Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46
RIGDOM: MØD KINAS SOL- CELLE-MILLIARDÆR SIDE 52CCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCCEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEELLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLEEEEEEEEEEEEEEEE MMMMMMMMMMMMMMIIILLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLLIIIIIIIIAAAAAAAAAAAAARRRRRRRRRRRRRRRDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDDÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆÆRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRRAdvarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30
Kina 2010
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
Rå, balstyrisk og æggende. Velkommen til eksperimentet Kina SIDE 10
Kr. 75,00 euro10
BerlingskeNyhedsmagasin
NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010
PRIS: KR. 75,00
UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA
5 7 0 8 5 9 3 3 3 1 0 1 7 11000
SÆRNUMMER
Særnummer Kina 2010
F O R S I D E F O T O : S Ø R E N B I D S T R U P F O T O S : S Ø R E N B I D S T R U P O G R E I M A R J U U L
Det kinesiske eksperimentVanvittig vækst og hæsblæsende urbanisering er blot nogle karakteristika ved Kinas forvandling – et eksperiment, der udfordrer ikke blot landet selv, men hele verden. Følg vores reportagehold gennem �re kinesiske storbyer. SIDE 10
Guide til danske !rmaerSe listen over de store danske virksom-heders aktiviteter i Kina. Her Novozy-mes’ forskningsafdeling i Beijing.SIDE 47
Efter 12 år i Kina“Min fornemmelse er, at vi ikke har set noget endnu,” siger Mærsks toplobbyist Jens Eskelund om udviklingen i Kina. SIDE 20
Aktuelt04 Fokus: Optur til Barack Obama.
Kina 201006 Netværk: Dansk-kineseren
Humphrey Laus globale netværk.08 Velkommen til Kina: Se kortet over
de kinesiske regioners udvikling og se, hvor danskerne har placeret sig.
10 Rejsen gennem det ny Kina: Følg Berlingskes reportagehold gennem Kina 2010 – til Chonqing, Chengdu, Beijing og Shanghai.
20 Mærsk: APM’s toplobbyist i Kina, Jens Eskelund, fortæller om samspillet med Kinas myndigheder.
24 Fortalt i billeder: Hverdagsliv i Kina fortolket af fotograf Søren Bidstrup.
30 Advarsel: Tag Kina alvorligt, siger Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Beijing.
34 Analyse: Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til?
36 Vild arkitektur: Se arkitekt"rmaet BIG’s mange Kina-projekter.
44 Kopiering eller ej: Kinas copy- paste-syge er aftagende, mener danske Kina-kendere.
46 Strategi: Danske virksomheder har skiftet strategi fra simpel outsourcing til satsning på kinesiske kunder.
47 Guide: Se listen over 42 store danske virksomheders aktiviteter i Kina.
52 Milliardæren: På under ti år har Shi Zhengrong skabt en milliardformue på solceller.
56 Foto og fakta: Tre temaer i billeder og tal.
LIVSSTIL63 Kina på bog: Nyttige bøger om Kina.64 Expo 2010 i Shanghai: Se et udpluk
af de mest spektakulære pavilloner ved verdensudstilllingen i maj.
66 Smag på Kina: Kinesiske kvalitets- restauranter i København.
2 m e n n e s k e r . s t r a t e g i . l e d e l s e
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
fra redaktionen
BRIEFING
Hvad skriver de internationale erhvervsmedier om på lederplads? The Economist er ikke begejstret for USA’s sundhedsreform, Wall Street Journal mener, at yuan-snakken er malplaceret, og The Times frygter en britisk strejkebølge.
AF PIA FUGLSANG BACH
Redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin
Sundhedsreform: Voldsom dyr og fuld af
mangler – Barack Obamas sundhedsre-
form er stadig værd at have, men kun li-
ge. Den vil koste tæt på en billion dollar
over de næste ti år, en enorm sum penge
til enhver tid og lige nu en hjerteflimmer-
frembringende udsigt, når det amerikan-
ske budgetunderskud sluger næsten 11
procent af BNP, og arbejdsløsheden ligger
urokkeligt fast på næsten ti procent. Den
tager kun tentative skridt til at få styr på
de ubønhørligt voksende omkostninger i
sundhedssystemet, som presser både er-
hvervslivets og borgernes budgetter og
truer med at overvælde statsbudgettet.
Den spilder en gylden chance for at flytte
væk fra en betalingsmodel, der opfordrer
læger til at ordinere for meget og for dyrt.
Mildt sagt en stor skuffelse.
En dyr regningValuta: Som om verdensøkonomien ikke
var skrøbelig nok, virker USA og Kina op-
sat på at tænde ild i en god gammeldags
valuta- og handelskrig. Skal man tro USA’s
politikere og virksomheder, er yuan’en
ganske enkelt kilden til alverdens økono-
miske problemer. Hvis bare kineserne vil
lade yuan “flyde”, så skal alt nok løse sig
og “ubalancerne” i det globale handelssy-
stem forsvinde. Men det hviler på en ba-
sal misforståelse. Der findes jo ikke et frit
marked for valutaer – de kontrolleres reelt
af et kartel af centralbanker. Utallige lande
har koblet deres valutaer til dollar, og med
euroen er det meste af Europa gået over
til et fastkurssystem – ikke for at få han-
delsfordele, men fordi stabile kurser gav-
ner økonomien.
Yuan ikke syndebukStorbritannien: Det seneste årti har været
en periode med relativt gode forhold mel-
lem arbejdsmarkedets parter i Storbritan-
nien. Men den epoke er måske ved at slutte,
når de uundgåelige nedskæringer i det of-
fentlige system for alvor begynder. Senest
har British Airways’ 12.000 mand store
kabinepersonale strejket, og transport-
forbundet RMT har varslet en storstrejke
blandt jernbanearbejdere til påske. Det er
nok naivt at tro, at strejkerne ikke indvars-
ler mere af samme skuffe. Paradoksalt nok
er fagforeningerne mere magtfulde end i
tidligere generationer, fordi de har konso-
lideret sig i super-forbund – med ledere,
der står til venstre for regeringen og hå-
ber at præge Labour-partiets fremtid. De
vil gøre livet sværere for erhvervslivet. Og
de vil skyde sig selv i foden.
Strejkesignaler
Særnummer: Kina er en uprøvet kombina-
tion af handlekraftigt autokrati og kapita-
lisme. Riget er råt, balstyrisk og alligevel
æggende. Samtidig truer stanken af kloak
og kemikalier med knockout.
De tre beskrivelser er hentet fra vores
store reportage om Kina lige nu (side 10).
Om Kina 2010. Ganske vist fra vidt forskel-
lige sekvenser i fortællingen, men ganske
rammende i forhold til vores budskab: Kina
er et kæmpe-eksperiment, som udfordrer
ikke bare landet selv, men hele verden.
På udgivelsesdagen for dette særnum-
mer af Berlingske Nyhedsmagasin er det
præcis en måned siden, at erhvervsredak-
tionen på Berlingske sendte to journalister
og en fotograf til Kina for at jagte svaret
på spørgsmålet: “Er Kina en trussel eller
en mulighed for Danmark og danske ar-
bejdspladser?”
Fire byer og adskillige interviews se-
nere er det indlysende, at spørgsmålet er
for enkelt formuleret.
Kina, der er tæt på at blive verdens
næststørste økonomi, byder på masser af
muligheder. Men ingen kan svare på, om
eksperimentet holder. Kan Kina kompri-
mere mere end 200 års udvikling i Vesten
til blot 30 år? Det er svært at fatte, men
ét er sikkert: Kina har ikke tænkt sig at
slippe speederen. Med Mærsk-chef Jens
Eskelunds ord: “Selv om vi tror, vi har set
meget til Kina, er det intet mod, hvad vi vil
se de næste 10 år.” [email protected]
Kunsten at fatte Kina
Guide: Her er de danske virksomheder i Kina SIDE 46
SIDE 52
Advarsel: Derfor skal du tage Kina alvorligt SIDE 30
Kina 2010
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
SIDE 10
Kr. 75,00 euro10
BerlingskeNyhedsmagasin
NR. 26. MARTS - 8. APRIL 2010
PRIS: KR. 75,00
UDGIVES AF BERLINGSKE MEDIA
5 7 0 8 5 9 3 3 3 1 0 1 7 11000
SÆRNUMMER
3
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
UGENS NEDTURE.
FokusUGENS OPTURE
Sjældent har en ligegyldig fødevare-
pris og en lokalannonce i Bagsværd
fået så stor opmærksomhed. Billedet
af fødevareminister Henrik Høegh
(V), der hylder SuperBest for at gø-
re det let at være sund, har fyldt de
landsdækkende medier i dagevis. Og
mens ministeren har fået kritik, må
SuperBest-ledelsen glæde sig over
billig og endelig positiv opmærk-
somhed om kædens fødevarer.
SuperBest
“This is a big fucking deal,” lød det
fra vicepræsident Joe Biden. Og det
var da også svært ikke at lade sig ri-
ve en smule med, da den amerikan-
ske præsident tirsdag underskrev
sin hidtil største politiske sejr. Efter
et års intens kamp for sin sundheds-
reform lykkedes det Barack Oba-
ma at gennemføre, hvad mange af
hans forgængere har måttet opgive.
Selv om der måtte handles i korri-
dorerne, og der stadig ligger mas-
ser af forhindringer forude, er den
politiske sejr
indiskutabel.
Det har været
en god uge for
Obama.
Barack Obama
I ugevis har de danske erhvervsme-
dier varmet op til en dramatisk ge-
neralforsamling i Danske Bank, hvor
bestyrelse og direktion skulle ristes
for deres rolle i bankens nedtur. De
ventede protester fra især Danske
Bank Aktionærforening udeblev da
heller ikke, men formand Alf Duch-
Pedersen formåede med tålmodig-
hed og høflighed at trække sig stærkt
ud af konfrontationen.
Alf Duch-Pedersen
Først var det helt fint at reklamere
for SuperBests lokale fødevarepris
– og så var det ikke. Det er ikke li-
gefrem et elegant indtryk, den ny-
udnævnte fødevareminister har ef-
terladt sig i den forgangne uge, hvor
han blev sat på plads af sin stats-
minister. Det uheldige indtryk bli-
ver forstærket af, at Henrik Høegh
langt fra er den eneste minister, der
er endt i den type problemer.
Henrik Høegh
Ja, han har været her før. Men det
har altså været en rigtig skidt uge for
den højt profilerede iværksætter, der
i øjeblikket rusker tremmer i Sdr.
Omme. Berlingske Business’ artikel
om et ejendomskøb til 50 mio. kr.
midt i København fik tre banker til
at gå på jagt efter gammel gæld for
78 millioner kroner inklusive ren-
ter. Nu er Klaus Riskær Pedersen er-
klæret personlig konkurs og samti-
dig tvunget til at ændre sin retorik
over for bankerne, som han håber
kan se fornuft
i at lade ham
drive sine for-
retninger vi-
dere.
Klaus Riskær Pedersen
I samme uge, som han blev kåret til
Danmarks bedst betalte bankdirek-
tør, må Nordeas topchef acceptere
en bøde på 44.000 kr. for ikke at
have oplyst i tide, da han i maj sid-
ste år købte Nordea-aktier for mere
end 300.000 kr. Selv om Christian
Clausen med en årsløn på mere end
12 mio. kr. nok skal finde pengene,
klinger en insider-bøde ikke godt i
samme sætning som bankdirektør.
Christian Clausen
AF ANDERS HEERING
“Jeg er villig til at se på andre me-kanismer, hvis ikke det lander på mit bord i denne her uge”
TROELS LUND POULSEN (V), skatteminister, om bankernes tøven med at udlevere transaktio-ner med udenlandske skattely.
UGENS
CITAT 1
“Mange men-nesker har det forkerte indtryk, at den kinesiske regering er bange for internettet. Men det er faktisk lige modsat”
QIN GANG, talsmand for Kinas udenrigsmini-sterium om styrkeprø-ven med Google.
UGENS
CITAT 2
F O T O S : M A N D E L N G A N , J E N S N Ø R G A A R D L A R S E N , B A X L I N D H A R D T O G H E N R I K M O N T G O M E R Y
4 m e n n e s k e r
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Pauli Laursen
En rådgiver i verdensklasse.
Udnævnt til Europas bedste
porteføljemanager i 2009
i kategorien Emerging
Markets Global.
Rådgiver i Sydinvest BRIK, Pauli Laursen, er kåret som den bedste porteføljemanageri Europa. Titlen er givet for Pauli Laursens indsats på Emerging Markets i 2009. Han blev valgt som nr. 1 ud af 160 europæiske porteføljemanagere.
Sydinvest BRIK blev etableret i 2004 med tan-
ke på den langsigtede økonomiske udvikling
i de fire lande Brasilien, Rusland, Indien og
Kina, og inden for Emerging Markets er disse
lande stadig i favoritklassen. Landene nyder
godt af strukturelle forandringer, økonomiske
reformer og tilførsel af kapital og teknologi.
Indien og KinaPauli Laursen ser masser af muligheder i ver-
dens to folkerigeste lande, Indien og Kina:
- I Kina vil 300 mio. mennesker over de kom-
mende 10 år flytte fra landet til kystmende 10 år flytte fra landet til kystbyernebyerne.
Urbaniseringen øger behovet for fast ejen-
dom, bearbejdede fødevarer, transportmidler
og investeringer i veje, el- og vandforsyning.
Samtidig øger den stigende velstand også
forbruget, siger Pauli Laursen.
I Indien vokser befolkningen, og levestan-
darden stiger. Hvert år kommer der flere
end 10 mio. unge mennesker ud på arbejds-
markedet.
- Det er et aktiv for landet under betingelse
af, at der er arbejde at få. Derfor fokuserer
Indiens regering på at udbygge infrastruk-
turen, så virksomhederne får bedre konkur-
rencevilkår, siger Pauli Laursen.
Brasilien og RuslandI Brasilien er realrenten på vej ned, og
landet er inde i en positiv spiral:
- Det bliver mere attraktivt at låne til inve-
steringer og forbrug. Øgede investeringer
i infrastruktur og fabrikker medfører, ati infrastruktur og fabrikker medfører, at
enøkonomien kan håndtere højere vækst ude
inflationspres. Det giver en lavere rente,
siger Pauli Laursen.
- I Rusland er den politiske duo Putin og
t Medvedev i færd med at genopbygge lande
k. som en stormagt både økonomisk og politisk
Bankerne er blevet styrket og nyder godt af
russernes opsparingslyst, og derved er det
eblevet lettere for virksomhederne at optage
lån. Det stimulerer den økonomiske vækst.
Der kommer også store indtægter fra
es eksport af energi og råvarer, som bruge
til stabilisering af økonomien og
til investeringer i infrastruktur, siger
Pauli Laursen.
Tænk langsigtet Sydinvest BRIK investerer i flere end 130 for-
skellige selskaber og tilbyder en spredning,
som er helt afgørende, hvis du ikke vil være
afhængig af, hvordan enkelt r selskaber klarer
sig. Sydinvest anbefaler, at du bruger afde-
lingen som supplement i din portefølje.
Vi anbefaler rådgivningDet potentielt højere afkast ved at investere
i Emerging Markets-lande afspejler den for-
holdsvis høje risiko, der er ved at investere i
økonomier med en højere vækst. Oplysning-
erne i denne annonce må ikke betragtes som
rådgivning eller vejledning, og investeringer
i Sydinvest BRIK bør ikke baseres udelukkende
på informationer indeholdt i denne annonce.
Vi anbefaler derfor, at du taler med din rådgi-
ver, før du investerer.
Sydinvest BRIK’s afkast kan svinge meget, og i
de enkelte år kan afdelingen give betydelige
negative afkast. Afdelingen henvender sig der-
for til vækstorienterede, risikovillige investorer
med en investeringshorisont på minimum 5 år.
Se mere om BRIK og andre nye markeder fx
Fjernøsten og Latinamerika på sydinvest.dk
Spar op i Sydinvest BRIK Afkast i 2009: 116,1 %*)
Spar op i Sydinvest BRIKog tillad dig lidt mere ...
SPECIALIST PÅ EMERGING MARKETSSYDINVEST FJERNØSTEN – SYDINVEST AFRIKA & MELLEMØSTEN
SYDINVEST BRIK – SYDINVEST LATINAMERIKA
Flere oplysningerBestil vores brochure på tlf. 74 37 33 00,
på sydinvest.dk eller sms BRIK til 1241.
Husk prospektetkt tDer er offentliggjort et fuldstændigt og
et forenklet prospekt for Investerings-
foreningen Sydinvest, som også omfatter
Sydinvest BRIK.
Prospektet kan vederlagsfrit downloades
på hjemmesiden sydinvest.dk eller rekvi-
reres hos Sydinvest Administration A/S,
Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.
*) Pr. 31/12 2009. Historiske afkast er ingen garanti forfremtidige afkast.
Sms-tjeneste: Pris 0 kr. + alm. sms-takst. Udbydes af Sydinvest, Peberlyk 4, 6200 Aabenraa, tlf. 74 37 33 00.
15208_Sydinv_ann_BRIK_210x280.indd 115208 Syddinv ann BRIK 210x28BRIK 2100x280.ind0.inddd 11 16/03/10 11:16:4316/03/10 11:6/0/03/10 11:16:4316:433
netværket
43 år. Gift med Fijacka med hvem han har to børn.Stilling: Direktør for Grundfos China.Uddannelse: Civilingeniør fra DTU i 1989 og HD i organisation i 1992.Karriere: 1992: Ansat i Kampsax ( i dag Cowi) med fokus på bl. a. forretningsud-vikling. 1994-1998: Udstationeret som første mand i Kina for Novo Nordisk. 1998-1999: Direktionsassistent for Novo-zymes-chefen Steen Risgaard. 1999: An-svarlig for Novozymes’ salg af enzymer til læderindustrien. 2002: Ansvarlig for salg af enzymer til tekstiler. 2005: Ansvarlig for Novozymes’ globale satsning på bio-ethanol. 2006: Direktør for Novozymes i Kina. 2008: Direktør for Grundfos i Kina.Tillidshverv: Formand for Det danske Handelskammer i Beijing; bestyrelses-medlem i Danish Chinese Business Forum i Danmark; bestyrelsesmedlem i Touchdiva Europe A/S
HUMPHREY LAU
I Humphrey Laus mere personlige ven-nekreds indgår flere kendte navne. En af de meget nære venner er Christian Overgaard, chef for ingrediensprodu-centen Christian Hansen’s Asia Pacific-division og baseret i Shanghai. Han og Humphrey mødtes i sin tid på samme linje på DTU, og begge valgte kinesiske karriereveje og har begge arbejdet i samme virksomheder. En anden er barn-domsvennen Morten Borup, en del af Heibergs Dessertcirkus.
VENNER
AF ANDERS ROSTGAARD
Direktør for Grundfos i Kina, Humphrey Lau, bruger sit netværk til helt kon-krete udfordringer i et land, hvor ikke alting forløber efter kendte manualer.
Er der forskel på netværket hos
en topleder i Danmark og en
topleder i Kina? Måske ikke
ved første øjekast, men for-
mentlig i brugsværdien. I et
land, hvor udviklingen går
stærkt, og alt er mere om-
skifteligt, kan et spørgsmål om lønregulering
meget let ryge ud som sms til fortrolige i net-
værket, fortæller Humphrey Lau:
“I begyndelsen af 2009 var det svært. Kig-
gede man på konsulenthusenes halvt år gamle
lønstatistikker, lå anbefalingerne på 10 pro-
cent i gennemsnit,” siger Humphrey Lau, der
fik svar på sin sms, hvilket viste, at den reelle
lønudvikling lå på omkring 0-5 procent i køl-
vandet på krisen.
Netværket er vigtigere i et land som Kina.
“Vi har en meget vovet satsning herude, og
derfor er det vigtigt at følge, hvordan andre
oplever udviklingen,” siger Humphrey Lau,
der bl.a. har lagt sit netværk i faste rammer
i form af bl.a. en vinklub. Og han lader også
gerne andre få adgang til netværket.
“Jeg vil gerne bygge bro,” siger han.
