Download - DSR midt nr. 4, 2015
Kreds MidtjyllandNR. 4 · 2015
Akutsygeplejerske Dianna Von Hallas og kollegerne i akutteamet
er livline for borgere i Aarhus.
Side 6-11
NÅR VI RYKKER UD
Magasin for medlemmer af DSR, Kreds Midtjylland 8. årgang. Nr. 4, 2015
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland• Marienlystvej 14
8600 Silkeborg• Stationsvej 8a
7500 Holstebro• Kystvejen 17, 1.
8000 Aarhus C
Holdninger, der tilkendegives i artikler og indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis DSR, Kreds Midtjyllands synspunkter.
[email protected]. 4695 4600www.dsr.dk/midtjylland
RedaktionDitte Scharnberg (DJ, ansvh. redaktør) Marie Adelstorp (DJ)
FotosJonna Fuglsang KeldsenMarie Adelstorp (s. 13)
DSR midtudkommer 4 gange årligt
Oplag19.250
Design og trykDaniel Dalsgaard, DatagrafCommunications
6
MENINGER I MIDT3 sygeplejerskers bud på: Hvad er det væsentligste, der er er sket i sygeplejen på DIN arbejdsplads den seneste tid?
AKTIVITETERDu kan løbende holde dig orienteret omalle de nyeste aktiviteter i kredsen påwww.dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
Kredsens generalforsamling Læs mere s. 14
Karrieretilbud Læs mere s. 12
Biografforestillinger med ”Jeg er Alice”Læs mere s. 5
FIND OMTALE AF UDVALGTE
INDHOLD
16
SYGEPLEJE PÅ TVÆRS:
VORES MIDTPortræt af arbejdsmiljørepræsentant Grethe Højgaard Tind, Dagkirurgisk Afdeling/Friklinikken Silkeborg.
18MIN VEJ I FAGETInterview med sygeplejerske Peter Vilain Stübe, Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg.
22
ØJEBLIKKEChokoladeglade
sygeplejerskerFotoreportage fra
et anderledes medlemsmøde
i Kreds Midtjylland.
18
Interview med Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef, Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitets-hospital.
Reportage fra akutteamet og det udgående lungeteam, Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital.
10
2
Jeg er netop sammen med kreds
næstformændene genvalgt for
endnu en toårig periode, og vi vil
gerne takke for tilliden. Kreds
bestyrelsen er derimod for en
stor del ny. Blandt de 48 opstillede er
hele 11 nye medlemmer valgt; 21 er gen
valgt. Det er glædeligt, at så mange stiller
sig til rådighed for bestyrelsesarbejdet,
og sammen skal vi nu i kredsbestyrel
sen sætte retningen for de næste to års
arbejde. Og ikke mindst folde det ud til
en praksis og politiknær indsats, så vi
i fællesskab med jer medlemmer kan
flytte noget til gavn for sygeplejersker og
sygeplejen. (Se den nye bestyrelse s. 5)
Når så mange stiller sig til rådighed
for bestyrelsesvalget, er det dobbelt
ærgerligt, at valgdeltagelsen var så lav
denne gang; nemlig 17,8 % – den laveste
nogensinde. Det er vi naturligvis nødt til
i hele organisationen at tage seriøst. Men
jeg synes, det er ærgerligt, når så mange
udfordringer i forhold til sygeplejen og
sundhedsvæsenet kalder på vores ind
sats, at vi skal bruge tid og ressourcer på
at undersøge, hvorfor man som medlem
ikke tager del i demokratiets mulighe
der. Men nu må vi i organisationen bl.a.
granske, om det fx er den rigtige måde, vi
afvikler valg på.
Fortæl de gode historierKredsbestyrelsens arbejde er et vigtigt
arbejde, og der er nok af udfordringer at
tage fat på. Og vi er sikre på, at den lave
valgdeltagelse IKKE skyldes, I som med
lemmer IKKE er interesseret i arbejdet
med vores fag og vilkårene for det. Vi
havde nemlig en rekordstor tilslutning
til kredsens generalforsamling og en fan
tastisk aften. Hele 362 sygeplejersker var
tilmeldt, og vi var i alt over 400 deltagere.
Ud over en rigtig god og givtig debat
om såvel den skriftlige som mundlige
beretning – og deraf også af de udfordrin
ger, sygeplejersker er optaget af – debat
terede og besluttede generalforsamlin
gen kredsbestyrelsens debatoplæg. Det
tager udgangspunkt i, at sygeplejen er
under pres – men også i udvikling. Det er
derfor vigtigt, vi som sygeplejersker kon
tinuerligt fortæller de gode sygeplejefag
lige historier – særligt så vi kan dele og
oversætte dem til læring og inspiration
for sygeplejerskekolleger og beslutnings
tagere. (Læs mere s. 12-15)
Det er vores erfaring, at det er de gode
historier, man særligt kan og vil lære
af og ikke mindst bruge som afsæt for
udvikling. I dette nummer af kredsens
medlemsmagasin kan du fx under
temaet ’Sygepleje på tværs’ læse om,
hvordan sygeplejefaglig udvikling bliver
til i et samarbejde mellem Aarhus Kom
mune og Aarhus Universitetshospital.
(Se s. 6-11)
Indsats for bedre arbejdsmiljøDer ER brug for læring og udvikling. Vo
res arbejdsmiljø er tæt forbundet med
vores fag, så når faget er under pres, er
vores arbejdsmiljø det også. Netop
her i december vil nye tal fra
SATH 2015 (Sygeplejerskers
Arbejdsmiljø Helbred og
Trivsel) blive offentliggjort.
Desværre viser tal
lene, at udviklingen
går den forkerte vej.
I DSR arbejder vi
på en handleplan
for opfølgning af
undersøgelsen.
Men at sikre et
sikkert og sundt arbejdsmiljø ER pri
mært et arbejdsgiveransvar – og det er
et politikeransvar at prioritere det. I DSR
kan vi alene påpege, hvor det er galt, og
anvise handlemuligheder for at bedre
det. Det gør vi til gengæld rigtig gerne –
og meget gerne sammen med de tillids
valgte og sygeplejerskerne på arbejds
pladserne i samarbejde med lederne.
Derfor håber vi på, vi i det kommende
år kan arbejde endnu tættere sammen
herom i vores faglige fællesskab i DSR.
Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig
og dine.
Anja LaursenKredsformand
LEDER
Klar til nye udfordringer
3
Det er vores erfaring,
at det er de gode syge
plejefaglige historier, man
kan bruge som afsæt for
udvikling."
Kredsformand Anja Laursen (i midten) og kredsnæstformændene Hanne Holst
Long (fra venstre), Susanne Lindberg, Gert Petersen og Bente Rasmussen.
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg MIDTNYT
NYE ANSIGTER I MEDLEMSHUSETTo af kredsens medarbejdere har valgt at
fratræde deres stillinger efter mange års
ansættelse i Dansk Sygeplejeråd. Nu har
kredsen ansat to nye medarbejdere.
Konsulent til strategi- og politik-udviklingSimon Hartwell Christensen har siden 1. sep-
tember 2015 været ansat som fagpolitisk
konsulent. Han arbejder bl.a. med strategi-
og politikudvikling sammen med fagpolitisk
konsulent Kristian Eskildsen i samarbejde
med kredsens formandsgruppe og
bestyrelse. Simon kommer fra en stilling
som senior projektleder i KORA (Det
Nationale Institut for Kommuners og
Regioners Analyse og Forskning).
Han er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus
Universitet.
Ny organisationskonsulentSygeplejerske Tina Bach er nyansat orga-
nisationskonsulent. Tina har arbejdet som
karrierekonsulent hos DSA og har tidligere
fungeret som konsulent i Psykiatri og Social,
Region Midtjylland samt været kommuni-
kationsmedarbejder på Regionshospitalet
i Viborg. Tina har haft sin daglige gang i
medlemshuset siden 1. december 2015.
