det flyvende tÆppe : 15 : 2010 - stil.dk · nelsesaktivitet kan gennemføres. det gælder uanset...

nyhedsbrev om dansk som andetsprog for børn, unge og voksne

IndvandrerkvInder vIl gerne lære dansk

Af Leif Husted, AKF

det fLyvende tÆppe : 15 : 2010

Indvandrerkvinder er engagerede i dansktimerne, men de har behov for f leksibel undervisning, hvis de skal fuldføre sprogskolernes kurser. Det viser en ny rapport, som AKF har udarbejdet for Integrationsministeriet. Mange indvan-drerkvinder vil rigtig gerne lære dansk, men de kommer til sprogskolerne med forskellige forudsætninger. Derfor skal danskundervisningen tilrettelægges f leksibelt og med udgangspunkt i den enkeltes behov. Ellers risikerer kvin-derne at få langvarige pauser undervejs i kurserne – og måske ender de med at droppe helt ud af undervisningen.

Det viser en ny analyse fra AKF, Anvendt Kommunal Forskning. I alt udgør kvinderne 68 pct. af sprogskolernes kursister. 83 pct. af kvinderne har tidligere skolegang bag sig og går til dansk på det højeste eller næsthøjeste niveau. 17 pct. har svage forudsætninger såsom analfabetisme, og går til dansk på det laveste niveau. Fælles for kvinderne er ofte, at de står med ansvaret for børn og hjem.

Resultaterne viser bl.a. at: hver tredje kvinde på det laveste niveau (Danskuddannelse 1) har risiko for langvarige pau-ser i kursusforløbet Hver femte kvinde på det højeste niveau (Danskuddannelse 3) har risiko for langvarige pauser i kursusforløbet. Otte ud af ti af alle de kvindelige kursister består danskprøverne efter endt kursusforløb

Læs artiklen side 7.

IndHOld

det fLyvende tÆppe : 15 : 2010 : sIde 2 ud af 23

Udgives af Integrationsministeriet og Undervisnings-ministeriet.

Nyhedsbrevet bringer informationer fra følgende uddan-nelses- og skoleområder:

Undervisningsministeriet: grundskole og folkeoplysning, erhvervsfaglige uddannelser, forberedende voksenunder-visning (fvu), arbejdsmarkedsuddannelser (amu), almen voksenuddannelse (avu)/højere forberedelseseksamen (hf), gymnasiet (det almene gymnasium), handelsgymnasium (hhX), teknisk gymnasium (htX), korte og mellemlange videregående uddannelser samt øvrige tilbud, herunder vejledning.

Integrationsministeriet: danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

det flyvende tæppe udsendes elektronisk fire gange årligt.dette nummer er udsendt marts 2010.

deadline for næste numre: 17.05.2010, 30.08.2010 og 22.11.2010.

Tilmelding til nyhedsbrevet: du kan tilmelde dig ”det flyvende tæppe” via undervisnings-ministeriets hjemmeside på adressen: http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx. nyhedsbrevet kan læses på adressen:http://www.uvm.dk/uddannelse/uddannelse%20og%20under-visning%20for%20voksne/erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/arbejdsmarkedsuddannelser/tosprogede/det%20flyvende%20taeppe.aspx, eller søg det flyvende tæppe på: www.uvm.dk. det flyvende tæppe offentliggøres på www.nyidanmark.dkbidrag til det det flyvende tæppe skal være korrekturlæste og korte, dvs. max 1-2 a4 sider. redaktionen vil gerne have kommentarer eller forslag til artikler. Redaktion og kontaktpersoner i Integrationsministeriet: peter villads vedel (ansvarshavende), e-post: [email protected] eller Lone fensmark andersen, e-post: [email protected].

Kontaktperson i Undervisningsministeriet: annette ramsøe, e-post: [email protected]

Layout: tingkov design

nyt fra undervIsnIngsmInIsterIet

arbejdsmarkedsuddannelser / amu

Fra integration til fastholdelseAf Bente Egede og Jens Normann, EUC Sjælland

og Connie Toft og Jesper Tranberg-Hansen,

Næstved Sprog- og Integrationscenter

Temadag om AMU for tosprogede Af Annette Ramsøe, Kontor for livslang læring

nyt fra IntegratIonmInIsterIet

danskuddannelser

Indvandrerkvinder vil gerne lære danskAf Inge Storgaard Bonfils og

Helle Bendix Lauritzen, AKF

De mange muligheder i it-baserede undervisningsmaterialerAf Johanne Köpfil Møller, Rambøll

Succes med arbejdsmarkedsrettet undervisning i danskAf Anja Kragh, NIRAS Analyse og Strategi

Opslagstavlen

MobiStiks – uformel mobil læring i hverdagen og på arbejdeAf Mads Bo- Kristensen, VIFIN

Kvinder på vej - EU socialfondsprojektAf Annette Thielke, Sprogcenter Nordsjælland

Chriba tastaturetAf John Christensen

side 07

side 10

side 14

side 16

side 16

side 18

side 20

side 03

side 06

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/aktuelt/abonner.aspx

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/Arbejdsmarkedsddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.aspx

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Uddannelse%20og%20undervisning%20for%20voksne/Erhvervsrettet%20voksen-%20og%20efteruddannelse/Arbejdsmarkedsddannelser/Tosprogede/Det%20Flyvende%20Taeppe.aspx

undervIsnIngsmInIsterIet / arbejdsmarkedsuddanneLserne / amu


Fra IntegratIOn tIl FastHOldelse

Af Bente Egede og John Norman EUC Sjælland, Connie Toft og Jesper Tranberg-Hansen,

Næstved Sprog- og Integrationscenter

EUC Sjælland og Næstved Sprog- og Integrationscenter samarbejder i et projekt om dansksproglig og faglig opkva-lificering af tosprogede beskæftigede, i Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner med fastholdelse som perspektiv.

baggrundUnder højkonjunkturen var der mangel på arbejdskraft og virksomhederne kunne opsuge det meste af den arbejdskraft der var til rådighed på arbejdsmarkedet. I perioden med stor efterspørgsel på arbejdskraft var manglende danskforud-sætninger ikke i sig selv en forhindring for at få arbejde i mange brancher.

Erfaringerne fra tidligere ledighedsperioder har vist, at når ledigheden stiger, er det de kortest uddannede der først mister jobbet. Det bringer tosprogede medarbejdere i fare-zonen. På den ene side er mange gennem årene kommet ind på arbejdsmarkedet uden at mestre det danske sprog på et tilstrækkeligt niveau. På den anden side er kravene til med-arbejdernes kvalifikationer blevet skærpede og behovet for opkvalificering af arbejdsstyrken øget.1) En del medborgere med etnisk minoritetsbaggrund kan ikke umiddelbart del-tage i de ordinære voksen- og efteruddannelsestilbud. Et utilstrækkeligt dansk og manglende læse- og skrive-færdig-heder gør det vanskeligt for dem, at efteruddanne sig og ved-ligeholde og udvikle deres arbejdsmarkeds-kompetencer.

EUC Sjællands AMU afdeling og Næstveds Sprog- og Integrationscenter (NSI) har gennem årene samarbejdet om en række beskæftigelsesaktiviteter, med det formål at kvali-ficere ledige tosprogede til jobåbninger på arbejdsmarkedet i samarbejde med kommunerne og AF.

Kommunalreformen i 2006 fulgtes af et ændret beskæfti-gelsespolitisk fokus i jobcentrene, der i højere grad priorite-rede aktiviteter der fokuserede på allokering og på de lediges søgeadfærd. Det betød en neddrosling af længerevarende beskæftigelsesaktiviteter med Danskuddannelse og AMU kurser som hovedindhold. Samarbejdet i mellem skolerne var derfor på vågeblus i et par år.

1) Prognoser fra bl.a. AE Rådet peger på at et meget stort antal ufaglærte arbejdspladser vil forsvinde i den næste tiårsperiode. OECD’s SIALS undersøgelse peger samtidig på at en stor del af arbejdsstyrken ikke har de nødvendige kompetencer, der skal til for begår sig på at arbejdsmarked i hastig forandring.




Fortsat ...

FormålI begyndelsen af 2009 mødtes EUC Sjælland og NSI for at drøfte hvordan skolerne i fællesskab kunne etablere tilbud om dansksproglig og faglig opkvalif icering til de tospro-gede medarbejdere på det lokale arbejdsmarked, der havde en forøget risiko for ledighed på grund af lavkonjunkturen. Udgangspunktet var at bringe de ordinære uddannelsesres-sourcer i spil i samarbejdet.

Målgruppen der blev indkredset, var tosprogede medar-bejdere uden formelle arbejdsmarkeds-kompetencer, som var kommet på arbejdsmarkedet uden at have afsluttet eller påbegyndt undervisning i dansk som andetsprog eller Dan-skuddannelsen. Erfaringerne pegede på at personer i mål-gruppen ofte har problemer med at klare sig på dansk på arbejdspladsen 2)

For NSI var udfordringen at den overvejende del af mål-gruppen ikke længere var omfattet af Danskuddannel-

sesloven og derfor ikke havde mulighed for et tilbud om undervisning i dansk som andetsprog i regi af sprogcentret. For EUC Sjælland var perspektivet, at AMU lovgivningen rummede mulighed for at tilbyde denne gruppe undervis-ning i dansk (Dansk for F/I) og fagunderstøttende dansk, i tilknytning til den faglige AMU undervisning.

samarbejde og synergiEUC Sjælland og NSI blev enige om at mulighederne i AMU lovgivningen skulle danne grundlag for samarbejdet om et egentligt projekt, der dels skulle bidrage til en kon-kret indsats overfor målgruppen. Dels være en proces frem mod et tæt samarbejde mellem skolerne om indsatsen for tosprogede på arbejdsmarkedet i Næstved, Faxe og Vor-dingborg kommuner.