Lønudviklingen i Kina testes af i netværket
PR
6 m e n n e s k e r
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
F O T O S : B O L I D E G A A R D , S Ø R E N B I D S T R U P, K E L D N A V N T O F T , N F, R U N E E V E N S E N , J A K O B B O S E R U P O G B E N T M I D S T R U P
Før Humphrey Lau satte sig i direktør-stolen for Grundfos på 51. etage i Raffles City-bygningen i Shanghai, lå en stor del af karrieren hos Novozymes og Novo Nordisk. Han arbejdede blandt andet samme med tidligere udviklingsdirektør i Novo Nordisk Knud Aunstrup, der i 1995 etablerede Novo Nordisk i Kina med bl.a. Humphrey Lau på holdet. På flere måder har Aunstrup præget Humphrey Laus karriere, bl.a. som indgang til stillingen som direktionsassistent for Novozymes-chefen Steen Riisgaard, der i dag også er en del af netværket, selv om Humphrey Lau i 2008 kvittede job-bet hos Novozymes. Fra tiden i Novo er der flere navne, som han stadig møder: Den succesfulde pharma-iværksætter Jan Møller Mikkelsen fra Ascendis Pharma A/S og kommunikationsdirektør Anne-Marie Skov fra Carlsberg.
KINA
Selv om en stor del af Humphrey Laus karriere er foregået i andre lande end Kina, bærer netværket tydeligt præg af tilstedeværelsen her i flere omgange. Helt tilbage midt i 1990’erne mødte Humphrey Lau Allan Warburg, der dengang solgte Mars-chokoladebarer for ØK, og senere med ubegribelig succes etablerede Bestseller i Kina. Derigen-nem opstod også et nært bekendtskab med den anden Bestseller-partner, Dan
Friis: “Han er en knivskarp analytiker og strateg. Jeg får meget modspil fra de to Bestseller-stiftere i Kina,” siger han. Blandt de andre tætte sparringspartnere i Kina er Danfoss-chef Mogens Terp Paulsen, managing director Jens Eskelund fra Mærsk og ISS-chef i Kina Peter Trampe, der – som Humphrey Lau – er formand for et af de danske handelskamre i Kina. Blandt de nære Kina-venner hører også ambassadør Jeppe Tranholm-Mik-
kelsen: “Jeppe er ikke alene en god sam-arbejdspartner for Grundfos, men også en personlig ven.” De deler interessen for god vin og antikke møbler.
NOVO-VERDENEN
”Vi har en
meget vovet
satsning
herude, og
derfor er det
vigtigt at
følge, hvor-
dan andre
oplever ud-
viklingen”
HUMPHREY LAU,
direktør, Grundfos
China
Jan Møller Mikkelsen
Steen Riisgaard
Anne-Marie Skov
Allan Warburg
Mogens Terp Paulsen
Jeppe Tranholm-Mikkelsen
Lars Holten Petersen
Peer Voigt
Nils Foss
Eva Hald
Bo Lidegaard
Pui Ling Lau
MENTORER
Humphrey Lau har benyttet og benytter stadig flere mentorer. En af dem er direk-tør for Carlsberg Ejendomme Lars Hol-
ten Petersen, tidligere adm. direktør hos både Carl Bro samt Birch & Krogboe. Faktisk tilbød han Humphrey Lau et job hos Carl Bro, da Lau afsluttede sin uddan-nelse, men den unge kandidat afslog og søgte i stedet til Kampsax, fordi selskabet var i Hong Kong. En anden mentor er tidligere koncerndirektør i Danske Trælast Peer Voigt, som er svigerfar til Laus barndomsven Morten Borup (Heibergs Dessertcirkus). “Ham bruger jeg meget til sparring i ledelsesmæssige sammen-hænge,” siger Humphrey Lau.
DIVERSE
Humphrey Laus netværk er mere end Novo og Kina, og han trækker på en del andre personer i forskellige kredse. Han fortæller, at navnene nævnt i dette netværksportræt kun er de personer, som han rent faktisk jævnligt taler med. En af dem er stifteren af Foss A/S, Nils
Foss, der i dag er formand for Danish-Chinese Business Forum. Statsmini-steriets klimarådgiver, ambassadør Bo
Lidegaard, kender Humphrey Lau også – en relation, der blev knyttet, da Anders Fogh Rasmussen deltog på en konfe-rence arrangeret af bl.a. Humphrey Lau om miljøvenlige teknologier i Kina i 2007. Til den blandede netværksgruppe hører også Danske Banks nye kommunika-tionsdirektør, Eva Hald, som tidligere var pressechef hos Novozymes og ansvarlig for PR vedrørende Nozozymes satsning på bioethanol, som Humphrey Lau stod i spidsen for.
FAMILIE
Humphrey Laus lillesøster, Pui Ling
Lau, er heller ikke ukendt i det offentlige rum. I dag er hun adm. direktør for Lindø Offshore Renewables Centre, som skal omforme den gamle Lindøværft-grund til et nyt, grønt videnscenter. Hun har tidligere været sekretariatschef i Statsmi-nistereriet under Poul Nyrup Rasmussen (S) og stået i spidsen for effektiviseringer i Kongehuset.
Dan Friis
7
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
<9 procent
9-10 procent
10-11 procent
11-12 procent
>12 procent
KINA I VÆKST
INDBYGGERTAL
1.316 mio.
BYER MED DANSKE VIRKSOMHEDERS KINESISKE HOVEDSÆDER
1 Anqing:
2 Beijing:
3 Changzhou:
4 Chongqing:
5 Hong Kong:
6 Qingdao:
7 Nanjing:
8 Ningbo:
9 Shanghai:
10 Suzhou:
11 Xiamen:
12 Zhuhai:
K I N A
500 km
Gra!k:
K I N A
4 BYER VI HAR BESØGT
Beijing
Chengdu
Chongqing
Shanghai Lhasa
Urumqi
21,3 mio. 26,3 mio.
2,9 mio.
5,5 mio.
28,4 mio.
8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Velkommen til Kina 2010 Kina står på spring til at blive verdens anden største økonomi, men hvor ligger truslerne og mulighederne? Vi har besøgt de �re byer Beijing, Chengdu, Chongqing og Shanghai for at jagte svaret.
1 8
7
2
93
4
11
10
512
6
Anqing Ningbo
Suzhou
Changzhou
Xiamen
Zhuhai
4
K I N A
Beijing
Shenyang
Harbin
Changchun
Qingdao
Tianjin
Hangzhou
Hong Kong
Xining
Hohhot
ShijiazhuangTaiyuan
Xian
Zhengzhou
Nanjing
ShanghaiHefei
Wuhan
Changsha
Nanchang
FushouGuyang
Kunming
Nanning
Guangzhou
Haikou
Chengdu
Lanzhou
Yinchuan
Chongqing
Kilde: Research:
24,1 mio.
38,3 mio.
6,2 mio.
81,4 mio.
95,4 mio.
37,9 mio.
63,8 mio.
48,2 mio.
8,5 mio.
57,1 mio.
94,3 mio.
45,4 mio.
37,6 mio.
27,3 mio.
43,1 mio.
34,1 mio.
18,9 mio.
94,2 mio.
51,2 mio.
61,4 mio.
44,0 mio.
36,0 mio.
11,8 mio.
16,9 mio.
69,9 mio.
7,0 mio.
0,5 mio.
76,8 mio.
9
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
GO WEST: Millionbyen Chongqing er udvalgt af regeringen for at skabe vækst i Kinas vestlige og tidligere forsømte regioner.
1 0 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Eksperimentet Kina blomstrer på grund af en
særegen og uprøvet kombination af handlekraftigt autokrati og kapitalisme. Det er et kæmpe
eksperiment, som udfordrer ikke bare landet, men hele verden. Tag
med Anders Rostgaard, Søren
Springborg og Søren Bidstrup til et Kina, hvor der handles resolut,
fordi der hele tiden opstår nye presserende behov.
1 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
AF ANDERS ROSTGAARD OG
SØREN SPRINGBORG
FOTO: SØREN BIDSTRUP
A llerede efter få
timer i million-
byen Chongqing
i det centrale
Kina åbenbarer
byen ubarm-
hjertigt Kinas
massive udfordringer på mikro-
plan.
For det første levner bagagerum-
met i taxaerne i Chongqing ikke læn-
gere plads til bagage. Forklaring: En
naturgasbeholder fylder det meste af
bagpartiet, fordi bystyret for to år si-
den beordrede, at alle taxaer skulle
skifte til naturgas for at mindske af-
hængigheden af olie og kul.
For det andet støber kinesiske
bygningsarbejdere i øjeblikket store
betonfundamenter til tre nye kæm-
pebroer over floderne Yangtze og
Jialing. Forklaring: Trafikmængden
i byen eksploderer.
På det helt nære plan udstiller en
millionby som Chongqing i det cen-
trale Kina åbenlyst landets udfor-
dring i disse år: En eksorbitant vækst.
Landet slukker i overført betydning
den ene brand efter den anden – og
nye brande opstår konstant.
Vokseværket er ikke gratis. Til de
store makroudfordringer hører pro-
blemer som mangel på energi, drik-
kevand og frisk luft. Kinas komplet
uprøvede eksperiment med at kom-
primere 200 års udvikling i vestlige
lande til blot 30 år i Kina får mest af
alt landet til at minde om en gigan-
tisk motor, som hele tiden presses til
at køre hurtigere, men som sluger
olie, brændstof og nye reservedele
– og mange gange skal disse reser-
vedele først opfindes.
Holder maskineriet?
Overalt i verden forsøger eksper-
ter at vende og dreje den kinesiske
tigerøkonomi.
Udviklingsland? Eller super-
magt?
Senior director hos A. P. Møller -
Mærsk, Jens Eskelund, der har boet
i Kina i 12 år, hører til dem, der har
lært at være varsom med at spå om
Kinas fremtid.
“En ting, man lærer herude, er at
blive meget ydmyg om at spå om Ki-
nas fremtid,” siger han og henviser
til den endeløse række af domme-
dagsprofetier, som alverdens medier
i dekader har været fyldt med.
Chongqing – regeringens udvalgte bystatRally-kørsel i det voksende vest: Med
80 kilometer i timen i myldretids-
trafikken suser taxaen ud på broen
over Jialing mellem den nordlige og
sydlige del af Chongqing. 100 me-
ter længere fremme står trafikken
bomstille.
Trafikproppen bekymrer tilsy-
neladende ikke chaufføren i taxa-
en uden sikkerhedsseler. Han øjner
snart et snævert hul mellem en bus
og en bil og forsøger opportunistisk,
dyttende og aggressivt at krænge
den kinesiske bil imellem.
Sådan er Chongqing: Rå, balsty-
risk og alligevel æggende. Et resul-
tat af den kinesiske regerings Go
West-strategi, som handler om at
fremmane vækst i landets vestlige
og tidligere forsømte regioner i be-
stræbelserne på at konvertere end-
nu flere af den godt 1,3 milliard sto-
re befolkning fra fattig til rig.
Ifølge konsul og handelskommis-
sær på det danske generalkonsulat i
Chongqing, Hans Halskov, udvikler
den kinesiske regeringssatsning på
de vestlige regioner sig i øjeblikket
hurtigt. Og virksomheder med inte-
resse i at få en fod inden for på det
kinesiske marked kan – i hvert fald
i et stykke tid endnu – høste mange
lavthængende frugter.
Men det kræver en adfærdsæn-
dring, vurderer Hans Halskov:
“Virksomheders valg af lokatio-
ner er ofte irrationelle. Man gør,
som andre virksomheder gør, og
mange danske virksomheder befin-
der sig i Shanghai og Beijing. Men
der er lønningerne og huslejerne
stigende,” fortæller han fra den lille
stump Danmark på 30. etage i en af
byens kontor-skyskrabere, der hele
tiden skyder op.
Store udenlandske virksomhe-
der øjner da også mulighederne i
Chongqing i disse år. Siden 2006
er antallet af globale Top 500-virk-
somheder fordoblet i byen. Investe-
ringerne er vokset fra godt fem mia.
kr. i 2007 til 20 mia. kr. i 2009.
Med til det nye Chongqing hører
en stor banegård i den nordlige by-
del, hvorfra hurtigtoget afgår mod
byen Chengdu i nordøstlig retning
– og endnu et af Kinas eksempler på
nybygget, effektive infrastruktur-
koncepter, som landet håber på at
dygtiggøre sig så meget i, at det åb-
ner for eksportmuligheder.
Chengdu – det højtekno-logisk centrumMed high speed til Chengdu: Om bord
på hurtigtoget. Det skærer sig igen-
nem det kuperede landskab, der også
er et udstillingsvindue mod det fatti-
gere Kina. Næste stop Chengdu.
Mens Chongqing er en regerings-
udvalgt bystat med særlige privile-
gier som bl.a. lavere energipriser,
er Chengdu hovedstaden i Sichuan-
provinsen, der ligger i mild konkur-
rence med Chongqing om at tiltræk-
ke vestlige investeringer.
Chengdu ligger langt fra floder
og anden transport-infrastruktur
og satser derfor på højteknologi.
A.P. Møller - Mærsk etablere-
de i november en helt ny afdeling
i Chengdu. Dels et it-servicecenter,
dels et kundeservicecenter for logi-
stikforretningen Damco. Dygtig og
forholdsvis billig arbejdskraft fra
byens 43 universiteter hører til ho-
vedforklaringerne i valget af loka-
tion.
Victor Jansson, der er vice pre-
sident i Tianfu Softwarepark, peger
på, at lønningerne og huslejen er
væsensforskellig fra Kinas sydøst-
lige kystbyer:
“Lønningerne i området ligger ge-
nerelt 30 procent lavere end i eksem-
pelvis Shanghai, og lokalelejen ligger
på en femtedel,” fortæller han.
Den danske professor Per Jenster
sammenligner udviklingen i området
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
1 2 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
omkring Chengdu – der spillede en
vigtig rolle i tidernes morgen under
Silkevejens storhedstid – med udvik-
lingen i Californien for 80 år siden.
“Dengang var der ikke mange i
det østlige USA, der spåede Califor-
nien mange chancer. Det er det sam-
me med Kina og Chengdu netop nu,”
siger han.
Store virksomheder som SAP,
IBM og det indiske outsourcingsel-
skab Wipro er da også rykket til
Chengdu, som modnes i Kina-fart,
hvilket også i denne kinesiske by
lægger et massivt pres på trafikken,
som snegler sig af sted.
Beijing – nærheden til cental-regeringen
Metropol på steroider: To og en halv
times flyrejse i nordøstlig retning
mod Beijing sender ikke bare pas-
sagererne ind i et andet og noget kol-
dere klima, men også til en by i skæ-
rende kontrast til Chongqing.
Beijing er Kinas supermetropol
– poleret op af den kinesiske olym-
piademaskine. Men den store vækst
sætter også sit præg ved en fodslæ-
bende trafik. Ud over nye ringveje
skal trafikanter opsluges af nye me-
trolinjer, og udbygningen går stærkt.
I 2003 var der der tre metrolinjer, i
dag er der ni, og i 2010 forventes 10
ny linjer at være klar.
Beijing tiltrækker nemlig også ki-
nesiske virksomheder til hovedsta-
den, fordi det gavner dem at ligge tæt
på centralregeringen. Vindmøllefa-
brikanten Goldwind flytter i øjeblik-
ket sit hovedkvarter fra provinsen
Xinjiang i det nordvestlige Kina til
et udviklingsområde en times kørsel
uden for Beijing.
At være så nær regeringsbyen op-
vejer ulemperne ved at skulle kon-
kurrere om de noget dyrere medar-
bejdere, som til gengæld tiltrækkes
og fastholdes med gode vilkår. Det
nye domicil byder eksempelvis på
fodboldbane, gymnastiksal og klat-
revæg:
“Det må du gerne skrive, og vi
er ved at bygge en anden ny fabrik
i Beijing – der er også en svømme-
hal,” fortælle Thomas Yao, pr-direk-
tøren hos Goldwind, som hører til
et af Kinas håb inden for grøn øko-
nomi, og som sidste år voksede med
66 procent og nu har hede drømme
om eksport.
Men er Goldwind blot båret frem
af Kinas protektionisme og forsøget
på at fremme nationale virksom-
heder? Direkte adspurgt om emnet
svarer Thomas Yao:
“Vi agerer på lige fod med uden-
landske virsksomheder,” fastslår
han og mener ikke, at Goldwinds
vilkår er mere favorable. Han peger
på, at udenlandske virksomheder
har muligheden for at slutte sig sam-
men med kinesiske partnere:
“Og den kinesiske regering anser
sådanne joint ventures med kinesi-
ske virksomheder for gunstige,” si-
ger han.
Kina skaber grøn værdikæde: Gold-
wind er blot et eksempel på, hvor-
BOOM: Trafik-ken og bygge-riet eksploderer i Chongqing, hvor der støbes fun-damenter til hele tre nye broer over floderne Yangtze og Jialing.
1 3
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
dan Kina i øjeblikket stormer frem
teknologisk – vel at mærke uden kun
at hvile på kopiering.
På den danske ambassade i Beij-
ing forsøger handelsråd Alexander
Schultz at holde trit med den hasti-
ge udvikling, som hele tiden stiller
nye krav til danske virksomheder,
der i økonomier med langt lavere
vækstrater naturligvis drives frem
i et noget andet tempo. Goldwind er
et godt eksempel på en af de virk-
somheder i Kina, som danske virk-
somheder kan få gavn af at samar-
bejde med.
“De fleste af verdens vindmøller
produceres i dag i Kina, og udvik-
lingen ser ud til at fortsætte. Derfor
er det helt nødvendigt for de danske
underleverandører til vindindustri-
en at komme til Kina,” fortæller han.
Og med ordene “at komme til Kina”
mener han en etablering og engage-
ring i Kina.
“Alt går stærkt. Den ene dag mø-
der du måske en repræsentant fra
et firma, og så kræver han et møde
i næste uge. Så nytter det ikke noget
at sige, at du først kan om fire uger,
næste gang du er i Kina, for så væl-
ger virksomheden formentligt bare
en anden leverandør,” siger Alexan-
der Schultz om det krav til engage-
ment, som Kinas brutale vækstøko-
nomi stiller til omverdenen.
Kinas hjerne og hjerte: Hektisk? Sådan
virker alt i Kina. Men der er lommer
i det store land, der vidner om en
tradition med ro og feng shui. Den
Himmelske Freds Plads lige præcis
i midten af Beijing er et godt eksem-
pel. Bevogtet, naturligvis, og rundt
omkring står militærpersonel med
skumslukkere, hvis utilfredse bor-
gere eller andre vil demonstrere
vrede ved synlige ildspåsættelser
på pladsen; som det er sket flere
gange før.
Fredspladsen er Kinas hjerte.
Monstrøse regeringsbygninger om-
kranser pladsen. Det er inde bag
disse tykke mure, at premiermini-
ster Wen Jiabao og præsident Hu
Jintau styrer Kina med stor hand-
lekraft. For nylig med ekstra mange
initiativer, på grund af afholdelsen
af det årlige møde i Kinas Nationale
Folkekongres (NPC) og Det Kinesi-
ske Folks Politisk Rådgivende Kon-
ference (forkortet CPPCC).
Kinas eksorbitante vækstrater
dikteres fra møder som disse; men
det er også på disse møder, at Ki-
nas store udfordringer som en kon-
sekvens af væksten sættes på dags-
orden.
I begyndelsen af marts var føl-
gende bl.a. på agendaen: Forskellen
mellem rig og fattig, de hårdhænde-
de tvangsflytninger af befolkningen
og ikke mindst de ømme relationer
til USA, der nager, lod man forstå på
et citat fra talsmand Zhao Qizheng
i China Daily:
“Det kræver to chauffører. Ame-
rikanerne burde vide det. Kina har
også kontrol over rattet, speederen
og bremsen. De to chauffører må ta-
le med hinanden for at køre bilen.
Ellers kører den galt.”
FORURENING: Smoggen hænger over Beijing, men det er intet mod stanken af kloak og kemikalier i havnebyen TEDA 150 km uden for metropolen.
1 4 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Manglen på pressefrihed: Ganske vist er ovenstående plukket fra kinesiske medier, som langt fra er underlagt samme pressefrihed som i vesten. Som den danske og frie presses re-præsentanter i Kina undrer man sig derfor ofte over en noget anden vinkling af historierne. For eksem-pel beskrev China Daily i begyn-delsen af marts kommunistparti-ers afstandtagen fra hårdhændede tvangsflytninger, mens der i samme artikel blev brugt masser af plads på at fortælle, at tvangsflytninger er til folkets bedste som helhed og ofte er uundgåelige som en konsekvens af et land med øget velstand.
