CISU – Bestyrelsen
Rapport fra studietur i Danmark
28. - 29. oktober 2019
Denne rapport indeholder Deltagere ................................................................................................................................................................ 1
Formål fra ToR ........................................................................................................................................................ 1
Tematisk Fokus fra ToR ......................................................................................................................................... 2
Rektoratet fra SDU (referat Andrew) .................................................................................................................... 3
Steen Hildebrandt (referat Runa) .......................................................................................................................... 7
Realdania (referat Helle Vallø) .............................................................................................................................. 8
Direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen (referat Sofie) ................................................ 10
Evaluering (referat Ditte) ..................................................................................................................................... 13
Program for CISUs bestyrelses studietur 2019 .................................................................................................... 13
Bilag 2: ToR og rapportformat for tematiske rejser ............................................................................................. 15
Rapporten er på hhv. dansk og engelsk efter mødereferentens eget valg.
Deltagere Fra bestyrelsen: Katrine Skamris, Runa Bruun, Andrew Bende, Helle Vallø, Sofie Gry Fridal Hansen og Tobias Simonsen. Fra sekretariatet: Jeef Bech og Ditte Marie Nørmark Andersen og Maria Haahr ved SDU besøget
Formål fra ToR
The objectives of the study visit will be two folded:
1. To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1)
Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 2) Sustainability. Focus: We would
like to find inspiration for how CISU can be strategic about addressing sustainability in our guidelines
and capacity building, and be strategic in supporting our members in participating in the Danish public
engagement with the SDGs. Questions: How are other stakeholders working with the SDGs and
sustainability, conceptually and in practice? Why do they work with this? What has changed since they
started working with this?
2. To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in the Danish
public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances. Focus: We would like to have
introduction meetings with selected stakeholder of strategic interest to CISU in order to introduce
CISU, learn about their strategic priorities and short to long term direction and explore opportunities
for potential collaboration. Stakeholders will be selected in collaboration with the Secretariat based
on a set of clearly defined criteria. If found relevant, the secretariat will take over the communication
following the meeting.
Tematisk Fokus fra ToR 1. Deltagelse i det danske engagement i verdensmålene. Verdensmålene er universelle og opnås kun,
hvis vi alle er med. Viden om og engagement i Danmark omkring opnåelse af målene kan styrkes ved,
at vi kobler arbejdet ude og hjemme. CISU vil både selv tag del i samt understøtte, at
medlemsorganisationerne tager del i, det spirende engagement omkring verdensmålene, der allerede
er i mange sektorer i Danmark ved at koble deres arbejde ude i verden med arbejdet i Danmark.
2. Bæredygtighed. Generalforsamlingen 2018 besluttede at tilføje ’global bæredygtighed’ til CISUs
vision. Verdensmålene har fokus på en udvikling, der er bæredygtig for både mennesker og planeten;
baseret på tre dimensioner: økonomisk, social og klima- og miljømæssig bæredygtighed. CISU vil
gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Bæredygtighed herunder anvendelsen af det i
vores puljer og kapacitetsopbygning.
3. Nexus mellem humanitært og udviklingssamarbejde. Mange af CISUs medlemmer arbejder i
skrøbelige situationer og i overgangen mellem humanitært og udviklingsarbejde - også kaldet nexus.
CISU kan gennem vores DERF og CSP puljer støtte henholdsvis humanitære og udviklingsorienterede
indsatser men ikke overgangen mellem dem. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af
begrebet Nexus herunder også, i dialog med Udenrigsministeriet, afklare det finansielle grundlag for
fremtidig inkorporering af området i vores puljer og kapacitetsopbygning.
4. Frihedsrettigheder og civilsamfundets råderum. I en lang række lande er retten til at organisere sig,
ytre sig og forsamles under pres. Dette har stigende betydning for CISUs medlemsorganisationer og
deres partnere i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge mulige strategier og redskaber for at
forebygge og modgå situationer, hvor frihedsrettighederne kommer under pres. CISU vil understøtte
medlemsorganisationernes muligheder for at arbejde med at sikre det civile råderum for
frihedsrettigheder og for at omlægge deres arbejde, hvor råderummet er under pres.
5. Nye former for samarbejder. Vi ser i stigende grad en interesse i at indgå i samarbejder med andre
aktører såsom sociale bevægelser, tænketanke, virksomheder, andre civilsamfundsorganisationer,
aktivistiske grupper og samfundsinstitutioner for at understøtte og sikre bæredygtige resultater i
udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge, hvordan og hvornår disse samarbejder fungerer og kan
bidrage til en bredere folkelig forankring og bæredygtige resultater.
Rektoratet fra SDU (referat Andrew) - Rektor Henrik Dam, - Prorektor Bjarne Graabech Sørensen - Universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind
All were present Dagsorden til mødet: SDU-præsentation med følgende emner:
• Præsentation af SDU’s strategiske valg for engagementet i Verdensmålene
• Præsentation af 2-3 af de innovative tilgange/programmer SDU implementerer
• Hvori jeres arbejde ligger værdiskabelsen for og med samfundet? Benytter I en bestemt metode for at opnå det folkelige engagement
• Hvilke strategiske partnerskaber har i bygget – og på hvilke baggrund?
