dorthe bleses 20110312 - norsklogopedlag.nonorsklogopedlag.no/uploads/docs/dorthe bleses_20110312_6...

07‐03‐2011

1

Sprogudvikling – konsekvenser forsprogvurdering og tiltag

Dorthe Bleses,

Center for Børnesprog,

Syddansk Universitet

NORSK LOGOPEDLAGS VINTERKURS, Oslo, 12. mars 2011

Understøtte senere læring i skolen

Trivsel og læring her‐og‐nu

Sprog, sociale fællesskaber og læring

• Læsefærdigheder• Personlige, kognitive og sociale udvikling

• Sociale fællesskaber

• Omverdensforståelse

Tidlig identifikation er vigtig!

Tilegnelse af ordforråd

KARLA

Børn bruger hvad de har til at lære mere

”den rige bliver rigere mens den fattige forbliver fattig”

Ordforrådets størrelse

Nye ord pr. måned

NIELS

OSCAR

Hvad ved vi? Betydning af tidlig indsats

Størst ”investment return” af tidlig indsats

Heckman, 2008

•Erfaringer afgørende for sprogtilegnelsen

•Individuelle forskelle i l h d f f

Individuelle forskelle øges over tid

muligheder for erfaringer

•Erfaringer påvirker individuelle forudsætninger

07‐03‐2011

2

Hjernens vækst vs. ”investment return”

7

Problem

• Børn med sproglige problemer i risikozonen for læringsproblemer i skolen identificeres ikke i tide

Antal børn med ”typisk sprogtilegnelse” i DK

*Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse)

Forsinkelser indhentes ikke

*Skibbe, Grimm, Stanton‐Chapman, Justice, Pence & Bowles, 2008

Problem


– Mangel på valide metoder

Undersøgelse af testredskaber i DK (Slott, Bleses & Vach, 2008)

07‐03‐2011

3

Problem


– Mangel på valide metoder

• Børn med sproglige problemer får ikke den indsats de har behov for

– Mangel på sprogrigt miljø i hjemmet dagtilbud, og i skolen

Effektive sprogindsatser

• Sprogrigt læringsmiljø i hverdagen

– Rig sprogmodel

– Understøttende sprogstrategier (herunder dialogisk læsning)

– Struktureret sprogarbejde

Omfang af udvidede interaktionermellem barn og voksne*

Ingen interaktioner

Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud?

Kun interaktioner om rutiner

Minimal interaktioner

Udvidet interaktioner

*Gengivet efter Wasik & Newman 2008

Omfang af åbne spørgsmål*

Hvor ofte anvendes sprogstrategier i dagtilbud?

Lukkede spørgsmål

Åbne spørgsmål

* Siraj-Blatchford & Manni, 2008

Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?

• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation

– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)

– Hvem skal findes? (risikofaktorer)

– Hvilke krav til materialer? (psykometriske)

• Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser

Præsentation

• Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)

• Hvem skal findes? (risikofaktorer)

• Hvilke krav til materialer? (psykometriske)

• Eksempel på et nyt sprogvurderingsmateriale

• Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser

07‐03‐2011

4

Præsentation


Lære at læse (begynderlæsning)

Læse for at lære (avanceret læsning)

Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse)

• Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?

Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelseCDI‐ Forældrerapporter

”se hund”

X

• Studier baseret på CDI‐forældrerapporter 8 mdr.‐3 år•Sprogvurderinger 3‐6‐årige


– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens”

Hvad ved vi? Børns tidlige sprogtilegnelse

KOMBINERER ORD

KOMPLEKST SPROG

SIGER ORD

FORSTÅR ORD

Sproglige milepæle fra 8‐36 måneder

FORSTÅR ORD

GESTIKULATION

VENDINGER

8 9 16 24 25

07‐03‐2011

5

• Lydudvikling

• Ordforråd (bredde – dybde)

