dansk firmaidrÆt

12
DANSK FIRMAIDRÆT UDGIVER: DANSK FIRMAIDRÆTS FORBUND 1 N R. 1 MARTS 1962 5. ÅRGANG

Upload: others

Post on 05-Dec-2021

3 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

DANSKFIRMAIDRÆT

U D G I V E R : D A N S K F I R M A I D R Æ T S F O R B U N D

1 N R. 1 M A R T S 1 9 6 2 5. Å R G A N G

Propositioner for A. Agerbæks ÆRESPOKALPå bestyrelsesmødet den 28. januar har

man drøftet og godkendt propositionerne for den smukke sølvpokal, som af A/S Crome & Goldschmidt blev skænket for­bundet ved Agerbæks afgang som for­mand på sidste repræsentantskabsmøde.

Vi bringer propositionerne i deres fulde ordlyd, og det vil af disse klart fremgå, at det værdifulde trofæ er tænkt som en spore til yderligere indsats for firmaidrættens sag.

Og så bliver det spændende at se, hvem vi skal hædre til efteråret i Haderslev.

Der er noget at kæmpe for, tør man nok sige.

Ærespokalen, der er skænket af A/S Crome & Goldschmidt, er evigt vandren­de, og uddeles hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde, første gang i ok­tober 1962.

Ærespokalen tildeles for eet år et med­lem under Dansk Firmaidræts Forbund, der som leder har udført et dygtigt og initiativrigt arbejde for firmaidrætten i Danmark.

Indstilling af emner til ærespokalen kan foretages af forbundets organisatio­ner, samt af medlemmer af forbundets bestyrelse, og skal være forretningsudval­get i hænde senest den 15. september.

Forbundets forretningsudvalg foretager derefter udvælgelsen (i samarbejde med A. Agerbæk).

Ved overrækkelsen skal modtagerens navn være indgraveret på ærespokalen og ledsages af en af forretningsudvalget un­dertegnet erindringsskrivelse.

Der afgives kvittering ved modtagelsen af ærespokalen, og modtageren er fuldt ansvarlig for pokalen, så længe den er i modtagerens besiddelse.

Ærespokalen tilbageleveres Dansk Fir­maidræts Forbund senest førstkommende 15. september efter modtagelsen. Al transport og forsendelse af ærespokalen skal ske i den til formålet fremstillede kasse.

Vedtaget på Dansk Firmaidræts For­bunds bestyrelsesmøde den 28. januar 1962 .

En lid t forsinket g ra tu la tio n

Kontorchef J . A. Lorck

En god ven af dansk idræt, kontorchef i indenrigsministeriet J. A. Lorck, fyldte 19. februar 50 år. Vor lykønskning frem­kommer altså med nogen forsinkelse, men er ikke derfor mindre velment.

Kontorchef Lorck’s centrale placering som formand for indenrigsministeriets idrætsudvalg kræver i særlig grad blik for og forståelse af idrættens betydning både rent etisk og samfundsmæssigt, og noget kan tyde på, at udviklingen frem­over meget vel kan komme til at lægge yderligere byrder på kontorchef Lorcks skuldre i relation netop til formandsska­bet i idrætsudvalget.

☆Fra firmaidrættens side formes lyk­

ønskningen som en tillidserklæring til fødselaren, der stedse ved forhandlings­bordet har givet os en klar fornemmelse af, at idrætsfolkets problemer og dermed også firmaidrættens for ham var noget af en hjertesag.

2

JYLLAND og FYN viser vejen . . .Såvel JBU som FBU har afholdt deres

årlige delegeretmøder, og begge steder er der truffet afgørelser i spørgsmålet om spilleres deltagelse indenfor firmaidræt­ten. Det synes, som om man har truffet beslutninger, der burde kunne være afgø­rende for hele landet. Der ligger i begge vedtagelser en klar erkendelse af, at firmaidrætten er en faktor i dansk idræt, som man må regne med, og at samar­bejde er vejen fremad, i modsætning til et totalforbud, som det praktiseres i Kø­benhavn, der kun er med til at skabe pro­blemer for begge parter.

I JBU, der jo er langt den største af DBUs lokalunioner, omfattende 757 klubber, var spørgsmålet foranlediget af et forslag, som i fjor blev fremsat af en klub, der ønskede totalforbud mod spil­leres deltagelse i firmafodbold, et forslag som imidlertid blev trukket tilbage, efter at unionsbestyrelsen havde lovet at tage sagen op til overvejelse.