Problemet med den manglende pressefrihed er et eller andet sted, mener kritikerne, at Kina åben-lyst ser ud til at fungere okay uden; væksten og velstanden blomstrer, så hvorfor reparere på noget, der fun-gerer?
Beijing – den forurenede havneby
Kinas sodede afkroge: Én af de hi-storier, som de kinesiske myndig-heder ikke ligefrem har travlt med at fortælle, er historien om landets massive forureningsproblemer. Men historien er umulig at overse, hvis man bevæger sig lidt væk fra Beij-ings OL-renoverede gader og ud i forstæderne – ud til industriområ-derne.
Overse er måske for meget sagt. Lugtesansen fanger forureningspro-blemet længe før synet.
Kort tid efter exiten fra det ele-gante højhastighedstog, der på små 40 minutter bringer passagererne de cirka 150 kilometer fra Beijings centrum ud til havnebyen TEDA, truer lugten af kloak og kemikalier med at knockoute lugtesansen.
Nuvel. Det er måske også naivt at forvente sig for meget af en by, hvis navn kun er en forkortelse for Tianj-
in Economic Development Area. Men synet af en sort flod, hvorover dam-pene hænger tungt i den morgenkol-de frostluft, kræver flere sekunders bearbejdning i en dansk hjerne, før
det helt begribes, at floden langs by-ens motorvej benyttes som én stor åben kloak.
Og hjernen bliver sat på overar-bejde i løbet af den to timers køretur fra byens banegård til dagens mål: Novo Nordisks kinesiske fabrikker, der er placeret i området.
Som udskibningshavn for Beijing – og som tungindustriområde for Ki-nas traditionelle industri – er forure-ningen i området overvældende.
Overalt ser man kraftværker, gi-gantiske industrianlæg med pulsen-de skorstene og lastbiltrafik, der får enhver dansk myldretidskø til at vir-ke som en søndagstur på landet.
Bedre bliver det ikke, når man vo-ver sig væk fra indfaldsvejene og ind i den bykerne, der virker malplaceret her i verdens industrinavle. Broste-nene, der engang var lysegrå, er for-længst farvet sorte af smog, og man risikerer konstant at miste fodfæstet på de fedtede, svovlbelagte sten.
Forståelsen rammer en. Et sted som TEDA forklarer, hvorfor den kinesiske regering har sat forure-ningsbekæmpning øverst på dags-ordenen – og at man i befolkningen beskriver forurening som et af lan-dets største problemer. Men det står også klart, at selv om kineserne har vedtaget nogle af verdens mest am-bitiøse grønne vækstpakker, så er der lang vej endnu.
Destillation gange otte: Tag bare No-vo Nordisk udfordringer som ek-sempel. Den danske medicinalgi-gant valgte TEDA som hjemsted for en ny insulinfabrik, da området som en del af forureningsbekæmpelsen tilbyder vestlige firmaer med grøn-ne profiler favorable økonomiske vilkår. Derudover trækker det selv-følgelig, at det kinesiske marked for insulin forventes at boome i de kom-mende år. Men besparelserne og markedsmulighederne ved at være til stede i Kina er da også velkomne, for at tackle forureningsudfordrin-gerne i TEDA er ikke billigt.
“Vandet her i området er så for-urenet, at vi må destillere det langt flere gange end på vores andre an-
læg rundt om i verdenen. Helt op til otte gange må vi destillere van-det for at sikre os,” fortæller Roger Raph, konstruktionsansvarlig for Novo Nordisk nye insulinfabrik i Ki-na, der skal være produktionsklar i 2013 og koster op mod 2,3 mia. kr. at opføre.
Shanghai – satsningen på grøn energi
Kinesiske helte gør Kina grønnere: Pro-blemer som dem i TEDA slipper Kina ikke af med lige foreløbig. Men at det alligevel virker sandsynligt, at Kina om få år er langt grønnere, end det er i dag, skyldes ikke mindst men-nesker som Dr. Zhengrong. Dokto-ren – der er professor i elektroteknik – står bag en af verdens mest effek-tive solcelleteknologier.
Selv om det er overskyet, da vi an-kommer til Dr. Shi’s selskab Suntech i byen Wuxi lidt vest for Shanghai, er der gang i elektricitetsprodukti-onen fra det enorme solcelleanlæg, der udgør facaden på Suntechs ny-opførte hovedkontor. Verdens hidtil største solcelleanlæg monteret på en bygning – lyder det stolt fra en med-arbejder.
Og stoltheden bliver ikke mindre, da medarbejderen ihærdigt fortæl-ler om Dr. Shi’s baggrund.
Professoren, der er født i Kina, men uddannet på University of New South Wales i Australien, er nemlig lidt af en helteskikkelse. Ikke kun for de ansatte hos Suntech, men for hele den kinesiske befolkning. En af verdens grønne helte, som det ame-rikanske magasin Time har kaldt ham.
Hans teknologi – der er langt for-an de fleste vestlige solcelleprodu-centers teknologi – er måske på vej til at revolutionere verdens energi-forsyning. I Tyskland går solceller-ne fra kinesiske Suntech som varmt brød. Og i USA, hvor selskabet er børsnoteret, er gennembruddet lige om hjørnet, lader professoren for-stå.
Uanset hvad, så har solcellerne allerede revolutioneret Dr. Shi’s
1 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
liv. Han blev født ind i en fattig land-
arbejderfamilie. I dag er han god for
et to-cifret milliardbeløb.
“Jeg har været ufatteligt privile-
geret. Jeg behøver aldrig mere ar-
bejde for pengenes skyld. Når jeg går
på arbejde i dag, er det for at udvikle
mit firma, for at gavne mine ansatte
og for at gavne Kina. Kina er på vej
til at ændre sig fra at være en fattig
nation, der levede af industri, til at
blive en innovativ nation, der med
tiden skal blive selvforsynende med
grøn energi. Jeg håber, at mine egne
børn vil fortsætte den udvikling. Og-
så selv om de bliver født til helt andre
vilkår, end jeg blev,” siger Dr. Shi.
Beijing – den højtuddannede arbejdskraft
Strikt skolegang gavner: Tilbage i
Beijing. Her bor en af de kinesere,
der på en mere jævn måde er med
til – skridt for skridt – at ændre Kina
fra en industrination til en innova-
tiv nation.
Hvor Dr. Shi måske er en af klo-
dens grønne helte, så er 36-årige
Guifang Wu en af hverdagens kine-
siske helte. Ingeniøruddannet ph.d.
og ansat i danske Novozymes’ ki-
nesiske division bidrager hun til at
give Kina et ry som et land med en
stor masse af højt kvalificeret velud-
dannet arbejdskraft.
Med 500.000 nyuddannede in-
geniører at tage af om året, er ta-
lentmassen stor. Og når man ansæt-
ter en kinesisk forsker er der gode
chancer for, at man får en ihærdig
arbejdskraft.
“Kinesere arbejder meget hårdt
og committer sig til opgaven. Vi ar-
bejder gerne ekstra for at nå i mål.
Vi kommer fra et skolesystem, der er
meget strikt, og du skal have meget i
hovedet for at bestå,” siger hun.
Novozymes er da også stærkt til-
fredse med selskabets kinesiske an-
satte. I 15 år har Novozymes bedre-
vet forskning i landet, og i dag tæller
lønningslisten omkring 100 kinesi-
ske forskere.
“Vi ser det ikke som en outsour-
cing. Men det er en strategi for Novo-
zymes, at vi gerne vil have en kine-
sisk forskningsenhed. Kina er et
kæmpe marked, og når vi vil være en
global spiller, så er det også nødven-
digt, at vi er til stede med forskning.
Vores forskning i Kina er målrettet
det kinesiske marked, men mange
af vores forskningsprojekter kører
vi i globale projekter,” siger Michael
Fredskov, landechef for Novozymes
i Kina.
Danske op- og nedture: Grundfos ud-
gør et andet godt eksempel på, at
danske virksomheder også kan dra-
ge nytte af udviklingen i Kina, selv
om historien ikke altid er forgyldt.
Grundfos leverede i mange år to-
cifrede vækstrater i Kina, primært
baseret på salg af pumper til vest-
lige virksomheder, der etablerede
fabrikker i Kina, men så kom den
økonomiske krise, og det ændrede
flere ting:
“Sidste år begyndte vi året med
INGENIØREN: Guifang Wu, senior manager hos Novozymes, sammen med datteren Haifan. Wu er med til at give Kina et ry som et land med højt kvalificeret arbejdskraft.
1 6 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
!"#$%&'(!)*
!"#$!%&#"'!#()&*+,"# -./#-012*+3#2+&+*5+6*"1%)3&!*#)#)"78#+9#67%1"7/# 1"21*03:*!2)!*!#$+3#67;1%9&!#4+*$1"7%!*!#<=/ 8<>/#21*&3#<?@?/#-!#7!"#)#;+*!3#673&)%%)"9#91"30!#3"1*&/
ABCBD#EFFG#HI(G
-GIHJ#JKE#ALJMAGBDB(DNIJKCB#JB(OAFEFPKB
AQ*#7!*#301%#&R"0!3#"'&S#!*#7!	+7#)"3:)*1&)+"#1!#$;+*71"#1"7*!#$1*#&R"0&/#T/!03/#3+2#"Q*#
()&*+,"#301U!*#!"#U)%#3+2#U!9!53&*!*#1%%!#3+2#3!*#7!"/#T6%7#14#)""+;1&)+"S#2)%5VU!;)73&$!7#+9#
0V*!9%R7!/#F9#2!7#0R*%)9#*!3:!0+*#7!#&1"0!*#+9#)7W!*S#3+2#;10&!#U!6"7*)"9#!"91"9/##
-!#7!"#"'!#()&*+,"# -.#)#;+*!3#673&)%%)"9#)"7!"#3Q#%R"9!/
+,-./0123.4,-15/2,.1364#X#DF-GKE BCBY#<Z[#X#JBEBTFA#Z.#\Z#\Z#??
+,-./0123.4,-13789:95/2,.1364#X#JIPBA-CBY#@Z>#X#JBEBTFA#.]#.@#=?#>?
;;;!5/2,.!-,8
en katastrofe – det største lavpunkt
i Kina. Men det vendte i slutningen
af året, hvor vi indhentede meget af
det tabte,” siger adm. direktør for
Grundfos i Kina, Humphrey Lau, der
fortæller, at en ny og faktisk bedre
situation opstod efter krisen.
“Især på grund af stimuluspak-
kerne her i Kina oplever vi nu pæne
tocifrede vækstrater igen. Og det in-
teressante er, at væksten nu er dre-
vet af lokalt forbrug bl.a. på grund
af stimuluspakkerne til bl.a. til byg-
geri,” fortæller Humphrey Lau.
Han havde som mange af sine kol-
leger frygtet, at midlerne i stimulus-
pakkerne primært ville gå til billige-
re kinesiske leverandører med lavere
kvalitetsstandarder. Tværtimod:
“Regeringen har presset på for, at
det nu én gang for alle skulle gøres
ordentligt og energibesparende. Og
vi har været så heldige at komme på
regeringens positivliste,” fortæller
Humphrey Lau.
Et Kina med endnu mere fart?: På godt
og ondt er der fuld kraft på Kina.
Og der er sket en masse alene i lø-
bet af de seneste ti år. Nærmer vi os
en kølning?
Chef for Mærsks afdeling for rege-
ringsrelationer i Beijing, Jens Eske-
lund, ankom til Kina for 12 år siden
og har været med gennem hele Kinas
renæssance. Det har draget ham. Og
det har gjort ham ydmyg i forhold til
at spå om Kinas fremtid.
Men en ting er han overbevist
om: Selv om vi tror, at vi har set me-
get til Kina, er det intet mod, hvad
vi vil se i de næste ti år, lyder det
bestemt:
“Kina er på mange måder nødt
til at tænke nyt. Hvordan får vi løst
de store udfordringer,” siger han,
stopper op et sekund, for derefter at
forsætte:
“Der er en masse spændinger,
som Kina skal adressere. Det bliver
spændende. Og jeg tror, vi kommer
til at se en udvikling, der måske ikke
er helt, som vi har forestillet os på
grund af dimensionerne.”
“Man taler om megabyer. Shang-
hai vokser til et sammenhængende
byområde med måske 50-70 millio-
ner mennesker. Kina kommer altså
til at fremvise ting, der er histori-
ske. Og så er der hele spørgsmålet
om den stadigt voksende økonomi-
ske vægt i Kina: Hvordan vil det fal-
de ud? Og hvordan vil Kina finde sin
plads i verden?” spørger han.
Salutten sætter bogstaveligt
et punktum for rejsen til Kina.
Jens Eskelund starter sin Audi
A6 med manuelt gear, så han kan
fragte os igennem Beijings ga-
der til lufthavnen, som var han en
af de indfødte taxachauffører.
[email protected] og [email protected]
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
STIMULUSPAKKER: Bygningsarbejder i bystaten Chongqing, som regeringen støtter med bl.a. lavere energipriser.
1 8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Hvad er din bedste projektløgn?
Del din bedste projekt løgn og vind! Hvad er den bedste (værste?) undskyldning, du nogensinde har hørt i løbet af et projekt? Bilen brød sammen? En har sovet for længe? Eller måske “hunden spiste mine projekt-notater”? Deltag i vores konkurrence og sørg for at sprede din bedste projektløgn. Det kan gøre dig til den stolte ejer af en iPhone 3GS!
Deltag på www.projectplace.dk!
”Jeg blev kidnappet til polterabend og vågnede op på toget til Hamborg!”
Mærsk vil tæt på detkinesiske styreA. P. Møller - Mærsk hægter sig på den kinesiske vækstmaskine i kraft af tætte og nære relationer til det kinesiske styre, som er blevet meget mere lydhør over for virksomheder. Mød rederiets lobbyist i Kina, Jens Eskelund.
AF ANDERS ROSTGAARD
OG SØREN SPRINGBORG
FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING
E n tjener ruller en lil-
le bakkevogn ind i
møderummet på re-
stauranten. På top-
pen hviler en velstegt
and. Rituelt begyn-
der tjeneren at par-
tere kræet.
“Den skæres i præcis 90 stykker,”
fortæller Jens Eskelund, efter at han
på kinesisk lige har tjekket fakta om
denne Peking-ands skæbne med en
af rummets kvindelige tjenere.
At vi mødes til frokost med che-
fens for A. P. Møller – Mærsks kontor
for regeringsrelationer og PR i Beij-
ing i et lille lukaf på en restaurant,
er ikke revet helt ud af Jens Eske-
lunds vanlige kontekst. Møder med
myndighedsrepræsentanter kan sag-
tens foregå på denne måde, og mø-
der hører til en af Jens Eskelunds
hovedbeskæftigelser som chef for
kontoret med ansvar for regerings-
relationer, for lobbyisme, licenser og
tilladelser.
Som en stor spiller på det kine-
siske transportmarked har det be-
tydning at være i tæt dialog med
myndighederne – ikke mindst i et
land, hvor udviklingstakten er sat
på “fuld kraft frem”. Heldigvis er
dialogen blevet lettere med årene,
fortæller han:
“På det område er der sket me-
get. For 10 år siden lyttede regerin-
gen ikke meget til virksomhederne.
I dag inviteres vi til dialog, selv om
vi sommetider godt kunne ønske os
en længere høringsfase,” fortæller
Jens Eskelund.
Frontløber: På lobby-fronten hører
Mærsk formentlig til en af frontlø-
berne blandt danske virksomheder
i Kina i kraft af selskabets lange hi-
storie i landet. Mærsk anløb første
gang en kinesisk havn i 1924, og i
1928 etablerede rederiet sin første
service mellem USA og Fjernøsten
med anløb i Shanghai. Siden er en-
gagementet vokset, og der er kine-
siske eksportvarer i en tredjedel af
rederiets containtertransporter.
Jens Eskelunds egen historie hos
Mærsk og i Kina er kun 12 år gam-
mel, men i nyere kinesisk historie
er det faktisk lang tid. Et minde fra
hans første entré i Kina i 1998 sæt-
ter tingene lidt i relief. Dengang blev
han hentet af sin kinesiske svigerfar
i en bedaget russisk Volga og indlo-
geret i en et-værelses lejlighed, hvor
damer med røde armbånd advise-
rede ham om, hvornår det var på ti-
de for ham at forny sit visum. Hans
kone blev spurgt, om hun var gravid,
og blev af damerne erindret om, at
hun kun måtte få ét barn.
“På den måde er det helt tydeligt,
at myndighederne har trukket sig
tilbage og tilladt en højere grad af
personlig frihed,” fortæller han.
Linket mellem Jens Eskelunds
personlige historier og Kinas histo-
rie fortæller mest om, hvor stærkt
udviklingen går i Kina, og hvorfor
et kontor med fokus på regerings-
relationer spiller en central rolle for
Mærsk i Kina.
“Det handler om at have kontakt
til de rigtige folk, om at have finge-
ren på pulsen og forstå systemet. På
”For 10 år siden lyttede regeringen ikke meget til virksomhe-derne. I dag inviteres vi til dialog”
JENS ESKELUND,
lobbyist i Kina for
A.P. Møller - Mærsk.
2 0 K I N A 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
det punkt har Kina ændret sig. Alt
er mere transparent, mere åbent, og
der er vilje til dialog. Vi mødes jævn-
ligt med myndighederne for at høre,
hvad der sker – og forstå, hvor der er
udvikling,” siger han.
Kontakt om toldregler: For nylig blev
toldreglerne eksempelvis reguleret.
Her spillede Mærsk med, fortæller
Jens Eskelund:
“En succeshistorie har været vo-
res samarbejde med toldmyndighe-
der om de nye toldregler. Man la-
ver regler, der svarer til USA’s, ud
fra sikkerhedshensyn; det vil sige,
at man indberetter manifester til
toldmyndighederne 24 timer før
ankomst ligesom i USA. Vi og andre
rederier har været i meget konstruk-
tiv dialog om, hvordan det kan gøres
effektivt,” fortæller han.
En væsentlig brik i den kinesiske
vokseværksmaskine har været og er
fortsat at lytte til virksomhederne.
Vokseværket resulterer nemlig lø-
bende i samfundsmæssige stræk-
mærker og styret arbejder målrettet
for at dæmme op for de værste proble-
mer. Eksempelvis kræver regeringens
såkaldte Go West-strategi, som drejer
sig om at udvikle det vestlige Kina, at
transport til og fra det vestlige Kina
skal være sikker og økonomisk.
“Vi har fokuseret meget på at slå
til lyd for at få forbedret transporten
på floderne, for det er vejen frem i
stedet for trucks. Nu sker der også
meget på jernbaneområdet. Tidli-
gere – og i et vist omfang stadig –
har der været underkapacitet, og så
har man prioriteret ud fra følgende
liste: Energi, passagerer og fragt.
Det vil sige, at skal et kulkraftværk
bruge kul, så må passagererne ven-
te. Og er der et kinesisk nytår, så
må containeren vente. Det er svært
at leve med, at man lige pludselig
ser 50.000 iPods bliver parkeret i
en container i Centralkina i tre
uger,” siger han.
2 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
Åbning mod vest: Jens Eskelund for-
nemmer, at åbningen mod det vest-
lige Kina bliver stadig større, hvil-
ket Mærsk selv drager nytte af. For
ni måneder siden underskrev Dam-
co – A.P. Møller - Mærsks logistik-di-
vision – og Maersks Global Service
Centres en kontrakt med bystyret i
Chengdu i Sichuan-provinsen om at
etablere et nyt kontor for dels Dam-
cos kundeservice, dels et fælles ser-
vicecenter for Mærsk-gruppen.
“Det, der sker lige nu, er næsten
parallelt til udviklingen, da vi op-
rindeligt så en udflytning til Kina.
Både lønniveauet og det generelle
omkostningsniveau – husleje og løn-
ninger – er steget i de østlige egne.
Derfor giver det mening at flytte ind
i landet,” siger han.
