den danske hashpolitik og evaluering 2003-2009

Gruppe 21-219: Anna, Nicolai, Phillip, Troels, Thomas, AndersAfleveret d. 18.12.09

IndholdsfortegnelseKapitel 1...........................................................................................................................................2

Indledning...................................................................................................................................2Afgrænsning................................................................................................................................4Problemformulering....................................................................................................................6

Kapitel 2 - Metode...........................................................................................................................61. Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik.....................................................................................72. Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen............................................................73. Implementering.......................................................................................................................84. Det portugisiske eksperiment..................................................................................................9

Kapitel 3 - Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik.........................................................................10Introduktion...............................................................................................................................10Historisk redegørelse.................................................................................................................11Opsummering............................................................................................................................16

Kapitel 4 - Policyanalysemodel ....................................................................................................17Politisk beslutningsproces.........................................................................................................17Den rationelle beslutningsmodel...............................................................................................18Belief system modellen.............................................................................................................18

Kapitel 5 - Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen i 2004 .....................................19Mediernes indflydelse på lovforslaget......................................................................................19Stadierne i den politiske proces ...............................................................................................20Behandling af lovforslaget .......................................................................................................22Høring og vedtagelse ...............................................................................................................25Opsummering............................................................................................................................26Delkonklusion...........................................................................................................................26

Kapitel 6 - Implementering............................................................................................................28Den politimæssige indsats.........................................................................................................28Fortolkning af data....................................................................................................................34Delkonklusion...........................................................................................................................36

Kapitel 7 - Det portugisiske alternativ...........................................................................................37Det portugisiske eksperiment ...................................................................................................39Opsummering............................................................................................................................43

Kapitel 8 - Konklusion...................................................................................................................45Litteraturliste..................................................................................................................................48

Side 1 af 50


Kapitel 1

IndledningHash er klart det mest anvendte rusmiddel i Danmark efter alkohol og tobak.1 Trods sin status som

illegalt rusmiddel gennem flere årtier er det ikke lykkedes samfundet at bekæmpe udbredelsen.

Hash er den dag i dag almindeligt forekommende i ungdomskulturen og i mange subkulturer, og

anvendes på tværs af sociale skel. Det kan købes overalt, selv i den mindste flække i Danmark,

siges det.

Det er rigeligt dokumenteret, at jævnligt brug og misbrug kan være skadeligt på

forskellige måder2, hvorfor samfundet må anses at have en naturlig interesse i at begrænse

udbredelsen og tilgangen af nye brugere. Spørgsmålet er bare hvordan.

Den nuværende regering tog kampen op med en lovstramning i juli 2004, ”lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.”Stramningen gjorde op med årtiers tolerance fra samfundet, ordensmagten og domstolene i forhold

til besiddelse af hash til eget forbrug.

En lille klump i lommen udløste før lovændringen sjældent mere end en advarsel, men det er siden

2004 ændret til bødestraf i alle tilfælde, ligesom enhver form for overdragelse - også i små

mængder til vennerne - som minimum skal koste frihedsstraf. Samtidig blev det fastslået, at

kontrolindsatsen fra politiet skulle intensiveres. 3

En ganske betydelig del af vores projekt vil gå i dybden med denne lovskærpelse,

hvordan den er opstået og hvordan den er blevet implementeret.

Vi vil også se på, hvordan politikerne argumenterede for denne ”nul-tolerance”. Havde de belæg for

at tro, at det det virker at kontrollere og straffe? Og hvis ikke - hvad kan så lægge til grund for dette

markante kursskifte i dansk hashpolitik? Interessante og væsentlige spørgsmål, fordi meningerne

om spørgsmålet er delte.

Under vores indledende research dukkede således en ganske omfattende, videnskabelig

rapport fra 2009 op. Rapporten er skrevet af ”The Beckley Foundation”, som er en NGO krediteret

af FN ECOSOC, og således må betragtes som en pålidelig kilde.

1 Sundshedsstyrelsen (2008): Narkotikasituationen i Danmark 20082 The Beckley Foundation (2009): The Global Cannabis Commission Report3 Lau Lauersen Storgaard (2004): Hvad siger loven?

Side 2 af 50


Rapporten har flere interessante konklusioner. Blandt andet at kontrolpolitik synes at

have begrænset indflydelse på det samlede forbrug i et land, samt at reformer som reducerer eller

fjerner kriminelle sanktioner for besiddelse og brug af cannabis ikke fører til en stigning i

udbredelse eller skader.

Man kan naturligvis ikke laste de danske folketingspolitikere for ikke at have læst

rapporten, da de vedtog den omtalte lovgivning fem år før rapporten udkom. Til gengæld har

rapporten tjent som væsentlig inspiration for et flertal af politikerne i Københavns Kommunes

socialudvalg, der i september i år sendte et ganske opsigtsvækkende forslag i offentlig høring.

Forslaget handler om en tre-årig forsøgsperiode om legalisering af hash i Københavns

Kommune4, og går altså i stik modsatte retning af det store flertal af ”strammere” i Folketinget, som

tror på nul-tolerance overfor hash.

Den primære motivation for forsøget er at få undersøgt, om en legalisering af hash kan

resultere i et fald i den organiserede bandekriminalitet, som plager byen på daglig basis, da det

antages, at en stor del af bandernes aktiviteter finansieres af omfattende hashhandel.

Kommunen antager, bl.a. med støtte i rapporten fra ”The Beckley Foundation”, at hash

ikke er ”farligere” end eksempelvis alkohol, hvorfor en forsøgsvis kontrolleret legalisering anses

som værende forsvarlig. Desuden påtænkes det, at provenuet fra salget skal gå til bedre

forebyggelse og behandlingstilbud til byens misbrugere.

Forslaget skabte en del blæst, da det kom for dagens lys. Debatten for og imod foregår

den dag i dag, men har som ventet ikke vundet gehør hos justitsministeren eller partierne bag

stramningen i 2004. Med andre ord; det bliver aldrig til noget.

Ikke desto mindre er tankerne på Københavns Rådhus et eksempel på, at der findes

forskellige holdninger og løsninger til en problematik, som forekommer ganske kompleks.

Dette sammenholdt med The Beckley Foundations rapport, som konkluderer, at lovskærpelser ikke

fører til en stigning i udbredelse, har ført os hen til en sidste væsentlig inspirationskilde i denne

introduktion, og som vil få et selvstændigt kapitel rapporten.

Det drejer sig om Portugal, der i 2001 som det første og hidtil eneste land i EU vedtog

at afkriminalisere besiddelse af illegale stoffer til eget forbrug ved helt at tage denne overtrædelse

ud af det kriminalretslige system.5

4 Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i

København5 Greenwald, Gleen (2009): Drug Decriminalization in Portugal (Cato Institute)

Side 3 af 50


Portugal gennemførte ændringerne i sin narkotikabekæmpelse ud fra en antagelse om, at det ikke

nytter at kriminalisere brugerne.

Vi mener, at Portugals afkriminalisering er interessant i forhold til vores projekt, da det

er et eksempel på, at der i den virkelige verden eksisterer alternativer til den danske model.

Samtidig er den portugisiske lovgivning vedtaget og implementeret ca. samtidig med de

danske stramninger, hvorfor vi mener, at en sammenligning vil kunne give et godt indtryk af de to

forskellige modeller.

Portugals eksperiment er i klar modsætning til den danske diskurs på narkotika- og

hashbekæmpelse. Som Ph. d. Lau Lauersen Storgaard beskriver i sin afhandling, ”Konstruktionen af

Dansk Narkotika Kontrolpolitik”, har den danske regerings holdning i en lang årrække været

domineret af forenklede fremstillinger og manglende tradition for at udvikle nye synsvinkler på

narkotikaproblemet, og den generelle holdning i hash og narkotikapolitikken har været præget af

strafferetslige holdninger og løsninger.

AfgrænsningVi har i dette projektforløb prøvet at finde en problemstilling indenfor dansk politisk lovgivning og

kontrolpolitik i et tidsvarende problemorienteret aspekt.

Vores første udgangspunkt til vores afgrænsning af problemfelt var medier og

politikeres fortolkning af den verserende bandekrig i København med udgangspunkt i Københavns

Kommunes forslag om en legalisering af hash.

Vi fandt at der er blandede holdninger til linket mellem hash og bandekrigen. Fra

regeringens side lægges fokus på konsekvente løsninger og handlingsplaner overfor banderne og

den organiserede kriminalitet, og den tager således afstand fra at sætte spørgsmålet om en

legalisering af hash på dagsordnen på trods af Københavns ønske herom.

Den politiske debat skiftede flere gange fra at dreje sig om sammenhængen mellem

bandekrigen og hashmarkedet, til at handle om fordele og ulemper ved en legalisering set ud fra et

sundhedsmæssigt synspunkt i et samfundsmæssigt aspekt.

Grundet dette skift i debatten valgte vi at se bort fra bandekrigen, og i stedet fokusere på

hash-debatten for og imod legalisering. En nysgerrighed for den politiske beslutningsproces og

fastlæggelse af den politiske dagsorden begyndte at røre på sig i os.

Kritikere af den danske politik hævder, at nultolerance-modellen har

Side 4 af 50


fejlet, idet de mener, at den politimæssige indsats ikke har haft den forventede indflydelse på at mindske hverken udbud eller efterspørgsel på hash.6

De mener tilmed at der er fulgt en lang række negative konsekvenser i kølvandet på forbuddet. Blandt andet en unødig kriminalisering af de mennesker, som blot har et ekperimentelt eller rekreativt forbrug af hash, og som hverken havner i misbrug eller på "den lukkede".

Gennem kriminaliseringen mener de, at man krænker den enkelte borgers frihed til at tænke og handle selvstændigt.

Ud fra nyhedsartikler, forskellige medier og rapporter om udbredelsen af hash i

Danmark stod det klart, at der er mange indgangsvinkler til den politiske og samfundsmæssige

indsats i bekæmpelse af udbredelsen af hash:

1.Behandlingsmæssigt gennem indsats i psykiatrien (antallet der er indlagt med

skadesvirkninger)og behandlingstilbud til misbrugere.

2.Farlighed ved hash og konsekvenser af misbrug.

3.Politi og retsvæsen (den udøvende og dømmende magt – hvordan arbejder politiet og hvilke

sanktioner foreligger der for overtrædelse af lovgivningen og hvem rammer lovgivningen?)

4.Den lovgivende magt (hvad siger politikere om hash, hvordan er loven blevet til og er der

blevet overvejet alternativer?)

5.Sociale aspekter (hvorfor ryger folk hash selvom det er ulovligt?)

6.Hash i et kulturelt og historisk aspekt.

Vi har i projektet valgt at lægge fokus på lovgivningsarbejdet og argumenterne bag, og

vi vil se nærmere på hvordan det er ført ud i livet, og hvilken effekt det har haft på forbruget. Valget

grunder i en undren over det brud der er sket indenfor dansk narkotikapolitik med baggrund i

regeringens kamp mod narko fra 2004 og ændring af ”lov om euforiserende stoffer”, med fokus på

besiddelse af og overdragelse af mindre partier. Vi er nysgerrige efter at finde ud af, hvorfor og

hvordan denne beslutning blev foretaget. Dette velvidende om, at vores konklusion vil bære præg af

denne afgrænsning.

Derudover vil vi forsøge at afklare, om der kan lægge en historisk tradition til grund for

den politiske beslutningsproces. Dette gennem en historisk redegørelse af loven om euforiserende

stoffers indtræden i 50'erne frem til i dag for hermed at kunne udpege markante skift i den politiske

6 Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves CEPOS

Side 5 af 50


holdning til emnet.

Til besvarelse af denne problematik vil vi forsøge at udføre en policy-analyse gennem

en analyse af den politiske beslutningsproces' indhold og tilsigtede effekter i den danske hashpolitik

gennem interne diskussioner i folketinget, mediers fortolkninger af problemet, og selve

implementeringen af lovgivningen fra 2004.

Her igennem også hvorvidt lovgivningen har indvirket på dels antallet af danskere som

har prøvet hash som rusmiddel, hvem der er blevet kriminaliseret og hvorvidt den politiske

beslutning om en skærpet politimæssige indsats har båret frugt i form af anholdelser og straf af, ”de

små fisk” og borgere i almindelighed for besiddelse af hash.