For at få et helt korrekt billede, enedes man om at udsende et spørgeskema til samtlige 757 klubber. Af disse blev kun 76 besvaret - altså 10 pct., - hvorfor man med rette måtte formode, at 90 pct. af klubberne ingen problemer havde med firmaidrætten, navnlig da 42 af de mod­tagne svar gjorde gældende, at de ingen gene havde af firmaidrætten, og nogle endog mente, at de havde gavn af denne.

De øvrige 34 klubber anførte, dels at træningen blev svigtet (2 8 ), at kampe svigtedes til fordel for firmakampe (6 ) , og at der var større muligheder for ska­dede spillere (13).

Efter disse oplysninger var det natur­ligt, at unionsbestyrelsen ikke ønskede at fremsætte noget forslag om totalforbud, idet man mente, at spørgsmålet måtte kunne løses lokalt, f. eks. ved at klub­berne selv kunne forbyde deres 1.- og 2.- holds spillere at deltage i firmakampe, så­fremt de følte sig generede.

På Fyn, hvor man et års tid har prøvet

at praktisere et totalforbud, blev man ret hurtig klar over, at et sådant forbud var et tveægget sværd, der generede klub­berne mindst ligeså meget som firma­idrætten, og på delegeretmødet fremsatte Svendborg Boldklub derfor forslag om at ophæve forbudet, hvilket efter en debat blev vedtaget, således at det overlodes til klubberne selv at administrere et forbud, på samme måde som i Jylland.

Rent umiddelbart skulle man synes, at der efter de vedtagelser, som her er truf­fet, skulle være anledning for K BU til også at tage spørgsmålet op til en almin­delig drøftelse. Her kører man imidlertid stadig videre med et forbud, som — det er en kendsgerning - ikke lader sig admi­nistrere, idet det omfatter så mange spil­lere, at kontrollen uvægerlig svigter. Kun når en eller anden klub er i pointnød og kan tjene et par letkøbte point, dersom modparten har gjort anvendelse af en spiller, der har spillet firmafodbold, kommer sagen frem. Ellers sker der ikke noget.

Nu tror vi imidlertid ikke, at et rund­spørge indenfor KBU vil give samme re­sultat, som i Jylland, idet de mange land­klubber i JB U selvsagt ingen problemer har med firmaidrætten, som jo hovedsa­gelig er placeret i de større provinsbyer.

Her har man imidlertid de allerfleste steder forstået at drage en skillelinie, så­ledes at man ikke generer hinanden, og ser man på turneringstabellen for dan­marksturneringen, ser det jo ikke ud til at provinsklubberne lider under de pågæl­dende firmaidrætsorganisationers arbejde - tværtom.

Mon tiden trods alt ikke snart skulle være moden til, at man fra højere sted sætter ind og kræver ensartede regler for hele landet. Indtil da må man sikkert af­finde sig med, at man ligesom salig lord Nelson sætter kikkerten for det blinde øje, og ikke ser kendsgerningerne i øj­nene. X .

3

Bordtennismesterskaberne 1962K F IU atter bedste organisation.

KFIUs bordtennisspillere synes at have eneret på placeringen som bedste organi­sation ved D FIFs forbundsmesterskaber i bordtennis, men pointhøsten ved mester­skaberne i 1962 var dog ikke af samme

tagende hold nogenlunde af samme om­fang som sidste år, hvorimod man havde den glæde at se mange flere hold i herre- b-rækken, end tidligere har været til­fældet.

Jørgen Rasmussen Lasse Larsen E. Westphal Bente Utoftalle KFIU

omfang som sidste år, og forhåbentlig vil kommende års mesterskaber yderlig redu­cere denne organisations topplaceringer, således at der med tiden kan skabes en større spænding om det endelige resultat. Ønsket er ikke, at K FIU vil blive ringere, men derimod at de øvrige organisationer vil øge spillestyrken. Forbundsmesterska­berne, der i år blev afviklet i Florsens med Firmaernes Idræts Forbund i Hor­sens som en glimrende arrangør, havde samlet deltagelse af 21 hold i holdturne­ringen samt 221 anmeldelser i de indivi­duelle mesterskaber.

