domino september 2015

Tema: Hvad følger du?side 4-33

Voldsstime stoppet af bibellæsningside 12-17

En verden uden nuancerside 18-22

TRO - ÅND - LIV Nr. 5 September 2015ISSN: 1604-6528

Vejl. udsalgspris: 24,95

Maja Lisa EngelhardtDet store er at tilgiveside 6-11

Side 2 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerdomino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 2

Eva Maria Jørgensen, tidligere medlem af Evangelist:Det var aldrig bare en gudstjeneste. Det var alt eller intet! Actionpakket kristentro. Vores leder, Christian Hedegaard, var altid spændende at lytte til. Han var sjov, udfordrende, intens og voldsom, og det var fedt at være en aktiv del af en organisation, som jeg oprigtigt troede på gjorde en forskel.side 18-23

Maja Lisa Engelhardt, kunstner:Hvis man virkelig skal være nutidig, skal man helst være ateist. For er du ateist, går du ind for, at det er din forstand, som du lever efter. Men når du tror, har du ikke brug for forstand og begavelse, men for fuldstændig overgivelse, og den overgivelse har mennesker så svært ved.side 6-11

Martin Bentsen, tidligere kriminel med adhd:Jeg har aldrig kunnet samle tankerne og høre efter,

hvad lærerne sagde. Mine tanker fløj rundt, og jeg har aldrig nogensinde haft ro i hovedet. Jeg sad og sagde

underlige lyde eller vippede på stolen, og hvis jeg skulle læse i en bog, var jeg nødt til samtidig at sidde

og slå i bordet for at kunne koncentrere mig.side 12-17

Side 3domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Administration: Lykkegårdsvej 98, 1, 6000 Kolding, tlf. 75 50 02 00, [email protected]: Østergade 57-59, 5000 Odense C, tlf. 31 50 62 30, [email protected]. domino udgives af FrikirkeNet. Se mere om organisationen på frikirkenet.dk, og læs mere om domino på domino-online.dk. Annoncer i domino udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens holdning. Alle bibelcitater er, med mindre andet er anført, fra Bibelselskabets autoriserede oversæt-telse fra 1992.

Redaktion: Johnny Hansen, ansvarshavende redaktør - [email protected] Elkjær Larsen - [email protected] Linde, redaktionssekretær - [email protected] er tilknyttet en lang række dygtige medarbejdere, der bidrager med artikler og fotos ad hoc.

Produktion: Layout/ombrydning: Janie Conrad Riisager - [email protected]: Erik Damm - [email protected]: Henning Bagger, ScanpixTryk: Jørn Thomsen Elbo, KoldingOplag: 4.500 stk.

Gaver til domino kan indbetales på konto: 1569 4795057102

domino · Nr. 5 September 2015

TEMA: Hvad følger du?side 4-33

Det store er at tilgiveside 6-11

Stime på 16 voldsdomme blev stoppet af bibellæsningside 12-17

En verden uden nuancerside 18-22

Da Anna-Sophie fandt en farside 24-29

Har du rod i kærligheden?side 30-33

Forskere: Bøn for syge virker - nogle gangeside 34-38

For underligt at vinde ved at dø side 40-41

Bøger side 42-43

Musikside 44

Hvad er en frikirke?side 45

Leder: Vores land?side 47

Bagside: Vi er mestrene ...side 48

6-11

18-22

34-3824-29

Side 4 domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirker

TEMA

domino · Udgives af FrikirkeNet - et netværk af danske frikirkerSide 4

HVAD FØLGER DU?

Foto: Colourbox

Side 6-33 >>

Sig ordet radikalisering, og billeder af europæiske syrienskrigere og fa-nastiske islamister vil dukke op på nethinden hos mange. At blive radi-kaliseret opfattes som entydigt nega-tivt – endda i sådan en grad, at det officielle Danmark har en antiradi-kaliseringsstrategi, der blandt andet indeholder såkaldte exitprogrammer, som man også har for folk, der øn-sker at forlade bandemiljøet.

Men er det nu også så negativt at blive radikaliseret? Jeg mindes, at betegnelsen radikal ofte blev brugt i frikirkelige miljøer for 20 år siden, når man ville betegne en person, som var meget engageret og dedike-ret i forhold til sin kristne tro: Han/hun er meget radikal. Og hvis man går til roden af ordet radikal for at se, hvad dets egentlige betydning er, vil man opdage, at det handler om være rodfæstet i noget. Og hvis man er rodfæstet i noget

entydigt godt – som for eksempel fuldkommen kærlighed - er det vel ikke så slemt at være radikaliseret?

Temaet i dette nummer af domino har vi kaldt Hvad følger du? Eller med andre ord: Hvad borer du dine rødder dybt ned i? Hvad får lov til at radikalisere dig?

• Reflekter sammen med forfat-ter og åndelig vejleder Gunni Bjørsted over muligheden for at blive kærlighedsradikaliseret.

• Mød kunstneren Maja Lisa Engelhardt, der som 16-årig mødte Søren Kierkegaard og hans kalden til at sætte hele sin eksistens ind på kristentroens fordring om at elske sin næste – og det i sådan en grad, at hun siden da har fulgt denne kalden og har Bibelen og Kierkegaard med overalt.

• Læs om Eva Marie Jørgensen, som var en del af foreningen Evangelist, fordi hun ønskede en kristentro, som involverede alt,

hvad hun var og havde.• Lad dig inspirere af Martin Bent-

sen, der fik nej fra det officielle Danmarks bandeexitprogram, fordi han angiveligt var uden for terapeutisk rækkevidde. Men som opdagede, at ordene i Bibe-len – hvis man følger dem - har større magt end terapeuter og exitprogrammer.

• Eller tyg lidt på artiklen med Anna-Sophie Aamand, som ef-ter at have søgt efter mening i tilværelsen en aften oplevede, at Gud er en kærlig far, som aldrig vil lade hende være alene.

God læselyst!

Jens [email protected]

INTRO:

domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 5


Maja Lisa Engelhardt:

Det store er at tilgiveDen internationalt anerkendte kunstner Maja Lisa Engelhardt havde en smertefuld barndom. Men mødet med Kierkegaard og kristendommen lærte hende at tilgive


T E M A : H V A D F Ø L G E R D U ?


Maja Lisa Engelhardt:

Det store er at tilgive


>>

Fotos: Henning Bagger, Scanpix


>>

Man kan ikke få alt i livet. Det har man ikke krav påMaja Lisa Engelhardt



yset og naturen har, så længe hun kan huske, betydet meget for den 59-årige billedkunstner

Maja Lisa Engelhardt, der er en af Danmarks førende malere, og en af de få, som også har haft et gennem-brud i USA. Sideløbende med male-riet har hun blandt andet udsmykket Odense Rådhus, Københavns Univer-sitet og en lang række kirker med alt fra glasmosaikker til bronzerelieffer.Som barn legede hun ved vandet i Nordvestsjælland og malede dyrene, blomsterne og træerne. Allerede dengang vidste hun, at hun skulle være maler. I dag er naturen stadig en vigtig inspirationskilde for hende: En abstrakt rose. En klynge træer. Bølgende vand.Kontakten til naturen stammer fra barndomshjemmet – et husmands-sted helt ud til et fredet område ved vandet. Sammen med lillesøstrene Rachel og Lea byggede hun en hel verden op i den lille have. Træer blev til dyr. Huler blev til huse. På den måde var fantasien og haven et til-flugtssted fra hjemmet. For Maja Lisa Engelhardts barndom var langtfra idyllisk.Det kunne ellers se sådan ud: Foræl-drene var vegetarer, dyrkede haven biodynamisk og gik i indiskinspireret tøj. De første hippier. I begyndelsen af 1960’erne afveg de dermed fra normen.- Det var så anderledes end de små-borgerlige hjem. Og frit på den måde, at hvis vi ikke havde lyst til at tage i skole, kunne vi bare lade være,

for min far sagde, at lærerne bare var nogle idioter. Men det er farligt for børn, for så tænker de bare, at de ikke får en god karakter, fordi læreren er dum. Det er meget demo-raliserende. Så det har virkelig været om at holde hovedet klart for ikke at blive en skævert, fortæller Maja Lisa Engelhardt.Hverken hun eller søstrene havde lyst til at pjække. De elskede at gå i skole. For ligesom naturen fungerede den som et frirum. Her var der ro, orden og tryghed – i modsætning til i hjemmet.

aja Lisa Engelhardt betegner sine forældre som to ideali-ster, som alt var gået galt for.

Moren var alkoholiker, elskede musik og ville have været pianist, men fik ikke lov til det af sine forældre, som prioriterede brødrenes uddannelse.Faren havde ikke et egentligt job, men drømte om en karriere som stor forfatter eller maler. Det fyldte så meget, at han ikke kunne holde ud at se på sin lille talentfulde datters tegninger og malerier. Når moren roste hende for at have lavet en fin tegning, sagde han: Hvad er det for noget møg, du har lavet? og blev jaloux som et barn.- Så det, jeg lavede, gemte jeg i skolen, så han ikke så det. Så slap jeg for det problem, siger Maja Lisa Engelhardt.Når familien sad om bordet i det lille køkken for at spise aftensmad, var hun og hendes lillesøstre rædsels-

slagne. De vidste, at faren pludselig kunne eksplodere, råbe og finde på at slå.- Vi turde næsten ikke sige noget og svarede ham med enstavelsesord. Han var meget magtfuld og udøvede sin magt omkring sin lille familie. Vi turde aldrig se ham i øjnene.Men det værste for Maja Lisa Engel-hardt var ikke volden i sig selv. Det var utrygheden. Ikke farens vrede, men forventningen om, hvornår den ville komme. Og frygten for, hvornår den ville slå ned.

et samme gjaldt moren, som pludselig kunne råbe op, fordi hun var løbet tør for snaps.

Det var som at slå med en terning. Uforudsigeligt. Og det skræmte Maja Lisa Engelhardt, som altid skulle købe alkoholen. Faren var ligeglad og søstrene for små. Det var frygte-ligt, når moren pludselig mærkede behovet om natten. Så vågnede Maja Lisa Engelhardt ved lyden af hendes skrig.- Jeg sov på samme værelse som mine søstre, og så var det om ikke at vække dem. Jeg kunne simpelthen ikke tage, at de vidste det. De blev så bange og kede af det. Mit største ansvar var mine søstre, erindrer Maja Lisa Engelhardt, som måtte stå op for at gå ud og købe snaps til sin mor.Hun skiftede nattøjet ud med dagstøj og gik ud i mørket for at vække en sur gammel købmand, som hun siger. Han var altid iført pyjamas, når han

åbnede døren.Nå, så er den gal med mor igen, hva’? plejede han at sige. Maja Lisa Engelhardt ville ønske, at han ikke kom med den slags spydige bemærkninger. Hun hadede at skulle tage ud om natten og møde så vred en mand. Og købmandens humør blev ikke bedre af, at snapsen måtte skrives på en regning, fordi Maja Lisa aldrig fik penge med af forældrene.- Der var bare ikke noget at gøre. Hun ville bare have det, ellers sad hun med et barberblad og sagde: Hvis du ikke gør det, er det din skyld, at jeg dør. Så jeg var nødt til at adlyde. Da jeg blev klogere, kunne jeg godt komme i tvivl. Var det mon rigtigt af mig? Skulle jeg mon hellere lade hende råbe og skrige og lade være med at hente snapsen? Men hvad var der så sket? Det kan du jo ikke vide, siger Maja Lisa Engelhardt, der i mange år havde svært ved at forstå sine forældre.- Jeg var vred på mine forældre. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de ville udsætte os for den angst og den frygt.

en sådan blev det ikke ved med at være. Vreden gav hun slip på, da hun som 16-årig

mødte kristendommen på Kalund-borg Bibliotek. Her fik hun en dag

>>

Min far var meget magtfuld og udøvede sin magt omkring sin lille familie. Vi turde aldrig se ham i øjneneMaja Lisa Engelhardt

SHAPEDFOR

WORSHIP11. - 15. oktober 2015

GRAHAM POWELLKæmp for din frihed

En særlig uge med Wayne og Libby Huirua fra New Zealand med fokus på lovsang og tilbedelse

Kolding Internationale Højskole · International Apostolic Bible College · iacb.dk · facebook.com/iabc.dk · [email protected] · 75 52 47 99

Temauge: 8. - 14. november 2015

L

M D

M


øje på Søren Kierkegaards bog Kjer-lighedens Gerninger, som lå på et lille bord. Titlen havde hun svært ved at forholde sig til.- Med det ansvar, jeg havde derhjem-me, turde jeg ikke stole på nogen mennesker, bortset fra mine søstre. Jeg turde ikke tro på noget, for jeg følte, at alting smuldrede. Men jeg var helt sikker på, at der i naturen gemte sig en eller anden kraft og en godhed.Og da hun læste ordet Kjerlighed blev hun nysgerrig på, hvad der gemte sig bag titlen, som syntes at være så langt væk fra hendes virkelighed.

