FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

25

Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødsk-ning m.m. som den enkelte landmand skal leve op til. Plantedirektoratet under Fødeva-reministeriet varetager opgaven med at kon-trollere at gældende regler overholdes.

Sædskifteplaner og gødnings-regnskaber

Sædskifte- og gødningsplanerUnder Vandmilljøplan I blev der indført krav om at der skulle udarbejdes en mark- og gødningsplan på alle bedrifter inden væksten startede om foråret. Afgrødevalget skulle sikre at der var plantedække om vinteren (grønne marker) på mindst 65 % af bedrif-tens arealer.

Reglen om gødningsplaner byggede i første omgang på at landbruget frivilligt og gennem godt landmandsskab skulle udnytte gødnin-gen mest optimalt. Herved ville forbruget af kvælstof i handelsgødning blive nedbragt. Dette skete imidlertid ikke i nævneværdig grad. Derfor blev der under Handlingspla-nen for Bæredygtig Landbrug og med virk-ning fra august 1993 indført normer for hvor meget kvælstof der maksimalt måtte tilføres til de enkelte afgrøder. Samtidig blev der stil-let krav om at en vis mængde af kvælstoffet i husdyrgødningen skulle udnyttes.

At reglerne overholdes kontrolleres via et gødningsregnskab som skal indsendes til Plantedirektoratet efter hvert høstår. Dette viste sig at være effektivt. Udnyttelsen af gødningen steg hvilket førte til at forbruget af handelsgødning for alvor begyndte at falde efter 1993.

Styring og kontrol af reglerne i landbruget

26 Styring og kontrol af reglerne i landbruget

Kontrol via gødningsregnskaberGødningsregnskabet er i dag et vigtigt red-skab i kontrollen af gødningsforbruget og udnyttelsen af husdyrgødningen. Reglerne om 65 % grønne marker og 6 % efterafgrø-der kontrolleres også via mark- og gødnings-planer. Alt indberettes på særlige skemaer som fi ndes i Plantedirektoratets ‘Vejledning og skemaer for mark- og gødningsplan, gød-ningsregnskab og plantedække’. Gødnings-regnskabet skal indsendes til Plantedirekto-ratet. Hvis kravene ikke er overholdt bliver der udstedt et bødeforlæg.

Kvælstofnormer og kvælstofkvoter

Plantedirektoratet fastsætter hvert år lovplig-tige kvælstofnormer til de enkelte afgrøder og stadfæster disse i en årlig Bekendtgørelse om Landbrugets sædskifte og gødningspla-ner. Normerne fastsættes på baggrund af den økonomisk optimale kvælstoftilførsel til afgrø-derne som indstilles af Danmarks Jordbrugs-

Forskning. I gødningsregnskabet skal land-manden angive hvilke afgrøder han har haft på hver enkelt mark det pågældende år, hvad der var på marken året før (forfrugten) samt påføre den lovpligtige norm til årets afgrøde. Ud fra areal, afgrøde og kvælstofnorm kan markens kvote beregnes. Herefter lægges markernes kvoter sammen til en samlet kvote for bedriften, som vist i tabel 4.

Bedriftens kvælstofkvote beregnes ud fra afgrøderne på marken, men al efterfølgende gødningsregulering og kontrol sker alene på bedriftsniveau. Det vil sige at det er op til landmanden hvordan han vil fordele sin kvote på markerne.

Marknr.

Arealha

(mindst en decimal)

JB-nr.

(evt. jordtype)

Forfrugt Afgrøde Arealer med

plante-dække i

efteråret 1999

(mindst65%)

Arealer med efter-afgrøder

i efteråret 2000

(mindst 6%)

N-norm iflg. tabel

kg N/ha

MarkensN-kvote

kg N i alt

SUM (samlet dyrket og udtaget areal) SUM

Tabel 4. Et eksempel på beregning af en ejendoms kvælstofkvote, fra ‘Vejledning og skemaer for mark- og gødningsplan,

gødningsregnskab og plantedække 1999/2000’, fra Plantedirektoratet. I vejledningen fi ndes en tabel over alle afgrøder og den

maksimale kvælstofmænge, der må gives til de enkelte afgrøder. Dette kaldes afgrødernes kvælstofnorm.

27Styring og kontrol af reglerne i landbruget

Krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning

Kvælstof i handelsgødning antages at være fuldt effektivt, dvs. tilgængelig for plante-vækst. Dette er ikke tilfældet for husdyrgød-ning hvor en del af kvælstoffet er bundet i organisk stof og dermed frigives langsomt over fl ere år. Det lovpligtige udnyttelseskrav beskriver hvor stor en procentdel af husdyr-gødningens kvælstof der skal betragtes som effektivt kvælstof, dels det år gødningen er bragt ud (første års virkning) og dels i det efterfølgende år (eftervirkning).

Det er den effektive del af husdyrgødningens kvælstofi ndhold der skal medregnes i gød-ningsplanen. Et eksempel på beregning af første års virkningen er vist i tabel 5. Den resterende del af kvæstoffet i husdyrgødnin-gen betragtes som værende ikke plantetil-gængelig.

I ‘Vejledning og skemaer for mark- og gødningsplan, gødningsregnskab og plante-dække’ fra Plantedirektoratet fi ndes et tilsva-rende skema hvor landmanden kan beregne hvor stor del af sidste års husdyrgødning der skal regnes som effektivt i indeværende år (eftervirkning). Fra 2003 slås første års virkningen og eftervirkningen sammen til ét samlet krav.

Gødningstype kg kvælstof ialt Andel, der ingår igødningsplanen

kg kvælstof, der skal indgåi gødningsplanen(kol. 9 10)8 9 10 11

55%

50%

45%

45%

20%

Svinegylle

Kvæggylle

Blandet gylle

Fast gødning

Ajle

Dybstrøelse

Afgasset biomasse

I alt t

Tabel 5. Eksempel på beregning af første års virkning af husdyrgødning der indgår i gødningsplanen fra ‘Vejledning og skemaer for

mark- og gødningsplan, gødningsregnskab og plantedække 1999/2000’, fra Plantedirektoratet.

28 Styring og kontrol af reglerne i landbruget

Beregning af tilladt forbrug af handelsgødning

Det samlede forbrug af effektivt kvælstof der anvendes på bedriften beregnes som kvæl-stof i handelsgødning plus krav til første års udnyttelse af husdyrgødning plus krav til eftervirkning af den husdyrgødning der blev givet året før. Denne mængde må ikke over-skride den fastsatte kvælstofkvote på ejen-dommen. Følgende generelle regel vil såle-des være gældende for hver enkelt bedrift:

Det tilladte forbrug af handelsgødning på en bedrift beregnes altså som bedriftens kvæl-stof-kvote minus det samlede krav til udnyt-telse af husdyrgødning. Det vil sige at når kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgød-ning stiger, så reduceres den tilladte mængde af handelsgødning.

Fra 2002 skal eftervirkning fra efterafgrøder også indregnes i gødningsregnskabet såle-des, at for efterafgrøder skal trækkes 12 kg kvælstof pr. hektar fra bedriftens kvote i det efterfølgende år.

Fremtidens regulering – Bedriftsbalancer ?

Der fi ndes andre metoder til at regulere land-brugets næringstofforbrug. I Holland prakti-seres den såkaldte MINAS-model – mineral accepted surplus. Dette indebærer at hver landmand skal udarbejde et kvælstof- og fosforregnskab for sin bedrift. Det vil sige han skal gøre rede for hvad han har indkøbt i

Majs er en hurtigtvoksende

afgrøde der kan optage

store kvælstofmængder.

Ærter og andre kvælstoffi k-

serende afgrøder optager

store mængder kvælstof fra

atmosfæren.

Hvedemark inden skridning

af kornet. FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

FOTO

: E. K

ELLE

R N

IELS

EN

DJF

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

N-kvote – effektiv husdyrgødnings-N – eftervirkning af husdyrgødning

= maksimal mængde handelsgødning-N

29Styring og kontrol af reglerne i landbruget

form af foder og gødning samt hvad han har solgt ud af bedriften af animalske og vege-tabilske produkter. Forskellen mellem tilført og fraført kvælstof udgør et overskud, som ifølge den hollandske lovgivning højst må være 180-350 kg kvælstof pr. hektar i 2003, afhængig af jordbundsforhold og bedrifts-type. Landmænd der ikke lever op til kra-vene vil blive pålagt en afgift. Denne form for regulering betyder at den enkelte land-mand har frihed til selv at afgøre hvorledes han vil opnå den krævede reduktion i over-skuddet.

Et af problemerne i den hollandske model er at der ikke tages hensyn til biologisk til-førsel af kvælstof gennem fi ksering. Ved at anvende kløver, ærter og andre kvælstof-fi kserende afgrøder i sædskiftet kan den enkelte landmand således forøge kvælstof-tilførselen til markerne uden at det regnes med i bedriftens overskud. Herved bliver det reelle overskud, og dermed risikoen for tab til omgivelserne, forøget. Et andet problem er at kvælstof nedfald fra atmosfæren ikke tages med i beregningen.

Et alternativ til den meget detaljerede regu-lering af landbruget i Danmark kunne være at anvende en lignende model som den hol-landske. I så fald vil det være nødvendigt i kvælstofregnskabet at inkludere tilført kvæl-stof gennem fi ksering, for at opnå en reel regulering af overskuddet og tabet til omgi-

velserne. Men dette er ikke så enkelt og entydigt. Hvordan afgør man fx hvor stort kløverindhold der er i en græsmark og hvad effektiviteten heraf er ?

Et andet problem i den nævnte model er at fastsætte det tilladelige overskud, således at der opnås den ønskede effekt på kvælstof-tabet til vandmiljøet og det samtidig bliver muligt at drive landbrug. Det tilladelige over-skud af kvælstof må nødvendigvis være for-skelligt for forskellige driftsgrene, idet der altid vil være større overskud på et hus-dyrbrug end et planteavlsbrug. Desuden er kvælstofoverskuddet i dansk landbrug i dag væsentlig lavere – gennemsnitlig 135 kg kvælstof pr. hektar – end i Holland. Det gør det mere kritisk at fastsætte et retfærdigt og effektivt tilladeligt overskud.

Derudover gør de hydrologiske forhold at udvaskningen kan variere meget mellem driftmæssigt ens ejendomme. Dette kan blive meget vanskeligt at tage højde for i en ens-artet landsdækkende regulering.

Vandrammedirektivet forudsætter en forvalt-ning af vandområderne på oplandsniveau. Det vil betyde en mere individuel/regional regulering af det tilladte kvælstofoverskud og en mere målrettet indsats for miljøkvali-teten. Det betyder også at kravene vil blive forskellige fra bedrift til bedrift.

Mange landmænd bruger

den lokale landbrugskonsu-

lent, når der skal laves gød-

ningsplan og gødningsregn-

skab.

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

Regelstyring i landbruget

skal sikre en optimal udnyt-

telse af gødningen, så

landmanden får et godt

høstudbytte og tabet af

næringsstoffer bliver så lavt

som muligt.FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

31

Virkemidlerne i VMP II kan opdeles i tre hovedgrupper; regulering af forbruget af kvælstofgødning, forbedret foderudnyttelse og anvendelsen af arealer. Disse hovedgrup-per kan underinddeles i ni punkter som beskrives enkeltvis nedenfor.