AARHUS OG OMEGN
2. februar 2016 Om ’Humor i livet’ v. Ejvind Nielsen
1. marts 2016Hvad rører sig i DSR?
Herefter valg til Kontaktudvalget
Foredragene foregår kl. 14.00-16.00 i Klo-
stercaféen, Klostergade 37, Aarhus C.
Til/afmelding 2398 1009 eller 8619 1708
senest fredag før mødet.
TILBUD TIL SENIORERSom senior i Kreds Midtjylland kan du deltage i arrangementer tilrettelagt af de tre lokale Seniorsammenslutninger:
HOLSTEBRO/HERNING OG OMEGN
9. februar 2016En afghansk kvindes flugt fra ydmygelser og misbrugNasi Habibi fortæller ud fra sin bog
”Skæbnens spil” om livet fra Afghanistan
til Lemvig.
Pris: 50 kr.
31. marts 2016Syrien - en fortælling om mit fædrelandAnn Dahy, kredschef DSR, Kreds Midtjyl-
land, om det danske missionshospital i
Nebek, arabere og en krig, som foran-
drede verden.
Herefter valg til Kontaktudvalget
Arrangementet er gratis.
Begge arrangementer hos BUPL, Stati-
onsvej 8, 7500 Holstebro kl. 14.00-16.00
Tilmelding henholdsvist senest den 2.
februar og 24. marts 2016 til 9741 4345
eller [email protected]
VIBORG/SKIVE OG OMEGN
22. februar 2016 Sygeplejerske Lindy Lillelund fortæller
om at være udsendt med ’Læger uden
grænser'.
12. april 2016Medlem af Etisk Råd, Edith Mark, holder
foredrag om etiske dilemmaer fra undfan-
gelse til dødshjælp.
Begge arrangementer på Mønsted Kro,
Holstebrovej 205, 8800 Viborg
kl. 14.00-16.30
4
5
DIN NYE KREDSBESTYRELSE48 midtjyske sygeplejersker stillede op til
kredsbestyrelsesvalget. 6. november var
den nye bestyrelse valgt, og de 33 medlem-
mer samt den genvalgte formandsgruppe
mødtes til deres konstituerende møde 17.
november 2015.
11 nyvalgte”Jeg vil gerne ønske alle de valgte tillykke
med en plads i den midtjyske bestyrelse. I
formandsgruppen glæder vi os til samarbej-
det med både de genvalgte og de 11 nyvalgte
sygeplejersker. Der er nok opgaver at tage
fat på, og jeg er sikker på, at vi i fællesskab vil
arbejde til gavn og glæde for de midtjyske
sygeplejersker,” siger kredsformand Anja
Laursen.
Kredsformanden ønsker også at
takke alle de medlemmer, der valgte
at stille op, men som ikke opnåede
valg. ”Det kræver mod at stille sit
mandat til rådighed, og jeg er rigtig
glad for, at så mange midtjyske
sygeplejersker greb chancen
og stillede op.”
Se valgresultaterne på dsr.dk/midtjylland
BIOGRAFFORESTILLINGER OG OPLÆG OM DEMENSFire midtjyske biografer lægger lærred til,
når kredsen fortsætter rækken af velbesøgte
og gratis biografforestillinger.
I foråret 2016 er filmen; ’Jeg er stadig
Alice’ på tapetet. I filmen begynder lingvisten
Alice Howland pludselig at glemme selv de
mest almindelig ting. Først ignorerer hun det
og forsøger at leve videre. Men da forglem-
melserne bliver umulige at skjule, må Alice
opsøge hjælp. Det viser sig, at hun lider af
Alzheimers. Alice spilles af Julianne Moore,
der bl.a. modtog en Oscar som bedste kvin-
delige hovedrolle for sin præstation i filmen.
Fremvisning i fire byerFilmforestillingerne foregår i hhv. Struer,
Silkeborg, Randers og Aarhus i februar 2016.
Filmen suppleres af et oplæg med en repræ-
sentant fra Alzheimerforeningen, og kredsen
vil traditionen tro byde på en sodavand og
lidt lækkert til filmen.
Forårsfagdag om demens
Allerede nu kan du markere d. 17. marts 2016 i din kalender, hvis du ønsker at deltage i særlig temadag for midtjyske sygeplejersker om temaet demens. Flere oplysninger følger på dsr.dk/midtjylland i starten af 2016.
Tilmeld dig via dsr.dk/midtjylland/aktiviteter
LIVLINE I AKUTTE SITUATIONER
Sygeplejerske Dianna von Hallas og hendes 12 kolleger yder
opsøgende akutsygepleje i akutteamet i Aarhus.
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 6
Vagtkontoret summer af liv og fag
lige udvekslinger en efterårsmild
tirsdag, hvor DSR midt er på besøg
hos det aarhusianske akutteam.
Sygeplejerske Dianna Von Hallas gør
efter opringning fra en praktiserende læge
klar til at rykke ud til et plejehjem, hvor en
borger er blevet akut dårlig.
Bagagen er omfattende. Dianna har såvel
rygsæk som en række tasker at holde styr
på, men hurtigt og effektivt får hun pakket
bilen, og vi er på vej.
Ærekær om faget”Jeg er meget ærekær omkring vores fag og
faglighed,” siger Dianna. ”Og i akutteamets
arbejde er vores evne til at arbejde forebyg
gende af afgørende betydning for borgerne.”
Dianna har tidligere arbejdet seks år på
et hjertemedicinsk sengeafsnit.
”Jeg var virkelig vildt glad for mit job,
men jeg mener, det som sygeplejerske hele
tiden er vigtigt at udvikle sig. Og fra en tidli
gere kollega havde jeg hørt så godt om hen
des erfaringer med arbejdet i akutteamet,
at jeg tænkte: ’Det må jeg prøve’.”
Akutteamet så dagens lys i december
2013 i et samarbejde mellem Geriatrisk
Afdeling, Aarhus Universitetshospital
(AUH) og Aarhus Kommune. Dianna har
været ansat siden 1. juni 2015, og ikke et
øjeblik har hun fortrudt sit valg.
”Som sundhedsvæsenet udvikler sig, er
der ingen tvivl om, at flere og flere opgaver
skal løses i borgerens eget hjem i samar
bejde med borgeren, og derfor er tvær
sektorielle løsninger vejen frem”.
På fokusjagtFremme hos borgeren går Dianna målrettet
frem. Hun skaber sig overblik over situatio
nen gennem samtale med en af plejehjem
mets assistenter og borgeren selv, der dog er
så svækket, at hun her får meget lidt at vide.
Derefter sætter hun gang i forskellige målin
ger, der viser, at formodningen om forøget
infektion ikke er grunden til, at borgeren
har det dårligt. Herefter forsætter Dianna
endnu mere målrettet sine undersøgelser
af borgeren for at finde grunden til hendes
forværrede situation.
Hun taler herefter med den visiterende
praktiserende læge, og på grund af Diannas
observationer bliver der ved fælles hjælp
lavet en kobling til et tidligere fald, hvor
borgeren måske udover skadet håndled
også har pådraget sig skader i hovedet.
Lægen beslutter at sende sin uddannelses
læge med speciale i neurologi ud for at tilse
borgeren.
Dianna afslutter besøget i en fortsat
opmærksom og nærværende tone over for
både borger og assistent.
”I akutteamet er vi hele tiden på fokusAkutsygeplejerske Dianna Von Hallas klar til at modtage opkald om besøg hos akut dårlige borgere.
