den europæiske unions c 45 tidende - european court of ... · iii forberedende retsakter...

III Forberedende retsakter

REVISIONSRETTEN

2019/C 45/01 Udtalelse nr. 10/2018 (artikel 322, stk. 1, TEUF) om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord ning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (COM(2018) 460 final) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1

C 45

62. årgang

4. februar 2019 Meddelelser og oplysninger

Den Europæiske Unions Tidende

Dansk udgave

Indhold

DA

III

(Forberedende retsakter)

REVISIONSRETTEN

UDTALELSE Nr. 10/2018

(artikel 322, stk. 1, TEUF)

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (COM(2018) 460 final)

(2019/C 45/01)

INDHOLD

Punkt Side

Resumé I-IV 2

Baggrund 1-9 2

DEL I: GENERELLE BEMÆRKNINGER 10-19 4

Forenkling og sammenhæng 13-14 4

Fleksibilitet 15-16 5

Ansvarlighed 17-18 5

Særlige ordninger for EUF 19 5

DEL II: SÆRLIGE BEMÆRKNINGER 20-68 5

Afsnit I — Almindelige bestemmelser (artikel 1-9) 20 5

Kapitel I — Programmering (artikel 10-15) 21-29 5

Kapitel II — Særlige bestemmelser for naboskabet (artikel 16-18) 30-38 6

Kapitel III — Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesmetoder (artikel 19-25)

39-48 7

Kapitel IV — EFSD+, budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande (artikel 26-30)

49-57 8

Kapitel V — Overvågning, rapportering og evaluering (artikel 31-32) 58-65 9

Forudsætninger for Revisionsrettens attestation 66-68 10

BILAG — Analyse af Kommissionens forslag og Revisionsrettens forslag 11

DA 4.2.2019 Den Europæiske Unions Tidende C 45/1

REVISIONSRETTEN FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 1,

under henvisning til den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 som beskrevet i meddelelsen »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« ( 1 ),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget ( 2 ),

under henvisning til Revisionsrettens udtalelse nr. 1/2017 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget ( 3 ),

under henvisning til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ( 4 ),

under henvisning til Rådets anmodning af 9. juli 2018 om en udtalelse om dette forslag, og

under henvisning til, at formålet med forslaget er at samle en række instrumenter i et bredt instrument, hvilket vil give mulighed for at rationalisere forvaltnings- og overvågningssystemerne og dermed mindske den administrative byrde for alle interessenter —

VEDTAGET FØLGENDE UDTALELSE:

Resumé

I. Forslaget fremsættes i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 ( 5 ). I forslaget påtænkes en større omstrukturering af EU's udenrigspolitiske instrumenter ved at samle flere af dem i et nyt bredt instrument, nemlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI), der vil finde anvendelse pr. 1. januar 2021.

II. Begrundelsen for forslaget er at »forenkle arbejdsmetoder« og samtidig øge sammenhængen og konsekvensen i forslagets interventioner samt at reagere mere fleksibelt på uforudsete udfordringer og kriser. Overordnet set opfylder forslaget disse mål.

III. Integreringen af EUF i NDICI adresserer en uoverensstemmelse mellem EUF's budgetprocedure og ansvarlighedsprocessen. Som led i dette forslag vil Europa-Parlamentet få budget- og lovgivningsmæssige beføjelser. Derfor vil det demokratiske tilsyn med EU's udviklingsbistand blive bedre.

IV. I denne udtalelse fremsættes der forslag til, hvordan der kan skabes klarhed i forslaget ved delvis at omstrukturere nogle af bestemmelserne og gøre andre mere specifikke.

Baggrund

1. Den 14. juni 2018 offentliggjorde Kommissionen et forslag (i det følgende benævnt »forslaget«) om et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ( 6 ) (NDICI) samt bilag til forslaget om et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde ( 7 ).

2. Forslaget fremsættes i forbindelse med den flerårige finansielle ramme (FFR) for perioden 2021-2027 ( 8 ) som beskrevet i meddelelsen »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027«. I meddelelsen fastlægges de vigtigste prioriteter og den overordnede budgetramme for EU's programmer vedrørende foranstaltninger udadtil under udgiftsområdet »Naboområder og verden«, herunder oprettelsen af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

DA C 45/2 Den Europæiske Unions Tidende 4.2.2019

( 1 ) COM(2018) 321 final, Kommissionens meddelelse »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den flerårige finansielle ramme for 2021-2027« til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

( 2 ) EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1, »finansforordningen«. ( 3 ) EUT C 91 af 23.3.2017, s. 1. ( 4 ) COM(2018) 460 final. ( 5 ) COM(2018) 321 final som nævnt ovenfor. ( 6 ) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og inter

nationalt samarbejde (COM(2018) 460 final). ( 7 ) Bilag til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og

internationalt samarbejde (COM(2018) 460 final, bilag 1-7). ( 8 ) COM(2018) 321 final, Kommissionens meddelelse »Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer — Den

flerårige finansielle ramme for 2021-2027« til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd og Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

3. I FFR for 2014-2020 sameksisterer en række finansieringsinstrumenter under udgiftsområde 4 (»Et globalt Europa«), hvoraf størstedelen udløber den 31. december 2020. I henhold til FFR for perioden 2021-2027 indebærer forslaget en større omstrukturering af EU's udenrigspolitiske instrumenter ved at samle flere af dem i et bredt instrument, nemlig instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der vil finde anvendelse pr. 1. januar 2021. De nuværende instrumenter/programmer, som samles/integreres, er:

— Instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde ( 9 ) (DCI)

— Den Europæiske Udviklingsfond ( 10 ) (EUF)

— Det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder ( 11 ) (EIDHR)

— Det europæiske naboskabsinstrument ( 12 ) (ENI)

— Partnerskabsinstrumentet ( 13 ) (PI)

— Instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred ( 14 ) (IcSP)

— Instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område ( 15 ) (INSC)

— Det eksterne lånemandat ( 16 ) (ELM)

— En garantifond for aktioner i forhold til tredjeland ( 17 )

— Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), dens garantier og dens garantifond ( 18 ).

— Makrofinansiel bistand ( 19 ) (MFA)

— Den fælles gennemførelsesforordning ( 20 ).


( 9 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020. (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 44).

( 10 ) Intern aftale om 11. EUF (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1), Rådets forordning (EU) 2015/322 af 2. marts 2015 om gennemførelse af 11. Europæiske Udviklingsfond (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1), Rådets afgørelse (EU) 2015/334 af 2. marts 2015 (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 75).

( 11 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 85).

( 12 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 232/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et europæisk naboskabsinstrument (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 27).

( 13 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr 34/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et partnerskabsinstrument for samarbejde med tredjelande (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 77).

( 14 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 230/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument, der bidrager til stabilitet og fred (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 1).

( 15 ) Rådets forordning (Euratom) nr. 237/2014 af 13. december 2013 om oprettelse af et instrument for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 109). Det foreslås, at NDICI kun bør omfatte et begrænset antal aktiviteter vedrørende fredelig anvendelse af nuklear energi (jf. bilag II, stk. 6, litra i)). Der vil blive oprettet et supplerende instrument i overensstemmelse med de specifikke procedurer i Euratomtraktaten, nemlig det europæiske instrument for nuklear sikkerhed (EINS). Det foreslås, at dette instrument bør omfatte tiltag (og finansiering af nukleare aktiviteter) vedrørende nuklear sikkerhedskontrol, støtte til infrastruktur og uddannelse samt overførsel af EU-ekspertise.

( 16 ) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2018/412 af 14. marts 2018 om ændring af afgørelse 466/2014/EU om en EU-garanti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab i forbindelse med finansieringstransaktioner til støtte for investeringsprojekter uden for Unionen (EUT L 76 af 19.3.2018, s. 30).

( 17 ) Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10).

( 18 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 af 26. september 2017 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD), en EFSD-garanti og en EFSD-garantifond (EUT L 249 af 27.9.2017, s. 1).

( 19 ) Bortset fra makrofinansiel bistand. Makrofinansiel bistand aktiveres fra sag til sag efter behov. ( 20 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2014 af 11. marts 2014 om fælles regler og procedurer for gennemførelse

af instrumenterne til finansiering af Unionens optræden udadtil (EUT L 77 af 15.3.2014, s. 95). Den fælles gennemførelsesforordning finder anvendelse på en række instrumenter under udgiftsområde 4 (»Et globalt Europa«) i FFR for 2014-2020.

4. I henhold til betragtning 8 i forslaget bør gennemførelsen af NDICI bygge på de fem prioriteter, der er fastlagt i den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik (den globale strategi) ( 21 ). Desuden fremhæver betragtning 9 vigtigheden af den nye europæiske konsensus om udvikling ( 22 ) (i det følgende benævnt »konsensus«), som udstikker rammen for Unionens og dens medlemsstaters fælles tilgang til udviklingssamarbejde. Formålet med den nye konsensus er at gennemføre 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling ( 23 ) og Addis Abeba-handlingsplanen ( 24 ).

5. Målet med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde er »at fastholde og fremme Unionens værdier og interesser på verdensplan for at forfølge målene og principperne i Unionens optræden udadtil« ( 25 ).

6. Det foreslås, at der i perioden 2021-2027 afsættes 89,2 milliarder euro til at gennemføre NDICI ( 26 ).

7. En af de største ændringer af NDICI er integreringen af EUF, som i øjeblikket er uden for budgettet. Med et budget på 30,5 milliarder euro for perioden 2014-2020 er EUF det største eksterne instrument ( 27 ). Den aktuelle og de øvrige europæiske udviklingsfonde ( 28 ) og NDICI vil løbe parallelt, indtil midlerne er opbrugt.

