Side 1

Den Danske Valgdatabase Brugervejledning

Skrevet af Andreas Thonsgaard Leed

http://valgdata.ps.au.dk/

Institut for Statskundskab Aarhus Universitet

4. december 2017

Side 2

Indholdsfortegnelse Introduktion 3

1.0 Enkelt valg 4

1.1 Valgtype og valg 4

1.2 Partier og andre variable 4

1.3 Geografisk niveau 5

1.4 Resultat 6

1.4.1 Substantiel data 7

1.4.1.1 Valgdata 7

1.4.1.2 Valgdata – personlige stemmer 7

1.4.1.3 Mandater 8

1.4.2 Baggrundsdata 8

1.4.3 Grafisk illustration – Danmarkskortet 11

2.0 Særligt ved hentning af flere valg 14

2.1 Referencevalg 14

2.2 Divergens 14

3.0 Ekstra data 15

3.1 Veje der flytter mellem valg 15

3.2 Valgsteds veje over tid 15

3.3 Vejregistre 16

3.3.1 Sådan åbnes XML-filer 16

3.4 Specialkort 17

3.4.1 Signaturforklaringer til specialkortet 19

Side 3

Introduktion Valgdatabasen indeholder geografiske data for en lang række folketingsvalg, kommunalvalg og folkeafstemninger siden 1979 opgjort helt ned på de enkelte valgsteder. Man kan dog selv vælge, om man vil have data opgjort på større geografiske enheder såsom valgkredse eller kommuner. De geografiske enheder og deres grænser ændres over tid, men det er en særlig styrke ved valgdatabasen, at man kan omregne valgdata til geografiske enheder, som med en given tolerance er de samme over tid.

Denne vejledning gennemgår mulighederne for at hente data fra den Danske Valgdatabase. Databasen er åben for alle og valgdata er frit tilgængelige. Befolkningsdata kan dog indtil videre kun hentes efter særlig tilladelse. Vi anbefaler, at man anvender internetbrowseren Google Chrome, da visse funktioner fungerer bedre i denne internetbrowser.

Databasen giver som nævnt mulighed for analyser over tid på tværs af enheder inden for en række geografiske niveauer. Alt data kan hentes ned i form af komma-separerede csv-filer, som kan åbnes i Microsoft Excel eller lignende regneark. Desuden indeholder databasen værktøjer til mandatberegning og til grafisk præsentation af valgresultater i form af et danmarkskort med tilpasningsmuligheder.

Vejledningen er opbygget ud fra et anvendelsesprincip, dvs. de enkelte afsnit vedrører specifikke valg, som skal tages, når man henter data. Til sidst gennemgås særlige opmærksomhedspunkter, når man henter data for flere valg til sammenligning over tid samt mulighederne for at hente ekstra data.

Den Danske Valgdatabase findes på hjemmesiden http://valgdata.ps.au.dk. Klik på GET DATA øverst i den blå bjælke på forsiden af hjemmesiden for at starte processen med at hente data. Hjemmesidens sprog kan ændres til dansk ved at klikke på DANSK i hjemmesidens øverste højre hjørne. I denne vejledning gennemgås Valgdatabasens valgmuligheder på dansk.

Side 4

1.0 Enkelt valg Først skal man vælge, hvorvidt man ønsker at hente data fra et enkelt valg eller flere valg til sammenligning over tid. I det følgende gennemgås, hvordan man henter data fra enkelte valg (se punkt 2.0 for specielle hensyn ved hentning af data fra flere valg).

1.1 Valgtype og valg Databasen indeholder flere forskellige typer valg, som kan hentes ned. I drop-down menuen Valgtype angiver man hvilken type valg, man ønsker at hente. Valgmulighederne her er 1) Alle valg, 2) Folketingsvalg, 3) Folkeafstemning, 4) Europaparlamentsvalg, 5) Kommunalvalg, 6) Regionalvalg, 7) Amtsrådsvalg, 8) Folketingsvalg Færøerne og 9) Folketingsvalg Grønland. I menuen Valg vælges det specifikke valg, som man ønsker data fra. I denne vejledning gennemgår vi, hvordan man henter data fra folketingsvalget 2015, hvilket ses angivet nedenfor ved FV, 20150618. Her angiver de to bogstaver valgtype, mens det efterfølgende tal angiver datoen for valget (ÅÅÅÅMMDD).

