danmarksbiblioteker · dansk bibliotekscenter a/s som hovedsponsor • axiell • bci •...

Beretning 2007

BIBLIOTEKER DANMARKSNr 2. 2008

3 VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2008

FORMANDENS BERETNING4 Tur Danmark og nye rammer for bibliotekerne

Beretning fra DBs formand Vagn Ytte Larsen

POLITISK ARBEJDE6 Politisk arbejde

Fra årets bibliotekspolitiske arbejde

10 Tur DanmarkDen gode historie om DBs rejse rundt i landet

13 DB høringssvar

15 Pressemeddelelser 07

AKTIVITETER16 Kulturevents og konferencer

19 DB og de studerende

20 Information og kommunikation

INTERNATIONALT22 Internationalt

DB UDVIKLING25 Regionerne 2007

26 Eksterne beretninger

31 Interne udvalg og eksterne repræsentationer

34 DB regnskab

35 DB medlemsstatusDBs medlemmer i tal

36 Biblioteksstyrelsens beretning Jens Thorhauge

38 Danmarks Biblioteksskoles beretningTrine Schreiber

39 Edv. Pedersens Biblioteksfond

VÆRTSBYEN 40 Koldingbibliotekerne

Velkommen til KoldingKirsten Sparvath

Publikationsdata – se bagsiden

Vel mødt til DBs Årsmøde 2008 og dette beretningsnummer af Danmarks Biblioteker.

Som altid er Beretningsnummeret en afrapportering på Virksomhedsplanen.

I formand Vagn Ytte Larsens beretning introduceres Danmarks Biblioteksforenings hovedopgaver i året der gik, og på de

øvrige sider kan man få nærmere indblik i DBs aktiviteter og bibliotekspolitiske indsats i 2007.

For bibliotekerne og Danmarks Biblioteksforening har det været et år med mange omstillinger og justeringer i kølvandet på

kommunalreformen. På Tur Danmark har foreningens Forretningsudvalg og sekretariat været rundt hos de allerfleste af lan-

dets kommuner og afholdt møder med kulturudvalgsformænd, kulturdirektører og bibliotekschefer. De sidste kommuner be-

søges i 2008.

Regnskabet for 2007 og årets medlemsstatus præsenteres.

Beretning om det politiske arbejde og andre indslag i dette nummer er skrevet af DBs direktør Winnie Vitzansky, chef-

konsulent og redaktør Hellen Niegaard, bibliotekskonsulent Kirsten Grubbe Jensen, informationskonsulent og webredaktør

Michael Larsen. DBs medlemsstatus og regnskab er udarbejdet af assistent Jeanette Fog Vogelius med assistance af Dan

Søberg, Visma.

Indhold

På årsmødet samles landets kulturpolitikere, forvaltnings- og bibliotekschefer for at drøfte aktuel og nødvendig biblioteksudvikling under overskriften “Biblioteket i videns- og velfærdssamfundet”.

Ovenpå strukturreformen og forud for den kommende kvalitetsreform sætter DB Årsmøde 2008 fokus på bibliotekernes rolle og muligheder i fremtidens kultur- og læringssamfund.

• Kom og tag del i debatten på generalforsamlingen og på fredagens seminarer• Mød kulturministeren • Se det nyeste nye på udstillingen • Hør hvad spændende folk som den franske kulturjournalist fra Figaro, Marie-Laure le Foulon,

tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl og kommunikationsmanden Henrik Byager har på hjertet.

Gå ikke glip af årets biblioteksfest, prisuddelinger og kulturture. Det er tid til at netværke og søge ny inspiration!

Årsmøde 2008 støttes af:Dansk BiblioteksCenter A/S som hovedsponsor • Axiell • BCI • KoldingBibliotekerne

• Kolding Kommune sponserer kulturaften på Koldinghus onsdag aften

Velkommen til DB Årsmøde 2008

Biblioteket i videns- og velfærdssamfundet

5.-7. marts på Comwell i Kolding

4

Tur Danmark og nye rammer for biblioteVagn Ytte Larsen, formand for Danmarks Biblioteksforening

Igen et travlt og spændende år er gået. For bibliotekerne ogDanmarks Biblioteksforening har det været et år med mangeomstillinger og justeringer i kølvandet på kommunalrefor-men, og det har været ganske imponerende at opleve, hvorgodt og hvor hurtigt bibliotekerne har kunnet omstille sig tilden nye virkelighed – på trods af de nedskæringer i budget-terne, som vi a|lerede i efteråret 2006 kunne konstatere villekomme.

Også i DB er omstillingen gået godt. Kommunalreformen har– udover en masse praktisk arbejde med omstilling af med-lemsfortegnelser, arbejde med oplæg til nye vedtægter forforeningen, etc. – betydet, at DB i dag har væsentligt fleremedlemmer, end vi havde før reformen, og vi står i dagstærkere end nogensinde.

Tur Danmark At det er gået så godt skyldes dels et godt og grundigt forarbejde, men

også det initiativ som foreningen besluttede i slutningen af 2006, Tur

Danmark.

På Tur Danmark har foreningens Forretningsudvalg og sekretariat været

rundt hos de allerfleste af landets kommuner, hvor vi har holdt møder

med kulturudvalgsformand, kulturdirektør og bibliotekschef (og dem, vi

ikke nåede, besøger vi i 2008).

Vi havde flere hensigter med Tur Danmark. Først og fremmest ønskede vi

at besøge både medlemmer og ikke-medlemmer og høre, hvordan de så

deres kommunes biblioteksudvikling, og hvilke planer de havde. Derud-

over ønskede vi at diskutere vores ideer til biblioteksudviklingen, og ikke

mindst ønskede vi at opfordre alle landets kommuner til at lave politisk

drøftede og vedtagne bibliotekspolitikker, så vi ikke som i 2006 skal op-

leve de mange ups-hovsa beslutninger om lukninger af filialer, der burde

være blevet bevaret og bevaring af filialer, som burde være lukket! Og

endelig ville vi gerne have idéer fra medlemmerne til, hvordan vi kan give

dem en endnu bedre service.

Resultaterne har været over al forventning!

Først og fremmest har vi i foreningen oplevet, hvordan det syder og bob-

ler med gode ideer og ønsker om udvikling hos politikere og fagfolk, men

vi har også oplevet, hvor enorme forskellene er fra de bedst udviklede til

de mindst udviklede kommuner. Og vi har oplevet, hvor hårdt økonomisk

trængt kulturområdet er mange steder. Den fornemmelse fik vi desværre

bekræftet, da vi i oktober lavede vores tendensundersøgelse af bibliote-

kernes budgetter for 2008, for igen i 2008 er der nedskæringer. Vi har

stor forståelse for kommunernes situation, men jeg bliver nødt til igen at

påpege, at nedskæringerne er et stort problem for udviklingen af bibliote-

kerne, og det er helt uacceptabelt, at kommunerne midt i videnssam-

fundsudviklingen beskærer netop bibliotekerne, som er omdrejnings-

punktet for den lokale videns- og kulturformidling. Det er perspektivløst.

National strategiOg det fører mig til behovet for en national biblioteksstrategi. Det har vi

fremhævet de seneste år, og jeg vil gøre det igen:

Der er brug for en national strategi, der vil kunne fungere som inspiration

og motivation for det lokale planlægningsarbejde, men den skal selvføl-

gelig aldrig kunne diktere det lokale kommunale arbejde. Omvendt er en

national strategi ikke meget bevendt uden en lokal fortolkning og bear-

bejdning. På Tur Danmark har vi haft den meget positive oplevelse, at

flere og flere kommuner er i gang med at lave bibliotekspolitikker. Nu

mangler en tilsvarende vilje fra det nationale niveau.

Internationalt arbejdeMen det har også været et år med meget internationalt arbejde. Som

man også vil kunne læse inde i beretningen, er der sket meget – både i

forbindelse med IFLA og i forbindelse med det øvrige internationale og

nordiske arbejde. Jeg vil på dette sted blot understrege, hvor vigtigt det

er, at vi kommer ud og både får inspiration og bidrager med inspiration.

At deltage i en bibliotekskonference i Sydafrika og opleve, at den sydafri-

kanske kulturminister benyttede lejligheden til at sikre de sydafrikanske

biblioteker en ekstrabevilling på 800 mio. kr. over tre år, det giver da in-

spiration, som nok er værd at tage med hjem til Brian Mikkelsen!

Formandens

kerne

5Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 2

Tak for samarbejdeTil slut vil jeg takke for det gode samarbejde og alle de gode partnerska-

ber. Partnerskaber er vejen frem – både for bibliotekerne og for os selv.

Ung 2.0 er et rigtig godt eksempel. Konferencen var nemlig lavet i ek-

semplarisk samarbejde med Roskilde Bibliotek, Næstved Bibliotek og

Kommune, Biblioteksforeningen Region Sjælland, Børne- og Kulturchef-

foreningen – og det var kulturminister Brian Mikkelsen, der åbnede den.

Tak til både organisationerne, til bibliotekernes institutioner, til Biblio-

teksstyrelsen, Kulturministeriet og kulturminister Brian Mikkelsen, til KL

og ikke mindst til DBs mange medlemmer! Udviklingen af de danske fol-

kebiblioteker er helt afhængig af et godt samspil mellem alle interessen-

ter, og det er en stor glæde i det daglige arbejde at opleve, hvor godt det

samspil virker.

OverbygningsreformOg apropos Brian Mikkelsen så blev 2007 også året, hvor vi fik en ny

centralbiblioteksreform. Vi havde med stigende utålmodighed ventet på

en beslutning fra Brian Mikkelsen på den proces, som Biblioteksstyrelsen

satte i gang i foråret 2007, og som Danmarks Biblioteksforening bakkede

op med det forbehold, at vi ikke mente (og det gør vi fortsat ikke), at en

centralisering ville frigøre tilstrækkelige midler til de nødvendige centrale

udviklinger.

Lige før jul kom beslutningen, og vi er glade for, at det lykkedes at få en

beslutning på plads, der fulgte DBs høringssvar, hvor vi havde peget på

mellem 5-7 centralbiblioteker, men ikke havde taget stilling til geografi-

en. En beslutning var vigtig for centralbibliotekerne, men sandelig også

for den ny overbygningsudvikling, som i dag er lige så nødvendig som

den klassiske. Desværre fulgte der ikke flere penge med, og det vil vi

tage op med ministeren.

DB og pressenJeg vil også på denne plads nævne, at det har været et år med usædvan-

lig meget presseomtale af bibliotekerne. DB har både taget initiativ til og

deltaget meget aktivt i alle debatterne, som i høj grad er med til at nuan-

cere borgernes forventninger til det nye bibliotek. Starten på 2008 tyder

på, at den større pressebevågenhed er kommet for at blive.

Bibliotekerne og de nye generationerOgså på mange andre måder har 2007 været et vigtigt år. Vores beret-

ning fortæller om de mange aktiviteter, der har optaget os.

Jeg vil her kun pege på to vigtige initiativer, der begge handler om, hvor-

dan vi omstiller bibliotekerne, så de også tiltrækker børnene og de unge.

Det første er Biblioteksstyrelsens arbejde med fremtidens biblioteksbetje-

ning af børn, hvor DB har haft to repræsentanter. I lyset af børns brug af

bibliotekerne er det et meget vigtigt initiativ, som DB vil bakke op i løbet

af 2008. Det andet er DBs meget velbesøgte konference med titlen Ung

2.0. Her lykkedes det at sætte dagsordenen for en ny virkelighed i biblio-

tekerne, og det er helt nødvendigt, hvis bibliotekerne fortsat skal være

relevante for dagens unge – og være i stand til at tage springet til de nye

generationers virkelighed.

beretning

logiske udvikling generelt og specifikt i for-

hold til opfølgning omkring Lov om biblio-

teksvirksomhed fra 2000 og dens materiale-

og ressourceligestilling.

– DB har fået nye input til foreningens virk-

somhed og aktiviteter.

Og kommunernes biblioteker har haft lejlighed

til sammen med udvalgsformanden m.fl. at få

set på den lokale udvikling lidt fra oven. Faktisk

har mange givet udtryk for at DB i flere sam-

menhænge reelt har fungeret som katalysator

for lokal udvikling.

Et meget flot resultat – og et meget omfattende

besøgsprogram, som kun har kunnet lade sig

gøre takket være formandens og Forretnings-

udvalgets store engagement. Flere steder sup-

pleret af de regionale formænd, der har delta-

get, hvor det har været muligt.

Bibliotekspolitiske målEn af Danmarks Biblioteksforenings helt centra-

le opgaver består til enhver tid i at følge sam-

funds- og biblioteksudviklingen med henblik på

at identificere muligheder og problemer med

relevans for bibliotekerne. Hovedmålene på

dette felt er p.t.:

• At arbejde på at alle landets kommuner får

en politisk behandlet og vedtaget biblioteks-

politik

• At arbejde for etablering af borgerservice i

samarbejde med bibliotekerne og tage fordel

af disses åbningstid og ekspertise med hen-

syn til offentlig informationsbetjening

• At arbejde på at sikre bibliotekernes centrale

position i informationssamfundet gennem en

national biblioteksstrategi.

6

Danmarks Biblioteksforenings bibliotekspo-litiske indsats gennem hele 2007 afspejlerførst og fremmest foreningens virksom-hedsplan og dens mål, men selvfølgelig også aktuelle spørgsmål, i det forløbne årisær afledt af kommunalreformen.

2007 har på mange måder været et forry-gende år for Danmarks Biblioteksforening.Medlemsmæssigt har DB aldrig været stær-kere før – med 88 ud af 98 kommuner sommedlemmer ved udgangen af 2007 – sva-rende til godt og vel 90% af hele Danmarksbefolkning.

Foreningens årsmøde i marts 2007 i Køben-havn var et af de største nogensinde medomkring 430 deltagere, der bl.a. hørte omog diskuterede fremtidens bibliotek, DBstendensundersøgelse 2007, budget-nedskæringer men også de nye og stærkebiblioteksstrukturer i kølvandet på kommu-nalreformen, den nye borgerserviceopgaveog meget andet bl.a. behov for nytænkningom service til børn og unge. 2007 var ogsååret, hvor Tur Danmark, foreningens storesparringsprogram med alle landets kom-muner, løb af stabelen og stort set blevgennemført.

Blandt de store ting, der også blev arbejdetmed, og som fortsat kommer til at kræveknofedt og godt netværkssamarbejde til al-le sider, er de væsentlige spørgsmål om: ennational biblioteksstrategi, vedtagelse af lo-kale bibliotekspolitikker og øget åbningstid.

Danmarks Biblioteksforenings bibliotekspolitiske

arbejde gennemføres ad flere veje. Via forening-

ens systematiske mødedeltagelse i råd og ud-

valg, men ikke mindst igennem foreningens

bibliotekspolitiske netværk omfattende kulturmi-

nisteren, ministeriet, Biblioteksstyrelsen, KL og

Børne- og Kulturchefforeningen, biblioteksorga-

nisationerne og mange andre centrale og en-

keltstående parter i sektoren. Og via forening-

ens tidsskrift, hjemmeside, mail-services og na-

turligvis ikke mindst på foreningens store års-

møde og på dens mange andre møder og kon-

ferencer. I 2007 har man desuden arbejdet gen-

nem en helt særlig kanal: Tur Danmark-pro-

grammet.

TUR Danmark Tur Danmark, DBs mest omfattende program

for medlemskontakt og medlemssparring no-

gensinde, startede den 9. februar i Skander-

borg. På Turen besøgte DB – repræsenteret af

to medlemmer fra Forretningsudvalget et poli-

tisk og et fagligt medlem, alternativt en af se-

kretariatets konsulenter eller direktøren – alle

kommuner medlemmer som ikke-medlemmer.

Kommunerne var repræsenteret af udvalgsfor-

manden, bibliotekschef og oftest forvaltnings-

chefen. Møderne har resulteret i tre ting:

– DB centralt har fået et enestående indblik i

kommunernes kultur- og bibliotekspolitik og

i bibliotekernes aktuelle forhold og satsning-

er, som det fremgår af Tur DK-indslaget.

– DB og kommunerne har sammen fået vendt

vigtige spørgsmål som: overbygning, nød

vendig modernisering og nyudvikling af bibli-

otekerne i forlængelse af ændringer i bruger-

nes besøgsmønster, den informationstekno-

Fra årets bibliotekspolitiske virksom

Po


hed

Opfølgning – DBs budskaberI 2006 definerede DB som bekendt fem særlige

indsatsområder for 2007 i sammenhæng med

kommunalreformen, og dem er der alle godt ta-

get fat om. Budskabet: “Biblioteket skal pod-

castes” dvs. krav om øget formidling af de digi-

tale ressourcer og formidling af biblioteksservi-

ce gennem bl.a. mobiltelefoner understøttes via

den fælles temadag “Biblioteket i hånden”; den

er forberedt i samarbejde med Biblioteksskolen

og Dansk BiblioteksCenter i efteråret og afhold-

tes 17. januar 2008.

“Fællesskab via biblioteket”: DB anbefaler i sin

nye håndbog om service til læsehandicappede,

(se Publikationer), at kommunerne udarbejder

handicapplaner for bibliotekerne. De skal beskri-

ve, hvordan man agter at forbedre servicen for

handicappede på over f.eks en 3-årig periode.

Foreningen foreslår, at disse planer bliver indar-

bejdet i kommunens generelle handicapplan. DB

har også i den sammenhæng indledt samarbej-

de med bl.a. Roskilde Bibliotekerne om forbed-

ret biblioteksbetjening af ikke-brugerne.