8. Kommissionen foreslår, at forslaget skal støtte rammen for gennemførelsen af det partnerskab, der skal følge efter den gældende Cotonouaftale ( 29 ). Denne tilgang er modsat den nuværende, hvor Cotonouaftalen har støttet EUF'erne.

9. Vores analyse indeholder en række generelle bemærkninger (del I), specifikke bemærkninger (del II) og en oversigt over konkrete ændringsforslag (bilag).

DEL I: GENERELLE BEMÆRKNINGER

10. NDICI er et ambitiøst forslag, som:

a) samler en række programmer og instrumenter (i og uden for budgettet) i ét instrument

b) omfatter geografiske programmer, tematiske programmer og foranstaltninger vedrørende hurtig reaktion

c) omfatter mange forskellige former for finansiering (tilskud, offentlige kontrakter, budgetstøtte, bidrag til trustfonde, finansielle instrumenter, budgetgarantier, blandet finansiering og gældslettelse).

Det gør NDICI til et meget omfattende og komplekst instrument.

11. Begrundelsen for forslaget er at »forenkle arbejdsmetoder« og samtidig øge sammenhængen og konsekvensen i forslagets interventioner samt at reagere mere fleksibelt på uforudsete udfordringer og kriser ( 30 ).

12. Overordnet vil forslaget forenkle den lovgivningsmæssige ramme på området for ekstern bistand. Det vil gøre budgetinstrumenterne mere fleksible og tilsvarende øge fleksibiliteten for så vidt angår de poster, der tidligere hørte under EUF.

Forenkling og sammenhæng

13. Den forenkling, Kommissionen tilstræber, indebærer i det væsentlige at samle en række budgetinstrumenter og EUF'en i et bredt instrument.


( 21 ) »Fælles vision, fælles handling: Et stærkere Europa: en global strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik« af 19. juni 2016.

( 22 ) »Den nye europæiske konsensus om udvikling: Vores verden, vores værdighed, vores fremtid«, fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen af 8. juni 2017.

( 23 ) »Transforming our world: the 2030 Agenda for Sustainable Development«, en resolution, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 25. september 2015 (A/RES/70/1).

( 24 ) »Addis Abeba-handlingsplanen fra den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering«, der blev vedtaget den 16. juni 2015 og godkendt af FN's Generalforsamling den 27. juli 2015 (A/RES/69/313).

( 25 ) Artikel 3, stk. 5, artikel 8 og artikel 21 i den konsoliderede udgave af traktaten om Den Europæiske Union (TEU). ( 26 ) Forslagets artikel 6, stk. 1. ( 27 ) En stor del af fredsfaciliteten for Afrika, som i øjeblikket finansieres af EUF, vil fortsat være uden for budgettet. Til sammenligning er

budgettet til udgiftsområde 4 (»Et globalt Europa«) for perioden 2014-2020 på 66,3 milliarder euro. ( 28 ) For 8., 9. og 10. EUF er forpligtelsesperioden udløbet, og forpligtelsesperioden for 11. EUF slutter i 2020, jf. artikel 1, stk. 5, i den

interne aftale om 11. EUF (EUT L 210 af 6.8.2013; s. 1) og Rådets forordning (EU) 2015/322 (EUT L 58 af 3.3.2015, s. 1). ( 29 ) Jf. forslagets betragtning 20. ( 30 ) Begrundelse for forslaget, punkt 1 »Baggrund for forslaget«.

14. Selv om forslaget går i den rigtige retning og reducerer mangler og overlapninger ( 31 ), afhænger sammenhæng og konsekvens af de valgte gennemførelsesordninger og af Kommissionens tilsyns- og forvaltningsordninger. F.eks. kan kapacitetsopbygning på freds- og sikkerhedsområdet ifølge forslaget finansieres geografisk og tematisk og gennemføres af forskellige tjenestegrene i Kommissionen, EU-delegationer eller EU-trustfonde. Desuden kan tilsvarende aktioner også finansieres via FUSP (uddannelsesmissioner under FUSP er ikke omfattet af »Athenamekanismen«) eller den foreslåede europæiske fredsfacilitet.

Fleksibilitet

15. I meddelelsen om den nye FFR for 2021-2027 ( 32 ) blev det understreget, at »det desuden er væsentligt, at reglerne om instrumentet for naboskab, udvikling og internationalt samarbejde indeholder fleksibilitetsbestemmelser, som svarer til dem, der gælder for Den Europæiske Udviklingsfond i sin nuværende form.«

16. For at kunne reagere mere fleksibelt på uforudsete udfordringer og kriser omfatter forslaget to overordnede tiltag, nemlig indførelsen af en »stødpude til nye udfordringer og prioriteter« på 11 % (artikel 6, stk. 3) og en lempelse af reglerne om etårighed ved at gøre det nemmere at fremføre forpligtelser og genopføre frigørelser på den oprindelige budgetpost (artikel 25).

Ansvarlighed

17. I vores årsberetning om EUF for 2017 ( 33 ) gjorde vi opmærksom på en uoverensstemmelse mellem EUF's budgetprocedure og ansvarlighedsprocessen. Europa-Parlamentet griber ikke ind i opstillingen af EUF's budget og regler eller i tildelingen af relevante ressourcer. Men det afgør, om Kommissionen skal meddeles decharge på grund af den måde, hvorpå den har forvaltet EUF, som led i en specifik årlig dechargeprocedure. Integreringen af EUF i NDICI adresserer denne uoverensstemmelse og styrker Europa-Parlamentets demokratiske tilsyn med EU's udviklingsbistand. Derfor er det demokratiske tilsyn med EU's udviklingsbistand blevet bedre. Som led i dette forslag vil Europa-Parlamentet få budget- og lovgivningsmæssige beføjelser.

18. I betragtning 44 understreges Kommissionens forpligtelse til at medtage i »(…) aftaler med lande og territorier uden for EU og med internationale organisationer, og enhver anden kontrakt eller aftale, der følger af denne forordnings gennemførelse, bestemmelser, som udtrykkeligt giver Kommissionen, Revisionsretten og OLAF beføjelse til at foretage revision og inspektion på stedet i overensstemmelse med deres respektive beføjelser, og som sikrer, at tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, gives tilsvarende rettigheder.« Kommissionen og lovgiverne bør i sådanne aftaler overveje at styrke forpligtelsen om, at alle dokumenter eller oplysninger, som Revisionsretten anmoder om, skal fremsendes, for at denne kan udføre sin opgave.

Særlige ordninger for EUF

19. En række væsentlige punkter vedrørende EUF, f.eks. anvendelsen af resterende midler, særlige reserver og frigjorte beløb, fremtiden for Cotonouaftalen og AVS-investeringsfaciliteten, er ikke omfattet af forslaget og vil afhænge af en beslutning fra medlemsstaternes side, når den nuværende Cotonouaftale udløber i 2020, og af en eventuel senere aftale med AVS-landene. Dette skaber usikkerhed for partnerlandene.

DEL II: SÆRLIGE BEMÆRKNINGER

Afsnit I — Almindelige bestemmelser (artikel 1-9)

20. I betragtningerne understreges betydningen af ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders stilling, klimaændringer, migration og civilsamfundsorganisationer. Men ligestilling mellem kønnene og klimaændringer er ikke nævnt udtrykkeligt i de specifikke mål i artikel 3, stk. 2.

Kapitel I — Programmering (artikel 10-15)

21. Med hensyn til programmering er forslaget hovedsagelig baseret på DCI-forordningen ( 34 ), bortset fra et kapitel om naboskabsrelaterede spørgsmål (kapitel II), der er inspireret af de relevante bestemmelser for ENI ( 35 ). Dette gælder især de geografiske programmer.


( 31 ) Konsekvensanalysen af forslaget (SWD(2018) 337 final) identificerer færre mangler og overlapninger mellem instrumenterne som en af begrundelserne for at ændre den nuværende opbygning af de eksterne instrumenter, s. 19.

( 32 ) COM(2018) 321 final, Et moderne budget for en Union, der beskytter, styrker og forsvarer. Den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027, fodnote 16.

( 33 ) Årsberetning om 8., 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfonds aktiviteter i regnskabsåret 2017, punkt. 45 (EUT C 357 af 4.10.2018, s. 315).

( 34 ) Forordning (EU) nr. 233/2014 som nævnt ovenfor. ( 35 ) Forordning (EU) nr. 232/2014 som nævnt ovenfor.

22. For så vidt angår tematiske programmer tager forslaget også højde for programmeringsbestemmelser fra andre eksisterende instrumenter (f.eks. instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred ( 36 ) og partnerskabsinstrumentet ( 37 )). Da disse instrumenter primært er af tematisk karakter og i visse henseender omfatter meget lignende bestemmelser, medfører forslaget betydeligt enklere bestemmelser (især i forbindelse med programmeringsdokumenter).

23. I forslagets artikel 11 indføres en række programmeringsprincipper, som udelukkende er rettet mod geografiske programmer. Der er klart, at nogle principper på grund af selve deres karakter kun gælder denne type af programmer (f.eks. med hensyn til synkronisering af programmeringsperioden med partnerlandenes strategicyklusser), men andre principper finder ikke udelukkende anvendelse på geografiske programmer. Et eksempel herpå er princippet om, at programmeringsdokumenter for geografiske programmer bør være resultatbaserede (artikel 11, stk. 5); efter vores opfattelse bør dette også gælde tematiske programmer.

24. Kommissionen og lovgiverne bør overveje:

også at anvende princippet om, at programmeringsdokumenter for geografiske programmer skal være resultatbaserede, for tematiske programmer.

