Download - DANMISSION MAGASIN nr. 1 januar 2014
magasin
genbrug til sidste sål
når mor mangler
ISS
N: 2
245
-6
95
3
- i samarbejde med
Tema: tanzania jordrettigheder
nr. 1/ januar 2014
Foto
: Ca
rste
n V
illa
dse
n
I DanmIssIon har vi en livsvigtig mission. Vi er sendt til
vores naboer og ud i verden med det bedst tænkelige bud-
skab om Guds ubegrænsede kærlighed til alle mennesker,
en kærlighed vi erfarer gennem Jesus Kristus. Vi er også
sendt for at være med til at skabe fred i en splittet og volde-
lig verden og for i samarbejde med tusindvis af mennesker
at skabe levevilkår uden sult og med værdighed. Vi er på
afgørende måde med i et helt nødvendigt arbejde. og det vil
vi gerne gøre endnu større, for det er der brug for.
Heldigvis har vi fået mulighed for at udvide arbejdet de
seneste år med øgede indtægter. For første gang i mange år
fik vi i 2013 flere personlige gaver, ligesom genbrugsind-
tægterne endnu engang steg flot. Derudover giver den nye
rammeaftale med Udenrigsministeriet og bevillingen fra
Det arabiske Initiativ et endnu mere stabilt grundlag for
arbejdet.
I år er Det en topprIorItet at få styrket netværket i
Danmark. sammen skal vi gøre en kraftanstrengelse for
at få flere med! Vi arbejder på et tættere samarbejde med
sogne og provstier, og i den forbindelse er der særlige ini-
tiativer i aarhus og roskilde stifter. De mange engagerede
frivillige i vores genbrug ønsker vi også at knytte tættere til
Danmissions arbejde. Det bliver der større mulighed for, efter
at Danmission og samvirkende menighedsplejer har delt 36
butikker mellem sig. endelig kan nævnes, at vi har lanceret en
ny hjemmeside fra 1. januar, der som formål har at oplyse om
arbejdet og gøre endnu flere interesserede i at følge det.
når Det DreJer sIG om arbejdet i udlandet har vi stor
opmærksomhed rettet mod situationen i mellemøsten,
hvor vi er aktive i egypten, Libanon og syrien. Det har været
fremført, at Vesten gør for lidt for at sikre de kristnes fort-
satte tilstedeværelse i mellemøsten, og sandt er det, at de
mange steder trues af ekstremisme og magtkampe mellem
muslimske retninger.
Vi har spurgt vores kristne partnere, hvad vi kan gøre.
De svarer, at vi skal følge deres situation og holde kontakt
til dem, så de føler, at de er med i et større fællesskab og
ikke bliver glemt. De ønsker også, at vi kristne sammen
med andre minoriteter og moderate muslimer gør alt, hvad
vi kan, for at skabe mere åbne samfund, hvor alle borgere
har lige rettigheder, og hvor der er frihed til at følge den vej,
man ønsker. Det er så også, hvad vi sammen arbejder for,
og lykkes det, er det det bedste grundlag for, at der fortsat
er kristne i mellemøsten. I 2014 håber vi at kunne gøre en
endnu større indsats i mellemøsten.
DanmarKs InDsamLInG 2014 sluttede med det store
tV-show 1. februar, og for første gang var Danmission med.
Vores del af indsamlingen går til et projekt i madagaskar
med titlen ”når mor mangler”, og dermed er vi i stand til
også at øge arbejdet der. Vi undersøger også muligheden
for at styrke arbejdet i pakistan, hvor vi har et engagement,
som desværre ikke er særligt stort, men hvor behovene er
enorme.
Vi støtter glad og gerne, at endnu flere kan høre det
kristne evangelium og møde Guds befriende kærlighed.
For at styrke den side af arbejdet har vi ansat en ny medar-
bejder. Han skal fokusere på menighedsopbygning og på,
hvordan evangeliet kan forkyndes på en måde, så tilhørerne
forstår det. måske vil Gud så føde troen i deres hjerter.
Der er I Den GraD brUG for Danmissions arbejde. Lad
os sammen gøre endnu mere! tak for jeres gaver, forbøn og
frivillige indsats.
Mogens Kjær, generalsekrætær
Forandring til det bedre
Strandagervej 242900 HellerupTlf.: 3962 9911Fax: 3962 0206Mail: [email protected]
Giro: 600-0398Netbank: reg.nr. 4190 konto 6000398Sms: DM til 1277 (100 kr. + normal smstakst)
Online: danmission.dk/stoet
Udgives af Danmission Udkommer 4 gange årligt Bladet sendes til alle givere og kirker Forsidefoto: Carsten Villadsen Tryk: Rosendahl De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af bestyrelsen eller redaktionen Det er tilladt at bringe uddrag med kildeangivelse
Charlotte Dyhr (ansv.), Tove Iversen (redaktør), Britta Dinitzen (layout) Tak til alle skribenter i dette nummer af Danmission Magasin. Redaktionen modtager gerne indlæg via email ([email protected]), men forbeholder sig ret til at redigere og sortere Deadline til næste nummer: 1. april 2014
− er en missionsorganisation, som arbejder med kirkeudvikling, dialog og bekæmpelse af fattigdom
Følg os også på www.facebook.com/danmission og www.youtube.com/danmission
leder
Jordtyveri! Jord er livsvigtig for småbønder. Derfor er Den Lutherske Kirke i tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder rettigheder til den jord, som brødføder dem.
På finansloven! som den første missionsorganisation har Danmission fået en rammeaftale med Danida. Der er afsat 14 mio. kr. om året i 4 år på finansloven til Danmissions arbejde.
Filmpremierer! tag et kig på Danmissions 3 nye korte oplys-ningsfilm og bliv klogere på sexchikane, satire og stjålen kærlighed.
Missionshistorie! en gammel tanzaniansk kone viste mama Gudrun en anden side af fællesskabet i missionen. Hun sagde: "Ja, nu bor du i et fint hus, men du skal ikke tro, det bare er dit hus, for det er vores alles hus.”
danmarks Indsamling! For første gang fik Danmission del i pengene fra det store tV-show 1. februar. Danmissions andel kom-
mer fattige familier i madagaskar til gode.
genbrug! Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videre-
sælger overskudstøj og -sko.
årets lucia indsamling! 250.000 kroner gav Lucia-arrangementerne. tak til alle, som var med.
Frimærker! 71.400 kroner – så meget gav salget af frimærker til
Danmission.
voluntør! Line og anders har ikke blot lært børnehjemsbør-nene i tanzania engelsk – de har også hjulpet børnene til at finde deres fremtidshåb.
gratis koncert! Kom til koncert med Laura Kjærgaard fra X-Factor. Laura Kjærgaard er ny goodwill ambassadør for Danmission.
4-13
14-15
16-17
21
22-23
24-26
27
28
29
31-32
30
18-20
21
4-13Indhold
4
JordtyveriI Afrika overtager internationale investorer hvert år et areal, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det rammer småbønder i fx Tanzania, som bliver tvunget væk fra den jord, de er helt afhængige af for at brød-føde familien og have et sted at leve. De fattige bønder har ikke skøde på jorden, som er overdraget via tradi-tionel arv eller uformel fordeling af jord blandt lands-bybeboere. Derfor er de magtesløse over for den lokale elite og udenlandske firmaer, som opkøber jord blandt andet for at kunne dyrke biobrændsel til vores biler, mad til de arabiske ørkenstater eller oprette safaripar-ker, hvor der før groede grøntsager.
Den kompensation, der – måske – tilbydes, står langt fra mål med jordens værdi. Og et engangspenge-beløb kan under ingen omstændigheder opveje tabet af en jordlod, som ellers skulle forsørge familien nu og fremover.
Jord er livsvigtig for småbønderne. Derfor er Den Lutherske Kirke i Tanzania – med støtte fra Danmission – gået ind i kampen for at sikre de fattige bønder jord-rettigheder. Lovene i Tanzania er nemlig for så vidt i or-den, men småbønderne kender ikke deres rettigheder, og de lokale myndigheder kender ikke eller ser gennem fingre med de nationale love.
I nordveststiftet i tanzania har Danmission siden 2004 støttet mægling, hvor familiemedlemmer, nabo-
er og lokalsamfund får hjælp til sammen at løse konflikter uden vold. Lokale rådgivere hjælper landsby-
boere og myndigheder med at forstå lovens bogstav og kan om nødvendigt følge de forurettede i retten.
Konfliktmæglingen er siden 2011 med stor succes blevet kopieret af stifterne syd og øst for Victoriasøen.
Her står Den Lutherske Kirke mindre stærkt end i nordveststiftet, men til gengæld har kirkefolkene her
haft held med at engagere også andre trossamfund og organisationer i arbejdet, ligesom lokalregeringerne
er blevet involveret.
I Danmissions gamle arbejdsområder, Karagwe og bukoba, lærer stifterne de fattige bønder om rettig-
heder og lovgivning. bønderne lærer også bedre landbrugsmetoder og opretter spare- og lånegrupper.
målet er en kirkeligt støttet bondebevægelse, der kan sikre, at bønderne får mere retfærdige priser
og bedre leveforhold.
Her arbejder Danmission med rettigheder i Tanzania:
Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte onlineeller brug girokortet på bagsiden eller netbankeller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)
55
tema: tanzania – jordrettigheder
Foto
: Ma
gn
us S
ort
Eid
ema
k
6
Bønder uden skøde
til jorden
6
Tanzanias lutherske kirke er gået ind i kampen for små-bønders ret til jord. Lovene er i orden, men det er svært at
hamle op med landets elite og udenlandske opkøbere.
Foto
: Ca
rste
n V
illa
dse
n
Se video med børnekor, som på jordrettighedskonferencen spørger: ”Hvor skal vi bo, hvis I sælger jorden?”. Gå ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og søg efter børnekor eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
80 procent af tanzanianerne er småbønder, og for dem er jord livsvigtig. Det er her, de lever, og her, de høster de
afgrøder, som giver familien mad i maven.
7
når mama peace høster fra sin køkkenhave – sin shamba – er det
ikke for fornøjelsens skyld. I tanzania er 80 procent af befolknin-
gen stadig småbønder og helt afhængige af de grøntsager, de kan
dyrke til eget forbrug og til salg. mama peace supplerer indtægten
ved at lave mad til andres fester, mens hendes mand, baba peace,
kører bus, men uden shambaen gik det slet ikke.
tanzania har enorme jordområder – som tyskland og Frankrig
tilsammen. men kampen om den gode landbrugsjord er benhård
og bliver stadig hårdere. De lokale småbønder – især kvinderne
– har svære odds over for landets elite og udenlandske opkøbere.
De nationale love er i orden, men problemet er, at hverken bøn-
derne eller de lokale myndigheder kender dem og efterlever dem.
og når traditionel lovgivning så ovenikøbet hindrer kvinder i ret til
jord, så bliver det ofte rigtig svært at fastholde sin jordlod.
Scene 1: Vi kan begynde i det nordvestlige Tanzania, hvor Danmission har
arbejdet i mange år:
en enke og hendes børn smides væk fra sin jord af mandens
slægtninge, som ifølge traditionel lov har ret til at arve broderens
shamba. ofte ved disse slægtninge ikke - eller de vælger at lukke
øjnene for - at enken ifølge den nationale lovgivning har ret til at
arve sin mand.
Scene 2: Så til det nordøstlige Tanzania som ligger tæt på safari-områder og turistattraktioner som Kilimanjaro:
Flere og flere udlændinge køber jord til huse på maasaiernes
jord, ligesom den tanzaniansk-indiske elite opkøber jord for at
udstykke det til udlændinge. Det betyder mindre og mindre åbent
land til græsning.
