Download - Grøn jobskabelse
Fremtidens miljø skabes i dag
G R Ø N J O B S K A B E L S E
– E N W I N - W I N S T R A T E G I
Forord · 3
Kapitel 1 · 4
1.0 Baggrund
1.1 Dyb Krise
1.2 Behov for europæisk vækstpakke?
1.3 Tobinskat & grøn omstilling?
1.4 Ungdomsarbejdsløshed & krise
1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med grønne job
Kapitel 2 · 9
2.0 Politiske målsætninger
2.1 Grøn handling nu!
2.2 Miljøindsatser med høj beskæftigelseseffekt
2.3 Grøn skattereform & grønne afgifter
2.4 Fokus på byer
2.5 Elevspørgsmål
Kapitel 3: Bygninger · 14
3.0 Nye Grønne Boliger & Job
3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek
3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus
3.3 Forbrug ned på en tredjedel
3.4 Grøn energi i fremgang: Udskiftning af oliefyr
& salg af solceller
3.5 EU’s forslag til energieffektivisering
3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt med
3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud!
3.8 Elevspørgsmål
Kapitel 4: Vindkraft · 21
4.0 Vindmøller & vækstpotentialet
4.1 Det skal kunne betale sig at investere i
vindmøller
4.2 Vindkraft til fjernområder?
4.3 Det skal kunne betale sig at investere i
vindmøller - også af egen lomme!
4.4. Elevspørgsmål
Kapitel 5: Elbiler · 25
5.0 Elbiler & det grønne vækstpotentiale
5.1. Trafikken er smertensbarnet
5.2 Elbiler med smart grid
5.3 Bilbeskatning & elbiler
5.4 Elevspørgsmål
Kapitel 6: Cykling · 30
6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse
6.1 Grønne cykelinvesteringer i København
6.2 Fremme af ambitiøse mål – konkrete cykel-
målsætninger
6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder & cykelhandlere
6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!
6.5 Elcykler – også i vækst
6.6. Elevspørgsmål
Kapitel 7: Vand og kloak · 38
7.0 Kloakering, Spildevand & Grøn Jobskabelse
7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden
7.2 København under klimatilpasningspres!
7.3 Udvidelse af kloaknettet eller bedre styring af
vandet?
7.4 Landskabsbaserede løsninger
7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal
7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalplaner
7.7 Elevspørgsmål
I N D E X
Grøn jobskabelse – en win-win strategi
OBJOBJO
BJO
BJO
BJO
BJO
BJ
OB
JO
BJO
BJO
BJO
BJO
BJO
BJ
Referencer · 47
Udgivet af Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4b2200 København [email protected]
Publikationen er støttet afEuropanævnet pulje C ogEnergifonden. Februar 2012 Oplag: 1.500 stk.
Udarbejdet af Forfatter: Anne-MetteWehmüller Redigering: Tina Læbel ogChristian EgeKorrektur: Peer Rosing-Schow Forside foto: Bl.a. Ursula BachTryk: ØkotrykLayout : DesignKonsortietISBNnr. 978-87-92044-42-6
Hæftet er finansieret af Energifonden og EuropanævnetCitering er tilladt med kildeangivelse
3
F O R O R D
OB
JO
B
JO
BJO
BJO
BJOB
JOB
JO
BJO
BJ
OB
JO
BJO
B
JO
BJOB
JO
BJ
OB
J
OB
JO
BJO
BJOBJOBJ
OB
JO
BJO
BJ
OB
JOBJOBJO
B
JOBJOB
JSkiftende danske regeringer har gennem tiderne
understreget behovet for flere grønne job. Oftest
har målsætninger om flere grønne job været
koblet op på formuleringer som ”grøn omstilling”,
”grøn vækst” – en vækst og omstilling som især
skulle findes indenfor områderne fjernvarme,
biogas, vindmøller og elbiler.
I S-R-SF’s regeringsgrundlag ”Et Danmark, der står
sammen”1 bliver der opstillet ambitiøse mål på
klima- og miljøområdet – f.eks. 40 % CO2-reduk-
tion i 2020 og 50 % af elproduktionen fra vind-
kraft i 2020. Det er udmøntet i regeringens
oplæg til energiforhandlingerne2. Det er afgøren-
de, at der anvises de nødvendige virkemidler til
at gennemføre de ambitiøse målsætninger. En
måde at gøre dette er at fokusere både på
beskæftigelses- og miljøeffekterne af konkrete
erhvervsfremmende initiativer. Det forudsætter
naturligvis, at beskæftigelses- og miljøeffekten af
konkrete initiativer defineres.
Dette undervisningshæfte har til formål at belyse
danske erfaringer med at etablere grønne job.
Hvordan kan vi se og lære noget af disse i en
europæisk kontekst? Hvorfor er det afgørende, at
de europæiske storbyer er aktive miljø- og klima-
metropoler? Det kan også bruges som inspira-
tionsoplæg til politiske beslutningstagere og for-
valtninger – lokalt såvel som på landsplan.
I kap 1 skitseres behovet for grøn omstilling i
lyset af den økonomiske krise. Ungdomsarbejds-
løshed og faldende vækstrater kræver, at vi tæn-
ker nyt og på fremtiden. I kapitel 2 præsenteres
de politiske målsætninger, og de sikre veje til
grønne job udpeges.
Hæftet er bygget op omkring en række konkrete
cases. Alle områder har et stort potentiale for
såvel beskæftigelse som klima- og miljøforbed-
ring. Disse cases omfatter: grønne job relateret
energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler,
cykling samt kloakering og vand i byen.
Hæftet henvender sig til gymnasieelever i 3.g, i
samfundsfag eller i tværfaglige studieretningsop-
gaver og -projekter. Det kan også anvendes til
elever i 2.g og på HF, som har gennemgået en
almen introduktion til økonomi. I slutningen af
hvert kapitel er der elevspørgsmål, som kan bru-
ges som oplæg til en diskussion af problematik-
kerne i grupper.
Hæftet opstiller konkrete forslag til grønne afgif-
ter, tilskud og afgiftsfritagelser – alle forslag som
kan indgå i en grøn skattereform der tilskynder til
grøn omstilling og vækst i en økonomisk krisetid.
Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at
konkretisere brugen af økonomiske virkemidler i
praksis.
God læselyst!
Det Økologiske Råd, feb 2012
Noter til forord:
1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011
2 Regeringen: Vores energi. Oplæg til energiforhandlingerne, november 2011
1.0 Baggrund
1.1 Dyb krise
Økonomien er i dyb recession i det meste af den
vestlige verden. Udsigterne for næste år peger på
vækstrater langt under de historiske gennemsnit
- det gælder også for Danmark. I følge de seneste
beregninger skønnes Danmark at få en vækst på
1 pct. i 2012, hvilket er markant lavere end tidli-
gere forventet. Beskæftigelsen ventes at falde
med ca. 4000 personer, fordi konjunkturerne
omkring os er blevet forværret. Ledigheden skøn-
nes i 2012 at blive på 172.000 personer svaren-
de til 6 pct. af arbejdsstyrken. Underskuddet på
de offentlige finanser ventes at være på hele 100
mia.kr. i 2012, mens væksten i det offentlige for-
brug forventes at blive på 0,6 pct. i 2012. Også i
EU er væksten gået i stå, og der er fare for en ny
recession i EU (se faktaboks 1).
1.2 Behov for europæisk vækstpakke?
I flg. regeringsgrundlaget skal væksten i Danmark
sættes i gang med en offentlig vækstpakke i form
af fremskyndelse af investeringer på omkring 10
mia. kr. Samtidig har den danske stat forpligtet
sig til at overholde et krav fra EU om at nedbrin-
ge det offentlige underskud inden 2013.1 En
sådan fremskyndelse fremtræder umiddelbart
som en finanspolitisk lempelse, hvor der pumpes
milliarder ud i samfundet. Det kunne opfattes
som at stride imod EU-kravet om budgetdisciplin.
Men sigtet er at øge beskæftigelsen, og dette
øger også statens skatteindtægter, idet en
beskæftiget betaler mere i skat end en ledig.
Dermed kan en kickstart på lidt længere sigt
medvirke til at reducere statens underskud.
Regeringsgrundlaget fra 11. oktober 2011 opstil-
ler ni mål for dansk økonomi, herunder at efterle-
ve EU’s Stabilitets- og Vækstpagt og EU’s henstil-
ling om at reducere de offentlige underskud –
målt som gennemsnit over en årrække.
1.3 Grøn omstilling og Tobin-skat
Der er store potentialer for at bekæmpe krisen,
øge beskæftigelsen og samtidig reducere klima-
K A P I T E L 1
Faktaboks 2
“Not a crisis like many we have known over the last 50
years. Not like the first oil shock of 1973 or the second
oil shock of 1980. Not an event like the sovereign debt
crisis of the 1980s and beginning of the 1990s. Not like
the Asian crisis or the dotcom bubble bursting in the
early 2000s. Since August 2007, we have experienced a
crisis of a new kind. A global phenomenon that has no
equivalent since the Second World War, in its nature and
dimension. For the first time since 66 years, the epicentre
of the global crisis was the financial system of the
advanced economies.”
Jean Claude Trichet,
fhv. Præsident i Den Europæiske Centralbank
Faktaboks 3
EU vækstplan D. 30.1.2012 vedtog EU principperne
for en vækstplan på 82 milliarder euro, svarende til
lidt over 600 milliarder kroner. Planen skal konkretise-
res på topmøderne i marts og juni 2012.
4
Faktaboks 1
“Væksten er gået i stå i Europa og der er risiko for en ny
recession” Olli Rehn, EU’s Kommissær for Økonomi, i
forbindelse med præsentationen af en toårig prognose
for såvel de 17 lande i eurozonen som for de 27 EU-
medlemslande, nov. 2011
belastningen gennem en grøn omstilling. Men
dette kræver kapital til investeringer, herunder
offentlige investeringer, f.eks. i renovering af
offentlige bygninger, men også tilskud til renere
teknologier. Det har været en medvirkende årsag
til, at en skat på finansielle transaktioner, såkaldt
Tobin-skat, igen er kommet på den politiske
dagsorden. Tilhængere af Tobin-skatten argumen-
terer med, at den ville kunne modvirke den mest
skadelige spekulation og skaffe penge til massive
investeringer i grøn omstilling og øget beskæfti-
gelse. Indfører man Tobin-skat på europæisk plan
– og bruger provenuet herfra til at investere i
grønne infrastrukturprojekter (som f.eks. grønne
job relateret til cykling, energirenovering og kli-
matilpasning) vil der kunne skabes en lang række
grønne job for fremtiden.
Tobin-skattens potentiale til at initiere en grøn
omstilling har mange gange været diskuteret i
EU, i internationalt regi – på G20-topmøder. Men
bl.a. Storbritannien og Danmark modsætter sig, at
EU går i spidsen med en sådan skat. Senest har
Frankrigs Præsident Nicolas Sarkozy annonceret
en national Tobin-lignende transaktionsafgift på
0,1 pct. på transaktioner, som anvendes ved han-
del med statsgældsbeviser. Afgiften, som ville
bidrage med mange millioner euro til investerin-
ger, er et signal til de øvrige EU-lande om at følge
i Frankrigs fodspor. Afgiften er tilstræbt indrettet
på en sådan måde, at den ikke medfører flytning
af børsforretninger til f.eks. New York. Et argu-
ment, som ellers ofte er anvendt mod Tobin-skat-
ten.
1.4 Ungdomsarbejdsløshed og krise
EU-økonomien voksede beskedent i tredje kvar-
tal af 2011, men ikke nok til at stabilisere
beskæftigelsen. Væksten var 0,3 % kvartal-til-
kvartal, mens den årlige vækstrate faldt fra 1,7
% til 1,4 %. Mens beskæftigelsen i Den
Europæiske Union steg moderat i første kvartal af
2011, vendte kurven igen til en nedadgående
tendens fra tredje kvartal. Arbejdsløsheden er
steget støt siden foråret 2011 og nåede et histo-
risk højt niveau på 9,8 % i 2011. Den seneste
stigning har ramt nogle medlemslande ekstra
hårdt – og især unge er ramt. De medlemslande,
som i de seneste år har haft stor vækst og et
bygge- og forbrugsboom er særlig hårdt ramt.
Meget nedslående er det, at det er de unge under
25år, der betaler prisen.
5
Faktaboks 5
James “Jim” Tobin
(5. marts 1918 – 11.marts 2002), ame-
rikansk økonom. Tobin udviklede key-
nesiansk økonomi, idet han mente, at
regeringer skulle føre aktiv finanspoli-
tik for at stabilisere økonomien og
afværge recessioner. James Tobin
bidrog med nyskabende elementer i studier af investerin-
ger, penge- og finanspolitik samt finansielle markeder,
herunder forslaget om skat på finansielle transaktioner.
$
$
$$
$
$
Fakta boks 4
Hvad er Tobin-skat?