25. Forslagets artikel 11, stk. 1, opfordrer til dialog mellem EU, medlemsstaterne og partnerlandene med henblik på programmeringstiltag. Men vi kan ikke finde henvisninger til denne dialog hverken i beskrivelsen af processen for vedtagelse, godkendelse, ændring og/eller evaluering af de flerårige vejledende programmer (artikel 14) eller i definitionen af programmeringsdokumenters indhold (artikel 12 og 13), f.eks. medtagelsen af en henvisning til de vigtigste interessenter, som er blevet hørt i programmeringsproceduren.


at medtage den manglende henvisning til dialogen mellem EU, medlemsstaterne og partnerlandene i forslaget.

27. Ordlyden af artikel 14, stk. 3 og 4, afviger for så vidt kun ved, at det ene, stk. 3, vedrører geografiske programmer, mens det andet, stk. 4, vedrører tematiske programmer, hvilket den sidste del af stk. 3 også gør (det omfatter desuden »som følge af en krise eller en efterkrisesituation«). I bilaget foreslås en omformulering.

28. Artikel 15 omhandler »stødpuden til nye udfordringer og prioriteter«. Det er uklart, hvorfor denne artikel hører under »Programmering« (kapitel I).


at flytte artikel 15 »stødpude til nye udfordringer og prioriteter« til afsnittet »Almindelige bestemmelser« efter artikel 6. Denne ændring vil gøre rækkefølgen af artiklerne mere logisk, da artikel 15 henviser til artikel 6.

Kapitel II — Særlige bestemmelser for naboskabet (artikel 16-18)

30. I forslaget handler et særskilt kapitel om »Særlige bestemmelser for naboskabet«, der består af tre artikler vedrørende programmering. Den foreslåede udformning gør forslaget sværere at læse.

31. Artikel 16, stk. 2, vedrører programmeringsprincipperne for »Naboskab«. Selv om indholdet af dette stykke omhandler programmeringsprincipper, har artiklen overskriften »Programmeringsdokumenter«. Dette er ikke i overensstemmelse med den udformning, som er anvendt i kapitel I, hvor programmeringsprincipper (artikel 11) og programmeringsdokumenter (artikel 12) er i hver sin artikel.

32. Artikel 16, stk. 2, fremfører »Uanset artikel 11, stk. 2, …«. Indholdet af de to stykker og partnerlandets kriterier, som anvendes til programmering, er dog til dels ens.

33. I artikel 17 foreslår Kommissionen en »performanceorienteret tilgang«. Men det vedrører kun »naboskabslande« i det omfang, de blot har karakteristika, som kan sammenlignes ved hjælp af performanceindikatorer.

34. Selv om der også indgik en lignende mekanisme i den 11. EUF ( 38 ), »så der gives incitament til resultatorienterede reformer«, er dette ikke tilfældet under det nuværende forslag.


( 36 ) Forordning (EU) nr. 230/2014 som nævnt ovenfor. ( 37 ) Forordning (EU) nr. 234/2014 som nævnt ovenfor. ( 38 ) Artikel 7, stk. 2, i forordning (EU) 2015/322 som nævnt ovenfor.

35. Desuden fremgik det af rapporten om midtvejsrevision vedrørende ENI ( 39 ), at: gennemførelsen af den incitamentbaserede tilgang, som er defineret i ENI, stillede betydeligt større økonomiske ressourcer til rådighed for de partnere, som har gjort størst fremskridt med hensyn til politiske reformer, men dens indvirkning med hensyn til at tilvejebringe yderligere reformer, især i andre lande, kan endnu ikke påvises. ENI har ikke har været i stand til at tilvejebringe tilstrækkelige incitamenter til de lande, som afholder sig fra at deltage i politiske reformer. Forslaget har ikke ændret den nuværende mekanisme for den performanceorienterede tilgang.


at anvende en mekanisme, der svarer til den »performanceorienterede tilgang«, i hele forslaget. Denne ændring vil sikre, at den »performanceorienterede tilgang« ikke begrænses til »naboskabslande«.

37. Begrebet »performanceorienteret tilgang« i artikel 17 er det samme som for den incitamentbaserede tilgang for ENI ( 40 ); der er kun terminologien til forskel. Begrebet er ikke blevet justeret for at afspejle finansforordningens fokus på performance og resultater ( 41 ).


at fjerne kapitel II »Særlige bestemmelser for naboskabet« og indsætte artiklerne i kapitel I »Programmering«, så de særlige bestemmelser for naboskabet begrænses til et absolut minimum. Denne ændring vil gøre forslaget lettere at læse.

Kapitel III — Handlingsplaner, foranstaltninger og gennemførelsesmetoder (artikel 19-25)

39. Med hensyn til gennemførelse er forslaget primært baseret på den fælles gennemførelsesforordning ( 42 ), og det inddrager gennemførelsesbestemmelserne for nogle af de nuværende instrumenter.

40. I forhold til de nuværende rammer omfatter forslaget en betydeligt mere enkel række af typer af foranstaltninger, der kan vedtages (individuelle foranstaltninger, særlige foranstaltninger, støtteforanstaltninger og ekstraordinære bistandsforanstaltninger). Efter vores opfattelse vil en beskrivelse af (nogle af) de situationer, hvor der skal vedtages individuelle foranstaltninger, gøre forslaget mere klart.

41. Artikel 19, stk. 4, vedrører ekstraordinære bistandsforanstaltninger. Analogt med støtteforanstaltningerne, som er omfattet af én specifik artikel (artikel 20), bør ekstraordinære bistandsforanstaltninger behandles i en særskilt artikel, netop fordi de er ekstraordinære.

42. I artikel 21 foreslår Kommissionen lofter (henholdsvis 10 og 20 millioner euro), hvorunder handlingsplaner og foranstaltninger ikke skal vedtages »ved hjælp af gennemførelsesretsakter, der er vedtaget efter undersøgelsesproceduren.« Disse lofter er fordoblet i forhold til den 11. EUF ( 43 ). I tilfælde af programmer, der i forvejen finansieres via budgettet, er lofterne også fordoblet. Hvis tærsklerne hæves for de undtagelser, hvor der ikke kræves en gennemførelsesretsakt, vil det svække tilsynsordningerne.

43. Forslagets artikel 25 går videre end finansforordningen ved:

a) at tillade, at uudnyttede forpligtelser og betalingsbevillinger automatisk fremføres, og at der kan indgås forpligtelser for disse beløb indtil den 31. december i det følgende regnskabsår

b) at genopføre de forpligtelsesbevillinger, som svarer til det beløb af frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning

c) ikke at anvende det tredje afsnit i finansforordningens artikel 114, stk. 2 ( 44 )


( 39 ) SWD(2017) 602, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — Evaluation of the European Neighbourhood Instrument Accompanying the document — Report from the Commission to the European Parliament and the Council — Mid-term review of External Financing Instruments.

( 40 ) Artikel 4, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 232/2014 som nævnt ovenfor. ( 41 ) »Begrebet »performance« for så vidt angår budgettet bør præciseres. Performance bør knyttes til den direkte anvendelse af princippet

om forsvarlig økonomisk forvaltning. Princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning bør også defineres, og der bør være en forbindelse mellem opstillede mål og performanceindikatorer, resultater samt sparsommelighed, produktivitet og effektivitet ved anvendelse af bevillinger. Af hensyn til retssikkerheden bør terminologi vedrørende performance, navnlig output og resultater, defineres, samtidig med at konflikter med eksisterende resultatrammer for de forskellige programmer undgås« (finansforordningen, betragtning 9).

( 42 ) Forordning (EU) nr. 236/2014 som nævnt ovenfor. ( 43 ) Artikel 9, stk. 4, i forordning (EU) 2015/322, som refereret ovenfor. ( 44 ) »I forbindelse med foranstaltninger udadtil, hvor den samlede budgetmæssige forpligtelse medfører indgåelse af en finansieringsaftale

med et tredjeland, skal finansieringsaftalerne indgås senest den 31. december i år n+1. I så tilfælde skal den samlede budgetmæssige forpligtelse dække de samlede udgifter til retlige forpligtelser, der gennemfører den indgåede finansieringsaftale, i en periode på tre år fra datoen for indgåelse af finansieringsaftalen.«

d) at indføre en undtagelse fra finansforordningens artikel 209, stk. 3, vedrørende tilbagebetalinger og indtægter, der er frembragt via et finansielt instrument.

44. I begrundelsen angiver Kommissionen, at disse bestemmelser er nødvendige for at indarbejde EUF'ens fleksibilitet, dvs. ikketildelte midler og flerårighed. Ved at foretage undtagelser fra finansforordningen indføres et element af yderligere kompleksitet i forbindelse med anvendelse af lovgivning.

45. Artikel 25, stk. 1, indeholder bestemmelsen om, at det »fremførte beløb først anvendes i det følgende regnskabsår.« Men i finansforordningens artikel 12, stk. 2, hedder det, at institutionen først skal »anvende de for det løbende regnskabsår godkendte bevillinger og ikke må anvende de fremførte bevillinger, før førstnævnte bevillinger er opbrugt.«

46. Forslagets artikel 25, stk. 2, tilføjer en undtagelse til bestemmelserne i finansforordningens artikel 15 ( 45 ) ved at tillade, at frigørelser, der er foretaget som følge af manglende eller ufuldstændig gennemførelse af en foranstaltning, genopføres på den oprindelige budgetpost.

47. Bestemmelserne i artikel 25 giver mere fleksibilitet i forbindelse med NDICI's budget. Virkningen af en mere fleksibel forvaltning af midlerne skal dog vurderes i lyset af det potentielle tab af ansvarlighed, dvs. mindre ansvar for korrekt forvaltning af bevillinger.