Den på sidste repræsentantskabsmøde vedtagne udvidelse af holdturneringen med en Old boys B-række blev rent ud en fiasko, idet kun to hold havde anmeldt deltagelse i denne række, hvorfor rækken selvfølgelig ikke blev afviklet. For herre- og dame-mesterrækken var antallet af del-

I damernes holdturnering deltog 3 hold, som spillede alle mod alle, med det resultat at Svendborg (F D B ) for andet år i træk hjemførte den udsatte vandre­pokal.

I herre-mesterrækken vandt KFIU ( Codan) igen den udsatte pokal ved sejre over Svendborg (5 -3 ) og i finalen over FKBU med 5-1. Svendborg vandt i den indledende kamp over Århus med 5-4, medens F K B U slog Horsens med 5-1.

Herre-B rækken havde den nye organi­sation D K S I som vinder - organisationen var repræsenteret af klubben AFI, Århus. Finalen blev vundet over FKBU med 5-4.

Lidt kritik skal der også til, og den gælder i første række de organisationer, som anmelder deltagere i rækker, hvor de ifølge deres styrke ikke hører hjemme. I flere tilfælde måtte udvalget flytte delta-

4

gere, der var anmeldt i B-rækken (såvel hold som individuelt) op i mesterrækken, og det må henstilles til de enkelte organi­sationsledere for fremtiden at være lidt mindre sløsede, når de underskriver er­klæringen om, at de anmeldte spillere er berettigede deltagere i de opgivne rækker.

P la c e rin g e r (p ræ m ie ta g e re )HOLDTURNERINGEN:Herremesterrcekken:

1. KFIU (Codan)2. FKBU (Politiken)

Dame-rækken:1. Svendborg (FD B)2. Århus

Herre B-rcekken:1. DKSI (A FI)2. FKBU (N K T)3. Fredericia4. Odense

INDIVIDUELLE VINDERE:Mesterrække-single:

1. Jørgen Rasmussen, KFIU2. Leo Hansen, KFIU3. Lasse Larsen, KFIU4. Jørgen Sundstrup, KFIU5. Salle Nielsen, Århus6. Ernst Westphal, KFIU

Mesterrække-double:1. Lasse Larsen-E. Westphal, KFIU2. Leo Hansen-J. Rasmussen, KFIU3. B. Ingvardsen - R. Andersen, KFIU4. Vagn Thyregod-Bent Larsen, FKBU

Dame-single:1. Bente Utoft, KFIU2. Mariane Sørensen, Århus3. Inger Larsen, Århus4. Kirsten Krighår, FKBU

Dame-double:1. Bente Utoft-Anne L. Rasmussen, KFIU2. Laila Madsen-Grete Bertelsen, Svendborg3. Kirsten Krighår-Tove Moesgård, FKBU

Junior-single:1. Anders Christensen, KFIU2. John Jørgensen, Vejle3. Torben Bolø, Horsens4. Alex Hansen, Århus

Old boys-single:1. Åge Myken, Århus2. Verner Hansen, Svendborg3. Gunnar Strand, Århus4. Evald Nielsen, Århus5. Th. Christiansen, Svendborg6. Robert Samsing, Århus.

Old boys-double:1. Åge Myken-Tykjær, Århus2. V. Hansen-Th. Christiansen, Svendborg3. Aksel Bruun-John Larsen, KFIU

Mixed-double:1. Lasse Larsen-Bente Utoft, KFIU2. Bent Larsen-Kirsten Krighår, FKBU3. Elmer Hansen-Tove Hansen, Svendborg4. E. Westphal-Anne L. Rasmussen, KFIU

B-række-single:1. Kurt Jacobsen, FKBU2. Ivan Hansen, Posten3. Lars Olsen, KFIU4. Bent Pedersen, Fredericia5. Kurt Christensen, FKBU6. Kjeld Ibsen, FKBU7. Asbjørn Nielsen, Århus8. Jørgen Serup, Århus

Horsens formand, K. B. Jensen, overrækker Horsens Bys Ærespræmie

5

B-række-double: Resultat af pointmatchen:1. Bent Pedersen-John Toudahl, Fredericia 1. KFIU ........................................... 51 points2. K. Ibsen-John Lundgård, FKBU 2. Århus ........................................... 22 points3. Eli Rasmussen-Ivan Flansen, Posten 3. FKBU .......................................... 19 points4. Freddy Nielsen-L. Rugård, FKBU 4. Svendborg .................................. 16 points5. Knud Glerup-Jørgen Kjær, DKSI 5. Fredericia ................................... 6 points6. J . Ludvigsen-FF. Jensen, K FIU 6. Posten ................ 5 points