1.2 Partier og andre variable

Det næste skridt består i at udvælge de(t) parti(er), som man ønsker valgdata for ved det udvalgte valg. Dette foregår ved at vælge partierne i listen til venstre og flytte dem til listen i højre side via knappen vælg. Det er muligt at vælge et eller flere af de opstillede partier ved det givne valg, kandidater uden for parti, blanke stemmer, ugyldige stemmer, samt sammenlagte værdier af gyldige stemmer, stemmeberettigede og afgivne stemmer. Ønsker man data for samtlige kategorier kan knappen vælg alle anvendes; denne flytter samtlige kategorier over i den højre liste.

Det er muligt at kombinere kategorier (simpel summering) via knappen vælg som gruppe. For at anvende denne funktion markeres flere kategorier i listen til venstre på én gang med Ctrl-tasten holdt nede, og der klikkes på vælg som gruppe. Hvis der f.eks. er valgt A. Socialdemokratiet, B. Radikale Venstre og C. Det Konservative Folkeparti, vil der fremgå én kategori i højre side navngivet “A, B, C”.

Side 5

I eksemplet herunder er markeret A, F, O og V i venstre liste. Disse flyttes til den højre liste enten via vælg eller vælg som gruppe knapperne, alt efter ønske.

Når de ønskede partier er valgt og placeret i den højre liste skal der tages stilling til eventuelle ønskede tilvalg i form af yderligere rapportering af personlige stemmer, mandater samt korte variabelnavne. Afkrydses “Hent personlige stemmer” eller “Hent mandater”, vil man senere have mulighed for at hente data på hhv. personlige stemmer og kandidaternes stamdata, samt mandater og mandatberegning. Afkrydses “Anvend korte variabel navne”, tilføjes en variabel med korte partinavne til partiernes stamdata.

1.3 Geografisk niveau Valg af geografisk niveau afgør, hvilket geografisk aggregeringsniveau data hentes på. I eksemplet i denne vejledning er valgsteder valgt som det geografiske niveau. Derudover kan vælges (Opstillings-)Kredse, Storkredse, Landsdele, Hele landet og Kommuner.

Side 6

1.4 Resultat Efter valg af geografisk data vises en opsummering af dine valg indtil nu:

Klik på Hent data for at få vist data. Her skal man være tålmodig, da det godt kan tage op til flere minutter at hente data.

Resultaterne vises i en række faner i browseren (se billede nedenfor). Derudover kan man hente hver fane som en .csv-fil. Dette gøres ved at klikke på en given fane, og derefter klikke på det tilhørende dokument-link i nederste venstre hjørne af den valgte fane. Nedenfor gennemgås alle potentielle faneblade. Disse faneblade opdeles i denne guide efter tre typer af indhold: substantiel data, baggrundsdata samt grafisk illustration i form af danmarkskortet. Bemærk at fanebladene ikke opdeles på denne måde i outputtet i browseren.

Side 7

1.4.1 Substantiel data Der er 3 typer af substantiel data: Valgdata, Valgdata - personlige stemmer og Mandater. Valgdata vil altid blive præsenteret i resultaterne, hvorimod valgdata - personlige stemmer samt mandater er tilvalg. Se evt. punkt 1.2.

1.4.1.1 Valgdata Valgdata viser data for de valgte partier fordelt på de valgte niveauer. I dette eksempel ses afgivne stemmer på de fire valgte partier ved folketingsvalget 2015 fordelt på valgsteder (se billede ovenfor). Gruppe er en unik ID-variabel. Ved behandling af enkelte valg tilsvarer denne ValgstedId variablen (se afsnit 2.0 for yderligere information herom). Denne består af seks cifre. De første tre angiver et kommunenummer. og de sidste tre angiver et valgsted i den givne kommune. Dernæst præsenteres tre variable, der angiver henholdsvis kreds-, storkreds-, og landsdelsnummer (se punkt 1.4.2 vedr. navnene på kredse mv.). Endelig præsenteres de valgte partivariable med afgivne stemmer for hvert parti.

1.4.1.2 Valgdata – personlige stemmer

Side 8

Valgdata - personlige stemmer indeholder de samme grundlæggende variable som Valgdata fanen. Gruppe, ValgstedId, KredsNr, StorKredsNr og LandsdelsNr er de samme. Forskellen består i de følgende variable, hvor fanen Valgdata - personlige stemmer først præsenterer personlige stemmer i alt for det givne valg, dernæst personlige stemmer i alt for hvert parti, og endeligt personlige stemmer for hver kandidat i hvert parti. Ved valg af flere partier resulterer dette derfor hurtigt i mange variable. Note: ved valg af mange faner, f.eks. ved tilvalg af mandater eller personlige stemmer bliver data pt. præsenteret uhensigtsmæssigt i browseren. Det kan være nødvendigt at hente data i den tilgængelige Excel-fil får at få et overblik.

