Download - Fodringsforsøg med mink 1960
332. beretning fra forsøgslaboratorietUdgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg
Fodringsforsøg med mink1960
Af
Gunnar Jørgensen, Hjalmar Clausen og
F. Haagen Petersen
With an English Summary
KØBENHAVN
1962
STATENS HUSDYRBRUGSFORSØG
Statens HusdyrbrugsudvalgForstander Johs. Larsen, Greve, Tåstrup, formand,gårdejer S. GrueSørensen, Hjerm,
(valgte af De samvirkende danske Landboforeninger),konsulent Henning Rasmussen, Århus,husmand Alfred Richardt, LI. Torøje, Fakse,
(valgte af De samvirkende danske Husmandsforeninger),forstander L. Lauridsen, Graasten, næstformand,
(valgt af Det kongelige danske Landhusholdningsselskab),gårdejer Verner Andersen, Gundsølille, Roskilde,
(valgt af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse),parcellist Olav Rasmussen, Frøslev, Store Heddinge,
(valgt af Landsudvalget for Fjerkræavlen),forpagter / . Filipsen, Holmegård, Korinth,
(valgt af De samvirkende Kvægavlsforeninger med kunstig saedoverføring).
Udvalgets sekretær: Kontorchef, agronom H. Ærsøe.
Landøkonomisk ForsøgslaboratoriumDyrefysiologisk afdeling
Forstander: professor i*. E. Jakobsen.Forsøgsleder: cand. polyt. /. G. Hansen,
- lie. agro. Grete Thorbek.
Husdyrbrugsafdelingernef o r s ø g med k v æ g :
Forstander:Forsøgsleder: agronom Johs. Brolund Larsen,
— agronom E. O. Nielsen,— agronom Preben E. Andersen,— agronom H. Ejler sen Hansen.
F o r s ø g m e d s v i n , h e s t e og p e l s d y r :Forstander: professor, dr. Hj. Clausen.Forsøgsleder: agronom Fr. Haagen Petersen,
- agronom N. J. Højgaard Olsen,— agronom R. N ør toft Thomsen,- lie. agro. A. Madsen,— agronom Per Jonsson.
F o r s ø g med f j e r k r æ :Forstander: lektor, agronom / . Bælum.Forsøgsleder: agronom Vagn Pedersen.
A v i s b i o l o g i s k e f o r s ø g :Leder: lektor, dr. agro. J. Nielsen.
Kemisk afdelingForstander: cand. polyt. / . E. Winther.Afdelingsleder: ingeniør H. C. Beck,
- mejeribrugskandidat K. Steen,
Kontor og sekretariatKontorchef: agronom H. Ærsøe.Fuldmægtig: agronom H. Bundgaard.Bogholder: Sv. Vind-Hansen.
Udvalgets, forsøgslaboratoriets og afdelingernes adresse er:Rolighedsvej 25, København V.
Tlf. Luna 1100 (omst.).
332. beretning fra forsøgslaboratorietUdgivet af Statens Husdyrbrugsudvalg
Fodringsforsøg med mink 1960
af
Gunnar Jørgensen, Hjalmar Clausen og F. Haagen Petersen
With an English Summary
I kommission hos Landhusholdningsselskabets forlag,
Rolighedsvej 26, København V.
Trykt i a/s Folketidendes Bogtrykkeri, Ringsted
1962
INDHOLD
Side
Forsøg med forskellig proteinkoncentration i foderet til die-givende minktæver 3
Forsøg med forskellige mængder islandsk torskeaffald (filet-afskær, trimming) i foderet til minkhvalpe 15
Forsøg med tilsætning af protein- og kulhydratspaltende enzy-mer til minkhvalpenes foder 19
Fodernormer til minkhvalpe af forskellig begyndelsesvægt 25
Forsøg med forskellige protein- og kaloriemængder til mink-hvalpe 34
Forsøg med tilskud af methylandrostendiol til tævehvalpe ... 42
English summary 46
FORORD
De i denne beretning omtalte fodringsforsøg er udført dels i pels-dyrgården på „Trollesminde", dels i „Gre-Ca" minkfarm ved Sorøog i „Almegårdens minkfarm" ved Nykøbing S.
Det daglige arbejde vedrørende forsøgenes gennemførelse er på„Trollesminde" varetaget af assistenterne A. Bruce og K. L. Mohr,på „Gre-Ca" minkfarm af driftsleder Christensen og på „Almegår-dens minkfarm" af driftsleder Nielsen. Forsøgsvirksomheden vilgerne takke godsejer Grevenkop Castenskjold og bestyrer A, MørkHansen samt proprietær Valdemar Olsen, fordi de så beredvilligthar stillet deres besætninger til rådighed for gennemførelse af depågældende ambulante forsøg.
De kemiske analyser af de ved forsøgene benyttede fodermidlerer foretaget på forsøgslaboratoriets kemiske afdeling under ledelseaf forstander, cand. polyt. / . E. Winther.
Endvidere vil forsøgsvirksomheden gerne takke konsulent Kr.Jensen og pelsdyravler Sv. Stavnskjær for værdifuld hjælp ved be-dømmelsen af pelskvaliteten på såvel de levende forsøgsdyr somskindene efter pelsning.
Tilsynet med forsøgene er varetaget af assistent, agronom GunnarJørgensen, der også har udarbejdet beretningen.
Forsøgslaboratoriet, den 22. februar 1962.
HJALMAR CLAUSEN.
Forsøg med forskellig proteinkoncen-
tration i foderet til diegivende minktæ-
ver
Fodringen af diegivende mink-tæver har ikke hidtil været gen-stand for specielle forsøgsmæssigeundersøgelser. Der er dog udførtenkelte forsøg med avismink, der,selv om de i første række var an-lagt for at afprøve forskelligeprotein-, fedt- og kulhydrat-mængder i avlsdyrenes foder omvinteren og i drægtighedsperi-oden, tangerer spørgsmålet omfodringen i diegivningsperioden,da forsøgene er fortsat til hval-penes fravænning eller længere.I Danmark har forsøgsleder F.Haagen Petersen i årene 1948—1951 gennemført forsøg med for-skellige proteinnormer til avls-mink, (297. beretning fra forsøgs-laboratoriet 1957, side 3—10, og„Dansk Pelsdyravl", nr. 3, 1957,side 125—134), der også haromfattet diegivningsperioden. INorge har Høie og Rimeslåtteni årene 1951—53 gennemført for-søg med forskellige mængder fedtog kulhydrater i foderet til mink-tæver. Forsøgene blev ikke afslut-tet før hvalpenes fravænning.(Landbrukshøgskolens Institutfor Fjørfe og Pelsdyr: Særtryknr. 19, 1954, og Norsk Pelsdyr-
blad nr. 9 - 10/11 - 1954). HansRimeslåtten har i 1956—57—58gennemført forsøg med forskel-lige mængder protein og kulhy-drater til minktæver (Bilag tilhusdyrbruksmødet på Landbruks-høgskolen, den 14.—15. august1958). Ligeledes har Hans Rime-slåtten i 1959 gennemført forsøgmed renset fisk, filetaffald og for-skellig proteinkoncentration i fo-deret til minktæver i vinterhalv-året og frem, til hvalpene var 8uger gamle. (Bilag til Husdyr-bruksmødet på Landbrukshøg-skolen, 15. og 16. august 1960).
I tabel 2 er der lavet en op-stilling over en del af de forsøg,der har tangeret fodringen i die-givningsperioden. De opgivnevægttal er inden for de enkelteforsøg korrigeret til samme kuld-størrelse, men man må ikke afden grund tillægge de fundneforskelle i gennemsnitsvægten altfor stor betydning, da materialeti alle tilfælde er meget spinkelt,og da det i de norske forsøg sik-kert i højere grad er forskellen ifoderblandingernes sammensæt-ning, end forskellen i proteinkon-centrationen, der har påvirket
hvalpenes udvikling. Når mananlægger disse betragtninger, sy-nes de tidligere gennemførte for-søg med avismink, der også haromfattet diegivningsperioden, atvise, at der inden for de afprøve-de rammer med hensyn til pro-teinkoncentrationen i foderet ik-ke er fundet nogen reel forskel ihvalpenes udvikling ved de for-skellige fodringer.
I Danmark er man i de senereår i praksis gået mere og mereover til at anvende en mindreproteinkoncentration i foderet tilde diegivende tæver, end mananvender om vinteren og i dræg-tighedsperioden.
De praktiske erfaringer tyderpå, at man ved at mindske fode-rets proteinkoncentration i die-
givningsperioden får mere livs-kraftige og større hvalpe ved fra-vænning. Erfaringerne synes ogsåat vise, at man opnår de bedsteresultater, hvis man begynder atgive tæverne et foder med enmindre proteinkoncentration al-lerede dagen efter, de har fødthvalpe.
For at få spørgsmålet forsøgs-mæssigt belyst, blev der i foråret1960 påbegyndt 2 forsøg medforskellige proteinkoncentratio-ner i foderet til diegivende tæ-ver. Det ene forsøg blev påbe-gyndt på pelsdyrforsøgsgårdenTrollesminde og omfattede 3hold a 60 tæver, det andet gen-nemførtes på Gre-ca minkfarmved Sorø og omfattede 4 hold a77 tæver.
Forsøg M. 46 på Trollesminde og Gre-ca
Forskellig proteinkoncentration ifoderet til diegivende tæver.
Forsøgsplan.
Alle tæver fodres ens indtil 1.maj. Derefter fodres de efterædelyst, men med et foder medforskellig proteinkoncentration.
Se tabel 1.
Det påbegyndte forsøg på for-søgsgården måtte desværre afforskellige årsager afbrydes efterkort tids forløb, og det vil derforikke blive omtalt nærmere.
Som man vil se i tabel 3, harden anvendte foderblanding haften meget alsidig sammensætning,og dette må tages i betragtningved vurdering af forsøgets resul-tater.
Fodringen af forsøgsdyrene erpraktiseret på den måde, at alletæver har fået det samme foderindtil hvalpningen, uanset hvorsent i forsøgsperioden denne harfundet sted. Den eneste forskel,der har været i fodringen af detidligt og de sent fødende tæver
er, at de sent fødende tæver da-gen efter hvalpningen er gåetover på den foderblanding, deranvendtes i det pågældende holdpå daværende tidspunkt.
Reguleringen af foderblandin-gernes proteinkoncentration erudelukkende sket ved tilsætningaf svinefedt.
Avlsresultatet i forsøgsholdenemå siges at være godt, når mantager i betragtning, at 87 pct. aftæverne er 1. års tæver.
Man vil af tabel 4 se, at hold1 har haft et betydeligt dårligereavlsresultat end de øvrige hold.Da der ingen parringer er påbe-gyndt i dette hold før efter den16/3, i modsætning til de øvrigehold, hvor parringen er påbe-gyndt den 6/3, kan man ikke sebort fra den mulighed, at det erden senere påbegyndelse af par-ringerne, der bærer skylden, selvom denne fremgangsmåde medet særdeles godt resultat er be-nyttet til de 25 pct. af alle tæ-verne. Dette forhold bevirkede,at vi tog yderligere et hold ind iforsøget, hvor avlsresultatet sva-rede til holdene 2 - 3 og 4, forpå denne måde at få sikkerhedfor, at vi målte hvalpenes udvik-ling på farmens foder rigtigt iforhold til forsøgsholdene.
Af tabel 4 fremgår det endvi-dere, at dødeligheden fra fødselog indtil hvalpene er 6 uger gam-le er betydelig mindre i hold 3og 4 end i hold 1 og 2. Dette
f H H O) O
S3-oo•ca>a,
1©
-o
cal.
i
oo1-1tio.s
obla•03bi
T3
O<Hbe
«co
CD"
corH
edcd
0.-5
.
co
i
CÖ
in
cdrH
IC'.O)
co
COrH
corH
coT-H
COi-H
COrH
COrH
CO
rH
rHH
rH
HrH
HrH
iqrH*
IM
corH
O)
OS
os
os
os
orH
T-H
IO<Nr-(
eoT-T rH OS 00
H H O) 00
rH rH O) 00
iq »oH* H O ft
rH rH rH rH
iq iq iq iqco~ of CNT CN"
in iq IO IOco" eo" co" co"rH rH rH rH
rt OJ CO
O_QO
•53 2to O
Tabel 2: Udviklingen af minkhvalpe ved
(Sammenstilling af nor-
Alle foderpanerne er udregnet efter den
Forsøgs-nr. eller betegnelse
Holdets betegnelse eller nr
Antal tæver indsat
Hele diegivningsperioden:g protein pr. 100 k.cal.g protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...
