Den foreløbige evaluering af

voksenvejledningsnetværkene

NCK-konference 3. dec. 2009

Voksenvejledning og virksomhedsrådgivning

Oplægspunkter

1.Voksenvejledningsnetværkenes opgaver2.Evalueringsopgaven – mål og metode3.Evalueringens konklusioner ift. virksomhedskontakt og vejledning af kortuddannede og individuelle borgere4.Anbefalinger ift. VEU-centre og individuel vejledning

1. Voksenvejledningsnetværkenes opgaverTværinstitutionel vejledning og rådgivning

For at styrke opkvalificeringen af de mindst uddannelsesvante grupper på arbejdsmarkedet og understøtte kompetenceudviklingen i navnlig de små og mellemstore virksomheder skal voksenvejledningen og den opsøgende rådgivning intensiveres og professionaliseres. Det skal sikres gennem etablering af et formaliseret samarbejde i form af voksenvejledningsnetværk mellem udbyderne af voksen- og efteruddannelse omkring uddannelses-vejledning og uddannelsesrådgivning rettet mod voksne og virksomheder. Samarbejdet skal omfatte en styrket opsøgende og koordineret indsats, der er professionel og har brugerens behov i centrum.

Uddannelsesinstitutionerne skal endvidere samarbejde om vejledning af voksne således, at uddannelsessøgende voksne kan modtage en behovsorienteret individuel uddannelsesvejledning. Videreuddannelsestiltag rettet mod vejledere og rådgivere skal bidrage til, at institutionerne kan tilbyde en professionel indsats på området.

(Aftale mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det radikale Venstre. Aftale om: Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder ,18. juni 2007)

Aftalen ’Bedre vejledning og rådgivning til beskæftigede og virksomheder’, 2007:

Voksenvejledningsnetværkene 2007/8-2009- samarbejde mellem VEU-institutioner, beskæftigelsesaktører og erhvervsfremmeaktører

Fokus på:•Ufaglærte og kortuddannede i små og mellemstore virksomheder•Overskuelighed og sammenhæng gennem etablering af én indgang•Samarbejde mellem alle relevante involverede •Opsøgende vejledning og rådgivning•Kvalificering af vejlednings- og rådgivningsaktører

Mål for Voksenvejledningsnetværkene

1) En specifik styrkelse af opsøgende vejledning om Forberedende Voksenundervisning (FVU)

2) En generel styrkelse af vejledningsindsatsen over for uddannelsesuvante grupper og små og mellemstore virksomheder:

Intensiveret opsøgende vejledning og rådgivning

Netværkssamarbejde og samordning af vejledningstilbud

Styrket efter- og videreuddannelse af vejledere og rådgivere

3) Etablering af virksomhedsnetværk for små og mellemstore virksomheder og understøttelse af uddannelsesambassadører:

Målrettet uddannelse af uddannelsesambassadører

Udvikling af vejledningsmateriale til brug i virksomheder

Konferencer og seminarerSekretariatsbetjening af virksomhedsnetværk

2. Evalueringsopgaven – mål og metode

• En foreløbig (midtvejs-) evaluering oktober 2009 (oprindeligt 1.8.2009) og en afsluttende evaluering 1.3.2010

• Evalueringsfokus og afleveringsdato ændret ultimo juni 2009

• Evalueringen er baseret på både kvalitative og kvantitative data

• Formålet med den foreløbige (midtvejs-) evaluering: Evalueringen af voksenvejledningsnetværkene skal kunne belyse henholdsvis erfaringer til brug for udvikling af VEU-centrenes håndtering af de opgaver, der i dag løses af voksenvejlednings-netværkene, og behov i forhold til den individuelle vejledning.

Datagrundlag:•30 gruppeinterviews i fem respondentgrupper* i seks voksenvejledningsnetværk – 1-2 timer hver•Kvartalsvise indberetninger fra netværkene på måltal og resultatindikatorer (5 x 22 rapporter)•Projektperiode-rapporter fra netværkene (2 x 22 rapporter)•6 supplerende gruppeinterviews med én respondentgruppe i seks netværk – 1-2 timer hver

Analyse of data:Tværgående og generaliserbar evaluering af erfaringer, praksis og effekt, samt barrierer og fremmende faktorer

* Repræsentanter for kerneinstitutioner, ’andre deltagende institutioner’, uddannelsesambassadører, virksomheder, og kortuddannede voksne.