Tobin-skat er en lav skat på finansielle transaktio-
ner – f.eks. 0,1 %. Den skal netop være lav, fordi
den kun skal ramme meget kortsigtede, spekulative
handler og ikke almindelig handel med varer og
værdipairer. Tobin-skatten støttes af en række
udviklingsorganisationer, som ønsker provenuet
brugt på udviklingslandene. Men det aktuelle for-
slag i EU drejer sig om at finde et nyt skatteprove-
nu til at løse krisen i EU-landene selv.
Figur 1 illustrerer udviklingen i ledighed i EU lan-
dene. Her kan man bl.a. se, at situationen ser
meget alvorlig ud i Spanien. Den store stigning i
arbejdsløsheden i perioden 2008-2009 har fort-
sat med at påvirke langtidsledigheden. Efter at
have nået bunden på 2,5 % i midten af 2008 er
den langsigtede ledighedsprocent i EU steget til
det høje niveau på 4 % i midten af 2011. Det
betyder også, at 43 % af de arbejdsløse personer
havde været uden arbejde i mere end et år.
Krisen har bidt sig fast og den rammer de unge.
En opgørelse fra Eurofund og studiet Young
People and NEETs in Europe bekræfter dette fak-
tum. Undersøgelsen har bl.a. konkluderet at ung-
domsarbejdsløsheden i Europa koster 144 milli-
arder euro årligt, især pga. ekstra udgifter til
overførselsindkomster. I alt var 14 millioner unge
i Europa i 2010 hverken i arbejde eller under
uddannelse.
1.5 Udnyt krisen: Grøn omstilling med Grønne
job
Danskernes økonomiske krisebevidsthed er i top.
Megafon spurgte i 2011 et tilfældigt udsnit af
danskere, hvad de mener er de største proble-
mer, som det danske samfund skal løse i løbet af
de næste fem år. ”Den økonomiske krise” kom ind
som sikker vinder.2
6
Figur 1: Udvikling i beskæftigelsen fra 1. kvartal 2010 til
3. kvartal 2011 i hver enkelt EU medlemsstat. Søjlerne
angiver udviklingen i absolutte tal (i 1.000 personer),
mens ruderne angiver udviklingen i %.
EL=Grækenland, ES= Spanien, LT= Litauen, UK= Storbritannien,
BG=Bulgarien, SL Slovenien, PT=Portugal DK=Danmark, FI= Finland,
MT=Malta, IE=Irland, LV=Letland, CY=Cypern, NL= Holland, FR=
Frankrig, PL= Polen, DE=Tyskland, IT=Italien, BE=Belgien,
SK=Slovakiet, AT= Østrig, SE= Sverige, CZ= Tjekkiet, HU= Ungarn,
RO=Rumænien, LU=Luxembourg, EE= Estland.
Faktaboks 6
Unge arbejdsløse i Europa – NEETs. NEET står for
”not in education, employment or training” – ikke
under uddannelse, i arbejde eller træning.
I 2010 var der næsten 14 millioner NEETs mellem
15 og 29 år i EU. Det er over 15 procent af alders-
gruppen
> Pris. Instituttet Eurofound anslår, at de unge
NEETs kostede 144 milliarder euro i 2010.
> Udregning. Udgiften baseres på tabt arbejds-
fortjeneste og udgifter til overførselsindkom-
ster.
> Ekstra udgifter. Beløbet er ikke medregnet
udgifter til behandling af kriminalitet og psy-
kisk og fysisk sygdom. Eurofound mener, at
denne udgift er større hos NEETs end hos
andre grupper.
Kilde: Young people and NEETS in Europe: First findings of
European Foundation for the Improvement of Living and
Working Conditions (Eurofound).
Krisen i Europa har
ramt særligt hårdt i
Spanien, hvor halvde-
len af alle unge under
25 år er arbejdsløse.
Hire me!Hire me!
Source: Eurostat, Data seasonnaly adjusted except for CY, MT, RO and SE
EL LT ES UK
BG SI DK FI MT IE LV CY
NL FR PL DE IT BE SK AT SE CZ
HU
RO LU EE
Samtidig har både Kyoto-aftalen, EU og den dan-
ske regering sat mål for at forhindre yderligere
klimaforandringer. EU har bindende mål om 20
% CO2-reduktion i 2020, og et mål om 80-95 %
CO2-reduktion i 2050. Derfor gælder det om at
præsentere løsninger, der både gavner klimaet
og mindsker den økonomiske krise.
I USA bruger Demokraterne sloganet: ‘Never waste
a god crisis’ - dvs. kriser skal udnyttes til at foreta-
ge gennemgribende reformer. Et sådant slogan
har vi også brug for i Europa og i Danmark. Vi har
brug for gennemgribende reformer så vi kan
omstille til et samfund med langt lavere CO2-
udslip. Det kan gøres ved kloge investeringer og
stimulation af nye grønne arbejdspladser, men
det kræver en gennemgribende fornyelse af
dansk økonomi og investeringer i energibesparel-
ser, vedvarende energi, kollektiv trafik, cykling,
elbiler, klimatilpasning m.v.
USA er hårdt ramt af den økonomiske krise.
Europa er ramt af krisen. Mange taler om grøn
vækst og grønne job. Skiftende danske regeringer
har lanceret vækstfremmende initiativer. VK-
regeringen lancerede i 2009 et såkaldt ”grøn
vækst” udspil på 13, 5 milliarder kroner. Det
havde til formål at sikre økonomisk vækst i land-
bruget og samtidig sikre bedre natur og miljø. I
det nuværende S-R-SF regeringsgrundlag fra
2011 er lanceret en vækstpakke til cirka 10 mia.
kr. i form af fremrykkede offentlige investerin-
ger, herunder energirenovering af bygninger –
ligesom regeringen har bevilget penge til fremme
af økologisk jordbrug. I sit udspil til energifor-
handlingerne3 har den foreslået en række initiati-
ver, som er beregnet at give en øgning i den
direkte beskæftigelse på 6.400 personer alene i
2012 og -13, stigende frem mod 2020.
Tabel 1 viser, at vi kan skabe grønne job i
Danmark ved at investere i klima-, energi- og mil-
jøinitiativer. Der er et stort vækstpotentiale ved
investeringer i cykling (herunder udbygning af
cykelstinettet). Ligesom der er grønne job i at til-
skynde til energibesparelser i private boliger og
ved at klimatilpasse vore byer. Grøn vækst og
grønne job er ikke kun målsætninger. Det er
konkrete job, som kan skabes her og nu, ved de
rette investeringer.
7
Faktaboks 7
“Det bedste sociale program er
et godt job”
Bill Clinton under kampagne i
1992
Fakta boks 8
Hvordan beregnes beskæftigelseseffekter?
Beskæftigelseseffekter kan beregnes på baggrund af nationalregnskabets input-output model. Man kan
beregne den direkte beskæftigelse i form af antal arbejdspladser (personer) som en miljø/klimafrem-
mende investering i sig selv kan give i de pågældende brancher. Dernæst beregnes den indirekte
beskæftigelse, hos underleverandører – her er kun regnet med danske underleverandører. Den samlede
beskæftigelseseffekt er summen af den direkte og den indirekte.
Kilde: AE-rådet i ”Miljø, energi og beskæftigelse, Det Økologiske Råd for 3F, 2005.
8
Initiativ Investering pr. år Beskæftigelseseffekt, personer pr. år Varighed
Mio. kr Direkte Indirekte Samlet År
Opføre 15 biogasanlæg årligt 2.000 1.130 1.600 2.730 8 år
Opføre 6 nye geotermi-anlæg 632,8 360 520 880 3 år
Installere 2MW solceller 27 - - - 3 år
Opføre 2 nye vindmølleparker og 1.840 1.140 1.430 2.570 5 år
udskifte møller på land
Nye centrale varmepumper 545,5 310 440 750 3 år
Private varmepumper 6.250 4650 6600 11.250 8 år
Fremme bølgekraft - - - - -
Busbaner og busprioritering 33 20 30 50 6 år
Etablere Letbane i København (Ring 3) 1.330 680 960 1.600 3 år
100.000 elbiler i Danmark - - - - -
Udbygge cykelstinettet og flere tager cyklen 1.560 890 1.300 2.200 7 år
Elektrificering af jernbanen til Esbjerg 970 530 770 1.300 1 år
Krav til energibesparelser i nybyggeri 2.800 2.900 2.200 5.200 5 år
Energirenovering af dårligt isolerede boliger 4.300 7130 2490 9.620 20 år
Energibesparelser i kommunale bygninger 3.800 6300 2200 8500 10 år
Opsætning af intelligente elmålere - - - - -
Obligatorisk serviceordning for fjernvarmekunder 960 1600 540 2140 7 år
Konvertering af elvarme 220 360 120 480 5 år
Energibesparelser i industrien - - - - -
ESCO som finansiering - - - 100 -
I alt (afrundet) 27.000 28.000 21.000 49.000 -
Tabel 1: Beskæftigelseseffekten af landsdækkende miljøinitiativer
Tallene angiver direkte og indirekte den samlede beskæftigelseseffekt, se faktabox 8. Initiativer, hvor der
ikke angives beskæftigelseseffekt, skyldes, at dette ikke var beregnet, da denne rapport blev udgivet i 2009
Kilde: Grønne job,s. 5, 3F og Det Økologiske Råd, 2009.
Noter til kapitel 1:
1 Et Danmark der står sammen, regeringsgrundlag, oktober 2011. Det er formuleret
som at man vil nedbringe det gennemsnitlige budgetunderskud over en årrække
– kaldet forbedring af den offentlige saldo.
2 Danskere: Finanskrise er største problem, Megafon 2011:
http://epn.dk/samfund/article1556450.ece
3 Vores energi, regeringen, november 2011.
Kuldioxid (CO2)
Metan (CH4)
Lattergas (N2O)
2000
1800
1600
1400
1200
1000
800
600
400
350
300
2500 500 1000 1500 2000
ppm CO2 ppb metan/lattergas Figur 2: Indhold af drivhusgasser fra år 0 – 2005
Figur 2 viser indholdet af drivhusgasser med lang
levetid i atmosfæren: kuldioxid, metan og latter-
gas fra år 0 til 2005. Koncentrationen er opgjort
som parts per million (ppm) eller parts per billion
(ppb). På grafen ses en stor stigning i drivhusgas-
koncentrationerne fra ca. 1850, hvor udledningen
steg som følge af den industrielle revolution. Man
ved at sådanne stigninger senere følges af mar-
kante temperaturstigninger
Kilde: IPCC, 4.hovedrapport 2007
Fakta boks 9
FN’s internationale klimapanel (IPCC)
I november 2007 offentliggjorde FN’s internationa-
le klimapanel (IPCC) sin fjerde hovedrapport. Bag
rapporten står 2500 videnskabelige eksperter, 450
hovedforfattere og 800 medforfattere fra over 130
lande. De konkluderer, at klimaforandringerne er
indiskutable, og at de vil bevirke temperaturstignin-
ger, stigende havniveau samt afsmeltning af sne og
is.
2.0 Politiske målsætninger
2.1 Grøn handling nu!
Verdens lande har på klimatopmødet i
København i 2009 i princippet tilsluttet sig en
målsætning om maksimalt to graders stigning i
den globale middeltemperatur. Hvis vi globalt set
skal opfylde dette mål, kræver det i flg. FN’s kli-
mapanels (IPCCs) rapporter, at rige lande som
Danmark reducerer deres udledning af drivhus-
gasser med 40 pct. i 2020 og mindst 80–90pct. i
2050. Det er derfor tid til handling.
I marts 2008 nedsatte den danske regering en
klimakommission. Kommissionen bestod af for-
skere og andre eksperter med specialviden inden
for blandt andet klima, transport, landbrug og
økonomi. I 2010 udkom kommissionens rapport
Grøn energi – vejen til et dansk energisystem uden
fossile brændsler, som angiver hvordan Danmark i
2050 kan blive uafhængig af fossile brændstof-
fer. Kommissionen foreslår bl.a. regeringen at
satse særligt på vindenergi og på udvikling af
grønne transportteknologier (se Fakta boks 10).
K A P I T E L 2
9
Tænketanken Concito har i rapporten Grøn
Jobskabelse nov. 2010 opstillet et scenarie for
grønne investeringer samt beskæftigelseseffek-
ten over en otteårig periode, se tabel 2.
Konklusionen er bl.a., at en del af løsningen på
den økonomiske krise er at satse langsigtet og
skabe job med et højt værdiindhold, herunder
langsigtet forskning og innovation. I stedet for at
give vedvarende energi (VE)-støtte som kortsigtet
driftsstøtte til eksisterende teknologier, er der
behov for et større fokus på at udvikle morgen-
dagens VE-teknologier. Rapporten skitserer et
scenarie for investeringer i omstilling til VE og til-
hørende infrastruktur op i næsten 100 mia. kr. i
perioden 2011 – 2020. Beskæftigelseseffekten er
større end i 3F/DØR-rapporten (tabel 1) – det
skyldes især, at Concito inddrager flere områder,
bl.a. eltransmissions-forbindelser, en kabellæg-
ningsplan (stærkere elforbin-
delser til udlandet), intelligent
elnet (smart grid), elbillade-
standere samt grøn omstilling
af landbruget.
