dfl forsikring nr. 4 2014

FORSIKRING Nr. 4 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Overvågning på arbejdspladsen [side 15]

Forandring kan fryde [side 12]

Har vi plads til introverte? [side 18]

De fleste selskaber har ingen stresspolitik

Arbejds-miljø[ TEMA 4-17 ]

Karriererådgivning i DFL: Få styr på karrieren – og sæt kurs mod drømmejobbet – side 20

IndholdLeder

Din karriere: På vej mod drømmejobbet DFL's karriererådgivning hjalp Pernille Damm Wetterstein til lige netop det job, som hun ønskede sig

20-21

12-13


Landsmøde 2014: DFL fik nyt formandskab – side 15-19

Det spirer og gror [side 14]

Kan man fyre chefen? [side 20]

Ungdomsarbejdsløsheden i Europa [side 24]

SOS International: Mangfoldighed i praksis [side 10]

Skadedyr på havnefronten [side 12]

DFL har en helt usædvanlig bredde

Bredde[ TEMA 4-14 ]


Personaleforeningen er DFL i dit selskab

Lokalt[ TEMA 4-12 ]

Landsmødetillæg: midtersiderne – Overenskomst 2014: side 13-16

Tillidsrepræsentant – meget mere end kaffe og kage [side 10]

Med far på barsel [side 20]

Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6]

EU påvirker hver dagen [side 24]

Fik du læstdet seneste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet

udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,

1411 København K, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte

Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, [email protected].

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone

Clausen ([email protected]), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis ([email protected]), næstformand i

personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i

Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 4 – 2014 er afsluttet den 20. august 2014.

Charlotte HougaardLandsformand

Vi skal sikre DIG værdi!Der sker rigtig meget i DFL for tiden. Som nyt formandskab arbejder vi på at revidere værdigrundlaget for DFL – ikke fordi det var forkert før, men fordi det er afgøren-de vigtigt, at vi som faglig organisation er på omgangshøjde med medlemmerne og med udviklingen i selskaberne.

Vi har hidtil ønsket at være en ”fremtidsori-enteret fagforening” men haft svært ved at pejle os frem mod dette lidt diffuse mål. Men der er én ting, vi ikke er i tvivl om, nem-lig at det er dig som medlem, vi er til for.

Det skal naturligvis afspejles i de politik-ker og strategier, vi har som sigtepunkter i vores arbejde, og derfor har vi nu vendt vores verdensbillede om: Tidligere så vi medlemmerne som den platform, vores organisation bygger på. Fremover vil vi se DFL som det fundament, der sikrer dig

som medlem en god og tryg arbejdsdag og værdi af dit medlemskab.

Værdien ligger i at sikre dig den bedste overenskomst, for den lægger grundlaget for din løn, pension, orlov, barsel, uddannel-sesmuligheder og meget andet. Du skal have værdi her og nu, men samtidig kunne sikre din værdi på arbejdsmarkedet, også i fremtiden.

En vigtig del af værdien ved DFL ligger i vores lokale tilstedeværelse i form af per-sonaleforeningen. En fagforening skal ikke være noget, du ringer eller mailer til, men være synlig i din hverdag og nem at gå til. Derfor har vi tillidsrepræsentanter i selskaberne, som står klar til at støtte og hjælpe dig, og besvare dine spørgsmål om ansættelse, arbejdsforhold, miljø, sygdom, barsel, pensionering og meget andet. Og

rådgive dig omkring dit videre arbejdsliv, hvis du ønsker det.

Hertil kommer tilbud om medlemskurser, arrangementer, rabatter, ferielejligheder og andet, som kan give dig ekstra værdi af dit DFL-medlemskab.

Men måske er der noget du savner eller ønsker?

Hvis der er det, så skriv til mig – jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad DFL kan gøre – og måske gøre mere – for dig. Min mailadresse er [email protected]

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

»»» TEMA: Arbejdsmiljø

04 Jagten efter det perfekte

06 Stresspolitik – eller manglen på samme

07 Samarbejde er afgørende

08 Stress kan forebygges

08 Gode råd mod stress

10 Få et bedre fysisk arbejdsmiljø

12 Købstæderne: Forandring kan fryde

14 Stressalarm – rekordhøj stress

15 Overvågning på arbejdspladsen

16 Trusler i hverdagen

17 Arbejdstilsynet giver påbud

»»» Øvrige artikler

18 Har vi plads til introverte?

20 Karriere: Når du vil videre

21 Karriere: Fik drømmejobbet

22 Farvel: Nu må I kalde mig Torsdag

24 Vi arbejder 15 dage ekstra

27 Smerter kan give langvarigt sygefravær

30 DFL til Folkemøde: Klæd de finansansatte af

»»» INFO sider

23 Profilen: Tryg

24 Chatten: Keld Holst fra Thisted Forsikring

25 Vidste du at… Nye sygedagpengeregler

26 Juristens blog

27 DFL Ungdom: Stand-up arrangement

28 Nyt fra personaleforeningerne

31 Ny udvalgsstruktur i DFL

31 Sjov til pausen

32 Første HD-hold er klar

32 Hverv medlemmer og vind iPad

Forandring kan fryde Sundhedsprogram hos Købstæder-

nes Forsikring skal øge arbejds-glæden og samarbejdet

De stille og tænksommeNogle er fremfarende og elsker at

stå på en scene, mens andre nyder fordybelsen ved skrivebordet. Læs

om de introverte her

18-19

04 -17

Fokus på arbejdsmiljøEn god og produktiv hverdag kræ-ver et godt arbejdsmiljø – såvel fysisk som psykisk. I dette Forsik-ring får du viden og gode råd

FORSIKRING 4/2014 | 32 | FORSIKRING 4/2014

ArbejdsmiljøTema TemaArbejdsmiljø1558

»»» TEMA: Arbejdsmiljø

04 Jagten efter det perfekte06 Stresspolitik – eller manglen på samme07 Samarbejde er afgørende08 Stress kan forebygges08 Gode råd mod stress10 Få et bedre fysisk arbejdsmiljø12 Købstæderne: Forandring kan fryde14 Stressalarm – rekordhøj stress15 Overvågning på arbejdspladsen16 Trusler i hverdagen17 Arbejdstilsynet giver påbud

Jagten efter det

Af Lone Clausen, næstformand

Som fagforening er vi meget optaget af, at arbejdsdagen skal være god og udviklende, at arbejdsmiljøet er i orden, at medlem-mernes kompetencer følger med, at der er en vis balance i krav og ressourcer og, at trivslen på arbejdspladsen er god.

Vi kan stille nok så mange rammer op, og lave nok så mange aftaler med arbejdsgiverne, som skal regulere trivslen og arbejds-miljøet på arbejdspladsen, men hvis ikke den enkelte selv mærker efter, og slækker lidt på ambitionerne, til hvad de skal kunne klare til perfektion såvel på arbejdspladsen som på privatfronten, så hjælper det ikke noget.

Stress breder sigDer er ingen tvivl om, at selskaberne stiller store krav til medar-bejderen i forsikringssektoren. Det gælder både kvantitativt og kvalitativt, men også til fleksibilitet og forandringsparathed. Vi lever i en verden, hvor tingene går hurtigt, og hvor vi nærmest er tilgængelige og online 24-7. Vi bliver hele tiden revet ud af en kon-tekst, og skal kunne jonglere rundt i opgaverne samtidig med, at vi skal kunne håndtere afbrydelser i ét væk fra mails, mobil, tablet, computer og sms. Storrumskontorer gør måske arbejdsdagen levende, og fremmer vidensdeling, men det er også forstyrrende og udfordrende for koncentrationen.

Stress er det største problem på arbejdsplad-serne, mener de medarbejdere, der har del-taget i en stor opinionsmåling, som Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, OSHA, i Bilbao har gennemført. Hele 51 pro-cent af de adspurgte finder, at arbejds-relateret stress er almindeligt på deres arbejdsplads. Alligevel bliver det ikke taget alvorligt. Fire ud af ti lønmod-tagere mener, at deres organisation ikke håndterer stress godt nok.

Vi er bedst, når vi er gladeFremtidens arbejdsmiljø i selskaberne bør have mere fokus på, hvad der gør os glade på arbejdet. Der skal opbygges en kultur, som byg-ger på tillid og ikke kontrol. Lederens rolle er at vise vejen, inspirere, coache og sætte mennesker i bevæ-gelse - og at få skabt en ”ja-kultur” frem for en ”nej-kultur”.

I en virksomhed med en ja-kultur er medarbejdere, kunder og om-verdenen stolte, fordi det giver mening at have en relation til netop den virksomhed. Den tidligere topchef for Irma, Alfred Josefsen, har en holdning til ledelse, der går på, at tillid forretningsmæssigt

er meget vigtigt: ”Hvis ikke der er tillid, må man kontrollere sig frem til, at medarbejderne leverer. Så bygger man hele det her univers op af angst, bekymring, forsigtighed og usikkerhed. Man møder verden med skepsis”, siger han.

Tag arbejdsmiljøet alvorligtMen hvad skal der så ske – hvad kan man gøre i selskaberne?

Jo, man kan eksempelvis give mulighed for at medarbejderen har et sted til fordybelse og koncentration, og at det er legalt at holde pauser og få ny luft ind i strømmen af opgaver. Arbejdsmiljøet skal tages alvorligt, selskaberne skal leve op til intentionerne i arbejds-miljøloven og gøre arbejdspladsen til et godt sted at være. Der skal i det hele taget skabes gode rammer for trivsel og arbejdsgælde.

Men du har også selv et ansvar. Som individ må du tage hånd om dit eget liv og sørge for at slække lidt på kravene til det perfekte. Generelt er vi engagerede mennesker, der gerne vil være eksper-

ter på det vi gør. Vi stresser rundt, såvel på jobbet som i fritiden for at opfylde alle de krav, vi har sat op for os selv: Til det at være forældre, dyrke sport, spise sundt, pleje sin familie og omgangs-kreds, se godt ud og have det perfekte hjem.

Men spørgsmålet er, om det gør dig lykkeligere. Ind imellem er det godt at puste ud og gøre ingenting, finde roen og hvile lidt mere i sig selv. For hvem er det, der i den sidste ende betaler prisen?

Balance er kodeordet, når det drejer sig om at tackle hverdagens udfordringer. Vi vil det hele, og stræber efter at være perfekte til alt, men der skal være plads til det hele menneske – plads til at få sjælen og hjertet med i det man gør.

perfekte

FORSIKRING 4/2014 TEMA | 54 | FORSIKRING 4/2014 TEMA


1561

Samarbejde er afgørende omkring psykisk arbejdsmiljøForskningsinstituttet FAOS konkluderer i en ny rapport, at samarbejdet mellem ledelse og tillidsfolk er helt afgørende for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Steen E. Navrbjerg og Jonas Felbo-Kolding fra forskningsinstitut-tet FAOS, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedsforhold, har sammen med TeamArbejdsliv forsket i hvad der gør en forskel omkring arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Forskningen er sket inden for LO-området, men konklusionerne kan uden tvivl over-føres direkte til også DFL's områder.

Hovedkonklusionen fra rapporten er, at samarbejdet mellem le-delse og medarbejderrepræsentanter – tillidsrepræsentanter – er helt afgørende for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø. Men hvor-dan skabes de bedste betingelser for samarbejdet? Her byder rapporten på en række forslag, herunder følgende:

• Ledelsen kan bedre lide ordet ’trivsel’ end begrebet ’psykisk ar-bejdsmiljø’. Trivsel opfattes som positivt og fremadrettet, mens psykisk arbejdsmiljø opfattes som problemorienteret

• Samarbejds- og arbejdsmiljøkonsulenters rådgivning opleves som positivt omkring forbedring af samarbejdet, mens Arbejds-tilsynets tilstedeværelse opleves som en indgriben i ledelses-retten. Derfor foretrækker ledelsen klart at samarbejde med

tillidsrepræsentanter• Sammenlagte udvalg – altså udvalg bestående af både sam-

arbejdsorganisation og arbejdsmiljøorganisation – er ingen garanti for et godt samarbejde om psykisk arbejdsmiljø

• Psykisk arbejdsmiljø er til stadig forhandling, og arbejdsmiljøre-præsentanter er sjældent særligt trænede i forhandling

• Stive regelsæt passer ikke altid lige godt til udvikling af det psykiske arbejdsmiljø, hvor samarbejde og forhandling er ud-gangspunktet for fremskridt.

Overordnet viser rapporten fra FAOS således, at der er meget fokus på samarbejdet, når det gælder udviklingen af arbejdet med psykisk arbejdsmiljø.

Fagbevægelsen skal bruge de muligheder, der er – f.eks. ved at opruste de tillidsvalgte, og ved mere aktivt at bruge de konsu-lenter, man allerede har. Endelig skal det psykiske arbejdsmiljø italesættes på en måde, så ledelsen lytter.

gruppe, som blandt andet har igangsat uddannelse af ”stress-spottere” i organi-sationen. Formålet med uddannelsen er at forebygge, at såvel ledere som medarbej-dere under uddannelsen får nogle redska-ber til at spotte om en kollega mistrives, eller er ved at blive stresset. Initiativet med stress-spottere er blot ét tiltag ud af flere, og arbejdet med at få nedskrevet en konkret trivselspolitik er også under for-beredelse. Det skal ikke kunne siges, om andre selskaber har lignende projekter i gang eller konkrete tiltag i tankerne, men der er ikke andre projekter eller tiltag, som DFL kender til på nuværende tidspunkt.

