DET DANSKELANDBRUGS HISTORIE

UDGIVET PAA FORANLEDNING AF

DET KGL. DANSKE LANDHUSHOLDNINGSSELSKAB

MED BISTAND AF SAGKYNDIGE MEDARBEJDERE

af Mejeriarbejdets almindelige Ivrerksrettelse og Udvidelse, erdet ved en senere Betragtning af Aarene nrermest efter CentrifugensFremkomst ejensynligt, at der ikke herigennem var tilvejebragtnogen L e s n i n g i saa Henseende. Derom vidner den rent prak-tiske, ydre Udvikling og ikke mindre selve Samtidens Opfattelseindenfor interesserede Kredse. Typisk i denne Retning er, hvadder skrives i en Mejeriberetning for 1882 (af Chr. Sonne i »Tids-skrift for Landekonomi«), hvor det med Henblik paa Frelles-mejerierne hedder, at disse maaske kan bringe en p e k u n i rerFordel til det store Tal af Landets 71000 Bondegaarde, men, til-fejes det, »det ber ikke overses, at Maalet for Mejeribrugets Ud-vikling paa Landets Bondegaarde maa vrere at gere Frellesmeje-rierne i den nuvrerende Skikkelse overfledige. Som Forholdenenu er, hvor Frellesmejerierne, mod en lay Betaling, i Mrelken til-egner sig en Kapital, som Landmanden bur de kunne gere langtmere frugtbringende, maa disse kun betegnes som Institutioner,der vel rrekke Middelmaadigheden Haanden, men som Udviklin-gen ber kunne overfleje«.

Som det her er givet Udtryk, tilkendegives fra mange Sider ogpaa mange Maader, at Spergsmaalet om den fremtidige Formfor Samarbejde i Mejeribruget saa at sige I a aiL u f ten i disseAar. Noget saadant er kendt fra baade ekonomiske og kulturelleOmraader, hvor Lesningen af en Opgave, en Ides Gennembrud,er foregaaet paa Grundlag af samtidige Bestrrebelser eller TiI-skyndelse fra flere, hverandre indbyrdes uafhrengige, Sider. Detkan paa denne Maade ved en historisk Belysning undertidenvanskeliggeres med ubetinget Sikkerhed at udrede de enkelteTraade og at paapege, hvad der har vreret det afgerende SkridttiI en bestemt Udviklings Paabegyndelse, men dette udelukkerpaa den anden Side ingenlunde, at der ud af en saadan Flerhedaf Forudsretninger fremgaar en enkelt Begivenhed, et enkeUForetagende, hvo-rdet nye har fundet Form, saaledes at det ladersig tydeligt o-gutvivlso-mt paavise.

Betragtninger af denne Art grelder i nogen Grad Fremkomstenaf Andelsmejerierne indenfor dansk Mejeribrug, saavel med Hen-blik paa det formelle, vedtregtsmressige Grundlag og heri Ud-formningen af Princippet, som naar Talen er om selve Gennem-ferelsen af Tanken i Praksis, altsaa Oprettelsen af den fersteVirksomhed af denne Art. Thi omtrent paa samme Tidspunktog i visse Henseender udvisende indbyrdes stor Lighed i til-

grundliggende Principper for Samarbejdet oprettedes forskelligeMejerier, der hver for sig har gjort Krav paa at blive betragtetsom det f0rste danske Andelsmejeri.

Allerede langt tilbage i Mejeribrugets Historie finder man for-skellige Udtryk for Tanken om et vidtgaaende Frellesskab mel-lem flere Deltagere i en Mejerivirksomhed. I nrervrerende Skil-dring er fremdraget Eksempler herpaa (S. 163: Daniel Heitmann,S. 204: Lemvigh, S. 206: »Den 0konomiske Correspondent«,S. 252: Proprietrer David), men foruden disse giver ved adskil-lige Lejligheder Udtalelser og Forslag tilkende, at man har havtForstaaelse af det betydningsfulde i et Samarbejde paa detteOmraade. BI. a. henvises ofte i denne Forbindelse til Foretagen-der i Udlandet (Schweiz og Amerika), hvor Mrelkeproducenternetidligt havde oprettet Foreninger til Gennemf0relse af en Mejeri-virksomhed.

Som foran bemrt betegnede Stiftelsen af Aktiemejerierne etSkridt i Retning af Frellesskab, srerlig hvor Aktieretten var knyt-tet til Leverancen af Mrelk til Mejeriet. I enkelte Tilfrelde fand-tes i det vedtregtsmressige Grundlag andre Punkter, der yder-ligere leder Tanken hen paa det egentlige Andelsmejeri. Saa-ledes kan henvises til Omtalen af K a s Iu n d e Mejeri (Side 296),hvor det fuIde Udbytte var knyttet til og fordeltes i Forhold til

. Mrelkeleverancen, medens der paa den anden Side formelt byg-gedes paa et Aktionrerforhold, som bi. a. var gennemf0rt medHensyn til de enkelte Deltageres Forpligtelser af 0konomisk oganden Art. Trods Paastand om, at dette skulde vrere det f0rsteAndelsmejeri efter almindelig Forstaaelse heraf, vilde det derforvrere urigtigt at anerkende dette.

Det samme grelder for et andet Mejeris Vedkommende, nemligBur g a a r d i Ribe Amt, der ogsaa har vreret nrevnt som Aspi-rant til F0rstef0dsels-Vrerdigheden. Det maa imidlertid i saaHenseende ikke overses, at dette Mejeri var oprettet som et Ak-tieselskab, ligesom Udbyttet var knyttet til Besiddelse af en Ak-tieret og afhang af dennes St0rrelse, om end under den srerligeForm, at »Mrelken af tre K0er f0lger hver Aktie«.

Det kan i denne Forbindelse ogsaa nrevnes, at Udformningenaf Aktiemejeriet paa en saadan Maade, at der i nogen Grad varlagt lignende Hovedsynspunkter til Grund, som senere ved deegentlige Andelsmejerier; omkring dette Tidspunkt ogsaa havdegivet sig en Del Udslag i Tyskland og bi. a. i Egnene op imod

de danske Grrenselande. At man fra Egnene nord for Grrensenhavde Forbindelse med og Kendskab til denne noget specielleForm for Mejerivirksomhed, fremgaar bI. a. af Udtalelser i Sam-tidens Fagblade.

En afg0rende Videref0relse af, hvad der med Rette betegnessom det srerlige i disse Aktiemejeriers formelle Grundlag, nem-lig For bin del s e n m e II e m E j e rf 0 rho Ide t i M e j e-r i e tog Lever i n g e n a f M re I k, altsaa Tilvejebringelsen afdet faktiske Grundlag for Virksomheden, fandt Sted ved Opret-

telsen af H j e d din g And e Ism e j e r i (i 0lgod Sogo, RibeAmt), der begyndte sin Virksomhed den 10. Juni 1882. Ikkeblot betegnes dog hermed en Videref0relse af hidtil benyttedeFormer for Samarbejde, men rent bortset fra, at foreliggendeBeretninger, hvis Rigtighed der ingen Grund er til at betvivle,gaar ud paa, at man i Udarbejdelsen af det vedtregtsmressigeGrundlag ikke har haft noget direkte Forbillede, foregik der medHjedding Andelsmejeris Tilblivelse en Nydannelse af vidtrrek-kende Betydning. Ikke blot benyttes i den saakaldte »Interes-sentskabs-Kontrakt«, d. v. s. Vedtregterne, for f0rste Gang Be-tegnelsen Andelsmejeri, men afgorende er det, at der deri inde-holdes klare og utvetydige Udtryk for Grundprincipper i dendanske Andelsbevregelse, saaledes som disse fandt Anvendelse

i den felgende Tid. Foruden at Udbyttet ved Salg af MejerietsProduktion skulde »deles mellem Interessenterne i Forhold tilden Mrelkemamgde, enhver har leveret«, er der i saa Henseendenavnlig Grund til at henpege paa, at der for indgaaede Forplig-telser paa Mejeriets Vegne indferes det Grundlag for Heftelse,som senere er gaaet igen i saa at sige hvert eneste Andelsmejeri- og efter disse i Andelsforeninger indenfor andre vigtige Om-raader Landbrugetnemlig d e t sol i d a r i s k eAn s v a r, udtrykt ved, atInteressenterne sku Ide »ga-rantere alle som een og eensom alle«. Der er igennemdette Princip indstiftet etGrundlag for Samarbejde,der i hejere Grad end no-get andet ferer den enkeltcDeltagers hele Stilling ogInteresse, hans Ansvar ogRettigheder med ind i ogfrem til Samarbejdet, saa-ledes altsaa, at det mindstmuligt udskiller Selskabetsom noget Personen uved-kommende, med de For-dele og Farer, sam dettemedferer.

Til dette nrevnte Punktkammer imidlertid, at detvar Hjedding AndeIsmejeri,der i Praksis udformede Grundlaget og gennemferte Prin-cippet for virkeligt Frellesskab i Mejeridriften paa en saa-dan Maade, at det kunde tages som Forbillede for andreAndelsmejerier, hvorigennem dets Oprettelse blev Udgangspunk-te~ for en Tidsaider i Mejeribrugets Udvikiing. Her var baademed Hcnsyn til Vedtregter og Samarbejdets Tilretteireggeise skabten bestemt Type, der var ny i forskellige afgerende Henseender,saaledes altsaa, at der derigennem saa at sige d ann e desS k 0 I e. Ud fra disse Synspunkter er det berettiget at betegneMcjeriet i Hjedding som det ferste danske AndeIsmejeri.

Niels Kristensen, f. i 01god ved Yarde 1850,d. paa sin Gaard Pedersborg i Hjedding,01god Sogn 1924. Blev Formand for Hjed-ding Andelsmejeri ved dets Oprettelse 1882.

Om selve Oprettelsen af dette er der ved forskellige Lejlig-heder fremkommet Beretninger fra nogle af de Mamd, der varDeltagere deri. I »Ribe Amtstidende« har Mejeriets ferste For-mand, Gdr. Niels Kristensen, Pedersborg, givet en ledig og i alsin Fordringsleshed yderst vrerdifuld Skildring, hvoripaa enejendommelig Maade nogle af de mest typiske Karaktertrrek ihele den danske Landbrugs-Andelsbevregelse kommer direkte tilOrde eller indirekte kan skennes at ligge bag Handling og Ord.(Hovedindholdet af N. Kristensens Beretning findes hI. a. i A.Axelsen Drejer: Den danske Andelsbevregelse, Side 130fL).

Det fremgaar af Skildringen, at man i Hjedding, som ogsaaandre Steder i Vestjylland, forud for Mejeriets Oprettelse havdedreftet Muligheden af at oprette et Smerpakkeri, men efterhaan-den gik Stemningen i Retning af, at det skulde ske gennem frel-les Behandling af selve Mrelken, altsaa et frelles Mejeri. UnderForhandlingerne herom viste der sig Tilslutning fra en Kreds afLeveranderer, reprresenterende ca. 300 Keer, og da dette Antalansaas for utilstrrekkeligt, tilbed den Mand, der senere blevMejeriets ferste Bestyrer, J. Stilling-Andersen, at kebe Mrelkenfra yderligere 100 Keer og at gaa ind i Mejeriet med denneMrelk, som Deltager i Ansvar og Rettigheder paa lige Fod medenhver anden af de tegnede Leveranderer. Paa det saaledesforeliggende Grundlag afholdtes i Marts 1882 hos N. Kristensen,Pedersborg, et afsluttende Mede, der med sin Beslutning omMejeriets Oprettelse blev den konstituerende Generalforsamlingi Danmarks ferste Andelsmejeri. I umiddelbar Fortsrettelseheraf blev i Lebet af den felgende Nat Vedtregterne for Mejerietudarbejdede af en af Kredsens egne Mrend, Niels Hansen Uhd,sammen med Mejeriets Formand N. Kristensen og J. Stilling-Andersen. Det maa altsaa antages, at det er af denne natligeForhandling mellem tre praktiske Mrend uden juridisk Forud-dannelse, at de srerlige RegIer af andelsmressig Karakter frem-g"ik og derefter kom til Udtryk i »Andelskontrakten«. I Lebetaf den nrermest felgende Tid tilvejebragtes da ved Tegning denfornedne Tilslutning, saaledes at Mejeriets Virksomhed somforan ·nrevnt tog sin Begyndelse i Juni Maaned.

Som det foran er berert, kom Hjedding Andelsmejeri til attjene som Forbillede for Oprettelse af Mejerier andre Stederallerede i de nrermest felgende Aar. Et Par Nabosogne fulgteEksemplet Aaret efter, 9g i Lebet af godt tre Aar var der i hele

Landet anlagt ikke mindre end ca. 170 Andelsmejerier. DetteTal fremgaar af en i 1887 udarbejdet Fortegnelse (B. BfJggild:Andelsmrelkerier) med Angivelse af Mejeriernes BeJiggenhed oggreldende for Efteraaret 1886. Der levnes efter Betragtning afdenne Fortegnelse ingen Tvivl om, hvor Bevregelsen paa delleTidspunkt havde sit Centrum, idet nemlig 72 Andelsmejerier varbeliggende i Sydvest- og Syd-Jylland. IeJVrigtfordelte Tallet sigmed ca. 125 i Jylland og ca. 45 paa 0erne, deraf 15 paa Fyn.De nrermest felgende Aar udviste en fortsat og meget sherk Stig-ning i Tallet, og endnu inden Udgangen af 80'erne var dettevokset til omkring 600, hvoraf knap Halvdelen i Jylland. Detkan i Fortsrettelse heraf nrevnes, at Antallet i det felgende Ti-aar, indtil omkring 1900, yderligere fomgedes med knap 400,hvoraf til Tydelighed fremgaar, at den strerkeste VrekstperiodeJigger allerede i Slutningen af 80'erne. I samtlige Beretningerudtrykkes, at der i 1887-88 i Hovedsagen var anlagt Andels-mejerier i aIle Egne af Landet, og at der endogsaa allerede paadelle Tidspunkt var Egne, hvor man mente, der ikke var Pladslil flere.

I Forbindelse med en Betragtning af disse talmressige Udtrykfor den hurtige Udbredelse af Andelsmejerierne og dermed afet bestemt System, der ogsaa i nogen Maade udenfor det strengtekonomiske og tekniske tilkendegav en bestemt Ide, en srer-lig Indstilling og Opfallelse hos de Kredse, hvor den gennem-·fertes, Jigger det nrer at pege paa, hvorledes delle foregik udenUdfoldelse af, hvad man i Organisationsarbejdet forstaar vedPropaganda eller Agitation i nrevnevrerdigt Omfang, men der-imod paa Baggrund af, at Systemet i Praksis viste sine Fortrinfremfor andre, og at dette saa at sige »spurgtes« fra Egn tilEgn. Gangen i Andelsmejeriernes Udbredelse fra deres f0rste Be-gyndelse peger i afgerende Grad paa det nye Systems Fortrinog den Opfattelse i saa Henseende, som Mejeribrugets Udeverenrerede. Men samtidig er denne Udviklingsform Udtryk for enstrerk Aktivitet fra Landbrugets menige Kredse og i det heletaget en Deltagelse, der med sine Forudsretninger og »UdI0bere«af forskellig Art betegner et vresentlig Bidrag til hele Billedet afdenne Periode.

Imidlertid medte Andelsmejerierne ingenlunde udelt Til-slutning fra aIle Sider, og bI. a. fra visse ledende Kredse, baadeaf Praktikere og Teoretikere, saa man i de f0rste Aar med

Skepsis paa del formaalstjenlige i den hurtige og strerke Ud-vikling. Til en Belysning af den Bed0mmelse, sam Andelsmeje-rierne underkastedes, er det vrerd at erindre, at den store Delaf Mejeribruget endnu ud0vedes sam Enkeltmandsbedrift, og atde foreliggende Former af Frellesmejerier kun behandlede etmeget begrrenset Kvantum Mrelk. Da Udviklingslinien aItsaa i

Almindelighed gik f r a denhjemlige Produktionp a a de en k elteE j en dom-m e d ire k t e t i I F reI I e s-s k a bet i And e Ism e j e-r i e t,blev da ogsaa navnIig ide f0rste Aar Sammenligningdraget mellem paa den eneSide Hjemmebehandling afMrelken og paa den anden SideAfstaaeIse af Mrelken tiI Be-handling uden for Hjemmet,enten i Frellesmejeriet eller An-deIsmejeriet. Og i denne Sam-menligning betragtedes fra Ie-dende Side »det fortrin-Iige, Iille Mejeri«, d. v. s.den enkelte Ejendoms Hjem-mebehandIing, sam det egent-lige MaaI, saaledes at Frelles-mejeriet eller Andelsmejerietkun betragtedes sam et Gen-nemgangsled hertH. Ejendom-meligt nok nreredes denne Op-

fatteIse i AndeIsmejeriernes f0rste Tid af en af de Mrend, dermaa nrevnes sam disses betydeligste Organisatorer, nemlig For-stander Niels Pedersen, Ladelund. Han udtrykte ved en senereLejlighed, at han var af den Mening, at AndeIsmejerierne, selvam de var kommen godt i Gang, efterhaanden vilde gaa overpaa enkelte Hrender. Uanset dette indsaa han tidligt det vrerdi-fulde i den nye Form for Frellesskab, srerlig derved, at Meje-riernes Interesser i et og aIt faldt sammen med Leverand0rernes,AndeIshavernes, og saavel med Hensyn til det praktiske Arbej-des Tilrettelregning sam Tilvejebringelsen af det rette fonnelle

Niels Pedersen, f. i Tolstrup ved Hor-sens 1851, d. paa Ladelund ved Bre-rup 1911. Oprettede 1879 Ladelund

Landbrugs- og Mrelkeriskole. hvisForstander .han var til 1909.

Grundlag og Samarbejdets Organisering var han under Andels-mejeriernes f0rste og hastige Udvikling en strerkt s0gt Raadgiverog utrrettelig Taismand for det nye System. Hertil kom efter-haanden hans Virksomhed som Lrerer for den opvoksende SIregtaf Mejeribestyrere, hvorved han ogsaa direkte og indirekte bi-drog til at skabe Grundlinierne for det senere Mejeribrugs Ud-vikling og »Ansigt«.

Efterhaanden som den specielle AndeIsmejeriform vandt Ud-bredeise og allerede efter ganske faa Aars Forl0b viste sin Ind-flydeise ikke alene med Hensyn til en uanet Fomgeise af Pro-duktionen, men samtidig ogsaa - paa en Maade som en Forud-sretning for denne Produktions-Udvideise - en afg0rende For-bedring af Produkternes Kvalitet og dermed en H0jnelse af Pri-sen, knyttedes Vurderingen af Andelsmejerierne dog navnlig tilen Sammenligning med de private Frellesmejerier, der efterhaan-den saa godt som udelukkende blev drevet som Enkeltmands-Forretning.

Disse forskellige Faser i Tidens Overvejelser og Diskussionerom, hvilken Arbejdsform der var at tiIstrrebe for det fremtidigeMejeribrug, fremdrages gennem samtidige Skildringer og Beret-ninger, der saaledes tillige bidrager til Belysning af Udviklingeni Almindelighed. Af srerlig Interesse i saa Henseende er forskeI-lige Beretninger udarbejdede af Assistent M. C. Pedersen og af-givne i Aarene 1883-85 til »Foreningen af jydske Landbofor-eninger«. Foranledningen hertil var, at B0lling N0rre-HerredsLandboforening i 1883 havde indbragt f0Igende Sporgsmaal tilBehandling for Delegeretmodet: »Vil det vrere heldigt, at Smor-pakningsforretninger trreder i Stedet for Frellesmejerier?« Efteren Dmfteise af Sagen blev denne henvist til Mejeriudvalget, deroverdrog Assistent Pedersen nrermere at undersoge Sp0rgsmaaletog fremkomme med en Beretning til nreste Aars Delegeretmode.Forholdene i Vestjylland og fomvrigt ogsaa i andre Egne afLandet havde imidlertid paa dette Tidspunkt udviklet sig saa-Iedes, at Interessen for Smorpakningsforretninger var aftaget,srerlig fordi de ikke muliggjorde tilfredsstillende Betaling for demindre Mrerker Smor, selv Dm disses Kvalitet var god. Som ettypisk Eksempel nrevnes det, at Gaardejer Anders Jensen, Dals-ager, Thisted, der havde leveret det nrestbedse Smor blandt 68af Danmarks bedste Mejerier paa den internationale Udstilling iLondon i 1879, kun fik sit Smor betalt med 2. Klasses Notering

hos sin Smerkeber. Derimod var Andelsmejerierne kommen til atspille en fremtrredende Rolle, og Assistent Pedersens Undersegel-ser kom derfor ganske naturligt til at dreje sig om disses For-maalstjenlighed i Forhold til Frellesmejerierne, saaledes atResultatet blev en i 1884 afgiven Beretning herom, hvor-paa fulgte en »Beretning om Andels-Mrelkerivirksomheden iVestjylland«, der afgaves i 1885. Allerede i denne fremdragesforskellige typiske Trrek hos Andelsmejerierne, saaledes somnoget af det vigtigste, at Leveranderen med det ringe Antal Keerderigennem er i Stand til at faa sin Mrelk lige saa godt udnyttetog betalt som Manden med 50 Keer eller derover. Betegnende isaa Henseende er det, at 7 Andelsmejerier, hvis Virksomhednrermere omtales, har et Gennemsnits-Koantal pro Leveranderpaa 6. Tillige paapeges det betydningsfulde i, at Andelsmeje-rierne for en vresentlig Del har indfert Tilbagelevering af Skum-metmrelken til Leverandererne, hvorved et vigtigt Spergsmaalunder den private Frelles-Mejeridrift, der havde givet Anledningtil idelige Gnidninger og i mange Tilfrelde Virksomheders Stands-ning, var bragt til Lesning.

I en felgende Beretning i 1886 beskreftiger M. C. Pedersen sigbl. a. med Andelsmejeriernes ekonomiske Forhold. Den almin-delige Afregningsform var paa dette Tidspunkt, at der straksudbetaltes Andelshaverne en vis Pris for Mrelken i Forhold tilSmerprisen, f. Eks. 7 0re pro kg Mrelk, naar Smerprisen var196 0re pro kg, altsaa regnende med et Forbrug af 28 kgMrelk pro kg Smer. Skummetmrelken leveredes i Reglen tilbagetil en Pris af 2 0re pro kg, Vallen til 1/2 0re pro kg, og For-skellen mellem denne Betaling' og Driftsudgifterne paa Meje-riet udbetaltes da som »Overskud« ved Aarets Slutning. MooHensyn til det Udbytte, som Leverandererne paa dette Grund-lag fik i Andelsmejerierne, sammenlignet med Betalingen forMrelken ved Salg til et Frellesmejeri, anferte han, at disse somRegel betalte Sedmrelken med 1/28 af Smerprisen og solgte Skum-metmrelken til 2 0re pro kg. Da imidlertid Driftsudgifterne iHenhold til Regnskaber fra en Kreds af Andelsmejerier kun be-leb sig til ca. 1,25 0re pro kg Mrelk, og der saaledes for dissesLeveranderer kunde udvindes et Overskud paa ca. 0,75 0re prokg Mrelk, androg netop dette Mer udbyttet paa Andelsmeje-rierne i Forhold til Frellesmejerierne.

Det ligger i Sagens Natur, at Beregninger af denne Art saavel

som andre Paavisninger af Andelsmejeriernes Fortrin blev gjorttil Genstand for Kritik og Modstand, uden at man dog derigen-nem svrekkede den fortsaUe og 0gede Tilslutning og Overgangtil Andelsdriften, som prreger disse Aars Mejeribrug. Som bi-dragende hertil og i det hele taget som et Led i den samtidigeVurdering af denne UdvikIing maa tillige nrevnes det Arbejde,som i saa Henseende opto-ges af davrerende Konsulenti Det kg!. danske Landhus-hoIdningsseIskab, senere Pro-fessor Bernhard Boggild, del'i 1887 i sit tidligere nrevnteSkrift »AndeIsmreIkerier«un-derkastede Sp0rgsmaalet enkritisk Behandling paaGrundlag af et omfaUendeRegnskabsmateriale og prak-tiske Unders0gelser. For f0l'-ste Gang gives del' heri ·ensamlet Fremstilling af An-deIsmejeri-Systemet, dets0konomiske, tekniske og or-ganisationsmressige Sidersaavel som dets historiskeForudsretninger i saa Hen-seende. Med Styrke under-streges Materialets Behand-ling ud fra »et saa uhildetSynspunkt som muligt«, idetdet fremhreves, at del' »ide forhaandenvrerende trange Tider for det danske Land-brug har vreret rig Lejlighed for de forskellige SystemertiI i haard indbyrdes Konkurrence at pr0ve Krrefter«, og dettiIf0jes i denne Forbindelse, at man, saafremt Andelssyste-met de fleste Steder gaar af med Sejren, »deri maa se etafgjort Bevis paa deUe Systems overIegne Fortrin«. Et Punktaf srerlig Interesse er ogsaa Boggilds Paavisning af ForskeIIenmelIem det 0konomiske Udbytte af Mrelken ved Levering til etAndeIsmejeri og ved Hjemmebehandling. am dette Samtidensbrrendende Mejeri-Sp0rgsmaal anf0rer han, at de» bedre« Hjemme-

Bernhard Beggild, f. i Vammen ved Vi-borg 1858, d. i Kobenhavn 1928. Candopolyt. Landhusholdningsselskabets l{on-sulent i Mejeribrug 1886-1903. Profes-sor ved Landbohojskolen 1903-1923 med

Mejerilrere som Hovedfag.

producenter af Smor i Almindelighed faar 7-20 Kr. un d e rTopnotering pro 100 Pd., medens AndeIsmejerierne allerede ind-til da var naaet saa vidt, at de gennemgaaende fik Smorret be-talt med 2-4 Kr. 0 v e r Topnotering. Forskellen mellem Ud-byttet ved de to Systemer varierer saaledes fra 9 til 24 Kr.,efter Aarstiden, men Aaret rundt gennemsnitlig 16-17 Kr. pro100 Pd. Med Hensyntagen til AndeIsmejeriets Driftsudgifter oghele 0konomi og Teknik sammenholdt med tilsvarende Fak-torer i Hjemmebehandlingen fastslaar han, at Husmoderen ved»seIv at have Besvreret med at bearbejde MreIken« mister enFordel af 10-20 Kr. pro Ko.

Rigtigheden i Argumentationen til Fordel for Andelsmeje-rierne, hvoraf her er fremdraget enkelt,e Eksempler og Punkter,fandt som foran omtalt sin fulde Bekrreftelse i den faktiske Ud-vikling i Mejeribruget. For denne var der ved AndeIsmejerietsIndforeIse, paa Baggrund af den tekniske Nydannelse ved Cen-trifugen og andre mekaniske Hjrelpemidler i Forbindelse der-med, nu foregaaet et Ge n n e m b r u d, hvis Virkninger og Re-sultat i alt vresentlig er ensbetydende med MejerivirksomhedensRetningslinie og Indhold i den folgende Periode.

Optakten til Skabelsen af Nutidens Mejeribrug, som foran erskildret, finder i fremtrredende Grad sin Fortsrettelse i Produk-tionens kvantitative UdvikIing og Virksomhedens Udovelse somHelhed.

Naar man i saa Henseende betragter de Faktorer, der gorsig greldende med Hensyn til Mrelkeproduktionens StorreIse,viser selve Grundlaget herfor, Ant a II eta f Ma I k e k 0 e r,i Aarene 1882-88 en Stigning paa godt 6 pCt., nemlig fra899000 til 954 000. Endnu inden Aarhundredets Udgang,indtil en Trelling i 1898, forogedes Tallet yderligere 13 pCt. til1067000 Stk. Hvorledes denne Bevregelse i Enkeltheder stillersig for de forskellige Dele af Landet, og hvorledes Antallet afMalkekoer forholder sig til den samlede Bestand af Hornkvreg,fremgaar af Tabellen paa nreste Side. Sammenholdes Tallenemed den tidligere meddelte Oversigt for Aaret 1882 (se Side299) og den forudgaaende Trelling, viser det sig, at den procent-

Det sydostlige Jylland .»nordlige ' .»sydvestlige , .

Jylland .

Fyn .Sjrelland .Lolland-Fabter .Bornholm .

50 Koer og derover .15-49 Koer .4-14 » ••••••••••••

1-3 •............

Koel' Ialt1000 Stk. Hornkvreg

1000 Stk.

193 286155 262164 282

830

1793507328

630

1460

Koer PCt.1 Koer I ::I~3 I Koer pet. I,ll Koer :~~8 I Koer pCt.af samlet 11000 Ski Hornkvreg af sarnlet 1000 Stk Hornkva'g af sam letHornkvreg It. 1000 Stk. , Hornkvreg . 1000 Stk. I Hornkvreg

~~ II m ~~ I~: m I i:~ ~!976 I 55 575 I 987 I

I ~ ] I ~~ I

720 , 66- ---492--1-- 758---1

1696 1 60 I 1067 I 1745 I

1

133 II

261

~LJ,

I473

11011

Besret-ninger

10448151

6780798934

1888 jKoer

1000 I pCt. af IIStk. Antal

I

II

Besret-[ninger I

10029367

7317994522

1000Stk.

II

III'

[I B:srel-

mngerI

1000Stk.I

pCt. afAntal

1082

I, 10439

77485,I 89971

IpCt. af

Antal

vise Stigning i KoantalIet fra 1882 til 1898 paa ialt 19 pCt. nojesvarer til Stigningen i den forudgaaende 20 Aars-Periode, fraomkring 1860. Betegnende for Udviklingen er det, at medensMalkekvregbestanden i 1882 og i 1898 udgor samme Part afialt Hornkvreg, nemlig 61 pCt., medforte den srerlige Interessefor Mejeribrug gennem 80'erne, at dette Forholdstal ved Trel-lingen i 1888 var 65 pCt., hvilket dels skyldes en faktisk Stig-ning i Koantalletog dels, hvad der betegner noget ret enestaaendei Kvregtallets Udvikling som Helhed, tillige en Nedgang i densamlede Hornkvregbestand (fra 14?0000 til 1460000 Stk.). Detmaa iovrigt ved Sammenstillingen med det samlede Kvregtalerindres, at dettes Storrelse og Bevregelse i nogen Maade paa-virkes af Stigningen i Antal Malkekoer derved, at der netop tilFomgelse af Koantallet forefindes en oget Bestand af Kalve.

I Forbindelse med Oversigten over Koantallet meddeles forTrellingerne i 1888 og 1898 tillige Fordelingen af Koer paa for-skellige Besretningsstorrelser, hvoraf der for forste Gang fore-ligger statistisk Belysning i 1888. Foruden at der herved giveset karakteristisk Udtryk for den talmressige Overvregt af de min-dre og de smaa Besretningsstorrelser, viser en SammenligningmelIem Resultaterne ved de to Trellinger tillige en fremtrredendeEnsartethed i Fordelingen samtidig med den indtraadte almin-delige Stigning i Koantallet. Paa Baggrund af den strerke Ud-videlse i Produktionen i disse Aar er denne uforandrede For-deling af betydelig Interesse.

For Storrelsen af MreI k e pro d u k t ion e n maa de forelig-gende Oplysninger vel endnu behandles med et vist Forbehold,forsaavidt angaar det store almindelige Tal af Malkekoer, efter-som det i Reglen endnu er de »bedre« Eksempler, der kommertil Betragtning. Det kan dog fastslaas, at Aarene nrermest forudfor og nrermest efter 1880 har udvist en betydelig Stigning iMrelkemrengden. Ikke blot selve Mejeriproduktionen, men denegede Interesse ogsaa for andre Opgaver indenfor Husdyrbrugethar rummet en naturlig Opfordring hertil. Det karakteristiskefor Tilvejebringelsen af selve det Kvantum Mrelk, hvorpaa Ud-viklingen grunder sig, var trods Fomgelsen i KoantalIet dognavnlig en betydelig strerkere Udnyttelse af det tilstedevrerendeKo-Materiale gennem en bedre og mere rationel Fodring, samtendvidere navnlig en mere rationel Behandling af Mrelken, hvor-til kom, at man, hvor man havde frelIes Mejerivirksomheder,

sogte at Ievere den storst mulige M::elkem::engdetil disse. Bidra-gende til dette var navnlig den Tilbagelevering af Skummetm::elk,som almindeligt fuIgte med AndeIsmejeriernes Driftsform, i hvertFald tiI en Begyndelse til Forskel fra de private F::ellesmejerier.

En Paavisning af M::elkem::engden pro Ko foreligger navnliggennem en Behandling af Regnskaber fra AndeIsmejerier, somfandt Sted i disses forste Aar, til at begynde med s::erlig for atbelyse Udbyttets Storrelse i Forhold til Hjemmebehandling afM::elkeneller SaIg af M::elkentil private Mejerier, men efterhaan-den som Led i det almindelige Oplysningsarbejde i Mejeribruget.'Saaledes fremdrog allerede M. C. Pedersen nogle Regnskaber isine Beretninger 1884-85, i Henhold til hvilke den gennemsnit-Iige M::elkem::engdeIaa omkring 1750kg proKo. Om end det herdrejede sig om ret smaa Bes::etninger, maa Tallet anses for atv::ere for stort til at tages som Gennemsnit for den samlede Be-stand af Malkekoer, og f. Eks. B. BfJggild kommer i sine AndeIs-mejeri-Regnskaber, der offentliggjordes i 1887, til en lidt IavereM::elkem::engde,omkring 1700-1725 kg.

Fra Aarene i Begyndelsen af"90'erne foreligger gennem de saa-kaldte »Sporge-Tavler«, der udsendtes af Dansk Mejeristforeningog behandledes i »M::elkeritidende«, Oplysninger om ca. 150 An-deIsmejerier. M::elkem::engdenpro Ko kan herefter ans::ettes tilca. 2000 kg aarlig, men er iovrigt noget varierende fra Mejeritil Mejeri. Om end der omtrent samme Aar foreligger en Regn-skabsbehandling fra fynske AndeIsmejerier ved B. BfJggild, derkommer til et noget hojere Tal, nemlig ca. 2300 kg, tyder senereog mere almindelige Opgorelser paa, at den gennemsnitligeM::elkem::engdepro Ko gennem 90'erne steg til omkring 2150 kg.Omkring dette Tal Iigger Resultaterne af de forste Beretningerom Drifts-Statistik fra enkelte Mejeriforeninger, og den samledeBeretning for 1900 angiver som Gennemsnit for hele Landet2164 kg, idet der som Ydergr::enser meddeles for Fyn 2650 kgog for Thisted Amt 1760 kg.

En skonsm::essig Beregning viI paa det saaledes foreliggendeGrundlag give til Resultat, at Lan d e t s sam led e M::eI k e-m::en g d e omkring 1887-88 belob sig til ca. 1650 Mill. kg, atden i de folgende Aar til henimod Midten af 90'erne steg til ca.2150 Mill. kg, og at den omkring Aarhundredets Slutning varvokset yderligere til ca. 2300 Mill. kg.

Ligesom disse Tal, ud fra et foleIigt Savn af en egentlig Pro-

duktions-Statistik, der forst paa et ret sent Tidspunkt i nogenMaade er afhjulpet, maa bygge paa en Beregning, grelder detteogsaa Angivelser vedrorende S m 0 r pro d u k t ion ens Storrelse.I saa Henseende er Grundlaget dels Merudforselen af Smor ogdels det anslaaede. Hjemmeforbrug. Det forstnrevnte Tal belobsig omkring 1890 til ca. 35 Mill. kg, medens Hjemmeforbrugetmaa antages at have ligget omkring 12 kg pro Indbygger ellerialt ca. 25 Mill. kg. Forbruget af Margarine, som paa dette Punktsenere maa tages strerkt i Betragtning, androg nreppe mere endet Par Mill. kg, og Smorproduktionen belob sig herefter til ialtca. 60 Mill. kg, hvilket svarer til en Smormrengde pro Ko paaca. 60 kg. Da man i Almindelighed maa regne med et Forbrugpro kg Smor af 28-29 kg Mrelk, betyder dette, at ca. 1700 Mill.kg Mrelk anvendtes til Smorproduktionen.

En tilsvarende Beregning for Aarene omkring 1900 maa byggepaa en Merudforsel af Smor af ca. 55 Mill. kg og et Hjemme-forbrug, der under Hensyn til Folkemrengden og det paa detteTidspunkt strerkt stigende Margarineforbrug (ca. 12-13 Mill. kgaarlig) kan anslaas til ca. 18 Mill. kg. Den samlede Smorpro-duktion skonnes herefter ved Aarhundredskiftet at have belobetsig til ca. 73 Mill. kg, svarende til i Gennemsnit henimod 70 kgpro Ko og en samlet anvendt Mrelkemrengde til Smor paa ca. 2050Mill. kg.

Som i alt vresentlig stemmende med disse Beregninger overMrelkemrengde og Smormrengde skal det endelig anfores, at enofficiel Statistik over Danmarks Haandvrerk og Industri i Aaret1896 gaar ud paa, at der var 1145 Andels- og Frellesmejerier,medens Smorproduktionen opgjordes til 64,5 Mill. kg, og Oste-produktionen til 10 Mill. kg. Paa Grundlag heraf opstilles afB. BfJggild folgende Tal for den sa'mlede Mrelkeproduktion ogdens Anvendelse:

til Smorproduklionen. 1742 Mill. kg)) Osteproduktionen........... 10» Fodring af Kalve . . . . . . . . . . . 80» Husholdning 420

IaIt. .. 2252 Mill. kg

Dette svarer til en Mrelkemrengde pro Ko paa ca. 2100 kg ogen Smormrengde paa ca. 62 kg.

Naar man nu fra de meddelte talmressige Udtryk for den

strerke Fremgang i Mejeriproduktionen i Aarene 1880-1'900vender sig til en Betragtning af den almindelige Udvikling i Ar-bejdets Udovelse, maa som et afgorende Hovedtrrek heri paa-peges den fortsatte og stigende Overgang fra Hjemmebehandlingaf Mrelken til Levering eller Salgderaf til frelles Mejerivirksom-heder. Andelsmejeriernes Fremkomst, deres voksende Antal ogdermed Udvidelsen af den tilsluttede Leverandorkreds fra alleEjendomsstorrelser indenfor Landbruget er det strerkeste Udtrykherfor. Regner man omkring 1900 med, at der til Landets 950Andelsmejerier var sluttet ca. 150000 Leverandorer med ca.850000 Koer, betyder disse Tal, at henimod fire Femtedele afden samlede Mejeriproduktion paa dette Tidspunkt varetogesunder Frellesdrift. At hermed vresentlige Karaktertrrek i Mejeri-bruget hidtil, ogsaa paa andre end rent okonomiske Omraader,var rendrede eller udslettede, ligger i Sagens Natur, men det deleri saa Henseende Skrebne med en Rrekke andre Hjemmesysler,hvor det personlige Prreg, maaske en vis Poesi, maatte vige Plad-sen for den nye Tids Krav om Teknik, Masseproduktion og der-med forbedret okonomisk Udbytte.

Paa det tekniske Omraade maatte Udviklingen som Folge afdenne Overgang navnlig blive prreget af Frellesskabet og de For-dringer, som dette stillede i forskellige Retninger. Dette greldersaaledes for Af reg n i n g e n af den leverede Mrelk, srerlig medHenblik paa Tilvejebringelse af et retfrerdigt Grundlag herforunder Hensyn til Hovedformaalet med Produktionen, nemligFremstillingen af Smor, saaledes altsaa at man tilstrrebte en Be-taling for Mrelken efter dens Vrerdi hertil. Udgangspunktet varpaa dette Omraade Docent Fjord's Undersogelser i nrer Forbin-delse bI. a. med Professor Segelcke's tidlige og strerke Paavis-ning af Mrelkens forskelligartede Sammensretning. Fjord havdetiI sine Laboratorieforsog benyttet en af ham selv konstrueretKontrol-Centrifuge, ved hvilken der paa samme Tid kunde under-soges forskellige Prover af Mrelk. En Anvendelse af denne ogsaai det praktiske Arbejde fandt imidlertid ganske naturligt Stedderved, at Kravene meldte sig paa Andels- og private Frelles-mejerier, ikke alene i negativ Retning som en Bestrrebelse for atundgaa Forfalskning af Mrelken eller Produktion af, hvad derkort betegnedes som »megen men mager Mrelk«, men tillige iudprreget positiv Retning, som eI1 strerk Agitation og et Arbejdei Praksis for Fremme af Mrelkens Fedme, gennem en direkte

eller indirekte Udvrelgelse af Malkekvreget og dermed altsaa iForbindelse med KvregavIsarbejdet.

I 1885 forelaa en forbedret Konstruktion af Fjord's KontroI-Apparat, saaledes at Kontrolleringen af Mrelkeprover, og nu iadskilIigt storre Tal ad Gangen, kunde foretages ved Benyttelseaf den almindeligt anvendte Burmeister & Wain-Centrifuge, ogAaret efter indfortes paa Grundlag heraf Betaling af den le¥eredeMrelk efter F 10 de i n d h 0 I d paa nogle AndeIsmejerier og et Parprivate Frellesmejerier (det ene Lad e 1u n d g a a rd). Hermed val'foretaget et afgorende Skridt, hvis Virkninger forgrener sig vidtindenfor Mejeriarbejdet som Helhed og som antydet ogsaa inden-for Husdyrbruget, og hvis Fortsrettelse fandt Sted i de folgendeAar gennem Forbedringer af Metoder og Hjrelpemidler, saaledesat Formaalet og det efterhaanden opnaaede Resultat mere ogmere blev at betale Mrelken i Forhold til dens virkelige Vrerdifor Mejeriets Smorproduktion. Allerede inden Udgangen af80'erne benyttede et Par Hundrede Mejerier Betaling efter Flode-indhold som Afregningsgrundlag, og omkring 1893-94 oplysteden tidligere omtalte Undersogelse gennem Dansk Mejeristfor-enings »Sporgetavler«, at ca. Halvdelen af Mejerierne benyttededenne Afregningsmaade. Ved Aarhundredskiftet kan det efterMejeri-Drifts-Statistikkens Oplysninger anslaas, at Tallet val'vokset til ca. tre Fjerdedele af Mejerierne, hviIket jo altsaa paaden anden Side angiver, at endnu en Fjerdedel benyttede aleneVregten, Mrelkens Kvantum, som Grundlag for Afregningen .

.En anden Side ved Mejeriarbejdet, som blev af den storsteVigtighed srerlig i Forbindelse med Andelsmejerierne, val' Sik-ringen af, at Skummetmrelken, naar den Ieveredes tilbage, val'sund og holdbar. Vanskeligheder i saa Henseende viste sig somforan nrevnt i Centrifuge-Mejeriernes forste Tid, og blandt deOpgaver, som N. J. Fjord satte sig i Forbindelse med sine Cen-trifuge-Forsog, val' derfor Undersogelse af, hvad SkummetmreI-kens daarlige Holdbarhed skyldtes, og endvidere hvilke Midlel'del' kunde findes til Forebyggelse af den Smittefare, som TiI-hageleveringen af Skummetmrelk tiI en stone Kreds af Leveran-dorer rummede. Midlet fandt Fjord i Pasteuriseringen af Skum-metmrelken, hvortiI han selv konstruerede et srerligt Apparat,del' efterhaanden underkastedes afgorende Forhedringer og Ud-videlser som Folge af den stadigt udvidede Produktion paa Meje-rierne og den fortsatte Specialisering ogsaa i teknisk Henseende.

Yderligere Betydning fik Pasteuriseringen ved den senere af Prof.B. Bang foretagne Paavisning af, at Tuberkulosens Smittefareafvrergedes derigennem, og hertil kom endelig, at man gik overtil at pasteurisere Floden, navnlig efter at det ved Forsog, udfortei Slutningen af 80'erne af Overassistent H. P. Lunde, paa Grund-lag af Undersogelser foretagne af Professor C. O. Jensen, varpaavist, at man derigennem forbedrede Smorret og ogede detsEnsartethed og Holdbarhed.

Indenfor den tekniske Udvikling knytter sig saaledes vigtigeSider til Pasteuriseringen, der for Skummetmrelkens Vedkom-mende gennemfortes paa saa at sige aIle Mejerier allerede i Aarene1886--88 og for Flodens Vedkommende gennem forste Halvdel af90'erne. Yderligere kommer hertil, at Pasteuriseringen betegneret af de Omraader indenfor Mejeribruget, der forst blev under-kastet den almindelige Lovgivnings Bestemmelser, nemlig ved Lovaf 26. Marts 1898 om Foranstaltninger til Bekrempelse af Tuber-kulose hos Hornkvreg, ifolge hvilken det forbydes Mejerier atudlevere til Kreaturfode Mrelk eller Krernemrelk, som ikke harvreret opvarmet til mindst 80 Gr. Celsius. Overholdelsen herafvar i Almindelighed paa dette Tidspunkt forlrengst gennemfortad frivillig Vej, og det kan nrevnes, at de forste Resultater afUndersogelser i Henhold til Loven efter dennes Ikrafttrreden iJuni 1899 kun udviste Overtrredelse for 3 pCt. af Proverne.

Med Hensyn til selve Fremstillingen af Smor foregik der i detomtalte Tidsrum ikke for K rer n i n g ens Vedkommende srer-lige iEndringer i den ydre Teknik, bortset fra hvad KrerningensIndlemmelse i Dampmejeriet naturligt medforte. Naar til Trodsherfor Fremgangen i Smorproduktionen betegner et af de mestbetydningsfulde Trrek i Periodens Udvikling som Helhed, skyl-des dette derfor navnlig et Arbejde paa Forbedring af S m 0 r-r e t s K val i t e t, gennem Udvidelse af Erfaringer og Gennem-forelse af Metoder, der bI. a. tog Sigte paa kemiske og bakterio-logiske Forhold. I fremtrredende Grad brerer denne UdviklingVidne om nogle af de mest vrerdifulde Sider af det tidligt ind-ledede Samarbejde mellem Praktik og Videnskab samt ikke min-dre om den for Andels-Mejeribruget, som for Landbruget i AI-mindelighed, saa udprregede Aabenhed i Virkemaade. Een Gangopnaaede Erfaringer og Fremskridt forblev ikke Enkeltmands-eje, men blev gennem Beretninger eller naturligt Samkvem mel-lem Udoverne meddelt og overladt til Anvendelse. Trods sted-

fundne Opfindelser med Hensyn til Teknik og Metoder, knyttedetit bestemt Tidspunkt eller bestemte Mrend, blev Hemmeligheds-krremmeriet, Patentets System, som ofte er en saadan UdviklingsFelgesvend, ingensinde raadende.

En for Smerrets Kvalitet betydningsfuld Side af Mejeriarbej-det knytter sig til Behandlingen af Fleden for at fremkalde denenskede S y r n i n g forinden Krerningen. For tidligere Perioderer omtalt, at den almindelige Fremgangsmaade i saa Henseendevar, hvad man kaldte »Selvsyrning«, d. v. s. at man lod Fledenhenstaa, til den blev jrevn og sur »af sig selv«. Dog var det tid-ligt en almindelig Erfaring, at Syrningen fremmedes ved en visOpvarmning, enten ved at Fleden direkte opvarmedes, eller atder tilsattes varmt Vand eller nymalket Mrelk. Tilsretning af srer-lige Syrningsmidler fandt ogsaa Sted. Tidligt benyttedes saa-ledes Krernemrelk, enten fra samme Dags eller den foregaaendeDags Krerning, og endvidere var fra omkring 1860 de mere frem-melige Mejerigaarde begyndt at anvende sur, krernefrerdig Flede,som altsaa sattes til den nykrernede sede Flede.

En lEndring i Syrningsmetoderne skete ved, at man fra Be-gyndelsen af 80'erne nogle Steder gik over til at fremstille enSyrevrekker af ren og god Sedmrelk, hvorved der altsaa blevTale om en »ny Syre«, saaledes som man da ogsaa betegnededen. Dog heller ikke herigennem kunde man, saa vel paa Bag-grund af praktiske Erfaringer som den foregede Anvendelseaf videnskabelige Forskninger paa Mejeribrugets Omraade, iLrengden finde en tilfredsstillende Lesning af Syruingsspergs-maalet. Af afgerende Betydning blev det derfor, da ProfessorV. Storch gennem sine Undersegelser, srerlig fra 1884 og de fel-gende Aar, opnaaede at rendyrke de srerlige Mrelkesyrebakterierog fremstille Renkulturer heraf, hvis Anvendelse bi. a. mulig-gjorde Udelukkelse af Syrningsfejl, som ellers var almindelige.Herigennem var skabt Grundlag for laboratoriemressig, saa atsige fabrikmressig Fremstilling af Syrevrekkere, saaledes at derfra 1891 optoges Handel med disse til Mejerierne, og de saa-kaldte Handelssyrevrekkere vandt allerede i Lebet af faa Aar ensaadan Udbredelse, at andre Syrningsformer saa godt som for-svandt fra de steffe Mejerivirksomheder.

I Forbindelse med Tidens almindelige og strerkt fremtrredendeBestrrebelse for Forbedring af Smerkvaliteten og Erkendelsen af,at man i saa Henseende maatte tage Sigte ikke alene paa selve

Produktionen men ogsaa den senere Behandling af Smorret paaMejeriet, ja, yderligere af de Forhold, hvorunder det fandt Vejtil Forbrugsstedet, skal endelig nawnes, at Mejerierne efterhaan-den kom ind paa at trreffe srerlige Foranstaltninger til Af k 0-

Ii n g a f Sm 0 r r e 1. Dette foregik dels ved Indretning af Kole-rum, med Benyttelse af Is og strerk Isolering, men dels fra om-kring 1895 ogsaa ved srerlige Koleanlreg af maskinmressig Art.At dette sidste endnu til omkring 1900 kun har vreret Tilfreldetfor et ret begrrenset Antal Mejerier, synes at fremgaa af Drifts-Statistikkens Tal i saa Henseende, idet kun 15 af ca. 300 ind-berettende Mejerier paa dette Tidspunkt havde indlagt Kole-maskine.

Vigtigt med Hensyn til Sporgsmaalet om Smorrets Afkoling,der iovrigt fik sin forste forsogsmressige Belysning gennem Do-cent Fjord's Arbejde fra 1885-86, var det, at ogsaa Eksport-firmaerne og Transportens Udovere viste Interesse herfor. Detforste Skridt toges af Jernbanerne, der indforte Benyttelse afIsvogne til Forsendelse af Smor til danske Afskibningssteder; se-nere foretoges af enkelte Eksportfirmaer Indsrettelse af Smorreti Kolerum forinden Afskibningen, og endelig paabegyndtes i1896 i den ugentlige Englands-Eksport af et enkelt Rederi enmaskinmressig Afkoling af Skibenes Lastrum for Smor.

Udviklingen i Produktionens Udovelse havde som nrevnt tilHovedresultat en vresentlig Forbedring af den almindelige Smor-kvalite1. I Hovedsagen kan denne kendetegnes ved, at de tildelsmeget forskellige og for en stor Del ret daarlige Sorter Smormere og mere forsvandt, srerlig paa Grund af de mindre Ejen-dommes Tilslutning til Andelsmejerierne. Derved optrrekkes enanden Hovedlinie i Udviklingen, nemlig Tilvejebringelse af En s-art e the d, vel at mrerke ved Samling om de bedste Kvaliteter.

En vrerdifuld Paavisning af denne Kvalitetsforbedring er bi. a.givet gennem Resultater fra Forsogslaboratoriets sammenhren-gende Rrekker af Smorudstillinger, hvor i forskellige Aarsberet-ninger netop de Sider af Smorproduktionen, der foran er om-taUe, fremdrages som afgorende i saa Henseende. Saaledes op-lyses, at Smor af pasteuriseret Flode saavel som Benyttelse afde saakaldte Handelssyrevrekkere var gennemfort for samtligeMejerier under Bedommelsen i 1898, og med Hensyn til Frem- .komsten af nogle af de mest karakteristiske, og dermed for Kva-liteten mest afgorende, Smorfejl angives Fremskridtet i saa Hen-seende ved folgende Tal:

> bittert<

gennemsn. 1889-92 , 281896 , 51898 , 3

>oljetc

1396

Endelig kommer hertil, at man med Hensyn til Smorrets Vand-indhold ogsaa gennem disse Aar mere og mere samlede sig om-kring det Procenttal, der ansaas som passende for Kvaliteten,nemlig under 16 pCt. Herom oplyser Forsogslaboratoriets Aars-beretninger, at den gennemsnitlige Vandprocent var folgende:

Over 16 pet. Vand havde1889-92 14,51893. . . . . . . . . . . . .. 14,61895 13,71897. . . . . . . . . . . . .. 13,81900 14,1

16 pet. af samtlige deltagende Mejerier0,80,30,5

En Betragtning af Aarsag og Virkning i Mejeribrugets fort-satte og strerke Udvidelse fra Begyndelsen af 80'erne maa medHensyn til Afsretningsforholdene fore til en Bekrreftelse af denBetydning, som Mar ked e t, d. v. s. Forbruget, har for Produk-tionens Art og Retning, dens Lonsomhed og andre Sider af denpaagreldende Erhvervsgren. Forholdene havde allerede tidligeremedfort, at U,dforselen var blevet det afgorende i Afsretningen,hvortil i Perioden 1860-80 var kommet, at der i saa Henseendemaatte regnes med et enkelt Marked, nemlig England. Med denstrerkt stigende Produktion og paa den anden Side med en retkonstant Afsretning paa Hjemmemarkedet maatte UdforselensBetydning yderligere oges.

Omstaaende Oversigt over den udenrigske Omsretning medSmor udviser, hvorledes der saa at sige uafbrudt fra Aar til Aari denne Periode foregaar en strerk Stigning i Udforselen, ikkealene naar der ses paa BruUoudforselen (Tabellens 1. Kolonnel,men ogsaa paa Overskudsudforselen, og deUe til Trods for enmeget betydelig Stigning i Indforselen af Smor. En nrermereBetragtning, der som Folge heraf naturligt srerlig hefter sig vedTabellens sidste Kolonne (Overskudsudforselen) ,viser, at denlidt svagere Tendens i UdforseIen, som var ved at gore sig grel.

1880-1900. AFSlETNINGSFORHOLD OG NOTERING 365

Udforsel og Indforsel af Smor.

Aar Udf0rsel Indf0rsel Overskudsudf0rsel1000 kg 1000 kg 1000 kg 1000 Kr.

1881 . .. . .. 12278 3169 9109 1864282 . . . . .. 14312 3418 10894 2191983 .... " 17215 3679 13536 2584184 ...... 16573 4134 12439 2400685 .... " 17777 4635 13142 2289086 . . . . .. 20183 4164 16019 2676487 . . . . .. 24106 5078 19028 3266488 . . . . .. 30156 6164 23992 4104689 . . .. .. 34409 6934 27475 5263590 . . . . .. 44621 9341 35280 63817

Gnsnit. 1881-90 .. 23163 5072 18091 330221891 ...... 45727 11035 34692 66089

92 . . . . .. 45323 11188 34135 6672393 . . . . .. 49044 12885 36159 6913494 . . . . " 58972 18899 40073 7073295 . . . . .. 58950 15288 43662 7895596 . . . . ., 60027 16175 43852 7909497 .. . . .. 660,15 17438 48607 9008898 . . . . .. 72638 16861 55777 9004599 . . . . .. 71826 17044 54782 104150

1900. . . . .. 76547 21183 55364 109664Gnsnit. 1891-1900 60510 15800 44710 82467

dende lige omkring 1880 (sammenlign i saa Henseende med dentilsvarende tidligere Oversigt Side 310), hurtigt aflostes af ensikker Stigning, der maa tilskrives den udvidede Produktion vedCentrifugens og Andelsmejeriernes Indforelse. Dette bekrreftesved, at Udforselen i sidste Halvdel af 80'erne, altsaa i Andels-mejeriernes strerkeste Udviklingsperiode, voksede med hidtil alde-les ukendt Styrke, hvert Aar med 3-4 Mill. kg, ja fra 1889 til1890 endogsaa med henimod 8 Mill. kg. Det aarlige Gennemsnitaf Overskudsudforselen blev saaledes for Tiaaret 1881-90 ikkemindre end 80 pCt. storre end det foregaaende Tiaar, nemlighenholdsvis 18 og 10 Mill. kg.

Af samtidige Behandlinger af Udforselsforholdene fremgaardet, at man, da saavel Brutto- som Overskudsudforselen lige om-kring 1890 laa nogenlunde konstant, i et Par Aar var af denFormening, at Produktionen og dermed Udforselen havde naaet»et naturligt Hvilepunkt i Udviklingen«. Dette blev dog ingen-lunde Tilfreldet, idet ogsaa Aarene gennem 90'erne viste en aarlig

Stigning i Overskudsudforselen, del' for hele Tiaaret belob sig tilgodt 26 Mill. kg, og som medforte, at det aarlige Gennemsnitfor Tiaaret 1890--1900 endogsaa mere end fordobledes, sam-menlignet med det foregaaende Tiaar.

Ved den talmffissige Betragtning af Udforselsforholdene erdet som antydet tillige et vigtigt Trffik i denne Periode, at In d-for s e I e n udviser en stffirk Stigning, saaledes at det i Alminde-lighed kan siges, at man virkelig i en Karakteristik af de uden-rigske Omsffitningsforhold maa regne med Indforselen. En Hoved-begrundelse for denne er nemlig at soge i det tidligere be-mrte Forhold, at storste Delen af de ringere Kvaliteter af danskSmor ikke lffingere produceredes. Hermed val' skabt Grundlagfor Indforsel af billigere udenlandsk Smor, i aU vffisentlig tilDffikning af Hjemmemarkedets Behov. Dette gffilder fra Perio-dens Begyndelse navnlig for Indforsel fra S veri g e, men efter-haanden kom hertH ogsaa Indforsel fra R u s 1and og andreLande, hvis Smorproduktion kvalitetsmffissigt laa adskilligt underDanmarks.

Den saaledes stedfundne Stigning i Indforselen gay dog ogsaaGrundlag for, at et gennem Perioden voksende Kvantum atterudfortes, saaledes at denne T l' a n sit val' Udtryk for, at dendanske, og sffirlig den kobenhavnske, Smorhandel i nogen Maadeudvidede sit Interesseomraade ogsaa som Eksporthandel ud overLandets Grffinser.· I de enkelte Femaar udgjorde Udforselen afikke-dansk Smor folgende aarlige Gennemsnit:

.1000 kg219966

341012121

1881-8586-9091-9596-1900 .

For Afsffitningsforholdene for 0 s t gffilder det i den omtaltePeriode i mesten endnu hojere Grad end tidligere, at den al-mindelige Udvikling i Mejeribruget gik i Retning af, at Produk-tionen og dermed Afsffitningen af Ost spillede en ret underordnetRolle sammenlignet med Smorret. Produktionsmffissigt er detteat fore tilbage til Centrifugens sffirlige Fordele for Smorproduk-tionen saavel som den dermed muliggjorte Tilbagelevering afSkummetmffilk og Anvendelse til Opdrffit m. m., men dertil kom,at Markedsforholdene uden for Landets Grffinser, trods Forsoggentagne Gange paa at foretage Fremstod, gennemgaaende laa

ugunstigt for dansk Ost. S:erlig maa i denne Forbindelse n:ev-nes, at Ostemarkedet i England, for hvilket der tidligere havdev:eret ud0vet Bestr:ebelser for Oparbejdelse af en Eksportost,efterhaanden ganske svigtede som Mulighed. Fremdeles blev daOsten saa godt. som udelukkende en Hjemmemarkedsvare, ogProduktion og Oms:etning kom ikke til at deltage i eller pr:egesaf nogen Nydannelse saaledes som Sm0rret.

Udfersel1000 kg

295363

10211843231626028338

Gnsnit. 1881-90 ... 16933232421334326293461

Gnsnit. 1891-1900 .. 33

188182 .83 .84 .85 .86 .87 .88 .89 ....•

'90 .....

1891 .92 .93 .94 .95 .96 .97 •...•98 .99 .

1900 .

Indfersel1000 kg

623723721782728 ,628711649457502652659762736740824952

1032111411411100906

1000 kg594670658680610196395389174464

483626739712719791909

1006108511071039873

1000 Kr.858987979

1045962588639594482518755687739713717796895

1144125912281249943

Disse Forhold giver sig tydeligt Udtryk Oversigtenover Ud- og Indf0rsel af Ost, der endogsaa udviser en stigendeOverskuds i n d f 0 r s e 1 gennem Perioden, foraarsaget baade afNedgang i Brutto- Udf0rsel og Stigning i Indf0rsel. Fra omkringgennemsnitlig 1/2 Mill. kg aarlig i 80'erne steg Tallet til henimoddet dobbelte i 90'erne eller i hvert Fald saaledes, at Tallet liggerher omkring i sidste Halvdel af Tiaaret. Som Bevis paa denh0jSt forskellige Varekvalitet, som Ind- og Udf0rsel repr:esen-terer, skal n:evnes, at de angivne V:erdital svarer til henholdsvis

ca. 1 Kr. pro kg for indfert Ost men kun ca. 50 0re pro kg forden udferte Yare.

Paa Baggrund af den egede Betydning, som under den strerkeProduktions- og Udfm:selsstigning for Smer maa tillregges selveFodringen af Malkekvreget, maa til den fremferte Belysning afden udenrigske Omsretning i Mejeribrugets Produkter endnufejes, at den strerkt egede Benyttelse af H and e Is f 0 d e r-s t 0 f fer gav sig Udslag i en fortsat Stigning i Indferselen afdisse. For et Par af de vigtigste Poster i saa Henseende, Olie-kager og Klid, stillede Tallene sig, som felger, i de enkelteFem-Aar:

Oliekager1000 kg

260005600079800

144000

Klid1000 kg

52200958009460062100

aarligt Gennemsnit 1881-851886-901891-951896-1900 .....

I nrer Forbindelse med de nu omtalte Forhold staar F 0 r-del i n g e n a f U d fer s e len, hvor Interessen ifelge SagensNatur samler sig om Smerret. Herover gives der, i Fortsret-telse af den tidligere Belysning for Perioden 1860-80 (S. 312),en talmressig Oversigt paa felgende Side. Udviklingen paa detteOmraade kan med nogen Ret for Aarene 1880-1900 karakteri-seres ved, at man som FeIge af Forholdenes Udvikling mereog mere kom ind paa i k k e at foretage nogen Fordeling, idetnemlig En g I and s-Procenten gennem de 20 Aar bevregede sigfra omkring 90 tiI meget nrer ved 100 pCt. Der var saaledesi Virkeligheden ikke andre Markeder, som nrevnevrerdig kom iBetragtning, og f. Eks. det tyske Marked, der endnu ved Perio-.dens Begyndelse reprresenterede 7-8 pCt. af Udferselen, blevsaavel ved, at dette Tal i sig selv formindskedes strerkt, som vedSvingninger fra Aar til Aar, vresentlig forringet i Betydning.

Hvad saaledes den talmressige Fordeling af Udferselen er Ud-tryk for, svarer fuldt ud til den Interesse, der nreredes for detcngelske Marked, saaledes som dette gav sig tilkende i Bestrre-belser for TiIrettelregning baade af Produktion og Afsretning.

I saa Henseende var det i ferste Rrekke af afgerende Betyd·ning, at det engelske Marked viste sig i Stand til at aftage denstigende Produktion af Smer tiI lennende Priser, saaledes atder paa den anden Side heri laa en Opfordring til Produktions-

Fordeling af Smerudferselen.

t'" I I It I II - i-I I§ a Slorbritannien Tyskland I Norge Sverige Andre Landec.. Aar Udfersel -_.~--I toOO kg 1000 kg I PCI.IIIOOO kg I pCI.I,ooo '" I pCe 11000 kg I pct.IIIOOO kg I pCI.~ : II !I; 1881. . . . . . . . . . . . . . 12278 103~5 84 I 1062 9 'I 436 4 312 2 I 123 1 ~~ 82. . . . . . . . . . . . . . 14312 122:>8 86 1200 8 I 548 4 148 1 I 158 1 f:!. 83 17215 15143 88 1150 7 601 3 141 1 180 1 ;<;: 84 16573 14640 88 981 6 11639 4 136 1 I 177 1 ~-<: 85. . . . . . . . . . . . . . 17777 15923 90 I 1016 6 I 618 3 Ii 71 - 149 1 ;.-

86. . . . . . . . . . . . . . 20183 18158 90 1122 I 6 515 2 I 185 1 203 1 ;;J87. . . . . . . . . . . . . . 24106 22582 94 779 3 388 2 117 - 240 1 t1l88 30156 28499 94 851 3 427 1 177 1 202 1 ~89. . . . . . . . . . . . . . 34409 33371 97 583 2 178 1 98 - 179 - ~

90. . . . . . . . . . . . . . 44621 42880 96 890 2 202 - 371 1 R;f278 I: ~Gnsnt. 1881-90 23163 21380 I 92 963 I 4 450 I 2 176 I 1 189 1 ~

1891 .. .. .. . .. . .. .. 45727 44480 97 711 2 102 - 242 I 1 192 - t::l92 45323 44242 98 657 1 172 1 75 - 177 - g93. . . . . . . . . . . . . . 49044 47388 97 981 2 81 - 360 1 234 - Z94. . . . . . . . . . . . . . 58972 57396 97 1052 2 89 - 93 - 342 1 ~95 58950 57119 97 146 - 89 - 196 1 1400 2 gJ96. . . .. 60027 58098 97 93 - 15 - 246 1 1575 2 5297 66045 64147 97 968 2 17 - 234 - 679 1 Cj'l

'" 98 72638 70852 98 1436 2 19 - 171 - 160 -.••. 99. . . . . . . . . . . . . . 71826 I 69876 I 97 1576 2 19 - 159 - 203 1

1900. . . . . . . . . . . . . . 76547 73772 96 2365 3 22 - 219 1 169 - w

Gnsnt. 1891-1900 I 60510 II 58737 I 97 999 I 2 62 I - 199 I - 513 I 1 ~

udvidelse. Som den store afgorende Faktor for denne stod joAndelsmejerierne, og allerede i Lobet af faa Aar viste det sig,at den Smorkvalitet, som hurtig blev typisk for disse, vistesig srerdeles egnet navnlig for Markedet i Nordenglands Industri-egne. Den okonomiske Udvikling her, Befolkningens ensidigeBeskreftigelse og dermed omfattende Behov for Tilforsel af For-brugsvarer paa andre Omraader er det Grundlag, hvorpaa desaa at sige uanede, nresten uforstaaelige Afsretningsmulighederbi. a. for dansk Smor i en lang Aarrrekke maa ses. Allerede tid-ligere, gennem 60'erne og 70'erne, val' en varig Indarbejdelseforegaaet, men endnu omkring 80'ernes Begyndelse fandt Afsret-ningen Sted under strerk Konkurrence med andre, srerlig euro-preiske, Landes Smor. Paa dette Punkt betegner Udviklingen,samtidig med at Produktionen af dansk Smor steg strerkt og,hvad' del' er yderligere bemrerkelsesvrerdigt, samtidig med Eng-lands som Helhed stigende Indforsel af Smor, en vigtig 2Endringderved, at Danmark efterhaaanden blev den forende Leverandorikke alene med Hensyn til Kvantum, men ogsaa under stadigOpnaaelse af en ikke uvresentlig Overpris i Forhold til andreLandes Smor. Det kan nrevnes, at henimod Aarhundredskiftetval' det almindeligt, at dansk Smor i Forhold til andet europreiskSmor af bedste Kvalitet opnaaede en Overpris paa 4-5 Sh. pl'.cwt. og i Forhold til amerikansk og australsk Smor en Overprispaa 10-15 Sh. pl'. cwt.

Dette almindelige Standpunkt blev naaet og opretholdt, tilTrods for at del' srerlig gennem 90'erne meldte sig en stigendeKonkurrence dels fra oversoiske Producenter, srerlig Australien,og endvidere fra en ny og ukendt Side, nemlig det stigende For-brug af Margarine.

Den saaledes skete Forskydning i den engelske Indforsel afSmor belyses ved folgende Tal for forskellige Tidspunkter, idetdel' angives. hvorledes de enkelte Lande eller Grupper af dissedeltagel' i Indforselen til Storbritannien:

1881 gnstl. 1886-88 gnstI. 1897 -991000 cwt pCt. 1000 cwt pCt. 1000 cwt pCt.

Danmark .... 305 14 Skandinavien. . 677 43 1719 520vrige Europa 1610 74 0vrige Evropa 824 52 945 30Amerika ..... 53 2 Amerika ..... 64 4 314 9Andre Lande. 200 10 Australien .... 11 1 295 9

~._-~. __ .- -------_ .._-

2168 100 1576 100 3273 100

Med Hensyn til Grupperingen for de to sidst anferte Perioderskal det blot nrevnes, at Danmark udger den langt overvejendePart af de meddelte Tal for Skandinavien, men Angivelsen fin-der Sted paa denne Maade, fordi det er vanskeligt med Nejagtig-hed at udskille Importen af svensk og norsk Smer, bI. a. paaGrund af den forannrevnte Transitering over Danmark.

En Betragtning af den saaledes tilkendegivne Udvikling ogdermed dansk Mejeribrugs Opnaaelse og Hrevdelse af sin Ferer-stilling maa imidlertid ingenlunde fere til den Opfattelse, at detval' nogen letkebt Sejr, idet denne maa tilskrives stadige ogstrerke Bestrrebelser indenfor dansk Produktion og Afsretningmed Henblik paa Sikringen af, at Smerret fremkom i den bedstmulige Kvalitet. Allerede i denne Periode kan det siges, at Ar-bejdet herpaa og den idelige Gentagelse af det nedvendige heribleve Mejeribrugets Alfa og Omega, saaledes som Tilfreldet val'siden da.

Medens Arbejdet i saa Henseende for Produktionens Vedkom-mende foregik saaledes, som det paa et tidligere Sted er omtalt,gav disse Bestrrebelser sig tidligt Udtryk paa Afsretningens Om-raade i et Arbejde for en hyppig og hurtig Forbindelse med detengelske Marked. Gennemgaaende val' del' ved Begyndelsen af80'erne kun 1 ugentlig Forsendelse af Smer fra de forskelligeUdferselshavne, dog saaledes at del' fra Esbjerg val' Forbindelse2 Gange ugentlig, men med hver sin engelske Indferselsplads.Paa dette Punkt rettedes Opmrerksomheden navnlig fra Land-brugets Kredse, og i 1885 skete del' fra de sjrellandske Landbo-foreninger en Henvendelse til Indenrigsministeriet om Forbed-ring af ForhoIdene, srerlig med Henblik paa Forbindelsen overEsbjerg til London. Efter gennemgribende Dreftelser paa Mederog i Fagpressen ferte Forhandlingerne til, at der i 1887 blevtruffet Overenskomst med Det forenede Dampskibsselskab om2 Gange ugentlig Forbindelse med London. I denne Ordning ogde forudgaaende Bestrrebelser er tilkendegivet en Interesse forLondon-Markedet, som gennem en Aarrrekke spillede en ret be-tydelig Rolle. Det er ved en bestemt Lejlighed udtrykt, at Erob-ringen af London som Hovedmarked for Smer, paa sammeMaade som det val' lykkedes for Flreskets Vedkommende, saa atsige havde en magisk Klang i Mejeribrugets 0ren, til Trods forat Smerrets hovedsagentlige Henvisning til Nordengland faktiskogsaa gav Grundlag for den bedste Betaling. I London og paa

det sydengelske Marked skulde der konkurreres slllrlig medfer s k Smer, hvoraf en vlllsentlig Del tilfertes fra Frankrig,Besten fra engelske Mejerivirksomheder, og efter at man i Be-gyndelsen af 90'erne havde haft Planer om at forsege Produk-tion af fersk Smer og Udfersel deraf tit Par i s, men delle altervar stillet i Bero paa Grund af de dermed forbundne Vanskelig-heder, fertes Tanken videre med Henblik slllrlig paa London ogSydengland. Der var paa Landhusholdningsselskabets Foranled-ning opnaaet en Bevilling paa 10000 Kr. fra Staten i 1893-94,og paa Grundlag af Forseg, foretagne paa forskellige Mejerieri Kolding-Egnen og omfattende baade Produktion og Afsllltnings-forhold, antog disse Bestrlllbeiser fastere Form derved, at 9 Meje-rier i Kolding-Esbjerg-Egnen i 1895 oprettede Dan s k An-del sSm e r p a k k e r i i Esbjerg med denne slllrlige Afsllltningfor 0je. Om end ingenlunde betydningsles saavel for de paa-glllidende Mejerier som for Udferselen i det hele taget medferteden optagne Afsllltning af fersk Smer dog ikke nogen sterre.£ndring i vor Stilling i England, hvor fremdeles det vlllsentlig-ste Behovlaa i salt, om end efterhaanden udprlllget letsaltet, Smer.

Med Danmarks egede Tilfersel til det engelske Marked og denfaktiske og tilkendegivne Anerkendelse af Kvaliteten, som dennebyggede paa, var det kun at vente, at dansk Smer maatte bliveudsat for Angreb fra Konkurrenter og Forseg paa at faa andreKvaliteter solgte som danske Yarer. Dette fandt da ogsaa Stedved adskillige Lejligheder, og selv om Udviklingen talte sit umis-kendelige Sprog om, at der ikke derved naaedes nlllvnevlllrdigti Retning af at skade den danske Afsllltning, indsaa man dogtidligt Betydningen af Foranstaltninger til slllrlig Varetagelse afde danske Eksport-Interesser, ikke alene i saadanne Tilflllidesom de nlllvnte, men i Almindelighed til Fremme og Styrkelseaf Stillingen. Dette ferte til, at der efter Beslutning paa detfynske og det sjlllllandske Landboforenings-Delegeretmede i Efter-aaaret 1887 og med Stette af Landhusholdningsselskabet rettedeset Andragende til Indenrigsministeriet om Anslllttelse af en Land-brugs-Agent eHer -Konsulent i England. Ved den dertil fornedneBevilling blev dette gennemfert allerede Aaret efter, idet candopolyt. Harald Faber, der i nogle Aar havde virket ved et engelskMejerifirma, fra August 1888 blev ansat sam Landbrugskonsu-lent i England. Hans Virksomhed skulde gaa ud paa i Alminde-lighed at stette danske Produkters Afsllltning og deres Om-

demme, iagttage Handels- og Transportforhold, vejlede ogimedegaa, besvare og oplyse, hvor Spergsmaal af Interesse fordansk Landbrug var tiI Behandling. I den lange Aarr:ekke,Harald Faber virkede som Indehaver af denne Forpoststilling,virkeliggjorde han, hvad der var tilsigtet med dens Oprettelse.Allerede i de ferste Aar under det danske Markeds stlerke Ud-vikling forelaa adskilIige Tilflelde, hvor den hurtige Indgribenpaa Stedet overfor Misligheder eller Angreb gay en for de danskeInteresser heldig Udgang el-ler Belysning af foreliggendeSager.

Som det i Almindelighedglelder, at Afsletningen, dermere og mere faldt sammenmed Udferselen, var Gen-stand for det udevende Meje-ribrugs s:erlige Interesse, saa-Iedes spiller i Vurderingen at'Mejeribrugets Vilkaar og Ud-vikling og dermed i Diskus-sion og Meningstilkendegi-velser herom ganske natur-ligt S mer not e r i n g e n enfremtr:edende Rolle. SomTilf:eldet havde v:eret aIle-rede fer 1880, og som detvar at vente efter Noterin-gens afgerende lndflydelsepaa selve Udbyttet af Smer-produktionen eller i hvertFald paa dettes Fordeling,gjaldt de forskellige Syns-punkter, der slerlig var repnesenterede ved de to Parter Pro-ducent og Kebmand, ogsaa i Perioden indtil Aarhundredskiftetsaavel Formen for Noteringens Ans:ettelse sam selve dens tal-m:essige Udtryk.

I den ferstn:evnte Henseende var ved Noteringsforandringen,som foregik ved November 1880 (jfr. Side 334), indfert An-givelse af ialt 5 Kvalitets-Klasser. Efterhaanden som Eksport-smerret blev mere ensartet, mistede imidlertid denne Flerhed i

Harald Nicolai Faber, f. I Odense 1856.Polyteknlsk Kandldat 1881. 1882-84 I PhI-ladelphia. 1884-88 Kemlker ved Mrelke-forsyning i London. 1888-1931 Danmarks

Landbrugskonsulent i England.

Noteringen noget af sin Betydning, og Interessen samlede sigsrerlig om 1. Klasse, Top-Noteringen. F0lgen bh~v da ogsaa, at5. Klasse, der omfattede det daarligste Bendersm0r og ringereSorter af udenlandsk Sm0r, udgik i 1888, hvorefter yderligere4. og 3. Klasse forsvandt henholdsvis i 1890 og 1893. Endeliggik man fra Januar 1897 over til i Virkeligheden kun at notereeen Klasse, der vel til at begynde med fremdeles blev angivetmed et Spillerum (»fint til fineste«), men snart rendredes til atfremtrrede som en enkelt Topnotering.

Nok saa betydningsfuldt som denne formelle Forenkling iNoteringen var Spergsmaalet om Sammensretningen af Note-rings-Udvalget, idet der herigennem ganske naturligt gaves Ud-tryk for de Interesser og Synspunkter, som skulde vrere grel-dende ved selve Ansrettelsen. Ved Siden af den Modsretning, somogsaa her Gang paa Gang kom til Orde mellem Producenter ogHandel, var Opmrerksomheden tillige rettet paa, i hvilket For-hold henholdsvis den k0benhavnske og den provinsieUe Sm0r-handel skulde vrere reprresenteret. Allerede i Sommeren 1881,maaske i nogen Grad som Udslag af Utilfredshed med og Utryg-hed ved, at den jydske Notering var oph0rt i Marts Maaned,fertes der paa Foranledning af Landboforeningerne Forhand-linger mellem disse og Reprresentanter for de forskellige Sideraf Smerhandelen om Udvidelse af Noteringsudvalget og en Ord-ning saaledes, at Landbruget sku Ide reprresenteres i et supple-rende Udvalg, som skulde uddrage Noteringen af de af selveNoteringsudvalget afgivne Vota. Forslaget blev vel paa Grundaf Modstand fra Grosserer-Societetets Komite ikke gennemf0rl,men bevirkede dog fra November 1881 den iEhdring, at Udval-get udvidedes til 5 Medlemmer.