DB har igangsat produktion af en anden

spændende nyudgivelse – med arbejdstitlen

biblioteksrummet – om “Helhedsbibliotekets

arkitektur”. Her ses på tendenser, muligheder

og krav til det moderne fysiske bibliotek, (se

Publikationer). Når det gælder budskabet:

“Virksomheder & Viden, vejen går rundt om

biblioteket” har Danmarks Biblioteker i et tem-

aindslag i nr. 8, 2007 – gives to bud på aktuel

professionel biblioteksbistand til bibliotekerne

og en historisk oversigt for serviceområdet si-

den 1980’erne. I 2008 planlægges desuden en

konference om sagen i samarbejde med DB

Region Sjælland.

Det femte budskab: “Livslang læring starter i

vuggen og på biblioteket” og behov for nytænk-

ning omkring bibliotek til børn og unge, affødt

af børn og unges ændrede biblioteksbrug og

nye medievaner, var dels et delemne på års-

mødet og dels hovedfokus bag Ung.2.0 konfe-

rencen om unges ønsker til biblioteket og om

bibliotekets unge-betjening, (se Aktiviteter).

Herudover har DB deltaget aktivt i kulturmini-

sterens udvalgsarbejde om Fremtidens biblio-

teksbetjening af børn og vil efterfølgende sam-

men med Bibliotekarforbundet, Kommunernes

Skolebiblioteksforening og Danmarks Skolebib-

liotekarer gennem et fælles projekt bidrage til

nye måder at lave bibliotek på på tværs i kom-

munerne.

Kommunalundersøgelse 2008Danmarks Biblioteksforenings tendensunder-

søgelse af kommunernes vedtagne biblioteks-

budgetter for 2008 og andre aktuelle forhold fra

oktober viste en gennemsnitlig reduktion på ca.

3-4%, bibliotekerne synes igen i år at være den

institution lokalt, der har skullet spare mest på

kulturområdet. Det er naturligvis ikke tilfreds-

stillende.

Netop derfor arbejder DB da også på at styrke

det politiske beredskab og det politiske ansvar

for biblioteksudviklingen – gennem lokalt ved-

tagne bibliotekspolitikker men ikke mindst gen-

nem en national, politisk behandlet og vedtaget

biblioteksstrategi. Af de 86% af landets kommu-

ner, som har svaret, peger undersøgelsen på, at

cirka 75% af kommunernes biblioteker vil op-

leve et fald i budgettet i forhold til budget 2007.

Når det gælder service, står det noget bedre til

på visse af tendensundersøgelsens serviceom-

råder. Danmarks Biblioteksforening anbefalede

i forbindelse med kommunalreformens sam-

menlægninger kommunerne at styrke formidlin-

gen af digital service. Og her viser undersøgel-

sen en positiv nyudvikling. Adgangen til digital

og webbaseret service (e-bøger, podcast, net-

biblioteker, mobil service m.v.) er faktisk blevet

udvidet i cirka halvdelen af kommunerne.

Beklageligt er det, at kommunerne øjensynlig

lader økonomiske stramninger udmunde i ned-

prioritering af kravet om øget åbningstid. Spe-

cielt nu, hvor man i forbindelse med sidste års

mange filiallukninger mange steder har fået

længere til biblioteket. I 13% af kommunerne

meldes der om direkte reduktioner i åbningsti-

derne, i hovedparten af kommunerne (61%)

fastholdes åbningstiderne, mens kun 9% af

kommunerne oplyser, at man vil øge åbningsti-

den; øvrige er p.t. uafklarede.

Borgerservice er et andet område, der vinder

frem, dog i langsommere tempo. Knap halvde-

len af bibliotekerne har ingen planer om at

etablere borgerservice, mens de øvrige allerede

har etableret borgerservice eller befinder sig på

forskellige stadier af planlægningen om at tilby-

de borgerservice.

“Bogen kommer service” er et satsningsområ-

de, hvor mange biblioteker forventer at forøge

aktiviteten som sikring af decentral service til

især ældre trods lukning af mindre filialer. Såle-

des har 35% af bibliotekerne etableret eller ud-

bygget “Bogen kommer service”, mens 55%

allerede havde denne service før kommunalre-

formen.

litisk arbejde

fremover skulle arbejdes med, og det har DB

beklaget over for både ministeren og styrelsen.

DB er dog godt tilfreds med selve strukturen,

der følger foreningens anbefalinger. Den har

således seks nye centralbiblioteker, der stort

set følger regionerne. Dog finder foreningen det

overordentlig beklageligt, at den efterlyste nød-

vendige økonomiske øgning til bl.a. bogind-

købet ikke var med i denne omgang, og det vil

DB tage op med ministeren.

NATIONALT SAMARBEJDE

Møde med Biblioteksstyrelsen og KLTraditionen tro har DB i det forløbne år haft fle-

re møder med Biblioteksstyrelsen (BS). Her blev

bl.a. drøftet behov for en politisk vedtaget nati-

onal biblioteksstrategi, den kommende rapport

om fremtidens biblioteksbetjening af børn, cen-

tralbiblioteksreform, behov for forøget mar-

kedsføring af bibliotekerne mm. Som altid har

samarbejdet med BS været meget positivt og

konstruktivt. DB har også i år deltaget i et mø-

de i BS sammen med KL om prioritering af sty-

relsens puljepenge. Der var her enighed om, at

nye indsatsområder i 2008 er markedsføring af

bibliotekerne og opfølgning af rapporten om

fremtidens biblioteksbetjening af børn.

BiblioteksrådetDB repræsenteres i Biblioteksrådet af Kirsten

Sparvath, Kolding Bibliotekerne og medlem af

DBs Forretningsudvalg og Winnie Vitzansky,

DBs direktør. Der har været to møder i udvalget

i 2007. På mødet før sommerferien drøftedes

centralbiblioteks-reformen, og rådet gav på

baggrund af diskussionen en række anbefalin-

ger til ministeren, bl.a. DBs krav om øget finan-

siering til de statslige overbygningsfunktioner.

Turbulent år for Danmarks BiblioteksskoleDB har også i år haft et tæt samarbejde med

Danmarks Biblioteksskole. Det har givet sig ud-

tryk i forskellige aktiviteter, som man kan læse

om andetsteds i beretningen. Herudover har

foreningen været stærkt engageret i det rektor-

skift, der i 2007 fandt sted på biblioteksskolen,

da biblioteksskolens estimerede rektor gennem

mange år, Leif Lørring, i 2007 valgte at gå på

pension. Winnie Vitzansky blev af Kulturmini-

steriet udpeget til at sidde i ministeriets ansæt-

telsesudvalg, der besluttede at ansætte profes-

sor, Lars Qvortrup, som ny rektor. Lars Qvor-

trup, der kom fra en stilling som professor ved

Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syd-

dansk Universitet, bidrog med sin anderledes

tilgang til uddannelsen til en stor udviklingspro-

ces. Som en del af udviklingsprocessen nedsat-

te Lars Qvortrup et “Advisory Board”, som Win-

nie Vitzansky også blev udpeget til at sidde i.

Desværre besluttede Lars Qvortrup allerede i

efteråret 2007 at opsige sin stilling med udgan-

gen af året for at tiltræde en stilling som dekan

på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

I det sene efterår 2007 besluttede Biblioteks-

skolen som led i en sparerunde at nedlægge sit

bibliotek, en beslutning som DB sammen med

de fleste af de andre biblioteksorganisationer

protesterede skarpt imod. Resultatet blev, at

biblioteks-betjeningen opretholdes på stærkt

nedsat kraft med en samarbejds- og betje-

ningsaftale med Det kongelige Bibliotek, men

biblioteksorganisationerne har i et brev til Brian

8

Po

Endelig oplyser omkring 30% af bibliotekerne,

at man har igangsat eller planlægger byggepro-

jekter bl.a. i sammenhæng med etablering af

ny biblioteksstruktur i de sammenlagte kom-

muner.

Langt om længe kom den ny overbygning Kulturministerens julegave til bibliotekerne i

2007 har faktisk været undervejs i årevis. Men

endelig i december, lige før jul, tiltrådte Brian

Mikkelsen så en model for overbygning og re-

form af centralbiblioteksstrukturen, udformet af

Biblioteksstyrelsen på baggrund af et hørings-

forløb afviklet af Biblioteksstyrelsen i foråret.

Formålet med reformen er udover at frigøre

midler til nye netbiblioteker og udviklingsopga-

ver naturligvis bedre at matche kommunalre-

formens struktur med 98 storkommuner, hvoraf

flere melder om ændret træk på de interne ma-

terialesamlinger. Samtidig med andre udmel-

dinger om nye behov for flere overbygningsma-

terialer. Der er ikke afsat flere penge til over-

bygningsfunktionen. Hvilket er problematisk i

forhold til en stigende efterspørgsel efter faste

medier samtidig med, at der rent faktisk er

sket en udhuling af købekraften.

DB har således i sit høringssvar bl.a. opfordret

til, at der tilføres flere statslige midler til områ-

det, fordi overbygningsstrukturen får flere op-

gaver, ikke mindst omkring elektronisk service.

Forløbet har været langsommeligt og uheldigt

for de biblioteker, som i øjeblikket varetager

overbygningsopgaver, men ikke skal gøre det

fortsat; det har været vanskeligt at planlægge

langsigtet, fordi de ikke har vidst i hvilket om-

fang, de fortsat skulle sikre overbygningsopga-

ver og dermed heller ikke hvilken økonomi, der

Mikkelsen anmodet om et møde for en drøftel-

se af situationen, og den signalforvirring, der

ligger i, at Biblioteksskolen lukker sit bibliotek;

der til nu har fungeret som nationalt hovedfag-

bibliotek på området, og som udover skolens

egne studerende og forskere tillige har service-

ret eksterne professionelle brugere bl.a. journa-

lister og andre forskere. Ministeren har i starten

af januar imødekommet ønsket, men mødet er i

skrivende stund endnu ikke berammet.

ForeningsudviklingPå repræsentantskabsmødet i oktober i Vitskøl

tog man en allerførste og uforpligtende drøftel-

se af foreningens struktur. Den skal jo efter

kommunalreformen justeres med deraf følgen-

de vedtægtsændringer. I Vitskøl var der tale om

en helt uforpligtende diskussion med Repræ-

sentantskabet på baggrund af et FU-notat med

spørgsmål som: formand, valgbarhed, og hvem

der kan vælge denne, Repræsentantskabets

størrelse og politiske sammensætning, osv.

Tidsplanen for vedtægtsarbejdet: på baggrund

af de indledende drøftelser i FU og i Vitskøl blev

der lavet en opsamling på forretningsudvalgs-

mødet i december. Herefter skal materialet run-

de en foreningsjurist om nødvendigt. Under alle

omstændigheder skal et forslag til nye vedtæg-

ter fremlægges for Repræsentantskabet i marts

2008 med henblik på en vedtagelse på repræ-

sentantskabsmødet i efteråret 2008 og siden

på generalforsamlingen i marts 2009.

I 2007 er følgende kommuner indmeldt: Lange-

land, Kerteminde, Samsø, Jammerbugt og Vest-

himmerland og ved årsskiftet fulgte Assens

efter.


litisk arbejde

10

man kan bruge DBs materialer og argumentation i den lokale debat. Ros

til DB vedr. det aktuelle initiativ omkring Strategier for kvalitet og værdi-

er, og kvalitetsmåling.

DB har også fået ris, bl.a. siges det, at DB skal sikre sig baglandets op-

bakning før bastante udmeldinger, f.eks. om længere åbningstider.

Strømmen af information fra DB – især tryksager og pamfletter er for

overvældende, information via e-mail foretrækkes af nogle. Herudover er

der fremkommet en meget lang række ønsker med mere eller mindre

konkrete idéer.

Årsmøder og bladNår det gælder årsmøderne, er der ønske om mere tid til debat, desuden

finder nogle kommuner, at programmets niveau skal være højt, mens an-

dre at det ikke må blive alt for højt. Enkelte vil gerne have mere tid til de

politiske møder. I det hele taget er flere inde på årsmødets længde, og et

forslag går på, at kulturture og lokalprogrammet onsdag aften kan und-

væres. Et andet, at Årsmødet kunne afholdes fra fredag til søndag.

Også Danmarks Biblioteker får et par konkrete forslag: det må gerne bli-

ve mere debatorienteret og tage mindre konventionelt stof op. Slå bladet

sammen med BFs Bibliotekspressen, bibliotekarernes fagforeningsblad

(20 årlige numre, 3 fastansatte journalister).

Fra ønskelisten til DBDB skal:

– tegne biblioteksvæsenet, som det burde være, have store visioner

– undersøge konsekvenserne i de nye kommuner af henholdsvis centra-

lisering og decentralisering på biblioteksområdet

– prioritere nyhedsspredning, komme med (flere) politiske udmeldinger

og tale bibliotekets sag på alle niveauer (KL, Folketing osv)

– samarbejde med Folketinget men orientere sig bredere end blot kul-

turområdet, også mod bl.a. Undervisningsministeriet

– arbejde på at gøre bibliotekerne mere synlige i medierne

– have markedsføring af bibliotekerne som indsatsområde

– arbejde for biblioteksindsats for ordblinde og læsehandicappede

– lave udstillinger om, hvad en kommune får ud at have et biblioteks-

væsen.

For Danmarks Biblioteksforenings Forretningsudvalg og sekretariathar Tur Danmark været en uvurderlig rejse. Besøgene har for detførste givet masser af input til DBs udadvendte hovedopgave: atlobbyarbejde for bibliotekerne og adgang til viden og kultur lokal.De har også givet ideer til DBs egne redskaber i dét arbejde fra års-møde til blad. Men ikke mindre vigtigt, så har turen skabt en direktedialog med både medlemmerne og ikke-medlemmerne om deres lo-kale biblioteker og udvikling af dem.

Bogstavelig talt alle besøgte kommuner har udtrykt stor tilfredshed med

netop dialogen omkring bibliotekerne og deres muligheder. Mange politi-

kere og forvaltningspersoner har desuden oplyst, at de har fået noget at

vide om biblioteket og sektoren, man ikke vidste før. Mens biblioteksle-

dere har udtrykt glæde over besøget, fordi det giver dem en lejlighed til

uden for den faste og daglige dagsorden at få både forvaltningschef og

politiker i tale om biblioteksudvikling mere bredt set. Endelig har besøg

hos ikke-medlemmer flere steder resulteret i nye medlemskaber. Mang-

lende medlemskab begrundes ofte med dårlig økonomi.

Flere har været inde på, at Turen burde gentages for eksempel en gang i

hver valgperiode. Om det realiseres vil fremtiden vise, men en ting ligger

fast. Turens indtryk vil blive brugt bl.a. som grundlag for den brugerun-

dersøgelse, DB skal i gang med senere på året, og som vil danne ud-

gangspunkt for Forretningsudvalgets arbejde med den næste udgave af

DBs Strategi.

Ris og ros til DBTilbagemeldingerne kort: Der er bred tilfredshed med, at DB som binde-

led til Folketinget, og den overordnede biblioteksudvikling, og at DB mel-

der hurtigt ud i aktuelle sager via pressemeddelelser o.l. Med Årsmøder-

ne og med Danmarks Biblioteker; årsmøderne giver politikere og fagfolk,

både bibliotekschefer og forvaltningschefer, en vigtig fælles reference-

ramme og nye vinkler, via bladet holder man sig som politiker let orien-

teret. Konferencerne er relevante og gode.

Politikere men også fagfolk understreger vigtigheden af at være en del af

DBs netværk. For politikere er DBs årsmøde også stedet, når det drejer

sig om at møde partifællerne på området. Biblioteksledere oplyser, at

PoTUR DanmarkDen gode historie om DBs rejse rundt i landet

11

Når det gælder kulturområdet, er man inde på, at DB skal bakke op om

bibliotekernes deltagelse i kulturaftalerne og give kommunerne argumen-

ter for/redskaber til at deltage i debatten om kulturaftalerne.

Endvidere så nogle enkelte gerne, at DB fokuserede mere bredt på kultur

og kulturpolitik og mindre på biblioteksudvikling, og så at sige markerede

sig som kulturforening og bl.a. tog initiativ til kulturelle events, som så

tilbydes til kommunerne (turné-ordning).

DB opfordres også til at tage spørgsmålet om fælles udvikling af skole-

og folkebibliotek op i både bladet eller på årsmøde eller en konference.

Og i samme boldgade til at arbejde med muligheder og barrierer omkring

kombibiblioteker mv.

Værktøjer og specialindsatsUd over DBs aktuelle opgaveområde p.t. var der idéer om, at DB skal:

– udarbejde værktøjer til biblioteksrettede brugerundersøgelser til rådig-

hed for kommunerne

– udarbejde og formidle korte introduktioner til biblioteks- og kultur-

løsninger

– lave og drive en videnbank (som Kommunalteknisk Chefforening), hvor

alle kan lægge projekter og gode idéer/erfaringer ind, så alle i biblio-

teksvæsenet kan få glæde af dem.

Reformen, biblioteksplaner – og fremtidenHelt naturligt har kommunalreformen og arbejdet med at få sammenlagt

de gamle kommunernes biblioteker fyldt utroligt meget på møderne. Her-

under naturligvis også nye strukturer omkring filialer, borgerservice, de-

central og opsøgende betjening, børnehavebiblioteker, kombibiblioteker

mv. Mange har planer for byggeri. Både afledt af reformen og mere ge-

nerelt af det nye moderne bibliotek, ændrede brugermønstre og nye me-

dievaner bl.a. blandt børn og unge.