Stresspolitik til gavn for alleMed ovenstående politikker, lokalaftaler, projekter, tilkendegivelser og etiske ret-ningslinjer, kan det undre, at så forholds-vis få selskaber har udarbejdet konkrete politikker for, hvordan man ønsker at forebygge stress. En konkret og målrettet indsats mod stress bør være i alles inte-resse – det koster nemt en arbejdsplads op mod en halv million kroner at bekoste et stressforløb for en medarbejder. Den ramte medarbejder risikerer desuden at få psykiske mén resten af arbejdslivet. Det forhøjer også risikoen for mistrivsel blandt kollegerne til den stressramte, som måske

må undvære en kollegas arbejdskraft på ubestemt tid.

Der er masser af hjælp at hente, når et mere konkret arbejde mod at forebygge stress og forbedre trivslen i selskabet skal igangsættes. Googler man ordet ”stress”, dukker der et utal af hjemmesider op, som tilbyder assistance til at komme i gang med arbejdet, information om stress, fore-byggelse, trivsel på arbejdspladsen, red-skaber til god ledelse, og en masse andre brugbare værktøjer. Så hjælpen er inden for rækkevidde, tilbage er der kun at sige: Se at komme i gang!

StresspolitikEvendaesti vellaborro videbitas eariberum et ea ius elenis aut

velendi descim anit maxim res ditatisim velit labo. Secabor-

rovit destiur? Quis il im corrum eos volore sanis imint, sunti

re, inus raturia corum lante sa des a evel inctibea velenihicid

mi, ommodipsus estiunt esed utendi odi omnimus volum qui

as dit officiae modiore pudant aut maios molorehenda quis

dolume ene elessim inihilitam.

Ut inciandit pra corporpor as ea id que porendi cum id qui

dempori busdam ea vel entem qui opta a dist fugiae enis que

quodias incim facest eate vento que pedit inisquibea corecus

pro magni sum, sed ut asimagn imenientur si imiliquas ut

ut aut prae reperat.

TrivselspolitikAm quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit

volliciis alit harum ex eos sint, qui asimus ad magni tem

net anditio dolorrum sum alis asi quasperovid eosamusdae

nonem vendipsae perchitem ipisitatque officidit.

Into molupienti veribusaes et et maximped ut del ma sumque

rerum aliqui doluptas abo.

Quidel est odis este repe aborunt illaut aceatquatqui sunt

ra num volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupta

tentiorepel molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus.

AlkoholpolitikObisita si re aut et inum exerum atem eum voluptatures eles

sentiam re, qui natatios ad que nonet vel id quamend errup-

tam quiderf erionem a sent es aut velis rectati id maximus

autaquo in nobitiaera dicitiat volupientis rehenime possus,

voloratent labo. Nam, sitat.

Ta quuntio nsedis dolorehenis mintur, acest harum et es qui

ut volum reperit ma aditae reperia int hil id ullo voluptur

aliqui nest quae volorem porepud icimpelenim aut quianim

perestem sim rest, vendeli quosam rae. Et hitin necat.

MobbepolitikAm quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit






Quidel est odis este repe aborunt illaut aceatquatqui sunt

ra num volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupta

tentiorepel molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus.

SundhedspolitikAm quos iminulpa sitiat aut opta porepta ssinihiti omnihit






Quidel est odis este repe illaut aceatquatqui sunt ra num

volorro videllab invelibus dolutem dolupta dolupttentiorepel

molupta eptibustia vid quamet asit qui comnimus.

RygepolitikObisita si re aut et inum exerum atem eum voluptatures eles

eumet ium qui nem. Quia por aceata sam iur a sunt repta

sentiam re, qui natatios ad que nonet vel id quamend errup-

tam quiderf erionem a sent es aut velis rectati id maximus

autaquo in nobitiaera dicitiat volupientis rehenime possus,

voloratent labo. Nam, sitat.

Ta quuntio nsedis dolorehenis mintur, acest harum et es qui

ut volum reperit ma aditae reperia int hil id ullo voluptur

aliqui nest quae volorem porepud icimpelenim aut quianim

perestem sim rest, vendeli quosam rae. Et hitin necat.

STRESSPOLITIK – eller mangel på samme

Har din arbejdsplads en stresspolitik med fokus på forebyg-gende arbejde? Højst sandsynligt ikke – og det er ærgerligt, for de fleste selskaber har politikker og lokalaftaler for så meget andet, lige fra rygepolitik til mobbepolitik.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

På mange arbejdspladser er der en fæl-les holdning til stress, og til hvordan stress ønskes håndteret og minimeret. Desværre er de gode tanker, som oftest ikke skrevet ned i en konkret og håndgri-belig politik – hvilket er en rigtig god idé, fordi det skaber større tryghed for med-arbejderne, når politikken er nedfældet, italesat og accepteret i organisationen. En god stress-/trivselspolitik bygger på de grundlæggende holdninger og vær-dier på arbejdspladsen, og den bør tage konkret stilling til, hvordan stress skal håndteres og lige så vigtigt, hvordan den skal forebygges.

En masse gode tankerUde i selskaberne har personaleforenin-gerne – som er DFL's lokale repræsentati-on – og selskabernes ledelse, udarbejdet et væld af politikker og aftaler, lige fra seniorpolitik, politikker for advarsler og opsigelser, sygefraværspolitik, alkohol-politik og mobbepolitik til aftaler om mu-ligheden for distancearbejde – for bare at nævne et par stykker.

Enkelte selskaber har også trivselspo-litikker, som beskriver hvordan det for-ventes, at man behandler hinanden på arbejdspladsen eller en sundhedspolitik, som sikrer tilbud om sund mad i kantinen, motionsrum og lignende. Alle selskaber-ne har desuden en sundhedsforsikring, som dækker medarbejderne med blandt andet behandling hos en psykolog som

en mulighed, da Sundhedsforsikringen er obligatorisk ifølge DFLs overenskomst.

Der er også selskaber, der har deres etiske retningslinjer eller etiske politik offentligt tilgængelig på deres hjemmesider. Dis-se retningslinjer beskriver blandt andet, hvordan selskabet ønsker at blive opfattet af omverdenen, og hvordan man ønsker at behandle alt fra kunder til samarbejds-partnere – men også hvordan man som ansat bør behandle hinanden i selskabet, nemlig med respekt, omsorg og god tone.

Kun få konkrete politikkerI kun to af de 30 selskaber, som har de-res aftaler og politikker liggende på DFLs hjemmeside, er det muligt at finde en konkret stresspolitik. I begge selskaber tilkendegiver politikken, at såvel medar-bejdere som ledere har et fælles ansvar for at forebygge stress. Den tilkendegiver også, at medarbejdere, som måtte blive ramt af stress, skal have hjælp. Men en mere konkret handlingsplan for, hvordan der skal forebygges og arbejdes med stress og trivsel i selskaberne, indeholder politikkerne ikke. Alligevel er politikkerne en god start på et vigtigt og omfattende stykke arbejde, der skal føre frem mod at få italesat, forebygget og håndteret stress.

TrivselsgruppeI Gjensidige Forsikring har et samarbejde mellem ledelsen og personaleforeningen resulteret i nedsættelsen af en trivsels-


ArbejdsmiljøTema TemaArbejdsmiljø

www.frastresstiltrivsel.dk. Her deles faresignalerne op i tre forskellige katego-rier, nemlig de fysiske tegn, de psykiske tegn og de adfærdsmæssige tegn (du kan se en oversigt i faktaboksen til denne ar-tikel).

Det er værd at huske på, at et enkelt symp-tom eller to ikke nødvendigvis er ensbe-tydende med, at du er stresset. Men hvis du kan nikke genkendende til et udvalg af symptomer, og er symptomerne blevet en hyppig eller fast del af din hverdag (f.eks. hvis de har stået på i mere end en måned) og dukker symptomerne op i et bestemt mønster (f. eks. i weekender og/eller i feri-er), så bør du tage signalerne alvorligt og gøre noget ved din situation.

Det er også vigtigt at understrege, at symptomerne på listen kan være tegn på anden sygdom, og at du kan have sympto-mer, som ikke er nævnt her. Opsøg derfor

altid din læge hvis du er bekymret eller i tvivl.

Du bør tage fat i et af dine nærmeste fa-miliemedlemmer, en god ven eller en an-den person som du har tillid til, hvis du i overvejende grad kan nikke genkendende til flere af de nævnte symptomer. På din arbejdsplads kan du tage fat i den lokale til-lidsrepræsentant, i din chef eller en kollega for at få gjort opmærksom på din situation.

Hjælp at henteDer er hjælp at hente, for din arbejdsplads har en sundhedsforsikring, som er obli-gatorisk i forhold til DFL’s overenskomst. Sundhedsforsikringen vil kunne tilbyde dig hjælp og rådgivning, for eksempel hos en psykolog. Din arbejdsplads har muligvis også andre muligheder som kan benyttes, og jo før du handler, jo større chance er der for at komme igennem forløbet på en god og måske ligefrem lærerig måde.

»»» Gode råd mod stressHvad kan du selv gøre for at beskytte dig mod stress? Her er en stribe gode råd fra Stressforeningen.

Stressforeningen er en uafhængig medlems-baseret non-profit interesseorganisation, der formidler viden, støtter, rådgiver, danner sociale netværk ud fra princippet om hjælp og selvhjælp. Foreningen har en mængde af nyttig information på deres hjemmeside, som du finder på stressforeningen.dk, herunder disse rigtig gode råd, som kan hjælpe dig mod at få stress.

Lær dit stressmønster og dine sympto-mer at kendeBrug dit stressmønster og symptomer som advarselstegn og reager på symptomerne i tide.

Find ud af hvad der stresser dig, og hvad der giver dig glædeEr det familien, arbejdet, økonomien eller fx dine krav og forventninger til dig selv. Over-vej, om der er noget du bør, kan og vil ændre på. Kompenser på andre områder. Hvis det kniber på jobbet, så få det rart med familien eller omvendt.

Bed om hjælpVær åben om de problemer du har og bed om hjælp.

Balance mellem arbejde, familie og fritidslivVærn om og marker grænsen mellem dit arbejds- og privatliv.

Dyrk og styrk dit familiære og sociale livGode relationer forebygger stress. Hent støtte og energi i familien, hos venner og i dit øvrige netværk.

Prioriteter - sig til og fra - og drop perfektionismenVær realistisk. Afstem dit ambitions- og præstationsniveau i forhold til din aktuelle si-tuation på arbejdet og i familien. Regn med og sæt tid af til uforudsete hændelser. Accepter at du ikke kan kontrollere alt, og at du ikke kan gøre alle tilfredse.

Stress kan forebygges, og der er mange gode grunde til at gøre det. For det er både skadeligt for arbejdsmiljøet på en arbejdsplads og meget dyrt ikke at gøre en indsats. En af måderne at gøre det på er ved at lære faresignalerne at kende, så der kan gøres noget inden en medarbejder syge-melder sig.

Langvarig stress er en dybt alvorlig sag, og det er ikke let selv at vurdere, om man er i farezonen for at udvikle stress, eller bare har (for) travlt. Stressen kommer oftest snigende, og mange opdager og erkender først, at de er stressede, når det er for sent – det vil sige, når man enten er brudt sammen, eller har fået alvorlige hel-bredsmæssige problemer.

Men det behøver ikke være sådan, for in-den det når så vidt, sender kroppen en ræk-ke advarselssignaler om, at der er noget galt. Og de er vigtige at erkende og reagere på, hvis stressen skal forebygges i tide.

Stress i talTal fra Stress Foreningens hjemmeside viser, at omkring 430.000 danskere, hvilket vil sige 10-12 % af befolknin-

gen, har symptomer på stress. Og at mellem 250.000-300.000 danskere lider af alvorlig stress. Det koster sam-fundet 14 mia. om året i form af syge-fravær og udgifter til sundhedsvæsnet. Hiver vi tallene ned på et plan, som vi kan forholde os til på vores arbejdsplads, så koster det omkring 500.000 kr. at skulle erstatte en sygemeldt medarbejder med en akademisk uddannelse. Og 300.000 kr. at erstatte en medarbejder uden aka-demisk uddannelse.

Tager man arbejdsgiverkasketten på, så drejer stressproblemet sig om rigtig man-ge penge – et stigende antal sygemeldte medarbejdere kan derfor klart ses på bundlinjen.

Set gennem en stressramt medarbejders

briller, så kan en alvorlig omgang stress skade arbejdslivet i meget lang tid, må-ske ligefrem for resten af livet. Kolleger-ne bliver højst sandsynligt også belastet, da afdelingen må undvære en ressource, som måske egentligt er ”uundværlig” for afdelingens sunde drift.

Stress er individueltDet er meget forskelligt, hvad der stresser os hver især, i hvilken grad og hvilke symp-tomer, der udvikles. Ofte er man ikke op-mærksom på, at de symptomer man har, kan være et tegn på stress – blandt andet fordi man har vænnet sig til at være i en stresstilstand, og symptomerne er blevet en "normal" del af hverdagen.

Men stress er som sagt individuelt, og det kan vise sig på mange måder afhængig af dig som person. Dog findes der en række velkendte og klassiske advarselstegn og symptomer, hvoraf nogle er mere alvor-lige end andre. For at kunne danne sig et samlet billede af stressniveauet, bør det vurderes, hvor ofte disse opleves og i hvor stor grad. Hvis symptomerne i høj grad på-virker din hverdag, så er det på høje tid at reagere.

