Download - Dlf Dansk Web
DA
NSK
/ m
agas
inet
for
dan
skæ
rere
i fo
lkes
kole
n #
4 s
epte
mbe
r 20
11D
AN
SK 1
––
2012
Med
leM
sbla
d f
or
da
nsk
lær
erfo
ren
ing
ens
folk
esk
ole
sek
tio
n
dansk1
Med på det nordiskeerfaringer fra fem nordiske lande
inspirationtil undervisningen
i nabosprog
Tema
Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark
LEDER
For 15 år siden udgav Nordisk Ministerråd publikationen Det umistelige om nordisk sprogforståelse,
men i tiden der er gået siden da, er den indbyrdes sprogforståelse blevet ringere – ikke mindst
blandt os i Danmark: Vi er de dårligste til at forstå nabosprogene, og vi er dem der bliver dårligst
forstået af de øvrige i Norden. Helt så galt står det ikke til imellem nordmænd og svenskere. Faktisk
er en af de populæreste studieværter i svensk tv nordmand, og han taler norsk i svensk fjernsyn. Det
ville aldrig gå an i Danmark hvor vi endog må tekste nogle af de jyske dialekter som opleves fjernt
fra mediernes københavnsk.
Vi er altså på vej til at miste det umistelige, måske fordi vi i en årrække efter krigen har taget det
nordiske (sprog)fællesskab for givet. Der har været en stærk følelse af et nordisk fællesskab
omkring demokratiopfattelse, kultur og sprog, men der er også sket nogle politiske og mediemæs-
sige valg som har ført landene i hver sin retning. Alligevel kan de følelsesmæssige bånd stadig binde
os til hinanden; senest så vi det ved udåden i Oslo og på Utøya. Jeg havde en samtale med en af
medarbejderne ved den norske ambassade som fortalte at et ungt dansk brudepar havde standset
deres limousine ud for ambassaden, og bruden havde givet sin brudebuket med tanke på ofrene.
Men tilsyneladende kan følelsesbånd alene ikke bære lysten og viljen til at forstå hinandens
modersmål frem. Undervisningen i nabosprogene bliver tilsyneladende prioriteret lavt mange steder,
betragtet som pligtstof og behandlet derefter.
Derfor er det sprog- og livsbekræftende at unge kræfter nu plæderer for at vi skal arbejde med
nabosprog, ikke bare for at kunne have sprogligt samvær på vores modersmål med 4 gange så
mange mennesker, men også for at blive sikrere i og mere bevidste om netop vores eget moders-
mål.
Nabosprogene taler til både følelsen og fornuften.
Jens raahauge
forMand
svensk og norsk i undervisningen kan også gøre underværker i arbejdet med dansk
Mit.dansklf.dk · [email protected] · Tlf 33 79 00 10
Kom på Dansklærerforeningens kursus og få svar på nogle af spørgsmålene og bud på hvordan danskfaget kan se ud i fremtidens digitale skole.
kurset afholdes tre steder i landet:silkeborg den 25. septemberodense den 27. septemberkøbenhavn den 4. oktoberAlle steder fra 9.00-17.00
Pris: Kr. 800 for medlemmerKr. 1.100 for alle andrePrisen er ekskl. moms
DeT DigiTale Danskfag – Fokus på udFordringer og Muligheder
hvordan mon jeg kan bruge den interaktive tavle?
se hele prograMMet på miT.Dansklf.Dk. her tilMelder
du dig også kurset.
Jeg har et eller andet sted læst om en forfatter der
skriver sms-romaner eller sådan noget. har du hørt om
hende?
næ, men det lyder da spændende.
det kunne måske fange nogle af
eleverne.
digitale medier i danskfaget!
tænke, tænke ...
har du hørt noget om at der kommer digitale afgangsprøver?
Ja, men jeg ved ikke så meget om det.
Mustafa på skandinaviskAf Lise Vogt
Låna en nordboAf Maja Skanding
Hvorfor dansk?Af Sigríður Elísabet Ragnarsdóttir
Vilje til språkAf Bodil Aurstad
Klummen: Dansk smalhans Af Bertel Haarder
Din forening
Sprogpiloternes landvindingerAf Lis Madsen
Nyt om danskfaget
INDHOLDDANSK 1 –– 2012 ReDakTionens siDe
6
9
10
12
15
1618
21
22
24
26
28
30
3637
Udgiver: Dansklærerforeningens folkeskolesektion, Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tlf.: 33 79 00 10. Email: [email protected]. Telefonisk åbningstid: Mandag-fredag kl. 10-14. Redaktion: Jens Raahauge (ansv.), Birgitte Therkildsen og Nicoline Dahlberg. Manuskripter og indlæg sendes til Birgitte Therkildsen [email protected] Folkeskolesektionens bestyrelse: formand: Jens Raahauge, [email protected], næstformand: Ann-Kathrin Aulkær Bentzen, [email protected]. Læs mere om bestyrelsen på mit.dansklf.dk. Årsabonnement for kr. 185,- inkl. moms. Bladet kan rekvireres i løssalg hos Dansklærerforeningen for kr. 75,- inkl. moms. Grafisk design og tilrettelæggelse: Quote Grafik. Tryk: Zeuner Grafisk as. Oplag på 8.000 blade. Udkommer 4 gange årligt.
mit.dansklf.dk
Forsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af Lars HolmBagsidefoto: Vibeke Olesen fotograferet af David Lindebæk Bøje
6Mustafa på skandinavisk
några ord om språkför- ståelse i skandinavien
Skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige mailede sammen i et fælles undervisningsforløb om bogen Mustafas kiosk. Humor i Norden hed forløbet.
Hvilke skandinaviske lande er gode til at forstå hinanden, og hvem har svært ved det? Katarina Lundin giver sit bud på hvor der skal sættes ind.
22din uddannelse: på egne ben på FærøerneKathrine Sofie Kranker rejste til Klaksvik på Færøerne og tog sin praktik.
Der bliver lige nu læst og talt om det nordiske samarbejde og
dets mange muligheder i Norge, Sverige, Finland, Island, på
Færøerne og altså i Danmark. Redaktørerne for de nordiske
foreninger har samarbejdet om at samle artikler der handler om
det nordiske perspektiv. Nogle af disse artikler bringer vi i dette
nummer af DANSK.
I Fagformålet for dansk (Fælles Mål 2009) stk. 3 hedder det:
Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske
sprog og det nordiske kulturfællesskab.
Det har vi taget særligt fat på, og DANSK 1 indeholder mange
ideer du som dansklærer kan lade dig inspirere af til dine
undervisningsforløb. Nogle af bladets tekster er mere til din
egen refleksion, og andre vil det være oplagt at bruge som
udgangspunkt for drøftelser i danskfagteamet på skolen når
det nordiske er på dagsordenen. Vi opfordrer til at det ikke
bliver korte nedslag og tjek af oversættelser, men at nordiske
tekster og andre udtryksformer i stedet indgår i længere og
bredere faglige forløb.
Når unge (og måske også voksne) fra de nordiske lande møder
hinanden, vælger de ofte at kommunikere på engelsk. De
glemmer, eller de har ikke lært, at de faktisk besidder et sprog
som, med lidt omhu og timing, kan forstås af omkring 20 mio.
mennesker rundt i de nordiske lande. Engelsk er der, for mange
helt naturligt og som fag i skolen, mens det at forstå og
kommunikere via nabosprogene i Norden er noget man skal
arbejde lidt mere for. Til gengæld oplever de fleste at de får
meget igen, og i undervisningssammenhæng giver det især
et fokus på sproglig opmærksomhed.
Det håber vi i redaktionen at I får lyst til at udfordre.
På mit.dansklf.dk har vi samlet ideer og links til videre
inspiration. Der er nok at tage fat på.
God nordisk læselyst.
venlig hilsen
redaktionen for dansk
så lykkedes det! Det er lykkedes at få samlet en bred vifte af oplæg og bud på mulighederne i det nordiske samarbejde. DANSK 1 har sit tema fælles med vores søster- foreninger i de andre nordiske lande og med Dansklærerforeningens med-lemsblad til gymnasielærere, Dansk noter.
insPiration– en vidtfavnende kilde til inspiration,
materiale og værktøjer til undervisning i danskviden
– en attraktiv udbyder af kurser, bøger og tidsskrifter for alle dansklærere
dialog– et fagligt forum og personligt netværk for
kolleger og samarbejdspartnere over hele landetindflYdelse
– en værdifuld bidragsyder til den politiske dagsorden for
undervisning i dansk
kerneydelserde4
Din uddannelse: På egne ben på Færøerne
Din uddannelse: Nabosprog er en gave – pak den ud!
Der er hjælp på vejAf Jens Raahauge
Pædagogisk frikvarter: Citatgaden i Oslo
Några ord om språkförståelse i SkandinavienAf Katarina Lundin
Faglige omtaler
Nordisk inspiration til dig selv og din undervisning
Nyt om bestyrelsen og generalforsamling38
”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.”
30
6 7DANSK 1 –– 2012musTafa på skanDinavisk musTafa på skanDinavisk
Mustafa på skandinaviskHumor i Norden – et undervisningsforløb med skoleklasser fra Danmark, Norge og Sverige.
I uge 46 blev Humor i Norden sat på skemaet i 7. A på
Hornslet Skole og forskellige samarbejdsskoler i de nordiske
lande. Det var en del af projekt Morgengry, hvor en bestemt
tekst bliver læst op på et bestemt tidspunkt mange forskellige
steder i Norden. Projekt Morgengry arrangeres af Nordisk
Biblioteksuge i samarbejde med Foreningen Norden, og
Foreningen Nordens skoleudvalg har bidraget med et ide-
katalog til lærere, så Morgengrys tekstmateriale kan indgå
i undervisningen.
I år var teksten Mustafas Kiosk af Jakob Martin Strid for de
yngste. At vælge netop Mustafas Kiosk til et emne om Norden
kan siges at være humor i sig selv, men den viste sig at være
særdeles anvendelig til undervisning i de skandinaviske sprog
på 7. klassetrin. Teksterne var så sjove og enkle, at eleverne
havde overskud til at koncentrere sig om sproglige forhold
– ligheder, forskelle, mærkelige ord og ord, der var svære at
oversætte.
danske, norske og svenske klasser arbejder sammen
Som noget nyt blev der lavet et undervisningsforløb til
nordiske klasser, der havde lyst til at indgå i et samarbejde
med andre nordiske klasser. Fire klasser fra Danmark, tre
klasser fra Norge og tre klasser fra Sverige meldte sig.
Oprindeligt var tanken, at klasserne skulle deles op, så en
dansk, en svensk og en norsk skole skulle sende opgaver til
hinanden, men da der ikke var så mange, der meldte sig til
projektet, endte det med, at alt, der blev produceret, blev
sendt rundt til alle. Det gjorde også, at hvis en klasse ikke
havde tid til at arbejde på projektet en dag, ja så var der
måske en anden klasse, der sendte noget.
Som indledning skulle eleverne høre digte fra Mustafas
Kiosk læst op på henholdsvis dansk, norsk og svensk. Faktisk
kunne den også høres på islandsk, men det forstod eleverne
ikke ret meget af. Klassen fik adgang til både tekst med
tegninger og lydfiler på de forskellige sprog, og eleverne
fik til opgave at høre de forskellige oplæsninger. De skulle
også øve sig på at læse et vers op for klassen på et af nabo-
sprogene. Det gik rigtig fint, fordi de havde mulighed for at
gentage udtalen mange gange vha. lydfilerne.
Dernæst skulle de udarbejde spørgsmål til teksterne
på deres modersmål til de andre lande. En klasse fra Norge
udvalgte nogle digte fra Mustafas Kiosk og sendte bl.a.
disse spørgsmål rundt:
en tønne full av snørr: Hvor lenge har han pusset seg
i nesen? Når sto han på ski?
en frosk begikk ett bankrøveri: Hva tror du skjer når
frosken skyller seg ned i do?
skal nordiske digte oversættes?
I en anden af de norske klasser valgte de at nærlæse ”I havets
dyp”, som det hedder på norsk. Klassen sendte spørgsmål og
overvejelser til de andre klasser (se næste side).
Det førte til en spændende diskussion af, hvad der sker,
når man oversætter en tekst fra et sprog til et andet – og især,
som her, når det, der skal oversættes, også skal rime.
De andre landes spørgsmål blev besvaret, der blev set på
sjove ord og vendinger, og der blev lavet sætninger, som de
andre skoler kunne muntre sig med: Rødgrød med fløde, Fem
flade flødeboller på et fladt flødebollefad etc. Sjove sammen-
ligninger af, hvad rimene kommer til at hedde på de andre
sprog, var der også nok af. Biksemad bliver til råtten salat
på norsk og äcklig mat på svensk – ikke fordi biksemad skal
oversættes sådan, men fordi digtene skal rime. Sådanne
iagttagelser skærper elevernes sprogbevidsthed.
AF LISE VOGT, LæRER OG FAGKONSULENT I DANSKILLUSTRATION: JAKOB MARTIN STRID FOTO: QUOTE GRAFIK
Vi valgte ”I havets dyp” fra Mustafas
kiosk til litt nærlesing. Det var ikke så
enkelt å lage spørsmål. Når vi både får
høre diktene og lese dem selv på de
ulike språk, er det utrolig hvor mye vi
forstår.
• Hvahandleregentligdiktetom?
• Skrivfemordsomfortellerlitt
om diktet.
• Hvasynesdereomdiktet?
• Måetsliktdiktoversettesforat
vi skal kunne forstå det?
Det siste vi har er mer noen tanker rundt
diktet enn et spørsmål. På norsk står det
måneskinnsgråt. I den danske utgaven
brukes måneskinnstråd. Måneskinnsgråt
brukes for å finne et rimord. Dette ordet
er ikke et ord du finner i ei norsk
ordbok. Kan virkelig måneskinnet gråte?
I den danske utgaven står det måne-
skinnstråd, og det kan vi forstå. Alle har
sett måneskinnet speile seg som tråder i
vannet. Derfor stiller vi spørsmålet: Må
et slikt dikt egentlig oversettes?
Norsk:Død og pineblod og hat
Åh, hvor jeg elsker råtten salat
råtten salattil formiddagsmat
råtten salattil kveldsmat
råtten salattil nattmat
og råtten salat til fotbad!
sveNsk:Död och helvete
Blod och hatÅh, vad jag älskar
äcklig mat
äcklig mattill morgonmat
äcklig mattill middagsmat
äcklig mat till nattamat
och äcklig mattill fotaspat!
8 9DANSK 1 –– 2012 låna en noRDbomusTafa på skanDinavisk
fordomme om de andre lande
Som en del af undervisningsforløbet skulle eleverne afslut-
ningsvis prøve at fortælle om, hvad de troede om de andre
lande. I spalten med blå skrift er et uddrag af, hvad de skrev
fra Norge.
