den sydvestjyske fødevareklynge

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGELandbruget er et bærende erhverv med et stort uudnyttet vækstpotentiale.Læs om fakta, følelser og forhindringer.

Udgivet af Sydvestjysk Udviklingsforum i samarbejde med landbrugets organisationer i Varde, Vejen, Esbjerg og Tønder kommuner. Redaktion: FMK Presse & TekstLilli Snekmose, Jysk LandbrugsrådgivningErik Dam, Sydvestjysk UdviklingsforumFoto: Red StarLayout: Heidi Hönger, Jysk Landbrugsrådgivning

Tryk: Vest Tryk, Holsted

Nicki Løbner Nicki Løbner realiserede 1. januar 2014 en mange-årig drøm om at få sin egen minkfarm. Han tror på fremtiden og er tilhænger af, at erhvervet åbner sig for en til tider kritisk opinion.

Gregers Kristensen

Gregers Kristensen har sat investeringen i et nyt staldanlæg i bero, fordi nye lovkrav vælter ned over erhvervet, og han mangler signaler fra politikerne.

Casper Bang Olesen

Mindre end halvandet år efter at være blevet selvstændig svineproducent råder Casper Berg Olesen over 11 ejendomme syd for Ribe. Ruslandskrisen har udskudt store investeringer.

Erling Christensen

Karin og Erling Christensen praktiserer åbenhed på flere niveauer i deres landbrugsvirksomhed. Åbenheden over for omverdenen går hånd i hånd med nye ejerformer og nye måder at skabe indtjening på.

Jørn Kjær Madsen

Med over 2.000 malkekøer er Rønhave I/S i Store Darum Danmarks største mælkeproducent. En af de to ejere, Jørn Kjær Madsen, befinder sig godt i et af landets mest kvægtunge områder.

4

6

14

16

18

8-13

Så meget fylder fødevareklyngen i din kommune...

Fakta og statements fralandboformænd og borgmestre

VÆKST OG VELFÆRDIndsatsen fra dygtige og vækstorienterede landmænd har afgørende betydning for økonomien og velfærden i kommunerne i den sydvestlige del af Jylland.

De færreste ved, at en fjerdedel af Danmarks mælkeproduktion foregår i de fire kommuner, Esbjerg, Tønder, Varde og Vejen. Alene de godt 3.500 landbrugsbedrif-ter i området har en omsætning på over 13 milliarder kroner.

Hver ansat i landbruget afleder fire ansatte i følgeerhverv. Det medfører, at op til hver femte familie i kommuner i vores område er afhængig af, at landbrugserhvervet har sunde levevilkår.

Kommunerne bag Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF) har selvsagt en stor interesse i, at et erhverv, der spiller en så vital rolle for vores økonomi, har de bedst mulige rammebetingel-ser. Vi er os vores ansvar bevidst, og det vigtigste værktøj i samarbejdet med landbrugser-hvervet er vedvarende at have en tæt dialog.

Som kommuner er vi både myndighed og samarbejdspartner. Det indebærer, at vi ikke kan bøje loven, når det handler om at varetage overordnede naturinteresser og miljøkrav. Erfarin-gerne viser, at vi møder stor forståelse fra landmænd og organisationer for at fritage arealer, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven, når de til gengæld får lov til at udnytte områder, der er bedre egnede til intensiv landbrugsdrift.

Den tætte dialog med både de landmænd, vi møder i forbindelse med den kommunale sagsbehandling, og de landboorganisationer, der varetager erhvervets interesser, bygger bro over misforståelser og leder frem til løsninger, alle kan leve med.

I denne folder kan du møde fire landmænd og en minkavler, som alle har et stort ønske om at skabe vækst og arbejdspladser – og leve i harmoni med deres omgivelser. Som SVUF-formand er det mit håb, at folderen vil bidrage til forståelsen af landbrugets betydning for velfærden og udbuddet af kvalitetsfødevarer i vores område.

Erik BuhlFormand

Sydvestjysk Udviklingsforum

KÆMPENI KVÆGKLYNGENMed over 2.000 malkekøer er Rønhave I/S i Store Darum Danmarks største mælkeproducent. En af de to ejere, Jørn Kjær Madsen, befinder sig godt i et af landets mest kvægtunge områder.

”Man taler meget om klynger i erhvervslivet, og vi er en kvæg-klynge. Der er så mange køer i dette område, og der er så mange med specifik viden, at der altid er hjælp at hente."

Jørn Kjær Madsen, mælkeproducent

4 DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE

FAKTAVirksomhed: I/S Rønhave med godt 2.000 malkekøer og 1.300-1.400 hektar jord.Produktion: 20 mio. kg mælk.Ejer: Jørn Kjær Madsen (født 1967) i kompagniskab med Johannes Lauridsen. Grunduddannelse og toårig uddannelse som landbrugstekniker på Vejlby Landbrugsskole.Gift med Betina, fire børn.

