Det Europæiske RådJuli 2018 til november 2019

En rapport fra formanden3. udgave november 2019

En rapport fra formanden

3. udgave november 2019

Det Europæiske RådJuli 2018 til november 2019

Denne publikation er udarbejdet af Generalsekretariatet for Rådet.www.consilium.europa.eu

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2019

Print ISBN 978-92-824-7058-9 ISSN 1977-3145 doi:10.2860/05835 QC-AO-19-001-DA-CPDF ISBN 978-92-824-7024-4 ISSN 2363-2852 doi:10.2860/84252 QC-AO-19-001-DA-N

© Den Europæiske Union, 2019Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Europabygningen: © Philippe Samyn and Partners architects and engineers - lead and design partner, Studio Valle Progettazioni architects, Buro Happold engineers; Farvesammensætninger: © Georges Meurant, 2016

Copyright til billeder findes til sidst i publikationen.

Tilladelse til enhver brug eller gengivelse af billeder eller andet materiale, der ikke hører under EU’s ophavsret, skal indhentes direkte hos indehaverne af ophavsrettighederne.

Indholdsfortegnelse

Sammenhold trods brexitDet Europæiske Råd, juli 2018 til november 2019

Indledning 5

Hvordan brexit-kaos blev undgået 6

Brug af de sociale medier til at påvirke EU’s politik 11

Et stærkere EU på globalt plan 14

Morgendagens udfordringer 20

Konklusion 24

Det Europæiske Råds møder September 2018 – oktober 2019 27

Det Europæiske Råds konklusioner, erklæringer fra stats- og regeringscheferne og udvalgte indlæg fra formand Donald Tusk 29

Lederne mødes i Det Europæiske Råd for at give EU’s arbejde retning og strategisk vejledning

1. Irlands taoiseach Leo Varadkar, Nederlandenes premierminister Mark Rutte, Letlands premierminister Krišjānis Kariņš og Litauens præsident Gitanas Nausėda; 2. Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Luxembourgs premierminister Xavier Bettel; 3. Portugals premierminister António Costa, Det Europæiske Råds tiltrædende formand Charles Michel og Europa-Kommissionens tiltrædende formand Ursula von der Leyen; 4. Italiens premierminister Giuseppe Conte og Tysklands forbundskansler Angela Merkel; 5. Maltas premierminister Joseph Muscat, Det Forenede Kongeriges premierminister Boris Johnson og Slovakiets premierminister Peter Pellegrini; 6. Den Europæiske Unions chefforhandler for brexit Michel Barnier, Estlands premierminister Jüri Ratas og Rumæniens præsident Klaus Werner Iohannis; 7. Europa-Parlamentets formand David Sassoli, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og Cyperns præsident Nicos Anastasiades; 8. Finlands statsminister Antii Rinne og Polens premierminister Mateusz Morawiecki; 9. Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker; 10. Spaniens premierminister Pedro Sánchez Pérez-Castejón, Sveriges statsminister Stefan Löfven og Grækenlands premierminister Kyriakos Mitsotakis; 11. Det Europæiske Råds formand Donald Tusk og Sloveniens premierminister Marjan Šarec; 12. Bulgariens premierminister Bojko Borisov og Ungarns premierminister Viktor Orbán

1

4

7

10

2

5

8

11

3

6

9

12

4

5

Denne rapport, som er den tredje i rækken, fremlægger Det Europæiske Råds arbejde fra juli 2018 til udgangen af november 2019. Denne sidste udgave fokuserer på, hvordan betingelserne for et velordnet brexit tre år efter resultatet af folkeafstemningen blev aftalt med premierminister Boris Johnson, hvilket viste vejen for drøftelser om det fremtidige partnerskab mellem EU og UK og udsatte datoen for brexit til den 31. januar 2020. Rapporten fremhæver Det Europæiske Råds arbejde vedrørende intern og ekstern sikkerhed, migration, globalt samarbejde, økonomi og handel. Der er yderligere højdepunkter fra formand Donald Tusks arbejde. Han har repræsenteret EU udadtil i en tid, hvor den internationale regelbaserede orden var under betydeligt pres, hvor Europa var udsat for alvorlige interne og eksterne trusler og hvor det sande omfang af udfordringer som f.eks. den globale opvarmning og den stadig hurtigere teknologiske udvikling blev endnu mere tydeligt.

Den første udgave omhandlede kampen for at forhindre Grækenlands udtræden af euroområdet i juli 2015, forhandlingerne med premierminister David Cameron om at sikre Storbritanniens plads i EU samt EU’s reaktion på migrationskrisen – de over 1,6 mio. irregulære indrejsende til Italien og Grækenland i 2015 og 2016. I den anden udgave blev det forklaret, hvordan Unionen og dens medlemsstater genoprettede orden i denne krise og dæmmede op for migrationsstrømmene gennem beskyttelse af de ydre grænser og et øget samarbejde med tredjelande. Det blev også beskrevet, hvordan EU-27 forberedte og gennemførte UK’s udtrædelsesforhandlinger med Theresa Mays regering. Sidst, men ikke mindst, beskriver rapporterne de vedvarende bestræbelser for at styrke Den Økonomiske og Monetære Union og euroen.

Sammenhold trods brexitDet Europæiske Rådjuli 2018 til november 2019

Indledning

6

Hvordan brexit-kaos blev undgået

I sommeren 2018 stod vi efter 15 måneders drøftelser med Theresa Mays regering stadig midt i brexitforhandlingerne. Selv om mange spørgsmål var blevet mere tydelige, var der stadig meget, der skulle gøres, og de vanskeligste opgaver var ikke blevet løst. For at nå en aftale i oktober krævedes der hurtige fremskridt. Det var sidste mulighed for at lægge kortene på bordet. Det blev meddelt premierminister Theresa May, at jo tidligere vi fik et præcist forslag fra Det Forende Kongerige om den irske grænse, jo mere sandsynligt var det, at brexitforhandlingerne kunne afsluttes til tiden. Målet var at undgå en hård grænse på øen Irland. Vi havde også brug for realistiske og brugbare forslag til vores fremtidige forbindelser.

Da EU-27-lederne mødtes til et uformelt møde i Salzburg i september, var alle pessimistiske. Det var tydeligt, at de seneste britiske visioner for den irske grænse og det fremtidige økonomiske samarbejde – det såkaldte Chequersforslag – risikerede at underminere det indre marked og skulle omarbejdes. De syntes at afspejle forestillingen om både at kunne blæse og have mel i munden, som daværende udenrigsminister Boris Johnson var fortaler for. Den britiske regering syntes at have ret høje forventninger forud for topmødet, og derfor blev EU’s negative vurdering modtaget dårligt. Der var stadig forskellige mulige scenarier, men premierminister Theresa Mays efterfølgende forslag tydede på en positiv udvikling i UK’s tilgang og en vilje til at minimere de negative virkninger af brexit. Det omfattede bl.a.

viljen til at samarbejde tæt på området sikkerheds- og udenrigspolitik.

Momentum for forhandlingerne skiftede igen. På Det Europæiske Råds møde i oktober skete der visse fremskridt, men vi var ikke helt i mål endnu. Den 15. november fremlagde EU’s chefforhandler, Michel Barnier, imidlertid det udkast på 585 sider, som der var opnået enighed om med Det Forende Kongerige. Der var to grunde til, at denne aftale blev forelagt lederne til godkendelse. For det første begrænsede den de skader, brexit havde forvoldt. For det andet sikrede den de 27 medlemslandes og hele Den Europæiske Unions afgørende interesser og principper. Det var afgørende, at teksten indeholdt en ”bagstopper”, som skulle forhindre en hård grænse på øen Irland og fungere som en form for forsikring. Bagstopperordningen ville finde anvendelse, medmindre og indtil den blev afløst af en

Drøftelser med tidligere premierminister Theresa May i tilknytning til ASEM-topmødet, oktober 2018

7

alternativ løsning i forbindelse med vores fremtidige handelsforbindelser. Det Europæiske Råd godkendte aftalen en uge senere. Vi havde imidlertid stadig den vanskelige proces med ratificering og forhandlinger om de fremtidige forbindelser foran os.

Eftersom den britiske regering forventede problemer med ratificeringen i UK, præciserede EU-27 i december 2018 og januar 2019 bagstopperen og forklarede, at den udelukkende var tænkt som en sidste udvej. Det britiske Underhus forkastede den 16. januar 2019 alligevel udtrædelsesaftalen med overvældende flertal, hvor bagstopperen var det største stridspunkt. Der blev aftalt flere foranstaltninger og retlige garantier mellem Europa-Kommissionen og premierminister Theresa May to måneder senere i den såkaldte Strasbourgaftale. Den næste dag stemte det britiske

parlament imod aftalen for anden gang. Der var 17 dage til brexit, så vi havde brug for idéer fra London til, hvordan vi nu skulle komme videre.

Inden Det Europæiske Råds møde i marts sendte premierminister Theresa May et brev med anmodning om at forlænge fristen for brexit til den 30. juni 2019. Den 21. marts blev EU’s ledere enige om at tillade udsættelsen. Hvis udtrædelsesaftalen blev godkendt af Underhuset ugen efter, ville vi forlænge fristen til den 22. maj 2019, så alle procedurer kunne blive afsluttet. Hvis Underhuset stemte imod aftalen, blev EU’s ledere enige om en kortere forlængelse til den 12. april med en forventning om, at UK ville vise vejen frem. Denne dato var vigtig i forhold til valget til Europa-Parlamentet i UK, da det stadig ville være medlem af EU. Hvis UK besluttede sig for ikke at udskrive valg,

EU’s chefforhandler Michel Barnier forelægger udkastet til udtrædelsesaftalen i november 2018

Donald Tusk @eucopresident · 15. november 2018Lad mig sige dette til vores britiske venner: Uanset hvor meget jeg beklager jeres udtræden, vil jeg gøre alt for, at denne afsked bliver så smertefri som muligt, både for jer og for os.

8

ville det kun have to muligheder, nemlig at forlade EU med denne aftale eller uden nogen aftale overhovedet. Det ville automatisk blive umuligt at give en langvarig forlængelse. I EU var man forberedt på det værste, men håbede på det bedste. Der var god grund til den forsigtige tilgang. Den 29. marts stemte det britiske parlament imod aftalen for tredje gang.

Med henblik på afstemningen i det britiske parlament sendte premierminister Theresa May endnu et brev med en anmodning om yderligere forlængelse af artikel 50-perioden indtil den 30. juni 2019. Der var dog ikke nogen særlig grund til at tro, at ratificeringsprocessen ville være afsluttet på det tidspunkt. I virkeligheden ville en sådan forlængelse føre til en lang række hastetopmøder og nye datoer ved afgrundens rand. Dette ville igen overskygge EU-27’s aktiviteter i de efterfølgende måneder. Frem for alt var den vedvarende usikkerhed dårlig for vores befolkning og vores virksomheder. Jeg foreslog derfor lederne at give en fleksibel forlængelse, der ville vare så længe som nødvendigt og højst et år. Denne forlængelse ville udløbe, når begge parter havde ratificeret udtrædelsesaftalen. I praksis ville UK frit kunne forlade EU, når det var parat til det. Og en sådan længere forlængelse ville i tilfælde af et fortsat dødvande give UK mulighed for at genoverveje brexit.

Efter en lang debat på det ekstraordinære topmøde den 10. april blev EU-27-lederne enige om en længere forlængelse, end UK havde anmodet om. Den såkaldte fleksible forlængelse ville vare indtil den 31. oktober med det forbehold, at UK ville deltage i valget til Europa-Parlamentet i maj. Hvis udtrædelsesaftalen blev ratificeret tidligere, ville UK forlade EU den første dag

i den følgende måned. Dette gav UK yderligere et halvt år til at ratificere aftalen eller tage hele brexitstrategien op til fornyet overvejelse. Indtil slutningen af denne periode ville UK også have mulighed for at ophæve artikel 50 og fuldstændig annullere brexit. Forlængelsen var lidt kortere end oprindeligt planlagt, men lang nok til at finde en løsning. Det var nu op til briterne ikke at spilde tiden.

I juni trådte premierminister Theresa May tilbage. Boris Johnson vandt formandskabsvalget i det konservative parti og tiltrådte embedet den 24. juli. Jeg indbød ham med det samme til at drøfte vores fremtidige samarbejde i detaljer. Vi havde brug for realistiske idéer, der fungerede og kunne accepteres af alle stater, herunder Irland. EU-27 har altid støttet Irland, og vi ville aldrig acceptere en aftale, der var dårlig for Dublin. Jeg drøftede brexit med premierminister Boris Johnson i forbindelse med G7-topmødet i Biarritz i august og rådede ham til ikke at gå over i historien som ”Mr No Deal”. Drøftelserne fortsatte i slutningen af september i New York i tilknytning til FN’s Generalforsamling. Der var ingen tid at spilde.

I begyndelsen af oktober havde UK endnu ikke fremlagt et brugbart og realistisk forslag. Irlands taoiseach (premierminister) sendte imidlertid lovende signaler om, at det var muligt at nå frem til en aftale. Selv den mindste chance skulle udnyttes. Et brexit uden aftale ville aldrig være EU’s valg.

Den 17. oktober indgik UK og EU’s chefforhandler Michel Barnier en aftale, som hurtigt blev godkendt af Det Europæiske Råd. Hvorfor var en aftale umulig den ene dag, men mulig den næste dag? I bund og grund fordi UK ændrede sine ultimative krav. Desuden blev

Donald Tusk @eucopresident · 25. november 2018Foran os ligger den svære ratifikationsproces og flere forhandlinger. Men uanset hvordan det hele ender, er én ting vis: Vi vil forblive venner til verdens sidste dag og dagen efter.

9

den nye udgave af aftalen modtaget positivt af Irland og Europa-Kommissionen. Det gav vished for, at den var gunstig og sikker for EU’s borgere. De vigtigste ændringer vedrørte protokollen om Irland/Nordirland, tidligere kendt som bagstopperen. I modsætning til den aftale, der var blevet indgået med premierminister Theresa May, accepterede den nye regering at få toldkontrol ved grænseovergangene til Nordirland. Dette kompromis ville betyde, at der ikke ville være

grænsekontrol mellem Irland og Nordirland, samtidig med at det indre markeds integritet ville blive sikret.

Premierminister Boris Johnson kæmpede for at sikre støtte til sin reviderede aftale i det britiske parlament. Selv om premierministeren stadig gjorde gældende, at han ønskede, at UK skulle forlade EU ved udgangen af oktober, sendte han en anmodning om en ny forlængelse af brexit indtil udgangen af januar 2020. Det var en hidtil uset situation. Efterfølgende besluttede premierministeren midlertidigt at standse

Donald Tusk @eucopresident · 27. marts 2019Appel til EP: I bør være åbne over for en lang forlængelse, hvis UK ønsker at gentænke sin strategi. 6 mio. mennesker skrev under på underskriftsindsamlingen, 1 mio. mennesker deltog i marchen. De føler sig måske ikke tilstrækkeligt repræsenteret af det britiske parlament, men de skal føle sig repræsenteret af jer. Fordi de er europæere.

”Premierminister Boris Johnson har ikke lyst til at gå over i historien som Mr No Deal”. Møde med premierminister Boris Johnson på G7-topmødet i Biarritz

10

ratificeringsprocessen den 22. oktober efter at sikret sig indledende støtte til sin aftale i Underhuset. For at undgå et brexit uden aftale anbefalede jeg, at EU-27 skulle acceptere den formelle britiske anmodning om en forlængelse, og at det skulle ske gennem en skriftlig procedure. Efter høringer blev lederne enige om denne anbefaling, og der blev givet en yderligere forlængelse indtil den 31. januar 2020. I mellemtiden har UK besluttet at afholde parlamentsvalg den 12. december for bl.a. at afklare sin holdning til brexit.

Tre år efter folkeafstemningen har vi indtil videre formået at undgå et kaotisk brexit uden aftale. Personligt vil jeg altid være ”remainer”. Og jeg håber, at vores dør altid vil stå åben, hvis vores britiske venner beslutter at vende tilbage en dag. Uanset hvordan det ender, er én ting sikker: Vi forbliver venner indtil verdens ende og længere endnu.

donaldtusk 13. marts 2019Bruxelles, Belgien

donaldtusk Vi vil altid være venner, Sophie ❤

39 395 likes1 130 kommentarer

Donald Tusk @eucopresident · 29. oktober 2019Til mine britiske venner, EU-27 har formelt vedtaget forlængelsen. Det kan blive den sidste. Udnyt tiden bedst muligt. Jeg vil også gerne sige farvel til jer, da min opgave her nærmer sig sin afslutning. Jeg holder fingrene krydset for jer.

Formand Donald Tusk har under hele sit mandat etableret sig som en indflydelsesrig og karakteristisk stemme på flere vigtige sociale medieplatforme. Han lagde særlig vægt på Twitter og udvidede i april 2018 sin kommunikationsstrategi til en anden voksende platform: Instagram.

På Twitter har formand Donald Tusks skarpe og ofte provokerende udtalelser udløst mange reaktioner både online og offline. Aldrig før har en leder af en EU-institution været i dialog med så mange mennesker, og antallet af følgere blev næsten seksdoblet under hans mandat og nåede op på hele 1,2 millioner i november 2019. Som følge heraf placerede Twiplomacy1 @eucopresident blandt de 50 mest indflydelsesrige verdensledere på Twitter i 2018 ved siden af @EmmanuelMacron som den eneste anden EU-leder på listen.

1 https://twiplomacy.com/info/europe/eu/eucopresident/#content-section2 https://digitaldiplomacy.softpower30.com/deadpan-donald-how-instagram-is-humanising-the-european-union/

Twitter blev mest brugt til politiske udtalelser, mens formand Donald Tusk med sin Instagramprofil satte billeder til teksten. Humoristisk, personligt og til tider ukonventionelt billedmateriale gør hans politiske dagsorden levende og viser EU-politikeren som menneske. Kontoen har samlet over 150 000 entusiastiske følgere fra mere end 50 lande, siden den blev oprettet, og givet Donald Tusk mulighed for at være i dialog med unge. Der har været enorm interesse omkring hans opslag og historier, selv sammenlignet med mere kendte influencere på Instagram. Kontoen er blevet rost for at vise europæisk politik fra en anden vinkel. Portlands Digital Diplomacy Hub2 skriver, at formand Donald Tusk ”har været dygtig til at menneskeliggøre en central EU-funktion”, og beundrer hans humor. Kontoen @donaldtusk er også kommet på Twiplomacy’s liste over de 50 mest effektive verdensledere på Instagram i 2018.

Reaktionerne på Facebook er overvejende positive

Folk i hele verden følger @donaldtusk på Instagram

1

10 000

100

236 000ELSKER

26 000KED

10 000 HAHA

8 000 WOW

7 000 VRED 1,7

mio. SYNES GODT OM

1,2 mio.

200 000

2015 2019

Følgere

Antal følgere steg

x6

Nov. 2019Apr. 2018

Følgere

0

154 000

Brug af de sociale medier til at påvirke EU’s politik

11

donaldtusk 1. december 2018Buenos Aires, Argentina

donaldtusk Hvad kan man lave i en kort pause mellem to G20-arbejdsmøder? Skik følge eller Argentina fly!

#messi #maradona #g20 #buenosaires #argentina #G20Argentina

24 107 likes425 kommentarer

donaldtusk 19. juli 2019Montreal, Quebec

donaldtusk Canada+Europa = ❤❤Lige efter topmødet i Montreal.

11 774 likes178 kommentarer

donaldtusk 17. februar 2019

donaldtusk Bedstefars lykke ☀

38 280 likes961 kommentarer

Donald Tusk 10. juni 2018@eucopresidentDer er en særlig plads i himlen til @JustinTrudeau. Canada, tak for en perfekt tilrettelæggelse af G7!

10.7K 50.6K 1.4K

Donald Tusk 6. februar 2019@eucopresidentJeg har spekuleret på, hvordan det særlige sted i helvedet ser ud for dem, der har promoveret #Brexit uden at have skyggen af en plan for, hvordan det kan gennemføres sikkert.

25.1K 90.3K 14.4K

Donald Tusk 9. oktober 2019@eucopresidentVor tids største udfordring, for hvordan kan vi gøre politik til det, som den engang var: at handle og tænke til det fælles bedste. Ikke vold, løgn, hadefuld tale, myter og bitterhed, der er værktøjerne i moderne politik.

1.608 5.725 527

donaldtusk 19. februar 2019Maidan Nezalezhnosti

donaldtusk Jeg hylder De Himmelske Hundrede, der ikke kun er trådt ind i de ukrainske, men også de europæiske heltes panteon. Den lektion i mod, som de gav hele verden den februar for fem år siden, har ændret os alle.

#Ukraine #Maidan #RevolutionOfDignity #HeavenlyHundred #EUCO #Europe #EuropeanUnion #DonaldTusk #Kyiv

8 341 likes204 kommentarer

donaldtusk 18. september 2018New York, New York

donaldtusk Morgenløb i New York med frihedsgudinden bag mig ... en stærk påmindelse om, hvad jeg dybt beundrer dette land for ...

#newyork #statueofliberty #freedom #running

18 885 likes494 kommentarer

Donald Tusk 27. maj 2018@eucopresidentJeg overlevede! Det var et varmt, fugtigt og hårdt 20 km løb. Alligevel var det et fantastisk øjeblik at dele med andre løbere fra Bruxelles. Og i sidste ende føltes det meget lettere end at lede nogle af #EUCO topmøderne.

500 4.7K 252

Donald Tusk 14. januar 2019@eucopresidentPaweł Adamowicz, borgmester i Gdańsk, en mand for solidaritet og frihed, en europæer, min gode ven, er blevet myrdet. Må han hvile i fred.

3.9K 16.2K 478

Donald Tusk 28. juni 2019@eucopresidentJeg er stærkt uenig med præsident Putin om, at liberalisme er gammeldags. Hvad jeg finder virkelig gammeldags, er autoritære principper, persondyrkelse og oligarkstyre. #G20OsakaSummit

6.8K 21.6K 1.078

Donald Tusk 26. juni 2019@eucopresidentFra Nagasaki en advarsel og en simpel opfordring til alle G20-deltagere: Vågn op, før det er for sent. Tag ansvar, ikke kun for jeres egne interesser, men frem for alt for fred og en sikker og retfærdig verdensorden.

233 712 25

14

I en geopolitisk kontekst, der hurtigt ændrer sig, har EU bestræbt sig på at varetage sine interesser, værne om sine værdier og præge den regelbaserede verdensorden. Dette har vi gjort i samarbejde med venner (f.eks. i G7) og partnere, når det var muligt, og ved at handle selvstændigt, når det var nødvendigt. Vi har gjort alt for at sikre, at det transatlantiske bånd forbliver intakt, fordi en svækkelse af dette bånd vil være til fordel for dem, der ønsker en ny, postvestlig verdensorden, og hvor det liberale demokrati og de grundlæggende frihedsrettigheder ophører med at eksistere. Jeg mener stadig, at vores uenigheder om handel, klimaændringer og atomaftalen med Iran skyldes forbigående turbulens i USA, og at vi vil forblive de bedste venner.

Jeg er ikke veget tilbage fra skarpt at kritisere og tilbagevise præsident Trumps negative kommentarer om Den Europæiske Union som falske nyheder. Når det drejer sig om sikkerhed, får USA ikke en bedre allieret end EU.

Det Europæiske Råd har altid fokuseret på den indre sikkerhed. En styrkelse af EU’s afskrækkende evne og modstandsdygtighed over for hybride trusler, cybertrusler og kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler har været afgørende i lyset af den vanskelige sikkerhedssituation og det øgede risikoniveau, som det f.eks. fremgår af angrebet i Salisbury i 2018 og cyberangrebet mod Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben.

Et stærkere EU på globalt plan

G7-lederne mødes i Biarritz, august 2019

Donald Tusk @eucopresident · 15. juli 2018USA og EU er bedste venner. De, der siger, vi er fjender, spreder falske nyheder.

15

Der er indført sanktionsordninger for at imødegå cybertrusler og trusler fra kemiske våben. EU har forstærket sin indsats mod desinformation. Det var særlig vigtigt i lyset af EU-valget i maj 2019 og den aktive trussel fra ondsindet indblanding udefra i vores demokratier.

Europa har stået samlet i sin støtte til Ukraines suverænitet, uafhængighed og territoriale integritet i hele min tid som formand. Der kan nemlig ikke være et retfærdigt Europa uden et uafhængigt Ukraine. Og der kan ikke være et sikkert Europa uden et sikkert Ukraine. I den forbindelse blev de økonomiske sanktioner mod Rusland videreført hver sjette måned i de sidste 5 år, da der ikke var sket fremskridt med gennemførelsen af Minskaftalerne. Vi har stået fast.

Trods den fortsatte russiske aggression, der i slutningen af 2018 også eskalerede i Det Asovske Hav, har Ukraine vist imponerende fremskridt, både økonomisk og politisk. Et frit og retfærdigt præsidentvalg med konkurrerende kandidater og en fredelig overdragelse af magten til præsident Volodymyr Zelenskyj i foråret 2019 viste, at idealerne for Værdighedsrevolutionen i 2014 er fuldt i live. Vores politik rækker imidlertid ud over Ukraine. Ti år efter oprettelsen af Det Østlige Partnerskab med Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine besøgte jeg regionen for at videregive budskabet om, at vi ikke kun er naboer, men frem for alt medlemmer af samme europæiske familie.