48. Midler, der er frigjort fra tidligere EUF'er, kan genforpligtes via den aktuelle EUF, afhængigt af en specifik afgørelse truffet af Rådet. Hvis der ikke træffes en specifik afgørelse, tildeles midlerne en særlig reserve i afventning af tildeling ( 46 ). I det almindelige budget annulleres frigjorte midler fra den foregående programmeringsperiode. Det er uklart, om artikel 25, stk. 2, også gælder midler, som frigøres efter udløbet af FFR ( 47 ). Hvis det er tilfældet, bør der indsættes en særlig bestemmelse i forslaget.

Kapitel IV — EFSD+, budgetgarantier og finansiel bistand til tredjelande (artikel 26-30)

49. Kapitel IV omhandler EFSD+ og garantien for foranstaltninger udadtil.

50. Vi bemærker, at budgetgarantien kan forvaltes mere effektivt med en fælles hensættelsesfond.

51. Selv om EIB var den eneste bank med ansvar for det eksterne lånemandat og hovedpartner i EFSD, er det uklart, hvad dens fremtidige rolle bliver ( 48 ).

52. I artikel 27, stk. 2, anføres tre betingelser, som garantien for foranstaltninger udadtil skal opfylde. Det indgår ikke i kriterierne at opnå en løftestangseffekt og en multiplikatoreffekt med et målinterval af værdier baseret på en forudgående evaluering for budgetgarantien ( 49 ).


at tilføje opnåelse af løftestangseffekt til de betingelser, som garantien for foranstaltninger udadtil skal opfylde. Denne ændring ville gøre listen over betingelser for garantien for foranstaltninger udadtil mere komplet.

54. I henhold til artikel 26, stk. 4, skal tilførselssatsen være mellem 9 % og 50 %. Selv om det fremgår, hvornår der anvendes en tilførselssats på 9 %, er der ingen oplysninger om, hvornår der anvendes en højere sats (op til maks. 50 %).


( 45 ) Artikel 15, stk. 3, tillader kun, at frigørelser genopføres, hvis de vedrører forskningsprojekter. ( 46 ) Artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 11. EUF (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1) som nævnt ovenfor. ( 47 ) I lighed med EUF's mekanisme for en særlig reserve, artikel 1, stk. 4, i den interne aftale om 11. EUF (EUT L 210 af 6.8.2013, s. 1)

som nævnt ovenfor. ( 48 ) Forslagets betragtning 33: »EFSD+ bør støtte den eksterne investeringsplan og kombinere blandings- og budgetgarantiforanstaltnin

ger, der er omfattet af garantien for foranstaltninger udadtil, herunder dem, der dækker risici forbundet med statslige låntagere i forbindelse med långivningstransaktioner, og som tidligere blev foretaget inden for rammerne af Den Europæiske Investeringsbanks eksterne lånemandat. I betragtning af den rolle, Den Europæiske Investeringsbank har i henhold til traktaterne, og dens erfaringer i de seneste årtier med at støtte Unionens politikker, bør den forblive en naturlig partner for Kommissionen i forbindelse med gennemførelsen af foranstaltninger under garantien for foranstaltninger udadtil.«

( 49 ) Jf. finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra d), og artikel 219, stk. 3.

55. De instrumenter, der er anført i artikel 27, stk. 3, indebærer forskellige risici. Lån i lokal valuta og egenkapitalinvestering indebærer i sig selv en meget høj risiko. F.eks. havde AVS-investeringsfaciliteten regler, som begrænsede egenkapitalinvestering til ikkekontrollerende mindretalsposter. Desuden var der eksponeringsgrænser for egenkapitalinvestering og lån i lokal valuta (højst 20 % af den samlede tildeling). Operationelle aftaler bør indeholde lignende bestemmelser.

56. Det hedder i forslagets betragtning 35, at garantien bør prissættes for at undgå markedsforvridninger. Tilsvarende hedder det i finansforordningens artikel 209, stk. 2, litra c), at vederlaget for garantier for foranstaltninger udadtil ikke må forvride konkurrencen på det indre marked. Det hedder i forslagets artikel 29, stk. 3, litra d), at aftaler om garantien for foranstaltninger udadtil bør indeholde »vederlaget for garantien«, men der kan medtages en præcisering for at understrege, at konkurrenceforvridning på markedet skal undgås. Desuden indeholder forslaget ikke oplysninger om, hvordan garantien bør prissættes, og under hvilke omstændigheder den kan ydes støtte. Ved operationelle aftaler er der brug for en yderligere præcisering af, hvordan garantien bør prissættes, og under hvilke omstændigheder den kan ydes støtte.

57. Den anvendte terminologi er ikke konsekvent, f.eks. finansiel bistand, makrofinansiel bistand og makrofinansiel bistand i form af lån.

Kapitel V — Overvågning, rapportering og evaluering (artikel 31-32)

58. Artikel 31 »Overvågning og rapportering« henviser primært til instrumentet; artikel 32 »Evaluering« drejer sig kun om, hvordan det evalueres. Forslaget skelner ikke mellem evaluering af instrumentet og evaluering af foranstaltninger.

59. I forslagets artikel 31, stk. 2, fastslås det, at »fremskridt i forhold til de forventede resultater bør overvåges på grundlag af klare, gennemsigtige og, hvis det er hensigtsmæssigt, målbare indikatorer.« Indikatorer kan være kvantitative eller kvalitative, med bør altid være målbare for at være brugbare. Derfor bør »hvis det er hensigtsmæssigt« udelades.


at skelne klart mellem evaluering af foranstaltninger og NDICI-forordningen. Denne ændring vil gøre forslaget mere klart ved at præcisere, hvilke artikler der gælder for foranstaltninger, og hvilke foranstaltninger der gælder for selve NDICI-forordningen.

61. Forslagets bilag VII indeholder en liste over de vigtige performanceindikatorer som en »hjælp til at måle Unionens bidrag til opfyldelsen af de specifikke mål.«

62. En række vigtige performanceindikatorer henviser til flere specifikke mål, mens det for andre indikatorers vedkommende ikke er klart, hvilket specifikt mål de vedrører. Med hensyn til andre specifikke mål findes der ingen indikatorer overhovedet.


at forbinde specifikke mål og vigtige performanceindikatorer bedre. Når vigtige performanceindikatorer er tydeligt forbundet med specifikke mål, kan der følges mere effektivt op på opfyldelsen af disse mål.

64. Artikel 32, stk. 1, indeholder bestemmelser om en foreløbig evaluering af forslaget, men der gives ikke oplysninger om formålet med og indholdet af den.


at udvide kravene i artikel 32, stk. 2, vedrørende den endelige evaluering af forordningen til den foreløbige evaluering, hvor det er relevant. Denne ændring vil præcisere de krav, som en foreløbig evaluering skal opfylde.


Forudsætninger for Revisionsrettens attestation

66. I vores strategi for 2018-2020 gjorde vi opmærksom på vores mål om at overgå til en »attestationstilgang« i forbindelse med vores revisionserklæring.

67. Vi anerkender, at målet med forslaget ikke er at definere eller beskrive forvaltnings- og kontrolsystemet eller den samlede ramme for intern kontrol og dens obligatoriske elementer ( 50 ).

68. Vi bemærker imidlertid, at det nuværende forslag ikke i tilstrækkelig grad sikrer, at forvaltnings- og kontrolsystemerne indeholder en ramme for intern kontrol, der er udformet således, at den giver Revisionsretten mulighed for at overgå til at anvende en attestationstilgang.

Denne udtalelse blev vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 13. december 2018.

På Revisionsrettens vegne

Klaus-Heiner LEHNE Formand


( 50 ) Afsnit 2 i bilaget »Finansieringsoversigt« angiver, hvordan Kommissionen agter at indføre forvaltningsforanstaltninger.


BILA

G

Ana

lyse

af

Kom

mis

sion

ens

fors

lag

og R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Følg

ende

ænd

rings

fors

lag

afsp

ejle

r no

gle,

men

ikk

e al

le d

e fo

rhol

d, d

er e

r be

hand

let

i de

nne

udta

lelse

. Det

er

op t

il lo

vgiv

erne

at

tage

stil

ling

til d

isse

punk

ter

og i

ndar

bejd

e de

m i

de

rele

vant

e ar

tikle

r i

den

fore

slåed

e fo

rord

ning

.

Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

Art

ikel

8

Gen

erell

e pr

incip

per

3.

Uni

onen

stø

tter

i de

t om

fang

, de

t er

rel

evan

t, et

able

rin

gen

af

sam

arbe

jde

og

dial

og

på

bila

tera

lt,

regi

onal

t og

m

ultil

ater

alt

plan

, pa

rtne

rska

bsaf

tale

r og

tre

part

ssam

arbe

jde.

3.

Udt

rykk

et »

trep

arts

sam

arbe

jde«

bør

præ

cise

res.

AFS

NIT

II F

OR

OR

DN

ING

ENS

GEN

NEM

FØR

ELSE

AFS

NIT

II

FOR

OR

DN

ING

ENS

GEN

NEM

FØR

ELSE

AFS

NIT

II

FOR

OR

DN

ING

ENS

GEN

NEM

FØR

ELSE

Kap

itel

I Pr

ogra

mm

erin

g K

apite

l I

Prog

ram

mer

ing

Art

ikel

14

V

edta

gelse

og

ændr

ing

af f

lerår

ige

vejle

dend

e pr

ogra

mm

er

Art

ikel

14

V

edta

gelse

og

ændr

ing

af f

lerår

ige

vejle

dend

e pr

ogra

mm

er

3.