Lær faresignalerne at kendeGoogler man ”symptomer på stress” dukker der et væld af information op. Et af de steder hvor symptomerne er mere konkret beskrevet, er på hjemmesiden

»»» Symptomer på stressFysiske tegn på stress• Hjertebanken• Hovedpine• Svedeture• Indre uro • Mavesmerter• Appetitløshed• Hyppige infektioner• Forværring af kronisk sygdom som

fx psoriasis og sukkersyge

Psykiske tegn på stress• Ulyst• Træthed• Hukommelsesbesvær• Koncentrationsbesvær• Rastløshed• Dårligt humør

Adfærdsmæssige tegn på stress• Søvnproblemer• Mangel på engagement• Aggressivitet• Irritabilitet• Ubeslutsomhed• Øget brug af stimulanser som fx

kaffe, cigaretter og alkohol• Øget sygefravær

Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Stressklinikken på Ar-bejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus

Stress kan forebygges – PUNKTUM

Løs uløste konflikter - ellers har de det med at styre dit liv

Få din nattesøvnSøvn er af afgørende betydning for vores sundhed, og en vigtig faktor for at undgå stress.

Dyrk motion og spis sundtSørg for at få rørt dig hver dag. Spring ikke måltiderne over. Spis sundt og varieret.

Få frisk luft og lysNaturen er en stor "healer" mod stress.

Hold pauserSørg for at holde pauser dagen igennem både på jobbet, studiet og derhjemme. Det øger

effektiviteten, og fører til færre ulykker og fejltagelser.

Hold fri og ferieHold fri når du har fri. Lad være med at tage arbejde med hjem, heller ikke selvom arbejdet og opgaverne er spændende. Sluk arbejds-telefonen og læs og svar ikke på arbejdsmail når du har fri.

AfkoblingSæt tid af til restitution – f.eks. alene og stille-tid eller beskæftige dig med noget, der giver dig positiv energi og glæde f.eks. en hobby eller at lytte til musik. Overvej f.eks. at lære meditation, visualisering, yoga eller andre former for afspænding. Tænk på noget sjovt eller dejligt - humor er en god anti stresser.

Hold igen med…Dit forbrug af tobak, alkohol, kaffe, sukker og andre stimulanser. Stimulanser øger krop-pens belastning, og kan bla. påvirke søvnen.

Prøv at tænke positivtBryd negative tankemønstre. Lad være med at tænke for meget over noget, der måske sker. Alt for mange gør sig bekymringer om en masse ting, der aldrig sker, eller som de ikke kan ændre på. Vi kan lære at ændre vores tanker, så de bliver mere realistiske og positive.

Hjælp andreDet nedsætter dit stressniveau at fjerne fokus fra dig selv.

Af Lotte Kronholm Sjøberg



Få et bedre fysisk arbejdsmiljøDer findes et utal af love, regler og anbefa-linger omkring arbejdsmiljø, og de kan være en jungle at finde rundt i. Her er nogle af de vigtige ting at notere sig, når vi taler om fysisk arbejdsmiljø.

Af Mette Jensen

Arbejdsmiljø er rigtig mange ting, lige fra det grundlæggende fy-siske arbejdsmiljø med hæve-sænkeborde, god luftkvalitet, lys, temperatur, støj og fysisk aktivitet til det mindst lige så vigtige psykiske arbejdsmiljø, som ikke mindst handler om at have en rar og tryg hverdag. Midt i snakken om stress og psykisk arbejdsmiljø har vi dog en tendens til at anse kravene til det fysiske miljø for opfyldt, men det er de ikke nødvendigvis.

Her har vi en samling af regler, tips, gode råde og kommentarer omkring dit fysiske arbejdsmiljø.

Kan man få varmefri?Desværre nok ikke, hvis man arbejder i Danmark. Arbejdstilsy-net anbefaler, at temperaturen holdes på 20-22°C ved stillesid-dende eller stillestående arbejde.

Arbejdstilsynet kræver, at temperaturen holdes under 25°C, bort-set fra perioder med hedebølge. Der må man acceptere, at der kan være varmere end de 25°C på kontoret.

Pas på trækOplevelsen af træk er ubehagelig, og kan over længere tid give forskellige muskellidelser. Træk skyldes ofte forkert ventilation eller utætte vinduer.

Træk fra vinduer kan have forskellige årsager og skal derfor af-hjælpes på forskellige måder. Generelt er det en fordel at flytte stillesiddende arbejde et stykke væk fra vinduer, da man i den situation er mest følsom over for træk.

I lokaler med ventilation, hvor luften blæses ind, er der ofte flere klager over træk. Det kan være en mulighed at ændre på ind-blæsningssted og indretningen i rummet, så luftstrømmene bliver mindre generende.

Støj og bevægelseMange bliver forstyrret i arbejdet af kollegaernes lyde og adfærd, især hvis de arbejder i storrumskontorer. Det kan derfor være en god idé at aftale nogle leveregler. Her er nogle få eksempler, som man kan lade sig inspirere af:• Faste telefoner må kun ringe én gang med lav lydstyrke• Viderestil telefonen, hvis du ikke er på din plads• Aftal signaler, der viser, om du vil tysse eller tale• Gør det legalt at kommentere hinandens adfærd• Gå væk fra skrivebordet, hvis du skal snakke med en kollega• Husk at lukke døren, hvis muligt• Mobiltelefoner skal være på lydløs• Tal dæmpet og gå tæt på den, du snakker med• Spørg ikke om noget, du selv hurtigt kan finde ud af• Begræns unødvendig trafik gennem lokalet• Brug headset til telefonen og tal dæmpet• Brug høretelefoner, når du vil høre musik og ikke vil forstyrres.

Lad der blive lysDagslys er vigtigt, så man skal sørge for, at folk der sidder ved arbejdsborde, er placeret i nærheden af et vindue. Undgå blænding og spejlinger i skærme ved at stille skærmen på bordet så langt væk fra vinduet som muligt, og lad synsretningen være parallel

med vinduet. Stil også bordet, så loftslamper er placeret skråt bagved eller ved siden af siddepladsen.

Det rigtige udstyrDin krop er ikke bygget til at sidde på en stol ved et bord. Alligevel er det sådan, de fleste medarbejdere er tvunget til at tilbringe størstedelen af arbejdsdagen. Derfor er det vigtigt, at både stolen og bordet er udformet, så belastningen af ryg og bevægeapparat bliver mindst mulig.

ArbejdsbordetEt godt og tidssvarende arbejdsbord skal være min. 110 cm dybt og 150-200 cm. bredt. Der skal være plads til:• At synsafstanden til skærmen er mellem 50 og 70 cm• At tastaturet kan skubbes 20-30 cm. ind på bordet, så arme og

hænder kan hvile på bordpladen• At konceptholder, musemåtte og arbejdspapirer ikke er i vejen

for hinanden.

ArbejdsstolenEn god og tidssvarende stol skal opfylde følgende krav:• Stolen skal kunne indstilles i højden• Sædet og ryglænet bør kunne indstilles uafhængigt af hinan-

den, og det bør kunne ske let fra siddende stilling• Sædepolstringen skal være afrundet fortil og være lavet af et

materiale, der tillader huden at ånde og forhindrer, at man glider fremad.

Musen og tastaturetMusen og tastaturet er den væsentligste direkte årsag til smerter og nedslidning i bevægeapparatet. Musen er blevet kaldt det mo-derne samfunds farligste rovdyr, og den normale kontorarbejds-plads rummer adskillige ”musefælder”, som skal undgås. For at mindske muse-belastningen bør du følge disse råd:• Brug tastaturgenveje som variation. Det er mindre belastende

at bruge tastaturet frem for musen. Derfor bør du lære dig de almindeligste tastaturgenveje i de programmer, du bruger mest

• Markørhastigheden skal indstilles, så markøren kun kræver små bevægelser med musen. Så skal du bevæge hånden mindre

• Du skal have en god mus, som kan betjenes med en neutral håndstilling, uden at du skal bøje håndleddet bagover eller stritte med fingrene. Knapperne skal kunne betjenes uden at spænde i fingrene

• Sørg for at musen fungerer. Langt de fleste benytter i dag en optisk mus. Hvis du har en mekanisk mus med kugle i bunden, så skal den køre frit. Hvis musemåtten er slidt kan musen ikke styre markøren korrekt

• Der skal være plads på bordet, så musen kan placeres rigtigt, og betjenes mens du hviler hånden og armen på bordpladen. Sørg for at have en god og varieret arbejdsstilling

• Tastaturet har også betydning: Tasterne skal være lette at tryk-ke ned, og selve tastaturet skal være så fladt som muligt. Du skal kunne rykke tastaturet 20-30 cm ind på bordpladen, så du kan hvile arme og hænder

Din computerskærmSkærmen er typisk det centrale punkt på kontorarbejdspladsen og en vigtig faktor for arbejdsmiljøet. En dårlig skærm kan betyde, at du anstrenger øjnene unødvendigt meget. Det giver hovedpine og øjensmerter - og du kommer uvilkårligt til at spænde i nakke og skuldre

Det kan du selv gøre• Skærmen bør være mindst 17 tommer ved almindeligt kon-

torarbejde. Tjek om skærmen har en opdateringsfrekvens på mindst 85 Hz, hvis du stadig har en gammeldags billedrørs-skærm. Dette er ikke aktuelt ved fladskærme

• Forsøg dig frem med lysstyrke og kontrast. Ofte er det en god idé at ændre indstillingerne alt efter vejret og lysindfaldet udefra

• Få en kollega til at tjekke dig mens du arbejder: Hvis du bøjer hovedet for meget nedad eller opad, når du ser på skærmen, så skal højden ændres. Den øverste linje på skærmen skal være mindst 15 cm. under øjenhøjde. Læseafstanden skal normalt være 50-70 cm

• Vær meget opmærksom på ikke at have reflekser i skærmen

Kilder: Bar-foka.dkIndeklimaportalen.dk



Sundhed & Trivsel på programmet:

Forandring kan frydeIkke mange arme røg over hovedet af begejstring, da medarbejderne hos Købstædernes Forsikring blev præsenteret for et sundhedsprogram for mere end et halvt år siden. I dag er der en anden stemning på kontorerne. Der er kommet en større åbenhed, fordi flere har fået mod til at tage bladet fra munden.

Af journalist Gitte Høj

”Jeg kunne godt høre, at der blev sukket rundt omkring, da pro-grammet Sundhed & Trivsel blev præsenteret. Vi har ikke været så vant til forandrin-ger”, siger kunderådgi-ver og næstformand for personaleforeningen i Købstædernes Forsik-ring Charlotte Andersen.

Hun sætter ord på den dag for et halvt år siden, hvor alle medarbejdere fik tilbudt et forløb med blandt andet løb, yoga og kostvej-ledning.

”Selv deltog jeg en enkelt gang til løb og yoga, og så måtte jeg kaste håndklædet i ringen”, fortæller Char-lotte. Hun kunne ikke få kabalen med motion på arbejdspladsen til at gå op med trans-porten hjem, afhentning af børn, indkøb og tilberedning af aftensmad. Det blev simpelthen for uoverskueligt at få det til at hænge sammen, og desuden dyrker hun motion i forvejen.

”Jeg kunne mærke, at det bare ville presse mig endnu mere i min – i forvejen – travle hverdag”.

Til gengæld var hun ret tændt på at få coaching, der også var en del af sundheds-programmet.

”Jeg har længe haft nogle udfordringer med at sige fra. Også arbejdsmæssigt. Derfor har jeg oplevet nogle gange at sid-

de med opgaver, der egentligt ikke sagde mig noget som helst”, siger Charlotte

og fortsætter:

”Set i det lys var det rigtigt for mig at sige nej til fællestræ-ningen, fordi det jo er frivilligt, og netop skal give energi og ikke tage energi. Jeg fik hjælp til at lære at sige fra og bede andre om hjælp, og så fik jeg ikke mindst inspiration til at finde mere ro og blive mere nærværende i min hverdag”,

konkluderer hun.

Smidig i krop og sindCharlotte er blandt andet begyndt at

lave åndedrætsøvelser, og kan tydeligt mærke, hvordan hendes ændringer i må-den at tænke og handle på har givet pote. Mere energi og et større mentalt overskud på jobbet og derhjemme.

Hun kan se, at der også er sket noget hos kollegerne. Flere har lært hinanden at kende gennem den fælles løbetræning og yogaundervisning, og der er kommet flere smil og mere humør i de forskellige afdelinger.

”Jeg fornemmer helt klart, at stemningen har flyttet sig. Da den første skepsis hav-de lagt sig, begyndte det spire med nye

relationer, og der er blevet bygget broer mellem afdelingerne. Det har været godt at opleve, at forandring faktisk kan være positivt”, siger Charlotte Andersen.

Direktøren til yogaEn del af baggrunden for sundhedspro-grammet var også at skabe grobund for et miljø, hvor man nedbryder græn-ser, nærmer sig hinanden, og indgår i nye relationer for at styrke samarbejdet og blive mere nærværende i forhold til kolleger og til kunder.

Det kræver et personligt overskud at ville lære hinanden at ken-de, tale mere sammen på kryds og tværs og etablere et godt kam-meratskab. ”Her har jeg selv oplevet, at for eksempel yoga ikke kun giver en mere smidig krop. Faktisk kan hele livssynet i yogaen bruges i hverdagen, fordi det også handler om at blive mere smidig i sindet og være til stede i nuet. På den måde bliver det muligt at mødes trods forskelligheder og acceptere fejl hos sig selv og andre”, siger direktør Steen B. Jørgensen og fortsætter:

”I det øjeblik vi tør at være uperfekte og nærværende, bliver vi også mere auten-tiske, og det mener jeg, er en af vejene til en arbejdsplads, hvor det er lidt sjovere at gå på arbejde, og på den måde kan man opnå mere glæde og få mere energi og overskud”.

