den danske olie- og gassektors udvikling og … › wp-content › uploads › 2016 › 01 ›...

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS UDVIKLINGOG SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING (1992-2022)

UDARBEJDET AF QUARTZ+CO MAJ 2012

2

FORORD

I forbindelse med beslutningen om at stifte en samlet brancheorganisation for den danske olie- og gas-sektor under navnet Oil Gas Denmark, blev Quartz+Co valgt til at udarbejde en sektoranalyse, der på en faktabaseret og kortfattet måde skulle beskrive karakteristika for den danske sokkel, sektorens udvikling samt sektorens direkte og indirekte samfundsmæssige betydning.

Beskrivelsen har vi valgt at dele op i fire kapitler understøttet af en række illustrationer af de væsent-ligste analyser:Kapitel 1: Den danske sokkelKapitel 2: Den danske olie- og gassektors samfundsmæssige betydningKapitel 3: Den danske olie- og gassektors forventede fremtidige aktivitet og betydningKapitel 4: Udnyttelse af potentialet på dansk sokkel

Analyseperioden er fastlagt til perioden 1992 til 2022, i og med at det var i begyndelsen af denne pe-riode, at udvindingen af olie og gas på den danske sokkel for alvor tog fart, og samtidig vurderes en fremskriv ning på 10 år at repræsentere en periode med relativt robuste forventninger. På de områder, hvor det er relevant for beskrivelsen, er såvel den historiske som den fremtidige periode udvidet.

Beskrivelserne af den danske sokkel og fremskrivning af sektorens udvikling er baseret på Quartz+Co-analysemodeller med primære inputdata fra kilderne: Energistyrelsen, Wood Mackenzie, IHS Global Windows, The Rushmore Reviews, BP Statistical Review og BAFA (i relation til gasprisudvikling). I den forbindelse bør det fremhæves, at fremskrivninger på olieprisen er baseret på Energistyrelsens basis-scenarie, samt at forventede nedrivningsomkostninger på dansk sokkel er et Quartz+Co-estimat baseret på erfaringer fra Oil & Gas UK.

Analysemetoden til beregning af sektorens historiske direkte og indirekte effekt på beskæftigelse og bruttoværditilvækst er udviklet og valideret sammen med Copenhagen Economics, og primære input-data er leveret af Danmarks Statistik.

Undervejs i processen har der ligeledes været afholdt en række møder med fælles repræsentation fra brancheorganisationens medlemmer for at diskutere fremdriften og holde analyserne op imod aktørernes erfaringer.

Thomas G. Arentsen Steinar ÅrilPartner, Quartz+Co Engagement Partner, Quartz+CoKøbenhavn Oslo

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS UDVIKLING OG SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING (1992-2022)

3

INDhOLD

Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

1. Den danske sokkel . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

1.1 De første aktiviteter påbegyndtes for ca. 50 år siden og er i dag koncentreret på få aldrende felter . . . . . . . . . . . 6

1.2 Produktionen toppede i 2004, og ifølge prognosen vil soklens reserver være meget begrænsede om 20-25 år . . . . . . . . . 7

1.3 Den danske olie- og gassektor er kendetegnet ved store og langsigtede investeringer, men historisk set har der været et godt afkast, stærkt hjulpet af stigende oliepriser . . 8

1.4 I sammenligning med den norske og den britiske sokkel er den danske både lille og teknisk svært tilgængelig . . . . . . . . . 10

1.5 Soklens karakteristika gør, at globale olieselskabers interesse for den danske sokkel er begrænset . . . . . . . . . . . 10

2. Den danske olie- og gassektors samfundsmæssige betydning . . . . . . . 12

2.1 Olie- og gasselskaberne er den største skattemæssige bidragyder og har markant betydning for BNP og handelsbalancen . . . . . . . . . 12

2.2 Olie og gas udgør en væsentlig del af det danske energiforbrug, og Danmark har været selvforsynende de seneste 20 år . . . . . . . . . 12

2.3 Den samlede beskæftigelse i olie- og gassektoren anslås til ca. 15.000 (direkte og indirekte). . . . . . . . . . . . . 14

3. Den danske olie- og gassektors forventede fremtidige aktivitet og betydning. . . . 16

3.1 Det forventes, at sektorens absolutte produktions-, investerings- og driftsomkostningsniveau vil falde hen over de næste 10 år . . . . . . . 16

3.2 Nedgangen i det absolutte aktivitetsniveau vil have en væsentlig samfundsøkonomisk betydning . . . . . . . . . . . . . . 16

3.3 Beskæftigelsen i relaterede erhverv følger sektorens nedadgående investeringsniveau, mens den direkte beskæftigelse forventes at holde cirka samme niveau som i dag . . 18

3.4 Tidligere prognoser indikerer dog, at det er vanskeligt at forudsige den fremtidige produktionsvolumen . . . . . . . . . . 18

4. Udnyttelse af potentialet på dansk sokkel . . . . . . . . . . . . 20

4.1 Olieprisen og rammevilkår er afgørende for det fremtidige aktivitetsniveau i olie- og gassektoren på dansk sokkel . . . . . . . . . 20

4.2 Investering i efterforskning og et løft i udvinding kan give et betragteligt samfundsmæssigt afkast . . . . . . . . . . 22


4

DEN DANSKE SOKKEL

Den danske sokkel leverede sin første tønde olie i begyndelsen af 1970-erne. Der eksisterer i dag ca. 55 platforme på 17 aktive felter i den danske del af Nordsøen.

De fem største felter står for ca. 80% af produk-tionen på dansk sokkel, og af disse er det kun Halfdan-feltet, der er fundet inden for de seneste 30 år. Produktionen på dansk sokkel toppede i 2004, og det estimeres at ca. tre fjerdedele af soklens kommercielle reserver er blevet produceret og to tredjedele af dens værdi realiseret.

Den danske sokkel er væsentligt mindre end an-dre sokler i Nordvesteuropa, såsom den norske og britiske, målt på produktion og reserver. Eksempel-vis er den norske sokkel over 10 gange større målt på produktion og ca. 16 gange større målt på reserver. Den gennemsnitlige forventede fundstørrelse er ca. 6 gange større i Norge end i Danmark. Derudover er den danske olie vanskelig at udvinde, da største-delen af olien findes i meget tætte kalklag, hvorfor udvindingsgraden er relativt lav i Danmark (ca. 26%, mod hhv. 46% og 41% i Norge og Storbritannien).Disse forhold betyder, at den danske sokkel op-fattes som mindre attraktiv blandt de store globale olieselskaber, og flere af disse har i de seneste år valgt helt at forlade den danske sokkel for at priori-tere aktiviteter på områder med større kommercielt potentiale. Den danske sokkel omfatter i dag kun otte producenter, hvor der til sammen ligning er hele 32 og 63 forskellige sel skaber med produktion på henhold-svis den norske og den britiske sokkel.

