den fredselskende spejder som fremtidens leder · 2019. 9. 2. · fra cdu og fdp over, at det...

nr. 1 / februar 2013 - 75. årgang

magasin for mindretal, sprog og kultur

Den freDselskenDe spejDer som fremtiDens leDer

Danmarks raDio som markør for et formfulDenDt Dansk

GrænseforeninGen får konkurrence

2 nr. 1 / februar 2013

inDholD

Danmarks raDio som sproGmarkør

Danmarks Radio skal både afspejle hverdags-sproget og alle dets dialekter, være en markør for korrekt og formfuldendt dansk, kritisere,

skubbe og eksperimentere. Det er ikke så lidt, fortæller Helle Solvang, vært i Sproglaboratoriet

P1, der her beretter om DR og sproget. siDe 10


Dansk Spejderkorps Sydslesvig er et stykke danskhed udfordret af et lille rekrutteringsgrundlag, men under stadig udvikling.

De sydslesvigske spejdere arbejder for økologisk bæredyg-tighed på tværs af grænser og for at uddanne fremtidens

ledere. GRÆNSEN har besøgt den nyrenoverede spejderlejr i Tydal.

siDe 4

læs oGså siDe 16 højskole oG folkemøDesiDe 18 GrænseforeninGen får konkurrencesiDe 20 millionstøtte skaBer spliDsiDe 22 BøGersiDe 24 kort nYt

forsiDe: jamBorette-spejDerlejr 2011 i tYDal, sYDslesviG.

folkeoplYsninGen har stukket hoveDet i sanDet

Vi har med konkurrencestaten fået en ny styre-form, og det må folkeoplysningen begynde at

forholde sig til, mener professor ved Copenhagen Business School Ove Kaj Pedersen. Vores forståelse af begrebet “folk” skal have ny betydning, og folke-oplysningen må begynde at fortælle danskerne om

deres europæiske tilhør..siDe 13

3nr. 1 / februar 2013

leDer

minDretal meD nYe uDforDrinGeraf finn slumstrup, formand

Den 23. januar vedtog landdagen i Kiel finansloven for 2013. Dermed blev ligestillin-gen for de danske skoler formelt genindført. Delstatens tilskud til mindretallets skoler

voksede fra 28.5 millioner euro i fjor til nu 36.9 millioner. Dermed er en årelang kamp ført sejrrigt til ende, og det kan

man i høj grad glæde sig over. Men når det er sagt, så er der grund til at gå videre og notere, at

mindretallet står over for tre store udfordringer. Den ene af disse drejer sig netop om skolerne. Her har der i delstaten gennem længere tid været drøftelser om selve beregningsgrundlaget for tilskuddet. Et resultat forventes inden sommerferien. Den dan-ske bekymring går på, at pensionsudgifterne bliver trukket ud.

Såfremt den danske stats tilskud til pensioner tages ud af beregningsmodellen, vil det medføre et markant reduceret tilskud fra Kiel. Til Flensborg Avis den 2. februar giver skoledirektør Anders Molt Ipsen dog udtryk for nogen fortrøstning, fordi SSV nu er med i regeringen i Slesvig-Holsten.

De to andre udfordringer hænger intimt sam-men med netop det forhold, at mindretallet har politisk succes, og at SSV efter valget den 6. maj i fjor er regeringsparti.

Denne politiske sejr har medført kraftig kritik fra CDU og FDP over, at det danske mindretals parti er fritaget for 5 % spærregrænsen ved land-dagsvalg. Mens CDU på det seneste har nedtonet kritikken, har FDP til gengæld intensiveret den.

I oktober blev der fremsendt seks klager til landsforfatningsdomstolen over, at SSV fik tre mandater. Disse klager har FDP nu fulgt op med et juridisk responsum på 55 sider med tre påstande: At SSV ikke repræsenterer det danske mindretal, og derfor ikke er berettiget til fritagelsen for spærre-grænsen. At denne fritagelse i øvrigt strider imod lighedsprincippet i anden lovgivning. Samt at såfremt undtagelsen opretholdes, kan den kun gælde det første mandat, hvorfor SSV bør afgive et mandat til CDU og et til FDP.

Det er ikke nogen hemmelighed, at såfremt landsforfat-ningsdomstolen følger denne tredje påstand, vil regeringen miste sit flertal i landdagen.

Disse to udfordringer peger frem mod den tredje. Med SSV som regeringsparti er behovet for aktuel oplysning om mindretallet til den danske offentlighed voldsomt forøget. Grænseforeningen og Flensborg Avis, som hver fra vort sted oplyser alt det, vi magter, kan umuligt dække behovet. På et møde med Det sydslesvigske Samråd i Flensborg den 25. august opfordrede Grænseforeningens bestyrelse indtræn-gende vore sydslesvigske venner til at tage opgaven seri-øst. Det er derfor glædeligt, at Sydslesvigudvalget har givet mindretallet to millioner kroner i projektstøtte til oplysning nord for grænsen.

Det er derimod alt andet end glædeligt, at denne bevilling omgående gav anledning til intern strid. På et møde den 28. januar blev uenigheden headet til hjørnespark, idet man nu vil give tre eller fire mediekonsulentfirmaer mulighed for at give bud på, hvordan opgaven skal løses.

Og det vil være direkte beskæmmende, såfremt man i

processen glemmer, hvad der ellers kraftigt blev understreget i Samrådet den 25. august, at en intensiveret oplysningsind-sats naturligt må foregå i dialog med Grænseforeningen, som gennem årtier har oplyst – i disse år mere end nogensinde – nord for grænsen om danskheden i grænselandet.

Det vil være direkte beskæm-mende, såfremt man i processen glemmer (…), at en intensiveret

oplysningsindsats naturligt må fore-gå i dialog med Grænseforeningen,

som gennem årtier har oplyst – i disse år mere end nogensinde – nord for grænsen om danskheden i

grænselandet.


74 hektar land. Skove, en flod, enge, vand-huller midt i den fredede Trenedal og så et plantageområde, der minder lidt om en primitiv campingplads.

Det er Tydal en halv snes kilometer syd for Flensborg.

I 50 år centrum for Dansk Spejderkorps Sydslesvigs mangfoldige aktiviteter. I størrelse kun overgået af Stevninghus i Sønderjylland. Med blot 550 medlem-mer er der et godt stykke vej op til det næstmindste korps med 1500 medlem-mer og milevidt til Det Danske Spejder-korps’ 27.500 medlemmer. Men som det selvbevidst bemærkes, så har korpset fat i hver 10. elev på Sydslesvigs 46 danske

Dansk spejderkorps sydslesvig er Danmarks mindste korps. Det er et stykke danskhed, udfordret af et lille rekrutteringsgrundlag, men under stadig udvikling, siger korpschef tim riediger. De sydslesvigske spejdere arbejder for økologisk bæredygtighed på tværs af grænser og for at uddanne fremtidens ledere.

Af Niels Ole Krogh • Foto: Tim Riediger



skoler. En statistik, der sagtens kan måle sig med den rigsdanske.

mere enD pinDe“Det er stort at være spejder. Du kan ikke forandre kæmpeting, men du lærer at løse små konflikter. Du lærer mange for-skellige folk fra mange lande at kende. Du lærer at forstå dem,” siger 14-årige Jakob Bang, der som så mange andre fra Kærne Trop i landsbyen Store Vi har været spej-der det meste af sit liv.

“Og vi er ikke mindre aktive på Face-book end så mange andre. Det er en

fordom, at vi bare render rundt i naturen og kaster med pinde,” bedyrer Jakob, der er i jævnlig kontakt med spejdere mange steder på kloden. Det er venner, han har fået på de internationale spejderlejre i Sydslesvig og i Danmark.

Det menneskeliGeSpejderkammerat Patrick Nielsen sup-plerer:

“I skolen lærer du for at kunne få et job. Som spejder lærer du at overleve i natu-ren. Det er det sociale, fællesskabet, de menneskelige egenskaber og det at holde sammen, vi lærer,” siger den 15-årige.

Tydal er ofte ramme om store spejderlej-re og såkaldte jamboretter. Tydal har facili-teterne, og korpset udvikler hele tiden nye ideer, der passer ind i spejderslogans som “learning by doing” og “børn leder børn”.

“På den seneste jamborette havde vi selvforsyning som tema, fra jord til bord. Vi plantede godt en hektar jord til med økolo-giske grøntsager. Vi leasede sågar 60 æglæg-gende høns,” siger korpschef Tim Riediger.

“I starten var der en del tvivl. Magtede vi opgaven? Der er mange ting, man skal tilgodese, når man skal bespise 600 unge, f.eks. hygiejnen.

Men det fungerede. Det var et dejligt syn at se spejderne høste i rækkerne, mens de hyggede sig og spiste ærter og gulerødder direkte fra marken. Spejderne – også lederne – fik lært nye grøntsager

at kende. Der er mere logik i at lære om planter i praksis end i kedelige bøger. Det passer perfekt ind i vores motto om at gribe og begribe,” forklarer korpschefen.

uD i verDenDet internationale arbejde hører til fundamentet i spejderarbejdet. Spejdere fra hele

verden deltager i de store lejre – også på Tydal – og de sydslesvigske seniorspejde-re har taget initiativ til at støtte udvikling af spejderarbejdet i Østeuropa. I Slovakiet støttes spæde forsøg blandt romaer på at få et korps op at stå. Her er integration og fremtidstro vigtige elementer. Ligeledes er der tætte bånd til zambiske spejdere. For nylig blev endnu en container pakket med skolemøbler og andet nyttigt, der kommer de fattigste af de fattige til gode i det sydafrikanske land.

Tim Riediger har snesevis af internatio-nale lejre bag sig.

freDsarBejDe“Når jeg tænker på lande som Polen, Tjek-kiet, Taiwan, Zambia eller Ungarn husker jeg ansigter – venner. Mennesker med an-den kultur, andre, nye tanker, der tit også

i skolen lærer du for at kunne få et job. som spejder lærer du at overleve i naturen. Det er det sociale, fællesskabet, de menneskelige egenskaber og det at holde sammen, vi lærer. Patrick Nielsen, 15 år


åbner ens øjne. I sidste ende er det en måde at mindske risikoen for krig i denne verden,” siger han eftertænksomt.

Der er også gode kontakter til de tyske spejdergrupper i Sydslesvig. De delta-ger i Tydal-lejre, der udveksles ideer og materiale. Da det internationale fylder meget hos spejderne, er det nærliggende at spørge, om det ikke er unaturligt med to spejderkorps side om side.

“De har andre regler, end vi har. Vi ville miste noget af det danske, hvis vi slog os sammen med de tyske spejdere,” siger Jakob Bang på 14 år.

“Vi er helt klart mentalt forbundet med Danmark. Vi er en del af et dansk fæl-lesskab,” fastslår Mette Wiebke Ernst, medlem af korpsledelsen, med eftertryk på dansk.

en BærenDe søjle“Sproget er en bærende søjle hos os. Det kan være svært at udleve i en almindelig sydslesvigsk hverdag. Desto vigtigere er det, at dansk er vores sprog,” siger lede-ren af Tydal, Helmut Werth.

Mette nikker:“Vi har en meget tæt kontakt til danske

spejdere. Vi danner netværk på kryds og tværs og deltager i lejrene i Danmark og sidder med ved bordet, når ideer skal udvikles på DDS’ kontor i København,” siger hun.

Det hævdes ofte, at spejderne er nu-tidens og fremtidens ledere. Mindst én undersøgelse peger klart i den retning. I en gallupundersøgelse fra 2006 blev det påvist, at 155 erhvervsledere ud af 200 har været aktive i foreningsarbejde, inden de fyldte 30 år. Heraf var mange spejdere.