Landbrugets Krav om Deltagelse i Noteringen lod sig dog ikkei Lrengden affrerdige, og efter Forhandlinger i Sommeren 1884paa Foranledning af de jydske og sjrellandske Landboforeningerblev der fra November samme Aar givet en Reprresentant forLandbruget Ret til at overvrere Noteringsudvalgets M0der, doguden at den paagreldende ved Stemmeret fik Indflydelse paaNoteringens Ansrettelse. Som den f0rste Bisidder fungerede Gods-ejer Holm, Lerchenfeldt. Hermed var imidlertid ikke tilveje-bragt nogen Lesning af Sp0rgsmaalet, og efter at man gentagneGange fra Landbrugets Side havde understreget Kravet om vir-kelig Indflydelse paa Noteringen, opnaaedes en Ordning i denne

Retning i Juli 1887, idet Landbrugets Reprresentant da opnaaedeStemmeret, medens ievrigt samtidig Antallet af Handelens Ud·valgsmedlemmer udvidedes til 7. En videre Udvikling i sammeRetning foregik endelig ved Noteringsforandringen i 1894, somskal nrermere omtales nedenfor, derved, at Landbruget fik 2stemmeberetttigede Medlemmer, medens Handelen fik yderligere2, altsaa nu ialt 9 Medlemmer i Udvalget.

Interessen for Noteringen knyttede sig dog ikke alene, og ikkeferst og fremmest, til disse delvis formelle Sider af Sagen, mensrerlig til dens Indflydelse paa den opnaaede Smerpris, altsaaselve Noteringstallet, og endvidere til Forholdet mellem detteog den til Mejerierne faktisk betalte Pris, saaledes som dettegay sig Udtryk i Tilstedevrerelsen af Overpriser. I denne For-bindelse maa Smerhandelens Udevelse i Almindelighed haves iErindring. Man var nemlig ved den almindelige Overgang tilSalg paa Aarskontrakt, som fandt Sted srerlig omkring 1880,nok kommet ind paa, i Stedet for en almindelig fast Pris for etMejeris hele Produktion, at tage Hensyn til Noteringen, menden Bestrrebelse, som udevedes i denne Retning fra ledendeMejerikredse, gay sig i ferste Omgang til Kende i Praksis paaden Maade, at der i Leveringsaftaler fastsattes Betaling af enOverpris eller i hvert Fald Priser i Forhold til Noteringen.

Med denne Afregningsform er det indlysende, at tilstedevre-rende eller endogsaa stigende Overpriser, uanset om de maa til-skrives en overdreven Konkurrence mellem Smerhandlerne elleren tilsvarende Kappestrid mellem Producenterne om at opnaadet mest iejnefaldende Udtryk for en fin Betaling, maattekomme til at trykke Noteringen, og derved for Mejeribruget somHelhed medfere Usikkerhed og Uoverskuelighed paa et vigtigfOmraade.

Ikke mindst bidragende til Noteringsspergsmaalets Betydningvar det tillige, at det fra omkring Midten af 80'erne blev mereog mere almindeligt, at de danske Smerhandlere i Stedet forsom hidtil i Almindelighed at benytte engelske Kommissionrerernu gik direkte til Fedevare-Handlere i England og sluttede Af-tale om Levering af Smer af bestemte Mrerker og en bestemtKvalitet, paa en saadan Maade, at Prisen rettede sig direkte efterden danske Notering. Hermed var skabt Grundlag for den Salgs-form, der betegnedes som »frit om Bord efter Ordre«, og somi den kommende Aarrrekke fik gennemgribende Betydning for

den danske Smerhandel. Hvad angaar Noteringens Karakter,maatte »frit om Bord«-Handelen afgerende medvirke til, at dengik over fra udelukkende at vrere en Afregningsnotering (en»effektiv« Notering) til at blive et Udtryk for den almindeligeStilling paa Markedet (en Skensnotering).

Til Belysning af Smerprisens Udvikling gennem· den omhand-lede Periode skal paa dette Sted meddeles Gennemsnittet afKebenhavns Notering for de enkeIte Aar, idet det for helePerioden er Noteringens hejeste Tal, som danner Grundlaget forGennemsnittet:

Ore pl'. kg1881 . . . . . . . .. 240

82 23383 22484. . . . . . . .. 21885. . . . . . . .. 20186 18887 .. : . . . . .. 18988 " 18389. . . . . . . .. 19290. . . . . . . .. 183

Gnst. 1881-90. . . . .. 205

Ore pl'. kg1891 192

92 19593 18694 17095 18196. . . . . . . .. 18497. 18098. . . . . . . .. 17899 192

1900. . . . . . . .. 192

Gnst. 1891-1900 .... 185

Naar imidlertid Noteringen var den ideligt stremmende Kildetil Uro og Uoverensstemmelser, skyldtes det som antydet srerligOverpriserne. Medens disse oprindelig var fremkomne som enEkstrabetaling for enkeIte srerlig gode Mrerker Smer, rendredesForholdet nemlig efterhaanden til, atder i Almindelighed frabegge Smerhandelens Parter reg n e des me d en Overprisbeta-ling. Man havde ganske vist ved Noteringsforandringen i 1880tilstrrebt en saadan Fremgangsmaade, at de virkelig betalte Pri-ser skulde udtrykkes i Noteringen, men aIlerede i de nrermesteAar efter opnaaede saa at sige aIle Herregaarde og de fIesteAndeIs- og FreIlesmejerier Overpriser for, som det paa en nrer-mest selvmodsigende Maade er udtrykt, »regelmressig Leveringaf ekstrafint Smer«. Tiden indtil Midten af 90'erne udviste dasaa at sige uafbrudt stigende Overpriser og en stedse mere al-mindelig Betaling heraf, ret uanset Smerrets Kvalitet. En Be-regning, foretaget i 1894 af Grosserer-Societetets Komite i For-bindeIse med De samv. danske Landboforeninger, gaar ud paa,at Overpriserne i de enkeIte Aar gennemsnitIig var feIgende pro100 kg:

1881.... , 4,00 Kr. 1888. . . .. 7,50 Kr.82. . . .. 5,00 » 89. . . ., 8,5083. . . .. 5,00 » 90. . . .. 9,0084. . . .. 5,50 » 91 . . . .. 9,00 »

155 ••••• 6.50 » 92 ..... 10,00 »

86 ..... 7,00 » 93. . . .. 12.00r 87. . . .. 7,50 » 94. . . .. 14,00 »

En virkningsfuld Belysning af, hvorledes Overpriserne samtidigmistede deres Karakter af Kvalitetsbetaling, er for en Del af densamme Aarrrekke givet af Fors0gslaboratoriet paa Grundlag af det-tes Gruppering af det bed0mte Sm0r og de dertil svarende Priser.Saaledes var der i Aarene 1889-90 betalt Overpriser varierendefra 9,00 til 7,74 Kr. pro 100 kg for de tre Kvaliteter »godt«, »mid-delgodt« og »daarligt« Sm0r, altsaa en Forskel paa 1,26 Kr. Menefterhaanden udlignedes denne Forskel, saaledes i Vinteren 1893-94 til kun 0,32 Kr., idet der for godt og daarligt Sm0r betalteshenholdsvis 13,36 og 13,04 Kr. i Overpris. I Sommeren 1894stillede det sig endogsaa saaledes, at Overprisen for de tre nrevnteKvaliteter var henholdsvis 14,10, 14,10 og 14,40, altsaa ligestor for de to bedste og endogsaa st0rst for Kvaliteten »daarligt«.

Den almindelige og officielle Erkendelse af Overprisernes Til-stedevrerelse og stigende Tendens dannede det naturlige Grund-lag for, at man blev enig om det 0nskelige i en Forandring iNoteringsansreUelsen paa dette Punkt. Som tidligere skuldedenne gaa i Retning af, at den offentliggjorte Notering for bedsteEksportsm0r skulde an give den fa k tis k bet a I t e h0jeste Prisherfor, altsaa ved en saakaldt »Inkludering« af den grengse Over-pris og en fremtidig Fastholdelse af en »stram« Notering.

Til Gennemf0relse heraf meddeltes det i Handelsberetningenfor 1892, at der fra 1. Maj 1894 vilde blive foretaget en For-andring i Noteringens Ansrettelse, som ovenfor anf0rt, mennogle Maaneder senere rendredes Tidspunktet til November 94.Allerede i L0bet af Sommeren blev der imidlertid trods Advars-ler fra Landboforeningernes Side adskillige Steder i Landet slut-tet Aarskontrakter for Tiden efter November, hvori der tilsikre-des en Overpris paa 20--24 Kr. pro 100 kg. Ikke alene var deUe5-8 Kr. over, hvad man regnede som »grengs« Overpris, menUnderkendelsen af de omtalte Bestrrebelser for en Forandringgay sig yderligere Udslag ved, at der positivt fastsattes Over-priser i Forhold til den Notering, som vilde blive sat eft e r1. November. Ved Noteringens Offentligg0relse den 31. Oktober

meddeltes det nu, at der i den folgende Notering som grengsOverpris vilde blive inkluderet 16 Kr. pro 100 kg, men da nogleaf de nye Kontrakter efter 1. November som omtalt indeholdtBestemmelser om endnu hojere Overpris, og da der netop i Be-gyndelsen af November indtraf en strerk Stigning i Eftersporg-selen, saaledes at der herigennem yderligere betingedes en Slig-ning i Noteringen, blev den forste Notering i November ikkesom ventet forhojet med omkring 16 Kr., men med 38 Kr. pro100 kg, nemlig fra 182 til 220 Kr. for 1. Klasse. Det er anslaaet,at de 8 Kr. heraf var betinget af Markedets Bedring, saaledesat der altsaa skulde vrere inkluderet en Overpris af 30 Kr. iStedet for de nrevnte 16 Kr. pro 100 kg.

Noteringsforandringen 1894 er i Mejeribrugets Historie ind-gaaet som en af de mest omstridte og fra Producenternes Sidestrerkest fordomte Handlinger. Den for Smorrets Aftagere ogProducenter aldeles uventet store og pludselige Stigning med-forte nemlig en »Sprrengning« af det danske Smormarked og enUro og Forvirring, der i Samtidens Bedommelse er betegnet somet fuldstrendigt Kaos. Forst og fremmest mrerkedes Folgerne paadet engelske Marked, hvor Koberne i stort Tal opfattede For-hojelsen som et Brud paa trufne Aftaler og derfor nregtede attage Hensyn til saadanne og endogsaa i adskilIige Tilfrelde over-hovedet at modtage dansk Smor. Det maa som Baggrund fordenne Stilling erindres, hvorledes »frit om Bord«-Salget paa detnojeste byggede paa den til enhver Tid ansatte Notering. En afde mest skrebnesvangre Folger af Forandringen blev derfor, aten stor Del af dette Salg maatte opgives og forst efterhaandeni nogen Maade blev generhvervet. Systemet led et Knrek, deri hvert Fald modvirkede den Tendens, som havde gjort sig grel-dende i Retning af oget Anvendelse af denne Fremgangsmaade.Det blev saaledes umiddelbart efter November 1894 nodvendigtat sende betydelige Mrengder Smor over i Konsigation, hvorvedder paafortes Srelgerne og som en Folge heraf ogsaa Producen-terne store Tab.

Hvad iovrigt Noteringsforandringens indadvendende Virkningangaar blev der i den nrermest folgende Tid gennemfort en saastram Notering, at Overpriserne forsvandt, og Forholdet blevdet, at Noteringen angav, hvad der betaltes for kun virkeligfineste Mrerker, saaledes at den overvejende Del af Smorret af-regnedes til Un d e r priser. Det kan derfor ikke lades ude af

Betragtning, at der herigennem blev bidraget til at fremme enKvalitetsbetaling af Sm0rret, om end der forholdsvis snart efterdet indtrufne Chock udviklede sig en Tendens til en Udjrevningpaany. I saa Henseende afgiver, ligesom tidligere for Overpri-sernes Udjrevning, Fors0gslaboratoriets Bed0mmelsesmateriale etutvetydigt Billede af Forholdene. Medens der saaledes i 1895var en Forskel mellem Priserne for Kvalitetsgruppen »godt« ogGruppen »daarligt« paa 2,88 Kr. pro 100 kg, var Forskellen i1897 dalet til 1,58 Kr. og i 1900 til 50 0re pro 100 kg. Det kani samme Forbindelse nrevnes, at ogsaa de betalte Underpriser somHelhed viste en Tendens til at forsvinde. Saaledes var Gen-nemsnittet i 189f> 2,93 Kr., men i 1897 kun 54 0re og i 1899kun 10 0re pro lOO kg, og allerede i det f0lgende Aar viste der sigen lille Overpris, i Gennemsnit 18 0re pro 100 kg.

Som Helhed kan man ikke vrere blind for, at Situationen om-kring 1894 bidrog tH, at det stadigt ulmende Modsretningsfor-hold mellem Sn10rhandelen og Mejeribruget forstrerkedes og tilTider brod ud i lys Lue. I Praksis gay Producenternes mereselvstrendige Stilling sig navnlig Udslag i en strerk Udvidelse ogpaa vigtige Omraader Nydannelse i Foreningsvresenet, som skalblive omtalt i det folgende. Som staaende direkte i Forbindelsemed Noteringen skal her nrevnes, at der, srerlig paa Foranled-ning af Harald Faber, fra September 1894 af De samvirkendedanske Landboforeninger paabegyndtes Udarbejdelse af en Smor-pris-Statistik, bi. a. med det praktiske Formaal at bidrage tilKlarhed over, hvilke Smorhandlere der ydede den bedste Be-taling. Et Arbejde i samme Retning optoges af de i Aarene om-kring 1894 oprettede Mejeriforeninger, og fra 1899 kom der etSamarbejde i Stand mellem de to Former for Smorpris-Stati-stikken. Denne havde i de bevregede Aar betydelig Vrerdi forProducenterne ikke alene som almindeligt oplysende Materiale,men ogsaa ved den Indflydelse, som derigennem i nogen Maadeovedes direkte paa Noteringens Ansrettelse.

FORENINGER OG ANDRE FORETAGENDER TILMEJERIBRUGETS FREMME.

Ved Siden af den Udvikling, som er skildret i det foregaaende,greldende de til Produktion og Afsretning knyttede Forhold inrermere Forstand, foregik Grundlreggelsen og den begyndendeUdfoldelse af Nutidens Mejeribrug, der er anfort som det srer-

lig typiske for Perioden 1880-1900, ved lvrerksretteise af Fore-tagender til Mejeribrugets Fremme i forskellige andre Retninger.

Dette greider saaledes Fremkomsten af et allerede i Lebet affaa Aar alsidigt og betydningsfuldt For e n i n g s v res en spe-cielt med Mejeribrugets Opgaver for 0je. Der maa i saa Hen-seende peges paa, hvorledes der gennem Aarene var ydet envrerdifuld lndsats paa Mejeriomraadet i Landbrugets almindeligeForeninger og disses Sammenslutninger. Adskillige Steder i detforegaaende er der fremdraget, hvad saavel Det kg!. danskeLandhusholdningsselskab som Landboforeningerne har betydet.Den fremadskridende Specialisering i Landbrugets Arbejde ogherunder den voksende Betydning, der tillagdes Mejeribrugetsom en srerlig Gren af Husdyrbruget, og dermed en Rrekke nyeog srerlige Opgaver, som man stilledes overfor, gjorde imidlertidet srerskilt Samarbejde indenfor de deri interesserede KredseenskeIigt og naturligt. Et saadant fandt sin Virkeliggerelse iHovedsagen paa Grundiag af to Former, nemlig Samarbejdemellem Mejerierne, i Me j e r i for e n i n g e r og disses Sammen-slutninger og Forgrening, og mellem Mejeriernes daglige tek-niske Ledere, gennem Dan s k Me j e ri s t for e n i n g.

Den ferstnrevnte Form fandt sin ferste egentlige Udviklinggennem Stiftelsen af »Centralforeningen af Andelsmejerier. iFyens Stift« i 1889, og allerede i de nrermest feigende Aar fandtIignende Sammensiutninger Sted i andre Egne at' Landet. Ganskevist havde de sjrellandske AndeIsmejerier i 1888 gjort Skridt isaa Henseende, men uden at dette fik steIre eller mere varigBetydning, og den egentlige Fortsretteise skete forst ved, at for-skellige Kredse af jydske Mejerier dannede Foreninger fra Be-gyndelsen af 90'erne. Formaalet blev Optageise af et Samarbejdepaa mejerifaglige Omraader, bI. a. med Hensyn tiI lndkeb afForbrugsartikler og Brrendsel samt enkelte Steder af Foder-stoffer, ligesom der ogsaa allerede nrevnes frelles Udforselaf Smor.

Det blev imidiertid det strerke Rere om Noteringssporgsmaaleti Midten af 90'erne og dettes Betydning for Smorhandelen, derskabte den srerlige Baggrund for Opretteise af Mejeriforeningerog bragte de vresentligste Opgaver for disse. lnden Aarhundred-skiftet havde da saa at sige aIle Egne af Landet Iokale Mejeri-foreninger, hvis Formaal i Almindelighed var Varetageise affrelles lnteresser, men som under den srerlige Situation fremmede

deUe Formaal navnlig ved Indsamling og Meddelelse af enSm0rpris-Statistik for dermed, saavel som gennem et alminde-ligt Oplysningsarbejde og Agitation navnlig for Gennemf0relseaf en Kvalitetsbetaling af Sm0rret, at 0ve st0rst mulig Indfly-delse paa Noteringens Ansrettelse og Sm0rhandelens Udevelse.

Til Fremme af et Samarbejde indenfor st0rre Kredse f0rtesder allerede kort efter Oprettelsen af saadanne 10kale Mejeri-foreninger i st0rre Tal Forhandlinger om Oprettelse af en. Sam-menslutning for hele Landet eller i hvert Fald st0rre Dele heraf.I f0rste Omgang f0rte dette til Stiftelsen af en Frellesforeningfor Jylland i »De samvirkende jydske Mejeriforeninger« (1895).Ved denne Forenings Oprettelse fremdroges, bi. a. af den Mand,der blev Sammenslutningens f0rste Formand, Proprietrer R.Rasmussen, H0jrupgaard, detbetydningsfulde i, at man uansetDannelsen af sterre Organisationer fastholdt det paabegyndte10kale Samarbejde i de enkelte Mejeriforeninger, saaledes at detenkelte Mejeris Medlemsskab i st0rre Organisationer foregikgennem den 10kale Mejeriforening. Hermed var anlagt en Linie,som siden da har vreret raadende for Mejeribrugets omfaUendeOrganisation saavel som for Styreformen indenfor denne.

Bestrrebelserne fra Mejeriforeningernes Side med Hensyn tilSm0rhandelen gav sig et srerligt Udslag i Oprettelsen af S m 0 r-eksportf9reninger. Fors0g i denne Retning var gjort en-kelte Steder allerede f0r Andelsmejeriernes Fremkomst, altsaasom Udtryk for et Samarbejde mellem Enkelt-Producenter afSm0r. Saaledes omtales i 1881, at der i Aarhus stiftedes en»Forening til Fremme af Produktion og Salg af fint danskSm0r«. Ganske naturligt havde man dog f0rst i Andelsmejerierneog disses betydelige Produktion af en st0rre ensartet Yare etmere brugbart Grundlag for en frelles Optrreden af Producen-teme som Sm0reksport0rer. Det f0rste mere betydelige Fore-tagende af denne Art var den i 1888 stiftede »Danmarks Land-mrends Sm0reksportforening«, hvis Virksomhed, der srerlig faldtpaa Sjrelland, saa at sige fra en Begyndelse var Genstand for enDel Uro og Kritik, bi. a. paa Grund af dens Afsretningsmetoder,og hvis Organisationsform var en saadan, at den ikke kan tagessom noget typisk Udtryk for Producenternes egen Overtagelseaf Sm0rsalget. Den afg0rende Indflydelse, som P. A. Albertihavde paa Foreningens Anliggender, beseglede dennes Skrebne,saaledes at dens Eksistens ikke varede udover Aaret 1908.

Man maa sikkert regne med, at den sj::ellandske Eksportfor-ening allerede fra sine forste Aar n::eppevar nogen heldig Pioneri Arbejdet for Producenternes egen OvertageIse af Smorhandelen,og det blev da ogsaa forst Noteringsforandringen og det dermedstedfundne Fremstod i Mejeriforeningernes Udvikling, der med-forte Stiftelse af Andels-Smoreksportforeninger i den siden dakendte Skikkelse. Fra ledende Side indenfor Landbruget saavelsom s::erlig indenfor Mejeriforeningerne fremh::evede man st::erktDannelsen af egne Salgsforeninger som Vejen til Gennemforelseaf Kvalitetsbetaling og Fremme af andre vigtige Sider af Smor-handelen. Allerede Aaret efter det urolige 1894 dannedes daet Par Smoreksportforeninger (»Sydfynske Landm::ends« og»Dansk Andels«, Esbjerg), og endnu inden Aarhundredskiftetfulgte yderligere en Forening i Horsens (»Midtjydsk«).

Foruden Eksportforeningerne skal som en betydningsfuldForm for Foreningsvirksomhed med et s::erligt Formaal i n::erTilknytning til Mejerierne endvidere n::evnes, at Interessen for aterhverve Klarhed over M::elkeproduktionens Forhold og Vilkaarforte til Dannelsen af Kontrolforeninger, af hvilke denforste oprettedes'i Ve j e n i 1895. Om end staaende paa Gr::en-sen mellem det almindelige Husdyrbrugs-Arbejde og Mejeribru-gets Virksomhed i sn::evrere Forstand kom de baade ved deresOrganisationsform og deres Formaal til at yde v::esentligt Bidragtil Fremskridt i Mejeriproduktionen.

Med Hensyn til den and e n H 0 v e d for m for Mejeribru-gets Foreninger knytter denne sig som n::evnt til Lederne afMejeriernes daglige Virksomhed, Mejeribestyrerne. Disse ud-gjorde ved den Nydannelse, som Andelsmejerierne betegnede,paa en Maade et nyt Led i Arbejdet, idet Behandlingen af M::el-ken, som hidtil i aU v::esentligt havde sorteret under Husmod-rene, nu blev betroet demo Det er da naturligt, at det nye ogukendte i Arbejdet under dettes rivende Udvikling i disse Aarog paa den anden Side det f::ellesog ensartede, som dette forsteunge Sl::egtledaf det praktiske Mejeriarbejdes Udovere blev stil-let overfor, medforte Trangen til n::ermere Samarbejde gennemOprettelse af en s::erskilt Forening. Dette fandt Sted gennem»Dansk Mejeristforening«, der stiftedes i Oktober 1887 og somLed i sit Oplysningsarbejde kort Tid efter begyndte Udgi-velsen af det forste s::erlige Mejeriblad »M::elkeritidende«, hvisRedaktion omtrent fra Begyndelsen overtoges af Landbrugs-

lrerer Hans Appel, Dalum. Med den nrere Forbindelse og denSamhorighed, der bestod mellem Mejeribestyrerne og Mejeri-bruget som saadant, ikke mindst i denne forste Udviklings-periode, blev den nystiftede Forening Deltager i Arbejdet paaadskillige vigtige Omraader, ligesom mange af dens ledendeMrend baade den Gang og senere virkede som Mejeribrugets Re-prresentanter. Blandt dissevar Mejeribestyrer TorbenJensen, Gislev, men ikkemindst maa som typiskPersonliggorelse af detteSamarbejde og Udtryk forMejeribestyrernes »Plads« iUdviklingen nrevnes en afdem, der var med fra For-eningens Stiftelse og se-nere var dens mange-aarige Formand, Mejeri-bestyrer Jens P. Justesen,Brorup.

Med det saaledes tilveje-bragte Grundlag for et Or-ganisationsarbejde optogesnu i Lobet af 90'erne for-skellige Opgaver. Som ta-gende Sigte baade paa al-mindelig Oplysning omMejeribrugets Udvikling ogtillige paa TiIvejebringelseaf gode Regnskabsforholdpaa Mejerierne og derigennem oget Indsigt i Teknik og 0ko-nomi var af flere lokale Mejeriforeninger fra en Begyndelseoptaget Indsamling af Regnskabsmateriale fra Mejerierne og Ud-arbejdelse af en Dr i f t s-S tat i s t i k. Dette Arbejde blev i 1897underlagt et af Mejeriforeningerne i Forbindelse med Landhus-holdningsselskabet nedsat Frellesudvalg, der senere tiltraadtes afReprresentanter for Dansk Mejeristforening. Ved de aarlige Be-retninger, og efter at ogsaa Udarbejdelsen af Smorpris-Statistik-ken var samlet under Udvalget, kom denne statistiske Virksom-hed til at indtage en fremskudt Plads i Organisationsarbejdet.

Jens Peter Justesen, f. i Lyby i Salling 1866.Uddannet som Mejerist. Siden 1884 Besty-rer af Brorup Andelsmejeri. Formand forDansk Mejeristforening, for Dansk Andels-Smorexportforening og for De samv. dan-

ske Andels-Smorexportforeninger.

Blandt andre Opgaver, der vel i nogen Maade betegner enFortsrettelse fra tidligere Aar, men som dog fik en srerlig Ud-formning i Kraft af Mejeribrugets strerke Fremgang i Lebet afden omtalte Periode, skal nrevnes Afholdelse af Ud s till i n g e ro g Bed e m m e 1s e r til Fremme af Mejeriprodukternes Kvali-tet. Paa dette Omraade foregik en typisk Forskydning i Ret-ning af, at der blev lagt fore get Vregt paa Erhvervelse af Vare-kundskab, i nogen Grad til Forskel fra tidligere, hvor den al-mindelige Kappestrid havde dannet den vresentligste Baggrund.Som FeIge af denne Tendens blev i Almindelighed Udstillingernemere anlagt som Led i det daglige Arbejde i Mejerierne og der-for i hejere Grad som Hjrelpemiddel for Mejeribestyrerne. Enanden Hovedlinie er derfor naturligt tilkendegivet ved, at dissefik eget Deltagelse i og Indflydelse paa Udstillingernes Tilrette-lreggelse og Ledelse.

For de »stor e« Udstillingers Vedkommende grelder det, atde afholdte Landmandsforsamlinger fremdeles omfattede en Ud-stilling af Mejeriprodukter, om end den rent tekniske Interesseherved i nogen Maade var aftagende. Landsomfattende somdisse var tillige den i Forbindelse med »den store Udstilling« iKebenhavn 1888 afholdte Mejeriudstilling, hvis Hovedformaalvar at vise det danske Mejeribrugs almindelige Standpunkt iproduktionsmressig og teknisk Henseende. levrigt knytter Ho-vedinteressen sig til den fra tidligere optagne Udstillings-Virk-somhed indenfor de provinsielle Landboforeninger. Af disseforestod den jydske Samvirksomhed, som tidligere nrevnt, Mejeri-udstillingen i Aarhus 1881. Der indtraadte imidlertid herefter enPause gennem 80'erne, og ferst 1889 afholdtes den nreste, lige-ledes i Aarhus. For Sjrelland fortsatte de samvirkende Landbo-foreninger med Udstillinger ogsaa gennem 80'erne, saaledes iHolbrek, Hillered (1882) og Kege (1885), medens for Fyn »Pa-triotisk Selskab« overtog Udstillingerne i 1882 og atter afholdten i 1888. Ved Siden af disse lod flere lokale Landboforeningerafholde mindre Udstillinger.

Med Begyndelsen af 90'erne indtrreffer en iEndring i Forhol-dene, derved at de lokale Foreninger under Dansk Mejeristfor-ening, som paa dette Tidspunkt var i Gang med srerlige Smer-og Osteudstqlinger, kom i Samarbejde med Landboforeningerne.Et Par sterre Udstillinger, som de sjrellandske Mejeristforeningerafholdt i Slagelse og Roskilde i 1891-92, er formentlig Overgangs-

Iedet hertil. I hvert Fald fremtrleder Samarbejdet for fersteGang ved en sjlellandsk Udstilling i Hillemd i September 1893,hvorefter der fortsattes hvert Aar, kun med den lEndriIig, atSamarbejdet udvidedes til ogsaa at omfatte Lolland-Faister.

En lignende Udvikling foregik i Jylland, hvor en Udstilling i'Aarhus i December 1894 for ferste Gang forestodes af Landbo-foreningerne sammen med Dansk Mejeristforening. Ogsaa herafholdtes derefter aarlige store Udstillinger under denne Form,kun med lEndring i Retning af, at De samvirkende jydskeMejei'iforeninger indgik i Samarbejdet fra 1898. Under sidst-nlevnte Samvirksomhed alene var der ievrigt afholdt et Parsterre Udstillinger i 1897, uden at deUe dog senere gentoges.

For Fyns Vedkommende henlagdes de store Udstillinger hvertAar til Odense, og fra 1896 bestod som Grundlag for disse etlignende Samarbejde mellem Patriotisk Selskab, Dansk Mejerist-forening og Mejeriforeningen som i de evrige Landsdele.

Overgangen til at knytte Udstillingsarbejdet saa nler som mu-Iigt til Mejeriernes daglige Opgaver kendetegnes dog slerlig vedPaabegyndeisen af de saakaldte Bet t e u d s till i n g e r. Efterhvad der foreligger, synes disse at Vlere paabegyndt inden forMejeristforeningens Ribe-Kreds, og fra omkring 1893 vandt Sa-gen Udbredeise ogsaa i andre Egne af Landet. Medvirkende her-til var Uroen paa dette Tidspunkt om Noteringen og Smerhan-delen, idet BeUeudstillingerne tog direkte Sigte paa Smer-Kval;tetens Hejnelse ved Paavisning af forekommende Fejl og der-igennem Tilvejebringeise af Klarhed paa de Omraader, som stodi Forbindeise med hele Betalingsspergsmaalet.

I Almindelighed paabegyndtes BeUeudstillingerne af de 10kaleKredse under Dansk Mejeristforening og er saaledes et vlegtigtUdtryk for disses Interesse for almene Mejerianliggender, menefterhaanden indgik Mejeriforeningerne som Deltagere og over-tog i aU vlesentlig den ekonomiske Side ved Udstillingernes Af-holdelse. Til en Begyndelse regnedes der med 4 Udstillinger aar-Jig, hvilket senere nogle Steder lendredes til 8 eller 12, men ide i 1901 antagne Flellesregler fastsleUes 6 Udstillinger aarlig.

Paa een Gang som Udtryk for Mejeribrugets Betydning ogfor Udstillings- og Bedemmeisesarbejdets Anvendeise paa dendaglige Mejerivirksomhed var imidlertid allerede nogle Aar ferBeUeudstillingernes Optageise foretaget et vigtigt Skridt fremadpaa dette Omraade. Som omtalt afholdtes i Forbindelse med Ud-

stillingen i Kebenhavn 1888 en almindelig Mejeriudstilling. Til-lige afholdtes de saakaldte »vekslende« Udstillinger i et Antalaf 5. "Formaalet med disse, for hvilke Planen var lagt af N. J.Fjord, var at faa udstillet saa fine Preyer Smer som overhovedetmuligt, og man formaaede en Kreds af Smerhandlere til at ud-tage disse Preyer paa deres Lagre. Gennem den Interesse, somdette Arbejde vakte ikke alene hos Mejeribrugets M:end, menogsaa blandt de deltagende Smerhandlere, og det Udbytte, somDreftelserne forud og ved Bedemmelser under Udstillingen havdegivet, kom man ind paa det enskelige i et saadant SamarbejdesForts:ettelse, og hermed var Grunden lagt til Planen om Afhol-delse af en sam men h :e n g end e R:e k k e a f S mer u d s t i I-Ii n g e r paa Forsegslaboratoriet. Fjord var en af de ledende idet forberedende Arbejde. Han udarbejdede .Reglerne for Ud-stillingerne og det ekonomiske Grundlag, i hvilken Henseendeder byggedes paa en Bevilling fra Staten. Formaalet var at faaMejeriernes ordin:ere Produktion frem til Bedemmelse i Mod-s:etning til, hvad ellers var det g:eldende, at Mejerierne havdeLejlighed til specielt at lave »Udstillingssmer«. Endvidere frem-h:evedes i Almindelighed Betydningen af at fremme Samarbejdetmellem de i Smerproduktion og Oms:etning deltagende tre Fak-torer: Producenten, Smerhandleren og, sidst men ikke mindst,Mejerikonsulenten.

Den fornedne Bevilling blev givet fra 1889-90 dels til For-beredelser og dels til de lebende Udgifter, og i November 1889begyndtes de sammenh:engende R:ekker af Smerudstillingermed Tilslutning fra ca. 100 Mejerier, hvilket Tal i de felgendeAar steg til omkring 400 og indtil Aarhundredskiftet var voksettil ca. 800. Som det skal blive omtalt, indgik Forsegslaborato-riets Udstillinger paa et senere Tidspunkt sam et betydningsfuldtLed i Lovgivningen vedrerende den danske Smerproduktion.

Dog allerede ved den ret betydelige Bevilling, som ydedes her-til af Staten, meder vi altsaa et Udtryk for Interessen for Mejeri-bruget fra det offentliges Side. Denne havde ogsaa paa andenMaade givet sig til Kende omtrent i de samme Aar, derved atder til Stotte for Mejeribrugets Arbejde, og i saa Henseende iForts:ettelse af Bestr:ebelserne for en frugtbar Forbindelse mel-lem Praksis og Teori, var ansat s:erIige K 0 n suI e n t e r iMe j e rib rug. I 1888-89 oprettedes tre saadanne statslennedePoster, hver omfattende sit Landomraade, hvortil i 1896 kom

yderligere en fjerde. Ved Konsulenternes Deltagelse i Udstillings-arbejdet, deres Bes0g paa Mejerierne og deres Virksomhed somRaadgivere paa tekniske og alrhindelige organisationsmressigeOmraader ydedes der, saavel under den f0rste strerke Udvik-lingsperiode som senere, Mejeribrugets praktiske Ud0vere envrerdifuid St0tte til Underbyggelse og Videref0relse af opnaaedeResultater.

Hvad i0vrigt angaar et egentligt Lovgivningsarbejde vedreJ-rende Mejeribruget, indskrrenkede dette sig for den omhandledePeriodes Vedkommende til et enkelt Omraade, nemlig FremstiI-ling og Omsretning af Mar gar in e eller, som det oprindeligbetegnedes, »Kunstsmor«. I saa Henseende rettedes Opmrerk-somheden ikke alene paa den aimindelige Konkurrence, somderved kunde paafores Smorforbruget, men nok saa meget paaden Fare, som HandeIen dermed, srerlig ved UdforseI, kundebetegne for det danske Smors AnseeIse, ved Bedrageri ellerUagtsomhed.

Ud fra Betragtninger af denne Art rettede de sjrellandskeLandboforeninger efter et Mode i Januar 1885 en HenvendelsetiI Indenrigsministeren om, at der ved Lov indfortes Kontrolmed Produktionen og blev paabudt Navnet »Margarine« forProduktet i Handelen. Allerede i. Marts forelagdes der Rigs-dagen et Lovforslag i denne Retning, og ved Lov af 1. Aprils. A. blev der paabudt en srerlig Emballage og Ordet »Marga-rine«, samt fastsattes Bestemmelser om PolititiIsyn. Hermedhavde Damnark som det forste Land i Verden faaet sin forsteMargarineIov, der skuIde revideres senest efter tre Aars ForIob.

Allerede i 188() forelagdes der imidIertid Forslag om Revisioni Retning af SkrerpeIse paa flere Punkter, bi. a. med Hensyn tilForbud mod Farvning, samtidig med at der fra LandbrugetsSide fremsattes Krav om yderIigere Sikkerhedsforanstaltninger.I det heIe taget gik BoIgerne h0jt saaveI i som uden for Rigs-dagen, hvor Situationen endogsaa ved et Par LejIigheder gayAniedning til, at Partirammerne sprrengtes. To Hovedstand-punkter, med forskeIlige Afskygninger og Styrkegrader, gjordesig greIdende. Det ene gik ud paa at krreve »rent Land«, d. v. s.at forbyde Produktion og Indforsel af Margarine eller at ind-fore BestemmeIser af lignende Virkning. Det andet onskedeMargarineproduktionen bevaret og kun saadanne Foranstaltnin-ger indfort, som skonnedes nodvendige af Hensyn til Smorrets

Sikkerhed. Efter langvarige Forhandlinger blev Resultatet vedLovens Revision i 1888 et Kompromis, hvorved der fastsattes envis Farvegrrense og blev tilladt Indblanding af indtil 50 pCt.Smer, medens Forbudsfolkene maatte nejes moo, at der gavesMinisteren Bemyndigelse til i paakommende Tilfrelde at forbydeUdfersel her fra Landet. Tillige ansattes 3 tilsynsferende In-spekterer.

I Lebet af de felgende Aar var Loven til Revision nogle Gange,saaledes i 1897, da det tilladelige Indhold af Smerfedt nedsattestil 15 pCt., samtidig med at der saavel for Margarine som forSmer indfertes Forbud mod Benyttelse af andet Konserverings-middel end Kogsalt. Forhandlingerne i Forbindelse med denneLovgivning gay Gang paa Gang Anledning til strerke Menings-tilkendegivelser, men som Helhed kan det siges, at de trufneOrdninger baade formelt og reelt har ydet den under den baadefor Sm0r- og Margarineproduktionen voldsomme Udviklings-periode fornedne Sikkerhed mod Misligheder eller anden skade-lig Indflydelse paa Smerrets Afsretningsvilkaar.

GENNEM GODE AAR (1900-1914).PRODUKTION OG AFSJETNING.

Naar Aarhundredskiftet ogsaa i Mejeribrugets Udvikling kansiges at betegne en Mileprel, skyIdes dette, at der som foranskildret op gennem 90'erne paa forskellig Maade foregik Ny-dannelser, der bidrog til Gennemforelse af den, navnlig vedAndels-Mejeribruget, anlagte Linie. Dertil kommer imidlertid,hvad der direkte og indirekte ovede vresentlig Indflydelse ogsaapaa Mejeribruget, at Landbruget som Helhed fra omkring 1900havde overstaaet Krisen, der slog ind fra omkring 1880, oghavde fundet en Produktionsform, der gay gode og rolige Aarindtil Verdenskrigens Udbrud. Denne 2 Gange 7-aarige Periodebetegner for Landbruget en jrevn Opgangstid med stigende Pri-ser for aIle Hovedprodukter i Afsretningen og produktionsmres-sigt udvisende en forstrerket Intensitet i Dyrkningen og dermedoget Fold- og Hostudbytte ikke mindst i Afgmder, som i vre-sentlig Grad danner Grundlaget for Mrelkeproduktionen. Af Ind-flydelse i saa Henseende var en fortsat Forskydning i Ejendoms-fordelingen i Retning af mindre Brug, fremmet baade ved denalmindelige Udvikling i Landbrugets Driftsformer og ved srer-lige Foranstaltnnger tildels af offentlig Art.

Dette almindelige Prreg gay sig ogsaa for Mejeribruget tilRende i en jrevn og stadig Fortsrettelse ad de fra for Aarhun-dredskiftet anlagte Baner, bi. a. af den ganske naturlige Grund,at der ikke i Tidens Vilkaar laa Opfordring til i gennemgribendeGrad at slaa ind paa andre. Det maa dog ved denne Karakteri-stik ikke overses, at der, saaledes som det tildels viI fremgaaaf senere Omtale, og som det Gang paa Gang giver sig Udtryki Samtidens Dmftelser og SkiIdringer af Enkeltheder, bag denneUdvikling, der i store Trrek former sig ad en nogenlunde ens-rettet og rolig Linie, ligger en idelig Fremsrettelse og Fasthol-

delse af Markedets Krav til Produktion og Afsretning og en tilsva-rende Mangfoldighed i det daglige Arbejdes Udovelse og Bestrre-belser for at fyldestgore saadanne. I saa Henseende spillede bI. a.tidligere opnaaede Forsogsresultater og Reformer paa praktiskeOmraader en fremtrredende Rolle, og Tiden var paa en Maadeprreget af disses Virkeliggorelse i det praktiske Liv.

Med Hensyn til Pro d u k t ion ens 0 m fan g foregik dergennem Aarene 1900-1914 saa at sige ustandselig en Stigningpaa alle de herhen horende Omraader. Det grelder Grundlagetfor Mrelkeproduktionen, den forhaandenvrerende Bestand afMalkekoer, det grelder Mrelkeydelsen pro Ko, og det grelder saa-ledes forst og fremmest den samlede Mrelkemrengde og det der-med skabte Grundlag for Produktion af de forskellige Mejeri-produkter.

-~---1>C •..",: 1>C • I 1>C ..",: .. ':; ~Ed -"= I ':; Ed I ~-"=Landomraade ~~ ~>Ci5 "'" >1

•..... ~~~--"= 1"' .... -"=' ",en QJ"";..:(Qo 01:::0 QU:::i Qo 01:::0 Q U :::~o -ag ~Q..~ ~o - ••0 ~ ~2i0 0 00.... :I:.... '~:I:I .... :I:...• .~:I:

Sydostlige Jylland ...... 255 436I

58Ii

261 485 54Nordlige - ...... 217 414 52 226 467 48

I 51II,

252 543 46Sydvestlige - ...... 243 478 I---

I I II I IJylland .... 715 1328 54 739 1495 49I

I, I IFyn ................. 153 250 I G1[I

156 269 58Sjrelland ............. 313 514 I 61 312 531 59Lolland-Falster ........ 76 119

I64

II77 124 62

Bornholm ............ 25 I 43 58 26 44 590crne .... 567

I926 I 61 II 571 I 968 I 59

[

Hcle Landet. ... 1282 I 2254 I 57 II 1310I

2463 I 53

Hvad angaar Antallet af Malkekoer, steg dette fra Trellingeni 1898 Ufr. foran Side 335) til 1909 ikke mindre end 20 pCt.og yderligere et Par Procent indtil 1914. Mod ialt 1,067,000Stk. i 1898 var der paa de to nrevnte senere Tidspunkter hen-holdsvis 1,282,000 og 1,310,000 Malkekoer. Stigningen foregikstrerkest i Jylland, hvilken Landsdel nrermede sig de 30 pCL,medens paa den anden Side Fyn med sin i Forvejen ret strerke

»Mrelketrethed« kun udviste en Stigning paa 13 pCt. fra 1898til 1909. Betegnende for disse Aars Udvikling i Husdyrbrugetsom Helhed er det imidlertid, at den samlede Bestand af Horn-kvreg udviste en endnu storre Stigning end Malkekoerne, saa-ledes at disses forholdsmressige Part var' dalende gennem Perio-den. Der skal med Hensyn tiI Enkeltheder i de nrevnte Trellings-resultater iovrigt henvises til foranstaaende Tabel, der i Inddelingog omhandlede Emner svarer til de meddelte Oversigter for tid-ligere Perioder.

Hvad angaar Tallene for Mrelkeproduktionen foreligger paaforskellig Maade Materiale til Paavisning af en ret betydeligStigning ogsaa paa dette Punkt. Hovedtallene her for meddelesfor Aarene 1900, 1910 og 1914 i foigende Oversigt:

1900 .1910 .1914 .

Samlet Mrelkemrengde Smer-pro Ko (Efter

Mrelkemrengde Drifts-Statistikken) mrengde

2300 Mill. kg 2164 kg 73 Mill. kg3550 2566» 1053650 2644» 117

Fra en samlet Mrelkemrengde i 1900 paa 2300 Mill. kg, dersidestilles med Drifts-Statistikkens Tal for Mrelkemrengden proKo 2164 kg, steg det nrevnte Tal til ca. 3550 Mill. kg i 1910 ogDrifts-Statistikkens Gennemsnit til 2566 kg pro Ko, og endelig i1914 til henholdsvis 3650 Mill. kg og 2644 kg. Med Hensyn tiIdisse Tal skal det bemrerkes, at den samlede Mrelkeproduktionforuden den i Mejerierne indvejede Mrelkemrengde omfatter etKvantum til Hjemmeforbrug (Husholdning og Fodring), der viIkunne anslaas til ca. 300 Mill. kg. Tallene for Mrelkemrengdenpro Ko grelder vel kun den til Mejerierne Ieverede Mrelk, mener paa den anden Side antagelig lidt hojere, end man tor forud-srette, saafremt Statistikken omfattede samtlige Mejerier ogMrelkeproducenter.

I Oversigtens sidste Kolonne meddeles Produktionstallene forSmor, og ifoige Sagens Natur knytter ogsaa disse sig til Meje-riernes Produklion. Disse Tal danner jo forst og fremmestGrundlaget for den stigende UdforseI, som nrennere viI blivebelyst i det folgende, og hertil kommer et Forbrug paa Hjemme-markedet, der i Henhold til samtidige Opgoreiser kan srettes tilhenholdsvis 19 og 23 Mill. kg i 1910 og 1914. Sidstnrevnte Aarsnoget hojere Tal skyldes et mindre Forbrug af indfort Smer,

hvortil der, bortset fra Krigens Folger i 1914, var en Tendensallerede fra omkring 1907-08.

Det skal endelig tilfojes, at der i den omhandlede Aarrrekkekan regnes med en noget stigende Produktion af Ost og storreInteresse herfor. Ved forskellige Lejligheder er Osteproduktio-nen anslaaet til 14-15 Mill. kg, i enkelte Aar til over 20 Mill.kg, men def maa dog i saa Henseende erindres, at dennes Stor-relse ikke er direkte at srette i Forhold til Anvendelsen af denproducerede Sodmrelksmrengde, idet der anvendtes en betydeligProcentdel Skummetmrelk. Som Helhed spillede denne Produk-tionsgren fremdeles en underordnet Rolle sammenlignet medSmorret og prregedes bl. a. af en strerk Spredning over mangeforskellige Kvaliteter, der hremmede Oparbejdelsen af en stabilUdf0rselsvare.

Om end Mejeribrugets Overgang til en industriel Virksomheds-form i alt vresentligt var foregaaet for Aarhundredskiftet, ud-viste dog ogsaa den senere Aarrrekke visse Forskydninger medHensyn til Mejeriernes Antal og Ejendomsform. Ud-viklingen gik som Helhed i Retning af, at Fortidens })Kultur-centrer« i mejerimressig Henseende, Herregaards-Mejerierne, istort Tal nedlagdes, idet Ejerne sluttede sig til Andels- ellerFrellesmejerier eller i adskillige Tilfrelde, hvor de 10kale For-hold afgav Grundlag herfor, sogte Tilknytning til Mrelkefor-syninger eller andre saakaldte Handelsmejerier. Endvidere over-gik en Del private Frellesmejerier til at blive Andelsmejerier,samtidig med at der anlagdes en Del nye saadanne. Hvorledesdenne Udvikling, der nrermere belyses gennem nedenstaaende Over-sigt, gay sig til Kende i Tilslutningen fra MrelkeproducenternesSide, fremgaar af en foreliggende officiel Statistik, gaaendeud paa, at i 1903 knap 81 pCt. og i 1909 godt 84 pCt. af samt-lige Malkekoer tilhorte Besretninger, hvorfra Mrelken leveredestil Andelsmejerier.

1900 1909 1914Andelsmejerier ....... 1029 1157 1168Frellesmejerier ....... 266 238 196Herregaardsmejerier .. 264 90 16Handelsmejerier ..... 123

1559 1485 1503I Arb e j de t s U do vel s e i Mejerierne, med Hensyn til Me-

toder og Teknik, udviser disse Aar vel ikke gennemgribende Ny-

dannelser i Forhold til det forudgaaende Arbejde, paa hvilketder i alt vmsentlig blev bygget videre. Men til Trods herfor maadog nmvnes vigtige Fremskridt paa flere Omraader, der afgiverBevis for det praktiske Mejeribrugs Sans for at holde sig orien-teret og at tage Lmre af, hvad der fra Specialisters og andreSagkyndiges Side blev stillet til dets Raadighed. Der vil i saaHenseende vmre Grund til at fremhmve Konsulentvirksomhedens,Mejeriskolernes og Mejerividenskabens Betydning saavel medHensyn til almindelige produktions- og organisationsmmssigeSp0rgsmaal som vedmrende Teknik og Maskiner. Og hvad an-gaar dette sidstnmvnte Omraade, der spiller en stadig stigendeRolle, fortjener det at nmvnes, hvorledes der efterhaanden ud-viklede sig et frugtbringende Samarbejde, ogsaa af mere endblot forretningsmmssig Art, mellem Mejerierne og den danskeMejeri -Maskinindustri.

Blandt de Omraader i Mejeriernes Virksomhed, hvor vigtigeFremskridt blev gjort, var Afregningen af Mmlken. Med Hensynhertil foregik der, efter at man gennem den Fjord'ske Differens-beregning med »Faktor 2« allerede forud for Aarhundredskiftetpaa en stor Del af Mejerierne havde taget Hensyn til MmlkensFl0deindhold, fra omkring 1906 en Forskydning i Retning afyderligere Prmcisering af Mmlkens Vmrdi for Smerlavning, idetMejerierne i stigende Tal gik over til Afregning efter Fledeenhe-der, en Metode, hvis Anvendelse havde sit Udgangspunkt i enPaavisning foretaget af Mejeribestyrer H. C. Nielsen-Snedsted,Engesvang. At Drifts-Statistikken fremgaar det, at der i 1907,da man for sidste Gang alene angiver, om Mejerierne afregnerefter »pCt. Flede« eller efter Vmgt, var 85 pCt. af de indberet-tende Mejerier, der benyttede ferstnmvnte Fremgangsmaade. Ide felgende Aar, hvor der smrlig paavises, hvilke Mejerier dergaar over til »Fledeenheder«, stiger disses Tal jmvnt paa Bekost-ning af Afregning efter Faktor 2 eller Faktor 3 og udger i 1914ca. Halvdelen af Mejerierne.

I maskinmmssig Henseende er Udviklingen gennem Period enbI. a. tilkendegivet ved ret betydelige Forbedringer af de benyt-tede Centrifugetyper og Samling om et enkelt Mmrke (AIfa Laval)samt endvidere ved, at de almindelige Kmrner fra Aarene efterAarhundredskiftet efterhaanden aflestes af Kmrnemltere, som i1914 benyttedes af henimod tre Fjerdedele af Mejerierne. Ende-lig skal nmvnes, at Benyttelsen af Kelemaskiner, der endnu om-

kring 1900 var meget lidt udbredt, i de folgende Aar havde nogenFremgang, dog saaledes at i 1914 kun godt en TrediedeI afMejerierne havde saadanne Anlreg.

Som det er paapeget for tidligere Perioder af dansk Mejeri-brugs Udvikling, havde denne paa det aller nojeste sin Forud-sretning i Afsretningsvilkaarene u den for Landets Grrenser, ogi saa Henseende tjener Perioden 1900-1914 til yderligere atfastslaa Mejeribrugets Stilling som en udprreget Eksportvirksom-hed. Behandlingen af A f s re t n i n g s for h 0 Ide n e henlederderfor i forste Rrekke Opmrerksomheden paa Omsretningen medUdlandet, paa samme Maade som dette i fremtrredende Gradkan siges at have vreret Tilfreldet i Samtidens Beskreftigelse medMejerisporgsmaal, f. Eks. indenfor Organisationerne eller fraOffentIighedens Side.

SOl1l Grundlag for en Belysning af U d for s e log I n d f 0 r-s e I a f S m 0 r meddeles i folgende Oversigt Tallene for de en-kelte Aar samt Gennemsnittet for 5-aarige Perioder og Aarene1911-14.

Udforsel og Iudforsel af Smor.

Udforsel Iudforsel Overskudsudrorseli hermetisk

Dritler Emballage1000 kg 1000 kg 1000 kg 1000 kg 1000 Kr.

1901 83153 2105 24282 60976 12267702 84373 2~16 23901 62688 15338703 97076 1856 22313 76619 14291704 95966 1909 21985 75890 15925105 90975 2204 18994 74185 146577

GusH. 1901-05 90309 2058 22295 70072 1449621906 90076 2228 18812 73492 152426

07 97704 2560 18435 81829 15744608 99843 1990 14871 86962 18015809 99953 2236 16021 86168 17233510 95500 4042 13898 85644 166567 -.

GusH. 1906-10 96615 2611 16407 82819 1657861911 99898 4047 17102 86843 177025

12 93234 3847 14623 82458 17301013 98288 4025 14120 88193 19567214 100500 3109 9704 93905 211135

GusH. 1911-14 97980 '0757 13887 87850 189210

Hovedlinien i denne Udvikling er kendetegnet ved en stadigStigning i Udforsel, en ret betydelig Nedgang i Indforsel og, somResultatet heraf, en vresentlig Fomgelse af Overskudsudforselen.Med Styrke indtrreffer denne Bevregelse allerede i Periodens for-ste Aar for derefter at udvise en forbigaaende Afsvrekkelse i1905-06, men atter at tage Fart, for gennem Aarene indtil 1914at bringe Overskudsudforselen op paa en Hojde, der f. Eks. be-tegner en Fordobling af Kvantummet sammenlignet med blot20 Aar i Forvejen, Midten af 90'erne ( jfr. Tabellen Side 365).Med Hensyn til Enkeltheder i ovenstaaende Oversigt viI det be-mrerkes, at der foruden Udforselen i Dritler ogsaa er angivetTal for Udforsel i hermetisk Emballage (Daasesmorl, der somHelhed viser en Stigning, uden dog at komme til at indtagenogen fremtrredende Plads. Tillige er det af Interesse at paapege,hvorledes Oversigtens sidste Kolonne, Vrerdien af Overskuds-udforselen, afgiver en iojnefaldende Paavisning af Prisforholde-nes gunstige Udvikling samtidig med den kvantitative Stigning.

Som Forudsretninger for Overskudsudforselen maa selvsagtnrevnes den stedfundne Indforsel af Smor, hvoraf iovrigt igenen betydelig Del indgik i Udforselen, saaledes at der maa regnesmed en egentlig Transit i de enkelte Aar varierende fra ca. 1()Mill. til henimod 20 Mill. kg. Desuden maa som »Debetpost«opfores en omfattende Indforsel af Foderstoffer, der for Olic-kager og Klid belob sig til de i nedenstaaende Oversigt meddelteKvanta. Og sidst men ikke mindst maa det fremhreves. hvor-

Gnstl. 1901-051906--10191t-14

Overskudsindforsel af:Oliekager

Mill. kg

33/1444568

KlidMill. kl(

625546

ledes Forsyningen af det danske Hjemmemarked med Smor ifremtrredende Grad aflastedes ved et stigende Forbrug af Mar-garine. Dette belob sig i de tre Perioder 1901-05, 1906-10 og1911-14 til henholdsvis 23, godt 31 og knap 42 Mill. kg aarlig.

Ogsaa naar vi derefter fra en Betragtning af Udenrigs-Om-sretningen som Helhed vender os til For del i n g e n a f U d-for s e I e n paa de forskellige Markeder, betegner Perioden i altvresentligt en Fortsrettelse af tidligere Aars Udvikling. Selv omder nemlig er en Tendens til Forandring ved en stigende Udfor-

sel til det sydlige Udiand, reprresenteret i Statistikken ved »andreLande« og navnlig Tyskland, var dog fremdeles Storbritanniendet alt overvejende Hovedmarked for dansk Smer. Hvorledes

190102O:i0405

190607080910

Gennemsntl. 1906-to

1911121314

Gennemsntl.1911-14

b .8ttor-. I' Tyskland ~ndre Lall~erl anmen

1000 kg [pCt.IIOOO kg :pCt. 1000 kg I pCt.

530 1_275 .-234 -324 -201 ~

laltUdforsel1000 kg

831538437397076959669097590309

8032882685933248842883830

97989692

I 92

22951413351872146944

3248

-8---I 5 313 1--

~! ~;~I ~

~I ~~:11

-;

71 1023 1I 71_~~1_1112:' 2466 I 2

I

9 I 4117 i 4715587167 'I 5407 I 5

I 91 4394 I 4

Fordelingen taimressigt stiller sig, fremgaar af ovenstaaende Tabe!over de enkelte Aar i Perioden og med Angiveise af Udferselentil de vresentligste Lande samt den procentvise Part af samletUdfersel. Det fremgaar af denne, at Procenttallet for Storbritan-nien gennem Perioden faidt fra omkring 97 pCt. til ca. 87 pCt.,og man viI nreppe kunne nregte, at der i denne Udviklingogden tilsvarende Stigning for Udferselen Syd paa samt til andreLande ligger en Tilkendegivelse af, at der paa denne Maade varbegyndt en vis Aflastning af det engelske Marked, et Anliggende,der i Udvikiingen gennem de seneste Aar har spillet en saa storRolle.

Udferselen til Storbritannien foregik som Helhed under roligeForhoId, om end ingenlunde uden at der til Tider fra engelskeAftageres Side fremkom Kritik -eller Udtryk for Utilfredshed, som

90076 I 84454 94 509697704 i 89348 91 7398~)9843 II 94447 95 516799953 91137 91 8381

_9~500 II 87687_~ 9~ _ 679096615 I 89415 I 92 6566

--_ -I ~ _I '99898 I 86103 ! 86 11329

93234 i 80654 II· 87 846398288 I 86039 87 6662

100500 87836 I 87 725797980 1 85158 187 .8428

Gnstl. 1901-05 I Gnstl. 1906-10 1'1 Gnstl. 1911-14I -~

1000 cwts.1 pCt. 11000 cwts.\ pCt. ,1000 cwts.! pCt.

42 II 176833 I 142119 I 8726 I 170

i 100 1- 4231

I' I42 ,[ 1685 4133 [1371 3321 984 I 244: 58 I 2r~o~ll-~~~~---I'--~o

! !

Danmark. . . . . . . . . . . 1682Det 0vrige Europa. . . 1334Imperiet og Argentina. 757Andre Lande. . . . . . . . 252

paa denne Side af Nordsoen gay Anledning til nye Anstrengelsermed Hensyn til Kvalitet eHer andre Forhold Afs:etningen ved-rorcnde. I saa Henseende kan n:evnes 0nsket om og tilsvarendeBestr:ebelser for Indforelse af storre Ensartethed i Smorrets Af·vejning samt i Almindelighed Gennemforelse af den hurtigst oghyppigst mulige Transport for derved at formindske AfstandenmcHem Produktion og Forbrug. Ej heHer kan der tales omnogen v:esentlig Forskydning i de engelske Importforhold medHensyn til de Lande, hvorfra Indforselen fandt Sted. Dette frem-gaar af ovenstaaende Oversigt over den engelske Gennemsnits-Indforsel i 5-Aars-Perioderne. Det kan dog ikke ved Betragtningaf denne undgaa Opm:erksomheden, at der er en Del Stigningfor Imperiet og Argentina, og paa dette Punkt gay s:erlig Austra-lien og New Zealand til Tider Anledning til en vis JEngstelseindenfor danske Mejerikredse, uden at man, i hvert Fald fra enNutidsbetragtning, dog viI anse dette for helt begrundet.

Maaske i nogen Maade som Folge af, at selve Hovedgrundlagetfor Opnaaelse af gunstige Afs:etningsforhold, nemlig Markeder-nes Kobeevne og Kobevilje, som Helhed var tilfredsstillende, knyt-tede sig ogsaa i Aarene 1900-1914 en meget fremtr:edende In.teresse til S m 0 r - Not e r i n g ens An s :e t tel s e, hvor der lige-som tidligere gaves Udtryk for afvigende eHer modstaaendeSynspunkter, henholdsvis fra Mejeribrugets og den private Smor-handels Side.

Til en kort Paavisning af Udviklingen paa dette Omraadeskal der erindres om, at den i 1894 stedfundne Noterings-For-and ring som foran omtalt (Side 378) i alt v:esentligt havde af-v:erget Fremkomsten af Overpriser indtil omkring Aarhundred-skiftet. Paa dette Tidspti.nkt begyn'dte disse imidlertid atter at

vise sig, og da Forholdet medforte Uro og UtiIfredshed inden-for Mejeribrugets Kredse, optoges Forhandlinger mellem disseog Grosserer-Societetets Komite. I forste Omgang opnaaedesintet Resultat i Retning af de fra Mejeribruget fremsatte 0n-sker, der gik ud paa enten en storre Reprresentation i Noterings-Udvalget eller en Inkludering af Overpriserne og Gennemforelseaf en strammere Notering. Efter Beslutning af de interesseredeLandbrugs- og Mf'jeri-Organisationer paabegyndtes imidlertid

. fra April 1903 en saakaldt For s 0 g s - Not e r i n g for danskEksport-Smor med det Formaal, paa Grundlag af Indberetnin-ger fra Eksportforeninger og nogle Smorfirmaer i Provins-byerne SaInt Smorpris-Statistikken, at belyse, d. v. s. kontrol-lere, den officielle Noterings Ansrettelse. I denne havde Land-bruget siden 1894 deltaget med 2 Reprresentanter, men med denBegrundelse, at de var uden nrevnevrerdig Indflydelse paa Note-ringen, havde disse i Begyndelsen af 1904 fremsat 0nske omat udtrrede af Udvalget, og dette blev af Landboforeningernetaget til Folge i April Maaned. Samtidig hermed rendredes efterOverenskomst med Grosserer-Societetet den omtalte Forsogs-Notering til at blive en V 0 t e r i n g, som hver Uge blev foretagetaf et Udvalg bestaaende af Reprresentanter for Landbrugs- ogMejeri-Organisationerne samt en Kreds af Provins-Eksportorerog derefter meddelt det kobenha vnske Noterings- Udvalg. Mansaa i denne Ordning et Grundlag for fortsat Samarbejde mellemProduktion og Handel, ligesom det samtidig besluttedes, at In-kludering af fremkommende Overpriser skulde foregaa efterForhandling mellem disse to Parters ·Reprresentation.

Allerede kort Tid efter Ordningens Ikrafttrreden blev sidst-nrevnte Beslutning bragt i Anvendelse, idet det efter forskelligeForhandlinger blev tiltraadt fra begge Sider, at der ved Begyn-delsen af 1905 skulde foretages en Inkludering af den paa detteTidspunkt almindeligt greldende Overpris, der belob sig til 10Kr. pr. 100 kg. Dog heller ikke herigennem opnaaedes nogenvarig Bedring i Forholdene. Allerede i Lobet af Aaret 1905 stegOverpriserne paany og havde igen ved Nytaar 1906 naaet enHojde af omkring 10 Kr. samtidig med, at man fra de to Par-ter fastholdt sine principielle Synspunkter, der fra HandelensSide gik ud paa, at Aarsagen til Overpriserne var Smorpris-Statistikken, medens Landbruget hrevdede, at denne i Virkelig-heden var det retmressige Grundlag for Noteringens Ansrettelse.

Man indsaa dog det uholdbare i en Forts::ettelse paa det hid-tidige Grundlag, og eHer stedfundne Forhandlinger i de fersteMaaneder af 1906 foretoges ved Udgangen af Marts Maaned enret v::esentlig Noterings-Forandring. Denne gik ud paa, at Note-rings- Udvalget skulde bestaa af 4 Repr::esentanter for Landbru-get, endvidere 2 for Provins-Smereksportererne og 2 for de ke-benhavnske Eksporterer, hvortil kom Formanden for Grosserer-Societetet som Udvalgets Formand, men uden Stemmeret. End-videre skulde Offentliggerelsen af Smerpris-Statistikkens Mid-deltal bortfalde, og Tallet kun telegraferes til NoteringsudvalgetsFormand, der skulde meddele det til Udvalget, dog ferst eHerat dette havde fastsat, hvad der betegnedes som »MarkedetsSvingningstal«, og dette i Forbindelse med Statistik- Tallet skuldederefter angive Noteringen. En FeIge af Nyordningen var detendelig, at Voteringen opherte. Det vii bem::erkes, at der igen-nem de n::evnte Punkter er udtrykt lmedekommenhed fra beggeSider paa vigtige Punkter, men trods deUe opnaaedes der ikkeTilfredshed med Ordningen, bl. a. fordi Handelsstanden h::ev-dede, at den fremdeles gay Anledning til Overpriser. F(ir ommuligt at afbede deUe foretoges Aaret eHer, ved April 1907,den lEndring i Noteringens Offentliggerelse, at der i denne blevangivet Tallene for de to Faktorer, som bestemte selve Noterin-gen, nemlig Statistikkens Middeltal og Markedets Svingningstal.Hensigten hermed var altsaa at fremh::eve Svingningstallet som detafgerende for, hvad Markedet betingede i Udbetaling for Smerret.

Under de stedfundne DreHelser og Behandlinger af Noterings-Spergsmaalet havde man selvfelgelig stadig havt Opm::erksom-heden henvendt paa, hvorledes de forskellige Foranstaltningerblev modtaget indenfor Handelskredse paa vort HovedmarkedEngland, og i denne Forbindelse navnlig, hvorledes Udviklingeninfluerede paa »frit om Bord«-Handelen. Det ligger i SagensNatur, at de stadige lEndringer i Noteringen kunde betyde enVanskelighed i saa Henseende, og for at tilvejebringe en meredirekte Forbindelse og paa en Maade en Delagtighed i Noterings-Ans::eUelsen blev der eHer Forhandlinger i Sommeren 1909 iKobenhavn mellem dansk Smerhandel og Mejeribrug og Repr::e-sentanter for den engelske Handelsstand truffet en Ordning saa-ledes, at der fra de forskellige Handelsforeninger i Storbritan-nien skulde tilstilles Noteringsudvalget Markedsberetninger hverUge i Lighed med, hvad der fandt Sted fra danske Firmaer.

Som Helhed lykkedes det ved de trufne Noterings-Ordningeri 1906-07 at holde Overpriserne nede, men til Trods herforgay dog ogsaa de n:ermest felgende Aar Anledning til stadigtRere om Noteringen. En gentagen Anke, som det synes fra beggeSider, gik ud paa, at Flerheden i selve Offentliggerelsen, vedAngivelse af Statistikkens Middeltal, Svingningstallet og Note-ringen, var uheldig, og man gik derfor i December 1910 igenover til kun at offentliggere selve Noteringstallet, samtidig medat der blev truffet visse s:erlige RegIer for Afgerelser i Noterings-Udvalget i Tilf:elde af Stemmelighed. Aarene 1911-12 udvistestigende Smerpriser paa Grund af eget Efterspergsel navnlig paadet engelske Marked, og hermed forst:erkedes Konkurrencenmellem de danske Firmaer om Mejeriernes' Smer. Sandsynligvisnavnlig af denne Grund, men tillige muligvis ogsaa paa Grundaf utilfredsstillende Former for Noteringen, hvor ProducenternesIndflydelse, fra disses Side, ansaas for utilstr:ekkelig i Betragt-ning af den direkte og indirekte Indflydelse, som Producenternenavnlig gennem Organisationerne havde faaet ogsaa paa Afsret-ningsforholdene, udviste Overpriserne en Stigning, der var v:e-sentlig st:erkere end de n:ermest foregaaende Aar. Forhandlin-ger blev da fra Begyndelsen af 1912 optaget mellem Mejeribru-get og HandeIen, uden at man dog kom til Forstaaelse om enJEndring af Sagen, men denne gay derefter for MejeribrugetsVedkommende Anledning til Afholdelse af et Landsmede i Odensei Juli Maaned, hvor det besIuttedes gennem Statistik- Udvalgetat forel:egge Grosserer-Soeietetet Spergsmaalet om Forts:ettelseeller Afbrydelse af Samarbejdet. Som Betingelse for at forts:ettekr:evede man, at hver af Parterne, som hidtil, skulde have 4Medlemmer i Noterings-Udvalget, men at en af Handelens Re-pr:esentanter skulde v:ere Udvalgets Formand uden Stemmeret.Da Handelsstanden v:egrede sig ved at indgaa paa denne Ordning,blev Samarbejdet mellem de to Parter afbrudt, og i Slutningen afAugust an s a tt e Me j e rib rug e t sin e g e n Not e r i n g, »Ke-benhavns Smernotering ved Mejeribrugets Statistik-Udvalg«, saa-ledes at der altsaa fra dette Tidspunkt, og indtil ydre Begiven-heder, om end under s:erlige Former, i Efteraaret 1915 forenedede to Parter, ansattes to Noteringer for dansk Smer. I Kraftaf Forholdenes praktiske Leje maa det antages, at Bersnoterin-gen i de fleste Tilf:elde lagdes til Grund for Afregningen i Smer-oms:etningen, baade indadtil og '!ldadtil, men dette udeIukker

ikke, hvad Udviklingen paa forskellig Maade gay til Kende, atMejeribrugets Notering havde sip Betydning paa samme indi-rekte Maade, sam Tilf:eIdet har v:eret for Iignende Foretagenderfra Producenternes Side. Der blev straks fra den nye NoteringsOptageise taget foro get Hensyn til Smorpris-Statistikken, saaledesat Overpriserne i alt v:esentligt forsvandt, samtidig med at derdog bestod en vis mindre Forskel mellem de to ansatte Note-ringer.

Saavel med Hensyn hertil sam i Aimindelighed til Paavisningaf Smorprisernes Bev:egeise bringer nedenstaaende Oversigt Tal-lene for de enkelte Aar i Perioden. Af Udviklingen i Overpri-

~~

Smer-Overpriser I N otering ved

iflg. Smorpris'o Stntislikudva)getAnr Iloleringen Statislikken I (frn August 1912)

I{r. pro 100 kg I{r. pro 100 kg I Kr. pl'. 100 kg

ID01 ...... 184,38 0,4202 ...... 189,66 3,7403 ...... 184,12 4,4004 ...... 177,58 6,8205 ...... 190,34 2,9006 ...... 196,66 4,5307 ...... 193,62 1,5108 ...... 203,70 1,7709 ...... 198,42 1,5010 ...... 200,12 1,0411 ...... 20D,00 2,0812 ...... 216,041) 4,40 222,1213 ...... 212,24 1,61 213,7214 ...... 216.34 2,28 218,36

1) Septbr.-Decbr.: 220,66.

serne viI det ses, at denne i Hovedsagen foIger den begivenheds-rige Strid am Noteringen, sam foran er skiIdret, og saaIedes panen Maade tjener sam Illustration tiI denne.

I TiIknytning til den givne Redegoreise for Udenrigsoms:et-ningen med Smor skal paa samme Maade sam for tidligere Pe-rioder nedenfor meddeIes Tallene for UdforseI og Indiorsel afo s t i Aarene 1900-1914. DentidIigere n:evnte stigende Inter-esse herfor medforte en deivis iEndring i Udenrigsoms:etningensHovedretning, saaIedes nemlig, at UdforseIen viste Stigning og

1901. ..02 .03 .04 .05 .

GosH. 1901-05 .

1906 .07 .08 .09 ..•10 .

Gostl. 1906--10 .

1911. ..12 .13 .14 .

Udforsel1000 I,g

Iodforsel1000 kg

1006976955943902

956

Oyerskudsiodforsel

1000 kg I 1000 Kr.

113511661178110810721132

756997

10121039801

921

552 379 802

II ~~~ ;~~ I ~~~I: 486 --;- 9 496II~--- _II 579 243 I 744

Indforselen Nedgang, hvorved Overskudsindforselen formindske-des tilsvarende og endogsaa i Periodens sidste Aar blev negativ,d. v. s. blev til Overkuds u d for s e 1. Som det viI bem!erkes afOversigten, fandt der navnlig i Aaret 1906 en st!erk ForogelseSted i Udforselen, der s!erlig gik til Sverige, men iovrigt vistesig ugorlig at opretholde. Med Hensyn til V!erdien af det hen-holdsvis udforte og indforte Kvantum var ligesom tidligere deindforte Varer af langt hojere Pris end de udforte, saaledes end-ogsaa, at trads den kvantitative Merudforsel i 1914 repr!esente-rede Indforselen storre V!erdi end Udforselen.

Sluttelig skal anfores, at der et Par Gange i den omhandledePeriode blev gjort Tillob til Oparbejdelse af nye Former forUdforsel, uden at disse dog fik varig Betydning. Hermed t!en-kes dels paa, at der s!erlig fra omkring 1904-05 optoges For-bind else med Tyskland, navnlig Berlin, til Udforsel af F 10 d co g M!e I k, belobende sig til aarlig et Par Millioner kg af hverSlags, og dels at der i 1909 s!erlig i en enkelt Egn af Jyllandproduceredes og derfra udfortes en Del K a s e in. Efter at have

kulmineret i 1910-11 med en Produktion af henimod 2 Mill.kg svandt denne nye Gren ret hurtigt bort paa Grund af svig-tende Afsretningsmuligheder, saaledes at Produktionen aHeredemed Aaret 1913 var nede paa et ganske ringe Kvantum.

Ogsaa for Aarene 1900-1914 g"jaldt det som i tidligere Perio-der og under delvis andre Vilkaar for Mejeribruget, at der tilden Virksomhed, der gay sig Udslag i udvidet Produktion ogAfsretning, knyttede sig et omfattende Arbejde, som paa for-skellig Maade var rettet paa Fremgang og Forbedring af Pro-dukternes Kvalitet og paa Hrevdelse eller Udvidelse af opnaaedeMarkeder. I stigende Grad og mere afklaret end tidligere frem-traadte dette Arbejde gennem Opgaver eHer Foretagender afforeningsmressig eHer offentlig Art, hvilket har sin naturligeForklaring dels i den forudgaaende Udvikling p:ta Organisa-tionsomraadet og dels i Mejeribrugets fremtrredende Stilling,hvis Ve og Vel var af Betydning for Landets 0konomi somHelhed.

Med Hensyn til Ram mer n e for For e n i n g s arb e j d e tforte Optagelsen af forskellige srerlige Opgaver, saasom den om-talte Udarbejdelse af en Drifts-Statistik, Stiftelse af en ny Ulyk-kesforsikring, Virksomheden i Smormrerkeforeningen (jfr. neden-for), til, at der paa Grundlag af de lokale Mejeriforeninger ogde oprettede provinsielle Sammenslutninger kom et Samarbejdei Stand omfattende hele Landet. Erkendelsen af, at saadanneFreHesopgaver krrevede den bredest mulige Enhedsfront, forte tit,at der i Januar 1901 under fastere Former stiftedes et nyt Organunder Navnet Des a m vir ken d e d a n s k e Me j e r i f 0 r-en i n g e r, nrermest som et ret snrevert Forretningsudvalg, hvorinogle enkelte Reprresentanter for hver af de provinsielle For-eninger fik Srede. Blandt de Opgaver, som denne Samvirksom-hed beskreftigede sig med, var forst og fremmest Noterings-sporgsmaalet, og det var da ogsaa dette, der gay Anledning tilden nreste Nydannelse i de organisationsmressige Rammer, idetder i Forbindelse med Noteringsforandringen i 1906 fastsattesbestemte RegIer for Samarbejdet mellem Landboforeningerne,Mejeriforeningerne og Dansk Mejeristfol'ening ved Oprettelse ~{

26*

Des a m vir ken deL and b rug s - 0 g Me j e r i - 0 r g a n i-s at ion e r s F re 11e s u d val g. Ogsaa i de felgende Aar komdette srerlig til at danne Grundlaget for Deltagelsen i Noteringenog forestod, med Tiltrredelse af en Reprresentant for Landhus-holdningsselskabet og i nrer Forbindelse med Noteringsvirksom-heden, Udarbejdelsen af saavel Smerpris- som Drifts-Statistik.Det skal tilfejes, at det nrermest var dette Frellesudvalg, del'dannede Grundlaget for den Organisation, der i Januar 1911oprettedes under Navnet Me j e rib rug e t s F re IIe so r g a n i-s a t ion, med det srerlige Formaal at fremkomme med Indstil-linger i Henhold til den nogle Maaneder senere vedtagne Smer-lov af April 1911.

Samtidig med denne Udvikling gjorde sig imidlertid indenforMejeriforeningerne alene Bestrrebelser greldende for Styrkelse afdet landsomfattende Samarbejde. I 1908 afholdtes for fersteGang et Landsmede (i Odense) herom, og ved lignende Mederi 1909 og 1910, hvor vigtige Spergsmaal af praktisk Art, bi. a.Kvaiitetsbetaling for Smer og Ugebedemmeiser, var til Behand-ling, blev Sagen yderligere forberedt. Det blev dog atter Note-rings-Uroen, del' gay Anledning til dennes Videreferelse, idet detforan (Side 400) omtalte Landsmede i Odense i Juli 1912, hvorUltimatum'et til Smerhandelen med Hensyn til Samarbejde iNoterings-Ansrettelsen blev vedtaget, foruden dette resulterede iBesiutning om Opretteise af en landsomfattende Frellesorganisa-tion for Mejeribruget paa en bredere Basis end hidtil, idet densbesiuttende Forsamling skulde bestaa af Reprresentanter valgteindenfor de til de provinsielle Sammenslutninger horende 10kaleMejeriforeninger. I Henhold hertil afholdtes i December 1912konstituerende Reprresentantmede iDe d a n s k e Me j e r i f 0 r-en i n g e r s F re II e s 0 r g ani sat ion, hvortil efterhaanden delandsomfattende Organer, som havde varetaget specielle Opgaverindenfor Mejeribruget, overdrog deres Virksomhed.