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING

Olie- og gasaktiviteten har haft og har stadig en stor samfundsmæssig betydning i Danmark. Med ca. 3% af den danske bruttoværditilvækst er sektor-en blandt de mest betydende sektorer – på niveau med f.eks. den finansielle sektor eller detailhandels-sektoren. Samtidig udgør sektoren ca. 9% (DKK 48 milliarder) af den danske eksport, hvilket er på niveau med andre førende eksporterhverv som f.eks. medicinal- eller slagterisektoren.

Sektorens betydning i forhold til skatter og afgifter er ligeledes af væsentlig karakter, idet det er den erhvervssektor, som bidrager med den klart største andel af skatter og afgifter. I 2010 var det samlede direkte skatte- og afgiftsbidrag på ca. DKK 24 mil-liarder – svarende omtrent til statens årlige udgifter til landets videregående uddannelser.

Olie- og gassektoren skaber beskæftigelse for ca. 15.000 personer i Danmark. Heraf er ca. 1.700 beskæftiget direkte hos olieselskaberne. Dvs. at når der ansættes én medarbejder i olie- og gasselska-berne skabes der ca. 8 arbejdspladser i relaterede erhverv. En stor del af den indirekte aktivitet lig-ger i blandt andet ingeniør rådgivning og anden rådgivnings bistand. Beskæftigelsen i sektoren spænder bredt på tværs af jobtyper, men generelt ses et højt uddannelsesniveau (54% har en vide-regående uddannelse, hvor landsgennemsnittet er 35%) og ca. 60% af arbejdspladserne er placeret omkring Esbjerg. Sam tidig er der gode udsigter til, at leverandørmarkedet i stigende grad realiserer internationale muligheder baseret på den viden og udvikling, der er i sektoren.

Aktiviteterne på den danske sokkel har betydet, at Danmark har været selvforsynende med olie og gas de sidste 20 år og forventes, som minimum, også at være selvforsynende frem mod 2020. Som et led i en langsigtet dansk energistrategi er olie- og gasproduktionen medvirkende til, at man kan fastholde en høj forsyningssikkerhed samtidig med, at vedvarende energi udgør en stadig større andel af det danske energimiks.

RESUMÉ


5

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS FORVENTEDE FREMTIDIGE AKTIVITET OG BETYDNING

Ifølge Energistyrelsens prognose vil produktions-volumen på den danske sokkel falde hen over de næste 10 år – dog med et mindre løft når ud-bygning af Hejre-feltet er afsluttet omkring 2015. Investerings niveauet forventes samtidig at falde markant ef ter 2015. Det faldende investeringsniveau i basis scenariet vil også medvirke til at reducere sek torens samfundsmæssige betydning – herunder både skatte betalinger og beskæftigelse.

Energistyrelsen har dog estimeret et potentiale, ud-over de kommercielle reserver, i soklens rest levetid. Dette potentiale er ganske markant og udgør, hvad der svarer til en up-side på ca. 70% af reserverne. Med den nuværende olieressourcebase svarer et løft i udvindingsgraden på olie på bare ét procent-point til en total produktionsværdi på omtrent DKK 80 milliarder på baggrund af dagens oliepris.

UDNYTTELSE AF pOTENTIALET på DANSK SOKKEL

Udnyttelse af dette potentiale kan bidrage afgørende til at udsætte nedgangen i sektorens investerings- og aktivitetsniveau. Realiseres blot halvdelen af dette potentiale, vil det have en markant samfunds-mæssig betydning, idet der hen over en tyveårig periode kan være et yderligere skattemæssigt bidrag på mere end DKK 5 milliarder pr. år og ca. 5.000 arbejds pladser.

Udover olieprisen er rammevilkårene afgørende for aktørernes muligheder for at investere i efterforsk-ning, teknologi og udbygning af felter og dermed for realiseringen af potentialet. Erfaringer fra både Norge og Storbritannien viser, at ændringer i ramme vilkår kan have omgående effekt på både efter forskning og udvinding.

Da fundstørrelserne fremover forventes at være af økonomisk marginal størrelse, er det afgørende at udnytte den nuværende infrastruktur. Der er der-for et element af tidspres i beslutningerne omkring fremtidige investeringer og aktiviteter, da flertallet af de nuværende produktionsfaciliteter på dansk sokkel har en fremskreden alder samtidig med, at den faldende produktion begrænser restlevetiden.


6

Den danske sokkel leverede sin første tønde olie1 i 1972 og toppede i 2004 med en daglig gennemsnit lig produktion svarende til over en halv million tønder. Soklen er væsentlig mindre målt på tilbage værende reserver og er mere udfordrende at operere på sammenlignet med andre sokler i Nordvest europa, som f.eks. den norske og den britiske. Ifølge de nu-værende prognoser er ca. to tredjedele af soklens værdi realiseret, og produktionen er blot bundet op på otte selskaber.

1.1 DE FØRSTE AKTIVITETER påBEGYNDTES FOR CA. 50 åR SIDEN OG ER I DAG KONCENTRERET på Få ALDRENDE FELTER

Den danske olie- og gassektor har formelt set eksi-steret siden 1962, hvor A.P. Møller fik tildelt ene-retsbevilling til efterforskning og udvinding af olie og gas i den danske undergrund. I de forudgående år havde udenlandske aktører forgæves foretaget en række prøveboringer på land med bevilling fra

den danske stat. A.P. Møller stiftede året efter Dansk Under grunds Consortium (DUC) sammen med Gulf Oil og senere Shell for at sikre tilstrækkelig tilgang af eksper tise på den danske sokkel. Der skulle gå næsten 10 år med større investeringer, før det lykke-des at udvikle de første olieforekomster af væsentlig størrelse, og således kunne man i 1972 producere den første danske olie fra oliefeltet Dan. I dag udgør eneretsbevillingen kun en del af akti-vitetsområdet.

Olie- og gasproduktionen foregår i dag på 17 aktive felter, hvor der produceres fra ca. 55 platforme. De fem største felter, Halfdan, Tyra, Dan, Valdemar og Syd Arne, producerer alene omkring 80% af den samlede årlige produktion på den danske sokkel. Med undtagelse af Halfdan, som blev fundet i 1999, blev alle disse felter fundet for mere end 30 år siden. Der er ikke foretaget nye feltudbygninger på dansk sokkel i snart 10 år.