Formand Donald Tusk og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy under det 21. topmøde mellem EU og Ukraine i Kiev, 7. juli 2019

Donald Tusk @eucopresident · 19. februar 2019Der kan ikke være et retfærdigt Europa uden et uafhængigt Ukraine. Der kan ikke være et sikkert Europa uden et sikkert Ukraine. For at sige det ligeud: Der kan ikke være et Europa uden Ukraine!

16

Balkan har bevaret sin betydning for EU og for mig personligt. Håbet om en ændring i regionen kom i juni 2018, da Grækenlands premierminister Alexis Tsipras og Nordmakedoniens premierminister Zoran Zaev satte en stopper for deres landes 20-årige navnekonflikt ved Prespaaftalen. De havde fantasi, og de løb en risiko og var rede til at ofre deres egne interesser for det fælles bedste. Aftalen, der blev koblet sammen med en særlig reformindsats i Albanien og Nordmakedonien, resulterede i en klar henstilling fra Europa-Kommissionen i 2019 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med de to lande. Selv om et overvældende flertal af EU-medlemsstater går ind for at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, har det endnu ikke været muligt at opnå enstemmighed. Jeg mener, at denne mangel på enstemmighed er en fejltagelse, der undergraver EU’s troværdighed og vores interesser, ikke kun i, men også uden for regionen. Jeg kan kun håbe, at EU-lederne drager de rigtige konklusioner, når de

drøfter tiltrædelsesprocessen inden topmødet i Zagreb i maj 2020.

Vi har også fortsat et tæt samarbejde med andre naboregioner. Derfor varetog jeg sammen med præsident Abdel Fattah al-Sisi formandskabet for det første topmøde nogensinde mellem EU og Den Arabiske Liga, der blev holdt i februar 2019 i Sharm El-Sheikh. Som nære naboer, der står over for lignende udfordringer og en mere farlig, ustabil geopolitisk kontekst, har vi ikke andre muligheder end at arbejde sammen. Topmødet styrkede vores samarbejde, især inden for terrorbekæmpelse og ulovlig migration.

I oktober 2019 fordømte Det Europæiske Råd enstemmigt Tyrkiets militære aktion i det nordøstlige Syrien og opfordrede Ankara til at bringe den til ophør, trække sine styrker tilbage og respektere den humanitære folkeret. I det østlige Middelhavsområde fortsatte Tyrkiets ulovlige boringer ud for Cyperns kyst med at udfordre Cyperns, en EU-medlemsstats, suverænitet. Unionen reagerede i fuld solidaritet

Formand Donald Tusk mødes med Nordmakedoniens premierminister Zoran Zaev i Skopje, 17. september 2019

Formand Donald Tusk mødes med Grækenlands tidligere premierminister Alexis Tsipras i Athen, 9. oktober 2019

Donald Tusk @eucopresident · 25. januar 2019De havde fantasi, de løb risikoen, de var parate til at ofre deres egne interesser for det fælles bedste. Zoran, Alexis – godt gået! ”Mission impossible” lykkedes. #Prespaaftalen

17

med Cypern med en opfordring til Tyrkiet om at respektere folkeretten og princippet om gode naboskabsforbindelser. Der er indført en ramme for restriktive foranstaltninger over for enkeltpersoner og enheder, der er ansvarlige for eller involveret i de ulovlige boreaktiviteter.

Naboer defineres lige så meget af værdier som af geografi. Canada, New Zealand og Japan er langt fra Europa geografisk set. Men politisk og økonomisk kan vi næppe være tættere på hinanden – med vores fælles værdier som liberalt demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet. Topmødet mellem EU og Canada i juli 2019 viste, hvor urokkelig støtten til disse fælles værdier er i både Canada og EU. For at styrke samarbejdet blev vi enige om, hvordan vi bedst kan bekæmpe klimakrisen sammen, beskytte havene og modvirke forurening af havene, styrke kvinders indflydelse og forvalte lokale konflikter. I samme ånd undertegnede EU og Japan i juli 2018 den største bilaterale handelsaftale nogensinde. Efter to årtiers forhandlinger nåede EU og MERCOSUR desuden i tilknytning til G20 i Osaka til principiel enighed om en endnu større frihandelsaftale.

Det var i Osaka, at præsident Vladimir Putin gjorde gældende, at liberalismen – dvs. det liberale demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne – har udspillet sin rolle. Jeg svarede, at det faktisk er de autoritære principper, persondyrkelsen og oligarkstyret, der har udspillet deres rolle, selv om de til tider kan forekomme effektive. Det er sådan, Rusland styres, hvilket igen viser, at geografisk nærhed ikke altid er nogen garant for fælles værdier.

Med hensyn til Kina har EU fortsat fokuseret på at bevare afbalancerede forbindelser af hensyn til fair konkurrence og lige markedsadgang. Disse

mål er endnu ikke nået. Derfor besluttede Kina på det fælles topmøde i april 2019 for første gang at samarbejde med Europa om at løse problemet med industrisubsidier, fordi de undergraver en retfærdig handel. Det er også en af de centrale prioriteter for en reform af WTO, som vi er fortalere for internationalt. Jeg er måske gammeldags, men jeg mener, at menneskerettighederne er mindst lige så vigtige som handel. I mine samtaler med de kinesiske ledere i de sidste 5 år har jeg derfor altid fremhævet, at menneskerettighederne er en prioritet for os. Jeg har også været meget konkret og sat navn på, hvilke personer der er udsat for undertrykkelse. Der er gjort nogen fremskridt i den henseende, men vores kinesiske partnere er stadig nødt til at gøre mere.

Sidst, men ikke mindst, har vi klimakrisen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi befinder os i en miljøkatastrofe. Mennesker lider under de hårde klimatiske forhold i alle dele af Europa og verden. Op til to hundrede arter uddør hver dag. Mikroplast spredes i vores have. Jeg har personligt været vidne til sammenbruddet af isvægge i Grønland og de smeltende gletsjere i Pamir i Tadsjikistan. I mine drøftelser med verdensledere over årene har jeg derfor konsekvent taget miljøspørgsmål op, velvidende at Den Europæiske Union også fremover vil gøre alt, hvad den kan for at tackle miljøkrisen og de farer, den fører med sig. Europa udviser lederskab i gennemførelsen af Parisaftalen, og vi håber at blive verdens første kulstofneutrale verdensdel. I 2017 alene brugte EU og medlemsstaterne 20 mia. EUR på at hjælpe udviklingslandene med at imødegå og tilpasse sig klimaændringerne.

Vi er nødt til at beskytte det naturlige miljø. Dette gælder ikke kun havene, luften og skovene. Dette handler også om sandheden i det offentlige liv, frihed,

Donald Tusk @eucopresident · 11. juli 2019Sovjetunionens sammenbrud var IKKE århundredets største geopolitiske katastrofe. I dag her i Georgien vil jeg gerne sige højt og tydeligt: Sovjetunionens sammenbrud var en velsignelse for georgierne, polakkerne, ukrainerne og hele Central- og Østeuropa. Samt for russerne.

18

retsstatsprincippet og international solidaritet. Hvis vi ikke finder passende løsninger på de globale trusler såsom væbnede konflikter og terrorisme, spredning af kernevåben eller ødelæggelse af vores miljø, kan vores liv blive et helvede, uanset hvor vi bor. Hvis ikke vi er parate til at fastsætte regler på globalt plan og dernæst til konsekvent at overholde dem, vil lokalsamfund, nationer og stater, og endda verdensdele, fortsat stå

hjælpeløse over for disse trusler. Det 21. århundredes patriotisme skal også have en global dimension, hvis den ikke – som så ofte tidligere – skal reduceres til simpel national egoisme. I mit politiske ordforråd betyder globalisme og solidaritet det samme. Hvis verdens magthavere ikke forstår det, vil de ikke gå over i historien som ledere, men som falske ledere.

”Jeg er ikke i tvivl om, at vi befinder os i en miljøkatastrofe”. Formand Donald Tusk taler på FN’s klimaindsatstopmøde i New York, september 2019

Donald Tusk @eucopresident · 23. september 2019Jeg er overbevist om, at EU bliver verdens første klimaneutrale kontinent. De fleste af EU’s medlemsstater har allerede tilsluttet sig klimaneutralitet inden 2050. Personligt vil jeg sige, at det kun er et spørgsmål om kort tid, inden alle EU-lande tilslutter sig det.

Internationale topmøder, møder og besøg

1. Formand Donald Tusk og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy besøger OSCE’s særlige observatørmission i det østlige Ukraine, 7. juli 2019; 2. Formand Donald Tusk og Kinas premierminister Li Keqiang på topmødet mellem EU og Kina, 16. juli 2018 i Beijing ; 3. Formand Donald Tusk, NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg , og Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, ved undertegnelsesceremonien for den anden fælles EU-NATO-erklæring , 10. juli 2018 i Bruxelles; 4. Formand Donald Tusk besøger Hiroshima, 26. juni 2019; 5. Formand Donald Tusk besøger Sarez-søen i Tadsjikistan, 30. maj 2019; 6. Formand Donald Tusk mødes med Albaniens premierminister Edi Rama, 17. september 2019 i Tirana; 7. Canadas minister for diversificering af international handel Jim Carr, direktøren for Montreals havnemyndigheder Sylvie Vachon, Canadas premierminister Justin Trudeau, formand Donald Tusk og EU-kommissær for handel Cecilia Malmström besøger havnen i Montreal under topmødet EU og Canada, 17. juli 2019; 8. Formand Donald Tusk mødes med New Zealands premierminister Jacinda Ardern, 25. januar 2019 i Bruxelles; 9. Formand Donald Tusk repræsenterer EU i FN’s Generalforsamling , 26. september 2018 i New York; 10. Formand Donald Tusk og Egyptens præsident Abdel Fattah Al Sisi under pressekonferencen for topmødet mellem EU og Den Arabiske Liga, 25. februar 2019 i Sharm el-Sheik; 11. Familiefoto på G20-topmødet, 28. juni 2019 i Osaka; 12. Formand Donald Tusk besøger Vatikanet og mødes med pave Frans, 5. oktober 2019

1

4

7

10

2

5

8

11

3

6

9

12

19

20

Morgendagens udfordringer

I den periode, som denne beretning dækker, er de europæiske økonomier fortsat med at vokse og har skabt et rekordhøjt antal arbejdspladser. Disse betingelser har gjort det muligt for os at fokusere på reformen af euroområdet, som jeg har ansporet siden efteråret 2017 med henblik på at gøre Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og dermed euroen mere modstandsdygtig.

I december 2018 holdt EU’s ledere deres løfte om at fortsætte med at styrke ØMU’en. For det første blev de enige om at skabe en fælles bagstopper for Den Fælles

Afviklingsfond, som er en af søjlerne i EU’s bankunion. Den gør det muligt at fordoble den finansielle styrke, når der er behov for at afvikle en nødlidende bank. For det andet blev vi enige om at give den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) stærkere beføjelser til at forebygge og håndtere finanskriser. Disse to beslutninger — der indebærer en ændring af ESM-traktaten — styrker den monetære union betydeligt. EU’s ledere blev også enige om at fortsætte arbejdet med bankunionen og euroens internationale rolle. Derudover blev der opnået enighed om, at der skal vedtages et budget til konvergens og konkurrenceevne

”Forenet, i tykt og tyndt”. EU’s ledere mødes i Sibiu på Europadagen for at drøfte Unionens fremtidige og strategiske prioriteter, 9. maj 2019

20

blandt landene i euroområdet (og de ERM II-lande, der ønsker at deltage) i forbindelse med EU’s langsigtede budget. Disse foranstaltninger er et resultat af det arbejde, der er udført på en lang række eurotopmøder siden december 2017 samt af Eurogruppen. Det er ikke nok, men de bidrager utvivlsomt til at skabe en mere robust ØMU. Det har været overordentligt vigtigt for mig at sikre, at disse drøftelser var inkluderende og ikke kun begrænset til landene i euroområdet. Det afspejler den afgørende politiske og økonomiske relevans, som den monetære union har for alle medlemsstaterne i Den Europæiske Union.

Vi fortsatte med at styrke den monetære union i 2019. Flere elementer er nu klar til at gå videre til den lovgivningsmæssige fase og gennemførelsesfasen, som begynder med undertegnelsen af den ændrede ESM-traktat i nærmeste fremtid. Det er vigtigt, at dette arbejde fortsætter.

På Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2019 drøftede lederne, hvordan vi bedst kan forberede os på den stigende globale økonomiske konkurrence. Det indebærer en styrkelse af det europæiske indre marked og dets industrigrundlag, der er centrale for Unionens økonomiske suverænitet på den globale scene og for jobskabelsen. Det Europæiske Råd vedtog, at det indre

Donald Tusk @eucopresident · 16. december 2018Den Europæiske Union er den bedste politiske opfindelse i vores historie, så længe vi holder fast ved dens grundlæggende værdier. I dag har vi brug for ledere, der kan bruge følelsespotentialet til at forsvare disse værdier.

21

22

marked skal videreudvikles og styrkes med særlig vægt på den digitale økonomi og den tjenestebaserede økonomi. På baggrund af

industripolitikkens betydning for millioner af arbejdspladser i Europa opfordrede Det Europæiske Råd også Kommissionen til at forelægge en vision for EU’s industrielle fremtid, herunder konkrete politiske foranstaltninger. Derudover var lederne enige om behovet for at videreudvikle EU’s digitale økonomi og sikre, at der lægges særlig vægt på data, kunstig intelligens, beskatning og på en fælles tilgang til 5G-nets sikkerhed. Det Europæiske Råd har også fulgt en ambitiøs og afbalanceret frihandelsdagsorden, som sikrer lige konkurrencevilkår, herunder inden for offentlige udbud. Vi har indgået, undertegnet eller ratificeret handelsaftaler med Japan, Singapore, Mexico, Vietnam og MERCOSUR og indledt forhandlinger med Australien, New Zealand og USA.

EU-budgettet er afgørende for de fleste af de spørgsmål, der optager os – lige fra miljø, migration, den digitale økonomi til behovet for at optrappe Unionens tilstedeværelse som global aktør. Der har været en række drøftelser blandt lederne om den næste flerårige finansielle ramme, der skal tilpasses på grundlag af europæiske præferencer og ambitioner. Lederne var bl.a. fortsat fast besluttede på, at EU også fremover skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. En socialt retfærdig omstilling til en grøn økonomi er ikke kun en nødvendighed: det er en mulighed for at forbedre vores miljø og skabe arbejdspladser.

”Der findes et særligt sted i himlen for Justin Trudeau.” I drøftelse med formand Donald Tusk på G20-mødet i Osaka, 28. juni 2019

Donald Tusk @eucopresident · 26. september 2019Tanken om en konflikt mellem patriotisme og globalisering er forkert og farlig. Det 21. århundredes patriotisme skal have en global dimension, hvis den ikke skal blive til national egoisme. Kærligheden til ens hjemland må ikke blive til had over for ens naboer.

Forberedelser til Det Europæiske Råd og bag kulisserne i Rådets bygninger

23

24

Konklusion

Min periode som formand for Det Europæiske Råd har handlet om sammenhold og enhed – et ledemotiv, en opgave, næsten en besættelse for mig, helt fra begyndelsen.

Først handlede det om sammenhold og enhed over for Kremls aggressive politik. Jeg var (og er stadig) overbevist om, at det ikke kun er et uafhængigt Ukraines fremtid og Centraleuropas, herunder mit eget lands, sikkerhed, der står på spil, men Europas suverænitet som en politisk enhed. Og jeg var ikke i tvivl om, at Putins strategiske mål ikke blot var at genvinde kontrol over Sovjetunionens tidligere områder, men også systematisk at svække EU ved at fremprovokere intern splittelse. Jeg mindede hårdnakket andre om, at Rusland ikke er vores ”strategiske partner”, men vores ”strategiske problem”. Det lønnede sig i sidste ende. EU har opretholdt sit sammenhold og sin enhed, også med hensyn til sanktioner, igennem hele min formandsperiode.

Den anden opgave gik ud på at beskytte sammenholdet og enheden i euroområdet. Jeg så snarere den græske krise ud fra en politisk og geostrategisk end en ren finansiel vinkel. Derfor gjorde jeg alt for at afværge risikoen for Grexit. Jeg frygtede, at euroområdet ville bryde sammen, hvis parterne i denne konflikt gik et skridt for vidt. Og det var rent faktisk tæt på at ske den skæbnesvangre nat, den 12. juli 2015, hvor kansler Angela Merkel og premierminister Alexis Tsipras var på nippet til gå hver til sit. Jeg lukkede døren kl. 4 om morgenen og sagde til dem, at jeg ikke ville lukke dem ud, før vi var nået til enighed. Fire timer senere annoncerede jeg vores græske aftale, ”agreekment”. Euroområdet blev reddet fra endnu en

krise, og i dag er Grækenland en af de mere lovende af EU’s økonomier.

Den tredje udfordring var at skabe konsensus om en fælles migrationspolitik. Jeg så fra starten, at splittelser på dette område kan være meget farlige. Tvister om asylpolitikken, navnlig obligatorisk omfordeling, udløste følelser og vrede i stort omfang. Det er grunden til, at min vigtigste prioritet var at forkaste tanken om et åbent Europa som eneste alternativ til fæstningen Europa. Vejen ud af spændingerne bestod først og fremmest i at få alle landene til at forstå, at der ikke er nogen iboende modsigelse mellem liberalt demokrati og en effektiv kontrol af vores ydre grænser. At vi skal hjælpe flygtninge, men ikke må løbe fra vores primære forpligtelse til at beskytte vores territorium. Migrationsproblemet er naturligvis ikke forsvundet, og det vil holde os beskæftiget i de kommende år. Men det er

25

lykkedes os at overbevise de fleste aktører om at dæmpe deres følelser og fokusere på mere pragmatiske initiativer, der beskytter vores grænser, kampen mod menneskesmuglere og samarbejdet med Libyen og andre afrikanske lande og aftalen med Tyrkiet.

Mens jeg siger disse ord, er UK stadig medlem af Den Europæiske Union og vil også fortsat være det i resten af min formandsperiode. Men jeg vil ikke hævde, at dette er en form for succes, for brexit sker måske i begyndelsen af næste år. Jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt, for at undgå en konfrontatorisk situation med brexit uden aftale og give briterne mere tid til refleksion og til en mulig holdningsændring. Jeg er blevet kaldt romantiker og anglofil – begge dele efter min mening helt passende og fortjent. Men vigtigst af alt: Brexit har ikke splittet os. EU-27 har bevaret en usædvanlig selvdisciplin og indbyrdes loyalitet.

En anden hverdagsøvelse i sammenhold og enhed var beskyttelse af de mindste medlemsstater, de medlemsstater, der har de største behov, de mest sårbare medlemsstater. Tyskland og Frankrig er større

end Malta eller Litauen, men det betyder ikke, at de har mere ret. I hvert fald ikke altid. Som jeg sagde i Rom under ceremonien i anledning af 60-årsdagen for Romtraktaterne, kan jeg ikke acceptere en tilbagevenden til et Europa i flere hastigheder. Jeg har tilbragt halvdelen af mit liv bag jerntæppet – i det sovjetiske område – under det kommunistiske regime, så jeg ved udmærket, hvad et Europa i to hastigheder virkelig betyder. EU’s sammenhold og enhed kræver gensidig tålmodighed, ikke tvang. I vores overvejelser om Europas fremtid bør vi lade os lede af vores sunde fornuft og en fornemmelse for det rette tidspunkt. Vi må ikke dømme os selv til et falsk alternativ mellem hurtig integration eller Unionens sammenbrud. Sammenhold og enhed skabes ikke af ekstreme euroskeptikere eller radikale føderalister. Det er værd gang på gang at genfinde den vej, der – nogle gange snoet, nogle gange ganske smal – går mellem utopi og dystopi. Jeg har hele tiden forsøgt at holde mig på denne snoede og smalle vej.

Donald TuskFormand for Det Europæiske Råd

Donald Tusk @eucopresident · 10. januar 2019Til dem i Den Europæiske Union, der måtte tænke, at der ligger styrke i at bryde de aftalte spilleregler og skyde genvej, siger jeg: I tager fejl. Det betyder svaghed: Til dem, der arbejder hårdt for at forsvare de europæiske værdier, vores friheder og rettigheder, siger jeg: Kæmp videre.

27

Uformelt møde mellem stats- og regeringscheferne, Salzburg – den 19.-20. september 2018

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 17. oktober 2018

Det Europæiske Råd – den 18. oktober 2018

Eurotopmøde – den 18. oktober 2018

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 25. november 2018

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 13. december 2018

Det Europæiske Råd – den 13.-14. december 2018

Eurotopmøde – den 14. december 2018

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 21. marts 2019

Det Europæiske Råd – den 21.-22. marts 2019

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 10. april 2019

Uformelt møde mellem de 27 stats- og regeringschefer, Sibiu – den 9. maj 2019

EU’s stats- og regeringschefers uformelle middag – den 28. maj 2019

Det Europæiske Råd – den 20. juni 2019

Eurotopmøde – den 21. juni 2019

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd – den 30. juni-2. juli 2019

Ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 17. oktober 2019

Det Europæiske Råd – den 17.-18. oktober 2019

Det Europæiske Råds møder September 2018 – oktober 2019

29

Det Europæiske Råds konklusioner, erklæringer fra stats- og regeringscheferne og udvalgte indlæg fra formand Donald Tusk

Fælles erklæring om samarbejdet mellem EU og NATO af Det Europæiske Råds formand Donald Tusk, Europa-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker og NATO’s generalsekretær Jens Stoltenberg – den 10. juli 2018 31

Det Europæiske Råds konklusioner – den 18. oktober 2018 32

Brev fra formand Donald Tusk til medlemmerne af Det Europæiske Råd (artikel 50) forud for deres ekstraordinære møde – den 24. november 2018 34

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 25. november 2018 35

Bemærkninger fra formand Donald Tusk forud for G20-topmødet i Buenos Aires, Argentina – den 30. november 2018 36

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 13. december 2018 37

Det Europæiske Råds konklusioner – den 13.-14. december 2018 38

Erklæring fra eurotopmødet – den 14. december 2018 40

Festforelæsning ved formand Donald Tusk efter tildeling af æresdoktorgrad fra Dortmunds tekniske universitet – den 16. december 2018 41

Fælles brev fra formand Donald Tusk og formand Jean-Claude Juncker til Theresa May, Det Forenede Kongeriges premierminister – den 14. januar 2019 43

Tale ved formand Donald Tusk ved undertegnelsesceremonien for den fransk-tyske Aachentraktat – den 22. januar 2019 45

Indledende bemærkninger fra formand Donald Tusk på topmødet mellem EU og LAS i Egypten – den 24. februar 2019 46

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 21. marts 2019 47

Det Europæiske Råds konklusioner – den 21.-22. marts 2019 48

Brev fra formand Donald Tusk til medlemmerne af Det Europæiske Råd (artikel 50) forud for deres ekstraordinære møde – den 9. april 2019 50

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 10. april 2019 51

Erklæring fra det uformelle møde mellem de 27 stats- og regeringschefer, Sibiu – den 9. maj 2019 52

Det Europæiske Råds konklusioner – den 20. juni 2019 53

En ny strategisk dagsorden 2019-2024 55

Erklæring fra eurotopmødet – den 21. juni 2019 58

Bemærkninger fra formand Donald Tusk forud for G20-topmødet i Osaka, Japan – den 28. juni 2019 59

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd – den 30. juni-2. juli 2019 60

Bemærkninger fra formand Donald Tusk forud for G7-topmødet i Biarritz, Frankrig – den 24. august 2019 61

Tale ved formand Donald Tusk på Demokratiforummet 2019 i Athen – den 9. oktober 2019 62

Konklusioner fra det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 17. oktober 2019 64

Det Europæiske Råds konklusioner – den 17.-18. oktober 2019 65

Erklæring fra Det Europæiske Råd (artikel 50) – den 29. oktober 2019 66

Formand Donald Tusks hovedtale ved åbningsceremonien for studieåret 2019/20 på Europakollegiet – den 13. november 2019 67

30

FÆLLES ERKLÆRING OM SAMARBEJDET MELLEM EU OG NATO AF DET EUROPÆISKE RÅDS FORMAND DONALD TUSK, EUROPA-KOMMISSIONENS FORMAND JEAN-CLAUDE JUNCKER OG NATO’S GENERALSEKRETÆR JENS

STOLTENBERG – DEN 10. JULI 2018

1. For to år siden i  Warszawa samledes vi for at styrke samarbejdet mellem EU og NATO med henblik på at fremme fred og stabilitet i det euro-atlantiske område. Vores respektive bestræbelser er gensidigt forstærkende og har forbedret vores borgeres sikkerhed og styrket vores transatlantiske bånd. Vores mangeårige samarbejde har udviklet sig væsentligt og er nu uden fortilfælde hvad angår kvalitet, omfang og styrke. Vi deler de samme værdier og den samme beslutsomhed om at løse vores fælles udfordringer sammen. Da vores sikkerhed er indbyrdes forbundet, mødes vi i dag i Bruxelles for på ny at bekræfte betydningen af og behovet for samarbejde og understrege, at vores sikkerheds- og forsvarsinitiativer er til gensidig gavn.

2. I samråd med EU’s medlemsstater og de NATO-allierede og i  samarbejde med og til gavn for alle vil vores partnerskab fortsat blive gennemført i en ånd af fuldstændig gensidig åbenhed og i overensstemmelse med vores respektive organisationers selvstændige beslutningstagning og -procedurer, og uden at det griber ind i sikkerheds- og forsvarspolitikkens særlige karakter hos nogen af vores medlemmer.

3. I denne forbindelse mener vi, at gennemsigtighed er altafgørende. Vi opfordrer til, at de NATO-allierede, der ikke er EU-medlemmer, så vidt muligt inddrages i EU’s initiativer. Vi opfordrer til, at de EU-medlemsstater, der ikke er med i alliancen, så vidt muligt inddrages i dens initiativer.

