1
Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse
Graduate Diploma in Business Administration (Finansial Planning)
for HD 2. del i Finansiel Rådgivning ved Aalborg Universitet
5. semester Start 1.9. 2010
6. semester Start 1.1. 2011
7. semester Start 1.9. 2011
8. semester Start 1.1. 2012
Investeringsrådgivning
Styring af finansielle virksomheder
Ledelses- og organi-sationsudvikling i finansielle virksomhe-der
Afgangsprojekt
Finansielle virksom-heders produkter og services
Skatteret og Juridisk Metode
Projektledelse eller alternativt valgfrit 5 ECTS modul
gældende fra og med studiestart på 2. del 1. september 2010
Version 3.0
2
HD-studiets faglige forankring er Erhvervsøkonomisk studienævn samt det videnskabelige personale ved Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1098 af 19. september 2007 om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HD) - Uddannelsesbekendtgørelsen og
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser – Eksamensbekendtgørelsen samt
Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om karakter-skala og anden bedømmelse – Karakterbekendtgørelsen.
Det erhvervsøkonomiske studienævn kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i denne studieordning, der alene er fastlagt af Aalborg Universitet. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder HD 2.del fra og med 1. september 2010. Studieordningen er jf. uddannelsesbekendtgørelsen udarbejdet på baggrund af koordine-ring i HD-fællesudvalget og de der vedtagne bestemmelser for studieordningens indhold. Efter at Undervisningsministeriet har godkendt fagmodulernes mål og indhold og studie-ordningsforslaget er behandlet hos censorformandskabet er studieordningen af Det er-hvervsøkonomiske studienævn d. 9. juni 2010 indstillet til godkendelse og herefter god-kendt af dekanen for Det samfundsvidenskabelige Fakultet.
3
Indhold
1 Uddannelsens formål og struktur 1.1 uddannelsens formål HD 2. del i Finansiel rådgivning er en uddannelse, der kombinerer teoretiske, metodemæssige og anvendelsesorienterede tilgange til de opgaver som kræves i kundevendte arbejdsfunktioner i finansielle virksomheder. HD-uddannelsen i Finansiel Rådgivning bygger på den forudsætning, at den studerende - ved starten af uddannelsen - på det metodiske og teoretiske plan har viden, færdigheder og kompe-tencer inden for det erhvervsøkonomiske områdes teori, metode og praktik på et niveau svarende til eller højere end det, der kan opnås ved en gennemført HD 1. dels uddannelse. Formålet med HD 2. del er at give den uddannede viden, færdigheder og kompetencer, der kvali-ficerer den uddannede til selvstændigt at kunne identificere, reflektere over, analysere og vurdere erhvervsøkonomiske problemstillinger, løse praksisnære og komplekse opgaver samt kunne vare-tage specialistfunktioner inden for det erhvervsøkonomiske område. Endvidere skal den studeren-de opnå en sådan viden om og forståelse af det erhvervsøkonomiske fagområdes praksis, teori og metode, at han selvstændigt kan identificere egne læringsbehov og selvstændigt tage ansvar for sin egen faglige udvikling, For HD linien i Finansiel Rådgivning gælder specifikt, at linien yderligere skal sikre, at den stude-rende opnår en sådan branche- og forretningsforståelse, at han eller hun som medarbejder i en finansiel virksomhed bliver i stand til bedst muligt at planlægge, organisere, igangsætte og udføre kunderelaterede opgaver under hensyntagen til kunde-, virksomheds- og samfundsinteresser. Slutmålet er, at den studerende skal opnå viden, færdigheder og faglige og personlige kompeten-cer til bevidst og reflekterende at kunne arbejde dels individuelt dels i samspil med andre med de problemstillinger, som han eller hun kan møde i forbindelse med sit professionelle virke. 1.2 Kvalifikationsbeskrivelse Den studerende skal ved afslutningen af uddannelsen have følgende kvalifikationer: Viden: Den studerende skal opnå en teoretisk og metodemæssig viden om de mest centrale og væsent-ligste begreber og modeller til brug ved den kundevendte finansielle rådgivning på et sådan ni-veau, at den studerende kan forstå, reflektere over og vurdere teorier, metoder og praksis i forbin-delse med rådgivningen. Færdigheder: Den studerende skal ud fra aktuelle problemstillinger i den finansielle sektor i kombination med rådgivningsmæssige problemstillinger kunne kombinere en anvendelsesorienteret fokusering med relevante teorier og metoder. Den studerende skal selvstændigt kunne identificere relevante finansielle problemstillinger pri-mært for privatkunder og sekundært for mindre virksomheder. Efterfølgende skal den studerende kunne vurdere og foreslå relevante løsningsmodeller til konkrete rådgivningsmæssige problemstil-linger. Kompetencer: Den studerende skal skabe sig et sådan overblik over finansielle produkter samt funktionerne i en finansiel virksomhed, at den studerende bliver i stand til gennem en konstruktiv dialog med virk-somhedens linje- og Back Office funktioner at sikre en optimal rådgivning. Den studerende skal kvalificeres til at kunne tilvejebringe et professionelt rådgivningsgrundlag inden for finansiering og formueallokering herunder fx investering, pension, boligfinansiering og forsikring. Der lægges vægt på, at den studerende, som medarbejder i en kundevendt funktion, er i stand til at skabe sig et overblik over, hvordan institutionelle, finansieringsmæssige og investe-