• Hvordan ser SDU fremtiden for Verdensmålene – hvad ville vi tale om hvis vi kom til dette møde i 2030?
Notes:
• CISU Board Chair opened the meeting with a presentation on the objective of CISU annual visit
• A little into the motivation for meeting with SDU
• CISU as an umbrella organization Comment: Rektor - I was around your website but it is difficult to see who CISU is. Quick round table presentation:
- The three from SDU, Runa, Andrew, Sofie, Maria Haahr, Helle, Ditte Marie, Katrine Rektor’s presentation: See ppt from Rektor: “Dem der er længst bagud med SDGs er folketinget” Kristian Jensen at a meeting with SDU. SDGs success is optimized only with the political support. Slide 2 – factors
- Using facts is a central thing in getting the SDGs and all the things we do.
- “Man kan ikke være store i en taber verden” Rektor
- Things do not stop by locking them out of our boundaries – talking about flyting and other things
Slide 3: SDUs principles:
- Tradition of focusing on working with the world around us
- Working with cross sectoral work
- Many people around us already work with SDGs – workers, students, partners
- Our stratetic foundation is to create value for and with the society and the SDGs stand in the continuation of this.
- We are not scared to do new things – go new ways
Slide 3: Strategy
- It is interesting to see how sharp their strategy is stated. It reminds us in CISU that we actually have a good strategy, we just need to empower members to understand it and find themselves in it.
Slide 4 & 5: Working in all areas and with all goals
Slide 6: How can the university support the global agenda 2030 (Getting started with SDGs in Universities)
- Research - Education - External leadership - Operations and
governance See more about these on the slides
Slide 7: And what are the challenges? See SDGs accord Interesting points of reflection in relation to how students meet the SDGs
- how do you get students engaged in the SDGs (non-academic aspects) when they have a stressed academic life?
- What can we do? There is little empowerment among students, so there is need to create empowerment and space for this.
- Many students are taken up with one or few focused SDGs – and there are some SDGs that are left with no indsats. Getting students to those not taken up becomes complicated. We need to create the connection among these SDGs.
Slide 8: Anyways the waves keep rolling
Slide 9: But there is an inbuild risk: - Weighing one SDG against all – there must be balance if we will reach these. - The importance of putting equal value to all SDGs – example of the call for their researchers focusing
on all the SDGs.
Slide 10: Initiatives the SDU has put in place – see PPT for better visual - SDU SDGs forum – starting a bottom up approach to mobilizing the SDU community. A platform to
look at concrete projects. - Education initiatives – ground knowledge about the SDGs. - Modern filosofikum around the SDGs - Inspirations prize – a publicly recognized way of promoting things - Youth meeting for our Global Goals (from 2020)
Slide 11: Other initiatives Slide 12: The future
- SDGs will not be reached by 2030 but we believe in them (Rektor) - A discussion and possible definition and putting into perspective of blanket terms like
sustainability/bærdygtighed Notes: Other methods:
- Co creation across different knowledge domains - Crowd sourcing – pulling on all the resources we have around us and how to work with these
“We need to make some decisions about what we do, but we have to do this with all the people around us. It is much better than a top-down methodology we commonly meet” - Director. Reflections:
- Board presents a few examples of projects – all directions, all SDGs, – and about voluntarism – - The whole world as a workplace for CISU and therefore possibility for global partnerships
How do CSOs come into connection and partnership with SDU?
- Just write to us - SDU is interested in partnerships - There is a formula on the website of SDU on ideas around SDGs
Steen Hildebrandt (referat Runa) Intro til CISU og præsentation af tilstedeværende: Ditte, Jeef, Katrine, Sofie, Helle, Andrew, Tobias, Runa og
Hildebrandt.
Steen Hildebrandt er bestyrelsesmedlem af CHORA Connection, formandsposten i 2030 Verdensmålspanelet samt diverse bogudgivelser og lange karriere inden for civilsamfundets rolle. – Hildebrandt gik egentlig på pension i 2014, men på samme tid kom de Bæredygtige Verdensmål, og han blev så interesseret i dem, at han har arbejdet med dem siden, fordi Verdensmålene kan være med til at samle og giver mening.
Verdensmåls-netværket og 2030-panelet
Der er 66 folketingsmedlemmer i verdensmålsnetværket som er tværpolitisk, hvilket er ret unikt på verdensplan. Samtidig er der en struktur, hvor de altid er en oppositionspolitiker der er Forperson for netværket. Verdensmåls-Panelet skulle egentlig være sparringspartner for netværket, men er ikke blevet brugt særlig meget, fordi politikerne ikke har været særligt aktive. Men panelet begyndte selv at tage initiativer for nogle år tilbage, og her var der også de lidt tilbagelænede, og de der ville udover stepperne. Steen selv ville udover stepperne, og det ville Kirsten Brosbøl (tidligere formand for verdensmålsnetværket i folketinget) også. Selv det lidet som netværket og panelet har gjort har påkaldt sig international opmærksomhed, fordi det er på tværs af partier og interesser. Men hverken panelet eller netværket har nogle særskilte midler, det gør det svært, og panelet svagt. De få midler der er til området ligger hos Globalt Fokus.
Hvordan ser du de strategiske prioriteringer på kort og langt sigt inden for det danske engagement i Verdensmålene og hvilke råd har du til sådan nogen som CISU?