“Masser af erhvervsledere var spejdere, ja er det stadigvæk,” forklarer Mette Wie-bke Ernst.

tænkt inD i arBejDetTim Riediger synes, det er naturligt. Han peger på, at spejderarbejde er intensiv træning i gruppearbejde, og at børn helt ned i 10-års alderen får betroet lederan-svar. Børn respekteres, siger de sydsle-svigske spejdere.

jakob Bang har gennem de nye medier kontakt til spejdere flere steder i verden. jeg lærer at forstå måden, de tænker på, siger jakob.


“Jeg prøver altid at udarbejde opgaver, der indebærer, at hele patruljen er sat i arbejde. Alle medlemmer af patruljen er dygtige til et eller andet. Den ene er bedre til at lave mad, den anden til at finde ud af skoven igen. Patruljelederen lærer at tage bestik af den enkeltes kompetencer. Teamwork op-står helt naturligt. Senere kan de bruge det i arbejdslivet,” pointerer korpschefen.

ønskes: flere leDereSelv om korpset tæller 550 medlemmer, så er det til stadighed udfordret af mangel på ledere.

“Har du en ildsjæl, så har du også mange spej-dere. Derfor er vi anvist på folk, der brænder for sagen. Men de voksne kan være svære at finde. Det passer ligesom ikke ind i tiden. Folk melder sig til overskueli-ge, hurtigt afslut-tede projekter. Ikke til et årelangt engagement,” si-ger Mette Wiebke Ernst og peger på et problem, som alle i Sydslesvig kender til.

“Mange unge flytter væk, netop når de har størst lederpotentiale,” både beklager og forstår hun.

Mette Wiebke Ernst er dog mere end fortrøstningsfuld. Hun og de andre spej-dere deltog i sidste års mammutlejr ved Holstebro med 37.000 spejdere fra de fem danske korps og FDF/FPF og fra talrige udenlandske spejderorganisationer.

DaGens GoDe GerninG“Her var vi for første gang sammen uden at skele til forskellighederne. Det var en kolossal oplevelse for os alle. Det

har overrasket mig, at en undersøgelse gennemført af de store korps i Danmark viser, at danskerne ser meget positivt på spejderne. Det er de klassiske ting som at gå med uniform og gøre dagens gode ger-ning, danskerne fremhæver. Alt det, man troede skulle latterliggøres, er i stedet respekteret,” siger hun og fortsætter:

“Vi udvikler os og bliver ved med det. Teknisk, hvor vi f.eks. bruger GPS i stedet for kompas, og vi er også åbne overfor de store temaer i tiden,” siger Mette Wiebke Ernst, der gerne ser spejderne medvirke til at mindske klimaforandringerne.

“I, der er spejdere, må da vide, hvordan vi skal leve bæredygtigt, siger folk. Og jo, jeg synes, at vi bør tænke mere i de baner,” siger hun.

Tydals 74 hektar indbyder til det.

Det nye tydal. for en stor rund sum er der opført en ny lejrskole. Den indvies den 12. februar.

De sydslesvigske senior-spejdere har taget initiativ til at støtte udvikling af spejder-arbejdet i østeuropa. i slovakiet støttes spæde forsøg blandt romaer på at få et korps op at stå. her er integration og fremtidstro vigtige elementer. ligeledes er der tætte bånd til zambiske spejdere.

De sydslesvigske spejdere tilsåede over 10.000 kvm. jord med økologiske grøntsager i foråret 2011. Da jam-boretten blev afholdt i sommerferien, lyk-kedes det spejderne at blive så godt som selvforsynende.


Forandringens vinde blæser over Tydal, Dansk Spejderkorps Sydslesvigs spejder-gård lidt syd for Flensborg. Egentlig er det på en lidt tragisk baggrund, at spejderne nu pludselig har fået nye perspektiver for deres arbejde. Den 22. december 2010 hærgede en brand stedets hovedbygning og gjorde Tydals bestyrer, Helmut Werth, og hans familie hjemløs.

Nu står der en ny og større bygning, der danner en perfekt ramme om en lejrskole og et familieliv. Ikke nok med det. Det Helmut Werth kalder “de forbandede majsmarker” er forsvundet og er afløst af træer, buske og vandhuller, der føjer nye naturvenlige arealer til de allerede eksi-sterende på det 74 hektar store Tydal.

retur til natur“Hvor var det godt vi slap af med de majs-marker,” siger Helmut Werth og sender en ukærlig tanke til de mange biogasan-læg, der indenfor en meget kort årrække er etableret mange steder i Sydslesvig.

Ikke et ondt ord om biogas, men hoved-ingrediensen i forgasningsanlæggene er majs, og det har fået mange landmænd til

at dyrke afgrøden i enorme mængder. Det er gået ud over mangfoldigheden i flora og fauna. Den får det bedre nu, hvor Tydal i en særlig treklang med kommunen og en lokal naturfredningsforening pludselig har fået 470.000 euro i hånden.

fulD BruGsret“Vi har forpagtet jorden ud til naturfred-ningsforeningen i 30 år. Den har søgt og fået bevilliget offentlige midler til at re-naturere en del af vore mange hektar. Det glæder vi os selvfølgelig rigtig meget over, for det er helt i vores ånd og vil medvirke til at gøre området endnu mere attraktivt som natur- og spejderområde,” siger Hel-mut Werth og tilføjer, at spejderne fortsat har fuld brugsret over områderne.

Kommunen er ansporet til at deltage i natursamarbejdet, da det udløser nød-vendige point, der er en betingelse for at få lov til at udstykke mere erhvervsjord.

råD til mereBrandforsikringen dækkede kun genopfø-relsen af Helmut Werths bolig.

“Bestyrelsen og korpsrådet blev enige om at skabe noget nyt fra bunden. A.P. Møller-fonden bevilgede et stort beløb, så vi næsten kom i hus. Med de mange for-pagtningspenge er vi nu pludselig kom-met i den situation, at vi kan realisere flere myndighedskrav og ideer,” siger en glad bestyrer. Branden har dog ophævet Tydals driftsbevilling. Det betyder, at der skal bruges penge og knofedt på at skaffe mere kapital, så myndighedernes krav kan opfyldes.

Det er rigeligt at kaste sig over. Til Tydal hører også en forholdsvis nyerhvervet gård – omdøbt til Tydalgaard – og her vil spejderne gerne udvikle et natur- og tek-

nikcenter, der skal virke til gavn for alle regionens børn og unge.

“Ja, og så har vi også konstateret, at den ældste bygning med køkken og forsam-lingsrum synker og slår revner,” siger Helmut Werth med et suk.

Formuen skal nok få ben at gå på. Ikke kun til gavn og glæde for DSS’ 550 spejde-re, men også for de hundredevis af andre spejdere, der hvert år besøger Tydal.

Spejdergården Tydals nye hovedbygning blev indviet af Grev Ingolf af Rosenborg og Grevinde Sussie af Rosenborg den 9. februar.

misrøgt og branD uDløser positiv effektDe sydslesvigske spejderes center i tydal nedbrændte. naturen i området var på retur. men begge dele blev vendt til noget positivt for Dansk spejder-korps sydslesvig.

af niels ole krogh

fakta om de sydslesvigske spejdere

• DanskSpejderkorpsSydslesvig,DSS, er internationalt anerkendt. De internationale kontakter foregår gennem fællesrådene i Danmark.Korpset omfatter 550 medlem-mer fordelt i flokke (ulve og mej-ser), troppe for spejdere, senior- og roverklaner og et orkester.

• Dererlokaltspejderarbejde13 steder i Sydslesvig. • Korpsetejerogdriverdet74

hektar store Tydal, der ligger i den naturfredede Trenedal ved Eggebek lidt syd for Flensborg

• Herermodernelerjskolefacili-teter, hytter, opholdsrum, køk-ken, toiletter og bad. Desuden lejrplads til ca. 800 deltagere.

• Stedetrummerogsåetspejder- museum. • Hjemmesidewww.spejder.de• DSSsamarbejdertætmed Sct. Georgs Gildet i Flensborg, “Flensborg Gildet”.På www.flensborggildet.dk kan man læse om de sydslesvigske spejdere og deres historie.

10 nr. 1 / februar 2013

OK eller ’okay’ er et af de mest udbredte ord i verden. Det bruges i så forskellige lande som Zimbabwe og Grønland og er det mest populære engelske låneord i dansk. Derfor er det lidt underligt, at der ikke rigtigt er nogen, der ved, hvor det kommer fra. Til gengæld er der rigtig mange teorier.

Spørgsmålet om, hvad OK egentlig står for, er en kær genganger blandt de mange lytterspørgsmål, der hver uge lander i Sproglaboratoriets elektroniske post-kasse.

Jeg er meget glad for mine aktive lyt-tere, fordi deres undren stimulerer min nysgerrighed og lyst til at dykke stadig dybere ned i sprogets mange mysterier og mærkværdigheder. Lytterne inspirerer til de emner, jeg vælger, og har således ofte direkte indflydelse på udsendelsernes indhold.

Den Der DimsForleden stillede en lytter spørgsmålet “Hvad kalder man den dims, der adskiller kundernes varer på varebåndet i super-markedet?”. Det spørgsmål affødte en hel udsendelse og en kampagne, hvor jeg

modtog ikke mindre end 60 forskellige forslag, som varehæk, båndrytter, bob-lerone, køpind og banebryder. Det var jo egentlig bare sjov og ballade, da jeg lavede reportage i en Døgnnetto, hvor der, selv blandt de ansatte, ikke var nogen konsen-sus om, hvad sådan en ellers meget brugt genstand hedder. Og det var sjovt at vise, at mange lyttere var overbeviste om, at den dims da hed en skillert eller varebuk eller kundemarkør, fordi det er, hvad man kalder den lokalt hos deres købmand.

Men for mig er der alvor bag balladen, for der er en adfærd, jeg ønsker at fremme med den lille kampagne om dimsen.

For det første vil jeg gerne pirke til lytternes lyst til at lege med sproget og bringe kreativitet ind i mødet mellem mennesker, hvad enten det er ved kasse-båndet eller over spisebordet på tværs af generationer. Jeg oplevede f.eks. at sidde i en bus i Lyngby og høre, at passagererne bag mig med stort engagement disku-terede, hvordan det kan lade sig gøre, at genstanden ikke har noget navn.

For det andet bliver det med eksemplet her klart, at vi, der taler sproget, har mu-ligheden for at forme det. Og dermed har

vi også stor mulighed for at skabe foran-dringer – også når det gælder situationer og relationer, som er vigtige for os.

Nogle gange glemmer vi nemlig, at sproget er en magtfuld fætter, og at det ikke kun virker udad, men også indad i os selv.

en nation af sproGBrokkereEn undersøgelse fra Københavns Univer-sitet viser, at vi er en nation af sprogbrok-kere. Vi brokker os langt mere over vores medmenneskers sprog, end svenskere og nordmænd gør. Og det er, naturligt nok, medierne, der er genstand for langt det meste af sprogkritikernes harme.

I Sproglaboratoriet modtager jeg gerne både ris og ros, og i mange år var der en rubrik på programmets side, hvor man kunne ’anmelde sprogfejl’. Den har jeg nu fjernet, fordi det ikke var befordrende for min glæde og kreativitet i programmet at modtage sure mails – ofte om forkert udtale eller sprogets forfald på alle DR’s platforme.

I stedet annoncerede jeg, at jeg til-sluttede mig ‘den positive revolution’ i medierne og opfordrede lytterne til at for-

DaNmarks raDio som markør for et formfulDenDt DanskDanmarks radio skal både afspejle hverdagssproget og alle dets dialekter, være en markør for korrekt og formfuldendt dansk, kritisere, skubbe og eksperimentere. Det er ikke så lidt, fortæller helle solvang, vært i sproglaboratoriet p1, der her beretter om Dr og sproget. selv er hun skolet af fru klokken.

af helle solvang


mulere kritik i en positiv, konstruktiv og løsningsorienteret tone! Fordi jeg tror på, at positiv kommunikation skaber dobbelt glæde. Og det hjalp.