Scene 3: Lad os slutte i frugtbare områder tæt på storbyen Dar es Salaam
og transportknudepunkterne:
Udenlandske firmaer aftaler med lokale ledere at opdyrke jord
fx til biobrændsel. befolkningen loves kompensation, men må
vente længe på udbetaling, som måske aldrig kommer. I mellem-
tiden eksproprieres bøndernes jord. Folk mangler noget så basalt
som skøder på deres jord, så de selv kan vælge, om de vil sælge.
Opsang fra børnekorKampen om ressourcer og rigdomme fordriver fattige tanzania-
nere fra deres livsvigtige jord. Derfor tog Danmissions partner i
tanzania, Den Lutherske Kirke (eLCt), i 2013 fat på problematik-
ken. Det skete ved en konference, hvor både premierministeren,
naturressourceministeren og parlamentsmedlemmer var med
sammen med forskere og ikke-statslige organisationer (nGoer),
ligesom der var repræsentanter fra den lutherske og den katolske
kirke samt fra pinsekirken og den muslimske paraply-organisation
BAKWATA. Også de nordiske ambassader og det britiske konsulat
var til stede.
Det, der gjorde størst indtryk og var så provokerende, at det fik
ministrene helt op af stolene, var spøjst nok et børnekor (se video
på www.danmission.dk). børnene anklagede politikerne for at
sælge ud af landet, som børnene skal leve af i fremtiden: ”Hvor skal
vi bo, hvis I sælger jorden?” Det er farligt at kritisere i tanzania, og
derfor er det vældig effektivt at lancere kritikken som søde børns
uskyldige spørgsmål underlagt dejlig musik. Gennem børnesang
fik tanzanias ledere en svidende kritik af at lade stå til, når jord
sælges til udlændinge uden krav om, at befolkningen får noget
ud af det. som børnene spurgte: ”Hvis vores forfædre havde solgt
jorden, hvad skulle I så leve af i dag? Hvis I sælger jorden nu, hvad
skal vi så leve af fremover?”
Lavtlønnede job og forurening salg af jord til udlændinge er endnu ikke det største problem i
tanzania. Det mest omfattende problem er, at tanzanias egen elite
beriger sig, som det allerede i høj grad er sket på mineområdet.
Dr. suma Kaare, der arbejder med rettigheder og selv er aktiv
lutheraner, udfordrer da også sin kirke til både at forholde sig til
de internationale investorer, men også turde trække den tanzani-
anske elites rolle i handel med jord og andre ressourcer helt frem.
For rigtig mange lokale beriger sig i disse år på bekostning af fx
småbønder, hvilket skaber endnu større ulighed og fattigdom.
tanzanias rige forekomster af guld, ædelsten, gas og meget mere
har ikke gavnet lokalbefolkningen, men primært skabt lavtlønnede
job og forurening, mens overskuddet er forsvundet i elitens lom-
mer og ud af landet.
Derfor er det allerede nu vigtigt at få styr på udmøntning af
lovene i forhold til jord. Forskeren rasmus Hundsbæk pedersen,
Dansk Institut for Internationale studier (DIIs), som også deltog i
jordrettighedskonferencen, fastslår,: at ”der er tale om gode love,
som faktisk er forbillede for andre afrikanske lande, men proble-
met er, at de lokale myndigheder, der skal administrere lovene,
ikke kender den og ikke forstår eller formår at udfylde deres rolle.
Disse myndigheder bør støttes”.
som et resultat af konferencen om jordrettigheder er der netop
grundlagt et såkaldt tanzania’s Jord Forum, som Den Lutherske
Kirke er drivkraften bag sammen med et universitet. Formålet er at
holde debatten i kog, lægge pres på regeringen og uddanne lokale
politikere og myndigheder om jordrettigheder.
Gode forvaltere i bibelsk forstandDanmission har engageret sig i kampen om jorden sammen med
vores partnere, der oplever adgangen til naturressourcer som et af
de mest presserende områder i kampen mod fattigdom. I tanzania
handler adgang til jord om menneskers tilhørsforhold og livsmulig-
heder. og endnu mere basalt handler det om retfærdighed. som bi-
skop munga fra eLCt siger: ”retfærdighed er mere end rettigheder.”
Kristne har en lang tradition for at engagere sig i de svages
sag og i spørgsmål om retfærdighed. Inspiration kan man hente i
profeternes kritik af deres samtidige herskere og fra nytestament-
lige forsvar af de svages rettigheder. For at være gode forvaltere i
bibelsk forstand er vi nødt til at engagere os i presserende spørgs-
mål på de svagestes side, og lige nu er det altså jordspørgsmålet,
der bliver et mere og mere presserende spørgsmål mange steder i
verden i takt med øget ulighed og klimaforandringer.
7
Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent, udsendt af Danmission til Tanzania
tema: tanzania – jordrettigheder
8
Hvorfor står der en telefonmast der,
hvor Kristinas bananpalmer burde rage
op? og hvorfor befinder revelianas
toilet sig pludselig på svogerens
jordstykke?
Historien om masten begyn-
der i sommeren 2012 i landsbyen
Igombe – et fattigt fiskersamfund
ved Victoriasøen uden for arusha i
tanzania. Her bor Kristina sembelo.
Hendes mand er dødssyg, og hun har
akut brug for at skaffe penge til hospi-
talsudgifter. Derfor siger hun måske lidt
for hurtigt ja, da hendes sønner kom-
mer hjem med en mand, der arbejder
for telefonselskabet Vodacom.
”Han tilbød min mor penge, hvis
Vodacom måtte opsætte en telefonmast
på vores jord. Vi kunne ikke sige nej,
da han ville købe vores shamba. Vi var
desperate efter at skaffe penge, så min
far kunne blive behandlet på hospita-
let,” fortæller sønnen reonardi.
Handelen kommer vældig hurtigt i
stand, og Kristina og sønnerne skri-
ver under på kontrakten. De har ikke
tid til at søge rådgivning, for faren har
det rigtig skidt, og de havde heller ikke
vidst, hvor de skulle få rådgivningen.
Falske forudsætningerset i bakspejlet er det rigtig ærgerligt.
For Vodacom’s egne forskrifter siger, at
de kun må leje jorden og endda skal be-
tale godt for at opstille master. Det ved
familien bare ikke. Derfor opdager de
heller ikke, at Vodacom-manden faktisk
ikke køber på Vodacom’s vegne, men på
vegne af sin egen mor, der herefter får
en klækkelig betaling per måned i leje
for det nyerhvervede lille stykke jord
ved vejen.
Den formastelige handel oprører
flere i lokalsamfundet – også fordi de
nu skal bo lige opad en ikke betryggen-
de afsikret mast opstillet få meter fra
nabohusene. med til historien hører i
øvrigt, at arbejdsmiljøfolkene fra kom-
munen ikke er blevet hørt, og at den
planlagte mast var alt for høj. men som
det så ofte sker i tanzania, så finder
man en ”mindelig” løsning, så masten
reduceres lidt i højden. Den er dog
stadig er – efter danske forhold – meget
tæt på nabohusene.
Det bliver ”mchungaji”, naboen, der
prøver at komme familien til undsæt-
ning. Han har hørt om Den Lutherske
Kirkes menneskerettighedskontor
(eLVD). Kristina sembelo har i mellem-
tiden mistet sin mand og magter ikke
at følge op på sagen. så naboen tager
sammen med sønnerne hen til pastor
mimii, som leder kirkens menneskeret-
tighedskontor i stiftets hovedkvarter.
”proceduren omkring salget af
shambaen er nemlig ikke efter bogen.
Fx har den dødssyge ægtemand sat sin
underskrift på en tilladelse til salget,
efter at kontrakten er indgået,” siger
pastor mimii.
salget er nu bragt for retten.
”Her i tanzania sker det desværre
ofte, at retssager korrumperes, så
familien sembelos chancer er ikke så
store. men vi giver ikke op! og taber vi i
retten, går vi videre med Vodacom, hvis
ansatte jo ikke for fulgt forskrifterne,”
fortæller pastor mimii. så der er håb
for Kristina sembelo, som ikke længere
står alene i kampen om sin shamba,
men har kirkens og naboernes opbak-
ning. pastor mimii følger udviklingen
tæt, blandt andet via Igombe’s lokale
menneskerettighedskomite, som hun
har været med til at oprette, og som
består af religiøse ledere fra kirker og
moskeer, skolelærere, en politimand og
en del almindelige engagerede borgere.
Den griske svogerHistorien om toilettet begynder på
en lille vej i bukoba i det nordvestlige
tanzania. Her bor enken reveliana
archeraus og forsørger sig selv og sine
fem børn med det, hun kan dyrke på
sin shamba. området, hvor Danmission
har været til stede i mange år, er frugt-
bar landbrugsjord. netop det frister
hendes svigerfamilie over evne. og
på spidsfindig vis prøver de at for-
trænge reveliana archeraus fra hendes
jordlod.
De traditionelle love siger, at der
ikke må være veje lige ved siden af
beboelser.
”alligevel anlagde min svigerfar en
lille vej midt gennem min shamba og
lige ved siden af vores hus. og efter svi-
gerfars død blev min svoger ved med
at ødelægge mine afgrøder for at holde
vejen vedlige,” fortæller reveliana
archeraus.
Vejen løber parallelt med en større
vej helt tæt på og er ikke nødvendig
for svogeren. men han hævder, at
denne vej har stor betydning for ham,
”fordi jeg har arvet den efter min far”.
Konflikten eskalerer, og på et tidspunkt
stjæler svogeren revelianas ude-toilet
med den begrundelse, at det står for
tæt på ”hans” vej.
svigerfamiliens mål er tydeligt:
Den store del af enkens shamba, som
er endt på den fjerne side af den lille
vej skal tilfalde dem. svogeren går
til landsbyformanden og anklager
sin brors enke for at blokere vejen.
Landsbyformanden afgør striden til
Enken og mobil gigantenKristina Sembelo og Reveliana Archeraus vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare brug for viden og opbakning, hvilket de får fra Den Lutherske Kirke i Tanzania.
Af Kristine Kaaber Pors, programkonsulent udsendt af Danmission til Tanzania
9
Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte online
eller brug girokortet på bagsiden eller netbank eller sms "DM" til 1277
(100 kr. + normal smstakst)
svogerens fordel – på trods af at svogerens
fremfærd er ulovlig både ifølge traditionel
og moderne tanzaniansk lovgivning.
Barfodsjurister på banenpå det tidspunkt bliver enken indbudt til at
være med i Den Lutherske Kirkes kvinde-
arbejde, selvom hun er katolik. og heldigvis
er nordveststiftets lokale barfodsjurister til
stede den dag og gennemgår basale jordret-
tigheder. reveliana archeraus ser sin chan-
ce og beder om deres råd og mellemkomst.
Da kirkens folk møder op for at mægle og
fortælle om lovene, opgiver svogeren sagen.
”Det gør nok også indtryk, at hele kirken
er involveret på enkens side. For her er
kirken en både religiøs og samfundsmæs-
sig autoritet,” siger naomi Kayonyo, leder af
nordveststiftets menneskerettighedskon-
tor i bukoba. ”naboerne var i øvrigt også
mødt op. For mange i lokalsamfundet følte,
at uretfærdigheden var gået for vidt efter
landsbyformandens tvivlsomme mægling.”
med kirkens mellemkomst endte sagen
med, at reveliana archeraus fik sit jordlod
tilbage.