7
jagt under besøgene hos borgerne,” lyder
det fra hende på spørgsmålet om, hvad der
er det særlige i arbejdet. ”Vi har mange kom
petencer at trække på og kan sætte meget i
værk, så borgeren gerne hurtigere end ellers
bliver udredt og eventuelt kommer i gang
med behandling.”
Daglige dilemmaerPå vej tilbage til vagtkontoret reflekterer
Dianna videre over forløbet:
”Det er hele tiden en udfordring, hvornår
hvilke led i vores tilbud til borgeren skal
benyttes,” siger hun. ”Vi skal passe på ikke
at skyde unødige ekstra led ind, hvis en ind
læggelse er det eneste rigtige. På den anden
side er det vigtigt for borgerens livskvalitet
og sundhedsvæsenets økonomi at undgå
unødige indlæggelser eller genindlæggelser.
De dilemmaer står vi i dagligt – og vi håndterer
dem,” tilføjer hun afsluttende med et smil.
På kontoret afrundes besøget med faglig
udveksling om forløbet med kolleger og akut
teamets leder, Helle Haunstrup Krog, mens alt
dokumenteres.
Dianna von Hallas i gang med at undersøge plejehjemsbeboer, mens social- og sundhedsassistent Hanne Staal bistår med informationer.
Dokumentation af besøg diskuteres med leder af akutteamet Helle Haunstrup Krog (tv).
• Akutteamet i Aarhus er etableret i samarbejde mellem Geriatrisk Afdeling, Aarhus Univer sitets-hospital (AUH) og Aarhus Kommune.
• Projektet startede i december 2013 med seks sygeplejersker ansat kommunalt og otte regionalt med åbent kl. 7-24 på hverdage og kl. 12-20 weekend og helligdage.
• I dag har projektet 13 sygeplejersker ansat kommunalt i et døgndækket tilbud.
AKUTTEAM AARHUS
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 8
’Det hjælper at snakke med jer’.
Sådan har det lydt fra flere
borgere, der nu deltager i et nyt
tværsektorielt projekt i Aarhus,
der skal give KOLpatienter tryghed og øget
kvalitet samt forebygge indlæggelser.
To sygeplejersker udgør det udgående
Lungeteam, som er borgernes livline. Og her
er det kompetencerne hos Marian Svend
sen, der er ansat af Akutteamet, Aarhus
Kommune, og Lene Brock Jakobsen, der er
ansat af Lungemedicinsk Afdeling, Aarhus
Universitetshospital, der kommer borgerne
til gode. Lene har mange års erfaring med i
bagagen fra sit arbejde på Lungemedicinsk
Ambulatorium, mens Marian har en bag
grund i onkologien, specielt lungekræft.
”Der er ingen tvivl om, at der er behov
for sundhedsprofessionelle tættere på de
KOLsyge i forhold til at bakke både dem og
deres pårørende op i forhold til at mestre
sygdommen bedst muligt,” siger Lene. ”Og vi
kan skabe tryghed ved at sætte ind her og nu
med både råd og vejledning, når sygdommen
forværres, og i forhold til fx medicinering.”
”VI SKABER TRYGHED”Sygeplejerskerne Marian
Svendsen og Lene Brock
Jakobsen udgør det nye
udgående lungeteam som
del af det tværsektorielle
samarbejde i Aarhus.
Patienterne får tilbuddet om at deltage i
projektet via Lungemedicinsk Ambulatorim,
og takker de ja, står Marian og Lene for en
indledende inklusionssamtale, hvor patien
terne udfører en KOLtest og giver informe
ret samtykke. Herefter kan de løbende selv
kontakte lungeteamet ved behov. Tilbuddet
gælder døgnet rundt, for Lungeteamet arbej
der tæt sammen med Akutteamet, hvor alle
sygeplejersker også har kompetencer til
at rådgive KOLpatienter. Arbejdet foregår
desuden i tæt samarbejde med lægerne på
Lungemedicinsk Afdeling.
I øjeblikket deltager omkring 30 borgere
i projektet. Der kalkuleres med, at omkring
100 i alt kan deltage i projektet, der løber
frem til august 2016.
Målrettet undervisning på vejDet udgående lungeteam har som projekt
været i gang siden 1. september 2015.
”På nuværende tidspunkt er det vores
oplevelse, at det går rigtig godt med at
indfri formålet, nemlig at undgå forværring
i borgernes situation, altså arbejde forebyg
gende,” siger Marian. ”Og samtidig er det selv
følgelig også sådan, at der sker indlæggelse,
når det er nødvendigt.”
Lene tilføjer:
”I lungeteamet har vi som sygeplejersker
Lungeteamets sygeplejersker Lene Brock Jakobsen (tv) og Marian Svendsen (th) sammen med akutsygeplejerske Dianna von Hallas og akutteamets leder Helle Haunstrup Krog.
9
Helle Haunstrup Krog, leder af
Akutteamet, Aarhus Kommune
ser sit job som ’det mest spæn
dende i Aarhus pt’:
”Det er fantastisk at arbejde som leder
i en sammenhæng, der ikke er ydelses
styret, men hvor vi er frisat i forhold til at
løse de sygeplejefaglige opgaver tættest
på borgerne bedst muligt. Sundhedsaf
talen understreger, at vi skal tænke mere
på borgeren end på hvilke kasser, der
skal trækkes på i forhold til de forskellige
ydelser.”
Helle fremhæver, at den proces
understøttes fra øverste ledelseslag.
”Det er godt at mærke, at vi som ledere
sættes fri, og at vi arbejder i en høj grad
af gensidig tillid mellem den kommunale
sektor og hospitalet. Det gælder om at
spille hinanden gode, i stedet for at vi
spiller os ud mod hinanden.”
Helle fremhæver desuden betydnin
gen af samarbejdet og den faglige spar
ring mellem lederne af de ni forskellige
akutteam, der på nuværende tidspunkt
er etableret i Region Midtjylland.
Vigtig indsats i kommunerneIndsatsen i akutteamet er i gang med at
blive evalueret. Helle har været ansat
siden sommeren 2014.
”Da teamet blev etableret i december
2013, var det nødvendigt at tænke nyt,”
fremhæver Helle, ”for på hospitalerne går
det virkelig stærkt, og mange steder pres
ses man til at udskrive lige til grænsen.
Her udfylder akuttemaet i akutte situatio
ner rollen som en livline for de udøvende
i hjemmesygeplejen, som patienterne
overdrages til, ligesom vi har mulighed
for at arbejde forebyggende. Det er et
særdeles vigtigt arbejde, og med hele
sundhedsvæsenets udvikling, er der jo
ingen tvivl om, at indsatsen i kommu
nerne får større og større betydning.”
Nye initiativerMens evalueringen foregår, sættes der
samtidig nye skibe i søen, fx projekt
’Ledelse på tværs’. Ledere på sundheds
området i kommunen skal uddannes
ligesom afdelingssygeplejersker på AUH.
”Det bliver SÅ spændende,” mener
Helle, ”at alle os, der er tæt på praksis, får
mulighed for opgradering og kompe
tenceudvikling i forhold til hinandens
verdener.”
Nye udfordringer bliver for Helle at se
fx psykiatriområdet.
”Vi er ved at få godt greb om kom
pleksiteten for borgerne på tværs af
sektorerne på det somatiske område.
Måske det vil give rigtig god mening, at
psykiatrien bliver næste samarbejds
felt. Det ville i hvert fald blive et gode for
borgerne.”
SYGEPLEJE BEDST MULIGT TÆTTEST PÅ BORGERNEForhindre unødige indlæggelser og genindlæggelser – det
er opgaven i akutteamet udviklet mellem Aarhus Kommune
og Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
kompetencerne til hele tiden at granske
og følge hurtigt op på borgernes forløb – fx
hvad kan vi gøre ekstra eller gøre på en
anden måde?”