De danske elever ville ikke helt skrive under på det med
et land fladt som en pandekage og heller ikke helt godtage
kartoflen i halsen, så de svarede: ”Landskabet passer ikke
rigtigt, for vi HAR bakker, og vores sprog er normalt for os.
Vores land er fladt i forhold til jeres, men så fladt er det ikke.
Vi har også bakker, der giver sved på panden. Vi bor tæt på
Mols Bjerge. Madvanerne er rigtige nok, og det er fritiden
også.”
det videre forløb
Som supplement til de opgaver, der er beskrevet i Plan for uge
46 – Morgengry, fik en klasse med lærerstuderende til opgave
at lave en præsentation af dansk kultur, sprog og historie eller
en præsentation af Mustafas Kiosk. Præsentationerne om
Danmark blev suppleret med facts om Norge og Sverige. I alt
blev der produceret 8 små film, og den vindende gruppe fik en
bogpræmie.
Skoler og klasser har mange arrangementer, så det viste
sig svært kun at bruge en enkelt uge på projektet. Det blev
derfor strakt ud over en længere periode, og for 7. A’s
vedkommende blev det sluttet af til jul med at sende et
julebrev. På det tidspunkt var nogle af eleverne fra to af
skolerne (Danmark og Norge) begyndt at skrive privat med
hinanden, og det gør de stadigvæk. Måske er der knyttet
varige nordiske bånd, og måske bliver det nye tiltag med
supplerende undervisningsforløb en tilbagevendende mulighed
i forbindelse med projekt Morgengry i uge 46 – planlægnin-
gen for næste år er i hvert fald gået i gang.
På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)
finder du en nyttig nordisk linksamling som knytter sig
til denne artikel. Her kan du bl.a. læse mere om
Foreningen Norden og projekt Morgengry, læse om
undervisningsmaterialer om Norden og se de lærer-
studerendes film.
låna en nordbo
”Fins det folk som vil lære norsk i Finland?” er et spørsmål jeg
får høre jevnlig. Svaret er ja. Da jeg kom til Helsingfors på
utveksling fra universitetet i min hjemby Bergen for seks år
siden for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet,
visste jeg lite om at jeg seks år senere skulle reise Finland rundt
som frilansende norsklærer.
Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både
svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til
klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt
land og sitt språk. Motviljen mot den obligatoriske andrespråks-
undervisningen er stor i mange områder, og min jobb blir å
vise elevene at det svenske språket kan settes inn i en større
sammenheng, at man ved å lære svensk i Finland får nabo-
språkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som
en elev selv sa: ”Når 90 % av ordforrådet i svensk og norsk
er likt, får man jo 90 % rabatt på et annet språk!”
Som nordmann i Finland kjenner jeg hver dag på hvor
forskjellige holdninger til Norden som fins innenfor Norden.
I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabo-
språkene relativt godt. I Finland må man kjempe mer for å få
folk til å se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste
mål på skolebesøksturneene er å få elevene til å føle at hele
Norden allerede er deres, at språkene og historien tilhører
dem.
Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med
vennskapsklasser mellom nordiske land ville være gull verdt for
det fremtidige nordiske samarbeidet. I Finland har jeg sett
hvordan klasseutveksling mellom svenskspråklige og finsksprå-
klige skoler har fungert som vidundermedisin i den opphetede
språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de
selv ned språklige barrierer og kulturelle fordommer mye mer
effektivt enn noen lærer i noe klasserom noen gang kan klare.
Arbeidet som nordist i Finland kan iblant føles ensomt.
Seminaret Ung i Norden var veldig inspirerende for meg. Det
var godt å få møte hyggelige kolleger fra hele Norden å dele
ideer og erfaringer med.
Maja Skanding er
nordmand og bosat
i Finland. Sammen
med projektet Låna
en nordbo rejser
hun rundt til finske
skoleklasser og viser
eleverne på hvilken
måde det nordiske
fællesskab er interes-
sant for dem.
Gjennom prosjektet Låna en nordbo kan lærere i både svenske og finske skoler i Finland bestille en nordboer til klassene sine som på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk.
AF MAJA SKANDING, KULTURKONTAKT NORD, HELSINGFORS
www www www www
Hei til dere alle!i dag har vi skrevet ned litt om hva vi tror om
våre naboer.
matvanerVi tror at svenskene spiser kjøttboller, pølser og
renskjøt, potetstappe og Jansons fristelse.
Vi tror at danskene spiser røde pølser, fisk og
spaghetti, drikker Carlsberg og underberger.
fritidenVi tror at våre naboer:
er sammen med familie og venner
går på disco
leker og tuller
plages av småsøsken
Må hjelpe til hjemme
hjelper besteforeldre med forskjellige ting
Forteller norskevitser
spiller pc-spill og kikker på tV
noen leser bøker
landskapi sverige er det skog, skog og mer skog. (i hvert
fall når vi reiser rett østover fra der hvor vi bor)
i sverige er det fin veier, der det går an å kjøre
fort.
i sverige tror vi at folk bor langt fra hverandre i
røde hus med hvite vinduskarmer
i danmark kan du se milevis, det er flatt, flatt som
en pannekake.
det er ikke fjell i danmark og mange bor i murhus.
språksvenskene snakker fort med svært varierende
tonefall
hører vi dansk hørers det ut som man har en potet
i halsen.
dere svelger endelsene i ord.
ellers ble vi enig om at vi egentlig tror at vi er
ganske like.
J
”en utvidelse av ordningen med venn-skapsklasser mellom
nordiske land ville være gull verdt.”
10 11DANSK 1 –– 2012 HvoRfoR Dansk?HvoRfoR Dansk?
hVorFor dansk?
Igennem tiden har det været sådan at elever på forhånd
mener at dansk er kedeligt. Med disse tanker begyndte jeg at
undervise i dansk for nogle år siden. Jeg tog den beslutning
fra første dag at formålet med min undervisning først og
fremmest er at få eleverne til at synes at dansk er sjovt! De
skal prøve at forstå at ved at lære sproget åbner de døre
til næsten hele Skandinavien. Selvfølgelig skal man følge
pensummet, men man skal hele tiden finde undervisnings-
metoder som får eleverne til at interessere sig for emnet og
sproget.
I min skole, Áslandsskóli, i Hafnarfjörður begynder
danskundervisningen i 5. klasse selv om i de fleste skoler i
Island er det først i 7. klasse. Formålet i 5. klasse er at eleverne
kommer i berøring med sproget, bliver nysgerrige, og at de
interesserer sig for at lære mere. De lærer hvordan man
præsenterer sig, og arbejder med forskellige ordforråd, fx
farverne, dagene, månederne osv. Vi synger meget, spiller
forskellige spil hvor ordforrådsbingo er meget populært. De
lærer rim og remser, tegner billeder ud fra tekster og mange
andre sjove ting. Alle opgaverne er samlet sammen i deres
portfolio.
Lærermaterialerne som vi bruger i 6.-10. klasse, har det til
Typiske spørgsmål i dansktimerne i de islandske skoler er: ”Hvorfor skal vi lære dansk, og hvad kan man egentlig bruge dansk til?” Disse spørgsmål har dansklærere hørt generation efter generation.
AF SIGRíðUR ELíSABET RAGNARSDóTTIR, DANSKLæRER PÅ ISLAND
”Jeg tog den beslutning at formålet med min
undervisning først og fremmest er at eleverne
synes dansk er sjovt!”
fælles at de er opbygget som temaer med forskellige tekster
og opgaver som man kan arbejde med i de fire færdigheder,
dvs. at lytte, at læse, at tale og at skrive. Som lærer kan man
så vælge hvilke undervisningsmetoder man vil bruge. Jeg
vælger meget at arbejde med teksterne i bøgerne først, og
så prøver jeg at finde på anderledes opgaver som kan uddybe
forståelsen. De projekter som jeg har prøvet og synes virker, er
dem som giver resultat og giver eleverne mening. Jeg mener
også at det er vigtigt at jeg som lærer kan være spontan og fx
gå ind på internettet hvis eleverne viser interesse for et eller
andet som sker i Danmark – om det er noget i nyhederne,
sladder eller en ny sang fra Medina.
Det mest populære projekt er uden tvivl produktionen af
kortfilm hvor eleverne selv laver manuskript ud fra emner som
vi har arbejdet med i forvejen, fx kriminalitet. De optager
filmen selv, spiller selv rollerne, og selvfølgelig er filmen på
dansk. Det er vigtigt at eleverne sætter fokus først og
fremmest på det sproglige og ikke selve filmen. Til sidst er
klasseværelset ændret til en biograf, og så ser vi filmene og
giver kritik.
Et par eksempler på andre projekter som jeg har brugt, er
Musikgruppen – et projekt hvor eleverne formulerer tekster på
dansk til en bestemt sang eller til en sang som de selv
komponerer og indspiller på cd, og Min danske bog – en bog
som de selv laver og skriver forskellige tekster i på dansk, fx
vandrehistorier, digte, korthistorier, vittigheder, interviews og
tegneserie.
Ud over disse projekter er det også oplagt at lave projekter
omkring helligdagene, fx til jul, påske, fastelavn osv. Så får man
mulighed for at tale om traditionerne i Danmark og ligheder
og forskelle mellem vores to lande.
Min opfattelse er at de fleste elever nu er positive og
forstår lidt mere hvorfor dansk? Mange synes faktisk at dansk
ikke er lige så kedeligt som de forventede inden de begyndte
med undervisningen.
12 13DANSK 1 –– 2012 vilje Til spRåkvilje Til spRåk
Vilje til språkDet nordiske språksamarbeidet er noe helt enestående.
Det folk vanligvis forbinder med det nordiske språkfelles-
skapet, er at over 25 millioner mennesker har mulighet til å
kommunisere med hverandre via tre gjensidig forståelige og
nært beslektede språk: dansk, norsk og svensk. Det å oppdage
at man kan bruke et språk i en samtale med en som snakker
et annet språk, er en enestående opplevelse, men det virkelig
unike ved det nordiske språksamarbeidet er at vi i Norden
satser politisk på språk som en grunnleggende del av en
regional nordisk identitet. I Norden ser vi nemlig på språk
som sentrale i identitetsdannelsen, både for mennesker og
for samfunnsgrupper. Å bevare opplevelsen av et kommu-
nikasjonsfellesskap blir dermed en viktig faktor i det å bygge
nettopp nordisk identitet. En identitet som bidrar til å styrke
det nordiske samarbeidet på områder som for eksempel
utdannelse, arbeidsmarked, forskning, økonomi og velferd.
nordisk språkforståelse
Det er altså en politisk vilje til språk som favner mer enn
morsmålet, nasjonalspråket og engelsk i Norden. Det nordiske
kommunikasjonsfellesskapet er ivaretatt gjennom avtaler og
deklarasjoner – fra Helsingfors-avtalen i 1962 til Språkde-
klarasjonen i 2006. Særlig viktig i Språkdeklarasjonen er
målsetningene om at alle nordboere skal kunne kommunisere
med hverandre, først og fremst på et skandinavisk språk, og at
alle nordboere skal ha allmenne kunnskaper om hva språk er
og hvordan det fungerer. Forskningsrapporten Håller språket
ihop Norden fra 2005 viser imidlertid at forståelsen av dansk,
norsk og svensk har blitt dårligere blant ungdommer i Norden
de siste 30 årene. Det ser man både når man sammenligner
de unges testresultater med foreldrenes resultater, og når man
sammenligner resultatene med en undersøkelse blant unge
soldater fra 1972. Spesielt den gjensidige forståelsen mellom
dansk og svensk ser ut til å ha gått tilbake i løpet av en
generasjon.
Undersøkelsen går dessverre ikke langt i å utpeke årsaker
til resultatene eller tiltak til å styrke språkforståelsen, men den
legger frem flere interessante funn. Til tross for at det kan
fremføres innvendinger mot undersøkelsen ut fra et metodisk
perspektiv, peker den nemlig ut noen tendenser det er verdt
å merke seg. Blant de dansk-, norsk- og svensktalende forstår
nordmenn nabospråkene best. Også unge nordmenn med
minoritetsspråklig bakgrunn gjør det bedre enn dansker med
danskspråklig bakgrunn i testene. Færingene gjør det best av
alle i undersøkelsen – de er litt bedre i dansk enn de er i
engelsk og de forstår norsk nesten like godt som de forstår
engelsk. Det gjør Norge og Færøyene til mestere i internordisk
språkforståelse. At man i Norge med et rikt dialektmangfold,
to norske skriftspråk og et nært slektskap til dansk og svensk
har et godt treningsgrunnlag for å håndtere nabospråksfor-
ståelsen, er ikke så overraskende. Suksessfaktorene bak det
færøyske resultatet er det kanskje ikke like lett å peke ut, men
det som er felles for disse språksamfunnene, er språkbrukere
som er vant til å håndtere språklig variasjon, en trening som
åpenbart gir språklige muskler.
engelsk og skandinavisk
Et annet interessant resultat fra undersøkelsen er at forståelsen
av engelsk er jevnt god i hele Norden. Det har fått flere til å
stille spørsmålstegn ved nødvendigheten av og fremtiden til
det nordiske språksamarbeidet. Dette må ses i sammenheng
med en tendens til å rangere språkfag som mer eller mindre
viktige. Denne rangeringen har utspring i underliggende fore-
stillinger om språklige hierarkier. Engelsk er først og fremst
betraktet som et nyttig språk. Et redskap til å kommunisere
med hele verden i alle slags internasjonale sammenhenger,
og som ikke nødvendigvis er knyttet til en bestemt kultur.
Interessen for andre språk er derimot i mye større grad knyttet
til en forestilling om tilhørighet, en begeistring for et land, en
historie, en litteratur eller en personlig tilknytning.
AF BODIL AURSTAD, PROJEKTLEDER FOR NORDISK SPROGKOORDINATION
De nordiske språkenes omgivelser og vilkår har endret seg
dramatisk i løpet av 2 språkgenerasjoner, det vil si de 60 årene
det nordiske samarbeidet har vært formalisert under Nordisk
Råd. Men språk vil alltid være i bevegelse, og inngå i ulike
styrkeforhold. Til sammenligning kan vi gå enda 60 år tilbake
fra etableringen av Nordisk Råd. I 1896 skriver dramatikeren
Henrik Ibsen i et brev til Georg Brandes: «– De foreslår mig i
Deres forrige brev at aflægge et besøg i London. Ja, dersom
jeg var tilstrækkelig inde i det engelske sprog til at kunne tale
det, så rejste jeg kanske. Men så er desværre ikke tilfældet,
og derfor må jeg ganske opgive den tanke.» Ibsen sier altså
at han ikke kan dra til London fordi han ikke kan engelsk, og
likevel har han på den tiden allerede levd 24 år i utlandet!