Hvor jeg før kunne modtage mails med indledningen ’Kunne vi dog ikke blive fri for… ’ er lytterne begyndt at skrive ’Kære studievært..’. Det er da en lille ændring, kan man mene! Men det gør en verden til forskel. Den gode tone rammer lytterne som en boomerang i form af veloplagte programmer i radioen.

tal oG skriv GoDtTidligere tog man ’det sproglige søn-dagstøj på’, når man skulle på arbejde i

Danmarks Radio. I dag skal vi helst lyde improvisatoriske, frie og frække. Før blev man som speaker smidt ud, hvis der blev konstateret en sproglig fejl. I dag bliver man højst tilbudt et kursus. Engang måt-te man ikke lyde som én, der kom fra Jyl-land eller Ærø. I dag skal man helst have lidt dialekt, men bare ikke for meget.

DR skal både afspejle hverdagssproget og alle dens dialekter, være en markør for korrekt og formfuldendt dansk, kritisere sproget, eksperimentere og lege med det. Det er sådan set ikke så lidt.

Derfor er det også stærkt opmuntrende, at der generelt kan konstateres en stødt stigende interesse for sprog.

Dr samler sproGetBåde revserne og de nysgerrige bliver imødekommet af to nye initiativer, der ser dagens lys i næste måned:

DR lancerer et sprogsite på nettet, som kan fungere som brobygger mellem de mange forskellige sprogprogrammer og daglige sprognyheder rundt omkring i DR’s univers. Sitet vil arbejde tæt sammen med Dansk Sprognævn, P1’s Sproglabora-toriet og P4’s Sproghjørnet og vil således kunne samle de aktuelle historier om sproget.

Desuden vil sitet være interaktivt og lægge op til debatter via blogmoduler, og lytterne kan være sprogligt kreative i

nogle gange glemmer vi nem-lig, at sproget er en magtfuld fæt-ter, og at det ikke kun virker udad, men også indad i os selv.

helle solvang er vært i sproglaboratoriet p1

12 nr. 1 / februar 2013

forbindelse med quizzer, tests og åbne sprogspørgsmål med fokus på, hvordan danskerne bruger og udvikler sproget.

Et andet initiativ er “Skriv godt” – et nyt, avanceret system, som gør det muligt at få sproginteresserede og sprogkyndige brugere til at hjælpe med korrekturlæs-ningen på DR’s mange hjemmesider. Her lever stave- og slåfejl nemlig deres eget forsømte liv i den hastige nyhedsstrøm, og det vil der blive rådet bod på med den nye virtuelle korrekturpen.

fru klokkenJeg har været en del af den største om-stilling i DR’s historie – overgangen fra analog til digital sending, fra radiohus til multimediehus i Ørestaden.

Sproget har været igennem ligeså store forvandlinger, men det er sket næsten umærkeligt over tid. Set i bakspejlet er det markant. Da jeg kom til stemmetest i det gamle radiohus på Rosenørns Allé i 1997 var det Carsten Wiedemann (kendt fra Spørgehjørnet og Danmark Kort på P1) og Marianne Germer (kendt som Fru Klokken), der skulle lytte og bedømme. Det var en tid, hvor man stadig sendte programmer på spolebånd, taletempoet var langsommere end i dag, og sproget blev behandlet som en kunstart i kombi-nation med verdensklasse-montager og dokumentarprogrammer.

Jeg gik føl hos Fru Klokken som ud-sendelsesleder, og i flere år var det mit studenterjob at speake mellem program-merne. Her fik jeg så at sige det klas-siske DR-sprog ind med modermælken, og ligesom jeg, uden at bemærke det, har omstillet mit vestsjællandske til rigsdansk, så har mit sprog suget nye betoninger og fraseringer til sig gennem årene. Som en musiker, der spiller de samme toner og melodier igen og igen, men hver gang med en lille ny nuance. Som kroppen, der løbende udskifter sine celler, men bevarer sin essens og struktur. Sådan er sprogets langsomme og fascine-rende forvandling. Det er dén fascination, jeg også i 2013 glæder mig til at dele med mine lyttere i Sproglaboratoriet.

skriv GoDtEfter planen bliver et nyt lytter-korrektursystem ’Skriv godt’ lanceret på dr.dk/nyheder i februar, og sidenhen følger resten af dr.dk. I løbet af foråret vil DR søge efter korrekturlæsere til ‘Skriv godt’ gennem de lokale P4-statio-ner. Har du idéer til ovennævnte nye hjemmeside om sprog, er du velkom-men til at skrive til [email protected]

sproGhjørnet på p4 – senDer i reGionalområDer på forskelliGe tiDspunkterSproghjørnet handler om “det for-underlige og foranderlige danske sprog”. Programmet interesserer sig især for at forstå og diskutere det danske sprogs udvikling og forsøger med smil, humor og et drys ironi at undgå at være en dogmatisk sprog-revser.

Det er en særlig kvalitet, at Sprog-hjørnet gennem de regionale udsen-delser bl.a. med lytternes hjælp får belyst den forskel, der er i sprogbru-gen i de forskellige dele af landet, både sproghistorisk og i sprogets nyeste udvikling.

Spørgsmål sendes til: [email protected] – SMS: 1212 (indled med ordet “sprog”)

www.dr.dk/p4/programmer/sprog-hjoernet.

sproGminuttet p1 – senDer alle DaGe i p1En radioklumme om kærlig-hed til sproget, nye udtryk og gamle ords historie. Sprogmi-nuttet lirker øret op og kaster lys på alle sprogets hjørner.

Sprogminuttet er et af de mest populære podcastpro-grammer i DR. Her bliver sprogets finurligheder forkla-ret af eksperter, og du kan her f.eks. få forklaring på, hvorfor man siger ’pinligt ædru’ og ’fanden og hans pumpestok’.

Der produceres i øjeblikket ikke flere nye programmer, men tidligere udsendelser gen-udsendes hverdage 4.58, lørdag 20.30 og søndag 18.30 i P1.

Der findes fortsat en hjem-meside, hvor man kan lytte til de mange gode minutter. http://www.dr.dk/P1/Sprog-minuttet/

sproGlaBoratoriet – senDer hver torsDaG kl. 11.03 i p1Hver torsdag er Sproglaboratoriet åben for analyse og poetisk leg med sproget. Programmets vært, Helle Solvang, sætter sproget under kærlig lup. I Sproglaboratoriet kan du f.eks. få svar på, hvorfor man siger ’Knold og Tot’ og ikke ’Tot og Knold’, og du kan møde den amerikanske præsidents tale-skriver eller komme med på bandeordssymposium. Programmet følger også løbende nye ord, der dukker op i sproget (mellem 200 og 1000 ord pr. uge).

I anledning af Kierkegaardåret producerer Sproglaboratoriet en podcastse-rie om Kierkegaard og sproget.

I Sproglaboratoriet bliver lytternes spørgsmål besvaret af eksperter fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Dansk Sprognævn. Spørgsmål om sprog sendes til [email protected] eller stilles via Sproglaboratoriets facebook-side eller direkte på telefonsvareren, tlf. 3520 3090.

www.dr.dk/sproglaboratoriet

sProget i Dr


Danmark har siden Murens fald gennem-gået en overgang mellem to statstyper. Vi lever ikke længere i et velfærdssamfund, men i en konkurrencestat, hvor folket nu

ikke skal dannes til deltagelse i demo-krati, men til deltagelse i arbejde. Og det faktum bliver folkeoplysningen funda-mentalt udfordret af, fordi det dannelses-

projekt, den arbejder for, ikke længere er det samme.

Det mener politolog og professor ved Copenhagen Business School Ove Kaj

folkeoplysningen har ikke de samme vilkår, som den havde i anden halvdel af det 19. år- hundrede eller efter anden verdenskrig. vi har med konkurrence-staten fået en ny styreform, og det må folkeoplysningen begynde at forholde sig til. Det mener professor ved copenhagen Business school ove kaj pedersen, der opfordrer til, at folkeoplysningen nu også må begynde at fortælle danskerne om deres europæiske tilhør. vores forståelse af begrebet “folk” skal have ny betydning.

af rasmus vangshardt

GRÆNSEN sætter i de kommende numre fokus på de udfordringer, som folkeoplysningen og for-eningslivet står over for. Artiklerne i GRÆNSEN følges op med indlæg på GRÆNSEN.DK

folkeoPlysningen har stukket hoveDet i sanDet

Foto

: Sca

npix

14 nr. 1 / februar 2013

Pedersen, der har skrevet den roste bog Konkurrencestaten om netop denne overgang. Til GRÆNSEN forklarer han, hvordan han mener, at folkeoplysnin-gens anliggende dermed har ændret sig fundamentalt:

“For det første kan man sige, at denne overgang har bragt folkeoplysningen i et

ganske kraftigt dilemma, fordi meget af overgangen mellem de to statstyper inde-bærer en kritik af den medborgerskabs-tanke, der karakteriserede velfærdsstaten. Velfærdstaten har bragt os i en historisk situation, hvor vi for første gang nogen-sinde ikke har været underlagt det, Karl Marx kaldte nødvendighedens tvang, som groft sagt betyder, at hvis man vil have noget at spise, er man nødt til at arbejde.”

“Velfærdsstaten tog nødvendighe-dens tvang bort ved at skabe et system, der understøtter den enkelte, selvom han ikke arbejder. Derfor er vi nu i den situation, at nødvendighedens tvang er forsvundet som holdning i befolkningen, og så skal vi nu til at danne den enkelte til at forstå hans eget ansvar for at være i beskæftigelse. Det er et dannelsesprojekt, som er noget anderledes formuleret end

medborgerskabstanken efter Anden Ver-denskrig, der handlede om dannelse til deltagelse i demokrati. Nu skal vi dannes til at deltage i arbejde i stedet for.”

hoveDet i sanDetSom Ove Kaj Pedersen her antyder, mener han, at dette skift får store konsekven-

ser for, hvilket dannelsesprojekt folkeoplysningen nu skal bidrage til. Faktisk mener han, at de færre-ste kan se, at der overhovedet er et dannelsesprojekt på færde i den danske offentlig-hed, fordi det slet, slet ikke ligner det klassiske projekt for folkeoplys-ningen. Men hvis man tror, det ikke

er der, tager man voldsomt fejl, mener han.

“Vi er i gang med et dannelsesprojekt i konkurrencestaten, selvom de færreste vil kalde det sådan. Det går ud på, at vi alle bliver moti-veret til at arbejde og til at sørge for vores egne kompetencer i et livslangt lærings-perspektiv, men som samtidig går ud på, at vi så tidligt i vores liv som muligt skal være arbejdspa-rate. Selvom det er utraditionelt, er det efter min mening et dannelsesprojekt. Hele debatten om folke- og ungdomssko-

ler handler om, at de skal danne os til at være beskæftigelsesdygtige.”

“Det er dannelsesprojekt, for det er de samme institutioner, der er involveret: grundskole, ungdomsuddannelserne og pædagogikken som redskab. Lige som tidligere dannelsesprojekter går det ud på, at man er en del af fællesskabet. Der står vi dags dato, og det skaber et stort dilemma for folkeoplysningen. Den byg-ger på et dannelsesideal om demokrati og har svært ved at indse, at det, vi foretager i øjeblikket, er et sammenligneligt dan-nelsesprojekt – bare til arbejde.”

Har folkeoplysningen været for længe om at indse det?

