Au
rora
# 1
0 T
egn
er o
g m
aler
Ali
ce F
aber
AU
RO
RA
TID
SSK
RIF
T fo
r K
UN
ST 2
01
2
AU
RO
RA
TID
SS
KR
IFT
Hun har tegnet hele livet, Alice Faber. Som barn, ung og voksen og på arbejdet. Hun holdt aldrig op med at tegne som så mange andre gør i 12 års alderen. Hun blev ved og selv efter arbejdslivet tegner hun. Nu er tegningen blevet arbejdet og hun lærer fra sig til børnebørn og lader sig inspirere af dem og sine egne tegninger fra barndommen. Og så tegner og maler hun stort set fuldtids nu. Det har hun naturligvis med hjemmefra. Hun er datter af tegner og maler Asger Faber som i en menneskealder tegnede og malede i Vestsjælland med udgangspunkt fra Tuse Næs. Alice Faber har i en menneskealder arbejdet dels i Svinninge, Kalundborg og Greve kommuner med sociale problemer, idet hun er udannet fra RUC som socionom. Hun var socialdirektør i Kalundborg og direktør i Greve tilsammen i en menneskealder. Hun bor og har boet det meste af sit liv på Tuse Næs og taget udgangspunkt derfra. Hun har rejst meget både som ung og ældre. Og hun har ladet sig inspirere af kunsten overalt. Ikke mindst føler hun sig i slægt med Miro på sin egen måde. Da hun så ham i sin tid i Barcelona var det lidt af en åbenbaring for hende. Men hun lader sig inspirere af mennesker og digte på sin vej. Dog har Marianne Larsen og Inger Christensen betydet meget for hende og gør det fortsat. Ligeledes har hun stor glæde af Mentor virksomhed indenfor Kvinfo organisationen, hvor hun specielt har taget sig af indvandrerkvinder og hjulpet dem til rette i det danske samfund. Hun var i sin ungdom medlem af Røde Mor, som blev startet på Tuse Næs ikke langt fra hvor hun nu bor. Og så driver hun Galleri AURORA med sin mand og er fast knyttet til Tuse Næs Kunsthåndværk i Uglerup.
Aurora Tidsskrift # 10 v/ Tommy Flugt 5126 5643 [email protected]
3
Hver dag sit TEGN
Tegn på liv, tegn på tegn, tegninger.
Vi omgiver os med tegn, orienterer os via tegn, er tegn, er en del af tegnene.
Man kan sige, at jeg fortolker hvad jeg ser og er omgivet af og føjer tegn sammen fra forskellige perioder og forskellige steder. Fra barn til voksen. Fra fortid til nutid.
Det kalder jeg mine fortegn - tegn fra fortiden, som er erindringer om levet liv og vores baggrund og historie. Og hvor historien kan gå langt tilbage. Vi er i slægt med hulemaleriernes beboere.
Skrifttegns udvikling er også fascinerende. Jeg så på et tidspunkt en udstilling om det kinesiske tegn for fugl i papirklip - i øvrigt formet som en flyvende fugl - her var fuglen meget tydelig som fugl i tidligere tider og langsomt gennem hundrede af år bliver tegnet for fugl mere og mere en abstraktion med få streger og tegn. Det blev til et bogstav.
Japanske og kinesiske tegn er meget interessante og stadig i brug, mens vores runer er tegn fra fortiden. Snart er vores skråskrift fra min skoletid tegn fra en fjern fortid, hvor fremtidens computerskrift har taget over.
Mine tegn er gerne i farver og lys - og med mit bosted på Tuse Næs er jeg tæt på naturens lys ud over vandet og det er livgivende at se, lytte og opdage at der hver dag opstår nye tegn - så jeg ser ud og ind, frem og tilbage i fortid og nutid og fanger oplevelser af tiden i mine tegninger.
Sammen med fascinationen af tegn ser jeg også digte som seismografer i tiden og som tegn lige fra det lange digt om sommerfugle til et kort haiku om vand og liv.
Ser ud på vandet
himlen over os lyser
dér imellem liv
Så den korte version er: Hver dag sit TEGN.