I dag er det utenkelig å ikke kunne engelsk. I Norge starter
engelskundervisningen allerede når elevene er seks år gamle,
og i mange sammenhenger regnes ikke engelsk riktig som et
fremmedspråk på linje med andre utenlandske språk. Engelsk
er imidlertid ikke i seg selv en trussel, men et nødvendig
alternativ i mange sammenhenger. Engelsk og skandinavisk
er ikke konkurrerende språk, men språk som spiller komplet-
terende roller i samfunnet, rett og slett fordi de fyller ulike
behov. Det er hvis vi tror at engelsk kan erstatte alle andre
språk i alle sammenhenger at engelsk blir et problem. Unge
nordboere slår ofte over i engelsk når de møter andre nord-
boere. Spørsmålet er imidlertid hvorvidt problemet bunner i
manglende språkforståelse, eller om det egentlig handler
om identitetsmarkører i forhold til urbanitet, internasjonal
orientering, utdannelsesnivå osv., og at disse identitetsmar-
kørene oppleves som mer sentrale enn de som bærer til-
hørigheten til det nordiske.
nordisk språkkampanje
Som en oppfølging av resultatene fra undersøkelsen av
internordisk språkforståelse og den etterfølgende styrkingen
av språksamarbeidet gjennomfører Nordisk Ministerråd og
Nordisk Sprogkoordination en nordisk språkkampanje under
overskriften: «Du forstår mer, enn du tror – hvis du tør». Målet
for språkkampanjen har vært å sette fokus på det nordiske
språkfellesskapet og hva det er som gjør dette fellesskapet
viktig. Kampanjens mange nordiske arrangementer og aktivi-
teter har derfor gjerne hatt et identitetsfokus. Men istedenfor
å legge mest vekt på historiske motsetninger og kultur- og
interessekonflikter, har kampanjen valgt å sette et positivt
fokus på det moderne nordiske fellesskapet: Språk er poli-
tikk og makt, men på samme måte som språk kan splitte og
undertrykke, kan de også forene og styrke. Disse kulturpo-
litiske betraktningene er ikke ukjente for språklærere, men
mange opplever at det nordiske perspektivet må tape i kam-
pen om oppmerksomheten mellom språkfagenes mange
moduler. Hvordan det nordiske perspektivet kan bidra til en
spennende undervisning, spesielt i fagene dansk, norsk og
svensk, har derfor også vært et omdreiningspunkt for kam-
panjen.
en pluss en er lik mer enn to – nordisk merverdi
En avgjørende faktor for å fange de unges positive interesse er
opplevelsen av relevans: følelsen av at det nordiske perspekti-
vet ikke bare angår dem, men at det også kan gi dem «det lille
ekstra»:
det personlige møtet
Nordboere som jobber eller studerer i et naboland, fungerer
gjerne som språkmisjonærer på tvers av grensene. Når det
gjelder de yngre nordboerne, som er mindre mobile, gjør
Foreningen Norden et viktig arbeid gjennom sitt vennskaps-
klassesystem. Vennskapsklasser lykkes oftest best dersom
elevene ikke bare møtes virtuelt, men også møtes i virkelig-
heten og at hvert besøk er velforberedt på den måten at
elevene i fellesskap løser oppgaver. Det kan dreie seg om alt
fra å arrangere en utflukt til å utarbeide en felles blogg, skrive
og illustrere eventyr, bygge språktrær i papp og kartong,
sammenligne filmene Max Manus og Flammen og Citronen,
lage en reklamefilm om hjemstedet eller reportasje fra
skoleturen osv.
det tidlige språkmøtet
Mange utdannede språkpiloter har gjennomført nordenunder-
visning for helt unge elever, for eksempel med ”trafikklys”-
metoden, der man fargelegger ordene i en tekst: Rødt for det
som er forkjellig, gult for det som staves ulikt og grønt for det
som er likt mellom språkene. Denne målgruppen er i mindre
grad omfattet av mandatet for den nordiske språkkampanjen,
men om man ser på den dansk-tyske språkkampanjen som
retter seg mot barnehagebarn, får man et godt eksempel på
hvordan tidlig kulturkontakt og fremmedspråksstimulering kan
gjennomføres på en god måte, selv om språkene ikke en gang
”en avgjørende faktor for å fange de
unges positive interesse er opplevelsen av
relevans.”
15TEMADANSK 1 –– 201214 vilje Til spRåk
er gjensidig forståelige. Under kampanjens ”Tør du”-konfe-
r-anse pekte forskeren Mila Vulchanova på hvordan det å
være eksponert for språklig variasjon i ung alder øker hjernens
plastisitet. Dette styrker ikke bare de språklige kompetansene
hos elevene, men også de non-verbale kommunikasjonskom-
petansene. Kort sagt kan man si at det å kunne forholde seg
til et språklig mangfold reduserer risikoen for at man blir
”sementert mellom ørene”. Å overvinne frykten for språklig
variasjon ser dermed ut til å være et av suksesskriteriene for
språkforståelse, i tillegg til språktrening.
oppdagelsesferden
Mange lærerstudenter understreker hvor viktig de selv op-
plever det å få demonstrert i praksis, og ikke bare bli fortalt,
at det finnes et språklig fellesskap mellom språkene dansk,
norsk og svensk. Bruk av film, TV-serier og parallellspråklig
materiale trekkes frem som noe som kan bidra til å se verden
med nye briller. Nettsteder som Norden før og nu og Norden i
Bio-filmpakkene er et fint utgangspunkt, hvis man da ikke som
lærer selv vil gå på jakt i bokhyller, filmlister eller nettaviser
etter interessant materiale. Nettsteder som Norden i skolen og
Nordisk språk.net, som lanseres som resultat av kampanjen i
2012, vil også kunne by på oppdatert undervisningsmateriale
med en språklig vinkel.
underholdning
Det politiske hovedoppdraget fra politisk hold er å styrke
barn og unges forståelse av det moderne hverdagsspråket,
sånn at vi også i fremtiden kan oppleve et skandinaviskspråklig
kommunikasjonsfellesskap i Norden. Hverdagsspråk som man
finner det i sportsreferater, film, TV-serier og musikktekster, er
undervisningsmateriale som ikke bare er nyttig, men også
kan være temmelig underholdende – tenk bare på hvordan
landskamper mellom de nordiske landene gjengis i nettavi-
sene!
læreplanene – ut med det nordiske?
Det er undervisningssektoren som, i samarbeid med kultur-
sektoren, har et hovedansvar for det nordiske språksamarbei-
det. Læreplanen i dansk i Danmark legger opp til at det ikke
bare er et fokus på leseforståelse, men også på at trening av
lytteforståelsen er ivaretatt i språkundervisningen. Dette er en
viktig målsetning, for det er nettopp mellom dansk på den ene
siden og norsk og svensk på den andre siden at lytteforståel-
sen er svakest. Som en del av den nordiske språkkampanjen
arrangerte Ministeriet for børn og undervisning i samarbeid
med Dansk Sprognævn og Nordisk Sprogkoordination
konferansen ”Hvorfor er dansk så svært?”, der dansk uttale
og utfordringer ved den for andre nordboere sto i sentrum.
Konferansen tiltrakk seg godt over hundre dansklærere og
fagkonsulenter, hvorav 30 % kom fra Vest-Norden (Færøyene,
Grønland og Island). Også undervisningsnettsteder som
Tungumalatorg.is og Snár.fo har fått utviklingsstøtte gjennom
språkkampanjen.
Med utgangspunkt i det nordiske perspektivet kan dansk-
faget bidra til å oppfylle målene i Språkdeklarasjonen. Ved
gjøre elevene mer oppmerksomme på språklæringsstrategier
og språklig entreprenørskap, i tillegg til kulturell bevisstgjøring,
får elevene et grunnlag for å diskutere hva språk er og hvor-
dan det fungerer. Satsning på språkundervisning speiler sam-
funnets syn på språkene de omhandler. Med en ny didaktisk
tilnærming og nye materialer for språksundervisningen tar vi
det nordiske språkfellesskapet på alvor.
På mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)
finder du en nordisk linksamling med ”nyttige lenker”
som knytter sig til denne artikel.
www www www www
”engelsk og skandinavisk er
ikke konkurrerende språk, men språk
som spiller kompletterende
roller i samfunnet.”Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark med udenomspædagogiske
talgrublerier. I skrivende stund siger overskrifterne at vi bør have karakterer fra 1. klasse, og at vi
skal hæve det faglige niveau, inkludere flere svage elever og skabe gennemskuelighed gennem
skolerating.
Men vi bliver nødt til at insistere på en diskussion af folkeskolens indhold. Dette nummer af
DANSK udkommer på FN’s internationale læsedag. Dette signalerer at vi anerkender læsning/
skrivning som den basale færdighed der giver eleverne adgang til oplevelser og viden og til at
kunne udtrykke sig og kommunikere i både tid og afstand. Men signalet er også at folkeskolen
skal løse sin opgave i samarbejde med elevernes forældre, og derfor er vi aktive i fx Ordet
Fanger-kampagnen som i sidste ende har til formål at gøre Danmark til en nation af læsere.
Vi bliver imidlertid også nødt til at diskutere hvad disse læse- og skrivefærdigheder skal bruges til,
og hvad der er grundlaget for dem.
På et seminar som jeg deltog i for nylig påpegede en svensk forsker det paradoksale i at vi
arbejder så hårdt for at få børn til at læse og skrive stadigt tidligere, når forudsætningen for at
arbejde med alfabetet er at børnene har lært at tænke. Og netop tænkning synes ikke at være på
den politiske agenda, og dermed desværre heller ikke på den pædagogiske. Synsning (enhver er
sig egen smagsdommer) og aktivitet (hurtigst muligt igennem alt) er plusord lige nu. Derfor er
der behov for at vi ønsker at arbejde med tænkning fra 1. klasse.
Lad os styrke tænkningen, både i og omkring folkeskolen, så det giver mening at satse på
læsning og skrivning.
Jens raahauge
forMand
Folkeskolen er igen i sommer blevet reduceret til en politisk slagmark
Det er en kilde til kulturel rigdom, at vi kan komme ind under huden på hinandens kultur-
produkter uden oversættere som mellemled.
En af mine største oplevelser som teenager var nogle sygedage i selskab med Knut
Hamsuns Pan. Jeg var grebet straks fra indledningen om ”Nordlandssommerens evige dag”,
der mindede mig om barndommens oplevelse med Selma Lagerlöfs Niels Holgersen, der
foregår i de ”evige snetinders overjordiske rige”. Sammenhængen mellem sproget og stedet
er meget vanskelig at få med i en oversættelse.
For slet ikke at tale om de vidunderlige svenske viser, ”Fridas visor”, sunget af Evert Taube,
og Bellmann, sunget af Cornelis Vreeswijk. Frygteligt at høre og læse dem i engelsk oversæt-
telse! Vi har vokaler i modsætning til englænderne. Lyt til et nordisk sangkor, og nyd de farver
og klange, som vokalerne skaber. Især færingerne boltrer sig i vokaler og diftonger, som gør
færøsk korsang særligt farverig.
Selv dansk er et smukt sprog – kan i hvert fald være det. Jeg elsker Grønnegårdsteatrets
friluftsforestillinger, ikke mindst fordi skuespillerne er nødt til at tale højt og klart. Joy Marie
Frederiksen, Ann Eleonora Jørgensen, Sonja Richter og mange andre. Til gengæld lider jeg,
når jeg ser de prisbelønnede nye danske film og tv-serier. Kunne de ikke også blive tekstet for
danskere!
Jeg har en bøn til Dansk Sprognævn: Kunne det dog ikke øve lidt sprogrøgt i stedet for
blot at registrere forbistringerne!
Forleden blev jeg i tvivl om, hvorvidt det hedder ”smalhals” eller ”smalhans”. Jeg slog det
op i Sprognævnets Retskrivningsordbog og blev irriteret, da der blot stod ”smalhans eller
smalhals”. Øv! Det bliver ingen jo klogere af. Hvorfor dog ikke fortælle, hvad der er det
korrekte, i stedet for blot at løbe efter, hvad folk siger og misforstår! – Heldigvis havde jeg
også en gammel dansk-fransk ordbog, hvoraf det fremgik, at det hedder ”smalhans”. Men
kan det virkelig passe, at man skal gemme en gammel dansk ordbog for at få besked om det
danske sprog!
dansk sMalhans
af bertel haarder,delegationsleder, nordisk råd
KLUMMEN
Det nordiske sprogfællesskab MÅ ikke forsvinde. Det er krumtappen i det nordiske samarbejde. Det giver os en sproglig og kulturel hjem-mebase på 25 mio. indbyggere. Det knytter erhvervsfolk, litterater, organisationer og politikere sammen til gensidig fordel og inspiration.
16 17DANSK 1 –– 2012DIN FORENING
Forfatteren Helle Helle er årets modtager af Dansklærer-foreningens pris, Tankestreg. Helle Helle bliver læst fra folkeskole til universitet, læserne holder af hendes tekster, og hendes sproglige jagt på det usagte gør det meningsfuldt at være underviser. Helle Helle ophæver den kunstige skelnen mellem sprog og litteratur – og det i øvrigt i en sådan grad at den påståede smalle sprognørd er blevet bestseller og har fået boghandlernes De Gyldne Laurbær.
Til lykke med De Gyldne Laurbær. Til lykke med Dansklærerforeningens Tankestreg.
Klik på Til dig der vil vide mere om på vores hjemmeside mit.dansklf.dk, og vælg det nordiske. Her finder du en beskrivelse af vores samarbejde i Nord-språk og link til undervisningsideer, opdaterede informationer om kurser, kampagner, støttemuligheder m.m.
Fagbladet Folkeskolen konstaterede i januar på baggrund af en meningsmåling at den obligatoriske litterære kanon af nogle lærere blev opfattet som et inspirationsoplæg. Det har ikke været Dansklærerforeningens vurdering, men vi er ekstra stolte af at kunne præsentere de to sidste bind i kanonserien i 2012. Bogen om Henrik Pontoppidan udkommer her i foråret, og den sidste om Grundtvig kommer til efteråret. Bøgerne er rigt illustrerede og indeholder masser af informationer og baggrundsstof til brug for den fortsatte undervisning i kanonlitteratur.
Mange lærerstuderende er allerede medlem af foreningen, og vi vil gerne have endnu flere der er fagligt involverede. Derfor holder vi i foråret oplæg på 8 læreruddannelsessteder rundt i landet. Oplæggenes titler er Dansklærer med varsomhed og vovemod, Muligheder med Dansklærerforeningens materialer og Evaluering i skolens ældste klasser. Vi håber dette kan inspirere til at flere gerne vil have besøg af repræsentanter for den faglige forening.