1) Hildebrandt ser en eksplosiv stigning i interessen for Verdensmålene, selv rigspolitiet er med. Fonde, kommuner, det er alle vegne, kirker, skoler, det virker til at være slået igennem. Men det er hovedsageligt Nordeuropa der er på, selvom det også spreder sig også til resten af verden.
2) Dog er det i højere grad byerne og regionerne der er opmærksomme, det statslige apparat er noget forslæbende. Hildebrandt mener, at der skal handles globalt. Og netværket og panelet bør være med på en meningsfuld måde. Der skal være visioner alle vegne, der giver mening der. Det gør opgaven svær, fordi Verdensmålene kræver ledelse.
3) Men, hvis man skal lede og nå mål, så skal man vide, hvor man er på alle områderne, og man skal vide hvor man vil ende i 2030. Baseline til Vision. Det vigtigste er at få målt på områderne, lave en baseline. Det koster penge, men efterhånden er fondene kommet på plads, så man har fundet midlerne til at komme i gang. Udbuddet er på plads nu og Baseline arbejdet vil køre over de næste 10 måneder, derefter går visionsarbejdet i gang og her kunne CISU være med. En god idé at kontakte Kirsten Brosbøl. Hun er i udlandet pt, men kommer snart tilbage.
4) Handlingsplanen for FN’s verdensmål er mildest talt kritisabel. Skammeligt at Danmark har muligheden for at gå forrest, men ikke gør det. Det lader til at den nye regering er anderledes. Og CISU kan også være relevant i forhold til revisionen af Handlingsplanen for FN’s Verdensmål, der kommer til at finde sted i løbet af 2020.
5) Den nye formand for netværket i folketinget, Kristian Jensen, ønsker at vi får en skarpere international profil. Der er kommet henvendelser fra OECD og i EU-sammenhænge (Tværpolitisk for EU-parlamentet ligesom i DK). Hvis man vil verdensmålene, så skal man være og handle globalt, hvis ikke så bliv hjemme og være lokal. Inddrag EU, (CIVICUS?). Det er verden der skal i mål, ikke Danmark der skal i mål. Også her kan CISU måske være relevant.
6) Men vi kommer ikke i mål i 2030, så i 2025 skal der arbejdes på en 2040 dagsorden. Hildebrandt siger at civilsamfund (CISU) kan tage initiativ til at deltage i den proces.
7) Det skræmmer, at så mange små organisationer arbejder histen-pisten, så der skal være nogle paraplyorganisationer, der kan samle dagsordenen, så det ikke forvirrer almindelige mennesker så meget. Respekter det egne i de mangfoldige diverse civilsamfundsorganisationer, men få det koblet med noget større. Verdensmålene er måske det eneste nye store narrativ, men de mange små lukkede organisationer forhindrer forfølgelsen af dem som en samlet enhed.
8) Det politiske niveau og business plukker de lavt hængende frugter. Hildebrandt siger utvetydigt, at de globale virksomheder skal bidrage, og at byerne/kommunerne skal være på. Civilsamfundet skal være med til at presse på for at de gør endnu mere.
Realdania (referat Helle Vallø) Møde hos Realdania, Projektchef Mikkel Suell Henriques
Sted: Realdania, Jarmers Plads Tid: 29.11. kl 11:00-12:30
Til stede: Katrine, Runa, Andrew, Sofie, Tobias, Helle, Jeef(?), Ditte Marie
Litteratur til rådighed: ’Turen går til Realdania” - om Realdanias tilbliven, opbygning som filantropisk forening
og arbejde med byer, bygninger og andre menneskeskabe fysiske rammer (det byggede miljø). Andre
publikationer, bl.a. ”Klima 100”
Mikkel fortalte om de to delprojekter, Realdania har været involveret i under projektet”Baseline for
verdensmålene” :
1) Realdania og Rambøll fonden gav støtte til et projekt, hvor der blev defineret indikatorer til mål 11. Dette
var et pilotprojekt. Afrapporteringen kan findes på Realdanias website
https://realdania.dk/publikationer/faglige-publikationer/baseline-for-verdensmaalene---verdensmaal-11
2) Derefter samarbejdede Realdania med Industriens fond, Spar Nord fonden, Nordea fonden,
Lundbeckfonden og Rambøll fonden ved sammen at bevilge støtte til et projekt som skal definere indikatorer
og en baseline for alle verdensmålene. Projektet blev ledet af Danmarks Statistik, som sendte opgaven i
udbud. På mødetidspunktet kunne Mikkel ikke fortælle, hvem der vandt udbuddet, men dagen efter kom
pressemeddelelsen ud som følger:
”Hele Danmark inviteres med i nyt projekt, der skal gøre FNs målsætninger for en bæredygtig
samfundsudvikling operative i en dansk sammenhæng. Deloitte er blevet udvalgt som ansvarlig for
styring af projektet i samarbejde med Danmarks Statistik. Baseline-projektet tager udgangspunkt i
FNs 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling af kloden. Målene forpligter Danmark og resten af FNs
medlemslande til at arbejde frem mod mål, der omhandler alt fra ligestilling og klima til mål om
kvalitetsuddannelser og ansvarligt forbrug og produktion. Vejen frem mod opfyldelsen af verdensmålene
i 2030 følges af en række globale delmål og indikatorer for alle FN-lande. Nu skal Baseline-projektet
udfolde verdensmålene i en dansk sammenhæng, så vi får relevante pejlemærker, der afspejler
hverdagen i Danmark. ”
Pressemeddelelsen citerer Steen Hildebrandt: ”Hvis vi vil sikre at Danmarks indsats i forhold til FNs
Verdensmål får den nødvendige virkning, skal vi målrette indsatsen ved at udvikle indikatorer, der tager
udgangspunkt i Danmark. Vi skal desuden sikre et solidt udgangspunkt for vores indsatser, så vi kan måle
på udviklingen og sikre, at vi bevæger os i den rigtige retning frem mod 2030. ”
Baseline-projektet støttes … [også videre frem] … af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden,
Realdania, Rambøll Fonden og Spar Nord Fonden.