10
Investeringer Beskæftigelse
Offshore vind (600 MW) 15 mia. kr. 12.000 personer
Kystnære møller (800 MW) 12 mia. kr. 10.000 personer
Landvindmøller (1000 MW) 10 mia. kr. 8.000 personer
Biomasse i kraftvarmeforsyning 5 mia. kr. 4.000 personer
SmartGrid7 og elbilsladestandere 10 mia. kr. 8.000 personer
Transmissionsforbindelser
Kriegers Flak 3,5 mia. kr.
Holland 2,0 mia. kr. 6.000 personer
UK 3,0 mia. kr.
Elektrificering af jernbanen 2 mia. kr. 2.000 personer
Energieffektivisering 18 mia. kr. 15.000 personer
Grøn Omstilling af landbruget 5 mia. kr. 4.000 personer
Kabelhandlingsplan 10 mia. kr. 8.000 personer
I alt 95,5 mia. kr. 77.000 personer
Tabel 2: Samlede grønne investeringer og beskæftigelse i perioden
2012-2020
Kilde: Concito, Grøn Jobskabelse nov. 2010
Fakta boks 10
Klimakommissionens anbefalinger
> Vindkraften skal flerdobles, så den i 2020
udgør 50 % og i 2050 60-80 % af elforbruget,
idet både land-, kyst- og havvindmøller skal
udbygges.
> El- og plug-in hybridbiler1 skal have afgiftsfrita-
gelse, også efter 2015, men kun indtil der er
100.000 elbiler på gaden – så formodes de at
være konkurrencedygtige i sig selv.
> Den tunge trafik søges omstillet fra diesel- til
gasdrift
> Brug af oliefyr udfases
> Afgiften på fossile brændstoffer øges.
Kilde: Klimakommissionen, Grøn Energi – vejen mod et dansk
energisystem uden fossile brændsler, 28.september 2010
2.2 Grøn skattereform & Grønne afgifter
Bæredygtighed og grøn vækst opstår ikke af sig
selv. En grøn omstilling fra fossil til vedvarende
energi forudsætter, at det ikke kan svare sig at
forurene. Det forudsætter de rette rammer og de
rette virkemidler - det kræver både gulerod og
pisk. Et af de vigtigste er en grøn skattereform. I
dag er der en skæv konkurrence, idet miljø- og
klimabelastende teknologier ikke betaler for de
skader, som de forvolder. Det gør det sværere for
renere teknologier at konkurrere. Ofte er disse
umiddelbart dyrere at anvende, men de belaster
ikke samfundet med de samme forureningsom-
kostninger – kaldet eksterne omkostninger. Det
er indskrevet i EU’s traktat, at man skal anvende
”forureneren-betaler-princippet”, men det er i
praksis endnu kun udmøntet på få områder. EU
har et system med CO2-kvotehandel, hvor de der
udleder meget CO2 skal købe kvoter. Det er et
forsøg på at indføre princippet på klimaområdet.
Men indtil nu er der uddelt så mange gratis kvo-
ter på markedet, at kvoteprisen er meget lav,
hvorfor der ikke er sket en inklusion af klimafor-
holdene i priserne – såkaldt internalisering.
Økonomiske virkemidler som grønne afgifter er
effektive til at fremme miljøforbedringer. De kan
ændre vores adfærd ved at gøre miljøbelastende
adfærd dyrere. Afgifterne kan kombineres med
tilskud til mere miljøvenlig adfærd, eller prove-
nuet fra afgiften kan bruges til at sænke ind-
komstskatten og dermed sænke prisen på
arbejdskraft. Det sidste betegnes en grøn skatte-
reform. Man flytter dele af beskatningen væk fra
arbejdskraften over til forurening og brug af
naturlige ressourcer.
En skat (afgift) er ’grøn’ hvis den gør det dyrere at
handle miljømæssigt uhensigtsmæssigt, sådan at
forbrugere og virksomheders adfærd påvirkes i
mere miljømæssigt hensigtsmæssig retning. En
grøn skatteomlægning er en flytning af skatte
provenu fra fx personskatter eller virksomheds-
skat over til grønne afgifter, sådan at ’uønsket
adfærd’ beskattes hårdere, mens ønsket adfærd
får skattelettelser. Uønsket betyder her miljø-
mæssigt uhensigtsmæssigt. Provenuet fra de
grønne afgifter skal bruges til at sænke prisen på
arbejdskraft – ved at sænke enten indkomst-
skatten eller nogle arbejdsgiveromkostninger.
Regeringen lægger i regeringsgrundlaget 2011
vægt på at udvikle Danmark til et grønt demon-
strationsland. En grøn skattereform, som flytter
beskatning fra arbejde til forurening skal medvir-
ke hertil. Der lægges op til grønne skatteomlæg-
ninger bl.a. i form af
1. Reform af afgifterne på personbiler
2. Fritagelse af elbiler for registrerings-
afgift frem til 2015
3. Kilometerbaseret afgift på lastbiler
4. Betalingsring i Hovedstadsområdet
Men i februar 2012 blev betalingsringen opgivet
efter modstand fra bl.a. en række borgmestre på
Vestegnen.
Udover grønne afgifter lægges der også op til til-
skud, bl.a. til energirenovering af boliger og pul-
jer på cykelområdet. Vi vender tilbage til disse
afgifter og tilskud, når vi gennemgår en række
cases i kapitel 3-7.
2.3 Fokus på byer
Et vigtigt fokusområde er byer. I dag bor over
halvdelen af verdens befolkning i byer. I flg.
OECD’s seneste rapport, OECD’s Economic
Surveys: Denmark 2012 tegner byer sig for en stor
del af emissionerne af drivhusgasser, men fordi
de repræsenterer en endnu større andel af BNP
og befolkningsantal, er de ikke den største for-
11
urener, når man måler emissioner pr. indbygger.
København er her et godt eksempel.
Københavns kommune har da også en målsæt-
ning om at blive CO2 neutral i 2025. Byer med
højere befolkningstæthed, et veludviklet offent-
ligt transportnet og energieffektive fjernvarmesy-
stemer som København har mulighed for at ned-
sætte indbyggernes CO2-udledning betragteligt.
I dette hæfte er udvalgt fem miljø- og klimainve-
steringer, som har en høj beskæftigelseseffekt
(se tabel 1). Det gælder fremme af grønne boli-
ger, vindmøller, elbiler, cykling og kloakering/kli-
matilpasning.
12
Don’t kill the
Kyoto protocol!
Klimaforhandlere fra FN mødes årligt til COP-
møder for at beslutte målsætninger og finde
fælles fodslag mellem verdens lande – det er
endnu ikke lykkedes at beslutte bindende mål.
Men der sker en vigtig idéudvikling og erfa-
ringsudveksling mellem verdens lande og
hovedstæder. Billedet her er fra COP-16 i
Mexico.
Don’t kill the
Kyoto protocol!
13
Noter til kapitel 2:
1 Plug-in hybridbiler er begyndt at komme på marke-
det i 2011-12 og kan oplades i stikkontakt (i mod-
sætning til de hidtidige hybridbiler). De har to
motorer, så de kan slå over på benzin eller diesel,
når batteriet er fladt.
? ?
?
? ???
2.4 Elevspørgsmål til KAP 1 – 2
1. Forklar sammenhængen mellem økonomisk krise og grønne job. Hvordan
kan man bruge krisen til at skabe nye grønne job?
2. Diskuter samme spørgsmål i et europæisk lys. Hvad kan EU-samarbejdet
betyde i denne sammenhæng
3. Hvad forstås ved Forureneren-betaler-princippet
4. Hvad kan man opnå med grønne afgifter?
5. Nævn 2 – 3 konkrete forslag til grønne afgifter, investeringer og/eller støtte-
ordninger, som kan fremme udbredelsen af grønne job
6. Hvilke politiske målsætninger på klima- og energiområdet har politikerne
opstillet for 2020?
3.0 CASE 1 Nye Grønne Boliger & Job
Grøn vækst handler bl.a. om at spare på energi og
ressourcer, effektivisere og udskifte fossile
brændsler med vedvarende energi. Det kræver
såvel at udvikle og anvende nye teknologier som
at efteruddanne på alle niveauer. Der er et stort
potentiale i at satse på fremme af energibespa-
relser i bygninger, da energiforbruget til bygnin-
ger udgør 40 % af det samlede danske energi-
forbrug.
Der er også et stort potentiale for nye grønne job
i forbindelse med udskiftning af olie- og gasfyr.
Her kan danske kommuner spille en afgøren de
rolle, men det forudsætter målrettede indsatser.
Dette er en af mange konklusioner fra Grøn
Erhvervsvækst, et partnerskab mellem kommu-
nerne Middelfart, Kolding og Odense samt en
række virksomheder, herunder energiselskabet
TRE-FOR (se faktaboks 11) Siden 2010 er der i
partnerskabet skabt 70 nye job med relation til
energieffektivisering, svarende til en meromsæt-
ning på 45 mio. kr. Udvides modellen fra Grøn
Erhvervsvækst geografisk til andre dele af
Danmark, svarer det til 6.000 nye stillinger, iflg.
en effektmåling af de foreløbige tiltag. Men det
kræver både fokus på efteruddannelse og på de
demonstrationsprojekter som lykkes.
3.1 Efteruddannelse og gratis energitjek
Ved at give tømrere og VVS’ere mere viden om
energirenovering af huse og bygninger kan der
skabes nye job. Netværket Grøn Erhvervsvækst
har således haft en række håndværkere på skole-
bænken i Middelfart og Kolding. Dette har ført til
70 nye stillinger hos håndværksmestre i
Middelfart og Kolding. Blandt andet er håndvær-
kere blevet efteruddannet til at lave energitjek
og se på boligen som en helhed.
Et energitjek koster normalt 3.000 kr., men Grøn
Erhvervsvækst har gjort det gratis for husejere i
Middelfart og Kolding Kommune. Til gengæld skal
forsyningsselskabet TRE-FOR have ret til at ind-
berette de CO2-besparelser en evt. energirenove-
ring af bygningen/huset måtte give. Dermed tæl-
ler de med til opfyldelse af TRE-FORs energispa-
reforpligtelse. Dog er der en række forudsætnin-
ger, som skal være til stede for at boligejere kan
få et gratis energitjek. De skal:
1. Eje en bolig i Middelfart eller Kolding
Kommune
2. Have en bolig, der er opført før 1980
3. Overveje tilbygning eller ombygning af det
eksisterende byggeri (ikke nybyggeri)
4. Have et samlet energiforbrug (el og varme) på
mere end 25.000 kr. årligt
5. Tilmeldes og have et finansieringstilbud via
afdelingerne i Middelfart og Kolding fra hen-
holdsvis Danske Bank eller Middelfart
Sparekasse. Boligejeren behøver ikke at være
kunde i bankerne i forvejen. Ved tilmeldingen
skrives under på at TRE-FOR over de næste 5 år
kan indberette de anbefalede besparelser, man
får anvist ved energitjekket til Energistyrelsen.
14
K A P I T E L 3 : B Y G N I N G E R
Faktaboks 11
TRE-FOR
TRE-FOR er et af landets største forsyningsselskaber.
TRE-FOR er den vigtigste leverandør af elektricitet,
vand og fjernvarme i Trekant-området.
Der kan være mange bevæggrunde
for at få et energitjek. Projektet
henvender sig både til boligejere,
som har vist interesse for projektet
pga. for høje varmeregninger og
boligejere som gerne vil investere
i boligen, fastholde husets værdi
eller gøre det mere værd.
3.2 Fra 70’er parcel til lavenergiklasse 1 hus
På den ene side har Netværket Grøn Erhvervsvækst
skabt en række nye arbejdspladser. På den anden
side har projektet skabt vedvarende energibespa-
relser i den eksisterende boligmasse. Under
Projekt Lavenergi er et parcelhus fra 1975 i
Kolding bl.a. blevet facaderenoveret. Huset er nu
et lavenergiklasse 1 hus. Det er blevet facadeiso-
leret, og der er udskif-
tet vinduer, døre og
varmeinstallation.
Projektet er et godt
eksempel på hvor
langt ned energifor-
bruget kan komme i
et ældre hus, som bliver energirenoveret.
Forbruget er mindsket med 65 pct.
3.3 Forbrug på en tredjedel
Før var energiforbruget i huset på 115 kWh pr.
m2 om året. Nu ligger energiforbruget under kra-
vet til et lavenergiklasse 1 hus, som er ca. 42
kWh pr. m2 om året. Investeringen på alle energi-
forbedringerne er på 800.000 kr. inkl. moms, men
samtidig er husets værdi steget med 500.000 kr.
15
Siden sommeren
2010 er energiforbru-
get i parcelhuset
ovenfor reduceret med
hele 65pct. Huset har
gennemgået en faca-
derenovering, udskift-
ning af vinduer og
døre samt opvarm-
nings- og ventilations-
system. Til venstre ses
resultatet – nedenfor
processen.
