Først betaler du 200.000 kroner for din bil. Så 50.000 kroner i moms. 105 procent i skat for de første 79.000 kroner af bilens værdi. 180 procent i skat af resten af bilens værdi. En bil til 200.000 koster altså pludselig 500.750 kroner.

Den famøse registreringsafgift betales også på moderne sikker-hedsudstyr. Sikkerhedsudstyr, der ifølge en rapport fra Havarikom-missionen, forhindrer en stor del af trafikuheldene på de danske lande-veje i overhovedet at finde sted.

Således kunne en tredjedel af de undersøgte ulykker i rapporten være undgået, hvis bilen havde haft en linjevogter installeret, og en fjerdedel af ulykkerne kunne være undgået, hvis bilen havde haft en søvndetektor installeret.

Bilkøbere fravælger sikkerhedHos BMW i Egå ved Aarhus sælger man ikke meget ekstra sikkerhedsudstyr, men det er ikke oplysningen der halter, siger Peter Rasmussen, der er markedschef. Han fortæller, at folk anerkender udstyret, men ikke gider at bruge penge på det.

”Vi sælger måske ekstra sikker-hedsudstyr et par gange om året, og hvis vi gør, så er det en læge, der gerne vil have ekstra airbags på bagsæderne, fordi de har set, hvad der kan ske.” fortæller Peter Ras-mussen.

Nutidens biler er blevet så sikre, at folk stoler på, at de kan redde deres liv i et trafikuheld. Men det nye sikkerhedsudstyr redder ikke liv i ulykken, det skal forhindre ulykken i at ske. Det fastslår Peter Rasmus-sen.

De nye sikkerhedssystemer i bilerne er i høj grad forebyggende sikkerhedsudstyr. Det er udstyr, der opfanger uopmærksomhed fra før-eren, og reagerer, før føreren kan. På den måde kan man helt undgå at ulykken finder sted. Men folk er meget visuelle når det kommer til bilkøb siger Peter Rasmussen og tilføjer:

”Det er vigtigt, at det er noget, man kan se, og det ikke koster mange penge.”

Han har netop solgt 30 biler til et firma – to af dem havde installeret linjevogtere.

”Folk er utrolig prisbevidste. De vil altid vælge ekstraudstyret til 3.000, frem for det til 10.000 – næsten

uanset, hvad det er. Hvorfor købe linjevogtere til 12.000 kroner, når jeg kan få et sportsrat i læder til 3.000 kroner, tænker kunderne.”

Afgiften er i vejenHos motorejernes interesseor-ganisation, FDM, har man længe arbejdet på at få lagt registrering safgiften om. Men man er især opmærksom på, at der bliver gjort noget ved afgiften og fradrag på det nye sikkerhedsudstyr. Chefkonsu-lent Torben Lund Kudsk er sikker på, at folk vil købe udstyret, hvis afgiften fjernes.

”Historien viser, at folk køber afgiftsfritaget sikkerhedsudstyr. Da anti-udskridnings systemet ESC blev fradragsberettiget, blev det monteret i næsten alle nye biler, og Danmark er i dag nummer 2 i verden, når det gælder udbredelsen af ESC, kun overgået af Sverige,” fortæller Torben Lund Kudsk.

Derfor er han sikker på, at sikker-hedsudstyret vil vinde udbredelse, hvis man gav bilkøberne en økono-misk gevinst.

Mere end 25 procent af landevejsuheld kan forhindres med moderne sikkerhedsudstyr. Men det kræver en økonomisk gulerod, hvis det skal udbredes. Det viser en rapport fra Havarikommissionen. Moderne sikkerhedsudstyr, der kan redde menneskeliv i trafikken, beskattes nemlig på linje med alu-fælge og lædersæder.

De danske bilafgifter

Af Christian Serritslev Riis

koster menneskeliv

Sikkerhedsudstyr der anbefales af Havarikommissionen

Linjevogter: En alarm der aktiveres, hvis din bil er på vej over i modsatte vejbane.Alarmen er typisk en bip-lyd eller vibration i førersædet for at gøre opmærksom på bilens retning.

