dit sted nr. 11 - apr. 2012

8
3. ÅRGANG – NR: 11 MARTS / APRIL 2012 LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN WWW.VEDSTED.INFO Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen. Foråret står ofte i generalforsamlingernes tegn og i år er ingen undtagelse. Tirsdag den 10. april er det Landsbyforeningen for Vedsted og Omegns tur til at slå dørene op og byde indenfor på Vedsted Landbohjem til information, debat, dialog samt traditionel generalforsamling med bl.a. årsberetning, regnskab og valg til bestyrelsen. Som optakt til den egentlige generalforsamling informerer bestyrelsen om istandsættelsen af Vedsted Friluftsbad. Her kan du med andre ord blive klogere på, hvordan det går med istandsættelsen af badebroen, og hvornår broen kommer i vandet igen. Hør også om, hvad de mange penge, som blev samlet ind i forbindelse med Søens Dag i august 2011, er blevet brugt til – for brugt det er de, stort set hver en krone! Du kan også høre, hvad der skal ske med den gamle skolebygning i Vedsted – for efter flere års venten, er planerne nu klar. Kommunen tilbyder Landsbyforeningen at overtage en stor del af bygningen og de tilbyder også økonomiske midler til at drive den for, men hvordan vil Landsbyforeningen løse opgaven, og hvad skal huset i det hele taget bruges til? Bestyrelsen for Landsbyforeningen vil gerne høre din mening om, hvilke opgaver landsbyforeningen skal kaste sig over i fremtiden – derfor opfordres alle til at sætte kryds i kalenderen ved den 10. april kl. 19.30 og deltage ved generalforsamling i Landsbyforeningen på Vedsted Landbohjem. Deltag og tag derigennem del i lokalsamfundet. Ved generalforsamlingen er landsbyforeningen vært ved kaffe, kage, øl og vand. Så skal der ryddes op og samles affald. Du er velkommen til at deltage! Generalforsamling i Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn Affaldsindsamling Læs mere side: 2 Søravnene er klar til en ny sæson. Du kan hjælpe! Søravnene Læs mere side: 3 På generalforsamlingen i januar fik VUF sammensat en ny bestyrelse. Se hvem der kom med i den nye forsamling. Ny VUF bestyrelse Læs mere side: 4 Foråret er ensbetydende med gymnastikopvisninger. Gymnastikopvisning Læs mere side: 5 Dit Sted har besøgt en lokal virksomhed. Læs om en spændende vinbutik, hvor specialiteter er i højsædet. Garantes Vinbutik Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Så er den her – den nye hjemmeside for Vedsted og omegn! Klik ind på www.vedsted.info – bemærk hjemmesideadressen slutter på „info” og ikke på „dk” – og se dig omkring. Du kan læse lidt om lokalområdet, dets seværdigheder, foreninger og virksomheder, men vigtigst af alt: Du kan få aktuelle nyheder, finde en opdateret kalender for begivenheder i lokalområdet og finde gallerier med billeder fra bl.a. Søens Dag sidste år samt forårets gymnastikopvisninger. I første omgang er det områdets foreninger og institutioner, der skal levere stof til hjemmesiden, men i princippet kan alle få adgang til at skrive nyheder, oprette begivenheder i kalenderen og uploade billeder til galleriet. Eneste kriterie er, at det det lægges ud på hjemmesiden skal være af almen oplysende karakter og tage udgangspunkt i lokalområdet. Hjemmesiden har fået en enkel opbygning, som rummer uanede muligheder for udbygning. Hvis du har forslag til, hvad hjemmesiden skal indeholde, så hører vi gerne fra dig. To ting er væsentlige for, at hjemmesiden bliver en succes. For det første skal alle aktører i lokalområdet sørge for at lægge nyheder og aktiviter ind i på siden. Derved kan hjemmesiden komme til at afspejle aktivitetsniveauet i lokalsamfundet. For det andet skal mange borgere lægge vejen forbi hjemmesiden og læse de informationer, der bliver lagt ud. Jeg håber, at I som læsere af Dit Sted, vil tage godt imod den nye hjemmeside. Jeg er sikker på, at foreningerne og institutionerne vil gøre sit til at holde hjemmesiden levende. Hjemmesiden er ikke en erstatning for Dit Sted, men den er et vigtigt suplement til bladet. Læs om dit lokalsamfund både i bladform og på nettet www.vedsted.info Læs mere side: 7

Upload: landsbyforning-for-vedsted-og-omeg

Post on 06-Apr-2016

222 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Foreningsblad for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn

TRANSCRIPT

Page 1: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

3. ÅRGANG – NR: 11 MARTS / APRIL 2012

LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

WWW.VEDSTED.INFO

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen.

