december 2012 3.226 beskrivelse veledning - bips.dk · 4 bips b3.226 / december 2012 bips har skabt...

vejledningbeskrivelse

december 2012

b 3.226

betonrenovering

bipsLyskær 12730 Herlev

Telefon 70 23 22 37Fax 70 23 42 37E-mail [email protected] www.bips.dk

bips B3.226, Beskrivelsesvejledning — beton, renovering/december 2012

Denne vejledning er venstresiderne i bips B1.226, Beskrivelsesanvisning — be-ton, renovering/december 2012.

Denne publikation er udarbejdet i bips regi, og bips har enhver ret – herunder op-havsretten – til publikationen såvel i papirudgave som i digital form.

Publikationen forudsættes anvendt af personer, der er teknisk sagkyndige på deenkelte områder, og anvendelsen fritager ikke brugerne af publikationen for deressædvanlige ansvar. Anvendelsen sker altså helt på brugerens eget ansvar på sam-me måde som individuelt udarbejdede løsninger. Hverken bips eller de fagfolk, derhar deltaget i udarbejdelse af publikationen, kan gøres ansvarlige for anvendelseaf publikationen i praksis.

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne publikation eller dele derafer ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag tilbrug i anmeldelser.

Faglig redaktørBent Feddersen, Rambøll

Faglig sparringspersonUlrik Sloth Andersen, Rambøll

Udgivelse og distribution i digital udgavebipsUdgivelsesdato 2012-12-31Udgave 1. udgave

Forord 5

Introduktion 7

Indholdsfortegnelse 11

1. Orientering 15

2. Omfang 17

3. Generelle specifikationer 25

4. Bygningsdelsbeskrivelser 63

Bilag 1 Udbudskontrolplan 67

Indholdsfortegnelse Beton, renovering

bips B3.226 / december 2012 3

4 bips B3.226 / december 2012

bips har skabt en fælles struktur for de beskrivelser, der indeholder be-stemmelserne for byggearbejders udførelse. Formålet er en fælles natio-nal de facto standard.

Baggrunden for den fælles struktur var en erkendelse af, at der hos bådede projekterende og de udførende i byggebranchen blev brugt mangekræfter på at skrive og derefter tolke beskrivelser, hvor såvel strukturensom specifikationerne for den samme ydelse uden grund var forskelligefra byggesag til byggesag.

Når en beskrivelse opbygges på samme måde fra byggesag til byggesagved at anvende en fælles national de facto standard, bliver kommunikati-onen mellem de projekterende og de udførende entydig med en størreproduktivitet og bedre kvalitet til følge.

Beskrivelsesvejledning er udarbejdet med økonomisk støtte fra Grund-ejernes Investeringsfond og Realdania ved sekretariat Renovering2010/sbs.

bipsDecember 2012

Forord Beton, renovering



bips beskrivelsesværktøj består af elementerne B1.000, Beskrivelsesan-visning — struktur samt beskrivelsesanvisninger, basisbeskrivelser, pa-radigmer for projektspecifikke beskrivelser og beskrivelsesvejledninger.Principperne for brugen af bips beskrivelsesværktøj er beskrevet i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning — struktur.

Disse elementer, og deres relationer til et projekts beskrivelser, er illu-streret herunder.

bips beskrivelsesværktøj er udgivet både som trykte publikationer ogsom et digitalt beskrivelsesværktøj på hjemmesiden www.bips.dk. Anvis-ninger, basisbeskrivelser og vejledninger er i PDF-format og paradigmerfor projektspecifikke beskrivelser er i Wordformat.

Adgang til det digitale beskrivelsesværktøj kræver beskrivelsesabonne-ment. Abonnement kan bestilles hos bips enten på telefon 70 23 22 37 el-ler på www.bips.dk. På bips hjemmeside er der desuden opdateringer tildet digitale beskrivelsesværktøj og en faglig brevkasse.

Introduktion Beton, renovering


bips beskrivelsesanvisninger og bips basisbeskrivelserkan ligeledes købeshos Byggecentrum Boghandel.

Ved udarbejdelse af arbejdsbeskrivelser skal man være bekendt medindholdet af bips B1.000, Beskrivelsesanvisning — struktur. Dette gæl-der specielt i forhold til:

hvordan man placerer specifikationer korrekt i projektmaterialet,herunder hvordan man fordeler informationer mellem den generelledel af arbejdsbeskrivelsen (kapitel 1, 2 og 3), arbejdsbeskrivelsensbygningsdelsbeskrivelser (kapitel 4) og tegninger/bygningsmodeller

•

hvilke forskrifter, der angives i byggesagsbeskrivelsen, således atforskrifterne herfra ikke gentages i arbejdsbeskrivelser

•

hvordan man refererer til andre basisbeskrivelser•hvordan man angiver tilføjelser og fravigelser til basisbeskrivelser•hvordan man sikrer, at eventuelle opdateringer til det digitale beskri-velsesværktøj indarbejdes i den projektspecifikke beskrivelse

•

hvordan man kan håndtere revisionsstyring af dokumenterne.•

Der gøres opmærksom på, at beskrivelsesanvisninger er udarbejdet udfra det princip, at forskrifter, der er alment gældende for arbejdet samtprojektspecifikke forskrifter, der gælder for mere end én bygningsdel,angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 1, 2 eller 3. Dette er gjort for atundgå redundans. Man kan, hvis man finder det hensigtsmæssigt, place-re sådanne projektspecifikke forskrifter de relevante steder i bygnings-delsbeskrivelserne. Det betyder, at når der i vejledningen står ”I dettepunkt angives…” kan man således også vælge at angive forskriften detrelevante sted i bygningsdelsbeskrivelserne.

På bips hjemmeside findes et eksempel på anvendelse af bygningsdels-beskrivelser uden brug af arbejdsbeskrivelsernes kapitel 3.

Hvis der i bips regi ikke er udarbejdet en beskrivelsesanvisning for detpågældende arbejde, anvendes bips B1.020, Beskrivelsesanvisning –arbejder generelt.

Beskrivelsesvejledning indeholder vejledningen i beskrivelsesanvisnin-gen. Vejledningen er venstresiderne i anvisningen og skal bruges til ud-arbejdelsen af en projektspecifik beskrivelse.

Beskrivelsesanvisningen for dette arbejde er udgivet som bips B1.226,Beskrivelsesanvisning —— beton, renovering og basisbeskrivelsen sombips B2.226, Basisbeskrivelse — beton, renovering.

Paradigmet til den projektspecifikke beskrivelse findes i det digitale be-skrivelsesværktøj som et Worddokument, der ved tilføjelser og/eller fra-vigelser gøres projektspecifik.

Det kan være relevant at gøre andre basisbeskrivelser gældende. Detteer blandt andet formålstjenligt i de tilfælde, hvor et arbejde indeholderdelarbejder, der er beskrevet i en anden basisbeskrivelse.

Ved henvisning til andre basisbeskrivelser skal man i den aktuelle, pro-



jektspecifikke beskrivelse sikre, at alle relevante projektspecifikationersamt tilføjelser og/eller fravigelser til de andre basisbeskrivelser medta-ges. For disse informationer tages udgangspunkt i paradigmerne for deprojektspecifikke beskrivelser knyttet til de basisbeskrivelser, der henvi-ses til.

Eksempelvis er basisbeskrivelsen for træ gjort gældende i den arbejdsbe-skrivelse, der benyttes for skeletkonstruktioner. Grunden til dette er, atarbejdet typisk indeholder delarbejder, der er knyttet til træområdet,hvorfor det er naturligt at gøre basisbeskrivelsen for træ gældende. Her-ved træder en række forskrifter pr. automatik i kraft. Basisbeskrivelsenfor træ kan dog ikke stå alene, hvorfor der i den projektspecifikke beskri-velse for skeletkonstruktioner tilføjes de fornødne projektspecifikationersamt tilføjelser og/eller fravigelser til basisbeskrivelsen for træ. Det kon-trolleres, om der er relevante opdateringer i den projektspecifikke beskri-velse for træ på bips hjemmeside.

På projektet udsendes alene den projektspecifikke beskrivelse, idet detforudsættes, at modtageren af en beskrivelse har alle relevante basisbe-skrivelser og kender indholdet heraf - ligesom AB 92, normer og lignen-de. Dette gælder også for de basisbeskrivelser, som man har gjort gæl-dende i den projektspecifikke beskrivelse.

Denne beskrivelsesvejledning anvendes til udarbejdelse af arbejdsbeskri-velser, der omhandler renovering af beton herunder demontering (ned-rivning) og genopretning ved sprøjtebeton, injektion af revner, forstærk-ninger og overfladebehandling. Beskrivelsesanvisningen kan anvendesfor såvel renovering som ombygningsarbejder. Er der tale om restaure-ring fx specielle materialer og/eller udførelsesmetoder i forbindelse medfredede eller bevaringsværdige bygninger, kan beskrivelsesanvisningenanvendes ved projektspecifikt at angive relevante forskrifter.

DS/EN 13670, Udførelse af betonkonstruktioner, Anneks A indeholderen liste over de emner, som den projekterende bør/skal forholde sig tilved anvendelse af DS/EN 13670, og som derfor skal være dækket af ar-bejdsbeskrivelsen for beton. Listen i anneks A er i det omfang det harværet muligt, indarbejdet i denne beskrivelsesanvisnings basisbeskrivel-se og vejledning.

DS/EN 1504 serien (DS/EN 1504 1-10), ”Produkter og systemer til be-skyttelse og reparation af betonkonstruktioner” er indarbejdet i dennebeskrivelsesvejledning. DS/EN 1504 serien omhandler krav til produkterog systemer, der benyttes til vedligeholdelse, reparation og beskyttelsesamt forstærkning af betonkonstruktioner.

Beskrivelsesanvisnings grænseflade til andre beskrivelsesanvisninger erfølgende:

Leverance af betonelementer beskrives ved brug af bips B1.221, Beskri-velsesanvisning – betonelementer, leverance.

Montage af betonelementer beskrives ved brug af bips B1.222, Beskri-



velsesanvisning – betonelementer, montage.

Afretningslag beskrives ved brug af bips B1.340, Beskrivelsesanvisning — støbte undergulve.

Jordarbejde, herunder fx udgravning, tørholdelse, afstivning, beskrivesved brug af bips B1.120, Beskrivelsesanvisning — jord. Finudgravningunder fundamenter og terrændæk beskrives ved brug af bips B.1.220,Beskrivelsesanvisning — beton, generelt og pladsstøbt.

I beskrivelsesanvisnings basisbeskrivelse (B2.226) er nedenstående ba-sisbeskrivelse gjort gældende. Fordelingen af krav til omfang, materialer,produkter, udførelse og/eller kontrol er følgende:

bips B2.220, Basisbeskrivelse — beton, generelt og pladsstøbtForskrifterne i kapitel 1, 2 og 3 i bips B2.220 gælder sammen medforskrifterne i nærværende basisbeskrivelse. Generelle forskrifter erangivet i bips B2.220, Basisbeskrivelse — beton, generelt og plads-støbt, mens specifikke forskrifter for renovering af beton er angivet ibips B2.226, Basisbeskrivelse — beton renovering.

•



Indholdsfortegnelse 11

1. Orientering 151.1 Generelt 151.2 Definitioner 16

2. Omfang 172.1 Generelt 172.2 Bygningsdele 172.3 Projektering 182.4 Byggeplads 182.5 Sikkerhed og sundhed 19

2.5.1 Generelt 192.5.2 Midlertidige påvirkninger 192.5.3 Risikospecifikation 20

2.6 Omgivende miljø 202.7 Kvalitetsstyring 20

2.7.1 Generelt 202.7.2 CE-mærkning mv. 212.7.3 Garantierklæringer 212.7.4 Kontroldokumentation 212.7.5 D&V-dokumentation 212.7.6 Autorisationsdokumentation 22

2.8 Arbejdets planlægning 222.9 Undersøgelser 232.10 Prøver 242.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 242.12 Rengøring 24

3. Generelle specifikationer 253.1 Generelt 25

3.1.1 CE-mærkning mv. 253.1.2 Byggeplads 25

3.1.2.1 Generelt 253.1.2.2 Beskyttende foranstaltninger 253.1.2.3 Transport og oplagring 263.1.2.4 Stillads 26

3.1.3 Arbejdets planlægning 273.2 Referencer 27

3.2.1 Generelt 273.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet 29

3.2.2.1 Generelt 293.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af

arbejdet 293.2.3.1 Generelt 29

3.3 Projektering 303.3.1 Generelt 30

3.3.1.1 Grundlag 303.3.1.2 Konstruktionsbeskrivelse 303.3.1.3 Statisk virkemåde 303.3.1.4 Laster 313.3.1.5 Funktionskrav 313.3.1.6 Montage og montagesamlinger 31


Vejledning


3.3.2 Dokumentation 313.4 Undersøgelser 32

3.4.1 Generelt 323.4.1.1 Aftræksundersøgelser på eksisterende

overflader 323.4.2 Dokumentation 32

3.4.2.1 Aftræksundersøgelser på eksisterendeoverflader 32

3.5 Materialer og produkter 323.5.1 Generelt 323.5.2 Indstøbningsdele 34

3.5.2.1 Generelt 343.5.2.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af

stål 353.5.2.3 Bindere 35

3.5.3 Slap armering 353.5.4 Spændarmering og tilhørende dele 36

3.5.4.1 Generelt 363.5.4.2 Spændarmering 363.5.4.3 Spændarmeringssystem inkl. forankrin-

ger, koblinger, foringsrør mv. 373.5.4.4 Injektionsmørtel 37

3.5.5 Beton 373.5.6 Fugebånd 383.5.7 Fugtmembran 383.5.8 Isoleringsmaterialer 393.5.9 Fuger 393.5.10 Slipmidler (formolie) 393.5.11 Forseglingsmidler 403.5.12 Støvbinder 403.5.13 Kapillarbrydende lag 403.5.14 Støbeunderlag 403.5.15 Reparationsmaterialer 40

3.5.15.1 Generelt 403.5.15.2 Reparationsmørtler 403.5.15.3 Pålimet kulfiber 413.5.15.4 Pålimet stål 413.5.15.5 Sprøjtemørtel og -beton 42

3.5.16 Materiale til overfaldebehandling 423.6 Udførelse 42

3.6.1 Generelt 433.6.2 Mål og tolerancer 433.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringer 433.6.4 Demontering 43

3.6.4.1 Generelt 433.6.4.2 Behugning 443.6.4.3 Skæring 443.6.4.4 Højtryksspuling 443.6.4.5 Sandblæsning 453.6.4.6 Fræsning 45

3.6.5 Opretning 453.6.5.1 Generelt 453.6.5.2 Reparationsmørtel 453.6.5.3 Sprøjtebeton 46


Vejledning


3.6.5.4 Injektion af revner 463.6.5.5 Forstærkning med kulfiber 473.6.5.6 Forstærkning ved pålimning af stål 473.6.5.7 Forstærkning ved påstøbning af armeret

betonlag 483.6.5.8 Overfladebehandling af beton 48

3.6.6 Overflader 493.6.7 Form 49

3.6.7.1 Generelt 493.6.7.2 Styrke og stivhed 493.6.7.3 Formsystemer mv. 493.6.7.4 Pilhøjder 493.6.7.5 Udsparinger, huller mv. 503.6.7.6 Affasninger 503.6.7.7 Slipmidler (formolie) 503.6.7.8 Færdiggørelse 503.6.7.9 Afformning 50

3.6.8 Indstøbningsdele 503.6.8.1 Generelt 503.6.8.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af

stål 513.6.8.3 Bindere 51

3.6.9 Slap armering 513.6.9.1 Generelt 513.6.9.2 Bukkelister 513.6.9.3 Dæklag og armeringsafstande 513.6.9.4 Forankring og stød 523.6.9.5 Svejsning, varmbukning mv. 523.6.9.6 Støbeskel 523.6.9.7 Udsparinger og huller 523.6.9.8 Montering af armering i eksisterende be-

ton 523.6.9.9 Færdiggørelse 53

3.6.10 Spændarmering og tilhørende dele 533.6.10.1 Generelt 533.6.10.2 Dæklag og armeringsafstande 533.6.10.3 Forbukning 533.6.10.4 Svejsning, varmepåvirkning mv. 533.6.10.5 Foringsrør 533.6.10.6 Færdiggørelse 533.6.10.7 Opspænding 533.6.10.8 Injektion 543.6.10.9 Indstøbning af forankringsanordninger 54

3.6.11 Støbning 543.6.11.1 Generelt 543.6.11.2 Forsegling 543.6.11.3 Støbeskel 543.6.11.4 Indstøbningsdele 553.6.11.5 Hærdning 553.6.11.6 Efterbehandling 553.6.11.7 Tilstøbning af huller mv. 55

3.6.12 Fugebånd 553.6.13 Fugtmembran 553.6.14 Isolering 55


Vejledning


3.6.15 Fugning 553.6.16 Støvbinding 563.6.17 Finudgravning 563.6.18 Udlægning af kapillarbrydende lag 563.6.19 Udlægning af støbeunderlag 56

3.7 Relationer til andre arbejder 563.7.1 Generelt 563.7.2 Forudgående arbejder 563.7.3 Koordinering 573.7.4 Overdragelse 57

3.8 Arbejdsmiljø 573.9 Kontrol 58

3.9.1 Generelt 583.9.2 Projekteringskontrol 593.9.3 Kontrol af undersøgelser 593.9.4 Materiale- og produktkontrol 593.9.5 Modtagekontrol 593.9.6 Udførelseskontrol 59

3.9.6.1 Generelt 593.9.6.2 Overflader 593.9.6.3 Stillads, afstivning, form mv. 593.9.6.4 Indstøbningsdele 603.9.6.5 Slap armering 603.9.6.6 Spændarmering og tilhørende dele 603.9.6.7 Støbning 603.9.6.8 Fugebånd 603.9.6.9 Fugtmembran 603.9.6.10 Isolering 603.9.6.11 Opretning 60

3.9.7 Slutkontrol 61

4. Bygningsdelsbeskrivelser 63Paradigme for bygningsdelsbeskrivelser for beton renove-ring 63

Bilag 1 Udbudskontrolplan 67Paradigme for udbudskontrolplan for beton, renovering 67

Arbejdsbeskrivelser opbygges efter denne indholdsfortegnelse, hvorpunkter, der ikke er relevante, slettes, ligesom punkterne i den projekt-specifikke beskrivelse kan suppleres med nye punkter efter behov, jf.reglerne herfor i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur. Etpunkt som ”Andre ydelser” med underpunkter bør undgås.