Vi har som udgangspunkt en holdning om at politiske beslutninger og lovændringer bør

foretages ud fra en rationel debat af alternativer og afklaring af tilsigtede og utilsigtede effekter.

Vores formodning er, at alternativer ikke har været fremtrædende i debatten, hvorfor vi vælger at se

på erfaringerne fra Portugals afkriminalisering.

Hvis vi kort skal opsummere, er vi gået fra at se på debatten om legalisering af hash i

København, til at se på baggrunden for den politiske strategi til at bekæmpe hash som rusmiddel.

Herunder en analyse af, om man har overvejet alternativer til lovgivning før regeringen udarbejdede

”Kampen mod Narko”.

ProblemformuleringUd fra emnevalg og afgrænsning er vi kommet frem til følgende problemformulering:

Hvorfor strammede politikerne narkotikalovgivningen på hashområdet i 2004, og hvilken

effekt har ændringen haft?

Til at hjælpe med besvarelsen har vi opstillet følgende fire punkter der skal undersøges/udarbejdes:

1.Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik.

2.Policy-analyse af ændringen i dansk narkotikalovgivning i 2004.

3.Implementeringen/virkningerne af lovændringen.

4.Det portugisiske alternativ.

Side 6 af 50


Kapitel 2 - MetodeVi har valgt de fire ovenstående undersøgelsesområder til at hjælpe os med at besvare vores

problemformulering. De første to vil besvare første del af vores problemformulering og de to næste

vil besvare anden del. De to første kan give os et dybdegående indblik i den danske

narkotikapolitiks tilblivelse og et meget fokuseret indblik i ændringen af loven i 2004. De to næste

vil vi bruge til at undersøge, hvordan loven har virket efter implementeringen og gøre os i stand til

at komme med en evaluering på lovændringen i 2004, ved hjælp af at se på Portugal.

1. Tilblivelsen af dansk narkotikapolitikFor at besvare vores første delopgave vil vi indledningsvis kort redegøre for tilblivelsen af den

danske narkotika- og kontrolpolitik med fokus på hash. Dette vil vi gøre med udgangspunkt i

”konstruktionen af dansk narkotika- og kontrolpolitik” af Lau Laursen Storgaard. Lau Laursen Storgaard er cand.phil. i historie, har en ph.d. i jura og er tidligere forskningslektor på Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, og arbejder særligt med problemstillinger vedrørende alkohol-, narkotika- og kontrolpolitik.

Det er nødvendigt at danne os et billede af politikkens tilblivelse og historie for bedre at

kunne forstå den markante lovændring i 2004, og dette er i øvrigt vigtigt for at kunne svare på

hvorfor politikerne strammede lovgivningen.

2. Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningenPolicyanalysen er vigtig til besvarelsen af første del af vores problemformulering: Hvorfor

strammede politikerne lovgivningen på hashområdet i 2004? Vi forventer, at den vil være et vigtigt

led i den resterende del af analysen

Her vil vi først redegøre for hvilken policyanalysemodel vi vil anvende. Vi vil se

nærmere på de 4 faser i den politiske beslutningsproces: Igangsættelse, formulering,

implementering og evaluering. Først vil redegøre for dem, og dernæst beskrive hvad der er sket i

faserne hver især i dette specifikke tilfælde.

Vi vil også se på hvilken beslutningsmodel, man kan argumentere for blev anvendt. Vi

Side 7 af 50


har valgt at fokusere på to beslutningsmodeller: 1) den rationelle beslutningsmodel og 2) the belief

system modellen. Grunden til at vi har valgt den rationelle er, at man må formode at beslutninger

generelt bliver truffet på et rationelt grundlag. I sager hvor det ikke er tilfældet, vil der typisk være

tale om, at beslutningstagerne selv tror at deres motiver for beslutning er rationelle7. Vi har en

formodning om, at det i beslutningsfasen for ændring af lov om euforiserende stoffer i 2004,

muligvis ikke var rationelle motiver der var grundlaget.

Det leder os til vores anden model for beslutningsteori, ”the belief system model”. Den

har vi valgt at anvende i policyanalysen, da beslutninger baseret på denne model kendetegnes ved,

at det er personlige værdier og overbevisninger, der er styrende for meningsdannelsen og kan

fungere som skyklapper, der kun tillader én at se hvad selvsamme værdier og overbevisninger

tillader8. Vi formoder, at det kan have været tilfældet i behandlingen af den lov, som vores rapport

omhandler. Ovennævnte er årsagen til at vi vælger disse modeller for beslutningsteori i vores

policyanalyse.

Herefter deler vi policyanalysen op i to:

I den første del behandler vi igangsættelsen- og formuleringsdelen af lovændringen.

Under igangsættelsen af denne lovændring vil vi undersøge, hvilke instanser der var med til at sætte

lovændringen på dagsordenen. Her vil vi fokusere på mediernes og politikernes rolle, da det efter

vores formodning er de to største aktører i igangsættelsen af denne lovgivning. Mediernes rolle vil

vi vurdere ud fra avisartikler som blev skrevet i 2003, og give en vurdering af deres rolle i debatten.

Vi vil se på behandlingen af lovforslaget – høringssvarene, forhandlingerne i Folketinget osv. Behandlingen af lovforslaget vil vi finde i Folketingets web-arkiv, hvor samtlige sagsakter kan følges fra start til slut. Vi har valgt nogle centrale citater fra debatten, som vil danne udgangspunkt for analysen, og vi vil

derudfra så vidt muligt vurdere, hvilken beslutningsmodel den givne politiker anvender.

I den anden del behandler vi implementeringen og evalueringen. Denne del af

policyanalysen behandler vi i de følgende afsnit: "Implementering" og "Det portugisiske alternativ".

3. ImplementeringAnalysen af implementeringen vil være nødvendig for at besvare anden del af

7 Heywood, Andrew (2007): Politics8 Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 8 af 50


problemformuleringen: Hvilken effekt har ændringen haft?

Analysen indledes med et afsnit, der behandler politiets indsats. Dette mener vi er

nødvendigt for at kunne vurdere, om indsatsen har haft den ønskede effekt med henblik på at sende

et klart signal og nedbringe antallet af brugere.

Vi vil se nærmere på statistisk materiale om forbrug og misbrug fra perioden 2000 og

frem til 2008. Det statistiske materiale, vi vil anvende, er fundet i Sundhedsstyrelsens årlige

rapporter: ”Narkosituationen i Danmark”. Vi vil anvende udgaver af rapporten fra før og efter

lovændringen, og vil udarbejde en sammenligning af tallene, for at belyse udviklingen i forbrug og

misbrug.

Hvad angår effekten af den politimæssige indsats anvender vi opgørelser over

beslaglagte mængder og antallet af beslaglæggelser. Afsnittet afsluttes med en delkonklusion.

Det leder os videre til den næste delopgave, hvor vi vil se på effekten af den portugisiske

lovændring.

4. Det portugisiske eksperimentPortugal er interessant af flere grunde. For det første fordi man har valgt at gå i den modsatte

retning af Danmark og afkriminalisere besiddelse af hash.

For det andet fordi, at den portugisiske lovgivning blev vedtaget og implementeret i

2001, og således har haft cirka lige lang tid til at virke i forhold til de danske stramninger, som blev

vedtaget og implementeret i 2004.

Vi vil i dette kapitel introducere grundtrækkene i den portugisiske model samt

motiverne bag. Vi vil derefter kigge nærmere på de vigtigste målinger af udviklingen i forbruget af

hash samt andre effekter af afkriminaliseringen.

Vores primære empiriske materiale til beskrivelse af afkriminaliserings-modellen er de

årlige portugisiske indberetninger om landets narkotikasituation til det Europæiske

Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug. Heri kan også læses motivationen for

lovgivningen samt argumenterne for og imod lovgivningen i den nationale debat.

Vi vil også se nærmere på en evaluering af den portugisiske model fra 2007, foretaget af

The Beckley Foundation, som vi tidligere har introduceret i dette projekt i forbindelse med ”The

Global Cannabis Commission Report”.

Side 9 af 50


Afkriminaliseringen i Portugal har på grund af sit særpræg påkaldt sig stor international

bevåghenhed, og adskillig iagtagere og eksperter fra udlandet har kommenteret på det.

Mange af disse forekommer dog farvede af af en på forhånd defineret dagsorden om, at

liberalisering på hashområdet er vejen frem.

Derfor har vi valgt at bruge The Beckley Foundations ”The effects of decriminalization

of drug use in Portugal”, udgivet i 2007, som primære empiri i forhold til en evaluering, da The

Beckley Foundation som NGO krediteret af FN ECOSOC må betragtes som en pålidelig

evalueringskilde i forhold til Portugals resultater.

Vi vil afsluttende sammenfatte "Det portugisiske alternativ" med en delkonklusion/opsummering,

som samtidig vil fungere som en form for evaluering af lovændringen i 2004. Der foreligger så vidt

vi ved ikke en evaluering fra regeringens side, og vi vil derfor selv forsøge at foretage en evaluering

bl. a. med hjælp fra dette afsnit.

Kapitel 3 - Tilblivelsen af dansk narkotikapolitik

IntroduktionDette er kun et lille udpluk af de ellers så mange toneangivne hændelser i den senere

danmarkshistorie fra 1955 frem til 2004, som har haft betydning for kriminalisering af hash og

cannabis i Danmark op gennem tiden. I udsnittet, som vi tager udgangspunkt i, prøver vi at beskrive

udviklingen i dansk lovgivning om euforiserende stoffer med henblik på hash, karakteriseret som et

liste A-stof på listen over særligt farlige rusmidler, og hvordan hash i midten af 50'erne fik denne

status i samme kategori som f. eks. kokain, heroin og andre morfinprodukter.

I vores historiske oprids af den danske narkotikalovgivnings udvikling har vi valgt at inddrage

bogen ”Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965”, skrevet af Lau Laursen

Storgaard(LLS) som en af vores primære kilder.

LLS er cand.phil. i historie med en ph.d. i jura og tidligere forskningslektor på Center

for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, særligt med problemstillinger vedrørende alkohol-

og narkotika- og kontrolpolitik. I bogen fra år 2000 tager LLS udgangspunkt i problematikken

vedrørende et samfundsmæssigt perspektiv af brug og definition af misbrug af euforiserende stoffer

Side 10 af 50


i henhold til dansk lovgivning siden 1955 og frem til slutningen af 90'erne.

Bogen giver et godt indblik i hvordan meningsdannelser i den brede del af befolkningen

gennem samfundsdebatter, massemedier, embedsmænd og politikere op gennem tiden har formet

politikken og holdningen til anvendelse og lovgivning på rusmidler, hvor vi vil holde os til kun at

anvende det han skriver om hash og cannabis.

LLS kommer dog ikke meget ind på de historiske rids i internationale konventioner som ligger til

grund for udbyggelsen af den danske narkotiklovgivning, hvorfor vi har valgt også at inddrage

sekundære kilder som DR-dokumentaren ”Kampen om Hampen”, og publikationer fra

indenrigsministeriet for at få en bedre forståelse af den samlede historiske udvikling internationalt

som nationalt.

Historisk redegørelseIndtil midten af 50'erne havde hamp/cannabisplanten været brugt i vid udstrækning verden over

hvor fibrene blev brugt til blandt andet fremstilling af tøj, papir, reb, sejl til både mv., og

topskudene med det aktive stof THC, brugt som medicin og afslappende rusmiddel.9

Der forelå op til denne tid hverken diskussioner om en kriminalisering eller legalisering af cannabis

som rusmiddel. Cannabis var med andre ord en integreret del af samfundet, både i forbindelse med

industri, medicin og som nydelsesmiddel.10

Frem til 60'ernes lovgivningsmæssige ideologi omhandlende lovgivning om

euforiserende stoffer, med formålet at sætte en stopper for grænseomspændende handel af

narkotiske stoffer, havde det danske folk og regering kun i liden grad gjort sig bekymringer om

problemer vedrørende cannabis.