4
ringsmæssige muligheder og begrænsninger spiller sammen, således at den studerende til brug for sine kundevendte aktiviteter og sin rådgivning kan fremlægge og implementere konkrete finan-sielle løsningsmodeller og velunderbyggede handlingsforslag. Den studerende skal – ved afsluttet uddannelse – kunne udvikle sine personlige kompetencer, således at den studerende på filialniveau kan spille en rolle dels for udviklingen af filialens tilbud til kunderne, dels for udviklingen af filialens markedsføring og endelig for filialens organisations- og medarbejderudvikling. Der fokuseres endvidere på den studerendes evne til at identificere egne læringsbehov, at tilegne sig viden, at forstå andres sprog og virkelighedsopfattelse, at forstå virksomheden som forret-ningsmodel, systematisk at organisere og vurdere mindre projektforløb samt at overskue en virk-somheds funktioner og systemer. 1.3 Uddannelsens struktur HD udbydes som åben uddannelse. HD 2. del er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) HD 2. del udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års rele-vant erhvervserfaring, svarer til bachelorniveau. HD tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. 1.3.1 Tilrettelæggelse af uddannelsens fagmoduler Uddannelsen omfatter obligatoriske moduler og valgfrie moduler og et Afgangsprojekt (speciale-forløb). Modulerne studeres i den angivne semesterorden. Specialeforløbet forudsætter, at de obligatoriske moduler og yderligere mindst 2 valgfrie moduler på i alt 15 ECTS er bestået.
5
Skematisk ser opbygningen således ud:
5. semester
6. semester
7. semester
8. semester
Investeringsråd-givning
Styring af finan-sielle virksom-heder
Ledelses- og organisations-udvikling i finan-sielle virksom-heder
Afgangsprojekt
Finansielle virk-somheders pro-dukter og ser-vices
Skatteret og Juridisk Metode
Projektledelse eller alternativt valgfrit 5 ECTS modul
Obligatoriske moduler fastlagt på landsplan. Obligatoriske moduler fastlagt af AAU. Valgfag.
1.3.2 Uddannelsens danske og engelske titel Den, der har gennemført HD 2. del i finansiel rådgivning, har ret til at anvende betegnelsen HD efterfulgt af specialiseringens betegnelse i en parentes: ”HD (Finansiel rådgivning)” Betegnelsen på engelsk er Graduate Diploma in Business Administration. Specialiseringen angi-ves også her i parentes efter betegnelsen: ”Graduate Diploma in Business Administration (Finansial Planning)”. 2 Adgang Følgende uddannelser giver adgang til HD 2. del: 1) HD 1. del. 2) Relevant erhvervsakademiuddannelse (KVU). 3) Relevant videregående voksenuddannelse (VVU). 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. AAU kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene ovenfor, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Ud over at opfylde kravene ovenfor skal ansøgere have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende forløb/uddannelse, jf. dog at: Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med adgangsgivende forløb/uddannelser, medregnes ved optagelse i HD 2. del. jf. Uddannelsesbekendtgørelsens § 6.
6
3 Indhold og pædagogik m.v. Uddannelsen omfatter: 2 obligatoriske fagmoduler fastlagt på landsplan, svarende til 15 ECTS-point. De obligatoriske moduler konstituerer uddannelsens specialisering og kompetenceområde. 2 obligatoriske fagmoduler fastlagt af Aalborg Universitet, svarende til 15 ECTS-point. 2 Valgfri fagmoduler svarende til 15 ECTS-point inden for uddannelsens kompetenceområde. Afgangsprojekt (specialeforløb), svarende til 15 ECTS-point, der afslutter specialiseringen. Formål for, sammensætning af og forudsætninger i de enkelte fagmoduler fremgår af fagbeskri-velserne i appendix. Undervisningen er tilrettelagt som ”blended learning”, dvs. fjernundervisning via et it-konferencesystem i kombination med tilstedeværelsesundervisning. Opgaver og cases løses dels individuelt og dels i grupper. De fremmødebaserede aktiviteter har form af workshops, studiekredse, gruppearbejde, cases, plenumforelæsninger og øvelser. De vir-tuelle aktiviteter vil foregå interaktivt med studenterdialog og coaching ved underviserne. Studiet udgør et progressivt forløb, hvor der i undervisningen bygges på det faglige indhold i for-udgående moduler. Derfor forudsætter deltagelse i de enkelte moduler, at man har forudsætninger svarende til de forudgående afsluttede aktiviteter. Afgangsprojektet indgår som en del af den afsluttende tværfaglige prøve, som skal sikre, at den studerende har en ajourført og anvendelsesorienteret indsigt i specialets teorier og metoder og i det hele lever op til uddannelsens formål. 3.1 Oversigt over fagtitler, ECTS-point samt semesterplacering og rækkefølge .