Virkemidlerne sættes i værk på forskellige måder. Nogle er vedtaget ved lov (nedsatte kvælstofnormer, bedre udnyttelse af husdyr-gødning, harmonikrav, efterafgrøder), nogle er en forventning om hvordan udviklingen går (bedre foderudnyttelse, økologisk jord-brug), og nogle er en forventning der frem-mes økonomisk ved målrettet tilskud via VMP II-programmet (SFL-områder, retablering af vådområder, skovrejsning).

Som en del af VMP II-aftalen indgik, at Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning skulle foretage en Midt-vejsevaluering af VMP II ved udgangen af gød-ningsåret 1999/2000. Denne Midtvejsevalu-ering blev offentliggjort i december 2000.

Grundlag for at vurdere tiltagene

DatakilderI Midtvejsevalueringen af VMP II er der taget udgangspunkt i en række datasæt på tre niveauer: markniveau, bedriftsniveau og landsplan.

I forbindelse med VMP I blev der sat et nationalt overvågningsprogram i gang (se mere i Boks 6, side 53). Herunder indgår et program der nu omfatter land-brugsdrift i syv områder i landet. I dette såkaldte Landovervågningsprogram er der siden 1990 indsamlet oplysninger om landbrugsdrift på hver mark på i alt 160 ejendomme. Disse data på markniveau anvendes specielt til modelberegning af kvælstofudvaskning.

Af de gødningsregnskaber på bedrifts-niveau som alle landmænd indsender til Plantedirektoratet underkastes godt 700 et fysisk kontrolbesøg. Såvel statistik over samtlige gødningsregnskaber som data fra kontrolbesøgene indgår som baggrundsmateriale.

Endelig fi ndes i Danmarks Statistik over Landbrug en række opgørelser på lands-plan omkring gødningsforbrug, afgrøder, arealer m.v. som anvendes til at beskrive udviklingen.

Virkemidler i VMP II, virkemåde og prognose for 2003

32 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Beregning af kvælstofudvaskningI Midtvejsevalueringen tages udgangspunkt i en samlet kvælstofudvaskning fra landbrugs-arealerne i Danmark før vandmiljøplanerne på 230.000 tons kvælstof, hvilket svarer til 82,7 kg kvælstof pr. hektar landbrugs-jord. Beregninger har vist at kvælstofudvask-ningen pr. hektar fra landbrugsarealerne er reduceret med 28 % i perioden fra 1989/90 til 1997/98, dvs. frem til tidspunktet for iværksættelse af VMP II. Da landbrugsarea-let også er faldet betyder det at den sam-lede totale reduktion i udvaskning bliver lidt større. Kvælstofudvaskningen umiddelbart før VMP II er da opgjort til 61,0 kg kvælstof pr. hektar (se tabel 6).

Nedsatte kvælstofnormer

Hvert år foretages en opgørelse af de øko-nomisk optimale kvælstofnormer for hver afgrøde ud fra indkøbsprisen på gødning, samt salgsprisen og udbyttet af afgrøderne.

Indtil 1998 svarede de lovmæssige kvælstof-normer til de økonomisk optimale kvælstof-tilførsler. Med VMP II besluttede Folketinget at sænke loftet for de lovmæssige kvælstof-normer med 10 % i forhold til de økono-miske optimale normer. Hver landmand skal

Før VMP I Før VMP II 1989/90 1997/98

Handelsgødning (tons N) 400.000 266.000

Husdyrgødning (tons N) 244.000 231.000

Udvaskning (tons N) 230.000 164.000

Udvaskning (kg kvælstof pr. ha) 82,7 61,0

Beregningen af kvælstofudvaskningen er foretaget med en empirisk model, N-les(Simmelsgaard et al., 2000).

Tabel 6. Oversigt over for-

brug af kvælstofgødning

og kvælstofudvaskning

under aktuel landbrugs-

praksis, før vandmiljøpla-

nerne i 1989/90 og i

1997/98 umiddelbart før

VMP II

(Grant et al., 2000).

Figur 4. Effektivt kvælstof og kvælstofkvote

opgjort af Plantedirektoratet udfra de ind-

sendte gødningsregnskaber. Den teoretiske

landskvote er baseret på de gældende normer

og afgrødesammensætningen på landsplan, ud

fra Danmarks Statistik.

Nedsatte kvælstofnormer har især haft betydning for planteavlere. Kvægbru-

gerne havde i mange tilfælde så høje kvælstofkvoter at de reelt ikke behøvede

at reducere kvælstoftilførslen.

98/9997/9896/9795/9694/9593/94300.000

350.000

400.000

450.000

Effektiv gødning indmeldti gødningsregnskaberne

Kvote indmeldti gødningsregnskaberne

Teoretisk landskvote

Tons N

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

33Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

stadig beregne en kvælstofkvote for sin ejen-dom ud fra hvor stort arealet er med de enkelte afgrøder og de nu nedsatte normer.

’Luft’ i gødningsregnskabetI de beregninger der blev lagt til grund for VMP II blev det antaget at landmændene altid udnyttede hele deres kvælstofkvote. Det har efterfølgende vist sig at det ikke er tilfældet.

Landovervågningsdataene har vist at nor-merne til visse afgrøder, fx græs, helsæd og korn med udlæg, er noget højere end den mængde kvælstof landmændene bruger til disse afgrøder. Landmændene kan vælge at bruge overskydende kvælstofkvote på andre afgrøder. Hvis ikke de gør det, betyder det at bedriftens kvote i gødningsregnskabet er højere end den mængde kvælstof der faktisk anvendes. Dette betegnes som ‘luft i gød-ningsregnskabet’ (se fi gur 4). Ved kravet om en reduktion i kvælstofnormerne på 10 %, behøver disse landmænd derfor ikke at redu-cere deres faktiske forbrug af gødning tilsva-rende.

Især kvægbrug har typisk afgrøder med normer der i mange tilfælde ikke benyttes fuldt ud. Derfor er der fl est bedrifter med kvæg der har luft i gødningsregnskabet. Dette fremgår også af de statistiske opgørel-ser Plantedirektoratet foretager på baggrund af de indsendte gødningsregnskaber.

Reduktion i udvaskningenI følge forudsætningerne i VMP II forventede man at lovkravet om nedsatte gødningsnor-mer ville reducere den totale kvælstofkvote med ca. 40.000 tons kvælstof i forhold til 1998. Det skulle betyde en tilsvarende reduk-

tion i forbruget af handelsgødning. Denne forudsætning har imidlertid ikke været i over-ensstemmelse med aktuel landburgspraksis, hvorfor det har vist sig at forbruget af han-delsgødning ved Midtvejsevalueringen kun er faldet med ca. 20.000 tons kvælstof. Det svarer til en reduktion i udvaskningen på omkring 5.200 beregnet tons kvælstof pr. år.

Højere krav til udnyttelse af husdyrgødning

Udnyttelse af husdyrgødning er et lovgiv-ningsudtryk som angiver hvor stor en pro-centdel af husdyrgødningen der skal regnes som effektivt kvælstof i gødningsregnskabet. Udnyttelsen beskriver ikke nødvendigvis hvor stor en del af husdyrgødningen planterne faktisk udnytter.

Med Handlingsplanen for Bæredygtigt Land-brug i 1991 blev der for første gang indført et lovmæssigt minimumskrav til hvor stor en del af kvælstoffet i husdyrgødningen der skal indregnes i landmandens gødningsregn-skab. Det sker ved at det effektive kvælstof der beregnes at komme fra husdyrgødnin-gen, trækkes fra bedriftens samlede kvæl-stofkvote. Resten af kvoten kan gives som handelsgødning. Kravet til udnyttelsen af kvælstoffet i husdyrgødningen er strammet under VMP II med 5 % -point i hvert af årene 1999/00, 2001/02 og 2002/03 (se tabel 7).

Kravet til udnyttelsen består dels af en første års virkning (vist i tabel 7), og dels af en eftervirkning den efterfølgende vækstsæson. Det totale kvælstofi ndhold i husdyrgødningen beregnes på grundlag af normtal for husdyr-gødning for de forskellige husdyr og staldtyper.

Svinegylle Kvæggylle Dybstrøelse Anden husdyr- (%) (%) (%) gødning (%)

Fra august 1993 45 40 15 35

Fra august 1997 50 45 15 40

Fra 2003 65 60 30 45

Tabel 7. Lovkravet til første

årsudnyttelsen af husdyr-

gødningen. Eftervirkningen

i det efterfølgende år er

fastsat til 15 % af kvælstof-

fet i dybstrøelse og 10 % i

anden husdyrgødning.

Alle gødningsregler er be-

skrevet i Plantedirektoratets

Vejledning. Der udsendes en

ny vejledning hvert år.

FOTO

: GR

AFI

SK V

ÆR

KST

ED, S

ILK

EBO

RG

D

MU

34 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Figur 5. Ændring i brug

af udbringningsmetode for

fl ydende husdyrgødning fra

1990 til 2000. En langt

større del af husdyrgødnin-

gen bringes nu ud med slæ-

beslanger eller nedfældes

(Grant et al., 2001).

Figur 6. Ændring i tids-

punktet for udbringning af

fl ydende husdyrgødning fra

1990 til 2000. En langt

større del af husdyrgødnin-

gen udbringes nu om for-

året. Dermed opnås en bedre

udnyttelse og mindre tab af

kvælstof (Grant et al., 2001).

Alle typer af husdyrgødning inde-holder kvælstof. Noget er organisk bundet, så det ikke umiddelbart er tilgængeligt for planterne, og noget fi ndes i opløst form (uorganisk kvæl-stof) som er umiddelbart tilgængeligt for planterne. Der fi ndes mest opløst kvælstof i den fl ydende del af hus-dyrgødningen. Hvor stor en del af kvælstoffet i husdyrgødningen plan-terne kan optage, afhænger både af husdyrgødningens sammensætning og af hvordan, hvornår og til hvilken afgrøde husdyrgødningen udbringes.

I landbruget benyttes i dag tre meto-der til at udbringe fl ydende husdyr-gødning: bredspredning, slæbeslan-ger og nedfældning. Fordampningen af ammoniak er mindst ved nedfæld-ning, og dermed kommer mest kvæl-stof ned i jorden ved denne metode.

Det er dog ikke alle steder og ved alle afgrøder denne metode kan anvendes.

Ved brug af slæbeslanger mindskes gødningseffekten på marken med 5-10 %-point, og ved bredspredning mindskes effekten yderligere 5-10 %-point på grund af større ammoniak-fordampning. I forbindelse med Ammoniak-handlingsplanen, som blev vedtaget af Folketinget i april 2001, er det bestemt at bredspredning bliver forbudt fra 1. august 2002.

Udover metoden er tidspunktet for udbringningen meget vigtigt for at få den største effekt af husdyrgød-ningen. Husdyrgødningen bør brin-ges ud, når planterne starter deres vækstsæson og har behov for kvæl-stof. Det er typisk om foråret, men hvornår helt præcis afhænger af den enkelte planteart.

Boks 2. Gødningseffekten af husdyrgødning

Eksempel på betydningen af tidspunkt og

metode på forventet markeffekt af kvæggylle

(efter Håndbog i Plantedyrkning, 2000).

FOTO

S: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

1990

2000

Slæbeslanger

NedfældetBredspredt

(3%)

(93%)

(7%)

(4%)

(36%)(57%)

1990

2000

Sommer

Forår Vinter

Efterår

(76%)

(11%)

(5%)

(2%)

(34%)

(13%)

(50%)

(9%)

0

10

20

30

40

50

60

Nedfældet

Slæbeslanger

Bredspredt

ForsommerTidligt forår,efter 1. februar

% p

lan

teti

lgæ

ng

elig

t N

35Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Normtallene revideres løbende efter behov. De er senest udarbejdet af Danmarks Jordbrugs-Forskning i 2002. Fra 2003 skal kvælstofi nd-holdet i svine- og kvæggylle udnyttes med ialt henholdsvis 75 % og 70 %. Udnyttelseskravet til den faste gødning er noget mindre.

