does 4 vigtige omrÅder i vurdering af sensitivitet · og hvorfor ting er som de er end de fleste...

Supplerende materiale – seminar om sensitive børn med Lise August

1

DOES – 4 VIGTIGE OMRÅDER I VURDERING AF SENSITIVITET

Når man skal vurdere det særligt sensitive træk anbefaler Elaine Aron at gennemgå

fire områder. Hun har beskrevet dem hos voksne og anbefalet at udvide beskrivelsen på

børneområdet. De fire områder er forkortet med DOES, som står for:

1. Dyb bearbejdning af indtryk. Barnet reflekterer mere over følelser, forhold mellem mennesker

og hvorfor ting er som de er end de fleste andre ville gøre. Barnet kan på kort tid integrere

detaljer i et overordnet mønster og tænke meget langt. Det har en stærk intuition defineret

som at ”det ved noget uden at vide, hvorfor det ved det”. Barnets dybsindige spørgsmål,

modne brug af ord og stærke indlevelsesevne kan – når barnet trives og er i balance - få det til

at virke mere kompetent end jævnaldrende.

2. Overstimulation. Barnet oplever hurtigere end andre, at indtryk bliver for overvældende, fordi

nervesystemet reagerer mere kraftigt på indtryk. Når barnet er overstimuleret, vil det føle sig

anspændt, mindre godt tilpas og typisk klare sig dårligere end ellers. I de situationer, hvor

barnet er overstimuleret, kan det forbigående virke mindre modent og kompetent end børn på

samme alder.

3. Emotionel intensitet og empati. Sensitive børn har stærkere følelsesmæssige reaktioner på

både positive og negative oplevelser. De er mere opmærksomme på både egne og andres

tilstande, og mange af børnene kan sætte præcise ord på det. Hvis barnet har klaret sig

dårligt, er blevet afvist eller uretfærdigt behandlet, kan det føle en større skuffelse, sorg og

vrede. Omvendt kan det også være mere henrykt over en sjov leg, mere glad for en god

præstation og mere lykkeligt, når det føler sig ønsket, elsket og trygt.

4. Sensitivitet over for det subtile(Aron, 2010). Sensitive børn registrerer typisk langt flere nuancer i

det omgivende miljø og små forandringer i fysiske indtryk som lys, lyde, berøring, varme og

kulde såvel som af indre tilstande som sult, tørst, smerte og træthed. Barnet kan være generet

af sanseindtryk, som andre børn ikke ænser, f.eks. en svag duft eller en lille sten i skoen. Barnet

kan også registrere flere nuancer i et maleri eller være mere påvirket af kraftig stimulation, f.eks.

pludselige høje lyde eller uro i klasseværelset. Positivt set vil barnet typisk være dybt beriget af

naturens skønhed, en afslappende massage eller smuk musik.


2

VURDERINGEN AF DET SÆRLIGT SENSITIVE TRÆK

Den korte guide nedenfor kan bruges i vurderingen af, om et barn er særligt sensitivt

eller ikke. Den giver et hurtigt overblik over områder, der er vigtige at gennemgå, og typiske

misforståelser, man skal undgå:

1. I hvor høj grad er barnet er kendetegnet ved de fire DOES-områder? 1. Dyb bearbejdning

af indtryk. 2. Overstimulation. 3. Emotionel intensitet. 4. Sensorisk sensitivitet.

2. Opstil en arbejdshypotese. Hvis besvarelsen viser et positivt resultat kan barnet være særligt

sensitivt. Tag det ikke straks for givet, men afsæt mere tid til at vurdere det.

3. Gennemgå spørgeskemaet ”Er dit barn særligt sensitivt?” (www.sensitiv.dk).

4. Arvelighed? Brug skemaet ”Er du særligt sensitiv?” til at undersøge, om forældre og/eller

bedsteforældre også er særligt sensitive. (www.sensitiv.dk).

5. Skab overblik over barnets andre personlighedstræk. Se skema med oversigt over træk,

6. Overse ikke sensitiviteten hos børn med udadvendt adfærd. Det er ikke kun stille og

tilbageholdende børn, der er særligt sensitive.

7. Undgå at forveksle trækket med et handicap eller en diagnose Særlig sensitivitet er ikke en

sygdom, der skal kureres, men et normalt og udbredt personlighedstræk.

8. Overse ikke psykisk og fysisk lidelse Særligt sensitive børn kan – ligesom alle andre børn –

rammes af sygdom og få behov for ekstra hjælp gennem diagnose og behandling.

9. Spændvidde i barnets adfærd? Er barnet mere påvirket af det miljø, det befinder sig i, end

de fleste andre børn? Er der meget stor forskel på barnets adfærd, når det er overstimuleret

og i balance?

10. Sensitive fordele? Har barnet styrker, der er typiske for et særligt sensitivt barn, og som især

viser sig, når det er i balance? F.eks. indlevelsesevne, et rigt indre liv, sans for detaljer,

moralsk engagement og stor modtagelighed for støtte.

Elaine & Arthur Aron understreger, at brug af spørgeskemaer ikke bør stå alene uden en grundig

forståelse af særlig sensitivitet, og hvordan den kan spille sammen med barnets konkrete situation,

livshistorie, opvækstsbetingelser og andre træk. Når der er mange grunde til at tro, at barnet er

særligt sensitivt, kan arbejdshypotesen omdannes til en begrundet antagelse, som bygger på

punkterne i oversigten. I Holland, England, Belgien og USA arbejder forskere på at gøre målingen af

trækket mere præcis, så man kan forvente, at der vil blive udviklet nye spørgeskemaer og

formentlig også metoder til genetisk testning længere fremme (sidstnævnte er etisk omstridt).


3

OVERSIGT OVER BARNETS FORSKELLIGE TEMPERAMENTSTRÆK

1. Sensitivitet: Hvordan reagerer barnet på stimulation af sanserne? Reagerer han eller hun

sensitivt på vævning i stof, smagsoplevelser, lyde, dufte? Kan barnet let blive overvældet?

Kan barnet hurtigt føle sig såret?

2. Aktivitet: Er barnet energisk, aktivt og altid på farten? Eller er det stille, bevæger sig

langsomt og viser større interesse for stille aktiviteter? Foretrækker han eller hun

grovmotoriske eller finmotoriske aktiviteter?

3. Intensitet: Hvordan reagerer barnet på sin omverden? Er han eller hun tilbøjelig til at være

højrøstet, meget udtryksfuld og dramatisk? Eller mere rolig, afdæmpet og stilfærdig?

4. Regelmæssighed: Hvor forudsigeligt er barnet på en daglig basis når det gælder at spise,

sove og andre daglige mønstre? Er barnets adfærd i hverdagen generelt forudsigelig eller

uforudsigelig?

5. Opsøgende/tilbageholdende: Er barnet tøvende i mødet med nye situationer, mennesker

eller ting? Eller kaster barnet sig lige ud i det nye? Værdsætter og opsøger barnet nye ting?

6. Tilpasningsevne: Hvor godt kan barnet tilpasse sig overgange og uventede forandringer?

Hvor fleksibelt er barnet? Kan barnet hurtigt skifte gear eller har det brug for tid til

tilvænning?

7. Vedholdenhed: Hvor god er barnet til at holde fast i en opgave? Er barnet tilbøjeligt til at

fortsætte med opgaven, indtil den er afsluttet? Eller bliver barnet frustreret og slipper

opgaven, hvis den er for svær eller kedelig?

8. Distraherbarhed: Bliver barnet let distraheret af aktivitet, støj og stimulation, der omgiver

det? Fokuserer barnet så meget på en aktivitet, at alt andet lukkes ude?

9. Humør og stemning: Er barnet tilbøjeligt til at være glad og have positive følelser eller er det

mere alvorligt og tilbøjeligt til at have negative følelser? Er barnet tilbøjeligt til at fokusere

mest på positive eller negative begivenheder?


4

HVAD KAN TYPISK OVERSTIMULERE SENSITIVE BØRN?