• Syntaks og grammatik

• Kommunikative strategier

Sproglige dimensioner fra 1‐6 år

• Narrativitet

• Sproglig (lydlig) bevidsthed

• Typiske mønstre (Bleses et al., 2007; 2008, Bleses & Højen, 2009)

– Rækkefølgen af tilegnelsen af milepæle ”ens"

– Mindre men stabil kønsforskel


300

400

500

600

700forståelse pige

produktion pige

forståelse dreng

produktion dreng

ord

Piger siger lidt mere end drenge

0

100

200

300

8

10

12

14

16

18

20

22

24

26

28

30

32

34

36

alder (mdr.)

ant

al o




Store individuelle forskelle fra begyndelsen


– Store individuelle forskelle fra begyndelsen

500

600

700

800 p5

p10

p25

p50

p75

p90

p95

d

Store individuelle forskelle (niveau)

0

100

200

300

400

16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36

alder (mdr.)

ant

al o

rd

Store individuelle forskelle (vækst)

07‐03‐2011

6







– Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde

• Sprogkompetencer er som etsprogedes men er fordelt over to sprog

• Det tager længere tid at lære to sprog

• Mindst forskelle ifb.lydlig udvikling, størst forskelle

Tosprogede børn

ifb. ordforråd

• Med rette betingelser har tosprogede god sproglig udvikling på begge sprog

• Med rette betingelser kan tosprogede i sidste ende klare sig bedre i skolen end etsprogede


Produktivt sprog Lydlig opmærksomhed • Hvad kendetegner tidlig sproglig udvikling?






– Et og tosprogede børn lærer sprog på samme måde

– Tilegnelsen af talesprog forudsiger læsning

MÅL FOR LÆSEFÆRDIGHEDER

Læseforståelse - for at kunne bruge læsning til at lære matematik, historie, naturvidenskab, dansk…..

Læsefærdigheder skal være automatiserede og flydende

Hvad kræver det at kunne læse?

AFKODNING

r = /r/o = /o/s = /s/e = //

FORSTÅELSE

”rose”

• Det alfabetiskeprincip

• Bogstaver

• Lydlig opmærksomhed

• Ordforråd

07‐03‐2011

7

Hvad kræver det at kunne læse?

• Avanceret ordforråd

• Syntaktisk viden

• Baggrundsviden

Lære at læse (begynderlæsning)

Læse for at lære (avanceret læsning)

Lære at tale (tidlig sprogtilegnelse)

• Lydlig opmærksomhed afkodning

• (Tale)sproglige færdigheder læseforståelse

Hvad ved vi? Talesprog og læsning

• Gode til at forudsige afkodning

• Lydlig opmærksomhed (fx Dickinson et al., 2003; Scarborough, 1998; Schatschneider et al., 2004)

• Bogstavkendskab (fx Lytinen et al., 2006; Scarborough, 1998; Elbro & Scarborough, 2004)

• Gode til at forudsige læseforståelse

• Ordforråd (fx National Research Council, 2008, Ricketts et al., 2007; Tannenbaum et al.,

2006, dansk oversigtsartikel: Gellert, 2008)

• Syntaktisk viden (fx Scarborough, 2001)

• Narrative kompetencer (fx Uccelli et al., 2007; Vermon‐Feagans et al., 2001)

• Baggrundsviden (Aukrust, 2009)

• Første år af læseudvikling især afkodning der forklarer variation, senere talesprog (ordkendskab)

• ‘‘Fourth‐grade slump’’ (Leach, Scarborough, & Rescorla, 2003)

Hvad ved vi? Talesprog og læsning

g p ( g )

• Børn der scorer lavt på alle prædiktorer forbliver ofte langsomme (”the catch‐up leap” afgørende, Shaywitz, 2003)

• Tosprogede børn er ofte forsinkede sammenlignet med etsprogede børn (Nakomoto et al., 2007)

• Især læseforståelse som stiller ekstra krav til talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al 2007)

Hvad ved vi? Talesprog og læsningTosprogede børn

talesproglige kompetencer er forsinket (Nakomoto et al., 2007)

• Ikke‐vestlige indvandrere i Skandinaviske lande klarer sig markant dårligere

• Samme faktorer påvirker et‐ og tosprogede børn (Aukrust2009)




– Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes• Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed

og kommunikative kompetencer må vurderes

– Individuelle forskelle og kønsforskelle

07‐03‐2011

8

Præsentation



Hvad taler vi om?