Således er centralregeringens
massive investeringer i Vestkina
ved at bære frugt:
“I et eller andet omfang – i hvert
fald i forhold til kvaliteten – er det
lykkedes de vestlige regioner at
overhale nogle af kystområderne.
Kontoret i Chengdu er fuldt på højde
med, hvad vi kunne finde i Shanghai
og Beijing til en lavere samlet pris,”
fortæller han.
Modenheden i Kina kommer
også til udtryk på en anden må-
de. Andelen af ansatte med vestlig
baggrund – de såkaldte expats –
svnder langsomt ind. Mærsk satser
på veluddannede kinesiske medar-
bejdere.
“Det er en naturlig udvikling og
et sundhedstegn, at vi har været i
stand til at udvikle medarbejdere,
der kan overtage de funktioner, som
vi tidligere har måttet sende udlæn-
dinge ud til. Sådan skal det være,
hvis vi skal konkurrere. Ikke kun på
grund af expat-omkostninger, men
også på grund af viden om marke-
det. Og tænk bare på den sprogbar-
riere, der er herude, og hele forståel-
sen for markedet,” siger han.
Får den kinesiske vækstmaskine
Mærsk-gruppen til at rykke andre
og mere logistik-relaterede aktivite-
ter til Kina – så som detailhandel?
Jens Eskelund sidder ikke med
svaret og henviser til ledelsen i Kø-
benhavn. Men hans personlige hold-
ning til Kina er klar:
“Spørger du mig, så er Kina næ-
sten interessant på alle fronter. Min
egen betragtning er en lille smule, at
alle folk taler om, hvor meget der er
sket i Kina siden 2000. Men min for-
nemmelse er, at vi ikke har set noget
endnu,” siger han. [email protected]
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv og læs mere om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
A.P. Møller - Mærsk linjerederi, Maersk Line, anløb første gang Kina i 1924, og i 1928 etablerede rederiet sin første service mellem USA og Fjernøsten med anløb i Shanghai.
De samlede aktiviteter i Kina omfatter nu flere end 100 repræsentationer i over 40 kinesiske byer.
Maersk Logistics har flere end 10 kontorer. Virksomhedens havneoperatør, APM Terminals, driver otte havnetermina-ler, og Maersk Container Industry fremstil-ler containere og kølecontainere på sine fabrikker i Qingdao og Dongguan.
MÆRSK I KINA
”Min fornem-
melse er, at vi
ikke har set
noget endnu”
JENS ESKELUND,
lobbyist i Kina for A.P.
Møller - Mærsk.
NYT KONTOR: A.P. Møller - Mærsks logistikdivi-sion, Damco, har netop etableret nyt kontor for kundeservice i storbyen Chengdu i Vestkina.
2 2 K I N A 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Sørupvej 26 · 4100 RingstedTlf.: 57 64 30 02 · www.sorup.dk · [email protected]
KURSUS, KONFERENCE ELLER FESTMidt på Sjælland i skønne omgivelser finder du det smukke 4 stjernede
hotel og konferencecenter Sørup Herregaard.
VÆRELSER OG LOKALER102 dobbeltværelser alle med bad, tv, minibar og gratis internet.
16 lyse konferencelokaler med plads til op til 550 personer.Restaurant og selskabslokaler med plads til op til 350 i et lokale.
KONFERENCER Konferencedøgn 9-9 pr. person i enkeltværelse kr. 1.895,-
Dagmøde 8-17: DKK 625,-
TILBUD: MINIFERIE 3 DAGE Påskeferie: Mellem den 26. marts og den 6. april 2010 Bededagsferie: Mellem den 26. april og 3. maj 2010
Kr. Himmelfartsferie: Mellem den 12. og den 17. maj 2010 Sommerferie: Mellem den 20. juni og den 17. august 2010
2 nætter, 2 x stort morgenbord, 2 middage, dagens 3 retters menu. Kr. 1.275 per person i dobbeltværelse. Under 6 år gratis i forældres seng.
Børn Kr.180,- per nat med morgenmad.
SHOW OG HERREGAARDSBAL 2010 FINN NØRBYGAARD Lørdag den 18. september og 2. oktober BAMSES VENNER Fredag den 22. oktober SØS & KIRSTEN Lørdag den 23. og 30.oktober og fredag den 5. november JAN MONRAD Lørdag den 6. november 2010
Velkomst, middag, show, musik og dans, natmad, overnatning og morgenmadKr. 1295,- pr. person i dobbeltværelse. Uden overnatning kr. 695,- per person.
AKTIVITETERIndendørs billard, airhockey, bordfodbold og dart. Indendørs stor saltvands
swimmingpool, sauna og solarium. 2 petanquebaner og minigolf. Parken, haverne,søen og voldgraven, giver mange muligheder for udendørs aktiviteter.
2 4 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Årlig vækst i det kinesiske detail-salg. Væksten er nu tilbage på niveauet før finanskrisen.
Note: Tal for februar 2010.Kilde: Reuters EcoWin.
Billedet er fra gadelivet i Chongqing, hvor der bl.a. flyves med drager.FOTO: SØREN BIDSTRUP.
22%
2 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
2 6 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
af kineserne kan læse og skrive.
Det tilsvarende tal for Danmark er
99%, mens det for Indien er 61%.
Kilde: CIA World Factbook.
Billedet er fra Beijing Book Center.
FOTO: SØREN BIDSTRUP.
91%
2 7
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
Anslået årligt beløb der bliver brugt på ulovlig gambling i Kina.
Kilde: Telegraph.
Billedet er fra Chongqing ved
Jialing- floden.
FOTO: SØREN BIDSTRUP.
800 MIA. KR.
2 8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
2 9
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
AF ANDERS ROSTGAARD OG SØREN SPRINGBORG
FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING
D a Danmarks ambassadør i Kina,
Jeppe Tranholm-Mikkelsen, for tre
år siden flyttede ind i ambassadør-
boligen i Beijing, blev det drøftet,
om der var behov for en ekstra mur
i ambassadørboligen. Selv var den
nyudnævnte Kina-ambassadør lidt
i tvivl, men efter noget tid besluttede han, at det ville
være en god idé.
“Så lod jeg et ord falde en eftermiddag om, at vi skulle
sætte muren op. Næste dag, da jeg gik til frokost, stod
der en mur. To dage senere var den pudset og malet. Det
er et meget håndgribeligt eksempel på det nære plan på
det, man ser i samfundet, at ting går stærkt, og at der
er meget kort fra tanke til handling,” siger Jeppe Tran-
holm-Mikkelsen.
I anledning af, at han til maj flytter til Bruxelles i
en ny rolle som EU-ambassadør, trækker Jeppe Tran-
holm-Mikkelsen en streg i sandet i forhold til sine ob-
servationer i Kina. For her går alt stærkt – i et særligt
Kina-tempo.
Men hvad er der egentlig sket i løbet af de tre år, han
har repræsenteret Danmark i Kina? Spiller Danmark
godt nok med? Hvordan bør vi afbalancere vores kritik
af overtrædelser af menneskerettigheder med ønsket
om at spille med på udviklingen?
At ambassaden tager opgaven Kinas udvikling alvor-
ligt, hersker der i hvert fald ingen tvivl om. I løbet af de
seneste år er ambassaden i Kina vokset til Danmarks
største. Og det er netop her, på ambassaden i det nord-
østlige Beijing, at vi møder ambassadøren.
Hvad var dit første indtryk af Kina?
“Det stærkeste ved at komme til Kina og bo, det er, at
man oplever et fantastisk dynamisk samfund, hvor alle
arbejder hele tiden, og hvor folk er utroligt ambitiøse
og har stor tro på fremtiden. Den fremtidsoptimisme og
vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv og sine børn er
drivkraften – og der er 1,3 mia. mennesker, der i vari-
erende grad tænker på den måde.”
Hvad har slået dig mest?
“Kina er jo en kompleks virkelighed. Når jeg bliver
spurgt om, hvad der har slået mig mest, så er det denne
utrolige arbejdsomhed, vilje, ambition og tro på fremti-
den. Det er også en vilje til at udvikle samfundet – den
enkeltes vilje til at skabe bedre vilkår for sig selv. Men
der er også regeringens ambition om at udvikle sam-
fundet, som har været meget fattigt – i visse henseender
et udviklingsland. I første omgang blev Kina til verdens
fabrik. Dernæst udviklede Kina sig til at blive verdens
største marked, og snart bliver Kina verdens største vi-
densamfund. Det er den ambition, som regeringen har,
og som den følger med stor determination.”
Men tingene går stærkt. Vækker den hastige udvikling
bekymring?
“Der er også vanskeligheder i den kinesiske udvik-
lingsmodel, og det er udfordringer, som kineserne er
sig bevidste om. Miljøet har ikke haft godt af udviklin-
gen de seneste 30 år. Det er de begyndt at gøre noget
ved. Der er også stor ulighed i Kina mellem de østlige
dele og de vestlige dele af landet – og der er stor forskel
på individniveau, når man måler på indtægtsfordeling.
Det er også et samfund, som har problemer med men-
neskerettighederne. På den måde er det et samfund med
mange aspekter. Men grundlæggende er det et utroligt
dynamisk samfund, som vil vokse økonomisk i betrag-
telig tid ud i fremtiden.”
Hvor meget vil Kina vokse?
“Jeg tror på, at Kina bliver verdens største økonomi
mellem 2020 og 2030. Allerede i år bliver det verdens
næststørste økonomi. Det har konsekvenser, at den ki-
nesiske model både udvikler sig stærkt og har så stor
Pas på Varnæs-attitudenDet går ikke at undervurdere Kina, lyder advarslen fra Danmarks ambassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen. “Man skal passe på ikke som i tv-serien Matador at have en “familien Varnæs”-attitude til den kinesiske Mads Skjern, for den kinesiske Mads Skjern har fart på,” siger han efter tre år i riget i midten.
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv og læs mere om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
3 0 K I n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
BEIJING I MARTS: Efter tre år på posten rykker Danmarks am-bassadør i Kina, Jeppe Tranholm-Mikkelsen, videre til Bruxelles.
konkurrencekraft. Kina vil spille en større rolle, og Kina
ser ikke på samme måde på verden i alle spørgsmål,
som vi gør.”
Hvordan navigerer man som ambassadør og bevarer ba-
lancen mellem at fastholde danske værdier og udnytte
mulighederne?
“Det strategiske valg er der fra dansk side bred enig-
hed om – nemlig at vi er nødt til at engagere os med
Kina. Kina forsvinder ikke, selv om vi lukker øjnene.
Udviklingen her i landet er i høj grad drevet af en in-
tern dynamik, så den eneste vej frem er at engagere sig
i bred forstand. I og med at vi gør det, så tror jeg også
på, at vi kan yde vores beskedne bidrag til at præge ud-
viklingen. Jeg tror på, at vi gennem samarbejde bliver
klogere på kineserne, men også at de bliver klogere på
os. Det er til gavn for begge parter.”
Strategien er altså at knytte os til Kina og spille bold?
“Ser man på det mere grundlæggende og kigger på
de seneste 30 år, så har den almindelige kineser fået
et bedre liv – økonomisk. Men den almindelige kineser
har også opnået større individuel frihed til at træffe de
almindelige valg, som man gerne selv vil træffe. Så som
hvad man skal studere, og hvilket arbejde man drøm-
mer om. Det er klart, at det er en kamp. For mange er
det svært, og ikke alle har penge. Men grundlæggende
er der blevet lukket op for en individuel frihed, der ikke
var der før.”
Hvis du ser tilbage på dine tre år i Kina, hvad er så de
største forandringer?
“Forandringerne ser man i dagligdagen. Man er må-
ske på sommerferie og kommer tilbage og ser i en ret-
ning: ’Hov, der er kommet højhus, der ikke var der før.’
I de tre år, vi har været her, er der sket meget i den ki-
nesiske selvforståelse og i Kinas rolle i verden. Sådan
noget kommer gradvis med en større økonomisk vægt,
hvor der naturligt følger en større international rolle.
Der har alligevel været nogle ryk.
3 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
MADATOR: Bankdirektør Varnæs (stående) ignorerede alt, alt for længe opkomlin-gen Mads Skjern(længst til højre), før han til sidst måtte se ham ved højbordet.
47 år. Gift med Birgitte Karnøe Frederiksen. Sammen har de
to børn.
Stilling: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet
Uddannelse: 1990: MSc (Internationale Relationer),
London School of Economics. 1992: cand.scient.pol., Aarhus
Universitet.
Karriere: 1992: Fuldmægtig, Udenrigsministeriet. 1995:
Ambassadesekretær, Danmarks faste repræsentation ved
den Europæiske Union, Bruxelles. 1998: Konsulent i Statsmi-
nisteriet. 2001: Kontorchef, Udenrigsministeriet. 2003: Am-
bassadør, stedfortrædende Fast Repræsentant, Danmarks
Faste Repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles.
2007: Danmarks ambassadør i Kina og Mongoliet (indtil
januar 2010 også Danmarks ambassadør i Nordkorea).
JEPPE TRANHOLM-MIKKELSEN
Et ryk var olympiaden, hvor Kina fik lejlighed til at
vise hele verden, at man havde udviklet sig fra at være
et traditionelt udviklingsland. Men endnu vigtigere har
krisen været. Allerførst var kineserne en lillebitte smule
selvtilfredse over, at ’læreren havde fået et problem’ –
henvendt til USA. Men hurtigt gik det op for dem, at det
her også påvirkede Kina. Og jeg tror og håber, at denne
oplevelse har bevirket, at Kina er blevet mere opmærk-
som på, at landet ikke er en ø i verden. Den umiddelbare
selvtilfredshed blev hurtigt vendt til bekymring, fordi
Kina er afhængig af resten af verden.”
Hvad tænker du her helt konkret på?
“I første række eksporten, men ikke kun den. Kina
bliver gradvis mere afhængig. Vi har i mange år haft
stærk interesse i fred i Mellemøsten. Den får kineserne
også. For kort tid siden læste jeg i en avis, at Kina sidste
år blev største importør af olie fra Saudi-Arabien. Sådan
noget påvirker også Kina i retning af at have interesse
i, at der er fred i verden, og at tingene fungerer. Ellers
har det negativ virkning, også på Kina.”
Er vi i Danmark – i betragtning af Kinas hastige udvik-
ling – langt nok i forhold til Kina?
“Vi kan komme videre og bør komme videre. Selv om
mange virksomheder har set mulighederne ved at etab-
lere sig, handle med Kina eller etablere forskning og
udvikling, er det nok ikke alle, der fuldt ud har udnyttet
mulighederne. Eksempelvis kan salg til den købedyg-
tige kinesiske forbruger, som i dag køber luksusvarer,
tøj, smykker, design og møbler, udnyttes bedre. Feltet
forskning, udvikling og uddannelse er også vigtigt – og
vi kan udnytte samarbejdsmuligheder på disse områ-
der endnu bedre end i dag. Udviklingen er meget ha-
stig i Kina. Det er vigtigt, at vi agerer hurtigt, for ellers
bliver vi overset, og så vælger kineserne at samarbejde
med andre.”
Men er der behov for et ændret syn på Kina for at opnå
disse muligheder?
“Det vigtigste budskab er lige nu, at vi alle bør være
opmærksom på udviklingen i Kina. Skal jeg formulere
det lidt catchy, så skal man passe på ikke at have en fa-
milien Varnæs-attitude til den kinesiske Mads Skjern,
for den kinesiske Mads Skjern har fart på.”
Hvorfor sidder du med denne fornemmelse?
“Jeg tror, de fleste herude sidder med den følelse. På
afstand kan alle læse statistikker og se, der sker no-
get vigtigt. Men når man lever her og går rundt i Kina,
får man ind på kroppen denne dynamik og fornemmel-
sen af, at selv om ting kan gå galt – der er spændinger,
problemer i den kinesiske model, ting, der ikke lever
op til vores standarder – så er der så meget dynamik,
at samfundet vil udvikle sig hastigt en betragtelig tid
endnu. Og dermed vil Kina komme til at udvikle sig
hurtigere på den internationale scene, end vi tror.
[email protected] og [email protected]
OT
O: R
OL
F K
ON
OW
, SC
AN
PIX
3 2 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
KINAKUNSTEN AT FORSTÅ
Kina står på spring for at blive verdens anden største økonomi. Hvad er mulighederne? Er Danmark med? Deltag i Berlingske Medias konference torsdag 8. april kl. 16.00-19.00.
Program
16.00 - 16.10 Velkomst: Derfor har Berlingske Media sendt en redaktion til Kina.
16.10 - 16.45 Eksperimentet Kina: Forandringerne i Kina lige nu. Oplæg ved Berlingske journalist-
erne Anders Rostgaard og Søren Springborg, der netop har
været på reportagerejse i Kina.
16.45 - 17.15 Fra produktion til innovation: Derfor skal du tage Kina alvorligt. Oplæg ved Verner Worm,
professor, Asia Research Center, CBS.
17.15 - 17.30 Pause
17.30 - 17.45 Det kinesiske forbrugermarked: Fremtidens vækstmotor lokalt og globalt.
Oplæg ved Tom Jensen, Generalsekretær,
Danish-Chinese Business Forum
17.45 - 18.15 Dansk verdensarkitektur i Kina: Brug det voksende marked for serviceydelser.
Oplæg ved Bjarke Ingels, arkitekt og leder af BIG.
18.15 - 18.45 Forskning og udvikling: Kinesiske
talenter som en vigtig innovationsfaktor. Oplæg ved
Per Falholt, executive vice president, Novozymes.
18.45 - 19.00 Spørgsmål og afrunding
Pris: 650 kr.
Sted: Berlingske Media,
Pilestræde 34, 1147 København K
Tilmelding: Businessliv.dk
Konferencen arrangeres i
samarbejde med Danish-Chinese
Business Forum
Bjarke Ingels, BIG
AF UFFE GARDEL
journalist på Berlingske Nyhedsmagasin
En kolos på porcelænsfødderVækst kan man få ved at betale folk for at grave huller i jorden. Det bliver bare ikke en ret holdbar vækst. Er Kinas økonomi så stærk, som den ser ud til?
M åske ligger sandheden om Kinas
økonomiske mirakel et sted i det
Indre Mongoliet. Et sted, som
det officielle internetsite China
Today for et par år siden be-
skrev som beliggende “en halv
times kørsel syd for Dongsheng
via den brede Tianjiao South Road”. For tre år siden var
det en ødemark; i dag er det det nye politiske, kulturel-
le, finansielle, videnskabelige og uddannelsesmæssige
centrum i den nye by og samtidig et industrielt tyng-
depunkt.”
Velkommen til Kangbashi, en by i det Indre Mongo-
liet, en af Kinas nordligste, største og hurtigst voksen-
de provinser; heroppe voksede BNP sidste år med 16,9
procent. Men et besøg i Kangbashi efterlader indtryk-
ket af, at noget er galt. Deres skribent har ikke selv væ-
ret der, men det har det anerkendte amerikanske tids-
skrift Foreign Policy, hvis medarbejder i sidste måned
gav denne beretning:
”Kangbashi er bygget i halsbrækkende fart på kun
fem år og er en topmoderne by fuld af arkitektoniske un-
derværker og skulpturparker. Der mangler kun én ting:
mennesker. Byen (…) har stået overvejende tom, siden
den blev færdiggjort, bortset fra det imponerende råd-
hus. Den er et Grand Canyon af tomme monolitter. Som
et paradoks, der kun er tænkeligt under det nuværende
økonomiske system, er Kangbashi i stand til på samme
tid at være et vækstcenter og en spøgelsesby.”
”Kangbashis otteetages bibliotek har et computer-
rum med omkring 100 spritnye pc’er, men jeg så kun
en biblioteksassistent og to teenagedrenge, som spille-
de computerspil,” beretter Foreign Policys medarbejder,
som har svært ved at tro på myndighedernes påstand
om, at befolkningstallet allerede har rundet 50.000:
”Det virker ikke sandsynligt, eftersom antallet af
fodgængere på gaden overgås af antallet af gadefejere,”
skriver hun.
Vækst: Hvad foregår der? Hvorfor har regionsregeringen
brugt en formue på en by uden indbyggere?
TV-stationen Al Jazeera var forbi Kangbashi allere-
de i november sidste år, og på YouTube kan man se et
indslag fra den imponerende, men temmelig tomme by.
