Digitaliseret af / Digitised by

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk

For information on copyright and user rights, please consult www.kb.dk

F O R E N I N G E N

A A R S B E R E T N I N G 1 9 3 2 1 9 3 3

*

V I R K S O M H E D E N S 1 5 . B E R E T N I N G

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130020905469

FORENINGEN

SOLSTRAALEN AARSBERETNING

1932 — 1933

VIRKSOMHEDENS 15. AARSBERETNING

INDHOLD Et Forord af Forstander Emil Nielsen. — Vore Syskolebørn. — Tusinder faar Grød og Mælk. — En Juleaften i Solstraalen• —

Foreningen Solstraalens Regnskab 1932—1933.

Frantz Chrisltreu's Bogtrykkeri, København K.

Et Forord. Af Forstander Emil Nielsen.

Hermed udsendes Beretning for Virksomheden Solstraalen's femtende Aar — og min Ringhed

skal skrive Forordet, og gør det med Glæde. I en Virksomhed af Solstraalen's Art løber Tiden

hurtigt — men Hurtigheden forhindrer ikke, at Aaret bliver indholdsrigt. Besøg har det aldrig skortet paa, og man maa sande Jesu Ord „De fattige har I altid iblandt jer". Det vilde være en Umulighed at give en samlet Oversigt over de Tilfælde, vi faar under Be­handling, og man maa nøjes med et lille Udpluk i Flæng. Enhver forstaar sikkert, at det ingen Kunst er at dele ud af mange Midler, men det er en Kunst at give ud af en lille Beholdning og give med rette Aand og Omtanke paa de rigtige Steder.

Manden eller Kvinden i en social-religiøs Virksom­hed har et stort Ansvar og maa føle sit Ansvar. Man

3

spørger ofte sig selv: „Hvad vilde Jesus mon gøre?" Takt maa være parret med Finfølelse, og der maa væ­re en ihurtig Opfattelsesevne, idet man maa erindre, at Mennesker i Nød ofte har meget vanskeligt ved at forklare sig. Træt eller irritabel over Skuffelser, eller overvældende Arbejde maa man aldrig være. Maaske den allersidste behøvede den meste Hjælp paa alle Maader. Man maa elske Sjælene, rent bortset fra alt andet, og det har mange Gange vist sig, at den mest snavsede eller utiltalende var mest modtagelig for aandelig Paavirkning — og dette har dog langt mere Betydning end noget andet. Man kan stille et Menneskes timelige Behov for en Tid, men at ind­pode dem Selvtillid, Haab og Tro, der bærer dem oppe for Resten af Livet, har vel ikke mindre Berettigelse. Solstraalen har altsaa mere end een Mission, og har altid ment, at Kærlighed til Sjælene aldrig maatte overskygges af andre Ting, men at det maa være gan­ske naturligt, at Kærlighed til Sjælene maa give sig rent praktiske Udslag — „at give den Sultne Mad og den Nøgne Klæder".

I denne Vinter har mange Tusinde fattige Stakler fundet et Fristed hos Solstraalen. Vore Gryder har kogt Havregrød i en Uendelighed, og vi har ikke sagt nej til nogen.

Juleaften bliver der altid serveret Flæskesteg for enhver, der er sulten. — Solstraalens Medarbejdere og Venner vilde sikkert ikke bytte med nogen anden Form for Juleaften.

4

—

Køkkenpersonalet paa Soistraalehjemmet. Her bruges en eventyrlig Mængde Fødevarer.

Syskoler for Børn maa vi ikke glemme. Enhver, der har set Børnenes Udstillinger a£ udførte Arbejder, vil

5

aldrig kunne glemme, at „Gadens Børn" kan lære at udføre noget saa nyttigt og godt — og enhver, der har hørt Børnenes Strengekor, maa indrømme, at det er opdragende, — og den aandelige Indflydelse, Bør­nene er under, er uvurderlig i enhver Henseende.

Til Slut nævner vi vore Møder for de Gamle. Der er en egen Atmosfære over de Aftener, med Sang, Musik og Kaffe. I denne Forbindelse maa vel ogsaa nævnes vore Musikgudstjenester for de fattige og Hjemløse i Kirkernes Menighedssale og Friluftsmø-der.