Indholdsfortegnelsen i det digitale værktøj kan, afhængig af valg af para-digme, også benyttes til revisionsstyring som beskrevet i bips B1.000,Beskrivelsesanvisning – struktur.


Vejledning


1. Orientering

1.1 GenereltForskrifterne i denne basisbeskrivelses kapitel 1, 2 og 3 gælder sammenmed forskrifterne i bips B2.220, Basisbeskrivelse - beton, generelt ogpladsstøbt. Derfor skal der ved angivelse af projektrelaterede forskrifterog eventuelle projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelser til basisbe-skrivelsen altid tages hensyn til både forskrifterne i nærværende basis-beskrivelse og forskrifterne i bips B2.220, Basisbeskrivelse - beton, ge-nerelt og pladsstøbt.

Basisbeskrivelsen, og kun denne, er styknummereret, således at man iden projektspecifikke beskrivelse på en simpel og entydig måde kan re-ferere til indholdet i basisbeskrivelsen. Styknumrene i nærværende ba-sisbeskrivelses punkter fortsætter fra, hvor styknumrene i bips B2.220,Basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt stopper. Dette er forat markere sammenhængen mellem denne basisbeskrivelse og bips B2.220, Basisbeskrivelse - beton, generelt og pladsstøbt. Hvor manhar brug for henvisninger til basisbeskrivelsens styknumre, anvendesformuleringen "Ad stk. <x>". Sådanne henvisninger placeres efter denøvrige projektspecifikke tekst, som ikke refererer direkte til basisbeskri-velsens styknumre. Herved undgås, at man kunne opfatte en projektspe-cifik tekst, der ikke direkte refererer til basisbeskrivelsen, som en fort-sættelse af det sidste ” Ad stk. <x> ”.

I beskrivelser bruges ofte vendingen ”… medmindre andet er angivet i…”.For at minimere omfanget af dette er hierarkiet angivet i stk. 1-4 ogdækker således arbejdet i sin helhed.

I dette punkt angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældendefor arbejdet ud over dem, der eventuelt er angivet i basisbeskrivelsen.Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende enten i basisbeskrivelsen,eller ved at man tilføjer én eller flere i den projektspecifikke beskrivelse,skal der i den projektspecifikke beskrivelse angives eventuelle opdaterin-ger til disse basisbeskrivelser. Man skal derfor kontrollere, om der er så-danne opdateringer på bips hjemmeside.

Herudover kan der være projektspecifikke tilføjelser og/eller fravigelsertil disse andre basisbeskrivelser, man skal angive. Dette gøres ved ud fordet relevante punkt at angive, hvilken basisbeskrivelse, hvilket punkt oghvilket styknummer, det vedrører.

Eksempel:Ad B2.xxx punkt 3.5.2 stk. 3. udgår og erstattes afx.

Det bemærkes, at denne regel ikke gælder ved reference til basisbeskri-velsen B2.220.

Det er den projekterendes ansvar at sikre, at alle for udførelsen nødven-dige informationer – herunder tekniske krav med tilhørende acceptkrite-rier samt krav til dokumentation og kontrol – er indeholdt i arbejdsbe-skrivelsen og/eller på tegninger/bygningsmodeller, jf. fx anneks A i

1. Orientering Beton, renovering

Vejledning


DS/EN 13670,Udførelse af betonkonstruktioner.

1.2 DefinitionerKommentarer fra et gennemsyn kan angive, at det gennemsete er ellerikke er tilstrækkeligt i henhold til specifikationerne eller det kan angive etalternativt forslag til det af entreprenøren foreslåede, hvor denne mulig-hed er givet entreprenøren. Et gennemsyn må ikke resultere i en æn-dring af specifikationerne og dermed en ændring i arbejdet. Sådanneændringer i arbejdet skal behandles i henhold til AB 92 § 14.

For såvel et gennemsyn som en godkendelse skal det klart fremgå, hvadder er gennemgået og konklusionen herpå.

Til forskel fra et gennemsyn og en godkendelse kan byggeledelsen bedeom materiale til orientering. Dette vil normalt ikke medføre en kommen-tering.

1. Orientering Beton, renovering

Vejledning


2. OmfangAngivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende.Omfanget angives i hovedtræk – eventuelt suppleret med henvisning tilsteder, hvor der kan være givet en uddybende beskrivelse.

Punkterne 2.4-2.7 korresponderer med kapitlerne 4-7 i byggesagsbeskri-velsen. I punkterne 2.4-2.7 angives omfanget specifikt knyttet til dettearbejde. Er omfanget entydigt angivet i kapitlerne i byggesagsbeskrivel-sen, kan man nøjes med en henvisning til de relevante punkter i bygge-sagsbeskrivelsen.

2.1 GenereltI en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er endirekte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inklu-deret i arbejdet. Sådanne regulerbare ydelser bør alene angives i tilbuds-listen.

2.2 BygningsdeleI dette punkt skal der angives en oversigt over de bygningsdele, arbejdetomfatter.

Arbejdets omfang kan angives ved en oplistning af de bygningsdele, derindgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmåde anvendes, skal alle byg-ningsdele angives, også de bygningsdele, der er dækket af kapitel 3. Ge-nerelle specifikationer, og som der ikke er lavet bygningsdelsbeskrivel-ser for.

Er der lavet bygningsdelsbeskrivelser for samtlige bygningsdele, kan derhenvises til disse. Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst,som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mereuddybende i bygningsdelsbeskrivelserne.

Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leve-rance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirkerudførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet.

Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der væresammenfald mellem bygningsdels-ID/titel på bygningsdelsbeskrivelse ogposterne i tilbudslisten. Hvis projektmaterialet skal indeholde mængderangives disse i tilbudslisten/mængdelisten og ikke i beskrivelsen.

Det anbefales, at man giver bygningsdelene korte, beskrivende navne.

Eksempel:Arbejdet omfatter følgende bygningsdele:

-205.01.DD01001 P-kælder, opretning af betonydervægge•-210.01.A02001 P-kælder, opretning af bjælker•-210.01.A03002 P-kælder, opretning af dæk.•

Følgende dele, der leveres af bygherren, placeres og indstøbes underdette arbejde:

Specialfremstillede indstøbningsdele J10 – J16.•

2. Omfang Beton, renovering

Vejledning


Følgende dele, der indgår i bygningsdelene, leveres og monteres afandet arbejde:

Potentialudligning af armering.•

samt for renoverings-/ombygningsarbejder:

Følgende demonterede dele, der indgår i bygningsdelene, skal sættes idepot:

Betonbjælker B102 og B103.•

I stk. 2 er angivet omfanget af affald; selve affaldshåndteringen − omdet er den enkelte entreprenør, der selv bortskaffer affald eller om byg-herren opstiller containere hertil − angives i byggesagsbeskrivelsen.

2.3 ProjekteringHvis arbejdet indeholder projektering af konstruktionsafsnit og/eller byg-ningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her,eksempelvis opdelt i underpunkter. Alternativt kan anvendes en sam-menfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende.

I byggesagsbeskrivelsen skal være taget stilling til, hvilken KS-bekendt-gørelse der er gældende:

KS-bekendtgørelse for byggearbejder•eller

KS-bekendtgørelse for byggearbejder i alment byggeri mv. og om-bygninger efter lov om byfornyelse og udvikling af byer.

•

Tekstforslag til begge bekendtgørelser er angivet projektspecifikt, den ik-ke relevante tekst slettes. Vær opmærksom på, at der for byfornyelse ogudvikling af byer ikke er krav om erklæring af risikobehæftede forhold.

Totaløkonomiske beregninger, der skal udføres iht. bekendtgørelse forbyggearbejder i alment byggeri mv. og ombygninger efter lov om byfor-nyelse og udvikling af byer, gælder kun for nogle af disse byggerier. Hvil-ke fremgår af denne KS-bekendtgørelse. Hvis totaløkonomiske bereg-ninger ikke er relevante, slettes dette krav projektspecifikt.

Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitets-sikringsindsats i forbindelse med projekteringen, skal omfanget angivesher.

Hvis der skal afleveres "som udført" projektmateriale, skal niveauet her-for angives fx iht. Ydelsesbeskrivelse for ”som udført”.

Supplerende oplysninger angives som fx afleveringstidspunkt.

Grundlaget for og krav til projekteringen angives i punkt 3.3 Projekte-ring.

2.4 ByggepladsI dette punkt angives omfanget af ydelser vedrørende byggeplads, her-under vejrligsforanstaltninger, tilkørselsforhold, interimsforanstaltninger


Vejledning


mv., der gælder specifikt for dette arbejde.

Er sådanne oplysninger angivet i byggesagsbeskrivelsen, fordi de har in-teresse for andre, og dækker en oplysning entydigt en ydelse, kan mannøjes med en henvisning til det relevante punkt i byggesagsbeskrivelsen.

Grundlag for og krav til byggepladsforanstaltninger angives i punkt 3.1.2 Byggeplads.

2.5 Sikkerhed og sundhed

2.5.1 GenereltI dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed ogsundhed, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det til-svarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekteredekan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed jf. BEK om projekteren-des og rådgiveres pligter.

Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikkeer en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørensmedarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er for beton, stålog lignende typisk en ingeniør.

Den projekterende skal også sørge for, at det er muligt at bruge egnedetekniske hjælpemidler i forbindelse med håndtering af byrder under pro-jektets gennemførelse, hvis manuel håndtering indebærer fare for sikker-hed og/eller sundhed.

Desuden skal den projekterende sørge for, at der ikke foreskrives ellerforudsættes anvendt et stof eller materiale, der kan være farligt for elleri øvrigt forringe sikkerhed og/eller sundhed, hvis det kan erstattes af etufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Så-fremt dette ikke er tilfælde skal det nævnes her som fx epoxybaseretlim.

Ved renoveringsarbejde kan der i forbindelse med demontering være risi-ko for at skulle arbejde med sundhedsskadelige stoffer som fx asbest,PCB, skimmelsvamp, fugleekskrementer, arbejde med bly, demonteringaf isolering mv. Omfang heraf skal angives projektspecifikt.

Eksempel:Følgende bygningsdele indeholder sundhedsskadelige stoffer:-210.03.A05009 Demontering af betonvægge med PCB indhold.

Krav til udførelse af arbejde med sundhedsskadelige stoffer angives ikkeher, men i punkt 3.8 Arbejdsmiljø.

2.5.2 Midlertidige påvirkningerI dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til midlertidige på-virkninger af bygningsdelene, der gælder specifikt for dette arbejde.


Vejledning


2.5.3 RisikospecifikationBemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænkeudførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almin-deligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særligerisici enten i byggeriet som helhed eller i de enkelte bygningsdele.

Ud over at fremhæve de særlige risici skal man beskrive, hvordan dissekan håndteres.

Risikospecifikationer omfatter ikke kun midlertidige påvirkninger, menogså andre kritiske udførelsesforhold.

Eksempel:Der gøres opmærksom på følgende særlige risici:

Bygværket er ikke opdriftsstabilt, før omkringliggende jordopfyld-ning har fundet sted.

•

Kældervægge er ikke stabile, før kælderdækket har en tilstrække-lig styrke, og kraftoverførende samlinger/sammenstøbninger medpermanente, afstivende bygningsdele er etablerede.

•

Risikospecifikationer bør opbygges på en sådan måde, at særlige risiko-behæftede forhold fremhæves, så de fremstår tydeligt for entreprenøren.

Relaterede og/eller supplerende informationer, der knytter sig til risiko-specifikationen, angives senere i risikospecifikationen eventuelt med hen-visning til andre dele af projektmaterialet.

Til orientering er bilag 1 til BEK om projekterendes og rådgiveres plig-ter en liste over særlige risici og andre særlige forhold.

2.6 Omgivende miljøI dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivendemiljø, der gælder specifikt for dette arbejde, jf. indholdet af det tilsva-rende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

2.7 KvalitetsstyringI underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttettil kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af dettilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemligkontroldokumentation og drifts- og vedligeholdsdokumentation (D&V-do-kumentation). Kontroldokumentationen er den dokumentation, der kanbortskaffes efter garantiperiodens udløb.

Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af do-kumentationen- og ikke specificering af de krav, der skal opfyldes, idetdisse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3. Generelle specifikati-oner og/eller 4. Bygningsdelsbeskrivelser.

2.7.1 GenereltI dette punkt angives omfang af generel karakter.


Vejledning


2.7.2 CE-mærkning mv.I dette punkt angives omfanget af den dokumentation, der kræves afle-veret i forbindelse med CE-mærkning mv.

Krav til indhold og form af dokumentation fremgår af de enkelte nationa-le bekendtgørelser, der sætter direktiverne i kraft.

For materialer og produkter, der alene er omfattet af BEK om byggeva-rer, vil dokumentation fx være angivet på selve materialet eller produk-tet, på emballagen eller i følgedokumenter.

2.7.3 GarantierklæringerI dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser,der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den al-mindelige garantiperiode, skal dette angives.

Tidspunkt for aflevering af garantierklæring skal specificeres fx 14 ar-bejdsdage efter arbejdets udførelse.

Bemærk, at visse garantiordninger er danske og kræver fx medlemskabaf en dansk organisation. En sådan garanti må derfor alene kræves vedprivat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge tilbudslo-ven.

Levetidsbetragtninger vil normalt ikke kunne omfattes af en garantier-klæring, idet levetiden også vil afhænge af byggeriets vedligehold ogbrugsmæssige belastning og dermed bygherrens egne forhold. Eventuel-le krav om levetid vil typisk være i forbindelse med, at entreprenørenskal stå for projektering af sammensatte bygningsdele, herunder valg afmaterialer og produkter og/eller udførelsesmetode, og sådanne krav børderfor angives i punkt 3.3 Projektering.

2.7.4 KontroldokumentationKontroldokumentation omhandler alene den i stk. 1 angivne dokumenta-tion.

Antal samlede sæt kontroldokumentation, entreprenørerne skal aflevere,er angivet i byggesagsbeskrivelsen. Hvis bygherren specifikt ønsker etandet antal for netop dette arbejde, angives det her.

2.7.5 D&V-dokumentationDokumentation, der vedrører kvaliteten af det arbejde, der indgår i detfærdige bygværk, og som bygherren vil kunne få brug for såvel i som ef-ter garantiperioden, er D&V-dokumentation.

D&V-dokumentation bruges bl.a. til udarbejdelse af driftsplaner og vedsenere reparationer/renoveringer, og kan også være målinger, certifika-ter, recepter og "som udført" tegninger.

Hvis D&V-dokumentation er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne og det-te er fuldt dækkende, kan i stedet for henvises til disse.


Vejledning


Såfremt det findes hensigtsmæssigt, kan en oversigt over den samledeD&V-dokumentation angives her.

2.7.6 AutorisationsdokumentationI dette punkt angives krav til dokumentation omkring autorisation.

Aktiviteter omkring varmt arbejde, er en fælles betegnelse for arbejds-processer som tagdækning, svejsning, skærebrænding, vinkelslibning,lodning, tørring, opvarmning, ukrudtsafbrænding samt varmt arbejde iforbindelse med maskinmontage, om- og tilbygninger, moderniseringer,vedligeholdelsesarbejder mv.