Fattige er nemme at snydeDe to historier handler om, at fattige men-
nesker ikke kender lovgivningen og der-
for nemt bliver ofre for griske slægtninge
eller – som det også sker oftere og oftere
– for udefrakommende som manden fra
Vodacom. Historierne handler også om,
at gode naboer hjælper, hvis det virkelig
brænder på. og om at kirken kan spille en
vigtig rolle ved at rådgive, skabe kontakter
og oplyse om de rettigheder, der findes. For
familien sembelo og reveliana archeraus
vil gerne kæmpe for deres ret – de har bare
brug for viden og opbakning, som kir-
ken kan være med til at give dem, og som
Danmission støtter.
Enken og mobil giganten
Barfodsjurist og Naomi
Vodacom-masten
Naomi (th) og kollega
Pastor Mimii
Enken Reveliana
Foto
: Kri
stin
e K
aa
ber
Po
rs
Sønnen Reonardi og naboen
tema: tanzania – jordrettigheder
1010
Forestil dig, at du tilfældigvis hører, at
kirkefolk og bønder slås på grund af
adgang til jord, og at to mennesker er
blevet dræbt. Forestil dig huse smadret
under jordkonflikter mellem lands-
byboere og investorer. og forestil dig
småbønder fordrevet fra deres jord for
at give plads til et gigantisk minefirma.
Der er ikke blevet udbetalt erstatning,
og folk har bragt deres sag for retten.
Landsbyboerne vinder sagen, men der
sker ikke mere.
når man hører sådanne nyheder,
forstår man, at jordrettigheder er en
område, vi er nødt til at forholde os til.
I tanzania, der engang havde rigeligt
med frugtbar jord, trues livsgrundlaget
for mange småfolk af tanzanianske og
udenlandske investorer, der ønsker jord
til minedrift, storstilet landbrug, jagt, tu-
risme og andet, man kan tjene godt på.
Kirken har også et ansvarsom biskop i Den Lutherske Kirke i
tanzania (eLCt) har jeg i 2013 stået i
spidsen for organiseringen af en natio-
nal konference om jordrettigheder med
både politikere, forskere, organisatio-
ner og religiøse grupper som deltagere.
Indsatsen er støttet af Danmission.
Den Lutherske Kirke er gået ind i
spørgsmålet af 3 årsager. For det første:
Hvis kirken skal symbolisere Guds
tilstedeværelse på Jorden, så skal kirken
drage omsorg for folks liv. Kirken skal
græde sammen med dem, der græder,
og glæde sig med dem, der glæder sig.
Der er grædt så højlydt over jordkon-
flikter, at kirken ikke har kunnet over-
høre det. For det andet: Kirken skal give
stemme til de forurettede, og derfor har
kirken sagt ”vi står ved jeres side”. For
det tredje: Kirken ønsker at alarmere
regeringen og myndighederne, så de
tager ansvar og udfylder deres rolle
ved effektivt og hurtigst muligt at bruge
lovene til at løse problemet.
sager om retfærdighed er kirkens
anliggende, fordi retfærdighed er en del
af det budskab om frelse, som kirken er
blevet givet for at forkynde til verden i
ord og handling.
og i tanzania har religiøse institu-
tioner en meget speciel plads I sam-
fundet. Kirken har derfor en særlig
mulighed og et særligt ansvar – kirken
opfattes som den symbolske stemme
for de stumme. og når ting ikke går,
som de bør, forventes kirken at råbe
vagt i gevær, mens andre måske forhol-
der sig tavse.
Uvidenhed åbner smuthullerVerden over medfører enorme investe-
ringer i jord knaphed på landsbrugs-
jord. men jord er stadig kilden til at
opfylde de basale behov for størstede-
len af tanzanianerne. mister folk deres
jord, mister de deres levebrød. Hvis
lokalsamfund fratages jorden, uden at
de tilbydes rimelige alternativer, skaber
det nød og ufred.
Jeg kender til mennesker, som er
blevet frarøvet deres jord for år tilbage
og stadig kæmper for enten at få den
tilbage eller få en rimelig kompensa-
tion, så de kan forsørge sig selv. I vores
ellers civiliserede samfund er det
kommet så vidt, at vi skal arbejde for
både retfærdig lovgivning og effektivt
fungerende institutioner, som sørger
for, at lovene bliver efterlevet.
oftest træder vi ind over andres
grænser, fordi vi har magten og mid-
lerne til at gøre det – fordi vi ikke bliver
standset. når efterspørgslen efter jord
stiger enten lokalt eller globalt er resul-
tatet ejendomskrænkelse – de stærke
skaber mere plads til sig selv på bekost-
ning af de svage. De stærke finder
smuthuller i lovene til at tage jord fra de
svage, som mangler viden om lovene og
deres rettigheder. traditionelle jordlove
burde beskytte den jord, som tilhører
landsbyerne. men spørgsmålet er:
”Hvor mange i landsbyen forstår disse
love, hvis ikke de får hjælp til at forstå
dem? Hvor mange landsbymyndighe-
der forstår sig på disse love, så de kan
træffe en korrekt og fornuftig beslut-
ning omkring deres jord?” svaret er:
For få! og den mangel på viden åbner
døren på vid gab for stærke personer
og firmaer, som kan træde ind og let
tage jord fra den svage part. Det er her,
kirken har en opgave med at tale de
svages sag.
Tanzania er et generøst landVi tanzaniere er højt værdsatte for vo-
res generøsitet og gæstfrihed. Vi går for
at være en fredelig nation, som byder
investeringer velkomne. Faktisk bliver
nogle af os nervøse, når vi bringer pro-
blemstillingen om jordrettigheder på
tale, fordi vi tror, at vi dermed skræm-
mer investorerne væk. stiller vi krav, er
vi bange for at blive oplevet som ugæst-
fri. men vi er ikke en nation af kujoner,
og vi er nødt til at forholde os til vores
problemer. Hvis der er investorer –
både nationale og internationale – som
har problemer med at tale om jordret-
tigheder, så har sådanne investorer ikke
gode intentioner for vores nation.
Hvis tanzania skal være et demo-
kratisk samfund, bør vi stå ved vores
demokratiske principper. Demokrati
er ikke kun et spørgsmål om at vælge
politikere. Det at give udtryk for sine
holdninger om nationens ve og vel
mellem valgene er basis for den del af
demokratiet, som udfoldes ved stem-
meurnerne. Hvis vi ikke kritisk og ra-
tionelt kan diskutere landets problemer
af frygt for investorerne, så vil en sådan
generøsitet i sidste ende blive for dyr
for vores velfærd og for freden i landet.
et afrikansk ordsprog siger: Vi arver
ikke jorden fra vores forældre – vi låner
den af vores børn.
Vi låner jorden af vores børnAf biskop Stephen I. Munga, Den Lutherske Kirke i Tanzania
1111 Foto
: Ma
gn
us S
ort
Eid
ema
k
Vi låner jorden af vores børn
Kirken skal græde sammen med dem, der græder. Og der er grædt så højlydt over jordkonflikter, at kirken ikke har kunnet overhøre det.Af biskop Stephen I. Munga
tema: tanzania – jordrettigheder
12
bag safari-idyllen
Det er ikke let for de to drenge, nikolaj
på fem og Jonas på 10, at sidde stille,
mens mor og far skal besøge et seminar
for ansatte i de kirkelige partnerorgani-
sationer, Danmission arbejder sammen
med i tanzania. men når den interna-
tionale skole, som drengene går i, den
dag er lukket, kan det være nødvendigt
at tage med mor og far på arbejde.
storesøster Ingrid på 13 er stor nok
til at være hjemme selv, så det er kun
fire af familiens fem medlemmer, der
stiller op til foto på plænen uden for
konferencecentret under frokostpau-
sen, hvor der serveres mad fra grillen,
mens drengene kan lege omkring på
plænen.
I dag deltager både mor Kristine
og far Jens i mødet. begge arbejder de
nemlig for Danmission og har lovet at
møde op for at hilse på og fortælle de
forsamlede lidt om deres arbejde. Kort
sagt handler det for dem begge om – på
hver sin måde – at støtte partneror-
ganisationerne i at udvikle sig og blive
bedre til arbejdet.
Antropologi og ITKristine Kaaber pors, der er uddannet
antropolog, er ansat som programkon-
sulent under Danmissions program for
fattigdomsbekæmpelse. Hun hjælper
med at styrke samarbejdet mellem
20 stifter i det nordlige tanzania.
tilsammen bor her over fem millioner
medlemmer af tanzanias lutherske
kirke, i daglig tale omtalt som eLCt
(forkortelse for evangelical Lutheran
Church of tanzania).
Jens Kaaber pors er ansat som It-
konsulent og arbejder med at udvikle
It-systemer for flere sygehuse, der
drives af den lutherske kirke i tanzania.
Der er tale om store systemer og store
sygehuse. eLCt står således for 30 pro-
cent af sundhedsarbejdet i landet.
Blot tjenestefolk
Familien Kaaber pors flyttede for halv-
andet år siden fra Danmark til storbyen
arusha i det nordlige tanzania. byen
huser kontorer for en række interna-
tionale organisationer, og derfor er her
mange såkaldte expats – udstatione-
rede fra andre lande, primært vester-
lændinge. netop expat-miljøet i byen
var noget af det, der kom mest bag på
parret, efter de var faldet på plads og
havde lært folk at kende.
”expats i arusha er typisk euro-
pæere og amerikanere, som har slået
sig ned her for at starte et safari-firma
eller som arbejder på en længere Fn-
kontrakt. måden, de taler sammen
på, bidrager til, at de distancerer sig
fra lokalbefolkningen. De taler typisk
om, hvor svært det er i trafikken, om
indkøbsmulighederne eller om de
korrupte og langsommelige offentlige
systemer,” fortæller Jens.
Kristine tilføjer, at hun nærer blan-
dede følelser over for den måde, de
oplever, at man agerer på i det såkaldte
expat-miljø, hvor mange ikke kender
tanzanianere privat andet end som
tjenestefolk.
”Vi har også meget brug for at tale
med andre i samme situation, som os.
men vi kan godt tænke: Hvorfor ikke
nyde vejret, skønheden og udfoldelses-
mulighederne sammen med andre, der
også lever langt fra familie og venner?
Vi har en fornemmelse af at blive kvalt
efter for lang tid i dette expat-miljø,
hvor folk har en tendens til at vende sig
indad og fokusere på alle de besværlige
og utiltalende sider ved tanzania – el-
ler kort og godt bare ikke interesserer
sig for det tanzanianske samfund, men
i stedet nyder et privilegeret liv, hvor
man kan bo billigt, hyre hushjælp og
tjenestefolk til en løn, der er meget
lavere end derhjemme, og købe billigt
ind,” siger hun.
Fokus på bibelske værdierKristine tilføjer, at det er nødvendigt at
træffe et bevidst valg for at kunne be-
vare fokus på den anden side af tilvæ-
relsen som udsending – nemlig den, der
handler om grundlæggende bibelske
værdier og det arbejde, Danmissions
udsendte bidrager til i det daglige.
”Det kan handle om at tale de sva-
ges sag, at udvise og opbygge tillid, at
tage sit ansvar alvorligt over for både
det nære i familie, skole og nabolag.
men det kan også handle om de store
sager som kvinders lige ret til at arve
jord for eksempel,” siger hun og tilføjer:
”Der skulle gerne være en sammen-
hæng mellem det nære og det fjerne.
som udsendinge må vi udvise et vist
mådehold. Vi må skabe personlige bånd
til tanzanianere og på den måde be-
væge os ud over expat-miljøets lettere
koloniale livsstil. Vi må arbejde på, at
børnene og deres venner får et billede
af tanzania i øjenhøjde og ikke alene en
iscenesat safari-virkelighed,” siger hun.
Kollega og kontrollørI sin rolle som udsendt skal Kristine og
Jens Kaaber pors ikke kun være kol-
legaer med de lokale ansatte og møde
dem i øjenhøjde i et godt samarbejde.
