domæneanalyse i humaniora 4 semester ba 2007 birger hjørland

Domæneanalyse i humaniora

4 semester BA 2007

Birger Hjørland

2

Hvad er humaniora?

En arbejdsgruppe i undervisningsministeriet (1985) beskæftiger sig med begrebet humaniora. I rapportens indledende essay "Dannelsesbegreb og menneskesyn" siges humaniora at være i krise, fordi de humanistiske fag:

3

Hvad er humaniora?

"har mistet eller ikke villet vedkende sig det, der er al humanistisk beskæftigelses grundbetingelse: et menneskesyn og et dermed sammenhængende dannelsesbegreb. I stedet er humaniora blevet til fag med hvert deres speciale, som giver mulighed for at studere alverdens interessante ting, men hvor det, der begrunder og giver det hele mening, er væk." (side 15).

4

Hvad er humaniora?

Dette citat udtrykker den holdning, at humaniora har et fællespræg, at der bag de enkelte humanistiske fags overflade skjuler sig en fælles kerne, et fælles grundsynspunkt.

Andre betvivler derimod, at betegnelsen "humaniora" overhovedet er en meningsfuld kategori, f.eks. når talen er om BDI. Denne problemstilling rejser Rigsbibliotekar Morten Laursen Vig (DANDOK 1992, side 11):

5

Hvad er humaniora?

"Rapportens emne er humanistisk forsknings informationsbehov. Den tager derfor sit udgangspunkt i den traditionelle gruppering af fag, som er forankret i universiteternes hovedområde-opdeling, og som afspejles i bl.a. forskningsrådenes faglige struktur. Den er ikke nødvendigvis særlig relevant i denne sammenhæng (eller overhovedet).

. . .

6

Hvad er humaniora?

. . . Det er i almindelighed vanskeligt at trække præcise grænser mellem hovedområderne, og humaniora er specielt vanskeligt at afgrænse til omverdenen. Betegnelsen dækker over indbyrdes meget forskellige fag, der for manges vedkommende er mere beslægtet med fag fra andre hovedområder end med visse af de andre humanistiske:

7

Hvad er humaniora?

. . . historie mere med samfundsvidenskab end med sprogvidenskab, filosofi mere med matematik og fysik på den ene side og teologi på den anden side end med arkæologi, psykologi mere med både samfundsvidenskab og naturvidenskab/medicin end med filologi, arkæologi mere med naturvidenskab og teknik end med musik etc."

8

Hvad er humaniora?

De sammenhænge som Morten Laursen Vig mener eksisterer, er jo ret oplagte at undersøge bibliometrisk: Hvordan forskellige (humanistiske) fag gensidigt citerer hinanden indbyrdes og i forhold til andre fag. Kan der påvises en humanistisk klynge (”cluster”) af fag?

Hvad rolle bør en sådan empirisk analyse spille for vores brug af begrebet i BDI-sammenhæng?

9

Hvad er humaniora?

Morten Laursen Vig står ikke alene i sin opfattelse af at begrebet ”humaniora” er det, nogle kalder ”en flydende betegner”:

“Reference to `the human sciences' is loose and variable. With few exceptions, there is no correspondence between the term and existing disciplines. Indeed, the term has different connotations for different academics.

10

Hvad er humaniora?

For some, it refers to what they hope will be a field constituted by debate about what sort of systematic knowledge of human beings is possible, not by a particular body of knowledge.. . . By contrast, others think the field is simply the biology of human beings. Most commonly, the term is one of convenience: `the human sciences' covers the past and current pursuit of knowledge of human activity, without specifying precisely what is included. The term may cover psychology, linguistics, sociology, anthropology, economics, human geography, . . .. . .

11

Hvad er humaniora?

. . . and political science, and also parts of the organizational sciences, history, biomedicine, cognitive science, neuroscience, and other areas as well. Nevertheless, it is increasingly common, and significant, for the term to signify a cluster of debates about knowledge and the achievements –or limitations–of existing disciplines.” (Smith, 2001, p. 7027)

(betragt at “science” betyder naturvidenskab!)

12

Hvad er humaniora?

