dias nummer 1 - skrivekompetencer...en kompetence: viden og færdigheder i nye kontekster...

”Ny skriftlighed”

Espergærde Gymnasium og HF

Bente KristiansenSkrivekonsulent, ph.d.

Det Humanistiske Fakultet,

Københavns Universitet

Skrivekonsulent Bente Kristiansen



2

Ny skriftlighed – hvad og hvorfor?

Det nye?

Bekendtgørelses-krav?

Et fælles grundlag for fagene?

Ny skriftlighed – hvordan?

Skriveproces, tænkeskrivning, stilladsering, feedback …..

2



3

Ny skriftlighed

Nytænkning af det skriftlige arbejde i f.m. Gymnasiereformen 2005

Evaluering af denne ”Ny skriftlighed” i 2008, SDU:

• Udviklingsprojekter (2 runder)

• Efteruddannelseskurser


4

Evalueringsrapport fra SDU peger på:

”Ny skriftlighed” indebærer fokus på:

• Skrivekompetence som led i studiekompetence (elevvinkel)

• Skriftlighed som led i tilegnelse af faglig viden og kompetence (fagvinkel)

• Mere opmærksomhed på skriftligt arbejde som lærings- og refleksionsmedium

• Mere opmærksomhed på procesorienteret skrivning

• Mere fælles ansvar (og kriterier) for udvikling af skrivekompetencer

• Progressionsplaner for det skriftlige arbejde

• Mere fokus på formative evalueringsformer

(Krogh, Ellen; Christensen, Torben Spanget; Hjemsted, Kirsten (2009): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Syddansk Universitet. Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier).



5

Vidensproduktion

Den faglige skrivning er nu vidensproducerende

… et afgørende kvalitetskriterium for moderne gymnasieundervisning at den ikke bare skaber rammer for reproduktion og dokumentation af viden, men også produktion af viden.” (Krogh, 2010: 23-24)

5




6

Skriftlighed som kompetence

Skriftlighed før:

en færdighed efter indlæring af faglig viden

dokumentation af at eleven har tilegnet sig viden

Skriftlighed nu:

en ressource til at skabe betydning

et værktøj til at tænke, udforske, fastholde viden, kommunikere - til at lære

rummer mange udtryksformer

En kompetence: viden og færdigheder i nye kontekster

6




7

Literacy-begrebet

At forstå, lære og udøve et fag kan ikke ses uafhængigt af det at skabe mening med sproget og andre resurser i faget.

Del af moderniteten: øget krav til komplekse sprogfærdigheder i alle sektorer i samfundet

(Berge, Kjell Lars (2009):Skriving som …. i: Dansk Noter 3, 2009: 16)

7




88

Den faglige skrivning

Skriftlige opgaver ikke skal dokumentere at man HAR lært, de skal bruges til at udvikle/ producere viden. (Krogh, 2010: 20)

-> Eleverne skal kunne håndtere flere fags diskurser både sammen og hver for sig (enkelt- og flerfagligt)

-> Eleverne skal bruge skrivning i faglig fordybelse og læring

8



999

Studieforberedende skrivekompetencer:bilag 4

Genrebevidsthed

Sproglig korrekthed

Problemformulering

Disposition

Argumentation

Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v.

Præsentation

Relevante henvisninger

Noteapparat

Litteraturliste


101010

Bilag 4 KUA

Målrettet frem til en konklusionHar logisk opbygning

Er fokuseret (uden irrelevante oplysninger)

Har præcis sprogbrug, bl.a. fagterminologi

Har korrekt (og formel) sprogbrug

Forholder sig til eksisterende akademisk viden (og ikke til private oplevelser)

ProblemformuleringArgumentation

Disposition

Anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v.Præsentation

Sproglig korrekthed

Relevante henvisningerNoteapparatLitteraturliste



11

Vidensproducerende tekster

… udtrykker sig inden for faglige diskurser

Videnskab er en retorisk aktivitet hvor viden kun anerkendes hvis fremlæggelsen af resultaterne følger nærmere definerede retoriske regler for argumentation som er accepteret som forpligtende af fællesskabet.