På mit.dansklf.dk kan du følge med i hvor Dansklærerforeningen er med i aktiviteter. Du kan læse om kurser, oplæg på konferencer og aktiviteter på de enkelte skoler. Måske er det lige i nærheden af dig. Du er altid meget velkommen.
Med god hjælp fra dansklærere rundt i landet har vi hele tiden fokus på at inspirere din undervisning. Der kommer løbende nye undervisningsforløb på mit.dansklf.dk. Se fx: Tim og piratmærket til 2. klasse, Web 2.0 og ældre litteratur til 8.-9. klasse, Elixir til 9.-10. klasse, Ord, Vitello og Verdens uartigste dreng til 2.-3. klasse og Mit lykkelige liv til 2.-3. klasse. Vi hører gerne din mening og modtager meget gerne nye ideer. Skriv til os på [email protected].
14.-15. marts kan du møde os i Roskilde, og 18.-19. april kan du møde os i Århus. Begge steder har vi en stand hvor vi præsenterer forlagets materialer og fortæller om foreningens mange aktiviteter. Vi deler standen med Systime og glæder os til at præsentere vores nye fælles tiltag. Tre af Dansklærerforenin-gens Forlags forfattere, Dy Plam-beck, Mette B. Westergaard og Lisa Marie Henderson, holder oplæg og præsenterer deres bøger og materialer på begge messer. Se programmet på skolemessen.dk.
vi pRiseR Helle Helle
vi har det nordiske på hjemmesiden hver dag
vi gør det inspirerende at undervise i kanonlitteratur
vi besøger læreruddannelsen
vi foRTælleR HvoR Du kan møDe os
vi producerer nye undervisningsforløb
vi deltager i skolemesserne
vinderne af skriv til avisen er fundet
dansklærerforeningens tankestreg går i år til helle helle
Foto
: Sac
ha M
aric
klik dig ind og læs mere
serien om kanonforfatterne er snart komplet
kontakt os hvis vi skal besøge dig
læs om vores aktiviteter på hjemmesiden
hent inspiration på hjemmesiden
Mød os i roskilde og Århus
To østjyske klasser, 7. B fra Strandskolen i Risskov og 8. A fra Skåde Skole i Højbjerg, har vundet årets Skriv til avisen-konkurren-ce. Deres aviser kan læses på mit.dansklf.dk under Nyheder 2012 – til inspiration for jer der planlægger at deltage i næste års konkurrence. Skriv til avisen har i øvrigt i 2011 for 20. gang fyldt uge 44 med projekt-undervisning for flere end en halv million skoleelever.
vi ønsker tillykke
Din forening præsenterer et udpluk af Dansk- lærerforeningens mange initiativer og
aktiviteter for grundskolelærere og lærerstuderende. Læs mere på mit.dansklf.dk.
forårets bogpakke er lige om hjørnet
Alle der har bestilt en eller flere af udgivelserne fra forårets bogpakke fra Dansklærerforeningens Forlag, kan godt glæde sig. Bøgerne udsendes midt i april, og der er rigtig meget godt at hente til inspiration for undervisningen nu og i det kommende skoleår. Indskolingslærerne kan glæde sig til Stjerneskud, et helt nyt skrive-stave-læse-materiale til 1.-3. klasse, mellemtrinslæ-rerne får bl.a. input til formidling af børne- og ungdomslitteratur i udgivelsen Børnelitteratur i skolebiblioteket, udskolingslærerne kan se frem til udgivelsen @ltid online med gode praksis- eksempler til undervisning med de digitale medier, og endelig er udgivelsen Skrivning i alle fag en gave til det skriftlige ar- bejde i ungdomsuddannelserne.
Læs om alle de nye udgivelser på mit.dansklf.dk, og husk at du altid som medlem kan købe et eksemplar med rabat!
vi HaR 17 nye uDgivelseR på vej
18 19DANSK 1 –– 2012 spRogpiloTeRnes lanDvinDingeRspRogpiloTeRnes lanDvinDingeR
Sprogpiloternes landvindingerNordisk sprog og kultur sættes på skemaet
Hvad vil det sige at give eleverne adgang til de skandinaviske
sprog og det nordiske kulturfællesskab, og hvordan kan man
gribe dette an i danskfaget? Et nordisk efteruddannelsespro-
jekt med betegnelsen Nordiske sprogpiloter giver et godt svar
på denne udfordring. Projektet blev igangsat i 2007 og kører
fortsat med støtte fra Nordisk Ministerråd, Nordisk Kulturfond
og De nordiske perler.
Sprogpilotprojektets idé og baggrund er beskrevet mange
steder, bl.a. i DANSK 4/2008 og på sprogpiloternes hjemme-
side, sprogpiloter.dk. Denne artikels formål er derfor ikke
at give en grundig præsentation af selve projektet, men der-
imod at give et indblik i den nabosprogsdidaktik, der er blevet
videreudviklet under projektet, og som kan inspirere andre
lærere, når de skal tilrettelægge undervisning, der letter den
unge generations adgang til det nordiske sprog og kulturfæl-
lesskab.
Sprogpilotprojektet er i sin nuværende form rettet mod
grundskolelærere, men der er stor interesse for på sigt at
udvide projektet, så der også udvikles kurser rettet specifikt
mod gymnasielærere.
nabosprogsundervisningens didaktik
Sprogpiloterne har alle gennemført en uges intensivt internat-
kursus – ikke med det helt samme program, men med en
række gennemgående temaer og en fast kerne af undervisere,
bl.a. denne artikels forfatter. Omdrejningspunktet for kurserne
er didaktik – hvad, hvorfor, hvordan og hvornår nordisk? I
forlængelse af kurserne og som optakt til de konferencer, der
afholdes ca. hvert andet år for alle uddannede piloter, bliver
der arbejdet med at udvikle undervisning i det nordiske, og i
det fællesskab mellem nordiske lærere opstår og udvikles ideer
til nyt stof og nye måder at gribe det nordiske an på. Det
særlige ved dette projekt er, at det er lykkedes at etablere et
velfungerende netværk af undervisere, som er optaget af det
nordiske, og som på tværs af de nordiske lande arbejder med
at udforske og nytænke undervisningen i og på nordisk.
Som projektleder og gennemgående underviser på alle
kurser har jeg fået et godt indblik i, hvad der fungerer, og jeg
har løbende justeret konceptet i forhold til, hvad lærerne har
givet udtryk for at have behov for i deres arbejde med at
undervise i og med det nordiske. Arbejdet med de blandede
hold af lærere fra hele Norden har endvidere givet mig en
særlig mulighed for at studere og reflektere over, hvad det er
for sproglige og kulturelle udfordringer, der er på spil, når folk
fra de nordiske lande kommunikerer med hinanden på hvert
deres skandinaviske sprog. Der er selvfølgelig stor forskel på,
om man kommunikerer på sit modersmål eller på et skandina-
visk sprog, som man har lært som fremmedsprog. I denne
artikel vil jeg koncentrere mig om at indkredse de strategier,
der tages i anvendelse, når skandinavisk talende kommunike-
rer gennem hvert deres modersmål.
undervisning i og på nordisk
Mange undervisere har i årenes løb fortalt, at de ikke føler
sig kvalificeret til at undervise i norsk og svensk, og at de er
usikre på, hvad det egentlig er, de skal gribe fat i. Ofte bliver
undervisningen derfor undervisning i nabolandets litteratur,
hvor det, der gør det til nabosprogsundervisning, er, at
teksterne bliver læst på originalsproget. At læse tekster på
svensk eller norsk er selvfølgelig en god idé, men det er ikke
ligegyldigt, hvordan arbejdet med teksterne gribes an, og hvad
målet med undervisningen er, og det er langtfra tilstrækkeligt
kun at arbejde med tekster på skrift.
Det giver ikke mening at arbejde med teksterne, som var
AF LIS MADSEN, PROJEKTLEDER FOR SPROGPILOTERNE
der tale om danske tekster, heller ikke selv om de er forsynet
med en ordliste, for det forudsætter, at eleverne allerede er
kompetente på nabosprog – og at de selv er klar over, at de
har nabosprogskompetence, men det er sjældent tilfældet.
Tekstarbejdet må (også) fokusere på det sproglige, og teksterne
må vælges, så de ikke er for vanskelige. Hvis arbejdet skal
glide lettere, er det en fordel at finde tekster, som appellerer
til eleverne, og som de derfor har en ægte nysgerrighed efter
at forstå.
Hvis målet med nabosprogsundervisning er at udvikle
receptive kompetencer i forhold til at forstå talt og skrevet
nabosprog, må der arbejdes med såvel talt som skrevet sprog,
og der må fokuseres på, hvordan forståelse etableres. Eleverne
må igennem undervisningen erfare, at de har sproglige kom-
petencer på nabosprog, og at disse kompetencer meget
hurtigt og let kan udvikles betragteligt. Når der undervises
med svenske og norske tekster og andet materiale, må der
derfor undervises i nabosprog, ikke i grammatik og gloser,
men med fokus på, hvad det er for udfordringer, der er med
forståelsen, når der tales og skrives henholdsvis norsk og
svensk.
Nabosprogsundervisning har både fælles træk med
modersmålsundervisningen og fremmedsprogsundervisningen,
men det giver ikke mening at reducere den til hverken det ene
eller det andet; den har – vil jeg hævde – krav på sin særlige
didaktik. Men det betyder selvfølgelig ikke, at den ikke kan
låne fra fx fremmedsprogsdidaktikken. Det interessante er
imidlertid i denne sammenhæng at fokusere på det særlige
ved nabosprogsundervisningen.
Det, det først og fremmest handler om, er at vænne øje og
øre til nabosprogets særlige staveformer – og for svensks
vedkommende et par bogstavvarianter – og ikke mindst til
udtaleforskellene. Undervisningen må derfor tilrettelægges,
så eleverne får lejlighed til at opdage de sproglige ligheder
og forskelle, både ved komparative iagttagelser af skrevet
sprog og ved at lytte sig til udtaleforskelle mellem dansk og
nabosproget. Komparativ sprogiagttagelse bør efter min
mening være helt central i nabosprogsundervisningen. Den
store lighed mellem de skandinaviske sprog gør, at nabo-
sproget er transparent forstået på den måde, at man umid-
delbart forstår det meste – man kan så at sige ”se igennem”
det og afkode det meste af betydningen, og det giver nogle
helt særlige pædagogiske muligheder for at få indblik i, hvad
sprog er, og hvad relationen mellem de forskellige konkrete
sprog er. At sammenligne en svensk grundtekst med flere
danske oversættelser giver fx et godt udgangspunkt for at
forstå, hvad der er på spil, når man oversætter fra et sprog til
et andet, og det giver indblik i, at der ikke eksisterer et en til
en-forhold mellem sprog – heller ikke mellem nært beslæg-
tede sprog.
kommunikative strategier
At arbejde med udvikling af kommunikativ kompetence er et
godt afsæt for undervisning i nabosprog. Når vi kommunikerer
fakta om sprogpiloterne:
• Sprogpilotprojektetblevstarteti2007.
• Etefteruddannelsesprojektforgrundskolelærere/
praktikvejledere i Norden
• Tildatoer107nordiskelærereblevetefterud-
dannet på 1 uges internatkurser til at kunne
varetage undervisning i nordiske sprog og nordisk
kultur
• Etudviklingsprojektmedfokuspåudviklingaf
nabosprogsundervisning/undervisning i nordiske
sprog og nordisk kultur
• Derarrangeresetkursus(fornyepiloter)elleren
konference (for alle tidligere uddannede piloter)
pr. år
• Projektleder(denneartikelsforfatter)harmod-
taget EU´s sprogpris for projektet i 2009
”komparativ sprog- iagttagelse bør efter
min mening være helt central i nabosprogs-
undervisningen.”
20 21DANSK 1 –– 2012 nyT om DanskfageTspRogpiloTeRnes lanDvinDingeR
på tværs af de nordiske lande, tager vi et sæt af forskellige
kommunikative strategier i anvendelse. Det er bl.a. disse
strategier, der skal udnyttes, fokuseres og udvikles i nabo-
sprogsundervisningen. På sprogpilotkurserne arbejder lærerne
i tværnationale grupper med konkrete opgaver, hvor de ty-
pisk skal løse en faglig opgave eller undersøge eller udvikle
en undervisningsidé ud fra et teoretisk oplæg om fx nordiske
sprog. Kurserne har vist sig at fungere som et fint laborato-
rium, hvor vi har kunnet træde tilbage og iagttage og reflek-
tere over, hvad det er, vi gør, når vi forsøger at forstå hinan-
den. Som en udløber af det har vi på kurset i 2011 optaget
deltagernes gruppediskussioner for at indfange de valgte
strategier. Jeg har forsøgt at beskrive og kategorisere de vig-
tigste af de strategier, som lærerne tog i anvendelse i deres
indbyrdes kommunikation, og som tydeligt understøttede
forståelsen, og jeg mener, at disse strategier er et godt ud-
gangspunkt for at arbejde med elevernes nabosprogsfor-
ståelse. De vigtigste strategier er:
• Atværeopmærksompåselvekommunikationenog
den andens forståelse, fx ved at stille spørgsmål til
forståelsen
• Atlytte–aktivlytningogfokuseretlytningefterligheder
og forskelle er helt central for den gensidige forståelse
• At”knækkelydkoden”iforholdtilnabosprogeneslyde
og ”oversætte” dem til kendte lyde
• Atværeopmærksompåkontekstenfordetenkelte
udsagn/den vanskelige glose – at arbejde med strategisk
lytning og skift mellem fokus på helhed og del er vigtigt
• Atudtalesitegetsprogtydeligt–opmærksomhedpå
egen udtale og egen brug af gloser er en nødvendighed
(tale tydeligt og langsomt)
• Atgentagevanskeligegloseroggerneomskrivemed
andre alternativer – og i det hele taget at metakom-
munikere om forståelsen
• Atanvendestøtteframodpartenssprog,fxsvenskegloser,
hvis man er dansk, eller gloser fra andre sprog, fx ”lån” af
en engelsk glose, hvis forståelsen glipper (men uden at slå
over i engelsk)
• Athaveetvistkendskabtilvigtigesærgloser
(centrale gloser, der er helt forskellige fra ens eget sprog)
• Athavekendskabtilbegrebet”falskevenner”ogde
vigtigste af dem, fx betydningen af rolig på dansk og
svensk
• Athavekendskabtilvigtigeudtaleforskelle,fxcentrale
vokal- og konsonantlyde på nabosprogene
• Atværeopmærksompåsyntaktiskelighedermellem
sprogene – det gør det lettere at ”gætte” vanskelige
gloser
Listen ovenfor er langtfra udtømmende, men den indkredser,
hvad der kan lette forståelsen, og hvad det dermed giver god
mening at fokusere på i nabosprogsundervisningen, hvis målet
er at styrke kommunikationen med de nordiske naboer. De
nævnte strategier udspringer alle af de sproglige udfordringer,
men de må naturligvis suppleres med en viden om, at der også
er kulturforskelle på spil, når vi kommunikerer over de nordiske
grænser, selv om vi på mange måder ligner hinanden i Norden.
