det grundlæggende om public relations

8/8/2019 Det grundlggende om public relations

1/42

SCIENTOLOGIGr verden bedre at leve i

Den anvendte religise filosofi, Scientologi, blev grundlagt og udviklet afL. Ron Hubbard, og den tilbyder en prcis vej for alle, s de kan genvinde detsande og enkle i deres ndelige jeg.

Scientologi bestr af specifikke aksiomer, der forklarer tilvrelsens under-liggende rsager og principper, og observationer i et stort omrde inden forhumaniora. Dette er et filosofisk materiale, der bogstaveligt talt angr hele livet.

Denne udfrlige samling af viden har resulteret i, at emnet har toanvendelsesmetoder: Frst en teknologi hvormed en person kan forbedre sinndelige bevidsthed og opn den frihed, som sges inden for mange store

filosofier; for det andet et stort antal grundprincipper, som folk bruger for atforbedre deres tilvrelse. Med hensyn til den sidstnvnte anvendelsesmulighedtilbyder Scientologi intet mindre end praktiske metoder til at forbedre alleaspekter af ens liv det betyder, at der kan skabes nye mder at leve p. Detmateriale, du skal til at lse, kommer fra sidstnvnte kategori.

De data, som prsenteres her, er sammensat af uddrag fra L. Ron Hubbardsskrevne materialer, og de udgr kun t af de mange redskaber, man finder iHndbog i Scientologi. Den hndbog er en omfattende vejledning, som giveradskillige af Scientologis anvendelsesmetoder, og med dem kan man forbedremange andre omrder af tilvrelsen.

I dette hfte har redaktrerne suppleret uddragene med en kort introduktion,praktiske velser og eksempler p resultater med at bruge det.

Din nrmeste Scientologi kirke eller mission tilbyder kurser, hvor du kanforge din forstelse, og yderligere materiale, hvis du nsker at udvide din viden.

Der findes mange nye opdagelser om mennesket og tilvrelsen, som erbeskrevet i Scientologi; s det er muligt, at du stder p ukendte udtryk i dettehfte. Der kommer en beskrivelse af dem, frste gang de forekommer, og desudenstr de i ordlisten bagest i hftet.

Scientologi er til for at blive brugt. Det er en praktisk filosofi, noget man gr.Du kan ndre tingenes tilstand ved at bruge disse data.

Der findes utallige mennesker, der har nsket at gre noget ved de forhold, deser omkring sig, og de har anvendt denne viden. De ved, at tilvrelsen kanforbedres; og de ved, at Scientologi fungerer.

Brug det, du lser p disse sider, til at hjlpe dig selv og andre, s vil du ogsfinde ud af, at Scientologi fungerer.

DEN INTERNATIONALE SCIENTOLOGI KIRKE

Der findes en oversigt over kirker og missioner p www.scientology.org.


2/42

2

Public relations giver dig midlerne til at kommunikere dine ider og tilat f dem accepteret en vsentlig frdighed, nr man har at gre mednye ider. Det er en mde at opn sttte til dine projekter og bestrbelser.

Da public relations generelt er blevet anset for at vre en metode til at

opn offentlig omtale, har den indtil nu vret underlagt store begrnsninger.

Metoden manglede nogle ngleelementer. Vigtige opdagelser i Scientologi

har gjort hele omrdet betydeligt mere anvendeligt og effektivt.

L. Ron Hubbards fordling af public relations gr det ikke bare til

noget vsentligt for enhver gruppe og ethvert individ, men fjerner ogs dehidtil ulseligt forbundne begrnsninger. Selv om den fulde teknologi er

omfattende, vil de grundlggende principper, der er dkket her, vre af

umdelig stor vrdi for enhver med et vrdifuldt forml.s


3/42

3

r man har at gre med andre og forsger at opn deresenighed, samarbejde eller sttte til noget, er man kommetind p omrdet public relations eller forkortet PR.

Definitionen p PR er: GODT ARBEJDE VEL

PUBLICERET.Godt arbejde er ikke nok, man bliver ndt til ogs at

f det publiceret for at opn samarbejde eller enighed.I public relations nr man dybest set folk med en eller

anden slags id og opnr deres enighed. Ens succes i omgangen med andre erderfor s effektiv, som man kan n dem med den id, man har til hensigt, deskal have.

Public relations er et uundvrligt redskab til at f ens ider over, og enhver,der gr verden til et bedre sted, kan have stor nytte af at bruge public relations.

Uanset hvad man laver fra at hjlpe med at forbedre uddannelsen i etomrde til at hjlpe folk ud af narkotikamisbrug kan man ved at bruge vrk-tjerne i public relations n andre med det korrekte budskab og opn deresenighed om det. Derfor bner det dren for accept af den aktivitet, du gernevil udfre.

Public relations er ikke noget nyt. Det eksisterede som et selvstndigtemne i Romerriget, hvor det blev brugt med det forml at vlge senatorer. Selvdengang blev politiske slogans skrevet p Colosseums mure, s folk kunne sedem.

Gennem rhundreder forblev PR kun delvist udviklet som emne, holdt til-bage i dets udvikling af folk med lumske hensigter, folk som kun varinteresseret i at bruge PR til at fremme deres skjulte bagtanker.

Frst da Scientologi kom med opdagelserne omkring kommunikation ogmenneskets sande natur blev public relations faktisk et komplet emne til gavnfor samfundet og individet.

Public relations er en teknologi, der har sine egne love.For at begynde at lre teknikkerne i public relations skal man starte med

en forstelse af de grundlggende faktorer og bestanddele, der udgr emnet.

PUBLIC

RELATIONS

N


4/42

4

Uanset hvoreffektivt et

program er

bliver detmske ikke ensucces, hvis man

ikke kan opnsamarbejde ogbred enighed omdet.

Men ved brug afpublic relations-

teknologien

kan man fsucces i sinebestrbelser oggennemfre sineml hurtigere.

Elmebykriminal-statistik

Borgmester, alle byer br have ethandlingsprogram for at nedbringekriminalitet. Det er meget succesfuldt.

Jeg kan ikke f de andreborgmestre til individueltat hjlpe med at fremme

handlingsprogrammet. Deter p tide virkelig atf udbredt oplysningerne

om det.

Elmebys Handlingsprogram for Borgerengagementreducerede kriminaliteten med 73%

KRIMINALITETS-

frste r.

KONGRES FOR

BORGMESTRE

Se denne post fra kongressen.Flere og flere byer indfrervores program.

FOREBYGGELSE


5/42

5

DENMANGLENDE

BESTANDDELDer har manglet en bestanddel i public relations-teknologi lige s lnge,

public relations har eksisteret. Det, der manglede, har vret en af nglefaktorerne,der har gjort, at public relations var et ukomplet emne og derfor en potentielbelastning for brugeren.

Den bestanddel er realitet.

Det, vi opfatter med vores sanser, er virkeligt. Realitet er i grunden enighed

om sansninger og data i det fysiske univers. Det er graden af enighed opnetmellem mennesker. Man er enten enig med sine medmennesker eller uenigmed dem, og som man er enig og uenig, sdan er ns realitet.

Det, man er enig med sine medmennesker om, er virkeligt. Det, man eruenig om, er ikke virkeligt.

Scientologi har vist, at realitet er forbundet med to andre komponenter:affinitet og kommunikation.

Ordet affinitet ligger betydningsmssigt tt op af udtrykket at holde af.

Affinitet er dog et tovejsforetagende. Ikke alene holderdu afnoget, men du fler,at det holder af dig. Affinitet er ogs meget lig ordet elske, nr elske bruges somet universelt udtryk. Ordet inkluderer bde elske og holde afog er bredere enddem begge.