7. Vejle ......................................... 3 points8. Florsens ..................................... 2 points

G L I M Tfra hele landet

S v e n d b o rgDen lokale presse karakteriserede

Svendborg Firma Sports store stævne søndag den F8. februar som landets stør­ste firmaidrætsarrangement, og det var i hvert fald imponerende at samle henved 1000 deltagere i henholdsvis indefod­bold, håndbold, bordtennis og badmin­ton.

Der blev kæmpet dels i badmintonhal­len i Svendborg, dels i Olleruphallen, og desuden var Svendborg vestre skole skue­plads for bordtennisspillernes bedrifter.

Deltagelsen var næsten landsomfat­tende, og der var endog deltagere med fra Sverige.

Fodboldturneringen vandtes af „Ber- lingske Tidende", København, med „Beauvais" på andenpladsen. Håndbold vandtes af ,,B& W “, København, som dog i finalen måtte kæmpe hårdt for at slå „Møller & Jochumsen", Horsens, en af stævnets store overraskelser. Fra badmin­tonstævnet skal nævnes, at Tage Hansen, Svendborg, blev tredobbelt mester. Dame- single havde Hanne Sørensen, Odense, som vinder.

Hos bordtennisspillerne hjemførte Leif Andersen, Fåborg, førstepladsen med Leif Knudsen, Stenstrup, som nr. 2, medens Grete Berthelsen, Svendborg, erobrede mesterskabet i damesingle.

Pladsforholdene tillader ikke at komme ind på detaljer fra det store stævne, og

vi skal nøjes med at konstatere, at Svend­borg Firma Sport endnu engang har de­monstreret, at man mestrer selv det stør­ste arrangement.

K ø g eIndefodboldstævnet fik så stor tilslut­

ning, at man måtte bruge to lørdag-søn­dage, idet ikke mindre end 52 hold stil­lede op. Men så var der også så at sige repræsentanter for alle erhvervsgrene og virksomheder i byen.

Interessen for turneringen var helt overvældende, og hertil bidrog måske nok, at borgmester A age Sund stillede op i spidsen for Kommunekontorets hold.

Der var masser af tilskuere - den sid­ste weekend over 1000 - , så også økono­misk blev Køges første indeturnering en succes.

Men endnu mere betyder det måske, at der nu er blevet liv omkring firmaidræt­ten i byen, og ledelsen af Køge Firma­bold melder ikke uden stolthed, at der allerede nu er tilmeldt 20 hold til årets ordinære fodboldturnering mod 12 hold sidste år.

Det bør ligeledes noteres, at pressen i Køge gav indefodboldstævnet en smuk placering på sportssiden.

6

S y d jy s k -fy n s k stæ vn eSøndag den 4. februar løb et stort inde-

fodboldstævne af stabelen i „Ribehallen11 med Esbjerg Firma Sport“ som arrangør. Der deltog 18 hold fra Esbjerg samt yderligere 18 hold fordelt på byerne K ol­ding, Grindsted, Silkeborg, Odense og Aarhus.

Arrangørerne var så „beskedne11 at vinde alle puljerne på nær een, der vand­tes af et hold fra Fr. Lumbye i Kolding. Der spilledes i alt 47 kampe, og stævnets vinder blev EKF, Esbjerg, som i finalen besejrede EKB, ligeledes fra Esbjerg.

De afsluttende kampe den 24. februar i Fredericia blev afviklet på den nyind­rettede bane i „Glashallen11. Der deltog 24 hold, der var opdelt i 8 puljer, og puljevinderne blev: Syrefabrikken, Frede­ricia, Tulip, Vejle, Dampvæveriet, Vejle, Bankerne, Silkeborg, Brugsen, DSB, Seelen og Kolonialfunktionærerne, alle Esbjerg.

Finalen udkæmpedes mellem Tulip, Vejle og Kolonialfunktionærerne, Es­bjerg, og resulterede i en beskeden sejr til førstnævnte med 5 mål mod 4.