1. DEN DANSKE SOKKEL


1 En tønde svarer til 158,97 liter

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTOR BLEV ETABLERET I 1962, DA A.p. MØLLER FIK TILDELT ENERETTIGhEDERNE TIL UDVINDING OG pRODUKTION

1970 1980 1990 2000 2010

2004: Olieproduktioneni Danmark topper

1984: Adskillige olie- og gasfelter er nu blevet fundet

1966: Det første offshore fund (feltet Kraka)

1963: DUC etableres af Maersk og Gulf Oil – Shell kommer til senere

1962: A.P. Møller får tildelt enerettigheder til udvinding og produktion af olie i Danmark

KILDE: ENERGISTYRELSEN

1972: Første olieproduceres på dansk sokkel (feltet Dan)

1984: Første gas produceres på dansk sokkel (feltet Tyra)

2012: Nordsøfonden bliver partner i eneretsbevillingen med en andel på 20%

Olieproduktion

Gasproduktion

7

1.2 pRODUKTIONEN TOppEDE I 2004, OG IFØLGE pROGNOSEN VIL SOKLENS RESERVER VÆRE MEGET BEGRÆNSEDE OM 20-25 åR

Olie- og gasproduktionen på den danske sokkel tog for alvor fart op gennem 1990’erne og kulminerede i 2004, hvor der blev produceret ca. 200 mmboe2, hvilket svarer til en daglig produktion på ca. 550.000 boe i dette år med en total produktions værdi på DKK 37 milliarder (datidens olie- og gaspriser).

Siden 2004 er den årlige olie- og gasproduktion faldet med henholdsvis ca. 8% og ca. 5% om året, så der i 2011 blev produceret 120 mmboe. Effekten på produktionsværdien i 2011 blev imidlertid mere end opvejet af prisstigninger, idet den var ca. DKK 53 milliarder.

I dag befinder den danske olie- og gassokkel sig på et modent stadie, hvor der årligt tæres på soklens re-server. Hvert år siden 2003 er der blevet produceret mere olie og gas, end man har tilført af nye reserver.

Energistyrelsen vurderer at omkring tre fjerdedele af soklens kommercielle reser ver er blevet produceret, og

med de nuværende kendte forudsætninger indikerer de seneste prognoser, at den danske sokkel vil være tæt på udtømt om 20-25 år.

Selvom produktionen således for længst har toppet og er koncentreret på få modne felter, er der dog stadig en betydelig økonomisk værdi i de tilbageværende kom-mercielle reserver.

Derudover vil potentielle nye fund og/eller løft i udvindings effektiviteten kunne øge værdien af dansk sokkel betragteligt. Potentiale realiseringen afhænger dog i høj grad af fremtidige investeringer i teknologi og efter forskning, feltudvikling og leve-tidsforlængelse af eksisterende felter (se også ka-pitel 4).

Eksempelvis er udvindingsgraderne3 af olie på den danske sokkel steget fra 22% til 26% i løbet af de seneste 10 år. Med den nuværende olieressource-base svarer et løft i udvindingsgraden på bare ét procentpoint (ca. 133 mmboe) til en total produk-tionsværdi på omtrent DKK 80 milliarder på bag-grund af dagens oliepriser.


2 En million tønder olieækvivalent (mmboe) svarer til ca. 0,15 milliarder kubikmeter gas.

3 Udvindingsgraden er et udtryk for hvor stor en andel af en sokkels olieressourcer, som kan udvindes

DER ER Få STORE OLIE- OG GASFELTER I DANMARK, OG DE FLESTE FELTER ER MEGET MODNEOlie Og gasfelter på den danske sOkkel (mmbOe)

NOTE: DAGMAR OG REGNAR ER EKSKLUDERET FRA ILLUSTRATIONEN, DA FELTERNE PÅ NUVÆRENDE TIDSPUNKT IKKE ER AKTIVE. TYRA SYDØST ER INDEHOLDT I FELTET TYRA. PRODUKTION TIL DAGS DATO SAMT TILBAGEVÆRENDE RESERVER ER OPGJORT PR. 1.1.2011 KILDE: ENERGISTYRELSEN

Tilbageværende reserver

Produceret til dags dato

Dan

RoarNini

CecilieRolf Kraka

Harald

Valdemar

Siri

Lulita

Syd Arne

Tyra

Skjold

Svend

Halfdan

Gorm

8

1.3 DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTOR ER KENDETEGNET VED STORE OG LANGSIGTEDE INVESTERINGER, OG hISTORISK SET hAR DER VÆRET ET GODT AFKAST, STÆRKT hJULpET AF STIGENDE OLIEpRISER

Aktørbilledet på den danske sokkel er i dag koncen-treret omkring otte selskaber der deltager i olie- og gasproduktion. De nuværende DUC-medlemmer, Shell, Maersk og Chevron, tegner sig for ca. 90% af dagens produktion, mens de øvrige aktører, DONG Energy, Hess, Noreco, RWE-DEA og Danoil tegner sig for den resterende produktionsandel. Fremover vil selskaberne udenfor DUC tegne sig for en stadig stigende andel.

Det er få sektorer, der kan demonstrere så attraktive marginer på det niveau, som olie- og gassektoren gør det i dag – godt hjulpet af historisk høje olie-priser – men omvendt er det også få sektorer, som opererer med samme lange tidshorisonter, massive

investeringsniveauer og høje risikoprofiler på inves-teringer.

Drift af olie- og gasvirksomhed karakteriseres ved højere risiko, større initiale og løbende investeringer og længere tilbagebetalingshorisont sammenlignet med de fleste andre sektorer. Forud for produk-tionen af den første tønde olie på et oliefelt er der typisk gået en lang årrække med investeringer i ef-terforskning, og såfremt man finder tilstrækkelige mængder, etab leres der en eller flere platforme og opkobles infra struktur. I efterforskningsfasen løber olie selskaberne en betydelig økonomisk risiko for kun at finde begrænset eller slet ingen olie.