I Foreningernes in d reA r b e j d e var del' allerede fer ellerlige omkring Aarhundredskiftet optaget forskellige vigtige Op-gayer i Tilknytning til Produktions- og Afsretningsforhold, derfortsat indenfor de lokale og provinsielle Mejeriforeninger, somoftest i Samarbejde med Dansk Mejeristforening, lagde Beslagpaa disses Interesse. Dette greider for Produktionens Vedkom-mende selve Mrelken og dens Behandling, paa hvilket Omraadeder srerlig i Jylland blev gjort et Arbejde for Forbedring og

Fremskridt. De samvirkende jydske Mejeriforeninger ansattesaaledes i 1900 en speciel Konsulent, Dyrhege J. Hegelund, iM a I k n i n g og Mrelkebehandling. Ved Meder, Sammenkomsterog Forevisninger, men ganske srerlig ved Afholdelse af talrigeMalke-Kursus, navnlig paa Ladelund Mrelkeriskole, vaktes Inter-esse og Forstaaelse af dette Arbejdes Betydninghos reldre ogyngre Deltagere. Hertil kom et vidt udbredt Arbejde for Gen-nemferelse af M re I k e bed e m m e I s e indenfor Mejerikredsene.Organiseringen heraf fandt Sted gennem srerlige Foreninger,hvoraf den ferste oprettedes i Ringkebing Amt i 1902 srerlig efterTiIskyndeIse af Landsdelens Statskonsulent, Niels Pedersen. Sagenvandt i Lebet af faa Aar god TiIslutning i store Dele af Landetog omfattede allerede i 1909 omkring en Fjerdedel af Leveran-dererne tiI samtlige Mejerier.

Mere i Almindelighed tagende Sigte paa D r i f t s for h 0 Ide n evarden stadig udvidede Behandling af Mejeriernes Regnskabergennem Drifts-Statistikken og den derpaa grundede Belysningaf Forhold vedmrende det daglige Arbejdes Teknik og TiIrette-lregning. Det er i denne Forbindelse af Interesse at fremdrage,at del' paa Fyn i 1901 blev slaaet ind paa en srerlig Fremgangs-maade til Fremme af Mejeriernes Anlreg og Virksomhed somHelhed ved Foranstaltning af en Konkurrence mellem Mejerieromfattende deres hele Virksomhed i en treaarig Periode. TrodsInteresse for Sagen ogsaa i Form af ret god TiIslutning blev del'dog ikke fortsat hermed efter den ferste Periodes Forleb. Afmere varig Betydning blev derimod, ligeledes paabegyndt inden-for det fynske Mejeribrug, en srerlig Konsulentvirksomhed medHensyn til Mejeriernes Fyringsforhold, del' indlededes i 1902 ogsenere udvidedes til hele Landet.

Angaaende Mejeriernes enkelte Produktionsgrene medferte disseAars stigende Interesse for 0 s t e pro d u k t ion e n, at del' i1901 paabegyndtes Afholdelse af Lagerbedemmelser paa Meje-rierne. Dette fandt srerlig Sted i 0st- og Nordjylland, nrermerebetegnet det Omraade, som betjentes af Statskonsulent N. HfJr-lyck, hvem Igangsrettelsen af Arbejder paa dette Omraade ifremtrredende Grad skyldtes. Nogle Aar senere foretoges atter etFremsted derved, at Dansk Mejeristforening til Stette for Ar-bejdet paa Mejerierne ansatte en speciel Oste-Konsulent, hvisVirksomhed ievrigt paa et senere Tidspunkt indgik under etSamarbejde med Mejeriforeningerne. Endvidere skal det nrevnes,

at der gennem en Statistik, som paa LandhusholdningsselskabetsForanledning optoges fra 1906, sogtes tilvejebragt Oplysningerom Mejeriernes Osteproduktion og navnlig deres Salg og op-naaede Priser.

Det ligger dog i Sagens Natur, at det i forste Rffikke var Smor-ret, der optog Interessen, og i saa Henseende i sffirlig Grad, hvadder stod i Forbindelse med Afsffitningen. Hvad der paa deUePunkt blev af afgorende Betydning, ogsaa udover Mejeribrugetssffirlige Omraade, var de Resultater, der gennem Smormffirkefor-eningen fulgte med Hensyn til Indstiftelse af et Nationalitets- ogKvalitetsmffirke for dansk Smor, nemlig L u r m ffir k e t.

Tanken om et Fffillesmffirke for dansk Smor var allerede i 1888fremsat af Stamhusbesidder N. E. Hofman-Bang paa et Landbo-Delegeretmode i Odense, og i 1891 indbragte 6 Folketingsmffindpaa Rigsdagen Forslag om et Nationalitetsmffirke, uden at Sagendog nod Fremme. Nogle Aar senere toges Sporgsmaalet paanyop, denne Gang af Landhusholdningsselskabet, og i Aarene 1896-98 blev det gjort til Genstand for Behandling i forskellige Ud-valg og Beretninger afgivne af disse. Herigennem blev det bi. a.paapeget, at en Beskyttelse af et saadant Fffillesmffirke maatteforegaa paa den Maade, at en enkelt Indehaver af et Varemffirkeoverlod Benyttelsen heraf til en nffirmere afgrffinset Kreds afProducenter af den samme Yare. En lignende Fremgangsmaadeansaa man det altsaa for nodvendigt at slaa ind paa for SmorretsVedkommende, og efter at Sagens Behandling var gaaet overfra Landhusholdningsselskabet til Mejeriforeningerne, blev dennffivnte Fremgangsmaade optaget til Gennemforelse. Saavel medHensyn til Sagens Forberedelse som dens Gennemforelse blev etSamarbejde mellem Statskonsulent Harald Faber og den Mand,der fra Mejeribrugets Side havde Foringen i denne Sag, nemligGaardejer Anders Nielsen, Svejstrup 0stergaard, af afgorende Be-tydning. Efter at L u r m ffir k e t var tegnet og godkendt, blevdet indregistreret for et enkelt Mejeri, nemlig Lad e I u n d-g a a r d, ved dets Ejer Forstander Niels Pedersen, og til Frem-skaffelse af det fornodne Grundlag for den videre Anvendelseaf Mffirket stiftedes i September 1900 en Forening Dan s k eMe j e r i e r sSm 0 r m ffir kef 0 r e n i n g, hvis Medlemmer fikden nffivnte Benyttelsesret. I Lobet af faa Aar fik Foreningenmed en ganske enkelt Undtagelse samtlige danske smorprodu-cerende Mejerier som sine Medlemmer, hvorved altsaa samtidig

Lurmrerkets Anvendelse blev almindelig. Paa dette Grundlag ogmed 0nsket om at forlene Lurmrerket med den storst muligeAutoritet opstod da Sporgsmaalet, om man skulde tilstrrebe, atdet ved Lov blev paabudt, at a I t dansk Smor skulde forsynesmed Lurmrerket. Der lod vel Roster om, at Gennemforelsen herafad FrivilIighedens Vej var at foretrrekke, men ResuUatet blev,at der fra Mejeribrugets og Landbrugets Organisationer ·og medStotte fra Provins-Smorhandelen i December 1903 rettedes Hen-vendelse til Landbrugsministeriet om ved Lov at faa fastsat Be-stemmelser, der kunde sikre dansk Smor mod Forveksling i Ind-og Udland med Smor fra andre Lande, og at dette skulde skeved, at aU dansk Eksportsmor skulde brere Lurmrerket.

Det er vrerd at bemrerke, at der ved denne Fremgangsmaademed Hensyn til Lovgivning paa Mejeribrugets Omraade var til-kendegivet en Hovedlinie, som i vresentlig Grad senere er fulgt,derved at Lovgivningen indtrreder, naar der i Forvejen paa eteller andet Omraade ad FrivilIighedens Vej er skabt de Tilstande,som Loven skal sikre. Lovgivningen bliver paa denne Maade enofficiel BekrrefteIse af allerede bestaaende Forhold overfor Ud-landet og andre udenforstaaende.

Trods den tilkendegivne Enighed fra Producenternes Sidenaaedes dog forst en Lovgivning paa dette Omraade ved L 0 va f 3 O. Mar t s 1 906 0 m H and elm e d sam tIn d- 0 g U d-f (1 r s e I a f Lan d b rug s pro d u k t e r. Der fastsattes her i AI-mindelighed RegIer for Omsretningen med udenIandske Landbrugs-produkter, og endvidere gaves der Grundlag for FastsretteIse afet Frellesmrerke for Smor paa en saadan Maade, at der tiI Be-nyttelsen heraf knyttedes den Betingelse, at Smorret skulde vrereaf dansk Oprindelse og vrere fremstilIet af pasteuriseret FIode,samt endvidere, at aU dansk Smor, der udfortes tiI UdIandet,skulde vrere forsynet med dette Mrerke. Bestemmelsen om Pa-steurisering, der iovrigt indirekte var indeholdt allerede i Tuber-kuloseloven af 1904, og tilIige den nrermere Fastsrettelse af Ron-trollen med Lovgivningens OverholdeIse betegnede Indledning til,at Lurmrerket foruden at vrere et Oprindelsesmrerke og Nationa-litetsmrerke ogsaa blev et Rvalitetsmrerke, der overfor Forbru-gerne gay Sikkerhed for visse Egenskabers TilstedevrereIse vedSmorret. Med Lurmrerkets Lovfrestelse som Frellesmrerke var heri Danmark indledet en Lovgivning, som var ukendt i andre Landeog forst senere optoges af disse. Dette havde bI. a. til Folge, at

Indregistreringen af Lurmrerket medforte Vanskeligheder og Svag-heder, som dog blev afhjulpne, efterhaanden som de forskelligeLandes Lovgivning blev indstillede paa Behandling af et saadantFrellesmrerke.

Interessen for, at der med Hensyn til Lurmrerkets Indholdskulde fortsrettes i Retning af Kvaiitetsbestemmeiser, viste sig istigende' Grad indenfor Mejeribrugets Kredse i de foigende Aarog gav sig til Kende ved Drofteiser angaaende Revision af Lovenaf 1906. Da man efter en Rrekke Forhandlinger uden for og iRigsdagen fik gennemfort en saadan Revision, kom den nye Lovderfor ogsaa tiI at indeholde en Rrekke Betingeiser for BenytteI-sen af Lurmrerket. Dette skete ved L 0 v a f 12. AP r i 1 1911o m H and elm e d Sm 0 r 0 g f rem m e deL and b rug s-pro d uk t e r, af hvis Indhold, som noget af det vigtigste, maanrevnes, at der ikke maatte benyttes andet Konserveringsstof iSmor end Kogsalt, endvidere at Smor med mere end 16 pCt.Vand ikke maatte udfores, samt endelig, at det efter Indstillingfra Mejeribruget kunde fastsrettes, at de Mejerier, som viIdehave Ret til Lurmrerket, skulde deltage i Smorbedommeisernepaa Forsogslaboratoriet og underkaste sig de for disse greldendeRegIer med Hensyn til Smorrets Kvalitet og i Forbindeise medselve Retten til at benytte Lurmrerket. Vedrorende det sidst-nrevnte Punkt havde der i Aarene forud for den nye Lovs Ved-tageise lydt strerke Roster om Afhoideise af Bedommeise af Smor-ret i de enkelte Eksportorers Kreldre, muligvis hver Uge, men ihvert Fald med ret korte Mellemrum. Noget saadant blev dogendnu ikke indstillet i Henhold til Loven, ligesom ogsaa andreForholdsregler vedrorende Smorrets Behandling og Forsendelse,bI. a. Paabud om en ensartet Nettovregt, indtil videre maatteoverlades en frivillig Udvikling. Smorloven af 1911 medfort~ for-melt, at Lurmrerkets Administration overgik til Landbrugsmini-steriet, og fremtidige Indregistreringer foregik i dettes Navn somkollektivt Mrerke og Statsmrerke. Forholdenes Udvikling havdesamtidig overflodiggjort Smormrerkeforeningen, hvis Ophreveisebesluttedes i 1912, men iovrigt forst endelig fandt Sted i 1915.

I nrer Forbindeise med, hvad der blev givet Udtryk for i Loven,staar en Rrekke Droftelser indenfor Mejeriorganisationerne an-gaaende Gennemforeise af Kval it e t s bet a 1i n g for S m 0 r.Srerlig i 1909-10 afholdtes storre Moder herom, og der blev efterOverenskomst med Smoreksportorerne truffet den Ordning,' at

disse erkherede sig villige til at gennemfore Kvalitetsbetaling paaBetingelse af, at Mejerierne viIde afslutte Aarskontrakt om Leve-ring af Smor, og endvidere, at mindst 75 pCt. af Mejerierne gayudtrykkeligt Tilsagn om at ville srelge deres Smor efter Kvalitets-betaling. Sporgsmaalet optog Sindene meget strerkt, men Resul-tatet af en stedfunden Henvendelse til Mejerierne blev dog, atkun 845 Mejerier eller ca. 60 pct. af samtlige gay Tilslutningtil Kvalitetsbetalingen. Dette vigtige Punkt, der gennem en Aar-rrekke var indgaaet i Forhandlinger om Smorhandelens Ord-ning, forblev saaledes paany ulost for Helhedens Vedkommendeog i aU vresentligt henvist til Smoreksportforeningerne.

UNDER KRIGENS KAAR (1915-20).Ved Verdenskrigen og dens Virkninger, der efterhaanden viste

sig paa aIle erhvervsmoossige og ekonomiske Omraader ogsaa ide neutrale Lande, loorte de enkelte Erhvervsgrene moo hidtilukendt Styrke, i hvor hej Grad deres Leve- og Udviklingsvilkaarpaa det nejeste var forbundet med hverandres. Dette gjaldt og-saa Mejeribruget, men hertil kom for dettes Vedkommende, atdet ret tidligt og stoorkt viste sig, hvorledes der til den udenrig-ske Omsootning med Mejeribrugets Produkter var knyttet Inter-esser ikke blot af ekonomisk, men ogsaa af politisk Art, saa-ledes at Behandlingen af Mejeribrugets Anliggender, Beslutnin-ger og Foranstaltninger desangaaende, greb ind i og i mangeTilfrelde fik afgerende Indflydelse paa Landets Stilling som Hel-hed og i Virkeligheden ofte dets Betingelser for at bevare og faaanerkendt sin Neutralitet. ~

I snoovrere Forstand ytrede Krigens Virkninger sig for Mejeri-bruget saavel med Hensyn til Forudsootningerne for Produktio-nen, nemlig Muligheden for Tilfersler af Foderstoffer, Oprethol-delse af Malkekvoogbestand o. s. V., som ogsaa dens Udbytte gen-nem Afsootning, srerlig tiI Eksport. En Redegerelse for Hoved-linierne i Krigstidens Udvikling maa derfor i hejere Grad endfor normale Perioder behandle disse to Sider samtidig, saa megetmere som det almindelige Billede af Mejeribruget i disse Aar ivresentlig Grad kan gives gennem disse Forholds Belysning, fordiInteressen i saa udprooget Grad samler sig derom.

Naar man for Mejeribrugets Vedkommende, saaledes som deter antydet i nrervoorende Afsnits Overskrift, kan sige, at KrigensKaar ferst begynder med 1915, ligger det i, at det ferste halveAar efter Krigens Udbrud ikke i voosentlig Grad satte sit Proogpaa Mejeribrugets Produktion eller Afsootning, dog borset fra, atder i de ferste Uger af August 1914 indtraf en forbigaaende

Standsning i Udferselen, som medferte Uro og en vis Panik-stemning og dermed felgende uberegnelige Priser. Som Helhedhvilede det danske Mejeribrugs Stilling overfor de krigsferendeMagter paa, at man fra begge Sider var interesseret i at opret-holde Tilferselen s::erlig af Smer, og at dette Synspunkt i nogenMaade ogsaa blev udstrakt til at g::elde, og altsaa at tillade, denfor Mejeribruget nedvendige Indfersel af Foderstoffer.

Hvorledes i Almindelighed Udviklingen formede sig paa p r 0-

d u k t ion s m ::es s i g e Omraader, fremgaar af felgende Over-sigt, indeholdende nogle vigtige Tal i saa Henseende:

~-~, l\helke-Forbrug Samlet

Mer- af Oliekager Antal mrengde Mrelke- Smer-indfersel

Keerpro Ko produk- produk-

af Klid Indforsel I Danske (efter . tionYarer Drifts-Sta- tion

lisliken)Mill. kg Mill. kg MilL kg 1000Slk. kg

IMill. kg Mill. kg

1915 44 608 140 1281 2570 3200 11016 12 482 136 1141 2593 3000 10017 2 154 35 1147 2412 2800 8518 0 0 0 1024 1834 1800 5819 21 133 104 1042 1658 1900 6120 50 271 120 1113 2142 2500 85

Bev::egelsen i den Del af TaIlene, der tilkendegiver Produktio-nens Grundlag, falder ifelge Sagens Natur ret neje sammen medForskydningerne i Produktionens Omfang. Minimum angiverpaa aIle Punkter Aaret 1918, der st::erkest tilkendegav Krigensstadig mere indgribende Felger, men som samtidig gennemVaabenstilstanden br.agte Vending til fornyede Produktionsmulig-heder.

Det er paa Baggrund af de unormale Tilstande paa Produk-tinnens Omraade v::erd at bem::erke, at Arbejdets Udevelse iMejerierne ikke kan siges i disse Aar at have udvist v::esentlige.£ndringer i Retning af mindre Omhu for Produkternes KvaliteteIler Udnyttelse af en ejeblikkelig Nedsituation hos Aftagerne.Tv::ertimod fremgaar det stadigt af Mejeribrugets Dmftelser, atman var klar over den Fare, der laa i den unormale Situation,men at man netop indsaa det nedvendige i ikke at forskertse detkvalitetsnuessige Forspring, som var naaet, men i saa Henseendeat fastholde Tanken om Fremtiden og dens Muligheder. Detmaa saaledes s::erlig n::evnes, at der for Osteproduktionen i de

sidste Krigsaar og i Virkeligheden paa Grundlag af krigsmressigeForanstaltninger blev foretaget videre Skridt m.ed Henblik paaProduktionen og til Sikring og Udvidelse af Markedet, naar nor-male Tider oprandt.

Som det er givet allerede gennem Tallene for Produktionen,udviser den u den rig s k e 0 m s re t n i n g med Mejeriproduk-ter en tilsvarende Bevregelse. Denne er paa det n0jeste knyttettil de Foranstaltninger og de »Ordninger« af organisationsmres-sig eller offentlig Art, som skalblive kort omtaIt i det f0lgende,og som i0vrigt var bestemmende baade for det omsatte Kvantumog Prisen herfor. For Oversigtens Skyld meddeles da f0rst denaarlige Udf0rsel og Indf0rsel af Sm0r og Ost under lignendeFormer som for tidligere Perioder. For Sm0rrets Vedkommendevii det, bortset fra den strerke Nedgang i Udf0rselen til Aaret1918 og den som direkte F0lge af Situationen oph0rte Indf0rsel,srerlig bemrerkes, hvorledes Vrerdien af Overskudsudf0rselenselv for 1918 andrager et ret betydeligt Bel0b og dermed er Ud-tryk for den Prisstigning, som Krigstidens Knaphed begrundede.

1915 .16 .17 .18 .19 .20 .

Udforsel og Indforsel af Smor:Udforsel Indforsel Overskudsudforsel1000 k/( 1000 kg 1000 kg 1000 Kr.

105013 3736 101277 29587795885 222 95663 30092961463 61463 21705714554 14554 10955236570 315 36255 22776674825 54 74771 503097

Udforsel og Indforsel af Ost:

Udforsel Indforsel Overskudsudforsel1000 kg 1000 kg 1000 k/( 1000 Kr.

1915 ... 4303 394 3909 426116 ... 4460 145 4315 722017 ... 5934 18 5916 1180518 ... 3187 3187 1046619 ... 2597 256 2341 730420 ... 9653 130 9523 22763

For Osten betegner Tallene som Helhed en Udvidelse i Udf0r-selen, der er saa meget mere bemrerkelsesvrerdig, som den stand-sede Indf0rsel bevirkede, at ogsaa Hjemmemarkedets Forsyningudelukkende maatte drekkes ved dansk Produktion. Paa dette

Punkt fik Krigsaarenes rendrede Vilkaar paa en Maade Karak-teren af en Opdragelses-Foranstaltning, hvis Virkninger gjordesig greldende ogsaa i den folgende Aarrrekke.

Angaaende Hovedlinien i Afsretningsforholdene gennem denogsaa for Mejeribruget saa begivenhedsrige Periode 1915-20 eriovrigt allerede antydet, at Krigens forste Maaneder ikke med-forte vresentlige Forskydninger i den udenrigske Omsretning ellergay Anledning til Regulering af denne. Imidlertid indtraf i Lobetaf Forsommeren 1915 en strerk Stigning i Smorprisen ved Af-sretning til Tyskland, i nogen Maade til Forskel fra Prisen tilEngland, saaledes at der derved opstod en naturlig Risiko for,at Udforselens Fordeling skulde rendre sig paa en saadan Maade,at det kunde betegne en politisk Fare. I forste Omgang fortogForskydningen sig dog ret hurtigt, men da den med foro getStyrke paany indtraf i September-Oktober, besluttedes det efterForhandlinger mellem Reprresentanter for det samlede Mejeri-brug og Smorhandelen at optage et Samarbejde til Reg u Ie-r i n g a f U d for s e I e n. Der rettedes med dette for 0je enHenvendelse til Landbrugsministeriet med det Resultat, at derden 11. Oktober udstedtes en justitsministeriel Bekendtgorelseom, at Udforsel af Smor kun maatte finde Sted gennem Virk-somheder, der var godkendte af Landbrugsministeriet. Et tid-ligere nedsat Udvalg, bestaaende af 4 Medlemmer fra Mejeribru-get og Andels-Smoreksportforeningerne, 1 Reprresentant for deengelske Opkobsfirmaer i Danmark samt 2 Reprresentanter forden danske Privathandel blev autoriseret som S m 0 r e k s p 0 r t-u d val get til at forestaa Ordningen. Dette Udvalg, hvis For-mand var Formanden· for De danske Mejeriforeningers Frelles-organisation, Gaardejer Niels Parse, Galten, kom i· de folgendefern Aar til, dels i Kraft af srerlige Lovforanstaltninger ogdels i Henhold til mere eller mindre frivillige Overenskomstermellem Mejeribrugets Reprresentanter og Regeringen, at vrereCentralledelse med en ret vidtstrakt Myndighed ikke alene forFordeling af Smorudforselen, men ogsaa i adskillige Tilfrelde,og i stigende Grad som lignende Institutioner oprettedes i andreLande, for Afsretningen i Ahnindelighed.

Princippet i Smoreksportudvalgets Virksomhed blev, at manbestrrebte sig for, at de forskellige Eksportvirksomheder videstmuligt bevarede deres hidtidige Forretningsforbindelser, og end-videre, med Hensyn til Mejerierne, at disse indenfor den grel-

dende Ordnings Rammer stilledes lige, saaledes at Fortjenesteved Smorsalget paa de forskellige Markeder fordeltes paa detsamlede Kvantum.

Med rimeligt Hensyn til Produktions- og Afsretningsforholdsaavel som til den til enhver Tid herskende Situation, bI. a.for Tilforsel af Foderstoffer og andre Raavarer til Landbruget,fastsattes der nu i den resterende Del af 1915 og hele Aaret 1916en Fordelingsprocent for Udforselen, som det lykkedes at gen-nemfore paa en for Mejeribruget og Landbruget, ja for Landetsam Helhed tilfredsstillende Maade. For Smorudforselen til deforskellige Lande med Angivelse af den tilsvarende Procentmeddeles Tallene for de enkelte Aar i folgende Oversigt, hvortilder ogsaa ved Omtalen af de senere Aar under Krigsperiodenhenvises.

Ilall 11- Storbri- II Tyskland 1\Udf0rsel tannien II Sverige II

AndreLande

1000 kg [1000 kg PCtl 1000 kg pCI. 1000 kg pCI. 1000 kg pCI.I11000 kg pCt.

1915 102336 64569 63 27664 27 - - - -110103 1016 93423 I 56391 61 36716 39 39 - - - 277-17 59483 I 31128 52 20886 35. 571 1 6849

;; I 2~: I -;18 14019 . 2043 15 I 5636 40 1181 8 494119 35392

I15330 43

1

52241~ I

2659 7 5874 17: 630511820 72983 40765 56 2518 3488 5 7353 110! 18859 26

Begyndelsen af 1917 betegner ved Erklreringen af den uind-skrrenkede Undervandsbaads-Krig og den tilsvarende Blokadefra engelsk Side det skrebnesvangre Vendepunkt ogsaa i Mejeri-brugets Muligheder for Produktion og Afsretning. Den umiddeI-bare Folge blev en Standsning paa 7 Uger af Udforselen modVest. Der foretoges under denne en Oplagring af England-Smorret, hvilket ved Standsningens Ophor medforte en Over-fyldning af det engelske Marked, hvis uheldige Virkninger dogi nogen Maade mildnedes ved en Vareudveksling med Sverige.Men hertil kom Vanskeligheden ved Gennemforelse af en forbegge de krigsforende Magtgrupper tilfredsstillende Fordeling afUdforselen og yderligere de haarde Virkninger af den gennem-gribende Formindskelse og efterhaanden fuldstrendige Stands-ning af Tilforsler saavel af Foderstoffer som af Raastoffer tilMargarineproduktionen, hvis Opretholdelse hidtil i afgorende

Grad havde bidraget til, at et forholdsvis stort Kvantum Smorhavde kunnet frigores til Udforsel.

Med den saaledes foreliggende Situation meldte sig medStyrke Sporgsmaalet om H j em m e mar ked e t s nod v e n-dig e For s y n i n g med Smor, hvis Betydning havde faaet enukendt Baggrund ved de paa anden Maade svigtende Tilforsleraf Fedtstoffer. DeUe gay Anledning til, at der i Efteraaret 1917blev truffet en Overenskomst mellem Regeringen og Mejeribru-get, som fandt Udtryk i den saakaldte 0 k t 0 b e r - S m 0 r 0 r d-n i n g. I Henhold til denne paatog Smoreksportudvalget sig paaMejeribrugets Vegne at tilbageholde et vist Kvantum for Hjemme-kedet, samtidig med at der fastsaUes Maksimalpriser baade forMejeriernes Salg af Smor og for det indenlandske Detailsalg.Endvidere fastsaUes et uforanderligt Afregningstal til Mejerierne(4,48 Kr. pro kg), og ForskeIlen mellem deUe og MejeriernesMaksimalpris betaltes af Smoreksportudvalget, der til Gengreldskulde have det eventuelle Overskud ved Udforselen, hvorimodet eventuelt Underskud ved Ordningen skulde drekkes af ensenere Lovordning. Det var Meningen, at denne sidstnrevnteskulde vrere indtraadt til December, men da den fornodne Lov-givning ikke var tilendebragt i reUe Tid, blev Oktober-Ordnin-gen forlrenget indtil 1. Januar 1918. Gennem den saakaldteDecem b e r - 0 r d n i n g, der kun adskilte sig derved, at dergaranteredes et Afregningstal paa 4,60 Kr. pr. kg, hvortil senere,paa Grundlag af et samlet Overskud af Ordningen, kom enEfterbetaling til Mejerierne af 60 0re pro kg produceret Smor.

Mulighederne for Tilforsel af forskellige vigtige Yarer her tilLandet ha vde i stigende Grad udviklet sig uheldigt gennem 1917,og den Lovordning, som kom til at aflose de to nrevnte saakaldte»frivillige« Ordninger, tog derfor forst og fremmest Sigte paa,saaledes som L 0 v a f 10. Dec. 1 91 7 angiver i sit Navn, Be-folkningens Forsyning med Smor, Flresk m. m. Princippet heri,hvorom der forud forelaa Indstilling fra Mejeriforeningerne, gikud paa, at der af Staten sikredes Mejeribruget en bestemt Afle-veringspris for Smorret (4,60 Kr. pro kg), imod at Staten til Gen-greld fik Part i lndtregten ved Udforsel af Smor, til Drekning afNedbringelse af Prisen paa Hjemmemarkedet, ligesom forskelligeAfgifter pan Eksporten af Mrelk, Flode og Ost indgik i Ordnin-gen. Til Hjemmemarkedets Forsyning gennemfortes samtidig enRationering tilsikrende hver Person et ugentligt Kvantum pan250 gr Smor.

»Januar-Ordningen«, som denne betegnedes, var greldende til1. November 1918, da en ny Lovordning, greldende til 1. Novem-ber 1919, traadte i Stedet. I alt vresentlig videreff2lrtes den ff2lrsteLovordnings Principper, men den garanterede Afleveringspris forSmf2lr forhf2ljedes fra 4,60 Kr. pro kg til 5,50 Kr. pro kg, if2lvrigtsaaledes, at denne Gennemsnitspris blev fordelt paa en Vinter-pris paa 6,24 Kr. pro kg og en Sommerpris paa 4,68 Kr. pro kg.

De sidste Maaneder af 1918 medff2lrte saadanne Produktions-forhold, at der saa at sige ikke blev Mulighed for Udff2lrsei.Saa meget mere befriende virkede den i sig selv ret beskedneLysning i de ff2lrste Maaneder af 1919. Bevregelsen var nu vendt,og saavel Raastoffer til Margarine som Foderstoffer begyndteat fremkomme i lidt rigeligere Maai. I Maj ophrevedes Smf2lr-rationeringen, og i Lf2lbet af Sommeren blev en Del af Smf2lr-udff2lrselen givet fri, bi. a. paa Baggrund af, at Efterspf2lrgseleni sig selv var noget formindsket. Da Ordningen som Helhedudlf2lb ved November 1919, blev der derfor heller ikke vedtagetnye Bestemmelser for Smf2lr, saaledes som Tilfreldet var for visseandre Levnedsmidler.

Om end der fra forskellig Side havde lydt Rf2lster om, at derdermed skulde indtrrede fuldstrendig frie Forhold i baade denindenlandske og udenlandske Smf2lrhandel, blev dette dog ikkeTilfreldet. Med Tilslutning fra Mejeribruget og srerlig efter Til-skyndelse fra saavel Smf2lreksportforeningerne som den privateSn1f2lrhandel fortsatte Smf2lreksportudvalget sin Virksomhed,bi. a. paa Grund af, at der endnu i forskellige Aftager-Lande,og da ff2lrst og fremmest i England, bestod et centraliseret Ind-kf2lb af Smf2lr. Den saaledes bestaaende Tilstand, som i Hoved-sagen minder om Ordningen fra Oktober 1915 til Efteraaret1917, ophf2lrte ff2lrst i December 1920, efter at der indenfor Mejeri-foreningernes Frellesorganisation var taget Beslutning i saa Hen-seende. Den officielle Bestemmelse, hvorpaa Smf2lreksportudval-gets Myndighed beroede - ogsaa efter November 1919 - op-hrevedes ligeledes i December 1920, og dermed indtraadtepaany fri Handel med Smf2lr.

Ved den Udvikling, som foran er skildret, ligger det i SagensNatur, at S m f2lr not e ri n g s - S P f2lr g sma a let maatte trrederet strerkt i Baggrunden. Medens de to Noterings- Udvalg fort-satte deres Virksomhed ogsaa efter Krigens Udbrud, var det etLed i den fra Oktober 1915 trufne Ordning, at der i Stedet for

den officielle Smornotering skulde trrede Ansretteise af et saa-kaldt Afregningstal, der blev an sat af et Frellesudvalg fra Mejeri-brugets og Smorhandelens Side, saaledes at der aItsaa fra detteTidspunkt paany optoges et Samarbejde mellem disse to Parter.I Lighed med tidligere skal i nedenstaaende Oversigt meddelesde aarlige Gennemsnitstal for den saaledes foretagne Prisansret-leise, idet der under Hensyn til de srerlige Forhoid tilIige er an-givet Tallene i de Perioder, hvorigennem der i Henhold til greI-dende Ordning var fastsat et uforanderIigt Afregningstal.

Ved Smorhandelens Frigiveise i December 1920 optoges atterAnsretteise af en egentlig Notering for Smor, og det under Krigs-perioden genoptagne Samarbejde fortsattes.

Smornotering og Afregningstal:

Notering Notering.ved Statistik- ved Grosserer-

udvalget societetetOre pro kg Ore pro kg

1915: Januar-Sept.. . 267,20 263,40

Okt.-Dec .Hele Aaret 281,22

1916: Hele Aaret .1917: Jan.-7.0kt .

8. Okt.-2. Dec .3.-31. Dec.Hele Aaret .

1918: Jan.-Okt. .Nov.-Dec.Hele Aaret .

1919: Jan.-April .Maj-17. Aug .18.Aug.-Okt .

Nov.-Dec.Hele Aaret

1920: Hele Aaret

Afregningstal328,00

309,08332,44448,00460,00360,08460,00624,00485,24624,00468,00550,00

Notering.620,75563,78639,23

Om end Interessen med Hensyn til Udforseisforhoidene i for-ste Rrekke ogsaa under Krigsaarene knyttede sig til Smorret,slutter sig dog til en Belysning af Smorudforselen naturligt enkort Omtale af Udforselsforholdene for 0 s t og M re I k. ForOstens Vedkommende var det Hensynet til Hjemmemarkedets For-

syning, der allerede fra en Begyndelse medforte Regulering, idetdenne gik ud paa, at kun en bestemt Del af Produktionen maatteudfores. En frivillig Ordning med dette for 0je blev truffen iNovember 1914, men paa Grund af Forholdenes Udvikling :en-dredes denne i Slutningen af August 1915, paa hvilket Tidspunktder nedsattes et 0 s tee k s p 0 r t u d val g til at forestaa Ordnin-gen. Der udstedtes samtidig et Udfofselsforbud, som derefterblev bestaaende gennem de folgende Aar indtil Juni 1920. EfterEksportudvalgets Beslutning fastsattes der dels forskellige. Pro-centsatser for Udforselen, men tillige ogsaa fra Tid til andenvigtige Bestemmelser angaaende Ostens K valitet. Efter at der iNovember 1917 var paalagt en Afgift paa Udforselen, indgikOsten som Led i de forskellige Lovordninger fra Januar 1918,idet den paalagte Udforsels-Afgift brugtes til D:ekning af Om-kostningerne ved Nedbringelse af den indenlandske Pris paaM:elk. I Almindelighed gjaldt for Behandlingen af Osteudforse-len, at Priserne ved Udforsel skulde reguleres saaledes, at derikke derved skabtes Risiko for Knaphed paa Hjemmemarkedet.Hensynet hertil var ogsaa g:eldende, da visse Bestemmelser omOstehandelen bibeholdtes i Lovgivningen efter November 1919,men Forholdene muliggjorde dog, at Priserne allerede i Decem-ber 1919 gaves fri, hvorefter Udforselsforbudet og Osteeksport-udvalget oph:evedes i Juni 1920.

Ogsaa for M:elkens Vedkommende var Hensynet til Hjemme-markedet af bestemmende Natur gennem s:erlige Reguleringer.Fra September 1916 var der, navnlig med Henblik paa For-syningen af Kobenhavn og Aarhus, truffet en Overenskomstmellem Den overordentlige Kommission og Mejeribrugets Orga-nisationer, saaledes at der blev paalagt Udforselen af M:elk ogFlode en Afgift, der gik til Nedbringelse af M:elkeprisen. Deter i denne Forbindelse af Interesse, at der i 1917 og 1918 fore-gik en ikke ringe Udforsel af disse Produkter til Tyskland, hvil-kct yderligere opfordrede til en Regulering paa dette kritiskeTidspunkt. Den foran omtalte frivillige Ordning af Levering afden saakaldte »Suppleringsm:elk« til Byerne fik derfor Lov-f:estelse fra Januar 1918 (ved Lov af 21. Dec. 1917 om Befolk-ningens Forsyning med M:elk), idet der i Almindelighed paa-lagdes Producenterne Forpligtelse til at aflevere det i Henholdtil en indfort Rationering fornodne Kvantum M:elk, samtidigmed at der sikredes en bestemt Pris herfor, og fastsattes Maski-

lJlalpris for Detailomsretningen. En Ordning af samme Principfortsattes for Perioden November 1918-1919, hvorefter del' fordet folgende halve Aar blev truffet Bestemmelser af lignendeprisregulerende Art som for visse andre vigtige Yarer.

I sin Helhed havde Krigsaarene, saaledes som foranstaaendeSkildring giver til Kende, bragt Mejeribruget betydningsfulde Op-gaver, hvis L0sning stod i Forbindelse med Sp0rgsmaal af denallervigtigste Art. Naar det gennemgaaende lykkedes at naa Re-sultater, del' under Tidernes Forhold maa betegnes som tilfreds-stillende, skyldes dette et indgaaende Samarbejde mellem Mejeri-brugets forskellige Led: Producent, Organisation, Konsulentn. s. v., del' val' prreget at' Forstaaelse ikke alene af den 0jeblik-kclige Situation, men af de Krav, som Arbejdet paa lrengere Sigtmaatte stille.

I saa Henseende val' Tiden, efterhaanden som de forskelligeydre Udtryk for Krigstidens Reguleringer her og i Udlandetfaldt bort, optaget af Planlreggelser for det fremtidige Arbejde,af hvilket man ventede sig Nyindstillinger paa adskiIIige Punk-tel'. Og om end dette i nogen Maade blev Tilfreldet, bl~v dogogsaa Aarene nrermest efter selve Krigsperioden prregede afuregelmressige og vanskelige Forhold paa mange Omraader. Iflere Henseender blev denne Periode ikke ulig selve Krigstiden,og paa et enkelt Punkt blev den Indledning til en gennem-gribende Forandring, nemlig derved, at Mejeribruget baade medHensyn til Produktion og Afsretning gik ind i Periode, hvorBegivenheder og Foranstaltninger u den for selve Erhvervetfik afgorende lndflydelse paa dettes Kaar og Muligheder.

ANTON CHRISTENSEN:

LANDBRUGETS REDSKABER

OG MASKINER

Landbrugets Historie. IV. 27

INDLEDNING

Det er smaat med sikre, positive Oplysninger om OldtidensLandbrugsforhold, og Kilderne, som skulde give Meddelelserom Fortidens Landbrugsredskaber, rinder særlig sparsomt.

En Række af vor Tids fremragende Historikere har med Iverog Dygtighed studeret det Materiale, som foreligger til Belysningaf Landboforholdene i ældre Tid; paa Grundlag deraf er Histo­riens Lys kastet over adskillige landøkonomiske Forhold i Mid­delalderen.

Det er dog fortrinsvis de egentlige Samfundsforhold, som Jor­dens Fordeling, Landejendommenes Størrelse, Besiddelsesmaa­den, Driftsformen, Afgifts- og Skatteforhold, Folketal o. lign.,der er belyst. Studier over Bondens sociale Forhold har i Reglenfristet Historikerne mere end Granskninger eller Gisninger ved­rørende Oldtidslandbrugets Teknik. De skriftlige Meddelelserom danske Landboforhold gaar kun tilbage til det 13. Aarhun­drede og indeholder saa godt som intet om Landbrugets meka­niske Hjælpemidler. Benyttet med Skønsomhed er disse Medde­lelser dog et værdifuldt Materiale til Belysning af Fortidens al­mindelige Landboforhold.

En af vor Tids betydeligste Historikere, afdøde RigsarkivarHr. Erslev, der i sin Bog: »Valdemarernes Storhedstid«, anstillerBetragtninger over Dyrkningsarealet i Middelalderen paa Grund­lag af forskellige Opgivelser om Plovenes Antal og Arbejdsydelse,bemærker beskedent: »Jeg savner tilstrækkeligt Kendskab tilLandbrugets Teknik for ret at vurdere denne Forskel«.

Hvorvidt det havde været muligt at faa nævneværdigt merelandbrugsteknisk Kundskab ud af Middelalderens og SentidensKildeskrifter, hvis den historiske Videnskab i højere Grad havdeværet parret med landøkonomisk Indsigt, skal være usagt. I alleTilfælde maa enhver landbointeresseret, som benytter den danskehistoriske Literatur, beundre og paaskønne den Flid, Iver, Grun-

424 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

dighed og Interesse, som adskillige af det sidste Par Menneske­aldres Arkæologer og Historikere har lagt for Dagen for at skildreBondens Vilkaar i tidligere Tider, og man maa have dem und­

skyldt, at det er sparsomt med de rent landbrugstekniske Oplys­ninger, da Grundlaget for saadanne er meget spinkelt.

Den ældre danske landøkonomiske Literatur, der iøvrigt

ikke gaar langt tilbage, giver kun ufuldkomne Oplysninger omRedskaber, Maskiner og andre mekaniske Hjælpemidler; der

gives endog Eksempler paa, at ældre Landbrugsforfattere medForagt forbigaar Omtalen af Landbrugets Teknik med den Mo­tivering, at den er betydningsløs i Sammenligning med Udred­ning af de politiske Spørgsmaal. Tyge Rot1le (1731-95) gør i)}Vort Landvæsens System« (1784) følgende Ord af den engelskeLandøkonom Art1lur Young til sine: »At gøre Forslag til nye

Agerbrugsmaader ved Gjødning, Indhegning, Pløjning og nyeSlags Sæd, saa længe Landboen endnu trykkes ved Skatter, Ufri­hed, Hoveri, Mangel paa heldige Fæstebreve: saa længe Lovenefor Kornhandel ere saadanne, at de tilintetgøre det, man søgte

ved at give dem: saa længe ej Penges Omløb er, og Agerdyrkerenderfor finder slet Marked: det er at arbejde imod Strømmen.

Slige Anstalter ere blot palliative Midler, hvilke hist og her skaffeSkin af Velstand for en kort Tid; men i Grunden ere de uvigtige,

ja farlige for den Statsforvalter, der bruger dem Ofteskriver man hele Bind fulde af Anvisninger til Agerbrug, da mani dets Sted skulde handle om politiske Grundsætninger. «

L

J O R D BEAR HEJ D N IN GSR EDS KABER.

PLOVEN

OLDTIDEN, MIDDELALDEREN OG DEN NYERE TID TILMIDTEN AF DET 18. AARHUNDREDE

I det danske Agerbrugs Morgen blev formodentlig kun dyrketsmaa, let tilgængelige Jordstykker for at avle lidt Korn til Men­neskeføde paa Stedet; antagelig har Danmarks første Agerdyr­kere givet Jorden en overfladisk Bearbejdning ved Hakning. Saa­vidt mig bekendt er der dog ingen af de fra Oldtiden fundneSten- og Metalredskaber, som med Sikkerhed kan angives atvære benyttede eller egnede til Brug ved Jordbearbejdning.

Det er sandsynligt, at Stenalderens Agerdyrkere har benytteten Grenhakke, d. v. s. en kort Træstamme med nogle tværstilledeGrene. Saavidt vides, er der dog ikke bevaret saadanne Natur­hakker fra Oldtiden, hvilket ogsaa kun vilde være muligt underganske særlige Forhold. Der eksisterer ej heller næppe noget Ma­teriale, efter hvilket man med Sikkerhed kan gengive de førstedanske Agerdyrkeres Jordbrugsredskaber, men det er sandsyn­ligt, at de har mindet om de Grenhakker, der er beskrevne og af­hildede af Giista Graten/l'Et i »Det primitiv a Jordbrukets Metoder iFinland" (Helsingfors 1899). De bestaar af en mere eller mindretildannet Træstamme med nogle ensidig vendte Grene eller Rød­der i den ene Ende. Graten/l'Et meddeler, at disse Grenhakkerer benyttede i Finland op til vor Tid til at bringe Sædekornetned i .Torden omkring Sten, Træstubbe o. lign. I Dansk Land­brugsmuseum og i Mustiala Landbrugsinstituts Redskabssamlinger opbevaret forskellige Typer af den Art Grenhakker.

Fra den senere Oldtid er bevaret Træspader, der antagelig harværet anvendt ved Opkastning af Gravhøje og muligvis ogsaa tilBearbejdning af .Torden. Ved Udgravning af Thyras Høj i Jel-

426 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Træspade fraJellingehøjene.

Efter J. Kornerup.

Finsk Gren­hakke. EfterG. Grotenfelf.

linge 1861 og i Dannevirkevolden fandtes S p a d e r a f E g e­t r æ. Disse Fund, der stammer fra det 10. Aarhundrede, viservelforarbejdede Træspader med Skaft og Blad i eet Stykke.

Efterhaanden som Jorden opdyrkedes, og Trækdyrene toges i

Brug ved dens Behandling, blev Redskaberne ændrede; der brug­tes nu en naturvokset, kroget, maaske tvedelt Træstamme ellerGren af en saadan Form, at den kunde bearbejde Jorden ved atslæbes hen over denne. Dette er ganske vist kun en Gisning,

men det maa formodes. at Udvik·

lingen er gaaet denne Vej.Fra den naturvoksede Stamme

og Gren gik Udviklingen videre tilet med Værktøj tildannet Jord­bearbejdningsredskab, som bedreegnede sig for Formaalet; derfremkom en Plov 'eller et plovlig­nende Redskab. Men endnu var

det ikke Hjulploven, der jo i Reg­len betegnes som Ploven fra gamleDage.

Det er Arkæologerne, som giverOplysning om Oldtidens Plov iDanmark. De kan ganske vist kunbygge direkte paa et enkelt Mose­fund: Døstrup-Ploven - menlad os være glade og taknemmeligefor dette Fund. I Aarbøger forNordisk Oldkyndighed og Historie1900 har Sophus Miiller givet en

indgaaende Beskrivelse af denne Plov, der fandtes i 1884 i enT ø r v e m o s e ved Døstrup i Hindsted Herred, Aalborg Amt.

Det ejendommelige ved denne Oldtidsplov er, at den kun be­staar af to Dele: A a s e n og S t Yr e t, der fortsætter sig i P l o v­h o ved e t. Aasen er firsidet tildannet gennem hele Længden; dener lige afskaaret fortil og jævnt afrundet bagtil; den er taget af etkrumt vokset Stykke Træ, Bøjningen skyldes ikke Tilhugning.Nær ved Forenden findes et firkantet Hul, hvori er indtappet en

bagud rettet Krog, der er tildannet af en kroget Gren. Styret erført igennem et Hul i Aasens bageste svære Parti og fortsættersig fremad og nedad i et Plov hoved, der har samme Bredde som

PLOVEN. ÆLDRE TID 427

den tilstødende Del af Aasen, og som forneden er jævnt afrundet.Fortil findes en indskaaret Rende, der opad gaar jævnt over iStyrets smallere Forkant. Foran Styret og Plovhovedet ligger en90 Centimeter lang Stang, der er tilspidset i begge Ender; dener vendbar i Taphullet og har rimeligvis tjent som en Art »vend­bar Spids« og maaske tillige sammen med en Kile tjent til atstille Ploven grundere eller dybere. Det menes, at Aasen i Ar­hejdsstilling har peget lidt opad, saa Plovhovedets og den tykkeAasendes Underflader flugtede og laa omtrent vandret.

Ploven blev trukken alene fra Krogen ved Aasens Forende.Der er ingen Anordning til Hammel eller Skagler, men alt tyderpaa, at et Par Okser har trukken Ploven ved Hjælp af Aag, somvar i Forbindelse med Aasens Krog. Fra Aasens Forende til Sty­rets bageste Del er 3,4 Meter, saa det er et ret stort og svært Mark-

Døstrup-Ploven. Efter Aarh. f. nordisk OIdkyndighed.

redskab. Hverken Plovhovedet eller nogen anden Del er beslaaetmed Jern; Skær og Langjern findes ikke. Det angives i Jven­nævnte Afhandling, at Ploven antagelig maa henføres til denældre Jernalder eller mulig Bronzealderen.

Den fundne Plov henstaar i Nationalmuseet; en Kopi findes iDansk Landbrugsmuseum. Naar man tager i Betragtnmg, atDøstrup-Ploven menes at være fremstillet for ca. 3000 Aar sidenuden Anvendelse af Jern eller andet Metal til Beslag og Samling,maa man erkende, at den i sin Simpelhed er et fornuftigt byggetog med Omsigt udført Redskab. Adskillige Billeder fra senereTider viser Plove, der øjensynligt er langt mere tarvelige i Byg­ning og Udførelse, og der bruges den Dag i Dag hist og her Plove,om hvilke der kan siges det samme. Man tør maaske efter Dø­strup-Plovens Form og Udførelse skønne, at Oldtids-Agerdyrke­ren har været en tænksom og haandsnild Mand, thi han harutvivlsomt selv dannet sin Plov.

Der kan nu spørges: Er man efter det enkelte Oldtidsfund i

428 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Døstrup Mose berettiget til at drage den Slutning, at Døstrup-Plo­ven tilhører en Plovtype, som var gængs og almindelig anvendt iOldtidens Agerbrug i Danmark? Ja, der er i hvert Fald adskilligt,som tyder derpaa; for det første er det usandsynligt, at der skuldevære dannet en saa forholdsvis vel udviklet Plov uden at have en

lignende som Forbillede. Denne Betragtning er selvfølgelig ikkenoget egentligt Bevis for, at et Redskab som Døstrup-Ploven harværet almindelig udbredt i Norden; men der er andre, utvivlsomtsikrere Beviser fra svenske Klippebilleder eller Helleristninger fraBronzealderen. I den ovennævnte Afhandling i Aarbog for nor­disk Oldkyndighed og Historie er gengivet en saadan Hellerist-

Pløjescene efter en Helleristning i Bohus Len.Efter Aarb. f. nordisk Oldkyndighed.

ning, der viser en Pløje scene fra Oldtiden; den der fremstilledePlov synes at ligne Døstrup-Ploven, og der er overvejende Sand­synlighed for, at den Oldtidskunstner, som for 3000 Aar sidenridsede Pløjescenen paa Klippefladen i Bohus Len, har benytteten gangbar Plov som Forbillede, uden at han dog har magtet atgengive den nøjagtigt i alle Enkeltheder. Man kan altsaa væreberettiget til at antage, at et Redskab som Døstrup-Ploven i Old­tiden - forud for vor Tidsregning - har pløjet de danske Agre.

Det kan derimod næppe med Sikkerhed afgøres, om dennetildannede Plov er udviklet her i Landet paa Grundlag af en na­turvokset, kroget Gren, eller den skyldes en Paavirkning fra Ud­landet. Soph. Miiller meddeler (i "Nationalmuseet Hundrede Aarefter Grundlæggelsen «), at der i Ægypten benyttedes et lignende

PLOVEN. ÆLDRE TID 429

Pløjeredskab flere Tusinde Aar før Christi Fødsel, og i denneældste Skikkelse har vore Forfædre lært Ploven at kende.

Oldtidens Plov bestod altsaa af to Hoveddele: Aas og Styr; den

betegnes som Krydsploven eller den todelte Plov; men medensKrydsploven i Danmark blev fortrængt af Krogen og Hjulploven,har den i nogle Lande med primitivt Landbrug holdt sig indtilvore Dage. I Palæstina er der f. Eks. endnu saa sent som i detteAarhundrede bleven benyttet en Krydsplov, trukket gennem Aagfra Aasens Forende.

I den svenske lErkebiskop Olaus iVlagmzs's berømte Værk» Histnria de gentiblls septentrionaliblls« (De nordiske Folks

Jordbearbejdning i Middelalderen. Efter Olaus Magnus 1555.

Historie), 1555, findes afbildet et Pløjeredskab, der at dømmeefter Tegningerne er langt mindre velforarbejdet end Døstrup­Ploven; det afviger iøvrigt fra denne ved at være forspændten Hest, der gennem Skagler og Svingel trækker i AasensForende, medens Døstrup-Ploven antagelig blev trukken af 2Okser, som ved Hjælp af Aag var hægtet eller surret til Aas­stangens Forende. løvrigt maa bemærkes, at medens Døstrup-Fun­det med ikke ringe Sikkerhed giver Oplysning om Oldtidsploven,kan man ikke være sikker paa, at Afbildningen hos Ohllls Magnus

er en nøjagtig Gengivelse af Middelalderens Plov. Han skrev jo sitstore Værk i Rom. Tegningerne har han vistnok selv udført efterHukommelsen. Værket handler om mangfoldige Emner, og Land­brug er kun en underordnet Del deraf; det er muligt, at hans Teg­ninger ikke gengiver Virkeligheden med stor Nøjagtighed.

Det er ovenfor nævnt, at Krydsploven eller den todelte Plov blevafløst af K r o g e n og H j u l p loven; det ligger da nær at spørge:

430 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Hvorledes saa disse Redskaber ud. Hvornaar og ad hvilke Veje erde komne til Danmark?

En væsentlig Bygningsforskel mellem den todelte Plov ellerKrydsploven og Krogen samt Hjulploven er, at de to sidstnævnte

Sjællandsk Krog. I Landbohøjskolens Redskabssamling.

Redskaber er forsynede med en Sule (eller Søjle), d. v. s. en For­bindelse mellem Aasen og Plovhovedet, samt et ret langt, vand­ret Løb.

K r o g e n har en lang, lige Aas, der ved Sulen og Styret er for-

Krog fra Sydsjælland (Vordingborg-Egnen). I Dansk Landbrugsmuseum.

bunden med Løbet, som fortil danner et Hoved. Langjern ogMuldfjæl findes ikke, men den mere fuldkomne Krog har Hovedetdækket af et trekantet, 20-25 Centimeter langt Skær. Det ret stejleStyr har for oven bag til et Haandtag. Krogen styres ved en Tvær-

PLOYEN. ÆLDRE TID 431

stang, som gaar ind under Hestenes Bug og fastholdes af en Gjordeller et Reb op over Ryggen. Tværstangen har paa Midten en Træ­bøjle, som omfatter Aasens Forende. Trækket sker gennem Skag­ler og en Hammel, som anbringes paa Aasen foran Sulen. PaaSjælland, i hvert Fald i Sydsjælland, har været brugt en Krog,der har to Styrestænger som de almindelige ældre Svingplove.

Krogen, der ligner den svenske Arder og den norske Al, brugtesendnu saa sent som henimod Midten af det 19. Aarhundrede til

»Nedkrøjning« af Sæden om Foraaret, i hvert Fald paa Sjælland.H j u l P loven havde en lang, lige Aas, som hvilede paa en For­

kærre (en Rede), og blev baaret af to Hjul. Langjern og Skær var

Pløjescene. Tegning i Cottonian-Manuskript i Britisk Museum.

af Jern. Muldfjælen bestod af et lige Bræt, der tjente til at skydeFuren til Side uden nogen egentlig Vending af denne. Løb ogBryst var ofte et selvgroet Stykke Træ; de udsatte Steder blevundertiden beslaaet med gamle Hjulskinner. Bagtil fandtes eeneller to Styrestænger; Ploven indstilledes ved Kiler. Hjulplovenblev trukken af indtil 6-8 Heste eller Okser.

Tidspunktet for .Krogens og Hjulplovens Indførelse i Danmarkkan ikke angives med Sikkerhed. E. Arup mener, at K e l t e r n ehar kendt Hjulploven allerede Aarhundreder før vor Tidsreg­nings Begyndelse. Fra Kelterne menes den at være kommen tilRomerne; senere har den bredt sig til de germanske Stammer. ICottonian-Manuskripterne i Britisk Museum findes afbildet enmellemeuropæisk Hjulplov fra vor Tidsregnings Begyndelse. Deter en Plov med ret store Hjul og en Muldfjæl, der lægger Furentil een Side. Det angives, at Hjulploven i det 5. Aarhundredebrugtes baade i England og Tyskland. Fra sidste Halvdel af det10. Aarhundrede foreligger i et angelsaksisk Haandskrift en Af-

432 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

bildning af en Hjulplov forspændt med fire Okser. Det berømte,iO Meter lange Bayeuxtapet, der stammer fra Slutningen af det11. Aarhundrede, indeholder blandt de Hundreder af Figurerogsaa en Afbildning af en Hjulplov.

Pløjescene fm Middelalderen. Efter Bayeux- Tapetet.

I nogle danske Kirker findes Kalkmalerier, som forestillerPløjescener fra Middelalderen. Et af de bedst udførte Kalkmale­rier findes i Elmelunde Kirke paa Møen. Det er gengivet i J.Magnus Petersen: Kalkmalerier i danske Kirker. Maleriet visertil venstre en Engel, som overgiver Adam og Eva Redskaber tilat arbejde med. Til højre ses Adam bag en Plov eller et plovlig-

Pløjescene. Kalkmaleri i Elmelunde Kirke. Efter .lfaglllls-Petersen.

nende Redskab. Det afbildede Redskab er forspændt med toHeste, der trækker i en Bringesele. Det er nærmest en ArtKrog med stort, trekantet, tilspidset Plovhoved, der ved en Suleog den næsten lodret stillede Styrestang er i Forbindelse med

PLOVEN. ÆLDRE TID 433

Aasen. Foran findes et lidt skraat stillet, knivformet Lang­

jern. I Hjørnet mellem Aas og Styrestang hviler en Økse. Hesteneer forsynede med Hovedtøj og Bidsel, der minder om en Trense,hvorfra Tømmen føres hen til Plovmanden, hvor den hviler paa

øverste Del af Styrestangen. Denne er udstyret med et Haandtag,som Plovmanden holder i; Plovmanden er desuden forsynet meden Plovstav. Billedet menes at stamme fra ca. 1470.

I Gjerrild Kirke, Djursland, findes et Kalkmaleri, som viser enPlov med Muldfjæl og to Hjul. Ogsaa Hald Kirke indeholderKalkmalerier med middelalderlige Pløjescener. Lige som oven-

Pløjescene. Kalkmaleri i Gjerrild Kirke.Efter Fotografi i Nationalmuseet.

nævnte Billede i Elmelunde stammer disse Figurer fra det 15.Aarhundrede. Fra samme Periode skriver sig den ofte gengivne

Pløjescene i Jacob Ulfelds Jordebog, der opbevares som Haand­skrift paa Holckenhavn.

Disse Kalkmalerier giver dog ikke Oplysning om Tidspunktetfor Hjulplovens Indførelse, men de fortæller, at den var velkendti det 14. og 15. Aarhundrede og lader formode, at den har væretkendt længe forud - forudsat, at Malerne ikke har benyttetudenlandske Forbilleder!

I den ældre Oldtid laa Bostederne spredt omkring paa eller iNærheden af de dyrkede Jordstykker. Landsbydannelsen fore­gik ifølge E. Arup i de første ca. 1000 Aar af vor Tidsregning.

434 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Samme Forfatter fremsætter den Formodning, at der var en nøjeForbindelse mellem Hjulplovenes Fremkomst og LandsbyernesOpstaaen, idet Arbejdet med den svære Hjulplov gjorde et Ar­bejdsfællesskab nødvendigt. Hjulploven var nemlig vanskelig atstyre, og hertil krævedes mere end een Mand. Dertil kom, at de6-8 Okser eller Heste, som var nødvendige for at trække dentunge Hjulplov, kunde ikke tilvejebringes af Enkeltrnand, ogflere sluttede sig derfor sammen i mindre Samfund. Ifølge Arupskulde de danske Landsbyer oprindelig være Plovfællesskaber,hvor Deltagerne var fælles om Ploven eller Plovene, men hvorhver stillede een eller flere Okser til Forspandet og fik saa tilGengæld sin afpassede Del af Fællesmarken.

Saafremt det er rigtigt, at Landsbyernes Opkomst er en Følgeaf Hjulplovens Indførelse, kan det uden Ovedriveise siges, at in­tet Redskab pg ingen Maskine har senere haft en saa indgribendeIndflydelse paa Samfundsforholdene. Troligvis har dog ogsaaandre Forhold medvirket til den betydelige Ændring i Boskik­ken, som Overgang fra spredt Bebyggelse til Samling i Lands­byer i Virkeligheden er.

Der er ganske vist ikke ført fuldgyldigt Bevis for Arups Hypo­tese om Tidspunktet for Hjulplovens Indførelse, LandsbyernesOpstaaen og Afhængigheden mellem disse Forhold, men nævnteHistorikers Forklaring er et paa sin Vis interessant Bidrag tilBelysning af Oldtidens Landbrug.

Med Hjulploven fulgte Markinddelingen i A g r e, som spilledeen saa stor Rolle i Fællesbrugets Dage. I de nærmeste 2-3 Aar­hundreder efter Kristendommens Indførelse udvidedes Dyrk­ningsarealet betydeligt, og der blev nok at gøre med de forbed­rede Pløjeredskaber.

Ploven er i Oldtid, Middelalder og den nyere Tid benyttet somet sindbilledligt Udtryk for Agerbruget, og den blev allerede i dentidlige Middelalder anvendt som Maal for Bolets - Bondestedetseller Landejendommens - Størrelse. Ved ))et Bol«, en »fuldEjendom« eller »en hel Gaard« forstodes i Danmark fra gammelTid »P l o v s Æ r j e« eller »Plovs Land«, d. v. s. saa megen Jord,som kan bearbejdes med een Plov. Dette er allerede udtrykt iJydske Lov (1241); uden Tvivl er »Plovs Ærje« et meget ældreBegreb, hvis Betydning her første Gang er lovfæstet. Hos ArentRemtsen hedder det herom (1656): »For heel Gaard udi Dan­marek aetis gemeentlig den Gaard, til hvileken er oe tilligger saa

PLOVEN. ÆLDRE TID 435

II,I

megen Jord, som med, een Ploug aarligen kan driffvis, hvilcketocsaa ellers kaldis et fuldt Mandsverck eller en Mands Erie ... «

Valdemars Jordebog og andre Haandskrifter fra det 13. og 14.Aarhundrede indeholder Plovtallister for forskellige Egne af Lan­det; i disse er der dog ikke absolut Overensstemmelse mellemAntal af Plove og Antal af Bol. Dette Spørgsmaal har voldt Hi­storikerne en Del Bryderi.

I O. Nielsens Oplysninger vedrørende Kong Valdemars Jorde­bog gengives og forklares ogsaa de Stykker af Jordebogen, somindeholder Beskrivelse af Øen Femern; her opgives for de tyskeByers Vedkommende Antal »Haker«, det tyske Navn for denslaviske Plov. (Ifølge den tyske Historieskriver Helmold trækkesHaken af to Okser og en eller to Heste).

I Fortegnelsen over Provinserne i Livland hedder det, at iWaigel har Ridderne 600 Plove og Biskop Herman 400.

Plovtallisten var en Art Matrikel, som dannede Grundlaget forSkatter og Afgifter, ligesom HartkornansæUelsen senere. Det ersom nævnt usikkert uden videre at regne fra Plovtallisterne tilAntal eller Størrelse af Bol; men det kan i Almindelighed siges,at Bolet skulde have en saadan Størrelse, at en Familie kundeernære sig derpaa.

Brugen af Plovmatriklen synes at have holdt sig længere iSønderjylland end i den øvrige Del at Landet. I PontoppidansDanske Atlas oplyses, at i Matrikel af 26. Maj 1652 staar Haders­lev Amt med 15631/2 Plove; ved Beskrivelsen af de forskelligeByer opgives stadig deres Antal af Plove ofte med mærkeligeBrøker. Arealmaalet i Slesvig var Demat, og der meddeles 'sammeSted, at en Demat udgør saa meget, som en Mand kan med enstor Le afmeje paa een Dag. Der gaar 40-80 Demater paa enPlov

Af Hjulplove, som er opbevarede i Dansk Landbrugsmuseum,Landbohøjskolens Redskabssamling og andre Steder, er dernæppe nogen, som er 200 Aar gammel, og de fleste er under 125Aar. Af Hensyn til Studier vedrørende Hjulplovens Udvikling ide sidste Aarhundreder betyder det lidet - der var mgen nævne­værdige Ændringer. Den gamle Træhjulplov, der endnu henimodMidten af forrige Aarhundrede hist og her kunde træffes paadanske Agre, og som holdt sig endnu længere i Slesvig ogHolsten, lignede paafaldende den Plov, der er afbildet i det an-

4R6 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

gelsaksiske Haandskrift fra det 10. Aarhundrede. Gennem800 Aar kan der ikke paavises gennemgribende Forandrin­ger. Det er en enestaaende Fastholden ved det gamle og til­vante. Og dog skal det nævnes, at Christian den 4de blandt demange store og smaa Ting, som han beskæftigede sig med, ogsaaen Gang har tænkt paa at forbedre Ploven. Blandt hans egen­hændige Breve findes følgende til Frederik Urne: »Du uest diig'lden Thuiffuel uel at errindre, at for nogen Tiid siiden ad bleffmig sendt en Plou, som uaar giiordt paa en sønderliig Maner,huilcken Plau du skaldt laade søge op och laade med fliid gørresex ploue derepther, saat dy erre fer dig, naar Gud vyll, Jeg kom-

Hjulplov fra Sydvestjylland. I Dansk Landbrugsmuseum.

mer y Landiid igen. Koldinghus, den 1. Februarij Anno 163;),

Christian«. Frederik Urne modtog Brevet paa Kronborg 7. Fe­bruar s. A., men man hører ikke senere, om der er gjort nogetved Sagen.

Bønderne forfærdigede selv Plovene; der ofredes sikkert me­gen Omtanke for at finde Træ, der var vokset i en saadan Form,at det svarede til Formaalet uden for megen Tildannelse. Sikkerthar man ogsaa hjulpet paa Naturen ved at tvinge de voksendeTræer i en bestemt Form. Ordsproget » Den Gren skal tidlig krø­ges, som god Krog skal blive «, peger hen herpaa. Skønt detteOrdsprog forlængst (allerede hos Peder Syv, 1682) er gaaet overtil at bruges i overført Betydning (om Børneopdragelse), er derdog ikke Tvivl om, at det skriver sig fra den Fremgangsmaade atgive de unge, voksende Træer den Krumning, som de til bestemteFormaal, bI. a. til Forfærdigelse af Plove, skulde have. Vergil

PLOYEN. ÆLDRE TID 437

tilraader i sin »Georgiea« saadan Bøjning. Jens Frechland over­sætter (1808) dette Sted hos Vergil saaledes: »Straks [d. v. s. tid­ligt] bøjes Almen i Skoven, tvinges med stærkeste Kraft til enAas og modtage den krumme Plovs Skikkelse«. M. C. Raun, denførste Oversætter af Georgiea paa Dansk (1680), gengiver Stedetsaaledes:

»1 Skoven Elme-Træ mand først til Aaset bøjer,Da ser mand, at det sig som kroget Rumpe føjer.«

At Peder Laale har dette Ord i den Samling af gamle danskeOrdsprog, som han samlede og nedskrev, antagelig omkring1380 (» Thet seal aarle krøghes, goth Krogh seal wordhe«), tyderpaa, at Skikken er meget gammel her i Landet. Peder Syv harforøvrigt flere Varianter: »Vrid Vidien, mens hun er grøn«, »BøjYmpen, mens hun er ung« og »Gammelt Træ lader sig ej velbøje«.

Allerede i den klassiske Oldtid blev der givet Regler for Ud­valget af Træ til Ploven og dennes Bygning, hvilke bI. a. er be­handlet af den græske Digter Hesiodos, der levede 700 Aar f. Chr.Den fra S,:enske-Krigen kendte Birkerød-Præst Henrik Gernerhar »fordansket oe udi Rijm offversat« Hesiodos' »Sysler ogDage« (København 1670). Heri gives i de forklarende Noter tilOversættelsen nogle Oplysninger om Plovens Bygning her i Lan­det og de passende Træsorter: »her bruger vi mestendel Bøg oghvor den haves Eg; ellers El, Ask, Birk ete.«. Det meddeles des­uden, at Ploven her (nærmest i Nordsjælland) drives med 4Stude og 2 Heste.

Endnu henimod Slutningen af det 18. Aarhundrede kan man idansk Literatur finde detaillerede Anvisninger vedrørende Valgog Behandling af Træ til Plove. lEsaias Fleischers Agerdyrk­nings-Katekismus (1780), findes Oplysning om, hvilket Træ derer bedst til Hovedet paa Ploven. »Eegen duer intet hertil, Bøgener bedre; men allerbedst er Træet af vilde Skov-Auler eller Pæ­

rer dertil, naar man kan faa samme; thi det lader sig baade ar­bejde meget glat og stærkt«. Der findes desuden Anvisning tilRøgning af Aasen, som fremstilles af unge, lige Ege. AlleredeVergil (f. 70 Aar f. Chr.) anbefaler at røge Plovtræet for at gøredet stærkere.

I Moths Ordbog (begyndt 1(80) findes under P lov a a s føl­gende Vejledning angaaende Valg af Træ til Plovens enkelteDele:

Lnndbrugels Hislorie IV. 28

43tl ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

»Hug til Plovaas haarden Eeg,Og til Muldfiæl Bøgen sei;Men til 1\uset eller NavSkiær en Elm ved Hoden af.

Hiiseg gaaer til Plovløb hen;Asken bedst til Kiepstok lien,Nødden af Skovabild tag;Tøndebaand af Hassel mag.1\lt nedskaaret holdes bedst,Som er fældet uden Blæst.«

Med Besiddelsen af en Plov fulgte en vis social Anseelse. IfølgeByloven for S. Bork, Nr. Horne Herred, Ringkøbing Amt, 1754,skalOldermændene vælges ))af Grandmændene, nemlig de, somholder Plov og Vogn«; denne Bestemmelse har utvivlsomt væretPraksis de fleste Steder, selvom den ikke er udtrykkelig indførti Bylagets Vedtægter.

Der kunde ikke gøres Udlæg i Ploven. I Bylov for Rynkeby,Ringe Sogn paa Fyn, dateret 1717, hedder det: »Dog maa ingenPantning ske af Vogn, Plov eller Harve, langt mindre Bester ellerKvæg, som til Gaardens Brug kan henføres«.

I en Mængde af de gamle Bylove findes Bestemmelser om, atman ikke maa køre over anden Mands Ager eller bortføre hansRedskaber, f. Eks.: I Byloven for Refsvindinge paa Fyn, hvoridet hedder: » Naar de pløier i Rugmarken om Foraaret, skal deenten vende paa deres eget eller bære Plougen om for Enden ogei giøre Skade paa Naboens Rug som ofte er sket.« - I den saa­kaldte Rostgaards Skraa, der ikke er yngre end fra det 17. Aar­hundrede, hedder det: »Hvis nogen ager eller slæber med Plougeller Harve ofver anden Mands Korn, naar det er opvoxet ellerafhugget og ligger paa Skaar, bøde for hver Ager 8 Skilling«. Ogendvidere: »Hvoe som tager anden Mands Ploug eller Harfve,bortfører og bruger den paa sin Jord uden Minde, bøde til Byen3 Mark«. - Byloven for Saaby, Voldborg Herred paa Sjælland,bestemmer, at »Hvoe som tager anden Mands Plov eller Harfve,bortfører och bruger det paa sin Jord, uden Minde (och ickefører det paa Steden igien) gifve (1 Fjerding Øl) tre Mark«. ­Endvidere Byloven for Sneslev, Ringsted Herred, Sjælland: )Hvosom tager anden Mands Ploug eller Harfve, bortfører och brugerdet paa sin Jord uden Minde och icke fører det paa Steden igien,giefve 1 Fierding Øl«.

I de 4 Bind af POlll Bjerge og Thyge J. Søegaard: »Danske Vi-

PLOVEN. ÆLDRE TID 439

der og Vedtægter« nævnes Plove, Harver og Tromler mange Ste­der, men ikke Ordet K r o g; af dette bør man dog ikke slutte, atKrogen ikke har været benyttet. Det maa sikkert forstaas saale­des, at Vedtægterne vedrørende Ploven tillige har omfattet Kro­gen, som iøvrigt næppe er blevet anvendt meget uden forSjælland.

I Henrik Gerners Noter til Hesiodos nævnes »saadan een som

vi ellers kalder Kraag, oe da som mand har seet Inventioner affpaa fremmede Steder«.

Tidspunktet for Indførelse af »Krogen« eller et lignende Redskabkan vel ikke nøje angives, men det ligger sikkert Aartusinder tilbage- efter Døstrupsfundet at dømme antagelig mindst 3000 Aar. Endnumere usikkert er det, hvornaar den egentlige P lov, det vil nærmestsige Hjulploven, i hvert Fald et Jordbearbejdningsredskab forsynetmed Langjærn, Skære og Muldfjæl, for første Gang har bearbejdet.Jorden her i Landet. Den af E. Arup fremsatte, foran nærmereomtalte Opfattelse, at Landsbyerne oprindeligt var Plovfællesskaber,peger hen paa, at Hjulploven har en Alder her i Landet af omkring1000 Aar. Sproglige Cndersøgelser giver Grundlag for visse Formod­ninger, uden at der dog ad den Vej kan fastslaas noget, særlig fordidet ikke altid er klart, hvorvidt der ved Ordet »Plov« er forstaaet enegentlig Plov eller et mere primitivt Redskab. Professor, Dr. ph il.Kr. Sandfeld har herom velvilligst meddelt følgende:

Ordet P lov findes i samtlige germanske Sprog i Former, der -Xiserhen til, at det maa have eksisteret allerede den Gang, da Germanerneendnu ikke var delt i forskellige Stammer og Sprog, den saakaldtefællesgermanske Tid, hvis Afslutning ligger omkring Begyndelsen afvor Tidsregning. Det har paa den Tid havt Stammeformen Ploga ­eller saa omtrent. Men om det samtidig har havt Betydningen »Plov«,kan man ikke vide noget sikkert om, ligesom Ordets Oprindelse erusikker. Det findes imidlertid laant til Oldslavisk i Formen pluguog med Betydningen Plov, hvilket viser, at denne maa have været tilStede i Germansk, inden Slaverne delte sig i Stammer og Sprog, ogherved føres vi tilbage til de første Aarhundreder af vor Tidsregning.Hos Longobarderne har Ordet været i Brug i Formen plouum i det7. Aarhundrede og med Betydningen Plov som den Dag i Dag i denitaliensk-lombardiske Dialekt pio. Da Ordet efterhaanden fortrængerdet gamle indoeuropæiske Ord for »Plov« (oldn. arBr, sv. årder, lat.aratrum, græsk aratron, oldirsk arathar - svarende til Verbet »pløje«,lat. arare, græsk aroo, oldirsk airim, gotisk arjan, oldn. erja), menerman, at det oprindelig har betegnet en forbedret Konstruktion, nær­mest en Hjulplov, og man har tænkt paa Sammenhæng med lat.plaustrum, en Vogn, hvilket dog er ganske usikkert. Derimod er detrigtigt, at Plinius (i Historia naturalis 18.48) omtaler, at man i Ræ­tie n har fundet paa at føje to smaa Hjul til Ploven, og at dette Red-

Brudstykke af Plov (Landsiden) med ind­slaaede Sten. Fra 18. Aarhundrede.

I Dansk Landbrugsmuseum.

440 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

skab kaldes plaumoraius. Dette Ord har man tydet paa forskelligMaade, bI. a. som »Plovvogn«, men det synes i alle Tilfælde givet, atdet hænger sammen med det germanske p/oga. Nogle har ment, atman i Rætien har havt et Ord plovum eller plogum, Hjulplov (beslæg­tet med lat. ploximum, Vognkasse, plausirum, Vogn), og at germanskp/oga skulde stamme derfra; men dette er kun en Formodning. I saaFald maatte Ordet tidligt være vandret rundt til de forskellige ger­manske Stammer. Andre mener, at Ordet er oprindelig germanskog giver forskellige Tydninger, bI. a. at det skulde høre til Verbetpf/egell, at pleje, der saa oprindelig skulde betyde »at bearbejde Jor­den«; men ogsaa dette er kun Formodninger. - Det eneste sikre er,at det germanske p/6ga tidligt, i hvert Fald længe før de skriftligeMindesmærker paa de forskellige germanske Sprog, har betegnet etRedskab til at bearbejde Jorden med.

FRA MIDTEN AF DET 18. AARHUNDREDE TIL NUTIDEN

Ved Midten af det 18. Aarhundrede og endnu langt senere sva­rede Hjulploven i alt væsentligt til den Side 431 givne Beskri­

velse. I Stedet for Jernblev der undertiden ind­slaaet Sten for at formind­

ske Sliddet paa Træet. Derindsamledes og opbevare­des særlig formede Sten(Vættelys o. a.) til detteBrug. Alle Plovdele stille­des ved Hjælp af Trækiler,men Dybdegangen regule­redes ogsaa ved at ladeAasen hvile mere eller

mindre fremefter paa Kær­ren. Hjulene var af Træ og sjældent forsynet med Beslag.Ploven blev trukken af 4-8 Heste eller Stude. Foruden Plov­

styreren krævedes 1 eller 2 Kuske.I vort Naboland Sverige har Bonden ogsaa tumlet med en stor

Plov. I Linnes »Skånska Resa« (1749) hedder det, at Ploven iSkaane er en uhyre Maskine, for hvilken Bonden spænder 4 omikke flere Heste. Naar man spørger Bonden, hvorfor han brugeren saa tung Plov, kaster han Skylden paa Jorden, som er stærktgennemvævet af sejge Rødder. Til Trækdyr anvendtes ofte baadeOkser og Heste; Studene gik nærmest Ploven, Hestene dannedeForspandet. Bonden holdt i Haandtagene, Drengen, som kørte

PLOYEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 441

Hestene, raabte og sang ustandseligt, saa han maatte blive hæsaf den uendelige Hujen.

Hjulploven udvikledes ret forskelligt i de forskellige Landsdele,hvilket alene de i Dansk Landbrugsmuseum opbevarede Plovegiver et levende Indtryk af.

I sidste Halvdel af det 18. Aarhundrede vaktes Interessen for

forbedrede Agerbrugsredskaber. I Belgien var der allerede retveludviklede Plove med formet Jernmuldplade. Den flanderskePlov førtes til England, hvis forbedrede Agerbrug krævede nyereRedskaber. 1nu fik Joseph Foljampe og Walter Blylhes i Rother­ham Patent paa en S v i n g p lov, der senere forbedredes af Skot-

Pløjning med Hjulplov paa Lolland. Billedet er tegnet efter en i Dansk Folke­museum bevaret Model, skaaret i Træ af Gaardejer Hans Petersen. Erikstrup

ved Nakskov. født 1795. Her efter Landmandsbogen.

ten James Small, som 1763 oprettede en Plovfabrik i Berwick­shire; her fremstilledes de første Svingplove med støbt Muld­

fjæl, og der udgik en Mængde ensartede og velbyggede Plove fraSmalls Fabrik.