4
Fugledalen af Alice Faber 2012 (115x78 cm) på håndstøbt papir fra Silkeborg Papirmuseum
Fugledalen
Fablen flyver over det hvide papir
udklækket for nylig æggene er frodige og
fyldige med embryoner der formerer sig for
øjnene af os flyvefærdige
organismer fra sindets krinkelkroge nyder et
æble og lader solen varme næste udklækning
Digt af Tommy Flugt til billedet 2012
7
To Be A Child (70x100 cm) udvalgt til AIPS udstilling i Dansk Plakatmuseums Internationale konkurrence 2012
Alice Faber Her skinner solen
12
Her kan kun det gode ske - et fællesprodukt af egne tegninger fra 6 års alderen og børnebørns tegninger.
Der er 60 års afstand imellem tegningerne. En tidscollage af børnetegn over generationer.
14
KUNSTNERENS EGNE BETRAGTNINGER
Mine tegn er min fortolkning af den verden jeg er i, lever i. Jeg fortolker det jeg ser og
er omgivet af og føjer tegn sammen fra forskellige perioder og forskellige steder.
Fra barn til voksen. Fra fortid til nutid.
Det kalder jeg mine fortegn – tegn fra fortiden, som er erindringer af levet liv og vores
baggrund og historie. Og historien kan gå langt tilbage. Vi er i slægt med hulemaleriernes
beboere.
At skrive er at tegne og omvendt
Jeg er meget fascineret af alle former for skriftsprog. Jeg så på et tidspunkt en udstilling om
det kinesiske tegn for fugl i klip – i øvrigt formet som en flyvende fugl – her var fuglen
meget tydelig som fugl i tidligere tider og langsomt gennem hundreder af år bliver tegnet for
fugl mere og mere en abstraktion med få streger og tegn. Det blev til et bogstav.
Japanske og kinesiske tegn er meget interessante og stadig i brug, mens vores runer er tegn
fra fortiden.
Alice Faber
18
Bladene
Efterårets blade
opløser sig i
stramme strukturer
og skjulte sammenhænge
Fuglen har lagt
sine æg for længe siden
og nu fyldes formen ud
i strømmende linjer
Bag svanen svømmer
en fisk og blade
flagellaters oplevelser
bladrer i strømningen
mellem fortids former
indfarvet i blå poesi
19
Fra de blå bølger
strømmer dybhavsvæsener
og fugle flyver op
Sommerfugle
på vej til blomsterfisk
og æg i forvandlinger
Violer og erantis
strømmer ind fra haven
sammen med nedfaldne blade
En elg kommer forbi
og kikker forundret på former
der samler sig i fasanflugt
mens en kvinde ses over
en ugle i blå forvandling
En blomst lukker sig
om et nøgent menneske
pingviner og rådyr
på vej i hver sin retning
mens det påklædte menneske
kikker langt i farverne
og formulerer forsøgsvise ord
og nye tanker i et fremtids sprog
20
Og så eksploderer himlen
i rød farvesymfoni som
former og tegn opstår af
og forener sig i gyldne strenge
bogstavers dans i universet
Så løber de blå og røde
gule og grønne
sammen og møder os
i genkendelige figurer
elefanten rådyret
hesten og fuglen
glider sammen i blomstrende
væverier og mennesker
går ind og ud af billedet
lyttende sig frem til forståelser
Fuglene er forbindelsen
mellem jorden og himlen
og farver og klip af dyr
urformer i sindet
En solsort spiser et rødt bær
mens katten ser på og naturen
skildres i smukke border hvori
mennesker indvæves til tegn
© Tommy Flugt 2010
23
Kalligrafiens lette streg
svæver gennem oktobers
kølige vind og regn
bevæget forandring
november banker på
© Tommy Flugt 2012
35
Kontakt:
Alice Faber
Aurora
Kastrupvej 31
Tuse Næs
4300 Holbæk
Mobil: 2874 1636
E-mail: [email protected]
Hjemmeside AURORA: http://www.faberflugt.dk
36
AURORA TIDSSKRIFT for KUNST # 10
Alice Guldberg Faber, tegner og maler
v/ Tommy Flugt
5126 5643