg i en ræk-ke videnskabelige sammenhænge.

Et yderligere og bemærkelsesværdigt vid-nesbyrd om IVAs internationale rolle fin-des i en artikel fra maj 2014 i Journal ofthe Association for Information Scienceand Technology. Artiklen “The knowledgebase and research front: An author coci-tation and bibliographic coupling analy-sis” kortlægger informationsvidenska-bens vigtigste aktører i perioden 2006-2010. Blandt disse finder man otte forske-re, der alle er eller har været tilknyttet IVAi den kortlagte periode. De fleste er stadigved IVA, og som indledningsvis sagt eryderligere kommet til.

IVA vandt værtsskabet for afholdelse af

IVA PÅ RETTE SPORÅr 2 efter at være kommet under Københavns Universitets vinger: Største studenter-tilgang siden 1970-erne, solid international og forskningsmæssig gennemslagskraft,men også udfordringer med fastholdelse af 1. års bachelorerne og regeringens nye di-mensioneringsmodel.

Professor Per Hasle, direktør for Det Informationsvidenskabelig Akademi, hvorfra bib-liotekssektoren henter hovedparten af sine medarbejdere, gør status for 2014.


27

konferencen Association for InformationScience and Technology (ASIS&T) 16-18.oktober 2016. Her forventes 500 deltagerefra hele verden. Det er dermed lykkedesfor første gang at flytte den traditionsrigekonference uden for USA.

Uddannelsesområdet

– stor tilgang og store udfordringer

Søgningen af studerende udviste i 2014igen høj tilvækst med en fremgang påknap 20%. Med 743 ansøgere var søgnin-gen til IVA den højeste siden 1970erne.Der er tale om en tredobling i ansøgertal-let inden for fem år. Der blev optaget 276studerende på bacheloruddannelsen i2014.

IVA er fortsat udfordret med hensyn tilfastholdelse af de bachelorstuderende,især på 1. studieår. IVA har derfor i tætsamspil med KUs Humanistiske Fakultettaget en række initiativer til at bedre stu-dier og studiemiljø, bl.a. med øget indsatsi forhold til studiestart, indførelse af enstudiestartprøve, øget timetal i undervis-ningen og intensiveret brug af studie-grupper. Gennem en strategisk indsatsfor studiemiljøet sættes der desuden enrække initiativer i gang med henblik påyderligere forbedringer.

Ny studieordning

og nyt videreuddannelsestilbud

I 2014 færdiggjorde IVA en ny studieord-ning for bacheloruddannelsen i informa-tionsvidenskab og kulturformidling. Stu-dieordningen træder i kraft i 2015 og ertilpasset KUs strukturer. Den nye studie-ordning indebærer en faglig fokuseringog en endnu større vægtning af de stude-

rendes IT-kompetencer. Den giver samti-dig bedre muligheder for tilvalg både påIVA og på andre fag samt bedre mulighe-der for at tage fag i udlandet. Studieordningen prioriterer dimittender-nes employability, bl.a. gennem merevægt på handlekompetence (entrepre-nørielle kompetencer), digitale kompe-tencer, mobilitet i uddannelsen og mulig-hed for projektorienterede forløb (prak-tik). Der er endvidere iværksat udviking afen fælles nordisk kandidatuddannelse in-den for Cultural Policy and Cultural Lea-dership. Den forventes udbudt i 2018.

På videreuddannelsesområdet er der ta-get de første skridt til ny (revideret) di-plomuddannelse med forventet start i2016/2017. Uddannelsen vil især henven-de sig til bibliotekarer, skole- og gymna-sielærere samt andre med behov for atstyrke kompetencer i arbejdet med infor-mationssøgning, digitale kompetencer oginformationspraksis.

Dimensionering og employability

I 2014 udmeldte uddannelsesministerenen dimensionering af uddannelser medstørre ledighed end gennemsnittet af ud-dannelser. Denne dimensionering kom-mer især til at berøre humaniora, herun-der også IVA, idet optaget på bachelorud-dannelsen gradvist reduceres til 190 i2018. Allerede i 2015 betyder det et optagpå max. 245 på bacheloruddannelsen.

Det må medgives, at IVAs dimittender ef-ter en længere årrække med nær fuld be-skæftigelse har oplevet en beklagelig – oglidt pludselig – ledighed i faget de sidste fåår. Forklaringen er bl.a. det ændrede ar-bejdsmarked for vore kandidater. IVA harderfor intensiveret karrierevejledning.Der er etableret et karriereteam og igang-sat tiltag, der støtter de studerende i tidli-gere at orientere sig mod arbejdsmarke-det, herunder også nye sektorer. Densamme udfordring har IVAs aftagerpaneltaget op i dialog med de studerende.Praksiselementer og praktikmulighederer i det hele taget styrket på IVA de sidstefå år, bl.a. med den nævnte nye BA-stu-dieordning.