Indtil 116:g protein pr. 100 k.cal.g protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...
Efter 116:g protein pr. 100 k.calg protein pr. 100 g foder ...g fedt „ 100 „ „ ...g kulhydr. „ 100 „ „ ...
Hvalpenes gennemsnitsvægt *)ved 4 uger
» 6 „„ 8 „
Tabsprocent fra fødsel til fravænn.
M. 2 1948—50
Danske forsøg medforskellige protein-normer til avismink
1
42
13,712,52,92,0
117210
18
2
41
12,511,02,53,8
127245
13
3
40
11,19,62,25,5
108199
19
•) Gennemsnitsvægten er korrigeret til samme kuldstørrelseinden for de enkelte forsøg.
forskellig fodring i diegivningsperioden.
ske og danske tal)
feellesnor diske fodermiddeltabel af 1961
M. 176 - 1951 M. 299 - 1953
Norske £orsøg med! forskel-lige mængder fedt og kul-hydrater i foderet til mink-
tæver
fedt
6
8,211,18,02,8
464
14
kulhy-drater
6
8,111,13,1
14,1
460
4
fedt
9
8,112,59,62,4
448
9
kulhy-drater
9
6,28,52,1
19,5
664
9
Forsøg med avismink 1959
Norske forsøg medi rensetfisk, filetaffald og forskel-lig proteinkoncentration ifoderet til minktæver i vin-terhalvåret og frem til
hvalpene er 8 uger
Fp
14
13,312,82,73,4
12,212,83,53,4
154318607
15
F p a
14
12,711,42,73,4
11,611,43,53,4
126260532
15
F
30
10,59,92,66,2
9,79,93,46,2
132267495
19
F k
15
9,39,53,27,2
8,39,64,37,8
137282498
17
Forsøg M. 46 - Gre-ca
Tabel 3: Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.
Fodermiddel Avlsdyr indtilhvalpning 12,5
Gre-ca tørfoderblanding *) ... 10,0 9,9Torskeaffald 62,2 61,7Vom 10,0 9,9Blod 7,0 6,9Lever 1,0 1,0Syrnet sk.mælk 5,0 4,9Vallecreme 0,5 0,5Kornblanding 2,0 2,0Havregryn 2,0 2,0Fedt 0,3 1,2
lait 100,0 100,0
g ford, råprotein pr. 100 k.cal.12,09,8
61,59,86,91,04,90,52,02,01,6
11,5
9,861,0
9,86,91,04,90,52,02,0
2,1
11,3
9,860,9
9,86,81,04,90,52,02,02,3
11,0
9,760,8
9,76,81,04,90,52,02,02,6
10
9,660,2
9,66,71,04,80,51,91,93,8
9
9,559,3
9,56,61,04,70,51,91,95,1
8
9,358,0
9,36,50,94,70,51,91,97,0
100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
Næringsindhold pr. 100 gfoder (gi. analyser):g ford, råprotein 12,8„ „ råfedt 2,1„ „ kulhydrater 5,6k.cal 94,3g prot. pr. 100 k.cal 13,6
12,72,95,5
101,512,5
12,63,35,5
104,712,0
12,53,85,5
108,811,5
12,54,05,5
110,411,3
12,54,35,4
113,611,0
12,35,55,4
123,010,0
12,26,85,3
135,09,0
11,98,55,2
149,38,0
t ~ rH CO •<* ©^T-T oo* n * co* oo"T-{ Th
rH CO_ t-_ T^ Ci_CN" in •<*" CN* c *r-i CN
°1 °1 °°* ^ ^CN* riT TH* eo" o"
q oo_ to q
M » M HCN" eo* T I" cT
eo oo eo coCO ^
O 00eo* T|T
106
eoeo*o
rH
OCNrH
. B
eko
IA
inCNT-i
CN
CN Tt<CDCOQJ
OJCN
t-i 7; S , ;
e sS 0"
«sa 3II3 Ä
H 3
S -ce
3 |c oo M
g »
s s-
gg
11•• SCO - Q
2wO)
"33 cu- g 5
CJ g Ä
r" I* B
I s eo »
i g 3
ö l
falder godt sammen med depraktiske erfaringer, der går udpå, at hvalpene bliver mere livs-kraftige, når man anvender etfoder med en forholdsvis lav pro-teinkoncentration i diegivnings-perioden.
Foderforbruget
Selv om foderforbruget i die-givningsperioden spiller en min-dre rolle for økonomien i mink-avlen, kan det dog ikke lades udeaf betragtning, når forsøgsresul-taterne skal vurderes.
Som det vil ses i tabel 5, harkalorieoptagelsen været stigendemed et faldende proteinindholdi foderet. Dette skyldes sikkertudelukkende det stigende indholdaf kalorier i takt med det falden-de indhold af protein og må ikkeher, hvor man har anvendt rela-tivt høje proteinnormer, tagessom et udtryk for, at minkenudnytter proteinenergien bedreend energien fra de andre næ-ringsstoffer.
Endvidere viser tabel 5, at derer sparet ca. 15 pct. af protein-mængden fra det højeste til detlaveste hold. Da det er proteineti foderet, der koster mest, er det-te værd at lægge mærke til, selvom det som nævnt ikke spillernogen større rolle for de relativtsmå fodermængder, der anvendesi diegivningsperioden.
Tabel 4: Avlsresultatet i forsøgsholdene på Gre-caHold 1 2 3
Antal tæver ialt 80 80 80
Antal tæver parret 78 77 76Procent tæver parret 97,5 96,3 95,0
Antal tomme af parrede tæver 24 14 14Procent tomme af parrede tæver 30,8 18,2 18,4
Antal hvalpe ialt ved fødsel 284 342 360Antal hvalpe ialt ved 6 uger 253 296 341
Antal hvalpe dødfødte 9 11 6Procent hvalpe dødfødte 3,2 3,2 1,7
Antal levende hvalpe pr. indsat tæve:ved fødsel 3,4 4,1 4,4ved 6 uger 3,2 3,7 4,3
Antal hvalpe pr. parret tæve:ved fødsel 3,5 4,3 4,7ved 6 uger 3,2 3,8 4,5
Antal hvalpe pr. kuld:ved fødsel 5,1 5,3 5,7ved 6 uger 4,7 4,7 5,5
Antal hvalpe døde fra fødsel til 6 ugers alderen 22 35 13
do. procent .. 8,0 10,6 3,7
Sum/gns.
80 320
7796,3
79,1
364333
174,7
4,34,2
4,54,3
5,04,8
14
4,0
30896,3
6119,8
13501223
433,2
4,13,8
4,24,0
5,35,0
84
6,4
Tabel 5: g foder pr. hvalp dgl. i perioden 2/5-26/6
Hold 1„ 2» 3„ 4
2/5
37403739
9/5
45464244
16/5
57554852
23/5
78776870
30/5
93918184
6/6
1181069499
13/6
132120109118
20/6
162169146152
kg foder pr. hvalpialt 1 56 dage
4,94,94,34,5
k.cal. pr. hvalp dgl. i perioden 2/5—26/6 *)
36413840
50494850
63605969
868890102
102103107123
132121124145
147136144144
181192193186
5460
5490
5580
5970
Hold 1„ 2„ 3,, 4
g protein pr. hvalp dgl. i perioden 2/5—26/6 *)
Hold 1 4,7„ 2 5,0„ 3 4,6 5,1 5,8 8,1 9,6 11,2 13,0 17,3 520„ 4 4,8 5,4 6,2 8,2 9,8 11,6 14,3 18,4 540
•) beregnet efter nye analyser 1961.
5,55,7
7,06,8
9,69,4
11,411,1
14,512,9
16,214,6
19,920,6
610590
Tabel 6: Hvalpenes fødselsvægt og vægten ved en alder af 6 uger samt vægten den 3/11.
Hold sum/gns.
Hvalpenes fødselsvægt, g 9,4
Antal hvalpei kuldet
8 antal kuld —gns.vægt pr. kuld •—-gns.vægt pr. hvalp —
9,2 9,8 9,6 — 9,5
21485
186
21738
217
31977
247
51709214
121743218
7
6
5
4
3
antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp
antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp
antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp
antal kuldgns.vægt pr. kuldgns.vægt pr. hvalp
antal kuldgns.vægt pr. kuldens.vægt pr. hvalp
61704243
161683281
101351270
101300325
61029343
61809258
131647275
191524
305
121152288
4884
295
141761
252
231589
265
101465
293
71144
286
1990
330
71776
254
201630
272
151516
303
131252313
3775
258
111739
248
221553
259
161394
279
41045
261
3932311
441757
251
941613
269
701459
292
461202300
17931
310
13
CO i-H ^Hin co co
rt« CM
"3 > >ni be DC
cu tx
bß bD
^ H t-> CT)H co oCO CT) CO
N CO COCM -fri COr— O CO
in co
c o CTI <r>CT) ^H Or̂ . O "f
G (Ue >s Ü
CC
Ü
Hvalpenes udvikling
Hvalpenes udvikling indtil fra-vænningen er ikke alene bestemtaf den fodring, der bliver prak-tiseret i diegivningsperioden, menogså af kuldstørrelse, alder ogmoderens evne til at passe dem.
Ved opgørelsen af dette for-søg er der derfor så vidt muligttaget hensyn til disse forhold.Dog kan man ikke tage særligehensyn, når det gælder tævernesmoderegenskaber. Kuldstørrelsenog alderen er i tabel 6 bortelimi-neret dels ved, at hvalpene ergrupperet efter kuldstørrelse, ogden anførte vægt er vægten påhvalpenes 6 ugers fødselsdag.
Det fremgår af tabel 6, at ud-viklingen af hvalpene i de enkel-te nold stort set har været ensbåde ved 6 ugers, vejningen ogved vejningen den 3/11. De no-get større variationer i udviklin-gen i de enkelte undergrupper, erenten genetiske eller tilfældigevariationer, som altid træderstærkere frem, jo mere man op-deler et materiale.
I tabel 6 ser man også, athvalpenes fødselsvægt nu er om-kring 9 g, medens den for en halvsnes år siden kun var 7—8 g.Dette tyder på, at udvalget afavlsdyr, der i de senere år i højgrad har taget hensyn til størrel-sen af de udvoksede dyr, ogsåhar påvirket fødselsvægten i sam-me retning.
14
Sammendrag
Forsøget med forskellig pro-teinkoncentration i foderet i die-givningsperioden, hvor tævernehar fået henholdsvis ca. 11,5 -11 ,0 -9 og 8,5 g ford, råproteinpr. 100 k.cal., viser ikke nogen
sikker forskel i hvalpenes udvik-ling ved de forskellige fodringer.Der er konstateret væsentlig la-vere dødelighed i hold 3 og 4,der har fået de laveste protein-normer, end i hold 1 og 2, derhar fået de højeste proteinnor-mer. *
15
Forsog med forskellige mængder
Islandsk torskeaffald (filetafskær, trim-
ming) i foderet til minkhvalpe
I takt med stigningen i antal-let af mink vokser kravet medhensyn til tilførsel af fisk, der ervelegnede til minkfoder. Det be-regnede årsforbrug af fisk og fi-skeaffald var i 1960 ca. 41.000tons. Når dertil lægges en ikkeubetydelig eksport til Sverige affisk til minkfoder, betyder det,at der stilles store krav til til-førslen af de i minkproduktionenanvendte fiskefodermidler.