Kommunikation er udvekslingen af ider over afstand. Et menneskesindvirkning p verden har vret direkte proportionalt med hans udvikling afkommunikationsmetoder. Kommunikationen i dens bredeste forstand inkludererselvflgelig alle de mder, en person eller ting bliver opmrksom p en andenperson eller ting.

Disse tre komponenter affinitet, realitet og kommunikation udgrARC-trekanten (udtales A-R-C) i Scientologi, og sammen udgr de bestand-delene i forstelse.

Hvis et hjrne af trekanten (for eksempel A) hves, vil de to andre stige.Hvis et hjrne snkes, vil de to andre falde.

Med hj eller lav R har man hj eller lav A og C.

Med hj affinitet har man derfor ogs en hj realitet og en hj kom-munikation. Med lav affinitet har man ogs en lav realitet og en lavkommunikation.


6/42


7/42

7

Det skaber en kynisk verden. Det har delagt idealisme, patriotisme ogmoral.

Hvorfor?

Nr en ptvungen kommunikationskanal kun bringer lgne, sker der etsammenbrud af affiniteten, og det man fr, er had. Ren er blevet forvrnget.

Den PR, der helliger sig en falsk realitet bestende af lgne, bliver sledestil lav A, lav C, og den giver s bagslag for udveren.

S den frste lektion, vi kan lre, er: HOLD EN HJ R. Det stter os istand til at bruge PR med sikkerhed.

Jo flere lgne du bruger i public relations, jo mere er den tilbjelig til atgive bagslag.

Deraf loven:

BRUG ALDRIG LGNE I PR.

Det vanskelige ved PR var sledes manglen p realitet. En lgn er selvfl-gelig en falsk realitet.

Vanskeligheden ved PR var R!

Hvis du skal have en pressemeddelelse ud om en ny dsebner, som nemt kanbne dser, og det, du vil sige, er: Selv et barn vil kunne bruge dsebneren, sfind ud af, om det er en kendsgerning. Giv den til et barn og f barnet til at

bne en dse. S er det sandt. Brug nu frasen og sig hvilket barn, det var. Ladvre med at kalde den for rhundredets dsebner. Det vil ikkekommunikere.

Bare fordi det vlter ud af radio, tv og presse, betyder det ikke, at de kom-munikerer. Kommunikation indebrer, at man nr ud til nogen.

Enhver lgn vil enten svkke Cen (kommunikation) eller ende med, at Cen dag stoppes med vmmelse.

Derfindes alts en teknik, der hedder public relations. Og der er knytteten stor belastning til PR og en nedvrdigelse for den, der praktiserer PR, hvisman misbruger den ved at bruge lgne.

Men hvis man hele vejen igennem srger for de vrdier, der ligger i sandhedog affinitet, vil man vre i stand til at kommunikere, og man vil kunne klarepresset.

Nr man ved det, bliver public relations et langt mere brugbart og udvikletemne.

Det nste, man skal vide, er hvem eller hvilket publikum, man forsger atkommunikere til. Uden den viden har man frugteslse bestrbelser inden for

public relations.


8/42

8

PUBLIKUMHvad er et PUBLIKUM?

Man hrer publikummet, en stjerne siger mit publikum. Hvis man kiggeri ordbogen, finder man ud af, at publikum betyder en organiseret eller bredgruppe mennesker.

Der findes en specialiseret definition af ordet publikum, der ikke findesi ordbogen, men bruges i public relations. Publikum er et professionelt udtrykfor PR-folk. Det betyder ikke pblen eller masserne. Det betyder en slagstilskuere.

Den brede befolkning er for en professionel PR-mand opdelt i separatepublikummer. De frste PR-folk skulle nok have bruge ordet tilskuere tilbagei 1911. Men det gjorde de ikke. De brugte ordet publikum til at beskrive deforskellige slags tilskuere til deres kommunikation.

S det str ikke i ordbogen som et professionelt PR-udtryk. Men man bliverndt til at forberede sig godt og grundigt p at bruge udtrykket. Ellers begrman flere PR-fejl, end der let kan opremses.

Omkring 99% af de fejl, der begs i PR-aktiviteter, erforkert publikum, ogdet ender med at vre hovedrsagen til at PR slr fejl.

Hvad er et publikum s?

P PR-sprog bruges publikum altid sammen med et andet ord. Der erikke et enkelt ord for publikum i public relations. En professionel inden forpublic relations siger aldrig PUBLIKUMMET.

Der er publikummet i lokalsamfundet, som betyder folk i byen, somikke personligt er grupperet i nogen anden speciel form for publikum. Der erarbejderpublikummet, hvilket betyder de folk, der arbejder for firmaet. Derer aktionrpublikummet, hvilket betyder folk, som ejer aktier i firmaet. Derer teenagepublikummet, som er dem, der er under tyve r. Der er lge-publikummet, det er de lgeuddannede tilskuere, som man prver at n ud til.

Der er hundredvis af forskellige typer af publikummer.

En flles interesse eller en faglig eller klasseprget flles egenskab ligheds-

punkter i en srlig gruppe bestemmer typen af publikum eller tilskuere.


9/42

9

En person, der anvender public relations, har brug for denne opdeling, dahan m forvente, at hver enkelt type publikum har forskellige interesser. Derform hans reklame planlgges specielttil hver type publikum.

I public relations-verdenen er der ikke brn der er et brnepublikum.Der er ikke teenagere der er et teenagepublikum. Der er ikke ldremennesker der er et ldrepublikum.

En, som anvender public relations, tnker ikke i store masser. Han tnkeri typer af grupper inden for masserne.

Public relations er en aktivitet, der vedrrer prsentation og tilskuere.Selv nr han skriver en pressemeddelelse, former han den til en udgivelse,der nr frem til en tilskuertype, og han skriver den til disse tilskuere.

For at kunne gre det, m han frst have en id om publikummets ellertilskuernes meninger eller realitet. Det finder han ud af ved at lave enundersgelse.

En undersgelse er en prveudtagning eller delvis indsamling af kends-gerninger, tal eller meninger taget og brugt til at tilnrme eller indikere, hvaden fuldstndig indsamling eller analyse kunne afslre.

Et eksempel: Der findes en gruppe p tre tusinde lrere i et omrde, og

man nsker at finde ud af, hvad de gerne vil have, at skolenvnet gr. Ved at

Publikum eret professioneltudtryk forPR-folk. Detbetyder ikkebare pbel ellermasserne. Detbetyder en slagstilskuere.

Arbejderpublikummet Teenagepublikummet Lgepublikummet


10/42

10

sprge to hundrede tilfldigt udvalgte lrere kan man f en god id om, hvorhele gruppen af lrere str med hensyn til det specifikke emne.

En, der bruger PR-teknikker, laver undersgelseromkring srlige publi-kummer. S prsenterer han sit materiale for at pvirke netop dette publikum.

Han tilbyder ikke fortllinger om rullestole til teenagepublikummet ellerMickey Mouse prmier til det ldre publikum.

Alle ting br udformes til at n et srligt publikum.

Hvis man blander det sammen, gr det galt.

Hvis man har rede p det og holder je med det, s lykkes det.

En, der ikke forstr begrebet om publikummer, kan ramme fuldstndigtved siden af. Hvis en PR-mand forsgte at slge lovprisning af hash til etpolitipublikum, fr han absolut ikke en respons. Et forbryderpublikumbliver ikke vildt begejstret over strmerheltene.