4. Vores to organisationer har udviklet en bred vifte af værktøjer til at skabe større sikkerhed for borgere i og uden for Europa på grundlag af det omfattende samarbejde, der blev etableret for mere end 15 år siden mellem NATO og EU, to unikke og vigtige partnere.

5. Vi er ved at gennemføre de mål, vi fastsatte for to år siden, herunder følgende foranstaltninger:• Vores maritime samarbejde i  Middelhavsområdet

bidrager til at bekæmpe smugling af og handel med migranter og lindrer dermed menneskelige lidelser

• Vi har forstærket vores evne til at reagere på hybride trusler: Vi styrker vores kriseberedskab, vi udveksler rettidige oplysninger, herunder om cyberangreb, vi imødegår desinformation, vi opbygger vores medlemmers og partneres modstandsdygtighed, og vi tester vores respektive procedurer gennem parallelle og koordinerede øvelser

• Vi støtter vores naboers forsvars- og sikkerhedskapacitet mod øst og mod syd.

6. De mange og skiftende sikkerhedsudfordringer, som vores medlemsstater og allierede står over for fra øst og syd, gør vores fortsatte samarbejde afgørende, herunder med hensyn til at reagere på hybride trusler og cybertrusler, i operationer og med hensyn til at hjælpe vores fælles partnere. Vi er fast besluttet på at uddybe samarbejdet yderligere inden for rammerne af de eksisterende fælles forslag. Nu er det vigtigt at fokusere på gennemførelsen. I denne forbindelse vil vi tilstræbe hurtige og påviselige fremskridt, navnlig inden for:• militær mobilitet• terrorbekæmpelse• styrkelse af modstandsdygtigheden over for kemiske,

biologiske, radiologiske og nuklearrelaterede risici• fremme af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed.

7. Vi bifalder EU's bestræbelser på at styrke den europæiske sikkerhed og det europæiske forsvar for bedre at beskytte Unionen og dens borgere og at bidrage til fred og stabilitet i  og uden for naboskabsområdet. Det permanente strukturerede samarbejde og Den Europæiske Forsvarsfond bidrager til disse mål.

8. Vi glæder os over den indsats, som NATO har gjort for så vidt angår kollektivt forsvar, krisestyring og kooperativ sikkerhed, for at sikre det euro-atlantiske områdes forsvar og sikkerhed, navnlig gennem afskrækkelse og forsvar, skabelse af stabilitet og bekæmpelse af terrorisme. NATO vil fortsat spille en enestående og vigtig rolle som hjørnestenen i det kollektive forsvar for alle allierede.

9. EU's indsats vil også styrke NATO og dermed forbedre vores fælles sikkerhed. For så vidt angår NATO's allierede fremmer en sådan indsats en ligelig fordeling af byrden, fordelene og ansvaret i fuld overensstemmelse med de forpligtelser, der er indgået i Defence Investment Pledge. For så vidt angår EU's medlemsstater glæder vi os over den politiske enighed om at prioritere sikkerhed og forsvar højere i de kommende drøftelser om det næste langsigtede EU-budget.

10. De kapaciteter, der udvikles gennem EU's og NATO's forsvarsinitiativer, bør forblive sammenhængende, komplementære og interoperable. De bør være tilgængelige for begge organisationer med forbehold af de suveræne afgørelser, der træffes af de lande, der ejer dem.

11. Vi er stolte over de resultater, vi i fællesskab har opnået indtil nu. Men vi kan gøre mere. Vi vil fortsat evaluere fremskridtene hvert år.

31

KONKLUSIONER FRA DET EUROPÆISKE RÅD 18. OKTOBER 2018

I. MIGRATION

1. Det Europæiske Råd vurderede status for gennemførelsen af dets konklusioner fra juni og opfordrede til, at arbejdet med alle elementer fortsætter som led i  dets samlede tilgang til migration. Mens antallet af opdagede ulovlige grænsepassager ind i EU er blevet nedbragt med 95 % fra sit højeste niveau i oktober 2015, berettiger nogle interne og nylige eksterne strømme til fortsat opmærksomhed.

2. Efter ledernes uformelle drøftelser i Salzburg fremhæver Det Europæiske Råd betydningen af yderligere at forebygge ulovlig migration og af at styrke samarbejdet med oprindelses- og transitlande, navnlig i Nordafrika, som led i et bredere partnerskab.

3. Bekæmpelsen af menneskesmuglernetværk skal optrappes: Arbejdet med tredjelande om efterforskning, pågribelse og retsforfølgning af menneskesmuglere og menneskehandlere bør intensiveres med henblik på at forhindre folk i at begive sig ud på farefulde rejser. Der bør oprettes en fælles taskforce i Europols Europæiske Center vedrørende Migrantsmugling. Smuglernetværkenes onlinekommunikation bør overvåges bedre og af brydes. Rådet opfordres til med Kommissionens støtte at udvikle et omfattende og operationelt sæt foranstaltninger til det formål senest i december.

4. Det Europæiske Råd opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til som en prioritet at gennemgå Kommissionens nylige forslag om tilbagesendelsesdirektivet, Asylagenturet og den europæiske grænse- og kystvagt, idet der sikres den mest effektive anvendelse af ressourcerne og udvikles fælles minimumsstandarder for overvågning af de ydre grænser under behørig hensyntagen til medlemsstaternes ansvar.

5. Der bør gøres mere for at lette effektive tilbagesendelser. Eksisterende tilbagetagelsesaftaler bør gennemføres bedre, på en ikkediskriminerende måde over for alle medlemsstater, og nye aftaler og ordninger bør indgås, samtidig med at der skabes og gøres brug af den nødvendige løftestangseffekt ved at anvende alle relevante EU-politikker, -instrumenter og -værktøjer, herunder udvikling, handel og visum. Der skal gøres en yderligere indsats for at gennemføre erklæringen mellem EU og Tyrkiet.

6. Den østrigske kansler af lagde rapport om reformen af det fælles europæiske asylsystem og om udsigterne til fremskridt med dens forskellige elementer. Det Europæiske Råd tilskyndede formandskabet for Rådet til at fortsætte arbejdet med henblik på at afslutte det hurtigst muligt.

II. INTERN SIKKERHED

7. I de senere år er der gjort reelle fremskridt med at styrke vores interne sikkerhed gennem bedre samarbejde, konkrete foranstaltninger på stedet og vedtagelse af en række retsakter om f.eks. passagerlister, bekæmpelse af terrorisme og sikring af et højt fælles niveau for net- og informationssikkerhed. De skal gennemføres fuldt ud.

8. EU vil yderligere styrke sin afskrækkelse og modstandsdygtighed over for hybride trusler og cybertrusler samt kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) trusler. Det Europæiske Råd, som minder om sine tidligere konklusioner om angrebet i  Salisbury, fordømmer det fjendtlige cyberangreb mod Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW). Sådanne trusler og angreb styrker vores fælles vilje til yderligere at forbedre EU's interne sikkerhed og vores evne og kapaciteter til at opdage, forhindre, af bryde og reagere på udenlandske efterretningsnetværks og andre ondsindede aktørers fjendtlige aktiviteter på vores områder og online. Det Europæiske Råd glæder sig over vedtagelsen af den nye ordning for restriktive foranstaltninger med henblik på at håndtere truslen fra kemiske våben og ser frem til hurtige fremskridt med listeopførelse af relevante personer og enheder.

9. Det Europæiske Råd efterlyser også foranstaltninger til at:• bekæmpe ulovlige og ondsindede cyberaktiviteter

og cyberbaserede aktiviteter og opbygge stærk cybersikkerhed. Arbejdet med kapaciteten til at reagere på og afskrække fra cyberangreb gennem EU's restriktive foranstaltninger bør fremmes i forlængelse af Rådets konklusioner af 19. juni 2017. For at styrke EU's modstandsdygtighed over for cyberangreb bør forhandlingerne om samtlige cybersikkerhedsforslag afsluttes inden valgperiodens udløb

• beskytte Unionens demokratiske systemer og bekæmpe desinformation, bl.a. i forbindelse med det kommende EU-valg, under fuld overholdelse af grundlæggende rettigheder. I  denne henseende fortjener de foranstaltninger om valgsamarbejdsnetværk, gennemsigtighed online, beskyttelse mod cybersikkerhedshændelser, ulovlig datamanipulation og bekæmpelse af desinformationskampagner samt stramning af reglerne om finansiering af europæiske politiske partier, som Kommissionen har foreslået, de kompetente myndigheders hurtige gennemgang og operationelle opfølgning. Kommissionen vil vurdere gennemførelsen af adfærdskodeksen om desinformation inden årets udgang. Det Europæiske Råd ser frem til den handlingsplan for en koordineret EU-reaktion, der skal forelægges senest i december 2018 som anført i dets konklusioner fra juni

32

• styrke kapaciteten til at forebygge og reagere effektivt på radikalisering og terrorisme under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Kommissionens forslag om forebyggelse af udbredelsen af terrorrelateret onlineindhold bør gennemgås som en prioritet. Der bør findes løsninger, som kan sikre hurtig og effektiv grænseoverskridende adgang til elektronisk bevismateriale for effektivt at bekæmpe terrorisme og anden grov og organiseret kriminalitet, både i EU og på internationalt plan; der bør inden valgperiodens udløb opnås enighed om Kommissionens forslag om elektronisk bevismateriale og adgang til finansielle oplysninger samt om bedre bekæmpelse af hvidvask af penge. Kommissionen bør også omgående forelægge forhandlingsmandater til de internationale forhandlinger om elektronisk bevismateriale. Kommissionens initiativ til udvidelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds beføjelser til at omfatte bekæmpelse af grænseoverskridende terrorhandlinger bør gennemgås

• give medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, Europol og Eurojust tilstrækkelige ressourcer til at møde de nye udfordringer, som følger af den teknologiske udvikling og et sikkerhedstrusselsbillede under udvikling, herunder gennem sammenlægning af udstyr, styrkede partnerskaber med den private sektor, tværfagligt samarbejde og forbedret adgang til oplysninger

• forbedre informationssystemers og databasers interoperabilitet. Der er allerede gjort store fremskridt med udvikling af informationssystemer og informationsudveksling, men der skal gøres en større indsats for at få dem til at arbejde sammen, navnlig gennem et fælles identitetsregister. Forhandlingerne om forslag under behandling, herunder om et styrket europæisk informationssystem vedrørende strafferegistre, bør afsluttes inden årets udgang, og alle foranstaltninger, der er nødvendige for deres gennemførelse, bør træffes med højeste prioritet

• styrke vores krisestyringskapacitet og sammenhængen mellem og effektiviteten af EU's og medlemsstaternes kriseberedskabsmekanismer. Forhandlingerne om forslaget om EU-civilbeskyttelsesmekanismen bør afsluttes inden årets udgang.

III. EKSTERNE FORBINDELSER10. Det Europæiske Råd mener, at forbindelserne mellem

EU og Afrika er af største betydning i et globalt landskab under hastig forandring. Vores samarbejde bør også bringes op på et nyt niveau underbygget af de fornødne ressourcer, herunder gennem planen for europæiske eksterne investeringer og EU's trustfond for Afrika. Det glæder sig over forelæggelsen af Kommissionens initiativ til en ny alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs og opfordrer til, at tiltagene fremmes, herunder gennem konkrete forslag til medlemsstaternes inddragelse.

11. Efter ledernes uformelle drøftelser i  Salzburg ser Det Europæiske Råd med tilfredshed på af holdelsen af det kommende første topmøde mellem de 28 EU-medlemsstater og Den Arabiske Liga, som Egypten er vært for den 24.-25. februar 2019.

12. EU og dets medlemsstater er fuldt ud engageret i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens gennemførelse. Det Europæiske Råd glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt i 2018 at offentliggøre sit oplæg, som bør bane vejen for en omfattende gennemførelsesstrategi i 2019.

13. Det Europæiske Råd har noteret sig den seneste særrapport fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC), som utvetydigt bekræfter de negative virkninger af klimaændringerne, herunder dens konklusioner om, at globale emissionsreduktioner i alle sektorer er absolut nødvendige, og at der er brug for yderligere handling for så vidt angår modvirkning og tilpasning, navnlig for at nå temperaturmålet som fastsat i Parisaftalen.

14. Med henblik på COP24, som af holdes fra den 2. december 2018 i Polen, tilslutter Det Europæiske Råd sig Rådets konklusioner om forberedelser til UNFCCC-møderne i  Katowice og giver Polen sin fulde støtte til tilrettelæggelsen af COP24. Denne COP24 skal munde ud i  vedtagelsen af ambitiøse og omfattende gennemførelsesbestemmelser for Parisaftalen, og resultatet af Talanoadialogen bør være en forpligtelse for alle parter til at ref lektere over deres ambitionsniveau og præge forberedelsen af alle parternes nationalt bestemte bidrag (NDC'er) i henhold til Parisaftalens artikel 4.

33

BREV FRA FORMAND DONALD TUSK TIL MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD (ARTIKEL 50) FORUD FOR DERES EKSTRAORDINÆRE MØDE

DEN 24. NOVEMBER 2018

Vi mødes i Det Europæiske Råd (artikel 50) i morgen for at færdiggøre og formalisere resultatet af brexitforhandlingerne.Helt fra starten af disse forhandlinger for næsten to år siden blev vi enige om EU-27-forhandlingsretningslinjerne. Heri blev følgende mål fastsat:

– at minimere den usikkerhed og de forstyrrelser, som brexit har medført for vores borgere, virksomheder og medlemsstater– at få afgjort statussen for EU-borgere, der bor, arbejder og studerer i Det Forenede Kongerige, med gensidige garantier– at sikre, at Det Forenede Kongerige overholder enhver økonomisk forpligtelse og ethvert økonomisk ansvar– at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland– at forhindre et juridisk tomrum for vores virksomheder.

EU-forhandleren har nået disse mål. Udtrædelsesaftalen sikrer, at vores borgeres rettigheder beskyttes fuldt ud, at fredsprocessen i Nordirland ikke bør blive påvirket, at Det Forenede Kongerige fortsætter sine betalinger til EU-budgettet i overgangsperioden, og at retssikkerheden garanteres. Vores forhandler har således formået at begrænse de risici og tab, som Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union medfører.Den politiske erklæring udstikker kursen for de fremtidige forbindelser. Vi agter at arbejde beslutsomt hen imod at opbygge de bedst mulige forbindelser med Det Forenede Kongerige efter brexit, som venner og partnere. Og vi har omkring to år til at udarbejde og blive enige om en præcis ramme for dette samarbejde. Og hvis der på trods af vores bedste bestræbelser er behov for længere tid til at forhandle de fremtidige forbindelser, er en forlængelse af overgangsperioden med op til to år en mulighed.Ingen har ønsket at vinde over nogen under disse forhandlinger. Vi søgte alle en god og fair aftale. Og jeg tror på, at vi endelig har fundet det bedst mulige kompromis. I lyset af ovenstående vil jeg henstille, at vi på søndag godkender resultatet af brexitforhandlingerne. Og selv om ingen har grund til at være glad den dag, vil jeg gerne understrege én ting: EU-27 har på dette kritiske tidspunkt bestået sammenholdets og solidaritetens prøve.De 27 lederes møde starter kl. 9.30 med en udveksling af synspunkter med formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. Vi af holder herefter et EU-27-arbejdsmøde med henblik på at godkende udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring om de fremtidige forbindelser. Endelig mødes vi med premierminister Theresa May for i fællesskab at overveje de næste skridt.

34

KONKLUSIONER FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD1 (ARTIKEL 50) – DEN 25. NOVEMBER 2018

1 Efter en meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

1. Det Europæiske Råd tilslutter sig aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab. På dette grundlag opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at aftalen kan træde i kraft den 30. marts 2019 med henblik på en velordnet udtræden.

2. Det Europæiske Råd godkender den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Det Europæiske Råd gentager, at Unionen er fast besluttet på at have

et så nært partnerskab som muligt med Det Forenede Kongerige i  fremtiden i  overensstemmelse med den politiske erklæring. Unionens tilgang vil fortsat være defineret af de overordnede holdninger og principper, der fremgår af de retningslinjer, som Det Europæiske Råd tidligere er blevet enigt om. Det Europæiske Råd vil følge spørgsmålet løbende.

3. Det Europæiske Råd takker Michel Barnier for hans utrættelige indsats som Unionens chefforhandler og for hans bidrag til at bevare sammenholdet mellem EU-27-medlemsstaterne igennem forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

35

BEMÆRKNINGER FRA FORMAND DONALD TUSK FORUD FOR G20-TOPMØDET I BUENOS AIRES, ARGENTINA – DEN 30. NOVEMBER 2018

Lad mig lige knytte et par bemærkninger til det, formand Jean-Claude Juncker har sagt. Da dette er et vanskeligt tidspunkt for internationalt samarbejde, vil jeg gerne appellere til lederne om at bruge dette topmøde, herunder deres bilaterale og uformelle udvekslinger, til seriøst at drøfte reelle spørgsmål som handelskrige, den tragiske situation i Syrien og Yemen og den russiske aggression i Ukraine. Jeg kan ikke se, hvorfor G20-lederne ikke skulle have en meningsfuld drøftelse om at løse disse problemer. Særlig fordi alle instrumenterne ligger i deres hænder. Den eneste betingelse er god vilje.Vi kan heller ikke undervurdere andre spørgsmål, som stadig er vanskelige for nogle ledere, som f.eks. menneskerettigheder, pressefrihed og basal sikkerhed for journalister. Det er vores forpligtelse som EU at benytte denne lejlighed og presse vores partnere til at respektere disse grundlæggende principper.Mange ledere vil helt sikkert have spørgsmål om brexit. Lad mig derfor sige dette. Den Europæiske Union har netop aftalt en velordnet skilsmisse med Det Forenede Kongerige. Her nogle dage før afstemningen i Underhuset står det mere og mere klart, at denne aftale er den bedst mulige og faktisk den eneste mulige. Hvis denne aftale nedstemmes i Underhuset, er der, som premierminister Theresa May allerede har understreget for nogle få uger siden, et alternativ: "ingen aftale eller ingen brexit overhovedet." Jeg vil gerne forsikre jer om, at EU er forberedt på ethvert scenarie.Spørgsmål: Den Europæiske Union har meddelt, at den vil komme med en passende reaktion på Ruslands magtanvendelse i Det Asovske Hav. Hvad betyder en passende reaktion? Er det muligt at komme med en passende reaktion uden EU-sanktioner, hvis der ikke sker en deeskalering i de kommende uger?Svar: Eskaleringen i Det Asovske Hav vækker alvorlig bekymring, og Ruslands magtanvendelse mod ukrainske skibe er selvfølgelig helt uacceptabel. Jeg vil gerne understrege, at Europa står samlet i sin støtte til Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Derfor er jeg sikker på, at EU vil forlænge sanktionerne mod Rusland i december.

36

KONKLUSIONER FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE DET EUROPÆISKE RÅD1 (ARTIKEL 50) – DEN 13. DECEMBER 2018

1 Efter en meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

1. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sine konklusioner af 25. november 2018, hvori det tilsluttede sig udtrædelsesaftalen og godkendte den politiske erklæring. Unionen står ved denne aftale og agter at gå videre med ratificeringen heraf. Den kan ikke genforhandles.

2. Det Europæiske Råd gentager, at det ønsker at etablere et partnerskab, der er så tæt som muligt, med Det Forenede Kongerige i fremtiden. Det er rede til at gå i gang med forberedelser umiddelbart efter undertegnelsen af udtrædelsesaftalen for at sikre, at forhandlingerne kan indledes hurtigst muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden.

3. Det Europæiske Råd understreger, at bagstopperen er tænkt som en forsikringspolice for at undgå en hård grænse på øen Irland og sikre det indre markeds integritet. Unionen er fast besluttet på at arbejde hurtigt med en

efterfølgende aftale, der pr. 31. december 2020 fastlægger alternative ordninger, så der ikke bliver behov for at udløse bagstopperen.

4. Det Europæiske Råd understreger også, at bagstopperen, hvis den alligevel skulle blive udløst, vil finde midlertidig anvendelse, medmindre og indtil den erstattes af en efterfølgende aftale, der sikrer, at en hård grænse undgås. I tilfælde heraf vil Unionen gøre sit yderste for hurtigt at forhandle og indgå en efterfølgende aftale, der erstatter bagstopperen, og forventer det samme af Det Forenede Kongerige, så bagstopperen kun er til stede, så længe det er strengt nødvendigt.

5. Det Europæiske Råd opfordrer til, at arbejdet med på alle niveauer at forberede sig på konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden intensiveres, idet der tages højde for alle mulige udfald.

37

KONKLUSIONER FRA DET EUROPÆISKE RÅD 13.−14. DECEMBER 2018

I. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME

1. Det Europæiske Råd hilser det intensive forberedende arbejde, der er gjort i dette halvår med den fremtidige f lerårige finansielle ramme, velkommen og noterer sig formandskabets situationsrapport. Det opfordrer det kommende formandskab til at fortsætte arbejdet og udarbejde retningslinjer for forhandlingernes næste fase med henblik på at nå til enighed i Det Europæiske Råd i efteråret 2019.

II. DET INDRE MARKED

2. Det indre marked er en af Unionens største bedrifter, som har givet europæerne store fordele. Det er vores største aktiv for at sikre borgernes velfærd, herunder vækst og jobskabelse, og den afgørende drivkraft for investeringer og global konkurrenceevne. Efter femogtyve år er vi nødt til at fortsætte ufortrødent med dagsordenen for det indre marked i alle dens dimensioner og udvikle en fremsynet tilgang. Det Europæiske Råd– opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til inden

udgangen af den nuværende valgperiode at nå til enighed om f lest mulige af de forslag under behandling, der er relevante for det indre marked. Det er også vigtigt at fjerne de resterende ubegrundede hindringer, navnlig inden for tjenesteydelser, og undgå enhver ny hindring og enhver risiko for opsplitning. Det Europæiske Råd opfordrer Kommissionen til at fortsætte sin analyse og sit arbejde i denne henseende

– opfordrer til på alle forvaltningsniveauer at gennemføre og håndhæve de afgørelser, der er truffet, og de regler, der er vedtaget, samt opretholde standarderne og sikre en intelligent anvendelse af principperne om bedre regulering, herunder nærheds- og proportionalitetsprincippet

– understreger, at der skal gøres mere for at sikre, at det indre marked giver et solidt grundlag for en selvsikker og mere uaf hængig europæisk union, der er åben over for omverdenen, i et udfordrende globalt miljø

– fremhæver, at det indre marked er nødt til at udvikle sig, så det fuldt ud favner den digitale omstilling, herunder kunstig intelligens, dataøkonomiens og den tjenestebaserede økonomis fremmarch, konnektiviteten og overgangen til en grønnere økonomi

– opfordrer til at styrke sammenhængen med alle tilknyttede politikområder.

3. Det Europæiske Råd skal næste forår have en indgående drøftelse om den fremtidige udvikling af det indre marked og EU's digitale politik i forbindelse med forberedelsen af den næste strategiske dagsorden.

III. MIGRATION

4. Det Europæiske Råd drøftede gennemførelsen af sin samlede tilgang til migration, som kombinerer en mere effektiv kontrol ved EU's ydre grænser, øgede foranstaltninger udadtil og interne aspekter, i overensstemmelse med sine konklusioner fra juni og oktober 2018.

5. Det Europæiske Råd noterer sig, at antallet af opdagede ulovlige grænsepassager er blevet nedbragt til niveauerne inden krisen, og at den generelt faldende tendens fortsætter. Dette er et resultat af Unionens og dens medlemsstaters eksterne migrationspolitik, der navnlig bygger på kontrol ved de ydre grænser, bekæmpelse af menneskesmuglere og samarbejde med oprindelses- og transitlande, som er blevet intensiveret i de seneste måneder. Denne politik bør derfor fortsættes, videreudvikles og gennemføres fuldt ud. Der bør fortsat være årvågenhed omkring alle eksisterende og nye ruter, navnlig i lyset af de seneste stigninger på den vestlige og den østlige Middelhavsrute.

6. Hvad angår de interne politikker, opfordrer Det Europæiske Råd medlovgiverne til hurtigt at afslutte forhandlingerne om den europæiske grænse- og kystvagt. Det glæder sig over den enighed, der blev opnået på rådsniveau den 6. december 2018 med hensyn til at styrke den europæiske grænse- og kystvagts mandat inden for tilbagesendelse og samarbejde med tredjelande. Det opfordrer også til yderligere bestræbelser på at afslutte forhandlingerne om tilbagesendelsesdirektivet, om Asylagenturet og om alle dele af det fælles europæiske asylsystem under iagttagelse af Det Europæiske Råds tidligere konklusioner og under hensyn til den forskellige grad af fremskridt, der er gjort i forbindelse med hver af disse sager.

IV. ANDRE PUNKTER

Eksterne forbindelser7. Det Europæiske Råd drøftede forberedelserne til det

kommende topmøde med Den Arabiske Liga den 24. og 25. februar 2019.

8. Det Europæiske Råd udtrykker sin dybeste bekymring over optrapningen ved Kertjstrædet og Det Asovske Hav og Ruslands krænkelser af folkeretten. Det bekræfter på ny sit engagement i folkeretten, suverænitet, territorial integritet og Ukraines uaf hængighed samt EU's politik om ikkeanerkendelse af den ulovlige annektering af Krim. En sådan anvendelse af militærmagt fra Ruslands side har ingen berettigelse. Det Europæiske Råd opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af alle tilbageholdte ukrainske sømænd og tilbagelevering af de beslaglagte fartøjer samt fri passage for alle skibe gennem Kertjstrædet. EU er rede

38

til at vedtage foranstaltninger for yderligere at styrke sin støtte, navnlig til fordel for de berørte områder af Ukraine.