Vi er interesseret i begrebet ”humaniora” fra et BDI-perspektiv. Da det ser ud til at være svært at definere humaniora må vi spørge os selv, om og hvordan dette begreb er relevant for os. Tre anvendelser af begrebet i BDI forekommer særligt væsentlige:

1. Har gruppen af humanistiske fag særlige værdier, som det især er folkebibliotekernes opgave at formidle?

2. Er “humaniora” en faggruppebetegnelse, der f.eks. burde anvendes I DK5? (på trods af dens karakter af “flydende betegner”?) dvs. ”humaniora” som vidensorganisatorisk enhed eller begreb.

13

Hvad er humaniora?

3. Er der særlige BDI-mæssige ting at være opmærksom på I forhold til humaniora?

Herunder: søger humanister information anderledes end fx naturforskere? Er der særlige dokumenttyper, genrer, citationsmønstre, informationsbehov osv. forbundet med begrebet ”humaniora”? (På hvad måse er disciplinære/domænespecifikke forhold af betydning for at forstå og forklare BDI-faglige problemer?)

14

Hvad er humaniora?

Definition af Humaniora omfatter en diskussion af (mindst) følgende punkter:

- Genstandsmæssige afgrænsninger

(opregn fag, diskutér fællespræg)

- metodemæssige afgrænsninger

- Fagorganisation (det humanistiske fakultets historie)

- dannelsestraditioner, ideologier, den humanistiske bevægelse i filosofi og kultur

15

Klassifikation af humaniora

Humaniora består af et meget stort antal enkeltfag, der kan opdeles på flere måder. Overordnet kan man f.eks. skelne mellem - den historiske dimension (især udfoldet i faget historie), - den kommunikative dimension (især udfoldet i sprog-fag), - den æstetiske dimension (især udfoldet i kunst, musik, litteratur), og - den erkendelsesmæssige dimension (især udfoldet i filosofi og psykologi).

16


Collin & Køppe (1995, side 10-15) diskuterer humanioras inddeling. På basis af genstandsfelt foreslår de fgl. tredeling:

1. De videnskaber, der undersøger mennesket som tænkende, villende og handlende subjekt og mekanismer bag dets tanker, ønsker og handlinger. Hertil hører psykologien og socialantropologien.

17


2. Discipliner, der undersøger produkterne af de menneskelige handlinger: A) Sproglige produkter (tekster i snæver forstand), B) kunstværker og C) brugsgenstande. (opdelingen i A, B, og C opgives dog igen da alle produkter har en sproglignende karakter(!)).

3. Discipliner, hvor man søger at finde den kronologiske rækkefølge i en række data. Historie, specialhistorier og arkæologi hører til denne tredie gruppe.

18


(4). Faget filosofi diskuteres særskilt. ”Filosofi er strengt taget ikke en videnskab – hvis man gør det til definerende for videnskab, at den hovedsageligt er en forklarende og fortolkende erkendeform baseret på empirisk dataindsamling.” . . . ”Klassiske filosofiske spørgsmål . . . kan ikke afgøres ved videnskabelig fremgangsmåde. Af denne grund skal vi i denne bog ikke regne filosofien med blandt human-videnskaberne”

19


Jeg ser forskellige problemer i Collins og Køppes fjernelse af filosofien fra humaniora og fra videnskab overhovedet:

For det første opdelingen i empiriske videnskaber versus filosofi som ”kritisk analyserende” aktivitet udenfor eller over den empiriske virkelighed. Er der ikke i alle videnskaber også ”kritisk analyserende” aktiviteter? Kan filosofien monopolisere dette? Kan dette kriterium anvendes til at lave en skelnen mellem filosofi og videnskab?

20


Det skal i øvrigt siges at begrebet ”filosofi” har skiftet betydning”. Da Hulme i 1911 indførte begrebet ”litterært begreb” talte han om det Periodiske system i kemi som ”filosofisk klassifikation”. I dag vil man snarer kalde det teoretisk videnskab (hvis man overhovedet vil sondere mellem empirisk og teoretisk videnskab og ikke blot kalde det et resultat af kemisk og fysisk videnskab).

21


For det andet er fagfilosofi vel reelt set først og fremmest et (historisk) studium af store tænkeres tanker, d.v.s den er en humanistisk videnskab om produkter af menneskelige handlinger.

Filosofien har især koncentreret sig om tanker, der er af betydning for videnskab og erkendelse (dvs. metavidenskab). Her har den vel fungeret som syntetiserende og som tværfaglig brobygger. Tænk på filosofikums historie (nu er erstattet af videnskabsteori).