Søvndetektor: System der måler om føreren er træt. Systemet måler på forskel-lige parametre, førerens opførsel, og kan advare føreren, hvis han eller hun er ved at døse hen.

Adaptiv fartpilot/bremse assistent: Fartpilot der automatisk holder afstand til den forankørende bil. Findes i mange forskellige varianter, alt efter bilproducent.

“Såfremt man som bilkøber,ikke skal lægge 180% i afgift, så efter-spørger danskerne sikkerhedsud-styr. Danmark er, for eksempel, et af de eneste lande, hvor der bliver solgt ESC til minibiler, netop fordi det er fradragsberettiget.

Trafikstyrelsen: ”Vi tror på det her”Når det kommer til trafiksikkerhed, har kampagneorganisationerne i de seneste årtier arbejdet med de tre parametre. Fart, sele og sprit. Men som Havarikommissionens rapport også antyder, så er man blevet klar over, at uopmærksomhed har en stor skyld i mange trafikuheld.Hos Trafikstyrelsen har man fores-lået Skatteministeriet, at der bliver givet en afgiftslempelse på bl.a. linjevogtere – et sikkerhedssystem mod netop uopmærksomhed. Oprindeligt foreslog man, at lin-jevogtere blev gjort lovpligtigt på EU-plan, men på grund af politisk modstand, fra andre EU-lande, val-gte man kun at gøre det lovpligtigt for lastbiler.

”Hvis man ikke kan vise en attrak-tiv cost-benefit analyse, så får man ikke noget gennemført i EU-regi, men i Trafikstyrelsen tror vi så meget på det her udstyr, at vi har foreslået Skatteministeriet at kigge på en national løsning.” fortæller

Peter Dyrelund Jakobsen, der er bilinspektør hos Trafikstyrelsen.Han understregner, at det er svært for Trafikstyrelsen at anbefale en generel afgiftslempelse på sik-kerhedsudstyr, fordi systemerne fra producenternes side er skruet meget forskelligt sammen. En bremse-assistent fra Volvo virker nødvendigvis ikke på samme måde, som en bremse-assistent fra BMW.

”Nogle systemer bremser af sig selv, og nogen giver blot et bip. Det skal derfor fra politisk side fastlægges, hvilket udstyr det skal dreje sig om, hvis der skal gives en afgiftslem-pelse på sikkerhedsudstyr generelt,” siger Peter Dyrelund Jakobsen.

Den idé der møder opbakning hos FDM.

FDM ønsker en klar strategiFDM kom for nylig med et genne-marbejdet forslag til en afvikling af den danske registreringsafgift, og Torben Lund Kudsk lægger heller ikke skjul på, at det er målet for FDM. Uanset, hvilken løsning poli-tikerne vælger, så ser han gerne, at der bliver lavet en liste over afgifts-fritaget sikkerhedsudstyr, så sys-temet bliver mere gennemskueligt.

”Det er helt oplagt, at der skal laves en klar definition på, hvad sikkerhedsudstyr er. Det er under alle omstændigheder ikke hen-sigtsmæssigt at have et afgiftssys-tem, der ikke skelner mellem luksusudstyr og sikkerhedsudstyr.” siger Torben Lund Kudsk, og peger på netop Trafikstyrelsen som en central aktør i udarbejdelsen af sådan en liste.

Han lægger især vægt på, at en liste over godkendt sikkerhedsudstyr vil gøre være muligt at følge med den teknologiske udvikling, fordi listen hvert år kunne tages op til revision. På den måde sikrer man udbre-delsen af de nyeste teknologier, som Havarikommissionens rapport anbefaler.

Hos BMW i Egå hilser man også forslaget velkomment.

”Sikkerhedsudstyr er en gråzone. Jeg mener ikke en adaptiv fartpilot er sikkerhedsudstyr. For mig ville det give mere mening, at Bluetooth blev sikkerhedsudstyr, så man kunne snakke håndfrit i telefon. Men en klar definition på, hvad sikkerhedsudstyr er. Det er et skridt på vejen,” siger Peter Rasmussen.

Af Christian Serritslev Riis

FDM: “Registreringsafgiften er somPandoras æske”Registreringsafgiften bliver holdt i live, fordi politikerne er bange for foretage de nødvendige reformer. Det mener FDM. Men nu er politikerne klar til at åbne Pando-ras æske, og ændre den 87 år gamle registreringsafgift. Og der er penge at hente på den lange bane mener Socialdemokraterne.