Fler

årig

e ve

jlede

nde

prog

ram

mer

fo

r ge

ogra

fiske

pr

ogra

mm

er

kan

revi

dere

s, hv

is de

t er

nø

dven

digt

fo

r en

ef

fekt

iv g

enne

mfø

relse

, isæ

r hv

is de

r er

væ

sent

lige

ænd

ringe

r i d

en p

oliti

ske

ram

me,

jf. a

rtik

el 7

, elle

r so

m f

ølge

af

en k

rise

elle

r en

efte

rkris

esitu

atio

n.

3.

Fler

årig

e ve

jlede

nde

prog

ram

mer

fo

r ge

ogra

fiske

pr

ogra

mm

er k

an r

evid

eres

, hvi

s de

t er

nød

vend

igt

for

en e

ffekt

iv

genn

emfø

relse

, isæ

r hv

is de

r er

væ

sent

lige

ænd

ringe

r i

den

poli

tiske

ra

mm

e,

jf.

artik

el

7,

elle

r, m

ed

hens

yn

til

geog

rafis

ke

prog

ram

mer

, so

m f

ølge

af

en k

rise

elle

r en

efte

rkris

esitu

atio

n.

4.

Fler

årig

e ve

jlede

nde

prog

ram

mer

fo

r te

mat

iske

prog

ram

mer

ka

n re

vide

res,

hvis

det

er

nødv

endi

gt

for

en

effe

ktiv

gen

nem

føre

lse,

især

hvis

der

er v

æse

ntlig

e æ

ndrin

ger

i de

n po

litisk

e ra

mm

e, j

f. ar

tikel

7.

4.

Fler

årig

e ve

jlede

nde

prog

ram

mer

for

tem

atisk

e pr

ogra

mm

er

kan

revi

dere

s, hv

is de

t er

nød

vend

igt

for

en e

ffekt

iv g

enne

m

føre

lse,

især

hvis

der

er v

æse

ntlig

e æ

ndrin

ger

i de

n po

litisk

e ra

mm

e, j

f. ar

tikel

7.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

5.

I be

hørig

t be

grun

dede

sæ

rligt

has

tend

e til

fæld

e, f

.eks

. kr

iser

elle

r um

idde

lbar

e tr

usle

r m

od d

emok

ratie

t, re

tsst

atsp

rin

cipp

et,

men

nesk

eret

tighe

der

elle

r gr

undl

ægg

ende

frih

edsr

ettig

he

der,

kan

Kom

miss

ione

n æ

ndre

fle

rårig

e ve

jlede

nde

prog

ram

m

er,

jf. a

rtik

el

12 o

g 13

, ve

d hj

ælp

af

genn

emfø

relse

sret

sak

ter,

der

er v

edta

get e

fter

hast

epro

cedu

ren

i art

ikel

35,

stk

. 4.

5 4.

I be

hørig

t be

grun

dede

sæ

rligt

ha

sten

de

tilfæ

lde,

f.e

ks.

krise

r el

ler

umid

delb

are

trus

ler

mod

dem

okra

tiet,

rets

stat

sprin

cip

pet,

men

nesk

eret

tighe

der

elle

r gr

undl

ægg

ende

frih

edsr

ettig

hede

r, ka

n Ko

mm

issio

nen

ænd

re f

lerå

rige

vejle

dend

e pr

ogra

mm

er,

jf.

artik

el

12 o

g 13

, ve

d hj

ælp

af

genn

emfø

relse

sret

sakt

er,

der

er

vedt

aget

efte

r ha

step

roce

dure

n i

artik

el

35,

stk.

4.

Kap

itel

II

Særl

ige

best

emm

else

r fo

r na

bosk

abet

K

apite

l II

Sæ

rlig

e be

stem

mel

ser

for

nabo

skab

et

Art

ikel

17

Pe

rform

ance

orien

teret

tilga

ng

1.

Om

krin

g 10

% a

f den

fin

ansie

rings

ram

me,

der

er

anfø

rt i

artik

el

4, s

tk. 2

, litr

a a)

, til

at s

uppl

ere

de f

inan

sielle

lan

debe

vi

lling

er o

mha

ndle

t i a

rtik

el 1

2, t

ildel

es p

artn

erla

nden

e i b

ilag

I m

ed h

enbl

ik p

å at

gen

nem

føre

den

per

form

ance

orie

nter

ede

tilga

ng.

De

perf

orm

ance

orie

nter

ede

tilde

linge

r fa

stsæ

ttes

på

grun

dlag

af

land

enes

fre

msk

ridt

med

hen

syn

til d

emok

rati,

m

enne

sker

ettig

hede

r, re

tsst

atsp

rinci

ppet

og

sa

mar

bejd

e om

m

igra

tion,

øk

onom

isk

forv

altn

ing

og

refo

rmer

. Pa

rtne

rlan

dene

s fr

emsk

ridt

vurd

eres

årli

gt.

Art

ikel

17

Pe

rform

ance

orien

teret

tilga

ng

1.

Om

krin

g 10

% a

f de

n fin

ansie

rings

ram

me,

der

er

anfø

rt i

ar

tikel

4,

stk.

2,

litra

a)6

, st

k. 2

, lit

ra a

), til

at

supp

lere

de

finan

sielle

lan

debe

villi

nger

om

hand

let

i ar

tikel

12

, til

dele

s pa

rt

nerla

nden

e i

bila

g I

med

hen

blik

på

at g

enne

mfø

re d

en p

erfo

rm

ance

orie

nter

ede

tilga

ng.

De

perf

orm

ance

orie

nter

ede

tilde

linge

r fa

stsæ

ttes

på g

rund

lag

af l

ande

nes

frem

skrid

t m

ed h

ensy

n til

de

mok

rati,

m

enne

sker

ettig

hede

r, re

tsst

atsp

rinci

ppet

og

sa

mar

bejd

e om

mig

ratio

n, ø

kono

misk

for

valtn

ing

og r

efor

mer

. Pa

rtne

rland

enes

fre

msk

ridt

vurd

eres

årli

gt.

Kap

itel

III

Han

dlin

gspl

aner

, for

anst

altn

inge

r og

gen

nem

føre

lses

met

ode

r

Kap

itel

III

Han

dlin

gspl

aner

, for

anst

altn

inge

r og

gen

nem

føre

lses

met

oder

Art

ikel

23

Fo

rmer

for

EU

-fina

nsier

ing

og g

enne

mfø

relse

smeto

der

Art

ikel

23

Fo

rmer

for

EU

-fina

nsier

ing

og g

enne

mfø

relse

smeto

der

Budg

etst

øtte

som

om

hand

let

i st

k. 1

, litr

a c)

, her

unde

r i

form

af

per

form

ance

orie

nter

ede

kont

rakt

er o

m s

ekto

rref

orm

, sk

al

bygg

e på

eje

rska

b i d

et p

ågæ

lden

de la

nd, g

ensid

ig a

nsva

rligh

ed

og f

ælle

s til

slutn

ing

til u

nive

rsel

le v

ærd

ier,

men

nesk

eret

tig

hede

r og

ret

ssta

tspr

inci

ppet

, og

har

til

form

ål a

t st

yrke

par

tne

rska

ber

mel

lem

Uni

onen

og

part

nerla

nden

e. D

en o

mfa

tter

øget

pol

itisk

dia

log,

kap

acite

tsop

bygn

ing

og b

edre

for

valtn

ing

og s

kal s

uppl

ere

part

nerla

ndet

s be

stræ

belse

r på

at

tilve

jebr

inge

fle

re m

idle

r og

anv

ende

dem

bed

re m

ed h

enbl

ik p

å at

fre

mm

e bæ

redy

gtig

og

inkl

usiv

øko

nom

isk v

æks

t, be

skæ

ftige

lsen

og

fatti

gdom

sudr

ydde

lsen.

4.

Budg

etst

øtte

som

om

hand

let

i st

k. 1

, lit

ra c

), he

rund

er i

fo

rm a

f per

form

ance

orie

nter

ede

kont

rakt

er o

m s

ekto

rref

orm

, ska

l yd

es i

hen

hold

til

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

236.

Den

ska

l by

gge

på e

jers

kab

i de

t på

gæld

ende

lan

d, g

ensid

ig a

nsva

rligh

ed

og f

ælle

s til

slutn

ing

til u

nive

rsel

le v

ærd

ier,

men

nesk

eret

tighe

der

og r

etss

tats

prin

cipp

et,

og h

ar t

il fo

rmål

at

styr

ke p

artn

ersk

aber

m

elle

m U

nion

en o

g pa

rtne

rland

ene.

Den

om

fatte

r øg

et p

oliti

sk

dial

og, k

apac

itets

opby

gnin

g og

bed

re fo

rval

tnin

g og

ska

l sup

pler

e pa

rtne

rland

ets

best

ræbe

lser

på a

t til

veje

brin

ge f

lere

mid

ler

og

anve

nde

dem

bed

re m

ed h

enbl

ik p

å at

fre

mm

e bæ

redy

gtig

og

inkl

usiv

øko

nom

isk v

æks

t, be

skæ

ftige

lsen

og f

attig

dom

sudr

ydde

lse

n.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

Enhv

er a

fgør

else

om

at

yde

budg

etst

øtte

ska

l væ

re b

aser

et p

å U

nion

ens

vedt

agne

bud

gets

tøtte

polit

ikke

r, et

sæ

t kl

are

støt

te

bere

ttige

lsesk

riter

ier

og e

n om

hygg

elig

vur

derin

g af

risi

ci o

g fo

rdel

e.