For EUC Sjælland og NSI var perspektivet ud over den kon-krete indsats for de tosprogede også den gensidige faglige og pædagogiske læring og udvikling, som samarbejdet ville indebære for to skoleformer med meget forskellige faglige, didaktiske og pædagogiske traditioner og udgangspunkter.

Rammen om at udvikle samarbejdet og indsatsen for tospro-gede på arbejdsmarkedet, blev projekt Fra Integration til fastholdelse. Kort før sommerferien i 2009 blev der meddelt støtte til projektet fra Integrationsministeriet og de Lokale Beskæftigelsesråd i de nævnte kommuner.

lokalt ejerskabDet stod fra starten klart, at forudsætningen for en vellyk-ket indsats var at få alle relevante aktører til at samarbejde om opgaven. På Kick-Off seminaret i september 2009 sam-ledes virksomhedskonsulenter fra jobcentrene, fagforenin-gernes uddannelsesmedarbejdere mf l. med medarbejdere fra NSI og EUC Sjælland for at drøfte projektets tidsplan og opgaver og kvalificere strategien for den opsøgende ind-sats på overfor virksomhederne. Deltagerne i seminaret gav samtidig tilsagn om at medvirke gennem projektforløbet. De udgør et uvurderligt netværk, der løbende bidrager til at kvalif icere projektet og ikke mindst til at åbne døre på

2) I en undersøgelse gennemført af Catinet Research for Fagbladet 3f i 2005, svarer op mod 45 % af de adspurgte med etnisk minoritetsbaggrund, at et begrænset kendskab til det danske sprog er en barriere for dem på det danske arbejdsmarked.

Nu handler det om at holde fast i de gode resultater, der er skabt under højkonjunkturen, hvor langt flere indvandrere, flygtninge og deres efterkommere er kommet i beskæftigelse. Nøglen til fastholdelse er danskundervisning og faglig opkvalificering på arbejdspladserne…

Fra integration til fastholdelse




Fortsat ...

arbejdspladserne i området. Projektet har endvidere priori-teret den løbende informationsindsats og dialog om projek-tet højt. Alle aktører, der deltog i projektets Kick-Off og startseminar, herunder virksomheder, LBR medlemmer, erhvervsråd og organisationer, orienteres løbende om aktivi-teter og resultater gennem projektets nyhedsbreve og bidra-ger til at sprede kendskabet til projektet i deres baglande.

uddannelsespakkerUd over projektets udbud af ordinære og virksomhedstilret-telagte AMU-kurser, danskundervisningstilbud iht. Dan-skuddannelsesloven og Dansk for F/I i AMU regi, har den opsøgende indsats afdækket behov for blandt andet kur-ser i rengøring og fødevarehygiejne, tilpasset deltagernes danskforudsætninger. Pakkerne indenfor disse områder, kombinerer faglige AMU kurser med fagunderstøttende dansk og basisdansk for F/I. Da der sjældent kan etableres et helt undervisningshold på én enkelt virksomhed, udbydes uddannelsespakkerne, fortløbende, bredt til områdets virk-somheder, jobcentre, fagforeninger og A-kasser.

veu, også for tosprogede…Projektets målsætning er at gøre det enkelt for virksomhe-derne at benytte mulighederne i VEU systemet og kombine-re den offentlige VEU finansiering med tilskud fra arbejds-markedets kompetencefonde. På denne måde vil virksom-hedernes udgifter til medarbejderuddannelse kunne holdes på et lavt niveau og det vil være muligt at få løntabsdækning på op til 85 % af medarbejderens normale løn.

Målet er endvidere at projektet skal bidrage til at gøre det enkelt for virksomheder og medarbejdere at efterspørge uddannelse, og tilrettelægge undervisning, så den modsva-rer virksomhedernes og medarbejdernes konkrete behov, samt at lette virksomhederne for de administrative og plan-lægningsmæssige opgaver i forbindelse med medarbejder-uddannelse.

en håndholdt, men tidsmæssigt og administrativt krævende indsats Den vigtigste erfaring der indtil nu er indhøstet gennem pro-jekt fra Integration til fastholdelse er, at virksomheder, til-lidsrepræsentanter og medarbejdere generelt har et begræn-

set kendskab og erfaring med såvel skolernes udbud, som de administrative procedurer der er forbundet med tilmelding og ansøgning om VEU godtgørelse, og tilskud fra arbejds-markedets kompetencefonde. Før processen på en virksom-hed er nået frem til en uddannelsesaktivitet, ligger der forud et stort forarbejde i at skabe kontakt til virksomheden, indgå i dialog med ledelse og medarbejdere om konkrete uddan-nelsesbehov, skabe motivation, niveauafklare deltagere og planlægge og tilrettelægge uddannelsesaktiviteten.

Der ligger samtidig en logistisk udfordring i at kunne samle et tilstrækkeligt antal deltagere på tværs af virksomhederne for at kunne danne hold af en størrelse, der kan gennemføres økonomisk forsvarligt for skolerne. Processen er meget tids-krævende og der anvendes mange administrative, konsulent og vejlednings ressourcer fra skolernes side før en uddan-nelsesaktivitet kan gennemføres. Det gælder uanset om der er tale om 6 timers undervisning i 3 uger - eller det er et længevarende undervisningsforløb, der skal gennemføres.

Uanset om det drejer sig om VEU for tosprogede, eller etnisk danske medarbejdere, der skal deltage i uddannelse er det afgørende, at skolerne kan tilbyde virksomhederne, en håndholdt indsats, der omfatter alle de faser og admini-strative procedurer, der er forbundet med at iværksætte og gennemføre en uddannelsesaktivitet.

UDDANNELSE AF MEDARBEJDERE?

Vi løser opgaven...


temadag Om amu FOr tOsprOgede

Af Annette Ramsøe, Kontor for livslang læring

Undervisningsministeriets Kontor for livslang læring invi-terer til en temadag om AMU for tosprogede onsdag d. 14. april 2010 i Odense. Målgruppen er lærere, konsulenter og ledere med interesse for AMU s indsats for tosprogede samt efteruddannelsesudvalgene.

Formålet med temadagen er at drage erfaringer fra igang-værende og afsluttede udviklingsprojekter for at styrke det fremtidige arbejde med målgruppen tosprogede. Temada-gen er planlagt som en kombination af præsentationer, grup-peref leksioner og fælles drøftelse af en række af de særlige spørgsmål og udfordringer, som arbejdet med tosprogede stiller os overfor. Det drejer sig bl.a. om følgende aspekter:

– Hvordan styrker vi rekrutteringen af tosprogede til uddannelse i AMU?– Hvordan markedsføres AMU i forhold til forskellige målgrupper af tosprogede, og hvordan styrkes motivationen for efteruddannelse hos ansatte og virksomheder?– Hvordan styrker vi det lokale samarbejde med virksomheder, jobcentre, sprogcentre og andre relevante samarbejdspartnere?– Hvordan udvikler og tilrettelægger vi relevante efteruddannelsestilbud til målgruppen? (Indhold, form, læringsmiljø og økonomi).– Hvordan understøtter vi, at tosprogede deltagere i den ordinære undervisning får det bedst mulige udbytte?

du kan læse programmet og tilmelde dig her:http://tosprogedeapril2010.konferencen.dk eller finde det på www.uvm.dk under Arbejdsmarkedsuddannelse for fag-lærte og ufaglærte, tosprogede



IntegratIonsmInIsterIet / danskuddanneLse


Af Inge Storgaard Bonfils, cand.scient.pol. ph.d. [email protected] og Helle Bendix Lauritzen, cand.scient.soc. [email protected].

AKF analyserer i en ny undersøgelse, hvilke muligheder og vanskeligheder der for indvandrerkvinder kan være for-bundet med at deltage i og bestå et danskuddannelsesforløb. Undersøgelsen giver en generel karakteristik af de kvinder som deltager i undervisningen og øger forståelsen for, hvad der har betydning for deres danskuddannelsesforløb samt hvad der motiverer dem til at deltage. Undersøgelsen giver derudover eksempler på, hvordan danskuddannelsestilbud-det tilrettelægges på sprogskoler der har succes med at føre indvandrerkvinder hurtigt gennem en danskuddannelse.

kvindernes karakteristikaEt øjebliksbillede fra 2006 viser, at de kvindelige kursister adskiller sig fra mændene på centrale områder, og at der ligeledes er store forskelle blandt kvinder på DU1, DU2 og DU3. Størstedelen (47 pct.) af de kvindelige kursister på sprogcentrene går på danskuddannelse 3 2) mens henholds-vis 36 pct. og 17 pct. går på danskuddannelse 2 og 1.