Begge projekter har som formål at levere en baseline til brug for folketinget – i udvalg, lovgivningsprocesser og
i handleplaner mv.
Ifølge Mikkel var opstillingen af indikatorer en proces, der
• kræver inddragelse af så mange spillere (samfundsaktører) som muligt, en rigtig sammensætning er en forudsætning for succes
• er politisk sprængfarlig og altid vil indebære en kamp/indsats for at opnå en rimelig balance i vægtningen af input
• indtil nu ikke har haft nogen væsentlig inddragelse af CSO’er.
Mikkel: 2030-netværket er det nærmeste man i DK kan komme en alment respekteret tværpolitisk gruppering,
der kan optræde som garant for en rimelig sammensætning af relevante aktører. Aktørerne skal være
tilstrækkeligt interesseret i reel målopfyldelse og en forståelse af skalering, fx af input, er vigtig i udviklingen
med indikatorerne.
Kommunerne er ofte på banen som samarbejdspartnere for Realdania, - særligt pga et mangeårigt
samarbejde med en del af dem om projekter, der støttes inden for rammerne af Realdanias filantropiske mål:
• fremme sundt, effektivt og bæredygtigt byggeri
• fremme stedbundne potentialer over hele landet
• fremme bæredygtige byer
• fremme nye rammer for fællesskaber
• fremme bedre boligmiljøer
• fremme en levende byningskultur.
Det kom frem, i hvor høj grad de forskellige fonde er bundet af deres vedtægter og formålsparagraffer.
Realdania bør i det store og hele holde deres aktiviteter inden for de filantropiske mål, de øvrige bidragydere
til baseline-projektets næste fase kan forventes ligeledes at kigge på egne formålsparagraffer. Her kommer
Danmarks Statistik ind som en legitim og legitimitets-skabende partner.
Vores spørgsmål om inddragelse af CSO’er i baseline-projektet faldt også på et tørt sted. Ikke mindst fordi en
stor del af danske CSO’er arbejder fra Dk , men med partnere i udlandet, hvorved baselineprojektets
internationale relevans vil kunne checkes af i løbet af processen.
Kapacitet er dog et issue. I næste fase af baseline-projektet er det nødvendigt at gå mere i dybden og hver af
de involverede vil komme med ønskelister til data til inddragelse.
Balancen skal holdes, men diskussionen om denne balance er en dansk balance eller en global balance vil ligge
over hele baseline-arbejdet. Mikkel lagde ikke skjul på, at for Realdania er balancen en dansk balance
(Realdania har jo sin base i danske boligejere/småsparere i stort tal). Baseline-projektet vil blive et sted, hvor
idealisme (opfyldelse af alle 17 verdensmål) hele tiden vil blive balanceret af af særinteresser.
Vi må nok se os selv som ikke alene en relevant, men også en nødvendig del af denne proces, der vil løbe frem
til april/maj 2020.
Direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen (referat Sofie) Dagsorden:
1. Introduktion af Thomas Ravn-Pedersen og det strategiske formål med Verdens Bedste Nyheder
2. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med Verdensmålene – indblik i specifikke projekter og den
ønskede værdi ved dem (også gerne eksempler hvis den ønskede virkning ikke blev opnået)
3. Hvilke metode benytter i for at håndtere at I ikke for favoriseret den ene historie frem for den anden?
Hvad er risikoen ved at bruge cases? Og hvilke tilgange virker hvornår i oplysningsarbejdet?
4. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med at opnå et folkeligt engagement for Verdensmålene
og udviklingsbistanden?
5. Hvilke strategiske samarbejdspartnere benytter I jer af – og hvorfor? Ønsker I at have flere/andre
partnere?
6. Refleksion over udviklingsministerens mål om at 100 % af danskerne skal kende til Verdensmålene i
hans tid? Er det for ambitiøst – og er det den vej vi skal gå? Er viden den eneste brik for at handling
kan blive opnået og Verdensmålene kan fuldføres inden 2030?
7. Nogen råd til CISU – og hvor vi bevæger os hen i fremtiden?
Kort præsentation af CISU men vægt på vores strategiske målsætninger og hvad vi har i ”pipeline”
Referat
1. Introduktion af Thomas Ravn-Pedersen og det strategiske formål med Verdens Bedste Nyheder
Thomas tidligere formand
Historie: CISU var fødselshjælper af Verdensbedste Nyheder: Strategisk niveau: Vi ar ikke gode nok til at tage
det værdifulde gods vi har til at vise det guld og folkelige arrangement vi har, og formidle og lave kampagner
til at fortælle de gode historier.