Der er fuld opbakning til DBs arbejde for en vedtaget national biblioteks-

strategi. Med hensyn til DBs anbefaling om at få udarbejdet og politisk

vedtaget lokale bibliotekspolitikker og -planer oplyses det mange steder,

at man arbejder med muligheden for sådan en plan. De fleste har ved-

tagne visioner for biblioteket og i øvrigt mere brede kulturplaner eller

-strategier. Rigtigt mange vil fokuserere mere på kultur og agter at profi-

lere kommunen ad den vej. Kommunalreformen, dens økonomiske kon-

sekvenser og bibliotekets mangeartede nye opgaver som borgerservice,

lektiecafeer osv. betyder, at der lokalt især fra bibliotekernes side er stor

fokus på muligheden for at få konkretiseret bibliotekets rolle og opgaver i

lokalsamfundet mere præcist.

De deltogFra kommunerne deltog: udvalgsformanden, forvaltnings- og biblioteks-

chefen; nogle steder har der været tale om flere politikere, enkelte steder

hele udvalget, og andre steder flere embedsmænd.

Fra DBs Forretningsudvalg: en politiker og et fagligt medlem, den sidste

gruppe suppleret med direktøren og konsulenterne. Turen var forman-

dens og Forretningsudvalgets idé, og det har derfor først og fremmest

været FU-medlemmerne, som har været på farten. Regionsforeningernes

formænd deltog desuden også i møderne, dér hvor de kunne finde tiden

til det. Kirsten Grubbe Jensen, DBs sekretariat, har stået for den omfat-

tende praktiske planlægning. I 2008 besøges de sidste kommuner.

litisk arbejde

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 2

DB Turkort: De gule kommener er besøgt pr. 31.12.07. Et opdateret kort kan ses på www.dbf.dk.

www.swetswise.com

Den enkleste måde at indkøbe og administrere bibliotekets aviser og tidsskrifter.

Oplev fordelene ved en samlet abonnementsløsning i SwetsWise Subscriptions!

PtbqpĘĚĘG^dqsbgĘ.36Ę?ĘĚĘ/+Ęp^iĘĚĘ/.--ĘH_e+ĘÌ+ĘĚĘQĘ06.2Ę46.2ĘëĘfkcl=ah+ptbqp+`lj

13

Som politisk interesseorganisation arbejder DB hele tiden for atsætte fokus på aktuelle og kritiske bibliotekspolitiske sager for ek-sempel gennem pressen og pressemeddelelser. Foreningen er des-uden høringsberettiget i en lang række sammenhænge.

DB har i årets løb afgivet to høringssvar alene og flere sammen medBiblioteksparalyen. Svarene kan alle læses i fuldt omfang påwww.dbf.dk.

CB-OVERBYGNINGDB og flere af de regionale biblioteksforeninger har afgivet hørings-

svar til Kulturministeriet omkring den fremtidige overbygningsfunktion

for bibliotekerne.

Hovedforeningen anbefalede bl.a. en struktur på 5-7 centralbiblioteker

og øgede bevillinger til materialer.

Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbyg-

ning fra 2009. April 2007.

BIBLIOTEKSAFGIFTEN Ny bekendtgørelse. Oktober 2007.

OPHAVSRETSLOVENDB har sammen med Biblioteksparaplyen afgivet høringssvar over

udkastet til forslag til lov om ændring af ophavsretsloven.

November 2007.

PLIGTAFLEVERINGDB har sammen med Biblioteksparaplyen afgivet høringssvar til

Kulturministeriet til udkast til lov om ændring af Pligtafleveringsloven.

November 2007.

BIBLIOTEK.DK Opdateret udgave af strategien for bibliotek.dk. DB støtter fortsat for-

bedringer mht. præsentation af og adgang til bibliotekernes samlinger

og service.

Desuden finder DB i relation til Brugerfaciliteter, at mobil betjening,

som en klar forbedring af borgernes decentrale adgang til biblioteks-

service, bør prioriteres højt. November 2007.

Politisk arbejdeDB høringssvar


- Create Room for Experience

Dalbækvej 1 • DK-6670 HolstedTel. (+45) 76 78 26 11 • Fax. (+45) 76 78 26 22

E-mail: [email protected] • www.bci.dk

Jyderup BibliotekBørnebiblioteket

Arkitekt: Kullegaard Arkitekter, Holbæk

Indretning: Kirsten Brandt Jørgensen, Indretningsarkitekt MDD, BCI A/S

BCI stålreol 60/30 med krybberReolarmaturer ZignStol Zenith, Gärsnäs

PuzzleSofa Diva, Softline

DB_2008_02_Jyderup_Børnebibliotek.indd 1 14-01-2008 08:13:04

Politisk arbejde

15

Tilfredshed med kulturministerens længe ventede udspil på biblioteksområdet– men økonomien halter! (19. december 2007)

Danmarks Biblioteksforening udtrykker tilfredshed med, at kulturminister

Brian Mikkelsen i sidste minut i 2007 har truffet en beslutning om folke-

bibliotekernes fremtidige overbygningsstruktur. Danmarks Biblioteksfore-

ning glæder sig især over, at ministerens model ligger tæt op ad forenin-

gens anbefalinger med hensyn til antallet af centralbiblioteker. Forenin-

gen er dog stærkt utilfreds med, at der ikke sker en samlet økonomisk

opgradering af den statslige overbygning af folkebibliotekerne. Der er

brug for både en styrkelse af overbygningen, når det gælder de boglige

materialer, og af udviklingen af nye digitale services.

Atter nedgang i bibliotekernes økonomi– kan vi være det bekendt – igen? (25. oktober 2007)

Danmarks Biblioteksforenings tendensundersøgelse af de vedtagne kom-

munale biblioteksbudgetter for 2008 og den aktuelle serviceudvikling vi-

ste en gennemsnitlig reduktion på ca. 3 %. Samtidig viste undersøgel-

sen, at det kniber med den nødvendige udvidelse af bibliotekernes

åbningstid. Foreningen opfordrer derfor nu de kommunale politikere til

sammen med bibliotekerne at sørge for at give borgerne bedre adgang til

ny viden og inspiration.

Borgernes brug af biblioteket bliver stadig mere elektronisk– bibliotekernes digitale adgange til materialesamlingerne eret hit hos borgerne (4. juli 2007)

Danmarks Biblioteksforening konstaterer med tilfredshed, at borgerne i

så stor udstrækning har taget bibliotekernes digitale servicetilbud til sig,

og at bibliotekernes digitale indgange er et hit. Danmarks Biblioteksfore-

ning har hele vejen bakket kraftigt op omkring bibliotekernes satsning på

digitale betjeningsmuligheder, og årets statistik fra Biblioteksstyrelsen vi-

ser klart, at det er rigtigt.

Samtidig med stigningen i borgernes brug af de digitale indgange til bib-

liotekernes materialesamlinger, viser statistikken, at borgerne også i sta-

dig større grad låner elektroniske materialer, mens det fysiske bogudlån

fortsat falder. Der er dog på ingen måde tale om, at bogen er truet. Bo-

gen er fortsat et helt centralt medie på landets folkebiblioteker. Årets

biblioteksstatistik fortæller, at folkebibliotekernes bogindkøb i 2006 ud-

gjorde en større andel af den samlede tilvækst end året før.

Biblioteket skal være åbent døgnet rundt! (27. marts 2007)

Op til årsmødet i København slog foreningen fast, at et af årets vigtige

budskaber er, at bibliotekerne skal bryde med de gamle traditioner og i

langt højere grad sørge for at være tilgængelige, når borgerne ønsker

det. Det betyder blandt andet, at bibliotekerne må sørge for at udvide

åbningstiderne om aftenen og i weekenden, da det er her, at de fleste

har tiden og behovet for at gå på biblioteket og benytte de mange tilbud,

som det ellers kan være svært at nå på en almindelig hverdag – og så

kan servicen eventuelt være differentieret.

Solid politisk opbakning til bibliotekerne! (12. januar 2007)

Efter en forespørgselsdebat i Folketinget om bibliotekernes situation efter

kommunalreformen, konstaterer Danmarks Biblioteksforening med stor

tilfredshed, at der nu også fra Folketinget lyder en klar opfordring til lan-

dets kommuner om at få vedtaget en lokal bibliotekspolitik. Helt i tråd

med de anbefalinger, som Danmarks Biblioteksforening meldte ud inden

kommunalreformens ikrafttræden.

Pressemeddelelser 07


Som indledning til formandens mundtlige beretning på DBs årsmøde 2007 i København vistes denny DB film “Fremtidens bibliotek”, der efterfølgende er anvendt i DBs informationsarbejde

Fire generationer om fremtidens folkebibliotek Den ny DB film bragte en serie små interviews med en familie bestående af fire generationer, som hver gav deres bud på, hvad biblioteket kan, og især hvad biblioteket bør kunne tilbyde fremover for at være et attraktivtog relevant tilbud. Også den professionelle side var på banen. I filmens interview med Chriss Batt, direktør for det britiske “TheMuseums, Libraries and Archives Council”, giver han sin version af ‘det nye bibliotek’ og løfter sløret for de storeforventninger, han har til fremtidens bibliotek.

Filmen blev sendt ud til alle landets biblioteksledere og kommunale forvaltninger efter årsmødet til brug for lokale biblioteksdrøftelser. Filmen kan også ses på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=4780

FREMTIDENS BIBLIOTEK En DB Film

Læsernes bogprisSammen med Berlingske Tidende og landets biblioteker uddelte Dan-

marks Biblioteksforening i 2007 for 4. gang Læsernes bogpris.

Ca. 10.000 læsere og biblioteksbrugere valgte blandt 10 nominerede for-

fattere, at den bedste danske udgivelse i 2007 var Leif Davidsens Den

ukendte hustru. Leif Davidsen modtog prisen på 50.000 kroner til

festaftenen på foreningens årsmøde i København, marts 2007.

Edvard Pedersen Prisen 2007Lyrikeren Ursula Andkjær Olsen modtog ligeledes på årsmødet i Køben-

havn, Edvard Pedersens Biblioteksfonds Forfatterpris.

Priskomiteen begrundede valget med, “at prismodtageren med fire

meget markante digtbøger har slået sit navn fast som den måske mest

betydningsfulde fornyer inden for den forfattergeneration, der er skudt

frem i det nye årtusinde.” Prisen er på 25.000 kroner.

Skumringstime 2007: “Kvinden i Norden”Nordens litterære højtlæsnings-event, “Skumringstimen”, en fælles

Nordisk Biblioteksuge, blev for 11. gang gennemført i dagene12.-18.

november 2007. Årets tema var: Kvinden i Norden.

De stærke, selvstændige kvindeskikkelser i den nordiske litteratur. Og

årets udvalgte nordiske forfattere var norske Sigrid Undset (1882-1949)

og svenske Astrid Lindgren (1907-2002).

På nøjagtig samme tidspunkt læses der hvert år højt af den samme nor-

diske tekst på omkring 2.000 biblioteker og skoler i alle de nordiske og

baltiske lande. Da årets skumringstime faldt sammen med 100-året for

Astrid Lindgrens fødsel, var alle teksterne, der læstes op fra, hentet fra

bøgerne: Kristin Lavransdatter, Ronja Røverdatter og Pippi Langstrømpe

går ombord.

De nordiske biblioteker står sammen med organisationerne Foreningerne

Nordens Forbund, PR-Foreningen for Nordiske Biblioteker og Nordisk

Ministerråd bag dette helt unikke projekt, som er det største af sin art.

Mange tusinde deltog i de utallige oplæsninger på de mere end 2.000

deltagende biblioteker mv., spredt ud over de otte lande.

AktiviteterKulturevents og konferenc

16


UNG 2.0Hvordan bruger unge biblioteket i dag, og hvordan sikrer vi, at ungeogså kommer på biblioteket i fremtiden?På baggrund af ny forskning, som peger på, at unges mediebrug og for-

hold til biblioteket er under ændring, mødtes en stor mængde biblioteks-

folk og politikere for at høre kulturministerens, eksperters og de unges

eget syn på de tilbud biblioteket har til unge – og for at få nogle bud på

ny indsats.

Der er kamp om aldersgruppens tid, men de unge vil fortsat gerne kom-

me på biblioteket. Det skal være uden løftede pegefingre og et fristed,

hvor man føler sig hjemme. Bemærkelsesværdigt var det, at selv om de

unge glade og gerne bruger de nye sociale teknologier og produkter som

Wikipedia, så stiller de også spørgsmål til den type informations kvalite-

tet. De vil fortsat gerne bruge bibliotekaren og kunne hente gode råd om

vejen til den rette viden mm. Det traditionelle ungdomshjørne ser de dog

ikke de store udfordringer i. I stedet er de for eksempel mere interesse-

rede i nye og mere interaktive biblioteksmuligheder.

Den velbesøgte konference fandt sted i kulturhuset indrettet i det tidlige-

re ridehus på den nu nedlagte Næstved Kaserne.

DB har i 2007 samarbejdet med Børne- og Kulturchefforeningen, Roskil-

de Bibliotekerne, Næstved Bibliotekerne, Næstved Kommune og DB regi-

on Sjælland om Ung 2.0 konferencen.

Klassikerdagen 20071857 var et godt år i litteraturen, det fejredes 150 år efter årets toklassikere ved “Fra en aften i selskab med Herman Bang & HenrikPontoppidan”.

Mere end 150 deltagere deltog i programmet, der både omfattede intro-

duktioner til de to forskellige forfatterskaber og et formidabelt møde med

to yngre beslægtede, danske forfattere: Carsten Jensen og Trisse Gejl.

Tiden i elfenbenstårnet er slut. “Den første Pligt for en Forfatter er den at

blive læst, det vil sige at tiltrække sig Opmærksomheden”.

Det centrale åbningsarrangement blev indledt med et fyndigt Brandes

citat, der understregede d’herrers absolutte klassikerværdighed. Det

fandt sted på og var arrangeret i samarbejde med Københavns Hovedbib-

liotek i Krystalgade.

Klassikerdagen markeres landet over med foredrag og udstillinger på

bibliotekerne.

Bag dagen står Klassikerkomitéen med repræsentanter fra De Litterære

Selskaber, Det kongelige Bibliotek, Det Danske Sprog- og Litteratursel-

skab og Danmarks Biblioteksforening. DB står bl.a. for kontakten til lan-

dets biblioteker og for klassikerdagen.dk.

17

er


Danmarks Biblioteksforening inviterede inovember måned de studerende fra Dan-marks Biblioteksskole på en studietur.

Ovenpå årsmødet i 2007, hvor tre studerende

deltog, har foreningen udbygget kontakten med

de studerende, hvilket i første omgang har ført

til denne temadag med studiebesøg på Vanløse

Bibliotek og med oplæg om den virkelige biblio-

teksverden. At der sker en masse på bibliote-

kerne kunne ingen være i tvivl om ved pro-

grammets slutning – og heller ikke, at de stu-

derende er ventet.

“Kom! Vi venter på jer”, lød det i løbet af da-

gens program. Jens Ingemann, bibliotekschef

for Københavns Kommunes Biblioteker, fortalte

om de aktuelle overvejelser om nyudvikling af

bibliotekerne, der er i gang i kommunen lige

nu.

Mats Hernvall, områdechef i KKB, gennemgik

Det digitale Biblioteks opgaver, mens Sanne

Caft fra Østerbro gav en præsentation af kom-

munens store brandingprojekt: “Alt hvad du

kan tænke dig”.

Niels Dejgaard, bibliotekschef i Albertslund

Kommune, orienterede om kommunalreformens

konsekvenser for kommunens biblioteker.

DB fortsætter arbejdet med at integrere skolens

studerende mere aktivt i foreningens arbejde.

Dels gennem flere studieture hvor fokus vil

være på biblioteksopgaverne og besøg i folke-

biblioteker, dels ved at give de studerende en

mere formel rolle i foreningens struktur.

19

DB og de studerende

Biblioteksleder Ole Jensen, viser de studerende rundt i Vanløse Bibliotek og Kulturhus.

En væsentlig del af foreningens virksomheder at formidle aktuel viden om ny udvikling ibibliotekssektoren herhjemme og internati-onalt samt information om og vinkler på re-levante bibliotekspolitiske spørgsmål – ognaturligvis at fortælle om foreningens aktivi-teter. Opgaven løses ad flere kanaler, sombeskrevet i det følgende.

Det overordnede mål for al DBs kommunikati-

onsvirksomhed er gennem oplysning om fore-

ningens biblioteks- og kulturpolitiske holdning-

er at påvirke og bidrage til den landspolitiske

udvikling på området.

Medlemmer og andre interessenter modtager

fast DBs tidsskrift Danmarks Biblioteker og en

række former for servicemails. Herudover be-

står informationsvirksomheden af en række

pressemeddelelser eller af rekvirerede oplæg

om foreningen og aktuelle biblioteksspørgsmål.

Endelig udgiver DB hvert år Biblioteksvejvise-

ren, en praktisk håndbog om og til den danske

bibliotekssektor.

Danmarks BibliotekerForeningens tidsskrift Danmarks Biblioteker har

som målsætning at styrke beslutningsgrundla-

get i kommunalbestyrelser og biblioteker ved at

tage aktuelle og udvalgte kultur- og biblioteks-

politiske spørgsmål op. Ved at give indblik i

bibliotekernes opgaveløsning og i principielle

spørgsmål som bibliotekernes værdigrundlag,

den demokratiske ret til fri adgang til viden i lo-

kalsamfundet mv. Bladets ledere skrives af for-

manden, Vagn Ytte Larsen, i samarbejde med

direktør Winnie Vitzansky. Chefkonsulent Hellen

Niegaard er ansvarshavende redaktør.