1.4.1.3 Mandater Mandater indeholder ValgId samt Storkreds navn som de første to variable. Dernæst præsenteres de valgte partiers mandatantal fordelt på kredsmandater, tillægsmandater samt en i alt variabel. Til sidst fremgår variablen Valgte Kandidater, der indeholder samtlige kandidater, der er blevet tildelt et mandat i den givne storkreds. Kandidaterne er kommaseparerede, og både deres parti, navn og stemmer til det givne mandat fremgår.

1.4.2 Baggrundsdata Fanebladene med baggrundsdata indeholder stamdata med informationer om de valgte variable. Der er fire typer af stamdata: Valg, Parti, Kandidater og Geografiske. Derudover er der en fane, som indeholder data om beregning af mandater. Valg stamdata fanen indeholder data om det givne valg. I dette eksempel ses det, at der er tale om et folketingsvalg (FV) med ID nr. 29, som blev afholdt 18. juni 2015. Vej dato angiver dato for det vejregister, som angiver hvilke vejstykker, der hører til de enkelte valgsteder. Her bruges altså det helt aktuelle vejregister fra selve valgdagen. Statistik dato angiver dato for det vejregister for valgsteder, som den tilhørende befolkningsstatistik kan opgøres efter. Her kan med den fornødne tilladelse hentes befolkningsdata opgjort på valgsteder fra den 1. januar 2010 til sammenligning med valgdata, hvilket dog ikke er gjort i dette eksempel.

Side 9

Parti stamdata viser en oversigt over alle potentielle partier, deres navne, korte partinavne (hvis valgt, se punkt 1.2), forkortelse og nummer.

Geografiske stamdata viser en oversigt over de valgsteder, der er grundlaget for de valgte geografiske enheder. Data angiver for hvert valgsted id-numre og navne på valgsteder, kommuner, kredse, storkredse og landsdele. Derudover fremgår valgsted start og valgsted stop, hvilket viser hvornår det pågældende valgsted blev oprettet og nedlagt.

Side 10

Endeligt fremgår Kandidater stamdata såfremt Hent personlige stemmer er valgt (se evt. punkt 1.2). Denne fane viser alle kandidater ved navn samt deres opstillede storkreds id-nr., parti, og orden (dvs. rækkefølgen på stemmesedlen).

Fanebladet Mandatberegning viser baggrunden for mandattildelingen ved valget. Her ses først ValgId, K eller T (K for beregning af kredsmandater og T for beregning af tillægsmandater), Storkreds, Parti og endelig det antal stemmer, det givne mandat blev tildelt på baggrund af.

Derudover findes fanen udregningstabel med en række beregninger for sammenligning mellem referencevalget og det aktuelle valg. Når der kun hentes et enkelt valg, er referencevalget det samme som det aktuelle valg, og udregningerne har ingen interesse, da alle divergenser mellem referencevalget og det aktuelle valg er lig med nul.

Side 11

1.4.3 Grafisk illustration – Danmarkskortet Under fanebladet Kort har man muligheden for at lave kort over det nedhentede data. Kortet er ideelt til bl.a. at vise procentvise stemmeandele opgjort på det valgte geografiske niveau. I denne vejledning er kortet lavet på valgstedsniveau. Valg af geografisk niveau gennemgås i punkt 1.5. Kortet udfyldes ved, at man bestemmer hvilken farve et eller flere partier skal have inden for et bestemt stemmeinterval. Under menuen Basis vælger man hvorvidt kortet skal baseres på gyldige stemmer, stemmeberettigede eller afgivne stemmer. Ved Baggrund og Grænser bestemmes kortets baggrundsfarve og farven på grænserne mellem de geografiske områder. Signaturforklaring bestemmer typen af signaturforklaring for de valgte farver. Ved hentning af flere valg kan man under Valg bestemme, hvilket valg kortet skal konstrueres på baggrund af. I nedenstående eksempel har vi valgt at vise Socialdemokraternes stemmeandele for Folketingsvalget 2015, hvor en mørkere farve angiver en højere stemmeandel.