Mod til forandringI maj 2014 blev der koblet endnu et tiltag på programmet ”Sundhed & Trivsel”, idet alle medarbejdere i mindre grupper deltog i et medarbejderseminar, hvor blandt an-dre skuespilleren Majbritt Saerens under-viste i, hvordan man brænder igennem. Charlotte Andersen fortæller således om seminaret:

”Det var så tydeligt, hver gang en gruppe havde været af sted og kom tilbage. De havde fået mundkurv på, indtil alle havde været igennem, men de følte sig meget inspirerede, og havde

stor lyst til at fortælle om det”.

Hvorfor det var sådan, stod klart for Charlotte Andersen, da hun som en del af

den sidste gruppe var af sted.

”Jeg fik en øjenåbner. Det gik blandt andet op for mig, hvor lidt der skal til for at give kunderne det lille ekstra, som er et af må-lene i vores forandringsproces. Det som jeg tidligere ville have oplevet som en an-massende adfærd over for kunderne, ser jeg nu snarere som en ekstra service eller en håndsrækning”, forklarer Charlotte.

Og hun er ikke den eneste. For allerede nu mærker hun, hvordan det breder sig i virk-somheden. Det samme gør op-mærksomheden på at blive bedre til at anerkende hinanden, rose og give konstruktiv feedback.

”I dag vil vi gerne forandringen, og vi ved, hvilken vej vi skal. Samtidig har vi fået en ny åbenhed, der forplanter sig. Vi tør at spørge og sige vores mening”, mener Charlotte Andersen.

Tættere på hinandenTaksator Carsten Rajczik bruger mange timer i bilen hver uge, men han mærker også en forskel, når han kommer på kon-toret.

”Mine kolleger snakker om de aktivite-ter, de deltager i sammen. Vi er kommet tættere på hinanden, og det har styrket fællesskabet. Snakken flyder lettere og er mere fri, og generelt oplever jeg, at stem-ningen er mere positiv”, fortæller han.

Selv har han dyrket sport det meste af sit liv, og valgte derfor at tage mod tilbuddet om at snakke med en diætist. Han vil ger-ne passe godt på sig selv og holde sygdom på afstand.

”Min udfordring er, at jeg sidder mange timer i en bil. Jeg cykler en del i min fritid, og derfor var jeg primært interesseret i, hvordan jeg kunne kompensere for den passive tid i bilen med en sund kost”, for-klarer Carsten.

Hos diætisten blev Car-sten klædt på

til at komme lidt sundere igennem hverdagen,

og begyndte at have sunde

mellemmåltider med i bilen.”Jeg har både tabt mig, og er mindre træt. Især har jeg bemærket, at jeg har langt mere energi om eftermiddagen”, fortæller Carsten Ratczik.

Sundhed & trivsel på programmet:

Forandring kan fryde


ArbejdsmiljøTema

Der er en stigende tendens til at ansatte overvåges af deres arbejdsgiver. Både TV-overvågning og kontrol af arbejdet på pc'en. Arbejdsgiverens ledelsesret medfører, at medarbejde-ren er forpligtet til at underkaste sig en vis grad af kontrol.

Kontrolforanstaltningerne kan være for at overvåge medarbejderen, eller beskytte de ansatte mod røveri, overfald og lignende. Indenfor rimelige grænser kan arbejds-giveren også bruge overvågningen til at kontrollere, hvorvidt medarbejderen op-fylder sin arbejdsforpligtelse. Det aftales dog oftest med personaleforeningen, skal være sagligt og driftmæssigt begrundet og have et fornuftigt formål. Det må ikke være krænkende over for medarbejde-ren eller påføre medarbejderen tab eller ulempe.

IT-systemet overvågerI Tryg kører man nogle generelle lister i it-systemet. Her kan man se, hvis en med-arbejder er ”kommet til” at rette i sine egne forsikringer. Det kører rent systemmæs-sigt, og i langt de fleste tilfælde, er der en god forklaring på, at ændringen dukker op på listen. Er der en uregelmæssighed, bliver den lokale leder, HR og personale-foreningen orienteret, og den pågældende medarbejder får en påtale eller advarsel for forseelsen. De interne retningslinjer i Tryg er klare, og man må ikke behandle sine egne forsikringer. Overtrædelse af

reglerne kan have ansættelsesmæssig konsekvens. Så en ”tanketorsk” kan altså få meget alvorlige konsekvenser.

Et øje i loftetDer findes faste kameraer rundt omkring i Tryg, og disse skal sikre, at det er de rigtige personer, der bliver lukket ind i Tryg. Da der i sommer har været flere tyverier fra kontorerne, bruger man billederne fra ka-meraerne til at identificere tyvene. Sikker-hedsafdelingen kigger billederne igennem for at finde personer, de ikke kender i for-vejen. Vagtchef Christian Ferraro fortæl-ler, at for at adgangssystemet skal virke optimalt, skal alle gå synligt med Tryg's adgangskort.

Nogle kollegaer kan føle sig utrygge og stressede, og måske oven i købet truede. Det kan bl.a. være på grund af sure kunder, eller måske en forsmået eks-mand/kone/kæreste. Og så hjælper det ikke, hvis du af ren venlighed og godt kollegaskab holder døren for kunden, som i stedet kan være eks-manden – eller tyven.

Som medarbejder kan man derfor føle sig

helt sikker. Og Christian fastslår: Det skal være et sikkert sted at komme på arbejde”.

Utryg af overvågning”Det er grænseoverskridende, hvis der finder overvågning af de ansatte sted”, siger Anne Eliza Korsgaard, der sidder i outbound erhverv. ”Det er meget bedre at selskabet stoler på, at vi er kompetente, indtil det modsatte er bevist”.

Anne er dog sikker på, at overvågningen ikke finder sted lige nu, og hun går ind for, at man laver stikprøver og kontrol i stedet, for at finde ud af, om medarbejderne laver deres arbejde rigtigt. Vi skal kunne stole på hinanden.

Omvendt, så mangler der også en kon-sekvens fra ledernes side, mener Anne. Nogle ledere lader det fortsætte, selvom man har opdaget nogle fejl. Der forekom-mer mistro kolleger imellem, og der bør derfor være mere åbenhed omkring fejl, misforståelser og ting, som nogle måske aldrig har fået lært. Arbejdsgangene og de interne regler skal være helt tydelige for alle.

Så derfor skal vi være bedre til at lære op, så vi ikke kommer derud, hvor vi skal overvåges, og måske endda modtage en advarsel for noget, vi skulle have været lært op i.

Overvågning på arbejdspladsen

TemaArbejdsmiljø

StressalarmFolkesygdommen stress er rekordhøj på det danske arbejdsmarked, men der er positive tendenser, ikke mindst hos DFL’s medlemmer. Men tendensen hos de unge kvinder er alar-merende.

Af Jens Sillesen, freelancejournalist

Stressen buldrer derudaf. Aldrig tidligere har der været så mange danskere, der er ramt af stress. På bare fem år er der sket en stigning på 45 pct. i andelen af danske-re, der oplever stress ofte eller meget ofte.

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed steg andelen af danskere med stress fra 8,7 pct. i 2005 til 12,6 pct. i 2010. Pro-fessor Knud Juel fra instituttet var med til at udarbejde rapporten ”Sundhed og sy-gelighed i Danmark”, der udkom i 2012. For ham er der især en ting, der springer i øjnene.

”Den mest bekymrende udvikling er blandt de yngre kvinder. De er meget bevidste om, at der er mange ting, de skal opnå. Det hele skal være perfekt. De skal uddanne sig, motionere, spise rigtigt. Mænd er mere afslappede. Vi ser det allerede i gymnasi-erne med ’de flittige piger’, siger Knud Juel.

I aldersgruppen 15-24 år er andelen af kvinder, der ofte eller meget ofte er nervø-se eller stressede 21,3 pct., mens tallet for mænd er 11,3 pct. For gruppen 25-34 år er tallene 18,6 pct. og 11,7 pct.

En anden gruppe, han fremhæver, er de ledige.

”Der er kolossale forskelle mellem dem, der er på arbejdsmarkedet og dem der er udenfor. Det er så en anden form for stress, der skyldes den svære situation, de er i”, siger han.

For de arbejdsløse er andelen af stresse-de 24,4 pct., mens tallet er 10,1 pct. for de beskæftigede.

Sæt ord påUdviklingen har på det seneste heldigvis været positiv hos medlemmerne af FTF viser hovedorganisationens egen under-søgelse. Fra 2006 til 2011 faldt andelen af medlemmer, der oplevede ”virkelig meget og ret meget” stress fra 11,4 pct. til 8,8 pct. Inden for finans og forsikring var den nede på syv procent.

Man er dog blevet meget bedre til at sætte ord på problematikken, og i dag er der væ-sentlig flere end tidligere, som ringer ind med stressproblemer – og det er en posi-tiv udvikling. Jo tidligere man erkender, at man har et stressproblem og søger hjælp, desto større er chancerne for at undgå al-vorlige konsekvenser.

”Det er jo ikke et succeskriterie at medar-bejderne går ned med stress. Nogle steder bliver stress italesat fra toppen, fordi man passer på sine medarbejdere, og det er godt. Men der er steder, hvor kulturen er, at man bare ikke har stress. Så skal man vare sin mund, fordi man risikerer at blive fyret”, siger Knud Juel.

For en fyreseddel og efterfølgende ledig-hed øger bare risikoen for stress.

Lys og mørk fremtidDe lavere tal for stress i FTF’s undersøgel-se kommer i en periode, hvor finanskrisen har raset. Knud Juel siger dog, at der ikke

har været nogen klar effekt af krisen, bort-set fra at flere er blevet ledige, og dermed har det påvirket antallet af mennesker med stress.

Der er faktorer, der trækker i hver sin ret-ning, når det drejer sig om udviklingen af stress fremover.

”Kravet på arbejdsmarkedet er, at medar-bejderne skal være mere og mere effekti-ve i dag. Det ser ud til at den udvikling vil fortsætte, og det kan give mere stress”, fortæller Knud Juel.

Men der er også forhold, der gør professo-ren mere optimistisk.

”Der er gode arbejdspladser, der tager hånd om problemerne, og lederne bliver oftere uddannet til at tage sig af det”, siger han.

Der er da også gode grund for arbejds-giverne til at tage stress alvorligt. Det er ikke bare en dræber af medarbejdere, men også af sorte tal på bundlinjen. Hvis en medarbejder bliver udskiftet som følge af stress, så er udgifterne til sygemelding, sygedagpenge, produktivitetsnedgang, ansættelse af ny medarbejder og oplæring på op mod trekvart million kroner i forsik-ringsbranchen.

De største omkostninger er dog stadig for den enkelte person, der bliver ramt af stress. Derfor er der altid grund til at have fokus på, om du oplever symptomer på stress. Du er den første, der kan mærke dem.

1565

Af Suzanne Friis



1593

Trusler i hverdagenVerden bliver øjensynlig stadig mere rå, og det er ikke længere usædvanligt med grove kommentarer fra kunder, eller ligefrem trusler.

Af Lars H. Knudsen

Som forsikringsansat kommer man i kon-takt med rigtig mange forskellige typer mennesker i hverdagen, og det er ikke alle man kan give glade budskaber om hjælp og erstatning. Derfor kan der også komme grove bemærkninger eller ligefrem trusler over for dem, der yder kunderne service og rådgivning.

Men hvad kan man så gøre? I disse situa-tioner er dokumentation vigtig. For hvis en kunde kræver at gå videre med en sag til en leder/chef, så vil en optagelse af en ubehagelig samtale eller dokumentation i

form af mail eller chat være værdifuldt for medarbejderen i det videre forløb. Og det kan ende med at blive et egentligt bevis, hvis der er tale om trusler mod medarbej-deren.

ATP siger stopHos ATP, som håndterer danskernes pension og andre sociale ydelser, er det blevet besluttet, at de ansatte kunderåd-givere ikke skal finde sig i at blive truet eller skældt ud af vrede borgere. Man har derfor indført en nultolerancepolitik, som går ud på, at trusler ganske enkelt meldes til politiet.

På godt et år (siden maj 2013) har det ført til i alt 22 registrerede hændelser. De omfatter 15 personlige trusler rettet mod den ansatte, seks trusler om at gøre skade på sig selv, sin familie eller andre borgere, samt én trussel om at ramme hele ATP med en bombe.

Ifølge Lilian Mogensen, koncerndirektør for ATP"s administrationsforretning, er de 22 hændelser blot toppen af isbjerget i en dagligdag, hvor medarbejderne oplever en stadigt stigende grov tone hos borgerne.

”Antallet virker måske ikke stort i forhold til, at vi har to millioner telefonsamtaler om

Keld Gryholm

året. Men dels har vi ikke set denne ten-dens før, dels er det kun de absolut alvorlig-ste tilfælde, vi registrerer. Vi mener, at én trussel er én for meget, når det handler om borgere, som møder op, og måske smadrer vinduerne i receptionen”, udtaler hun i en artikel i Kristeligt Dagblad.

Koncerndirektøren understreger, at langt de fleste borgere opfører sig ordentligt. Men hun ser den nye form for aggressiv adfærd som udtryk for, at der er sket et skred i nogle menneskers begreber om høflighed og ordentlighed.

Sociale medier er medvirkendeLilian Mogensen tror, at de sociale medier har været med til at styrke den stigende mangel på respekt i måden vi kommuni-kere på. Samtidig anerkender hun, at nogle borgere naturligvis kan opleve, at de bliver trådt på af systemet, men understreger, at ATP arbejder lige så hårdt på at træne medarbejderne i ikke at agere arrogant som på at ruste sig mod trusler.

