Den gode fortællingVærdighedspuljen 2017

Livskvalitet

Selvbestemmelse

Tværfaglig kvalitet og sammenhæng i

plejen

Mad og Ernæring

En værdig død

Forord

Samlet set har der i 2017 været 12,5 mio. kr. til anvendelse i værdighedspuljen 2017. Af de 12,5 mio. kr. er der overført godt 3,6 mio.kr. fra 2016 til 2017.

Der gives i dette skriv en redegørelse fra anvendelse af midlerne i 2017. Redegørelsen er ikke dækkende, men et udtryk for udpluk af de mange aktiviteter og indsatser, der er foregået i 2017.

Værdighedspuljen tager udgangspunkt i 5 faglige temaer

Livskvalitet Selvbestemmelse Tværfaglig kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og Ernæring En værdig død

Revisionspåtegnet regnskab vil blive fremlagt på mødet i juni måned

God læselyst!

Sårbare Ældre på Plejecentre – de tynde timer.

Plejedistrikt Hørning

På Præstehaven er værdighedsmidlerne brugt på madlavning på afdelingerne hver onsdag. Der er 5 afdelinger og hver afdeling får således besøg hver 5 uge

Fra køkkenet er der en ernæringsassistent med 5 timer og på afdelingen desuden en ekstra medarbejder, der hygger om beboerne.

Beboerne på afdelingen bestemmer selv menuen, og det er en stor succes. Der bliver ofte valgt traditionelle retter som, bøf, karbonade, gule ærter, paneret flæsk, suppe med boller, men også pizza og burger

Til dessert er det ofte fromager og frugtgrød.

Det vækker stor glæde og giver anledning til snak omkring hvordan de selv lavede maden før i tiden, og flere har en mening om hvordan retten skal laves. Det bringer også duften af mad ud på afdelingen.

Ud over måltidet er der tid til hygge, hvor mange beboere kommer ud i køkkenet for at se på. Der bliver også bagt småkager og ofte vafler med syltetøj.

Plejedistrikt Galten

I 2017 var vi for Værdighedspuljens midler i plejedistrikt Galten ansat 2 oplevelsesmedarbejdere på 32 timer samt en aktivitetsmedarbejder på 3 timer ugentligt. Oplevelsesmedarbejder Anne Saabye har i en årrække arbejdet i plejen på Tjørnehaven med en værdifuld kontaktflade til borgere, medarbejdere og pårørende her. Aktivitetsmedarbejder Charlotte Vilhelmsen arbejder tæt sammen med Aktivitetsråd og frivillige, hvilket har givet gode betingelser for at koordinere de forskellige tiltag. Undertegnede er ansat i det to-årige projekt med fokus på at skabe liv på lokalcentrene Tjørnehaven, Søndervang og Bøgehaven i eftermiddags- og aftentimer. Følgende er ”gode historier” fra de tre steder med tre forskellige tematikker.

Samskabelse og det gode måltid: Grillaften på Søndervang m. inviterede pårørende.

12 borgere og 18 pårørende deltog. Arrangementet blev i høj grad et fælles projekt: En af husets faste medarbejdere havde på forhånd spurgt til borgernes yndlings-grillmad og bestilt steaks, hakkebøf og grillpølser hjem fra Vores Køkken. To borgere var med til at pille nyopgravede kartofler (6 kg) til kartoffelsalat. To andre hjalp med blomster og servietter til bordet (vi sad indendørs ja… det er jo Danmark). Et par pårørende havde lavet salat hjemmefra. Og så var vi så heldige at en borger havde besøg fra Australien, og de havde bare check på det med barbecue! En svigersøn spillede guitar under middagen, og et barnebarn optrådte med akrobatik. De pårørende hjalp med afrydning, opvask etc. – et rigtigt fint samarbejde.

Et eksempel på hvordan borgere, pårørende og personale sammen skabte en grillaften ud over det sædvanlige. For borgerne gav det sansestimuli på mange planer og en oplevelse af at kunne mestre meningsfyldte gøremål. De pårørende fik et billede af, hvordan et aftensmåltid på lokalcenteret kan blive til en fest, hvis alle bidrager. Og jeg fik idéer til, hvordan de pårørende fremover kan bakke op. Guitaristen har f.eks. flere gange leveret live musik i Fredagsbaren.

Kontakt til lokalsamfundet: Til håndboldkamp med Tjørnehavens borgere.