Det er derfor vigtigt at supplere de sproglige strategier med en
opmærksomhed på, at vi anvender egne kulturelle skemaer,
når vi forsøger at forstå modparten, og at disse skemaer ikke
i alle tilfælde er tilstrækkelige – og at de i nogle tilfælde endda
kan forhindre eller forstyrre forståelse.
At have nabosprogskompetence indebærer, at man lyn-
hurtigt kan justere sit øre og sit øje, så det fremmede ikke
fremtræder som fremmed, men som en variant af det kendte.
Efter 1 uges internatkursus har sprogpiloterne erfaret, at det
er det, det handler om. Vores optagelser af gruppesamtalerne
gennem kurset viser, at der kun skal ganske få dages under-
visning og samvær til for at udvide nabosprogsforståelsen
markant.
”undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kultur-
fællesskab”
Fælles Mål 2009 – dansk, faghæfte 1. Ministeriet
for børn og undervisning
nordspråk fylder 40 år i 2012
nordisk språksamarbeid
Det nordiske har stået på dagsordenen i skoleverdenen i
mange år, og Nordspråk har spillet og spiller stadig en helt
central rolle i forhold til at tage temperaturen på, hvad der
foregår på den litterære og kulturelle scene i Norden, ligesom
Nordspråk har været med til at sikre, at undervisningen i det
nordiske stof hele tiden opdateres og får ny inspiration. I år
fylder Nordspråk 40 år. Det er flot, at en forening, der bygger
på frivilligt arbejde, og som har måttet søge støtte fra år til år,
har overlevet så længe.
Nordspråk er en sammenslutning af nordiske foreninger
for undervisere i nordiske sprog som modersmål og fremmed-
sprog. I Nordspråks arbejdsgruppe sidder 1-2 medlemmer fra
hver forening, og mindst en gang om året mødes arbejdsgrup-
pen og planlægger det/de kommende års kurser og udgivelser.
De seneste år har de faglige foreningers tidsskriftredaktører
været en integreret del af Nordspråk, og samarbejdet har
betydet fælles nordiske temanumre og nordiske artikler i de
enkelte landes tidsskrifter. Nærværende nummer af DANSK
er et eksempel på samarbejdet.
Nordspråks primære formål er at arrangere efteruddannel-
seskurser om nordiske temaer. Et fast programpunkt er de
nordiske sommerkurser. Nordspråk udgiver også undervis-
ningsmaterialer til undervisning i nordiske sprog og nordisk
kultur. Nabosprogsdidaktik, der primært retter sig mod
lærerstuderende og uddannede lærere, en nordisk filmpakke
har givet lærere let adgang til at arbejde med relevante
nordiske spillefilm, og forskellige sproglige materialer har
givet dansklærerne i Island et godt afsæt for deres sprog-
undervisning.
Læs mere på nordsprak.dk. Nordspråk er en del af
et 3-årigt program, Nordisk Mål, og støttes af Nordisk
Ministerråd. Dansklærerforeningen er forvaltningsorgan for
Nordspråk og hjælper bl.a. med regnskaber og stiller sekre-
tærhjælp til rådighed.
Engelsk er et nyttig språk. Det er vårt viktigste redskap til å
kommunisere i en internasjonal sammenheng. Men språk er
mer enn formidling av et budskap. I Norden er vi særlig
oppmerksomme på språk som sentrale i identitetsdannelsen.
Å styrke språkforståelsen mellom dansk, norsk og svensk er
derfor et ledd i det å bygge en nordisk identitet, som styrker
det nordiske samarbeidet også på andre områder. I 2006
undertegnet regjeringene en deklarasjon om nordisk språk-
politikk, der de viktigste målene er å styrke språkfellesskapet
og gi alle nordboere allmenne kunnskaper om hva språk er.
Etableringen av Nordisk Sprogkoordination og den nordiske
språkkampanjen skal bidra til å sette fokus på det nordiske
perspektivet i språkundervisningen. Satsning på undervisning
og ordbøker speiler samfunnets syn på språkene de omhand-
ler. Med nye nettressurser for nabospråksundervisning og nye
nettordbøker tar vi det nordiske språkfellesskapet på alvor.
Se nordisksprogkoordination.org
Nyt om danskfaget fortæller om hvad der sker i danskfaget rundt om i landet. Kender du til et arrangement der finder sted efter 23. maj 2012, en udgivelse eller andet af interesse for dine kollegaer, så send os en
mail på [email protected].
Til lykke, grattis, onnea, gratulerer, til hamingju, gratulerar, til lukku
22 23DANSK 1 –– 2012
Artikelserien Din uddannelse tager pulsen på læreruddannelsen. Den sætter fokus på
danskfagets muligheder og udfordringer på uddannelsesinstitutionerne og på de nye tanker og tilgange der optager studerende og undervisere.
Læs mere på mit.dansklf.dk
på egne ben på Færøerne
Hvorfor valgte du Færøerne?”Det var egentlig en drøm som opstod mens jeg var på højskole. Her mødte jeg nogle færinger, og de inviterede mig. Da jeg så skulle finde et praktiksted, undersøgte jeg mulighederne, og det lykkedes at finde en skole at samarbejde med. Når man er i praktik uden for Dan-mark, refererer man til de internationale koordinatorer for læreruddannelsen, og man sørger selv for alle aftaler. Jeg var meget mere på egne ben end i de vanlige praktikordninger.”
Hvordan var skolen og danskundervisningen?”Skolen ligger som sagt i Klaksvik som er Færøernes næststørste by. Den hedder Skúlin við Ósánna og er en nybygget skole med to spor fra 0.-9. klasse. Jeg under-viste i en 7.- og en 8.-klasse. Jeg har afsluttet mit ene store linjefag, dansk2 – dansk i overbygningen, sidste år, så egentlig var der størst fokus på mine to andre linjefag, samfundsfag og kristendom, men dansk kom til at fylde meget, og det er jeg glad for.
Dansk har en lidt speciel rolle på Færøerne, og det er også i en brydningstid. Det betragtes som deres andet modersmål, og der undervises i det fra 3. klasse. Elev- erne er også til afgangsprøve i dansk – næsten som i Danmark. Dog er der ikke nogen prøve i læsning. Bryd- ningen består i den komplekse rolle som danskfaget har. Hvordan og i hvad skal der undervises, og hvor meget må det fylde? Skal det være et kommunikationsfag, eller skal det ligne danskfaget i Danmark med fokus på både sprog, litteratur og kommunikation? Må der fx foregå aktiviteter i dansk som ikke først er foregået eller også kan foregå i færøsk? Hvis vi fx ser på den nyere børne- og ungdomslitteratur, så kender de ikke rigtigt den lidt mere komplekse genre, og den er der jo mange muligheder med i danskfaget.
Det diskuteres også hvilken rolle dansk skal have i fremtiden. Eleverne har brug for dansk, mange af dem skal videreuddannes i Danmark, og meget litteratur – og tv – er på dansk, men i løsrivelsesdiskussionerne ser man anderledes på dette.
Kathrine Sofie Kranker er studerende på læreruddannelsen i Aalborg. Hun valgte at lægge sin praktik på 3. årgang i Klaksvik på Færøerne. Efter opholdet mødte DANSKredaktionen Kathrine til en samtale om det at undervise i dansk i en anden kontekst end den kendte.
Fagligt og pædagogisk oplevede jeg også at man på Færøerne er et andet sted. Eleverne er ikke så modne når de går i 8. klasse – de får lov at være børn noget længere. Tonen er ikke så fri som i Danmark, og når det fx gælder planlægning, så diskuterer lærerne på skolen lige for tiden hvordan de skal udforme og anvende årsplaner.”
Hvilke undervisningsforløb arbejdede du med i praktikken? ”Mit fokus var i begge klasser på sprog og på erindrin-ger. Jeg havde klart de bedste oplevelser i 7. klasse. De var meget åbne og engagerede. Vi arbejdede med forskellige former for sprog, slang, street language og ungdomssprog. Vi testede også vores sprogalder på www.dsn.dk. Læreren var dansker, men havde mange års erfaring som lærer på Færøerne, og hun kom til den erkendelse at hendes eget sprog var gået lidt i stå. Hun havde brug for at følge den sproglige udvikling i Dan- mark mere intensivt.
En sjov oplevelse var da vi arbejdede med raptekster. Eleverne var nærmest chokerede over at der kunne være tekster med bandeord i undervisningen, og da de selv skulle skrive raptekster, spurgte de forsigtigt om de så også godt måtte indeholde bandeord. Det ville nok ikke forekomme i den danske folkeskole.
For at lære eleverne at kende indledte jeg i begge klasser med at læse og skrive erindringer. Her brugte jeg Et hjem med gevær og Shawarmarama som Dansklærer-foreningen hjalp mig med at skaffe. Det var rigtig godt
at præsentere dem for den type litteratur. Vi skrev er- indringer – nogle magtede genren rigtigt godt, andre var ikke vilde med at skrive – og slet ikke på dansk. Vi arbejdede med oplæsning og udtale, vi dramatiserede og lavede paneldiskussioner, fx om sprog og etik i raptek-ster. Det var de rigtigt gode til. Desuden havde jeg meget stor glæde af materialer på nettet. Helt lavpraktisk var det jo begrænset hvad jeg kunne medbringe, men jeg mener også at det er oplagt at bruge internettet både direkte i undervisningen og som min egen inspiration.”
Hvordan skal du efterbehandle din praktik?”Lige nu er jeg i gang med mit professionsprojekt som i år har temaerne skole-hjem-samarbejde, klasseledelse og motivation. Med afsæt heri skal jeg beskrive og vurdere mine erfaringer og udfordringer i praktikken. Praktikken giver anledning til at overvejede hvor klar jeg er til at blive lærer. Jeg føler mig klædt godt på fagligt, men det didaktiske overblik er kun i sin vorden.”
Og du er medlem af Dansklærerforeningen?”Jeg har altid været medlem – altså lige fra jeg begyndte med faget på læreruddannelsen. Der er så meget god litteratur, og så er det skønt som studerende at følge med i DANSK. Jeg synes man skal være medlem af sin faglige forening. Det er jeg også i mine andre linjefag. Det er godt med denne kombination af inspiration, faglig viden, vejledning og gode ideer. Det lykkedes også at få min færøske praktiklærer meldt ind.”
”For at lære eleverne at kende indledte jeg
i begge klasser med at læse og skrive erindringer.”
Kathrine Kranker og 7. A på Skúlin við Ósánna
24 25DANSK 1 –– 2012
nabosprog er en gaVe – pak den ud!
”Jeg kan ikke se nogen som helst grund til at lade være med at inddrage norsk og svensk i skolens daglige undervisning. Så hvorfor er nabosprogene så nedpri-oriterede i danskundervisningen, ja, i undervisningen i det hele taget? ”Det spørgsmål stiller Bettina Dam Rüger til sig selv og os andre da vi ringer til hende for at gratulere med den pris hun har vundet i Nordisk Sprogkampagnes konkurrence for lærerstuderende i Norden. Prisen blev tildelt for bacheloropgaven Nabo-sprog som integreret element i udviklingen af senmo-derne identitet og entreprenørskab.
”Jeg er selv vokset op i et tosproget hjem og fik tidligt i folkeskolen en interesse for sprog. Jeg oplevede jo at jo mere jeg kendte til en samtalepartners moders-mål, desto bedre forstod jeg vedkommendes budskab og kultur. Jeg fik via fremmedsprogsundervisningen opbygget en metasproglig bevidsthed som jeg mener at alle børn og unge har krav på at opnå fordi de skal begå sig og handle i en verden hvor de i højere og højere grad vil komme i berøring med andre over hele kloden”, fortæller Bettina Rüger og fortsætter: ”Jeg har så valgt
at kaste blikket på nabosprogsundervisningen fordi det forekommer mig at være et oplagt sted at starte. De skandinaviske sprog er jo så nært beslægtede at man vil kunne opnå en kickstart af en metasproglig bevidsthed, både til gunst for sprogundervisningen i almindelighed og til gavn for elevernes indsigt i deres eget modersmål, dansk, i særdeleshed.”
”Men, men, men … jeg blev noget overrasket da jeg fandt ud af hvor lav status undervisningen i norsk og svensk har blandt dansklærerne. Jeg måtte spørge mig selv om det kunne skyldes dovenskab eller uvidenhed eller hvad ved jeg. Hvorfor så dansklærerne ikke de mange muligheder som for mig var helt evidente? Og når jeg så så på den nabosprogsundervisning som rent faktisk finder sted så er der nærmest tale om lavstatus som selvopfyldende profeti: Undervisningen i norsk og svensk sker isoleret fordi man skal, og ikke som noget integreret hvor tekster på disse sprog bidrager til en helhed”, forklarer Bettina Rüger.
”Så hvad skulle jeg gøre, opgive mit forehavende eller forsøge mig med at skitsere nogle konkrete under-
DANSK har talt med Bettina Dam Rüger der her fortæller om sit arbejde med at gøre inddragelse af nabosprogene både enkel og perspektivrig. På lærer-uddannelsen i Jelling skrev hun bache-loropgave om nabosprog – en opgave som sidenhen blev præmieret af Nordisk Sprogkampagne.
visningsmetoder der kunne vise andre de muligheder jeg så? Jeg valgte det sidste ud fra en opfattelse af at de skandinaviske sprogs nære indbyrdes slægtskab er en så stor gave til sprogundervisningen at det vil være nærmest kriminelt ikke at pakke den ud.”
”De tre konkrete sprogarbejder (som præsenteret her til højre, red.) skal selvfølgelig ses i sammenhæng med det oplagte i at have en nordisk venskabsklasse fordi sprog styrkes af autentisk kontakt, og i sammen-hæng med at norske og svenske tekster anvendes i dagligdagen i alle fag”, understreger Bettina Rüger.
På spørgsmålet om hvorvidt Bettina Rüger selv efterlever disse ambitioner nu hvor hun står i lærer- hverdagen, svarer Bettina: ”Der er ironisk nok sket det at jeg ikke underviser i dansk lige nu, men i fremmed-sprog. Men her kan jeg faktisk anvende mine erfaringer med de tre undervisningsmetoder. Men det er altså mere end oplagt at begynde i danskundervisningen, og hvis eleverne kan ane denne metasproglige bevidsthed, får de også større appetit på fremmedsprogene.”
www www www www
Bettina Dam Rügers bacheloropgave kan læses
på sprog-piloternes hjemmeside. Se linket på
mit.dansklf.dk (under tidsskrifter, DANSK 1/2012)
I sin bacheloropgave præsenterer Bettina Dam Rüger tre konkrete undervisningsforløb:• EnbogstavlegpåSmartboardhvoreleverne
eksperimenterer med at ”fordanske” en nordisk tekst, fx fra venskabsklassen, ved at udveksle bogstaver. Eleverne opnår dels en metasproglig bevidsthed i forhold til norsk og svensk og dels en øget indsigt i sprogregler i dansk retskrivning.