I andel er de kvindeligelige kursister generelt overrepræsen-teret på danskuddannelserne, hvilket især gælder på DU1, hvor hele 79 pct. af kursisterne er kvinder. Sammenlignet med mændene på DU1 har kvinderne dårligere forudsæt-ninger hvilket særligt viser sig i form af en ringere skole-baggrund. Mens 28 pct. af de kvindelige kursister på DU1 ingen skolegang har bag sig gælder det 17 pct. af de mand-lige DU1-kursister. Kønsforskellene med hensyn til sko-legang mindskes på DU2 og er stort set forsvundet blandt kursister på DU3, hvor omkring 75 pct. af både mænd og kvinder har hvad der svarer til en studentereksamen. Der er således også stor forskel blandt kvinder på tværs af dan-skuddannelserne med hensyn til skolebaggrund. Blandt både mænd og kvinder adskiller DU1 sig fra DU3 ved at rumme betydeligt f lere kursister over 40 år og ved at stort set alle kursister oprinder fra et ikke-vestligt land. Sidstnævnte gælder for mellem 50 og 60 pct. af kursisterne på DU3. Med hensyn til kvindernes samlivsforhold har godt 62 pct. på DU1 en ikke-vestlig partner mens det tilsvaren-de gælder 20 pct. på DU3, hvor f lere har en dansk partner. Generelt har langt f lere kvindelige kursister end mandlige en dansk partner.

2) Danskuddannelserne omtales i det følgende som DU1, DU2 og DU3.3) Kvinder som har været på barsel i året er taget ud af analysen, da de trækker andelen op.




Fortsat ...

måde øger en kort opholdstid i Danmark inden kursusstart risikoen for en længerevarende pause. På DU2 og DU3 har kvinder uden skolegang desuden en øget risiko mens det på alle tre danskuddannelser gælder kvinder som er enlige eller har beskæftigelse ved siden af danskuddannelsen.

Endelig har vi undersøgt, hvor mange kursister der består danskuddannelsen samt hvad der har betydning herfor. Tabel 2 beskriver andelen af kvindelige kursister, som i 2006 bestod en danskuddannelse.

tabel 2 prøvedansk 1 2 3

Andel derbestod (i %) 80,1 83,5 78,5

Af de kvinder som gik op til de afsluttende danskprøver i 2006 var der gennemsnitligt 77 pct. som bestod 4) . De faktorer som især har betydning for, hvorvidt en kvindelig kursist består en danskuddannelse er blandt andet hendes alder. Kvinder mellem 41 og 46 år eller kvinder ældre end 50 år har således en reduceret chance for at bestå. Derud-over viser fraværet – ikke overraskende – at få betydning for at bestå. Her viser analysen imidlertid at vi skal helt op på et fravær på mellem 50 og 75 pct. før sandsynligheden for at bestå falder markant. Endeligt indikerer analysen at selvforsørgende kvinder har en reduceret chance for at bestå danskuddannelsen.

kvindernes perspektiv på danskuddannelsenFor at opnå en uddybet forståelse af hvilke forhold der moti-verer eller vanskeliggør kvindernes deltagelse i danskuddan-nelsen, har vi til undersøgelsen interviewet 31 kvinder om deres erfaringer. Kvinderne udgør en sammensat gruppe fra ikke-vestlige lande og er rekrutteret fra følgende fire sprog-centre: Høje-Taastrup sprogcenter, Lærdansk i Ringsted, Vejle Sprogcenter og sprogcentret i Holstebro. Sprogcen-trene er udvalgt på baggrund af en benchmarking-analyse, og de fire sprogcentrene er valgt således at de befinder sig blandt de 20 i landet hvor kvindelige kursister har den hur-tigste progression. Kvinderne er valgt således, at de bibrin-

3) Kvinder som har været på barsel i året er taget ud af analysen, da de trækker andelen op.4) Inklusive andelen som bestod Studieprøven.

Endeligt viser analysen, at der er forskel på i hvor høj grad kvinder på DU1, DU2 og DU3 har beskæftigelse ved siden af danskuddannelsen. På DU1 gælder det ca. 10 pct. af de kvindelige kursister mens det gælder 25 pct. af kvinderne på DU3. Analysen viser dog, at de mandlige kursister i langt højere grad, på alle tre danskuddannelser, har beskæftigelse ved siden af.

Hvad har betydning for kvindernes danskuddannelse?Det er kommunernes ansvar at tilbyde danskuddannelse til udlændinge. Analyserne viser, at 94 pct. af de kvindelige indvandrere efter 4 måneder målt fra henvisningsdatoen er mødt frem til undervisning. For de få resterende kvinder som udebliver, er det blandt andet karakteristisk, at de ofte er yngre end 20 år, at de har opholdt sig kortvarigt i Dan-mark og at de ingen skolegang har med sig fra hjemlandet. Erhvervserfaring og beskæftigelse øger ligeledes sandsyn-ligheden for at udeblive og det samme gør en partner som oprinder fra et ikke-vestligt land.

Et andet aspekt af uddannelsesforløbet handler om frafald undervejs, hvilket her omfatter pauser i undervisningsforlø-bet af minimum 4 måneders varighed, samt i hvor høj grad kvinderne vender tilbage efter en eventuel pause. Tabel 1 herunder illustrerer kvindernes risiko for at have en fraværs-periode fra uddannelsen på mindst 4 måneder i 2006.

tabel 1 du1 du2 du3

Risiko for pause/frafald (i %) 33 28 21

Analysen viser desuden, at pausens længde har betydning for hvor mange der vender tilbage i året. Blandt samtlige kvindelige kursister som holdt en pause på minimum 4 måneder i perioden 2004-2006 vendte godt 53 pct. tilbage i samme periode. Kvinder i risiko for en sådan langvarig pau-se og måske et efterfølgende frafald er blandt andet karak-teriseret ved en relativt høj alder 3) – des ældre den kvinde-lige kursist er des større er risikoen for et frafald. På samme

ger erfaringer fra alle tre danskuddannelser, mens enkelte har afsluttet uddannelsen.

Analysen viser, at det som motiverer kvinderne til at tage imod tilbuddet om en danskuddannelse først og fremmest er ønsket om at udvikle deres sprogfærdigheder således at de kan kommunikere på dansk, opnå en uafhængig position og kunne klare sig selv uden tolk eller bistand fra ægtefælle eller børn. Det handler for eksempel om, at blive i stand til på egen hånd at gå til læge, at gøre sig forståelig og forstå de medarbejdere de møder i skole, børnehave, kommune, supermarkedet m.v. En af kvinderne siger:

”jeg skal lære dansk fordi jeg skal have arbejde, og når jeg er syg, så skal jeg til læge og snakke dansk, eller hvis jeg skal købe ind. derfor.”

En anden kvinder mener at:

”du skal forstå samfundet og danskerne, for du kan ikke altid have tolk. du skal klare dig selv”.

I forlængelse heraf synes børn at udgøre en væsentlig moti-vationsfaktor for kvindernes ønske om at lære dansk, i kraft af, at kvinderne har brug for danske sprogfærdigheder for at kunne følge med i børnenes liv. Der er desuden kvinder som fremhæver et ønske om at lære dansk for sidenhen at komme i gang med en videreuddannelse eller komme i beskæftigelse mens enkelte kvinder nævner ønsket om at opnå tidsube-grænset opholdstilladelse som primær motivationsfaktor. Analysen viser ligeledes, at nogle af kvinderne har problemer med fravær fra danskundervisningen. Her synes egen, børns eller ægtefælles sygdom at udgøre den primære forhindring for at møde til dansk. Kvinderne og deres familie har ofte ikke noget netværk at trække på i situationer, hvor et barn er sygt, og det er typisk kvinden der bliver hjemme; særligt hvis




Fortsat ...

ægtefællen er beskæftiget, da beskæftigelse og lønindtægt synes at prioriteres højere i familien. Længerevarende perio-der med beskæftigelse eller barsel udgør ligeledes en central udfordring for kvinderne. Flere oplever vanskeligheder ved at vende tilbage til danskuddannelsen efter langvarigt fra-vær, mens undersøgelsen samtidig indikerer, at kvinderne genoptager uddannelsen på det niveau de slap.

For kvinderne er det således vigtigt, at uddannelsesforløbet kan tilrettelægges f leksibelt og at sprogcentret bistår dem hermed.

nøgleord fleksibilitet og individuelle hensynVi har i undersøgelsen set nærmere på, hvad der karakteri-sere undervisningstilbuddet på de fire sprogcentre. De fire sprogcentre udmærker sig ved en høj grad af f leksibilitet og de synes at være gode til at tilrettelægge undervisningen, så den imødekommer kvindernes/kursisternes individuelle behov og forudsætninger. Sprogcentrene følger de enkelte kvinder/kursister tæt ligesom der foregår en systematisk udveksling af viden og erfaring omkring den enkelte kur-sists progression. Sprogcentrene iværksætter løbende tiltag, som kan støtte kursisterne i en hurtig progression. Ambi-tiøse kursister kan for eksempel udnytte mulighederne i et studiecenter, hvor lærerne støtter dem i deres indlæring mens kursister med svagere forudsætninger eller særlige behov får tilrettelagt undervisningen på særlige hold eller modtager eneundervisning.

De f ire sprogcentre synes ikke at tilrettelægge undervis-ningen ud fra kønsmæssige forhold med særlige tilbud for kvinderne, men de udnytter i vidt omfang de lovgivnings-mæssige muligheder for at tilrettelægge danskuddannelsen f leksibelt. De kvindelige kursister udgør en heterogen grup-pen og det er af stor betydning for dem, at der netop tages afsæt i deres individuelle forudsætninger og behov. Det øger deres muligheder for at gennemføre og bestå danskuddan-nelsen. Erfaringer fra de fire sprogcentre kan herved udgøre gode eksempler som andre kan drage nytte af.