2.8 Arbejdets planlægningI dette punkt angives omfanget af planlæggende arbejder, som fx kanvære forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder,planlægningsmøder, dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsenherunder arbejdsdokumenter. Følgende bør altid angives:

Antal projektgennemgangsmøder, der skal påregnes deltagelse i•Oversigt over dokumenter, der skal til godkendelse hos byggeledel-sen samt antal eksemplarer. Dette kunne fx være et leverancepro-gram

•

Oversigt over dokumenter, der skal til gennemsyn hos byggeledelsensamt antal eksemplarer. Dette kunne fx være en montageplan

•

Oversigt over dokumenter, der skal fremsendes til byggeledelsensamt antal eksemplarer. Dette kunne fx være dokumenter, der skalvideresendes til tredjemand som fx en montage/håndteringsanvis-ning

•

Oversigt over arbejdsdokumenter, der jf. stk. 1 skal til gennemsynhos byggeledelsen, antal eksemplarer, hvornår dokumenterne skalafleveres og hvornår de kan forventes kommenteret. Dette kunne fxvære arbejdstegninger.

•

Hvornår dokumenterne skal afleveres og hvornår de kan forventes kom-menteret angives under det specifikke punkt i kapitel 3, hvor dokumen-tet er nærmere beskrevet, bortset fra arbejdsdokumenter jf. stk. 1 derangives her.

For byggesager, der er omfattet af BEK om støtte til almene boliger, vilarbejdets planlægning desuden skulle indeholde logistikplaner.

De dokumenter, der er oplistede i den projektspecifikke kolonne, ernævnt i basisteksten eller i B2.220. Ikke anvendte/relevante dokumenterskal slettes og krav om andre dokumenter angivet projektspecifikt skalmedtages.

De dokumenter, der bliver angivet projektspecifikt, skal medtages her forat give den udførende et samlet overblik over hvilke dokumenter, derskal afleveres enten til godkendelse eller gennemsyn.

Såfremt der stilles egentlige krav til planlægningsarbejdet, angives detikke her, men i punkt 3.1.3 Arbejdets planlægning.


Vejledning


2.9 UndersøgelserI dette punkt angives omfanget af undersøgelser, herunder registreringerog/eller prøveudtagninger, der kræves udført. Følgende bør altid angi-ves:

Hvilke undersøgelser, prøveudtagninger og/eller registreringer udover de i stk. 2 angivne, der skal foretages

•

Krav til dokumentation, til afleveringstidspunkt heraf og antal ek-semplarer samt hvornår denne vil blive kommenteret af byggeledel-sen.

•

Ved renoveringsarbejde vil det, ud over bygningsdele angivet i stk. 2,som regel være hensigtsmæssigt også at registrere andre bygningsdelesom vil kunne blive beskadiget under arbejdet som fx adgangsveje mv.

Som supplerende krav kan angives specifikationer for:Periode, hvor registreringer kan finde sted, såfremt dette ikke frem-går af tidsplanen.

•

Undersøgelse kan fx være:Jordbundsundersøgelser•Materialeundersøgelser af eksisterende bygningsdele•Registreringer af revner i eksisterende betonkonstruktion•Undersøgelser vedrørende opstigende grundfugt•Udtagning af prøver af beton for analyse.•Aftræksforsøg på eksisterende overflader i forbindelse med forstærk-ning af beton med kulfiber

•

Ophugningsprøver på facadeelementer•Dæklagsmålinger på eksisterende armering•Måling af karbonatiseringsdybder•Måling af kloridkoncentrationsprofiler•Opmåling af eksisterende konstruktionselementer. •

Grundlaget for og krav til undersøgelser og/eller registreringer angivesikke i dette punkt, men i punkt 3.4 Undersøgelser.

Ved renoveringsarbejde vil det typisk være undersøgelser og/eller regi-streringer, der ikke har været mulige at udføre i forbindelse med projek-teringen, da bygningen i denne fase typisk skal være i brug. Denne typeundersøgelser og/eller registreringer skal ofte danne grundlag for endeligfastlæggelse af arbejdets omfang.

Hvis der via undersøgelser og/eller registreringer skal videreføres projek-tering til den udførende, skal omfanget af dette angives i punkt 2.3 Pro-jektering.

Såfremt specifikke krav til undersøgelser og/eller registreringer ikke kanbeskrives i punkt 3.4 Undersøgelser og tidspunkt for udførelsen ligeledesførst kan fastlægges senere, kan følgende angives:

Eksempel:Undersøgelsen foretages på byggeledelsens foranledning og efter nær-mere aftalt tidspunkt.


Vejledning


Hvis der ønskes udtaget/udført særlige prøver mv., ud over hvad der ergængs praksis og/eller krævet i normer og standarder, angives de her.Prøver, der fx har til formål at eftervise en udførelsesmetode medtagesikke i dette punkt, men derimod i punkt 2.10 Prøver. Dette kunne fx væ-re en prøvepumpning på et grundvandssænkningsanlæg udført før detaktuelle arbejde.

2.10 PrøverI dette punkt angives omfanget af prøver, der skal udføres. Det kan væ-re produktprøver eller prøvninger med henblik på fastlæggelse af ud-faldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder i forbin-delse med, at prøver kan opnå de stillede udfaldskrav mv. Selve kravenetil prøverne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejds-beskrivelsen, enten i et underpunkt til 3.5 Materialer og produkter eller 3.6 Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele eller i bygnings-delsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel.

Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføresmed henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det perma-nente bygværk er opnået, fx udtagning af prøver af beton for analyse,men alene prøver, der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav ellerat dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte materialerog produkter eller udførelsesmetoder.

Eksempel:Følgende prøver for fastlæggelse af udfaldskrav skal udføres:

Udfaldskrav for overflader af facadeelementer fastlægges efterstøbning af prøve, jf. bygningsdelsbeskrivelse.

•

Hvis prøver er angivet i bygningsdelsbeskrivelserne, og dette er fuldtdækkende, kan i stedet henvises til disse.

2.11 Gennemføringer, påmonteringer og retableringerI dette punkt angives omfanget af gennemføringer, påmonteringer og re-tableringer (ofte kaldet efterreparationer), der er indeholdt i arbejdet.

Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse – ellerandre beskrivelser – er gennemført, men at der af forskellige årsager se-nere skal udføres eller bliver udført gennemføringer, påmonteringerog/eller retableringer. De arbejder, der beskrives her, er de arbejder, derknytter sig til retablering af de områder, der er blevet påvirket af gen-nemføringerne og/eller påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være,at der under et andet arbejde skal bores et hul for en gennemføring,mens retablering omkring gennemføringen skal udføres under nærvæ-rende arbejde.

2.12 RengøringI dette punkt angives omfanget af rengøring, der skal udføres ud over degenerelle krav, der er angivet i byggesagsbeskrivelsen.


Vejledning


3. Generelle specifikationer

3.1 Generelt

3.1.1 CE-mærkning mv.I tabellen nedenfor er angivet de direktiver, der normalt – i større ellermindre grad – kan have indflydelse på dette arbejde.

Direktiverne gælder for alle og fx ikke kun for offentlige bygherrer. Di-rektiverne er sat i kraft via nationale bekendtgørelser. For byggevarer ogmaskiner fremgår disse af byggesagsbeskrivelsen.

Direktiv nr.kaldenavn

Omfatter/berører – beskrevetmeget overordnet

89/106/EØFByggevaredirektivetBEK om byggevarer

Alle varer, der fremstilles med hen-blik på at indgå varigt i bygværkerog/eller anlægsarbejder

Jævnfør BEK om byggevarer skal alle varer, der fremstilles med henblikpå at indgå varigt i bygværker og/eller anlægsarbejder, være CE-mærke-de. Dette krav skal gælde på sigt, men ikke alle byggevarer har endnumulighed for at blive CE-mærkede. Information herom kan findes påwww.byggevareinfo.dk.

Den generelle sætning i stk. 1 sikrer, at hvor der er krav om en mærk-ning i henhold til et eller flere direktiver, er entreprenøren pligtig at leve-re denne.

Ud over CE-mærkningen er der i nogle direktiver krav om yderligeremærkning som fx:

BEK om byggevarer: Også oplysninger om produktstandard og be-myndiget organ (notificed body).

•

3.1.2 Byggeplads

3.1.2.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til byggeplads, der specifikt knyttersig til dette arbejde.

3.1.2.2 Beskyttende foranstaltningerI dette punkt angives krav til beskyttende foranstaltninger.

Ved renoveringsarbejde kan det være relevant at angive hvad der skalbeskyttes imod, såfremt dette ikke er umiddelbart klart for entreprenø-ren. Eksempelvis kan det være relevant at angive, at der skal etableresbeskyttende foranstaltninger mod vand og andre væsker, hvor det, derskal beskyttes ikke tåler væsker eller om det alene er en afdækning modstøv. Ligeledes bør eksempelvis angives, om en interimsafdækning af etvindue skal være transparent og/eller også skal være til sikring moduvedkommende adgang. Herudover kan det være relevant at angive kravtil beskyttelse mod skrammer, ridser, stød, slag mv. hvor andre end en-treprenøren også skal arbejde og dermed kan beskadige bygningsdele.

3. Generelle specifikationer Beton, renovering

Vejledning


Desuden bør det angives, såfremt en beskyttende foranstaltning skalfjernes midlertidigt, eksempelvis hvor en støvvæg midlertidigt skal de-monteres grundet transport af materialer.

Før udførelse af nedbrydningsarbejder herunder sandblæsning og høj-tryksspuling skal der foretages afskærmning og afdækning i nødvendigtomfang til beskyttelse af tredje person, tilstødende bygningsdele mv. ogaf hensyn til forurening af omgivelser.

3.1.2.3 Transport og oplagringI dette punkt anføres krav til transport og oplagring af materialer og pro-dukter ud over indholdet af punktet om håndtering af materialer og pro-dukter angivet i byggesagsbeskrivelsen. For forhold, der alene knyttersig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdels-beskrivelsen. Følgende kan angives:

Hvor der er krav om, at bygningsdele skal sættes i depot, skal detangives, hvor dette er.

•

Eksempel:Deponering af bygningsdelene skal ske i rum K07. To nøgler til depo-tet udleveres af byggeledelsen.

3.1.2.4 StilladsI dette punkt angives krav til stilladser. Begrebet stillads dækker enhverform for stillads, herunder understøtninger, afstivninger og fastgørelser.Følgende bør altid angives:

Terrænkategori, fx II•Basisvindhastighedens grundværdi vb,0, fx 24 m/s•Bygningshøjde over terræn i m•Karakteristiske fladelaster dæk er dimensionerede for i den perma-nente situation i kN/m².

•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Formfaktorer, fx for indvendig sug er 0,2 og tryk er 0,3.•At der skal udarbejdes en udførelsesspecifikation for stilladser, af-stivninger, understøtninger, fastgørelser mv., der indeholder alle re-levante informationer for udførelsen og kontroller knyttet til udførel-sen og at denne skal afleveres til byggeledelsen.

•

Ovenstående kan angives ved henvisning til fx det statiske projektgrund-lag.

Det hører normalt ansvarsmæssigt under entreprenøren at udforme stil-ladser, afstivninger, understøtninger, fastgørelser mv. Såfremt den pro-jekterende stiller krav til disse fx i form af materialekrav, bør der pro-jektspecifikt ad stk. 8 tilføjes den/de relevante Eurocodes. Det er vigtigt,at det fulde grundlag for entreprenørens design er til stede i arbejdsbe-skrivelsen.

Ved renoveringsarbejde kan det i stedet være relevant at angive et løs-ningsforslag fx til en understøtning.


Vejledning


Ved overdækningsstilladser skal det overvejes og evt. angives , hvemder efterviser at den eksisterende bygning kan optage kræfterne fraoverdækningsstilladset.

3.1.3 Arbejdets planlægningI dette punkt angives krav til arbejdets planlægning af generel karakter.

Man skal være opmærksom på stk. 2 med hensyn til frist for kommente-ring. Frister kan altid angives projektspecifikt og dermed gælde frem forbasisteksten.

3.2 Referencer

3.2.1 GenereltHvis der i en arbejdsbeskrivelse A er gjort eller gøres en basisbeskrivelseB gældende (ud over arbejdsbeskrivelse A’s egen basisbeskrivelse A),gælder referencerne i basisbeskrivelse B også for arbejdet. Det skal dogunderstreges, at referencerne i basisbeskrivelse B kun gælder i forhold tilde arbejder, som basisbeskrivelse B omhandler.

B2.290, Basisbeskrivelse – skeletkonstruktioner gør eksempelvis B2.270, Basisbeskrivelse – træ generelt gældende. I B2.270 er fx DS/EN 336 om konstruktionstræ gældende som en af referencerne. Men B2.270 gør også DS/EN 10025 om varmvalsede produkter af ulegeredekonstruktions- og maskinstål gældende i forbindelse med fastgørelser fortræ. Skal DS/EN 10025 også være gældende for andre produkter end iforbindelse med fastgørelser for træ i en skeletkonstruktionsbeskrivelse,skal DS/EN 10025 også gøres gældende som reference i skeletkonstrukti-onsbeskrivelsen.

Generelle bekendtgørelser, cirkulærer mv. angives i byggesagsbeskrivel-sens punkt 2. Referencer med udgivelsestidspunkt samt udgivende myn-dighed. Andre referencer, herunder danske standarder, der er genereltgældende for en byggesag, angives ligeledes i byggesagsbeskrivelsen.

Samtlige referencer, der skal være gældende for arbejdet, oplistes ogangives på følgende form:

TitelPublikationsnummer/udgivelsestidspunktEventuelt forfatterUdgiver.

Referencer bør generelt angives med udgivelsestidspunkt for at sikre enentydighed i projektmaterialet.

Principielt kunne man udelade angivelse af bekendtgørelser mv., normerog visse standarder, da disse indeholder byggelovgivning, der skal føl-ges, og som kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndig-heden. Når visse bekendtgørelser mv., normer og standarder alligevelnævnes, er det blandt andet fordi, man i stk. 3 angiver, at vejledninger,noter, anbefalinger, råd mv. kun må fraviges, hvis det eksplicit er angi-


Vejledning


vet eller byggeledelsen kan godkende dette. Byggelovgivning, hvor oven-stående ikke er tilfældet, oplistes ikke.

Det bemærkes, at danske normer skal følges, så udenlandske normer måikke angives under dette punkt. Ved danske normer og standarder for-stås også normer og standarder, der er gjort gældende i EU og som Dan-mark har tiltrådt, også selvom de ikke er oversat til dansk. Udenlandskestandarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes, at dis-se er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikketilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som kravdet relevante sted i arbejdsbeskrivelsen. For montagearbejder bør uden-landske standarder ikke gøres gældende.

I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man angive, om deter det gamle eller det nye normsystem, der er gældende, herunder kri-tisk gennemgå listen over tilknyttede standarder.

Specielle referencer, der ikke er offentligt tilgængelige for køb, vedlæg-ges projektmaterialet. Et eksempel herpå er en geoteknisk undersøgel-sesrapport. Den vil være generelt gældende og angives derfor underpunkt 3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet i den pro-jektspecifikke beskrivelse.

Nedenstående referencer er der ikke gjort direkte brug af i basisbeskri-velsen. De er enten nævnt i vejledningsteksten eller de kan være rele-vante for det aktuelle projekt, enten som inspiration for den projekteren-de eller til brug som reference i den projektspecifikke beskrivelse:

Tynde stålrør til forspændte kabler. Prøvningsmetoder.Del 1: Bestemmelse af form og dimensionerDS/EN 524-1:1997Del 2: Bestemmelse af bøjningsreaktionDS/EN 524-2:1997Del 3. BøjningsprøveDS/EN 524-3:1997Del 4: bestemmelse af modstand ved vandret lastDS/EN 524-4:1997Del 5: Bestemmelse af trækstyrkenDS/EN 524-5:1997Del 6: Bestemmelse af vandtæthedDS/EN 524-6:1997Dansk Standard.

•

Injektionsmørtel til forspændingskabler - PrøvningsmetoderDS/EN 445:2007Dansk Standard.

•

Udførelse af stålkonstruktionerDel 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af komponenter til bæ-rende konstruktionerDS/EN 1090-1:2011Del 2: Tekniske krav til stålkonstruktioner

•


Vejledning


DS/EN 1090-2 + A1:2011Dansk Standard.

Varmvalsede produkter af konstruktionsstålDel 2: Tekniske leveringsbetingelser for ulegerede konstruktionsstålDS/EN 10025-2:2004

•

Dansk Standard.•

Metalliske produkter - Typer af inspektionsdokumenterDS/EN 10204:2004Dansk Standard.

•

Befæstelseselementer - Ikke-forspændt konstruktionsbefæstelsemed bolteDel 1: Generelle kravDS/EN 15048-1:2007Dansk Standard.

•

Sekstantskruer - Produktgrad A og BDS/EN ISO 4014:2011Dansk Standard.