I Danmark forsøgtes ogsaa hist og her at forbedre den gamleHjulplov. I »Danmarks og Norges oeconomiske Magazin« 1759beskriver Provst N. Hllrtigkarl, Grønbæk, Viborg Amt, en Plov,»som paa een Tid kand skiære tvende Furer«, samt en Maskinetil at saa samtidig med Pløjningen. Der foreligger mig bekendtintet om, hvorvidt den kombinerede Plov og Saamaskine harfaaet nogen Anvendelse i Praksis, men' lidt Opmærksomhed maaden have vakt, thi Aaret efter findes i Adresse-Contoirets Efter­retninger følgende:

» Da en god Ven i Trundhiem haver begiert en fertig gjort Plov,saasom den i den tredie Tome af det danske Magazin betegnes,saa vilde den, der haver saadan en Plov fertig gjort, eller kand iHast giøre en fertig, som pløyer, saaer og harver paa engang,

442 ANTON CHRISTENSEN: HEDSKABEH OG MASKINER

melde sig paa Adresse-Contoiret, hvor med hannem derom ac­corderes« .

I samme Bind af nævnte Magasin beskrives desuden en anden

Plov; »som efter virkelig Prøve handler Jorden med to Heste saa

vel som ellers med fire tl sex «. Ploven har bI. a. St. arbejdet paa

Kastrup hos kgl. Bygningsinspektør Forthing, »en forfaren Me­

chanicus«, som giver Ploven megen Berømmelse; den er ogsaa i

flere Henseender afvigende fra de almindelige Hjulplove. For­fatteren omtaler, at han tolv Aar forinden har ladet lave et krum­

met Jernstrygebrædt (Muldplade), som giver »en merkelig Let­

telse« og »legger Furerne smukt«. Dette maa høre til de første

Forsøg her i Landet paa at fremstille særlig formede Muldplader

af Jærn. Det fremgaar ikke af Artiklen, hvem der har konstrue­

ret den omtalte letgaaende Plov. Magasinets Udgiver bemærker:»Paafinderen kunde vel være sit Navn bekendt, men finder ikke

for godt at nævne sig«.

Den senere saa ansete Godsejer og Filantrop Frederik Bagger

skriver ligeledes i 3. Bd. af Magasinet om »En forsøgt Maade,

hvorledes man med samme Tid, Plov og Bæster uden mindste

Umage eller videre Besværlighed kan pløye smale Furer«.Det fremgaar heraf, at Forfatteren, der den Gang var Birke­

dommer paa BrahetroUeborg og Forpagter af Brendegaard, har

været klar over det uheldige i at pløje store Furer, navnlig paa sid

og sejg Jord; det menes, at Baggers lille Artikel i Magasinet og

hans øvrige landøkonomiske Arbejde havde nogen Betydning forsin Tid.

Regimentskriver H. J. Dahl, Kollekolle, konstruerede en Plov

med to mindre Plov legemer, der særlig skulde være egnet til N ed­

bringning af Sædekorn et. Redskabet er afbildet og indgaaende

beskrevet i Adresse-Contoirets Efterretninger 1761. Samme Dahl

var en iderig og meget virksom Mand, der arbejdede paa Indfø­

relse af nye Agerbrugsredskaber, Opdyrkning af Moser, Afvan­

ding af Moradser m. m.

I Adresse-Contoirets Efterretninger for 1769 findes en Forteg­

nelse over en Række forskellige Plove og andre Apparater, som

kunde købes paa Kollekolle. Prisen var ret høj, men »noget maaeregnes for Opfindelsen og Videnskabens Meddelelse«. Der maatte

ogsaa betales for at se Apparaterne, thi »vil nogen aUene se disse

Instrumenter, da koster hvert Stykke, naar de er i Hus beliggende,

1 Dukat; men 2 Dukater om det vises i Marken i sin Virkning«.

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 443

Ja, den der vilde se »en Maskine, med hvilke man kan hæve Van­det i Mose og Kier nogle Alen i Veyret, for at faa Affald« maattebetale 10 Dukater. Regimentskriveren »holder Vahre lige saagode som rede Penge« og den, der vilde købe eller se de nyeApparater, men ikke havde rede Penge, kunde medtage Vareranslaaede til det tilsvarende Beløb

Ogsaa paa Bornholm søgte man at fremstille en Plov, der varbedre og navnlig lettere end de gangbare. Samuel Hertel, Sogne­Degn for Vester Mariæ Menighed, gav i Adresse-Contoirets Efter­retning for 1763 en meget udførlig Beskrivelse af en ny forbedretPlov; i den vidtløftige og underdanige Tekst oplyses, at Plovener prøvet paa Bornholm »baade i 0vrighedens, mange Borgeresog vittige Bønders Overværelse« og har vundet stort Bifald.Jacob Peter Prahl giver i sin »Agerdyrknings Catechismusefter Bornholms Agerdyrknings-Maade« (1777) en udførlig Be­skrivIse af Plovens Bygning og desuden en grundig Vejledningi dens Indstilling og Brug.

I »Samleren for Landboen« 1789 oplyses ,at en Bonde Johan

Ludwig Michelsen, Frederiksborg Amt, for 5-6 Aar siden harfunden paa en fordelagtig ny Indretning ved sin Plov. Sogne­præsten Hr. Heiberg i Saabye har prøvet den og paastaar denhar Fortrin fremfor de gængse. Den roses ogsaa for Lethedaf flere Bønder og Herremænd og blev prøvet af Landhushold­ningsselskabet.

I Johan Paludan: »Beskrivelse over Møen«, der udkom 1824, tre Aarefter Forfatterens Død, findes følgende udførlige Beskrivelse af Hjul­ploven, som Bønderne overalt selv laver:

»Ploven bestaar af to IIoveddele, den egentlige Plov, Bagploven, ogen Forstilling med 2 Hjul. Bagploven bestaaer af: 1. A a s e n, G'/. a 7'lang og 17 til 18" i Omkreds paa det Tykkeste. 2. A f s æ d s e n, hvoriden bageste Ende af Aasen sidder, og med Kiler kan stemmes lavereeller høiere, eftersom man vil have Ploven til at gaae mere eller min­dre dybt. Dens nederste Ende er indstemmet i 3. L ø b e t, omtrent 4"fra dettes bageste Ende. Løbet er 2'/2 til 23/: langt. 4. S u l e n, ellersom den her kaldes, Opstiveren, er fra Løbet til Aasen cire a 11" høi.Nogle have nu Sulen og Løbet af Jern. Afsæden er foroven forsynetmed 5. to P lov s h o r n, der er stillede næsten i en ret Vinkel modhinanden, og lidet opad, saaledes at Den, der styrer Ploven (holderpaa) gaaer paa venstre Side af Furen. Plovjernet eller Skjæret er enheel Jernplade, og forsynet med en Tap, ved Hjelp af hvilken det medKiler fæstes i et IIul i Sulen. Langjernet er kun lidet bøiet i den neder­ste Ende; Muldfjelen af et heelt, noget krummet eller vredet Bøgebræt,og støttes med en Pind fra Afsædsen. Af Plovhjulene er det høire, som

444 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

gaaer i Furen, gjerne nogle Tommer høiere end det venstre, der har2' i Tvermaal. Hjulene have Navringe, med sjeldent Hjulskinner, somei heller behøves. Axelarmene ere vel af Jern, men sjeldent findesBøsninger i Navet, og saavel Hjulene som Axeldammen, ere, ligesomde fleste af Bagplovens Dele, for svære. Bagploven befæstes til For­stillingen ved en Kjæde af 3 Ringe, hvoraf den største, som er rund,omfatter Aasen, der er forsynet med 4 a 5 tykke Trænagler, saa atBagploven efter Omstændighederne kan bringes Forstillingen nærmere.De to andre Ringe ere aflange; den forreste gaaer gjennem et hori­zontaIt Hul i Axeldammen, og befæstes med en Pind eller Split. I Al­mindelighed pløies med 4 Heste, dog hjelpe Parcellisterne og Husmæn­dene sig med 2. K r o g e n bruges ikke paa Møen.«

Som det fremgaar af foranstaaende, havde hver ;lf Hjulplovens en­kelte Dele sin særlige Betegnelse, der ganske vist kunde variere fraLandsdel til Landsdel og paavirkedes af stedlige Dialekter. I ))Arkiv ogMuseum« 1. Bd. er i Tilknytning til Aug. Hennings Skildringer af ))Land­brug og Bondeliv i Midtsjælland 1770« opført en Navnefortegnelse overde Dele, som Ploven er sammensat af. Fortegnelsen, der utvivlsomter gengivet direkte efter Bondens Meddelelser, lyder saaledes:

)S t e r t e, hvor de holder paa med den høyre IIaand, og som staaerfast i Aasenen. A a s e n, hvor lang Jernet sidder i, gaaer hen paaHiulene og sidder op i Azedden. A z e d d e, sidder fast i Plogen ogAasen gaaer igiennem. P log e n, som gaaer indtil Viisen og op tilAsenen. V i i s e n, hvor Skiaeret sidder paa. S k i a e r e t. L a n g J e r­n e t. L u u r e l, gaar op i Aasen og neer til Viisen. L e t t e n, somsidder imellem Luurel og Azedde. M u l s k u d, den øverste Fiel. M u 1­f i e l d, den nederste Fiel. H i u l e n. Axelen. Lund-Stikken. Nave.Fiællene. Egerne. S v i n g l e. H a m I e. D r e t t, den lange Stang,som sidder imellem Hamlene. S I a a e n, som sidder i Axelen, og hvorder er en Hule i, hvor Dretten sidder. K I ø v e r, som sidder imellemDretten og Hals Kaabel. H a I s k o b l e r, som de bruge til at spendeHestene for.«

I P. Husleds Jorddyrknings-Læresætninger (1841) findes følgende Ka­rakteristik af de gængse Plove: ))Af Plove haves flere Slags, som a)med 2 Hjul, et paa hver Side af Plovaasen; b) med 1 Hjul, som gaaerunder Plovaasen; c) uden Hjul, som kaldes Svingplove. Ploven med2 Hjul er meget stadig; men den har og en stor Gnidning, og er tungat trække. Paa ujevn Jord forretter den Pløjningen ufuldkomment;da den overløber de lavere Steder, eller tager i det Mindste der enalt for tynd Fure. Ploven med eet Hjul er lettere at trække, end denTohjulede, og den har den betydelige Fordeel fremfor denne, at dentager Furen lige tyk paa Forhøjninger og i Fordybninger; den ynderjeg bedst af alle Plove. Svingploven gaaer meget let, men ogsaa min­dre stadig end de tvende Foregaaende. Den har omtrent de sammeEgenskaber, som Ploven med eet Hjul. I sprød Jord er Svingplovenvistnok den fortrinligste af alle nubrugelige Plove; men at den ogsaaer det i stærk Jord, troer jeg næppe.« P. Husled var Skolelærer i Stabyved Ringkøbing. Fremstillingen gælder derfor nærmest Vestjylland.

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 445

Der var endogsaa Opfindere, som søgte at pløje ved VindensKraft. I Adresse-Contoirets Efterretninger for 1770 meddeles, aten Mand ved Navn Hammer, som tidligere har opfunden forskel­lige Maskiner (Dykkerklokke, Stensav, Tærskemaskine m. m.)har ladet forfærdige »en Pløye-Maskine, som bestaaer af 2dePlove, af hvilke den ene gaaer frem, naar den anden gaaer til­bage«. Denne dobbelte Plov driver sig selv ved Mekanik og Vind;der følger en nærmere Omtale af Indretningen, og i samme Aar­gang meddeles, at Ploven bliver at see i Procurator SchrødersHave paa Christianshavn; dil Standspersoners Ædelmodighedfor samme at see overlader han underdanigst og ydmygst hvadde vil give, saavel som de andre fornemme og honette Folk«.Bønder maatte derimod betale 8 Skilling.

Nogen Opmærksomhed maa Vindploven have vakt, thi i Nr. 94af Adresse-Contoirets Efterretninger for 1770 findes følgende Be­kendtgørelse fra Landhusholdningsselskabet:

»Næstkommende Fredag den 29de Junii gjør S. N. Hammer sinPrøve meu den Vind-Plov, han for kort siden har foreviistdet Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab. Prøven skeerom Formiddagen KI. 9 Slet, hos Hr. Forvalter Baden paa Hr.Greve af Bernstofs Gods for den dertil udnævnte Kommission:hvilket herved, efter Ordre, bekiendtgøres, om nogen af Selska­bets Medlemmer maatte finde for got at være overværende.

Kjøbenhavn, d·. 27. Junii 1770.C. Martfelt,

Selskabets SekretærJ<

En unavngiven Skribent giver i Adresse-Contoirets Efterretnin­ger 1770 Apparåtet en indgaaende, saglig og sønderlemmendeKritik, og hermed synes })Veyr-Ploven« at forsvinde for denneGan~. Morsomt nok dukker den samme Tanke op 100 Aarefter. I »Ugeskrift for Landmænd« 1873 omtales en Vindplov,som er opfunden af Brøndgraver Thomas Sørensen ved Nibe.Industriforeningens Bestyrelse anbefalede, at Opfinderens Modeludførtes i sand Størrelse, og en Kreds af Mænd, deriblandt Cl.Johannsen, Vaarst, indbød til at støtte Sagen.

Der var ogsaa Forslag om at bygge en »Muld-Maskine«, en »Jord­fræser«. Opfinderen var Husmand Christian Westerbye, Nørre­Tranders; der foreligger en indgaaende Beskrivelse af Apparatetog dets Virkemaade men intet om dets Anvendelse i Praksis. Idet hele taget var der for 100-150 Aar siden i visse Lejre Iver

44G ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

for at frembringe noget nyt og bedre inden for Jordbrugsredska­bernes Omraade. Herom vidner adskillige andre Artikler iAdresse-Contoirets Efterretninger og senere i Olufsens Oecono­miske Annaler, i Landoeconomiske Tidender o. fl. St. Men selvom der fra flere Sider var Kræfter i Bevægelse for at indføre for­bedrede Agerbrugsredskaber , benyttede Bønderne dog fremdelesden gamle klodsede Træ-Hjulplov. Det blev derfor en af Det kgl.danske Landhusholdningsselskabs første og vigtigste Opgaver atvirke for Udbredelsen af bedre Plove. Allerede Aaret efter sin

Stiftelse (1769) lod Selskabet fremskaffe forskellige Plove, somblev prøvede i Efteraaret 1770. Denne, den første danske Plov­prøve bekjendtgjordes i Adresse-Contoirets Efterretninger for 15.Oktober 1770 i følgende V~ndinger:

»Da det Kongelige Danske Landhuusholdings-Selskab især erbetænkt paa til Fædernelandets Nytte, at udforske alle de Fordeele,som Agerdyrknings Redskabers mest tienlige Dannelse fører medsig; saa haver det i seeneste Møde besluttet, ved en Commission atlade gøre Forsøg med nogle Plove af adskillig Construction, somaf tvende, dets værdige Medlemmer til samme fra Norge ere ned­sendte. Disse Forsøg foretages Torsdagen den 18de October næst­kommende Kl. 10 Slet om Formiddagen i Nærheden af Rye-Gaar­den ved Veyen til Bernstorff beliggende; hvilket for dem af Sel­skabets Medlemmer, som maatte finde Behag i at være overvæ­rende, herved efter Ordre offentlig tilkiendegives.

Kiøbenhavn den 15. October 1770.Ulsøe,

Selskabets Interims Sekreter.«

Om Plovprøven blev der udarbejdet en anselig Beretning, derindledes med følgende Linier:

»Torsdagen den 18de Oktober 1770, Klokken 10 Slet om For­middagen, var den af Det kongelige danske Landhusholdings­selskab anordnede Kommission, til at gøre Forsøg med Plove afadskillig Dannelse, forsamlet i Ryegaarden ved Vejen til Bern­storff «.

Der følger nu en Fortegnelse over Medlemmerne af Dommer­komiteen, som bestod af Landhusholdningsselskabets daværendePræsident, den retslærde Martin Hiibner, Købmand og Land·mand John Brown, der interesserede sig for Sagen og havde ind­ført en let skotsk Plov, Bryggeren Diedrich Beckmann, den dyg­tige Forvalter paa Bernstorff Torkil Boden og »den lærde Bonde«

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 447

fra Gentofte Hans Jensen, Bjerregaard. De to sidstnævnte har

antagelig været de mest virksomme ved Bedømmelsen.Der gaar en Højtidsfuldhed gennem Beretningen, som desuden

oplyser, at den første danske Plovprøve blev imødeset med almenInteresse, og at adskillige ansete Mænd medvirkede.

Prøven omfattede 5 Plove, nemlig to Svingplove fra Falken­

sten i Norge - disse saavel som en tredie Plov fra Norge varnærmest efter engelsk Forbillede -, en letbygget Rotherham-Plovsamt en almindelig sjællandsk Hjulplov.

Naar Prøven vakte Opmærksomhed og maa nævnes som en

Fra Plovprøven den 18. Oktober 1770. Efter Kobberstik (af I Haas)i Beretningen om Prøven.

landbohistorisk Begivenhed, er det bI. a., fordi den danner Ind­ledning til den Kamp for Svingplovens Indførelse, som Landhus­holdningsselskabet førte gennem to Menneskealdre. Prøveudfal­det var absolut i Svingplovens Favør og gav Anledning til, atLandhusholdningsselskabet lod uddele en Del af disse forbedredeSvingplove, af hvilke den første kom til Hans Jensen i Gentofte.Ogsaa Beretningen uddeltes gratis og virkede som et Propaganda­skrift for Svingploven. Forskellige Steder iværksatte s Plovprø­ver eller Forevisninger, uden at der dog foret oges nogen egentligBedømmelse. De Prøvernidler, man den Gang havde til Raadig­

hed, var jo ogsaa primitive og sparsomme; først i Begyndelsen afdet 19. Aarhundrede erfarede man noget om Kraftmaalinger ved

Plovprøver.

448 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

I Adresse-Contoirets Efterretninger Nr. 230 for 11. Juni 1803offentliggjorde Det kgI. danske Landhusholdningsselskab føl­gende:

))For at bestemme og sammenligne de Kræfter, som udfordrestil at trække de forskiellige Arter af Plove, f. Ex. den engelske,den danske etc., lader Selskabet anstille adskillige Forsøg meden Kraftmaaler efter engelsk Oprindelse Fredagen d. 17. Junii omEftermiddagen KI. 4 paa Veterinairskolens Mark ved Oliemøl­lerne paa Amager. Baade Selskabets Medlemmer og andre, somdette kunde interessere, indbydes herved at være Vidne dertil «.

Allerede i Adresse-Contoirets Efterretninger Nr. 253 for 27.J uni meddeles Resultaterne af disse Forsøg, der vistnok blev le-

O. J. Winstrups Plov fra 1815. Efter Winstrups»Afbildninger af ... Agerdyrkningsredskaber<.

dede af Veterinærskolens daværende Forstander, den flersidigtinteresserede Professor Erik Viborg. Det fremgaar af Beretnin­gen, som er undertegnet af Selskabets daværende Sekretær J. W.Hornemann, at der blev prøvet 13 forskellige Plove; FurensDybde og Bredde saavel som Plovenes Kraftforbrug blev maaltbaade i Pløjemark og i Grønsvær; det er en imponerende Præsta­tion paa een Eftermiddag mellem KI. 4 og 7, og saa hedder detendda, at Resultaterne er Middeltal af flere Observationer. Detbestemtes, at Furen skulde være 6 Tommer dyb og 7 Tommerbred, hvilket dog ikke kunde overholdes nøjagtigt. Kraftforbrugetsvingede fra 18 til 30 Lispund. Prøven var antagelig Hastværks­arbejde, og Student Christian Carl Plesner (senere Skolelærer iStenderup) fremsatte i September-Heftet af Nordisk Landvæsensog Landhusholdningsmagasin for 1803 en Del kritiske Bemærk­ninger, hvori han bI. a. fremhæver den korte Tid, der var til atstudere Plovene.

PLOYEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 44H

Imidlertid var der vakt Interesse for Svingplove, og den førsterationelt konstruerede danske Plov blev 1815 fremstillet af Me­

kaniker O. J. Winstrup; den var iøvrigt forsynet med lige Aasog kunde bruges baade med og uden Hjul. Adskillige indførteeller efterlavede engelske Plove; bI. a. blev Baileys Plov efterla­vet af Kammerraad J. Chr. Drewsen, Strandmøllen.

Der fremkom efterhaanden et anseligt Udvalg af Plove, saaLandhusholdningsselskabet besluttede efter Collins Forslag atarrangere en Plovprøve, som under J. Chr. Drewsens Ledelse af­holdtes paa Strandmøllen d. 12. April 1820.

50 Aar efter det første Fremstød førte Selskabet herved det

andet større Slag for Svingploven. Beretningen blev affattet afJ. Chr. Drewsen og offentliggjort i »Nye landoeconomiske Tiden­der« 1820. Den indledes med et Vers af Schiller, hvori det hedderom Ploven:

»Den Jordens Kreds har overvundet,Den Livet gjør os jevnt og trygt;De største Stater har den grundet,De ældste Stæder har den bygt;Men aldrig har den yppet Krige,Og Byer ei i Aske lagt;Lyksaligt nævnes maa det Rige,Som grundede paa den sin Magt.<\

Fra disse Højder er det vanskeligt at stige ned og referere dentørre Kendsgerning, at der i Prøven deltog 5 Hjulplove, en bra­bandsk Stylte plov og 8 Svingplove, samt at Baileys og WinstrupsPlov erklærede s for de bedste. Adskillige af Plovene var godtforarbejdede og udførte et tilfredsstillende Arbejde. Fremskrid­tene i Plovbygningen i de forløbne 50 Aar er iøjnefaldende. Plov­prøven paa Strandmøllen vakte ligesom Prøven 1770 megen Op­mærksomhed; den over vær ede s af en talrig Forsamling, og blandtBeretningens Underskrivere findes adskillige af Datidens bedsteMænd, som Jonas Collin, H. C. Ørsted, J. Chr. Drewsen, J. ""r.

Hornemann, Bone Falk Rønne, L. Holmblad, Fr. de Coninek,O. J. Winstrup, C. Viborg o. fl.

To af disse Mænd maa fremhæves som særlig virksomme idenne Periode for Forbedring af Landbrugsredskaber; det varKammerraad J. Chr. Drewsen, som i flere Aar var Præsident iLandhusholdningsselskabet, og Mekaniker O. J. Winstl'up, derfik oprettet det første større danske Værksted for Tilvirkning afAgerbrugsmaskiner .

~l.Ll

3'...ti)<::;;;

c.Jo~l.Ll~<~VlCll.Ll~Zl.Ll'J'..

Z'"f-'~::uzof-'Z--:

ClO..,.

~~Q,) Q,)

i=i:: ~'OD

Q,) >=:

'OD •••••=~>=: ­

Q,) o'OD,cQ,) CfJ

;::l

Q,) ,c"0"0

Q,) :::

"O c':lQ,) ...:l-- :::;::l Q,)

";;:: El

::: ..C,) Q.1

::::"0Cl oEl 'C

"O Q,)

:::0-.~ Q,)- ;..,

V1 Q,)'OD

c':l :::c':l Sd

0..-,... :::~ c.;

> ~e .00.. ••..•;;. ;..,

o Q.1- ;;.O-. Cl

;..,

"O o..Q,) CfJ

~~..:<:CfJ

II~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~iI~ ~ct stongcligc ~anb~uug~Olbnin~ ~~ClffaM ~ræfibcntcr ~I~. .~1= gjøre bitterligt, at \leb ben af 6r1ffa&et, til Opmuntring for bogtige Il'løim, foranftaltebe Il'ræmie' : ~

I~Il'løi~ing ben 5'4 .p~ ~ b~tte Warr d1:e~..h~ J/~~...J/møbte ~;

I~~/~/~r d~~ .æ7~-;)~.;J 'l~....J -'~.~ =~1= meb 6l)ingpIO\l og to .pefte. 1)et ~allt \leb 20Nræfning an\lifte 6toffe 30rb, pløiebe ~an faa lJe(, &aabe : ~

I~i .penfeenbe til at ftore i en lige 2inie, og til at lægge Il'løiftrimlen rigtig, at ~am, i 23etra~ beraf, ~I=~ af be ubnæ\lnte fil~nbige mænb tenftemmigen &Ie\ltilfjenbt Il'ræmien 9?ummer.2. dIer Z-~J ~=~: ~ig5&ilnfbiller i~ . - :~~: :~~ • :til ~an~ ~nbefaling mebbtle~ ~am berfor bette ~eeii~. • ~~: :~

I~ 3 brt fongdige 2\lnbbuu~1)olbning~leelff\l~, ben /c:r-f' G~ #/.1', ~II~: :&t

1= /~ J-~ ~ ~, :1

~: ~ :~~: /~ ;~~: . /'7;: 7 :~~. ".... .~~: :~Ii~~~~~~~~~~~~æ~~~~$~~~æ~~~~~$~~~$~$~~~~~~~~~iI

Diplom fra Præmie pløjning paa Kokkedal 1823. Efter Originalen i Dansk Landbrugsmuseum.Ca. halv Støn·else. Diplomet er underskrevet af Selskabets daværende Præsidenter Ørsted. Drewsen og Collin.

, '+-< Q,)

;.., c':l 'ODQ,) •••••

- Q,)-::: CfJ Q,)

•••••• - Q,)Q,) CfJ

'OD"O :::0"0 c':l_,c

.- ~ rF1- < Q,)

OJ~~.o Q,) "Oc':l ;;. "O

..:<: • ;::l

.o c':l

::: ,....; ;..,Q,) .o Q,)

;:;:::,"O;..,

Q,) Q,)

"O .o Q,)