6

En Baggaard.

En Solstraalekoloni.

Naar jeg slutter Forordet, maa jeg vel have Lov til at sige et Par Ord om vore Børn, der skal til Solstraa-lehjemmet i Marstal, ved at henvise til det med Beret­ningen medfølgende Brev.

Vi ha ab er ikke en eneste Ven maa svigte med Bi­draget i Aar. — Vi regner med det og vil have meget svært ved at undvære det. Vi citerer et Par Ord fra

7

Hr. Overlærer Have, som den gode Pædagog sendte Solstraalen, efter dens Opfhold paa Lohals:

„Der kan ikke være Tvivl om, at Forstander Nielsen og Hustru gør en stor og velsignelsesrig Gerning.

Jeg kan kun udtale det Ønske, at deres Arbejde maa blive mødt med 'Sympati og finde Støtte saavel i Hovedstaden som rundt om i Landet."

a

Feriebørnene.

Hvor mange Problemer møder man ikke i Livet. En lille Negerpige beder om at komme med

paa Solstraalehjemmet — men hvorledes bliver hun brunet af Solen, som vore egne „Blegansigter"? En lille Jødedreng trænger ogsaa til Lys og Luft Naa, enten det er en Jøde eller Neger er Solen vel ogsaa for dem — og Solstraalen ogsaa.

Mange mærkelige Tilfælde kommer vi ud for. Hvad siger man om en lille Pige med Hjertet i højre Side?

Der kunde fortælles Eventyr om de mange Børn Solstraalen har, og har haft.

Et er fælles for dem alle — de er Børn. Børn, der kom paa en solfattig Plads i Livet, og derfor trænger til Sol, Luft og Kærlighed. Det passer saa udmærket, hvad Lærer Ejner Anker fra Strynø skrev: „Solstraa-lens Arbejde bestaar i at ofre Kærlighed paa dem, der ikke er forvænt med Kærlighed, og at fremelske alt smukt og godt ved Hjælp af Kærlighed/'

9

Netop saaledes er Solstraalens Form. Vort hoved­sagenlige Arbejde bestaar i at forebygge ved Hjælp af Kærlighed. Riset er kommet paa Musæum. Man kan ikke banke Kærlighed ind i et Menneskebarn, — og Kærligheden driver Frygten ud.

Det vilde fylde en saadan Aarsberetning mange Gange, om vore mange Børn, der nu er voksne og nyt­tige Samfundsborgere, skulde udtale sig om, hvad Kærligheden formaaede at gøre gennem Solstraalen.

—- — Sidste Aar maatte vi meddele Børnene, at vi desværre maatte rejse otte Dage tidligere til Byen med de lange Gader: De skulde se al den Graad og Sorg, det voldte!

Vi haaber i Aar at kunne holde ud, men det afhæn­ger af Dem, om det skal lykkes for os.

10

11

Tusinder faar Grød og Mælk i Solstraalen. Gamle og Unge kommer i den kolde Tid. Nedenstaaende Avisreferat tillader vi os at aftrykke, for dermed at give et Billede af en Vin­terdag i Solstraalen.

Hvor de Hjemløse og Sultne bliver mættet. — En stor Portion Havregrød med Mælk og Margarineklemmer. — Den fornemme Gæst. — Solstraalen i Baggaarden.

Man er heldigvis naaet til den Opfattelse, at Sam­fundet bør tage sig af de Nødlidende; og det

sociale Arbejde er fra at være et privat Barmhjertig-hedsarbejde blevet en Samfundsopgave. Men Trangen til at gøre godt er ikke af den Grund visnet hen, og navnlig i en Tid som nu er der Brug for hver hjæl­pende Haand, der bliver rakt ud.

En Solstraale.

Ind over en Gaard i Studiestræde har den velgøren-

1 2

de Forening ,/Solstraalen" i disse Dage aabnet sine B espisnin gslokale r.

Da vi kigger indenfor, sidder en Snes Mænd om Bordene ved store Portioner Havregrød med Mælk og Margarinebrød; nogle er unge, andre gamle; nogle er i luvslidte Overfrakker, de fleste uden, men forskel-lige, som de er, bærer de dog alle et fælles Præg af Arbejdsløshed og Nød.