“Jeg mener, at man relevant må disku-tere det som en dannelsesprojekt, og så kan vi bagefter se på, om det skader det tidligere projekt om demokratideltagelse, og om de er i modsætning. Jeg mener, at folkeoplysningen stikker hovedet i sandet i stedet for at se udfordringen i øjnene. Det ser jeg i fraværet af en aktiv deltagelse i dilemmaerne. Man kan sige, at det ikke kun er folkeoplysningen, der har det problem, men folkeoplysningen har traditionelt haft en dobbelt opgave: det ene at være det sted, hvor man tænker og finder idealer for, hvordan man løser

jeg mener, at folkeoplys-ningen stikker hovedet i sandet i stedet for at se udfordringen i øjnene. Det ser jeg i fraværet af en aktiv deltagelse i dilemmaerne

Der en udfordring i at tænke begrebet ’folk’ på en bredere og

mere inkluderende måde.


nutidens problemer. Eksempelvis som da man tænkte et nyt demokratibegreb efter Anden Verdenskrig.”

“Den anden del af opgaven er at ud-brede disse ideer gennem undervisning. Den skal være et filosofisk hjemsted, hvor der diskuteres på livet løs om nutidens problemer, og som inddrager den brede offentlighed. Det ser jeg ikke ske i dag.”

Danskernes europæiske tilhørEt andet aspekt af den historiske udvik-ling, som Ove Kaj Pedersen har fokus på i Konkurrencestaten, er globaliseringen, og også her ser han en stor udfordring for folkeoplysningen. Den har hidtil været knyttet til nationalstatens demokrati, men hvad så hvis nationalstaten er afvik-let om 50 år? Her ser han et behov for, at folkeoplysningen begynder at fortælle folket om deres europæiske tilhør.

“Folkeoplysningen er, qua hele spørgs-målet om demokrati, knyttet til natio-nalstaten og har været et ganske vigtigt redskab til at etablere en national identi-tet hos befolkningen med folkebegrebet som det centrale. Folkeoplysningen er historisk set en succes, men i dag står vi i en international situation, der gør, at vi er medlem af EU samt flere internationale organisationer, og globaliseringen åbner for spredning af idéer.”

“Men vi ser ingen stor aktivitet fra folkeoplysningens side for at fortælle folk om deres europæiske tilhør, og ej heller et bidrag fra folkeoplysningen til at etablere en europæisk identitet hos befolkninger-ne. Folkeoplysningen burde bidrage med idéer til, hvordan vi skaber en respekt for andres kulturelle og religiøse baggrund. Bidrage til at finde en mulighed for at integrere det fremmede i det danske samfund.”

Og Ove Kaj Pedersen er ikke bange for at pege på en mulig vej frem, hvis denne

udvikling skal lykkes – “folket” i begrebet “folkeoplysning” skal simpelthen omfor-tolkes:

“Det kommer an på folkebegrebet. Oplysningsbegrebet er der ikke noget problem med. Hele oplysningsfilosofien og -traditionen operer jo på et kosmopoli-tisk niveau om det menneskelige, før det taler om borgerskab og nationalt tilhør. Folkebegrebet hører til gengæld, især i Norden, til det nationale, og der er der en udfordring i at tænke begrebet ’folk’ på en bredere og mere inkluderende måde.”

eu oG folkeBeGreBetÉt oplagt spørgsmål er, hvad EU har bety-det og kommer til at betyde. Kan EU bruge folkeoplysningen, og kan folkeoplysnin-gen bruge EU? Ove Kaj Pedersen mener, at det i alle fald handler om at få forholdt sig til spørgsmålet.

“EU har været meget fraværende i folkeoplysnin-gen. Der er ingen klarhed over, hvordan man vil bruge folkeoplys-ningen i forhold til EU. Vil man bruge den til at fastholde det nationale over for EU, eller vil man bruge den til at reformu-lere folkebegrebet?”

“Folkeoplysningens institutioner og organisationer har brug for en indre afklaring om, hvad man vil bidrage med, før man begynder at koble sig til EU-in-stitutionerne og integrerer sig i dem. I det hele taget er det min opfattelse, at man ikke tager de udfordrende diskussioner

og fører dem igennem. Det kunne betyde, at der er nogen, der skrælles fra og nogen, der vinder indflydelse, som ikke har haft det før.”

vi ser ingen stor aktivitet fra folkeoplysningens side for at fortælle folk om deres euro-pæiske tilhør, og ej heller et

bidrag fra folkeoplysningen til at etablere en europæisk iden-

titet hos befolkningerne.

16 nr. 1 / februar 2013

For tredje år arrangeres der Folkemøde på Bornholm. Forhåndsinteressen er overvældende, og der forventes op mod 30.000 deltagere.

Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening er gået sammen om at slå pløk-kerne i den bornholmske granit og rejse Mindretallenes Telt, hvor man sætter fokus på medborgerskab og folkeoplys-ning. Der forventes debatter med Mogens Lykketoft, Bertel Haarder, Uffe Ellemann-Jensen, Anke Spoorendonk, Carl Holst og Dieter Küssner. Ind imellem vil der være arrangementer med fællessang.

Igen i år vil Grænseforeningens unge være aktive deltagere.

unik muliGheD for at opleve BornholmSom noget nyt har Grænseforeningen bygget sin deltagelse op omkring et høj-skolekursus på Bornholms Højskole, som finder sted i dagene 13. til 19. juni.

Efter Folkemødet fortsætter den po-litiske debat på højskolen. Kurset inde-holder en række foredrag og debatter om nogle af de principielle spørgsmål, som behandles på folkemødet: Forholdet

mellem folkeoplysning, civilsamfund og demokrati. Skal spindoktorerne ordne det hele? Forholdet mellem mindretal og flertal og identitetsspørgsmål. Hvem er vi danskere, og hvor er vi på vej hen?

Ind imellem foredrag og debat er der guidede ture rundt på Bornholm, hvor der fortælles om øens historie, geologi, arkæologi og kunst.

Der arrangeres fællestransport med bus, der samler op 10 forskellige steder i landet.

højskole oG folkemøDeGrænseforeningen er igen i år en aktiv deltager på folkemødet på Bornholm. i mindretallenes telt bliver der diskuteret medborgerskab og folkeoplysning. Deltagelsen er bygget op omkring et højskoleophold på Bornholms højskole.

af erik lindsø


BORNHOLMS

SOMMERHØJSKOLE

201313.-19. juni

Højskole og Folkemøde

på Bornholm

lærere på kursetLillian Hjorth-Westh, kursusleder. Ole Larsen, Aksel Sonne, Sanne Jæger og Axel Lasthein-Madsen

uDover højskolens faste personale vil man møDeGeneralsekretær i Grænseforeningen Knud-Erik TherkelsenGeneralsekretær i Sydslesvigsk Forening Jens A. ChristiansenSekretariatsleder i Liberalt Oplysnings Forbund Per Paludan Hansen

Kurset er et samarbejde mellem Sydsles-vigsk Forening, LOF, Grænseforeningen og Bornholms Højskole.

pris oG tilmelDinGSamlet kursuspris: 3.700 kr. på delt dobbeltværelse.Pris for medlemmer af Grænseforeningen: 3.200 kr.Tillæg for enkeltværelse: 400 kr.Tillæg for bad og toilet (kun dobbeltværelse): 400 kr.

Udførligt program med oplysning om rejse og ophold samt tilmeldingsblanket fås ved henvendelse til Bornholms HøjskoleAlmindingsvej 35 · 3720 AakirkebyTelefon 56 97 40 77 · 30 56 24 [email protected] · www.bornholmshojskole.dk

torsDaG 13. juni20.15: Velkomst v/ Lillian Hjorth-Westh og Axel Lasthein-Madsen. Lunt brød med pålæg, kaffe. Fællessang og anvisning af værelser

freDaG 14. juni8.00: Morgenmad9.00: Vi kører til Folkemødet i Allinge

ad den smukke østkyst. På Fol-kemødet vil der både være arran-gementer, hvor kursisterne får lejlighed til at møde fremtrædende politikere og mulighed for at gå rundt på egen hånd

9.45: Ankomst til Folkemødet12.00: De medbragte madpakker spises18.00: Grillmad på Folkemødet21.00: Bussen kører hjem – sen aftenkaffe

lørDaG 15. juni8.00: Morgenmad9.00: Turen går langs vestkysten over Hammershus til Folkemødet. Ankomst ca. 9.4511.00: LOF arrangerer møde med Bertel

Haarder i Danchels Hus: “Højskole-danmark, Frivilligdanmark ogForeningsdanmark”

12.00: Madpakker. Folkemødet fortsat18.00: Grillmad på Folkemødet21.00: Bussen kører hjem – sen aftenkaffe på Højskolen

sønDaG 16. juni8.00: Morgenmad10.00: Heldagstur med madpakker til

bl.a Sydbornholm. Derefter besøg i Nylars Rundkirke v/ Lillian Hjorth-Westh og Axel Lasthein-Madsen.

ELLER9.15: Tur til Christiansø hvis vejret til-

lader. Besøg i Østerlars Rundkirke på vej hjem (260 kr. betales kon-tant i bussen). Eller I kan vælge at besøge Bornholms Kunstmuseum, mens andre er på Christiansø (100 kr. + entre) v/ guide Aksel Sonne

18.00: Varm aftensmad19.30: Aftenforedrag med Johannes

Nørregaard Frandsen: “Folkeop-lysning mellem det globale og det lokale”

manDaG 17. juni8.00: Morgenmad8.45: Morgensamling v/ Lillian Hjorth- Westh og Axel Lasthein-Madsen9.30: Jens A. Christiansen, SSF: “Grænse- land – mindretal og en ny åben verden”.10.45: Per Paludan Hansen, LOF: “Behøver vi en aktiv folkeoplysning i dag?”12.00: Middagsmad13.30: Tur til Svaneke med mulighed for at gå fra Listed til Svaneke18.00: Bornholmeraften med bl.a. røgede

sild og sang v/ Lillian Hjorth-Westh og Axel Lasthein-Madsen

tirsDaG 18. juni8.00: Morgenmad8.45: Morgensamling v/Lillian Hjorth- Westh og Axel Lasthein-Madsen10.00: Knud-Erik Therkelsen, Grænse-

foreningen: “Danskerne findes i mange modeller” med efterføl-gende debat.

12.00: Frokost13.30: Tur til Gudhjem med mulighed for at besøge Oluf Høst Museet (entré 55 kr.)18.30: Festmiddag og afskedsaften

onsDaG 19. juni8.00: Morgenmad og morgensamling9.30: God rejse!

500 kr. i raBat til GrænseforeninGens meDlemmer

18 nr. 1 / februar 2013

Der er pludselig blevet interesse for at be-drive oplysning om Sydslesvig i Danmark, fordi der med den nye Sydslesviglov hvert år kan søges øremærkede statsmidler til opgaven. Det har bl.a. filminstruktøren Lars Feldballe opdaget. Dansk Central-bibliotek har fået bevilget 2.3 mio. kr til i samarbejde med Lars Feldballe at pro-ducere dokumentarfilm, hjemmeside og undervisningsmateriale om Sydslesvig. Ligeledes har Sydslesvigsk Forening fået 2 mio. kr. til udvikling af en kommunika-tions- og oplysningsstrategi til at synlig-gøre det danske mindretal i den danske offentlighed.

Hermed begynder Grænseforeningen at få konkurrence på et felt, foreningen stort set har været ene om siden oprettelsen i 1920.

Grænseforeningen havde ansøgt om 2.4 mio. kr. til projekt “Mindretalsfortælling” – fremstilling af et nyt digitalt under-visningsmateriale til at understøtte en fortsat udvikling af Kulturmødeambas-sadørerne, som foreningen anser som sin nok mest betydningsfulde indsats i disse år, hvor unge fra det danske mindretal tager ud sammen med unge fra det tyske mindretal og fra forskellige etniske mino-riteter til dialogmøder på uddannelsesste-der over hele landet. Kulturmødeambas-sadørerne har i 2012 været i samtale med næsten 5.000 unge om bl.a. det at tilhøre et dansk mindretal i Sydslesvig.