Disse krav har ikke altid kun-net tilfredsstilles, og danske pels-dyravlere har derfor måttet sup-plere den hjemlige fiskemængdemed importeret fiskefoder. Derhar i første række været tale omfiletafskær af torsk og rødfisk fraIsland, ligesom der i sommeren1960 er importeret ret væsentli-ge mængder torskeaffald fraVesttyskland.
Filetafskæret fra Island er ireglen rent fiskekød, og det an-ses for at være et godt foder tilmink, men anvendelsen af dethar ikke destomindre givet an-ledning til vanskeligheder i fleretilfælde.
Rødfiskafskceret har et ret højtfedtindhold (6—8 pct), og alenedette indebærer, at det skal an-vendes med forsigtighed. Erfa-ringer fra praksis synes at vise,at der ikke har været problemermed hvalpene, hvis indblandings-procenten ikke har oversteget10—15 pct.
Torskefiletafskæret har der-imod et meget lavt indhold affedt, og det har derfor i mangetilfælde været anvendt som envæsentlig del af fiskefoderet i fo-derblandingerne. Dette har i vis-se tilfælde, hvor indblandings-procenterne har været for høje,medført vanskeligheder, især vedfodring af avlsdyr, idet disse iflere tilfælde pludselig er gået frafoderet, hvis indblandingspro-centen har ligget på 25—35 pct.af totalfoderet. Årsagerne tildette er endnu ikke klarlagt. Enkemisk analyse af torskefilet-afskæret viste et indhold afNaCl på 0,2 pct., hvilket næp-pe kan tænkes at øve indflydelsehverken på dyrenes sundhed el-ler appetit. For at undersøge, om
16
vanskelighederne skyldes tilsæt-ning af konserverende stoffer,blev en prøve af fisken analy-seret for indhold af formaldehyd-og natriumnitrit. Formaldehyd-indholdet oversteg ikke 5 mg pr.kg filetafskær, og indholdet afnatriumnitrit lå på ca. 1 mg pr.kg afskær. Dette indhold skulleikke kunne give anledning tilvanskeligheder af nogen art.
For at belyse, hvor storemængder filetafskær af torsk, deruden risiko for fodringsbetinge-de forstyrrelser kan anvendes iminkhvalpenes foder, blev derpå pelsdyrforsøgsgården Trolles-minde i sommeren 1960 udførtet orienterende forsøg med for-skellige mængder islandsk torske-filetafskær i minkhvalpenes fo-der.
Forsøg M. 51 - 1960.Forsøg med forskellige mængder islandsk torskeaffald
(filetafskær) i minkhvalpenes foder.Forsøgsplan.
Hold 1 8 hanner, 20 pct. islandsk torskeaffald i fiskefoderet.4060
Hvalpene fodres efter ædelyst hele forsøgsperioden. Indholdet af islandsktorskeaffald i foderet til hold 1 har svaret nøje til det indhold, der har væretanvendt i foderet til farmens øvrige dyr.
Tabel 1.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.
pCt. isl. filetafskær (torskeafskær)TorskeaffaldRødspætteaffaldIslandsk torskeaffald, filetafskærVomMiltSyrnet skummetmælkSildemel, Esbjerg 999Minki superFerrovitHvedeHvedeklidHavreSvinefedt
Hold nr.i fiskefoderet ...
Indhold pr. 100 g joder:g ford, råproteing ford, råfedtg ford, kulhydrater ..Oms. energi, k.cal. ..g prot. pr. 100 k.cal.
12026,026,015,010,02,08,01,00,20,34,52,52,52,0
12,14,34,6
10911,1
24020,020,027,010,02,08,00,50,20,34,52,52,52,5
12,34,64,6
11211,0
36013,513,540,010,02,08,0
0,20,34,52,52,53,0
12,64,84,6
11511,0
17
Tabel 2.Totalforbruget i 134 dage af foder, energi og protein.
Forbrug ialt pr. dyr i 134 dage: foder energi proteinkg M.cal.*) kg
Hold 1 45,4 41,0 4,63„ 2 44,2 40,8 4,73„ 3 45,9 42,8 4,59
) 1 M.cal. = 1.000 k.cal.
Tabel 3.Hvalpenes gns.vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.
Gns.vægt, dato: 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10 8/11 tilv. ialtHold 1 657 1005 1142 1255 1493 1564 809 g
„ 2 658 1016 1082 1150 1378 1488 726 g„ 3 657 1016 1123 1268 1508 1589 834 g
Tabel 4.Pels- og skindbedømmelse.
Hold 1» 2„ 3
Dækpelsensfarve
nov.*
4,45,04,1
) dec.*)
5,96,05,3
kvalitetnov.
5,15,34,3
dec.
6,36,85,4
Underpelsensfarve
nov.
3,43,83,3
dec.
5,76,05,3
fyldighednov.
5,15,35,0
dec.
7,38,07,0
Helheds-indtryk
nov.
4,44,84,1
dec.
6,36,85,4
Skind-længde
cm
606261
Hvidu n -
der-pels041
f) nov. — pelsbedømmelse, dec. — skindbedømmelse.
Forsøgets forløb og resultater.
Forsøgsresultaterne må kunbetragtes som orienterende. Dade andre mere omfattende for-søg, der er udført på Trolles-minde i I960, lagde beslag påhovedparten af hvalpene, er dedyr, der er indgået i det forelig-gende forsøg, resterne, der erblevet tilbage efter opstillingenaf alle de øvrige forsøgshold.
Dette har bevirket, at holdeneikke har kunnet inddeles efterafstamning (kuldsøskende), sameat der er kommet hvalpe med,som af en eller anden grund harværet konditionssvækkede, ogdisse 2 forhold må tages i be-tragtning ved vurdering af for-søgsresultaterne. Dertil kom, atdet ikke var muligt i de første2 måneder af det her refereredeforsøg at få melfoderet kogt.
18
Ædelysten var i den første tidikke god i nogen af holdene, ogdårligst var den i hold 2. Foder-optagelsen og tilvæksten var der-for ringe, og dette bevirkede, atman fra den 12/10 gik over tilat koge melfoderet til dette for-søg i lighed med, hvad der harværet tilfældet i de øvrige for-søg. Dette bevirkede straks envæsentlig stigning i foderoptagel-sen og som følge heraf en bedretilvækst, hvilket fremgår af ta-bel 3. Årsagen til den dårligeædelyst — dyrene har i hele for-søgsperioden ædt 10 pct. mindrefoder end tilsvarende hold, fod-ret efter ædelyst — og den deraffølgende ret ringe tilvækst måderfor være, at melfoderet i detmeste af forsøgsperioden ikke harværet kogt.
Det må endvidere erindres, atkvaliteten af de til forsøget an-vendte dyr ikke svarede til det,man normalt kræver ved gen-nemførelsen af fodringsforsøg.Forskellen mellem holdene kanderfor muligvis tilskrives variati-onen i forsøgsdyrenes arveligeanlæg samt den påvirkning, deher har været udsat for før for-søgets begyndelse. Dette bekræf-tes også ved en betragtning affordelingen af hvalpe med hvidunderpels, der står anført i tabel4.
Forsøget, der er udført medet lille og uensartet dyremateri-ale, synes at vise, at der indenfor de indblandingsprocenter afislandsk torskeaffald, der har væ-ret anvendt, ikke har været taleom nogen forskel, hverken i dy-renes appetit eller udvikling.
19
Forsøg med tilsætning af protein
og kulhydratspaltende enzymer til mink-
hvalpenes foder
Enzymer er organiske stoffer,som findes i alle levende celler,og deres tilstedeværelse er nød-vendig for forløbet af de kemiskeprocesser, der foregår i dyreor-ganismen bl. a. under foderetsnedbrydning til lavere, letfordøje-lige forbindelser.
Fordøjelsesenzymerne dannesi forskellige kirtler i dyrekrop-pen, og man har tidligere troet,at husdyrene udskilte tilstrække-lige mængder af disse enzymertil sikring af maksimal tilvækst.Dette er da også i reglen tilfæl-det, men i de senere år er detblevet bevist, at man under visseomstændigheder kommer ud for,at produktionen af fordøjelses-enzymer er den begrænsende fak-tor for tilvæksten og en maksimaludnyttelse af foderet.
For at se, om tilsætning af for-døjelsesenzymer til minkhvalpe-nes foder ville resultere i en bed-re udnyttelse af dette, blev der isommeren 1960 udført 2 forsøgmed tilsætning af protein- ogkulhydratspaltende enzymer tilminkhvalpenes foder. Det eneforsøg gennemførtes på pelsdyr-gården Trollesminde, medens detandet, der var et parallelforsøg,gennemførtes på Almegårdensminkfarm i Højby.
Når dyrene, som i det forelig-gende forsøg, fodres efter æde-lyst, må en eventuel virkning afet enzymt/lskud forventes førstog fremmest at give sig udslag ifoderoptagelsen og tilvæksten.
Ved vurderingen af resultater-ne må det tages i betragtning, atfoderet ved enzymtilsætningen
Forsøg M. 48 — 1960, Trollesminde.
Forsøgsplan.
Hold 1: 12 hanner og 12 tæver, kontrolhold, fodredes efter ædelyst.„ 2: 12 „ „ 12 „ som hold 1, men med et tilskud på 1,5 mg
enzymblanding *) pr. dyr daglig.*) Enzymblanding: Bacterial Proteinase Novo. (1,5 Anson trypsin units pr. g).
20
Tabel 1.
Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.Vi-™/i 2W-!% !%-!% i%-2rio 25/10-Pelsn.
Torskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet skummetmælk 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
pr. 100 g foder:g ford, råprotein 12,1 12,0 12,1 12,7 12,7g „ råfedt 4,3 4,6 4,3 4,3 3,8g „ kulhydrater .. 4,6 4,7 4,6 4,4 4,4Oms. energi, k.cal. ... 108,7 110,7 108,7 109,8 105,5g prot. pr. 100 k.cal. 11,1 10,8 11,1 11,5 12,0
1,
2,1,
2,
h.h.t .
t.
Tabel 4.Pels- og skindbedømmelse.
Dækpelsensfarve
nov.5,15,25,34,8
dec.6,15,86,45,8
kvalitetnov.5,25,15,34,8
dec.7,06,47,06,7
Underpelsensfarve
nov.4,85,15,14,9
dec.6,36,06,35,7
fyldighed'nov.5,65,85,65,3
dec.8,17,87,36,7
Helheds-indtryk
nov.5,15,45,35,1
dec.6,86,36,35,8
Skind-længde
64635353
M. 48 -
fuldstændig ændrede karakter,idet det ca. 30 minutter efteriblandingen af enzymerne blevmeget blødt og udflydende, hvil-ket kan have virket nedsættendepå dyrenes ædelyst.
M. 48 — Trollesminde.Forsøgets resultater.
Hvalpenes udvikling både medhensyn til størrelse og pelskvali-tet har stort set været ens i deto hold. Forskellen på gennem-snitsvægten af hanner og tæver
— 33 g i kontrolholdets favør —er ikke statistisk sikker, og detsamme gælder forskellen i skind-bedømmelsen på 0,5 points i en-zymholdets disfavør. Som det sesi tabel 2, har hvalpene i enzym-holdet i perioderne fra den 19/7til den 13/9 ædt væsentlig min-dre foder end hvalpene i kon-trolholdet. Denne forskel, der forhele forsøgsperioden er på ca.5 pct., kan sikkert ikke tages somet udtryk for, at enzymholdet har
Tabel 2.Foder-, energi- og proteinoptagelse i de forskellige perioder og ialt.
Forsøg M. 48.
g foder pr. dyr dglog ialt:Hold 1 — hanner
» ' )>„ 1 —- tæver
k.cal. pr. dyr dgl.og ialt:Hold 1 — hanner
0 . .» c »„ 1 — tæver
g prot. pr. dyr dgl.og ialt:Hold 1 —• hanner
9
„ 1 — tæver» <~ »
*) 1 M.-cal. - 1.000
11/7-18/7
269265229225
228225194191
25,425,121,621,3
k.cal.