9. Det Europæiske Råd udtrykker stor tilfredshed med den positive afstemning i Europa-Parlamentet om den økonomiske partnerskabsaftale mellem EU og Japan og ser frem til dens nært forestående ikrafttræden.

Klimaændringer10. I forlængelse af forelæggelsen af Kommissionens

meddelelse med titlen "En ren planet for alle" og under hensyn til resultatet af COP 24 i Katowice opfordrer Det Europæiske Råd Rådet til at arbejde med de elementer, der er skitseret i  meddelelsen. Det Europæiske Råd vil udstikke retningslinjer for den generelle kurs og de politiske prioriteter i første halvår 2019 for at sætte Den Europæiske Union i stand til inden udgangen af 2020 at forelægge en langsigtet strategi i overensstemmelse med Parisaftalen.

Sikkerhed og forsvar11. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de

betydelige fremskridt, der er gjort inden for sikkerhed og forsvar, herunder med gennemførelsen af et permanent struktureret samarbejde, med forbedringen af den militære mobilitet, med gennemførelsen af programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri og i  forhandlingerne om den foreslåede europæiske forsvarsfond. Det godkender den civile FSFP-aftale. Disse initiativer bidrager til at styrke EU's strategiske autonomi og dets kapacitet til at agere som sikkerhedsgarant, supplerer og styrker samtidig NATO's aktiviteter og forstærker samarbejdet mellem EU og NATO under fuld overholdelse af principperne om inklusivitet, gensidighed og EU's beslutningsautonomi.

Desinformation12. Udbredelsen af store mængder bevidst og systematisk

desinformation, herunder som led i hybrid krigsførelse, er en akut og strategisk udfordring for vores demokratiske systemer. Det kræver en hurtig reaktion, som skal fastholdes over længere tid, under fuld overholdelse af de grundlæggende rettigheder. Det Europæiske Råd

– understreger behovet for en beslutsom reaktion, der adresserer den interne og den eksterne dimension, og som er omfattende, koordineret og veludstyret på grundlag af en trusselsvurdering

– opfordrer til en hurtig og koordineret gennemførelse af den fælles handlingsplan om desinformation, som er blevet forelagt af Kommissionen og den højtstående repræsentant, med henblik på at styrke EU's kapaciteter, forstærke de koordinerede og fælles reaktioner mellem Unionen og medlemsstaterne, mobilisere den private sektor og øge samfundets modstandskraft over for desinformation

– opfordrer til hurtig og resolut handling på både europæisk og nationalt plan for at sikre frie og retfærdige EU-valg og nationale valg.

13. Rådet opfordres til at arbejde videre med dette spørgsmål og af lægge rapport til Det Europæiske Råd i marts 2019.

Bekæmpelse af racisme og fremmedhad14. Det Europæiske Råd fordømmer alle former for

antisemitisme, racisme og fremmedhad og understreger betydningen af at bekæmpe intolerance. Det hilser vedtagelsen den 6. december 2018 af Rådets erklæring om bekæmpelse af antisemitisme velkommen.

Borgerdialoger og borgerhøringer og forberedelser til den strategiske dagsorden15. Det Europæiske Råd udtrykker tilfredshed med

af holdelsen af borgerdialoger og borgerhøringer, der var en hidtil uset mulighed for at gå i dialog med de europæiske borgere, og som kan give inspiration til yderligere høringer og dialoger. Den fælles rapport, der er udarbejdet af det nuværende og det kommende formandskab, indkredser sammen med forskellige nationale rapporter og input fra de øvrige EU-institutioner, en række bekymringer og forventninger hos de deltagende borgere med hensyn til konkrete resultater fra EU's side. På det uformelle møde den 9. maj 2019 i Sibiu skal stats- og regeringscheferne drøfte prioriteterne for den næste institutionelle cyklus med henblik på at nå til enighed om den næste strategiske dagsorden i juni 2019.

39

ERKLÆRING – EUROTOPMØDE 14. DECEMBER 2018

På grundlag af det mandat, som Eurogruppen fik i juni 2018, godkender eurotopmødet alle elementer af Eurogruppens rapport til lederne om en uddybning af ØMU'en, som blev udarbejdet i inklusivt format. Denne omfattende pakke baner vejen for en betydelig styrkelse af ØMU'en. Eurotopmødet enedes i dag navnlig om følgende:1. Vi godkender referencerammen for den fælles

bagstopperordning for Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden), der fastsatte, hvordan bagstopperordningen skal operationaliseres, og hvordan den skal anticiperes, forudsat at der er blevet gjort tilstrækkelige fremskridt med risikobegrænsningen, og der skal foretages en evaluering heraf i 2020.

2. Vi godkender også et term sheet om reformen af den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM'en). På dette grundlag anmoder vi Eurogruppen om at forberede de fornødne ændringer af ESM-traktaten (herunder den fælles bagstopperordning for Afviklingsfonden) inden udgangen af juni 2019.

3. Vi imødeser den endelige vedtagelse af bankpakken og den tilsynsmæssige bagstopperordning for misligholdte lån, der sikrer balancen i Rådets kompromiser. Vi opfordrer

til, at der arbejdes videre med bankunionen, og at der senest i foråret 2019 er gjort ambitiøse fremskridt med kapitalmarkedsunionen, jf. Eurogruppens rapport til lederne.

4. I forbindelse med den f lerårige finansielle ramme (FFR) giver vi Eurogruppen mandat til at arbejde med udformningen, vilkårene for gennemførelsen og timingen af et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet og på frivillig basis for de medlemsstater, der deltager i  ERM  II. Det vil indgå i  EU-budgettet, være i  overensstemmelse med andre EU-politikker og være underlagt kriterier og strategisk vejledning fra euroområdets medlemsstater. Vi vil fastsætte dets størrelse inden for rammerne af FFR. Budgetinstrumentets elementer vil blive aftalt i  juni 2019. Instrumentet vil blive vedtaget efter lovgivningsproceduren som fastsat i  traktaterne på grundlag af det relevante kommissionsforslag, som ændres om nødvendigt.

5. Eurotopmødet noterer sig Kommissionens meddelelse om en stærkere international rolle for euroen og tilskynder til, at der arbejdes videre med henblik herpå.

40

FESTFORELÆSNING VED FORMAND DONALD TUSK EFTER TILDELING AF ÆRESDOKTORGRAD FRA DORTMUNDS TEKNISKE UNIVERSITET

DEN 16. DECEMBER 2018

Det er et stort privilegium at få lov til at sige et par ord på et i dette fællesskab så vigtigt tidspunkt og foran et så vidunderligt publikum. Jeg sagde "jeres fællesskab", selv om jeg nu i et par timer jo har haft ret til og den ære at kunne kalde det "vores fællesskab" som nyudnævnt æresdoktor ved jeres - undskyld vores - universitet. Under ceremonien henviste jeg til valgsproget for den første æresdoktor ved Dortmunds tekniske universitet, præsident Johannes Rau: "At forene, ikke dele". Jeg sagde: "Den Europæiske Union bygger – sådan som jeg ser det – på positiv tænkning og positive værdier. Der ville ikke være noget "vores Europa" – og der vil i fremtiden heller ikke være noget "vores Europa" – uden forsoning, solidaritet og gensidig respekt." Og jeg tilføjede, at "man ikke behøver at tage eksamen som ingeniør eller arkitekt fra Dortmunds tekniske universitet for at forstå, at inden for politik er broer vigtigere end mure, selv om vi ved, hvor meget lettere og hurtigere der er at opføre en mur end at bygge en bro. Jeg er overbevist om, at det er grunden til, at I har gjort jer den ulejlighed at studere, nemlig for at undgå fristelsen til at forenkle og skyde genvej. At I både i ånden og i den politiske dimension altid vil bygge broer i stedet for mure."Inspirationen til disse ord kommer fra de erfaringer, jeg har gjort mig i hele mit liv, hvor politik, uanset om jeg ønskede det eller ej, altid har været til stede i de mest dramatiske former og udtryk. Og det hele begyndte præcis den 16. december for 48 år siden i min hjemby Gdańsk.Det var i 1970, og jeg var 13 år gammel, da der fandt nogle tragiske begivenheder sted lige for øjnene af mig. Politiet og hæren åbnede ild mod protesterende arbejdere. Mange af dem omkom, f lere hundrede blev såret, og mange køretøjer og bygninger brændte, bl.a. tankvogne og det kommunistiske partis hovedkvarter. Gaderne i Gdańsk blev en livets skole og en første erfaring i politik, som jeg aldrig vil glemme. Jeg var meget ung, men jeg forstod instinktivt, hvad der foregik, og hvem der havde ret, hvad der var godt, og hvad der var ondt, hvem der talte sandt, og hvem der løj. Det var en ualmindeligt spændende erfaring, fyldt med følelser, vrede og håb, det hele på samme tid.Det var på det tidspunkt, jeg for første gang fandt ud af, at det ikke altid er dem, der har ret, der vinder. At løgne og ondskab kan sejre over det sande og det gode. Jeg kunne fuldt ud identificere mig med dem, der var blevet slået og ydmyget. Samtidig oplevede jeg disse begivenheder som en slags ferie, den første store oplevelse i voksenlivet, som kortvarigt af brød den skræmmende ensformighed ved tingenes tilstand.Mange år senere, da jeg som studerende tilrettelagde strukturerne for ulovlig opposition mod det kommunistiske styre, lagde jeg mærke til, at mindet om disse begivenheder i fortiden blev til en myte med stor indf lydelse på fantasien hos dem, der deltog i vores møder. Som ung historiker beskæftigede jeg mig dengang med myters og legenders rolle i den polske politik i 1930'erne, og allerede dengang var jeg ikke i tvivl om, at følelser, symboler og forsimplinger motiverer mennesker langt mere end rationelle argumenter og programmer. At de kan være meget nyttige, men også meget farlige, især hvis mytologier begynder at dominere i det offentlige rum. Det har Ernst Cassirer skrevet om. Ifølge ham begik Weimarrepublikkens politikere en alvorlig fejl ved kun at fokusere på at forbedre den økonomiske situation for den brede befolkning og bekæmpe arbejdsløshed og inf lation. Samtidig var de som nøgternt tænkende, rationelle mennesker slet ikke i stand til at se politiske myters eksplosive kraft. Denne store fejl forårsagede en katastrofe. Da de politiske og intellektuelle eliter i det tyske demokrati indså, hvad der stod på spil, og da de begyndte at forstå omfanget af de nye politiske myter, var det allerede for sent. De tabte kampen, før de indså, at den kun lige var begyndt.Lad os vende tilbage til min historie. Legenden om decemberprotesten viste sig at være en meget effektiv grundlæggende myte bag Solidarność. Inden bevægelsen blev grundlagt, af holdt vi i sidste halvdel af 1970'erne ulovlige demonstrationer hvert år den 16. december år uden for skibsværftet i Gdańsk. Det var der, jeg mødte Lech Wałęsa – ingen vidste dengang, at han selv snart skulle blive en legende. Solidarność mobiliserede millioner af mennesker mod regimet, som på trods af bl.a. den sovjetiske hærs tilstedeværelse besluttede at skride til handling. De blev ledet af Gdańsks evige motto: nec tempere, nec timide (hverken ubesindig eller frygtsom). Det var denne syntese af følelser og fornuft, syntese af myter og planer, symboler og pragmatisme, som førte til sejr.Men selvfølgelig ikke lige med det samme. I mellemtiden var der militær undtagelsestilstand i Polen, og den 16. december for 37 år siden åbnede kommunisterne ild mod arbejdere og demonstranter. Ni strejkende minearbejdere blev dræbt af politiet i Katowice. I Gdańsk omringede et hundrede tusinde demonstranter skibsværftet og monumentet for ofrene fra december 1970 for at mindes dem, bede for dem og lægge blomster, selv om der var tankvogne i gaderne og tåregas, og selv om det var kendt, at myndighederne atter skød på folk. Så stærk var decemberlegenden.Mennesker vil ikke kæmpe med fuld beslutsomhed for procedurer eller abstrakte idéer. De vil kun være villige til at engagere sig i samfundet og bringe store ofre, hvis det taler til deres følelser. Det kan være gode eller dårlige følelser. De kan vækkes i både fattige og rige lande. Penge betyder meget for mennesker, men de betyder ikke alt.I dag oplever vi i Europa en bølge af populistisk retorik med en fremmedfjendsk og autoritær drejning, både i gamle og nye demokratier. Denne tendens er synlig uanset graden af velstand i samfundene, deres kultur og historie. Krisen – i så mange dele af den vestlige civilisations område, også uden for vores kontinent, i det klassisk liberale demokrati, som angribes og i stadig mere effektiv grad svækkes af forskellige venstreorienterede og, hvad er mere almindeligt i dag, højreorienterede demagoger, har ikke kun et ikkeøkonomisk, men også et ikkerationelt ophav. Den afspejler styrken af de myter og symboler, som demagogerne holder i hævd og bruger til at forføre store grupper af tilhængere og desorienterede borgere.

41

Det bliver lettere for dem, i takt med at det bliver sværere at skelne mellem løgn og sandhed og mellem falske og ægte nyheder. Det er her, nutidens tidsånd kommer til udtryk. Kendsgerningerne er ved at tabe til opdigtede koncepter, og eksperter og akademikere er ved at tabe til ekstremt snedige demagoger, især i cyberspace. Desværre er det i dag dem, der har magten over følelserne, også selv om kendsgerningerne og argumenterne er imod dem.Det liberale demokrati og Den Europæiske Union, som er store projekter i moralsk og praktisk forstand, er i dag ikke i stand til at vække følelser på samme måde som nationale myter, der trækkes frem igen ved enhver lejlighed. Beherskede argumenter, sund fornuft og selv økonomiske interesser har ingen mulighed for at vinde over lidenskaben.Det er korrekt, når man siger, at behovet for myter er tidsløst. Vi kan ikke erstatte det med kold beregning. Men min erfaring har også vist, at myter og symboler ikke altid tjener en dårlig sag. Europæiske demokrater kan ikke overgive sig til fatalisme, og de kan ikke kun lade følelserne være våben i hænderne på politiske fupmagere. De skal tage kampen op med dem, også inden for den mytisk-symbolske sfære. Hvis vi kun har viden på vores side, mens de har troen på deres, vil vi tabe. Det er den første erfaring, jeg har lært af begivenhederne i december.Den anden erfaring er, at nye generationer ikke vil acceptere status quo i evig tid, også selv om den er betydeligt bedre end fortiden, og selv om de ikke har nogen anelse om, hvordan en bedre fremtid skal se ud. En af de væsentligste grunde til, at jeg gjorde oprør som ung, var – som jeg allerede har nævnt – en ubærlig følelse af kedsomhed. Nogle gange længes mennesker mere efter forandringer end efter tryghed. Vi har for længe levet i en tid, som var præget af "le grand ennui", "die große Langweile", som nogen sagde som kommentar til de franske gule vestes ("gilets jaunes") protester. Denne længsel kan vi ikke standse ved at gentage vores slagord om stabilisering. Det er ungdommens evige ret at løbe nogle risici, selv uden rationelle grunde. Det af hænger i høj grad af kvaliteten af den politiske ledelse, om det vil være destruktivt eller kreativt.Det er den tredje ting, jeg har lært af begivenhederne i december. Jacek Kuroń, en af de legendariske ledere af den polske demokratiske opposition, sagde engang: "I skal ikke brænde partikomitéerne ned, men oprette jeres egen." Hovedkvarteret for kommunistpartiet blev i folkemunde kaldt "komitéen". I 1970 brændte sådanne komitéer i bl.a. Gdańsk, hvilket gav myndighederne et påskud til brutal undertrykkelse. Da Lech Wałęsa ledede Solidarność, huskede han altid på dette bud. Politikere, der handler uden at være klar over, hvad resultatet bliver, udgør altid en stor trussel. I anledning af hundredåret for afslutningen på Første Verdenskrig er det værd at mindes historien om, hvordan den begyndte med utallige søvngængeragtige magthavere, som havde de bedste hensigter og en håbløst svag fantasi, men førte Europa ud i en katastrofe. Max Weber skrev om det etiske ansvar. I dag vil jeg gerne tilegne hans ord til nogle af nutidens ledere på begge sider af Atlanten og især ophavsmændene til brexit.I dag har vi brug for ledere, der forstår, at deres rolle ikke kun er at have teknokratiske færdigheder og evnen til at blive ved magten. Vi har brug for ledere, der kan aktivere følelsespotentialet til at forsvare vores grundlæggende værdier. Ledere, der ikke blot forstår omfanget af truslerne, men også kan forhindre dem. Herfried Münkler skrev engang et fantastisk essay, "Odysseus und Kassandra". Kassandra, som udmærket vidste, hvad der ville ske, advarede alle mod den forestående katastrofe, men ingen lyttede til hende. I dag har vi mange politikere og intellektuelle, der er tilfredse med at advare og være profetiske som Kassandra og er lige så hjælpeløse. Og der findes så få som Odysseus, som er intelligente (sådan beskrev Homer Odysseus), effektive og ubarmhjertige og i stand til at ofre sig, når det er nødvendigt. Den praktisk anlagte Odysseus forstår betydningen af symboler og irrationelle elementer i politik. Nogle få uger før opførelsen af den store hest når Odysseus frem til Troja gennem kloakken, skriver Münkler. Han er forklædt som tigger, stinker af afføring og stjæler sammen med Diomedes statuen af Pallas Athene for at berøve Troja den sidste guddommelige beskyttelse. Som den synske Helenos tidligere havde spået over for Odysseus, kan byen først erobres, når statuen forsvinder. Lad os derfor lytte til mennesker som Kassandra, men vælge dem, som ligner Odysseus, til ledere.Den fjerde erfaring fra begivenhederne i december, som er den vigtigste for mig personligt, er oplevelsen af vold, løgne og lovløshed. En erfaring, som deles af alle, der har boet steder, hvor udemokratiske kræfter er uden for nogen form for kontrol. Hvor man kan slå og dræbe mennesker uden grund, hvor der er løgne overalt, hvor rettighederne kun gælder for magthaverne, og hvor borgerne kun har forpligtelser.Når jeg i dag hører europæiske politikere, som udsletter hele traditionen med liberalt demokrati, for hvem menneskerettigheder, mindretalsrettigheder, regeringsførelse inden for lovens rammer, forfatningens forrang frem for lederes vilje og frie medier er tomme fraser, siger jeg derfor højlydt: Nej. For jeg ved, hvad disse principper betyder, og husker stadig, hvordan tilværelsen er for et menneske, som har mistet sine rettigheder, og som er af hængigt af magthavernes velvilje - eller manglen på samme.Europa er det bedste sted på jorden, og Den Europæiske Union er den bedste politiske opfindelse i vores historie - så længe vi holder fast ved disse principper. Det fortæller mit hjerte og min hjerne, min viden og min tro mig. Og når jeg står her i dag sammen med jer, er jeg klar over, at jeg ikke er alene.

42

FÆLLES BREV FRA FORMAND DONALD TUSK OG FORMAND JEAN-CLAUDE JUNCKER TIL THERESA MAY, DET FORENEDE KONGERIGES PREMIERMINISTER

14. JANUAR 2019

Tak for dit brev af 14. januar 2019.Vi beklager som bekendt Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union, men vi respekter den. Vi mener også, at brexit er en kilde til usikkerhed og forstyrrelser. I disse udfordrende tider deler vi din vilje til at skabe størst mulig sikkerhed og klarhed for borgere og virksomheder i en situation, hvor en medlemsstat forlader Den Europæiske Union efter over fire årtier med meget tæt økonomisk og politisk integration. Det er grunden til, at den udtrædelsesaftale, som du og lederne af de 27 EU-medlemsstater blev enige om efter lange forhandlinger, er så vigtig. Den udgør et rimeligt kompromis og har til formål at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union og begrænser derved de negative konsekvenser af brexit. Det er også grunden til, at vi ønsker at etablere forbindelser, der er så tætte som muligt, med Det Forenede Kongerige i fremtiden, og som bygger på den politiske erklæring, som lederne af de 27 EU-medlemsstater nåede til enighed om med dig. Det er også grunden til, at vi ønsker, at der indledes forhandlinger med henblik herpå hurtigst muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.Vi er som bekendt ikke i stand til at indvillige i noget, som ændrer eller er uforeneligt med udtrædelsesaftalen, men det glæder os på denne baggrund og for at lette de næste trin i processen på vegne af de to EU-institutioner, som vi repræsenterer, at kunne bekræfte vores forståelse af følgende punkter inden for vores respektive ansvarsområder.

A. For så vidt angår formanden for Det Europæiske Råd:Den 13. december vedtog Det Europæiske Råd (artikel 50) en række supplerende garantier, navnlig hvad angår dets faste tilsagn om at arbejde hurtigt med en efterfølgende aftale, der pr. 31. december 2020 fastlægger alternative ordninger, så der ikke bliver behov for at udløse bagstopperen.Det Europæiske Råd udtalte også, at bagstopperen, hvis den alligevel skulle blive udløst, kun vil finde midlertidig anvendelse, medmindre og indtil den erstattes af en efterfølgende aftale, der sikrer, at en hård grænse undgås, og at Den Europæiske Union i tilfælde heraf vil gøre sit yderste for hurtigt at forhandle og indgå en efterfølgende aftale, der erstatter bagstopperen, og forventer det samme af Det Forenede Kongerige, så bagstopperen kun er til stede, så længe det er strengt nødvendigt.I denne forbindelse kan det anføres, at Det Europæiske Råds konklusioner har juridisk værdi i Unionen svarende til Det Europæiske Råds myndighed i medfør af traktaterne til at fastlægge retningslinjer og prioriteter for Den Europæiske Union på højeste niveau og specifikt i forbindelse med udtrædelse med henblik på at fastlægge rammerne herfor i form af retningslinjer. De kan forpligte Den Europæiske Union på den mest højtidelige måde. Det Europæiske Råds konklusioner udgør derfor en del af den sammenhæng, hvori en international aftale som udtrædelsesaftalen skal fortolkes.For så vidt angår sammenhængen mellem udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, som du omtaler i dit brev, kan det fremhæves, at disse to dokumenter, selv om de er af forskellig art, udgør en del af den samme forhandlede pakke. For at understrege den tætte forbindelse mellem de to tekster kan de offentliggøres side om side i EU-Tidende på en måde, som afspejler sammenhængen mellem dem som fastsat i artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).

B. For så vidt angår formanden for Europa-Kommissionen:Den politiske erklæring, som blev vedtaget på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd (artikel 50) i november, omhandler fremtidige forbindelser med hidtil uset dybde og bredde, der afspejler den vedvarende styrke i vores fælles værdier og interesser. Udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring udgør en rimelig balance mellem Den Europæiske Unions og Det Forenede Kongeriges interesser. De vil sikre en gnidningsløs udtræden og stærke fremtidige forbindelser til gavn for alle vores borgere.Som Det Europæiske Råd allerede har udtalt, vil det gå i gang med forberedelserne til det fremtidige partnerskab med Det Forenede Kongerige umiddelbart efter undertegnelsen af udtrædelsesaftalen. For så vidt angår Europa-Kommissionen vil vi fastlægge forhandlingsstrukturen for disse forhandlinger umiddelbart efter undertegnelsen for at sikre, at de formelle forhandlinger kan indledes hurtigst muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden, under hensyntagen til Den Europæiske Unions og Det Forenede Kongeriges fælles ønske om at have de fremtidige forbindelser på plads ved overgangsperiodens udløb. Hvis der stadig er udestående nationale ratifikationer på dette tidspunkt, er Kommissionen parat til at foreslå en midlertidig anvendelse af de relevante dele af de fremtidige forbindelser i overensstemmelse med de gældende retlige rammer og eksisterende praksis. Kommissionen er også rede til at samarbejde med dig om et arbejdsprogram, så snart Det Forenede Kongeriges parlament har tilkendegivet sin principielle enighed i udtrædelsesaftalen, og Europa-Parlamentet har godkendt den.Der er en vigtig sammenhæng mellem udtrædelsesaftalen og den politiske erklæring, som afspejler artikel 50 i traktaten om Den Europæiske Union. Som anført i artikel 184 i udtrædelsesaftalen og endvidere som afspejlet i punkt 138 i den politiske erklæring har Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige forpligtet sig til at gøre deres yderste for i god tro og med fuld respekt for deres respektive

43

retsordener at tage de nødvendige skridt til hurtigt at forhandle de aftaler, der regulerer deres i den politiske erklæring omhandlede fremtidige forbindelser, på plads.I lyset af dit brev ønsker Europa-Kommissionen at præcisere følgende med hensyn til bagstopperen:Udtrædelsesaftalen, herunder protokollen om Irland/Nordirland, er udtryk for Den Europæiske Unions og Det Forenede Kongeriges fælles forpligtelse til at løse de unikke omstændigheder på øen Irland som led i at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union. Kommissionen kan bekræfte, at Den Europæiske Union, ligesom Det Forenede Kongerige, ikke ønsker, at bagstopperen træder i kraft. Skulle det ske, vil den være en uhensigtsmæssig handelsordning for begge parter. Kommissionen kan endvidere bekræfte, at Den Europæiske Union er fast besluttet på at erstatte bagstopperløsningen for Nordirland med en efterfølgende aftale med henblik på at undgå en hård grænse af mere varig karakter på øen Irland.Europa-Kommissionen kan også bekræfte vores fælles forståelse af, at udtrædelsesaftalen og protokollen om Irland/Nordirland:

• ikke berører eller træder i stedet for bestemmelserne i Langfredagsaftalen eller Belfastaftalen af 10. april 1998. Aftalen og protokollen ændrer på ingen måde navnlig ordningerne under område II i 1998-aftalen, i henhold til hvilke det er op til den nordirske og den irske regering at fastlægge områderne for nord-syd-samarbejdet på områder inden for deres respektive beføjelser

• ikke udvider den lovgivningsmæssige tilpasning til EU-retten i Nordirland ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at undgå en hård grænse på øen Irland og beskytte 1998-aftalen. Udtrædelsesaftalen gør det også klart, at enhver ny retsakt, som Den Europæiske Union foreslår føjet til protokollen, skal godkendes af Det Forenede Kongerige i det blandede udvalg

• ikke forhindrer Det Forenede Kongerige i at lade eksekutivrepræsentanter for Nordirland deltage som en del af sin delegation i det blandede udvalg, i udvalget vedrørende spørgsmål i relation til gennemførelsen af protokollen om Irland/Nordirland eller i den fælles rådgivende arbejdsgruppe for så vidt angår spørgsmål, der direkte vedrører Nordirland.

