det gode læringsrum...2015/04/15 · © om begrebet ”læringsrum” ”læringsrum er et nyere...

www.peterthybo.dk ©

Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande Kommune

Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. speciale i Kultur & Læring, PD. alm. pæd.

Godkendt specialist i Sundhedsfremme & Forebyggelse

Det gode læringsrum

for voksne med senhjerneskade


Program Hvad er læring og

hvordan foregår det?

Otte grundlæggende

principper om læring og

læreprocesser.

Læring som en

personlig proces

Om betydningen af

tillærte vanemønstre,

læringsstile, kognitive

profiler, intelligenser og

personlige karaktertræk.

Relationsdidaktik

Læreprocessens

styringsredskab i et

neuropædagogisk

perspektiv.


Om begrebet ”Læringsrum”

”Læringsrum er et nyere begreb i undervisning. Herved forstås både det

fysiske rum og de mere bevidsthedsmæssige rum, hvor den lærendes

læreprocesser er organiseret”. (UC Nordjylland)

”Læringsrum er de ydre fysiske, sociale og især psykologiske rammer og

betingelser, der sætter mulighederne og begrænsningerne for den læring,

der kan finde sted". (Bøjer & Jensen, 2013)


SALUD!

”Skål, brormand... – for din sundhed!”

Genese

Salutogenese Hvad udvikler

sundhed, trivsel

og psykisk

robusthed?

Hvad er det, de

robuste kan?

Hvad har de lært

– og hvordan

har de lært det?

Hvor har de

robustheden

fra?

Resilience-

forskning;

beskyttelses-

faktorer;

modstandskraft

Sundhed årsag til; udvikling af


Et julekort…

…Og så håber jeg, at I alle er sunde og raske.

Jeg vil ønske jer en rigtig glædelig jul samt et lykkebringende nytår.

Kærlige hilsener & Knus

Mormor

Fredens K, Johnsen T, Thybo P.

Sundhedsfremme i Hverdagen. Få mennesker du møder til at vokse.

Munksgaards Danmark (2011)


USUND Svag følelse af

sammenhæng

svag følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed

SUND Stærk følelse af

sammenhæng

stærk følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed

SYG Dårligt helbred

RASK Godt helbred

(videreudviklet fra Jensen TK, Johnsen TJ, 2002)

I et salutogent perspektiv tilhører helbred og sundhed to forskellige dimensioner, men hver med deres betydning for trivsel

Trivsel og

Livskvalitet

Thybo, 2013. Neuropædagogik – Hjerne, Liv & Læring. Hans Reitzels Forlag.


Eksempler på sygdomme og lidelser som kan ramme hjernens funktion – og dermed bl.a. læring og læreprocesser

Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.


Opfattelse og bearbejdning af

sanseindtryk (perception)

Opmærksomhed

Koncentration

Læring

Hukommelse / Arbejdshukommelse

Sprog

Planlægning / Executive funktioner

Problemløsning

Refleksionsprocesser

Følelser

Temperament

Impulskontrol

Motoriske funktioner

… og meget, meget andet !

Forsøget på at

gøre en forskel


Nedsat hjernefunktion kan give en række vanskeligheder på forskellige områder…


Neuropædagogik understøtter jeg’et og fremmer læreprocesser


sammenhæng

svag følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed


sammenhæng

stærk følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed


RASK Godt helbred

Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

NEUROPÆDAGOGIK

& LÆRING


Følelsen af sammenhæng Antonovskys resultater vedrørende stærk

følelse af sammenhæng dokumenterer at man…

Er bedre til at registrere og bedømme stressorer.

Oplever færre stressorer som truende.

Har tillid til at verden er begribelig.

Har tillid til egen handlekraft.

Er bedre til at samarbejde med andre mennesker som de har tillid til.

Er bedre til at håndtere følelsesmæssige problemer fremkaldt af stressorer.

Er bedre i stand til at opfatte problemer som udfordringer.

Føler sig mere motiveret og engageret til at finde løsninger på problemer.

Vælger den mestringsstrategi, der er bedst egnet til de påvirkende stressorer.

Er bedre til at reagere på feedback.

Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium. Hans Reitzels Forlag.