Et kommende tilbud i løbet af efteråret
bliver undervisning omkring KOL både
rettet til patienter og deres pårørende og til
det sundhedspersonale, der er tæt på dem
i hverdagen.
”Undervisningen i vores projekt vil
være mere direkte rettet til og omkring
den enkelte borger end øvrige undervis
ningstilbud,” siger Marian, der sammen
med Lene ser frem til at udvide og udvikle
projektets tilbud.
Lungeteamets sygeplejersker Lene Brock Jakobsen (tv) og Marian Svendsen (th) sammen med akutsygeplejerske Dianna von Hallas og akutteamets leder Helle Haunstrup Krog.
10
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SEKTORER ER VEJEN FREM
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen SYGEPLEJE PÅ TVÆRS 10
Kirstine Markvorsen, sundheds- og omsorgschef i Aarhus Kommune (tv), og Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital, skaber rum for hverdagsinnovation.
På gangen, hvor hospitalsledelsen for
Aarhus Universitetshospital holder
til, har der siden 1. august i år været
en ny beboer, nemlig sundheds og
omsorgschefen i Aarhus Kommune Kirstine
Markvorsen.
”Der er stor signalværdi i, hvor man som
leder ’bor’,” siger Kirstine Markvorsen. ”Vores
samarbejde i Aarhus mellem kommunen og
universitetshospitalet har sit daglige liv i et
væld af team, projekter og prøvehandlinger,
men det er også vigtigt, vi som ledelse viser,
at den tætte daglige kontakt er en forudsæt
ning for et banebrydende samarbejde.”
Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør på
Aarhus Universitetshospital (AUH), er enig:
”Vi arbejder hele tiden idebårent; dvs. vi
giver rum for, at de ideer til bedre løsninger
for borgerne, der opstår, når de implicerede
parter mødes formelt eller uformelt, skal
gribes – og så skal der handles. Lige nu har
vi fx 27 forskellige udgående team som
resultat heraf – alle opstået ud af vores
mantra: ’Borgerne har det bedst i eget hjem
– og på hospitalet når det er nødvendigt’.”
Rykke samtidig – og sammenGrundlaget for samarbejdet er, at nye initiati
ver skal udvikles med fokus på løsninger på
patienters og borgeres præmisser og til deres
bedste frem for på kassetænkning.
Vibeke udtrykker det således:
”Vi sender som ledelse det signal til perso
nalet: ’Du er ansvarlig, for det du går forbi’. Vi
anerkender de pressede arbejdsvilkår, men
skal vi udvikle sundhedsvæsenet på sigt, bli
ver vi nødt til på alle niveauer at turde sætte
os fri til at tænke og afprøve nyt på tværs af
sektorer og systemer.”
Kirstine supplerer:
”Forudsætningen for succes er, at vi ryk
ker samtidig på nye løsninger i forhold til
behandling og pleje – OG at vi gør det ved at
rykke ind i hinandens verdener.” Hun under
streger, at der er tale om en indsats, der både
kræver kulturændringer i begge sektorer
og alle enheder, og at der er sten på vejen i
forhold til økonomi og teknologi.
Sten på vejenDe to ledere ønsker ikke at underdrive van
skelighederne i det tværgående samarbejde;
men de er fuldstændig overbeviste om, at
det er vejen at gå.
”Det er en stor hæmsko, at vores ITsyste
mer måske nok teknisk kan tale sammen,
men det er forbundet med mange vanske
ligheder i dagligdagen, og først og fremmest
støder det på problemer af juridisk karakter,”
fortæller Kirstine. Men der arbejdes nu på at
udfordre lovgivningen.
”Den største hæmsko er helt klart økono
mien,” siger Vibeke og underbygger det med
vilkårene for fx det mobile røntgenteams
arbejde:
”Ældre svækkede mennesker, der ved
røntgen på hospital kan være en uge om
at komme sig over den oplevelse, kan nu
blive røntgenfotograferet i hjemmet. Det
giver besparelser i kommunen i forhold til
fx personale, der ikke skal følge med ind på
hospitalet, og transport. Men for hospitalet er
det en ren udgift, for vi mister DRGtakst, hver
gang vi undgår en indlæggelse. Som følge
af systemet belønnes hospitaler jo faktisk
også for genindlæggelser. Det er helt skævt;
afdelinger burde belønnes for at have få gen
indlæggelser. Hvis økonomitænkning var sty
rende, var mobilrøntgen eller mange af vores
andre samarbejdsprojekter aldrig blevet til
noget,” siger Vibeke. ”Men det bliver de!”
Ledelse på tværsInitiativet ’Ledelse på tværs’ er rullet i gang
og skal intensiveres den kommende periode.
Mange ledere i kommunen og mange af ho
spitalets afdelingssygeplejersker inddrages.
”I stedet for kompetenceudvikling hver
for sig i hver vores sektor, foregår det nu
fælles i en form for laboratoriearbejde,”
fortæller Kirstine. ”Meldingen til lederne er:
’Gå ud og gør noget. Tag på udveksling hos
hinanden og skab nye løsninger. Det har I de
øverste ledelsers mandat til.’
Den arbejdsform er praksis og handlings
nær og lægger op til, at lederne skal tage
ansvar. Og det gør de – og beriger hinanden.
Vi rykker sammen og blander blod. Så her er
gang i en form for kulturrevolution – vi kom
mer ad den vej til at ændre praksisfeltet.”
Sygeplejersker udvikler nye løsningerVibeke understreger betydningen af, at man
som strategisk ledelse giver rum til at arbejde
på tværs.
”Vi skal facilitere, at løsninger udvikles. På
den måde opstår der en form for implemen
tering nedefra – det er jo de enkelte sygeple
jersker, der kan og skal udvikle løsningerne.”
Hun underbygger ved at fortælle om,
hvordan sygeplejerskerne på Afdeling V
undrede sig over, hvor mange levermedicin
ske patienter, der blev indlagt og genind
lagt med obstipation. Det har ført til, at når
patienterne nu udskrives til plejebolig,
følger sygeplejersken med og underviser, så
personalet i plejeboligerne kan forebygge, at
obstipation opstår.
”Eksemplet viser, hvordan prøvehandlin
ger skaber ændringer, og hvor vigtig hver
dagsinnovation er for at udvikle sundheds
væsenet.”
Med udgangen af 2015 rykker Kirstine
Markvorsen tilbage til sit kontor i de kommu
nale sammenhænge. Men samarbejdet på
tværs fortsætter.
Det er de enkelte syge
plejersker, der kan og skal
udvikle løsningerne."
Vibeke Krøll, sygeplejefaglig direktør, Aarhus Universitetshospital
11
Tekst: Marie Adelstorp og Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIDTNYT
UDFLUGT TIL SYGEPLEJEHISTORISK MUSEUMMon du har gæstet sygeplejerskernes helt
eget og unikke museum, der er beliggende
smukt ved Kolding Fjord? Uanset dit svar, så
har kredsen et tilbud til dig, der netop invol-
verer en busudflugt med kurs mod museet,
hvor der er rundvisning, inden arrangemen-
tet afsluttes med en tapastallerken og kaffe
på Hotel Koldingfjord.
Udflugtsdagene er alle er place-
ret på en lørdag. Nærmere bestemt
den 16. og 30. april eller 4. juni 2016.
Der er opsamling i flere midtjyske
byer med start i hhv. Holstebro og
Randers.
Prisen er 200 kroner pr. medlem.
Læs mere og tilmeld dig på dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.
HVAD MED DIN KARRIERE ?Hvis du går med overvejelser om i hvilken
retning, din karriere skal gå, så har Dansk
Sygeplejeråd flere tilbud til dig. DSR tilbyder
eksempelvis tre typer af samtaler om enten
jobsøgning, karriereafklaring eller uddan-
nelse. Tilbuddet er til dig, som er medlem
af både DSR og DSA. Alle samtaler foregår
telefonisk, og du booker selv en tid på Dansk
Sygeplejeråds hjemmeside.