Her kom initiativet fra en medarbejder, som selv spiller lokal håndbold. Hun havde snakket med en sportsinteresseret borger, der mente vi skulle arrangere en tur til en lokal håndboldkamp. Vi fandt frem til 8 borgere, som gerne ville med. Det viste sig, at de alle tidligere havde spillet håndbold eller fodbold, nogle endda på halvprofessionelt plan, og

det gav nogle gode snakke både under og efter kampen. Der er en pointe i at tage borgerne med hen i et andet miljø – det giver andre stimuli og nye snakke.

I hallen oplevede vi stor imødekommenhed fra både spillere og publikum – en glad overraskelse over at ”man også kan komme til håndboldkamp, når man bor på plejehjem”. Et par pårørende og tidligere naboer var henne og hilse på borgere, de kendte. ”Vores” lokale hold sagde stort tak for opbakningen. Bagefter hørte vi, at det havde givet stor credit blandt publikum, at vi stillede med et support-hold fra Tjørnehaven. Vi har

nu gjort det til en tradition at tage til kamp forår og efterår.

Rammer for samvær: Pejsehygge på Bøgehaven.

På Bøgehaven er der brændeovn i opholdsstuen, som ligger i direkte forlængelse af spisestuen. En kold vinterdag er det et hit at tænde op i brændeovnen, som har glaslåge, så man kan se flammerne. Et par borgere kan inddrages i at hente brænde og evt. bidrage med optændingsfiduser.

En december-aften efter middagen havde vi tændt op og fik samlet borgerne i en kreds, så de kunne se ilden. Det giver varme, ro og afspænding. Det at se ind i ildens skær og rundkredsen giver et umiddelbart fællesskab, som borgerne kan deltage i på mange planer. Jeg læste en novelle af Vigga Bro, en vinterhistorie der passede til lejligheden, med indlagte pauser til borgernes erindringer. Vi sang nogle jule- og vintersange, og det hele gik op i en højere enhed, hvor stemningen, teksterne, melodierne og borgernes fortællinger kom og gik. Og så blev der serveret aftenkaffe. Den aften blev der ikke tændt for fjernsynet.

Som rød tråd i 2017 har vi haft at skabe oplevelser, som folk får lyst til at være del af. Med folk menes borgere, pårørende, frivillige og evt. naboer. I 2018 er vi i gang med yderligere at udbygge samarbejdet med lokalsamfundet under overskriften Det Fælles Vi.

Et lille udpluk af aktiviteter med Særlig Indsats på Ryvang i 2017.

Mange beboere har haft glæde af tilbud om cykelture på vores Richshaw-cykel eller dobbeltcykel - en tur til Bådhavnen for at nyde det dejlige forårsvejr, en indkøbstur i Ry`s butikker, fælles cykeltur til Fælleden mm sammen med cykelpiloter fra Skanderborg kommune`s øvrige plejecentre – et tilbud om frisk luft i kinderne og følelsen af at

kunne komme ubesværet omkring i lokalområdet.

Sammen med en 8. klasse fra Mølleskolen har vi på Ryvang deltaget i projekt ”Mødet mellem generationer” – med Primus Motor som tovholder. Formålet var at undersøge hvordan unge og ældre kan berige hinandens liv. – De unge kom på Ryvang, tilbød gåture, besøg & samvær, spil, vi inviterede de unge på aftensmad og vi forberedte Quiz til hinanden. Projektet afsluttedes med en Gallamiddag på Mølleskolen, hvor de unge var værter ved en 3 retters middag, og de ældre var inviteret med som gæster sammen med de unges familier. – På tværs af generationer opstod der fællesskaber til glæde for såvel unge som ældre. Efterfølgende kommer nogle af de unge fortsat på Ryvang 1 gang

om måneden til en eftermiddag med ”Spil og Samvær” på tværs af generationer.

Via midler fra puljen Netværk og Social aktivitet, har vi sammen med Søkilde og Dalbogård tilbudt fælles arrangementer. Et af dem var teaterstykket ”Husker du”, hvor vi i samarbejde med demenskonsulenterne inviterede beboere, pårørende, frivillige og personale. Via musik og teater italesatte forestillingen på en fin måde, den svære situation man kan være i både som hukommelsessvækket og som pårørende. Via samme pulje op startede vi et ugentligt musik-tilbud på de 3 plejecentre med en dygtig organist – for nogle et åndehul hvor hverdagens besværligheder skubbes til side. Dette tilbud har vi fået mulighed for at bibeholde i 2018 til stor glæde for vore beboere.

VISS – Snoezelmiljø

VISS, Videnscenter Sølund Skanderborg, fik i 2017 bevilget DKK 300.000 til et Innovationsprojekt - et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder med det formål at beskrive, dokumentere og undersøge effekten af snoezelmiljøer samt udvikler nye metoder.