Evalueringen kan hentes på: www.nyidanmark.dk / sprogcentre

http://www.nyidanmark.dk/sprogcentre


IntegratIonsmInIsterIet / IntegratIonsafdeLIngen

de mange mulIgHeder I It-baserede undervIsnIngsmaterIaler

evaluering af puljen ”udvikling af it-baserede undervisningsmaterialer til danskuddannelserne for voksne udlændinge”

Af Johanne Köpfil Møller, Rambøll

12 nye it-baserede undervisningsmaterialer er blevet udvik-let med tilskud fra Integrationsministeriet. De nye materia-ler giver forskellige muligheder for at øge især f leksibiliteten i danskuddannelserne samt for at differentiere undervisnin-gen. Rambøll Management har evalueret materialerne for Integrationsministeriet. Evalueringen af materialerne peger desuden på nogle opmærksomhedspunkter i udviklingen af fremtidige it-baserede undervisningsmaterialer.

erfaringer til kommende udvikling af it-baserede undervisningsmaterialerBrugervenlighedEvalueringen viser, at brugervenlighed er afgørende. Bru-gervenlighed dækker over mange grundlæggende elementer ved materialerne, og det kan anbefales, at fremtidige mate-rialer:

– Bygges pædagogisk op og har et overskueligt design– Kan anvendes af kursister, som kun har få tekniske kundskaber– Giver overblik over, hvilke opgaver/dele der er mål- rettet hvilke kursistniveauer, og hvilke opgaver/dele der kan anvendes for at træne hvilke færdigheder– Giver rig mulighed for afveksling i forhold til emner, færdigheder m.m., således at kursister og undervisere ikke ”keder sig”.

Indbygget lærerFor at opnå et velfungerende materiale er det vigtigt, at materialet kan registrere rigtige og forkerte svar og – uden assistance fra en underviser – kan tilbyde kursisten en for-klaring på det, der er rigtigt/forkert. Det er med andre ord vigtigt, at materialerne har en ”indbygget lærer”.

Anvendelse af it-medietFremtidige materialer kan udnytte it-mediets muligheder bedre, eksempelvis ved at anvende tankerne bag computer-spil: gøre det sjovt/levende at lære, indbygge konkurrencer, indbygge synlig progression etc. Et andet vigtigt element i it-baserede undervisningsmaterialer er adgangen til løbende

opdatering. Kommende it-baserede undervisningsmateria-ler bør aktivt inddrage it-mediets muligheder for løbende og aktiv opdatering af materialet. Eventuelt kan kursister og lærere få adgang til selv at opdatere materialet efter behov.

MålgruppeDer synes at være behov for at udvikle it-baserede undervis-ningsmaterialer til følgende målgrupper:1. Personer på de første moduler af DU1 og DU22. Personer, der ikke er tilknyttet danskuddannelserne.

MobiltelefonMange kursister er fortrolige med mobiltelefoner og mindre fortrolige med computere. Mobiltelefoner har de desuden altid til rådighed – ikke blot på sprogcentret, men også i hjemmet, på arbejdspladsen og ude i byen. For at øge mate-rialernes f leksibilitet og dermed anvendelse er der derfor behov for at udvikle f lere materialer til mobiltelefonen og i videst muligt omfang gøre de eksisterende materialer til-gængelige på en mobil.



Fortsat ...

12 nye it-baserede undervisningsmaterialerAnimerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværkstedet fokuserer generelt på udtaletræning med særlig vægt på prosodiske forhold. Brugeren kan læse og høre et forlæg, indspille sin egen gentagelse heraf og derefter høre og sammenligne for-læg med egen produktion. Derudover er der udarbejdet en række øvelser, hvor brugeren kan træne sin udtale. Tilsam-men rummer materialet mere end 5000 øvelsessætninger og -ord. Endelig indeholder materialet animationer af danske enkeltlyde. Til hver lyd er der et videoklip og en række tips til, hvordan man siger lyden. Materialets indlæringsniveau er tilpasset alle fra begynderen, der ønsker fundamental udtaletræning i enkeltlyde, til den avancerede og rutine-rede dansktalende, der ønsker at finpudse sin udtale. www.dansk.nu Den elektroniske avis ”Fire sider” 5) er en letlæselig avis med artikler om det danske samfund. Avisen tager udgangs-punkt i, hvad andre aviser skriver, hvilket sikrer autentici-tet. Avisen udgives udelukkende online. Til avisen hører ordlister, ordforklaringer samt oplæsning foretaget af skuespillere. Materialets primære styrke er, at det rammer et behov for lettere tilgængeligt aktuelt journalistisk mate-riale og bidrager til opøvelse af såvel indholdslæsning som skimning, skanning, udtale og lytteforståelse. Svagheden er, at it-mediets tekniske muligheder kun udnyttes i meget begrænset omfang. http://ligetil.nu/

Den digitale udtaletræner 6) kan anvendes til at træne udtale. Kursisten kan indtale forskellige ord og lade computeren vurdere, hvorvidt fonemer er rigtigt eller forkert udtalt. Prototypen har dog en del uhensigtsmæssigheder, hvoraf de vigtigste er, at kursisten skal vælge ord til træning ud fra en alfabetisk liste, men uden et indbygget værktøj til at lade kursisten afgøre, hvilke ord der kan være relevante at træne. Endvidere træner materialet kun udtale af enkeltord og fonemer i disse, dermed trænes kursisterne ikke i udtale af ord i sætningssammenhæng med indbygget prosodi.

Det mobile sproglaboratorium indgår som et tillægsmodul til alle Dansk.nu-abonnementer. Materialet består af 10 tre-

minutters videooptagelser af samtaler mellem danskere i hverdags- og arbejdssituationer. Disse kan frit downloades til brugerens mobiltelefon. Herudover har brugeren mulig-hed for at uploade lyd- og videof iler fra mobiltelefonen. Alle samtaler er transskriberede, og til alle samtaler er der opgaver, der sætter fokus på de kommunikative fænomener i samtalen. Endelig rummer materialet en række tekster om samtaler og samtaleroller samt gode råd om og forslag til, hvordan man selv kan arbejde med læring i praksis. Mate-rialets indlæringsniveau er lagt an på brugere på danskud-dannelse 2 og 3, modul 3-4. Materialets primære styrker er, at det inddrager (relativt) autentiske dialoger i undervisnin-gen, at samspillet mellem internet og mobilteknologien ska-ber en kobling mellem formel og uformel læring, hvorved kursisten i højere grad gøres til aktiv medspiller ift. egen indlæring, og at materialet rummer dialoger, der varierer i sværhedsgrad www.dansk.nu

Dialogbaseret dansk – udtaletræning for indvandrere består af tre modeller for oprettelse af dialogøvelser, som kan anven-des til løbende produktion af interaktive undervisningsma-terialer til skiftende målgrupper og i skiftende sammenhæn-ge. Fokus i produkterne til kursisterne er verbal forståelse og udtryksformer gennem dialog. Målgruppen er undervisere på alle tre danskuddannelser. Materialets udviklingsfunk-tionalitet, der giver undervisere mulighed for selv at udvikle egne interaktive it-baserede materialer, er en unik kvalitet og giver en række interessante muligheder i forhold til at udvik-le egne målrettede materialer efter behov. Da få undervisere har anvendt denne funktionalitet, er det uklart, om materia-let realiserer sit potentiale. Materialet er gratis tilgængeligt online – http://skablet.dk/pub/Indholdsramme.aspx?lektioner=248,249,250,251&text=Projekt%20-%20Dialogbase-ret%20dansk&stylesheet=default.xsl

Interaktivt udtaleprogram har fokus på at forbedre kursisters sproglige kompetencer i forhold til udtale. Det består af 4 discipliner: 1) Sætninger, hvor brugeren kan læse, høre, udtale og optage de ord, sætninger og vendinger han/hun møder i materialets 14 kapitler, 2) Udtale, hvor brugeren specifikt kan træne sproglige ”problemer”, som fx konso-


5) Nu under titlen ligetil.nu.6) Indeværende beskrivelse omhandler prototypen på den digitale udtaletræner, da den endelige version endnu ikke var udviklet på tidspunktet for evalueringen.

http://skablet.dk/pub/Indholdsramme.aspx?lektioner=248,249,250,251&text=Projekt%20-%20Dialogbaseret%20dansk&stylesheet=default.xsl

http://skablet.dk/pub/Indholdsramme.aspx?lektioner=248,249,250,251&text=Projekt%20-%20Dialogbaseret%20dansk&stylesheet=default.xsl



Fortsat ...

nantgrupper, 3) Mit hjørne, hvor brugeren kan vælge selv at indtale nye ord og sætninger og 4) Underviserens hjørne, hvor underviseren kan indtale et nyt emne med tilhørende ord og sætninger. Materialet gør god brug af lydfunktio-ner og animationer, men kunne være bedre til at skabe kob-ling mellem formel og uformel læring. Materialet er oversat til otte sprog. Størstedelen af funktionerne i materialet er gratis. Målgruppen er danskuddannelse 1, 2 og 3, om end materialet kan være for nemt til kursister på danskuddan-nelse 3. http://www.danskabc.dk/udtale/