I bogen læste hun gang på gang ordene Du SKAL elske din næste. Med et bydende skal fremhævet med fed. Men hvem var Maja Lisa Engelhardts næste?- Det var jo min mor og far der-hjemme. Jeg kan takke Kierkegaard for, at han tog mig under armen og fortalte mig, at min mor og selv min psykopatiske far er min næste. Så jeg blev formidler mellem de to og prøvede at formilde dem. Der skal gode kræfter til at stå op imod to voksne, der bekæmper hinanden, og samtidig beskytte sine to søstre. Men jeg kunne klare det, fordi jeg læste Kierkegaard.

un taler om Kierkegaard, som om han stadig lever. Som om hun kender filosoffen person-

ligt. En kær ven. Gennem ham for-stod hun, at moren ikke drak for at gøre hende ondt, men fordi hun var

syg. Og at også faren havde brug for hendes kærlighed.Så da Maja Lisa Engelhardt flyt-tede hjemmefra, sørgede hun for at besøge sine forældre jævnligt. Især når det virkelig brændte på, og de skændtes, forsøgte hun at mægle mellem dem. Siden erkendte begge forældre, at de havde begået fejl. Og før de døde, tilgav hun dem. Faren sad hun og holdt i hånden, når hun jævnligt besøgte ham på pleje-hjemmet. - Han døde i fred, og jeg lever i fred med, at jeg har tilgivet ham, siger Maja Lisa Engelhardt.

Også moren så hun med jævne mel-lemrum. De sidste syv år af sit liv var hun ædru, og de havde sjove og dejlige oplevelser sammen.- Hun begyndte at blive klar i sit væsen, og så havde hun syv år, in-den hun gik bort, hvor hun var klar, nærværende og kærlig.

ierkegaard og Bibelen har hun med sig overalt. For da Maja Lisa Engelhardt begyndte at

tro på Gud, gik det op for hende, at man ikke bør have bestemte forvent-ninger og krav til livet, som man måske ikke kan realisere. Det var netop det, der var gået galt for hen-des forældre.- Jeg havde ikke længere ondt af mig selv. For mig var der ikke læn-gere noget, der var uretfærdigt. Det er den forandring, der sker, når du forstår, at hvad der end sker, er der en mening med det, fordi du tror,

>>

siger hun.Kristendommen afspejler sig i Maja Lisa Engelhardts kunst. Hendes male-rier er på én gang landskabsmalerier og kristne billeder – af skabelsen for eksempel. Selv om hun føler, at hun lever i en tid, hvor forstand og videnskab helst skal stå over tro og religion.- Hvis man virkelig skal være nuti-dig, skal man helst være ateist. For er du ateist, går du ind for, at det er din forstand, som du lever efter. Men når du tror, har du ikke brug for forstand og begavelse, men for fuldstændig overgivelse, og den over-

givelse har mennesker så svært ved.- Men det ligger mig så fjernt at missionere. Jeg føler ofte, at kristne fordømmer, men det har man slet ikke ret til. Det er hver mand for sig. Nogle former for kristendom, som er lidt jubelagtige, kan jeg godt væm-mes ved. Men jeg dømmer ingen. Kun mig selv. Jeg har ikke behov for at gå til alters og lade andre se, at jeg knæler. Jeg har behov for selv at tro. Hele grunden for mig i hele mit liv er, at hvor end jeg befinder mig, er jeg hos Gud, og når jeg står hos ham, går al ondskab mig forbi, fordi han værner om mig.

ed siden af kunsten hjælper Maja Lisa Engelhardt børn i voldsramte familier via frivilligt

arbejde i en forening. For hun husker selv, hvor frygteligt det var, at hun ikke kunne tale med nogen om pro-blemerne derhjemme. Og hun ved, at

Med det ansvar, jeg havde derhjemme, turde jeg ikke stole på nogen mennesker, bortset fra mine søstreMaja Lisa Engelhardt


hun var nødt til at tilgive sine foræl-dre for at komme videre. Og at det er derfor, at hun har klaret sig så godt.- Jeg håber, at jeg kan hjælpe børn, som har været igennem det, jeg selv har oplevet. Det er vigtigt for mig at fortælle dem, at de ikke skal føle sig som ofre. For så bliver de i offerrol-len og skyder skylden på barndom-men, hvis det går dem dårligt. Det er så vigtigt, at man ikke bliver ved med at tænke, at man har været igennem uretfærdigheder. Og det store, man kan gøre, er at tilgive, siger Maja Lisa Engelhardt. Hun taler med en sjælden ro. Sluger ingen

ord, ikke engang et par bogstaver. Siger så konstaterende: - Vi er jo nødt til at komme videre.I dag bor Maja Lisa Engelhardt i Paris sam-men med ægtefællen

Peter Brandes, som også er en vel-etableret kunstner. Parret har ingen børn.- Det svigt, jeg selv har oplevet, vil jeg ikke udsætte andre for, fastslår Maja Lisa Engelhardt.- Mit arbejde er mit kald. Jeg elsker de børn, som jeg er omgivet af, men med alt det rejseri ville jeg være kommet til at svigte mine egne børn, og det ville jeg ikke kunne leve med. Så det er en meget vel-overvejet beslutning – man kan ikke få alt i livet. Det har man ikke krav på.

Lena Masri [email protected]

Artiklen har tidligere været bragt i Berlingske.H

K

V


Hele grunden for mig i hele mit liv er, at hvor end jeg befinder mig, er jeg hos Gud, og når jeg står hos ham, går al ondskab mig forbi, fordi han værner om migMaja Lisa Engelhardt



For Martin Bentsen var det vigtigt hele tiden at være den sejeste.Derfor slog han folk ned, stjal biler, sniffede kokain – og sad i fængsel. I alt 17 domme, heraf 16 voldsdomme, er det blevet til. Med tiden opgav han sig selv og regnede med at skulle sidde i fængsel til sin død. Men så begyndte han at læse i Bibelen

Stime på 16 voldsdomme blev stoppet af bibellæsning

>>

Fotos: Leif Tuxen, Scanpix


Martin Bentsen blev tabt på gulvet som spæd. Det var hans 17-årige, psykisk syge mor, som mistede gre-bet om ham, og hun fik aldrig for alvor fat igen. Martin slog sig så

slemt, at han blev indlagt på sygehu-set, og da han blev udskrevet, kom

han til at bo hos sin mormor. Sin far har han aldrig kendt.- Jeg har altid haft utrolig meget krudt i røven, og i skolen havde jeg problemer stort set fra den første

dag. Jeg fik tilbudt medicin for damp, som i dag kaldes adhd, men min mormor sagde nej tak, fordi hun mente, at jeg derved ville blive stemplet som uintel-ligent. Hun sagde altid, at mit hoved ikke fej-lede noget, fortæller Martin.Krudtet bagi var så let-antændeligt, at Martin blev smidt ud af skolen, inden han var fyldt 10 år. Derefter rokerede

han rundt mellem forskellige spe-cialtilbud, så undervisningspligten

kunne opfyldes. Nogle steder var han kun i skole et par timer om dagen, og et helt år kom han slet ikke af sted.- Jeg har aldrig kunnet samle tan-kerne og høre efter, hvad lærerne sagde. Mine tanker fløj rundt, og jeg har aldrig nogensinde haft ro i hove-det. Jeg sad og sagde underlige lyde eller vippede på stolen, og hvis jeg skulle læse i en bog, var jeg nødt til samtidig at sidde og slå i bordet for at kunne koncentrere mig. Kun hvis noget virkelig interesserede mig, kunne jeg fokusere – ellers var det helt umuligt for mig, mindes han.

Normale folk var idioterDa Martin skulle begynde i 8. klasse, flyttede han hjem til sin mor, som boede i Aalborg Øst. Et nabolag, hvor det var let at komme i dårligt selskab.

- Jeg begyndte at stjæle – cykler, knallerter og i butikker. Jeg var også med til at smadre døre og vinduer og lave anden form for hærværk. Siden kom biltyverier, byture og vold til. - Som 15-årig fik jeg min første betingede dom, som var for 23 for-skellige forhold – vold, tyveri og hærværk. Tingene var ikke så strikse dengang; man kunne stjæle 20-30 biler og blot modtage en betinget dom. Og gjorde man det samme en gang til, fik man bare en betinget dom mere.I alt har Martin fået 17 domme, heraf 16 voldsdomme. Og han var bare 16 år, da han første gang sad inde. Dermed er han med til at sandsynlig-gøre rigtigheden af de vurderinger, som siger, at omkring halvdelen af de indsatte i danske fængsler lider af adhd.- Det var ikke den fedeste oplevelse


Normale folk var jo idioter – for hvorfor gå på arbejdehele dagen og lægge penge til side, når man bare kan sælge fem kilo hash eller røve en bank?Martin Bentsen

>>

Jeg har altid haft utrolig meget krudt i røven, og i skolen havde jeg problemer stort set fra den første dagMartin Bentsen


at sidde inde, men da jeg kom ud til vennerne, var jeg sej, fordi jeg havde været i fængsel. Et eller andet sted nød jeg mit liv på det tidspunkt. Jeg var 16 år og mente virkelig, at jeg havde fat i den lange ende. Jeg stjal biler, var sammen med piger og havde stoffer nok. Det var et godt liv, syntes jeg. Jeg følte mig tryg og oplevede, at jeg havde styr på det hele.- Normale folk var jo idioter – for hvorfor gå på arbejde hele dagen og lægge penge til side, når man bare kan sælge fem kilo hash eller røve en bank? Jeg følte, at folk ikke havde forstået, hvad meningen med livet er.

En uge uden søvnFor Martin Bentsen var det vigtigt hele tiden at være den sejeste. At overgå andre. Hvis han hørte om en, som på én aften havde slået fem

ned, skulle han partout slå 10 ned. Havde én stjålet 10 biler på en nat, stjal han 16. Ønsket om at toppe listen over de sejeste drev som 18-årig Martin til at holde sig vågen i syv døgn – han havde nemlig hørt om en, som havde været vågen i fire døgn. Søvnmang-len gjorde ham efterhånden dybt paranoid, så han var overbevist om, at der lå soldater på lur i buskene rundt om det hus, hvor han var.- Min kammerat, som var sammen med mig, vidste ikke, hvad han skul-le gøre ved mig, så til sidst tog han mig med ned til en kristen kvinde, som boede lidt længere nede ad ga-den, og som altid talte med alle mu-lige om Jesus. Hun lagde sine hæn-der på mig og bad, og hun fik også mig til at gentage en bøn om, at Gud ville tilgive mine synder, og at Jesus skulle komme ind i mit hjerte. Med

det samme følte jeg helt fysisk, at jeg fik en tung rygsæk taget af skuldrene. - Jeg tænkte, at det var helt vildt, og at der så måtte være noget om snakken et eller andet sted. Men selv om jeg deref-ter droppede stof-ferne og begyndte at gå i kirke og endda var på mis-sionstur i Østeuro-pa, så fastholdt jeg min tidligere omgangskreds og gjorde, hvad jeg plejede at gøre, når jeg var til fest sammen med nogle af dem. Jeg syn- >>

Jeg syntes, at kristne var røvkedelige – de var lidt for normale til mig. Så efter to år, hvor jeg ellers havde været clean, begynd-te jeg en nytårsaften igen at tage kokain, og derefter droppede jeg helt at komme i kirkenMartin Bentsen



Hverken kommunen, psykiatrien eller fængselsvæsenet har kunnet hjælpe mig – og det er jeg faktisk glad for, for så er det tydeligt for alle, at det er Gud, der har gjort det. Det er i hvert fald ikke mig selvMartin Bentsen

>>


tes, at kristne var røvkedelige – de var lidt for normale til mig. Så efter to år, hvor jeg ellers havde været clean, begyndte jeg en nytårsaften igen at tage kokain, og derefter droppede jeg helt at komme i kirken. Det var for svært at stå med Bibelen i den ene hånd og en pose kokain i den anden.