1 Valgfrie moduler udbydes efter forudgående undersøgelser og vurdering af efterspørgslen og udbudsmulighederne.
Hvilke moduler, der udbydes, bekendtgøres senest ved afslutningen af 6. semester.
Titel ECTS- point
Rækkefølge (Semesterplacering)
Obligatoriske moduler ved AAU
Investeringsrådgivning 10 5. semester
Skatteret & juridisk metode 5 5. semester
Obligatoriske moduler på lands-plan
Styring af finansielle virksomheder 5 6. semester
Finansielle virksomheders produk-ter og services
10 6. semester
Afgangsprojektet 15 8. semester
Valgfrie moduler1
Ledelses- og organisationsudvikling i finansielle virksomheder
10 7. semester
Projektledelse
5 7. semester
Alternativt modul 5 7. semester
7
3. 2 Fagbeskrivelser I denne studieordning er fagbeskrivelserne placeret i Appendix. 4 Regler om merit Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse kan efter insti-tutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddan-nelseselementer. 5 Deltagerbetaling I henhold til reglerne i bekendtgørelsen om åben uddannelse opkræves der betaling. Betalingen dækker deltagelse i undervisningen i fagene samt højst 2 indstillinger til prøve i de enkelte fag (prøven, der følger efter fagets gennemførelse samt den tilhørende reeksamen). For evt. yderligere eksamensforsøg betales igen for hver eksamensdeltagelse i forbindelse med eksamenstilmeldingen. Refundering af deltagerbetalingen kan ikke finde sted efter starten af undervisningen på det fag-modul man har tilmeldt sig. 6 Enkeltfag Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstu-derende, hvis adgangskravene er opfyldt. På grund af den faglige progression forventes enkelt-fagsstuderende ved valg af fag at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som de al-mindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag. 7 Prøver, eksamen og bedømmelse m.v. For prøver, eksamen og bedømmelse m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksa-men i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakter-skala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen).
8
7.1 Oversigt
Modul Prøveform Censur-form
Eksamensvæg-te
Obligatoriske moduler
1. Investeringsrådgivning 1) Skriftlig Intern 7-skala
10 ECTS
2. Skatteret & juridisk metode Skriftlig Intern 7-skala
5 ECTS
3. Styring af finansielle virk-somheder 2), 3)
Mundtlig pba. skriftligt arbejde
Ekstern 7-skala
5 ECTS
4. Finansielle virksom-heders produkter og services 2), 3)
Mundtlig pba. skriftligt arbejde
Ekstern 7-skala
10 ECTS
8. Afgangsprojektet5) Tværfaglig, mundtlig pba.
skriftligt arbejde
Ekstern 7-skala
15 ECTS
Valgfrie moduler:
5. Ledelses-og organisations-udvikling i finansielle virksom-heder 4)
Skriftlig Ekstern 7-skala
10 ECTS
6. Projektledelse 4) Skriftlig Intern 7-skala
5 ECTS
7. Valgfrit modul inden for ud-dannelsens kompetenceområ-de 4)
Som fastlagt i det eller de valgte fag
Som fast-lagt i det eller de
valgte fag
5 eller 10 ECTS
1) For at kunne indstille sig til prøven i modulet Investeringsrådgivning skal to afleveringsopgaver være godkendt (godkendelsesopgaver). 2) For at kunne indstille sig til 6. semester prøverne skal der to afleveringsopgaver være godkendt (godkendelsesopgaver). 3) Prøverne på 6. semester gennemføres i et forløb, hvor der eksamineres på baggrund af et skrift-ligt arbejde, der omfatter alle semesterets aktiviteter. Der gives en karakter for modulet ”Finansiel-le virksomheders produkter og services” og modulet ”Styring af finansielle virksomheder”. 4) For at kunne indstille sig til 7. semester prøverne skal der afleveres to godkendelsesopgaver. 5) For at kunne indstille sig til specialeeksaminationen skal studiekredsarbejdet på specialemodulet være godkendt. 7.2 Adgang til prøve 7. 2. 1 Eksamenstilmelding og afmelding Når en studerende er tilmeldt studiet og har betalt for et fagmodul, er den studerende samtidig tilmeldt til den første prøve i modulet. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af eksamensforsøg som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studeren-de bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom.
9
Institutionen kan dispensere fra de fastsatte til- og afmeldingsfrister, når det er begrundet i usæd-vanlige forhold. Fristen for rettidig afmelding er 3 hverdage før eksamens afholdelse. 7. 2. 2 Antal eksamensforsøg Er en prøve ikke bestået efter reglerne om uddannelsen, kan eksaminanden på ny indstille sig til eller deltage i samme prøve eller anden form for bedømmelse. Eksaminanden kan deltage i samme prøve 3 gange. Institutionen kan tillade indstilling op til 2 gange mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. 7. 2. 3 Syge og omprøver Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes, eventuelt som sygeprøve. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. En syge- eller omprøve kan ved få tilmeldte konverteres til en 20 minutters mundtlig eksamination. 7. 2. 4 Prøveformer For prøver, eksamen og bedømmelse m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksa-men i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om karakter-skala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet pro-dukt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve 7. 2. 5 Vurderingskriterier for målopfyldelse Karakteren 12 gives for den præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagmodulets mål således som det fremgår af fagbeskrivelsen for det enkelte fagmodul i appendix med ingen eller få uvæsentlige mangler. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige (acceptable) opfyldelse af fagmodulets mål.