Sprogquizzen er et arbejdsmarkedsrettet e-learningsmate-riale for udlændinge med kortere skolebaggrund. Materia-let består af tre overordnede emner med mellem 59 og 145 filmklip og dertilhørende opgaver. I opgaverne anvendes lyd, animation og pointgivning til at fremme kursisternes evne til at læse, forstå og skrive dansk. Filmklip såvel som vejledning findes kun på dansk. Materialet er gratis og bru-gervenligt. Materialets primære fordele er, at det er auten-tisk, og at brugerne ved hjælp af materialet kan tilegne sig viden om danskere og den danske kultur, herunder arbejds-kulturen. Materialets primære svaghed er, at det ikke giver plads til kreativitet, da opgaverne ofte er opbygget, så de kan vurderes med klar en ja/nej-bedømmelse. www.dr.dk/Undervisning/jobforalle/undersider/sprogquizzen.htm

Lexin Billedtema er et f lersprogligt interaktivt lyd- og billed-ordbogsmateriale. Materialet tilbyder ca. 1800 ord, som er illustreret på en række tegninger, der er fordelt på 31 temaer. Når man har valgt et tema, kan man tage udgangspunkt i sit modersmål (albansk, arabisk, bosnisk, dari, engelsk, finsk, græsk, lulesamisk, nordkurdisk, nordsamisk, persisk, rus-sisk, spansk, sydkurdisk, sydsamisk og tyrkisk). Billederne i det valgte tema er beskrevet og udtalt på modersmålet. Ved at skifte til dansk ses de samme billeder med danske ord og dansk udtale. Materialet er frit tilgængeligt, brugerven-ligt og kan anvendes af kursister på DU1. Materialets pri-mære svaghed er, at det ikke indeholder adverbier, verber og adjektiver – http://lexin.emu.dk/.

Netdansk, en hel danskuddannelse 3 online, er en virtuel skole. Undervisningen i Netdansk foregår på nettet. Kommunika-tionen med medkursister og lærere foregår via forum, chat, webkonferencer og private beskeder. Der udarbejdes løben-

de opgaver ud fra kursisternes behov og interesser, og alle opgaver vurderes og kommenteres af lærere og/eller med-kursister. Materialet indeholder alle nødvendige elementer, for at kursisten kan gennemføre danskuddannelse 3. It-me-diets muligheder, såsom lydfunktioner og animationer, dia-log, sproglig egenproduktion m.m., kompenserer for mang-lende direkte (fysisk) interaktion mellem kursister og lærer. Netdansk kan alene anvendes af kursister, der er indskrevet på online-danskuddannelsen – http://www.netdansk.eu.

Opgaver til læseværkstedet består af en række opgavesæt til de mest populære titler i rækken af letlæselige bøger på forskellige niveauer. Opgavesættene er lagt ud på internet-tet, hvorfra de kan downloades af undervisere i dansk som andetsprog. Det er gratis at downloade materialet, som fungerer godt som redskab i forhold til at sikre forståelse af teksten. Opgaverne er udformet med det formål at spejle niveauinddelingen fra bogsystemet. Materialets største svaghed er, at der i konstruktion og opbygning ikke er til-strækkeligt fokus på at give kursisten mulighed for at tage ansvar for egen læring – http://www.spf-herning.dk/group.asp?group=275 (se ”Bog med gratis opgaver”).

Ultimate Danish indeholder 12 emner, hver med tre under-kategorier. Inden for hver underkategori er der én anime-ret kortfilm, der omhandler/præsenterer det valgte emne. Derudover er der audiodialoger, skrive–, grammatik- og læseøvelser, udtaleøvelser med mulighed for at indspille egen udtale og sammenligne denne med originaludtalen samt diverse andre øvelser. Ud over de 12 emner indeholder materialet en række lister med emner, en grammatikdel med forklaringer på ordklasser og ordstilling samt en integreret ordbog. Endelig er der mulighed for at få øvelsesinstruk-tioner og forklaringer på både dansk og engelsk. Ultimate Danish er designet specielt til selvstudiebrug. Det er dog også muligt for sprogcentre og andre udbydere af dansk at købe en licens til materialet. Materialets indlæringsniveau er lagt an på brugere med lang eller mellemlang skolebag-grund, som behersker engelsk. Materialets primære styr-ker er, at det giver mulighed for træning af alle områder i danskundervisningen – læse, skrive, lytte og tale, samt at der ikke stilles store krav til it-kendskab for anvendelse af materialet. Materialets design kan dog i nogle tilfælde virke forvirrende for kursisterne – www.ultimatedanish.dk.


www.dr.dk/Undervisning/jobforalle/undersider/sprogquizzen.htm

www.dr.dk/Undervisning/jobforalle/undersider/sprogquizzen.htm

http://www.spf-herning.dk/group.asp?group=275

http://www.spf-herning.dk/group.asp?group=275



Fortsat ...

Vores fælles sprog er elektroniske udgaver af 10 kontra-stive grammatikbøger (på tyrkisk, arabisk, serbokroatisk, engelsk, fransk, persisk, somali, swahili, vietnamesisk og spansk). I materialet er den basale danske grammatik oversat til og sammenlignet med 10 indvandrersprog. Det pædagogiske princip bag materialet er, at brugerne bliver bevidste om deres modersmåls grammatik, og at de ved at bruge denne bevidsthed i sprogtilegnelsen af det nye sprog opnår en større sproglig indsigt og forståelse. Materialet er opdelt i kapitler efter ordklasser og et kapitel med ordstil-ling. Derudover indeholder materialet en overordnet, men grundig vejledning, et minileksikon, en oversigt over gram-matiske betegnelser samt forståelsesspørgsmål og øvelser. Materialet er frit tilgængeligt og anvendeligt på internet-tet. Materialets primære svaghed er, at det ikke indeholder opgaver, hvor der skal produceres hele sætninger, og ingen af opgaverne tager udgangspunkt i autentisk kommunika-tion – http://vfs.dansk.nu.

Rapporten kan hentes på: www.nyidanmark.dk / sprogcentre



succes med arbejdsmarkedsrettet undervIsnIng I dansk

ny rapport og god praksis katalog til sprogcentre, virksomheder og jobcentre

Af Anja Kragh, NIRAS Analyse & Strategi

Puljen ”Grundkursus i arbejdsmarkedsdansk – Pulje til ny f leksibel beskæftigelsesrettet danskundervisning” har vist sig at være en succes, da de medvirkende kursister har haft et stort udbytte ud af at deltage i kurset. Kurset er også ble-vet positivt modtaget af både underviserne selv, udbydere af grundkurset samt virksomheder og jobcentre. NIRAS har evalueret puljen for IntegrationsministerietGrundkursus i arbejdsmarkedsdansk er blevet modtaget meget positivt blandt både kursister, undervisere, udbydere, virksomheder og jobcentre, og kurset er et vigtigt tilbud, som mange beskæftigede og arbejdssøgende kan have stor gavn af fremadrettet. Kurset udfylder nemlig en stor efter-spørgsel efter danskkurser rettet mod arbejdsmarkedet, som giver kursisterne et indblik i den danske arbejdsmarkeds-kultur samt en række faglige og sociale kompetencer.

puljens formål, kort fortaltGrundkursus i arbejdsmarkedsdansk er kort fortalt et tilbud til de personer, som mangler dansksproglige kvalifikationer til at kunne fastholde et job eller komme i beskæftigelse. Kurset, der kan foregå på selve virksomheden eller hos udbydere af danskuddannelser (ofte regionale sprogcen-tre), omfatter et undervisningsforløb på op til ca. 70 timer, og holdstørrelsen er som hovedregel mindst seks personer. Kursisterne bliver undervist i undervisningsmateriale og praktiske redskaber, der tager udgangspunkt i den enkelte arbejdsplads og/eller branche, så kursisterne bliver bedre til at indgå i konkrete forløb og opgaver på deres nuværende eller måske kommende arbejdsplads.

NIRAS Analyse & Strategi (tidligere NIRAS Konsulenter-ne) har i samarbejde med Karen Lund og Ellen Bertelsen fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole det seneste år gen-nemført en evaluering af puljen Grundkursus i arbejdsmar-kedsdansk. Evalueringen har kortlagt de væsentligste karak-teristika ved de gennemførte kurser, de deltagende kursister, udbytte og effekter af kurserne samt gode erfaringer fra gen-nemførelsen af kursusforløbene. Det har resulteret i en eva-lueringsrapport og et elektronisk god praksis-katalog rettet mod undervisere, udbydere, virksomheder og jobcentre, som indeholder anbefalinger til og vejledning i planlægning og gennemførelse af samt opfølgning på et grundkursus. Der er adgang til kataloget via www.nyidanmark.dk/

Hvem er kursisterne?Den gennemførte evaluering viser, at kursisterne primært har en progression svarende til danskuddannelse 2 eller 1, mens der kun har deltaget enkelte kursister med et niveau svarende til en danskuddannelse 3. De f leste kursister befinder sig på begyndermodulerne, hvorfor deres sproglige kompetencer i mange tilfælde er relativt lave. Kursisterne er generelt kortuddannede og har ingen eller få fremmed-sprogskompetencer i øvrigt.

Kursisternes nationalitet varierer alt efter køn, da et stort f lertal af de medvirkende kvindelige kursister kommer fra Mellemøsten og Asien, hvorimod de mandlige kursister oftest kommer fra Østeuropa og Mellemøsten. Alle kur-sisterne har generelt været i Danmark i relativt lang tid – nemlig i knap otte år. Overordnet set har der været udbudt f lest grundkurser inden for brancherne rengøring, industri og produktion.

kursisternes udbytte af grundkursetI henhold til puljens målbeskrivelse forventes kursisterne at blive bedre til at forstå og tale dansk, hvilket overordnet også viser sig at være tilfældet.



succes med arbejdsmarkedsrettet undervIsnIng I dansk

Fortsat ...