RenoveringRenovering
På huset er også monteret solceller, som skal
levere strøm til familiens varmepumpe.
Overskudsstrøm sælges tilbage til el-nettet, og
bidrager dermed til de samlede forbrugsbespa-
relser for familien. Det er en stor investering.
Alligevel vil investeringen betale sig hjem over
en årrække. Udover at det lønner sig på længere
sigt, er der store komfortmæssige forbedringer
ved en energirenovering af et klassisk 1970’er
parcelhus.
3.4 Grøn Energi i Fremgang: Udskiftning af
Oliefyr & Salg af Solceller!
Ved at udskifte olie- eller naturgasfyret og instal-
lere en varmepumpe kan boligejere være med til
at fremtidssikre hjemmet til gavn for både klima,
16
Fakta boks 12
”Jeg vågner ikke længere op om
morgenen med dug på indersi-
den af ruderne, og her er slet
ikke koldt mere. Før stod lyse-
ne i vindueskarmen altid og
blafrede i trækken, det er også
slut nu“, fortæller Cathrine
Hørdum fra Projekt Lavenergi
Tilslutning tilfjernvarmenettet
(boliger)
Oliefyring(boliger)
2007
2011
Naturgasfyring(boliger)
Elvarme(boliger)
Træpillefyr(boliger)
Solvarmeanlæg(m2)
Solceller(kW)
Varmepumper(stk.)
Figur 3
Titel: Udvikling i opvarmnings-kilderne i Danmark i 2007 – 2011.
Energikilder i Danmark i perioden 2007-2011
Det er blevet attrak-
tivt at skille sig af
med sit gamle oliefyr.
I 2010-11 var det
muligt at få tilskud
fra staten, når man
som boligejer skrot-
tede sit oliefyr. Under
de igangværende
energiforhandlinger
foreslår regeringen
et forbud mod nye
oliefyr.
miljø og pengepung. Man kan tilmed gøre det let-
tere for energisektoren at omstille til fossilfri
energiforsyning, ved at vælge en ambitiøs løs-
ning, f.eks. installere en lagertank til varmt vand,
så varmepumpen kan slukkes, når der er knaphed
på vedvarende energi – og tændes igen når vin-
den blæser, og der er billig el til rådighed. Fra
marts 2010 til juni 2011 kunne man få tilskud fra
Staten, når man som boligejer skrottede sit olie-
fyr. Kravet var, at oliefyret skulle erstattes med
enten fjernvarme, solvarme eller en varmepum-
pe, dvs. enten jordvarme eller en luft/vand-
pumpe. Som det fremgår af figur 3 er der sket en
omstilling til fjernvarme og en markant stigning i
antallet af varmepumper, solvarmeanlæg og sol-
celler. Oliefyrene og el-radiatorerne er så småt på
vej ud – der er i dag forsvundet godt 52.000 olie-
fyr, og der er godt 6.500 færre boliger med elvar-
me i forhold til i 2007. Et fald på henholdsvist
13,5 og 4,8 procent. Det skyldes en øget bevidst-
hed om energirigtige løsninger, faldende mar-
kedspriser på anlæg og endelig tilskudsmulighe-
der. De største omstillinger er sket i 2010-11,
hvor oliefyrs-skrotningsordningen, Boligrenove-
ringspuljen og den nuværende Bolig-jobordning
har eksisteret. Det er vigtigt at sørge for, at der
kontinuerligt er incitamenter til at investere i
grøn energi – enten i form af tilskud, krav eller
afgifter på fossil energi.
S-R-SF regeringen har i oplæg til de igangværen-
de energiforhandlinger 2012 foreslået et stop for
installation af oliefyr i eksisterende byggeri fra
2015 – og udfasning af de eksisterende i 2030.
Dog foreslås, at bygninger kan undtages, der hvor
der ikke er egnede alternativer.
3.5 EU’s forslag til energieffektivisering
EU-kommissionen har fremlagt et direktivforslag
om energieffektivisering, som skal sikre en for-
bedring af energieffektiviteten i EU med 20 %
inden 2020. Medlemslandene har modsat sig, at
dette mål bliver bindende – men man diskuterer
fortsat et forslag om bindende virkemidler.
Direktivet rummer sammen med et direktivfor-
slag om energibeskatning store muligheder for at
hjælpe klimaet, skabe nye job, sikre energiforsy-
ningen og forbedre EU’s økonomi og konkurren-
ceevne. Hvis der kan opnås enighed om direkti-
Faktaboks 13
Der er lang vej igen, hvis de vedvarende energiløsnin-
ger for alvor skal gøre en forskel. Og her er det særlig
vigtigt at politikerne finder en tilskudsordning, der er
mere kontinuerlig, end vi har set hidtil. Det har faktisk
en negativ indflydelse på markedet, hvis der er korte
perioder med tilskud, for så venter folk på næste
runde, selvom de egentlig er villige til at investere.
Søren Rise, Chefkonsulent, REN1ERGI
Faktaboks 14
Hvad indeholder direktivet om energieffektivisering?
Direktivet indeholder en række konkrete forslag til energieffektivitet i energianvendelsen, herunder:
- energieffektivisering i den offentlige sektor
- energispareforpligtelser for energiselskaberne
- energisyn og energiledelsessystemer samt måling af energiforbrug -energieffektivisering af energi-
forsyningen (bl.a. fremme af energieffektiv opvarmning og køling, energikonvertering samt energi-
transmission og -distribution)
- tværgående bestemmelser (bl.a. om certificeringsordninger og fremme af energitjenester).
verne, skønnes det, at det kan give op mod 2 mil-
lioner nye job i EU-landene. Medlemslandene vil
blive pålagt at energirenovere, efterisolere og
tænke energieffektivisering og bygninger sam-
men. De foreslåede initiativer og regler har til for-
mål at fjerne barrierer på energimarkederne, som
hindrer en effektiv forsyning og anvendelse af
energi. Forslaget indebærer bl.a. at den danske
ordning, hvor energiselskaberne forpligtes til
energibesparelser, udbredes til det øvrige EU.
Denne forpligtelse kan udmøntes ved, at selska-
berne giver tilskud til f.eks. industrivirksomheder
til at gennemføre energibesparelser. Desuden
stilles krav om, at det offentlige skal energiren-
overe mindst 3 % af sine bygninger hvert år.
Forslaget vil dog på kort sigt betyde øgede udgif-
ter for stat, regioner og kommuner, men det vil
tjene sig ind på sigt. Et reduceret energiforbrug
vil dog medføre afgiftstab for staten.
3.6 Energieffektivitet i huse – Danmark godt
med
Set i et europæisk perspektiv er vi godt med i
Danmark, og vi ligger blandt de bedste lande i
OECD når det handler om energieffektivitet i byg-
ninger. Det hænger sammen med dels vores rela-
tivt høje energiafgifter på private husholdninger,
dels vores relativt stramme energikrav i byg-
ningsreglementet, og endelig at man i perioder
lige siden 1970’erne har givet tilskud til efteriso-
lering, bedre vinduer og andre tiltag til øget ener-
gieffektivitet. Men der er stadig plads til forbed-
ringer. Bolig-jobordningen, som blev indført
under VK-regeringen med det formål at gøre det
billigere for danskere at få udført håndværks-
ydelser på boligen (faktaboks 15) erstattes fra
1.1.2013 af målrettede tilskud til energirenove-
ring af boliger. Bolig-jobordningen er ikke målret-
tet energibesparende foranstaltninger. Den
18
Faktaboks 15
Boligjobordningen
Boligjobordningen giver mulighed for skattefradrag til lønandelen af en række oplistede opgaver i pri-
vate boliger. Den blev indført af VK-regeringen og skulle løbe fra d. 1.juni 2011 til dec. 2013.
Hovedsigtet er at ændre sort arbejde til hvidt. Derfor har kun nogle af disse typer arbejde et miljø- og
klimamæssigt sigte. Den nuværende regering har afkortet ordningen, så den løber indtil slutningen af
2012, idet den herefter afløses af målrettede tilskud til energirenovering. Hovedformål med ordningen:
at gøre det billigere for boligejere at få udført ”hvid” service og håndværksydelser i boligen og dermed
også skabe flere job.
Faktaboks 16
Fjernvarme
Fjernvarmen fordeler varme fra producenter til byg-
ninger gennem et rørsystem med varmt vand eller i
særlige tilfælde damp. Det danske fjernvarmesystem
blev voldsomt udbygget efter de store oliekriser i
1970’erne, hvor man besluttede at skifte fra olieaf-
hængighed i energisystemet til brug af kul med
udnyttelse af spildvarmen fra el-produktionen. 62
pct. af de danske husstande har i dag fjernvarme.
Der er i alt mere end 60.000 kilometer fjernvarme-
net: 30.000 km fremløb og 30.000 km returløb.
Danmark har en årlig eksport af fjernvarme-teknolo-
gi, der udgør mere end 4 mia. kr. om året.
omfatter alt fra børnepasning til rengøring og
energibesparende foranstaltninger– og der gives
kun fradrag for arbejdsløn, hvilket er uhensigts-
mæssigt, da en stor andel af prisen i energiren-
overingerne omfatter f.eks.
køb af varmepumper, vindu-
er og isoleringsmaterialer.
3.7 Oliefyr – tilskud forbereder forbud!
I regeringens oplæg til energiforhandlingerne
2012 foreslås et stop for installation af oliefyr i
nye bygninger fra 2013 og et stop for udskiftning
i eksisteren-
de byggeri
fra 2015. I
perioden
2010-11 var
der et tilskud
fra staten til
at udskifte sit
oliefyr til
andre energiformer som fjernvarme eller varme-
pumpe eller kombinere et oliefyr med solvarme.
Dette er et godt eksempel på et tilskud, som for-
bereder et egentligt forbud. Tilskuddet førte rent
faktisk til, at mange udskiftede oliefyret til fjern-
varme eller jordvarmepumpe, fordi det kunne
betale sig – og fordi det var til gavn for miljøet –
se figur 3.
19
Faktaboks 18
Luft-til-vand varmepumpe
En luft-til-vand varmepumpe udnytter varmen
i udeluften til at producere al varme og varmt
vand i huset. Varmepumpen optager varmen
fra luften og køler samtidig denne. Da der er
mindre energi i kold luft end i varm, falder
varmepumpens effektivitet om vinteren.
Derfor skal man bl.a. være opmærksom på
hvor stort ens energiforbrug er.
Energitjenesten m.fl. anbefaler ikke installe-
ring af luft-til-vand varmepumpe, hvis man
har et højt energiforbrug.
Anslået pris: 50 – 70.000 kr.
Faktaboks 20
Anslået pris:
Jordvarme (væske/vand-varmepumpe):
110.000 – 150.000
Luft-vand: 50 – 70.000 kr.
Luft-luft varmepumpe: 25.000 – 50.000 kr.
Fakaboks 17
Luft-luft varmepumpe
En luft-luft varmepumpe
egner sig bedst til sommer-
huse – evt. til særdeles vel-
isolerede helårshuse. Den kan levere 2 –
10.000 KWh om året. Det svarer til mindst
200 – 1.000 liter olie. Anslået pris: 25.000 –
50.000 kr. De anslåede beløb nedenfor
omfatter både lønomkostninger og moms.
Kilde: Energitjenesten, faktaark
Faktaboks 19
Varmepumpe/jordvarme
Når solen skinner, opvarmes jorden og
en masse energi bliver lagret i jorden.
Denne energi kan man udnytte i et jordvarmeanlæg
(også kaldet væske/vand-varmepumpe), der ved
hjælp af slanger nedgravet på grunden i ca. 1 meters
dybde udnytter de 8 graders varme, som stort set
altid findes i jorden i denne dybde. Det er en relativt
stor investering, men til gengæld er driftsomkostnin-
gerne lave. De bedste anlæg omformer hver brugt
kWh el til 3 – 4 gange så mange kWh varme. Det
anslåede investeringsbeløb nedenfor omfatter både
lønomkostninger og moms.
PumperPumper
!
20
? ?
?
? ??
!
!
!
?
3.8. Elevspørgsmål til KAP 3
1. Hvad er målet med EU’s energieffektiviseringsdirektiv?
2. Hvordan kan man gøre sit hus mere energieffektivt?
3. Hvad er den energimæssige fordel ved varmepumper?
Det Økologiske Råd foreslår
Forslag 1: Indfør økonomiske incitamenter til dybtgående energirenovering af bygninger
ved at lade ejendomsskatten delvist afhænge af bygningens energistandard
Forslag 2: Gennemfør en socialt balanceret skatteomlægning med højere energiafgifter
og lavere indkomstskat
Dybtgående energirenovering af bygninger omfatter bygningens klimaskærm og har ofte lang tilbage-
betalingstid, hvis man kun sammenholder med tilbagebetaling i form af sparede energiudgifter. Derfor
kræver det stor motivation hos ejeren at gennemføre dette. Så der er brug for ekstra incitamenter. Til
trods for at bygningsejeren samtidig får et bedre og fremtidssikret hus.