19/7-1/8
356319264259
306274227223
33,229,624,524,2
2/8-15/8
380336270264
327289233227
35,431,225,124,5
16/8-29/8
399360289280
339305245237
37,534,027,226,5
30/8-12/9
404367297277
341311251234
38,134,628,026,1
13/9-26/9
403391302280
360349270250
41,340,131,228,9
27/9-10/10
405405296269
363363266241
41,841,830,627,8
11/10-24/10
400396290286
358355260256
41,340,930,029,5
25/10-7/11
357359266248
308309229213
37,137,227,625,7
8/11-21/11
323336254231
278290219199
33,534,926,423,9
Ialtkg
50,147,937,235,3
M.-cal. *)
43,341,632,430,6
k g
4,954,743,683,49
Gnsg
374357278264
k.cal325
311241229
g
37,035,427,526,0
Tabel 3.Hvalpenes gennemsnitsvægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.
V æ g t den 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10
M. 48 — 1, hanner 694 1086 1339 1572 1781„ — 2, „ 692 1081 1265 1526 1732„ — 1, tæver 526 708 806 915 1022„ — 2, „ 531 734 832 913 1038
22/1117241708966974
tilvækst ialt988936432455
22
Forsøg M. 48 — A. M. O., 1960.Forsøgsplan.
Hold 1: 50 hanner og 50 tæver. Fodredes med farmens sædvanlige foder ef-ter ædelyst. Kontrolhold.
„ 2: 50 „ „ 50 „ Fodredes som hold 1, men med et tilskudpå 1,5 mg enzymblanding *) pr. dyr daglig.
*) Enzymblanding: Bacterial Proteinase Novo.
I forsøget er kuldsøskende ligeligt repræsenteret på begge hold, ligesom varia-tionen i fødselsdato for samtlige dyr ligger inden for 10 dage.
Tabel 5.
Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.
1/7-17/8 18/8-5/9 6/9-17/10 18/10-30/10 31/10-pelsn.
Fiskeaffald, bl. . . . 30,8 30,5 31,0 35,0 41,8Helfisk 30,0 30,5 31,0 30,0 25,0Vom 10,0 10,0]Milt 2,0 — \ 15,0 12,0 12,0Kød 3,0 8,0*Kalvehoveder 3,0 — — — —Sk.mælk 4,0 4,0 6,0 6,0 5,0Sødmælk 2,0 2,0 — — —Hvede 3,5 4,0 5,0 5,0 5,0Havre 3,5 4,0 5,0 5,0 5,0Klid 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Hvedekim 1,0 — — — —Lucernegrønmel .. 0,4 0,4 0,4 0,4 0,4Grønt 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0Melasse 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0Sojaolie 0,3 0,3 0,3 0,5 —Tran 0,5 0,25 0,25 0,2 —Fedt 1,5 1,5 1,5 1,0 —G æ r lgpr .dyrdgU 0 5 ^Minki st 1/10 g pr. dyr dgl.JIdozan 1/8 g pr. dyr dgl. — — —• —Evisol — 0,05 0,05 0,05 0,05Mineralfoder — — — 0,3 0,3Benmel — — — — 0,15Fjermel — •— — -—• 0,75
Indhold pr. 100 g foderefter tilsætning af vand:g ford, råprotein„ „ råfedt„ „ kulhydrater ..Oms. energi k.cal. ...
10,54,04,398
11,35,14,5113
10,93,66,2103
10,5
3,25,395
10,91,85,383
g prot. pr. 100 k.cal. 10,7 10,0 10,6 11,1 13,1
23
Tabel 6.Opgørelse over foder-, energi- og proteinforbruget i de
enkelte perioder.g foder pr. dyr dgl. H/8- 16/8- 2/9- 16/9- 2/10- 16/10- 2/11- Ialt Gns.
Og ialt: 15/8 1/9 15/9 1/10 15/10 1/11 14/11 kg g
Hold 1:hanner + tæver ... 259 300 305 291 310 323 298 28,8 302Hold 2:hanner + tæver ... 248 295 294 284 308 314 292 28,3 295
k.cal. pr. dyr dgl.og ialt:
M.cal. k.cal.Hold 1:hanner + tæver ... 248 326 315 281 294 287 241 27,6 290Hold 2:hanner + tæver ... 236 320 303 274 292 280 236 27,2 283
g protein pr. dyr dgl.og ialt:
kg gHold 1:hanner + tæver ... 26,6 33,0 32,8 30,4 31,8 33,2 31,7 3,04 31,9Hold 2:hanner + tæver ... 25,3 32,5 31,6 29,8 31,5 32,3 31,0 2,99 31,1M.cal. = 1.000 k.cal.
Tabel 7.Hvalpenes gennemsnitsvægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.
Vægt, dato: i/7 % % i/io i/n tilv. ialtHold 1, hanner ... 686 1195 1514 1696 1805 1119
„ 2, „ ... 694 1177 1519 1714 1888 1194„ 1, tæver 546 818 934 1022 1113 567„ 2, „ 539 802 928 1038 1101 562
udnyttet foderet bedre end kon-trolholdet, da tilvæksten også harværet mindre i enzymholdet.
M. 48 — A . M. O.Forsøgets resultater.
Sundhedstilstanden har væretgod i hele forsøgsperioden. 1hanhvalp i kontrolholdet døde<̂ .en 4/9 af ukendt årsag. Foder-.orbruget har været nogenlundelige stort i de 2 hold. Hanhvalpe-ne i enzymholdet har haft en til-
Hold 1,„ 2,
» 1,„ 2,
Tabel 8.Pelsbedømmelse.
Kvalitethanner ... 7,0
... 7,0
tæver 7,4„ 7,6
Farve
6,76,6
7,06,3
vækst, der er 75 g større enddyrene i kontrolholdet, medenstæverne i de 2 hold stort set harhaft samme tilvækst. Pelsbedøm-melsen viser ingen forskel mel-
24
lem holdene for hannernes ved-kommende, medens tæverne i en-zymholdet har fået mindre ka-rakter for farve end tæverne ikontrolholdet.
Sammendrag.
De to forsøg med tilskud afprotein- og kulhydratspaltendeenzymer til minkhvalpenes foder,der er gennemført på henholds-vis Trollesminde og Almegårdensminkfarm, Højby, har ikke givetnoget sikkert udslag. Der er dogforhold, der tyder på, at manhar haft en lille positiv virkningved tilsætning af enzymer til fo-deret. På Trollesminde sparede
man ca. 5 pct. foder ved at giveenzymtilskud, og hvalpene i det-te hold opnåede stort set sammestørrelse som hvalpene i kontrol-holdet. På Almegården var fo-derforbruget lige stort i de 2 hold,men hanhvalpene i enzymholdethavde en mertilvækst i forholdtil kontrolholdet på 75 g. Der varsåledes begge steder et lille ud-slag til fordel for enzymtilskud-det, men da udslagene er ret små,kan man ikke forvente at få fuldbetaling hverken for enzymblan-dingen eller det ekstra besvær,der er forbundet med anvendel-sen af de i minkhvalpenes foderher afprøvede mængder.
25
Fodernormer til minkhvalpe af forskellig
begyndelsesvægt
Fodernormer til minkhvalpehar altid været og er stadig etproblem. Dette skyldes ikkemindst, at der er mange faktorer,som øver indflydelse på, hvilkenfodernorm, der giver maksimaludvikling af hvalpene i de enkel-te tilfælde. Af disse faktorer kannævnes: Foderets kalorieindholdi forhold til dets fyldningsgrad,foderets proteinkoncentration, fo-derets kvalitet, smag og diætiskevirkning, fodringstidspunkt og re-gelmæssighed, antal hvalpe ihvert bur, temperaturen, hvalpe-nes vægt og alder samt de arve-lige anlæg.
Dels for at belyse, om man vedat inddele hvalpene i hold efterderes vægt ved forsøgets begyn-delse kunne gennemføre en mererationel fodring, og dels for atundersøge, hvor stor indflydelse,hvalpenes vækst indtil ca. 1/7 harpå deres senere udvikling og fo-derforbrug, blev der i 1960 ud-ført et forsøg på Trollesminde,hvor man inddelte minkhvalpenei hold efter deres vægt den 27/6.
Forsøgets forløb.Forsøget begyndte den 11/7,
hvor hvalpene fik tildelt ca. 75
pct. af den foderration, de fortæ-rede umiddelbart forud for for-søgets påbegyndelse. Foderratio-nen øgedes langsomt, og først ef-ter en uges forløb fik dyrene enfodermængde, der dækkede deresædelyst. Den optagne foder-mængde i den første periode fraden 11/7—18/7 kan derfor ikketillægges nogen større betydning.
B-holdene, der fik 20 pct. min-dre foder end a-holdene, fortæ-rede i den første måned af for-søgsperioden foderet så hurtigt,at dyrene i disse hold gik fra 14—17 timer uden foder. Dettetidsinterval blev dog efterhåndenmindre og mindre, og fra den15/9, hvor dyrene i b-holdene kunfik 15 pct. mindre foder end a-holdene, kom de 2 grupper stortset på linie med en periode udenadgang til foder på 5—6 timer.
Det var meget karakteristiskfor b-holdene i den første tid, atde op på formiddagen havde engrønlig, slimet afføring, hvilketmuligvis kan skyldes, at dyrenehar gået med tom mave-tarm-kanal i 4—6 timer hver dag.
Foderoptagelsen har, som detfremgår af tabel 2 og fig. 1, væ-
26
Forsøg M. 47 — 1960.Forsøg med minkhvalpe af forskellig begyndelsesvægt.
I forsøget indgik 270 dyr fordelt på 3 hold å 60 hanner og 30 tæver. Han-nerne i hvert hold blev igen delt i 2 grupper, hvor den ene gruppe (a) blevfodret efter ædelyst, mens den anden gruppe (b) fik 20 pct. mindre foder.
Hold 1
Hold 2
Hold 3
Forsøgsplan.
Hanner (over 600 g ved beg., gns. 653 g)
Tæver (over 475 g ved beg., gns. 511 g)
Hanner (515—600 g ved beg., gns. 551 g)
Tæver (430—475 g ved beg., gns. 454 g)
Hanner (under 515 g ved beg., gns. 470 g)
Tæver (under 430 g ved beg., gns. 388 g)
a. ædelystb. ædelyst -^ 20 %
ædelyst
a. ædelystb. ædelyst -i- 20 %
ædelyst
a. ædelystb. ædelyst -r- 20 %
ædelyst
For b-grupperne gælder dog, at de efter at a-grupperne har nået maksimal
foderoptagelse stadig skal tildeles stigende mængder foder, således at de, ca.
6 uger efter at a-grupperne har nået maksimal foderoptagelse, også bliver
fodret efter ædelyst.
ret usædvanlig høj i dette forsøg.Årsagen hertil må sikkert søges i,at der, i modsætning til tidligereår, hvor der er anvendt ferskesmåtorsk og torskeaffald, i årudelukkende er anvendt frossetfiskeaffald i hvalpenes foder. Deter ikke muligt at sige, om det erfordi fordøjeligheden af det fros-ne fiskeaffald har været lavere,end man sædvanligvis regnermed.
Som det fremgår af tabel 1,har der intet islandsk torskeaf-fald været i foderet i periodenfra den 21/7 til den 18/8. Dette
skyldes, at leverancerne svigtede,
og foderændringerne som følge
heraf bevirkede desværre en hel
del forstyrrelser i dyrenes æde-
lyst.
Optegnelser i forsøgsjournalen
viser, at foderoptagelsen har væ-
ret ret stærkt påvirket af tempe-
raturen, således at hvalpene i kol-
de perioder fortærede mere og i
varme perioder mindre end nor-
malt. Interessant er det at se,
hvor stor en indflydelse dette har
haft på dyrenes tilvækst i de en-
kelte perioder.
27
Tabel 1.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.