Side 12

Ønsker man at hente et kortet i høj opløsning, kan man klikke på Hent kort i høj opløsning (under kortet på skærmen), hvilket i dette eksempel giver følgende resultat:

Valg af farve foregår forskelligt alt efter hvilken internetbrowser, man bruger. Det kan anbefales at bruge Google Chrome, da man her kan klikke på felterne Farve, Baggrund og Grænser, hvilket frembringer en farvepalet, hvorpå man med et enkelt klik kan vælge farve. For de fleste andre internetbrowsere skal man i stedet indtaste en sekscifret HEX-farvekode for at vælge farver. Som udgangspunkt er partifarven rød, mens baggrunds- og grænsefarverne er to forskellige nuancer af grå. En nem måde at finde frem til HEX-koden for en ønsket farve er ved at søge på “hex color” på Google, da søgemaskinen har et fremragende værktøj til at finde frem til farvers HEX-koder. På skærmbilledet nedenfor ses HEX-koden for den valgte blå farve i den røde rektangel.

Side 13

I nedenstående tabel findes desuden en række standardfarver med deres tilsvarende HEX-koder:

Herunder er en oversigt gråtoner. Gråtoner er specielt anvendelige til sort-hvid print. HEX-koden for hvid er #ffffff.

Side 14

2.0 Særligt ved hentning af flere valg Når man henter data fra flere valg på én gang, foregår det i vid udstrækning på samme måde, som når man henter data fra et enkelt valg. Man skal foretage de samme valg og de præsenterede resultater følger samme fanestruktur. F.eks. præsenteres valgdata fanen på samme vis som tidligere beskrevet blot med den tilføjelse, at de valgte partiers stemmetal fordelt på de valgte geografiske enheder præsenteres for alle valgte valg. Derudover er der enkelte særlige opmærksomhedspunkter ift. sammenligninger over tid, der bør bemærkes. Disse gennemgås nedenfor.

2.1 Referencevalg Ved hentning af flere valg skal man udover blot at angive valgtype og de specifikke valg også angive et referencevalg. Valg af referencevalg påvirker hvordan de specifikke valg sammenlignes. Siden valgsteders præcise inddeling har ændret sig over tid, er en perfekt sammenligning af valg over tid ikke muligt. For at imødegå denne problemstilling korrigeres data således, at valgsteder bedst muligt kan sammenlignes. Se afsnit 2.2 om divergens for uddybning af de statistiske hensyn. Det er også her, at valget af referencevalg kommer i spil. Vælger man f.eks. det sidste af en række valg som reference, vil Valgdatabasen så vidt muligt genskabe den seneste inddeling ved alle tidligere valg. Dette er særligt ønskværdigt, når det senest valg er i fokus - f.eks. i forbindelse med en prognose. Ønsker man derimod blot at lave en optimal inddeling af en række valg på de samme enheder til analyseformål, uden at det sidste valg er i fokus, kan man i stedet vælge et referencevalg midt i perioden.

2.2 Divergens Til hjælp for forståelse af divergens er det vigtigt at vide, at hvert vejregister i databasen indeholder oplysninger fra et meget store antal vejstykker i hele landet om, hvilket valgsted hvert vejstykke tilhører på en given dato, og hvor mange vælgere som bor i vejstykket. Alle databasens vejregistre kan findes under Ekstra data og er i øvrigt af filtypen XML, som i nogle tilfælde kan være vanskelig at åbne. Se afsnit 3.3 om vejregistre for hjælp til åbning af XML-filer. Hvis et givet vejstykke skifter valgstedskode mellem to valg, viser dette, at det givne vejstykke er flyttet fra det ene valgsted til det andet. Hvis man kræver 0-divergens, bør alle valgsteder, som har udvekslet vejstykker lægges sammen, men det kan nemt skabe nogle meget store sammenlagte valgsteder. Hvis man omvendt sætter divergens = 1, er man fuldstændig tolerant overfor alle mulige ændringer i valgstederne, og databasen omregner alle valg, som ikke er referencevalget, til de samme valgsteder som ved referencevalget. Dette gøres ud fra den noget urealistiske antagelse at hvert valgsted er fuldstændig homogent på tværs af vejstykker, således at der for eksempel er den samme procent, som stemmer socialdemokratisk, i samtlige valgstykker inden for et valgsted. Hvis divergensen sættes til 0,5, tillader man, at højst halvdelen af vælgerne skal omregnes til et givet valgsted i reference-valget. Hvis dette ikke er muligt, kan det blive nødvendigt at lægge flere af referencevalgets valgsteder sammen, hvilket afgøres ved en

