På besøg i katakomberne Torsdag d. 10. januar 2013 kl. 19.30 i Stavnsholtkirken

Selvom man har kendskab til mere end 60 katakomber i og omkring

Rom, er der kun offentlig adgang til 5 af dem. Da et besøg i katakom-

berne er en både interessant og spændende oplevelse, er dette det

fjerde og sidste foredrag helliget en gennemgang af disse 5 katakom-

ber: San Callisto- og San Sebastiano-katakomberne (ved Via Appia),

Santa Domitilla-katakomben (på Via delle Sette Chiese), Santa Priscilla

-katakomben (på Via Salaria) og Sant'Agnese-katakomben (på Via No-

mentana).

Der vil blive redegjort for hver katakombes historie og karakteristika,

ligesom der vil blive vist billeder af de kunstneriske fremstillinger, man

møder i disse katakomber.

Roms katakomber - deres historie, arkæologi og kunst

Fire foredrag i Stavnsholtkirken ved sognepræst Malte Koch

når ophørte traditionen med at begrave de døde i katakomberne?

Hvorfor gik katakomberne i glemmebogen? Hvorved adskiller katakom-

bearkæologi sig fra andre former for arkæologi? Disse og mange an-

dre spørgsmål gives der svar på i dette andet foredrag, hvor der også

bliver redegjort for de problemer, som forskerne står overfor, når de

skal datere katakomberne, og hvilke arkæologiske principper, der lig-

ger til grund for dateringerne.

Katakombernes kunst

De vægmalerier og sarkofager, som er blevet fundet i Roms katakom-

ber, udgør den vigtigste informationskilde til den oldkristne kunsts op-

rindelse og tidligste historie. I dette tredje foredrag redegøres der for,

hvorfor der overhovedet eksisterer et begreb som 'oldkristen kunst'.

Det er ikke så underligt, at fortællinger og episoder fra Bibelen har in-

spireret til de motiver og te-

maer, man støder på i kata-

kombernes kunst, men det er

mere overraskende, at man

også kan møde hedenske

motiver i grave, som ellers er

umiskendeligt kristne. Når

man tænker på, i hvor høj

grad kunstnere har fundet

inspiration i mange forskelli-

ge scener fra Bibelen, er det

måske også overraskende, at

udvalget af bibelske motiver i

katakomberne er forholdsvis

begrænset. Men det skyldes,

at den oldkristne gravkunst

skulle udtrykke bestemte teo-

logiske budskaber.

Katakombernes historie

I de seneste år er det

lykkedes forskerne at få

svar på en lang række

spørgsmål, som man

har stillet siden genop-

dagelsen af katakom-

berne i slutningen af

1500-tallet. Udforsknin-

gen af katakomberne

begyndte i en tid, hvor

den katolske kirke følte

sig presset af den lutherske reformation, og man mente, at man i ka-

takomberne fandt vidnesbyrd om den tidligste kirkes trosliv, - vidnes-

byrd, som kunne bruges i den heftige debat med den protestantiske

kirke. Dette har naturligvis haft stor indflydelse på den måde, man har

grebet udforskningen af katakomberne an på, og det medførte, at

man ikke altid kom frem til de korrekte konklusioner. Først de sidste

40 år er det lykkedes forskerne at gøre

op med fortidige forskningsprincipper,

hvorved de er kommet frem til nye, me-

re korrekte resultater.

Katakombernes arkæologi

Hvornår og hvordan blev katakomberne

anlagt? Hvordan fik de deres navn? Hvil-

ke begravelsesskikke prægede det ro-

merske samfund i de første århundreder

af vores tidsregning? Hvor for og hvor-