22


Man kan få den tanke at Colins & Køppes klassifikation er et udtryk for at komme et kriseramt humaniora til undsætning. Den virker lidt konstrueret.

Det er bemærkelsesværdigt at hovedfaget i det første element (psykologien) allerede ca. 7 år efter er flyttet til samfundsvidenskab.

Men klassifikationsforslaget kan også ses som et forsøg på at redde nogle humanistiske værdier, som en kritik af at opfatte psykologien naturvidenskabeligt eller samfundsvidenskabeligt.

23


Grundlæggeren af psykologien som universitetsfag (ca. 1885), Wilhelm Wundt var læge og grundlagde faget på naturvidenskabeligt basis, men interesserede sig mere og mere for de humanistiske sider af psykologien og mente at psykologien skulle forblive humanistisk og samarbejde med kulturfag.

Når det til dels gik anderledes hænger det bl.a. sammen med økonomiske faktorer (hvad betales psykologien for at lave for et arbejde). Så her har den social-konstruktivistiske teori efter min mening noget at komme efter!

24


Dvs. at spørgsmålet om hvordan videnskaberne klassificeres, er ikke blot et faktuelt spørgsmål, men også et spørgsmål om hvordan man ønsker at videnskaberne skal være. Der findes altid forskellige interesser og kampe om sådanne spørgsmål. Og dette går dybt i fagenes teori, i deres ”kognitive” indhold.

25

Lidt Historie

I Antikken skelnede man mellem de vulgære kunster og de frie kunster: Septem artes liberales afgrænses skarpt fra de håndværksmæssige og nyttige kunstner (artes mechanicae eller artes vulgares) en skelnen, der måske stadig afspejles I skellet mellem “håndens og åndens arbejde” eller “erhvervsuddannelser” og “universitetsuddannelser”

De “frie kunster” var “den frie mands” kunster. De “nyttige” kunster” var slavens kunster.

26

Lidt Historie

Artium: septem artes liberales opdeltes I to grupper:

Trivium: Grammatik, retorik, logik/dialektik (”den tredobbelte vej til veltalenhed”)Quadrivium: Astronomi, aritmetik, musik (harmonilære) og geometri (”de regnende kunster” og indsigt i naturens hemmeligheder).

I disse “frie kunster” ser vi altså en skøn sammenblanding af områder, der i dag er natur-videnskabelige og humanistiske fag.

27

Lidt Historie c1100:

Fra og med oprettelse af de første europæiske universiteter i 1100-tallet figurerer det filosofiske fakultet som det fjerde fakultet ved siden af embedsfakulteterne (det teologiske, juridiske og medicinske). Filosofiske fakultet det "laveste": forskole til andre studier. Teologi det højeste.

28

Lidt Historie 1400-1500:

Humanvidenskaberne opstod i renæssancen i sammenhæng med den humanistiske ideologis gennembrud.

Erasmus af Rotterdam (1466-1536) fordrede med sin humanisme større ansvarlighed hos det enkelte menneske for efterlevelsen af den kristne etik.

Han betonede værdien af lærdom, og havde ingen respekt for mangel på samme i den brede befolkning.

29


Under overskriften ”studia humanitatis” udvides det oprindelige trivium med antik poesi og historieskrivning. Denne humanistiske opblødning af trivium danner en af forudsætningerne for begrebet studia humaniora forstået som studier af antikke sprog og forfattere som forudsætning for ”dannelse”, højere menneskeværen.

30


Humanismen udviklede sig til en bred kultur strømning, hvis bærende idéer kan opregnes i følgende stikord:- Humanisme betegner det specifikt menneskelige, det, hvorved mennesket adskiller sig fra dyrene, primært den menneskelige frihed. - Mennesket dannes (uddannes) ved hjælp af discipliner som historie, litteratur, kunst, etik og politik ("Humanitas" betegner såvel menneskelighed som dannelse) - Mennesket danner i modsætning til dyrene sig selv. Der er ingen determinisme. Deraf følger, at mennesket er ansvarligt for sine valg og handlinger.

31


- Der er ingen absolut given sandhed og ingen absolutte værdier. Mennesket erfarer selv virkeligheden, skaber selv sine værdier. Menneskets tanker og handlinger er derfor målrettede og formålsbestemte.