Og bestandig gaar Døren. En efter en kommer de ind. ^Jeg har ingen Billet", siger de lavmælt; men det gør ingenting. Her spørges ikke om Navn og Adresse, og det sidste vilde de- fleste vel ogsaa have svært ved at opgive.

Elendighed. — Se, siger Lederen af dette Arbejde, Emil Nielsen,

der ligger et Par udslidte Kludesko, værre er de vist aldrig set. Dem var der en, der havde paa.

Vinteren er ganske vist mild, men Nøden og Sulten er lige stor. Mange af dem, der kommer her, er langt nede; Elendigheden er rent ud eventyrlig saa skrækkelig, at man er ked af at tale om den. Det er nervepirrende i det lange Løb. Men det er ogsaa et taknemmeligt Arbejde at mætte disse Mennesker; de er altid flinke og skikkelige. Nogle er der altid imel­lem, som prøver paa at faa Penge, men det er de pro­fessionelle Løsgængere.

En Portion til. Nogle møder henne ved Køkkendøren med den tøm­

te Skaal.

14

S

Børn til Uddelingen hos Solstrålen i Julen

15

INDTÆGT:

Kassebeholdning 1. April 1932 379,62

Indkomne Medlemsbidr. samt andre Bidrag 11.382,45 Indkommet ved Salg af Bladet „Solstraalen" 5.271,05 Indkommet ved Syskolens Udstilling samt

Adgangskort 957,58 Renter 11,94

18.002,64

Solstraalehjemmet i Jtfarstal. AKTIVER:

Ejendommen i Marstal (Ejendomsskyld 5.000,00) 4.000,00

4.000,00

PASSIVER:

Prioritet 2.511,00 Egne Midler 1.489,00

4.000,00

Willy Hansen, A. Hybel,

Bygmester, Revisor og Bogholderikonsulent.

Sekretær. F. Busch,

Exm. Sproglærerinde.

16

UDGIFT: Bespisning samt Leje af Spiselokalerne ... 2.545,17 Brændsel til Lokalerne 272,94 Udført Arbejde og Budtjeneste (Garderobe­

afgift m. m.) 875,75 Ferieophold for Børn 2.816,06 Renter (Ejendommen i Marstal) 143,15 Inventaranskaffelser og Tryksager 564,37 Rengøring og andre diverse Udgifter 314,18 Syskole for Børn 2.928,61 Bespisning og Beklædning i Julen 1.176,31 Vedligeholdelse og Portoudgifter 1.002,15 Kontor (Duplikator m. m.) 676,13 Nødhjælp (Logi m. m.) 472,65 Inkasso 337,80 *) Bladet Solstraalen (Trykning, Forsen­

delse m. m.) 3.655,14 Kasselbeholdning pr. 1. April 1933 222,23

18.002,64

*) Bladet „Solstraalen" har i Regnskabsaaret 1932—1933 for­

uden Overskudet Kr. 1.615,91 været Virksomheden til meget

stor Hjælp. „Solstraalen"s Mission er at bringe Lys til Læseren

— Sundhed og Glæde til Børnene.

A. Petersen, Emil Nielsen,

Næstformand. Redaktør,

Forstander.

17

— Det er et Par, der skal have mere, siger Emil Nielsen. Ingen behøver at gaa halvsulten herfra;; der er endda nogle som tager et Par Stykker Brød med i Lommen, naar de gaar — men det lader vi, som vi ikke ser. Andre kommer to Gange om Dagen: Klok­ken 1, naar vi aabner, og henad 4, naar vi lukker.

— Holdes der ikke Møder heroppe? sipørger vi. — Jo, Baggrunden for vor Virksomhed er religiøs;

men Møderne holder vi ikke i Spisetiden, og det er ingen Betingelse, at man skal komme til Møde for at faa Mad — vi vil ikke fremavle Hyklere, skal jeg sige Dem.

En Gæst, der betalte. — Hvem opretholder denne Virksomhed? — Det gør vore 1400 Medlemmer og andre Venner. I Fjor havde vi for Resten en Dag en besynderlig

Gæst; jeg kunde nok se, at han var højere paa Straa end de andre, og der var noget ved ham, noget, som gjorde, at jeg maatte tale et Par venlige Ord ogsaa til ham.