Al dygtig public relations er stilet mod specifikke, omhyggeligt undersgtespecielle tilskuere, kaldet et ___________ publikum.

Nr man ved det, kan man forst emnet public relations.

Nr man kan anvende det med ekspertise, er man professionel inden forpublic relations!

Enhver, der bruger PR, skal finde frem til sit njagtige publikum. Det kanvre flere forskellige typer.

S m han undersge og gennemg hver types reaktioner.

Derefter planlgger og udformer han sine meddelelser og tilbud til hver afdem.

S sender han det rette budskab til det rette publikum i hvert tilflde. Derkan vre et dusin forskellige budskaber, hvis der er et dusin forskelligepublikummer. Hver enkelt er det rette for netop det publikum.

En, der bruger public relations, gr efter et resultat, en opringning, et svar,en respons.

Det rette budskab i den rette form til det rette publikum giver resultat.

Et forkert budskab til det forkerte publikum koster bare en masse pengeog giver ikke noget resultat.

Nr man kender det rette publikum, kan man undersge dem og kommu-nikere til dem med realitet.

Hvis man nsker at opn resultater, m man vide, hvem ens publikum er.


11/42

11

UNDERSGELSERSom du har lst tidligere i dette hfte, er det vigtigt at bruge realitet i PR

og at kende realitetsniveauet for det publikum, du henvender dig til.

Det klarer undersgelser.

I public relations-terminologi betyder at undersge omhyggeligt atundersge den offentlige mening med hensyn til en id, et produkt, et aspekti livet eller et hvilket som helst andet emne. Ved at lave en detaljeret analyse(person til person-undersgelse) kan man komme til et samlet overblik overoffentlighedens mening om et emne ved at opstille en tabel for den hjesteprocentdel af udbredt respons.

Men hvad betyder det for en person, der er alene? Han kan helt sikkert ikkestorme ud og hyre opinionseksperter eller et et firma, der foretager meningsmlinger,til at fortlle ham alt om naboerne i det nye nabolag, han lige er flyttet ind i, eller hvad destuderende i en klasse tnker, eller hvad arbejdskollegaer mener om hans projekt.

Faktum er, at en person meget let kan lave sine egne undersgelser.

En undersgelse udfres for at finde, hvilke knapperen gruppe har. Indenfor undersgelser betyder ordet knap det emne, den vending eller det begreb,der kommunikerer realiteten hos et specifikt publikum. Det er noget, der ervirkeligt for strstedelen af personerne i den gruppe, og som kan bruges til atf en respons og opn enighed. Termen kom fra et udtryk p engelsk tidligt idet tyvende rhundrede tryk p knappen, som overfrt betyder at udfre en

handling, der automatisk frembringer den nskede tilstand. I public relationser den tilstand, man nsker, enighed i og samarbejde om ns handlinger.

I en undersgelse sprger man folk for at f deres mening om noget. Enknap er det primre datum, man fr ud af denne handling. Det er det svar, dergives flest gange, nr man stiller et undersgelsessprgsml. Det er det, der vilfremkalde enighed og respons.

Undersgelser kan ogs udformes til at fortlle dig, hvad folk afskyr.


12/42

12

Med et kendskab til folks realitet, der opns gennem undersgelser, harman bnet dren for at informere dem om de ider, man nsker, de skalacceptere med andre ord, man kan f sit budskab forstet.

Budskabet er kommunikationen, tanken, signifikansen, du nsker atoverbringe til tilskuere eller et publikum.

En knap er det, der bruges til at f publikums enighed om at hrebudskabet.

Et budskab og en knap er ikke det samme.

Ved at udfre en undersgelse og finde den rigtige knap kan man derefterbruge den knap til at fremkalde enighed og sledes f en respons.

At lave en korrekt undersgelse og s bruge resultaterne effektivt krveren forstelse af formlet med undersgelsen og med ARC og ARC-trekanten.Det krver en forstelse af, hvad realitet er.

Nr man udfrer en undersgelse, bruger man ARC-trekanten til at begyndemed, og efter det bruger man ARC-trekanten, nr man tager resultaterne fraundersgelsen i brug.

Det fungerer, som flger: Man kommunikerermed tilskuere eller et publi-kum (via en undersgelse) med affinitet for at finde ud af, hvad tilskuernesrealitet er. Realitet er enighed om, hvad der er. Grunden til, at du laver enundersgelse, er at finde ud af, hvad de tilskuere eller det publikum vil vreenig i.

I et stykke reklame eller en anden slags kommunikation nrmer man sigs dette publikum med denne realitet for at opn publikums enighed om athre budskabet. Og sdan hver man publikums affinitet for det, man rekla-merer for.

S enkelt er det. Men det vil kun vre enkelt for den person, der forstrARC-trekanten. Uden realitet eller nogen enighed vil kommunikationen ikke

n frem, og affiniteten vil vre fravrende.


13/42

13

EKSEMPEL P UNDERSGELSEHer er et eksempel p en faktisk undersgelse. En gruppe

scientologer i Sydafrika ville finde ud af, hvordan man bedst nrsorte brn i landlige bydistrikter med et uddannelsesprogram, derbrugte Scientologis studieteknologi. For at gre det kunne de se, atde frst blev ndt til at afgre, hvad brn ans for at vre de strstebarrierer, de stod overfor.

De stillede sprgsml, og de hjeste procentmssige svar var:

1. Hvis rd accepterer du?

73% Forldre13% Bror eller sster5% Lrer

2. Hvad, fler du, er det strste problem i verden i dag?

50% Vold, krig15% Ingenting, intet problem10% Uddannelse

3. Hvad kan der gres for at ndre det?

23% Stoppe det15% Ingenting, intet problem10% Uddannelse

4. Hvad vil du helst ndre i dit liv?

25% Vold, had18% Situationen, alt15% Uddannelse

5. I hvilken del af dit liv, klarer du dig bedst?

33% Uddannelse30% Ingenting15% Alt

6. Hvad ser du mest frem til i dit liv?

58% Skole, uddannelse10% Ved ikke10% Alt, hvad som helst


14/42

14

Derfor foretages undersgelser for at opn enighed. Undersgelser foretages

ikke med noget andet forml. De foretages for at etablere enighed medpublikum.

Du sprger ti eller tusinde mennesker, hvad de allermest nsker eller for-venter sig af et bildk, og syv eller syv hundrede af dem siger holdbarhed.Det er knappen. Det er realiteten punktet, hvor der er enighed angende bildk,hos det publikum. S du bruger den knap p det publikum, og du har etableretenighed. Nr du har enighed, vil de lytte til det, du har at sige om bildk.

Knapper har deres anvendelse, men vi er ikke s interesseret i dem, som vier i budskabet. Budskabet er den egentlige essens i ethvert stykke reklame ellerPR-kommunikation. Knapper er kun den smrelse, man bruger for at f sinmeddelelse igennem.

En undersgelse som den i eksemplet ovenfor vil vre til stor hjlp, nrman skaln brn med de vrktjer, hvormed de kan lre og modtage en

meningsfyldt uddannelse.

Knapper fundet i undersgelsen inkluderer:

Forldre disse brn lytter til deres forldre.

Vold, krig dette kom ind som deres strste problem, og det de mestnskede at ndre.

Uddannelse og skole var den del af deres liv, som de s mest frem til.