Enhv

er a

fgør

else

om

at

yde

budg

etst

øtte

ska

l væ

re b

aser

et p

å U

nion

ens

vedt

agne

bud

gets

tøtte

polit

ikke

r, et

sæ

t kl

are

støt

tebe

re

ttige

lsesk

riter

ier

og e

n om

hygg

elig

vur

derin

g af

risi

ci o

g fo

rdel

e.

4.

Budg

etst

øtte

diff

eren

tiere

s på

en

såda

n m

åde,

at

den

svar

er b

edst

til

den

polit

iske,

øko

nom

iske

og s

ocia

le s

ituat

ion

i pa

rtne

rland

et,

idet

der

tag

es h

ensy

n til

sår

bare

situ

atio

ner.

4.

Budg

etst

øtte

diff

eren

tiere

s på

en

såda

n m

åde,

at

den

svar

er

beds

t til

den

pol

itisk

e, ø

kono

misk

e og

soc

iale

situ

atio

n i p

artn

er

land

et,

idet

der

tag

es h

ensy

n til

sår

bare

situ

atio

ner.

Når

Kom

miss

ione

n yd

er b

udge

tstø

tte i

hen

hold

til

finan

sfor

or

dnin

gens

art

ikel

23

6, f

astlæ

gger

den

kla

re b

etin

gelse

r fo

r bu

dget

støt

ten,

bl.a

. fre

msk

ridt

med

ref

orm

er o

g ge

nnem

sigtig

he

d, o

g ov

ervå

ger

over

hold

else

n he

raf,

og d

en s

tøtte

r ud

vik

linge

n af

par

lam

enta

risk

kont

rol,

natio

nal r

evisi

onsk

apac

itet o

g øg

et g

enne

msig

tighe

d og

offe

ntlig

adg

ang

til i

nfor

mat

ion.

Når

Kom

miss

ione

n yd

er b

udge

tstø

tte i

hen

hold

til

finan

sfor

ord

ni

ngen

s ar

tikel

23

6,Ko

mm

issio

nen

fast

lægg

er d

en k

lare

bet

in

gelse

r fo

r bu

dget

støt

ten,

bl

.a.

frem

skrid

t m

ed

refo

rmer

og

ge

nnem

sigtig

hed,

og

ov

ervå

ger

over

hold

else

n he

raf,

og

den

støt

ter

udvi

klin

gen

af p

arla

men

taris

k ko

ntro

l, na

tiona

l re

visio

ns

kapa

cite

t og

øge

t ge

nnem

sigtig

hed

og o

ffent

lig a

dgan

g til

inf

or

mat

ion.

5.

Udb

etal

ing

af b

udge

tstø

tten

skal

byg

ge p

å in

dika

tore

r, de

r vi

ser,

at

der

gøre

s til

fred

sstil

lend

e fr

emsk

ridt

med

at

op

fyld

e de

mål

, de

r er

afta

lt m

ed p

artn

erla

ndet

.

5.

Udb

etal

ing

af b

udge

tstø

tten

skal

byg

ge p

å in

dika

tore

r, de

r vi

ser,

at d

er g

øres

tilf

reds

still

ende

fre

msk

ridt

med

at

opfy

lde

de

mål

, de

r er

afta

lt m

ed p

artn

erla

ndet

.

6.

Fina

nsie

lle i

nstr

umen

ter

i he

nhol

d til

den

ne f

oror

dnin

g ka

n ta

ge f

orm

af

lån,

gar

antie

r, eg

enka

pita

l el

ler

kvas

iege

nka

pita

l, in

vest

erin

ger

elle

r an

dele

og

risik

odel

ings

inst

rum

ente

r i

over

enss

tem

mel

se m

ed p

rinci

pper

ne i

fin

ansf

oror

dnin

gens

ar

tikel

20

9, s

tk.

1, o

g så

vid

t m

ulig

t un

der

lede

lse a

f EI

B,

en m

ultil

ater

al e

urop

æisk

fin

ansie

rings

inst

itutio

n, s

åsom

Den

Eu

ropæ

iske

Bank

for

Gen

opby

gnin

g og

Udv

iklin

g, e

ller

en

bila

tera

l eu

ropæ

isk

finan

sierin

gsin

stitu

tion,

så

som

bi

late

rale

ud

vikl

ings

bank

er,

even

tuel

t ko

mbi

nere

t m

ed

andr

e fo

rmer

fo

r fin

ansie

l st

øtte

båd

e fr

a m

edle

mss

tate

r og

tre

djep

arte

r.

6. 5

. Fi

nans

ielle

ins

trum

ente

r i

henh

old

til d

enne

for

ordn

ing

kan

tage

for

m a

f lå

n, g

aran

tier,

egen

kapi

tal e

ller

kvas

iege

nkap

ital,

inve

ster

inge

r el

ler

ande

le o

g ris

ikod

elin

gsin

stru

men

ter

i ov

eren

sst

emm

else

med

prin

cipp

erne

i f

inan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

209,

st

k. 1

, og

så

vidt

mul

igt

unde

r le

delse

af

EIB,

en

mul

tilat

eral

eu

ropæ

isk f

inan

sierin

gsin

stitu

tion,

sås

om D

en E

urop

æisk

e Ba

nk

for

Gen

opby

gnin

g og

U

dvik

ling,

el

ler

en

bila

tera

l eu

ropæ

isk

finan

sierin

gsin

stitu

tion,

sås

om b

ilate

rale

udv

iklin

gsba

nker

, ev

en

tuel

t ko

mbi

nere

t m

ed a

ndre

for

mer

for

fin

ansie

l st

øtte

båd

e fr

a m

edle

mss

tate

r og

tre

djep

arte

r.

Bidr

ag ti

l Uni

onen

s fin

ansie

lle in

stru

men

ter

i hen

hold

til d

enne

fo

rord

ning

kan

yde

s af

med

lem

ssta

ter

og a

f en

hver

enh

ed, d

er

er o

mha

ndle

t i

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

62, s

tk. 1

, litr

a c)

.

Bidr

ag t

il U

nion

ens

finan

sielle

ins

trum

ente

r i

henh

old

til d

enne

fo

rord

ning

kan

yde

s af

med

lem

ssta

ter

og a

f en

hver

enh

ed, d

er e

r om

hand

let

i fin

ansf

oror

dnin

gens

art

ikel

62

, st

k. 1

, lit

ra c

).


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

7.

Diss

e fin

ansie

lle i

nstr

umen

ter

kan

opde

les

i fa

cilit

eter

m

ed h

enbl

ik p

å ge

nnem

føre

lse o

g ra

ppor

terin

g.

7.

Diss

e fin

ansie

lle i

nstr

umen

ter

kan

opde

les

i fa

cilit

eter

med

he

nblik

på

genn

emfø

relse

og

rapp

orte

ring.

8.

EU-fi

nans

ierin

g ge

nere

rer

elle

r fo

ranl

edig

er i

kke

opkr

æv

ning

af

særli

ge s

katte

r, sæ

rlig

told

elle

r sæ

rlige

afg

ifter

. 8.

6.

EU-fi

nans

ierin

g ge

nere

rer

elle

r fo

ranl

edig

er ik

ke o

pkræ

vni

ng a

f sæ

rlige

ska

tter,

særli

g to

ld e

ller

særli

ge a

fgift

er.

9.

Skat

ter,

told

og

afgi

fter,

som

par

tner

land

e på

lægg

er, k

an

være

ber

ettig

et t

il fin

ansie

ring

i he

nhol

d til

den

ne f

oror

dnin

g.

9. 7

. Sk

atte

r, to

ld o

g af

gifte

r, so

m p

artn

erla

nde

pålæ

gger

, kan

væ

re b

eret

tiget

til

finan

sierin

g i

henh

old

til d

enne

for

ordn

ing.

Kap

itel

IV

EFSD

+, b

udge

tgar

antie

r og

fin

ansi

el b

ista

nd t

il tr

edje

land

e K

apite

l IV

EF

SD+,

bud

getg

aran

tier

og f

inan

siel

bis

tand

til

tred

jela

nde

Kap

itel

IV

EFSD

+,

budg

etga

rant

ier

og

finan

siel

bis

tand

til

tr

edje

land

e

Art

ikel

26

A

nven

delse

som

råde

og

finan

sierin

g

6.

Der

ka

n fr

a EF

SD+

og

gara

ntie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

adtil

yde

s st

øtte

til

finan

sierin

gs-

og i

nves

terin

gsfo

rans

talt

ning

er

i pa

rtne

rland

e i

de

geog

rafis

ke

områ

der,

der

er

omha

ndle

t i

artik

el

4, s

tk.

2. H

ensæ

ttelse

r til

gar

antie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

adtil

fin

ansie

res

fra

budg

ette

t fo

r de

rel

eva

nte

geog

rafis

ke p

rogr

amm

er,

der

er o

pret

tet

i he

nhol

d til

ar

tikel

6,

stk

. 2, l

itra

a), o

g ov

erfø

res

til d

en f

ælle

s he

nsæ

ttel

sesf

ond.

EFS

D+

og g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til k

an

også

yde

stø

tte t

il fo

rans

taltn

inge

r ho

s de

mod

tage

re,

der

er

opfø

rt i

bila

g I

til I

PA I

II-fo

rord

ning

en. F

inan

sierin

gen

af d

isse

fora

nsta

ltnin

ger

unde

r EF

SD+

og a

f tilf

ørsle

rne

til g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til

sker

vi

a IP

A-fo

rord

ning

en.

Hen

sæt

telse

r til

gar

antie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

adtil

til

lån

til t

red

jela

nde,

jf.

artik

el

10,

stk.