- Der er ingen given og ingen fælles menneskelig natur. Hvert menneske er unikt og udeleligt og skaber sig selv. Forskelle imellem personer bliver mere betydningsfulde end ligheder. Personbegrebet bliver derfor mere betydningsfuldt end artsbegrebet.

32


Forskellene imellem mennesker og dyr er således mere kvalitative end kvantitative. Dyrene er prædeterminerede og bundne af deres natur og instinkter. De har ingen værdier og ingen bevidsthed om deres tilværelse. Dyr er mere bestemt som medlem af en art end som et egenartet individ, d.v.s. de artsbestemte karakteristika er mere væsentlige end de individuelle karakteristika.

33


Nyhumanismen (neohumanismen) manifesterer sig som en reformpædagogisk retning i distance til oplysningstidens rationalisme og utilitarisme.

Det første kendetegn ved den tyske nyhumanisme og dermed også ved gymnasiets oprindelige tanke er en afstandtagen fra nyttetænkning.

Nyhumanismen opstår netop som et modsvar på den oplysningstænkning, der gør sig gældende i midten af 17-tallet, hvor al oplysning og opdragelse var hensigtsmæssigt bestemt på bestemte mål.

34


Nyhumanismen går en anden vej, og pointerer dannelsen som et mål i sig selv: ”wäre mir dasjenige, in dem jedes nur aus sich selbst, und um seiner selbst willen sich entwikkelte” (Humboldt 1791/92); en afstandtagen fra det målbare og effektive, hvor skolen bliver frirum fra nyttetænkning.

Selve termen humaniora vinder først almindelig udbredelse i dette århundrede, men stadig som betegnelse for indledning til højere studier.

35


Under nyhumanismen lanceres en ny tekst- og kildekritisk filologi og der sker en videnskabeliggørelse af historiedisciplinerne. (bibliografiske citater!)

Den klassiske filologi søges gjort til en autonom videnskabelig disciplin.

36


Mod slutningen af 1700-tallet definerer Emmanuel Kant humaniora som en del af filologien, der igen hører under den historiske viden. Han karakteriserer humaniora som ”kendskabet til det gamle, der befordrer foreningen af videnskaben med smagen, som afsliber råheden og befordrer den kommunikabilitet og urbanitet, hvori humanitetet består. ”Altså smagens kultivering efter de gamles mønster.

Dannelsesidealet er universalistisk og Kant forsøger at tildele det humanistiske fakultet en førerrolle.

37


Wilhelm von Humboldt laver sin berømte Universitetsreform i Berlin. Universitets væsen er en eenhed og de humanistiske fag er ikke blot propæudiske, men fag med deres egen ret. Begrebet om ”rene videnskaber” der ikke styres af praktiske behov er centralt.

Et universitetsstudium skal forbinde den ”objektive” videnskab med den subjektive dannelse. Reformen var et modtræk mod en tendens til udvikling af blot praksisrettede fagskoler.

38


Fra dette tidspunkt eksisterer et grundlags problem, der er bundet til konflikten imellem dannelse og videnskab og spaltning i ånds- og naturvidenskaber.

Spørgsmålet opstår om humaniora skal være videnskab og om der er væsensforskel på humaniora og naturvidenskab

Generaliserende humanvidenskaber opstår

39


Naturvidenskaben udskilles af det filosofiske fakultet

40


På Københavns Universitet omdøbes Det filosofiske fakultet til Det humanistiske fakultet

Udskillelse af sociologi (nogle steder også psykologi/antropologi) til samfundsvidenskab

Humaniora fremstår hermed endnu tydeligere som en restgruppe af de fag, der ikke er udskilt til andre fakulteter. (Tendens til at det er de empiriske videnskaber, der udskilles).

41

Lidt Historie 1971:

Filosofikum afskaffes (og hermed den sidste rest af filosofisk "forskole")

42

Lidt Historie 2004:

”Humanist” på KU karakteriserer situationen som Vindstyrke 12 på Humaniora

Beaufort 10, 89-102 km/t: Træer rives op med rode, skumsprøjt påvirker udsigten… Arbejdsløsheden stiger for akademikere og er nu på 13.500.