Bladets indhold var ligesom foreningens dags-

orden stærkt præget af kommunalreformen og

dens konsekvenser på biblioteksområdet. I en

serie reportager bragte hver nummer en omtale

af, hvordan man i nye sammenlagte kommuner

arbejdede på at få en ny biblioteksstruktur op

at stå, ligesom der var stor fokus på bibliote-

kernes nye opgave – borgerservice. Også årets

dagbøger, denne omgang skrevet af bibliotek-

sledere som opfølgning på de mange medar-

bejderdagbøger i 2006. Også lederne var me-

get naturligt optaget af reformen, men ikke ale-

ne den, også mere langsigtede og generelle le-

delsesaspekter blev berørt. Danmarks Bibliote-

ker nr. 8 havde et særligt temanummer om bib-

liotekernes erhvervsservice.

Både den budgetmæssige udvikling, såvel som

den opgavemæssige blev dækket bredt og igen

i år bl.a. i sammenhæng med behovet for en

national vidensstrategi, for en ny overbygnings-

struktur og for lokalt at arbejde med politisk

vedtagne bibliotekspolitikker samt bl.a. som led

i kvalitetsreformen behovet for at sikre kvalitet i

servicen.

Endelig blev der bragt indslag fra DBs store

årsmøde i København, fra DBs regionsforenin-

ger og fra andres konferencer og møder.

I syv numre hvert år fortælles om hovedforenin-

gens arbejde og de krav, kommunerne skal leve

op til, og om forskellige løsningsmodeller og

redskaber til at løse opgaven med. Bidragyder-

ne er lands- og kommunalpolitikere, fagfolk,

specialister og andre, der beskæftiger sig med

enten videns- og informationsområdet eller med

kulturen bredt set. Det ottende nummer er DBs

beretningsnummer, som udkommer op til års-

mødet.

Alle centrale aktører på biblioteksområdet som

for eksempel Folketingets Kulturudvalg og an-

dre samarbejdspartnere, medlemskommuners

kulturudvalgsmedlemmer, hovedbibliotek og

filialer med mere end 12 timers åbningstid

samt alle personlige DB-medlemmer modtager

bladet. Hertil kommer et antal abonnenter.

Online-udgaven af bladet findes på www.dan-

marksbiblioteker.dk. Her publiceres tidsskriftet

ugen efter, at det trykte tidsskrift er udsendt til

posten – og man kan desuden til enhver tid

genfinde artiklerne helt tilbage fra de første år-

gange.

HjemmesidenHjemmesiden er i begyndelsen af året blevet

redesignet, så den afspejler DBs nye designlin-

je. Hjemmesiden bliver i stadig højere grad en

af foreningens helt centrale formidlingskanaler,

hvor aktuelle emner, tilbud og andre aktiviteter

fra foreningen til medlemmer og omverden of-

fentliggøres. Siden arbejder tæt sammen med

tidsskriftet Danmarks Biblioteker om formidling

af aktuelle emner.

Mailservices & Aviserne SkriverDBs medlemskreds orienteres løbende om for-

eningens aktuelle opgaver og initiativer via

medlemsmails, som udsendes efter behov, ty-

pisk 1-2 gange månedligt. DB udsender des-

uden via mail DB-nyt, diverse biblioteksrelevan-

te nyheder. Servicen er gratis og abonnement

kan tegnes af alle interesserede, hvilket p.t. ca.

300 har gjort.

Endelig udarbejder foreningen resuméer af

avisartikler fra den forgangne uge i servicen

Aviserneskriver.dk. Også denne mailservice er

gratis, og omkring 900 mailadresser er tilmeldt

servicen. Opgaven varetages af Kirsten Grubbe

Jensen og Michael Larsen.

OplægDanmarks Biblioteksforenings formand har

holdt oplæg om den aktuelle udvikling i biblio-

tekerne for Danmarks Forfatterforening den 25.

oktober og på HKs Efterårskonferencen den 20.

november. Chefkonsulent Hellen Niegaard har

holdt forelæsning om bibliotekssektorens parter

og tværgående samarbejde for førsteårsstude-

rende ved Danmarks Biblioteksskole i decem-

ber.

20

AktiviteterInformation & Kommunikat


PUBLIKATIONER

Biblioteksservice til læsehandicappedeMålgrupper og hjælpemidler

Formålet med håndbogen som er udarbejdet i

samarbejde med Gyda Skat Nielsen og Erik

Arendal er at give eksempler på nogle af de

handicaps, der kan gøre besøg på biblioteket

besværlige – eller umulige – for visse grupper.

Håndbogen prøver desuden at vise, at det hver-

ken kræver speciel teknisk snilde eller stor

økonomisk formåen at gøre noget ved proble-

merne.

Danmarks Biblioteksforening anbefaler, at kom-

munerne udarbejder handicapplaner for biblio-

tekerne, som beskriver, hvordan man agter at

forbedre servicen for handicappede på bibliote-

ket over for eksempel en tre-årig periode. Fore-

ningen foreslår, at disse planer bliver indarbej-

det i kommunens generelle handicapplan.

Håndbogen er i den forbindelse tænkt som et

informativt og inspirerende værktøj.

Strategi, værdi og kvalitetBd. 1 Teorier og metoderBd. 2 Værktøjer og indikatorer

Danmarks Biblioteksforening har i oktober

2007 udgivet et to-bindsværk, skrevet af pro-

fessor Niels Ole Pors, Institut for biblioteksud-

vikling, Danmarks Biblioteksskole. Udgivelsen

skal være med til at kvalificere de lokale politi-

ske beslutningsprocesser omkring bibliotekets

opgaver og placering i de nye storkommuner

efter kommunalreformen bl.a. som et led i kva-

litetsreformen.

Målet er desuden at sikre klarhed, kvalitet, in-

novation og sammenhæng i biblioteksbetjenin-

gen af borgerne og samtidig at skabe et red-

skab for den enkelte kommunes beslutninger

om serviceniveau og udviklingstakt.

Der er tillige tale om et praktisk måleværktøj,

der angiver status i forhold til en ønsket og

planlagt udvikling. Et delmål er at sikre effekti-

vitet og optimere ressourceudnyttelsen i den

enkelte kommune, herunder understøtte det

samarbejdende biblioteksvæsen.

Et delresultat af projektet og af anvendelsen af

det nye redskab er desuden at få en metode til

ensartet og sammenlignelig kvalitetssikring i

alle landets kommuner, og at tydeliggøre den

værdi kommunerne og samfundet overordnet

set får ud af sin investering i bibliotekerne –

direkte og indirekte.

Med værktøjet vil bibliotekernes ledelser få

mulighed for bedre at skabe kendskab til og

forståelse for bibliotekets opgaver og dets pla-

cering i et bredere samfundsperspektiv. Såle-

des at det bliver enklere for politikere og for-

valtningschefer at vurdere betydningen af de

kommunale investeringer på biblioteksområdet.

Redskabet vil samtidig medvirke til at sikre

større gennemsigtighed omkring bibliotekets

opgaveløsning og udviklingsplaner over for bor-

gerne.

‘Det Nye Bibliotek’

DB nedsatte i efteråret 2007 en redaktions-

gruppe, som har påbegyndt arbejdet med DB-

publikationen om biblioteksrummet til ‘det nye

bibliotek’.

Bogen skal ses i forlængelse af DBs biblioteks-

politiske budskab om nødvendigheden af ny ar-

kitektur til folkebiblioteket i dette århundrede

– herunder opdatering af selve biblioteksindret-

ningen og dens formidlingselementer i overens-

stemmelse med Lov om biblioteksvirksomheds

intentioner om ligestilling af materialerne.

Bogen udkommer i marts 2008.

Biblioteksvejviseren 2008/2009

Med Kirsten Grubbe Jensen og Jeanette Fog

Vogelius som redaktører er der i løbet af som-

meren indhentet oplysninger til den nye udgave

af Biblioteksvejviseren, og indførslerne er blevet

opdateret, således at publikationen kunne gå i

trykken i slutningen af oktober måned.

Der er 1.020, som har abonnement på Biblio-

teksvejviseren.

ion

22

Danmarks Biblioteksforening priorite-rer det internationale bibliotekssamar-bejde højt. Foreningen har to hovedmålmed det internationale arbejde:– At skaffe viden om internationale

udviklingstendenser på biblioteks-området og formidle denne viden til det danske biblioteksvæsen og danske bibliotekspolitikere.

– At dele viden og erfaringer med fore-ningskolleger fra hele verden og der-med kunne styrke bibliotekernes dagsorden internationalt og generelt skabe større synlighed om bibliote-kernes samfundsmæssige indsats.

GENERELT IFLA/UNESCOIFLA fik i 2007 ny præsident, nemlig Claudia

Lux, Tyskland. Claudia Lux har valgt “Libraries

on the Agenda” som sit præsidenttema, hvad

der passer os vældig godt i DB. Faktisk har vi de

seneste år arbejdet ihærdigt i IFLA for at opnå,

at organisationen blev mere politisk og mere

udadvendt, så Claudia Lux’s valg af tema lover

godt.

Det tegner også godt, at hun straks har etable-

ret en “President’s Information Society Working

Group”, der bredt skal følge op på de internati-

onale udviklinger på området, og i særdeleshed

skal deltage i World Summit on The Information

Society opfølgningsarbejdet.

Winnie Vitzansky er af Claudia Lux blevet bedt

om at deltage i dette arbejde med særligt fokus

på det tilgrænsende UNESCO arbejde. Baggrun-

den for det er, at Bertel Haarder i foråret 2007

udpegede Winnie Vitzansky til at indtræde i den

danske UNESCO nationalkommission. Winnie

Vitzansky afløser her Hellen Niegaard, der har

siddet som personligt udpeget medlem i Natio-

nalkommissionen siden 1994.

Winnie Vitzansky arbejder i Nationalkommissio-

nen særligt med bibliotekerne og informations-

samfundet. I den sammenhæng er hun blevet

den danske kontaktperson for UNESCO’s arbej-

de med information for alle (IFAP).

IFLA/ALP (Action for Development through Libraries

Programme)

Winnie Vitzansky er af IFLA udpeget til at sidde i

ALP’s Advisory Board. ALP er IFLA’s program for

udvikling af biblioteker og biblioteksforeninger i

udviklingslandene. Arbejdet finansieres i alt væ-

sentligt af SIDA, det svenske bistandsprogram.

Gennem ALP støttes årligt ca. 20 udviklingspro-

jekter på biblioteksområdet rundt om i Asien,

Afrika og Latinamerika. Betydningen for den

samlede udvikling af bibliotekerne i disse dele

af verdenen kan ikke overvurderes. F.eks. udtal-

te formanden for IFLA’s Latinamerika sektion på

IFLA konferencen i Durban, at mere end halvde-

len af den samlede biblioteksudvikling i Latina-

merika skyldes ALP projekter, men det kniber

med at synliggøre dette vigtige arbejde både in-

den for og uden for IFLA. Derfor er en af ALP’s

Advisory Board’s vigtige opgaver at tage initiati-

ver til synliggørelse af arbejdet samt arbejde for

et fortsat økonomisk grundlag for arbejdet.

NORDISKE MØDERWinnie Vitzansky deltog i paneldebat på Bok-

og Biblioteksmässan i september i Göteborg.

Man debatterede behovet for politisk vedtagne

nationale biblioteksstrategier inkl. bibliotekspo-

litiske mål. Der var oplæg fra direktører/gene-

ralsekretærer fra biblioteksforeningerne i Dan-

mark, Norge, Sverige og Finland.

De nordiske biblioteksforeninger mødtes i 2007

i Stockholm, hvor særligt det fælles behov for

nationale biblioteksstrategier var på dagsorde-

nen. Derudover drøftedes de nordiske forenin-

gers engagement i IFLA’s ALP program og ALP

programmets ønskede udvikling. I denne del af

mødet deltog Gunnar Sahlin, Nationalbibliotekar

i Sverige og de nordiske landes repræsentant i

IFLA’s Governing Board. Der var stor enighed

om, at ALP programmet er vigtigt, fordi det er

her, IFLA konkret støtter udviklingen af bibliote-

kerne i den tredje verden, og derfor er det vig-

tigt, at de nordiske foreninger samarbejder om

at skaffe ALP den nødvendige økonomi.

DBs AFRIKANSKE PARTNERSKABI 2006 indgik Danmarks Biblioteksforening

partnerskab med biblioteksforeningen i Malawi

(MLA). Partnerskabet er en del af IFLA GLAD

(Global Library Association Development Pro-

gramme). DB har i 2007 bidraget til MLA’s del-

tagelse i IFLA konferencen i Durban, Sydafrika,

samt MLA’s kontingent til IFLA. Under IFLA

konferencen i Durban mødtes repræsentanter

Internationalt

for MLA og DB, og der er løbende kontakt mel-

lem de to foreninger. Det undersøges i øjeblik-

ket om et tilsvarende partnerskab kan udvikles

med Botswana.

ØKONOMISK STØTTEDanmarks Biblioteksforening vil benytte lejlig-

heden til varmt at takke Biblioteksstyrelsen for,

at foreningen igen i 2007 modtog bidrag fra

Tips og Lottomidlerne til støtte af foreningens

internationale arbejde.

DIN Hellen Niegaard deltager som international ob-

servatør i arbejdsudvalget vedr. opdatering og

udvikling af bygningsnormer for folke- og

forskningsbiblioteker under Deutsches Institut

für Normung, Berlin. Der modtages økonomisk

støtte til deltagelsen fra Biblioteksstyrelsen.

Målet er færdig- og offentliggørelse ultimo

2008.

EBLIDA (European Bureau of Library, Infor-mation and Documentation Associations)DB har indtil maj været repræsenteret i EBLI-

DAs Executive Committee ved tidl. formand

Finn Vester.

EBLIDA varetager de europæiske biblioteksfore-

ningers, og dermed bibliotekernes interesser i

forhold til alle de producenter, der leverer de

materialer, bibliotekerne formidler. I praksis er

det EU-kommissionen, der udgiver direktiver og

forordninger, som regulerer området. Derfor er

EBLIDAs hovedopgave at udføre lobbyvirksom-

hed i forhold til Kommissionen. I EBLIDAs

Council Meeting i Reykjavik i maj 2007 deltog

udover Finn Vester også DBs formand Vagn Ytte

Larsen og Winnie Vitzansky. Efter EBLIDAs

Councilmøde i Reykjavik i maj trådte Finn

Vester ud af EBLIDAs Executive Committee.

Danmark repræsenteres de næste to år af Bibli-

otekarforbundets formand Pernille Drost. Lone

Knakkergaard blev valgt som suppleant for

Pernille Drost.

EBLIDAs præsident Gerald Leitner besøgte DB i

december. Han havde møder med formanden

og direktøren og besøgte også Biblioteksstyrel-

sen.

IFLA 2007Deltagelse i IFLA konferencen

i Durban i august

Åbningen årets IFLA-konference var helt speciel

med den gamle sydafrikanske frihedskæmper,

dommer Albie Sachs, der fortalte, hvad bibliote-

ket havde betydet for ham under hans fængs-

ling i tiden med apartheid. Det var stort at ople-

ve langt over 1000 afrikanske delegerede til en

IFLA konference. Og det var stort at overvære,

at de sydafrikanske biblioteker af kulturminister

Pallo Jordan fik lovning på en ekstra bevilling

på 800 millioner kroner over de næste tre år.

For DB deltog DB formand Vagn Ytte Larsen,

1. næstformand Per Bisgaard, Winnie Vitzan-

sky, Hellen Niegaard og Michael Larsen og Kir-

sten Grubbe Jensen samt Kent Skov (Public Li-

braries Sektionen) og Kirsten Boelt (Børnebibli-

otekssektionen) som Lars Aagaards efterfølger.

MLAS 2007I Management of Library Associations, afslutte-

de Winnie Vitzansky sin termin og blev afløst af

Hellen Niegaard, der på konferencen kunne af-

slutte sin termin i Byggesektionen med offent-

liggørelse og introduktion af IFLAs nye Guideli-

nes for byggeri. I Durban blev det besluttet, at

formanden for MLAS fremover har en fast ob-

servatørpost i IFLAs øverste organ Governing

Board. Dermed kan MLAS og dens bestyrelse

for alvor støtte IFLAs arbejde med positionere

bibliotekerne som et aktiv i videnssamfundet.

Desuden gik man i gang med forberedelserne

til et møde i Quebec næste år, hvor “library ad-

vocacy” skal på dagsordenen. MLAS ny for-

mand blev Sinikka Sipilä, direktør for den fin-

ske biblioteksforening; hun efterfugte Keith

Fiels, direktør for den amerikanske biblioteks-

forening, der fremover har opgaven som komi-

téens sekretær.

I Danmarks Biblioteker, nr. 6 og 7 findes ud-

førlige rapporter fra konferencen og de mange

sektioners møder.

NORDISK KONTAKT

Et løft til biblioteket Hvordan giver vi biblioteket et løft og sikrer en

fortsat god kvalitet i servicen?

Den nordiske Halmstadkonference 2007 “Ele-

vations. The Networking library” om bl.a. bru-

gerstyret innovation og brugerinddargelse i

Århus i juni trak igen fulde huse med 225 del-

tagere fra 13 lande – også denne gang med

DBs opbakning. Konklusionen: Folkebiblioteket

skal løftes og opgraderes til det 21. århundre-

des borgere og til videnssamfundets behov. En

ting stod klart: Bblioteket risikerer at bliver kørt

bagud af dansen, hvis der ikke satses på to

ting: Opgradering og modernisering af det fysi-

ske bibliotek og en full-scale webbaseret bibli-

oteksservice inkl. web 2.0 mulighederne.


intelligent library solutions

Codeco A/SEnergivej 402750 BallerupDenmark

Tlf: +45 44 84 66 90Fax: +45 44 84 60 [email protected]

Codeco byder velkommen til årsmødet 2008.Mød os på stand nr. 17 og 18.