Tre ben:
- De gode historier og konstruktiv journalistisk
- Partnerskaber: Samarbejde med mælkeproducent om at sætte verdens bedste nyheder på
mælkekartoner
- Gøre noget nyt - Havkatten i hytte fadet – den sjove måde at prøve noget nyt og gå lidt på tværs.
VBN indsamler stadigvæk tips til gode historier (3 linjer) og så udvælger de og ringer og interviewer folk om
arbejdet.
2. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med Verdensmålene – indblik i specifikke projekter og den
ønskede værdi ved dem (også gerne eksempler hvis den ønskede virkning ikke blev opnået)
VBN var en platform før 2030 Dagsorden, og blev senere ”Platform for kommunikation om Verdensmål” som
det nu står på Finansloven.
VBN er nu en platform for partnerskaber omkring (?) og startede med ca. 40 organisationer og 40
virksomheder og er nu omring 100 organisationer og 100 virksomheder.
VBN har 3 flagskibe:
1) Baggrund: VBN kom med i FN’s globale folkelige kampagne til oplysnings arbejde om a oplyse om
Verdensmålene. Global Goals https://www.globalgoals.org/action og World Largest Lessons
http://worldslargestlesson.globalgoals.org/. Det har først til Verdenstimen initiativ i Danmark, som nu
har over 30 samarbejdspartnere https://verdenstimen.dk/ som handler om børne og
ugedomsuddannelser. Udfordringer: Indgå nye samarbejder og samarbejde på tværs og på nye
måder. Vi har meget travlt, ikke til business as useal, vi har brug for business as unusal
2) Verdensmaal.org https://www.verdensmaal.org/ – som er en portal til at formidle nyheder og events
om hvad der arbejdes med i Danmark.
3) Verdensmål akademiet - Prøve at give viden og netværk videre til unge: De skal have et oplæg om
verdensmåls og inspireres til at arbejde med Verdensmål i deres organisationer. Tanken er at det skal
være en gave til Danmark.
Fælles fokus er at tale til folk i øjenhøjde og have tillid de andre aktører. Arbejder meget med målgruppe 18-
35 år.
VBN køber vækstpræmissen – og at det kan gøres bæredygtigt! Tager Verdensmålene som en vision og
dagsorden der kan samle verden om at udvikle de rigtige løsninger.
3. Hvilke metode benytter i for at håndtere at I ikke for favoriseret den ene historie frem for den anden?
Hvad er risikoen ved at bruge cases? Og hvilke tilgange virker hvornår i oplysningsarbejdet?
Har man tillid til mediet skal man også have tillid til den udvælgelse der er. Bruger journalistiske kriterier til at
udvælge. Alt har ikke lige ret, så bliver det kedeligt og dårligt kommunikation. VBN er ikke bange for at sende
et afslag og giver gerne et godt råd til hvordan de kan leve.
”Vi er lidt kedelig (nøgtern), men man kan regne med os”
”Retfærdighed, teknologi, metode og noget der virker godt” – ”ja, hvorfor ik’!”
Test det af ift. hvad der virker, så får man selv nogle erfaringer!
Cases er fortællinger og fortællinger virker! Brug fortællinger og cases!
VBN opskrift for deres fortællinger og artikler: Sådan var det før → det gjorde XX ved det → og XX er den
gode nyhed!
4. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med at opnå et folkeligt engagement for Verdensmålene
og udviklingsbistanden?
Det må ikke blive nogle aktørers verdensmål (private aktører, akademikere, NGO-fagfolk), vi skal have det
folkelige arrangement centralt!
Delmålene har forskellige niveauer og nogle har en særlig aktør der er ”ansvarlig” for at handle:
regeringsniveau, kommuner og andre delmål er på individ niveau hvor det er en selv og familie der skal være
aktiv og tage handling.
Der kan ikke være for mange der arbejder med Verdensmålene.
”Leave no one behind” er oversat til “lad ikke nogen i stikken” – er rigtigt vigtigt og samler også nogle
spændende aktører!
5. Hvilke strategiske samarbejdspartnere benytter I jer af – og hvorfor? Ønsker I at have flere/andre
partnere?
VBN’s partnerskab strategi var i starten at bygge mange partnerskaber op og
Verdensmåls utålmodighed.
6. Refleksion over udviklingsministerens mål om at 100 % af danskerne skal kende til Verdensmålene i
hans tid? Er det for ambitiøst – og er det den vej vi skal gå? Er viden den eneste brik for at handling
kan blive opnået og Verdensmålene kan fuldføres inden 2030?
7. Nogen råd til CISU – og hvor vi bevæger os hen i fremtiden?
Ide til samarbejde mellem VBN og CISU fra Thomas:
- Det der samler CISU’s medlemmer er meget i udviklingslande, men de har også mange aktiviteter og
arrangement i Danmark. Kunne CISU og medlemmer blive en mere national agerende aktør når det
kommer til Verdensmål i Danmark, f.eks. ift. kommunerne?