Hvad ønsker du sparring til?Under en jobsøgningssamtale kan du få
sparring på en konkret ansøgning, dit cv eller
jobsøgning generelt. Under en karriereafkla-
ringssamtale kan du få hjælp til at arbejde
med dine karrierevalg og fokusere på egne
kompetencer i forhold til arbejdslivet.
Endelig kan du gennem en uddannelses-
samtale få sparring om kvalifikationer og
kompetencer i forhold til ønske for uddan-
nelse. Desuden vejledning om jobsøgning
og muligheder for job efter endt uddannelse.
Er du leder, eller overvejer du at blive det,
kan du vælge en samtale målrettet dette.
Flere tilbudEt andet tilbud er et karriereafklaringsværk-
sted for medlemmer, som studerer eller
har overbygningsuddannelse på master-,
kandidat- eller ph.d. niveau. Det foregår
15. januar 2016 i kredsens medlemshus
nær Silkeborg, og der serveres et let måltid
undervejs. Læs mere og tilmeld dig på:
dsr.dk/midtjylland/aktiviteter.
På hjemmesiden kan du også læse mere
om tilbuddet ’Skrivecafé’ den 11. februar 2016
– et tilbud til sygeplejersker, der har afsluttet
en videregående uddannelse og ønsker at
arbejde med formidling af deres forsknings-
eller udviklingsprojekt. Der er et begrænset
antal pladser, så vent ikke for længe med at
tilmelde dig.
Vidste du, at du kan blive undervist hjemmefra?
Dansk Sygeplejeråd er begyndt at tilbyde medlemmer ’webinarer,’ som fungerer som online medlemsmø-der. Du kan også gense tidligere afholdte webinarer – eksempelvis om efter- og videreuddannelse og karriereafklaring. Videoerne ligger al-lerede nu klar til at blive hentet ned på din computer eller mobile enhed. Søg på ”webinar” på dsr.dk.
12
LÆREBOG PÅ VEJ FRA KREDSENS PSYKIATRIPROJEKT”Jeg har fra begyndelsen oplevet, at kredsens
projekt om udvikling af psykiatrisk sygepleje i
samarbejde med Region Midtjylland har været
et supergodt initiativ,” siger Heidi Schmidt. Hun
er tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i
Regionspsykiatrien i Herning. Mobilteamet i
Herning har sammen med sengeafdelingerne
O1 og O2, Regionshospitalet Horsens deltaget
i projektet.
Tiltrængt beskrivelseMobilteamet valgte i projektet at kvalitetsud-
vikle den model for patientvejledning, der
danner baggrund for deres kliniske arbejde.
”Som klinisk vejleder synes jeg, det var
interessant at følge, hvordan det gennem
praksisbeskrivelser af hjemmebesøgene blev
udspecificeret og tydeliggjort, hvor kompleks
og specialiseret sygepleje mobilteamet arbej-
der med i den ambulante del af den psykiatri-
ske sygepleje,” siger Heidi.
”Og netop en sådan beskrivelse har jeg altid
manglet litteraturhenvisninger og referencer
på, når jeg har skullet vejlede sygeplejestu-
derende og klæde dem på til en klinik i et
ambulatorie, klinik eller udekørende team.”
Kredsen udgiver lærebogKredsbestyrelsen besluttede i oktober, at det
etårige projekt skal afrundes med udgivelse
af en lærebog. Her vil praksisfortællingerne
fra mobilteamet indgå sammen med en
beskrivelse af den anvendte model for
patientvejledning samt projektets metode
skrevet af projektleder, Hanne Jakobsen,
faglig konsulent i kredsen.
”Vi mener, vores kommende udgivelse
vil være et væsentligt nyt bidrag med fokus
på både den grundlæggende og komplekse
sygepleje i psykiatrien – noget som mange
efterspørger,” siger kredsnæstformand
Hanne Holst Long fra projektets følgegruppe.
Lærebogen vil blive udgivet i samarbejde
med Nyt Nordisk Forlag.
Bidrage til udviklingHeidi Schmidt har sat stor pris på at være
deltager i udviklingsgruppen i projektet.
”Forløbet viser vigtigheden af at inddrage
lokale tillidsrepræsentanter i udviklingspro-
jekter, da man herigennem fungerer som en
slags arbejdspladsnær politiker. Jeg tænker
her fx på min rolle i samarbejdsudvalget,
hvor jeg kan bringe projektets resultater på
dagsordenen set i forhold til udviklingen af
sygeplejefagligheden i hele organisationen.
Og det er nødvendigt ikke mindst i disse
besparelsestider, hvor økonomi og systemer
fylder mere og mere og tager fokus fra
kerneydelsen.”
BLIV BEDRE TIL AT HÅNDTERE STRESSI 2015 gennemgik otte hold kredsens stress-
håndteringsforløb: ’Få balance i livet,’ der
også udbydes i 2016. Forløbet strækker sig
over fire mødegange hver fjortende dag. I
undervisningen vil der være fokus både på
de fysiologiske stressreaktioner og måder
at håndtere dem på – herunder afspænding
og mindfullness.
Forløbet retter sig både mod sygemeldte
og stressramte som til interesserede, der øn-
sker at få mere viden om og/eller forebygge
stress.
Læs meget mere om tilbuddet på dsr.dk/midtjylland
13
14
Stemningen var munter, og snakken
gik, mens midtjyske sygeplejersker
strømmede til og indtog Silkeborg
Sportscenter til kredsens gene
ralforsamling en oktobermørk aften. Re
korden fra sidste år blev slået – i alt deltog
362 stemmeberettigede sygeplejersker og
næsten 400 i alt fyldte salen.
En varieret buffet og blide guitartoner
var første indslag, og herefter gik kreds
formand Anja Laursen på talerstolen – nu
som genvalgt formand.
I sin mundtlige beretning på kredsbe
styrelsens vegne kommenterede Anja
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen GENERALFORSAMLING 2015
Livlig debat om sygeplejen under pres – og i udvikling
14
Også i år rekordstor deltagelse i kredsens
general-forsamling.
KREDSENS NYE DEBATOPLÆG
”Sammenhold, sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Sådan lyder overskriften på det debatoplæg, kredsbestyrelsen fremlagde på generalforsamlingen, og som deltagerne efter en inspirerende debat vedtog. Debatoplægget sætter fokus både på faget under pres – og i udvikling.
Generalforsamlingen vedtog følgende:”Med det formål at sikre og udvikle sygeplejerskers faglige og arbejdsmæssige
vilkår skal Kreds Midtjylland – medlemmerne og organisationen – i det kommende år samarbejde på tværs om at skabe, dele og oversætte gode sygeplejefaglige historier til læring og inspiration for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere.”
Du finder hele debatoplægget på dsr.dk/midtjylland
Laursen kredsens indsats vedrørende det
særlige satsningsområde, som generalfor
samlingen besluttede i 2014: inddragelse
af borgere, patienter og pårørende, og hun
analyserede og kommenterede flere af de
øvrige emner, der optager sygeplejersker.
Om regionens spareplan og nedskærin
gerne i kommunerne sagde Anja Laursen
bl.a.:
”De regionale besparelser og omlæg
ninger i patientforløb har bestemt ikke
gjort sygeplejen i kommunerne mindre
udfordret. Vi ser en tendens til, at man
alene prioriterer ’skal’opgaver, mens
udviklingsopgaver skæres væk. Det er
svært bekymrende for sundhedsvæsenets
udvikling. Kommunerne SKAL tage deres
ansvar for det nære sundhedsvæsen sær
deles alvorligt – ellers vil de medvirke til, at
der bliver større social skævhed og ulighed
i sundhed.”
