Danmarks klimainvestering skal give maksimalt afkast

Hvilke forhold er afgørende?

Vand i byer 9. juni 2011

Martin LidegaardFormand for CONCITO

Ambassadør for Vand i byer

Hvem er CONCITO?

Hvem er CONCITO?

Aalborg Universitet:Dekan Frede BlaabjergSeniorforsker Rob MarshSeniorforsker Kirsten Engelund Thomsen Seniorforsker Lars EngbergLektor Claus Lassen

Aarhus Universitet:Professor Mikael Skou AndersenProfessor Ellen Margrethe BasseProfessor Peter KempForskningsprofessor Jørgen E. OlesenProfessor Ole Færgeman

Copenhagen Business School:Professor Jens Frøslev ChristensenProfessor Susse GeorgLektor Christian Erik Kampmann

GEUS:Professor Jens Christian Refsgaard

Syddansk Universitet:Professor Henrik Wenzel

Roskilde Universitet:Professor Lise Drewes NielsenLektor Per Homann JespersenLektor Jacob Rendtorff

Danmarks Tekniske Universitet:Programleder Kirsten HalsnæsCenterleder Bjarne W. OlesenProfessor Thomas Højlund Christensen Professor Svend SvendsenSeniorforsker Henrik GudmundssonSeniorforsker Kristian BorchLektor Susanne BalslevLektor Jeppe Rich

Københavns UniversitetDekan Per Holten-AndersenPro-dekan Birgitte Sloth Professor Svend ChristensenProfessor Thomas HøjrupProfessor Peter NedergaardProfessor Øjvind LidegaardProfessor John R. Porter

Hvem er CONCITO?

Thomas Ahlstrup, Part. for Indus. BiotecJesper Asholt, skuespillerChristian Friis Bach, adj. professorOle Boisen, skuespillerKim Carstensen, fhv. Generalsek.WWF Henning Christophersen, fhv. næstformand for Europakommission og fhv. udenrigs- og fianansministerJørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, tidl. MF Jørgen Henningsen, Senior Advisor, European Policy Center Per HenriksenSusanne Krawack, Trekantområdet DK Tobias Lau, Social ActionMartin Lidegaard, formand, tidl. MFTorben Melchior, fhv. præsident for højesteretHenrik Nordbrandt, forfatterFritz Schur, bestyrelsesformand, konsulGöran Wilke, Exergi

Hvad vil CONCITO?

Climate outreach

Politikere

Erhvervsliv

Forbrugere/borgere

Hvad vil der ske?

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

Kilde: GISS Surface Temperature Analysis.

50% Co2 reduktion i 200 – 80% i 2030

Kilde: DMI

Konsekvenser i Danmark

Hvad mente DMI og IPCC i 2007?

Danmark i år 2100 i forhold til 1990:

En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6° C. En vandstandsstigning på 0,45-1,05 m. En stigning i afstrømning i vandløb på 30-50%. En stigning på 20-40% i meget kraftig nedbør. Ekstreme vindhastigheder stiger med op til 10%.

Ny viden på vej, efter al sandsynlighed hurtigere forandringer!

Konsekvenser i Danmark

Hvad mente DMI og IPCC i 2007?

Danmark i år 2100 i forhold til 1990:

En stigning i den årlige middeltemperatur på 0,7-4,6° C En vandstandsstigning på 0,45-1,05 m En stigning i afstrømning i vandløb på 30-50% En stigning på 20-40% i meget kraftig nedbør Ekstreme vindhastigheder stiger med op til 10%

Ny viden på vej, efter al sandsynlighed hurtigere forandringer!

Konsekvenser i Danmark

Hvad mener Det Arktiske Råd og IEA i dag?

Danmark i år 2100 i forhold til 1990:

En stigning i den årlige middeltemperatur på 3-4,6° C, hvis ikke handling NU

En vandstandsstigning på 0,90-1,6 m, uanset hvad Større stigning i afstrømning i vandløb Større stigning i meget kraftig nedbør Mere ekstreme vindhastigheder Ny viden på vej, efter al sandsynlighed hurtigere forandringer!

The Arctic Ice is MeltingExtent (1978 - 2007)

The Inland Ice is MeltingMass Change (2002-2010)

Økonomiske forudsætninger

Hvad bør der ske?

Hvad skal der ske?

En strategi for klimatilpasning I Danmark bør indeholde

Politisk stillingtagen til risikoprofil og solidaritetsprincip National strategi for kystsikring Krav om kommunale handlingsplaner Målrettet F&U strategi for at høste det fulde erhvervspotentiale

Hvad sker der?

Hvem har ansvaret?

Regeringens tilpasningsstrategi

Ingen handlingsplaner Ingen midler – uafklaret brug af vandsafgifter Ingen sammenhængende indsatser (”ad hoc” tilgang)

Hvem har ansvaret?

Kommunernes tilpasningsstrategier

16% af kommunerne har tilpasningsstrategier - måske Ingen nye midler 2010 Mangel på viden og overblik over behov

Prioriterer kommunerne mere effektiv spildevandshåndtering?:

Den gode nyhed

Hvem har ansvaret?

Men har kommunerne overhovedet ansvaret?

Nye spildevandsselskaber i alle kommuner Risiko for manglende indsatser for begrænsning af spildevand Hvem kan sikre den samlede strategiske tænkning?

Hvilke forhold er afgørende?

Hvem har ansvaret?

Det kan I måske….

Fra ord til handling

Situationen kan vendes til stor fordel:

Nye strategier for forebyggelse af spildevand og nye installationer giver store muligheder for økonomiske besparelser

Kan blive en del af løsningen på Danmarks fremtidige vand-forsyning

Kan tænkes sammen med vandmiljøplaner og opfyldelse afEU’s vandrammedirektiv

Omkostninger ved intet at gøre kan blive enorme Erhvervspotentialerne i de nye vandteknologier er legio

Fra ord til handling

Men det kræver….

At Folketinget tager opgaven alvorligt og som minimum laver fuld implementering af EU’s oversvømmelsesdirektiv ogfuld strategi for klimatilpasning

At der kan tænkes strategisk og på tværs i kommunerne:1. mellem vandfolk og byplanlæggere2. mellem myndigheder og spildevandsselskaber 3. mellem myndighed og privatsektor, især landmænd

At aktører som jer kan blive enige om det nødvendige fokus i de strategiske satsningsområder i forhold til F & U og præsentere færdige pakker til politikerne

Hvem starter?

Klimaet er en vindersag – grib den!

www.concito.dk