Endvidere ønsker Europa-Kommissionen ligesom du, at de fremtidige forbindelser kommer på plads så hurtigt som muligt. I lyset af vores fælles tilsagn om at gøre vores yderste for inden udgangen af 2020 at indgå en efterfølgende aftale, som erstatter protokollen helt eller delvist, er Kommissionen fast besluttet på i arbejdsprogrammet at prioritere drøftelser af forslag, der kan erstatte bagstopperen med alternative ordninger. I den forbindelse vil fremmende ordninger og teknologier blive overvejet. Det er på ingen måde et krav, at ordninger, der træder i stedet for protokollen, skal gengive dens bestemmelser, når blot de underliggende mål fortsat opfyldes.Såfremt parterne har brug for mere tid til at forhandle om den efterfølgende aftale, kan de beslutte at forlænge overgangsperioden som fastsat i udtrædelsesaftalen. I tilfælde heraf er Kommissionen fast besluttet på at øge sine bestræbelser og forventer samme forstærkede indsats fra dine forhandlere med henblik på meget hurtigt at indgå en efterfølgende aftale. Såfremt bagstopperen helt eller delvist træder i kraft, er det hensigten, at den kun skal finde midlertidig anvendelse, medmindre og indtil den erstattes af en efterfølgende aftale. Kommissionen er fast besluttet på at skabe den nødvendige politiske dynamik og tilføre de fornødne ressourcer for at bidrage til målsætningen om, at denne periode bliver så kort som muligt. Med henblik herpå vil Kommissionen, efter Det Forenede Kongeriges udtræden og indtil en efterfølgende aftale er indgået, bakke op om, at der gøres bedst mulig brug af den konference på højt plan, der er fastsat i den politiske erklæring, og som skal mødes mindst hver sjette måned for at gøre status over fremskridtene og nå til enighed om de passende videre skridt.Endelig vil vi som svar på din bekymring over tidsplanen gerne gøre det klart, at vi begge er klar til at undertegne udtrædelsesaftalen, så snart den relevante afstemning har fundet sted i Det Forenede Kongeriges parlament. Dette vil muliggøre forberedelser til det fremtidige partnerskab med Det Forenede Kongerige umiddelbart derefter og dermed sikre, at der kan indledes forhandlinger hurtigst muligt efter Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

44

TALE VED FORMAND DONALD TUSK VED UNDERTEGNELSESCEREMONIEN FOR DEN FRANSK-TYSKE AACHENTRAKTAT

DEN 22. JANUAR 2019

Jeg er kommet til Aachen i dag fuld af overbevisning om, at jeres beslutning om at styrke samarbejdet mellem Tyskland og Frankrig både kan og bør være til gavn for hele Europa. Kære Angela, kære Emmanuel, vi er som venner for tætte til, at jeg kunne have nogen grund betvivle jeres hensigter og planer. Europa har i dag brug for fornyet tillid til betydningen af solidaritet og enhed, og jeg vil gerne tro, at et styrket fransk-tysk samarbejde vil tjene dette mål.Samtidig vil jeg gerne advare jer og alle overbeviste europæere mod at miste troen på formålet med Europas integration som helhed. I dag er der alt for mange erklærede modstandere af Den Europæiske Union, både i og uden for Europa, og der er heller ingen mangel på dem i vores egne lande, så vi kan ikke tillade os modløshedens illusoriske og farlige behag. Jeg vil sige rent ud, at Europa i dag har brug for et klart signal fra Paris og Berlin, og at et styrket samarbejde i små formater ikke er et alternativ til samarbejdet i Europa som helhed. Det skal ske til gavn for integration og ikke i stedet for integration. Øst for Tyskland er der hundredvis af steder, hvor den europæiske stedsånd (genius loci) er lige så stærk som i Aachen, Paris eller Berlin, og hvor der bor millioner af mennesker, hvis hjerte banker for Europa, et Europa med ligeværdige nationer, der støtter hinanden. Et af disse steder er mit Gdańsk.Jeg kommer netop derfra, hvor jeg har overværet begravelsesceremonien for min bys borgmester, Paweł Adamowicz, der blev myrdet. Han elskede Gdańsk, han var en polsk patriot og på samme tid europæer af hele sit hjerte. Han tog modigt retsstatsprincippet i forsvar, han hjalp f lygtninge af ren og skær venlighed, og ikke fordi han var blevet pålagt nogle bestemt kvoter. Og i 20 år udviklede han sin by. En af hans mange bedrifter er det fantastiske, levende museum for Solidarność. Og det var faktisk ham, som insisterede på, at det skulle hedde "Det Europæiske Solidaritetscenter". For et par dage siden hædrede befolkningen i Gdańsk deres borgmester på dette sted. Over 50 000 mennesker stod en iskold aften i timevis for at kunne bukke for hans kiste i bare et kort øjeblik.Det er for disse mennesker og takket være disse mennesker, at Europa findes. Fortsæt med at arbejde på at styrke det, lad ikke idéen dø. Frankrig og Tyskland har lige så meget brug for det som Polen, Litauen, Bulgarien og Irland. Husk det både nu og fremover. Jeg vil under alle omstændigheder fortsætte med at minde jer om det.

45

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER FRA FORMAND DONALD TUSK PÅ TOPMØDET MELLEM EU OG LAS I EGYPTEN – DEN 24. FEBRUAR 2019

Tak for at være kommet i dag. Og en særlig tak til vores vært præsident Al Sisi for den varme gæstfrihed. Det er tydeligt, hvor meget du har gjort for at sikre en perfekt af holdelse af dette topmøde. Det er en sand fornøjelse at være i Sharm El-Sheikh.Vores møde er ganske særligt, da det er første gang, vi arabiske og europæiske ledere mødes i dette format. For at anerkende, at vores samarbejde er vigtigere end nogensinde, og at vi har brug for et endnu stærkere partnerskab i verden af i dag.Vores nærhed og indbyrdes af hængighed kræver, at vi sammen gør en indsats for at løse vores fælles udfordringer og udnytter de reelle muligheder, som geografi, fælles historie og lignende interesser har skabt. Der er de objektive grunde til, at vi er nødt til at have et tættere samarbejde. Vores naboskab er ægte, hvilket betyder, at det ikke er et valg, men en nødvendighed, at vi skal have et tæt forhold, selv om vi er klar over, at vi også er forskellige. Der er to måder at være naboer på, nemlig samarbejde eller konf likt. Vi vælger samarbejdet.I en tid med voksende spændinger og uforudsigelighed er vi nødt til at arbejde sammen under hensyntagen til vores fælles interesser og fælles udfordringer for at skabe de rette betingelser for langsigtet stabilitet, som er den eneste måde, hvorpå vi kan sikre vores borgere den fred og velstand, de fortjener. Vi skal vise dem, at vores samarbejde er vidtspændende, stærkt og har en konkret indvirkning på deres dagligdag.Der er mange områder, hvor vi kan gøre dette, lige fra finansiering af uddannelse til nedbringelse af arbejdsløsheden, fremme af investeringer og bidrag til at sætte skub i handelen.Klimaændringerne udgør en direkte og eksistentiel trussel for os alle. Medmindre vi handler hurtigt og i fællesskab, vil situationen kun blive værre. Vi er nødt til at øge vores ambitioner og arbejde tæt sammen for at nå målene i Parisaftalen. Vi har stadig mulighed for at handle, men vi har brug for en reel politisk vilje til at handle i fællesskab.Unge mennesker skal være i centrum for vores politik og indsats. Det er kun dem, der fuldt ud kan gennemføre 2030-dagsordenen, forebygge konf likter, bevare freden og opbygge en reelt inkluderende velstand. Lad os give de unge kvinder og mænd mulighed for at være positive aktører for forandring.Fremme af interkulturel dialog, styrkelse af et levende civilsamfund og prioritering af uddannelse og muligheder kan bidrage til at skabe fredelige og stabile samfund, som er mindre modtagelige over for budskaberne om voldelig ekstremisme, og modvirke populistiske narrativers negative konsekvenser for vores samfunds modstandsdygtighed.Til slut vil jeg tale om migration. Jeg vil gerne anerkende og hylde alle dem, der har båret en del af byrden i forbindelse med fordrivelse af befolkningsgrupper, hjulpet f lygtninge og handlet tidligt for at bekæmpe menneskesmugling. Vi skal som oprindelses-, transit- og destinationslande samarbejde. Om at ødelægge forretningsmodellen for menneskesmuglere og -handlere, der lokker mennesker ud på farlige rejser og støtter nutidens slaveri. Om at tackle de grundlæggende årsager til migration og fordrivelse. Om at standse irregulær migration og lette tilbagesendelse, tilbagetagelse og reintegration. Samt om at sikre beskyttelse af f lygtninge og deres rettigheder i overensstemmelse med folkeretten.Jeg er klar over, at der er forskelle mellem os. Vi er ikke her for at lade, som om vi er enige om alt. Men vi står over for fælles udfordringer og har fælles interesser. I dag er vi her for at styrke vores samarbejde til gavn for vores befolkninger. Vi skal gøre det sammen og ikke overlade det til globale magter fjernt fra vores region. Jeg ser frem til vores åbne og ærlige drøftelser i løbet af de næste to dage.

46

KONKLUSIONER FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE DET EUROPÆISKE RÅD1 (ARTIKEL 50) – 21. MARTS 2019

1 Efter en meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

1. Det Europæiske Råd noterer sig skrivelsen af 20. marts 2019 fra premierminister Theresa May.

2. Som svar godkender Det Europæiske Råd instrumentet vedrørende udtrædelsesaftalen og den fælles erklæring som supplement til den politiske erklæring, som Europa-Kommissionen og Det Forenede Kongeriges regering nåede til enighed om den 11. marts 2019 i Strasbourg.

3. Det Europæiske Råd er nået til enighed om en forlængelse indtil den 22. maj 2019, forudsat at udtrædelsesaftalen godkendes af Underhuset i næste uge. Det Europæiske Råd er nået til enighed om en forlængelse indtil den 12. april 2019, hvis udtrædelsesaftalen ikke godkendes af Underhuset i næste uge, og forventer, at Det Forenede Kongerige inden denne dato angiver en vej frem, som Det Europæiske Råd kan tage op til overvejelse.

4. Det Europæiske Råd gentager, at der ikke kan blive tale om at genåbne den udtrædelsesaftale, som Unionen og Det Forenede Kongerige nåede til enighed om i november 2018. Enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd.

5. Det Europæiske Råd opfordrer til, at arbejdet med forberedelserne og beredskabet på alle niveauer med henblik på konsekvenserne af Det Forenede Kongeriges udtræden fortsættes, idet der tages højde for alle mulige udfald.

6. Det Europæiske Råd vil fortsat følge sagen tæt.

47

KONKLUSIONER FRA DET EUROPÆISKE RÅD 21.−22. MARTS 2019

I. BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG KONKURRENCEEVNE

1. Det Europæiske Råd drøftede den nuværende økonomiske situation. Det godkender de politiske prioritetsområder i  den årlige vækstundersøgelse og opfordrer medlemsstaterne til at lade dem afspejle i deres kommende nationale reformprogrammer og stabilitets- eller konvergensprogrammer med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse gennem investeringer og reformer. Det godkender også udkastet til Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet.

2. Et stærkt økonomisk grundlag er af afgørende betydning for Europas velstand og konkurrenceevne og for dets rolle på den globale scene. Dette bør opnås gennem en integreret tilgang, der adresserer de nuværende og nye globale, teknologiske, sikkerhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige udfordringer og forbinder alle relevante politikker og dimensioner: Den Økonomiske og Monetære Union, som bør uddybes, det indre marked i  alle dets dimensioner som en grundpille for vækst i Unionen, en assertiv industripolitik, som gør det muligt for EU at forblive en industriel magt, en fremsynet digital politik, der er egnet til en tid med digital omstilling og dataøkonomiens fremmarch, og en ambitiøs og solid handelspolitik, som sikrer fair konkurrence, gensidighed og fælles fordele. Der bør tages behørigt hensyn til et bedre erhvervsklima for SMV'erne, kompetenceudvikling og den sociale dimension.

3. Med henblik herpå opfordrer Det Europæiske Råd til, at EU og dets medlemsstater handler efter følgende retningslinjer:– Det indre marked bør uddybes og styrkes yderligere

med særlig vægt på udvikling af en serviceøkonomi og på mainstreaming af digitale tjenester; de resterende ubegrundede hindringer skal fjernes, idet der tages udgangspunkt i  Kommissionens meddelelse fra november 2018, og der må ikke skabes nye. Der bør tages yderligere skridt til at uddybe kapitalmarkedsunionen og energiunionen og til at sikre fair og effektiv beskatning. Kommissionen opfordres til senest i marts 2020 i tæt koordinering med medlemsstaterne at udarbejde en langsigtet handlingsplan for bedre gennemførelse og håndhævelse af reglerne for det indre marked.

– I lyset af betydningen af et globalt integreret, bæredygtigt og konkurrencedygtigt industrigrundlag opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2019 at forelægge en langsigtet vision for EU's industrielle fremtid med konkrete foranstaltninger til gennemførelse heraf. Den bør adressere de udfordringer, som den europæiske industri står over for, og berøre alle relevante politikområder.

– EU er nødt til at gå videre med udviklingen af en konkurrencedygtig, sikker, inklusiv og etisk digital økonomi med konnektivitet i verdensklasse. Der bør lægges særlig vægt på adgang til og udveksling og anvendelse af data, på datasikkerhed og på kunstig intelligens i et tillidsbaseret miljø. Det Europæiske Råd ser frem til Kommissionens henstilling om en fælles tilgang til 5G-nets sikkerhed.

– For at forblive konkurrencedygtigt globalt inden for nøgleteknologier og strategiske værdikæder skal EU tilskynde til mere risikotagning og øge investeringerne i forskning og innovation. Der bør træffes foranstaltninger for at støtte Det Europæiske Innovationsråd yderligere og lette gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, samtidig med at der sikres lige konkurrencevilkår og et reguleringsmæssigt miljø og statsstøtteregler, der fremmer innovation.

– Der bør sikres fair konkurrence inden for det indre marked og globalt, både for at beskytte forbrugerne og for at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne i  overensstemmelse med Unionens langsigtede strategiske interesser. Vi vil fortsat ajourføre vores europæiske konkurrenceregler i  henhold til den nye teknologiske udvikling og udviklingen på det globale marked. Kommissionen agter inden årets udgang at indkredse, hvordan manglerne i  EU-retten kan udbedres for fuldt ud at adressere de forvridende virkninger af udenlandsk statsejerskab og statsstøttefinansiering på det indre marked.

– EU bør fortsat skubbe på for at opnå en ambitiøs og af balanceret frihandelsdagsorden gennem indgåelse af nye frihandelsaftaler og samtidig fremme EU's værdier og standarder og sikre lige konkurrencevilkår. Det Europæiske Råd bekræfter på ny sit engagement i et åbent, regelbaseret multilateralt handelssystem med et moderniseret WTO i centrum og i at modsætte sig alle former for protektionisme og forvridning. Det Europæiske Råd opfordrer til, at der tages de nødvendige skridt i retning af hurtig gennemførelse af alle elementer i USA's og EU's fælles erklæring af 25. juli 2018.

– EU skal også beskytte sine interesser i  lyset af tredjelandes urimelige praksis, idet handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter og vores regler for offentlige udbud udnyttes fuldt ud, og idet der sikres reel gensidighed i  forbindelse med offentlige udbud med tredjelande. Det Europæiske Råd opfordrer til at genoptage drøftelserne om EU's instrument for internationale offentlige udbud.

– Det nye europæiske regelsæt for screening af udenlandske investeringer vil sætte medlemsstaterne

48

i  stand til at adressere investeringer, der truer sikkerheden eller den offentlige orden.

4. I marts 2020 skal Det Europæiske Råd have en samlet drøftelse om styrkelse af EU's økonomiske grundlag på basis af et omfattende bidrag fra Kommissionen.

II. KLIMAÆNDRINGER5. Det Europæiske Råd

– fastholder sin forpligtelse med hensyn til Parisaftalen og anerkender, at det er nødvendigt at øge den globale indsats for at tackle klimaændringerne i lyset af den seneste tilgængelige videnskab, navnlig IPCC's særrapport om virkningerne af en global opvarmning på 1,5 °C over det førindustrielle niveau

– fremhæver betydningen af, at EU forelægger en ambitiøs, langsigtet strategi senest i  2020, som tilstræber klimaneutralitet i tråd med Parisaftalen, idet der tages hensyn til medlemsstaternes særlige forhold og den europæiske industris konkurrenceevne

– opfordrer til rettidig færdiggørelse af de nationale langsigtede strategier

– anerkender, at gennemførelsen af målet i Parisaftalen i betydeligt omfang giver muligheder og potentiale for økonomisk vækst, nye job og teknologisk udvikling og for at styrke den europæiske konkurrenceevne, hvilket skal udnyttes, samtidig med at der sikres en retfærdig og socialt af balanceret omstilling for alle

– opfordrer Rådet til at intensivere arbejdet med en langsigtet klimastrategi forud for yderligere drøftelser i Det Europæiske Råd i juni 2019.

III. EKSTERNE FORBINDELSER6. Det Europæiske Råd forberedte topmødet mellem EU og

Kina, der skal af holdes den 9. april 2019. Det udvekslede synspunkter om de generelle forbindelser med Kina i en global sammenhæng.

7. Fem år efter Ruslands ulovlige annektering af Krim og Sevastopol fastholder EU resolut sit engagement i Ukraines

suverænitet og territoriale integritet. EU gentager, at det ikke anerkender og fortsat fordømmer denne krænkelse af folkeretten, som vedbliver at være en direkte udfordring for den internationale sikkerhed. EU er fortsat fast besluttet på at gennemføre sin ikkeanerkendelsespolitik.

8. Det Europæiske Råd beklager dybt tabet af menneskeliv og ødelæggelserne i Mozambique, Malawi og Zimbabwe forårsaget af den tropiske cyklon Idai. Det Europæiske Råd hilste det katastrofeberedskab, som Den Europæiske Union og dens medlemsstater allerede har stillet til rådighed, velkommen, og erklærede sig rede til fortsat at støtte de pågældende lande med levering af akut humanitær bistand til de berørte befolkninger.

IV. SIKRING AF FRIE OG RETFÆRDIGE VALG OG BEKÆMPELSE AF DESINFORMATION

9. Det Europæiske Råd, som hilser det vigtige arbejde, der er udført i denne henseende i de seneste måneder, velkommen, opfordrer til en yderligere styrket, koordineret indsats for at adressere de interne og eksterne aspekter af desinformation og beskytte de europæiske og nationale valg i hele EU. Informationsdeling er afgørende i den sammenhæng, og den nylige indførelse af systemet til hurtig varsling er et vigtigt skridt fremad. Det Europæiske Råd opfordrer indtrængende private aktører såsom onlineplatforme og sociale netværk til at gennemføre adfærdskodeksen fuldt ud og sikre højere standarder for ansvar og gennemsigtighed. Det opfordrer til en fortsat og koordineret indsats for at beskytte Unionens demokratiske systemer og bekæmpe de umiddelbare og langsigtede trusler, som desinformation udgør, som en integrerende del af styrkelsen af EU's modstandsdygtighed over for hybride trusler. Det Europæiske Råd vender tilbage til dette spørgsmål på sit møde i juni på grundlag af en rapport om de indhøstede erfaringer udarbejdet af formandskabet i samarbejde med Kommissionen og den højtstående repræsentant med det formål at få input til vores langsigtede indsats.

49

BREV FRA FORMAND DONALD TUSK TIL MEDLEMMERNE AF DET EUROPÆISKE RÅD (ARTIKEL 50) FORUD FOR DERES EKSTRAORDINÆRE MØDE DEN 9. APRIL 2019

I sidste uge modtog jeg et brev fra premierminister Theresa May, hvori hun beder om en yderligere forlængelse af artikel 50-perioden indtil den 30. juni 2019. I brevet fastslår premierministeren, at det stadig er Det Forenede Kongeriges regerings politik at forlade EU på en velordnet måde, og at det derfor nu søger at opnå konsensus i hele Underhuset om den rette vej frem. Hun tilføjer også, at Det Forenede Kongerige, hvis det er medlem af EU den 23. maj 2019, vil være juridisk forpligtet til at af holde valg til Europa-Parlamentet.I betragtning af de risici, som et brexit uden aftale udgør for borgere og virksomheder på begge sider af Den Engelske Kanal, stoler jeg på, at vi fortsat vil gøre vores yderste for at undgå dette scenarie. Jeg foreslår derfor, at vi overvejer premierminister Theresa Mays anmodning om en forlængelse på vores møde i morgen.Vores hidtidige erfaring og den dybe splittelse i Underhuset giver os imidlertid begrænset grund til at tro, at ratifikationsprocessen kan afsluttes inden udgangen af juni. Faktisk øges risikoen for en løbende række korte forlængelser og hastetopmøder med nye datoer ved afgrundens rand, hvis der gives en sådan forlængelse. Til gengæld vil dette næsten med sikkerhed overskygge EU-27's arbejde i de kommende måneder. Den fortsatte usikkerhed vil også være dårlig for vores virksomheder og borgere. Endelig vil der, hvis vi ikke formår at blive enige om nogen ny forlængelse, være risiko for et tilfældigt brexit uden aftale.Jeg mener derfor, at vi også bør drøfte en alternativ, længere forlængelse. En mulighed vil være en f leksibel forlængelse, som kun skulle løbe så længe, som det måtte være nødvendigt, og højst ét år, da vi efter denne dato vil skulle træffe enstemmige afgørelser om en række afgørende europæiske projekter. Fleksibiliteten vil give mulighed for at afslutte forlængelsen automatisk i det øjeblik, begge sider har ratificeret udtrædelsesaftalen. Det Forenede Kongerige vil frit kunne forlade EU, når det er rede til det. Og EU-27 vil undgå gentagne brexittopmøder. Hvad der er nok så vigtigt, vil en lang forlængelse give større sikkerhed og forudsigelighed, fordi truslen om konstant skiftende datoer ved afgrundens rand forsvinder. Endvidere vil en sådan længere forlængelse i tilfælde af et fortsat dødvande give Det Forenede Kongerige mulighed for at genoverveje sin brexitstrategi.Nogle af jer har udtrykt betænkeligheder ved, at Det Forenede Kongeriges fortsatte tilstedeværelse som et EU-land på vej ud vil bringe EU-27's funktion i fare på et tidspunkt, hvor det skal træffe vigtige afgørelser om sin fremtid. For at adressere dem vil vi skulle nå til enighed om en række betingelser: ingen genåbning af udtrædelsesaftalen, ingen indledning af forhandlinger om fremtiden, bortset fra den politiske erklæring, Det Forenede Kongerige vil fortsat skulle samarbejde loyalt, også i denne altafgørende periode, på en måde, der afspejler dets situation som en EU-medlemsstat på vej ud. Vi bør dog huske på, at Det Forenede Kongerige fortsat vil være en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser. Og Det Forenede Kongerige kan under alle omstændigheder til enhver tid ophæve artikel 50 som fastslået af EU-Domstolen.Uanset hvilken fremgangsmåde der vælges, må den ikke være påvirket af negative følelser. Vi bør behandle Det Forenede Kongerige med den største respekt, da vi ønsker at forblive venner og tætte partnere, og idet vi stadig skal blive enige om vores fremtidige forbindelser. Ingen af siderne må føle sig ydmyget på noget stadie i denne svære proces.Som I ved, er der ingen nemme løsninger med brexit. Begge førnævnte muligheder har deres fordele og ulemper. Lad os derfor drøfte dem på en åben, kreativ og konstruktiv måde.Vi mødes kl. 18.00 til en drøftelse med formanden for Europa-Parlamentet, Antonio Tajani. Vi vil derefter lytte til premierminister Theresa May, inden vi mødes til middag som EU-27 for at nå til enighed om et svar på Det Forenede Kongeriges anmodning.

50

KONKLUSIONERNE FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD1 (ARTIKEL 50) – DEN 10. APRIL 2019

1 Efter en meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

1. Det Europæiske Råd noterer sig skrivelsen af 5. april 2019 fra premierminister Theresa May, hvori hun anmoder om en yderligere forlængelse af den frist, der er omhandlet i artikel 50, stk. 3, i TEU.