Og vi får også en forklaring på, at der opføres byer som
denne mange steder i Kina i disse år:
”Hvem vil være den borgmester, der rapporterer, at
han ikke opnåede otte procents BNP-vækst i år? Det er
der ingen, som har lyst til. Så systemet giver et incita-
ment til at bygge. Hvis det er den nemmeste måde at
opnå væksten på, så bygger man,” forklarer den ameri-
kanske økonom Patrick Chovanec, som er professor ved
Tsinghua-Universitetet, til tv-stationen.
Ifølge Al Jazeera er de fleste af lejlighederne i Kang-
bashi faktisk allerede solgt, men ikke til folk, der vil bo
i dem. De bliver købt som spekulation, og netop frygten
for, at spekulation er i færd med at skabe en prisboble
på det kinesiske ejendomsmarked, optager en del økono-
mer. En ny rapport fra Verdensbanken noterer, at ejen-
domsmarkedet i hvert fald er ophedet; gennemsnitspri-
sen i 36 store byer er steget 32 procent fra januar 2009 til
januar 2010. Andre økonomer peger dog på, at kinesiske
ejendomme ikke er særlig hårdt belånte; kun 50 procent
af et gennemsnitligt ejendomskøb er lånefinansiseret.
Huller: Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble
på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for
væksten er usundt? Som bekendt kan man få BNP til at
vokse, ved at staten hyrer arbejdere til at grave huller i
jorden og kaste dem til igen, og et land i krig kan godt
opleve stigende BNP, fordi der produceres mere krigs-
materiel. Det betyder ikke, at der ikke nedbrydes værdi-
er, og Kangbashi er angiveligt ikke det eneste eksempel
på tvivlsomme infrastrukturprojekter udført af kinesi-
ske provinsregeringer. Kina har de seneste år skræmt
mange i Vesten, men måske er forestillingen om Kina
som stormagt bygget på myter.
Økonomer og andre iagttagere peger på en række trusler mod Kinas vækstmirakel:
Værdiløse infra-strukturprojekter
Stor offentlig gæld
Prisboble på ejendomsmar-kedet
Dominerende statssektor
Undertrykkelse af privatforbruget
Aldrende befolkning
TRUSLER
MOD KINAS
ØKONOMI
Globalt
“Det kan være galt nok i sig selv med en prisboble på ejendomme. Men hvad nu, hvis hele grundlaget for væksten er usundt?”
3 4 a n a l y s e
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Gæld: Om væksten er sund eller ej, så sker den for lån-
te penge, og den voksende offentlige gæld er endnu en
overset svaghed i den kinesiske økonomi. De officielle tal
ser pæne ud; den offentlige gæld er angiveligt kun på 21
procent af BNP. Men sandheden er muligvis en anden.
Kina er opdelt i 22 provinser – Indre Mongoliet er en af
dem – og fem autonome regioner, og deres pengeforbrug
er der ikke meget styr på fra Beijing. Forsøg på at få det
hæmmes af, at provinserne lader investeringerne fore-
tage af investeringsselskaber kendt som UDIV’er – Ur-
ban Development Investment Vehicles – som med en lille
egenkapital indskudt af provinsregeringen er i stand til
at optage store lån i de statslige banker. I nogle tilfælde
er selv egenkapitalen i virkeligheden lånte penge, men
lokalregeringerne indskyder også byggegrunde, som
UDIV’erne kan sælge; vi har altså at gøre med en slags
Øresundsselskabet i stor målestok.
Ji Kang, en forsker ved det kinesiske finansministe-
rium, skønner, at UDIV’erne har optaget lån for seks bil-
lioner yuan, og er det sandt, så svarer det til 18 procent
af Kinas BNP. Victor Shih, professor i statskundskab
ved det amerikanske Northwestern University, sætter
beløbet til små 11 billioner yuan, og i denne måned ud-
sendte Citigroup en rapport, der regner på tallene, ser
på igangsatte byggeprojekter og når frem til, at UDIV’er-
ne ved udgangen af næste år vil have en gæld på 12 bil-
lioner yuan, mens lokalregeringerne ved siden af vil
stå med en gæld på 15 billioner yuan. Citigroup mener
selv, at dette skøn er konservativt, men alene de to tal
til sammen vil svare til 70 procent af Kinas BNP. Oven i
kommer så naturligvis centralregeringens gæld. Tallene
er usikre, og der kan være poster, som er talt dobbelt,
men alt i alt er det ingen overdrivelse at sige, at har kri-
tikerne ret, er Kina snart lige så forgældet som USA. Og
jo flere af pengene, der er gået til “kangbashier” i form
af tomme byer og øde motorveje, jo dårligere er mulig-
hederne for at betale gælden tilbage.
Hele denne gældsmisere skal naturligvis ses på den
baggrund, som en række kritiske økonomer har peget
på, nemlig at en masse lempelige bankkreditter er gået
til statsvirksomheder, der dermed har trængt den pri-
vate sektor tilbage, at de kinesiske forbrugere stadig
holdes i et jerngreb, blandt andet gennem en valutapo-
litik, der holder yuan-kursen nede og dermed prisen
på importvarer oppe, samt at demografien begynder at
modarbejde væksten: I 2025 vil næsten en fjerdedel af
befolkningen være fyldt 60. Kinas økonomi er nok stor,
men den er næppe stærk. [email protected]
LÆS PÅbny.dk:
Globale
analyser
SUPERVÆKST: Indre Mongo-liet er en af Kinas hurtigst voksende provinser, men også et billede på den efterhånden bobleagtige kine-siske økonomi.
F O T O : N ATA L I E B E H R I N G / B L O O M B E R G N E W S
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere om
Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
3 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
Kineserne elsker
vilde danske ideerDen unge danske tegnestue BIG har stor succes i
Kina og Asien. I dag udgør området en tredjedel
af selskabets aktiviteter, og stifter Bjarke Ingels
planlægger at åbne tegnestue i Hong Kong.
3 6 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
KULTURCENTER: Tegnestuen BIG’s bud på et nyt kulturområde i millonbyen Chongqing – 2.000 kilometer inde i Kina. Se også side 29.
3 7
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
PROJEKT KINA: Bjarke Ingels leder arkitektgruppen Bjarke Ingels Group (BIG). Flere kinesere er ansat på tegnestuen i København, og virksomheden sender regelmæssigt medarbejdere til Kina.
AF SØREN SPRINGBORG
OG ANDERS ROSTGAARD
FOTO: SØREN BIDSTRUP OG BIG
E ngelsk, tysk, dansk
og kinesisk er blandt
hverdagssprogene
i Bjarke Ingels’ teg-
nestue BIG på Nør-
rebro i København.
Også en helt al-
mindelig mandag morgen, hvor en
del af tegnestuens 85 arkitekter el-
lers endnu ikke er mødt på arbejde.
Ikke fordi man møder sent på den
unge tegnestue, men fordi en stor
del af teamet aftenen forinden ar-
bejdede til sent på natten for at nå en
hidsig deadline opstillet af en kine-
sisk bygherre på et afgørende kom-
pleks i Kina.
De kinesiske projekter har nem-
lig i dag indtaget en central positi-
on hos den københavnske stjerne-
arkitekt Bjarke Ingels, der for fem
år siden stiftede tegnestuen BIG. I
dag udgør projekter, konkurrence-
bud og byggeopgaver i Kina op til
en tredjedel af tegnestuens opgave-
portefølje.
Det afspejler sig i personalesam-
mensætningen: en tredjedel danske-
re og to tredjedele udlændinge – pri-
mært fra Asien og USA.
OL var vendepunktet: At Kina i dag
fylder så meget hos BIG, er faktisk
kommet bag på Bjarke Ingels, der for
to år siden kun havde et enkelt ki-
nesisk projekt på blokken. Dengang
havde han mere eller mindre afskre-
vet det kinesiske marked.
“Da jeg gik selvstændig med BIG,
var Kina ikke et marked, der havde
min interesse. Dengang var Kina
mere et sted for de etablerede teg-
nestuer – et marked, der i høj grad
efterspurgte utroligt store ensar-
tede projekter. Den arkitektoniske
kvalitet stod på det tidspunkt ikke
højt på kinesernes agenda. Men det
var, som om der skete et skifte op
til olympiaden i 2008,” siger Bjarke
Ingels.
Han fremhæver bl.a. det olympi-
ske stadion, The Bird’s Nest, som et
mesterværk.
”OL i Beijing så nogle af de mest
epokegørende arkitektoniske pro-
jekter siden OL i München i 1972. Og
siden da har modig og ambitiøs ar-
kitektur nydt en fremtrædende pla-
cering i Kina, hvilket har vist sig at
være lige til højrebenet for os,” for-
tæller Bjarke Ingels, der tager imod
på tegnestuen på Nørrebro omgivet
af modeller af firmaets projekter.
Blandt andet en skyskraber i den
kinesiske millionby Schenzen, der
med 96.000 kvadratmeter er blandt
tegnestuens store satsninger.
DANISH EXPO PAVILLON 2010: Den danske pavillon på EXPO i Kina er tegnet af BIG. Pavillonen skal vise danske evner inden for bæredygtighed og er blandt andet bygget, så man kan cykle igennem den på danske bycykler. I midten af pavillon-en bliver Den Lille Havfrue placeret. Se også side 64-65.
3 8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Fastlåste kinesere: Kinesernes smag
for god og vovet arkitektur kom kær-
komment for BIG. Selskabet var ind-
til for to år siden primært involve-
ret i skandinaviske og europæiske
projekter – projekter, der i vid ud-
strækning blev lukket ned, stort set
før man kunne nå at sige ordet “fi-
nanskrise”.
Det har da også krævet store stra-
tegiske ændringer i BIG at tilpasse
sig til det nye kinesiske marked.
”Kina er i høj grad et hierarkisk
samfund, hvor tingene er meget svæ-
re at ændre, når først bystyret eller
partiledelsen har sagt god for et pro-
jekt. I Europa og USA er vi vant til, at
man bliver enige med bygherren om
bygningens funktion for så at kunne
tilpasse fremtoningen, hvis det bli-
ver nødvendigt undervejs, med ud-
gangspunkt i det værdisæt, man er
enige om. I Kina er man meget mere
fastlåst om den oprindelige tegning.
Det har udfordret os og været noget,
vi skulle lære at tackle,” siger Bjarke
Ingels.
Utrolig hastighed: Der er dog også
klare fordele ved kinesernes tilgang
til byggeri. Ikke mindst set ud fra
et økonomisk og praktisk perspek-
tiv, understreger partner og chef for
forretningsudvikling i BIG, Kai-Uwe
Bergmann.
”I Danmark går alting sindsygt
langsomt, når man skal vedtage nye
byggerier. I Kina har man en helt
anden og helt utrolig hastighed. Det
betyder, at projekterne kommer ud
over rampen på en helt anden må-
de, end vi kender det fra Europa. Det
kan være en udfordring, når vi kun
får fem uger til at udarbejde et kon-
kurrencebud. Men samtidig gør det
projekterne mere overskuelige.”
Åbner i Hong Kong: BIG arbejder li-
ge nu på seks kinesiske projekter.
Et par af dem er under opførelse,
blandt andet den danske pavillon
på EXPO i Shanghai, der skal stå
klar til verdensudstillingens åbning
i maj. Andre er endnu i projektfasen.
Projekterne er typisk landet i arki-
tektstuens ordrebog i kraft af god
kontakt til kinesiske partnere.
Forretningen i Kina er efterhån-
den så stor, at BIG påtænker at åbne
kontor i Hong Kong.
”I dag flyver vi ansatte til Kina
cirka hver 14. dag. Det er i længden
uholdbart – såvel økonomisk som i
forhold til relationerne til kineser-
ne. Hong Kong har den fordel, at
vi derfra ikke blot kan dække hele
Kina, men også det øvrige Asien,
hvor især Taiwan, Thailand og Ma-
laysia er interessante for os,” siger
Bjarke Ingels. [email protected] og
SHENZHEN ENERGY MANSION: Et 96.000 kvadratmeter stort hovedsæde for et kinesisk energiselskab. Bygningen skal være blandt de mest energieffektive i verden og tjene som et eksempel for fremtidige højhusbyggerier. Planerne er i den afsluttende fase, og byggeriet forventes snart at blive indledt.
3 9
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
PEOPLES BUILDING SHANGHAI: Bygningen er tiltænkt at rumme både hotel, sportsfaciliteter og konference-plads. Selve formen på bygningen er den samme som det kinesiske skrifttegn for Folket, og den ville der-med blive et vartegn for Shanghai. Bygningen er dog indtil videre strandet, da den tidligere borgwmester, der var fortaler for bygningen, er blevet anholdt for korruption i anden sammenhæng.
4 0 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Stifter: Bjarke Ingels stiftede tegnestuen BIG i 2005. Ansatte: Tegnestuen beskæftiger i dag 85 ansatte, størstede-len arkitekter. En tredjedel af de ansatte er fra Danmark, resten er fra udlandet – primært USA og Asien. Ekspansion: BIG planlægger at åbne tegnestue i New York og i Hong Kong. Danske projekter: Blandt de mere kendte i Danmark er VM Bjerget i Ørestaden, der er kåret til verdens bedste boligbyggeri, forslag til boliger på Kløvermarken og det kommende søfarts-museum i Helsingør. Udenlandske projekter: I udlandet har BIG blandt andet gjort sig bemærket med den danske pavillon på EXPO i Shang-hai og med nationalbiblioteket i Astana, Kazakhstan.
BIG
CHONGQING CIRCUS CITY: BIG deltager i konkurrencen om et nyt kulturområde i den vestkinesiske millionby Chongqing. BIG’s forslag går blandt andet på store udendørs arealer, forskellige scener og kollegieværelser. Konkurrencen er endnu ikke afgjort. Se også side 36-37.
4 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
AF TAGE OTKJÆR
G lobaliseringen
har sendt dan-
ske virksomhe-
der til Kina. Men
hvad med trafik-
ken den modsat-
te vej?
Umiddelbart får man let den op-
fattelse, at for Kina må det handle
om, at få så mange kinesiske varer
på de danske butikshylder som mu-
ligt. Men den kinesiske interesse
for dansk økonomi rækker faktisk
videre.
Det viser en gennemgang af kine-
sisk ejede eller medejede virksom-
heder i Danmark, som Berlingske
Nyhedsmagasin har udarbejdet på
baggrund af dels en opgørelse fra
Invest in Denmark, dels søgninger i
regnskabsdatabasen Businessview.
Kravet er et registreret dansk sel-
skab med en moder eller associeret
ejer, der er registreret i Kina.
De kinesiske aktiviteter i Dan-
mark er naturligvis langt mindre
og for flertallet i langt højere grad i
en tidlig eller opstartsfase end dan-
ske aktiviteter i Kina. Men der teg-
ner sig alligevel et interessant bille-
de af det kinesiske interessefelt, når
de lokale kinesiske restauranter og
“spise-her/med hjem” kina-griller er
sorteret fra.
De kinesiske interesser herhjem-
me spænder fra olieefterforskning,
vindturbiner, forskning og udvikling
i vindteknologi til avanceret punk-
terings-teknologi, kedelproduktion,
kemiske fibre, halvledere, shipping
og – fyrværkeri. [email protected]
Kineserne kan godt bruge DanmarkDe kinesiske interesser i Danmark spænder fra olieefterforskning over højteknologi til grillbarer.
LÆS PÅbny.dk/kina
Følg Business’ og Berlingske Nyhedsmagasins Kina-hold.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
KINA I DANMARK
Virksomheder i Danmark med moderselskab i Fastlandskina, Hong Kong eller Taiwan
Selskab Ejer / medejer Fra 2) Aktivitet 1 Active Tools Active Tools International Hong Kong Flat-tire-inflation 2 Air China Air China Fastland Luftfart 3 Boiler Works / DP CleanTech DragonPower Fastland Kedler mv. 4 Bright Star Fireworks Shanning Limited Fastland Fyrværkeri 5 BYD Denmark BYD Fastland Bilproducent 6 ChemPartner Europe Shanghai ChemPartner Fastland Bioteknologi 7 CITS Travel Denmark China Int. Travel Service Fastland Rejsebureau 8 Envision Energy Denmark 1) Envision Energy Fastland Vind-turbiner 9 Everbest Shanghai Worldbest Co. Fastland Kemiske fibre 10 Foxconn DK Foxcon Int. Holding, Hong Kong Taiwan Udstyr til 3G telefoni 11 HI3G Danmark Hutchison Whampoa Limited Hong Kong 3G-telefoni12 Holvrieka Danmark China Int. Marine Containers Fastland Ståltanke13 HTC Danmark HTC Corp. Taiwan Mobiltelefoner14 Huawei Technologies Huawei Fastland Trådløs IT15 Imacon (Hasselblad) Shriro Group Hong Kong Hong Kong Digitalkameraer16 LCH Fireworks Brothers Pyrotechnics Fastland Fyrværkeri17 Lenovo Danmark Lenovo Fastland PC-produktion18 Mediatek Danmark Mediatek Singapore Pte. Ltd. Taiwan Elektronisk kommunik.19 Ming Yang Wind Power R&D1) Guangdon Mingyang Electric G. Fastland Vind-turbiner20 NCO China Consult NCO China Fastland Rådgivning21 OOCL Denmark Orient Overseas International Hong Kong Shipping22 Penta Shipping Group Cosco Container Lines Fastland Shipping23 Sinochem Petroelum Sinochem Corporation Taiwan Olieefterforskning24 Sogo Team (Helios) Sogo Orchids Taiwan Orkideer25 Tempress Act. Holdings Co., Hong Kong Hong Kong Præcisionsinstrumenter26 Topsil Sino-American Silicon Prod. Taiwan Halvledere27 Zyxel Communications Zyxel Comm. Corporation Taiwan Netværksudstyr
1) Under opstart. 2) Hhv. Fastlandskina, Hong Kong og Taiwan. Kilde: Berlingske Nyhedsmagasin.
F O T O : B R I A N B E R G M A N N , S A S C H A S C H U E R M A N N , A F P O G P RO T O : B R I A N B E R G M A N N , S A S C H A S C H U E R M A N N , A F P O G P R
4 2 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
!"#$!%%&'()*+"+,"-+./!,&/&+#0&1!,./
!"#$!%&$'()*+$)#,$-((.$'/($,"--(&(#0($
2-#)"3#%(,&/8#77784"9"/,8:)#&%%&/#/!3;#.;#<=/#3(/4&/&##56#>?#@A#?@#@@
B"9"/,#!,#"3#!3+&/3"+!.3"%#./;"3!,"+!.3#,5&C!"%!,!3;#!3#"-:!+D#"CC.-3+!3;D#+"E#"3:#":1!,./F#
,&/1!C&,8#G+,#!3+&;/"+&:#5"/+3&/,<!5#C.1&/,#4./&#+<"3#H@DIII#5/.J&,,!.3"%,#.5&/"+!3;#!3#??#
C.-3+/!&,8#B./&.1&/D#1!"#+<&#!3+&/3"+!.3"%# /"E!+F#K%%!"3C&D#.J#7<!C<#B"9"/,#!,#"#J.-3:!3;#
4&4'&/D#+<&#;/.-5#C"3#"CC&,,#+<&#,)!%%,#"3:#&E5&/+!,&#.J#"#J-/+<&/#H>DIII#5/.J&,,!.3"%,#!3#
"3.+<&/#@I#C.-3+/!&,D#"%%#.J#7<.4#"/&#C.44!++&:#+.#<!;<#&+<!C"%#,+"3:"/:,#"3:#+.#&EC&&:!3;#
+&C<3!C"%#/&L-!/&4&3+,8
#
B"9"/,#,+"3:,D#+<&/&J./&D#",#"#4"M./#5%"F&/#.3#+<&#!3+&/3"+!.3"%#,C&3&8##G+,#!3+&;/"+&:#5"/+N
3&/,<!5#"%%.7,#+<&#;/.-5#+.#5/.1!:&#+<.,+#%.C"%%F#/&%&1"3+#,.%-+!.3,#+.#F.-/#'-,!3&,,8#
O</.-;<#"#+/-%F#5&/,.3"%!,&:#"55/."C<D#"3:#+<"3),#+.#"#C.45%&+&#/"3;&#.J#,&/1!C&,D#B"9"/,#
!,#"'%&#+.#.JJ&/#J%&E!'%&D#+"!%./&:#,.%-+!.3,#+.#%"/;-%+!3"+!.3"%#J!/4,#"3:#,4"%%N+.N4&:!-4#
,!9&:#C.45"3!&,D#",#7&%%#",#+.#<!;<#3&+#7./+<#!3:!1!:-"%,8
BKPK0*D##*+"+,"-+./!,&/&+#0&1!,!.3,5"/+3&/,&%,)"'D#
Q,+&/#K%%&##RS#N#?ID##@HII#T='&3<"13#Q
AF SØREN SPRINGBORG OG
ANDERS ROSTGAARD
FOTO: SØREN BIDSTRUP, BEIJING
G ucci-tasken til
et par hundre-
de kroner og
Rolex-uret til
en halvtredser
kan man stadig
få på gadehjør-
ner og på det berømte Silkemarked i
Beijing. Og på så godt som enhver in-
denrigsflyvning i Kina går der ikke
mange sekunder fra skiltet med ”Fa-
sten seatbelts” er slukket efter take
off, til de kinesiske medpassagerer
finder de bærbare computere frem
for at sætte den nyeste Hollywood-
blockbuster på. Også selv om filmene
officielt endnu ikke har haft premi-
ere i hverken europæiske eller kine-
siske biografer.