Næste Dag kom han igen — han kørte sin Luksus­bil op foran Porten og kom op og forærede os 200 Kr. som et Bidrag til Arbejdet! Men han vilde altsaa først overbevise sig om, hvad han gav sine Penge til.

Dette kan man vel nok kalde en rigtig „Solstraale"-Fortælling; og Emil Nielsen kan flere endnu.

Og mens han fortæller, gaar Døren stadig. Sultne kommer, og mætte gaar.

18

19

Vore Syskolebørn. et er en Fornøjelse at arbejde med Børn; thi Børn

kan man faa det med, som man ønsker. Børneopdragelse i vor Tid er et meget omdiskuteret

Emne. „Kloge" Pædagoger opstaar og faar et Navn i Kraft af nogle Metoder, som skal være aldeles ufejl­barlige. Hensigten er uden Tvivl udmærket, men et andet Spørgsmaal er om Resultaterne er det.

Vi har indenfor Solstraalen været konservative paa det Omraade, men Resultaterne er blevet fortrinlige. Mennesker, der ønsker at være noget for Børn, og at lære Børnene — ikke alene almindelige Kundskaber, men ogsaa Kunsten at leve rigtigt, maa ogsaa have et Grundfundament; hvor Grundfundamentet mangler bliver der Usikketfhed. Med Grundfundament mener vi et aandeligt Grundlag, der holder i Liv og Død. Her tænkes ikke paa Religionsterperi. Nej, Religionen skal først og fremmest ligge i Atmosfæren. Børn er finere indstillet end det fineste Barometer, og mærker straks

20

Aanden, og man kan til en vis Grad bruge det gamle Ord „Som Ridderen, er ogsaa hans Svende". At Reli­gionen skulde lægge det mindste Pres paa Bar-

Ejendommen som Solstraalen har købt i Marstal (det tidligere Toldsted).

nets Glæde, modbevises ved vore Børns Livsglæde, Ukunslethed og Kærlighed til deres Overordnede. — Hvis ikke det var saad&n, vilde de mange Gadens Børn ikke komme til os, da det er en ganske frivillig Sag.

21

Visse Grundregler har vi indenfor Solstraalen, og vi skal nævne nogle Stykker: Ærbødighed og Hjælp­somhed mod de Gamle. — God mod Dyr, og alt hvad der behøver Beskyttelse. — Punktlighed, Renlighed og Ærlighed.

Naar Gadens Børn begynder hos Solstraalen — ja, da forstaar man, at Børnene ejer disse Dyder, men de ligger ofte godt gemt. Det store Arbejde tager sin Be­gyndelse, og længe varer det ikke før alle de foran nævnte Ting bliver ganske naturlige Ting. Gennem lærerig og efter Alderen passende Oplæsning faar vi dem omsider dertil, hvor vi ønsker det — nemlig Længselen efter at faa nærmere Forbindelse med det eneste et Menneske har Behov i Liv og Død — Jesus.

Den Længsel, der paa den Maade ligesom kommer af sig selv, er fuldstændig omvæltende.

I Syskoletimerne udføres Arbejde, som tager Sigte paa den Udvikling, der er nødvendig. Her laves Un­derkjoler, Benklæder samt Strikning m. m.

Alt er naturligvis gratis for disse Gadens og Bag-gaardenes Børn. Alt, hvad Børnene forfærdiger, er en­ten til eget, eller smaa Søskendes Brug. Mange Tu­sinde Børn har erhvervet deres Færdigheder i Sol­straalen.

Sognepræst M. J. A. Jensen, Kjeldby Præstegaard, skriver ved en Lejlighed om Solstraalebørnene:

„Jeg kan iklke noksom udtrykke min Beundring for det ud­mærkede Arbejde, der under Forstander Nielsens Ledelse gøres af Foreningen Solstraalen.

22

Forstanderen forstaar Børnene, og de forstaar ham. Mange gode Minder vil disse fattige Børn tage med sig ud i Livet.

Gud velsigne Solstraalens Arbejde!"