- CISU’s rolle og indgå i alliancer
o Ide-konference: hvordan man måler og indsamler data på hullerne, hvordan kan CISU’s
medlemmer være dataleverandør
o Gøre noget ift. revision af danske handlingsplan på Verdensmålene
Evaluering (referat Ditte) Evalueringen blev lavet efter fire-finger metoden, hvor punkterne; hvad var godt ved turen, hvad var knap så
godt, hvilken læring tager vi med os og hvad skal vi huske til næste gang blev gennemgået. Hver person blev
spurgt om hver af de fire punkter, hvorefter der var dialog.
Godt:
- Det var gode møder og vi fik god viden.
- Møderne kom i en god rækkefølge.
- Det var positivt, at alle havde fokus på alle verdensmålene.
- Vi har fået konkrete handlinger og alliancer med hjem.
- Det var en succes at holde studieturen i Danmark.
Knap så godt:
- Det blev overvejet, om vi mødtes med for mange, der mener det samme som os. Måske vi skulle
mødes med nogen, der ikke mener det samme.
- Planlægningsprocessen skal blive bedre.
Læring:
- Verdens Bedste Nyheder: hvad kommunikerer vi ud til hvem? Hvordan får vi brugt den viden, som
CISU ligger inde med?
- Hvad er CISUs baseline ift. Verdensmålene? Hvad arbejder vi allerede med, og hvad er vores vision?
Til næste gang:
- Vi skal planlægge i bedre tid, og vi skal overveje, hvad opgavefordelingen mellem bestyrelsen og
sekretariatet skal være.
- Vi kunne dele møderne ud på hvert bestyrelsesmedlem, sådan at man er ansvarlig for at researche og
styre samtalen på mødet. Det giver bedre planlægning og dialog på møderne.
- Små formøder inden hvert møde
- Forslag om at vi cirka hvert andet år er i Danmark med mulighed for fleksibilitet.
- Vi kunne tage til Bruxelles for at arbejde med vores EU-samarbejde
- Næste gang kan vi møde virksomheder. Her skal vi være skarpe på, hvad CISU kan.
Program for CISUs bestyrelses studietur 2019
Mandag d. 28 oktober
07:52: Afgang fra Københavns Hovedbanegård med tog mod Odense, ICL329 (i køber selv billet)
09:08: Ankomst Odense Banegård
09:15: Bus 41 til Syddansk Universitet (eller stor taxa hvis det kan betale sig)
10:00-11:00: Møde med Rektoratet fra SDU (rektor Henrik Dam, prorektor Bjarne Graabech Sørensen og
universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind)
Dagsorden til mødet:
SDU præsentation med følgende emner,
1) Præsentation af SDUs strategiske valg for engagementet i Verdensmålene
2) Præsentation af 2-3 af de innovative tilgange/programmer SDU implementerer
3) Hvori jeres arbejde ligger værdiskabelsen for og med samfundet? Benytter I en bestemt metode for at
opnå det folkelige engagement
4) Hvilke strategiske partnerskaber har i bygget – og på hvilke baggrund? Har I ønske om at få flere/færre
partnerskaber på sigt?
5) Hvordan ser SDU fremtiden for Verdensmålene – hvad ville vi tale om hvis vi kom til dette møde i
2030?
CISU præsentation (kort), med fokus på vores medlemmers kontekst forståelse i de lande der arbejdes i.
12:00-12:30 Frokost, Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48
12:30-17.30: Bestyrelsesmøde i Odense, Mødecenter Odense
17:51: Tog fra Odense til København, ICL354 ankomst 19:08
Indkvartering på Wake Up Copenhagen på Bernstorffsgade 35 – derefter følges vi til restauranten
20:00: Middag på Hanzo, Værnedamsvej 14
Tirsdag d. 29 oktober
9:00-10:30: Møde med Steen Hildebrandt, Vartov (Kredsen), Farvergade 27
Dagsorden:
Kort præsentation af Steen Hildebrandt, bestyrelsesmedlem af CHORA Connection, formandsposten i 2030 Panelet samt diverse bogudgivelser og lange karriere inden for civilsamfundets rolle
1) Hvordan ser du de strategiske prioriteringer på kort og langt sigt inden for det danske engagement i Verdensmålene, Samspillet mellem politikere, privat sektor, civilsamfundet og andre aktører – er det godt nok?
2) Hvordan arbejder i med at tage initiativer for at fremme Verdensmåls dagsordenen i 2030 Panelet? 3) Hvilke tendenser ser du som relevante i forhold til opfyldelsen af Verdensmålene – er der nogen fald
grupper som vi skal passe på med eller metoder som vi skal holde ekstra øje med 4) Hvor relevant ser du civilsamfundets rolle i opfyldelsen af Verdensmålene? Er der nogle råd som du
ville give os der kunne være relevant for vores medlemmers arbejde
Præsentation af CISU og vores arbejde samt videre dialog om overlappende visioner mellem organisationerne/netværkene og hvorledes vi måske kunne drage bedre fordel af hinandens engagement.
Og berette om hvad vi ønsker at arbejde med fremadrettet.