Projektets titlen er: Måling af effekten af snoezelmiljøer – og forskningsspørgsmålet for projektet er:

Hvad den oplevede og registrerede effekt hos mennesker med henholdsvis demens og udviklingshæmning af sansepåvirkninger i et snoezelmiljø i forhold til medicinering, magtanvendelse, sansevurdering, sensorisk profil og adfærd over en periode på halvandet år?

VISS iværksatte projektet i foråret 2017. I projektet indgår bl.a. 23 borgere fra plejecentrene Møllehjørnet og Bøgehaven samt boenhed 2, 10 og Aktivitetscentret i Landsbyen Sølund i Skanderborg kommune.

De medarbejdere, der er involveret i projektet, har i efteråret 2017 været på kursus i sansebearbejdning og snoezelen, hvilket har givet dem et godt fundament for, hvordan de skal arbejde i praksis. Der er nu udarbejdet sanseudredninger, handleplaner og profiler for de deltagende borgere, og Innovationsprojektet er således i fuld gang med at blive udfoldet i de deltagende boenheder og plejecentre.

Den gode historie: Sansestimuli som metode i hverdagen

På baggrund af de profiler, som sanseudredningerne på de enkelte borgere har bidraget til, har medarbejderne i de deltagende boenheder og plejecentre efterhånden fået rutiner og metoder omkring sanseintegration indarbejdet og integreret så meget i det daglige arbejde, at udfordringen nu snarere er at huske at få resultaterne registreret, men det er selvsagt vigtigt for dataopsamlingens forskningsmæssige værdi, at alle tiltag i relation til projektet registreres!

Ifølge tilbagemeldingerne fra projektgruppen udtrykker flere af de deltagende medarbejdere begejstring og synes, de har lært meget og har fået meget større opmærksomhed på, hvad sanserne gør, og på sansestimuli som en god metode i hverdagen med borgerne. Opmærksomheden på andre indsatser end medicin har også åbnet øjnene for nye måder at arbejde på. Fra maj bliver der ifølge planen udarbejdet nye profiler på de deltagende borgere.

Innovationsprojektet er dermed inde i en fase, hvor teori og dataopsamling går op i en højere enhed og bringes ind i den praktiske kontekst, som er hele idéen med projektet

Hvordan finansieres projektet?

Innovationsprojektet har ud over en vis egenfinansiering kunnet realiseres via delvis støtte gennem værdighedsmidlerne 2017-2018 samt i kraft af, at følgende 4 firmaer gratis har stillet sanseudstyr til rådighed til brug i forbindelse med hhv. high tech og low tech dataindsamlingerne, nemlig:

Zibo Athene A/S Protac A/S AB Handic Help ApS Special Needs Toys

De firmaer, som indgår i projektet, har bidraget med udlån af mange forskellige materialer, som indgår i arbejdet med den enkelte borger.

Fremover

Sidst i oktober afsluttes forløbet med en kursusdag for de deltagende medarbejdere på baggrund af de registrerede og bearbejdede data. Hensigten er dels at præsentere effekten af sansepåvirkninger i snoezelmiljøer på mennesker med henholdsvis demens og udviklingshæmning, dels at vurdere, hvordan man fremadrettet kan implementere og fastholde de tilgange og principper, som projektet har afdækket som mest hensigtsmæssige i forhold til de respektive målgrupper.

VISS satser på at overholde tidsplanen, så projektet afsluttes inden december 2018 med en rapport. Hele idéen med projektet er jo, at resultaterne skal komme borgerne til gode, gerne så hurtigt som muligt! Et tegn på succes vil desuden være, at de deltagende enheder fortsætter med at benytte sanseintegrationens principper efter projektets afslutning.

Netværk og Social Aktivitet

I løbet af det sidste halvår af 2017 har der været afholdt 5 danseeftermiddage for borgere fra Lokalcenteret og udeboende borgere i Hørning og opland.

Arrangementet har været gratis for deltagerne da både musik, kørsel og kaffe og kage har været betalt af værdighedspuljen.

Vi havde på forhånd lavet et budget for eftermiddagene, og vores succeskriterie var at der skulle være 30 deltagere, og dette var der budgetteret med i bestillingen af musikunderholdning osv.

Arrangementet var fra kl. 14- 15.45 en gang månedligt.

Vi havde reklameret med opslag om arrangementet på Lokalcenteret og den første gang blev vi overvældet af 50 danseglade borgere.