De skal også være Danmissions øjne
og ører derude, hvor pengene fra
Danmark bliver fordelt.
”Som udsendte for Danmission har vi en unik mulighed for at møde Tanzania i øjenhøjde og komme bag safari-idyllen,” lyder det fra Kristine og Jens Kaaber Pors, der på andet år bor med deres tre børn i storbyen Arusha.
Af Morten Bonde Pedersen, journalist
13
tema: tanzania – jordrettigheder
I et samfund som det tanzanianske,
hvor loyaliteten og forpligtelse først og
fremmest ligger hos familien og ikke
altid nødvendigvis hos den organi-
sation, man er ansat i, kan det være
fristende at bruge penge og position, så
det gavner én selv og ens familie frem
for det arbejde, midlerne var tiltænkt,
da de blev givet fra Danmark.
”Jeg vidste godt, at mit arbejde ville
indebære en kontrolfunktion. men
graden af korruption i tanzania er kom-
met bag på os. Vi er blevet overraskede
over, hvor svært det er at komme igen-
nem til magthavere særligt på nationalt
plan. meget godt kan ske lokalt – op til
distriktsniveau – men derfra er det van-
skeligt. Lokale parlamentarikere er ofte
mere optaget af at styrke deres egen po-
litiske position end at hjælpe de fattige
bønder, der har valgt dem. Der skal et
langt sejt træk til for at ændre dette,” si-
ger hun.Derfor er det vigtigt for Kristine
i det daglige at prøve at koncentrere sig
om alt det, der gør hende glad.
”Det kan for eksempel være at se
følg os påwww.danmission.dk
På Danmissions nye hjem-meside www.danmission.dk kan du følge familien Kaaber Pors og deres arbejde som udsendinge til Tanzania. Her kan du også læse blog med oplevelser og overvejel-ser fra Danmissions øvrige udsendte.
skolebørn turde tage ordet over for
deres lærere, se bønder organisere sig
i grupper, få lokalregeringen med på
at etablere en vej eller opleve præster
være stålsatte advokater for børnear-
bejdere, der er blevet forulempet. eller
jeg kan glæde mig over at kunne bede
en bøn med dem, jeg arbejder sam-
men med – helt i øjenhøjde,” siger hun.
Familien Kaaber pors har været
udsendt til tanzania af Danmission
siden 2012.
I de kommende numre af Danmission magasin kan du møde andre udsen-dinge, som fortæller om det bedste og det sværeste ved at være på mission ude i verden.
Se videohilsen fra Kristine og Jens Kaaber Pors på www.
danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
BLOG
Kristne og Jens Kaaber Pors har boet i Tanzania sammen med deres børn siden 2012.
Foto
: Mo
rten
Bo
nd
e Pe
der
sen
14
som den første missionsorganisati-
on har Danmission fået en ramme-
aftale med Danida. Det betyder,
at Udenrigsministeriets støtte til
Danmissions arbejde er kommet på
finansloven med 14 millioner kroner
om året. aftalen trådte i kraft 1. januar
og løber over 4 år til udgangen af 2017 –
med udsigt til, at den fornyes.
”Danmission er en moderne og
effektiv kirkelig organisation. Vi er
taknemmelige for rammeaftalen, som
er en anerkendelse af Danmission og
vores tilgang til udviklingsarbejde.
organisationer med en rammeaftale
nyder den tillid fra Danida, at vi selv
kan prioritere pengene over en læn-
gere årrække og på tværs af de lande,
vi arbejder i. Det gør vores indsats ude
i verden mere effektivt. Vi kan nemlig
arbejde både mere langsigtet, fleksibelt
og strategisk, og vi skal bruge mindre
tid på løbende at skrive ansøgninger
om tilskud,” siger nik bredholt, pro-
gramchef i Danmission.
Den nye rammeaftale omfat-
ter bangladesh, Cambodja, egypten,
myanmar, tanzania og Indien, som
udfases efter to år.
at Danmission nu er på finansloven
ligesom de største danske organisatio-
ner, der arbejder med fattigdomsbe-
kæmpelse, ændrer ikke vores tilgang til
arbejdet.
”Danmissions særkende er og
vedbliver at være, at vi er forankret i
den kristne tro. Udenrigsministeriet
er ikke berøringsangst over at indgå
aftale med en trosbaseret organisation,
men fremhæver tværtimod som noget
positivt, at vores kristne vwærdier er
fundamentet både i fattigdomsbekæm-
pelse og i kirke- og dialogarbejdet,”
siger programchefen.
Det bekræfter rasmus Helveg
petersen, der var udviklingsminister, da
aftalen mellem Danida og Danmission
blev underskrevet:
”De folkelige organisationer kan
arbejde ud fra egne visioner og mål-
sætninger – så længe de altså matcher
regeringens strategier og prioriteter
i arbejde finansieret af Danida. Det
betyder, at rammeorganisationer skal
bekæmpe fattigdom og have fokus på
menneskerettigheder, vækst og
bæredygtig udvikling, Danida støt-
ter ikke forkyndende projekter, men
organisationerne kan naturligvis tage
udgangspunkt i deres kristne og sociale
grundværdier. De mange vidt forskel-
lige organisationer er en stor styrke i
Danmarks udviklingsarbejde, for de har
hver deres lokale partnere og når ud til
mange forskellige grupper i de svageste
og fattigste udviklingslande.”
Hvad kan Danida bruge det, Danmission kan, til?
”Danmission har unikke kirke-
lige partnere i lande som Cambodja,
madagaskar og Indien, hvor Danida
ikke længere er til stede. Derudover
spiller Danmission og de øvrige folke-
lige organisationer en helt central rolle
i forhold til at udbrede kendskabet til
udviklingssamarbejdet i den danske
befolkning - her markerer Danmission
sig klarest i kraft af sit kirkelige
netværk.”
Danmission får støtte fra Udenrigs-ministeriet til at hjælpe flygtninge i Syrien, hvor vi som en af de første danske organisationer var i stand til at få hjælpen frem til de internt fordrevne. Det kan vi i kraft af vores mangeårige samarbejde med lokale partnere. Hvad ser du som værdien af lokal forankring i de lande, vi støtter?
”Lokal forankring er ofte helt
afgørende. Ikke mindst inde i syrien,
hvor det er meget vanskeligt at komme
frem med nødhjælp til de millioner af
mennesker, der er flygtet. Danmissions
indsats i syrien kan også have en ekstra
positiv effekt ved at medvirke til at
skabe relationer på tværs af trosretnin-
ger, da hjælpen bliver givet af en kristen
organisation til alle nødstedte – uanset
religion.”
”Retten til et bedre liv” er overskriften for Danmarks udviklingsarbejde. Hvorfor er netop rettigheder så vigtige? Når man møder et sultent barn, får man jo lyst til at give det mad – hvorfor vente på at barnets rettigheder bliver opfyldt?
”I akutte nødsituationer handler det
Danmission på finansloven14 mio. kr. om året i 4 år! Det er resultatet af, at Danmission – som den første missionsorganisation nogensinde – har fået en rammeaftale med Danida.
Af Tove Lind Iversen, redaktør
Danmissions indsats i fx Syrien kan have en ekstra positiv effekt ved at medvirke til at skabe relationer på tværs af trosretninger, da hjælpen bliver givet af en kristen organisation til alle nødstedte – uanset religion.
15
naturligvis om at hjælpe ikke mindst
børn ved at opfylde deres helt akutte
behov. men vi skal også have blik for
det mere langsigtede perspektiv. Kun
hvis befolkningen har retten til at ytre
sig, organisere sig og deltage, kan de
være med til at skabe forandringer i
deres samfund, der fører til bedre og
mere værdige liv for fattige mennesker,”
siger han og tilføjer:
”Udvikling drejer sig ikke om almis-
ser, men om at give folk de nødvendige
redskaber til at udvikle deres eget
samfund. Det handler blandt andet
om at kunne tale sin sag, kæmpe for at
opnå basale rettigheder og stille rege-
ringerne til ansvar for deres forplig-
telser. og for at nå de mål er kapaci-
tetsopbygning og fortalervirksomhed
helt afgørende,” siger rasmus Helveg
petersen, der skiftede til posten som
klima- og energiminister, lige inden
Danmission magasin gik i trykken.
Udviklingsministeriet fik derfor igen ny
minister – nemlig mogens Jensen – som
dog ikke forventes at ændre Danmarks
strategi i forhold til udviklingspolitik
væsentligt.
Danmissions arbejde med fortaler-
virksomhed passer godt ind i Danidas
strategi om rettighedsbaseret udvik-
lingsbistand, siger nik bredholt.
”Vi har fokus på at udruste folk til
selv at gøre noget ved de forhold, der
forhindrer dem i at udnytte deres res-
sourcer og hævde deres ret. For det
er det, der sikrer varige forbedringer
– også når det drejer sig om jordret-
tigheder. Danmission er med til at
opbygge stærke civilsamfund gennem
aktive borgere og organisationer, lige-
som vi arbejder med konfliktløsning
og fredelig sameksistens. sideløbende
arbejder vi for bedre forhold for fattige
og udsatte mennesker, som skal sikres
adgang til ressourcerne og have mulig-
hed for at tjene til livets opretholdelse,”
forklarer programchefen.
programaftalen fjerner ikke beho-
vet for private gaver. Danmission skal
stadig selv indsamle 20 procent oveni
for at få de 14 millioner kroner om året
gennem rammeaftalen. og desuden
er langt fra alle Danmissions projek-
ter med i aftalen. Derfor er der fortsat
hårdt brug for private gaver. både til
fattigdomsbekæmpelse, men bestemt
også til de andre sider af vores mis-
sion – nemlig kirkeudvikling, mundtlig
forkyndelse og religionsdialog.
”Udvikling drejer sig ikke om almisser, men om at give folk de nødvendige redskaber til at udvikle deres eget samfund,” sagde Rasmus HelvegPetersen, der som udviklingsminister skrev under pårammeaftalen med Danmission. Netop troen på egne evner og rettigheder er vigtigt i Danmissions arbejde – som her i Myanmar, hvor Danmission arbejder med landsbyudvikling.
Foto
: Rik
ke D
yrb
erg
16
tre nye filmAf Kirstine Thye Skovhøj, journalist og projektleder
Ytringsfrihed i myanmar, sexchikane i
egypten og arrangerede ægteskaber i
bangladesh. Dét er temaerne i tre nye
korte oplysningsfilm, der er produ-
ceret af Danmission og finansieret af
Danida. Formålet er at fortælle, hvor-
dan den indsats, som Danmission med
støtte fra Danida yder i asien, afrika og
mellemøsten, er med til at ruste unge til
livet her og nu - og til fremtiden.
netop de unge er valgt som hovedrollein-
dehavere i filmene, fordi udviklingslande-
nes ungdom er nutidens drivkraft, der tør
stå i spidsen for forandring og udvikling
og føre deres land styrket ind i fremtiden.
Filmene viser, hvordan det er at være
ung i hhv. myanmar, bangladesh og
egypten, og hvordan unge dér – med mo-
biltelefon og sociale medier som redskab
– kæmper for at præge deres land i en
positiv retning.
Filmene kan ses via Danmissions
Youtube-kanal og kan også findes på
www.Danmission.dk.
Vis filmene fx i forbindelse med
foredrag, til arrangementer i kirken eller
i genbrugsbutikken og del filmene med
Myanmar: I filmen fra myanmar møder vi den unge satiretegner Lailone, der slår et stærkt slag for ytringsfriheden. en ytringsfrihed, som militærregimet stadig sidder ganske tungt på i verdens yngste demokrati.
Bangladesh: 3 ud af 4 ægteskaber i bangladesh er arrangerede, og det kræver stort mod at følge sit hjerte og gå imod familiens ønske om et arrangeret ægteskab. Filmen viser, hvordan mange unge bruger mobiltelefon til at finde ægte kærlighed.