Spørger man kursisterne selv, har de været glade for og til-fredse med at deltage på grundkurset. Deres egen vurdering er, at de er blevet bedre til at tale og forstå arbejdsmarkeds-dansk. Kursisterne er derudover blevet bedre til at begå sig på arbejdspladsen både fagligt og socialt og har fået en bed-re forståelse for den danske arbejdsmarkedskultur, der også har gjort dem bedre klædt på til at samtale med deres kolle-ger i frokostpauserne. Kursisterne føler sig, som følge heraf, i højere grad som en del af arbejdspladsen og fællesskabet med deres kolleger. For de kursister, der har indgået i kurser for ledige, har deltagelsen på et grundkursus haft den effekt, at de nu selv er i stand til at gå ud og søge efter et arbejde, fordi de er blevet mere frie i deres måde at formulere sig på og dermed også kan håndtere en eventuel jobsamtale.

Udbydere og undervisere er også positive i deres bedøm-melse af kursisternes sproglige fremskridt og mere overord-net af undervisningens f leksibilitet, samarbejdsrelationerne mellem de involverede aktører og puljens relevans som hel-hed. De medvirkende virksomheder og jobcentre er ligele-des positive over for kursisternes udvikling og puljens rele-vans − dog ikke i samme omfang som udbydere, undervisere eller kursisterne selv.

Til trods for, at alle aktører samlet er enige om, at puljen har en effekt, er der ikke foretaget egentlige før- og efter-målinger af kursisternes sproglige kompetencer, hvorfor kursisternes fremskridt ikke kan vurderes ud fra egentlige målinger. Et krav om at gennemføre en før- og eftermåling af kursisternes kompetencer i videreførelsen af grundkurser i arbejdsmarkedsdansk vil en give en mere solid platform at vurdere kursets effekt ud fra.

er målet nået om at få flere i beskæftigelse?Den nuværende økonomiske situation i Danmark, hvor mange virksomheder skærer ned på bemandingen og har ansættelsesstop, har haft en negativ indvirkning på målet om at fastholde og få f lere i arbejde. Derfor er effekten af kursisternes fremskridt nedjusteret lidt af de generelle sam-fundsmæssige forhold. Effekten af puljen kunne på et andet tidspunkt forventeligt have været større.

At 8 procent af kursisterne derfor har mistet deres arbejde kan realistisk set i højere grad tilskrives konjunkturændrin-

ger end grundkursets manglende evne til at fastholde kur-sisterne i job. Omvendt er det positivt, at flere virksomheder har valgt at medvirke i mere end ét grundkursusforløb, hvilket må betyde, at virksomhederne finder kurset brugbart, effektivt og relevant i forhold til deres medarbejdere – og at de forventer at fastholde deres medarbejdere, hvis deres danskkundskaber forbedres.

sammenhæng med andre uddannelsestilbudDer er blandt alle aktører generel enighed om, at grund-kursus i arbejdsmarkedsdansk på mange måder supplerer de eksisterende udbud af danskuddannelser, især fordi grund-kurset med sit arbejdsmarkedsrettede sigte og f leksibilitet udfylder en stigende efterspørgsel blandt indvandrere og nye EU-borgere, der er ankommet til landet i en sen alder, men som stadig er aktive på arbejdsmarkedet.

Omvendt har evalueringen kunnet påvise, at deltagelse på grundkurset kun i mindre omfang fremmer kursisternes ønske om at komme i uddannelse, da det betragtes som en omvej først at medvirke i kurset og derefter at påbegynde en uddannelse. Overordnet set er de målbare effekter og der, hvor kurset gør størst gavn, således blandt kursister, der er i arbejde, eller som ønsker at komme i arbejde.

puljens udfordringer fremadrettetBeslutningen om at forsætte puljen vil forventeligt medføre en stigende interesse i at udføre og med¬virke i et grund-kursus. Derfor er det også vigtigt, at puljens mål og rammer støtter op om en optimal udnyttelse af grundkurserne og deres f leksibilitet.

Her nævnes tidsrammen på de 70 timer som den største udfordring i forhold til at se en effekt af grundkurserne. Der er, ifølge de adspurgte kursister, udbydere og under-visere, ikke tilstrækkelig tid til, at kursisterne kan opnå det ønskede udbytte. Derudover er det en udfordring for gen-nemførelsen af grundkurset, at der minimum skal være seks deltagere på holdet, da det i nogle tilfælde kan være svært at samle et sådant antal medarbejdere eller at tage højde for eventuelle frafald. Evalueringen og God praksis-katalog kan hentes på: www.nyidanmark.dk / sprogcentre


www.nyidanmark.dk/sprogcentre

2D-koder er en moderne udgave af stregkoder. Stregkoder kender vi mange steder fra, f.eks. fra supermarkedet, hvor kassedamen scanner (af læser) prisen på en vare. Stregko-den indeholder altså information om varens pris. 2D-koder kan indeholde eller ”opbevare” adressen på en webside. Når du scanner 2D-koden med mobilens 2D-kodelæser finder mobilen ud af, hvad websiden hedder og sender dig hen til adressen via mobilens internetbrowser (se figur 2). På web-siden kan der ligge alt fra tekst, lyd og billeder til videoer. Lyd og video vil f.eks. kunne afspilles automatisk i det øje-blik mobilens browser har fundet det sted, de ligger. Det tager kun et øjeblik.

Det er denne teknologi, projektet MobiSticks udnytter. MobiSticks skal gøre det lettere for bl.a. tosprogede børn og voksne at få adgang til læringsressourcer udenfor den formelle undervisning. Projektet fremstiller et site (Mobi-sticks.dk), hvor der vil ligge en lang række koder, som lærere og deres kursister/elever kan printe ud og bruge i hverdagen eller indlejre i tekstmaterialer. Projektet fremstiller en data-base, hvor tekst-, lyd-, billed-, video- og opgavematerialer vil kunne lægges og nemt åbnes på mobilen. Det tager et øjeblik fra du scanner en 2D-kode, til du har adgang til din læringsressource. En helt ny måde at forstå begrebet ”lea-rning-on-demand” på. Du bestemmer selv, hvorfra du vil kunne hente specifikke læringsressourcer.

Voksnes brug af MobiSticksHer er nogle eksempler på, hvad man vil kunne bruge MobiSticks til blandt sprogcenterkursister. En kursist vil gerne lære, hvad møblerne i hans eller hendes lejlighed hed-Mobiltelefon scanner en MobiSticks-kode

En 2D-kode fra projektet MobiSticks


mobisticks - uformel mobil læring i hverdagen og på arbejde

Af Mads Bo-Kristensen, projektleder, Videnscenter

for Integration (VIFIN) og Herluf Schelde, projekt-

deltager, Lærdansk Århus

Følg med i projekt MobiSticks og kom med dine kommentarer og idéer på bloggen www.mobisticks.blogspot.com

Tag en mobiltelefon og før kameraet hen over en 2D-kode Så får du vist en tekst, et billede, en film eller en opgave på sin mobilskærm. Det kan lade sig gøre, fordi 2D-koden for-tæller din mobil, hvor mobilen skal hente et specifikt mate-riale på Internettet. Det eneste, det kræver, er en mobil med et kamera, en 2D-kodelæser og en internetadgang. Du kan hente en 2D-kodelæser til din mobil her: www.2dscan.com

Opslagtavlen


Opslagtavlen

der, og hvordan de udtales. På mobisticks.dk vil der ligge 2D-koder som kursisten kan printe ud på små visitkort eller labels, som kan klistres op på møblerne i lejligheden. Ved at scanne koden (MobiStick’en), kan kursisten høre navnet på møblet udtalt. Det kan gentages lige så mange gange, der er behov for det. Måske vil kursisten også gerne se, hvordan ordet staves og bøjes. Det vil også kunne lade sig gøre.

En anden kursist ønsker at vide, hvad genstande og lokalite-ter på arbejdspladsen hedder. Sådanne MobiSticks vil også kunne hentes på Mobisticks.dk. Hvis relevante MobiSticks ikke findes, kan kursisten (fx i samarbejde med virksomhe-den og en underviser) selv fremstille dem på Mobisticks.dk. Det kunne fx være relevant med oversættelser eller oplæs-ninger af sikkerhedsskilte og foreskrifter.

En tredje kursist henvises via en MobiStick til en opgave. MobiStick’en er måske integreret i det miljø, kursisten fær-des i. Det kan være en opgave, der er forbundet med en gen-stand eller et sted.

Indholdet af den internetside, som en MobiStick’en hen-viser til, kan opdateres. Det indebærer, at en opgave, som kursisten f.eks. har sat på døren ind til sin stue, ”sæt dig i sofaens venstre hjørne”, kan opdateres til ” luk døren efter dig”.

Endelig kan man forestille sig, at MobiSticks vil kunne skabe nye forbindelser mellem sprogcentrenes ”off line-” og ”onlinematerialer”. Et eksempel på off line-materialer er de bøger, kursisterne skal læse i løbet af danskuddannelsen. Mobisticks placeres på bøgerne og med scanneren på mobi-len kan kursisterne åbne til en mobilblog, hvor andre kur-sister i form af indlæg, ranking m.m. har anbefalet bogen. Mobisticks kan også sættes ind i lærebogsmaterialer og der-ved supplere materialet med faktuelle oplysninger. Oplys-ninger kan gives i form af tekst, lyd, billeder eller video.