fjerkræ

Alt er større i landbrugsvirksomheden Rønha-ve I/S, som Jørn Kjær Madsen siden 2001 har drevet sammen med kompagnonen Johan-nes Lauridsen. Jørn kom selv med 90 køer og Johannes med 50, da de i 2001 etablerede sig uden for Store Darum.Nu er de Danmarks største mælkeprodu-center med over 2.000 malkekøer og 1.300-1.400 hektar jord, som de enten selv ejer, lejer eller har dyrkningsaftaler på. De samar-bejder med omkring 30 landmænd i omeg-nen om dyrkning af majs, udkørsel af gylle og

pasning af opdræt. Rønhave I/S beskæftiger ca. 40 fastansatte medarbejdere, hvoraf mange er specialise-rede i at tage sig af særlige opgaver i driften. Det gæl-der også Jørn Kjær Madsens hustru, Betina, der blandt andet tager sig af ansættel-seskontrakter og løn på kon-toret, hvor også Lene Erik-sen, uddannet agrarøkonom, arbejder. Hun arbejder med foderplaner, kontrakter, regn-skaber, bogholderi og myn-dighedskontakter. - Hele ideen med virksomhe-den er kommet af, at vi med Johannes’ ord skulle have få hjul, der kørte meget. Malke-

anlægget skulle arbejde så meget som mu-ligt, og det samme gælder fuldfodervogne og traktorer. Nu er vi kommet ud over det stadium med uddelegering af ansvar, som mange landmænd med 300-400 køer kan have problemer med, og det er nemmere for os at vokse 10-15 procent. Vi har pigerne

på kontoret, og vi har ansvarlige for mark og stald samt vedligeholdelsesfolk, siger Jørn Kjær Madsen.

Lærevillige og rare rumænereDe godt 2.000 malkekøer er fordelt på fire adresser, 1.600 på tre ejendomme ved Endrup og godt 400 køer i Store Darum, hvor de drægtige køer samles og udløser seks kælvninger i døgnet i snit. På to af gårdene er der miljøtilladelser til, at det samlede antal malkekøer kan øges til 2.800 uden nybygge-ri.Alt er sat i system i Rønhave I/S. En medar-bejder fodrer i løbet af otte-ni timer dagligt alle køer, to piger tager sig af de små kalve op til fire måneder, inden de overgår til at blive passet af fem andre landmænd, og en sørger for køernes klove. 30 af medarbejderne er østeuropæere, ho-vedsageligt rumænere suppleret af enkelte ukrainere. Før finanskrisen tog flere unge danskere et job med at malke køer under ud-dannelsen, men efterhånden blev det svære-re at finde danskere til at malke klokken fire om morgenen.- Udlændingene er lærevillige, rare folk, der er interesserede i at tjene nogle penge for at etablere sig med hus og familie. De fleste kommer med ingenting, og efter en prøvetid på tre måneder får de overenskomstlignen-de løn på danske vilkår. Med vores størrelse og synlighed er det vigtigt, at vi i alt, hvad vi foretager os, gør tingene rigtigt. Vi kan ikke gå på kompromis, siger Jørn Kjær Madsen.

Kommuner har oppet sigSelv om han kan være irriteret over, at han må bruge langt mindre kvælstof på markerne

end englænderne og tyskerne – det er der nemlig mange penge i – og at manglende oprensning af vandløb kan gøre det svært at køre på markerne, har han et positivt sind. Det gælder også forholdet til myndigheder.- Kommunerne er blevet meget bedre, både med miljøsager og byggetilladelser. Der er opstået en anden samarbejdsånd de sene-ste seks-syv år. Før kunne der gå-to-tre år med at behandle en sag, nu er det under et år, siger Jørn Kjær Madsen, hvis organisato-riske arbejde begrænser sig til en bestyrel-sespost i Dansk Kvægs bestyrelse.Jørn Kjær Madsen holder fortsat af at fær-des blandt køerne i staldene. Han er samti-dig bevidst om sin rolle som virksomhedsle-der med ansvar for mange mennesker, både medarbejdere og samarbejdspartnere, som i november samles til et møde om årets forløb og fremtiden. Når mælkekvoterne ophæves 1. april 2015, vil det kræve yderligere fire medarbejdere.

Kvægklyngens styrkeRønhave I/S tilhører et specialiseret land-brugsområde i den sydvestlige del af Jyl-land. Det gælder ikke kun de landmænd, der driver kvægbrug, men også byggefolk, håndværkere, dyrlæger, maskinstationer og pengeinstitutter med specialister inden for landbrug. - Man taler meget om klynger i erhvervslivet, og vi er en kvægklynge. Nogle landmænd mødes i organiseret form, andre udveksler erfaringer og viden på et mere uformelt ni-veau, og jeg har selv et enormt netværk at trække på. Der er så mange køer i dette om-råde, og der er så mange med viden om spe-cifikke områder, at der altid er hjælp at hente. Det kan være, hvis man skal rekruttere en ny driftsleder, hvis køerne giver for lidt mælk, el-ler man skal investere i en ny fuldfodervogn, siger Jørn Kjær Madsen. Med udsigt til et fald i mælkeprisen på må-ske 50 øre pr. kg i 2015 vil indtjeningen falde. Mejerigiganten Arla giver den samme pris pr. kg i alle lande, uanset driftsomkostninger, og derfor er det ifølge Jørn Kjær Madsen så es-sentielt, at danske landmænd kan konkurre-re. For mælk kan flyttes.

DEN SYDVESTJYSKE FØDEVAREKLYNGE 5

fjerkræ

STÆRKE HOLDNINGER FRA UDKANTENKarin og Erling Christensen praktiserer åbenhed på flere niveauer i deres landbrugsvirksomhed. Åbenheden over for omverdenen går hånd i hånd med nye ejerformer og nye måder at skabe indtjening på.