ATP’s nultolerancepolitik er blot ét blandt mange eksempler fra den senere tid på, at offentligt og halvoffentligt ansatte som lærere, pædagoger, socialrådgivere, sy-geplejersker, hjemmehjælpere og handi-caphjælpere oftere bliver slået, truet eller udsat for groft sprog.

Ikke så hyppigt på DFL-områdetSelv om problemet måske ikke er helt så udpræget inden for de områder, som DFL

dækker, så sker det også her. Det er dog ikke sager, som typisk kommer personale-foreningerne for øre, for en berørt medar-bejder vil typisk gå til sin leder, hvis der er problemer af denne art.

I GF Forsikring kan HR-chef Keld Gryholm fortælle følgende:

”Som forsikringsselskab har vi selv et vigtigt medansvar for at fastholde den gode tone gennem en ligeværdig dialog med kunderne. Generelt er tonen rigtig god, men vi mærker også i GF den gene-relle samfundstendens, hvor det er blevet mere legalt at være grov, hvis man er util-freds med noget. Som oftest hjælper en god personlig snak, men i enkelte tilfælde bliver vores medarbejdere udsat for ver-bale trusler, og i helt sjældne tilfælde også fysiske trusler”.

”Vi tager trusler meget alvorligt, og har en politik på området, hvor vi støtter op med både forebyggende hjælp og f.eks. psyko-loghjælp, hvis medarbejdere bliver udsat for trusler. Vi håndterer alle sager indivi-duelt, da det er forskelligt, hvilken støtte den enkelte har brug for, og vi drøfter også eventuel politianmeldelse sammen med medarbejderen”, forklarer han.

Hos Industriens Pension fortæller Lena Svarre, at man kan opleve at blive skældt ud, mens egentlige trusler ikke er hørt endnu. Lena er dog holdt op med at sige sit efternavn når hun taler med kunder, for

man ved jo aldrig hvem man har i den an-den ende af linjen, og hvad de kan finde på.

I DFL finder landsformand Charlotte Hou-gaard det helt i orden, hvis selskaberne vælger konsekvent at politianmelde kun-der, der truer medarbejdere:

”Det er en vigtig del af det psykiske ar-bejdsmiljø, at man har en god og behage-lig tone i selskaberne, og også i telefonen og når man mødes med kunderne. Hvis kunder ligefrem udstøder trusler, så er en politianmeldelse selvfølgelig på sin plads, for det kan man naturligvis ikke acceptere. Hvis der er tale om, at kunder skælder ud på medarbejdere, må det være helt accep-teret af ledelsen, hvis medarbejderen bare melder ud, at det vil man ikke høre på og lægger røret på”.

»»» Påbud i massevisArbejdstilsynet afslører dårligt og elendigt arbejdsmiljø som aldrig før, skriver Ugebrevet A4. I 2011 besøgte Arbejdstilsynet 40.355 virksomheder og fandt lovovertrædelser, der mundede ud i 16.009 forbud, påbud og andre afgørelser, hvilket svarer til 40 afgørelser for hver 100 besøg. I 2012 var det tilsvarende tal 63, og i 2013 steg det yderligere til 74.

Der kan være flere årsager til stigningen ud over, at det oplagte at arbejdsmiljøet faktisk er blevet dårligere. Siden 2012 har Arbejdstil-synet ændret praksis så de nu primært besøger virksomheder, hvor de vurderer, at der er en højere risiko for overtrædelser af arbejds-miljøloven. Arbejdsgiverne mener, at netop dette er årsagen.

Efterfølgende har der været forslag om straf og ekstrabetaling til virksomheder, som har dårligt arbejdsmiljø og ikke får det bragt i orden, men dette er dog aldrig blevet vedtaget. Det er altså fortsat alt for billigt for virksomheder at have et dårligt arbejdsmiljø. I forsik-ringssektoren står det uden tvivl noget bedre til, da de fysiske arbejdsforhold typisk er i bedste orden. Her falder problemerne inden for området psykisk arbejdsmiljø, som er vanskeligere at afdække og afhjælpe.


1564

Giver selskaberne plads til introverte medarbejdere? Det håber jeg, for selskaberne har brug for dem – også fremover. Men hvad er det nu, at introverte og ekstroverte personer er for nogen?

Hvad er det, når man som menneske er introvert eller ekstrovert? Lad mig med det samme slå fast, at begge typer er helt okay – der er ikke tale om en sygdom eller psykisk lidelse, men blot om hvad det er, der giver os energi i hverdagen.

De introverte er stille personer, som tæn-ker, før de taler. De er modsætningen til de ekstroverte, som ofte taler hurtigt, højt og hele tiden, og tænker, medens de taler. De introverte genoplader deres indre bat-terier ved at være mere for sig selv, hvor de ekstroverte oplader ved at være sam-men med andre. Det er altså vidt forskel-lige ting, der skaber den energi, de bruger i hverdagen.

Vi har alle en del af både de introvertes og de ekstrovertes kendetegn. Typerne inddeles efter, hvad der er mest fremher-skende. Den rene introverte eller ekstro-verte person findes ikke – i hvert fald ikke uden for de psykiatriske afdelinger (ifølge psykiater Carl Gustav Jung, udvikler af den analytiske psykologi).

Brug for dem beggeDer er brug for begge mennesketyper i et-hvert selskab, men i dag fokuserer lederne mest på dem, der gør sig bemærkede. Og ikke mindst dem, der selv gør opmærksom på, hvad de har opnået af store og små re-sultater. Selskaberne har fokus på resul-tater her og nu, og ønsker en ”performan-ce-kultur”. De stille medarbejdere, der bare får jobbet gjort, bliver ikke bemærkede – og gør heller ikke selv noget for at blive det.

De ekstroverte stortrives blandt mange mennesker, som de kan tale med - også i telefonen. Tingene må gerne gå lidt stærkt. De lange, seje træk er mindre interessante. At de henter deres energi i samværet med andre betyder også, at de bliver drænet for energi, hvis de skal arbejde alene. De er fremragende til at be-tjene kunder med alt, hvad der kan gøres her og nu.

De introverte derimod har brug for at kon-centrere sig, og de har brug for ro uden afbrydelser. Storrumskontorer og mange indgående telefonsamtaler er gift for de introverte, som gerne vil fordybe sig, før de fremlægger et resultat. Og de frem-lægger gerne skriftligt frem for at stille sig op og præsentere selv. At de henter deres energi ved refleksion i enrum be-tyder også, at de bliver drænet for energi, når de er sammen med andre i længere tid ad gangen. De er glimrende til at finde løsninger på komplicerede problemer, og der skal mindre til at motivere dem.

Selskaberne ved næppe, hvad de går glip af, når en ekstrovert ansættes frem for en introvert. Men hvordan ville Verden være i dag uden introverte personligheder som Søren Kierkegaard, Niels Bohr, Bill Gates, Mahatma Gandhi, Charles Darwin og J. K. Rowling?

Gør hvad du er bedst tilDer findes uden tvivl mange introverte i selskaberne i dag. Min påstand er, at sel-skaberne ikke lader dem gøre det, de er

bedst til, fordi selskaberne ensidigt foku-serer på resultaterne på den korte bane. Resultatet er tab af ideer og manglende udnyttelse af nogle af de bedste tænkere i selskabet. Det er et ganske stort tab af talent, som selskaberne dårligt har råd til at miste. Det ideelle er naturligvis at ud-nytte det bedste i alle medarbejdere, både de ekstroverte og de introverte.

At lade medarbejderne gøre, hvad de er bedst til, kræver ikke nødvendigvis sto-re ændringer i selskaberne, for man kan komme langt med små midler. Men det kræver, at arbejdspladsen indrettes, så der også er plads til fordybelse og efter-tanke, så de introverte kan bruge deres evner bedst muligt. I det følgende er nog-le forslag, der ikke koster ”spidsen af en jetjager”.

Sådan kan det skeVed møder tildeler lederen taletid, så alle deltagere får mulighed for at tale og blive hørt uden at blive afbrudt. I mødeindkaldel-sen opfordres deltagerne til at medbringe forberedte indlæg. Det giver de introverte mulighed for at tænke tingene igennem på forhånd, og det begrænser tidsforbrug på uovervejede indlæg i debatten.

Nogle introverte virker udadtil stille og generte. De skal coaches til at turde tage ordet under møder. Eventuelt kan det gå på omgang mellem mødedeltagerne at være ordstyrer. Det vil være lærerigt for både introverte og ekstroverte.

Det er vigtigt, at lederen giver feedback på ideerne, og anerkender kreative og velgennemtænkte forslag. Også på dem, der ikke bliver ført ud i livet. Den introver-te har brugt en del kræfter og tanker på forslaget. Det er vigtigt, at lederen lader forstå, at det er påskønnet.

Af Ole Thureholm, næstformand for Personaleforeningen i Codan

Har vi plads til INTROVERTE?Giv besked i god tid om ændringer, der på-virker medarbejderne. Det giver de intro-verte mulighed for at gennemtænke den nye situation, og dermed få nemmere ved at tilpasse sig denne.

Når lederen beder om input, så sæt en deadline. Lad medarbejderne vide, at det er OK at komme med indlæg helt frem til deadline. Det giver den introverte mulig-hed for at komme med gennemtænkte kommentarer.

Hvis lederen spørger en introvert om no-get, så lad være med at bede om et svar her og nu. Giv den introverte mulighed for at lade spørgsmålet simre lidt, og så ven-de tilbage med svaret.

Når flere skal løse en større opgave sam-men, er det bedst at give den introverte ansvaret for en del af opgaven, som ved-kommende kan løse selvstændigt. Brain-storming og fælles løsning af problemer gennem spontane kommentarer er ikke lige deres kop te.

Ved længerevarende arrangementer som teambuilding, seminarer og større sociale arrangementer er det vigtigt, at de intro-verte får mulighed for i perioder at være sig selv.

Stiller krav til lederneDisse forslag stiller krav til lederne. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan svare sig at prøve nogen af dem. Jeg vil endda vove den påstand, at bedre udnyttelse af de introverte vil kunne ses på bundlinjen.

FORSIKRING 4/2014 | 19

Fagligt

18 | FORSIKRING 4/2014

Fagligt

»»» Karriererådgivning i DFL

Når du vil videreGår du og tænker på, hvordan din videre karriere skal forme sig, hvad du har af muligheder, og hvad du selv kan gøre for at give din karriere et skub – eller sikre dit nuværende job i om-skiftelige tider? Så skal du til karriererådgivning hos DFL.

Af Lars H. Knudsen

Når man arbejder i en branche i hurtig udvikling, som hele forsikringsområdet er, så er det kun naturligt at tænke på, hvordan ens karriere skal forme sig. Det drejer sig uden tvivl om først og frem-mest at kigge ind i sig selv og finde ud af, om man ønsker at kæmpe sig frem og op, om man vil bevare det bestående, eller måske drømmer om noget helt andet.

Her kan kompetent karriererådgivning være en uvurderlig støtte, og det er hvad DFL nu tilbyder medlemmerne. Karriere-rådgivning har været under overvejelse et stykke tid, men DFL har centralt sav-net den rette ressource. Den har sekreta-riatet nu fået med ansættelsen af Pernil-le Fahlmann Kristensen, faglig konsulent med ansvar for arbejdet med uddannelse og karriere. Pernille har mange års erfa-ring med karriererådgivning fra sit tidli-gere job hos Journalistforbundet.

Tænke tanker på forhånd”Alle er velkomne, og har mulighed for at aftale en rådgivningssamtale med mig. Eneste krav er, at man selv på forhånd skal have gjort sig nogle tanker og ned-skrevet sine kompetencer. Jeg skal bruge dine karriereovervejelser til at give sam-talen fokus fra starten. Skriv om hvorfor du vælger at søge sparring hos mig, og hvad du håber at kunne få som udbytte af samtalen. Udover dine tanker skal jeg bruge et detaljeret CV. Dette skal sen-

»»» Karriererådgivningen hjalp mig til drømmejobbet

Selv om DFL's tilbud om karriererådgiv-ning blev startet op i forsommeren, så er der allerede et DFL-medlem, som jublende kan fortælle, at rådgivningen hjalp hende til at få drømmejobbet.

Pernille Damm Wetterstein stod i den lidt usædvanlige situation, at hun vidste at hun skulle ud og søge nyt job. Pernille arbejdede på Forsikringsakademiet, og her er stillingerne tidsbegrænsede. Per-nille kunne se, at tiden nærmede sig, og efter ca. 27 år i forsikringsbranchen men-te hun nok, at have styr på tingene men fandt alligevel, at det ville være rart med rådgivning og coaching omkring den uvan-te situation.

”Jeg så tilbuddet fra DFL om karriere-rådgivning, og henvendte mig, og fik den positive oplevelse, at DFL var meget pro-aktiv omkring rådgivningen, støtten og coachingen – ikke noget, man ellers er forvænt med. Det var meget betryggen-de når man, som jeg, var lidt på usikker grund”, forklarer Pernille.

I DFL er det Pernille Fahlmann Kristen-sen, der står for karriererådgivningen, og den oplevede Pernille Damm Wetterstein som hurtigt reagerende, meget struktu-reret og effektiv – og der var mange gode ideer at tage med sig hjem. Ikke mindst, kunne Pernille få støtte både omkring søg-ningen generelt, men særlig værdifuld var den målrettede coaching før de vigtige job-samtaler. Og dem blev der nogle stykker af, før drømmejobbet hos Tryg var i hus. Pernille blev kaldt ind til flere samtaler ef-ter, at hendes jobsøgning var blevet mere målrettet.

Pernille fik flere vigtige ting med sig gen-nem karriererådgivningen. Den ene var, at man som jobsøger ikke skal holde sig tilbage, fra at vise hvad man kan. Og det andet, at man skal tro på sig selv. Man skal ikke mindst passe på, ikke at gøre sig selv ringere end man er.