Grænseforeningens projekt fik afslag. Og det hilses tilsyneladende med til-fredshed i Sydslesvigsk Forening, SSF,

som i medlemsbladet Kontakt 24. januar skriver: “Efter at Grænseforeningen har ændret kurs og informationsindsatsen om det danske mindretal (…), har også det officielle Danmark måttet erkende, at det er op til mindretallet at sørge for information om sig selv i den danske uddannelses- og medieverden.” Hvad SSF i denne sammenhæng mener med ’det officielle Danmark’, fremgår ikke.

GRÆNSEN har spurgt generelsekre-tær Knud-Erik Therkelsen, om der kan spores en uenighed mellem mellem SSF og Grænseforeningen om, hvordan der skal bedrives oplysning om Sydslesvig i Danmark.

“ I Sydslesvig er der et helt legitimt ønske om størst mulige tilskud fra lands-mændene nord for grænsen. Tidligere har man med stor succes brugt histo-riens uretfærdigheder som argument, men denne argumentation holder ikke længere. Vi skal udvikle en ny argumen-tation, som både sikrer tilskud til det danske mindretal og samtidig respekte-rer den kulturelle mangfoldighed, vi har inden for vore egne grænser og ude i den verden, vi mere og mere skal samarbejde med. SSF og Grænseforeningen har for-skellige opfattelser af nødvendigheden og hastigheden af denne forandringsproces,” svarer Knud-Erik Therkelsen.

“I Grænseforeningen mener vi, at op-lysningen om Sydslesvig skal svinge med de udfordringer, Danmark og danskerne står over for. Vi vil ikke oplyse på en måde, som er ude af trit med sin tid eller

modarbejder, at vi som folk skal åbne os mere mod omverdenen,” siger Knud-Erik Therkelsen og tilføjer, at Grænseforenin-gen og SSF samarbejder om en del oplys-ningsarbejde i Danmark, f. eks Folkemø-det på Bornholm og højskolekursus, og at der de to foreninger imellem på de fleste punkter er stor enighed om, hvordan der skal oplyses i Danmark.

Hvad siger Grænseforeningen til at få konkurrence – f.eks. af SSF og TV Compag-niet, som sammenlagt får knap 4.5 mio kr.?

“ Vi opfatter det ikke som en konkur-rence, men glæder os over, at en række af de ideer, som vi har været med til at ud-vikle, realiseres i andre sammenhænge. Hovedsagen er, at ideerne bliver til virke-lighed. Det er derimod ikke en hovedsag, at Grænseforeningen skal stå for det,” svarer Knud-Erik Therkelsen.

Var det ikke naturligt, om man fandt sam-men i et samarbejde? Hvad TV Compagniet og instruktør Lars Feldballe planlægger sammen med Dansk Centralbibliotek ligner til forveks-ling, hvad Grænseforeningen også laver.

“Det morsomme er, at Grænseforenin-gen gennem næsten to år har samarbejdet med Lars Feldballe og ydet økonomisk støtte til udviklingen af det projekt, han i samarbejde med Dansk Centralbiblio-tek nu har fået tilskud til. Vi glæder os til filmen, som med udgangspunkt i en række sydslesvigeres syn på fortid og fremtid vil fremme almindelige danskeres overvejelser over, hvad identitet er. Og vi har naturligvis tilkendegivet over for både Dansk Centralbibliotek og filmfolkene, at

GrænseforeninGen får konkurrenceDet er nu muligt at søge projektmidler fra den danske stats årlige bevilling til sydslesvig, hvis man har gode idéer til oplysning om sydslesvig i Danmark. en opgave, Grænseforeningen har været alene om at varetage, får nye aktører.sydslesvigudvalget vil ikke støtte en videreudvikling af kulturmødeambassadørerne, som Grænseforeningen betragter som en nyskabelse i formidlingen af sydslesvig.

af erik lindsø


vi fortsat gerne vil bidrage, så vi ikke bru-ger offentlige midler til det samme flere gange,” lyder det fra Knud-Erik Therkelsen.

støtte oG afslaGSydslesvigudvalget modtog 12 ansøgnin-ger til i alt 11,5 mio. kroner. Men udvalget havde kun 7,9 mio. kroner at gøre godt med, så syv projekter fik afslag.

Når man ser listen over ansøgninger, er det tydeligt, at de sydslesvigske foreninger har været flittige ved tasterne, og de fleste midler til de kommende års oplysning om Sydslesvig i Danmark gives da også til projekter født inden for mindretallet.

Det bemærkes, at Flensborg Avis har fået knap 2 mio. kr. til en digitalisering af avisen tilbage til 1869, og at Dansk Centralbibliotek har fået 1,3 mio. kr. til at digitalisere bibliotekets arkivalier og bog-historiske bestand – to økonomisk tunge projekter, som virker mere bagudrettede end direkte møntet på at skabe nutidig og moderne oplysning i Danmark.

De fem projekter, Der får støtte, er:1) Flensborg Avis har fået 1.857.322 kr. til sammen med Dansk Centralbibliotek at digitalisere samtlige udgaver af Flensborg Avis tilbage til 1869.2) Flensborg Avis har sammen med Dansk Skoleforening fået 400.900 kr. til et projekt, hvor elever fra 6. klasse og op til ungdomsuddannelserne kan lære elek-tronisk bladfremstilling.3) Sydslesvigsk Forening, SSF, har på vegne af Det Sydslesvigske Samråd fået 2 mio. kroner til udvikling og virkeliggørel-se af en kommunikations- og oplysnings-strategi i Danmark.4) Dansk Centralbibliotek har fået 2.342.050 kr. til produktion af film, hjemmeside og undervisningsmateriale i samarbejde med Film og TV Compagniet ved Lars Feldballe.5) Dansk Centralbibliotek har fået 1.3 mio. kroner til at digitalisere bibliotekets arkivalier og boghistoriske bestand til undervisningsbrug og formidling.

De sYv projekter, Der fik afslaG, er: 1) Dansk Skoleforening: Interaktive kon-certer (30.000 kr.)2) Dansk Skoleforening: 1864 og mindre-tallets unge (425.000 kr.)3) Dansk Skoleforening: Nordisk ung-doms- og lærerkonference (187.000 kr.)4) Frisisk Forening: Bogprojekt Berthold Bahnsen (187.000 kr.)5) Grænseforeningen: Mindretalsfortæl-ling, ung til ung med levende tekster og digitalt undervisningsmateriale (2.461.750 kr.)6) Dansk Centralbibliotek: Sommerbus-sen (124.520 kr.)7) Den sønderjyske Fonds legat: Støtte til sydslesvigske elevers efterskoleophold i Danmark (150.000 kr.)

afslag. Grænseforeningen søgte sydslesvigudvalget om godt 2,4 mio. kr. til projektet “mindretalsfortælling – ung til ung med levende tekster og digitalt undervisningsmate-riale” – en videreudvikling af kulturmødeambassadørerne, Grænseforeningens flagskib.projektet skitserer tre formål: 1) formulere mindretallet ind i medborgerskabsunder-visningen. 2) udvikle digitalt undervisningsmateriale. 3) fastholde korpset af kultur-mødeambassadører som undervisningsmateriale af levende tekster. men projektet fik afslag. i stedet valgte sydslesvigudvalget bl.a. at støtte digitalisering af projekter af mere historisk interesse som digitalisering af flensborg avis tilbage til 1869 og historiske samlinger på Dansk centralbibliotek for sammenlagt 3,15 mio. kr.

20 nr. 1 / februar 2013

I løbet af 2012 lykkedes det for samtlige mindretalsorganisationer i Det Syd-slesvigske Samråd at blive enige om i fællesskab at søge Sydslesvigudvalget om midler til at opgradere oplysningsarbejdet nord for grænsen. Flere iagttagere kaldte enigheden “historisk”, og de rosende ord blev ikke mindre, da ansøgningen blev

godkendt, og mindretallet dermed fik to millioner kroner til arbejdet.

Det var Sydslesvigsk Forening (SSF), der på vegne af Samrådet søgte pengene, og på et møde 21. januar fremlagde SSF så en mulig strategi for projektets forløb. Men de mange penge ser nu ud til at skabe splid internt i mindretallet.

Ifølge Flensborg Avis 25. januar forløb mødet ikke optimalt. Det foregik på SSF’s foranledning bag lukkede døre, men i Flensborg Avis fortæller chefredaktør

Bjarne Lønborg, at SSF gav udtryk for, at de ville overtage opgaven, og han påpeger også, at SSF i deres tillæg til Flensborg Avis, “Kontakt”, skriver, at det i særdeles-hed er SSF, der er “kommet en realisering af projektet nærmere”.

I Flensborg Avis fredag benægter gene-ralsekretær i SSF, Jens A. Christiansen, at

det er tilfældet, at SSF vil overtage projektet, men si-ger, at han mener, at det er naturligt, at SSF “tager et vist ansvar for, hvordan det hele implementeres.”

Denne polemik skaber nu kritik fra flere steder. Mindretallet diskvalificerer sig selv til millioner-ne fra Danmark, hvis det ikke stop-per med at kon-kurrere internt,

mener lederskribenten i mandagens JydskeVestkysten, mens Bjarne Lønborg i Flensborg Avis kalder SSF’s optræden for “uheldig”.

Lederskribent på JydskeVestkysten, Poul-Erik Thomsen, skriver, hvordan det tyske mindretal i Sønderjylland har samlet sig under organisationen Bund Deutscher Nordschleswiger, mens det danske mindretal i Sydslesvig ifølge ham bruger al for meget energi på at bekrige hinanden.

Der er en dyb splittelse i ledelsestoppen af mindretallets organisationer, og det gør, at mindretallet har svært ved at for-tælle den gode historie om sig selv. Derfor er det på langt sigt særdeles farligt, hvis mindretallet bliver ved med at konkur-rere med sig selv, mener han.

Det er især den nye polemik omkring de to millioner, der får Poul-Erik Thom-sen til at råbe vagt i gevær. De to millioner skal bruges på et oplysningsarbejde nord for grænsen, men ifølge Thomsen kan mindretallet “hverken blive enige om form eller indhold. Dermed er det ved at diskvalificere sig til millionstøtten. Den er vel ikke bevilget til internt ævl og kævl i det danske mindretal,” skriver han og slutter med en opfordring:

“Der er tale om en rivalisering især mel-lem kulturforeningen, skoleforeningen, vælgerforeningen og kirken i Sydslesvig. Stop den. Der er ikke plads til flere skud-huller i egne fødder.”

Også Bjarne Lønborg er utilfreds, men han peger især på SSF’s rolle i debatten. Han påpeger, at man må rejse spørgsmå-let om, hvor de øvrige organisationer og institutioner nu befinder sig i fællespro-jektet, mens formand for Skoleforenin-gen, Per Gildberg, udtaler, at det vil være “helt naturligt, at det er Samrådet og me-dieudvalget, der bestemmer i denne sag.”

Og selvom det er sparsomme oplys-ninger, der er tilgængelige, grundet det lukkede møde, er der tilsyneladende ikke enighed. Jens A. Christiansen udtaler i samme avis, at det er uforståeligt, at folk vil lede efter “hår i suppen”, og at det ikke nytter at opbygge barrierer.

millionstøtte til minDretallet skaber sPliD Det danske mindretal har samlet modtaget to millioner kroner fra sydslesvigudvalget til en øget oplysningsindsats i Danmark. men man kan ikke blive enige om, hvem der skal styre projektet, og det skaber polemik blandt de ledende organisationer.

af rasmus vangshardt

mindretallet kan hverken blive enige om form eller ind-hold. Dermed er det ved at diskvalificere sig til million-støtten. Den er vel ikke bevilget til internt ævl og kævl i det danske mindretal. Poul-Erik Thomsen i JydskeVestkysten


ECMI, European Institute for Minority Issues, med adresse i Flensborg, er blevet beskyldt for meget i tidens løb. For at leve en for skjult tilværelse, for at være for akademisk og dermed ikke i stand til at give konkrete løsninger for etniske mindretal i konflikt og for at give for lille indflydelse til donoren Tyskland.