(Jensen, 2007:13)

- Og hvad så når fællesskabet består af en lang fagrække med forskellige retoriske regler?

11



1212

Argumentation – er måske det fælles?

Belæg

Hjemmel

-Faglige autoriteter

-Andres

undersøgelser

-Egne

undersøgelser

De generelt anerkendte

antagelser i faget –

teorier og metoder

Påstand

Konklusionen/

resultatet af

videnproduktionen

Hegelund og Kock




13

Workshop

Hvad er kernen i den måde dit fag udvikler viden på?

– Er det argumentationen? Eller noget andet?

Hvad er det mest essentielle i dit fag, som andre fag er nødt til at forstå og forholde sig til i de flerfaglige opgaver?

Ny skriftlighed – hvordan?


14


15

Tænkeskrivning

en opdagelsesrejse hvor du:

Udvikler/udforsker

kreativ tænkning

til dig selv/lærer/stud.

i dit eget sprog

som udkast, noter, logbog

Efter: Dyste, Olga (2001): Skrive for at lære, KLIM

Præsentationsskrivning

en guidet tur hvor du:

Fremlægger

kritisk-analytisk tænkning

til censor og andre

i diskursfællesskabets sprog

som en selvstændig opgave



1616

Skrivekompetence

Skriftlighed nu:

en ressource til at skabe betydning

et værktøj til at tænke, udforske, fastholde viden, kommunikere - til at lære

Skrivekompetence ER

- knyttet til den faglige læreproces fordi fagets måde at producere viden på hænger uløseligt sammen med fagets måde at udtrykke sig på.

16



17

Tænkeskrivning – skriveaktiviteter á 2-8 min., fx:

Fokus: resume af centrale påstande/argumenter i en tekst

resume af dagens undervisning

Forhåndskendskab: hurtigskriv om hvad du husker/ved om xx

Forståelse: giv forklaring/definition/eksempel på xx

Argumentation: bed om argumenter/belæg for/imod konkrete faglige påstande

Adskille kilde og skribent: én spalte for resume af tekst, én for refleksion



18

Diskussion

Har du erfaring med nogen former for tænkeskrivning i din undervisning?

Hvilke muligheder og barrierer ser du for at anvende tænkeskrivning i din undervisning?



1919

Stilladsering

Skal balancere mellem to krav:

1. Hjælp til at strukturere opgavearbejdet

vs

2. Selvstændighed (og lærelyst)

(Krogh, 2010: 44-45)



2020

Forskellige typer af stilladsering

• Stilladserede opgaveformuleringer

• Skabeloner for opgavegenrer, bl.a. med ledesætninger

• Dekonstruerende analyser af genrer (australsk genreskole)

• Procesorienterede tilrettelæggelser

• Skriftligt arbejde i faget, fx udforskende skrivning og skrivning som del af længere forløb

• …..

Se i øvrigt Krogh, 2010/ EMU for detaljerede eksempler.

(Krogh, 2010: 121-22)



21

Eksempel: Kildebrug - i etaper

Parafrase: Forkorte, men bibeholde argumentationen i teksten

Referat: indhold + karakterisere kilden

Præsentation af kilden: kildens brugs- og tilblivelseshistorie (kontekst)

Vurdering: kildens aktualitet og relevans i forhold til skribentens formål

Flyum, Karl Henrik (2009): Praktisk trening for å lære å skrive drøftningsoppgaver i: Skriving i alle fag II, Universitetet i Oslo



22

Stilladsering i opgaveformulering:

Giv en redegørelse for aktørbegrebet, som det fremgår af de to citater. Inddrag fra pensum et tredje perspektiv på aktøren, og diskuter ligheder og forskelle mellem alle tre perspektiver. Reflekter over hvilke konsekvenser det har for en etnologisk analyse at vælge det ene perspektiv frem for det andet.



23

Diskussion

På hvilke måder anvender du stilladsering i din undervisning?

Hvilke gode/ dårlige erfaringer har du?