Når kravet til udnyttelsen af kvælstoffet i husdyrgødningen stiger betyder det at en større del af kvælstofkvoten dækkes af tilført husdyrgødning, og at forbruget af handels-gødning derfor må falde tilsvarende.

I princippet kan kravet til udnyttelsen sættes højere end det faktisk er muligt at gøre til-gængeligt for planterne. Hvis det sker bety-der det at forbruget af handelsgødning skal sænkes mere end planterne får tilført via husdyrgødning. Det er op til landmanden, at få den størst mulige gødningseffekt af sin husdyrgødning, fx ved at bringe den ud på de mest optimale tidspunkter og ved at opti-mere udbringningsteknikken (se Boks 2). Der er da også sket en betydelig forbedring – fra 1990 til 1999 er andelen af husdyrgød-ningen der udbringes om foråret og somme-ren steget fra 50 % til 80 %, og udbringning med slæbeslanger er steget på bekostning af bredspredning (se fi gur 5 og 6).

Reduktion i udvaskningenVed Midtvejsevalueringen af VMP II var kravet til øget udnyttelse endnu ikke trådt i kraft, og effekten er derfor ikke dokumenteret. Det er imidlertid antaget at forbruget af han-delsgødning reduceres med samme mængde som udnyttelseskravet stiger med. Herved forventes i Midtvejsevalueringen af VMP II at forbruget af handelsgødning vil falde med 30.500 tons kvælstof pr. år og den bereg-nede udvaskning reduceres med 7.600 tons kvælstof pr. år, som følge af kravene om en bedre udnyttelse af husdyrgødningen.

Stramning af harmonikrav

Harmonikravet fastsætter det maksimale antal dyr det er tilladt at have pr. hektar. Det angi-ves i dyreenheder, DE pr. hektar (se Boks 3). Harmonikravet blev indført første gang via NPo-handlingsplanen i 1985 og afhænger af bedriftstypen.

Nitratdirektivet tillader maksimalt 170 kg kvælstof pr. hektar i form af husdyrgødning. Stramning af harmonikravet i VMP II blev vedtaget for at opfylde Nitratdirektivet, og effekten er indregnet i VMP II.

Stramningen medfører at det maksimalt til-ladte antal DE pr. hektar mindskes. Uafhæn-gigt heraf – men samtidig med – ændres der på dyreenhedsbegrebet. Blandt andet derfor er det svært isoleret at opgøre konsekven-

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

Grise på friland.

Afgræsning er ikke den

mest optimale udnyttelse af

husdyrgødning. Derfor kan

et øget krav til udnyttelse

af kvælstof i husdyrgød-

ning betyde færre dyr på

græs.

36 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Tabel 8. Harmonikravene

indtil 2002 og fra 2002,

vist som DE pr. hektar og

DE omregnet til kvælstof (N)

pr. hektar.

Bedriftstype Maks. DE pr. ha Maks. kg N pr. ha Maks. DE pr. ha Maks. kg N pr. ha

indtil 2002 indtil 2002 fra 1. aug. 2002 fra 1. aug. 2002

Kvægbrug 2,3 265 1,7 170

Kvægbrug* 2,3 265 2,3 230

Svinebrug 1,7 svin 134/søer 165 1,4 140

Andre husdyrbrug 2,0 200 1,4 140

* Danmark har opnået undtagelse fra Nitratdirektivet for kvægbrug hvor mere end 70 % af arealet dyrkes med grovfoder (roer, græs og efterafgrøder).

Beregningen af DE er blevet ændret i VMP II-perioden.

Før VMP II var én dyreenhed (DE) lig gødningsproduktionen fra én malkeko af tung race. Alle andre dyrearter blev sat i relation til dette.Fra 1. august 2001 svarer 100 kg kvælstof (ab (fra) lager) i husdyr-gødningen til én DE, uanset hvilken dyreart der er tale om. Dette vil dog aldrig helt kunne gennemføres i praksis. Dels fordi forskellige staldty-per giver forskelligt indhold af kvæl-stof i lageret, dels fordi kvælstofi nd-holdet i gødningen vil ændres med ændringer i fodringspraksis.

Før VMP II var antallet af dyr pr. DE som vist nedenfor. For alle hus-dyrarter beregner Danmarks Jord-brugsForskning husdyrgødningsnor-mer, som angiver hvor meget kvælstof, fosfor og kalium der fi ndes i gødningen. Disse husdyrgødnings-normer skal blandt andet anvendes til at defi nere hvor mange dyr der skal til én DE fra august 2002. I begyndelsen af 2002 er der foretaget en revision af husdyrgødningsnor-merne, som skal danne baggrund for de nye dyreenheder.

Boks 3. Dyreenheder (DE)

Husdyrart Antal dyr pr. DE Foreløbigt antal dyr pr. DE 1997 2002

Malkekvæg, tung race 1 0,85

Slagtesvin, 30-100 kg. 30 36

Slagtekyllinger, gns. 3.000 3.000

Heste, 400-600 kg. 2,0 2,3

Får med lam 8 10

Plantedirektoratet, Vejledning og Skemaer 1999/2000 og DJF.

Halmballer til ensilering.

Det forventes i VMP II at

udnyttelsen af foderet øges

gennem forbedret fodrings-

praksis og -teknik.

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

37Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

serne af stramningerne af harmonikravet. I tabel 8 er vist dels harmonikravet i DE pr. hektar og dels den mængde kvælstof dette svarer til i husdyrgødning, henholdsvis før VMP II og efter fuld stramning af harmo-nikravet pr. august 2002. Hvis landmanden ikke selv har jord nok i forhold til antallet af husdyr, skal der indgås skriftlige aftaler der sikrer at overskydende gødning kan udbrin-ges på en anden bedrift.

Reduktion i udvaskningenFor svinebrug betyder ændringerne i har-monireglerne og ændret beregning af dyre-enheder at der ikke ændres nævneværdigt på den tilladte tilførsel af kvælstof i hus-dyrgødning og dermed heller ikke på kvæl-stofudvaskningen. For kvægbrug derimod vil ændringerne betyde, at gødningen skal for-deles over et større areal. Skærpede harmo-nikrav medfører i sig selv ikke at den sam-lede produktion af husdyrgødning reduceres. Derfor vil den samlede effekt på udvasknin-gen være minimal. I det omfang de skær-pede krav derimod medfører en nedgang i produktionen af husdyrgødning, vil der også være en effekt på udvaskningen.

Efterafgrøder

Et af de nye tiltag under VMP II var kravet om ekstra efterafgrøder udover det allerede ved-tagne krav om 65 % vintergrønne marker. Formålet med efterafgrøder er at de skal opsamle kvælstof efter tidligt høstede afgrø-der, fx korn, og fastholde kvælstoffet til næste forår hvor efterafgrøderne nedmul-des. Kvælstoffet frigøres i løbet af de næste år, og en del af det vil optages af afgrø-derne. Dermed reduceres udvaskningen af kvælstof.

Det er et krav til landmændene at de skal have efterafgrøder på 6 % af det areal der dyrkes med en række en-årige afgrøder. Derfor kaldes de også for ‘6 % efterafgrøder’.

Regler for 6 % efterafgrøderFor at en afgrøde kan regnes med som en 6 % efterafgrøde har Plantedirektoratet opstillet regler for hvornår efterafgrøderne skal sås og hvornår de må nedmuldes. Hvis

6 % efterafgrøderne er korn eller græs skal de være sået senest 1. august, og hvis det er korsblomstrede arter som fx sennep eller raps, senest 20. august. 6 % efterafgrøder må ikke nedvisnes, nedpløjes eller på anden måde fjernes inden 20. oktober, og de skal efterfølges af en forårssået afgrøde. I de tilfælde hvor 6 % efterafgrøden høstes, fx græs, har det til og med dyrkningsåret 2000 været tilladt at give efterafgrøderne kvæl-stofgødning. I de tilfælde hvor 6 % efteraf-grøderne alene tjener som grøngødning og dermed ikke høstes, er det ikke tilladt at gødske med kvælstof. Fra august 2000 må ingen 6 % efterafgrøder gødskes.

Forskellen mellem 6 % efterafgrøder og grønne markerForskellen mellem vintergrønne marker og 6 % efterafgrøder er at vintergrønne marker ofte er næste års afgrøde, sået om efteråret, mens 6 % efterafgrøder skal nedmuldes og efterfølges af en afgrøde sået om foråret. Siden 1992-93 har ca. 80 % af markerne kunnet regnes som ‘grønne marker’. En del af de nuværende 6 % efterafgrøder, blev tidligere indberettet som ‘grønne marker’. Derfor har den direkte effekt af 6 % efteraf-grøder ikke været så stor som forventet i for-udsætningen for VMP II.

For kvægbrug hvor mere end 70 % af arealet dyrkes med grovfoder

(græs, roer og efterafgrøder), har Danmark opnået undtagelse fra Nitratdirekti-

vets krav om højst at udbringe 170 kg kvælstof i husdyrgødning pr. hektar.

Efterafgrøder af gul sennep

opsamler kvælstof som

ellers ville blive udvasket i

løbet af vinteren.

FOTO

: GÖ

STA

KJE

LLSS

ON

D

MU

38 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Reduktion i udvaskningenVed forsøg er det vist at det er muligt at opnå en reduktion i udvaskningen på omkring 25 kg kvælstof pr. hektar når der anvendes efterafgrøder. Der er dog stor forskel mellem arealer og efterafgrøder.

Den mængde kvælstof der frigives fra efteraf-grøder og optages af planterne det næste år kaldes eftervirkningen. Fra 2002 skal efter-virkningen af 6 % efterafgrøder tages med i gødningsregnskabet, så der regnes med en eftervirkning på 12 kg kvælstof pr. hektar på de arealer hvor der har været dyrket efterafgrøder det foregående år. På længere sigt kan kravene til eftervirkningen formo-dentlig øges. Eftervirkningen vil aldrig blive lige så stor som udvaskningsreduktionen, blandt andet fordi jordens organiske pulje vil stige ved fortsat brug af efterafgrøder, og heri vil en del af kvælstoffet blive indbyg-get. Den samlede eftervirkning trækkes fra ejendommens kvælstofkvote. Således bliver den mængde kvælstof det er tilladt at tilføre mindre. Det forventes at forbruget af han-delsgødning bliver reduceret med ca. 1.400 tons kvælstof pr. år.

Samlet set forventes det i Midtvejsevaluerin-gen af VMP II at den beregnede udvaskning reduceres med 3.000 tons kvælstof pr. år som følge af dyrkning af efterafgrøder.

Bedre foderudnyttelse

Der var ingen direkte krav i VMP II om bedre foderudnyttelse. Hidtil er udnyttelsen af foderet gennem målrettet forskning kon-stant steget, og i beregningerne af den frem-tidige kvælstofudvaskning ligger der en for-ventning om at denne udvikling fortsætter de kommende år.

På Danmarks JordbrugsForskning følger man med i udviklingen i sammensætning af fode-ret til dyrene. Foderet optimeres hele tiden så dyrene kan udnytte en større del af foderets protein. Herved kommer der mindre kvæl-stof i husdyrgødningen. Samtidig sker der en stigning i produktionen i form af større mæl-keydelse pr. ko, fl ere grise pr. so samt færre

kg foder pr. kg tilvækst. Begge dele bidrager til en reduceret kvælstofudskillelse pr. produ-ceret enhed af mælk, æg og kød.

