det dobbelte kram - rm

Regionspsykiatrien Vest - Forskningsenheden - Det Dobbelte KRAM - side 1 Regionspsykiatrien Vest - Forskningsenheden - Det Dobbelte KRAM - side 1

Det Dobbelte KRAMEn introduktion til et tværfagligt arbejdsgrundlag for faglig udvikling i Regionspsykiatrien Vest

Af Peter Thybo, Sundhedsinnovator og specialkonsulent, Forskningsenheden, Regionspsykiatrien Vest

Regionspsykiatrien Vest - Forskningsenheden - Det Dobbelte KRAM - side 2 Regionspsykiatrien Vest - Forskningsenheden - Det Dobbelte KRAM - side 3Det

Dob

belt

e K

RA

M

Hvad er Det Dobbelte KRAM?Det Dobbelte KRAM er en sundheds- og trivselsmodel som tilbyder en dynamisk, tværvidenskabelig og helhedsorienteret forståelse af, hvad der er grundlæggende for:• en god mental sundhed og psykisk modstandskraft• et godt fysisk helbred • oplevelsen af trivsel og livskvalitet i hverdagslivet.

Modellen giver vigtige pejlemærker i det sundhedspædagogiske arbejde. Den anvendes i dag bredt af mange forskellige faggrupper og organisationer som et tværfagligt arbejdsgrundlag især for borger- og patientrettet sundhed og trivsel, men samtidig også i forbindelse med arbejdsmiljø og medarbejderes sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Modellen anvendes også som et grundlag for faglig udvikling - bl.a. inden for psykiatrien (læs mere i Faktaboksen på sidste side).

Det Dobbelte KRAM er en forkortelse af fire velkendte livsstilsfaktorer, Kost – Ryg-ning – Alkohol – Motion, som har stor indflydelse på det fysiske helbred; om man er rask eller i fare for at udvikle (livsstils)sygdomme (Det Nationale Råd for Forebyg-gelse, 2006). Forebyggelse af livsstilssygdomme er et vigtigt område, men i dag har cirka halvdelen af alle sygdomme i Danmark rod i stress og psykiske lidelser, især angst og depression, og ifølge WHO vil nedsat mental sundhed blive verdens stør-ste sygdomsbyrde i 2030. Derfor supplerede jeg i 2011 med et sæt KRAM-faktorer, Kompetencer – Relationer – Accept – Mestring, som har stor betydning for mental sundhed og psykisk modstandskraft.

Fig. 1. Sundheds- og trivselsmodellen Det Dobbelte KRAM


Det Dobbelte KRAM bygger på salutogenese (saluto = sundhed; genese = udvikling af). Der er tale om et evidensbaseret videnskabsområde inden for sundhedsteori, som medtænker fysiske, psykiske, sociale, kulturelle, eksistentielle faktorer samt samfundsskabte leve- og arbejdsvilkår (Antonovsky, 2000; Mittel-mark m.fl., 2017). Ifølge salutogen forskning er en stærk følelse af sammenhæng og mening i hverdagslivet to af de vigtigste elementer for menneskers psykiske modstandskraft (se fig. 1) og vi ved også fra forskningen, at denne følelse opstår gennem læreprocesser, som kan fremmes.

Salutogenese og Det Dobbelte KRAM-modellen viser, at der er afgørende for-skelle mellem den mentale sundhed og det fysiske helbred; at der er tale om to forskellige dimensioner. Men – og det er et vigtigt men – der er samtidig tætte sammenhænge mellem de to dimensioner, fx at nedsat mental sundhed over længere tid og/eller en psykisk lidelse klart øger risikoen for sygdom og tidlig død – en desværre velkendt statistik inden for psykiatrien. Modellen viser imidlertid også, at det er muligt at være fysisk syg og mental sund på samme tid. Samtidig placerer modellen indsatser inden for forebyggelse og sundhedsfremme i hen-holdsvis helbredsdimensionen og den mentale sundhedsdimension. I førstnævnte handler det om, at holde raske mennesker fri af sygdomme – især gennem livsstil. I sidstnævnte handler det om, at fremme vilkår og især sociale relationer, hvori læreprocesser der kan styrke eller genskabe følelsen af mening og sammenhæng i livet kan komme i spil.

