Anvendelse af fosforindekser til bestemmelse af fosfortabet i Viborg Amt
Per Nørmark Andersen, Ole Gregor og Carl Erik Bruntze
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
0
500
1000
1500
2000
2500
1950
1972
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
MÅL
tons/år
ÅBNE LAND
DAMBRUG
RENSANLÆG
Hvorfor er der nu fokus på fosfor fra det åbne land ?
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
0
100
200
300
400
500
600
1980 1985 1990 1995 2000 2005
ton
s/år
tendenslinie 1989-2003
Udviklingen i fosfortilførslen fra det åbne land (afstrømningskorrigeret)
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og TeknikK
once
ntra
tion
af o
plø
st P
Fosformætningsgrad
P-balance
0
5
10
15
20
25
1985
1987
1989
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
År
P k
g/h
a
P-balance
Anvendelse af fosforindeks
Dyretæthed i amterne, 2002
0
0.4
0.8
1.2
1.6
dyr
een
hed
er p
r. h
a
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Udvikling i antal dyreenheder
90
95
100
105
110
115
120
125
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002An
tal D
E, r
elat
ivt
DE kvæg VA DE kvæg DK DE svin VA DE svin DK
Vi har et problem med fosfor til Limfjorden, menlandbruget betyder meget som erhverv i amtet.
Gennemsnitlig modtager amtet cirka 320 VVMscreeningssager om året
Anvendelse af fosforindeks
Hvad har vi gjort i Viborg Amt?
Limfjordsamterne er gået sammen om udvikle redskaber til at lave en fosforrisiko kortlægning sammen med DMU, DJF og Conterra. Projektet forventes færdig om to år.
Som en konsekvens af ovennævnte projekt og andre, eksempelvis VMP II vådområder og Nørreåen, kunne vi se at de eksisterende højdemodeller ikke var gode nok.
Hvad er så problemet med højdemodellerne ?
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
Rivestruktur og forskydninger mellemkortbladene, bygger på KMS´s høj-demodel
Anvendelse af fosforindeks
Hvilke fosformodellerings værktøjer findes i dag ?
USLE og RUSLE er de alt dominerende.
Herudover er der en række mere eller mindre modificerede modeller af ovennævnte, eksempelvis WaTem.
Og så er der lige Moore (TapesG, Wet og Eros) og Hutchinson (ANUDEM).
Grundet, at det er en mere korrekt højde – hydrologisk model har vi anvendt sidst nævnte model værktøjer.
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
plus Interflow
Fosfors veje til vandløbet, kilde DMU
Anvendelse af fosforindeks
Anvendelsen af USLE/RUSLE har følgende problemer:
Kvaliteten af højdemodellen Markgrænser, afgrøder og pløjemønster Længden af overland flow før der dannes kanaler Længden af den enkelte nedbørs hændelse Hortonian overland flow contra interflow Depositionen er måske mere interessant end erosionen
Anvendelse af fosforindeks
Vi har i beregningen taget følgende forudsætninger (blandt andet):
Regnbyger er normalt ikke over tre timer.
Flow er en kombination mellem Hortonian overland flow og interflow (mættet zone).
Flow er ikke en kontinuer proces.
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
Forsøgsområde ved Kjeldbjerg, inkl. højdekurver
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
Eksisterende DHM, Kjeldbjerg
Efter en del mellem regninger nogle eksemplerpå resultater
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
WET, runoff fraction mm/day
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
EROS, erosion index
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
kilde DJF
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
kilde DJF
Anvendelse af fosforindeks
Men så lang tid modellerne ikke er operationelle og amterne hele tiden modtager nye ansøgninger om udvidelse af husdyrproduktionen, VVM screening, skal der tages initiativer der på en praktisk måde indtil videre løser problemet.
Ved at se på forudsætningerne for de eksisterende modeller/indeks har vi i Viborg Amt vedtaget et administrationsgrundlag for fosfor.
Her belyst med et eksempel.
Viborg Amt
Miljø og Teknik
Anvendelse af fosforindeksViborg Amt
Miljø og Teknik
Ikke på skrånende arealer< 10 %
Afstand til vandløb200 m, jordbundstype, dræning0 kg P eller 0 – 5 kg P
Opland, sø eller fjord (husk Natura 2000 områder)0 kg P eller 0 – 5 kg P
Anvendelse af fosforindeks
Hvor langt er vi før indeksmodeller kan anvendes?
Der er behov for modeller/indeks, som er operationelle og som ikke behøver store mængde data. Indtil disse er tilgængelige må der ageres på bedst mulige vidensniveau.
Via forsøg med beregninger i Tapes og ANUDEM har Viborg Amt taget nogle skridt i en retning men er det den rigtige ?
Vi ser frem til at der kommer mere gang i vores projekt med DMU, DJF og Conterra.
Og endelig, vi er som praktiske grise nødt til at kende forudsætningerne i de modeller vi anvender og hvad der ligger bag før vi bruger dem.
Tro ikke blindt på oraklerne.
Viborg Amt
Miljø og Teknik