Når der udskilles mindre kvælstof i gødnin-gen, er det hovedsageligt det let tilgæn-gelige kvælstofi ndhold i den fl ydende fase (urinen) der reduceres. Dette kvælstof kan erstattes med handelsgødning. I denne for-bindelse forventes forbruget af handelsgød-ning at stige med 10.000 tons kvælstof pr. år. Derfor er det primært reduktionen i kvæl-stoffet i husdyrgødningens faste fase (fæces og strøelse), der giver anledning til reduk-tion i kvælstofudvaskningen. Dette skyldes at kvælstoffet her er organisk bundet og at en reduktion i indholdet af organisk bundet kvælstof også medfører en mindre frigivelse af opløst kvælstof i efterårs- og vintermåne-derne hvor risikoen for udvaskning er størst.

Reduktion i udvaskningenDen forbedrede udnyttelse af foderet og det dermed reducerede indhold af kvælstof i hus-dyrgødningen forventes i Midtvejsevaluerin-gen af VMP II at medføre at den beregnede udvaskning vil reduceres med 3.100 tons kvælstof pr. år. Vurderingen er foretaget frem til 2003.

Fodring i stald.

0

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

Prognose

Omlagt og aftalt omlagttil økologisk produktion

0301999795939189

Øko

log

isk

pro

du

ktio

nsa

real

(ha)

Figur 7. Udviklingen i det totale areal af øko-

logiske jordbrug fra 1989 samt forventningen

frem til 2003. Forventningen er opstillet af Sta-

tens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut.

FOTO

: HA

NS

BEN

NY

RO

M

DJF

39Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Økologisk jordbrug

Økologisk jordbrug er et af de virkemidler i VMP II hvor effekten er vurderet på grund-lag af en forventning til udviklingen i arealet med økologisk jordbrug. I VMP II-perioden (1998-2003) forventer Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomisk Institut at arealet med øko-logisk drift øges med 156.000 hektar (se fi gur 7). I 1999 var stigningen i arealet eks-traordinært stort, formentlig fordi der var en forventning om at tilskuddet til økologisk drift ville bortfalde. Det er dog ikke sket.

En af forskellene mellem økologiske og kon-ventionelle marker er at de økologiske marker ikke får tilført handelsgødning. Al gødnings-tilførsel sker i form af husdyrgødning, anden organisk gødning og ved dyrkning af kvæl-stoffi kserende planter (fx ærter, hestebønner, kløver, lupin). Det forventes at omlægning til økologisk drift samlet medfører et fald i forbruget af handelsgødning på 10.900 tons kvælstof pr. år.

Reduktion i udvaskningenØkologien i sig selv betyder ikke, at der er mindre udvaskning fra markerne. Produk-tionsniveauet er imidlertid ofte lavere på grund af mindre kvælstof i systemet. De få

undersøgelser der foreligger viser at over-skuddet af kvælstof, dvs. forskellen mellem den mængde kvælstof der tilføres og den mængde der fjernes med afgrøderne, er mindre på økologiske end på konventionelle marker.

I den faglige vurdering af VMP II fra 1998 har Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning sammen med Forsknings-center for Økologisk Jordbrug anslået at kvælstofudvaskningen fra rodzonen fra øko-logiske marker er ca. 55 kg pr. hektar, sva-rende til en reduktion på 10 kg kvælstof pr. hektar i forhold til et konventionelt omdrifts-areal. Sammenholdes forskel i anslået udvask-ning mellem konventionelle og økologiske marker med forventningen til udviklingen i arealet forventes i Midtvejsevalueringen en reduktion i udvaskningen på 1.600 tons kvælstof pr. år.

Særlig Følsomme Landbrugs-områder (SFL-områder)

I de Særlig Følsomme Landbrugsområder som amterne udpeger har det siden 1993 været muligt for landmændene at få tilskud til miljøvenlig drift (MVJ-aftaler). Den mil-jøvenlige drift kan bestå i mindre tilførsel

Økologisk jordbrugsbedrift.

Her tilføres kun organisk

gødning. Der er lavere

næringsstofomsætning på

markerne. Det betyder ofte

lavere udbytteniveau men

også en lavere kvælstofud-

vaskning.FOTO

: PET

ER B

ON

DO

D

MU

Lupin er en kvælstoffi kse-

rende plante. Nogle øko-

logiske landmænd bruger

denne afgrøde til at samle

kvælstof fra luften.

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

40 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Der kan indgås MVJ-aftaler på de udpegede SFL-områder, som udgør ca. 360.000 ha. MVJ-aftaler er frivil-lige, bindende aftaler, som landman-den indgår med amtet og Direktora-tet for FødevareErhverv.

Aftalen indbærer at landmanden får et tilskud for at dyrke jorden efter en eller fl ere af i alt 12 miljøvenlige jordbrugforanstaltninger.

Boks 4. Miljøvenlig Jordbrugsdrift (MVJ-aftaler)

Foranstaltning Forventet netto Skønnet total reduk- tilgang af arealer tion af udvaskning 1997 – 2003 (tons N pr. år)

1. Nedsættelse af N-tilførsel til 60 % 1.533 20

af N-normen

2. Dyrkning uden bekæmpelsesmidler 2.292 0

3. Etablering af sprøjtefri randzoner 102 0

4. Miljøvenlig drift af arealer uden for omdrift 2.714 20

5. Pleje af græs og naturarealer m. afgræsning

6. Pleje af græs og naturarealer m. rydning

7. Pleje af græs og naturarealer m. høslet

8. Udlæg af rajgræs i kornafgrøder 5.480 0*

9. 20 års udtagning af agerjord 12.614 500

10. 20 års udtagning af græsarealer uden for omdrift

11. Ændret afvanding 4.542 360

12. Demonstrationsprojekter – –

I alt 29.277 900

*Der skønnes at ske en reduktion af udvaskningen på ca. 140 tons pr. år, men det regnes med under 6 % efterafgrøder.

Figur 8. Det totale areal

med aftaler om miljøvenlig

jordbrugsdrift (MVJ-aftaler)

samt forventningen frem

til 2003. Forventningen er

opstillet af Direktoratet for

FødevareErhverv.

0

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Samlet prognosefor 2003

Græsarealer

Sprøjtefri områder

Udlæg af rajgræs

Ændret afvanding

Braklægning af agerjord

Nedsat kvælstoftilførsel

20032002200120001999199819971996199519941993

Are

aler

m. M

VJ

ord

nin

ger

(ha)

41Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

af kvælstof, braklægning, udlæg af græs i kornafgrøder, og ændret afvanding. Den kan også bestå i sprøjtefri randzoner langs læhegn, vandløb og søer samt pleje af græs-arealer som har en positiv effekt på natur og miljø, men det har ingen betydning for kvælstofudvaskningen (se Boks 4).

Udpegningen foretages af amtet, ud fra lokalkendskab og kontakt med lokale land-brugsorganisationer. På detaljerede kort angi-ves hvor der kan indgås MVJ-aftaler. Det er hensigten at disse kort skal revideres og offentliggøres en gang om året.

For at få tilskud skal landmændene indgå en skriftlig aftale med amtet og Direktoratet for FødevareErhverv hvor der står hvad land-manden forpligter sig til at gøre. I de første år med MVJ-aftaler, blev der primært indgået 5-årige aftaler. Efterfølgende er der hoved-sageligt indgået 20-årige aftaler. I 1999 var arealet med ophør af 5-årige aftaler større end arealet med nye aftaler. Derfor ses et lille fald i arealet med MVJ-aftaler, selvom der stadig blev indgået nye aftaler (se fi gur 8).

Reduktion i udvaskningenDirektoratet for FødevareErhverv vurderer at arealet med aftaler om miljøvenlig drift øges med 30.000 hektar i perioden 1998-2003. Heraf vil ca. ¼ have effekt på kvælstofud-vaskningen. Det vigtigste tiltag i forbindelse med kvælstofudvaskning er ‘Ændret afvan-ding’ og ‘20-års udtagning af agerjord’. Når der ændres på afvandingen vil det i mange tilfælde betyde mere vand på arealerne og dermed fjernes mere kvælstof ved denitrifi -kation (se Boks 5). Udtagning af landbrugs-

arealer i 20 år betyder at arealerne ikke længere gødskes, og dermed vil udvasknin-gen falde. På den baggrund forventes det i Midtvejsevalueringen af VMP II at forbru-get af handelsgødning reduceres med 2.800 tons kvælstof og den beregnede udvaskning reduceres med 900 tons kvælstof pr. år.

Reetablering af vådområder

Vådområder, så som lavvandede søer eller enge, der oversvømmes eller gennemstrøm-mes af vand, kan fjerne kvælstof fra det gen-nemstrømmende vand ved denitrifi kation (se Boks 5). Dermed fjernes kvælstoffet inden vandet når frem til vandløb, søer og kyst-nære områder.

I VMP II-aftalen er afsat midler til reetablering af vådområder. Der er nedsat et koordina-tionsudvalg som består af repræsentanter fra Amtsrådsforeningen, Direktoratet for Føde-vareErhverv og Skov- og Naturstyrelsen, som behandler ansøgninger om penge til forun-dersøgelser og egentlige projekter. Amterne er ansvarlige for at udpege egnede områder og indarbejde det i regionplanerne. Initiativet til reetablering af vådområder kan komme både fra amtet og lodsejerne.

Før en reetablering bevilliges og sættes i gang, foretages en forundersøgelse. Forun-dersøgelsen skal beskrive området og pro-jektet biologisk og teknisk, herunder skal der foretages en vurdering af hvor stor kvæl-stoffjernelsen vil være i området, den natur-mæssige effekt og om der kan opstå pro-blemer med ophobning/udvaskning af fosfor eller okker. Desuden skal amtet i forundersø-

Figur 9. Skitse der viser

vandstrømning fra en

drænet mark til vandløb.

Hvis drænene afskæres så

vandet får lov at løbe

gennem en våd eng, vil

kvælstoffet i vandet deni-

trifi ceres og forsvinde op i

luften.

Ager Ager

Drænet eng Våd eng

Næringsholdigtdrænvand ledes direkte til vandløb

Afbrudt dræn.Drænvandet siver gennem engen til vandløbet

42 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

gelsen vurdere lodsejernes tilslutning. Nogle steder har tilslutningen blandt lodsejerne været meget begrænset, især fordi land-mændene har brug for jorden for at kunne opfylde harmonikravene og fordi den kom-pensation der bliver tilbudt via VMP II-ord-ningen er for lille til at købe erstatningsjord. Først når forundersøgelsen giver anledning til at gå videre, begynder detajlplanlægnin-gen af reetableringsprojektet som skal god-kendes af koordinationsudvalget, inden det sættes i gang.

Reduktion i udvaskningenDa der er mange faser i planlægningen, tager hele processen meget lang tid. Ved udgangen af 2000 var der således kun gen-oprettet 90 hektar vådområder.

På denne baggrund har Skov- og Natur-styrelsen og amterne skønnet at der inden for rammerne af VMP II kan reetableres ca. 6.000 hektar med vådområder til udgangen af 2003. Der gives kun tilskud til arealer der forventes at kunne fjerne mindst 200 kg kvælstof pr. hektar. På baggrund af forsk-

ningsresultater fra Danmarks Miljøundersø-gelser forventes det at de reetablerede våd-områder i gennemsnit vil kunne fjerne 350 kg kvælstof pr. hektar. Denne værdi benyttes i vurderingen af effekten af vådområder. Det betyder at der i Midtvejsevalueringen af VMP II forventes en kvælstoffjernelse på 2.100 tons kvælstof pr. år. De områder der reetab-leres tages ud af landbrugsdriften hvilket for-ventes at medføre et fald i handelsgødnings-forbruget på 400 tons kvælstof pr. år i alt.