1. Mange indtryk på én gang. Fastelavn, idrætsdag, fester, spændingsfilm.

2. Nye og ukendte indtryk. Ferierejser, udflugter, lejrskoler, emneuger.

3. Intense stemninger. Når andre er meget glade, kede af det eller vrede.

4. Tidspres. En travl morgen, at skulle skynde sig, at have kort tid til opgaver.

5. Forandring og skift. Start i institution eller skole. Flytning af gruppe, lokale osv.

6. Uforudsigelighed. Uventet ændring af planer, overraskelser, lav grad af struktur.

7. Indre tilstand. Ubehag ved træthed, sult, tørst, smerte, varme, kulde.

8. Varighed. Vedvarende stimulation uden beroligende pauser. Et langt dagsprogram, en uge

med mange aktiviteter

9. Stærke sanseindtryk. Skarpt lys, høje lyde, kraftig berøring, ubehagelig lugt.

10. Kritik og konflikter. Vrede irettesættelser, høj stemmeføring, social uenighed.

ALMINDELIGE SIGNALER PÅ, AT ET SENSITIVT BARN ER

OVERSTIMULERET

Intet overstimuleret sensitivt barn viser alle signaler, og nogle reagerer på måder, som

ikke er nævnt. Derfor er det vigtigt, at voksne tilføjer eventuelle andre vigtige signaler, som

kendetegner det enkelte barn. Modgang og frustration er - i et passende omfang - en helt

nødvendig og positiv del af børns sunde udvikling. Derfor er det ikke et problem, når signalerne viser

sig lejlighedsvis. Når signalerne derimod udvikler sig til et varigt mønster, er det i mange tilfælde et

tegn på, at barnet behov for yderligere støtte end de tilgange, foredraget gennemgår.

- Negative reaktioner på krav: Barnet kan ikke klare krav, som det normalt møder med

energi, vitalitet og glæde.

- Spiseproblemer: Kræsenhed, problemer med at mærke sult, manglende appetit,

overdreven trang til sukker og fast food.

- Søvnproblemer: Uro ved sengetid, urolig søvn, barnet vågner ofte om natten, mareridt,

night terror-problemer.

- Koordination: Kejtethed og dårlig koordination. Problemer med at få tøj af og på.

- Nedsat kropskontakt: Nedsat kontakt til indre signaler om sult, tørst, træthed, smerte, kulde,

varme eller tissetrang.


5

- Barnet beklager sig: Det er for varmt, for koldt, tøjet kradser, der lugter, der er for meget støj,

lyset er for skarpt.

- Selvkritik: Negativ tolkning af egen adfærd og præstation, selvbebrejdelser.

- Koncentration: Problemer med at samle sig om opgaver og kollektive beskeder.

- Indlæring: Mindre motivation og mentalt overskud til at lære nye færdigheder.

- Fysisk ubehag: Hovedpine, maveproblemer, hyppige infektioner, svimmelhed, kvalme,

manglende energi og træthed.

Signaler, som især ses blandt børn, der retter reaktioner indad.

Jeg vil ikke sige noget til de voksne om, at Ruben og Sofus slår mig, for så slår de mig bare

endnu mere bagefter. – 5-årig dreng.

- Selvudslettende adfærd: Overdreven optagethed af at tilfredsstille voksnes eller andre børns

behov. Vanskeligheder ved at sige nej og sætte grænser.

- Social isolation: Undgåelse af kontakt i leg, samtale og fælles aktiviteter.

- Stærk søgen efter tryghed: Stor afhængighed af yndlingsvoksne eller bedste ven.

- Modvillighed: Vil ikke i institution, skole, SFO eller til fritidsaktiviteter.

- Underpræstation: Barnet holder sig tilbage fra at vise, hvad det kan, og underpræsterer

fagligt, fysisk eller motorisk.

Signaler, som især ses blandt børn, der retter reaktioner udad.

Når jeg er presset, farer jeg rundt som en hoppebold og gør dumme ting, så andre bliver sure på

mig. Jeg er rigtig ked af, at jeg er sådan. – 8-årig pige.

- Overgearet energiniveau: Urolig, uafstemt og højrøstet adfærd. Fjolleri og rollen som

børnegruppens ”klovn”.

- Grænseoverskridelser: Fysisk eller verbal overskridelse af egne og andres grænser.

- Kontrolbehov: Magtkampe og konflikter med voksne og andre børn.

- Overpræstation: Barnet anstrenger sig i overdreven grad for at være ”først og bedst” og

søger at leve op til voksnes og andre børns idealbilleder

- Følelsesudbrud: Intense eller hyppige anfald af gråd, vrede eller raseri – især når barnet

kommer hjem og ”lader masken falde.”


6

SENSITIVE BØRN OG OVERSTIMULATION

At støtte det sensitive barn før overstimulation

1. Find ud af hvilke situationer og udfordringer, der især plejer at udløse overstimulation hos

barnet. Skab overblik over, hvilke strategier der normalt er virkningsfulde i de forskellige

situationer. Er der særlige udfordringer, hvor strategierne mangler eller ikke altid virker?

Forbered strategier til disse situationer.

2. Sørg for at barnet kender de spilleregler, der gælder i situationer, der typisk overstimulerer

det. Forbered også barnet på, hvad det kan gøre, når det midlertidigt ikke magter at leve

op til bestemte typer krav. Hvis det f.eks. er nødt til at trække sig under et samling, skal det

vide, hvor det kan gå hen, og hvilke forventninger der er til, at det vender tilbage til

gruppen.

3. Er der muligheder for at forebygge? Er der belastende situationer som kan undgås? Kan der

skabes flere rolige åndehuller i hverdagen? Hvilke situationer og aktiviteter plejer at

afbalancere barnet? Er det muligt at planlægge flere af dem?

4. Kend barnets signaler. Hvordan reagerer det typisk, når det er på vej til at blive

overstimuleret? – hvordan reagerer det typisk når det er overstimuleret? – hvilke signaler

vidner om, at nu er barnet ikke længere overstimuleret.

5. Overvej om barnet det meste af tiden virker i balance, ude af balance, belastet eller

overbelastet. Er der behov for ekstra støtte udover den indsats, man kan tilbyde i øjeblikket?

Skal barnets forældre eller andre fagpersoner involveres?

At støtte det sensitive barn under overstimulation

1. Vær bevidst om, at nu er barnet overstimuleret. Støt barnet i at standse den adfærd, som

skaber problemer. F.eks. kan man være nødt til gribe fysisk ind, hvis barnet slår, sparker eller

på andre måder er grænseoverskridende. Mind roligt barnet om, at det vigtigste mål lige

nu er at falde til ro og vent med at udrede situationen.

2. Sæt fokus på at udstråle et følelsesmæssigt overskud, som smitter barnet. Når man bevarer

roen er det lettere at være empatisk, konsekvent og effektiv. Vær et eksempel på

selvbeherskelse – en positiv rollemodel, som barnet tager ved lære af.


7

3. Husk at barnets nervesystem er i en midlertidig alarmtilstand. Selvom barnet gerne vil

samarbejde, er det ikke sikkert, at det kan, før det har fundet balancen igen. Undgå

bebrejdelser af barnet, af egen indsats eller af andre voksne, da bebrejdelser typisk skaber

yderligere ophidselse i stedet for at berolige.

4. Begræns stimulationen omkring barnet og sænk midlertidigt - ikke permanent - kravene til

barnet. Så længe barnet er overstimuleret, er dets evne til at lære nyt og modtage

informationer nedsat.

5. Tag ikke det barnet siger og gør alt for bogstaveligt. Hold ikke barnet fast i et negativt svar,

men hør muligheden for et fremtidigt ja bag barnets frustrerede nej. Når barnet er

overstimuleret, kan det ofte afvise gode forslag, som det vil sige ja til, når det er i balance.

At støtte det sensitive barn efter overstimulation

1. Overvej hvad man kan lære af situationen. Er der spilleregler, der skal ændres eller nye, der

skal indføres?

2. Hvis der har været brud i den følelsesmæssige forbindelse, er det vigtigt at genskabe en

tillidsfuld og varm kontakt til barnet. Det giver et bedre grundlag for, at barnet fremadrettet

tager ved lære af situationen.

3. ”Smed mens jernet er koldt.” Når barnet er afbalanceret og den følelsesmæssige kontakt

er god, kan man roligt guide barnet til at forstå, hvilken adfærd man ønsker, at det skal

bruge i kommende situationer. Vis forståelse for barnet, og vær samtidig konsekvent

omkring vigtige forventninger og krav.

4. Vær opmærksom på, om barnet skammer sig. F.eks. ved inkontinens eller hvis det har spillet

rollen som klovn. Barnet har i sådanne tilfælde brug for at indse, at overstimulation kan

påvirke det til at gøre ting, som det fortryder. Støt barnet i at ændre adfærd i stedet for at

kritisere sig selv – at gå efter bolden i stedet for spilleren. Selvaccept er et mere virkningsfuldt

udgangspunkt end selvkritik, når man skal forandre sin adfærd

5. Støt barnet i at fokusere positivt på, hvad det har lært til næste gang, i stedet for at fokusere

negativt på situationen og se den som et nederlag. Vis det lille barn, hvad det skal gøre

anderledes, f.eks. ved at tegne eller lege den ønskede adfærd. Tal med det store barn om

de færdigheder, der kan hjælpe det til at håndtere en lignende situation på et senere

tidspunkt.