FAKTAVirksomhed: Søndergaarden med 450 malkekøer og godt 300 hektar jord.

Produktion:4,2 mio. kg mælk.

Ejer:Erling Christensen (født 1961).Grunduddannelse på Ladelund Landbrugs- skole suppleret med en række kurser.Gift med Karin, to børn.

”Her har vi højt til himlen og et stort potentiale for at udvikle os,

fordi vi har plads.”Erling Christensen


Selv om Erling Christensen er femte generati-on på Søndergaarden syd for Visby i Vestsøn-derjylland, er han ikke bundet af traditioner. Han tager gerne en debat om livskvaliteten på landet, landbrugets ejerformer og Ud-kantsdanmark, som han vil gøre til et stærkt brand og ikke en fællesbetegnelse for områ-der af Danmark, hvor alting er gået i stå.- Her har vi højt til himlen og et stort poten-tiale for at udvikle os, fordi vi har plads. Når

vi forklarer politikerne, hvad vi laver, skriver de positive læser-breve, men når de så kommer i Folketinget, gør de det mod-satte. Derfor skal vi selv sætte processer i gang. Politikerne har sværere ved at bremse initiativer, der er sat i gang, for så må de på banen, men vi drukner i mangel på politisk handlekraft, siger Erling Chri-stensen.Med 450 malkekøer er han meget afhængig af en mæl-kepris, der tidligere kunne svinge inden for få øre, men nu kan variere helt op til en krone. Samtidig stiger råvare-priserne. Erling Christensen er derfor meget optaget af,

at landmænd skal have andre indtægtsmulig-heder for at stabilisere indtjeningen, og han har valgt at bruge megen tid på formandspo-sten i Sønderjysk Biogas. Sent i 2015 ventes et anlæg til 250 mio. kr., som skal producere biogas til nettet af landmændenes gylle og dybstrøelse, at stå færdigt i Bevtoft. - Biogas er en af vejene til at skabe kontinu-erlig indtjening. Det skaber merværdi af gylle

og dybstrøelse, der sælges til anlægget, og jeg forventer selv at få 200.000-250.000 kr. årligt i afkast af investeringen. Vi er ca. 100 medlemmer af Sønderjysk Biogas, heraf 70 med anparter, og det er vigtigt, at vi land-mænd bliver medejere på linje med eksterne investorer og har mindst halvdelen af ejerska-bet, siger Erling Christensen.

Åben over for altOgså landbrugserhvervet er udfordret på ejerformerne. Et stort antal bedrifter skal in-den for de næste 10-15 år skifte ejer, og det er nødvendigt at kigge på nye modeller for, hvem der skal eje dem.- Som landmænd er vi mentalt skruet forkert sammen. Hvis vi ikke har selveje, er land-bruget ikke værd at røre med en ildtang, er holdningen hos mange. Min kone og jeg er åbne over for alle muligheder, og det tror jeg egentlig også, mange andre landmænd er. Men rådgivningssystemet og den politiske del af erhvervet er ikke med på en åben debat om ejerformer, og dermed mindskes rummet for at modne tankerne, siger Erling Christen-sen.Karin og han praktiserer stor åbenhed over for omverdenen. Hvert år besøger flere tusinde Søndergaarden, grupper, familier og skoler, som samles i den store administrationsbyg-ning, der blev bygget samtidig med de to nye stalde i 2008. Som Arla-besøgsgård tager de i modsætning til andre entré, både for at få økonomi i det, og for at de besøgende ikke føler, at de kommer til besvær, men køber et produkt.- Der er mange synergier ved at være besøgs-gård. Mange af dem, vi handler med, kan se en værdi i det, og det er lettere at få accept

af sin virksomhed, hvis man er åben og ærlig. Det er et forsømt område, og jeg kan ikke for-stå, at der ikke er mange flere landmænd, der gør det, siger Erling Christensen.

På vej mod 800 køerParret begyndte med 25 køer og tre hektar jord i 1992. Nu har de 450 køer og godt 300 hektar egen og forpagtet jord, som passes af andre landmænd, der leverer råvarer. Erling Christensen har købt bygningerne på to ejen-domme i Lydersholm øst for Tønder. Her er planen at nedlægge den ene og udvide den anden, så der bliver plads til 400-500 ungdyr. Det vil skabe plads til at udvide til næsten 800 køer på Søndergaarden. Erling Christensen er ved at have slikket de mentale og økonomiske sår, efter at sygdom-men mycoplasma i 2011-2012 udryddede halvdelen af besætningen, heriblandt over 200 køer, og kostede et milliontab. Besætnin-gen er nu ved at være intakt igen efter køns-sortering og opdræt af kviekalve. Men der er andre udfordringer.- Markedsmæssigt er vi inde i en uhyggeligt turbulent periode. Vi kender mælkeprisen blot to-tre måneder frem, og vores investerin-ger er med 30 års afdrag. Jeg må gå fra en traditionel landmandstankegang til virksom-hedslederens. Måske skal mælkeproduktion, kvieopdræt og jordaktivet have hvert sit regn-skab, så vi kan have fokus på, hvad der giver det bedste afkast. Det er ikke hensigtsmæs-sigt at have så stor en beholdning af kvier, og køb af foder vil i 90 procent af tilfældene være konkurrencedygtigt i forhold til selv at produ-cere det. Det vil give lavere kapitalbinding. Vi skal have hele vores måde at organisere os på i landbruget op til revision, siger Erling Chri-stensen.