Foråret står ofte i generalforsamlingernes tegn og i år er ingen undtagelse.

Tirsdag den 10. april er det Landsbyforeningen for Vedsted og Omegns tur til at slå dørene op og byde indenfor på Vedsted Landbohjem til information, debat, dialog samt traditionel generalforsamling med bl.a. årsberetning, regnskab og valg til bestyrelsen.

Som optakt til den egentlige generalforsamling informerer bestyrelsen om istandsættelsen af Vedsted Friluftsbad. Her kan du med andre ord blive klogere på, hvordan det går med istandsættelsen af badebroen, og hvornår broen kommer i vandet igen. Hør også om, hvad de mange penge, som blev samlet ind i forbindelse med Søens Dag i august 2011, er blevet brugt til – for brugt det er de, stort set hver en krone! Du kan også høre, hvad der skal ske med den gamle skolebygning i Vedsted – for efter flere års venten, er planerne nu klar. Kommunen tilbyder Landsbyforeningen at overtage en stor del af bygningen og de tilbyder også økonomiske midler til at drive den for, men hvordan vil Landsbyforeningen løse opgaven, og hvad skal huset i det hele taget bruges til?

Bestyrelsen for Landsbyforeningen vil gerne høre din mening om, hvilke opgaver landsbyforeningen skal kaste sig over i fremtiden – derfor opfordres alle til at sætte kryds i kalenderen ved den 10. april kl. 19.30 og deltage ved generalforsamling i Landsbyforeningen på Vedsted Landbohjem. Deltag og tag derigennem del i lokalsamfundet.

Ved generalforsamlingen er landsbyforeningen vært ved kaffe, kage, øl og vand.

Så skal der ryddes op og samles affald. Du er velkommen til at deltage!

Generalforsamling i Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn

Affaldsindsamling

Læs mere side: 2

Søravnene er klar til en ny sæson. Du kan hjælpe!

Søravnene

Læs mere side: 3

På generalforsamlingen i januar fik VUF sammensat en ny bestyrelse. Se hvem der kom med i den nye forsamling.

Ny VUF bestyrelse

Læs mere side: 4

Foråret er ensbetydende med gymnastikopvisninger.

Gymnastikopvisning

Læs mere side: 5

Dit Sted har besøgt en lokal virksomhed. Læs om en spændende vinbutik, hvor specialiteter er i højsædet.

Garantes Vinbutik

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn.

Så er den her – den nye hjemmeside for Vedsted og omegn!

Klik ind på www.vedsted.info – bemærk hjemmesideadressen slutter på „info” og ikke på „dk” – og se dig omkring. Du kan læse lidt om lokalområdet, dets seværdigheder, foreninger og virksomheder, men vigtigst af alt: Du kan få aktuelle nyheder, finde en opdateret kalender for begivenheder i lokalområdet og finde gallerier med billeder fra bl.a. Søens Dag sidste år samt forårets gymnastikopvisninger.

I første omgang er det områdets foreninger og institutioner, der skal levere stof til hjemmesiden, men i princippet kan alle få adgang til at skrive nyheder, oprette begivenheder i kalenderen og uploade billeder til galleriet. Eneste kriterie er, at det det lægges ud på hjemmesiden skal være af almen oplysende karakter og tage udgangspunkt i lokalområdet.

Hjemmesiden har fået en enkel opbygning, som rummer uanede muligheder for udbygning. Hvis du har forslag til, hvad hjemmesiden skal indeholde, så hører vi gerne fra dig.

To ting er væsentlige for, at hjemmesiden bliver en succes. For det første skal alle aktører i lokalområdet sørge for at lægge nyheder og aktiviter ind i på siden. Derved kan hjemmesiden komme til at afspejle aktivitetsniveauet i lokalsamfundet. For det andet skal mange borgere lægge vejen forbi hjemmesiden og læse de informationer, der bliver lagt ud.