Der var nogle i kørestol, mange med rollator og stok og alle nød musikken og de fleste var på gulvet og dansede løs til glade rytmer og genkendelige melodier.

Det var en flok trætte men meget glade mennesker der gik hjem og alle havde skrevet sig på til næste danseeftermiddag.

Efterhånden bredte rygtet sig om det hyggelige og muntre samvær med dansen som udgangspunkt og efterhånden var der en del frivillige som også mødte op for at agere dansepartnere, hvilket bidrog til den glade stemning.

Danseeftermiddagen sluttede med et brag af et afdansningsjulebal hvor der kom et fem-mandsorkester med gæstesolist og vi sluttede på et rekord stort antal dansere på 65 personer.

Denne kæmpesucces har selvfølgelig givet en masse gode stunder med snak om oplevelserne til danse dagene og mange har efterspurgt at der blev flere af dem.

Vi har som personale oplevet:

- At borgere med demens har været meget glade i dagene op til, under og efter dansedagene. Og har husket at de havde en munter eftermiddag og det har sat mange minder i gang og deres kompetencer på dans og musik er blevet vedligeholdt. Mange af dem har spurgt os hvornår der skal danses igen. Andre der ikke er mobile, har nydt musikken og har set de andre danse og har nynnet med på melodierne.

- At borgere i kørestol eller med rollator har været på dansegulvet og nydt at kunne deltage alligevel på trods af handicap.

- At alle har fået rørt sig med enten ben eller stemmebånd og udtrykt masser af livsglæde over det dejlige samvær.

- At borgerne har fået en stor gang sansestimulering mens de fik styrket sociale fælleskaber og havde en dejlig nærkontakt med et andet menneske.

- At tilbud om gode oplevelser spreder sig som ringe i vandet, og at borgerene har indbudt hinanden til dans for at de sammen kunne få en dejlig eftermiddag.

- At frivillige har meldt sig som hjælpedansere, og flere derved har kunnet komme på dansegulvet.- At fysikken hos borgere med KOL og borgere med handicap eller gangbesvær ikke har været en hindring for

at danse, men har været en god træning.

Som en fin sidegevinst har Aktivitetsrådet A&T Præstehaven besluttet at de vil arrangere danseeftermiddage 5 gange i 2018

Netværk og Social aktivitet – frit valgsområdet

I efteråret blev borgere i Frit Valgs området (borgere i eget hjem, som modtager hjemmehjælpsydelser) inviteret til stor fest på Skanderborg Fælled. Og Birthe Kjær var inviteret som solist.

Invitationen havde som overskrift – DANS OG VÆR GLAD

Arrangementet blev tilrettelagt således, at borgeren kunne invitere en ægtefælle, pårørende eller god ven(inde) med til spisning, sang og dans. For de borgere, hvor transporten var et problem, var der arrangeret både lift- og alm bustransport

Godt 500 borgere og pårørende takkede ja til dagen.

Formålet med koncerten var at skabe en ramme som et rigtigt koncertarrangement, hvor der var taget højde for, at mange borgere ikke længere er i stand til at deltage i disse events grundet fysiske funktionsforandringer. Og at det er vigtigt, at kunne dele oplevelsen med nogle gode venner eller pårørende efterfølgende.

Birthe Kjær og band kom med et repertoir, der spændte helt fra starten i 1968 af Birthe Kjærs karriere med sange som "Arrivederci Franz", ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz” – alle sange som publikum kunne synge med på.

Og da boogie woogie dansen og sang gjaldede ud over salen, var størsteparten af de medvirkende på dansegulvet.

Restaturant Fælleden leverede maden og Skanderborg Håndbold leverede frivillige til hjælp i arrangementet. Et stort tak de mange frivillige, der sammen med borgerne gjorde det til et godt og livsglad arrangement. Og som flere spurgte om, da vi sagde farvel – ”kommer dette også igen næste år, deltager jeg gerne”

Opsøgende medarbejder for ensomme og udsatte borger i alderen 65+ 2017/18.

Vi støtter borgere i alderen 65+, som bor i eget hjem og som af forskellige årsager er i livskrise og som også ikke har netværk. Henvendelser vedr. målgruppen kan bl.a. komme fra naboer, viceværter, hjemmepleje, frivillige og mange andre.

I tiden 1. februar 2017 til 1. februar 2018 har der været 95 henvendelser til de Opsøgende medarbejdere.

Teamet Opsøgende medarbejdere består af to fuldtidsansatte medarbejdere, tidsbegrænset til 31.12.2018.