Men set fra de globale virksom-
heders synspunkt er problemet med
kopiering og beskyttelse af Intellec-
tual Property Rights (IPR) i dag langt
mindre i Kina, end det var for bare
få år siden. Det skyldes ikke mindst,
at Kina i dag har antaget form af et
meget mere modent marked end for
bare fem år siden:
”Det er klart, at Kina tidligere har
Frygten for kopiering er vækDen kinesiske copy-paste syge er tilsyneladende aftagende – i hvert fald ifølge en række danske virksomheder med aktiviteter i Kina.
været et sted, hvor man var ekstra
på vagt, når det kom til IPR-rettighe-
der. Det er selvfølgelig stadig noget,
vi er opmærksomme på i Kina, men
jeg vil ikke sige, vi tager særlige for-
holdsregler i Kina i forhold til andre
lande. Man skal huske på, at flere og
flere kinesiske virksomheder prio-
riterer forskning og innovation og
derfor selv er begyndt at prioritere
IPR. Det afspejler sig også i regerin-
gens indsats på området,” siger Tom
Knutzen, administrerende direktør
i Danisco, der henter omkring fem
procent af sin omsætning i Kina, og
som har opført store fabriksanlæg
i landet.
Tilfredse ansatte afgørende: Samme
vurdering har man hos Daniscos
store konkurrent Novozymes, der
med omkring 100 forskere ansat
i koncernens kinesiske division
har lagt store dele af forskningen i
Kina.
”For nogle år siden fik vi en ny
patentlov i Kina, der er meget mere
klar end tidligere og yder langt bed-
re beskyttelse. Det gør det klart me-
re effektivt og mindre risikobetonet
at arbejde i Kina. Selvfølgelig tager
vi almindelige forholdsregler, men
det er ikke sådan, at vi går rundt
og er mere mistroiske over for vo-
res medarbejdere i Kina end andre
steder. Dertil skal så også siges, at vi
som enzymproducent arbejder med
Kina var i 2009 det land i verden, hvor der indenrigs blev ansøgt om flest patenter. Samtidig indtog Kina en tredjeplads, når det kom til internationale patent-ansøgninger. Antallet af udenlandske beskyttede varemærker i Kina nåede i 2008 op på 530.000. Kina har de senere år ført en hård kurs mod krænkelser af varemærker og patenter, og flere domstole i Kina har nu særlige IPR-afdelinger. I 2008 var det gennemsnitlige erstatningsbeløb ved IPR-sager ved de kinesiske domstole 15.000 USD. Den højeste erstatning tildelt ved en kinesisk IPR-sag var 2,78 mio USD.
Kilde: World Intellectual Property Organization
KOPI-KINA?
en teknologi, der er ganske svær at
kopiere,” siger Michael Fredskov,
landechef for Novozymes i Kina.
Han understreger, at god medar-
bejderpleje er en af de bedste måder
at beskytte sig mod kopiering og in-
dustrispionage:
”Jo mere tilfredse vores medar-
bejdere er, jo mindre er risikoen for,
at de er illoyale mod selskabet. Så-
dan er det i Danmark, og sådan er
det i Kina.” Den holdning deler man
fuldstændig hos Novo Nordisk, der
netop er i færd med at bygge en ny
insulinfabrik i Kina. En fabrik der
vil rumme meget af selskabets ker-
neteknologi.
”Det ville ikke give mening at væ-
re i Kina, hvis ikke også vi her op-
byggede en videntung organisation,
der kan trække på selskabets grund-
viden. Derfor gør vi ikke noget spe-
cielt for at beskytte vores IPR i Kina
i forhold til andre lande, vi er i. Som
altid er den bedste beskyttelse mod
kopiering at holde på medarbejder-
ne, og da vi har en årlig udskiftning
blandt medarbejdere i Kina på min-
dre end to procent, føler vi os godt
sikret,” siger Lars Arnoldsen, vice-
direktør i Novo Nordisk Kina.
Førende på patenter: De danske virk-
somheders erfaring i Kina bliver da
også bekræftet af FN-organet WIPO
(World Intellectual Property Organi-
zation). Her har man netop offentlig-
gjort en ny analyse af det globale pa-
tentområde. Analysen viser, at Kina
i 2009 var det land i verden, hvor der
indenrigs blev ansøgt om flest paten-
ter. Samtidig indtog Kina en tredje-
plads, når det kom til internationa-
le patentansøgninger. I 2008 nåede
antallet af udenlandske beskyttede
varemærker i Kina 530.000.
”Udviklingen i Kina viser helt
klart, at landet tager udfordringen
med at beskytte patenter meget al-
vorligt. Men også at Kina som na-
tion er fuldt besluttet på at øge dens
innovative kapaciteter,” sagde ge-
”Jo mere
tilfredse
vores med-
arbejdere
er, jo mindre
er risikoen
for, at de er
illoyale mod
selskabet”
MICHAEL FREDSKOV,
landechef, Novozymes,
Kina.
4 4 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
neraldirektør i WIPO Francis Gurry
således, da han sidste forår besøgte
Kina.
En stor del af bedringen i patent-
systemet i Kina skyldes, som WIPO
peger på, faktisk pres fra de kinesi-
ske virksomheder selv. I de senere
år har kinesiske virksomheder sat
sig tungt på selvudviklede teknolo-
gier, som ikke mindst det kinesiske
styre spår store potentialer. Tekno-
logierne spænder vidt – fra compu-
terchippen “Dragon Chip”, der skal
konkurrere med AMD og Intel, over
elbiler fra BYD (Build Your Dream)
til nøgleteknologier bag højhastig-
hedsjernbaner. Sidstnævnte tilbød
det kinesiske styre så sent som i sid-
ste uge amerikanerne at kaste pen-
ge i, når de ganske snart påbegyn-
der etableringen af nye jernbaner i
bl.a. Californien.
Vindvækst på innovation: Et af de ki-
nesiske selskaber, der begyndte som
et kopiselskab, men som i dag satser
målrettet på egeninnovation og nye
patenter, er Kinas største vindmøl-
leselskab Goldwind, der netop er
begyndt at eksportere vindmøller
til udlandet.
“Goldwind eksisterer takket være
13 danske Bonus-møller. Selskabet
blev oprindeligt stiftet som opera-
tør af Kinas første vindmøllepark i
Xinjiang i det vestlige Kina. En park,
der bestod af 13 Bonus-møller fra
Danmark. Erfaring fra driften af
den park og de møller brugte vi til
at stifte Goldwind,” fortæller Tho-
mas Yao, kommunikationsdirektør
hos Goldwind.
Selskabet er i dag den niende
største vindmølleproducent i verden
– men forventer at være blandt de
fem største vindmølleselskaber se-
nest i 2013. En vækst der skal drives
ikke mindst af innovation.
”Vi har i dag to research-afde-
linger i Kina og en i Tyskland. Vi
har en tre-megawatt mølle på mar-
kedet sidst i 2010 eller først i 2011,
og vi er klar med en tre-megawatt
off shore-mølle i 2012 eller 2013.
Begge møller udviklet 100 procent
af Goldwind. Samtidig er vi det ene-
ste kinesiske vindmølleselskab, der
af regeringen er udpeget som nati-
onalt forskningscenter,” fortæller
Thomas Yao, som roser den kine-
siske regering for at have fremmet
innovation.
Danske virksomheder i Kina bør
dog stadig være varsomme, adva-
rer advokaten Luka Lu, der rådgi-
ver bl.a. danske virksomheder i Ki-
na. Ganske vist sker der bedringer,
hvad angår den meget åbenlyse ko-
pieringslyst, men kinesisk kopiering
bliver også mere raffineret.
“Tidligere kopierede kineserne
blot dit navn. Nu kopierer de min-
dre åbenlyst, og det gør det svæ-
rere at finde ud af,” siger hun og
henviser til, at kopiering ligger
dybt i den kinesiske kultur og nær-
mest betragtes som en kunstart.
[email protected] og [email protected]
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
TOP 5: Goldwind satser på at være et af verdens fem største vindmølleselskaber senest i 2013, fortæller kommunikationsdirektør Thomas Yao. Starten var 13 danske møller.
4 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
AF TAGE OTKJÆR
OG JENS RUSKOV CHRISTENSEN
FOTO: SØREN BIDSTRUP
A lt har sin tid. Så-
dan var det med
trekantshand-
len, hvor euro-
pæiske skibsfø-
rende nationer,
bl.a. Danmark,
byttede akvavit og geværer for slaver
i Vestafrika, solgte dem til plantage-
ejere i USA og på De Vestindiske Øer
for derefter at købe plantageejernes
sukkermasse og forarbejde den til
sukker i f.eks. København.
Trafikken blomstrede i 1700-tal-
let, men forsvandt i 1800-tallet.
Ganske parallelt og uden sam-
menligning i øvrigt opstod der i den
sidste del af 1900-tallet en trafik,
hvor vestlige industrier flyttede de-
res produktion og komponentsam-
ling til Kina.
1990’er-trekanten bestod i, at rå-
varer og komponenter blev sejlet til
Kina, hvorefter de færdige produkter
for størstedelen blev sejlet tilbage og
afsat på de traditionelle markeder i
Europa og USA.
Den trafik har haft sin tid. Be-
vares, den findes stadig. Men det er
ikke grunden til, at f.eks. store dan-
ske virksomheder i dag er massivt til
stede i Kina.
De store danske virksomheder, der
har etableret sig tidligt i Kina, har nu
gjort sig så mange erfaringer derude,
at de kan satse på at gøre forretninger
lokalt, viser en rundspørge til 42 store
danske virksomheder, som Berlingske
Nyhedsmagasin har udarbejdet.
Ser man bort fra historiske fæno-
mener som f.eks. rederiet Norden og
GN Store Nord, der har besejlet kine-
siske havne og lagt telekabler i landet
De store danske virksomheders Kina-strategier er ændret markant de senere år. Det, der startede som ren out-
sourcing til et lavtlønsland, er blevet til brohoveder, som skal sikre virksomhederne en solid del af det hastigt
voksende kinesiske marked. Derfor når de danske virksomheder allerede i år op på 100.000 ansatte i Kina.
i over 100 år, så har de danske virk-
somheder i gennemsnit omkring 20
års erfaring.
De satser nu på at ekspandere ak-
tiviteterne der, fordi der tegner sig
forrygende forretninger på det lokale
kinesiske marked.
Mens den globale produktion kun
forventes at vokse med omkring 4
procent om året i 2010 og 2011 med
USA og Euro-landene som agterlan-
terner, så lyder den internationale
valutafond IMF’s vækstforventninger
for Kina på hele 10 og 9,7 procent i år
og næste år.
Samtidig satser de danske virk-
somheder på langt større fremgang
end for den kinesiske økonomi gene-
relt, fordi den i grove træk skal ses
som et gennemsnit af vækst i de øst-
lige og centrale regioner samt langt
lavere vækst i de ikke-industrialise-
rede regioner mod vest.
Store forventninger: De store danske
virksomheder med veletablerede ba-
stioner i Kina, der ønsker at sætte tal
på forventningerne til fremtiden, ven-
ter vækst på 18 procent i år. En vækst,
der især er drevet af efterspørgsel fra
og investeringer i Kina og derefter fra
andre asiatiske lande.
De danske virksomheder beskæf-
tiger allerede i dag 85.000 menne-
sker, så hvis beskæftigelsen følger
den ventede vækst, vil antallet af ki-
nesere på danske lønningslister stige
til 100.000 allerede i år. Det skal ses
i lyset af, at en lignende rundspør-
ge, som Berlingske Nyhedsmagasin
gennemførte i 2005, kun nåede op på
30.000 kinesere ansat i danske virk-
somheder.
I de forløbne fem år har 19 danske
virksomheder øget medarbejdertal-
let i Kina med mindst 100 procent
og over halvdelen med mindst 200
procent.
Spørger man de dansk funderede
virksomheder, hvad de egentlig laver
i Kina, svarer 71 procent, at de pro-
ducerer, så de gamle outsourcing-dy-
der er ikke glemt. Men der er kommet
nyt til. Over 75 procent har oprettet
lokale salgskontorer, og knap halvde-
len yder lokal service.
Endelig svarer næsten 40 procent
af virksomhederne, at de foretager
forskning og udvikling i Kina trods
landets ekstremt dårlige ry i forhold
til copyrights og patenter.
Billedet af Kinas nye position for
danske erhvervsvirksomheder for-
stærkes af, at ni ud af ti virksomhe-
der svarer, at deres produktion i Kina
er rettet mod det kinesiske marked,
mens næsten 60 procent også vil af-
sætte produkterne i andre asiatiske
lande. Under halvdelen, producerer i
Kina for at afsætte produkterne i USA
og Europa.
Det kinesiske marked har taget
over. Og med stor succes. To ud af
tre af de store danske virksomheder
rapporterer allerede om overskud
på deres kinesiske aktiviteter.
Danskerne vil have en luns af væksten
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
NYT CENTER: Det tidligere Maersk Logistics, nu Damco, har netop åbnet kontor i den vestlige by Chengdu.
4 6 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
A.P. MØLLER - MÆRSK
Ca. 9.000 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Omtrent uændret.Hvor: Maersk Line har hovedsæ-der i Qingdao, Shanghai og Hong Kong. Damco og APM Terminals i Shanghai. Container Inland Services i Hong Kong. Til stede i ca. 40 byer. Hvor længe: Regulær linjesejlads til Kina siden 1928. Første repræsen-tation i 1984.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, producerer køle- og tørcontainere til Maersk Line og andre rederier.
På fem år er A.P. Møller – Mærsk gået fra 5.000 til 9.000 ansatte i Kina. De vigtigste aktiviteter i Kina er containertransport i Maersk Line, havnedrift i APM Terminals og lo-gistikservice i Damco. Maersk Line har 40 kontorer i Kina, mens APM Terminals driver otte containerter-minaler i Kina. Kina har været det hurtigst voksende større marked for gruppens transportaktiviteter de sidste 20 år.
AMBU
700 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +10%
Hvor: Kun til stede i Xiamen. Omsætning i Kina: Ca. 440 mio. kr. (2008/09).Forventet vækst i omsætning
2010: 10%Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, forskning og udvikling og indkøb.Produktion til: Hele verden.
Ambu har været i Kina siden 2000, hvor man købte en sprøjte-støbeleverandør i Xiamen. Ambu har etableret sig i Kina pga. lave lønninger, markedsmulighederne samt for at få adgang til kompeten-cer inden for f.eks. plaststøbning.
ARLA FOODS
720 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 12 byer.Omsætning i Kina: Ca. 450 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 20%Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina.
Arla etablerede i 2006 pro-duktion af mælkepulver i joint
venture-selskabet Mengniu Arla. Produktionen foregår i Hohhot i Indre Mongoliet. Kina er verdens største marked for forbrugerpakket mælkepulver og det hurtigst vok-sende marked for mejeriprodukter. Arlas kinesiske aktiviteter blev ramt af melamin-skandalen i 2008.
AVK HOLDING
350 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +15%Hvor: Hovedsæde i Shanghai og Nanjing. Til stede i 9 byer.Omsætning i Kina: 180 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 20%.Hvor længe: 22 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.
AVK startede i Hong Kong i 1983 med oprettelse af et salgsselskab. Salget i Kina startede i 1988 gennem importører. AVK oprettede eget salgsselskab i 1994 og produktions-selskab i 1998. Kina rummer et stort potentiale inden for AVK’s hovedom-råder: vandforsyning, gasforsyning, spildevand og brandbekæmpelse.
BB ELECTRONICS
353 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling i 2010: Nulvækst.Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 115 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 27%Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion.Produktion til: Danmark, resten af Europa, Nordamerika.
BB Electronics har en næsten ligelig fordeling af ansatte mellem fabrikken i Horsens og i Kina. Fabrik-ken i Horsens fremstiller produkter med højt teknologiindhold i små og mellemstore serier, mens fabrikken i Suzhou i Kina primært bruges til produkter med et højere lønindhold eller i de tilfælde, hvor BB Electronics kunder har Kina som deres andet hjemmemarked.
BESTSELLER
Over 30.000 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Beijing. Butik-ker i 250 byer. Hvor længe: 14 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Detailhandel.
Bestsellers setup i Kina er selvstændigt og baseret på pro-duktudvikling og salg til kinesiske forbrugere. Siden 1996 er Bestseller nået op på omkring 3.250 butikker spredt ud over hele Kina. I 2009 åbnede selskabet mere end 500 nye butikker i Kina. Det medvirkede til en vækst i omsætningen på 30 procent. Bestseller-brands i Kina er: ONLY, Jack & Jones, Vero Moda og Selected.
CARLSBERG
Mere end 8.500 ansatte i Kina.
Hvor: Kinesisk hovedsæde i Hong Kong. 19 bryggerier og 32 salgs-kontorer. Hvor længe: Mere end 130 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion og salgskontorer.Produktion til: Kina.
Carlsberg er i Kina for at skabe en platform for fremtidig vækst. Kina vil længe være et af de hurtigst voksende ølmarkeder i verden. Carlsberg koncentrerer sig om Vestkina og lader lokale og globale bryggerier slås i Østkina, hvor man forsøgte sig i 1990’erne uden held. På fem år er Carlsberg gået fra 5.000 til 8.500 ansatte i Kina.
CHEMITALIC
230 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
+30 ansatte.Hvor: Kun til stede i Suzhou. Omsætning i Kina: 50 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 25%Hvor længe: 5 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion.Produktion til: Danmark og resten af Europa.
Indtil 2009 var printkortproducen-ten Chemitalic ejet af GPV Group, som solgte til to ledende arbejdere i et management buyout. Chemitalic er til stede i Kina for at udnytte de lave omkostninger i landet.
DANSKE VIRKSOMHEDER MED AKTIVITETER I KINA
4 7
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
CHR. HANSEN
45-50 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: VækstHvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 8 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.
Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen ser et stort potentiale i Kina for salg, såvel som for sourcing og produktudvikling samt produktion til nærmarkeder.
COLOPLAST
Ca. 800 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Vækst.Hvor: Hovedsæde i Zhuhai og Beijing. Salgskontorer i alle betyde-lige regioner/byer. Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa og Nordamerika.
Siden 2002 har Coloplast løbende flyttet produktion fra Dan-mark til lavtlønslande som Ungarn og Kina. I 2007 åbnede selskabet en fabrik i den kinesiske by Zhuhai. Ud over billig produktion ser Coloplast også et potentiale i salg til det kinesiske marked.
COWI
30 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 3 byer.Hvor længe: 30 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Service.
Cowi er som den eneste af de store danske rådgivere til stede i Kina med en bred rådgivnings-palette. Man etablerede eget datterselskab i 2005. Cowi arbejder bl.a. med Hong Kong-Zhuhai-Macao-projektet, en kombineret bro- og tunnelforbindelse mellem de to gamle kolonier og fastlandet. Et af de største prestigeprojekter i Kina. Kina er et spændende marked for Cowi. Men det er svært at sælge uafhængig rådgivning på et mar-ked, hvor alt er relateret.
