ARTISTEN 20166
Sommer, sommer og sol/ Havet og blæsten og duft af kaprifol/ Sommer, sommer og sol/ En himmel så blå som viol
De fleste af os kender Birthe Kjærs version af ’Sommer og sol’ – en af dansktoppens største evergreens. Nummeret indfanger genrens dna – nostalgien, glæden og den gode melodi, som er hovedårsagerne til, at billetterne til dansktopeventet Charlie i Parken bliver revet væk på få dage. For de sidste år har dansktoppen fået en lille opblomstring med Dansktop Prisen, som blev afholdt i Jyske Bank Boxen i januar og DK4s program ’Dansktop Talent’.
»Dansktoppen lever meget på landevejen – og de er vokset med events som Charlie i Parken og Dansktop Prisen. Der er rigtig mange bands, der er ude og spille hver weekend. Et band som Kandis spiller mere end 200 koncerter på et år. Så der er et stort publikum til musikken,« siger label manager på Sony Music Henrik Sørensen, der har arbejdet med dansktopkunstnere siden 1983.
Men ’Sommer og sol’ fra 1969 illustrerer også dansktoppens største udfordring. For mens den ældre generation af kunstnere som netop Birthe Kjær, Keld og Hilda Heick, Johnny Reimar og Kandis turnerer op mod 200 dage om året med numrene fra dansktoppens storhedstid fra slut60’erne til 70’erne, så skal man lede længere efter den nye generation af dansktopkunstnere.
»Dansktop har altid været en nostalgisk musikgenre. Dens melodier låner fra de gamle travere fra 60’erne, 70’erne og
80’erne. Skal man kritisere genren, kan man sige, at den har svært ved at tage nutiden med ind, og det betyder, at den let bliver for de lidt ældre. Og det gør det ikke nemmere, at musikken kun bliver spillet på lokalradioer og DRs P5, som er en DABkanal, der ikke er tilgængelig for alle. Det betyder, at den er forbeholdt for en begrænset målgruppe, og at vækstlaget ikke har chance for at blive eksponeret,« siger Charlotte Rørdam Larsen, der er lektor i musikvidenskab på Aarhus Universitet. Hun fortsætter:
»Selv om dansktop har en relativt stor målgruppe måske især i Jylland, er genren altid blevet negligeret og ofte også latterliggjort i medierne. Det har aldrig været en genre, der levede op til finkulturelle normer.«
Musikscenens prygelknabe
Det med DRs forhold til dansktop kommer vi tilbage til. Hvis man skruer tiden tilbage til slutningen af 60’erne, hvor Gustav Winckler og Gitte Hænning blev spillet på den dengang nye kanal P3, så var genren med sin pæne og ordentlige lyd et modstykke til ungdomsoprørets værdier.
»Sådan har det været siden slutningen af 60’erne, hvor radioprogrammet ’Dansktop’ var meget populært. Der var mere end to millioner lyttere, men programmet var også en kontrast til den ungdomskultur, der definerede sig som et oprør mod autoriteter. Dansktoppen repræsenterede det traditionelle – det var ofte sange, der var oversat fra engelsk, og de fleste lyttere var ældre. I modsætning til
beatmusikken repræsenterede dansktoppen kolonihaver, byfester og fadøl, og derfor fik den aldrig en højkulturel status,« siger Charlotte Rørdam Larsen.
Sådan er det stadigvæk. Dagspressen har altid haft et stedmoderligt forhold til dansktoppen. Det har en af scenens største navne, Birthe Kjær, oplevet flere gange. Hun har udgivet musik siden slutningen af 60’erne med udødelige hits som ’Den knaldrøde gummibåd’ og ’Sommer og sol’. Men hendes albums bliver sjældent anmeldt af dagbladene.
»Den eneste gang, et af mine albums er blevet anmeldt i Politiken, var, da jeg udgav en engelsksproget julecd. Det er da tankevækkende. Jeg synes lidt, at det er noget kultursnobberi,« siger Birthe Kjær, der egentlig ikke er tilhænger af betegnelsen dansktop:
»Når man kalder det dansktop, forudsætter man, at det skal lyde på en helt bestemt måde. Overordnet er det jo bare god, iørefaldende popmusik– præcis ligesom Rasmus Seebach er.«
Ifølge hende skyldes genrens dårlige ry blandt andet, at der er udsendt mange dansktopudgivelser i dårlig kvalitet igennem årene. For det er ikke udelukkende positivt, at mange af kunstnerne udgiver deres egen musik.