Q,) c':l ..:<:

~~~5~,c

;..,

- ~"Oc':l ;::l Q,)

Q,) ;.., ;;.......,.oQ,) ;..,

:> ~ .;~ < ~

"O Q,) ••••::: "O •..•c:: C) .-

;.., :::"O "O ......,

c':l 1l Cl

Q,) ;..,-

-ro ~ o..Cl ;.., <:.J

CfJ o .....~ 4-l ::::

Q,) ••••

--9~~,"'ol r.r; r.....

..:<: CfJ

CfJ Q,) o..

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 451

Præmiebeløb samt et af Selskabets Præsidenter underskrevet

Diplom. Det var ogsaa nødvendigt, thi det angives, atendnu omkring 1820 udgjorde Svingplovene kun ca. 1/10 afdet samlede Plovantal. Ved en Præmiepløjning, som afholdtes

den 28. September 1821 paa Lykkensgave, prøvedes første GangFreeborns Plov, der samme Aar var indført af Landhusholdnings­selskabet fra Firmaet Wood & Freeborn i New-York. Sammen

med Winstfllps og Buileys Plove tjente den lille, lette FreebornsPlov som Model for de Plove, der nu i de følgende Aartier frem­stilledes mere eller mindre fabriks- og haandværksmæssig om­

kring i Landet, og som endelig omkring Midten af forrige Aar­hundrede havde fortrængt Middelalderens Hjulplov, der med en

Freeborns Plov. I Landbohøjskolens Redskabssamling

vidunderlig Sejghed hang fast ved den danske Bonde og dendanske Jord.

Men der var dog adskillige og ret vægtige Grunde til at Bøn­derne var tilbageholdne med Anskaffelse af de nye Svingplove,saa Udbredelsen gik langsomt.

De engelske Plove, som navnlig ~ndførtes af Forretningsmænd,der havde Landsteder i Nordsjælland, var tunge og noget uhan­delige. I en Omtale af Frederiksborg Stutteri hedder det bekla­gende, at Hopperne om Foraaret forspændtes den store baileyskePlov.

De fremmede Plove var desuden kostbare og maatte betales i

rede Penge, medens Bønderne selv kunde lave Trætøjet til Hjul­ploven. Det voldte ogsaa Besvær at styre Svingploven, »den varhelt uden for al Forstand «, fortalte en gammel nordfynsk Bonde,

452 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

»naar man vil have Ploven til højre skal man holde til venstre;skal den gaa dybere, maa n~an løfte den op«; man fandt det helesaa bagvendt i Sammenligning med Hjulploven, som var indøvetgennem Generationer og havde Aarhundreders Hævd.

I »Amtsbeskrivelserne«, der blev udgivet af Landhusholdnings­selskabet »efter kgl. Befaling« fra Midten af 1820erne til Begyn­delsen af 1840erne, findes Oplysninger om Agerbrugsredskaber­nes Udbredelse i de Tider.

Forfatterne skæn~er Plovene megen Opmærksomhed. Nutids­læseren vil antagelig forbavses over, at det gaar saa langsomt medSvingplovens Udbredelse, og at denne foregaar saa forskellig om­kring i Amterne; men man maa vist heller ikke se bort fra, atAmtsbeskrivelserne har forskellige Forfattere, og nogle af dissehar maaske i .højere Grad bygget deres Fremstilling paa en per­sonlig Opfattelse end paa en grundig Undersøgelse; dette Indtrykkan man vanskelig frigøre sig for, naar man har læst C. Dalgas's

Beskrivelse af Svendborg Amt, hvor man sporer en Uvillie modde nyere Plove.

Fra Københavns Amt meddeles 1839, at Hjulploven forspændtmed 4-6 Heste endnu er den almindelige hos Bønderne, og denviger kun langsomt for den lettere Hjulplov til 2 Heste og forden engelske Svingplov; dog har denne næsten fortrængt Hjul­ploven i den nordøstlige Del af Amtet, hvor Jorderne er lette, oghvor der er forholdsvis flere Landmænd uden for Bondestanden.

I den inidterste Del af Amtet -- »Heden« - synes de svære Hjul­plove at have holdt sig længst hos Bønderne. Svingploven varderimod udbredt paa de større Gaarde, hvor Hoveriet var afløst.

Fra Frederiksborg Amt lyder Beretningen noget lignende (1831);men Svingploven havde dog noget større Udbredelse, hvilketbI. a. skyldtes, at Frederiksværk Fabrikken laa i Amtet, og at derboede en Del Landmænd uden for Bondestanden.

I Præstø og Sorø Amter var der endnu 1840 mange Hjulplovei Brug; i visse Egne var de dominerende, selvom Svingplovenvandt frem. Derimod berettedes fra Holbæk Amt (1844), atSvingplovene var de almindeligste, og det antoges, at HjulplovensTid snart var forbi. Det var fortrinsvis de lette amerikanske

Svingplove, som brugtes. En Fabrik med Støberi i Vedby i LøveHerred bidrog til Svingplovens Udbredelse paa Egnen. Ogsaa fraLolland meddeltes (1844), at de fleste Bønder alt længe havdebrugt Svingploven; paa Falster synes Hjul pioven at have holdtsig noget længere.

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 453

Fra 1830 vandt Svingploven hurtigt frem paa Bornholm.Mærkværdig forskellig lyder de to Amtsbeskrivelser fra Fyn.

C. Dalgas, der har beskrevet Svendborg Amt (1837), noterer medsynlig Tilfredsstillelse, at Hjulplove benyttes mest og hævder, atSvingplovene flere Steder har været indført, men er kasserede tilFordel for Hjulplove; det bemærkes, at der næppe findes 10Svingplove paa Langeland, som dog i "agrikolsk « Henseendenæppe overtræffes af nogen anden Egn.

Ganske anderledes lyder Jac. Aall Ho/man (Bang)s Beretningfra Odense Amt (1843). Fynboen har i faa Aar hængt sin gamleFirehestes Plov paa Væggen og gaar nu muntert bag ved denlette Svingplov. Det er derfor snart en Sjældenhed at træffe engammel fynsk Hjulplov her i Amtet. Allerups Støberi i Odense,der oprettedes 1836, har utvivlsomt bidraget meget til Svingplo­venes hurtige Udbredelse. I 4 Aar skal der være solgt 12,000Svingplove, hvilket dog lyder noget overdrevent. Allerup fabri­kerede en amerikansk Plov med lukket Landside; den var op­rindelig konstrueret af Kaptajn Jespersen, Grønneberggaard paaSjælland, og kaldtes J e s p e r s e n s P lov. - I de 6 Aar mellemSvendborg Amts og Odense Amts Beskrivelse kan der jo imidler­tid være foregaaet Fremskridt i førstnævnte Amt.

Nogle Steder i Jylland synes Hjulploven at have været nogetlettere. Begtrup omtaler 1812 Forholdene i Viborg Amt saaledes:"Man beflitter sig paa lette Plove. Aasen er ei for lang, Løbet ogSulen eller Grenen er af Jern, og Hjulene gaae paa Jernaksler.En saadan Plov trækkes af 2 Heste, derved kan en Gaard paa7 Tdr. Har!korn drives med fire Heste, og een paa 4 Tdr. Hart­korn drives med to Heste, som er en stor Besparelse, hvorpaaEksempler gives i Sahl Sogn.«

Fra Thisted Amt hedder det samme Aar: »Ploven er svær ogplump, trækkes af fire Heste, de, som holde kun to Heste, haveden finere gjort. «

Begtrup giver (1812) Ploven følgende udførlige Omtale forRingkøbing Amt:

»Bondens P l o v er i Almindelighed for stor og tung, Hjulene forhøje, Hovedet for tykt foran, Muldbrættet er en lige Fjæl uden al Svej­ning, undertiden belagt med nogle Stykker af gamle Hjulskinner,uden at Theorien om Kilen er kommen i Betragtning.

De ældre Plovmænd giver nødig Slip paa den lange A a s og detlange L ø b, thi det giver Ploven jevn og stadig Gang, men gjør dentillige tung. For tyve Aar siden var en Plov med tre Heste et sjel-

Landbrugets Historie IV. 29

454 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

dent Syn i Amtet, og altid maatte der fire til, undertiden sex; nu erderimod tre det sædvanlige Antal, endog i stærk leret Jord, og mangebruge kun to. For lettere, uden Kjøresvend, selv at kunne behandleden lange Plovtømme, sætte nogle en Stok af tre Qvarteers Længdeopreist paa Draget, med en liden Qvist, sat i Bue paa øverste Ende;Tømmen gaar igjennem dette øje, og hindres derved især fra atsynke for dybt, som ved Uagtsomhed let kunde skee.

Mange ansee det ej f o r g a v n l i g t a t p l ø j e m e d t o H e s t e,uden Plovkudsk, med mindre det er hos en Mand, der selv lægger Haandpaa Ploven. De anføre til Grund: ere Hestene enten for muntre, somindtræffer først i Foraarspløjningen, eller de ere dovne og dorske,

Den vest jydsk e » Trilleplov «. l Dansk Landbrugsmuseum.

drage de alt for meget Plovmandens Opmærksomhed til sig. Arbeidetbliver derved vanskeligere for ham, det gaar langsomt, og blivermaadelig gjort. Ere Hestene ej stærke nok, er deres Gang slæbende,og de maa ofte gives Tid at puste. I Følge deraf antage de, at 6 Hesteudrette ikke mere for tre Plove, end for to. Desuden har Plovman­den Vanskelighed ved uden Plovkudsk at gjøre de første Omfarermed Nøjagtighed; og skeer det ikke, faaer han igjen mere Ulejlighedmed de sidste mellemste Furer i Ageret end ellers.

Amtets Plove have et b e v æ g e l i g M u l d b r æ t til at løfte og sænke,eftersom Furen skal sættes paa Kant eller lægges. Det skeer derved,at i Brættet ere tre Huller bag i, hvis Navler kan flyttes i Stiverneefter Behag. Muldbrættet har en Jernplade ved Skjeret, kaldet Steen­plade, som er befæstet paa Sulen. Nu har man indført at beleggeden Deel af Ploven, som skal være i Jorden, med Jern for at letteArbejdet. Man giver den dog mindre Hjul, som gaae paa Jernaksler.Mænd i H e m m e t h Sogn have Hjul af Jerngjorder, alt til Let­telse. Smeden M. Nielsen i Houen Sogn har gjort et Slags engelskeSvingplove uden Hjul, som han finder lettere at trække, og vedØvelse lige saa lette at styre. Saaledes beflitter enhver tænkende

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDE~ 455

Landmand sig paa bedre Plove. Proprietair Pope paa Qvistrup ogPastor Krarup i Vejrum bruge Plove betydelig mindre end de sæd­vanlige, og befinde at Arbejdet lettes for Hestene, og forrettes lige saagot i sig selv. En nyere Opfindelse med et Gaffelhjul, som en Trillei Enden af Aasen, finder meget Bifald i Egnen af Ringkjøbing, dal'et Menneske kan holde paa og kj øre Ploven og man ved at flytteHjulet op og ned kan efter Behag pløjet grundt og dybt.« Den sidstomtalte »Trilleplov« havde endnu i 1870'erne megen Udbredelse i Ring­købing Amt.·

I Jylland synes Hjulplovens Bygning at være mere præget afLandbefolkningens Opfattelse og af de stedlige Forhold end paaØerne, og der udvikledes nogle karakteristiske Plovtyper, somholdt sig ret konstant inden for visse Omraader.

Fra Begyndelsen af det 19. Aarhundrede foreligger udførligeBeskrivelser af Plovene i det nordlige Jylland.

Præsten Knud Aagaard omtaler i sin »Beskrivelse over Thye«1802 de der benyttede Plove saaledes:

))Den engelske Plov uden Hjul er slet ikke bekjendt i Thye. Plovaasenhviler her paa Hjul, hvis Gang eller Felge, af Træmangel, ofte bestaaeallene af en Jernskinne eller Ring (se S. xx). Sædvanligt er højre Hjul,som gaaer i Furen 3-3'/2 Tomme større i Tvermaal end det andet.Plovmanden gaaer ved den venstre Side af Ploven; thi formodentligogsaa paa Mangel paa Gavntømmer haves ingen krum Plovstjert;tvende lige Plovstaver, eller Handeler, løbe under en Spids Vinkelnæsten sammen forneden. Paa den øverste Ende af den øverste Handeler en Haandknag bagud, og imellem tvende Knage, som sidde forud paasamme Handel, stikkes en Skaft horisontalt ind i en Krampe paa denhøjre Handel. Med den venstre Haand paa dette Skaft og den højrepaa Knagen styrer Plovmanden Ploven. Saa beqvem denne Indretningend er, saa troer jeg ikke, at den kan være brugbar, hvor mange Træ­rødder og store Stene forekomme, da man ikke har denne Plov saaveli sin Magt til at løftes ud af Jorden, som den med krum Stjert. Manpløjer almindeligen med 4 Heste, næsten aldrig med 6, men til noglesmaa Gaarde pløjes med 3 eller 2 Heste. Stude bruges ikke til Pløj­ning; allene i Vang Sogn har en Husmand begyndt at pløje med 2Tyre. Paa mange Steder er og Jorden for lerigtil Studes Brug, paaandre Steder kunde Husmænd og Boelsmænd dog med Nytte brugeStude, da de ofte ere forlegne med at faae deres Jord pløjet. ForGaardmænd troer jeg derimod ikke, at saadan Drift vilde være nyttig,deels fordi mere Tid tabes derved, og deels fordi Thyboerne ved engod Hesterace og ved idelig Opdræt og Salg vide at holde Besætningeni Gaarden uden synderlig Bekostning.«

Den gamle Hjulplov paa Mors beskriver C. Sehade saaledes i1811: Den m o r s l a n d s k e P lou g, som i Almindelighed brugesi Landet, er i det hele ikke saa svær nu, som fordum; men endnu

456 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

ikke saa let og handelig, som den kunde blive. Dens Indretninger følgende: Den har 2de Handeler eller Handvede, enstor og en liden, som bestaae af lige Stykker Træ, der i deresStilling held e noget tilbage. S t o r h a n d e l e n, hvori Aasen sid­der, er omtrent 31/~ Fod høj, Bittehandelen 21/2 Fod højog paa højre Side forenet med Storhandelen ved 2de Mellemtræer,saaledes at Afstanden imellem begge Handeler er forneden kun3 Tommer, men foroven omtrent 12 Tommer. øverst paa beggeHandeler er bag til en Knage til Haandfang. Foran paa den lilleHandel sidder oventil en Jernstabel, og lige over paa Storhande-

Hjulplov fra Thy, omtrent svarende til Scllades Beskl'ivelseaf Mors-Ploven. I Dansk Landbrugsmusenm.

len 3 Knager, imellem hvilke og ind i Stabelen man stikker Plov­stagen, der er dannet som et kort Kosteskaft. Med den venstreHaand paa denne Stav og med den højre paa Storhandelens Bag­knage styrer Plougmanden Plougen. - S y l e n er af Træ, for­paa forsynet med et Stykke skærpet Jern, og helder noget tilbagei samme Stilling, som Handelerne; dens Længde indtil Aasener 1 Fod. - M u l d f j æ l e n er i sig selv ikke skikket til, i stærkJord at give Furen sit behørige Leje; derfor fæster man paa Si­den af den et smalt Stykke afrundet Træ, kaldet en S t r y g e, derer tykkere eller tyndere eftersom Jorden er stærk eller løs. ErJorden meget løs (som naar Alsæd pløjes til Byg), bruges ingenStryge. Paa Overkanten af Muldfjælen ligger et Stykke Træ, hvisbageste Ende er dannet til et Haandfang, hvilket Plougmandengriber fat med den højre Haand, naar han under snevel' Vending

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 457

maa bære Plougen. Skal den slæbe, bæres den fra Jorden af etStykke Træ, kaldet S l æ b e t, som paa venstre Side staar ud fraAasen. - Løbet, i Mors kaldet Plougshoved, er af Jern,paa hvis fremstaaende Fordeel sidder paatvers en Stabel, dergaar op igjennem et firkantet Hul i S k j æ r e t med en Splid for.I Skjærets Nederkant er et I n d s n i t, som omfatter Sylen s Basis.S k j æ r e t er 8 til 11 Tommer langt og ved Basis 7 til 8 Tommerbredt. Langjernet ermegetkrummere end det sjællandske.- A a s e n, som ikke er ganske lige, men fortil krummet lidt opad,

. er 7 til 8 Fod lang; tilforn 1 til 2 Fod længere. - For at Plougenkan have en lige Gang, er det Hjul, som gaaer i Furen, højere enddet andet. Nogle bruge, isteden for ordentlig Hjulgang af Træ, en.Jernring som et Karbaand, der p-r fæstet paa Enden af Egerne.- Til de smaa Gaarde pløjes med 2, undertiden 3 Heste; til destørre med 4 Heste, aldrig med 6. Plougkjører bruges sjeldent,undtagen til 4 Heste. De, som holde 6 Heste, harve med de 2,medens de 4 gaae i Plougen.

Fra de jydske Amtsbeskrivelser faar man det Indtryk, at Hjul­plove fremdeles dominerer; de er Genstand for indgaaende Om­tale, og det angives, at man trindt omkring søger at forbedreHjulploven.

C. Dalgas, der behandlede Vejle Amt (1826) skriver, at Sving­plovene er ikke meget afholdt; han har meget at udsætte paa dennye Plov og anfører bI. a., at » Tyendet viser megen Modbydelig­hed mod Indførelsen af dette Redskab.«

C. Diørup, der skrev om Thisted Amt, bemærker (1842), at derfor 20 Aar siden blev gjort Forsøg med Svingploven, som enkeltePræster anskaffede, men de maatte igen lægge den bort, fordiKarlene ikke vilde bruge den nye Plov. Nogle Præmiepløjninger,som afholdtes af Landhusholdningsselskabet 1837 (paa Aagaardi Thy) og senere Aar, bidrog til Svingplovens Udbredelse i Be­gyndelsen af 1840erne.

L. C. Brinck-Seidelin, der i 1828 udgav Hjørring Amts Beskri­velse, noterer omhyggeligt, at der i det 48 Kv. Mile store HjørringAmt findes 11 Svingplove. Forfatteren fremhæver deres Fortrin,men angiver Anskaffelsesudgifterne som den væsentligste Hin­dring for Udbredelsen.

For Aalborg Amt nævner C. Christensen (1832) nogle størreGaarde, som bruge Svingplove.

Endnu 1843 skriver J. C. Schythe, som beskriver Skanderborg

458 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Amt: »Kun sjelden seer man den lette ziirlige Svingplov skæreJo.rden i snorlige Furer ..... «. Der følger derefter en omhygge­lig Optælling af Svingplovenes Forekomst i de forskellige Egneaf Amtet; ved denne Optælling viste det sig, at enkelte Svingplovepndnu havde Muldplade af Træ beslaaet med Jernskinner.

I første Fjerdedel af det 19. Aarhundrede blev der oprettet ad­skillige landøkonomiske Foreninger, der selvstændigt eller i Sam­arbejde med Landhusholdningsselskabet virkede for Udbredelsenaf forbedrede Agerbrugsredskaber ved direkte Uddeling af godeRedskaber, Afholdelse af Præmiepløjning o. lign.

Fyns Stifts patriotiske Selskab meddeler i et af d8ts førsteVirkeaar, at »Selskabet udsætter ti Præmier fra 15 til 30 Rd. fordem, so.m efter Præmielisten s Bekjendtgørelse have i tvende paahinanden følgende Aar afskaffet de 4-spændige o.g brugt 2-spæn­dige PIo.ve uden PIo.vdriver.«

So.rø Amts landøko.no.miske Selskab var særlig virkso.m fo.r Ud-,bredeise o.g Benyttelse af forbedrede Avlsredskaber. Fra Maj1837 til Maj 1838 udgik ved Selskabets Virkso.mhed 24 baileyskeog 72 amerikanske PIo.ve, 30 Skarifikato.rer, 1 Ekstirpato.r, 17Rensemaskiner, 3 trekantede Harver med knivdannede Tænderog en Karto.ffelplo.v, ialt 148 Redskaber o.g Maskiner, hvo.raf 27Plove o.g 8 Rensemaskiner afgaves til Bønder, deriblandt 15 PIo.vetil Bebo.ere af So.rø Akademis Go.ds, skænkede af Akademiet.

Selskabet havde eget Værksted - først paa Kastrupgaard, se­nere o.verdr~get til Snedkermester Gørtzen, Fuglebjerg - hvo.rbI. a. de amerikanske PIo.ve o.g andre Redskaber o.g Maskinerblev fremstillede. Af en Oversigt o.ver Selskabets Virkso.mhed1833-83 ses det, at de amerikanske Plove uddeltes til Bønder,der havde ringe Trækkraft; Prisen var 9 Rigsdaler, medens enbaileysk PIo.V ko.stede 10 Rd.

Det kan o.gsaa nævnes, at Maribo. Amts øko.no.miske Selskab i1837-44 hvert Aar indkøbte o.g bo.rtlo.ddede 12-15 Svingplo.vefo.ruden Harver, Ko.rnrensemaskiner m. m. Lignende Virksomhedudfo.ldedes af andre Landbrugsselskaber i første Halvdel af det19. Aarhundrede.

P r æ m i e p l ø j n i n g e r n e var ikke egentlige Plovprøver,endskønt de i nogen Grad virkede paa samme Maade; de havdei en Aarrække baade direkte o.g indirekte sto.r Betydning ved atfremme Kenskabet til forbedrede Landbrugsredskaber.

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 459

Holbæk Amts økonomiske Selskab vedtog 1839, at der ved

fremtidige Præmiepløjninger alene skulde benyttes Svingplove;samtidig blev det bestemt, at 3 i Amtet valgte Bønder skulde til­træde Bedømmelseskomiteen ved Præmiepløjningerne.

I Forhold til Pengenes Værdi for ca. 100 Aar siden var det me­get anselige Beløb, der blev uddelt til Belønning og Opmuntringved Præmiepløjningerne.

I Sydslesvig og Holsten holdt Hjulploven sig endnu længereend i Kongeriget. De danske Soldater, som under Felttogene1848-50 færdedes omkring i Hertugdømmerne eller laa i Garni­son dernede, har ofte fortalt, at Redskaberne her var langt mere

primitive end i deres Hjemland. Selv i de gode sønderjydske Land­brugsegne Als og Sundeved synes Hjulplovene at have holdt sigadskilligt længere end i den øvrige Del af Danmark.

Den Sving plov, der omkring og efter Midten af det 19. Aar­hundrede var bleven almindelig, og som navnlig var paavirketaf Freeborns og Winstrups foran omtalte Plove (S. 448 og 451 l,betegnes som en forholdsvis lille, velbygget, handelig og nogen­lunde letgaaende Plov; den tog en ret smal Fure og var snæver iFoden, der var altsaa ingen bred Furebund, og det var maaskeaf denne Grund, at mange Plove, navnlig paa Bondegaardene,var indrettede til, at Plovmanden kunde gaa paa Land; disse»Landplove« har holdt sig flere Steder, fortrinsvis i Jylland, indi dette Aarhundrede. Til enkelte store Gaarde blev der indført

engelske Plove, men som Helhed anvendtes Plove, som fremstille­des her i Landet.

Der var i det store og hele Enighed om at anbefale Svingplo­ven, men det maa dog erindres, at der ogsaa kunde lyde andreRøster; endnu saa sent som 1866 udgav l. Gerstenberg-Rosted etlille Skrift: Den skaanske Hjulplov kaldet )}Aarret «, hvori hanpriser dette Redskab i høje Toner og anbefaler varmt at bruge»Aarret« til Nedmuldning af Byg samt en Gang i Brakmarken.Det oplystes, at Redskabet kan faas hos Jernstøber Aleldahl,Vesterbrogade, København.

løvrigt blev Krogen benyttet til ind i 1840erne ved Nedkrøjningaf Byg. Svenskharvens Indførelse overflødiggjorde saavel Brugenaf Krogen som Foraarspløjning til Vaarsæd.

I tidligere Tid var det ret almindeligt at trække Vandfurer iVintersædmarken straks efter Saaningen; hertil kunde bruges

460 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

en almindelig Plov, men der benyttedes flere Steder særligeVan d f u r e p love, der havde Form som Hyppeplove og lagdeJorden til begge Sider, saa de kunde danne en regelmæssig Vand­fure. Vandfureplovene kunde undertiden indstilles til at danneen bredere eller smallere Fure. De gik af Brug eller blev overflø­dige, efterhaanden som Markerne blev bedre afvandede ved Dræ­ning o. lign. De nævnes af og til i Amtsbeskrivelserne og fandtespaa adskillige Ejendomme, hvor man vilde udføre Vandfuretræk­ning med særlig Omhu.

Som foran nævnt blev den første Plovprøve afholdt 1770, dennæste 50 Aar efter, nemlig 1820; begge disse Prøver iværksattesaf Landhusholdningsselskabet. I Midten af 1840erne begynderLaudmandsmøderne eller L a n d m a n d s f o r s a m l i n g e r n e,der efterhaanden forenedes med ret betydelige Udstillinger afProdukter samt af Redskaber og Maskiner, som i Reglen blevunderkastet en Bedømmelse og Præmiering; denne hvilede dogofte paa et spinkelt Grundlag, og ved Forhandlingerne paa Land­mandsforsamlingerne i 1860erne udtaltes Ønsket om at faaiværksat virkelige Prøver i Tilknytning til Landmandsforsamlin­gernes Maskinudstillinger.

Ved et Møde af Landboforeningsdelegerede paa Landbohøjsko­len den 12. og 13. Juni 1871 blev det besluttet, at den 12. danskeLandmandsforsamling skulde afholdes i Nykøbing Falster 1872,og at der i Tilknytning til denne og de følgende Landmandsfor­samlinger skulde afholdes Prøve med enkelte Redskabs- og Ma­skingrupper, da der kun kunde prøve s en forholdsvis ringe Delaf det udstillede Materiale. I disse Forhandlinger deltog Forpag­ter Heide, Kaptajn' J. C. la Cour, Professor B. S. Jørgensen, Pro­fessor Th. R. Segelcke, Etatsraad Chr. Eckardt o. 1'1. Det vedto­ges, at der i Tilknytning til Landmandsforsamlingen i NykøbingFalster skulde prøve s Plove, Harver, Grubbere og Tromler. Detteskete ogsaa, og hermed indlededes de egentlige regelmæssigt til­bagevendende danske Redskabsprøver.

l Plovprøven ved Nykøbing Falster 1872 deltog 42 Plove, dersan godt som alle var af dansk Fabrikat; samme Aar afholdtFrederiksborg Amts Landboforening en Plovprøve paa Trolles­minde ved Hillerød. Heri deltog den ved de daværende Land­mandsforsamlinger ofte præmierede Skovlunde-Plov (fra SmedSøren Petersen, Skovlunde), der fik det højeste Pointtal, samt

PLOVEN. NYERE TID TIL NUTIDEN 461

den i Nordsjælland kendte Frederik Jørgensens Plov (fra Fr. Jør­gensen, Kregomej, som fik næsthøjeste Pointtal.

Den velordnede Plovprøve paa Trollesminde tjente som For­billede for en Prøve, der afholdtes af Præstø Amts Landbofor­ening ved Thureby den 26. Septbr. 1876. I Henhold til Beretnin­gen i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1877 deltog der 13 Plovealle fremstillede af danske Smede. En Plov fra Hans Petersen,Nørreballe ved Maribo, samt Skovlunde-Ploven stod højest.

l disse Aar blev der fremstillet en Del Grenplove eller R i s t­P love, d. v. s. Plove, hvis Muldplade var udskaaret i 4 a 5 Grene;

Skovlunde-Ploven. I Landbohøjskolens Redskabssamling.

det var en almindelig Antagelse, at de var lettere og bedreegnede til at slippe paa de bindende Jorder end Plove med luk­kede Muldplader; Kraftmaalinger bekræftede dog ikke denneAntagelse, og hen imod Aarhundredets Slutning var de flesteRistplove gaaet af Brug; hist og her har de dog holdt sig længere,og endnu i 1914 blev der fra Ærø sendt en Ristplov til StatensPlovprøve ved Odense.

Foruden de almindelige enkeltfurede Svingplove anvendteshist og her ogsaa andre afvigende Plovformer. Reolpløjningenbegyndte enkelte Steder omkring 1860; den første R e o Ip lov(den Gang undertiden kaldt dobbelte Plov j, som fik nogen Be­tydning og Udbredelse, blev lavet af Smed Hans Hansen, Agerupved Næstved; han fremstillede Ploven første Gang til Landmands­forsamlingen i Odense 1863. Aaret efter blev den tilkendt 1.Præmie paa Industriudstillingen i Næstved. Kammerraad l. B. H.Andersen, Gunderslevholm, som i den Tid var meget virksom

462 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

for at sprede Oplysning om nye Redskaber, var en varm Forta­ler for Reolpløjningen og for Hans Hansens Reolplov. OgsaaSøren Pedersen, Skovlunde, fremstillede senere gode Reolplove.

I Slutningen af 1870erne dukker de amerikanske Plove op; dervar enkelte udstillede ved Landmandsforsamlingen i Svendborg

1878, men Ordføreren for Komiteen .for Redskabernes Bedøm­melse, Kommandør Emil Bluhme, udtalte, at der intet videre Nytfandtes, undtagen en Del amerikanS'4.e Plove, der ikke synes eg­nede for vore Forhold. Denne Udtalelse blev imødegaaet af Kmh.Sehested hud, Ravnholt, som i »Ugeskrift for Landmænd« 1880meddeler, at han siden Maj 1877 har arbejdet saavel med enfu­rede som med tofurede amerikanske Plove; samme Sted oplyses,

at Smed Petersen i Ryslinge pr. Ringe nu fabrikerer disse Plove.Grosserer Georg van Si/cae, Bruxelles, havde Eneforhandling afnogle amerikanske Plove og fik adskillige anbragte paa danskeHerregaarde. Der kom saaledes en amerikansk Plov til Holluf·gaard. Paa Baron Juel Brockdorff's Tilskyndelse forsøgte i 1878den unge Smed A. Jakobsen at fremstille Plove efter amerikanskModel, og dette blev Indledningen til den anselige Plovfabrika­tion, der udvikledes i Fraugde.

I sidste Fjerdedel af Aarhundredet og nogle Aar ind i det inde·værende var der dog en betydelig Indførsel af amerikanskePlove som »Oliver«, »Bissell«, »Albion«, »Deere«, »South Bend«o. fI. Da de amerikanske Svingplove fik saa stort Indpas her jLandet, besluttede Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg atunderkaste dem en Prøve med paafølgende Bedømmelse paaBirkholm 1895; der deltog 11 originale amerikanske Svingplovesamt to hjemmelavede amerikanske Plove fra A. Jakobsen,Fraugde, som her første Gang optræder ved de store Plovprøverog hjembragte en Broncemedaille; iøvrigt var det endnu de ori·ginale amerikanske Plove, som gik af med Sejren som Følge afderes fortrinlige Materiale, gode Furebehandling og Letgaaenhedi Forhold til Arbejdsydeisen. Dog blev desuden Rud. Sack-Plo­ven ved denne og en følgende Prøve rost for Letgaaenhed ogudmærket Pløjearbejde.

De gode Resultater med de fremmede Plove animerede Land·husholdningsselskabets Maskinudvalg til at foretage en grundigsammenlignende Undersøgelse mellem alle gængse danske Plov­typer og de i 1895 præmierede amerikanske Plove; Prøven hold­tes paa Birkholm 1897. Der deltog 17 Plove fra forskellige Egne

PLOVEN. NYERE TID TIL Nt:TIDEN 463

af Landet, og det godtgjordes, at de amerikanske Plove gik let­tere end vore hjemlige og udrettede mere Arbejde.

Med Fraugdefabrikken som Forbillede optager nu flere danskeSmede og Fabrikvirksomheder Fremstillingen af Svingplove efteramerikansk Model; nye originale Mærker kommer til, og Maskin­udvalget beslutter at afholde en K o n k u r r e n c e-P r ø v e m e da m e r i k a n s k e S v i n g p love og E f t e r l i g n i n g e r af saa­danne. Med en Tilslutning af over 50 Plove afholdtes Prøven paaEgeskov 1904.

Her konkurrerede altsaa de dansk-amerikanske Plove med de

-originale amerikanske. Fraugde fik sammen med »Albion« Sølv­medaille af 1. Klasse, en Række originale amerikanske fik Sølv­medaille af 2. Klasse, og nogle dansk· amerikanske Plove fikBroncemedaille. 1'\u var de dansk-amerikanske Plove altsaa

anerkendte og knæsatte ved vore Redskabsprøver. men Fraugde­ploven havde et Forspring.

Ved en Prøve, som Statens Redskabsudvalg afholdt ved Odense1914, var en Række andre fynske Fabrikker vunden frem, saaderes Plove maatte sidestilles med Fraugde, og nu er det atterovervejende danske Plove, som pløjer den danske Jord.

Omtrent samtidig med, at de amerikanske Plove vandt Indpas,indførtes der en Del tyske Karreplove af Rud. Sack's Fabrikat;disse Plove blev fortrinsvis udbredte paa Lolland·Falster og iSønderjylland samt paa større Gaarde omkring i Landet; de kla­rede sig gennemgaaende godt ved Plovprøverne og rostes af destore Gaardes Forvaltere, men de kom kun i ringe Grad ud paaBondegaardene og synes nu at fortrænges af de danske Sving­plove.

Endskønt D o b b e l t P love eller t o f u r e d e P love var be­nyttet i England allerede i Slutningen af det 18. Aarhundrede,blev disse Redskaber endnu i 1870erne omtalte som nye og kunlidt benyttede i dansk Landbrug; de faa, som anvendtes, var afengelsk Fabrikat eller Model og bestod af to Aase, der bar hversit Plovlegeme og fortil forenedes ved Træktøjet og bag til gikover i een Styrestang.

I 1880erne var der en ret Ih-lig Interesse for Dobbeltplove; deranskaffedes enkelte amerikanske og nogle tyske; man var i dethele taget i Tvivl om, hvilke der skulde foretrækkes. De tyske,som var de billigste, vandt størst Udbredelse. I Begyndelsen an­vendtes en Del Karre-Dobbeltplove med Dobbeltaas. der fortil

464 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

hvilede paa Karren; denne Type fortrængtes dog ganske afRamme- Dobbel tplove.

Endnu ind i dette Aarhundrede var det en almindelig Anta­gelse, at der ikke kunde fremstilles brugelige Dobbeltplove her iLandet. En Prøve, der afholdtes paa Maribo Ladegaard 1916godt gjorde, at danske Dobbeltplove pløjer mindst lige saa godtsom de tyske, og de har derfor med Rette vundet mere og merefrem.

HARVEN OG TROMLEN

ÆLDRE TID INDTIL SLUTNINGEN AF DET18. AARHUNDREDE

Som foran nævnt har man i Oldtiden antagelig anvendt Gren­hakker ved Jordens Bearbejdning og Sædekornets Nedbring-

Finsk Grenharve. Efter G. Grolenfell.

ning. Muligvis har man efter Trækdyrenes Indførelse sammen­bunden nogle grenede Træstammer og derved dannet en R i s­h a r v e, som kunde give Jorden en overlig Behandling og blandeSædekornet i Mulden. I Finland er der benyttet Gren-, Kvist- ellerRisharver indtil den seneste Tid. I »Det primitiva jordbruketsmetoder i Finland« gengiver Gosta Grotcnfclt flere Tegninger afRisharver samt et Fotografi, som viser Risharven i Brug 1897.

En svensk Landbrugsforfatter skrev i Slutningen af det 18.Aarhundrede, at Harven er en ny Opfindelse i Landbruget; detmaa dog hertil bemærkes, at der i det S. 432 nævnte Bayeaux­tapet (11. Aarhundrede) fremstilles en Sædemand og et Red­skab, der ligner en tildannet Harve med Ramme, Bulle og Tæn­der. Paa det efter Olaus Magnus gengivne Billede (Side 429) sesforuden Plov og Tromle tillige en Harve. De her afbildede ældre

HARVEN OG TROMLEN 465

Harver er tildannede af Bulle og Skeder og forsynede med ind­drevne Tænder af Træ eller Jern.

De ældre Afbildninger viser stive Harver i en Ramme. Senere

blev Rammen todelt og man fik den velkendte Dansk-Harve eller

Foldharven, som indtil Begyndelsen af det 19. Aarhundrede var

Landbrugets eneste Harveform.Jacob Peter Prahl meddeler (1777) i sin foran nævnte Katekismus,

at der for 30-40 Aar siden var mest Træharver i Brug hos Almuen

paa Bornholm, men da de kjendte »Fordeelen af Jerntænder istedet for Træ, ere Trætænderne foragtede og afskaffede«. Det

oplyses dog, at Harver med Trætænder af »Torn eller Abild kan

være tjenlige i løs Muldjord eller til at harve Skorpe op, som

Saaning og Sædens Nedharvning. Efter Bayeuxtapetet.

kan være falden paa sædelagt leeragtig Jord efter· en Pla9s­

Regn.«

Ifølge de gamle Landsbyvedtægter Yar det forbudt at lade Harvenligge i Marken efter Sædetid.

Af »Græested Sogns Skraa eller Bye Vedtægt« (1696) lyder § 26 saa­ledes: »Naar tilsaaet er enten Vindter- eller Vaarsæd, da skal Harrernesrax indhengis paa Bielkehoederne. Ligesaa forvaris tromelerne paa sineSteder. For hver Nat nogen Harre udestaar eller Tromle udeligger, eftertilsaaed er, bødis til Byen en Skilling«.

Endnu strængere er den følgende § 27. »End er der for Harren i14 Dage bødet, og dend lade Eiermand dend icke endda indtager, damaa Oldermanden med tvende Mend gandske istøcker hugge bemeldteudestaaende Harre og lade dend paa Steden blive beliggende, men fortromlen bødis, i hvor lenge den end værbliver, Nat og Daug en Skilling«.

En lignende Bestemmelse indeholder Byloven for Bælum, HellumHerred, Aalborg Am t(1712): § 70. »Ingen maae lade sin Harre staae lengerei Marken end hans Jor er afharret. For hver Nat og Dag dend beviseslengere at blifve staaende, gifve til Byen 12 Sk. og Herskabet 8 Sko Ogvil hand icke efter Paamindelse tage dend hiem, maae dend hoges iStøcker«.

Omtrent lige saa stræng er § 57 i Byloven for Blenstrup, Hellum Her-

466 A,"HON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

red, Aalborg Amt (1729): »Ilvo som lader sin lIarre lengel' blifve i Mar­ken, end behov giøris, gifve til Vide til Byen 12 Sko til de fattige 4 Sk.,og Harren at huggis isønder«.

Skulde man i vore Dage sønderslaa enhver Harve, som urettidighenstaar i Marken, blev der ikke mange hele tilbage!

Kort og godt lyder da Byloven for Bjerregrav, Sønderlynge Herred,Viborg Amt, sidsle Stykke af § 42 (lG89): »Ingen Harve maa staa udiMarken otte Dage efter Kornet er saaet, eller skifves 8 Sk.«.

Mere udførlig er Vedtægten for Drigslrup i Odense Amt (lG89); dethedder i § G. »0 m H a r f vel i g g e n d e i 1\1a r k e n: Lader nogen afDristrop mænd ligge deri s plog eller harfve udi marken, efterad han d

Danskharve. I Dansk Landbrugsmuseum.

hafver tilsaaed, af Ladhed sig self og flere til Spot, hand skal gifve tilVide 24 Sko Slæber og nogen sin Harve igiennem Vongeled, gifver og24 Sko Gjør nogen ulovlig Vej ofver anden Mands Sæd, og det bevisis,bøde, for hver Gang saadant sker 24 Sk.«.

Bøderne var dog ikke altid rede Penge, det kunde ogsaa være øl.§ 31 i Byloven for Avlum, Viborg Amt (lG48), lyder: ))Item hvilken

Mand, som lader sin Harfve stande i Marken lengel' end 8 Dage, efterhand hafver tilsaaet, skal gifve 1 Skip Biug til Vide«.

FRA BEGYNDELSEN AF DET 19. AARHUNDREDETIL NUTIDEN

Som tidligere nævnt benyUedes indtil Begyndelsen af det 19.Aarhundrede af H a r vel' kun den saakaldte Danskharve, og-

HAR YEN OG TROMLEN 467

saa kaldet Led- eller Foldharve, og paa de fleste Bondegaardevar det den eneste Harve, som anvendtes indtil Midten af det19. Aarhundrede. Den virkede jo ikke kraftigt, saa der maatteharves flere Gange; om en flittig og dygtig Mand paa Nordfynhed det i 1830'erne, at hans Jord blev »sekstentindet«, d. v. s.den fik 16 Tænder eller blev harvet 16 Gange om Foraaret.Tænderne havde smaa Modhager og blev drevne ned i Træbul­len. Paa de større Gaarde blev Fold-Harven undertiden gjort

noget sværere. Tændernes Stilk gik gennem Bullene og fast­holdtes ved Slutskiver og Møtrikker; disse sværere Redskaberkaldtes ofte Brakharver.

løvrigt er der flere Steder benyttet Harver med Trætænderind i det 19. Aarhundrede.

l Gr. Begtrup's Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstandpaa Fyen, Langeland, .'Erø, Lolland og Falster (1806) næv­nes: »Endnu gives mange Bønder i Lolland, fornemmelig iMusse Herred, som bruge blot Træharve; nogle bruge Træ­harver med en Rad Jærntænder; i de mere formuende Egneaf Landet bruges Harver blot med Jærntænder, deeIs sex, deelsottebullede. Man har dem med stive Bulle og andre, som erindrettede til at lukke sammen ved Hængsler paa den understeSide; den kan gøres stiv, naar det forlanges, ved Kramper medSlaaer for«.

Samme Forfatter meddeler fra Randers Amt (1810): »1 Har­

ven er den halve Deel med Jern- og den anden halve Deel medTrætænder«. Noget lignende meddeler fra Aalborg Amt, medensdet oplyses fra Aarhus Amt, at Træharver aflægges overalt ogJernharver indføres. 1 Hjørring Amt er man i Begyndelsen afAarhundredet ved at ombytte Træharven med Jernharven. Har­ver med korte Jerntænder er i den skarpe Vesteregn det almin­delige.

Fra Vejle Amt oplyses, »at naar den forreste Side af Jern­tænderne ere forslidte, da harves med den bageste Side. Densvære Brakharve kjendes ikke«.

Fra Viborg Amt meddeles (1812): »Harverne bestaar af 12Bulle, hvoraf de 6 forreste er besat med Jerntænder, og de 6bagerste med Trætænder. Krogen kastes paa Bullen, og dermedløftes den halve Harve i Vejret uden at kunde komme til atvirke paa Jorden, og den bagerste Del med Trætænder formaaerei at rive Furen itu. Bonden indseer det vel, men han er for øm

468 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

over sine Heste til at skulle forandre dette. Bedre Landmændhave Harver med 12 Bulle, med ;) Jærntænder i hver Bul, ogi hver Ende er en Jernbøjle, hvori Krogen, som er af Jern ogtemmelig lang, kan kastes, derved bemærkes, at den forresteDeel løftes lidet eller intet i Vejret. men hele Harven kommertil at virke paa Jorden.«

Fra Thisted Amt meddeles, at Harverne have Jerntænder,

undtagen den forreste Rad, som er af Træ, deels for at spareJernet. deels for at de ei skal beskadige Hestene.

I K. Aagaard: Beskrivelse over Thye (1802) hedder det: »Noglesandige Egne undtagne, som bruge den halve Harve med Træ­tænder. haves altid Jerntænder i Harven. Den lerede og haardeJord behøver megen Harvning, undertiden maae man endoglægge 2 Harver ovenpaa hverandre, og spænde 4 Heste for. forat sønderrive og smuldre Jordklumperne. Man harver baade paalangs og paa tvers, og paa nogle Steder overharves Bygagrenevel mere end 10 Gange. hvorimellen man lader Tromlen gaaeover. Paa Alsædejord er Trepløjning aldeles fornødent, een Gangi Efteraaret og to Gange i Foraaret, og førend Gjødningen udagesog der pløjes tredie Gang til Byg. maae Jorden først harves ogtromles. hvilket ofte skeer paa Brødjorden. Førend Kornet kom­mer op, er det paa nogle Steder brugelig at slaae Jordklumperneitu med smaa Trækøller. I Brødjord pløje s Baarene to Gange tilByg. enten een Gang i Efteraaret, eller begge Gangene i For­aaret.«

Om Harvens Brug og Bygning i Ringkøbing Amt meddelerBegtrup (1812): »Harven er forandret til at gjøre Jorden meremuldet i en kortere Tid. Først brugtes kun 6 Bulle i Harven, treog tre samlede. men den kunde ei gjøre Jorden hastig muldet.nu er der 8 Bulle i Harven, to og to samlede med en Jernstang.saa at Harven er bevægelig. Norden for Holstebro haves 12Bulle i Harven, og i hver 5 Jerntænder. Dog har en saakaldet12-Buls Harve kun 56 Tænder. da der i hver Fjerding mangler

en paa det Sted. hvor Skeen gaar igjennem.Den Skik, at gjøre nogle skraa skarpe Hug i den Deel af

Harvetanden, som kommer til at sidde i Træet, for at den ikkeskal løsnes og tabes, forkastes her for unødvendig og skadelig.Unødvendig. thi naar først Hullerne med en liden Navr ere boredesaa store, at de ved at gjøres firkantede kan blive netop af pas­sende Rummelighed, Hullerne derpaa brændes op med en glo-

HARVEN OG TROMLEN 469

ende Harvetand, dog ikke ganske til fuldkommen Størrelse, ogTænderne saa slaaes kolde i, tabes de ikke. Naar de da i Ti­dens Løb behøver at oddes, kan de uden at Træet skal beska­diges derved, letteligen bankes tilbage, og i Tilfælde af, at et Hulfindes alt for stort, sættes en liden Spaan ned ved, med den For­sigtighed, at den kommer til at sidde for Endetræet, da den saaikke splitter.«

Under det fremmede Navn E x s t i r p a t o r indførtes i Be­gyndelsen af det 19. Aarhundrede en svær Harve eller Grubber;den blev varmt anbefalet af den tyske Landøkonom Albrecht

Ældre dansk Grubber fra Falster. I Dansk Landbrugsmuseum.

Thaer, hvis begejstrede Elev og Oversætter Kamrrlerraad Joh.Chr. Drewsen allerede før 1804 havde indført Exstirpatoren paasin Gaard i Smidstrup. Drewsen virkede ihærdigt for Udbredel­sen og opfordrede Brugere til at meddele deres Erfaringer.

I »Landoeconomiske Tidender« 1815 omtaler Forpagter N.Hansen, Aastrup ved Roskilde, Exstirpatoren, »deUe herlige Red­skab - dens Virkning og Nytte kan kun i sit fulde Værd skjøn­nes af den, som har selv erfaret samme«.

Exstirpatoren havde Ramme og Styrestænger af Træ; de toHjul og 7 Tænder med fremadrettede brede gaasefoddannedeLapper var af Jern. Exstirpatoren benyttedes ogsaa tilNedfæld­ning af Sæd, og i Begtrups Beskrivelse af Agerdyrkningens Til­stand i Fyen, Langeland, Ærø, Lolland og Falster nævnes, atman havde »nedkrøjet Bygget med den sammensatte Krog, kal­det Exstirpatoren«.

Landbrugets Historie. IV. 30

470 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Det ret svære Redskab, der senere blev kaldt Gr u b b e r, fik enret betydelig Udbredelse paa større Gaarde, navnlig paa Lolland­Falster.

I ældre Landbrugslitteratur, Kataloger o. lign. træffes ofteNavnet Sk a r i f i k a t o r, der undertiden forveksles med Exstir­pator. I 1~30erne og 1840erne blev der ofte uddelt Skarifikatoreraf de landøkonomiske Selskaber. En Skarifikator maa retteligbetegnes som et harvelignende Redskab med knivformede Tæn­der uden bred Tandplade. Et Par Aartier ind i de 19. Aarhun-

Svenskharve. I Dansk Landbrugsmuseum.

drede begynder nogle af de større Gaarde at anvende D e ns k o t s k e H a r v e, der bestaar af to rhombiske eller skævt fir­kantede Led med svære Træbulle og lidt fremadbøjede spidseTænder. Den skotske Harve fik ifølge adskillige Forfattere enret betydelig Udbredelse; den anvendtes navnlig til Harvning afBrakmarken, Gennemrivning af Grønjordsfuren, Oprivning afKvikrod m. m. .

Ved Gennemgang af Amtsbeskrivelserne faar man et tyde­ligt Indtryk af, at Exstirpatoren, Skarifikatoren, Brakharven,den skotske Harve og andre afvigende Harveformer i det storeog hele ikke var alment udbredte og kun fandtes paa enkelteHerregaarde, Præstegaarde og hos »Landmænd uden for Bonde­standen - en Vending, der ofte forekommer i den ældre økono­miske Literatur.

Der er neppe noget Agerbrugsregnskab, som har faaet en saa

HARVEN OG TROMLEN 471

hurtig og almen Udbredelse som D e n s ven s k e H a r v e, derindførtes til Danmark 1840 af daværende Forpagter N. E. Hof­man (Bang), Hofmansgave1).

Ved den 3. danske Landmandsforsamling, som afholdtes iAarhus Sommeren 1847, var der Forhandling om Svenskharven,som bI. a. af den daværende Proprietær Lacoppidan, senereOverlærer paa Næsgaard, blev lovprist i høj Toner. Dirigenten,N. E. Ho/man (Bang), udtalte under Forhandlingen: »Modellentil det Redskab, som nu er blevet saa almindeligt og anprises iDanmark, idet mindste paa Øerne, indførte jeg fra Sverige for8 Aar siden, og kaldte den derfor svensk, uagtet den Form, somTræet og Bullene have, ei er almindelig i Nabolaget«.

Efter denne Bemærkning, der ligeledes stammer fra N. E. Ho/­

man (Bang) skulde Harven være indført 1839. Dette falder og­saa sammen med N. E. Hofman (Bang)'s Udtalelse paa det førsteLandmandsmøde i Randers 1845, hvor det meddeltes, at hantog Modellen hjem for 6 Aar siden. Forbilledet var »Kløs­harfven«, som N. E. Ho/man (Bang) gav Navnet den svenskeHarve; den blev gennemkonstrueret med danske Forhold forøje. I N. E. Ho/man (Bang), Landoeconomiske Meddelelser1842, kaldes Svenskharven for den svenske Brakharve. I »Med­deleIser for Landmænd«, Bd. 1, er der givet en meget udførligBeskrivelse af den svenske Harve, som næsten medførte en Re­volution i Jordbearbejdningen, idet Svenskharven traadte i Ste­det for Ploven ved Foraarsbearbejdningen.

I Løbet af faa Aar vandt Svenskharven stor Vdbredelse ogfortrængte saavel Extirpatoren som den skotske Harve. Denblev ikke forbeholdt de større Gaarde og de fremmeligste Bøn­der, men fandtes fra Midten af det 19. Aarhundrede omtrentpaa hver Gaard; i Aarenes Løb undergik den Ændringer og For­bedringer: Træbullerne blev erstattet af Jern, saa den varmindre tilbøjelig til at slæbe. I sidste Halvdel af det 19. Aarhun­drede var Svenskharven absolut den mest benyttede Harve tilgrundigere Jordbearbejdning, og det var i mange Tilfælde medUrette, at den omkring Aarhundredskiftet blev kasseret efter 2Menneskealdres godt Arbejde i dansk Jordbrug.

') Det angives ofte i Litteraturen, at Svenskharven indførtes 1839, men i>Meddelelser for Landmænd', 1851, skriver N. E. Hofman (Bang): .Jeg ind·førte den i Sommeren 1840 og fremviste den første Gang ved en Præmiepløj­ning paa Nislevgaard, hvorefter den som bekendt hurtigt har udbredt sig.'

472 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Svenskharven havde selvfølgelig ogsaa sine Mangler; dissesøgte bI. a. Niels Jensen Fogh i Thorning (1832-1917) at und­gaa i den af ham konstruerede P a t e n t h a r v e, som i sidsteFjerdedel af det 19. Aarhundrede blev rosende omtalt og præ­mieret ved flere Udstillinger. Fra Foghs Værksted udgik ialtca. 5000 Patentharver; men den fik dog aldrig almindelig Ud­bredelse paa Bondegaardene; den var noget dyrere i Anskaffelseog vanskeligere at vedligeholde end de almindelige Svenskharver.Paa sine sidste Dage syslede Niels Fogh med en ændret Harve­fonn, hvor Tænderne lettere kunde rettes, hvis de blev bøjede;denne Harve fik dog aldrig nogen Udbredelse.

Foghs Patentharve.

Forstander A. la Cour meddeler, at R u n d h a rv n i n g e nfulgte her til Landet med de holstenske Landmænd. Begtrup

bemærkede dog allerede 1803, at Rundharver (d. v. s. Rund­harvning) fortrinsvis brugtes i Tryggevælde Amt og fandtdet ønskeligt, at de var mere almindelig kendte. Til Rund­harvning benyUedes i Reglen en firkantet, stiv Harve med3 Bulle og 8 Tænder i hver Bull. Med denne Harve blev derkørt rundt, saaledes at 2 eller helst 3 Heste spændtes forhver sin Harve; den bageste Hest bindes ved en Grimetøjletil den yderste Ende af Svinglen for den foran gaaendeHest; kun den forreste Hest køres af Kusken, de andre følgerefter; der tages da en Bredde af halvanden Ager eller godt 20Meter, og Hestene beskriver en noget fladtrykt Cirkel og tagerhver Omgang Harvebredden frem; paa denne Maade bliver Fu­rer og Rygge godt udjævnede og Ageren som Helhed godt afhar­vel. Rundharvningen kræver imidlertid en øvet Kusk og roligeHeste, som iøvrigt ans trænges af at gaa i Volten.

HARVEN OG TROMLEN 473

I Amtsbeskrivelserne meddeler et Par Forfattere, at Rund­harver er Hesteplageinstrumenter. Der blev derfor i 1860erne en­kelte Steder indført særlige R u n d h a r v e r, eller roterende Har­ver; disse kan være enkelte eller dobbelte. Harven har cirkel­formet Jernramme med lige Tænder. Trækket udgaar fra Midten.Ved et Skydelod trykkes Harven mere ned i den ene Side end iden anden, og drejer under Fremkørslen rundt om sit Midtpunkt.Rundharven blev dog aldrig videre udbredt her i LandeLNaar der i ældre Litteratur omtales Rundharver eller meddeles,at Landboforeninger har uddelt eller bortloddet Rundharver,

Rundharve. I Dansk Landbrugsmuseum.

menes der firkantede, stive Harver, som benyttedes til Rund­harvning.

De velbyggede engelske H o var d - H a r ve r fik Udbredelsepaa de større Gaarde noget efter Midten af det 19. Aarhundrede.Fremstillingen blev optaget i Danmark, og der udvikledes lettereHarvetyper, der ogsaa fik Udbredelse paa Bondegaardene.

I sidste Fjerdedel af Aarhundredet udbredtes den saakaldteS æ d d æ k k e r, som navnlig anvendes til Nedfældning af Vaar­sæd; den bestaar af 2 Led, hvert med 4 Længdebulle; Tændernehar fremadrettede Lapper og er af Form som smaa Svenskharve­tænder. Det er en Harve, som gør et regelmæssigt og tilfredsstil­lende Arbejde, og det var utvivlsomt med Urette, at den saavelsom Svenskharven omkring Aarhundredskiftet blev fortrængtaf den alt besejrende F j e d e r t a n d h a r v e eller K u l t i v a-

474 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

t O r, som i dette Aarhundrede har været den mest benyttedt>Harve.

Det er fortrinsvis den trekantede Kultivator af Greiftypen,som har domineret; den har to i Højden indstillelige Hjul bagtilog ved Siderne samt et (sjældnere to) Støttehjul fortil. Da Kul­tivatorerne kom paa Moden, saa alle skulde have dem, frem-­kom de mindre Fjedertandharver med stilbare Tænder, sompaa Grund af deres Prisbillighed navnlig har vunden Udbre·delse i mindre JordJ;Hug. Fjedertandharverne er vistnok i ad·skillige Tilfælde bleven misbrugte, navnlig paa lerede, fugtigeJorder, og de er nu knap saa lovpriste som tidligere.

Agitationen for Bekæmpelse af Ukrud, som navnlig fremkomlidt efter Aarhundredskiftet, medførte Fremkomsten af særligeU k r u d s h a r v e r til Ødelæggelse af F r ø u k r u d. Det erlette Harver, som bestaar af 3-5 Led, hvert med 3 Siksak-Bulle,der hver har 5 Tænder; disse er stumpe og brede, saa Jordenomtrent kan blive fuldstændig overskrabet ved et Dræt eller højstto. Frøukrudsharverne har faaet stor Udbredelse i inde­værende Aarhundrede, selvom der er adskillige Aar, hvor depaa Grund af fugtigt Foraarsvejr ikke kommer i Brug. Iøvdgthar adskillige hist og her i Menneskealdre harvet den opløbneVaarsæd for at ødelægge Ukrud. Det er dog først i indeværendeAarhundrede, at man fortrinsvis gaar den Vej, at harve faa Dageefter Saaningen, naar de overlig liggende Ukrudsfrø er spirede,men Sæden endnu ikke brudt igennem. Landbrugslærer Chr.Christensen, Tune, og Gaardejer Mikkel Holm, Madebjerggaard,Samsø, var i sin Tid ivrige i Agitationen for Ukrudsharvens An·vendelse.

R o d u k r u d s h a r v e r er ogsaa kommen frem i dette Aar­hundrede, men har aldrig vunden almen Udbredelse; de haroftest Form som Svenskharver, men med meget brede, vandretteTandplader, saa Jorden omtrent gennemskæres i vandret Ret­ning. Nu og da anbringes brede Tandplader (Tidsellapper) paaFjedertandharven for at benytte denne til Overskæring af Rod·ukrud.

Den norske R u IIe h a r v e fremkom noget før Midten af Jet19.Aarhundrede. Den fik nogen Udbredelse her i Landet til Bear­bejdelse af knoldet og græsfyldt Jord; den oprindelige Rulle­harve havde Træramme og 3-4 Træbulle, hvori var indsatkrumbøjede Knive eller lige og spidse Tænder. I England frem-

HARVEN OG TROMLEN 475

kom Harven helt af Jern og i en Form, saa den rettere kundebetegnes P i g t r o m l e.

I Slutningen af det 19. Aarhundrede fremkommer andre Har"ver med roterende Arbejdsorganer som Kniv-, Tallerken-, Spade­Harver m. m. Noget ind i indeværende Aarhundrede udbredtesnogle finske Harver, der i Rammebygning ligner den norskeRulleharve, men Arbejdsorganet bestaar af 3 Bulle med skæve(propellignende) Skær. Disse Redskaber anvendes nærmest vedOpdyrkning og Kultivering af Moser og Kær, Behandling af om-

Rulleharve. Fra Vestjylland. I Dansk Landbrugsmuseum.

pløjet Græsmark m. m., og benyttes ikke meget i den egentligeAgermark. Nogle store amerikanske Tallerkenharver har dogde senere Aar faaet Anvendelse i Forbindelse med Tractorer.

Medens Landbruget i de sidste 100 Aar har opvist en Rigdomaf forskellige Harveformer, af hvilke kun de vigtigste er nævnti det foregaaende, er der forholdsvis faa T r o m l e t y P e r. FraMiddelalderen og op til vore Dage er brugt og bruges fremdelesden almindelige T r æ t r o m l e, som bestaar af en massiv, glatBlok. Tromlens Vægt og Bredde varierer noget efter .Jordens Be­skaffenhed og Ejendommens Størrelse.

E. Carstensen, der i »Hjørlunde Sogns Historie« gengiver enInventarfortegnelse fra Damgaarden '1690, hvori der opføres enTromle, vurderet til en Sletdaler, tilføjer, at det er første Ganghan har fundet dette Avlsredskab nævnt.

I Aug. Hennings Beskrivelse af Landbrug og Bondeliv i Midt­sjælland 1770 (Fra Arkiv og Museum, 1. Bd.) oplyses, at Tromlener gjort af Ege- eller Asketræ. Den er svær og saaledes indrettet,

476 ANTON CHRIS'l'ENSEN: REDSKABER OG MASKINER

at man endda kan betynge den med Sten. Den drejer sig om enJernaksel. Næsten enhver Bonde har en Tromle og bruger dentil at knuse Jordklumper med, Bønderne holde fast ved den Paa­stand, at Vandet ikke bliver staaende paa tromlede Marker.

Fra gamle Billeder, Landsbyvedtægter m. m. faar man Oplys­ning om, at Tromlen hist og her har været benyttet i Aarhun­dreder, men den var ingenlunde ligelig udbredt i de forskelligeEgne, og flere Steder i Jylland var Tromlen endnu ikke kendti Begyndelsen af det 19. Aarhundrede.

lEsaias Fleischer's Agerdyrkningskatekismus 1779, foreslaastil Smulding af Klumper at lave en almindelig Tromle, Knubbenomtrent 3 Alen lang og 3 Qvarteer i Gjennemsnit; men den be-

Almindelig Dansk Trætromle.

sættes rundt omkring med 4-5 Tommer lange Jerntænder.Ifølge Begtrup (1803-12) havde man paa Lolland meget lange

Tromler, og paa Ærø »en Tromle saa svær og lang, som mankan faae den fra Fyen, eller andet Land«. Om TrornIerne paaSjælland oplyser Begtrup: »Bøndernes Tromler ere i Almindelig­hed for korte og lette, men uden for Skovegnene er det vanske­ligt for dem at faae det dertil fornødne Træ. En god Tromle børvære svær, af stærk Eeg, 10 Qvarteer lang, en mindre Tromlegjør ingen Nytte. Derfor var det blevet et Mundheld blandt For­pagterne, »at den Tromle, som ikke er 10 Rdlr. værd, fortjenerei at bruges«. Paa intet Sted i Landet bruges hyppigere Tromlen,end paa Amager, og det er meget svære Tromler.«

HARVEN OG TROMLEN 477

Derimod meddeltes det fra Aarhus Amt: »Tromlen er nu kunlidet bekjendt«. Fra Vejle Amt: »Tromlen bruges kun lidet, ogansees for overflødig i de skarpe Egne«. Fra Randers Amt:»Tromler er meget sjældne«. Aalborg Amt: »Tromler begynderlangsomt at komme i Brug«. Hjørring Amt: »Tromler ere numere almindelige, tilforn gaves kun een eller to i et Sogn«. Vi­borg Amt: »Tromlerne ere nu indførte hos de Fleste, men deere for lette«.

Tromlerne i Ringkøbing Amt ofrede Begtrup 1812 en ret ud­førlig Omtale. I nogle Egne af Amtet, saasom i Lønborg og til­grænsende Sogne, bruges kun Tromlen af Enkelte, og mest til op­brudt Hede, til Boghvede, og til sidste Kjærv, naar Jorden næsteAar skal udlægges til Græsning. Der gives Sogne, hvor Jorden ersaa skarp, at den slet ikke bruges, f. Eks. i Hammerum Herred. Iandre Sogne bruges den nu næsten af Enhver, og man befinderTromlen at være nyttig til at jevne Jorden, da Kornet kan der­ved nærmere afhøstes, uden at beskadige Leen. I Hjerm Herred,som har for det meste god leret Jord, bruges Tromlen tilal Vaarsæden, efter at den ganske er afharvet, og ofteførst efter at den er løben op. Den er der af saadan Stør­relse, at to Heste uden Skade kan holde ud at gaa med den.Paa nogle Tromler haves den gode Indretning til at smøre dem,at et Hul er boret ned i Vrængerne oven over ligger Pigge,hvori, efter at Smørelse er gydet ned, sættes en Døjt, d. e. enTrætold med en omviklet Klud, for at holde Sand og Ureenlig­hed borte. Paa nogle Steder forene en heel Bye sig om .at ejeen Tromle.

Fra Thisted Amt hed det, at Tromlen er af Fyr og gjort af Ma­sten af et strandet Skib. - Ogsaa Amtsbeskrivelserne giver ettydeligt Indtryk af Tromlernes forskellige Udbredelse omkring1830'erne. Fra Frederiksborg Amt berettedes, at Tromler fandteshos enhver Bonde; i det hele taget var Tromlen ret almindeligpaa øerne. Fra nogle jydske Amter hed det endnu hen imodMidten af Aarhundredet, at Tromlen er sjælden i Vesteregnen ­fordi der savnes Træ; i de østlige Dele af Amterne er Tromlernemere almindelige; der er dog ofte i hver By kun 1 eller 2, sombruges i Fællig eller der dannes Tromlelaug. Fra Thisted ogden vestlige Del af Hjørring Amt meddeles, at der til Tromlebulbruges Masten af et strandet Skib. Fra de større Gaarde vandt

478 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Tromlerne dog mere og mere Udbredelse til Bondegaardene lidtfør og omkring Midten af det 19. Aarhundrede.

S t a n g t r o m I e n beskriver S. GrelJe i »Tidsskrift for Land­økonomi« 1868 og i »Ugeskrift for Landmænd« 1869 som nyog lidet kendt her i Landet; den blev rosende omtalt efter etPar Aars Brug i Landbohøjskolens Forsøgsmark; ogsaa Chr.Eckardt gav den et godt Skudsmaal. Den blev fremstillet afden kendte Jernstøber Meldahl, Vesterbro i København, og solg­tes for 90 Rigsdaler; det var altsaa et ret dyrt Redskab, ogStangtromlen fik aldrig almindelig Udbredelse; der blev fore­trukken Tromler med brudt Overflade, som fremkom omkringi Europa i Midten af det forrige Aarhundrede.

Lægte. eller Stangtromle fra 16. Aarh. Efter Adam Lonicer.

At Tromler med brudt Overflade har været kendt længe, frem­gaar af Adam Lonicer: Naturalis Historia fra 1551, hvorder findes en Tegning, som tydeligt viser en Trætromle, hvis Buler beslaaet med Trælister, saa der fremkommer en Lægtetromleeller en Art Stangtromle.

Paa Verdensudstillingen i London 1851 var der fremstillet ad­skillige svære .Terntromler, bI. a. fra den kendte Fabrikant Cros­

skil[ i Beverley. En af disse med løse, stjerneformede Ringekaldte N. E. Hofman (Bang) Crosskills norske Valseharve (Medde­lelse for Landmænd 1863). I »Ugeskrift for Landmænd« 1867 næv­nes engelske K a m t r o m I e r og samme Steds foreslaas Beteg­nelsen R i n g t r o m I e r, som senere blev det gængse Navn forTromler med een eller to Bulle, paa hvilke der er anbragt enRække støbte Ringe med skarp Midtkam. Dog benyUedes i Uge­skriftet 1871 endnu Betegnelsen Kamtromle for en almindelig

HAR VEN OG TROMLEN 479

tobullet Ringtromle. I sidste Fjerdedel af Aarhundredet vinderRingtrornierne stærkt frem; senere kommer Ca m b r i d g eT r o m l e n med skiftevis brede og smalle Ringe, af hvilke debrede er jævne, medens de smalle er tandet i Omkredsen. PaaAgerjord anvendes for Tiden mest Cambridge Tromlen, hvor­imod Cementtromler i de senere Aar er mest benyttede ved Mose­kulturer.

Agerslæbning, der er en Mellemting mellem Harvning og Trom­ling, har været kendt længe og blev tidligere udført med enbelastet Vognfjæl, trukken af to Heste. Den almindelige Fjæleller Planke kan ogsaa udføre Arbejdet ret godt, men da mankun har grove Midler til at regulere Virkningen, og da der underArbejdet i Reglen hobes en mindre eller større Jordrnasse sam·men foran Slæberen, hvorved den bliver forholdsvis tung attrække, er der i dette Aarhundrede fremkommen særlige Ag e r·s l æ b e r e, som er mere fuldkomne, idet de kan indstilles tilat virke mere eller mindre kraftigt, uden at Kraftforbruget dogbliver urimelig stort.

JORDBEARBEJDNING VED MEKANISK KRAFTSom tidligere meddelt var enkelte allerede for halvandet Hun­

drede Aar siden beskæftigede med at udnytte Vindkraften vedPløjning samt ved anden Jordbearbejdning, og i Begyndelsen.af 1870erne var denne Sag atter under offentlig Debat; menPløjning ved Vindkraft er endnu ikke praktiseret.

Dansk Landbrug har med Opmærksomhed fulgt Dampdyrk.ningens Udvikling i England og andre Lande, og paa Land·mandsmødet i København 1869 fremvistes første Gang .et D a m p­d Yr k n i n g s a p p a r a t her i Landet; det solgtes til Godsejer,Etatsraad L. Jørgensen, Søllestedgaard, som altsaa var den førstedanske Landmand, der har bearbejdet sin Jord ved Dampkraft.Der kom senere Dampplove til Knuthenborg og Sukkerfabri­kernes Gaarde, men Dampdyrkningen fik ikke yderligere Ud­bredelse og ophørte efter nogle Aars Forløb ogsaa paa de Gaarde,der havde anskaffet Dampdyrkningsapparaterne. Dog blev der€ndnu omkring Aarhundredskiftet foretaget Grubning ved Damp.kraft paa Sukkerfabrikernes Gaard.

Paa Jubilæumsdyrskuet i København 1905 fremviste Firmaet.c. Th. Rom & Co. en Plov, trukken af en selvbevægelig Motor·

480 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Tractor - dette er antagelig det første motordrevne Jordbear­bejdningsredskab, som er vist her i Landet.

Paa den Tid og i de følgende Aar var der dog adskillige Motor­plove og Tractorer i Brug i vore Nabolande, men .de mekaniskeJordbearbejdningsredskaber interesserede ikke danske Land­mænd. Den første store M:otorplov- Stock - kom hertil fraTyskland 1913; ved samme Tid kom enkelte Avance-Motorplovefra Sverige; af disse var der 1915 solgt 24 her i Landet; mender er næppe nogen af disse i Brug nu; ide første Krigsaar an­skaffedes nogle amerikanske Tractorer som »AlI work«, »Avery«,»Cyklone« o. fL; men Indførslen hørte op, og de herværendeMaskiner maatte standse som Følge af Mangel paa Brændsels­olie.

Straks efter Krigens Ophør væltede Tractorer og Motorploveind over Landet, og i 1919 rasede Tractorfeberen i Landbruget;der indførtes 700-800 Tractorer, overvejende Fordson; daFoder og Heste i de følgende Aar blev billigere, kølnedes Inter­essen for Tractorer; men der indføres dog stedse adskillige, ogda man er kommen ind paa en mere flersidig Anvendelse afTractoren, saa den ikke alene bruges til at trække Plove, Kulti­vatorer, men ogsaa Markmaskiner som Selvbindere, og da mandesuden flere Steder lader Tractoren trække Tærskeværk, Sav­mølle, Kværn o. s. v., kan der paa en større Ejendom blive enDel Arbejdsdage til Tractoren.

Af de saakaldte F r æ s e r e, d. v. s. motordrevne Maskiner medroterende Arbejdsorganer, som pulveriserer Jorden, blev der iForaaret 1921 indført et Eksemplar til Store Vildmose, hvor densiden har arbejdet; der er senere indført 2 andre Fræsere; ogsaadisse benyttes fortrinsvis eller udelukkende ved Kultivering afMoser eller andre raa Jorder.

Chr. Andersens Maskinfabrik, Holbæk, har i de senere Aar op­taget Fabrikation af Jordfræsere, af hvilke adskillige nu er i Brug.

Ifølge Landbrugsstatistiken benyttedes i 1923 Tractorer paa2005 Ejendomme eller 1 pCt. af samtlige danske Landbrug. In­denfor de forskellige Landsdele har Tractorer den største Ud­bredelse paa Lolland-Falster, idet der fandtes Tractorer paa3,8 pCt. af Ejendommene; derefter kom Sjælland med 2,3 pCt.,Bornholm 2,0 pCt., sydlige Jylland 1,4 pCt., Fyn 0,7 pCt., Nord­og Østjylland 0,4 pCt., og Vestjylland var helt nede paa 0,2 pCt.Gennemsnittet for Øerne var 1,9 pCt. og for Jylland 0,5 pCt.

HARVEN OG TROMLEN 481

Ligesom Forekomsten af Tractorer varierer fra Landsdel tilI,andsdel, varierer den selvfølgelig i endnu højere Grad indenforde forskellige Ejendomsstørrelser, idet Tractorer træffes langthyppigere i de største Ejendomsgrupper. For hele Landets Ved­kommende fandtes Tractorer paa godt Halvdelen af Ejendom­mene i Gruppen over 240 ha og i Gruppen 120-140 ha paa ca.hver fjerde Ejendom; derefter aftager Forekomsten ret stærk,idet den i Gruppen 60-120 ha allerede er .nede paa 7,3 pCt. ogGruppen 30-60 ha paa 1,9 pCt.

II.

REDSKABER OG MASKINERTIL SAANING OG PLANTNING SAMT

SPREDNING AF GØDNING

FRA OLDTIDEN TIL BEGYNDELSEN AF DET19. AARHUNDREDE

REDSKABER OG MASKINER TIL SAANING

I Agerbrugets første Dage blev Saaningen udført med Haan­den, idet Korn og Frø i en bred Vifte kastedes ud over Jorden,

hvorefter det nedfældedes medRive, Harve, Krog, Plov el. lign.,og i talrige mindre Brug findt~rHaadsaaning endnu Sted. Gen­nem Oldtiden og Middelalderenog helt op gennem det 19. Aar­hundrede benyttede Saamandenen S æ d e I ø b eller Sædekurv,d. v. s. en af Halm og Vidierbundet Halmkurv, der blev baa­ret ved Hjælp af en Sele overSkulderen og hang foran Maven,saa Sædemanden bekvemt kundetage Kornet. Allerede for hen­ved· 2000 Aar siden omtalerColumella en Sædekurv. Paa etBillede i Jacob Ulleldis Jorde­bog fra 1584 sees Sædeløben i

Saaning af et Klæde. Brug i samme Skikkelse, somEfter en Udgave af Crescentiis ca. 1480. har været kendt til vore Dage,og som findes bevaret i Landbrugsmrn;eet, der ogsaa har enSædeløb, forfærdiget af en gennemskaaret, udhulet Træstamme,ca. 1 Meter lang og 25 Cm. i Tværmaal. Hosstaaende Billede fra

REDSKABER TIL SAANING 483

Sædeløb. I Dansk Landbrugsmuseum.

Saaning af Sædeløb.Fra Jakob Ulfeldts Jordebog.

Slutningen af det 15. Aarhundrede viser Saaning af et Klæde.bundet over Skulderen, og paa tilsvarende Maade har man indtil

vor Tid saaet af en Sæk;

dette var navnlig almin­deligt paa større Gaardefør Saamaskinens Ind­

førelse.Som nævnt under Plo­

ve S. 441 blev der i »Dan­

- marks og Norges økono­miske Magasin« beskre­vet en Plov med Saa­

apparat, men man haringen sikre Oplysningerom, at denne Maskinefik Anvendelse, selvom

den vakte nogen Opmærksomhed ved Fremkomsten.I Adresse-Contoirets Efterretninger for 1766 meddeles, at man

i Frankrig saar med enMaskine, der ligner enHjulbør; en Pige trillerMaskinen foran sig i Bun­den af en Fure; her fal­der Sædefrøet, som dæk­kes af Furen, der vendesaf en bagved gaaendePlov. I Artiklen antydesintet om, at man kendereller bruger tilsvarendeRedskaber her i Landet.

FRA BEGYNDELSEN AF DET 19. AARHUNDREDETIL VORE DAGE

REDSKABER OG MASKINER TIL SAANING

I Chr. Olufsen »Lærebog i den danske Landoeconomie« 1805skriver Forfatteren, efter at have nævnt den almindeligeHaandsaaning: }}I de nyere Tider er en anden Maade kom­men i Brug, som bestaar i, at Kornet ved Saamaskiner læggesi Rader. Nytten deraf er, at meget Sædekorn spares, samt at

484 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

man kan luge mellem Raderne, hvorved Ukrudet ødelægges.For nogle Planter er denne Behandlingsmaade uden Modsigelseden bedste, for andre derimod lønner den ikke Umagen«. Oluf­sen var godt kendt med Saamaskinernes Anvendelse i Eng­land og Tyskland, men man faar Indtryk af, at der paa denTid endnu ikke anvendtes Saamaskiner i dansk Landbrug;men der kom andre Maskiner frem, hvilket fremgaar af, hvadOlufsen skrev i Indledningen til Lærebogen: »Det oeconomiskeMaskinvæsen har faaet betydelig Tilvæxt af nye og fortrinligeRedskaber«.

I det nye Oplag af Chr. Olufsens Lærebog, som udkom 1814,ofredes der Saamaskinerne noget mere Opmærksomhed, mender var endnu ingen Antydning af, at de havde faaet praktiskAnvendelse.

I »Oekonomiske Analer« for 1805 gav Chr. Olufsen nogle Op­lysninger om fremmede Redskaber og Maskiner, deriblandtDuckets og Cooks Maskine til Radsaaning.

I Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand i Sjæl­)and og Møen 1803 II. Bd. meddeles, at Baron Selby, Oberst Ox­holm og enkelte flere har »ladet komme Saaemaskiner fra Eng­land, men disse have kun været af det Slags, som bruges tilÆrter og Roerfrø«; Forfatteren fandt det ønskeligt at faa enstørre Maskine som Cooks hertil; Begtrup var fra sin Englands­rejse godt kendt med disse Maskiner, som han ofrede særligOpmærksomhed, og det maa forudsættes, at han har fulgt deresFremkomst her i Landet med Interesse. Det viste han ogsaa vedden udførlige Omtale af et Forsøg, der blevanstillet 1803 medCooks Saamaskine hos Kammerherre Fr. Juel, Taasinge, som an­tagelig var den første, der i større Praksis har anvendt Saa­maskiner og virket for deres Udbredelse.

Fr. Juel og J. C. Drewsen var utvivlsomt de mest virksommeBanebrydere for landøkonomiske Fremskridt i den første Fjerde­del af det 19. Aarhundrede; de var begge begejstrede Elever afAlb. Thaer og søgte at bringe hans Teorier om Rækkefrugtavl ogVekselbrug ud i Livet.

I den mærkelige moraliserende Læsebog »Anders Kjærbye afVissenbjerg Sogn«, som blev udgivet 1821 af den fynske BiskopF. Plum, er Vekseldriften paa Taasinge Genstand for en- ret ud­førlig Beskrivelse.

Fr. Juel tillagde Brugen af nye Redskaber stor Betydning, hvil-

REDSKABER TIL SAANING 485

ket ogsaa fremgik af hans lille Haandbog, der udkom 1812 ogblev »skrevet til Brug for de Avlskarle, der ifølge allernaadigstBefaling ere oplærte i det ved Valdemar Slot og øvrige dertilliggende Gaarde indførte Avlsbrug«. I denne opstilledes følgendeSpørgsmaal:

Hvilke ere de usædvanlige Avis-Redskaber og Maskiner, hvisBrug Du har lært? Hertil knyttede han følgende 10 Svar:

Cooks Radsaamaskine. Efter Beglrup.

1. De engelske Plove foruden Hjul og med to Haandvide, hvorvedde styres. 2. Mindre Plove af samme Slags til een Hest, hvormed derpløjes mellem Kaal og Bønne-Rader for at smuldre Jorden. 3. Hyppe­plove med dobbelt Muldfjæl, hvorved den først frapløjede Jord bringestil Kaalen, Kartoflerne eller Bønnerne. 4. Extirpatoren, der har 11eller 13 Skær, hvormed Kornet, der er saaet oven paa Jorden, nedpløjes,og dækkes med 2-3 Tommer Jord; denne bruges ogsaa i meget skørog gennembearbejdet Jord førend den besaaes, for derved at spare enPløjning. 5. Den Extirpator med 3 Skær, og Skuffelploven, hvormedGangene skuffes mellem de pløjede eller besaaede Rader, og Ukrudtetafskæres førend der endnu kan begyndes med at hyppe Væh.sterne.6. Saae-Maskinen, hvorved Kornet baade kan saaes i Rader, for sidenved en Maskine med smaa Hyppejærn at hyppes; eller ogsaa uden atsaaes i Rader for at faa Kornet jævnere saaet, end det kan ske medHaanden og at spare en Del af Udsæden. 7. Tærske-Maskinen, hvor­med ved Hjælp af Heste omtrent en Karl udretter ligesaa meget somellers tre. Naar man vil have Langhalm, kan denne Maskine ej bruges,da den brækker Straaet; denne Maskine brugtes ej alene paa Hoved-

Landbrul{ets Historie. IV. 31

486 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

gaardene, men ogsaa hos en Bonde, der ved samme havde anbragt et "'"',Mølle-Værk, som alt magelig kunde drives med to smaa Heste. 8. Hak­kelse-Maskinen, der enten kunde drives ved Menneske-Hænder ellerved at bringes i Forening med Tærskemaskinen. 9. Rense-Maskinen,der drejes af een Mand, der renser Kornet baade bedre og hastigere,end det kan ske med Menneske-Hænder. 10. Vaske-Maskinen, hvoriKartofler og Roer vaskes, naar samme skal bruges til Hestefoder ellertil Stivelse, Sukker-Kogning.

I »Den oeconomiske Correspondent« 1822 bemærkes: »CooksSaamaskine har længe været anset for den bedste, og det op­lyses, at den er kommen til Clasens Institut, Ahlefeldt paa Lange­land og Juel paa Thorsenge.«

Samme Steds omtales efter fremmede' Blade en Maskine afFellenberg fra Hofwyl ved Beru, og der gøres udførlig Rede for,hvorledes man kommer i Besiddelse af Maskinen.

I C.Luno's Landoekonomisk Tidende 1842 omtales Saamaski­nerne ganske kort under »Den almindelige Plante-Produktion s­lære«, og det ,bemærkes, at Sæd og Frø kun indbringes med Saa­maskine, hvor den saakaldte Drilkultur kan anvendes. Det med­deles dog i en Fodnote, at man ogsaa har »opfundet Saamaskinertil at bredsaae al Slags Sæd og Frø med, men i Praxis have deendnu ikke gjort sig gjeldehde«.

I Jylland synes der ikke at have været anvendt Saamaskineri Aarhundredets første Aar, og det gik i det hele t~et langsomtmed Udbredelsen af Saamaskiner i den første Trediedel af det19. Aarhundrede, selvom enkelte Maskiner fremstilledes i Fre­deriksværk samt hos O. J. Winstrup. De faa, som anvendtes,var efter Cooks System med Skehjul eller Duckets System medBørster.

Cooks System blev bevaret i adskillige Roefrøsaamaskinersamt i ganske fuldkomne eQgelske Radsaamaskiner, der vandtnogen Udbredelse her i Landet i de første Tiaar efter det 19.Aarhundredes Midte.

Det var ogsaa Cooks Saasystem, der anvendtes i Gun1erslev­holm-Maskinen, der er den ældste danske Maskine, som fiknogen nævneværdig Udbredelse, hvilket navnlig skyldtes densenergiske Talsmand, Kammerraad J. B. H. A.ndersen, som iøvrigtmeddelte i Ugeskrift for Landmænd 1873, at der 1843 fandtes enSaamaskine paa Førslevgaard. I »Meddelelser om Sorøe Amtslandoeconomiske Selskabs Virksomhed fra 2. September 1833 til2. September 1883« oplyses, at Selskabet: har foretaget en Prøve-

REDSKABER TIL SAANING 487

saaning paa Aaderup Mark' med den Caakske Bredsaanings­maskine fra Gunderslevhalm. Senere blev Kammerrad Andersen

en meget varm Talsmand far Saamaskinerne fra A. C. Rasmus­sen, Stubbekøbing.

P. Husted skriver 1841, at S a a b ø r e n fartjener Opmærk­samhed. »Det er et Redskab, som, i det den skydes hen averAgeren, lægger Sædekornene i Rader lige vidt fra hinanden, agtildækker dem. Man har Saabører af farskjellig Indretning; al­mindeligst forrette de Jordens Oprispning, Saaningen og Harv­ningen - Nogle agsaa Tromlingen - paa en Gang. Den rad­lagte Sæd bør luges ag hyppes.«

Amtsbeskrivelserne indehalder meget spar samme Oplysninger

Ældre Frøsaamaskine. I Dansk Landbrugsmuseum.

am Saamaskiner. Fra Odense Amt meddeltes (1843), at der paaHofmansgave fandtes 2 Saamaskiner, af hvilke den ene kom fraSkotland ov~ Sverige. Den var beregnet til Saaning af Raps,Kløver og Timothe. Mekaniker Henningsen, Eiby Mark vedOdense, lavede en Rapssaamaskine, som anskaffedes af flerefynske Landmænd i Begyndelsen af 1840erne.

1844 aplystes fra Falster, at Praprietær Lange, Ejegod, havdeen Saamaskine til al Sla.gs Sæd, og som svarede til Farmaalet.

Under Navn· af den albanske blev en Saamaskine til eenHest ved denne Tid en Del udbredt i Mecklenburg. N. E.Ho/man (Bang) købte 1841 en saadan Maskine til GrevLerche, Lerchenborg. Maskinen blev senere fabrikeret af M. P.Allerup, Odense; N. E. Hofman (Bang) kaldte Maskinen denfynske Saamaskine og meddelte i- »Ugeskrift far Landmænd«1874, at Mekaniker, Husmand Hans Hansen, Lumby ved Odense,først gjorde Modellen til denne Maskine. Samme Mekanikerlavede en Tællemaskine, sam angav besaaet Areal. Hansflansen har i det hele taget syslet en Del med Saamaski-

488 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

ner, og N. E. Hofman (Bang) meddeler i »Ugeskrift forLandmænd« 1875, at han har indført et Par Forbedringerpaa Allerups Saamaskine, bI. a. har han fundet paa at an­bringe en Fjeder bag hver Udløbsaabning, saa en lille Stenkan passere uden at forvolde Standsning; ligeledes fandt HansHansen paa en mere sikker Indstillingsanordning ved en Skrueuden Ende. I samme Artikel oplyste N. E. Hofman (Bang), atden Ide at lade Saaakslen trække fra et 3. Hjul bag Maskinenskyldtes v. Gildemeister i Mecklenburg, fra hvem N. E. Hofman(Bang) forskrev den første Maskine af denne Art til Fyns Stiftspatriotiske Selskab. Andre Skribenter har givet A. C. Rasmussen,Stubbekøbing Æren ~or det 3. Hjul.

Ældre dansk Bredsaamaskine fra omkring 1870.

Endnu i 1850erne var Saamaskiner sjældne, og i et lille Skrift»KortfaUede landoeconomiske Betragtninger« fra 1853 giver enforhenværenee Landmand fra Varde-Egnen, Jørgetl. Nielsen Hes­selhoe, en udførlig Omtale af et Redskab til Saaning af Sæd,Frø, Gødning o. s. v. Den nævnte Maskine forfærdiges paa H.Hollers Fabrik, CarlshiiUe ved Rendsborg. Alt tyder dog paa,at en saadan Maskine paa det Tidspunkt var ret ukendt her iLandet.

Ved Landmandsmødet i Horsens 1861 var der udstillet 9 Saa­maskiner, overvejende af dansk Fabrikat; adskillige af disse Ma­skiner var kun beregnet til Raps og smaat Frø. I det hele tagetblev Frøsaamaskinerne anbefalede mere end Maskiner til Korn­saaning; man fandt, at en øvet Mand nok kunde saa Kornsor­terne tilstrækkelig godt, men man var klar over, at Kløver- ogGræsfrø kunde volde Vanskeligheder (Billede S. 487)..

I Aarene 1850-1880 var den trehjulede fynske Saamaskineden mest anvendte danske Bredsaamaskine. Lidt senere frem­kom den trehjulede Bredsaamaskine fra A. C. Rasmussen, Stubbe-

REDSKABER TIL SAANING 489

købing; den blev fremstillet efter en tysk Maskine med TurnersSaasystem, der forevistes paa Landmandsmødet i Odense 1863.Stubbekøbing-Maskinen blev anset for Tidens bedste; den fikstor Udbredelse paa Herregaardene, hvor der findes adskilligeMaskiner endnu, og hvor den blev benyttet, indtil Bredsaaningblev afløst af Radsaaning.

Paa mindre Gaarde og navnlig i Jylland anvendtes den billi­gere og lettere Maskine fra L. Wisloft i Vibæk ved Viborg; Saa­apparatet er takkede Saahjul, der er anbragte i Saakassens Bund.G. Rendtorff gav i »Ugeskrift for Landmænd« 1871 WistoftsMaskiner en varm Omtale; han blev lidt imødegaaet i sammeSkrift S. 572 af K. Hansen, Dyrehavegaard ved Kolding, der iøv­rigt tilraadede at saa Rajgræs (men ikke Kløver) sammen medHavre.

I »Ugeskrift for Landmænd« fra Slutningen af 1860erne tilBegyndelsen af 1880erne findes en Række Artikler om Saamaski­ner, der for en stor Del er i Favør af den dengang nylig frem­komne Maskine fra A. C. Rasmussen, Stubbekøbing; navnligofres der den dobbelte Frøsaamaskine megen Opmærksomhed.Der diskuteres om Fordelen ved Valsen i Sammenligning medBørster i Saaapparatet. De trehjulede Maskiners Fortrin frem­for de tohjulede blev grundig drøftede, men man var ikke enigom, hvem der har Æren af den trehjulede Bredsaamaskine.

Ved Gennemgang af Landbrugstidsskrifterne fra Midten ogsidste Halvdel af forrige Aarhundrede faar man som Helhed detIndtryk, at de i højere Grad end de nutidige gav Udtryk for depraktiserende Landmænds Mening om Driftsmaader og Arbejds­metoder.

I sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede har P. Nielsen, Hil­lenid, og H. Christoffersen, Holeby, fremstillet Saamaskiner medlignende Saaapparat; disse Maskiner fik ret stor Udbredelse paaBondegaardene.

Radsaaningen blev forholdsvis sent anerkendt i dansk Land­brug. I »Ugeskrift for Landmænd« 1875 gav GeneralsekretærK. Boysen, Hildesheim, en udførlig Beskrivelse af Radsaaning;det undrede ham, at den var saa lidt udbredt i vort iøvrigt vel­dyrkede Land. I Slutningen af det 19. Aarhundrede blev Rad­saaning almindelig paa de større Gaarde og vandt derefter udpaa Bondegaardene; i Løbet af 1. Fjerdedel af dette Aarhun­drede har Radsaamaskinerne vundet Udbredelse ikke blot paa