Evalueringen: Hvad ville vi gerne vide?

Hvordan opfylder netværkene gennem deres indsats de overordnede mål og netværkenes egne definerede mål?

Skabes der større sammenhæng i voksenvejledningen, bl.a. gennem ’Én indgang’?

Hvordan forstås og praktiseres voksenvejledningen?

Hvordan professionaliseres voksenvejledningen?

Hvordan varetages forholdet/balancen mellem salg og vejledning?

Hvordan bidrager netværkene til at ændre og udvikle voksen- og karrierevejledningen?

OPSØGENDE UDDANNELSESRÅDGIVNING OVERFOR VIRKSOMHEDERNETVÆRKENES OPSØGENDE UDDANNELSESRÅDGIVNING ETABLERING AF UDDANNELSESAMBASSADØRORDNINGER VIRKSOMHEDSNETVÆRK

OPSØGENDE VOKSENVEJLEDNING OVERFOR KORTUDDANNEDE VOKSNE NETVÆRKENES STRATEGIER, METODER OG REDSKABER I DEN OPSØGENDE VOKSENVEJLEDNING KORTUDDANNEDE VOKSNES KENDSKAB TIL VOKSENVEJLEDNINGSNETVÆRKENE KERNEINSTITUTIONERNES INDBERETNING AF ”VEJLEDTE PERSONER” NETVÆRKENES OPSØGENDE VEJLEDNING OM FVU MOTIVATION OG BARRIERER FOR VOKSENUDDANNELSE

NETVÆRKENES ORGANISERING OG SAMSPIL MED ANDRE AKTØRER OM DEN SAMORDNENDE VOKSENVEJLEDNINGSINDSATS ETABLERING AF ÉN INDGANG TIL VEJLEDNING SAMARBEJDE – INTERNT MELLEM KERNEINSTITUTIONER OG MED ANDRE DELTAGENDE INSTITUTIONER LOKALE VOKSENVEJLEDNINGSFORA

NETVÆRKENES PROFESSIONALISERING Professionalisering og kvalificering af vejledere og konsulenter

(Evalueringsrapportens indhold)

3. Konklusioner ift. virksomhedskontakt og vejledning af kortuddannede og individuelle borgere (1)

• Der er i væsentligt omfang udviklet virksomme strategier og systematiserede kontaktformer i opsøgning af og kontakt med små og mellemstore virksomheder

• Der er udviklet aktiviteter, der synliggør kompetenceudviklings- og uddannelsesmuligheder for virksomheder og ansatte, der ikke har uddannelsestraditioner

• Der er udviklet nye og forpligtende samarbejdsformer på tværs af de implicerede kerneinstitutioner, både på styregruppeniveau og på konsulentniveau - medvirkende til en samordnet opsøgende indsats og samordning af ydelserne irelation til virksomhedernes behov

• Der er fortsat behov for udvikling af strategier og metoder til etablering af uddannelsesambassadørordninger, af virksomhedsnetværk og vejledningsfora, samt af den borgervendte/individrettede uddannelsesvejledning

3. Konklusioner (2)• Fortsat behov for at udvikle samarbejdet med

’andre deltagende institutioner’

• Tids- og ressourceanvendelse på netværksopbygning og intern organisering, fælles strategiforståelse og bearbejdning af samarbejds-konkurrence-forholdet forsinket etablering af organisationen med én indgang, og udskudt fokus på uddannelsesambassadørordninger, og virksomheds- og vejledningsnetværk udvikling af tillid og personligt kendskab mellem institutions- og projektledere og mellem konsulenter og vejledere

• Fokusskift i opsøgningstilgangen fra salgsorientering til behovsafklaring i virksomhederne