Men det er ifølge ECMI’s nyudnævnte formand, rektor for A.P Møller-Skolen, Ph.d. Jørgen Kühl, fortid. Han blev for nylig udnævnt af uddannelsesminister Morten Østergaard og afløser dermed dr. Knud Lar-sen på formandsposten. Som hoveddonor er det Danmark, der udnævner formanden.

Jørgen Kühl peger på, at den nuværende di-rektør, Tove Malloy, siden sin tiltræden i 2009 har formået at sætte en positiv kurs for ECMI.

“Når en kurs er sat, så skal den følges og følges op af små justeringer. Vi har sat en god kurs,” fastslår Jørgen Kühl, der har væ-ret medlem af ECMI-bestyrelsen siden 2011. Overfor GRÆNSEN fastslår han, at der ikke lige nu er behov for nye initiativer.

til steDe i BrænDpunkterECMI har 40 ansatte. De 15 arbejder på ho-vedkontoret i Kompagniporten i Flensborg, mens resten er nogenlunde ligeligt fordelt mellem afdelingerne i Kosovo og Georgien.

Jørgen Kühl ser de to adresser i to af Euro-pas brændpunkter for mindretalskonflikter – Balkan og Kaukasus – som en levende-gørelse af centerets formål. Det kan groft sammenfattes til uafhængig forskning i mindretal og udarbejdelse af konkrete stra-tegier, der skal løse mindretalskonflikter.

Ved grundlæggelsen i 1995 hed det, at placeringen var velvalgt, for erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan være nyttige for mange af Europas talrige mindretal. Ikke mindst i 1990’erne med Murens fald var der fokus på mindretal-lene. EU og Europarådet krævede dengang

og nu, at mindretallene skulle indrøm-mes rettigheder som et led i demokratise-ringen af østlandene.

Det er ikke muligt at overføre de positive erfaringer fra grænselandet i størrelsesor-denen en til en. Men den måde, som min-dretalsrettighederne er tænkt på i Slesvig, kan vise sig gavnlig andre steder i Europa. Eksempelvis den stadfæstelse, som gælder i det danske mindretal: “Minderheit ist wer will”. Altså du og du alene afgør, om du ser dig som medlem af mindretallet.

væk fra Den sort-hviDe opfattelse“Vi skal fjerne os fra den etniske sort-hvid

tænkning. Etniciet kan godt være en fly-dende masse. I vores grænseland er andre mindretal på ekskursion i et kulturelt selvstyre med egne biblioteker, skoler og egen politisk interessevaretagelse med en særret for fritagelse af fem procents spær-regrænsen i Slesvig-Holsten og lignende særordninger i Nordslesvig. Andre steder sætter staten sig langt tungere på mindre-tallene,” siger Jørgen Kühl.

Han glæder sig over, at grænselandet og ECMI ofte modtager besøgende fra andre mindretal, der ønsker indsigt i, hvordan mindretal og flertal har indrettet sig her.

Jørgen Kühl ser det som sin opgave – lige som da han var direktør for Institut for Grænseregionforskning – at værne om uafhængigheden og afvise ethvert forsøg på at varetage særinteresser.

meGet at lære af GrænselanDet

rektor for a.p. møller skolen, jørgen kühl, er ny formand for ecmi – Det europæiske center for mindretalsspørgsmål.

af niels ole krogh

Det europæiske center for mindretalsspørgsmål (ecmi european centre for minority issues) • Udførerforskning,stilleroplysningerogdokumentationtilrådighedogfun- gerer som rådgiver i europæiske mindretalsspørgsmål. • Samarbejdermedforskelligeregeringeroginternationaleorganisationerog med NGO-grupper i Europa. • Stilleroplysninger,informationeroganalysertilrådighedformedierneog den almene offentlighed.• Deterenafcentretskerneaktiviteteratforetagetidligeobservationerog undersøgelser af potentielle konflikter i alle Europas regioner – såvel i øst som i vest, da det er centrets mål at bidrage til løsningen af etniske spændinger.• Centretsarbejdsområdererkoncentreretomtrehovedområder:1.Evalue- ringen og videreudviklingen af universelle, regionale, bilaterale og nationale standarder, der kan medvirke til at oprette demokratiske regeringsformer på grundlag af etnisk mangfoldighed og menneskerettigheder. 2. Rådgive rege- ringer og mindretalsgrupper og hjælp til udarbejdelse af mindretalsordnin- ger. 3. Konstruktiv konfliktløsning. • ECMIbeskæftigersigmedetniskekonflikteriheleEuropaogstøtterinterna- tionale fredsbestræbelser og fredsbevarende foranstaltninger. • ECMIerenneutralogtværvidenskabeliginstitution,hvorderarbejderetlille, men højt kvalificeret hold af videnskabelige eksperter. Derudover tager centret imod gæsteforskere og deltager selv i et ekspertnetværk. • CentretsdriftfinansieresafDanmarkogTyskland,menderudoversøger centret supplerende projektmidler for at kunne finansiere sine stærkt voksende arbejdsområder.Læs mere på www.ecmi.de

22 nr. 1 / februar 2013

BøGer ved erik lindsø

kirkerne på als oG sunDeveDPå Als og Sundeved ligger der med kort afstand 30 kirker. Med deres arkitektur og righoldige indre udgør de en be-tydningsfuld del af kulturarven. De 30 kirker er beskrevet i en ny bog på 320 sider, flot illustreret med 400 fotos. Her er middelalderlige landsbykirker, en købstadskirke opført i renæssancen, tre prægtige slotskirker i hver sin stilart: Barokkirken på Gråsten Slot, renæs-sancekapellet på Sønderborg Slot og rokokokirken på Augustenborg Slot.

Fra det 20. århundrede er der fire kirker, der alle afspejler kulturkampen mellem dansk og tysk: Frimenighedskir-ken i Stenderup, Egernsund Kirke opført af byens teglværksejere, Rinkenæs Kors-kirke, der er en klar dansk manifestation efter genforeningen, samt Christianskir-ken i Sønderborg, en miniudgave af Grundtvigskirken i hovedstadsområdet.

Hver kirkebeskrivelse indledes med et opslag med et helsidesfoto efterfulgt af en faktaliste for kirken fra dens opførel-se til nutiden. Derefter følger 4-8 sider om hver enkelt kirke med beskrivelser af kirkerummet og dets vigtigste inventar.

De 30 billedfortællinger er skrevet af museumsinspektør Inge Adriansen og provst emeritus Lorenz P. Christensen, og de er suppleret med artikler med særlige emner, skrevet af biskop Niels Henrik Arendt, kongelig bygningsinspektør Niels Vium, museumsinspektør Sissel F. Plathe og pastor emeritus Günter Weitling.

Fotograf Kim Holm, Sønderborg, har taget hovedparten af de fremragende fotos, der gør bogen til en lækkerbisken.

Inge Adriansen og Lorenz P. Christensen (red.): Kirkerne på Als og Sundeved. Udgivet af Mu-seum Sønderjylland og Historisk Samfund for Als og Sundeved. 320 sider. 300 kroner.

livet i BarakkerneRolf Erbst voksede op i barakkerne i ud-kanten af Flensborg efter 2. verdenskrig. Det har han skrevet en smuk erindrings-bog om.

Barakkerne var en blandet dansk og tysk verden, hvor forfatteren hjemmevant bol-trede sig i både den tyske og den danske kultur.

Barakkerne var også en kvindeverden, og næsten alle kvinderne var enker, der brugte al deres tid på at skaffe mad til de-res børn og dem selv. De få mænd, der lidt efter lidt kom hjem fra krig og fangenskab, var fuldstændig ødelagte af krigen og ikke noget forbillede for barakkens drenge, der fulde af energi og livslyst måtte finde de-res egen måde at håndtere tilværelsen på.

Rolf Erbst gik i dansk skole, hvor nogle af lærerne havde været tyske soldater un-der krigen. De var alle markante personlig-heder og havde klaret sig igennem krigen uden at miste deres menneskelighed.

Moderen var et typisk barn af denne dansk-tyske verden. Krigen og efterkrigsti-den havde traumatiseret hende, så hun til sidst ikke kunne mere. Det kom til at sætte sit præg på forfatterens opvækst.

Bogen er fortalt med humor og gode historier. Her er et eksempel:

“Frau Ballmann havde låst døren inde-fra, og i sikker afstand på den anden side fik manden at vide, at han var uduelig i sengen, og hun hellere ville ligge med en kost end med ham. Om ikke andet, så var kosten i det mindste stiv. “Alt er slattent på dig!” hylede hun gennem døren.”

Rolf Erbst: Barakkerne. Min dansk-tyske barndom i efterkrigstidens Flensborg. Forla-get Mellemgaard. 151 sider. 170 kr.

moDstanDskamp meD moDstanDereKampen mod besættelsesmagten 1940-45 mobiliserede folk fra alle samfundslag og fra alle dele af Danmark. I Syd- og Sønder-jylland havde modstandskampen særligt vanskelige vilkår, for i hvert femte hus i landsdelen boede familier, der hilste tyskerne velkommen – det var hjemmety-skerne, som følte, at de boede i et frem-med land, da grænsen blev flyttet i 1920.

Modstandskampen havde sine modstan-dere, og det skabte en stribe voldsomme begivenheder i landsdelen. Som da sko-mageren i en lille landsby ved Haderslev opsnappede en pakke med sprængstof og derefter afslørede lægen Jørgen Teilmann som aktiv sabotør. Eller da lærer Hermann Møller Boye i Sønderborg blev stukket af en kollega, der havde tilskyndet ham til at gå ind i modstandskampen. Både Teilmann og Møller Boye blev henrettet af tyskerne.

Henning N. Larsen, der er bosat i Søn-derborg, har med “Modstanden” begået en bog om besættelsen med en lang række spændende historier om modstandskam-pen og dens skæbner.

Her er fortællingen om broderen til journalisten Ninka, modstandskæmperen Torben Wolden-Ræthinge, der blev døds-dømt og sendt til Tyskland og kun blev reddet, fordi 5. maj var så tæt på. Og histo-rien om sheriffen fra Tinglev, politibetjent Egebjærg Andersen, der efter krigen var mål for et attentat af varulve.

Bogen skildrer dramatisk og medrivende modstandskampen med fokus på Sønder-jylland. Hvem man holdt med, var ikke kun et spørgsmål om liv og død under de fem forbandede år. Skellene fortsatte efter 1945 – i nogle tilfælde helt op til vore dage

Henning N. Larsen: Modstanden. Vandene der skilte. Om besættelsestidens kampe. Nyt Nor-disk Forlag Arnold Busck. 360 sider illustreret. 300 kr. vejl.


BomBerne over Danmark“Man kan læse Henrik Skov Kristensens, Claus Kofoeds og Frank Webers fremra-gende værk om ’Vestallierede luftangreb i Danmark under 2. verdenskrig’ på flere måder. Hvis man er flyfreak, er der masser at hente, hvis man er til regulær drenge-bogsspænding, endnu mere, interesserer man sig for historiske kendsgerninger, er de to bind en nærmest uudtømmelig kilde, og har man blik for tilværelsens absurdi-tet og tragik, er bøgerne uomgængelige”. Sådan skrev Klaus Rifbjerg i en anmeldelse af bogen “Bomber over Danmark”.