Mark5E A S Y · C H E C K

Selvbetjeningsautomat

ØKONOMIFUNKTIONI 2007 gik DBs mangeårige bogholder, Winnie

Nielsen, på efterløn, så det var et naturligt tids-

punkt at vurdere, hvordan økonomifunktionen

fremover skulle varetages. Det blev besluttet at

forsøge at outsource arbejdet, og DB indgik

kontrakt med firmaet Visma om at udgøre øko-

nomifunktionen med ekstern arbejdskraft. I

praksis har det betydet, at vi har en fast regn-

skabsmedarbejder fra Visma 1-2 dage om

ugen. Professionaliseringen af regnskabsfunkti-

onen har medført store omlægninger i arbejdet

med DBs Navision system, omlægning af kont-

oplan og omfattende omlægninger af interne

arbejdsgange, hvoraf den vigtigste er, at Jea-

nette Fog Vogelius i det daglige er ansvarlig for

attesteringer af bilag, betalinger af regninger,

ligesom Jeanette assisterer direktøren med

regnskabsopfølgning og budgetlægning.

Yderligere er det første år, hvor DB har været

fuldt momspligtige. Det har primært betydet en

betydelig besparelse for foreningen, men helt

praktisk har det også krævet store omlægnin-

ger i bogholderiet.

Selvom 2007 har været et meget krævende år i

bogholderifunktionen, har der alligevel været en

besparelse ved outsourcing’en. I løbet af 2008

vil det kunne vurderes, om løsningen på sigt er

en god idé.

MedarbejderstabenWinnie Vitzansky, direktør

Hellen Niegaard, chefkonsulent

og redaktør af Danmarks Biblioteker

Kirsten Grubbe Jensen, bibliotekskonsulent

Michael Larsen, informationskonsulent

og webredaktør

Jeanette Fog Vogelius, assistent

Anette Fomsgaard, sekretariatsmedarbejder

Jonas Enelund, studentermedhjælp

Dan Søberg (Visma), ekstern bogholder

De regionale biblioteksforeninger er nukommet i gang med arbejdet efter fusionerog stiftende generalforsamlinger. Fra listen over aktiviteter kan nævnes:

Region Nordjylland har sammen med Vest-

himmerlands Kommune været vært ved Re-

præsentantskabets møde den 25. oktober i

Vitskøl.

Region Nordjylland har afholdt Midt-Nord kon-

ferencen “Kan vi stå distancen” i Aalborg, sam-

men med Region Midtjylland.

Region Midtjylland har derudover udsendt et

nyt nyhedsbrev til alle foreningens medlemmer

ved juletid.

Region Syddanmark har udsendt en jule- og

nytårshilsen og har afholdt Sandbjerg konferen-

cen, der i år satte fokus på bibliotek og kulturliv

som dele af vækststrategien for regionen.

Region Sjælland afholdt Røsnæs konferencen,

som handlede om hvordan kultur og erhvervsliv

kan udvikle hinanden. Regionen var også med-

arrangør af DBs konference Ung 2.0 i septem-

ber i Næstved.

Region Hovedstaden har afholdt temadagen

Bibliotekspolitik – ud af rammen og holdt fælles

bestyrelsesmøder med Region Sjælland.

Møder med hovedforeningenFor sikre kendskab til hovedforeningens arbej-

de såvel som regionsforeningernes har DBs se-

kretariat i lighed med tidligere også i 2007 af-

holdt møde med sekretærerne for de regionale

biblioteksforeninger.

På mødet drøftedes også muligheder for gensi-

dig information og koordination samt praktisk

samarbejde om bl.a. medlemskartoteket. De

fleste af de regionale biblioteksforeninger

lægger nu deres oplysninger direkte ind på DBs

hjemmeside, så alle begivenheder og aktiviteter

er synlige.

Endelig holdt Forretningsudvalget sit møde med

de regionale biblioteksforeningers bestyrelser

m.fl. den 30. november på Slagelse Bibliotek i

dets nye mødefaciliteter. Her drøftede man bl.a.

ændringer af vedtægterne, aktiviteter i de regi-

onale biblioteksforeninger og kommunikationen

mellem hovedforening og de regionale forenin-

ger.

Også teknikken omkring moms blev drøftet,

idet såvel DB som de regionale biblioteksfore-

ninger nu er fuldt momsregistrerede.

Se i øvrigt listen over årets begivenheder i ho-

vedforeningen og de regionale biblioteksfore-

ninger.

Årets begivenheder i de regionale biblioteksfor-

eninger kan følges på deres hjemmesider via

dbf.dk


DBinternt

25

DB udviklingRegionerne 2007

26

BORGER.DKAnnette Brøchner Lindgaard, bibliotekschef,

Esbjerg Kommunes Biblioteker

Bibliotekerne har ifølge lovgivningen en opgave

med at formidle information om det offentlige til

borgerne. I kraft af de senere års udvikling af

digitale selvbetjeningsløsninger, bliver denne

opgave mere og mere aktuel. Biblioteksstyrel-

sen tog allerede i 2006 konsekvensen og gjorde

den digitale borger til indsatsområde for cen-

tralbibliotekernes kompetenceudvikling. Gen-

nem hele 2007 har Biblioteksstyrelsen haft en

samarbejdsaftale med Borger.dk, med det for-

mål at de danske biblioteker skulle spille en ak-

tiv rolle i formidling af portalen til borgerne. Af-

talen er nu forlænget, så den løber i perioden

2008-2010.

Et kontaktudvalg med repræsentanter for alle

parter, herunder DB, sikrer tæt kontakt til biblio-

tekerne. Her forestod centralbibliotekernes

kompetencenetværk i 2006 uddannelse af 98

kontaktpersoner fra hele landet. De 98 udgør

krumtappen i første del af bibliotekernes indsats

i forhold til at formidle Borger.dk og har i 2007

undervist kolleger i eget hjembibliotek og initie-

ret tilbud om brugerkurser i anvendelse af Bor-

ger.dk. I uge 47 markerede alle landets bibliote-

ker på forskellig vis den indsats man gør, for at

udbrede kendskabet til og anvendelsen af Bor-

ger.dk.

Kontaktudvalget har foruden disse ting bl.a.

drøftet, hvorledes kendskabet til borger.dk i

øvrigt kan udbredes og hvilke støttefunktioner,

der kunne være hensigtsmæssige f.eks. hotlines

for biblioteksmedarbejdere og mulighed for bor-

gerne for at kunne få hjælp fra Biblioteksvag-

ten.dk. Drøftelserne fortsætter i 2008 efterhånd-

en som Borger.dk udvikles og igangsætter flere

faciliteter.

KOORDINATIONSGRUPPEN FOR NETBIBLIOTEKERLone Knakkergaard, bibliotekschef,

Vejle Bibliotekerne

Biblioteksstyrelsen nedsatte i begyndelsen af

2007 en koordinationsgruppe, der har til opgave

at koordinere den samlede udvikling af netbibli-

otekerne og styre anvendelsen af statens midler

hertil. Gruppens medlemmer repræsenterer ud

over BS også KL, Bibliotekslederforeningen, For-

eningen af kommunale bibliotekers netbibliote-

ker, Statsbiblioteket, DBC og DB. Gruppen har

efter grundige drøftelser i 2007 udarbejdet et

notat, der indeholder vision og mission for net-

bibliotekerne. og med afsæt deri afgjort hvilke

netbiblioteker, der skal have støtte i 2008. I

2008 skal der arbejdes med strategien for koor-

dinationsgruppen. Det har været vanskeligt for

gruppen at mødes, hvorfor afgørelsen om til-

sagn/afslag på støtte til det enkelte netbibliotek

først blev truffet beklageligt sent på året.

OVERBYGNINGSUDVALGET VED DANMARKS BLINDEBIBLIOTEKLene Byrialsen, stadsbibliotekar,

Odense Centralbibliotek

På Overbygningsudvalget ved Danmarks Blinde-

biblioteks møde i februar måned drøftedes Nati-

onalbibliografisk registrering af DBBs materia-

ler. DBBs materialer registreres ikke længere

automatisk i nationalbibliografien, da målgrup-

pen ikke anses for at tilhøre “den brede mål-

gruppe”. DBB har derfor selv udviklet it-syste-

mer, der muliggør at DBC modtager nødvendige

informationer. DBB katalogiserer selv alle mate-

rialer. Overbygningsudvalget tilkendegav undren

over sagen, og pointerede nødvendigheden af,

at der er adgang til data om disse materialer i

hhv. bibliotek.dk og danbib.dk

Projekt “Gi’ dit bibliotek en chance til”: Kam-

pagnen samler og synliggør DBBs tilbud til bor-

gerne via folkebibliotekerne. Via et mobilt læ-

ringsrum, en DAISY-demopakke samt et samlet

PR-materiale til bibliotekerne formidles tilbud-

det. DBB har i 2007 med succes besøgt en

række folkebiblioteker. Overbygningsudvalget

har opfordret til, at det mobile læringsrum også

kan benyttes udenfor bibliotekerne, f.eks. på

uddannelsesinstitutioner.

Ved udgangen af 2007 forlod direktør Elsebeth

Tank DBB. Ny direktør bliver Michael Wright.

FREMTIDENS BIBLIOTEKSBETJENING AF BØRNKirsten Boelt, publikumschef,

Aalborg Bibliotekerne

Børns måde at bruge biblioteket på er under

forandring, fordi deres medievaner og hverdag

har ændret sig i løbet af de sidste ti år. Det

fremgår tydeligt af Kulturvaneundersøgelsen fra

2004, som var den aktuelle anledning til, at kul-

turministeren nedsatte udvalget “Fremtidens

biblioteksbetjening af børn”. Danmarks Biblio-

teksforening har haft to repræsentanter i udval-

get, nemlig Jim Højbjerg, Vejle Bibliotekerne og

Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne.

Udvalget har vurderet børnebibliotekets fremti-

dige opgaver og vilkår i lyset af den udvikling,

der finder sted i videnssamfundet, herunder

specifikt børns ændrede medievaner samt set

på i hvilket omfang, der er basis for at etablere

nye koncepter for børnebiblioteket og udvikle

nye ydelser og metoder for at at styrke bibliote-

kets opgaveløsning i forhold til sprogstimule-

ring, læselyst og fri tilegnelse af viden og ople-

velser, samt kulturelle kompetencer.

Udvalget har holdt syv møder siden efteråret

2006 og deltaget i dialogmøder rundt om i lan-

Eksterne beretninger Råd oRapport fra DBs repræsentanter i råd og udvalg. Alle poster er besat af medlemmer af DBs Repræsentantskab


det, hvor børnebibliotekernes medarbejdere og

andre har givet input og kommentarer til udval-

gets arbejde. Herudover har man haft inddraget

en række personer med speciel viden og kom-

petencer på børnekulturområdet. Resultatet af

udvalgets arbejde kan læses i den rapport som

udkommer i februar 2008.

Konklusionen er klar: Biblioteket er fortsat en af

de vigtigste kulturressourcer for børn og unge i

lokalsamfundene. Bibliotekerne må matche

børns aktuelle dagligliv, medieinteresser og

øvrige kulturelle behov, hvis børns interesse og

benyttelse skal fastholdes. Udvalgets anbefalin-

ger er samlet i 10 bud, der bl.a. er omtalt i Dan-

marks Biblioteker nr. 1. 2008.

Rapporten vil i 2008 danne grundlag for både

temamøder, en landsdækkende konference med

henblik på udviklingsprojekter og initiativer til

fornyelse af bibliotekstilbuddet.

STATENS KUNSTFONDErna Reutzer, administrationschef, Slagelse

Repræsentantskabet har 37 medlemmer. For-

manden udpeges af kulturministeren, partierne

udpeger hver en repræsentant, resten er ud-

øvende kunstnere eller som jeg udpeget af or-

ganisationer.

En stor og vigtig opgave for Kunstfondens re-

præsentantskab er at tildele livsvarige ydelser til

kunstnere med en sådan produktion bag sig, at

vedkommende har markeret sig afgørende i

dansk kulturliv. Der er p.t. 275 livsvarige kunst-

nerydelser fordelt på 8 kunstarter. Der nedsæt-

tes tremandsudvalg for hver kunstart. Repræ-

sentantskabet udpeger 2 medlemmer, mens

kulturministeren udpeger 1 og udpeger forman-

den blandt de 3. Udvalgene foretager den fagli-

ge vurdering og indstiller kandidater til livsvarig

ydelse til repræsentantskabet. Ydelsen kan ikke

søges. Tremandsudvalgene, der skal virke

2008-2010, er endnu ikke nedsat, men afventer

ministerens udpegning. Repræsentantskabet er

beslutningsdygtigt, når 2/3 af medlemmerne er

til stede. Jeg har deltaget i tre møder og kun ét

var beslutningsdygtigt! – Her nævnes ingen

navne, men det er både ærgerligt og pinligt!

Kunstfonden uddeler også arbejdslegater, rejse-

legater og 3-årige arbejdsstipendier. Tremands-

udvalgene uddeler suverænt disse legater, som

kan søges. I 2007 skete uddelingen 2. maj ved

en festlig sammenkomst i Kulturstyrelsen.

Den 26. september afholdtes det årlige fælles-

møde mellem Statens Kunstfonds repræsentant-

skab og Kunstrådets repræsentantskab. Debat-

ten gik her på politikeres deltagelse i repræsen-

tantskaberne, indførelse af kunstneres rapporte-

ringspligt efter tildeling af legater, ekstrabevilli-

ger til litteraturområdet, kunstnerpension m.v.

Alle medlemmer har tavshedspligt, så her kan

ikke røbes interessante detaljer fra det meget

spændende arbejde i Kunstfonden!

DANSK AMATØR TEATERS SAMVIRKE (DATS)

Jytte Boller, DBs repræsentant og medlem af

Taarnby Kommunes Kommunalbestyrelse

Har deltaget i årets DATS teaterfestival i Roskil-

de. Enhver forventning om, at teaterfolk kunne

være lidt kolde og fraværende blev grundigt ma-

net i jorden denne weekend i april 2007. Stem-

ningen var varm og positiv – og tilmed viste det

sig at medlemmerne af DATS virkelig kan spille

teater. Programmet var spækket med gode fo-

restillinger, i alt ti, lavet af grupper fra hele lan-

det. De blev spillet i nogle dejlige lokaler i hen-

holdsvis kulturhuset Kildegården, ungdomshu-

set Gimle og Kildegårdshallen – institutioner der

heldigvis ligger i gåafstand fra hinanden. Selv

så jeg fire forestillinger bl.a. en af Bagsværd

Amatørscene, der spillede et stykke af Line

Knutzon Det er så det nye, instrueret af Erik

Vraae Jørgensen. Et stykke med mange dybder

i, måske lidt vel kringlet, men der skal være no-

get for enhver smag.

Imellem disse to forestillinger var der velkoms-

treception på restaurant ROAR. Her blev vi budt

velkommen til Roskilde af formanden for kultur-

udvalget Evan Lynnerup. Landsformanden i

DATS, Lisbet Lautrup Knudsen, takkede Roskil-

de kommune for husly og tilskud til festivalen.

Det var i øvrigt et meget flot program med et

fint logo, der var lavet til disse arrangementer,

og DATS er i det hele taget meget informeren-

de.

Det var virkelig en energiudladning denne

weekend – og så er det tilmed ikke kun denne

ene gang om året det sner. DATS og dens med-

lemmer er på farten året rundt med alverdens

ting: Gøgl, revy/kabaret, børneteaterlejr, masser

af kurser i skuespilteknik, iscenesættelse, sy-

teknik, scenografi og kostumeforståelse m.m.

DATS ledelse består af et hovedudvalg beståen-

de af syv medlemmer. Formand Lisbet Lautrup

Knudsen blev genvalgt på landsrepræsentants-

mødet i juni 2007 på Brandbjerg højskole, hvor

der deltog kredse og grupper fra hele landet. I

2008 kan DATS fejre 60 års jubilæum.

RAPPORT FRA DET DANSKE FILMINSTITUTSKONTAKTUDVALG Martin Lundsgaard-Leth, bibliotekschef

Ikast-Brande

Sammen med repræsentanter fra bl.a. skuespil-

lerforbundet, lærerforeningen, forfatterforening-

en, filmklubber og gymnasielærerne har jeg si-

den foråret 2006 repræsenteret Danmarks Bibli-

oteksforening i Det Danske Filminstituts (DFI)

Kontaktudvalg. Som det hedder i “forretningsor-

denen” er det kontaktudvalgets opgave “at føl-

ge Det Danske Filminstituts virksomhed og afgi-

ve forslag herom til bestyrelsen”. Inden for de

DB udviklingog Udvalg 2007

rammer, der nu engang er, forsøger jeg at vare-

tage DBFs interesser så godt, jeg kan. Som ud-

gangspunkt matcher DFIs virksomhed og mål

mht. at give borgere videst mulig adgang til film

i biografen, skolen eller på biblioteket fint DBFs

pointer.

Den største (biblioteks-) succes i 2007 har uden

tvivl været, at skole- og folkebiblioteker siden

den 28. marts har kunnet vise kort- og doku-

mentarfilm fra Det Danske Filminstituts katalog

via internettet, på pc, tv eller storskærm

(www.filmstriben.dk).