En måde at skabe større incitament er at omlægge en del af ejendomsværdiskatten som i dag udeluk-
kende bestemmes af værdien af bygningen, til at følge bygningens energimærke. Herved vil bygnings-
ejeren så slippe billigere i skat, hvis han/hun forbedrer bygningens energitilstand og dermed får et
bedre energimærke.
Eller man kan øge energibeskatningen for husholdninger mærkbart som led i en skatteomlægning, hvor
andre skatter som indkomstskatten sænkes på en socialt balanceret måde. Herved øges besparelsen
ved de sparede brændsler og økonomien i energirenovering forbedres.
Eller som en tredje mulighed kan man indføre en opsparingsordning, så de der bor i huse med dårligt
energimærke, hvert år skal spare op til en senere energirenovering af huset – dette blev foreslået af
Klimakommissionen i 2010.
4.0 Investering i Vedvarende Energi
4.1 CASE 2 Vindmøller & Vækstpotentialet
I Danmark har vi – historisk set - været gode til at
udnytte vindenergien. Det er bl.a. sket ved inve-
steringer i offshore vind, kystnære møller og
landvindmøller. Som det konkluderes i Economic
Survey Denmark 2012 - som er OECD’s seneste
økonomiske survey - har Danmark været blandt
de mest aktive i OECD-landene til at udvikle ved-
varende
energitek-
nologier.
Danmark befinder
sig i en førerposition
– idet vi er det land der
søger om flest patenter
indenfor teknologier relateret
til vedvarende energi, se figur 4.
Vindmøller producerer i dag, hvad der svarer til
20 pct. af Danmarks elforbrug uden anden CO2-
udledning end det, der bruges i forbindelse med
produktionen af møllerne. Målet for andelen af
vedvarende energi skal øges betragteligt. I S-R-SF
regeringens oplæg til energiforhandlingerne
Vores Energi er målet, at Danmark forsynes 100
pct. med vedvarende energi i 2050, og 100 pct.
vedvarende energi i el- og varmesektoren i 2035.
Målene skal opfyldes ved bl.a. at opstille mere
vindkraft, bl.a. 600 MW havmøller på Kriegers
Flak (se faktaboks 21).
I praksis producerer vindmøllerne kun el, når det
blæser. Når der er mere strøm end vi kan bruge,
sender vi strømmen til Norge og Sverige, som til
gengæld supplerer os med el fra vandkraft, når vi
har vindstille perioder.
21
K A P I T E L 4 : V I N D K R A F T
Figur 4: DK har i høj grad været medvirkende til udvikling af teknologier indenfor ved-
varende energi. Søjlerne viser for OECD samt for hvert af 14 udvalgte medlemslande,
hvor stor en %-andel af samtlige patentansøgninger, som vedrører vedvarende
energi. AUS=Australien, MEX=Mexico, øvrige lande-forkortelser: se figur 1.
Kilde: OECD Economic Surveys, Denmark, Januar 2012 %
4,5
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0DK PT ES EL NO IE LU AUS MEX PL EE CZ HU IT OECD
4.2 Vindkraft til fjernområder?
Danmark har flere grønne styrkepositioner på
eksportmarkederne - selvom vindmøller er den
mest kendte. Både Cleantech generelt og særligt
vindindustrien er interessante i Mellemøsten. I
2010 havde regionen kun installeret 1.000MW
vedvarende energi svarende til 0,2 % af regio-
nens energiforbrug - til sammenligning står ved-
varende energi i Danmark for ca. 15% af energi-
forbruget.
Takket være gode vindforhold med vindstyrker
over 8 m/s i lande som Iran, Saudi Arabien,
Marokko og Egypten er der dog potentiale for en
væsentlig udbygning.
I 2025 vil mere end 90 % af regionens elektrici-
tetsproduktion ifølge World Energy Outlook
kunne komme fra vedvarende energikilder.1 Her
er m.a.o. tale om et stort eksportpotentiale – hvis
der ellers findes de rette rammer for det.
4.3 Det skal betale sig at investere i vindmøller
-også af egen lomme!
Udover, at man med store investeringer i hav-
vindmølleparker ville kunne skabe mange nye
grønne arbejdspladser, skal der også være god
husholdningsøkonomi i at investere i vindmøller,
f.eks. i anparter. For at fremme etableringen af
vindmøller er det afgørende, at danskerne – også
af egen lomme – kan se en fordel i at investere.
Ligesom det er væsentligt, at vi fremmer antallet
af vindmøller ved at satse på samarbejder på
tværs af sektorer.
Middelgrundens Vindmøllelaug ved København
blev skabt af en gruppe vindmølle-entusiaster,
som sammen skabte et nyt vindmøllelaug, hvor et
stort antal private forbrugere købte vindmøllean-
dele. I samarbejde med et velvilligt kommunalt
selskab2 fik de etableret Middelgrunden med 20
store vindmøller. I løbet af de senere år er der
vedtaget lovgivning som har til hensigt at fremme
private forbrugeres investeringsvilje.
Faktaboks 21
Initiativer til at omlægge til vedvarende energi
i el- og varmeproduktionen skitseret i Vores
Energi
> Udbud af i alt 1.200 MW havmøller frem
mod 2020, herunder 600 MW på Kriegers
Flak.
> Etablering af 400 MW vindmøller i kystnære
områder frem mod 2020.
> Indsats for mere effektive udbudsprocedu-
rer og dermed billigere havmølleudbygning.
> Etablering af 1.800 MW ny vindkraft på land
(500 MW mere end tidligere forudsat). Skal
opnås ved at understøtte kommunernes
planlægning og videreføre vindmøllesekre-
tariatet.
> Udbud af statslige arealer til opstilling af
vindmøller
> Aftrapning af pristillæg til landvindmøller
med indførelse af et nyt loft på 60 øre/kWh
for el-markedspris og pristillæg.
Faktaboks 22
”Mellemøsten er en region med mange interessante muligheder for Danmark og dansk erhvervsliv. Masdar
City er ved at blive bygget som verdens første CO2-neutrale, samt bil- og affaldsfri by, som udelukkende
anvender vedvarende energi. Der skal derfor investeres massivt i energieffektive løsninger og klimavenlige
teknologier. Det giver Danmark gode eksportmuligheder. Derfor skal vi nu knytte tættere bånd med region-
ens vigtige aktører inden for vedvarende energi”.
Handels og Investeringsminister, Pia Olsen Dyhr.
Kilde: http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyhederogpublikationer/udenrigspolitiske-
nyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d286-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59
Fakta boks 24
Skattefradrag på 7000 kroner- investeringer i vedvarende energi
En forhøjelse af skattefradrag for ejere af vindmølleandele blev vedtaget den 21. december 2010 med
virkning fra den 1. januar 2011. De ændringer, som får betydning for ejere af vindmølleandele, er forhø-
jelsen af bundgrænsen for skematiske ordning fra 3.000 kr. til 7.000 kr. Det betyder, at private kan eje
flere andele end hidtil, fordi de først vil blive beskattet af den indkomst der ligger over 7.000 kr.
Baggrunden for aftalen var et ønske om at tilskynde private til at investere i vedvarende energianlæg.
På handelspladsen for Middelgrundens Vindmøllelaug (http://vindmolle.ubahn.dk/Salg.aspx) kan man
bl.a. læse, at der sælges andele for 2.000-4.000 kr./stk.
Salg af el fra vindmølleanparter, ekskl. moms inkl. renteindtægt 10.000 kr.
Bundfradrag Kr. 7.000
Rest Kr. 3.000
Den skattepligtige indtægt 60 pct. af kr. 3.000
Den samlede skattepligtige indtægt Kr. 1.800
Kilde: Hele forslaget kan læses på Retsinformations hjemmeside:
www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=135242
23
Faktaboks 23
”Historien om Middelgrundens Vindmøllelaug var allerede en god historie
helt fra starten i 1996, hvor en gruppe vindmølle-entusiaster satte sig sam-
men for at skabe et nyt vindmøllelaug. Historien er blevet fortalt igen og igen
- for mange udlændinge vil gerne forstå, hvordan det kan lade sig gøre, at
danskerne af egen lomme investerer i vindkraft.”
Citat fra Middelgrundens hjemmeside, hvor man også finder
opdaterede produktionstal for vindmøllerne
www.middelgrunden.dk
De verdensberømte møller, som står ved København,
øst for Amagers nordspids. DONG Energy
ejer de 10 nordligste og Middelgrundens
Vindmøllelaug de ti sydligste.
Vedvarende energiVedvarende energi
24
!
??
?
?
! !
4.4. Elevspørgsmål til KAP 4
1. Er der et eksportpotentiale af dansk
vindkraft og hvorfor/hvorfor ikke?
2. Forklar med dine egne ord hvad en
vindmølleandel er.
Det Økologiske Råd foreslår samarbejde mellem energiselskaber, lokale virksomheder & borgere
Forslag 3: Det Økologiske Råd foreslår, at kommunerne etablerer energiselskaber og
etablerer samarbejder mellem kommuner, lokale virksomheder og borgere om
opstilling af vindmøller på land og kystnært.
Begrundelse:
Mange kommuner og nogle fremsynede virksomheder har påtaget sig CO2- reduktionsmål. En af de
bedste og billigste måder at reducere CO2 på er, (udover energibesparelser) at investere i vedvarende
energiproduktion. Via oprettelse af 100 % ejet kommunalt energiselskab kan lånes uden for den kom-
munale låneramme til investeringen, og det forventede overskud kan anvendes til energispareformål
m.v. Samtidig med at kommunerne således får overskud på at reducere egen CO2 udledning kan en for-
stærket kommunal indsats inddrage de mange positive lokale kræfter for mere VE omkring saminveste-
ringer og således forbedre den i forvejen positive holdning til mere VE, som findes blandt danskerne.
Noter til kapitel 4:
1 Se pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
http://um.dk/da/politik-og-diplomati/nyheder-
ogpublikationer/udenrigspolitiske-
nyheder/newsdisplaypage/?newsid=f770d28
6-6016-45e0-99c9-c4a7f3cb0a59
2 Ved mølleparkens anlæggelse var halvdelen af
møllerne ejet af Københavns Energi- - senere
blev disse overtaget af Dong Energy
5.0 Elbiler og det grønne vækstpotentiale
5.1 Trafikken er smertensbarnet
Elbiler har et stort beskæftigelsespotentiale. Det
viser bl.a. en analyse som rådgivnings– og revi-
sionsfirmaet Deloitte har foretaget for Dansk Elbil
Alliance. Beskæftigelseseffekterne er dog mere
usikre - i forhold til f.eks. projekter som at udbyg-
ge cykelstinettet. Med elbiler er der tale om et
vækstpotentiale – et nyt grønt erhvervseventyr.
Alligevel er det langt hen ad vejen muligt at
konkretisere hvilke arbejdspladser vi taler om.
Bilindustrien er en af de største og mest globale
industrier. Og i forhold til klimamålene er trans-
porten et ”smertens-barn”.
Transporten bidrager med vok-
sende mængder CO2 til atmos-
færen. I den danske transport-
sektor er energiforbruget
1980 – 2007 samlet set steget
med over 50 pct. Dog er der
sket en afdæmpning i de sene-
re år, hvor personbilerne er
blevet mere energieffektive.
Samtidig har vejtrafikken en
række andre negative miljøef-
fekter, bl.a. støj- og luftforure-
ning. Der er m.a.o. ræson i en
grøn omstilling. Men vi har
endnu ikke tilstrækkeligt med
effektive redskaber til at
bremse udslippet - elbiler kan
dog vise sig at kunne bidrage
stærkt til en løsning især på
personbils-området.
Et sådant væksteventyr forudsætter dog at vi sat-
ser på smart grid og en intelligent styring af net-
tet. Smart grid eller intelligent elnet betegner et
elsystem, hvor der er kommunikation mellem for-
synings- og distributionsselskaber samt forbru-
gernes installationer -så f.eks. opladning af elbil
eller igangsætning af vaskemaskine sker når der
er mest (billigst) el til rådighed. For at igangsætte
morgendagens elbileventyr skal der satses på
intelligente elmålere, udvikling af software og
udbredelse af lade-infrastruktur.
For at understøtte intelligente energisystemer og
smart grid skal der udvikles software, som kan
25
K A P I T E L 5 : E L B I L E R
Renault er undervejs med en serie el-biler, der har potentiale til at skabe et
gennembrud – ikke mindst i Danmark hvor elbiler er afgiftsfritaget frem til
2015. Den første i serien hedder Fluence. Prisen blev offentliggjort til 209.000
kr. på en messe i Paris - dertil kommer leje af batteriet. Bilen bliver introduce-
ret i dele af Europa i midten af 2011 og først i foråret 2012 i Danmark.
26
Faktaboks 25
Elbiler og forskellige teknologier
BEV - Battery Electric Vehicle
Batteridreven elbil. Der tale om opladelige batterier. Udover elektromotoren, består bilen af en batteri-
pakke og et ladeapparat. Batteripakken oplades ved at laderen kobles til lysnettet, og efter typisk 6-8
timer er batteripakken ladet op, hvorefter bilen kan køre 50-400 km inden den igen skal lades op.