Søg ikke for bredtNoget, der virkelig gav resultat var at inds-nævre jobsøgningen:

”I starten var jeg fokuseret på den store masse af jobs, og havde oprettet mig på stort set samtlige jobsites. Derfor sad jeg hver dag og brugte en masse tid på at kigge alle jobbene igennem – og fik ofte samme job serveret igen og igen. På råd, fra Pernille Fahlmann Kristensen, begyndte jeg at søge mere specifikt. Og det var et rigtigt godt råd. Når man bliver bombarderet med jobs, kan man let risi-kere, at det rette job drukner i mængden. Der er virkelig mange jobs annonceret, så en for bred søgning kan måske give 50 jobs om dagen, hvor der skal klikkes meget rundt. Man skal lade være med at gøre sin søgning for bred. Det gav mig drømmejobbet”.

Når Pernille Damm Wetterstein var så heldig at få sit drømmejob, var det nok også et spørgsmål om timing, mener hun: ”Jeg var heldig, at mit drømmejob var le-digt, netop da jeg havde brug for det. Men lidt held er også en del af det”.

Pernille Fahlmann Kristensen

Pernille Damm Wetterstein

des til mig senest dagen før”, forklarer Pernille.

”Din karriererådgivning er en personlig, og naturligvis helt fortrolig, samtale, hvor vi gennemgår mulighederne, og ser på, hvad man selv kan gøre for at nå de ønskede mål. Det er typisk med én rådgivnings-samtale pr. år, men den kan følges op via email eller telefon. Opstår der særlige si-tuationer, spændende jobmuligheder eller hvis man mister sit job, så kan vi natur-ligvis tage en ny samtale”, forsikrer hun og tilføjer, at man også kan ringe og blive coachet hvis man eksempelvis skal til en jobsamtale.

Pernille har desuden planer om en stribe temamøder, hvor medlemmer kan komme og høre om brug af personlige netværk til

karriereudvikling, om den gode ansøg-ning, jobsamtalen, research af nye jobs og måske ”tal dig til et job”. Der vil komme information på hjemmesiden (dfl.dk) og i DFL-Info, når der er nyt om disse møder.

Sådan gør duHvis du ønsker karriererådgivning, så ring eller send en email og lav en aftale hos Pernille Falhmann Kristensensen på 33 36 45 04 eller email [email protected] eller Su-san Damstoft på 33 36 45 25 eller email [email protected]

Senest dagen før du skal til personlig sam-tale, skal du have sendt dit materiale som tidligere beskrevet (tanker/ønsker om karriere, mål med rådgivningen, cv) via email til Pernille. Hvis materialet ikke er afleveret, aflyses samtalen.

Om Pernille Fahlmann KristensenPernille blev ansat i DFL's sekretariat den 1. maj i år, og overtager kompetenceom-rådet efter Kurt Andreasen, der er gået på pension. Kompetenceområdet omfat-ter uddannelsen af tillidsrepræsentanter, medlemskurser mv.

Pernille er professionsbachelor som ud-dannelses- og karrierevejleder, og har desuden en voksenpædagogisk grundud-dannelse, samt en etårig supervisionsud-dannelse. Hun har været tillidsrepræsen-tant i Journalistforbundet, og har i øvrigt en fortid i pensionsselskabet PKA, hvor hun fik en kontoruddannelse tilbage i fir-serne.


Fagligt Fagligt

0000

Vi besøger Tryg

Tryg er blandt de største forsikringssel-skaber, er i sund fremgang og blandt de bedst kendte varemærker i finanssek-toren. Kunderne kan frit vælge at blive rådgivet på et af seks forskellige sprog, deriblandt tyrkisk og urdu. At det foregår på deres eget sprog betyder, at de kan føle sig trygge ved den rådgivning de får. Forsikring er jo komplekst nok i forvejen.

Kundetilfredshed”Vi vil være verdens bedste forsikrings-selskab”, siger koncernchef Morten Hüb-be. Og det gør Tryg ved at skabe balance i den tryghed og værdi, man giver kun-der, medarbejdere og aktionærer. Siden 2009 er kundetilfredsheden vokset støt, og det kan dels tilskrives Trygs indsats for at rådgive kunderne om forebyggelse og tilbud om fordele – også inden der sker skader.

Forsikringerne til private udvikles lø-bende, så de passer til kundernes behov. F.eks. er rejseforsikringen tilpasset det, at det gule sygesikringskort nu ikke længere dækker danskere i udlandet.

Erhvervskunderne kan kontakte Tryg døgnet rundt året rundt ved skader, og de tilbydes både enkeltforsikringer og totalløsninger, der omfatter alt fra med-

arbejdere, biler, bygninger til it-udstyr og software samt netbankstyveri.

Stolt af min arbejdsplads”Det er et dejligt og godt selskab at være ansat i. Der er et godt arbejdsmiljø, og jeg er stolt af min arbejdsplads”, fortæller Ca-milla Frøsig Gottschalck, der er skadebe-handler i rejseskade.

”Det bedste er, at der er frihed under an-svar – altså mulighed for at flekse og selv være med til at tilrettelægge sin arbejds-dag – og tillid til at mit arbejde bliver udført godt og korrekt. Jeg er i en god afdeling, hvor jeg trives med kollegaer og arbejds- opgaver, og synes at Tryg gør meget for at pleje personalet godt”, runder hun af.

SamarbejdetPersonaleforeningen i Tryg har en bred

indflydelse på processerne i Tryg, og der er gensidig respekt fra ledelsen og persona-leforeningen, når der forhandles lokalaf-taler, processer og personalesager. I et så stort selskab vil der altid være processer og konflikter, men disse løses som oftest på bedste vis, til gavn for alle.

Maria Willison er tillidsrepræsentant og synes at der er et godt samarbejde med ledelsen:

”Det kræver selvfølgelig at begge parter indstiller sig på at ville det gode samar-bejde, men det føler jeg generelt der er en holdning til”, udtaler hun.

”Engagementet er stort fra begge sider, og der er en god og ordentlig dialog med respekt for hinanden trods de uenigheder, der kan opstå”.

Trygs historie går helt tilbage til Københavns brand i 1728. Det betyder, at Tryg har flere hundrede års erfaring med at sikre tryghed for danskerne.

»»» Om TrygTrygs historie går tilbage branden i København i 1731 hvor en gruppe borgere stiftede den fælles brandkasse Kjøbenhavns Brandforsikring. Navnet ’Tryg’ optræder første gang i 1898. Det nuværende Tryg blev dannet i 2002, da Nordea frasolgte sine ska-deforsikringsaktiviteter.

Tryg har i dag årlige bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. kr. (2013), 3.700 medarbej-dere, 2,7 millioner privatkunder og 140.000 virksomheder i Norden.

Af Suzanne Friis

1568

Nu må I kalde mig “Torsdag“Efter 25 år i DFL's sekretariat takkede Kurt Andreasen af sidst i august, hvor han gik på pension. Som medlem har du måske ikke mødt Kurt, men han har uddannet samtlige vo-res tillidsrepræsentanter og haft betydning for dine uddan-nelsesmuligheder.

”Jeg tror ikke på, at forsikringsuddannel-serne bliver kompetencegivende til de of-fentlige uddannelser, før der er to torsdage i ugen”. Sådan sagde Kurt Andreasen frej-digt på et møde hos Forsikringsakademiet (FOAK), hvor man diskuterede mulighe-derne for at bruge en forsikringsuddannel-se fra FOAK som adgang til HD-uddannel-sen og uddannelser på kandidatniveau. På orienteringsmødet, hvor Forsikringsaka-demiet og Aalborg Universitet kunne præ-sentere den nye mulighed for at komme ind på HD-studiet med en forsikringsud-dannelse i hånden rejste Kurt sig derfor op og erklærede at ”nu må I kalde mig for Torsdag”.

Netop muligheden for at de forsikringsud-dannede kan komme til at læse videre på de offentlige uddannelser, har ligget Kurt Andreasen på hjerte gennem alle årene som faglig sekretær, med ansvar for kom-petence og uddannelse i DFL's sekretariat.

For ca. 3 år siden begyndte de første forsikringsuddannede på et étårigt bro-bygningsforløb, for derefter at starte på HD-uddannelsen. Dette første hold er nu færdige med deres HD-uddannelse, og efterfølgende er der hvert år startet ca. 20-25 på samme forløb.

Klar med svarGennem sin brændende interesse for kom-petence- og uddannelsesområdet, og en baggrund fra såvel uddannelsessystemet

som forsikringsbranchen, har Kurt Andre-asen gjort en stor og vigtig indsats for dig som medlem af DFL. Han har sørget for uddannelse af DFL's tillidsrepræsentan-ter gennem de seneste 25 år, så når de står klar til at svare dig på spørgsmål om arbejdstid, orlov, barsel og alt det andet, så skyldes det ikke mindst Kurts grundige uddannelse, efteruddannelse, temadage og mange andre tiltag. Her i 2014 er der tilmed gennemført en større revision af tillidsrepræsentanternes uddannelse med fokus på at øge deres kompetencer om-kring blandet andet vanskelige samtaler, forhandling og psykisk arbejdsmiljø.

En finger med i spilletKurt har også siddet med dér, hvor de for-sikringsrettede uddannelser fastlægges og tilpasses, bl.a. i arbejdsgrupper på For-sikringsakademiet, i Finanssektorens Ar-bejdsgiverforening og i Det Faglige Udvalg for Finanssektoren.

Som noget specielt for forsikringsbran-chen har vi vores eget akademi – Forsik-ringsakademiet – som er ejet af branchen selv og ikke offentligt styret. Det sikrer at uddannelserne er målrettede branchen, og så giver det en god og direkte dialog mellem alle parter, herunder også DFL.

Foredrag om KirunaKurt Andreasen holdt afskedsreception sidst i august og har allerede fuld gang i planerne om endnu en tur til Kiruna om-

rådet i Sverige, idet minedriften i dette område har hans store interesse – så stor, at han planlægger at holde foredrag i bl.a. klubber og foreninger med titlen ”Kiruna – byen der flyttes”. På grund af minedrif-ten er det nemlig nødvendigt at flytte hele byen til et nyt sted, da man er ved at un-derminere den gennem udgravningen af jernmalm.

Kurts anden meget store interesse er jernbaner, og han har utallige gange rejst rundt for at køre med særligt interessante baner og at fotografere togene.

Af Lars H. Knudsen


Fagligt Profilen

Chatten Info

Vidste du at ... »»» Det betyder den nye sygedagpengelov

Regeringen har gennemført en revision af sygedagpengesystemet, og det kan få betydning for dig, hvis du på et tidspunkt skal sygemeldes i længere tid.

Forlængelse af sygedagpengeneMed virkning fra 1. juli gælder, at sygemeldte, der efter 5 måneder ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlæn-gelsesmuligheder, overgår til jobafklaringsforløb med en ydelse på kontanthjælpsniveau. Ydelsen er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue.

Ny forlængelsesmulighed ved alvorlig sygdomReformen indfører en ny forlængelsesmulighed for personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Den er uden tidsbegrænsning og med baggrund i en konkret lægelig vurdering, typisk fra ens egen læge. Det sikrer, at man ved meget alvorlig sygdom kan afvise lægebe-handling uden at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Hvis man mister retten til sygedagpengeFor sygedagpengemodtagere gælder pr. 1. juli i år, at hvis man miste-de retten til sygedagpenge inden 1. juli i år, så er man ikke omfattet af de nye regler. En konsekvens er, at ægtefælles/samlevers/egen indtægt og formue får betydning for udmåling af kontanthjælp.

Hvis man har modtaget sygedagpenge i mere end 22 uger, fortsæt-ter man uændret på sygedagpenge efter de tidligere regler. Hvis sygedagpengene stopper er man berettiget til et jobafklaringsforløb.

Hvis man har modtaget sygedagpenge i mindre end 22 uger inden for de seneste 9 kalendermåneder, så er man omfattet af de nye regler. Dermed skal der ske en vurdering af forlængelsesmuligheder-ne, og er man ikke berettiget til fortsat at modtage sygedagpenge, overgår man til et jobafklaringsforløb.

Jobafklaringsforløb fremover Gældende nu er, at et jobafklaringsforløb betyder, at den sygemeldte

skal have en ”individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats”, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Målet er at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Fokus for hele forløbet er, at den sygemeldtes arbejdsevne styrkes gennem en aktiv indsats, der skal starte op senest en måned efter, at den sygemeldte er startet i jobafklaringsforløbet.

Senest 2 år efter at en sygemeldt er startet i jobafklaringsforløbet, skal kommunen mere systematisk vurdere den enkeltes arbejdsev-ne og mulighed for at komme tilbage i arbejde.

Højst to årEt jobafklaringsforløb kan maksimalt løbe op til 2 år ad gangen, og som udgangspunkt har den sygemeldte mulighed for to jobafkla-ringsforløb. Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig, kan sa-gen forelægges et rehabiliteringsteam, og der kan indstilles til nyt jobafklaringsforløb. Her er det ”den kliniske funktion” i Regionen, der involveres.

Ydelse i jobafklaringsforløb svarer til kontanthjælpssatsen for voks-ne, og er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Satsen ligger på 60 pct. af dagpengesatsen for ikke-forsør-gere, og på 80 pct. af dagpengesatsen for forsørgere.

Ny opfølgningsmodelMed virkning fra 1. januar 2015 indføres en ny opfølgningsmodel med mulighed for en ”fast-track” løsning. Virksomhed og medarbej-der får mulighed for at anmode kommunen om at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, når sygeforløbet forventes at vare læn-gere end 8 uger. Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel med tre grupperinger/kategorier. Se Arbejdsskadeforeningens hjemmeside for detaljer om de tre kategorier. Der er fastlagt retningslinjer for den indsats fra offentlig side. Der skal gøres over for hver enkelt kategori.