2,

i EI

NS-

foro

rdni

ngen

fin

ansie

res

fra

EIN

S-fo

rord

ning

en.

6.

Der

man

gler

opl

ysni

nger

om

, hva

d de

r sk

al s

ke

med

f.e

ks.

indt

ægt

er o

g ev

entu

elle

and

re b

etal

inge

r, so

m U

nion

en h

ar m

odta

get

i ov

eren

sste

mm

else

med

ga

rant

i- el

ler

låne

afta

ler,

indd

revn

e be

løb

fra

debi

to

rer,

der

har

misl

igho

ldt

dere

s fo

rplig

telse

r, in

vest

erin

gsaf

kast

fra

de

ress

ourc

er,

der

er a

nbra

gt i

den

fæ

lles

hens

ætte

lsesf

ond.

Der

er

helle

r in

gen

oply

sni

nger

om

eve

ntue

lle o

mko

stni

nger

.

7.

Den

til

førs

el,

der

er o

mha

ndle

t i

finan

sfor

ordn

inge

ns

artik

el

211,

st

k.

2,

fast

lægg

es

på

grun

dlag

af

U

nion

ens

sam

lede

fo

rplig

telse

r so

m

følg

e af

hv

er

fora

nsta

ltnin

g,

heru

nder

for

anst

altn

inge

r, de

r er

und

erte

gnet

ind

en 2

021,

og

for

hvilk

e U

nion

en h

ar s

tille

t ga

rant

i. D

et n

ødve

ndig

e år

lige

tilfø

rsel

sbel

øb k

an f

astlæ

gges

ove

r en

per

iode

på

op t

il sy

v år

.

7.

Den

Fas

tlægg

else

n af

den

tilf

ørse

lssat

s, de

r er

om

hand

let

i fin

ansf

oror

dnin

gens

art

ikel

21

1, s

tk. 2

,fast

lægg

es p

å gr

undl

ag a

f ba

sere

s på

Uni

onen

s sa

mle

de f

orpl

igte

lser

som

føl

ge a

f hv

er

fora

nsta

ltnin

g,

heru

nder

fo

rans

taltn

inge

r, de

r er

un

dert

egne

t in

den

2021

, og

for

hvi

lke

Uni

onen

ha

r st

illet

gar

anti.

Det

te

belø

b om

fatte

r ik

ke d

e bi

drag

, de

r er

om

hand

let

i fin

ansf

oror

d

ning

ens

artik

el

208,

stk

. 2

(jf.

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

211,

st

k. 1

). D

et n

ødve

ndig

e år

lige

tilfø

rsel

sbel

øb k

an f

astlæ

gges

ove

r en

per

iode

på

op t

il sy

v år

.

7.

Det

ser

ud

til,

at d

er i

kke

er t

aget

høj

de f

or

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

211,

stk

. 6

og 7

, se

lv

om d

e er

meg

et v

igtig

e. V

i m

ener

, at

Kom

miss

ione

n st

raks

bør

und

erre

tte E

urop

a-Pa

rlam

ente

t og

Råd

et

hero

m,

og

at

Kom

miss

ione

n bø

r fo

reslå

pa

ssen

de

gene

tabl

erin

gsfo

rans

taltn

inge

r, hv

is et

la

nd,

som

m

odta

ger

finan

siel

bist

and

fra

EU,

ikke

bet

aler

til

et

forf

alds

tidsp

unkt

.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

Er

der

tage

t ko

rrek

t he

nsyn

til

be

stem

mel

sern

e i

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el 2

09, s

tk. 3

og

4, i

fors

la

get?

Jf.

også

art

ikel

29

, st

k. 6

, ne

denf

or.

8.

Akt

iver

ne i

bal

ance

n pr

. 31

. de

cem

ber

2020

i E

FSD

- ga

rant

ifond

en o

g ga

rant

ifond

en f

or a

ktio

ner

i fo

rhol

d til

tre

dje

land

, so

m e

r op

rette

t ve

d he

nhol

dsvi

s Eu

ropa

-Par

lam

ente

ts

og R

ådet

s fo

rord

ning

(EU

) 20

17/1

601

og R

ådet

s fo

rord

ning

(E

F,

Eura

tom

) nr

. 48

0/20

09,

skal

ov

erfø

res

til

den

fælle

s he

nsæ

ttelse

sfon

d m

ed h

enbl

ik p

å at

yde

mid

ler

til d

ens

resp

ek

tive

fora

nsta

ltnin

ger

unde

r sa

mm

e en

e ga

rant

i, jf.

stk

. 4

i de

nne

artik

el.

8.

Akt

iver

ne i

bala

ncen

pr.

31.

dece

mbe

r 20

20 i

EFSD

-gar

an

tifon

den

og g

aran

tifon

den

for

aktio

ner

i fo

rhol

d til

tre

djel

and,

so

m e

r op

rette

t ve

d he

nhol

dsvi

s Eu

ropa

-Par

lam

ente

ts o

g Rå

dets

fo

rord

ning

(EU

) 20

17/1

601

og R

ådet

s fo

rord

ning

(EF

, Eu

rato

m)

nr. 4

80/2

009,

ska

l ove

rfør

es t

il de

n fæ

lles

hens

ætte

lsesf

ond

med

he

nblik

på

at

yd

e m

idle

r til

de

ns

resp

ektiv

e fo

rans

taltn

inge

r un

der

sam

me

ene

gara

nti,

jf. s

tk.

45 i

den

ne a

rtik

el.

Art

ikel

27

St

øtteb

erett

igels

e og

udv

ælge

lse a

f fo

rans

taltn

inge

r og

mod

parte

r

2.

Gar

antie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

adtil

stø

tter

finan

sie

rings

- og

inv

este

rings

fora

nsta

ltnin

ger,

som

opf

ylde

r be

tinge

lse

rne

i fin

ansie

rings

foro

rdni

ngen

s ar

tikel

20

9, s

tk. 2

, lit

ra a

)- c)

, og

som

:

2.

Bem

ærk

, at

det

te i

kke

er i

ove

rens

stem

mel

se

med

fin

ansf

oror

dnin

gens

art

ikel

21

9, s

tk.

3, d

a lit

ra

d) o

m b

udge

tgar

antie

rs l

øfte

stan

gsef

fekt

og

mul

tipli

kato

reffe

kt i

kke

er m

edta

get.

Er d

en u

dela

dt v

ed e

n fe

jl?

a) s

ikre

r ko

mpl

emen

tarit

et m

ed a

ndre

ini

tiativ

er

b) e

r øk

onom

isk

og

finan

sielt

bære

dygt

ige

unde

r be

hørig

he

nsyn

tage

n til

eve

ntue

l st

øtte

fra

og

med

finan

sierin

g fr

a pr

ivat

e og

offe

ntlig

e pa

rtne

re i

pro

jekt

et,

idet

der

tag

es

hens

yn t

il de

t sp

ecifi

kke

oper

atio

nelle

milj

ø og

kap

acite

ten

i sk

røbe

lige

elle

r ko

nflik

tram

te l

ande

, de

min

dst

udvi

kled

e la

nde

og s

tærk

t gæ

ldst

ynge

de f

attig

e la

nde

c) t

ekni

sk s

et e

r le

vedy

gtig

e og

ud

fra

et m

iljøm

æss

igt

og

soci

alt

syns

punk

t er

bæ

redy

gtig

e.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

5.

For

at k

omm

e i

betr

agtn

ing

skal

mod

part

erne

ove

rhol

de

regl

erne

og

op

fyld

e be

tinge

lsern

e i

finan

sfor

ordn

inge

ns

artik

el

62,

stk.

2,

litra

c).

I til

fæld

e af

priv

atre

tlige

org

aner

, de

r er

und

ergi

vet

lovg

ivni

ngen

i e

n m

edle

mss

tat

elle

r et

tre

dje

land

, der

har

bid

rage

t til

gar

antie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

ad

til, j

f. ar

tikel

28

i den

ne f

oror

dnin

g, g

ives

der

for

trin

sret

til

de

orga

ner,

der

angi

ver

oply

snin

ger

om k

riter

ier

inde

n fo

r m

iljø,

so

cial

e fo

rhol

d og

god

virk

som

heds

lede

lse.

5.

For

at k

omm

e i

betr

agtn

ing

skal

mod

part

erne

ove

rhol

de

regl

erne

og

opfy

lde

betin

gelse

rne

i fin

ansf

oror

dnin

gens

art

ikel

62

, st

k. 2

, lit

ra c

)62,

stk

. 1,

litr

a c)

. I

tilfæ

lde

af p

rivat

retli

ge

orga

ner,

der

er u

nder

give

t lo

vgiv

ning

en i

en

med

lem

ssta

t el

ler

et t

redj

elan

d, d

er h

ar b

idra

get

til g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til, j

f. ar

tikel

28

i d

enne

for

ordn

ing,

giv

es d

er f

ortr

insr

et t

il de

org

aner

, der

ang

iver

opl

ysni

nger

om

krit

erie

r in

den

for

milj

ø,

soci

ale

forh

old

og g

od v

irkso

mhe

dsle

delse

.

Art

ikel

28

Bi

drag

fra

and

re d

onor

er t

il ga

rant

ien f

or f

oran

staltn

inge

r ud

adtil

1.

Med

lem

ssta

ter,

tred

jela

nde

og

andr

e tr

edje

part

er

kan

bidr

age

til g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til.

Uan

set

finan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

218,

stk

. 2,

and

et a

fsni

t, ka

n ko

ntra

here

nde

part

er

i af

tale

n om

D

et

Euro

pæisk

e Ø

kono

misk

e Sa

mar

bejd

som

råde

bid

rage

i f

orm

af

gara

ntie

r el

ler

kont

antb

idra

g.