• ”language delay”

• ”language disorders”

• ”specific language impairment”

• ”primary language impairment”

”d l t l l diffi lti ”• ”developmental language difficulties”

• ”developmental language disorders”

• ” late talkers”

• ”late bloomers”

• ”late language emergence”– Etc…….

44

Hvornår har man sproglige problemer?

• Hvilke cutpoints skal vi anvende i forbindelse med estimering af prævalens?

– Klinisk vurdering (fx Bax, M., & Hart, H., 1976)

– Cutpoint mellem p5 og p10 baseret på forskellige test/forældrerapporter (fx Burden, Stott, Forge, & Goodyer, 1996)

– Mellem 1 og 2.5 SD på sprogtest (fx Randall, Reynell, & Curwen, 1974)

– Kronologisk sprogaldermål? (fx Stevenson & Richman, 1976)

– Forståelse af 3 ud af 5 spørgsmål; produktion af 3‐ords‐sætninger (fx Westerlund & Sundelin, 2000)

45

Hvor mange har sproglige problemer?

• Hvad er prævalensen for sprogproblemer? Ved 3 år?– Populationsbaserede studier

• Lavest: 0.6% (Stevenson & Richman, 1976)

• Højest: 19.0% (Rescorla, 1993)

St di b t å l kt d l ti– Studier baseret på selekterede populationer• Lavest: 1.5% (Stewart et al, 1989)

• Højest: 55.0% (Locke, Ginsborg & Peers, 2000)

•

46

Hvem har størst risiko?• Tidlig sproglig forsinkelse

• Køn

• Sprogproblemer i familien

• Socioøkonomiske faktorer (uddannelse)

E i i• Etnicitet

• Fødselskomplikationer

• Sociale (adfærdsmæssige) problemer

• Emotionel/psykiatriske problemer

• Nelson et al. (2006) U.S. Preventative Services Task for Review. • Law et al. (2000) NHS Health Technology Assessment Program• Danske studier (Bleses et al., 2010) + dansk review (Lum & Bleses, under udarbejdelse)47

Tidlig sproglig forsinkelse

07‐03‐2011

9

Køn Køn

Sprogproblemer i familien Uddannelse (familiens højeste)*

>p85 p5 + p15 <p5

Grundskole 48% 23% 29%

Gymnasiet 50% 32% 18%

h f lErhvervsfaglig 73% 14% 13%

KVU 80% 11% 9%

MVU 83% 13% 4%

LVU 89% 7% 4%

*Bleses et al., under udarbejdelse

Mødres uddannelse vigtigere end fædres

Mors uddannelse Fars uddannelse

Ordforråd

Etnicitet

*Data baseret på materialet Sprogvurdering af 3‐årige, Inden skolestart og i børnehaveklassen (Bleses et al., under udarbejdelse)

07‐03‐2011

10

Alle risikofaktorer Hvordan kan vi optimere den sproglige indsats?




– Metodisk usikkerhed

– Ingen risikofaktor kan i sig selv identificere alle børn

– Sproglige problemer kan støde til

– Flere sprogscreeninger?

Præsentation



• Hvilke krav til materialer? (psykometriske)

Hvad er vigtigt for tidlig identifikation?

• Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes

• Talesproglige kompetencer, lydlig opmærksomhed og kommunikative kompetencer må vurderes

• Individuelle forskelle og kønsforskelle

• Ingen risikofaktorer er universelle

• Sproglige problemer kan støde til senere

Krav til materialer

• Ensartet, valid, og pålidelig

– Minimere brugen af items som bygger på subjektive vurderinger

– Undgå items som er afhængige af familiens i k i k t t t kt ll k lt l/ t i ksocioøkonomiske status, struktur eller kulturel/etnisk

baggrund

– Opnå faste cut‐off scorer og beslutningsregler, standardisering af materialet og fastsættelse af såvel alders‐ som kønsspecifikke normer

• Dokumentation og grundig vejledning

Krav til materialer

• ”Content validity”

– Sikrer at materialet måler pålideligt dvs. har en høj intern validitet

• ”Concurrent validity”

– Sikrer at materialet kan skelne pålideligt mellem børn med typisk sprogtilegnelse og børn med sproglige problemer (sproglige dimensioner, items)

• ”Preditive validity”

– Sikrer at materialet kan identificere de børn der også på sigt vil få vanskeligheder med sproget (sproglige dimensioner, items)

07‐03‐2011

11

Metoder

• Evidensbasering (sproglige dimensioner)

• Grundig afprøvning med intern og ekstern validering (sproglige dimensioner, metoder, items)– Aldersgruppeniveau

– Barneniveau

– Itemniveau

– Testniveau

• Eksemplar fra udvikling af nyt materiale

Evalueringskriterier

• Aldersgruppeniveau:

– Diskriminere mellem forskellige aldersgrupper

Ideelt resultat

3-årige Inden skolestart Bh.kl.

Eksempel

14161820

Udeladt for 3‐årige Inkluderet

110

120

130

02468101214

3‐årige Inden skolestart

Bh.kl.

Rim

60

70

80

90

100

110

Age 5 Age 6 Age 7

Hurtig navngivning




• Barneniveau

– Diskriminere mellem forskellige børn på forskellige alderstrin

Ideelt resultat

Fordeling af score

07‐03‐2011

12

EksempelPilot 1 Pilot 2

RIM

Pilot 3 Normeringsstudie

Ideelt resultat

Etsprogede Tosprogede

Eksempel

Etsprogede Tosprogede

HISTORIEFORTÆLLING




• Barneniveau


• Itemniveau

– Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala

70%80%90%

100%3-Year olds5-6 Year olds

Ideelt resultat

0%10%20%30%40%50%60%

EksempelSPROGFORSTÅELSE A

• Uddannelse

• Etnisk herkomst

07‐03‐2011

13




• Barneniveau


• Itemniveau

– Neutrale, stige i sværhedsgrad, måle samme skala

• Testniveau

– Nogle testdele skal korrelere men ikke for meget

Ideelt resultat

50

60

20

30

40

5y

5 10 15 20





– Krav til materialer (hvilke principper?)

‐ Ensartet, valid, og pålidelig

‐ Dokumentation og grundig vejledning

‐ Evidensbasering

‐ Grundig afprøvning

Præsentation



• Krav til materialer (hvilke principper?)


Sprogvurderingsmateriale til 3‐årige, inden skolestart og i børnehaveklassen

Krav til materialet

• Skal kunne anvendes til de lovpligtige sprogvurderinger i dagtilbud og i bh.klassen:

– Individuel vurdering af ét‐ og tosprogede børns sprog i treårsalderen, inden skolestart og i bh.klassen + klassetest

– Vurdering af det enkelte barns fra 3 år til bh.klassen

– Ikke vare mere end 30 minutter

• Skal kunne bidrage til en mere:

– Målrettet tilrettelæggelse af den pædagogiske indsats

– Sammenhængende indsats fra dagtilbud til skole

07‐03‐2011

14

Særlige ”features” ved nye materiale!

• Vurdering af alle børns dansksproglige kompetencer målt på samme etsprogede norm

• Individuel vurdering af udvikling fra 3 år til bh.klassen

• Normalfordeling vs. skæv fordelingNormalfordeling vs. skæv fordeling

• Vurdering af talesprog og forudsætninger for læsning

• Faste cut‐off scorer med alders‐ og kønsspecifikke normer

• Samlet score + Sproglig profil

• Vurdering af tosprogede børns modersmål (ordforråd)

Udfordringer!

