den digitale bydel · lene hartig danielsen, jacob asmussen, torben glock og mads nymann rasmussen...

DEN DIGITALE BYDEL OPSAMLING FRA WORKSHOP D.27.08.2014Alexandra Instituttet

2

ALEXANDRA INSTITUTTET A/S

Åbogade 34DK-8200 Aarhus NT +45 70 27 70 12

Rued Langgaards Vej 7, 5BDK-2300 København ST +45 70 27 70 91

www.alexandra.dk alexandra@ alexandra.dk

3

INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION OM DEN DIGITALE BYDELTANKER OM BEGREBET DEN DIGITALE BYDELINDLEDENDE TANKERDIAGRAM: DET DIGITALE NØGLETALOPGAVE 1: HVAD UDGØR DET DIGITALE NØGLETAL?OPGAVE 2: HVORDAN MÅLER VI PÅ DET DIGITALE NØGLETAL?IDÉERTANKER OM DEN VIDERE PROCES NÆSTE SKRIDT

44567810121314

4

INTRODUKTION Nærværende er en opsamling fra workshoppen d. 27.08.14.

Formålet med workshoppen var at vi i et bredere forum ønskede at diskutere hvad en digital bydel kunne være. I denne forbindelse kiggede vi mere konkret på hvad et digitalt nøgletal (“smartness- faktor”) kan være og scenarier til hvordan dette nøgletal kan måles. Det digitale nøgletal er vigtigt i forhold til at kunne måle på fremskridt i de forskellige bydele i løbet af bydels-konkurrencen, som fungerer som motiverende i forløbet.

I workshoppen deltog i alt 12 relevante fagpersoner fra institutioner og afdelinger i Århus Kommune. Herudover deltog Lene Hartig Danielsen, Jacob Asmussen, Torben Glock og Mads Nymann Rasmussen fra Borgerservice. Fra Alexandra Instituttet Johanne Mose Entwistle, Jens Rimestad og Liselott Stenfeldt.

DEN DIGITALE BYDELFormål - projektet gennemføres, for: A. at afprøve alternative dialogformer mellem borgerne og det offentlige.B. at øge digitaliseringsgraden af borgerne i Aarhus. C. at gøre erfaring med ’bydele og byrum’ som ramme for borgerservice og borgerinddragelse

Mål – formålet opfyldes ved: a. at udvikle og producere byrumsinstallation (-er) b. at afholde en konkurrence c. at visualisere relevant data

5

DEN DIGITALE BYDEL De deltagende i workshoppen blev opfordret til at komme med kommentarer og idéer til hvad en digital bydel egentlig er og hvad de, fra deres faglige perspektiv, mener er vigtigt med dette projekt.

Nogle interessant diskussioner i denne forbindelse var bl.a.;

KOMMUNIKATIONS KULTUR:

Når vi taler om en digital bydel og services og tilbud i forbindelse med dette bliver vi nød til at også adressere muligheden for at skabe nye platforme som passer til den måde hvorpå vi kommu-nikerer i virkeligheden. Har vi i det virkelig liv lyst til at dele vores helt private papirer med nogen og har vi det ok med at få hjælp og vejledning når det kommer lige til dette? Hvem er afsender på en digital tjeneste? Hvordan kan man kommunikere med den digitale tjeneste?

HVOR LIGGER BARRIEREN:

- Er det “det digitale” borgerne er bange for eller er det det offentlige som ikke tilbyder services der er gode nok?

FÆLLESSKAB SOM MOTIVATION:

- Hvordan skaber vi fællesskab? Kan fællesskab være med til at motivere i forbindelse med projektet “den digitale bydel”?

FORSKELLIGE INITIATIVER I FORSKELLIGE BYDELE:

- Bør vi tænke i forskellige initiativer i forskellige bydele? Hvad er de foskellige bydeles styrke/svagheder? Hvordan måler vi dette på tværs af byen og hvilken hierarki har de forskellige digitale nøgletal?

6

ANTAGELSER

Der blev i plenum talt om betydelsen af fællesskab samt fysiske relation i forbindelse med dette og hvor vigtigt det er for projek-tet. Dette blev formuleret til to teser/antagelser.

1. Stærkt fællesskab i bydelene fordrer deltagelse i konkurrence

2. Fysiske sociale relationer er med til at gøre det digitale mindre ”skræmmende”

PRINCIPPER

Der var et generelt behov for at formulere retningslinjer til hvad vi ønsker af projektet. Dette endte ud i følgende principper:

- konkret & simpelt- meningsgivende- Involering - tillidsgivende- ejerskab (herunder god mulighed for at påvirke projektet)- Sammenhold

TEMAER

Der blev talt om mange forskellige ting til workshoppen, men grundlæggende så var der 6 temaer som var specielt tilbageven-dende.