7. 2. 6 Eksamenssproget Prøverne aflægges på dansk. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Institutionen kan fravige denne regel.
7. 2. 7 Fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsned-sættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.
10
7. 2. 8 Interne eller eksterne prøver Prøverne er enten interne eller eksterne. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af institutionen (ek-saminator(er)). Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. 7. 2. 9 Formulerings- og staveevne Ved bedømmelse af afgangsprojektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på formu-lerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. Institutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funk-tionsnedsættelse. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. 7. 2. 10 Beståede prøver kan ikke tages om Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i reglerne om uddan-nelsen. På HD skal alle prøver bestås. 7. 3 Klager Klager over forhold ved prøver indgives af eksaminanden til det Samfundsvidenskabelige Fakultet jf. reglerne i kapitel 10 i eksamensbekendtgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Aalborg Universitet kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. I henhold til reglerne i kapitel 11 i eksamensbekendtgørelsen kan institutionens afgørelser indbrin-ges for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institu-tionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kom-mentarer hertil. Fristen for at indgive klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 7. 4 Beståelseskriterier Uddannelsen er bestået, når der for hvert enkelt fag er opnået en karakter på 2 eller derover hen-holdsvis bedømmelsen bestået eller godkendt. 8 Overgangsregel Studerende, der har påbegyndt uddannelsen efter de hidtidige regler kan afslutte uddannelsen efter disse regler. Uddannelsen skal dog være afsluttet senest den 1. august 2012.
11
Appendix
Fagbeskrivelser
12
Fagmodulets navn Modul 1: Investeringsrådgivning - 10 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Ja, institutionsspecifikt.
Forudsætninger
At adgangsforudsætningerne til HD 2. del er opfyldt.
Formål
Modulets formål er at sikre en grundig viden om en lang række finansielle akti-
ver, som baggrund for rådgivning af forskellige kundegrupper.
Indhold (de respektive fag)
Der tilstræbes en forståelse af risikobegrebet og afkastbegrebet og disses
sammenhænge og kobling til prisfastsættelse på finansielle aktiver. Udenland-
ske finansielle aktiver og valutakursproblemstillinger indgår.
I modulet inddrages strategiske overvejelser vedrørende finansiel virksomhed,
samt overordnede metodiske/faglige overvejelser.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal kunne redegøre for risikobegrebet ved finansielle investe-
ringer.
Den studerende skal kunne redegøre for varighedsbegrebet
Den studerende skal kunne redegøre for de mest almindelige finansielle aktiver,
eksempelvis aktier, obligationer, investeringsbeviser, forsikringsporteføljer
Den studerende skal kunne redegøre for de mest udbredte finansielle instru-
menter, eksempelvis swaps, futures, optioner og forsikringer
Den studerende skal kunne redegøre for forskellige porteføljeteorier for både
åbne og båndlagte porteføljer.
Den studerende skal ud fra forskellige kriterier kunne perspektivere finansielle
institutioners produkt- og kundeunivers.
Den studerende skal demonstrere forståelse af låneprocessen.
Den studerende skal demonstrere forståelse af de nævnte teorier og metoder
og skal kunne reflektere over og vurdere disse teorier og metoders relevans i
forbindelse med rådgivningsopgaver.
Læringsmål
Færdigheder
Den studerende skal kunne likviditetsstyre kundeporteføljer.
Den studerende skal kunne formidle viden og sammenhænge indenfor modulets
fagområde, således at perspektiverne ved et givet valg fremstår klare.
Den studerende skal demonstrere overblik over og forståelse af kundevurderingsprocessen og evne til kundevurdering ud fra finansielle kriterier.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal kunne vurdere validiteten af udsagn om finansielle aktivers
risiko og afkast i forbindelse med rådgivning af forskellige kundegrupper om
aktivsammensætning og finansiering.
Den studerende skal i kunne deltage i et fagligt samarbejde med fagfæller og
specialister i forbindelse med identifikation, analyse og vurdering af investe-
13
ringsalternativer.
Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov i forbindelse med at skabe sig et overblik over, hvordan finansielle risici påvirker finansielle beslut-ninger samt balance- og resultatopgørelse.
Pædagogisk form
Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver.
Eksamensform
Skriftlig, intern eksamen med anvendelse af 7-trins skalaen.
14
Fagmodulets navn
Modul 2: Skatteret og juridisk metode - 5 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Ja, institutionsspecifikt.
Forudsætninger
At adgangsforudsætningerne til HD 2. del er opfyldt.