Jeg håber, at I som læsere af Dit Sted, vil tage godt imod den nye hjemmeside. Jeg er sikker på, at foreningerne og institutionerne vil gøre sit til at holde hjemmesiden levende.

Hjemmesiden er ikke en erstatning for Dit Sted, men den er et vigtigt suplement til bladet. Læs om dit lokalsamfund både i bladform og på nettet – www.vedsted.info

Læs mere side: 7

Page 2: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Udgivet af Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn. Henrik Rønnow, formand Tlf.: 20 22 05 77 Mail: [email protected]

Udgivelser pr. år: 6

Oplag: 550 eksemplarer. Lay out: Redaktionen. Tryk: Haderslev Stiftsbogtrykkeri. Deadline: Se bagsiden

Annonceansvarlig: Hanne Jørgensen Mail: [email protected] Tlf.: 76 40 00 87

Dit Sted

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen

Danmarks Naturfredningsfore-ning har i år udnævnt søndag den 22. april til årets affaldsdag.

Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn har, med Svend Hansen, Vedbøl, som tovholder, igen tilmeldt sig arrangementet og opfordrer borgere i lokalsam-fundet til at være med til at samle affald langs veje og søer den dag.

Vi mødes ved VUF’s klubhus på Skovbyvej kl. 10.00 hvor indsam-lingsruter fordeles og affalds-poser med mere udleveres.

Kl. 10.00 vil vi også være klar med udstyr og trailer ved Skovby Forsamlingshus, samt i Ustrup på hjørnet af Vismarlundvej og Knagsledvej, så bor du i nærhe-den heraf, så er det her, du kan møde op.

Når affaldet er indsamlet mødes vi alle ved klubhuset, hvor affaldsmængden registreres og sorteres.

Efter veloverstået affaldsind-samling byder Landsbyfore-ningen på pølser, sodavand og øl.

2.

Udendørs fodbold i Vedsted

Af Fodboldudvalget.

Vi glæder os til at starte udendørs sæsonen her i Vedsted, hvor alle fodbold interesserede drenge og piger er meget velkomne.

Sandkassehold (årgang 07-08) onsdage kl. 16.15-17.00 (første gang d. 16. april) Træner: Mette Lauritsen (Tlf. 24987523)

U6 (årgang 06) mandage kl. 16.15 – 17.15 (første gang d. 19. marts) Træner: Mette Lauritsen (tlf. 24987523) , Simon Thomsen og Susanne Poulsen.

U7 (årgang 05) mandage kl. 16.15 – 17.15 (første gang d. 19. marts) Træner: Charlotte Meck (tlf. 41211456), og Bjørn Møller

U8 (årgang 04) mandage kl. 16.15-17.15 (første gang d. 19. marts) Træner: Tue Meck (tlf. 25159273) og Jens Michaelsen

U10 (årgang 02-03) mandage d. 05/3 kl. 15.45- 17.15(første gang d. 5. marts) Træner: Anja Boisen (tlf. 29911466)

U12 (årgang 00-01) starter mandag d. 05/3 kl. 15.45-17.15 (første gang d. 5. marts) Træner: Kennet Thomsen (tlf. 23935513)

Da der kun bliver oprettet drenge hold til kampe, er der mulighed for at pigerne kan spille på holdene en årgang under, hvis vi vurdere det er mest hensigtsmæssige.

Velmødt kampklare piger og drenge.

OBS: Børnene rykker først et hold op til efteråret, da reglerne er ændret.

Få frisk luft med sav og skruemaskine Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen

Landsbyforeningen arbejder som bekendt på at istandsætte badebroen ved Vedsted Sø. Broen kom på land sidste efterår og er nu blevet grundigt efterset. De pontoner, der holder broen flydende, er blevet justeret og efter en lille vinterpause er det på tide at komme videre med projektet.

Traditionen tro har det ikke været et problem at finde frivillige til at hjælpe med arbejdet, og derfor håber vi også, at der er nogen, der vil melde sig, når vi nu beder om hjælp til at udskifte brædderne på badebroen.

Vi har skaffet materialerne – både træplanker og skruer, så er du frisk til at bruge en sav eller en skruemaskine – og har du måske selv udstyret – så hører vi meget gerne fra dig. Vi har allerede et par „tømrere” i arbejdsgruppen, men hvis broen skal være klar til badesæsonen, kan vi godt bruge et par hænder mere.