Efter at have udfrt sdan en undersgelse, kunne resultaterne bruges afdenne gruppe til at f deres program bedre kendt og accepteret. Deres grund-lggende budskab er, at der eksisterer uddannelsesmetoder, der virker, ogsom vil hjlpe dem. Ved at bruge resultaterne fra undersgelsen kunne de udtrykkederes budskab, s det ville blive bedre accepteret. De kunne for eksempel sige:

Uddannelse er lsningen p vold og et bedre liv for dig, og vores program vilhjlpe dig til at f en vrdifuld uddannelse.


15/42


16/42

16

Tabulering af undersgelser

Nr en undersgelse er afsluttet, skal svarene tabuleres for at vrebrugbare.

Ordet tabulere er defineret som at opstille (kendsgerninger, statistikkerosv.) i en tabel eller kolonner; arrangere systematisk.

Nr man tabulerer svar fra undersgelser, arrangerer man de indsamlede datasystematisk for at muliggre analyse af resultaterne. Definitionen af analysekan siges at vre detaljeret undersgelse for at afgre beskaffenheden ellertendenserne vedrrende noget.

Den mest almindeligt brugte udformning af tabuleringer fra undersgelserer at skrive hvert sprgsml med svarkategorierne og deres procentdel opstilletfra hjeste procentdel til laveste under hvert sprgsml.

For at opn effektiv public relations, der kommunikerer ens budskab oggr ens gode arbejde godt kendt, er det essentielt, at man ved, hvad ns pub-likum nsker og vil acceptere, hvad de vil vre enige i, og hvad de vil tro p.

Undersgelser giver derfor en realitet om ens publikum. Uden undersgel-serne arbejder man i blinde p lykke og fromme, og det kommer man ikkelangt med.

PROCEDURE FOR TABULERING1. Tl alle undersgelserne.2. Opret forskellige kategorier af svar p

hvert sprgsml ved kort, men prcist atlave en liste over svarene, efterhndensom du gr gennem svarene forundersgelsen.

3. Nr kategorierne er blevet oprettet, vildu vre i stand til simpelthen at stte enskrstreg ved den behrige kategori,hvor skrstregen betyder endnu et svar aflignende karakter.

4. Nr alle sprgsmlene er blevet tabuleret,s tller du de svar sammen, der er giveti en bestemt kategori p hvert sprgsml.

5. Beregn procentdelen for hver kategoriunder hvert sprgsml. Dette gres vedat dividere med antal undersgelser oggange med 100. Lad os sige, at du havde1.500 svar af lignende karakter p etsprgsml, og det totale antal unders-

gelser er 2.500.1.500/2.500 = 0,6 x 100 = 60

Det betyder, at 60 procent gav svar af lig-nende karakter.

6. Den eneste fejl, du kan beg, er ikke atindse ligheden i svarene og sledes f enmangfoldighed af kategorier.


17/42

17

En undersgelseudfres for,at man kan

fremskafferespons ogenighed.

Med en opnetrealitet kanen plankommunikeres

og det vil fre

til accept ogsamarbejde.

Hvilken prmie kunne du godt tnke dig som belnning,hvis din skole klarer sig bedst til terminsprven?

UNDERS

GELSE

STABUL

ERING

Hvilkenbe

lnnin

gdug

erne

have,h

visdinskole

vinder

finalen

?

Skoleu

dflugt

61%

Somme

rfest

24%

Skolefe

st

12%

Andet

3%

Belnning ved finalen

Skoleudflugt

Enighed bliveropnet ved at

finde og derefterbruge denrigtige knap.


18/42


19/42

19

Ondskabsfuld og lgnagtig sladder fra gamle damer var den tidligste formaf denne taktik, og den var s slem, at man nogle steder satte dem i offentligegabestokke eller fordrev dem ud af byen.

I vore dage er der ikke en sdan kontrol med sort propaganda. Vanskelig-hederne og omkostningerne ved at fre injuriesager og sager for bagvaskelsesamt misbrug af pressefrihed osv. gr, at enhver kan blive udsat for en sdankampagne.

Alt, hvad man behver, er en fjende. Og der er f mennesker i historien,som ikke har haft nogen fjender.

Der er personer her og der i samfundet, som ikke forstr srligt meget.

Det kommer til udtryk som en slags ondskabsfuld glde ved ting. De per-soner lader meget let bagvaskende rygter g videre. I et analfabetisk samfundfindes de i overflod. Da de ikke kan lse, er de afskret fra hovedparten af vi-den. Da de ikke kender srligt mange ord, bliver det meste af det, som bliversagt til dem, ikke forstet.

Det glder ikke kun for analfabeter.

Det, de ikke forstr, erstatter de med indbildte ting.

Derfor lytter en sdan person ikke blot til bagvaskelse, men forvansker ogfordrejer den.

Derfor kan der lbe et rygte gennem samfundet, som ikke har nogetgrundlag i sandhed.

Nr flere af den slags rygter eksisterer og er vedvarende, br man have enmistanke om, at der fres en hviskekampagne. Det er ikke fordi, folk hviskerdisse ting, men fordi den, som en ond vind, ikke ser ud til at have nogen kilde.

Sort propaganda gr brug af en sdan villighed til at lade ting g videre ogforstrke usandheder.

Meget af den sorte propaganda er selvflgelig mest tydelig og fremkommermest hjrstet i uansvarlige (eller fordkt kontrollerede) aviser, radio ogfjernsyn.

Men selv efter at en drlig pressehistorie har vret fremme, eller en drligradio- eller fjernsynsudsendelse er blevet sendt, regner sort-propagandisterne

med hviskekampagnerne til at fre bagvaskelsen gennem samfundet.


20/42

20

Derfor er enhver person, ethvert individ i fare.

En person kommer til at frygte, at drlige ting bliver sagt om ham. Nrman str over for en hviskekampagne, hvad enten den er virkelig eller ind-

bildt, har man en tendens til at trkke sig tilbage, og man har en tendens tilat blive mindre aktiv og rkke mindre ud.

Det glder ligeledes for firmaer og selv nationer.

Derfor kan man, medmindre man ved, hvordan man hndterer sdan etangreb, faktisk blive gjort srdeles ynkelig og syg.

Loven om udeladte data

Der findes en naturlov, der uheldigvis begunstiger sort propaganda.

HVOR DER IKKE ER NOGEN DATA TIL RDIGHED, VIL FOLK OPFINDEDEM.

Dette er loven om udeladte data.

Et vakuum har tendens til at fylde sig selv. Gamle filosoffer sagde, at naturenafskyr et vakuum. Faktisk strmmer det omkringliggende tryk ind i et omrdeuden tryk.

Det er liges med en person, et firma eller en nation.

Nr personen bliver ramt af lgne, har han en tendens til at trkke sig tilbage.Allerede det har en tendens til at trkke ting ind.

Personen nsker s ikke at udsende data. Han bliver til en vis grad etmysterium.

For at afklare det mysterium vil folk opfinde data.

Det glder for personer, firmaer eller nationer.

Det er, hvorpublic relations er en ndvendighed.

I grunden er public relations kunsten at gre godt arbejde velkendt.

Det er en skbnesvanger fejltagelse at tro, at godt arbejde taler for sig selv.Det gr det ikke. Det skal publiceres.

Det er i grunden, hvad public relations er. Og det er grunden til, at den er

der for at fylde vakuumet af udeladte data. Midt i en sort propagandakampagne


21/42


22/42

22

Hold dig ikke til det samme emne, som du bliver angrebet p.

Et eksempel p at tale uden at bengte og dermed bekrfte kunne vre:

UDTALELSE: Jeg lste, at dit firma gik fallit sidste mned.