Opgivet af alle – rockere som terapeuterI tiden derefter fortsatte Martin læn-gere ned ad den kriminelle løbebane. Blandt andet var han gennem tre år medlem af Bandidos.- De var ikke så begejstrede for, at jeg slog folk ned, så de fritstillede mig og gav mig en prøvetid. Men jeg røg uklar med dem, fordi jeg lavede syge ting, som de ikke brød sig om.

- På et tidspunkt kontaktede jeg også bandeexitprogrammet for at få deres hjælp til at komme ud af det kriminelle, men de ville ikke vide af mig. Jeg var uden for terapeutisk rækkevidde, mente de, og derfor ville de ikke investere tid og penge i mig.I stedet begyndte Martin for tre år siden at læse i Bibelen, mens han sad inde. Til at begynde med blot lidt ad gangen, men til sidst læste han mere end seks timer om dagen, mens han stregede det ene afsnit efter det andet under med en tuschpen.- Jeg havde prøvet at ændre mig selv og især mit temperament – som nok var mit største problem – flere end 20 gange, og afslaget fra bandeexit-programmet var det sidste stød. At de ikke engang gad prøve med mig,

selv om de egentlig skal sige ja til alle, som opsøger dem, gjorde, at jeg opgav. Jeg accepterede, at jeg nok kom til at sidde i fængsel stort set resten af mit liv. Og når alt alligevel var tabt, kunne jeg ligeså godt vende mig mod Gud og begynde at læse i Bibelen. Jeg havde heller ikke andet at lave – 23 timer med låst dør og kun ude en time om dagen.

Endelig ro i hovedetTil sin store overraskelse mærkede Martin – og ikke mindst hans omgi-velser - at der skete en forandring med ham, mens han læste. Han be-gyndte lige så stille at tænke på en anden måde, og temperamentet løb ikke længere så let af med ham.- Jeg havde sagt til Gud, at jeg ikke kunne forvandle mig selv, så det

måtte han gøre. Jeg havde dog ikke troet, at han ville gøre det. Men da både fængselsbetjente, misbrugskon-sulent og andre indsatte begyndte at spørge mig, hvad der var sket, gik det op for mig, at jeg havde foran-dret mig.- Hverken kommunen, psykiatrien eller fængselsvæsenet har kunnet hjælpe mig – og det er jeg faktisk glad for, for så er det tydeligt for alle, at det er Gud, der har gjort det. Og det er i hvert fald ikke mig selv. Jeg havde som nævnt ikke selv bemærket ændringen, men da min advokat ringede og spurgte, hvad der var sket – folk havde fortalt ham, at jeg var blevet i stand til at styre mit temperament – gik det op for mig, at der var sket noget.


- Min familie kan heller ikke kende mig mere. Jeg er i stand til at sidde stille, hvilket jeg aldrig har kunnet. Og jeg har for første gang i mit liv fået ro – både i mit hoved og i mit hjerte. I samråd med min læge har jeg tilmed droppet medicinen mod adhd. Jeg snakker stadig hurtigt, og jeg bander også en del, men jeg er blevet fyldt af Gud. Han har foran-dret mig fuldstændig. Jeg er frelst på grund af tro. Det bygger ikke på, hvad jeg gør, men på hvad Jesus har gjort, fastslår han.

Det, jeg læser, sætter mig friMartin har flere end 500 A4-ark fyldt med notater fra Bibelen, som han har siddet og skrevet, mens han har læst.- Jeg finder ud af, hvordan tingene

hænger sammen. Det, jeg læser i Bibelen, sætter mig fri, og jeg bliver glad bare ved at snakke om det. Det er helt vanvittigt, hvad der er sket – at jeg kan sidde stille i stedet for at flyve rundt. Jeg er som en helt anden person. Det er faktisk, hvad fængslet har skrevet om min for-vandling – at det er to helt forskel-lige personer.I dag er Martin i gang med en hf. Sin fritid bruger han blandt andet til at spille violin, klaver og guitar og til at synge i Fangekoret, ligesom han også holder foredrag om sin oplevel-se af at blive forvandlet af Gud.


Jeg snakker stadig hurtigt, og jeg bander også en del, men jeg er blevet fyldt af Gud. Han har forandret mig fuldstændig. Jeg er frelst på grund af tro. Det bygger ikke på, hvad jeg gør, men på hvad Jesus har gjortMartin Bentsen


Action, dæmonuddrivelser og umulig skelnen mellem sandheder og løgne. Sådan så hverdagen ud i de seks år, Eva Maria Jørgensen var medlem af den kristne forening Evangelist. I dag har hun forladt foreningen, men savner til tider meningen med livet

Mødet med Evangelist

En verden UDENnuancer




Fotos: Martin Gravgaard


>>



>>


Alt var på spil, når medlemmerne mødtes til guds-tjeneste i foreningen Evangelist.- Det var aldrig bare en gudstjeneste. Det var alt eller intet! Actionpakket kristentro. Vores leder, Christian Hedegaard, var altid spændende at lytte til. Han var sjov, udfordrende, intens og voldsom, og det var fedt at være en aktiv del af en organisa-tion, som jeg oprigtigt troede på gjorde en forskel, siger Eva Maria Jørgensen, 34 år og sygemeldt fra ledighed som følge af sin nuværende graviditet med en dreng med alvorlig kromosomfejl.

Sammen med sin mand, Karsten, og børnene Jos-hua og Julia på fem og tre år, bor hun i Harlev ved Aarhus. Hun er den næstyngste ud af en børneflok på seks og opvokset i et hjem, hvor faren var præ-dikant i Luthersk Mission og moren hjemmegående.- Som barn betød Gud alt for mig, og troen fyldte det meste i vores barndomshjem, mindes Eva Maria, som har læst journalistik og samfundsfag. Hendes første møde med kristne fra en frikirke finder sted i gymnasiet.– Selv om vi troede på Guds suverænitet og almagt i mit barndomshjem, havde jeg ikke oplevet særligt meget spændende ved kristendommen. Sådan var det ikke med de kristne fra frikirken. De var meget optaget af de overnaturlige sider af kristendom-men, så selv om jeg blev hængende i mit lutherske bagland, ’spiste jeg ude’ i frikirkemiljøet engang imellem.

Bønnenat i GørløseFørste gang hun stødte på Evangelist var i foråret 2002, hvor hun var med til et møde i en mindre frikirke i Herning.- Det var det vildeste, jeg nogensinde havde ople-vet! De her mennesker fortalte mig historier om helbredelser og dæmonuddrivelser, som jeg kun havde læst om, siger Eva Maria, som hurtigt be-gyndte at tale i tunger – til stor skræk og rædsel for sig selv, men blandet med en boblende begej-string.Til trods for sin nye, religiøse forelskelse valgte hun at tage på Luthersk Missions Højskole i Hil-lerød. Dog var der blot få kilometer til Gørløse, hvor Evangelists hovedkontor og kirke har adresse.

Og en aften tog hun forbi til en såkaldt bønnenat, hvor man sang og bad til langt ud på natten.- Stemningen var virkelig intens, og jeg oplevede Gud, som jeg aldrig har oplevet ham før. For i ste-det for at tale om Gud, oplevede jeg, at han var helt tæt på, når vi sang lovsange i timevis. Det var vildt og voldsomt, og mit hjerte var solgt, siger Eva Maria.I august 2004 besluttede hun sig derfor for at mel-de sig ud af studiet og blive en del af Evangelist.– Det åndelige kom helt i forgrunden, og jeg var

selv med til dæmonuddrivelser, der gjorde den åndelige verden ekstra virkelig. Endelig havde jeg fundet nogle ligesindede, og jeg fik lynhurtigt følelsen af at høre til og være kommet hjem.

Ingen gråzonerMen når hun lå i sin seng om aftenen, kom tvivlen snigende.– Jeg var bange og overvejede, om det mon var en sekt, jeg var kommet med i. Men det var samtidig utroligt fedt at være en del af Evangelist, for der skete altid noget nyt og spændende, og jeg nød at have en simpel og direkte tro på Gud.En af Eva Marias overvejelser gik på, om hun mon betalte en høj pris i form af absolut lydighed i forhold til kirkens ledere, heriblandt Christian Hedegaard.– Der var ikke plads til tvivl og spørgsmål, og me-get af Christian Hedegaards tale gjorde det svært at skelne mellem løgn og sandhed. Egentlig var det enormt befriende, at alt var sort/hvidt. Ud med det besværlige grå! Kirkens ledere kontrollerede også medlemmerne ved at opfordre dem til jævnligt at omvende sig fra dovenskab eller ikke-accepterede prioriteringer, ligesom de ofte skulle bede hinanden om tilgivelse for forskellige ting – for eksempel uheldige ord-valg, der virkede sårende eller egoistiske handlin-ger. Og talrige gange blev medlemmerne opfordret til at skille sig af med ting, der havde stor affekti-onsværdi.- Vi var meget optaget af Det Gamle Testamentes beretning om Abraham, som ofrer sin søn Isak. Derfor blev vi konstant bedt om at forære de ting

I stedet for at tale om Gud, oplevede jeg, at han var helt tæt på, når vi sang lovsange i timevis. Det var vildt og voldsomt, og mit hjerte var solgtEva Maria Jørgensen

Side 21domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk Side 21

>>

Jeg var bange og overvejede, om det mon var en sekt, jeg var kommet med i. Men det var samtidig utroligt fedt at være en del afEva Maria Jørgensen

Jeg havde investeret alt, hvad jeg stod for i Evangelist. Nu smuldrede alt pludselig mellem fingrene på migEva Maria Jørgensen


Mariager EfterskoleGl. Hobrovej 10 B9550 Mariager

Telefon +45 96 68 27 [email protected]

Mød os på Efterskolernes DagAlle er velkommen til åbent hus den 27. september kl. 13.00 -17.00. Gratis kaffe og kage!

Book en optagelsessamtale til skoleåret 2016-2017 senest den 30. september 2015.



>>


Runa [email protected]

væk, der betød allermest for os. Det var på den ene side en befrielse, men samtidig utroligt hårdt.

Tvivl og troDa Eva Maria valgte at blive en del af Evan-gelist, afbrød hun samtidig kontakten til sine forældre i tre måneder - til forældrenes store bekymring.– Jeg kunne simpelthen ikke overskue at forholde mig til deres tvivl. Jeg havde nok i min egen. Dog var jeg hele tiden klar over, at alt ikke var perfekt i Evangelist. Men lige netop i dette fællesskab havde jeg fundet de fejl, som jeg helst ville leve med, forklarer Eva Maria.Et par år senere kom det frem i medierne, at flere medlemmer af Evangelist havde været udsat for un-dertrykkelse og overgreb. Disse var Eva Maria dog ikke udsat for i så alvorlig grad som mange andre, der i dag stadig kæmper med invaliderende, psyki-ske lidelser som følge af overgrebene.– Men jeg var enormt desillusioneret, da disse ting kom frem, for jeg havde investeret alt, hvad jeg

stod for i Evangelist. Nu smuldrede alt pludselig mellem fingrene på mig, siger Eva Maria, som kort efter forlod Evangelist sammen med cirka 70 pro-cent af den faste kerne.