Formål
Formålet med faget er, at give den studerende en grundlæggende viden om dele af det danske skattesystem. Denne viden kan opdeles i emner, der er helt centrale for forståelsen af det danske skattesystem og emner, der har særlig relevans for ansatte i finansielle virksomheder. De centrale emner er det skatteretlige indkomstbegreb og driftsomkostningsbe-greb, mens emnerne med særlig relevans vil være koncentreret om de skatte-retlige konsekvenser af forskellige finansielle dispositioner inden for investering og låneoptagelse. Den studerende skal kunne anvende juridisk metode ved vurderingen af de skatteretlige konsekvenser, der knytter sig til forskellige finansielle dispositioner inden for investering og låneoptagelse. Den studerende skal kunne anvende denne viden i forbindelse med sin kunderådgivning i en finansiel virksomhed.
Indhold (de respektive fag)
Efter en introduktion til fagets metode herunder en beskrivelse af den skatteret-lige retskildelære vil undervisningen være koncentreret om udvalgte dele af skatteretten. Ved udvælgelsen er der lagt vægt på emner, der dels giver den studerende en grundlæggende forståelse for det danske skattesystem, dels giver den viden og de færdigheder og kompetencer, der er af særlig relevans for rådgivning i finan-sielle virksomheder. Emnerne er:
Juridisk metode, herunder den skatteretlige retskildelære
Det skatteretlige indkomstbegreb
Det skatteretlige driftsomkostningsbegreb
Aktieavancebeskatning
Ejendomsavancebeskatning
Kursgevinstbeskatning
Beskatning af renter
Beskatning af gaver
Selskabsbeskatning, herunder udbyttebeskatning Emnerne, der vedrører, hvad der er skattepligtigt/fradragsberettiget, og hvordan gevinst/tab opgøres, suppleres af en beskrivelse af selve beskatningen for såvel juridiske som fysiske personer.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal have viden om
juridisk metode og dennes anvendelse i forhold til skatteretlige problem-stillinger.
det skatteretlige indkomstbegreb og det skatteretlige driftsomkostnings-begreb
kapitalgevinstbeskatning og andre emner, der er særligt relevante for rådgivere i den finansielle sektor.
Læringsmål
Færdigheder
Den studerende skal kunne:
Identificere skatteretlige problemstillinger inden for de emner, der er un-dervist i, og redegøre for de regler, der knytter sig hertil. Hermed de-
15
monstrerer den studerende sin evne til at identificere fakta og de dertil-hørende skatteretlige problemstillinger.
Vurdere og løse de stillede opgaver for herigennem at demonstrere:
sin forståelse af de emner, der er undervist i, og disses interne sam-menhænge
sin evne til at anvende bestemmelserne i praksis
sin evne til at anvende den erhvervede viden i forhold til konkrete skatteretlige problemstillinger.
Anvende juridisk metode ved løsningen af de stillede opgaver. Hermed demonstrerer den studerende sin evne til at udarbejde et svar på en konkret problemstilling ved henvisning til relevante lovbestemmelser, praksis og/eller andre retskilder på området.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende kan identificere og vurdere de skatteretlige problemstillinger, som vedkommende vil møde i forbindelse med sin kunderådgivning i en finan-siel virksomhed. Hermed vil den studerende i samarbejde med andre skatte-retseksperter kunne yde rådgivning om de skattemæssige konsekvenser af de dispositioner inden for investering og låneoptagelse, som kunden gennemfører.
Pædagogisk form
Undervisningen foregår dels som fremmødeundervisning, dels virtuelt. Fremmødeundervisningen udgør i alt 24 timer fordelt over perioden fra medio november til primo januar. I fremmødeundervisningen vil der blive forelæst over de emner, der udgør fagets indhold. Den virtuelle undervisning består i, at de studerende i grupper skal diskutere, vurdere og udarbejde løsningsforslag til en række opgaver, der stilles via inter-nettet. Opgaverne vedrører problemstillinger, der er relevante og aktuelle i for-hold til fagets formål og indhold. Sammenhængen mellem fremmødeundervisningen og den virtuelle undervis-ning sikres ved, at de studerende skal fremlægge resultatet af deres arbejde med de stillede opgaver i undervisningen. Det vil danne udgangspunkt for en dialog i fremmødeundervisningen om de skatteretlige problemstillinger, som opgaverne indeholder. Der undervises på dansk.
Eksamensform (Husk at tydeliggøre at det er en individuel eksamina-tion)
4 timers skriftlig intern eksamen
16
Fagmodulets navn
Modul 3: Styring af finansielle virksomheder - 5 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Ja
Forudsætninger
At modul 1 er gennemført..
Formål
Modulets formål er at give den studerende indblik i de regler og bestemmelser, der regulerer de finansielle virksomheder, således at der dels opnås viden om de finansielle virksomheders regnskabsaflæggelse, og dermed også hvorledes de finansielle virksomheders præstationer opgøres, og hvilke risici de har påta-get sig, dels opnås et overblik over og en forståelse af tiltag der kan gøres for at øge præstationerne henholdsvis reducere risici.
Indhold Reguleringen af den finansielle sektor og mulige styringstiltag gennemgås og
problematiseres.