• Manglende empiri– Sprogtilegnelsen fra 5 år til bh.klasse (alle)

– Sproglige og dansksproglige kompetencer 3 år til bh.klasse (tosprogede børn)

– Sammenhængen mellem talesprogsudviklingen ogSammenhængen mellem talesprogsudviklingen og læseudviklingen fra 3 og bh.klasse

• Pilotafprøvninger ikke synkroniseret med endelige anvendelse

• Tidshorisont for udvikling

Oversigt over materialer

• Sprogvurderingsmateriale + tilhørende billeder mm.– Forældreskema

– Registreringsskema

– Resultat (Interventionsgruppe + Sproglig profil)

R lt t t• Resultatrapport

• Vejledningsmateriale

• Vejledningsvideoer

• Støttemateriale

• Inspirationsmateriale

Udvikling af nye materiale

1. Forskningsoversigt af studier og test materialer (nationale og internationale)

– Valg af indhold (sproglig dimension) (prædiktabilitet)

f f d l f/h l l ( )2. Afprøvning af dele af/hele materialet(N= 500)

Hvilke sproglige dimensioner?

Receptivt og produktivt talesprog læseforståelseLydlig opmærksomhed afkodningKommunikative kompetencer sociale fællesskaber, undervisning

Inden skolestart Børnehaveklasse3 årTidlige (tale)sproglige kompetencer Læsning Uddannelse

3 pilot afprøvninger

• Hvordan fungerer sprogvurderingsmaterialet?

– Afprøvning af dele af/hele materialet (N= 500 (84)/460)

• Bliver materialet anvendt og scoret pålideligtg p g

– Sammenligning mellem diktafonoptagelser af gennemførte sprogvurderinger og egne scoringer (N=110 børn)

• Måler hver enkelt testdel det den skal?

– Sammenligning med 5 eksterne test (N=98)

07‐03‐2011

15

5 eksterne test

Reynell Sproglig test 1 Receptivt ordforråds‐ Datid

(Imp. + Eks.) test

• Ingen gold standard• 5 eksisterende materialer (men ikke dokumenteret) • Fortolkning af resultat usikkert hvis uoverensstemmelse

Oversigt over deltest

Sproglig dimension Deltest Alder UØ Type

Produktivt talesprog Ordforråd (+ kon.ord.) F* I

Ords endelser F* I

Sproglig kompleksitet 3 år F* I

Udtale af sproglyde 3 år P IUdtale af sproglyde 3 år P I

Historiefortælling P I

Receptivt talesprog Sprogforståelse A+B P I + K

Lydlig opmærksomhed Skelnen af sproglyde P I

Rim IS, bh.kl. P I + K

Bogstavkendskab IS, bh.kl. P I + K

Hurtig navngivning IS, bh.kl. P I

Kommunikative kompetencer Kommunikative strategier P I

OPBYGNING: TEST

• Struktur1.Ingen du går i

gang• Beskrivelse af

testen• Det skal du

bruge• Sådan gør du• Scoring

2.Øvelser• (STOPREGEL)

3.Testen

Forløb af sprogvurderingen

• Gennemførelse af sprogvurdering

– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej (ind./klasse)

• Resultatet af sprogvurderingen

– Placering af barnet i indsatsgruppe

• Samlet score på basis af de deltest

der indgår afhængig af tester (udregnes af system)

Resultat 1: samlet score

Figur 1 Barnets resultat

65Barnets score

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Normtal

Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats


• Gennemførelse af sprogvurdering

– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej

• Resultatet af sprogvurderingen

– Placering af barnet i indsatsgruppe

• På basis af samlet score (udregnes af IT‐system)