STØRSTEDELEN AF VÆRDIEN AF DANSK SOKKEL ER REALISERET HistOrisk Og fremtidig prOduktiOnsvOlumen samt betalingsstrøm dkk milliarder (2010 priser); indeks, 1990=100

NOTE: BETALINGSSTRØM ER BEREGNET PÅ BAGGRUND AF ESTIMERET PRODUKTIONSVÆRDI FRATRUKKET DRIFT-, EFTERFORSKNING- OG INVESTERINGSOMKOSTNINGER SAMT UDGIFTER TIL STATEN (SKAT, AFGIFTER OG RESULTATANDEL). 2011-2016 ER BASERET PÅ ENERGISTYRELSENS FEMÅRSPROGNOSE, 2016-2042 ER ESTIMERET PÅ BAGGRUND GENNEMSNITLIG BETALINGSSTRØM PR. PRODUCERET ENHED FRA 2011-2015. FREMSKRIVNINGEN INDEHOLDER ESTIMEREDE NEDRIVNINGSOMKOSTNINGER. NEDRIVNINGSESTIMAT ER BASERET PÅ ERFARINGER FRA OIL & GAS UK, FELTERNES LEVETID ER PROGNOSTICERET MED ASSISTANCE FRA ENERGISTYRELSEN

KILDE: ENERGISTYRELSEN; UK OIL & GAS; QUARTZ+CO ANALYSE

Estimeret betalingsstrøm (netto)

Historisk betalingsstrøm (netto)

Oliepris

Produktionsvolumen

1980 1990

70% AF AKKUMULERET BETALINGSSTRØM 30% AF AKKUMULERET BETALINGSSTRØM

2000 2010 20302020 2040

40

30

50

DKK MILLIARDER INDEKS(Produktionsvolumen og oliepris)

10

20

400

300

500

100

200

0

9

Denne proces kan nemt strække sig over 10 år og koste aktørerne op mod DKK 20-30 milliarder. Eksempelvis har de akkumulerede investeringer i Dan-feltet samlet set oversteget DKK 30 mil-liarder. Derudover ligger der et væsentligt frem-tidigt oprydningsarbejde og venter, når felternes leve tid ophører. De første oprydningsopgaver på den danske sokkel forventes påbegyndt inden for de kommende 10 år, og baseret på erfaringer fra britisk sokkel kan disse nemt beløbe sig til DKK 1,5-2,0 milliarder pr. hovedplatform.

Til trods for stor volatilitet i olieprisen har prisen på olie udviklet sig gunstigt for sektoren som helhed. Således er olieprisen i en tiårig periode fra 1998 til 2008 mere end syvdoblet. Produktionsværdien af olie var i 2008 cirka dobbelt så høj som i 2004, selvom 2004 var året, hvor produktionsvolumen toppede.

Da den årlige produktion er kraftigt faldende, er det dog svært at forestille sig samme produktions-værdier og dermed samme attraktive forhold frem-adrettet, som tilbage i 2008.


10

1.4 I SAMMENLIGNING MED DEN NORSKE OG DEN BRITISKE SOKKEL ER DEN DANSKE BåDE LILLE OG TEKNISK SVÆRT TILGÆNGELIG

Den danske sokkel er meget lille i en international sam-menhæng, og set i forhold til vores olie producerende naboer som f.eks. Norge og Storbritannien har den danske sokkel en begrænset størrelse målt på såvel produktion som reserver. Eksempelvis har den norske og britiske sokkel henholdsvis 65 og 168 felter, hvor-på der årligt produceres henholdsvis ca. 10 og ca. 6 gange så meget olie og gas som på den danske sok-kel. Den danske sokkel omfatter i dag kun otte pro-ducenter, hvor der til sammen ligning er hele 32 og 63 forskellige sel skaber med produktion på henholdsvis den norske og den britiske sokkel. Kommercielle re-server på dansk sokkel er estimeret til at udgøre 1.242 mmboe, mens reserverne for Norge og Storbritannien er henholdsvis ca. 20.150 mmboe og 4.500 mmboe. Målt på reserver er den norske sokkel således ca. 16 gange større end den danske.

Efterforskningsaktiviteterne samt nye ressourcefund på den danske sokkel har i nyere tid været relativt begrænsede og markant mindre end i Norge og Storbritannien. Eksempelvis blev der i årene 2007-2011 foretaget bare 10 efterforskningsboringer på den danske sokkel mod hele 186 og 183 i samme pe-riode i henholds vis Norge og Storbritannien. Samti-dig forventes den fremtidige fundstørrelse at være betydelig mindre i Danmark end i Norge – 15 mmboe mod 95 mmboe. Ud over soklens begrænsede størrelse har de dan-ske felter også lavere udvindingsgrader, end man ser i Norge og Storbritannien.

Hovedårsagen til den lavere udvindingsgrad er, at størstedelen af felterne i Danmark findes i tætte kalklag. Kalk er porøst og har lav gennem strøm-ningsevne, hvilket sænker udvindingsgraden og produktionshastigheden. Man forventer i øjeblik-ket således at kunne udvinde 26% af den danske sokkels olieressourcer, mens de tilsvarende tal for Norge og Storbritannien ligger væsentlig højere med gennemsnitlige udvindings grader op mod 40-50%.

Således må man i Danmark bore længere og mere horisontalt for at ramme og udnytte reservoirerne bedst muligt. De horisontale borelængder på den danske sokkel er op til tre gange længere end på den norske sokkel (gennemsnit, 2007-2011). Når der dertil lægges, at den forventede fundstørrelse er cirka seks gange mindre i Danmark end i eksempel-vis Norge, betyder dette, at man borer længere for at finde og producere mindre.

1.5 SOKLENS KARAKTERISTIKA GØR, AT GLOBALE OLIESELSKABERS INTERESSE FOR DEN DANSKE SOKKEL ER BEGRÆNSET

De særlige karakteristika ved den danske sokkel be-tyder, at den opfattes som mindre attraktiv blandt de store globale olieselskaber, der vurderer flere forskellige soklers attraktivitet, når indsatser og investeringer skal prioriteres. Dette har medført, at det ud af de seks såkaldte supermajors (BP, Exxon-Mobil, Shell, Chevron, ConocoPhillips og Total) kun er DUC-partnerne Shell og Chevron, som er aktive på den danske sokkel, hvorimod alle seks er aktive i Norge og Storbritannien.

Der er ligeledes eksempler på, at større sel skaber har forladt den danske sokkel de seneste år – her-under ConocoPhillips (2007), Petro-Canada (2008) og Statoil (2009). Da Statoil i sin tid forlod den danske sokkel, var det blandt andet med argumen-tationen om at prioritere efterforsknings aktiviteter i områder med større potentiale.


11DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS UDVIKLING OG SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING (1992-2022)

DER BORES LÆNGERE FOR AT FINDE MINDRE på DEN DANSKE SOKKELgennemsnitlig bOrelængde Og fOrventede fremtidige fundstørrelser (meter; mmbOe)

* INDEHOLDER BÅDE VERTIKAL OG HORISONTAL BORELÆNGDE** KOMMERCIELLE OLIE- OG GASRESERVER PR. 1.1.2011

KILDE: ENERGISTYRELSEN; IHS GLOBAL WINDOW; THE RUSHMORE REVIEWS; BP STATISTICAL REVIEW

Tilbageværende reserver 2011 (mmboe)**

4020 60 80 100

GE

NN

EM

SN

ITL

IG F

OR

VE

NT

ET

F

UN

DS

TØ

RR

EL

SE

(M

MB

OE

)5000

4000

6000

GENNEMSNITLIG BORELÆNGDE, 2007-11 (METER)*

3000 Holland7.601

Storbritannien4.523

Danmark1.242

Norge20.130

12

Den danske olie- og gassektor har været, og er fortsat, en af de væsentligste økonomiske bidrag-ydere til det danske samfund. De primære bidrag sker gennem skatter og afgifter, handelsbalancen og forsynings sikkerheden, og den indirekte betyd-ning såsom beskæftigelse i relaterede erhverv er ligeledes væsentlig. For hver ansat i olie- og gassek-toren beskæftiges ca. otte ansatte i relaterede erhverv.