8

OVERSTIMULATION – FLERE STRATEGIER

1. Skær ned på unødvendige støjkilder i omgivelserne. Støj opleves individuelt og påvirker stofskifte og stressniveau. Eksempler: I hjemmet kan høj musik eller radio i baggrunden slukkes, dæmpes eller man kan bruge øretelefoner. I institutionen og skolen kan der arbejdes med støjdæmpende indretning og pædagogisk med at undgå bisværme af børn.

2. Skab en hverdag med forudsigelige rytmer og holdepunkter. Genkendelighed og små velkendte traditioner for "hvornår man gør hvad" beroliger barnets nervesystem og giver sammenhæng og tryghed. Lad der være fast aftalte tidspunkter for skærmtiden med i-pad, spil, fjernsyn mm. 3. Forbered sensitive børn mere grundigt på skift, forandringer og særlige begivenheder. Lav f.eks. et piktogram, som giver barnet overblik over det, der skal ske (f.eks. en emneuge eller en familieferie) eller tegn små billeder af forløbet sammen med barnet. På den måde kan det bedre danne sig et mentalt billede af, hvad der skal ske. 4. Sørg for at der både i og uden for hjemmet findes rolige steder uden så meget stimulation, hvor barnet jævnligt kan trække sig tilbage. Gode virkemidler kan være: dæmpet belysning, beroligende farver, stilfærdig musik, hulemiljøer og velregulerede sociale rammer, der gør det muligt at lege stille lege, læse, høre lydbog eller engagere sig i andre stilfærdige sysler 5. Giv barnet tid og ro til at træffe valg, som det ofte reflekterer mere over end mange andre børn. Det kan bruge mere tid på at overveje, hvilken leg, det gerne vil lege, om det har lyst til en legeaftale, hvad det vil tegne på papiret osv. Træn barnet i at træffe beslutninger, men undlad at overvælde barnet med tilbud, som ikke er nødvendige. Måske er der valg, som er unødvendige at give barnet?

6. Hvis barnet er indledningsvist tilbageholdende, f.eks. over for en ny fritidsaktivitet, kan det have brug for mere tid til indslusning. F.eks. kan man tage i svømmehallen et par gange, hvor barnet får lov at se på svømmeundervisningen, inden det selv er med. Man kan læse bøger om at gå i svømmehallen og se på svømning på film og youtube. Fagpersoner, der oplever, at sensitive børn har vanskeligt ved at deltage i bestemte typer aktiviteter - f.eks. rytmik i børnehaven - kan opfordre forældre til at bidrage til forberedelsen. 7. Lav faste aftaler med barnet om, hvor mange gange det skal prøve den nye aktivitet, før det beslutter sig til, hvad det synes om det. Det nye i situationen virke så overstimulerende, at barnet oplever et ubehag og tror, at det er fordi det ikke bryder sig om aktiviteten. For mange sensitive børn er det nødvendigt at bruge mere tid på at afprøve nye aktiviteter, før de kommer til at "hvile i oplevelsen". 8. Har barnet begået fejl i en tidligere situation, hvor det var overstimuleret, f.eks. til en kamp, en prøve eller en vigtig social begivenhed, er det vigtigt at tale om fejl som positive muligheder for at tage ved lære til fremtiden. Hvis barnet ser negativt og fordømmende på fejl, det har begået i en overstimulerende situation, vil det være mindre tilbøjeligt til at prøve en tilsvarende situation på et senere tidspunkt.


9

9. Mind barnet om andre gange, hvor det har deltaget i potentielt overstimulerende situationer, som har givet positive oplevelser. F.eks. bliver nogle af de sensitive børn, som i begyndelsen holder sig mest tilbage på fodboldbanen, med tiden blandt de mest ivrige og aktive spillere. Hjælp barnet til at huske, at tilvænningen ændrer oplevelsen, og derved forstå sig selv og tidligere erfaringer i et positivt lys. Det kan på den måde få indtryk af, at det er muligt at vænne sig til aktiviteten, blive fortrolig med den og opleve mestring. 10. Lær barnet hvordan det beroliger sig selv. Hvis det f.eks. bliver ophidset, mens det forsøger at læse en svær tekst højt, kan det lære at lave dybe udåndinger efter en sætning. Det kan vænne sig til at tænke: ”Jeg skal bare tage en lille pause og gå i gang igen, når jeg er rolig. Så kan jeg godt.” På den måde kan barnet lære at genvinde fatningen og fortsætte med at læse, selvom det indimellem føler sig overvældet.


10

SOCIALE RELATIONER – STRATEGIER BØRN

10 anbefalinger

1. Den høje grad af empati, som typisk kendetegner sensitive børn, kan være en fordel for barnet og for andre, når den ansporer til prosociale handlinger: at dele med andre børn, invitere andre børn med i legen, hjælpe andre, der har det svært osv. Gode rollemodeller i og uden for familien, at anerkende prosociale handlinger og at give barnet lejlighed til at lave godgørende arbejde er eksempler på, hvordan man kan stimulere barnet til at lade empatien berige eget og andres liv.

2. Empatien kan være en ulempe for barnet, når det bliver overvældet pga. varighed, intensitet og mængde af sociale indtryk. Af den grund kan det for nogle sensitive børn være vigtigt, at voksne i løbet af dagen husker dem på, at de ikke skal tage ansvar for andre børns følelser. At gøre behovet for at trække sig tilbage normalt ved at snakke om det i gruppesamtaler, kan gøre det mere tilladt for børnene at lytte til deres grænser. 3. Hjælp meget tilbageholdende sensitive børn til gradvist at opbygge sociale kontakter til andre børn. At forberede børnene godt på forskellige aktiviteter, der på nye måder kræver socialt samspil (legeaftaler, fritidsaktiviteter, udflugter, idrætsdag, emneuger mv.) kan hjælpe tilbageholdende sensitive børn til at slappe mere af i situationen. Gennem ”efterberedelse” kan børnene bearbejde oplevelserne, vende følelser af ”nederlag” til værdifuld livserfaring, få overblik over, hvad der virkede og ikke virkede, og herudfra sætte mål for fremtiden. 4. Ekstroverte og sensationssøgende/nyhedssøgende sensitive børn kan ofte have svært ved at begrænse mængden af social stimulation. Det kan være vigtigt for børnene at lære at mærke og respektere egne signaler på, hvornår de har fået nok. Herudfra kan de træne egnede strategier til at trække sig lidt tilbage, f.eks. at det er ok at gemme sig i en hule i stedet for at lege tagfat, at man kan sige nej tak til en legeaftale eller at man godt må holde en time fri fra sin mobiltelefon om eftermiddagen. 5. Sensitive børn har ofte stærke følelser omkring social retfærdighed. De kan blive meget sårede i situationer, hvor andre børn ikke siger undskyld, skubber eller på andre måder er sårende og grænseoverskridende. Anerkend følsomheden og vis forståelse for, at barnet bliver mere berørt end andre - undgå f.eks. at fortælle barnet, at det er "alt for nærtagende" og ikke burde blive så påvirket. Lær barnet egnede strategier til at klare de sociale udfordringer i stedet for at forvente, at det bliver mindre følsomt. F.eks. kan barnet lære at forholde sig fleksibelt til egne høje standarder for moral og socialt samvær. Det har brug for at kunne skelne mellem, hvornår ”nok er nok”, og hvornår det er vigtigt at insistere på social retfærdighed. Tag udgangspunkt i en anerkendende indstilling til barnets reaktion – som ikke er lig enighed og godt kan indebære efterfølgende korrektion af barnets forståelse af situationen. 6. Det er vigtigt at lære forsigtige sensitive børn at sige tydeligt fra. De kan til tider lade sig dominere af andre børn og har i disse tilfælde brug for at kunne "skrue op for volumen". Mindre børn kan have brug for støtte til højt og tydeligt at sige: ”nej” og ”lad være med det”. Større børn kan holde sig tilbage fra at sige noget, når der er samtaler om klassens trivsel. Det er vigtigt for dem at opleve, at deres bidrag bliver anerkendt og forstået, selvom andre er uenige. Konflikter kan være mere


11

krævende for disse børn, og de kan have brug for mere følelsesmæssig støtte til ikke at vende ting indad. 7. Sensitive børn bemærker nuancer, som andre børn typisk ikke lægger mærke til, og de reflekterer dybt over dem. Når de udtrykker iderige og skarpsindige sider af deres personlighed, er det vigtigt, at de lærer at formidle deres bidrag på en måde, hvor andre børn i gruppen ikke bliver misundelige eller føler sig overvældede. De kan f.eks. starte med at fortælle enkelte børn i gruppen om ideen og fremlægge ideen sammen med andre. Når voksne anerkender dem for skarp tænkning, er det væsentligt, at barnet ikke bliver fremhævet på andres bekostning.