Strækningen afhænger af typen og størrelsen på de batterier som batteripakken er bygget op af.
HEV - Hybride Electric Vehicle
Hybrid-elbil. Energien til at drive elmotoren kommer fra en kilde, hvor elektriciteten produceres ombord
i bilen ud fra et brændstof. Det kunne være benzin, brint eller etanol. Hybridbilen kan være forsynet
med en mindre pakke af opladelige batterier, som benyttes til at levere kraftoverskud under f.eks. acce-
leration.
Seriel HEV
I den serielle hybridbil vil brændstofdelen - typisk en brændselscelle eller en lille benzin/dieselmotor -
ikke være i mekanisk forbindelse med bilens hjul, men energioverførslen sker ved at der frembringes
elektricitet, som så driver bilens elmotor. Når der benyttes en forbrændingsmotor i stedet for brænd-
selscellen, vil denne trække en generator, som løbende lader batteripakken op.
Parallel HEV
Den parallelle hybridbil opbygges omkring en benzin eller dieselmotor, som via et sindrigt gearsystem
(planet-gear) kobles sammen med en elmotor og en generator. Endvidere har bilen en lille batteripakke.
Man kan selvfølgelig lade forbrændingsmotoren stå for fremdriften alene, men under f.eks. acceleration
er det smart, hvis elmotoren hjælper til. Ved at koble generatoren ind på gearet, så kan bremseenergi
lagres i batterier og genbruges af elmotoren ved næste acceleration.
Endelig kan forbrændingsmotoren køre sammen generatoren, således batteri pakken lades op.
Toyota Prius - er et eksempel på en parallel hybridbil. Her har ingeniørerne opnået at få denne ret
tunge fire personers familiebil, til at køre næsten 25 km på en liter benzin.
Plug-in HEV
Tilføjer man et ladeapparat og samtidig gør batteripakken lidt større i en hybrid elbil, så får man en
“plug-in HEV”. Det vil sige en hybrid elbil, som kan tilsluttes lysnettet. Herved opnår man at batteripak-
ken kan indeholde en vis mængde energi, som er blevet opladet billigt fra stikkontakten.
På denne grundladning kan man så køre en vis strækning (f.eks. de første 50 km) på ren eldrift. Når den
initial ladede energi er opbrugt, startes forbrændings motoren og resten af turen foregår som en almin-
delig hybrid elbil.
Faktaboks 26
Ladestandere
Det er vigtigt at kortlægge og udbrede kendska-
bet til mulige opladningsteder. Dette er hidtil
kun gjort i mindre omfang, se herunder
laderstander.dk
Kilde: Uddrag/ Definition fra Elbilskommitéen.
sikre kommunikationen mellem elbil, ladestander,
flådeoperatør og energiudbyder.
I ovennævnte Deloitte-rapport konkluderes bl.a.,
at elbiler og smart grid har et beskæftigelsespo-
tentiale i Danmark på 10 – 20.000 fuldtidsperso-
ner på længere sigt. Til sammenligning er der i
dag 25.000 ansatte i vindmøllesektoren.
En forudsætning for at kickstarte et elbil-eventyr
er, at Danmark bliver foregangsland på feltet – at
der udarbejdes en national strategi for udbredel-
sen af elbiler, herunder at bilbeskatningen præ-
mierer en lavere miljøbelastning, også efter
2015. Der eksisterer i dag mange lovende tekno-
logier (se faktaboks 25).
En af de grundlæggende forudsætninger for at
det lykkes at skabe grøn vækst i forbindelse med
elbiler er, at der satses på vehicle-to-grid (V2G).
Kernen i denne teknologi er, at elbilerne kommu-
nikerer med elnettet, så de kan fungere som et
energilager. Samtidig skal der satses på at opsæt-
te ladestandere med god geografisk spredning
(se faktaboks 26)
27
DONG Energy er partner i den danske del af projekt Better Place, der etablerer
en infrastruktur med batteriskifte stationer for elbiler. Batterier (der lejes) bliver
udskiftet på 3 minutter. På billedet ses den første batteriskiftestation på
Dynamovej v. Herlev/Gladsaxe.
Begrænsning i batteriteknologi (rækkevidde og
pris) har været en forhindring for et markedsgen-
nembrud for elbiler. De batterier der indgår i
elbiler og andre former for eldrevne køretøjer er
pakker af battericeller. Af hensyn til sikkerhed og
optimering af performance har batteripakkerne
brug for en styring.
Indtil batteriteknologien bliver bedre, vil elbiler
mest være til den daglige bilkørsel. De rene elbi-
ler vil indtil videre f.eks. ikke kunne anvendes til
udlandsrejser. De kommende år forventes der
ikke at være et dækkende net af batteriskiftesta-
tioner uden for Danmark. Der vil måske være
lynopladere – men her tager det c. 20 minutter at
oplade bilen.
Derfor er det vigtigt at der også er et tilbud til
familier, som ønsker at kunne bruge deres bil til
dette, og hvor de samtidig kan foretage langt
hovedparten af den daglige transport på el. Dette
behov kan plug-in hybrid bilerne opfylde. De
bedste af dem har i dag en rækkevidde på batte-
riet på ca. 50 km, hvorefter de vil slå over på en
benzin- eller dieselmotor.
5.2 Grønne afgifter til fremme af elbiler
Regeringen vil fremme energieffektive køretøjer
som plug-in hybrid- og elbiler. Afgiftsfritagelse
for elbiler frem til 2015, som også VK-regeringen
foreslog – men aldrig vedtog – bliver nu forhå-
bentlig vedtaget. Samtidig
varsles en provenuneutral
omlægning af afgifterne til
fordel for de mest brænd-
stoføkonomiske biler. Dette
betyder bl.a. at grønne afgif-
ter skal bruges til at kickstar-
te et nyt marked. Selv om
Danmark ikke har en egent-
lig bilindustri, har vi mange
underleverandører, og som
nævnt ovenfor ligger der
mange job i at satse på elbi-
ler, også i Danmark.
Faktaboks 27
Ladestander/station fra
ChoosEV. Det er essenti-
elt at der er den nødven-
dige lade-infrastruktur.
Selvom langt den største
del af ladningen vil ske
derhjemme eller i forbin-
delse med arbejdsplad-
sen vil det også være
nødvendigt at opstille
lade- standere i det
offentlige rum – som et
sikkerhedsnet.
Den nye plug-in hybrid fra BMW, som netop er kom-
met på det danske marked. Elmotoren og batteriet
giver flere kræfter, og bilen kan køre 23 procent
længere på literen. Bilen kan forudsige vejens forløb
og dermed spare yderligere brændstof.
29
!
?? ?
?
! !
5.3 Elevspørgsmål
1. Hvad er en elbil?
2. Hvad er en plug-in hybrid-bil
3. Hvordan kan man fremme anskaffelse og brug af el- og plug-in biler, f.eks. gennem
økonomiske virkemidler?
4. Hvad er en ladestander og en batteriskiftestation? Forklar det med egne ord.
Det Økologiske Råd foreslår
Forslag 4: Fasthold afgiftsfritagelse af elbiler udover 2015, indtil der er en vis volumen
i antallet af elbiler, f.eks. 100.000 registrerede på landsplan – svarende til
ca. 5 % af bilparken.
Begrundelse:
2015 er for kort en tidshorisont for de store investeringer, der skal foretages i infrastruktur m.v. På
den anden side, selvom elbiler nedsætter støjproblemer og sparer CO2, har det aldrig været menin-
gen, at elbiler skal afgiftsfritages på lang sigt. Elbiler mindsker også fremkommeligheden og kan
forårsage trafikulykker.
Forslag 5: Sænk afgiften på de bedste serielle plug-in hybrid biler.
Begrundelse:
Det er vigtigt at vi får fremskyndet et markedsgennembrud for flere typer af elbiler. Det kan man
gøre ved bl.a. at afgiftsfritage de bedste serielle hybrid-biler, som kan oplades og køre f.eks. mindst
50 km på en opladning, hvorefter de oplader batteriet ved hjælp af en benzin- eller dieselgenera-
tor i bilen. Herved kan bilen tankes som alle andre biler, når der køres lange ture.På den anden side
findes der (parallelle) plug-in hybridbiler, som har to drivsystemer og en ret kort rækkevidde på
batteriet, f.eks. 10-15 km. Disse har kun en effekt, som ligger på linje med de bedste dieselbiler,
hvorfor de bør afgiftsbehandles som disse.
6.0 Cykling bidrager til grøn jobskabelse
Mange danske kommuner investerer i cykelfrem-
me. Der var en opblomstring i 1990’erne, hvor
SR-regeringen gav tilskud til cykelprojekter. Her
stod Odense Kommune for et af flagskibs-projek-
terne. Herefter var der en afmatning frem til
2009, hvor den nye cykelpulje blev skabt ved et
bredt forlig i Folketinget. Vi vil i denne case foku-
sere på Københavns Kommune, som er et andet
af flagskibene inden for cykelfremme.
Cykelinvesteringer betaler sig. Det viser
Københavns Kommunes cykelregnskab, som er
en årlig evaluering af udviklingen på cykelområ-
det i Københavns Kommune. Det peger på, at bl.a.
byens nye cykelbro Bryggebroen alene giver
samfundet en gevinst på 93 mio. kr. i alt.
Cykelregnskabet viser, at den høje cykelandel i
København er en samfundsøkonomisk gevinst –
det skyldes både at cyklisterne sparer tid ift.
hvordan de ellers kunne transportere sig, og at
cykling fremmer sundheden og dermed nedbrin-
ger både omkostninger i sundhedssektoren og
medarbejdernes sygefravær.
Fra 2009 til 14 er der bevilget en ramme på 1mia
kr til fremme af cykling fra cykelpuljen, dvs. 200
mio. kr/år. Københavns Kommune har med støtte
fra cykelpuljen investeret 150 mio. kr. i fremme af
cykling. For disse penge blev der bl.a. etableret et
net af nye cykelstier, tilpasset cyklende i myldreti-
den, ved for eksempel udvidelser af meget benyt-
tede ruter (se faktaboks 30). Med en udvidelse af
cykelstierne (se kort side 31) følger også vækst i
salg af cykler og etablering af nye grønne cykel-
virksomheder.
6.1 Grønne Cykelinvesteringer i København
Den nyetablerede Bryggebro som forbinder
Vesterbro og Islands Brygge i København er en
stor succes. På en gennemsnitlig hverdag i 2010
krydsede 9.000 cyklister broen og sparede der-
med i gennemsnit 3,31 km svarende til omkring
12 minutters transporttid i forhold til situationen,
før cykelbroen blev bygget. For de cyklister, der
nu bruger Bryggebroen som genvej, har den en
negativ effekt på sundheden, da de cykler korte-
re, end de ellers ville have gjort. Når man cykler
30
K A P I T E L 6 : C Y K L I N G
Fakta boks 29
“Danmark skal være verdens bedste cykelland.
Cykling giver os et bedre helbred, renere bymiljø
og hjælper os til at nå vores klimamål. Derfor vil
jeg hellere investere i cykelstier end motorveje”
Margrete Vestager,
Indenrigs- og Økonomiminister til
Nyhedsbrevet Cykelviden, december 2011
Faktaboks 28
”De 9.000 cyklister, der dagligt krydser Bryggebroen, sparer hver 12 minutters transporttid, i forhold til før
broen blev bygget. På et år er det samlet set over 500.000 timer, som de kan bruge på noget andet”
Andreas Røhl, Programchef for cykelområdet i Københavns Kommune i Teknik & Miljø, august 2011
Fra indvielsen af den nye
Nørrebrogade, København,
december 2011. Cykelsti-
erne på Nørrebrogade og
Fælledvej er blevet udvidet
og de tilstødende veje er så
godt som færdige.
Foto: Ursula Bach
Fakta boks 30
Grønne investeringer/anlæg af cykelstier i København 2010 – 2011
Cykelstierne i starten af Nørrebrogade og Østerbrogade er blevet udvidet. Der er anlagt ny cykelbane på ste-
der som Vennemindevej og Danneskiold-Samsøes Allé, Øresundsvej, Stormgade og Reventlowsgade.
Kilde: Det grønne cykelrutenet 2009, Teknik- og miljøforvaltningen, Københavns Kommune.
Her ses det grønne
cykelkort over
København med
cykelruter i alle
Københavns bydele.
kortere og er adskilt fra biltrafikken, er risikoen
for uheld til gengæld mindre. Samtidig har broen
også genereret nye cyklister, hvis sundhed er ble-
vet forbedret, fordi de nu er begyndt at cykle.