Kvælstoffjernelsen i vådområder foregår ved en proces der kaldes denitrifi ka-tion. Under denne proces omdannes nitrat (NO3

–) til luftformigt kvælstof (N2). Processen udføres af bakterier (mikrobiel reduktion) og kan kun forløbe i et iltfrit miljø hvor der er både nitrat og organisk stof (C6H12O6) eller sulfi d (H2S) til stede.

Den biologiske denitrifi kation kan foregå via to forskellige bakterielle proces-ser; den ene anvender organisk stof til at reducere nitrat og den anden anvender sulfi d. Disse bakterier bruger ilt i stedet for nitrat hvis det er til stede. Derfor skal der være iltfrit for at denitrifi kationsprocesserne kan forløbe.

Det generelle reduktionsforløb for denitrifi kation:

I landbrugsjord er det iltkoncentrationen der er den vigtigste regulerende faktor. Når jordene bliver vandmættede og iltindholdet falder, bliver nitrat-koncentrationen i højere grad regulerende for denitrifi kationen. Det vil sige at hvis der er nitrat tilstede i den vandmættede jord, vil det blive reduceret.

Boks 5. Kvælstoffjernelse i vådområder

NO3- NO2

- NO N2O N2nitrat nitrit nitrogen oxid lattergas frit kvælstof

43Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Skovrejsning

Fra skove er der mindre kvælstofudvaskning end fra landbrugsarealer. Dette skyldes dels at der gives meget lidt eller slet ingen gødning i skovene, dels at der stort set ingen jordbe-arbejdning sker i skovene efter etablering og at der bindes kvælstof i træproduktionen. I de første år efter etableringen af ny skov sker der ingen reduktion i udvaskningen. Underti-den kan udvaskningen kortvarigt øges. Senere vil udvaskningen reduceres til et niveau som svarer til baggrundsudvaskningen. På bag-grund af forskningsresultater fra Forsknings-center for Skov og Landskab er baggrundsud-vaskningen fra skov i gennemsnit vurderet til 10 kg kvælstof pr. hektar pr. år.

Folketinget har tidligere besluttet at skov are-alet i Danmark skal fordobles over de næste 80-100 år i forhold til 1989 hvor skovarealet var ca. 415.000 hektar. Som led i VMP II-aftalen blev der indført en tilskudsordning til at fremme den private skovrejsning. Indtil videre har søgningen være så stor at det er de afsatte midler til dette formål der har begrænset den private skovrejsning.

På baggrund af erfaringer fra tidligere år for-venter Skov- og Naturstyrelsen at det sam-lede areal med skovrejsning i VMP II-perioden 1998-2003 vil være 17.300 hektar. Når der

rejses ny skov er det som regel landbrugsjord der tages ud af drift. På den baggrund forven-tes forbruget af handelsgødning at falde med 2.400 tons kvælstof pr. år.

Reduktion i udvaskningenNår landbrugsarealer tilplantes med ny skov udgår arealerne af landbrugsdriften og efter nogle år vil udvaskningen reduceres. Før VMP II var udvaskningen for landbrugsjord i gen-nemsnit vurderet til 61 kg kvælstof pr. hektar, og med en forventet udvaskning fra skovarea-ler på 10 kg kvælstof pr. hektar bliver reduk-tionen på 51 kg kvælstof pr. hektar, når der plantes skov. På den baggrund er det vurde-ret i Midtvejsevalueringen af VMP II at den beregnede udvaskning vil falde med 2.100 tons kvælstof pr. år.

VMP II Midtvejsevaluering – samlet prognose for 2003

Målet for VMP II var at den samlede reduk-tion i kvælstofudvaskningen fra landbrugs-arealet skulle være på 100.000 tons kvæl-stof pr. år i 2003 i forhold til en udvaskning midt i 1980’erne på 230.000 tons kvælstof pr. år. Udviklingen er imidlertid ikke forløbet helt som forventet da aftalen om VMP II blev indgået.

Nogle reduktioner større end forventetDen generelle udvikling i landbruget gør at der i Midtvejsevalueringen forventes en yderligere reduktion i udvaskningen på 2.000 tons kvælstof. Herunder er der taget hensyn dels til de markedsøkonomiske for-hold der har bevirket en ændret afgrøde-sammensætning, dels en nedgang i land-brugsarealet, men også til en stigende svineproduktion frem til 2003. Desuden er der stadig, mod forventning i den oprinde-lig vurdering af VMP II, store brakarealer, og udnyttelsen af foderet er blevet mere effek-tiv end oprindelig forventet.

Andre reduktioner mindre end forventetDet er hovedsageligt tre virkemidler der ikke har fungeret som forventet. Reetableringen af vådområder er gået langsommere end forventet på grund af en lang administrativ

Figur 10. Nye arealer med skov, siden 1989 samt

forventningen frem til 2003. I 2000 var der et

ekstraordinært tilskud til privat skovrejsning.

Forventningen er fremstillet af Skov- og Natur-

styrelsen.

Skovrejsning på tidligere

landbrugsjord. Der tilføres

langt mindre gødning til

disse træer end til landbrugs-

afgrøder. Derfor bliver kvæl-

stofudvaskningen mindre.

0301999795939189

Nye

are

aler

med

sko

v (h

a)

0

10.000

20.000

30.000

40.000

Prognose

Ny skovrejsning siden 1989

FOTO

: RU

TH G

RA

NT

DM

U

44 Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

proces og for få økonomiske midler. Kravet om 6 % efterafgrøder har ikke haft den for-ventede effekt, idet nogle arealer tilsynela-dende har fået tilført gødning hvilket strider mod forudsætningerne. Desuden har ned-sættelse af kvælstofnormen ikke haft den forventede effekt. Antagelsen om at land-mændene tidligere benyttede kvælstofkvo-ten fuldt ud har vist sig ikke at holde. En reduktion af kvælstofnormerne medførte derfor ikke et tilsvarende fald i forbruget af handelsgødning.

I Midtvejsevalueringen er der foretaget en række vurderinger, som viser at den sam-lede reduktion i den beregnede udvaskning i 2003 forventes at være 92.600 tons kvæl-stof. Der vil således stadig mangle godt 7.000 tons kvælstof i at nå målet (se tabel 9). Hvis denne reduktion skal nås, er der behov for en yderligere reduktion i forbru-get af handelsgødning på 20.000-25.000 tons kvælstof eller anden tilbageholdelse/fjernelse af kvælstof i jorden.

Hvedemark.

Tidligere fi k alle landmænd

der dyrkede brødhvede-

sorter et tillæg til deres

kvælstofkvote uanset om

hveden blev brugt til brød-

fremstilling eller foder.

Tabel 9. Oversigt over prog-

nose for udviklingen i kvæl-

stofudvaskningen (tons N)

frem til 2003 samt de for-

ventede reduktioner ifølge

VMP II-aftalen.

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

Tiltag Prognose for udviklingen Forventet ifl g. frem til 2003 VMP II-aftalen Midtvejsevaluering foretaget 2003 af DMU & DJF

Forudsætning for VMP II

Opnået effekt af VMP I og Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug 66.0001) ca. 63.0002)

Restaureringsprojekter fi nansieret af amter og staten 200 0

VMP II:

Vådområder 2.100 5.600

Skovrejsning 900 1.100

SFL-områder 900 1.900

Økologisk jordbrug 1.600 1.700

Forbedret fodringspraksis 3.100 2.400

Harmonikrav 300

Efterafgrøder 8.200 3.000

Nedsatte N-normer 10.500

Udnyttelse af husdyrgødning 7.600 10.600

I alt VMP II 24.400 37.100

Agenda 2000 og generel udvikling i landbruget 1998-2003 2.000

Samlet reduktion i udvaskning 92.600 100.000

1) Vurderet ved Midtvejsevalueringen på basis af 1997/98 data.2) Baseret på 1995/96 data og fremskrevet til 1997.

45Virkemidler i VMP II – virkemåde og prognose for 2003

Nye tiltag efter VMP II Midtvejsevalueringen

Folketinget har i foråret 2001 vedtaget en række justeringer af virkemidlerne i VMP II for at nå målsætningen.

For vådområder gives mulighed for at øge maksimumbeløbet for fi nansiering, og mulig-hed for ændret praksis vedrørende jordfor-deling, så reetablering af vådområder frem-mes mest muligt. Ændringerne vurderes af Skov- og Naturstyrelsen at kunne fremme oprettelsen af vådområder og dermed redu-cere kvælstofudvaskningen med yderligere 1.500 tons kvælstof pr. år i forhold til prog-nosen i Midtvejsevalueringen af VMP II.

Det har tidligere været muligt at gødske de særlige efterafgrøder indført under VMP II. Denne mulighed fjernes. Desuden skal efter-virkningen af disse efterafgrøder indregnes i ejendommens gødningsregnskab. Det vur-deres at give en reduktion i udvaskningen på 1.500 tons kvælstof pr. år.

Til hvede, der skal bruges til brødbagning, kræves ekstra kvælstof for at få mel med en tilfredsstillende bagekvalitet (højt proteinind-hold). Derfor har der været mulighed for at give ekstra kvælstof til marker der dyrkes med brødhvedesorter. Dette areal, 270.000 hektar i 1998, har langt oversteget hvad der faktisk anvendes til fremstilling af mel. Derfor lægges

nu loft over hvor stort et areal der kan få den forhøjede kvælstofnorm. Fremover må der maksimalt være 50.000 hektar der får dette såkaldte brødhvedetillæg. Derudover justeres normerne for en række andre afgrø-der. Samlet forventes justeringerne af kvæl-stofnormerne at medføre en reduktion i udvaskningen på 4.325 tons kvælstof pr. år.

Sammen med mindre justeringer inden for skovrejsning og MVJ-aftaler forventes forbru-get af handelsgødning at falde med 16.700 tons kvælstof og udvaskningen at mindskes med 7.575 tons kvælstof pr. år som følge af de nye justeringer (se tabel 10).

Tiltag Fald i udvaskningen (tons kvælstof pr. år)

Vådområder 1.500

Skovrejsning 50

SFL-områder 200

Reduktion af brødhvedetillæg 2.000

Revision af N-normer, 6 % efterafgrøder 1.500

Revision af N-normer, vinterbyg og vinterhvede 800

Revision af N-normer, vedvarende græs 200

Revision af N-normer, græs (slet, udlæg, brak) 1.325

I alt 7.575

Tabel 10. Justeringer af

Vandmiljøplan II som følge

af Midtvejsevalueringen.

Vådområde med kvæg på

græs. Som opfølgning på

Midtvejsevalueringen af

VMP II bliver det gunstigere

at indgå aftaler om reetab-

lering af vådområder.

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

Tiltag Ny beregning, 2002 Beregning, 2000 tons N tons N

Forudsætning for VMP II

Opnået effekt af VMP I og Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug 90.000 - 100.000 93.000 1)

Prognose for effekt frem til 2003

VMP II:

Vådområder 2.100 2.100

Skovrejsning 1.300 900

SFL-områder 1.400 900

Økologisk jordbrug 4.400 1.600

Forbedret fodringspraksis 3.100 3.100

Harmonikrav, efterafgrøder, nedsatte N-normer 10.900 8.200

Udnyttelse af husdyrgødning 9.500 7.600

I alt VMP II 32.700 24.400

Politisk opfølgning på Midtvejsevaluering 8.700 7.600

Agenda 2000 og generel udvikling i landbruget 1998-2003 6.900 2.000

Samlet reduktion i udvaskning 138.300 - 148.300 127.000

45 - 46 % 49 %

1) Ophør af direkte udledning i den tidligere beregning bidrager med en reduktion på 27.000 tons kvælstof.