8. Sensitive børn er typisk meget påvirkede af stemningen i familien. Håndtering af konflikter og vrede mellem forældre, mellem forældre og børn og mellem søskende skal derfor have en høj prioritet. Hvis forældre har vanskeligheder med dette område, kan det være fornuftigt at opsøge hjælp, da forbedringer på dette område typisk har en stærk virkning. Stress kan nedsætte evnen til at konflikthåndtere. I en del tilfælde er forældres eget arbejde med stresshåndtering en af de vigtigste måder at støtte barnet.

9. Nogle sensitive børn lægger mærke til følelser hos andre, der er private, og som andre ikke bryder sig om, at de gennemskuer og sætter ord på – f.eks. kan et sensitivt barn tage pædagogen i hånden og sige ”du er ked af det i dag, ikke også?” Når man som voksen konfronteres med barnets tolkning, er det vigtigt ikke at bebrejde eller afvise barnet. Man kan i stedet lære barnet, at det ikke har ansvar for andres følelser. Herved føler det sig ikke forkert. I stedet lærer det efterhånden, at andre kan have brug for at holde følelser for sig selv, og at det ikke behøver at følge personligt op på alle stemninger, det registrerer omkring sig.

10. Fordi sensitive børn er meget påvirkede af sociale indtryk, kan de have et stort behov for at reflektere over vanskelige sociale situationer sammen med voksne. Forældre kan hjælpe barnet til at forstå andres motiver og hensigter. F.eks. kan det være lettere at tilgive sin ven, hvis man forstår bevæggrunden bag opførslen. Forældre skal ikke afvise barnets følsomme reaktioner men vise forståelse for dem. At anerkende barnets oplevelse er ikke det samme som at være enig. Som forældre er det vigtigt, at man også guider barnet til konkret at kunne forstå og håndtere de situationer, der er svære. Nogle gange er barnet nødt til at lære nye måder at gribe situationerne an på. Når barnet gennem træning og gradvis opbygning af færdigheder lærer at regulere sine følelser i de vanskelige sociale situationer, vil fordelene typisk skinne igennem i dets adfærd. Hvis barnets vanskeligheder overstiger forældrenes formåen er samarbejdet med fagpersoner vigtigt. Sensitive børn reagerer kraftigt på mobning og destruktive mønstre i det sociale miljø. Belastningen kan få større negativ betydning for dem end for andre børn. Derfor er det vigtigt at handle hurtigt, når man er bekymret for barnets sociale trivsel.


12

OM VURDERING AF DET SENSITIVE TRÆK OG DIAGNOSER

1. Det særligt sensitive træk er kun ét blandt mange nedarvede træk, og det vil være

væsentligt at tage flere træk i betragtning end blot et enkelt. F.eks. kan sensitive børn med

ekstroverte, sensationssøgende og/eller nyhedssøgende træk være mere vanskelige at

genkende, og de har særlige udfordringer.

2. Børn med sensitive træk er på godt og ondt mere påvirkede af det omgivende miljø, dvs.

relationen til forældre, søskende, fagpersoner, venner og det omgivende samfund får større

betydning. At kende forældrenes temperamentstræk og ikke kun barnets hjælper ofte

forældrene til at se, hvor de ”støder sammen” med deres børn.

3. Der findes flere forskningsundersøgelser, som viser forbindelser mellem bestemte

kombinationer af træk og bestemte psykiske lidelser. Ved at tage højde for

temperamentsprofiler, kan man rådgive forældre i at skabe en god kombination til barnets

træk. Herved kan man forebygge psykiske lidelser og/eller forbedre livskvaliteten for børn

med psykiske lidelser.

4. Temperamentstræk, som man tidligere kun har anset for at udgøre en risikofaktor for

udvikling af psykisk lidelse, kan man nu se potentialer i, som viser sig i et støttende miljø. Dvs.

at man kan få fokus på barnets resurser i og med, at man medtænker modtageligheden.

5. Det kan være børn med temperamentsmæssige, endofænotypiske og genetiske markører

for sensitivitet, som er mest positivt påvirkede af behandling. Denne viden kan få stor

betydning i forhold til tilrettelæggelsen af intervention.

6. Når barnet er sensitivt, kan det formentlig have betydning for, hvor kraftigt det reagerer på

medicin. Dvs. at personaliseret medicin kan gøre det muligt at præcisere dosis.

7. Man kan ved at genkende barnets sensitivitet blive opmærksom på, at det er mere

stressfølsomt og at ting, som mange andre børn ikke reagerer på, vil påvirke det dybere.

Det kan påvirke barnet i en testsituation og desuden hvor kraftigt symptomer beskrives.

8. Ofte har forældre og fagpersoner bemærket den anderledes adfærd. Men de har ikke

vidst, hvad de skal stille op og får ikke hjælp, fordi det ikke er en diagnose. Ved at bruge

nogle af de samme tilgange som ved diagnoser kan mestring styrkes.


13

SENSITIVE BØRN OG DIAGNOSER – HVORDAN KAN FAGPERSONER

HÅNDTERE, AT DET IKKE ER EN DIAGNOSE?

1. Der er i Danmark ikke tradition for at arbejde med temperamenter på samme måde som i

USA. Det skaber misforståelser og problemer, hvor sensitivitet bliver fortolket som en

”diagnose light”. Derfor er rådgivning af forældrene meget væsentlig.

2. Viden om, hvordan man skaber en sensitiv-venlig livsstil i hverdagen kan i nogle tilfælde

forebygge en negativ udvikling, der nødvendiggør en diagnose. I andre tilfælde ser man,

at livskvaliteten med diagnosen bliver langt bedre. Derfor er rådgivning om sensitivitet vigtig

både når barnet har og ikke har en diagnose.

3. Ved tvivl om der er tale om diagnose eller ”kun” sensitivitet skal man skelne mellem tre

muligheder: 1. barnet er sensitivt, 2. barnet er ikke sensitivt, men har en diagnose og 3.

barnet er både sensitivt og har en diagnose.

4. En af de store udfordringer ved, at sensitive træk ikke er en diagnose handler om, hvordan

man tager højde for sårbarheden, når barnet har behov for ekstra støtte. Ofte kan børn og

familier kun få ekstra støtte, når det drejer sig om en diagnose. Af den grund vil nogle

forældre ”presse på” for at barnet kan få en diagnose. Andre forældre ønsker modsat at

fritage barnet for stigma ved diagnose og henvender sig for sent.

5. Det er vigtigt, at sensitiviteten ikke sygeliggøres, men ses som en potentiale, der kan udvikle

sig i negativ eller positiv retning. Man bør arbejde henimod, at sårbare sensitive børn, som er

belastede af stress kan få hjælp og støtte – f.eks. resiliens intervention og ekstra voksenstøtte

i skole og institution - også selvom der ikke er tale om en diagnose. Herved kan man

forebygge diagnosen.

6. Når et sensitivt barn er overstimuleret og udviser en adfærd, man er bekymret for, og som

”minder om” børn med diagnoser, skal man være ekstra opmærksom på, hvordan det

klarer sig, når det ikke er overstimuleret. Hvis det godt kan styre opmærksomheden, når det

har ro omkring sig, er det ikke nødvendigvis en opmærksomhedsforstyrrelse, hvis det godt

kan læse og forstå sociale indtryk, når det er roligt og afbalanceret, er det ikke

nødvendigvis autisme osv. Derfor kan det med de særligt sensitive børn være ekstra vigtigt

også at få en grundig beskrivelse af, hvordan barnet fungerer i forskellige

livssammenhænge inden man stiller en diagnose.


14

SENSITIVE BØRN – KORT INTRO TIL FAGPERSONER

Sensitive træk gør nogle børn mere påvirkede af miljøet

Sensitive træk kendetegner piger og drenge, som på godt og ondt er mere påvirkede af indtryk.

Amerikanske og tyske undersøgelser peger på, at op mod hvert femte barn fra fødslen har en høj

grad af sensitivitet.

Typiske kendetegn er: - følsomhed over for lys, lyde, lugte, berøring, smerte, varme, kulde, sult eller træthed

- udpræget indlevelsesevne, fornemmer andres humør og stemninger meget tydeligt

- dybsindighed, kognitive styrker, moralsk omtanke, optaget af retfærdighed

- bliver hurtigere overvældet af skift, forandringer, tidspres og konkurrence

Alle børn er sensitive, fordi nervesystemet bliver udviklet igennem barndommen. Men de sensitive

børn har en ekstra høj grad af sensitivitet sammenlignet med andre børn på samme alderstrin.

