Download - Familiebaggrund og social marginalisering
01-05-2023
Familiebaggrund og social marginalisering
Lars Benjaminsen
1
01-05-2023
Hovedpunkter i oplæggetBaggrund: Social marginalisering og social arv
SFI’s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede grupper -Den sociale marginaliserings geografi -Forældrebaggrund og social marginalisering
Opsamling – hvad betyder resultaterne for forståelsen af social arv
2
01-05-2023
BAGGRUND: SOCIAL MARGINALISERING OG SOCIAL ARV
3
Social marginalisering – vanskelige livsvilkår i mange dimensioner
01-05-2023 4
Psykisk sygdom
Misbrug
Hjemløs-hed
Fattig-dom
Arbejds-løshed
Ensom-hed
Svagt netværk
Ingen uddan-nelse Krimi-
nalitet
Dårligt helbred
01-05-2023
Beslægtede begreber i forskningslitteraturenSocial eksklusion Udelukkelse fra deltagelse i centrale dele af samfundet og livet:• Eksklusion fra arbejdsmarkedet• Eksklusion fra politisk og civil deltagelse• Eksklusion fra social og kulturel deltagelse
Socialt udsatte grupper: Psykisk syge, stof- og alkoholmisbrugere, hjemløse, prostituerede - ofte fokus på de enkelte udsatte grupper
I forskningslitteraturen er der særligt fokus på multidimensionaliteten – at forstå samspillet og kompleksiteten mellem mange forskellige aspekter af marginalisering og eksklusion
Dyb eksklusion: Eksklusion på mange områder af livssituationen5
Samspil mellem individuelle og strukturelle faktorer
01-05-2023 6
Indivi-duelle
faktorer
Inter-personelle faktorer
Strukturelle faktorer
Velfærds-systemet
01-05-2023
Begrebet om den sociale arvHvad skal vi forstå ved social arv?
• At børn og unge fra marginaliserede familier selv bliver marginaliserede?
• At børn og unge fra marginaliserede familier har en højere risiko for marginalisering end børn og unge fra ikke-marginaliserede familier?
• At der er overføringsmekanismer af sociale og psykiske problemer i spil mellem forældre og børn?
7
01-05-2023
Kritik af begrebet om den sociale arvForforståelse i den sociale sektor og i samfundsdebatten af at socialt marginaliserede unge primært kommer fra udsatte familier?
Begrebet medfører et individualiseret fokus på sociale problemer – de strukturelle faktorers betydning glider i baggrunden
Morten Ejrnæs (2011)• Der en overhyppighed af sociale og psykiske problemer blandt børn og unge
med socialt udsatte forældre• Men mange børn og unge med udsatte forældre sig ganske fint, og får ikke
selv sociale og psykiske problemer• Ligeledes er der børn og unge som ikke har udsatte forældre men som
alligevel udvikler sociale og psykiske problemer• =>Begrebet om den sociale arv gør mere skade end gavn – vi skulle hellere
bruge begrebet chanceulighed
8
01-05-2023
SFI UNDERSØGELSE AF FAMILIEBAGGRUND OG
SOCIAL MARGINALISERING
9
01-05-2023
Undersøgelsens fokus• Samspillet mellem forskellige former for sociale og
psykiske problemer Fra fokus på enkelte udsathedsfaktorer (fx hjemløshed, psykisk sygdom og misbrug) til fokus på sammenhæng mellem udsathedsfaktorerne
• Familiebaggrund og marginalisering Hvilke typer af familier kommer socialt marginaliserede unge fra?
• Teste forforståelsen: Kommer udsatte unge primært fra udsatte familier?
• Vejene ind i marginalisering Hvor dukker de unge op? • Marginaliseringens konsekvenser Fx for uddannelses- og
beskæftigelseschancerne
10
01-05-2023
Data og metode• Registerdata for hele den voksne befolkning udtrukket i 2011
– cirka 4 millioner personer• Måling af risikoindikatorer for social marginalisering og
baggrundsfaktorer fra mange registre: • Psykisk sygdom, stof- og alkoholmisbrug, hjemløshed,
fængselsophold • Anbringelser, uddannelse, beskæftigelse, indkomst osv.• Samme data for de yngre aldersgruppers forældre
• Kvalitative interview med 27 praktikere der arbejder med marginaliserede unge i den sociale sektor i 4 kommuner
11
01-05-2023
DE MARGINALISEREDE GRUPPER
12
01-05-2023
Risikoindikatorerne i undersøgelsen
Procent blandt alle voksne mænd
Procent blandt alle voksne kvinder
Psykisk sygdom 5,71 8,47Stof- eller alkoholmisbrug
6,69 2,98
Hjemløshed (§110-boformer)
0,93 0,27
Fængselsdom 5,45 0,46Mindst én 13,8 10,38
13
01-05-2023
Sammenhænge mellem risikoindikatorer• Af mænd med psykisk sygdom har 33 % også et misbrug. • Af kvinder med psykisk sygdom har 16 % også et misbrug.
• Af mænd med misbrug har 28 % også en psykisk sygdom • Af kvinder med misbrug har 45 % misbrugsproblemer
• Af de hjemløse har 41 % af mændene og 55 % af kvinderne har en psykisk sygdom
• 73 af hjemløse mænd og 70 % af hjemløse kvinder har et misbrugsproblem
• 38 % af alle mænd og 46 % af alle kvinder der har været i fængsel har et misbrugsproblem (og 15 % og 27 % har en psykisk sygdom)
14
01-05-2023
Identifikation af marginaliserede grupper med en statistisk modelMarginalisering kommer ofte til udtryk ved at personer har sociale og psykiske problemer på flere områder af livet
Ikke alle personer der er registreret på disse risikoindikatorer, er socialt marginaliserede.