I en mursten på 800 sider kan man læse om samtlige luftangreb i Danmark 1939-1945, udført af vestallierede fly – om de enkelte flytogter, om flyene og besætningerne. De tre forfattere fortæl-ler med sans for dramatiske og tragiske sider af besættelsestidens historie om, hvordan angrebene blev oplevet på jorden af den danske befolkning – fra luftkrigen over Ålborg i foråret 1940 til den vellykkede bombning af Shellhuset og det samtidige tragiske fejlbombarde-ment af Den franske Skole marts 1945.

Mere end 1.500 allierede flyvere omkom i luften over Danmark. Engel-ske, amerikanske og canadiske piloter, navigatører og skytter udkæmpede en kamp, der næsten er glemt i den kollek-tive erindring om besættelsen.

Bogen er en revideret udgave af et tobindsværk fra 1988. Nyrevideringen er foretaget af Henrik Skov Christensen, hi-storiker og leder af Frøslevlejrens Museum.

“Bomber over Danmark” er en guld-grube af informationer for alle med interesse for besættelsestiden.

Henrik Skov Christensen, Claus Kofoed og Frank Weber: Bomber over Danmark. Vestallierede luftangreb under 2. Verdens-krig. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 864 sider illustreret. 500 kr. vejl.

sYnDeBukkenes historieDen 5. maj 1945 var ikke kun en fredens dag i Danmark. Samtidig indledtes et omfattende opgør med ’landssvigerne’: værnemagere, østfront-kæmpere, tysker-piger og folk, der havde taget regeringens påbud om samarbejde med tyskerne for bogstaveligt. Mere end 13.500 danskere blev dømt som landsforrædere i retssa-lene. I mange andre sager blev anklagen frafaldet. Men uden for retssalene ven-tede befolkningens eget opgør i form af udstødelse fra arbejdspladser, foreninger og lokalsamfund.

“På den forkerte side” er en interessant og grundig bog om landssvigernes skæbne efter krigen. Den samler op på historien om landssvigerne og deres skæbne. Hvor-dan klarede disse mennesker sig både under opgøret, men også efter stormen havde lagt sig? Hvordan forholdt de sig til at være på den tabende side og at blive sat uden for samfundets normale rammer? Nogle valgte at skjule deres fortid, andre gjorde kampen for æresoprejsning til om-drejningspunktet i deres liv. I alle tilfælde fik deres valg afgørende betydning for både deres eget og deres efterkommeres liv.

Bogen belyser gennem seks landssvige-res personlige historier, hvordan forholdet mellem landssvigere og den almindelige befolkning har udviklet sig fra efterkrigs-tiden og frem til i dag, og diskuterer, hvor vellykket den danske model var i sam-menligning med andre landes retsopgør.

Samtidig rummer bogen stof til en nutidig diskussion: Hvad stiller et demo-kratisk samfund op med borgere, der ikke hylder demokratiets værdier?

Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested: På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen. Århus Universi-tetsforlag. 308 sider illustreret. 300 kr.

Den orGanisereDe onDskaBNavnet Neuengamme er ikke lige så kendt som navnene Auschwitz, Dachau, Buchen-wald, Bergen-Belsen og Sachsenhausen, der alle er navne, der over hele verden fremkalder billeder af de rædsler, der blev kulminationen på det nazistiske terror-regime. Men hos mange danskere vækker Neuengamme – navnet på en koncentrati-onslejr, der lå cirka 30 kilometer sydøst for Hamborg – stadig uhyggelige minder. For det var her langt størstedelen af de 6.000 danskere, der kom i koncentrationslejr, endte under besættelsen. Ubeskrivelige rædsler fandt sted her.

Peter Langwithz Smith, født 1945 på Als, forfatter og lektor i dansk og tysk ved Esbjerg Statsskole, har skrevet intet mindre end en stærk og dramatisk bog om Neuengamme.

For første gang på dansk gives der en samlet fremstilling af lejrens historie og de vilkår, som fangerne måtte gennemleve i et helvede blot to timers kørsel syd for Danmark.

Forfatteren fortæller med udgangspunkt i både tyske og danske kilder indgående om dagliglivet i lejren med arbejde, syg-dom, mishandling og henrettelser, men også om de forsøg på modstand og oprør, der var i løbet af lejrens levetid. Bogen skildrer lejren helt indtil den endelige eva-kuering af lejren ved krigens afslutning og det efterfølgende retsopgør.

Det er ikke en bog for folk med sarte ner-ver, men det er en nødvendig om, hvordan den mest uhyrlige ondskab kan sættes i system ned til mindste detalje og effek-tueres, som var den i menneskehedens tjeneste mere end en ondskab imod den.

Peter Langwithz Smith: Neuengamme. Koncen-trationslejren 1938 – 1945. Informations Forlag. 608 sider illustreret. 399 kr.

24 nr. 1 / februar 2013

kort nYt

I forlængelse af et stort interview med digteren Jens Rosendal i forrige nummer af GRÆNSEN (nr. 6, decem-ber 2012) har GRÆNSEN.DK bragt fem sange af Jens Rosendal sunget af Sønderjysk Pigekor i flotte optagelser fra Riddersalen på Sønderborg Slot. Sangene ledsages af Jens Rosendal, der fortæller om sangenes tilblivelse. Jens Rosendal er en folkekær digter, og hans sange er populære. GRÆN-SEN.DK toppede med flest brugere på en uge, da sangen “Du kom med alt det der var dig” var lagt ud. Følgende sange har GRÆNSEN ladet indspille: Du kom med alt det der var digFarvernes landskabI dagens sidste soledansEngang var frihed ordetTroen er ikke en klippe

Lyt med på www.grænsen.dk

jens rosenDal hitter

redigeret af erik lindsø

forskelle Gør stærk – ikke fælles iDentitet

Region Syddanmark står bag en undersøgelse, der viser, at der er en særlig samhørighed og fælles mentalitet mellem danske sønderjyder og tyske slesvi-gere. F.eks. viser undersøgelsen, at sønderjyder ofte føler, de har mere til fælles med tyskere i Flensborg, end de har med københavnske landsmænd.

Undersøgelsen blev omtalt i forrige nummer af GRÆNSEN under overskrif-ten “Grænselandet genforenet”, og den har siden været refereret i flere medier.

Historiker Lars N. Henningsen tager dog ikke undersøgelsen for gode varer. I Flensborg Avis den 5. januar appellerer han til en kritisk distance.

Mon den ny undersøgelse er varm eller kold luft? Mon der er hold i anta-gelsen, at der i de rigtigt gamle dage fandtes en bred følelse af fællesskab mellem jævne dansktalende folk i det nordlige Slesvig og deres tysktalen-de landsmænd mod syd i hertugdømmet.

Måske trak både de slesvigske krige og grænsedragningen i 1920 blot grænser, som faktisk havde eksisteret længe, og som stadig findes.

Omkring 1960, da gamle nationale modsætninger begyndte at vige, kom begrebet “forbrødring” på mode. Begrebet blev vist mest brugt fra tysk side, måske med en drøm om at assimilere mindretallet. Der gik en del år, før aktørerne fik øje for, at ikke forbrødring, men respekt og pleje af forskelligheder var det afgørende, hvis Slesvig skulle gøre sig fortjent til en status som “europæisk model” for behandling af mindretal.

Alligevel spøgte begrebet “fælles identitet” videre. Den blev påberåbt som motiv for alt muligt lige fra renovering af Danevirke til fælles dansk-tyske udstillinger, og i dag nævnes den som forudsætning for at mestre vores grænselands udfordringer.

Ikke desto mindre føler jeg, at denne snak om “fælles identitet” er uhel-dig.

Grænselandets privilegium er netop, at der findes forskellige identiteter. Grænselandet har flere farver – de danske, de tyske, de frisiske, og vores områdes muligheder ligger i at dyrke forskellighederne og at samarbejde derudfra.

Vejen frem går i fælles arbejde på det praktiske plan. Vi kan gøre noget sammen også uden fælles identitet (…)

Hvor er vi privilegerede her i grænselandet! Vi lever med forskelle og muligheder, som er ukendte for vores danske landsmænd mod nord og vores tyske naboer mod syd. Vi kan vælge det bedste fra to verdener, og vi kan ubesværet trække på hjælp og venlighed fra vores nationale naboer. Vi er afhængige af hinanden og kan kun klare de praktiske udfordringer netop i dette fællesskab.

Denne platform skal vi bygge videre på og behøver ikke snakke om “fælles identitet”. Netop forskellene gør os stærke, når vi står sammen i gensidig respekt, hver som vi er.


Det danske sprog er truet af den teknologi-ske udvikling, skriver forfatteren Josefine Ottesen i Politikens kronik 15. januar. Vi må styrke den litterære fortælling, hvis sproget skal bevares. Sprogets kraft er den stærkeste kraft, vi har. Demokratiets fun-dament er et abstrakt sprog.

Sproget er krævende, fordi det er ab-strakt, men det er også den egenskab, der igangsætter den enkeltes forestillinger og på den måde udvider horisonten og giver mulighed for refleksion. Sproget nærer ånden.

Men sproget er frem for alt forudsæt-ningen for demokratiet. Uden nuanceret sprog ingen diskussion om værdier, om hvilke valg vi skal tage sammen. Og spro-get er også det stærkeste fællesmedie, vi har, for sprog er demokratisk i sig selv. Det kræver ikke en stor økonomisk inve-stering at give sig i kast med at formule-re sig – hverken mundtligt eller skriftligt – du behøver ikke afsætte 10.000 timer for at blive god til det – du har allerede øvet dig, siden du blev født.

Ingen – i hvert fald ikke i vores del af verden – forhindrer dig i at formidle lige

nøjagtig de ord, du finder væsentlige (…)Men uden sproglig udvikling, der giver

os nye ord til at fortælle netop vores tid frem fra ’drømmetiden’, smuldrer den kulturelle sammenhængskraft.

Udforskningen af sproget begynder tidligt. For mange af os er eventyr som ’Guldlok og de tre bjørne’, ’De tre Bukke Bruse’, ’Peter og ulven’, ’Den lille Rød-hætte’ blandt de tidligste erindringer om mødet med sprogets magiske natur. Hvem husker ikke: “Men bedstemor, hvorfor har du så store øjne?”.

Sproget er adgangskoden til fællesska-bet, og små børn arbejder intenst på at tilegne sig det. Og det har de gjort siden tidernes morgen, for historiefortælling har altid været det stærkeste kulturbæ-rende bånd, menneskeheden har kendt – lige tilbage til dengang vi sad ved bålet i klippehulen og lyttede til myter og sagn, der gav os svar på de store spørgsmål og formidlede flokkens værdisæt (…)

I Danmark har vi ikke på nuværendes tidspunkt en formuleret sprogpolitik, der har til formål at understøtte den sproglige udvikling og fastholde spro-gets nationale særpræg. Det kan meget

vel betyde, at vi i løbet af et par genera-tioner risikerer at stå med et amputeret sprog, der ikke længere kan rumme det liv, vi lever (…)

Hvis vi skal have en sprogpolitik, kræ-ver det først og fremmest en beslutning på nationalt plan om, at man ønsker at fastholde dansk som et levende sprog. En beslutning, der så skal følges op af initiativer, som fastholder og udbygger lige adgang for alle til dansksproget lit-teratur og fortælling (…)

Der er sikkert mange andre veje at gå, hvis man spørger nogle kloge hoveder, men det allervigtigste er, at vi bestem-mer os for, om vi også fremover skal have en litterær tradition, der kan fast-holde dansk som et tidssvarende sprog, eller om vi skal glædes over det, der var, og vende os mod en mere international scene i fremtiden. Jeg er ikke i tvivl. Vi har brug for at blive ved med at udvikle vores modersmål, så det kan rumme alle de nuancer, livet består af. Hvordan skal vi ellers kunne fortælle os selv frem og dermed træde ud af ’drømmetiden’ og flytte ind i vores egen virkelighed? Vi bor i vores sprog.

sproGet er aDGanGskoDen til fællesskaBet

sproget er magisk, og politikerne bør gøre langt mere for at bevare det danske modersmål.