11:00-12:00: Møde med Realdania, Projektchef Mikkel Suell Henriques
1) Kort introduktion af Realdania som organisation, her tænker jeg det er væsentlig at introducere jeres
filantropiske afdeling
2) Præsentation af jeres arbejde med Baseline-projektet, herunder
a. Hvad er formålet?
b. Fremgangsmåden og metode valg for opsamling af data?
c. Hvilke samarbejdspartnere har I?
d. Hvordan vil projektet blive implementeret, deadlines og hvorledes forventes der at følges op
indtil 2030?
e. Hvordan arbejder i strategisk med civilsamfundets engagement i projektet? (eller hvis ikke så
en forklaring på hvorfor det ikke er valgt)
3) Kort introduktion af CISU med specielt fokus på vores medlemsorganisationer og det folkelige
engagement vi arbejder for
12:30 Frokost på Bar Rye – CPH. Smørrebrød, Badstuestræde 4, 1209 Kbh. K
14:00/14.30-15:30: Møde med direktør for Verdens Bedste Nyheder, Thomas Ravn-Pedersen, Vartov
Dagsorden,
8. Introduktion af Thomas Ravn-Pedersen og det strategiske formål med Verdens Bedste Nyheder
9. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med Verdensmålene – indblik i specifikke projekter og den
ønskede værdi ved dem (også gerne eksempler hvis den ønskede virkning ikke blev opnået)
10. Hvilke metode benytter i for at håndtere at I ikke for favoriseret den ene historie frem for den anden?
Hvad er risikoen ved at bruge cases? Og hvilke tilgange virker hvornår i oplysningsarbejdet?
11. Hvordan arbejder Verdens Bedste Nyheder med at opnå et folkeligt engagement for Verdensmålene
og udviklingsbistanden?
12. Hvilke strategiske samarbejdspartnere benytter I jer af – og hvorfor? Ønsker I at have flere/andre
partnere?
13. Refleksion over udviklingsministerens mål om at 100 % af danskerne skal kende til Verdensmålene i
hans tid? Er det for ambitiøst – og er det den vej vi skal gå? Er viden den eneste brik for at handling
kan blive opnået og Verdensmålene kan fuldføres inden 2030?
14. Nogen råd til CISU – og hvor vi bevæger os hen i fremtiden?
Kort præsentation af CISU men vægt på vores strategiske målsætninger og hvad vi har i ”pipeline”
15:30-16:30 Evaluering af studieturen
Tak for nu!
Bilag 2: ToR og rapportformat for tematiske rejser
ToR for thematic visit in Denmark
1. Background
The 2019 study trip for the board in CISU will be held in Denmark in order to look at the Danish engagement
with the Sustainable Development Goals (SDGs) and sustainability, both conceptually and in practice. In line
with SDG 17 (partnerships), multiple Danish actors are working to make a contribution to the realisation of the
SDGs. Many initiatives are put in place to implement the SDGs in Denmark and abroad. The Board decided
that seeking insights and inspiration from how Danish funds, companies, networks, municipalities, political
organisations works with the SDGs and sustainability could contribute strategically to three out of five
thematic focus areas for 2019/2020. Namely, thematic focus area: 1) Participation in the Danish public
engagement with the SDGs, 2) Sustainability and 5) Building new alliances.
List of the five thematic focus areas:
1. Deltagelse i det danske engagement i verdensmålene. Verdensmålene er universelle og opnås kun, hvis vi alle er med. Viden om og engagement i Danmark omkring opnåelse af målene kan styrkes ved, at vi kobler arbejdet ude og hjemme. CISU vil både selv tag del i samt understøtte, at medlemsorganisationerne tager del i, det spirende engagement omkring verdensmålene, der allerede er i mange sektorer i Danmark ved at koble deres arbejde ude i verden med arbejdet i Danmark.
2. Bæredygtighed. Generalforsamlingen 2018 besluttede at tilføje ’global bæredygtighed’ til CISUs vision. Verdensmålene har fokus på en udvikling, der er bæredygtig for både mennesker og planeten; baseret på tre dimensioner: økonomisk, social og klima- og miljømæssig bæredygtighed. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Bæredygtighed herunder anvendelsen af det i vores puljer og kapacitetsopbygning.
3. Nexus mellem humanitært og udviklingssamarbejde. Mange af CISUs medlemmer arbejder i skrøbelige situationer og i overgangen mellem humanitært og udviklingsarbejde - også kaldet nexus. CISU kan gennem vores DERF og CSP puljer støtte henholdsvis humanitære og udviklingsorienterede indsatser men ikke overgangen mellem dem. CISU vil gennemføre en faglig og strategisk afklaring af begrebet Nexus herunder også, i dialog med Udenrigsministeriet, afklare det finansielle grundlag for fremtidig inkorporering af området i vores puljer og kapacitetsopbygning.
4. Frihedsrettigheder og civilsamfundets råderum. I en lang række lande er retten til at organisere sig, ytre sig og forsamles under pres. Dette har stigende betydning for CISUs medlemsorganisationer og deres partnere i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge mulige strategier og redskaber for at forebygge og modgå situationer, hvor frihedsrettighederne kommer under pres. CISU vil understøtte medlemsorganisationernes muligheder for at arbejde med at sikre det civile råderum for frihedsrettigheder og for at omlægge deres arbejde, hvor råderummet er under pres.
5. Nye former for samarbejder. Vi ser i stigende grad en interesse i at indgå i samarbejder med andre aktører såsom sociale bevægelser, tænketanke, virksomheder, andre civilsamfundsorganisationer, aktivistiske grupper og samfundsinstitutioner for at understøtte og sikre bæredygtige resultater i udviklingssamarbejdet. CISU vil undersøge, hvordan og hvornår disse samarbejder fungerer og kan bidrage til en bredere folkelig forankring og bæredygtige resultater.