Den vigtige balanceOgså balancen mellem at forfølge en strate-gi om at tjene penge i virksomheden og leve et liv båret af blødere værdier ved siden af, optager parret bag Søndergaarden. Blander man de to verdener, risikerer man ifølge Er-ling Christensen enten at gå konkurs eller at stå uden familie.I dagligdagen gør de meget for at holde mo-tivationen høj blandt de fire fastansatte, en mangeårig fleksjobber og unge med socia-le eller andre problemer fra de sønderjyske kommuner. Livet er mere end landbrug.


Hver fjerde danske ko står i en stald i Varde, Tønder, Esbjerg eller Vejen kommune. Mælkeproduktion er den helt dominerende aktivitet i det lokale landbrug, men sammen med planteproduktion, svineproduktion og produktion af minkskind, kyllinger, æg og så videre skaber landmænd tilsammen en omsætning på over 13 mia. kr. om året i de fire kommuner.

Fødevareklyngen får derfor en vital betyd-ning for kommunerne, hvoraf Tønder og Var-de er blandt landets 16 yderkommuner, og Esbjerg og Vejen regnes som en af landets 30 landkommuner. Tilsammen udgør de to kategorier landets udkantsområder. Fællesnævneren er, at de er præget af rin-gere økonomisk aktivitet og færre beskæf-tigelsesmuligheder end resten af landet.

Ydermere forventes Tønder og Varde at have et vigende befolkningstal i intervallet 0-10 procent i perioden 2014-2040, hvorimod Es-bjerg og Vejen kan forudse flere indbyggere.


Så meget fylder fødevareklyngen i DIN kommune

Data om antallet af bedrifter og det primære landbrugserhvervs omsætning er fra Videncentret for Landbrug. Bedrifterne, der indgår, er dels klassificerede som landbrugsejendomme, og er dels på mindst 10 ha eller omsætningen modsvarer en værdi på mindst 15.000 Euro, hvoraf mindst halvdelen stammer fra landbrugsproduktion.

Kommune Antal bedrifterOmsætning i

landbrug (mia. kr.)Beskæftigede i fødevareklynge

Procent af samlet beskæftigelse

Tønder 1.093 4,0 3.332 18,9

Esbjerg 497 2,2 4.474 8,3

Varde 1.358 4,7 4.055 16,4

Vejen 571 2,4 2.998 14,6

SVUF-kommuner i alt 3.518 13,2 14.859 12,7

%

Kvægbrug dominerer i landbruget i SVUF-kommunerne. 25 procent af hele

Danmarks mælkeproduktion foregår i Varde, Tønder, Vejen og Esbjerg. Deri-

mod er det kun hver 10. danske so, der har hjemme i de fire kommuner.


0 - 6 mdr.

6 - 12 mdr.

Over 12 mdr.

Ingen afgørelser i 2013

Grafik: Ulf Skov

2012 2013

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for husdyrafgørelserVarde og Vejen er kommet ned på en sagsbehandlingstid på under 6 måneder, Esbjerg nærmer sig, og Tønder er også inde i en positiv udvikling.

Kilde: Miljøstyrelsen 14. april 2014: "Sagsbehandlingstid for husdyrsager 2013"

0 - 6 mdr.

6 - 12 mdr.

Over 12 mdr.


Grafik: Ulf Skov

0 - 6 mdr.6 - 12 mdr.Over 12 mdr.Ingen afgørelse i 2012

0 - 6 mdr.

6 - 12 mdr.

Over 12 mdr.


Grafik: Ulf Skov

0 - 6 mdr.6 - 12 mdr.Over 12 mdr.Ingen afgørelse i 2013

Produktionsværdi og eksport pr. beskæftiget

Kilde: Landbrug & Fødevarer, sektormodellen

Anm.: Produktionsværdien er i løbende priser Kilde: Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer

0

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014

Eksport pr. beskæftigetProduktionsværdi pr. beskæftiget

Mio. kr. pr. beskæftiget

Af de direkte og indirekte beskæftigede i den danske fødevareklynge er 109.000 af knap 169.000 beskæftiget i udkantskom-muner. Heraf er næsten 15.000 beskæf-tiget i de fire kommuner i Sydvestjysk Udviklingsforum – svarende til en andel af kommunernes samlede beskæftigelse på 12,7 procent.

I 2013 skabte hver beskæftiget i den dan-ske fødevareklynge en produktionsværdi på 1,3 mio. kr. I 1990 var tallet 567.000 kr.

Beskæftigelsestallene er fra en økonomisk analyse fra Landbrug & Fødevarer 30. oktober 2014 og er baseret på Danmarks Statistiks nyeste revision af nationalregn-skabet.

Hver eneste landbrugsbedrift er med til at skabe beskæftigelse og velfærd i samfundet. Mange håndværkere og medarbejdere i følgeindustri og servicesektor har job på grund af landbruget. Se eksemplerne:

Beskæftigelsen af 725 søer, integreret brug Beskæftigede Eksportværdi stk. mio. kr.

Direkte på bedriften (soproduktion + slagtesvin) ............................................ 6,0 -Indirekte – fødevareklyngen (forarbejdning m.m.) .......................................... 10,6 -Indirekte – støttevirksomheder (transport, service m.m.)................................ 7,3 -Samlet ......................................................................................................... 23,8 14,5

Beskæftigelsen af 250 årskøer, mælkeproduktion Beskæftigede Eksportværdi stk. mio. kr.