•

Ydelsesbeskrivelse for "som udført"Februar 2000Praktiserende Arkitekters Råd & Foreningen af Rådgivende IngeniørerFRI.

•

3.2.2 Referencer der er generelt gældende for arbejdet

3.2.2.1 GenereltI dette punkt angives alle de referencer, der er generelt gældende for ar-bejdet. Det vil sige, at referencer, der fx gælder for alle materialer ogprodukter og/eller for hele udførelsen, angives her.

3.2.3 Referencer der er gældende for specifikke dele af arbejdet

3.2.3.1 GenereltI dette punkt angives alle de referencer, der er gældende for visse deleaf arbejdet.

Ud over oplistningen i dette punkt skal referencen angives i de/det rele-vante underpunkt til 3.5 Materialer og produkter, 3.6 Udførelse eller 3.9 Kontrol, hvor den ønskes gjort gældende. Her angives ligeledes –hvor det måtte være relevant – hvilken del af referencen, der gøres gæl-dende fx ved angivelse af referencens kapitel, punkt mv.

For referencer, der omhandler flere, men specifikke emner, angives refe-rencen under hvert specifikt punkt og ligeledes hvilken del af referencen,der gøres gældende.

En reference, der specifikt relaterer sig til ét punkt, angives under dette.Eksempelvis angives krav til en bestemt udførelse under det tilhørende


Vejledning


underpunkt 3.6.x.

Visse referencer angiver valgmuligheder som fx "type 1, 2 eller 3". Vedvalg af "type" er det vigtigt, at man refererer til det konkrete punkt i denkonkrete reference.

3.3 Projektering

3.3.1 GenereltI dette punkt angives grundlag for og krav til projektering. Normalt angi-ves alene almene forhold her, idet specifikke krav knyttet til de enkeltebygningsdele angives i bygningsdelsbeskrivelserne.

Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de sammevilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal BEK om projekterendes og rådgiveres pligter altid overholdes.

Eventuelle krav til levetid angives her.

3.3.1.1 GrundlagI dette punkt angives de almene forhold, der ligger til grund for projekte-ringen, følgende bør altid angives:

Dokumentationsklasse•Konsekvensklasse•Kontrolklasse•Miljøklasse.•

Grundlag kan også angives ved en henvisning til andre dokumenter, fxA1. Projektgrundlag og A2.1. Statiske beregninger – bygværk, jf. SBi-anvisning 223. Anvendes denne fremgangsmåde, skal det ved referencertydeligt angives, hvilke dele af dokumenterne der er grundlag for denneprojektering. I SBi-anvisning 223, punkt 4.1.2, kan i øvrigt læses mereom dette emne.

3.3.1.2 KonstruktionsbeskrivelseI dette punkt beskrives i hovedtræk bl.a.:

Bygværkets anvendelse, form mv.•Bygværkets konstruktionsopbygning.•

Endvidere beskrives i dette punkt i detaljeret form:Konstruktionsopbygningen af de konstruktionsafsnit, som arbejdsbe-skrivelsens projektering omfatter.

•

3.3.1.3 Statisk virkemådeI dette punkt beskrives:

Bygværkets overordnede statiske virkemåde. Beskrivelsen holdes pået overordnet niveau og i en sådan form, så modtageren kan dannesig et indtryk af, hvorledes den statiske virkemåde er i hovedtræk.

•

Den statiske virkemåde af de konstruktionsafsnit, som arbejdsbeskri-velsens projektering omfatter. Beskrivelsen skal være så detaljeret,at modtageren kan anvende det som grundlag for sin projektering.

•


Vejledning


Den statiske virkemåde for konstruktionsafsnittene skal være beskrevetentydigt og tydeligt, og i en sådan form, at det er forståeligt for tredje-mand.

Såfremt den bygværksprojekterende, der forestår projekteringen af denoverordnede stabilitet, har bestemte krav til den statiske virkemåde afkonstruktionsafsnit/bygningsdele, skal disse angives. Dette kan fx være iforhold til, hvor laster optages eller hvorledes laster fordeles til under-støtninger, fx ved statisk ubestemte konstruktioner.

Eksempel:Vindlast på gavle og facader fordeles for en etagehøjde med halvdelentil hver af etageadskillelserne.

3.3.1.4 LasterI dette punkt angives vigtige, overordnede laster, der skal tages i be-tragtning og eventuelt benyttes i de statiske beregninger. Dette gælderfx nyttelast, vindlast, snelast, last fra installationer monterede på faca-der/tage og last fra inspektion.

Oplysningerne skal være entydige, dækkende og præcise. Således er detfx ikke altid nok at angive hvilken terrænkategori, vindlasten er baseretpå.

Laster knyttet til specifikke bygningsdele angives i de relevante byg-ningsdelsbeskrivelser.

3.3.1.5 FunktionskravI dette punkt angives almene krav til funktionen af det, der skal projek-teres, fx i form af krav til deformationer (nedbøjninger), svingninger,revnevidder, krav til U-værdier, isoleringsevne mv.

3.3.1.6 Montage og montagesamlingerI dette punkt angives vigtige, overordnede samlingsprincipper, herundermontagerækkefølge og montageprocedure, bl.a. under hensyntagen tilstabilitet under montagen, der har betydning for projekteringen.

3.3.2 DokumentationI dette punkt angives krav til den dokumentation af projektering, derskal afleveres.

Såfremt der er krav om indsendelse til myndigheder, angives det her.

For mere detaljeret information og vejledning om statisk dokumentationhenvises til SBi-anvisning 223.

Ad B2.220 punkt 3.3.2. stk. 8. Supplerende krav til sammenbygningkan fx være, at den statiske beregning af betonelementer fordrer enstørre fugearmering, end den der er angivet af en anden projekterende.Derfor skal denne anden projekterende have oplyst hvad kravet er, sådenne kan indarbejde det i sit projektmateriale.


Vejledning


3.4 Undersøgelser

3.4.1 GenereltI dette punkt angives grundlag for og krav til undersøgelser herunder re-gistreringer og/eller prøveudtagninger.

For renoveringsarbejder/ombygninger kunne det typisk være undersøgel-ser af eksisterende betonelementer/betonoverflader.

Eksempel:Karbonatiseringsdybden måles ved påsprøjtning af phenolpthaleinpå en frisk brudflade

•

Betondæklaget måles med covermeter, idet der som minimumskal fortages 2 målinger pr. 1 m2.

•

Kloridkoncentrationen skal måles for søjlerne i parkeringskældereni følgende højder i forhold til belægningen: 100 mm under, 300mm over samt 600 mm over. I hver højde måles koncentrationen idybderne 0-30 mm, 30-60 mm samt 60-90 mm. Kloridindholdetanalyseres ved RCT metoden eller ved titrering

•

Der udføres ophugninger for inspektion af armeringen. der skaludføres minimum 2 ophugninger i områder med tegn på skader ogsom minimum 2 ophugninger i områder uden synlige skader

•

3.4.1.1 Aftræksundersøgelser på eksisterende overfladerI dette punkt angives grundlag for og krav til aftræksundersøgelser påeksisterende overflader i forbindelse med forstærkninger. Følgende børaltid angives:

Antal aftræksforsøg fx 5 stk.•

3.4.2 DokumentationI dette punkt angives krav til dokumentation af undersøgelser, herunderregistreringer og/eller prøveudtagninger.

3.4.2.1 Aftræksundersøgelser på eksisterende overfladerI dette punkt angives grundlag for og krav til dokumentation i forbindelsemed aftræksundersøgelser på eksisterende overflader i forbindelse medforstærkninger. Følgende bør altid angives:

Karv til afleveringstidspunkt.•

3.5 Materialer og produkter

3.5.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, herun-der dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater, recepter mv.For materialer og produkter, der alene anvendes i forbindelse med én(type) bygningsdel, kan specifikationerne angives i bygningsdelsbeskri-velsen.

I den projektspecifikke beskrivelse er angivet en bruttoliste over de ma-terialer og produkter, som ikke må leveres på byggepladsen før byggele-delsens bemærkninger til dokumentationen foreligger. Listen skal gen-nemgås og kun de materialer og produkter, hvor det er nødvendigt at


Vejledning


kræve dokumentation på forhånd, skal blive stående.

Hvis der indgår flere materialetyper i arbejdet, kan det være hensigts-mæssigt at gruppere disse.

Eksempel:BetonIdentifikation: P12N32

Miljøklasse: PTrykstyrke fck: 12 MPaKontrolklasse: NStenstørrelse Dmaks.: 32 mm.

Identifikation: M25N32Miljøklasse: MTrykstyrke fck: 25 MPaKontrolklasse: NStenstørrelse Dmaks.: 32 mm.

Offentligt og offentligt støttet byggeri er omfattet af et af udbudsdirekti-verne eller af tilbudsloven afhængig af byggeriets skønnede tærskelvær-di.

Ved EU-udbud skal anvendes tekniske specifikationer til beskrivelse afopgaven/ydelsen. Kan det ikke lade sig gøre at beskrive opgaven/denønskede ydelse på tilstrækkelig nøjagtig og forståelig vis ved at anvendetekniske specifikationer, kan ordregiver undtagelsesvis anvende henvis-ning til et referenceprodukt/fabrikat. Det er dog vigtigt at understrege, atder er tale om en undtagelsesbestemmelse, der skal fortolkes meget ind-skrænkende. Kan ordregiver godtgøre, at anvendelsen af undtagelsen erberettiget, skal angivelsen eller henvisningen altid efterfølges af udtryk-ket ”eller tilsvarende”, og desuden bør angives de egenskaber ved refe-renceproduktet, der lægges vægt på.

Eksempel:I projektmaterialet kan materialer og produkter være foreskrevet vedbestemte fabrikater. Der kan anvendes andre fabrikater, hvis disse ertilsvarende de foreskrevne.

Eksemplet forudsætter, at der for de produkter, hvor det har været nød-vendigt at angive referenceprodukter/fabrikater, også er angivet hvilkeegenskaber, der lægges vægt på med hensyn til "tilsvarende".

Desuden bør følgende angives:

Eksempel:Dokumentation for at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges bygge-ledelsen senest <x>

Er byggeriet ikke omfattet af et af udbudsdirektiverne men af tilbudslo-ven, kan man angive fabrikater men skal altid angive ”eller tilsvarende”,og desuden bør angives de egenskaber ved referenceproduktet, der læg-


Vejledning


ges vægt på. Dog skal man vurdere, om den konkrete sag har betydningfor det indre marked, idet ligebehandlingsprincippet og reglerne om tek-niske handelshindringer (man må ikke forskelsbehandle ved eksempelvisat kræve danske produkter) også gælder for kontrakter under direktiver-nes tærskelværdi og således altså også for opgaver omfattet af tilbudslo-ven. Vurderer man, at sagen har betydning for det indre marked, gældersamme regler som ved EU-udbud.

Ved rent private byggerier er der ingen begrænsninger med hensyn til atkræve et bestemt fabrikat, med mindre bygherren i sit udbudsmaterialehar angivet at ville følge tilbudsloven (dette er helt frivilligt for en privatbygherre).

Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendel-se af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten.Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempel anvendes:

Eksempel:De i tilbuddet indregnede fabrikater, hvor disse er angivet ved tekni-ske specifikationer, eventuelle forslag til anvendelse af tilsvarende fa-brikater samt dokumentation herfor, skal angives efter påkrav frabygherren inden acceptskrivning.

Det skal angives, hvornår dokumentation for, at den tekniske specifikati-on/at fabrikater er tilsvarende, skal forelægges byggeledelsen. Det kansom i ovenstående eksempel være før accepten skrives eller i forbindelsemed selve tilbuddet. Såfremt man ønsker denne dokumentation i forbin-delse med tilbuddet, skal man specificere, hvilke materialer og produk-ter, der kræves dokumentation for.

Ved private udbud kan angives:

Eksempel:Andre fabrikater accepteres ikke.ellerAndre fabrikater accepteres ikke, medmindre dette er specifikt angi-vet.

Hvis man vil acceptere andre fabrikater for visse materialer og produk-ter, skal dette angives specifikt ud for de relevante punkter.

Bemærk, at visse mærkningsordninger er danske og kræver fx medlem-skab af en dansk organisation. En sådan mærkning må derfor alene kræ-ves ved privat byggeri, hvor bygherren ikke har angivet at ville følge til-budsloven.

3.5.2 Indstøbningsdele

3.5.2.1 GenereltI dette punkt angives krav til materialer og produkter for indstøbningsde-le af generel karakter.


Vejledning


For indstøbningsdele skelnes mellem specialfremstillede indstøbningsdeleaf stål og øvrige indstøbningsdele. Sidstnævnte gruppe omfatter eksem-pelvis færdige produkter og dele, der ikke bearbejdes, før de indstøbes,fx gevindstænger, bindere mv.

Efter behov tilføjes yderligere punkter for beskrivelse af krav til andre ty-per af indstøbningsdele end de nævnte, fx foringsrør, ledninger, kant-jern, gevindstænger mv.

3.5.2.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af stålI dette punkt angives krav til materialer og produkter for specialfremstil-lede indstøbningsdele. Følgende bør altid overvejes:

Identifikation, fx I30•Grundmateriale, fx kvalitet S235JR iht. DS/EN 10025-2, med certifi-kat 2.2 iht. DS/EN 10204

•

Rustfrit stål, fx kvalitet X5CrNi18-10 (nr. 1.4301) iht. DS/EN 10088,med certifikat 3.1 iht. DS/EN 10204

•

Gevindstænger, fx iht. DS/EN 15048-1 i kvalitet 4.6 eller bedre•Bolte fx iht. DS/EN ISO 4014 i kvalitet 8.8, med tilhørende møtrikkeriht. DS/EN ISO 4032 i kvalitet 8.

•

3.5.2.3 BindereI dette punkt angives krav til materialer og produkter for bindere. Føl-gende bør altid angives:

Identifikation, fx Binder 1•Type, fx tinbronze eller austenitisk rustfrit stål•Diameter i mm•Eksponeringsklasse, fx MX2, MX3 mv.•Elasticitetsmodul i MPa•Trækforankring i kN i specificeret mørtel•Minimum flydespænding i MPa.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Plastskive på trådbindere for vandafledning.•

3.5.3 Slap armeringI dette punkt angives krav til materialer og produkter for slap armering.Følgende bør altid angives:

Identifikation, fx S•Flydespænding, fyk, fx ≥ 500 MPa•Duktilitet εuk, fx ≥ 5,0 %•Duktilitet (ft/fy)k, fx ≥ 1,08.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Bearbejdning, fx varmvalsning, fri afkøling mv.•

DS/INF 165 indeholder ikke selvstændige krav, men er alene en opsum-mering af de krav, der er i DS/EN 1992-1-1 og DS/EN 10080, således atkommunikationen mellem projekterende og leverandører af armerings-stål bliver klar og entydig.

Armeringen skal være forsynet med en identifikation (fx R, Y, S, K osv.).


Vejledning


I DS/EN 165 kapitel 3 er givet en vejledning for identifikation af arme-ring. Det understreges, at bogstaverne N, K, Y og Z kun må anvendes forstandardarmeringerne anført i DS/INF 165 punkt 3.3. Det er vigtigt atskelne mellem den identifikation, der anvendes ved foreskrivning af enarmeringskvalitet og den identifikation, leverandører af armering iht. DS/EN 10080 skal anvende. Vedrørende sidstnævnte henvises til DS/EN 10080. Bemærk, at anvendes bogstaverne N, K, Y og Z, behøverman ikke gøre yderligere, da DS/INF 165 automatisk via basisbeskrivel-sen træder i kraft for disse identifikationer.

Hvis armeringen indgår i en konstruktion, der er beregnet for brand, skalman være opmærksom på, at armeringens egenskaber i varm tilstand eren funktion af armeringens fremstillingsproces. Dette kan fordre, at derstilles krav til armeringens fremstillingsproces. Hvis man vælger at di-mensionere for det mest konservative armeringsstål, så behøver der ikkevære krav til bearbejdning. I modsat fald skal man angive den bearbejd-ningsmetode, man har baseret sine statiske beregninger på.

Krav til flydespændingen fyk fastlægges af den projekterende inden forde rammer, der er angivet i DS/EN 1992-1-1, dvs. fyk skal vælges mel-lem 400 MPa og 650 MPa (de gængse styrker, der anvendes, er 500 MPaog 550 MPa).

Kravene til εuk og (ft/fy)k foreskrives, idet det dog understreges, at dis-se parametre bør vælges svarende til de angivne duktilitetsklasser i DS/EN 1992-1-1.

Principielt behøver præfabrikerede strittekasser ikke at være nævnt, dadet er umiddelbart indlysende, at de krav, der generelt gælder for arme-ring, naturligvis også gælder for armering i strittekasser. Det er fundetformålstjenligt at præcisere, at kravene også gælder i disse tilfælde, spe-cielt i forhold til, at der tales om den udrettede tilstand.