490 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Gaardene, men ogsaa i mange mindre Jordbrug paa 5-10 ha.Maskintællingen 1923 gav tydelig Oplysning om RadsaamaskinernesUdbredelse i indeværende Aarhundrede, idet der i Størrelse­

gruppen under 5 ha benyt­tedes Radsaamaskiner paaca. 7 Gange saa mangeEjendomme 1923 som i1907. Benyttelsesprocentener betydelig højere paaØerne end i Jylland, navn­lig paa de mindre Ejen­domme. De Radsaamaski­

ner, som .anvendtes i sidsteFjerdedel af det 19. Aar­hundrede, var overvejeurle

Roefrøsaamaskine fra Roedyrkningens førsteTid. I Dansk Landbrugsmuseum. af tysk Fabrikat, f. Eks.

Rud. Sacks og Saxonia; om·kring ved Aarhundredskiftet har adskillige danske Fabriker, somA. B/om & Søn, Skanderborg, H. Christoffersen, Holeby, P. Nord­sten, Hillerød, A. C. Rasmussen, Stubbekøbing, o. fl. en ret an­selig Fabrikation af Radsaamaskiner. Senere har P. Hansen,Høng, og A. Knudsen, Stenderup, optaget Fabrikationen af Rad­saamaskiner, der dog fortrinsvis er beregnede for mindre Land­brug. En Række Fabrikanter fremstiller desuden Roefrøsaa­maskiner, undertiden kombinerede med Radsaamaskiner. I Rod­frugtdyrkningens første Aartier fremstillede lokale Haandværkereen Mængde forskellige Roefrøsaamaskiner.

REDSKABER OG MASKINER TIL LÆGNING OGPLANTNING

K a r t o ff e 11æ g g e m a s k i n e r i dansk Landbrug hører densidste Menneskealder til; i Begyndelsen af dette Aarhundredeanvendtes ganske enkelte Steder den amerikanske Kartoffellæg­ger »Aspinwall« med Pigge eller Gafler som Gribeapparat; lidtsenere udbredtes Kartoffellæggere med Elevatorer eller Lægge­kopper; Maskiner efter dette System har siden omkring 1910faaet en stor og stigende Udbredelse. Ifølge Maskintællingen16. Juli 1923 var der for hele Landet dog kun anvendt Kartoffel­læggemaskiner paa ca. 2 pCt. af de ca. 200,000 Ejendomme, somblev underkastet Maskintælling; Anvendelsen er selvfølgelig størsti de større Ejendomsklasser. Gennemsnitstallene for hele Landet

REDSKABER TIL SPREDNING AF GØDNING 491

viser, at der i Ejendomsgruppen 60-120 ha benyUedes Kartof-fellæggemaskiner paa ca. 15 pCt. af disse Ejendomme, medens '>

BenyUelsesprocenten for Ejendomme over 240 ha laa omkring37 pCt. Kartoffellæggemaskiner har selvfølgelig den største Ud­bredelse i de egentlige kartoffeldyrkende Egne, hvilket Tallenefra nævnte Tælling ogsaa bekræfter, idet BenyUelsesprocentenvar ca. 28 og 52 pCt. henholdsvis for Øerne og Jylland. I deseneste Aar er Maskiner af dansk Fabrikat blevet foretrukket,

da de gennemgaaende er de udenlandske overlegne.

REDSKABER OG MASKINER TIL SPREDNING AF GØDNING

I »Ugeskrift for Landmænd« 1867 findes en Beskrivelse ogAfbildning af Hornsby's kombinerede Radsaamaskine og G ø d­n i n g s s p r e d e r; det meddeles, at Maskinen fandtes i tusind­vis paa engelsk Grund og blev benyUet i mangfoldige engelskeLandbrug. Den bestod af en almindelig Radsaamaskine medSkehjul og en særlig Kasse med Spredeapparat til Kunstgødning.Enkelte af disse Maskiner kom til Danmark, men de opnaaede

aldrig at faa nogen nævneværdig Udbredelse.Ved Landmandsmødet i Viborg udstillede Caroe & Leth, Aar­

hus, en Gødningsspreder (Bertelsens Patent), der tilkendtes Sølv­medaille og vakte ikke ringe Opmærksomhed. Hans Rasmussen,Slagelse, fremstillede en Gødningsspreder efter engelsk (Cham­bers) System; der var dog ingen af disse Maskiner, som fik syn­derlig Udbredelse. Almindelige Bredsaamaskiner blev en Del an­vendte til Spredning af Kunstgødning, og i 1880erne blev derofte averteret med Maskiner til Saaning af Korn, Frø og kunstig

Gødning. I det. sidste Tiaar af det 19. Aarhundrede indførtesen Del tyske Kunstgødningsspredere, navnlig SehlOrs Patent medbevægelig Bund og Forvæg, til de større Gaarde, og ved Aarhun­dredskiftet fremkom Gødningssprederen Westfalia, som senerefremstilledes paa flere tyske Fabrikker og falbødes under for­skellige Navne; Maskinen blev ogsaa efterlavet her i Landet afA. C. Rasmussen, Stubbekøbing.

Endskønt der har været en betydelig Stigning i Forbruget af

Kunstgødning i første Fjerdedel af det 20. Aarhundrede, harInteressen for Anvendelse af Kunstgødningsspredere langtfrakunnet udvise en tilsvarende Stigning. Paa mange Ejendomme,hvor der var anskaffet Westfalia-Spredere, stod disse ubenyttede,

og Kunstgødningen spredtes med kortskaftede Skuffer direkte

492 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

fra Vogn. Den lille Gødningsspreder »Astrup«, der fremstilledesi Skerne, fik lidt Udbredelse i Vestjylland.

Indførslen af Norgesalpeter medførte Brug af særlige Sal­peterspredere, fordi Norgesalpeter ved Haandspredning undervisse Forhold kan angribe Huden.

Omkring 1930 fremkom de 2 danske Gødningsspredere »Ville­moes« og »D. U. G.« (Dansk Universal Gødningsspreder), sombegge har faaet stor Udbredelse.

Ved Tællingen 1923 benyttedes Gødningsspreder paa ialt 4659Ejendomme; paa de største Gaarde var Benyttelsesprocenten 71,og paa Gaarde mellem 30 og 60 ha var den ca. 7. Gødningsspre­derne har større Udbredelse paa Øerne end i Jylland.

Endskønt A j l e v o g n og A j l e s p r e d e r allerede er nævnti O. J. Winstrups »Afbildninger«, gik der dog næsten 3/4 Aarhun­drede, før Opsamling af Ajle og Anvendelse af Ajlespredere blevnogenlunde almindelig. Endnu i 1907 fandtes kun Ajlebeholderepaa ca. 45 pCt. af Ejendommene, medens Procenttallet i 1923var steget til 78, og i nogle Egne, navnlig paa Bornholm og iJylland, fandtes Ajlebeholdere paa 90 pCt. af samtlige Ejen­domme.

N. A. Hansens Undersøgelser vakte Interesse for Ajlens An­vendelse, og fra 1890erne begynder Benyttelsen af Ajlespredere.I Begyndelsen anvendtes mest Klapspredere, men disse fortræng­tes af Rørspredere, som fordeler mere regelmæssigt og nogen­lunde upaavirket af Vind- og Terrænforhold. Rad- eller Række­spredere anvendes nu ogsaa en Del.

Omkring 1930 blev der vakt Interesse for A j l e n e d f æ I­d e r e, som i de seneste Aar har faaet en Del Udbredelse; dehar været kendt en Aarrække, men først i den senere Tid har

man faaet Forstaaelsen af, at Ajlenedfældning bidrager til atformindske Ammoniakfordampningen. Alle de anvendte Ajle­nedfældere og de fleste Rørspredere er af dansk Fabrikat.

III.REDSKABER OG MASKINER

TIL BRUG VED AFGRØDERNESBEHANDLING UNDER VÆKSTEN

RADRENSERE OG HYPPEPLOVE

Hvor Agerbruget staar paa et primitivt Stade, bliver der ikkeofret Kulturplanterne saa megen Opmærksomhed, at Maskinerog Redskaber til Afgrødernes Pleje faar nogen synderlig Anveli­delse. I Haver har der i Aarhundreder været anvendt Haand­

redskaber til Rensning mellem Køkkenurter og Prydplanter; deter endda ikke saa faa Redskaber ogApparater, en Urtegaardsmand skalhave, saafremt han skulde følge An­visningen i Urfegaardsmand Hans Ras­mussen Block's Horticultura Danicafra 1647.

Med Dyrkning af Række-Afgrøderi Begyndelsen af det 19. Aarhundredei Fremskridts-Landbrugene, fremkomtillige R a d r e n s e r e og H y P P e­p love. Der findes i Datidens Litte­ratur indgaaende Beskrivelse af disseRedskaber, som fortrinsvis blev frem-

Hyppeplov fl"a ældre Tid.stillede af lokale Smede og gennem- I Dansk Landbrugsmuseum.gaaende var ret klodsede. Med Suk-kerroedyrkningens Fremkomst i Begyndelsen af 1870-erne blevder Brug for mere fuldkomne Radrensere; nogle indførtes fraTyskland, men midt i Sukkerroeegnen optoges Fabrikationen afRadrensere af Hans Christotfersen, Holeby, der fremstillede en2-rækket Radrenser, som udvikledes til et fuldkomment Red­skab, og den har tjent som Model for flere af de Radrensere,som fremstilledes af andre Fabrikanter.

•

494 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Holeby-Radrenseren har plane BeskyUelsesskiver og hverTand bevægelig i lodret Retning, og egner sig bedst, hvor Jordener i ret god Kultur.

Da Foderroedyrkningen blev almindelig paa Egne, hvor Jor­den er i mindre god Kultur, fremkom de saakaldte Avance-Rad­rensere, der ogsaa fremstilledes til to Rækker, men de har Tæn­derne i fast Forbindelse med Rammen og tallerkenformede Be­skyUelsesskiver; Avance-Radrenseren, der fortrinsvis fik Udbre­delse i Jylland, blev saavidt vides først konstrueret af M. Rag­borg Nielsen, Vemb. Landhusholdningsselskabets Maskinudvalgvirkede med afgjort Held omkring Aarhundredskiftet for at for­bedre Radrenserne, saa der udvikledes fortrinlige torækkede

Radrenser fra Rodfrugtdyrkningens første Tid.

Radrensere, der var typiske for dansk Jordbrug, og som blevefterlavet i Udlandet.

Som enrækkede Radrensere benyUedes i de sidste Tiaar af det19. Aarhundrede de amerikanske Planet Jr., der fremdeles an­vendes, men nogle - navnlig fynske - Maskinfabrikanter harmed Held efterlavet og i adskillige Henseender forbedret de en­rækkede Radresere af Planet Jr. Typen.

Fire- eller flerrækkede Radrensere til Korn og lignende Afgrø­der benyUedes enkelte Steder, men har aldrig faaet nævneværdigUdbredelse. Omkring 1915 indførtes fra Tyskland nogle f!er­rækkede Radrensere til Rensning mellem Sæd, der er saaet medstor Afstand. Redskaberne virkede meget godt, men Kornsaa­ning med stor Afstand og Rensning mellem Rækkerne blev dog1kke almindelig, og omkring 1930 var Interessen for denne Dyrk­ningsmetode mindre end for 10 Aar forinden.

Ejheller til Roer har de flerrækkede Radrensere vundet syn-

RADRENSERE OG HYPPEPLOVE 495

<ledig stor Udbredelse herhjemme, selvom de forekommer paaenkelte større Gaarde, hvorimod de i tyske sukkerroedyrkende

Egne er meget almindelige. Holebyfabriken har dog fremstilletmeget brugbare Redskaber af denne Type.

For at bidrage til at sikre en ensartet Afstand mellem Plan­terne i Roernarken, er der konstrueret forskellige R o e m a r­k ø r e r, der fremstilles dels som selvstændige Redskaber og delskombineres med Radrensere. Det var navnlig i Slutningen af1920erne, at der vaktes Interesse for Roernarkørerne; omtrentved samme Tid fremkom nogle B lok h u g g e r e eller U d t Yn­

d i n g s m a s k i n e r, men de har ikke faaet nævneværdig Ud­bredelse.

LUGEMASKINER

Lugemaskiner til Oprykning eller Afkæmning af korsblom·strede Ukrudsplanter i Vaarsædsmarker anvendtes enkelte Ste­der i sidste Fjerdedel af det 19. Aarhundrede. A. Ingermann,Koldmoos ved Flensborg udtog 1874 i de fleste europæiske LandePatent paa en Lugemaskine, som bestod af en hul Tromle medspalteformede Aabninger, gennem hvilke 3 Staalkamme medkrumme Staaltænder bevæges ved Hjælp af en ekscentrisk Bane.Naar Kammen er nærmest ved Jorden er den længst ude. Trom­

len hviler paa og bevæges af to Færdselshjul, og idet Maskinenkører frem over Vaarsædmarken vil den nedadrettede Kam dels

oprykke, dels afrive de Ukrudsplanter, som er højere end Sæden.Paa et vist Tidspunkt - noget før Skridningen - er Agersen­nep, Agerkaal og Kiddike højere end Vaarsæden og paa Grundaf Stænglens og Bladenes Form mere udsat for at blive afrevetaf Lugekammen; ved dennes fremad- og opadgaaende Bevæ­gelse, trækkes den ind i Tromlen og Ukrudet afstryges. NogleAar senere fremkom C. Høybye & Søn, Odense, med en ændretForm af Lugemaskine; den bestod af en aaben Tromle med 3faste Staalkamme, der rensedes ved 3 Afstrygeskinner, som veden ekscentrisk Bane førtes ind og ud over Kamtænderne. Ved

Fyns Stifts patriotiske Selskabs Møde 19. Maj 1879 meddelteFormanden, at Fabrikant Høybye i Odense samme Dag havdeudstillet sin »patenterede fortrinligt konstruerede og prisbilligeLugemaskine«, som han ønskede underkastet Medlemmernes Be­<lømmelse.

Nogen almen Udbredelse fik Lugemaskinerne ikke, men de

496 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

benyttedes paa adskillige Gaarde navnlig i 1880erne, og det varnæppe med Rette, at de saa hurtig blev sat til Side, da de doghavde nogen Betydning ved Bekæmpelse af de korsblomstredeUkrudsplanter og i alle Tilfælde bidrog til at formindske Frø­kastningen.

Enkelte Steder benyttedes omkring 1880erne et Haandredskab- en Art Lugekam - der virkede paa tilsvarende Maade somLugemaskinen. Den er opfunden af Smed P. Roed, Kolding, ogafbildet og beskrevet i »Landmandsblade« 1881. EndskøntHaandlugekammen var billig og utvivlsomt kunde gøre nogenNytte, hvor Frøukrudet optræder pletvis, fik den heller ikkenævneværdig Udbredelse og er nu gaaet helt ud af Markedet.

Høybye's Lugemaskine. I Dansk Landbrugsmuseum.

Maaske den ·ubekvemme Arbejdsstilling er Skyld i, at Luge­kammen aldrig blev rigtig antaget i Praksis. Naar man erin­drer, hvor stort et Arbejde, der er udført i dansk Landbrug med

at »stikke Tidsler«, hvis Nytte maaske er tvivlsom, maa manundre sig over, at der har været saa ringe Lyst til at ofre Ar­bejde paa Bekæmpelse af Frøukrudet.

Paa Dyrskuet i Køge 1924 blev forevist en ny Lugemaskinemed flere Lugekamme; den virkede iøvrigt paa lignende Maadesom Høyby's og lngermann's. I 1925 blev der atter vakt nogenInteresse for Lugekammen.

BEKÆMPELSE AF UKRUD OG PLANTESYGDOMME

I Slutningen af 1890erne fremkom fra Frankrig Meddelelseom Bekæmpelse af Ukrud ved Overbrusning med Kemikalier,navnlig Opløsninger af Jernvitriol. 'I »Ugeskrift for Landmænd«1899 gav Redaktionen nogle orienterende Oplysninger om Ukruds-

BEKÆMPELSE AF UKRUD OG PLANTESYGDOMME 497

bekæmpelse ved Kemikalier; i samme Aargang af Ugeskriftetfremkom Harald Faber med en mere udførlig Beretning om dennye Metode for Ukrudsbekæmpelse.

I Oversigten over Planteavlen 1898 i »Tidsskrift for Landøko­nomi« 1899 meddelte Statskonsulent K. Hansen, at der var fore­

taget enkelte Smaaforsøg med Bekæmpelse af Agerkaal med enOpløsning af Jernvitriol. Denne Bekæmpelsesmaade vandt hur­tig Udbredelse i Praksis, og der fremkom Maskiner til Spred­ning af Vitriolopløsning. Allerede 1909 foretog Landhushold­ningsselskabets Maskinudvalg Prøver med Vitriolspredere. Isamme Periode udvikledes Metoder til Bekæmpelse af Kartoffel­skimlen samt Svampe og Skadedyr paa Frugtbuske og Frugt­træer, og der fremkom i første Fjerdedel af det 20. Aarhundredeet betydeligt Antal Apparater til støvfin Fordeling af Kemikalier,Bekæmpelse af Ukrud, Svampe og Skadedyr; nogle af disse Ap­parater kan desuden finde Anvendelse ved Hvidtning af Vægge,Desinfektion af Stalde m. m.

I Havebruget anvendes fortrinsvis Apparater til Haandkraft,men der forekommer ogsaa motordrevne Vædskespredere og Spre­dere, som arbejder ved Hjælp af sammenpresset Luft. Til Over­brusning med Jernvitriol mod de korsblomstrede Ukrudsplanterbenyttes mest Spredere til Hestekraft; der anvendes enten tyskeMaskiner eller danske Efterligninger deraf. Til Spredning afBordeauxvædske - af hvilken der skal anvendes omtrent dob­

belt saa meget som af den 20 pCt.-holdige Opløsning mod Ager­sennep - anvendes ofte Vitriolspredere, paa hvilke der er an­bragt nogle Underbrusere for at forøge Spredemængden.

Vitriol- og Bordeauxvædskespredere til Hestekraft anvendtes1923 paa ca. 2900 Ejendomme; indenfor de største Ejendoms­grupper brugte 41 pCt. af Gaardene disse Maskiner.

Flintselll fl"a Sten­alderen.

l Nationalmuseet.

IV.

REDSKABER OG MASKINER TIL AFGRØ­DERNES HØSTNING OG BJÆRGNING

FRA OLDTIDEN TIL MIDTEN AF DET19. AARHUNDREDE

REDSKABER TIL MEJNING AF SÆDEN

I Oldtiden blev Sæden afskaaren med Segl, og der findes iMuseerne adskillige af Fortidens Høstredskaber. I National­museet opbevares f. Eks. en Flintsegl med Træskaft; den erfundet i Juni 1898 i Stenild Mose ved Hobro og stammer fra

den yngre Stenalder. Den skæftede Flintsegl eri flere Henseender et interessant Fund. Det be­kræfter de Undersøgelser, som har godtgjortKornavlens Forekomst i Stenalderen, og det

giver Oplysning om Kornmejning i Stenalder­tiden. Flintbladet er sat ind i Skafthullet ogfastholdes ved Kiler. Skaftet er lidt svunget med

svagt ombøjet Haandtag; det er godt forarbejdetog fremstillet med Omsigt, der tyder paa Erfa­ring. Det interessante Fund er udførlig beskre­vet af Chr. Blinkenberg i Aarbøger for NordiskOIdkyndighed og Historie 1898. Forfatteren gørogsaa opmærksom paa, at Stenild-Seglens Skafter dannet saaledes, at Redskabet kun kan føresmed højre Haand.

Fra Bronze- og Jernalderen er bevaret flereHøst-Segl. Adskillige Kalkmalerier fra Middel­alderen viser Brugen af Seglen, bI. a. i Elme­lunde Kirke paa Møen; dette er ofte gengivetkun visende Arbejderen i en unaturlig Stillingmed Hovedet drejet stærk til Siden. Paa Maleriet

REDSKABER TIL MEJNING AF SÆDEN 499

findes foruden Høstmanden to bevæbnede Mænd, der tilsyne­

ladende spørger om Vej. Arbejderen besvarer Spørgsmaalet og

Høstning med Segl. Kalkmaleri i Elmelunde Kirke.Efter J. Magnus-Petersen.

ser samtidig efter Mændene, hvilket forklarer, at han ikke staari normal Arbejdsstilling. Ogsaa her føres Seglen med højreHaand.

Ved en ofte gengivet Høstscene efter Olaus Magnus bruger Ar-

Høstbillede. Efter Olaus Magnus (1555).

bejderne Seglen med venstre Haand. Muligvis har man skiftevis.brugt venstre og højre Haand.

Høstmand med Le og Klæptutte.Efter en Udgave af Crescentiis ca. 1480.

.1)00 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Den afskaarne Sæd blev bundet i Neg og opstillet til Vejringog Tørring. Af de gamle Billeder faar man det Indtryk, at Sædeni Middelalderen var ualmindelig langstraaet og kraftigt udviklet,højere end de voksne Personer, som mejer; heraf kan man dogintet sikkert slutte om Sædens Frodighed iDatiden.

Baade Seglen og Leen er utvivlsomt Oldtidsredskab. I Nord­sjælland er fundet et Leblad fra den tidlige Middelalder. Paa

hosstaaende Billede, der skri­ver sig fra ca. 1480, sees ep..velformet Le, ganske sva·rende til vore Dages. I Bæl­tet om Livet bærer Manden

en »Klæptutte«, d. v. s. etudhulet Træstykke, hvori fø­res Vand og en langagtigHvæssesten til Skærpning afLeen. Dette ejendommeligeRedskab har her i Landetsaa vidt vides kun været

kendt paa Falster, hvor detendnu har været brugt iMands Minde, og hvorfradet mærkeligt Navn hidrører(jvf. C. Molbeeh's Dialekt­Lexikon og F. L. Grundtvig:

»Livet i Klokkergaarden«) .Gennem Aarhundreder brug­tes Leen vistnok hovedsage­lig til Høslæt, Seglen til Skæ­ring af Kornet. Først da

man fandt paa at kombinere Leen med »Mejered« (Mejekroge),afløstes Seglen efterhaanden af »Meje-Leen« (Mejetøjet). Hvor~naar dette først skete, vides ikke. I Skaane fandt C. Linne

»Mejetøjet« almindeligt anvendt 1749 (Billedet S. 501). August

Hennings beretter om dette Redskab som brugt paa Sjællandomkring 1770. løvrigt var Seglen i Brug til Skæring af Raps o. Lhelt indtil Midten af det 19. Aarhundrede og endnu senere.

I Gr. Begtrup: Beskrivelse over Agerdyrkningens Tilstand iDanmark, Ringkøbing Amt 1812 behandles Seglen og Leen gan­ske indgaaende. Om Seglen oplyses følgende:

REDSKABER TIL MEJNING AF SÆDEN 501

Meje-Le.Efter Linm!: Skånska Resa.

»1 Stedet for Leer bruges undertiden Segler, d. e. smallestærk krumbøjede Knive med et lidet Haandskaft. Med sligeSegler, som bruges i Tyskland, i den holsteenske Marsk, og iNorge, sees Mænd, Koner og Børn at skjære med den eneHaand, saa meget de kunde omspænde med den anden, oglægge Sæden ordentlig sammen til Neeg. Seglen bruges mestved kort og overmodent Byg, eller ved Lejekorn, hvor Leenvilde hugge mange Aks af somnu blive bevarede. Seglen var fortyve Aar siden saa almindelig iVesteregnen, at Herregaardes Bygblev overalt afskaaret af de ho­

verigjørende Bønder. Nu er Leenmere brugelig, og Seglen brugeskun af enkelte til Byg i visseSogne, saasom i Lønborg, Hem­meth m. fl.«.

Som bekendt blev Leskaft ogMejered formet forskelligt i deforskellige Landsdele. Begtrup gi­ver følgende Omtale af Leen:»Næsten overalt i Vesteregnen ereLeerne i Henseende til Skaftet

ikke lidet forskellige fra dem,som bruges i 0steregnen. Der erSkaftet vel en tredie Deel .læn-

gere end her, saa at Enden afden, som er skaaren ud i Bøj-ning, kan ligge Mejeren, der gaaeri næsten opreist Stilling, ovenpaa venstre Arm, og kaldes der­for Armdræt. Som Følge deraf er ei alene Haandgrebene paaderes Skaft forskellige, men Bladet lagt flakt paa Jorden, gjøren halv Vinkel med Skaftet. Her derimod bruges et lige Skaft,omtrent 2 Alen langt, saaledes ansat, at naar Bladet ligger flaktpaa Jorden, Skaftet ligeledes kan ligge oven paa. Bag paa Haand­grebene, som kaldes Høeleerknage, og ere af selvvoksede krummeStykker, anbringer Høstkarlen hans Spjar til at samle Kornetmed; og eftersom Kornet har Vækst til, kan han hæve ellersynke denne Spjar, da der i de forreste Knage, som ere dobbelt

Landbrugets Historie IV. 32

502 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

saa lange som de bageste, ere fem eller seks Huller til at stikke

en Skruestift igje~nem . . . . Paa Leerne bruges istedet for delange stærkt krummede Trægrene en »Spjar«, d. e. en tregrenetGaffel, af P/3 Qvarters Bredde, hvis Grene ere i Enden lidetkrumbøjede, disse befæstes ikke langs med Skaftet, men spen­des mere eller mindre skraa ud over Leen, og ere sædvanligenbetrukne med Lærred, for ei at slaae stærkt mod Aksene, at de,modnes te Kjerner skulde affalde«.

r Midt- og Vestjylland spillede L y n g l e e r en stor Rolle;Bladet var kun halvt saa langt men sværere end det alminde­lige Leblad. De brugtes til Afhugning af Lyng til Foderbrug.

Den udvidede Korndyrkning fra første Halvdel af det 19. Aar·hundrede stillede store Krav til Mandskab i Høstens Tid, og detvar endnu til henimod Aarhundredskiftet Reglen, at alle - og­saa Landhaandværkere - hjalp til med Høstarbejdet, der paastore Gaarde kunde samle et halv Hundrede Mænd og Kvinder.

Det synes dog ikke at have været særlig vanskeligt at skaffeArbejdsstyrke til Høstarbejdet i 1850erne og 1860erne, hvilketforklarer, at Mejemaskiner først vinder Udbredelse i danskLandbrug 20-30 Aar efter, at de var almindelig anvendte iNord-Amerikas korndyrkende Egne.

r C. Luna: Den Landoekonomiske Tidende, der udkom i1840erne og 1850erne, omtales af og til Høstmaskiner efter uden­landske Meddelelser. r Tillæg Nr. 5 til 2. Aargang 1840 omtalesen H ø s t p lov, der er opfunden 1838 af N. Borla i Klausen­burg. r samme Artikel beundres »Menneskets sindrige Opfind­somhed« og det fremhæves, at den mekaniske Kunst i vor Tider stegen til en ubegribelig Højde. Der næres dog Tvivl om, atder nogensinde vil blive konstrueret Mejemaskiner, som ladersig anvende i Almindelighed, og det vilde jo ogsaa blive »ennavnløs Ulykke for Menneskeheden«, dersom der opfindes Ma­skiner, som gjorde Menneskehænder overflødige.

FRA MIDTEN AF DET 19. AARHUNDREDETIL NUTIDEN

MASKINER TIL MEJNING OG SLÆT

De engelske Mejemaskiner (Smiths og Bells), der fremkom iførste Trediedel af det 19. Aarhundrede, har saa vidt vides al­drig været foreviste i Danmark. Naar der i Fortegnelsen over

MEJEMASKINER 503

de udstillede Maskiner ved Landmandsforsamlingen Aalborg1856 meddeles, at Proprietær Ægidius til Quistrup fremvisteBeUs Mejemaskine, maa dette ikke opfattes som en Maskine,der skyldtes den skotske Præ~t af dette Navn. Man har paa deteuropæiske Kontinent ikke vist Mejemaskiner megen Opmærk­somhed før efter Midten af Aarhundredet, endskønt der i Slut­ningen af 1840erne var over 3500 Mejemaskiner i Brug i denordvestlige Stater i Nordamerika.

En dansk Mand P. C. Liitken, der var Landmand i RacineCounty i Wisconsin, gjorde Landhusholdningsselskabet opmærk­som paa disse Mejemaskiner. Da man ansaa det for ønskeligt, atde blev kendte i Danmark, anmodede Landhusholdningsselskabetden danske Charge d'affaires i Nordamerika, Generalkonsul SteenAndersen Bille, om at besørge en Maskine anskaffet og hidsendtpaa Selskabets Bekostning (Landhusholdningsselskabets Aarsbe­retning for 1849). Der hengaar imidlertid ca. to Aar, indender kommer Svar fra Steen Bille til Geheimeraad Jonas Collin,

som den Gang var Præsident i Landhusholdningsselkabet. Sva­ret, der er optaget i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1851, inde­holder en ret udførlig Beskrivelse af Skæreapparatet ved Dati­dens Mejemaskiner; Steen A. Bille's Beskrivelse er 'dog i det væ­sel.ltligte bygget paa Oplysninger fra Patentkontoret i Washing­ton; i de østlige Stater, hvor han mest færdedes, var der øjen­synlig ingen Brug for Mejemaskiner, og de Oplysninger, somSteen A. Bille fik hos Professor Wilkinson i Germantown foran­

ledigede ham til at afvente yderligere Erfaringer, før han købteog sendte en Maskine til Danmark.

Imidlertid havde Godsforvalter Fred. Ebersberg i »Tidsskriftfor Landøkonomi« 1850 givet en udførlig Omtale af en Meje­maskine fra Mac Cormick, Chicago, som da allerede havde faaeten anselig Fabrikation. Den omtalte Maskine var i 1850 kommentil Wien, i hvis Nærhed den arbejdede samme Aar. Det er mu­ligvis den første amerikanske Mejemaskine, som har arbejdet iEuropa, men iøvrigt var det Verdensudstillingen i London 1851,som særlig bidrog til, at de amerikanske Mejemaskiner blev be­kendte i Europa. De vakte stor og berettiget Opmærksomhed paaUdstillingen.

B. S. Jørgensen, der anmelder Udstillingen i »Tidsskrift forLandøkonomi« 1851, omtaler selvfølgelig ogsaa de to fremvisteMejemaskiner fra Mac Cormick og Hussey; han synes straks at

504 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

være klar over, at Mac Cormick's Maskine var den mest prak­tiske; andre Skribenter fra den Tid giver Husseg Prisen. I»Landoekonomisk Tidende« 1852 gengives f. Eks. ret udførligeUdtalelser, der gaar ud paa, at Husseg Maskinen er mest enkelog klarer sig bedst ved Prøverne.

I »Tidsskrift for Landøkonomi« 1851 omtaler Godsejer A. W.Beclz, Valdbygaard, forskellige Redskaber og Maskiner, som hangennem sin Broder, Konsul Edward Beclz i New York, i 1847havde anskaffet fra Amerika; der nævnes, at han havde haabetogsaa at kunne meddele noget om en Høstmaskine, men denne

Mac Cormicks Mejemaskine. I Landbohøjskolens Redskabs~amling.

havde endnu ikke naaet en saadan Fuldkommenhed, at Broderenvilde sende den. Imidlertid kom Mejemaskinen hertil 1852 ind­ført af A. W. Beclz, Valdbygaard, og den blev forevist sammeAar ved Landmandsmødet og Industriudstillingen i København.Det var den første Mejemaskine, som kom til Danmark og enaf de allerførste amerikanske Mejemaskiner, som kom til Europa.Den var fabrikeret i Chicago af Cgrus Hall Mac Cormick. Ma­skinen var ikke selvaflæggende; en Mand sad baglæns paa Ma­skinen og lagde Sæden af i Negbundter med en Haandrive. Denvar brugbar men fik dog ikke stor Anvendelse paa Valdbygaard.

I Beretningen om den 4. danske Landmandsforsamling giverGodsejer Beclz nogle Oplysninger, af hvilke det fremgaar, atMejemaskinen blev skænket til en Samling af landøkonomiskeMaskiner, som sorterede under Indenrigsministeriet; herfra er

MEJEMASKINER 505

den saa antagelig kommen til Landbohøjskolens Redskabssam­ling, hvor den nu henstaar. Mærkelig nok nævner Bech ikkedenne første Mejemaskine, da han i »Tidsskrift for Landøko­nomi« 1863 omtaler sine Erfaringer med Ransomes Maskine, men

21 Aar efter Anskaffelsen, da Godsejeren i »Ugeskrift for Land­mænd« 1873 II omtaler Slaa- og Mejemaskinen Champion, fa arogsaa den første Mejemaskine en kort Omtale i Forbindelse med,at det bemærkes, at den ene Maskine er anskaffet efter den an­den og derpaa kasseret.

Burgess & Keys' Mejemaskine.

Mac Cormick's Maskine blev forbedret af Burgess & Key iLondon. Forbedringen bestod i et Aflæggeapparat med 3 Archi­medes Skruer, der gik med forskellig Hastighed og derveddrejede den afskaarne Sæd ud til Siden og aflagde den i en sam­menhængende Skaar. Maskinen er bI. a. Steder beskreven ogafbildet i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1860, hvor det oplyses,at Landhusholdningsselskabet har anskaffet et Eksemplar.Samme Sted meddeles, at Maskinen i Sommeren 1859 i Ruslandhar høstet i en Arbejdsdag paa 15 Timer henholdsvis 18 Tdr. Ld.Vaarsæd og 14 Tdr. Ld. Hvede.

Landmandsmødet i Odense 1863 gav Stødet til Anvendelse afMejemaskiner i dansk Landbrug. E. Tesdorpf var i Englandfor at indkøbe Maskiner og Redskaber til Udstillingen og havde

506 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

særlig Opmærksomheden henvendt paa Mejemaskiner, af hvilkeKomiteen købte 3, som blev udstillede i Odense og derefter solgte 'ived Auktion til 3 Landmænd, som brugte Maskinerne i Praksisog i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1863 meddelte deres Erfa­ringer med de nye Apparater. E. Tesdorpf fik den ovennævnteforbedrede Mac Cormick Maskine fra Burgess & Key i London.

En saadan Maskine henstaar paa Landbohøjskolen; naar manser den, kan man vanskeligt forstaa, at den har kunnet mejesaa meget som ovenfor gengivet efter den russiske Beretning;men der kan jo ikke tvivles om E. Tesdorpfs Meddelelser, ifølgehvilke den paa Ourupgaard 1863 har høstet 9 Tdr. Ld. dagligog Størstedelen af en Havremark paa 123 Tdr. Ld., uden at deren enete Gang er gaaet Bræk paa Maskinen. Endnu i 1869 an­vendtes Burgess & Key's Maskine paa Ourupgaard, og Maskinenklarede sig godt, efter hvad daværende Forvalter A. la Cour med­delte i »Ugeskrift for Landmænd« 1869.

Endskøndt Beretningen om denne Maskine lød meget lovende,var det dog fortrinsvis en noget enklere Mejemaskine fra Bernh.Samuelson & Co., Bornbury, som fik Afsætning her i Landet.Maskinfabrikken »Phønix«, Odense, efterlavede og forbedredeSamuelsons Maskine, ligesom Anker Heegaard, Frederiksværk,fremstillede nogle Mejemaskiner. I »Ugeskrift for Landmænd«1872 fremsatte Forpagter F. Hempel Syberg, Gelskov, sine Er­faringer med en Mejemaskine af Hornsby's Konstruktion fraAllerups Maskinfabrik, Odense. Paa Landmandsmøderne1860erne var udstillet danske Mejemaskiner, men Fabrikationenhørte snart op for Danmarks Vedkommende.

I Dansk Landbrugsmuseum henstaar et Par Mejemaskiner fraMaskinfabrikken »Phønix«, Odense, som Minde om dansk Meje­maskinfabrikation. Endnu ved Landmandsmødet i Svendborg1878 udstillede Anker Heegaard en Slaamaskine af eget Fabrikat,»Stjernen«, der vakte Opmærksomhed og roses for den simpleog sindrige Maade, paa hvilken Bevægelsen forandres fra en om­drejende til en· frem- og tilbagegaaende. Ogsaa P. Andersen,Svanholm, udstillede i Svendborg en Slaamaskine af eget Fabri­kat. Havde man kunnet forudse Mejemaskinernes enorme Ud­bredelse her i Landet, vilde det antagelig have været lønnendefor en dansk Maskinfabrik at kaste sig over Fremstillingen afMejemaskiner .

Samuelsons Mejemaskiner havde 4 Arme eller Vinger, af

MEJEMASKINER 507

•

hvilke de to var forsynet med River og besørgede Aflæg­ningen; de to andre Arme førte Sæden mod Skæreapparatet.Da Vingerne ikke hævedes i Vejret, naar de havde passeretAflæggebordet, men stod et langt Stykke uden for Maskinen,maaUe Kusken ride paa en af Hestene og havde derfor ingenOverblik over Maskinen; der blev dog foretaget nogle Forbed­ringer, og de to engelske Mejemaskiner Samuelsons ogHornsby's fik ved Landmandsforsamlingen i 1869 tildelt dehøjeste Præmier.

Første danske Mejemaskine. Fra» Phønix« i Odense,I Dansk Landbrugsmuseum.

Ved Landmandsforsamlingen i Nykøbing, Falster, 1872 varder udstillet flere amerikanske Maskiner; endskønt Samuelsonsallerede 1873 blev forbedret betydeligt, bI. a. ved en forandretVingebevægelse, som tillod, at Kusken kunde sidde paa Maski­nen, fik de amerikanske Mejemaskiner snart Overtaget over deengelske, som omtrent fortrængtes fra det danske Marked; doghar man endnu ind i dette Aarhundrede paa enkelte Herre­gaarde anvendt de stærke engelske Maskiner.

Endskøndt Slaamaskinen er simplere end Mejemaskinen, erdenne dog anvendt tidligere end hin. 1860 var Slaamaskinensaavidt vides endnu ikke prøvet her i Landet. I Løbetaf 1860erne og Begyndelsen af 1870erne kom Meje-

508 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

maskiner og senere Slaamaskiner samt kombinerede Slaa- ogMejemaskiner i Brug paa flere store Gaarde, og i Landbrugspres­sen fra 1870erne fandtes adskillige Meddelelser om de Erfarin­ger, man i Praksis havde gjort med Mejemaskiner; naar mankender Datidens Maskiner, maa man undre sig over, at de harkunnet høste saa godt og navnlig saa meget, som Forfatterneberetter; det tyder paa, at de store Gaardes Ledere har lagt me­gen Iver og Dygtighed for Dagen for at udnytte de nye meka­niske Hjælpemidler.

I Løbet af forholdsvis faa Aar kom der saa mange Mejema­skiner og Slaamaskiner i Brug her i Landet, at Landhushold­ningsselskabet fandt Anledning til at iværksætte en Mejemaskin­prøve, der afholdtes paa Benzonsdals og Valensbæks Jorder1874. I Prøven deltog 17 Maskiner. Beretningen, der affattedesaf Kaptajn J. C. la Cour og Professor C. Borch, optoges i »Tids­skrift for Landøkonomi« 1875, er særdeles indgaaende og en afde mest videnskabelige danske Maskinprøveberetninger. I Til­knytning til den 13. danske Landmandsforsamling i Viborg 1875blev der i Tastum Sø afholdt en Prøve med Slaamaskiner ogkombinerede Slaa- og Mejemaskiner, som fik stor Tilslutning,idet Prøven omfattede over 20 forskellige Maskiner. Beretningenom Prøven affattedes af Professor C. Borch og Forpagter F. Bokel­mann og blev optaget i »Tidsskrift for Landøkonomi« 1876. Denafgivne Beretning var særdeles grundig og røber ligesom Beret­ningen om Mejemaskinprøven paa Benzonsdal et indgaaendeteoretisk og praktisk Kendskab til de paagældende Maskiner.Forpagter Bokelmann holdt den 31. Marts 1875 et Foredrag iLandhusholdningsselskabet »Om Mejemaskiner og deres Brug«.Foredraget blev gengivet samme Aar i »Tidsskrift for Landøko­nomi« og bidrog utvivlsomt til at sprede solid Oplysning omMejemaskiner, som nu ogsaa fik Udbredelse paa de størreGaarde. Mejemaskinerne blev selvfølgelig forbedrede i de føl­gende Aar, men i 1890erne havde de selvaflæggende Mejema­skiner og Slaamaskiner dog i det væsentligste antaget den Form,som de har beholdt i indeværende Aarhundrede.

De s e l v b i n d e n d e M e j e m a s k i n e r er af nyere Dato. I»Ugeskrift for Landmænd« 1874 II beskrives og afbildesMejemaskinen »Edwards Harvester«, der var forsynet med etBord- og Elevatorsejl, som førte Sæden op til en Platform, paahvilken 2-3 Mand modtog og bandt Sæden, efterhaanden som

MEJEMASKINER 509

den førtes op af Sejlene. Negene skulde altsaa bindes med Haan­den, men »Binderne« stod paa Maskinen og skulde ikke løbelangs Skaaren efter Negene. Af denne ejendommelige Maskine komder kun faa til Danmark; een, »Edwards Harvester«, har arbejdethos den kendte Forpagter H. F. Hansen, Henneberg Ladegaard.Denne Maskine maa betegnes som en videre Udviklingaf Marsh's Selvbinder, om hvis Fremkomst det berettes, at tounge Farmere, Brødrene Marsh, en Dag bandt Neg efter en Selv­aflægger i Nærheden af De Kalb i Illinois; den ene af Brødrenesiger: »Dersom jeg ikke skulde gaa fra Neg til Neg og bøje migkrum som en Hestesko, kunde jeg udrette dobbelt saa meget«.Den anden Broder bemærker: »Vi bygger en Platform paa vorMaskine, og lader Sæden komme op til os«. Ideen blev bragt tilUdførelse, og næste Aar kunde de binde dobbelt saa mange Neg.Marsh's Maskine var et Barn af Mac Cormicks Høstmaskine ogblev saaledes Selvbinderens Stamfader, idet den udvikledes vi­dere til en Maskine med automatisk Binding. Af virkelig selv­bindende Mejemaskiner nævnes Walter A. Woods i »Ugeskr. f.Landm.« 1876 I, men det meddeles, at Maskinen ikke er egnetfor Europa, hvor der er længere Straa og sættes kortere Stub.

Ved Landmandsmødet i Svendborg 1878 var udstillet Selv­bindere, men de fandt ingen Købere. Kaptajn Bluhme, Nør­lund, aflagde den officielle Beretning om Maskinudstillingen ogudtalte bI. a.: »Desuden er fremstillet t o s e l v b i n d e n d e Ma­

skiner, den ene af Mac Cormick, den anden af Wood. De ud­mærker sig begge ved sindrig Konstruktion, men synes dog ikketilstrækkelig paalidelige som Selvbindere, og en væsentlig Ind­vending mod dem formenes det at være, at de til Bindingen an­vender Staaltraad. Selvbindingsapparatet synes tillige at kom­plicere selve Maskinerne, navnlig Aflægningsapparatet, og i hvertFald antages de ikke i deres nuværende Skikkelse at ville faanogen praktisk Betydning«. Hovedvanskeligheden laa antageligi, at der til Binding anvendtes Staaltraad, som var generende atfaa i Foderet. Aaret efter Landmandsmødet i Svendborg blevder ved Smithfield Show 1879 dog fremvist Mejemaskiner, somhandt med Sejlgarn. Opfinderen af det egentlige Knytteapparattil Bindegarn var John F. Appleby, som døde 1918 i en Alder af76 Aar. Apparatet førte til den automatisk bindende Mejema­skine, som vi nu alle kender. Saa nær har Selvbinderens Pione­rer levet op til vore Dage.

510 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Da Kammerrad l. B. H. Andersen skrev Artiklen om Mejema­skiner i 4. Bind af Møller-Holst's Landbrugs-Ordbog 1881, blevder næppe anvendt egentlige Selvbindere her i Landet; men iLøbet af 1880erne fremkom forskellige Fabrikater af Selvbin­dere, der vandt saa stor Udbredelse, at det blev besluttet at af­holde en Prøve med Selvbindere i Tilknytning til den 17. danskeLandmandsforsamling. Prøven afholdtes paa Constantinsborg,Vestereng og Højvang 1892; der deltog 11 Selvbindere, afhvilke de to var Lavbindere, som senere gik ud af Markedet.Ved Prøven blev der Lejlighed til at underkaste Selvbinderne enret nøje Undersøgelse, og det var ikke lutter Lovord, der lød omde nye Maskiner.

Landbrugets Raadgivere var ogsaa forsigtige med Hensyn tilat anbefale Anskaffelse. 1893 holdt Statskonsulent Dencker

Foredrag om Mejemaskiner i Fyns Stifts patriotiske Selskab; hanmente, at der først burde anskaffes Mejemaskine, naar der varen 75-100 Tdr. Ld. at meje. Som Svar paa en Forespørgsel omhan vilde anbefale Selvbindere, svarede Statskonsulenten, at han»i sin Almindelighed« maatte holde paa de selvaflæggende Meje­maskiner. Endnu 1891 fraraadede et dansk· Landbrugsblad atbruge Selvbinder, »fordi Udgifterne til Garn er for store«.

I Løbet af 1890erne kom Selvbinderne dog ud paa de flestestørre Gaarde, og i Begyndelsen af indeværende Aarhundrede blevde almindelige paa Bondegaardene. Det gik lidt forskelligt medUdbredelsen i de forskellige Egne af Landet; ifølge en Meddelelsei »Dansk Landbrug« 1912 kom den første Selvbinder det Aartil Frederiks Sogn, Syd for Viborg. Den blev anskaffet til Præste­gaarden, og Pastor 0stergaard fortalte, at Udviklingen i de der­værende »tyske Kolonier« har formet sig meget sammentrængt,idet Præsten 15 Aar forinden saa en gammel Mand bjærge Rugmed Segl.

Det nævntes som en Ulempe i Selvbinderens første Dage, atden maskinbundne Sæd var vanskeligere at faa vejret og tørretend den haandbundne, ligesom Maskinbindingen ikke tillod denVejring paa Skaar eller i aflagte Neg før Bindingen, som manflere Steder satte Pris paa, og som ogsaa kunde være nødvendigved tvemoden og grønblandet Sæd. Selvbinderens Udbredelsemedførte, at man i højere Grad end tidligere lagde Vægt paa atdyrke ublandet Sæd og foretrak stivstraaede Sorter.

Frygten for at sammenbinde Sæden umiddelbart efter Afhug-

MEJEMASKINER 511

ningen var for en Menneskealder siden ret udbredt, og adskilligeLandmænd fandt, at Idealet vilde være at have en Selvaflæggerfor sig og en særlig Maskine til Binding. Endnu ind i dette'Aarhundrede har man eksperimenteret med Fremstillingen afsærlige Optage- og Bindemaskiner. Maskintegner C. l. Magle­kilde-Petersen fik 1900 norsk Patent paa en Optage- og Binde­maskine.

Montør Oluf Andersen og fhv. Landmand Godthjælp Jensenarbejdede i flere Aar paa en Bindemaskine til Hestekraft. Ma­skinen fremvistes i Rødovre 1902 (»Landmandsblade« 190'2).Paa Maskinudstillingen i Tivoli 1906 blev fremvist Optage­og Bindemaskinen »Titan«, fabrikeret af Maskinfabrikken»Titan«. Maskinen var en videre Udformning af Montør Oluf.4ndersens Opfindelse; endskøndt den var godt fremstillet, vir­kede tilfredsstillende og blev rosende omtalt, vandt Optage- ogBindemaskinen aldrig Udbredelse.

Motorkraften er ogsaa taget i Brug ved Høstarbejdet. EnTractor spændes for Selvbinderen, og Høstningen gaar hurtigt fraHaanden. Umiddelbart efter Verdenskrigen indførtes fra Ame­rika 8 Fod brede Tractorbindere; den første af disse kom 1919til Hellerup paa Fyn.

Maskintællingen i 1923 viste, at der anvendtes Slaamaskinerpaa ca. 45 pCt. af de ca. 194,000 Ejendomme, om hvilke derforelaa Oplysning. Slaamaskinen anvendtes paa over Fjerde­delen af Ejendomme paa 5-10 ha; paa større Ejendommefandtes den paa hver Gaard. Benyttelsesprocenten er fra 1907 til1923 steget langt stærkere i Jylland end paa øerne. I det nord­lige og vestlige Jylland anvendes en Del Slaamaskiner med Meje­apparat; for alle Huse og Gaarde gælder, at 46 pCt. af Ejendom­mene anvendte en eller anden Form af Mejemaskine.

I indeværende Aarhundrede har Selvbinderen bredt sig paa. Selvaflæggerens Bekostning, idet selvbindende Mejemaskiner i1907 blev anvendt paa ca. 3 pCt. og 1923 paa ca. 22 pCt. afsamtlige Landbrug. Benyttelsesprocenten er i nævnte Periodestegen betydelig stærkere i Jylland end paa øerne.

Under Omtalen af Høstmaskiner kan der være Grund til atminde om, at der i 1870erne og 1880erne og endnu senere nogleSteder blev anvendt Høstbaandmaskiner, d. v. s. Maskiner tilSnoning af Halmbaand til Negbinding og til Tække-Simer. ILandbrugsmuseet findes flere saadanne Maskiner.

Slæberive til Hestekraft.I Dansk Landbrugsmuseum.

512 ANTON CHHISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Ved Maskimnejning af Frøafgrøder kom man omkring 1910ind paa Anvendelse af F r ø s a m l e r e; de anbringes paa Meje­maskinerne og opsamler en Del Korn og Frø, som løsnes underMejningen. Frøsamlere fremstilles baade til selvaflæggende ogselvbindende Mejemaskiner, men benyttes dog mest i Forbin­delse med Selvbindere.

RIVER OG HØBJERGNINGSREDSKABER.

Det ældste egentlige Riveredskab er rimeligvis H a a n d r i ven.At denne har været kendt i Aarhundreder, viser bI. a. BilledetS. 500. I Thorsbjerg Mose ved Sønder Brarup i Sønderjyllander der fundet et Hedskab, hidrørende fra den ældre Jernalder,

der i sin Form ligner vorTids Haandrive, men somer saa svær, at den maa­ske snarere har været

brugt som Harve - ellermuligvis baade som Riveog Harve. Endnu hen­imod Slutningen af detforrige Aarhundrede blevStubmarken haandreven

paa adskillige Bonde­gaarde, navnlig i Jylland.I Stedet for en almindelig

Rive brugtes i stor Udstrækning den saakaldte H a r k e (Slæbe,Skok rive ), bygget ganske som Haandriven, men med et 11/2­

2 m langt Hoved med 10-12 cm lange Træ- eller Jerntænder.Den blev trukket af en Mand eller en stor Dreng. Paa størreGaarde tog man ret tidligt Hestekraften i Brug og anvendteSlæberiven eller den saakaldte H u n g r e r eller Hunger-Harve;

• denne var helt af Træ og bestod af en 2-3 m lang Bom, hvorider sad en Række 30-40 cm lange lidt buede Tænder. Et Haand­tag eller et Par Stjerte tjente til Styring. Paa Bommen fast­gjordes et Par Kroge, hvorfra en Trækkæde eller et Reb førteshen til Svingelen. Naar RiveIsen skulde aflægges, maatte Hestenstandses og Riven trækkes lidt tilbage under Tømningen. Paa

jævn Jord gjorde Slæberiven et nogenlunde tilfredsstillende Ar­bejde, men den kunde ikke følge Agerrenerne og efterlod en DelStraa paa ujævnt Terræn.

RIVEREDSKABER 513

Der foreligger ikke noget om, hvornaar Slæberiven førsteGang er taget i Brug; saadanne Træredskaber blev jo fremstil­lede omkring paa Gaardene og har næppe været Genstand forHandel. I O. J. Winstrups »Afbildninger« nævnes hverken Hung­rer eller nogen anden Form for Hesterive. I Amtsbeskrivelsernenævnes den saa vidt vides heller ikke. Slæberiven var de storeGaardes eneste Hesterive indtil Midten af det 19. Aar hundrede.

Vende- Hesterive. I Dansk Landbrugsmuseum.

Der fremkom da omtrent samtidig Vendehesteriven fra Amerikaog Hjulhesteriven fra England. Ven d e - H e s t e r i ven blev iReglen kaldt d e n a m e r i k a n s k e H e s t e r i v e og var nær­mest at betragte som en Forbedring af Slæberiven. Tændernevar af Træ og gik gennem Bommen, saa de dannede to Rækker.Haandtaget var ved Hængsler eller Muffelejer forbunden medBommen, som under Tømningen drejede rundt, saa den andenTandrække kom i Virksomhed. Tømningen kunde altsaa fore­gaa uden at standse Hesten, hvilket var en Fordel, men Vende­hesteriven havde ligesom Slæberen en stiv Bom samt faste Tænderog kunde derfor ikke følge en ujævn Jordoverflade. Ved den 4.danske Landmandsforsamling 1852 fremhævede Godsejer A. W.Becll, Valdbygaard, den amerikanske Hesterive som en betyd­ningsfuld Nyhed. Endnu paa en Del af de følgende Udstillingerfremvistes Venderiver under Navn af amerikanske Hesteriver;

514 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

de anvendtes paa nogle større Gaarde endnu i 1870erne. Naarder i Udstillingskatalogerne fra 1850erne opførtes amerikanskeHesteriver, maa det forstaas som Venderiver af Træ og ikke deamerikanske Hesteriver, som nu bruges.

I »Landoekonomisk Tidende« 1851 nævnes, at Hesteriver fraSmith & Co. i Stamford er meget fuldkomne og bruges overalti England. De synes paa det Tidspunkt ikke at være i Brug heri Landet. De første, som kom hertil, kaldtes skotske Hesteriver.De var lave med Ramme og Hjul af Træ; Tænderne bestod af et

Gammel Hjulhestel·ive. I Dansk Landbrugsmuseum.

vandret Træstykke, der bar den egentlig arbejdende lodret be­vægelige Jerntand. Disse River rummede ikke meget og blev lidtefter lidt afløst af højere River med store Tænder af Jern. Ad­skillige danske Fabrikanter overtog Fremstillingen og efterlavedesaavel de svære engelske som de lettere senere ankomne ameri­kanske Maskiner, og Hesteriverne vandt efterhaanden storUdbredelse paa de almindelige Bondegaarde, og i indeværendeAarhundrede er de ogsaa komme ud paa de større Husmands­steder. En afvigende Form er den s i d e a f l æ g g e n d e H e s t e­r i v e, der anvendes nogle Steder i de sønderjydske Marskegne,men som kun har faaet Anvendelse ganske enkelte Stederi det øvrige Land. Til Samling og Sammenrivning af Hø an­vendes foruden de egentlige Hesteriver hist og her særligeH ø s a m l e r e, der i Reglen er indrettede til en yderligere Sam­ling af Høet, efter at det er lagt i Strenge med Hesteriven. Til

KARTOFFELOPTAGERE 515

dette Brug anvendes ofte en Art Slæberiver med faa men megetlange Tænder. Desuden bruges enkelte Steder H ø s l æ d e ellerS t a k k e v o g n, hvorpaa Høstakken sættes, idet Slæden træk­kes frem langs Høstrængene.

Høspredere eller Høvendemaskiner kom frem i Ud­landet omtrent samtidig med Slaamaskinen. I Landbrugsskrifterfra Midten af forrige Aarhundrede nævnes de som nye og ufuld­komne. I Greves Redskabslære fra 1871 kaldes de endnu nye ogsjældne her i Landet, men de er nu saa fuldkomne, at de sag­kyndige er enige om, at de kan gøre et udmærket Arbejde. Detgik dog langsomt med Udbredelsen, og først i Slutningen af1920erne, da der kom øget Interesse for Høberedningen, finderHøvenderne nævneværdig Anvendelse. I Begyndelsen anvendtesmest amerikanske og tyske Høvendere; omkring 1930 optog etPar danske Firmaer Fabrikationen af dette Redskab.

OPTAGNING AF KARTOFLER

K a r t o f f e l o p t a g n i n g s m a s k i n e r hører ligeledes dennyere Tid til, og før i indeværende Aarhundrede blev de kunmeget lidt anvendte i danske Landbrug. Endnu saa sent som i1870'erne var det ret almindeligt, selv paa forholdsvis store Mar­ker, at Kartoflerne gravedes op med Greb. Efterhaanden gikman over til at pløje dem op, hyppigt med almindelig Plov,enkelte Steder med en Kartoffelplov, som i Stedet for Muld­plade havde en dobbelt Rist, som skulde skille Jorden fra Knol­dene.

En Kartoffeloptagemaskine blev opfunden 1855 af Englænde­ren John Hansan. Den var af tilsvarende Art og Konstruktion,som de, der endnu anvendes under Betegnelsen Udkastemaski­ner. Maskinen blev ogsaa kendt her i Landet men vandt ingenUdbredelse. I Landbohøjskolens Redskabssamling henstaar enganske velbygget Kartoffeloptager, som er fabrikeret i Tysklandog anskaffet 1888 fra Nissens Maskinfirma, København.

Mangfoldige Opfindere har søgt at konstruere Kartoffelopta­gere, og der er udtaget en Mængde Pat,enter, som aldrig er bragti Udførelse. Omkring Aarhundredskiftet fremkom Georg Harder,Liibeck, med en Kartoffeloptager af ny og afvigende Type, somfremdeles anvendes; i Stedet for Udkastehjulet har Harders Ma­skine nogle Grebe, der ved en styret Bevægelse kaster Kartoffel.

516 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

kammen ud til Siden, saa Jord og Knolde bliver nogenlunde ad­skilte.

Omtrent ved samme Tid indførtes Elevatormaskinen, der førstkonstrueredes 1868 af Amerikaneren E. Smith. Lidt ind i Aar­hundredet var der indført en Del Kartoffeloptagere, og Inter­essen for disse Maskiner var saa stor, at Landhusholdningssel­

skabets Maskinudvalg besluttede at iværksætte en Prøve, somafholdtes paa Villestrup ved Arden 1907. I Beretningen erDommerne i høj Grad reserverede over for disse Maskiner, og detillægger dem ikke synderlig Betydning. Beretningen er optageti »Tidsskrift for Landøkonomi« 1908.

Imidlertid kom der dog en Del Kartoffeloptagere i Brug, ognye Mærker føjes til. Adskillige har ogsaa forsøgt at forsyneKartoffeloptagerne med Anordninger, saa Knoldene fuldstændigskilles fra Jord og Top.

Et Par Aar næredes store Forventninger til Kartoffeloptageren»Samsø«, der blev prøvet 1915 af Statens Redskabsudvalg og eromtalt i dettes 8. Beretning. Forventningerne blev imidlertid ikkeindfriede. En Aarrække haabede nogle Kartoffeldyrkere, at Brødr.Hyllebergs Maskine kunde løse Opgaven. Den har ogsaa klaretsig godt flere Steder og endogsaa automatisk ført Kartoflerne iVogn, naar Vilkaarene for Maskinoptagnen var gunstige. Dener omtalt i 27. Beretning om Statens Redskabsprøver.

M. Seest, Aarhus, har konstrueret en motordreven Kartoffel­opsamler, som automatisk fører Kartoflerne i Vogn. Maskinenblev kun fremstillet i faa Eksemplarer og Fabrikationsretten ersenere gaaet til Tyskland. I den seneste Tid har en ungjydsk Landmand, Aage D. Vestergaard, konstrueret en Kartoffel­optager, som synes at indeholde adskillige Fortrin fremfor degængse.

Fraset enkelte amerikanske og svenske Maskiner var Kartoffel­optagerne indtil for faa Aar siden alle af tysk Fabrikat; underKrigen blev der her i Landet fabrikeret en Del Optagere, endogsaatil Eksport.

Tællingen i 1923 viste, at for hele Landet benyttedes Op­tagemaskiner kun paa 3,3 pCt. af Ejendommene. Benyttelses­procenten er betydeligt større i Jylland end paa øerne. Selvaf Gaarde med over 240 ha har kun Halvdelen Kartoffeloptage­maskiner og kun 111/2 pCt. af Gaarde mellem 30 og 60 ha an­vender Maskiner til Kartoffeloptagning.

517

AFTOPNING OG OPTAGNING AF ROER

Kort Tid efter Sukkerroedyrkningens Indførelse her i Landetkom man ind paa at løsne og løfte de fast- og dybtsiddende Suk­kerroer med en særlig Roeplov, som i sin simpleste Skikkelse varen Slags Svingplov uden Muldfjæl men med et Skær, der gik indunder Roerne, hvorved de blev løsskaaret og løftet lidt, saa de letkunde tages. op med Hænderne. Saadanne Roeplove kunde ogsaaanvendes ved Løsning af Runkelroer; de blev undertiden formetlidt anderledes til Løsning af Cikorierødder.

De store tyske Sukkerroeløsnere, der enkelte Gange nævnes iLandbrugsbladene fra 1870erne, blev kun indførte til meget faaGaarde. De eenskærede Roeplove var de væsentligste Hjælpemidler,som Roedyrkerne havde til Aarhundredskiftet; derefter fremkomRoeløsnere med Gaffelskær eller todelt Skær, som virker paa hverSide af Roerækken; disse Løsnere, der ofte betegnes »Sterling«,fik stor Udbredelse, navnlig efter at man omkring 1910 forsynedeLøsnerne med Hjul, Styre anordning og Kuskesæde. Det var navn­lig Smede paa Lolland og Fyn, der fremstillede disse Redskaber,som fik ret stor Anvendelse, navnlig paa Bondegaardene. PaaHerregaarde, hvor der oftest var en større Styrke af Polakker,som arbejdede paa Akkord, blev Roerne i Reglen taget op vedHaandkraft med Roegaffel.

Lidt ind i indeværende Aarhundrede fremkom M a s k i n e r til

Aftopning og Optagning af Kaalroer og runde Tur­n i ps. Gaardejer A. Willemoes, Willemoesgaard ved Holstebro,maa nævnes som Opfinder af disse Redskaber, men FabrikantH. Th. Buchtrup, Randers, var snart med paa Konstruktion ogFremstilling af lignende Maskiner.

En af de første offentlige Forevisninger af disse Redskaberfandt Sted i øster Sundby ved Aalborg i Efteraaret 1904. Fore­visningen nævntes i »Ugeblad for Aalborg Amts Landbofor­ening« 1904. Optageren »Willemoes« fremtraadte som en selv­stændig Maskine og kostede 350 Kr., medens Buchtrup havdefremstillet Aftopnings- og Optagningsanordninger, som kunde an­bringes paa hans kendte Radrenser »Kejseren«. Begge Maskinerblev i de nærmest følgende Aar forbedrede og deltog i en Prøve,som Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg arrangerede vedHjerm 1907. I de nærmest følgende Aar kommer 1'1fadsAmbys

Optager; senere andre Fabrikater, som blev prøvede af StatensRedskabsudvalg 1915 og beskrevet i 7. Beretning.

Landhrugets Historie. IV. 33

518 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

I 1924 var der særlig stor Interesse for Roeoptagere, saa StatensRedskabsudvalg iværksatte en ny Prøve, som afholdtes i 1925. Re­sultaterne er meddelte i 39. Beretning. Da Roeoptagerne medføreren anselig Besparelse i Haandarbejde ved Roernes Aftopning ogOptagning, er adskillige Landmænd gaaet over til Dyrkning afKaalroer paa Bekostning af Runkelroer, til hvis Aftopning og Op­tagning der endnu ikke er konstrueret hensigtsmæssige meka­niske Hjælpemidler. Det er maaske ogsaa Grunden til, at disseMaskiner har faaet en særlig stor Udbredelse i Jylland, hvor derdyrkes forholdsvis mange Kaalroer.

Aftopnings- og Optagemaskiner .til Kaalroer er originale danskeHjælpemidler, konstruerede og udviklede her i Landet; de harderimod ikke vundet Indpas i vore Nabolande, hvilket antagelighænger sammen med, at de der ikke har de regelmæssigt udvik­lede Kaalroer, som findes her i Landet.

Enkelte Steder har man harvet Kaalroerne op, hvilket ogsaalader sig gøre i tørt Vejr, men Fremgangsmaaden, der er mindreheldig i fugtigt Vejr, anvendes nu sjældent.

I indeværende Aarhundrede er der fremkommen en Del Haand­

redskaber til Aftopning og Optagning af Rodfrugter. ForudenRoegaflen, der fortrinsvis anvendes til Sukkerroer, er der kon­strueret forskellige Redskaber til Aftopning og Optagning afKaalroer og Turnips. Disse Redskaber fremmer ikke i særligGrad Arbejdet, men dette bliver noget behageligere at udføre,idet Brugeren kan gaa med ret Ryg og tilsnavses ikke saa megetaf de vaade Roer. Adskillige Konstruktioner er prøvet af StatensRedskabsudvalg og omtalt i 7. og 39. Beretning.

Omkring 1930 har to unge jydske Landmænd, nemlig Gaard­ejer Andreas Christensen, Nybøl, Sundeved, og Forvalter AkselPedersen, Hegnet, Salling, konstrueret Maskiner til Optagning ogHensning af Sukkerroer, som vækker Opmærksomhed og antage­lig vil vinde Udbredelse navnlig paa Ejendomme, hvor der dyr­kes Sukkerroer til Foderbrug.

Plejltærskning.Efter en Udgave af Crescentiis. 1519.

v.

REDSKABER OG MASKINER TIL

SÆDENS TÆRSKNING, RENSNING M. V.FRA OLDTIDEN TIL UDGANGEN AF DET

18. AARHUNDREDE

SÆDENS TÆRSKNING

Da vore Forfædre i Agerbrugets Morgen - for Aartusindersiden - begyndte at dyrke Korn for at bruge Kærnen som Føde­middel, har de øjensynligt staaet overfor den Opgave at faaKærnen ud af Akset. Det er troligt, at man, saa længe Korn­dyrkningen kun havde et ganske ringe Omfang, gned Kærnenud af Akset mellem Hæn­

derne. Muligvis har detnæste Trin i Udviklingenværet, at man slog Sæ­dens Topende mod enSten el. lign., hvorved demodne Kærner faldt ud

af Akset, en Fremgangs­maade, som man iøvrigthar benyttet indtil opimod vor Tid for at er­holde den bedste Saasæd

(at »skrifte« Kornet), ogsom i ældre Tid skal have været brugt med de Neg, der var

udtaget til Præstetiende. Da J.Uan i Oldtidens Kulturlande varnaaet til at holde Kvæg, toges dette i Brug til at træde Kærnenud. At denne Arbejdsmaade er ældgammel, skønnes bI. a. af,at det allerede i 5. Mosebog lægges Agerdyrkeren paa Sinde, athan ikke maa binde Munden til paa Oksen, naar den tærsker- Ordet »at t æ r s k e« kommer af det gammel-italienske

520 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

»trescare", der betyder at træde eller trampe, hvilket Ord manuanset dets oprindelige· Betydning har overført paa NutidensTærskeredskaber og -arbejde. I Oldtidsskrifter, bI. a. i Bibelen,omtales endvidere Tærskevogn og Tærskevalse samt Tærskestok,der bestod af et passende Stykke Træ, hvormed man i siddendeStilling bankede Kornet og Frøet ud.

Tærskestokken, der endnu benyttes paa Færøerne, udvikledestidligt til det Tærskeredskab, der indtil for faa Aartier siden vardet mest anvendte, og som endnu ikke sjældent benyttes her iLandet, nemlig P l e j l e n. Denne bestaar som bekendt af 2Træstykker: Handel (Haandvol) af Fyrretræ, omtrent 11i4 Meterlangt, og Slagel (SlagvoI) hyppigst af Asketræ, lidt kortere. De

Plejltærskning. Efter Olaus Magnus 1555.

to Stykker er forbundne med en Hilde af Læder eller Skind.Omstaaende Billede efter en Crescentiis-Udgave fra 1519 viserforuden selve Tærskearbejdet de endnu benyttede RedskaberLo-Rive og Lo-Kost samt en »Tvege« til Vending af Sæden. Detovenstaaende Billede er en Tærskescene, tegnet af Olaus Magnusi »De nordiske Folks Historie« 1555.

Man søgte efterhaanden at konstruere Tærskeapparater paameget forskellige Maader, som svingende Plejle, Slag- ellerStampeværker, ribbede Tromler, trukne hen over den udbredteSæd; Tromlen kan være konisk og bevæges i en kredsformetBane eller cylindrisk og trækkes frem og tilbage.

Udgiveren af »Danmarkes og Norges oeconomiske Magasin« ud-

SÆDENS TÆRSKNING 521

satte flere »Problemata oeconomica«. I 3. Bind findes en

Prisopgave af følgende Ordlyd: »Kand nogen i tydelig Tegningeller Model forestille en saadan Maskine, som tiener til at aftærskeKornet, i det mindste paa store Avelsgaarde saaledes, at 6 a 8KarIes Arbeyd derved spares, og saa vel Straae, som Korn dogbehandles ligevel«. Paa denne Opgave indløb forskellige Besva­relser, der er gengivne i Magasinets 4. Bind, som udkom 1760.Iblandt Besvarelserne var der en fra Didrich Christian Fester, Kø­benhavn; han var oprindelig Frisør og Tjener, men havde Anlæg

D. Chr. Fes/er's Tærskemaskine. 1760.

for Mekanik og Matematik. Han var »en gandske ustuderet Per­son, men af Naturen var han dannet til noget ædlere end at gaaÆrende i Byen eller at accomodere en Peruk« hedder det i Be­

skrivelsen af hans Opfindelse, som bestod af 6 Dobbeltplejle, an­bragte paa en fælles Aksel, der drejedes rundt ved et Haand­sving og fik forøget Fart ved en dobbelt Tandhjulsudveksling.Festers Opfindelse vakte nogen Opmærksomhed, men fik ingenpraktisk Betydning. Et lignende System, men trukken ved Heste,benyUtedes i Willoughbys Tærskeværk. Nogen Lighed var derogsaa med den Tærskemaskine, Styrmand Morten Hansen fore­slog i sin Besvarelse paa den førnævnte Prisopgave.

Ingen af disse Opfindelser fik nogen praktisk Betydning. Detsamme var Tilfældet med »Anslag paa en fordelagtig Tærske-

522 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

maskine«, der offentliggjordes af de unge Brødre Jens Reimert ogPeter Christian Sclwmacher, ligeledes i 4. Bind af ovennævnteMagasin. Tærskemaskinen bestod af en Hestegang (Heste-Hjulet),hvorfra Bevægelsen overførtes til en vandret Aksel; denne barnogle skruestillede Fremstaaenheder (Hævere), som tjente til atløfte den frie Ende af nogle lange Granstænger; disse var fast­gjorte i den modsatte Ende eller pressedes ned af en Tværbjælke,hvorved de som Følge af Spændingen efter Løftningen med storKraft slog tilbage, herved udførtes Tærskearbejdet, idet Sæden,der skulde tærskes, udbredtes paa et bevægeligt Underlag. For­slaget vakte en Del Opmærksomhed, og Afhandlingen blev over­sat til Fransk.

I Landbohøjskolens Samling findes en Model, der i flere Hen­seender svarer til Schumachers Beskrivelse, men Tærskestængerneer uligearmede Vægtstænger, som løftes ved, at Akslen med Kna­sterne trykker ned paa den korte Arm; herved løftes den langeArm og falder ved sin egen Vægt ned paa den over et gennem­hullet Bord udbredte Sæd.

Flere Aar efter at Tærskemaskinen var opfunden og taget i Brng,fandtes der dog adskillige Steder Opfindere, som stadig sysledemed et Plejlhjulsystem; en saadan Model blev indsendt til Land­husholdningsselskabet og nævnes i dets Skrifter, Ny Samling l.Bd. 1808.

Medens danske Opfindere søgte at konstruere Tærskemaskinerved at efterligne Plejlens Bevægelse og Virkemaade, hvilket ikkeførte til praktiske Resultater, har man i Nabolandet Sverigeoptaget og tilpasset den fra Oldtiden kendte Tærskevogn.Fra Midten af det 18. Aarhundrede kendes Stridsbergs Tærske­vogn, som indtil vore Dage har været brugt flere Steder i Norr­land. Den bestod af 12-18 forholdsvis smalle, tætsiddende, i Reg­len støbte Hjul, fordelte paa 4 Aksler. Tærskevognen blev ind­gaaende beskreven i det svenske Videnskabs Akademis Handlingerfor 1769. Samme Sted nævnes en Tærsketromle, der skulde væreopfunden af en Bonde i Helsingland. Dette er muligvis det sammeApparat, om hvilket der meddeltes i Adresse-Contoirets Efterret­ninger Nr. 97 for 1761, at en Bonde fra Njuranda Sogn i Me­delpad, Sverige, har opfundet en nyttig Indretning af en Tærske­maskine, ved hvilken to Mand udtærsker lige saa meget somellers seksten Mand. Den har funden almindelig Anvendelse iNorrland og flere Steder.

SÆDENS TÆRSKNING 523

Naar det angives, at Tærsketromlen er opfunden af en BondeiHelsingland, maa det dog tilføjes, at det noget lignendeTrozelius- Tærskeværk var kendt paa dette Tidspunkt.

Tærsketromlen fra Helsingland har maaske været Forbilledetfor »Tærskeknubben«, som tidligere var ret almindelig i det nord­østlige Sjælland. Den bestod af en ca. P/4 m lang, riflet, hyp­pigst konisk Blok, blev trukken af en Hest i kredsformet Banehen over Sæden, som regelmæssigt udbredtes paa Logulvet.

Slridsbergs Tærskevogn (skematisk). øverst: fra Siden. Nederst: fra oven.

Knubben kunde ogsaa være tredelt og ikke konisk. I DanskLandbrugsmuseum findes flere velbevarede Eksemplarer afTærskeknubben; den sidste modtoges 1910 fra en lille Gaardimellem Birkerød og Holte, hvor den var blevet benyttet indtilovennævnte Aar, da den erstattedes med en Selvrenser. Det skaldog anføres, at en Tærsketromle efter ganske samme Principhar været brugt i Sydeuropa allerede i Middelalderen og er af­bildet i Agosto Gallo's Haandbog i Landbrug, Venezia 1569.

Tærsketromlen eller Tærskeknubben er blevet anvendt flere

Steder paa Københavnsegnen op imod vor Tid. Mig bekendtforeligger der intet om dens Indførelse i de sjællandske Land­brug. Den nævnes ikke af Begtrup og heller ikke i den udførligeBeskrivelse over Frederiksborg Amt. Muligvis kom den først ind

Nordsjællandsk Tærsketromle.Akvarel i Dansk Landbrugsmuseum af

R. Christiansen.

524 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

i de Egne, hvor der sælges Halm til København, for at have etTærskeapparat, der skaaner Halmen mere end Tærskemaski­nerne gør.

I alle Skrifter og Lærebøger, hvor Maskinernes historiske Ud­vikling behandles, nævnes Skotten Andrew Meickle som T æ r s k e­

maskinens Opfinder, og1786 angives som Aaret forOpfindeisens Fremkomst.Der er her ingen Grund tilat ændre denne Angivelse,men det kan tilføjes, at detmeddeltes i »Oeconomiske

Annaler« 5. Bd., at Opfin­deren af Tærskemøller var

Michael Sterling, en Land­mand i Eraighead, Dumb­lane Sogn i Skotland. Handøde 1796. I Aaret 1748

konstruerede han sin første Maskine, som Mekanikeren Meiekle

foretog nogle Forandringer ved og senere førte ud i Praksis.I »Ugeskrift for Landmænd« 1908 berettes, at en bayersk

Bonde, Wank, fra Hachdorf omkring 1730 opfandt en Tærske­maskine, som vakte Autoriteternes Opmærksomhed. En Kommis­sion saa Maskinen i Arbejde og forbausedes over det gode Resul­tat, men ængstedes for Følgerne af udbredt Maskintærskning, ogOpfinderen fik Paalæg om at sønderdele Maskinen. Denne Beret­ning findes dog ikke i de større tyske Skrifter om LandbrugetsMaskinvæsen, hvorimod det oplyses, at Tyskeren Stein sammenmed Andrew Meiekle's Søn har bygget den første Tærskemaskineefter Opfinderens Anvisning.

RENSNING OG SORTERING

R e n s n i n g e n af den udtærskede Sæd foregik i ældre Tid paaden Maade, at Kornet skiltes fra Avnerne ved H a a n d k a s t n i n g,i Reglen med Kasteskovl, sjældnere direkte med Haanden,hvorefter det blev renset (»gjort af«, »drøftet«, »sældet«) paaD r ø f t e t r u g eller H a a n d s a a l d. I Smaabrugene har denneHensemaade holdt sig helt ind i vor Tid, og adskillige nulevendehar set Husmands- og Gaardmandskoner sælde Korn med stor

SÆDENS TÆRSKNING OG RENSNING 525

Kastning og Sældning.Akvarel i Dansk Landbrugsmuseum

af R. Christiansen.

Færdighed (det var ofte Kvin­dernes Arbejde). Ved Haandkast­ningen skiltes de svange og letteKorn fra de fuldvægtige, idet detungeste Korn slyngedes længstud. Ved at tage Sædekornet for­fra kunde man faa den vægtigsteDel til Udsæden.

Haandkastning, der i og forsig betinger en god Rensning ogSortering af Sæden, er sandsyn­ligvis den ældste Form for Korn­rensning. Flere af de bibelskeForfattere nævner Kastning ogKasteskovl. Selve Princippet eriøvrigt taget i maskinel Anven­delse i den saakaldte Centri­

fugaltriør (»Velox«), der frem­kom i Sverige omkring sidste Aarhundredskifte; fra en Tragtløber Kornet ned i en hurtigt roterende Skaal, over hvis Randdet kastes ud paa Logulvet.

FRA SLUTNINGEN AF DET 18. AARHUNDREDETIL VORE DAGE

TÆRSKEMASKINER

Aarene 1790-96 gav rige Kornafgrøder, og det kneb de storeGaarde at faa Sæden tærsket, hvorfor der var Lyst og Trang til

at prøve de nye Tærskemaskiner, som af Begtrup betegnedes somden vigtigste Opfindelse, der er skænket Landbruget.

I »Oeconomiske Annaler« 2. Bd. 1799 meddeltes, at der fandtesomtrent 25 store Tærskemaskiner i Danmark, hvoraf de fleste paa

Sjælland. De trækkes af 4 Heste; men det oplystes tillige, at flerekunde trækkes af 2 eller 3. Med 7-8 Mennesker kunde der tær­

skes 20 Tdr. Sæd daglig. Skønt Maskinen var engelsk Opfindelse,kom den dog i Reglen hertil fra Sverige. En af de første lod AgentClasen, Helsingør, bygge til sin Gaard i Nyrup. Maskinerne sav­nede en Indretning til at standse dem, hvis en Hest faldt ellerandet tilstødte - der manglede altsaa en selvudrykkende Kob­ling. Der blev derfor foreslaaet at anvende en Presse (Bremse),som kendtes fra nogle Vejrmøller.

526 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

En Del Tærskemaskiner blev fremstillet omkring paa Gaardeneaf stedlige Haandværkere eller Arbejdere. Snart kom dog en merefabriksmæssig Fremstilling i Gang, og allerede i Slutningen af det18. Aarhundrede optog Frederiksværk Kanonfabrik Fremstillingenaf Tærskemaskiner .

Meickles Maskine havde Fødevalse, Slagtromle, men ikkenogen egentlig Bro; en saadan kom dog snart til, og allerede om­kring Aar 1800 kunde Maskinerne nogenlunde tilfredsstille deKrav, som stilledes med Hensyn til Udførelse af det egentlige Tær­skearbejde.

1803 var der 30-40 Maskiner i Brug paa Sjælland. Det gikdog ret langsomt med Udbredelsen, thi Bønderne fandt, at Maski­nerne var for dyre i Anskaffelse, selvom det meddeles i »Oecono­miske Annaler« for 1805, at der paa Frederiksværk Fabrik for­færdiges smaa Tærskeværker til to Heste, tjenlige til mindre Avls­gaarde og Bondegaarde. For at lette Udbredelsen indrømmedeFabriken 3 Aars Afbetaling.

Hoverisystemet modvirkede Tærskemaskinernes Udbredelse.Bønderne udførte paa flere store Gaarde Plejltærskningen somHoveriarbejde, men nogle Steder betaltes Tærskepenge for at holdeen Mand til at udføre en hoveripligtig Gaards Andel i Tærske­arbejdet. Der findes adskillige Eksempler paa, at Bønderne væg­rede sig ved at betale Tærskepenge, naar Herremanden vilde tærskepaa Maskine, selvom der afkrævedes et mindre Beløb end det op­rindeligt vedtagne. Bøndernes Vrangvillie mod Tærskemaskinernehindrede utvivlsomt i ikke ringe Grad Udbredelsen.

Begtrup gav i sin Beskrivelse af Agerdyrkningens Tilstand i Be­gyndelsen af det 19. Aarhundrede udførlige Beretninger om Tær­skemaskinernes Anvendelse paa enkelte større Gaarde; man følteat staa overfor noget nyt og temmelig ukendt, et Brud med aar­hundredgammel Sædvane.

Man havde tillige Opmærksomheden henvendt paa Bygning afMaskiner til Tærskning af Hørkneblerne; Mekanikus Jensens Ma­skine nævnes i Landhusholdningsselskabets Skrifter 7. Del 1804.

En stor Tærske- og Rensemaskine, som sorterede i to SlagsSæd samt fraskilte Avner og Straa, krævede 6 Heste; den opgavesat kunne tærske 6 Tdr. Rug i Timen og kostede 800 Rigsdaler.De fleste Maskiner blev trukne af Heste, men der gives ogsaaEksempler paa, at Vindkraften blev benyttet. Det anbefaledesmindre Gaarde at bruge Haandtærskemaskiner, som kostede 50­60 Rigsdaler.

TÆRSKEMASKINER 527

I »Den oeconomiske Correspondent« for 1821 fortælles om enfortræffelig svensk Tærskemaskine med Støbejernshjul; af dissekom 1820 7 til Sjælland, bI. a. til Vedbygaard, Birkendegaard,Algistrup og flere Steder. Maskinen tærskede fuldstændig rentog »Halmen er ædelig for Kreaturet«. Sidstnævnte Bemærkninghenviser til, at Tærskemaskinens Modstandere ofte paastod, atKreaturerne ikke vilde æde Halm af maskintærsket Sæd. Det

fremgik af Forhandlingerne paa den første danske Landmands­forsamling, der afholdtes i Randers 1845, at der endnu paa detteTidspunkt var adskillige, som mente, at Halmen blev mishandletsaa meget, at den var mindre skikket til Kreaturfoder. TilForstaaelse heraf maa det erindres, at de fleste Tærskemaski­ner den Gang var forsynet med et Sæt Valser, som fastholdtSæden en kort Tid, medens Straaet blev kraftigt behandlet afTromlen.

Medens Begtrup meget udførligt berettede om Tærskemaski­nerne paa Sjælland, er Oplysningerne om disse Maskiner kunsparsomme fra de øvrige Landsdele. Det hedder 1806, at dergives tvende Tærskemaskiner paa Falster, nemlig en paa Ven­nerslund og en paa Christiansminde; de er hver til fire Heste.

Paa Taasinge havde Fr. Juel anskaffet et Par Tærskemaski­ner. Da Gaarden Thaersminde her opførtes 1805, blev der ind­rettet særlige Huse til Tærskemaskinen. En af de første Bønder,der har anskaffet en Tærskemaskine, var antagelig Lars Ras­mussen, Vemmenæs, Taasinge. I v. Essen's »Mærkværdige Jord­brug« hedder det: »Intet i Verden kan afholde Lars Rasmussenfra at eftergjøre, hvad han ser udført hos Kammerherre Juel.Allerede 1807 havde han Tærskemaskine og Hakkelsemaskine,der efter Behag kunde bevæges samlet eller hver for sig«. DenneMaskine nævntes endnu i Amtsbeskrivelserne for Svendborg 1837.

I Jylland var der kun ganske enkelte Tærskemaskiner i Be­gyndelsen af det 19. Aarhundrede. 1810 meddeltes, at Grev Schim­melmann har ladet bygge en Tærskemaskine paa Tiendegaardenunder Grevskabet Lindenborg i Aalborg Amt, men i Amtsbeskri­velsen for Aalborg (1832) hed det: »Af Tærskemaskiner gives idette Amt for Tiden i n g e n. Ved Tiendegaarden var i sin Tidopført Een til at trækkes af 4 Heste, og som siden forflyttedestil en anden Gaard i Nærheden, men Samme er forlængst for­svunden«.

I det 19. Aarhundredes første Aar var der altsaa adskillige

528 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Tærskemaskiner paa Sjælland, nogle faa paa de andre størreØer, men ingen eller kun ganske enkelte i Jylland. Det sammeIndtryk faar man ved Læsning af de 20-30 Aar senere udgivneAmtsbeskrivelser. Det hedder direkte fra Vejle, Hjørring og flereAmter, at der ikke findes Tærskemaskiner, Kornet tærskes medPlejl. Fra Viborg Amt meddeler St. St. BUcher, at Tærske- ogHakkelsemaskiner findes naturligvis ikke, thi der er Hænder noktil Arbejdet og i daarIige Aar desværre flere end nok. Fra Hjør­ring Amt meddeles 1828: »Tærskemøller kjendes ei, og selv paade største Gaarde udbringes Kornet ved Pleilen«. Fra nogleandre jydske Amter, som Aarhus, Skanderborg og Ringkøbing,oplyses om en Række Redskaber og Maskiner, men Tærske­maskiner nævnes ikke, saa man kan gaa ud fra, at der varmeget faa Tærskemaskiner i Jylland før Midten af det 19. Aar­hundrede.

I Beskrivelserne fra nogle af Øernes Amter omtales Tærske­maskiner, men man faar Indtryk af, at Tallet ikke er synderligforøget siden Begtrup offentliggjorde sin Beskrivelse.

I Frederiksborg Amts Beskrivelse (1831) hedder det: »Tærske­maskiner have Hovedgaardene Jægerspris, Svanholm, Frederiks­borg Ladegaard, Fauerholm og Esrom Schæfergaard. Desudenfindes der vel 16 til 20 i mindre Avlsbrug paa Frederiksborg Amt,imellem hvis Eiere ogsaa ere Bønder. Nogle rose dem, Andrebenyte dem ikke.«

Fra Holbæk Amt meddeles (1844): »Af Tærskemaskiner findesnu mange, da næsten alle betydelige Gaarde bruge dem, og derfindes endogsaa nogle ved Avlsbrug paa lidt over 100 Tdr. Land,og der vil vist nok flere blive indførte. At de kunne aftærskeSæden saa rent, at intet forbliver i Straaet, har Erfaringen til­strækkeligt viist, og at de ere arbeidsbesparende er lige saa vist.Naar en Mand kan aftærske een Tønde Sæd dagligt, vil en godMaskine med tre Heste og syv til otte Mennesker kunne tærskei det mindste tyve Tønder, og der behøves ikke udelukkende atbruges stærke Mænd, men ved en Deel af Arbeidet kan baadeældre Folk bruges, og Fruentimmer og Børn kunne ogsaa be­nyttes. Hvor der er Husmands-Hoveri, kan Tærskningen vedHjælp af en Maskine forrettes ved ubetydelig Udgift; Hestekraf­ten koster paa den Tid Landmanden saare lidet, da han kanskifte paa nogle af sine Heste, som dog ikke vilde have megetArbeide om Vinteren; og en god Tærskemaskine, hvis første An-

TÆRSKEMASKINER 529

skaffeise vil koste 4 til 500 Rbd. Sølv, vil med meget ringe Be­kostning kunne gaae i en Mands Levetid. En stor Fordel vedTærskemaskiner er det ogsaa, at naar man har en paalideligMand til at lægge i, og ligeledes til at ryste Halmen, da gaaerArbejdet næsten af sig selv; med Tærskere maa der derimod værestrengt Tilsyn, da de ellers ikke tærske reent, og ofte er manudsat for Bedrageri. - De saakaldte svenske Tærskemaskiner eretemmeligt yndede, og de meget brugelige af Træ for største Delenconstruerede efter dem«.

I Beskrivelsen af Københavns Amt (1839) nævnes kun Jord­bearbejdningsredskaber, men ingen egentlige Maskiner; det erdog sandsynligt, at Forfatteren, Joh. Phil. Hage, paa dette Om­raade ikke har været saa grundig. Under Omtalen af udmærkedeAgerdyrkere hed det, at Søren Christensen i Skovlunde var i Be­siddelse af de bedre Agerdyrkningsredskaber, saasom engelskPlov, Hyppeplov, Kornrensemaskine og Kartoffelskæremaskine.

Fra Sorø Amt (1840) omtales ikke Tærskemaskiner, men detnævnes, at der var Kornrensemaskiner paa Hovedgaarde og flereAvlsgaarde.

Fra Lolland-Falster meddeles (1884), at Tærskemaskinerfandtes hist og her paa de større Gaarde, men Bønderne harendnu deres Karle og Pund tærskere, dog har flere Bønder ogsaakøbt Tærskemaskiner, og enkelte lejer dem for 2 Rbd. om Dagen.Med 3 Heste og 8-10 Folk kunde tærskes 20-30 Tdr. Hvedeeller 30-40 Tdr. Byg daglig. Maskinen benyttedes ogsaa til Klø­ver- og Hørfrøtærskning.

Ifølge Beskrivelsen fra Odense Amt (1843) var Tærske­maskinen endnu ikke almindelig. Det anføres, at »Møller Bag iBaaring Mølle er den eneste i Amtet, der bygger Tærske­værker. Frederiksgave, Langesø, Marienlund, Bramstrup, Vei­rup, 0stergaard, Lundsgaard o. fI. have vel Tærskemaskiner,men man er ingenlunde enige, om de er fuldkommen hensigts­mæssige i deres nuværende Form. Hr. Bag har bygget Tærske­maskinen paa Selleberg; den er forbunden med en Hakkelse­maskine og har kostet imellem 3 og 400 Rbd. Den kan om Vin­teren tærske fra 16 til 20 Tdr. Vintersæd, 30 til 40 Tdr. Byg, 60 til80 Tdr. Havre om Dagen. Den trækkes af 4 Heste, som maaskifte 3 Gange om Dagen. 7 a 8 Folk kunne holde den i Gangved at føre Kornet til og Straaet fra den. Hr. Bag holder Værketi Gang for 10 Rbd. om Aaret. Paa Schousbo har man ligeledes

530 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

en Tærskemaskine af Hr. Bay til 4 Heste. Naar disse skiftes hveranden eller tredie Time, kan der i Timen tærskes 2 til 4 Tdr.Vintersæd, 4-6 Tdr. Byg, 5 a 9 Tdr. Havre«.

Det var dog ikke idel Lovord, der lød om Tærskema­