Vi har brugt en statistisk model til at identificere forskellige grupper med et mere komplekst mønster på risikoindikatorerne, og til at skille dem fra, der i alt overvejende grad kun er registreret på én indikator.
15
01-05-2023
EksempelDe marginaliserede grupper blandt de 25-39 årige mænd
Majoriteten Psykisk syge
Straffede med øvrige problemer Misbrugere
Misbrugere m.
komplekse problemer
Psykisk syge misbrugere
med komplekse problemer
Andel i % 94,34 2,11 1,66 0,96 0,40 0,53
Antal 488.553 10.902 8.587 4.995 2.052 2.764
16
01-05-2023
Antallet af personer i de marginaliserede grupper, (seneste registrering inden for de seneste 5 år)
Alder Mænd i de margina-liserede grupper
Pct. af mænd i alders-gruppen
Kvinder i de margina-liserede grupper
Pct. af kvinder i alders-gruppen
Alle voksne 79.571 3,70 40.267 1,81
18-24 år 7.822 3,12 4.465 1,8625-39 år 21.749 4,20 10.285 2,0040-59 år 32.279 4,17 15.472 2,03
60- år 17.721 2,91 10.045 1,41
17
01-05-2023
De marginaliserede grupper blandt mænd og kvinderAlder Mænd Pct. Kvinder Pct.18-24 Psykisk syge
Straffede med øvrige problemerMisbrugerePsykisk syge misbrugere
1,400,980,550,44
Psykisk sygeMisbrugerePsykisk syge misbrugere
1,480,340,15
25-39 Psykisk sygeStraffede med øvrige problemerMisbrugereMisbrugere m. komplekse problemer
Psykisk syge misbrugere
2,111,660,960,400,53
Psykisk sygeMisbrugereMisbrugere m. komplekse problemer
Psykisk syge misbrugere
1,790,600,18
0,18
40-59 Psykisk sygeStraffede med alkoholmisbrugStofmisbrugere med komplekse problemer
Psykisk syge misbrugere
1,273,760,330,85
Psykisk sygeAlkoholmisbrugereStofmisbrugere med komplekse problemer
Psykisk syge misbrugere
1,960,400,29
0,26
60- Psykisk sygeStraffede med alkoholmisbrugPsykisk syge alkoholmisbrugerePsykisk syge stofmisbrugere
4,131,340,270,14
Psykisk sygeAlkoholmisbrugere Psykisk syge stofmisbrugere Psykisk syge alkoholmisbrugere
1,880,380,080,19
18
01-05-2023
DEN SOCIALE MARGINALISERINGS GEOGRAFI
19
01-05-2023
Mænd, alle aldersgrupperAndel i de marginaliserede grupper
20
Kvinder, alle aldersgrupperAndel i de marginaliserede grupper
01-05-2023 21
18-24 årige mændAndel i de marginaliserede grupper
01-05-2023 22
18-24 årige kvinderAndel i de marginaliserede grupper
01-05-2023 23
01-05-2023
FORÆLDREBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING
24
01-05-2023
Højere risiko for marginalisering hvis forældrene er registreret på risikoindikatorerne (psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel)Forældre registreret på risikoindikatorer
Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige mænd
Procent i marginaliserede grupper 18-24 årige kvinder
Ingen indikatorer 2,3 % 1,3 %Mindst én indikator 6,9 % 4,2 %Mindst to indikatorer 10,5 % 6,2 %Mindst tre indikatorer 14,1 % 8,3 %Mindst fire indikatorer 16,0 % 10,5 %
25
01-05-2023
Halvdelen af de marginaliserede unges forældre er ikke registreret på risikoindikatorerne(psykisk sygdom, misbrug, hjemløshed, fængsel)
Forældrene til de marginaliserede unge mænd
Forældrene til de marginaliserede unge kvinder
Ikke registreret på nogen indikator
53 % 52 %
Registeret på mindst én risikoindikator
47 % 48 %
I alt 100 % 100 %
26
01-05-2023
De marginaliserede 18-24 årige kommer både fra familier hvor forældrene er højt- og lavtuddannede
Forældres højeste uddannelse
Marginali-serede 18-24 årige mænd
Ikke marginali-serede 18-24 årige mænd
Margina-liserede 18-24 årige kvinder
Ikke marginali-serede 18-24 årige kvinder
LVU/MVU 24 34 27 33KVU/Erhvervsfaglig 51 47 51 46Gymnasial 3 2 2 2Grundskole el. lavere 22 10 19 10Ukendt 1 6 1 8I alt 100 % 100 % 100 % 100 %
27
01-05-2023
OPSAMLING
28
01-05-2023
Konklusioner
29
• Der er en højere risiko for social marginalisering blandt dem hvis forældre også har tegn på sociale og psykiske problemer.
• Langt hovedparten af de unge fra disse familier tilhører dog ikke de marginaliserede grupper
• En betydelig del – halvdelen af de marginaliserede grupper kommer fra ‘bredere sociale lag’
• Middelklassens unge går ikke fri - kan også blive ramt af social marginalisering
01-05-2023
Kan vi bruge begrebet om den sociale arv?
…begrebet om den sociale arv må bruges varsomt – selvfølgelig er der overføringsmekanismer, men der er ingen social automatik i overføringen af sociale problemer mellem generationerne.
30
Tjaaa, men…