2. Som svar indvilliger Det Europæiske Råd i en forlængelse for at muliggøre ratifikation af udtrædelsesaftalen. En sådan forlængelse bør kun vare så længe, som det er nødvendigt, og under ingen omstændigheder længere end til den 31. oktober 2019. Hvis begge parter har ratificeret udtrædelsesaftalen inden denne dato, finder udtrædelsen sted på den første dag i den følgende måned.

3. Det Europæiske Råd understreger, at forlængelsen ikke må underminere Unionens og dens institutioners normale funktion. Hvis Det Forenede Kongerige stadig er medlem af EU den 23.-26. maj 2019, og hvis det ikke har ratificeret udtrædelsesaftalen senest den 22. maj 2019, skal det af holde valg til Europa-Parlamentet i overensstemmelse med EU-retten. Hvis Det Forenede Kongerige ikke opfylder denne forpligtelse, finder udtrædelsen sted den 1. juni 2019.

4. Det Europæiske Råd gentager, at der ikke kan blive tale om at genåbne udtrædelsesaftalen, og at enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd og ikke må stå i vejen for dens gennemførelse.

5. Det Europæiske Råd understreger, at en sådan forlængelse ikke kan bruges til at indlede forhandlinger om de fremtidige forbindelser. Hvis Det Forenede Kongeriges stilling skulle udvikle sig, er Det Europæiske Råd dog rede til at genoverveje den politiske erklæring om de

fremtidige forbindelser i  overensstemmelse med de holdninger og principper, der er anført i dets retningslinjer og erklæringer, herunder for så vidt angår det territoriale anvendelsesområde for de fremtidige forbindelser.

6. Det Europæiske Råd noterer sig, at Det Forenede Kongerige under forlængelsen forbliver en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser i  overensstemmelse med artikel 50 i  TEU, og at Det Forenede Kongerige har ret til at tilbagekalde sin meddelelse til enhver tid.

7. Det Europæiske Råd noterer sig Det Forenede Kongeriges tilsagn om at handle på en konstruktiv og ansvarlig måde under hele forlængelsen i overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde og forventer, at Det Forenede Kongerige opfylder dette tilsagn og denne traktatforpligtelse på en måde, der afspejler dets situation som en udtrædende medlemsstat. Med henblik herpå bistår Det Forenede Kongerige Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og af holder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare, navnlig når det deltager i Unionens beslutningsprocesser.

8. Ud over møderne i henhold til artikel 50 i TEU vil de 27 medlemsstater og Kommissionen, og hvor det er relevant sammen med andre af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, fortsat mødes separat på alle niveauer for at drøfte spørgsmål vedrørende situationen efter Det Forenede Kongeriges udtræden.

9. Det Europæiske Råd vil fortsat følge sagen tæt og vil gennemgå fremskridtene på mødet i juni 2019.

51

ERKLÆRING FRA DET UFORMELLE MØDE MELLEM DE 27 STATS- OG REGERINGSCHEFER, SIBIU – DEN 9. MAJ 2019

Vi, Den Europæiske Unions ledere, er samlet i Sibiu for at drøfte og se frem mod vores fælles fremtid.Om få uger vælger europæerne deres repræsentanter i Europa-Parlamentet, fyrre år efter at de for første gang udøvede denne grundlæggende rettighed. Et Europa, der er genforenet i fred og demokrati, er kun én blandt mange landvindinger. Siden sin begyndelse har Den Europæiske Union, drevet frem af i sine værdier og friheder, skabt stabilitet og velstand i hele Europa, inden for og uden for sine grænser. Gennem årene er Unionen vokset og er blevet en vigtig aktør på den internationale scene. Den samler omkring en halv milliard borgere og er med sit konkurrencedygtige indre marked førende inden for den verdensomspændende handel, og den former den globale politik.Vi bekræfter igen vores overbevisning om, at vi sammen står stærkere i denne i stigende grad usikre og udfordrende verden. Vi erkender vores ansvar som ledere for at gøre Unionen stærkere og fremtiden lysere og anerkender samtidig andre europæiske staters europæiske perspektiv. Det er derfor, at vi i dag enstemmigt er enedes om ti tilsagn, som skal bidrage til, at vi lever op til dette ansvar:

• Vi vil forsvare Europa som et hele - fra øst til vest, fra nord til syd. For tredive år siden kæmpede millioner af mennesker for deres frihed og for enhed og rev det Jerntæppe ned, som i årtier havde delt Europa. Splid, der modvirker vores kollektive interesse, hører ikke hjemme her.

• Vi vil holde sammen, i  tykt og tyndt. Vi vil udvise solidaritet over for hinanden i tider, hvor der er behov for det, og vi vil altid stå sammen. Vi kan og vi vil tale med én stemme.

• Vi vil stedse søge fælles løsninger ved at lytte til hinanden i en ånd af forståelse og respekt.

• Vi vil fortsætte med at værne om vores livsform, demokrati og retsstaten. De umistelige rettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle europæere har, er hårdt tilkæmpede og skal aldrig tages for givne. Vi vil holde fast ved vores fælles værdier og principper, som er knæsat i traktaterne.

• Vi vil skabe resultater dér, hvor det betyder mest. Europa skal fortsat være stort i de store spørgsmål. Vi vil blive ved med at lytte til alle europæeres bekymringer og håb og bringe Unionen tættere på borgerene, og vi vil handle i overensstemmelse hermed, ambitiøst og beslutsomt.

• Vi vil altid holde princippet om retfærdighed i hævd, det være sig på arbejdsmarkedet, på velfærdsområdet, det økonomiske område eller i forbindelse med den digitale omstilling. Vi vil yderligere mindske skævhederne mellem os, og vi vil altid hjælpe de mest sårbare i Europa og prioritere mennesker frem for politik.

• Vi vil give os selv de midler i hænde, der kan matche vores ambitioner. Vi vil give Unionen de midler, der nødvendige for, at den kan nå sine mål og bære sine politikker igennem.

• Vi vil sikre fremtiden for de næste generationer af europæere. Vi vil investere i de unge og opbygge en Union, der er gearet til fremtiden, og som kan klare det 21. århundredes mest presserende udfordringer.

• Vi vil beskytte borgerne og værne om dem ved at investere i vores bløde og hårde magtformer og ved at samarbejde med vores internationale partnere.

• Europa skal være en ansvarlig global leder. De udfordringer, vi står over for i dag, påvirker os alle. Vi vil fortsætte med at samarbejde med vores partnere i verden om at opretholde og udbygge den regelbaserede internationale orden og få mest muligt ud af nye handelsmuligheder og om sammen at tackle globale spørgsmål som beskyttelse af miljøet og bekæmpelse af klimaændringerne.

De beslutninger, vi træffer, skal følge ånd og bogstav i disse ti tilsagn. Den Union, vi har i dag, er stærkere end den, vi havde i går, og vi vil fortsætte med at gøre den stærkere med henblik på morgendagen. Det er det tilsagn, vi giver fremtidige generationer. Det er ånden fra Sibiu og en ny Union med 27 medlemsstater, der er klar til som et samlet hele at tage fat på fremtiden.

52

KONKLUSIONER FRA DET EUROPÆISKE RÅD 20. JUNI 2019

1 For et stort f lertal af medlemsstaterne skal der opnås klimaneutralitet senest i 2050.

I. DEN NÆSTE INSTITUTIONELLE CYKLUS1. Det Europæiske Råd vedtog en ny strategisk dagsorden

2019-2024 for Unionen. Det vil drøfte opfølgningen af den strategiske dagsorden i oktober 2019.

II. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME2. Det Europæiske Råd udtrykte tilfredshed med det

arbejde, der er gjort under det rumænske formandskab, og noterede sig de forskellige elementer af FFR-pakken. Det opfordrede det finske formandskab til at fortsætte arbejdet og udvikle forhandlingsrammen. På det grundlag vil Det Europæiske Råd have en udveksling af synspunkter i oktober 2019 med henblik på at nå til enighed inden årets udgang.

III. KLIMAÆNDRINGER3. Det Europæiske Råd fremhæver betydningen af FN's

generalsekretærs klimaindsatstopmøde i  september for at intensivere den globale klimaindsats med henblik på at nå målet i Parisaftalen, herunder ved at fortsætte bestræbelserne på at begrænse temperaturstigningen til 1,5  °C over det førindustrielle niveau. Det hilser medlemsstaternes og Kommissionens aktive deltagelse i forberedelserne velkommen.

4. Efter de seneste måneders sektorspecifikke drøftelser opfordrer Det Europæiske Råd Rådet og Kommissionen til at fremme arbejdet med de betingelser, de incitamenter og den befordrende ramme, der skal indføres for i  overensstemmelse med Parisaftalen1 at sikre en omstilling til et klimaneutralt EU, som bevarer den europæiske konkurrenceevne, er retfærdig og socialt af balanceret, tager hensyn til medlemsstaternes nationale forhold og respekterer deres ret til at træffe afgørelse om deres eget energimiks, idet der tages udgangspunkt i de allerede aftalte foranstaltninger til opfyldelse af 2030-reduktionsmålet. Det Europæiske Råd vil færdiggøre sin vejledning inden årets udgang med henblik på vedtagelse af EU's langsigtede strategi og forelæggelse heraf for UNFCCC i  begyndelsen af 2020. I den forbindelse opfordrer Det Europæiske Råd Den Europæiske Investeringsbank til at intensivere sine aktiviteter til støtte for klimaindsatsen.

5. EU og dets medlemsstater er fortsat fast besluttede på at øge mobiliseringen af international klimafinansiering fra mange forskellige private og offentlige kilder og arbejde hen imod en rettidig, velforvaltet og vellykket genopfyldningsproces for Den Grønne Klimafond.

IV. DESINFORMATION OG HYBRIDE TRUSLER

6. I forlængelse af formandskabets rapport og bidragene fra Kommissionen og den højtstående repræsentant om erfaringerne med hensyn til desinformation og sikring af frie og retfærdige valg opfordrer Det Europæiske Råd til en vedholdende indsats for at skabe opmærksomhed om, øge beredskabet med hensyn til og styrke vores demokratiers modstandsdygtighed over for desinformation. Det ser med tilfredshed på Kommissionens hensigt om at foretage en tilbundsgående evaluering af gennemførelsen af de forpligtelser, som onlineplatforme og andre underskrivere har indgået i henhold til adfærdskodeksen. Truslernes skiftende karakter og den stigende risiko for ondsindet indblanding og onlinemanipulation i forbindelse med udviklingen af kunstig intelligens og dataindsamlingsteknikker kræver løbende vurdering og en passende reaktion.

7. EU skal sikre en koordineret reaktion på hybride trusler og cybertrusler og styrke sit samarbejde med relevante internationale aktører. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på vedtagelsen af en ny ramme for målrettede restriktive foranstaltninger og arbejdet med koordineret tilskrivning på EU-niveau inden for rammerne af den cyberdiplomatiske værktøjskasse for bedre at kunne afskrække fra og reagere på cyberangreb. Det opfordrer EU-institutionerne til sammen med medlemsstaterne at arbejde på foranstaltninger til at styrke EU's modstandsdygtighed og forbedre dets sikkerhedskultur over for cybertrusler og hybride trusler fra lande uden for EU og til bedre at beskytte EU's informations- og kommunikationsnetværk og dets beslutningsprocesser mod alle former for ondsindede aktiviteter.

V. EKSTERNE FORBINDELSER8. I anledning af 10-året for Det Østlige Partnerskab

bekræfter Det Europæiske Råd på ny betydningen af dette strategiske partnerskab og opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at evaluere eksisterende instrumenter og foranstaltninger og til på grundlag af passende høringer at forelægge endnu et sæt langsigtede politiske mål senest i begyndelsen af 2020 med henblik på det næste topmøde i Det Østlige Partnerskab.

9. Det Europæiske Råd hilser den fredelige magtoverdragelse i  Republikken Moldova velkommen og opfordrer Europa-Kommissionen og den højtstående repræsentant til at arbejde på et sæt konkrete foranstaltninger

53

til støtte for Republikken Moldova på grundlag af landets fortsatte gennemførelse af reformer i henhold til associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale.

10. Det Europæiske Råd understreger den afgørende betydning af EU's strategiske partnerskab med Afrika. Vi er fast besluttede på at videreudvikle det med en fælles ambition om sammen at tage de fælles og globale udfordringer op.

11. Stabiliteten, sikkerheden og velstanden i  landene på Middelhavets sydlige kyst er af afgørende betydning for EU. I denne forbindelse er fred og langsigtet stabilitet i Libyen en fælles prioritet. EU gentager sin støtte til den FN-ledede proces for indstilling af fjendtlighederne og en inklusiv politisk løsning.

12. Det Europæiske Råd glæder sig over den fornyede fremdrift i forbindelserne mellem EU og Marokko og ser frem til det kommende møde i Associeringsrådet EU-Marokko.

13. Det Europæiske Råd gentager sin opfordring til Rusland om betingelsesløst at frigive de tilfangetagne ukrainske søfolk, levere de beslaglagte fartøjer tilbage og sikre fri passage for alle skibe gennem Kertjstrædet i overensstemmelse med folkeretten.

14. Det Europæiske Råd udtrykker sin dybeste bekymring over det russiske præsidentielle dekret af 24. april, der muliggør en forenklet udstedelse af pas i visse områder af regionerne Donetsk og Luhansk i Ukraine, hvilket er i strid med ånden og målene i Minskaftalerne.

15. Det Europæiske Råd vil fortsat overvåge situationen i  det østlige Ukraine og er rede til at overveje yderligere muligheder, herunder ikkeanerkendelse af russiske pas udstedt i  strid med Minskaftalerne, i  tæt koordinering med sine internationale partnere. Det Europæiske Råd opfordrer til en hurtig genoptagelse af forhandlingsindsatsen med henblik på gennemførelsen af Minskaftalerne og efterlyser foranstaltninger, der sigter mod at genopbygge tilliden mellem parterne.

16. Den 17. juli markerer femårsdagen for nedskydningen af f lyet MH17, der kostede 298 menneskeliv. Det Europæiske Råd gentager sin fulde støtte til alle bestræbelser på

af hensyn til ofrene og deres pårørende at fastslå de faktiske omstændigheder, lade retfærdigheden ske fyldest og fastlægge ansvaret i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2166. Det hilser i denne forbindelse meddelelsen fra det fælles efterforskningshold den 19. juni 2019 om, at der vil blive rejst tiltale mod fire personer i  Nederlandene, velkommen, og opfordrer Rusland til at samarbejde fuldt ud med den igangværende efterforskning og udtrykker sin fulde tillid til de forestående retlige procedurers uaf hængighed og professionalisme.

17. Det Europæiske Råd minder om og bekræfter de tidligere rådskonklusioner og konklusioner fra Det Europæiske Råd, herunder Det Europæiske Råds konklusioner af 22. marts 2018, som på det kraftigste fordømmer Tyrkiets fortsatte ulovlige handlinger i det østlige Middelhavsområde og Det Ægæiske Hav. Det Europæiske Råd udtrykker alvorlige betænkeligheder over Tyrkiets igangværende ulovlige boreaktiviteter i det østlige Middelhav og beklager, at Tyrkiet endnu ikke har reageret på EU's gentagne opfordringer til at indstille disse aktiviteter. Det Europæiske Råd understreger den alvorlige, umiddelbare, negative virkning, som sådanne ulovlige handlinger har for samtlige forbindelser mellem EU og Tyrkiet. Det Europæiske Råd opfordrer Tyrkiet til at udvise tilbageholdenhed, respektere Cyperns suveræne rettigheder og af holde sig fra sådanne handlinger. Det Europæiske Råd tilslutter sig opfordringen til Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om straks at forelægge mulighederne for passende foranstaltninger, herunder målrettede foranstaltninger. EU vil overvåge udviklingen nøje og er parat til at reagere på passende vis og i fuld solidaritet med Cypern. Det Europæiske Råd vil fortsat følge sagen tæt og vende tilbage hertil efter behov.

VI. ANDRE PUNKTER18. Det Europæiske Råd godkender konklusionerne om

udvidelsen og stabiliserings- og associeringsprocessen vedtaget af Rådet den 18. juni 2019.

19. I forbindelse med det europæiske semester havde Det Europæiske Råd en drøftelse på grundlag af en horisontal rapport om de landespecifikke henstillinger.

54

EN NY STRATEGISK DAGSORDEN 2019-2024

I de senere år er verden blevet mere og mere ustabil, kompleks og udsat for hurtige forandringer. Det skaber både muligheder og udfordringer. I de næste fem år kan og vil EU styrke sin rolle i dette miljø under forandring. Sammen vil vi være beslutsomme og fokuserede og bygge på vores værdier og vores models styrker. Dette er den eneste effektive måde at udforme den fremtidige verden, fremme vores borgeres, virksomheders og samfunds interesser og sikre vores livsstil på.Denne strategiske dagsorden fastlægger en overordnet ramme og retning for det svar. Den skal være retningsgivende for institutionernes arbejde i de næste fem år. Den fokuserer på fire hovedprioriteter:

• beskyttelse af borgerne og frihedsrettighederne• udvikling af et stærkt og dynamisk økonomisk

fundament• opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og

socialt Europa• fremme af europæiske interesser og værdier på den

globale scene.Endelig beskriver den, hvordan der skal opnås resultater inden for disse prioriteter.

*****

Beskyttelse af borgerne og frihedsrettighederneEuropa skal være et sted, hvor mennesker kan føle sig frie og sikre. EU skal forsvare sine borgeres grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som anerkendt i traktaterne og beskytte dem mod nuværende og nye trusler.De fælles værdier, som ligger til grund for vores demokratiske og sociale modeller, er grundlaget for frihed, sikkerhed og velstand i Europa. Retsstatsprincippet, som spiller en afgørende rolle i alle vores demokratier, er en hovedgarant for, at disse værdier beskyttes godt. Det skal overholdes fuldt ud af alle medlemsstaterne og EU.Vi skal sikre vores områdes integritet. Vi må vide og være dem, der bestemmer, hvem der rejser ind i EU. Effektiv kontrol ved de ydre grænser er en absolut forudsætning for at garantere sikkerhed, opretholde lov og orden og sikre, at EU's politikker fungerer korrekt, i overensstemmelse med vores principper og værdier.Vi er fast besluttet på at videreudvikle en fuldt fungerende omfattende migrationspolitik. Vi vil fortsætte og uddybe vores samarbejde med oprindelses- og transitlande for at bekæmpe ulovlig migration og menneskehandel og for at sikre effektive tilbagesendelser. For så vidt angår den interne dimension har vi behov for enighed om en effektiv migrations- og asylpolitik. Der skal opnås konsensus om Dublinforordningen med henblik på en reform heraf baseret på en balance mellem ansvar og solidaritet og under hensyntagen til de personer, der sættes i  land efter eftersøgnings- og redningsoperationer.Vi vil tage de nødvendige skridt for at sikre, at Schengen-samarbejdet fungerer korrekt.

Vi vil bygge på og styrke vores kamp mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet ved at forbedre samarbejdet og informationsdelingen og videreudvikle vores fælles instrumenter.Vi vil øge EU's modstandsdygtighed over for både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Aktiv solidaritet og samling af ressourcer er afgørende i denne henseende.Vi skal beskytte vores samfund mod ondsindede cyberaktiviteter, hybride trusler og desinformation fra fjendtligsindede statslige og ikkestatslige aktører. Imødegåelse af sådanne trusler kræver en samlet tilgang med mere samarbejde, mere samordning, f lere ressourcer og større teknologisk kapacitet.

Udvikling af vores økonomiske fundament: fremtidens europæiske modelEt stærkt økonomisk fundament er af afgørende betydning for Europas konkurrenceevne, velstand og rolle på den globale scene og for skabelse af arbejdspladser. Da teknologiske, sikkerhedsmæssige og bæredygtighedsmæssige udfordringer omdanner det globale landskab, må vi forny grundlaget for langsigtet bæredygtig og inklusiv vækst og styrke samhørigheden i EU. Dette kræver opnåelse af opadgående konvergens i vores økonomier og håndtering af de demografiske udfordringer.Vi skal sikre, at euroen fungerer for vores borgere og fortsat er modstandsdygtig, ved at uddybe Den Økonomiske og Monetære Union i alle dens dimensioner, fuldføre bank- og kapitalmarkedsunionen og styrke euroens internationale rolle.For at maksimere vores indvirkning har vi behov for en mere integreret tilgang, der forbinder alle relevante politikker og dimensioner: uddybning og styrkelse af det indre marked og dets fire friheder, udformning af en industripolitik, som er egnet til fremtiden, håndtering af den digitale revolution og sikring af fair og effektiv beskatning.Det indre marked i  alle dets dimensioner er et hovedaktiv i  denne henseende. EU har ikke råd til at underudnytte potentialet i et marked med en halv milliard mennesker, især på tjenesteydelsesområdet. Vanskeligheder på kort sigt kan ikke påberåbes som et argument mod en langsigtet strategi, som er dristig, altomfattende og fremadskuende. Dette skal gå hånd i hånd med en mere assertiv, omfattende og samordnet industripolitik. EU har behov for begge dele, og det skal gå hurtigt.I de næste par år vil den digitale omstilling yderligere tage fart og få langtrækkende virkninger. Vi må sikre, at Europa er digitalt uaf hængigt og opnår en rimelig andel af fordelene ved denne udvikling. Vores politik skal udformes på en sådan måde, at den omfatter vores samfundsmæssige værdier, fremmer inklusivitet og vedbliver med at være forenelig med vores livsstil. Med henblik herpå skal EU arbejde med alle aspekter af den digitale revolution og kunstig intelligens: infrastruktur, konnektivitet, tjenester, data, regulering og investeringer. Dette skal ledsages af udvikling af tjenesteydelsesøkonomien og integration af digitale tjenester.Samtidig skal vi øge investeringerne i menneskers færdigheder og uddannelse, gøre mere for at fremme iværksætteri og innovation og styrke forskningsindsatsen, navnlig ved at gøre noget ved

55

fragmenteringen af forskning, udvikling og innovation i Europa. Investeringer i vores fremtid indebærer også at tilskynde til og støtte offentlige og private investeringer, herunder i infrastruktur, for at finansiere væksten i vores økonomi og vores virksomheder, herunder SMV'er.I en verden, hvor der i stigende grad sættes spørgsmålstegn ved fælles regler og standarder, vil det være afgørende at fremme lige konkurrencevilkår, herunder på handelsområdet. Dette indebærer at sikre fair konkurrence i  EU og på den globale scene, fremme markedsadgang, bekæmpe urimelig praksis, eksterritoriale foranstaltninger og sikkerhedsrisici fra tredjelande og sikre vores strategiske forsyningskæder. Vi vil fortsat ajourføre vores europæiske konkurrenceregler i  henhold til den nye teknologiske udvikling og udviklingen på det globale marked.

Opbygning af et klimaneutralt, grønt, retfærdigt og socialt EuropaEuropa har behov for inklusivitet og bæredygtighed, der er åben over for de forandringer, som den grønne omstilling, den teknologiske udvikling og globaliseringen fører med sig, samtidig med at det sikres, at ingen lades i stikken.Da virkningerne af klimaændringerne bliver mere synlige og omsiggribende, må vi hurtigt intensivere vores indsats for at håndtere denne eksistentielle trussel. EU kan og skal føre an ved at indlede en dybtgående omdannelse af sin egen økonomi og sit eget samfund for at opnå klimaneutralitet. Dette skal gøres på en måde, som tager hensyn til nationale forhold og er socialt retfærdig.Klimaomstillingen vil give os en reel mulighed for at modernisere og samtidig blive en global leder i  en grøn økonomi. Vores politikker bør være i overensstemmelse med Parisaftalen. EU kan ikke være den eneste, der handler: Alle lande bør gøre fremskridt og intensivere deres klimaindsats.Hvis den grønne omstilling skal lykkes, er det nødvendigt at mobilisere private og offentlige investeringer i væsentlig grad og at have en effektiv cirkulær økonomi og et integreret, sammenkoblet og velfungerende europæisk energimarked, der tilvejebringer bæredygtig, sikker og økonomisk overkommelig energi, under fuld hensyntagen til medlemsstaternes ret til selv at bestemme deres energimiks. EU vil fremskynde omstillingen til vedvarende energi, øge energieffektiviteten, mindske af hængigheden af eksterne kilder, diversificere sine forsyninger og investere i løsninger for fremtidens mobilitet.Sideløbende hermed skal vi fortsætte med at forbedre miljøet i vores byer og landområder, forbedre kvaliteten af vores luft og vand og fremme bæredygtigt landbrug, som er af afgørende betydning for at garantere fødevaresikkerhed og fremme kvalitetsproduktion. Vi vil føre an i bestræbelserne på at bekæmpe tabet af biodiversitet og bevare økosystemerne, herunder havene.Forandringer i retning af en grønnere, mere retfærdig og mere inklusiv fremtid vil indebære kortsigtede omkostninger og udfordringer. Derfor er det så vigtigt at ledsage forandringerne og at hjælpe samfundsgrupper og enkeltpersoner med at tilpasse sig til den nye verden.Dette kræver nøje opmærksomhed på sociale spørgsmål. Den europæiske søjle for sociale rettigheder bør gennemføres på

EU- og medlemsstatsplan, idet der tages behørigt hensyn til de respektive beføjelser. Uligheder, som især berører unge, udgør en stor politisk, social og økonomisk risiko; generations-, territorie- og uddannelsesskel er i udvikling, og nye former for eksklusion er ved at opstå. Det er vores pligt at skabe muligheder for alle. Vi må gøre mere for at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd såvel som rettigheder og lige muligheder for alle. Dette er både en samfundsmæssig nødvendighed og et økonomisk aktiv.Passende social beskyttelse, inklusive arbejdsmarkeder og fremme af samhørighed vil – ligesom et højt niveau for forbrugerbeskyttelse og fødevarestandarder og god adgang til sundhedsydelser – hjælpe Europa med at bevare sin livsstil.Vi vil investere i kultur og vores kulturarv, som står i centrum for vores europæiske identitet.