skinerne. Fra Svendborg Amts Beskrivelse (1837) &engives:»Tærskemaskiner, saakaldte skotske Tærskemøller, med Cylin­der, Halmryster og Kornrensemaskine haves paa Trolleborg, Val­demar Slot og Tranekjær Slot. Paa Trolleborg har Tærskemaski­nen i mange Aar staaet stille. Den var aldrig i Yndest. Fra Be­gyndelsen af klagede man over, at den knuste Straaet for megetog ikke tarsk reent. Paa Valdemar- og Tranekjær-Slot vedlige­holdt sig deres Brug længere, men ophørte dog omsider. Paa Val­demar Slot havde man mange Ubehageligheder med Arbeiderne.Maskinen gik hyppigt i Stykker og fandtes der da gjerne Steenog andre fremmede Legemer i samme«.

Det er ikke alene St. BUcher, som frygter Tærskemaskinen.Jacob Paludan oplyser i Møens Beskrivelse (1824): »En Bonde iPhanefjord Sogn, Lars Henriksen af Damme, har anskaffet sig enTærskemaskine, hvorfor han erholdt Landhhusholdningsselska­bets anden Guldmedaille. Alligevel er det udentvivl for den fat­tige Huusmand godt, at ikke Flere have fulgt hans Exempel;og nu behøver man da ikke at befrygte, det skulde skee. TilKornets Rensning bruge nogle Bønder Harper; men af Indret­ninger til dets Tørring finder man kun hos nogle Køller overBagerovnene, hvilke dog kun bruges til Malt.«

C. F. Carøe (senere Skærvad) skaffede den første Tærskema­skine til Vendsyssel; den kom 1848 til Nielsminde. Det var akku­rat 50 Aar efter, at Tærskemaskinen skal have holdt sit Indtogpaa Fyn. C. Christensen (Hørsholm) opgiver nemlig, at Konfe­rensraad Ryberg, Frederiksgave, indførte den første Tærskema­skine her til Landet 1798. Hvis denne Opgivelse er rigtig, lyderdet lidt usandsynligt, naar der allerede 1799 i Oeconomiske' An­naler 2. Bd. kan meddeles, at der er omtrent 25 store Tærske­maskiner i Danmark.

Ved den første Landmandsforsamling (1845) drøftedes denyere Agerbrugsredskaber og heriblandt Tærskemaskiner; endnuvar de sjældne i Jylland og mødtes med Skepsis; fra nogle Siderblev der klaget over, at Halmen tog Skade ved Maskintærskning,og der nævntes Eksempler paa, at man af den Grund et Par Ste­der havde kasseret Tærskemaskiner i Slesvig. Regimentskirurg

TÆRSKEMASKINER 531

Tseherning havde læst, at man i Skotland TærskemaskinensHjemland - ansaa Halmen for tabt, naar Sæden blev tærsketpaa Maskine. Det fremgik iøvrigt af Forhandlingerne, at Tærske­maskinerne var mere udbredte i Sverige end i Danmark, og i»Landoeconomisk Tidende« fra 1840erne nævnes gentagne Gange,at Tærskemaskinerne var meget udbredte i England. I nævnteSkrift for 1849 berettes, at Tærskemaskiner til Dampkraft nuer begyndt at komme frem i England. Faa Aar efter, 1856, blevder tærsket ved Dampkraft paa Dragsholm.

De Maskiner, som hidtil havde været benyttet, var af Meiekle'sSystem, Slagletærskere, og Systemet benyttedes fremdeles i Fler­tallet af de større og mellemstore Tærskemaskiner. Paa den 4.danske Landmandsforsamling, der afholdtes i København 1852 iTilknytning til en større Industriudstilling, oplyste Godsejer Beeh,

Valdbygaard, at han fra John Mayher's Fabrik havde fremskaffetog udstillet en af de Maskiner, der mest anvendes i Amerika, ogsom tærsker efter et helt andet Princip end de kendte Slagle­maskiner. Det er antagelig den første Pigtærskemaskine, som her­ved fremvises i Danmark. Maskinen var forsynet med en ejen­dommelig Halmryster, der bestaar af et endeløst Bælte.

Ligesom Godsejer Beeh indførte den første Mejemaskine, harhan indført den første Pigtærsker, og begge Maskiner henstaar nui Landbohøjskolens Samling. De forøgede Afgrøder efter Drænin­gens og Merglingens Indførelse, Treaarskrigen med deraf følgendeindkaldt Mandskab i Forening med større Pengerigelighed bevir­kede, at Tærskemaskinerne omkring Midten af de.t forrige Aar­hundrede blev nødvendige og vandt ret hurtigt Udbredelse, selvom der hist og her lød advarende Røster mod disse Maskiner, fordide tog et solidt Vinterarbejde fra Husmænd og Indsiddere.

En Række danske Virksomheder, som Maskinfabriken Phønix,M. P. Allerup og H. Rasmussen & Co., Odense, Brødr. L. & P.Jensen, Faaborg, P. Lunge, Næsby ved Sorø, Frederiksværk­Fabriken og flere andre fremstillede Tærskemaskiner, som fore­vistes og diskuteredes paa Landmandsforsamlingerne fra Midtenaf Aarhundredet.

Ved Landmandsforsamlingen i Aarhus 1866 præmieredesD a m p t æ r s k e v æ r k e r af dansk og engelsk Fabrikat. Etats­raad E. Tesdorpf fremstillede et engelsk Værk, som han havdeanskaffet til Ourupgaard. Om Erfaringerne med dette Værk gavForvalter A. la Cour nogle Meddelelser i »Tidsskrift for Landøko-

532 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

nomi« 1867, hvilket antagelig er de første offentlige Udtalelser,der støtter sig til praktiske Resultater fra Dampærskning her iLandet. Det viste sig, at man allerede den Gang kunde tærskehenholdsvis 12 Tdr. Hvede, 16 Tdr. Byg og 24 Tdr. Havre i Timen.

Landmandsforsamlingerne i Nykøbing Falster 1872 og Svend­borg 1878 bidrog yderligere til at vække Interesse for og Kend­skab til Tærskemaskiner, i Særdeleshed da der i Tilknytning tilLandmandsforsamlingen i Svendborg afholdtes Prøve med Tær­ske- og Rensemaskiner. Damptærskningen blev først almindeligpaa Sjælland og de sydlige Øer, noget senere begyndte den paaFyn og i Jylland.

Paa Bondegaardene formede Anvendelsen af J.'ærskemaskinersig noget forskelligt omkring i Landsdelene. Paa Fyn blev det retalmindeligt, at hver Gaard fik sin Tærskemaskine til Hestekraft.Paa Sjælland og senere i Jylland blev der dannet Tærskeinteres­sentskaber, eller flere slog sig sammen om et Damptærskeværk,som kørtes fra Sted til Sted. J. B. Krarup meddeler fra Jylland,at Gaardene i en By kører Kornstakkene sammen paa en fællesTærskeplads for at undgaa Transport af Tærskeværket.

Bøndernes Maskiner til Hestekraft var i Reglen enkle, d. v. s.uden Renseri og ofte uden Halmryster; det kneb undertiden medat faa den fornødne Fart paa Tromlen ved Hestegangsmaski­nerne. Adskillige Meddelelser i »Ugeskrift for Landmænd« fra1870erne bærer Vidne herom (se f. Eks. U. f. L. 1870). Men og­saa adskillige Udtalelser tyder paa, at praktiske Landmænd denGang saavel som nu var kyndige og interesserede Maskinmænd,der søgte at forbedre de Redskaber og Maskiner, de arbejdedemed. Saaledes har Forpagter element, Erholm ved Aarup, op­funden og konstrueret en Tærske-, Kaste- og Rensemaskine tilHestekraft, som flere Gange blev rosende omtalt, b!. a. i Ugeskriftfor Landmænd 1870.

Arbejdet med Tærskegodsets Kastning føltes efterhaanden be­sværligt, og omkring ved 1900 fremkom s e l v r e n s e n d e T æ r­s k e m a s k i n e r til Hestekraft. Landhusholdningselskabets Ma­skinudvalg interesserede sig meget for disse Maskiner; der af­holdtes en Række Prøver, hvis Resultater blev vejledende saavelfor Fabrikanter som for Brugere. I indeværende Aarhundrede erder udviklet danske Tærskemaskiner, som i kvalitativ Henseendenæppe overgaas af de bedste udenlandske Fabrikater.

Udviklingen er gaaet i Retning af, at hver Bruger har faaet sin

TÆRSKEMASKINER. KØRNING 533

Bygkørner fra Nordøst·Sjælland. I DanskLandbrugsmuseum.

Tærskemaskine. Fællesanskaffelsen og Fællesbenyttelse af storeVærker gaar derimod tilbage. Den voksende Udbredelse af Elek­tricitet og Oprettelsen af en Del smaa og mellemstore Landbrughar ligeledes befordret Udbredelsen af Selvrensere.

Maskintællingen 1923 viste, at der anvendtes Tærskemaskinerpaa 41 pCt. af Ejendommene mellem 31/3 og 5 ha og paa Halv­delen af alle Ejendomme med 5-10 ha. Maskinbenyttelsen erstørst paa øerne. Sammenlignes Opgørelserne for Aaret 1907 med1923 viser det sig, at Benyttelsen af Tærskemaskiner er gaaetstærkt frem i denne Periode; Fremgangenhar været størst i Jylland og navnlig paaEjendomme under 5 ha.

Frøavlsafgrøderne bliver i Almindelighedbehandlede paa de for Haanden værendeTærskemaskiner; undertiden indsættes ensærlig Bro ved Tærskning af Kaalroer,Turnips og Sennep. Enkelte Steder anven­des Kløvertærskemaskiner, »Hamsere«, mennogen egentlig Udbredelse har de aldrigfaaet.

I ældre Tid blev Bygget k ø r n e t medPlejl; paa store Gaarde foregik Kørningenundertiden ved at ride Heste frem og til­bage i en ca. '/2 m høj Bygdynge, som medpassende Mellemrum blev omskovlet. FlereSteder har man benyttet et Haandredskabmed kantstillede Jernskinner og et lodretSkaft. Apparatet førtes op og ned gennem Bygbunken. I Møller

Holst's Landbrugs-O~dbog meddeles, at man omkring 1850 harindført saadanne eller lignende Kørnejern til mindre Gaarde iJylland. Paa Københavns-Egnen har de vistnok været tidligerei Brug, og saadanne Kørneapparater er afbildede i ældre en­gelske Skrifter. I Sydeuropa har de været benyttet i flere Aar­hundreder.

Med Tærskemaskinernes Indførelse blev det almindeligt atkørne i selve Tærskemaskinen, saafremt denne ikke var forsynetmed Kørner.

Omkring Midten af forrige Aarhundrede fremkom særligeKørnemaskiner; de var i Reglen til Haandkraft og bestod afTromle med Kørnedug eller indvendig ribbet Støbejern. Paa langs

Landbrup;els Historie. IV. 34

534 A. CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

og midt gennem Tromlen fandtes en svær Aksel med skruestilledeKnive, som bearbejdede Bygget. Disse Maskiner fremstilledes afadskillige danske Fabriker, men de har aldrig haft synderlig Ud·bredelse. I denne Forbindelse maa nævnes, at der paa TranekjærSlot i 1830erne benyttede s en K ø r n e v o g n, som havde 14 Hjulaf Størrelse som Plovhjul, hvoraf 8 anbragtes bagtil og 6 foran,de forreste var lidt mindre. Hjulene var stillede saaledes, at hvertPar havde sin egen Bane og hele Fladen, hvorover Vognen pas­serede, berørtes af Hjulene. Kørnevognen blev trukken af 2 Heste;efter Amtsbeskrivelsen fra Svendborg har den megen Lighed medde i Norrland (Sverige) anvendte Tærskevogne.

RENSNING OG SORTERING

Haandkastning med Skovl eller Skuffe, Drøftning og SældningDrøftetrug og Haandsaald var, som tidligere nævnt, Fortidens

primitive Fremgangsmaadeved R e n s i n g a f d e nu d t æ r s k e d e S æ d. De

første enkle Renseappara­ter foruden Haandsaaldet

og Drøftetruget var H a r­pen eller Standhar­p e n, som bestod af etSaald fastgjort i en Ramme.Harpen blev i den eneEnde baaret af et Par

Klapben, som kunde stillesmere eller mindre skraat,hvorved Harpens Hældningforandredes og dermeddens Arbejdsevne. Sand,Ukrudsfrø og smaa Kær­

Standharpe. I Dansk Landbrugsffillseuffi. ner gik gennem Saaldet,medens Sæden løb over.

Saaldet bestod enten af Maskevæv eller gennemhullet Skind.Senere forsynedes Harpen med et Blæseapparat, og man fikV i n d h a r p e n, V if t e n eller »V ø j t e n«, der hist og her vari Brug i Slutningen af forrige Aarhundrede. Selv længe efter, atder fremkom mere fuldkomne Rensemaskiner, har man navnligom Foraaret benyttet Vindharpen paa Magasinet og Kornloftet

RENSEMASKINER 535

til Blæsning og Luftning af Sæden i Stedet for Skovling, Røringeller Kastning.

c. Diørup meddeler i Beskrivelsen af Thisted Amt 1842 efter enmeget udførlig Omtale af Forholdene, at »der nu vises mere Omhufor at faa Udsæden god end i gamle Dage, da Nordmanden kundebruge Alt, hvad der heed Korn, omend det halve deraf var Ukrud.Derfor roses og Bonden i Almindelighed i de indkomne Beretningerfor den prisværdige Omhu, han udviser for at skaffe sig reen og godSaasæd. Opmærksomheden er vakt for at skaffe sig renere· og bedreSædekorn, og derfor bliver Lysten større til at forskaffe sig Rense­maskiner, ligesom og de, der have dem, altid kunne sælge Sæde­korn til lidt højere Priser. Saaledes afsætter Hr. Procurator Bendixtil Cathrinelund paa Mors, der har den winstrupske Kornmaskinemed Solde, meget Sædekorn til højere Priser. I Vesterhan Herred erdet og i de senere Aar blevet bedre ved Rensemaskiner, som haves paaAagaard og i Kollerup Præstegaard, hvorpaa Bønderne faae deres Sæde­korn renset, ligesom og paa Vesløsgaard. I Vestervandet forfærdigerTømmermand Jens Frederiksen Vindharper, som der i Egnen søgesmeget og i de omliggende Sogne besiddes af de fleste større Gaard­ejere. Den koster 10 Rbd. og er meget god til fraskille Støv, Avner ogdet lettere Ukrud; men den vægtige Hejre, Klinten og meget Kaalfrøbliver tilbage, som ej kan viftes. Derfor har den tænksomme BerthelViig tilføjet et skraastaaende Sold, hvoraf Kornet løber ned, efter atvære kommen ud af Harpen, og hvorved meget Ukrudsfrø fraskilles.En lignende med en fuldkomnere Construetion har Landhusholdnings­selskabets Elev, Christen Toftdahl i Villerslev, efter sin Hjemkomst for­færdiget til sin Fader i Sommer, og, arbejder den end ikke saa fuld­komment, som de egentlige Rensemaskiner, hvilket dog ved Omhu oggjentagen Rensning tildeeis kan opnaas, saa er den dog mindre kostbarog lettere at vedligeholde.«

Ligesom adskillige andre Landbrugsmaskiner er K a s t e­m a s k i n e n og de m e r e f u l d k o m n e R e n s e m a s k i n e rfremkommen i Slutningen af det 18. Aarhundrede. Det meddeles,at den er opfunden i Nederlandene; herfra kom en Model til Skot­land, hvor den blev efterlavet og snart fik ret stor Udbredelse;enkelte kom til Danmark, men noget ind i det 19. Aarhundredeblev Kaste- og Rensemaskinen grundig forbedret og gennemkon­strueret af O. J. Winstrup. Maskinen er omtalt i WinstrupsAfbildninger, hvorigennem den blev kendt i videre Kredse.Winstrups Maskine tjente som Model for andre Rensemaskiner,og i Greves Redskabslære fra 1871 benyttede s kun WinstrupsTegning fra før 1823 til at anskueliggøre Bygningen af en Rense­maskine. En kongelig Kommission for Kornvarers Rensning ogTørring prøvede en Række engelske og danske Rensemaskiner

536 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

og erklærede, at Winstrups var den bedste; allerede i første Fjer­dedel af det 19. Aarhundrede fremstilledes over 200 af disse Ma­skiner.

Medens det Offentlige i Almindelighed ikke har opmuntret tilAnskaffelse af Tærskemaskiner, var flere af de landøkonomiskeSelskaber for ca. 100 Aar siden virksomme for Udbredelse af

K o r n r e n s e m a s k i n e r, for at der kunde fremskaffes ennogenlunde velrenset Vare til Salg og Saasæd. Købmænd og Korn­handlere var ogsaa interesserede i disse Maskiners Anvendelse ogagiterede for deres Udbredelse. Ifølge Amtsbeskrivelserne var derdog stor Forskel paa Udbredelsen af Rensemaskiner omkring i

Landet; fra nogle jyd­ske Amter nævnes kun

ganske enkelte, mestWinstrupske, Maskiner,som fordeltes af Land­

husholdningsselskabet ;derimod giver nogle afAmtsbeskrivelserne fra

Øerne Oplysning om,at Rensemaskinerne i

visse Egne af Landet,f. Eks. Stevns, fandtespaa de fleste Bonde-

o. J. Wins/rups Rensemaskine, Længdesnit. gaarde.Det var mest Hus­

mænd og stedlige Haandværkere, som fremstillede de billige ogmindre fuldkomne Maskiner, der brugtes af Bønderne. Af merefabrikmæssigt fremstillede Maskiner fandtes - foruden Win­strups - Kølle's og Viftemaskinerne fra Rasmussen, Assens.

I Frederiksborg Amts Beskrivelse (1831) oplyses, at »Rensemaskinerhaves paa alle Hovedgaarde, men ellers vel neppe flere, end Tærske­maskiner. Paa Hirschholms Amtsdistrikt fandt jeg i Carlebo Strand­sogn Rensemaskiner uden Sold, hvor blot Viftning bevirkede Rensning.De paastaaes at gjøre en ret god Virkning, og ville i saa Fald, vedderes ringe Kostbarhed, vist blive mere almindelige.«

Noget mere fuldkomne synes Rensemaskinerne at være i HolbækAmt; det hedder i Amtsbeskrivelsen (1844): »Til besparende Redskabermaae ogsaa R e n s e m a s k i n e r henregnes, da Sæden ellers maa ren­ses med Sold, uden at det kan ske saa fuldkomment med disse sommed hine. Af Rensemaskiner bruges baade Harper med Blæser og

RENSEMASKINER 537

Skumsold, og nogle, som ere construerede efter Winstrups, de havedobbelt Skumsold, Blæser og Røster og sortere Sæden godt.«

Forfatteren af Præstø Amts Beskrivelse (1839) giver følgende Oplys­ninger om Bestræbelserne for at skaffe velrenset Sæd i denne Landsdel:»Bøndernes Rug er ei altid tilstrækkeligt renset for Klinte og Heire.Dog hjælper det allerede meget i denne Henseende, at man ei alenepaa de fleste Hovedgaarde men ogsaa hos en Deel Bønder f. Ex. iBaarse og Allersløv Sogne har anskaffet K o r n r e n s e m a s k i n e r.I Aaret 1837 havde allerede Snedker Peder Olsen hos Udflyttergaard­mand Villads Frandsen paa Baarse Mark, forfærdiget 18 Kornrense­maskiner, af hvilke mange vare kjøbte af Bønder, og Gaardmand PederPedersen af Baarse har forfærdiget mange af en simplere Construetion.I Allerslev Sogn ere enkelte Kornrensemaskiner forfærdigede af Huus­mand Jens Vilumsen i Rekkende, og Huusmand Lars Jensen af Gederødhar forfædiget mere end 20 meget gode Rensemaskiner med bevægeligeSold, der for Størstedelen ere afsatte til Bønder i Sognet og Omegnen,og hvis Priis omtrent har været 12 Rbdlr. Stykket.

Paa Kornvarernes omhyggelige Rensning har man længe været op­mærksom (paa Stevns). Allerede i Aaret 1823 havde Møllebygger NielsHansen i Bjelkerup ved Storehedinge forfærdiget Rensemaskiner tilPastor Lang i Spjellerup og Flere der i Egnen, og nu hedder det fraden nordlige Deel af Herredet, at næsten enhver Mand er forsynetmed en Rensemaskine. Ogsaa i Faxøe Herred tiltager Brugen af dissenyttige Maskiner, der forfærdiges f. Ex. af Gaardmand Peder Jenseni Vivede.«

Ifølge Maribo Amts Beskrivelse (1844) har Lolland-Falsters Indu­strie-Selskab ladet hensætte overalt (hist og her) paa Landet Exem­plarer af den saakaldte K ø 11e s k e C y l i n d e r - R e n s e m a s k i n e,et fortræffeligt Redskab til at rense alle Kornsorter, især Hvede og Bygpaa, Rug kan blive reen, men der tabes en Deel godt Korn, da Heirenundertiden er ligesaa stor og svær som Rugen.

Naar en simpel Vindharpe eller Blæsemaskine anvendes tilligemedforbemeldte, kan al Sæd blive aldeles reen. Uagtet der saaledes er givetBonden Lejlighed til uden Udgift, at faae reen Saasæd, benyttes dendestoværre ingenlunde som den burde, som hidrører derfra, at Kjøb­manden ikke gjør nogen væsenlig Forskel ved Indkjøb af gode og sletteKornvarer, og der saaledes intet opmuntrende er for Bonden til athave godt Korn. Saalænge Kornudskrivning i Afdrag paa Skatter fandtSted, maatte Bonden beflitte sig paa rene Varer, og man mærkedei denne Henseende en gavnlig Indflydelse af denne Foranstaltning; mensaa snart den ophørte, forsvandt Virkningen. En paa Gjedsergaard sta­tioneret Rensemaskine var i hine Aar uafladelig i Brug; paa de senereAar derimod have ikkun et Par enkelte Bønder afbenyttet Samme.«

Mere sparsomme er Beretningerne fra det nordlige Jylland. Detmeddeles bI. a. i Hjørring Amts Beskrivelse (1828): »Rensemaskinerhave nogle enkelte store Gaarde. Det Kongelige Rentekammer har til­sendt Amtstuen 3 fra den Winstrupske Fabrik til Afbenyttelse vedSkattekorns Rensning - og den bedste af dem er taget til Model fornogle her i Vendsyssel forfærdigede.«

538 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Næst Plovene blev næppe nogen af Jordbrugets Redskaber ogMaskiner ofret saa megen Opmærksomhed som Rensemaskinerne,der beskrives langt mere indgaaende end Tærskemaskinerne, delsfordi de forekommer i større Antal, og dels fordi man med Rettebetragtede deres Anvendelse som et vigtigt Led i Bestræbelsernefor at fremskaffe velrensede Salgs- og Sædevarer. Rensemaski­nen havde ingen Modstandere. Husmænd og Indsiddere har al­drig frygtet at den - saaledes som Tærskemaskinen - vildeformindske Fortjenesten ved Vinterarbejdet.

Lidt efter Midten af det 19. Aarhundrede begyndte en fabrik­mæssig Fremstilling af Rensemaskiner; der fremstilledes f. Eks.ansete Maskiner af R. Jakobsen, Beder, 1863 begyndte Jens Nielsen,senere Vester Aaby, at fremstille Rensemaskiner; han tog lydhørLære af Prøver, Udstillinger og Erfaringer fra Praksis og fiksnart oprettet en Specialfabrik for Maskiner til Rensning og Sor­tering af Korn og Frø. Senere har en Del andre, som Blom, Skan­derborg, N. Kr. Nielsen, Dronningborg, o. fl. kastet sig over Fa­brikationen, og Landbruget er nu udmærket betjent med alleArter af Rensemaskiner, overvejende af dansk Fabrikat.

TØRRING OG AFSVAMPNING AF SÆDEN

Gennem lange Tider og helt op i vor Tid har det været almin­deligt paa Landet a t t ø r r e B r ø d r u g e n i O v n e n, medensdenne endnu var varm efter Bagningen. Hos Købmænd, Møllereog Bryggere blev Sæden tørret i Køller, hvilket ogsaa hist og herhar holdt sig til vore Dage.

Hvor der samledes store Lagre af Skattekorn o. lign., føltesSavnet af en Korntørringsanordning med større Arbejdsevne. 1775fik Kaptajn og Fabrikmester ved Søetaten, Henrik Gerner, Land­husholdningsselskabets Guldmedaille for en Afhandling: »Omudtorskne Kornvarers bedste Tørringsmaade« (først trykt 1820med Titel: »Om Korntørring«), hvori der findes udførlig Be­skrivelse og Tegninger af Tørreapparater. Gerner tog navnlig tilForbillede et Apparat, som 1731 var konstrueret af Tiendefor­pagter Bartholomeus lntierii, Neapel. Der foreligger en udførligBeretning om Resultaterne af Korntørring med Gerners Apparat,som blev opstillet i et stort Pakhus ved Toldboden i København.

Efter Præstøe Amts Beskrivelse (1839) gengives: »Et Forsøg, som Pro­prietair Hastrup anstillede med at tørre sin Rug paa et Rapsseil, dervar udbredt over nogle Stilladser i et Værelse, der opvarmedes ved en

RENSEMASKINER 539

Kakkelovn, var vel i det Hele meget heldigt, men dog forbundet medden Ubehagelighed, at Muus vilde skjære Seilet.

Da de Foranstaltninger, man altsaa hidtil havde havt til KornetsTørring, vare utilstrækkelige og ufuldkomne er det meget gavnligt, atConsul Grønvold i Præstøe i Efteraaret 1838 har anskaffet en hensigts­mæssig Korntørrings-Indretning, og da denne driftige Kjøbmand tilligehavde flere fortrinlige Rensemaskiner, saa er der nu de bedste Udsigtertil, at Egnens gode Kornvarer ved hensigtsmæssig Behandling og Rens­ning, paa fremmede Markeder ville komme til at nyde den Agtelse,som de efter deres virkelige Gehalt fortjene.«

I Ribe Amts Beskrivelse (1830) oplyses: )lEn Tørreanstalt findes iBallum, tilhørende A. Brodersen og N. Gram, som bruge den til at tørreSæd for at udføres til Island. Den er indrettet til at tage 6 til 7 Tdr.Rug. Sin Skatterug tørrer Bonden i Ovnen. Den Boghvede, som erbestemt til Gryn, tørres for det meste ogsaa paa samme Maade, ligesomfrisk indhøstet Rug, der strax skal bruges. Videre Tørring af Sæde­varerne finder ikke Sted.((

1831 fik Kammerraad Bang til Nørdgergaard Landhushold­ningsselskabets Guldmedaille for en Tørreovn, nærmest efter Ger­

ners Princip.Rasmussen, Assens, konstruerede 1838 en Korntørringsovn og

1839 konstrueredes en transportabel Tørringsmaskine af Køb­mand Frise i Nyraad.

Der var altsaa adskillige, som søgte at løse Opgaven: kunstigKorntørring paa en praktisk Maade, men Kølletørringen blev dogden mest benyttede Fremgangsmaade til ind i indeværende Aar­hundrede, da adskillige store Virksomheder har indrettet Korn­tørringsanlæg, der oftest bestaar af en roterende Tromle, hvor­igennem der suges varm Luft samtidig med, at Kornet hvirvlerrundt i Tromlen. Under Verdenskrigen, da man her i Landetvæsentlig var henvist til at bage Brød af dansk Rug, som oftetrænger til kunstig Tørring, kom der Gang i Anskaffelsen afTørreapparater. I 1916 og 1917 blev der med Statstilskud anlagthenved en Snes Korntørrerier. Umiddelbart før Krigen fremkomIngeniør J. Dinesen med et originalt dansk Apparat, hvori KornetsTørring foregaar i Sækkene; der blev i de første Krigsaar ind­rettet adskillige af disse Tørringsanlæg, som ogsaa eller navnlighar Interesse for Frø- og Stamsædavlere, da Faren for For­urening og Blanding under Tørringen herved er udelukket.

Gennem lange Tider har man i de hvededyrkende Egne bejdset(»læsket«) Sædehveden i Blaastensopløsning, og dette var denalmindeligste Afsvampningsforanstaltning, som foretoges. Efter at

540 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

J. L. Jensen i 1887 havde paavist, at Sædekorn kan afsvampesVand af en bestemt Temperatur, blev Varmvandsafsvampninganvendt ikke faa Steder, men Metoden vandt ikke almen Udbre­delse, selvom dens Fortrin erkendtes fra sagkyndig Side.

Ved Maskinudstillingen i København 1906 fremstilledes etVarmvandsafsvampningsanlæg, som var konstrueret af KonsulentO. Elberg, dengang Bornholm, senere indtil 1933 i Danske Land­boforeningers Frøforsyning. Anlæget blev beskrevet i »Ugeskriftfor Landmænd« 1907 og blev indrettet ved en Del Mejerier, sær­lig paa Bornholm og Sjælland. Men Varmvandsbehandlingenafløstes efterhaanden for største Delen af kemiske Afsvamp­ningsmidler .

I Slutningen af 1920erne blev der i vid Udstrækning eksperi­menteret med Afsvampningsmidler og Afsvampningsmetoder. Derer prøvet Vaad-, Fugt- og Tørbejdsning; det lader til, at Fugt­og Tørbejdsning vinder størst Udbredelse, men de til Bejdsningenanvendte Maskiner har endnu (1933) ikke antaget faste· Former.

Oldtids-Kornknuser. I National­museet.

VI.

FO D E RTILBE RED N I NGSMASKIN ERKVÆRNE

I Oldtiden blev Brødkarnet knust eller malet mellem tO' Sten,den ene over den anden. Understenen laa fast ag blev under Bru­

gen hulslidt af den øverste" Sten, sam med Hænderne førtes fremag tilbage. Denne Malemaade anvendtes her i Landet ifølgeSophus Miiller endnu i adskil­lige Aarhundreder efter Chris tiFødsel.

Nu fik vi Syd fra den om­drejende Kværnsten, sam harværet benyttet af Ramerne flereHundrede Aar før Christi Fød­

sel. I den simpleste Skikkelseblev Løberen drejet paa Under­liggeren direkte med Hænderne;senere fandt man paa at indlægge de tO' Kværnesten ien faraven aaben Trækasse ag dreje Løberen med en skraatstillet Stang, der støttede mad en Bjælke foraven ag endnu se­nere med et Haandsving.. Denne Kværntype holdt sig til opimod var Tid, efterhaanden dog mest benyttes til Maling afMalt, men i de senere Aarhundreder er der taget Vand-, Vind­ag Hestekraft i Brug til at trække Kværnen. Vand- og Vejrmøl­ler har været benyttet her i Landet i flere Hundrede Aar. ArentBerntsen skriver i »Danmarekis ae Nargis fructbar Herlighed«:

»Wandmøller byggis ae haffvis gemeenlig has alle Herresædereller Hoffvidtgaarde udi Danmark, hvor aff des Graffve kandhaffvis fald. Byggis derforuden vel ae saa paa andre beleyligeStæder ved Søer eller Aaer, sam dertil med Fald ae Damsted ere

"beqveme, ere almindeligen udi Danmark aff tvende Qverne, faa

Haandkværn fra omkring 1850.I Dansk Landbrugsmuseum.

542 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

aff en eller trende Qverne, meer sielden er det med fire, som den iSæland lidet fra Herløfsholmb liggende. Hvoraff hver Løverdags­aften skal skyldis 1 Pund eller 4 Tønder Meel, det er aarligen 208Tønder Meel.

Sqat-Møller i Skaane, Halland ae Norge ere nogle smaa Huuseoe Qverne, som en hver Bonde, som paa sin egen Gaards Grund

kan haffve Vandfald ae Dam­

sted, maa opsætte til sin egenBrug oe ey videre eller andre iLandgild Møller til Hindereller Skade, ae aff saadanneQverne gifvis ingen Skyld ellerLandgild.

Vejer-Møller ere alleene al­mindelige udi Danmark, oe derpaa beqvemme eller høye Stæ­der opbyggis alleene hos de Hof­vidtgaarde eller i den Egn, hvorieke Vandmøller til noeksom

Brug strax hos eller noget nær­ved kunde haffvis. Ved dessen

SkyIds paasættelse ansees velMøllens Bygning ae Leylighed,mens fornemlig den omliggendeEgns; Oe ligesom deraf til Møl­len lidet eller meget kand be­kommis at maale, saadan Skyldblifver dog udi Skifter ieke be­regnet, men alleene MøllensBygning, for penge taxerit.«

At lade en Kværn trække ved

Hestekraft var næppe alminde­ligt, men man var opmærkwm paa, at det kunde lade sig gøre.I Adresse-Contoirets Efterretninger for 1763 berettes om neden­staaende Opfindelser: »1 Warsehau er opfunden en Heste-Møllemed 4 Qværnc, som alle 4 drives ved et eneste Mølle-Axel, og sættesi Gang af 8 Heste eller Oxser, saaledes at en af Qværnerne elleralle paa en Gang, efter Behag, kand gaae. Mølle-Axelet bliverogsaa omdreyet af 16 Vind-Fløye eller Vinger, som paa sammeere anbragte, saa at naar det blæser, behøves ej engang det nævnte

KVÆRNE 543

Tal af Heste eller Oxser til Møllens Drift. For at betage og giveVinden dens Magt er tillige indrettet en Skjerm, som af en enesteMand kan tages fra og sættes til, ligesom Fornødenhed udkræver.I Møllen ere 2 Stene, af hvilke hver er 38 Tommer bred og 18Tommer tyk, disse bliver af Creaturerne, som gaaer gandske lang­som, saa hastig omdrejede, at Stenene i en Vand-Mølle ikke kandgaae hastigere omkring. Mange, som haver seet dette Kunst­Stykke, forsikrer, at det er en af vore Tiders skønneste og bed"teOpfindelser. «

Oldtidens Haandkværne anvendtes til op imod vor Tid sam­tidig med, at Vand-, Vind- og senere Dampkraften blev taget iBrug som Kraftkilde i de egentlige Møllerier. O. J. Winstrup kon­struerede en Haandmølle, der er beskrevet i hans »Afbildninger"«,men der foreligger intet om Haandmøllens Udbredelse, der næppehar været stor. I ældre Tid var der kun Tale om at formale Brød­

korn samt Malt til 0lbrygning. Først ind i det 19. Aarhundredeblev det almindeligt at male Korn til Husdyrene.

I »Tidsskrift for Landøkonomi« 1852 nævnes en Havreknuse­

maskine, og det oplyses, at man allerede i flere Aar har anvendt

Knusemøller i større Stutterier paa Continentet f.or at kunne fodreFøl og kostbare Tillægsdyr med behandlet Havre. Maskinerne varimidlertid saa ufuldkomne, at man ikke kunde tænke sig ogsaaat knuse Sæden til Arbejdshestene. I England forbedredes Maski­nerne saa meget, at Flertallet af Hesteholdere snart kunde fodremed knust Korn, og Knusemaskiner fandtes paa de fleste størreLandejendomme. Paa den store Udstilling i London 1851 frem­vistes som Agitation for Brugen af Knusemaskiner to Billeder;det ene forestillede en velnæret Hest og i Nærheden deraf noglemagre, jammerligt udseende Spurve; Billedet var betegnet »Eng­land«; det andet Billede var kaldt »Continentet« og forestillede enmeget mager Hest og bag denne udsøgte et Dusin fede Spurve dehele Korn i Hestens Ekskrementer.

»Landoekonomisk Tidende« for 1852 indeholder en udførlig Ar­tikel, som meget varmt anbefaler at skraa Havren til Heste. Detmeddeles, at der er ingen Fare for Stenstøv, da de nyere og bedreHavre-Skraamøller er af Jern. Samme Skrift for 1844 beretter

om de franske Møllestene som en sjælden Nyhed.Paa Industriudstillingen i København 1852 fremviste Fabriken

i Frederiksværk en Knusemaskine efter engelsk Model; Fabrikenhavde da allerede i nogle Aar fremstillet Knusemaskiner.

544 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

»Landoeconomisk Tidende« fra 1840erne indeholdt nu og daArtikler om nye Knusemaskiner og Skraa-Møller, ofte til Haand­kraft og fortrinsvis af tysk Oprindelse; men de var da kun lidtkendte her i Landet.

Da der i Reglen var Lejlighed til at faa malet paa de egentligeMøllerier, som tilmed ofte hentede Sæden og bragte Malegodsettilbage, var det ingen bydende Nødvendighed at anskaffe enKværn. Først da det omkring 1880 blev almindeligt at fodre Krea­turerne med større Mængder af Sæd, vandt Valsemøller og Kværne- oftest til Hestekraft - Udbredelse paa Bondegaardene, medensde store Gaarde jævnlig havde Vand- eller Vindmølle. Da Land­husholdningsselskabets Maskinudvalg 1894 indvarslede til enPrøve med Kværne, Knusemaskiner og Oliekagebrydere, var deren levende Interesse for disse Maskiner; mange var i Brug, og enMangfoldighed af Konstruktioner af Jernkværne, Valsemøller ogKnusemaskiner var paa Markedet. Dommerne fremhævede dog

.Stenkværnenes Fortrin med Hensyn til at levere blødt, meletMalegods; dette har antagelig været medvirkende til, at Sten­kværnene vandt frem paa Bekostning af Knusemaskiner og Valse­møller, som i det væsentligste gik ud af Markedet. I Begyndelsenaf indeværende Aarhundrede fremkom Kværne med kunstigstøbte Sten, som snart ganske fortrængte de rhinske Sten. VedElektricitetens Udbredelse fremkom omtrent samtidig de smaaKværne med lodretgaaende, hurtigløbende Sten; desuden opdukkeren anden Kværntype, nemlig U n d e r l ø b e r n e, hvor det er Un­derstenen, der roterer. I »Ugeblad for Aalborg Amts Landbofor­ening« 1911 nævnes Patentkværnen »Jyden« fra G. C. Larsen,Asaa, som en Kværn, der er bygget efter et helt nyt Princip, idetden underste Sten er Løber. Siden 1920 har adskillige danskeFabrikanter kastet sig over Fremstilling af Underløbere, som i deseneste Aar har gennemgaaet adskillige Forbedringer. Det harværet nødvendigt at afholde en Række Prøver for nogenlunde atkunne bedømme de mange Kværnfabrikata, som fremkom i Pe­rioden 1910-1925. I 1923 blev der anvendt Kværne paa over40 pCt. af Ejendomme med 15-30 ha og paa over 80 pCt. afde større Gaarde; der fandtes iaH over 45,000 Kværne og Valse­værker i Landbruget. I de følgende Aar er Antallet forøget be­tydeligt.

545

HAKKELSEKISTEN, HAKKELSEMASKINEN OGANDRE FODEHTILBEREDELSESMASKINEH

Til S k æ r i n g a f H a k k e l s e anvendtes H a k k e l s e k i s t e n(Skærekisten), der endnu træffes i Smaabrug; men FortidensHakkelsekiste med Kniv var ganske vist anderledes i Ordenend dem, man nu ser. Plejltærskning og Hakkelseskæring varendnu i vore Bedsteforældres Dage solide Vinterarbejder, somoptog en væsentlig Del af Tiden; Hakkelseskæring var Aften-,Søndags- og Fritidssyssel.

Hakkelsekisten bestaar af en ca. 11/2 m lang Kiste, dannet af .3

Hakkelsekiste. I Dansk Landbrugsmuseum.

ca. 20 cm brede Brædder, der samles, saa de danner en retvinkletKasse, som er aaben foroven. Kisten hviler paa 4 Ben; den for­reste Ende - Mundstykket - er i Reglen jærnbeslaaet; her findesdesuden et bevægeligt Over lag, der holder ned paa Halmen, somunder Skæringen føres frem med venstre Haand, medens denhøjre fører Kniven, der er forsynet med Træhaandtag og fornedenved en Bolt leddet til den ene Ende af en bevægelig Stang, som harsit Hvilepunkt i højre Forben. Paa senere fremkomne Hakkelse·kister blev denne Stang sat i Forbindelse med en Fremførestang- Tungen - som stikker skraat op og fremefter gennem en Tvær­spalte i Kistens Bund. Idet man hæver Kniven, løfter Tungen Hal­men op og fører den samtidig lidt fremefter. Af noget nyere Datoer den mecklenborgske Hakkelsekiste, hvor Halmen føres fremmed en lille kortskaftet 3-5-grenet Greb, som ved Kæder holdesi den rette Afstand fra Mundstykket. Det hændte af og til, at

546 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

venstre Haand blev beskadiget ved Hakkelseskæring, og da derindførtes en Forbedring ved Hakkelsekistens Overlag, saa Brugenblev mindre farlig, udtalte Generalkrigskommissær, KammerherreFr. Juel, Taasinge, sin Glæde over disse Beskyttelsesanordninger,thi »mangen god Bondekarl er blevet uduelig til Kongens Tjeneste,fordi han har mistet Fingre i Skærekisten«.

H a k k e l s e m a s k i n e n er opfunden 1794 af en engelsk Gejst­lig ved Navn J. Cook; hans Maskine var i Princippet som dem,der nu anvendes mest her i Landet, nemlig de saakaldte Skive­Hakkelsemaskiner, hvor Knivene sidder paa et lodretgaaendeHjul, hvis omdrejende Aksel er vinkelret paa FremførevalsernesLængderetning.

Allerede i 1795, altsaa Aaret efter Cooks Opfindelse, konstrue­rede Englænderen Naglor en ny Hakkelsemaskine med skruestil­lede Knive anbragte paa en aaben Valse eller Tromle, der gikparallel med Fremføringsvalserne. Maskinen blev bygget af denkendte Fabrikant Salmon, efter hvem den fik Navn. I de nyereBeskrivelser benævnes dette System Tromle-Hakkelsemaskine.Man maa have været ivrig efter at indføre disse nye Maskiner hertil Landet, thi i Ooeconomiske Annaler 2. Bd. 1799 meddeles: »Manhar i Fjor faaet en ypperlig Hakkelsemaskine fra Engeland, sommed betydelig Besparelse af Menneskearbejde skierer Hakkelse istørre Fuldkommenhed. Den behøver tvende Mennesker til at

dreje den og lægge paa. Den findes blandt andre Steder paaNærum, Skioldenæsholm og ved den kongelige Stald - -«.

Der blev dog ogsaa bygget adskillige her i Landet, dels paaFrederiksværk Kanonstøberi, dels af stedlige Haandværkere. Præ­sten J. S. Wolgand i Rørby ved Kalundborg fik Landhusholdnings­selskabets store Guldmedaille for en Maskine efter Tromlesyste­met. Den er udførlig og meget rosende omtalt i N o r d i s k L a n d­v æ s e n s o g L a n d h u s h o l d n i n g s - M a g a s i n 1802 af Land­husholdningsselskabets Sekretær D. Didrichsen og senere af Beg­trup, som begge kalder Wolgands Maskiner: Den danske Hakkelse­maskine. 1802 har en Jernstøber A. Jensen i København forfær­

diget den S. 547 afbildede Maskine. I første Halvdel af forrigeAarhundrede anvendtes iøvrigt ofte Betegnelsen »Hakkelsemølle«i Stedet for Hakkelsemaskine, ligesom Tærskemaskinerne kaldtes»Tærskemøller«.

I Didrichsens og Begtrups Beskrivelse af Wolgands Hakkelse­maskine bemærkes, at den baade kunde skære meget fin Hakkelse

HAKKELSEMASKINER 547

for Heste og lang, grov Hakkelse til Køer; det tilføjes, at naardenne Maskine bliver almindelig bekendt, kan det forventes, atalt Halmfoderet skæres til Kreaturerne, hvilket baade er gavn­ligere for Kvæget og mere økonomisk; thi enhver »fornuftig Land­mand indseer den store Nytte det fører med sig i en Landhushold­ning, at alt Halmfoder til Kreaturerne skæres i Hakkelse førenddet gives dem, og man maa haabe, at denne gode Skik med Tidenvil blive almindelig blandt vore Landmænd«.

Dette skønne Haab gik ogsaa til Dels i Opfyldelse enkelte Ste­der; Forpagter Freuchen, Schjørringegaard paa Falster, indberet-

Hakkelsemaskine. A. Jensen 1802. I Dansk Landbrugsmuseum.

tede til Begtrup, at han havde en Maskine, hvorpaa en Mand skarHakkelse til alt Kvæget; han skar saa meget, at 160 Køer dagligfik to gode Foder. Derved sparedes saa meget, at 6 Tærskeremagelig kunde holde Kvæget med Halm, medens der tidligerekrævedes 10 Mand for at aftærske saa meget, som Køerne skuldehave af hel Halm.

Det gik dog langsomt med Udbredelsen af Hakkelsemaskinen.I Begtrups Beskrivelser fra' Jylland i Begyndelsen af det 19. Aar­hundrede nævnes Hakkelsemaskiner ikke, og endnu i 1830erneforekom de kun paa forholds,vis faa Gaarde ifølge Amtsbeskri­velserne. Paa Hvedholm, Fyn, blev 200 Høveder fodret ene medHakkelse, saa der var Arbejde for en Karl og Dreng samt 2 Heste5-6 Dage om Ugen. Af andre kendte Gaarde var der Hakkelse-

548 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

maskiner paa Trolleborg, Nakkebølle, Rødkilde, Rynkebygaard,Valdemar Slot, Tranekjær, Einsidelsborg, Kjørup, Hollufgaard,Brahesborg o. fl. St. Fra flere jydsk e Amter meddeltes, at Hak­kelsemaskinen var ukendt; i Aalborg Amt var der et Par, men debrugtes kun lidt. En Bonde i Thisted Amt havde faaet en Hak­kelsemaskine men brugte den ikke. I Hjørring Amt fandtes ingen,men de anses for fordelagtige, især hvor der fedes Staldstude.

De pengeknappe Tider i 1820eme har selvfølgelig hæmmet An­skaffelsen, og man naar hen imod Midten af Aarhundredet, førHakkelsemaskinerne bliver almindelig udbredte.

En Del Hakkelsemaskiner efter Tromlesystemet fremstilledessom Møllebyggerarbejde med overvejende Træ-Drivværk. I DanskLandbrugsmuseum findes adskillige af disse Maskiner, bI. a. en,der endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede blev benyttet paaNislevgaard. Enkelte Steder fremstilledes Tromle-Hakkelsemaski­neme fabrikmæssigt, bI. a. de saakaldte Gaunømaskiner; mendet var dog Skive-Hakkelsemaskinerne, der vandt overvejendeUdbredelse. Knivene virkede mere ved Hug end ved jævn Skæ­ring som i Nutidens Maskiner. Fremførevalserne stod stilleunder Skæringen - afbrudt Fremføring. Nu og da dukker detteSystem op igen, men det lader sig vanskelig passe ind i de nyereMaskiner med hurtig Omdrejning og jævnt skærende Knive.

Endskønt det meddeles i Beskrivelsen fra Frederiksborg Amt1831, at hvis man om Vinteren vil lokke Karlen fra Kakkelovns­krogen for at skære Hakkelse, vilde det omtrent være det sammesom at opsige ham i Tjenesten, var det dog endnu hen imod Slut­ningen af det forrige Aarhundrede ret almindeligt, at Hakkelse­maskinen i hvert Fald om Vinteren blev trukken ved Haandkraft,

selvom der var Hestegang paa Gaarden. Hakkelseskæringen blevnemlig 'anset for en passende Syssel i Vinteraftenerne. Man hardog ogsaa Eksempler paa, at man vilde spare Karlene; ifølge»Landoekonomisk Tidende« 1851 erholdt Proprietær Waidtløv,Telleruplund ved Odense Patent paa en Hakkelsemaskine, somsattes i Gang ved et Trædehjul, drevet ved Hundekraft. Den for­nødne Hakkelse til en Bondegaards Besætning af Heste og Køerkunde paa kort Tid skaffes tilveje paa Maskinen ved Hjælp afen Dreng og en kraftig Hund. Med Maskinen kunde ogsaa driveset Kjæmeværk. Trædehjulet for Hunde fik dog aldrig nogen al­mindelig Udbredelse her i Landet.

Lidt over Midten af forrige Aarhundrede begyndte Hakkelse-

HAKKELSEMASKINER 549

maskinerne at vinde almindelig Udbredelse saavel paa store sompaa mellemstore Gaarde, og Fremgangen fortsattes ind i dette Aar­hundrede, hvor ogsaa Parcellister og Husmænd med Heste haranskaffet sig Hakkelsemaskiner. Hvor der findes Hestegang ellerMotor, trækkes Hakkelsemaskinen i Reglen hermed.

I »Landmandsblade« for 1871 nævner N. E. Ho/man (Bang) enHakkelsemaskine, konstrueret af Mekanikus Hans Hansen, Lumby,der efter Forfatterens Mening var et mekanisk Geni. N. E. Ho/man(Bang) har ogsaa tidligere fremhævet ham som Konstruktør afden Allerupske Saamaskine. Hans Hansens Hakkelsemaskine

Hakkelsemaskine fra Nislevgaard. I Dansk Landbrugsmuseum.

havde afbrudt Fremføring af Halmen og var navnlig beregnetfor de mindre Jordbrugere. Ho/man (Bang) og »Landmands­blade«s to kyndige Redaktører Chr. P. Jacobsen og J. L. Jensenfremhævede Nytten af at skære den væsentligste Del af Halmentil Køerne.

Endskønt Hakkelseskæring til Køerne forlængst er ophørt, ogder i indeværende Aarhundrede ofte er slaaet til Lyd for at giveHestene hel Halm i Stedet for Hakkelse, anvendes der dog Hak­kelsemaskiner paa 90 pCt. af Jordbrug over 10 ha; naar Benyt­telsesprocenten ikke er saa stor paa de mindre Ejendomme, skyl­des det bI. a., at der paa flere af disse ikke findes noget Heste­hold. I Begyndelsen af 1920erne indførtes nogle større amerikan­ske Hakkelsemaskiner til Skæring af Ensileringsafgrøder, somSolsikke, Vikkehavre o. lign. Disse Skæremaskiner trækkes af enMotor og er i Regelen forsynede med en Blæser, som gennem etRør fører Ensilagehakkelsen op i Siloen.

Landbrugets Historie. IV. 35

550 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Maskiner til Vadskning og Skæring af Kartof­

l e r ? g a n d r e R o d f r u g t e r er hist og her benyttet fra Be­gyndelsen af forrige Aarhundrede. Disse Redskaber eller Maski­ner nævnes nu og da, og bI. a. af O. J. Winstrup.

Om K a r t o f f e l vad s k e- o g S k æ r e m a s k i n e r skriverC. Diørup fra Thisted Amt (1842):

De, der bruge Kartofler til Qvægfoder, hakke dem oftest med etKrumjern eller et S i et Trug, og kun enkelte have dertil en Skjære­maskine, som Hr. Valeur paa Abildgaard, der røgter sine Faar dermed.Skolelærer Poulsen i Skjoldborg har opfundet og indrettet en Maskinetil dermed at rive dem tørre, idet han har tæt besat en fiirkantetRamme med udtakkede Saugblade, og ovenpaa trækkes horizonlalt,som en Rulle, en Kasse, hvori Kartoflerne lægges og ved en Pressenedtynges paa Bladene. Den fiintrevne Masse blandes med Hakkelse tilKreaturerne. Han bruger og deraf at presse Saften, som deels hældespaa Hakkelse, deels anvendes til 01, imedens der af den tørre Masse,frasigtes Melet til Brød, og Aftimsningen bruges til Kreaturerne. Saa­ledes bliver Melet mere nærende og lettere at bearbejde til Brød, ogdet er meget besparende, især i de mindre Huusholdninger. Tvendehalvvoxne Folk kunne rive 1 Tønde Kartofler i mindre end een Time.Maskinen kan koste ca. 10 Rbd. Til at vadske dem bruger han et Karmed dobbelt Bund, hvoraf den øverste er fuld af Huller; de kunnesaaledes lettest blive rene«.

Nogen almen Anvendelse har de aldrig faaet, og selv Nutidensstærke Roefodring har ikke fremkaldt nogen større Anvendelseaf Roevadskemaskiner, der 1923 kun anvendtes paa godt 2 pCt.af samtlige Landejendomme. Roeskæremaskiner har faaet størreUdbredelse; de forekommer fortrinsvis til Haandkraft. Et sim­

pelt Haandredskab, bestaaende af en hyppigst S-bøjet Knivpaa et Skaft, benyUedes til Ituskæring af Kartofler iEgne, hvor disse benyttedes som Kvægfoder, undertiden og­saa til Hakning af Roer. Omkring 1920 fremkom enkelte»Tørrensere«, der renser Roerne ved Rystning og Skrabninguden egentlig Vaskning. Disse Maskiner, der ofte sammenbyg­ges med Skæreapparat, har i de senere Aar faaet en anselig Ud­bredelse. Efterhaanden som Sukkerroer anvendes i stor Udstræk­

ning til Foderbrug, stilles der større Krav til Renseapparater.Omkring 1925-26 blev der i ret vid Udstrækning anvendt

Sukkerroer til Svinefoder; dette gav Anledning til FremkomstenS u k k e r r o e r i v e r e, som fremstilledes af nogle danske Fabri­kanter og underkastet Prøve, der er omtalt i 44. Beretning omStatens Redskabsprøver.

Endskønt K a r t o f f e l k o g e a p p a r a t e r allerede er ud-

HAKKELSEMASKINER 551

førlig beskrevet i »Oeconomiske Annaler« 2. Bd. 1799, og Kar­toffelkogning varmt anbefales til Svine- og Kreaturfoder, harFoderkogerne først faaet nogen Udbredelse i indeværende Aar­hundrede, efter at Svineholdet er forøget, og det er bleven almin­deligt at anvende større Mængder af Kartofler som Svinefoder.

Kartoffelkogerne kan være fritstaaende eller med indmuretKedel. Fra Tyskland indførtes i Begyndelsen af dette Aarhundredeen Del fritstaaende Kogere; senere har nogle danske Fabrikerkastet sig over Fremstillingen. Da der desuden fremkom en Delmindre Kogere til Petroleumsfyring foruden adskillige Systemeraf indmurede Anlæg, var der et saa stort Udbud paa Markedet, atdet for Praksis var vanskeligt at vælge; der blev derfor 1914 og1924 foretaget sammenlignende Prøver med Foderkogere, omhvilke der er givet Meddelelse i 3. og 32. Beretning om StatensHedskabsprøver .

I det vestlige Jylland er det ret almindeligt, at der ved Mejerieter installeret store Beholdere, som rummer et Læs Kartofler, oghvortil Kartoflerne saa køres og koges ved Damp fra MejerietsKedel.

Saavel fritstaaende Kogere som faste Kogeanlæg har vundet storUdbredelse i de senere Aar.

VII

TRANSPORTREDSKABERGravhøjene og Stendysserne vidner om, at Oldtidsfolket har ud­

ført betydelige Transportarbejder, selvom Jord og Sten til disseOldtidsminder i Reglen ikke er flyttet lange Veje. Store Sten ervel direkte slæbt eller rullet til Bestemmelsesstedet. Der berettes

jo om en Konge, som lod en stor Sten slæbe til sin Moders Gravved Hjælp af Mennesker og Okser. Men mere sikkert end over­leverede Beretninger er Oldtidsfundene.

Vore Vognfund er ganske vist faa, men til Gengæld overordent­lig interessante og i nogle Henseender enestaaende. I Natio­nalmuseet opbevares et Vognhjul, som stammer fra Stenalde­ren, og regnes for et af Museets mærkeligste Stykker. Hjuleter fundet 1904 i Dystrup Mose, ca. 10 km fra Ryomgaard St. (Ran­ders Amt). Det er sammensat af 3 svære Ellestykker, forbundneved Egetræbaand, der er indfældede paa begge Sider samt vedTapper langs Kanterne. Navet er et særskilt Stykke, som fast­holdes ved Hjulets Midthul ved Kviste.

Hjulfundet fra Dystrup Mose er det ældste danske Minde omet Køretøj. Sophus Miiller har omtalt dette betydningsfulde Fundi Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1907, hvor detmeddeles, at der er fundet et lignende Hjul i Italien, og det an­tydes, at allerede Stenalderfolket i Danmark modtog Paavirkningaf Sydens Kultur.

Denne Stenaldervogn havde altsaa lukkede Hjul, hvilket endnufindes i primitive Oksekærrer forskellige Steder i Verden. I denfølgende Periode - Broncealderen - optræder Vognhjul medEger og faste Nav. Det kan, om end lidt vanskeligt, tydes afet Klippebillede, som viser en tohjulet Vogn med Aag og to Heste.

K j e d e l v o g n e n fra Skallerup og S o l v o g n e n fra Trund­holm viser Vogne med Egerhjul. Men vidunderlig pragtfulde er

TRANSPORTREDSKABER 553

de Vogne, som fandtes 1881-83 i Dejbjerg Præstegaards Mose, ca.15 km Syd for Ringkøbing. De er rigt udstyrede med kunstneriskudført Broncebeslag, der vidner om et højt udviklet Kunsthaand­værk. Hjulene har Eger, Navene er af Asketræ ligesom Fælgen,der er dannet af et enkelt langt Stykke Træ, som er bøjet underOphedning og derefter omgivet med en solid Jernskinne, paalagti glødende Tilstand. Dejbjergvognen har selvfølgelig ikke væretbenyttet til Arbejdsbrug. Det er et Køretøj til Gudernes Ære ellerfor Høvdingen og har maaske ført dennes Lig til det sidste Hvile­sted.

Oldtidsvognen blev trukken ved Aag og gennem Stangen ogikke ved Hammel og Skagler. I Nationalmuseet findes adskilligeret velbevarede Oldtids-Aag, som er funden i jydske Moser. Deer godt tildannede og ikke saa svære, som man skulde vente.

Det kan næppe med Sikkerhed angives, hvornaar Aaget er af­løst af andet Træktøj. B u g a a g e t har været i Brug op imod vorTid ved Pløjning, men K u m t e n eller S t a v t r æ e t - under­tiden med en Sivpude til Underlag - har ogsaa været anvendti lange Tider. I Midten af det 19. Aarhundrede kom B r i n g e­s e l e n frem paa Bekostning af Stavtræerne, men disse holdt siglængere i Jylland end paa øerne.

Vognene var allerede i Middelalderen forholdsvis godt udvik­lede. Paa en Haandtegning af Holckenhavn i Jacob UlfeldtsJordebog ses en tilsyneladende velkonstrueret Kornvogn. EnRække ældre Prospekter af Herregaarde og Købstæder viser fir­hjulede Vogne, der i det ydre har megen Lighed med NutidensArbejdsvogne.

Som foran nævnt er Fælgen paa Dejbjerg-Vognen dannet af eetStykke Træ; men iøvrigt synes man allerede i Oldtiden at havebenyttet Hjul; der havde 6delte Fælg. I Henrik Gerners førnævnteversificerede Oversættelse af H esiodos forekommer følgende:

»Een daarlig Mand hand icke veedAt til een Vogn skal laffvisEt hundred stycker Træ tilredFør dend kan færdig haffvis.«

Hertil føjer Henrik Gerner følgende Forklaring:»Vi teller i lige Maade foruden Vognkieppene oc hundrede

stycker Træer til en Vogn, nemlig til

554 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Hjule-Eger .Naff .Fill (Fælg) .Axelstocke .Kiepstocke ., .Vogntiuffver .Ledderstenger. .

48

424

2224

Slaaer .Vogn-Bon d .Hammelstock .Svingeler .Vognstang .Langvogn .

811211

100

De historiske Beskrivelser af danske Herregaarde indeholdergennemgaaende udførlige Oplysninger om Ejerne, Godsets Tillig­gende og Fæslebøndernes Afgifter, der foreligger ogsaa nogle ­omend sparsomme - Meddelelser om Bedriften, Kreaturholdet o.lign., men om Gaardens Forsyning med Redskaber foreligger dermeget lidt.

Om Inventaret og dets Værdi paa Damgaarden (11 Tdr. Hart­korn) i Hjørlunde Sogn, Frederiksborg Amt, 1690 oplyser E. CaT­

stensen følgende i »Hjørlunde Sogns Historie«:1 Vogn med Lætter paa for...................... 3 SldI. 2 Mk. » Sko1 anden do. gL.................................... 2 2 »-1 Tromle .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 1 » - » -

1 Biugploug - til at krøie Bygget i Jorden med -med Jern » - 2 »-

1 Scherekiste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. » - 2 »-

2 gI, Høstlæder » - » - 81 Læs Smide - Læssetræ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. » - » - 41 Hjulbør » - 1 »-1 Vognbund ,.................................. » - » - 21 Huggestol » - » - 42 gI. - Hø - Krogge » - » - 81 do. Egekilke - Slæde............................ » - » - 41 Harre af Træ.................................... » - 1 - »

1 Lang Jern » - 3 »-2 Væger - Jernkiler.. » - » - 81 Plougjern » - » -- 141 Etudsaug - en Sav til at studse Grene med...... » - » - 8

Da Manden blev sat fra Gaarden, havde den formodentlig væ­ret tarvelig forsynet. Det Ægtepar, som 1690 overtog Damgaar­den, forbedrede den kendeligt, og fra en Skiftedeling 14 Aarsenere, nemlig 1704, findes nedenstaaende Opgørelse og Værdi­ansættelse :

1 gI. beslagen Vogn med Fyrre (ferrits) Letter 14 SldI. 4 Mk. » SkoI Trævogn med Høsletter 10 » »-1 do. ringere...................................... 6 -» »-1 gI. do. 4 » - » -

1 par ferrit s Letter » - 2 »-

TRANSPORTREDSKABER 555

2 Plove med Jern og tilbehør a 6 Sk............. 3 SldI. » Mk. » Sko2 Træharver » - 2 »-1 Tromle 1 » - » -

2 gI. Slæder 1 2 »-1 Skjærekiste med Kniv............................ 1 2 »-2 do., 1 Slibesten 1 » - » -

1 Seletøj 1 2 »-1 gI. do. » - 1 81 Huggestol .......................................» 1 »-1 Seletøj med Bast-Seler 2 Mk., 1 gI. do. 1 Mk.8 Sk.» 3 84 VimIer a 2 Sk., 1 Baandkniv 6 Sk., 1 Huggejern

10 Sk. ...........................................» 1 83 Hjulbøre a 1 Mk................................. » - 3 »-1 Haandkværn 1 2 »-9 Kornsække a 2 Mk............................... 4 2 »-1 Sedeløb ? » -» 81 par Seler og Halskobler 2 » - » -

3 Hørbryder a 8 Sko » - 1 81 Buesav a 12 Sk., 1 Hugøxe 2 Mk................. » - 2 - 121 Lundstikkenav ...................................» » - 122 Gravespader .....................................» 2 »-1 Jernhakke . . .. .. .. .. » - » - 81 Jernstang l » - » -

3 Jernvegger - Kiler.............................. » - 1 81 do. Kjølle........................................ 1 1 »

3 Høtyve a 12 Sko ................................» 2 4

O.L. Bang meddeler i sin Afhandling om Bondestanden i Dan­mark (1786), at der til »en Bondegaard, bestaaende af 3 til 6Tønder Ager og Engs Hartkorn, udfordres Besætning af 2 Vogn­heste, 4 Plougbester, 2 Kiør, 6 Stykker Faar, 1 Griseso, 1 Plougmed de dertil hørende Jern og Plougseeler til 4 Heste, 1 Jern­harve, 1 jernbeslagen Reisevogn med Ferreshager eller Kurve­fadding og Seeletøj til 2 Heste, 1 Træ-Arbeidsvogri med FieIdeog 2 Høsthager, det udfordrende Sædekorn ... «. Til en Gaardmed fulde 6 Tdr. Hartkorn fordres det samme Inventar samt enTræharve mere. Har Gaarden 9 Tdr. Hartkorn, kræves 2 Plove,l Jernharve, 2 Træharver, 1 Rejsevogn, 2 Arbejdsvogne, hvorafden ene maa være jernbeslaaet samt Seler til 12 Heste; der kræ­ves kun 4 Køer, men 12 Faar og 2 Grisesøer; der fordres altsaa3 Gange saa mange Heste som Køer. Det maa forudsættes, atInventariekravet er et Minimum for en hoveripligtig Fæstebonde.Andre - endda ældre - Inventarfortegnelser meddeler omstørre Kreaturbesætninger og mere Inventar.

Det er vanskeligt at opgive Fremstillingsudgifterne til Plove og

556 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

andre Avlsredskaber. I »Plan og Forslag til at befordre Bonde­standens Opkomst ved Hoveriets Forandring« (1787) af Nicolag

Boge, kalkuleres Udgifterne til Anskaffelse af Heste og Avlsred­skaber paa en Herregaard, hvor Hoveriet afskaffes. Der regnesmed, at Gaarden kan drives med 6 Plove, som hver kræver 4Heste, der koster 40 Rd. Stk., hver Plov ansættes til 7 Rd. 12Harver, dels med Træ-, dels med Jerntænder, forfærdiges for 3 Rd.hver. 12 Arbejdsvogne, dels jernbeslaaet og dels ubeslaaet, menalle med Høsthække, højest 20 Rd. hver.

At Redskabernes Anskaffelse og Vedligeholdelse ikke har lagtBeslag paa store Summer fremgaar ogsaa af Wedel-Jarlsbergs

»Vejledning« (1782), hvor det oplyses, at der vil kræves ))til Av­lings-Redskabers Vedligeholdelse 8 Rdlr.« paa en Gaard med5-6 Tdr. Hartkorn. Samme Forfatter ansætter Føden til Fol­

kene, en Karl, en Pige og en Dreng, til 120 Rdlr. aarlig, og Folke­lønnen til 22 Rdlr. 4 Mk.

I Hans Forssell: ))Anteckningar om Sveriges jordbruksnåring i

sextonde seklet« meddeles nogle Inventarlister fra svenske Herre­gaarde. Det er interessant at bemærke, hvorledes der her skelnesmellem Jern- og Træredskaber. Paa Stockholms gamle Ladegaardfandtes 1549: 2 Plove med Skær og Muldfjæl, 4 Harver med 109Jerntænder, 2 Tromler med Jernbøjler, 10 Træaarder med Skær.Paa Stockholms ny Ladegaard fandtes samme Aar af Jernredska­ber 4 Plove og 6 Jernharver, af Træredskaber 12 Aarder og 12

Letharver. Paa Gripsholm var der 1529 5 Høvogne, 4 Møgvogne,4 Karrer, 4 Langslæder, 12 Transportslæder m. m. Slæderne harselvfølgelig været mere anvendte i Sverige end her.

Olaus Magnus, der priser de nordiske Folk som Jordens flin­keste Agerdyrkere, fordi de anvender megen Flid ved JordensBearbejdning og Gødskning, har en morsom Tegning, der viserGødningskørsel med Slæder. Han glemmer ikke 0ldunken, derofte figurerer paa hans Landbrugsbilleder. Olaus Magnus gøriøvrigt opmærksom paa, at man her i Norden maa fremstille sinDrik af den samme Sæd, som bruges til Brød; man har ikke, somi Italien, en særskilt Plante, der leverer Drikkelsen.

Vognene var smalsporede, Hjulene stærkt styrtede, saa Fadin­gen var betydelig smallere i Bunden end foroven. Hjulene holdtesaf L u n d s t i k k e r i Stedet for Møtrikker, som først fremkom iMidten af det forløbne Aarhundrede. Hjulbeslaget var Skinner afFælgenes Længde, men anbragte saaledes, at de stødte sammen

TRANSPORTREDSKABER 557

paa Fælgstykkets Midte. Det blev først i det 19. Aarhundredealmindeligt at anvende den lukkede Jernring, som paalægges ivarm Tilstand, selvom denne Fremgangsmaade ogsaa har væretkendt i Oldtiden (jævnfør Dejbjerg-Vognen). Hjulakslen var afTræ og Tappen beslaaet med Jernskinner, hvilket ogsaa forekom­mer endnu. Vognene var gennemgaaende nogenlunde lette, retfornuftigt byggede til flersidig Anvendelse ved Ændring af Vog­nens Længde samt Brug af forskellige Sidevægge og Haver.

De udformedes noget forskellig omkring i Provinserne. I Slesvigvar Hjulene højere end i de øvrige Landsdele. »Skravet«, deranbringes paa Høstvognen, har i Menneskealdre været anvendt iJylland, men er først i de senere Aar bleven almindelig paa øerne.Haandredskaberne til Læsning og Aflæsning var primitive. Møg­greben var ofte af Træ. Ved Aflæsning blev Gødningen trukkenaf Vognen med en simpel Trækrog.

I tidligere Tid var Fadingen anbragt direkte paa Akslen, saa­ledes som det fremdeles er Tilfældet med Landbrugets stive Ar­bejdsvogne. I det 16. Aarhundrede begyndte man at lade Fadingenpaa Herskabsvogne ophænge i Læderremme; den forsynedes medHimmel og Omhæng. Herfra udvikledes den lukkede Vogn ellerKarmen. Denne blev dog i Reglen kun benyttet af Kvinder ogsvagelige Personer, medens Mænd red. I det 17. Aarhundrede ind­førtes Sæde for Kusken, der tidligere gik ved Siden eller red paaen af Hestene.

Om Vognene paa Sjælland meddeler Aug. Hennings 1770,at Bøndernes Vogne ere smaa og lette. Bonden forfærdigerselv saavel sine Vogne som alt andet Agerredskab lige til Hju­lene. Dertil have de et meget godt Haandelag. De Vognhjul, somkun bruges til Markarbejdet, ere ikke beslaaede, hvorfor deresVedligeholdelse er lidet kostbar. Om Vinteren benytter man sigaf Slæder, der ere lettere at køre og at aflæsse. Vognene staa lForhold til Hestene. Et Læs Hø vejer fra 250-480 P. (I Kø­benhavn regner man 36 Lspd. paa et Læs Hø). Naar Vejeneblot er nogenlunde gode, gaa Hestene altid i Trav. En Bondehar sædvanlig 2 velfodrede Heste og en god Vogn til eget Brug.Det tilføjes, at af Vedbysønders 10 Gaardmænd havde de 9 hveren beslaaet og en ubeslaaet Vogn.

I, Hjørring Amts Beskrivelse (1828) meddeles, at »Vognene ere megetsmaa, og i nogle Sogne frembyder en Vogn et pudseerligt Syn: Bunden er11 Tommer bred, 3'/4 Alen lang, Haverne 14 Tommer høie og for oven

558 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

24 Tommer fra hinanden, rummer den kun et Par Tdr. Korn, og staari fuldkommen Modsætning til den meklenborgske Landmands, som, 2'/.Alen bred, 6'/2 Alen lang med 4 Heste forspændt, fører 80 a 100 Lpd.Høe og 9 a 10 Tdr. Rug. Ved en saadan Vogns Indførelse paa Hoved­gaardene vilde spares 2 Vogne, 2 Karle og et Par Heste. I Egnen om­kring Hjørring har man temmelig store, lette og velbyggede Vogne medJernaxler, som fornemmeligen skyldes en tænksom og virksom Mandi Byen, der har forfærdige t mange og givet godt Exempel til Efter­følgelse. Dog ere alle Vogne meget smalsporede, og den, der vilde ladesig gjøre en bredsporet Vogn, maatte blive fra Hederne, hvor Bøn­derne have dannet Veie med 6 a 8 Tommer høi Hedestrimmel mellemto ei en Alen fra hinanden løbende Render.

Fra Aalborg Amt meddeles (1832): »Vognene er vel endnu smaae,hvilket især er Tilfældet i Kjærherred, men nettere end fordum; delange Hjulnavre gaae efterhaanden af Brug, og paa Formen raffineres.Til Transporten af IIøe og Straae bruges her, som sædvanlig i Jyl­land, Stangelad anbragt paa Vognfjellene, paa hvilken Maade et saastort Læs beqvemt lader sig føre, som Hestene ere i Stand til at trække.Af beslaaede Vogne findes nuomstunder i det mindste een i hver Bonde­gaard og oftere to eller flere, efter Gaardens Størrelse og BesiddernesKaar. Trævogne ere vel ogsaa i Brug, men kun til det Arbejde, derforefalder i Nærheden. De smukkeste og rummeligste Bøndervogne iAmtet seer man i Als og Skeelund Sogne«.

I Beskrivelsen over Randers Amt (1827) faar man bI. a. Oplysningom S k r a v e t; det hedder: »Bøndernes Vogne ere i Almindelighedmeget korte og snevre, og Træfælger bruges af de Fleste til dagligtBrug, især i de ringere Egne. Det er en stor Sjeldenhed at see enKurvefading, da endog Folk af de høiere Stænder kjøre i Fjellevogne.Et i den østre Deel af Amtet meget brugeligt Redskab er den Træ­ramme (Skrav kaldet), som lægges ovenpaa Lætterne, naar Høe ellerKorn hjernages, og som med Endestykkerne hviler tversover Haverne,hvortil den fastbindes. Ved Hjælp af denne Ramme, som er megetbredere end Vognfadingen, kunne Læssene være større, uden at dognoget af Høet eller Kornet tabes under Hjemagningen eller tilsøles afHjulene, om end Veiene efter stærk Regn ere fugtige«.

Fra samme Amt meddeles, at »S t e e n v o g n e haves ved flere størreGaarde og er almindeligen af følgende Indretning: Vognen har 4 Hjul,hvoraf de bageste ere endeel større end de forreste; hine have 2'/. Aleni Diameter; Afstanden imellem den forreste og bageste Axel er 4'/2Alen; For- og Bagvognen forenes ved en Bom, der er krum, med Bøj­ningen vendt opad, for at give Plads til Stenene; Enden af Bommen eraf Jern og skydes ind i den forreste Axel, hvor den ved en' Jernboltbefæstes. Imellem Hjulene er anbragt et Lad af Træ, 6 Alen langt, somhænger i Jernlænker, og hvorpaa Stenene hvile; det maa derfor værestærkt, og bestaar af 2 tykke Stykker Eeg eller Bøg, som ved Tvertræerforenes med hinanden i en Afstand af en Alen. Naar Stene skulle paa­læsses, løftes Bommen; derved synker den nederste Axel, og Laddetkommer til at ligge paa Jorden; naar Stenene ere paalæssede, sænkes

TRANSPORTREDSKABER 559

atter Bommen og fæstes til den forreste Axel; Laddet hæver sig daigjen«.

Af andre særlige Transportmidler kan nævnes V a n d v o g n e n,der ogsaa kunde bruges som Ajlevogn. En saadan er omtalt iMaribo Amts Beskrivelse (1844):

»Det er sædvanlig Tilfældet, at man paa de større Steder vanderKreaturerne, medens de staae i deres Tøir, ved Benyttelsen af enVan d v o g n; dette har givet Anledning til, at man har Exempelpaa, at denne Vogn, med nogen Forandring, ogsaa er benyttet til der­med at udføre Møddingevand. Den rummer omtrent Indholdet af 60Staldspande.

Det er en firkantet Kasse, som staaer paa 2 Hjul, trækkes af eenHest og besørges af een Mand. Vil man vande Jorden, hænges bag paaen Træsie, og Vandet udlades af en Tud, Træhane eller et Hul, somblot stoppes med en Trætol af blødt Træ, hvilket sidste er det simple­ste; men Tollen maa omtrent være 1/2 Alen lang for at bruges bekvem­mere og hurtigere.«

Til de Jordtransporter, som fulgte med Grundforbedringer,Grøftesløjfning og lignende Arbejder var der Anvendelse forJ o r d s l u f f e n (M u l d s l u f f e n), som f. Eks. i Præstø AmtsBeskrivelse (1839) fa ar en udførlig og rosende Omtale og somhar kunnet findes i Brug indtil vore Dage.

Bønderne havde kUI~stive Vogne; de mere velstaaende ejede ensærlig Stadsvogn. Fadingen var høj, men kun 9 til 10 Tommerbred i Bunden; Sidevæggene havde ofte udskaarne Forsiringer ellerandre Dekorationer. Vognene kunde forsynes med ret bekvemmeAgestole. Ældre Folk paastaar, at de bedre kunde holde Varmei de gamle, stive Vogne, som idelig rystede, end i de nyere Fjeder­vogne. Forhjulene var saa høje, at de ikke kunde gaa underFadingen, saa Vendingen tog megen Plads. Indførelsen af Fjedremedførte den betydelige Ændring i Vognbygningen, at Forhjuleneblev »underløbende«. Dette var en saa karakteristisk Forandring,at Fjedervognene længe blev betegnet som Underløbere.

I det 17. eller 18. Aarhundrede begyndte man at anbringeFadingen ved Luksusvogne paa Fjedre; disse var først af Træ,senere S·formede og af Metal, hvilket dog gav meget høje Vogne.De C-formede Fjedre, der kom frem i Begyndelsen af det 19.Aarhundrede, giver let Fjedring og lave Vogne; nu anvendeskun elliptiske Fjedre, hvis Styrke let afpasses efter Belastningen.

Det var dog først efter Midten af det forløbne Aarhundrede,at Fjedervognen vandt Udbredelse paa Bondegaardene. Den an­vendtes kun til Personbefordring og blev i lange Tider betragtet

560 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

som Tegn paa Ejerens Velstand eller Lyst til at synes velhavende.Arbejdsfjedervognen kom i Brug i sidste Fjerdedel af det forløbneAarhundrede, navnlig paa Københavnsegnen og i Nærheden afstore Byer, hvor der var stor Varetransport paa Vogne.

Af tohjulede Køretøjer indførtes M e r g e l k a r r e n hertil sam­tidig med Merglingen, men iøvrigt har Karren ikke haft stor Be­tydning ved Arbejdskørsel her i Landet. I Midten af det forløbneAarhundrede fremkom G i g g e n, et fjedrende Enspænderkøretøjpaa to høje Hjul og med tværstillet Sæde til 1-2 Personer. Giggenanvendtes tidligere fortrinsvis af Dyrlæger samt Heste- og Krea­turhandlere. Omkring 1900 fremkom J u m b e n, navnlig i Jyl­land; det er tohjulede Køretøjer med to paa langs stillede Sæder,saa dan giver Plads for 4 Personer. Jumberne forekommer i megetforskellig Udstyrelse. Da de kan fremstilles billigt, har de væretet kærkomment Køretøj for mange af indeværende Aarhundredesnye, mindre Jordbrugere.

I indeværende Aarhundrede har M o t o r v o g n e n e i høj Gradfortrængt Hestekøretøjerne ved Personbefordring og Varetransportover længere Afstande. Ved Kørsel og Transport indenfor Ejendom­mens Enemærker og i den nærmeste Omegn er Hestekøretøjersaa godt som eneherskende, men Motorkøretøjerne har i høj Gradpræget Vejtrafiken paa Landet i de senere Aar. Udviklingen iMotorkøretøjernes Antal fremgaar af nedenstaaende Tal:

Aar Personautomobiler1910. . . . . . . 9201915. . . . . . . 37731920....... 138701924 379471930. . . . . . . 69827

Lastautomobiler77

55837879836

30620

Selvom Bybefolkningen, Handlende og Industridrivende harkøbt Hovedparten af de indførte Automobiler, har Landmændenedog et væsentligt Medansvar for den store Automobilimport ­endogsaa i Tider, der betegnes som vanskelige og tabgivende forLandbruget.

VIII.

FREMSTILLING AF OG HANDEL MED

REDSKABER OG MASKINERFREMSTILLING

Tidligere Tiders enkle og primitive Haand- og Agerbrugsredska­ber blev fremstillede og vedligeholdte af Smeden, Hjulmandeneller af Bønderne selv.

Enkelte Haandværkere hævede sig over Gennemsnittet; saaledesvar Smeden Steffen Poulsen i Nimdrup, Græstrup Sogn, AarhusAmt, kendt for sine fortrinlige Hjulplove, der kunde trækkes afto Heste. I de 15 Aar 1782-1797 forfærdigede han over 200 Plove,og fik derved Betydning ud over sin nærmeste Egn. Men i Reglenvar det Bonden selv i Forening med de stedlige Haandværkere,som fremstillede og vedligeholdt Redskaber og Husgeraad.

Det var en Nødvendighed i de trange og pengeknappe Tider, atBonden sparede saavidt muligt paa kontante Udgifter. Den væ­sentligste Hindring for Udbredelsen af Svingplove og andre for­bedrede Agerbrugsredskaber for 100-150 Aar siden var jo netop,at Anskaffelsen medførte kontant Udgift, som kunde spares veddelvis Fornyelse og Vedligeholdelse af de gamle Træredskaber.

Fra gammel Tid har den danske Almuesmand været haandsnildog fingernem, saa han - til Tider endogsaa ret kunstfærdigt ­kunde fremstille forskellige Genstande, Redskaber, Husgeraado. s. v. Haandsnildheden kunde udnyttes i Husflidsarbejde, der ivisse Egne udvikledes til indtægtgivende Husindustri eller Bi­erhverv. Da de mere sammensatte Apparater som Tærske-, Rense­og Hakkelsemaskiner kom frem i Begyndelsen af det 19. Aarhun­drede, ser man endnu, at flere Gaarde fik efterlavet de nye Ma­skiner af haandsnilde Husmænd eller stedlige Haandværkere.

Værktøj og Haandredskaber som Økser, Leer, Knive, Spader m. m.fremstilledes dels hos stedlige Smede og dels paa større Værkste-

562 A. CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

der eller Hammerværker. Af disse kan bI. a. nævnes Raadvad

Værk nord for København, der efter forskellig Anvendelse 1765blev overtaget af Isenkræmmerlauget i København og var efterDatidens Forhold en betydelig Virksomhed, som endogsaa paa etvist Tidspunkt skal have beskæftiget flere Hundrede Mand.

Naar man ser bort fra S m e l t e - o g H a m m e r m ø 11 e n vedHelsingør, der anlagdes i Henhold til kongeligt aabent Brev af 15.Februar 1684, maa man nævne Potters Jernstøberi, deranlagdes paa Christianshavn 1764, som det første i sin Art heri Landet. Inden det 18. Aarhundrede randt ud, oprettedes endnuet Jernstøberi paa Christianshavn.

Allerede i det 18. Aarhundrede havde Staten paa forskellig Maadesøgt at fremelske en dansk Industri, men Bestræbelserne gav iReglen Skuffelser. Det er gennemgaaende et trøstesløst Billede,som Datidens Industrihistoriker O. R. Rawert tegner af IndustriensTilstand i første Fjerdedel af det 19. Aarhundrede. Den ubetyde­lige Maskinfabrikation, som den Gang fandtes, lededes fortrinsvisaf Fremmede og gik navnlig ud paa at fremstille Maskiner tilPapir- og Manufakturindustrien.

Det var ogsaa en Udlænding, nemlig Skotten John Wilson, somfik iværksat den første egentlige Fabrikation af Landbrugsmaski­ner her i Landet; han kom 1797 til Hillerødegnen for at byggeet Par Tærskemaskiner. Stutmester Nielsen, der var meget virksomfor Udbredelsen af forbedrede Agerbrugsredskaber, anbefaledeWilson til Prins Carl, og der oprettedes Fabrik i en gammel Sal­peterlade paa Frederiksværk; her udvikledes under Wilsons Le­delse en ret anselig Fabrikation af Plove, Tærske-, Rense- og Hak­kelsemaskiner samt Kværne; adskillige af disse Maskiner brugtes iNordsjælland til efter Midten af forrige Aarhundrede. Wilson varikke alene den kyndige Konstruktør og dygtige Fabrikant, menhan havde desuden en betydelig Evne til at paavirke Landmæn­dene og faa dem interesserede for de nye Redskaber.

Denne Evne savnede Lars Andersen, der blev Bestyrer af Fa­briken, da Wilson etablerede sig i Norge. En Aarrække gik dettilbage med Landbrugsmaskinfabrikationen paa Frederiksværk;hertil har Krigen og Konjunkturerne dog ogsaa bidraget en Del.

løvrigt var Fremstillingen af Landbrugsmaskiner en underord­net Del af Fabrikationen paa Frederiksværk, som den Gang varLandets største Fabriks-Etablissement; det blev delvis dreven for

Kongens eller Statens Regning og nød adskillige Begunstigelser.

MASKINFABRIKATION 563

Virksomheden førte dog en ret omtumlet Tilværelse og var ofteudsat for Kritik.

Frederiksværk var ingen Specialfabrik, hvilket bI. a. fremgaaraf følgende

Priis-CouI"ani paa Agerdyrkningsredskaber i 1830:Rbd. Rbd.

En stor Tærskemaskine med En almindelig Plov . . . . . . .. 222 Halmrystere, 2 Sold og En Hyppe dito , 30Hensemaskine 950 En amerikansk dito umalet.. 15

En mellem dito med dito 600 En Hestehakke . . . . . . . . . . .. 16En mindre dito med Halm- En Exterpator med 7 Skjærer

rystere 360 og 1 Hjul. . . . . . . . . . . . . . .. 28En Hakkelsemaskine med 2 Me- En dito med 5 dito og 1 dito. 24

tal skruer og 2 Sats Knive ... 100 Forskellige Harver .. fra 16 til 45En mindre dito med dito. . .. 80 dito Haandkjerner .. fra 20 tir" 45En Hensemaskine med Laag, dito Haandmøller .. fra 30 til 80

Harpe og 5 Sold. . . . . . . . .. 50 En Staalquærn til flin Maling. 55En mindre dito 40 En dito med Sigte 100En Kartoffelskjærer med ey- En støbt Jernquærn til Skraa-

linder . . . . . . . . . . . . . . . . .. 20 ning. . . . . . . . . . . . . . . . . .. 40En dito med Kniv. . . . . . . . . 8 En Mølle til at male Vand afEn dito med Vasker. . . . . . . . 6 Moser, med Pomper og Heste-En SmallsPlov . . . . . . . . . .. 30 gang , 120En Baileys dito 30 En dito med Paternoster , 150

Desuden alle Slags andre Maskiner, hvoriblandt Pomper, som vedtilskruet Slange lian tjene til Sprøjte i Gaarden etc. efter Overenskomsti Forhold til de angivne Priser.

I Beskrivelser af Provinskøbstæderne fra første Trediedel af

det 19. Aarhundrede opføres Antallet af Hattemagere, Skræd­dere, Skomagere og andre Haandværkere (»Professionister«);der nævnes i Reglen ingen Maskinfabrikanter. I Sterms Beskri­velse over Kjøbenhavns Amt (1834) hedder det efter en detail­leret Opgørelse over Antallet af Haandværkere: »En i KjøgeBoende forfærdiger særdeles brugbare Rensemaskiner«:

Den private Landbrugsmaskinfabrikation var i Begyndelsen afdet 19. Aarhundrede delvis repræsenteret af en Præst og en Greve.Sognepræsten i Rørby ved Kalundborg, den tidligere nævnte S. J.Wolgand, faar i Aarhundredets Begyndelse Understøttelse af Re­geringen, bI. a. for at gøre Kørne- og Hakkelsemaskiner, og 1811averterer Grev F. Ahlefeldt-Laurvig i Aviserne, at han for atkunne faa Agerdyrkningsredskaber, har etableret den duelige Ma­skinbygger Watson paa Tranekjær Slots Ladegaard, hvor nu allekan købe Maskiner.

O. J. Winstrup, f. i Vinstrup ved Holbæk1782. Opfinder og Maskinfabrikant.

Død i København 1867.

564 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Af danske, som i første Fjerdedel af det 19. Aarhundrede harhavt særlig Betydning for Udviklingen af Landbrugets Redskaber,maa først og fremmest nævnes Ole Johansen Winstrup. Denneoriginale og iderige Mand har ydet en saa stor Indsats vedrø­rende Udviklingen af vore Landbrugsredskaber, at han fortjeneren nærmere Omtale. Hans Døbenavn var Ole Johansen; NavnetWinstrup antog han efter Landsbyen Vinstrup ved Asminderupi Holbæk Amt, hvor han fødtes den 12. August 1782.

Der var smaa Kaar

Hjemmet; Faderen var lidtaf en Tusindkunstner, Hus­mand, Tømrer, Snedker,Hjulmand og Spillemand.Han holdt Sønnen med

Strænghed til Arbejdet, menWinstrup fik dog Lov til atfølge sin Lyst og kom iMøllerlære. Senere lærte han

Tømrer- og Møllebyggerpro­fessionen samt lidt Urmageriog Gjørtleri. 1804 blev hanFodgardist; han var 61/2 Aari Tjenesten og deltog i defleste Udfald under Bombar­

dementet 1807. I Krigen ogMilitærtjenesten udvikledehan sin mekaniske Indsigtog Færdighed; han gav For­slag til Rifling af Kanoner,der dog ikke førte til noget;

det samme gælder om hans Konstruktion af en Undervands­baad, selvom denne Opfindelse vakte Opmærksomhed. Nogenpraktisk Betydning fik en af Winstrup konstrueret Dobbelt­Kajak, som sejlede lydløst og brugtes til at bringe Depecher gen­nem den engelske Blokade. Disse Opfindelser blev paaskønnet saameget, at vVinstrup 1811 udnævntes til Dannebrogsmand. SammeAar søgte og fik han sin Afsked fra Militærtjenesten, købte et lilleSted, Mariaslyst, i Nærheden af Slotskroen, Frederiksberg Sogn,og begyndte paa selvstændig Virksomhed. Han lavede Horn­kamme, Brandsprøjter, Pumper m. m. og byggede Amerika-Møllen

MASKINF ABRIKATION 565

paa Vesterbro. Samtidig søgte han at udvide sine Kundskaberved at høre Forelæsninger paa Universitetet og andre Steder iKøbenhavn. Da Norge blev skilt fra Danmark, indsaa han, atdet nu vilde blive nødvendigt at rense Salgskornet bedre; hankonstruerede en Kornrensemaskine, der fik stor Udbredelse ogblev meget efterlavet. Winstrups Rensemaskine nævnes i Amts­beskrivelserne og flere andre Steder. 1815 fremkom han med enPlov, der var fuldt gennemtænkt i Konstruktionen med Hensyn­tagen til danske Forhold. Over 50 Aar efter udtaler J. C. la Cour(T. f. L. 1869): »Naar der ses hen til Tiden, da den fremkom, haringen her i Landet tidligere eller senere konstrueret Plov vidnetom saa stor Selvstændighed, saa klar Opfattelse og saa nøje Kend­skab til Plovene og de enkelte Deles Virkemaade som denne«.

Winstrups Plov vakte ogsaa Opmærksomhed, men den fiksnart en Konkurrent, idet Kammerraad J oh. Chr. Drewsen, Strand­møllen, 1817-18 indforskrev Bailey's Plov fra England, lod denefterlave og virkede for dens Udbredelse. Da Drewsen fra Slut­ningen af 1818 var Præsident i Landhusholdningsselskabet ogarbejdede energisk, mærkede Winstrup Konkurrencen i føleligGrad; han fik da gennem Jonas Collin udvirket, at der blev iværk­sat en sammenlignende Prøve, der afholdtes paa Strandmøllenden 20. April 1820. Om denne Prøve, der er omtalt S. 449, blevder udarbejdet en Beretning, som stillede Baileys Plov foran Win­strups. Med dette Resultat var Winstrup meget utilfreds; han be­tegner i sine Livserindringer Afgørelsen som partisk. I »Nye land­oekonomiske Tidende« 3. Bd. 1821 tager han til Genmæle modDrewsens Bemærkninger i Tilknytning til Beretningen om Plov­prøven; der udvikles heraf en af de mest udførlige og sagligePlov-Diskussioner i dansk Landbrugspresse. I denne Fejde blevder holdt strængt paa Form og Tone, men iøvrigt var Winstrupved andre Lejligheder ofte skarp i sin Udtryksform og uforfærdeti sin Optræden.