Eksempler på jeg-støttende begreber, metoder, kurser m.v. i et salutogent perspektiv

Thybo P (2010)


sammenhæng

svag følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed


sammenhæng

stærk følelse af

begribelighed

håndtérbarhed

meningsfuldhed


RASK Godt helbred

Coaching

Mestring

Empowerment

Anerkendende pædagogik

Inklusion

Rummelighed

Neuropædagogik

KRAP

Recovery

Kognitiv terapi

(Neuroaffektiv) Psykoterapi

Systemisk terapi

Psykoedukation

Mindfulness

PALS / PALS Mental Sundhed

Narrativ pædagogik

Social Stories

Transformativ læring

Positiv psykologi

Flowteori

Mentorordning

Guidet fælleslæsning

”Du Bestemmer”

”De Utrolige År”

”Cool Kids”

”The Triple Focus”

”Parents Management Training”

”Home Start”

”De små skridt”-metoden

”Jeg kan”-metoden

”Lærings- og Mestringskursus”

”Lær at tackle kronisk sygdom”

…


Neuro pædagogik Neurologi

Biologi

Neuroanatomi

Neurofysiologi

Hvor sker hvad og hvordan

og hvorfor i hjernen?

…

Undervisning

Uddannelse

Opdragelse

Læring

Dannelse

…

En pædagogisk praksis

på hjernens præmisser Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.


Hvad er formålet med neuropædagogik?

”Dybest set handler neuropædagogik om, hvordan man kan hjælpe mennesker, ofte med neuropsykologiske vanskeligheder, med at opnå et så selvstændigt, sammen-hængende og meningsfuldt liv som muligt.

Neuropædagogik er en pædagogisk praksis

på hjernens præmisser som først og

fremmest har læring som formål. En læring

der kan fremme og understøtte menneskers

viden, kompetencer, ressourcer og

potentialer for at (gen)vinde verden-som-

mulighed samt styrke kommunikation,

tillidsfulde relationer og håb.…. så vidt

vingerne kan bære”. (Thybo, 2013)

”Befrielse”, M.C. Escher, 1955, litografi.

Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag .


Hvad er Neuropædagogik? Den bærende idé...

”Der er altid et eller andet

man er god til, man skal bare

finde ud af hvad det er”


www.peterthybo.dk © Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag

Det Neuropædagogiske Kompas


Nogle nøgleområder for undervisning og læring


Læringsteori

Didaktik Pædagogik Pædagogik

knytter sig til det mere

praktiske ”hvordan” i

undervisnings- og

læringssituationen samt

især de menneskelige

relationer, der indgår heri.

Didaktik

tilbyder struktur og

planlægning af bl.a.

undervisningens mål,

indhold, metode og

evaluering.

Læringsteori bidrager med sin viden om,

hvad læring er og hvordan

man kan fremme

læreprocesser.


Hvad er læring og hvordan foregår det?

Otte grundlæggende principper

om læring og læreprocesser


Ændrende læring (dvs. en læring, der

virkelig ændrer noget og ikke blot tilføjer ny

viden til gammel viden) er en positiv og

varig kapacitetsforandring.

Kapacitetsforandringen kan knytte sig til en

lang række forskellige områder, fx

kundskaber, færdigheder, viden,

kompetencer, reaktionsmåder, følelses-

mønstre, arbejdsmønstre, sociale mønstre

og forståelse (Hansen m.fl., 2006).


”Eleven skal stå på tæer for at

række frem til nye tænkemåder

og erfaringer”

Lev Semjonovitj Vygotsky (Hansen, 2000)

Ændrende læring er en

energikrævende proces!

Læring (1)


Læring (2)

Ændrende læring begynder med

en forstyrrelse af en erfaring.

”en irriterende sten i skoen”!



Læring (3)

Kumulativ læring

At grundlægge skemaerne.

Assimilativ læring

At udbygge, konsolidere og nuancere

skemaerne.

Akkomodativ læring

At ændre skemaerne, hvis den lærende

oplever noget, der er i modstrid med

hidtidige antagelser.

Transformativ læring (Mezirow, 1995).

I forbindelse med meget dybdegående

- måske eksistentielle - ændringer af

mentale grundantagelser.

Ændrende læring forandrer skemaer (kognitive / følelsesmæssige / sociale / motoriske)

Skemaer er hvert enkelt menneskes form for mental

struktur, der gør at personen systematisk kan organisere

og lagre nye indtryk og erfaringer ud fra hidtil opbyggede

tankemønstre og forståelse.