For muffer og lignende er der ikke direkte angivet krav i DS/EN 1992-1-1, hvorfor udgangspunktet her konservativt har været at stille sammekrav til muffer og lignende som der er til den armering som muffer oglignende forbinder.

3.5.4 Spændarmering og tilhørende dele

3.5.4.1 GenereltI dette punkt angives krav til materialer og produkter for spændarmeringaf generel karakter.

3.5.4.2 SpændarmeringI dette punkt angives krav til materialer og produkter for spændarme-ring. Følgende bør altid angives:

Identifikation, fx P1•Type, fx S•Styrkeklasse, fx 1860 MPa•Diameter, fx 15,2 mm•Karakteristisk maksimal kraft Fmk, fx ≥ 1860 kN•


Vejledning


Karakteristisk 0,1 % kraft Fp0,1k, fx ≥ 1690 kN•Duktilitet (fpk/fp0,1k), fx ≥ 1,10•Duktilitet εuk, fx ≥ 3,5 %•Udsvingsklasse, fx F2•Relaksationsklasse, fx R1•Overfladeegenskaber, fx P•Holdbarhedsklasse, fx C1.•

DS/INF 165 indeholder ikke selvstændige krav, men er alene en opsum-mering af de krav, der er i DS/EN 1992-1-1 og DS/EN 10138, således atkommunikationen mellem projekterende og leverandører af armerings-stål bliver klar og entydig.

I DS/INF 165 er i punkt 4.2.2 givet en vejledningen til, hvorledes krave-ne udfyldes. Bemærk, at for type anvendes betegnelserne W, S og B.

3.5.4.3 Spændarmeringssystem inkl. forankringer, koblinger,foringsrør mv.I dette punkt angives krav til materialer og produkter for forankringer,koblinger mv. Følgende bør altid angives:

Kategori, 1 eller 2.•

For foringsrør eksisterer følgende standarder: DS/EN 523 og DS/EN 524,del 1 – 6.

DS/EN 523 omhandler terminologi, krav og kvalitetsstyring. DS/EN 524omhandler prøvningsmetoder, og den gøres gældende via DS/EN 523.

Iht. DS/EN 523 findes der to typer foringsrør, henholdsvis kategori 1 og2.

3.5.4.4 InjektionsmørtelI dette punkt angives krav til materialer og produkter for injektionsmør-tel.

For injektionsmørtel eksisterer følgende standarder: DS/EN 445, DS/EN 446 og DS/EN 447.

DS/EN 447 angiver krav til almindelig injektionsmørtel. DS/EN 446 om-handler krav til udførelse. DS/EN 445 omhandler prøvningsmetoder, ogden gøres gældende via de to andre standarder.

3.5.5 BetonI dette punkt angives krav til materialer og produkter for beton. Følgen-de bør altid angives:

Identifikation, fx P12N32•Miljøklasse, P (passiv), M (Moderat), A (Aggressiv) eller E (Ekstra ag-gressiv), bortset fra renselag, der er uden for miljøklasse

•

Trykstyrke fck, fx 12 MPa•Kontrolklasse, fx N•Stenstørrelse Dmaks., fx 32 mm.•


Vejledning


Iht. DS/EN 206-1 og DS 2426 skal hver enkelt betontype være forsynetmed en identifikation. Identifikationen sammensættes af: Miljøklasse-styrke-kontrolklasse-største sten. Det er vigtigt at skelne mellem denidentifikation, der anvendes ved foreskrivning af en betonkvalitet, og denidentifikation leverandører af beton benytter (receptnummer el. lign.).

For valg af miljøklasse henvises til DS/EN 1992-1-1 punkt 4.2, herunderikke mindst det tilknyttede danske Nationale Anneks, da der i Danmarkikke anvendes de miljøklasser, som DS/EN 1992-1-1 gør brug af.

Trykstyrken skal som minimum opfylde DS/EN 1992-1-1 punkt 3.1.

Kontrolklassen skal være i overensstemmelse med sikkerhedssystemet,jf. DS/EN 1990 og udførelsesstandarden DS/EN 13670.

Største sten vælges under hensyntagen til armeringsarrangement osv.Største sten bør normalt ikke overstige 32 mm.

De angivne oplysninger er nok for fremstilling af en beton, der lever optil normsystemets krav.

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Krav til kemisk påvirkning•Slid•Farve.•

3.5.6 FugebåndI dette punkt angives krav til materialer og produkter for fugebånd. Føl-gende bør altid angives:

Identifikation, fx FB1•Type, fx ekspanderende eller ikke ekspanderende•Vandtryksmodstand i meters vandhøjde•Holdbarhed, fx ældningsbestandighed og modstand mod kemiske på-virkninger.

•

Bemærk, at fugebånd kan anvendes såvel ved dilatationsfuger som vedfx støbeskel, der skal være vandtætte. Ovenstående er ikke nødvendigvisfyldestgørende for de specifikationer, der er nødvendige.

3.5.7 FugtmembranI dette punkt angives krav til materialer og produkter for fugemembran.Følgende bør altid angives:

Identifikation, fx FM1•Type, fx drænplader, asfaltering, stålplader, bitumenplader mv.•Vandtryksmodstand i meters vandhøjde•Holdbarhed, fx ældningsbestandighed og modstand mod kemiske på-virkninger.

•

Ovenstående er ikke nødvendigvis fyldestgørende for de specifikationer,der er nødvendige, da der findes mange forskellige typer fugtmembra-ner.


Vejledning


3.5.8 IsoleringsmaterialerI dette punkt angives krav til isoleringsmaterialer. Følgende bør altidovervejes:

Identifikation, fx ISO1•Type, fx mineraluld•Maksimal varmeledningsevne λdeklareret i W/mK•Tykkelse i mm•Langtidsvandoptagelse ved delvis nedsænkning, fx ≤ 1 vol %•Langtidsvandoptagelse ved hel nedsænkning, fx ≤ 1 vol %•Korttidsvandoptagelse, fx ≤ 0,5 vol %•Brandklasse, fx E4•Trykstyrke, fx ≥ 30 kN/m² (design value)•Punktlaststyrke, fx ≥ 20 kN (design value)•Trækstyrke, fx ≥ 5 kN/m² (design value)•E-modul krybning under korttidslast, fx ≥ 800 kN/m²•E-modul, krybning under langtidslast, fx ≥ 700 kN/m²•Lydkrav•Luftgennemstrømningsmodstand.•

Ovenstående er ikke nødvendigvis fyldestgørende, da der findes noglespecielle forhold, der kan fordre en yderligere teknisk specifikation, menfor normal brug vil ovenstående være dækkende.

For fabriksfremstillet bygningsisolering gælder den tilhørende produkt-standard. Standarderne omhandler selve produkterne men ikke anven-delsen og beskriver bl.a., hvilke egenskaber/specifikationer der skal de-klareres og hvilke, der kan deklareres. Desuden er angivet, hvilken stan-dard de forskellige egenskaber skal testes efter som eksempelvis varme-ledningsevnen. Varmeledningesevnen er en af de egenskaber, der skaldeklareres uanset type isoleringsmateriale, og den deklarerede egenskaber λdeklareret dvs. varmeledningsevnen for selve materialet og ikke i re-lation til en bestemt konstruktion.

Ved ønske om levering af isoleringsmateriale fra leverandør god-kendt/kontrolleret af uvildig instans (3. parts kontrol), kan der henvisestil Keymark-ordningen etableret af den europæiske standardiseringsorga-nisation CEN, jf. de konkurrencebegrænsende bemærkninger beskrevet ipunkt 3.5.1 i vejledningen. Stilles et sådant krav skal man være op-mærksom på, at ikke alle isoleringsmaterialer er med i denne ordning.

3.5.9 FugerI dette punkt angives krav til materialer og produkter for fuger, der ikkeer omfattet af bips B2.230, Basisbeskrivelse − fuger. Følgende bør altidangives:

Identifikation, fx FUG1•Anvendelse, fx dilatationsfuge mv.•Type, fx højelastisk eller elastisk mv.•Materialer og produkter jf. bips B1.230, Beskrivelsesanvisning − fu-ger.

•

3.5.10 Slipmidler (formolie)I dette punkt angives krav til slipmidler.


Vejledning


3.5.11 ForseglingsmidlerI dette punkt angives krav til forseglingsmidler.

3.5.12 StøvbinderI dette punkt angives krav til støvbinder.

3.5.13 Kapillarbrydende lagI dette punkt angives krav til materialer og produkter til kapilarbrydendelag. Følgende bør altid angives:

Identifikation, fx KL1•Type, fx ekspanderende, coatede letklinkernødder med diameter 10-20 mm.

•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Net, fx 4 mm tråd med maskevidde 150 mm.•

3.5.14 StøbeunderlagI dette punkt angives krav til materialer og produkter til støbeunderlag.Følgende bør altid angives:

Identifikation, fx SU1•Type, fx perforeret plastfolie eller fiberdug ca. 70 g/m².•

3.5.15 Reparationsmaterialer

3.5.15.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til materialer og produkter, der an-vendes som reparationsmateriale. Følgende bør altid angives:

Klasse til ydeevne for produkter til genopretning af bærende og ik-ke-bærende konstruktioner, fx R1-R4.

•

Et produkt, der skal anvendes til opretning/renovering, skal specificeresved dets egenskaber og ikke ved sammensætning og/eller blandingsfor-hold. I DS/EN 1504-9 er der i tabel 1 under princip P3 anført 4 hoved-metoder, hvorved skadet beton kan udskiftes.

Krav til materialer til opretning iht. DS/EN 206-1 samt DS 2426 er ind-ført for at sikre frost- og alkalikiselreaktionsbestandighed af det endeligebygværk.

3.5.15.2 ReparationsmørtlerI dette punkt angives krav til reparationsmørtler, der skal anvendes tiludsætning fx cementbaserede mørtler med kunststoftilsætning. Følgendebør altid angives:

Identifikation, fx A12N8•Miljøklasse, P (passiv), M (Moderat), A (Aggressiv) eller E (Ekstra ag-gressiv)

•

Klasse. Klassen vælges ud fra kravet til styrken. Styrken bør aldrigvælges lavere end grundmaterialets og så vidt muligt bør de mekani-ske egenskaber for grundmaterialet og reparationsmaterialet væreens som fx R1-R4

•

Æstetiske forhold herunder krav til farve og overflade.•


Vejledning


Som supplerende krav kan angives specifikationer for:Stenstørrelse Dmaks., fx 8 mm.•Hvis der er risiko for sulfatangreb skal cementtypen være klassifice-ret som sulfatbestandig (HS)

•

Materialer herunder største stenstørrelse skal tilpasses i forhold til denaktuelle reparation.

3.5.15.3 Pålimet kulfiberI dette punkt angives krav til forstærkning med kulfiber. Følgende bør al-tid angives:

Anvendelse, fx til reparation af skader på underside betondæk•Type: fx frit forankrede kulfiberbånd•Trækstyrke, karakteristisk, fx min. 1500 MPa•E-modul, fx min 150.000 MPa•Bredde, fx 100 mm•Tykkelse, fx 1.2 mm.•

Forstærkninger ved pålimning af kulfiber (fiber komposit materiale) erindført i DS/EN 1504-9 som metode 4.2, se tabel 1.

Der findes to hovedtyper af kulfiberlameller til forstærkning for bøjning(normalt til bjælker eller plader):

Frit forankrede kulfiberbånd der limes på betonoverfladen med epo-xybaseret lim

•

Multiorienterede kulfiber der limes med epoxybaseret lim suppleretmed iborede ankre.

•

Derudover findes en række øvrige produkter til specialopgaver herunderbl.a. L-bøjler, der kan benyttes til forstærkning af bjælker for forskyd-ning, samt aramid eller kulfibervæv der bl.a. kan anvendes til forstærk-ning af søjler.

De fleste typer kulfibermaterialer kan overfladebehandles efter påførin-gen. Såfremt de ønskes helt skjult er det muligt at påføre et lag epoxy,som overstrøes med sand for efterfølgende vedhæftning. Herefter kander påføres en overfladebehandling eller et pudslag.

I nogle tilfælde kan det være påkrævet at aflaste en konstruktion i for-bindelse med udførelse af kulfiberforstærkning således at forstærkningenbliver fuldt effektiv også for egenlasten.

Det bemærkes, at brandmodstandsevnen for kulfiber ikke er specieltgod. Der kan derfor være behov at brandisolere sådanne områder medmindre lasten ifm. brandpåvirkning kan optages af betonkonstruktioneneksklusiv kulfiber.

3.5.15.4 Pålimet stålI dette punkt angives krav til forstærkning med stål. Følgende bør altidangives:

Anvendelse, fx til reparation af skader på underside betondæk•Stålkvalitet, fx S355 J0•


Vejledning


Ankretype, fx rustfri M12 klæbeankre•Korrosionsbeskyttelse, fx varmeforzinkning. •Supplerende fastgørelse fx rustfrie klæbeankre. Normalt suppleresfastgørelsen med klæbeankre eller lignende.

•

For udendørs konstruktioner kan det pålimede stål leveres varmforzinke-de.

For udendørs konstruktioner bør der anvendes rustfri klæbeankre forfastgørelse.

3.5.15.5 Sprøjtemørtel og -betonI dette punkt angives krav til materialer og produkter for sprøjtebeton.Følgende bør altid angives:

Anvendelse, fx til reparation af skader på underside betondæk vedaltan

•

Klasse, fx R1-R4.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Særlige funktionskrav udover de i DS/EN 1504-3 nævnte, fx udfalds-krav

•

Krav til afretning•Sprøjtebetons frostbestandighed•Eventuelle krav om fibertilsætning.•

3.5.16 Materiale til overfaldebehandlingI dette punkt angives krav til materialer og produkter, der anvendes tiloverfladebehandling af beton. Følgende bør altid angives:

Anvendelse fx betonsøjler•Type af overfladebehandling jf. tabel 1 i DS/EN 1504-9.•

For udendørs betonkonstruktioner er de mest anvendte typer af overfla-debehandling:

Imprægnering, hydrofob•Silikatmaling•Acrylplastmaling•Acrylplasttykfilm maling•Elastisk acrylmodificeret cement.•

Ovennævnte produkter kombineres ofte, således at der eksempelvis kananvendes et system bestående af elastisk svummebehandling afsluttetmed en acrylplasttykfilm maling.

DS/EN 1504-2 beskriver reparationsmaterialer og -systemer til renove-ring af bygningsdele af beton ved værn mod indtrængning af aggressivestoffer, det vil sige overfladebeskyttelse.

Relevante krav omkring principper for overfladebeskyttelse er anført i P1i DS/EN 1509-9.

3.6 Udførelse


Vejledning


3.6.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold, der aleneknytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygnings-delsbeskrivelsen. Følgende bør altid oplyses:

Kontrolklasse (er forudsat normal).•

Producent- og leverandøranvisninger skal altid vurderes i forhold til detkonkrete projekt, idet der kan være afvigelser hertil og som derfor skalangives. Dette kan enten være i form af supplerende specifikationer elleregentlige fravigelser.

Det skal fremhæves, at udførelsesstandarden DS/EN 13670 og de tilknyt-tede regler for anvendelse i Danmark spiller en hel central betydning forudførelsesforholdene, hvorfor den projekterende bør være bekendt medindholdet af standarden.

Der ud over fremgår krav til udførelsen af DS/EN 1504-10.

3.6.2 Mål og tolerancerI dette punkt angives krav til mål og tolerancer.

Ved valg af krav til tolerancer skal der tages hensyn til de tilstødendebygningsdele og deres tolerancekrav. Hvis der stilles særligt store krav tiltolerancer, bør der gøres specielt opmærksom herpå.

Tolerancekrav til specifikke mål angives i bygningsdelsbeskrivelserne el-ler på tegningerne/bygningsmodellerne.

Tolerancekravene i DS/EN 13670 er gjort gældende. Man bør sikre sig, atdisse krav svarer til de krav, der skal gælde for projektet.

Der kan også hentes inspiration i Dansk Byggeris publikationer Hvor gårgrænsen? på adressen www.tolerancer.dk, men vær opmærksom på, attolerancer altid skal afpasses de konkrete forhold og dermed det konkre-te projekt.

3.6.3 Gennemføringer, påmonteringer og retableringerI dette punkt angives de krav, der er til arbejder knyttet til gennemførin-ger, påmonteringer og/eller retableringer. Dette kan være krav til fxbrand, lyd, udseende mv.

3.6.4 Demontering

3.6.4.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til demontering/nedbrydning. Dettevil typisk være en beskrivelse af udfaldskrav og dermed grænsefladermellem de forskellige arbejder. Desuden kan der stilles krav om en me-todebeskrivelse for arbejdet. Følgende bør altid angives:

Tidspunkt for levering af demonteringsprogram til byggeledelsen fx10 arbejdsdage

•

Bygningsdel der helt eller delvis nedbrydes/fjernes, fx søjler, væggeeller lokalt skadet beton

•


Vejledning


Nedbrydningsmetode, fx behugning, diamantskæring, klipning ellerhøjtryksspuling

•

Maksimal demontering, fx for betonvægge må nedbrydningen maksi-malt udføres i felter med en bredde på <x> mm uden interimsafstiv-ning. På hver side af de nedbrudte områder skal der som minimumvære intakt beton i en bredde på <x> mm. Nedbrydningen må ikkeudføres samtidigt på begge sider af væggen i samme område.