24

Hvorfor tekst feedback?

En god tekst

- er en tekst der imødekommer læserens forudsætninger og forventninger.

Feedback (også fra kammerater)

- er en mulighed for at få ekspliciteret, hvordan teksten imødekommer læseren.



25

Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen

Tekst feedback

Vær anerkendende: peg på positive elementer

Vær konkret: peg på præcise ord, begreber, sætninger

Gå ikke i diskussion: feedback er et tilbud til skribenten, skribenten lytter og bruger hvad han/hun har lyst til. Det er skribenten der har ejerskabet til teksten

Faste rammer: kriterier, tidsforbrug, tekstmængde



26

Forskellige kriterier for feedback

Læserens oplevelse: hvad er spændende, hvor går du i stå, er det klart hvad skribenten mener, er der overflødige afsnit …

Bestemte faglige/genremæssige kriterier som skal i fokus, fx sammenhængen mellem afsnittene, korrekt terminologi, argumentation, brug af bestemte metoder, retskrivning ….

Skribentens udvikling: hvordan kan lige præcis denne elev bedst støttes (ikke peer feedback!)



27

Diskussion

Hvilke muligheder ser du for, at eleverne giver hinanden tekst feedback i din undervisning?



28

Opsummering

Hurtigskrivning:

Jeg kunne godt tænke mig at …..



2929

Becker Jensen, Leif (2007): Fra patos til logos - videnskabsretorik for begyndere, 3. oplag. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag.

Berge, Kjell Lars (2009):Skriving som …. i: Dansk Noter 3.

Dyste, Olga (2001): Skrive for at lære, KLIM

Flyum, Karl Henrik (2009): Praktisk trening for å lære å skrive drøftningsoppgaveri: Skriving i alle fag II, Universitetet i Oslo

Hegelund, Signe and Kock, Christian: A good paper makes a case: Teaching academic writing the Macro-Toulmin way.http://www.docstoc.com/docs/15273994/Signe-Hegelund-and-Christian-Kock

Hoel, Torlaug Løkensgard (2002): Skrive og samtale: responsgrupper som læringsfællesskab, Klim (Pædagogiske linjer).

Krogh, Ellen, red. (2010): Videnskabsretorik og skrivedidaktik, Gymnasiepædagogik 77, SDU

Krogh, Ellen, red. (2010): Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen, Gymnasiepædagogik, 73, SDU

http://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/skrivekonsulenter/

29

http://www.docstoc.com/docs/15273994/Signe-Hegelund-and-Christian-Kock









http://bibliotek.dk/vis.php?base=&field_aar=year_eq&field1=lfc&term1=Hoel%20Torlaug%20Løkensgard

http://studieportal.hum.ku.dk/studievejledning/skrivekonsulenter/



3030

Akademisk sprog er præcist:

Du skal angive hvilke teorier, metoder, begreber du vil bruge, hvorfor og hvordan gennem hele opgaven (metakommunikation)

Du skal skrive hvad du gør: om du fx refererer, analyserer, fortolker eller …. (akademiske handlinger)

Du skal skelne klart mellem dig selv og de kilder du bygger på(adskillelse mellem skriver og kilde)

Du skal anvende præcise begreber: dvs. fagets begreber og entydige ord, fx ikke ”en masse” (fagets terminologi)




31

Skrivekonsulenterne ved Studie- og Karrierevejledningen

At skrive på universitetet kræver …

• Basiskompetence (fra retskrivning til sammenhæng i teksten)

• Diskurskompetence (de fagspecifikke arbejds- og tænkemåder –hvordan udvikler og udtrykker vi viden i dette fag?)

• Proceskompetence (håndtere deadlines, planlægge skriveprocessen, udnytte varierende skrivestrategier, modtage/bruge feedback mv.)

(efter bl.a. Dysthe, Olga m.fl. (red.) (2006): Forskningsveiledning på master- og doktorgradsnivå. Oslo, Abstrakt forlag.

dias nummer 1 - skrivekompetencer...en kompetence: viden og færdigheder i nye kontekster...

Documents