Førfagligt danskEn tosproget elev i 7. klasse har vanskeligt ved det førfag-lige dansk, der skal bruges for at lære matematik i Dan-mark. Læreren aftaler med eleven, at eleven skal sætte to Mobisticks op dér, hvor han eller hun bor: Én i hjemmet og én i nærmiljøet. Når eleven så scanner MobiStick’en åbner mobilen en opgave. Opgaven læses op, evt. f lere gange ved gentagne scanninger: ”Kig dig omkring. Vælg en vandret f lade og beskriv den med dine egne ord. Hvordan ser den

ud? Så skal du måle f laden. Når du er færdig med det, så MMS svaret til klassens mobilforum. Husk at tage et bil-lede af den f lade, du har beskrevet og målt”. Hvis klassen ikke har et forum, kan eleven nøjes med at rapportere sit svar via MMS til læreren.

I projektet deltager en 7. klasse på Nørremarkskolen i Vejle. Her skal lærere og elever være med til at udvikle en række MobiSticks, som især tosprogede elever i en syvende klasse kan bruge til at blive bedre til dansk i fagene. Dansk i fagene er det førfaglige dansk, som volder mange tosprogede børn problemer i fx matematik, dansk og historie. Modsat dan-ske elever, er der mange helt grundlæggende hverdagsbe-greber, som tosprogede elever ikke har fået med sig i deres opvækst.

Uformel læring via mobilenVidenscenter for Integration (www.vifin.dk) har i en årræk-ke arbejdet med uformel læring. Det er den læring, der fore-går udenfor det formelle klasserum. Uformel læring foregår på steder og i sammenhænge, hvor kursisten eller eleven normalt ikke kan ”nås” af undervisningen. Det særlige ved dansk som andetsprog er, at der er masser af muligheder for at hente input til og teste sit sprog dér, hvor man bor eller arbejder.

Her er det mobilen kommer ind i billedet. Mobilen har man på sig hele tiden. Den kan registrere læringsbehov (via tekst, fotos, lyd og video) og så kan den hente læringsressourcer (såsom tekst, fotos, lyd og video). Det er det sidste, der vil blive gjort er nemmere med MobiStcks.

Prøv selvPå MobiSticks projektblog www.mobisticks.blogspot.com kan du følge med i projektets udvikling. På bloggen er der også mulighed for at se en lille f ilm om, hvad 2D koder er og hvordan de virker (klik på det første billede ude til højre). Har du lyst, kan du downloade en kodelæser til din mobil, og endelig kan man prøve at lave sine egne koder og printe dem ud og f.eks. sætte dem op i klasseværelset – eller udenfor! Også elever og kursister har disse muligheder på bloggen.

På MobiSticks.dk vil det være sådan, at både lærere og kur-sister/elever kan lave deres egne MobiSticks.


Opslagtavlen

Projektets partnere og fremtidProjektet støttes økonomisk af IT- og Telestyrelsens Kon-tor for Tilgængelighed og IT-kompetencer. Projektet reali-seres i et samarbejde mellem Videnscenter for Integration, Scanbuy, Webbureauet CPH-Re, Nørremarksskolen i Vejle, Lærdansk i Århus, Vejle Museum, Økolariet i Vejle, Stads-arkivet i Vejle, Center for Sentudviklede Voksne i Vejle.

Et kernebegreb for projektet er ”tilgængelighed”. Det skal være enkelt for alle at anvende sitet MobiSticks.dk, dets materialer og faciliteter. Det gælder de 200 eksemplariske MobiSticks, der kommer til at ligge på sitet (100 til sprog-centrene og 100 til folkeskolen). Det gælder også mulighe-den for selv at fremstille MobiSticks. Det er også vigtigt at man kan finde inspiration på sitet. Derfor vil der være 6 ét-minuts casevideoer, der viser, hvordan projektets partnere forestiller sig MobiSticks anvendt til uformel læring inden-for deres områder.

Der er allerede mange, der har vist interesse for projektet. Vi kan kun opfordre til, at man går i gang. Enten via pro-jektets blog eller via det endelige site, Mobisticks.dk, som gerne skulle stå færdigt 1. april 2011. Tanken er, at Mobi-Sticks.dk skal være frit tilgængeligt i hvert fald i et år. Der-efter er det muligt, der vi bliver nødt til at opkræve et abon-nement til vedligeholdelse og fremtidig udvikling. Der er ingen tvivl om, at en mobilteknologi, der aktivt inddrager læringens steder eller lokationer (”lokationsbaseret læring”) vil byde på mere spændende udvikling indenfor dansk som andetsprog på sprogcentre og i folkeskolen.

kvinder på vej i arbejde- nyt eu socialfondsprojekt

Af Annette Thielke, projektleder

Sprogcenter Nordsjælland

Nyt projekt for kvinder af anden etnisk herkomst end dansk, som ikke modtager hverken dagpenge eller andre offent-lige ydelser, men forsørges af manden eller anden familie. I Region Hovedstaden drejer det sig om 14.000 kvinder som nu får mulighed for at deltage i undervisning, der kan brin-ge dem i job og uddannelse. Kvinder på vej er et godt tilbud til kvinder, der gerne vil ud på arbejdsmarkedet, men har brug for afklaring, undervisning og vejledning i forhold til, hvad de kan og vil. Det kan være kvinder, som ønsker et job på deltid, fordi det passer bedst til familielivet.

Det kan være kvinder, som har brug for undervisning indenfor et særligt fagområde, for at få det job de ønsker sig. Det kan være kvinder, som mangler kendskab til forholdene på en dansk arbejdsplads – og vil have stor glæde af at komme i praktik.

Projektets formål Projektets overordnede formål er:– At fremme integrationen af familieforsørgede kvinder af anden etnisk herkomst end dansk på arbejdsmarkedet, hvilket samtidig fremmer ligestillingen af kvinder på arbejdsmarkedet.


– At sikre Region Hovedstadens vækstpotentiale ved at udvide arbejdsudbuddet i Regionen ved at mobilisere arbejdskraftreserver i gruppen af familieforsørgede kvinder med anden etnisk herkomst end dansk. Både igennem udslusning til job og uddannelse. – At udvikle nye konkrete metoder og redskaber til at bringe målgruppen i uddannelse eller i job, herunder deltidsjob, inden for jobområder som fx: social- og sundhedsområdet, serviceassistenter, køkken / kantine, gymnastik-/fitnessinstruktør.– At øge virksomhedernes rummelighed igennem en målrettet dialog, som har til formål at udvide deres rekrutteringsperspektiv og -praksis.

Disse mål søges opnået ved at gennemføre en række kom-binerede opkvalificerings- og praktikforløb for projektets målgruppen. Forløbene er udformet på baggrund af erfa-ringer og anbefalinger fra evalueringen fra Socialfondspro-jektet ”Dansk Nok” og fra en forundersøgelse af målgrup-pens motivation for beskæftigelse. Udover projektforløbene gennemføres der også et struktureret opsøgende arbejde i forhold til potentielle praktikvirksomheder med det formål at udvikle praktikstillinger til deltagerne.

Praktik- og opkvalificeringsforløb for målgruppenProjektdeltagerne fra målgruppen indgår i individuelt til-passede kombinationsforløb, der indeholder danskunder-visning Forberende Voksen Undervisning (FVU), prak-tik og fagundervisning. Efter endt uddannelsesforløb vil deltagerne kunne fungere som rollemodeller i forbindelse med formidling af projektet i eget sprogmiljø, netværk og kvindeforeninger. Forløbenes individuelle sammensætning indebærer bl.a. individuel kompetencevurdering i forhold til sproglig, faglige og almene kompetencer, hvilket er med til at synliggøre den enkelte deltagers ressourcer.

Desuden er der indarbejdet et element i forløbene omkring motion, krop og sundhed. Endelig åbnes der mulighed for at kvinder, som er motiverede for at starte egne virksomhe-der kan få tilrettelagt deres forløb, så det sigter på iværksæt-teri i stedet for job.

Den individuelle f leksibilitet er noget relativt nyt i denne sammenhæng og sikres igennem f leksible undervisnings-forløb evt. i form af ekstern undervisning og f leksible prak-tikmuligheder fx i form af uddannelsespraktik.

Opsøgende aktiviteter på virksomhederneSideløbende med afviklingen af forløbene foretages et opsøgende arbejde blandt virksomheder med det formål at matche den enkelte deltagers ressourcer med virksomhe-dens arbejdskraftbehov. Dette sker med henblik på at skabe praktikpladser til projektdeltagerne. Processen er tosidet: for det første synliggøres og udvikles den enkelte deltagers kompetencer. Det indebærer blandt andet individuelt mål-rettet opkvalificering i forhold til den aktuelle stilling. For det andet indledes en målrettet dialog med virksomheden om udviklingen af jobdesigns, der gør det muligt at udnytte kvindernes kompetencer og på den måde at udvide virksom-hedens rekrutteringsperspektiv og rummelighed. Udvikling og afprøvning af redskaber i dialog med virksomhederne omkring opkvalif iceringen af projektdeltagerne vil være baseret på eksisterende viden og erfaringer.

