derfor vandt den grand prix huset markedsføring

2

Click here to load reader

Upload: jan-godsk

Post on 23-Jun-2015

149 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Derfor vandt den grand prix   huset markedsføring

CANNES12: Danske Jan Godsk sad med i juryen i en af årets nye kategorier ved

VM i reklame i Cannes -Branded Content & Entertainment. Her fortæller han,

hvad der skabte årets vinder – og hvorfor case-videoerne er så afgørende.

800 bidrag fra 52 lande var der indsendt til Branded Content & Entertainment - en af de to nye kategorier

ved VM i reklame, der fandt sted i den sydfranske badeby Cannes i sidste uge.

Danske Jan Godsk var et blandt 16 jurymedlemmer fra 11 lande, der havde fået til opgave at kåre

vinderne i den nye kategori. Han stiftede for omkring syv år siden idé og konceptshoppen Ideatakeaway,

som netop har fokus på at skabe synergi mellem indhold og markedsføring - Branded Content – og han

erkender, at der var en vis nervøsitet at spore blandt jurymedlemmerne.

- Vi var nok alle i juryen lidt nervøse over at skulle ”kridte banen op” for en helt ny kategori, men jeg blev

positivt overrasket over, hvor ens vores tilgang faktisk var, fortæller Jan Godsk.

Positivt overrasket var juryen også over, at de fleste af de 800 arbejder ikke bare var sendt ind med bind

for øjnene.

- Vi havde på forhånd frygtet lidt, at det ville være revl og krat, og at der ville blive skudt med spredehagl,

men det var generelt ikke tilfældet. Niveauet var pænt højt, og det var relativt få arbejder, der blev sorteret

fra med det samme. Efter første runde havde vi faktisk stadig omkring 350 af de oprindelige 800 arbejder

tilbage.

Vindercasen – den første Grand Prix i Branded Content & Entertainment - gik til amerikanske Creative

Artists Agency for ”Cultivate Campaign” for det mexicanske fastfood-brand Chipotle, der i øvrigt også

scorede Grand Prix i Film-kategorien for ”Back To The Start”.

- Det er visionært. Ganske enkelt. Der var flere af guldvinderne, der lå og konkurrerede lige under

stregen, men Chipotle-casen skilte sig alligevel ud. Og vi var enige om i juryen, at her var der noget, vi

gerne ville se mere af i fremtiden, siger Jan Godsk.

Men hvad var det mere konkret, der gjorde, at de skilte sig ud?

- At de havde etableret et decideret content-drevet platform og strategi, og så bygget flere ting på. De

havde tilpasset deres content i forhold til de touchpoints og kanaler, der skal nå målgruppen, og der var

tænkt content hele vejen rundt – lige fra figurer og website til koncerter og film. Mange andre cases var

også fremragende tænkt, men måske kun tilpasset eller relevant for en enkelt kanal, siger Jan Godsk,

som også nævner Nissan-casen og Mont Blanc-casen som ”runners-up” til den eftertragtede Grand Prix.

Ingen danske vindere

UncleGrey havde indsendt Cyber-guld- og sølv-vinderen ”The Liberation” for Only to gange til kategorien.

DDB havde bidraget med ”The Chase” for Krak/Eniro, Naked havde indsendt ”Amazing Everyday” for

Nokia – og Lego havde indsendt ”Ninjago”-tv-serien, som i øvrigt er produceret inhouse.

Kun Lego-arbejdet nåede shortlisten, men der stoppede festen så også.

Derfor vandt den Grand Prix28. jun 12 Cannes '12 Skrevet af Susanne Ingemann

Derfor vandt den Grand Prix | Huset Markedsføring http://markedsforing.dk/artikler/cannes-12/derfor-vandt-den-grand-prix...

1 af 2 28-06-2012 15:44

Page 2: Derfor vandt den grand prix   huset markedsføring

- Juryen var faktisk meget imponeret over Legos ”Ninjago”-serie, og den kom jo altså også på shortlisten,

hvilket blot omkring 10 procent af alle indsendte arbejder gjorde, men der manglede nok originaliteten. Det

er fremragende arbejde, god involvering og gode resultater, men den rummer også en vis forudsigelighed.

Hvad mener du med det?

- At det i dag ikke er visionært og originalt for et legetøjsbrand at skabe film eller serier om de produkter

eller figurer, de sælger. Ligesom Mattel laver Barbie-film, så er det her Lego, der laver Ninjago-film.

Chipotle derimod har tænkt ud af boksen. Det er et mexicansk fastfood-brand, så hvad forventer man fra

dem? I hvert fald ikke dyrevelfærd. Men det var det, vi fik, siger Jan Godsk, som tror på endnu flere

bidrag til Branded Contet-kategorien i Cannes til næste år.

Et par gode råd

Og hvad skal man så tænke over, inden man sender et bidrag ind til kategorien?

- Helt overordnet skal man naturligvis lakmus-prøve sit arbejde på, om det er originalt inden for kategorien,

om det involverer målgruppen, om det er relevant for målgruppe – og brand, om det er inspirerende , og

om det har givet resultater. Og her er fx ”likes” og ”views” ikke nok. Og så vil jeg gerne sige, at

præsentationen er supervigtig.

Hvordan det?

- Jamen, det er faktisk meget vigtigt at fortælle helt præcist, hvad det er, vi skal se. Her giver det mening

at sige ”tell it, don’t show it” Tilpas case-videoerne til den kategori, de skal indsendes til. Det lyder enkelt,

men det er fantastisk vigtigt. Vi så eksempler på, at den samme case og den samme case-video var

indsendt til nærmest alle sub-kategorierne, og det er altså at skyde for meget med spredehagl. Så, skru

case-videoen skarpt sammen – det behøver ikke være lækkerier på produktionssiden – men historien er

afgørende, lyder det gode råd fra jan Godsk til næste års kandidater i Branded Content & Entertainment.

Se hele case-videoen fra Grand Prix-vinderen her.

Del på Facebook

Derfor vandt den Grand Prix | Huset Markedsføring http://markedsforing.dk/artikler/cannes-12/derfor-vandt-den-grand-prix...

2 af 2 28-06-2012 15:44