”Folk bringer al deres læring fra tidligere oplevelser

med ind i enhver situation” (Jarvis, 2002).

Skemaerne udgør selve fundamentet for

personens hidtil opbyggede tanke-, handle- og

følelsesmønstre samt forståelse af sig selv,

sin omverden – og andre mennesker.



Læring (4)

Ændrende læring

kræver aktivitet.

- også i neural forstand! (Thybo, 1998)

Bedstemors lov: ”Det er den der arbejder, der lærer, og den der har lært noget, er et forandret menneske ” (Larsen, 1998)

Lydia Newton, 112 år, U.S.A.



Læring (5)

Ændrende læring kan inddeles i tre typer læringsfelter

(kundskaber).

Det ved jeg Det kan jeg Sådan gør jeg

sammen

med andre



Læring (6)

Ændrende

læringen

styres af tre

faktorer:

Indhold

Drivkraft

Samspil

Positioner i det læringsteoretiske felt

(efter Illeris K, 2006: Læring. Roskilde Universitetsforlag.

NB!

Der findes ikke blot én

læringsteori, men talrige

læringsteorier alt efter

hvilken position man ser

læring ud fra…


Læring (7)

Ændrende

læring er en

personlig

proces, der er

afhængig af

refleksion.



Læring (8)

Ændrende læring betyder

at kundskaber skal kunne

overføres til andre

kontekster.



Læring i forhold til zonen for nærmeste udvikling

samt begrebet ”flow”


Zonen for nærmeste udvikling



Flow-teori

Mihaly Csikszentmihalyi

Professor i psykologi på Claremont

Graduate University, Californien.

Forsker især i positiv psykologi, motivation,

kreativitet og flow.

Flow er en tilstand, hvor man er så

engageret i en aktivitet, at alt andet synes

uden betydning. Oplevelsen er i sig selv

nydelsesfuld.

Den indre oplevelses optimale tilstand er

karakteriseret ved, at der er orden i

bevidstheden. Jagten på et mål kan bringe

orden i bevidstheden, men der er flere

forudsætninger der skal være på plads for

at dette kan nås…

Dansk Psykologisk

Forlag, 2005


Flow-teori

Nydelsens fænomenologi indeholder flere væsentlige elementer,

som er forudsætninger for flow-tilstanden:

En opgave man har mulighed for at og kapacitet til at gennemføre

(jf. ”zonen for nærmeste udvikling”)

Man skal kunne koncentrere sig om det man gør (indre og ydre ro).

Der skal være et klart mål for og med opgaven.

Opgave skal indeholde mening for den enkelte person.

Opgaveløsningen skal kunne give øjeblikkelig feedback.

Der skal etableres et dybt, men uanstrengt engagement for opgaven

(jf. motivationsbegrebet).

Der skal være en vis grad af kontrol over handlinger for at nå målet.

Csikszentmihalyi, 2005, Thybo, 2013


Læring som en personlig proces

om betydningen af tillærte vanemønstre, læringsstile, kognitive profiler, intelligenser

og personlige karaktertræk


Mennesket i Hjernen

Ca. 30% af hjernen er forhåndberedt

ved fødslen – de resterende 70% er

”mulighedernes legeplads”.

Vi fødes som kopier, men dør som

originaler! (Jung: Individuationsprocessen)

Ethvert menneske er helt unikt, også i

neural forstand.

Hjernens udvikling er helt afhængig

stimuli og krav i omgivelserne –

Hjernen er hele tiden ”online” med

verden og et spejl af det levede liv.



Hemisfære-specialisering



Læringsstile Rita Dunn og Kenn Dunn fra St. Johns

University, New York, har igennem de sidste 30

år forsket i menneskets læring og læringsstile.

De har systematiseret faktorer som har

indflydelse på læring i fem forskellige kategorier:

Fysiologiske elementer, fx perceptuelle

styrker (visuel, auditiv, kinæstetisk og/eller

taktil) og tidspunkt på dagen.

Fysiske elementer, fx lys, lyd, indretning.

Emotionelle elementer, fx ansvarlighed og

udholdenhed.

Psykologiske elementer, fx impulsivitet

eller refleksivitet.

Sociale elementer, fx alene eller

teamarbejde.

(Dunn, Dunn & Perrin, 1994; se fx også Schmidt 2001; Knoop, Laasen & Boström, 2007; Boström & Schmidt, 2011).