1/7-20/7 21/7-18/8 19/8-14/9 15/9-24/10 25/10-pelsningTorskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet sk.mælk 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
pr. 100 g foder:(gamle analyser)g ford, råprotein ... 12,1 12,0 12,1 12,7 12,7„ „ råfedt 4,3 4,6 4,3 4,3 3,8„ „ kulhydrat ... 4,6 4,7 4,6 4,4 4,4Oms. energi, k.cal. . 108,7 110,7 108,7 109,8 105,5g prot. pr. 100 k.cal. 11,1 10,8 11,1 11,5 12,0
pr. 100 g foder:(nye analyser)g ford, råprotein ... 11,8 11,7 11,8 12,4 12,4„ „ råfedt 3,6 3,8 3,6 3,6 3,2„ „ kulhydrat ... 4,4 4,4 4,4 4,1 4,1Oms. energi, k.cal. . 104,7 105,3 104,7 105,8 102,0g prot. pr. 100 k.cal. 11,3 11,1 11,3 11,7 12,2
Sundhedstilstanden blandthvalpene har været god underhele forsøget, idet kun 3 af dy-rene døde, 1 hanhvalp i M. 47-3 a døde den 20/7 af ukendt år-sag, 1 tævehvalp i M. 47-3 dødeden 16/8 af mave-tarmbetændelseog 1 hanhvalp i M. 47-3 b dødeden 27/9 som følge af betændelsei halelæsion.
Forsøgets resultater.Tabel 2 og fig. 1 viser, at fo-
deroptagelsen i høj grad har væ-
ret bestemt af hvalpenes størrel-
se. En sammenstilling af de 3
hold hanner, der er fodret efter
ædelyst, hvor man sætter kalo-
rieoptagelsen i relation til hval-
penes vægt, viser, at tidsfaktoren
(dyrenes alder) har lige så stor
en indflydelse på kalorieoptagel-
sen, som vægten har, og det for-
tæller, at man, selv om det gan-
ske sikkert er bedst at fodre hval-
pene efter deres vægt, dog også
Tabel 2.Opgørelse over foder-, energi- og proteinforbrug i de enkelte perioder.
FORSØG M. 47.
g foder pr. dyr dgl.og ialt:
Hold 1 a, hanner ...
» I b , „„ 1, tæver
„ 2 a3 hanner ...
„ 2 b, „„ 2, tæver
„ 3 a, hanner ...
„ 3 b, „ ...„ 3, tæver
k.cal. pr. dyr dgl.
og ialt:
Hold 1 a, hanner ...
„ Ib, „ ...„ 1, tæver
„ 2 a, hanner ...
„ 2 b, „„ 2, tæver
„ 3 a, hanner ...„ 3 b, „ ...
„ 3, tæver
11/7-
18/7
288230236
276221225
261209213
234188193
225180183
213170173
19/7-
1/8
386309291
353282271
313250246
311249238
284227222
252202202
2/8-
15/8
409327289
376301270
259287256
329263237
302242222
288231209
16/8-
29/8
429343300
409327289
380304269
350279245
333267235
309248220
30/8-
12/9
433346298
413330298
383306277
353282243
336269243
312249225
13/9-
26/9
423357303
403340305
381315301
365302261
348288263
329267259
27/9-
10/10
426374309
405356321
385330298
367316267
350302278
332279257
11/10-
24/10
434390308
406372300
386344282
374330266
351315259
333292244
25/10-
7/11
391403276
367381266
351360256
325335230
306317221
292300213
8/11-
21/11
334343248
320331244
307316234
278285206
267276203
255263194
Ialt,
kg
53,6
46,5
38,6
50,544,1
37,7
47,5
41,0
35,5
44,6
38,5
32,2
42,1
36,5
31,5
39,5
34,0
29,7
Gns.g
400347288
377329281
354306265
333287241
314272235
295254222
29
CO
CDCO
coCO
mCDCO
33,
co
•*•
CO
CO
CO
CM
CM
r-CO
CM
o
ooCM
co
o
CM
co
CM
CO
co
o
«sCO
co
^
COCO
CM
CO
CM
CT>toCM
34,
o
co
m
CO
CM
CM
CO
oCMCO
m(DCO
mCM
43
CO
<£>COCM
CT>inCM
O ^ CM CO *—• O"^ CO CO CO CO CO
•S
occ -R3
rt Si' *—4 T—1
>
ner
ccSSi
PTCM
S-i
^ (U" >
CM CM
Fig. 1.ENERGIFORBRUGK.cal.pr.dyr dgl.
CM
CO
cr>CO
m
CO
VD
CO
mCO
CM
34,
a
CO
m
CO
ooCO
i nCOCM
CM
CM
CO
CM
CM
CM
CM
CM
CM
40,
CDr^eo
CO
CO
m
CO
minCM
co
-*<OCO
o
oCO
CM
inCM
CO
oCM
30,
CM
m
CM
CM
t o
CM
r~OCM
38,
CM
mCO
en
CO
COCO
CO
COCM
o
CM
30,
CM
coCM
OcoCM
CM
OCOCM
CM
CD
30,
minCM
CO
CM
COCM
CO
CMCM
mCT)
anal
>
;>,
CD1 3
Hi
ahn
grun
dla
O.
gnet
udre
S-H
m
uget
IGO
TTi
H 1
IIV.R
1000
1800
1790
1G00
1400
1300
1200
1100
440
420
400
aoo
2011
2411
200
180
IGO
H # i M , „ „ ,, ,, r
y /.' /b'' /f
\
19/7 2/8 16/8 30/8 13/9 27/U 11/10 2.r)/1(l 8/111/8 15/8 29/8 12/9 26/9 10/1024/10 7/11 21/11
HVALPENES UDVIKLING
. Hold 1 a og b + 1.
too o
27/6 5/7 19/7 2/8 16/8 30/8 13.0 27/'J 11/10 25/10 8/11 22/11
30
skal tage deres alder i betragt-ning.
I tabel 3 og fig. 2 vil man se,at størrelsesforskellen mellem hol-dene ved forsøgets begyndelsestort set har holdt sig til pelsningfor hannerne i hold 1 og 2, en-ten disse er fodret efter ædelyst
eller ædelyst -=- 20 pct. Tævernederimod har omtrent nået sammeslutvægt. Dette stemmer ikke heltoverens med en beregning fore-taget på 200 han- og 200 tæve-hvalpe i 1958, der viste, at re-gressionen mellem begyndelses-vægten og slutvægten var 0,3 for
Tabel 3.
Hvalpenes gns.vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.
Hvalpenes gns.vægt, g d.: 5/7 2/8 30/8tilv. ialt, g
27/9 25/10 8/11 fra 12/7 tilhøjeste
vægtM.47 hold la, hanner ... 840 1222 1449 1660 1906 1862 977
„ Ib, „ ...840 1063 1228 1447 1733 1787 898
„ 1, tæver ... 608 779 863 913 1038 1010 377
M.47 hold 2 a, hanner
» 2 b, „
„ 2, tæver
721 1112 1363 1576 1816 1797 993
717 961 1128 1344 1606 1677 895
543 725 808 909 1043 1017 440
M.47 hold 3 a, hanner„ 3 b, „„ 3, tæver
635 970 1193 1361 1574 1553 834
632 843 1000 1190 1447 1516 821
483 651 746 878 1002 974 459
hannernes og 0,2 for tævernesvedkommende, og det indebærer,at størrelsesforskellen mellem hol-dene skulle blive større i stedetfor uændret eller mindre i lighedmed det, der er tilfældet for tæ-vernes vedkommende. Kun mel-lem vægtkurverne for hold 2 og 3øges afstanden med alderen, ogden eneste forklaring herpå er, atmaterialet, hvorpå regressions-koefficienterne blev beregnet i1958, var mere uensartet end
dyrematerialet i det foreliggendeforsøg, samt at hvalpene i 1958blev fodret efter norm. For at se,om sammenhængen mellem be-gyndelsesvægten og højestevæg-ten dels er påvirket af dyrenesstørrelse ved begyndelsen, delsom den er påvirket af fodringen,er korrelationen mellem begyn-delsesvægten og højestevægten,beregnet henholdsvis for de en-kelte hold og de enkelte grupper.I tabel 5 er anført de fundne
756
,8,5,5
5,04,34,6
655
,4,8,4
616053
233
31
Tabel 4.
Pels- og skindbedømmelse.
Point: 0—10.
Dækpelsens Underpelsems Helheds- Skind- Hv.farve kvalitet farve fyldighed indtryk lgd. under-
l)nov. dec.2) nov. dec. nov. diec. nov. dec. nov. dec. cm pels
M.47-1 a, H 4,9 5,9 5,0 6,4 3,6 6,0 5,7 7,6 5,0 6,3 66 —1 b, „ 5,1 5,7 5,2 5,6 3,6 5,6 5,3 7,3 4,7 6,0 65 —1, T 4,7 6,8 5,0 7,4 3,4 6,4 5,3 7,4 4,7 6,4 54 1
2 a, H 4,4 5,6 4,8 6,2 3,8 5,7 5,0 7,5 4,6 6,2 65 12 b, „ 4,7 5,5 4,7 5,9 3,5 5,6 5,0 7,2 4,5 5,8 63 —2, T 4,9 6,7 4,7 7,4 4,5 6,4 5,2 7,5 4,9 6,4 54 —
3 a, H 4,9 5,9 5,1 6,5 4,8 6,0 5,43 b, „ 4,3 5,4 4,4 5,9 4,0 5,5 4,73, T 4,5 5,5 4,7 6,3 4,5 5,4 5,2
1) nov. — pelsbedømmelse. 2) dec. — skindbedømmelse.
Tabel 5.
Korrelationen mellem begyndelsesvægt en og højestevægten.
korr.koeff. sikkerhed
Hanner, fodret efter ædelyst (M. 47-hold la, 2a, 3a) 0,56 P ̂ 0,001„ -^20% (M. 47 hold Ib, 2b, 3b) 0,39 P ^ 0,001
Tæver „ „ „ (M. 47*old 1, 2, 3 ) 0,18 P=0,lHanner 1958, fodret efter norm for k.cal 0,31 P^0,001Tæver 1958, „ „ „ „ „ 0,21 P^0,01
Tabel 6.
Korrelationen mellem højestevcegt og antal dage fra fødseltil højestevægt er nået.
korr.koeff. sikkerhed
Hanner fodret efter ædelyst -^-0,17 PrgO,l-^-20% +0,43 P^ 0,001
Tæver „ „ „ +0,10 P^0,l
koefficienter for de forskellige indflydelse har haft på sammen-
grupper, mens koefficienterne for hængen mellem begyndelsesvægt
de enkelte hold er udeladt, da og højestevægt. Af korrelations-
disse var så forskellige, at man koefficienterne i tabel 5 fremgår,
uden videre kunne se, at hvalpe- at sammenhængen mellem begyn-
nes vægt ved begyndelsen ingen delsesvægt og højestevægt cv stør-
32
re, når hanhvalpene fodres efterædelyst, end når de fodres efternorm, mens den er meget lille ogikke signifikant for de tæver, derer fodret efter ædelyst.
Fodringsintensiteten har oftesten ret stærk indflydelse på dentid, der går, indtil et dyr er ud-vokset. På baggrund af dette erdet ret interessant at se, at detved fodring efter ædelyst (tabel6) er de hanhvalpe, der opnården højeste vægt, der er kortesttid om at nå højestevægten, mensder ved moderat fodring er engod sammenhæng mellem denopnåede vægt og antal dage, ind-til denne er nået. Der fandtes in-gen sikker korrelation for tæver-nes vedkommende.