Egypten: over 80 procent af egyptens kvinder har været udsat for sexchikane, og mange mener, det er kvindernes egen skyld, at de ikke kan gå på gaden uden at blive befamlet eller råbt efter. Filmen giver et indblik i, hvordan egyptens unge kvinder har fundet deres eget middel til at bekæmpe chikanen.
Se videoen ”Streger” fra Myanmar på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
Se videoen ”En dag” fra Bangladesh på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
Se videoen ”Fluer” fra Egypten på www.danmission.dk eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
Foto: Carsten Villadsen
Foto
: Lea
So
rth
Foto
: Rik
ke D
yrb
erg
17
Foto
: Sfin
x fil
m
Med tegneblyanten som våbenDen første politiske satiretegner i Myanmar vil med sine kritiske tegninger både forandre andres tankegang og råbe landets regering op.
med sin skarpe pen sætter han fokus på ytringsfrihed, regerin-
gens forvaltning af naturressourcerne, borgerkrig og etniske
konflikter i myanmar. 27-årige salai thawng Hlaing Lung med
kunstnernavnet Lailone er én af de handlekraftige unge, som går
forrest for at forandre sit land til det bedre. et land, der ind til
for ganske nylig blev holdt i et fast jerngreb af militæret, og hvor
tvangsarbejde, brug af børnesoldater, overgreb mod civilbefolk-
ningen, fattigdom og naturkatastrofer desværre fortsat ikke hører
til sjældenhederne.
Da Lailone begyndte at tegne for knap 10 år siden, holdt mi-
litærregimet befolkningen i ekstrem kort snor, og det at gå mod
strømmen havde store konsekvenser.
”min far har været fængslet, fordi han fotograferede under
nogle optøjer, så da jeg begyndte at tegne, holdt jeg mig mest til
ufarlige emner som miljø- og vandforurening. men efter at vi
har fået mindre censur, har jeg kastet mig over de mere ømtåle-
lige emner,” siger Lailone og fortæller med stolthed i stemmen,
hvordan hans tegninger i dag bliver bragt i landsdækkende aviser
og på forskellige blogs. Han har næsten 4.000, som følger ham på
Facebook.
Hans mission er at ændre sine landsmænds tankegang og
påvirke politikerne.
”Vi bliver nødt til at forsøge at ændre folks tanker og hand-
lemåder – at ændre deres indre. ellers vil vi ikke kunne tilpasse
os den nye verden, som vi er blevet en del af,” siger
Lailone og uddyber: ”Vi befinder os alle
ombord på den samme båd – en båd
der er sejlet ud for at finde demokrati.
Vores problem er, at der er mytterier,
kampe og optøjer ombord på båden.
Det gør det nærmest til en umulig
opgave at nå vores mål. båden er hele
tiden ved at kæntre, og vi glemmer, hvad
der egentlig er vores destination.”
Han mener, at han som ung har et særligt ansvar for at udvikle
sit land.
”Vi unge er myanmars fremtid – vi er de nye ledere. Vi kan se
behovet for uddannelse, og vi har modet og styrken til at tænke
selvstændigt og refleksivt. For mig er de sociale medier som
Facebook det bedste redskab til at dele mine tegninger og bud-
skaber. Ved at bruge de sociale medier går jeg uden om de almin-
delige kanaler, der ofte er underlagt eller påvirket af regeringen,”
forklarer Lailone.
Han har oplevet at få sin e-mail-konto hacket – overtaget af
udefrakommende – og fået sin computer inficeret med virus. og
han er ikke i tvivl om, at det har været et forsøg på at forhindre
ham i at tegne politiske tegninger.
”Internt i kunstmiljøet her i myanmar er der en høj grad af
diskrimination. Jeg er fra delstaten Kachin – hvor der er mange
kristne – og det er ikke populært i et kunstmiljø, hvor størstede-
len er buddhister. Jeg skjuler ikke, at jeg er kristen. Vi er alle lige,
uanset hvilken tro vi har, eller hvor i landet vi kommer fra, mener
jeg. men jeg har nogle meget provokerende tegninger, som jeg
indtil videre lader blive i skuffen. Jeg vil
ikke ende i fængsel, for så vil jeg blive
forhindret i at tegne.”
18
”Hvis nogen havde fortalt mig for tre år siden, at jeg snart ville
gå ind i politik, havde jeg sagt, at de var sindssyge,” siger 25-årige
Hanaa abdel suleiman med et bredt smil.
Hun er født og opvokset i en søskendeflok på 12 i landsbyen
al-aalama i beni suef provinsen i det sydlige egypten. I den fattige
landsby var det ikke skik, at kvinder blandede sig i politik. og da
slet ikke én som Hanaa, der blev taget ud af skolen som 12-årig for
at tjene til føden.
men en dag i 2011 kom den koptisk-evangeliske udviklings-
organisation Ceoss til al-aalama og fortalte om fordelene ved
at engagere sig i lokalsamfundet. De lagde særlig vægt på at få kvin-
derne med i et nyt projekt, som skulle forbedre bøndernes vilkår,
og Hana abdel suleiman var straks fyr og flamme.
”Vi har mange problemer her i landsbyen, og jeg vil gerne være
med til at løse dem. Jeg er ung og ugift og har tid til at deltage. og så
er jeg god til at få ting til at ske,” siger hun.
så da landsbyen som et led i projektet skulle vælge en lokal-
komité til at tale deres sag over for politikere og embedsmænd,
stillede Hana abdel suleiman op. og blev valgt ind sammen med
én anden kvinde og syv mænd.
I dag forhandler hun med provinsens myndigheder og po-
litikere og sågar med selveste guvernøren. og det har allerede
givet konkrete resultater. eksempelvis har komitéen fået fyret en
dyrlæge fra de veterinære myndigheder, som aldrig gad vise sig i
landsbyen, og erstattet ham med en ny og meget bedre. og en for-
søgsordning, hvor bønderne i beni suef fik 50 procents tilskud til
dyrlægeregningen hos de veterinære myndigheder, er blevet gjort
permanent.
Ud over det politiske arbejde er Hanaa abdel suleiman også in-
volveret i udviklingen af landsbyen, eksempelvis gennem mikrolån
til små projekter, som kan supplere de fattigste familiers indtægter,
gennem forbedring af avlsarbejdet og indsamling af madaffald, der
kan bruges til dyrefoder.
”Gennem projektet har jeg lært om mine rettigheder, og hvor-
dan jeg kan få dem opfyldt,” siger Hanaa abdel suleiman og fortæl-
ler, at når hun mødes med de andre kvinder i landsbyen, opfordrer
hun dem til at sætte sig ind politik, følge med, bruge deres stem-
meret og diskutere med familie, venner og naboer.
”Vi kvinder skal spille en stærk rolle i samfundet,” siger hun.
I Det Arabiske Forårs skygge.efter revolutionen, som væltede den tidligere præsident Hosni
mubarak i februar 2011, troede mange, at vejen var banet for større
frihed til kvinderne. De er også blevet mere synlige i den politi-
ske arena, og der er en øget bevidsthed om kvinders rettigheder,
mener margrit saroufim, som er leder af Ceoss’ afdeling for
Nu bliver vores stemmer hørt
Af Eva Plesner, journalist
”Det er tit os kvinder, der bedst ved, hvad landsbyen har brug for. For det er os, der holder styr på pengene og husholdningen og passer dyrene,” fortæller Hanaa Farag Ibrahim. Hun er med i et landbrugsprojekt støttet af Danmission i al-Dawiya i Egypten.
19
interview
Foto
: Fle
mm
ing
Wei
ss A
nd
erse
n
Nu bliver vores stemmer hørt
lokaludvikling. men samtidig er kvinderne også blevet slået tilbage.
”I kølvandet på revolutionen har vi fået større fattigdom og ar-
bejdsløshed, vi har fået politisk ustabilitet og blodige konflikter, og
religiøse fundamentalister har fået større indflydelse. Det blokerer
alt sammen for kvinders frihed og ligestilling,” siger hun.
I forvejen er egypten et dybt patriarkalsk samfund, hvor kvin-
ders muligheder er begrænsede, og hvor det er en udbredt hold-
ning, at de skal holdes væk fra det politiske liv og arbejdsmarkedet.
så det er et langt og sejt træk at skabe forandring.
Vejen frem er at tage ud i landsbyerne og holde møder, foredrag
og workshops. Fortælle beboerne om borgerrettigheder, menne-
skerettigheder og ligestilling. Lade kvinderne komme til orde og
fortælle om deres problemer. og lytte.
”Den slags dynamiske diskussioner bringer forandring i deres
hoveder,” siger margrit saroufim.
Forandring tager tid...I landsbyen Dawiya ca. 20 km. fra al-aalama har det givet kvin-
derne ”en helt ny og unik status” at være med i Ceoss’ landbrugs-
projekt, fortæller 38-årige Hanaa Farag Ibrahim.
”nu bliver vores stemmer hørt,” siger hun. ”Det er tit os kvinder,
der bedst ved, hvad landsbyen har brug for, for det er os, der holder
styr på pengene og husholdningen og passer dyrene.”
Hanaa Farag Ibrahim er medlem af landbrugsprojektets lo-
kalkomité i al-Dawiya. I første omgang var de fire kvinder og fem
mænd, der blev valgt ind, men da det gik op for to af kvinderne,
at de ikke ville få løn for deres indsats, trak de sig igen. I dag er de
erstattet af to mænd.
”Forandring tager tid,” siger Hanaa Farag Ibrahim med et lille
suk. ”og glem ikke, at dette er et af egyptens fattigste områder. I
mange familier er kvinden ene- eller hovedforsørgeren og har ikke
tid til ulønnet arbejde.”
Drømmer om parlamentetselv er Hanaa ansat som supervisor på en lokal fabrik. ”så for mig
er træningen og uddannelsen og erfaringen, som jeg får gennem
projektet, mere værd end løn,” siger hun.
Før revolutionen var hun medlem af det tidligere regeringspar-
ti, det national Demokratiske parti, som støttede Hosni mubarak.
Ikke fordi hun støttede den tidligere diktator, men fordi det var det
eneste parti med reel indflydelse, fortæller hun.
nu stiller hun op for en lokal valgliste til det kommende by-
rådsvalg, som formentlig skal afholdes næste år.
”De vil sætte mig øverst på valglisten, så jeg har gode chancer
for at blive valgt ind. og hvem ved. måske jeg en dag stiller op til
parlamentet,” siger hun.
I landsbyerne al-Aalama og al-Dawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer serviceydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen. Alt sammen gennem projekter, som drives af Danmissions samarbejdspartner i Egypten, denkoptisk-evangeliske udviklingsorganisation CEOSS.
20
Danmission finansierer fire uddannelsesprojekter i beni suef
provinsen, som har særligt fokus på at få pigerne i skole og for-
hindre, at de dropper ud igen.
”Det er hele fundamentet for at engagere dem aktivt i samfun-
det,” siger amal mohamed mustafa, som er leder af al-tal skolen i
provinshovedstaden beni suef.
For to år siden gik amal mohamed mustafa og skolens social-
rådgiver, Heba maher, med i uddannelsesprojektet, som drives af
Danmissions partner, den koptisk-evangeliske udviklingsorgani-
sation Ceoss.
”Vi lever i et mandsdomineret samfund, hvor mange ikke fin-
der det umagen værd at lade døtrene få en uddannelse. De bliver
alligevel tidligt gift og forlader familien. sønnerne derimod bliver
boende, og hvis de får en uddannelse, kan de tjene flere penge,”
siger amal mohamed mustafa.
mange børn – og især piger – dropper ud fordi de i højsæso-
nen kan tjene op til 45 kroner om dagen ved at arbejde. I et land,
hvor op mod 40 procent af befolkningen ifølge Fn lever for om-
kring 10 kroner om dagen per person,, er det et væsentligt bidrag
til familiens indkomst.