•

Som supplerende krav kan angives specifikationer for:Afrensning af overflade samt udfaldskrav til efterfølgende bygnings-dele/arbejder

•

Krav til arbejdets udførelse, herunder evt. interimsunderstøtning el-ler etapeopdeling, såfremt nedbrydningsomfanget kan have betyd-ning for bygningsdelens statiske virkemåde og/eller bæreevne.

•

Eksempel:For betonsøjler må nedbrydningen maksimalt udføres på <1/x> afomkredsen og i dybde indtil bag armeringen uden interimsafstiv-ning

•

For betondæk må nedbrydningen maksimalt udføres i felter meden bredde på <x> mm uden interimsafstivning. På hver side af denedbrudte områder skal der som min være intakt beton i en bred-de på <x> mm

•

Inden nedbrydningen af søjlerne iværksættes skal der udføres in-terimsafstivning. Interimsafstivningen projekteres af entreprenø-ren og skal opfylde følgende krav: <x>

•

3.6.4.2 BehugningI dette punkt angives krav til udførelse af behugning.

3.6.4.3 SkæringI dette punkt angives krav til udførelse af skæring.

Ved skæring med diamantklinger medfører klingen, at der som oftest lo-kalt udføres snit i overstørrelse. Det bør overvejes om disse snit kan ac-cepteres, såfremt de medfører overskæring af armeringen eller på andenvis svækker konstruktionen.

Ved delvis fjernelse af konstruktionsdele ved diamantskæring bør derved udendørskonstruktioner eller konstruktioner i uopvarmede lokalerstilles krav om at armeringen i skæresnittene overfladebehandles ellerundersænkes med efterfølgende mørtelreparation.

3.6.4.4 HøjtryksspulingI dette punkt angives krav til udførelse af højtryksspuling. Følgende børangives:

Dybde af skade fx fra 50 mm til 80 mm•Om der er mulighed for afledning af pulevand til kloak.•

Fjernelse af skadet beton ved højtryksspuling er fordelagtigt på steder,hvor tilstødende konstruktioner ikke skades af spulevandet. Fordeleneved denne nedbrydningsmetode er, at der ved korrekt dosering af tryk-


Vejledning


ket opnås at kun den skadede beton fjernes. Metoden vil således normaltikke skade armeringen.

3.6.4.5 SandblæsningI dette punkt angives krav til udførelse af sandblæsning. Følgende bør al-tid angives:

Type fx tør eller våd sandblæsning•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Program for sandblæsning•Blæsemiddel fx kvartssand, jerngrit•

3.6.4.6 FræsningI dette punkt angives krav til udførelse af fræsning. Følgende bør altidangives:

Fræsningsdybde fx 15 mm•Forventet dæklag for armering fx 25 mm.•

Fræsning vil normalt med fordel kunne anvendes ved fjernelse af resteraf belægninger og fugtisolering på parkeringsdæk.

I tilfælde hvor der skal grundes direkte ovenpå den fræsede overfladekan der anvendes "fin fræsning". Grundingen udføres i disse tilfælde nor-malt ved skrabespartling med kunststofbaseret grunder. Teksturen fordenne overfalde bør i dette tilfælde specificeres.

3.6.5 OpretningI dette punkt angives krav til opretning i forbindelse med renovering afeksisterende bygningsdele.

3.6.5.1 GenereltI dette punkt angives krav til opretning i forbindelse med renovering afeksisterende bygningsdele.

Opretningen kan bestå i at påføre reparationsmørtel, sprøjtebeton elleralmindelige beton efter udført demontering (nedbrydning). Endviderekan opretningen omfatte forstærkning eller udskiftning af konstruktions-dele.

3.6.5.2 ReparationsmørtelI dette punkt angives krav til udførelse af opretning af beton med repa-rationsmørtel. Følgende bør altid angives:

Anvendelse fx opretning af betonbjælker•Principper og metode fx håndudsætning, støbning med beton, tryk-støbning med mørtel eller beton. I DS/EN 1504-9 omfatter metodeM3.1 håndudsætning af reparationsmørtel. Vedrørende større og dy-be reparationer, der udstøbes med beton, henvises til punkt 3.5.5Beton

•

Klasse fx R1-R4•Færdig overflade fx BO50 (glittet).•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:


Vejledning


Modenhedsberegning•Efterbehandling fx overdækkes i 3 modenhedsdøgn, så en udtørringaf overfladerne forhindres

•

Hærdning. Vær i øvrigt opmærksom på at der ved hærdning af be-tonreparationer kan stilles supplerende krav, ud over de nævnte kravi punkt 3.6.11.5 Hærdning.

•

Eksempel:For ovennævnte konstruktionsdele gælder at betonen efter udstøbningskal hærde i min. 3 modenhedsdøgn inden næste etape påbegyndes.Den maksimalt tilladelige temperaturforskel under hærdning mellemet nystøbt konstruktionstværsnits middeltemperatur og et tilstødende,hærdet konstruktionstværsnit, må ikke overstige 15 oC. Alternativtskal det eftervises ved temperatur- og spændingsberegninger, at demaksimalt forekommende trækspændinger ikke overstiger 10 % afden tilstedeværende trækstyrke.

3.6.5.3 SprøjtebetonI dette punkt angives krav til udførelse af opretning med sprøjtebeton.Følgende bør altid angives:

Tidspunkt for levering af sprøjtebetonprogram fx 10 arbejdsdage•Anvendelse fx betonsøjler•Principper og metoder•Klasse•Relevante krav iht. DS/EN 144877-1 og DS/EN 144877-2 anneks Aved sprøjtebetonreparationer.

•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Hærdning. Vær i øvrigt opmærksom på at der ved hærdning af be-tonreparationer kan stilles supplerende krav, ud over de nævnte kravi punkt 3.6.11.5 Hærdning.

•

Frostbestandighed, idet DS/EN 14487 ikke angiver krav til frostbe-standighed.

•

Ved større eller særligt kritiske sprøjtereparationsarbejder kan der stilleskrav til de personer, der udfører sprøjtebetonarbejderne.

Eksempel:For hver sprøjtebetonfører kræves udført prøvestøbning mod betonfli-ser eller lignende med udstyr og betonblanding som for den aktuelleopgave. Prøveemnerne placeres lodret og der udføres min 3 prøveem-ner for hver sprøjtebetonfører. For hvert emne udføres afretning ogafdækning som for den aktuelle opgave. Der udføres vedhæftnings-prøver min. 3 stk. pr. prøveemne. Kravene til vedhæftning er en mid-delværdi på min 1.5 MPa og et krav til en minimumsvedhæftning på1.2 MPa.

3.6.5.4 Injektion af revnerI dette punkt angives krav til injektion af revner. Følgende bør altid angi-ves:

Anvendelse, fx injektion af revner i facadeelementer, dækplade vedaltan

•


Vejledning


Forbehandling, fx om overfladen skal forsegles inden injektion udfø-res

•

Metode, fx ved trykinjicering via iborede nipler med eller uden ud-vendig forsegling af revner inden injiceringen.

•

Forventet dybde af revner fx 40 mm•Forventet afstand mellem nipler.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Målte faktiske revnevidder og maskevidder•Kun revner med en revnevidde over <x> mm påregnes injiceret.•

Det bør overvejes at udføre en prøveinjicering, hvor tryk, afstand mellemnipler samt forsegling af revner mv. afprøves. Der udbores evt. boreker-ner for at vurdere effekten af prøveinjiceringen. Omfang af prøver skalangives i punkt 2.10 Prøver.

3.6.5.5 Forstærkning med kulfiberI dette punkt angives krav til udførelse af forstærkning med kulfiberin-jektion. Følgende bør altid angives:

Anvendelse, fx forstærkning af facadeelementer, dækplade ved altanmv.

•

Forbehandling•Krav til overfladen fx jævnhed og aftræksstyrke•Forankringsmetode, fx fri forankring.•Lim, fx Epoxybaseret.•

Forstærkning ved pålimning af kulfiber (fiber komposit materiale) indgåri DS/EN 1504-9 som metode 4.3 (se tabel 1)

Inden forstærkning gennemføres skal det sikres, at betonen har tilstræk-kelig trækstyrke, således at kræfterne fra limfugen kan overføres til be-tonen. Endvidere skal evt. skader/revner først repareres.

Såfremt aftræksforsøg skal gennemføres af entreprenøren skal omfangetheraf angives i punkt 2.9 Undersøgelser, og krav hertil i punkt 3.4 Un-dersøgelser.

3.6.5.6 Forstærkning ved pålimning af stålI dette punkt angives krav til konstruktiv forstærkning med pålimet stål(normalt fladjern). Følgende bør altid angives:

Anvendelse, fx facadeelementer, dækplade ved altan mv.•Forbehandling, fx om overfladen skal forsegles•Forankringsmetode, fx pålimning med epoxybaseret lim suppleretmed iborede klæbeankre.

•

Korrosionsbeskyttelse for udendørs konstruktioner eller konstruktio-ner i uopvarmede lokaler

•

Lim, fx epoxy. •

Inden forstærkning gennemføres skal det sikres at betonen har tilstræk-kelig trækstyrke, således at kræfterne fra limfugen kan overføres til be-tonen. Endvidere skal evt. skader/revner først repareres fx med injekti-on. Såfremt aftræksforsøg skal gennemføres af entreprenøren skal om-


Vejledning


fanget heraf angives i punkt 2.9 Undersøgelser, og krav hertil i punkt 3.4 Undersøgelser.

Såfremt der anvendes forankring med limfuge suppleret med iboring afklæbeankre bør det overvejes at forsyne stålet med ekstra huller da nog-le ankre vil træffe eksisterende armering. Alternativt kan det overvejesat bore hullerne med kernebor, såfremt konstruktionen kan "tåle" at no-get af armeringen overbores.

3.6.5.7 Forstærkning ved påstøbning af armeret betonlagI dette punkt angives krav til konstruktiv forstærkning med armeret be-tonlag. Følgende bør altid angives:

Anvendelse, fx facadeelementer, dækplade ved altan mv.•Forbehandling, fx om overfladen skal forsegles•Metode, fx forstærkning af bjælker/dæk ved påstøbning af armeretbetonlag fastgjort med iboret armering til underlaget eller forstærk-ning af søjler og vægge ved forøgelse af tværsnittet med armeretbeton fastgjort med iboret armering til overfladen.

•

I nogle tilfælde kan det være påkrævet at aflaste en konstruktion i for-bindelse med udførelse af en påstøbning, således at forstærkningen bli-ver fuldt effektiv for egenlasten også.

Forstærkning ved iboring af armering indgår som forstærkningsmetode4.2 i tabel 1 af DS/EN 1504-9.

3.6.5.8 Overfladebehandling af betonI dette punkt angives krav til overfladebeskyttelse af beton. Følgende børaltid angives:

Anvendelse, fx facadeelement, dækplade ved altan mv•Behandling, fx silikatmalerbehandling. •

For udendørs betonkonstruktioner er de mest anvendte typer af overfla-debehandling:

Program for forskellige former for overfladebehandling fx epoxy•Imprægnering, hydrofob•Silikatmalebehandling•Acrylplast malebehandling•Acrylplasttykfilm malebehandling•Elastisk acrylmodificeret cementsvummebehandling.•

I mange tilfælde kombineres behandlingerne til "systemer", der eksem-pelvis kan omfatte elastisk acrylmodificeret svummemørtel afsluttet medmalebehandling med acrylplasttykfilm.

Såfremt der ønskes udført prøvefelter for bedømmelse af overflade samtendelig farvevalg skal dette angives i punkt 2.10 Prøver.

Maling af beton kan i øvrigt beskrives ved hjælp af bips B1.330 Beskri-velsesanvisning - maling.


Vejledning


3.6.6 OverfladerI dette punkt angives krav til udførelse af overflader. Følgende bør altidangives:

Identifikation iht. bips A24, fx BO I-L•Anvendelse, fx lodrette sider og oversider med fald 1:20 mod kantereller henvisning til bygningsdelsbeskrivelse

•

Efterfølgende behandling, fx maling.•

Overflader håndteres ved brug af bips A24. Denne rummer specifikatio-ner for overflader for såvel støbning mod form som frie overflader samtfor både pladsstøbt beton og betonelementer. Hvorledes anvisningen be-nyttes er lettilgængeligt beskrevet i kapitel 2 – 3.

Såfremt der ønskes anvendt skrappere krav end de, der er angivet i bips A24, eller overflader, der ikke er specificeret heri, bør man tage ud-gangspunkt i de overfladedefinitioner (BO’er), der er angivet i bips A24og foreskrive eventuelle skærpelser i forhold til disse.

For visse overfladers vedkommende kan det være vanskeligt at fastsætteudfaldskravene, da de ikke er direkte målelige. I disse tilfælde anvendesen prøvestøbning som udfaldskrav. Som supplerende krav kan der angi-ves specifikationer for:

Overflader hvor der skal udføres prøvestøbning, herunder krav tiloverfladens udseende som fx vandrette riller pr. 1,2 m med bredde10 mm og dybde 10 mm

•

Krav til udformning af prøvelegeme, fx vægflade svarende til mini-mum bredde 1 m og højde 1 m.

•

I visse tilfælde kan prøvestøbninger også have andre formål, fx til vurde-ring af betonens egenskaber, vurdering af vandtæthed af støbeskel osv.Det er vigtigt, at formålet med prøvestøbningen, herunder de tilsigtedeudfaldskrav, beskrives klart og entydigt.

3.6.7 Form

3.6.7.1 GenereltI dette punkt angives krav til forme af generel karakter.

3.6.7.2 Styrke og stivhedI dette punkt angives krav til styrke og stivhed.

3.6.7.3 Formsystemer mv.I dette punkt angives krav til udførelse af formsystemer mv.

3.6.7.4 PilhøjderI dette punkt angives krav til pilhøjder.

Det understreges, at de angivne krav i B2.220 til pilhøjder gælder i for-hold til en geometrisk overhøjde af formen, dvs. kravet gælder ikke kon-struktionens overhøjde efter afformning.

Nedbøjninger er styret af konstruktionernes stivhedsberegning, hvilket er


Vejledning


den projekterendes ansvarsområde. Hvis forhold knyttet til nedbøjnin-gerne, eventuelt afledt af de statiske beregninger, har indflydelse på ud-førelsen, skal den projekterende stille krav til tidligste afform-ningstidspunkt, fx udtrykt ved betonens styrke eller modenhed. Hvis in-tet angives, gælder bestemmelserne angivet i basisbeskrivelsen i B2.220.

3.6.7.5 Udsparinger, huller mv.I dette punkt angives krav til udførelse af udsparinger, huller mv.

3.6.7.6 AffasningerI dette punkt angives krav til affasninger. Følgende bør altid angives:

Dimension på trekantlister, fx 20 mm x 20 mm.•

Det bemærkes, at iht. til basisbeskrivelsen i B2.220 skal betonkonstruk-tionerne, inkl. huller, udsparinger mv., som udgangspunkt udføres medaffasninger. Hvis der ikke ønskes anvendt affasning skal dette anføres.Dette kan fx være relevant, hvor den pladsstøbte konstruktion udgør ve-derlag for betonelementer.

3.6.7.7 Slipmidler (formolie)I dette punkt angives krav til udførelse af slipmidler.

3.6.7.8 FærdiggørelseI dette punkt angives krav til færdiggørelse af forme.

3.6.7.9 AfformningI dette punkt angives krav til afformning.

Hvis der, afledt af de statiske beregninger på grund af konstruktionensstyrkeforhold, deformationer eller lignende, er krav til konstruktionensstyrke ved afformning, skal dette angives. Angivelsen kan ske ved kravtil tidligste afformningstidspunkt, fx udtrykt ved betonens styrke ellermodenhed. Hvis intet angives, gælder bestemmelserne anført i basisbe-skrivelsen i B2.220.

3.6.8 Indstøbningsdele

3.6.8.1 GenereltI dette punkt angives krav til udførelse i forbindelse med indstøbningsde-le af generel karakter. Følgende bør altid angives:

Hvilke indstøbningsdeles placering, der efter støbning/afforskallingskal dokumenteres ved måling udført ved nivellement.

•

Generelt bør alle udragende indstøbningsdele være sikret mod kontakt tilarmeringen på grund af muligheden for korrosion – ugunstig anode/kato-de forhold. Dette forhold gælder dog fx ikke indstøbningsdele udført irustfrit stål, om end kontakt i dette tilfælde kan give problemer i forholdtil en eventuel senere etablering af katodisk beskyttelse.