Den samlede samfundsøkonomiske effekt af
Bryggebroen - vel at mærke eksklusiv gevinsten
for fodgængere - er meget positiv og svarer til en
forrentning af investeringen på 12,6 %, hvilket er
markant over statens minimumskrav på 5 % for
infrastrukturprojekter.1
Kommunen har en målsætning om at fremme
grøn mobilitet – samtidig med at der skabes
arbejdspladser. Derfor skal der skabes nye
anlægsprojekter på cykelområdet som også frem-
mer pendlertrafikken. Fremme af den ”grønne rej-
sekæde” dvs. brugen af offentlig transport i kom-
bination med cykling, handler også om at fremme
cykling i kombination med andre kollektive
offentlige transportmidler som tog og bus. I de
senere år har der været større fokus på nødven-
digheden af dette – også fra DSB’s side, som har
indført en række tiltag.
6.2 Fremme af ambitiøse mål - konkrete cykel-
målsætninger
København er en af de storbyer i Europa, hvor
cyklingen er mest udbredt, og kommunen ønsker
at fastholde den position. Derfor arbejder kom-
munen aktivt med nye målsætninger for at frem-
me og udbrede cykling. Nedenfor et overblik over
de førende cykelbyer i Europa. Københavns
Kommune har i 2010 opstillet tre konkrete cykel-
mål (se faktaboks 31). Fordelene ved cykling er
indlysende: reduceret trængsel, støj og luftfor-
32
Bryggebroen i København, som forbin-
der Havneholmen med Islands Brygge.
Broen er en del af Københavns
Kommunes kommende netværk af
gang- og cykelstier.
Faktaboks 31 Cykelmål for København 2010
1. Mindst 50 pct. cykler til arbejde eller
uddannelse i København
2. Antallet af alvorligt tilskadekomne køben-
havnske cyklister er mere end halveret i
forhold til 2005
3. Mindst 80 pct. af de københavnske cykli-
ster føler sig trygge i trafikken
Kilde: København Kommunes
Cykelhandlingsplan
33
Faktaboks 32
Verdens fem bedste indsatser for cykling i storbyer
Amsterdam - Cyklernes By
Amsterdam er utallige gange blevet betegnet som verdens bedste cykelby. Op mod
40pct. af beboerne bruger dagligt cyklen, når de skal til og fra arbejde. Tiltag som
hastighedsbregrænsninger og baner specielt for cykler med cykeltrafiklys har gjort det
endnu lettere at være cyklist i byen. På Hovedbanegården er der plads til at parkere
over 7.000 cykler til ære for alle dem, der skal ud af byen med den kollektive trafik
København - Ambassadøren
Verdens første cykelambassade åbnede i Danmark i 2009 og København gør en stor
indsats for hele tiden at forbedre vilkårene for byens cyklister efter mottoet: En bedre
cykelby er en bedre by at leve i. Initiativer som grønne cykelstier, cykelkort, skolekam-
pagner og cykelevents har medvirket til, at københavnerne tilsammen cykler 1,21 mil-
lioner kilometer om dagen
München - Højdespringeren
München formåede i 2012 at tredoble antallet af cyklister i byen. Det skyldes blandt
andet en stor indsats for at forbedre byens cykeltrafiksignaler og udbygge cykelstinet-
tet, så de hundredvis af nye cykelrutekilometer skaber en helt ny, urban infrastruktur.
Nu er cyklen både mere fleksibel og hurtigere at benytte end andre transportmidler,
hvis man skal rundt i centrum. Desuden er München udstyret med detaljerede cykelskil-
te og gratis kort til de cyklister, der ønsker at opleve byens seværdigheder.
Barcelona : Bycyklernes Mekka
Det er snart fem år siden, at Barcelona indførte en ny bycykelservice. Med et cykelkort i
hånden kan man tage en cykel fra en af de 100 bycykelstationer i byen og aflevere den
igen på en anden station, når man er færdig med at bruge den. Beboerne har efterhån-
den taget bycyklen til sig, og systemet vokser i popularitet. Der er et særligt tilrettelagt
cykelstinet, som omslutter byens centrum.
Tokyo på forkant med fremtiden
Gode parkeringsforhold til cykler er afgørende for at fremme cyklismen og vil komme
til at spille en stor rolle i fremtidens cykelbyer. Det har Tokyo allerede indset, og ved
byens stationer er der gjort et stort arbejde for at forbedre cykelparkeringen. Tokyo
lægger vægt på, at cyklen skal være et transportmiddel for alle - uanset alder, køn og
social status..
Kilde: 360 grader, februar 2012 Cowi, p. 38
urening samt bedre folkesundhed. Der er en god
grund til at moderne metropoler i dag konkurre-
rer om at være de bedste cykelbyer. Verdens fem
byer med den bedste indsats som cykelbyer er
kåret2. I faktaboks 32 kan man se begrundelse for
kåringen.
6.3 Grøn vækst: Cykelvirksomheder &
Cykelhandlere!
En bæredygtig cykeludvikling kommer ikke af sig
selv – det kræver en satsning. Men fremme af
cykling skaber også grøn økonomi. I
Storkøbenhavn er der i 2011 registreret 309 virk-
somheder, som arbejder med salg og reparation
af cykler, 22 firmaer der forhandler cykler en
gros, samt 20 firmaer, der fremstiller, designer og
sælger cykler. Disse virksomheder genererer
omkring 650 fuldtidsstillinger og en samlet
omsætning, som anslås til 1.3 mia. kr. om året,
ifølge København Kommunes cykelregnskab. I det
følgende vises konkrete eksempler på at fremme
af cykling handler om mere end blot anlæg af et
nyt cykelstinet. Fremme af cykling handler også
om innovation.
6.4 Ladcyklen er efterspurgt – også i udlandet!
Antallet af cyklister i København på et hverdags-
døgn er oplistet i faktaboks 33. Her kan man også
se at antallet af ladcykler udgør en pæn andel af
cyklerne på de befærdede strækninger. I
København har mere end hver sjette børnefami-
lie en ladcykel eller en cykelanhænger. Der er
også stigende efterspørgsel efter danske ladcyk-
ler i udlandet, hvor den københavnske producent
Nihola bl.a. producerer ladcykler til USA, Canada,
Spanien, Frankrig, Tyskland og Holland - ligesom
Christianiacyklen også eksporteres til udlandet.
6.5 Elcykler – også i vækst
Også salget af el-cykler ser ud til at være i stærk
vækst. Der er et stort potentiale for at erstatte
bilkørsel med elcykler, f.eks. for folk som har 5-
15 km mellem hjem og arbejdsplads – en stræk-
ning hvor de fleste ikke har lyst til at køre på
almindelig cykel – eller kun vil gøre det i godt
vejr. Det samme gælder, hvis man har denne
distance til stationen. Her forudsætter det dog, at
34
Faktaboks 33
Befærdede strækninger i København på et hverdagsdøgn (målt Sept. 2010)
Nørrebrogade Langebro Amagerbrogade Østerbrogade Bryggebroen
Antal cyklister i alt 36.000 30.000 20.000 18.000 9.000
Heraf ladcykler 670 270 172 360 140
Heraf ladcykler 85 37 22 57 24i spidstimen
35
Nihola, den københavnske ladcykelproducent
er et godt eksempel på et grønt eksporteventyr.
Nihola har i fem år været på Børsens Gazelle-
liste over erhvervslivets frontløbere.
Virksomhedens enkle og lette ladcykel er skabt
til at transportere børn. Den er blevet en succes
blandt storbyfamilier i Europa og USA. Fra
Danmark eksporteres 25 pct. af Niholas pro-
duktion til Canada, USA, Holland, Norden og
Storbritannien. Desuden produceres
Niholacyklen i Frankrig og Tyskland og næste
projekt bliver en fabrik i USA.
Fodhvilere er blevet opsat ved
kryds. Nu behøver cyklister ikke
længere at stige af mens de
venter på grønt.
Kilde: København Kommunes
cykelregnskab 2010
Copenhagen Wheel – et hjul, der
kan lagre bremseenergi. Den før-
ste prototype er blevet udviklet i
samarbejde med Massachusetts
Institute of Technology.
Fire cykelskraldespande er
opsat i København så for-
bikørende cyklister let kan
ramme dem i forbifarten
Christianiacyklen er efter 25 års dansk
produktion udbredt til bl.a. Europa,
Australien og Japan. Den karakteristiske
ladcykel er designet på fristaden
Christiania i København og var banebry-
dende som familiecykel, da den første
gang kom på markedet i 1984. Den mil-
jørigtige og solide cykel med den store
kasse foran har plads til både varer og
småbørn.
Grøn transportGrøn transport
Foto: Ursula Bach
Fotos: Københavns Komm
une
der er gode parkeringsforhold pga. elcyklernes
højere værdi. Dermed ligger der også et stort
beskæftigelsespotentiale i at tilvejebringe sådan-
ne faciliteter. Hertil kommer et stort potentiale i
elcykler til ældre mennesker.
Salget af elcykler stiger stærkt. Danske Cykel-
handlere skønner i dag, at elcykler udgør godt
3% af det samlede cykelsalg på en halv million
cykler om året, dvs. omkring 17.500 stk. Der er
dog tale om vurderinger på baggrund af tal fra
importørforeningen. I Holland er elcykler langt
mere udbredt. Allerede i 2007 blev der solgt
100.000 elcykler – 10% af cykelsalget.
6.6 Fremme af cykling via skatten og tilskud
Med planen ”Bæredygtig transport – bedre infra-
struktur” (dec. 2008) blev der indledt en ny æra
for dansk cykelpolitik. Efter at have været under-
prioriteret i en årrække, kom cykling igen på den
politiske dagsorden. Med planen blev der afsat
en samlet ramme på 1 mia. kr. til at styrke cyklis-
men.
Som nævnt kan der skabes mange job ved at for-
bedre faciliteterne for cykling. Men det forudsæt-
ter selvfølgelig at mange cykler. Et vigtigt felt er
at fremme cykling mellem hjem og arbejde. Ofte
kan cyklen kombineres med tog, og dermed kan
man erstatte hele bilturen, selv om man har langt
36
Faktaboks 34
“Vi ved desværre langt fra nok om elcykel-markedet, vi
har en formodning om at det især er ældre der køber
elcykler, men vi ved også at unge i stigende grad bru-
ger dem til tranport af børn.”
Direktør Thomas Johnsen, Danske
Cykelhandlere i Global Økologi nr. 1 2012.
Figur 5: En illustration af hvordan cyklen indgår
i en grøn rejsekæde – med brug af offentlig
transport i kombination med cykel – til og fra
arbejde.
Faktaboks 35
Om Det Økologiske Råds Arbejde-Station
Cykelprojekt
Det Økologiske Råd står bag projektet Arbejde-
Station cyklen. Det blev lanceret i foråret 2011 og
ventes afsluttet efter to år:
Virksomhederne kan vælge, at den enkelte medar-
bejder betaler cyklen ved at blive trukket 100 kr. i
løn pr. måned før skat, f.eks. over fire år. Med en
skatteprocent på 50 svarer det til godt til 50 kr.
netto pr. måned. Medarbejderne må som følge af
denne skattefrihed ikke tage cyklerne med hjem.
Cyklerne bliver vedligeholdt ved to årlige efter-
syn af et cykelværksted, som kommer ud på virk-
somheden.
Ordningen er omkostningsneutral for virksomhe-
derne over en 4-års periode, men virksomheden
skal lægge ud for cyklerne. Men alene dette udlæg
ser ud til at være en barriere for at få systemet
udbredt. Der er derfor behov for yderligere støtte,
eller en lånepulje, så virksomhederne kan låne og
dermed holdes skadesløse fra dag 1.
37
Faktaboks 36
Arbejdsgiverbetalt cykling i Holland
Ved en skattereform fra 2001 gennemførte
Holland bl.a., at en arbejdsgiver kan stille firma-
cykler, regntøj og andet cykeltilbehør til disposi-
tion for medarbejderne, uden at disse skal beskat-
tes – ligesom der blev indført et årligt fradrag for
brug af egen cykel i forbindelse med arbejde.
!
???
! !
6.7 Elevspørgsmål
1. Hvilke slags cykler (nævnt i hæftet) eksporterer Danmark til
udlandet?
2. Hvilke europæiske byer er fremhævet for en særlig indsats
som cykelbyer på verdenskortet?
Det Økologiske Råd foreslår:
Forslag 6. Det Økologiske Råd foreslår, at der gives støtte til ind-
køb af firmacykler og arbejde-station cykler eller at der oprettes en
lånepulje, så en ordning med arbejde-station cykler betalt over de
ansattes bruttoløn er udgiftsneutral fra dag 1 for virksomhederne.
Begrundelse: Der er et behov for at fremme cykling mellem arbejde og hjem,
da det kan være med til at underbygge en grøn rejsekæde med brug af offent-
lig transport i kombination med cykling.
til arbejde. Det kræver, at der er en cykel til
rådighed på strækningen mellem station og
arbejdsplads (se figur 6). En arbejdsplads kan stil-
le en cykel til rådighed for den ansatte til dette
formål, uden at medarbejderen beskattes heraf.
Man kan også finansiere det ved, at der trækkes
et beløb i medarbejderens løn hver måned før
skat. Man kunne også overveje at indføre et kør-
selsfradrag for cykling. Et sådan model er bl.a.
blevet indført i Holland (se boks 36).