26 nr. 1 / februar 2013

kort nYt

Ovre i det hovedstadsagtige tror man ikke, at der findes musik og teater i Thy, og man kalder egnen en rådden banan. Men der sker i disse år et ubemærket udbrud af kulturel selvopholdelsesdrift, der kan spores på hele bananen. skriver forfat-teren Knud Sørensen fra Mors i et essay i Kristeligt Dagblad 18. januar:

Når det drejer sig om min del af bana-nen, ser det ud til at være en udbredt opfattelse, at også kulturen har trukket sig tilbage fra den og i dag kun findes og trives øst for den jyske højderyg, selvom dette synspunkts talsmænd nu og da tvinges til at indrømme, at der midt i råddenskaben dog er nogle få byer, der ikke bare har spændende kunstmuseer, men også acceptable arrangementer (“events” er der oven i købet nogle, der kalder dem, og det er vistnok ment anerkendende), og der er jo også østdanskere, der er så heldige at have sommerhus f.eks. i Thy, og de vil – måske – ud over at glæde sig over Danmarks første nationalpark have opdaget, at der er noget, der hedder Thy Masterclass, som hvert år i august sam-ler unge professionelle og talentfulde musikere fra hele verden og nærmest

plastrer landsdelen til med koncerter. I det hele taget oplever man i disse år ud-bruddet af en kulturel selvopholdelses-drift, der kan spores på hele bananen.

En lille oplevelse, som jeg har haft derovre i det hovedstadsagtige, vil jeg godt fortælle om. Jeg var til et møde i København, hvor jeg skulle holde et foredrag i en litterær klub, og jeg kom i en snakkepause til at fortælle en af mødedeltagerne, at jeg aftenen før havde set en ballet, Prokofjevs “Romeo og Julie” opført af Schaufuss-balletten. Min samtalepartner, som åbenbart var ballet-interesseret, udbrød: “Hvor spiller den, det må jeg have overset?”, og jeg kunne så fortælle, at den forestilling havde jeg da set hjemme i Nykøbing Mors.

Jeg vil ikke ligefrem kalde ham vantro, men overrasket, og jeg fortsatte med at fortælle lidt om, at jeg en halv snes gange hver sæson havde mulighed for i vores foreningsejede biograf at opleve operaforestillinger fra Metropolitanope-raen i New York, at vi ud over besøg af turnerende teatre har et fast egnsteater, og at vi kan se mange fine kunstudstil-linger i årets løb. Og så udbredte jeg mig vist et par minutter om mulighederne for at høre spændende foredrag, over-

være forfatteraftener, og jeg fortalte også, at jeg et par uger før havde været til en koncert med to klassiske argentinske guitarister, der var på europaturné, i en landsby ovre i Thy. Om min samtalepart-ner bare var en lille smule imponeret, kunne jeg ikke helt tolke.

Desværre blev der ikke tid til at fortsætte samtalen, men jeg ville gerne have forklaret ham, at noget af det, disse fjerntboende iagttagere helt over-ser eller er uvidende om, er mængden af deltagerkultur, og her tænker jeg ikke bare på mængden af publikum ved ar-rangementer, men nok så meget på de mange, mange mennesker, der på frivil-lig basis og ud fra ønsket om at vedli-geholde og nyskabe et kulturliv, gør et stort og ulønnet arbejde i en mangfol-dighed af foreninger.

De står bag teaterkredse, kunst- og musik- og foredragsforeninger. De har dannet de litterære selskaber, og mange steder er biograferne i stedet for at blive nedlagt blevet foreningsejede og drives delvis med frivillig arbejdskraft. Alt det giver folk et medejerforhold til aktivite-terne, og de er altså mange, ikke mindst målt i forhold til befolkningstal. Ingen behøver at gå kultursulten i seng.

forfatteren knud sørensen fra mors: De fjerntboende iagttagere i det hovedstads-agtige er uvidende om mængden af delta-ger-kultur i de danske udkanter. på frivillig basis og ud fra ønsket om at vedligeholde og nyskabe et kulturliv, gøres der et stort og ulønnet arbejde i en mangfoldighed af foreninger.

GlæDen veD at BeBo en Banan


therkelsens hjørne kalenDer

feBruar22/2 Møde i Grænseforeningens formandskab i Middelfart22-24/2 Grænseforeningen har en stand på Feriemessen i Herning23/2 Møde i Grænseforeningens bestyrelse23/2 Efterskolernes Dag i Sydslesvig (Duborg-Skolen)

marts9/3 Ekstraordinært landsmøde i SSW (kommunalvalg)4-8/3 Forårsophold på Christians-lyst. Ring og hør nærmere på 0049 4641 9222910-12/3 Kursus for grundskolelæ-rere på Christianslyst.13-15/3 Seminar for lærere fra fri-skoler på Christianslyst23/3 Sydslesvigs danske Ungdomsfor-eninger afholder sendemandsmøde

april5/4 Møde i Grænseforeningens formandskab6/4 Møde i Grænseforeningens bestyrelse i Middelfart6/4 Møde for lokalforeningerne vest for Storebælt (i Middelfart)10-11/4 Studenterårgangen fra Duborg-Skolen og A.P. Møller Sko-len besøger København17/4 Dansk Sundhedstjeneste for Syd- slesvig afholder generalforsamling28/4 Dansk Kirke i Sydslesvig hol-der Kirkedag i Slesvig

maj 13-17/5 Højskolekursus på Jarup-lund Højskole arrangeret i samar-bejde med Gl. Roskilde Amts Græn-seforening og Grænseforeningen for Sydsjælland og Møn.24/5 Møde i Grænseforeningens formandskab og bestyrelse (Ving-sted Centret)25/5 Grænseforeningens Sende-mandsmøde

Vi har fået en ny kulturminister og der-med også et øget fokus på folkeoplys-ningens fremtid. Faktisk blev Marianne Jelved, længe før hun blev kulturmi-nister, udpeget til formand for “Kred-sen” – en tænketank nedsat af Dansk Folkeoplysnings Samråd. Tænketanken har til formål at udvikle og komme med konkrete bud på en strategi for at gøre folkeoplysningen til en bevægelse, der spiller en rolle i folkestyret, i udviklin-gen af civilsamfundet, i udviklingen af medborgerskab, i den almene dannelse i institutionerne mv. Det interessante er, at Marianne Jelved, efter at hun var udpeget som minister, meddelte, at hun ønskede at gøre sit arbejde som for-mand for tænketanken færdigt, hvilket sker i løbet af foråret.

Samtidig er kommunerne under vold-somt økonomisk pres i bestræbelserne på at fastholde velfærdssamfundets serviceniveau. Der er i kommunerne en stigende interesse for at inddrage frivil-ligt arbejde og dermed også de dannel-sesidealer, som udvikler engagement og medansvar for fællesskabet. Vi er mange, som husker, at forbilledet for den gode kommune før 1970 var domstolene (ret skal være ret), og at forbilledet fra ca. 1970 skiftede til den private virksomhed, hvor kunden (borgeren) skal være i cen-trum og produktionen (den kommunale service) være effektiv. I dag hævdes for-billedet for den gode kommune at være en festival eller en spejderlejr – alle skal have lov til at bidrage til fællesskabet og føle, at de får meget igen.

Den nye folkeoplysningslov foreskri-ver, at hver enkelt kommune nu skal for-mulere sin egen folkeoplysningspolitik. Det er nærliggende at tro, at kommuner-ne vil formulere en folkeoplysningspo-

litik, som kan bruges til at reducere kom-munernes sociale udgifter og forebygge stigende sundhedsudgifter.

Ja, man kan sagtens forestille sig, at fremtidens aftenskoleprogrammer får flere kursustilbud i genren “Bliv en værdsat besøgsven”, “Fedtfattig madlav-ning” og “Rygestop”.

Men folkeoplysning handler om mere end kommunale budgetter. Folkeoplys-ning handler også om at fastholde og styrke det demokratibærende fælles-skab, ikke blot på tværs af kommuner og regioner, men på tværs af enkeltborgeres religion, sociale status og uddannelses-niveau, sprog og kultur. Folkeoplysning skal også spille en rolle i folkestyret og i udviklingen af det medborgerskab, som skal involvere alle borgere i det store fællesskab. Det ved vores nye kulturmi-nister heldigvis bedre end de fleste.

For Grænseforeningen er det vigtigt at sikre, at kulturministerens tanker om folkeoplysning rækker endnu læn-gere – ud over grænsen og inkluderer det danske mindretal i Sydslesvig. Fra mine samtaler med Marianne Jelved har jeg indtryk af, at hun gerne vil lade sig inspirere af mindretallet i forhold til de udfordringer, hun står over for. Nu bliver det spændende at se, hvordan mindretallet selv ønsker at inspirere.

Knud-Erik Therkelsen

Det er nærliggende at tro, at kommunerne vil for-mulere en folkeoplysnings-politik, som kan bruges til at reducere kommunernes sociale udgifter og forebygge stigende sundhedsudgifter.

folkeoplYsninGen veD en skillevej

28 nr. 1 / februar 2013

lokalforeninGer

lokalforeninGernearrangementer sendes til claus jørn jensen på[email protected] eller til åbenråvej 22, 6400 sønderborg. næste nummer af Grænsen udkommer 18. april. arrangementer, der ønskes medtaget i dette nummer, skal være claus jørn i hænde senest mandag 18. marts.

sYDDanmark“kreds 20” 9. april kl. 19.00: Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, 7182 Bredsten. Årsmøde. Efter mødet vil Jan P. Jessen, leder af Slesvigsk Samling i Flensborg, fortælle om Sles-vigsk Samling.

Grænseforeningerne i sønderjylland24. februar kl. 14.30: Kongesalen, Folkehjem, Aabenraa. Koncert med Asger Reher fra Ørkenens Sønner som crooner i et jazzet repertoire fra den amerikanske sangbog sam-men med sin sønderjyske ven jazz-trompetisten Valdemar Rasmussen på flygelhorn, Regin Fuhlendorf på guitar og Kristor Brødsgaard på bas. Entré 150 kr. inkl. kaffe.

aabenraa10. februar kl. 19.30: Kongesalen, Folkehjem, Aabenraa. Afstem-ningsfest. Tale ved arkivleder ved landsarkivet i Aabenraa, Hans Schultz Hansen. Se i øvrigt dags-pressen. Ønskes kørelejlighed, kontakt Poul Erik Weber, Kruså, tlf. 7467 1791 el. [email protected]

24. februar kl. 14.30: Folkehjem i Aabenraa. Koncert ved Asger Rehr, vokal. Valdemar Rasmus-sen, flygelhorn. Regin Fuh-lendorf, guitar. Kristor Brødsga-ard, bas. Entré 150 kr.

7. marts kl. 19.30: Billedsalen, Folkehjem, Aabenraa. Foredrag ved mølleforvalter Dybbøl Mølle, Steen Jørgensen: “Øjenvidner fra Dybbøl Banke. Efter foredraget afholdes foreningens generalfor-samling. Ønskes kørelejlighed, kontakt Poul Erik Weber, tlf. 7467 1791 el. [email protected]

21. marts kl. 19.30: Det lilleTeater, Mariegade 20, Flensborg. Vi over-værer opførelsen af “Revy 2013” med musik, humor og satire. Billetter 75 kr. inkl. kaffe – børn under 14 år 25 kr. – kan senest den 7.marts købes hos Poul Erik Weber. Ønskes kørelejlighed, kontakt Poul Erik Weber.

20. april kl. 14.00: Havesalen, Løgumkloster Refugium. For-manden f

den fredselskende spejder som fremtidens leder · 2019. 9. 2. · fra cdu og fdp over, at det...

Documents