Op mod 60'erne tog den danske regering sit primære udgangspunkt i indenrigspolitiske

problemstillinger.11

Under en socialdemokratisk regering med H.C. Hansen i spidsen (1954), blev

grundlaget for den danske model af loven om euforiserende stoffer indført. Med baggrund i en

kommissionsbetænkning blev der vedtaget en ny apotekerlov med en efterfølgende tandlægelov

vedrørende lægers, tandlægers og apotekers ret til som de eneste at benytte samt udskrive

9 Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar)10 Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar)11 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Side 11 af 50


bedøvende medicin i forbindelse med behandling af danske borgere.12

I den forbindelse blev der lagt større vægt på overtrædelser af lovgivning i forbindelse

med misbrug og ulempelig omgang af læge- og rusmidler. Strafferammen blev således også hævet

fra 6 måneders fængsel til 2 år.

En skærpet kurs var således lagt overfor misbrug i samfundet, men med særligt henblik

på staten som central aktør med ansvar for borgerne gennem udskrivning af medicinske og

vanedannende produkter.

I samme forbindelse havde man i Danmark underskrevet en international konvention

omhandlende en opiumslovgivning med formålet at regulere og kontrollere anvendelsen af

opiumsprodukter, kokain og cannabis, men besiddelse af stofferne var endnu ikke set som værende

ulovligt i Danmark.13

Kampen om Hampen argumenterer for at ideologien om kriminaliseringen af cannabis og hash er

hentet fra USA. Op gennem det nittende århundrede, hvor der fra amerikansk side, gennem den

daværende diplomat og vicechef Harry J. Anslinger, blev fremlagt forslaget om et fuld forbud af

cannabis i USA med ideen om at en kriminalisering skulle være verdensomspændende gennem en

ensrettet lovgivning om euforiserende stoffer i FN.

Ideen blev grundlaget for FN-konventionen Single Convention on Narcotic Drugs, som Danmark

underskrev i 1963. Dette medførte at hash i 1963 blev overført fra at være forholdsvis uskadeligt, og

hvor domstolene kun behandlede ganske få sager, til at stå på listen over totalt forbudte stoffer.

Det var først i slutningen af 60'erne i forbindelse med ungdomsoprøret, at der fra dansk

side blev sat fokus på hashrygning og de unges misbrug af hash. Man var bange for den nye kultur

som i stor stil blev optaget af de unge gennem beatmusik, ny kultur, og i særdeleshed hash som det

nye foretrukne rusmiddel efter cigaretter og alkohol.14

Single Convention on Narcotic Drugs udformet i FN fra 1961 var således blevet indført

i Danmark allerede før man havde oplevet nogle egentlige problemer, men affødte i forbindelse

med ungdomsoprøret forslag til yderligere stramninger med argumenter fra sundhedsstyrelsen i

1968, som havde lavet en undersøgelse af indlæggelser på landets sygehuse og brugen af

euforiserende stoffer, særligt blandt de unge og skrøbelige. Ud af en undersøgelse på 36.500

12 Indenrigsministeriet: Historiske publikationer 1953-197113 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 196514 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Side 12 af 50


patienter blev det kortlagt, at 629 var indlagt med et misbrug af statsudskrevet medicin. 176 af dem

var unge under 26 og var indlagt på psykiatriske afdelinger med misbrug af euforiserende stoffer.

Størstedelen af de indlagte udgjorde dog misbrugere af sovemedicin og andre bedøvende midler.15

Det øgede fokus på hash som et problem i ungdommen og i samfundet udmundede i en

forøgelse af den politimæssige indsats på området, da der ikke var det store kendskab til reelle

skadesvirkninger og andre institutioner i det offentlige som var klar til at imødegå problemet.16

Med det nye fokus på de unge og med særligt henblik på de unge som faldt igennem

systemet og havnede i et misbrug, blev der på baggrund af sundhedsstyrelsens offentliggørelse af

rapporten fra 1968 taget yderligere initiativer til undersøgelse af ungdom og narkomani.

Det udmundede i en redegørelse over narkotikasituationen i 1969 under overskriften

”Redegørelse for foranstaltninger mod ungdomsnarkomanien” hvor man prøvede at imødegå

problemet gennem et supplement til politiet gennem behandlingsinstitutioner. Dette blev dog en stor

omkostning for det offentlige system, da det viste sig at det var svært at få de unge i behandling og

meget få af dem, der meldte sig, var en belastning for psykiatrien. Hertil kom, at det overordnede

ansvar og viden på området lå på sundhedsstyrelsen som arbejdede tæt sammen med politiet. Svaret

på løsningen af problemet med overtrædelser af stoflovgivningen blev hermed fokuseret på en

politimæssig indsats.

Dette medførte en stigning i sigtelser fra at der i 1963 stort set ikke blev foretaget nogle

sigtelser til 805 i 1968.

I forbindelse med ”redegørelsen for foranstaltninger mod ungdomsnarkomanien”17 fra

1971, blev der stillet forslag om skærpet straf, som indledte en debat om grunden til det stigende

forbrug af hash blandt ungdommen. Blandt andet med forlydende om, at det ikke skyldtes

ungdommen og hashen i sig selv, men snarere var et spørgsmål om at de unge var utilpassede,

rodløse og revolte i et samfund i stor udviklingshastighed. Herigennem blev diskussionen om

farligheden af stoffet taget op, og der kom flere forslag til blandt andet en legalisering af hash og at

overføre hash fra liste A, som værende farligt, til liste C, som værende mindre farligt. Heraf med

henblik på at afkriminalisere ungdommen og i stedet fokusere på at få fat i de store ondartede

forhandlere af stoffet. Og andre stoffer i det hele taget.

Det blev dog påpeget, at forskning burde fremmes før en eventuel frigivelse af hash og i

15 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 196516 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 196517 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Side 13 af 50


stedet blev der grundlagt nye institutioner til kontrol, behandling og forskning, mens straffen for

grove overtrædelser af narkotikalovgivningen, med hash som liste A stof, blev hævet fra de tidligere

2 år til 6 års fængsel.

Der var dog stadig op gennem 70'erne stor diskussion om strafudmålingen i sager med

hash, da det var svært at føre bevis for stoffets skadelige virkninger og redegørelse af hvorvidt

stoffet skulle flyttes fra liste A til C, hvilket fik folketinget til at adspørge rigsadvokaten i sagen

angående straffepraksis og mild strafudmåling i henhold til cannabisbrugere i forhold til

bagmændene.

Diskussionen fortsatte herfra fra 1972-1976 med yderligere forslag om en hævelse af

straffen for særligt grove overtrædelser til maksimum 10 år mens overtrædelser i mindre omfang

skulle udløse en straf på 6 år. Diskussionen kom i forbindelse med håndhævelse af nordisk

retsenhed, da Finland havde valgt at hæve straffen og, Norge og Sverige overvejede dette i stil med

Danmark. Argumentationen for håndhævelse af nordisk retsenhed var at undgå at Danmark blev et

udgangspunkt for den professionelle organiserede narkotikakriminalitet.18

Dog blev det klart udtrykt fra et flertal i folketinget at det ikke var ønskværdigt at sammenholde

kriminalitet med besiddelse til eget forbrug, hvorfor håndhævelse af overtrædelse af loven om

euforiserende stoffer som udgangspunkt ikke skulle anvendes i sager vedrørende hash og cannabis

til eget forbrug.

Debatten om en nordisk retsenhed fokuserede primært på den organiserede grænseoverskridende

kriminalitet og mindre på det egentlige antal af brugere og misbrugere.19 Jurist og

højesteretssagfører fra Venstre, Ib Thyregod, sammenfattede i denne forbindelse følgende angående

sanktionspraksis af hash til eget forbrug:

”Det bør imidlertid ikke medføre, at man betegner forbrug af hash eller andre narkotiske stoffer som

en lovlig ting; det er ulovligt efter loven. Det er blot således, at man i førstegangstilfælde ikke

skrider ind, og at man i det hele taget over for unge netop forsøger på at få sat de sociale

foranstaltninger i gang i stedet for at gennemføre en straffetrussel.”.20 Politikken på

hashlovgivningen op gennem 70'erne og helt frem til 1996 var således, at der skulle skelnes mellem

brugere og forhandlere.

I 1996 kom der øget fokus på småhandel hashens udbredelse og antallet af misbrugere,

18 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 196519 Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 196520 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?”

Side 14 af 50


hvilket medførte den første markante ændring med en pusherbestemmelse i loven om euforiserende

stoffer. Pusherbestemmelsen fra 1996, også kaldt ”Pusherloven” fastlagde at gentagende salg af

liste A-stoffer, det vil sige særligt farlige eller skadelige stoffer, skulle imødegås med en skærpende

omstændighed som altid udløser en fængselsstraf med en hævelse af den gængse strafferamme.21

Bestemmelsen undlod dog at medtage lejlighedsvis og eksperimentiel brug som værende en del af

straffeloven.

Det nye på brugersiden af loven var at brug af hash var et brud på den gældende

lovgivning, og en pågribelse skulle medføre bøde med forhøjet takst i forhold til tidligere.

En klar modsætning hertil kom med den skærpede lov om euforiserende stoffer i regeringens

handlingsplan ”Kampen mod Narko”, som trådte i kraft i 2004, med en handlingsplan for mere

restriktiv kontrolpolitik og retshåndhævelse. Både hvad angår salg og brug/misbrug af hash.

Som LLS skriver i artiklen ”Hvad siger loven?”, udløste handlingsplanen forslag og vedtagelse af

en hævelse i strafferammen for særligt grove overtrædelser fra 10 til 16 års fængsel samt en hævelse

af straffen for mindre overtrædelser fra 6 til 10 års fængsel, uden om offentligheden og uden en

gennemgribende debat i folketinget.

På bruger- og misbrugssiden blev der fremlagt en klar holdning om nultolerance og

udsendelse om at enhver form for besiddelse og brug af euforiserende stoffer har en klar

strafferetslig konsekvens. Dette i klar modsætning til den tidligere politik på området, således at den

mangeårige praksis med at uddele advarsel for at besidde hash til eget forbrug, skulle besiddelse nu

som minimum udløse en bøde med forhøjet takst. Endvidere medfører enhver form for overdragelse

efter lovændringen i 2004, også i små omfang, til venner og bekendte en frihedsstraf.22

Dette medførte blandt kritikere en del betænkninger hvad angår de unge i samfundet, for hvem det

er særligt udbredt at nysgerrighed i høj grad fører til eksperimenterende og rekreativt brug af hash.

Det nævnes at loven om euforiserende stoffer fra 2004 og en fortsat karakteristik af hash som et

liste-A stof, blot resulterer i en kriminalisering af personer og unge især for hvem brugen hverken

fører til sociale, psykiske og økonomiske problemer.23

Gennemførslen af denne stramning har således skabt en del bekymrede stemmer i den

offentlige debat. Bekymringen går især på, at stramningen fører til en kriminalisering af de unge

eksperimenterende brugere især, idet disse bliver sat i samme bås som stofmisbrugere af andre

21 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?”22 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?”23 Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS)

Side 15 af 50


farligere stoffer.24

OpsummeringProblematikken og løsninger til behandling af problematikken omhandlende hash i det danske

samfund, har op til 70'erne stort set ikke været eksisterende.

Debatten og egentlige strafferetslige løsninger og håndhævelse af overtrædelse af loven om

euforiserende stoffer blev først fremlagt i 1971 i forbindelse med ”redegørelsen for foranstaltninger

mod ungdomsnarkomanien”. Et flertal i folketinget fastlagde at der var behov for en indsats på

området angående den organiserede kriminalitet og en evaluering af hash som værende et liste-A

stof. På brugersiden var der en klar adskillelse mellem salg og brug af hash. Som det fremgår af

artiklen ”Hvad siger loven?” med udtalelsen fra Venstremanden

Ib Thyregod angående sanktionspraksis: ”Det bør imidlertid ikke medføre, at man betegner forbrug

af hash eller andre narkotiske stoffer som en lovlig ting; det er ulovligt efter loven. Det er blot

således, at man i førstegangstilfælde ikke skrider ind, og at man i det hele taget over for unge netop

forsøger på at få sat de sociale foranstaltninger i gang i stedet for at gennemføre en

straffetrussel”.25 Det udløste i denne forbindelse sjældent mere end en advarsel når politiet fandt en

person som stod og røg hash på gaden.