Kilde: Arbejdsskadeforeningen – se hjemmesiden på arbejdsskadeforeningen.dk samt sygedagpengeloven på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk

Vi har været specialister i skadeservice siden1989...

Prøv os.

SkadeServiceSå er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

Vi chatter ... Af Suzanne Friis

... med Keld Holst fra Thisted Forsikring

Jeg har været ansat i branchen siden 1984, hvor jeg begyndte som assurandør i det daværende Baltica. I 1993 kom jeg så til ”Thisted Amt,” som selskabet hed dengang.

Det har jeg været i seks år.

Det faglige arbejde har altid interesseret mig, fordi jeg synes, at det er uhyre vigtig at være med til at skabe optimale arbejdsforhold for alle. Herunder gode udviklingsmuligheder i jobbet for den enkelte.

Som en del af personaleforeningen har man stor mulighed for at være med til at påvirke ovennævnte forhold på arbejds-pladsen til gavn for både kolleger og selskab. Dette har haft en afgørende betydning for min beslutning om at stille op. At arbejdet i personaleforeningen også fungerer som en person-lig udviklingsplatform, er kun et ekstra plus.

Noget af det jeg brænder for, er trivsel og arbejdsglæde i selskabet. Jeg synes, det er noget af det allervigtigste, idet en god trivsel er med til at udvikle mennesker på både det faglige og personlige plan. Og trivsel kan være mange ting, lige fra psykisk og fysik arbejdsmiljø, forebyggelse og sund-hedsfremme, til måden vi kommunikerer med hinanden på i virksomheden, samt mange andre forhold.

Hvad fik dig til at stille op som formand for personaleforeningen?

Hvad brænder du for omkring arbejdet i personaleforeningen?

Og hvor længe har du været formand for personaleforeningen?

Hvor længe har du været ansat i branchen?

Jeg er med i et par lokale bands, og én aften om ugen hygger vi os med at spille noget skøn musik, både nyt og gammelt. Der er jo ikke noget som musik, der kan bringe følelserne frem i mennesker.

I 1976 skrev Benny Andersen således: "Musik gør én svag på en måde, så man bliver stærk". Og jeg er tilbøjelig til at give ham ret.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?

»»» Vi arbejder 15 dage ekstraEn undersøgelse af medarbejdere i finanssektoren i Norge viser, at det er mere normalt end tidligere antaget, at man arbejder eks-tra – og vel at mærke ganske gratis. Det er den norske ’handels-højskole’ der har gennemført en undersøgelse, og resultatet viser, at norske finansansatte på ét år typisk arbejder 15 dage mere for deres arbejdsagiver, end de får betalt for. Når arbejdsgiveren

stiller smartphones, tablets og notebook-computere til rådighed, er det med til at gøre skillelinjen mellem arbejde og fritid mere diffus, og man tager oftere arbejdsrelaterede samtaler og mails i fritiden. Resultatet er, at vi arbejder mere men uden at få betaling for det. Billedet vil uden tvivl være det samme, hvis man havde set på danske medarbejdere i finanssektoren.


Info1571 Blog 0000

engagement - erfaring - ekspertise

Administrativ supportfunktion i forsikringskoncernHar du erfaring fra forsikringsbranchen og stærke administrative egenskaber?

Trives du godt i et forretningsorienteret miljø og i et mindre team, hvor din indsats er synlig og værdsat?

Så er denne stilling interessant for dig; Vi søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling hos vores kunde i Storkøbenhavn – den danske filial af en international forsikringskoncern, som servicerer en lang række erhvervskunder.

Lyder det interessant for dig?Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller kontakt Inge Bungum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

357189426814672395692354817536798241249513768178426539725941683983265174461837952

526

SUDCL_

257164389439825716861739245195346827374982651682571934718493562946258173523617498

528

SUDCL_

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

Sov ikke for længeMedarbejdere har pligt til at møde på arbejde. Fravær kan dog være i orden, hvis der er tale om lovligt forfald som eksempelvis sygdom.

En medarbejder var ansat i en virksomhed, hvor han arbejde-de på lageret. Han skulle møde kl. 7.00 om morgenen, men en mandag morgen følte han sig for træt. Årsagen var, at han havde brugt weekenden på at lave sit badeværelse og næsten glemt at sove. I løbet af to døgn havde han således kun fået 6-7 timers søvn.

Han ringede derfor til sin arbejdsgiver kl. 06.31 for at bede om en fridag, men der var ingen, der svarede. Han faldt i søvn igen og fik først fat på en overordnet kl. 9.30.

I virksomheden havde medarbejderne generelt pligt til at med-dele alt fravær inden for 2 timer fra arbejdstidens begyndelse. Det var almindelig kendt, at medarbejderne blev bortvist, hvis ikke de overholdt den regel. Da medarbejderen først kontaktede virksomheden kl. 9.30 – og da han oven i købet selv var skyld i fraværet – blev han bortvist. Medarbejderen mente ikke, at dette var berettiget.

Rettens afgørelse I byretten fik medarbejderen medhold, men efterfølgende nåede landsretten til det modsatte resultat og frifandt arbejdsgiveren. Landsretten lagde blandt andet vægt på, at medarbejderen ikke var syg den pågældende dag, og at han ikke havde fået tilladel-se til at holde en fridag. Endelig lagde landsretten vægt på virk-somhedens faste praksis for bortvisninger i sådanne tilfælde. Da der således var tale om udeblivelse uden lovligt forfald, var det berettiget at bortvise medarbejderen.

Juristens kommentarDommen viser, at en medarbejder som udgangspunkt har pligt til at møde på arbejde, og at en ulovlig udeblivelse kan være saglig bortvisningsgrund. Det er derfor vigtigt, at man giver meddelelse i tide - typisk om sygdom el. lign. – og på den rigtige måde – det vil sige efter de retningslinjer, som er fastlagt af den enkelte arbejdsgiver på lige netop din arbejdsplads. Sørg derfor for at vide præcis hvordan, til hvem og på hvilket tidspunkt, at du skal melde dig syg, bede om feriedag m.v.

Er igangsættelse af GPS-overvågning en væ-sentlig ændring af ansættelsesvilkårene?Arbejdsgiver har ret til at iværksætte forebyggende foranstalt-ninger til at kontrollere medarbejderne i det omfang, det har et sagligt formål. Desuden skal arbejdsgiveren altid give medar-bejderne besked, inden en forebyggende overvågning starter – som det foreskrives i såvel persondataloven som i Datatilsy-nets praksis.

I denne sag skulle det afgøres, hvorvidt iværksættelsen af GPS-overvågning af en firmabil var en så væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, at medarbejderen kunne anse sig for opsagt.

Sagen vedrørte en salgsvirksomhed, som ønskede at overvå-ge de kørende sælgere. Medarbejderne blev informeret på et fællesmøde, og efterfølgende blev udstyret installeret i bilerne efterhånden, som det blev muligt. Da en af sælgerne blev opmærksom på, at der nu var blevet installeret overvågning i hans bil, sagde han sin stilling op ”pr. dags dato”, hvorefter han blev bedt om at aflevere arbejdsgiverens effekter og gå hjem.

Medarbejderen mente, at overvågningen var en væsentlig vilkårsændring, som gav ham ret til at betragte sig som opsagt. Han krævede derfor løn i arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Arbejdsgiveren henviste til, at medarbejderen uberettiget hav-de hævet sit ansættelsesforhold, og sagen endte i retten.

Landsrettens afgørelseLandsretten fandt, at iværksættelse af overvågningen ikke var en væsentlig vilkårsændring, der berettigede medarbejderen til at anse sig for opsagt. Medarbejderens tilkendegivelse om opsigelse ”pr. dags dato” blev derfor betragtet som medarbejde-rens egen opsigelse af ansættelsesforholdet - det vil sige med 1 måneds varsel. Landsretten udtalte samtidigt, at det ikke var en mangel i ansættelseskontrakten, at GPS-overvågningen ikke var nævnt.

Juristens kommentarDet er ikke overraskende, at iværksættelse af GPS-overvåg-ning af firmabiler, som er sagligt begrundet, ikke udgør en væsentlig vilkårsændring. Lidt mere underligt er det, at den manglende omtale af GPS-overvågning i ansættelseskontrak-ten ikke var en mangel efter ansættelsesbevisloven.

»»» Juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

385967241127534896649281537258416379763895412914723685432679158596148723871352964

530

SUDCL_

»»» Stand-up i Comedy Zoo

Af Kim Faurdal

Lattermusklerne blev for alvor trænet hos deltagerne fra DFL Ungdom, der var mødt op til stand-up aften i starten af juli. Efter en toretters middag på den udmærket cafe WannaB, hvor snakken og netværket var i højsædet, gik turen til Comedy Zoo der som altid havde et stærkt lineup klar.

Thomas Hartmann, som er en erfaren herre i faget, lagde en forrygende start som aftenens vært og fremhævede blandt andet DFL, som han havde hørt var til stede. Han kunne dog ikke på stående fod hitte ud af hvad DFL stod for. Herefter tog Thomas Hartmann rollen som interviewer med Linda P som interview-offer. Det gav os et indblik fra en skæv vinkel om hvad der kommer til at ske de kommende år fra Linda P’s side. Hun sluttede af med at synge et nummer fra hendes kommen-de plade, som er pop der tager pis på pop – det var vist sådan hun udtrykte det.

Dernæst kom en ung upcomming komiker, som virkelig havde et godt sæt. Endelig sluttede Tobias Dybvad af med et forrygen-de sæt. Dem, som har set hans show på Zulu, ved allerede hvor sjov han er - at se ham live skuffer bestemt ikke.

Efter showet var der tid til at de fleste kunne nå hjem og se Tyskland banke Brasilien ud af Fodbold-VM på hjemmebane. I hvert fald kunne man nå at se anden halvleg.

»»» Smerter kan give langvarigt sygefravær

Smerter i nakke og skuldre øger risikoen for, at kontorfolk får langvarigt sygefravær. Det viser resultaterne af en undersø-gelse blandt 5.096 danske lønmodtagere udført af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, som har brugt data fra interviewene samt fra det nationale register over sociale ydelser i Danmark (DREAM) til at se på sam-menhængen mellem smerter og langvarigt sygefravær.

Undersøgelsen viser, at smerter i hånd/håndled samt i læn-den øgede risikoen for langvarigt sygefravær hos alle typer af lønmodtagere, mens nakke-skuldersmerter var et specifikt problem for dem, der arbejder på kontor.

Smerter i nakke og skuldre viste sig helt specifikt at udgøre en risikofaktor for, at kontorfolk fik længerevarende sygefra-vær. Forskernes anbefaling er, at en målrettet indsats mod smerter i nakke og skuldre kan mindske langvarigt syge-fravær i gruppen. Styrketræning har også vist sig at være særdeles effektiv til at mindske smerter i nakke og skuldre hos kontorfolk.


Info Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Indiske brændekomfurer gør If klimaneutralGennem halvandet år har If Skade-forsikring støttet et klimakompen-sationsprojekt i Indien ved at uddele energieffektive brændekomfurer. De medfører en så markant reduktion af CO2 i forhold til de traditionelle indiske komfurer, at det svarer til omkostnin-gen ved mængden af kuldioxid, som If udleder i hele Norden.

Det moderne og effektivt brænde-komfur betyder, at Indien kan mindske skovhugsten og dermed udledningen af drivhusgasser med 60 pct. Mindre skovhugst gør, at der bliver færre over-svømmelser, at færre arealer udtørrer, og at der bindes mere CO2.

I fattige byer i Indien indebærer mad-lavningen en så stor sundhedsrisiko, at der hvert år dør 500.000 men-nesker af forurening i hjemmet. Det anses for at være den tredje største sundhedsfare i landet. Hovedparten af disse ofre er kvinder. Det nye komfur mindsker den sundhedsfarlige røg med 80 pct. og gør desuden madlav-ningen hurtigere. Projektet er et såkaldt ”Gold Standard” projekt, som er udviklet i samarbejde med blandt andet WWF. Standarden garanterer, at der i projektet stilles høje krav til nedbringelsen af udslippe-ne, og står for kvalitet, bæredygtighed og social ansvarlighed.

TrygDer kommer flere finanselever i år - den samlede stigning i antallet af finansøkonomer er ca. 6 procent. Tolv elever starter i Tryg i september, og Personaleforeningen i Tryg glæder sig til at tage imod dem. Personalefor-eningen deltager på deres introduktionsmøde, og her plejer man at få de fleste meldt ind på selve mødet. Så mon ikke også, at det bliver sådan i år.

»»» SEB PensionBestyrelsen på seminarTraditionen tro tog bestyrelsen for persona-leforeningen i SEB Pension på seminar i maj måned. Denne gang gik turen til Saunte Hus ved Hornbæk og varede tre dage, som alle var fuldt bookede. Bestyrelsen arbejdede blandt andet med, hvordan personaleforeningen kan gøre arbejdet som tillidsrepræsentant endnu bedre, med planlægning af næste års opgave. Der var besøg af HR Advisor Steffen Wiborg og direktør Søren Lockwood, samt af Bent Halfdan Pedersen, juridisk konsulent i DFL. På trods af en overfyldt dagsorden var det en

rigtig god oplevelse endelig at have tid til at få talt med hinanden og gæsterne.

Der var også et kulturelt indslag på semina-ret – en tur til Kronborg hvor vi kunne konsta-tere, at Holger Danske stadig sover trygt.