Tabel 11. Ny og tidligere beregning af kvælstof, inklusiv direkte udledning midt i 1980’erne og efter fuld implementering af

Vandmiljøplan I og Handlingsplan for Bæredygtigt Landbrug i 1997/98.

Tabel 12. Ny og tidligere beregning (prognose) for reduktion i kvælstofudvaskning, inklusiv direkte udledning som følge af

Vandmiljøplanerne fra midt i 1980’erne og frem til 2003.

Tiltag Ny beregning, 2002 Beregning, 2000 tons N tons N

I midten af 1980’erne 1) 310.000 - 320.000 260.000

1997/98 2) 220.000 167.000

1) For den nye beregning er der regnet med hhv. ingen gårdbidrag og et gårdbidrag på 30.000 tons kvælstof. I den tidligere beregning indgår et gårdbidrag på 30.000 tons kvælstof.2) For den nye beregning antages at al husdyrgødning bringes ud på marken, mens der i den tidligere beregning antages at der stadig er et gårdbidrag på 3.000 tons kvælstof.

47

Som tidligere nævnt blev det ved vedtagelsen af VMP I vurderet at den årlige udledning af kvælstof til vandmiljøet i midten af 1980’erne udgjorde 260.000 tons kvælstof, fordelt med 230.000 tons kvælstof som udvaskning fra markerne (markbidraget) og 30.000 tons kvælstof som direkte udledning fra gårdene (gårdbidraget). Målsætningen var at udvask-ningen fra markerne skulle reduceres med 100.000 tons kvælstof samt at udledningen fra gårdene skulle reduceres med 27.000 tons kvælstof. Der er således en målsætning om en samlet reduktion i landbrugets bidrag på 49 %. Målsætningen for gårdbidraget blev antaget at være nået ved indførelse af forbud mod direkte udledning fra gårdene. Midt-vejsevalueringen er som beskrevet i foregående kapitel baseret på disse forudsætninger.

Samtidig med udgivelsen af Midtvejsevalueringen blev der foretaget en ny beregning af kvælstofudvaskningen tilbage til midten af 1980’erne. Denne beregning viste at udvask-ningen snarere havde været i størrelsesordenen 300.000 tons, når det antages at al hus-dyrgødning blev bragt ud på markerne. Denne større beregnede udvaskning skyldes bl.a. at kvælstofi ndholdet i husdyrgødningen tidligere havde været undervurderet.

På den baggrund anmodede Fødevareministeriets departement og Skov- og Natursty-relsen i 2001 Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser om at vur-dere, om den nye viden om kvælstofudvaskning giver anledning til at målsætningen i vandmiljøplanerne alligevel ikke bliver nået, som det blev antaget ved opfølgningen på Midtvejsevalueringen.

Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser har derfor i 2002 fore-taget en ny beregning af prognosen for effekterne af vandmiljøplanerne frem til 2003. Siden Midtvejsevalueringen blev offentliggjort i 2000 er der opstillet en ny anbefaling for opgørelse af nedbør, idet denne tidligere har været undervurderet. En genberegning af udvaskningen med ny nedbør viser, at den årlige udvaskning i midten af 1980’erne var 310.000 tons kvælstof når der ikke regnes med gårdbidrag og 320.000 tons kvælstof når der regnes med et gårdbidrag. For 1997/98, dvs. umiddelbart før iværksættelse af VMP II er den årlige udvaskning beregnet til 220.000 tons kvælstof. Ved udgangen af 2003 for-ventes at en den årlige udvaskning yderligere bliver reduceret til ca. 172.000 tons kvæl-stof som følge af virkemidlerne i VMP II, opfølgningen på Midtvejsevalueringen og den generelle udvikling i landbruget.

Prognosen for reduktion i den samlede udvaskning af kvælstof fra landbruget til vand-miljøet fra midten af 1980’erne og frem til 2003 er således på 138.000-148.000 tons kvæl-stof, svarende til en reduktion på 45-46 %.

Det må understreges at der her – ligesom ved Midtvejsevalueringen i 2000 – er tale om en prognose. En slutevaluering i 2003 vil vise om denne prognose holder. Regeringen har sat et arbejde i gang som forberedelse til en Vandmiljøplan III. Det forventes at den nye beregning for udvaskning af kvælstof vil blive inddraget i diskussionerne om en Vandmiljøplan III.

Ny beregning af prognosen for 2003

FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

49

Målinger af udledninger og koncentrationer i vandmiljøet

Vandmiljøplanernes målsætning er at ned-bringe mængden af næringsstoffer der ledes ud til vandmiljøet. Planerne indeholder deri-mod ingen konkrete målsætninger for kva-liteten af miljøtilstanden i vandmiljøet. Det har givet anledning til megen forvirring i den offentlige debat.

Målsætningen tilbage fra VMP I var en reduk-tion på 50 % i den samlede udledning af kvælstof og 80 % reduktion i udledningen af fosfor (se tabel 2).

Sideløbende med Vandmiljøplanerne er der gennemført et omfattende overvågningspro-gram som følger kvælstof og fosfor fra landbrug/punktkilder gennem vandløb og søer til fjord og hav. Samtidig følges de øko-logiske effekter i vandmiljøet (se mere om Det Nationale Overvågningsprogram, Boks 6).

Den mængde kvælstof der udvaskes fra jorden og derefter når ud til vandmiljøet, vari-erer meget fra år til år. Dette skyldes primært forskelle i nedbørsmængden, da kvælstoffet transporteres som nitrat opløst i vand.

Derfor skal der mange års målinger til, før man med sikkerhed kan påvise en udvikling over tid.

En opfyldelse af Vandmiljøplanernes mål vil ikke føre til en tilsvarende reduktion i kvæl-stofi ndholdet i vandmiljøet. Det naturbetin-gede baggrundsbidrag på ca. 1 mg kvælstof pr. l vil stadig være der, både fra dyrkede area ler og naturarealer. I det følgende er udviklingen i de enkelte dele af vandmiljøet beskrevet (se også tabel 13).

Udvaskning fra rodzonenModelberegninger viser at udvaskningen fra markernes rodzone i 2000 er reduceret med 32 % siden 1990. For kvælstofkoncentratio-ner i det vand der forlader rodzonen er der målt en reduktion på 34 %. Men der er store variationer

Man kan groft opdele jorden i Danmark i to typer: sand og ler. Jordtypen er afgø-rende for hvilken vej vandet primært løber når det forlader rodzonen til grundvand eller til vandløb/søer. For de egentlige grundvandsmagasiner er kun 10 % af grundvandet dannet efter Vandmiljø-

Effekten af vandmiljø-planerne i vandmiljøet

50 Effekten af vandmiljøplanerne i vandmiljøet

planerne er trådt i kraft. 90 % af grundvan-det er af ældre dato og kan derfor ikke være påvirket af tiltagene i Vandmiljøplanerne.

VandløbNæringsstofniveauerne i de danske vandløb har ingen eller kun ringe betydning for de øko-logiske forhold i vandløbene. Derfor har de nationale Vandmiljøplaner ikke haft væsent-lig betydning for miljøforholdene her, ud over at de direkte landbrugsudledninger af mød-dingsvand m.v. stort set er ophørt og dermed også de hyppige lokale og akutte forurenin-ger herfra med organisk stof og kvælstof.

De vigtigste forbedringer skyldes lokalt betin-gede krav om bedre spildevandsrensning for organisk stof. Denne rensning har betydet at det i dag kun er små vandløb som er stærkt forurenede. Hertil kommer mere mil-jøvenlig vandløbsvedligeholdelse, vandløbs-restaureringer samt at der er fjernet fauna-spærringer i nogle vandløb.

Plante- og dyrelivet i de fl este vandløb er dog stadig stærkt kulturpåvirket, og fi skebestan-den er lille. Årsagen er hovedsagelig tidligere tiders vandløbsreguleringer og den fortsatte vandløbsvedligeholdelse (grødeskæring) som udføres for at sikre landbrugsdriften i åda-lene. Nøglen til forbedringer af miljøforhol-dene er derfor at give vandløbene – eller lade

dem skabe – deres naturgivne fysiske forløb og undlade vandløbsvedligeholdelse.

Selv om næringsstoffer ikke har den store betydning for miljøtilstanden i vandløb, er næringsstofi ndholdet vigtigt fordi nærings-stofferne transporteres til nedstrøms liggende søer og marine områder hvor de giver øget algevækst og heraf følgende miljøproblemer.

På lerjord strømmer en stor del af vandet der forlader rodzonen, direkte til vandløb gennem de øverste jordlag og dræn. Denne afstrømning foregår ret hurtigt. Derfor vil en reduktion af kvælstofi ndholdet i det vand der forlader rodzonen, ret hurtigt kunne mærkes i vandløb i lerjordsoplande. Ud fra målinger i vandløb i landbrugsoplande domineret af lerjord blev der i 2000 beregnet en reduktion på 26 % i kvælstoftransporten i forhold til tiden før vandmiljøplanerne.

Når jordtypen overvejende er sandjord siver en stor del af vandet der forlader rodzonen, ned til grundvandet. Undervejs til grundvandet og i grundvandet sker en reduktion af kvælstof-fet til luftformigt kvælstof, således at kvæl-stofi ndholdet i det vand der kommer frem til vandløbene og det øvrige overfl adevand er meget mindre end det der forlod rodzo-nen. Det betyder dels at der vil være en lang tidsforsinkelse og dels at reduktionen i kvæl-

Tabel 13. Oversigt over

reduktion i kvælstof (N) og

fosfor (P) udledning og kon-

centration i perioden fra

1989 til 2000, beregnet ved

statistisk analyse. Redukti-

onerne dækker effekterne

af alle handlingsplanerne.

(Bøgestrand, 2001; Grant

et al., 2002; Miljøstyrelsen,

2001).

Kvælstof (N) Fosfor (P) Enhed 2000 % fald 2000 % fald siden 1989 siden 1989

Tilførsler:

Total tilført til det dyrkede areal (hele landet)1) kg pr. ha pr. år 214 20 29 18

Nettooverskud på markerne (hele landet, beregnet) kg pr. ha pr. år 99 27 9 31

Vandmiljøet:

Punktkilder (målt+beregnet) tons udledt pr. år 8.819 68 1.145 83

Koncentrationer (målt)

Jordvand mg pr. l 17 34 0,03 –

Vandløb, landbrugsoplande mg pr. l 5,2 19 0,142) –

Vandløb, spildevandspåvirkede mg pr. l 4,8 24 0,192) 25

Tilløb til søer mg pr. l 4,5 28 0,102) 40

1) Total tilført = handelsgødning+husdyrgødning+anden organisk gødning+N-fi ksering+atmosfærisk deposition.2) Total fosfor, opløst + partikelbundet fosfor.

51Effekten af vandmiljøplanerne i vandmiljøet

stofkoncentrationen i vandløbet bliver mindre markant. I vandløb i landbrugsoplande med sandjord er der da også i 2000 kun målt et fald i kvælstoftransporten på ca. 19 % i for-hold til tiden før vandmiljøplanerne.