Beaufort 11-12, 103 < km/t: Voldsomme ødelæggelser, umådelig høje bølger...

(Psykologi flytter fra Humaniora til samfundsvidenskab på KU)

43

Humanioras videnskabsteori

Vi så sidste gang hvordan Knut Abrahamsen (2003) omtalte hhv Gyldendals musikhistorie og Gads musikleksikon og de meget forskellige musiksyn, der kommer til udtryk i disse værker og den store betydning dette har for hvordan man beskriver musikhistorien og også musikken selv.

Et andet eksempel er Anders Øroms artikel om kunst. (også 2003).

44


Ørom (2003b) præsenterer og diskuterer følgende “paradigmer”:

6. Paradigms in art history and art scholarship6.1 Cultural history and the iconographic paradigm6.2 The stylistic paradigm(6.1. og 6.2. Betegnes de ”traditionelle” paradigmer) 6.4 The materialistic paradigm7. Changes in the domain of art history and art scholarship

45


Kulturhistorisk og ikonisk paradigme “Burckhardt sigte I mod at beskrive en hel tidsalders panorama og “within this panorama he set the visual arts at or near the centre of the defining characteristics of an age.” Panofsky skabte sit ikonografiske paradigme in den kulturhistoriske tradition. Den ikonografiske analyse (der inkluderede en stilistisk analyse) sigter imod at fortolke billedernes iboende og symbolske betydning. Fortolkningen af den iboende betydning er baseret på samtidens filosofi og litteratur.

46


Fokus for det ikonografiske paradigme er allegorisk og symbolsk betydning. Panofsky studerede Renæssancen

(1400-1580) og Barokken (1580-1720).

Kunstværker fra disse perioder har en privilegeret status for de kunsthistorikere, der hører til dette paradigme. Generelt har de kunsthistoriske traditioner der udgøres af det kulturhistoriske paradigme (E.H. Gombrich) og ikonografien fokus på det finkulturelle (“high culture”).“

47


Stilistiske paradigme ” etableres ca. 1870 og blev især udviklet af Heinrich Wölfflin”, der som ideal skrev kunsthistorie uden navne, men lagde vægt på “de love, der styrer de måder hvorpå former ændrer sig over tid (…),“

Stilanalysen blev den grundlæggende og definerende metode for det stilistiske paradigme og dens studieobjekt var objekter hentet fra finkulturens verden.

48


Baseret på stilistiske karakteristika grupperede Wölfflin værkerne I beslægtede kategorier.•Linear - Malerisch •Fläche - Tiefe •Geschlossen - Offen •Einheit - Vielheit •Klarheit - Unklarheit/Bewegtheit . . .

[se http://www.db.dk/bh/lifeboat_ko/SPECIFIC%20DOMAINS/Wolfflin.htm

http://www.db.dk/bh/lifeboat_ko/SPECIFIC%20DOMAINS/Wolfflin.htm]

http://www.db.dk/bh/lifeboat_ko/SPECIFIC%20DOMAINS/Wolfflin.htm

49


Genstanden for det stilistiske paradigme er formelle aspekter ved kunstværket (stil, opbygning måden det er malet på osv.). Målet for den stilistiske analyse er at beskrive, kategorisere, sammenligne og systematisere disse stilistiske træk for at kunne bestemme en sekvens af historiske stilarter. Det indebærer, at det vigtigste princip for vidensorganisation, hvad enten der er tale om kunstudstillinger, kunsthistoriske fremstillinger eller BDI-systemer, er den historiske sekvens af stilarter.“

50


. . . Som en konsekvens af dette fokus på stilarter, er intertekstualiteten begrænset til kunstværker, hvilket indebærer at kunsthistorien ses som havende en autonom udvikling. Kunstværkernes betydning er udenfor dette paradigmes horisont. Den måde hvorpå kunstværker analyseres og organiseres I taksonomier svarer til Linnés principper i “Systema Naturae”, hvor naturens former I dyreriget, planteriget, mineralriget etc. analyseres systematisk og grupperes I ordner, slægter, arter m.v.

51


Det materialistiske paradigme / Kunstens socialhistorie.

Dette paradigme blev udviklet I 1940’erne og 1950’erne af blandt andre Arnold Hauser. Paradigmet er baseret på den marxistiske tese om at den økonomiske basis bestemmer den kulturelle overbygning og at følgelig stilarterne varierer efter den dominerende klasse. I dette paradigme studeres kunstens sociale funktioner og dens sociologi. . . .