Det mentale sundheds-KRAM De fire faktorer i det mentale sundheds-KRAM kan beskrives selvstændigt (som i nedenstående), men i ’det levede liv’ hænger faktorerne uløseligt sammen og kan påvirke hinanden positivt eller negativt. Faktorerne i det mentale sundheds-KRAM drejer sig - kort fortalt - om følgende:


Dob

belt

e K

RA

M

• Kompetencer – udvikling, styrkelse og bevarelse af personlige positive egen-skaber, viden og kundskaber på kognitive, intellektuelle, kreative, praktiske og sociale områder. De menneskelige kompetencer bedrer forudsætningerne for, at vi kan overkomme problemer og udfordringer som vi helt sikkert kommer til at møde gennem livet. Viden, indsigt og forståelse af os selv og verden om-kring os er vigtige kompetencer som man bl.a. kan opnå gennem uddannelse, men kompetencebegrebet indeholder også nogle livskompetencer, som kun kommer gennem det levede liv. Det kan fx dreje sig om evnen til selvkontrol, at indgå i sociale relationer samt til at lære gennem hele livet – ikke mindst af vores erfaringer (”Livet leves forlæns, men forstås baglæns” med en omskriv-ningen af filosoffen Søren Kierkegaard).

• Relationer – de betydningsfulde og tillidsfulde menneskelige relationer i an-erkendende og rummelige fællesskaber, fx i familie, mellem venner, i arbejdsliv og foreningsliv. Når livet viser tænder har vi brug for at dele vores tvivl, usik-kerhed, sårbarhed og måske sorger med andre mennesker. Forskning viser, at modet og tilliden til at delagtiggøre et andet menneske i vores inderste tanker medvirker til at genvinde følelsen af sammenhæng og mening i livet og opbygger robuste og livskloge mennesker i stærke fællesskaber, hvor man lytter til hinanden. Derfor er relationer vigtige – og et naturligt værn mod den stigende ensomhed som ses i samfundet.

• Accept – en indre accept af, at der kan være negative hændelser og forhold i livet man ikke altid kan undgå, forhindre eller gøre noget ved, fx ulykker, pludselig opstået sygdom, dødsfald i nærmeste familie/vennekreds. Accept af tingenes tilstand betyder ikke, at man har opgivet og har tilsidesat håbet om at kæmpe for at ændre noget i sit liv. At være aktiv accepterende betyder, at man er villig til at opleve det, man rent faktisk oplever – til fulde og uden forsvar – men at man i samme stund også retter fokus mod og engagerer sig i de ting, som har værdi for én, og hvor man har mulighed for at ændre noget i sit liv.


• Mestring – handler om at genvinde kontrollen over sit liv og følelser, når man rammes af uforudsete hændelser. Mestring tager afsæt i den menne-skelige fleksibilitet og evne til at tilpasse sig, lære og handle på negative begivenheder og realiteter. Ofte kan mennesker ikke magte og håndtere livets udfordringer alene, og her bliver relationer vigtige, fordi en del af mestring af en personlig krise ofte er at søge hjælp/støtte i tillidsfulde relationer. En anden vigtig del af mestringsprocessen er at handle i overensstemmelse med sine værdier og således bevare sin personlige integritet. Måden at mestre på afhænger til gengæld af flere forskellige personlige faktorer og livsomstæn-digheder, fx ressourcer, helbred, energi, livsanskuelse, personlighed, alder, livserfaringer, selvkontrol, selvværd, økonomiske forhold, evne til problemløs-ning (se ’kompetencer’), social støtte (se ’relationer’) og realistisk indstilling til tingene (se ’accept’).

Faktorerne i det mentale sundheds-KRAM er langt fra udtømmende, men knytter an til en række andre betydningsfulde og beskyttende faktorer for trivsel og handlekom-petence i hverdagslivet, fx motivation, håb, troen på egne evner (self-efficacy) og oplevelsen af at have magt og kontrol over eget liv.

Det Dobbelte KRAM har fokus på læring og beskyttende faktorer Det Dobbelte KRAM-modellen og den bagvedliggende sundhedsforståelse har et særligt fokus på læring og beskyttende faktorer for mental sundhed og trivsel – samt faktorernes betydning for livsstil og ikke mindst motivation og drivkraft til eventuel livsstilændringer. Dette perspektiv kan ses som et supplement til sundhedssystemets mere traditionelle fokus på risikofaktorer og ”væk-fra”-mål (væk fra dét der gør os stressede og syge). Når både borger/patient og den fagprofessionelle i psykiatri-en medinddrager de beskyttende faktorer i pleje, behandling og rehabilitering, så arbejder begge parter imidlertid med ”henimod”-mål (henimod dét der virker, og som vi gerne vil have mere af). Dette perspektiv knytter bl.a. an til Recovery-tankegan-gen og åbner op for et andet og mere ressourceorienteret ’mindset’ som giver nogle andre muligheder for læring og udvikling i svære situationer.


Dob

belt

e K

RA

M

Det Dobbelte KRAM som et tværfagligt ”teoretisk baggrundstæppe”I Regionspsykiatrien Vest findes der gode og effektive værktøjer i den faglige værk-tøjskasse, fx Safewards, miljøterapi, relationsbehandling, kognitiv terapi, mindfulness, psykoedukation, psykoterapi, mestring, recovery m.fl. I et salutogent perspektiv har disse værktøjer det til fælles, at de alle – på hver deres måde – overordnet set forsøger at understøtte de lære- og helingsprocesser, der kan fremme mening, sam-menhæng og handlekompetence i borgerens/patientens hverdagsliv. Derfor er der en tæt forbindelse mellem de kendte værktøjer og Det Dobbelte KRAM-modellen, der kan anvendes som et slags ”teoretisk baggrundstæppe” med en række knager, hvor fagprofessionelle i psykiatrien kan ophænge de teorier, metoder og begreber, som der arbejdes med i forvejen.