Furthermore, the Board decided that the geographical location for the trip should include visits to both
Zealand and Jutland. CISU always argue for inclusion and representation and against only locating the Danish
political debate in the capital area. It is therefore important that the Board physically show that we also
engage with stakeholders located outside the capital area and with different types of stakeholders.
2. Objective The objectives of the study visit will be two folded:
1) To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1) Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 2) Sustainability. Focus: We would like to find inspiration for how CISU can be strategic about addressing sustainability
in our guidelines and capacity building, and be strategic in supporting our members in participating in
the Danish public engagement with the SDGs.
Questions: How are other stakeholders working with the SDGs and sustainability, conceptually and in
practice? Why do they work with this? What has changed since they started working with this?
2) To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in the Danish public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances. Focus: We would like to have introduction meetings with selected stakeholder of strategic interest to CISU in order to introduce CISU, learn about their strategic priorities and short to long term direction and explore opportunities for potential collaboration. Stakeholders will be selected in collaboration with the Secretariat based on a set of clearly defined criteria. If found relevant, the secretariat will take over the communication following the meeting.
3. Outputs The thematic visit will lead to the following outputs:
1) Knowledge that the board can use in our further discussions with the Secretariat on how CISU should incorporate sustainability in our guidelines and other formal documents, and capacity building.
2) Inspiration on how other stakeholders work with the Danish public engagement towards the fulfilment of the SDGs.
3) Make new connections with potential new alliances partners for CISU and/or our members. 4) The meetings should equip the Board with relevant information that enables the Board to engage in
dialogue with the Secretariat about CISU’s prioritisation for thematic area 1, 2 and 5, as a supplement to the knowledge and information provided to the Board by the Secretariat.
5) Make a written statement (article and/or video) with inspirational thoughts from the study trip. The written statement could be posted in the CISU newsletter and/or in other relevant media platforms.
4. Stakeholders to be involved in the visit The study trip will include contact and dialogue with the following main stakeholders.
To fulfil objective 1: To obtain knowledge and information to support our work with the thematic focus area 1)
Participation in the Danish public engagement in the SDGs and 2) Sustainability.
The priority list:
• A Danish company located in Jutland working with the SDGs
• A Danish municipality located in Jutland Joker list:
• Ross Jackson; founder of Gaia Trust and Urtekram, he has also taken the initiative to Duemosegaard conversations that do lecture about sustainability
• Friland including other pop-up sustainability initiatives made by Friland citizens
• Novo Nordinsk, contact Anne Gadegård/Susanne Stormer, that could give a private sector angel and knowledge about how they work with sustainability
• Ungdommens Ø – just opened and has a very interesting board construction. Furthermore this could give us a chance to see how a Danish organisations works with public engagement and youth. Could be very relevant for many of CISUs members (NB! this could also be relevant according to alliances).
• Verdens bedste nyheder
• Global Goals world cup
To fulfil objective 2: To meet potential new alliance partners to contribute to thematic area 1) Participation in
the Danish public engagement with the SDGs and 5) Building new alliances
The priority list:
• Danmarks Fonde; as this could give us an overview of what the Danish fonds are moving towards (this will also be knowledge according to general funding etc. global/local).
• Novo Nordisk Foundation
• Steen Hildebrandt as he is board member of Chora 2030 and chairperson of the board in “2030 Panel”. CISU has found it unfortunate that we are not represented in “2030 Panelet”. The meeting would therefore be very to advocacy for taking CISU as a future member but also to make sure that 2030 panel has the right knowledge about CISU and the impact we can do through our member organisations, both according to public engagement and actually actions on civil society strengthen in the countries our members operates in.
• Relevant politicians from the ”Folketingets tværpolitiske netværk” Joker list
• The LEGO foundation (min egen ide – de ligger i Jylland og har virkelig mange penge – kunne vi hjælpe med at administrere det? og havde de måske lyst til at hører hvilke værdi det giver for et projekt at være forankret blandt civil samfundet altså med lokale partnere for at sikre bæredygtighed)
5. Travel schedule and logistics Insert itinerary
Location:
Monday 28 October – Fyn
Tuesday 29 October – Copenhagen area
Accommodation: Wake-up Copenhagen
Transportation:
Transport ville være skønt hvis det kunne foregå i tog – eller kan man leje en el-mini bus?
6. Dissemination Could possibly include recommendations to CISU for internal use in relation to courses, advisory services and
PP or how experience from the visit will lead to the following follow-up activities for our members.
• Relevant workstreams and intervations at the Secretariat related to thematic priority 1, 2 and 5 to be identified in collaboration with the Secretariat.
• A statement/update (article and/or video) with inspirational thoughts from the study trip targeting our members.
7. Budget
Emne Antal Pris Total
Overnatning Wake-up 8 600 4800
Frokost tirsdag 7 150 1050
Aftensmad Mandag 8 200 1600
Togbillet (Odense-Kbh og retur) 12 282 3384
Taxa til SDU 4 200 800
11634
8. Contact details Insert contact details during travel:
Katrine Skamris, +45 61690435