Den første store ændring i loven om euforiserende stoffer under den danske

narkotikalovgivning blev først vedtaget i 1996. Ændringen kom i form af ”Pusherloven”, med

formålet at skride ind overfor en stigende småhandel af hash. Ændringen af lovgivningen medførte

at politiet skulle øge indsatsen for småhandel med en forhøjelse af straffen herfor i form af en

forhøjet bøde. Endvidere skulle politiet begynde at udskrive bøder til hashrygeren, men hvor det

som tidligere i flere tilfælde ikke udløste mere end en advarsel.

Loven fra 2004, som vi behandler her i opgaven, var et klart opgør med al tidligere lovgivning om

hash. Med skærpelsen af lov om euforiserende stoffer fra 2004, udkom der fra folketinget klare

retningslinier hvad angår salg og ”misbrug” af hash. Synspunktet var, at enhver form for brug,

besiddelse og salg af hash indgår i narkotikaloven, og derfor skulle betragtes som en kriminel

handling.

Loven medførte at enhver form for besiddelse og brug af hash altid skal medføre bøde

med en størrelse alt afhængig af den beslaglagte mængde. Herudover skal enhver form for

24 Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS)25 Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?”

Side 16 af 50


overdragelse eller salg medføre frihedsstraf, hvilket gør det op med den tidligere lovgivning hvor

små overdragelser medførte bøder. Strafferammen blev endvidere hævet og hash skulle entydigt

betragtes som et liste-A stof på lige fod med andre liste-A stoffer, således at der ikke længere var

formildende omstændigheder i hashsager i forhold til sager med salg eller overdragelse af hårde

stoffer.

Kapitel 4 - Policyanalysemodel Vi vil i dette kapitel introducere den policy-analyse model som vi vil bruge til analyse af

lovændring af lov om euforiserende stoffer i 2004. Vi har valgt den rationelle og ”the belief system

model” grundet vores formodning om at lovændringen ikke blev vedtaget på et rationelt grundlag.

Politisk beslutningsprocesVed den politiske beslutningsproces forstås de mekanismer, der er led i tilblivelsen af en politik.

Med andre ord, den proces der forvandler den første spæde idé til en færdig politik med tilhørende

planer for implementering.

Den politiske proces består af 4 stadier. Disse opstilles således:26

Igangsættelse

Formulering

Implementering

Evaluering (Heywood 2007)

Vi vil her meget kort redegøre for de 4 stadier:27

Igangsættelse: I dette stadie bliver problemet defineret og det kommer på den politiske dagsorden.

Formulering: I dette stadie præciseres og konkretiseres problemet, altså bliver problemet omdannet

til specifikke anbefalinger.

Implementering: I dette stadie bliver de politiske beslutninger sat i effekt.

Evaluering: I dette stadie reflekteres over politikkens resultat med henblik på at forbedre den

politiske proces i fremtiden.

En anden del i policy-analysen er modeller for beslutningsteori. Her vil vi komme ind på de to 26 Heywood, Andrew (2007): Politics27 Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 17 af 50


valgte modeller for beslutningsteori, og diskutere hvilken der blev anvendt i udformningen af den

nuværende lovgivning. Vi vil her redegøre for de to, som vi vil anvende til analysen.

Den rationelle beslutningsmodelDen rationelle beslutningsmodel er en proces som tager udgangspunkt i at mennesket søger at opnå

deres mål på en rationel måde. Det vil sige at hver gang der skal tages en beslutning opvejer man de

positive virkninger med de negative.

Denne beslutningsmodel ses som værende den ideelle måde at tage en beslutning ud

fra.28 Politikerne finder det selvfølgelig attraktivt at fremstå som rationelt og målorienteret

tænkende. Problemet med denne model er, at rationelle beslutninger er nemmere at tage for det

enkelte individ end for politikere, da politikere repræsenterer en større gruppe mennesker, og i en

større gruppe er det meget sandsynligt, at der er modstridende interesser i en eller anden grad.

Et andet problem kan herudover være, at rationelle beslutninger kan bliver truffet på

grundlag af for lidt og forkerte informationer.

Belief system modellenNår der bliver taget en beslutning ud fra ”The belief system model”, er den taget på grundlag af det

enkelte individs egne værdier og overbevisninger. Personer som tager beslutninger ud fra denne

model har ofte svært ved at se og forstå andres holdninger, da de er overbeviste om det kun er deres

egen, der er den rigtige. Dette forgår ofte på et helt ubevidst plan. Faktisk tror de selv, at deres

beslutninger er rationelle og at de selv er helt upartiske. Man kan sige, at folk, der bevidst eller

ubevidst ud fra disse kriterier, har et filter som, gør at de overhører alt hvad de ikke selv kan bruge

og kun fokuserer på det der passer til deres overbevisning.29

Vores analysemodel skal fungere som en skabelon for hele analysedelen af vores projekt. For at

give et bedre overblik deler vi den politiske proces op i to dele; første del, der går forud for

lovændringen, igangsættelses- og formuleringsfasen. For at undersøge igangsættelses- og

formuleringsstadiet vil vi først se på hvad der blev skrevet i medierne dengang, og dernæst se på

behandlingen af lovforslaget, herunder hvilke partier der gik ind for forslaget, hvilke argumenter

28 Heywood, Andrew (2007): Politics29 Heywood, Andrew (2007): Politics

Side 18 af 50


der blev fremført herfor og om alternativer blev diskuteret. Dette er nødvendigt for senere at kunne

bestemme hvilken beslutningsmodel der ligger til grund for lovændringen.

Anden del omfatter implementering og evaluering, som hører til efter lovændringen. I

denne del ser vi på håndhævelsen af loven, dvs. politiets indsats, og tager et kig på Portugal's

løsningsmodel. Disse to elementer vil gøre os i stand til at foretage en evaluering af lovændringen,

da det os bekendt ikke er sket fra politisk side. Dette finder vi påfaldende ved en så markant

ændring i dansk hashpolitik.

Kapitel 5 - Policy analyse af ændringen i narkotikalovgivningen i 2004

Mediernes indflydelse på lovforslagetMedierne fulgte debatten om hash i årene op til stramningen. Debatten har i særdeleshed omhandlet

fristaden Christiania, og i forlængelse af dette en debat om hvorvidt hash skal være ulovligt eller

legaliseres. De artikler, der taler for en legalisering, er hovedsageligt skrevet på baggrund af

udtalelser fra Venstres Ungdom og Enhedslisten, der især i foråret kom med flere udtalelser om at

hash bør legaliseres. Som eksempel skrev Morgen Avisen Jyllandsposten d. 19.02.2002 i artiklen

”Lad os få lovliggjort Hashen”, hvor Henrik Højstrøm, formand for Venstres Ungdom

Storkøbenhavn udtaler, at vi skal have ophævet forbuddet mod hash. Dette begrunder han bl.a. med

at resultatet af forbuddet har været en kriminalisering af ca. en fjerdedel af Danmarks befolkning,

samt at det er en indgriben i den personlige frihed at fastholde forbuddet.

Ritzau følger op på historien d. 22.02.2002, med artiklen ”Venstres Ungdom vil have fri

hash og lægeordineret heroin”, hvor Henrik Højstrøm forestiller sig et system, hvor hash legaliseres

efter den berømte hollandske model. Enhedslistens retspolitiske ordfører, Line Barfod, udtaler

ligeledes, bl.a. til Information d. 02.05.2002 i artiklen ”Debat: Fri os fra fri hash” af Henning

Sørensen, at enhedslisten ønsker at danskerne følger den hollandske model.

Udover Venstres ungdom og Enhedslistens udtalelser om legalisering af hash bliver der

i flere artikler foretaget interviews med Socialoverlæge Peter Ege. D. 21.07.2002 udtaler Peter Ege

sig i artiklen: ”Fri narko – fy føj” af Linette Jespersen, på baggrund af en afstemning foretaget at

BT, hvor BT spurgte om man ville prøve hash, ecstacy, kokain, heroin eller ingen af delene, hvis

narko var lovligt.13.253 personer i den danske befolkning besvarede spørgsmålene og resultatet var,

at tre ud af fire ikke ønskede at eksperimentere med fri narko.

Side 19 af 50


Peter Ege udtalte at han ikke havde forventet at en legalisering ville få folk til at gå

”grassat”. Denne holdning blev bakket op af misbrugskonsulent Søren Mogensen fra Frederiksberg

Kommunes Rådgivningscenter. Desuden udtalte Peter Ege, at det kunne være en god ide med en vis

form for legalisering, men at processen skal foregå trinvist. Han foreslog at man starter med at

oprette hash-coffeeshops som i Holland, men dog fastslår han, at dette blot er en mellemløsning.

Modstridende med ovenstående omtalte artikler blev der i samme periode skrevet

artikler med det synspunkt at det ikke vil gavne samfundet at legalisere hash. Disse artikler er

hovedsageligt blevet skrevet på baggrund af udtalelser fra regeringen og dansk folkeparti, som ikke

er for en legalisering.

På baggrund af vores undersøgelse af mediernes rolle, vurderer vi, at de ikke havde den store

indflydelse på udformningen af lovforslaget. De var ikke de store ”meningsdannere”, men

fungerede mest som et politisk talerør for de enkelte politikere.

Stadierne i den politiske proces Igangsættelse: ”Nul-tolerance. Et ”klart signal”.

Regeringen brugte ovenstående vendinger jævnligt, da den i oktober 2003 annoncerede, at der

skulle blæse nye vinde i dansk narkotikalovgivning.

Det skete med handlingsplanen ”Kampen mod Narko”, forfattet af Lars Løkke

Rasmussens Indenrigs- og Sundhedsministerium. Handlingsplanen indeholdt en række nye

initiativer i forhold til indsatsen mod narkotika, men det der vakte størst opsigt - og interesserer os i

forhold til vores projekt - var planerne om en markant skærpelse af retshåndhævelsen på

narkotikaområdet.

Traditionelt havde retshåndhævelsen været fokuseret på udbredelsen og i mindre grad

forbruget af narkotika, hvilket f.eks. betød, at mindre overtrædelser som f.eks. besiddelse af en

klump hash til eget forbrug som regel blev afgjort med en advarsel.

Denne praksis skulle der nu gøres op med.

Formulering:

Side 20 af 50


Blot nogle måneder senere blev tankerne i ”Kampen Mod Narko” omsat til lovgivningsarbejde.

26. februar 2004 fremsatte daværende justitsminister Lene Espersen således lovforslag L175:

”Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og straffuldbyrdelsesloven.”. Det er

dette lovforslag, vores projekt tager udgangspunkt i.

Lovforslaget har nogle delelementer, som ikke har relevans for vores projekt, bl.a. ny

rutinemæssig urinprøvekontrol af indsatte i de danske fængsler mm.

Det interessante i forhold til vores projekt er retshåndhævelsen, som foreslåes skærpet,

således at det:

1. Altid mindst udløser bødestraf, når personer pågribes med ulovlige euforiserende stoffer på sig.

2. I alle tilfælde medfører frihedsstraf at besidde euforiserende stoffer med henblik på salg eller

vederlagsfri overdragelse i specielt festmiljøet, hvor unge færdes (diskoteker, restaurationer og

fester på uddannelsesinstitutioner m.v.).

For (1) var det mangeårig praksis at tildele advarsel for besiddelse af narkotika til eget forbrug,

mens det for (2) var praksis at tildele bødestraf.

I lovforslaget går man endvidere bort fra at skelne mellem førstegangstilfælde og

gentagelse, ligesom man går bort fra at skelne mellem hash og ”hårde” stoffer.

Justitsministerens overvejelser var bl.a. følgende:

”Som det fremgår ovenfor, jf. pkt. 2.1, medfører besiddelse af små mængder

euforiserende stoffer til eget forbrug i førstegangstilfælde efter årelang praksis en advarsel.

Udviklingen har vist, at denne praksis ikke har været tilstrækkelig til at dæmme op for misbruget af

ulovlige euforiserende stoffer. Undersøgelser viser for eksempel, at unge i Danmark misbruger

hash i større omfang end unge i de fleste andre lande. Dette må anses for bekymrende, og det er

uacceptabelt, at unge kan købe og besidde hash og andre ulovlige euforiserende stoffer med en

forventning om, at myndighederne ikke skrider ind med en mærkbar reaktion.”