D/S NORDEN
43 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
+4 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer.Forventet vækst i omsætning
2010: Positiv vækst.Hvor længe: 135 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Befragtning og operation af tørlastskibe samt servicering af skibe. Overvågning af værfters arbejde.
På tørlastområdet er Kina det største marked for Norden. I 2009 anløb Nordens skibe kinesiske havne 2,5 gange hver uge. I 2003 indgik man de første nybygnings-kontrakter med kinesiske værfter. Kontoret i Shanghai giver direkte adgang til kunder og beslutnings-tagere.
DANFOSS
3.000 ansatte i Kina.
Hvor: Til stede i 18 byer. Hvor længe: 21 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika.
Danfoss valgte for nogle år siden at betragte Kina som sit andet hjemmemarked. Selskabet startede aktiviteter i Kina for at komme tæt på kunderne. I dag går omtrent 50 procent af den kinesiske pro-duktion til det kinesiske marked. Resten går til international eksport. Den kinesiske markedsandel er stigende, fordi efterspørgslen i Kina er stigende. På fem år er medarbej-derstaben i Kina vokset fra 750 til i dag 3.000.
DANISCO
850 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 6 byer.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvik-ling.Produktion til: Kina.
På fem år har Danisco næsten tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet etablerede egen produk-tion i Kina i 2001. Til at starte med gik Danisco ind i Kina for at følge sine internationale kunder til Kina
som leverandør af ingredienser. I dag er kunderne også i høj grad kinesiske.
DISA
226 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +48 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 3 byer.Omsætning i Kina: 225 mio. kr.Forventet vækst i omsætning
2010: 30%Hvor længe: 13 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, detailkonstruk-tion af komponenter produceret i Kina.Produktion til: Kina og resten af Asien.
80 procent af produktionen på DISA’s fabrik i Changzhou går til det kinesiske marked. DISA startede med lokal produktion og salg til det kinesiske marked. Nu er DISA’s Changzhou-fabrik en vigtig del af det globale produktions set-up.
DSV
488 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
+28 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 15 byer.Omsætning i Kina: 834 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 11%Hvor længe: 9 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og service.
DSV har etableret sig i Kina for at servicere sine internationale kunder samt for at etablere en tilstede-værelse i det kinesiske marked for transport og logistik. DSV forventer at åbne kontorer i flere kinesiske byer de næste to år.
ECCO
Ca. 3.000 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Xiamen.Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, detailhandel.
Ecco har haft egen skofabrik i Kina siden 2005. I 2008 etablerede selskabet også et garveri. Begge dele er placeret i Xiamen. Ecco har butikker i en lang række kinesiske byer.
FLEXA MØBLER
135 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Ikke nævneværdig vækst.Hvor: Hovedsæde i Suzhou.Hvor længe: 10 år i Kina Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer og detailhandel.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika.
Flexa har produktion og sour-cing i Kina samt salg af børne-møbler til det kinesiske marked. Selskabet har forhandlere i ca. 40 byer med i alt ca. 80 forretninger, som driver Flexa koncept shops i en franchise-lignende model. Salget til det kinesiske marked forventes at stige med 20 procent i 2010.
FLSMIDTH & CO.
350 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer.
4 8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Hvor længe: 110 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer.Produktion til: Hele verden.
FLSmidth søger løbende nye underleverandører i Kina og andre lavprislande. FLSmidth forventer, at BRIK-landene og andre emerging
markets også fremover vil være den største kilde til ordreindgang og indtægt. I dag har FLSmidth salgskontor i Beijing samt en produktionsvirksomhed i Qingdao, hvor der fremstilles både cement- og mineraludstyr.
GEA NIRO GRUPPEN
330 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Vækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, sourcing.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa,
Nordamerika samt indledningsvis andre regioner.
GEA Niro ønsker at udvikle po-sitionen på det kinesiske hjemme-marked. Derfor er selskabet lokalt etableret for at kunne trække på lokale talenter, produktion og ingeniør- og tjenesteydelser. Ud-giftsniveau og købekraft gør Kina til en god base til at understøtte hele GEA Group med sourcing, teknologiudvikling, produktion m.m.
GN STORE NORD
1.080 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: Vækst.Hvor: Hovedsæde i Xiamen. Til stede i 4 byer. Hvor længe: Siden 1870’erne. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, forskning og udvik-ling, detailhandel.Produktion til: Hele verden.
I 1870 etablerede GN den første telegrafforbindelse mellem Europa og Kina/Japan. I dag er man i Kina for
at udnytte de lave omkostninger og for at være tæt på det store marked.
GRUNDFOS
1.200 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
+100 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 35 byer.Omsætning i Kina: Over 800 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: 15-20%.Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina, resten af Asien, Nordamerika.
Siden etableringen af Grundfos i Kina har det asiatiske marked været et vækstlokomotiv for koncernen. Grundfos i Kina voksede fra 2007 til 2008 med 22 procent. Grundfos betragter både organisatorisk og struktu-relt Kina som koncernens andet hjemmemarked. På fem år har
Grundfos fordoblet antallet af ansatte i Kina.
HALDOR TOPSØE
21 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +10-15 ansatte.Hvor: Kun til stede i Beijing. Hvor længe: 26 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Repræsentati-onskontor.
Haldor Topsøes repræsenta-tionskontor i Beijing arbejder på at skabe relationer til kunder i gødningsindustrien, den kemiske industri og miljøsektoren. Kina er et stort marked for Haldor Topsøes produkter.
HEMPEL
922 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +16%Hvor: Hovedsæde i Hong Kong. Til stede i 12 byer.Omsætning i Kina: 1.400 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: Over 10%.Hvor længe: 52 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.
Hempel etablerede sig oprindeligt i Kina for at kunne servicere de udenlandske skibe, der ankom til Kina og Hong Kong. I dag er det primært for at servicere kinesiske kunder inden for marine, containere, industri og husmaling. Hempel indgik et joint venture med fabrik i Kina i 1992, men købte i 2009 partneren og er i dag 100 procent selvstændig.
INNOVATION RANDERS
200 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +20 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. For-handlere over det meste af landet.Forventet vækst i omsætning
2010: 20%Hvor længe: 12 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion,
VESTKINA: Opstartsfasen af et højhus i Chongqing, der skal blive til en af verdens ti højeste skyskrabere. I denne by holder også danske KK-electronic til.
4 9
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel.Produktion til: Kina, resten af Asien, Danmark, resten af Europa, Nordamerika, Australien.
Fra starten etablerede Innova-tion Randers sig i Kina for at pro-ducere og sælge til det asiatiske marked. Siden er lave produktions-omkostninger og muligheden for at udvide sortimentet, takket være flere produktionsfaciliteter, blevet et væsentligt parameter.
ISS
Ca. 13.000 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 84 byer.Omsætning i Kina: 241 mio. kr. (2009).Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Service.
ISS har på fem år tredoblet antallet af ansatte i Kina. Selskabet har etableret sig i Kina for at levere facility service til multinationale kunder, lokale private virksomhe-der, offentlige virksomheder og institutioner.
KK-ELECTRONIC
Over 100 ansatte i Kina.
Hvor: Kun til stede i Chongqing. Forventet vækst i omsætning
2010: Målet er at vokse mindst lige så meget som markedet.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor, service, forskning og udvikling.Produktion til: Kina.
kk-electronic producerer styresystemer til bl.a. vindmøl-leindustrien. Det kinesiske marked for vindmøller er kraftigt vok-sende, og mindst 70 procent af en vindmølle skal være produceret lokalt. kk-electronic ønskede at være med på det kinesiske marked og fandt en partner med et godt lokalkendskab.
LEGO
Ca. 100 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Hong Kong og Beijing. Til stede i 4 byer.Hvor længe: 15 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Repræsentati-onskontor, indkøb.
Lego er i gang med at etab-lere en egentlig salgsafdeling i Beijing. Indtil nu har selskabet
haft repræsentationskontor og en indkøbsafdeling i Hong Kong.
LEO PHARMA
75 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: +15 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Salgsteams i 27 byer.Hvor længe: 50 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, forskning og udvikling.
Leo Pharma ser Kina som et vækstmarked med gode mulig-heder for firmaets produkter samt for forskning og udvikling. Over tid har selskabet med variende succes solgt produkter via forskellige part-nere. I 2009 gik Leo Pharma aktivt ind i Kina med eget datterselskab, og man er nu i gang med egne salgsfolk.
LM GLASFIBER HOLDING
Ca. 1.000 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
+600 ansatte.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer.Hvor længe: 10 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, indkøb.Produktion til: Kina.
LM Glasfiber, der producerer vinger til vindmøller, er på fem år gået fra 100 til omkring 1.000 ansatte i Kina. Selskabet har netop bebudet en fjerde vingefabrik Jiangyin tæt på Shanghai. Den før-ste åbnede i Tianjin i 2001. Siden er kommet fabrikker i Urumqi (2007) og Qin Huang Dao (2009).
LUNDBECK
72 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010: Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 2 byer.Forventet vækst i omsætning
2010: 20%Hvor længe: 14 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer.
Lundbeck har store forventnin-ger til det kinesiske marked. Men i dag udgør omsætningen i Kina blot en mindre del af Lundbecks omsætning. Lundbeck har været i Kina via partnere siden 1996 og etablerede eget datterselskab med sælgere over hele landet i 2007.
NKT HOLDING
1.508 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Vækst.Hvor: Hovedsæde i Changzhou (NKT Cables) og Shanghai (Nilfisk-Advance).Omsætning i Kina: 1.016 mio. kr. (2009).Hvor længe: 15 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, detailhandel.Produktion til: Hele verden.
Kina står for 9 procent af NKT’s omsætning. Både NKT Cables og Nilfisk-Advance har fabrikker i Kina. NKT Cables nyder godt af store kinesiske investeringer i energi-infrastruktur og udbygningen af højhastighedstog (køreledninger). Nilfisk-Advance kan både udnytte markedspotentialet i Kina og de lave produktionsomkostninger.
NOVO NORDISK
2.800 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Vækst.Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer.Forventet vækst i omsætning
2010: Mere end 20 procent.Hvor længe: 16 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produk-tion, salgskontorer, forskning og udvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.
Novo Nordisk har etableret sig i Kina for at få adgang til det kinesiske hjemmemarked, fordi der er gode vilkår for produktion og for at få adgang til viden og talent. På fem år har Novo mere end firdoblet antallet af ansatte i Kina, og i dag arbejder omkring 10 procent af selskabets ansatte i Kina. Novos produkter kom på markedet i Kina i 1960’erne. Selskabet har haft fabrik i Tianjin siden 1994. Siden 2002 har man haft forskning og udvikling i Kina.
NOVOZYMES
Ca. 1.000 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 7 byer. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, forskning og udvikling, marketing og supply chain.
Produktion til: Kina og resten af Asien.
Kina er Novozymes’ næststørste marked efter USA. Omsætningen i Asia/Pacific-regionen var i 2009 på 1,6 mia. kr. Selskabet er i gang med at opføre en ny hyaluronsyre-fabrik i Tianjin.
ROCKWOOL
INTERNATIONAL
11 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 2 byer.Omsætning i Kina: 20-25 mio. kr.Forventet vækst i omsætning
2010: 20%Hvor længe: 3 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Salgskontorer og indkøb.
Rockwool har etableret sig i Kina for at få del i det kinesiske marked for isolering. De fleste kinesiske huse er enten dårligt isoleret – eller slet ikke.
5 0 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
TAJCO GROUP
Ca. 250 ansatte i Kina.
Hvor: Kun til stede i Ningbo.Forventet vækst i omsætning
2010: Behersket vækst.Hvor længe: 6 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, forskning og udvikling.Produktion til: Kina, resten af Europa, Nordamerika.
Tajco Group producerer udstødnings-rørhaler til den glo-bale bilindustri. Ved at have fabrik i Kina har Tajco kunnet fastholde positionen som en af de førende virksomheder på sit felt globalt. Hele Tajco-koncernen omsætter globalt for 200 mio. kr. Al produk-tion foregår i Kina.
VELUX
Mere end 400 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Langfang (ved Beijing). Salgsrepræsentation i de fleste storbyer og alle storbyer ved østkysten.
Hvor længe: 25 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb.Produktion til: Kina.
Velux er i Kina for at udvikle og betjene det kinesiske marked.
VESTAS WIND SYSTEMS
Omkring 3.000 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Beijing. Til stede i 5 byer.Omsætning i Kina: 3.180 mio. kr. (2009).Hvor længe: 23 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb, produktion engineering, produkt-support, leverandørudvikling.Produktion til: Kina og resten af Asien.
Vestas installerede Kinas første vindmøller i 1986 og har været til stede siden da. Repræsentations-kontor åbnet i 1999, indkøbskontor åbnet i Shanghai i 2005 og første fabrik indviet i 2006. I 2009 stod Kina for 12 procent af Vestas’
leverancer. Selskabet ser et stort langsigtet markedspotentiale i Kina og er etableret i landet for at være tættere på kunderne.
WILLIAM DEMANT
HOLDING
50-100 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 4 byer. Omsætning i Kina: Mindre end 150 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: Tocifret vækstprocent.Aktiviteter i Kina: Salgskontorer, service, indkøb.
En betydelig del af koncernens indkøb foretages i Kina. Vækst-raterne på det kinesiske høre-apparatmarked er betydelige, men den absolutte størrelse af markedet er beskeden set i for-hold til befolkningens størrelse. I 2009 udgjorde omsætningen i Kina mindre end 3 procent af koncernomsætningen.
ØK
564 ansatte i Kina.
Hvor: Hovedsæde i Beijing (ØK) og Hong Kong (Santa Fe). Til stede i 14 byer. Omsætning i Kina: 143 mio. kr. (2009).Hvor længe: 25 år i Kina.Aktiviteter i Kina: Flytning og arkivforvaltning.
ØK’s vigtigste aktivitet i Kina er EAC Moving & Relocation Services, som driver flytteforretning under varemærket Santa Fe. Selskabet tilbyder flytteydelser og arkivfor-valtning til virksomheder og private i 14 lande i Asien.
AALBORG INDUSTRIES
1.100 ansatte i Kina.
Forventet jobudvikling 2010:
Nulvækst.Hvor: Hovedsæde i Shanghai. Til stede i 5 byer. Omsætning i Kina: 800 mio. kr. (2009).Forventet vækst i omsætning
2010: Omkring 0 procent.Hvor længe: 17 år i Kina, Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontorer, service, indkøb.Produktion til: Kina, resten af Asien, Europa, Brasilien.
Hovedargumentet for etablering i Kina har været at være tæt på de potentielle markeder i Asien. Endvidere har det været essentielt at få etableret en konkurrence-dygtig produktion set i et globalt perspektiv.
AALBORG PORTLAND
Ca. 200 ansatte i Kina.
Hvor: Kun til stede i Anqing.Hvor længe: 6 år i Kina. Aktiviteter i Kina: Produktion, salgskontor.Produktion til: Kina.
Aalborg Portland er verdens største producent af hvid cement. Selskabet har netop investeret i en ny fabrik i Kina for at satse endnu mere på det kinesiske marked, der udgør 20 procent af verdensmarke-det for hvid cement.
FORSKNING: Wu Wenping, Re-search og Development Director hos Novozymes i Beijing.
5 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
AF SØREN SPRINGBORG
OG ANDERS ROSTGAARD
FOTO: SØREN BIDSTRUP, WUXI
D et er en mil-
liardær på
hjemmebane,
man møder i
solcellefirmaet
Suntechs im-
ponerende nye
hovedsæde i byen Wuxi lidt vest for
Shanghai.
Afslappet klædt i et stilsikkert
jakkesæt tager Shi Zhengrong imod
i sit gigantiske kontor svævende
øverst oppe på sjette sal i den sol-
cellebeklædte lobby. Han lader dog
straks forstå, at hans tid er begræn-
set, for om lidt venter et andet vig-
tigt møde. Da vi fortæller ham, at vi
har mødtes tidligere, til et klimase-
minar i København i foråret 2009,
nikker han distræt uden den store
genkendelse.
Dengang stod han alene i en lob-
by i Bella Centret, ubemærket af et
par hundrede primært danske og
skandinaviske topchefer, og han
havde god tid til at hilse på en dansk
journalist.
Tilsyneladende var de danske
topchefer ikke klar over, at den stil-
Forgyldt af solenSom 47-årig har Shi Zhengrong opnået stort set alt, der er at opnå i Kina. Han er en af landets
rigeste, han er udråbt som en Kinas store sønner, og han er i magasinet Forbes kåret som årets
forretningsmand i Asien. Milliardæren, der på under ti år har skabt sin formue på solceller, ser
selv sin historie som en koncentreret udgave af Kinas udvikling.
le kineser i hjørnet ifølge magasi-
net Forbes var verdens 396. rigeste
person i 2008. Og Kinas 58. rigeste
– med en personlig formue dengang
på små 6 mia. kr. I dag nærmer for-
muen sig sandsynligvis mindst det
dobbelte. Imponerende i sig selv.
Men endnu mere imponerende, når
man tager i betragning, at formuen
er skabt på under ti år.
For i år 2000 var kinesiskfødte
Dr. Shi – som hans ansatte kalder
ham – kun en almindeligt velhaven-
de universitetsprofessor, der havde
studeret og skabt sig en karriere i
Australien og udviklet et nok avan-
ceret, men forholdsvis lille solcelle-
firma.
Karrieren som selvstændig tog for
alvor fart, da de kinesiske myndig-
heder i 2001 kontaktede Dr. Shi med
et tilbud, han ikke kunne afslå:
”Lån 30 mio. kr. af den kinesi-
ske stat på meget favorable vilkår
og stift dit eget solcellefirma i pro-
vinsen Wuxi. For vi ønsker, at søn-
ner som dig skal komme tilbage til
Kina og blive fremtidens erhvervs-
ledere.”
Sådan har Dr. Shi ved tidligere
lejligheder genfortalt samtalen.
I dag er han da også fuld af lov-
ord over den kinesiske regerings er-
hvervsstrategi:
”I de seneste 30 år er den kinesi-
ske økonomi vokset enormt. Vi kan
se det overalt – i vores infrastruktur,
vores industrianlæg og byudviklin-
gen. Det er tankevækkende, at lan-
det på så kort tid er nået dertil. Det
tror jeg i vid udstrækning skyldes
regeringens erhvervspolitik, hvor
man har givet erhvervslivet særlige
fordele i kraft af skattepolitik, egns-
støtte og lave jordpriser. Det har gi-
vet landet en fantastisk økonomisk
vækst, som virkelig har udviklet lan-
det. Og ikke kun gavnet enkeltindivi-
der som mig,” siger Dr. Shi.
En succeshistorie: De kinesiske parti-
ledere må da også gnide sig i hæn-
derne over deres fremsynethed i
2001. For de seneste ti år har været
en lang succeshistorie for Dr. Shis
firma, Suntech.
Ud over at selskabet har været i
stand til at udvikle solceller, der ud-
nytter langt mere af solens energi
end tidligere set på markedet (op
mod 19 procent), har selskabet nydt
godt af den billige kinesiske ar-
bejdskraft og et boomende marked
for vedvarende energi. Selskabets
omsætning er således gået fra nul
i 2001 til 9 mia. kr. i 2009 med et
overskud på 1,7 mia. kr.
”Fremover vil Kina være et land
baseret på bæredygtig grøn vækst.
Det vil forandre det Kina, vi kender i
dag. Vi ser også et stærkt skifte mod
innovation. I fortiden har Kina været
en stor kopi-nation. De udenlandske
selskaber, der har haft produkti-
5 2 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
HURTIG RIGDOM:Dr. Shi Zhengrong stiftede sit solcel-lefirma Suntech i 2001 med støtte fra de kinesiske myndigheder. i dag er han en af Kinas rigeste mænd.
LÆS PÅbny.dk/kina
Se web-tv
og læs mere
om Kina.
KINATRUSSEL ELLER MULIGHED?
5 3
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
on i Kina, har lagt lavteknologiske
opgaver her i landet. Men det er jo
ikke en holdbar løsning for det frem-
tidige Kina. Landet ønsker at gå fra
Made in China til Invented in China.
Kina i dag er vel som Taiwan for 25-
30 år siden eller Japan for 30 år si-
den – på vej til at gå fra tungindustri
til højteknologisk industri,” vurde-
rer Dr. Shi.