Besøg af hekse og operasangere til Sankt HansMandag den 23. juni fejrede hele landet Sankt Hans aften, men i SEB Pension gik vi skridtet videre med et par fællessange på etagerne om formiddagen. Vi havde besøg af to pro-fessionelle operasangere der sang for, mens personalet fulgte så godt med, de kunne.

Jul i sommervarmenDen 24. juni 2014 var der et halvt år til jul. Det havde vores festlige kolleger Ditte og Yvonne valgt at markere ved at pynte kontoret op til jul i løbet af aftenen. Så da de resterende kollegaer mødte op på arbejde tirsdag den 24. juni var afdelingen fyldt af julemusik, julekager, kravlenisser og alt muligt andet jule-pynt. Ditte og Yvonne synes blot dagen skulle markeres, hvilket alle synes var ganske sjovt.

Med på wifi-bølgenI Nordea Liv & Pension har selskabets ”blå mænd” været i gang med at opsæt-te kabler og routere, så medarbejderne nu kan komme med på wifi-bølgen. Vi har simpelthen fået trådløst netværk. Samtidig skifter selskabet snarest muligt det interne telefonsystem ud, så man via computerne kan ringe til hinan-den. Vi er kort sagt rigtigt kommet med på digitaliserings-bølgen…

Alm BrandBestyrelsesseminarPersonaleforeningens bestyrelse har været på bestyrelsesseminar, hvor man satte kur-sen for de næste to års arbejde.

»»» Nordea Liv & Pension

Industriens PensionInvesterer i havvindmølleparkIndustriens Pension investerer 940 mio. kr. i havvindmølleparken Gode Wind 2, der kommer til at ligge i den tyske del af Nordsøen. Industriens Pension har nu investeret 6 mia. kr. inden for energi og andre former for infrastruktur, og vil øge disse investeringer i de kommende år. Ca. 20 procent af investeringerne er foretaget inden for vedvarende energi - eksempelvis vandkraftværker, jordvarme- og biomasseanlæg samt vind- og solparker i Europa, USA og nye vækstlande.

Tour de KundeserviceIgen i år har kundeservice hos Industriens Pension afholdt ”Tour de Kundeservice”. Det var en kæmpe succes sidste år, og derfor gentog de succesen i år. Tour de Kundeservice handler om at få bragt bunkerne ned, inden sommeren er slut. Det handler om moti-vation, og at gøre det sjovt at knokle bunkerne ned. Kundeservice har ind imellem fået mails om, hvilke ”bjerge der skulle bestiges” alias – hvilke sagstyper de skulle kaste sig over. Der har været pointtavler og det er blevet offentliggjort, hvem der har ligget i den prikkede, grønne og gule førertrøje.

Medarbejderne har igen syntes, at det har været en god måde at komme igennem som-meren på. Der har ingen doping været, dog har ledelsen kommet med proviant en gang imellem. Alt tyder endnu en gang på, at Kundeservice er kommet i mål. Om det udløser en gul førertrøje igen – det må tiden vise.

»»» If

»»» TopdanmarkDresscode – sommerens hotteste emneDer har været blogindlæg på intranettet, stor debat omkring kantinebordene og snak ved kaffemaskinerne. Emnet har været ”dress-code”: Hvad er tilladt, og hvad er ikke?

Ledelsen ønsker en pragmatisk tilgang til emnet, men ønsker også at medarbejderne klæder sig som medarbejdere i en finansiel virksomhed, og ikke går rundt i fritidstøj. Emnet er i skrivende stund ikke færdigdebat-teret, men mon ikke vi i fællesskab finder en løsning, alle kan leve med.

Orienteringsmøder til efteråretPersonaleforeningens bestyrelse tager på turne og holder orienteringsmøde i Aarhus-området den 21. oktober og i Ballerup den 28. oktober. Sæt kryds i kalenderen allerede nu til dette hyggelige arrangement.

Sønderjysk ForsikringLotte S. Schultz er konstitueret som formandTidligere formand Tina W. Holm er tiltrådt stillingen som afdelingsleder i Kundeser-vice Privat hos Sønderjysk Forsikring. Tina har derfor valgt at fratræde sin post som formand for personaleforeningen. Lotte S. Schultz vil fungere som konstitueret formand frem til den ordinære generalforsikring, som afholdes den 23.oktober i år.

SkandiaAdventure RaceSkandia afholdt Skandia Adventure Race den 20. august i Aalborg og den 3. septem-ber i København. Konceptet var, at Skandia Adventure Race skulle vare præcis to timer. Tid spiller nemlig en central rolle i et adven-ture-race, hvor deltagerne skal cykle, løbe og i høj grad også overraskes. Et Adventure Race kræver hverken specialudstyr eller særlige kundskaber at deltage i, det handler kun om sjov motion sammen med sine kollegaer.

GeneralforsamlingPersonaleforeningens generalforsamling afholdes i år lørdag den 4. oktober på Hotel Scandic i Lyngby. Alm Brand glæder sig meget til et talstærkt fremmøde af deres medlemmer. Efter generalforsamlingen vil der være dialog med ledelsen samt fest.


Info / PauseInfo

5 1 9 48 6 7 3 96 2 1

3 7 9 19 5 6 8

7 8 4 2 57 5 4 1 6

6 74 1 8 9 2

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

526

SU

DC

L_

2 6 3 84 8 5 7 6

16

7 9 5 18 2 7 9 3

7 8 9 57

6

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

528

SU

DC

L_

3 5 2 11 3 8 6

2 85 4 3 7

29 4

6 7 59 6

8 1

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

530

SU

DC

L_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

Få inspiration på forsikringsakademiet.dk

Forsikringsbranchen er i en udvikling,

hvor det ikke er nok at krydse fingrene

og håbe på, at morgendagen ligner

i dag. Dit job er helt sikkert ikke det

samme om fem år.

Bliv bevidst om din markedsværdi og

sæt ind der, hvor du bliver udfordret i

fremtiden. Det giver tryghed, udvikling

og frihed.

DIN FREMTID? DIN FREMTID?

BRANCHEN UDVIKLER SIG – GØR DU?

Gør dig klar til fremtiden påforsikringsakademiet.dk

Ny udvalgsstruktur i DFL:

»»» Ti bliver til femDFL er under stadig forandring, og som det sker i selskaberne, evaluerer vi også løbende vores organisationsstruktur. Det gør vi ud fra et ønske om at fastholde og videreudvikle en så professionel, tidsvarende og effektivt fagforening som muligt. Alt sammen for at dine kontingentkro-ner anvendes ansvarligt og effektivt, og samtidig skaber størst mulig værdi for dig.

Udvalgene i DFL er dér, hvor de praktiske beslutninger tages og kon-krete aktiviteter sættes i gang. Udvalgene er bemandet med tillids-valgte, og der er mindst ét medlem fra DFL's hovedbestyrelse og en sekretariats ansat i hvert udvalg.

Som led i arbejdet med at effektivisere DFL's struktur bliver de nuvæ-rende ti udvalg nu ændret til blot fem, men der er ikke tale om bare at slå arbejdsområderne sammen. Eksempelvis får DFL nu et kommunikati-onsudvalg, som skal arbejde med kommunikation i bred forstand, hvor der hidtil har været et redaktionsudvalg, som alene besluttede indholdet af Forsikring. På samme måde er de øvrige udvalg gentænkt, og det er sikret, at udvalgenes opgaver er brede og sammenhængende.

Den nye struktur omfatter følgende faste udvalg:• Kommunikation• Medlemshvervning• TR-udvikling (udvikling af DFL's tillidsrepræsentanter)• Trivsel og medbestemmelse (arbejdsmiljø ligger her)• Arbejdsliv og karriere

Ud over de faste udvalg kan der efter behov nedsættes ad-hoc udvalg og arbejdsgrupper til at varetage konkrete opgaver.

De nye udvalg skal selv være med til at formulere deres idégrundlag, men der er dog givet forslag som udgangspunkt. For ”Arbejdsliv og karriere” udvalget er dette eksempelvis formuleret således:

Det overordnede formål med udvalget er at arbejde med det enkelte medlems kompetencer og muligheder for udvikling gennem hele ar-bejdslivet. Udvalget skal udarbejde politikker, der understøtter arbejdet med kompetenceudvikling og lige muligheder for alle, samt arbejde for et fleksibelt arbejdsliv for vores medlemmer.

DFL's personaleforeninger er blevet opfordret til at stille med kandidater til udvalgene, hvor man som grundlag skal være tillidsvalgt for at stille op. Den nye udvalgsstruktur gøres færdig i de kommende måneder og vil derefter kunne ses på hjemmesidens udvalgsoversigt.

»»» Klæd de finansansatte af

Landsformand Charlotte Hougaard og næstformand Lone Clau-sen stod på Folkemødet på Bornholm midt i juni, inviteret af Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening til at deltage i paneldebatten ”Klæde en finansansat på” om fremtidens kompetencer.

”Vi skal starte med at klæde de finansansatte helt af, for kompe-tenceprocessen bør starte helt inde, der hvor hjertet banker. Hvis ikke hjertet er med, er der ikke meget liv i de forsikringsansat-te. I DFL ser vi de forsikringsansatte som hele mennesker, hvor hjertet skal være med for, at arbejdslivet er godt og udviklende”,

forklarede Lone Clausen på Folkemødet. Hun understregede, at de faglige kompetencer naturligvis er dem, som er fundamentet for medarbejderens værdi for arbejdsgiveren i det hele taget.

”Når kunderne møder en forsikringsansat – uanset om det er ansigt til ansigt, i telefonen eller via et nok så avanceret digitalt system – så er det afgørende at mennesket er til stede, og at hjer-tet er med. Selv vanskelige situationer, kompliceret rådgivning og kunder i livskriser kan håndteres, hvis medarbejderen har de nødvendige personlige kompetencer. Men naturligvis kombineret med de rette faglige kompetencer”, understregede Lone Clausen.

DFL har aftaler med arbejdsgiverne, der sikrer medarbejderne de nødvendige faglige kompetencer. Men det er den enkelte med-arbejders ønske om og lyst til at udvikle sig, der giver den store værdi - til at forstå behovet for forandring og bruge sin loyalitet over for arbejdsgiveren til også at sikre sin egen markedsværdi.

”I DFL vil vi hellere arbejde med at motivere og inspirere vores medlemmer til at udvikle sig og lære nyt af lyst og interesse, frem for at samle dem op, der er blevet kasseret af arbejdsgiveren”, sagde Lone Clausen under paneldebatten.


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk

»»» Første HD-hold er klarDet unikke samarbejde mellem Aalborg Universitet og Forsikringsakade-miet har skabt nye karrieremuligheder for medarbejderne i forsikringsbran-chen – og åbner fortsat for nye muligheder, bl.a. MBA.

Forsikringsbranchen har i mere end 60 år haft tradition for at uddanne sine egne medarbejdere på Forsikringsakademiet. I de senere år har både ar-bejdsgivere og medarbejdere efterspurgt forsikringsfaglige uddannelser, der også kan give adgang til offentlige uddannelser; et behov der kan opstå, når karrieren ændrer retning fra specialist til generalist, f.eks. en lederkarriere.

Derfor har Forsikringsakademiet søgt efter muligheder for at skabe veje ind i det offentlige uddannelsessystem til gavn for hele branchen. Og det lykkedes for nogle år siden, hvilket vi ser resultatet af nu. De første HD’ere i Organisation og Ledelse er netop dimitteret efter et forløb, hvor Forsikrings-akademiets uddannelser er brugt som springbræt ind til 2. del af HD-studiet.

Deltagerne klarede sig fantastisk godt og viser, at hvor der er vilje så er der nu også en attraktiv vej. Du kan læse mere om din mulighed for at tage HD samt andre uddannelsesmuligheder på www.forsikringsakademiet.dk

»»» Hverv medlemmer og vind iPadHjælp din kollega til at blive medlem af DFL – og deltag i lodtrækningen om iPad tablets

I seneste med-lemsundersøgelse spurgte DFL om, hvorvidt man ville anbefale med-lemskab af DFL til sine kolleger. Det svarede hele 70 procent ’ja’ til, og fra 1. oktober og året ud kan din anbefaling af DFL give dig og det nye medlem chancen for at vinde en lækker iPad.

DFL gennemfører en kampagne, hvor nye medlemmer får de første tre måneders kontingent gratis, slipper for karens og tilmed deltager i lodtrækningen om en iPad. Der trækkes lod om to iPads i oktober, november og december – den ene blandt de nye medlemmer og den anden blandt de DFL-medlemmer, som har hvervet de nye medlemmer.

Som medlem af DFL får du ét lod pr. nyt medlem, som du har hvervet. Så jo mere aktivt du hverver, desto større er dine chancer for at vinde en iPad.

Der kommer mere information om kampagnen på DFL's hjem-meside (dfl.dk) samt i DFL-Info informationsbrevet.

»»» Løsning på urgammelt problemVi har problemer med det, vi taler ikke om det og det giver ofte gener i hverdagen, både for den skyldige og de efterfølgende ’ofre’. Ja, vi taler om lugten på toilettet, som i særligt grove tilfælde kan gøre ophold i de små og indelukkede rum til en markant prøvelse.

Men der er hjælp at hente, for omsider har nogen fundet på at lade toilettet suge luften i kummen til sig og rense den for lugt, før den igen sendes ud i rummet. En løsning kommer fra Gerberit, der med DuoFresh teknologien sørger for en behagelig atmosfære på toilettet – og for, at man ikke skal krybe langs panelerne over for sine kolleger, bare fordi man har skullet ’stort’ på toilettet.

dfl forsikring nr. 4 2014

Documents