A

E s b je rgI Esbjerg Firma Sports ordinære inde-

turnering 1962 blev D SB’s hold noget overraskende vinder af mesterrækken med 27 points for 20 kampe og erobrede der­ved en aktie i den flotte vandrepokal, som er udsat af „Esbjerg og omegns brugsforening11.

På de næste pladser fulgte „malerne11 med 26 points samt EOB og EK F med hver 23 points.

Indefodbolden er tilsyneladende ved at have erobret sig en fast plads på dansk firmaidræts program, men er jo også ud­mærket egnet til at aktivisere spillerne og vedligeholde kontakten vinteren igennem.

Fre dericiaEfter at firmaklubberne er blevet med­

lem af „samvirkende idrætsforeninger11, har man fået adgang til „Glashallen11, hvor der dyrkes håndbold. Formanden for FFFI er medlem af haludvalget, og der er blevet sat bander op, så hallen nu og­så kan benyttes til indefodbold. Man dis­ponerer over fredag aften og har arran­geret en turnering, der omfatter 330 kampe samt 50 håndboldkampe. På firmasammenslutningens initiativ bliver der desuden arrangeret bymesterskaber i samarbejde med byens „civile11 klubber.

Et invitationsstævne i indefodbold har man måttet udsætte til næste sæson, idet man på anden måde er engageret, nemlig med at flytte det klubhus på plads, som firmaidrættens folk i Frede­ricia har fået foræret af byrådet, og som vil betyde en afgjort forbedring for fod­boldspillerne til den kommende turne­ring.

Som det vil fremgå, er der gang i fore­tagendet i Fredericia, og det er meget opmuntrende at høre, hvorledes man har fået ordnet et frugtbart samarbejde med den øvrige idræt i byen og et godt for­hold til bystyret.

S ø n d e rb o rgFirmaklubberne i Haderslev, Kolding

og Sønderborg har den 13. januar haft et vellykket indefodboldstævne i „Friheds­hallen11 i Sønderborg.

Man kunne måske nok se forskellen i styrken mellem Kolding, Haderslev og Sønderborg med styrken i den nævnte rækkefølge, hvilket også er naturligt med Koldings flerårige erfaring i indendørs- fodbold, medens Haderslev ingen hal har til træning, og Sønderborg i forhold til de 2 andre byer ikke benytter spillere in­denfor JB U eller SE Forskellen var dog ikke større, end at pulje 2 blev vundet af sønderborgholdet over haderslevholdet på straffesparkkonkurrence, da points og

7

målscore var det samme. Pulje 4 blev vundet af koldingholdet over haderslev- holdet på bedre målscore. Finalekampen blev vundet af et haderslevhold over et koldinghold, men også på straffespark­konkurrence. Slutresultatet med 2 pulje­vindere til Kolding og 1 til hhv. Hader­slev og Sønderborg gav altså alligevel et passende udtryk for styrkens fordeling, og med haderslevholdets finalesejr, som den overraskelse, der gør fodbold til det, det er.

Efter kampene overrakte formanden for SO FK et sølvbæger til hver af pulje­vinderne, samt en pokal til stævnevin­deren.

K F IUK FIU hører til blandt pionererne, når

der tales indefodbold, og selv med ret store bekostninger har man i KFIU snart i mange år demonstreret sin tro på denne nyskabelse på boldspillets område.

Også i denne sæson har man afviklet et velbesøgt stævne, der vandtes af hol­det fra forsikringsselskabet Codan, hvil­ket vist ikke var så lidt af en overraskelse.

Som en særlig attraktion afvikledes ved samme lejlighed en bestyrelsesmatch mod kollegerne fra FKBU, et opgør, som vær­terne dog var ubeskedne nok til selv at vinde.

F K B UDer synes at være voldsom fremgang

for fodboldspillet, som vist egentlig blev set på med en vis skepsis, da det duk­kede op for nogle få år siden.

Nu findes der jo snart ikke den krog i landet, hvor man ikke har indeturnering, og også vore firmasammenslutninger lan­det over deltager med liv og lyst i „det lille spil".

I hovedstaden har begge lokalunio­nerne i flere år haft hver sit årlige stævne med god tilslutning, men rekor­den blev slået eftertrykkeligt ved det

stævne, som FKBU i samarbejde med dagbladet „A ktuelt“ har haft igang hele januar måned i „I dræt shuset El l eve aftener blev der kæmpet på livet løs i 35 puljer med fire hold i hver, heraf fire hold i old-boysrækken.