En bedring i dimittendernes overgang tilarbejdsmarkedet kan eventuelt mildnedimensioneringen, når denne skal evalu-eres – formentlig i 2017. Men det er givet,at reduktionen i studiepladser kan få kon-sekvenser, fx ved at det på selve IVA ikke

bliver muligt at besætte alle stillinger, dermed tiden bliver vakante. I værste faldkan man også komme til at opleve det pa-radoks, at arbejdsmarkedet kommer til atmangle IVA-dimittender, både i bibliote-ker og i de stadig vigtigere digitaliseredeinformationsfunktioner, som præger bå-de det offentlige og det private arbejds-marked. Flere medlemmer af aftagerpa-nelet har i forbindelse med dimensione-ringen peget på netop denne risiko somyderst reel.

Omverdensrelationer

- også kendt som impact

En række af IVA's forskningsprojekter fo-regår i tæt samarbejde med virksomhederog organisationer. Det gælder for eksem-pel et projekt om elektroniske overbliks-tavler til understøttelse af klinisk kom-munikation med Region Sjælland og Ros-kilde Universitet. Et andet godt eksempeler arbejdet med vidensorganisering forUnescos World Food Programme. IVAsforskere har et solidt forankret samarbej-de på ekspert- og konsulent niveau medbibliotekssektoren. IVA har også et stærktsamspil med Kulturstyrelsen og deltager ibåde råd og nævn samt forskellige projek-ter under denne. I uddannelsen deltagerstadig flere af vores studerende i projek-ter, der interagerer med praksis og opnårkreative resultater – som for eksempel enlytteklub på Hovedbiblioteket i Køben-havn og en bogudgivelse om personligkulturformidling. Vi ser også en stigendetendens til at studerende søger i praktiksom led i deres kandidatuddannelse ellerønsker at skrive speciale i samarbejdemed virksomheder.

▪ Som det fremgår, er IVA fagligt i en godgænge, og fusionen mærkes i den for-stand ikke længere som helt så presseren-de. Dimensioneringsmodellen vil i sagensnatur ikke være uden konsekvenser forIVAs i øvrigt stærke udvikling, men fagetsynes desuagtet i alle måder på rette sporfremefter.

Se mere på iva.ku.dk

PER HASLE,professor, direktør på IVA

I VAD

anmarks B

iblioteker 2015 - nr. 2


Efter to års udviklingsarbejde er den digitale parathed blandtunge i syv projektkommuner blevet bedre: Vær opsøgende, gør noget uventet, sats på 8. og 9. klasserneog brug mobilen/SMS i formidlingen. Sådan lyder et nyt sætgode råd til andre biblioteks- og borgerservicemedarbejdere.

28

U N G E , B I B L I OT E K E R OG B O RG E RS E RV I C E

forhold til unge, lød opfordringen fra et ungepanel på projektetsafsluttende konference tirsdag den 24. marts på Magion, hoved-bibliotek og borgerservice, i Billund Kommune.

Service der dur: tænk opsøgende og anderledes

Projektet viser generelt, at unge ikke kommer frivilligt i bibliote-kerne for at få hjælp til det digitale og det offentlige. De skal op-søges dér, hvor de er: I deres lokale miljøer, institutioner og dér,hvor de hænger ud. Projektpartnerne har derfor eksperimenteret med forskelligeformer for opsøgende virksomhed. På uddannelsesinstitutio-nerne både i og uden for den obligatoriske undervisning, ved

Gennem to år har biblioteks- og borgerservice-medarbejdere i Billund, Skanderborg, Vesthim-merland, Nordfyn, Kerteminde, Stevns ogNæstved kommuner samt Danmarks Biblio-teksforening og konsulentfirmaet Knudsen Sydarbejdet sammen om at finde nye måder at for-midle de digitale services til unge mellem 15 og25 år.

En ting er vist. Unge bruger ikke mails i daglig-dagen. Derfor midt i disse digitaliseringstider:Send hellere et brev med frimærke. Det virker i

HVA’ SKA’ JEGMED KOMMUNEN?

”- elektroniske mails fra afsendere, vi ikkekender, er jo spam! Lød et bl.a. fra unge-panelet på evalueringskonferencen i Magi-on Kultur- og Idrætscenter, men et brevmed posten er jo noget helt specielt.”


morgensamlinger og med uddeling af flyers og vandflasker medsjove IT budskaber ved kantinerne i frokostpausen. Og resulta-tet: De unge i de syv kommuner er blevet mere digitalt parate.