2.1 OLIE- OG GASSELSKABERNE ER DEN STØRSTE SKATTEMÆSSIGE BIDRAGYDER OG hAR MARKANT BETYDNING FOR BNp OG hANDELSBALANCEN

Skatte- og afgiftsmæssigt er sektoren den klart mest bidragende i Danmark med et årligt skatte- og afgiftsbidrag på samlet set ca. DKK 24 milliarder (2010). Ca. en tredjedel af skatte- og afgifts bidraget stammer fra ordinær selskabsskat (ca. 15% af sta-tens totale indtægter fra selskabsskat), mens ca. en tredje del udgøres af den såkaldte kulbrinteskat. Den resterende tredjedel udgøres primært af overskuds-deling med staten.

Samlet set er sektorens årlige skatte- og afgiftsbidrag eksempelvis på niveau med statens årlige udgifter til landets videregående uddannelsessystem.

2. DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS SAMFUNDSMÆSSIGE BETYDNING


2,53,85,2

23,7

7,4

16,4

8,2

Kulbrinteskat og overskudsdeling

VIRKSOMHEDSSKAT FOR MEST BIDRAGENDE SEKTORER, 2010DKK MILLIARDER

UDVALGTE OFFENTLIGE UDGIFTSOMRÅDER, 2010DKK MILLIARDER

10,6

25,4

68,9

59,9

KILDE: DANMARKS STATISTIK, ENERGISTYRELSEN

Energistyrelsen vurderer, at det samlede direkte virksomheds-skattebidrag fra olie- og gassek-toren udgør DKK 23,7 milliarder

Finans- og

forsikringssektoren

Udvinding af

olie og gas

Engros- og

detailhandel

Transportsektoren

Folkeskole og

lignende

Arbejdsløshed

Højere og videregående

uddannelse

Politi

Pharma

DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTOR BETALER MERE I SKATTER OG AFGIFTER END NOGEN ANDEN DANSK SEKTOR

13

Olie- og gassektorens primære aktører genererede i 2010 tilsammen en bruttoværditilvækst (BVT) på ca. DKK 48 milliarder svarende til ca. 3% af Dan-marks samlede BVT (bruttoværditilvæksten er et mål for en given virksomhed eller sektors betydning for BNP). Dette placerer olie- og gassektoren blandt de mest bidragende sektorer i Danmark (ud af to-talt 117 sektorer jf. Danmarks Statistik). Til sammen-ligning genererede den danske detailhandelssektor ca. DKK 50 milliarder i 2010.

Sektorens bidrag til handelsbalancen er blandt de største sammenlignet med øvrige sektorer i Danmark. Sektorens eksport udgjorde ca. DKK 48 milliarder i 2010 svarende til 9%. Til sammen ligning eksporterede en anden betydelig sektor, medicinal-sektoren, for ca. DKK 51 milliarder i 2010.

2.2 OLIE OG GAS UDGØR EN VÆSENTLIG DEL AF DET DANSKE ENERGIFORBRUG, OG DANMARK hAR VÆRET SELVFORSYNENDE DE SENESTE 20 åR

Ud over en væsentlig økonomisk betydning for samfundet har sektoren også en væsentlig strate-gisk værdi i forhold til selvforsyningsgraden. I dag udgøres mere end halvdelen af Danmarks energi-forbrug af olie og gas, hvilket også forventes at være tilfældet i lang tid fremover. Dermed er en stærk olie- og gassektor en forudsætning for at holde Danmark selvforsynende med energi. Med de nuværende forventninger til produktion og år-ligt olie- og gasforbrug forventes sektoren at kunne holde Danmark selvforsynende til og med 2019 for olie og 2021 for gas.


KILDE: DANMARKS STATISTIK: ENERGISTYRELSEN

1980 1990 2000 2010 203020201970

200

100

150

MMBOE

0

50

Nuværende estimater indik-erer, at Danmark vil være selvfor-synende af olie og gas frem til ca. 2020

PERIODE SOM SELVFORSYNENDE

Produktion

Forbrug

SEKTOREN hAR SIKRET DANMARK SELVFORSYNING AF OLIE OG GAS SIDEN STARTEN AF 1990’ERNE, OG DET FORVENTES SOM MINIMUM AT FORTSÆTTE FREM TIL CA. 2020 prOduktiOn Og fOrbrug af Olie Og gas i danmark (1972-2030), mmbOe

14

2.3 DEN SAMLEDE BESKÆFTIGELSE I OLIE- OG GASSEKTOREN ANSLåS TIL CA. 15.000 (DIREKTE OG INDIREKTE)

Det anslås, at der for hver medarbejder med direk-te ansættelse i et olieselskab beskæftiges ca. otte job hos en lang række underleverandører til sek-toren. Det vil sige, at olie- og gassektoren totalt set beskæftiger ca. 15.000 ansatte i dag4.

Til sammenligning er der en faktor 10 mellem en med arbejder med direkte ansættelse i den norske sektor og antallet af indirekte ansatte. Det skyl-des, at Norge har flere nationale olie- og gas-underleverandører og dermed er mindre afhængig af import.

Sektoren beskæftiger et bredt udsnit af faggrupper og uddannelsesniveauer, hvor ingeniørrådgivning og anden rådgivningsbistand er de væsentligste leverandører til olie- og gassektoren. Olieselskaberne beskæftiger alene ca. 1.700 men-nesker. Dette gør, at sektoren beskæftigelsesmæs-sigt hører til blandt de mindre sektorer i Danmark, men opgøres sektorens skattebidrag eller BVT pr. ansat, fremgår det, at sektorens arbejdspladser er blandt de absolut mest værdiskabende i landet.

Sektorens gennemsnitlige uddannelsesniveau er ligeledes blandt de højeste sammenlignet med øvrige sektorer. Eksempelvis har sektoren væsentlig flere ansatte med lang videregående uddannelse samt forskeruddannelse end landsgennemsnittet.