”Tildeling af en advarsel for besiddelse mv. af ulovlige euforiserende stoffer kan

generelt ikke anses for at være et tilstrækkeligt klart signal til især de unge om, at forholdet er

strafbart. Der er behov for en konsekvent og skærpet retshåndhævelse med henblik på at øge den

almindelige respekt for lovgivningen. Samtidig vil en mere mærkbar sanktion kunne medvirke til at

hindre navnlig unge i at komme ind i et misbrug af ulovlige euforiserende stoffer.”

Side 21 af 50


Udgangspunktet for ministerens overvejelser er altså, at danske unge er blandt de unge i

Europa, der ryger allermest hash. En del af forklaringen er, ræssonerer hun, den årelange praksis

med blot at uddele advarsel for besiddelse. Logikken er således, at strengere retshåndhævelser ikke

alene vil signalere samfundets afstandtagen fra hash, det vil også hjælpe med til at dæmme op for

forbruget.

Behandling af lovforslaget Det stod hurtigt klart, at regeringen ikke ville få problemer med at få lovforslaget vedtaget. Under 1.

behandling i Folketinget udtrykte retsordførerne fra Dansk Folkeparti, Venstre, de Konservative,

Kristendemokraterne og Socialdemokraterne deres fulde støtte, mens modstanderne skulle findes

hos SF, det Radikale Venstre og Enhedslisten.

Stejlest overfor hinanden i debatten stod vel nok de konservatives Helge Adam Møller

og Enhedslistens Line Barfoed, og repræsenterer således udmærket synspunkterne på hver side. Det

er årsagen til, at vi har udvalgt mange citater at analysere fra netop de to.

Helge Adam Møller anførte, at den hidtidige praksis med advarsler for mindre

overtrædelser havde været ”grotesk” og roste lovforslaget som god ”konservativ og borgerlig

retspolitik”. Alle de følgende citater er fundet i folketingets web-arkiv.

”Det her forslag er jo et fantastisk godt forslag, for jeg er ikke et sekund i tvivl om, at

det vil medvirke til, at der bliver færre, der bruger narkotika i fremtiden.

- Helge Adam Møller (KF) under førstebehandlingen.

Her kommer Helge Adam Møller (KF) med en påstand for, hvor godt dette lovforslag ville være at få indført. Da han ikke argumenterer for hvorfor, lader det til at disse påstande grunder i, at han mener at en skærpelse af loven automatisk medfører færre brugere af narkotika.

En af ”The Global Cannabis Commission Report”'s hovedkonklusioner er dog at en skærpelse i lovgivningen har meget lille eller ingen indflydelse på forbrug. Dette stemmer ikke overens med Helge Adam Møllers logik.

Det er derfor rimeligt at antage, at Helge Adam Møllers argumentation ikke er baseret på noget rationelt, men måske snarere manglende eller forkert information på området. Da The Global Cannabis

Side 22 af 50


Commission Report ikke fandtes i 2003, og der i øvrigt ikke så vidt vi ved forelå anden entydig

forskning på området dengang, kan man dog ikke klandre Helge Adam Møller for hans mangelfulde

viden.

Samtidig siger han også:

...der er behov for at sende klare signaler til dem, der bryder loven, om, at det at bryde

loven har en konsekvens. Samtidig vil det hjælpe dem, der bryder loven, med hurtigst muligt at

komme tilbage på rette vej.”

- Helge Adam Møller (KF) under førstebehandlingen.

Her er det ikke virkningerne af en skærpelse han fokuserer på, men derimod signalet som lovændringen sender. Dette udsagn stemmer godt overens med belief system modellen, som jo kendetegnes ved, at det er personlige værdier og overbevisninger, som er styrende for meningsdannelsen, og kan fungere som skyklapper, der kun tillader en at se og forstå hvad selvsamme værdier og overbevisninger tillader.

Dette synes at være tilfældet her, da Helge Adam Møller lader udsagnet om behov for klare signaler stå alene. Han uddyber ikke hvordan eller hvorfor, det skulle hjælpe.

Budskabet fra de øvrige borgerlige ordførere samt socialdemokraternes Per Kaalund var

i det store og hele det samme, omend retorikken var forskellig.

På den anden side stod som sagt Enhedslistens Line Barfod, som uden sammenligning

var dagens flittigste debattør. Ikke færre end 17 gange var hun på talerstolen med korte

bemærkninger til ordfører-indlæggene.

Line Barfod var særdeles kritisk overfor lovforslaget og filosofien om, at kontrol og

straf virker præventivt. Hun så hellere, at man satsede meget mere på oplysning og forebyggelse.

”Desværre lærer regeringen ikke af erfaringerne, som man gør andre steder i verden.

Andre steder i verden ser man på, at vi skal til at nedkriminalisere det her område. Men i Danmark

går regeringen den modsatte vej, og desværre har Socialdemokratiet valgt at støtte det. Her vil man

have mere af det samme, som man ved ikke virker, og som man ikke kan komme med nogle

eksempler på virker i nogen andre lande.”

Side 23 af 50


Line Barfod (EL) under førstebehandlingen

I modsætning til Helge Adam Møller kan man argumentere for at Line Barfod's

udtalelser bunder i rationel tænkning. Denne udtalelse giver anledning til at tro, at hun har set på

hvorledes dette bliver debatteret i andre lande, og har fundet ud af, at Danmark til trods for

manglende eksempler på succes med skærpet lovgivning vælger denne vej.

Line Barfod foreslog i stedet en legalisering af hash gennem et statskontrolleret salg.

”Tiden må være kommet til, at vi prøver noget andet. Lad os prøve at se, hvad der sker,

hvis vi laver et statskontrolleret salg i stedet. Så får vi i hvert fald den effekt, at vi får det adskilt fra

de hårde stoffer og vi får det adskilt fra det kriminelle miljø. Så er der ikke nogen kriminelle, der

har en interesse i at få de unge gjort afhængige af hårde stoffer i stedet for hash. Desuden vil det

være nemmere for de unge at snakke med voksne om deres hashbrug, hvis de ikke samtidig skal

tilstå, at de har gjort noget kriminelt.”

- Line Barfod (EL) under førstebehandlingen

Line Barfod bruger også her nogle rationelle argumenter, da hun argumenterer for sine

påstande med årsagssammenhænge. ”Hvis vi gør A, så sker B”. Dermed ikke sagt at hun

nødvendigvis har ret i sine antagelser, men hun forsøger dog at forklare rationalet i sin politik.

Det lykkedes ikke Line Barfod at få en egentlig debat i gang om legalisering af hash,

men Venstres Karsten Nonbo kommenterede dog på det.

”Jeg synes ikke, det skal legaliseres på nogen måde, for det er altså at lege med krudt.

Nogle går i hundene, de stopper på et alt for lavt niveau, deres indlæringskurve flader ud, de når

ikke videre i livet, og vi ser dem lalle rundt.

- Karsten Nonbo (V) under førstebehandlingen

Karsten Nonbo's argumentation er baseret på antagelsen om, at der er en direkte

sammenhæng mellem lovgivning og forbrug.

Udtalelsen er snarere et argument for ikke at ryge hash, end det er et argument for ikke

at legalisere det, da det er dokumenteret, at der som tidligere nævnt i The Beckley Foundations

cannabisrapport ikke er nogen direkte sammenhæng mellem lovgivning og forbrug.

Det må formodes, at Karsten Nonbo ikke har været klar over den manglende

sammenhæng, og selv har været overbevist om rationalet i hans argument. Som tidligere nævnt er

Side 24 af 50


det ikke atypisk at mangelfuld eller forkert viden kan føre til en forkert konklusion trods en ellers

rationel tankegang.

Antagelsen om at lovgivning og forbrug hænger direkte sammen, synes i øvrigt at være

tilfældet i store dele af debatten.

”Jeg tror, mange er enige med mig i, at Holland er Europas kloak med hensyn til

stoffer, det er derfra, al stanken kommer rundt til resten af Europa. Det er i hvert fald min

indstilling, men der er vi åbenbart uenige.”

- Karsten Nonbo (V) under førstebehandlingen

Her kan man argumentere for en vis svulstighed i Karsten Nonbos retorik, som ikke

indbyder til debat men måske nærmere graver grøften mellem de forskellige synspunkter dybere.

Hans synspunkt om tilstandene i Holland er hverken dokumenteret eller begrundet på nogen måde,

og forekommer ganske unuanceret.

Han runder af med at sige ”Det er i hvert fald min indstilling, men der er vi åbenbart

uenige.” , hvori han udtrykker en manglende åbenhed over for andre argumenter. Her har vi endnu

et eksempel som passer godt med beslutningsmodellen ”the belief system model”.

Justitsminister Lene Espersen rundede 1. behandlingen af, og hun forholdt sig blandt

andet til Line Barfods bekymring for politiets resurser i forhold til den øgede kontrolindsats.

Et svar der vidner om stor tillid til, at den skærpede lovgivning med tiden vil betyde

færre brugere og misbrugere af hash og andre euforiserende stoffer.

”Jeg tror på, at det at politiet nu tager fat i lidt flere unge og får bragt dem på ret kurs, faktisk

betyder, at man sparer politiressourcer på længere sigt, fordi de unge ikke kommer ud i et

længerevarende misbrug”

Lene Espersen, (KF) under førstebehandlingen

Høring og vedtagelse Efter 1. behandlingen røg lovforslaget i retsudvalget, hvor man blandt andet kiggede på

høringssvarene fra de myndigheder og organisationer, som ville blive berørt af lovændringerne eller

Side 25 af 50


på anden måde havde interesse i loven.

Fra domstolene og politiet lød det samstemmende, at man fandt det betænkeligt helt at

afskaffe muligheden for at give advarsel ved besiddelse, men ellers var bemærkningerne få og

primært af lovteknisk karakter.

De kritiske røster var få, men der var dog et par stykker. Bl.a. Landsforeningen for

Beskikkede Advokater, der fastslog, at ”den foreslåede ændring ikke vil have nogen præventiv

effekt, men alene ”stemple” en stor gruppe danskere som kriminelle. Af samme grund kan det

befrygtes, at respekten for lovgivningen mindskes.”

Heller ikke fra Retsudvalgets medlemmer blev der stillet mange spørgsmål. 11 styks i

alt, og de drejede sig for hovedpartens vedkommende om lovens afsnit, der omhandler

rutinemæssig urinprøvekontrol at indsatte i danske fængsler.

Og så var vejen banet til den endelige vedtagelse. Ved 2. behandlingen i Folketinget

var der ingen, der ønskede ordet. Ej heller ved 3. behandlingen den 27. maj 2004.

Således kunne formanden erklære lovforslaget for vedtaget med 96 stemmer (V, S, DF,

KF og KD) mod 12 (SF, RV og EL).

Loven trådte i kraft 1. juli 2004.

OpsummeringSelve lovforslaget blev sat i gang da regeringen i oktober 2003 annoncerede, at der skulle noget nyt

til inden for dansk narkotikalovgivning. Det skete med handlingsplanen ”Kampen mod Narko”.

Den 26. februar 2004 fremsatte daværende justitsminister Lene Espersen således

lovforslag L175: ”Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og

straffuldbyrdelsesloven.”.

Det var efter ændringen ikke tilladt for en betjent at nøjes med at give en advarsel for besiddelse.

Loven trådte i kraft 1. juli 2004 og så vidt vi ved blev der ikke afsat midler til at

evaluere lovændringen. Der var 96 stemmer for (V, S, DF, KF og KD) og 12 mod (SF, RV og EL).

Side 26 af 50


DelkonklusionMedierne har gennem de seneste år dækket diskussionen vedrørerende hash, men har hovedsageligt

stillet sig objektive ved at foretage interviews med personer med holdninger både for og imod

legalisering af hash. Der var dog i perioden op til stramningen af narkotikaloven et

bemærkelsesværdigt overtal af artikler med det synspunkt, at det vil være fornuftigt at legalisere

hash i Danmark. På grundlag af dette kan det ikke konkluderes at det er medierne der gennem et

pres har medvirket til at loven blev strammet op, men derimod at mediernes dækning ingen

indflydelse har haft på igangsættelses- og formuleringsfasen.

Det er regeringens handlingsplan: "Kampen mod Narko", der har sat

narkotikalovgivningen på dagsordenen og dermed kan krediteres for igangsættelsen, og

Justitsministeriet og daværende justitsminister Lene Espersen der stod for formuleringen af selve

lovændringen.