»I dag kan alle jo indspille deres egen cd. Og det er der kommet virkelig meget dårlig musik ud af, fordi der ikke er noget pladeselskab til at stå for kvaliteten. Og det skader hele genren.«
Fremtiden er digital
Henrik Sørensen er label manager på
DE NÆSTE FEM ÅR BLIVER AFGØRENDE FOR DANSKTOPPEN, FORDI LYTTERNE SKAL
FLYTTES FRA DET FYSISKE TIL DET DIGITALE MARKED. HVIS IKKE DET LYKKES,
SYNGER GENREN PÅ SIDSTE VERS IFØLGE FLERE KUNSTNERE OG EKSPERTER, DER
DOG PEGER PÅ RASMUS SEEBACH SOM ET BUD PÅ FREMTIDENS DANSKTOP.
DANSKTOP VERSION 2.0A F N A N N A B A L S L E V Foto : PR
ARTISTEN 2016 7
Dansktop
Genren er inspireret af den tyske slagermusik. Dansktopgenren fik sit navn af Jørn Hjortings radioprogram fra 1968, hvor der blev spillet dansksproget popmusik i den lette genre. Dansktopmusikken er som genre melodisk, let at synge med på og også at danse til, da basgangen ligger på alle taktslag.
DANSKTOP VERSION 2.0
ARTISTEN 20168
Sony Music, der er det eneste major label, der stadig udgiver dansktop. Han arbejder bl.a. med Kandis, Keld & Hilda og Birthe Kjær. Og branchen har ændret sig meget, siden han startede med at spille dansktop som radiovært på ANR i 1983. Ligesom inden for andre musikgenrer er det fysiske salg ved at uddø. Det fik dødsstødet, da Coop og Dansk Supermarked, der var en af Henrik Sørensen og Sony Musics store kunder, i januar stoppede med at sælge cd’er. Tre måneder efter lukkede FONAs butikker.
»Det fysiske salg er fuldstændig dødt. Så inden for de næste femseks år skal vi have målgruppen til at finde over på de digitale platforme. Det bliver en stor udfordring,« siger Henrik Sørensen. Han modtager hver måned demoer fra dansktopkunstnere, som han gerne vil skrive pladekontrakt med. Det kan bare ikke betale sig.
»Tag f.eks. gruppen Dansvingerne, der vandt Dansktop Talent Prisen i februar, hvor præmien var en albumudgivelse. Den er vi i gang med, men vi ville gerne have udgivet albums med nogle af de andre finalister. Det kan ikke betale sig, når det ikke bliver spillet i radioen, og vi ikke tjener nok på streamingtjenesterne.«
Planen er dog, at streamingmarkedet inden for fem år skal udgøre en ligeså stor del af markedet som inden for andre musikgenrer.
»Jeg håber, at vi kan få lytterne med derover – de kloge hoveder siger, at det drejer sig om 1-1,3 millioner lyttere i løbet af de næste tre til fire år. Hvis ikke, vi kan rykke lytterne over på det digitale marked, så uddør dansktopgenren,« siger Henrik Sørensen nøgternt.
Flere dansktopkunstnere udgiver dog allerede deres musik digitalt – og mange af dem i form af EP’er med en samling singler.
»Jeg har udgivet min sidste cd. Fremover bliver det kun digitalt. Ifølge mit pladeselskab kan det andet ikke betale sig,« siger Birthe Kjær.
Fravalgt af DR
Ifølge flere dansktopkunstnere har DR i årevis negligeret dansktoppen på radio og
tv. Da Keld Heick startede med at udgive musik sammen med The Donkeys i slutningen af 60’erne, blev der både spillet dansktop på P3. I dag er dansktopmusikken rykket over på DABkanalen P5, og DR har forlængst lukket tvprogrammet ’Musikbutikken’, hvor Keld Heick var vært.
»DR har smidt dansktoppen ud af sendefladen og forvist det til P5. Jeg undrer mig over, at genren er blevet flyttet over på P5, når man ved, at de fleste lyttere er ældre, som ikke nødvendigvis har en DABradio. De har jo lyttet til P4 i årtier. Der tror jeg bedre, at de yngre lyttere er mere omstillingsparate og kan finde ud af, hvordan de lytter på en DABkanal. Men det hænger nok sammen med, at dansktoppen ikke er så prestigefuld,« siger Keld Heick og fortsætter:
»Når Hilda og jeg er ude og optræde spørger folk sjældent efter vores nye numre. For de er ikke blevet spillet på P4, så dem kender de ikke altid, selv om de har ligget nr. 1 på dansktoppen i fire uger. Folk efterspørger de sange fra dengang, vi blev spillet på P4. Det siger lidt om, hvilke muligheder der er for at få vores musik bredere ud.«
På Sony Music er det en udfordring, at dansktopkunstnere er en sjældenhed på FMbåndet og som medvirkende i tvprogrammer på DR og TV2.