Du bestemmer helt selv, hvor meget du vil, og kan hjælpe. Hvis du vil vide mere om opgaven, eller hvis du er klar til at melde dig til projektet, så kontakt Jens Clausen – han styrer slagets gang.

Du kan kontakte Jens på tlf.: 31 32 20 31 eller mail: [email protected]

Vi håber, at høre fra dig!

Page 3: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

3.

Der blev klippet og klistret ved

bedsteforældredagen i børnehaven

Nyt fra Børnehuset Møllesøen

Af Tina Skovrup Lange, leder af Børnehuset Møllesøen.

Der har stået en masse artikler i avisen, der er blevet snakket og drøftet frem og tilbage vedr. Haderslev Kommunes helhedsplan for Dagtilbud. Og det mest spændende har været at finde ud af, hvad der skal ske med vores dejlige institution her i Vedsted. Den 13. december 2011 besluttede Børne- og Familie Udvalget, at Børnehuset Møllesøen, Myreturen i Bevtoft og Vænget i Over Jerstal skal sammenlægges til en institution på 3 matrikler. Vænget i Over Jerstal skal udvides til også at kunne rumme børn fra 0-3 år med evt. brug af Over Jerstal skolens lokaler. Alle 3 institutioner skal være selvejende ca. fra den 1. august 2012. Dvs. at Børnehuset Møllesøen bliver i den ene halvdel af skolebygningen i Vedsted – i den form, som den er i, i dag.

Den 8. februar holdt vi vores traditionelle Bedsteforældredag. Vi havde besøg af ca. 60 energiske bedsteforældre/oldeforældre, der klippede og klistrede løs sammen med børnene for at lave de flotteste fastelavnsris i Vedsted. Der blev hygget, snakket, sunget fastelavnssange og spist mange dejlige fastelavnsboller, som Flagermusgruppen havde bagt Tusinde tak for en uforglemmelig formiddag!

Fredag inden vinterferien fejrede vi fastelavnsfest. En dag som alle børn havde set frem til. Vi havde besøg af rigtig mange flotte udklædte børn; såsom prinsesser, spidermen, batmen og mange mange flere. Der blev slået Katten af tønden, sunget fastelavnssange, kåring af Kattekonger og Katteprinsesser/prinser og selvfølgelig……guffet slik Se billederne både fra Bedsteforældredag og fastelavnsfesten på vores hjemmeside www.bmsvedsted.haderslev.dk.

Af Dorte Ipsen

Vil du være med til at gøre en forskel ? - så meld dig som ”Søravn” i Vedsted.

Formålet med Søravnene er at forebygge hærværk ved og omkring Vedsted Sø og samtidig øge den lokale tryghed og livsglæde - ved at være synlige og observerende samt henholde til stedets ordensregler.

Hvordan ? Når du tilmelder dig listen over Søravne, bliver du sat på et hold af lokale borgere (ca. 3-4 pers.), som indgår i en turnusordning (typisk 2 runder pr. måned). Holdene aftaler indbyrdes, hvornår på dagen man vil gå. Søravnenes primære opgave er at være synlige og observere, men opgaven indebærer også oplåsning/aflåsning af toiletterne. Vi bærer ens veste på turene.

Win-win- situation Ved at melde dig som Søravn er du med til at forebygge hærværk og dermed værne om vores ”lille perle”. Du får socialt samvær, god motion og frisk luft!

På nuværende tidspunkt er vi omkring 50 Søravne…. men jo flere vi er… jo bedre.

Er du klar? Så giv venligst en tilbagemelding til Dorte Ipsen på mobilnr. 41411367. Vi starter op primo april måned.

Søravnene

Page 4: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

Idrætsuge i Vedsted 2012

Er I klar til liv og glade dage på sportspladsen? Der er Idrætsuge på sportspladsen i Vedsted i dagene fra d. 16. til 19. maj.

Der vil være fuld fart på aktiviteterne for både store og små. Sæt X i kalenderen lørdag aften, hvor Idrætsugen som vanligt afsluttes med Borgerspisning for voksne i teltet.

Har du tid og lyst til at give en hånd til årets Idrætsuge, eller har du en god idé til en aktivitet, må du meget gerne kontakte bestyrelsen!