Af de 31 puljevindere plus eet hold, der blev fundet ved kampe mellem nr. toerne i de samme 31 puljer, havde man så 32 hold til finaleaftenen den 31. ja­nuar. Old-boys-rækkens finale spilledes også sidste spilleaften.

„Idrætshuset“s tilskuerpladser var tæt pakkede af et livligt publikum, der på mange måder medvirkede til at skrue stemningen i vejret og heppe spillerne op til dåd.

Der blev vist god forståelse for spillet hos mange af holdene, og selv en tidli­gere skeptiker må indrømme, at indefod- bold besidder en egen charme, når man kender spillets finesser, og det var der altså adskillige der gjorde her, ikke mindst gigant-turneringens vinderhold - „Aktuelt“s helt fremragende team, an­ført af ingen ringere end „opfinderen" selv, Knud Lundberg.

Men der var mange andre velspillende hold, og når det antydes, at finalekampen mellem „Aktuelt" og „Vølund" sluttede uafgjort, så der måtte omkamp til for at finde vinderen, kan man jo danne sig et begreb om jævnbyrdigheden.

*

A a lb o rgDet må utvivlsomt tages som udtryk

for tillid til fremtiden, at der flere ste­der i lokalorganisationerne sysles med tanken om egne baner og klubhuse, og sådanne ønsker er da også fuldt forståe­lige, selv om det økonomiske ikke er uden vanskeligheder.

Det forlyder nu, at man også i Aal­borg er begyndt at lufte tanken om i før­ste omgang at få anskaffet eget klubhus, og så ved man jo aldrig, hvad der senere kan ske.

8

K o ld in gHer har man gennemført sin hidtil

største indefodboldturnering med 63 hold, som tilsammen spillede ikke min­dre end 428 kampe. „Seminariets idræts­forening" blev for 3. år i træk mester med 30 points for 16 kampe.

Vindere i de øvrige rækker var: Gim- bel, Vamdrup Fjerkræslagteri, Fr. Lum- bye, Renault, Jydske Tidende II, Kolo­niallærlingene samt Kjæhr & Trillings­gård.

*

Runde fø d se lsd a g eLørdag den 24. marts passerer „Brøn­

derslev Firma Sport" den første milepæl og fylder 10 år. Et blik tilbage viser, at den unge nordjyske organisation har ud­nyttet tiden godt og er i fuld gang med at skabe eget idrætsanlæg for firmaidræts­folkene i Brønderslev.

Det var vist egentlig hensigten, at man havde villet indvi sine nye klublokaler på 10-års fødselsdagen, men mangelen på arbejdskraft har naturligvis heller ikke kunnet undgå at påvirke mangelen på fr i­villig arbejdskraft, så man har fået en lille forsinkelse.

Alligevel er der rig anledning til at kippe med flaget for de energiske Brøn- derslevfolk - i beundring for det, de alle­rede har nået - og i sikker tiltro til, at de vil vide at følge sukcessen op med nye friske krafttag for firmaidrætten.

Den 19. marts kan Kolding Firma Sport fejre 10 års fødselsdag, og 8. april er det Haderslev Etat- og Firma-Fodbold, der passerer samme runde tal.

Begge organisationer står ved denne første milepæl midt i arbejdet for at samle de to byers firmaidrætsinteresserede og har på mange måder vist initiativer, så det sydlige Jylland i dag er et af de stærkeste områder inden for forbundets virksomhed.

Vi gratulerer og ønsker held til nye fremskridt for vor fælles sag.

Fo rb u n d e ts1 962-kursus

Årets kursus tager særligt sigte på lokalorganisationernes og klub­bernes kasserere, og der vil blive sørget for, at alle - også deltagere, som ikke er regnskabskyndige, skal have udbytte af at være med. Nær­mere program udsendes. Reservér weekenden 12. og 13. m aj til kur­sus på gymnastikhøjskolen i Olle- rup. Anm eldelsesfristen slutter 1. maj.

Nu h a ste r d e t . . .Så triller fodbolden igen landet over,

og forbundets fodboldudvalg har da og­så udsendt indbydelsen til årets lands­pokalturnering. Anmeldelsesfristen udlø­ber 31. marts, så det er lige før det haster.

endnu m e re

Id ræ ts m æ rk e d o m m e rk u rs u sVi erindrer om Idrætsmærkebe­

styrelsens dommerkursus på Gym­nastikhøjskolen i Ollerup i dagene 27.-29. april, hvortil indbydelse er udsendt direkte til alle lokalorgani­sationerne.