Udfordringer til debatUnder debatten om den mundtlige beret
ning var et af emnerne sygeplejerskeud
dannelsens kvalitet og her ikke mindst
den kliniske del. Desuden debatterede
deltagerne kompetenceudvikling, tid til
15
kvalitet, patientinddragelse samt presset
på den kommunale hjemmesygepleje.
Der blev også sat fokus på de udfordringer
inddragelse af frivillige sætter sygeplejen
i, ligesom udfordringerne i forhold til at
inddrage patienter og borgere med få
ressourcer blev diskuteret. Viften af med
lemsaktiviteter og kredsnæstformænds
valgperiode var også til debat.
Generelt var der ros fra fleres side for
den indsats, DSR og kredsen øver i forhold
til at arbejde for at fremme sygeplejen i
den kommunale sektor og til presseind
satsen.
Gode sygeplejefaglige historierKredsbestyrelsens debatoplæg ”Sam
menhold, sparerunder og sygeplejefaglige
historier” blev fremlagt af Annette Dam;
medlem af kredsbestyrelsen og fællestil
lidsrepræsentant i Hospitalsenheden
Vest. Hun understregede, at debatop
lægget tager udgangspunkt i midtjyske
sygeplejerskers hverdag, der på den ene
side er kendetegnet af et stort pres på
sygeplejefagligheden og arbejdsmiljø på
grund af et stort pres på økonomien, men
samtidig også en hverdag med mange
udviklingsmuligheder.
MERE OM GENERALFORSAMLINGEN
På kredsens hjemmeside finder du en fotoreportage, det vedtagne debatoplæg, kredsformandens mundtlige beretning og kredsbestyrelsens skriftlige beretning.
Se dsr.dk/midtjylland, Om kredsen, Generalforsamling
Læs mere om ’Sygepleje på tværs’ s. 6-11.
Herefter fortalte Annette Dam om et
kommende projekt ’Den grænseløse syge
plejerske’ i samarbejde mellem Holstebro
Kommune og Hospitalsenheden Vest
som et eksempel på en god sygeplejefag
lig historie.
Under debatten blev der fra sygeple
jersker fra en række forskellige områder i
sygeplejen berettet om konkrete eksem
pler fra hverdagen, hvor der er blevet og
bliver udviklet sygepleje – ikke mindst på
tværs af arbejdspladser og sektorer. Det
blev også debatteret på hvilke måder, de
sygeplejefaglige historier bedst kan for
mildes i offentligheden og anvendes over
for politikere, så sygeplejersker ikke ”alene
bliver hørt, men også anerkendt”.
I pauserne var der mange, der benyt
tede lejligheden til at besøge forskellige
stande, hvor bl.a. flere Faglige Selskaber
præsenterede deres arbejde, ligesom
kredsens arbejdsmiljøkonsulenter kunne
kontaktes. Desuden kunne deltagerne se
udstilling af de artikler fra medlemsmaga
sinet DSR midt, der gennem det seneste
år har belyst sidste års vedtagne indsats
område ’Inddragelse af patienter, borgere
og pårørende’.
Traditionen tro blev der under mange
klapsalver undervejs i generalforsamlin
gen trukket lod, så fire heldige medlem
mer kunne drage afsted efter general
forsamlingens afslutning hver med et
weekendophold på Hotel Koldingfjord i
udsigt.
Bente Rasmussen, 1. kredsnæst-
formand, mellem kredsformand
Anja Laursen (th) og kredsnæst-
formand Susanne Lindberg under
debatten.
Der blev både stemt … og sunget i løbet af kredsens generalforsamling.
Hvad er det væsentligste, der
er sket i sygeplejen på din arbejdsplads
den seneste tid?
Tekst: Ditte Scharnberg MENINGER I MIDT
Midtjyske sygeplejersker besluttede på generalforsamlingen 27. oktober 2015 debatoplægget ”Sammenhold,
sparerunder og sygeplejefaglige historier”. Kredsen vil derfor i den kommende periode sætte fokus
på gode sygeplejefaglige historier, der kan ”være til inspiration og
læring for sygeplejerskekolleger og beslutningstagere”.
Efter arbejde både på hospital og i lægepraksis har jeg valgt hjemmesygeplejen, og det er jeg vild med. Min oplevelse er, at vores faglighed i den grad hele tiden bliver opgraderet. Fx skal vi nu varetage megen instru-mentel sygepleje på højt niveau. Det er et gode for borgerne, fordi det øger deres livskvalitet under behand-ling i hjemmet, men det medvirker også til at ophæve skel mellem os sygeplejersker på tværs af sektorerne. Førhen var det jo sådan, at forlod man hospitalsvæsenet, var det svært at komme tilbage. Det er heldigvis under forandring.
Et andet godt tiltag er kommunens udskrivelsesbesøg inden for 24 timer til borgere over 65 år. Vi finder mange
fejl, som så bliver rettet op, og borgerne undgår gen-indlæggelser.
Min bekymring er, at vi på grund af besparelser mister meget i kontinuiteten i den sygeplejefag-lige behandling hos de komplekse borgere. Det
sidste år har vi oplevet at blive kastet mere rundt til flere borgere i flere byer med flere læger. Det går ud over borgerne og er
ikke holdbart i længden. Så der ligger en stor opgave i at få taget ledelses-ansvar på den nuværende situation
for borgere med kompliceret sundhedstilstand.”
Janni Lauridsen, Område Nord, Herning Kommune
16
Jeg har arbejdet på Ortopædkirurgisk Afdeling i mange år, men i 2014 havde jeg mulighed for som del af hospitalets vidensudveksling at arbejde i det akutte medicinske og organkirurgiske modtageafsnit. Det har givet mig personligt et fagligt løft, og jeg mener også, det dermed har givet noget tilbage til min afdeling. Den nye indsigt i det akutte område har givet mig bedre forstå-else for, hvorfor og hvornår patienterne overdrages.
Samtidig har jeg oplevet, at vi efter sammenlægning af to ortopædkirurgiske afdelinger nu skal være mere ’generalister’, hvor tendensen ellers har været, at vi skulle være ’specialister’. Det betyder store ændringer i dagligdagen. Dertil kommer, at vi siden årsskiftet
desværre er så hårdt ramt af besparelser, at 25 % af kollegerne i plejegruppen er sparet væk. Så man kan
altså ikke altid tage ja-hatten på. Når vi faktisk skal lave mere med færre kolleger – der er jo ikke
fyret læger – så hænger det ikke sammen. Jeg har været med til mange besparelser
og læner mig nok nu lidt tilbage og ser, hvad der sker. Men under debatterne på kredsens generalforsamling tænkte
jeg alligevel, at det måske er nødven-digt at være lidt mere aktiv.”
Conni Lundstrøm, Ortopæd kirurgisk Afdeling, Regions
hospitalet Viborg
Jeg har mange års erfaringer i hospitals-verdenen, men har nu valgt at prøve kræfter i et akutteam. Her kan vi nemlig arbejde som bindeled mellem sektorerne, og erfaringerne viser, at der behøver ikke være afstand. Vi har ofte kontakt med forskellige hospitalsafdelinger, vagtlæge og praktiserende læger og koordinerer på tværs.
I vores arbejde kan vi fange begyndende sygdomme og forebygge eller helt undgå indlæg-gelser, og her har vi et godt samarbejde med hjem-mesygeplejerskerne. I et fremtidsperspektiv kunne jeg ønske mig, at vi sammen arbejder os frem mod endnu tidligere og tættere observation af borgere med komplekse sygdomme.
Et fremskridt er bestemt også det fælles medicinkort, der i november udrulles som
fast standard i hele Herning Kommune. Medicinskemaet følger den enkelte
borger i alle systemer, og så kan vi som sygeplejersker hele tiden følge med i, hvad der er blevet ordineret.