– Barnets sproglige profil

• På basis af 4 delscorer

07‐03‐2011

16

Resultat 2: sproglig profil

Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensioner

73

63

Lydlige

Receptivt talesprog

Produktivt talesprog

66

58

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Normtal

Kommunikative kompetencer

Lydlige kompetencer

Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats

• Kvalitative oplysninger


• Gennemførelse af sprogvurdering– Hvilke test afhænger af om det er en person der kender barnet eller ej

• Resultatet af sprogvurderingen• Resultatet af sprogvurderingen– Placering af barnet i indsatsgruppe

• På basis af samlet score (udregnes af IT‐system)

– Barnets sproglige profil• På basis af 4 delscorer

– Barnets sproglige udvikling over tid• På basis af samlet score udregnet på forskellige alderstrin

Resultat 3: sproglig udvikling over tid

Figur 2 Barnets resultat på de sproglige dimensionerFigur 3 Barnets udvikling over tid

60

70

80

90

100

T

e

s

90. percentil80. percentil70.

0

10

20

30

40

50

60

2 3 4 5 6 7

t

s

c

o

r

e

Alder

percentil60. percentil50. percentil40. percentil30. percentil

Normering af materialet

• Fastsættelse af såvel alders og kønsspecifikke normer (særlig indsats, fokuseret indsats og generel indsats)

• Beskrive intern validitet

I alt Heraf tosprogede

• Ligelig kønsfordeling• Forældres uddannelsesmæssige fordeling er repræsentativ

tosprogede

3 år 1351 (790) 229

Inden skolestart 1740 (1033) 448

Bh.kl 1156 (609) 251

Bh.kl - klasse 1588 (709) 316

Intern validering

• Er den samlede score normalfordelt?

Fordeling af børn: samlet score (alder, køn)3‐årige Inden skolestart

Bh.klasse ‐ gruppeBh.klasse

07‐03‐2011

17

Intern validering

• Er den samlede score normalfordelt?– JA…men enkelte deltest kan forbedres!

• Hvor god er reliabiliteten inden for deltest?– Chronbach’s alpha (fra 0 70 til 0 95)Chronbach s alpha (fra 0.70 til 0.95)

– Tilsvarende Item‐total korrelationer

– MEGET GOD

• Vurderer materialet en bred vifte af sproglige kompetencer?– Interne korrelationer (fra 0.3‐0.8 – de fleste 0.4‐0.6…når testen

administreres rigtigt)

– Alle deltest måler sprog – men ikke de samme!

Ekstern validering

• Måler materialet (deltest) det de skal?

– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering

– Sammenligning med andre test

Intern validering

• 3‐årige

– Sammenligning med faglige eksperters kvalitative vurdering baseret på data fra sprogvurdering.dk

Intern validering (3 år)

Særlig indsats p<5 (N=178)

I høj grad + i overvejende grad 95%

• 894 i fokuseret og særlig indsats (12.992 børn i sprogvurdering.dk)

• Svarprocent 40%

I mindre grad 4%

Ingen overensstemmelse 0%

Fokuseret indsats p<5 – p15 (N=185)

I høj grad + i overvejende grad 82%

I mindre grad 15%

Ingen overensstemmelse 3%

Ekstern validering

• 3‐årige


• Inden skolestart (N=41)

– 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus

Ekstern validering: inden skolestart(n=41, 1 spr+2 spr. ), pilot 3

TEST Rim Forstå A Forstå B Lyd Bogstav Kom

Reynell (imp) ,524 ,583 ,518 ,277 ,358 ,238

Viborg ,608 ,688 ,558 ,436 ,504 ,240

Sproglig test 2

,311 ,410 ,207 ,222 ,349 -,012

• Korrelationer til dels drevet af fordeling af et‐ og tosprogede børn

07‐03‐2011

18

Ekstern validering

• 3‐årige


• Inden skolestart (N=41)

– 3 test gennemført af talepædagoger i Helsingør, København og Århus

• Børnehaveklasse (N=57)