Spillende og syngende Solstraalebørn.

Bymissionær C. V. Christensen, Kobenhavn, siger et Par smukke Ord om Børnene:

Da jeg i flere Aar har fulgt Foreningen Solstraalens Arbejde paa nærmere Hold i København blandt de aller­fattigste Børn, og set med hvilken Kærlighed og Forstaaelse Arbejdet for Børnenes legemlige og aandelige Ve og Vel er gjort af Forstander Nielsen og Hustru samt deres flinke Hjælpere — kan jeg kun paa det varmeste anbefale Virk­somheden til velvillig Støtte og Hjlæp.

23

Juleaften i Solstraalen.

Skumringen falder over Byen — Juleaften er inde. Jul hos den Rige som hos den Fattige. Inde i den

gamle Bydel er roligt, alt Forretningsliv er standset, og den, der har Familie og Hjem, fejrer Juleaften der. I Solstraalen er der Aar efter Aar aaJbent den højhel­lige Aften. Orgelet spiller, Juletræet tændes. Bordene er dækkede med hvide Duge, og der er Blomster paa.

Et ejendommeligt blandet Publikum har lejret sig om Bordene.

Kendte Ansigter for den, der er vant til at færdes i den indre Bydel, „Gadens Originaler", som mange af de lidt mærkelige fattige Mennesiker kaldes. Der er gamle Mennesker — Gamle og Ensomme. Hvor Livet kan være trist for dem. Det lysner for dem — Ansigterne bliver smilende og forventningsfulde — og Taarer triller ned ad de furede Ansigter, medens vi synger de gamle Julesange. Hvad tænker de mon

24 '

paa? Jeg har talt med mange af dem gennem Aarene om Spørgsmaalet, og skal resumere Svarene, som jeg husker dem.

1) En gammel Morlille, paa Spørgsmaalet, hvorledes hun havde det med Helbredet, og iøvrigt hvad der kunde falde for at spørge om.

— Aa jo, det gaar — men Gigten har været slem — der er Sne i Luften. Man beder ikke nogen om noget, saa længe man kan klare det, men det kniber at vaske Retirader nu — ja, det gør det.

Fatter døde tidlig — De kan vel huske ham? Dren­gene er jo gifte nu — men det er bar Elendighed. Søren bor i Hummergade. Konen er heller ikke, som hun skal være, men der er fire søde Børn. Gudskelov for Solstraalen — for de andre

2) En gammel Mand med et agtværdigt Udseende er udrustet med en stor Spaankurv.

— Naa, Hr. Petersen, hvordan gaar det med Mutter — kommer hun mon aldrig mere i Solstraalen?

„Mutter" kalder han altid sin Hustru for. — Nej, Mutter er slidt op, hun kommer nok aldrig

mere paa Gaden — i levende Live, hvisker han. Petersen bor i den gamle Bydel. Et lille Værelse

uden Kakkelovn, med Seng og Stol er deres Bolig. Petroleumsovnen er ikke god for „Mutter"s daar-

lige Bryst men alt faar jo en Ende, siger gamle Petersen.

Kurven bliver fyldt med Flæskesteg, Rødkaal m. m., alt godt indpakket, for at det skal holde sig varmt.

25

Nogle Flasker 01 og en Konvolut med lidt Penge, og Petersen tripper hjem for at holde Juleaften.hos Mut­ter.

3) En stakkels Mand, hvis Ansigt næsten er fortæ­rer af Lupus — der stadig er i Aktivitet — fortæller om sit mislykkede Ægteskab formedelst hans frygte­lige Sygdom, ogsaa han takker de kristne og Solstraa-len for, at han, som er afskyet af Mennesker — her kan finde et Fristed.

Exam. Sproglærerinde Frk. F. Busch, København, som er en af Solstraalens hjertegode Venner, skriver saa smukt til enhver, der har Hjerte for de fattige:

„I adskillige Aar har jeg nøje iagttaget Foreningen Solstraa­lens Arbejde blandt de fattige — den afhjælper megen Nød. Mine bedste Ønsker følger Solstraalens Feriekolonier, Syskoler, Bespisninger, Beklædninger og Julefester.