Meningen med livetDet er nu fem år siden, Eva Maria forlod Evangelist. Årene har hun blandt andet brugt på at bearbejde sin fortid, og hun er efterhånden kommet frem til, at Gud langt hen ad vejen var omdrejningspunktet for det, hun gjorde i foreningen. – Men jeg er blevet klar over, at det er farligt at

droppe gråzonerne, selv om det er be-sværligt, at der ikke findes enkle svar på alle spørgsmål her i livet. Troen har hun stadig i behold, selv om den er knap så klippefast som tidligere.– Heldigvis havde jeg min barnetro at falde tilbage på. Men i perioder savner jeg den grundlæggende og altoverskyg-gende mening med livet! I Evangelist vidste jeg, hvad jeg levede for, fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Dén følelse savner jeg i mit almindelige grå hver-

dagsliv, erkender Eva Maria, som i dag kommer i Citykirken i Aarhus sammen med sin familie.

I Evangelist vidste jeg, hvad jeg levede for, fra jeg stod op, til jeg gik i seng. Dén følelse savner jeg i mit almindelige grå hverdagslivEva Maria Jørgensen

Mariager EfterskoleGl. Hobrovej 10 B9550 Mariager

Telefon +45 96 68 27 [email protected]

Mød os på Efterskolernes DagAlle er velkommen til åbent hus den 27. september kl. 13.00 -17.00. Gratis kaffe og kage!

Book en optagelsessamtale til skoleåret 2016-2017 senest den 30. september 2015.


>>

Fotos: Jamie Høyer

En overnaturlig oplevelse overbeviste Anna-Sophie Aamand om, at hun har en far i himlen, som elsker hende og aldrig overlader hende – eller noget andet menneske – til at skulle klare sig selv

Da Anna-Sophie fandt en far


Min stedmor var ikke interesseret i at få børn, så vores forhold blev svært og kringlet. Derfor endte det efter nogle år med, at hun gav min far valget mellem mig og hende. Han valgte hendeAnna-Sophie Aamand

>>

>>

En stor del af sin barndom har Anna-Sophie Aamand tilbragt på psykia-trisk afdeling. Her besøgte hun sin mor, som var psykisk syg. Forældrene var blevet skilt, da enebarnet Anna-Sophie Aamand var seks år, og Anna-

Sophie kom til at bo hos sin mor, hvor hun snart blev mor for sin mor.- Jeg kom ikke så tit i skole. På et tidspunkt fandt min far fandt ud, hvor galt det stod til, så omkring 4.

klasse kom jeg til at bo hos ham og hans nye kone. Min stedmor var ikke interesseret i at få børn, så vores forhold blev svært og kringlet. Hun kunne ikke rumme den bagage, som jeg havde med mig. Derfor endte det

efter nogle år med, at hun gav min far valget mellem mig og hende, for-tæller Anna-Sophie og fortsætter: - Han valgte hende.

Farvel til morAnna-Sophie kom på efterskole, hvor hun oplevede noget, hun aldrig havde prøvet før: Hun blev populær. Måske fordi hun kunne drikke flere øl og ryge flere smøger – og det der

var stærkere – end de andre. Ven-nerne holdt dog ved, selv om hun i løbet af efterskoleopholdet droppede stimulanserne.I sin gymnasietid boede Anna-Sophie igen i barndomsbyen Sønderborg hos sin mor, men da hun var færdig med gymnasiet, ville hun hurtigst muligt væk – hos faren var hun uønsket, og moren var fuld hele tiden. Derfor tog hun til Silkeborg, hvor hun på teknisk skole tog kokkeuddannelsens grundforløb. I sin praktik arbejdede hun på hoteller i Skotland og Hader-slev.- Tonen var dog for hård til mig, så jeg droppede faget og kom hjem at bo hos mor igen. Det varede lige til en dag, hvor mor vækkede mig ved at sparke mig i hovedet. Hun var både fuld og vred, og jeg tænkte: Det her gider jeg ikke mere. Derfor tog jeg på vandrerhjem i min egen by.

Længsel efter dybe relationerPå opfordring fra en venindes mor besluttede Anna-Sophie derefter at læse til pædagog – og da det var i Odense, hun kom ind, flyttede hun dertil. - Det var virkelig hårdt for mig. I en alder af 23 år skulle jeg lære at sige fra. Jeg havde ikke haft nogen rolle-modeller at spejle mig i, så jeg skulle


Vil du opleve vores fantastiske efterskole, så vil vi gerne vise dig rundt og fortælle dig om vores liv på efterskolen.

Besøg os på Efterskolernes dag den 27. september eller lav en aftale om et besøg og en rundvisning når det passer jer.

www.efterskolen-kildevaeld.dk Telefon 75524777 eller 20110514

Efterskolernes dag

søndag den 27. sept.

kl. 13.00 - 17.00

til at lære at være voksen. Det gik der meget tid med. På et tidspunkt skrev jeg endda en opgave, der hed At være en tillidsvækkende voksen. Det var den proces, som jeg var i gang med - det kostede blod, sved og

tårer og tog lang tid. I løbet af studietiden begyndte Anna-Sophie at savne nogle dybere relationer og tættere venskaber. Fæl-lesskabet med studiekammeraterne oplevede hun som temmelig overfla-disk.- Det blev så fattigt, at vi bare sad og drak bajere og var stive sammen. Men vi kendte ikke hinanden. Jeg ville gerne tættere på dem - og også gerne fortælle dem min historie og min vandring. Derfor begyndte jeg at spørge: Hvem er du? Hvordan voksede du op? Hvad er din historie?- Der var stadig mange bajere invol-veret. Vi var tørstige efter sådanne dybe snakke, smiler hun.

En gåtur på 890 kilometerLængslen efter dybere fællesskaber drev også Anna-Sophie til at søge i forskellige spirituelle miljøer – yo-galejre, ølejre, buddhisme samt det spirituelle bofællesskab Solens Hjerte i Holmstrup lidt uden for Odense.- Jeg kunne dog ikke finde mit ståsted. Så da jeg var færdig med pædagoguddannelsen, besluttede jeg mig for at gå den gamle pilgrimsrute El Camino i Frankrig og Spanien. 890 kilometer på 32 dage – begyndende i Frankrig og sluttende ved verdens ende i Spanien tæt på Atlanterhavet; ved apostlen Jakobs grav i Santiago


Det blev så fattigt, at vi bare sad og drak bajere og var stive sammen. Men vi kendte ikke hinanden. Jeg ville gerne tættere på demAnna-Sophie Aamand




>>

de Compostela.- Jeg var åndelig åben, og en dag kom jeg forbi en meget spirituel tempelridder, der hedder Thomas. Han ringede med en klokke, hver gang en pilgrim gik forbi hans sted, og i hans baghave stod en tipi med en masse billeder af alt muligt – blandt andet af Buddha, men også af Jesus. - Faktisk var der mange små billeder af Jesus, og af en eller anden grund blev mit blik hele tiden draget af de billeder. Jeg faldt i søvn i tipien og sov i lang tid, og da jeg vågnede op, kiggede jeg lige ind i øjnene på et billede af Jesus.

En himmelsk far?Et lille års tid inden da havde Anna-Sophie været til gudstjeneste i By-kirken i Odense, hvor hun havde talt med en kvinde, der fortalte om sit liv med Gud og Jesus.- Vi talte sammen i fem timer. Hun spurgte, om hun måtte bede for mig, og om jeg ville modtage Jesus i mit hjerte. Dagen forinden havde jeg ligget med krystaller på panden, så jeg tænkte, at ja – lad mig bare få det hele.- Da jeg så lå der i tipien et sted på

caminoen, kunne jeg mærke, at det var Jesus, mit hjerte længtes efter. Derfor kontaktede jeg kvinden fra Bykirken, da jeg kom hjem til Dan-mark igen og spurgte, om hun kunne huske mig. Det kunne hun. Faktisk havde hun bedt for mig lige siden, vi mødtes første gangKvinden spurgte Anna-Sophie, hvad hendes største ønske var, og svaret var: Min fars kærlighed. Jeg savner min far.- Hun sagde så til mig, at det godt kunne være, at jeg ikke havde kon-takt med min jordiske far, men jeg havde kontakt med min himmelske far, for ham kunne jeg altid bede til.

- Det lød mærkeligt, syntes jeg, og det ville være pinligt, hvis jeg skulle bede til ham, når jeg ikke engang kunne se ham. Men da jeg lå i min seng om aftenen, tænkte jeg: Nu gør jeg det. Og så foldede jeg mine hæn-der for første gang i mit voksne liv.

Du er ikke aleneBønnen, som Anna-Sophie bad, var enkel og ligefrem: Hvis du virkelig er min far i himlen, og du virkelig eksisterer, så må du give mig et tegn. Kom og hold om mig!

- I det samme mærkede jeg rent fysisk, at der lå en ved siden af mig; helt tæt på mig. Og jeg mærkede, at der var en, som lagde et tæppe rundt om mig - sådan var følelsen. Samti-dig hørte jeg en stemme, som ikke var udefrakommende, men mere inde fra hjertet; den var helt klar og tyde-lig: Du er ikke alene. Du er ikke alene.Efter den oplevelse var Anna-Sophie ikke i tvivl om, hvor hun skulle søge videre. Hun vidste, at Gud er hendes far i himlen, og at det handlede om Bibelen og Jesus. - Dagen efter opsøgte jeg en bud-dhistisk munk og fortalte ham om min oplevelse. Jeg sagde, at jeg ikke havde lyst til at sætte etiket på min erfaring, hvilket han bekræftede mig i, at jeg ikke behøvede, da vi alle er født i Guds kærlighed. Men jeg vidste bare, at det var kirken, jeg skulle søge til. Det, jeg havde oplevet, havde med Bibelen og Jesus at gøre, og det var ikke andre steder, jeg skulle søge.De næste par år var Anna-Sophie som forelsket og talte om Jesus og hendes himmelske far med alle, som hun mødte. På det tidspunkt arbejdede hun på Cafébiografen og var hurtig til at lægge hænderne på kollegerne og bede en bøn for dem, hvis de var syge. - De var meget åbne og venlige og spurgte, hvad det var for noget, jeg var så optaget af. De syntes, det lød spændende. Ikke en eneste prøvede at få mig indlagt, griner hun. - Jeg drak mig stadig fuld og gik i byen, hvor jeg gerne fortalte folk i baren om Jesus. Du ved godt, at der en, der elsker dig mere end din kæ-reste, og det er Jesus, kunne jeg for eksempel finde på at sige. Folk tog

I det samme mærkede jeg rent fysisk, at der lå en ved siden af mig; helt tæt på mig. Og jeg mærkede, at der var en, som lagde et tæppe rundt om migAnna-Sophie Aamand

det pænt, men stillede også alle mu-lige spørgsmål, og jeg havde mange samtaler og diskussioner om tro.

Bag ethvert menneske står GudSiden dengang har Anna-Sophie været et par år på bibelskole, ligesom hun har gået på Diakonhøjskolen i Aarhus. Selv om hendes kristne tro har gennemgået en udvikling og modning i den tid, er kernen i hendes tro stadig visheden om og erfaringen af, at Gud er hendes him-melske far, og hun er overbevist om, at Gud er helt tæt på alle mennesker – uanset om de er klar over det el-ler ej.- Bag ethvert menneske står Gud. Og den kærlighed, Gud har til alle men-nesker, er ikke afhængig af om folk er troende eller ej. Gud er større end det. Han er altid større. Også større end mine små tanker om, hvordan man skal tro. Heldigvis er han ikke begrænset af min lille tankegang om ham. Selv om mit fundament smuld-rer, så er Gud større end det. Hans hånd er under mig, under alle kirke-retninger og under alle mennesker – troende som ikke-troende. I dag bor Anna-Sophie på et slot i Sverige kaldet Nya Slottet. Stedet er base for et økumenisk lægmands-kommunitet, Ekumeniska Kommu-niteten, som lever i en klosterrytme med tidebønner, gudstjenester, nadver og retræter. Hvor længe hun bliver boende der, ved hun ikke.- Jeg har et fuldstændig åbent sind, smiler hun.