Sensitive børn er modtagelige på godt og ondt Alle børn reagerer på det omgivende miljø, men sensitive børn er endnu mere påvirkede end

andre børn. Hvis sensitive børn befinder sig i positive livsomstændigheder, vil deres trivsel være

endnu mere markant end andre børns.

De sensitive børn kan ifølge nyere forskning anses for at være ekstra modtagelige for god kontakt

og et berigende opvækstmiljø.

Når sensitive børn omvendt oplever belastninger i det omgivende miljø, vil de blive hårdere ramt

og have større risiko for at udvikle psykisk sygdom.

Det sensitive træk (også kendt som HSP, højt sensitiv personlighed) er med andre ord ikke en

sygdom, der skal diagnosticeres. Men ligesom alle andre børn kan sensitive børn blive fysisk og

psykisk syge. I givet fald har de brug for diagnosticering og behandling.


15

ANBEFALINGER TIL FAGPERSONER

1. Tilknytning og tryghed er ekstra vigtig for sensitive børn. De bliver mere urolige, når de adskilles fra

nogen, de kender og føler sig trygge ved. De har eksempelvis brug for mere opmærksomhed og

forståelse end andre børn, når de skal vænne sig til en vikar/nyt personale, ny sidekammerat osv.

2. De sensitive børn har brug for længere tids indslusning i vuggestue/dagpleje, ligesom de er mere

følsomme ved skift til børnehave, ved skolestart og i forbindelse med efterskole eller valg af

ungdomsuddannelse. Undgå om muligt ekstra krav og stimulering i de perioder.

3. Undgå velmente forsøg på at ”kurere” børnenes sensitivitet ved f.eks. at presse barnet til at være

mindre følsomt og modtageligt. Barnet er biologisk set anderledes og har brug for støtte til at tage

hånd om følsomheden i stedet for at bekæmpe eller modarbejde den.

4. Tal med forældrene om den særlige sensitivitet og skab et samarbejde med dem om at undgå

overstimulering af barnet både i og uden for institutionen/skolen. Spørg forældrene om barnets

sensitivitet, signaler på at det er overstimuleret, og hvilke stimuli barnet især er modtageligt over for.

Det tager ca. 20 minutter for barnet at genfinde balancen, når det har været overstimuleret.

Sensitive børn kan blive kronisk overstimulerede, hvis de ikke regelmæssigt genfinder trygheden.

5. Hvis du er bekymret og ønsker at udfordre et introvert sensitivt barn, så det bliver mere ekstrovert

og opsøgende, gør det da i samråd med forældrene, så du sikrer dig, at barnet ikke er presset på

hjemmefronten. Det er væsentligt at finde ud af, om barnet holder sig tilbage på grund af angst

eller fordi det har brug for at reflektere, lade batterier op og tænke sig om. Ved angst skal barnet

have støtte til at føle sig tryg i den frygtede situation og gradvist ”skubbes ud i den”. Ved behov for

at reflektere og genfinde balancen er det vigtigt, at man ikke presser barnet unødvendigt. Gør det

socialt tilladeligt for de særligt sensitive børn at trække sig tilbage og ”tænke sig om” – lad være

med at kræve af dem, at de hele tiden skal være aktive og sociale. Giv dem lov til at holde pauser

og slappe af.

6. Hvis et sensitivt barn også har ekstroverte, nyhedssøgende og sensationssøgende træk vil det ikke

virke tilbageholdende, selvom det hurtigt bliver overvældet af stimulation. Blandt denne type børn

er der derfor risiko for, at man overser, at de er sensitive. Nogle af de temaer, som er vigtige for

disse børn er: 1. at få hjælp til at geare ned og holde pauser. Når de er overstimulerede er de

tilbøjelige til at ”køre op” og ikke mærke deres grænser, hvilket kan medføre, at de bryder sammen

sidst på dagen, når de ikke har mere energi eller at de udvikler symptomer på stress, hyppigt


16

søvnproblemer. Det er ofte børn, der brænder efter at være aktive, engagerede og som kan

sætte sig selv i centrum. Men når de får nogle af de ”knubs”, som det giver, kan de reagere mere

følsomt end andre børn. Det kan gøre dem sårbare på deres selvværd, at de ofte er

overstimulerede, fordi de kaster sig ud i flere ting, end den sensitive side af personligheden kan

rumme. Samtidig sammenligner de sig med andre børn, som også er ekstroverte, men ikke

sensitive.

7. Vær opmærksom på, at sensitive børn bearbejder irettesættelser dybere. En hård tone,

sarkasme eller kollektiv kritik rammer hårdere. Særligt sensitive børn har brug for grænser og

rammer, men lærer bedst, når stemningen er varm, og de roligt får at vide, hvad de skal gøre.

Alle børn trives med tryghed, varme og anerkendelse. Men sensitive børn vil i ekstra høj grad

blomstre, når de modtager positiv feedback fra voksne og har gode venskaber.

8. Hvilket materiale bruges i skolen/institutionen? Sensitive småbørn bliver dybere påvirkede af,

hvordan det går kragen i sangen ”Højt på en gren en krage” eller af et uhyggeligt eventyr. For

sensitive skolebørn kan film om dissektion af døde dyr eller folkemord give voldsomt ubehag.

Giv derfor børnene mulighed for at vælge fra med ”æren i behold” og lave noget andet i stedet

for. Undgå at udstille dem negativt i forhold til andre børn. S

9. Sæt fokus på de fysiske omgivelser: at der er orden (få visuelle stimuli), tilpas belysning, tilpas

temperatur, ikke lugter af mad, undgå høj volumen på musikken osv. Skab mulighed for at sensitive

børn kan trække sig tilbage til et roligt hjørne.

10. Det særligt sensitive træk er ikke en sygdom eller en sårbarhed, men en modtagelighed der

gælder både på godt og ondt. Ligesom alle andre, kan særligt sensitive børn blive fysisk og psykisk

syge, og har i givet fald brug for støtte og behandling. Hvilken sygdom, det drejer sig om,

afhænger både af barnets gener og af opvækstmiljøet.

Se derfor ikke trækket som et svaghedstegn eller defekt. Sæt fokus på styrkerne: bl.a. kognitive

styrker, indlevelsesevne, moralsk omtanke, dybe refleksioner og modtagelighed. Det opbygger

barnets selvværd.


17

AT ARBEJDE MED BØRNS TEMPERAMENTER

Genetiske forskelles betydning for personligheden

Ved at forstå og arbejde med de sensitive træk - og barnets andre personlighedstræk - kan man fremme trivsel og forebygge problemer blandt sunde børn og man kan hjælpe børn med diagnoser til bedre trivsel og livskvalitet med diagnosen. Men uden den rette tilgang er det ikke sikkert, at man får den positive virkning. Her følger en liste med eksempler på fejl og misforståelser, man bør undgå for at sikre den rette tilgang. Vi har erfaret, at de fleste af disse faldgruber opstår, hvis man forenkler de teoretiske og praktiske tilgange til sensitivitet. Det kan føre til, at man for hurtigt "sætter barnet i bås" på en måde, der bliver for firkantet.

Det praktiske arbejde - sensitive børn er meget forskellige

I det temperamentsbaserede arbejde med børn, vil man ikke arbejde med enkelte træk, såsom sensitivitet, isoleret set, hvor ét enkelt træk bliver den prisme, som forståelsen af personligheden tager udgangspunkt i. Man fokuserer mere bredt og inddrager også samspillet med andre personlighedstræk og samspillet med miljøet. Derfor vil det være meget forskelligt, hvilke anbefalinger, der helt præcist gavner det enkelte sensitive barn .

Eksempler på forskelle, der bidrager til at gøre sensitive børn indbyrdes meg et

forskellige

1. Nogle sensitive er meget aktive og opsøgende, andre er meget tilbageholdende. Nogle sensitive er meget intense og vedholdende, andre det modsatte osv. De sensitive træk blander sig altså med de andre træk, som barnet også har.

2. Nogle sensitive børn er overordentligt velfungerende fagligt, socialt og på andre domæner, mens andre sensitive børn har problemer med lavt selvværd og stress, og atter andre sensitive børn udvikler psykiske lidelser, som f.eks. angst og depression.

Det er både gen-gen-samspillet og gen-miljø-samspillet, som er med til at afgøre, om det enkelte sensitive individ især bliver resursestærkt eller især bliver sårbart.

3. Der er i den nyere forskning fundet sammenhæng mellem, hvor trygt sensitive børn føler sig knyttet til forældre og fagpersoner, og hvor godt de fungerer i hverdagen. Denne sammenhæng ses for alle børn. Men flere undersøgelser tyder på, at fordi de sensitive børn er mere modtagelige, er kvaliteten i det omgivende miljø på godt og ondt endnu mere afgørende for dem.