Læringsmål
Viden og fær-digheder
Den studerende skal kunne redegøre for lovgivningens krav til pengeinstitutter
og skal have kendskab til lovgivningens krav til pensionskasser og forsikrings-
selskaber.
Den studerende skal kunne redegøre for formålet med lovgivningens krav til de
finansielle institutioner.
Den studerende skal kunne redegøre for solvens- og kapitaldækningsreglerne.
Den studerende skal kunne reflektere over de praktiske konsekvenser af lovgiv-
ningens krav til de finansielle institutioner samt kapitaldækningsreglernes be-
tydning for de finansielle institutioners handlingsrum.
Den studerende skal kunne redegøre for opbygningen af et pengeinstituts ba-
lance samt hvilke poster, der indeholder en operationel risiko.
Den studerende skal kunne redegøre for sikringsakter ved kaution, pant, hånd-
pant og ejendomsforbehold i relation til forskellige produkttyper og kundegrup-
per. Den studerende skal endvidere kunne redegøre for den hermed forbundne
hensættelsesproblematik.
Den studerende skal kunne vurdere en finansiel virksomheds præstationer og risici og skal kunne formidle viden herom til fagfæller og brugere af finansielle ydelser.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal kunne indgå i faglig og tværfaglig dialog om styringstiltag i
forbindelse med styringen af markeds- og kreditrisici på forskellige
organisatoriske niveauer.
Den studerende skal kunne vurdere generelle regelændringers betydning for
17
virksomhedens balance, operationelle risiko samt forretningsmæssige
muligheder i forhold til egen kundeportefølje.
Den studerende skal ikke blot opnå en forståelse af betydningen af at have
opdateret viden og forståelse af det regelværk, som omgiver finansielle
virksomheder, men skal også selvstændigt kunne tilegne sig en opdateret
branche- og forretningsforståelse.
Pædagogisk form
Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver.
Eksamensform
Mundtlig individuel prøve pba. skriftligt arbejde, ekstern censur med anvendelse af 7-trins skalaen.
18
Fagmodulets navn
Modul 4: Finansielle virksomheders produkter og services – 10 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Ja.
Forudsætninger
At modul 1, 2 og 3 er gennemført.
Formål
Modulet har til formål at sikre et overblik og en forståelse af den finansielle insti-tutions samspil med små og mellemstore kunder. Det er primært de mere kom-plekse privatkunder, men også håndværksvirksomheder og mindre virksomhe-der, der gøres til genstand for overvejelserne.
Indhold
Modulet bygger videre på de foregående moduler, især med hensyn til beskat-
ningsforhold, risikovurderinger og virksomheds- og regnskabsanalyser.
I modulet inddrages konsekvenser af den makroøkonomiske og internationale
udvikling.
I modulet analyseres de forskellige engagementstyper ud fra relevante kriterier, fx ud fra en kundes livscyklus. Der inddrages forskellige opsparingsmodeller især med henblik på pensionsovervejelser. Engagementer omfatter også finan-siering af forskellige aktiver, og her kommer især bolig/ejendomsfinansiering og dermed boligøkonomiske problemstillinger i fokus.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal kunne redegøre for funktionerne i forskellige funktionsom-
råder i en finansiel virksomhed og disse områders interaktion og placering i en
finansiel virksomheds organisation.
Den studerende skal kunne redegøre for forskellige forretningsmodeller for fi-
nansielle virksomheder, deres omkostningsstruktur, deres risiko samt deres
styrings- og ledelsesbehov.
Den studerende skal have kendskab til handlemuligheder, når sikringsakter skal
bringes i anvendelse.
Den studerende skal kunne reflektere over funktionernes, modellernes og hand-
lemulighedernes forudsætninger og praktiske relevans.
Læringsmål
Færdigheder
Den studerende skal kunne analysere behovet for en diversificeret produktpor-
tefølje samt kunne relatere dette behov til risikostyringen.
Den studerende skal kunne vurdere samt kunne vejlede fagfæller om konse-
kvenser for pengeinstituttets balance af kundens valg af investeringsalternati-
ver.
Den studerende skal kunne vurdere forskellige forretningsmodellers forudsæt-ninger og relevans i forskellige finansielle virksomheder.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal kunne vurdere samspillet mellem virksomheden og kun-
derne ud fra kriterier som fx:
Kundetyper - livscyklus
Lånekategorier
Forskellige aktivtypers finansiering (f.eks. bolig/ejendom)
Opsparingsformer (med særlig henblik på pensionsøkonomi).
19
Garantier/forpligtelser
Pengeinstitutters produktrisici
Produktrentabilitet og – indtjening i pengeinstitutvirksomhed
Operationelle risici ved pengeinstitutvirksomhed
Sammenhænge i det danske finansielle system (f.eks. mellem bolig,
renter, arbejdsløshed og landets økonomi).
Den studerende skal kunne vurdere behovet for forandringsberedskab for for-
skellige forretningsmodeller.
Den studerende skal kunne vurdere et forretningskoncept og dettes alternativer.