Den geografiske placering af sektorens arbejds-pladser er tungt vægtet mod Esbjerg-regionen, som med direkte adgang til Nordsøen er Danmarks primære olie- og gasby. Således er ca. 60% af sek-torens direkte arbejdspladser geografisk lokaliseret i Esbjerg med en deraf følgende høj betydning for regionen. De resterende arbejdspladser er lokali seret i Københavnsområdet.

Sektorens indirekte betydning for relaterede sek-torer har ligeledes været med til at fostre en under-skov af leverandører, som også i de senere år har oplevet en væsentlig eksportandel af produkter og serviceydelser. Blandt eksemplerne kan nævnes ingeniør rådgivnings virksomheder som Rambøll og ISC samt Welltec, Semco og Maersk Drilling, som leverer tjenester til både dansk og international olievirksomhed.


4 Estimeret med udgangspunkt i niveauet for perioden 2008-2010 (Quartz+Co- og Copenhagen Economics-analyse)


ANTAL DIREKTE ARBEJDSPLADSER I OLIE- OG GASSEKTOREN (GENNEMSNIT, 2008-2010)

HØJESTE GENNEMFØRTE UDDANNELSESNIVEAU ANTAL MEDARBEJDERE (PROCENT AF TOTAL)

KILDE: DANMARKS STATISTISK; "REGISTERBASERET ARBEJDSSTYRKESTATISTIK"

Folkeskole

Kort

videregående

Gym

nasial

Mellem

lang

videregående

Lang

videregående

Ph.d.-niveau

eller lignende

ESBJERG

KØBENHAVN

~1.700*

~680(40%)

~1.020(60%)

2%1%

0%

14%

7%

20%

15%

19%

13%

22%

30%

1%

Olie- og gasudvinding

Landsgennemsnit

* ESTIMAT FOR OLIE- OG GASSEKTOREN ER BASERET PÅ ET GENNEMSNIT FOR 2008-2010 KILDE: DANMARKS STATISTIK – NATIONALREGNSKABET; GREENS.DK

Udvinding af

olie og gas

Arkitekter og

ingeniører

Virksomheds-

konsulenter

Engroshandel

Jobskabende

aktiviteter

Minedrift –

understøttende

serviceaktiviteter

IT-service-

aktiviteter

Entreprenører

Fremstilling af

andet maskineri

Andet

Indirekte beskæftigede

Direkte beskæftigede

318334357505

601603

1.010

Ca. 1.700*

4.795

5.095

UDVALGTE VIRKSOMHEDSEKSEMPLER

STØRSTEDELEN AF DE DIREKTE ARBEJDSpLADSER I OLIE- OG GASSEKTOREN ER LOKALISERET I ESBJERG, OG UDDANNELSESNIVEAUET BLANDT DE ANSATTE ER BETYDELIGT hØJERE END LANDSGENNEMSNITTET

OLIE- OG GASSEKTOREN SERVICERES pRIMÆRT AF INGENIØRTUNGE ERhVERVbeskæftigede i relaterede erHverv drevet af aktivitet i Olie- Og gassektOren, 2008 antal beskæftigede

16

Investeringerne i bl.a. Hejre-feltet vil give den fald-ende produktionskurve et mindre løft om tre til fire år, men ellers forventes den samlede produktion på den danske sokkel at blive betydeligt lavere og dyrere om 10 år set i forhold til i dag (baseret på nuværende kendte forudsætninger). Dette har en markant på-virkning på såvel indtjenings- som bidragsniveauet samt beskæftigelsen i relaterede erhverv i kraft af den tætte sammenhæng med olie- og gassektorens investeringer. Historisk set har det imid lertid vist sig at være vanskeligt at forudse fremtidige produktions-niveauer på den danske sokkel.

3.1 DET FORVENTES, AT SEKTORENS ABSOLUTTE pRODUKTIONS-, INVESTERINGS- OG DRIFTSOMKOSTNINGSNIVEAU VIL FALDE hEN OVER DE NÆSTE 10 åR

Til trods for at olie- og gassektoren fortsætter arbej-det med at udvikle og levetidsforlænge den danske olie- og gassokkel, forventes produktionsniveauet at falde betydeligt. Under antagelse af at de forud-sætninger, som er gældende i dag, også gælder i fremtiden, forventes det, at produktionsniveauet vil være 30-50% lavere i 2022.

På trods af at investeringsniveauet forventes at stige de kommende to til tre år i forbindelse med pågående feltudbygning, vil der i basisscenariet ske en markant reduktion af investeringsniveauet.

3. DEN DANSKE OLIE- OG GASSEKTORS FORVENTEDE FREMTIDIGE AKTIVITET OG BETYDNING


*SYNES AT FORUDSÆTTE DEKOMMISSIONERING/RATIONALISERING AF FACILITETERNOTE: FOR OLIEPRIS OG -PRODUKTION ANVENDES ENERGISTYRELSEN SOM KILDE I HELE PERIODEN.KILDE: ENERGISTYRELSEN (ENS); WOOD MACKENZIE (WM)

1995 20052000 2010 202220202015

ENS-estimat WM-estimat

1992

600

400

500

0

300

200

100

Oliepris (USD 110/boe) 8,2% 0,0%

Driftsomkostninger* 5,9% -3,6%

Investeringer 2,7% -6,0%

Olieproduktion 2,5% -6,3%

Driftsomkostning/boe (DKK) 2,9% 3,4%

19,3 18,915,6 37,1 67,960,647,222,2

CAGR’92-’10 ’11-’22

ENERGISTYRELSENS BASISSCENARIE VIL MEDFØRE EN VÆSENTLIG AKTIVITETSNEDGANG I OLIE- OG GASSEKTORENaktivitetsparametre, 1992-2022 indeks, 1992 = 100

17

Tilsvarende forventes sektorens samlede drifts-omkostninger at være på et væsentlig lavere niveau i 2022 end i dag, hvilket primært skyldes et betydeligt lavere produktionsniveau. Selvom der forventes et fald i både det absolutte investerings- og driftsomkostningsniveau, bliver det stadig dyrere at producere olie og gas. Det vil sige, at enhedsomkostningerne pr. produceret olie- og gasenhed stiger på den danske sokkel. Dette er først og fremmest drevet af, at det bliver vanske ligere at udvinde de tilbageværende olie- og gasressourcer, samtidig med at produktionsomkostningerne stiger grundet lavere produktionsvolumen (tab af skala-effekt). Endvidere øger sektorens leve randører typisk prisniveauet i opadgående retning ved olie-prisstigninger, hvilket i høj grad også har været medvirkende til øgede enhedsomkostninger på dansk sokkel over den seneste tiårige periode.