Vigtigheden af den gode kombination

Den grundlæggende tilgang i arbejdet med børn og voksnes nedarvede træk er bestræbelser på at skabe en god kombination (goodness-of-fit) mellem det enkelte barn og det omgivende miljø og samtidig at undgå en risikabel kombination (poorness-of-fit). Denne tilgang er også kendt som forskellen mellem at arbejde med og mod de nedarvede temperamenter, som kendetegner forskellige børn.


18

Den gode kombination: her ses overensstemmelse mellem krav og forventninger i det omgivende miljø og barnets temperament, evner og andre karakteristika.

Den risikable kombination: Her ses uoverensstemmelse mellem krav fra miljøet og barnets temperament, evner og andre karakteristika.

Den gode kombination forebygger adfærdsproblemer, støtter barnet eller den voksne i at opbygge positive relationer og får de bedste sider frem i de nedarvede træk. Omvendt kan den risikable kombination frembringe eller forstærke adfærdsproblemer, skade barnets eller den voksnes relationer og kalde de mest sårbare sider frem i de nedarvede træk.

Mellem yderpolerne findes utallige nuancer. Der kan således inden for nogle områder være en god kombination mellem den enkelte og miljøet, mens der på andre områder ikke er det.

Anbefalet litteratur

Hvis man er fagperson, som arbejder med børn, findes der en grundig beskrivelse af arbejdet med sensitivitet og andre nedarvede temperamenter i bogen The Temperament Perspective af Jan Kristal. Bogen giver et udmærket overblik over de grundlæggende praktiske anbefalinger til arbejdet med børns temperamenter i hjem, institutioner og skole.

Vores bog til fagpersoner om sensitive børn giver en grundig beskrivelse. Den udkommer fra Gyldendal Akademisk i begyndelsen af 2016.

Se desuden de andre anbefalinger på litteraturlisten.


19

FALDGRUBER I ARBEJDET MED SENSITIVITET

Ved at forstå og arbejde med de sensitive træk - og andre personlighedstræk - kan man fremme trivsel og forebygge problemer blandt sunde børn. Men uden den rette tilgang er det ikke sikkert, at man opnår en positiv virkning.

Hvilke faldgruber skal man undgå?

1. at fraskrive sig ansvar ved at tænke, at når generne spiller en rolle, tæller ens egen indsats ikke. Ifølge flere studier synes det at forholde sig omvendt: generne kan øge modtageligheden for miljøets indflydelse. Man kan ikke lave om på generne, men man kan anstrenge sig for at sikre, at de genetiske potentialer udtrykker sig positivt snarere end negativt. 2. at antage at sensitive er bedre end andre, fordi det sensitive træk er forbundet med fordele i bestemte miljøer. Alle personlighedstræk er forbundet med både fordele og ulemper. Det gælder ikke om at fremhæve nogle træk på bekostning af andre. Det gælder om at forstå forskellene, skabe miljøer, der kalder det bedste frem i forskellene, og lade sig berige af hinanden. 3. at overse psykiske lidelser med sensitivitet som begrundelse. Ligesom alle andre kan sensitive børn og unge udvikle psykiske lidelser. Sensitive er mere sårbare, når de møder modgang. I belastende miljøer er der fundet større risiko for, at de udvikler adfærdsproblemer, følelsesmæssige vanskeligheder og psykiske lidelser. Af den grund skal man altid søge hjælp hurtigst muligt, hvis et barn viser bekymrende tegn på mistrivsel. 4. at forveksle sensitivitet med sårbarhed og skrøbelighed. Hvis det omgivende miljø er støttende,vil sensitive ikke nødvendigvis være mere sårbare. Et stigende antal undersøgelser har vist, at sensitive på nogle områder kan klare sig over middel, når de befinder sig i et berigende og støttende miljø. 5. at forstå sensitivitet som en diagnose eller en "diagnose-light", der i sig selv kræver medicin. Medicinsk behandling kan være væsentlig, hvis den sensitive har en sygdom. Man skal blot ikke tænke, at fordi nogle sensitive har brug for medicin, så gælder det alle sensitive. 6. at overbeskytte sensitive børn, unge og voksne med tanken om, at de skal skærmes fra stimulation. Målet er tværtimod at folde de positive potentialer ud. Det kan kun opnås gennem en fornuftig balance mellem at beskytte og udfordre. Man skal ikke kun fokusere på fravalg af stimulation, men også på tilvalg af meningsfulde udfordringer. 7. at lade betegnelsen sensitiv forklare for meget. Man kan ikke forklare harpemusik ved at pege på én af harpens strenge. På samme måde kan man ikke forstå børn udfordringer og muligheder ved at pege på ét enkelt personlighedstræk. Man skal f.eks. medtænke andre træk, egenskaber og færdigheder, livshistorien, den nuværende situation, tilknytningen og følelsesregulering. 8. at individualisere sociale problemstillinger ved at kalde børn og voksne sensitive. Hvis et sensitivt barn udvikler socialangst som følge af mobning i klassen, er årsagen ikke kun individuel - dvs. det er ikke kun barnets sensitivitet, man skal sætte fokus på. Man skal også bryde de destruktive sociale mønstre i klassen.


20

KORT OVERBLIK OVER FORSKELLIGE TEORIDANNELSER Arbejdet med sensitive børn, unge og voksne bygger på et temperamentperspektiv. De amerikanske børnelæger Stella Chess og Alexander Thomas har været pionerer inden for traditionen for at beskæftige sig med nedarvede personlighedstræk. I deres arbejde observerede de, at nogle børn havde en lavere tærskel for at blive påvirket af forskellige indtryk i omgivelserne, og de antog at tilbøjeligheden var livslang og genetisk betinget. I denne forstand blev børnene anset for at være mere sensitive. I de videnskabelige studier har man siden brugt forskellige begreber til at beskrive de sensitive kendetegn. Begreberne er arbejdsredskaber til at opnå en viden om, hvad der kendetegner forskellige børn og voksne, og hvordan man kan fremme positiv tilpasning i hverdagen. Ved at følge udviklingen i forskningen, der ligger bag de forskellige begreber, kan man forholde sig nuanceret til, hvordan forskellige perspektiver fra forskningen kan supplere hinanden og bruges i praksis.

Hvilke begreber bruger man?

Påvirkelige børn og voksne har altid eksisteret længe før man - ud fra forskellige teoretiske ståsteder – i mere vid udstrækning begyndte at kalde dem sensitive. Man har tidligere brugt begreber som f.eks. sårbar, genert, frygtsom, hæmmet og vanskelig, når man har beskrevet de kendetegn, der forbindes med sensitivitet hos børn og voksne. Inden for de to sidste årtier er der vokset nye tilgange frem, hvor der bruges begreber som neurobiologisk modtagelig, plastisk, formbar, reaktiv, biologisk sensitiv for konteksten, højt sensitiv/særligt sensitiv - og desuden miljøsensitiv som er en betegnelse, der integrerer alle de øvrige i en fælles referenceramme. Efterhånden som ny viden bliver tilgængelig er det tænkeligt, at man finder begreber, som er endnu mere egnede end de nuværende.

Stress-sårbarhed-modellen har været fremherskende i tidligere forskning

Man har i flere studier set, at personlighedstræk såvel som fysiologiske og genetiske kendetegn, der er forbundet med sensitivitet, er behæftet med en større risiko for, at man udvikler negativ emotionalitet og forskellige psykiske lidelser, hvis man møder belastende forhold i miljøet. Således har man primært anset sensitive kendetegn for at udgøre en sårbarhedsfaktor, som øger sandsynligheden for et negativt udfald af udviklingen, når de sensitive individer møder modgang.

Nye tilgange lægger vægt på, at der også er positive sider ved miljøsensitivitet

I de sidste to årtier er der vokset nye teoridannelser frem, som:

1. i stigende grad sætter fokus på, at der også er positive sider og fordele ved at være modtagelig i forhold til det omgivende miljø.


21

2. med inspiration fra evolutionsbiologien antager, at variation – individuelle forskelle mellem børn og voksne – bidrager til at fremme artens overlevelse. Grundtanken er, at hvert træk vil være forbundet med ulemper i nogle miljøer og fordele i andre miljøer.

Nedenfor følger en kort oversigt over nogle af disse nye teoridannelser:

Sensitivitet i sansebearbejdningen(SPS, sensory processing sensitivity), uden for

forskningen kendt som særlig sensitivitet og HSP (højt sensitiv personlighedstræk).