Ingen tvivl om det mindsker risikoen for fejl.”
Hanne Kristine Sandvad, Akutteamet, Herning Kommune
17
Arbejdsmiljøkasketten
kom ikke ligefrem
flyvende og satte sig
på Grethe Højgaard
Tinds mørke hår. Derimod var
det tilfældigt, at hun først blev
valgt som AMiR og senere tog
uddannelse som arbejdsmil
jøsygeplejerske. Uddannelsen
er nedlagt pt., men Fagligt
Selskab for Arbejdsmiljø
sygeplejersker (FaSa), hvor
Grethe er bestyrelsesmed
lem, arbejder aktivt på at få
genindført uddannelsen, der
har gjort en verden til forskel
for Grethe.
”Uddannelsen var med
til at give mig en masse viden.
Men vigtigst af alt gav den mig
mod – bl.a. til at tage konfrontationer,
hvor jeg førhen ville have stukket hove
det i busken,” fortæller hun.
Hurtig handling Arbejdsmiljøkasketten passer derfor den
53årige sygeplejerske godt, og hun trives
med at have et ekstra godt øje på både det
fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
”Det fysiske arbejdsmiljø er en langt
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen VORES MIDT
”Udvikling kan komme ud af utilfredshed”
18
Sådan lyder en leveregel for Grethe Højgaard Tind. Som arbejdsmiljøre-præsentant på Dagkirurgisk Afdeling/Friklinikken Silkeborg arbejder hun som et kreativt tænkende bindeled mellem ledelse og kolleger i både
med- og modgang.
mere håndgribelig størrelse end det psyki
ske,” mener hun.
Der var heller ikke langt fra tanke til
handling, da Grethe i 2004 konstaterede, at
flere af hendes kolleger fik problemer med
både nakke og ryg, når de assisterede under
operationer.
”Jeg er typen, der tænker: ’Vi har et behov.
Hvad kan vi gøre for at løse det?’ Og så hand
ler jeg,” fortæller Grethe.
Hun grublede over udfordringen og tog
initiativ til at udvikle et benløfterstativ, der
sikrede sygeplejerskerne bedre arbejdsbetin
gelser, nu hvor en avanceret benløfter tog sig
af løft af patienternes arme og ben. Senere er
benløfteren videreudviklet med bl.a. hydrau
lik af et firma, der arbejder med sundheds
teknologi.
Brugbar leveregel under fusionSom arbejdsmiljørepræsentant har Grethe
også ageret som buffer og bindeled mellem
kolleger og ledelse i en travl hverdag, der bl.a.
har budt på en større fusionsproces.
”Vi har haft en lang værdiproces kørende,
siden vi i 2011 skulle fusionere Friklinikken
Brædstrup, hvor jeg var ansat, og Dagkirurgisk
Afdeling på Hospitalsenhed Midt i Silkeborg.
Fusionen tror jeg egentlig rystede os alle i
vores grundvold. Usikkerheden meldte sig.
Hvad er det, der venter? Hvad skal dette
udvikle sig til?,” spørger hun retorisk og tæn
ker sig om, mens øjnene søger efter et fokus
punkt i det fjerne.
”I fusionsprocesser er det ofte to kultu
rer, der mødes. I virkeligheden arbejdede vi
begge steder med de samme opgaver. Men vi
løste dem forskelligt. Dermed havde vi også
forskellige opfattelser af, hvad der var den
rigtige løsning. Nogle har undervejs haft det
svært og været kede af det, men det er her, jeg
forsøger at indføre den leveregel, der siger, at
udvikling kan komme ud af utilfredshed.”
Fra 600 til 6Den omfattende værdiproces har blandt an
det udmøntet sig i seks værdibegreber, som
afdelingen ønsker skal kendetegne stedet.
”Og vi startede altså med at have 600,”
afbryder Grethe sig selv, da hun beskriver
processen. ’Tillid’, ’anerkendelse’ og ’retfær
dighed’ er blandt nogle af værdierne, der står
tilbage, men ordene får ikke lov til at stå alene,
og derfor har afdelingen beskrevet, hvad de
enkelte ord står for.
”Vi mangler dog at få visualiseret vores
værdibegreber, så vi kan gøre dem til en
mere synlig faktor i vores hverdag,” mener
arbejdsmiljørepræsentanten og understre
ger, at der altid skal arbejdes aktivt med at
få værdier implementeret og gjort brugbare
blandt en personalegruppe med mange
typer af personligheder.
Har altid tidEt godt arbejdsmiljø er naturligvis ikke sikret
med en værdiproces alene. Grethes arbejds
dag byder derfor også ofte på tid til samtaler
på tomandshånd, hvis en kollega trænger til
en snak.
”Jeg svarer altid ja, hvis nogle spørger mig,
om jeg lige har fem minutter. For min erfaring
siger mig, at det ER så vigtigt at give sine kol
leger mulighed for at få luft. Og med årene
er jeg blevet bedre til at lytte og forstår nu
bedre, hvorfor vi er født med to ører og kun en
mund,” smiler hun. Grethe gør derfor en dyd
ud af at være tilgængelig for sine kolleger.
”I virkeligheden handler meget af arbejds
miljørepræsentantarbejdet om relationer. Og
at få dem til at fungere. Både mellem medar
bejdere indbyrdes; men også mellem ledelse
og ansatte.”
Relationerne bliver bl.a. plejet af leveregler,
der er opstået i forlængelse af trivselsundersø
gelser på arbejdspladsen. Regler der omhand
ler eksempelvis vigtigheden af medindfly
delse, feedback og om, hvordan man
håndterer utilfredshed.
Sund fornuftEt vigtigt element i arbejdsmiljøarbejdet
er, at Grethe, afdelingens tillidsrepræ
sentant og afdelingssygeplejerske
bestræber sig på at holde korte møder
hver anden uge, hvor de får anled
ning til at drøfte, hvad der rører sig
i afdelingen.
”Her fungerer jeg som mine
kollegers talerør. Enkelte
gange er vi ikke helt enige om
løsningen af en problemstil
ling, og så handler det om at
finde en god balance mellem
ledelsesret, der må respekteres,
samtidig med at man som AMiR
kan få sine synspunkter hørt. Det
hjælper altid at have tålmodig
hed og holde fast i det simple
råd; Hvis alt andet svigter,
så brug sund fornuft," smiler
hun.
”Udvikling kan komme ud af utilfredshed”
I december udgives en spritny SATH-rapport, som beskriver og dokumenterer danske Sygeplejerskers Arbejdsmiljø, Trivsel og Helbred. Rapporten er udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd og Det Nationale Forsknings-center for Arbejdsmiljø.
Læs mere om seneste SATH-rapport i Sygeplejersken nr. 14, 2015 og på dsr.dk
SYGEPLEJERSKERS TRIVSEL
19
Tekst: Ditte Scharnberg Foto: Jonna Fuglsang Keldsen ØJEBLIKKE
Chokoladeglade sygeplejersker
20
De hvide kitler og andre syge-
plejerskeuniformer er ikke
påklædningen en novem-
beraften, hvor 47 midtjyske
sygeplejersker stimler sammen i
køkkenet på Teknisk Skole i Silkeborg.
I stedet er det forklæder i mange va-
rianter, for sygeplejerskerne er mødt
frem til et anderledes medlemsmøde;
det første af kredsens tre chokolade-
kurser dette efterår. Kurserne med
egenbetaling er et stort tilløbsstykke
- mange medlemmer påskønner
kredsens satsning også på sociale
aktiviteter, hvor man sammen med
kolleger og på tværs af arbejdsplad-
ser kan dyrke det faglige fællesskab
på nye måder.