• Etsprogtræsomhængersynligtiklassen,oghvoreleverne deltager i vurderingen af skandinaviske ord de undrer sig over eller ser en sammenhæng i. Er det ældgamle arveord, låneord eller fremmed-ord? De forskellige kategorier præsenteres ved forskellige farver som sættes på træet. Eleverne opnår gennem dette arbejde en bevidsthed om at sprog ikke er naturbestemt, men kulturbestemt.
• Etsætkortmed”falskevenner”hvorelevernepræsenteres for ord som har samme skriftbilleder, men forskellige betydninger. Gennem dette arbejde opnår eleverne en skærpet bevidsthed om udvik-lingen i ords betydning.
Jag har sett en jättestor mås idag.
Den flög runt ned i hamnen.
Jag har sett en jättestor mås idag. Lars er en rar mann. Kranen på toalettet er i stykker.
Kranen på toalettet er i stykker.
Vi får vaske hender i kjøkkenet.
Lars er en rar mann.
Han går med bare føtterhele vinteren.
Lav dine egne folde-ud-kort med “falske venner”. Ordets rette betydning afsløres når lågen åbnes.
2726 DANSK 1 –– 2012 DeR eR Hjælp på vejDeR eR Hjælp på vej
der er hJælp på VeJ
”Vi må gå nye veje, udnytte at den teknologiske udvikling gør
det muligt at lade eleverne fra forskellige nordiske lande tale
med hinanden, arbejde sammen over lange afstande. Vi må
lade eleverne netværke så de lærer af sprog i brug.” Sådan
svarer sprogpiloten Thomas Henriksen, der er sprogleder for
Norden i Skolen hos Foreningen Nordens Forbund, på mit
spørgsmål om hvad der især kan bidrage til at styrke nabo-
sprogsundervisningen.
”Det er jo oplagt at en levende nordmand er mere
spændende for elever i 7. klasse end en af Ibsens tekster. Vi
må tænke ud over de ældre tekster og satse på relationer
mellem mennesker. Jeg har oplevet elever i 4. klasse blive så
opslugt af at arbejde sammen med jævnaldrende fra andre
nordiske lande at de glemte at de talte forskellige sprog”,
fortæller Thomas Henriksen.
Som jeg hører det, prioriterer du lytteforståelsen højt.
”Ja, men lytteforståelsen er væsentlig. Det er på det felt
eleverne klarest oplever at de er inddraget. Det er jo en del
af mundtlighedens natur. Men skriftsproget er sandelig også
vigtigt. Her kan vi jo arbejde med sprogets elementer helt ned
på ordniveau. Jeg bruger fx en trafiklysmetode hvor ordene i
en tekst farves grønne, gule eller røde alt efter om de betyder
og staves ens, betyder det samme men staves forskelligt eller
ikke findes på ens eget sprog. De fleste tekster bliver meget
gule.
På den og lignende måder får elever ikke bare en
forståelse for nabosprogene, men måske især for hvad deres
eget sprog er.”
Når nu det lyder så oplagt, hvorfor er det så ikke almindelig
praksis i skolerne allerede?
”Jamen hvor kan lærerne gå hen lige nu og finde noget der er
nemt at gå til når man skal planlægge en kvalitativ undervis-
ning? Der findes da mange nordiske links. Men de linker tit til
hinanden – og de peger tit på stof til enkeltlektioner og ikke til
integrerede forløb.
Men der findes da fine tilbud, fx Norden i bio. Her kan
man fx tekste filmen så man på en gang hører og læser et
nabosprog. Men det kan være uoverskueligt at finde de gode
tilbud i linkvrimlen. Og hvis man skal ændre praksis fra
one-to-many-modellen til netværksmodellen som inddrager
eleverne, så må det være nemt at finde frem til stoffet.”
Og det har du og Norden i Skolen tænkt jer at gøre noget ved
– i en grad så I har modtager en pris fra Nordisk Sprogkampagne.
”Ja, vi vil lave en portal, nordeniskolen.org, som gør det
muligt at finde det man har brug for, ved at gå ét sted hen.
Det bliver gratis, og derfor har vi nogle forhandlinger med
dem der er kommercielle. De skal jo tjene penge på deres
I en samtale med Jens Raahauge fortæller projektleder Thomas Henriksen om det levende nordiske og røber at portalen der skal gøre det nemmere at planlægge undervisningen med nabosprog, er på vej.
Svensk tekstuddrag fra filmen Elixir. Teksten er markeret i farver ud fra trafiklysmetoden. Grønt markerer sammenfald mellem
svensk og dansk. Gul markerer anderledes stavemåde end dansk. Rød markerer at ordet er forskelligt fra dansk.
Först trodde den fete chilenaren att den var från hans mormor i Chile. Men frimärket var från Sverige. Nån från Sverige hade skickat den. Först vågade han inte prova. Det kunde ju vara gift eller knark. Ändå kunde inte fetarslet låta bli att dricka av läsken. Typiskt chilenare. De är så jävla korka-de. Kommer dina ögon alltid att vara så? Det kan jag inte svara på.
AF JENS RAAHAUGE, FORMAND FOR DANSKLæRERFORENINGENS FOLKESKOLESEKTIONILLUSTRATIONER: THOMAS HENRIKSEN
”… en levende nordmand er mere spændende for elever i 7. klasse end en af ibsens tekster.”
produkter og har altså en anden dagsorden end os der har
fået projektmidler. Men vi skal nok finde en løsning.”
Og hvor mange år skal vi så vente på at den idealistiske snak
bliver til brugbart værktøj for lærerne?
”Vi forventer at gå i luften før 1. august med henblik på forsøg
og afpudsning, så vi har projektet helt klar til efteråret.”
Hvilket årstal?
”2012! Vi er allerede ret langt.”
Super. Vi glæder os. Når det lykkes, er der grund til at ønske
både jer og lærerne tillykke med den pris I har modtaget fra
Nordisk Sprogkampagne.
28 29DANSK 1 –– 2012pæDagogisk fRikvaRTeR
Citatgaden i oslo
– henrik ibsens ord på karl Johan
”Vi har i hovedsak tre kilder til ordtak i norsk språk: Bibelen, folkediktningen og
Henrik Ibsen. I dagligspråket gjør vi bruk av formuleringer som få vet stammer
fra vår verdensberømte dramatiker og ordkunstners hånd.”
Sådan indledes præsentationen af 69 citater fra forskellige værker af den norske
forfatter og dramatiker Henrik Ibsen (1828-1906). Citaterne er formet i gyldne
stålbogstaver og nedlagt i fortovet på Oslos hovedgade Karl Johans Gata, og går
man som Ibsen gjorde hver eneste formiddag, vejen fra hans tidligere hjem (i dag
Ibsenmuseet) til den agtværdige Grand Cafe i Kristiania, eller Oslo som vi kender
byen som i dag, så kan man fornøje sig med at læse og tænke over den gamle
forfatters vise ord hvoraf et lyder: ”Livet har lært mig ikke at tro på talemåder.”
”De utvalgte sitatene i helleleggingen er foreslått av folk flest, og rommer tankevek-
kende og provoserende utsagn fra drama, dikt, taler og brev. De reiser også spørsmål
om allmennmenneskelige problem, identitet og talemåter.”
Ideen med at øge kendskabet til en forfatter ud fra særlige citater er ikke specielt
norsk, men det gør den ikke ringere. Man kan anvende citaterne på mange måder: til
egen fornøjelse og eftertænksomhed eller til diskussion med andre. Man kan også
vælge det bedste eller mest mystiske citat, eller man kan tage ideen og bruge den i
arbejdet med andre forfattere, fx fra dansk litteraturs kanon.
En af de hjemmesider der er knyttet til citatgaden, giver mulighed for at udvælge og
begrunde yndlingscitatet. En ubekræftet statistik peger på ”Det, som du er, vær fuldt
og helt, og ikke stykkevis og delt” som det nordmændene synes allerbedst om.
Læs mere om Henrik Ibsen, citaterne og citatgaden på
www.norskfolkemuseum.no/Tilknyttede-Enheter/Ibsenmuseet
last ikke tiden.
havde tiden været større, så var du bleven mindre.
ibsen-citat på karl Johan
FOTO: CARL STØRMER (IBSEN PÅ VANDRING), ERIK EDVARDSEN
ibsen på vandring
ibsen-citat på karl Johan
ibsen-citat på karl Johan
30 31DANSK 1 –– 2012någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien
Några ord om språkförståelse i Skandinavien I Sverige, Norge och Danmark har det under de senare årtiondena skett en allt större både globalisering och internationalisering i de tre skandinaviska länderna, och detta verkar ha skett på bekostnad av det skandinaviska.
Den anglosaxiska populärkulturen har en stor dragningskraft
på dagens ungdom, och de skandinaviska barnen har engelska
på schemat från tidiga år. Sådana tydliga tendenser i sam-
hällsutvecklingen får konsekvenser även för grannspråksför-
ståelsen, i denna artikel definierat som svenskars förståelse av
danska och norska, danskars förståelse av svenska och norska
och norrmäns förståelse av danska och svenska.
Redan nu behöver begreppet (språk)förståelse kommente-
ras. I artikeln avses i första hand perception av talat och skrivet
språk utan möjlighet att delta i ett samtal, ställa följdfrågor
eller tillsammans med andra gemensamt resonera sig fram till
förståelse av ett innehåll. Testpersonerna arbetade följaktligen
på egen hand och skulle efter att ha lyssnat eller läst besvara
frågor som rörde både ordförråd och innehåll. Upplägget
valdes dels för att resultaten skulle kunna jämföras med tidi-
gare så kallade språkförståelsetester i Skandinavien, dels för
att undersökningen skulle vara kvantitativ.
I denna artikel fokuseras resultaten från några olika
undersökningar om språkförståelse, som rör dels grann-
språksundervisning i de tre skandinaviska länderna, dels olika
aspekter av förhållandet mellan kunskaper i svenska, danska
respektive norska och grannspråksförståelse. Utgångspunkten
är den stora, kvantitativa undersökningen Internordisk språk-
förståelse i en tid med ökad internationalisering där resultaten
efter hand fördjupats och kompletterats med andra undersök-
ningar. Alla fakta i artikeln är, om inte annat anges, hämtade
från Delsing & Lundin (2005), Lundin & Zola Christensen
(2001, 2007) eller Lundin (2005a, 2005b, 2006).
några generella resultat
Den kvantitativa undersökningen i projektet Internordisk
språkförståelse i en tid med ökad internationalisering är den
första stora undersökningen av interskandinavisk språkförstå-
else på 30 år. Initiativ till projektet togs av Nordiska kulturfon-
den, bland annat mot bakgrund av det allmänna intrycket att
grannspråksförståelsen försämrats under den tidsperiod som
gått sedan Øivind Maurud (1976) genomförde sin undersök-
ning om skandinavisk språkförståelse men att det inte fanns
några belägg för ett sådant antagande.
I projektet undersökte vi ungdomars förståelse av de tre
skandinaviska språken danska, norska och svenska. Projektet
hade flera syften, och tre av dem berörs i denna artikel. Ett
första syfte var att mäta den faktiska grannspråksförståelsen
bland unga språkbrukare i Skandinavien. Här avses följaktligen
hur duktiga svenskar är på att förstå norska och danska och
vice versa.1 Ett andra syfte var att mäta grannspråksförståelsen
bland dem som har något av de tre stora skandinaviska
språken som andraspråk och följaktligen ett annat språk som
sitt förstaspråk. Som en följd av den tydliga internationaliserin-
gen de senaste årtiondena var ett tredje syfte att undersöka
hur väl skandinaverna förstår engelska jämfört med hur väl de
förstår grannspråken.
AF KATARINA LUNDIN, DOCENT I NORDISKE SPROG OG LEKTOR I SVENSK VED MALMö HöGSKOLA
Av metodiska och praktiska skäl valde vi gymnasister som
testpersoner i undersökningen. Ett skäl var att vi genom
att välja gymnasister relativt enkelt fick tillgång till många
testpersoner per undersökningstillfälle, ett annat att gymnasi-
ster rent åldersmässigt är en homogen grupp och ett tredje att
gymnasister som grupp kan betraktas som representativa för
den yngre delen av befolkningen i Skandinavien och övriga
Norden. Testpersonerna är relativt jämnt fördelade över
teoretisk och praktiskt inriktade gymnasieutbildningar. Totalt
deltog drygt 1500 testpersoner i undersökningen. Av dessa
har ca 25 % något annat språk än danska, norska respektive
svenska som förstaspråk.
I de tre skandinaviska länderna valde vi respektive huv-
udstad – Köpenhamn, Stockholm, Oslo – som undersök-
ningsort. Eftersom det är rimligt att anta att gymnasisterna i
de tre skandinaviska huvudstäderna inte har samma möjlig-
heter till kontakter med grannländer, grannspråk och
grannspråkstalare valdes ytterligare en stad ut i respektive
land: Århus i Danmark, Malmö i Sverige och Bergen i Norge.
Det framgår tydligt att norrmännen presterar betydligt
bättre än danskar och svenskar på testet och klarar svenska
och danska i princip lika bra. Det är också tydligt att svenskar-
na är duktigare än danskarna på att förstå grannspråk. Även
i Mauruds (1976) undersökning presterade norrmännen
betydligt bättre än svenskar och danskar. Att norrmännen är
bättre än andra skandinaver på att förstå de övriga skandinavi-
ska språken är kan troligen åtminstone delvis förklaras av att
norskan har ordförrådet gemensamt med danskan och uttalet
gemensamt med svenskan. Detta placerar norrmännen i en
särställning gentemot de andra skandinaverna. Ytterligare en
trolig förklaring till norrmännens försteg är att de är mer vana
vid olika språkvarianter genom bokmål och nynorsk. Båda
dessa förklaringar är inomspråkliga. Norrmännens försteg kan
möjligen också förklaras genom utomspråkliga faktorer;
norrmännens intresse för Sverige och svensk fin- och popu-
lärkultur verkar vara större än svenskarnas för Norge etc.