Teorien er udviklet af Elaine Aron i samarbejde med Arthur Aron. Den er baseret på et personlighedsperspektiv, hvor det antages, at 15-20 % af befolkningen har det særligt sensitive træk. Trækket er defineret ved dybere kognitiv bearbejdning af stimuli i miljøet og en højere grad af emotionel og fysiologisk reaktivitet. Forskelle i SPS er observeret i adskillige dyrearter og anses for evolutionært adaptive, så længe trækket kun er udbredt blandt en minoritet. Trækket er påvirket af gener og forbundet med et mere sensitivt nervesystem, samt en strategi, der er kendetegnet ved indledningsvis tilbageholdende adfærd og større opmærksomhed på nuancer i sansestimulation. Det antages, at SPS er et stabilt personlighedstræk, som viser sig i barndommen og formes yderligere gennem de miljømæssige betingelser, børn oplever under opvæksten.

Forskellig modtagelighed (DS, differential susceptibility)

Teorien er udviklet af Jay Belsky, som i forskningen inden for denne model især har samarbejdet med Michael Pluess og Marinus van Ijzendoorn og Marian Bakermans-Kranenburg. Ifølge forskellig modtagelighed er der individuelle forskelle i, hvor modtagelige individer er for både negative og positive påvirkninger fra miljøet. Der skelnes mellem to forskellige evolutionært adaptive strategier.

1. den plastiske strategi er kendetegnet ved formbarhed i forhold til miljøet (høj modtagelighed).

2. den faste strategi afspejler en vis inerti i respons til miljøet (lav modtagelighed) Oprindeligt antog man i DS, at forskelle i modtagelighed er genetisk determinerede og manifesterer sig i sensitivitet i centralnervesystemet. Inden for de senere år er man begyndt at antage, at høj modtagelighed også kan udvikle sig som respons på prænatale og tidlige postnatale faktorer.

Biologisk sensitivitet for konteksten (BSC, biological sensitivity to context), uden for

forskningen primært kendt som orkidebarn.

Teorien er udviklet af Thomas Boyce og Bruce Ellis. Ifølge biologisk sensitivitet for konteksten er der individuelle forskelle i biologisk og adfærdsmæssig reaktivitet i forhold til det omgivende miljø. Studier inden for denne teoridannelse viste, at både negative og positive aspekter ved miljøet, virkede til at påvirke børn, der fysiologisk er kendetegnet ved høj reaktivitet.


22

BSC-teorien påpeger – til forskel fra SPS og DS - miljøets indflydelse i dannelsen af individuelle forskelle i sensitivitet. Individer, der befinder sig i meget belastende eller støttende miljøer kan ifølge teorien udvikle højere reaktivitet, og som konsekvens heraf en større sensitivitet for omkostningsfulde såvel som gavnlige forhold i miljøet. Hvis miljøet er mere moderat – dvs. hverken meget belastende eller meget støttende - er det mindre sandsynligt, at det vil fremkalde høj sensitivitet.

Ligheder og integration mellem forskellig modtagelighed (DS) og biologisk

sensitivitet for konteksten (BSC)

Både DS og BSC er rodfæstet i evolutionær teori og beskriver udviklingsmæssige dynamikker, der minder om hinanden. Af den grund har man i forskningen søgt at integrere de to teoridannelser.

Fordelsensitivitet (VS vantage sensitivity)

Teorien er udviklet af Jay Belsky og Michael Pluess. Ifølge VS forekommer der ikke kun individuelle variationer i modtagelighed for belastninger i miljøet, men også i modtageligheden for støttende og positive faktorer i miljøet. Det antages, at der findes iboende individuelle karakteristika, som gør nogle mere sensitive og andre mere resistente over for de gavnlige virkninger af positive oplevelser.

Miljøsensitivitet (ES environmental sensitivity)

Teorien er udviklet af Michael Pluess og udgør en samlet forståelsesramme, som integrerer de ovennævnte teoridannelser. Ifølge ES kan antagelsen om, at der findes individuelle forskelle i, hvordan man opfatter og bearbejder egenskaber i miljøet - hvor nogle generelt er mere og andre generelt er mindre sensitive - formentlig udgøre det fælles underliggende grundlag for de forskellige begreber og tilgange, som er præsenteret ovenfor.

Sensitivitet defineres forskelligt i forskellige teoridannelser

I denne tid er der mange forskere, som studerer sensitivitet. De forskellige tilgange og metoder varierer. Man finder derfor forskelle i de præcise definitioner af, hvad det vil sige at have en høj grad af sensitivitet. Samtidig anerkender de forskere, der står bag de nye teoridannelser, at man overordnet set arbejder inden for en fælles dagsorden.


23

LITTERATUR TIL FAGPERSONER, DER ØNSKER FORDYBELSE

Temperament perspektivet

Cameron, J.R., Rice, D.C & Sparkman, G. (2013) Childhood Temperament-Based Anticipatory Guidance in an HMO Setting: A longitudinal Study. Journal of Community Psychology, Vol. 41, No. 2, 236–248

Carey WB, McDevitt SC (1995) Coping with Children’s Temperament; A Guide for Professionals. New York; Basic Books/Perseus.

Carey WB, McDevitt SC (2012) Child Behavioral Assessment & Management in Primary Care: Theory & Practice. Scottsdale, AZ. Behavioral-Developmental Initiatives.

Chess, S. & Thomas A. (1996) Temperament Theory and Practice. New York: Brunner/Mazel. Chess, S. & Thomas A. (1999) Goodness of fit. Clinical Applications from Infancy through Adult Life. New York: Brunner/Mazel. Kristal, J. (2005) The Temperament Perspective. Brookes Publishing. New York.

Nachmias, M. ; Gunnar, M.; Mangelsdorf, S, Parritz R. H. & Buss, K. Behavioral Inhibition and Stress

Reactivity: The Moderating Role of Attachment Security. Child Development, 1996, 67, 508-522.

Rettew, D. (2013) Child Temperament. New Thinking About the Boundary Between Traits and Illness. Norton & Company, Inc. New York.

Stress-sårbarhed-modellen

Monroe, s. M. & Simons, A. D. (1991) Diathesis-stress theories in the context of life-stress research: Implications for the depressive disorders. Psychological Bulletin, 110, 406 – 425. Zuckerman, M (1999) Vulnerability to psychopathology: A biosocial model. Washington DC: Amrican Psychological Association. Evolutionsbiologiske perspektiver Wolf, M., Van Doorn, G. S., & Weissing, F. J. (2008). Evolutionary emergence of responsive and unresponsive personalities. Proceedings of the National Academy of Sciences, 105(41), 15825-15830. Suomi, S.J. 1997. Early determinants of behaviour: evidence from primate studies. Brit. Med. Bull. 53: 170–184.

Sensory processing sensitivity/særlig sensitivitet, herunder artikler, der underbygger DOES Acevedo, B. P, Aron, E., Aron, A., Sangster, M., Collins, N., & Brown, L. (2014) The highly sensitive brain: An fMRI study of sensory processing sensitivity and response to others’ emotions. Brain and Behavior, 4, 580-594.


24

Aron, E. N., & Aron, A. (1997). Sensory-processing sensitivity and its relation to introversion and emotionality. Journal of Personality and Social Psychology, 73, 345-368. Aron, E. N., Aron, A., & Davies, K. (2005). "Adult Shyness: The Interaction of Temperamental Sensitivity and a Negative Childhood Environment." Personality and Social Psychology Bulletin, 31, 181-197. Aron, E.N. (2010) Psychotherapy and the Highly Sensitive Person. New York. Routledge. Aron, A., Ketay, S., Hedden, T., Aron, E. N., Markus, H. R., & Gabrieli, J. D. E. (2010) Temperament trait of sensory processing sensitivity moderates cultural differences in neural response. Social Cognitive and Affective Neuroscience. Aron, E., Aron, A. & Jagiellowicz, J. (2012) Sensory Processing Sensitivity: A Review in the Light of the Evolution of Biological Responsivity. Personality and Social Psychology Review. Baumeister, R. F., Vohs, K.D. , DeWall C.N., Zhang Liqing (2007). How Emotion Shapes Behavior: Feedback, Anticipation, and Reflection, Rather Than Direct Causation. Personality and Social Psychology. 11; 167. Chen, C., Chen, C., Moyzis, R., Stern, H., He, Q., Li, H. & Dong, Q. (2011). Contributions of dopamine-related genes and environmental factors to Highly Sensitive Personality: A multi-step neuronal system-level approach. PLoS ONE. 6:e21636. Gerstenberg, F. X.R. (2012) Sensory-processing sensitivity predicts performance on a visual search task followed by an increase in perceived stress. Personality and Individual Differences. 53(4):496-500. Haase, C. M. , Saslow, L. R., Bloch L., Saturn S. R. Casey, J.J. , Seider B. H. , Lane, J. , Coppola, G. Levenson, R.W. The 5-HTTLPR Polymorphism in the Serotonin Transporter Gene Moderates the Association Between Emotional Behavior and Changes in Marital Satisfaction Over Time. Emotion Vol. 13, No. 6, 1068–1079 Gyuarak, A., Haase, C. , Sze, J. & Good, M. S. (2013)The effect of the serotonin transporter (5-HTTLPR) polymorphism on empathic and self-conscious emotional reactivity. Emotion. February ; 13(1): 25–35. Jagiellowicz, J., Xu, X., Aron, A., Aron, E., Cao, G,, Feng, T., & Weng, X. (2010) The trait of sensory processing sensitivity and neural responses to changes in visual scenes. Social Cognitive and Affective Neuroscience. Licht, C., Mortensen, E. L., & Knudsen, G. M. (2011). Association between sensory processing sensitivity and the serotonin transporter polymorphism 5-HTTLPR short/short genotype. Biological Psychiatry, 69, supplement for Society of Biological Psychiatry Convention and Annual Meeting, abstract 510. Forskellig modtagelighed Baldwin M. W. & Taylor, S. E. (2010) Social Influences on Health: Is Serotonin a Critical Mediator? Psychosomatic Medicine 72:107-112 (2010). Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M. J., & Van Ijzendoorn, M. H. (2007). For better and for Worse: Differential susceptibility to environmental influences. Current Directions in Psychological Science, 16, 300-304.