Den side af hash-debatten der har stået bag stramningen i lovgivningen, har efter vores

vurdering båret præg af både mangelfuld og/eller forkert information samt udokumenterede

påstande. Det er efter vores mening ikke den rationelle beslutningsmetode der ligger til grund for

beslutningen, da man ikke har diskuteret alternativer, og dette er en af forudsætningerne for at være

i stand til at foretage en rationel beslutning.

Manglen på rationale bunder i antagelsen om, at en skærpelse af lovgivningen med tilhørende øget

politimæssig indsats vil bevirke en nedgang i forbruget. Med andre ord er tankegangen faktisk

rationel, men da rationalet ikke støttes af den viden, der fandtes dengang som nu, kan man ikke sige

at beslutningen blev taget på et rationelt grundlag.

Ydermere vurderer vi, at holdningerne bærer præg af et retspolitisk værdisæt, der har

den filosofi, at straf og konsekvens automatisk fører til ændret adfærd.

Desuden lader det til at de er mere interesseret i at sende et klart signal om at hash er

ulovligt, end de er i at nedsætte forbruget gennem overvejelser af forskellige alternativer.

Med disse ting i mente mener vi, at vi med rimelighed kan konkludere at beslutningstagerne passer

ind i beslutningsmodellen the belief system model.

Os bekendt har man ikke siden implementeringen afsat midler til en evaluering af effekterne af

lovgivningen. Det er tilsyneladende end ikke blevet overvejet.

Dette undrer os. I de følgende to kapitler vil vi derfor se nærmere på de empiriske resultater af

lovændringen og give vores bud på en evaluering.

Side 27 af 50


Side 28 af 50

Kapitel 6 - ImplementeringVil vil her i den tredje fase af den politiske beslutningsproces gøre rede for den politimæssige

indsats og effektivitet med henblik på at mindske udbuddet af hash og mindske tilgangen af nye

misbrugere, før og efter den skærpede lovgivning i 2004.

Vi vil se om ændringen i lovgivningen har haft den ønskede intensivering af politiets

indsats og håndhævelse. En intensivering af den politimæssige håndhævelse må formodes at være et

succeskriterie for den fastlagte politik i form af at sende et klart signal om at enhver brug af

euforiserende stoffer medfører sanktioner.

Vil vil i vores analyse definere et succeskriterie som værende at en stigning af

beslaglæggelser og begrænse udbuddet af hash på gadeplan. Om det har været en succes eller ej vil

vi undersøge ved at se på hvor stor en mængde der er beslaglagt og hvor mange pågribelser der er

foretaget før og efter ændringen i lovgivningen.

Herudover vil vi også vise en sammenhæng mellem hvor mange

beslaglæggelser/pågribelser der er blevet foretaget og den beslaglagte mængde. Vi antager at en

øget indsats på gadeplan og beslaglæggelse af små mængder vil være med til at afspejle en øget

politimæssig indsats og succesrig varetagelse af den politiske strategi for at ramme brugergruppen.

Den politimæssige indsatsData:

Figur 6.1Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2008

Tabellen for antallet af beslaglæggelser viser det totale antal af beslaglæggelser(stk.) af hash i Danmark fra år 2000 til 2008.

Figur 6.2Kilde: Rigspolitiets narkotikastatistik 2008

Den beslaglagte mængde i kilo sammenholdt med den øgede indsats for at se på effektiviteten af politiets arbejde i henhold til regeringens mål om at begrænse udbuddet af hash.

Sammensat graf over antal beslaglæggelser og mængde:Figur 6.3

Data fra

antallet af total antal beslaglæggelser over år, er taget fra total antal i kollonen hash(2000-2008) i figur 6.1.Data fra antallet af total mængde i kg over år, er taget fra total i kolonnen hash(2000-2008) i figur 6.2.

En lignende graf over antallet af beslaglæggelser med en udvidelse tilbage til 1996, kan ses i Sundhedsstyrelsens rapport om Narkotikasituationen i Danmark 2009:

1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20090

2000

4000

6000

8000

10000

12000Sammenhæng mellem antal beslaglæggelser og mængde

Antal totaltMængde hash i Kg

År

Mæ

ngde

og

Ant

al

Figur 6.4

Grafen i figur 6.4 viser en sammenhæng i et stigende antal beslaglæggelser af hash efter den

skærpede lovgivning over en længere årrække. Grafen medtages da det ellers ikke har været muligt

at danne et overblik over beslaglæggelser over en længere årrække.

Beregninger til figur 6.3:

Antal beslaglæggelser i årene 2000-2003:

Udviklingen i antal af beslaglæggelser fra 2000 til 2003 viser sig at være forholdsvis stabil med et

minimum på 5234 i 2002 og 5942 i 2003. I perioden 2000-2003 er der gennemsnitligt blevet

foretaget 5631 beslaglæggelser.

Gennemsnit er udregnet ved:

= 5631

Min: 5234 beslaglæggelser i 2002Max: 5942 beslaglæggelser i 2003

Variationsbredde(R=Max-Min):

Mængde beslaglagt hash(kg) i årene 2000-2003:

Grafen viser at mængden i kg er mere varierende end antallet.

Der er beslaglagt et maksimum på 3829.09 kg i 2003 mod et minimum på 1762,74 kg i 2001.

I perioden 2000-2003 er der gennemsnitligt blevet beslaglagt 2785,37 kg/år.

Grafen for beslaglagt mængde viser desuden at der har været en stigning i den beslaglagte mængde i

årene 2001-2003 mod et fald fra året 2000 til 2001 hvor niveauet i 2000 er ca. det samme som i

2002.


= 2785,37 kg/år

Min: 1762,74 kg i 2001Max: 3829,09 kg i 2003

Variationsbredde (R=Max-Min):

Gennemsnitlig beslaglagt mængde pr. beslaglæggelse i årene 2000-2003:

=

Vi vil prøve at sammenholde de ovennævnte data for 2000 til 2003 før den skærpede lovgivnings

indtræden med data efter lovgivningens indtræden i 2004 og frem til 2008.

Dette vil vi gøre ved at bruge samme procedure for perioden 2004-2008 som den anvendte for

2000-2003.

Vi vil gennem denne analyse prøve at se om der er sammenhæng mellem øget politimæssig indsats

og den beslaglagte mængde hash på gadeplan.

Antal beslaglæggelser i årene 2004-2008:Udviklingen i antal af beslaglæggelser fra 2004 til 2008 viser sig at ligge i et betydeligt højere

niveau end for perioden 2000-2003 med en kraftig stigning i perioden 2004 til 2005. Frem til 2004

ses der en stigning i antallet af beslaglæggelser. Stigningen gælder for perioden 2002-2004.

Antallet af beslaglæggelser stiger som forventet fra 5942 beslaglæggelser i 2003 til 7313

beslaglæggelser i 2004.

Fra 2004 til 2005 ses en markant stigning fra 7313 beslaglæggelser til 10292 beslaglæggelser i

2005. Antallet af beslaglæggelser i 2005 udgør også det højeste antal for perioden 2004-2005.

Desuden er antallet for beslaglæggelser i 2005 det højeste i hele perioden 2000-2008. Fra 2005-

2006 er antallet stort set uændret med en svag negativ udvikling og fortsætter frem til

Efter 2005 ses en tilbagegang i antallet. Denne udvikling fortsætter frem til 2008.

I hele perioden 2004-2008 udgør antallet fra 2004(7313 beslaglæggelser) minimum og antallet i

2005(10292 beslaglæggelser) maksimum.

I hele perioden her der været gennemsnitligt 9106 beslaglæggelser fordelt på årene 2004-2008.


= 9106 beslaglæggelser

Min: 7313 beslaglæggelser i 2004Max: 10292 beslaglæggelser i 2005

Variationsbredde(R=Max-Min):

Mængde beslaglagt hash(kg) i årene 2004-2008:Modsat stigningen i antallet af beslaglæggelser, viser datamaterialet en tendens til at mængden af

hash i kg som er beslaglagt er faldende i perioden 2004-2007, med en stigning i perioden 2007-

2008, hvor mængden i 2008 nåede samme niveau som i år 2000.

Den beslaglagte mængde hash i perioden efter politiets skærpede indsats ligger generelt lavere end

tallene før 2004(2000-2003).

Der er beslaglagt et maksimum på 2914,46 kg i 2008 mod et minimum på 876,51 kg i 2007.

Det kan desuden ses at den beslaglagte mængde i 2004 ligger under niveauet for året før(2004) og

gennemsnittet for de foregående år(2000-2003). Den beslaglagte mængde i 2004 ligger på ca.

samme niveau som i 2001, hvor der blev beslaglagt mindst hash i perioden 2000-2003.

I perioden 2004-2008 er der gennemsnitligt blevet beslaglagt 1598,06 kg/år.


=1598,06 kg/år

Min: 876,51 kg i 2007Max: 2914,46 kg i 2008

Variationsbredde (R=Max-Min):

Gennemsnitlig beslaglagt mængde pr. beslaglæggelse i årene 2000-2003:

=

Gennemsnitlig beslaglagt mængde i kg pr. beslaglæggelse i hele perioden:

Figur 6.5

Figur 6.61999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

0

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7Belaglagt mængde pr. beslaglæggelse

Mængde pr. Beslaglæggelse

År

Mæ

ngde

pr.

besl

aglæ

ggel

se

Forskel før og efter stramningen af lovgivningen og ønske om øget politimæssig indsats:

Figur 6.7

Fortolkning af dataVirkning af politimæssig indsats:

Udviklingen i antallet af beslaglæggelser efter stramningens indtræden i 2004 tyder på at

implementeringen af politikken er blevet virkeliggjort i forhold til en skærpet politimæssig indsats.

Det fremgår af figur 6.6 og 6.7, at det gennemsnitlige antal beslaglæggelser er steget med 61,7%.

Den ekstra indsats tyder dog ikke på at have haft en positiv virkning på antallet af den beslaglagte

mængde hash idet denne gennemsnitligt er faldet med -42,6%, hvilket også afspejler sig i tallet for

gennemsnitlig beslaglæggelse i figur 6.7.

Hvad angår regerings målsætning med at sende et klart signal om at hash ikke er acceptabelt i

samfundet, må dette siges at have virket idet stigningen i antallet af beslaglæggelser må være

sammenhængende med antallet af udskrevne bøder eller sanktioner for besiddelse af- eller

småhandel med hash.

Når den gennemsnitlige beslaglagte mængde er faldende, tyder dette dog på at den politimæssige

indsats har virket bedre på brugeren på gadeplan end på sælgeren. Dette fremgår også af

sundhedsstyrelsens rapport om narkotika situationen i Danmark 2009.

Figur 6.8Kilde: Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2009.

Den ovenstående figur 6.8 repræsenterer de nyeste tal for beslaglæggelser fordelt på mængde. Ved

at se i Sundhedsstyrelsens rapport fremgår det at denne fordeling af beslaglagt mængder er

gennemgående i årene 2006-2008.

Det har ikke været muligt at finde lignende data fra perioden før 2006.

Figur 6.7, viser dog en opbakning til førnævnte antagelse om at den skærpede indsats har virket

godt på gadeplan og på at sende et signal om at hash er uacceptabelt i samfundet ved at få stoffet

fjernet i mindre mængder på gaden. Der er imidlertid ikke meget der tyder på at den skærpede

indsats har indvirket på udbuddet af stoffet idet der af figur 6.7, ikke fremgår nogle ”store

fangster”(ton-basis) men hvor størstedelen af fangsterne udgør fangster på 0-4 gram.(SST 2009)

Hvad angår udbud og efterspørgsel viser figur 6.5, at der i 2008 er sket en ændring kraftig ændring i

den beslaglagte mængde sammenholdt med et fald i den politimæssige indsats.

Det er muligt at stigningen af den beslaglagte mængde sammenholdt med et fald i antallet af

beslaglæggelser i 2008 kan hænge sammen med et stigende udbud af hash og politiet hermed har

lettere ved at finde det på gadeplan. En anden mulighed er at politiet enten er gået efter grupper

eller har været heldige at pågribe personer med større mængder.