Side 29domino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dkdomino · Læs kirkenyt på www.domino-online.dk

Jeg drak mig stadig fuld og gik i byen, hvor jeg gerne fortalte folk i baren om Jesus: Du ved godt, at der en, der elsker dig mere end din kæreste, og det er JesusAnna-Sophie Aamand

Side 29


HAR DUROD I KÆRLIGHEDEN?

Fotos: Colourbox


>>

At være radikaliseret på den gode måde er at være solidt rodfæstet i noget, der er godt, skriver forfatter og åndelig vejleder Gunni Bjørsted i denne kommentar. For hvor vi har vores rødder, vil i høj grad påvirke vores selvbillede, vores adfærd, vores udstråling – ja, hvad ’vi-bliver-for-nogen-mennesker’



Åh nej, han er blevet radikaliseret!Bare ordet får billeder af hjernevasket tankegang og fanatisk adfærd til at dukke frem på vores indre skærm. Vi hører støjen fra højtråbende bibeloplæ-sere eller koranrecitører. Vi kommer til at tænke på historier om mennesker, der ikke er til at snakke almindeligt med længere, og hvis skråsikre overbe-visninger gør dem ufølsomme og hensynsløse.

Den naturlige, men også triste modreaktion er ofte, at vi bliver bange for virkelig at have en overbe-visning i det hele taget. Vi bliver mistænksomme over for, at der er noget, der er endegyldigt sandt. I stedet producerer vi vores egne sandheder i fuld fart – og kasserer dem igen, når de er brugt op. Det, vi selv synes i øjeblikket, bliver en ’gud’ – som ikke just er den store leverandør af tryghed og pålidelighed.

Rodfæstet i noget godtNogle vil høre det som en kompliment at blive kaldt radikal i forhold til tro og livsstil. Andre vil tage det som en kritik.Jeg tror, der er en farbar vej mellem de to grøfter. Til at finde den vej kan det være en stor hjælp at besinde sig på, hvad ordet radikal egentlig betyder. Det kommer af det latinske radix, som betyder rod. Altså ikke rod som det på mit skrivebord, men den slags rod og rødder, som ethvert træ, enhver plante – og ethvert menneske – har brug for at have for at få næring nok. At være radikal på den gode måde er at være solidt rodfæstet i noget, der er godt.

Et rodløst pæretræJeg sad ved skrivebordet på mit kontor. Min kone arbejdede i haven. Pludselig kom hun gående forbi mit vindue – slæbende på et pæretræ (det var dog

ikke særlig stort … ellers var jeg bestemt gået ud for at hjælpe med at slæbe!). Vi havde købt det to år tidligere, men der var aldrig rigtig kommet gang i det. Og nu havde min kone undersøgt det nær-mere og opdaget, at det var lige til at rykke op. Hvorfor? Fordi det næsten ikke havde slået rødder. Det havde ikke fået fæste, og det sugede alt for lidt næring. Når et træs rodnet ikke er tilstrække-lig dybt, visner træet. I hvert fald bliver det fuld-stændig afhængig af gunstige omstændigheder: hyppig vanding i overfladen og intet blæsevejr. For

det mindste vindstød vil få det til at vælte.

Vis mig dine rødder …Jeg vil gerne være et menneske med dybe rødder, og jeg vil gerne have mine rødder i det allerbedste. For hvor vi har vores rødder, vil i høj grad påvirke vores selvbillede, vores adfærd, vores udstråling – ja, hvad ’vi-bliver-for-nogen-mennesker’. Det, som vores identitet har sine rødder plantet i, er i høj grad bestemmende for, hvilke frugter, vores liv bærer. Suger vores rødder til sig af gold strenghed, af kold magt, af trusler om forkastelse og af betinget kærlighed (du er elsket, hvis du …), vil de frugter, vi bærer, have en tydelig smag af strenghed, kulde, trusler, forkastelse og frygt. Ofte vil de være pakket pænt ind og påsat nydelige etiketter, men det ændrer ikke indholdet. Vi får et hårdt hjerte med et frossent indre. Temperaturen vil falde, hvor vi er, og medmennesker vil fryse. Vi får et bange hjerte med et frygtsomt indre, og vores identitet vil krympe.

Rod i kærlighedenMen suger vores rødder til sig af den evige og betingelsesløse kærlighed fra vores skaber, vil de frugter, vi bærer, smage af kærlighed og være fyldt med sund næring for os selv og vores omgivelser. At have sine rødder dybt forankrede i kærligheden

KOMMENTAR:

At være radikal på den gode måde er at være solidt rodfæstet i noget, der er godtGunni Bjørsted


>>

fører til kærlighedens frugter. Vi får et blødt og stærkt hjerte med et pulserende indre. Min erkendelse af, at jeg mere end noget andet har brug for at have mine rødder dybt stukket ned i betingelsesløs kærlighed, er grunden til, at jeg er kristen. Det vækker dyb genklang ind i alle mine behov og længsler, når Paulus i sit brev til kirken i Efesos skriver: Jeg beder om … at I må være rodfæ-stede og grundfæstede i kærlighed ...Hvis jeg ikke er rodfæstet i Guds kærlighed, bli-ver jeg et vakkelvornt menneske, som ikke rigtig hører til nogen steder, og som andre kan flytte rundt på - og som ikke bærer frugt. Hvis jeg ikke er rodfæstet i Guds kærlighed, vil jeg være nødt til at drøne rundt og lede efter, hvem jeg virkelig er og hektisk opsøge anerkendelse og ’sandheder’, der kan holde mig oprejst som kompensation for min rodløshed. At lade sig elskeJeg tror på, at Jesus kom med den betingelsesløse kærlighed fra Gud til os. Han fortæller os, at vi er til, fordi Gud elsker os. At leve i Guds gode plan er at lade sig elske og som frugt af det selv elske Gud af hele sit hjerte – og sit medmenneske som sig selv.Denne helhjertede sugen-til-sig og given-videre af Guds kærlighed: dét er at være radikal på den

sunde måde. Det er ikke en radikalitet, der fører til manipulation eller trusler eller magtudøvelse.Den radikale Jesus-troende er klar over, at Guds kærlighed i Jesus ikke er hans egen eksklusive be-siddelse, som han har mere ret til end andre; men den er Guds gave til ham, som han – efterhånden som han får mere og mere tillid til den – åbner hele sit hjerte for og lader hele sit liv præge af.

En mand på et kors tvinger ingenGod radikalitet er helhjertet involvering i Guds betingelsesløse kærlighed. Den kærlighed, som får Jesus til at give sit liv på korset og stå op fra de døde påskemorgen for derved at sejre over alt det kærlighedsløse og onde. For Guds kærlighed er hel-digvis ikke en lallet accept af det, der er destruk-tivt. Men den er hans indsats – og den indsats kostede Jesus alt – for at skabe nyt i alle os, der ellers sad i lommen på det destruktive og håbløse. Så nu kan vi lade vores rødder fæstne sig dybt i ham, der oprindeligt har skabt os og igen er kom-met til os. Fordi han er vores skaber, er det i ham, vi henter vores ægte identitet.Det sker ikke under tvang eller tryk. Ægte sandhed truer eller undertrykker ikke, og vi kunne aldrig forholde os ærligt og frit til den, hvis den gjorde. Som tidligere domprovst i Odense Rudolph Arendt rammende skrev i Kristeligt Dagblad den 10. januar 2007: Ja, egentlig kan sandheden ikke undertrykke, for så snart den bruges som sådan, har den for-vandlet sig til løgn. Det er fra korset, han vil drage alle til sig. Drage, ikke tvinge, for en mand på et kors kan ikke tvinge nogen.Helhjertet kærlighed er radikalitet på den gode måde.

Gunni BjørstedÅndelig vejleder, præst og [email protected]


At leve i Guds gode plan er at lade sig elske og som frugt af det selv elske Gud af hele sit hjerte – og sit medmenneske som sig selvGunni Bjørsted


Ph.d.-stipendiat Ella Paldam forsker sammen med sin mand, Uffe Schjødt, i 936 helbredelser, som har fundet sted ved prædikanten Hans Berntsens møder. Nogle af helbredelserne synes at være større mirakler end andre, og den overordnede konklusion er krystalklar: Bøn for syge virker – i nogle tilfælde

Forskere: BØN FOR SYGE VIRKER – NOGLE GANGE


>>

Fotos: Martin Gravgaard


Kan sygdom helbredes ved blot at lægge hånden på den syge og bede en bøn til Jesus? I Danmark er især den tidligere forretningsmand Hans Berntsen kendt for at praktisere dette, og at dømme ud fra beretnin-gerne i det blad, som Berntsens for-ening, Mission Danmark, udgiver, er der ingen tvivl om, at bøn for syge virker. Talrige er de mirakler, som omtales i bladene.

Dette vakte i 2008 forskerægteparret Uffe Schjødts og Ella Paldams nysger-righed, så de sideløbende med deres primære forskning ved Aarhus Uni-versitet gik i gang med at kortlægge 936 af de mirakler, som omtales i bladene.- Uffe var stødt på bladene, da han lavede noget feltarbejde i frikirke-miljøet. Vi syntes, det var spænden-de og gik på Statsbiblioteket, hvor vi fik fat i alle eksemplarer af bladet frem til 2012, forklarer Ella Paldam, som i øjeblikket bruger det meste af sin arbejdstid på en ph.d. om de sydcaliforniske chumashindianeres religiøse tro og praksis.- Da vi opdagede, hvor meget mate-riale der var, besluttede vi at gribe det systematisk an ud fra en kvanti-tativ tilgang (forskning ud fra store datasæt med konkrete, målbare data, som præsenteres numerisk og ofte kategoriseres ved hjælp af statiske metoder, red.). Det er en nem og me-get håndgribelig ting, at mennesker får det både psykisk og fysisk bedre af at være religiøse.

At udfordre sit verdenssynUffe Schjødts og Ella Paldams håb er på baggrund af deres forskning

i Hans Berntsen-helbredelserne at kunne publicere en artikel i et in-ternationalt religionsvidenskabeligt tidsskrift. Artiklen er indsendt til et tidsskrift med den foreløbige titel Miracles and pain relief: What cured diseases in 936 testimonies reveal about charismatic prayer healing.- Jeg synes, det er et interessant område, fordi religion og videnskab flyder lidt sammen. Ofte er der i vo-

res samfund ellers en spænding mel-lem de to ting, men her bliver troen meget håndgribelig og relevant. Det er helt vildt spændende, og det interesserer og undrer mig. Jeg er ikke selv religiøs, men det er en dyb, personlig undren og interesse i, hvad der er på spil, som driver mig. - Det gælder om at udfordre sit eget verdenssyn. Sådan er det i hvert fald for mig, lyder det fra Ella Paldam.

Noget er mere mirakuløst end andetI arbejdet med at undersøge de 936 helbredelser har Uffe Schjødt og Ella Paldam valgt at tage beretningerne i Missions Danmarks blade for på-lydende. Parret lægger vægt på, at beretningerne er mangeartede, og at der har været en form for udvælgelse fra Mission Danmarks side, inden be-retningerne er blevet offentliggjort.- Vi ved, at vi står med et datasæt, som er stærkt i Mission Danmarks egne øjne, for de har fundet beret-ningerne værd at udgive. Dermed kan vi ikke kritiseres for selv at have udvalgt bestemte mirakler, som vi så kigger nærmere på. Vi har taget det, som Mission Danmark selv har udvalgt, forklarer Ella Paldam.

Parret bruger et statistisk kodesy-stem for de sygdomme, som er om-talt i bladene. Det er samme system, som FN-organisation WHO bruger. Derudover har de kigget på de 40 of-test forekommende lidelser, ligesom de har kodet for alder, køn, geografi samt en række andre ting. - Det er helt tydeligt, at der er nogle helbredelser, som er mere mirakuløse end andre, men det er enormt svært

at kvantificere det, så det bliver sta-tistisk robust, siger Ella Paldam.