52


. . . Kunstværkerne ses som integrerede elementer I den historiske og sociale kontekst. Den materialistiske opfattelse står I modsætning til den vestlige traditions ide om en autonom kunst. Den sigter imod at analysere kunstens betydning og funktioner I den materielle, sociale, politiske og ideologiske kontekst på det tidspunkt da kunstværket blev skabt. Dette paradigme ser ikke kunsthistorien som en kontinuert udvikling. Ændringer I magtforholdene og klassestrukturen forårsager ændringer og brud I den kunstneriske tradition.

53


Ændringer i det kunsthistoriske og kunstvidenskabelige domæne

I begyndelsen af 1970’erne begyndte ”new art” historikere at gøre sig gældende med nye teoretiske orienteringer, der kritiserer de traditionelle paradigmer. Kritikken omfattede bl.a. det snævre kunstsyn, fokus på de individuelle kunstnere, det begrænsede sigte med metoderne og koncentrationen på kanon.

54


På visse områder er disse ”new art” historikere inspireret af det socialhistoriske paradigme I deres praksis. Generelt så de kunsten I en bred samfundsmæssig kontekst indbefattende magtstrukturer og forholdet mellem kunstnere og publikum.

55


Ørom viser hvordan disse paradigmer påvirker såvel

1) hvordan kunst udvælges og organiseres på kunstudstillinger

2) Hvordan kunst behandles og organiseres i faglitteraturen

3) Hvordan kunst klassificeres i biblioteker og databaser (klassifikationssystemer og tesauri).

56

Forskelle imellem naturvidenskabelige og humanistiske metodologiske grundantagelser

Naturvidenskabelige-empiriske tradition

Grundlægger: John Locke (1632-1704) Især dominerende i England og Amerika Passiv menneskeopfattelse Molekylær/atomistisk opfattelse (Man studerer bedst tingene ved at opløse dem i deres bestanddele, i psykologien f.eks. de psykologiske processer).

Humanistiske-fortolkende tradition

Grundlægger: Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) Især fremherskende i kontinental-Europa Aktiv og autonom menneske opfattelse Molær opfattelse (Man studerer bedst tingene som helheder. I psykologien prioriteres personligheds begrebet som modsætning til isolerede processer).

57


Konsekvens: analyse og reduktionisme som metode princip.

Kausale (årsags) forklaringer

Determinisme

Forklaring

Konsekvens: holisme og kontekstualisme som metodeprincip.Teleologiske (målrettede) og finalistiske (frem tidsbestemte) forklaringer Non-determinisme Fortolkning Tesen om naturvidenskab som forklarende, humaniora som forstående videnskab, er især udarbejdet af Wilhelm Dilthey (1833-1911), der grundlagde "Verstehende Psychologie"

58


Nomotetisk (søger almene love)

Prioriterer det konkret-materielt foreliggende (Eliminativ materialisme og fænomenalisme)

Ideografisk (beskrivelse af unikke fænomener)(skellet imellem nomotetiske og ideografiske videnskaber er udarbejdet af Wilhelm Windelband i 1894)

Prioriterer det bevidsthedsmæssigt

foreliggende (fænomenologi, hermeneutik)

59


(Den foregående præsentation af forskelle er her især baseret på Lauridsen, 1980).

60


Humaniora er ikke ene om at have forskellige ”paradigmer”, om at forskerpersonens baggrund er væsentlig etc.

Men disse ting er mere udtalte i humaniora. Og i humaniora gælder mere udtalt behovet for historisering: at se tingene i et historisk lys.

61

Humanioras formidling

Som vidensdomæner er humaniora meget mere knyttet sammen med offentlighedsfæren end naturvidenskaben er. Der er meget større samspil mellem bog-, film, teateranmeldere, kulturinstitutionerne, forskningen osv.

Anders Ørom har lavet tekst og fig. på tre næste slides, der skulle være kendt fra tidligere undervisning:

62


”Humanister er bevidste om, at humanistisk forskning i høj grad formidles gennem den kulturelle offentlighed: "I modsætning til publikationer om f.eks. teknik og naturvidenskab bliver humanistisk forskning ofte læst af en bred offentlighed. Humanistisk forskning udgives typisk som værker, som både har forskningsmæssig nyhedsværdi og kulturel interesse. Det gælder også disputatser og Ph.d.-afhandlinger." (Humanistisk forskning, 1996, side 32).”