Visse indstøbningsdeles placering, fx indstøbningsdele for montering af


Vejledning


stålkonstruktioner, kan have afgørende betydning for efterfølgende en-treprenørers arbejder, hvorfor der eventuelt kan stilles krav om doku-mentation ved måling udført ved nivellement.

Efter behov tilføjes yderligere punkter for beskrivelse af krav til udførelseaf andre typer af indstøbningsdele end de angivne.

3.6.8.2 Specialfremstillede indstøbningsdele af stålI dette punkt angives krav til udførelse af specialfremstillede indstøb-ningsdele af stål.

3.6.8.3 BindereI dette punkt angives krav til udførelse af bindere. Følgende bør altid an-gives:

Angivelse af skiftegang/koter samt angivelse af huller, false/hjørne-afslutninger og dilatationsfuger, enten ved henvisning til teg-ning/bygningsmodel eller ved angivelse heraf.

•

Antal bindere pr. m² skal være fastsat ved beregning. Der skal dogminimum være 4 bindere pr. m² jævnt fordelt.

•

Udragende længde af bindere i mm.•

3.6.9 Slap armering

3.6.9.1 GenereltI dette punkt angives krav til udførelse af slap armering af generel ka-rakter.

Det er den projekterendes ansvar, at armeringsudformningen sikrer kon-struktionens styrke, stivhed, virkemåde mv., samt at den angivne ud-formning af armeringen lader sig udføre. Da den projekterende ikke altidkan forudse de udførelsesmetoder, der vil blive bragt i anvendelse af en-treprenøren, kan sidstnævnte have ønsker om ændringer. Dette kan fxvære, at entreprenøren i lokale områder ønsker at erstatte lukkede bøjleraf to U-bøjler, der stødes. Dette kan muligvis lade sig gøre ud fra en sta-tisk vurdering, men da den projekterende er ansvarlig for konstruktio-nens styrke, stivhed, virkemåde mv., skal denne type ændringer godken-des af den projekterende.

3.6.9.2 BukkelisterI dette punkt angives krav til udførelse af bukkelister.

3.6.9.3 Dæklag og armeringsafstandeI dette punkt angives krav til udførelse af dæklag og armeringsafstande.Følgende bør altid angives:

Dæklag, fx 15 ± 5 mm.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Udformning af afstandsholdere•Materiale for afstandsholdere, fx beton, fiberbeton, plast mv.•

Der findes mange forskellige typer af afstandsholdere. Dette gælder delsudformning og dels anvendte materialer, som fx beton, fiberbeton og


Vejledning


plast.

3.6.9.4 Forankring og stødI dette punkt angives krav til udførelse af forankring og stød.

Placering af stød angives normalt kun i begrænset omfang på tegninger-ne/bygningsmodellerne. Således angives placering af stød i løbende ar-mering ofte ikke, dvs. det er overladt til entreprenøren at komme medforslag hertil, bl.a. under hensyntagen til den udførelse, der er valgt. Istødzoner er stødlængden en funktion af, hvor stor en del af armeringender stødes, og der er minimumskrav til mængden af tværarmering. Alledisse krav er angivet i DS/EN 1992-1-1.

Hvis den projekterende ikke angiver krav til stød, kan entreprenøren på-regne at placere stød efter eget ønske, blot kravene i DS/EN 1992-1-1 eroverholdt.

Følgende bør altid overvejes:Generelle regler for placering af stød.•

Eksempel:Generelle regler for placering af stød:

Bjælker og pladers længdearmering i undersiden må ikke stødes ien afstand af 2 m til hver side fra fagmidte.

•

Kontinuerte bjælker og pladers længdearmering i oversiden må ik-ke stødes i en afstand af 2 m til hver side for mellemunderstøtnin-ger.

•

3.6.9.5 Svejsning, varmbukning mv.I dette punkt angives krav til svejsning, varmbukning mv.

Varmepåvirkning, fx i form af svejsning og varmbukning, kan reducerearmeringens flydespænding og duktilitet væsentligt. Derfor er der somudgangspunkt i basisbeskrivelsen i B2.220 skrevet, at manuel svejsningikke er tilladt. Manuel svejsning er meget svær at kontrollere, hvorforman bør være påpasselig med anvendelse af denne type svejsning.

3.6.9.6 StøbeskelI dette punkt angives krav til armering knyttet til udførelse af støbeskel.

Eksempel:Ikke angivne støbeskel i uarmerede og armerede konstruktioner skalsom minimum have en armering gennem støbeskellet på 0,25 % afkontaktarealet. Armeringen skal være ribbet iht. DS/EN 1992-1-1. Ar-meringen skal fordeles jævnt over tværsnittet og skal føres trækforan-kringslængden forbi støbeskellet på begge sider.

3.6.9.7 Udsparinger og hullerI dette punkt angives krav til udsparinger og huller.

3.6.9.8 Montering af armering i eksisterende betonI dette punkt angives krav til montering af armering i eksisterende be-


Vejledning


ton.

Det bemærkes, at det kan være vanskeligt at gennemføre en prøvning afiborede armeringsjern med diameter større end 16 mm, hvorfor anven-delse af disse armeringsjern bør undgås, medmindre der opstilles alter-native krav til prøvning.

3.6.9.9 FærdiggørelseI dette punkt angives krav til færdiggørelse af slap armering. Følgendebør altid angives:

Antal arbejdsdage, byggeledelsen skal varsles før montage af poten-tialudligning.

•

3.6.10 Spændarmering og tilhørende dele

3.6.10.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til udførelse af spændarmering. Føl-gende bør altid angives:

Hvornår dokumentation på ledelsespersonens kvalifikationer skal fo-religge.

•

3.6.10.2 Dæklag og armeringsafstandeI dette punkt angives krav til udførelse af dæklag og armeringsafstande.Følgende bør altid angives:

Dæklag, fx 45 ± 5 mm.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Udformning af afstandsholdere•Materiale for afstandsholdere, fx beton, fiberbeton, plast mv.•

3.6.10.3 ForbukningI dette punkt angives krav til forbukning.

3.6.10.4 Svejsning, varmepåvirkning mv.I dette punkt angives krav til svejsning, varmepåvirkning mv.

3.6.10.5 ForingsrørI dette punkt angives krav til udførelse af foringsrør.

3.6.10.6 FærdiggørelseI dette punkt angives krav til færdiggørelse af spændarmering.

3.6.10.7 OpspændingI dette punkt angives krav til opspænding.

Projektmaterialet for efterspændte konstruktioner skal indeholde spæn-delister, der som minimum redegør for opspændingsrækkefølge, op-spændingskræfter, sammenhæng mellem forlængelser og opspændings-kræfter og opspændingstidspunkter, herunder krav til betonens styrke.


Vejledning


3.6.10.8 InjektionI dette punkt angives krav til udførelse af injektion.

3.6.10.9 Indstøbning af forankringsanordningerI dette punkt angives krav til indstøbning af forankringsanordninger.

3.6.11 Støbning

3.6.11.1 GenereltI dette punkt angives krav til støbning af generel karakter. Følgende børaltid angives:

Renselag, minimum tykkelse i mm.•

Det bemærkes, at med den angivne formulering er det byggeledelsensopgave at sikre, at de fornødne tilladelser fra bygningsmyndighederneforeligger. Hvis der er afvigelser herfra, fx at det er entreprenøren, derskal indhente tilladelser hos myndighederne, skal dette angives i denprojektspecifikke beskrivelse.

Der er ikke i DS/EN 13670 klare regler for hvor hurtig afdækning skal fin-de sted efter støbning samt for varighed af afdækning. Derfor er det bl.a.vigtigt at entreprenøren får udarbejdet et støbeprogram, som byggele-delsen evt. kan gennemse.

3.6.11.2 ForseglingI dette punkt angives krav til udførelse af forsegling.

3.6.11.3 StøbeskelI dette punkt angives krav til udførelse af støbeskel. Følgende bør altidangives:

Generelle regler for placering af støbeskel som fx at for vægge skalstøbeskel placeres i en afstand på mindst 500 mm fra områder, hvorto vægge sammenstøbes.

•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Særlige regler for placering af støbeskel som fx at såfremt der øn-skes vandrette støbeskel mellem bjælker og dæk, skal der suppleresmed armering efter byggeledelsens anvisninger.

•

Den projekterende angiver normalt ikke alle de støbeskel, udførelsennødvendiggør. Dette kan også være vanskeligt, da forskellige udførendekan have forskellige ønsker til placering af støbeskel.

Hvis den projekterende ikke angiver krav til placering af støbeskel, kanden udførende påregne at placere støbeskel efter eget ønske, blot krave-ne i DS/EN 1992-1-1 er overholdt.

Er der specielle krav til armering i støbeskel, skal støbeskellene entenvære angivet på tegninger/bygningsmodeller, eller arbejdsbeskrivelsenskal indeholde de bestemmelser, der gælder, når den udførende placererstøbeskel efter eget ønske.


Vejledning


3.6.11.4 IndstøbningsdeleI dette punkt angives krav til udførelse af indstøbningsdele.

3.6.11.5 HærdningI dette punkt angives krav til hærdning.

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Modenhed•Specifikke krav til hærdestyring. Nærværende omhandler alene, atbyggeledelsen kan stille krav til temperaturmåling, hvis denne øn-skes dokumenteret.

•

Eksempel:For fundament -200.B0101 skal entreprenøren godtgøre, at tempera-turkravene vil blive overholdt under hærdningen. Under hærdningenskal temperaturen måles i udvalgte punkter. Entreprenøren fremkom-mer med forslag til målepunkter. Forslaget skal forelægges byggele-delsen for gennemsyn.

Eksempel:For ovennævnte konstruktionsdele gælder at betonen efter udstøbningskal hærde i min. <x> modenhedsdøgn inden næste etape påbegyn-des

Den maksimalt tilladelige temperaturforskel under hærdning mellemet nystøbt konstruktionstværsnits middeltemperatur og et tilstødende,hærdet konstruktionstværsnit, må ikke overstige <x> oC. Alternativtskal det eftervises ved temperatur- og spændingsberegninger, at demaksimalt forekommende trækspændinger ikke overstiger <x> % afden tilstedeværende trækstyrke.

3.6.11.6 EfterbehandlingI dette punkt angives krav til efterbehandling.

3.6.11.7 Tilstøbning af huller mv.I dette punkt angives krav til tilstøbning af huller mv.

3.6.12 FugebåndI dette punkt angives krav til udførelse af fugebånd.

3.6.13 FugtmembranI dette punkt angives krav til udlægning af fugtmembran.

3.6.14 IsoleringI dette punkt angives krav til isolering.

3.6.15 FugningI dette punkt angives krav til fugning, der ikke er omfattet af bips B2.320, Basisbeskrivelse − fuger. Følgende bør altid angives:

Udførelse jf. bips B1.320, Beskrivelsesanvisning − fuger.•


Vejledning


3.6.16 StøvbindingI dette punkt angives krav til støvbinding.

3.6.17 FinudgravningI dette punkt angives krav til finudgravning. Følgende bør altid angives:

Geoteknisk kategori•Konsekvensklasse•Antal arbejdsdage byggeledelsen skal varsles før et syn.•

3.6.18 Udlægning af kapillarbrydende lagI dette punkt angives krav til udlægning af kapilarbrydende lag. Følgendebør altid angives:

Identifikation•Tykkelse i mm som laget skal udlægges i, herunder eventuelle andrekrav ved randfelter, hvor der ikke udlægges randisolering.

•

Tolerance på færdigkomprimeret overflade, fx +5/-10 mm.•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Kontrol af koter, fx at der skal udføres fladenivellement i et net medangivelse af nettets maskevidde samt om kontrollen skal være før el-ler efter udlægning eller begge dele.

•

3.6.19 Udlægning af støbeunderlagI dette punkt angives krav til udlægning af støbeunderlag.

3.7 Relationer til andre arbejder

3.7.1 GenereltAlle relevante oplysninger vedrørende andre arbejder, der har indflydelsepå dette arbejde, angives. Det kan være i forhold til forudgående, samti-dige og efterfølgende arbejder.

Hvis andre arbejder udføres i samme område på samme tid, skal beskri-velsen indeholde en angivelse af de relationer, der er mellem dette ar-bejde og øvrige arbejder.

3.7.2 Forudgående arbejderI dette punkt angives hvilke udfaldskrav, der kan forudsættes ved forud-gående arbejder, såfremt dette ikke fremgår af bygningsdelsbeskrivelser.

Bemærk, at der ved angivelse af, hvilke mål og tolerancer der kan for-ventes overtaget, skal tages hensyn til de aktuelle konstruktioner og for-holdene under byggeprocessen, eksempelvis kan en konstruktion havesat sig som følge af en efterfølgende belastning eller udtørring, før dettearbejde skal udføres.

Ved ombygnings- og renoveringsopgaver er eksisterende bygningsdeleogså at betragte som forudgående arbejder. Skader som fx sætninger,der har indflydelse på arbejdets udførelse, beskrives projektspecifikt.


Vejledning


3.7.3 KoordineringI dette punkt angives hvilke arbejder, der skal koordineres med. For for-hold, der kun knytter sig til en enkelt bygningsdel, kan kravene specifice-res i bygningsdelsbeskrivelsen. Disse bygningsdelsbeskrivelser oplistes igivet fald her.

For renoveringsarbejde vil det kunne være i forbindelse med såvel de-montering, opretning som færdiggørelse, hvor dette arbejde skal udføresparallelt med andre arbejder.

3.7.4 OverdragelseI dette punkt angives eventuelle krav i forbindelse med overdragelse.Dette vil typisk være ved arbejder, hvor eksempelvis en leverance hørerunder ét arbejde, mens montagen hører under et andet, og hvor det så-ledes kan være nødvendigt at angive, hvornår montøren overtager an-svaret for det overdragne i forhold til leverandøren.

3.8 ArbejdsmiljøI dette punkt angives særlige forudselige sikkerheds- eller sundheds-mæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse, som ikke er specifi-ceret i byggesagsbeskrivelsen, og som ikke kan elimineres ved substitu-tion af materialer eller ændret udførelse. Det kan fx være forhold vedrø-rende støv, støj samt affald, eksempelvis arbejde med forurenet vandog/eller jord, eller forhold i byggepladsens omgivelser, som direkte kanbelaste arbejdsmiljøet på byggepladsen, fx særlige risici fra en tungt tra-fikeret færdselsåre umiddelbart op til byggepladsen.

Hvis forholdene vedrører det generelle arbejdsmiljø på byggepladsen,skal dette angives i byggesagsbeskrivelsen. Forhold, der knytter sig tilspecifikke bygningsdele, angives i bygningsdelsbeskrivelserne.

Hvor arbejdet omfatter sundhedsskadelige stoffer angives hvordan arbej-det skal udføres.

For udskiftning/renovering skal der tages stilling til, om arbejdet indebæ-rer særlige risici i forbindelse med udtagning af eksisterende materia-ler/produkter samt bortskaffelse heraf. Dette kunne typisk være:

Asbest•PCB•Skimmelsvamp•Fugleekskrementer og fuglelig•bly•Isoleringsmateriale.•

Man skal være opmærksom på, at det er den projekterendes pligt at fåforanlediget, at der foretages sådanne undersøgelser inden arbejdet på-begyndes, således at omfanget af og krav til udførelsen kan beskrives ogden nødvendige tid kan afsættes. Er dette imidlertid ikke muligt, fx hvordestruktive undersøgelser ikke kan iværksættes grundet bygningensbrug, skal sådanne risici vurderes og disse skal angives i en journal tilbrug for de undersøgelser, der derfor må udføres senere. Normalt vil detdog være muligt at få et specialfirma til at udtage mindre prøver samt


Vejledning


udføre analyse heraf som fx at udtage en prøve på maling for undersø-gelse af eventuelt indhold af bly.

Det anbefales at tage kontakt til den lokale AT-afdeling eller kommunenvedrørende skimmelsvamp.

For arbejde med asbest henvises til Asbest, AT-vejledning, Asbestguidesamt Når du støder på asbest sådan gør du.

For arbejde med PCB henvises til PCB-holdige bygningsmaterialer, AT-intern instruks, PCB-vejledning,Branchevejledning om håndtering ogfjernelse af PCB-holdige bygningsmaterialer og www.pcbguiden.dk.

For arbejde med skimmelsvamp henvises til Undersøgelse og vurderingaf fugt og skimmelsvamp i bygninger samt Renovering af bygningermed skimmelsvampevækst.

For arbejde med bly henvises til Metallisk bly og blyforbindelser, AT-vejledning.

For arbejde med demontering af isoleringsmateriale henvises til Arbejdemed isoleringsmaterialer.

Hvor der i arbejdsområdet kan konstateres markant omfang af fugleeks-krementer/fuglelig, skal arbejdsområdet desinficeres før byggearbejdermå igangsættes. For de folk, som skal udføre desinficeringen, er kravettil personlige værnemidler tilsvarende, som ved asbest-sanering.