Enorm pragmatisk tilgangSchjødt og Paldam kigger i deres forskning på det samlede antal af forskellige sygdomme. Det vil føre for vidt at gå ind i de enkelte historier. I hvert fald lige nu.- Vi har da en tanke om at kontakte så mange som muligt af de 936 per-soner, der her skrevet om deres hel-bredelse i Mission Danmarks blade. Måske gør vi det i samarbejde med nogle studerende. Lige nu kan vi bare ikke gå ind i den enkelte histo-rie – selv om der er nogle beretnin-ger, som er virkelig fantastiske, siger Ella Paldam.Det, som træder frem, når man kig-ger på de mange helbredelser under ét, er, at langt de fleste helbredelser er for sygdomme, som med Paldams ord har subjektive symptombilleder. Altså symptomer, som til dels kom-mer og går. Det gælder for eksempel visse psykiske lidelser, adfærdsfor-styrrelser, ondt i ryggen og gigtsmer-ter. - I nogle tilfælde har folk haft smer-ter i 30-35 år, som forsvinder efter bønnen. Vi kender naturligvis ikke

langtidsudsigterne; vi har kun et øjebliksbillede af, at de er blevet helbredt. Nogle fortæller, at smer-terne senere vendte tilbage, men så ringede de til Berntsen og fik endnu en bøn, hvorefter smerterne igen forsvandt. For andre er det en engangsting. Der er en meget stor fleksibilitet i forhold til, hvordan helbredelserne er foregået.- På møderne med Hans Berntsen er

der i det hele taget meget stor plads til, at folk kan opleve helbredelse på alle mulige måder. Om det sker ved et direkte indgreb fra Gud, eller om det sker igennem lægerne er ikke så afgørende. Der er en enorm pragma-tisk tilgang til det, og man kan for-tolke sin helbredelse, som man vil.

Spirituelle transformationsprocesserElla Paldam har med egne ord læst om helbredelserne i Mission Danmark-bladene forfærdelig mange gange. Nogle af dem handler om til-syneladende ret små problemer, som folk har fået hjælp til - men det har alligevel ofte haft en kæmpe betyd-ning for folks måde at leve og fortol-ke deres tilværelse på. I frikirkelige miljøer ville man måske sige, at folk var blevet omvendt. Ella Paldam har nogle lidt andre ord for det:- Der er nogle spirituelle transfor-mationsprocesser, som er ret bemær-kelsesværdige. Flere beskriver, at de har fået et helt andet liv igennem det. Så kan man selvfølgelig altid diskutere, om man skal kode det som et eller andet psykisk, men vi tager kun de ting med, som folk selv har skrevet.

>>

- Jeg synes, det er et interessant område, fordi religion og videnskab flyder lidt sammen. Ofte er der i vores samfund ellers en spænding mellem de to ting, men her bliver troen meget håndgribelig og relevant Ella Paldam



>>

Det er helt vildt spændende, og det interesserer og undrer mig. Jeg er ikke selv religiøs, men det er en dyb, personlig undren og interesse i, hvad der er på spil, som driver migElla Paldam



>>

- Det, som vi ikke har noget mål for, men som også kunne være interes-sant at undersøge, er: Hvor stor en procentdel bliver helbredt? Og er der forskel på helbredelsesprocenten, når Berntsen beder for folk i en frikirke frem for på for eksempel en helse-messe?

Bøn virker – i nogle tilfældeKonklusionen for Ella Paldam er rela-tivt klar: I nogle situationer kan bøn for nogle syge have en virkning.- Det er lidt på samme måde, som når det alternative virker for nogen. Men der er dog forskel på det religiøse og på alternativ behandling, for religion er typisk en større pakke. Religionen påvirker flere domæner af livet end for eksempel akupunktur gør. - Både når det gælder det alternative og placeboeffekter, afhænger virk-

ningen rigtig meget af patientens forventninger til behandlingen. Så hvis man er overbevist om, at det vil

have en effekt, så virker det at bede. - Berntsen er jo kendt for at bede for syge, og han er en behandler, som folk har stor tillid til. Det kan ikke undgå at have en effekt. Det siger han også selv: Troen kommer af det,

Det er helt tydeligt, at der er nogle helbredelser, som er mere mirakuløse end andre, men det er enormt svært at kvantificere det, så det bliver statistisk robustElla Paldam


man hører og ser. Det virker, som om han bevidst bygger folks forventnin-ger op til sine møder - blandt andet

ved at inddrage personer, som fortæl-ler om, hvordan de tidligere er blevet helbredt gennem bøn.- Psykosomatiske effekter findes ved mange af de typiske helbredelser på Berntsens møder. Hvis man for

eksempel har slidgigt i knæet, er man blevet skannet, og det er kon-stateret, at brusken er nedslidt. Hvis

smerten så forsvinder som med et fingerknips efter en bøn, kan det godt være, at brusken stadig mangler - men så oplever man det jo som en helbredelse.- Det, synes jeg, er su-perspændende. At man uden at tage medicin eller noget kan finde noget, som virker. Det er virkelig fantastisk.



JEG TOG ET ÅR PÅ

TEOLOGILINJEN”Når jeg refl ekterer over min tid på Mariager Højskole, bliver jeg lidt overvældet. At kunne befi nde sig et sted, hvor teologi møder karakter, hvor fællesskab møder mission, og hvor fantastiske faciliteter møder Danmarks smukkeste natur... Hvor undervisningen møder kirkepraktik, hvor hvile møder løbeskoene, og hvor lærerne møder én med venskab… Hvor forventninger møder omfavnelse, hvor discipelskab møder lederskab, og hvor hjertet møder Jesus. Det er næsten for godt til at være sandt, men sådan er Mariager Højskole.” - Christoffer Fryd

Discipelskabslinjen Teologilinjen Leadership stream Studielinjen

Mariager Højskole - Hjulhusvej 12b - 9550 Mariager DK - Tlf.: 96 68 26 68 - www.mariager-hojskole.dk - [email protected]

Integrationslinjen

MH15_Annonce_Domino_224x300.indd 1 09/09/15 14.46


Tænk, at fejre et nederlag! Det gør man her. Især langfredag i det herrens år 2014. Her gik det høj-tideligt for sig på denne fredsommelige slagmark, hvor statsminister og dronning flankeret af det halve kongerige mindedes og fejrede danmarks-historiens mest omtalte nederlag – nederlaget i 1864. På Dybbøl banke. Boaz sidder ved siden af mig og skuer roligt ud over Flensborg fjord. Vi kan uden problemer se over til broderlan-det, som for en menneskealder siden igen var vores fjende nummer et. Jeg kommer til at tænke på Leo Tolstoj, som bare fem år efter 1864-massakren af den danske hær udgav bogen Krig og Fred. Nok havde han et stort ud-syn, men mon han havde preussernes

slag mod stormagten Danmark i tanke? Tja… Han havde jo nok mest øje på Napoleon og krigens indvirkning på Ruslands aristokrati. Al-ligevel fik han draget sine læsere ind i de små personlige historier, der til sammen giver et billede af et folks oplevelser af krig. Krige er jo ikke blot

G R Æ N S E L A N D E T

For underligt at vinde ved at dø

Med udgangspunkt i det sønderjyske grænseland reflekterer præst Rasmus Elkjær Larsen over tro, ånd og liv – altid i godt selskab med labradoren Boaz. Denne gang handler det om sejre fra fortiden

generaliserende, selv om de ledes af generaler. De påvirker det enkelte menneske dybt – både dem, der dør for deres land, og dem, der står tilbage med ar på krop og sjæl. Hurra for en andens sejr

I kristendommen fejrer vi også en sejr, som vi ikke selv har vundet. Nemlig Guds sejr. Det er faktisk forunderligt, eller som mine konfirmander udtryk-ker det: for underligt, at Jesus ved at dø netop vandt sejren over menneskers største fjende - en fjende, som samtidig var blevet en del af os selv på godt og ondt.Det er da tankevækkende, at vi som et kristent folk fejrer langfredagssej-

Det er da tankevækkende, at vi som et kristent folk fejrer langfredagssejren med et kors, som i samtiden var et tortur- og henrettelsesinstrumentRasmus Elkjær Larsen


For underligt at vinde ved at dø

Rasmus Elkjær LarsenPræst i Frikirken i [email protected]

ren med et kors, som i samtiden var et tortur- og henrettelsesinstrument. Hvem ville nu til dags gå rundt med en elektrisk stol om halsen?Men det ville måske være for bøvlet at skulle gå rundt med en rund, flad sten om halsen som sym-bol på den tomme grav; på Jesus’ opstandelse fra de døde?

War is overEr det torden, vi kan høre i det fjerne? Boaz har bestemt også bemærket det, og nu kan vi se lyn over Tyskland. Det er nærmest som et ekko af krigens kanonild. Over os sortner himlen af ravne. Heldigvis er krigen for længst afsluttet. Det gælder faktisk også den åndelige krig, som fik sin afslutning på Golgata, da Jesus sagde den berømte sætning: Det er fuldbragt! Det er færdigt.

Slut. Overstået. Tilendebragt. Sejren er vundet. War is over.Det er bare ikke alle, der ved det, og der kæmpes fortsat rundt omkring i et desperat håb om, at sejrens udfald måske endnu kan påvirkes. Lad os i stedet kæmpe for, at alle må kende sandheden! Fred, fordragelighed og venlige smilHer på den forblæste banke er der mange turister; også fra Tyskland. Tænk, hvis folk ikke var klar over, at slaget dengang udgjorde en ende på hele den daværende krig, og derfor den dag i dag fort-satte disse kampe på liv og død. Det ville jo være groteskt, og det er heldigvis heller ikke på nogen måde tilfældet. Her er fred og fordragelighed og venlige smil mennesker imellem. Boaz ved nok ikke noget om, at Jesus har sejret på et kors for omkring 2.000 år siden. Han har igen kastet sin kærlighed på en hund af anden etnisk oprindelse end dansk. Den anden hund er lige sprunget ud af en lækker, kongeblå bil på tyske nummerplader. Inden jeg bliver grebet af misundelse og materia-lisme, vil jeg glæde mig over freden også på det her sted. Jesus har vundet sejren for os alle sammen: Én gang for alle!

Tænk, hvis folk ikke var klar over, at slaget dengang gjorde en ende på

hele den daværende krig, og derfor den dag i dag fortsatte disse kamp på liv

og dødRasmus Elkjær Larsen

Foto: Rasmus Elkjær Larsen

Best Western Hotel HeBronHelgolandsgade 4, 1653 Kbh. V +45 33 31 69 06 ·hebron.dk

Book allerede i dag.

Bo centralt i KøBenhavnStor morgenbuffet inkluderet i prisen • Gratis internet • Medlem af Green Key • Mødelokaler op til 40 personer

BEST WESTERNwww.prorex.dk Telefon 74563343

Kristne på flugtDa ProRex i sommer udgav ”De dræber kristne” og ”Tro trodser ISIS”, havde ingen drømt om, hvor forfærdende aktuelle bøgerne skulle blive – også for danskerne!

De dræber kristne er otte stærkt trosstyrkende vidnesbyrd om Guds omsorg.

Læs om kristne, for hvem Kristus er vigtigere end livet.

Læs om muslimer, der oplever Kristus så stærkt, at de må give deres liv til ham vel vidende, at de straks efter vil være på dødslisten.

Læs om, hvordan Gud mirakuløst griber ind og viser sig lige så stærkt og konkret i dag, som for Gammel Testamentes Daniel i løvekulen.

En læser skriver på Facebook: ”En fantastisk bog, som midt i sin indsigt og gru er så livsbekræftende, at den ikke lader nogen uberørt ...”

De dræber kristne · 219 sider · kr. 199,95

Tro trodser ISIS taler de forfulgtes sag. Forfatteren dokumenterer ISIS’ trussel på verdens-plan – at de har er-klæret at fortsætte fremmarchen, indtil kristendommen er udryddet fra jordens overflade.