Efterspørgsel/brugereFigur 6.9Kilde:

Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2008

Figur 6.10Kilde:

Sundhedsstyrelsen, Narkotikasituationen i Danmark 2008

Siden 1994 og frem til 2008 har antallet af efterspørgere (16-44 årige) på hash ligget nogenlunde

stabilt med tegn på at omkring 43% af befolkning har prøvet at ryge hash hvoraf ca. 4% har et

forbrug på månedlig basis. Der kan dog sættes spørgsmålstegn til de ovennævnte data idet det kan

antydes at tallet er højere jo flere der medtages i populationen. Eksempelvis er populationen for

2008 halveret i forhold til optællingen i 2005. På trods af den mindre population ses det dog at

antallet af personer som nogensinde har prøvet at ryge hash i 2008 er højere end tallet for år 2000.

Der kan herfor, med en anelse usikkerhed, drages en konklusion om at hverken antallet af personer

som enten har prøvet- eller ryger på månedlig basis er væsentligt ændret siden 1994.

Det samme gælder for de unge i alderen mellem 16 og 24.

DelkonklusionAf den ovenstående undersøgelse fremgår det at implementeringen hvad angår politiets skærpede

indsats har virket i form af flere pågribelser for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Dette ses på

en markant stigning i antallet af beslaglæggelser efter lovændringen trådte i kraft. Det skal dog

nævnes at der ikke tyder på at være nogen positiv sammenhæng mellem skærpet indsats og den

beslaglagte mængde idet det ses at den gennemsnitlige beslaglagte mængde er faldet på trods af en

stigning i antallet af beslaglæggelser. Sundhedsstyrelsen skriver i sin rapport om

narkotikasituationen i danmark at hyppigheden af den beslaglagte mængde ligger på mellem 0,1 og

20 gram. Hvad angår den tidligere politik på hashområdet hvor man fokuserede på bagmændene

som må formodes at ligge inde med partier store nok til at udløse en fængselsstraf, dvs. over >99,9

gram, så må de mange småfangster betegnes som værende et klart skel hermed.

På trods af det kraftigt stigende antal af pågribelser af personer med små mængder, ser dette ikke ud

til at have noget betydelig indvirkning på antallet af brugere eller misbrugere, hverken hvad angår

de unge isoleret set eller på den større del af befolkningen.

Konklusionen må hermed være at en vellykket implementering gennem den skærpede

politimæssige indsats og forhøjelsen af antallet af pågribelser, ikke ser ud til at have den ønskede

virkning på at afskrække folk fra at ryge hash. Det kan med andre ord siges at den stigende kontrol

ikke har haft nogen effekt i form af faldende forbrug.

Kapitel 7 - Det portugisiske alternativSom beskrevet i det foregående har der de senere år været bred konsensus i Folketinget om

stramningerne på hash-området fra 2004.

Venstrefløjen har ved flere lejligheder ønsket at diskutere alternativer til den førte

politik, da man ikke mener den virker. Men det store flertal bestående af de borgerlige partier samt

Socialdemokraterne, har – vil nogle nok mene – været lunkne i forhold til at indgå i en sådan

dialog.

Blandt kritikerne hører SF's Karina Lorentzen Dehnhardt, som under en debat i

Folketinget den 21. april 2009 om legalisering af hash (et forslaget stillet af Enhedslisten) adskillige

gange efterlyste en reel debat om alternativer i hashpolitikken: 30

Vi kan se, at der er et problem. Vi har ikke løst det problem med de sidste

mange års forbud og straf og forhøjelse af straf, så det er på tide, vi får

undersøgt den her problemstilling meget, meget nøje, så vi kan blive klogere og

eventuelt politikudvikle på området.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

30 Folketingets webarkiv.

...I Portugal har man siden 2001 afkriminaliseret alle stoffer, også de hårde, fordi man

erkendte, at man havde et stort problem, og at man ikke fik folk i behandling, fordi området

var tabuiseret. I Portugal går statistikkerne nu i den rigtige retning med store skridt for

både hårde stoffer og for hash.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Det lykkedes ikke SF'eren at få modstanderne i folketingssalen til at forholde sig konkret til

alternative løsninger som f.eks. Portugal-modellen, og Enhedslistens forslag om legalisering af hash

blev som ventet afvist som et realistisk alternativ.

Vi mener imidlertid at der er flere saglige grunde til at se nærmere på alternativer, da de

danske stramninger fra 2004 overfor hashrygere endnu ikke har resulteret i den nedgang i forbruget,

som partierne bag spåede.

Dette stemmer i øvrigt godt overens med to af hovedkonklusionerne i ”The Global

Cannabis Commission Report”, der lyder, at:

Kontrol-politik synes at have lille indflydelse på hyppigheden af indtagelse, samt at:

Reformer som reducerer eller fjerner kriminelle sanktioner for besiddelse og brug af cannabis

IKKE fører til en stigning i hyppigheden eller skadeligheden.

Vi vil derfor samle bolden op, som Karina Lorentzen Dehnhardt kastede under folketingsdebatten,

og studere Portugal nærmere.

Portugal er interessant af flere grunde. For det første fordi man har valgt at gå i den

modsatte retning af Danmark og afkriminalisere besiddelse af hash og også hårde stoffer til eget

forbrug.

Yderligere blev den portugisiske lovgivning vedtaget og implementeret i 2001, og har

således haft cirka lige lang tid til at virke som de danske stramninger, som blev vedtaget og

implementeret i 2004.

Der er således håbet, at vi kan holde de to landes resultater på hashområdet op mod

hinanden og foretage en vurdering af, hvor man har lykkedes bedst.

Det portugisiske eksperiment Den 1. juli 2001 tog Portugal et markant opgør med sin narkotikapolitik, som indtil da havde lignet

den danske. 31

Det portugisiske parlament vedtog som det første og hidtil eneste land i EU en lov (lov

30/2000), som med ét slag gjorde besiddelse af alle narkotiske stoffer til eget forbrug straffrit efter

det kriminalretlige system. ”Eget forbrug” blev defineret som maksimalt ti dages forbrug, og loven

eksisterer den dag i dag.

Der er ikke tale om en legalisering af brug af hash og hårde stoffer. Besiddelse til eget

forbrug er stadig ulovligt, men overtrædelsen er afkriminaliseret. I øvrigt er videresalg, indsmugling

og andre lovovertrædelser fortsat omfattet af det kriminalretlige system.

I stedet for at stille mennesker med små mængder stoffer på sig for en dommer, og

idømme dem bøde eller op til et års fængsel, som var praksis indtil lovændringen, introducerede

portugiserne et regionalt system af kommissioner.

Disse ”Comissões para a Dissuasão da Toxicodependência”(CDT), som kan oversættes

til noget i stil med ”kommisioner til advarsel mod stofafhængighed”, er paneler bestående af tre

medlemmer - en socialarbejder, en jurist og en lægefagligt uddannet person. Det er disse

kommissioner, der siden juli 2001 har taget stilling til, hvad der skal ske med mennesker, der

pågribes i besiddelse af små mængder illegale stoffer.

I praksis fungerer det sådan, at politiet indenfor 72 timer henviser lovovertræderen til

kommissionen, der så har forskellige sanktionsmuligheder. Dette inkluderer samfundstjeneste,

bøde, forbud mod at færdes bestemte steder mm.

Det er imidlertid udtrykkeligt formuleret i lovens betænkning, at det ikke er

kommissionernes primære formål at straffe, men at begrænse tilgangen af nye stofmisbrugere samt

opmuntre ”gamle” stofmisbrugere til at gå i behandling. Bøder bruges f. eks. aldrig, hvis

kommissionen vurderer, at der er tale om en afhængig misbruger.

Loven er bare et af 13 indsatsområder i en national handlingsplan til kamp mod

narkotika. En af de primære motivationer for afkriminaliseringen var at frigøre resurser i politiet og

i retsvæsenet, så kampen mod bagmændene kunne effektiviseres. En anden var at reducere antallet

af misbrugere, eller det ”problematiske brug”, som det kaldes.

31 Følgende empiri er hentet i ”The effects of decriminalization of drugs use in Portugal”

Udover straffriheden for besiddelse indeholder handlingsplanen også elementer som en

fordobling af statens budget til behandling, oplysning samt forebyggelse, men vi vil i det følgende

kun se nærmere på forbruget af hash efter afkriminaliseringen i 2001.

Portugal er imidlertid en svær størrelse at analysere, da den første måling af hele

befolkningens forbrug af illegale stoffer først blev gennemført i 2001. Den anden måling blev

foretaget i 2007. Det er således ikke muligt at sammenligne tal fra før og efter afkriminaliseringen.

Vi har i det følgende taget udgangspunkt i de to målinger, der findes, og afgrænset os til

årgangen 15-34 år, da det er denne aldersgruppe, der står for langt hovedparten af hashforbruget.

Ydermere er det denne aldersgruppe, som myndighederne i både Danmark og Portugal har rettet

størst fokus på i de nationale strategier mod narkotika.

Figur 7.1: Prævalensen af cannabisbrug i den brede befolkning i Portugal efter tidsramme.

Levetid Det seneste år Den seneste måned

2001 12,4 pct. 6,3 pct. 4,4 pct.

2007 17,0 pct. 6,7 pct. 4,5 pct.

Kilde: European monitoring centre for drugs and drug addiction

Som det kan se af tallene er prævalensen af hashbrug steget fra 2001 til 2007 i alle tre kategorier,

altså om man har indtaget cannabis i sin livstid, det seneste år eller den seneste måned.

Dette stemmer godt overens med udviklingen af cannabissager indberettet for de

regionale kommissioner til advarsel mod stofafhængighed (CDT) i perioden. Her ses det, at der har

været en stigning i antallet af cannabissager fremstillet for kommissionerne. I 2001 udgjorde de 47

pct. af alle sager for CDT, mens de i 2005 udgjorde 65 pct.

Til gengæld er antallet af heroinsager faldet mærkbart, mens antallet af kokainsager har holdt status

quo:

Figur 7.2: Illegale stoffer, som folk blev fremstillet for CDT for.:

Kilde: ”The effects

of decriminalization of drugs use in Portugal”

Mens forbruget af hash i den brede befolkning synes stigende, er der indikationer på, at det er

lykkedes portugiserne at få forbruget blandt unge og studerende til at stagnere.

Det tyder tallene fra Espad32 i hvert fald på:

Figur 7.3: Espad undersøgelse af portugisiske skoleelevers forbrug af cannabis i '95, '99, '03 og '07.

Søjlerne viser, hvor mange der har prøvet hash i sit liv, søjlerne til højre viser, hvor mange der har

prøvet det inden for de seneste 30 dage.

Kilde: The European school survey project on alcohol and other drugs.

Som det kan ses er der i begge undersøgelser konstateret stigning i prævalens frem til 2003 for både

livstid og seneste måned, mens det for begge målingers vedkommende er lykkedes at knække

kurven fra 2003 til 2007 med et svagt fald til følge.

I tilsvarende Espad undersøgelser i Danmark har der været tale om forholdsvis stabile

stigninger i forbruget af cannabis blandt studerende, og man har ikke konstateret et fald fra 2003 til

2007 som i Portugal:32 The European school survey project on alcohol and other drugs.

Figur 7.4: Espad undersøgelse af danske skoleelevers forbrug af cannabis i '95, '99, '03 og '07.

Søjlerne viser, hvor mange der har prøvet hash i sit liv. Søjlerne til højre viser, hvor mange der har

prøvet hash inden for de seneste 30 dage.

Kilde: The European school survey project on alcohol and other drugs.

Umiddelbart indikerer tallene, at afkriminalisering af besiddelse af hash fører til en stigning i

forbruget af hash i den brede befolkning, mens der er spæde indikationer på, at man har fået vendt

kurven blandt skoleelever.

The Beckley Foundation advarer dog i sin evaluering fra 2007 mod at drage

endegyldige konklusioner ud fra statistikken, idet det pointeres, at brug af illegale stoffer, rekreativt

eller i et misbrug, afhænger af mange andre faktorer end lovgivning og straf.

I nogle lande har mønstret i brugen af hash således ændret sig tilsvarende, selvom

landene ikke har ændret lovgivning eller politik. Portugal, som historisk har haft et lavt forbrug af

cannabis sammenlignet med en række andre lande, følger måske bare en generel europæisk trend

om stigende forbrug.