Anmeldelsesfristen udløber den24. marts.

Søndag den 25. marts står Fredericia som arrangør af forbundets første inden- dørs-håndboldstævne, der omfatter såvel damer som herrer.

Vi skal i næste nr. bringe referat fra stævnet.

Husk! Stof til næste nr. af bladet må væ re indsendt senest 1. juli!

9

NU gælder detIDRÆTSMÆRKEARBEJDET

Vi har fornøjelsen at præsentere den smukke sølvpokal, som a/s Crome & Goldschmidt, København, skænkede for­bundet sidste år, da vi havde 15 års fød­selsdag.

Nu har bestyrelsen vedtaget, at pokalen skal være med til at sætte mere fart i Idrætsmærkearbejdet, og det skal jo også nok vise sig, at der bliver kamp om den dejlige pokal, der absolut indbyder til at gøre noget ekstra ved det.

1. Pokalen er skænket af A /S Crome & Goldschmidt i anledning af firmaets 100 års jubilæum og overrakt Dansk Firmatdræts Forbund på dets 15 års fødselsdag.

2. Pokalen udsættes som præmie i en idrætsmærke-konkurrence mellem for­bundets organisationer, dog således, at de to københavnske organisationer, FKBU og K F IU , ikke deltager i kon­kurrencen.

10

3. Pokalen vindes til ejendom af den or­ganisation, der indenfor et kalender­år scorer flest idrætsmærker, dogmindst 25.

4. Deltagende organisationer fremsender senest d. 31. december til forbundets formand en fortegnelse over navnene på de medlemmer, der i det forløbne kalenderår har taget idrætsmærket. Det skal angives, hvilken klub den pågældende tilhører, og et medlem kan kun anføres for een organisation.

5. Kun medlemmer af en etat- eller fir­maidrætsklub kan deltage i konkur­rencen. Det er en betingelse, at idrætsmærketageren har været ansat i det pågældende firma i det tids­rum, hvor samtlige prøver er aflagt.

6. Idrætsmærkeskemaerne indsendes ik ­k e til forbundet, men sendes som hid­til direkte til Idrætsmærkets kontor, Østerbrogade 79, København 0 . Indsendte skemaer tæller i det kalen­derår, dette kontor har modtaget ske­maet.

DANSK FIRMAIDRÆTS FORBUND(stiftet 20. januar 1946)

Sekretær og næstformand: Rich. Janner, Eng­landsvej 38 C, Kbh. S. AM 4773 u.

Ejgon Bertelsen, Porthusvej 38, Svendborg. Telf. 1798.

Egon Nielsen, Saxovej 94, Odense.Svend Nielsen, Prinsensgade 33 B, Fredericia. Karl Randrup, Sjællandsgade 48, Esbjerg.

Telf. 7145.Formand: H. Agerskov Pedersen, Vigerslevallé

118, Valby. Telf. Va. 1432.Kasserer: Allan Andersen, Monradsallé 22, 1.,

Valby.

Carsten Sørensen, Holsteinsgade 5, København 0 . Telf. Tria 3906.

Hans Thomsen, Skanderborgvej 3, 4., Århus. Telf. 43732.

FodboldudvalgFormand: Hans Thomsen, Skanderborgvej 3, Århus. Telf. 43732.Sekretær: Rich. Eriksson, Offerlunden 5, Herlev. Telf. 94 46 50.Carsten Sørensen, Holsteinsgade 5, Køben­havn 0 . Telf. Tria 3906.

BordtennisudvalgFormand: Ejgon Bertelsen, Porthusvej 38, Svendborg. Telf. 1798.Sekretær: Knud O. Andreasen, Islandsvej 40, Hjørring. Telf. 1888.Gunnar Jensen, Sdr. Allé 12, Århus. Telf. 3 01 01.

HåndboldudvalgCarl Frederiksen, Asavænget 16, Randers. Svend Nielsen, Prinsensgade 33 B, Frede­ricia.Emil Jensen, Set. Annægade 26, Århus.

LovudvalgAfdelingsing. Aa. Gelmark-Sørensen, Kbh. Revisor H. Christiansen, Rudkøbing.