Direkte på bedriften (mælkeproduktion + kød fra kvæg) ............................... 4,0 -Indirekte – fødevareklyngen (mejeri, slagteri m.m.) ........................................ 7,0 -Indirekte – støttevirksomheder (transport, service m.m.)................................ 4,8 -Samlet ......................................................................................................... 15,8 7,8


Vi kan skabe job og vækst

"Som landmand ønsker man sig kommunalpolitikere, der tydeligt signa-lerer, at landbruget ikke skal lægges unødige hindringer i vejen. Vores erhverv har brug for, at kommunale myndigheder møder os med åbne

arme. Nok skal love og regler overholdes, men kommunerne bør stræbe efter at undgå golde afslag.

Vi når langt, hvis kommunerne yder råd og vejledning og tænker i alter-native løsninger for at imødekomme landbruget. Naboer, natur og miljø skal der tages hensyn til, og vi respekterer, at det er politikernes opgave

at lave et fornuftigt snit mellem benyttelse og beskyttelseSpecielt i en yderkommune er landbruget et stærkt kort at have på hån-

den, når det gælder job og økonomisk aktivitet. En god dialog og en fleksibel og smidig sagsbehandling kan løfte både

kommuner og landbrugserhverv og skabe udvikling.Samarbejdet med kommunerne ER blevet bedre,

men vi er ikke i mål endnu."

”Kommunerne har forstået budskabet. I den kommune, hvor jeg selv driver landbrug, Vejen, klares sagsbehandlingen til et byggeri

inden for tre måneder. Der er i hele processen to medarbejdere på sagen, så den ikke forsinkes ved fravær. I Sønderjylland har vi dannet Sønderjyske Vandløb, et samarbejde mellem kommuner

og landbrugsorganisationer om et af de store temaer for landbru-get i det sydvestlige Jylland, oprensning af vandløb, og det har vi

rigtig god nytte af.

Som formand er jeg meget optaget af, hvordan vi får skabt en model for generationsskifter, så vi kan bevare selvejet. Den nye

landbrugslov åbner for fremmed kapital, så landmanden ikke læn-gere er herre i eget hus, men risikerer at blive stavnsbundet. Jeg er tilhænger af en pantebrevsmodel, hvor sælger lader en del af salgs-

summen stå i ejendommen, så lånet kan indgå i egenkapitalen og lette finansieringen for nye landmænd.”

CLAUS CHRISTENSENFormand for 1.100 medlemmer

i Sydvestjysk Landboforening

ANTONI STENGERFormand for 480 medlemmer i Sønderjysk Familielandbrug


”Det primære landbrugserhverv har stor betydning, og sammenlig-net med andre kommuner er beskæftigelsen høj inden for erhvervet.

Landbruget skaber desuden et betydeligt antal andre arbejdsplad-ser. Inden for fødevareerhvervet er det store virksomheder, Danish

Crown og Arla, og mindre forædlingsvirksomheder som Højer Pølser og Sødam Kyllinger. Hertil kommer håndværkere,

biogasanlæg og andre følgeerhverv. Som kommune skal vi understøtte landbruget ved både at være i

bund med sagsbehandling og at bakke op om lokal fødevareudvikling.”

LAURIDS RUDEBECKborgmester i Tønder Kommune

Borgmestre lover opbakning

”25 procent af arbejdspladserne i kommunen er direkte eller indirekte i landbruget og fødevareindustrien. Vi skal sikre et erhverv, der fylder så meget og har yderligere vækstpotentialer, gode rammebetingelser, hurtig sagsbehandling og løsninger, der tilgodeser behovene. Vi gør meget ud af at være et fødevarecentrum med mange arbejdspladser, som spiller en stor rolle i familiernes økonomi. I disse bestræbelser er vi afhængige af, at det primære landbrugserhverv har det godt.”

EGON FRÆHRborgmester i Vejen Kommune


”Vi har i kommunen en spændende kombination af professi-onelt drevne landbrugsbedrifter og fremstilling af højtforæd-lede nicheprodukter i form af nogle af landets bedste oste og andre kvalitetsfødevarer. Som myndighed tilstræber vi best practise – blandt andet ved, at forvaltninger i Esbjerg og Varde Kommuner taler sammen om at optimere miljøgodkendelser og byggesagsbehandling inden for landbruget.”

JOHNNY SØTRUPborgmester i Esbjerg Kommune

Borgmestre lover opbakning


ERIK BUHLborgmester i Varde Kommune

”I Esbjerg Kommune har vi en bred vækstdagsorden. Der er fokus på at styrke positionen såvel som Energimetropol som

erhvervslivet i øvrigt. Vi er meget bevidste om, at vi er en kom-mune, hvor landbruget er et vigtigt erhverv, som kommunen skal

medvirke til at sikre gode betingelser. Vi lægger i den forbindelse meget vægt på at have en god og løbende dialog med landbru-

gets organisationer.”

SVINEPRODUCENT MED VINDERGENMindre end halvandet år efter at være blevet selvstændig svineproducent råder Casper Berg Olesen over 11 ejendomme syd for Ribe. Ruslandskrisen har udskudt store investeringer.


FAKTAVirksomhed: Svineproduktion på 11 ejendomme i Høm, Roager og Spandet, Esbjerg Kommune.