MODARGUMENT: Du godeste. Det siger du ikke! Hvis vi ikke havdetrukket os ud af den kontrakt, ville vi virkelig vre get fallit. Der var et fryg-teligt postyr i bestyrelsen. Men McLinty vandt. Skotsk i bund og grund. Hansagde: Jeg skriver ikke under! Ligesom at rive hovedet af formanden. Sikkeet postyr. Noget kunne tyde p, at vi har 80 millioner sat til side et eller andetsted, og McLinty har ansvaret for dem, og han vil ikke rokke sig en tddel.

Udsprgerens konklusion er, at du ikke er get fallit. Han har fet data. Va-

kuumet er fyldt med en historie om postyr i bestyrelsen og en mystisk reservep 80 millioner.

Modbevis falske data

Det bestr af at modbevise den falske udtalelse grundigt med dokumenter,demonstration eller fremvisning. Man skal have en samling dokumenter, enevne til at demonstrere eller have noget at vise frem.

UDTALELSE: Jeg har hrt, at I har problemer med sundhedsmyndighederne.

TILBAGEVISNING: Her er en nylig udstedt attest og en anbefaling frasundhedsmyndighederne. Vis dem frem.

Resultat? Hvem, der end fortalte ham dette, er nu bragt i miskredit for hamsom en plidelig informationskilde.

Nr personen giver en udtalelse, som kan modbevises, skal man finde udaf, hvem der kom med den for at fastholde hans opmrksomhed p det, ogderefter skal man komme med modargumentet.

UDTALELSE: Jeg hrer, at du ikke er gift med den mand, du bor sammenmed.

TILBAGEVISNING: Hvem fortalte dig det?

UDTALER: Det har jeg glemt.

TILBAGEVISER: Hvis du kan huske det, vil jeg give dig et bevis.

UDTALER: Tja, det var en mand ...


23/42

23

TILBAGEVISER: Hvem?

UDTALER: Jens Hansen.

TILBAGEVISER: Okay. Her er min vielsesattest. Hvem er han egentlig,ham Jens Hansen?

Nu er det Jens Hansen, der er mysteriet. Hvorfor lyver han? Hvad fr hanud af det?

Nr man ikke har dokumentet, men kan f fat i det, kan man sige: Du for-tller mig navnet p, hvem der sagde det, og nste gang vi ses, vil jeg vise dignoget meget interessant om det.

Og vr sikker p at f fat i dokumentet og at mde ham igen.

Der er tonsvis af variationer. Den kan ikke flyve. F den til at flyve. Stedeter tomt. Vis ham, at det er fuldt.

Dt, det drejer sig om, er bevis i hvilken som helst form.

Du udfordrer kun udtalelser, som du kan bevise er falske og lader i enhverkonversation resten glide ud.

Modbevis ethvert rygte

At bevise noget negativt er nsten umuligt. Hvordan ved jeg, at du ikke erCIA-mand? Tja, hvordan kan man bevise det? Man kan ikke vise et KGB-skiltfrem, da det ville vre lige s slemt. Ingen skrev nogensinde et dokument:Ole Hansen er ikke medlem af CIA. Det er ubrugeligt. Det er en bengtelse.Hvem vil tro p det?

Nogle gange virker Det kan du ikke vide.

Men det rigtige svar p en negativ (intet bevis) er et fyld vakuumet.

Men ind imellem kan du bevise en negativ ting. Hvis man bliver beskyldtfor at smugle narkotika, kan man vise, at man er medlem af Folkebevgelsenmod hrde stoffer. Modangrebet i et negativt bevis skal vre trovrdigt.

Der findes millioner af variationer.

Det grundlggende er, at man ikke er det, rygterne siger, og at vre i stand

til at bevise det hurtigt.


24/42

24

Nr der ikkeer nogentilgngeligedata, vil folk

opfinde dem.Denne lov

favorisereruheldigvis sort

propaganda.

Hvis vakuumeter fyldt medsande data

ses sortpropaganda somden lgn, den er,og den

forsvinder.

Vi br nok genoverveje at kbe den bil til Anette.Den er ikke miljsikker.Se artiklen her i avisen.

Advokath

vder,

atAlfa5000ikke

ermiljsikker.

John, vi er ikke lngere interessereti den Alfa 5000 til Anette.Den er ikke miljsikker.

Her er nogle testresultaterfra Statens Bilinspektion.

Alfa 5000 er bygget tilat vre miljsikker.

VURDERINGAFMILJSIKKERHED


25/42


26/42

26

ATLETTEMENNESKELIGE

FORBINDELSERDer er et andet grundlggende element til public relations, der ofte bliver

overset og betragtet som mindre vigtigt, men nr det anvendes korrekt, kandet give n grundlaget for succes i omgangen med andre.

Den oprindelige fremgangsmde, mennesket har udviklet, som fr forholdetmellem folk til at glide lettere, er gode manerer.

Der er forskellige andre udtryk, der beskriver denne fremgangsmde:Hflighed, smmelighed, formalitet, etikette, dannelse, hensynsfuldhed, raffi-nement, politur, kultur, belevenhed, anstndighed og respekt.

Selv de mest primitive kulturer har haft hjt udviklede ritualer for forholdetmellem mennesker. En undersgelse af 21 forskellige primitive folkeslag viste,at de formaliteter, der indgik i forholdene mellem personer, stammer og folke-slag, er ret imponerende.

I alle folkeslag bliver drlige manerer fordmt.

Dem, der har drlige manerer, bliver afvist.

Manerer var sledes public relations primre teknologi.

Derfor vil en person eller gruppe, der anvender public relations-teknikkerne,f fiasko, hvis han ikke har indvet og mestrer de manerer, der bliver godtagetsom gode manerer hos dem, der bliver kontaktet. En sdan person ellergruppe kender mske hele den overordnede PR-teknologi og mislykkes alligevelnoget s gudsjammerligt, blot fordi der udvises drlige manerer.

Gode manerer bestr af:

(a) at tillgge den anden person betydning og

(b) at bruge tovejskommunikationscyklussen.

Nr man har at gre med folk, er det umuligt at f ens ider forstet ogopn accept uden en tovejskommunikationscyklus.

Med cyklus menes et tidsrum med en begyndelse og en afslutning. I en

kommunikationscyklus har vi en person, som kommer med en kommunikation


27/42

27

til en anden person, der modtager kommunikationen, forstr den og anerkenderden, hvilket afslutter cyklussen. I en tovejskommunikationscyklus kommer denanden person nu med en kommunikation til den frste person, som modtagerden, forstr den og anerkender den. Med andre ord tovejskommunikations-

cyklussen er en normal kommunikationscyklus mellem to personer. Det er ikkeen tovejskommunikationscyklus, hvis nogen af personerne, nr det er dennestur, undlader at komme med en kommunikation, nr han br gre det.

Uanset hvad bevgelserne eller ritualerne er, s er de to faktorer at tillggeden anden person betydning og at bruge tovejskommunikationscyklussen endel af det. Sledes vil en person, der tilsidestter dem, opdage, at han og hansprogram bliver forkastet.

Arrogance og tvang kan vinde herredmme og kontrol, men de vil aldrigvinde accept og respekt.

Trods al sin mentale teknologi kunne psykiateren eller psykologen aldrigvinde bifald eller almindelig velvilje, fordi de personligt er (a) utroligt arroganteog (b) nrer en bidende foragt for andre (mennesket er et dyr, alle menneskerer sindssyge osv.).

De har simpelthen ikke gode manerer dvs.: De (a) mener ikke, at andrehar betydning, eller de giver dem ikke en flelse af betydning, og (b) de er

fuldstndigt fremmede over for en kommunikationscyklus.