Disse var:

- Fællesskab- Sammenhold- Tillid

IND

LED

END

E

- Kommunikation- Sundhed- Det fysiske rum

VIGTIGE INDLEDENDE TANKER

På tværs af alle grupperne var der en enighed omkring at der på nuværende tidspunkt manglede en mere konkret afklaring omkring nogle vigtige tanker før projektet ruller videre.

De mest tilbagevendende var bl.a.:

- Hvad vil vi som projektteam lære? Hvad skal projektet kunne? Er der et resultat i andre ende?

- Hvad vil vi tilbyde? En ny kommunikationsplatform for borger-ne? En bedre kontakt til det offentlige? Noget underholdende?

- Har projektet en samlende effekt eller segregering? Hvordan undgår vi det sidste?

INDLEDENDE

7

INDIKATORERPÅVIRKNINGERmotivationer/barriærer

DET DIGITALE NØGLETAL SOM VI VIL MÅLE PÅ

????????

TILS

T

HARL

EV

ÅBYH

ØJ

ØG

ADER

NE

FRED

ERIK

SBJE

RG

?????????

?????????

?????????

?????????

????????? ?

vægt

ning

HVAD UDGØR DET DIGITALE NØGLETAL?

8

OPGAVE 1: HVAD UDGØR DET DIGITALT NØGLE-TAL?Metode: Deltagerne blev delt op i 3 grupper. Her fik de i opgave at diskutere hvad et digitalt nøgletal i forbindelse med dette projekt kunne være. Deltagerne blev opfordret til at skrive deres tanker og idéer ned.



????????

TILS

T

HARL

EV

ÅBYH

ØJ

ØG

ADER

NE

FRED

ERIK

SBJE

RG

?????????

?????????

?????????

?????????

????????? ?

vægt

ning

9

INDIKTATORERI den første opgave, opstod der mange interessante diskussioner omkring hvilke indikatorer (temaer) som kunne være interes-sante at kigge nærmere på som udgørende for det digitale nøgletal i projektet “Den digitale bydel”.

FÆLLESSKAB

Der blev til workshoppen talt meget om fællesskab som en motivations- samt samlende faktor i en byrumskonkurrence. Fællesskab kan være med til at give ejerskab og tilhørighed til borgere i en bydel og kan også fungere som lugnende for nogle i forhold til at kunne indgå i nye sammenhæng.

Spørgsmål som i denne forbindelse blev taget op var bl.a.: - Hvilke typer af kommunikationsformer er det borgerne imellem i de forskellige bydele?- Hvilken type af fællesskab er der i de forskellige bydele? - Hvor kan man helt fysisk finde fællesskaben? - Hvordan ser fællesskab ud for forskellige borgere? - Ønsker alle at indgå i et fællesskab? Hvis ikke, hvordan kommer vi så i dialog med den resterende gruppe af borgere?- Hvordan fungerer fællesskaben helt konkret? Er det noget som kun opstår ved specifikke tidspunkter? Hvor tit?

SAMMENHOLD

For at kunne danne et team kræves et sammenhold, hvor borgere sammen ønsker at gennemføre noget. Sammenhold kan skabes på mange måder.

Spørgsmål som i denne forbindelse blev taget op var bl.a.: - Hvad er du specielt optaget af i din bydel? - Har du nogensinde hjulpet nogen med digitale tjenester, såsom digital post? (Nabohjælp)- Hvad er niveauet af selvhjulpenhed i de forskellige områder?

IND

IKAT

ORE

R (O

PG.1

)

- Hvem i dit område mener du gør “sammenholds-agtige” ting? Hvorfor?- Hvem går du til hvis du har brug for hjælp ift. digitale services? - Hvem mener du er en nøgleperson i din bydel?- Hvordan kan man måle på hvordan man arbejder sammen i byrummet?

TILLID

En diskussion som vendte tilbage mange gange var den omkring tillid. Der blev talt om Danmark som et land hvor tilliden til det offentlige system er meget stor. Men er det gældende alle digitale services?

Spørgsmål som i denne forbindelse blev taget op var bl.a.: - Hvordan er din tillid til det offentlige?- Hvilke informationer har man lyst at dele digitalt? Hvilke har man ikke lyst at dele? - Stoler man som borger på at det man indtaster ikke bliver bragt videre til ”ikke-relevante” kilder? - Er der i dagens Danmark en ny etik ift. digitale? Er denne relateret til forskellige aldersgrupper?

KOMMUNIKATION

Noget som kan være en vigtig indikator i forbindelse med “det digitale”, er hvordan det hele bliver kommunikeret ud. Hvordan kan Borgerservice kommunikere ud forskellige tiltag og hvordan bliver det modtaget?

Spørgsmål som i denne forbindelse blev taget op var bl.a.: - Hvilke relationer er der mellem borgerne og det offentlige?- Har du nogensinde ringet til den digitale hotline? - Ved du om din bydel på de sociale medier? Får du noget ud af at være en del af en sådan gruppe?