Kognitive profiler

Oplevelse knytter sig til

Helhedsmennesket

Handling knytter sig til

Helhedsmennesket

Forståelse knytter sig til

Kendsgerningsmennesket

Lære-

processer

Sternberg RJ. Thinking Styles. Cambridge University Press, 1997


Kognitive profiler og læringspræferencer Sternbergs lærings-

typer (kognitiv profil)

Kendsgernings-

Mennesket

Handlings-

Mennesket

Helheds-

Mennesket

Læringsstrategi Lærer gennem forståelse. Lærer gennem handlinger. Lærer gennem oplevelser.

Tænkeformer Tænker sprogligt. Tænker praktisk. Tænker i helheder/billeder.

Hukommelsesformer Semantisk strategi der rummer viden som

er faktuel og abstrakt.

Hukommelse om ”Hvad”.

Procedural strategi der rummer viden om

praktiske procedurer og motoriske

handlinger.

Hukommelse om ”Hvordan”.

Episodisk strategi der rummer viden som

har personlig betydning.

Hukommelse der rummer subjektive

oplevelser og følelser.

Problemløsningsformer Foretrækker mere fastlagte

fremgangsmåder (konvergent tænkning).

Fortrækker problemløsningsformer der er

praktiske anlagte og gerne efter learning

by doing-princippet (trial and error).

Foretrækker at arbejde hen imod at finde

flere forskellige idéer og løsninger

(divergent tænkning).

Andre egenskaber Struktureret, analyserende, fokuseret.

Abstrakt.

Forbereder sig meget.

Lærer for at forebygge fejl.

Ønsker sikkerhed og stabilitet.

God til at finde de bedste idéer.

Konkret.

Målrettet handlende.

Går lige på opgaven.

Lærer af sine fejl.

Tåler usikkerhed.

God til at udføre idéer i praksis.

Direkte sansende, kunstnerisk og

receptiv.

Empirisk.

”Den stille elev”.

Er følsom over for stemtheden i

læreprocessen.

Tåler usikkerhed, men har brug for ”sit

indre rum” til bearbejdning og refleksion.

God til at få idéer.

Salutogene

komponenter

Mening. Håndterbarhed. Begribelighed.

Pædagogik –

hvad du kan gøre for at

fremme læreprocessen

Give tid.

Gennemgå de enkelte dele af opgaven –

trin for trin. Arbejd faktaorienteret, logisk

og med systematik.

Instruktion/vejledning.

Tag udgangspunkt i et eksempel for at gå

til det principielle (induktiv metode).

Sætte rammer for opgaven.

Gøre opgaven enkel, men tiltrækkende.

Øg opgavens kompleksitet – og hold dig

så væk!

Skab oplevelser af sammenhæng og

helhed.

Skab billeder og brug metaforer.

Tag udgangspunkt i det principielle for at

gå mod det/de enkle tilfælde (deduktiv

metode).

Det kreative menneske

Magter alle tre tænke-handle mennesketyper og kan vælge effektivt mellem dem alt efter, hvilken type

opgave/problem/situation man står overfor. Denne evne og fleksibilitet har grundlæggende betydning for

adaptiv adfærd og for at opbygge en stærk følelse af sammenhæng i livet.

Thybo, P. 2011 (med inspiration fra Sternberg, 1997, 2003; Fredens, 2004; Fredens, Johnsen og Thybo, 2011)


Howard Gardners teori om de otte intelligenser

”Klogsk aben bor ik k e i

ét hus alene”



De mange intelligenser



Psykologiske præferencer

Thybo P (2013). Neuropædagogik

– Hjerne, liv og læring.

Hans Reitzels Forlag

Carl Gustav Jung, 1875 - 1961


Myers-Briggs personlighedstest

Verdens mest udbredte personlighedstest

bygget på Jungs typologier.

Find din persontype på:

www.jobindex.dk

http://www.jobindex.dk/


Relationsdidaktik

Læreprocessens styringsredskab i et neuropædagogisk perspektiv

Om planlægningen af læring og læreprocessen


Didaktik Begrebet didaktik kommer fra det græske didaskein, der

oprindelig betyder ”lære af”.

Didaktik omhandler den metodik og handleplan, der ligger

bag den professionelles overvejelser, og som skal motivere

og understøtte den andens læring.

I tidligere litteratur drejede didaktik sig udelukkende om

overvejelser om undervisningens mål, indhold, metoder,

også kaldet mål-middel-didaktik.