”Vi fortæller mødrene, at børn, der får en uddannelse, kan
tjene langt mere i fremtiden. og vi advarer om, at uden skolegang
har de langt større risiko for at ende som kriminelle,” siger Heba
maher.
Ceoss projektet tilbyder også mikrolån til mødrene, så de
kan starte en forretning og skaffe sig en indkomst – og dermed få
bedre råd til at sende deres børn i skole.
og indsatsen har virket. Da projektet startede i 2011, var 85 af
al-tal skolens knapt 500 elever droppet ud inden 6. klasse. I dag
er 63 af dem tilbage på skolebænken.
”nu kommer mødrene og beder om hjælp til at læse lektier
med dem. Det er et tegn på, at de har fået en ny bevidsthed om,
hvor vigtigt det er at gå i skole,” siger amal mohamed mustafa.
I landsbyerne al-Aalama og al-Dawiya i det sydlige Egypten er kvinderne aktive medspillere i udviklingen af lokalsamfundet. De forhandler med myndigheder og politikere, de skaffer service-ydelser og arbejde til deres landsbyer, og de sikrer, at børn, der er droppet ud af skolen, kommer i skole igen.
Af Eva Plesner, journalist
Det starter med skolegang
Støt Danmissions arbejdeScan koden og støt direkte onlineeller brug girokortet på bagsiden eller netbankeller sms "DM" til 1277 (100 kr. + normal smstakst)
Amal Mohamed Mustafa, leder af al-Tal skolen, og
skolens socialrådgiver Heba Maher
Foto: Flemming Weiss Andersen.
21
mama gudrunDa Gudrun Vest som ung rejste til
tanzania i 1968 var aftalen, at hun
i 3 år skulle være husmor på en
kostskole for missionærbørn og
så ellers hjem til tarm. men sådan
skulle det ikke gå. mama Gudrun
endte med 36 år på mission. en
mission bogstaveligt talt helt nede
på jorden – som en snak om Gud
og hverdagen, mens man sidder
på en måtte på det lerstampede
gulv eller går side om side med
hakken i marken.
”Da jeg ankom til bushangaro
i det nordvestlige tanzania i 1971,
kom en gammel mand hen til mig
og spurgte: Har du ikke noget fa-
milie med? nej, det har jeg ikke.
Jeg er kun mig selv, svarede jeg.
og så gentog han, at de nok
skulle hjælpe mig og passe godt
på mig," fortæller Gudrun.
en gammel kone viste danske-
ren en anden side af fællesskabet.
"Hun sagde: Ja, nu bor du i et
fint hus, men du skal ikke tro, det
bare er dit hus, for det er vores al-
les hus.
Jeg tænkte ved mig selv: nå –
jamen så kan det være, man skal
bo sammen med dem, hvem ved,
hvordan det nu skal foregå. Konen
tilføjede: Vi er nødt til at være
sammen.
og sådan blev det. I den første
tid var der simpelthen folk i mit
hus hele tiden næsten nat og dag.”
to af dem, som kom til mama
Gudruns hus – søstrene maria og
magdalena – endte med at bo der i
20 år, indtil de døde og blev begra-
vet foran huset.
Gudrun Vest og hendes man-
geårige virke i tanzania er et ek-
sempel på den gensidighed, som
altid har været og stadig er en af
de værdier, Danmission arbejder
ud fra.
missionshistorie
Missionen fortalt i billeder
Velkommen til endnu et øjebliksbillede fra dansk missions historie: Nemlig Gudrun Vest i Tanzania.
Frivillige i Danmission sorterer skønsmæssigt 50.000 billeder fra 18 lande, som er samlet helt tilbage fra dansk ydremissions begyndelse i 1821. Undervejs i arkiveringen er der dukket rigtig mange sjove, skæve og skelsættende historier op, som fortjener at blive husket og fortalt. Historier om, hvordan danske missionærer – mænd og kvinder – rejste ud i verden og opbyggede kirkesamfund. Og om hvordan missionsar-bejdet gik hånd i hånd med engagement i skole, sundhedspleje, vel-færd og produktion for at hjælpe befolkningen ud af fattigdom.
Det er nogle af disse øjebliksbilleder og historier, vi løbende bringer i Danmission Magasin.
22
madagaskar er et af verdens fattigste
lande, og mere end 92 procent af gasserne
lever ifølge Verdensbanken for under to
dollar om dagen. I Itasy-regionen i det
centrale madagaskar er livsvilkårene van-
skelige. Flere og flere flytter til højlandet
omkring den store Itasy-sø i håb om at
skabe sig en bedre tilværelse der.
Derfor er jorden på bjergskrånin-
gerne omkring søen i dag dyrket intenst.
skovene er ryddet, og hvert år i regntiden
skylles store mængder jord ned i søen.
Det har lokalbefolkningen udnyttet til at
inddæmme områder langs søbredden og
anlægge rismarker. men risdyrkningen og
erosionen har forringet fiskeriet, som el-
lers traditionelt har givet til dagen og vejen
i tørtiden, når landbruget ligger stille.
Børnene betaler en høj prisprisen for den udvikling er høj. Det har
14-årige Fania rasoaninina mærket på sin
egen krop. Da hun var lille, rejste hendes
mor til udlandet for at arbejde – angive-
ligt som hushjælp – og tog den mindste
af sine tre børn med. siden har Fania
boet hos sin mormor sammen med sin
storebror.
”Det er hårdt, fordi vores mormor er
meget, meget hård ved os. Hun arbejder
som daglejer, og der er ikke råd til, at vi
kan gå i skole. Vores mor sender ikke
penge hjem, og vi ved ikke noget om,
hvor hun er,” fortæller 14-årige Fania
rasoaninina.
Her støtter Danmarks Indsamlingsom så mange andre familier i det cen-
trale madagaskar er Fania rasoanininas
familie brudt sammen under presset
fra fattigdom og økonomisk usikkerhed
med store omkostninger til følge. Det er
baggrunden for, at Danmission vil bruge
midler fra Danmarks Indsamling 2014
til at forebygge, at familier i madagaskar
opløses. For når mor mangler, lider alle i
familien!
målet skal nås ved at udvikle landsby-
komitéer og oprette låne- og sparegrup-
per. Landsbyboerne får kurser i land-
brugsmetoder og produktion. og vi lærer
folk, at de har rettigheder, og hvordan de
selv kan være med til at sikre deres rettig-
heder – ikke mindst kvinders rettigheder.
omkring 1000 landsbyboere – halv-
delen kvinder og halvdelen mænd – i 9
landsbyer omkring Itasy-søen kommer
med i projektet. Desuden inddrages 120
repræsentanter fra de lokale myndighe-
der. og håbet er, at den positive effekt
"smitter af" på de øvrige landsbyboere, så
også nogle af dem, der ikke selv deltager
direkte, får glæde af projektet.
fania mangler sin mor
kort om Madagaskar:Madagaskar er verdens fjerdestørste ø, lidt mindre end Grønland, og ligger i Det Indiske Ocean ud for Mozambique. Indbyggerantallet anslås til godt 20 millioner.
I 1960erne var Madagaskar et af de
bedst stillede afrikanske lande med en veluddannet elite, stærke institutioner, god infrastruktur og en personlige ind-komster, der lå over gennemsnittet for udviklingslande.
Siden 2009 har landet oplevet en politisk krise, efter at hovedsta-dens daværende borgmester, Andry Rajoelina, tog magten ved et kup. Den forfatningsstridige magtovertagelse fik
en række donorlande til at indefryse støtten til regeringen. Desuden har USA indført en handelsboykot, som især har ramt landets tekstilindustri.
Under Rajoelina har Madagaskar haft nogle år med negativ vækst, og landet er i dag nummer 151 på FN’s såkaldte velfærdsindeks (Human Development Index). Den økonomi-ske nedtur skyldes både omverdenens
Mange familier i det centrale Madagaskar bryder sammen under presset fra fattigdom og økonomisk usikkerhed. Derfor vil Danmission bruge midler fra Danmarks Indsamling 2014 til at forebygge, at familier opløses.
Af Morten Bonde Pedersen, journalist
Hør mere om ”Når mor mangler" – i Madagaskar. Find videoerne på www.danmission.dk eller scan QR-koderne og gå direkte til videoerne.
23
For første gang får Danmission del i pengene fra
Danmarks Indsamling. Indsamlingen, som kulminerede
med et stort tV-show 1. februar, indbragte i alt 87.414.404
kroner. I år var temaet “når mor mangler”, og den million
kroner, som tilfalder Danmission, kommer fattige og
udsatte familier i madagaskar til gode.
”resultatet af Danmarks Indsamling er utroligt flot
og viser, at danskerne ikke blot tænker på sig selv. Der er
stor vilje til at hjælpe andre – både hos enkeltpersoner
og i erhvervslivet. og der er også hårdt brug for indsatsen
– Fn skønner, at over 43 millioner børn i afrika syd for
sahara har mistet deres mor eller far. med vores andel
af pengene kan Danmission skabe nye livsmuligheder
for familier i madagaskar, så mor og far ikke er nødt til
at forlade børnene for at kunne forsørge familien,” siger
Charlotte Dyhr, kommunikationschef i Danmission.
I det centrale madagaskar, hvor over 92 procent lever
under fattigdomsgrænsen, er der en stor risiko for, at
børn mister deres mor og far alt for tidligt. enten fordi
de dør pga. et slidsomt liv, eller fordi de forlader familien
på grund af skilsmisse eller migration. Danmission vil i
samarbejde med en lokal partner i madagaskar arbejde
for bedre levevilkår for familierne både gennem adgang
til livsvigtige naturressourcer såsom vand og jord, men
også ved at styrke deres økonomiske indtægtsmulig-
heder, så vi forebygger at mor – og far – kommer til at
mangle.
1.000.000 til Danmission
sanktioner, den globale økonomiske krise, der har fået især europæiske turister til at blive hjemme, og dårlig regeringsførelse.
Efter pres fra det internationale samfund lykkes det i sidste del af 2013 at få gennemført præsident- og parla-mentsvalg. Første runde af præsident-valget fandt sted i oktober. Her opnå-ede ingen af kandidaterne de fornødne
50 procent af stemmerne. Derfor var det nødvendigt med en anden runde, som fandt sted samtidig med parla-mentsvalget 20. december 2013.
Oven i de økonomiske trængsler lider befolkningen i Madagaskar under tilbagevendende naturkatastrofer – ikke mindst cykloner, oversvømmelser, tørke og græshoppeplager.
Internationale hjælpeorganisationer
vurderer, at Madagaskar er et af ver-dens allerfattigste lande. Tre ud af fire familier skønnes at leve i fattigdom. I dag er der flere børn end for få år si-den, som ikke kommer i skole, og flere børn end for få år siden er så underer-nærede, at de risikerer at dø.
Kilde: Verdensbanken, UNDP
Foto
: Mo
rten
Bo
nd
e Pe
der
sen
Med pengene fra Danmarks Indsamling 2014 vil Danmission hjælpe børn som Fania, hvis forældre har set sig nødsaget til at forlade familien. ”Når mor mangler” var temaet for den store indsamling.
24
Danskerne finder hvert år skøns-
mæssigt 25.000 tons tøj i skabe og
skuffer, som vi ikke længere har
brug for. Vi giver i gennemsnit hver
4,5 kilo tøj – svarende til 7 par cow-
boybukser – til genbrug. Det meste
kan heldigvis sælges i genbrugsbu-
tikkerne landet over, men noget af
det videresælges til udlandet, fordi
der ikke er købere til det i de danske
genbrugsbutikker.
