Fugtsugende vindspærreplader!
Mg4Cl2(OH)6(H2O)8 + fyldmaterialesorelcement
Eksempler på en vindspærres egenskaber
• Vindtæt• Diffusionsåben• Kan have skivevirkning – stabiliserende system• Ikke kapillarsugende• Vindspærren yder kun begrænset beskyttelse i byggeperioden ‐ vandtæthed
• Skal være brandmæssig egnet• Miljømæssig velegnet
Eksempel på nedbrudt gipsplade p.g.a.fugt
MgO‐pladers egenskaber• Gode brandegenskaber• Gode mekaniske egenskaber• Arbejdsmiljørigtige ‐ nemme at bearbejde, skrue og sømme i
• Diffusionsåbne• Produceret af delvist uorganiske materialer –skimmel kan vokse på pladerne
• BILLIGE• MEN de suger fugt fra luften
magnesiacement, Sorelcement, cement, der er fremstillet ved blanding af brændt, pulveriseret magnesiumoxid og en koncentreret opløsning af magnesiumklorid. Den plastiske masse blandet med tilslag hærdner til en beton, der dog er noget vandopløselig. Cementen anvendes især til fremstilling af badeværelsesgulve, der dog bør behandles med voks for at afvise vand.
Gyldendal – Den Store Danske
Sorel cement (also known as magnesia cement) is a non‐hydraulic cement first produced by Frenchman Stanislas Sorel in 1867.The cement is a mixture of magnesium oxide (burnt magnesia) with magnesium chloride with the approximate chemical formula Mg4Cl2(OH)6(H2O)8, corresponding to a weight ratio of 2.5–3.5 parts MgO to one part MgCl2.[1] A variant uses zinc oxide with zinc chloride instead of the magnesium compounds.In use it is usually combined with filler materials such as sand or crushed stone. It is used for grindstones, tiles, artificial stone, and even artificial ivory (e.g. for billiard balls). It can withstand 10,000 – 12,000 psi (69 ‐ 83 MPa) of compressive force whereas standard Portland cement can typically only withstand 7,000 ‐ 8,000 psi.Its chief drawback is its poor water resistance, making it unsuitable for construction applications. In addition, it is relatively expensive compared to standard concrete and gypsum.
Holleman, A. F.; Wiberg, E. "Inorganic Chemistry" Academic Press: San Diego, 2001. ISBN 0‐12‐352651‐5.
MgO‐plader dog mere effektiv end fugtfjerneren fra Matas
MgO
NaCL ved 75% RF MgCL2 ved 33% RF
Konstruktionsopbygninger
MgO‐plader er hovedsageligt anvendt som vindspærre i lette facader. Typisk i 8 mm tykkelse.12 mm er typisk brugt i boxmodulbyggerier, idet pladernes styrkeegenskaber er brugt til at stabilisere bygningerne.
1 2 3
Er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima I de fleste tilfælde bør de udskiftes I nogle tilfælde kan udskiftning udskydes til senere Indeholder saltet MgCl2, der er vandsugende allerede ved 33% RF. Afgiver vand efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hvilket er normalt i
vinterhalvåret i DK Med tiden mister de sammenhængskraften, fordi deres bindemiddel
dekomponerer ved høje relative fugtigheder (95% RF) Medfører korrosion på tilstødende, ikke rustfri metaldele, når pladerne
afgiver saltholdigt vand Medfører at tilstødende trædele bliver mere fugtsugende end normalt træ,
når de opfugtes af saltholdigt vand Kan medføre skimmelvækst, fordi deres pH-værdi ofte er lavere end de
anførte ca. 10 i produktbladene, hvilket ellers ville have forhindret skimmelvækst. Der er desuden et relativt højt indhold af træfibre i pladerne. Yderligere vil pH-værdien med tiden falde på grund af optagelse af CO2 fra luften (karbonatisering)
Rapportens hovedkonklusioner er, at MgO‐pladerne
Produkt Leverandør Undersøgt
Power Board M Power Board International LtDHong Kong
Flere sager undersøgt
Megapan ogNPI MgO Board
Nordisk Pladeindustri, NPI Flere sager undersøgt
Magrock Scandic Rock OÜ Ikke undersøgt
Sto Ecoboard Sto Danmark ApS Undersøgt
Windcore Board Honeycore AB Ikke undersøgt
Skanboard M Skandan Trä AB Ikke undersøgt
Promat Mastershield Promat Undersøgt
Ivarit Mastershield Ivarsson Undersøgt
Wekla Wekla AB Undersøgt
Hvilke MgO‐plader er undersøgt?
MgO‐pladerne er hovedsageligt produceret i Kina
Mg Si S Cl K Ca Ti Mn Fe ZnL1a 171616 16691 640 99511 8284 6535 571 126 762 12L2a 196667 23952 501 97324 9339 5561 539 108 822 6L3a 213176 18557 427 103152 10916 4701 437 112 818 9L4a 134419 4104 7461 192113 941 575 11726 47L5a 232341 11051 463 99862 6838 6426 370 92 856 9B‐001a 249635 42633 5109 98870 3235 6154 516 149 1199 87B‐002a 248295 44645 5017 97271 3164 6035 545 159 2194 8
0
50000
100000
150000
200000
250000
300000
ppm
MgO pladernes og en cementbaseret plades bestanddele
Mg – magnesiumSi ‐ silikatS ‐ svovlCL ‐ klorK ‐ kaliumCa ‐ calsiumTi ‐ titanMn ‐manganFe ‐ jernZn ‐ zink
Sammensætningen kan variere en del, men pladerne består i hovedtrækkene af et bindemiddel og forskellige fyldstoffer. Bindemidlet er såkaldt Sorel‐cement, som dannes ved en kemisk reaktion mellem magnesiumoxid (MgO) og en opløsning af Magnesiumklorid i vand. Fyldstofferne er forskellige mineraler samt savsmuld/træfibre.