For eksempel er unges brug af den digitale postkasse steget fra42 % i 2013 til 74% i 2014. En af indsatserne i den offentlige digi-taliseringsstrategi har været den digitale postkasse og oprettelseaf NemID. Derfor har mange af aktiviteterne i projektet naturligtnok haft fokus på at styrke netop den del med involvering af un-ge i både idéudvikling og formidling. Det er der bl.a. kommet enfilm ud af, som ligger på YouTube: “Digital post: Festen fortsæt-ter her”.

Målrettet læring, events og Nemquiz app

I bl.a. Stevns Kommune har man haft gode erfaringer med in-troduktioner til 9. klasserne i folkeskolerne, fordi biblioteketsborgerservice kan tilbyde noget andet end læreren. Men manskal droppe énmandsundervisningen og Power Points og i ste-det gøre læringen til en oplevelse og lade eleverne komme til påegne computere og tablets.

Der skal i det hele taget involverende aktiviteter til, for at ungegider deltage. I Kerteminde blev det til små konkurrencer og“Tips en 13’er” som led i introduktioner på VUC i Nyborg. Ogdet må gerne være anderledes, og så skal det være sjovt. Somved Skanderborgs populære valgarrangement i Kulturhusetmed Stand Up underholdning. Her fra blev to unge politikeresenere valgt ind i byrådet.

Projektet Hva’ ska’ jeg med kommunen har også understreget, atdet virker at bruge forskellige slags medier i forhold til unge. Al-lerhelst SMS beskeder på mobilen. Hver dag bruger unge to ti-mer og 42 minutter i gennemsnit på mobilen, heraf er 86% af ti-den på apps. Derfor er projektpartnerne i færd med at udvikle etnyt kampagneredskab, en Nemquiz App, der på en humoristiskmåde kan fortælle unge om det offentlige og bibliotekerne.

Disse tips og andre ideer er nu udgivet i HVA SKA JEG MEDKOMMUNEN? Om unge, biblioteker og borgerservice – og kanfås gennem Billund Bibliotekerne og downloades fra db.dk/ka-lender/konference-hva’-ska’-jeg-med-kommunen.

HANNE MARIE KNUDSEN,konsulent,

Knudsen Syd

Foto: Jørgen Ploug

Bibliotek & Borgerservice – ny rapport

Bibliotek & BorgerDu er altid velkommen!Bibliotekerne giver digitaliseringen et

menneskeligt ansigt. I 90 af landets kom-

muner arbejder biblioteker og borger-

service tæt sammen. Det betyder blandt

andet, at flere og flere biblioteksmedar-

bejdere i dag varetager traditionelle bor-

gerserviceopgaver med fokus på at vej-

lede og gøre borgerne digitalt selvhjulp-

ne. I 14 af kommunerne har man også

valgt at omorganisere på ledelsesniveau

og slået stillingerne som biblioteks- og

borgerservicechef sammen i én.

Det dokumenterer en ny rapport fra

Danmarks Biblioteksforening. Rapporten

er udarbejdet i samarbejde med Biblio-

tekschefforeningen, Kulturstyrelsen og

konsulentfirmaet Knudsen Syd. ”Rap-

porten viser, at samarbejdet mellem biblioteker og borgerservice er

til gavn for borgerne, når der drejer sig om at lære at begå sig i den

digitale verden og komme i kontakt med det offentlige. Biblioteker-

ne kan i kraft af deres fokus og kompetencer indenfor information,

viden og læring være med til at lære borgerne, hvordan man gør, så

de er godt hjulpet til selv at begå sig ved digitalt møde med det of-

fentlige,” siger kulturminister Marianne Jelved.

Rapporten giver inspiration til forskellige kommunale modeller for

samarbejde med henblik på at udnytte de fysiske rammer og med-

arbejdernes kompetencer optimalt, dér hvor borgerne færdes na-

turligt. Samarbejdet mellem borgerservice og biblioteker opfattes i

dag de fleste steder som helt oplagt i modsætning til for blot fire-

fem år siden, hvor der ofte var en form for demonstrativ tavshed i

begge ‘lejre’ ved tanken om, at borgerservice og bibliotek kunne ar-

bejde tættere sammen og i værste fald fusionere. Nu oplever de

samme aktører, at man har et naturligt samarbejde.