På Ikast-Brande Bibliotek har denne filmstream-

ings-mulighed for eksempel været anledning til,

at vi i 2008 indretter et særligt filmområde med

en “pågående” storskærm med aflytningsgrej,

så borgere – og ikke mindst skoleelever/ stude-

rende – på stedet får mulighed for at se (og evt.

senere hjemlåne) nogle af de mange spænden-

de film, som indtil i dag måske har levet en lidt

for hengemt tilværelse på DFIs arkiver (en tidli-

gere ordning, hvor folkebibliotekerne årligt kun-

ne købe et begrænset antal DFI-film på video,

slog vist aldrig rigtigt igennem). At det netop er

skoleelever, som Ikast-Brande Bibliotek tror, vil

kunne få gavn af kort- og dokumentarfilm, skyl-

des en efterhånden lang praksiserfaring med, at

de skolelever, der kommer på folkebiblioteket

for at finde stof til projektopgaven, også forven-

ter at kunne finde film om deres emner. Emner,

der ofte handler om at have ondt-i-livet (ensom-

hed, ulykkelig kærlighed, skæve eksistenser) og

som DFI’s kort- og dokumentarfilmsrepertoire

bestemt dækker.

Vel pga. af turbulens omkring DFI’s direktørskif-

te samt den lange proces op til indgåelsen af

efterårets filmforlig (2007-2010) har kontaktud-

valget i 2007 kun været indkaldt til et enkelt

møde. Jeg har al mulig grund til at tro, at aktivi-

tetsniveauet bliver større i 2008.

Et af DFI’s virkeligt spændende mål frem til

2010 er at kunne vise Chinematekets (DFIs eg-

ne filmforevisninger i København) programmer i

hele landet gennem digital distribution. Hvorfor

ikke lade den oplagte mulighed virkeliggøre via

biblioteket. Det lokale multikulturhus med de

mange brugere og – alt andet lige (som økono-

merne siger) – fine åbningstider. Den mulighed

skal da støttes og italesættes i DFI’s Kontaktud-

valg.

BIBLIOTEKSSTYRELSENS FAGLIGT RÅDGI-VENDE UDVALG FOR UDVIKLINGSARBEJDE(RUF)Carsten Winther, Bibliotekschef, Hjørring

Biblioteksstyrelsens Fagligt Rådgivende Udvalg

for Udviklingspuljen (RUF) vedtog på sit møde i

juni følgende indsatsområder for ansøgninger til

udviklingspuljen i 2007:

• Bibliotekerne og Borgerservice

• Bibliotekets rolle som demokratisk væksthus

• Bibliotekets rolle som kulturmødested

• Bibliotekets rolle som støtte til de danske

vidensstrategi

• Etablering af adgang til digitalt indhold

• Fremtidens bibliotekstilbud til børn

• Frie forsøg

• Skolebiblioteket.

Nogle af indsatsområderne har afsæt i Biblio-

teksstyrelsens strategipapir Fra information til

viden, andre i aktuel udvikling. De udmeldte

indsatsområder udløste 115 ansøgninger fordelt

på alle områder, hvor “frie forsøg” udgjorde det

største antal (22) og “Bibliotekets rolle som de-

mokratisk mødested” samt “Bibliotekets rolle

som kulturmødested” de mindste (8). I alt var

der ansøgninger for godt 43 millioner kroner,

hvilket skal vejes op mod de 16 millioner puljen

indeholder.

Udvalgets januarmøde fordelte puljen. De

største beløb tilfaldt henholdsvis puljen til “Fri

forsøg” (knap 4 millioner) og “Etableringen af

adgang til digitalt indhold” ( 3.7 millioner). Inden

for “nye” indsatsområder som “Bibliotekerne og

borgerservice” samt “Bibliotekets rolle som de-

mokratisk væksthus” valgte udvalget for at

skubbe processen i gang at støtte mange af an-

søgningerne, men ofte med mindre beløb, end

det søgte, mens man på andre indsatsområder i

højere grad imødekom ansøgningens fulde be-

løb, for at sikre at disse projekter kunne virke

som modeller/”flagskibe”.

MASTERUDDANNELSEN VED DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE BRUGER- OG AFTAGERUDVALGETAsta Broesby-Olsen, bibliotekssouschef,

Sønderborg Bibliotek

Der har i 2007 været afholdt ét møde (14. maj

2007) i udvalget, udvalgets 5. møde, underteg-

nedes – og hermed de nyindtrådtes – første

møde. Masteruddannelsen i biblioteks- og infor-

mationsvidenskab, oprettet 2003, blev i 2007

revideret efter Kulturministeriets godkendelse.

Revisionen betyder, at de hidtidige to spor er

ændret til ét spor, således at masteruddannel-

sen nu er en enhedsuddannelse, hvor der udby-

des to moduler pr. år. Der kalkuleres samlet

med 30 deltagere for de to moduler. Modulerne

har i højere grad rammekarakter, så de kan til-

passes de aktuelle krav og brugernes behov.

På mødet blev udvalget orienteret om ændrin-

gerne samt præsenteret for studieordningen og

de fire fremtidige moduler. De udbydes på skift.

I efteråret 2007 (og 2009, 2011 osv.): “Kultur,

oplevelse og nye partnerskaber” og “Brugerad-

færd og interaktiv informationsformidling”. Og i

efteråret 2008 (og 2010, 2012 osv.): “Informati-

onsarkitektur (IA) i virksomheders informations-

system” og “Informationskompetence og læ-

ring”.

DB udvikling

Danmarks Biblioteker 2008 - nr. 2 29

30

Udvalget påpegede, at modulet “Kultur, oplevel-

se og organisation” havde ændret både titel og

indhold i forhold til det oprindeligt vedtagne:

“Kulturplanlægning, ledelse og organisation”,

hvilket udvalget fandt uheldigt. Konklusionen

blev, at ledelses- og organisationsdelen blev

indarbejdet undervisningsplanen. Det er i øvrigt

planen at aktualisere indholdet i forhold til del-

tagernes ønsker, således at de studerende i for-

bindelse med deres optagelse på modulet bliver

bedt om at give eksempler på problemstillinger,

der har deres interesse, således at disse, hvis

det giver mening i modulets helhed, inddrages i

planlægningen af modulet.

Et forslag om en ny Masteruddannelse i “Biblio-

teksformidling og pædagogik” blev drøftet. Ud-

valget fandt, at ideen var god, men konkludere-

de, at det var usikkert, om bibliotekssektoren al-

ene ville kunne bære et helt masterforløb. Ud-

valget vil derfor afvente og se, hvorledes tilmel-

dingerne til efterårets moduler falder ud. På

baggrund af en kortlægning af de optagne på

masteruddannelsen 2003-06 fordelt geografisk

og efter alder blev det desuden på undertegne-

des foranledning besluttet, at udvalget får til-

sendt geografisk oversigt over de hold, der star-

ter til efteråret, for at det kan vurderes, om der

skal ske tiltag, der vil kunne råde bod på den til-

syneladende skæve geografiske rekruttering. Af-

sluttende bemærkes at med et årligt møde i

bruger- og aftagerudvalget vil dette let få karak-

ter af at være et overvejende orienterende mø-

de.

STIPENDIEFONDEN (Professor Steenberg,Kinch og Schøtler Nielsens Fond)Asta Broesby-Olsen, bibliotekssouschef,

Sønderborg Bibliotek

Fonden har til formål at støtte uddannelse, her-

under videreuddannelse i bibliotekarisk øjemed

samt studier og forskning til gavn for dansk fol-

kebiblioteksvæsen. Bidrag til fonden kommer fra

folkebiblioteker og foreninger; hertil kommer

renteindtægter af fondens formue.

I 2007 blev følgende dimittender præmieret for

deres erhvervsrelaterede projekter:

Annebeth Larsen Møller (8.000 kr.), Laura Win-

ding (8.000 kr.) samt Anne Kathrine Asser Møl-

ler, Peter Gjellerup Koch og Lars Bjørk Winkel

(2.660 kr. hver).

Herudover uddelte fonden støtte til følgende

formål:

3.750 kr. til The 2. Baltic-Nordic Music Library

Meeting, Helsinki

3.730 kr. til The 2. Baltic-Nordic Music Library

Meeting, Helsinki

8.000 kr. til IFLA 2007 i Durban, Sydafrika

4.893 kr. til studiebesøg på Queens Libraries,

New York.

Udover uddelingerne har to temaer været på be-

styrelsens dagsorden i 2007. For det første bo-

gen “Stipendiefonden – de første 70 år”, skre-

vet af Ole Harbo og finansieret af Stipendiefon-

den. Bogen er udsendt i to eksemplarer til hvert

bibliotek vedlagt et brev med anmodning om bi-

drag til Stipendiefonden. For det andet Stipen-

diefondens økonomi. Som det ser ud, er den

årlige uddeling større, end det bidrag, der kom-

mer ind. Stillingtagen til denne problematik,

dvs. fondens fortsatte eksistens, afventer næste

møde i bestyrelsen.

DB

INTERNE UDVALG

FORRETNINGSUDVALGETVagn Ytte Larsen (A). Formand

Per Bisgaard (V). 1. næstformand

Lone Knakkergaard. 2. næstformand

Valggruppe A:

Flemming Knudsen (A)

Suppleant: Peter Sejersen (A)

Michael Frederiksen (A)

Suppleant: Jytte Boller (A)

Hanne Pigonska (V)

Suppleant: Lisbet Rosendahl (V)

Jørn Rye Rasmussen (F)

Suppleant: Kaj Dam Rasmussen (L)

Valggruppe B:

Annette Brøchner Lindgaard

Suppleant: Lene Byrialsen

Kirsten Boelt

Suppleant: Carl Gustav Johannsen,

Danmarks Biblioteksskole

Kirsten Sparvath

Suppleant: Erna Reutzer

BIBLIOTEKSVEJVISER. REDAKTIONSUDVALG Lone Hansen, Biblioteksstyrelsen.

Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek.

Lone Knakkergaard, Danmarks Biblioteksfore-

ning

MEDIEUDVALGETValggruppe A:

Svend Thue Damgaard (B)

Valggruppe B:

Niels Dejgaard

Lene Harder, Danmarks Blindebibliotek

Carl Gustav Johannsen,

Danmarks Biblioteksskole

Pia Neidhardt

DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS FOND BestyrelsenValggruppe A:

Vagn Ytte Larsen (A)

Peder Ellegaard Larsen (C)

Lisbet Rosendahl (V)

Valggruppe B:

Kent Skov Andreasen

Carsten Winther

FORFATTERPRISUDVALGET FOR EDV. PEDER-SENS BIBLIOTEKSFONDS FORFATTERPRISValggruppe A:

John Bech Hansen (A)

Kaj Dam Rasmussen (L)

Valggruppe B:

Martin Lundsgaard-Leth

Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige Bibliotek

INTERNATIONALT UDVALGDBs formandskab

Udvalgets øvrige medlemmer udgøres af de

personer, som udsendes af og repræsenterer

DB i internationale organisationer, foreninger,

på seminarer og konferencer og i andre interna-

tionale sammenhænge. DBs direktør er født

medlem af udvalget

DET KULTURELLE UDVALGValggruppe A:

Isabella Meyer (C). Formand

Maria Jakobsen (V)

Grethe Olsen (F)

Peter Sejersen (A)

Valggruppe B:

Lone Hedelund


KMSU2 MEDLEMMERLone Knakkergaard. Formand


Niels Ole Pors, Danmarks Biblioteksskole

Carsten Anderskov, Børne- og Kulturcheffore-

ningen

Erik Thorlund Jepsen, Biblioteksstyrelsen

Jens Lauridsen

Johnny Roj-Larsen, Bibliotekarforbundet

R. LYSHOLT HANSENS BIBLIOTEKSPRIS. BestyrelsenValggruppe A:

Vagn Ytte Larsen (A). Formand

Karin Storgaard (O)

Valggruppe B:

Lene Byrialsen

Carsten Winther

Gustav Lysholt Hansen

Danmarks Biblioteksforenings direktør

er sekretær for fonden.

ÅRSMØDE. PROGRAMUDVALGETValggruppe A:

Dan Skjerning (A)

Leif Bæk, (V)

Valggruppe B:

Lone Hedelund

Erna Reutzer

UDVALG OG LIGNENDE, HVORTIL DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING UDPEGER REPRÆSENTANTER

BIBLIOTEKSPARAPLYENDBs formand

DBs direktør


udviklingInterne udvalg og eksterne repræsentationer

KULTURMINISTERIETKontaktudvalg for Det Danske Filminstitut

Valggruppe B:


Indstillet for perioden 17.4.06 -16.4.09.

Det Danske Filminstitut, Rådet for Kort-

og Dokumentarfilm

Valggruppe B:

Kent Skov Andreasen. Beskikket for perioden

22.4.2005-21.4.2009.

Kunstrådet. Repræsentantskabet

Valggruppe A:

Per Bisgaard (V) er medlem i perioden

4.4.2003-31.10.2007.

20.9.07: Nyudpegning under overvejelse

Udvalget vedr. udvikling af fremtidens

biblioteksbetjening af børn.

Kirsten Boelt

LÆSERNES BOGPRIS, NOMINERINGSKOMITEValggruppe B:


NORDISK NETVÆRK FOR BØRNEBIBLIOTEKER OG -KULTURValggruppe B:

1 medlem

Udpegning afventer beslutning i

Forretningsudvalget

STATENS KUNSTFOND: REPRÆSENTANTSKABETValggruppe B:

Erna Reutzer

STIPENDIEFONDEN: BESTYRELSENValggruppe B:

Asta Broesby-Olsen

STYRELSEN FOR BIBLIOTEK OG MEDIERBiblioteksrådet

DBs direktør

Kirsten Sparvath

Udpegning er gældende i perioden 2005-2007.

Fagudvalget for bibliotek.dk

Lone Knakkergaard

Kontaktudvalget for borger.dk


Rådgivende Udvalg for Udviklingspuljen

for Folke- og skolebiblioteker

Valggruppe B:

Lone Knakkergaard

Suppleant: Kirsten Boelt

Carsten Winther

Suppleant: Niels Dejgaard

Udpegningen er gældende til udgangen af 2009.

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLEBruger- og aftagerudvalget

ved Masteruddannelsen

Valggruppe B: Asta Broesby-Olsen

Uddannelsesrådet

Valggruppe B: Niels Dejgaard

DANMARKS BLINDEBIBLIOTEKOverbygningsudvalget

Valggruppe B: Lene Byrialsen

DANSK AMATØR TEATER SAMVIRKEValggruppe A: Jytte Boller (A)

EBLIDA. BESTYRELSENFinn Vester (A). Udtrådt forår 2007.

Danmark repræsenteres af Pernille Drost, BF

EDVARD PEDERSENS BIBLIOTEKSFOND BestyrelsenValggruppe A:

Vagn Ytte Larsen (A)

FORENINGEN NORDENValggruppe A:

Hanne Pigonska (V)

IFLAALP (Action for Development through Library

Programmes). Advisory Board

Winnie Vitzansky, Danmarks Biblioteksforening

Management of Library Associations Section

Winnie Vitzansky, Danmarks Biblioteksforening

August 2007: Winnie Vitzansky afløst af

Hellen Niegaard

Section of Children’s Libraries

Lars Aagaard, Flensborg. Repræsenterer

DB og BF

August 2007: Lars Aagaard afløst af Kirsten

Boelt som kun repræsenterer DB

Section of Public Libraries

Kent Skov Andreasen

Repræsenterer DB og BF

Section of Library Buildings and Equipment

Hellen Niegaard, Danmarks Biblioteksforening

August 2007: Hellen Niegaard udtrådt

KOMMUNERNES LANDSFORENING Bibliotekslederkontaktudvalget

DB’s direktør

KOMMUNERNES SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGHovedbestyrelsen

DB’s formand (tilforordnet)

DB’s direktør (tilforordnet)


DB udvikling

34

DB RegnskabResultatopgørelse for år 2007 (i t. kr.)

Opdateret

Budget 2008 Real 2007 Budget 2007

Kontingenter 5.314 5.159 5.160

Salgs- og driftsindtægter 1.892 2.333 2.297

Annonceindtægter 180 284 287

Tilskud 188 264 263

Tilskud internationalt arbejde 190 203 191

INDTÆGTER I ALT: 7.764 8.243 8.198

Direkte udgifter 2.295 2.467 2.394

Udgifter vedrørende møder, rejser m.v. 875 794 803

Andre eksterne udgifter 1.106 1.112 1.038

Personaleudgifter 3.520 3.560 3.668

Afskrivning af anlægsaktiver 81 105 101

UDGIFTER I ALT: 7.877 8.038 8.004

RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT: -113 205 194

Renteindtægter 120 131 132

ÅRETS RESULTAT: 7 336 326

År 2007 År 2006

AKTIVER:

Materielle anlægsaktiver 164 148

Finansielle anlægsaktiver 148 120

Varebeholdninger 201 192

Tilgodehavende salgsindtægter / kontingent 348 151

Andre tilgodehavender 132 147

Likvide beholdninger 3.063 3.269

AKTIVER I ALT: 4.056 4.027

PASSIVER:

Egenkapital 3.006 2.670

Leverandørgæld 259 339

Periodeafgrænsningsposter 254 314

Anden gæld 537 704

PASSIVER I ALT: 4.056 4.027


DB udvikling

Kommuner 2007: 88 Ved indgangen til 2007 trådte kommunalreformen i kraft, hvorved landet blev inddelt i98 kommuner i stedet for som før i 271 kommuner. I løbet af 2007 har 87 af de 98 kommuner enten fornyet eller tegnet nyt medlemskabaf foreningen. Desuden har Flensborg fortsat deres medlemskab som er at betragtesom et kommunalt medlemskab af foreningen. Hermed når det kommunale medlems-tal op på 88.Ultimo 2006 dækkede foreningens 192 medlemskommuner ca. 88 % af befolkningen. Ultimo 2007, med de nye kommunegrænser, dækker de nu 88 medlemskommunergodt 93% af landets befolkning.Danmarks Biblioteksforenings intense arbejde for, som minimum, at bevare den sam-me dækningsgrad af befolkningen via de kommunale medlemskaber må derfor sigesat være gået særdeles godt.