Den studerende skal i en konkret virksomhed kunne vurdere koordineringsbe-
hovet ud fra behovene for forandring og tilpasning.
Den studerende skal selvstændigt kunne indgå i dialog med fagfæller og kunder
om konsekvenser og muligheder i forbindelse med valg af investerings- og fi-
nansieringsalternativer.
Den studerende skal selvstændigt kunne identificere egne læringsbehov og beskrive foranstaltninger til at udfylde disse.
Pædagogisk form
Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver.
Eksamensform
Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde, prøven er med ekstern censur og med anvendelse af 7-trins skalaen.
20
Fagmodulets navn
Modul 5: Ledelses- og Organisationsudvikling i finansielle virksomheder - 10 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Nej, valgfrit modul.
Forudsætninger
At modul 1, 2, 3 og 4 er gennemført.
Formål
Med særlig henblik på finansielle virksomheder er modulets formål at præsente-
re relevante dele af organisations- og ledelsesteorierne på baggrund af de i
modulerne investeringsteori, skatteret & juridisk metode, styring af finansielle
virksomheder og finansielle virksomheders produkter og services erkendte
sammenhænge og udfordringer.
Indhold
Temaer omkring forandringsledelse, beslutningsprocesser, etiske overvejelser og virksomhedskultur inddrages i sammenhæng med relevante dele af organi-sations- og ledelsesteorierne.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal kunne gengive og beskrive de mest almindelige organisa-
tions- og ledelsesteorier.
Den studerende skal kunne reflektere over teoriernes budskaber og disses rele-
vans for planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne i de kundeorien-
terede arbejdsfunktion,
Læringsmål
Færdigheder
Den studerende skal kunne beskrive og analysere en organisations opgaver i
forbindelse med beslutningsprocesser, organisationsudvikling og forandringsle-
delse.
Den studerende skal kunne redegøre for strategisk ledelse og HRM som sty-
ringsværktøjer samt - ud fra ledelses- og organisationsteori, motivationsteori og
HRM - kunne redegøre for de udfordringer, der stilles til en ledelse.
Den studerende skal kunne redegøre for behovene for at forankre beslutnings-
processer på forskellige organisatoriske niveauer samt kunne redegøre for ope-
rationaliseringsbehovene på forskellige organisatoriske niveauer.
Den studerende skal kunne redegøre for og vurdere beslutningsgange ved pro-
duktvalg.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal kunne redegøre for, analysere og vurdere forskellige orga-
nisationsovervejelser ud fra organisationers strukturer, processer og kultur.
Herunder skal den studerende kunne redegøre for emner såsom:
Kompetenceudvikling og motivationsteori.
Strategisk ledelse og HRM som et understøttende strategisk styrings-
værktøj.
Beslutningsopgaver og beslutningsgange ved produktvalg, produktim-
plementering og medarbejderudvikling.
Den studerende skal kunne fungere som medspiller i forbindelse med overvejel-
ser om organisations- og medarbejderudvikling.
Den studerende skal kunne formulere og beskrive et nyt produkt i en finansiel
21
virksomhed.
Den studerende skal kunne reflektere over og vurdere anvendeligheden af for-
skellige ledelsesredskaber inden for forskellige virksomheds kulturer.
Den studerende skal kunne identificere egne læringsbehov og deres afhjælp-
ning i forbindelse med opbygning af et forandringsberedskab og en kompeten-
ceudvikling på decentralt niveau.
Pædagogisk form
Undervisningen omfatter fremmødeundervisning, virtuelle aktiviteter og skriftlige opgaver.
Eksamensform
Mundtlig individuel prøve med udgangspunkt i et skriftligt arbejde, prøven er med ekstern censur og med anvendelse af 7-trins skalaen.
22
Fagmodulets navn
Modul 6: Projektledelse - 5 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Nej, valgfrit modul.
Forudsætninger
At modul 3, 4 og 5 er gennemført.
Formål
Da meget arbejde organiseres i projektform er viden om projektarbejdsformen
og evne til at organisere et projektarbejde af betydning. Formålet med projekt-
modulet er at skabe overblik over projektorganiseringsmuligheder samt forståel-
se af hensigtsmæssigheden af at lægge bestemte opgaver/processer over i en
projektramme.
Indhold
Forelæsninger med udgangspunkt i forskellige projektledelsesværktøjer og pro-
jektorganiseringsmetoder kombineret med gruppearbejde med udgangspunkt i
cases samt arbejde med projektledelsestemaer. Ved fagets afslutning skal den
studerende udarbejde et oplæg til en projektlederplan, der kan dokumentere en
anvendelsesorienteret forståelse af et konkret projekt.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal kunne redegøre for de overordnede principper for projekt-
arbejde.
Den studerende skal kunne redegøre dels for forskellige modeller til styring af
projekter, dels for forskellige måder at organisere projektgrupper, og endelig for
hvilke mål et arbejdsdirektiv til projektledelsen skal fremme.
Den studerende skal kunne skelne mellem projektmål og projektprincipper samt kunne redegøre for og reflektere over projektprioriteringsopgaver samt princip-per for og indhold i projektstyring og projektledelse.