I dag er hele 90 % af landets biblioteker involveret i kommunernes

lokale It-udviklingsarbejde på strategisk niveau. Bibliotekerne er be-

viseligt blevet et knudepunkt for information og læring. Både i bib-

liotek og i borgerservice er fokus i dag på den digitale vejledning og

på at gøre borgerne digitalt selvhjulpne.

”Bibliotekerne kan medvirke til at give digitaliseringen et menne-

skeligt ansigt. Bibliotekernes tilgang er ikke bare at løse borgernes

borgerserviceopgaver, men at myndiggøre dem, så de næste gang

selv kan løse opgaven. Derfor er borgerserviceopgaven godt place-

ret på biblioteket i naturlig forlængelse af deres øvrige vejlednings-

og læringsopgaver” siger Steen B. Andersen (A), DBs formand, i an-

ledning af den nye undersøgelse.

Danmarks Biblioteksforening har helt tilbage fra etableringen af de

første samarbejder bakket kraftigt op om disse. Bibliotekerne er

nemlig efterhånden et af de få steder, der er tilbage i den offentlige

sektor, hvor borgerne stadig kan få hjælp af et rigtigt levende men-

neske. Digitaliseringen af det offentlige Danmark fortsætter ufortrø-

dent, men der vil stadig være mange tilfælde, hvor borgerne har

brug for at snakke med en kompetent person ansigt til ansigt, når di-

gitaliseringen driller. Derfor er bibliotekernes tilbud om den menne-

skelige kontakt fortsat så vigtig.

Download rapporten på db.dk./Michael Hartz Larsen

&BORGERDU ER ALTID VELKOMMEN!

BIBLIOTEK

KNUDSEN SYD

BIBLIOTEKSCHEFFORENINGEN

KULTURSTYRELSEN

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING

29

Danm



LÆSE- OG LIVSSTILSÆNDRINGPÅ IBC AABENRAAKommunen har fået unge på International Business College i gang med at læse. Seksud af ti har ændret læsevaner, og tre ud af fire vil fremover anbefale skønlitteratur tilderes venner.

DA N M A R K L Æ S E R

30

veau (AVU), der er sammenlignelig med 8.-10. klasses niveau ifolkeskolen. IBC Aabenraa har skabt undervisningstilbuddetUnge i Centrum på IBC Aabenraa i samarbejde med JobcenterAabenraa.

Skønlitteratur med et twist

I projektet har man gennemført en række utraditionelle aktivi-teter omkring skønlitteraturen sammen med de unge for at ska-be læseglæde og læselyst. Vi fravalgte bare at dele bøger ud sommetode, da vi designede Aabenraas Danmark Læser-projekt. Istedet valgte vi at arbejde for at skabe gode relationer mellemforfattere, rappere, skuespillere, undervisere, bibliotekarer ogde unge gennem spændende aktiviteter omkring skønlitteratur.Vi kalder det skønlitteratur med et twist inspireret af sundheds-coach Chris MacDonald. Det, der kendetegner Chris MacDo-nald, er, at han er en inspirerende formidler, og han har en evnetil at formidle vigtige budskaber uden løftede pegefingre.

Det centrale i projektet har været, at de unge skulle opleve smit-tende begejstring fra forfattere, skuespillere, rappere, undervi-sere, bibliotekarer og andre unge. På samme måde, som nårChris MacDonald, i kraft af den han er og hans karisma, får dan-skere op af sofaen og i gang med at dyrke motion. Vi har med

Hvis man ikke er den store læser af skønlitteratur, kan det at be-gynde at læse, være en ligeså stor udfordring, der skal mestres,som hvis man af helbredsmæssige grunde tilrådes at begynde atdyrke motion. Især hvis man mest er sofa-typen, der aldrig harlukket døren op til et fitnesscenter eller en bog. I begge tilfældekan man tale om, at man skal foretage en livsstilsændring.

Læsning med Unge i centrum

Aabenraa Kommune er en af de 12 modelkommuner i kulturmi-nisterens Danmark Læser-kampagne. Sammen med undervis-ningstilbuddet Unge i Centrum på IBC Aabenraa har kommu-nens læse-projekt skabt nye læsere hos en målgruppe, der ermeget anderledes end den traditionelle biblioteksbruger. Pro-jektets afsluttende undersøgelse viser, at 58% procent af kursi-sterne på Unge i Centrum oplever, at de har ændret læsevanerog læser mere skønlitteratur, samt at hele 75% siger, at de vil an-befale skønlitteratur til deres venner.