Personlige medlemmer2007: 440Årets medlemstal viser et lille fald på ca. 5%. Det absolutte tal har i øvrigt ligget retstabilt igennem en årrække.

Studerende medlemmer2007: 83De senere års markante medlemsfremgang blandt de studerende synes at have bidtsig fast. Tallet ligger således en anelse højere end i 2001, hvor medlemstilgangenblandt de studerende for alvor begyndte.

Institutioner2007: 45To medlemmer flere end året før, men i øvrigt et meget stabilt tal set over de seneste 5 år.

DBs medlemmer i tal

Sekretariatsstatistik: Telefoner og e-mailsDBs sekretariat har i løbet af 2007 besvaret 2.426 telefonopkald mod 2.551 året før.Mængden af indgående mails til sekretariatet er faldet fra 35.940 i 2006 til 31.906 i 2007. Som i de forgangne år peger tendensen dog stadig i retning af, at den elektronisk kommunikation mellem sekretariatet og medlemmerne samt andre samarbejdspartnere bliver stadig mere dominerende.

36

Biblioteksstyrelsen er pr. 1. 2. 2008 fusio-neret med Mediesekretariatet og skiftetnavn til Styrelsen for Bibliotek og Medier. I daglig tale blot ‘Bibliotek og Medier’.

2007 er år 1 efter strukturreformen. Folkebibli-

otekerne har været i fokus i den offentlige de-

bat, fordi der i reformens kølvand har været

106 filiallukninger. Samtidig er der sket en be-

skæring af budgetterne i mange kommuner.

Den overordnede tendens er, at strukturrefor-

men generelt har ført til strammere budgetter.

Det sætter også biblioteksstrukturen under

pres. I mange kommuner pågår der derfor

overvejelser over strukturen. Dilemmaet består

mellem at fastholde den eksisterende struktur

med en faldende service eller ændre struktu-

ren. Det vil oftest sige: skære antallet af enhe-

der ned og forbedre service som åbningstid,

øget bog- og øvrige materialeindkøb. Biblio-

teksstyrelsen har i lighed med Danmarks Bibli-

oteksforening peget på, at det er vigtigt at have

en lokal plan for biblioteksudviklingen, hvor der

tages højde for konsekvenserne af filiallukning-

er herunder for hvilke andre tilbud, der eventu-

elt skal etableres til erstatning.

Det offentlige fokus på folkebibliotekerne eska-

lerede ved beretningsårets slutning til en regu-

lær verbal kamp mellem ‘biblioteksfornyere’,

dvs. bibliotekerne, og ‘traditionalister’, bl.a. for-

fattere, som forlanger at alle titler skal stå

fremme på hylderne – og som er afvisende

over for andre medier end bøger.

Den biblioteksforventning der kommer til udtryk

i mange af indlæggene er helt urealistisk set fra

et fagligt synspunkt. Især vreden over kassatio-

ner og over, at der sættes bøger i magasin, er

uholdbar. Der er to biblioteker i Danmark, hvor

alt hvad der er udkommet på dansk findes: Det

kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. Skal

man følge de klagende forfatteres tænkning,

skal der bygges et ‘statsbibliotek’ i hver kom-

mune! Kritikerne af udviklingsidéer ignorerer

også bibliotekernes erfaring gennem generatio-

ner med, hvordan biblioteksformidling skal gri-

bes an, hvis man vil nå andet end en meget

smal litterær elite. Og det vil vi.

Debatten har dog endnu engang vist, at biblio-

tekerne har et markedsføringsproblem. Vi har

ikke været gode nok til at fortælle, hvad et mo-

derne bibliotek er og kan. Et af punkterne i de-

batten er, at udlånstallet over en årrække er

faldet betydeligt. Det er der mange grunde til –

færre midler til indkøb af nye materialer og

øget privat indkøb af bøger bl.a. Men det er en

vigtig pointe, at besøgstallet fortsat er meget

højt og stabilt. En meget stor del af biblioteks-

brugerne låner ikke materiale med hjem. Bibli-

oteksstyrelsen har i 2007 arbejdet med spørgs-

målet om, hvordan en markedsføringsstrategi

kan udformes.

Biblioteksstyrelsens arbejde har i det hele taget

været præget af udviklingspresset, men fortsat

foregået efter strategien Fra information til

viden. Ændringen af centralbiblioteksstrukturen

blev annonceret som en intention allerede i

2006 og i foråret 2007 blev et forslag til ny

strukturmodel sendt i høring til alle kommuner.

Der var massiv tilslutning til forslaget, som blev

gennemført ved årets afslutning, således at

materialeforsyningen fra 2009 varetages af

seks centralbiblioteker. Reformen kan ses som

en konsekvens af strukturreformen. Der frigø-

res med rationaliseringen midler til netbibliote-

kerne og andre nationale/infrastrukturelle tiltag.

Ligeledes blev et nyt koordinerende udvalg til

styring af netbibliotekernes udvikling nedsat.

Formålet med denne nyorganisering er at styr-

ke og konsolidere netbibliotekerne.

I 2007 afsluttedes arbejdet i Udvalget vedr.

fremtidens biblioteksbetjening af børn. Rappor-

ten er netop udkommet og sammenfatter sine

anbefalinger i ti punkter. Rapportens hovedsig-

te er at fokusere på, hvordan biblioteker kan bi-

drage til at udvikle et nyt dannelsesbegreb for

børn, der tager højde for videnssamfundets

ændrede behov.

Den løbende udvikling af bibliotek.dk omfattede

i 2007 bl.a. automatisk fjernlån, forenkling af

brugergrænsefladen, videreudvikling af stave-

hjælp og værkvisning.

Samarbejdet med Integrationsministeriet om at

give tilskud til lektiecaféer har i 2007 resulteret

i 40 nye lektiecaféer. Der vil fortsat være til-

skud i 2008.

Læselystprojektet sluttede som projekt med en

stor konference. Læselyst fortsætter i drift med

en pulje, der giver tilskud til børnehavebibliote-

ker, nationale læsekampagner for skolebørn og

tilbud som sommerskole til unge. Se program-

met på Biblioteksstyrelsens hjemmeside.

Biblioteksstyrelsen har indgået en ny 3-årig

samarbejdsaftale med borger.dk, der gør biblio-

tekerne til ambassadører for den fælles offentli-

ge borgerportal. Det er planen at fortsætte

kompetenceudviklingen af personale med hen-

blik på vejledning af borgerne i borger.dk.

Også samarbejdet med Danmarks Radio om

Romanlæseklub er fortsat i 2007 med stor til-

slutning.

Endelig er det værd at nævne, at regeringens

udspil til nye programmer under Satspuljen, Li-

ge muligheder for børn og unge, har to forslag

med biblioteksrelevans: Tilskud til bogstart pro-

grammer og medborgercentre i udsatte boli-

gområder. I skrivende stund er programforsla-

gets skæbne uvis, da det indgår i Finanslovs-

forhandlingerne.

Af Jens Thorhauge, direktør, Styrelsen for Bibliotek og Medier

År 1 Beretning 2007

BIBLIOTEKSSTYRELSEN


Styrelsen for Bibliotek og Medier er statens centralorgan på biblioteksområdet.

Styrelsen rådgiver regeringen i biblioteks- og

informationsspørgsmål, forvalter bibliotekslove-

ne og er udviklings- og forvaltningsansvarlig for

bibliotek.dk, nationalbibliografien, resultatkon-

trakter med centralbibliotekerne, den nationale

kørselsordning, Udviklingspuljen og en række

andre tilskudsordninger. Styrelsen forvalter bib-

lioteksafgiften

Styrelsen for Bibliotek og Medier koordinerer og

administrerer den centrale bevilling til Dan-

marks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek

(Deff) og er vært for ‘Børnekulturens Netværk’s

sekretariat.

Styrelsens centrale udviklingsopgave er at ko-

ordinere udviklingen og samarbejdet mellem

bibliotekerne.

Styrelsen varetager desuden en række opgaver

i forhold til avis-, blad- og tidsskriftstøtte samt

opgaver på radio- og tv-området.

11 vigtige resultater i Biblioteksstyrelsens arbejde for kommunernes biblioteker i 20071. Centralbiblioteksreform besluttet efter

høring og debat. Fra 2010 reduceres antal-

let af centralbiblioteker fra 16 til 6. Rationa-

liseringen frigør midler til øget indsats på

netbibliotekerne og udvikling af andre nati-

onale tiltag

2. Koordinering af netbibliotekerne. Et nyt be-

sluttende og koordinerende organ igangsat.

3. Udvalget vedr. fremtidens biblioteksbetje-

ning af børn udarbejder rapport

4. Fortsat udvikling af bibliotek.dk

5. Program for bibliotekerne som ambassa-

dører for borger.dk

6. Iværksættelse af et nationalt markeds-

føringsprojekt

7. Læselyst-projektet går i drift med tilskud til

en række aktiviteter

8. 40 nye lektiecaféer

9. Romanklub-samarbejdet mellem styrelsen

og Danmarks Radio

10. Projekt ‘Lige muligheder’ – forslag til nye

satspuljeprogrammer

11. 87 ansøgninger til Udviklingspuljen for fol-

ke- og skolebiblioteker behandlet

Biblioteksstyrelsen informererBiblioteksstyrelsen har i 2007 løbende informe-

ret om sine aktiviteter via forskellige medier:

• Hjemmesiden www.bs.dk. Det er gratis at

abonnere på styrelsens elektroniske nyheds-

service. Der kan abonneres på forskellige

emner og interesseprofiler.

• Nyt fra Biblioteksstyrelsen, kvartalsblad, der

udkommer både i trykt og elektronisk versi-

on. Gratis

• Biblioteksårbogen der sammenfatter det for-

løbne års vigtigste tendenser og begivenhe-

der på biblioteksområdet

• Biblioteksstatistikken, der årligt udkommer

både i en trykt version og på nettet med en

analyse af de statistiske tendenser

• Beretning til det årlige biblioteksledermøde,

kan rekvireres i trykt form og ses på BS’

hjemmeside

• Scandinavian Public Library Quarterly, et en-

gelsksproget tidsskrift om nordisk folkebibli-

oteksvirksomhed, der udgives i et samarbej-

de mellem de nordiske statslige folkebiblio-

teksmyndigheder. Biblioteksstyrelsen delta-

ger i samarbejdet med en redaktør. Abonne-

ment på e-version gratis for alle og i trykt

version gratis for institutioner

• Af andre publikationer i 2007 kan nævnes

publikationer under Læselyst-kampagnen,

undersøgelser og rapporter m.m.

Publikationerne kan rekvireres på [email protected].

Eksterne beretninger

38

2007 har været et særdeles begivenhedsrigtår for Danmarks Biblioteksskole. Året harblandt andet været præget af rektorskifte,indgåelse af ny resultatkontrakt og udvik-ling af nye uddannelser.

RektorskifteI februar takkede Leif Lørring af efter knapt 9

år på posten og 1. marts tiltrådte professor

Lars Qvortrup som ny rektor. Lars kom med en

stærk forskningsbaggrund fra universitetsver-

denen. Desværre holdt det ikke så længe; sidst

på året meddelte Lars Qvortrup, at han fra års-

skiftet tiltrådte stillingen som Dekan på DPU.

Rekruttering af en ny rektor er i fuld gang, og

det forventes, at stillingen kan besættes per-

manent inden sommerferien 2008. I den mel-

lemliggende periode er prorektor, Trine Schrei-

ber, konstitueret som rektor, mens forsknings-

leder, Pia Borlund, fungerer som prorektor.

Resultatkontrakt 2007–20102007 var også året, hvor Danmarks Biblioteks-

skole skulle indgå en ny firårig resultatkontrakt

med Kulturministeriet. Kontrakten tager ud-

gangspunkt i den flerårsaftale for Kulturmini-

steriets uddannelsesinstitutioner, som et bredt

flertal i Folketinget indgik i november 2006,

kombineret med den omverdensanalyse skolen

selv producerer, og som uddyber rammebetin-

gelserne for skolens virke herunder interessen-

ter, mål og udfordringer. Fokus i resultatkon-

trakten er sat på højere kvalitet i uddannelserne

konkretiseret i etableringen af en uddannelses-

lederfunktion og den i gangværende revision af

såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Og-

så forskningen er i fokus, idet DB forventer at

udvide andelen af ekstern finansiering, indgå

flere samarbejdsaftaler med eksterne partnere

og etablere systematisk forskningsmonitore-

ring. Kontrakt og omverdensanalyse kan i sin

helhed ses på Danmarks Biblioteksskoles

hjemmeside: http://www.db.dk/ombiblioteks-

skolen/maalogresultater/.

Styrkelse af forsknings- og uddannelsesledelsenHenover sommeren gennemførte skolen en

større organisationsændring. Målet var at foku-

sere og styrke såvel forskningsledelse som ud-

dannelsesledelse. Den nye organisation består

af tre søjler. En forskningssøjle som er opdelt i

tre forskningsprogrammer: Informationsinterak-

tion og informationsarkitektur, Vidensmedier og

videnskultur samt Videnshåndtering, biblioteks-

udvikling og læreprocesser med hver sin forsk-

ningsleder. En uddannelsessøjle, hvor alle akti-

viteter med relation til uddannelserne er sam-

let. Søjlen ledes af en uddannelsesleder. Og

endelig en administrationssøjle som er organi-

seret i færre og større enheder for at sikre bed-

re opgavevaretagelse og større vidensdeling.

For at understøtte tværgående opgaver er sko-

len organiseret i en matrix, hvor såvel viden-

skabelige som administrative medarbejdere

kan indgå i tværgående ad hoc grupperinger.

StudentergrundlagetGennem de senere år er antallet af ansøgere til

Danmarks Biblioteksskoles bacheloruddannelse

faldet. Faldet blev desværre især stort i 2007.

Fra 2003, hvor ansøgertallet var 275 1. priori-

tetsansøgere, faldt det i 2007 til 173 1. priori-

tetsansøgere. Ser man på det samlede antal

ansøgere til både bachelor- og kandidatuddan-

nelsen, er faldet dog noget mindre, idet kandi-

datuddannelsen gennem samme tidsrum har

fordoblet sit ansøgerantal. Det er tilfredsstillen-

de, at overgangsfrekvensen til kandidatuddan-

nelsen er vokset markant. Det er også tilfreds-

stillende, at beskæftigelsessituationen for de

færdiguddannede er særdeles god. Men det er

ikke tilfredsstillende, at antallet af ansøgere til

bacheloruddannelsen er faldet så meget, som

det er tilfældet.

På baggrund af den beskrevne situation blev

der derfor i løbet af efteråret arbejdet intensivt

med forberedelserne til en ny bachelorstudie-

ordning samt den kommende markedsføring

heraf. Målet har været at styrke uddannelsen

fagligt, strukturelt og pædagogisk, for det første

ved at sikre bedre faglig sammenhæng og rele-

vans, for det andet ved at styrke uddannelses-

ledelse og

-koordinering, og for det tredje ved at styrke

undervisningsdifferentieringen med en veksel-

virkning mellem forelæsninger, holdundervis-

ning og projektarbejde. For at styrke markeds-

føringen blev der i efteråret 2007 nedsat et ad

hoc markedsføringsudvalg repræsenterende

skolens tværfaglige ressourcer på området. Ud-

valget har til opgave at koordinere alle initiati-

ver for synliggørelsen af uddannelsen.

Udvikling af uddannelserneDanmarks Biblioteksskole har gennem årene

udvidet sin brede vifte af uddannelsestilbud in-

den for biblioteks- og informationsvidenskab. I

2007 blev udbuddet af videreuddannelsestilbud

suppleret med to diplomuddannelser. Dels var

skolen med til at igangsætte en diplomuddan-

nelse i Kulturformidling til børn og unge, hvor

otte af Kulturministeriets institutioner er gået

sammen om at skabe et nyt efteruddannelses-

tilbud rettet mod biblioteksansatte, medarbejde-

re ved museerne, kunstnere, pædagoger og læ-

rere. Uddannelsen startede i august 2007 med

30 deltagere. Dels blev grundstenen lagt til en

diplomuddannelse i Informationssøgning og vi-

densorganiserende systemer udviklet af Dan-

marks Biblioteksskole i samarbejde med Dan-

marks Forvaltningshøjskole og HK. Dette tilbud

AF Trine Schreiber, konstitueret rektor

Danmarks Biblioteksskole Beretning 2007

Ekstern

er i høj grad rettet mod biblioteksassistenter og

den starter 1. februar 2008 med ca. 20 delta-

gere.

Også de veletablerede uddannelser ved skolen

fik fornyelsens skær ind over sig. Den toårige

masteruddannelse kunne i foråret 2007 udbyde

fire helt nye moduler, to for 2007-2008 og de

øvrige to for det kommende år 2008-2009. Det

er afgørende at skabe et modulindhold, der

matcher de krav, som bibliotekarer møder på

arbejdsmarkedet. De nye moduler fokuserer

derfor på interaktiv informationsformidling, in-

formationsarkitektur, læring og informations-

kompetence samt netværksetablering, dvs. em-

ner som har været efterspurgte af praksis.