Produktion: 1.250 søer, ca. 35.000 grise årligt, ca. 25.000 slagtesvin, de øvrige sælges som 30 kg-grise til Tyskland.

Ejer: Casper Berg Olesen (født 1988).Grunduddannelse og halvandet års lederud-dannelse inden for landbrug.Kæreste med Sabine i over 12 år.

Hvad enten Casper Berg Olesen spiller på det lokale seriehold i fodbold eller passer sit arbejde som svineproducent, har han samme mål: Han vil vinde.Han satte det veludviklede konkurrencegen på prøve, da han i sommeren 2013 vendte tilbage til fødeegnen syd for Ribe. Her over-tog han fem nødlidende ejendomme med svin og 170 ha jord, som blev lejet ud til hans far, Flemming Olesen. Siden har han i to om-gange overtaget seks svineejendomme, som faderen ejede eller tilkøbte. - Det forretningsmæssige er min primære drivkraft. Man kan tjene mange penge på at handle rigtigt, og jeg kan godt lide at se mu-ligheder og udvikling i alt, hvad jeg foretager mig. Jeg spiller fodbold for at vinde, og jeg arbejder for at vinde, siger Casper Berg Ole-

sen.Med en lederuddannelse fra Vejlby Landbrugsskole og frisk inspiration fra et job som afdelingsleder i en svinepro-duktion med 1.400 løsgåen-de søer syd for Aarhus har han på rekordtid etableret sig som stor svineproducent. Casper råder således over 11 ejendomme med 1.250 søer samt en mindre ejendom. En rundtur til alle gårdene er på 25 km.

Rusland kom i vejenHavde det ikke været for uro-en i det østlige Ukraine og

den russiske boykot af svinekød fra EU, hav-de han iværksat en femårig investeringsplan til i omegnen af 30 mio. kr. i slutningen af 2014. Den plan er nu udskudt. - Planen var at investere i nye so-anlæg med 100 procent løsgående produktion, men det går aldrig, som man forventer. Situationen i Rusland har nok kostet ca. fem mio. kr. i 2014, og dem kunne jeg godt have brugt, siger Cas-per Berg Olesen. Investeringslysten er dog in-takt. På en so-ejendom ved Spandet har han 650 søer, der ikke må stå opbokset i løbepe-rioden, fordi svinekødet her-fra udelukkende afsættes på det engelske marked. Det kan blive retningsgivende for de fremtidige investeringer, både af hensyn til dyrevelfærden og mere stabile priser.

Arbejdsuge op til 100 timerDa Casper og kæresten Sabine i 2011 flytte-de til Aarhus, købte de en ejerlejlighed, som siden er vokset pænt i værdi. Nu bor parret på et nedlagt landbrug i udkanten af Hvi-ding, hvor Sabine er opvokset. Casper øn-sker ikke at bo på sit arbejde.- Svineproduktionen optager mig 99 procent af tiden, også når jeg sover. Jeg har dog ikke mareridt, jeg er aldrig sur og går meget op i, at medarbejderne har det godt. Med tiden er jeg blevet mindre konfliktsky, uden at jeg går og skælder ud på folk. Jeg er trods alt den yngste, siger Casper Berg Olesen.

Han har seks faste medarbejdere og en alt-muligmand til at passe søer, grise og byg-ninger. Planen er at ansætte yderligere tre, så han selv kan nærme sig en arbejdsuge på 60 timer og bruge mindre tid på selv at passe svin. Han ønsker mere tid til at være leder og arbejde strategisk. - Man bliver aldrig uddannet leder. Enten kan man, eller også kan man ikke. Jeg har fået til-knyttet en mentor med stor erfaring inden for svineproduktion, men som ikke længere er i erhvervet. Hans store menneskelige kompe-tencer har jeg meget gavn af, siger Casper Berg Olesen.

Blandt verdens bedsteHans første halve driftsår i 2013 gik rigtig godt. En gunstig 12-måneders foderkontrakt – foder udgør ca. 80 procent af udgifterne – og 500 kr. pr. 30 kg-gris afsat til Tyskland gav en løfterig start som selvstændig. Det lever 2014 ikke op til. Men glæden ved at være landmand er usvækket.

- Vi er landmænd, fordi vi godt kan lide dyr. Det sker dagligt, at jeg giver en gris et kær-ligt klap, fordi den er lige nysgerrig nok. Det er nogle frækkerter. Overordnet synes jeg, det går den rigtige vej med landbrugets ima-ge. Vi er i Danmark blandt verdens bedste til at producere fødevarer, og vi gør det på hu-man vis. Forbruget af antibiotika pr. kg svine-kød er eksempelvis op mod 15 gange så højt syd for grænsen. Det hører med i billedet, når landbruget omtales unuanceret i medier, siger Casper Berg Olesen.

”Ud over at investere vil jeg gerne have harmoni på ejendommene, så vi i

fremtiden kan have areal og foder nok til at følge grisene hele vejen.”

Casper Berg Olesen, svineproducent



FAKTAVirksomhed: Virkelyst med 300 malkekøer og 450 ha jord.

Produktion:3,5 mio. kg mælk.

Ejer: Gregers Kristensen (født 1985).Grunduddannelse og uddannet agrarøkonom på Bygholm Landbrugsskole.Gift med Katrine, tre drenge.

AGRAØKONOMEN HAR SAT HÆLENE IGregers Kristensen har sat investeringen i et nyt staldanlæg i bero, fordi nye lovkrav vælter ned over erhvervet, og han mangler signaler fra politikerne.