Unge i Centrum er et SU-berettiget uddannelsestilbud til ungemellem 18 og 29 år, der endnu ikke er kommet i gang med enuddannelse, eller som er begyndt på en uddannelse eller i enlæreplads, og er droppet ud. En del af de unge har fået en sværstart i livet. Der undervises på almen voksenundervisningsni-


projektet visket tavlen ren for dårlige oplevelser og tidligere ne-derlag i skolen med hensyn til læsning af skønlitteratur, så deunge har kunnet starte på en frisk og begejstrende oplevelsemed skønlitteratur.

Ambassadører, aktiviteter og fællesskab

Personale fra Aabenraa Bibliotekerne har sammen med under-visere og unge fra IBC’s Unge i Centrum dannet projektets ar-bejdsgruppe. Det har været afgørende for projektets succes, atde unge selv har været med i arbejdsgruppen. Det har skabt for-ankring, ejerskab og en masse engagerede ambassadører. Ar-bejdsgruppen har stået for detaljeplanlægning og gennemførselaf projektets 10 hovedaktiviteter.

Projektaktiviteterne har blandt andet været Litterært Oriente-ringsløb, Rap-værksted med de unge, hvor rapperen OliverRavn hjalp de unge med at skrive deres egen rap samt et to da-ges Skriveværksted for de unge, hvor forfatteren Robert ZolaChristensen hjalp de unge i gang med at skrive noveller. De un-ges noveller er blevet skrevet på en gammel bil, Novellebilen, oginde i bilen kan man synge på med de unges rap. Bilen kan efterprojektperioden lånes af kommunens institutioner.

De unge har også sammen med undervisere og biblioteksperso-nale været til spinning i et fitnesscenter, hvor en skuespillersamtidigt dramatiserede tekster af Rune T. Kidde. Mødet medforfattere og fælleslæsning med læseguide har sammen med 1,5times læsning hver uge for alle også været vigtige aktiviteter.

PER CHRISTIANSEN, projektleder,

Aabenraa Bibliotekerne

Link: UiC Rappen kan ses på Youtube – søg efter uic rappen

Bak op om Danmark Læser Dagen

På FNs Verdens Bogdag torsdag den 23. april 2015 skal100.000 bøger ud i hele landet. De uddeles af 4.000 frivillige ialle kroge af landet. På danmarklaeser.dk kan man se et inter-aktivt kort, der viser, hvor der er god mulighed for at møde defrivillige boguddelere i samtlige 98 kommuner. Modtagerne afbøgerne opfordres til at lade bøgerne ‘vandre’ og give bogenvidere, når de selv har læst den. Så selvom man ikke er en af deheldige, der får en bog på Danmark Læser Dagen, så kan detske på et senere tidspunkt.På dagen uddeles de tusindvis af bøger til danskere, der sjæl-dent læser skønlitteratur. Hvor og til hvem, bøgerne deles ud, erhelt op til de bogelskere, der melder sig som uddelere på dagen.Det kan være på arbejdspladser, i idrætsklubber, i nabolaget, pågader og stræder eller på plejehjem, i fængsler og på sygehuse.

Danmark Læser Dagen er en del af kulturminister Marianne Jel-veds kampagne Danmark Læser, der skal få flere til at læse me-re. Ifølge kulturvaneundersøgelsen 2012 læser 40 procent afdanskere stort set aldrig en skønlitterær bog. Det vil ministerengerne lave om på. Marianne Jelved ser skønlitteratur som en vig-tig vej til en stærk fælles reference – og forståelsesramme.

Gennem nye læseinitiativer iværksat af biblioteker og andre idanskernes lokalmiljøer skal Danmark Læser over fire år med-virke til at få flere til at gå på opdagelse i skønlitteraturen og i detfællesskab, som litteraturen åbner for læserne. Litteraturen gi-ver plads til den eftertænksomhed, det nærvær og den indlevel-se, som ellers bliver klemt i vores travle liv. Litteraturen er medtil at binde os sammen som land.

/HN

31

Danm


< Rapperen Oliver Ravn hjælper kursisterne med at skrive UiC Rappen i Rap værkstedet. Foto: Timo Battefeld

En kursist kigger på UiC rappen sammen med kulturminister Marianne Jelved inde i novellebilen, mens projektleder Per Christiansen, borgmester Thomas Andresen og bibliotekschef Morten Fogh kigger på. Foto: Karin Riggelsen

<


FÅ DE SENESTE BIBLIOTEKSNYHEDER DIREKTE I DIN MAILBOX Tegn abonnement på “Aviserne skriver” på www.db.dk.

Det er gratis, og de kommer hver uge!

Afsender: Danmarks Biblioteksforening

Farvergade 27 D, 2. sal, 1463 København KSORTERET MAGASINPOST

42781


danmarks biblioteker nr. 2, 2015

Documents