25

Belsky, J. and Pluess, M. (2009a). Beyond Diathesis Stress: Differential Susceptibility to Environmental Influences , Psychological Bulletin 2009, Vol. 135, No. 6, 885-908. Belsky, J., & Pluess, M. (2009b). Why Therapy Should Fail (Sometimes): Differential Susceptibility to Environmental Influences. New Therapist, 62 (July/August), 18-27. Belsky, J. Jonassaint, C., Pluess, M., Stanton, M., Brummet B., and Williams R. (2009) Vulnerability genes or plasticity genes? Molecular Psychiatry 2009, 1-9. Gilissen, R, Bakermans-Kranenburg, M.J., van Ijzendoorn, M.H. & Van der Veer, R (2008). Parent-child relationship, temperament and physiological reactions to fear-inducing film clips: Further Evidence for differential susceptibility. Journal of Experimental Child Psychology, 99, 182-195. Hankin, B.L, Nederhof, E., Oppenheimerm C.W., Jenness J., Young F. J. ,Abela J.R.Z., Smolen, A, Ornel, J, & Oldehinkel, A. J. (2011) Differential susceptibility in youth: evidence that 5-HTTLPR x positive parenting is associated with positive affect ‘for better and worse’. Translational Psychiatry 1, e44. Homberg, R. J., & Lesch, K. P. (2011). Looking on the bright side of Serotonin transporter gene variation. Biological Psychiatry, 69, 513-519. IJzendoorn, M. H., J Belsky, Bakermans-Kranenburg M. J. (2012) Serotonin transporter genotype 5HTTLPR as a marker of differential susceptibility? A meta-analysis of child and adolescent gene-by-environment studies. Translational Psychiatry (2012) 2, e147. Kochanska, G., Kima S, Barrya R.A. & Philiberta, R.A. (2011) Children's genotypes interact with maternal responsive care in predicting children's competence: Diathesis–stress or differential susceptibility? Development and Psychopathology Vol. 23, issue 02, pp 605-616

Nederhof E., Belsky J, Ormel J, Oldehinkel AJ. (2012). Effects of divorce on Dutch boys' and girls' externalizing behavior in Gene × Environment perspective: diathesis stress or differential susceptibility in the Dutch Tracking Adolescents' Individual Lives Survey study? Development and Psychopathology. 2012 Aug;24(3):929-39. Pluess, M., & Belsky, J. (2010). Differential Susceptibility to Parenting and Quality Child Care. Developmental Psychology, 46(2), 379-390. Pluess, M. & Belsky, J. (2011) Prenatal programming of postnatal plasticity? Development and Psychopathology, 23, 29-38. Pluess, M., Velders, F.P., Belsky, J., van Ijzendoorn, M.H., Bakermanns-Kranenburg, M.J., Jaddoe, V.W.V., Hofman, A., Arp, P.P., Verhulst, F.C. & Tiemer, H. (2011) Serotonin Transporter Polymorphism Moderates Effects of Prenatal Maternal Anxiety on Infant Negative Emotionality. Biological Psychiatry;69:520-525. Way, B. & Taylor, S.E. (2009) The Serotonin Transporter Promoter Polymorphism (5-HTTLPR) is Associated with Cortisol Response to Psychosocial Stress. Biological Psychiatry. March 1; 67(5): 487–492. Schoebi, D. Baldwin M. Way, Benjamin R. Karney, and Thomas N. Bradbury (2012) Genetic moderation of sensitivity to positive and negative affect in marriage. Emotion. 2012 Apr; 12(2): 208–212.


26

Biologisk sensitivitet for konteksten/orkidebørn Boyce, W.T., Chesney, M., Alkon, A., Tschann, J.M., Adams S., Chesterman B., Wara, D. (1995) Psychobiologic reactivity to stress and childhood respiratory illnesses: Results of two prospective studies. Psychosomatic Medicine, 57, 411-422. Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2005) Biological Sensitivity to Context. I: An evolutionary-developmental theory of the origins and functions of stress reactivity. Development & Psychopathology, 17, 271-301. Boyce, W.T. & Ellis, B.J. (2008) Biological Sensitivity to Context. Current Directions in Psychological Science. Volume 17 – 3, 183-187. Essex, M.J., Armstrong, J.M., Burk, L.R.; Goldsmith, H.H., Boyce, T. (2011) Biological sensitivity to context moderates the effects of the early teacher-child relationship on the development of mental health by adolescence. Obradović, J., Bush, N. R., Stamperdahl, J., Adler, N. A., & Boyce, W. T. (2010). Biological sensitivity to context: The interactive effects of stress reactivity and family adversity on socio-emotional behavior and school readiness. Child Development, 81, 270-289. Obradović, J., & Boyce, W. T. (2012). The role of stress reactivity for child development: Indices, correlates and future directions. In L. C. Mayes & M. Lewis (Eds.), The Cambridge Handbook of Environment in Human Development (pp. 655-681). New York, NY: Cambridge University Press. Obradović, J. (2012). How can the study of physiological reactivity contribute to our understanding of adversity and resilience processes in development? Development and Psychopathology, 24, 371-387. Integration af forskellig modtagelighed og biologisk sensitivitet for konteksten Ellis, B.J. Boyce, T.W., Belsky, J., Bakermans-Kranenburg, M.J., Van Ijzendoorn, M. H. (2011) Differential susceptibility to the environment: An evolutionary-neurodevelopmental theory. Development and Psychopathology, 23, 7-28. Vantage Sensitivity Pluess, M., & Belsky, J. (2013). Vantage sensitivity: Individual differences in response to positive experiences. Psychological Bulletin, 139, 901-916. Pluess, M. & Boniwell, I. Sensory-Processing Sensitivity predicts treatment response to a school-based depression prevention program: Evidence of Vantage Sensitivity. Personality and Individual Differences 82, 40–45. Miljøsensitivitet Pluess M. (2015) Individual Differences in Environmental Sensitivity. Child Development Perspectives. Volume 0, Number 0, pages 1-6. Empati og prosocial adfærd

Bakermans-Kranenburg, M. J. & Van Ijzendoorn, M. H. Differential susceptibility to rearing environment depending on dopamine-related genes: New evidence and a metaanalysis. Development and Psychopathology, 23 (2011).


27

Engen, H. G., & Singer, T. (2015). Compassion-based emotion regulation up-regulates experienced positive affect and associated neural networks. Social, Cognitive and Affective Neuroscience. Knafo, A., Israel, S & Ebstein, R.P. (2011) Heritability of childrens prosocial behavior and differential susceptibility to parenting by variation of the dopamine receptor D4 gene. Development and psychopathology, 23, 53-67. Silverman, L. K. (1994) The moral sensitivity of gifted children and the evolution of society. Roeper Review. 17(2), 110-16. Singer T1, Seymour B, O'Doherty J, Kaube H, Dolan RJ, Frith CD. (2004) Empathy for pain involves the affective but not sensory components of pain. Science. 2004 Feb 20;303(5661):1157-62. Singer, T., & Klimecki, O. (2014). Empathy and compassion. Current Biology, 24(18), R875-R878. Young S.K., Fox N.A., Zahn-Waxler C. (1999) The relations between temperament and empathy in 2-year-olds. Sep;35(5):1189-97.

does 4 vigtige omrÅder i vurdering af sensitivitet · og hvorfor ting er som de er end de fleste...

Documents