På generalforsamlingen i VUF blev Pia Christensen valgt som årets Vuffer.

Pia har siddet i bestyrelsen i 6 år, og haft opgaven som sekretær. Pia har udvist et kæmpe engagement, og altid udført de opgaver, hun har påtaget sig. Pia siger sin mening, og man ved altid, hvor man har hende.

Gennem tiden har Pia opbygget en stor erfaring, som hun har formået at videregive til vores nye sekretær. Det er vi rigtig glade for!

Efter Pia er trådt ud af bestyrelsen, viser hun stadig stor interesse for foreningen, og sidder atter i gymnastikudvalget på 8.år.

Derfor vil vi gerne give Pia denne anerkendelse og foreslå hende som årets Vuffer.

Generalforsamling i Vedsted Ungdomsforening 2012

4.

Af Heidi Thomsen, formand.

Ved VUF´s generalforsamling d. 27. januar deltog ca. 25 personer trods en meget spændende håndboldkamp i TV. Niels Hansen blev valgt som dirigent, og Pernille Pedersen var protokolfører.

Der blev aflagt beretninger af de forskellige udvalg samt årsregnskab. På valg var Tina Markvart, Lise Alm, Heidi Thomsen og Jesper Nielsen. Sidstnævnte genopstillede ikke. Til bestyrelsen blev valgt Stine Hansen, Tina Markvart, Lise Alm og Heidi Thomsen. Jeg vil hermed gerne sige tusind tak for indsatsen til Jesper, og samtidig byde velkommen til Stine samt suppleanterne Jesper Nielsen og Hans Åge Madsen.

Jeg benytter også her lejligheden til at takke alle, der i form af hjælp, gaver og søde ord har støttet mig og min familie i forbindelse med Rikkes hofteoperation! Det har været en meget drøj periode for os alle, og det er bare fantastisk at mærke det store netværk, vi har! Tusind tak alle sammen.

Du kan læse hele formandsberetningen på www.vedsted.info

Bestyrelsen for VUF

Familiesvømning

Hvis du har gået til familiesvømning i Vojens Svømmehal torsdag aften vinteren igennem, er det ved at være på tide at komme op af vandet.

Svømmesæsonen er ved at være slut og sidste gang er torsdag d. 29. marts.

Herefter er du velkommen til at springe i de friske bølger i Vedsted Sø.

Tusind tak for den store opbakning til denne sæson!

Vi håber at kunne tilbyde familiesvømning igen til efteråret.

Dette vil blive annonceret i dette blad og hos Kwik Spar i Vedsted.

Årets Vuffer 2011

Formanden for VUF, Heidi Thomsen, overrækker gave og blomster til Årets Vuffer, Pia Christensen.

Page 5: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

5.

vedsted-molle.dk

Tøndervej 31, Vedsted 6500 Vojens.

Tlf. 74 54 51 06

Åbningstider: Man. – fre.: kl. 9.00-17.00

Lørdag: 9.00-12.00 Middagslukket:

12.00- 12.30

Gymnastikopvisning forår 2012

Af Tina Markvart – gymnastik udvalget

Så fik vi afsluttet vores gymnastik sæson med et brag af nogle opvisninger. Lørdag d. 10. marts var 5 hold med til Haderslev/Rødding egnens forårs opvisning i Haderslev Idrætscenter. Det var nogle rigtig flotte opvisninger de lavede, og foran rigtig mange publikummer.

Søndag d. 11. marts afholdt Vedsted Ungdomsforening deres egen forårsopvisning i Over Jerstal Hallen, hvor ikke mindre end 8 hold fra Vedsted deltog.

Forældre/barn startede ud med at flyve ind på gulvet, derefter kom vores store puslinge hold på gulvet, som viste deres kunnen på alle redskaberne. Sørøverne kom sejlende ind på gulvet med deres sørøverskib – de små drenge viste derefter de flotte spring de havde lært igennem vinterens sæson. Vimplerne blev vist frem, da de store piger kom på gulvet – de lavede nogle rigtig flotte serier med flere rekvisitter. I Form holdet fik sved på panden, da de viste deres kunnen på en stepbænk, og fik trænet alle deres muskler, ikke mindst mavemusklerne. Spring-mix holdet fyldte godt på gulvet, med deres mange gymnaster - de viste rigtig flotte og spændende spring. Derefter blev gummistøvlerne fundet frem af de små piger, som viste nogle flotte serier, hvor den ene var iført gummistøvler. Det sidste hold på gulvet, af vores egne var voksen mix. De viste nogle flotte serier, hvoraf den ene var med hulahop ringe. Sidste og ikke mindst, havde vi Zumba hold fra Over Jerstal på besøg som vores gæstehold. De viste dans/fitness på en sjov og let måde til rigtig godt musik.