- Forstår du hvorfor digital borgerservice er blevet en del af alle danskeres hverdag i Danmark? - Kan borgeren handle på den information han/hun modtager når fx. Digital post besøges? - Er der samme kommunikationskultur lige meget om det er digitalt eller fysisk? - Er folk selv interesseret i at udbrede det digitale? Er det selv drivende? Hvorfor og hvorfor ikke? - Ville en digitalisering af byrådets dagsorden øge interesset og styrke kommunikationen med det offentlige? - Hvad er den dårlige side af ”det digitale”? (fx. ingen dialog, man skal helt pludseligt passe ind i et formular, der er ingen 1:1 vejledning)- Identificerer du dig med din bydel?

SUNDHED

Sundhed er et tema som vi alle var enige om var relevante som en del af det digitale nøgletal. Helt overordnet så blev der talt om hvordan man i de forskel-lige bydele kan vise hvad denne gerne vil gøre for sundhed og bæredygtighed? Hvordan skaber vi en fed ramme for et tema som sundhed?

DET FYSISKE RUM

Det fysiske rum er en vigtig parameter i projektet, da vi regner med at gå i dialog med borgerne ude i det offentlige rum.

Spørgsmål som i denne forbindelse blev taget op var bl.a.: - Hvilket er det mest centrale sted i din bydel? - Er en specifik gade til ophold eller til gennemgang?- Hvad virker socialt i denne bydel?- Identificerer du dig med din bydel?- Hvad er en bydel for dig? Fysiske grænser? CPR? Valgdistrikt?

10



????????

TILS

T

HARL

EV

ÅBYH

ØJ

ØG

ADER

NE

FRED

ERIK

SBJE

RG

?????????

?????????

?????????

?????????

????????? ?

vægt

ning

OPGAVE 2: HVORDAN KAN MAN MÅLE PÅ DET DIGITALE NØGLE-TAL? Metode: Deltagerne blev delt op i 3 grupper. Her fik de i opgave at diskutere hvordan man kunne forestille at man kan måle på den digitale nøgletal. Deltagerne blev opfordret til at skrive deres tanker og idéer ned.

11

MÅLEPUNKTER (OPG.2)For at få kunne måle på det digitale nøgletal har vi brug for at systematisere indikatorerne. Vi talte i den anden del af work-shoppen om hvordan man i dag kan forestille sig at man kan måle på de forskellige digitale tiltag.

GENEREL DATATRAFIK

- Digital post - nemID (logge på og hvor mange/husstand som har adgang)- når man tænder mobilen - Mobile Pay- Facebook- Twitter- Udbredelse af brebånd- Spørgsmål fra digital ABC- Brug (og tilgængeliggørelse) af offentlig data - Data skepsis/bevidsthed (afvisning af cookies)- ”Nettet sladrer” (Hvad googler borgerne?)

SOCIALT/SAMMENHOLD

- Hvor mange fb/sociale mediegrupper er der i de forskellige bydele?- Aviser- Word of mouth- Hyper lokale medier (såsom opslagstavle i udvalgte byrum)

BÆREDYGTIGHED & SUNDHED

- Klimaportal- Energi- Affald (Storskralds-bestilling på nettet)

- Antal solfangere- Antal kwh/solfanger- CO2 aftryk

BIBLIOTEK/LOKALT/KOMMUNIKATION

- Brug af digitale biblioteks services- Bibliotekets hjemmeside- Udlån af bøger og anden media

LOKALT/FYSISK

- Brug af ”hjælp hinanden app”- Indrapportering af stjålne cykler i området- Lokale communities (social media) - Lokalt baserede digitale løsninger- Lokale hjemmesider (for bydele)- Bevægelsesflow i et givent byrum (sensor)- Tid til ophold i et givent byrum- Brug af de offentlige tilbud i bydelen- Aarhus guide (download af denne) - Anvendelse af kulturtilbud- Antal foreninger- Rollemodeller- Samfundsrelevante ikke-offentlige drevede initiativer

KONKURRENCE

- Skive på vægten- Sundhed helt generelt (løbning, sport..)

MÅ

LEPU

NKT

ER (O

PG.2

)

12

IDÉERDet var som udgangspunkt ikke formålet med workshoppen, men hen af vejen blev der skabt en form for parkeringsplads for idéer til hvad som senere kunne udformes. For at sikre at disse tanker ikke går i glemmebogen, er de nu skrevet ned på denne side.

EN PARKERINGSPLADS AF IDÉER

- Det ville være interessant at kigge på om man kunne lave et spil som via bruget af de forskellige funktioner understøtter konkur-rencen. På denne måde fungerer spillet både som informativt samtidig som der skabes data som kan trækkes ud og berige Borgerservice omkring det behov som finde i forbindelse med digitale tjenester og disses funktioner.