63

Den faglige profession

Den videnskabelige institution

PræpublikationerAfhandlinger

Det fagligt - videnskabelige kredsløb

Den kulturelle offentlighed

ForskningsformidlingAfhandlingerAfhandlinger

Forsknings-formidling

Det fagligt -professionellekredsløb

Kultur-litteratur

64

“Samfund” Stat

Privat område Offentlighed som område

Statsapparat

Socialsfære

Politisk offentlighed

Intimsfære Religion“følelser”seksualitetforestillinger

Kulturel offentlighed Religiøs forkyndelse,filosofi, kunst, musik, film, TVLitteratur og andre kulturelle ytringer.Kulturarven.Kulturelle normer og værdier.Kommunikation.

Kultur-, undervisnings- og forskningsinstitutioner

De humanistiske videnskaber beskæftiger sig generelt med de fænomener og problemer, der er knyttet til intimsfæren og med den kulturelle offentligheds ytringer, normer og vær dier. Det kommer direkte til udtryk i de æstetiske videnskaber (musik-, kunst-, film-, medie-, litteratur- og teatervidenskab); psykologi behandler bl.a. følelser og seksualitet, historie bl.a. kulturarven og antropologi, kulturelle normer og værdier.

65


•Det naturvidenskabelige dokumentationssystem har ligheder såvel som forskelle i forhold til det humanistiske dokumentationssystem. • Såvel naturvidenskab som humaniora har, f.eks. Primære, sekundære og tertiære dokumentationstjenester og kilder. (Fjordback Søndergaard; Andersen & Hjørland, 2003).• I humaniora er kildelitteratur en unik del af dokumentationssystemet.

66


•I naturvidenskab tenderer den enkelte artikel imod at være den endelige publikationsform og den organiserende eenhed i kommunikationen. • I humaniora, på den anden side, tenderer et forfatteskab ideelt imod at være den færdige form og den organisatoriske enhed. • Dette er næppe tilfældigt. Det er sandsynligvis relateret til nogle essentielle forskelle mellem naturvidenskab og humaniora.

67


Eksempel: Forskning om angst. • Naturvidenskabelige forskere tenderer imod at konstruere modeller for emotionel adfærd hos dyr og mennesker. De tester og reviderer deres modeller og kommunikerer primært resultaterne i artikler.

• Humanistiske forskere tenderer på den anden side imod at studere teorier om angst. De studerer f.eks. Kierkegaards begreb om angst.

68


• I humaniora er studiet af angstbegrebet ofte foretaget på baggrund af en omhyggelig undersøgelse af en forfatters værker (f.eks. Kierkegaards). Dette er grunden til at samlede værker af en forfatter tenderer til at være den ideelle vidensorganiserende enhed. • Angst forstås i humaniora f.eks. i lyset af Kierkegaards eksistentielle filosofi, der igen forstås i et historisk og sammenlignende perspektiv i relation til andre forfattere.

69


• Sådanne forskelle mellem naturvidenskab og humaniora bevirker (eller bør bevirke) informationssystemerne forskellige med hensyn til såvel funktioner som indholdselementer. • Tesauri,for eksempel, er måske mere velegnede til naturvidenskab og teknik. Selvom de også eksisterer i humaniora, kan andre typer af semantiske redskaber her være mere væsentlige.

70


• Historiske ordbøger (og det område, der er kendt under betegnelsen ”begriffsgeschichte”) er centralt i mange humanistiske fag fordi et ord (f.eks. angst) kan skifte betydning i forskellige teorier og forfatterskaber.• Tesauri er generelt nok ikke detaljerede nok til at dække humanisters detaljerede behov for semantisk information.

71


På denne måde er der væsensforskellige (=essentielle) forskelle mellem dokumentationssystemer, ikke blot mellem humaniora og naturvidenskab, men også internt i sådanne brede områder (ligesom f.eks. indenfor teknologi).

73

Konklusion

Humaniora er et vanskeligt begreb. Spørgsmålet er, om det også er et unyttigt (generisk) begreb i BDI-sammenhæng?