Målinger af fosforkoncentration i jordvand og i vandløb der afvander landbrugsoplande har ikke vist nogen statistisk sikker udvikling. I vandløb med spildevandstilledning er kon-centrationen af fosfor derimod faldet med 25 % fra 1989 til 2000, fortrinsvis på grund af reduktion i udledningen af spildevand. Reduktionen har ingen væsentlig effekt på vandløbene, men er langt mere betydende for søerne.

SøerFosfor er det vigtigste forureningsregule-rende stof i søer, idet algemængden ofte følger fosforindholdet i søvandet. De natio-nale vandmiljøplaner og amternes regionpla-ner forudsætter fosforfjernelse fra spildevand fra byer og industrier og spredt bebyggelse, men ingen af dem indeholder forudsætnin-ger om reduktion af udvaskningen af fosfor fra de dyrkede arealer. I en del søer, især søer med lang opholdstid for vandet, er også kvælstofi ndholdet i søvandet af stor betyd-ning for algevæksten, og en reduktion i udvaskningen af nitrat fra oplandet er derfor vigtig her.

For størstedelen af alle søer kommer forure-ningen med fosfor hovedsageligt med spil-devand fra spredt bebyggelse og fra dyrk-

ning af jorden, dels direkte og dels tilført med vandløb. Tilførselen af fosfor fra direkte udledninger fra gårdene antages stort set at være ophørt efter VMP I.

Hidtil har der ikke været fokus på tab af fosfor fra de dyrkede arealer. Der kan dog være mærkbare tab herfra. Størstedelen af fosfor i jorden er bundet til jordpartikler. Derfor kan fosfor tabes til omgivelserne via jorderosion og med sediment der skyller ud med drænvand. Den opløste form af fosfor kan tabes via udvaskning med det vand der siver gennem jorden. Det vil formentlig kun ske fra arealer med et meget højt indhold af fosfor, typisk arealer som tildeles meget store mængder husdyrgødning.

Forbedringerne af miljøet i søerne er begyndt at vise sig, og der er konstateret forbedringer i vandets gennemsigtighed i 13 ud af de 27 søer i det Nationale Overvågningsprogram. Yderligere forbedringer forventes efterhån-den som frigørelsen af ophobet fosfor i søer-nes mudderbund ophører. Der kan næppe nås meget længere med forbedring af rens-ning af spildevand. Hvis udledningen af fosfor derfor skal betydeligt længere ned, betyder det at der skal indføres regulering af tilførslen af fosfor til de dyrkede arealer.

Fjorde og havDet er vanskeligt at generalisere for de marine områder, hvilket skyldes at der er store for-skelle i områdernes form, dybde, vandudveks-ling, ferskvandstilførsel og saltholdighed.

Der er dog ingen tvivl om at biologisk rens-ning af spildevand udledt direkte til marine områder har haft en gavnlig effekt på hav-miljøet. Rensningen har bl.a. medført at den forurening med organisk stof som tidligere sås i nærområder omkring spildevandsudled-ninger fra store anlæg, nu stort set er for-svundet.

Næringsstoffer transporte-

res fra markerne med vand-

løbsvand men har ingen

væsentlig betydning på

vandløbenes økologiske til-

stand. Her har grødeskæ-

ring og vandløbsregulering

langt større påvirkning.

I søerne er tilførsel af næringsstoffer fra land-

bruget den primære kilde til forurening.FOTO

: IR

ENE

PAU

LSEN

D

MU

FOTO

: BEN

T L.

MA

DSE

N

SN

S

52 Effekten af vandmiljøplanerne i vandmiljøet

I perioden fra 1990 og frem til 2001 er der observeret et fald i tilførslen af næringsstof-fer til fjorde og kystområder. Faldet er på ca. 35 % for kvælstof og ca. 60 % for fosfor. Denne reduktion i tilførslerne har også påvir-ket koncentrationerne i fjorde, kystvande og åbne havområder. Der er således observeret markante fald i årsmiddelkoncentrationerne i fjorde og kystvande. Der er også målt fald i årsmiddelkoncentrationerne i de åbne far-vande, men dette skyldes ikke alene ændrin-ger i de danske tilførsler. Således bidrager til-førsler fra andre havområder og atmosfæren til forholdene i de åbne farvande.

Faldet i koncentrationen af fosfor har resulte-ret i at de perioder hvor fosfor sætter græn-sen for algevæksten, er blevet længere. Det betyder også at den totale mængde og pro-duktion af alger er begyndt at falde.

En begrænsning af udledningen af kvælstof får størst betydning for algeproduktionen i de fjorde hvor en stor del af vandtilførslen kommer fra oplandet. Her vil algeproduktio-nen sandsynligvis falde tilsvarende.

Generelt set vil en mindre udledning af kvæl-stof til de marine områder resultere i at pro-duktionen af alger falder, hvilket får en gavn-lig effekt på havmiljøet. Når algerne dør synker de ned på bunden hvor de bliver nedbrudt, og denne nedbrydningsproces for-

bruger ilt. Specielt om sommeren og den tidlige del af efteråret har forbruget af ilt ved bunden de seneste 20 år mange steder været større end tilførslen. Der er med andre ord opstået iltsvind og perioder med iltfrie områder. Det har resulteret i at bunddyr og fi sk er døde og havbunden i perioder har været lagt øde. Iltsvind er hovedsageligt fore-kommet i fjorde og kystnære, mere stillestå-ende områder. Ved at mindske tilførslen af kvælstof og fosfor til fjorde og kyster vil pro-duktionen af alger også falde. I sidste ende betyder det at risikoen for at der opstår ilt-svind også falder. Der vil dog fortsat kunne opstå iltsvind hvis den rette kombination af biologiske og klimatiske forhold er til stede.

I de mere åbne havområder stammer den største del af kvælstoffet fra Nordsøen og Østersøen selvom en stor del af disse mæng-der ikke er tilgængeligt for algerne. Det kommer til de indre danske farvande med havstrømmene, fra Sverige og Tyskland samt fra atmosfæren. Det er kun ca. en tredjedel af kvælstoffet i disse havområder der stam-mer fra de danske landområder. Derfor vil det være mere vanskeligt at se en direkte effekt af Vandmiljøplanen. En begrænsning af tilførslen af kvælstof til de åbne havom-råder er med andre ord ikke kun et dansk anliggende men forudsætter en internatio-nal indsats.

Kerteminde Fjord.

Store mængder af nærings-

stoffer føres ud i fjordene

enten direkte eller med

vandløbsvand. Dette kan

give anledning til alvorlig

algeopblomstring. FOTO

: SØ

REN

LA

RSE

N

FJO

RD

/BÆ

LTC

ENTR

ET, K

ERTE

MIN

DE

53Effekten af vandmiljøplanerne i vandmiljøet

I Danmark har der siden 1. oktober 1988 været et Nationalt Overvågningsprogram som skal følge udviklingen i vandmiljøet. Formålet hermed er at følge effekten af tiltagene iværksat under Vand-miljøplanerne og at tilgodese Nitratdirektivets krav til overvågning. Overvågningen foretages i et sam-arbejde mellem amterne, Danmarks Miljøunder-søgelser og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Overvågningsprogrammet er opdelt i en række delprogrammer: Landovervågning, Punktkilder, Grundvand, Vandløb, Søer, Atmosfærisk nedfald og Marine områder. Alle resultaterne offentlig-gøres i årlige rapporter. De forskellige delpro-grammer har forskellige undersøgelsesmetoder afhængig af programmet. Nedenfor gives en kort gennemgang af delprogrammernes omfang og metoder.

Boks 6. Det Nationale Overvågningsprogram

Delprogram Formål Metode Antal målesteder/stationer

Landovervågning

Punktkilder

Grundvand

Vandløb

Søer

Atmosfærisk

nedfald

Marine områder

Følge udviklingen i landbrugs-

driften og herunder forbrug og

udvaskning af kvælstof.

Følge udviklingen i udledninger

fra byer, industri, dambrug og

spredt bebyggelse.

Registrere indholdet af kvælstof

og fosfor samt følge udviklingen

i kvalitet og størrelse af

grundvandsmagasinerne.

Beskrive og forklare tilstand og

udvikling i fysiske, kemiske og

biologiske forhold i vandløb.

Beskrive og forklare tilstand og

udvikling i fysiske, kemiske og

biologiske forhold i søer.

Beskrive luftforureningen over

danske land- og havområder samt

at bestemme atmosfærisk ned-

fald.

Beskrive og følge årsagssammen-

hænge mellem næringsstoftrans-

port og økologiske forhold.

Årlige interviews med landmænd.

Analyser af jord- og drænvand

samt målinger i vandløb og øvre

grundvand.

Målinger på alle større udlednin-

ger. Indberetninger om produk-

tionsforhold og antal punktkilder.

Der udtages prøver i forskellige

dybder, så alle typer af grund-

vandsmagasiner bliver repræsen-

teret.

Der udtages prøver som ana-

lyseres for næringsstoffer, tem-

peratur og pH. Desuden måles

vandføring, og der indhentes

oplysninger om oplandet.

Der analyseres bl.a. for nærings-

stoffer, pH, miljøfremmede stoffer,

plankton og fi sk.

Analyser af våddeposition og tør-

deposition samt modelberegnin-

ger til vurdering af depositioner

over vand.

Der måles blandt andet salt-

koncentration, temperatur, sigt-

dybde, kvælstof og fosfor.

7 mindre vandløbsoplande, med

landbrugsdrift.

Alle større udledninger 12 gange

årligt.

70 områder, hver med ca. 17

prøvetagningsfi ltre. Der udtages

prøver en gang årligt.

Vandløb: 231 målestationer.

Prøvetagning 12-26 gange årligt.

Kilder: 58 målestationer. Prøve-

tagning en gang årligt. 31 søer

overvåges. Der udtages prøver

1-20 gange årligt.

8 målestationer spredt rundt i

landet.

Fjorde og kystnære områder:

96 målestationer, målinger 3-26

årligt.

Åbent farvand: 62 målestationer,

hvor der måles 2-47 gange årligt.

54 Ordliste og litteratur

Ordliste

Afstrømning Mængden af nedbør der når gennem rodzonen. Opgøres normalt på års-basis.

Ammoniak Gasformig kvælstofforbindelse (NH3).

Anaerobe områder Områder i jord eller vand hvor der ikke er ilt tilstede.

Brakmarker Marker der er taget ud af produk-tion i kortere eller længere tid.

By-spildevand Spildevand der kommer fra hus-holdningerne og industri via renseanlæg.

Danmark JordbrugsForskning (DJF) Forskningsinstitution i Ministeriet for Føde-

varer, Landbrug og Fiskeri. www.agrsci.dk.Danmarks Miljøundersøg elser (DMU)

Forskningsinstitution i Miljøministeriet. www.dmu.dk.

Diffus udledning Som markbidrag, udlednin-ger fra det dyrkede areal.

Denitrifi kation Biologisk eller kemisk omdan-nelse af nitrat til frit kvælstof (N2).

Dyreenheder En beregning der benyttes så alle husdyrarter kan sammenlignes (kapitel 5.4). 1 DE =100 kg kvælstof i husdyrgødningen pr. år.

Efterafgrødegrundlag Arealer der har været dyrket med: korn, raps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør o.lign. og 1-årigt udtagne arealer.

Eftervirkning Frigivelse af kvælstof i årene efter nedpløjning af efterafgrøder, planterester eller husdyrgødning.

Ensilage Landbrugsafgrøder (græs, roetoppe eller korn) høstet og gæret under iltfrie for-hold. Bruges som foder til kvæg.