Tilvæksten hos hanhvalpene ihold 1 og 2 har vist god overens-stemmelse med den optagne fo-dermængde, idet a-grupperne,som er fodret efter ædelyst, harhaft en totaltilvækst på henholds-vis 977 g i hold 1 og 993 g ihold 2, mens b-grupperne, der iden første halvdel af forsøgspe-rioden fik 20 pct. mindre foderend a-grupperne, har haft entotaltilvækst på henholdsvis 898 gi hold 1 og 895 g i hold 2. Dethar altså i det foreliggende for-søg formindsket tilvæksten 8—10pct. at spare de 13 pct. foder,som der er tale om, når man serpå foderforbruget i hele forsøgs-perioden. I hold 3, der udgøresaf de hvalpe, der var mindst vedforsøgets begyndelse, har hvalpe-
nes totale tilvækst næsten ikkeværet påvirket af forskellen i fo-dermængderne, idet en besparel-se af foder på 14 pct. kun harformindsket tilvæksten med 13 g.Af vægtkurverne i fig. 2 fremgårdet dog, at forskellen i tilvækstmellem a- og b-gruppen i hold 3har været omtrent lige så stor,som mellem a- og b-gruppen ihold 1 og 2, indtil væksten stand-sede i a-holdene.
Dette viser, at hvalpene i b-grupperne har fået for lidt foderi forhold til hvalpene i a-grup-perne. Der er imidlertid visse for-hold at tage i betragtning, nårman skal bedømme dette resul-tat. Forsøgene blev påbegyndtden 11/7 —- altså med hvalpe,der i gns. var over 2 månedergamle. I tiden indtil den 11/7blev alle hvalpene fodret efterædelyst, og deres foderoptagelsevar blevet så stor, at hvalpene ib-grupperne efter forsøgets be-gyndelse, hvor foderet blev redu-ceret med 20 pct., kun fik ca.50 pct. af den fodermængde, dehavde fortæret, forinden forsø-get blev startet. Det er klart, atdet er en ekstraordinær belast-ning af hvalpene, når man redu-cerer fodermængden så drastiskmidt i en meget intensiv vækst-periode. Da hvalpene i b-grup-perne den 15/9 begyndte at fåmere foder i forhold til a-grup-perne, end de havde fået hidtil,viste det sig, at hvalpene til trodsfor, at de hidtil havde fået for
33
lidt foder, knap nok var i standtil at optage 5 pct. mere foder.Man ser også af tabel 2 og fig. 1,at foderoptagelsen efter den 15/9ikke udviser større stigning, endtilfældet har været før denne da-to, og ligeledes ser man, at b-grupperne aldrig er nået op påden samme daglige fodermæng-de, som a-grupperne, til trods for,at de stort set er fodret efter æde-lyst fra denne dato.
Dette synes at vise, at dyrenesorganisme eller deres appetit ind-stiller sig på at optage og omsæt-te en konstant fodermængde, en-ten den så er stor eller lille, ogdette er muligvis forklaringen på,at man i det foreliggende forsøgikke har opnået tilfredsstillendeudvikling af hvalpene i b-grup-gerne, da disse før forsøgenes be-gyndelse var blevet indstillet på
at omsætte en stor fodermængde.Der er, som det fremgår af
tabel 4, ikke fundet nogen sikkerforskel mellem holdene ved pels-og skindbedømmelserne. Der hari hold 3 været forholdsvis mangehvalpe med hvid underpels, 8 dyrmod 1 i hvert af de øvrige hold,men da denne fejl i de fleste til-fælde skyldes fordøjelsesvanske-ligheder, og der ikke har væretiagttaget forskelle mellem holde-ne i denne henseende under for-søget, er det sandsynligt, at år-sagen må søges i forstyrrelser itiden før forsøgets begyndelse.Man kan dog ikke se bort fraden mulighed, at sådanne for-styrrelser har påvirket hvalpenesudvikling og derved netop bevir-ket, at de er havnet i hold 3, deromfattede de mindste dyr vedforsøgets begyndelse. *
34
Forsog med forskellige protein- og
kaloriemængder til minkhvalpe
Der er i de senere år arbejdetret intensivt med spørgsmålet omminkhvalpenes protein- og kalo-riebehov til maksimal udvikling.
Der er gennemført forsøg forat belyse dette spørgsmål både iNorge (Johs. Høie og H. Rime-slåten), Sverige (G. Åhmann),U. S. A. (C. F. Basset) og Dan-mark (F. Haagen Petersen). Re-sultaterne fra disse forsøg har inogen grad givet svar på, hvil-ken proteinkoncentration (gford, råprotein pr. 100 k.cal.)det er mest hensigtsmæssigt atholde i minkhvalpenes foder,samt hvilket forhold, der bør væ-re mellem indholdet af protein,fedt og kulhydrater, hvorimod deikke fortæller noget om, hvilkedaglige mængder af energi ognæringsstoffer, man skal tilføreminkhvalpene på de forskelligeudviklingsstadier.
Spørgsmålet om de optimalemængder af energi og proteinhar også været forsøgsmæssigtbehandlet både i Norge og Dan-mark. I Norge har man udførten række endnu ikke offentlig-gjorte foderstyrkeforsøg medminkhvalpe, og i Danmark ud-
førte man i 1951 et forsøg (M.17), hvor et hold fik 220 ggrundfoder pr. dyr dgl. plus kog-te ensilerede kartofler efter æde-lyst, medens et andet hold fik200 g grundfoder pr. dyr dgl.plus 10 pct. færre kogte, ensile-rede kartofler end førstnævntehold. Det svagt fodrede hold ud-viklede sig fuldt så godt som detstærkt fodrede. På grundlag afdette forsøg og tidligere iagtta-gelser blev der udregnet en stan-dardnorm, der tog hensyn tilminkenes alder. I et forsøg (M.20), hvor man afprøvede dennestandardnorm mod fodring efterædelyst, fik man relativt stortudslag til gunst for standardnor-men. Resultaterne fra disse for-søg er offentliggjort i DanskPelsdyravl nr. 11, 1953, side 317—327.
Disse resultater tyder på, atman ikke opnår den bedste ud-vikling af minkhvalpene ved atfodre dem efter ædelyst. Senereiagttagelser, både i forbindelsemed forsøg og demonstrations-brugene samt de af konsulent A.Johansen i de senere år gennem-førte kontrolvejninger på en ræk-
35
Ice minkfarme i Nordjylland, be-kræfter til en vis grad de omtal-te forsøg samtidig med, at de gi-ver et fingerpeg om, at skal manind på en moderat normfodringaf minkhvalpene, er det bedre atsætte normen i relation til hval-penes vægt end til deres alder.
Med udgangspunkt fra deovenfor nævnte undersøgelsergennemførtes i sommeren 1960et forsøg på Gre-ca minkfarm,hvor man fodrede hvalpene ef-ter en norm, der tog hensyn tilhvalpenes vægt.
Forsøg med fodertildeling efterminkhvalpenes vægt.
Forsøg M. 1 — Gre-ca, 1960.
Forsøget blev sat i gang den8. august 1960 og omfattede ialt200 hvalpe fordelt på 4 hold a25 hanner + 25 tæver.
Forsøgets formål var at afprø-ve en norm for den daglige til-førsel af protein og energi, dervar baseret på hanhvalpenesvægt. Normen er beregnet på
grundlag af oplysninger fra kon-trolvejningerne i Nordjylland ogdemonstrationsbrugene samt ind-høstede erfaringer fra forsøgene.
Forsøgsplan.
Hold 1: Fodres efter ædelyst.„ 2: Fodres efter fastlagt norm
for protein og energi.„ 3: Normen -S- 10 pct.„ 4: Normen + 1 0 pct.
Foderforbrug og udvikling afhvalpene.
For økonomien i produktionenaf minkskind må foderforbrugettillægges en stor betydning. Deter derfor vigtigt at få undersøgt,hvor langt man kan sætte foder-forbruget ned og endda få storehvalpe med en god pelskvalitet.
Det foreliggende forsøg var til-rettelagt således, at det skullekunne give et nogenlunde fyl-destgørende svar på spørgsmåletom den optimale energimængdetil minkhvalpene ved sammeproteinindhold i foderblandingeni de forskellige udviklingsfaser.
Normen for dgl. tilførsel af protein og energibaseret på hanhvalpenes udvikling.
Hanhvalpenes vægt, g.. 1000 1100 1200 1300 1400 1500 1600 1700 1800
g protein pr. dyr dgl. ... 27,0 28,1 29,2 30,3 31,2 31,9 32,5 33,0 33,4
K.cal. „ „ „ ... 245 255 265 275 283 290 295 300 efter
ædelyst
36
Tabel 7.Foderets procentiske sammensætning og næringsindhold.
Fodermiddel 8/8—11/9 12/9—16/11Gre-ca tørfoderblanding*) 7,0 7,0Torskeaffald 57,5 54,0Rognskrubber 5,0 —Rødfisketrimming — 10,0Hvilling — 4,0Svinemaver — 5,0Oksekød 10,0 —Lever 1,0 1,0Blod 4,0 4,0Fedt 2,0 2,0Syrnet sødmælk 9,0 9,0Vallecreme 0,5 —Kornblanding 2,0 2,0Slaglemalet havre 2,0 2,0lait 100,0 100,0
Indhold pr. 100 g foder (gi. analyser):g ford, råprotein 12,7 12,6„ „ råfedt 4,6 4,7„ „ kulhydrater 5,2 5,0K.cal 116,0 115,7g protein pr. 100 k.cal 11,0 10,9
Indhold pr. 100 g foder (nye analyser) :g ford, råprotein 12,4 11,8„ „ råfedt 3,7 4,3„ „ kulhydrater 4,2 4,1K.cal 107,9 109,7g protein pr. 100 k.cal 11,5 10,7
:) Gre-ca tørfoderblanding består af: Minki stærk, Bekovit stærk, Vitamon
tørgær, Tranox st., Biomin, hvedekim, mineralblanding, lucernegrønmel,
benmel, skummetmælkspulver, hørfrø, sojaskrå, gulerodsmel, hvedeklid,
hvede, havre, havreslibemel og Terramycin.
Forsøgets gennemførelse. nemlig den 8/8, og fra fiavæn-
Forskellige forhold omkring ning til denne dato har man ikke
gennemførelsen af forsøget må haft nogen kontrol med hvalpe-
tages i betragtning, når man skal nes foderforbrug og udvikling,
vurdere resultatet. Forsøget blev For at lette arbejdet med vejnin-
startet ret sent i vækstperioden gen af de hvalpe, der skulle an-
37
vendes i forsøget, gik disse sam-men kuldvis helt frem til den26/7, og dette har hæmmet ud-viklingen en del. Efter den 26/7og frem til den 12/9 gik hvalpe-ne sammen to og to, nemlig enhan og en tæve i hvert bur forat komme forholdene i praksisså nær som muligt. Endelig harvægten været i uorden ved vej-ningen af hold 4 den 26/8, hvil-ket bevirkede, at hvalpenes vægtblev ansat til at være ca. 200 ghøjere i gennemsnit, end den vir-kelig var, og da de blev sat i fo-der efter denne vægt, fik hval-pene i dette hold betydeligt merefoder fra denne dato, end for-søgsplanen forudsatte. For at ha-ve den størst mulige sikkerhedfor, at det til forsøget anvendtefoder virkelig havde det indholdaf energi og næringsstoffer, somplanen forudsatte, blev intet afmelfoderet kogt, ligesom der hel-ler ikke på anden måde blevblandet vand i foderet. Det for-hold, at dyrene gik kuldvis sam-men helt frem til den 26/7, og atmelfoderet ikke blev kogt, måantages at være årsag til, at hval-pene i forsøgsholdene sluttedemed en vægt, der lå 150—200 gunder farmens øvrige bestand.
Forsøgets forløb og resultater.
Som man vil se af vægt og til-
væksttallene i tabel 9 og kurver-
ne i fig. 3, havde hvalpene i hold2 (norm) og hold 3 (norm ~10 pct.) næsten ingen tilvækst ide 3 14-dages perioder fra den11/8 til den 22/9, ligesom hold 4sandsynligvis heller ikke har haftnævneværdig tilvækst i periodenfra den 11/8 til den 26/8, hvor-efter tilvæksten for dette hold ersteget kraftigt på grund af denførnævnte fejlvejning og densom følge heraf større fodertil-deling end forudsat i forsøgspla-nen.