De fleste bibliotekarstuderende har humanistiske snarere end (naturviden)skabelige interesser og –baggrund.

Er der særlige værdier i humaniora som sammenhængende felt, der er centralt for biblioteker i alm. og folkebiblioteker i særdeleshed?

74

Konklusion

Er begrebet “almen dannelse” gammeldags og forældet? Har humaniora særlige opgaver her? Er humaniora modstykket til fagidiotisme?

Er humaniora knyttet til det at forstå os selv og en forudsætning også for demokrati?

75

Referencer

Casado Jensen, J. H. (Ed. ). (2004). The object of study in the humanities. København: Københavns Universitet & Museum Tusculanum.

Collin, F. & Køppe, S. (1995). Indledning. I: Humanistisk videnskabsteori. Af Finn Colin et al. København: Danmarks Radio.

76

Referencer

Fjordback Søndergaard, T.; Andersen, J. & Hjørland, B. (2003). Documents and the communication of scientific and scholarly information. Revising and updating the UNISIST model. Journal of Documentation, 59(3), 278-320 http://www.db.dk/bh/UNISIST.pdf .

77

Referencer

Gettier, E. L. (1963). Is justified true belief knowledge? Analysis, 23, 121-123.

W.V. Humboldt, 1969. Idee zu einem Versuch, die Gränzen der Wirksamkeit des Staat zu bestimmen, Wissenschaftliche Buch Gesellschaft, Damstadt. (Original: 1791/92) http://www.erzwiss.uni-hamburg.de/Personal/Lohmann/Lehre/som2/humboldt1791.html

78

Referencer

Gettier, E. L. (1963). Is justified true belief knowledge? Analysis, 23, 121-123. Kjørup, S. (1996). Menneskevidenskaberne. Problemer og traditioner i humanioras videnskabsteori. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. According to Kjørup (1996. p. 34) is the understanding of knowledge as the result of a research program, something new, which is being produced rather new. (About 1800). Before that time was knowledge understood as learning (from the Antique, dominating in the Middle Age) and before that time knowledge was seen as the Platonic learning to become conscious about what already exists.

79

Referencer

Kristensen, J. E. & Schmidt, L.-H. (1995). 'Da Humaniora ville være videnskab - Humanioras historie indtil 1900' og 'Temaer og tendenser i Humaniora 1960-90' i: Collin, F.& Køppe.S.(red.)´: Humanistisk Videnskabsteori, DR-Multimedie, p.38-53 og p.203-230 .(ny udgave i 2003 med andre sidetal)

Lauridsen, P. (1980). Humanistisk psykologi. I: Psykologisk leksikon. Red. Af K. B. Madsen. Kbh.: Gyldendal, (side 142-153).

80

Referencer

Laursen Vig, M. (1992). Information og dokumentation inden for humaniora. Rapport fra en høring den 13. maj 1992 i København. København: DANDOK [Statens udvalg for videnskabelig og teknisk information og dokumentation]. (DANDOK-notater 16).

81

Referencer

Lönnqvist, Harriet. "Humanister söker information: eller "Mötet med den litauiske skoputsaren": Intervjuundersökning bland humanistiska forskare i Norden." Esbo: Nord, 1988. 135 s. Kap. 5

Lönnqvist, Harriet. Humanistiska forskningprocesser och informationssökare: typologier för informationssökande forskare (Acta Universitatis Tamperensis, 921). Tammerfors: Tampere University Press, 2003. 329 s. Diss http://acta.uta.fi/pdf/951-44-5630-0.pdf

82

Referencer

Smith, R. (2001), The Human Sciences: History and sociology. IN: International Encyclopedia of the Social and Behavioral Sciences, Vol. 10, pp.7027-7031.

83

Referencer

Stig Hermansen, C. (2003). Humaniora i DK5. Projektopgave, kandidatuddannelsen.

Undervisningsministeriet (1985). De humanistiske fag i gymnasiet. Rapport fra en arbejdsgruppe. København: Undervisningsministeriet.

Wikipedia. Den frie encyklopedi. (2003-03-26). Humanisme. http://no.wikipedia.org/wiki/Humanisme http://no.wikipedia.org/wiki/Humanisme

http://no.wikipedia.org/wiki/Humanisme