Til opvisningen var der 140 gymnaster, dertil et gæstehold på 30 mand og ud over det, var der 245 betalende publikummer. Det er super dejligt at så mange bakker op om vores opvisning, og dejligt at se en fyldt hal, der gav holdene nogle flotte bifald.

Vi i gymnastik udvalget vil gerne sige stor tak til alle gymnasterne for nogle super flotte opvisninger, tak til alle der hjalp til i hallen og ikke mindste en stor tak til alle trænerne for at dette kunne lykkes.

På gensyn til gymnastik sæsonen 2012/2013 som starter i uge 39.

Et lille udsnit af de mange gymnaster, der deltog i opvisningen i Over Jerstal Hallen.

Se mange flere billeder på www.vedsted.info

Fastelavn er mit navn…

Søndag d. 19. februar holdt VUF i samarbejde med Vedsted Landbohjem fastelavnsfest. Mere end 60 udklædte børn i alderen 1-11 år dystede om at slå ”katten af tønderne”. Efter strabadserne blev der hygget med fastelavnsboller, sodavand og slush ice. Forældre og bedsteforældre kunne også nyde en kop kaffe. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag, som helt sikkert bliver gentaget næste år! En stor TAK skal lyde for den flotte opbakning og til alle der hjalp til! Se billeder fra fastelavnsfesten på www.vedsted.info

Page 6: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

6.

Nyt fra Vedsted Landbohjem

Af Åge Hansen, Vedsted Landbohjem

Dilettant Da vi afholdt dilettant den 4. februar var det rigtig dejligt at opleve så mange glade og tilfredse besøgende. Til vores eftermiddags og aften forestilling var der i alt omkring 200 personer inde for at se ”kærlighed og buler i bilen”. Rigtig dejligt at det kan lykkes i vores dejlige Vedsted. En stor tak til de skønne skuespillere for brug af deres kostbare fritid. Vi får med garanti også dilettant i år 2013.

Dans Vi havde fredag den 9. marts afslutning på vores sociale dans, som John Boisen har søsat, Vi har hygget os i vinterhalvåret med en månedlig danseaften, og var i alt 56 personer samlet til danseafslutning. Vi glæder os allerede til september, hvor vi starter op igen, der kommer mere info når tiden nærmer sig.

Fællesspisning Næste fællesspisning er fredag den 13. april. Menuen er boller i karry, og så koster det stadig KUN 50 kr. at deltage.

Generalforsamling i Foreningen Kultur i Landsbyen Der er generalforsamling i foreningen Kultur i Landsbyen, mandag den 26. marts på Vedsted Landbohjem. Foreningen har i den forgangne sæson stået bag en lang række aktiviteter på Vedsted Landbohjem.

En sikker succes: Dilettant på Vedsted Landbohjem

SKAT Af Helge Hansen, Skat-udvalget

Vi er ved at runde skatsæsonen 2011– 2012 af, men det er i skrivende stund endnu ikke afgjort, hvem der skal have pokalerne. Der mangler endnu 4 runder med præmieskat på listen og 1 runde om jubilæumspokalen.

Generalforsamling og afslutning holder vi onsdag inden påske, den 4. april. Vi fejrer vinderne med et stykke brød og en lille en til halsen, og derefter spilles der kort, indtil vi får natmad. Og derpå spiller vi igen, indtil vi bliver trætte.

Holdet vi har med i divisionsskat ligger på en delt 1.-plads, så hvis alt går vel, kan det være de rykker op i 3. division.

I indeværende sæson har vi ikke fået nogle begyndere spillet ind, men vi har heller ikke gjort så meget for det, da vi næsten er fyldt op med 38 medlemmer. Det skal lige for en god skyld nævnes, at skat-klubben nu har 18 år på bagen.

Tak til vore medlemmer for denne sæson, og vi håber vi ses igen til efteråret.