»Det er et stort problem, at dansktop bliver fravalgt på både P4, Go’ Morgen Danmark, Aftenshowet og Go’ Aften Danmark. De programmer er en stor del af det at breake en artist. Når man ikke kan få sine kunstnere ud i medierne, så er der heller ikke økonomi til at bruge 350.000 kr. på at etablere en artist med dyr studietid, indspilninger og fotosession. Så rent salgsmæssigt kan man godt sige, at genren er i krise. Vi er i et vadested, hvor vi ikke hundrede procent ved, om det vil lykkes,« siger Henrik Sørensen.
Har DR et ansvar for at spille dansktop på FM-båndet?»Det kunne man godt argumentere for. DR vil gerne kæmpe for at beholde de ældre lyttere på deres sendeflade. Så derfor prøver de at få dem over på P4. Men de
mener, dansktop ligger for langt væk fra P4s profil, så den bliver kun spillet på P5,« siger Henrik Sørensen.
Charlotte Rørdam Larsen er delvist enig men mener dog, at der er flere grunde til, at DR har rykket dansktoppen væk fra DR1 og P4.
»DR vil ikke ses som en tilbageskuende kanal men derimod nogen, der tiltaler et ungt publikum. Man kunne godt unde dansktoppen sin egen radiokanal. Men man kan også vende den om og sige, at hvis der var lyttere nok til at lave en hel DABkanal kun med dansktop, så ville DR jo nok gøre det.«
Den næste generation
De fleste dansktopkunstnere og eksperter er dog enige om, at genren trænger til nyt blod, hvis den skal overleve. En af de nye dankstopkunstnere er Martin Knudsen. Han er opvokset med dansktop og Giro 413 og udgav sin første single ’Lille Fredag’ i 2009, som lå nr. 1 på blandt andet Top Charlie. Men han kan ikke leve af at synge dansktopmusik alene, så han bruger sin showerfaring fra Wallmans i Cirkusbygningen og underholder til firma og privatfester.
»Jeg er stadig nødt til at arbejde ved siden af koncerterne. Der er ikke nogle penge i at udgive albums. Men man skal se sådan på det, at et album eller en EP fungerer som et visitkort for det, man kan. Jeg ville aldrig være kommet i Aftenshowet eller på Top Charlie, hvis ikke jeg havde lavet et album.«
Martin Knudsen mener ikke, at genren er i krise. Men han kunne godt savne nogle flere af sin egen generation på P5 eller i TV2 Charlies dansktopprogrammer. »Kandis og Birthe Kjær, der spiller for ud
ARTISTEN 2016 9
solgte sale året rundt, er et bevis på, at der er en kæmpe efterspørgsel efter dansktopmusikken. Men når Keld og Hilda og Birthe Kjær og alle de andre af den generation takker af, så har TV2 Charlie et problem, for de har ikke været gode til at køre nye i stilling.«
Keld Heick kan godt være bekymret for, om dansktopscenen eksisterer om ti år. »Men jeg tror altid, at der vil være behov for musik, man kan synge med på. Trangen til at synge i fælleskab vil altid være der. Der er noget ’urmenneskeligt’ over at synge i flok. Så kan det være, at den udvikler sig i en ny retning. Det kan være, at Rasmus Seebach er de unges svar på dansktop,« siger Keld Heick.
Charlotte Rørdam er lidt mere kontant i sin udmelding men nævner også Rasmus Seebach, som en værdig arvtager af dansktoptronen.
»Dansktoppen, som vi kender den, er død. Men det er fordi, genren udvikler sig i takt med tiden. Man kan for eksempel argumentere for, at Rasmus Seebach indeholder nogle dansktopkvaliteter. Han har den der medrivende ’syng med’faktor, som er så stor en del af dansktoppen.«
Tiden vil vise, om dansktoppen kan overleve både digitalisering og generationsskift. Men noget kunne tyde på, at fremtidens dansktophit kommer fra en Seebach og kunne lyde således:
Min engel, min engel, min engel/ For evigt, for evigt, for evigt (sig farvel) / Jeg elsker, jeg elsker, jeg elsker/ Kun dig/ Farvel (sig farvel)”
»JEG TROR ALTID, AT DER VIL VÆRE
BEHOV FOR MUSIK, MAN KAN SYNGE MED PÅ,«
KELD HEICK