Gregers Kristensen er tredje generation på gården Virkelyst ved Vejen. Med syv års land-brugsfaglig uddannelse bag sig overtog han i 2009 Ketty og Esben Kristensens livsværk med 165 malkekøer og 120 ha jord, og han var ikke meget i tvivl. Den selvbestemmelse, han havde oplevet sin far have, og at have med folk og dyr at gøre tiltalte ham.Efter over fem år som virksomhedsle-der i landbruget er han nu mere i tvivl. Bedriften er i mellemtiden vokset til 300 malkekøer og 450 ha jord, hvoraf 100 ha er i en pasningsaftale med bro-deren Jonas og 50 ha er forpagtet.- Det kan godt være, jeg ikke ville væl-ge landbrug, hvis jeg skulle vælge nu. Jeg nyder mit liv, men det er svært at få lov til at tjene penge. Mit næste skridt er at fordoble produktionen med et nyt staldanlæg på åben mark, en investering på 20-25 mio. kr., men jeg har behov for, at

politikerne får mere fokus på landbrugets rolle i det danske samfund. Vi skaber mange ar-bejdspladser i lokalområdet, men de lokale politikere for-sømmer at bringe budskabet videre til Christiansborg. Politi-kerne må vise, at de vil erhver-vet, siger Gregers Kristensen.

Veluddannet lederAgrarøkonomen har haft ri-gelig brug for sin teoretiske viden om erhvervsøkonomi, global økonomi, ledelse og kvægspecialet, når han skulle holde styr på omkostninger og nøgletal i sin virksomhed.

- Med de balancer, vi arbejder med i landbru-get, kan man ikke bare slæbe sig igennem. Man må være veluddannet, også for at mat-che dem, vi sidder overfor i forhandlinger. I dag skal vi kunne lede folk med høj faglighed og formå at skabe resultater gennem medar-bejdere, siger Gregers Kristensen.Allerede året efter overtagelsen af Virkelyst

købte han en nærliggende gård med 150 køer og 125 ha jord. Samme år blev Lov om hold af malkekvæg vedtaget, og med virk-ning fra 1. juli 2014 indebærer den blandt andet, at der nu skal være en bås til hver ko. En ko ligger gennemsnitligt ned i 12,9 timer i døgnet, og derfor har mælkeproducenter hidtil haft en overbelægning på fem til otte procent.Gregers Kristensen skal nu reducere med 12-15 køer, der hver giver et årligt dækningsbi-drag på 15.000 kr.

Investeringslysten er vækHan ville gerne udvide med 100 køer, men på grund af nye lovkrav venter han nu med at investere i en helt ny stald, fordi det ikke er rentabelt. - Den danske lovgivning rammer de forkerte. Her i landet ligger vi helt i toppen med dyre-

velfærd, men vi har ikke mulighed for at op-timere på vores bedrift. Jeg har et fornuftigt overskud, men hvis en hvilken som helst an-den virksomhedsleder blev pålagt de samme krav, ville de for længst have flyttet produktio-nen til Kina, siger Gregers Kristensen. Verdensmarkedet har lige nu en overproduk-tion på fire-fem procent mælk. Mælkeprisen er efter et historisk højdepunkt på 3,20 kr. pr. kg sidst i første halvår 2014 faldet til 2,33 kr. (ved årsskiftet) pr. kg. Også mange kolleger er ifølge Gregers Kristensen ramt af, at lysten til at udvide og forbedre konkurrenceevnen under de givne rammevilkår ikke er der.

Danmark er foran80 procent af hans tid går med at lede bedrif-ten med fem faste medarbejdere – til foråret seks, når mælkekvoterne bliver ophævet, og køerne skal malkes tre gange dagligt – og 20 procent er organisationsarbejde. Blandt an-det er han i bestyrelsen for Jysk Landbrugs-rådgivning, som han sender en venlig tanke.

Danske landmænd er privilegerede ved at have mange styringsværktøjer, som kolleger i udlandet ikke har. - Danmark er et hestehoved foran med viden. Kapacitetsomkostningerne er dog ved at overhale resultatet af driften. Vi er blevet dygtigere og dygtigere, fordi vi er blevet presset. Men hvor 25 procent af landmændene tidligere tjente penge, er det måske nu kun 10 procent, siger Gre-gers Kristensen.

Han vurderer, at han og kollegerne er stavns-bundne i både deres pengeinstitut og re-alkreditten, fordi der ikke eksisterer nogen reel konkurrence. Bankpakkerne oven på finanskrisen har presset bidragssatserne op med 100-200 procent. Hertil kommer, at dansk overimplementering af EU-regler siden 2005 alene for Virkelyst har betydet ekstra omkostninger på 600.000-800.000 kr. årligt. Hvis Gregers Kristensen aktuelt skulle udvide med 15 køer, ville det koste ca. 150.000 kr. i konsulentbistand og myndighedsbehandling. Selv om Vejen Kom-mune faktisk har oppet sig rigtig meget i de senere år. Hustruen Katrine er også agrarøkonom, men har valgt at uddanne sig til folkeskolelærer. Til et arbejdsliv uden for landbruget.

”Det er tankevækkende, at vores gode danske lånesystem er sat ud af spil, fordi der ikke er konkurrence om priser. Land-

mænd er stavnsbundne i både deres pengeinstitut og realkreditten.”