Side 15

iterativ procedure, som prøver sig frem indtil den tilladte divergens er overholdt i hvert valgsted. Den tolerante divergens = 1 fungerer udmærket, når man analyserer ændringer på valgstedsniveau mellem to valg, så homogenitetsantagelsen ser ud til at være temmelig robust. Dette gælder i meget høj grad, hvis man ønsker at anvende den samme inddeling over tid på højrene niveau end valgsteder (fx opstillingskredse eller kommuner), da divergensen udregnes på valgstedsniveau

3.0 Ekstra data På forsiden af Valgdata-hjemmesiden findes en fane, der indeholder ekstra data. Dette er yderligere data, der ligger til grund for hjemmesidens beregninger. Det omhandler primært, hvorledes specifikke veje har ændret geografisk kategorisering over tid. Derudover findes en funktion til produktion af specialkort baseret på eget datainput. Man kan således hente data om:

● Veje der flytter mellem valg ● Valgsteds veje over tid ● Vejregistre ● Specialkort

3.1 Veje der flytter mellem valg Med denne funktion kan man hente data over hvilke veje, der har fået en ny kategorisering mellem to valg – enten i form af at være blevet tilknyttet et nyt valgsted eller en ny valgkreds. Ved afkrydsning af ”Kun kredse” hentes kun data over veje, der er blevet tilknyttet en ny valgkreds mellem de to valg. Bemærk at alt nedhentet data forekommer to gange; først sammenlignes valg 1 med valg 2 og dernæst valg 2 med valg 1.

3.2 Valgsteds veje over tid Med denne funktion kan man hente data over et bestemt valgsteds veje gennem tiden. Valg, kommunekode og valgstedskode bruges til at angive et bestemt valgsted under et bestemt valg. Det er det valgsteds tilknyttede veje, som man her kan hente data over fra 1979 til nu. I det hentede data kan man således se, hvilke valgsteder vejene tidligere (eller senere) har været tilknyttet, samt hvor mange vælgere, der har boet på vejene gennem tiden. Ved afkrydsning af ”Kun et vejregister” hentes data over veje kun for det angivne valg og de angivne kommune- og valgstedskoder og dermed ikke over tid.

Side 16

3.3 Vejregistre Med denne funktion kan man hente data fra en lang række vejregistre, som indeholder oplysninger for den valgte dato om husnumre, vejstykkernes tilhørskommuner, vejnavne, hvor mange vælgere som bor på vejstykket, samt hvilket valgsted hvert vejstykke tilhører.

3.3.1 Sådan åbnes XML-filer XML-filer (.xml) åbnes forskelligt alt afhængigt af, hvilket styresystem man bruger. Bruger man Windows, åbnes XML-filer bedst i Excel, da Excel er i stand til at konstruere pivottabeller på baggrund af XML-filer. Denne funktion understøttes dog ikke i Excel til Mac OS X, hvor den nemmeste løsning derfor er at åbne XML-filerne som tekst, hvilket man både kan gøre i Excel eller i standardprogrammet TextEdit. I det følgende gennemgås, hvordan man åbner XML-filer i hhv. Windows og Mac OS X. Vi anbefaler, at man åbner XML-filerne i Excel på Windows, hvis man har muligheden, da den automatiske tabelkonstruktion gør de store registre meget mere overskuelige. Windows

1) Åbn Excel og klik på fanebladet Data > Fra andre kilder > Fra XML-dataimport 2) Find drevet, mappen eller internetstedet, hvor den ønskede XML-fil befinder sig 3) Åbn XML-filen 4) Vælg hvorvidt XML-filen skal åbnes i det nuværende eller et nyt Excel-ark 5) Klik på Ja

Mac OS X

1) Højreklik på den ønskede XML-fil > Åbn med > Vælg Excel eller TextEdit 2) Hvis du har valgt Excel klik på Åbn som tekst og klik derefter på Ja

Side 17

3.4 Specialkort Under funktionen Specialkort kan man uploade sit eget data til konstruktion af kort. I det følgende præsenteres en kort vejledning kun med de essentielle informationer om brugen af specialkortet. En dybdegående vejledning til brugen af specialkortet findes på http://valgdata.ps.au.dk/da/articles/specialkort Funktionen Specialkort ser således ud:

Ved ”Valg” skal man angive et specifikt valg, hvilket afgør den geografiske inddeling af valgsteder på kortet, der bliver som under dette valg. Ved ”Datafil” skal man uploade den fil, som bestemmer farvelægningen af kortet. Filen skal være i .csv-format og indeholde 5 bestemte kolonner. Disse er illustreret i udklippet nedenfor:

De første to kolonner er baseret på en .csv-fil nedhentet fra Valgdata hjemmesiden via den normale Hent data funktion. Det er vigtigt, at man henter data fra det samme valg, som man angiver i Specialkort-funktionen, samt benytter data med valgsteder som det geografiske niveau, da specialkortet ikke umiddelbart fungerer med andre geografiske niveauer. Det er dog enkelt at benytte specialkortet på andre geografiske niveauer, da kolonnen Gruppe er beregnet til at gruppere valgsteder, så der ikke bliver tegnet grænser imellem dem. For at gruppere valgsteder skal man i kolonnen Gruppe angive den samme værdi på alle de valgsteder, som man ikke ønsker grænser imellem. Ønsker man f.eks. at bruge specialkortet på kommuneniveau, skal man blot indsætte det samme kommunenummer for alle valgstederne i hver kommune. De tre første cifre i både Gruppe og ValgstedId angiver kommunenummer, så det er forholdsvist ligetil at skelne mellem valgsteder i forskellige kommuner. Fanebladet Geografiske stamdata under Hent data viser yderligere en oversigt

Side 18

over valgstedsid, kommunenumre og dertilhørende kommunenavne. Se afsnit 1.4.2 om baggrundsdata for yderligere introduktion til Valgdata’s geografiske stamdata. De sidste tre kolonner angiver farven for valgstederne i rækkefølgen, rød, grøn og blå ud fra farveskemaet RGB, hvor man tildeler hver af de tre farver en farveintensitet mellem 0 og 255, hvilket bestemmer den endelige farve. Bemærk at titlerne på disse tre kun er til egen overskuelighed og ikke påvirker Specialkort-funktionen. I eksemplet er værdierne ens på tværs af valgsteder, da alle de viste valgsteder skal have samme farve. Værdierne er ens på tværs af de tre farver, da kortet i vores eksempel er produceret i en gråskala. Det kan anbefales, at man bruger en særskilt Excel-fil til at udregne farveværdier for valgstederne, som derefter kopieres ind i Excel-filen med de fem kolonner. I eksemplet nedenfor vises hvilke partier, der har fået flest stemmer ved hvert valgsted, hvilket er udregnet pba. data hentet fra valgdatabasen. Kortet er produceret i en gråskala rangeret ud fra partiers fordelingspolitiske position, hvor en mørkere farve angiver en mere venstreorienteret position. Repræsenteret er Enhedslisten, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Liberal Alliance. For hjælp til at lave en tilhørende signaturforklaring se afsnit 3.4.1 om signaturforklaringer til specialkortet.

Endelig skal man angive hvilken farve på baggrund og grænser, som ønskes. I eksemplet er valgt en sort afgrænsning, hvilket tydeliggør de enkelte valgsteder.

Side 19

3.4.2 Signaturforklaringer til specialkortet

Specialkortsværktøjet indeholder ikke muligheden for at lave signaturforklaringer. Disse kan dog nemt laves i Excel, hvilket gennemgås i følgende afsnit. Alternativt kan man med samme fremgangsmåde også lave signaturforklaringer i Word ved brug af tabeller. Siden vi allerede har RGB-farvekoderne, fra da vi farvelagde specialkortet, kan disse genbruges til at lave den tilhørende signaturforklaring.

1) Åbn Excel og markér de celler, som signaturforklaringen skal bestå af. Dette vil altid være to kolonner (en til farve og en til forklaring) samt det samme antal rækker, som der er farver på kortet. I vores eksempel markeres 2x5 celler, da vi har fem partier repræsenteret på kortet. I den venstre kolonne repræsenteres specialkortets farver, som derefter forklares i den højre kolonne.

2) Højreklik på de markerede celler, klik Formatér celler og tilføj en kant omkring cellerne.

3) Marker den øverste celle i den venstre kolonne, klik på dropdown-menuen

Baggrundsfarve under ”Skrifttype” i fanebladet ”Startside” og klik derefter på Flere farver. Vælg fanebladet ”Brugerdefineret” og derefter farvemodellen ”RGB”. Indsæt her farveværdierne for den første af specialkortets farver.

4) Gentag trin tre for alle cellerne i venstre kolonne.

5) Skriv i højre kolonne en forklaring på farverne i venstre kolonne.

6) Tilpas cellernes størrelse ved at højreklikke på den ønskede række eller kolonne,

hvorefter man kan angive en bestemt højde eller bredde.

7) Indsæt til slut den færdige signaturforklaring i specialkortet som et billede (se eksemplet nedenfor).

Side 20