Bogen opfordrer til handling og giver enkle, konkrete forslag til, hvad vi kan gøre for at overvinde forføl-

gelserne – en kamp, der ikke kan vindes med våben, men i tro og bøn.

Bibliotekerne skrev i deres anbefaling: ”Det er stof til eftertanke for alle, der ønsker at vide mere om den komplicerede situation i Mellemøsten, om truslen fra ISIS og om mulighederne for handling imod religiøs forfølgelse. Der bygges bro og rækkes hænder ud ...”

Tro trodser ISIS · 168 sider · kr. 149,95Sæt-pris på www.prorex.dk · kun kr. 300,00


B Ø G E R

Tro trodser ISISOm at bevare kristendom-men i dens vugge og i vores egen baghaveOmvend dig til islam eller dø. For mange kristne er det den bar-ske virkelighed, som de står over for lige nu og her. I denne bog dokumenterer John-nie Moore Islamisk Stats (IS) trussel mod kristentroen globalt set; IS har erklæret, at de vil fortsætte deres fremmarch, indtil kri-stentroen er udryddet fra jordens overflade. Men modige mænd og kvinder trodser IS og deres brutalitet. Denne bog præsenterer os for nogle få af dem. Samtidig giver Moore konkrete forslag til, hvad man kan gøre for at overvinde nutidens bar-bariske, religiøse forfølgelse.• ProRex• 168 sider• 149,95 kroner

JL

Medmennesker på menuenLivshistorier og opskrifter20 nydanskere fra 17 forskellige lande på fem kontinenter for-tæller, hvorfor de nu bor i Danmark, ligesom de også beskriver deres oplevelse af Danmark og danskerne. Hver enkelt giver tillige opskriften på en ret fra deres hjemland.Bogen er redigeret af Line Grønbæk Andersen og Gitte Knudsen, som begge er aktive i Internatio-nalt Kristent Center i Aarhus, hvor idéen til bogen opstod.• Fokal• 160 sider• 199,95 kroner

JL

Hvorfor Israel?Willem J.J. Glashouwer sætter fokus på Israels og det jødiske folks bibelske betydning for kristne i dag. Eksisterer der et særligt forhold mellem nutidens Israel og den kristne kirke? Går dele af Bibelens forudsigel-ser i opfyldelse i Mel-lemøsten i dag? Er der en åndelig dimension på spil, når det hand-ler om staten Israel?Glashouwer er leder af organisationen Christians for Israel International, og han svarer et klart ja til alle de tre ovennævnte spørgsmål. Inkluderet i bogen er et studiehæfte med 10 lektioner.• Scandinavia• 368 sider• 199 kroner

JL

Bibelens syn på sig selvDenne bog gennemgår, hvad Bibelen siger om sin egen troværdighed og inspiration. Den er skrevet af Peter Olsen, som er ekstern lektor i systematisk teologi ved Dansk Bibel-In-stitut. Hans udgangs-punkt er, at Bibelen er et sandt, troværdigt og forståeligt budskab fra Gud til menneske-heden - og at Bibelens ord samtidig er bærere af Guds egen virkelighed, så den ikke kun er en åben-baring om Gud, men også en åbenbaring af Gud.Bagerst i bogen er der fem studieoplæg, som kan bruges i mindre grupper.• Dansk Bibel-Institut med flere• 138 sider• 49 kroner

JL

Himlen tur/returEn pilots sande historieEt flystyrt … en enkelt overlevende … en rejse til himlen – og tilbage igenDale Black fortæller om, hvordan han for flere end 40 år siden som den eneste over-levede et flystyrt i et mindre fly. Han havde en nærdødsoplevelse, hvor han besøgte him-len, og han blev aldrig den samme igen. Ikke kun kom han sig mirakuløst over de fleste af de fysiske skader; han var også blevet fyldt af kærlig-hed til andre mennesker. Efter råd fra sin bedstefar fortalte han i mange år ikke om sin oplevelse til nogen – i stedet beslut-tede han sig for at vise oplevelsen gennem sit liv, som han blandt andet viede til et væld af forskel-lige missionsprojekter. Først nu – efter fire årtier – fortæller han, hvad der skete dengang i 1969.• Scandinavia• 218 sider• 199 kroner

JL

Herren vil give jer byenForbederens håndbogPäivi Heikkilä er en finsk, kristen leder, som opfordrer kristne i hele Europa til at bede for det samfund, som de er en del af. I bogen fortæller hun om sine erfaringer med at bede for borgmester, byråd, vandforsyning med mere. Hun gør flittigt brug af bibelcitater, og bogen er tænkt som en håndbog for den, der ønsker at engagere sig i bøn for sit land og sit samfund.Herhjemme har ugeavisen Udfordringen ladet sig inspirere af Heikkilä til at opfodre kristne på tværs af kirkesamfund til at etablere bedegrupper i alle landets 98 kommuner. • Udfordringens Forlag• 191 sider• 148 kroner

JL


B Ø G E R

Mor er den bedste i verdenHvorfor vil kvinder så ikke længere være mødre?I 2013 bragede biolo-gen Nils Arbøl igen-nem i den danske offentlighed med bogen Det moderløse samfund. Denne bog er en forkortet og lettere tilgængelig udgave af den oprindelige debatbog, som var meget videnskabeligt funderet. Der er dog stadig masser af gods i den reviderede udgave, hvor Arbøl behandler emner som lave fødselstal, kvinders fertilitet, fravalg af børn til fordel for egne interesser, sex som ansvarsfri forlystelse, abort, designerbørn, stressede mødre og stressede børn. Arbøls udgangspunkt er, at kvinder biologisk set er designede til moderskab, og kun ved at tage denne rolle 100 procent på sig, kommer børnene, kvinden selv og hele samfundet til at fungere optimalt.• Quenswood• 417 sider• 198 kroner

JL

Som stor dreng forsøgte Josh McDo-well flere gange at slå sin far ihjel. Faren var alkoholiker og tæskede moren og børnene. Dertil kom, at Josh indtil sit 13. år blev seksuelt misbrugt af en logerende, som hjalp til på gården. Som 12-årig knækkede noget inde i Josh, da en storebror brød med familien og helt bogstaveligt flyttede sit hus, der ellers lå på gårdens grund, væk. Fra da af lukkede Josh helt af for Gud. Da han kom på universitetet, pro-vokerede han en gruppe kristne, som til gengæld udfordrede ham til at modbevise den kristne tro. I sin iver for at gøre netop det, rejste Josh til Europa for at komme så

Kærligheden gør nogetOpdag et hemmeligt og utroligt liv i en almindelig verdenBob Goff deler ud af sine erfaringer med at elske – ikke i form af tanker og følelser, men i handling. Han demonstrerer, at det ikke er vanskeligt eller uopnåeligt at leve ud fra sit hjerte. Det lig-ger tværtimod lige for, så man kan begynde at elske, straks man vågner om morgenen. For kærligheden gør noget – skriver breve, bestiller pizzaer, plukker blomster, graver brønde ...Bob Goff er medejer af et advokatfirma og har et visitkort, hvor der bare står Hjælper. Derudover er han grundlægger af organisationen Restore Inter-national, som hjælper børn i Uganda og Indien.• Scandinavia• 244 sider• 199 kroner

JL

EvnenFire forskellige teen-agere med hver deres særlige – eller måske snarere overnaturlige – evne finder sammen i kampen mod den tiltagende, nærmest dæmoniske ondskab, som er begyndt at tage magten på deres skole. Romanen er skrevet af Vibeke Binderup, som er lærer, og tanken er, at den bliver den første i en serie.• Udfordringens Forlag• 183 sider• 148 kroner JL

Uforfærdet Den sande historie om en mands rejse fra ubeskrivelige smertelige minder til ufattelig nåde

tæt på de originale bibelmanu-skripter som muligt. Hans søgen endte med, at han erkendte, at Bibelen er sand. Han valgte at give sit liv til Gud og begyndte derefter på en rejse af tilgivelse, hvor han nåede at genoprette forholdet til sin far. Siden da har han gennem flere end 50 år med organisationen Campus Crusade for Christ rejst over hele verden og talt til millio-ner af unge.•Scandinavia•258 sider•199 kroner

JL

Advokatselskab med møderet for højesteret

Jernbanegade 37, 6870 Ølgod, og Kongensgade 36, 1., 6700 EsbjergTlf. 75 24 46 00 - www.advopartner.dk – [email protected]

Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enkemand skal skifte med børnene, hvis afdøde havde særeje? Derfor ophæver mange ægtefæller deres særeje, når de kommer i pensionsalderen, således at de på normal måde kan beholde alt og sidde i uskiftet bo med fællesbørnene ved den enes død.” Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i familie- og arvemæs-sige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke, der hensidder i uskiftet bo, i Statsti-dende skal indkalde afdødes kreditorer med den følge, at hun kun hæfter for de krav, der anmeldes inden fristens udløb?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at gaver på ikke over 59.800 kr. årligt er afgiftsfri, ikke kun til ens børn og børnebørn, men også til ens forældre, mens gaver mellem søskende er indkomst-skattepligtige?” Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en gift mand ikke må sælge eller pantsætte villaen, der er familiens bolig, uden sin kones samtykke? Det gælder dog ikke, hvis villaen er mandens særeje.”Det er derfor vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en enke ikke kan sidde i uskiftet bo med sin afdøde mands børn fra første ægteskab, medmindre børnene giver deres samtykke? Af den grund opretter mange par testamente, hvorved de begunstiger hinanden mest muligt”Derfor er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ægtefælles arveret ophører fra den dato, hvor en separationsbevilling eller separations-dom foreligger?” Af denne grund er det vigtigt at få den rette assistance i arve- og familieretlige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at ved gaveoverdragelse af fast ejendom til ens børn modregnes tinglysningsafgiften til skødet i betalingen af gaveafgift?”Af denne grund er det vigtigt at få den rette rådgivning i familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at man ved testamente kan bestemme, at børnenes arv skal være særeje – og at man yderligere i testa-mentet kan tilføje, at ens børn senere (f. eks. når de fylder 50 år) er berettiget til at ophæve særejet igen?”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance i arve- og familiemæssige forhold.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at kun en person, der har boet i mindst 5 år i Danmark, er berettiget til at købe sommerhus hér? - Det gælder også, selvom køber er dansk statsborger.”Det er derfor vigtigt at få den rette assistance ved handel med fast ejendom.



Søren Kokkenborg

”Vidste du, at en ansøgning om gældssanering og behan-dling af en gældssaneringssag er gratis for dig?”Derfor er det vigtigt at få den rigtige juridiske rådgivning i alle forhold.

De Vestindiske Øer

Oplev et stykke af Danmarks historie og øernes eksotiske skønhed. Besøg St. Croix, St. Thomas, og St. John. Se hvordan Dan-mark har været med til at sætte præg på dem, da byer og gader har beholdt deres danske navne.

Dato: 6. - 21. november. Rejseledere: Ingrid og Ole Bjergely Chris-tensen, Odder

Bestil special program på 7592 2022 eller læs mere på:

Hurtig tilmelding!


M U S I K

Anne Marie Sangill Holmsgaard: Desert Lands RedeemedDette er et debutal-bum fra Anne Marie Sangill Holmsgaard, som har skrevet og komponeret alle al-bummets 12 numre selv. Teksterne handler blandt andet om at have tillid til Gud, finde sin plads i livet, at kirken er et håb for verden, at efterligne Jesus og vise, hvem han er. Musikken er meget domineret af akustisk guitar, som Anne Marie selv spiller, hvor flere numre musi-kalsk kun består af guitar, mens der på andre num-re er fuldt band. Albummet er ret velproduceret og for det meste ret iørefaldende. Teksterne er vel albummets stærkeste side – meget ærlige og di-rekte. Det klæder numrene meget, når der er fuldt band på. Godt debutalbum. Albummet kan kun købes digitalt på for eksempel iTunes og Spotify.

Martin Boesenbæk

Copenhagen 9-11 November 2015

MINISTERS CONFERENCE

Days of revival, specially designed for you as a minister.

Signup at www.missiontoeurope.eu/mc (Conference fee 75€)

And speakers from Mission To Europe.