Målgruppen kan inddeles i følgende problematikker:

Isolationsproblemer og ensomhed. Har intet netværk, føler sig ensom, undgår kontakt med andre, herunder hjemmepleje. Udebliver fra aktiviteter, som borgeren ellers har deltaget i.

Borgere med dårlig mental sundhed. Boligproblemer, misligeholdte boliger, rod og ophobning af diverse effekter i boligen Økonomiske problemer. Risiko for opsigelse af bolig. Mangler evner til at administrere økonomi, betale

regninger og samarbejde med kreditorer. Modtager ikke støtte- og behandlings tilbud. Modtager ikke nødvendig medicin. Ingen kontakt til det

etablerede system. Misbrug af rusmidler. Psykiatriske lidelser som depression og angst. Enkelte selvmordstruede. Ensomhed og sorg efter tab af ægtefælle.

Vi møder borgere, som har levet alene og isoleret i flere år. Ikke alle udfordringer kan løses i mødet med disse borgere, men det lykkes ganske ofte at borgeren oplever at tilværelsen ”drejes” i en ny og positiv retning, når der aflægges besøg af de opsøgende medarbejdere. Vi arbejder sammen med borgeren om at finde løsninger, som kan gøre tilværelsen lettere og gøre hverdagen mere overskuelig for borgeren.

Af de 95 borgere vi har mødt det første år, har ca 1/3 uhensigtsmæssige alkohol problematikker og heraf følgesygdomme og sociale udfordringer.

Vi vurderer ud fra det forrige projekt samt det nuværende, at der i forhold til visiterede er et udækket behov i indsatsen rettet mod ensomme og udsatte ældre, og at projektet for en stor dels vedkommende har bidraget til at afhjælpe disse behov.

Prioritering af relations arbejde, en relativ stor tilgængelighed, fleksible rammer og dét at yde omsorg og støtte for målgruppen, giver positive tilbagemeldinger fra målgruppen. Vi oplever kun meget sjældent af blive afvist ved vore henvendelser hos borgeren. Samtidig er det vores vurdering af indsatsen har været medvirkende til et bedre helbred blandt de borgere vi møder. Både mentalt, fysisk og psykisk.

Som det fremgår af følgende oversigt er området præget af stor tværfaglighed. Det kan være udfordrende at navigere mellem de mange aktører, da der kan opstå tvivl om hvor de enkelte borger sager for målgruppen hører til mhp. at opnå bedst mulige forandringsresultater.

Ydelseskontor/Borgerservice

Pårørende Vejleder

Demens konsulenter

Aktivitet og Træning

Brobygger sygehus

Somatisk, psykiatrisk og skadestue

Frivilligheds området

Forebyggende medarbejdere

Teknisk forvaltning

Praktiserende læger

Boligforeninger

Hjemmeplejen

Visitator

Jurist

Politi

Rusmiddelcentret

Omsorgstandpleje

Hjælpemiddel terapeuter

Socialrådgiver

Uddrag fra eksempler på cases i samarbejdsrelationer mellem borger/opsø. medarb.

Ydelseskontoret/borgerservice. ”Opsøgende medarbejder sørger for kontakt med ydelseskontoret, da borger skal søge indskudslån. Borger har ikke Nem Id og ikke pc.” Andre opgaver i samarbejdet kan dreje sig om boligydelse, flytning, fritagelse for E-Boks m.m.

Frivillighedsområdet. ”borgeren havde intet netværk. Havde sidst været i forbindelse med andre mennesker for syv måneder siden. Han havde et stort behov for at tale med nogen, men magtede ikke selv at tage kontakt. Efter opsøgende medarbejders 2-3- besøg blev der bl.a. etableret kontakt til besøgstjeneste, og borgeren begyndte at komme i pensionistforeningen.

Der er rigtig godt samarbejde mellem Opsøgende medarbejdere og Frivilligheds området. Bl.a. samarbejder vi med Røde Kors, Ældresagen, Lokalgruppen Vrold/Eskebæk, Mandeklubben og Fru Hvidts Klub. Mandeklubben med fællesspisning som blev etableret under forrige indsats i projekt Ensomme og udsatte - og er fortsat med stor succes.

Forebyggende medarbejdere. ”Borgeren havde netop mistet sin hustru. Opsøgende medarbejder kom i kontakt med borgeren efter henvendelse fra nabo, og der henvises til forebyggende medarbejder, som bl.a. har fokus på efterladte.”