Succesfuld PR

S al succesfuld public relations er bygget p et solidt fundament af godemanerer, da det er den frste teknologi, der blev udviklet for at lette forholdetmellem mennesker.

Gode manerer er meget mere udbredt og mere respekteret end public relations-

teknologi. Derfor vil ingen public relations-teknologi have succes, hvis detelement udelades.

At affeje folk, der kun er vagter, som var de ikke vrd at bemrke, nrman prver p at f et mde med deres chef, kan vre skbnesvangert. Hvemtaler med deres chef? Det gr disse folk, der kun er vagter.

At lave en aftale og ikke overholde den; at sende en invitation for sent ud,s den ikke kan besvares i tide; ikke at tilbyde folk mad eller drikke; ikke atrejse sig, nr en dame eller en vigtig person kommer ind; offentligt at behandle

sine underordnede som lakajer; offentligt at hve sin stemme og tale p en


28/42


29/42

29

Vigtighed

Du har ingen id om, hvor vigtige folk er. Der findes et omvendt forhold de, der er i bunden, fler en betydningsfuldhed, der er langt strre, end de

der er i toppen, og som ervigtige. En rengringskones forestilling om sin egenbetydningsfuldhed er langt strre end en succesfuld direktrs!

Det er dit eget ansvar, hvis du ignorerer folk.

Smiger er ikke srligt brugbar, den bliver ofte mistroet, fordi den ikkestammer fra en rlig overbevisning, og falskheden i den kan alle og enhver opfatte

undtagen et fjols.

En persons betydning bliver gjort tydelig for ham ved, at man viser hamrespekt eller blot forsikrer ham om, at han er synlig og acceptabel.

At se og anerkende en eller andens eksistens er at tillgge ham betydning.At kende deres navne og deres forbindelser tilvejebringer ogs betydning.

At hvde sin egen betydning er omtrent lige s acceptabelt som en dd kattil et bryllup.

Folk har vrdi, og de er vigtige. Hvad enten de er store eller sm, er devigtige.

Hvis du ved det, s har du allerede hsten halvvejs i hus mht. godemanerer.

P den mde kan public relations finde sted.

Kommunikation

Tovejskommunikationscyklussen er vigtigere end indholdet i den.

Indholdet i kommunikationen, den id, man skal sende over til enanden eller til andre, er underordnet det faktum, at der eksisterer entovejskommunikationscyklus.

Kommunikation eksisterer for at blive besvaret eller brugt.Kommunikation med kommunikationscyklussen til stede frst skal

eksistere, fr den kan videregive et budskab af nogen art.

Budskaber kommer ingen vegne uden nogen kommunikationslinie. Linieneller vejen, langs med hvilken en kommunikation bevger sig fra en persontil en anden, skal vre der.

Annoncering overtrder altid dette. Kb Bingo! lige ud i det bl. Nogetandet m s etablere linien. Linien skal desuden vre af en sdan art, at man

fr et svar, enten i form af brug, kb eller en tilbagemelding.


30/42

30

En kommunika-tion, som kunbevger sig ien retning, opretter

aldrig entovejskommunika-tionscyklus. Isociale situationervil accept af

personen ikkeoptrde uden det.

Gode manererkrver en tovejs-kommunikations-cyklus mellem enselv og den anden

person.

KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATION


31/42

31

Et morsomt eksempel var en slger, som uden indledning eller begrundel-se fortalte folk, at de skulle kbe en pakke til mange tusinde kroner endoguden en forklaring p brugen eller vrdien af den. Ingen respons. Ingen kom-munikationslinie. Han skrev til et navn, men egentlig ikke rigtigt til nogen.

I socialt samkvem skal der etableres en kommunikationscyklus, fr nogenaccept af den talende vil finde sted. S kan man mske f et budskab over.

Gode manerer krver en tovejskommunikationscyklus. Det glder endogfor almindelige breve og telefonsamtaler folk imellem.

Heraf kan man udlede, at man siger godnat til vrtinden, nr man grhjem.

Det er helt ndvendigt, at man forstr tovejskommunikationscyklussen

for at have virkelig gode manerer.Uden en tovejskommunikationscyklus bliver public relations en tynd kop te.

Ritualer

Nr en indianers rdslagningsritual kunne vre s prcist og detaljeret,nr tusinde andre primitive folk havde prcis social opfrsel og prcise tiltale-former, er det ikke for meget forlangt, at det moderne menneske ogs skalhave gode manerer.

Men gode manerer er mindre fremtrdende i vore tider, end de har vrettidligere. Grunden er, at s mange folkeslag og skikke er blevet blandet sam-men, at det har haft en tilbjelighed til at delgge de rituelle mnstre, derengang var s veletablerede i de mindre enheder.

S det ser ud til, at dette er en tidsalder, der er sjusket mht. manerer.

Det er ingen undskyldning for at have drlige manerer.

Man kan have fremragende manerer blot ved at respektere:

a. folks betydning

b. tovejskommunikationscyklussen

c. lokale ritualer, der anses for at vre passende opfrsel.

Det er de frste betingelser for en, der anvender PR-teknologi.

P det fundament kan der bygges en acceptabel PR-fremtrden, der fr PR

til at lykkes.


32/42

32

Man kan pvirkesamfundet som

et hele medpublic relations-

teknologi.

En undersgelseudfrt p et

tilstrkkeligtantal folk

afslrer denbekymring,der er mestvirkelig for

folk.

Et program kanderefter bliveskitseret for

gruppen, en plansom fremmer

eres ml, og somnu fr sttte i

samfundet.

Der virker ikke som om, vi kan fnogen sttte til vores anstrengelser.

Jeg vil lave en undersgelse for atfinde ud af, hvad vi kan gre ved det.

MILJKOMITEEN

Hvad bekymrer folk mestvedrrende miljet?

Her er undersgelses-resultaterne.

DELAGT KYSTLINIE 54%RYDNING AFSKOVAREALER 19%

LUFTKVALITET 17%ANDET 10%

PROGRAM

PROGRAM

PR-TEKNOLOGI


33/42

Resultatet er forget samarbejde med handlinger,der forbedrer tilstandene i samfundet og verden.

MILJKOMITEEN

kystlinieMLFORDETTER

HJLPERDIGTILATSKABEENBEDREVERDEN


34/42

34

ANVENDELSEAF

PUBLICRELATIONSUanset hvor vrdifuldt dit forml eller aktivitet er, kan du ikke bare regne

med andres enighed og samarbejde. Medmindre dine forml gres kendte ogvirkelige, er der kun lidt grund for andre til at sttte dine anstrengelser.

Public relations er den metode, man kan bruge til at f den sttte.

Der er mange PR-vrktjer til rdighed. For eksempel har man unders-gelser til at opdage sine publikummer samt realiteten og acceptniveauet forhvert publikum. Man har ARC-trekanten med tovejskommunikationscyklus-sen til at hve affinitet og realitet. Det er kendskabet til manerer, at tillggeandre vigtighed og observere deres ritualer, som vil hjlpe n til succesfuldtsamkvem med dem.

Vrktjerne er talrige, men de skal vre velkendte og dygtigt anvendt forat vinde enighed fra andre.

Der er mange vrdifulde forml, der vil hjlpe denne verden til at blive etbedre sted. Men ingen str alene i samfundet, og hvis man nsker sine formlgennemfrt, er det altid ndvendigt at f andre til at samarbejde.

Hvis du har til forml at hjlpe andre og forbedre samfundet, kan du bru-ge public relations til at gre din opgave lettere.