Jämfört med Mauruds (1976) undersökning har däremot
danskarna och svenskarna bytt plats eftersom danskarna enligt
Maurud förstod grannspråken bättre än svenskarna och det
nu är tvärtom. Man kan dock inte säga att svenskarna har
blivit bättre än danskarna på grannspråksförståelse – såväl
svenskar som danskar har blivit sämre på grannspråksförstå-
else, både totalt sett och jämfört med norrmännen, men
svenskarna har försämrats i något mindre utsträckning än
danskarna. Att svenskarnas resultat är bättre än danskarnas
kan delvis förklaras med att testpersonerna i Malmö preste-
rade bra på dansktestet. Malmö var inte med i Mauruds
undersökning, och om testpersonerna i Malmö räknas bort
från svenskarnas resultat blir svenskarnas och danskarnas
grannspråksförståelse i princip i paritet med varandra.
Om man jämför resultatet på grannspråkstestet med
resultatet på engelsktestet visar det sig att alla testpersoner
uppnår ett bättre resultat på engelskundersökningen än
grannspråksundersökningen. Till skillnad från testpersonernas
grannspråkskunskaper är deras engelskkunskaper goda. Detta
är kanske heller inte ett resultat att förundra sig över – gym-
nasister i Skandinavien har studerat engelska under många år
och börjar ofta mycket tidigt. Danskarna har ett klart sämre
resultat på engelsktestet än svenskar och norrmän.
Den kvantitativa undersökningen Internordisk språkförstå-
else i en tid med ökad internationalisering fokuserade endast
språkförståelse i en testsituation där gymnasisterna inte hade
möjlighet att ställa följdfrågor eller föra dialog. Resultaten från
undersökningen säger med andra ord långt ifrån allt om hur
kommunikation mellan skandinaver ser ut och fungerar och
hur förståelsen då kommuniceras. I verklig kommunikation
krävs givetvis att man både förstår och gör sig förstådd. Den
skandinaviska språkgemenskapen – som är internationellt
omskriven som ett område där alla kan tala sitt eget språk och
bli förstådda av invånarna i grannländerna – bygger på att vi
talar vårt modersmål och att vi försöker förstå ett delvis
främmande språk.
En kvalitativ uppföljande och kompletterande undersök-
ning av autentisk kommunikation mellan danska och svenska
”... svenskarna är duktigare än danskarna på
att förstå grannspråk.”
32 33DANSK 1 –– 2012 någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinaviennågRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien
lärarstudenter ger andra olika, intressanta resultat (Lundin
& Zola Christensen 2007). Ett alldeles givet resultat är att
kommunikation handlar om så mycket mer än vad som kun-
nat testas i den kvantitativa undersökningen – kommunikation
som förståelse av helhet istället för kommunikation som för-
ståelse av ord, satser eller fragment av innehåll är vitt skilda
ting. Ett annat tydligt resultat var att testpersonerna i de
efterföljande intervjuerna uppgav att de upplevt kommuni-
kationen som lyckad. Detta är intressant mot bakgrund av
att flera av samtalen med nödvändighet måste beskrivas
som hackiga eftersom samtalsdeltagarna hade uppbenbara
svårigheter att förstå sina grannspråkstalande samtalspart-
ners. En kvalitativ undersökning av reell språkförståelse visar
följaktligen inte samma resultat som den kvantitativa under-
sökningen, eller kanske snarare den visar andra resultat.
grannspråken i skolan
I följande avsnitt vill jag lyfta fram tre aspekter som rör na-
tionalspråket i förhållande till de skandinaviska grannspråken.
Det handlar om grannspråksundervisning och om förhållandet
mellan kunskaper i och om nationalspråket och kunskaper i
grannspråken. Begreppet ”nationalspråk” definieras här som
det språk som är just nationalspråk i respektive skandinaviskt
land, alltså svenska i Sverige, norska i Norge och danska i
Danmark.
I den omfattande kvantitativa undersökningen var vi intres-
serade av om testpersonerna fått någon form av undervisning
i grannspråk(en) under sin sammanlagda skoltid. Gymnasi-
sterna fick välja mellan alternativen ”ja”, ”nej” och ”bara
lite”. Kategorin ”bara lite” kan uppfattas som vag och vid,
men de som valde det svarsalternativet ombads specificera sitt
svar genom att ange vilken typ av undervisning de fått, när
det fått den och vad den innehållit. Endast 4,5 % av testper-
sonerna svarade att de fått någon form av grannspråksunder-
visning under de år de gått i skolan. Hela 52,3 % svarar ”nej”
och 43,2 % svarar ”bara lite”. Enligt föreliggande läroplaner
borde gymnasisterna ha fått någon form av grannspråksun-
dervisning under sina skolår. Skillnaderna i erbjuden grann-
språksundervisning mellan de skandinaviska länderna kan
troligen till viss del förklaras med utbildningssystemen i res-
pektive länder. Exempelvis kan en blivande svensklärare få sin
examen i svenska från lärarutbildning eller fristående utan
att ha fått någon grannspråksundervisning över huvud taget.
Det står också klart att testpersonerna i Norge och
Danmark fått betydligt mer grannspråksundervisning i de båda
språken än testpersonerna i Sverige. Undantaget i Sverige är
gymnasisterna i Malmö som har fått undervisning i danska i
samma utsträckning som danskarna och norrmännen fått i de
båda andra grannspråken. Att man satsar på danska i Malmö
är rimligt eftersom Danmark är en potentiell framtida
arbetsmarknad. Det är troligt att detta också påverkar
svensklärarnas intresse att undervisa i och om danska språket.
När de testpersoner som fått grannspråksundervisning
specificerar vad denna undervisning innehållit ger de en
entydig bild: det handlade i princip genomgående och ute-
slutande om läsning av texter på det aktuella grannspråket.
Detta öppnar för diskussion.
För det första tycks det sällan vara läsningen som är det
stora problemet när det gäller de skandinaviska språken.
Undersökningsresultaten visar entydigt att skrift är avsevärt
enklare än tal när det gäller att förstå grannspråk. Skriven
danska och skriven norska har likheter på alla språkliga plan,
även om nynorskan avviker mer från danskan än vad bokmål
gör. Även när svenskar och svenska inkluderas är den inter-
skandinaviska språkförståelsen relativt oproblematisk när det
gäller skrivet språk. Man kan alltså konstatera att det testper-
sonerna får undervisning i samtidigt är det de har lättast för
– egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första
hand borde få undervisning i.
För det andra kan man möjligen anta att lärarnas fokus
på läsning beror på att de själva inte behärskar grannspråken
eller har fått någon undervisning i grannspråk i någon större
utsträckning. I så fall är det betydligt enklare att tillsammans
med eleverna läsa en skriven text – som kanske också finns i
översättning till det egna språket – än att ge sig i kast med
diskussioner om och förståelse av talspråk eller talat språk.
Ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt
samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska
testresultatet. Detta positiva samband kan tas som en försiktig
indikation att tröskeln kanske ändå inte är så hög innan
man når en förbättrad förståelse av grannspråk – ett positivt
samband kan ju faktiskt påvisas trots undervisningens ringa
djup och omfång.
Det finns också samband mellan grannspråkskunskaper
och kunskaper i nationalspråket. Dessa samband blir tydliga
på två sätt. För det första är grannspråken svårare att förstå
för elever som har något annat språk än de aktuella national-
språken norska, svenska eller danska som förstaspråk/språk
i hemmet. För det andra visar sig goda kunskaper hos
förstaspråkstalare inte bara i utan även om det egna språket
spela en stor roll när det gäller grannspråksförståelse. I föl-
jande avsnitt presenterar och diskuterar jag kort forsknings-
resultat om dessa olika samband.
Inledningsvis kan vi konstatera att de elever som inte
talar svenska, norska respektive danska i hemmet uppnår
ett betydligt sämre resultat på grannspråksförståelsetestet.
Gymnasisternas förstaspråk är alltså en viktig faktor när det
gäller att förstå grannspråk. Men inte desto mindre förstår de
testpersoner i Norge som har ett annat förstaspråk/språk i
hemmet än norska sina grannspråk bättre än de testpersoner
i Danmark och Sverige som har danska respektive svenska som
förstaspråk. Det faktum att de norrmän som har norska som
sitt andraspråk är bättre på att förstå sina grannspråk än de
svenskar och danskar som har svenska respektive danska som
sitt förstaspråk kan förmodligen förklaras på samma sätt som
för de norska förstaspråkstalarna ovan: genom bokmål och
nynorsk är norrmän vana vid olika språkvarianter, och där-
utöver har norskan ordförrådet gemensamt med danskan och
uttalet med svenskan.
Bland de testpersoner som har svenska, danska respektive
norska som sitt andraspråk är skillnaderna stora beroende på
vilket ursprung och förstaspråk de har. Samma mönster går
igen i de tre skandinaviska länderna. De testpersoner som –
något förenklat – har uppgett ett nordvästeuropeiskt språk
som sitt förstaspråk/som det språk som talas i hemmet klarar
sig betydligt bättre än de som uppgett ett språk från övriga
Europa eller utanför Europa. Resultatet kan troligtvis förklaras
med både inomspråkliga och utomspråkliga faktorer. En in-
omspråklig faktor är att inlärningen underlättas om det språk
man ska lära sig (målspråket) exempelvis har strukturella
likheter med eller uppvisar liknande ordförråd som det språk
man redan behärskar (källspråket). En utomspråklig faktor är
det faktum att nordvästeuropéerna generellt är bättre inte-
grerade i de skandinaviska samhällena.
Man kan också konstatera att det verkar finnas ett tydligt
positivt samband mellan goda kunskaper i nationalspråket och
bättre förutsättningar för grannspråksförståelse också när det
gäller förstaspråkstalare. Att inte bara naturligt behärska sitt
nationalspråk utan att också besitta goda kunskaper om
språket verkar alltså vara en tillgång i grannspråksförståelse-
sammanhang. Inte heller detta är egentligen ett märkligt
resultat. Det är fullt rimligt att anta att en svensk elev som har
goda kunskaper i exempelvis svensk språkhistoria och stilistisk
och kanske därutöver har mycket skönlitteratur i bagaget och
som en följd ett gott ordförråd har möjlighet att hitta svenska
ord som kan motsvara exempelvis danskans ifølge, skridt eller
spørgsmål. Om detta antagande är korrekt innebär det i sin tur
att glappet är stort när det gäller förutsättningar att förstå
grannspråken för nationalspråkstalare och de som inte har
nationalspråket som förstaspråk. Det innebär i så fall också att
elever som redan har ett försteg framför andra på grund av
det man förenklat kan kalla ett gynnsamt sociokulturellt
kapital har en fördel också när det gäller grannspråksförstå-
else.
några avslutande reflektioner
En mycket förenklad slutsats är att ungdomarna i Skandina-
vien idag inte förstår sina grannspråk i någon särskilt stor
”... egentligen är det alltså inte läsning av texter eleverna i första hand borde få undervisning i.”
35DANSK 1 –– 201234 någRa oRD om spRåkföRsTåelse i skanDinavien
J
J
J
utsträckning i en testsituation. I en mer autentisk kommuni-
kationssituation ser bilden däremot annorlunda ut. Gymna-
sisterna förstår engelska i betydligt större utsträckning, och
de skandinaviska ungdomarna söker sig betydligt hellre till
England eller USA än till de skandinaviska länderna för utbyte.
De skandinaviska ungdomarna erbjuds heller inte
grannspråksundervisning i någon särskilt stor utsträckning,
och av testpersonerna i Sverige har väldigt få angett att de
över huvud taget fått någon undervisning i danska eller norska
– de svenska gymnasister som angett att de över huvud taget
fått någon grannspråksundervisning är Malmögymnasisterna
som fått undervisning i danska. Eftersom tröskeln för att förstå
sina grannspråk ändå förefaller vara relativt låg är trenden
negativ ur språkförståelsesynpunkt. Sambandet mellan
grannspråksundervisning och testresultat tyder på detta. I en
tid av internationalisering – antalet modersmål har ökat i de
skandinaviska länderna och engelskans ställning stärks alltjämt
– borde den skandinaviska språkgemenskapen odlas. Men i så
fall måste intresset för Skandinavien förankras hos dagens
ungdomar.
Katarina Lundin er
docent i nordisk sprog
og lektor i svensk ved
Malmö Högskola. Hun
har skrevet en række
udgivelser om nabo-
sprogsforståelse i
Norden – blandt andet
er hun medforfatter
til Håller språket ihop
Norden? En forsknings-
rapport om ungdom-
arnas förståelse av
danska, svenska och
norska fra 2005.
noter:1 Denna så kallade huvudundersökning utvidgades
sedan för att även mäta förståelsen av danska, norska
och svenska hos nordbor utanför Skandinavien. Vi
hade följaktligen testpersoner på Island, Färöarna och
Grönland samt i Finland som testades på de tre
skandinaviska språken.
litteratur:
Delsing, Lars-Olof & Katarina Lundin (2005): Håller
språket ihop Norden? En forskningsrapport om
ungdomarnas förståelse av danska, svenska och
norska. TemaNord 2005:573
Lundin, Katarina (2005a): ”Hur väl förstår vi varandra i
Norden idag?” I: Språk i Norden 2005. Språknemn-
dene i Norden
Lundin, Katarina (2005b): ”Grannspråksförståelsen i
Norden idag”. I: Ordenes slotte. Om sprog og litteratur
i Norden. Hyldest til Vigdís Finnbogadóttir. Nordisk
Kulturfond
Lundin, Katarina (2006): ”Grannspråk och granns-
pråksförståelse”. I: Tredje nationella konferensen i
Svenska med didaktisk inriktning. Nationella närverket
för Svenska med didaktisk inriktning
Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2001):
Grannspråksförståelse i Öresundsregionen år 2000.
Gymnasisters läsförståelse. Nordlund 22:1
Lundin, Katarina & Robert Zola Christensen (2007):
”Kommunikationsstrategier i svensk-danska samtals-
rum – några inledande iakttagelser”. I: Språk i Norden
2007. Språknämnderna i Norden
Maurud, Øivind (1976) Nabospråksforståelse i
Skandinavia. En undersøkelse av gjensidig forståelse av
tale- og skriftspråk i Danmark, Norge og Sverige.
Stockholm: Nordiska rådet. Nordisk utredningsserie
1976:13
LÆS MED ØRERNE
Ordet Fanger afvikler i uge 15 en landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin.
Formålet er at give både de usikre og de gode læsere en spændende læseoplevelse.
Vi har samlet 10 gode historier, som skuespillerne Marie Askehave og David Owe
har indlæst uddrag af. De kan høres, når eleverne scanner QR koden på kampagnens
plakat. Historierne kan indgå i et undervisningsforløb, som vi naturligvis også har
gode forslag til.
At høre en bog giver oplevelser og viden, ligesom en tekst der læses. Især
svagt læsende har fordel af ”lytte-læsning”, for det styrker både ordforråd
og handlingsforståelse.
LÆS MERE OM AKTIVITETEN PÅ WWW.ORDET-FANGER.DK
Kampagnen er udviklet i samarbejde med Dansklærerforeningen, Nota og Nationalt Videncenter for Læsning.