”Danmissions overskudstøj og
-sko indsamles af tøjeksporten, som
drives af en gruppe frivillige mænd
i Danmission Genbrug. Vi videre-
sælger det så til et dansk firma, som
er partner i et stort sorteringsanlæg
i tyskland og polen, altså inden for
eU. Vi har fået oplyst, at ca. 98 pro-
cent af det, vi leverer, bliver genbrugt
som beklædning eller forarbejdes
fx til klude til isolering og sædefyld
i nye biler. Det salgbare tøj sorteres
og videresælges, hvor der er efter-
spørgsel i Østeuropa, mellemøsten
og afrika,” siger torben Holm, leder
af Danmission Genbrug.
Hvis møbler, porcelæn, bøger,
elektronik og andre ting og sager
er itu eller af anden grund ikke er
blevet solgt i butikken, afleveres det
på den kommunale genbrugsstation.
møbler kasseres først, når prisen er
sat ned flere gange, så det nærmer
sig foræring. også metal og kabels-
krot sorteres og videresælges, mens
bøger, som der ikke er købere til, går
til papirgenbrug.
”I Danmission Genbrug kan vi
sælge 80 procent af det tøj, vi får
foræret i genbrugsbutikkerne, mens
kun 20 procent eksporteres. 80
procent er meget højt sammenlignet
med en del andre organisationer
og skyldes bl.a., at Danmission
har meget få containere til afleve-
ring af tøj og sko uden for butik-
kerne, som nogle kan blive fristet
til at bruge som ”skraldespande”.
Det tøj, som afleveres i butik-
kerne, er for det meste salgbart
– ofte også vasket og strøget. Fordi
Danmission Genbrug efterhånden
har 84 genbrugsbutikker, har vi også
mulighed for, at varer kan cirkulere
mellem butikkerne, hvis nogle har
for meget og andre for lidt,” fortæller
torben Holm.
Danmission får ca. 30 kroner for
en sæk overskudstøj. Den samlede
salgsindtægt fra overskudstøjet
forventes at blive 2 millioner kroner
i 2014, hvilket giver et overskud på
omkring 1,3 millioner kroner til
Danmissions arbejde med fat-
tigdomsbekæmpelse, dialog og
kirkeudvikling.
”Hvis vi selv skulle indsamle,
sortere, forsende og fordele tøjet ude
i verden, ville det blive en bekostelig
affære. at videresælge vores over-
skudstøj til firmaer, som er eksperter
i den slags, giver Danmission det
bedste resultat til gavn for de men-
nesker, vi ønsker at hjælpe,” siger
genbrugslederen og tilføjer:
”brugt tøj fra skandinavien er
generelt af god kvalitet og er derfor
efterspurgt af fx afrikanske detail-
handlere og kunder, som ellers er
henvist til billigt og ringe tøj im-
porteret fra Kina. overskudstøjet
sælges enten, som det er, fra en lille
butik eller en markedsstand, eller
bliver syet om af en lokal skrædder.
Dermed giver det også lokale folk en
levevej.”
Genbrug til sidste sål
Intet går til spilde i Danmission Genbrug, som videresælger overskudstøj og –sko.
Af Tove Lind Iversen, redaktør
Danmission Genbrug gav i 2013 et brutto-overskud på 23,8 millioner kroner. Dermed bidrager genbrugssalg med omkring en tredje-del af Danmissions samlede indtægter.
25
.Af Kirstine Thye Skovhøj, journalist
to affaldsstivere med hver sin sorte sæk fylder godt op i det lille køkken.
Den ene sæk er fyldt med bomuldslinned, som er i for dårlig stand til at
blive solgt i genbrugsbutikken. Den anden sæk er halvt fyldt med sirligt
klippede firkanter, der alle måler minimum 30 x 30 centimeter. Her i køk-
kenet i Danmission Genbrug i den sydjyske by Vamdrup omdanner butik-
kens frivillige usælgeligt sengetøj til indbringende klude.
”Det bomuldslinned, der er for dårligt til at blive solgt, sælger vi i ste-
det til rockwool, der har fabrik her i byen. Deres arbejdsmænd bruger
kludene til at tørre fingre i,” fortæller Gerda Lauritsen, der er frivillig i
Danmission Genbrug i Vamdrup.
Der er helt særlige krav til kludene, som først og fremmest skal være
af bomuld, og så skal de have den helt rigtige størrelse. Derfor hænger der
en skabelon i genbrugsbutikkens køkken, som kludene bliver klippet efter.
”Det sværeste er at håndtere lagner med elastik. Det kan godt være noget
af en udfordring at klippe dem,” forklarer Gerda Lauritsen, mens hun med
sikker hånd omdanner et lagen til en hel bunke firkantede klude.
”på den her måde udnytter vi alt det, vi får indleveret, ned til sidste
tråd. rockwool betaler omkring 13 kr. pr. kilo, og vi leverer 10-20 kilo hver
anden-tredje måned, så det bliver da til noget. Faktisk får vi også leveret
usælgeligt linned fra genbrugsbutikken i Haderslev, så vi klipper på livet
løs,” siger Gerda Lauritsen med tilfredshed i stemmen.
aftalen gælder organisationer og foreninger,
der tjener penge på at sælge brugte ting, og
hvor overskuddet går til humanitære formål.
Det er relativt få penge, odense renovation
mister, men det kan være mange og vigtige
penge for Danmission.
også andre kommuner gør som odense
– det gælder bl.a. sønderborg – mens an-
dre vælger at opkræve penge fra velgørende
organisationer. måske er din kommune slet
ikke opmærksom på muligheden for at fritage
organisationer for udgiften til at komme af
med affald.
så hermed en opfordring til at frivil-
lige i Danmission Genbrug henvender sig til
kommunen og opfordrer de ansvarlige til at
kopiere odense Kommune.
Gammelt sengetøj gør nytte
Loppe-skrald gratis på genbrugsplads
Hvert år indleveres der tonsvis af sengetøj til Danmission Genbrug, som ikke er i en god nok stand til at blive solgt i butikkerne. I Danmission Genbrug i Vamdrup har man i en årrække formået at forvandle usælgeligt sengetøj til en indtægtskilde
genbrug
Danmission Genbrug har siden 1. januar 2014 gratis kunne komme af med affald på 8 genbrugsstationer i Odense Kommune.
26
Inden vi i oktober sidste år åbnede
nordjyllands største genbrugsvarehus
i svenstrup, havde kollegaer fra andre
butikken kørt møbler, tøj, glas, porce-
læn og andet fra deres lager op til os, så
vi kunne få varer på hylderne.
Da vi er rigtig mange nybegyndere
her i Danmission Genbrug i svenstrup,
havde vi svært ved at vurdere priserne,
men heldet tilsmilede os, da en med-
arbejder fra auktionshuset Lauritz.com
bor i nærheden og kom forbi for at gen-
nemgå vores priser og fortælle os, hvad
vi skal kigge efter.
Han faldt over en grøn sofa, som vi
havde fået fra en anden butik, og som
de ikke kunne sælge. Vi grinede lidt og
fortalte ham, at den sofa var så dårlig,
at vi kun havde den stående, fordi vi
havde så meget plads. ellers var den
blevet kørt på lossepladsen. Han mente
nu godt, den kunne sælges på auktion
for en tusindlap – hvis vi var heldige!
en hurtig hovedregning sagde, at
kunne den sælges for blot 600 kroner
på auktion, ville vi – trods salær – få
mere ud af det end de 200 kroner, vi
selv havde prissat den til.
beskrivelsen på auktionen lød:
“tre-pers. sofa betrukket med grønt
møbelstof, ben af bejdset bøgetræ. L.
186 cm. Fremstår med slitage, pletter,
manglende nitter, nuanceforskel samt
et lettere løst bagben.”
Vi tænkte ikke så meget mere over
sofaen – ud over at vi var glade for ikke
at skulle bruge tid og kræfter på at køre
den på lossepladsen.
men så et par uger efter ringede
medarbejderen fra Lauritz.com og
fortalte med glæde i stemmen, at ham-
merslaget på sofaen endte på 4.600
kroner. så gammelt og slidt kan også
være af værdi!
tak til alle, som forærer deres brugte
ting og sager til Danmission Genbrug.
Det er guld værd for butikkerne og der-
med for dem, vi støtter ude i verden.
på hjemmesiden www.genbrug.
danmission.dk kan du læse mere
om, hvor der er en Danmission
Genbrugsbutik i nærheden af dig,
og hvordan du kan blive frivillig i
Danmission Genbrug.
genbrug
Af Tom Sand Jensen, genbrugskonsulent
Gammel og slidt! Det kan man godt tænke om nogle af de møbler,
Danmission Genbrug får fra folk, som skifter sofaen i hjemmet ud
eller bare rydder op.
Første, anden, tredje ...
slidt sofa til 4.600 kr.
27
Gi' det videre ...
Lucialys i hår og håndDer er grund til at være stolt over årets
Lucia Indsamling 2013. stolt over hver
en julekage, der er blevet solgt, over
hvert skrabelod, naboen har købt, og
over hver en glasengel der har hængt
på juletræet og mindet os om et andet
menneske, som får bedre livsvilkår på
grund af den engel.
årets Lucia Indsamling 2013 ind-
bragte omkring 250.000 kroner.
tak til alle som har brugt tid, net-
værk og ressourcer på at gøre en for-
skel for tusindvis af mennesker som ra
Dalen og hendes familie i Cambodja.
LuciaglimtGenbrug: December var fuld af lys og
Luciakor. mange frivillige i Danmission
Genbrug har gjort en ekstra ind-
sats – fx var der lys i hår og hånd i
Genbrugsland Horsens, da Luciapiger
gik Luciaoptog blandt genbrugsfund.
Gudstjeneste: Gamle traditioner og nye
initiativer kan sagtens mødes. Det viste
avedøre Kirke på Luciadagen, da me-
nigheden under overskriften "Verdens
Lys" gik Fakkeloptog og sang julen ind
i sognet. efterfølgende gik børnekoret
Luciaoptog i kirkerummet under en
multimedie-lysgudstjeneste.
Rockkoncert: Der var hverken lys på
hovedet eller yndige pigestemmer
på Luciadagen i brorsons Kirke. til
gengæld var der rockbands i kirken og
pladevendere i krypten, da Danmission
Unge og brorsons Kirke inviterede til
støttekoncert og afterparty.
Luciastafet: 17 kor var med i
Lucia-stafetten. Fx sang Vocation
Gospel og revelation Gospel Choir
de rejsende i Københavns Lufthavn i
julestemning. og i Vamdrup kirke var
der mødt 300 op for at høre Vamdrup
Gospelkor. bare for at nævne et par af
koncerterne, som samlede ind til årets
Lucia Indsamling.
årets Lucia Indsamling er blevet en
tradition flere og flere steder i landet.
og vi holder fast i den her i 2014, hvor
Danmission for fjerde år i træk lader os
inspirere af santa Lucia, som spredte
lys og håb, mens hun hjælp andre.
Tak til alle, som bakker op om tradi-
tionen – håber vi ses til Årets Lucia
Indsamling 2014!
Tak – fordi du har valgt at støtte Danmissions arbejde med fattigdomsbekæmpelse, dialog og kirkeudvikling. Det nytter! På en lille video fra Cambodja kan du høre Ang Samol fortælle, at hun har lært at opdrætte fisk og passe på familiens helbred. Klik ind på vores hjemmeside www.danmission.dk og find videoen ”Det nytter” eller scan QR-koden og gå direkte til videoen.