Teknisk forvaltning.”Opsøgende medarbejder stod for samarbejdet med rottebekæmpelsen, da det var vanskeligt for borgeren at acceptere anvisninger som følge af rottebekæmpelse i boligen. Borgerens sundhedstilstand var truet pga. rotter i og omkring boligen. Opsøgende medarbejder dannede relation med borgeren og derved lod bekæmpelsen af rotterne sig gøre. Borger kan nu igen have besøg i hjemmet.”

Jurist. Vi henvender os til Skanderborg Kommunes jurist for råd og vejledning.

Politi. Politiet henvender sig til de opsøgende medarbejdere f.eks. når ældre borgere stoppes ved promille kørsel. Opsøgende medarbejders opgave er i disse tilfælde at danne relation med borgeren, og bygge bro til løsningsforslag, når forandringer indebærer at borgeren ikke længere selv kan sørge for transport til sociale fællesskaber.

Rusmiddelcentret. ”Opsøgende medarbejder fik italesat alkohol problematikkerne hos borgeren. Problematikkerne havde medført. at borgeren ikke kunne modtage relevant hjælp i hjemmet. Borgeren kom frem til at tage imod rusmiddelcentrets tilbud mhp. at blive afrust. Angst, depression og forhøjet blodtryk blev markant nedsat for borgeren, som efter afrusning og stabilisering også fandt plads i Fællesskabet Motionsvenner.”

Omsorgstandpleje. ”Borgerens tandstatus var så ringe, så det ikke var muligt for ham at få fornøden og hensigtsmæssig kost. Kosten bestod af dåsemad og kaffe. Opsøgende medarbejder søgte sammen med borgeren om omsorgstandpleje, og der blev lavet protese plan for borgeren. Efterfølgende blev borgeren visiteret kommunens madordning, og fik derved hensigtsmæssig og alsidig kost, og derved opnår bedre sundhedstilstand.”

Hjælpemiddel terapeuter. ”Borgeren er ikke kendt i systemet i forvejen. Opsøger medarbejder skaber kontakt til hjælpemiddel terapeuterne mhp at borgeren tilbydes rollator, og derved lette kan komme uden for egen bolig på egen hånd. Borgeren går nu bl.a. i fælleshuset til samvær med naboerne.”

Socialrådgiver. ”Borger er urealistisk om egen situation, grundet bl.a. massive alkoholproblematikker og psykisk sygdom. Opsøgende medarbejder tilbyder jævnlige besøg, for at afdække mulighederne for at borgeren atter tilbydes støtte og hjælp til forhold omkring bolig, økonomi, egenomsorg m.m. Ved henvendelse til socialrådgiver vurderes det om borger kan tildeles bostøtte.”

Visitator. ”Efter nedrivning af bolig, bor borger nu i område med ældreboliger og har god kontakt med naboer. Deltager bl.a. i mandegruppe til fællesspisning.”

”Borgeren havde solgt sit hus. Havde stået på venteliste til ældrebolig i et år, og måtte pga manglende bolig flytte i værelse i uhensigtsmæssig bebyggelse. Borgeren havde ingen pårørende eller anden netværk. Opsøgende medarbejder henvender sig til visitationen og gør opmærksom på borgerens situation, og ansøgning om ældrebolig revideres. Borger støttes i perioden af opsøgende medarbejder, og efter flytning til ældrebolig revideres ansøgning om hjælp til rengøring og tøjvask i forhold til nuværende situation.”

Hjemmeplejen.”borgerens hjem kunne ikke godkendes af APV, og borgeren kunne derfor ikke modtage relevant og nødvendig hjælp i hjemmet. Hjemmeplejen henvender sig til opsøgende medarbejdere med forespørgsel om hjælp til at få ryddet op/gjort rent i hjemmet. Borger får i den forbindelse hjælp til at søge om økonomisk støtte til hovedrengøring/ opsøgende medarb. Hjælper med indhentning af tilbud fra hjemmeservice firma. I ventetiden har borgeren besøg af opsøgende medarbejder flere gange mhp. at fastholde relation til visiteret hjælp.

Boligforeninger. ”boligen var så misligeholdt med ophobning af affald, mangelfuld rengøring på badeværelse og køkken, manglende udluftning m.m. så boligforeningen henvendte sig til opsøgende medarbejder, før en endelig udsættelse af borgeren i boligforeningen. Opsøgende medarbejder fik etableret kontakt mellem borger og relevant hjælp mhp. oprydning og rengøring så borgeren undgik udsættelse af bolig.”