3.9 KontrolHovedvægten i kvalitetssikring lægges på forhold, der erfaringsmæssigter behæftet med størst risiko for svigt, og man bør derfor kritisk vurdere,hvilke kontroller, der er nødvendige.

Ved kontrol forstås den aktivitet, der foretages for at konstatere, at derer overensstemmelse med de foreskrevne krav, fx at værdier fra prøv-ninger, målinger mv. stemmer overens med det faktisk konstaterede.

3.9.1 GenereltI dette punkt angives generelle krav til kontrol.

For et arbejde af en vis størrelse kan det være hensigtsmæssigt med enopdeling i kontrolafsnit.

Krav til projekteringskontrol, kontrol af undersøgelser, materiale- og pro-dukt-, modtage-, udførelses- og slutkontrol angives i udbudskontrolpla-nen. Hvis der ikke i udbudskontrolplanen er tilstrækkelig mulighed for enudtømmende angivelse, kan kontrollen enten beskrives i det relevanteunderpunkt her eller i punkt 4.14 Kontrol i bygningsdelsbeskrivelsen medangivelse af en henvisning i udbudskontrolplanen til punktet.

For arbejder, der er underlagt en norm, bør normens opbygning vedrø-rende kontrol følges.


Vejledning


Det er overladt til entreprenøren at udarbejde forslag til opdeling i kon-trolafsnit. Den projekterende bør fastlægge de overordnede krav for op-deling i kontrolafsnit, det være sig i form af krav til omfanget af byg-ningsdele, tid og betonmængder. For bygningsdele, hvor der benyttesstore betonmængder, bør der ikke skulle opdeles i flere kontrolafsnit,hvorfor mængdebegrænsningen bør indrettes herefter.

3.9.2 ProjekteringskontrolI dette punkt kan krav til kontrol af projektering angives. For kontrol, deralene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres ibygningsdelsbeskrivelsen.

Hvor der er tale om statisk dokumentation, skal der tages udgangspunkti de regler, der er i DS/EN 1990, anneks B, Bygningsreglementets bilag4 samt SBi-anvisning 223.

3.9.3 Kontrol af undersøgelserI dette punkt kan krav til kontrol af undersøgelser, herunder til registre-ringer og/eller prøveudtagninger, angives. For kontrol, der alene knyttersig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdels-beskrivelsen.

Krav til kvalitetskontrol af forberedende undersøgelser af beton og arme-ring før beskyttelse og renovering fremgår af DS/EN 1504-10. For størrereparationsarbejder i aggressiv miljøklasse kan anføres:

3.9.4 Materiale- og produktkontrolI dette punkt kan krav til kontrol af materiale og produkter angives her-under krav til kontrol på værksted eller fabrik. For kontrol, der aleneknytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygnings-delsbeskrivelsen.

3.9.5 ModtagekontrolI dette punkt kan krav til kontrol ved modtagelse af materiale og produk-ter angives. For kontrol, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel,kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen.

3.9.6 Udførelseskontrol

3.9.6.1 GenereltI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse angives. For kontrol, deralene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres ibygningsdelsbeskrivelsen.

3.9.6.2 OverfladerI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af overflader angives.

3.9.6.3 Stillads, afstivning, form mv.I dette punkt kan krav til kontrol af stillads mv. angives.


Vejledning


3.9.6.4 IndstøbningsdeleI dette punkt kan krav til kontrol af indstøbningsdele angives.

3.9.6.5 Slap armeringI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af slap armering angives.

3.9.6.6 Spændarmering og tilhørende deleI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af spændarmering angives.

3.9.6.7 StøbningI dette punkt kan krav til kontrol af støbning angives.

3.9.6.8 FugebåndI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af fugebånd angives.

3.9.6.9 FugtmembranI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af fugtmembran angives.

3.9.6.10 IsoleringI dette punkt kan krav til kontrol af udførelse af isolering angives.

3.9.6.11 OpretningI dette punkt kan krav til kontrol af opretning/renovering angives. Føl-gende bør altid angives:

Egenskaber der skal dokumenteres iht. DS/EN 1504-10 tabel 4 fxrenhed, overfladetrækstyrke, fugtindhold mv.

•

Relevante kontrolkrav for sprøjtebeton og –støbning iht. retningslin-jer i DS/EN 14487-1/ -2. fx inspection category 2.

•

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:Udvidet kontrolprøvning iht. DS/EN 1504-10 tabel 4, hvis særligeforhold eller driftsforhold er til stede

•

For reparationsarbejder i aggressiv miljøklasse kan angives:

Eksempel:Følgende egenskaber skal dokumenteres før reparationsarbejdet måiværksættes, fx <x>Følgende anvendelser skal anses for særlige iht. DS/EN 1504-10, fx<x>Kvalitetskontrol til forprøvning af sprøjtebeton og –støbning, fx at in-spection category for det aktuelle arbejde er <x>.

For overflader, der skal overfladebehandles, fugtisoleres eller belæg-ges med kunststofbelægning skal vedhæftning af såvel underlagetsom reparationer udført af mørtler eller sprøjtebeton overholde følgen-de krav:

Der skal for hvert kontrolafsnit – dog mindst for hver påbegyndt100 m 2 – overflade udføres 5 stk. prøvninger

•

Hvis trækstyrken af eksisterende beton er mindre end 1,5 N/mm 2

kan tilsynet træffe beslutning om særlige foranstaltninger•


Vejledning


Gennemsnitsværdien af reparationsmørtelens eller sprøjtebeto-nens vedhæftningsstyrke for 5 efter hinanden opnåede enkeltvær-dier skal være mindst 1,0 N/mm 2 eller bruddet sker i den under-liggende beton.

•

3.9.7 SlutkontrolI dette punkt kan krav til slutkontrol af endt arbejde og før aflevering an-gives. For kontrol, der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kankravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen.


Vejledning



4. BygningsdelsbeskrivelserI dette kapitel angives forskrifterne for de bygningsdele, der indgår i ar-bejdet.

Når en bygningsdelsbeskrivelse skal udfyldes, skal paradigmet og tilhø-rende vejledningstekst i kapitel 3. Generelle specifikationer gennemgåsmed henblik på, hvilke specifikationer, der skal angives.

Af hensyn til håndtering af projektmaterialet anbefales det, at den pro-jekterende efter vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for den-ne byggesag, opdeler det i relation til de forventede aktører. Indgår ek-sempelvis fuger i nærværende arbejde, men forventes det, at fugearbej-det vil skulle udføres af en anden aktør end resten af arbejdet, vil detvære mest hensigtsmæssigt at udarbejde en bygningsdelsbeskrivelsealene for fugearbejdet.

Specifikationer angives enten i kapitel 3. Generelle specifikationer eller ibygningsdelsbeskrivelser. For mere detaljeret information om strukture-ring af arbejdsbeskrivelser og bygningsdelsbeskrivelser henvises til bips B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur.

Nedenfor angivne punkter skal følges. Hvis et punkt ikke er relevant,slettes det, jf. reglerne i bips B1.000, Beskrivelsesanvisning – struktur.

Paradigme for bygningsdelsbeskrivelser for beton renovering

Bygningsdels-ID, titel på bygningsdelsbeskrivelseBygningsdels-ID og navn på de aktuelle bygningsdele, som bygnings-delsbeskrivelsen omfatter, anvendes som overskrift. ID’et skal være en-tydigt og må ikke ændres eller benyttes for andre bygningsdele i forbin-delse med revisioner, ændringer osv. ID’et benyttes ved enhver henvis-ning som fx i udbudskontrolplaner, på tegninger/bygningsmodeller og påeventuelle tilbudslister.

Som bygningsdels-ID for overskriften anbefales det at anvende DBKklassifikationsbetegnelse (Dansk Bygge Klassifikation) eller alternativten anden entydig nummerering.

Eksempler (anvendelse af DBK):-200.01001 Fundamenter•-205.01.01001 Søjler.•

4.1 OrienteringHer angives krav og/eller forskrifter af generel karakter. Hvis andre ba-sisbeskrivelser er gældende for denne bygningsdel, og der er en fravigel-se og/eller tilføjelse til basisbeskrivelsen, der alene vedrører denne byg-ningsdel, angives det her.

4.2 OmfangArbejdets omfang for bygningsdelen(e) præciseres.

4. Bygningsdelsbeskrivelser Beton, renovering

Vejledning


Eksempel:Finudgravning for fundamenter•Stribefundamenter -200.A0101-23•Punktfundamenter -200.B0101-15•Tilfyldning omkring fundamenter.•

Følgende leveres ikke, men monteres under arbejdetEksempel:

Indstøbningsdele I11-I15.•

Følgende leveres og monteres under andet arbejdeEksempel:

Potentialudligning af armering.•

4.3 LokaliseringBygningsdelenes geografiske placering angives, for eksempel ved henvis-ning til modullinjer og/eller hoved- og oversigtstegninger. En generel be-skrivelse kan alternativt benyttes.

Eksempel:Fundamenterne er placeret mellem modullinje C og F samt 4 og 10.

4.4 TegningshenvisningDe for bygningsdelen relevante tegninger/bygningsmodeller oplistes.

4.5 KoordineringHer angives hvilken koordinering, der skal ske til andre arbejder og somhar indflydelse på denne bygningsdel.

4.6 Tilstødende bygningsdeleHer angives hvis der er grænseflader til tilstødende bygningsdele, derhar betydning for denne bygningsdel.

Forudgående bygningsdele/arbejderBygningsdelens afgrænsning i forhold til tilstødende bygningsdele angi-ves, fx med en beskrivelse af, hvad der er forudgående arbejder samtstadet for disse arbejder, herunder en angivelse af den kvalitet, de for-udgående bygningsdele har. Disse forhold er specielt vigtige, hvor til-standen af de forudgående bygningsdele har betydning for den konditi-onsmæssige udførelse af denne bygningsdel som fx tolerancer, overfla-der, fugtindhold mv.

Efterfølgende bygningsdele/arbejderI særlige tilfælde, hvis det er af betydning for nærværende arbejde, kander også gives en beskrivelse af efterfølgende arbejder.

4.7 ProjekteringHvis arbejdet indeholder projektering, angives de for projekteringen nød-vendige oplysninger, såfremt disse ikke fremgår af punkt 3.3 Projekte-ring.


Vejledning


4.8 UndersøgelserHvis arbejdet indeholder undersøgelser, herunder registreringer og/ellerprøveudtagninger, angives de nødvendige oplysninger, såfremt disse ik-ke fremgår af punkt 3.4 Undersøgelser.

4.9 Materialer og produkterHer angives krav til de materialer og produkter, der skal anvendes. Ma-terialer og produkter, der gøres brug af i flere bygningsdele, kan specifi-ceres i underpunkter til 3.5 Materialer og produkter, således at der i dis-se tilfælde blot henvises til det pågældende materiales/produkts identifi-kation. For materialer og produkter, der alene benyttes i tilknytning tilden aktuelle bygningsdel, angives specifikationerne her.

Eksempel:Slap armeringIdentifikation: KIdentifikation: Y.

Identifikation K og Y i eksemplet er forudsat specificeret i et underpunkttil 3.5 Materialer og produkter.

Vedrørende anvendelse af produktnavne henvises til bemærkningerne ivejledningen i punkt 3.5 Materialer og produkter.

Når materialer og produkter er oplistet, er det for at opnå samme række-følge i alle bygningsdelsbeskrivelser.

4.10 UdførelseKrav til udførelsen angives. Disse kan være specifikke krav knyttet tilbygningsdelen og/eller supplementer, lempelser, skærpelser i forhold tilkravene angivet i underpunkter til 3.6 Udførelse.

Når udførelsespunkter er oplistet, er det for at opnå samme rækkefølge ialle bygningsdelsbeskrivelser.

4.11 Mål og tolerancerHer angives mål og tolerancer, der gælder specifikt for bygningsdelen ogsom ikke fremgår af punkt 3.6.2 Mål og tolerancer.

4.12 PrøverHvis der skal udføres prøver, angives de i dette punkt. Det kan fx væreudførelse af referencefelter for fastlæggelse – og for byggeledelsens god-kendelse – af udfaldskrav, eller at udførelsesmetoder ønskes vurderet,inden udførelsen af bygningsdelen påbegyndes.

Ligeledes angives eventuelle prøver på materialer og produkter.

Det bør fremgå, om prøven efter byggeledelsens godkendelse kan indgå idet færdige arbejde.


Vejledning


4.13 ArbejdsmiljøHer angives eventuelle specielle forhold vedrørende arbejdsmiljø for byg-ningsdelen. Fx

Hvis der ikke er mulighed for at bruge almindeligt anvendte tekniskehjælpemidler til transport, montage mv.

•

At det er nødvendigt at arbejde i snævre lukkede rum•At det er nødvendigt at arbejde med sundhedsskade stoffer og hvor-dan dette arbejde skal udføres

•

Andre måder er specielle risici forbundet med udførelsen af byg-ningsdelen.

•

4.14 KontrolKontroller knyttet til bygningsdelen kan specificeres her.

Hvis det er relevant, udarbejdes en udbudskontrolplan for den aktuellebygningsdel efter de samme principper som beskrevet i punkt 3.9 Kon-trol.

4.15 D&V-dokumentationHer angives hvilken D&V-dokumentation, der skal afgives ud over den iarbejdsbeskrivelsen krævede dokumentation. Alternativt kan dette angi-ves under omfang i punkt 2.7.5 D&V-dokumentation.

4.16 PlanlægningHer angives krav til planlægning, herunder eventuelle krav til dokumen-tation, der gælder specifikt for denne bygningsdel og som ikke er angiveti arbejdsbeskrivelsen, enten i punkt 2.8 Planlægning eller i punkt 3.1.3 Arbejdsdokumenter.


Vejledning


Bilag 1 Udbudskontrolplan

Paradigme for udbudskontrolplan for beton, renoveringEn udbudskontrolplan skal indeholde alle de kontrolpunkter, for hvilkeder kræves udarbejdet en kontroldokumentation i form af kontrolskema-er eller kvittering på følgeseddel. Det skal tilstræbes, at en udbudskon-trolplan er kortfattet og overskuelig, jf. KS-bekendtgørelsen.

Paradigmet til udbudskontrolplanen er udarbejdet ud fra følgende:Alle kontroller, der er krævet i de tilknyttede normer, er medtaget•Relevante kontroller, der er beskrevet i basisbeskrivelsens punkt 3.9 Kontrol er medtaget.

•

Ikke relevante kontroller slettes, og projektspecifikke kontroller tilføjes.

For udbudskontrolplanens enkelte punkter gælder:

Nr.Kontrolpunktets løbenummer. Nummereringen tjener alene som en iden-tifikation.

EmneDet emne, der skal kontrolleres. Et emne kan være en specifik bygnings-del såvel som et generelt punkt omfattende flere bygningsdele.

ReferenceFor angivelse af reference til det sted i arbejdsbeskrivelsen eller relevantbygningsdelsbeskrivelse henholdsvis tegning/bygningsmodel, hvor der eren uddybende beskrivelse af kontrollen. Referencen vil altid være entenet underpunkt til 3.9 Kontrol eller punkt 4.14 Kontrol i en bygningsdels-beskrivelse eller en tegning/bygningsmodel. Hvis der ikke er nogen refe-rence, fordi kontrollen er angivet under punktet Metode i udbudskontrol-len, udfyldes punktet ikke.

Eksempler:ARB 3.9.5 eller -205003.13.

MetodeHer angives hvordan, der skal kontrolleres. Såfremt dette er angivet viahenvisning til et punkt i kolonnen Reference, udfyldes punktet ikke.

Eksempler:Visuel kontrol•Kontrol med fotoregistrering•Kontrolmåling•Kontrol af dokumentation fx kontrol af værdier i forbindelse meden krævet prøvningsrapport.

•

OmfangI dette punkt angives omfanget af kontrollen, fx i form af hvilke byg-ningsdele og hvor ofte.

Bilag 1 Udbudskontrolplan Beton, renovering

Vejledning


Eksempel:Hver type•Mindst første gang og pr. 5. gentagelse.•

TidspunktTidspunktet for kontrollen angives.

Eksempler:Før levering•Ingen udlægning af armering•Under udførelse•Efter udførelse.•

AcceptkriteriumHer angives udfaldskrav, der er nødvendige for, at emnet kan accepte-res. Såfremt acceptkriteriet er angivet i et specifikt punkt i arbejdsbeskri-velsen/bygningsdelsbeskrivelsen eller tegning/bygningsmodel, henvisesder til dette punkt henholdsvis tegning/bygningsmodel.

Bilag 1 Udbudskontrolplan Beton, renovering

Vejledning


vejledningbeskrivelse

B 3.226beton, renovering

december 2012 3.226 beskrivelse veledning - bips.dk · 4 bips b3.226 / december 2012 bips har skabt...

Documents