28
tak, tak og atter tak til alle, der har ind-
leveret frimærker til Danmission – fra
brevklip til albums, breve, julekort og
andre helsager. meget af det er vældig
eftertragtet blandt samlere og har hur-
tigt fået ben at gå på ude i butikkerne.
en lige så stor en tak skal lyde til alle
”klippere”, der klipper brev-afrivene
pænt til, og til de genbrugsfolk, der
hjælper med at sælge frimærkerne vi-
dere i pakker og på plancher.Fra skjern
er der i løbet af 2013 solgt eller leveret
videre til Danmissions butikker for
ca. 65.500 kr. Derudover har 3 andre
salgssteder omsat for knap 5.000 kr., så
alt i alt har frimærkerne bidraget med
71.400 kr. til Danmissions arbejde.
Frimærker modtages fortsat enten
på mejsevej
8 i skjern, gennem
en af Danmissions genbrugs-
konsulenter eller på Danmissions
repræsentantskabsmøde.
med venlig hilsen søren sp. bro
For 71.400 kroner frimærker
Hjælp os igen i år med at sælge lodsedler til fordel for mission og udvikling. prisen er 20 kr. pr. styk, og der er gevinster for i alt 144.030 kr. Lodsedlerne sælges fra 15. marts til 15. maj. tak for opbakningen – det nytter! I 2013 var overskuddet samlet på hele 500.001 kr. til de 6 missionsorganisationer bag – heraf 312.862 kr. til Danmissions arbejde. Kontakt 3962 9911, hvis du vil være med til at sælge lodsedlerne.
Gevinster for 144.030,- kr.inkl. afgifter
Skrab og se straks om du har vundet
Landslotteri 2014Ved køb af denne lodseddel støtter du kirkelige missionsorganisationer, der arbejder side om side med lokale samarbejdspartnere ude i verden.
Kirkerne i Afrika, Mellemøsten og Asien gør et stort arbejde lokalt. Her får mennesker styrke og inspiration til at forandre deres liv gennem bedre ernæring, sundhed, uddannelse og det kristne budskab.
HÅB OG HJÆLP TIL SELVHJÆLP
Pris
20,-Dit bidrag gør en forskel!
Lodsedler for mission
TIPSKøb katten i sækkenAlle medbringer en pakke – gerne pakket flot og fristende ind. En auktionarius med et godt mundtøj får folk i stemning til auktion: ”Tænk, hvad der kan være i pakken – helt sikkert noget du ikke kan undvære.” Pakkerne sælges til højeste bud, og pengene går til Danmission.
tips til indsamling
MotionsløbOpmål en rute på fx 5 km i den lokale skov og inviterer den lokale løbeklub eller dine egne løbevenner, dine kollegaer, vennerne fra sportsklubben og naboer til at løbe eller gå turen. Det koster 100 kr. at deltage og for disse penge sørger du for frugt, et stykke hjemmebagt kage eller en pandekage og måske en vanddunk til alle de aktive. Brug dit netværk og arranger en fælles hyggedag i naturen med et godt formål for øje.
ListelotteriPå en liste med tal fra 1 til 100 kan man for 5 kr. købe retten til at skrive sit navn ud for et tal. Tallene udtrækkes, og hvis der står et navn ud for tallet (ikke alle tal behøver være solgt), har vedkommende vundet en gave doneret af deltagerne eller af en butik. Indtægten støtter Danmission.
292929
når et fungerende speedometer ikke er
standardudstyr på den motorcykel, du
sidder bag på; når bussen du sidder i først
kører, når der ikke kan presses flere ind,
og den alligevel bakker tilbage, for at se om
der er flere der skal med; når du dropper at
købe kød til aftensmad, fordi det har ligget
i solskin på markedet en hel dag; når du er
glad for firbenene i din stue fordi de spiser
andre kryb; når du har svært ved at forklare
hvad sne er, så kan det være, at det er, fordi
du er kommet til tanzania.
at lande i tanzanias fremmede kul-
tur var overvældende og har givet mange
udfordringer. men med åbenhed og
forståelse lærte vi at se igennem vores
førstehåndsindtryk: fattigdom, sygdom, og
elendighed. Gennem et ligeværdigt møde
med lokale lærte vi at forstå mennesker i de
vilkår, som de lever med, og vi opdagede,
at vi er ens i søgningen efter livets vigtigste
værdier.
Vi er provstivolontører i Folkekirkens
ydremissionsprojekt kaldet Kirke-til-Kirke,
hvor ud- og indtryk deles mellem verdens
kirker. Fra september til december 2013 var
vi udsendt til bukoba i tanzania af Herning
og Ikast-brande provstier i samarbejde med
Danmission, og fra januar til marts i år har
vi holdt foredrag og fortalt om vores rejse.
Vi underviste på the tumaini Children’s
Center, et hjem for tidligere gadebørn. Her
støtter man barnet i at få et værdigt liv ved
at vise det enkelte barn tillid og fælles-
skab, ligesom man erkender, at uddannelse
er vigtigt for den enkeltes udvikling og
fremtidsmuligheder.
Da vi ankom, var klasseværelset i meget
dårlig stand. Derfor fik vi gang i en renove-
ring for at skabe et læringsmiljø, som bør-
nene kan trives i. Det betød malede vægge,
nye vinduer, en dør med lås, en ny tavle og
nye borde.
Vi har set, hvor hårdt det kan være at
vælge skolen til for et barn, der kommer fra
et liv på gaden uden omsorg og med alt for
stort ansvar. mange børn er stukket af fra
forældrene, fordi et liv på gaden har virket
mere attraktivt end et liv i en familie med
store svigt. Vi oplevede børnenes store
glæde over muligheden for at gå i skole,
og ved at mærke denne taknemmelighed
vidste vi, at disse børn om nogen fortjener
et funktionelt klasseværelse.
taknemmeligheden var iøjnefaldende,
da klasseværelset stod færdigt. børnene
indbød os til opvisning i det nye lokale.
Her optrådte børnene med trommer, dans,
hiphop, korsang og sketch. Vi blev endnu en
gang bekræftet i, at det aldrig bliver kedeligt
med disse børn, og at de bedste oplevelser
ofte kommer, når alt ikke går helt, som vi
forventer.
I undervisningen ønskede vi også at vise
børnene, at de har ret til og mulighed for
at have drømme for fremtiden. I projek-
tet ”min fremtid” lod vi alle børn lave en
tegning af, hvordan de håber at se sig selv
i fremtiden. Vi hængte tegningerne op i
klasseværelset, så eleverne hver dag bliver
motiveret og mindet om deres håb for
fremtiden.
tumaini betyder håb på swahili, og
netop håb er, hvad børnehjemmet vil give
børnene. Denne vision ønskede vi at tage
del i, og dette arbejde har lært os meget,
især værdien i at kunne drømme og håbe,
uanset hvor i verden man bor.
Læs Line og anders’ blog fra tanzania på blog.danmission.dk – her kan du også følge de andre unge, som rejser ud med Danmission.
Fremtiden starter med en drøm
Af Line Bilberg og Anders Hald Vestergaard, provstivolontører i Tanzania
Rejs
udcheck ind
www.danmission.dk
Scan QR-koden og se, hvordan du kan rejse ud med Danmission.
30
Repræsentantskabs-møde 2014:
Danmissions repræsentant-skab indkaldes til møde 6.-7. september 2014 på Hotel Nyborg Strand.
stiftårsmøder:
Århus Stift8. mar. kl. 10-15.30. Mariehøj Kirke, Almindsøvej 6, Silkeborg
Viborg Stift15. mar. kl. 10-16. Holstebro Kirke (gudstjeneste) og derefter Sognehuset, Kirkestræde 9, Holstebro.
Helsingør og Københavns stifter22. mar. kl. 10-16. Danmission, Strandagervej 24, Hellerup
Aalborg Stift22. mar. kl. 10. Vodskov Kirke, Vodskov Kirkevej 73, Vodskov
Fyens Stift 23. marts kl. 14-17. Danmissions mødelokale, Thriges Plads 1, Odense
Ribe Stift29. mar. kl. 9.30-15.30. Treenighedskirken, Grådybet 23, Esbjerg
Lolland-Falsters Stift30. mar. kl. 10.30-15. Sakskøbing kirke, Kirkestræde 2, Sakskøbing
Roskilde Stift6. apr. kl. 10-16.30. Sct. Bendts kirke, Sct. Bendtsgade 9, Ringsted
Haderslev Stift12. apr. kl. 10-16. Degneskolen, Christiansfeld, Gl. Kongevej 9, Christiansfeld
Danmissions formand, biskop peter Fischer-møller, besøgte i januar den sidste store stedsegrønne skov i sydøstasien – prey Lang i Cambodja. skoven er truet af ulovlig skovhugst. Danmission støtter derfor lokale aktivister, som kæmper for skovene. Danmission forventer at få 1,4 mio. kr. fra Danida bl.a. til arbejdet for en bæredygtig løsning, som vil styrke de lokales måde at anvende skoven, så de får et bedre økonomisk livsgrundlag uden at skulle fælde træerne.
til kamp for skoven
kalender
31
Navn
TelefonPostnr. og by
Adresse
Email Fødselsår
Ja tak, jeg vil gerne støtte Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måneden.
For 3,50 kr. om dagen kan du ændre et barns livStøt Danmission Fremtidsbørn med 100 kr. om måne-den. Du modtager:
Bladet Fremtidsbørn (4 gange om året) Her kan du læse personlige historier om børnene og deres familier og følge med i, hvordan dine bidrag er med
til at ændre tilværelsen for børnene og deres familier.
Et støttebevis med oplysninger om dit støttenummer og årligt bidrag.
Invitationer til særarrangementer
Laura er ambassadør for Danmission Fremtidsbørn.
Gennem sit engagement er hun med til at give udsatte og fattige børn i
Afrika, Asien og Mellemøsten en bedre fremtid.
kom til Gratis koncert med
Laura fra X-factor
Som tak for at du har valgt at støtte Danmission Fremtidsbørn med et fast månedligt beløb, inviterer vi dig og en ledsager til et gratis sær-arrangement med Laura Kjærgaard fra X-Factor. arrangementet ligger i foråret 2014 og vil blive afholdt både i Jylland og på
sjælland.
Velkomst ved generalsekretær mogens Kjær
Kaffe og kage
mit møde med Danmission Fremtidsbørn - fortællinger udefra
Laura synger og deler historier
Udfyld snippen, put den i en kuvert og send til:Danmission, Strandagervej 24, 2900 Hellerup
danmission fremtidsbørnDanmission Fremtidsbørn er fattige og udsatte børn og unge i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Når du støtter børnene, hjælper du dem til en bedre fremtid gennem Danmissions udviklingsprojekter. Dit bidrag rækker til børn og unges familier og støt-ter lokalsamfundets udvikling, hvor det kommer børn til gavn. Der er mange, hvis liv bliver ændret takket være dig og din hjælp.
Gratis koncert
Program
32
monirea er 14 år og er lige blevet gift med en 10 år ældre mand. Hun er bange og slet ikke parat til at indlede et intimt forhold til en mand. mens hun fortæller, får hun tårer i øjnene.
Ligesom sin mor blev hun tidligt gift. Hun har droppet skolen og pas-ser nu hus, føder børn og varter sin svigerfamilie op.
monirea har drømme, men har ikke retten til selv at bestemme. monirea og piger som hun, er netop grunden til, at Danmission arbejder på at ændre holdningen til tidlige ægteskaber i bangladesh.
Monirea er en af danmission fremtidsbørn
Hvis jeg får en datter, skal hun først giftes, når hun
bliver meget ældre, end jeg varMonirea, 14 år, Bangladesh
Foto
: Ma
gnu
s So
rt E
idem
ak
magasinid 46005