Bestyrelsen for Landsbyforeningen for Vedsted og Omegn

Indkalder til ordinær generalforsamling Tirsdag den 10. april kl. 19.30 på Vedsted Landbohjem.

Dagorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.

Forslag sendes til Henrik Rønnow – [email protected] – tlf.: 20 22 05 77.

Page 7: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

7.

Valg til menighedsrådet.

Som tidligere omtalt her i Dit Sted er der i november 2012 valg til menighedsrådet. Forud for valget afholdes der den 4. september 2012 kl. 19.00 – på Vedsted Landbohjem – et orienteringsmøde, hvor der gives en orientering omkring menighedsrådets arbejde de sidste fire år, samt lidt om hvad der er fremtidsplanerne for den kommende periode.

Du kan læse meget mere om hvad der sker i og omkring Vedsted kirke på www.vedstedkirke.dk – her kan du også følge med i hvad der sker frem til valget i november 2012.

Du kan også læse om menighedsrådsvalget på www.vedsted.info

Dit Sted anmelder og anbefaler Garantes Vinbutik

Af Henrik Rønnow, formand for Landsbyforeningen.

Når man forlader Vedsted mod vest og drejer til højre ad Hulvej, så er der umiddelbart ikke meget, der leder tankerne hen på Toscanas grønklædte bjerge eller stepperne på Sicilien. Men ud for huset på Hulvej nummer 4 vejrer et lille italiens flag, og træder man indenfor kommer støvlelandet med ét meget tættere på. Stedet er Garantes Vinbutik – herligt indrettet i gamle staldbygninger.

Her sælges vin og likør, pasta, olivenolie og andre italienske specialiteter. Alt er naturligvis af egen import. Nøje udvalgt med et klart blik for kvalitet. Her finder man ikke fire flasker vin for 100,- kr., men kvalitetsvin til rimelige priser. Her er altid tid til en god snak og eventuelt en smagsprøve på de liflige dråber. Og vælger man at købe vinen til den forestående konfirmation, fødselsdag, bryllup eller anden begivenhed, kan man roligt købe rigeligt med flasker, for uåbnede flasker tages naturligvis retur.

Garantes Vinbutik er mere end en traditionel vinbutik – det er også en herlig italiensk kaffebar, hvor man kan nyde en ægte espresso, cappuccino eller andre italienske kaffespecialiteter. Der er plads til godt og vel 20 personer i kaffebaren, men når sommeren nærmer sig, kan vin og kaffe også nydes på den overdækkede terrasse. Garantes italienske kaffebar er oplagt for et tiltrængt afbræk i hverdagen, til en lille familieudflugt eller til møder og andre sammenkomster. Vinbutikken ligger lige på hærvejsruten, og de mange vandrere lægger da også gerne vejen forbi, og nyder en kop kaffe.

To gange i løbet af sommeren arrangerer Garantes Vinbutik grillaftner, hvor der dækkes op på den overdækkede terrasse samt i telte efter behov. På menuen står italienske specialiteter inkl. vin og der er levende musik. Du vil kunne læse mere om grillaftnerne i de kommende numre af Dit Sted.

Hvis du mangler et sted at holde familiefesten er kaffebaren hos Garante også en mulighed. Også her er det de traditionelle italienske menuer, der er i højsædet. Kig forbi og få en uforpligtende snak om mulighederne.

Under besøget hos Garantes Vinbutik nød jeg et godt glas velskænket rødvin samt en skøn kop espresso. Alt var i top – både pris, servering og atmosfære. Jeg tøver ikke med at anbefale stedet – det er så absolut et besøg værd!