Praktiserende læger. Opsøgende medarbejder motiverer, støtter og følger borgere til første besøg ved egen læge bl.a. mhp. udredning, afrusning, demensudredning. ”uden støtte fra opsøgende medarbejder til at kontakte min læge, havde jeg ikke fået hjælp til at finde ud af, hvorfor jeg går og falder. Jeg har holdt mig inden døre i flere måneder fordi jeg ikke turde gå ud. Efter den rette medicinske behandling, bl.a. opstart af B-combin og Tiamin, er jeg nu kommet mig så meget at jeg kan deltage i fælles kaffe i kirkecentret.”

Brobygger fra sygehusafdelinger på somatisk, psykiatrisk afdeling samt skadestue. Der skabes opmærksomhed til opsøgende medarbejder når der er mistanke om uhensigtsmæssige boligforhold og andre problematikker efter udskrivelse.

”og opsøgende medarbejder kom for at besøge mig, og jeg fandt ud af at ”dem fra kommunen” nok alligevel kan hjælpe mig. De kommer en gang om måneden for at se hvordan jeg har det, og vi snakker om stort og småt. Nu overvejer jeg at søge om en anden bolig. Den opsøgende medarbejder tager ikke afstand fra mit affald og den måde jeg har valgt at leve. Jeg føler at jeg bliver accepteret og lyttet til.”

Aktivitet og træning. Borger tilknyttes formiddagstilbud om træning og social samvær. Opsøgende medarbejder følger evt. borgeren de første par gange fordi relationen er dannet, så det er en kendt person som er med. ”Jeg har fået nye bekendte på holdet, og jeg ser frem til den ugentlige dag, hvor jeg kan være sammen med andre og have nogen at drikke en kop kaffe med.”

Demens konsulenter. Opsøgende medarbejder møder borgere med demens symptomer, og som er ukendte i systemet. Vi kontaktes af naboer eller pårørende, som føler sig utilstrækkelige i hjælpen og omsorgen for borgeren. Efter relations arbejde med borgeren bygges der bro til demens konsulenterne, og Opsøgende medarbejder kan være facilitator for at der iværksættes anden relevant hjælp, som f.eks. værgemål, flytning til plejebolig og lign.

Pårørende vejleder. ”Ved besøg med henblik på at danne relation med borger med alvorlig sygdom, mødte opsøgende medarbejder ægtefælle til borgeren. Ægtefællen følte afmagt og ensomhed i forbindelse med de nye omstændigheder, og blev tilbudt kontakt med Pårørende Vejleder.” Både borgeren og dennes ægtefælle udtrykte stor glæde ved samtaler med pårørende vejlederen, hvilket førte til accept af situationen og tendens til øget overskud og livsmod.

Pårørende vejlederProblemstilling og baggrundPårørende til borgere med alvorlig sygdom er ofte en overset målgruppe. Den pårørende er borgerens vigtigste medspiller i sygdomsforløbet, men den pårørende har også behov og brug for støtte og vejledning. Med afsæt i anbefalinger fra Seniorrådet har Skanderborg Kommune ønsket at opbygge et gratis tilbud om hjælp støtte og vejledning til pårørende til alvorligt syge varetaget af en pårørendevejleder.

FormålFormålet med projektet er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at give pårørende til alvorligt syge hjælp, støtte og vejledning via samtaler hos en pårørendevejleder. Med afsæt i at møde pårørende med anerkendelse, respekt og åbenhed er målet med samtalerne overordnet at forebygge, at de pårørende udvikler en belastningsreaktion, samt understøtte en stabil og god trivsel hos de pårørende.

Problemstilling og baggrund

Pårørende til borgere med alvorlig sygdom er ofte en overset målgruppe. Den pårørende er borgerens vigtigste medspiller i sygdomsforløbet, men den pårørende har også behov og brug for støtte og vejledning.

Med afsæt i anbefalinger fra Seniorrådet har Skanderborg Kommune ønsket at opbygge et gratis tilbud om hjælp støtte og vejledning til pårørende til alvorligt syge varetaget af en pårørendevejleder.

Formål Formålet med projektet er en forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved at give pårørende til alvorligt syge hjælp, støtte og vejledning via samtaler hos en pårørendevejleder. Med afsæt i at møde pårørende med anerkendelse,

respekt og åbenhed er målet med samtalerne overordnet at forebygge, at de pårørende udvikler en belastningsreaktion, samt understøtte en stabil og god trivsel hos de pårørende.

MålgruppeProjektets målgruppe er voksne pårørende til mennesker med alvorlig sygdom (både fysisk og/eller psykisk). De pårørende kan være ægtefælle, samlever, voksent barn, forældre eller ven. De pårørende oplever problemstillinger ift. kriser, sorg eller lignende, som kræver vejledning og rådgivning.