Hvad består MgO pladerne af?
træfibre
MgOpladerne skønnes at have et indhold på 20‐30 % organiske materialer
Tyndslib af pladerne viser
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
% van
d
L1 L2 L3 L4 L5 B‐001a B‐002a
Vandoptagelse fra luften ved en relativ fugtighed på 93 % RF.
L4 er et produkt baseret på Portland-cement, som kun opsuger ca. 10 %, mens MgO-pladerne suger op 50 % fugt.
Pladernes vandoptagelse
Luftfugtighed i % for januar måned 2015København og Nordsjælland
Misfarvning af fundamenter Vandindtrængen omkring vinduer / døre Opfugtning af træbeklædning og murværk Misfarvning / korrosion af inddækninger Tegn på korrosion på befæstigelsesmidler Aftegninger på facadebeklædningen udfor afstandslisterne eller befæstigelserne
Opfugtning af afstandslisterne
Symptomer
Opfugtet murværk
MgO vindspærreplader / facadepladerMagnesiumoxid og magnesiumklorid
Frit saltholdigt vand på pladens bagside, som opfugterbagvedliggende bygningsdele
Saltet kan korrodere søm, skruer, metalskelet, beslag og inddækninger
Udsivende vand fra MgO plader
Bag facadebeklædning siver vand ned og opfugter sokkel
Afstandslister opfugtede
Opfugtet sokkel
Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele
Misfarvning af facadepuds på plade med bagvedliggende hulrum. Misfarvning ud for afstandslister
Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele
Alu‐inddækninger omkring vinduer og døre er misfarvede
Synlige tegn på opfugtning / misfarvning af bygningsdele
Vand trængt ind ved vinduernes overkarm og samler sig ved bundkarmen
Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele
Vandindtrængning i loftet bag vinduet
Synlige tegn på opfugtning af bygningsdele
Fra vandmættet til tør tilstand – crying boards85% RF er ”grædepunktet” ‐ laboratorietestet
Opfugtning af MgO‐pladerne
Udtørring 5 uger efter forrige registrering – her i marts månedMgO plade og afstandslister udtørret
Ikke alle plader er mærkede med navn og stor variation på udseendet
Korrosion
MgO plader monteret i 2008 – metaldele korroderet
Korrosivt angreb på C‐profil i facade
Ca. 0,6 mm stålprofil som bærer MgO‐plader, ophængningssystem og skærmtegl
Metaldele i forbindelse med MgO pladerne korroderer
Korrosionshastighed på zink 8µm/årKorrosionshastighed på stål 200µm/år
Under forudsætning af 1,0mm tyndplade med 20µm zinklag vil belægning være forsvundet efter 2½ år – stålet vil være væk efter 2½ år
• Søm og skruer som er forzinket korroderer. Beskyttelsen med zink forsvinder i løbet af 1 til 2 år.
• Syrefast rustfrit stål ( A4 ) anvendt til søm, skruer og klammer er upåvirket af MgO‐pladernes salte
El‐forzinkede tyndpladebeslag i berøring med MgO‐plader i et fugtigt og saltholdigt miljø.
DS/EN ISO 12944‐2 angiver korrosionskategorierne C1‐C5
Kategorierne er regnet til C5
Korrosionshastighed
Undersøgelse af træ
Stolpe bag vindspærren er konstateret opfugtet ca 50 mm ind i konstruktionen
Kraftig opfugtning af afstandslisterFra november til februar er konstateret opfugtning af afstandslister monteret på MgO pladerne
Opfugtet bundrem og stolpe
Fugtmåling i træ
Fugtindholdet i træ med indhold af MgCl2 kan ikke måles med traditionelle indstiksmålere, idet de måler modstanden i træet og denne ændres væsentligt af saltindholdet. Der måles typisk væsentligt højere værdier end det faktiske fugtindhold, som derfor må bestemmes ved tørre/veje‐metoden.
Kapacitive fugtmålere fungerer heller ikke pålideligt på saltholdigt træ.
Laboratorietest har vist at saltholdigt træ er ca. 4 x så fugtsugende som normalt træ.
MgCl2 trænger i første omgang kun få mm ind i træet, men kan trænge op til 10 mm ind ved længere tids påvirkning
Indtrængningsdybde af MgCl2 i gran efter ca. 1 år
Udbedringsmetoder med den nuværende viden: • Udskiftning af MgO‐plader – demontering og genmontering af facadebeklædning
• På træskelet må trædele imprægneres mod skimmel og blåsplint, skillelag monteres mod fugtoptagelse
• Helt eller delvis udskiftning af stålskelet• Høj prioritering af renovering hvis der er anvendt forzinkede søm, skruer og beslag – risiko for at facadebeklædning falder ned
• Øget ventilation af beklædning hjælper ikke ‐tværtimod
• Imprægnering af MgO‐plader kan måske sinke fugtopsugning – undersøges ‐ så diffusionsåbenhed bevares
Undersøgelsen pågår og vil bl.a. omfatte
1. Overvågningsprogram 2. Hvordan fugtindhold i pladerne kan måles?3. Fugtopsugning i træ ‐ sorptionskurve4. Kan pladernes egenskaber forbedres?
Imprægnering, lukning af ventilationsspalte eller?
Og det juridiske slagsmål kan begynde
Advokat 1 Advokat 2