Main speaker pastor Cash Luna. Pastor of Mega Church Casa de Dios.

Jack og Hans Jørn: - igen igenDette er den anden cd med bugtalerdukken Jack og entertaineren Hans Jørn Østerby. Jack giver den som rapkæftet københav-nerdreng, mens Hans Jørn er sindig jyde. Makkerpar-ret reflekterer – mere eller mindre intelligent – over det at være barn og ung samt over troen på Gud, hvem Gud egentlig er, og hvad han mon vil os mennesker. Efter hver snak er der en – for det meste - omfangsrig sang, som synges af Emilie Rasmussen, Alberte Østerby og Laura Østerby eller rappes af Kristoffer Markussen. Alle sange er skrevet af Hans Jørn Østerby.

JL

Gospel-kids: Fuldstændig friEn skøn børne-cd, som i skrivende stund ligger øverst på salgs-listen på tværs af alle medier hos udgiveren, Forlagsgruppen Lohse. 12 danske, nyskrevne sange sunget af fem piger suppleret af et enkelt rap fra en herrestemme. Musikken er enkel og varierer mel-lem uptempo-numre og mere stille sange, og flere numre er stærkt iørefaldende, blandt andet Alt er muligt for dig. Teksten har fået mindst lige så stor opmærksomhed som musikken. Ligefremme hver-dagsord om glæden og friheden ved at tro på Gud. Gospel-kids er i øvrigt langt mere end blot cd-udgi-velser, hvor denne er den sjette i rækken. Det er et helt koncept, hvor man med støtte i materialer fra gospel-kids.dk kan danne lokale børnegospelgrup-per. Således kan man sammen med cd’en også købe singback-cd, usb-nøgle med dansetrin, nodehæfte og inspirationshæfte.

JL


2015FrikirkeNetLederkonference

Årets tema er “Gud bevare Danmark”, og det er kernen i FrikirkeNets vision. Troen på at Guds Riges menneskesyn og prin-cipper er afgørende for et samfunds be-ståen og udvikling. Vi har allieret os med nogle spændende talere, der på hver sit

felt lever det ud i praksis. Derudover har vi et par overraskelser i ærmet, som nok skal sikre, at alle tager berigede hjem.

Vi glæder os til at se jer i København til FrikirkeNets Lederkonference 2015!

GUD BEVARE DANMARK

6. - 7. november i København

HUSK

Ole Backer MogensenPsykoterapeut og sogne-præst i Græsted

TILMELDING OG YDERLIGERE INFORMATION PÅ WWW.LEDERKONFERENCEN.DK

Daniel NorburgMissionsdirektør (EFK) i Sverige

Erik Bjerager Ansvh. chefredaktør og adm. direktør Kristeligt Dagblad

Dan S. JacobiLedende præst i Aalborg Citykirke

Annonce Domino2015.indd 1 18/06/15 09.42


HVAD ER EN FRIKIRKE?

Kendetegnende for de fleste frikirker er:

• Åbenhed – alle er velkomne, også til at undersøge, hvad der foregår, og det koster ikke noget at deltage.

• Relevans – præsten prøver at overføre prædikenens pointer på hverdagslivet.

• Socialt engagement – frikirker ønsker at være en del af løs-ningen på samfundets mange udfordringer.

• Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning – indholdet er ansvar, tilgivelse og næstekærlighed i forholdet til Gud og mennesker. Gudstjenesterne indeholder ofte rytmisk sang, nye salmer, fortællende prædikener, spontan bøn og sam-vær under afslappede former.

• Meget høj grad af frivillighed. Man inviteres til at engagere sig i gudstjenester og andre aktiviteter sammen med andre. I mange frikirker er antallet af aktive frivillige lige så højt som antallet af medlemmer.

Der er omkring 325 frikirker i Danmark, som tilsammen har flere end 25.000 medlemmer.

FrikirkeNet, der står som udgiver af domino, er et netværk af omkring 90 frikirker og frikirkelige organisationer og institutioner fra blandt andre pinsevækkelsen, Apostolsk Kirke, Missionsforbun-det, Baptistkirken, uafhængige frikirker og husmenigheder. Netværket har eksisteret siden 2004.

Læs meget mere om frikirker i hæftet Frikirke for alle på kortlink.dk/awh8 Og læs mere om FrikirkeNet på frikirkenet.dk

Frikirke = meningsfuldt fællesskabFrikirke = åndelig dimension i tilværelsen

Frikirke = personlig relation til Gud

Klassisk kristendom i moderne og tidssvarende indpakning

Fotos: Åbenkirke, Herning


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

L E D E R

Johnny [email protected]

Er Danmark vores land, og hvad betyder det i givet fald for vores måde at forvalte det på? Midt i en verden med omskiftelige grænser, begrænsede res-sourcer, krige, naturkatastrofer og gigantiske flygtningestrømme - hvordan forholder vi os så til det, som er ’vores’?For nylig har vores regering erklæret Danmark for et kristent land, men hvad betyder det? Kan et land, en by, eller et hjem overhovedet være kristent? El-ler er det ikke kun os som individer, der kan være det? I hvert fald stammer ordet kristen fra dem som følger Kristus. Men hvad mener vi så med det, når vi taler om et kristent land? Er det vores historie, fælles religion, vores kultur, vores værdier, vores holdninger, vores handlinger …?

Der er ingen tvivl om, at kristendommen og jødedommen har tilført verden en hel række af de værdier og holdninger, som vi i dag - specielt i den vest-lige verden - anser for essentielle og værdifulde. Og mon ikke de fleste af os helst vil bo i et land, der har været påvirket af disse værdier om for eksempel frihed og lighed, frem for i andre lande? Følgelig har vi naturligvis også et ønske om at værne om disse værdier. Deraf kommer mange af de meningsud-vekslinger, der brydes netop i disse dage. Vores kristne værdier byder os at vise næstekærlighed til mennesker i nød, og samtidig ønsker vi et samfund, hvor disse værdier vedbliver at være de tone-angivende. Nogle mennesker sætter det ene ønske forrest, andre det andet.

Måske den kristne forvaltertanke kan være en hjælp at have i baghovedet? Tanken om, at alt, hvad vi har, i sidste ende kommer fra Gud og er givet til os, for at vi skal forvalte det bedst muligt. Det drejer sig om jorden og afgrø-der med mere, og det drejer sig om den enkeltes evner og formåen - og det ses faktisk også i Bibelens påbud til nationer om på ansvarlig vis at forvalte ressourcer og rigdomme.Hvad indebærer det så at være forvalter? Det betyder i hvert fald, at vi ikke er ejere! Intet af, hvad vi har, kan vi i sidste ende tage æren for. Vi er vel-signet, specielt i Danmark, på så mange måder, og den kristne tanke er, at vi bliver velsignet, for at vi kan være en velsignelse – hvilket til dels er den tanke, som ligger bag det ofte brugte udtryk, at de bredeste skuldre skal bære de største byrder.

Så det er ikke vores, men vi har fået det betroet for at velsigne andre med det. Det betyder til gengæld også, at vi er ansvarlige. Vi vil, også af Gud, blive holdt ansvarlige: Hvad gjorde du/I med det, du/I fik betroet? En lignelse i Bibelen fortæller om en mand, der drog udenlands og betroede en sum penge til sine tjenere. Den ene gravede pengene ned og blev irettesat, fordi han ikke havde brugt dem til at handle med og tjene flere penge – han havde end ikke investeret dem.

Så hvordan investerer vi al den rigdom, vi har i vores liv og samfund? Hvor-dan velsigner vi med den? Ingen har sagt, at det er let at være forvaltere, men det er vores opgave - som enkeltpersoner og som samfund. Må Gud hjælpe os til at være gode forvaltere, der ved, at vi er afhængige af ham, står til regnskab for ham og skal inve-stere det, vi har fået betroet, til gavn for andre.

Vores land? Thomasskolen søger lærer fra oktober 2015

Kan du undervise i matematik, idræt og fysik/kemi. Er du samtidig en auto-ritet, der med humor og nærvær kan skabe entusiasme og læring i dine fag og gode relationer til elever og kolleger - så er du præcis den, vi leder efter.

VI TILBYDER• Fuldtidsstilling:Matematiki2.,7.og8.kl.,idræti7.–9.kl.ogfysik/

kemii7.og8.kl.• En skole med klar profil og kristent værdigrundlag• Gode og dygtige kolleger med masser af energi og engagement

VIFORVENTER,ATDU:• er i overensstemmelse med skolens kristne holdning og aktivt vil ar-

bejde for denne• er læreruddannet med relevante linjefag inden for en eller flere af

fagområderne• er engageret, ambitiøs og nysgerrig i dit arbejde med undervisning og

læring• ønsker at møde mennesker med anerkendelse, tillid og respekt• er robust og fleksibel – og har humor og godt humør

Tiltrædelse: 1. oktober, eller så hurtigt som muligtLØN-ogANSÆTTELSESVILKÅR sker efter overenskomst mellem Finansmini-steriet og LC.ANSØGNINGSFRIST:15.september

Ansøgningmedrelevantebilagsendes til Thomasskolen att. skoleleder Peter Mikkelsen, Dyregårdsvej 9-11, 2740 Skovlunde eller på e-mail til [email protected]

Læs mere om skolens hverdag, profil og værdigrundlag på www.thomasskolen.dk


aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z c

aZ Y Z g Z c

d h 5̂ b Z aaZ b

Wg Z k ` V hh Z c

Y Z WV i

` g d c ^`

k ^i i ^\ ] Z Y h ` a j b b Z cK L U M M E

Musik

Gud og dig

Kreativitet

Discipelskab 9 ugersmissionsrejse

VenskabER

Sport

www.euroclass.dk

Illus

trat

ion:

Pet

er N

iels

en

Selv her efter 26 års ægteskab er jeg stadig så smaskforelsket, at jeg ikke så sjældent gør noget for min dejlige viv, som jeg ret beset ikke gider. Oftest ender det med at kunne betale sig …For nylig tog jeg derfor med hende til et weekendmøde, som jeg bestemt ikke havde øverst på ønskesedlen, men igen kom der en belønning: Sidste indlæg på mødet var en aarhusiansk professor (jow, jow - de findes), der skulle for-tælle os om tillid. Om det var spændende? Det tror jeg nok, det var:

De fremmødte spidsede i den grad ører, da taleren tidligt i sit oplæg ud-nævnte danskerne til at være verdensmestre i tillid. Sådan noget kan vi jo godt lide at høre, men det var beviseligt. Man havde spurgt en masse menne-sker over hele kloden, om de stoler på, at et fremmed menneske vil dig noget godt. Her i landet svarer næsten 80 procent ja til dette spørgsmål, mens man i lande som Brasilien og Uganda er nede på omkring fem procent. Selv lande, som vi føler os mere i familie med som eksempelvis Frankrig og Portugal, lig-ger under 25 procent.

Denne fine førsteplads smitter jo af på vores hverdag og vore relationer:• Vi tør sætte en barnevogn (med barn) uden for en butik eller en café. I

nogle lande er det strafbart.• Vi sælger frugt og grønt ved landevejen og lader både varebeholdning og

pengekasse stå ubevogtet.• Vi betaler skat og forventer, at pengene bliver brugt rimelig fornuftigt.• Vi lægger sedler under vinduesviskere på påkørte biler på Bilkas p-plads.• Når vi spørger om vej, stoler vi på den givne vejvisning.Og så videre.

Professorens konklusion på disse fakta var, at man skal stoppe med at omtale USA som mulighedernes land. Danmark er mulighedernes land!Kom så i gang med at udnytte disse muligheder.

Mange tillidsfulde hilsner

PS: Blev du lidt interesseret i denne professor fra smilets by, så hedder han Gert Tinggaard Svendsen, og han har skrevet en fin, lille bog, der hedder Til-lid (Aarhus Universitetsforlag, 2012).

Vi er mestrene …

Peter Wü[email protected]

Illus

trat

ion:

Pet

er N

iels

en

domino september 2015

Documents