OrdensudvalgGrosserer V. Ulf Andersen, København. Pakhusformand Axel Lund-Sørensen, Århus. Korrespondent Gert Jørgensen, København.

11

T i l s l u t t e d e o r g a n i s a t i o n e r

Ålborg FirmasportAdresse: Ejvind Nielsen, Ågade 32, Ålborg. Klubantal: 39-

Firmaernes Fodbold Forbund, ÅrhusAdresse: Hans Thomsen, Skanderborgvej 3, Århus. Klubantal: 76.

Brønderslev Firma-SportAdresse: Paine Berthelsen, Smalbyvej 53,Brønderslev. Klubantal: 34.

Danske Jernbaners Idræts- og Fritidsforbund

Adresse: Henry Klein, Brydes Alle 15, København S. Klubantal: 40.

Dansk Kødindustri og Slagteri Idrætsforbund

Adresse: N. Chr. Thomsen, Gotersvej 11, Odense. Klubantal: 42.

Dansk Textil IdrætAdresse: Svend Nielsen, Prinsensgade 33 B, Fredericia. Klubantal: 26.

Esbjerg Firm a IdrætAdresse: Karl Randrup, Sjællandsgade 48, Esbjerg. Klubantal: 33.

Fredericia Fag- og Firma IdrætsforbundAdresse: Hans E. Borbjerg, Købmagergade 48, Fredericia. Klubantal: 26.

Haderslev Etat- & FirmafodboldAdresse: Chr. Pryhs, Sønderbro 34, Hader­slev, Klubantal: 21.

Frederikshavn Firma KlubberAdresse: Bent Thomsen, Kløvervej 5, Frede­rikshavn. Klubantal: 23.

Herning Firm a IdrætAdresse: Sv. G. Bækgaard, Finsensgade 43, Herning. Klubantal: 24.

Hjørring Firm a SportAdresse: Alfred Olesen, Bispevænget 7, Hjørring. Klubantal: 27.

Firmaernes Idræts-Forbund i HorsensAdresse: Knud B. Jensen, Claus Cortsens- gade 7, Horsens. Klubantal: 42.

Kolding Firm a SportAdresse: Erik Møller, Dalby, pr. Kolding. Klubantal: 50.

Firma Klubbernes Boldspil Union, Kbhvn.Adresse: E. Kjærgaard Kristensen, Englands­vej 78, 1., København S. Klubantal: 169.

Københavns Funktionær Idræts UnionAdresse: H. Grønkjær, Torsvang 56, Lyngby. Klubantal: 76.

Køge Firma-BoldAdresse: Hans J . Hansen, Yderholm pr. Lel- linge. Klubantal: 13.

Lyngby-Tårbæk Firm a UnionAdresse: H. F. C. Bilbo, Kiplingsallé 9, Søborg. Klubantal: 19-

Nyborg Firma SportAdresse: H. Dalager, Ludvig Hansensvej 10A, Nyborg. Klubantal: 8.

Firma-Klubbernes Sammenslutning, Odense

Adresse: Egon Nielsen, Saxovej 94, Odense. Klubantal: 34,

Postens Idrætsforbund i DanmarkAdresse: H. J. Jervild, Parkvej 12, Aalborg. Klubantal: 30.

Banders Firma SportAdresse: Carl Frederiksen, Asavænget 16, Randers. Klubantal: 46.

Slagelse Firma SportAdresse: Knud E. Petersen, Møllevangen 32, Slagelse. Klubantal: 28.

Svendborg Firma SportAdresse: Ejgon Bertelsen, Porthusvej 38,Svendborg. Klubantal: 20.

Sønderborg og Omegns FirmaklubberAdresse: Leo H. Svendsen, Højtoften 13, Sønderborg. Klubantal: 11.

Vejle Firma SportAdresse: Axel Knop, Valdemarsgade 23, 2., Vejle. Klubantal: 27.

Viborg Firma- og FagturneringJohs. Nuchel, Frejasvej 22, Viborg. Klubantal: 20.

D A N S K

F I R M A I D R Æ TRedaktion: A. Agerbæk (ansvarshavende)

Rich. Janner og Allan Andersen

Dette nummer afsendt til organisationerne 22. marts 1962

Trykt i Kjellins Eftf.s Bogtrykkeri, København

12