Fremme af Europas interesser og værdier i verdenI en verden med stigende usikkerhed, kompleksitet og forandringer må EU følge en strategisk fremgangsmåde og øge sin evne til at handle på egen hånd for at varetage sine interesser, værne om sine værdier og livsstil og bidrage til at udforme den globale fremtid.EU vil fortsat være en drivkraft for multilateralisme og den globale regelbaserede internationale orden og sikre åbenhed og retfærdighed og de nødvendige reformer. Det vil støtte FN og centrale multilaterale organisationer.EU vil anvende sin indf lydelse til at føre an i håndteringen af de globale udfordringer ved at vise vejen frem i kampen mod klimaændringer, fremme bæredygtig udvikling, gennemføre 2030-dagsordenen og samarbejde med partnerlande om migration.EU vil fremme sin egen enestående samarbejdsmodel som inspiration for andre. Det vil fastholde det europæiske perspektiv for europæiske stater, der er i stand til og villige til at tiltræde. Det vil føre en ambitiøs naboskabspolitik. Det vil udvikle et omfattende partnerskab med Afrika. Sammen med globale partnere, som deler vores værdier, vil EU vedblive med at arbejde for global fred og stabilitet og med at fremme demokrati og menneskerettigheder.Men EU må være mere assertivt og effektivt for bedre at kunne forsvare sine interesser og værdier og bidrage til at præge det nye globale miljø. Dette kræver, at vi er mere forenede i  de holdninger, som vi indtager, og mere målbevidste og effektive, når vi øver vores indf lydelse. Det betyder også, at der skal stilles f lere ressourcer til rådighed, og at de ressourcer, som vi allerede har til rådighed, skal anvendes bedre. Og det betyder, at der skal gives klarere prioritet til europæiske økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige interesser, og at alle politikker skal udnyttes med henblik herpå.En ambitiøs og solid handelspolitik, der sikrer fair konkurrence, gensidighed og fælles fordele, er et centralt element i  den henseende, både på multilateralt plan i et reformeret WTO og i bilaterale forbindelser mellem EU og dets partnere.EU’s FUSP og FSFP skal blive mere responsive og aktive og være bedre knyttet til de andre områder inden for eksterne forbindelser. EU må desuden tage et større ansvar for sin egen sikkerhed og sit eget forsvar, navnlig ved at øge forsvarsinvesteringerne,

56

kapacitetsudviklingen og det operative beredskab. Det vil samarbejde tæt med NATO under fuld overholdelse af de principper, der er fastsat i traktaterne og af Det Europæiske Råd, herunder principperne om inklusivitet, gensidighed og EU’s beslutningsautonomi.Forbindelser med strategiske partnere, herunder vores transatlantiske partnere, og nye magter skal være en hovedbestanddel i en solid udenrigspolitik. Med henblik herpå skal der være langt større synergi mellem EU og de bilaterale niveauer. EU kan kun engagere sig med andre verdensmagter på lige fod, hvis det undgår en opdelt tilgang og fremstår samlet, bakket op af EU’s og medlemsstaternes ressourcer.

Resultater inden for vores prioriteterEU skal håndtere interne og eksterne udfordringer på en integreret måde. Hvis eksterne tiltag skal være effektive, må vi have et stærkt internt økonomisk fundament.Vores institutioner skal fokusere på det, der virkelig har betydning. I  overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet skal EU være stort i det store og småt i det små. Det skal give økonomiske og sociale aktører plads til at ånde, skabe og innovere. Det vil være vigtigt at samarbejde med

borgerne, civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter samt med de regionale og lokale aktører.Vores institutioner vil arbejde i  overensstemmelse med traktaternes ånd og bogstav. De vil følge principperne om demokrati, retsstat, gennemsigtighed og ligestilling mellem borgerne og mellem medlemsstaterne. God forvaltning af hænger også af beslutsom gennemførelse og håndhævelse af vedtagne politikker og regler, hvilket nøje skal overvåges.Hver institution bør gennemgå sine arbejdsmetoder og overveje, hvordan den bedst kan opfylde sin rolle i henhold til traktaterne.EU skal give sig selv midler, der svarer til dets ambitioner og er tilstrækkelige til, at det kan nå sine mål og gennemføre sine politikker.Institutionerne og medlemsstaterne skal arbejde side om side og anvende deres betydelige ressourcer i en fælles bestræbelse. Regionale og lokale aktørers talenter bør udnyttes til gavn for den samlede indsats.Denne strategiske dagsorden er første skridt i  en proces, som institutionerne og medlemsstaterne vil videreføre. Det Europæiske Råd vil nøje følge gennemførelsen af disse prioriteter og vil om nødvendigt fastlægge yderligere generelle politiske retningslinjer og prioriteter.

57

ERKLÆRING – EUROTOPMØDE 21. JUNI 2019

1. Vi ser med tilfredshed på de fremskridt, som Eurogruppen har gjort med styrkelsen af Den Økonomiske og Monetære Union, jf. skrivelsen af 15. juni 2019 fra Eurogruppens formand, og opfordrer Eurogruppen til i inklusivt format at fortsætte arbejdet med alle elementer i  denne omfattende pakke. Vi noterer os den brede enighed, som Eurogruppen er nået frem til om:• gennemgangen af ESM-traktaten. Vi forventer, at

Eurogruppen fortsætter sit arbejde, så der kan opnås en aftale om hele pakken i december 2019;

• et budgetinstrument for konvergens og konkurrenceevne for euroområdet (BICC) og på frivillig basis for de medlemsstater, der deltager i ERM

II. Med henblik på at sikre beslutningsautonomi for euroområdets medlemsstater anmoder vi Eurogruppen og Kommissionen om at fremme arbejdet med alle udestående spørgsmål; vi anmoder Eurogruppen om hurtigt at rapportere tilbage om passende finansieringsløsninger. Der bør opnås enighed om disse elementer som en prioritet, så størrelsen af budgetinstrumentet for konvergens og konkurrenceevne kan fastsættes i  forbindelse med næste FFR.

2. Vi ser frem til videreførelsen af det tekniske arbejde med den yderligere styrkelse af bankunionen.

58

BEMÆRKNINGER FRA FORMAND DONALD TUSK FØR G20-TOPMØDET I OSAKA, JAPAN - DEN 28. JUNI 2019

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, hvor meget vi sætter pris på det japanske formandskabs utrættelige indsats for at sikre, at dette topmøde vil bringe verden tættere på at løse tidens vigtigste udfordringer. Premierminister Shinzō Abes lederskab, personlige engagement og diplomatiske evner er imponerende og virkelig enestående. Med en vært som ham er vi i gode hænder.Inden jeg kom til Osaka, besøgte jeg Hiroshima og Nagasaki, hvor jeg mødte overlevende fra atombomberne. De forstår kun alt for godt værdien af internationalt samarbejde, fordi de ved, hvad en global konf likt kan føre til. Jeg lovede at overbringe deres advarsler til G20-deltagerne.Den globale scene skal ikke være en arena, hvor de stærke dikterer betingelserne til de svage, hvor egoisme hersker over solidaritet, og hvor nationalistiske følelser hersker over sund fornuft. Vi må forstå, at vi ikke alene tager ansvar for vores egne interesser, men frem for alt for fred og en sikker, retfærdig verdensorden.Lad mig endelig delagtiggøre jer i en overvejelse. Takket være mit jetlag kunne jeg læse hele interviewet med præsident Vladimir Putin i Financial Times. Jeg må sige, at jeg er stærkt uenig i hovedargumentet om, at liberalisme er gammeldags. Vi skal som europæere fast og utvetydigt forsvare og fremme liberalt demokrati. Den, der siger, at liberalt demokrati er gammeldags, siger også, at frihedsrettigheder er gammeldags, at retsstatsprincippet er gammeldags, og at menneskerettigheder er gammeldags. For os i Europa er og bliver disse værdier vigtige og spillevende. Hvad jeg finder virkelig gammeldags, er autoritære principper, persondyrkelse og oligarkstyre. Også selv om de nogle gange kan forekomme effektive.

59

KONKLUSIONERNE FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD — DEN 30. JUNI - 2. JULI 2019

1. Det Europæiske Råd valgte Charles Michel til formand for Det Europæiske Råd for perioden fra den 1. december 2019 til den 31. maj 2022. Det anmodede generalsekretæren for Rådet om at bistå den valgte formand for Det Europæiske Råd i overgangsperioden.

2. Det Europæiske Råd så med tilfredshed på afgørelsen truffet af stats- og regeringscheferne for de kontraherende parter i traktaten om stabilitet, samordning og styring i Den Økonomiske og Monetære Union, der har euroen som valuta, om at udnævne Charles Michel til formand for eurotopmødet for perioden fra den 1. december 2019 til den 31. maj 2022.

3. Det Europæiske Råd vedtog afgørelsen om at foreslå Europa-Parlamentet Ursula von der Leyen som kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen.

4. Det Europæiske Råd anser Josep Borrell Fontelles for at være den rette kandidat til posten som Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med forbehold af samtykke fra Kommissionens valgte formand.

5. Det Europæiske Råd anser Christine Lagarde for at være den rette kandidat til posten som formand for Den Europæiske Centralbank med forbehold af modtagelse af den relevante henstilling og de relevante udtalelser i overensstemmelse med traktaterne.

60

BEMÆRKNINGER FRA FORMAND DONALD TUSK INDEN G7-TOPMØDET I BIARRITZ, FRANKRIG – DEN 24. AUGUST 2019

Lad mig først og fremmest sende de bedste ønsker til formanden for Europa-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Jeg har altid deltaget i G7-topmøder med Jean-Claude, og jeg må sige, at jeg kommer til at savne ham i Biarritz.Dette er endnu et G7-topmøde, som bliver en vanskelig test af enhed og solidaritet i den frie verden og blandt dens ledere. "Der er stadig ingen sikkerhed for, at gruppen vil kunne finde fælles løsninger, og de globale udfordringer er i dag meget alvorlige, eller om den vil fokusere på meningsløse indbyrdes konf likter. De seneste år har vist, at det bliver stadig vanskeligere for os alle at finde fælles fodslag, når verden har brug for, at vi samarbejder mere, ikke mindre. Det kan vel være den sidste chance for at genskabe vores politiske fællesskab. I dag vil det være særligt presserende og vigtigt at opbygge vores enhed omkring følgende udfordringer:1. Forsvaret af liberalt demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, navnlig i forbindelse med genoplivningen af

nationalisme og nye former for autoritære principper samt trusler fra udviklingen af digitale teknologier (indblanding i valg, falske nyheder, anvendelse af kunstig intelligens mod borgerne og deres frihedsrettigheder).

2. Klimakrise og beskyttelse af det naturlige miljø, herunder skove og have. Den brændende Amazonregnskov er blevet endnu et af vor tids deprimerende tegn. Vi står naturligvis ved aftalen mellem EU og Mercosur, som også handler om at beskytte klimaet og miljøet, men det er svært at forestille sig en harmonisk ratifikationsproces i de europæiske lande, så længe den brasilianske regering tillader, at klodens grønne lunger ødelægges. Det handler om vores "at være eller ikke at være". Samtidig er EU klar til at tilbyde finansiel bistand med henblik på at slukke brandene.

3. En stopper for handelskrige. Handelsaftaler og reformen af WTO er bedre end handelskrige. Handelskrige fører til økonomisk afmatning, mens handelsaftaler sætter skub i økonomien for ikke at nævne, at handelskrige blandt G7-medlemmer fører til en udhuling af den allerede svækkede tillid blandt os.

4. Faren for nuklear spredning. USA's afvisning af atomaftalen med Iran har ikke givet nogen positive resultater, og splittelserne i den vestlige verden, når det gælder dette spørgsmål, giver de iranske ayatollaher samt Rusland og Kina vind i sejlene. G7-lederne bør gøre en større indsats for at finde fælles fodslag på dette område.

5. Ruslands politik over for nabolandene, især dets aggressioner mod Ukraine. For et år siden i Canada foreslog præsident Trump at invitere Rusland tilbage til G7, idet han åbent udtalte, at Ruslands annektering af Krim var delvis berettiget. Og at vi bør acceptere dette. Vi kan under ingen omstændigheder tilslutte os denne logik. Når det gælder spekulationer om at invitere Rusland til forhandlingsbordet, vil jeg gerne sige følgende. For det første: årsagerne til, at Rusland ikke blev inviteret i 2014, er stadig gyldige. Desuden er der nye grunde, såsom den russiske provokation i Det Asovske Hav. For det andet: da Rusland for første gang blev inviteret til G7, mente man, at landet ville fortsætte ad vejen med liberalt demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Er der nogen blandt os, som med fuld overbevisning, og ikke i forretningsøjemed, kan sige, at Rusland er på denne vej? I dag vil jeg forsøge at overbevise mine samtalepartnere om, at det ville være bedre at invitere Ukraine, naturligvis som gæst, til det næste G7-møde for at høre den nye præsidents mening. Jeg har talt med ham for to dage siden, og jeg ved, at han er meget interesseret.

Lad mig også sige, at EU har konkrete forslag med hensyn til Afrika. Vi bevarer vores mangeårige engagement i den globale fond mod aids, malaria og tuberkulose, og vi vil bidrage med 550 mio. € til genopfyldning af fonden. Det betyder, at vores samlede engagement vil overstige 1 mia. €.Jeg er også glad for at kunne meddele, at EU vil deltage i initiativet til programmet vedrørende en økonomisk indsats for kvinder i Afrika (Affirmtative Finance Action for Women in Africa), som er et vigtigt skridt i kampen for kvinders indf lydelse. EU's bidrag på mere end 85 mio. € vil hjælpe med til at udvikle 100 000 virksomheder, der drives af kvinder. Sidst, men ikke mindst, vil EU indledningsvis bidrage med 1 mio. € til Den Internationale Fond for Ofre for Konf liktrelateret Seksuel Vold, som Nadia Murad og dr. Denis Mukwege, modtagere af Nobels fredspris 2018, vil præsentere for G7-lederne i morgen.I morgen vil jeg i tilknytning til topmødet også mødes med premierminister Boris Johnson. Han bliver den tredje britiske konservative premierminister, som jeg skal drøfte brexit med. EU var altid åbent for samarbejde, da David Cameron ønskede at undgå brexit, da Theresa May ønskede at undgå et brexit uden aftale, og vi er nu også parate til at føre seriøse forhandlinger med premierminister Boris Johnson. Det, jeg ikke vil samarbejde om, er et brexit uden aftale. Og jeg håber stadig, at premierminister Boris Johnson ikke ønsker at gå over i historien som "Mr No Deal". Vi er villige til at lytte til idéer, der fungerer og er realistiske og acceptable for alle medlemsstater, herunder Irland, hvis og når den britiske regering er parat til at fremlægge dem.

61

BEMÆRKNINGER FRA FORMAND DONALD TUSK PÅ DEMOKRATIFORUMMET 2019 I ATHEN — DEN 9. OKTOBER 2019

Der er tre grunde til, at jeg er taknemmelig for indbydelsen til Athen. Jeg vil begynde med den mest banale, der er meget nærliggende og samtidig personlig. Grækenlands historie har altid været min lidenskab. Inden jeg var fyldt 10, havde jeg læst Homers Iliaden på polsk. Knap var jeg blevet færdig, før jeg begyndte at læse den igen, og det fortsatte på denne måde i f lere måneder. Jeg lærte den næsten udenad. "Syng os gudinde om vreden der greb Peleiden Achilleus, vreden den fæle som voldte Achaierne tusinde kvaler". Homer havde givet mit liv mening, fordi børn også søger efter en mening og et formål med livet. Jeg besluttede at blive arkæolog, at opdage Trojas ruiner og læse alt, der fandtes på polsk om oldtidens Grækenland: mytologi, Plutarch, essays om klassisk græsk arkitektur og Den Peloponnesiske Krig, filosoffer og Herodot. I kan sikkert forestille jer min fortvivlelse, da jeg læste den berømte arkæolog Heinrich Schliemanns biografi. Det viste sig, at Troja for længst var blevet opdaget, så i lang tid havde jeg ingen følelse af formål.Det eneste, jeg kunne gøre, var så at forfølge en mere beskeden drøm: at blive historiker og engang i fremtiden at se Akropolis med mine egne øjne. Den første drøm gik i opfyldelse efter ti år, den anden - efter 40 år. Da jeg ved mit første besøg i Athen som fuldvoksen mand havde besteget Akropolis og lagt mine arme omkring en af søjlerne på Erechtheion, blev jeg rørt til tårer på samme måde, som da jeg læste om Paris' dødbringende pil, der rammer Achilleus i hælen.Fordybet i græsk historie og lidt senere i græsk tragedie og filosofi måtte jeg før eller senere støde på det udskældte ord "politik". Hvor det er udskældt i dag, havde politikon for de antikke grækere mange positive betydninger: offentlig, borgerlig, daglig, almindelig, omgængelig og ligefrem høf lig! Stavemåden af det engelske ord polite er ikke nogen tilfældighed.I gymnasiet gav vores historielærer os besked på at læse Sofokles' Antigone og derefter opføre retssagen mod Kreon. Ingen ønskede at forsvare ham. Så kiggede læreren på mig med et sigende smil og sagde: "Donald, du har altid noget at sige, selv når du ikke bliver spurgt, og den græske oldtid er din lidenskab, så du skal forsvare Kreon". Du godeste, bliver jeg - en 17-årig idealist - tvunget til at tage en nådesløs tyrans side, myndighedernes side mod oprøret? På det tidspunkt havde jeg ikke hørt om Max Weber, jeg kendte intet til ansvarsetik, men jeg klarede det på en eller anden måde, og da klassen afsagde sin dom, endte det uafgjort. Det var måske på det tidspunkt, at jeg uden at vide det blev politiker. En ting er i hvert fald sikkert - et kvart århundrede senere blev jeg regeringschef i Polen.Der er også en anden grund til, at jeg er taknemmelig for indbydelsen til Athen. Det gav mig for blot få timer siden mulighed for en udvidet drøftelse med mine venner, premierminister Kyriakos Mitsotakis og hans forgænger Alexis Tsipras. Der var selvfølgelig tale om separate møder, som I måske kan gætte, men i det væsentlige var de ret ens. Selv om kampstøvet først lige har lagt sig efter den seneste valgkamp, fokuserede begge mine samtalepartnere ikke på det, der i dag deler befolkningen i Grækenland og Europa (og der ville være meget at tale om), men på det, der kan og bør forene os, og hvordan vi kan give udtrykket politeia, som Cicero oversatte til latin med res publica, offentlige forhold, en positiv betydning tilbage. Dette er måske vor tids største udfordring, for hvordan kan vi gøre politik til det, som den engang var: at handle og tænke til det fælles bedste. Vi føler nemlig trods alt alle, hvordan sociale enheder og politiske fællesskaber opsplittes i uforenelige stykker. Stadig oftere er vi vidner til og ofre for voksende polarisering. Tidligere partnere, der i går stadig var konkurrenter, er i dag svorne fjender. Jeg kan se denne proces ske så mange steder, inklusive i mit hjemland. Politik går fra at være kunsten om at sikre sameksistens mellem forskellige ideer og samfund til i stedet at handle om evnen til at behandle modstandere, konkurrenter, outsidere eller fremmede brutalt. Vold, løgn, hadefuld tale, myter og bitterhed - dette er værktøjerne i dagens politik. Med en krigsmetafor for politik kan man sige, at selv om der ikke affyres skud overalt, er der næsten alle steder en del, et fragment af helheden, der ønsker at ødelægge, underkende eller fuldstændigt underordne de andre. Følelser har erstattet fornuft, og division og subtraktion har i den politiske matematik fortrængt multiplikation og addition.Det er ikke tilfældigt, at den seneste udgave af det prestigefyldte polske tidsskrift Politisk Gennemgang (Przegląd Polityczny), som er helliget brexit, indeholder essays om Thukydid og hans ref leksioner over emnet stasis, et oldgræsk udtryk, der bogstaveligt talt betyder en del, en brøkdel, og betegner en tilstand af offentlig uorden, kaos som følge af politiske lidenskaber og en konstant eskalering af interne konf likter. Thukydid nævnte som eksempel situationen i Korkyra, hvor parterne ikke kunne komme til enighed, bl.a. fordi de i kampens hede frit ændrede ords betydning, og værdier blev vendt på hovedet. Vanvid og hensynsløs dumdristighed blev set som mod, og sund fornuft som fejhed, mådehold som konformisme. Hver tænkepause eller hvert forsøg på ref leksion blev opfattet som kapitulation eller dovenskab. De, der såede vrede, harme og ødelæggelse, blev politiske og endda moralske autoritetsskikkelser, og de, der modsatte sig dem, kom under mistanke i ordenens og forsigtighedens navn.Thukydid bemærkede, at den menneskelige natur kommer før retfærdighed under kaotiske tilstande. Følelser og lidenskaber, der er iboende i vores natur, er stærkere end vores tilknytning til de love og regler, vi selv har fastlagt, og vil altid skubbe os i retning af overtrædelse og dominans. Menneskehedens vigtigste politiske opfindelser - demokrati, menneskerettigheder og friheder, international orden, magtdeling, retsstatsprincippet - stammer alle fra denne bevidsthed om vores natur såvel som fra tidligere, negative erfaringer. Men stammer de kun fra fortiden? Står vi i dag ikke over for vores eget stasis, der er forstærket af den teknologiske revolution og de sociale fænomeners massekarakter? Forvandles Europa og verden ikke for vores øjne til det antikke Korkyra?Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvilken diagnose Thukydid i dag ville stille for situationen i USA under præsident Trumps regering, i Det Forenede Kongerige med brexit og den permanente parlamentariske krise, i nogle lande i det østlige Centraleuropa, hvor grundlaget

62

for det liberale demokrati og retsstatsprincippet undergraves, eller på grænsen mellem Rusland og Ukraine. Han ville helt sikkert have noget at skrive om.Der er også en tredje grund til, at jeg er taknemmelig for indbydelsen til jeres forum. Den er særlig vigtig og bevægende for mig personligt. Dette skyldes, at værterne har besluttet at tildele prisen posthumt til Paweł Adamowicz, min ven og nære samarbejdspartner, borgmesteren i min by, Gdańsk, der blev myrdet i januar i år. Han blev stukket ihjel lige efter at have sagt følgende ord, henvendt til tusinder af mennesker samlet i Gdańsk ved kulminationen af en stor velgørenhedsbegivenhed, og jeg citerer: "Gdańsk er generøs, Gdańsk deler sine goder, Gdańsk vil være en by af solidaritet. Dette er en vidunderlig tid til at dele det, der er godt." Han blev offer for had, som han havde bekæmpet hele livet. Han var ikke en antik helt som Demetrios Poliorketes, han hverken erobrede eller ødelagde andre byer. Han byggede sin by med den tro, at alt ikke er gået tabt, at kærlighed er stærkere end had, og at solidaritet er stærkere end egoisme. Jeg har også tillid til, at alt ikke er gået tabt, og jeg ønsker, at I alle har samme tillid.

63

KONKLUSIONERNE FRA DET EKSTRAORDINÆRE MØDE I DET EUROPÆISKE RÅD1 (ARTIKEL 50) — DEN 17. OKTOBER 2019

1 Efter en meddelelse i henhold til artikel 50 i TEU deltager det medlem af Det Europæiske Råd, der repræsenterer den udtrædende medlemsstat, ikke i Det Europæiske Råds drøftelser eller afgørelser vedrørende denne stat.

1. Det Europæiske Råd tilslutter sig aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab. På dette grundlag opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at tage de nødvendige skridt for at sikre, at aftalen kan træde i kraft den 1. november 2019 med henblik på en velordnet udtræden.

2. Det Europæiske Råd godkender den politiske erklæring, der fastlægger rammen for de fremtidige forbindelser mellem Den Europæiske Union og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Det Europæiske Råd gentager, at Unionen er fast besluttet på at have et så nært partnerskab som muligt med Det Forenede

Kongerige i  fremtiden i  overensstemmelse med den politiske erklæring. Unionens tilgang vil fortsat være defineret af de overordnede holdninger og principper, der fremgår af de retningslinjer, som Det Europæiske Råd tidligere er blevet enigt om, såvel som af erklæringer, navnlig dem fra den 25. november 2018. Det Europæiske Råd vil følge spørgsmålet løbende.

3. Det Europæiske Råd gentager sin taknemmelighed over for Michel Barnier for hans utrættelige indsats som Unionens chefforhandler og for hans bidrag til at bevare sammenholdet mellem EU-27-medlemsstaterne igennem forhandlingerne om Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union.

64

KONKLUSIONER FRA DET EUROPÆISKE RÅD 17.-18. OKTOBER 2019

I. DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME1. Det Europæiske Råd udvekslede i  forlængelse af en

forelæggelse ved formandskabet synspunkter om centrale spørgsmål vedrørende den næste f lerårige finansielle ramme såsom det samlede niveau, beløbsstørrelserne for de vigtigste politikområder, finansieringen, herunder indtægter og korrektioner, samt konditionaliteterne og incitamenterne. I lyset af denne drøftelse opfordrer det formandskabet til at forelægge en forhandlingsramme med beløb forud for Det Europæiske Råd i december 2019.

II. DEN NÆSTE INSTITUTIONELLE CYKLUS2. Det Europæiske Råd udvekslede synspunkter med

den tiltrædende formand Ursula von der Leyen om Kommissionens bidrag til gennemførelsen af EU's prioriteter som fastlagt i den strategiske dagsorden. Det noterede sig rapporten forelagt af den finske statsminister om den opfølgning af den strategiske dagsorden, der har fundet sted i Rådet.