I dag er didaktikbegrebet blevet udvidet til bl.a. også at

omfatte, hvilke forudsætninger en person har for læring.

Det kan fx dreje sig om bio-socio-kulturelle forudsætninger

som alder, begavelse, modenhed, motivation, parathed for

læring, opbakning fra omsorgspersoner, læringskontekster –

alt sammen overvejelser, der har stor relevans for

vurderingen af et menneskes læringsforudsætninger.



Relationsdidaktik Relationsdidaktikkens styrker

og særkender:

Den arbejder med didaktiske

hovedbegreber i dynamiske

sammenhænge.

Den inddrager den lærendes

læringsforudsætninger.

Den inddrager kontekstens betydning

for læring.

Den inviterer den professionelle til at

reflektere over sin egen didaktiske

analyse, og dermed opstår der en god

mulighed for ikke blot større præcision i

undervisningen/ vejledningen, men også

for at analysen kan blive en trampolin

for den professionelles egen læring. ”At tegne”, M.C. Escher, litografi, 1948



Hvordan er relationen mellem den

professionelle og den lærende, og

hvilken betydning har den for

undervisning/ vejledning og læring?

Hvorfor skal der undervises/ vejledes i det bestemte emne?

Opretholdende faktorer for ikke-læring

Læreprocesser

Indhold i undervisningen/ vejledningen

Mål for undervisningen/ vejledningen

Evaluering og vurdering af undervisning og læring

Relationen mellem den fagprofessionelle

og den lærende

Rammefaktorer og kontekstens betydning

Den lærendes

læringsforudsætninger

Thybo P (2013). Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring.

Hans Reitzels Forlag.

Hvad skal der

undervise/vejledes i?

Hvilke læreprocesser kommer i spil i undervisningen/vejledningen?

Hvilke læringsforudsætninger har den lærende i forhold til undervisning/vejledning?

I hvilke rammer og kontekst foregår

undervisning/vejledning i, og hvilken

indflydelse har det for læring?

Hvilke faktorer i og omkring

personen vil kunne hæmme

læringen i undervisning/

vejledning?

Hvordan skal den professionelle evaluere og

vurdere effekten af undervisning/vejledning

samt læring set i forhold til den/de lærende

og sin egen faglige udvikling?

TEGN TEGN

Hvilke tegn og signaler fra den lærende skal

den professionelle være opmærksom på i

tilrettelæggelse og gennemførelse af en succesfuld undervisning/vejledning?

Relationsdidaktikkens Stjernetegn


Relationsdidaktisk skema



Den neuropædagogiske intervention ”fanget i flugten”

- seks opmærksomhedsområder

Person Den ”personlige bagage”, individuelle karakteristika

og kognitive skemaer.

Situation Omhandler aktiviteten og mødet

samt den socio-kulturelle kontekst (omverdenen) det foregår i og som

vil kunne have indflydelse på menings- og betydningsindholdet

for aktiviteten/mødet.

Kommunikation Verbal og non-verbal;

Sprogbrug og narrativer er et udtryk for tænkning, fortolkninger og personlige

opfattelser. Også adfærd kan opfattes som et kommunikativt (handlings)udtryk.

Relation Al læring foregår i relation til nogen eller noget, men her tænkes især på den sociale relation mellem personen og

den fagprofessionelle samt det øvrige sociale netværk.

Reaktion Menneskelige reaktioner er

barometeret for hvordan den pædagogiske intervention

fungerer i praksis og knytter an til personens bevidste og

ubevidste adfærd.

Hjernens funktion Hjernen, der sammen med kroppen,

er forbindelsesleddet mellem personens indre verden og den

ydre verden (omgivelserne).

Den Neuropædagogiske

Intervention

Thybo P (2013).

Neuropædagogik – Hjerne, liv og læring. Hans Reitzels Forlag.


Afsluttende overvejelser…


Hjerneviden giver bestemt ikke svaret på alt!

Bogens sidste sætning

”… det er ikke ’hjerner, der lærer’ eller ’hjerner, der skal rehabiliteres’, men derimod kommunikerende,

musiske, relationelle, tænkende og værende mennesker i det levede liv”.



”Det Hele Menneske” – ny filmserie

det gode læringsrum...2015/04/15 · © om begrebet ”læringsrum” ”læringsrum er et nyere...

Documents