The Beckley Foundation peger også på, at deltagerne i undersøgelserne kan have været

mere villige til at rapportere et forbrug af hash efter afkriminaliseringen , da den kan signalere, at

forbrug af hash er blevet mere socialt acceptabelt.

Desuden er det værd at bemærke, at mens forbruget af hash tilsyneladende er steget

siden 2001, er forbruget af heroin faldet mærkbart samt dødsfald relateret hertil.

Endelig har man løst problemet med overfyldte fængsler og et overbelastet retssystem. I

1999 fremsatte politiet godt 8000 sigtelser for besiddelse af illegale stoffer, som altså siden 2001

helt er forsvundet fra det kriminalretlige system.

I samme kategori kan nævnes at andelen af fanger med en narkorelateret dom i 1999

udgjorde 44 pct. af alle indsatte, men kun 28 pct. i 2005.

På det generelle plan konkluderer The Beckley Foundation, at det er umuligt at sige, om

ændringerne i cannabis-forbruget og andre stoffer er sket som følge af afkriminaliseringen eller på

grund af de andre elementer i Portugals narkostrategi.

Et spørgsmål, som stadig ikke er undersøgt, er om afkriminaliseringen særligt har ført til

en stigning i det lejlighedsvise forbrug af cannabis – altså brugeren, der ryger en joint i ny og næ til

f. eks. fest. The Beckley Foundation finder det særlig vigtigt at få netop dette spørgsmål bedre

belyst.

OpsummeringVi har set i dette kapitel undersøgt følgerne af den portugisiske afkriminaisering af brug af illegale

stoffer, da der er tale om en helt anden kurs end den man har valgt i Danmark. Derudover har

Portugal implementeret afkriminaliseringen nogenlunde samtidig med de danske stramninger på

området fra 2004, hvilket vi håbede kunne danne basis for en reel sammenligning mellem landenes

politikker.

Vi kan konstatere, at flere mennesker i Portugal har prøvet at ryge hash siden

afkriminaliseringen, men at stigningen har været beskeden. Vi kan også konstatere en svag

indikation på, at det er lykkedes at vende kurven når talen går på skoleelevers forbrug af cannabis.

Det har imidlertid været vanskeligt at danne sig et entydigt billede af det portugisiske

eksperiment af flere grunde:

1.Portugal har historisk haft et lavt forbrug af cannabis efter europæisk målestok – hvor

Danmark ligger blandt landene med det højeste forbrug.

2.Datamaterialet er beskedent. Portugal har kun foretaget to målinger af den brede befolknings

forbrug af illegale stoffer, en i 2001 og en i 2007. Til sammenligning har Danmark foretaget

fem stks.

3. Afkriminaliseringen er en del af et større lovkompleks, som tilsammen skal bekæmpe

narkotika. Der har i dette lovkompleks ikke været særlig fokus på forbrug af cannabis, men

mere på de hårde stoffer, misbrug, sygdom og død.

Vi mener dog at vi ud fra det sparsomme materiale kan konkludere, at en

afkriminalisering efter den portugisiske model ikke nødvendigvis fører til en eksplosion i tilgangen

af nye brugere. Stigningen, man har set i Portugal siden 2001, kan betegnes som relativ beskeden,

og kan i øvrigt – som det påpeges af The Beckley Foundation - have en lang række andre årsager

end selve afkriminaliseringen.


Kapitel 8 - Konklusion

Analysen har vist, at medierne spillede en mindre rolle i fastlæggelse af den politiske

dagsorden og tilblivelsen af ”lov om ændring af lov om euforiserende stoffer og

straffuldbyrdelsesloven”.

Det er regeringens handlingsplan: "Kampen mod Narko", udformet af Lars Lykke Rasmussen, der

har sat narkoitikalovgivningen på dagsordenen. Kreditten for igangsættelsen kan gives til

Justitsministeriet og daværende justitsminister Lene Espersen som stod for formuleringen af selve

lovændringen.

Der var to klart formulerede motiver for lovændringen. 1. At vende udviklingen og få forbruget

nedbragt. 2. At sende et "klart signal" om, at hash er farligt, ulovligt og uacceptabelt for samfundet.

De to motiver er tæt knyttede, idet regeringen udtrykte en overbevisning om, at man gennem

forøgelse af strafferammen og øget politimæssig indsats, var i stand til at sende et "klart signal" og

hermed kunne vende udviklingen.

Denne "signalpolitik" var centrum for debatten og argumentationen blandt lovforslagets

støtter under den senere forhandling i Folketinget. Det har været meget vanskeligt at få øje på

saglig, velbegrundet argumentation blandt de detagende politikere i debatten. Analysen af

beslutningprocessen har i vid udstrækning vist at debatten har været præget af manglende

dokumentation for, at straf og kontrol virker overfor brugere af hash, og snarre at de deltagende

politikeres udtaleler har vst sig at være så godt som videnskaligt udokumenterede og at debatten

snarre har båret præg af egne holdninger.

Vi kan derfor med rimelighed konkludere, at beslutningstagerne passer ind i beslutningsmodellen

"the belief system model", hvor man udelukkende argumenterer ud fra egen overbevisning,

værdisæt og ideologi.

Vi undersøgte herefter implementeringen af lovændringen, og kan konkludere at den del

der omhandler den skærpede politimæssige indsats, herunder straf, er lykkedes, da antallet af

beslaglæggelser steg markant efter lovændringen. Lovændringen kan således siges at have levet op

til målsætningen om at sende et klart ”signal” om, at det har konsekvenser at overtræde loven.

I forhold til målsætningen om at mindske forbruget af hash i Danmark, har lovændringen imidlertid

ikke virket på antallet af brugere eller misbrugere, hverken hvad angår de unge isoleret set eller på

Side 46 af 50


den større del af befolkningen.

Meget tyder således på, at mere kontrol og straf ikke nødvendigvis har indflydelse på omfanget

hashforbruget i Danmark.

Det kan derfor undre en smule at den danske hashpolitik gennemgående har været præget af

strafferetslige holdninger langt tilbage i tiden med yderligere stramninger i nyere tid(2004) uden

den store succes på at mindske antallet af nye brugere, det samlede antal af brugere og udbuddet af

hash i Danmark.

I mangel på en diskssion af alternativer i den danske debat har vi studeret Portugals

narkotikapolitik i håbet om, at der her kunne findes brugbare erfaringer, som evt. kunne

implementeres i Danmark.

Vi har konstateret, at der siden afkriminaliseringen har været en vis stigning i forbruget

af hash i Portugal, men at denne har været moderat. En afkriminalisering efter den portugisiske

model fører altså ikke nødvendigvis til en eksplosiv stigning i forbruget, som kritikere i den danske

debat har hævdet.

Udover dette har det desværre været vanskeligt at drage konklusioner af de portugisiske erfaringer,

og endnu sværere konkludere noget fornuftigt ved at holde resultaterne op mod de danske.

Når datamaterialet bliver større mener vi dog stadig, at danske politikere vil kunne hente inspiration

i Portugal

Styrker og svagheder i projektet:

En af styrkerne ved vores projekt er at vi i form af analysen af den politiske beslutningsproces har

udfyldet et videnshul idet vi ikke har kunnet finde andre eksempler herpå. Dette har været i stand til

ved at begrænse os til udelukkende af se på lov om ændringen af lov om euforiserende stoffer fra

2004 med et snævert fokus på hash. I den samlede politiske beslutningsproces og debat

omhandlende lovændringen er materialeomfanget betydeligt, hvor det ved at fokusere på én enkel

samfundsvidenskabelig problemstilling, har været muligt kun at medtage det der har været relevant

for vores projekt og hermed overholde omfang hvad angår begrænsning af tid og sideantal.

Samtidig er dette også en svaghed da dette begrænser hvad vi kan konkludere på baggrud

afanalysen. Den danske narkotikapolitik er kompleks og har mange indgangsvinkler som alle ser ud

Side 47 af 50


til at hænge utvivlsomt sammen, idet indsatsen er udformet som tre-strenget indsatssystem med en

given balance mellem kontrol, behandling og oplysning hvor vi har valgt kun at se på den

kontrolpolitiske side modsat Lau Laursen som sætter hele problematikken i kontekst.

Ved udelukkelse af de to andre områder kan vi ikke konkludere på eksempelvis lovændringens

effekt på de socialpolitiske foranstaltninger og den samlede effekt af lovændringen.

I vores policy-analyse model hvor vi har valgt at se på udefrakommende meningsdannere som

baggrund for fastsættelse af den politiske dagsorden, har vi i dette projekt kun valgt at se på om

medierne har haft en indflydelse. Eksempelvis udelukker dette os fra at se på om videnskaben og

fagkunskaben har haft nogen reel indflydelse på fastsættelse af den politiske dagsorden.

Hvad angår evalueringsprocessen og vores valg af Portugal som en del af den manglende evaluering

af loven om euforiserende stofer har vi set på en modsætning til den danske model. Dette har både

sine styrker og svagheder. Styrken er at det har været muligt at se på om en modsætning til den

danske politik, ved en legalisering, evt. kunne siges at ville have en positiv effekt i form af at

mindske antalet af førstegangsrygere. En svaghed ved vedrørende valg af

portugal til sammenligning er at det statistiske materiale fra portugal er meget begrænset.

En stor ulempe i projektet og emnevalget har været et meget begrænset omfang af skreven emperi

og statistisk materiale fra eksempelvis statistikbaken.

Hele debatten omhandlende hash, har desuden båret karftigt præg af personlige holdninger til hash,

skadesvirkninger, problemer og løsninger. Eksempelvis politikere der udtaler sig som fagfolk uden

dokumentation og fagfolk som udtaler sig uden for deres område.

I relation hertil er projektet blevet meget emperisk da der ikke foreligger teorier angående

sammenhæng mellem kontrol og forbrug på hashområdet.

.

Side 48 af 50


LitteraturlisteDet Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) (2009): Narkotikasituationen i Europa

ESPAD, ”The European school survey project on alcohol and other drugs”.

http://www.espad.org/

Folketingets Webarkiv (senest fundet d. 15.11.09): http://webarkiv.ft.dk/doc.aspx?/samling/arkiv.htm

Greenwald, Gleen (2009): Drug Decriminalization in Portugal (Cato Institute)

Heywood, Andrew (2007): Politics

Holmstrup, Ulrik (1997): Kampen om hampen (DR Dokumentar)

Højstrøm, Henrik:”Lad os få lovliggjort hashen” I: Jyllandsposten d. 19.02.2002

Indenrigsministeriet: Historiske publikationer 1953-1971 (senest fundet d. 16.12.09) http://www.im.dk/publikationer/historie_inm/kap08.htm

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2003): Kampen mod narko - handlingsplan mod narkotikamisbrug

Jespersen, Linette ”Fri narko – fy føj” I: B.T. 21.07.02

Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Notat til indstilling, afkriminalisering af hashhandlen i

København

Københavns Kommune (2009): Bilag 1 - Redegørelse om sammenhængen mellem legalisering af hash og omfanget af kriminalitet

Mchangama, Jacob (2009): Forbudet imod hash burde ophæves (CEPOS)

Rigspolitiet (2005): Organiseret Kriminalitet i Danmark 2005

Side 49 af 50


Ritzau's bureau: ”Venstres Ungdom vil have fri hash og lægeordineret heroin” 22.02.2002

Storgaard, Lau Lauersen (2004): ”Hvad siger loven?” I: Stofbladet 04.12.04

Storgaard, Lau Laursen (2000): Konstruktion af dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965

Sundhedsstyrelsen (2008): Narkotikasituationen i Danmark 2008

Sundhedssytrelsen (2009): Narkotikasituationen i Danmark 2009

Rigspolitiet (2009): Narkotikastatistik, Statistik om beslaglagt narkotika og narkotikarelaterede dødsfald (Senest fundet 17.12.09) http://www.politi.dk/da/servicemenu/statistik/Narkotikastatistik

Sørensen, Henning: ”Debat: Fri os fra fri hash” I: Information d. 02.05.02

The Beckley Foundation (2007): ”The effects of decriminalization of drugs use in Portugal”

The Beckley Foundation (2009): The Global Cannabis Commission Report

United Nations Office on Drugs and Crime (2007): Sweden's Successful drug policy: A review of the evidence

Side 50 af 50

den danske hashpolitik og evaluering 2003-2009

Documents