Page 8: Dit Sted nr. 11 - Apr. 2012

„DIT STED” - LOKALBLAD FOR VEDSTED, USTRUP, VEDBØL, SKOVBY, ARNITLUND, HØGELUND, ABKÆR OG OMEGN

TIRSDAG D. 20. MARTS KL. 19.00

Gospel Koncert Vedsted Kirke

SØNDAG D. 25. MARTS KL. 19.30

Gudstjeneste Vedsted Kirke

MANDAG D. 26. MARTS 19.30

Generalforsamling Kultur i Landsbyen

Landbohjemmet

TORSDAG D. 29. MARTS Kl. 19.00-20.00

Familiesvømning sidste gang Vojens Svømmehal

SØNDAG D. 1. APRIL KL. 10.00

Konfirmation Vedsted Kirke

KALENDER – SE OPDATERET KALENDER PÅ WWW.VEDSTED.INFO TORSDAG D. 5. APRIL

KL. 19.30 Gudstjeneste - Skærtorsdag

Vedsted Kirke

FREDAG D. 6. APRIL KL. 10.00

Gudstjeneste - Langfredag Vedsted Kirke

SØNDAG D. 8. APRIL KL . 10.00

Gudstjeneste - Påskedag Vedsted Kirke

TIRSDAG D. 10. APRIL KL. 19.30

Generalforsamling Landsbyforeningen

Landbohjemmet

FREDAG D. 13. APRIL Fællesspisning

Landbohjemmet

SØNDAG D. 15. APRIL KL. 10.00

Konfirmation Vedsted Kirke

SØNDAG D. 22. APRIL KL. 10.00

Gudstjeneste Vedsted Kirke

SØNDAG D. 22. APRIL Kl. 10.00

Affaldsindsamling Vedsted og omegn

SØNDAG D. 29. APRIL Kl. 10.00

Tennisintroduktion VUF Klubhus

SØNDAG D. 29. APRIL KL. 09.00

Gudstjeneste Vedsted Kirke

FREDAG D. 4. MAJ KL. 09.00

Gudstjeneste - Bededag Vedsted Kirke

SØNDAG D. 6. MAJ KL. 10.00

Gudstjeneste Vedsted Kirke

HUSK: 16.-19. MAJ

Idrætsuge i Vedsted

Næste udgave af

Dit Sted udkommer primo maj 2012

Deadline: 25. april 2012.

Gospel koncert i Vedsted kirke.

Af Harriet Hørning, organist ved Vedsted Kirke.

”Gospel Teens ” fra Aabenraa, holder koncert i Vedsted kirke, tirsdag den 20. marts kl. 19.00 Det vil blive en aften for hele familien, altså for folk i alle aldre. ”Gospel Teens” har bl.a. sunget for fulde sale i Sønderjyllands hallen og består af, ca. 40 medlemmer, plus band.

Koret synger i stor udstrækning deres egen musik, men synger også sange af den kendte kunstner, Justin Bieber. Indholdet i Gospel korets tekster handler om, rejsen i en foranderlig verden, men med en uforanderlig Gud.

De dygtige sangere og musikere vil give aftenen indhold af hele hjertet, med fantastisk sang, fortolkning og bevægelse.

Vel mødt !

Tennis i Vedsted

Af Helge Hansen, tennisudvalget

Vi byder nye som gamle medlemmer velkommen til den nye sæson søndag d. 29. april kl:10.00-12.00. Der vil være folk til stede fra udvalget, som vil stå til rådighed for jer. På denne dag vil der også være mulighed for at låne ketchere og bolde, for de som evt. ikke har prøvet det før. Desuden er vi vært med kaffe og rundstykker, som kan nydes over en lille tennissnak.

Ungdomstræning kender vi desværre ikke tidspunktet på endnu, da vi står og mangler en træner dertil. Så går du/I rundt med en tennistræner i maven, så sig endelig til. Du vil selvfølgeligt få de fornødne kurser, hvis du/I har lyst til det.

Damerne vil ligesom sidste år mødes hver ONSDAG kl. 19.oo (første gang 2 maj) Herrerne mødes som de plejer hver TORSDAG kl.: 18.30 (første gang 3 maj) Kontingent: Voksne kr. 300.00 - Ungdom kr. 100.00 – Ægtepar kr. 500.00 – Familie kr. 600.00

Har du i øvrigt spørgsmål til sæsonen 2011, er du altid velkommen til at kontakte: Knud Eriksen Tlf.: 25523766 eller Helge Hansen Tlf. 72158596

Sidste år havde vi desværre lidt problemer med for mange ”gratister”, det vil der blive taget hånd om i år. Det er ok at prøve en gang eller to, men der skal gives besked til enten Knud eller Helge.

Hvis man ikke længere ønsker at spille tennis kan/skal nøglen til banedøren afleveres til Knud eller Helge.

NB Vores banemand gennem de sidste mange år, Niels Hansen, har desværre valgt at gå på pension (også inden for banepasning), så en stor tak skal lyde til ham for indsatsen.