• Arbejde med at legitimere egen nytteværdi stor opsøgende oplysnings- og kontaktskabende indsats set i relation til udbyttet i form af uddannelsesaftaler

3. Konklusioner (3)

• Bestræbelser på at blive kendt som én indgang til uddannelses-rådgivning og -vejledning, med etablering af hjemmesider, markedsføring, fælles telefonnumre, kampagner mv. størst effekt internt i netværkene: fælles opgave og forpligtende samarbejde om opsøgning mv. eksternt hos brugerne ikke megen effekt heraf, i form af kendskab til netværkene og én indgang

• Vanskeligt at etablere uddannelsesambassadørordninger i det estimerede omfang og at opfylde målene for kvalificering af uddannelsesambassadører

3. Konklusioner (4)• Prioritering af den opsøgende rådgivning og

vejledning rettet mod virksomheder. I mindre udstrækning vejledning af individuelle medarbejdere, dog i større udstrækning i tredje projektperiode og bl.a. som følge af den økonomiske krise

• Fokus på virksomhedernes behov for voksen- og efteruddannelse af medarbejderne, i mindre grad fokus på medarbejdernes/den enkelte kortuddannedes ønsker og behov ift voksen- og efteruddannelse og karrierevejledning

• En fortsat udfordring at komme i kontakt med kortuddannede enkeltpersoner mhp vejledning

• Uklarheder i opgørelse af vejledningsaktivitet – forskelle i begreber og metoder, og en del af de individer, som netværket angiver som vejledt, oplever ikke sig selv som vejledt

• Ikke systematiserede registreringer af og opfølgninger på vejledning, som kunne give mulighed for at sige noget om effekten af vejledning

3. Konklusioner (5)•Kvalificeringen af vejledere og konsulenterne primært intern opkvalificering: Information om netværkets uddannelser og erfaringsudveksling om metoder og redskaber•Eksterne kurser og/eller formel kvalificering i begrænset omfang •Divergerende opfattelser i netværkene af behovet for formel kvalificering•Begreberne rådgivning, vejledning og salg anvendes for det meste synonymt •Manglende stringens i begrebsanvendelsen: Betydning for voksenvejledningsnetværkene prioritering af indsats og aktørernes opfattelse af deres rolle? •Behov for undersøgelse af forskellige voksne målgruppers potentielle vejlednings- og rådgivningsbehov og definition af voksenvejledningen, mhp beslutninger om hensigtsmæssig kvalificering af hhv. konsulenter og vejledere

4. Anbefalinger ift VEU-centre (1):Tid til opbygning, synliggørelse og ’branding’: At der etableres organisatoriske og institutionelle VEU-løsninger, der tilgodeser både uddannelsesaktørernes og virksomhedernes behov for varige og genkendelige konstruktioner

Systematiseret, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem partnerne: At der etableres fælles mål og strategier blandt partnerne, at der vælges en organisationsform, der understøtter formål og strategier, at der anvendes tid på opbygning af samarbejdsstrukturer, og at partnerne tager aktivt og begrundet stilling til forholdet mellem konkurrence og fælles løsning af samfundsmæssige uddannelsesopgaver og udarbejder strategier herfor

Sammentænkning af erhvervsrettet og alment indhold: At videreføre det samarbejde om fleksible og integrerede uddannelsesløsninger, som er etableret i netværkene mellem VUC og AMU/erhvervsuddannelsescentre

4. Anbefalinger ift VEU-centre (2):Repræsentation af hele voksen- og efteruddannelsessystemet: At fortsætte det samarbejde, der er skabt i netværk, der omfatter den største bredde af uddannelsesområder, herunder almen voksenuddannelse, erhvervsrettet voksenuddannelse (AMU-kurser, erhvervsuddannelser, social- og sundhedsuddannelser) og tredje sektor

Vægtning og systematisering af internt samarbejde på aktørniveau (konsulenter og vejledere): At der anvendes tid og ressourcer på etablering og løbende vedligeholdelse af samarbejde og tillidsforhold mellem de udøvende på ’gulvniveau’