1.

I de

n re

leva

nte

artik

el

i fin

ansf

oror

dnin

gen

anve

ndes

ord

et »

kan«

. D

et e

r de

rfor

ukl

art,

hvor

for

det

er e

n un

dtag

else

.

Bidr

ag f

ra a

ndre

tre

djel

ande

end

de

kont

rahe

rend

e pa

rter

i

afta

len

om D

et E

urop

æisk

e Ø

kono

misk

e Sa

mar

bejd

som

råde

og

fra

and

re t

redj

epar

ter

skal

væ

re i

for

m a

f ko

ntan

tbid

rag

og g

odke

ndes

af

Kom

miss

ione

n.

Kom

miss

ione

n un

derr

ette

r st

raks

Eur

opa-

Parla

men

tet o

g Rå

det

om d

e bi

drag

, de

r be

kræ

ftes.

På a

nmod

ning

af m

edle

mss

tate

rne

kan

dere

s bi

drag

øre

mæ

rkes

iv

ærk

sætte

lsen

af f

oran

stal

tnin

ger

i sp

ecifi

kke

regi

oner

, la

nde,

se

ktor

er e

ller

inde

n fo

r ek

siste

rend

e in

vest

erin

gsvi

ndue

r.

2.

Bidr

ag i

form

af e

n ga

rant

i bør

ikke

ove

rstig

e 50

% a

f det

be

løb,

der

er

omha

ndle

t i

artik

el

26,

stk.

2.

2.

Bidr

ag i

for

m a

f en

gar

anti

bør

ikke

ove

rstig

e 50

% a

f de

t be

løb,

der

er

omha

ndle

t i

artik

el 2

6, s

tk.

226,

stk

. 3.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

Art

ikel

29

G

enne

mfø

relse

af

afta

ler o

m g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til

Art

ikel

29

G

enne

mfø

relse

af

afta

ler o

m g

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til

5.

Gar

antie

n fo

r fo

rans

taltn

inge

r ud

adtil

kan

dæ

kke:

5.

G

aran

tien

for

fora

nsta

ltnin

ger

udad

til k

an d

ækk

e:

a) f

or g

æld

sinst

rum

ente

r: ho

veds

tol o

g al

le r

ente

r og

for

fald

ne

men

ude

blev

ne b

etal

inge

r til

den

stø

ttebe

retti

gede

mod

part

i

over

enss

tem

mel

se

med

vi

lkår

ene

for

finan

sierin

gsfo

ran

stal

tnin

gern

e i

tilfæ

lde

af m

islig

hold

else

a)

for

gæld

sinst

rum

ente

r: ho

veds

tol

og a

lle r

ente

r og

for

fald

ne

men

ude

blev

ne b

etal

inge

r til

den

stø

ttebe

retti

gede

mod

part

i

over

enss

tem

mel

se m

ed v

ilkår

ene

for

finan

sierin

gsfo

rans

talt

ning

erne

i t

ilfæ

lde

af m

islig

hold

else

a) f

or e

genk

apita

linve

ster

inge

r: de

t in

vest

ered

e be

løb

og d

ertil

kn

ytte

de f

inan

sierin

gsom

kost

ning

er

a b)

for

egen

kapi

talin

vest

erin

ger:

det

inve

ster

ede

belø

b og

der

til

knyt

tede

fin

ansie

rings

omko

stni

nger

b) f

or a

ndre

fin

ansie

rings

- og

inve

ster

ings

fora

nsta

ltnin

ger

som

om

hand

let

i ar

tikel

27

, stk

. 2: b

etal

te b

eløb

og

tilkn

ytte

de

finan

sierin

gsom

kost

ning

er

bc)

for

andr

e fin

ansie

rings

- og

inv

este

rings

fora

nsta

ltnin

ger

som

om

hand

let

i ar

tikel

27,

stk

. 22

7, s

tk.

3: b

etal

te b

eløb

og

tilkn

ytte

de f

inan

sierin

gsom

kost

ning

er

c) a

lle r

elev

ante

udg

ifter

og

indd

rivel

seso

mko

stni

nger

i fo

rbin

de

lse

med

m

islig

hold

else

, m

edm

indr

e de

tr

ækk

es

fra

indt

ægt

erne

fra

ind

driv

else

.

cd)

alle

rel

evan

te u

dgift

er o

g in

ddriv

else

som

kost

ning

er i

for

bin

delse

med

misl

igho

ldel

se, m

edm

indr

e de

træ

kkes

fra

ind

tæg

tern

e fr

a in

ddriv

else

.

6.

(b)

omfa

nget

af

Uni

onen

s ud

estå

ende

for

plig

telse

r so

m

følg

e af

EFS

D+-

fora

nsta

ltnin

ger

til m

odpa

rter

, der

kan

kom

me

i be

trag

tnin

g, o

g de

res

finan

sierin

gs-

og i

nves

terin

gsfo

rans

talt

ning

er,

opde

lt på

de

enke

lte f

oran

stal

tnin

ger.

6.

b) F

inan

sfor

ordn

inge

ns a

rtik

el

219,

stk

. 6,

er

ikke

ove

rhol

dt f

uldt

ud.

Kap

itel

V

Ove

rvåg

ning

, rap

port

erin

g og

eva

luer

ing

Kap

itel

V

Ove

rvåg

ning

, rap

port

erin

g og

eva

luer

ing

Art

ikel

31

O

verv

ågni

ng o

g ra

ppor

terin

g A

rtik

el

31

Ove

rvåg

ning

og

rapp

orter

ing

2.

Kom

miss

ione

n ov

ervå

ger

rege

lmæ

ssig

t sin

e fo

rans

talt

ning

er o

g ev

alue

rer

de f

rem

skrid

t, de

r er

gjo

rt f

or a

t le

vere

de

for

vent

ede

resu

ltate

r, so

m d

ækk

er o

utpu

t og

res

ulta

ter.

2.

Kom

miss

ione

n ov

ervå

ger

rege

lmæ

ssig

t sin

e fo

rans

taltn

inge

r og

eva

luer

er d

e fr

emsk

ridt,

der

er g

jort

for

at le

vere

de

forv

ente

de

resu

ltate

r, so

m d

ækk

er o

utpu

t og

res

ulta

ter.


Fors

lage

ts o

rdly

d R

evis

ions

rett

ens

fors

lag

Bem

ærk

ning

er

Frem

skrid

t i

forh

old

til d

e fo

rven

tede

res

ulta

ter

bør

over

våge

s på

gru

ndla

g af

kla

re,

genn

emsig

tige

og,

hvis

det

er h

ensig

ts

mæ

ssig

t, m

ålba

re i

ndik

ator

er.

Indi

kato

rern

e sk

al b

egræ

nses

i

anta

l fo

r at

fre

mm

e re

ttidi

g ra

ppor

terin

g.

Frem

skrid

t i f

orho

ld t

il de

for

vent

ede

resu

ltate

r bø

r ov

ervå

ges

på

grun

dlag

af

klar

e, g

enne

msig

tige

og, h

vis

det

er h

ensig

tsm

æss

igt,

mål

bare

ind

ikat

orer

. In

dika

tore

rne

skal

beg

ræns

es i

ant

al f

or a

t fr

emm

e re

ttidi

g ra

ppor

terin

g.

6.

Den

års

rapp

ort,

som

uda

rbej

des

i 20

21,

skal

ind

ehol

de

kons

olid

ered

e op

lysn

inge

r fr

a år

srap

port

erne

ve

drør

ende

pe

riode

n 20

14-2

020

om a

lle m

idle

r fr

a de

for

ordn

inge

r, de

r er

om

hand

let

i ar

tikel

40

, st

k. 2

, he

rund

er e

kste

rne

form

åls

best

emte

ind

tægt

er o

g bi

drag

til

trus

tfond

e, o

g fo

rdel

inge

n af

ud

gifte

r ef

ter

land

, an

vend

else

af

fin

ansie

lle

inst

rum

ente

r, fo

rplig

telse

r og

bet

alin

ger.

Rapp

orte

n sk

al a

fspe

jle d

e vi

gtig

ste

erfa

ringe

r og

opf

ølgn

inge

n på

hen

still

inge

rne

i eks

tern

e ev

alue

rin

gsøv

else

r, de

r er

for

etag

et i

tid

liger

e år

.

6.

Den

års

rapp

ort,

som

uda

rbej

des

i 20

21,

skal

ind

ehol

de

kons

olid

ered

e op

lysn

inge

r fr

a år

srap

port

erne

ve

drør

ende

pe

riode

n 20

14-2

020

om a

lle m

idle

r fr

a de

for

ordn

inge

r, de

r er

om

hand

let

i ar

tikel

40,

stk

. 2

39,

stk.

2,

heru

nder

eks

tern

e fo

rmål

sbes

tem

te

indt

ægt

er

og

bidr

ag

til

trus

tfond

e,

og

ford

elin

gen

af u

dgift

er e

fter

land

, anv

ende

lse a

f fin

ansie

lle in

stru

m

ente

r, fo

rplig

telse

r og

bet

alin

ger.

Rapp

orte

n sk

al a

fspe

jle d

e vi

gtig

ste

erfa

ringe

r og

opf

ølgn

inge

n på

hen

still

inge

rne

i ek

ster

ne

eval

uerin

gsøv

else

r, de

r er

for

etag

et i

tid

liger

e år

.

ISSN 1977-0871 (elektronisk udgave) ISSN 1725-2393 (papirudgave)

DA

den europæiske unions c 45 tidende - european court of ... · iii forberedende retsakter...

Documents