3. Det Europæiske Råd vedtog også en afgørelse om udnævnelse af Christine Lagarde til formand for Den Europæiske Centralbank.

III. KLIMAÆNDRINGER4. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på resultatet

af FN's klimaindsatstopmøde 2019 med hensyn til ambitioner, indsats og solidaritet. Den eksistentielle trussel, som klimaændringer udgør, kræver øgede ambitioner og en større klimaindsats fra EU's side og på globalt niveau. Det Europæiske Råd er fast besluttet på, at EU fortsat skal føre an i en socialt fair og retfærdig, grøn omstilling ved gennemførelsen af Parisaftalen, i  overensstemmelse med konklusionerne fra juni 2019. Det støtter prioriteterne for COP25, herunder opmærksomhed på sammenhængen mellem hav og klima. Det Europæiske Råd minder om, at det vil færdiggøre sin vejledning om EU's langsigtede klimaændringsstrategi på mødet i december med henblik på vedtagelse af EU's langsigtede strategi og forelæggelse heraf for UNFCCC i begyndelsen af 2020.

IV. UDVIDELSE5. Det Europæiske Råd vender tilbage til spørgsmålet om

udvidelse inden topmødet mellem EU og Vestbalkan i maj 2020 i Zagreb.

V. TYRKIET6. Det Europæiske Råd godkender Rådets konklusioner af

14. oktober 2019 om det nordøstlige Syrien.7. EU fordømmer Tyrkiets ensidige militære aktion

i  det nordøstlige Syrien, som forårsager uacceptabel menneskelig lidelse, undergraver kampen mod Da'esh og truer Europas sikkerhed alvorligt. Det Europæiske Råd noterer sig aftenens meddelelse fra USA og Tyrkiet om indstilling af alle militære operationer. Det opfordrer igen indtrængende Tyrkiet til at bringe den militære aktion til ophør, trække sine styrker tilbage og respektere den humanitære folkeret. I  forlængelse af Rådets konklusioner af 14. oktober 2019 minder det om, at nogle medlemsstater har besluttet at indstille udstedelsen af våbeneksporttilladelser til Tyrkiet.

8. Den Europæiske Union er fortsat engageret i  sine bestræbelser på effektivt at tackle den alvorlige humanitære krise og f lygtningekrise i lyset af de skiftende behov, herunder ved at støtte de medlemsstater, der står over for de største udfordringer for så vidt angår migrationsstrømme i det østlige Middelhav.

9. Det Europæiske Råd vil fortsat følge denne sag tæt.

VI. ULOVLIGE BOREAKTIVITETER10. Det Europæiske Råd godkender også Rådets konklusioner

af 14. oktober 2019 om Tyrkiets ulovlige boreaktiviteter i Cyperns eksklusive økonomiske zone og bekræfter på ny sin solidaritet med Cypern.

11. Det Europæiske Råd vil fortsat følge denne sag tæt.

VII. MH1712. Under henvisning til konklusionerne af 20. juni 2019

gentager Det Europæiske Råd sin fulde støtte til alle bestræbelser på af hensyn til ofrene for nedskydningen af MH17 og deres pårørende at fastslå de faktiske omstændigheder, lade retfærdigheden ske fyldest og fastlægge ansvaret og opfordrer alle stater til at samarbejde fuldt ud med den igangværende efterforskning i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 2166.

65

ERKLÆRING FRA DET EUROPÆISKE RÅD (ARTIKEL 50) 29. OKTOBER 2019

Den 17. oktober 2019 tilsluttede Det Europæiske Råd sig aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab.Det Europæiske Råd, der minder om sine konklusioner af 17. oktober 2019, hvorved det tilsluttede sig udtrædelsesaftalen og opfordrede Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til at tage de nødvendige skridt med henblik på indgåelse, forventer, at Det Forenede Kongerige sideløbende fortsætter dens ratificering, således at den kan træde i kraft så hurtigt som muligt.Med henblik på at muliggøre, at alle de skridt, der er nødvendige for ratifikationen af udtrædelsesaftalen, fuldføres, herunder Europa-Parlamentets godkendelse, er Det Europæiske Råd nået til enighed om en yderligere forlængelse af fristen i henhold til artikel 50, stk. 3, i TEU. Det noterer sig, at udtrædelsesaftalen træder i kraft den første dag i den måned, der følger efter parternes afslutning af ratifikationsprocedurerne i denne periode, der senest udløber den 31. januar 2020.Det Europæiske Råd påpeger, at det udelukker enhver genåbning af udtrædelsesaftalen i fremtiden, og minder om, at enhver ensidig forpligtelse, erklæring eller anden handling fra Det Forenede Kongeriges side bør være forenelig med udtrædelsesaftalens bogstav og ånd og ikke må stå i vejen for dens gennemførelse.

Det Europæiske Råd noterer sig, at Det Forenede Kongerige, under denne yderligere forlængelse, indtil den nye udtrædelsesdato forbliver en medlemsstat med fuldgyldige rettigheder og forpligtelser i overensstemmelse med artikel 50 i TEU, herunder forpligtelsen til at foreslå en kandidat med henblik på udnævnelse til medlem af Kommissionen.Det Europæiske Råd minder om Det Forenede Kongeriges tilsagn om at handle på en konstruktiv og ansvarlig måde under hele forlængelsen i  overensstemmelse med pligten til loyalt samarbejde og forventer, at Det Forenede Kongerige opfylder dette tilsagn og denne traktatforpligtelse på en måde, der afspejler dets situation som en udtrædende medlemsstat. Med henblik herpå bistår Det Forenede Kongerige Unionen i gennemførelsen af dens opgaver og af holder sig fra at træffe foranstaltninger, der kan bringe virkeliggørelsen af Unionens mål i fare, navnlig når det deltager i Unionens beslutningsprocesser.Det Europæiske Råd minder om, at de 27 medlemsstater og Kommissionen, og hvor det er relevant sammen med andre af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, ud over møderne i henhold til artikel 50 i TEU fortsat vil mødes separat på alle niveauer for at drøfte spørgsmål vedrørende situationen efter Det Forenede Kongeriges udtræden.

66

FORMAND DONALD TUSKS HOVEDTALE VED ÅBNINGSCEREMONIEN FOR STUDIEÅRET 2019/2020

PÅ EUROPAKOLLEGIET – DEN 13. NOVEMBER 2019

Jeg skal først takke Europakollegiets rektor, Jörg Monar, både for indbydelsen og for det fremragende foredrag om Hannah Arendts liv og tanker, han netop har holdt. Tak, professor, for din gæstfrihed og for denne indledning, der var så passende, især med tanke på det, jeg har at sige i dag.Da jeg hørte, at dette studieår på Europakollegiet var tilegnet Hannah Arendt, og at jeg var indbudt til at indvie året, var jeg ovenud lykkelig af to årsager. For det første fordi Arendt for mig er et intellektuelt forbillede. Og for det andet fordi vi befinder os i den pragtfulde by, Brugge. Den er, om end ikke formelt, søsterby til Gdańsk, min hjemby. Begge konkurrerer om titlen som Nordens Venedig. Begge er gamle hovedfærdselsårer i europæisk handel, hvor nord og syd mødtes i middelalderens Europa. Begge var geopolitiske knudepunkter i Hanseforbundet. Begge var værter for engelske og skotske købmænd, der i kraft af handelen med uld og korn var dybt integreret i den europæiske økonomi. Og begge er på forskellig vis hjemsted for de gamle f lamske mestre, som – det ved I nok ikke – er min foretrukne europæiske malerskole. Brugge er den by, hvor Jan van Eycks og andre kunstneres værker så dagens lys. Gdańsk er på den anden side den by, hvor Dommedag, et værk af et andet berømt bysbarn fra Brugge, Hans Memling, i dag hænger på nationalmuseet. Da jeg for nogle år siden viste den nederlandske premierminister, Mark Rutte, dette maleri i Gdańsk, kunne jeg ikke ane, at Europa i løbet af et år ville komme til at ligne nogle dele af Dommedag. Hvis I kan huske dette maleri, ved I præcis, hvad jeg mener.Jeg vil gerne indlede min tale med en personlig bemærkning. Der findes tre kvinder, som har forbindelse til dette sted og til denne ceremoni, og som har haft stor indf lydelse på mit liv. Jeg har allerede nævnt Hannah Arendt. Jeg har bragt denne bog med i dag. Det er blot nogle få kapitler fra "Åndens liv", en af Hannah Arendts berømte bøger, som vi udgav ulovligt i 1988 i det kommunistiske Polen. Filosofi smager bedst, når det er forbudt. Hun skrev her: "Den sørgelige sandhed er, at det meste ondskab udføres af mennesker, som aldrig beslutter sig for, om de vil være gode eller onde." Det er en vigtig tanke.Nøjagtig samme år, 1988, sagde et andet af mine forbilleder i mine unge år, Margaret Thatcher, her på kollegiet til samme ceremoni som i dag: "Vi må aldrig glemme, at øst for jerntæppet har mennesker, som tidligere var en del af europæisk kultur, frihed og identitet, været afskåret fra deres rødder. Vi vil altid betragte Warszawa, Prag og Budapest som betydningsfulde europæiske byer." To måneder senere tog jeg imod hende sammen med Lech Wałęsa og polske arbejdere uden for skibsværftet i Gdańsk. Den dag havde vi på fornemmelsen, at jerntæppet snart ville falde, og at en ny tid med frihed og sammenhold var på vej.Jeg har også stor beundring for en tredje europæisk kvinde, der har studeret her på kollegiet, og som også holdt en tale her for nogen tid siden, ved samme anledning som i dag, den daværende danske statsminister, Helle Thorning-Schmidt. Det er i høj grad hendes fortjeneste, at jeg står her i dag. I 2014 var hun min vigtigste konkurrent til posten som formand for Det Europæiske Råd, men efter anmodning fra Herman Van Rompuy trak Helle sit kandidatur tilbage og støttede mit. Som I nok kan forstå, er min beundring for hende højst berettiget.Om få dage fratræder jeg mit hverv, så jeg føler mig forpligtet til at fortælle jer, hvad jeg rent faktisk har foretaget mig her i de sidste fem år. Bare rolig, jeg skal fatte mig i korthed.Det lyder måske banalt, men når man spørger mig, hvad min formandsperiode har handlet om, svarer jeg mig uden tøven: "Sammenhold og enhed" – et ledemotiv, en opgave, næsten en besættelse for mig, helt fra begyndelsen. Den dag, jeg rejste til Bruxelles, mødte jeg helt tilfældigt Lech Wałęsa i Warszawa lufthavn. Da Wałęsa hørte, at jeg var på vej til at overtage Det Europæiske Råd efter Herman Van Rompuy, var hans umiddelbare reaktion: "Man kan kun håbe, at Unionen ikke falder fra hinanden, mens du er der. Det ser skidt nok ud i forvejen!"Det er derfor ingen overraskelse, at jeg under overdragelsesceremonien den 1. december 2014 i min meget korte tale på to minutter nævnte "sammenhold og enhed" tre gange. Mit budskab dengang var: "Det, Europa har brug for, er beskyttelse af vores grundlæggende værdier: solidaritet, frihed, sammenhold over for trusler mod Unionen og dens enhed, der kommer både indefra og udefra. Politikken er vendt tilbage til Europa, historien er tilbage, og i sådanne tider er der brug for lederskab og politisk sammenhold." Som sagt var jeg stærkt optaget af sammenhold og enhed.Arbejdet med sammenhold og enhed startede praktisk taget første dag. Først handlede det om Kremls aggressive politik. Jeg var (og er stadig) overbevist om, at det ikke kun er et uaf hængigt Ukraines fremtid og Centraleuropas, herunder mit eget lands, sikkerhed, der står på spil, men Europas suverænitet som en politisk enhed. Og jeg var ikke i tvivl om, at Putins strategiske mål ikke blot var at genvinde kontrol over Sovjetunionens tidligere områder, men også systematisk at svække EU ved at fremprovokere intern splittelse. Jeg var næsten hver uge nødt til offentligt at minde andre om, at Rusland ikke er vores "strategiske partner", men vores "strategiske problem". Jeg blev sågar kaldt "monoman", fordi jeg fokuserede så meget på dette emne. Men i sidste ende lønnede det sig. Vi har opretholdt vores sammenhold og enhed, også med hensyn til sanktioner, igennem hele min embedsperiode.Den anden opgave gik ud på at beskytte sammenholdet og enheden i euroområdet. Jeg har aldrig foregivet at være ekspert, som Herman er, i den fælles valuta eller bankvæsen. Jeg så snarere den græske krise ud fra en politisk og geostrategisk end en finansiel vinkel. Derfor gjorde jeg alt for at afværge risikoen for Grexit. Som en typisk repræsentant for "den nordeuropæiske tankegang" har jeg altid ment, at

67

man ikke bør bruge mere, end man har. Men trods denne overbevisning har jeg beskyttet grækerne mod tyskernes og nederlændernes alt for hårde og til tider ortodokse tilgang. Ikke fordi jeg altid har elsket græsk kultur.Jeg værdsætter faktisk Johann Sebastian Bachs musik og Vermeers malerier lige så meget som Pantheonskulpturerne. Men fordi jeg vidste, at euroområdet kunne bryde sammen, hvis parterne i denne konf likt gik et skridt for vidt. Og det var rent faktisk tæt på at ske. Den skæbnesvangre nat, den 12. juli 2015, hvor kansler Angela Merkel og premierminister Alexis Tsipras kl. 4 om morgenen var på nippet til gå hver til sit, lukkede jeg døren og sagde til dem: "Jeg beklager, men I får ikke lov til at forlade lokalet, før I er nået til enighed." Fire timer senere annoncerede jeg vores græske aftale, "Agreekment". Euroområdet blev reddet, og i dag er Grækenland en af de lovende økonomier i Unionen.Den tredje udfordring var at skabe konsensus om en fælles migrationspolitik. Jeg så fra starten, at splittelser på dette område kan være meget farlige. Tvister om asylpolitikken, navnlig obligatorisk omfordeling, udløste følelser og vrede i stort omfang. Det er grunden til, at min vigtigste prioritet var at forkaste tanken om et åbent Europa som eneste alternativ til fæstningen Europa. Jeg mente, at det var afgørende ikke at fremstille alt som enten sort eller hvidt. Fortalerne for tætte ydre grænser blev beskyldt for fremmedhad og mangel på solidaritet, mens tilhængerne af "Willkommenspolitik" blev beskyldt for at invitere terrorister indenfor og for uacceptabel underdanighed. Beneluxlandene, Tyskland og Skandinavien ønskede større beslutsomhed i de sydeuropæiske landes indsats, men oprigtig talt var de mest højrøstede, når de kritiserede de østeuropæiske lande for manglende solidaritet. Og de sydeuropæiske lande sluttede sig til dette østfjendtlige kor, fordi det var meget lettere at foreslå obligatorisk omfordeling end at beskytte grænserne. Vejen ud af spændingerne bestod først og fremmest i at få alle landene til at forstå, at der ikke er nogen iboende modsigelse mellem liberalt demokrati og en effektiv kontrol af vores ydre grænser. At vi skal hjælpe f lygtninge, men ikke må løbe fra vores primære forpligtelse til at beskytte vores territorium. Migrationsproblemet er naturligvis ikke forsvundet, og det vil holde os beskæftiget i de kommende år. Men det er lykkedes os at overbevise de f leste aktører om at dæmpe deres følelser og fokusere på mere pragmatiske initiativer, der beskytter vores grænser, kampen mod menneskesmuglere og samarbejdet med Libyen og andre afrikanske lande og naturligvis aftalen med Tyrkiet.Og endelig vores sammenhold og enhed i forbindelse med brexit. Mens jeg siger disse ord, er Det Forenede Kongerige stadig medlem af Den Europæiske Union og vil også fortsat det i resten af min embedsperiode. Men jeg vil ikke hævde, at dette er en form for succes, for brexit sker måske i begyndelsen af næste år. Jeg har gjort alt, hvad der stod i min magt, for at undgå en konfrontatorisk situation med brexit uden aftale og give briterne mere tid til ref leksion og til en mulig holdningsændring. Jeg er blevet kaldt romantiker og anglofil – begge dele efter min mening helt passende og fortjent. Men vigtigst af alt: Brexit har ikke splittet os. EU-27 har bevaret en usædvanlig selvdisciplin og indbyrdes loyalitet trods Londons forsøg på at "bilateralisere" disse forhandlinger.I de sidste fem år har det også været nødvendigt at sætte en stopper for såkaldte "kreative" idéer og initiativer som f.eks. "en mindre klub", "Europas kerne" og lignende. De var dels udsprunget af føderalisternes frustration, dels af ofte berettigede klager over, at nogle lande blokerer for yderligere integration. Her var Paris særlig aktiv, paradoksalt nok navnlig efter valget af præsident Emmanuel Macron, en oprigtig og handlekraftig europæer.Som jeg sagde i Rom under ceremonien i anledning af 60-årsdagen for Romtraktaterne, kan jeg ikke acceptere en tilbagevenden til et Europa i f lere hastigheder. Jeg har tilbragt halvdelen af mit liv bag jerntæppet – i det sovjetiske område – under det kommunistiske regime, så jeg ved udmærket, hvad et Europa i to hastigheder virkelig betyder. EU's sammenhold og enhed kræver gensidig tålmodighed, ikke tvang. Jeg har ved f lere lejligheder, når spørgsmålet om integrationstempoet rejses, gerne citeret et afrikansk ordsprog: "Hvis du vil gå hurtigt, så gå alene. Hvis du vil gå langt, så gå sammen med andre."I vores overvejelser om Europas fremtid bør vi lade os lede af vores sunde fornuft og en fornemmelse for det rette tidspunkt. Vi må ikke dømme os selv til et falsk alternativ mellem hurtig integration eller Unionens sammenbrud. Det er værd gang på gang at genfinde den vej, der – nogle gange snoet, nogle gange ganske smal – går mellem utopi og dystopi. Sammenhold og enhed skabes ikke af ekstreme euroskeptikere eller radikale føderalister. Jeg har hele tiden forsøgt at holde mig på denne snoede og smalle vej.En anden hverdagsøvelse i sammenhold og enhed var og bør fortsat være beskyttelse af de mindste medlemsstater, de medlemsstater, der har de største behov, de mest sårbare medlemsstater. Tyskland og Frankrig er større end Malta eller Litauen, men det betyder ikke, at de har mere ret. I hvert fald ikke altid. At arbejde for EU's sammenhold og enhed har til tider også krævet at gå imod de mest magtfuldes vilje og hensigter. Det handlede naturligvis ikke om nogen form for positiv særbehandling til fordel for mindre lande, men om princippet om lige rettigheder og objektivitet, uanset hvem der nyder godt af den. Uden dogmatisme naturligvis. Selv tyskerne har trods alt nogle gange ret.Jeg er godt klar over, at i politik som i livet betyder størrelse noget. Men EU blev også oprettet, således at styrke ikke er den eneste, afgørende faktor, så det afgørende i vores interne politik er argumentets magt og ikke magtens argument.Når det var nødvendigt, har jeg brugt ret drastiske advarsler, f.eks. "Cypern er ikke til salg" eller "Lad ikke Irland i stikken", og jeg har også beskyttet nye medlemsstater mod nogle ældre medlemsstaters arrogance, selvfølgelig med mere eller mindre held. Princippet om "en for alle og alle for en" lyder godt, men vi kan ikke påtvinge andre det. Der er trods alt tale om solidaritet her, som ikke er noget, der kan påtvinges – enten er den der, eller også er den ikke. Jeg kan huske, da der under en drøftelse om omfordeling på et møde i Det Europæiske Råd var forslag om, at vi skulle indsætte udtrykket "forpligtelse til solidaritet" i vores konklusioner. Jeg protesterede og sagde, at det tydeligvis var selvmodsigende. Og jeg ved, hvad jeg taler om: Jeg anser stadig mig selv for at være ekspert i solidaritet.På mit kontor som formand for Det Europæiske Råd har jeg en hjemmelavet plakat med påskriften "It's the unity, stupid". Jeg lavede den for altid at huske på, hvad der er vigtigst. Og jeg vil efterlade den der, bare for en sikkerheds skyld.

68

Endelig vil jeg, hvis jeg må have lov, fortælle jer noget, som jeg ikke havde turdet sige for et par måneder siden, fordi jeg kunne være blevet fyret for at være for åbenmundet. Og i dag er det simpelt hen for sent at anklage Donald for embedsmisbrug, i hvert fald den europæiske. Jeg misunder faktisk John Bercow, at han endelig kan sige sin ærlige mening om brexit.Det emne vil jeg også komme ind på. Jeg har f lere gange hørt brexittilhængere sige, at de ønsker at forlade Den Europæiske Union for at gøre Det Forenede Kongerige globalt igen, fordi de er overbevist om, at det kun virkelig kan blive stort alene. I disse stemmer kunne man høre en længsel efter imperiet. Men virkeligheden er stik modsat. Kun som en del af et forenet Europa kan UK spille en global rolle, kun sammen kan vi uden komplekser stå over for de største magter i denne verden. Det samme kan faktisk siges om Tyskland eller Frankrig. Og verden ved det. Jeg har hørt det samme i Indien, New Zealand, Australien, Canada og Sydafrika: at UK efter sin udtræden bliver en outsider, en andenrangsspiller, mens den vigtigste kampplads bliver besat af Kina, USA og Den Europæiske Union. "Hvorfor gør de det?" – Dette beklagende spørgsmål blev jeg mødt med overalt på mine rejser. En af mine engelske venner har sikkert ret, når han med vemod siger, at brexit er det britiske imperiums virkelige endeligt.Der er valg i UK om en måned. Kan udviklingen stadig vendes? Hannah Arendt mente, at ting først bliver uoprettelige, når man begynder at tro, at de er det. Så de eneste ord, der falder mig ind i dag, er helt enkelt: Giv ikke op. I denne kamp har vi forlænget spilletiden, kampen er allerede gået i overtid, og måske bliver der endda straffesparkskonkurrence?Og nu til Frankrigs præsident, en af Den Europæiske Unions ubestridte ledere, vores håb for fremtiden og min kære ven. Jeg vil godt sige til ham, at jeg deler hans drøm om et virkelig suverænt Europa. Jeg er overbevist om, at vi er i stand til det, forudsat at vi handler som en suveræn magt. Og ikke sådan som det skete for nylig i forbindelse med EU's udvidelse. Der kan ikke være noget suverænt Europa uden et stabilt Balkan, der er integreret med resten af kontinentet, og det behøver man ikke være historiker for at forstå. Og der kan ikke være noget suverænt Europa uden et uaf hængigt Ukraine. Vores hårde og ubøjelige holdning til Rusland var det første – yderst klare og utvetydige – udtryk for vores suverænitet. Vi må være standhaftige på dette punkt.Og det er grunden til, at jeg, når jeg hører Macron udtale, at "vi må genoverveje vores holdning til Rusland og de strategiske forbindelser", kun kan håbe, at det ikke vil ske på bekostning af vores fælles drømme om Europas suverænitet. I det samme interview til The Economist siger præsident Macron, at han deler Viktor Orbáns synspunkter i dette spørgsmål, og at han håber, at Viktor Orbán vil hjælpe med at overbevise polakkerne om at ændre deres holdning til Rusland. Måske, men ikke mig, Emmanuel.Og til sidst det, der betyder mest for mig. Jeg har altid understreget kompromisets rolle i europæisk politik. Kompromis, forhandlinger, konsensus – de nøgleord, der er nødvendige for at forstå EU. Men der findes ting og forhold, der ikke kan gøres til genstand for kompromiser og forhandlinger. Her taler jeg om vores grundlæggende værdier: frihed, retsstatsprincippet og den enkeltes værdighed.Hvad nytter det med sammenhold, enhed, suverænitet og solidaritet, hvis vi ikke er i stand til at forsvare Europa – forstået som et område med frihed, kultur og retfærdighed – mod eksterne og interne modstandere? Hvis vi heller ikke er i stand til at forsvare Europa mod vores egne svagheder og bange anelser, mod fristelsen til slå handler af med det onde og mod at underkaste sig de magtfulde og skrupuløse? Europa er ikke et kontinent i geografisk forstand. Det er et kontinent i kraft af sine fælles værdier. Og det vil det blive ved med at være, så længe vi har styrke nok til at beskytte ikke blot vores grænser og interesser, men først og fremmest Europas kerne. Vi ønsker trods alt ikke, at vores del af verden blot – som på et fysisk kort i et skoleatlas – fremstår som en stor, men perifer halvø til det store Eurasien.

69

Forsidebilleder:Øverst: møde i Det Europæiske Råd i Europabygningen i Bruxelles.Nederst: formand Donald Tusk besøger Tadsjikistan, maj 2019.

Fotos © Den Europæiske Union, 2019

Ansvarsfraskrivelse:For at sikre klarhed og sammenhæng er hele rapportens indhold blevet oversat, herunder indhold på sociale medier (tweets og opslag på Instagram) og fælles erklæringer, breve, taler, erklæringer og bemærkninger.

Rue de la Loi/Wetstraat 1751048 Bruxelles/BrusselBELGIQUE/BELGIËTel. +32 (0)2 281 61 11www.consilium.europa.eu

Print PDFISBN 978-92-824-7058-9 ISBN 978-92-824-7024-4ISSN 1977-3145 ISSN 2363-2852doi:10.2860/05835 doi:10.2860/84252QC-AO-19-001-DA-C QC-AO-19-001-DA-N