O. J. Winstrup havde ikke gennemgaaet nogen regulær skole­mæssig Uddannelse, men det lykkedes ham paa forskellig Maadeat tilegne sig Kundskaber, og han havde en betydelig Indsigt imekaniske og tekniske Emner. Herom vidner ikke blot hans for­skellige Afhandlinger, hans anselige Billedværk med Beskrivelseaf Agerbrugsredskaber, der udkom 1822-25, men ogsaa den Om­stændighed, at han ved Oprettelsen af Den polytekniske Lære­anstalt blev Fo"rstander for Anstaltens Værksteder. Han var dyg-

Landbrugets Historie. IV. 36

566 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

tig, rig paa Ideer og Initiativ, men urolig og spredte sine Kræfterover mange Omraader; 1829 fik han Bevilling til at oprette ogdrive en Vejrmølle, 1834 en Dampmølle; en Aarrække, 1824-28,havde han et Maskinværksted i Nærheden af Magdeburg og byg­gede her (1826) en lille Dampmaskine til et Bryggeri i København.Det var den første ~ Danmark benyttede Dampmaskine, som blevbygget af en dansk. Paa sin omfattende Rejser i Tyskland harWinstrup ogsaa besøgt Albrecht Thaer, Moglin, og efterlavede enDel af hans Maskiner.

Winstrups Fabrik af Landbrugsmaskiner paa Frederiksbergvar ingen Specialvirksomhed; der fremstilledes alle Datidens Red­skaber og Maskiner, hvilket bI. a. fremgaar af en 1822 offentlig­gjort

30

25

16

2420

28

25

26

301650

6030

45

15014040

Rbd.

2640

45

70

En Kraflmaaler .En enkelt Vandfureplov .En dobbelt Ditto .En stor Ditto til VandgrøfterEn liden Vandfureplov til be-

dækte Vandrender .En enkelt Cultivator .En Hyppeplov .En Hestehakke .En Tueplov .En Planeerplov med Hjul ..En Ditto uden Hjul .En Extirpator med 7 Skiærer

og eet Hj ul .En Ditto med 5 Skiærer og

eet Hjul .En almindelig Harve .En Ditto med kniv dannede

Tænder .En Rundharve .En Brakharve med alminde-

lige Tænder .En Ditto med knivdannede

Ditto .En Cooks Saaemaskine .En Thaers Ditto .En Ditto til Haandkraft .

Rbd.

En stor Tærskemaskine medJerndrev, 2 Halmrystere ogRensemaskine , 1000

En mindre Ditto med Ditto. 600En mindre Ditto med Halm­

rystere. . . . . . . . . . . . . . . .. 400En Hakkelsemaskine med 2

Metalskruer og 2 Sats Knive 100En mindre Ditto med Ditto. 80En Cooks Rensemaskine med

18 Sold . . . . . . . . . . . . . . .. 140En Sharpers Rensemaskine. . 60En Ditto af min egen Con-

struction . . . . . . . . . . . . . . . 60En mindre Ditto med Træ-

vinger. . . . . . . . . . . . . . . . . 50En Ditto . . . . . . . . . . . . . . . . 42En Ditto . . . . . . . . . . . . . . . . 30En Cylinder Kartoffelskiærer 20En Cylinder Kartoffelskiærer

med een Kniv. . . . . . . . . . . 8En Kartoffelvasker . . . . . . . . 6En Cooks Plov. . . . . . . . . . . 50En Smalls Ditto . . . . . . . . . . 30En Baileysk Ditto. . . . . . . . . 30En Ditto af min egen Con-

struction 22-24

Priis- Couran t

paa de Agerdyrknings-Maskiner og Redskaber, som forfærdiges hosO. J. Winstrup, boende ved Frederiksberg mellem Slotskroen og forrigegamle Kakkelovns-Fabrik.

MASKINF ABRIKATION 567

Rbd. Rbd.

En Ditto til Roer og Turnips 14 Forskiellige HaandkernerEn Thaers Saaemaskine til fra . . . . . . . . . . . . . . . . .. 20-50

Bønner . . . . 14 Forskiellige Haandmøller fra 30-80En Kartoffeloptager . . . . . . . 3 Hørberedningsmaskiner 100-200-280Vandskruer til 4 Rbd. pr. Alen En Kraftmaaler til Haand-Jerntromler (støbte) efter Vægt kraft 20

Alle foranstaaende Maskiner og Redskaber forfærdiges efter de nyesteog bedste Opfindelser, og for Arbejdets Godhed indestaaes; tillige for­færdiges alt andet Maskinarbejde efter indleverede Tegninger.

WinstrupMechallicus og Dannebrogsmand.

Ifølge en Meddelelse i S. Sterm's Beskrivelse over KjøbenhavnsAmt roses Winstrups Maskiner »i Almindelighed for Styrke ogHensigtsmæssighed, men ikke for Nethed eller Bequemmelig­hed. I Aarene 1818-1820 sysselsattes her dagligen 20 Arbej­dere, og der afsattes aarligen for 20,000 til 26,000 Rbd., men delave Kornpriser have heri bevirket en saadan Forandring, at Ar­bejdernes Antal nu (1834) er indskrænket til 5 Svende. Ved Fa­brikationen anvendes kun Haandkraft«. Den sidste Sætning næv­ner Forfatteren i Tilknytning til en Oplysning om, at der fra Win­strups Værksted er leveret 3 Dampmaskiner. Det ses altsaa, atdet i den trange Periode i 1820erne var gaaet stærkt tilbage medMaskinfabriken.

O. J. Winstrup var en urolig og noget stridbar Mand, der næppekunde blive længe ved een Ting ad Gangen og havde vanskelig vedat samarbejde med andre. Men gik det tilbage med Fabrikationenaf Landbrugsmaskiner, haabede han, at han skulde klare sigbedre som Møller. 1833 byggede han tæt ved Maskinfabriken enhollandsk Vindmølle, der i flere Henseende udmærkede sig frem­for de almindelige. Allerede i Begyndelsen af 1830erne er hanmere Møller end Maskinfabrikant; foruden Møllen paa MariaslystsGrund ejede han den af ham i 1814 byggede Amerika Mølle; menselv disse to Møller kunde ikke male Guld i Winstrups Pose; hansEksperimenter slugte Penge, og der var ingen Jordbund for deForbedringer, han vilde indføre. 1842 maatte han sælge AmerikaMøllen og 1844 Møllen paa Mariaslyst, og Grunden blev udpar­celleret. Han syslede stadig med Planer og Opfindelser; han fikudtaget Patenter men savnede Penge til at betale Gebyrerne.

Rask og rørig, fuld af Planer og Ideer var O. J. Winstrup til sinDød den 20. December 1867 i den høje Alder af over 85 Aar. Han

568 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

ligger begravet paa Frederiksberg Kirkegaard tæt ved Kirken; etsolidt Jerngitter hegner det store Gravsted. I lange Tider varhans Navn erindret ved Winstrupsvej, som gik fra Vesterbrogademod Frederiksberg Alle henover Mariaslysts Grunde, men Vejenblev 1898 omdøbt til Henrik Ibsensvej, og Navnemindet om denoriginale Mekaniker blev derved udslettet. Nærmere Oplysningerom O. J. Winstrup og om Sønnen P. J. Winstrup er givne af In­dustrihistorikeren C. Nyrop i »Maanedskrift for Techniske Med·delelser« 15. Aargang 1880.

Peter Joseph Winstrup, ovennævnte O. J. Winstrups Søn, fødtespaa Mariaslyst den 27. Juni 1814 og døde den 3. Maj 1880. Hanhavde arvet Faderens Sans for Mekanik, men ogsaa en Del afhans Ejendommeligheder eller Særheder. Han fik imidlertid engrundig praktisk og teoretisk Uddannelse. Paa Polyteknisk Lære­anstalt blev der tidlig lagt Mærke til hans fremragende Dygtighed- og lune, mutte Væsen. Efter at have taget polyteknisk Eksa­men saavel i Mekanik som i Kemi, arbejdede han et Par Aar iEngland, var efter Hjemkomsten Mester i den store Smedie paaFrederiksværk (1843-45), en Tid ved Københavns Vandvæsenog blev 1846 sammen med V. C. C. Gamel Ejer af Gamst & LundsMaskinfabrik og Jernstøberi, der den Gang var Københavns stør­ste Maskinfabrik. Her blev ogsaa fabrikeret nogle Landbrugs­maskiner, og det skal navnlig erindres, at P. J. Winstrup kon­struerede og fremstillede Kraftmaalere og bistod Landhushold­ningsselskabet og Landmandsforsamlingernes Komiteer med Kraft­maalinger, Bedømmelse af Maskiner m. m. Medens Faderen varnoget af en Projektmager, var P. J. Winstrup den nøgterne, beoregnende Tekniker, der ikke paabegyndte et Anlæg, før alt varnøje gennemtænkt og de grundlæggende Beregninger foretagne.

De to Winstrupere, Fader og Søn, er originale og ejendomme­lige Fremtoninger i den danske mekaniske Verden; de var bega­vede og indsigtsfulde, men savnede Evne til at samarbejde medandre, saa deres Dygtighed kom ikke fuldt ud til at udfolde sigtil Gavn for dem selv og Samtiden.

Af københavnske Jernstøberier, som i første Halvdel af forrigeAarhundrede fremstillede Plove og andre Agerbrugsredskaber,kan nævnes Meldahls paa Vesterbro. Det grundlagdes 1811 somdet tredie i Danmark af Henrich Joachim Meldahl (8. Sept. 1776­24. Febr. 1840), der hurtigt fik Navn som den dygtigste danske

MASKINF ABRIKATION 569

Jernstøber, men han var ofte utilgængelig og vilde ikke altidstøbe, hvad Kunderne ønskede.

Der er overleveret en karakteristisk Historie, som ogsa.a Camil­lus Nyrop har refereret. O. J. Winstrup søgte 1830 Bevilling tilat anlægge et Jernstøberi, af hvilke der paa dette Tidspunkt var5 i København. Winstrup fremhævede imidlertid i sin Ansøgning,at der kun var een, som k u n d e støbe, og han v i l d e ikke altid;det var H. Meldahl, der sigtedes til; han havde nemlig nogle Aarforinden nægtet at udføre Støbearbejdet til en Hørbrydemaskine,som Winstrup vilde fremstille. Noget maa H. Meldahl dog havevillet, thi Støberiet, der laa paa Vesterbrogade Nr. 14, hvor nuStenosgade ligger, havde Butik og Udsalg i det gule Hus ud tilGaden, og her var» Landbohandelen med Plouge og Avlsredskaberuhyre. Vognrækkerne holdt fra Nr. 14 og lige ned til »Æresstøt­ten« for at faa Skjær og Plougjernstykker med hjem«. En afJernstøberens dygtige Sønner, den senere kendte Arkitekt ogKunstner, F. Meldahl, har som Dreng været behjælpelig i Butikenmed Ekspeditionen.

I ældre Skrifter omtales ofte Rensemaskiner fra Assens; de blevfremstillede paa den kgl. privilegerede Industrieanstalt, hvis Ejerog Bestyrer var H. Rasmussen; Hovedvirksomheden var Fabrika­tion af Uldkarter, men der fremstilledes desuden Korntørrings­apparater, forskellige Konstruktioner og Størrelser af Rense­maskiner, Saald, Plader til Maltkøller o. s. v. Fabrikanten bekendt­gjorde i »Handels- og Industrie- Tidende« for 1834, at Priserne varnedsatte paa Grund af de lave Kornpriser. En almindelig Win­strups Rensemaskine nedsattes fra 42 til 35 Rigsdaler. Stand­harper kostede ca. 5 Rigsdaler. Denne Pris opføres endnu i enudførlig Pris-liste i »Handels- og Industrie- Tidende« for 1839, end­skønt Fabrikanten i Mellemtiden er avanceret til Kordegn. Derudbydes for 350 Rigsdaler en brændselsbesparende Korntørrings­maskine, som kan tørre 80-100 Tdr. i Døgnet.

Det første Jernstøberi i Jylland blev anlagt 1830 i Horsens afC. F. Weiss fra København, men efter ca. 10 Aars Forløb hævedehan sin Virksomhed og rejste bort. Gaarden, hvori Støberiethavde været drevet, købtes af Guldsmed Ulrik Stallknecht, sompaany anlagde et Jernstøberi. Oprindelig var det Ovne, Komfurer,Plovgods og Bygningsartikler, men da der senere blev oprettet etMaskinværksted, blev der støbt en Del Landbrugsmaskiner. EfterU. Stallknecht's Død overtog Sønnen Jørgen Stallknecht Forret-

570 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

ningen, som efterhaanden blev meget udvidet; efter 1861 harFabriken udstillet og faaet Præmie ved Landmandsforsamlingersamt paa de store Udstillinger i København 1872 og 1888.

Omkring Midten af det forrige Aarhundrede grundlagdes histog her i Provinserne Virksomheder for Fremstilling af Land­brugsmaskiner; en af de betydeligste var Allerups Jernstøberi ogMaskinfabrik i Odense; den grundlagdes af Mathias Peter Allerup(23. Novbr. 1799-17. Novbr. 1858), der fødtes i København somSøn af en Vinhandler; han lærte Snedkerhaandværket og blevsenere Modelsnedker paa Meldahls Jernstøberi, hvor han sammen­sparede en lille Kapital og fik 1836 Bevilling til at anlægge et Jern­støberi i Odense; det var det første Jernstøberi paa Fyn og dettredie i Danmark uden for København. Virksomheden begyndteyderst beskedent men blev hurtigt meget omfattende. Ved sin Dyg­tighed og fortrinlige Ledelse fik M. P. Allerup Hædersnavnet »denfynske Industris Fader«. Han kastede sig over Fremstillingen afPlove, Tærskemaskiner, Hestegange, Saamaskiner m. m. AllerupsMaskiner nød Anseelse og blev ofte præmierede paa Udstillinger.Personlig var M. P. Allerup en velvillig, tillidvækkende, afholdtog agtet Mand; det vakte derfor Sorg i vide Kredse, da han i enAlder af 59 Aar døde i Korsør paa Gennemrejse til København.Virksomheden fortsattes af hans Sønner og eksisterer endnu, menhar optaget andre Specialiteter end Landbrugsmaskiner.

Lidt efter Midten af det forløbne Aarhundrede havde Odenseen ganske fremmelig Maskinfabrikation. H. Rasmussen & Co.ener Frederiksbroens Jernstøberi & Maskinfabrik, der grundlag­des 1856 af H. Rasmussen, fremstillede i 1860erne og 1870erneet betydeligt Antal solide Hestegange, enkle Tærskemaskiner,Hakkelsemaskiner o. lign.

Som tidligere omtalt har Maskinfabriken »Phønix«, Odense,endogsaa fremstillet nogle Mejemaskiner.

I Aarhus grundlagde 1854 S. Frich et Jernstøberi med Maskin­fabrik, som i en Aarrække fremstillede Landbrugsmaskiner ogudstillede ved flere Landmandsforsamlinger; senere kom Fabri­kationen til at omfatte Dampmaskiner, Møllerianlæg samt Maski­ner til forskellige Industrier.

Samme Aar, som M. P. Allerup begyndte i Odense, grundlagdeA. C. Rasmussen sin senere bekendte og ansete Virksomhed i Stub­bekøbing. A. C. Rasmussen (15. Febr. 1809-1. Febr. 1898) varen Bondesøn fra Fyn; under beskedne Former begyndte han 1836

MASKINF ABRIKATION 571

A. C. Rasmussen. f. i Lumby- Taarup paaFyn 1809, d. i Stubbekøbing 1898. Ma­skinfabrikant i Stubbekøbing 1836-76.

en Fabriksvirksomhed, der i de første Aar væsentlig omfattede

Møllebyggeri; da der i Landbruget blev Brug for Maskiner, for­stod den energiske og dygtige Mand at imødekomme Tidens Krav;der anlagdes Jernstøberi og optoges Fabrikationen af Landbrugs­maskiner, navnlig Saamaskiner. A. C. Rasmussen lavede 1866den første trehjulede Bredsaamaskine til Ourupgaard, 1875 leve­redes til Landbohøjskolens Forsøgsmark en trehjulet Bredsaa­maskine, der endnu henstaar i Samlingen. Det var efter Tiden for­trinlige Maskiner, hvis Prin­cip i det væsentligste end­nu er bevaret i FirmaetsFrøsaamaskiner. A. C. Ras­

mussen fik adskillige Di­plomer og Medailler vedLandmandsforsamlingernesUdstillinger, og .hans Saa­maskine konkurrerede med

Allerups, Odense. Der vardog ingen stor Afsætningde første Aar, indtil 1875var der kun lavet 147 Saa­maskiner; siden den Tider Produktionen kommen

op til over 15000 Saama­skiner. Som i de flesteandre Virksomheder blev

der fremstillet mange for­skellige Maskiner og Red­skaber. A. C. Rasmussenudstillede bI. a. en selvren­sende Tærskemaskine ved Landmandsforsamlingen i Svendborg1878, men iøvrigt har Fabriken ikke som flere andre kastet sigover Tærskemaskiner; dens væsentligste Frembringelser har iflere Aar været Saamaskiner og Radrensere. A. C. Rasmussenledede Virksomheden til ind i 1870erne, da der overlodes til enSøn Carl Chr. Rasmussen. 1910 overgik Virksomheden til etAktieselskab, der væsentlig ejes af H. C. Petersen & Co., Køben­havn. Grundlæggerens Sønnesøn, Johs. Rasmussen, er Leder afden snart 100aarige Fabrik, hvis Hovedvirksomhed stadig erLandbrugsmaskiner.

572 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Maskinfirmaet H. CLunge & Søn stammer ogsaa fra Tiden førMidten af det 19. Aarhundrede. Fabriken er grundlagt 1842 afPeter Lunge i Næsby ved Næsbyholm; den laa den Gang paa enSkraaning ned mod Susaaen; en lille Bæk, der løb ud i Aaen,leverede den fornødne Drivkraft for Støberiblæseren. 1863 flyt­tedes Fabriken til sin nuværende Plads i Sorø; i 1873 overdrogPeter Lunge Fabriken til Sønnen Hans Christian Lunge, der 1900optog sin Søn Carl Lunge i Forretningen, som nu fik Firmanavn»H. C. Lunge & Søn«. 1917 overtog Carl Lunge Fabriken somEneindehaver, men døde allerede 1918, hvorefter hans Enke, FruAlhed Lunge, er Eneindehaver. Peter Lunge var her i Landetblandt de første, der fabrikmæssigt fremstillede Tærskemaskiner,der sammen med Hestegange, Hakkelsemaskiner og Kastemaski­ner i flere Aar var Virksomhedens Hovedartikler, selvom der og­saa fremstilledes andre Landbrugsredskaber, Pumper m. m. IFortegnelsen over Udstillingen ved Landmandsforsamlingen i Aal­borg 1856 staar P. Lunge, Næsby pr. Sorø, som Udstiller af en2-Hestes Tærskemaskine; han har dog ved denne Lejlighed 5 dan­ske Kollegaer som Fremstillere af Tærskemaskiner til Hestekraft.I 1880erne og 1890erne var Fabriken væsentligst beskæftiget medStøbning af Komfurer, Kakkelovne, Staldvinduer og andet Byg­ningsstøbegods. 1900 paabegyndtes Fabrikationen af selvrensendeTærskeværker, 1909 optoges Fremstillingen af Motorer for Land­bruget, og der var i de følgende Aar en betydelig Fabrikation afdisse Kraftmaskiner samt af Tærskeværker og Kværne. Med Elek­tricitetens Udbredelse mindskedes Forbruget af Motorer, menVirksomheden har fremdeles en ret anselig Fremstilling af Pum­per, Tærskeværker, Kværne, Hakkelsemaskiner, Tromler m. m.

I Midten af forrige Aarhundrede anlagdes Th. Marstrands Fa­brik fortrinsvis for Fremstilling af Værktøj og Redskaber til Brugi Land-, Have- og Skovbrug. Grundlæggeren var Theodor Kri­stian Marstrand (6. Febr.1817- 24. Jan. 1863); han var Søn afNikolaj Jakob Marstrand, tog polyteknisk Eksamen 1837, arbej­dede en Tid paa Frederiksværk, senere i Solingen, Berlin, Wienog Paris. En Tid var han Kompagnon i Camillus Nyrops Instru­ment-Værksted men traadte snart ud. 1851 fik han Bevillingsom Værktøjsfabrikant; det begyndte smaat, men 1856 købte hanHus paa Amerikavej, og Virksomheden udviklede sig hurtigt.Th. Marstrand havde betydelige Udstillinger ved flere Landmands­forsamlinger. Adskillige Redskaber, bI. a. Spader, var fortrinligt

MASKINF ABRIKATION 573

I..

I

I

1-

..

fremstillede og gik under Navn Marstrands Spader eller de dan­ske Spader. Den dygtige, initiativ- og iderige Mand døde faa Aarefter, at han havde faaet Virksomheden godt i Gang og havdePlaner om store Udvidelser.

Omkring i Provinserne findes fra tidligere Tid forskellige Ham­merværker, der fremstillede Haandredskaber, bI. a. Grejsdal vedVejle o. fl. Disse Virksomheder har ogsaa havt Betydning vedat forsyne Jordbruget med formaalstjenlige Redskaber, og danskLandbrug er i denne Henseende godt betjent.

G r e j s d a l H a m m e r v æ r k har sin Oprindelse fra de hol­landske Kobberhandlere, der 1839 købte Haraldskjær Fabrik ogindrettede den til Fremstilling af Kobbervarer, Leer og Spader.Siden 1842 blev Fabriken ledet af Westfaleren Frederik Brincker,som døde 1872. Hans Sønner, Fritz og Carl Brincker, var op­lært paa Haraldskær og kø~te tilsammen i 1866 en Ejendom iGrejsdalen, hvor Fabrikationen begyndte 1867. Første Fabrika­tionsartikler var Høstleer, Spader og Hakkelseknive. 1875 for­bedredes Vandkraftanlæget med nye Stemmeværker; i 1894 ud­traadte Carl Brincker af Firmaet; samme Aar paabegyndtes Fa­brikationen af Vognaksler. - 1902 optoges Fritz Brinckers Søn,A. Brincker, som Kompagnon i Firmaet; samtidig foretoges storeUdvidelser, og der indlagdes Turbiner i Stedet for de gamle Vand­hjul. Virksomheden, der fører Navnet: Brødr. Brincker, er frem­deles i Familiens Eje og i god Gang.

Medens de fleste danske Landbrugsmaskinfabriker har frem­stillet flere forskellige Slags Maskiner og Redskaber, oparbejdedeJens Nielsen, Vester Aaby, en efter Landets Forhold betydeligSpecialfabrikation af Kaste-, Rense- og Sortermaskiner, og der ernæppe et Sogn i Danmark, hvor der ikke findes een eller flereMaskiner fra denne Virksomhed.

Jens Nielsen er født den 23. Oktober 1842 i Vester Skjerningemellem Faaborg og Svendborg, hvor Faderen, Niels Jensen, varTømrer og ejede et lille Hus. Han kom i Tømrerlære hos Faderen,som iøvrigt ogsaa har lavet enkelte Rensemaskiner, af hvilke eenfindes i Dansk Landbrugsmuseum. Allerede i 20 Aars Alderenkom han til at forestaa Arbejdet for Faderen og var beskæftigetmed Tømrer- og Møllebyggearbejdet. I Efteraaret 1863 lavedehan den første Rensemaskine, og hermed lægges Grunden til densenere betydelige landskendte Specialfabrik. I de første Aar hlevder tømret om Sommeren og lavet Maskiner om Vinteren. Da

Jens Nielsen, f. i Vester-Skjerninge 1842,d. i Vester Aaby 1926. Maskinfabrikant i

Vester Aaby, Pejrup.

574 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Maskinfabrikationen blev udvidet, maatte Tømrerarbejdet opgi­ves, og Jens Nielsen flyttede 1874 til Vester Aaby.

1867 udtog Jens Nielsen sit første Patent paa en Kastemaskine,der 1868 blev udstillet og præmieret i Faaborg. Ved Landmands­forsamlingen 1872 fik han Broncemedalje; der udstilledes herefterved de fleste Landmandsforsamlinger eller deltoges i Prøver, oghan hjemførte mange høje Præmier og høstede megen Anerken­delse. Han forstod i usædvanlig Grad at drage Lære af Udstillin­

ger og Prøver. Forfatterenkender ingen Fabrikant,der saa uforbeholdent somJens Nielsen har fremhæ­

vet vore RedskabsprøversBetydning som Vejledningog Støtte for Maskinfabri­kanterne.

1880 optoges Fabrikationaf Bobysortermaskiner, ogomtrent samtidig begyndtehan paa Fremstilling afTriører; der leveredes enDel af disse Maskiner til

Maltbygavlere, Landbofor­eninger, Korn- og Frøhand­lere; med Frøavlens store

Opsving, navnlig i de førsteKrigsaar, forsynedes ad­lige Virksomheder medstore Renserianlæg, hvilketmedførte' betydelige Udvi­

delser af Fabriken. - 1892 optoges Fabrikation af Haand­tærskemaskiner, hvorved der vistnok første Gang i Dan­mark anvendtes Kuglelejer i Landbrugsmaskiner. Senere eroptaget Fabrikation af mindre Selvrensere. Med den voksendeProduktion er Fabriken udvidet forskellige Gange, og detvar et anseligt Fabrikskompleks, der i August 1921 blevRov for Luerne. Brandskaden alene androg over en halv Mil­lion Kr. Fabriken blev atter opført, og da der efter Krigen blevmindre Afsætning for de store Renserianlæg, er Fabrikationenaf selvrensende Tærskeværker optaget med fornyet Kraft.

MASKINF ABRIKATION 575

A. Blom, f. i Odense 1837, d. i Skander­borg 1915. Maskinfabrikant i Skanderborg

fra 1866 til sin Død.

l

1911 omdannedes Forretningen til et Familieaktieselskab, hvoriJens Nielsen optog sine to Sønner, Direktørerne M. J. Nielsen ogN. Nielsen, samt Datteren Frøken B. M. Nielsen som Aktionærerog Medarbejdere.

Jens Nielsen gav ikke Indtryk af at have Landhaandværkerensrobuste Kraft og Sundhed; i sine unge Dage har han imidlertidkunnet slide strængt gennem en lang Arbejdsdag og endda brugeAften og Nat til det nødvendige Kontorarbejde; han fulgte Virk­somheden 'med levende In-

teresse, selv efter at hanvar saa svag, at han ikkekunde forlade sine Stuer.Han døde i Efteraaret 1926

i den høje Alder af 84 Aar.Ved Omtalen af Jens Niel­

sen's Specialfabrikation afRensemaskiner, er derGrund til at erindre om

L. P. Jakobsen, Beder, hvisKastemaskiner brugtes paaflere jydske Herregaardeefter Midten af det forløbneAarhundrede.

En tiltalende Skikkelseindenfor de danske Land­

brugsmaskinfabrikanter erogsaa A. Blom, Grundlæg­geren af Firmaet A. Blom &

Søn, Skanderborg. AndreasLudvig Blom er født den8. April 1837 i Odense, hvor Faderen var Væver og sad i smaaKaar. Efter Konfirmationen kom A. Blom i Snedkerlære; somSvend fartede han i 4 Aar rundt i Udlandet. Efter Hjemkomstentog han Plads som Modelsnedker paa forskellige Støberier, hvor­ved han fik Lejlighed til at sætte sig ind i Fabrikationen af Land­brugsmaskiner. Sammen med Maskinarbejder Drost begyndtehan 1866 et Maskinbyggeri i Skanderborg; men Drost rejste kortTid efter, da Virksomheden ikke kunde føde to Familier. Værk­stedet bestod kun af et lille Rum, og hele Arbejdsstyrken var enSmedesvend og en Lærling, men Folkeholdet var stort nok tilDriftskapitalen.

576 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Fabrikationen begyndte med Kødhakkemaskiner, Brødskærereog lignende mindre Redskaber; efterhaanden, spm der samledesDriftskapital, optoges Fabrikation af Kærneværker, Tærskemaski­ner, Hestegange m. m. 1882 købtes den nuværende Ejendom; deranlagdes Støberi, den ene nye Fabriksbygning rejste sig efter denanden, og Virksomheden blev snart en af Landets største i sinArt. Fabrikationen var flersidig, idet der foruden ovennævnteMaskiner fremstilledes Saamaskiner, Radrensere, Tromler, Rense­maskiner, Halmpresser, Hesteriver, Kværne, Motorer m. m.; iden omfattende Fabriksvirksomhed har undertiden været beskæf­

tiget 150-200 Mand. Gamle Blom, som han i Reglen kaldtes isine sidste Aar, var ikke alene anset for sin Dygtighed, men des­uden afholdt for sin Hjælpsomhed og Godgørenhed. Som Medlemaf Byraadet (1876-1906) og Indehaver af en Mængde andre Til­lidsposter øvede han paa flere Omraader stor Indflydelse paaSkanderborg Bys Udvikling. I de sidste Aar var han svagelig ogmaatte transporteres i Sygestol. Ledelsen af den store Fabriks­og Forretningsvirksomhed gik da over til Sønnen Chr. B/om, som1896 var optaget i Firmaet. A. B/om døde den 17. Januar 1915.1917 rejstes i Skanderborg Dyrehave et Mindesmærke for denansete Fabrikant.

Virksomheden fortsattes af Grundlæggerens to Sønner, nemligovennævnte Chr. Blom (født 4. Oktober 1866) og den yngre An­dreas B/om. De to Brødre var fra 1920 til 1929 Indehavere af

Firmaet. Clzr. B/om, der navnlig repræsenterede Virksomhedenudadtil, og var velkendt og velset i vide Kredse, døde den 30.Maj 1929. Siden den Tid har Andreas Blom været Eneleder afFabriken.

Aktieselskabet Holbæk Maskinfabrik fører sin Oprindelse til­bage til 1859, da Jernstøber Sven Jansen oprettede et Jernstøberiog Maskinfabrik i Holbæk under Navnet Jansens Jernstøberi.Hovedproduktionen var forskelligt Handelsstøbegods, bI. a. Kom­furer, men allerede paa et tidligt Tidspunkt blev der fremstilletsmaa Haandtærskemaskiner. 1876 blev Fabriken overtaget afJernstøber N. R. Petersen (11. December 1852-24. September1931), der i de første Aar kastede sig over Fremstillingen .afDampkedler, Pasteuriseringsapparater, Pumper og andet Mejeri­inventar. Fremstillingen af Landbrugsmaskiner var dog ikkeganske lagt til Side, og i 1892 udtog Jernstøber N. R. PetersenPatent paa en selvrensende Tærskemaskine. Under det videre

MASKINFABRIKATION 577

P. Nords/en (oprindelig P. Nielsen), f. i Rør­bæk ved Frederikssund 1840, d. i Hillerød

1918. Lærte Smedehaandværk. Maskin­fabrikant i Hillerød.

Arbejde med Udviklingen af denne Maskine optog N. R. Peterseni Slutningen af 90erne et Samarbejde med Brødr. Madsen, Asnæs;dette Samarbejde ophørte imidlertid 1904, og hver af Virksom­hederne fortsatte ad sin egen Bane.

1907 stiftedes Aktieselskabet Holbæk Maskinfabrik, der købteN. R. Petersens Patentrettigheder og grundede en ny Fabrik medTærskeværker som Specialitet. - N. R. Petersen fortsatte i dengamle Fabrik, hvor han nu med megen Energi kastede sig overFremstillingen af Halm­presser. 1918 udskilte sJernstøberiet som en selv­

stændig Virksomhed ogovertoges af et nyt Aktie­selskab under Navnet »Hol­bæk Jernstøberi«. - 1920

overtog Aktieselskabet Hol­bæk Maskinfabrik Fabrika­

tionen af Halmpressere,hvorved den gamle Mo­dervirksomhed paa nyblev slaaet sammen medTærskevær ksf abrika tionen;samtidig trak N. R. Peter­sen sig tilbage fra Ledelsenaf Virksomheden, der nustyredes af Direktør Alb.

Nielsen, som allerede1907 var indtraadt som

Leder af Als Holbæk Ma­skinfabrik; endvidere ind­traadte som teknisk Di­

rektør N. R. Petersens Søn P. Jansen Petersen. Begge er frem­deles Ledere af den store Virksomhed, der har nær Tilknytningtil Landbrugsmaskinfirmaet H. C. Petersen & Co., København.

I sidste Fjerdedel af det forløbne og i første Fjerdedel af inde­værende Aarhundrede har P. Nordsten, Hillerød sat sit kraftigePræg paa den danske Landbrugsmaskinfabrikation.

Peter Nielsen, der senere antog Navnet Nordsten (18. Februar1840-10. Juli 1918) blev født i Rørbæk ved Frederikssund somSøn af Landmand og Smedemester Niels Petersen. Han lærte

578 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Smedehaandværket i Faderens Værksted og fortsatte Virksom­heden i Rørbæk Smedie. P. Nordsten udstillede første Gang etTærskeværk 1872. 1877 overtog han Hillerød Jernstøberi og Ma­skinfabrik, som under hans dygtige Ledelse vandt et anerkendtNavn ogsaa udover Landets Grænser, idet han har oparbejdet enret betydelig Eksport af Landbrugsmaskiner. P. Nordsten var inøje Kontakt med det praktiske Jordbrugs Krav.

Siden Virksomhedens Begyndelse har der periodevis været en-kelte Redskaber og Maski­ner, der særlig har optagetFabriken. Det var førstTærskemaskiner, Heste­gange og Hakkelsemaski­ner, senere de landskendteBredsaamaskiner, paa hvil­ke han udtog Patent 1882,derefter Radsaamaskinerog Radrensere; en Periodei 1880erne fremstilledes enDel Skrælleplove; i indevæ­rende Aarhundrede har deselvrensende Tærskeværkerindtaget en dominerendePlads i Fabrikationen; desaakaldte Hillerødmaskinerhar tjent som Model foradskillige andre Fabrika­ter; senere er optaget Frem-

H. ChristotTersen, Holeby, f. i Bandholm1843, d. i Holeby 1908. stilling af automatisk bin-

dende Halmpresser samtstørre Tærskeværker. P. Nordstens Maskiner er ofte tildelt Præ­mier, Medailler og Anerkendelse paa inden- og udenlandske Ud­stillinger. Den ansete Fabriksvirksomhed ejes og ledes nu afGrundlæggerens Søn, Ingeniør, cand. polyt. M. Nordsten.

Ligesom P. Nordsten, Hillerød, har en væsentlig Andel i, atDanmark baade i kvalitativ og kvantitativ Henseende har enanerkendt Fabrikation af mindre Tærskemaskiner, afpasset eftervort Landbrugs Behov, har H. Christoffersen, Holeby, bidragetvæsentlig til, at dansk Landbrug er godt betjent med Hensyn tilRadrensere.

MASKINF ABRIKATION 579

Hans Christoffersen fødtes den 3. Juni 1843 i Bandholm; somDreng var han nogle Aar hos Slægtninge i Jylland, hvor han del­tog i de ved Landbruget forefaldende Arbejder, bI. a. vogte Faarpaa Heden. Efter Konfirmationen kom han i Lære i et Maskin­værksted i Bandholm, hvor der tillige var Støberi, saa han blevkendt med alt henhørende under Faget; efter at have arbejdetnogle Aar som Svend, bI. a. i Stokkemarke, blev han den 1. August1872 Smed paa Højbygaard, som den Gang var forpagtet afErhard Frederiksen. Det var ved den Tid, at Sukkerroedyrkningenved sidstnævntes Initiativ blev omplantet paa dansk Jordbund,og det blev Hans Christoffersens Opgave sammen med ErhardFrederiksen at finde ud af, hvorledes Radrenserne kunde for­bedres for ret at svare til Formaalet. I de 5 Aar, H. Christoffersen .

var paa Højbygaard, lagde han Grunden til sin senere saa anseteMaskinfabrikation; han ønskede selvfølgelig at faa sit eget Værk­sted og erhvervede 1877 en Smedie i Godsted. Her var han i 5 Aar,flyttede saa 1882 til Holeby, hvor han, begyndende med Rad­rensere som Specialitet, oparbejdede en anselig Virksomhed ogvirkede til sin Død 1908.

1886 opfandt han den torækkede Radrenser med bevægeligeSkær. Det er navnlig dette Redskab, der under Navn af Holeby­Radrenseren fandt Afsætning i den danske Sukkerroeavl, somChristoffersens Fabriksvirksomhed var i Samvækst med; menHoleby Radrenseren blev iøvrigt i en Aarrække anvendt og efter­lavet i andre Landsdele, dog fortrinsvis paa øerne. I 1896 byg­gede H. Christoffersen den første Radsaamaskine i Samarbejdemed Sønnen Jens Christoffersen, som da var kommen hjem fraAmerika; en Aarrække var der en ret anselig Produktion af Rad­saamaskiner. Senere optoges Fremstillingen af Petroleumsmoto­rer, Vitriolspredere, Staksættere, Halmpresser og Tærskeværker;men det er ved Fremstilling af Radrensere, at H. Christoffersen

har ydet sit særlige Bidrag til Gavn for dansk Landbrug, og hanbør nævnes som en af dem, der har haft Betydning for Sukker­roeavlens Fremme. Han har kun i ringe Grad taget Del i Udstil­linger o. lign. og var i det hele taget ikke meget uden for sinFabriksvirksomhed; det var utvivlsomt til Gavn for Afsætningen,at han kom i Forbindelse med den dygtige Maskinhandler Ole

Sørensen, Kolding.Da Produktionen af Motorer voksede, udvidede Christoffersen

Fabriken i 1902; men snart efter kom Dieselmotoren frem, og

580 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

siden 1909 er der fremstillet en Mængde af disse Kraftmaskiner,hvilket har medført yderligere Udvidelser.

Fabriken er ikke mere i H. Christoffersens Families Eje, idetogsaa Sønnen, Jens Christoffersen, er afgaaet ved Døden. 1918overgik Fabriken til et Aktieselskab, der senere erhvervedeStøberiet Guldborg, og Firmaet hedder nu Holeby DieselmotorFabrik.

Lidt efter Midten af forrige Aarhundrede var der omkring iLandet enkelte mindre Fabriker og Smedeværksteder, hvorfra derudgik Plove, som blev kendte og anerkendte ud over det nærmesteOpland, idet de fremstilledes og blev præmierede ved Plovprøverog Landmandsforsamlingernes Udstillinger. Plovene fik under­tiden Navn efter Opfinderen eller efter den Landsby eller Lands­del, hvor de fremstilledes. Niels Nielsen, Lyngby, og FrederikJørgensen, Kregome, havde i mange Aar deres Navne knyttede tilPlove, der benyttedes i det nordlige Sjælland; man kender ogsaaJespersens Plov. Den ofte præmierede S k o v l u n d e P lov stam­mede fra Smed Søren Pedersen, Skovlunde ved Ballerup. HansPetersen, Nørreballe ved Maribo, fremstillede ligeledes en i sinTid anerkendt Plov.

Af andre Landsbysmede, der i sidste Trediedel af det forløbneAarhundrede fremstillede Plove, som blev kendte udover det nær­meste Opland, var bI. a. Hans Hansen, Agerup ved l'i"æstved; hanblev væsentlig kendt for sine Reolplove, der varmt anbefaledesaf Kammerraad Andersen, Gunderslevholm. Særdeles gode Plovefremstilledes af Smed Lars Hansen, Ringe paa Fyn, men ingen afde foregaaende har dog haft en Betydning som Fraugde-SmedenA. Jakobsen, der med Rette kan kaldes Foregangsmand i danskPlovfabrikation. Anders Jakobsen (11. April 1852-14. Juli 1923)er født i Ørbæk ved Nyborg, hvor Faderen var Smed. A. Jakob­sen lærte ogsaa Smedehaandværket og blev Svend 1873; hansøgte Uddannelse i Hestebeslag paa Landbohøjskolen og nedsattesig 1877 som Smed i Overholluf under beskedne Former med enDreng som Lærling. Paa Foranledning af Baron Juel-Brockdorff,Hollufgaard, begyndte han at efterlave en Molineplov, som Baro­nen havde anskaffet fra Amerika. Forsøget lykkedes, og de før­ste Plove stod færdige i Foraaret 1878; der blev straks afsat enDel Plove til de større Gaarde, og senere kom de ud paa Bonde­gaardene; hermed var Grunden lagt til den senere saa betydeligePlovfabrikation. 1886 flyttede Jakobsen til Fraugde; Værkstedet

MASKINF ABRIKATION 581

A. Jakobsen, f. i Ørbæk ved Nyborg 1852,d. i Fraugde 1923. Plovfabrikant i Fraugde

fra 1886 til sin Død.

blev udvidet, der anskaffedes Kraft- og Arbejdsmaskiner for atlette Fabrikationen, som efterhaanden havde antaget et anseligtOmfang, idet der allerede i Slutningen af Aarhundredet fabrike­redes over 2000 Plove aarlig; umiddelbart før Verdenskrigen varFabrikationen over 3000 Plove aarlig.

A. Jakobsen har ikke alene vist mekanisk Snilde og Dygtighedsom Haandværker og Fabrikant, men han har udvist Energi ogsejg Udholdenhed ved Overvindelse af de mange Vanskeligheder,som mødte Plovfabrikatio­

nen i den første Tid. Fraug­de Plovene er ofte præmie­rede ved Udstillinger oganerkendte ved Prøver. --

A. Jakobsen, der var enstout Type, nød megen An­seelse i Landbo- og Haand­værkerkredse. Virksomhe­den førtes en Aarrække vi­dere af Sønnerne Jakob J a­

kobsen, der væsentlig le­dede Fabriken, og PederJakobsen, som forestod Af­sætningen. Senere er andreindtraadt i den økonomi­

ske Ledelse. Der er stadigUdvikling i Plovfabrikatio­nen med Ændringer ogForbedringer; i de senereAar har bI. a. nye Vinkel­skær vakt Opmærksomhed.

A. Jakobsen, Fraugde, har adskillige Lærlinge og Efterfølgere,og flere fynske Smedeværksteder er udviklede til betydelige Plov­fabriker, saa man har faaet Mullerup-, Langeskov-, Sanderum-,Allerup- og flere Plove.

Fremstilleren af Sanderum-Ploven, C. M. Rasmussen (født 23.Maj 1873) er af fynsk Smedeslægt og begyndte 1899 en Smede­forretning i Sanderum; han optog snart efter Fabrikation afPlove, der i Løbet af nogle Aar fik et betydeligt Omfang, saa Fa­briken maatte udvides. Efter at Sanderumplovene havde faaetGuldmedaille og Æresdiplom paa Udstillingen i Bruxelles 1910,

Landbrugets Historie. IV. 37

582 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

kom Afsætningen stærkt i Vejret, saa der enkelte Aar solgtes ca.4000 Enkeltplove foruden Dobbeltplove, Kultivatorer, Harver ogRadrensere.

Indehaveren af Plovfabriken »Mullerup«, L. Kr. Larsen, hørerogsaa til en fynsk Smedeslægt, idet Faderen var den dygtigeSmedemester H. S. Larsen, Taarup ved Kjerteminde. L. Kr. Lar­sen begyndte Virksomheden 1901 som almindelig Smedeforret­ning, der hurtig gik frem, navnlig da han i 1903 havde op­funden den kendte Mullerup Ukrudsharve, som blev fabrikereti stort Antal. I 1907 paabegyndtes Fabrikationen af Plove, og i1917 Planteploven »Universal«, som solgtes i stort Tal i Krigs­aarene. Da Lokalerne i Mullerup blev for smaa, flyttedes Fabri­ken 1916 til Ullerslev Station. Der er enkelte Aar afsat 2000'---3000Plove foruden en Del Harver, Radrensere, Kultivatorer, Tromlerog andre Jordbearbejdningsredskaber. L. Kr. Larsen har væsent­lig fremstillet Redskaber til de mindre Jordbrugere.

Lederen af Langeskov Plovfabrik, L. Hansen, er født i Dalbypaa Hindsholm 1866 og kom i Smedelære 1882; efter endt Lære­tid arbejdede han forskellige Steder, indtil han købte en gammelSmedie i Langeskov, hvor han arbejdede i 11 Aar. 1904 opførtesden nuværende Fabrik, som er udvidet flere Gange; der oparbej­dedes her en anselig Specialfabrikation af Plove, af hvilke derenkelte Aar er afsat ca. 2500 Stkr. 1920 overgik Virksomhedentil et Aktieselskab med L. Hansen som Direktør; samtidig optogesFremstillingen af Radrensere, Harver og andre Landbrugsredska­ber. Ligesom de andre fynske Fabriker har Langeskov eksporte­ret en Del Plove og andre Redskaber.

Af Plov fabrik er paa Sjælland er »Landsperg« i Holbæk en afde betydeligste. Grundlæggeren, G. Landsperg, er født den 27. Au­gust 1878 i København og var en Aarrække Trafikassistent vedDe danske Statsbaner. Han havde imidlertid en saa levende In­

teresse for Industri og Handel, at han vilde forsøge sig i det frieErhverv og anlagde i Holbæk en Fabrik for Fremtilling af Kulti­vatorer. Virksomheden omdannedes til et Aktieselskab, og Fabri­kationen udvidedes til ogsaa at omfatte Plove og andre Jordbrugs­redskaber samt Reservedele til disse. Omsætningen blev betyde­lig, saa der indtil Efteraaret 1926 var fabrikeret ca. 18,000 Plove,ca. 10,000 Kultivatorer, ca. 1900 Fjedertandsharver, ca. 4300Radrensere samt solgt Reservedele for ca. 21/2 Mill. Kr.

MASKINF ABRIKATION 583

I Jylland anvendtes i ret vid Udstrækning »Morsøploven«, kon­strueret af Arent Andersen, Erslev ved Nykøbing Mors. Denneejendommelige Opfindernatur fødtes i Solbjerg paa Mors den 30.December 1828. Som mange andre Smaafolks Børn paa den Tidfik han en tarvelig Undervisning, og han fik ikke senere nogenskolemæssig, teoretisk Uddannelse. Efter Konfirmationen lærtehan Smedehaandværket i Gullerup paa Mors og blev dygtig i sinProfession. Han overtog en Ejendom i Erslev paa 11 Tdr. Ld.,byggede Smedie og fik snart god Søgning.

Svingplove var den Gang nye paa Mors, og da han 1858 fiken Plov til Reparation, fandt han, at Muldfjælen var saa tarvelig,at den ikke kunde vende Jorden ordentlig. Han konstruerede saaden kendte Morsøplov med lang skrueformet Muldfjæl, der i Løbetaf faa Aar vandt Udbredelse i det nordlige og vestlige Jylland.Han lærte beredvillig andre Smede, hvorledes de skulde formeMuldfjælene, der de første 16 Aar blev lavet uden Model. Alleredei 37 Aars Alderen blev han syg, saa han ikke kunde arbejde iSmedien; han lavede da en Muldplade-Model, som overlodes tilen Smed i Nykøbing, der senere benyttede den. Arent Andersen,der aldrig selv havde søgt Patent eller paa anden Maade udnyttetsin Opfindelse, var nu henvist til at leve af Landejendommen;han syslede dog stadig med Opfindelser, konstruerede en Ajle­spreder, den kendte Ukrudsharve »Duplex«, forbedrede Svensk­harven, lavede en Del kunstfærdigt Husgeraad samt et Uhr medPlanetsystemet, der har vakt mange besøgendes Opmærksom­hed og Beundring. 1891 fik han en officiel Anerkendelse, nemliget Sølvdrikkehorn med følgende Indskrift:

Smed Arent Andersen, Erslev,N. F. Munks Ærespræmie,

uddelt af det kgl. danske Landhusholdningsselskab for fortrinlige Ploveog gode Avlsredskaber.

Arent Andersen var en ejendommelig Begavelse; man maaundre sig over, at han kunde konstruere og udregne de forskel­lIge Ting, han har opfunden uden teknisk Uddannelse og udenat kunne skrive eller regne paa et Stykke Papir; Tingen stod fær­dig i hans Hoved, og han kunde forme den i Praksis. Han varen hjælpsom og ugennyttig Mand, der høstede Anerkendelse menikke Guld ved sine Opfindelser. Skønt han var sygelig fra sinUngdom - i 45 Aar kunde han ikke udføre strængt legemligt Ar-

37*

584 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

bejde -, blev han dog en gammel Mand; han døde i sit Hjemi Erslev 1910, altsaa ca. 82 Aar gammel.

En omtrent samtidig Opfinder er Niels Jensen Fogh (1832­1917), som fødtes i Egnen mellem Aarhus og Horsens. Der varsmaa Kaar i Hjemmet; han var svag under Opvæksten, fik kunringe Skolegang, og det var væsentligt ved egen Hjælp, at hanlærte Skrivning og Regning. Som 19-aarig blev han Lærling underLandhusholdningsselskabet; han kom til Hofmansgave, hvor N. E.Hofman (Bang) den Gang virkede i sin fulde Kraft. N. Fogh

tjente derefter nogle Aar som Avlskarl og Ladefoged paa størreGaarde; 1859-1865 var han Drænmester om Vinteren og Hør­svinger om Sommeren; 1865 købte han en lille Ejendom i Thor­ning Vestergaard. Trods Mergling og flittigt Arbejde kunde denøde Jordlod ikke ernære Familien, der efterhaanden blev talrig,

idet Fogh og Hustru i Løbet af 23 Aar fik 16 Børn. Hørsvingerenslog sig nu paa Strømpevævning og havde en Tid en ret betydeligVirksomhed med flere Væve og andre Maskiner. En Ildebrand

ødelagde det hele, og han stod paa bar Bund. Egnens Folk hjalpden flittige Mand paa Fode, men der kom andre Uheld til, og hanlevede under trykkende Kaar.

Allerede som Avlskarl paa en større Gaard havde han syslet

med Opfindelser og bI. a. forbedret paa Hesteriven, der den Gangvar ny. Nu fandt han paa at konstruere en Harve, den senerekendte Foghs Patentharve; det varede nogen Tid, før den blevanerkendt, men 1887 blev den tilkendt Broncemedaille paa enUdstilling i Viborg. Ved Landmandsforsamlingerne i Randers 1894og i Odense 1900 tilkendtes den Sølvmedaille; desuden fikden Broncemedaille i Paris samt andre Præmier i Ind- ogUdland.

Fogh havde nu faaet offentlig Anerkendelse for sin Harve, Af-sætningen var ogsaa ret betydelig, idet der solgtes ca. 5000 Patent­harver; men han var ikke selv Smed og maatte engagere frem­mede Svende; han var heller ikke den Forretningsmand, der retforstod at faa Indtægterne over paa sin Side; hertil kom, at Kulti­vatoren, »det Fjedertands Skidt«, som Fogh kaldte den, nu vinderfrem og fortrænger Patentharven, Svenskharven, Sæddækkerenog andre Harver. Resultatet var, at Patentharven gik ud af Kurs,og den en Tid ret betydelige Harvefremstilling endte med Armod forden gamle Mand. Forskellig anden Modgang stødte til. Hustruenog 7 Børn døde, de 9 levende rejste til Amerika; Fogh kom til

MASKINFABRIKATION 585

Skade og maaUe ligge lang Tid paa Sygehus. Men intet syntes atkunne knække den gamle Kæmpes Mod; endnu som 82-aarig lodhan bygge en ny Kultivator, der 1914 blev prøvet af Statens Red­skabsudvalg.

To store Oplevelser fik Fogh paa sine gamle Dage efter at havepasseret de 80; han rejste til Amerika og besøgte sine mange Børn,der gennemgaaende havde det ret godt og af og til sendte Pengehjem. Toppunktet paa Anerkendelse var, da han 1915 modtogLandhusholdningsselskabets største Sølvbæger.

Det vilde være umuligt at omtale alle, som har beskæftigetsig med Konstruktion og Fabrikation af Landbrugsmaskiner; herskal endnu kun nævnes enkelte Fabrikanter og Virksomheder,som fortrinsvis er kommen frem i den sidste Menneskealder.

Brødrene Madsen, A s n æ s M a s k i n f a b r i k, er oprindeliggrundlagt af Brødrene Karl og Oluf Madsen, der allerede 1888, dade kun var henholdsvis 19 og 16 Aar gamle, begyndte at eks­perimentere med en Maskine, som foruden Tærskningen ogsaakunde rense og i nogen Maade sortere Kornet. Der gik dog ad­skillige Aar, inden Maalet naaedes, og mange Modelmaskinermaatte fremstilles og kasseres, før den praktisk anvendeligeTærskemaskine stod færdig. Denne Maskine var enkel i Kon­struktion; alle bevægelige Dele var samlet paa tre Aksler. Derarbejdedes dog videre paa Forenkling og i 1904 fremkom enKonstruktion med kun 2 Aksler og een Rem. Denne Grundtypeer siden bibeholdt som den saakaldte Asnæs Type.

I 1908 udtraadte Karl Madsen af Firmaet og begyndte en selv­stændig Fabrikation af selvbindende Halmpresser, men Fabrikenlededes videre under det gamle Navn. Den overtoges i 1917 afet Aktieselskab og fra 1926 er Eneforhandlingen af FabrikensProdukter overdraget Ole Sørensen & Co., Kolding. FabrikensDriftsleder er nu Ingeniør J ohs. Bom. Karl Madsen, der besadmegen Opfindersnilde, har senere konstrueret Roehakken »Asnæs«med omskifteligt Blad. Han døde den 23. August 1932.

Brødrene Larsen, A s a a J e r n s t ø b e r i o g M a s k i n f a b r i k,er grundlagt 1882 af Smedemester og Jernstøber Gregers Chri­stian Larsen (1859-1926), der i det nævnte Aar rejste sin Smediei Asaa By. Han vandt Tillid blandt Egnens Folk, og faa Aaref,ter fik han rejst den fornødne Kapital til Indretning af et Jern­støberi, Vendsyssels første. Der støbtes Gods til Landbrugsmaski-

586 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

ner som Hesteomgange, Hakkelsemaskiner , Tærskemaskiner samtKakkelovne og Komfurer.

1909 kom to af Larsens Sønner hjem efter at have rejst paaProfessionen i det fremmede, men forinden havde de gennem­gaaet en omhyggelig Lære hos Faderen. De tog Arbejdet op iFabrikken og udvidede den til ogsaa at omfatte Motorer. Seneretog man fat paa Fremstillingen af Diamant-Kværnen, der førstvar en Underløber, men som senere ændredes til Vertikalkværnog i denne Skikkelse har vundet stor Udbredelse.

Jernstøber Larsen døde 1926; forinden havde han haft denSorg at miste en af sine Sønner, Gregor (d. 1920), der havde fore­staaet Virksomhedens Kontor. Nu ledes Asaa Jernstøberi af Brø­

drene Hans og Ingemann Larsen, den førstnævnte i Fabrik ogStøberi, sidstnævnte har overtaget den merkantile Ledelse.

D r o n n i n g b o r g M a s k i n f a b r i k ved Randers er navnligbekendt for Fremstillingen af enkeltrensende Tærskemaskiner.Fabrikken er begyndt i 1894; dens Indehaver, N. Kristian Niel­sen, havde allerede nogle Aar tidligere begyndt en lille Fabrika­tion af Rense- og Kastemaskiner i Nørre Sundby.

N. Kr. Nielsen er født i Hads Herred den 16. August 1866 somSøn af en Husmand. Han kom allerede som 10-Aars Dreng udat tjene ved Landbruget, men blev senere sat i Snedkerlære. Efterendt Lære fik han bI. a. Arbejde hos en Møllebygger, der ogsaafremstillede Rensemaskiner.

Fabriken i Dronningborg begyndte beskedent, men alleredeomkring 1907 var Fabrikationen ca. 1200 Rensemaskiner aarlig,og der var stadig Vækst i Fabrikken, saa den i 1916 havde enAarsproduktion af ca. 2500 Rensemaskiner. I 1913 havde Fabri­kant Nielsen tilendebragt Konstruktion af sit første selvrensendeTærskeværk, der førtes i Handelen under Navnet »Dania 3 A«,og som senere har faaet stor Udbredelse. Foruden Fabrikationenaf Tærskeværker og Rensemaskiner er der i Dronningborg ogsaafremstillet Halmpakkere og Kunststenskværne. I de senere Aarhar N. Kr. Nielsens to Sønner været Medledere af Virksomheden.

Fabrikant Siliam Bjerre er født 16. Septbr. 1880· i Lomborg.Han kom som ung i Mejerilære hos den bekendte Mejerist EsperAndersen i Jebjerg, og da denne oprettede et Maskinværksted,blev Siliam Bjerre Leder af dette. En af hans Opgaver blev Ind­retningen af elektriske Anlæg i Mejerierne, hvor man fik For­syningen af Strøm fra egen Dynamo. Senere paatog han sig

MASKINFABRIKATION 587

større Arbejder sam Udførelse af Landsby-Elektricitetsværker.Derefter fulgte mange Installationsarbejder, efterhaanden somElektriciteten vandt Udbredelse paa Landet.

1905 flyttede Bjerre til Skive, hvor han i 1919 købte SkiveJernstøberi og Maskinfabrik ag begyndte paa Fabrikation afLandbrugsmaskiner. Hans Navn er navnlig knyttet til Opfindel­sen af Gyro-Kværnen med dens selvregulerende Anardninger. Ide senere Aar har han været beskæftiget med Fremstillingen afGødningssprederen »Villemoes«, det er opfunden af PraprietærD. Willemoes, Willemoesgaard pr. Hjerm.

A/S C h r. A n d e r s e n s M a s k i n f a b r i k, Holbæk, fører sinOprindelse tilbage til 1885, da Maskinfabrikant Chr. Andersenselv overtog det lille Værksted, han nogle Aar havde drevet sam­men med Savværksejer Hans Nielsen. Virksomheden blev ret am­fattende, saa den ved Chr. Andersens Død i 1915 beskæftigede40 Mand.

I 1916 overgik Virksamheden til et Aktieselskab under Ledelseaf Direktør Dines Pedersen (f. den 15. Juli 1885 paa Bakkegaard iVanløse, Nyrup St.). Fabrikens Havedvirksamhed er Fremstil­lingen af Tærskeværker og Halmpresser, men ved Siden heraf erden navnlig i de seneste Aar blevet bekendt ved Fremkamstenaf den danske Jordfræser, hvis Tilblivelse skyldes Dines Peder­sens Initiativ.

Møllestenfabrikken »E n g s k 0'«, Strømmen, Randers, er op­rettet af Fabrikant J. C. Mikkelsen, der er født den 16. Marts1863 og er Møllebygger af Fag. Efter udstaaet Lære arbejdedehan sam Svend, var derefter en Tid Forpagter af Skandsemølleved Randers ag senere Bestyrer af Lyshøj Andelsmølle pr. Havn­dal. 1899 etablerede han sig som Møllebygger i Strømmen vedRanders, og her paabegyndte han i 1901 Fremstillingen af kun­stige Møllesten, der skulde afløse de indtil da brugte rhinskeMøllesten. I den farløbne Aarrække har J. C. Mikkelsens Virk­

samhed havt betydelig Fremgang, og de fra »Engsko« leveredeKunststen til Landbrugskværne har utvivlsamt havt megen Betydning far den stare Udbredelse, disse Maskiner har faaet.J. C. Mikkelsens faglige Indsigt er derigennem kommen mangetil Nytte; selve Fremstillingen af Møllesten er utvivlsamt nagetaf en Kunst, det endelige Resultat er i høj Grad afhængig af Fa­brikantens Duelighed.

Tærskeværksfabrikken »Ve s t j Yd e n«, Lemvig, indehaves af

588 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Fabrikant Mads Kjær (f. 11. Decbr. 1877), der oprindelig har væretLandmand, men som i 1918 byggede Tærskeværksfabrikken iLemvig. Som det fremgaar af Navnet, er Tærskeværker Fabrik­kens væsentligste Arbejdsfelt. Tærskeværket »Vestjyden« afvigerved sit Korntransportsystem fra de gængse Typer, idet Kornetfra Bunden af Maskinen føres op til Sædudløbet ved en Blæser,der samtidig støvblæser og sorterer Kornet efter Vægtfylde.

P. Hansen's M a s k i n f a b r i k, H ø n g, er oprettet i 1888 afFabrikant P. Hansen (født i Revninge paa Fyn 1861). Den drevesi en Aarrække som Reparationsværksted, men omkring 1900 slogP. Hansen ind paa Fabrikationen af smaa Radsaamaskiner ognaaede snart vidt i saa Henseende. 1907 blev Radsaamaskinen

»Stjernen«, 4 Fod, prøvet med godt Resultat af Landhushold­ningsselskabets Maskinudvalg. 1913 var en 11 Rækkers Maskinepaany med i Prøverne. Fabrikant P. Hansen har gennem sinVirksomhed havt Betydning for Udviklingen af smaa Radsaa­maskiner, beregnet for Husmandsbruget, og Fremstillingen afBadsaamaskiner er stadig Fabrikens vigtigste Produktion. I 1930er Fabrikken overdraget til P. Hansens Søn, Thyge Hansen.

Maskinfabriken »T a a r u p«, Kerteminde, indehaves af Fabri­kant Axel Larsen, hvis Navn er knyttet til Fremstillingen afTaarup-Radrenseren. Oprindelsen til denne Fabrikation maasøges i en lille Smedie i Taarup pr. Mesinge, hvor Axel LarsensFader, Smedemester H. S. Larsen, først i 90erne begyndte enFremstilling af enrækkede Radrensere, der snart fik godt Ry blandtEgnens Landmænd. De første Aar udgjorde Fabrikationen kun20-30 Stykker, men efterhaanden steg Antallet, saa den i 1909var oppe paa 100 Stkr. Efter Smedemester H. S. Larsens Død(1909) har Axel Larsen fortsat Virksomheden, der fra 1912 ogsaahar omfattet torækkede Radrensere. Snart maatte Virksomheden

have større Lokaler, og den flyttedes da til Kerteminde, hvorFabriken fremdeles har Hjemsted.

Maskinfabrikken »H e r b o r g«, Skjern, er grundlagt af Fabri­kant P. M. Nielsen, med Kendingsnavnet »Herborg«, der er fødti Skjern 24. Maj 1867, hvor han efter endt Skolegang kom iSmedelære. Nogle Aar senere nedsatte han sig som Smedemesteri Herborg ved Skjern. Her bragte et Tilfælde ham ind paa Frem­stillingen af et Apparat til Sønderdeling af Foderroer. Dette blevIndledningen til »Herborg«-Roeskærerne, der senere i stort Tal erblevet benyttet Landet over. 1. September 1900 flyttedes Fabri-

MASKINHANDEL 589

ken fra Herborg til Skjern; den er senere brændt et Par Gangeog samtidig med Opbygningen udvidet og moderniseret. 1925indtraadte P. M. Nielsens Søn, Marius Nielsen, i Fabrikens Le­delse.

N. P. Burup, Roskilde (f. 20. Juni 1881) er Søn af GaardejerLars Pedersen, Gammerød, Borup Sogn. Lærte som ung paa Ma­skinværksted, bestyrede Fædrenegaarden og gennemgik et Kursuspaa Tune Landboskole, hvor han senere blev Forsøgsassistent vedPrøvning af et nyt Malkemaskinanlæg. 1916 begyndte Burupi Roskilde en Fabriksvirksomhed, der kom til at omfatte Stald­inventar, som Transportbaner, Selvvandingsanlæg, Høhække,Bindsler m. v. 1921 optoges som Specialitet Roerense- og Skære­maskinen »Tørvask«, der har faaet stor Udbredelse.

P. Mortensen, Herning, er født i Agedrup Sogn paa Fyn 15.Maj1878. Efter endt Skolegang kom han i Maskinlære og suppleredei Ungdomsaarene sin praktiske Færdighed ved teoretisk Uddan­nelse. 1903 grundlagde P. Mortensen en Fabrik i Herning forFremstilling af Landbrugsmaskiner, særlig Tærskeværker, menefter nogle faa Aars Forløb (1908) optoges Fabrikationen af Ajle­spredere, som i 1909 blev udstillet ved Landsudstillingen i Aarhusog samtidig prøvet ved Foreningen af jydsk e Landboforeninger.Et godt Udfald af disse Prøver blev Anledning til, at P. Morten­sen optog Fremstillingen af Pumper og Ajlespredere som Specia­litet. 1912 og 1925 er Fabriken udvidet, da Fabrikationen efter­haanden har taget et betydeligt Opsving.

Der er ovenfor nævnt en Række Virksomheder for Fremstillingaf Landbrugsmaskiner. Selvfølgelig er der mange flere, som harhavt eller har saa stor Betydning, at de fortjener at omtales, meni denne korte Oversigt kan de langt fra alle medtages.

Som Helhed har dansk Landbrugsmaskinindustri gjort over­ordentlig store Fremskridt i indeværende Aarhundrede, saa Land­bruget paa de fleste Omraader kan blive tilfredsstillende betjentmed danske Maskiner.

HANDEL

Endskønt de fleste Landbrugsmaskinfabrikanter sælger en Deldirekte til Forbrugerne, foregaar den væsentligste Del af Omsæt­ningen med Landbrugsmaskiner dog gennem Handelsvirksom­heder. Disse kan være store Importfirmaer, der har Hovedfor-

590 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

handling af visse Maskiner for hele Landet, lokale Maskinhand­lere og Smede.

Af større landskendte Importfirmaer, der tillige har Detailsalg,kan bI. a. nævnes:

H. C. Petersen & Co., København, der skriver sin Oprindelsefra Aaret 1870, da Grosserer H. C. Petersen (f. i Flensborg 26.Septbr. 1837, død April 1909) begyndte Virksomheden med etGeneralagentur for engelske Firmaer. H. C. Petersen havde paadette Tidspunkt en solid Uddannelse at bygge paa, udgaaet somhan var fra en anset Købmandsslægt med Uddannelse som Inge­niør og som Landmand.

H. C. Petersen har tidligt indført Damptærskeværker til Dan­mark, og Firmaet har havt Betydning for Forhandlingen af Bur­meister & Wains Centrifuge, ligesom det i sin Tid forsynedemange Mejerier med Dampmaskiner og -kedler foruden andreMejerimaskiner. Ved Siden af Forhandlingen har Firmaet drevetFabrikation af Landbrugsmaskiner og overtog 1906 Holbæk Ma­skinfabrik og i 1909 desuden A. C. Rasmussens Jernstøberi & Ma­skinfabrik, Stubbekøbing. 1893 indtraadte Grosserer Alfred S.Blom i Firmaet, som han fremdeles leder, bistaaet fra 1924 afGrosserer Jørgen Kiær som Forretningsfører.

Ole Sørensen & Co., Kolding, er stiftet i 1873 af Ole Sørensen(1837-1900), der som Landmand i Amerika havde lært Nyttenog indset Betydningen af, at Landbruget havde gode mekani­ske Hjælpemidler. Begyndelsen blev gjort i det smaa med enAgenturforretning for anerkendte udenlandske Maskiner; somAarene gik, blev Forretningen landskendt og Omsætningen be­tydelig. En lang Tid havde Firmaet Hovedforhandlingen af Rud·Sacks Maskiner; senere er dette Firmas Fabrikater overgaaet paaandre Hænder.

Efter Ole Sørensens Død i 1900 lededes Forretningen indtil1905 af Enken i Forbindelse med Ole Sørensens yngre BroderVilhelm Sørensen. Efter dennes Død i 1905 blev Forretningenledet af Enkefru Sørensen, bistaaet af Købmand Conrad Ander­sen, Kancelliraad H. Jacobsen og Bankdirektør V. H. Laursen,samtidig med at den daglige Ledelse overtages af Firmaets mange­aarige Repræsentant D. R. Thomsen. 1914 overgik Ole Sørensen& Co. til et Aktieselskab med Folmer Thomsen som administre­

rende Direktør, 1925 fratraadte F. Thomsen og afløstes af Fir­maets nuværende Leder, Direktør N. Juel Schmidt. Als Brødr.

MASKINHANDEL 591

Madsen, Asnæs Maskinfabrik, indehaves af Ole Sørensen & Co.,der saaledes driver Fabriksvirksomhed ved Siden af Handelen

med Landbrugsmaskiner.Firmaet Brødr. Bendix, København, er stiftet 11. Juni 1889 af

Georg S. Bendix (f. 1867), der gennem fleraarige Rejser i Englandog Skotland, hvor han repræsenterede AlS Koefoed & Hauberg,fik Lejlighed til at gøre sig bekendt med Maskinhandelen. EfterHjemkomsten begyndte Georg S. Bendix sin Forretning i Køben­havn og drev herfra Forhandling med Maskiner dels fra AIS Koe­foed & Hauberg og dels selvstændig Agentur af udenlandskeLandbrugsmaskiner. Snart efter Forretningens Grundlæggelse op­toges i Firmaet Broderen William Bendix (f. 1865), der ligeledesen Aarrække havde arbejdet i Udlandet, fortrinsvis i Bank- ogKornfirmaer. Under Brødrenes Ledelse er Forretningen vokset iOmfang og Anseelse. Brødr. Bendix Maskinforretning er bI. a.kendt gennem Indførelsen af den amerikanske Høstmaskine MacCormick, hvoraf den har havt Forhandling siden 1889, Firmaethar desuden indført og en lang Aarrække forhandlet Radsaa­maskinen »Saxonia«, indtil det nu faar fremstillet Radsaamaski­ner for egen Regning og under eget Mærke. En Række ansete,udenlandske Firmaer, for en stor Del engelske, er ligeledes re­præsenteret gennem Forretningen, i hvis Ledelse nu er indtraadtProkurist Marius Hansen.

A/S D a n s k M a s k i n o p l a g, A a b e n r a a, er oprindeliggrundlagt i 1851 af Jernstøber T. Stallknecht, der optog Fabrika­tionen af Kakkelovne og Støbegods. 1909 overtog Købmand JørgenM. Hansen Forretningen, som nu blev bragt ind paa Handelenmed danske Landbrugsmaskiner. Hermed fortsattes med stigendeOmsætning indtil Krigsaarene, idet der samtidig handledes medtyske Landbrugsmaskiner til Danmark. 1916 anlagde Virksom­heden en Filial i Fredericia, men efter Genforeningen blev denneatter lagt ind under Hovedforretningen, der samtidig indregistre­redes som Aktieselskab med Konsul Jørgen M. Hansen som Di­rektør. Der drives nu Hovedforhandling med forskellige Land­brugsmaskiner og Redskaber, ligesom Dansk Maskinoplag har enbetydelig Detailhandel.

F i r m a e t N. C. B r e i t & C o., København, er begyndt 1908 afLandbrugskandidat N. C. Breit (f. 2. Febr. 1881) med en RækkeAgenturer for ansete udenlandske Landbrugsmaskinfabriker.1910 indtraadte Grosserer N. S. Dahl som Kompagnon i Firmaet,

592 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

og dette Kompagniskab fortsattes til 1914, da N. C. Breit ud­traadte for at overtage sin Fædrenegaard, Løjtegaard paa Ama­ger. 1917 foretages en stor Udvidelse af Virksomheden, der i desenere Aar har ført Firmanaavnet Als Massey Harris.

Verdensfirmaet I n t e r n a t i o n a l H a r v e s t e r C o m p a g n i,Chicago, har i flere Aar haft en Filial i København, som driversenere Aar har ført Firmanavnet A/S Massey Harris.

Et af Provinsernes største Maskinhandlerfirmaer er A/S E. Bondo& Co., Odense, der grundlagdes i August 1912 under Navnet A/SChr. Sørensen & Bondo; den ene af Stifterne, Chr. Sørensen,udtraadte 1914, og i 1916 antog Firmaet sit nuværende Navn.Foruden almindelig Maskinhandel har Firmaet et betydeligtVærksted for Reparation af brugte men endnu brugelige Maski­ner, som navnlig afsættes til de mindre Jordbrugere, der van­skeligt kan bære Omkostningerne til nye Maskiner, men som vedfornuftig Brug og Behandling af en brugt men vel istandsatMaskine kan anvende denne en Aarrække.

Iøvrigt klager Maskinhandlerne stærkt over, at de ikke kankomme bort fra det i Danmark særegne Handelssystem, at derved Salg af en ny Maskine skal tages en gammel i Bytte, hvilketgør Handelsvilkaarene og Priserne usikre.

Omkring i Provinserne findes adskillige Maskinhandlere, somhar en betydelig Omsætning med Oplandets Landmænd, og detmaa desuden nævnes, at et stort Tal af Danmarks Smede er Re­præsentanter for Fabrikanter og Importører og formidler en storDel af de Maskiner og Redskaber, som anskaffes inden for deresVirkeomraade.

IX.

UDBREDELSE AF KENDSKABTIL LANDBRUGETS MEKANISKE

HJiELPEMIDLERPRØVER

Allerede saa tidlig som i 1770 blev den første danske Redskabs­prøve afholdt. Her som i saa mange andre Tilfælde var det Detkgl. danske Landhusholdningsselskab, der tog Initiativet, og detvar da ogsaa Datidens ledende Mænd inden for Selskabet, somforestod Ledelsen af Plovprøven paa Rygaards Mark ved Bern­storffsvejen nær København.

Her foretages en Sammenligning mellem nogle originale engel­ske Svingplove samt Efterligninger deraf og den gamle Hjulplov.Prøven viste Hjulplovens Underlegenhed, men trods dette blevden dog ved endnu trekvart Aarhundrede at være den mest be­nyttede Plov i Landbruget (se S. 446).

50 Aar senere afholdes den næste Plovprøve, denne Gang paaStrandmøllen ved København. Ogsaa her var det Landhushold­ningsselskabet, der tog Initiativ til Prøvens Iværksættelse, og gen­nem de foretagne Forsøg ønskede at befordre Svingplovens Ud­bredelse. Prøven lededes af Strandmøllens Ejer, Kammerraad J.

Chr. Drewsen, og der deltog foruden 5 Hjulplove tillige 8 Sving­plove og en brabandsk Stylteplov. Ved Prøven blev O. J. Win­slrups Plov samt en Baileys Plov (begge Svingplove) erklæret forde bedste.

Allerede paa et tidligere Tidspunkt, nemlig i 1803, var der vedLandhusholdningsselskabets Foranledning den 17. Juni blevetforetaget Undersøgelser over Plovens Kraftforbrug ved Hjælp afen Kraftmaaler af engelsk Oprindelse. - Disse Forsøg er saa vidtvides blevet ledet af Veterinærskolens initiativrige Forstander Pro­fessor Erik Viborg, og Prøven fandt Sted paa VeterinærskolensMark paa Amager. Denne Prøve er udførlig omtalt i Adresse-

, contirets Efterretninger for 27. Juni 1803, og heri meddeles saa-

594 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

vel om Kraftforbruget ved Pløjningen som ogsaa om FurensStørrelse.

For en længere Aarrække er det nu forbi med de egentligePlovprøver, men dermed være ikke sagt, at Arbejdet for Udbre­delsen af Kundskab om Landbugets Redskaber stod i Stampe.Væsentlig Betydning kan saaledes tillægges P r æ m i e p l ø j n i n­g e r og andre Former for Forevisning, som gav LandbrugerneLejlighed til at se det nye i Sammenligning med det gamle. Detmaa saaledes betragtes som en historisk Begivenhed, at Land­husholdningsselskabet ved en Præmiepløjning den 28. Sept. 1821lader forevise den samme Aar fra Firmaet W ood & Freeborn i

New York indkøbte Freeborns Plov, der frem for alt udmærkedesig ved sin lette og dog solide Bygning. Ogsaa den første Fore­visning af Svenskharven, som fandt Sted paa Nislevgaard i 1839,mærker et betydningsfuldt Trin i Udviklingen af LandbrugetsRedskabsvæsen.

Paabegyndelsen af Landmandsforsamlingerne gav Anledninstil U d s t i 11 i n g af forskellige Redskaber og Maskiner, der somRegel blev underkastet Bedømmelse og Præmiering, uden at derdog fandt nogen egentlig Undersøgelse og Prøve Sted. Detuholdbare heri blev dog ret hurtigt anerkendt; man var klarover, at en Bedømmelse maatte grundes paa virkelige Prøver,og det besluttedes da, at der i Tilknytning til Landmandsforsam­lingen i Nykøbing, Falster, 1872 skulde foretages Prøver medPlove ,Grubbere og Tromler, ligesom der fremtidig skulde af­holdes Prøver med andre Maskingrupper i Forbindelse medsenere Landmandsforsamlinger .

Følgende denne Vedtagelse blev der i Aarene fra 1872-1893afholdt 8 sammenlignende Prøver, nemlig:l) Prøve med Plove, Harver, Grubbere og Tromler 1872.2) Prøve med Mejemaskiner 1874.3) Prøve med Slaamaskiner 1875.4) Prøve med Hestegange, Tærske-, Kaste-, Kørne- og Sorter-

maskiner 1878.5) Prøve med Saamaskiner 1883.6) Prøve med Centrifuger 1883.7) Prøve med Selvbindere og selvaflæggende Mejemaskiner 1892.8) Prøve med Petroleumsmotorer 1893.

Beretningerne om disse Prøver, der, som det vil ses, omfattedeen Række vigtige Markmaskiner og andre betydningsfulde Ma­skiner, er optaget i Tidsskrift for Landøkonomi.

OPLYSNINGSARBEJDE 595

Med Finansaaret 1892-93 sker der den betydningsfulde Ny­ordning af Redskabsprøverne, at der til disse bevilges Statstil­skud, og Ledelsen af Prøverne overgaar til et permanent Udvalg:Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg. Under denneForm lededes Redskabsprøverne i de følgende 22 Aar, i hvilkeder gennemførtes Prøver med praktisk talt alle Grupper afLandbrugsmaskiner. Beretningerne herom er ligeledes offent­liggjort i Tidsskrift for Landøkonomi, og der· er tillige udsendtHefter som Særtryk af Tidsskriftet.

Indenfor denne Aarrække sker der en rig Udvikling afLandbrugets Maskinvæsen. Det er saaledes i disse Aar, at dendanske Svingplov tager Form, ligesom der foregaar betydnings­fulde Fremskridt ved Radrensere og andre Jordbearbejdnings­redskaber. Ogsaa i Tærskeværksfabrikation er man inde paa enbemærkelsesværdig Udvikling, dels med de smaa selvrensendeTærskeværker til Hestekraft og dels med større Tærskeværker,efterhaanden som de mekaniske Kraftkilder vinder og mere mereUdbredelse.

Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg har havt en betyd­ningsfuld Opgave i at angive Retningslinierne for og lede Udvik­lingen i Maskinbygningen, og naar Landbrugets Redskaber ogMaskiner nu er afpasset godt efter Landbrugets Behov, maa mantillægge Maskinudvalget en ikke ringe Del af Æren herfor.

I 1914 overgik Ledelsen af Landbrugets Maskinprøver til etsærligt Udvalg: Statens Redskabsudvalg, hvis Medlemmer ervalgt som Repræsentanter for Landboforeningerne, Husmands­foreningerne, Landhusholdningsselskabet, Landbohøjskolen ogTeknologisk Institut. Statens Redskabsudvalg sorterer direkteunder Landbrugsministeriet, der udpeger Udvalgets Formand.Prøvevirksomheden, det daglige Kontorarbejde m. v. ledes af enaf Udvalget valgt Sekretær, der antager den fornødne Medhjælp.Bedømmelsen af de til Prøve antagne Redskaber og Maskinerforetages ved et Dommerudvalg, der vælges blandt Personer, somhar særlig Indsigt og praktisk Erfaring med Hensyn til de Gen­stande, som er til Undersøgelse.

Efter Redskabsudvalgets Forretningsorden kan Prøverne be­staa i sammenlignende Arbejdsprøver (Hovedprøver), der iværk­sættes af Udvalget, eller som Enkelt-, Nyheds- eller Supplements­prøver, der kan afholdes efter Begæring af Maskinforhandlere,Fabrikanter, Opfindere eller andre maskininteresserede.

596 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

Resultaterne fra Statens Redskabsprøver offentliggøres somsærskilte Beretninger, der faas i Boghandelen.

PRÆMIEPLØJNINGER

For at vække Interesse om de nye praktiske Enkeltplove paa­begyndte Det kgl. danske Landhusholdningsselskab allerede i1820 Prøvepløjninger, hvorved det lykkedes at samle et stortAntal Landbrugere og give dem Kendskab til de nye Redskaber.

Selvom de første Præmiepløjninger saaledes for en Del havdetil Maal at udbrede Kendskabet til de nye Redskaber, saa havdede ved Siden heraf den opdragende Betydning, at Tilskuere ogDeltagere lærte at forstaa Brugen af de gode Redskaber og Nyt­ten deraf.

Andre landøkonomiske Selskaber fortsatte i det anviste Spor,og Præmiepløjninger blev afholdt i et ret betydende Antal. Efter­haanden som gode Redskaber blev mere almindelige, blev Præ­miepløjningerne til Konkurrencer i Pløjefærdighed mellem deenkelte Deltagere. Under denne Form har de været drevet imange Landboforeninger, hvad Jubilæumsskrifterne bærerVidne om.

Præmiepløjningerne holdt sig indtil omkring 1860-70erne,saa tabte man Interessen for dem, og først et halvhundrede Aarsenere omkring 1920 begynder man hist og her at tage dem oppaany.

Præmiepløjningerne har haft en ikke ringe Betydning forKendskabet til de nye Plove og deres Brug, men det ligger i Sa­gens Natur, at disse Sammenligningsprøver vel oftest afholdtespaa Gaarde, hvor Interessen for de forskellige nye Redskabervar stor, og saavel Pløjedeltagerne som Tilskuere fik dervedLejlighed til at se andre nye Redskaber, som var taget i Brugdet paagældende Sted. Eksempelvis kan saaledes anføres, atSvenskharven første Gang er blevet forevist for en større Kredsved Præmiepløjningen, der afholdes paa Nislevgaard 1839.

UDSTILLINGER

Redskabsprøver, Præmiepløjninger o. lign., hvortil en størreKreds faar Adgang, virker jo ogsaa i nogen Maade som Udstil­linger, men desforuden har der i tidligere Tid og ikke mindst iden nyeste Tid været afholdt store samlede Udstillinger, hvordet købende Publikum kan faa Lejlighed til at se nøjere paa

OPLYSNINGSARBEJDE 597

de enkelte Maskiner og Redskaber, end der er Mulighed for i etButiks- eller Lagerlokale.

Landmandsforsamlingerne, der paabegyndtes i 1845, omfat­tede ogsaa et Dyrskue samt en særlig Udstilling af Landbrugs­produkter og forskellige Samlinger af Agerdyrkningsredskaberog Maskiner. Navnlig i den ældre Tid var det Skik, at Ejere afnye, oftest fra Udlandet indforskrevne Redskaber og Maskiner,udstillede deres Nyerhvervelser i· Forbindelse med Landmands­forsamlingerne, og da Prøverne senere indførtes som fast Ledved disse Landmandsmøder, blev det Skik, at de Genstande, derprøvedes, var særskilt udstillet.

Da Landmandsforsamlingerne med Aar 1900 hørte op, gledUdstillinger af Maskiner og Hedskaber over til at blive et Led isaavel store som smaa Dyrskuer, og selvom saadanne Udstil­linger har paaført Maskinfabrikanter og -forhandlere ofte endogret betydelig Omkostninger, saa har de utvivlsomt ogsaa i megethøj Grad bidraget til at fremme Kendskabet til de nye Land­brugsmaskiner.

Ved Siden af Dyrskuerne har der tillige været enkelte andreLejligheder, hvor Landbrugsmaskiner er blevet udstillet. Dettehar saaledes været Tilfældet ved Udstillingen i København i1888, ved Landbrugsmaskinudstillingen København 1906,Landsudstillingen i Aarhus 1909 foruden en Del Udstillinger afmere lokal Karakter.

Blandt Nutidens Udstillinger kan der ogsaa være Grund til atminde om Købestævnerne, hvor kun danske Frembringelser kanudstilles.

PUBLIKATIONER

Tidligere er nævnt, at Beretningerne om Prøverne med Land­brugets Redskaber og Maskiner offentliggjordes i Landhushold­ningsselskabets Organ: Tidsskrift for Landøkonomi, enten somsærlige Afhandlinger eller i enkelte Tilfælde som Referater afForedrag holdt af Prøveudvalgets Formand. Om Prøver afholdtved Landhusholdningsselskabets Maskinudvalg og ved StatensRedskabsprøver er der udsendt særlige Beretninger. En samletRedegørelse for de ved Landmandsforsamlingerne og Landhus­holdningsselskab siden 1872 afholdte Prøver er givet af Emil Jør­gensen i »De danske Redskabs- og Maskinprøver« 1902.

Saa tidligt som i 1822-25 udkom den første egentlige danske

H. F. C. Dencker, f. i Aalborg 1861, d. i Kø­benhavn 1897. Lærte Møllebyggerfaget, cand.polyt. 1885. Statskonsulent i LandbrugetsRedskabs- og Maskinvæsen 1890 til sin Død.

598 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

»Redskabslære«, nemlig O. J. Winstrups Bog »Afbildninger afde bedste og nyeste Agerdyrkningsredskaber med Beskrivelser«,et for sin Tid fortræffeligt Værk, der med sine overordentligtydelige Kobberstik giver et godt Billede af Datidens mekaniskeHjælpemidler. Værket udkom ogsaa paa Tysk.

Et halvt Hundrede Aar senere, nemlig i 1871, udsendte Land­brugskandidat J. S. Greve sin »Redskabs- og Maskinlære til Br,ugfor Landmænd«. Dette var dog ikke noget selvstændigt Arbejde

men en Omarbejdelse afProfessor Dr. Carl Reitleeh­ners »Lehrbuch des land­wirtschaftlichen Maschinen­lehre«.

Professor B. S. Jørgen­sen, Landbohøjskolen, derblandt de mange andre Fagogsaa bestred Undervisnin­gen i Landbrugets Red­skabslære, naaede ikke selvat faa udgivet nogen Lære­bog i Faget, men der fore­ligger autograferede Refe­rater af hans Forelæsnin­

ger. Derimod har hansEfterfølger, Professor V. E.Maar i Aarene 1902-03-­04 udsendt 3 Hefter: »Erin­

dringsord til Forelæsningerover Landbrugets Redska­ber og Maskiner«. - Se­nere er af Landbohøjsko­

lens Lærer i Landbrugets Redskabslære, Docent Anton Christen­sen udgivet to Lærebøger, nemlig Redskabslære I, »AlmindeligMaskinlære og Kraftmaskiner« 1918, og »Landbrugets Redska­ber og Maskiner« 1920.

I 1900 udkom Emil Jørgensen og C. C. Larsen: »Redskabs- ogMaskinlære«, og da man paa Teknologisk Institut havde paa­begyndt Kursus i Maskinbrug for Landmænd, blev der paaInstituttets Forlag i 1912 udgivet: »Maskinbogen«, der senere erfremkommet i 3die Udgave.

OPLYSNINGSARBEJDE 599

C. V. Birk, f. i Kbh. 1859, d. i Holte 1912.Uddannet som Maskiningeniør. Statskonsn­lent i Landbrugets Redskabs- og Maskin-

væsen fra 1898 til sin Død.

Desuden kan nævnes Frederik Larsen: »Maskinlære for Land­

mænd« (1911). J. K. Haugaard: »Den unge Landmands Forholdtil Landbrugets Redskaber og Maskiner« (1913). J. Th. Arnfred:»Elektriciteten i Landbrugets Tjeneste« (1916). J. Koch: »Prak­tisk Vejledning i Brug og Pasning af Maskiner og Redskaber forLandbruget«.

I de landøkonomiske Haandbøger, Ordbøger, Aarbøger ogLommebøger findes større og mindre Afhandlinger om Landbru­gets mekaniske Hjælpe­midler. Ogsaa LandbrugetsFagpresse har bidraget tilUdbredelsen af Kendskab

til Redskaber og Maskiner.Ved Siden heraf blev derfra 1907-1920 (13 Aar­

gange) udsendt et særligtBlad:» Maskinkonsulenten«,

der paabegyndtes af Stats­konsulent C. V. Birck, oghvis Redaktion fortsaUes

af Proprietær N. Heymann,derefter af LandbrugslærerJ. Jensen, Lyngby. En Tidlang udgaves ikke nogetsærligt Maskinblad forLandmænd, indtil Land­brugskandidat P. Stoubæki 1929 begyndte Udgivelsenaf Maanedskriftet »Jord­

brugs-Teknik«.

KONSULENTVIRKSOMHED OG UNDERVISNING

Den 1. Juli 1890 ansaUes Ingeniør, cand. polyt. H. F. C. Dencker(f. 1861) som den første danske Statskonsulent i Maskinbrug.Hans Virksomhed faldt dog for en stor Del indenfor Mejerierne,

og han har blandt andet udarbejdet Planer vedrørende Indlæg­gelse af Kraftmaskiner i disse. Denckers Virksomhed vedrø­rende Landbrugets Arbejdsmaskiner falder hovedsagelig i Forbin­delse med de statsunderstøUede Maskinprøver, om hvilke han udar­hejdede Beretningerne. Dencker virkede kun som Statskonsulent

600 ANTON CHRISTENSEN: REDSKABER OG MASKINER

i 7 Aar og døde 1897. Hans Efterfølger blev C. V. Birk (f. 1859),som ansattes i 1898 efter nogle Aar forud at have virket somPrivatkonsulent. Hans Arbejde faldt ligeledes for en Del inden­for Mejerierne, men som Medlem af LandhusholdningsselskabetsMaskinudvalg fik han en betydningsfuld Indflydelse paa Land­brugsmaskinernes Udvikling. Statskonsulent Birk har iøvrigtkonstrueret en særlig Kraftmaaler til Brug ved Prøver med Jord­bearbejdningsredskaber .

Efter C. V. Birks Død i 1912 konstitueredes og 1916 ansattesnuværende Statskonsulent Anton Christensen. 1918 foretoges enDeling af Virkeomraadet, idet cand. polyt. N. Balle (f. 14. De­cember 1877) ansattes som Statskonsulent i Kraftmaskiner ogfaste Installationer, medens Statskonsulent Anton Christensen (f.13. November 1869) bestrider den konsultatoriske Virksomhedvedrørende Landbrugets Arbejdsmaskiner.

Siden Oprettelsen af Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole1858 har Landbrugets Redskabs- og Maskinlære været Under­visningsfag for Højskolens Landbrugsstuderende. Med Aarene erUndervisningstimernes Antal blevet øget; med Nyordningen 1923skete den betydningsfulde Ændring, at Forelæsningerne supple­redes med praktiske Øvelser.

Paa Landbrugsskolerne er Redskabslæren sædvanlig et lilleFag; dog gives der i Forbindelse med Fysikundervisningen somoftest Undervisning vedrørende Kraftmaskiner, og paa nogleSkoler er Redskabslære optaget som selvstændigt Fag.

Fra 1910 afholdes paa Teknologisk Institut aarlige 14-DagesMaskinkursus for Landmænd under Ledelse af et Udvalg af Re­præsentanter for landøkonomiske Institutioner.

Desuden er der forskellige Steder i Landet afholdt korte Ma­skinkursus, der i Reglen arrangeres af de stedlige Landbofor­eningers Konsulenter med Bistand af lokale Maskinforhandlere.