Der indledes med en velkomst
med nyt fra kredsen, og så går kondi-
tor Henrik Kudsk fra Le Gâteau i gang
ved chokoladegryderne og forklarer
om hemmeligheder bag den julekon-
fekt, som alle deltagerne vil have med
sig derfra, når aftenen slutter.
Og så går de i gang, sygeplejer-
skerne – med grin og tungen lige i
munden …
Nogle timer senere er der choko-
ladespor over det meste af køkkenet,
men den færdige konfekt er flot at
skue. Og smagsprøver undervejs har
forsikret, at den nok skal skabe glæde
i julens tid blandt familie og venner.
21
Konditor Henrik Kudsk introducerer på kredsens chokoladekursus.
Sygeplejerske Stine Holst, ITA Intensiv Terapiafsnit, Aarhus Universitetshospital i gang med julekonfekten.
Anæstesisygeplejerskerne Anni Bjerregaard (th) og Mona Muff, Regionshospitalet Silkeborg nyder kollegaskabet på nye måder.
FRA TØMRER
Tekst: Marie Adelstorp Foto: Jonna Fuglsang Keldsen MIN VEJ I FAGET
I en sen alder har Peter Vilain Stübe indtaget syge-plejefaget med masser af livs- og erhvervserfaring langt fra sygeplejen.
K lart hvidt lys oplyser det
nybyggede Intensiv Afsnit
på hospitalet i Silkeborg,
hvor 49årige Peter Stübe
har sin daglige gang som én af to
mandlige sygeplejersker på afsnittet.
Det intensive afsnit tager sig af nogle
af de mest kritisk syge patienter på
hospitalet, og det er et arbejdsfelt, der
passer Peter godt.
Som nyuddannet sygeplejerske i
2014 blev han ansat på Hammel Neu
rocenter. Et udfordrende job hvor han
fik rig lejlighed til at prøve sin sygeple
jefaglighed af. Alligevel skiftede han fra
1. november jobbet ud med stillingen
på Intensiv.
”Jeg er nok typen, der gerne vil
prøve nyt, når jeg synes, jeg for alvor
mestrer de færdigheder, der skal til
for at begå mig,” fortæller han og er
ikke sen til at røbe, at der helst skal ske
noget omkring ham, før han trives.
”Jeg har ærlig talt svært ved at sidde
stille ret længe. Under uddannelsen
var det klart praktiktiden og undervis
ningen i færdighedslabs, men også de
etiske diskussioner, der udfordrede og
interesserede mig mest,” uddyber han
og forklarer, at han gennem tiden som
studerende ’voksede sig ind i faget’ og
blev positivt overrasket over for syge
plejens mange muligheder.
Ad mange vejeMan bliver næsten forpustet, når
man sidder over for Peter, der med en
snært af sjællandsk accent mere eller
mindre speedtalker sig gennem sit liv,
før han i 2014 blev færdig som syge
plejerske fra VIA University College i
Silkeborg.
Som nedslag i et virkelystent liv kan
nævnes, at han er indfødt sjællænder
og mødte sin nuværende hustru på
biologi på Københavns Universitet for
25-30 år siden. Droppede ud af biologi
og tog i stedet en bachelor i idræt.
Herefter valgte han at færdiggøre en
tømreruddannelse. Et håndværksfag
han arbejdede i gennem nogle år, bl.a.
i Grønland, inden han også kunne
kalde sig akupunktør og siden ufaglært
underviser.
”Jeg var faglærer i bl.a. træværksted
på Højmarksskolen for utilpassede
unge drenge i Silkeborg, da jeg trængte
til nye arbejdsopgaver… og… ja, altså
egentlig ville jeg gerne være kiroprak
tor, men min kone mente nu nok, at
det ville være lidt af en udfordring for
vores familie, hvis jeg i fem år skulle
pendle fra vores hjem nær Silkeborg
og til Odense. Da de så oveni ændrede
optagelseskravene, så jeg skulle bruge
en sommer på at læse Matematik A,
tænkte jeg, at det duer ikke, og så slog
det mig lidt ved en tilfældighed, at jeg
i stedet kunne læse til sygeplejerske
i Silkeborg. Tre og et halvt års uddan
nelse. Bum. Så ville jeg klar til nye
udfordringer, ” opridser Peter.
Minoritet i et kvindefagSom mand i sygeplejen tilhører Peter
en minoritet på omkring tre procent
af sygeplejerskeskaren i Danmark. Det
fylder dog ikke meget i Peters hverdag,
at han arbejder i et traditionelt kvin
defag.
”Kun et par unge kvinder har fra
bedt sig, at jeg skulle tage mig af den
personlige pleje af dem, og det havde
jeg naturligvis fuld forståelse for,”
fortæller han. Han undrer sig dog lidt
over, at han ikke har flere mandlige
kolleger.
”Sygeplejefaget er jo simpelthen så
bredt og kan derfor appellere til mange
typer af mennesker, så jeg håber, at
flere mænd vælger at blive uddannet
som sygeplejerske, for jeg tror, det er
godt for enhver arbejdsplads at have
ansatte af begge køn. Det er godt for
dynamikken, ” mener han.
Til stede i nuetAt være til stede i nuet betegner Peter
som én af sine forcer.
ALTID I BEVÆGELSE
2014: Færdiguddannet sygeplejerske, VIA University College, Silkeborg
2014-2015: Hammel Neurocenter
Nov. 2015: Intensivt Afsnit, Hospitalsenhed Midt, Silkeborg
PETER VILAIN STÜBE
22
”Jeg kan sagtens slippe mit arbejde,
når jeg smider uniformen. Omvendt er
jeg HELT på og fuldstændig til stede,
når jeg er på arbejde. I sygeplejefaget
kan jeg udleve omsorgsdelen af mig
selv, og det fungerer perfekt. Samtidig
mener jeg, at man som sygeplejerske
udøver fagligt arbejde af høj kvalitet,
og det er med til at gøre arbejdet udfor
drende og spændende,” mener Peter,
der dog også nyder at lade sygeplejeu
niformen ligge og i stedet iklæde sig en
helt anden type beklædning.
”Jeg får ligesom pudset min
maskulinitet af andre steder – eksem
pelvis når jeg renoverer vores hjem
eller hænger i toppen af et træ for at
beskære det,” beretter Peter og indsky
der, at han er i øvrigt er tæt på at kunne
kalde sig professionel topkapper.
”Et eller andet skulle jeg jo finde på
i det tidsrummet mellem aflevering
af bacheloropgaven og til tidspunktet,
hvor jeg skulle forsvare opgaven, så jeg
startede på et kursus for at blive top
kapper” fortæller han og smiler stort.
MIN VEJ I FAGET sætter fokus på sygeplejersker, der har taget springet fra én gren af sygeplejen til en anden.
TIL SYGEPLEJERSKE
MIDTJYLLAND
2004MÆND
12KVINDER
410ANDEL MÆND
3%
MIDTJYLLAND
2014MÆND
21KVINDER
591ANDEL MÆND
3%
HELE LANDET
2004MÆND
74KVINDER
1.879ANDEL MÆND
4%
HELE LANDET
2014MÆND
112KVINDER
2.394ANDEL MÆND
4%
Mandlige dimittender
23
Vind en biografoplevelse for to personerBetragtes den 24. december som en søgnehelligdag i arbejdstidsaftalen på det kommunale og regionale område?
JA, NEJ eller KUN HVIS DAGEN FALDER PÅ EN SØNDAG.
Angiv dit svar via dsr.dk/midtjylland eller gennem QR-koden på denne side. Frist: 11. januar 2016.
TILBAGEBLIK OP MED JULEPYNTEN!
En overlæge kigger på, mens en psykiatrisk sygeplejerske
hjælper en kollega med ophængning af juleklokke
på det daværende Central-sygehus i Randers. Billedet er
taget i perioden 1950-1959.