Der vil ske en løbende opfølgning overfor borgeren og virk-somheden fra projektet i form af danskundervisning og vej-ledning under virksomhedspraktikken. Praktikken afslut-tes med en tre-kantsamtale mellem deltager, underviser og virksomhedskontakt med udgangspunkt i kompetence- og sprogbeskrivelsesskemaet. Der fokuseres på de brancher, der i forundersøgelsen er udpeget som særligt velegnede til at opnå en match mellem den enkelte kvindes ønsker og res-sourcer og virksomhedernes arbejdskraftbehov. Disse bran-cher er bl.a. social- og sundhedsområdet, serviceassistenter, køkken / kantine, med mere.

Der udvikles en konkret guide til arbejdet med jobdesign på de enkelte virksomheder i projektets løbetid. Målgrup-pen for guiden er de vejledere og virksomhedskonsulenter,

Opslagtavlen


chriba tastaturet Af John Christensen, Chriba

Chriba tastaturet gør en stor forskel. Det har vist sig, at begyndere, herunder ikke mindst tosprogede, har stor glæ-de af det Chriba tastaturet. Området med bogstaver er far-velagt, så det er let at overskue og skelne fra de øvrige taster. Rød for vokaler og blå for konsonanter. De enkelte bogsta-ver er angivet i både stor og lille form, og de små bogsta-ver er desuden vist i både en skrivevenlig og trykt version, når disse ikke er ens. Tasterne Delte, Efter, Returen, Cups lok, pile tasterne har også fået dansk og engelsk tekst på. Artiklen, fortæller lidt om vores integration med alfabetet fra vores fortid nutid og fremtid, hvordan vi forskelligt se på alfabetet i vores kommunikation når vi skal lære at skrive.

For 2000 år sidenDengang blev det latinske alfabet kun skrevet og indgrave-ret med store bogstaver. SÅ ALLE BOGSTAVER HAV-DE DEN SAMME HØJDE. Senere fandt man ud af at det var lettere at læse når bogstaver havde forskellig form og højde, og så blev de små bogstaver indført. I dag er 98 % af bogstaverne i en tekst små. Ikke mange ved at danskeren Rasmus Malling-Hansen i 1865 opfandt skrivemaskinen - skrivekuglen, hvor der på skrivekuglens tastatur blev place-ret et stort bogstav midt på tasten, det er siden aldrig blevet ændret.

der står for virksomhedskontakten. Projektet foregår i et samarbejde mellem Sprogcenter Nordsjælland, Center for Beskæftigelse, Sprog og Integration(CBSI) samt Ballerup Sprogcenter.

Undervisningen, som er gratis, er støttet af EU. Der bliver undervist hver dag fra kl. 8.30 – 14.00 i 24 uger.

De første hold startede i september 2009 og afsluttes medio marts i år. Der er startet nye hold i januar i Hillerød, febru-ar På CBSI og marts I Ballerup. Kommende kursusstart: August 2010, januar 2011 og august 2011. Forud for hver holdopstart afholdes der informationsmøde på alle tre undervisningssteder. Datoerne bliver annonceret på pro-jektets hjemmeside www.kvinderpaavej.dk og på facebook group ”Kvinder på vej”.

KontaktpersonerSprogcenter Nordsjælland: Projektleder Annette Thielke, tlf.:24 21 31 42, e-mail: [email protected] CBSI: Under-viser/Vejleder: Susanne Légene tlf.: 26 77 02 7, e-mail: [email protected]. Ballerup Sprogcenter: Pæda-gogisk afdelingsleder Hanne Vedel, tlf.: 44772677, e-mail: [email protected]

Opslagtavlen


I dagSelv om computerens taster af bilder de store bogstaver, skriver den som bekendt kun de små bogstaver på skær-men, når Caps Lock tasten ikke bruges. Og dét har børn ofte svært ved at genkende og forstå. At bogstavet på tasten er det samme som bogstavet på skærmen. Hvis børn eksem-pelvis skal skrive af efter en læsebog, kan de have svært ved at genfinde bogens små bogstaver på tastaturet, når tasterne kun viser de store bogstaver. Det visuelle billede af bogstaverne på tastaturet er meget vigtigt. Og her er synsindtrykket af stan-dardtastaturet forvirrende for begynderen, når alle tasterne har samme farve, og mange af dem aldrig skal bruges.

Ordskolen AOF Århus’Mine kursister er voksne ordblinde med andet modersmål end dansk. Hvis disse mennesker skal kunne klare sig, dels i danskundervisningen, dels i en dansk hverdag med meget skriftsprog, er det vigtigt for dem at de lærer at benytte sig af de it-hjælpemidler, der i dag stilles til rådighed for ord-blinde. Mange af mine kursister har imidlertid aldrig rørt en computer, når de starter i undervisning. Og en del af dem er kommet til landet som analfabeter og har først for nylig stiftet bekendtskab med alfabetet.”, siger Mette Buhl, Ordkolen i Århus.

Jeg har gennem en årrække anvendt Chriba-alfabetet i form af de røde og blå klistermærker. Det er mit klare indtryk, at farverne gør det langt lettere for kursisterne at få overblik over tastaturet. Det danner et mønster, så de hurtigere får et billede af, hvor det enkelte bogstav findes. Samtidig hjælper det dem, at både de små og de store bogstaver er på tasterne, så de ikke skal igennem endnu en omsætningsproces, når de går fra lyd til bogstav.

Men IT fylder jo alle steder, og det er sandsynligt, at også andre, der først som voksne har lært det latinske alfabet, vil have glæde af at benytte sig af chriba alfabet tastaturet.’

Når man tænker over hvor lang tid det latinske ALFABET har eksisteret, er det jo fantastisk, at vi stadig bruger det i vores kommunikation døgnet rundt. Og her kan Chriba alfabet tastaturet være en god støtte for alle nye brugere med sit speciale design. Chriba.dk kan i dag bekræfte man-ge resultater og glade brugere.

Opslagstavlen

kurser & kOnFerencer

grundkursus for ledere af dansk-uddannelser - lovgivning, økonomi og personaleforhold

Kurset giver en grundlæggende indføring i lovgrund-lag, økonomistyring og personaleforhold i forbindelse med gennemførelse af danskuddannelser. Er du i målgruppen?Ledere ved sprogcentre og andre udbydere af dan-skuddannelse til voksne udlændinge. SamarbejdspartnereKurset er udviklet i et samarbejde med Integrations-ministeriet, KL og Foreningen af Ledere ved Dan-skuddannelser. Hvor og hvornår?COK - Den Kommunale Højskole, Kystvej, Grenaa

5 – 7. maj 2010kl. 12.00-15.00Udviklingskonsulent Jane Yding BrunbechTelefon: 6155 4385 / E-mail: [email protected]

KoordinatorCamilla Louise RasmussenTelefon: 7021 1555 / E-mail: [email protected]

lederkonference 6. -7. oktober 2010

Integrationsministeriets årlige konference for ledere ved udbyderne af danskuddannelserne holdes den 6. – 7. oktober 2010 på Hotel Munkebjerg Vejle.

Oplysninger: www.nyidanmark og Peter Villads Vedel, [email protected]


Opslagstavlen

nordisk lærerkonference om alfabetisering 22.- 24. september 2010

Integrationsministeriets årlige konference for undervisere ved danskuddannelserne afvikles i 010 som en nordisk konference om alfabetiserings-undervisningen. Tid: 22. – 24. september 2010 på LO-Skolen, Helsingør.

Oplysninger: www.nyidanmark og Peter Villads Vedel, [email protected]

rappOrter & materIaler

den lille eksamensbogAf Lene Bagger, Lene og Hanne Villumsen

Henvender sig til alle, der skal til Prøve i Dansk 3 – også som selvstudium. Indeholder opgaver inden for prøvedisci-plinerne: læsning, skrivning og mundtlig fremstilling. Der er facit til alle opgaver. Sidst i bogen finder man Værktøjs-kassen med relevante problemstillinger, som ofte forekom-mer til prøven. ISBN 978-87-636-0251-8, 56 sider. Pris 105 kr. pr. stk. ekskl. moms. www.alfabetaforlag.dk

ny i danmark, nr. 1, 4. årgang 2010

Nummerets tema er ”SMÅBØRN, integration starter ved fødslen”. www.nyidanmark.dk – her kan man også tilmelde sig som abonnent. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

grevinde danner, dansk historieAf Dorte Nielsen

Kan anvendes som en af de tre fortællende tekster eller som grundlag for et af de to emner, der skal opgives til mundtlig modultestning på DU 3, modul 4 og DU2, modul 5. Rigt illu-streret med fotos og stik. ISBN: 978-87-91367-12-0, 34 sider. Pris: 95 kr. incl. moms. Esktra materialer: Spørgsmål til bogen, grammatiske øvelser og opgaver til skriftlig fremstilling kan hentes gratis fra forlagets hjemmeside. www.design.dk


Opslagstavlen

det lyder godt - grundbog i udtaleAf Kirsten Snefstrup, Kirsten og Lars Schmidt Møller

Bogen er beregnet til klasseundervisning, hvor kursisten kan guides af læreren, få forklaringer og ikke mindst den nødvendige respons på sin udtale. Materialet består af en undervisningsbog, 2 cd’er med langt over 100 udtaleøvel-ser, en lærervejledning samt ekstra udtaleøvelser på www.alfabetaforlag.dk

det flyvende tÆppe : 15 : 2010 - stil.dk · nelsesaktivitet kan gennemføres. det gælder uanset...

Documents