Med Det Dobbelte KRAM vil medarbejdere i Regionspsykiatrien Vest derfor i prin-cippet ikke skulle lære en ny teori eller metode. Det modellen tilbyder er fælles og tværfaglig:

• Forståelse - af begrebet ’sundhed’ som er evidensbaseret, dynamisk, tværvi-denskabelig og helhedsorienteret.

• Redskab - til at fagprofessionelle i psykiatrien kan arbejde struktureret med at bevæge sig fra ’USUND’ til ’SUND’ samt fra ’SYG’ til ’RASK’ i deres pleje-, behandlings- og rehabiliteringsfokus.

• Teoretisk ståsted - til fagprofessionelle i psykiatrien som giver et solidt overblik over den faglige værktøjskasse (hvornår bruger man hvad til hvem og hvorfor).

• Arbejdsgrundlag - for den videre faglige udvikling i Regionspsykiatrien Vest. Et arbejdsgrundlag der både kan anvendes i indsatser til borgere/patienter, til de fagprofessionelle selv (deres egen sundhed og trivsel) samt som en del i processen for et bedre arbejdsmiljø.

• Kompetenceudvikling - i psykiatrien med et særligt blik på beskyttende fakto-rer for mental sundhed.

• Sprog – om sundhed og trivsel der kan bygge bro mellem forskellige fag, afsnit og sektorer.


FAKTABOKS

Det Dobbelte KRAM er som begreb og model udviklet af sundhedsinnovator m.m. Peter Thybo i årene 2009 – 2011. Modellen ligger i tråd med Regionspsykiatriens vision om, at fokusere på patienterne og de gode samarbejdsrelationer i ’Muligheder-nes Psykiatri’ samt benytte de mest effektive, hensigtsmæssige og sundhedsfrem-mende metoder for at fremme sundhed, trivsel og handlekompetence på patientens præmisser.

Det Dobbelte KRAM-modellen anvendes i dag bredt i regioner, kommuner, uddan-nelsesinstitutioner og civilsamfund på tværs af fag, afsnit og sektorer som et fælles sprog og ressourceorienteret arbejdsgrundlag for sundhed og trivsel til borgere/patienter samt et bedre arbejdsmiljø og faglig udvikling. Bl.a. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen refererer til Det Dobbelte KRAM-modellen, der også indgår i adskilli-ge kommuners sundhedspolitik og anvendes flere steder i udlandet.

Det Dobbelte KRAM er grundig beskrevet i Peter Thybos bog Det Dobbelte KRAM – et tværfagligt arbejdsgrundlag for mental sundhed, helbred og trivsel (Hans Reitzels Forlag, 2016). Bogen er på forskellige uddannelsers obligatoriske pensumliste og indeholder bl.a. en række nyudviklede arbejdsmodeller til brug i praksis som kan downloades kvit og frit på bogens hjemmeside: https://hansreitzel.dk/soeg/det-dob-belte-kram-bog-40459-9788741263908

Regionspsykiatrien Vest - Forskningsenheden - Det Dobbelte KRAM - side 8Det

Dob

belt

e K

RA

M

Kontakt Forskningsenheden, Regionspsykiatrien VestVil du vide mere om Det Dobbelte KRAM - eller går du med en idé til et projekt i Regionspsykiatrien Vest der involverer modellen og/eller sundhedsforståelsen bag, så kontakt meget gerne Forskningsenheden i Regionspsykiatrien Vest:

Peter Thybo Helle SteffenSundhedsinnovator og specialkonsulent [email protected] [email protected] +45 2036 2111 +45 2335 5017

FORSKNINGSENHEDENRegionspsykiatrien Vest Gl. Landevej 49, 1. sal DK - 7400 Herning

BiografiPeter Thybo arbejder som sundhedsinnovator og specialkonsulent i Forskningsenheden, Regionspsykiatrien Vest. Er forfatter, fysioterapeut, master i læreprocesser, PD. alm. pæd., specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse (Pt. Spc.; godkendt af Danske Fysioterapeuter). Er tidligere formand i Sund By Netværkets temagruppe om mental sundhed. Ekspert i sund-hedspædagogik og neuropædagogik og sidder i flere ekspertgrupper i Sundhedsstyrelsen.

Naturvidenskab Humaniora Samfundsvidenskab

Praksisnær forskning og udvikling

det dobbelte kram - rm

Documents