Systematisering af kontakt til og opsøgning af virksomheder: At udbygge og fortsætte den påbegyndte professionalisering og systematisering af kontakten til virksomhederne og gennemførelsen af virksomheds-rådgivningen, herunder funktionelle registreringssystemer og systematiserede opfølgninger og overleveringer, samt opbygning af systemer, der over tid kan registrere effekten af hver kontakt

4. Anbefalinger ift VEU-centre (3):

Fokus på behovsafdækning og langsigtet kompetenceudvikling: At gå fra indgåelse af (kortsigtede eller umiddelbart efterspurgte) uddannelsesplaner til udvikling af (mere langsigtede) kompetenceudviklingsplaner, og at arbejde frem mod etablering af partnerskaber mellem netværk /VEU-centre og virksomheder, hvilket forudsætter opbygning over tid, samt tillid og systematisk opfølgning

Systematisk opfølgning på alle kontakter: At fastholde praksisformer, som konsulenter og vejledere har erfaret som nødvendige og virksomme i forhold til etablering af kontakter og uddannelsesaftaler: At alle kontakter følges op, eventuelt videregives, og ’følges til dørs’

4. Anbefalinger ift individuel vejledning (1):Etablering af et sammenhængende voksenvejledningssystem: At etablere et system, der er overskueligt, sammenhængende og kendt af (alle) voksne som sted(er), hvor man kan henvende sig om alle typer af uddannelses- og karrierespørgsmål.

En uafhængig og uvildig voksenvejledning: At skabe et voksenvejledningssystem som er uafhængigt af institutions- og organisationsinteresser, men baseret på voksnes karriereudviklingsønsker og -behov og hensynet til overordnede samfundsmæssige kompetenceudviklingsbehov.

En sammenhængende strategi for voksenvejledningen: At den/de institutioner, der varetager den fremtidige voksenvejledningsindsats, udarbejder sammenhængende strategier for indsatsen ift til variationen i målgrupper, og for både den opsøgende vejledning og den borgerinitierede vejledning (individuelle henvendelser).

4. Anbefalinger ift individuel vejledning (2):Trække på erfaringer fra tidligere og nuværende voksenvejledningsaktører: At organisere voksenvejledningen, så den omfatter differentierede tilgange til forskellige målgrupper (uuddannede/kortuddannede, voksne med videregående uddannelser, beskæftigede, ledige) og svare på deres forskellige vejledningsbehov (både differentierede vejledningsmetoder og differentierede kontaktformer)

Trække på inspiration fra udlandet: At inddrage erfaringer med struktureringsformer, organisationsformer og arbejdsmetoder i voksenvejledning fra lande med beslægtede uddannelses- og arbejdsmarkedsstrukturer i beslutningen om den fremtidige organisering af voksenvejledningen i Danmark

4. Anbefalinger ift individuel vejledning (3)Kvalificeringskrav til voksenvejledere: At sikre professionalisering og kvalificering af voksenvejledningen gennem krav til formel uddannelse eller RKV i lighed med fx de stillede krav til vejledere i UU, Studievalg og gennemførelsesvejledere i uddannelses-institutioner under Undervisningsministeriet

Begrebs- og opgaveafklaring: At det præciseres, hvad målene for voksenvejledningen er, og hvad voksenvejledningsopgaven omfatter, herunder at det afklares, hvilke begreber der anvendes herom

Referencer:

Faktaark om voksenvejledningsnetværkenes arbejdsresultater i de første kvartaler af 2008 v/ evalueringsmedarbejder Haakon Grunnet, VIA UC og Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning

Faktaark om voksenvejledningsnetværkenes arbejdsresultater i perioden juli 2008 til marts 2009v/ evalueringsmedarbejder Haakon Grunnet, VIA UC og Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning.

Foreløbig evaluering af de 22 voksenvejledningsnetværk, oktober 2009Hovedundersøgelsen af voksenvejledningsnetværkene v/ Carla Tønder Jessing, Karen Hannah, Randi Skovhus og Håkon Grunnet, Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, VIA UC

www.vejledning.netwww.ncfk.dk