3.2 NEDGANGEN I DET ABSOLUTTE AKTIVITETSNIVEAU VIL hAVE EN VÆSENTLIG SAMFUNDSØKONOMISK BETYDNING

Aktivitetsnedgangen målt i produktion, investe-ringer og driftsomkostninger forventes først og fremmest at berøre sektorens økonomiske bidrag til staten i form af lavere skatter og afgifter. Med den forventede produktionsnedgang og antagel-ser om oliepriser og rammevilkår på dagens niveau vil skatte- og afgiftsbidraget være ca. 40% lavere i 2022, end det er i dag. Dette svarer til en nedgang på over DKK 7 milliarder om året.

Det forventes ligeledes, at sektorens betydning for BNP i form af bruttoværditilvækst (BVT) vil falde med knapt 45%. Dette svarer til en reduktion på næsten DKK 20 milliarder om året.


18

3.3 DEN INDIREKTE BESKÆFTIGELSE FØLGER SEKTORENS NEDADGåENDE INVESTERINGSNIVEAU, MENS DEN DIREKTE BESKÆFTIGELSE FORVENTES AT hOLDE CIRKA SAMME NIVEAU SOM I DAG

Trods en forventet nedgang i produktionen på den danske sokkel vil sektorens direkte arbejdspladser kun blive ramt i mindre grad over de kommende 10 år. Dette skal ses i sammenhæng med, at det bliver stadig mere arbejdsintensivt at udvinde en olie- og gasenhed grundet soklens modenhed. Det forventes dog, at arbejdspladser i relaterede sektorer vil blive påvirket markant grundet det betydeligt lavere forventede investeringsniveau. Investerings niveauet er i høj grad drivende for antallet af beskæf-tigede i relaterede sektorer, hvor en nedgang i investerings niveauet først og fremmest vil ramme opgavemængden for blandt andet rådgivende ingeniører.

Beskæftigelsen vil stige de kommende to til tre år bl.a. på grund af udbygningen af Hejre-feltet for der-efter i basisscenariet at falde markant til et niveau i 2022, der er halvt så stort som i dag. Det vil sige en total beskæftigelse på ca. 8.300 og en nedgang på godt 6.700 arbejdspladser i forhold til i dag.

3.4 TIDLIGERE pROGNOSER INDIKERER DOG, AT DET ER VANSKELIGT AT FORUDSIGE DEN FREMTIDIGE pRODUKTIONSVOLUMEN

Historisk set har det dog vist sig at være vanske-ligt at forudsige sektorens produktionsniveau og dermed få en præcis indikation af fremtidig sektor-aktivitet. Prognoser udarbejdet af Energistyrelsen med fem års mellemrum i årene 1990, 1995 og 2000 har konsekvent ligget markant under det faktisk reali serede produktionsniveau (med undtagelse af estimatet fra 2005). Dette er formentlig drevet af en kombination af en gennemsnitlig højere oliepris end ventet – og dermed et øget produktions incitament – og en undervurdering af aktørernes evne til at løfte udvindings graderne gennem teknologiske fremskridt. Under alle omstændigheder vidner den historiske usikkerhed omkring de fremtidige produk-tionsniveauer om en sektor, som har en væsentlig følsomhed over for en række kerneforudsætninger – herunder olie- og gasprisudvikling, ramme vilkår og den teknologiske udvikling.



KILDE: ENERGISTYRELSEN (ENS); WOOD MACKENZIE (WM)

1995 20052000 20101990

150

90

120

0

60

30

2005-prognose -19,3 -8,4

2000-prognose 31 13,5

Realiseret produktion

1995-prognose 56,8 24,8

1990-prognose 69,2 30,2

Volumen (m

mboe)

Afvigelse imellem realiseretproduktion og prognose i 2010

Værdi (D

KK mia.)

8.300

1.800

6.500

15.000

1.700

13.300

GENNEMSNIT

2008-2010 2022

-45%

26.700

3.800

54.900

48.000

6.900

GENNEMSNIT

2008-2010 2022

-44%

17.350

28.800

30.500

GENNEMSNIT

2008-2010 2022

-40%

UDVIKLING I AKTIVITETSDRIVERE BESKÆFTIGEDE BRUTTOVÆRDITILVÆKST SAMLEDE SKATTER OG AFGIFTER

*SYNES AT FORUDSÆTTE DEKOMMISSIONERING/RATIONALISERING AF FACILITETERNOTE: INDIDIREKTE SKATTE- OG AFGIFTSBIDRAG ER IKKE INKLUDERET PGA. BEGRÆNSNINGER I DATAGRUNDLAGET.KILDE: ENERGISTYRELSEN; WOOD MACKENZIE; QUARTZ+CO ESTIMAT

Olie- og gasproduktion, mmboe

55

-63%

148

Gennemsnitlig oliepris, USD/boe

+38%

11080

2.712

Investeringer, DKK millioner

-60%

6.716

Driftsomkostninger, DKK millioner*

-28%

5.2493.759

GENNEMSNIT

2008-2010 2022

Direkte

Indirekte

FREMTIDIG pRODUKTION hAR VIST SIG AT VÆRE VANSKELIG AT FORUDSIGE REALISERETOlieprOduktiOn i danmark Og prOduktiOnsprOgnOser efter prOgnOseår mmbOe

I 2022 FORVENTES DER ET FALD I STØRRELSESORDEN 40-50% på DE pRIMÆRE SAMFUNDSMÆSSIGE BIDRAGSpARAMETRE I FORhOLD TIL I DAG

20

Der findes et betydeligt potentiale i at øge det for-ventede aktivitetsniveau gennem efterforskning og teknologiudvikling. Vigtige forudsætninger for re-alisering af dette potentiale er olieprisens udvikling og sektorens rammevilkår. Maksimal langsigtet samfundsmæssig værdiskabelse må derfor opnås gennem en optimal balance mellem skatteindtægter og stimulering af aktørernes investeringer i den dan-ske sokkel.

4.1 OLIEpRISEN OG RAMMEVILKåR ER AFGØRENDE FOR DET FREMTIDIGE AKTIVITETSNIVEAU I OLIE- OG GASSEKTOREN på DANSK SOKKEL

Energistyrelsen estimerer i sine prognoser et poten-tiale på 1.209 mmboe (efterforsknings- og tekno-logiske ressourcer) i soklens restlevetid ud over de kommercielle reserver på 1.242 mmboe og bet-ingede ressourcer på 469 mmboe5. Således ligger der en up-side på ca. 70% drevet af ny efterforsk-ning (ca. 40% af up-side) og et løft i udvinding gennem teknologiudvikling (de resterende ca. 60% af up-side).