Mange andre folk har lignende forml, og med denne teknologi kan du

komme i kontakt med dem. En hvilket som helst ting, der virkelig har vrdi,er vrd at f udfrt og der er ikke store chancer for, at du klarer det alene.PR er mden, du fr andre til at arbejde sammen med dig.s


35/42

PRAKTISKEVELSER

Her er nogle velser, der drejer sig om public relations. Ved at lave disse vildu ge din forstelse af oplysningerne.

1Se p dine omgivelser og angiv s mange forskellige publikummer sommuligt. Gr dette indtil du er sikker p, at du korrekt kan afgreforskellige publikummer, som br have separate PR-budskaber.

2

Vlg en specifik gruppe eller publikum i et omrde eller en aktivitet,

som du har noget kendskab til. Lav en undersgelse p den gruppe ellerdet publikum for at afgre deres realitet vedrrende et emne.

3Tabuler responsen p den undersgelse, du lavede i den foregende velse,brug oplysningerne i dette hfte om tabulering af undersgelsessvar.

4Skriv et eksempel, du selv har observeret eller oplevet, vedrrende lovenom det udeladte datum: HVOR DER IKKE ER NOGEN DATA TIL

RDIGHED, VIL FOLK OPFINDE DEM. Giv s specifikke mder,hvormed den involverede person eller de involverede personer kunneordne situationen ved at bruge data om PR fra dette hfte. Gentag dettes mange gange, du har behov for, indtil du er sikker p, at du korrektkan se eksempler p loven om det udeladte datum og ved, hvordan duklarer dem ved at bruge PR-teknologi.

5Find adskillige lokale ritualer, du har observeret som passende opfrsel idit omrde, som skulle overholdes, hvis man vil have gode manerer.

6G ud og udfr gode manerer ved kun at respektere:

a.Folks betydning

b. Tovejskommunikationscyklussen

c. Lokale ritualer, der anses for at vre passende opfrsel.

Gr dette, indtil du med sikkerhed kan udvise gode manerer.

35


36/42

36

RESULTATERMEDATBRUGEDET

Public relations-teknologien om under-sgelser, som L. Ron Hubbard har udviklet,kan bne enhver dr. Folk, som har studeret

disse data, har vret forblffet over dets

enkelthed og anvendelighed. Med det kanman kmpe for og vinde sager. Ider kanblive accepteret, hvor de ellers ikke ville vre blevet det fr, og reel produktionkan ske uhindret. Som succeserne neden-for illustrerer, er PR et uundvrligtvrktj.

En kvinde i Sydamerika opdagede, at

de kvindelige politibetjente i byen havdebesvr med at komme ud af det medfolkene i deres distrikt. Efter at havetalt med adskillige af disse politibetjentefandt hun ud af, at deres problem varmangel p kommunikationsteknologi.Hun holdt s en stribe foredrag omdette emne for de kvindelige betjente ibyen, herunder grundlggende data ommanerer og ARC-trekanten. Som et resultat

modtog hun flgende anerkendelse fra

den nstkommanderende i det kvinde-lige politikorps:

I Det Fderale DistriktsdepartementsGeneralsekretariat for Beskyttelse og Offent-lig Trafiks navn, anerkender vi Dem for denvrdifulde og altruistiske promovering afL. Ron Hubbards teknologi. For at give detkvindelige politi et bedre forhold til borgerneved brugen af affinitet, realitet og kommuni-kation og derved forbedre vores image isamfundet.

En nyudnvnt public relations-direktrbrugte Scientologi teknologi til at skabegoodwill for et firma, der lige var flyttettil et nyt sted. Her er hans resultater:

Som den nyligt udnvnte publicrelations-direktr for et firma, der lige var

flyttet til et nyt sted, var min frste opgaveat skabe goodwill for firmaet i lokalsamfun-det. Da jeg selv var ny p stedet, var min

frste handling at anvende L. Ron Hubbards public relations-teknologi. Jeg fik lavetundersgelser i nabolaget for at finde ud af,hvad indbyggerne mente var vigtigt og nd-vendigt i det omrde. Det blev snart klart, atkriminalitet var en overvejende bekymring,

og lokalsamfundet nskede at gre nogeteffektivt ved det. Med disse data i hndenmdtes jeg med det lokale politi. I samar-bejde med dem brugte jeg Hubbards data omml og programmer og udarbejdede en plan

for nabohjlp til overvgning af kriminali-tet. Frivillige fra firmaet, som ogs varbekymret for kriminaliteten, brugte nogle ftimer hver dag, for at hjlpe med at imple-mentere programmets ml ved at stemmedrklokker i omrdet og f hver indbygger

NYTTEAFPUBLICRELATIONS-TEKNOLOGIEN

Grafen viser, hvadder kan ske, nrPR-teknologi bliveranvendt. I dette tilfldeimplementerede enorganisation, der varinvolveret i uddannelseaf folk, en omfattendekampagne for at n sitpublikum over et heltkontinent, og fik envsentlig forgelse i

organisationens vkst.

Afsluttedekurser

Kampagnenbegynder

sept. okt. nov. dec. jan. feb. mar. apr. maj juni juli


37/42

37

til at deltage i programmet. Takket vredette programs effektivitet faldt kriminalite-ten i omrdet betragteligt inden for de frsteuger. Der blev ikke alene gjort noget for atklare kriminalitetsproblemet i omrdet(hvilket var meget velset), men der blev sam-tidig oprettet gode forbindelser for firmaet ilokalsamfundet.

Det blev en udfordring for en californiskkvinde som nyansat i klageafdelingen p et

strre firma, da hun fandt ud af, at detsreparationsafdeling havde brudt lfter tilkunder om at returnere apparater i repare-ret stand. Hun havde studeret Hubbardsteknologi om PR og brugte det til totalt atndre omrdet og klare tidligere drligtomdmme, som firmaet havde med sinekunder.

I starten fik jeg regelmssigt klager.Kunderne vidste ikke, hvornr de kunne fderes reparationer udfrt. At deres elektri-ske apparater blev klaret p otteogfyrretimer var en behagelig overraskelse for alle.

Jeg havde p et tidspunkt en kunde i tele- fonen, der ringede, fordi hendes apparathavde vret til reparation i mere end otteog-

fyrre timer. Da jeg undersgte sagen, fandt jegud af, at en speciel del var ved at blive frem-skaffet for at forbedre apparatets fremtoning.

Jeg fortalte hende, hvad der blev gjort, njag-tigt hvor apparatet var p reparationslinien,og hvornr hun kunne forvente det. Hun tak-kede mig og var meget glad for, at hungrundlggende set fik et helt nyt elektriskapparat tilbage.

Jeg har skabt excellent public relationsfor mit firma vores kunder ved nu, at de

kan stole p mig, at jeg og mit firma villevere, hvad vi lover. Den ansvarshavendedirektr ved, at han aldrig skal bekymre sigom reparationer, levering og uhndteredeklager, hvorimod disse sager tidligere altidhavnede p hans bord. Vigtigheden af rlig-hed og PR er nu fuldstndig virkelig for mig

denne teknologi gr mit arbejde til enfornjelse.