Da tilvæksten i hold 2 og 3,
som fulgte forsøgsplanens nor-
mer, havde været meget lille i de
2 første forsøgsperioder, blev
hvalpene sat ud enkeltvis for at
se, om den dårlige tilvækst skyld-
tes, at hvalpene gik parvis på
ret lave foderrationer. Dette ske-
te den 12/9, men hjalp tilsyne-
ladende ikke på tilvæksten, og
da hold 1 og hold 4 i samme pe-
riode havde en god tilvækst,
kunne det konstateres, at hval-
pene i hold 2 og 3 praktisk taget
kun havde fået vedligeholdelses-
behovet dækket af den tildelte
foderration i de 3 første forsøgs-
perioder. Fra den 24/9 blev nor-
merne til hold 2, 3 og 4 hævet
5 pct. over det i forsøgsplanen
forudsatte. Det var interessant
at iagttage, at det kneb for dyre-
ne i hold 2 og 3 at optage denne
38
Tabel 8.
g joder, k.cal. og g protein pr. dyr dgl. (gns. for de enkelte14 dages perioder) og ialt i hele forsøgsperioden.
Dato: 11J8 26/8 8/9 22|9 7|10 20J10 3/11 16/11 ia l t11/8-16/11
g foder pr. dyr dgl. og ialt:Hold 1, H+T ...
HT
Hold 2, H+T ...HT
Hold 3, H+T ...HT
Hold 4, H+T ...HT
k.cal. pr. dyr dgl.
Hold 1, H+T ...HT
Hold 2, H+T ...HT
Hold 3, H+T ...HT
Hold 4, H + T ..HT
g protein pr. dyr
Hold 1, H+T ...HT
Hold 2, H+T ...HT
Hold 3, H+T ...HT
Hold 4, H+T ...HT
325 281 272 252 249 242 216
298 289 279 249
206 209 203 181
230 230 238 253 258 263 228
304 310 293 256
203 207 235 200
207 207 215 230 233 268 236
275 279 306 269
183 186 230 201
253 274 276 287 288 263 225
336 337 306 264
233 234 216 182
og ialt:
351 303 298 276
327
226
248 248 261 278
333
223
223 223 236 252
302
201
223 296 303 315
369
256
273 265 237
317 306 273
229 223 199
283 289 250
340 321 281
227 258 219
256 294 259
306 336 295
204 252 220
316 289 247
370 336 290
257 237 200
dgl. og ialt:
40.3 34,8 32,1 29,7 29,4 28,6 25,532.2 34,1 32,9 29,424.3 24,7 24,0 21,4
28,5 28,5 28,1 30,0 30,4 31,0 26,935,9 36,6 34,6 30,224,0 24,4 27,7 23,6
25,7 25,7 25,4 27,127,5 31,6 27,832.5 32,9 36,1 31,721.6 21,9 27,1 23,7
31.4 34,9 32,6 33,9 34,0 31,0 26,639,6 39,8 36,1 31,227,5 27,6 25,5 21,5
25,8 kg
23,8 kg
22,3 kg
26,1 kg
27,9 M.cal.
25,7 M.cal.
24,1 M.cal.
27,5 M.cal.
3,16 kg
2,82 kg
2,64 kg
3,11 kg
ialt12/9-16/11
18.6 kg13.3 kg
19,2 kg13,8 kg
18.4 kg12,8 kg
20.7 kg14,4 kg
20,1 M.cal.14.6 M.cal.
21.1 M.cal.15.2 M.cal.
20,2 M.cal.14,1 M.cal.
22.7 M.cal.15.8 M.cal.
2,15 kg1,29 kg
2,27 kg1,63 kg
2,17 kg1,50 kg
2,44 kg1,71 kg
1 M.cal. = 1 megakalorie = 1.000 k.cal.Kalorie- og proteinforbruget er beregnet på grundlag af de nye analysetal.
39
øgede fodermængde i den førstetid. Særlig slemt var det i hold3, der hidtil havde fået den
Fig. 3Hvalpenes gennemsnitsvægt
26/7 11/8 26/8 8/9 22/9 7/10 20/10 3/11 17/11
Dato for vejning.
mindste fodermængde, og detvarede derfor længere, før dyre-ne i dette hold rigtig begyndteat vokse, end tilfældet var forhold 2, der bedre formåede atoptage den forøgede fodermæng-de.
Fra den 24/10 blev samtligeforsøgshold fodret efter ædelyst,men dette har kun for hold 3bevirket en lille stigning i foder-optagelsen den første tid.
Selv om forsøgsplanen af for-skellige grunde ikke er blevetfulgt, har forsøget givet visse in-teressante oplysninger, som kan
blive en hjælp i de fremtidigeforsøg på at løse fodringsproble-met i minkhvalpenes vækstperi-ode fra fravænning til pelsning.
Allerførst er det værd at læggemærke til, at hvalpene i hold 2og 3 i den første tid havde van-skeligheder med at konsumereen fodermængde, der kun var 5pct. højere end den hidtil for-tærede mængde. Dette kan tagessom et udtryk for, at hvalpenesmave-tarmkanal forholdsvis hur-tigt indstiller sig på at omsætteen bestemt mængde foder, lige-som det tyder på, at der ikke erret stor variationsmargin, nårdet gælder den optimale foder-mængde. Dette forhold kan væreårsagen til vækststandsningen ihold 2, 3 og 4 i begyndelsen afforsøgsperioden, idet disse holdi løbet af ganske kort tid blevtrukket ned fra en fodermængde,der svarede til det, hold 1 for-tærede i den første periode og tilden mængde, som forsøgsplanenforudsatte.
Af tabel 8 og fig. 4 fremgårdet, at dyrene i hold 1, der erfodret efter ædelyst, har haft af-tagende ædelyst hele forsøgspe-rioden igennem, men til trodsherfor har de haft en harmonisktilvækst, hvilket også må tagessom et udtryk for, at hvalpeneallerede før forsøgets begyndelsehar været presset op til at haveet endog usædvanligt stort „luk-susforbrug" af foder, som manpå ingen måde har fået honore-
40
ret. Dette forhold har også be-virket, som det ses i tabel 10, atder ikke har været større forskel
mellem hold 1 ög de øvrige holdpå fodermængden pr. g tilvæksti forsøgsperioden.
Tabel 9.
Vægt og tilvækst.
Vægt
Hold
Hold
Hold
Hold
den:
1
2
3
4
Tilvækstperioden
Hold
Hold
Hold
Hold
1
2
3
4
H ...T ...
Gns. .
H ...T ...
Gns. .
H ...T ...Gns. .
H ...T ...Gns. .
i
H ...T ...Gns. .
H ...T ...Gns. .
H ...T ...Gns. .
H ...T ...Gns. .
26/7
1005
692849
1005
692849
1004
681843
1005
685845
26/7-
10/8
20998154
16670118
17659118
17675126
11/8
1214
7901002
1171
762967
1180
740960
1181
760971
11/8-
25/8
15164108
13-^24-*- 6
59733(((
26/8
1365
8541110
1184
738961
1239
748994
(1499)
( 955)
(1227)
26/8-
7/9
891653
46173223
-r-410
182 )
51 )
117 )
8/9
1454
8701162
1230
755993
12627441003
1363
8111087
8/9-
21/9
925172391125
20]
•r-6
5?69
22/9
1546
9211234
1269
7661018
1264
7741019
1449
8631156
22/9-6/10
664355
15666111
913061
160109135
7/10
16129641288
1425
8321129
1355
7741065
1609
9721291
7/10-
19/10
441932
144116130
160129145
574551
20/10
1656
9831320
1569
9481259
1515
9031209
1666
1017
1342
20/10-
2/11
846
398964
120107114
1428
3/11
1664
9871326
1608
1037
1323
1635
1010
1323
1680
1019
1350
3/11-
16/11
-
-
-32-64-48
-21_ 7
-14
- 7
- 6- 7
-43-18-33
17/11
1632
9231278
1587
1030
1309
1628
1004
1316
1632
10011317
lait
g659295477
603545474
631327480675334505
Tabel 10.Foderforbrug og tilvækst.
g foder/g tilvækst besparelse i pct. iforhold til hold 1
Hold 1„ 2„• 3„ 4
54,150,246,551,7
7,214,04,4
41
Fig. 4Foder pr. dyr daglig
Fig. 5Foderforbrug og vægt
pr.340
330
320
310
300
290
280
270
260
2;')0
240
230
220
210
200
dordyr dgl.
\
\
\
\
o
o//
ss
. _ — — '
/
Hold 1„ 2.. 3.. 4
t
/
n/
/
//
\
\
\
/ v.V \\A ̂
\ t\ •
\
11/8 2'j/8 Ö/'J 22/9 7/10 20/10 3/11 16/11
Perioder.
Sammendrag.
Det foreliggende forsøg synes
at antyde, at der i den del af
hvalpenes vækstperiode, hvor
forsøget er foretaget, kun skal
anvendes meget lidt foder ud-
over vedligeholdelsesfoderet til
dyrene for at opnå optimal til-
vækst. Desuden tyder det på, at
man allerede på et tidligt tids-
punkt i hvalpenes vækstperiode
skal være forsigtig med at kom-
- ° *\
mil) 1000 1100 120Ö 1300 HOOg.
('.ns. \-v(!t :ir hanner 4 t.Ti-rr.
me op på for store fodermæng-
der, da man derved vænner dem
til et „luksusforbrug", som det er
meget vanskeligt at indspare
længere henne i vækstperioden,
uden at det går ud over udvik-
lingen, samtidig med, at man ik-
ke får nogen godtgørelse for ek-
straudgifterne. Desværre har det
ikke været muligt at få bedømt
hvalpenes pels- og skindkvalitet
og dermed set, om den gennem-
førte fodring har haft indflydel-
se herpå. Der vil aldrig være no-
gen økonomisk fordel ved at spa-
re foder, hvis det går ud over
pelskvaliteten. *
42
Forsog med tilskud af Methylandrosten-
diol til tævehvalpe
Af mange minkavlere ansesopdrætning af tævehvalpe tilpelsning for at være en belast-ning for farmens økonomi. Selvom dette i de fleste tilfælde velnok kan drages i tvivl, er detklart, at fortjenesten er betydeligstørre på hanhvalpe end på tæ-vehvalpe, og dette skyldes ude-lukkende den store forskel, derer i størrelsen og dermed i skind-prisen.
Det er derfor indlysende, atdet ville få den allerstørste be-tydning for økonomien i mink-avlen, dersom det kunne lykkesat øge størrelsen på tævehvalpeneud over det normale.
Da de sekundære kønskarak-terer som f. eks. størrelsesforskel-len mellem han- og hundyr ud-vikles under indflydelse af hen-holdsvis de hanlige og de hun-lige kønshormoner, skulle detteoretisk set være muligt at på-virke disse sekundære kønskarak-terer i den ønskede retning vedf. eks. at tilføre tævehvalpenehanligt kønshormon og på dennemåde påvirke størrelsen i positivretning.
I Sverige har docent, dr. agroOle Venge (1959) udført et for-søg med injektion af forskelligemængder testosteron på tæve-hvalpe for at se, om man ad denvej kunne øge størrelsen. Forsø-get viste, at hormoninjektionerne,der i den første tid blev givetmed 4 ugers mellemrum og i densidste tid med 14 dages mellem-rum, virkede stimulerende på tæ-vehvalpenes tilvækst i den førstetid, men effekten ebbede ud, ogslutvægten blev ikke større forde behandlede end for de ube-handlede tæver.
Der er ved Forsøgslaboratorietsafdeling for forsøg med pelsdyrudført 2 forsøg til belysning afspørgsmålet om tilskud af han-ligt kønshormon i foderet til tæ-vehvalpe. Til forsøgene er an-vendt methylandrostendiol, derer en fraktion af testosteron, delsfordi dette kan anvendes direktesom tilskud til selve foderet, delsfordi stoffet har en positiv virk-ning på proteinretentionen ogmuskelvæksten, men kun en for-holdsvis ringe indflydelse påkønsdriften. Ved Forsøgslabora-
43
toriets forsøg med svin er det så-ledes ved hjælp af tilskud afmethylandrostendiol lykkedes atophæve den nedsættelse af kød-fylden hos galtene, der er en føl-ge af ornegrisenes kastration.