Skolens kandidatuddannelse har fået en helt ny

struktur. Den nye struktur sikrer en større flek-

sibilitet i forhold til de studerendes moduløn-

sker samt en mere effektiv overførsel af de sid-

ste nye resultater fra de igangværende forsk-

ningsprojekter, idet projekterne løbende udvik-

ler fag baseret på de nyeste forskningsresulta-

ter. Igen er der tale om en fornyelse, der er op-

mærksom på de uddannelsesmæssige krav og

forventninger, som arbejdsmarkedet i dag stil-

ler til de nyuddannede.

Danmarks Biblioteksskoles kursus- og konsu-

lentafdeling er ligeledes et vigtigt bindeled mel-

lem forskningsaktiviteterne og den bibliotekari-

ske og ikke-bibliotekariske omverden. Dette

har skolen forsøgt at sætte yderligere fokus på,

idet resultatkontrakten omfatter mål for hhv.

andelen af kurser, der bygger på og formidler

ny forskning fra skolens forskningsprogrammer

og andelen af rekvirerede kurser, som tilrette-

lægges i tæt dialog med aftageren. Også her

blev nye kursusemner udbudt, som blev mødt

med stor interesse fra deltagerne.

Endelig er Danmarks Biblioteksskole som sagt i

gang med en gennemgribende revision af

grunduddannelsen som træder i kraft 1. sep-

tember 2008.

Fremtidens studiebibliotek Som resultat af det faldende studenteroptag og

resultatkontrakten omlægges biblioteket ved

Danmarks Biblioteksskole med virkning fra

2008. Omlægningen betyder, at der aftales en

betjeningsoverenskomst med Det Kongelige

Bibliotek med henblik på biblioteksservicering

af forskere og studerende ved Danmarks Bibli-

oteksskole. Omlægningen af biblioteket motive-

res af det dokumenterede brug af biblioteket og

dets samlinger, i retning af en biblioteksservice

der primært er baseret på e-ressourcer og i

højere grad støtter og supplerer studie- og

forskningsmiljøet på skolen.

I forlængelse af den kommende biblioteksom-

lægning er Danmarks Biblioteksskole sikret

midler via Biblioteksstyrelsen til et treårigt pro-

jekt om Fremtidens digitale Studiebibliotek. Et

projekt som Danmarks Biblioteksskole, Det

kongelige Bibliotek og Biblioteksstyrelsen sam-

arbejder om, og som igangsættes i 2008. Pro-

jektet vedrørende fremtidens digitale forsk-

ningsbaserede studiebibliotek skal dels fungere

som forskningsbaseret udviklingsprojekt, dvs.

som demonstrations-case på udviklingen af et

mindre forskningsinstitutionelt studiebibliotek,

og dels afprøve samspillet mellem biblioteks-

funktioner og udviklingen af nye pædagogiske

formater (projektarbejde, digitale studieformer

osv.).

Nye omgivelserI august overtog Danmarks Biblioteksskole sin

nye bygning på Aalborg Universitets campus.

Det er med stor glæde, at huset tages i brug og

dermed markerer afslutningen af perioden,

hvor skolen har måttet tage til takke med mid-

lertidige bygninger. Medio september blev byg-

ningen indviet og ikke mindst den varme vel-

komst fra de nye naboer på universitetet bragte

glæde. Så ingen tvivl om at 2007 har været et

begivenhedsrigt år.


Edv. PedersensBiblioteksfondFonden, der er en selvejende institution, har tilformål at yde støtte til dansk biblioteksvæsen,specielt dansk folkebiblioteksvæsen. Som ek-sempler kan nævnes projekter vedrørende spe-cielle biblioteksopgaver, forsøgsvirksomhed,gennemførelse af undersøgelser af særlige om-råder af dansk biblioteksvæsen, stipendier tilstudierejser og hædersgaver som anerkendelseaf fortjenstfuld indsats samt støtte til udgivelseaf bøger og andre relevante materialer.

Fondens midler anvendes ikke til støtte af pro-jekter, der har forretningsmæssig karakter. Se venligst hjemmesiden for ansøgningsfristermv: www.edvardp.dk.

2007 ProjekterLone Hedelund Gellerup/Hasle bibliotek: Støttetil deltagelse i IFLA konferencen i Durban ogprækonference i Pretoria – oplæg begge steder,august 2007 – 8.000 kr.

Kommunernes Skolebiblioteksforening: Støtte tildeltagelse i International Association of SchoolLibaries den 16-20 juli 2007 på Taiwan for tomedarbejdere, der holder foredrag på konferen-cen – 16.000 kr.

Danmarks Biblioteksforening: Støtte til publika-tionen Det moderne biblioteksrum – 25.000 kr.

Selskabet for børnelitteratur IBBY Danmark:2008 vært for Verdenskongressen Tilskud til ennordisk illustrationsudstilling som efterfølgendeudbydes som vandreudstilling til bibliotekerne – 25.000 kr.

Helle Mortensen, Lyngby Stadsbibliotek, delta-gelse i IFLA 2008 i Durban mhp. Sektionen for Libraries Serving Disadvantaged – 8.000 kr.

Kirsten Husted, Vejle Bibliotek, tilskud til delta-gelse i fælles baltisk/nordisk musikbiblioteks konference i Helsingfors august. – 7.000 kr.

Christian Ulrich Lauersen, stud.scient.bibl., del-tagelse i IFLA 2008 i Durban – 8.000 kr.

Edvard Pedersens Biblioteksfonds to forfatter-priser uddeles på henholdsvis Danmarks Biblio-teksforenings årsmøde og på KommunernesSkolebiblioteksforenings årsmøde – 45.000 kr.

Edv. Pedersens Biblioteksfond, c/o EsbjergKommunes Biblioteker, Nørregade 19, 6700Esbjerg

e beretninger

40

Med nyt hovedbibliotek fra 2006 har biblio-teksvæsenet i Kolding skabt basis for enkontinuerlig udvikling og dialog om, hvordandet fysiske og det digitale bibliotek kan ind-gå i et frugtbart samspil og understøtte detmoderne menneskes behov og mulighed forat hente viden, erkendelse og kulturelle op-levelser.

Vi arbejder med sammenhæng i formidlingen,

blandt andet gennem brug af storskærme og

præsentation af digitale ressourcer sammen

med de fysiske materialer.

Arkitekturen skaber gennemskuelighed med

vægt på åbne, indbydende rum. Stringens i ind-

retning og farvevalg, nem adgang til pc’er og

moderne kunst er med til at skabe rammerne

for et hus, der inviterer indenfor for kortere el-

ler længere tid, hvad enten brugerne søger in-

formation eller oplevelser.

Også de tre lokalbiblioteker skal opdateres med

attraktive fysiske rum, og der arbejdes på en

afklaring af den fremtidige biblioteksstruktur i

løbet af 2008. Her vil digital formidling også

være tænkt sammen med de fysiske biblioteks-

lokaler, så borgerne kan få det bedst mulige

bibliotekstilbud ud af de ressourcer, der er til

rådighed.

Sammenhæng, udvikling og dialog er nøgleor-

dene for virksomhedplanens projekter og stra-

tegier for 2008

Lokalbibliotekerne Der er lokalbiblioteker i de tre største lokalsam-

fund. Christiansfeld Bibliotek har til huse i en af

de gamle brødremenighedsboliger med en mo-

derne tilbygning. Der er netop foretaget en om-

flytning, sådan at der er blevet plads til landbe-

tjenten og et mødelokale for de lokale.

Lunderskov Bibliotek er netop flyttet i bofælles-

skab i det gamle rådhus med bl.a. psykiatrisk

værested, dagplejere, ungdomsskole og loka-

larkiv. Den tilbagevendende babycafé for foræl-

dre på orlov er en stor succes her. Vamdrup

Bibliotek bor for sig selv og kommer også snart

til at huse den lokale betjent. Her har man fo-

kus på integration med Café Dansk for voksne

indvandrerkvinder og lektiehjælp til børnene.

I Vester Nebel starter i marts 2008 et forsøg:

afhentning af bestilt materiale i Dagli’Brugsen

og aflevering samme sted ved hjælp af auto-

mat.

StrukturI 2008 skal det afgøres, hvordan den fremtidige

biblioteksstruktur skal se ud. En arbejdsgruppe,

hvori der deltog inspiratorer udefra, afgav i

Koldingbibliotekerne – sammenhæng og fornyelse

Velkommen til KoldingKirsten Sparvath, bibliotekschef, Kolding Bibliotekerne

41

2007 en rapport, som fremlagde en række an-

befalinger:

– de digitale services udgør fundamentet for

decentraliseringen af bibliotekstilbuddet

– de fysiske biblioteker skal være bæredygtige

og merværdiskabende tilbud til en større

gruppe af borgere

– digitale services skal give online adgang til

generelle og lokale netressourcer, som er til-

gængelige for borgere overalt i det offentlige

rum.

Gruppen anbefalede flere bærende principper:

– førsteklasses bibliotekstilbud til alle inden for

rækkevidde

– biblioteksdesign og branding gør Koldingbib-

liotekerne genkendelige

– kontinuerlig udvikling og diversitet

– kompetent ledelse og bibliotekspersonale

– udvikling baseret på kombinationer af flere

kompetencer inden for kultur, undervisning,

design og biblioteksvidenskab

– decentrale biblioteker skal indgå i bofælles-

skaber og fungere som områdets kulturelle

centrum og aktør

– tættere samspil og en tydeligere arbejdsde-

ling mellem skolebibliotek, folkebibliotek og

kulturinstitutioner

Efter en borgerhøring i foråret 2008 træffer kul-

turudvalget beslutning om den fremtidige struk-

tur, når budgettet for 2009 fastlægges.

Kompetenceudvikling Kolding Biblioteks IT-lab er omdrejningspunkt

for kontinuerlig kompeteceudvikling. Her afhol-

der vi tilbagevendende brush up kurser og

præsentation af databaser, gennemgang af in-

ternetportaler og andre ressourcer. De måned-

lige personalemøder sørger for præsentation af

nye tilbud og projekter, og kurser af mere

tværgående karakter afholdes inhouse (konflikt-

håndtering, den gode arbejdsplads). Kolleger

underviser hinanden, bl.a. i 23 ting.

Også borgerne får mulighed for at få nye kom-

petencer. Vi afholder introduktioner til IKT res-

soucer og brug af internet (Google, slægtsforsk-

ning, borgerinformation m.v.) og planlægger at

afholde en internetmesse, der skal tage ud-

gangspunkt i internettets muligheder, bl.a.

Google, Web 2.0-tjenester, litteratur, bibliote-

kets betalingsbaser og fjernadgang. Der skal

være stande rundt i biblioteket, hvor man kan

høre om de forskellige muligheder samtidig

med, at der hele dagen vil køre lynkurser inden

for forskellige områder.

Ressourceoptimering og OPP I forbindelse med planlægning af det nye biblio-

tek blev alle opgaver gennemgået og analyse-

ret. Alle opgaver blev identificeret, og hver en-

kelt blev beskrevet med delaktiviteter, antal in-

volverede medarbejdere og tidsforbrug. Denne

opgavebeskrivelse har været et unikt ledelses-

redskab og er siden blevet brugt i forbindelse

med al planlægning, budgetarbejde m.v. Vi er

nu gået i gang med en ny beskrivelse, så vi har

et opdateret redskab efter kommunalreformen.

Samtidig er opgavebeskrivelsen grundlag for

Kolding Biblioteks OPP – Offenligt Privat Part-

nerskab – hvor kommunen som den første i

Skandinavien driver dele af biblioteksvirksom-

heden i samarbejde med private virksomheder:

Der er partnerskab med FKI-L om en række lo-


42

gistiske opgaver i den daglige biblioteksdrift og

med First Hotel Kolding om café- og arrange-

mentsvirksomhed, afhentning af materialer

uden for åbningstid m.v.

Projekter som innovation og kompetenceudviklingProjektarbejde er en integreret del af Kolding-

bibliotekernes dagligdag og er med til at udvik-

le kompetencer og skærpe Koldingbiblioteker-

nes profil som innovativ virksomhed. I 2008 ar-

bejder vi blandt andet med:

På kunstrundtur med mobilenI oplevelsen af de mange kunstværker rundt

omkring på Kolding Bibliotek har vi sammen-

tænkt digital formidling og oplevelse, så man

kan komme på kunstrundvisning ved hjælp af

sin mobiltelefon: Kolding Bibliotek fik i somme-

ren 2007 et kunstværk af Olafur Eliasson, “To

lufthuller med lys”, som er perlen i en større

samling kunstværker lige fra Samuel Joensen-

Mikines til Birgitte Roepstorff. Ved alle kunst-

værkerne finder man en semacode, en tredi-

mensionel stregkode, der i samspil med en

mobiltelefon virker som et “hængsel” til inter-

nettet. Det kan være kunstnerens hjemmeside,

et opslag i et kunstleksikon eller en specialside

i Wikipedia.

De små semacodes vil i løbet af 2008 dukke op

andre steder i Koldingbibliotekerne. Det kan for

eksempel være ved cd’er til aflytning eller på

plakater for aktiviteter og events. Mærkerne

signalerer, at her er der mulighed for flere in-

formationer.

Generation CBrugen af RFID (chips) i formidlingen og fokus

på at få store børn og unge til at læse fiktion er

omdrejningspunktet for projektet Generation C

(C = connected). Ved brug af mobiltelefon og

elektronisk vejvisersystem skal mulighederne

afprøves i en formidling, der tager udgangs-

punkt i de unges medier. Elever i 7. og 8. klas-

se er involveret.

Lydavis podcastKoldings Lydavis er gået online og kan nu

downloades af alle som podcast eller aflyttes

direkte via bibliotekets hjemmeside. Den sen-

des også stadig ud til abonnenter på cd.

Politisk caféI februar startede et nyt tiltag: den politiske ca-

fé, hvor borgerne kan møde politikere fra byrå-

det og medlemmer fra de forskellige partier.

Den første torsdag hver måned kan borgerne

møde de forskellige partier på skift, drøfte ak-

tuelle emner og gøre deres indflydelse gælden-

de. Og politikerne kan få afprøvet deres politi-

ske mærkesager. Den politiske café er således

med til at udvikle den direkte borgerindflydelse

og holde den demokratiske proces levende.

Christiansfelt og Vamdrup lokalbiblioteker. Der er også lokalbibliotek i Lunderskov

Danmarks Biblioteksskole præsenterer:

Fra Dewey til internetteknologier

Temadag d. 10. april 2008, Danmarks Biblioteksskole, København

Der er sket meget inden for udviklingen i vidensorganisation, siden Dewey grundlagde sit klassifikationssystem i 1876. Digitaliseringen har åbnet for nye muligheder på teknikkens område og nye vidensorganiserende værktøjer, som ontologier og topic maps, har set dagens lys. Denne temadag sætter en af informationsvidenskabens kerneområder under lup og giver et overblik over fagets udvikling gennem tiden. Hvilke nye tendenser er kommet til? Og hvordan klarer de traditionelle biblioteksværktøjer sig i dag?

Kom og mød:

Birger Hjørland

Jeppe Nicolaisen

Mikkel Christoffersen

Rune Eriksson

Steffen Knak-Nielsen

Ole Bisbjerg

Du kan tilmelde dig temadagene og få yderligere informationer hos: Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen

Tlf. 3258 6066 – http://www.db.dk/kon/temadage/f2008/vidorg.asp - email: [email protected]

AfsenderDanmarks Biblioteksforening.

Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V

Magasinpost BModtager

Danmarks Biblioteker • Medlemsblad for Danmarks Biblioteksforening • 12 årg., nr. 2, marts 2008 • Adresse: Danmarks Biblioteksforening • Vesterbrogade 20, 5 sal. 1620 København V Telefon: 33 25 09 35 • e-mail: [email protected]. www.dbf.dk • Redaktør: Hellen Niegaard ([email protected]), ansvarsh.

Medieudvalget er rådg. f. tidsskrift og hjemmeside: Svend Thue Damgaard (B), Niels Dejgaard, Lene Harder, Carl Gustav Johannsen, Pia Neidhardt, Michael Larsen, (webred. for DB’s hjemmeside) og Hellen Niegaard. Kommende numre af Danmarks Biblioteker Nr. 3. 4.4. 2008 • Tidligere numre: Se www.danmarksbiblioteker.dk

Annoncer: Formater og priser: www.dbf.dk, publikationer • Grafisk produktion: Stæhr GrafiskTryk: CS Grafisk A/S • Oplag: 2.073 • ISSN nr.: 1397-1026 • Abonnementspris: For medlemmer kr. 300,- • For ikke-medlemmer kr. 650,-

BIBLIOTEKSSERVICE TIL LÆSEHANDICAPPEDE

Målgrupper og hjælpemidler

Formålet med håndbogen er at give eksempler på nogle af de handicaps,der kan gøre besøg på biblioteket besværlige – eller umulige – for vissegrupper. Håndbogen prøver desuden at vise, at det hverken kræver specielteknisk snilde eller stor økonomisk formåen at gøre noget ved problemerne.

Danmarks Biblioteksforening anbefaler, at kommunerne udarbejder handi-capplaner for bibliotekerne, som beskriver, hvordan man agter at forbedreservicen for handicappede på biblioteket over f.eks en 3-årig periode. Foreningen foreslår, at disse planer bliver indarbejdet i kommunens gene-relle handicapplan.Håndbogen er i den forbindelse tænkt som et informativt og inspirerendeværktøj.

Pris:Medlemmer: kr. 50,-Ikke-medlemmer: kr. 100,-Excl. moms og forsendelse

Kan købes viawww.dbf.dk/publikationer/

danmarksbiblioteker · dansk bibliotekscenter a/s som hovedsponsor • axiell • bci •...

Documents