Gregers Kristensen, mælkeproducent


SYDVESTJYSKE MINKSKIND I VERDENSELITENNicki Løbner realiserede 1. januar 2014 en mangeårig drøm om at få sin egen minkfarm. Han tror på fremtiden og er tilhænger af, at erhvervet åbner sig for en til tider kritisk opinion.


FAKTAVirksomhed: Ulvemosegaard, Årre, Varde Kommune.

Produktion:5.500 tæver, 32.500 minkskind årligt.

Ejer:Nicki Løbner Knudsen (født 1980).Landbrugsuddannet.Gift, tre børn.

Cows Man

Lige siden Nicki Løbner begyndte at passe mink for 20 år siden, har han drømt om at blive selvstændig. Muligheden bød sig ved indgangen til 2014, da han overtog Ulvemo-segaard efter at have været ansat på farmen siden 2009.Nicki Løbner tilhører den nye generation af minkavlere, som er åben over for omverde-nen og har forståelse for det kritiske søgelys, erhvervet jævnligt er underkastet.

Mere offensiv- Jeg mener, det var positivt, da tv-program-met Operation X gik tæt på forholdene i dansk minkavl. De første to-tre måneder efter var trælse, men det skabte fokus, og vi blev stærkere og mere åbne end tidligere. Vores erhverv gør meget positivt med arbejdsplad-ser, eksport og udnyttelse af restprodukter.

Men etisk kan det være svært at forklare, for uanset hvor meget vi gør, kan dyrevelfær-den aldrig blive 100 procent, siger Nicki Løbner.Han er stor tilhænger af åbne farme og en mere offensiv holdning til også erhvervets kritikere, som han gerne luk-ker ind. Blot de ikke forfalder til kriminelle handlinger som at lukke hans dyr ud og lade dem i stikken i naturen.

Stærk tro på fremtidenSelv beskæftiger Nicki Løb-ner tre faste medarbejdere, to danskere og en burmeser, der fulgte med fra den tidligere

ejer, Hans Ellegaard. Hertil kommer vikarer i pelsningssæsonen og andre travle perioder. Alle har fri hver anden weekend. - Jeg tror på landbrugserhvervet, især mink. I 80’erne og 90’erne var der forfærdelige peri-oder, men Kopenhagen Fur er blevet dygtig til at markedsføre os i udlandet, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kan konkurrere globalt. Vi pro-ducerer nogle af de bedste minkskind i ver-den, siger Nicki Løbner.

Priserne på danske minkskind toppede med 612 kr. i gennemsnit i sæsonen 2012-2013, og siden har skindpriserne fundet et mere holdbart leje. - Vi bevæger os nu fra en høj pris på mink-skind til noget, der ligner en halvering, men trods høje danske lønninger og omkostninger vil det stadig være en fornuftig forretning. Det kræver, at vi hele tiden tænker i at rati-onalisere driften og har fokus på omkostnin-ger, især når man er nyetableret, siger Nicki Løbner.

Banken godkendte budgetterneNicki Løbner overtog selv farmen på fornufti-ge vilkår. Med i handlen var et udskudt skat-teaktiv fra den tidligere ejer, og i stedet for at skulle finansiere en stor købesum indgik han

en earn out-aftale, hvor en pæn del af købe-summen forfalder i takt med, at han skaber overskud på farmen. Banken nikkede straks ja til det realistiske driftsbudget, Erik Clausen fra Jysk Landbrugsrådgivning havde udarbejdet. - Særligt den udskudte skat har hjulpet mig rigtig meget. Min ambition er at gøre mig fri af hvalpe- og skindforskuddet, som jeg mod-tager fra Kopenhagen Fur, og med tiden sæt-te mit eget præg på farmen. Meget er afhæn-gig af skindpriserne. Jeg kan holde farmen kørende de næste fem år uden at foretage andet end mindre reparationer, siger Nicki Løbner.Han konstaterer med tilfredshed, at hans pro-duktionsomkostninger ligger meget på lin-je med de avlere, der har været i erhvervet i mange år.

Børn og dyr er en god cocktail- Jeg er rigtig godt tilfreds med den første tid som selvstændig, jeg nyder at gå på arbejde, og jeg trives med dyrene. Som minkavler får man meget ud af hele tiden at gøre det bedre for at få sunde, store hvalpe. Som familiefar nyder jeg, at min datter på syv år er med ude

at kigge til de små hvalpe, og at mine tre børn får en op-vækst blandt dyrene på landet, siger Nicki Løbner.De færreste ved, at skrøbelige minkhval-pe bliver lagt i kuvø-ser - flamingokasser

med varmt vand – anbragt på gulvvarmen i badeværelset eller får livskraft i en jakkelom-me. Det ved børnene på Ulvemosegaard.

SYDVESTJYSKE MINKSKIND I VERDENSELITENNicki Løbner realiserede 1. januar 2014 en mangeårig drøm om at få sin egen minkfarm. Han tror på fremtiden og er tilhænger af, at erhvervet åbner sig for en til tider kritisk opinion.

”Vi må kræve af politikerne, at de ikke indfører yderligere stramninger for erhvervet. Vi skal

huske på, hvad vi alle kommer af: Landbruget.”

Nicki Løbner, minkavler


Cows ManCows Man

s v u fSydvestjysk Udviklingsforum

den sydvestjyske fødevareklynge

Documents