Det første forsøg med tilskudaf methylandrostendiol i tæve-
hvalpenes foder udførtes i 1957med 20 tæver, der fik et tilskudpå 0,17 mg methylandrostendiolpr. dyr daglig. Dette forsøg eromtalt i bilaget til Dansk Pels-dyravlerforenings årsmøde den 4.september 1959, og under forsø-gets resultater står anført:
Forsøg M. 50 - 1960.Forsøg med forskellig mængde hanligt kønshormon
(methylandrostendiol) i tævehvalpenes foder.
Forsøgsplan.Hold 1: 12 tæver. Kontrolhold.
„ 2: 12 „ 0,17 mg methylandrostendiol pr. dyr dgl.3- 19 0 S3
„ 4: 12 „ 0,50 „ „ „ „ „
Tæverne er fodret efter ædelyst hele forsøgsperioden efter følgende foder-planer:
Tabel 1. Foderets procentiske sammensætning ognæringsindhold.
1/7—20/7 21/7—18/8 19/8—14/9 15/9—24/10 25/10—pelsn.
Torskeaffald 26,0 33,0 26,0 26,0 26,0Rødspætteaffald 26,0 33,0 26,0 25,5 26,0Isl. torskeaffald 15,0 — 15,0 15,0 15,0Vom 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0Milt 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Syrnet skummetmælk ... 8,0 8,0 8,0 8,0 8,0Hvede 4,5 4,5 4,5 4,0 4,0Hvedeklid 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Havre 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5Svinefedt 2,0 2,0 2,0 2,0 1,5Sildemel 1,0 2,0 1,0 2,0 2,0Minki super 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2Ferrovit 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Pr. 100 g foder: (nye analyser).g ford, råprotein 11,8 11,7 11,8 12,4 12,4„ „ råfedt 3,6 3,8 3,6 3,6 3,2„ „ kulhydr 4,4 4,4 4,4 4,1 4,1Oms. energi, k.cal 104,7 105,3 104,7 105,8 102,0g prot. pr. 100 k.cal. ... 11,3 11,1 11,3 11,7 12,2
44
„De tævehvalpe, der har fåettilskud af hormonpræparatetmethylandrostendiol, har op-nået en lidt højere slutvægt endtæverne fra kontrolholdet. For-skellen i slutvægten — 56 g —er ikke statistisk sikker. Ved pels-og skindbedømmelsen har hor-monholdet gennemgående opnåetlidt bedre karakterer end kontrol-holdet, men nogen sikker forskeler der dog ikke, og forskellen iskindprisen — 2 kr. — i hormon-holdets favør, kan i hvert faldikke dække udgifterne til hor-monpræparatet' '.
Da det orienterende forsøg i1957 kun gav et lille udslag tilfordel for anvendelsen af methyl-androstendiol, og da det var mu-ligt, at man ved forsøget ikkehavde ramt den rigtige dagligemængde, blev der i 1960 atterudført et forsøg, denne gang medtilskud af stigende mængder afhormonet i tævehvalpenes foder.
Forsøgets forløb.
Forsøget påbegyndtes den 19/7og afsluttedes den 22/11. Der dø-de 2 hvalpe i forsøgsperioden af
Tabel 2. Totalforbruget i 134 dage af foder, energi og protein.Forbrug ialt pr. dyr i
M. 50 — hold 1 ...
» 2 ...» 3 ...» 4 ...
•) 1 M.cal. = 1.000
134 dage
k.cal.
foderkg
33,934,335,335,0
energiM.cal.*)
29,429,830,730,4
proteinkg
3,353,393,493,47
Tabel 3. Hvalpenes gns. vægt og tilvækst ialt i forsøgsperioden.Hvalpenes gns.vægt, g 5/7 2/8 30/8 27/9 25/10 22/11 tilv. ialt, gM. 50 — hold 1 ... 525 720 803 889 965 937 401
„ 2 ... 515 711 786 866 975 912 428„ 3 ... 501 713 813 937 1043 988 496„ 4 ... 524 737 817 880 1044 1003 472
Tabel 4. Pels- og skindbedømmelse.Pelsbedømmelse Skindbedømmelse
Pelsens Helheds- Skindlængde Textur Helheds-textur indtryk cm indtryk
Hold 1 5,7 5,6 52 6,2 6,2„ 2 5,5 5,5 52 6,2 6,2„ 3 5,3 5,2 53 5,9 5,9„ 4 •) 5,3 5,2 54 6,0 6,0
') 1 hvalp med hvid underpels i hold 4.
45
mave-tarmbetændelse, 1 i hold 2den 6/9 og 1 i hold 4 den 26/10.Som man vil se af fig. 2, har detdaglige foderforbrug været me-get svingende i alle hold. Detteskyldes ikke forsøgsfodringen, idetman normalt ser sådanne varia^tioner i foderoptagelsen hosmink, der fodres efter ædelyst.Af tabel 2 vil man se, at det to-tale forbrug af foder, energi ogprotein ikke varierer synderligtholdene imellem.
Hvalpenes udvikling, der frem-går af tabel 3, var ret jævn, ogsamtlige hold nåede den højestevægt den 25/10. Som det frenvgår af tabellen og fig. 1 vejedehvalpene i hold 3 cg 4 på dettetidspunkt 75—100 g mere endhold 1 og 2.
Pels- og skindbedømmelsen,der blev foretaget henholdsvis
FIG. 1. HVALPENESUDVIKLING
Hvo, lp ene s ud vi kling.__
loot
den 25/11 og den 14/12, viste,som det fremgår af tabel 4, in-gen større forskel mellem hol-dene.
Forsøgets resultater.
Tilskud af 0,33 og 0,50 mgmethylandrostendiol i foderet tiltævehvalpe har tilsyneladendepåvirket hvalpenes vægt i gun-stig retning, hvorimod er? mæng-de på 0,17 mg pr. dyr daglig(hold 2) i dette forsøg ikke ha1
påvirket tilvæksten. Forskellen ihøjeste-vægten mellem kontrol-holdet og hold 3 og 4 — 75g —er ikke statistisk sikker. Ved pels-og skindbedømmelsen viste hold3 og 4 en dårligere kvalitet endkontrolholdet.
Forsøget i 1957 og det fore-liggende forsøg har vist, at man
FIG. 2. FODERFORBRUG
9 Sodt* ,
31«
3 la
13O
«o
„ %— o - . 3—t— « V
4-"/« *%; Vir Å,
46
ikke opnår nogen sikker forøgel-se af tævehvalpenes vægt ogskindkvalitet ved at give dem til-skud af methylandrostendiol.Dette kan muligvis skyldes, atforsøgene er påbegyndt så senti hvalpenes vækstperiode, at detikke har været muligt at påvirketævehvalpenes vækstintensitet.
Dette støttes af de med svin gen-nemførte forsøg.
Litteratur.
Bilag forsøgslaboratoriets efterårsmø-de, 1957, 26—30.
Venge, O. Verkan av testosteron påtillväxt och utveckling hos hanligaminkhvalpar. Våra Pälsdjur, 1959,190—196.
/. Experiments with different protein concentrations in fodder
for mink females with suckling kits pp 3—14.
The Experiment was carriedout at „Gre-ca" mink farm andincluded 4 groups of 77 females.Previous experiments in Norwayand Denmark showed no diffe-rences in puppy developmentfrom feeding different proteinsupplements to the females du-ring the suckling period. Practi-cal experience in Denmark seemsto speak in favour of giving thefemales less protein during thesuckling period than during thein-pup period.
The present experiment, inwhich the females were fed about11.5-11.0-9.0 and 8.5 grammesdigestible crude protein per 100k. cal., shows no reliable diffe-rence in kit development as aresult of the different feeds. Themortality rate wras markedly lo-wer ind groups 3 and 4 in whichfemales received the smallestamounts of protein than ingroups 1 and 2 which femaleswere fed the heaviest proteinconcentrations.
2. Experiments with varying quantities of Icelandic cod waste
(fillet waste, trimmings) in rations for mink kits pp 15—18.
The explosive development ofmink production has causedproblems in connexion with thesupply of sufficient quantities ofsuitable fish feeds. Denmark hasconsequently imported a certainamount of fish waste from Ice-land and the Federal Republicof Germany.
Fairly large quantities of cod
and haddock fillet waste (trim-
ming) have been supplied by
Iceland. The feeding of cod fil-
let waste has in some cases led
to difficulties, namely when the
admixture percentage has been
25—35 % of the total ration.
47
In order to determine the
amounts of cod fillet waste per-
missible in mink kit rations
without risk of feed determined
upsets, an experiment was car-
ried out at the experimental farm
of the National Research Institu-
te „Trollesminde". The procedure
used in this preliminary investig-ation was to replace 20, 40 and60 per cent, respectively of thefish ration by Icelandic cod filletwaste.
The experiment, which inclu-ded 3 groups of 8 male kits,showed no reliable difference inappetite and growth rate.
3. Experiments with addition of protein and carbohydrate
cleaving enzymes in mink kits rations pp 1 a—24.
The importance of additionsof digestion enzymes to rationswas investigated in two experi-ments carried out at „Trolles-minde" (2 groups of 12 malesand 12 females) and at „Alme-gaarden's Mink Farm" (2 groupsof 50 males and 50 females) re-spectively.
Additions of protein and car-bohydrate cleaving enzymes had
no significant effect in eitherexperiment. At „Trollesminde"5 % feed was saved by addingenzymes. At „Almegaarden" feedconsumption was the same in the2 groups, but the male kits in thegroup receiving enzymes in theirrations had an additional gainof 75 grammes over the control.
4. Feed standards for mink kits varying in initial weight pp 25—33.
In order to elucidate whethermore rational feeding could re-sult from a division of mink kitsinto groups according to weightat the beginning of experimentsand to investigate the influenceof growth up to 1st July on latergrowth rates and feed conversion,an experiment was carried outat „Trollesminde" in 1960 inwhich the mink kits were dividedinto groups according to weighton 27th June. The experiment
included 3 groups of 60 malesand 30 females. The males ineach group were subdivided into2 groups of which one (a) wasfed according to appetite whilstthe other group (b) received 20per cent, less feed.
The experiment showed thatfeed intake is determined by sizeand age of the kits and that therelation between weaning weightand maximum weight is morepronounced when the mink are
fed according to appetite thanat moderate feeding.
A calculation showed thatwhen feeding according to appe-tite is practised the males achie-ving the highest weight take theshortest time to gain this weight,whilst at moderate feeding thereis a satisfactory correlation be-tween weight reached and num-
ber of days required to achievethis weight.
In the experiment in questionmoderately fed groups received13 % less feed than those fedaccording to appetite. This sa-ving in feed has resulted inpoorer weight gains — 8—10per cent. Less compared withgroups fed according to appetite.
5. Experiments with different amounts of protein and calories
for mink kits pp 34—41.
The experiment was carried
out at „Gre-ca" mink farm and
included 4 groups of 25 males
and 25 females. The kits were
fed according to specific stan-
dards in relation to their weight.
The experiment indicates thatduring the period covered verylittle feed is required over and
above maintenance. The experi-ment further shows that caremust be taken not to feed tooheavy rations early in the life ofthe kits. If care is not taken, themink get use to a luxury con-sumption which is difficult tomake good further on in theirlife without ill-effects on growthrates.
6. Experiments with methylandrostendiol for female kits pp 42—46.
A preliminary experiment in1957 and a further experiment in1960 showed that additions ofthe hormone preparation me-thylandrostendiol in rations forfemale kits had little and dubiouseffect.
Of the amounts tested, namely.17, .33, and .50 mg methylan-drostendiol per day's ration, the
two latter amounts resulted inan additional growth of 75grammes. The fact that the ef-fect has been so slight may bedue to the experiments beinginitiated so late in the periodof growth of the kits that it hasbeen impossible to influencegrowth intensity.