En landsdækkende læsekampagne for 7.-10. klassetrin
”ett intressant resultat är att det finns ett tydligt positivt samband mellan undervisning i grannspråk och det faktiska testresultatet.”
36 37DANSK 1 –– 2012faglige omTaleR noRDisk inspiRaTion
nordisk inspiration til dig selV og din underVisning falske venner /falska vänner i norden er en Facebook-side
der giver unge i Norden mulighed for at mødes online. På
Facebook-væggen kommunikeres der på dansk, svensk og
norsk, og der kan etableres venskaber på tværs af grænser.
Det er en enkel vej til at udveksle små og store nyheder og
synspunkter, og til at erfare hvor nemt det er at forstå
hinandens sprog hvis man vil.
norden før og nu. På dr.dk/norden finder du mange ideer
til at gøre arbejdet med det nordiske sjovt og levende. Der er
spil, øvelser, lyd og billeder. Tjek fx spillet Pak kufferten hvor
eleverne skal putte forskellige genstande i kufferter til de
forskellige lande. Du kan også teste dig selv …
snoball.no. Snöball Film AS er et norsk filmselskab der
udvikler og producerer undervisnings- og informationsfilm.
Snöball Film vandt i 2011 den ene halvdel af Nordisk Minister-
råds Sprogkampagnes projektkonkurrence for ideen om at
udvikle det filmbaserede websted nordiskesprak.net.
Projektet åbnes i løbet af 2012.
nrk.no/skole. På samme måde som vi i Danmark kan anvende
dr.dk/skole, kan du finde små klip om Norge, norsk kultur,
norske unge og norsk historie på nrk.no/skole. Det er oplagt
at hente de små klip og bruge dem som afsæt for samtaler om
sprog og kultur i klassen.
www.skoleipraksis.no. 4 små praksisfilm om læsning og
skrivning. Inspiration til lærerne med ideer til at se større mu-
ligheder i fagene og til at tænke nyt om egen praksis. Filmene
er oplagte som udgangspunkt for drøftelser i fagteamene.
nordisksprogkampagne.org. I 2011 indledtes en særlig
nordiske sprogkampagne under Nordisk Ministerråd. Målet er
at styrke børn og unges forståelse af dansk, norsk og svensk
og på den måde bidrage til at styrke det nordiske sprogfælles-
skab. Kampagnes motto er: Du forstår mere end du tror, hvis
du tør. På kampagnens hjemmeside er der masser af inspira-
tion at hente.
nabosprogsforståelse
– en motorvej til lydbøger
I skandinavisk kommunikation skal man ikke suspendere alle
de lydudviklinger, der har været i sprogene, siden opsplitnin-
gen af fællesnordisk fandt sted for over tusind år siden, men
lære at leve med dem og glæde sig over, at efter kort tids
sammenhængende eksponering for et nabosprog opnår man
en langt større beherskelse af dette nabosprog, end man gør
af egentlige fremmedsprog efter mange års undervisning. Der
er en oplagt nordisk forståelsesrabat at indkassere, og den
giver adgang til omkring 25 mio. mennesker.
Det er tydeligt, at det er gået ned ad bakke med nabo-
sprogsforståelsen, hvad der fremgår af denne grafiske
opstilling; forståelsesskalaen går fra 0 (= ingen forståelse) til
10 (fuld forståelse). Man ser den talendes sproglige udgangs-
punkt, dér hvor forbindelseslinjen begynder, og så ser man,
hvor meget den nabosprogstalende modtager forstår af af-
senderens sprog. Som det ses, er det gået tilbage med nabo-
sprogsforståelsen fra 1972 til 2003. Nordmændene er stadig
de bedst stillede. Danskerne er tilsyneladende blevet lige så
dårlige til at forstå svensk, som svenskerne er til at forstå
dansk.
Læs hele Jørn Lunds artikel ”Røgede ørreder i
Hjørring” på mit.dansklf.dk (under tidsskrifter,
DANSK 1/2012).
Nota er Danmarks Nationalbibliotek for mennesker med
læsevanskeligheder. Hvor der på de videregående uddannelser
er en formaliseret ordning med gratis adgang til lydbøger, så
halter dette i grundskolen. Det vil Nota gerne have ændret og
har derfor fået gennemført en undersøgelse der dokumenterer
den positive effekt af at anvende lydbøger i skolesammenhæng.
Via medlemskab af Nota kan man som underviser af § 17-
brugere få gratis adgang til materialerne til brug i undervis-
ningssammenhænge. § 17-brugere indbefatter synshandi-
cappede, ordblinde eller eksempelvis personer med en anden
diagnose, eksempelvis ADHD, der også kan medføre læsevan-
skeligheder. Som underviser kan man gennemse de forskellige
materialer og hjælpe sine elever med at hente bøgerne via
download og streaming fra Notas netbibliotek www.e17.dk.
Det er nemlig ikke tilladt at videregive bøger til eleverne eller
hente materialer til privat fritidsbrug. Notas virksomhed bygger
på § 17 i Ophavsretsloven. Ifølge § 17 må Nota uden at
indhente tilladelse fra rettighedshavere producere og sprede
alle publikationer i tilgængelige formater. Nota må kun uddele
materialer til personer der kan dokumentere at de har et
handicap der er beskrevet i § 17.
E17 er opkaldt efter § 17 i ophavsretsloven og har et
bevidst ordspil, der leder tanken hen på en motorvej – en
motorvej til tilgængelige publikationer. Herfra distribueres
lyd-, e-bøger og udgivelser i punktskrift. Her kan man få
adgang til de 27.000 lydbøger, som biblioteket pt. råder over.
Netop nu er Notas it-medarbejdere i gang med at udvikle en
mobil afspiller, der vil gøre det muligt for de omkring 35.000
ordblinde og synshandicappede brugere at lytte til og læse
lydbøger på deres smartphone. Den forventes klar til lancering
i foråret 2012.
Hvorfor er dansk så svært? var temaet for en konference i januar 2012. Professor Jørn Lund gav sit overbevisende bud på et svar, og DANSK bad ham bidrage med en artikel.
Faglige omtaler bringer beskrivelser af udgivelser og aktiviteter der er aktuelle og
vitale for danskfaget. Her kan du hente inspiration til tilrettelæggelsen af din undervisning og til din egen faglige
opgradering.
AF JØRN LUNDILLUSTRATIONER AF PER IVAR VAAGLAND, EFTER MAURUD (1976) OG DELSING OG LUNDIN ÅKESON (2005)
www www www www
nordisk sommerkursus 2012 Den 30. juli-3. august på Sandbjerg Gods, Danmarktema: ”Fra katedral til salon” – om sprog og identitet i grænselandet
sted: Sandbjerg Gods i Sønderjylland, tæt ved den tyske grænse. Se også www.sandbjerg.dk
Pris: 4.000 d.kr.
tilmeldingsfrist: Senest 15. april på www.dansklf.dk/nordiskekurser
Kursusbeskrivelse:
Der vil på kurset være en vekselvirkning mellem oplæg, forelæsninger, diskussioner og udflugter. Der vil være et særligt
fokus på kulturmøder i grænselandet og på sprogets rolle og betydning for kultur og identitet i et nordisk perspektiv.
Med udgangspunkt i Sønderjyllands mest markante historiske og kulturelle steder bevæger vi os rundt i grænselandet. Vi
krydser grænser mellem natur og kultur, litteratur og historie og får besøg af oplægsholdere fra hele Norden.
Læs det fulde program på www.dansklf.dk/nordiskekurser
38 DANSK 1 –– 2012 glæD Dig Til næsTe nummeR af DansknyT om besTyRelsen og geneRalfoRsamling
Dansklærerforeningen gentager succesen og udvider
i år mulighederne for at deltage.
Skal du rette dine elevers skriftlige afgangsprøver, eller
vil du bare gerne klædes godt på til arbejdet med skriftlig
fremstilling i de ældste klasser, så er her en god mulighed.
På kurset gennemgår vi årets opgavesæt, og vi drøfter
opgavekrav og vurderingskriterier. Vi ser på udvalgte
elevbesvarelser, drøfter vurderingen af dem, og vi giver
et overblik over de formelle forhold ved prøverne.
Rettekurserne holdes af Jørgen Larsen og Birgitte Ther-
kildsen – begge medlemmer af opgavekommissionen for
dansk, skriftlig fremstilling.
23.5. i Billund, 24.5. i Odense, 24.5. i København,
29.5. i Århus, 30. 5. i Silkeborg, 30.5. i Kalundborg
Læs mere og tilmeld dig på mit.dansklf.dk
ReTTekuRseR 2012
Tema: Mundtlighed & Medier
Har du gode ideer til anvendelsen af interaktive tavler, så de fremmer elev-aktiviteter og mundtlighed?Vil du dele dine ideer med andre? Send dem til [email protected].
Nogle af konferencens oplægsholdere vil bidrage med deres syn på den udfordring og de muligheder der er i at sætte fokus på både medierne og det mundtlige sprog. I bladet vil du også møde andre faglige artikler om sprogudvikling, det særlige ved de mundtlige genrer og ikke mindst ideer til undervisningsforløb der integrerer it og medier i det mundtlige arbejde.
DANSK har fra slutningen af 2011 fået nyt udseende, og der er kommet nye faste indslag i bladet. Således kan du også glæde dig til en spændende klumme, et portræt af en aktiv dansklærer og et pædagogisk frikvarter. Sammen med DANSK 2 udkommer HOT 2012. Glæd dig til 23. maj.
Næste nummer af DANSK lægger sig i slipstrømmen af Dansklærerforeningens konference der har overskriften Mundtlighed og medier.
bruger du iWb i din undervisning?
nordisk udVeksling
Har du besøgt eller haft besøg af klasser fra andre nordiske lande? Skriv lidt om dine erfaringer, og send dem til os. Så spreder vi
dem på vores hjemmeside. Send til [email protected].
DANSKLÆRER- FORENINGENS FæLLES GENERALFORSAMLINGLørdag den 21. april 2012, DGI Byen, København, kl. 10.00-12.00Dagsorden, if. vedtægterne:
• Valgafdirigent
• Valgafreferent
• Dansklærerforeningensfællesbestyrelsesberetning
• Forelæggelseafregnskabtilgodkendelse
• Indkomneforslag
• DansklærerforeningensHusA/S.Orienteringvedselskabetsbestyrelse
• Eventuelt
bestyrelsen for dansklærerforeningens folkeskolesektion
Her kan du se hvordan bestyrelsesmedlemmerne har fordelt opgaverne imellem sig:
Jens Raahauge: Formand, redaktør af DANSK, boggruppe mellemtrin, kurser, hjemmesiden,
Læsning for livet (dlf) og netværk i Nordsjælland.
Ann-Kathrin Aulkær Bentzen: Næstformand, boggruppe mellemtrin og netværk i Aarhus-området.
Ansat på Forældreskolen i Aarhus.
Mette Teglers: Referent, Uvm’s læseprisudvalg og tovholder for boggruppe mellemtrin.
Ansat på Søndermarksskolen, Frederiksberg.
Thomas Frandsen: Redaktion af Fællesskriftet, opgavenetværk, Ekko, dommer og styregruppe Avisen
i Undervisningen og boggruppe udskoling. Ansat på Vestegnens Privatskole, Taastrup.
Henriette Langkjær: Tovholder på boggruppe indskoling, Nationalt Videncenter for læsning, Kurser og
netværk i Trekantsområdet. Ansat på Søndermarkskolen, Billund.
Jørgen Larsen: Tovholder HCA 2013 og boggruppe udskoling. Formand i Fællesforeningen.
Lise Stadelund: Styregruppe Avisen i undervisningen, opgavenetværk og tovholder boggruppe
udskoling. Ansat på Skolerne i Oure.
Gitte Storgaard Funch: Repræsentant i Nordspråk, suppleant i Nationalt Videncenter for læsning og
bogudvalg indskoling. Ansat på Kjellerup Skole.
Du er altid velkommen til at komme med ideer til tiltag i bestyrelsen. Skriv til [email protected].
vibeke olesen57 år. underviser på skals efterskole i dansk, engelsk og genbrugsdesign. nordisk sprogpilot.
Jeg blev helt sikkert dansklærer, fordi jeg selv har haft dansklærere, som alle virkelig
forstod at formidle det danskfaglige på bedste vis. Jeg elskede simpelthen danskfagets sproglige
udfordringer og blev nordisk sprogpilot, fordi jeg altid har haft hang til nabosprogene. Tænk, at
man kan begå sig blandt så mange millioner på sit eget modersmål. Fascinerende. Intet mindre.
en kanon oplevelse med danskfaget er fx, når 21 efterskoleelever i en super 10.-klasse,
efter at have lyttet til og læst en Amalie Skram-tekst på originalsproget, engageret påpeger
ligheder og forskelle mellem dansk og norsk – og gerne vil udfordres på nabosprogene igen.
Forhindringer på vejen til god danskundervisning er der på min arbejdsplads
i efterskolens verden ikke mange af. Vi tilbyder et gymnasieforberedende skoleår, og eleverne er
meget motiverede for faglige udfordringer. I teamet af dansklærere er vi bevidste om forventnin-
gerne, og ambitionsniveauet er højt. Herudover er vi så privilegerede, at vi udelukkende underviser
i de fag, som vi virkelig brænder for!
Jeg er optaget af, hvad vi kan gøre ved det faktum, at skandinaviske unge tyer til det
engelske, når de mødes. Som efterskole med en international profil har vi hvert år udveksling med
skoler i udlandet, og her er engelsk naturligvis kommunikationssproget. Derfor må det nordiske
islæt gå andre veje. Vi har på skift fortælletimer for hele elevholdet, og her oplever jeg, at oplæg
som ”Ord i nord” og ”Humor i nord” er øjenåbnere, som medvirker til større sproglig opmærk-
somhed. Som nordisk sprogpilot siger det sig selv, at jeg gerne lægger kræfter i at forny indsatsen
for, at også morgendagens voksne vil kunne opleve glæden ved at kommunikere med deres
nordiske naboer på deres eget modersmål.
Medlem af dansklærerforeningen blev jeg desværre først sent. Medlemskabet har
egentlig stået højt på ønskesedlen i mange år, hvor jeg læste medlemsbladet på læsesalen.
Prioriteringerne ændrer sig, når børnene flytter hjemmefra. Det er i sandhed en gave at få lov
til at blive 50+.
Mit bedste råd til nuværende og kommende dansklærere er at lægge sig i selen
for at få et godt team af dansklærere, men også for at prioritere løbende udviklingssamtaler med
eleverne. Hos os har hver elev logbogsbaserede samtaler to gange om måneden. Det er en stor,
men meget effektiv, investering i fremtiden.
pORTRæT AF EN DANsKLæRER