Registreringsafgiften på person-biler har eksisteret siden 1932, og det er længe nok, ifølge FDM. Det er på tide at få moderniseret afgiftssystemet, mener chefkonsu-lent for FDMs politiske sekretariat, Torben Lund Kudsk. Men som han ser det, er politikerne bange for at tage de nødvendige beslutninger.

”Grundlæggende tror vi, at poli-tikerne ser lidt på registreringsaf-

giften, som Pandoras æske. De er bange for at tage låget af, for de er ikke sikre på, hvordan de skal få det på igen,” fortæller Torben Lund Kudsk.

Politikerne skal bide til bolleFDM savner en klar strategi fra politikerne. De ønsker en gennemgribende omlægning af af-giften, så den fremmer de ting, som politikerne ønsker, at transportsek-

toren skal indrettes efter. Nemlig miljøvenlighed og trafiksikkerhed.

”Spørgsmålet til politikerne er; vil vi flere lappeløsninger eller vil vi ”bide til bolle” og få gjort noget ved det meget umoderne og uhen-sigtsmæssige afgiftsystem vi har i Danmark. Uanset hvilken løsning man vælger, så er der behov for at få sat sig ned og få gjort klart, hvordan man kan fremme trafik-sikkerheden gennem beskatnin-gen.”

Positive partierHos De Radikale og Liberal Al-liance er man særdeles positivt indstillet overfor en ændring af afgiften. Her har man allerede givet udtryk for, at der er brug for en helt ny model. Andreas Steenberg, trafikordfører for De Radikale, og Leif Mikkelsen, trafikordfører for Liberal Alliance, vil gerne indføre forbrugsafgift i stedet for en reg-istreringsafgift. De ligger altså op til en omlægning af hele afgiftssys-temet.

”Vi vil rigtig gerne sætte fokus på det her område, netop fordi der er nogle lavt hængende frugter, der er lige til at gå til. Og når både Rådet for Sikker Trafik, Havarikom-missionen og Trafikstyrelsen har påpeget nogle nemme ting, der er lige til at lave om, så ser jeg ingen grund til at lade være,” siger An-dreas Steenberg.

Høje afgifter = ingen indtægtHos Socialdemokraterne er man også klar til at handle på området,

og trafikordfører Rasmus Prehn påpeger, at der er en egentlig indtægt at hente, hvis man fjerner afgiften på udstyret.

”Noget tyder på, at de nuværende afgifter har en effekt, der helt afholder folk fra at købe nyttigt og sikkerhedsfremmende udstyr. Der er altså slet ingen handel på det her område, og dermed ingen indtægt for statskassen.” fortæller Rasmus Prehn.

En nedsættelse af afgiften vil som første prioritet kunne fremme trafiksikkerheden, men ifølge Ras-mus Prehn, også genere flere penge til statskassen.

17,7 millioner for en trafikdræbtIfølge DTUs Center for Trans-portøkonomi koster en trafikdræbt samfundet 17,7 millioner kroner i tabt BNP, og en alvorlig kvæstet koster 3 millioner. Men det er penge der spares på den lange bane, og det svært at argumentere for en ændring, når et indgreb i

bilafgiften sætter økonomiske spor med kort varsel.

”Det er dyrt at lave om på registre-ringsafgiften, men hvis man kan få sikrere biler ud at køre, så er der både en tale om en samfundsmæs-sig og økonomisk gevinst,” siger Torben Lund Kudsk fra FDM.

Registreringsafgiften indbringer hvert år omkring 13 milliarder kroner, afhængig af bilsalget.

”Vi er godt klar over, at man som myndighed skal sætte sig ned og kigge på, hvor man får mest for pengene. Men generelt synes vi, at det er en uskik, at tjene på sik-kerhedsudstyr,” siger Torben Lund Kudsk.

Rasmus Prehn regner med, at den danske registreringsafgift kom-mer på det politiske skrivebord til foråret, når Trafikministeriet er færdige med at behandle sagen om betalingsringen i København.