– Sammenligning med rutinevurdering i Nyborg kommune

Ekstern validering: bh.klasse(n=57 1 spr+2 spr. ), normeringsstudie

TEST Rim His Forstå A

Forstå B

Lyd Bog-stav

Navn Kom Ord End

Sprogligtest 1

0,243 0,113 0,669 0,415 0,127 0,181 0,255 0,416 0,382 0,374

Forståelse 0 169 0 381 0 487 0 416 0 424 0 254 0 163 0 363 0 202 0 256Forståelse begreber

0,169 0,381 0,487 0,416 0,424 0,254 0,163 0,363 0,202 0,256

Skelnen af sproglyde

0,092 0,022 0,425 0,348 0,199 0,287 0,234 0,312 0,159 0,228

Rim 0,020 0,159 0,151 0,042 0,083 0,286 0,098 0,020 0,077 0,050

Stavelser 0,098 0,238 0,196 0,143 0,050 0,058 0,066 0,028 0,030 0,067

Bogstaver 0,269 0,021 0,228 0,207 0,417 0,789 0,382 0,455 0,186 0,234

Konklusion validering

• Grundig afprøvning har ført til positive resultater

• Positivt resultat af intern validering– Resultater baseret på ”førstegangsanvendelse”

– Nogle deltest kan forbedres

• Positivt resultat af ekstern valid• Positivt resultat af ekstern valid– Fortolkning dog ikke entydig

• Men…– Undersøge materialets validitet når det har været anvendt et

stykke tid

– Længdeundersøgelser (prædiktabilitet!!)

Præsentation



• Krav til materialer (hvilke principper?)


• Opmærksomhedspunkter i forhold til forbedre af sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser

Hvilke sproglige kompetencer skal understøttes?

• Talesproglige kompetencer

– ”Byggeklodserne”

– At kunne fortælle

• Lydlig opmærksomhed

• Kommunikative kompetencer

• Omverdensforståelse

HVILKE sprogindsatser er effektive?Hvilke sproglige indsatser er effektive?

• Sprogrigt læringsmiljø i dagtilbud og hjemmet

• Det sprog voksne selv anvender!– Rig sprogmodel

• Hvor ofte voksne anvender sproget!– ”Sprogrige” situationer overalt

• Den måde voksne bruger sproget på!– Sprogunderstøttende og målrettede strategier

07‐03‐2011

19

‐Anvende åbne spørgsmål der giver børn en aktiv rolle i samtalen

‐Fortolker og udvide det barnet siger

‐Følge barnets interesser

Sprogunderstøttende strategier

Følge barnets interesser

‐Relaterer til noget barnet kender i forvejen

‐Ikke rette fejl direkte

Dialogisk oplæsning om en træls mor

Særlig sprogrig situation

Snak om bogen før, under og efter oplæsningen

Forklar svære ord og billedsprog

Dialogisk oplæsning

Forklar svære ord og billedsprog

Følg barnets interesse

Gentag + med nyt indhold

Relater til tidligere oplevelser

Talesprog Lydlig opmærksomhed

Vurdering af effektivitet

POSITIVE EFFEKT INGEN ENTYDIG EFFEKT

Eksempel på effekt (dialogisk oplæsning)*Effekt af dialogisk oplæsning

Forbedringsindex Gennemsnit:+19 percentil point

Interval:‐6 til +48 percentil point

Gennemsnit:+9 percentil point

Interval:‐7 til +40 percentil point

*What Works Clearinghouse, 2007

HVORFOR virker disse sprogindsatser?Hvorfor virker disse indsatser?

• Understøtter barnets deltagelse i sociale fællesskaber

– Inddrager barnet aktivt og stiller krav om deltagelse

– Anerkender barnets bidrag

– Understøtter alle sproglige kompetencer

– Understøtter barnets omverdensforståelse

HVORFOR virker disse sprogindsatser?Hvorfor virker disse indsatser?