- Midlertidige interventioner – ”en brændende platform”. Kan disse bidrage til et øget fællesskab? (Eksempel kunne her være at sende ud ”provokerende” information om at det er vedtaget at der skal opføres en ny lufthavn i Harlev, eller at den lokale skole skal nedlægges). Fælles frustrationer kan tit skabe et uventet, men stabilt, fællesskab mellem borgere i et område.

- Hvordan kan man lave en digital tjeneste som understøtter det fysiske møde? Hvordan kan det digitale være med til at skabe muligheden for at borgere i et område kan mødes mere spontant?

- Kan man bruge digitale byrumsinitiativ som en form for samlende vejledende punkter i udendørsareal? En anden form for lokalcenter, hvor det digitale bliver mere sammensmeltet med noget man kender fra før i en fysisk form?

- Ville et ”flyvende” bibliotek være med til at skabe en stærkere kommunikation mellem beboere? Digitalt bibliotek eller fysisk?

- Ville visualisering af digitale data i en bydel være med til at mo-tivere i en konkurrence? Ville dette være med til at ændre adfærd og styrke de forskellige bydele?

- Lokale initiativer som formentlig ville gå ind og bidrage til et øget fællesskab i en bydel er data stuer, data caféer og thé-klub-ber. En måde at måle forandringer her, er ved at se hvor mange som deltager fra gang til gang.

- Kan man sætte ”nabohjælp” mere i system? Herigennem ville de mindre IT-kyndige få hjælp af de mere IT-kyndige uden at borgerne skal i kontakt med f.eks. Digital post hotline.

IDÉE

R

13

PROCES Da projektet i høj grad er et meget proces-orienteret projekt, var det naturligt at de forskellige grupper mere konkret talte om denne - om hvad mulighederne, udfordringerne og poten-tialerne med de forskellige tiltag/borgerinddragende initiativ kan tænkes at være.

Hvad vil vi som projektteam lære? Hvad skal projektet kunne? Er der et resultat i andre ende?

Hvad vil vi tilbyde? En ny kommunikationsplatform for borgerne? En bedre kontakt til det offentlige? Noget underholdende?

Har projektet en samlende effekt eller segregering? Hvordan undgår vi det sidste?

Opsøgende (initiativ i byrum) eller deltagende (spil)? Hvordan vægtes disse?

SYNLIGGØRELSE

Hvordan vil vi synliggøre “den digitale bydel”-kampagnen for borgerne? Hvad kommer der at være “i det” for dem?

Hvordan kan vi bruge ”word of mouth” til at sprede budskabet om projektet? Hvad ønsker vi at borgerne siger til hinanden om det?

INVOLVERING AF BORGERE

Vi bør lave et initiativ som fokuserer på involvering af den ellers ”passive” gruppe. Hvor og hvem er ”de passive” i de forskellige områder? (Kan man fx. Kigge på hvem som ikke kommer med indsigelser til lokalplaner eller hvordan kortlægger man dette?)

Det er en god idé at involvere gadeforeninger, boligforeninger,

PRO

CES

fællesråd og sport- og fritidsforeninger tidligt i processen. De ved tit meget om de bydele de befinder sig i.

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN

I en af grupperne blev der talt meget specifikt omkring hvad man kunne gøre for at nå hen til afvikling/udvikling af en relevant prototype.

1. Find de relevante studerende, få dem engageret2. Find ambassadørerne i bydelene, få dem til at se hvad der kunne være i projektet for dem.3. Afhold workshop, og gå efter at herigennem få skabt ejerskab og tillid mellem deltagerne4. Afvikle

DE STUDERENDES ROLLE

De studerendes rolle er primært at afvikle de opgaver som bliver givet til dem. (Interviewer, fotodokumentation etc.)

De studerende er ikke i direkte dialog med borgerne. Det er projektteamet.

Første skridt er at afholde en workshop med de studerende, hvor formålet er at klæde dem på til at løse konkrete opgaver som der i fællesskab er blevet formuleret.

14





NÆSTE SKRIDTNæste skridt for samarbejdet er at Alexandra Instituttet og Aarhus Borgerservice på baggrund af indkommen data til work-shoppen sammensætter et videre forløb.

I november vil der afholdes en “Hackaton”, hvor elever fra Arkitekt skolen i Aarhus, Institut for Datalogi ved Aarhus Uni-versitet, Institut for Antropologi ved Aarhus Universitet samt forløbet Urban Computing bliver inviteret til at deltage.

På baggrund af den data som til dette arrangement produceres sammen med konceptudvikling i projektgruppen vil en første prototype udvikles.

den digitale bydel · lene hartig danielsen, jacob asmussen, torben glock og mads nymann rasmussen...

Documents