De pårørende kan opleve problemstillinger, som kommer til udtryk både praktisk og følelsesmæssigt. Der kan være praktiske ting, som skal tages hånd om fx kan hverdagen se helt anderledes ud. Ligeledes kan der være mange tanker og følelser, som presser på, fx kan katastrofe tanker og rumination (psykologisk begreb, der omhandler den tilstand, hvor man kontinuerligt ruger, grubler og bekymrer sig, uden at komme nogen vegne) forekomme. Disse problemstillinger kan også komme til udtryk i det sociale liv, arbejdslivet og familielivet.

De pårørende kan opleve problemstillinger såsom ensomhed, rumination, katastrofetanker, isolation, hjælpeløshed, nedtrykthed, angstsymptomer, stresssymptomer, depressionssymptomer, m.m.

Disse problemstillinger kan medføre at de pårørende bliver psykiske og fysiske sårbare, isolerer sig eller bliver ustabile ift. at varetage de opgaver, som fremkommer som pårørende, samt job/arbejde. Disse pårørende mangler ofte en kontaktperson, som kan hjælpe dem videre med deres problemstillinger.

Tilbud og metodeProjektet baserer sig på samtaler hos en pårørendevejleder, som også kan koordinere og aftale indsatser med kommunale eller frivillige tilbud.

De pårørende kan selv tage kontakt til pårørendevejlederen. De pårørende kan også i forvejen have kontakt med kommunen eller frivillige tilbud, som formidler kontakten mellem de pårørende og pårørendevejlederen.

Pårørendevejlederens arbejde og samtaler vil tage udgangspunkt i flere metoder bl.a. den motiverende samtale, self-compassion, anerkendende relationsarbejde og aktiv lytning. Den overordnede tilgang til den pårørende er baseret på anerkendelse, respekt, åbenhed og nærvær.

Samtalen kan foregå i hjemmet hos den pårørende, i lokaler på Skanderborg Fælled, i lokaler på lokale plejecentre, eller andre steder hvor den pårørende føler sig tryg.

Ensomme ældre Socialpsykiatrien – BRYD ISOLATIONENDe små skridt på de mange små ture

De enkeltstående ture med borgerne er mange og er kun delelementer i vejen til at bryde isolation.

Mange af de ensomme og udsatte borgere har været så længe uden for sociale fælleskaber, at de ikke føler sig, trygge sammen med andre mennesker. De trækker sig og fanges i passivitet.

For at bryde isolation er en af vejene til, at indgå i sociale relationer i dette projekt, mange små ture enten ”en til en” eller i små grupper. Projektmedarbejderens rolle har her været at facilitere en ramme hvor, der kan skabes grobund for gode naturlige relationer. I al sin enkelthed vedvarende, at invitere til at komme ud at gå. Sikre at der sker udskiftning i sammensætningen af borgere, så vi flytter os fra individfokus i dialogen til fællesskab i oplevelserne.

Det har været en fordel som projektmedarbejder, at være gennemgående person på disse ture.

Dette gælder både i forhold til, at være med på lige fod i det oplevelsesrelaterede, men også for at kunne fange den tilstedeværende motivation og hjælpe med, at gøre det muligt at handle på dette.

Mange ture er i naturen omkring Skanderborg. Det er en resurse der ligger lige uden for døren.

På disse ture kommer deltagerne næsten altid til, at tænke på gode ture de har haft i naturen, på et helt særligt sted, hvor de oplevede noget helt specielt. Associationerne lukker op til dialog imellem deltagerne og, der kommer mere liv i samværet. De oplevelser, der deles er ofte udgangspunkt til vores næste tur. Nogle gange er det også muligt, at gribe chancen spontant når, der har været tid til det. Det er et centralt element er, at borgerne her er en aktiv part af den fælles oplevelse. I gennem samværet flyttes fokus fra fortidens oplevelser gennem natulig afledning til, at gribe den tilstedeværende til motivation til, at skabe nye oplevelser.

Et eksempel på dette.

På en gåtur i Skoven ved Skanderborg sø leder samtalen mellem to borgere videre til et besøg på Hanstholm Bunkermuseum og derfra til en oplevelse en borger har haft, til Bulbjerg. De fælles oplevelser har bidraget til bedre relationer, men det har også været et eksempel til motivation for andre. De gode oplevelser smitter også på den almindelige stemning.

Flere vil gerne med ud at gå en tur – og det lykkes derved ved relativt små tiltag, at bryde isolatonen