Læringsmål
Færdigheder
Den studerende skal kunne identificere et projekts risici og kunne redegøre for
muligheder for at minimere disse.
Den studerende skal kunne identificere et implementeringsprojekt fra egen or-
ganisation samt kunne redegøre for projektets mål, midler og arbejdsform.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal kunne opstille en projektplan for implementering af et nyt
eller ændret produkt (i egen virksomhed). Den studerende skal herunder kunne
vurdere projektets opbygning og prioritering, fremkomme med vurderinger af
redskaber til efterkontrol og opfølgning, redegøre for hvilke dele af virksomhe-
den, der skal inddrages ved implementeringen, samt hvilke medarbejderkompe-
tencer der skal forstærkes eller udvikles.
Den studerende skal demonstrere evne til at fungere som projektleder på et
mindre projekt.
Pædagogisk form
Forelæsninger, øvelser, cases og casediskussioner.
Eksamensform
Skriftlig intern eksamen med anvendelse af 7-trins skalaen.
23
Fagmodulets navn
Alternativ til modul 6: Fag fra tilgrænsende fagområde – 5 ects.
Er fagmodulet obligato-risk?
Nej, valgfag.
Forudsætninger
At studielederen godkender faget fra det tilgrænsende fagområde til erstatning for et 5 ects valgfag i et samlet HD-forløb og vurderer, at den studerende har forudsætninger for at kunne følge fagmodulet. Udover fag i umiddelbart tilgrænsende fagområder kan AAU ifølge bekendtgø-relsens § 8, stk. 3 godkende, at studiets 2. del kan omfatte et valgfrit fagmodul uden for bekendtgørelsens faglige område, når uddannelsens overordnede formål er opfyldt.
Formål
Perspektivering og/eller fordybelse.
Indhold
Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde.
Læringsmål
Viden
Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde.
Færdigheder
Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde.
Kompetencer
Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde.
Pædagogisk form
Som beskrevet i det valgte fag fra det tilgrænsende fagområde.
Eksamensform
Som fastlagt i det valgte fag.
24
Fagmodulets navn
Modul 8: Afgangsprojekt - 15 ects
Er fagmodulet obligato-risk?
Ja.
Forudsætninger
At den studerende har bestået studiets obligatoriske moduler og mindst 15 ects valgfrie moduler.
Formål
Formålet er at sikre, at den studerende får en anvendelsesorienteret tilgang til
udarbejdelse af sit Afgangsprojekt. Endvidere at den studerende skærper evnen
til at opstille en projektplan, evnen til kritisk at vurdere projektets opbygning og
prioritering samt evnen til nøgternt at efterkontrollere og følge op på det udar-
bejdede.
Indhold
Afgangsprojektet omfatter et specialemodul og det efterfølgende projekt
På specialemodulet arbejdes der i studiekredse. Projektet udarbejdes som ho-
vedregel individuelt. Til udarbejdelse af projektet gives ca. 10 uger.
Læringsmål
Viden
Den studerende skal demonstrere viden om regler, begreber, modeller og me-
toder, således at disse kan gengives på opfordring.
Den studerende skal kunne anvende regler, begreber, modeller og metoder på
relevante problemer og opgaver, således at evnen til at analysere, udlede, afve-
je og bedømme handlingsalternativer fremgår.
Læringsmål
Færdigheder
Ved opponering skal den studerende demonstrere evne til kritisk at analysere
og reflektere over et andet projektarbejde og fremkomme med overvejelser om
mulige forbedringer samt alternativ metode- og teorianvendelse.
Den studerende skal demonstrere evne til at lede en meningsdannende dialog.
Den studerende skal demonstrere at reglers, begrebers, modellers og metoders
indhold, mening, forudsætning og tilblivelsesproces er opfattet. Herunder skal
den studerende kunne forholde sig kritisk til redskabers og metoders relevans
og udsagnskraft.
Ved forsvar skal den studerende kunne argumentere for den anvendte metodik,
empiri og teori.
Læringsmål
Kompetencer
Den studerende skal demonstrere evner til problemidentifikation, analyse og
problemløsning gennem anvendelse af det gennem studiet tillærte begrebs-,
teori- og modelapparat ved eksemplifikationer, fortolkninger og konstruktion af
forretningsmæssige løsningsforslag.
I Afgangsprojektet skal den studerende vise evne til selvstændigt at beskrive,
analysere og bearbejde en kompleks forretningsmæssig problemstilling for en
finansiel virksomhed samt kunne drage selvstændige konklusioner på baggrund
heraf.
Ved den tværfaglige eksamination skal den studerende demonstrere, at han/hun selvstændigt kan kombinere uddannelsens teoretiske, praktiske og udviklingsorienterede elementer og formidle sammenhænge på et sikkert meto-disk grundlag.
25
Pædagogisk form Deltagelse i studiekredsarbejde, personlig vejledning og udarbejdelse af projektet.
Eksamensform
Tværfaglig, individuel, mundtlig eksamination med udgangspunkt i projektet, ekstern censur med anvendelse af 7-trins skalaen.