En høj oliepris over tid gør det mere attraktivt både at efterforske og udvikle ny teknologi. Således har udviklingen i olieprisen historisk set også vist sig at være af stor betydning for aktivitetsniveauet i sektoren. Kortsigtede justeringer i oliepriserne har imidlertid kun en ganske lille effekt på aktivi-tetsniveauet på grund af sektorens lange investe-

ringshorisonter. Der skal være en forventning om, at olieprisen har fundet et nyt strukturelt niveau, før investeringer enten øges eller reduceres.

Politiske rammevilkår for sektoren er ligeledes af-gørende for aktørernes vilje og evne til at investere i efterforskning og udvinding. Eksempler fra både Norge og Storbritannien viser, at ændringer i ramme-vilkår kan have en markant kortsigtet og kontant effekt på aktivitets niveauet.

I Storbritannien har man flere gange set, at myndig-hederne har benyttet ændringer i skatte systemet med henblik på enten at stimulere efter forskning og udbygning af felter eller til at øge skatte-indtægtsniveauet. I budgetforslaget for 2011 frem-satte regeringen et ønske om at øge skatte niveauet. En undersøgelse gennemført af Oil & Gas UK blandt olieselskaber i forbindelse med budget forslaget viste umiddelbart, at omtrent 25% af alle planlagte projekter fik reduceret sandsynligheden for at blive gennemført, hvilket ville betyde et tab af 15.000 ar-bejdspladser og 310 mmboe i produktion frem mod 2020. Dette har bidraget til, at regeringen i budget 2012 har fremlagt en delvis tilbagerulning af skat-tereformen.

I Norge indførte myndighederne i 2005 en ord ning med kontant tilbagebetaling af skatte effekten af efter forskningsomkostninger. Allerede i den følgende licensrunde (TFO 2006)6 året efter steg antallet af licensansøgere med ca. 50% og investerings niveauet med 75% på efterforskning og konceptstudier.

4. UDNYTTELSE AF pOTENTIALET på DANSK SOKKEL


5 Betingede ressourcer omfatter projekter for udbygninger af fund og nye felter eller videreudbygning af eksisterende felter, hvor det tekniske eller kommercielle grundlag endnu ikke er på plads til en endelig beslutning om udbygning. 6 TFO (tildeling i forhåndsdefinerte områder)


DER ER ET YDERLIGERE RESSOURCEpOTENTIALE på DANSK SOKKEL, MEN EN REALISERING KRÆVER NYE INVESTERINGER I TEKNOLOGI OG EFTERFORSKNINGHistOrisk Og fremtidig prOduktiOnsvOlumen af Olie Og gas, mmbOe

1980 1990 2000 2040203020202010

2011

NOTE: 1972 TIL 2011 ER BASERET PÅ HISTORISKE DATA, 2012 TIL 2042 ER BASERET PÅ ENERGISTYRELSENS PROGNOSERKILDE: ENERGISTYRELSEN

Teknologiske ressourcer

Efterforskningsressourcer

Olieproduktion

Gasproduktion

150

100

200

50

22

4.2 INVESTERING I EFTERFORSKNING OG ET LØFT I UDVINDING KAN GIVE ET BETRAGTELIGT SAMFUNDSMÆSSIGT AFKAST

En realisering af den danske sokkels estimerede yderligere ressourcepotentiale (up-siden på de 1.209 mmboe) vil have en betragtelig samfunds-økonomisk værdi med de nuværende olie- og gaspriser. I forhold til basisscenariet (se kapitel 3) vil realisering af blot halvdelen af Energi styrelsens es-timerede potentiale på 1.209 mmboe øge det skat-temæssige bidrag med ca. DKK 3 milliarder i 2022, og beskæftigelsen vil stige med ca. 2.800 arbejds-pladser.

En betragtelig del af værdiskabelsen – ved realise-ring af potentialet – sker imidlertid først i perioden 2022-2042. Her vil det løbende tillæg i det årlige skattemæssige bidrag kunne udgøre ca. DKK 5 mil-liarder og sektoren vil kunne beskæftige yderligere ca. 5.000 mennesker (fortsat under antagelse af at blot halvdelen af Energi styrelsens estimerede po-tentiale realiseres).

Realiseringen af potentialet skal hovedsageligt ske gennem nuværende infrastruktur, idet frem-tidige fund forventes at være for små til at kunne bære etablering af selvstændige platforme. Hejre må således forventes at være den sidste store ud-bygning på dansk sokkel. Flertallet af de nuværen- de produktionsfaciliteter på felterne har imid lertid en fremskreden alder og dermed en begrænset restlevetid. Der er derfor et element af tidspres, og eventuel udskydelse af investeringer i efterforskning og teknologiudvikling skal holdes op imod mulighederne for fortsat at levetidsforlænge og ud-nytte eksisterende infrastruktur.

Optimering af sektorens aktivitetsniveau og sam-fundsmæssige betydning kræver under alle om-stændigheder en nuanceret vurdering og debat. De nuværende analyser peger på vigtigheden af at sikre en sund balance mellem det kortsigtede og det langsigtede samfundsmæssige indtægtsgrundlag.

Ø 5,0

Ø 4,6

Investeringer

Drift

3,12,61,71,30,80,4

3,94,35,0

5,86,57,07,17,17,27,17,07,17,17,17,06,9

6,1

4,63,8

2,8

5,3

1,20,80,4

3,53,94,6

5,25,96,46,56,46,56,56,36,46,56,46,36,2

5,5

4,13,5

2,8

4,8

2,62,21,6

Samlet skatteindtægt estimeret til DKK 135 milliarder

SAMLEDE SKATTER OG AFGIFTER FRA OLIE- OG GASSEKTOREN (MERBIDRAG)DKK MILLIARDER

BESKÆFTIGEDE I RELATEREDE ERHVERV (MERBIDRAG)MEDARBEJDERE I TUSINDER

KILDE: ENERGISTYRELSEN; WOOD MACKENZIE; QUARTZ+CO ESTIMAT

20

16

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

20

31

20

32

20

33

20

34

20

35

20

36

20

37

20

38

20

39

20

40

20

41

20

42

20

16

20

17

20

18

20

19

20

20

20

21

20

22

20

23

20

24

20

25

20

26

20

27

20

28

20

29

20

30

20

31

20

32

20

33

20

34

20

35

20

36

20

37

20

38

20

39

20

40

20

41

20

42

FORETAGES DE NØDVENDIGE INVESTERINGER, OG REALISERES BLOT 50% AF DET YDERLIGERE RESSOURCEpOTENTIALE, VIL DET GIVE ET VÆSENTLIGT SAMFUNDSMÆSSIGT MERBIDRAG

RyESGADE 3A2200 KøBENHAVN N

den danske olie- og gassektors udvikling og … › wp-content › uploads › 2016 › 01 ›...

Documents