Eutrofi ering Berigelse af vandmiljø med næringstoffer, med en opblomstring af alger til følge.

Fosfor Grundstof (P), et vigtigt plantenærings-stof.

Gylle Blanding af fl ydende og fast husdyrgød-ning.

Gødningsregnskab Regnskab over tilført kvæl-stof på bedriften. Opstilling af gødningsregn-skabet er et lovkrav, og det skal indsendes til Plantedirektoratet.

Gårdbidrag Den andel af kvælstofudvasknin-gen der stammer fra direkte udledninger fra gårdene, fx mødding- og ensilagesaft.

Harmonikrav Lovmæssige maksimale grænse for antallet af husdyr pr. hektar.

Korsblomstrede plantearter Plantefamilie, som blandt andet er kendetegnet ved at blomsten har fi re kronblade siddende over for hinanden, fx raps, kål, sennep og radiser.

Kvælstof Grundstof (N, nitrogen), et vigtigt plantenæringsstof.

Kvælstofnormer Lovmæssig fastlagt maksimal kvælstofmængde der må tilføres til forskellige afgrøder.

Lerjord Jord hvor ler udgør mere end 10 % af jordens tørvægt.

Markbidrag Den andel af kvælstofudvasknin-gen der stammer fra det dyrkede areal.

Nedvisning Kemisk behandling som gør at planterne visner.

Nitrogen Grundstof (N, kvælstof), et vigtigt plantenæringsstof.

Nitrat En kvælstofforbindelse som er let opløse-lig i vand (NO3).

Normalklima Klimaet udtrykt ved gennemsnit af klimaparametre som nedbør og temperatur over 30 år, 1960-1990.

Overskudsnedbør Totalnedbør – fordampning, både fra jord og planter.

Plantedirektoratet Institution under Ministe-riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, til administration og kontrol af love inden for jordbruget. www.plantedir.dk.

Procentpoint (%-point) Det faktiske procent-tal.

Punktkilder Udledninger fra renseanlæg, indu-stri, regnvandsbetingede udledninger, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvands-baseret fi skeopdræt.

Rodzone Den del af jorden hvor hovedparten af planternes rødder er, oftest ned til 50-100 cm under jordoverfl aden.

Sandjord Jord hvor sand udgør mere end 65 % af jordens tørvægt.

Skov- og Naturstyrelsen (SNS) Institution under Miljøministeriet som administrer en lang række love vedrørende natur og miljø i Dan-mark, fx Skovloven og Naturbeskyttelsesloven. www.sns.dk.

Udnyttelse af husdyrgødning Lovmæssige krav om hvor stor en del af kvælstoffet i hus-dyrgødningen der skal medregnes i gødnings-regnskabet.

Vådområder Lave områder, ofte engarealer nær vandløb og søer, eller lavvandede søer.

Økologisk jordbrug Landbrug drevet uden brug af handelsgødning og sprøjtemidler. Grundideen er at bedriften er et lukket kreds-løb.

Økonomisk optimale kvælstofnormer Den kvælstofmængde der giver det bedste øko-nomiske resultat. Beregningen foretages ud fra udbyttet, prisen på afgrøden og prisen på gødningen.

Årsmedian koncentration Den koncentration hvor 50 % af de målte værdier ligger over og 50 % under.

Årsmiddel koncentration Den gennemsnitlige koncentration over et år.

55Ordliste og litteratur

Litteraturliste

ATV, Akademiet for de tekniske videnskaber (1990). Vandmiljøplanens tilblivelse og iværk-sættelse.

Blicher-Mathiesen, G. (1997). Kvælstoffjernelse i enge. Phd-afhandling. Danmarks Miljøunder-søgelser.

Bøgestrand, J. (red) (2000). Vandområder – Vand-løb og kilder 1999. NOVA 2003. Faglig rapport fra DMU nr. 336. Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rappor-ter.

Danmarks Statistik. Landbrug 1985-1999.Ellermann, T., Hertel, O., Hovmand, M.F., Kemp,

K. & Skjøth, C.A. (2001). Atmosfærisk deposi-tion 2000. Faglig rapport fra DMU nr. 374. Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rapporter.

Grant, R. (2002). Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II. Notat fra Danmarks Mil-jøundersøgelser, oktober 2002. www.dmu.dk – publikationer – øvrige publikationer.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Paulsen, I., Jørgensen, J.O.,Laubel, A., B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2001). Land-overvågningsoplande 2000. Faglig rapport fra DMU nr. 376. Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rap-porter.

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2002). Landovervågningsoplande 2001. Faglig rapport fra DMU. Danmarks Miljøun-dersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rapporter. (under udarbejdelse).

Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, V., Kyllingsbæk, A., Poulsen, H.D., Børsting,C., Jørgensen, J.O., Schou, J.S., Kristensen, E.S., Waagepetersen, J. & Mikkelsen, H.E. (2000). Vandmiljøplan II – midtvejsevaluering. Dan-marks Miljøundersøgelser og Danmarks Jord-brugsForskning. Udgivet af Danmarks Miljøun-dersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – øvrige publikationer.

Henriksen, P. (red.) (2001). Marine områder 2000-Miljøtilstand og udvikling. Faglig rapport fra DMU nr. 375. Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rappor-ter.

Hoffmann, C.C. (1996). Kvælstoffjernelse på vandløbsnære arealer. Vand og Jord 4, pp 164-66.

Håndbog for Plantedyrkning (2000). Landbrugets Rådgivningscenter. Landbrugsforlaget.

Jensen, J.P., Søndergaard, M., Jeppesen, E., Olsen, R.B., Landkildehus, F., Lauridsen, T.L., Sortkjær, L. & Poulsen A.M. (2001). Søer 2000. Faglig rapport fra DMU nr. 377. Danmarks Miljøunder-søgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rapporter.

Knudsen, L., Østergaard, H.S., og Schultz, E. (2000). Kvælstof – et næringsstof og et miljøproblem. Landbrugets Rådgivningscenter, Landskontor for Planteavl. www.lr.dk – publi-kationer – gødning.

Kyllingsbæk, A. (2002). Landbrugets kvælstof-overskud og fordeling på tabskilder og ændring i jordens kvælstofoverskud. Notat fra Danmarks JordbrugsForskning, oktober 2002. www.agrsci.dk/vandmiljo.

Kyllingsbæk. A., Børgesen, C.D., Andersen, J., Poulsen, H.D., Børsting, C.F., Vinter, F.P., Heid-mann, T., Jørgensen, V., Simmelsgaard, S.E., Nielsen, J., Christensen, B.T., Grant, R. & Bli-cher-Mathiesen, G. (2000). Kvælstofbalancer i dansk landbrug. Mark- og staldbalancer. Dan-marks Miljøundersøgelser og Danmarks Jord-brugsForskning. Udgivet af Danmarks Miljøun-dersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – øvrige publikationer.

Kristensen, E.S. (1997). Hvad ville effekten være af øget omlægning til økologisk jordbrug ? Forskningscenter for Økologisk Jordbrug. Fra Høring om udledning af næringsstoffer til vandmiljøet i Landstingssalen, Christiansborg 29. oktober 1997.

Landbrugets Rådgivningscenter (2000). Håndbog i Plantedyrkning 2000. Landskontoret for Uddannelse. www.lr.dk – publikationer – forsøg.

Laursen (1987). Normrtal for husdyrgødning. Sta-tens Jordbrugsøkonomiske Institut. Rapport nr. 28.

Laursen (1994). Normtal for husdyrgødning – revideret udgave af rapport 28. Statens Jord-brugsøkonomiske Institut. Rapport nr. 82.

Miljø- og Energiministeriet (1984). NPo-redegørel-sen. www.mst.dk – udgivelser – publikations-database, søg NPo.

Miljøstyrelsen (2001). Punktkilder 2000. Oriente-ring fra miljøstyrelsen nr. 13 www.mst.dk – udgivelser – publikationsdatabase, søg punkt-kilder.

Miljøstyrelsen (2000). Vandmiljø 2000. Redegø-relse nr. 7. www.mst.dk – udgivelser – publi-kationsdatabase, søg vandmiljø.

Miljøstyrelsen (1999). Vandmiljø-99. Redegørelse nr. 1. www.mst.dk – udgivelser – publikations-database, søg vandmiljø.

Plantedirektoratet (1999). Vejledning og skemaer 1999/2000. www.pdir.dk – vejledninger – miljø.

Plantedirektoratet (2000). Gødningsregnskaber. Fysisk kontrol. Stastitik 1998/99. www.pdir.dk – publikationer.

Poulsen, H.D. & Kristensen, V.F. (1997). Normtal for husdyrgødning. En revurdering af danske normtal for husdyrgødningens indhold af kvælstof, fosfor og kalium. Danmarks Jord-brugsForskning. Beretning nr. 736. 165pp.

Poulsen, H.D. Børsting, H.D., Rom, H.B. & Sommer, S.G. (2001). Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning – normtal 2000. DJF rapprt nr. 36. Husdyrbrug. Danmraks Jord-brugsForskning.

Rebsdorf, A., Friberg, N., Hoffmann, C.C. & Kron-vang, B.K. (1994). Ånære arealers samspil med vandløb – En sammenstilling af eksisterende viden. Miljøprojekt nr. 275. Miljøstyrelsen.

56 Ordliste og litteratur

Simmelsgaard, S.E., Kristensen, K., Andersen, H.E., Grant, R., Jørgensen, J.O. & Østergaard, H.S. (2000). Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen. N-LES. DJF-rapport nr. 32 Markbrug. Danmarks Jord-brugsForskning.

Stockmarr, J. (2001). Grundvandsovervågning 2000. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse.

Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b, Boutrup, S. Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøge-strand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000). Vand-miljø 2000. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. 64 s. Faglig rapport fra DMU nr. 337. Danmarks Miljøundersøgelser. www.dmu.dk – publikationer – faglige rap-porter.

Tybirk, K. & Jørgensen, V. (1999). Ammoniak i landbrug og natur. Jordbrug og Miljø 1. Dan-marks Miljøundersøgelser og Danmarks Jord-brugsForskning. www.dmu.dk – publikationer – øvrige publikationer.

Op gennem 1960’erne og fremefter skete der en voldsom stigning i landbrugsproduktionen. Det førte til øget udled-ning af næringsstoffer til vandområderne, med algeop-blomstring og fi skedød til følge. I 1987 vedtog Folketinget derfor Vandmiljøplan I, målsætningen var at kvælstofud-ledningen skulle reduceres med 50 % og fosforudledningen med 80 %.

Målsætningen for fosfor blev nået gennem øget spilde-vandsrensning og forbud mod direkte udledninger fra går-dene. Reduktion i kvælstofudledningen skulle først og fremmest komme gennem nedsat kvælstofudvaskning fra markerne. Det viste sig vanskeligt at nå målsætningen, og der blev vedtaget yderligere handlingsplaner, Handlings-planen for Bæredygtig Landbrug fra 1991 og Vandmiljø-plan II fra 1998.

Vandmiljøplan II indeholder en bred vifte af virkemidler som er rettet mod landbrugets gødningsanvendelse, udnyt-telsen af foderet i husdyrproduktionen og forskellige areal-tiltag. Rapporten beskriver kortfattet forudsætningerne for Vandmiljøplan II, virkemidlerne heri samt en midtvejs prog-nose for 2003. Endvidere omtales effekten af handlingspla-nerne på miljøtilstanden i vandområderne.

Danmarks MiljøundersøgelserMiljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDanmarks JordbrugsForskning

ISSN: 1399-8323 ISBN: 87-7772-675-8 (DMU) ISBN: 87-88976-59-9 (DJF)