• Understøtter barnets læring

– Understøtter sprogtilegnelse og omverdensforståelse

– Udnytter barnets motivation

– Gentagelser – med variationer og nyt indhold og

– Kobling af ny viden til tidligere erhvervet viden

sikrer at ny viden huskes og at varig læring opstår

• Strategier understøtter den måde information lagres på i hjernen og bliver til viden– Neurale netværk

• Antal

• Hurtighed

Hvorfor virker disse indsatser?

Hurtighed

– Aktivering

• Lagring af information– Registrering

– Stabilisering og integration

– Lagring af hukommelsesspor i langtidshukommelsen

07‐03‐2011

20

Samtale om et ambulancebesøg

Pædagog:‐De skal sidde klar. Du ved nok der ligger en brandstation lige hernede [..] så sidder de klar der. Hvis en gammel dame ringer til

Eksempel fra samtale om et ambulancebesøg

Alarmcentralen så kan de lige ringe ud til mændene i ambulancen og sige ”så”

Kobler til tidligere erhvervet viden

Gentagelser + nyt indhold

Du ved nok der ligger en brandstation

brandbilerVej

Ambulance

Brandstation

Falckredder

Ambulance

Alamcentral

Bruges strategierne overfor alle børn?Bruges strategierne overfor alle børn?

Hvad handler bogen om?

• Handling

• + Form (overskrift/ryg)

• + Ordforklaring (”ål”)

Hvad er der uden på?

• Objekter/farver

• ‐ Form

• ‐ Ordforklaring (”tøffer”)

HVORFOR virker netop disse indsatserSam?Samarbejde med forældrene

•Hjemmelæringsmiljøet er vigtigt

• Fortæl forældre om hvordan de kan anvende sprogunderstøttende strategier og hvorfor

•Øv med dem hvis det er nødvendigt

HVORFOR virker netop disse indsatserSam?Samarbejde med dagtilbud

• Pædagogerne skal anvende sprogunderstøttende strategier og strukturerede indsatser

•Behov for øjne på egen praksis

•Direkte coachting med praktiske eksempler og understøttelse af refleksion mest effektiv

HVORFOR virker netop disse indsatserSamarbejder med skolen?Samarbejde med mellem dagtilbud og skolen

• Samtænke grundlæggende forskellige forståelser

–Dagtilbuddets sensitivitet overfor det enkelte barn

–Skolens mere strukturerede arbejdsform

–Særligt tilrettelagte forløb (sprog – omverden)

07‐03‐2011

21


• Udvikling af nye evidensbaserede værktøjer med henblik på tidlig identifikation– Hvad skal måles? (typisk tilegnelse)


Krav til materialer (hvilke principper?)– Krav til materialer (hvilke principper?)

• Forbedring af det sproglige miljø og igangsættelse af målrettede indsatser

– Sprogunderstøttende strategier

– Målrettede (strukturerede) forløb

– Samarbejde med og mellem forældre, dagtilbud og skole

Hvad er vigtigt for tidlig identifikation?

• Kompetencer der peger frem mod både afkodning og læseforståelse må vurderes

• Individuelle forskelle og kønsforskelle

• Ingen risikofaktorer er universelle

• Evidensbaserede sprogvurderingsmaterialer

• Effektive indsatser i dagligdagen og samarbejde

Sprogscreening af alle børn?

• Sprog forudsiger livsmuligheder• Individuelle forskelle meget store• Risikofaktorer kun til begrænset hjælp• Børn med sproglige problemer opdages for sentSTA (’S Tid A ’ di d f ft )• STA (’Se‐Tiden‐An’‐diagnosen anvendes for ofte)

• Små risikotegn kan blive til større forsinkelser hos nogen børn

• Dobbelt sårbare børn (Bente Hagtved)– Emotionelle problemer lægges til de sproglige problemer

• I skolen er det for sent!

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!

dorthe bleses 20110312 - norsklogopedlag.nonorsklogopedlag.no/uploads/docs/dorthe bleses_20110312_6...

Documents