Landet Colombia har vret splittet afvold og uroligheder i flere r. Med enbeslutning om at trkke bred opmrk-somhed hen p anstrengelserne for atnedbringe volden i deres land, udnyttedeen gruppe bekymrede indbyggere L. RonHubbards public relations-teknologi til atfinde ud af, hvordan man bedst gjorde

opmrksom p, at vold ikke hrtehjemme i deres samfund. De begyndte enkampagne for at ge rlighedsniveauet isamfundet med Scientologi principperom integritet, samt hvad der er rigtigt ogforkert. Som et resultat af dette samledeshundredvis af unge colombianere i en for-lystelsespark og viste deres nske om etland uden vold og krig ved at brnde

legetjspistoler. Demonstrationen blevudsendt p landsdkkende tv, og dengjorde stort indtryk. Nogle f uger seneremodtog man et brev fra prsidentenskontor med sttte til gruppens handlin-ger, som var blevet gjort kendt gennemradio og fjernsyn. Et uddrag:

Nogle f uger efter fulgte en colombianskguerillagruppe eksemplet og nedlagde

offentligt vbnene (de rigtige) og brndte


38/42

38

dem, de sagde nej til vold, mord og delg-gelse og ja til fred, glde og overlevelse.

En schweizisk kvinde lrte, at publicrelation-teknikken kan bruges i alleomrder af livet, hvis man strber eftervrdifulde ml.

Mens jeg gik p universitetet, opstodder problemer i mit samarbejde med en afmine professorer. Han var meget besvrligat tale med, og det virkede som om, han ikkevar til at f fat i det meste af tiden. Underandre omstndigheder ville jeg muligvishave besluttet at opgive at tage kurset. Men idette tilflde var det vigtigt for den karriere,

jeg havde planlagt, at jeg havde deninformation, som kurset indeholdt, og derforkunne jeg ikke bare forlade det.

Heldigvis, studerede jeg p dettidspunkt ogs Hubbards materialer om

public relation. Det gik op for mig, at jegstod med en ideel mulighed for at bruge

principperne i PR.

Jeg vidste, at jeg var ndt til at komme ikommunikation med denne mand, hvis

jeg skulle opn hans samarbejde oghjlp. Jeg brugte et PR-princip, hvor mankommunikerer med realitet noget han

kunne vre enig i og p en mde, som hankunne vre enig i. Ud fra min observationaf, hvordan han tacklede de andrestuderende, var jeg klar over, at det eneste,

jeg sandsynligvis kunne gre for at komme ikommunikation med ham, var at grde! Sselvom jeg syntes, det var lidt dumt, s vardet lige det, jeg gjorde. Han blev straksbekymret og interesseret. Endelig havde jeg

fet ham til at forst den kendsgerning, at

jeg oprigtigt ville lre det, han skulle lremig, og at jeg virkelig nskede hans hjlp.

Da dren frst var bnet p dennemde, fortsatte jeg med at bruge princippetom at opbygge realitet og affinitet gennemkommunikation. Til sidst var han strktinteresseret i mine fremskridt. Han hjalpmig gennem de vanskeligheder, jeg havde ivisse dele af forelsningerne, og gennem

resten af kurset var han mere end villig til athjlpe mig, nr jeg havde problemer mednoget, jeg ikke forstod.

Da jeg var frdig med kurset, havde jegfet den viden og de evner, jeg var kommetfor at f, og det ville ikke have vret muligt,hvis jeg ikke frst havde fet bnet forsamarbejdet med professoren. I virkeligheden

fik vi hver isr en ven i tilgift.


39/42

39

ORDLISTE

affinitet: krlighed, det at holde af elleranden flelsesmssig holdning; graden af atholde af. Den grundlggende definition paffinitet er betragtningen om afstand, hvadenten afstanden betragtes som vrende godeller drlig.anerkende: at give (nogen) en anerken-delse. Se ogs anerkendelse i denne ordliste.anerkendelse: noget, der bliver sagt ellergjort for at informere en anden om, at hansudtalelse eller handling er blevet bemrket,forstet og modtaget.Dianetik: kommer fra de grske ord dia,som betyder igennem og nous, som betydersjl. Dianetik er et metodesystem udvikletaf L. Ron Hubbard, og det kan afhjlpe tingsom unskede fornemmelser og flelser, irra-tionel frygt og psykosomatiske sygdomme.Det defineres mest prcist som, hvad sjlengr ved kroppen gennem sindet.

knap: i undersgelser er det det emne, denfrase eller det begreb, der er virkeligt for fler-tallet af personer i en gruppe, og som kan

bruges til at f et svar og opn enighed.Udtrykket kommer fra et udtryk tidligt i1900-tallet trykke knappen, der i overfrtbetydning betyder at udfre en handling, derautomatisk medfrer det nskede forhold.kommunikation: en udveksling af idergennem rum mellem to personer.kommunikationslinie: den vej ad hvilkenkommunikation bevger sig fra en person til

en anden.realitet: det, der ser ud til at eksistere.Realitet er grundlggende set en enighed; dengrad af enighed der er opnet blandt folk. Det,vi er enige om er virkeligt, er virkeligt.Scientologi: en anvendt religis filosofiudviklet af L. Ron Hubbard. Det er studiet oghndteringen af nden i forhold til den selv,universer og andet liv. Ordet Scientologikommer fra det latinske ord scio, der betydervide og det grske ord logos, der betyder

det ord eller den ydre mde en indre tankeudtrykkes p, s den bliver gjort kendt.Scientologi betyder sledes viden om at vide.


40/42


41/42

populre hndbog om det menneskelige sind skrevet direkte til manden pgaden blev Dianetik begyndelsen til en ny ra med hb for menneskeheden og

en ny fase i forfatterens liv. Han stoppede dog ikke sin forskning, og mens det ene

gennembrud efter det andet stadig blev omhyggeligt og systematisk nedskrevet i

slutningen af 1951, blev en anvendt religis filosofi, Scientologi, fdt.

Fordi Scientologi forklarer livet som helhed, er der ingen side af menneskets

eksistens, som L. Ron Hubbards efterflgende arbejde ikke berrte. Hans bopl

var nu skiftevis i USA og England, og hans fortsatte forskning gav lsninger p

sociale drligdomme som faldende uddannelsesmssige standarder og detomsiggribende narkotikamisbrug.

Alt i alt fylder L. Ron Hubbards arbejder om Scientologi og Dianetik 40 millioner

ord fordelt p bndforelsninger, bger og hfter. Tilsammen udgr disse det,

der er efterladt efter en livstid, som varede til den 24. januar 1986. Men historien

er ikke slut med L. Ron Hubbards bortgang; for med 100 millioner af hans bger

i omlb og millioner af mennesker, som dagligt bruger hans teknologi til at

forbedre tilvrelsen, kan det i sandhed siges, at verden fortsat ikke har en bedre

ven. s

41


42/42

NEW ERA Publications International ApSStore Kongensgade 53, 1264 Kbenhavn K

ISBN 87-7968- - 2001 L. Ron Hubbard Library. Alle rettigheder forbeholdt.

Enhver uautoriseret kopiering, oversttelse, duplikering,import eller distribution, helt eller delvis, p hvilken som helst

mde, herunder elektronisk kopiering, oplagring elleroverfrsel, er en overtrdelse af gldende love.

Scientologi, Dianetik, Celebrity Centre, L. Ron Hubbard, Flag,Freewinds, L. Ron Hubbard underskriften, Scientologi korset

(afrundet) og Scientologi korset (spidst) er vare- ogservicemrker, der ejes af Religious Technology Center og

bruges med dets tilladelse.

NEW ERA er et vare- og servicemrke.Bridge Publications, Inc. er et registreret vare- og servicemrke i

Californien og ejes af Bridge Publications, Inc.

Trykt i Danmark

DANISH EDITION

En L. RON HUBBARD publikation

978- 165 4

det grundlæggende om public relations

Documents