Den fortjener Støtte af enhver, der har Hjerte for de fattige."

26

®!

- . ->

Hvad er Solstraalen? 1. Grundloven siger ,at Foreningen ikke maa slutte sig til

noget Sektvæsen. Udelukkende arbejde paa Grundlaget

Bibelen, fortællende at der er Haab og Frelse for selv

den dybest faldne.

2. Solstraalen staar paa Folkekirkens Grund.

3. Solstraalen tæller et Par Tusinde Medlemmer, og den

beskæftiger sig ikke med Politik.

4. Solstraalens Formaal er at være god mod dem, der træn­

ger til Godhed — enten han er Kristen, H'edning eller

Jøde. 5: I Vintertiden at have Dørene aabne for enhver Sulten

— uden at spørge nogen om, hvem de er, eller hvorfra

de kommer. 6. At byde Gadens Børn et Fristed om Aftenen til Sammen­

komster, Syskoler m. m. 7. At tage de fattigste Børn med paa Solstraalehjemmet

om Sommeren. 8. At give gamle Mennesker en Haandsrækning med Tøj

28

Og andet nødvendigt, samt at være til Hjælp ved skrift­

lige Ting: Skrivning af Ansøgninger og lignende.

At afholde religiøse Møder i vore egne Lokaler, saaledes

som andre Steder, f. Eks. indenfor Kirkens Arbejde,

blandt de Arbejdsløse, Blaa Kors, Friluftsmøder o. s. v.

Vil De være Medlem af Solstraalen?

29

En Hjemløs.

30

31

Go c Sr a Oj <—-K

8 a-o>

Co

<s> O"* ft> 3 3-O ci 3

O 1

O) s «*»*. s

C/ø o sr->* o Q c—». ro 3

-t

C*) O1 S «—*•

o ••H M

a ~ H 05 • 7)

£* •<

a> CO ST" o> > 3 CD

co OQ

•,, -

- - -., øiønn, . •*,->•-V, -r 'y

"... ; w'4&

•

:,,, ,,4 •ÉNw^»fdåH iHMH

':~-'--r^ • „•• Svi., '«•••• •• 7: '•" """'-V ' . . ; * * . - » > . ; • . . •;*••<. . *><. ~ -„-,• -W* ,•

•*.• - ,,.»-• .

• ' V ' ' • - ' > * # f ' . v n v ~ * , «

... :;;zgrr . • . ^ . . . . . . . . < y t . j d b b m «4f. - . Wtøfr?''"v ''" vefc v*>. v.v is; ?•%,,>, i- y'M """ " -> -S/ ' > • - ,• =/ ,•

* SSE&&'

..... .,

i'- .røjf-iJt , — ,j- • .•/ , -I-

iKi • •" ' ,, / ~ -iP "* • . . -fPRP„ . ..

- " . • . • - v • •• >•-. •• • : :.-, v-—..--- • •-v; • - > =• ,-

"" • "' •; ; ' r

-&****&&

•

b^TTSSE *3 ! jgiifø RPHP • - iff •.- .»...t.- .p-i « .-. >.;. • • • ••:— -f—- •

- r —-.-. .., ,.•••• •• '** %$*•?> i.

I *•••• •-••''• '• •ittmifr' -----. ..«,, .... ,. .-...•• . /' - x: :£ zx \;

m" -' - I . ...... •;• -».-•••-• .••-.-w - v,. • ,>-. .1 -•. _ •-.., .„.. -«,... .,

, •;_,;•••• • -• : "" '"i ,-• r . . .y <-a.w v .-:<--

,*:r,..,* , -«-v7.

— -'• i&i -•-:-'; ^SaÉti&Mi

W:i

•:w .-•r5f'<r -•> -•••- '--- ,,.V. - '»'

^ m-^4o i ssp^RPRPmii :• li sr& ;* :

• -

•'• '" 'v ••- . a»« S: fsessmM "•t'Shr i- . v* 14

'•trfe-i*1 -.-'tH'*,- :"fV' v' .' '--i vV'1véy',,T-'•£• ' -'V-;* -••• -,4': -- rt'-T - • "••'• ••"'•*•»•• • "" - -•

.'••ir -bidMsro« m&» -'••••• ..