Europa og Japan forfalder: Selv om
Dr. Shi er født i Kina – i en fattig
landbrugsfamilie – og har stude-
ret i Australien, kender han USA og
Europa indgående. USA, fordi hans
selskab Suntech i dag er noteret på
Nasdaq-børsen i New York, og fordi
det er et marked i vækst for Suntech.
Europa, fordi det i dag er Suntechs
største marked – med Tyskland som
den helt store importør af Suntech-
produkter. Dr. Shi er da også klar
med sin analyse af kineserne, euro-
pæerne og amerikanerne:
”Kina nærmer sig nok mere USA
i dag, end Kina nærmer sig Europa.
Ser man på Europa, så er det i dag
verdens mest udviklede samfund. I
kan takke Jeres forfædre for, at I i
dag har en meget god fordeling mel-
lem arbejde og fritid. I USA har man
stadig fornemmelsen af at være en
ung nation med entrepreneurship,
og man er et åbent land med stor
indvandring. Det driver konstant
USA fremad. Japan på den anden
side minder meget om Europa. Man
har i lang tid haft velstand og har
lukket sig om sig selv. Men i dag for-
falder Japan – og minder dermed om
Europa,” siger Dr. Shi, der mener, at
vi i Europa har et problem:
”I Kina arbejder vi hen mod at op-
nå velstand, men vi er stadig langt
fra at nå vores mål. Der er altså en
stor appetit hos det kinesiske folk.
Den danner grundlag for en vækst,
der vil vare mange år endnu. Jeg
kan beskrive det bedst med et kine-
sisk ordsprog: ’Det tager mindst tre
generationer at blive en adelig fami-
lie, men kun en generation at tabe
titlen.’ Det virker på mig som om, at
når først en befolkning har opnået
et behageligt liv, så mister man me-
get af drivkraften. Det ville bekymre
mig, hvis jeg var europæer.”
Demokrati har lange udsigter: Men en
ting er, hvad man i Europa bør be-
kymre sig om. Noget andet er, hvad
man i Kina har af bekymringer?
Man skal ikke køre mange minut-
ter væk fra Suntechs moderne, lyse
og elegante hovedsæde for at finde
smog og mennesker, der fortsat har
et livsgrundlag, der er langt mindre
end for selv de fattigste i Europa.
”Det er rigtigt, at mange ting sta-
dig bør forbedres i Kina. Man hører
også flere og flere sige, at selv om
de har fået flere penge og gode job,
så skal de stadig leve i konstant for-
urening. Det er et problem, der bli-
ver set på med stor alvor i Kina. De
seneste tre år er der hvert år blevet
lukket mellem 600 og 700 fabrikker
i de store byer for at forbedre luft-
kvaliteten. Det vidner om, at man i
Kina kan handle meget hurtigt, når
man har identificeret et problem.”
Men ét er forureningen. Noget
andet er vel demokrati-spørgsmå-
let. Hvornår vil vi se et demokratisk
Kina, vurderer du?
”Man skal forstå, at Kina er et
enormt land med en gigantisk be-
folkning, der på meget kort tid er
gået fra et være et land med mange
fattige til at være et land med fort-
sat mange fattige, men også en stor
gruppe meget rige. Vi må spørge os
SOLENERGI: Suntechs hoved-kvarter i provin-sen Wuxi er pas-sende nok dækket af firmaets egne solceller.
5 4 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
selv, hvordan man bedst skaber le-
delse i sådan en situation. Her er frit
demokrati ikke nødvendigvis det
rette svar. Grunden til, at Kina kan
vokse så hurtigt, er jo i vid udstræk-
ning, at magten er meget koncentre-
ret, og der kan træffes meget hurtigt
beslutninger. Jeg har tilbragt mange
af mine år i Australien, og der tog
det 20 år at blive enige om at bygge
en motorvej fra Sydneys centrum til
lufthavnen. I Kina ville det tage to
år.”
Men er vækst nok til at sikre be-
folkningen lykke?
”Nej. Det kommunistiske parti i
Kina ved godt, at der er behov for en
vis grad af demokratisering. Derfor
tror jeg på, at man om måske 20 år
vil se et Kina, hvor lederen af kom-
munistpartiet bliver valgt ved frie
valg. Der vil ikke være tale om fler-
parti-valg, men om frie valg inden
for partiet. Det taler man allerede
om i partiet. Men hvem siger, at de-
mokrati er den eneste styreform,
der kan gøre borgerne lykkelige?
Se bare på Singapore. De har ikke
demokrati, men det er et af verdens
rigeste lande, og befolkningen i lan-
det er blandt verdens mest tilfredse.
I dag bor der 1,3 mia. mennesker i
Kina, men landets optimale befolk-
ning ville måske være 700-800 mio.
mennesker. Forestil Jer det pres,
det giver på landets infrastruktur.
Alene hvert år omkring det kine-
siske nytår rejser 400 mio. men-
nesker frem og tilbage på tværs af
landet for at besøge familien. Det
er ikke nogen lille opgave. Det kræ-
ver et fantastisk effektivt styre.”
[email protected] og [email protected]
Født i 1963 på en lille ø i Yantze- floden. Gift og har to børn.
Uddannet fra Shanghai Institute of Optics og fra University of New South Wales, Sydney Australien.
Professor i elektro-teknik. Stiftede solcellefirmaet Suntech i 2001
med et startlån på cirka 30 mio. kr. fra den kinesiske stat.
Suntech blev noteret på Nasdaq i 2005.
Magasinet Forbes anslog i 2008 Dr. Shis personlige formue til små 6 mia. kr. Siden da er kursen på Suntech-aktier steget med omkring 50 procent.
Er ved flere lejligheder blevet udråbt til årets forretningsmand i Asien af blandt andet CNN og Forbes, ligesom Time Magazine har kaldt ham en ”Green Hero”.
DR. SHI ZHENGRONG
PRODUKTION: Medarbejdere hos Suntech i Wuxi producerer solceller til hele verden.
5 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
CHONGQING: Unge rekrutter øver strækmarch og kondition.
Med fotografens øjneSend mig dagens Kinabillede, lød redaktørens bud til fotograf Søren Bidstrup
kort før afrejsen. Disse billeder kan du gense på bny.dk/kina.
Her er fotografens fortolkning af Kina 2010.
5 6 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
5 7
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
CHONGQING: Gadeliv, hvor der bliver klippet hår, lavet mad og diskuteret livligt.
CHONGQING: Er der ligestilling i Kina? Her slæbes cement i spande til et planlagt højhus, der skal blive en af verdens ti højeste skyskrabere.
5 8 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
BEIJING: Flagnedtagning på Den Himmelske Freds Plads. En kold fornøjelse.
BEIJING: Der bliver lagt makeup hos Dior i et af de utallige storcentre.
5 9
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
BEIJING: Unge rygere bag ved et stormagasin downtown Beijing.
CHONGQING: En tur hos den lokale frisør.
6 0 k i n a 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
SHANGHAI: Bygningsarbejder i Wuxi lidt vest for Shanghai.
6 1
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
VEJEN TIL SUCCES
ErhvervsBladet
Hårdt arbejde
Held
PRØV 5 NUMRE GRATIS BESTIL PÅ EVB.DK ELLER RING 33 75 38 39
Hver torsdag får du et 48 siders ugemagasin med over-
blik, viden og værktøjer skræddersyet til små og mellem-
store virksomheder. Her får du grundige brancheanaly-
ser, guides til nye love og regler, inspiration til vækst og
innovation, test af udstyr og meget mere. Som abonnent
på ErhvervsBladet får du desuden adgang til en lang ræk-
ke nye tiltag på www.evb.dk. Du kan blandt andet søge
strategisk rådgivning og sparring, og du kan stille spørgs-
mål direkte til et stort udvalg af faglige kompetencer.
NYT UGEMAGASIN PÅ GADEN 18. MARTS
ErhvervsBladet
Tilbuddet gælder kun personer og husstande, der ikke har modtaget avisen eller magasinet indenfor de seneste 3 måneder.
www.sp3.dk
livsstilAF JEPPE
BANGSGAARD
F O T O S : P R
Året er 1979. Det er knap tre år, siden formand Mao døde, og i Beijing er der glimt af håb om frihed og demokrati. Langt fra ho-vedstaden i den trøstesløse Mudderflodens By ser indbyggerne derimod frem til dagens helt store begivenhed: Den offentlige hen-rettelse af den unge kontrarevolutionære Gu Shan. Hun er tidligere fanatisk Mao-til-hænger, men er faldet i unåde, fordi hun har stillet sig kritisk over for kulturrevolutionen.Yiyun Li har med “De hjemløse” skrevet en brutal og stærk fortælling om korruption, mord og politisk paranoia i 1970’ernes Kina. Oversat af Ellen Boen, 349 kr.
DEN SKØNLITTERÆRE
Lonely Planet er netop kommet med en ny rejsebog om Beijing. ”Beijing Encounter Guide” er lille og praktisk i rejsebagagen og giver hurtige insidertips til den ellers overvældende metropol. Bogen har detal-jerede kort i farver over de enkelte kvarterer, og rejseguidens lokale eksperter anbefaler de bedste restauranter, barer, cafeer og for-retninger. Kan bl.a. købes på hjemmesiden for 7,99 pund.www.lonelyplanet.com/uk
REJSEBOGEN
DDEENN SSKKØØNNLLIITTTTEERRÆÆRREE
GYLDENDAL BUSINESS
Indien og Kina som nye markeder og nye magtcentre
Christian Hinchelday, den ene af folkene bag A.C. Perchs Thehandel i Kronprinsens-gade i København, har skrevet en detaljeret og fagligt velunderbygget bog om teen og dens historie, dyrkning, produktion, sundhed og trends. Bl.a. med smukke fotos fra Kina. Samtidig er det beretningen om et af Europas ældste tehuse og en af Danmarks ældste forretninger, A.C. Perchs Thehandel, fra grundlæggelsen i 1835 og frem til i dag. ”The – Fra blad til kop” koster 259 kr.
DEN KULINARISKE
“Elefanten og dragen” er en historisk og økonomisk rejse gennem Kina og Indiens historie og erhvervsmæssige udvikling på 300 sider. Forfatteren og udlandskor-respondenten for Forbes Magazine Robyn Meredith forklarer pragmatisk og enkelt, hvordan det er gået for sig i verdens to nye kæmpemarkeder og magtcentre. Bogen inkluderer økonomiske analyser og person-lige skildringer samt forklaringer på, hvordan outsourcing, offshoring og frihandel påvirker landene, og hvad vestlige virksomheder er nødt til at forholde sig til. ”Elefanten og dragen” koster 300 kr.
BUSINESSBOGEN
Kina på bogBerlingske Nyheds-magasin har tjekket markedet for nye bøger om Kina. Fra en roman om Kina i årene efter Maos død til det, man kunne kalde en teatable-book.
6 3
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
livsstil AF JEPPE BANGSGAARD
F O T O S : P R
Verdens største udstilling
Når Shanghai 1. maj slår dørene op til Expo 2010, bliver det med forventede 70 millioner gæster historiens største verdensudstilling. 192 lande og 50 internationale organisationer udstiller, hvert land med sin egen pavillon. Temaet er bymiljø og titlen “Better city, better life”. Berlingske Nyhedsmagasin har samlet nogle af de mest spektakulære udstillinger.
Den nordtyske han-delsby Hamburg deltager som den eneste tyske by i Expo 2010. Byen er repræsenteret med et topmoderne 100 procent bæredyg-tigt hus. Målet er at konstruere en byg-ning, der i mindste detalje er miljøven-lig. Hamburg vil med sit bidrag vise, at byen er med til at sætte nye standar-der inden for miljø-venlig teknologi.
BÆREDYGTIGE
HAMBURG
Bruxelles er et europæisk knudepunkt, og det er det
faktum, der har inspireret til Belgiens pavillon i Shanghai. I
pavillonen illustrerer belgierne deres selvforståelse med en
kæmpemæssig hjernecelle, der ses inden i bygningen.
EUROPÆISKE BELGIEN
6 4 e x p o 2 0 1 0
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Den danske pavillon skal give de besø-gende en idé om, hvordan det er at leve i en dansk by, hvor cyklisterne ræser af sted, og der er fodgængere alle vegne. Udgangspunktet er H.C. Andersens eventyrunivers og det, man har døbt Welfairytales, en sammensmeltning af ordene welfare og fairytales. Det er dansk arkitekturs wonderkid Bjarke Ingels, der har tegnet den danske pavillon, mens kunstneren Jeppe Hein har bidraget med en af sine karakteristiske sociale bænke.
DET DANSKE EVENTYR
Chilenerne lægger ikke skjul på, hvad målet med deres pavillon på Expo er. De kalder det en relationship-building operation, der skal skabe et tættere forhold mellem især Kina og Chile. Da temaet er bymiljø, har Chile også formuleret otte principper, som en Relationship City skal være baseret på. Et af de væsentlige principper er her, at jo flere samarbejdsrelationer en by har, jo større livskvalitet skabes i byen. Bygningen i den chilenske pavillon er derfor skabt med øje for at skabe relationer.
CHILENSKE RELATIONER
Kineserne er vært for Expo 2010 og vil gerne vise Shanghai som en urban by med plads til en tværkulturel livsstil. Kineserne står også for udstillingens største pavillon – en kæmpemæssig omvendt pyramideform, der kan ses på lang afstand.
URBANE KINA
6 5
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
gastro AF JEPPE BANGSGAARD
I byer som London, Sydney,
Paris og New York har eks-
klusive kinesiske restauran-
ter længe været i høj kurs.
Særligt kinesernes svar på
tapas – dim sum – er blevet
populært. Herhjemme har
vi haltet noget bagefter, selv om der
med en restaurant som Henrik Yde
Andersens “Dim Sum”, der åbnede
på Sankt Annæ Plads i København
sidste efterår, er ved at ske noget.
Kina er i den grad blevet inter-
nationalt anerkendt for sin madtra-
dition. For et par år siden blev Hong
Kong og Macau for første gang in-
kluderet i den prestigefyldte Miche-
lin-guide, ligesom en kantonesisk
restaurant i Hong Kong fik tildelt
alle tre Michelin-stjerner.
Berlingske Nyhedsmagasin viser
sammen med AOK vej til de bedste ki-
nesiske restauranter i København.
Smag på Kina i KøbenhavnDet kinesiske køkken i den mere eksklusive klasse vinder frem herhjemme.
Som navnet antyder, serverer de kinesiske tjenere dim sum på den moderne, kinesisk-inspirerede restaurant Dim Sum, som Henrik Yde Andersen og hans thailandske partner Lertchai Treetawatchaiwong åbnede i efteråret 2009. Modsat traditionen kan du ikke vrage og vælge i et stort menukort med falmede farvefotos. Her er én menu, og den koster 350 kroner. Vinkortet er stort og en fest for den, der elsker champagne og vine på druerne chardonnay og cabernet sauvignon.www.restaurantdimsum.dk
DEN EKSKLUSIVE
F O T O S : C H R I S T I A N A L S , R E I M A R J U U L
LÆS MERE PÅaok.dk
Pak-Ka på Halmtorvet ligner ikke de gængse kinesiske restauranter. Her er ingen røde lygter, ildspyende drage-hoveder eller anden kitchet indretning, men masser af kinesi-ske og asiatiske gæster. Især først på dagen, hvor venindepar, familier eller en gruppe venner mødes for at spise dim sum.www.pak-ka.dk
DEN UTRADITIONELLE
Yans Wok på Bagerstræde skiller sig ud fra byens andre kinesiske restauranter med sine hvide duge og porcelæn i enkelt design, og maden er så god, at du sagtens kan spotte en af byens gourmet-kokke blandt gæsterne i ny og næ. Køkkenet er Hong Kong-inspireret, og Yans Wok har ikke et særskilt dim sum-kort, kun en dim sum som forret i form af små, dampede rejer i gennemsig-tig rismelsdej. www.yanswok.dk
DEN ELEGANTE
Lad dig ikke skræmme af den kitchy-corny indretning med en kinesisk version af “Rock Around The Clock” i radioen. Den ydmyge restaurant Royal Garden på hjørnet af Dronningens Tværgade og Borgergade er et af byens bedste steder at spise dim sum. I weekenden kan du på Royal Garden opleve at være den eneste vesterlænding blandt store familier med børn i alle aldre, hvor snakken går højlydt på kinesisk.www.royalgarden.dk
DEN AUTENTISKE
Går du ned til hjørnet af Col-bjørnsensgade og Istedgade, finder du den cantonesiske restaurant Fu Hao, som er den mest folkelige af dim sum-restauranterne og vel-besøgt af kinesere, asiater og andet godtfolk i det brogede kvarter bag Hovedbanen. Her kan du ikke blot få dim sum til frokost, men også i et stort udvalg om aftenen.
DEN FOLKELIGE
6 6 k i n e s i s k m a d
BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN 26. MARTS - 8. APRIL 2010
Bestil abonnement på 80 20 25 00
eller www.abonnementservice.dk
Hvis magasinet udebliver: 33 75 36 01
Berlingske NyhedsmagasinPilestræde 34, 1147 København K Telefon: 33 75 74 00 Telefax: 33 75 74 44
Email til redaktionen: [email protected]
www.bny.dk
RedaktionsledelseLisbeth Knudsen, ansvars-havende chefredaktørLinda Overgaard,erhvervsredaktørPia Fuglsang Bach, redaktør, Berlingske Nyhedsmagasin
RedaktionHella Andersen, red.sek.U!e Gardel, journalistAnders Heering, journalistBirgitte Elkær Jensen, AD’er
Tage Otkjær, økonomisk redaktørLars Pryds, AD’erAnette Riemann, AD’erAnders Rostgaard, journalistVibeke Vestergård, journalistLars Wang, red.sek. AnnoncesalgJesper Grünfeld, annoncechef, [email protected], tlf. 25 45 61 10Jesper Husen, tlf. 25 45 66 43 Lillian Jensen, tlf. 25 45 61 22Lars Strøbech, tlf. 25 45 61 19
Annoncemateriale Anette Lange Peterson, [email protected] tlf. 25 45 61 23, fax: 33 75 74 47
BladsalgAnette Pia Andersen, salgs- og [email protected], tlf. 23 43 49 55
Abonnement Berlingske Bladsalg og Service,www.abonnementservice.dktlf. 80 20 25 00
Forhandlerservice Tlf. 33 75 37 00
Oplag: Tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Tryk: DatagrafISSN: 1604-2603
BerlingskeNyhedsmagasinBNY.DK
businessliv.dk
KUNSTEN AT FORSTÅ KINAKonference 8. april
Mød Berlingskes Kina-hold Oplæg ved Bjarke Ingels om dansk
verdensarkitektur i Kina. Tilmelding på Businessliv.dk
på vej
GULDIMAGE 20107. MAJÅrets store un-dersøgelse over 140 danske virksom-heders image. Hvad skaber det gode image, og hvor meget skal topchefen stå frem? Stort særnummer 7. maj
SPECIALRAPPORTER16. APRIL Mexicaneren Carlos Slim Helu har over-halet Bil Gates som verdens rigeste mand. Vi laver et nedslag på listen over verdens 1000 rigeste og ser på, hvor-dan de har tjent deres penge, og hvor-dan deres forretninger ser ud?
DET OVERSETE BRIK-LAND? Mens de !este danske virksomheder kigger mod øst, buldrer Brasilien ud af den globale krise. Berlingske Nyhedsmagasin har besøgt det eksotiske land.
PÅ JAGT I VERDENS FØDEVAREKAMMER Mød en række danske virksomheder, der har indledt jagten på vækst i Brasilien, hvor ikke mindst fødevareindustrien tiltrækker danske underleverandører.
FO
TO
: DA
NIE
L G
AR
CIA
F
OT
O: F
ER
NA
ND
O B
IZE
RR
A JR
.
LÆS NÆSTE nummer9. april 2010
67
26. MARTS - 8. APRIL 2010 BERLINGSKE NYHEDSMAGASIN
®
ENJOY BOMBAY SAPPHIRE RESPONSIBLY.BOMBAY SAPPHIRE, THE BOMBAY SAPPHIRE BOTTLE DESIGN AND DEVICE ARE TRADEMARKS AND/OR REGISTERED TRADEMARKS. WWW.BOMBAYSAPPHIRE.COM