Noter til kapitel 4:
1 København Kommunes Cykelregnskab 2010
2 De 5 byer er ikke alle byer, hvor mange cykler – det gælder f.eks. Barcelona og Tokyo - men de fremhæves for deres ind-
sats for at hæve niveauet
7.0 Kloakering, Spildevand og Grøn jobskabelse
7.1 Mere ekstremt vejr i fremtiden
Det danske kloaksystem er et gammelt system,
som bygger på principper fra 1800-tallet, og
mange steder i landet er der store problemer
med kloakkernes dårlige tilstand. Det omfattende
skybrud over hovedstadsområdet i juli 2011 med
vandskader og omfattende oversvømmelser i
kældre viser samtidig, at der er brug for en mere
systematisk og grundig klimatilpasning i de dan-
ske kommuner. De ekstreme regnmængder satte
gang i en debat om, hvordan vi bedst ruster os til
fremtidens klima. Nedslidte kloakker er også et
forureningsproblem – bl.a. kostede kloakvand i
kælderen i juli 2011 en ældre mand livet. Han
døde efter at være blevet smittet med leptospi-
rose (rottesyge) fra kloakvand.
Ekstremt kraftigt regnvejr bliver langt mere
almindeligt fremover, som følge af klimaforan-
dringer. Jo længere vi venter med at klimatilpas-
se til de nye forhold desto dyrere bliver det i sid-
ste ende for samfundet – i form af skader på
infrastruktur og ejendomme.
En rapport udgivet af tænketanken Concito har
bl.a. konkluderet, at det i 2011 kun var 16 pct. af
de danske kommuner, som havde klimatilpas-
ningsplaner.1 Dette medfører store og stigende
omkostningerne ved skadesudbetaling pga. kraf-
tig regn. Skadesudbetaling som følge af skader
fra store skybrud slog rekord i 2010. De endelige
skadesudbetalinger i 2011 er endnu ikke opgjor-
te, men alt tyder på at 2011 bliver nyt rekordår
med hen mod 4 – 5 mia. kr. i skadesudbetalinger
(se figur 6). Og det mere ekstreme vejr er kom-
met for at blive (se faktaboks 37).
Ifølge Forsikring og Pension’s opgørelse af skade-
sudbetaling blev der udbetalt næsten en milliard
kroner som resultat af skaderne fra sensomme-
rens regnskyl i 2010. Man kan regne med nye
udbetalingsrekorder i 2011.
38
K A P I T E L 7 : V A N D O G K L O A K
367
2006
881
2007
135
2008
193
2009
997
2010
5000
2011
Figur 6
Skadesudbetaling i mio. kr. per år
Kilde: Forsikring og Pension Riccardo Krogh Pescatori
Faktaboks 37
Flere skybrud og ekstremt vejr i fremtiden. Skybrud kommer fra byger. I Danmark defineres skybrud som en
nedbørsintensitet på 15 millimeter eller derover på 30 minutter eller derunder. Øget drivhuseffekt fører ikke
kun til opvarmning men også til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder.
Beregninger med en stormflodsmåler viser at vandstanden i de kraftigste stormfloder i Vadehavet stiger med
0,3 m på grund af ændringer i vinden. Hertil kommer generelt stigende vandstand.
Kilde: DMI.dk
Udover reduktion af skadesomkostninger ligger
der et meget stort beskæftigelses- og eksportpo-
tentiale inden for teknologier til overvågning, sty-
ring, håndtering og rensning af vand i Danmark.
7.2 København under klimatilpasningspres!
Presset på Københavns kloakker var i sommeren
2011 den direkte årsag til, at kældre i tusindvis
blev oversvømmet efter det voldsomme skybrud
i hovedstadsområdet. Mere end 100 daginstitu-
tioner og skoler stod under vand. Skybruddet
satte fokus på behovet for klimatilpasningspro-
jekter og bedre vedligeholdelse af kloaknettet.
Det kan bl.a. ske ved at kommunerne samarbej-
der med pensionsselskaberne - såkaldt offentligt-
privat-partnerskab, hvor private investorer over-
tager ansvaret for at vedligeholde og udvide
kloaknettet (se faktaboks 38). Til gengæld skal
det offentlige betale de private for drift af anlæg-
gene, så disses investering forrentes over en
længere årrække.
Klimatilpasning i byer kommer i fremtiden ikke
kun til at handle om at udvide kloaknettet.
Vandet skal i højere grad indtænkes som en res-
source. Det gælder i byrummet. Det gælder hos
grundejerne, hvor der gerne skal være flere græs-
plæner, grønne tage og mindre asfalt og flisebe-
lægninger. Større befæstede arealer – fliser,
asfalt m.v. i byerne kræver afledning af regnvand.
Samtidig har de fleste byområder fælleskloake-
ring, dvs. at regnvandet afledes sammen med
kloakvand. Derfor jo større befæstede arealer, jo
større vandmængder skal afledes via kloaksyste-
met og renses på rensningsanlæg. Og ved kraftig
regn fører det stadig nogle steder til udledning af
urenset spildevand i havet, fordi rensningsanlæg-
gene og forsinkelsesbassinerne ikke har kapacitet
nok.
Faktaboks 38
Definition af OPP-samarbejde.
Offentligt/Privat/partnerskab, (engelsk: PPP
eller Public/Private/Partnership) er en organisa-
tionsmodel, som er rettet mod håndtering af
større offentlige opgaver i samspil med private
virksomheder. OPP-formen er udbredt i
Europa - navnlig i England. I Danmark er der
siden år 2000 opført bl.a. skoler og retsbyg-
ninger med OPP-kontrakter.
Kilde: Wikipedia
39
Grøndalsparkvej ved
Flintholmstation
Frederiksberg/København
s Kommune efter skybrud
i 2011. I baggrunden ser
man efterladte biler.
7.3 Udvidelse af kloaknettet
eller bedre styring af vandet?
Vandet i gaderne og i byerne
hænger sammen med klimaforan-
dringerne kombineret med mang-
lende klimatilpasning. Tilpasning
kan ske enten ved udbygning af
kloakkerne eller ved mere fokus
på byplanlægning og bedre styring af oversky-
dende vand.
I løbet af de seneste ti år har Københavns Energi
investeret næsten en milliard kroner i 12 store,
underjordiske forsinkelsesbassiner – indsatser
som helt åbenbart ikke var tilstrækkelige i forbin-
delse med det store skybrud København opleve-
de 12. juli 2011.
Men skal vi udbygge kloakkerne, så de ville
kunne afværge konsekvenserne af fremtidige
skybrud? Skal vi dimensionere kloaknettet, så der
ikke står vand i terræn? - eller skal vi hellere
blive bedre til at styre de stigende vandmæng-
der, som vil blive en del af vore byer i årene
fremover? Kan der skabes nye grønne job ved at
På billedet ses en faskine. En faskine kan opsamle
regnvandet fra taget og lede det direkte ned i jor-
den. Dermed aflastes kloaksystemet ved kraftig
regn.
Faktaboks 40
Projektet ‘Vand i Byer’ skal både gøre danske
byer klimarobuste og fremme Danmarks eksport af tilhørende
teknologi og viden. Projektet iværksætter en række innovations-
forløb, hvor forskere, virksomheder og slutbrugere, typisk kom-
muner eller forsyningsselskaber, sammen skal udvikle specifikke
løsningsmodeller. Projektet vil bl.a. afdække om grønne synergi-
løsninger er billigere end at udbygge kloaknettet. To universite-
ter - DTU og Life/KU – samt det store konsulentfirma DHI står
bag.
40
Et grønt tag er et tag
beklædt med planter.
De fleste grønne tage
er enten beplantet
med græs eller sten-
urter. Taget opsuger
og forsinker regnen i
at nå jordoverfladen og kan dermed forhindre eller
mindske mange oversvømmelser.
Fakta boks 39
»Klimaforandringer som
skybrud kræver investeringer
i milliardklassen, som det
kan være svært at finde
plads til i de offentlige bud-
getter«, Henrik Heideby,
administrerende direktør i PFA Pension.
Klimaforandringer
Klimaforandringer
satse på landskabsbaserede løsninger hvor vand
indgår som en ressource i byplanlægningen og
man bliver bedre til at styre vandet f.eks. med
spjæld, pumper, radar og faskiner (se billede på
foregående side).
En rapport peger på, at det er samfundsøkono-
misk optimalt at gøre kloakkerne større, hvis man
sammenligner omkostninger til udbygning af
kloaksystemet med omkostningerne ved skader i
byerne.2 Dette kan man bl.a. gøre ved at opdi-
mensionere ledningsnet og bassiner. Men den
samfundsøkonomiske gevinst bliver endnu større,
hvis man ved intelligent byplanlægning kan kom-
binere større kloaksystemer med andre tiltag –
som f.eks. byplanlægning. Derfor bør opdimen-
sionering af ledningsnet og bassiner ikke stå
alene – og i nogle tilfælde kan det helt undgås.
Man kan anlægge et såkaldt trestrenget kloaksy-
stem, dvs. man nyttiggør uforurenet regnvand
lokalt, f.eks. ved nedsivning. Forurenet regnvand
renses før nyttiggørelse eller ledes til rensnings-
anlæg. Spildevand ledes til rensningsanlæg.
Et meget kontant eksempel på, at det betaler sig
at indtænke vand som en ressource, er udbygnin-
gen af Ørestad. Her håndterer man tagvand sepa-
rat, lader vejvand rense og sikrer at de rekreative
områder optager vandet.
7.4 Underjordiske forsinkelsesbassiner genere-
rer arbejdspladser
Aktuelt har Københavns Energi investeret
næsten en milliard kroner i 12 store, underjordi-
ske forsinkelsesbassiner i København med en
samlet volumen på ca. 200.000 m3 og med en
41
Ørestad (billede tv) var et af de eneste byområder i København, som ikke blev ramt af alvorlige skader i for-
bindelse med det kraftige regnskyl i sommeren 2011. I Berlin har man ligeledes været gode til at indtænke
vand som en ressource. På Potsdamer Platz, Berlin (billede th.) finder man bl.a. et rekreativt vandbassin med
bevoksning til rensning af regnvand.
Kilde: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, Danva og KL, 2009
udgift på ca. 1 milliard over 10 år. Bassinerne er
anslået til at kunne skabe 100 – 150 arbejdsplad-
ser- ligesom Københavns Energis eksisterende
investeringer er anslået til at kunne generere 100
– 200 arbejdspladser3.
Det er altså store beløb der investeres når under-
jordiske forsinkelsesbassiner skal etableres.
Samtidig er de ikke tilstrækkelige, medmindre
man også indtænker vand som en ressource, som
man har gjort ved udbygningen af Ørestad. Det
kan yderligere skabe mange grønne job.
På den ene side skal vand holdes væk fra byerne
– på den anden side skal vand bruges rekreativt
og indtænkes i forhold til byplanlægningen. Der
ligger et stort potentiale for grønne job ved at
bygge oplagring og bortledning af vand ind i
landskabet og aktivt bruge byens landskab til at
tage højde for klimaændringer. En strategi som
man har brugt i en række af landets kommuner,
herunder København, Odense, Århus, Bornholm,
Albertslund, Hillerød, Helsingør, Egedal og Greve.
Mange villakvarterer i disse kommuner blev tidli-
gere oversvømmet, men der hvor man nu har
etableret klimatilpassende elementer i landska-
bet, såsom faskiner, grønne tage, forhøjede kant-
sten, undgås oversvømmelserne.
7.5 Klimatilpasningsprojekt i Kokkedal
Et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter
kommer til at finde sted i Kokkedal i Fredensborg
42
Faktaboks 41 Urenset spildevand
Ved skybruddet 2011 sendte Københavns Energi et overløb på 400.000 m3 urenset spildevand ud i havnen. Det
skyldtes, at man de fleste steder har enstrenget kloaksystem, dvs. at regnvand og spildevand løber sammen.
Selv om man har forsinkelsesbassiner, har de ikke kapacitet til at tilbageholde de store vandmængder ved
skybrud. Når man samtidig har store tagarealer uden bevoksning og befæstede arealer, dvs. fliser og asfalt,
som ikke kan opsuge og nedsive regnvand, kan regnmængderne komme ud af kontrol.
Kilde: Københavns Energi
Til højre ses et af de største forsin-
kelsesbassiner i DK, det 30.000
m3 store Colosseum bassin på
Amerikakaj, København.
I Ørestad afleder kanalerne regnvand.
Kommune. Visionen er at vise hvordan byom-
dannelse og klimatilpasning kan gå hånd i
hånd, og hvordan en klassisk dansk forstad
kan tilpasses fremtidens klima ved at udnytte
vandet som en positiv ressource i udviklingen
af nye møde- og aktivitetssteder. Udover at
have stor betydning for Kokkedal vil projektet
afdække vigtige problemstillinger, der er typi-
ske for danske byer. Bag projektet står
Fredensborg Kommune, RealDania, Lokale- og
Anlægsfonden samt de almene boligselskaber
i Kokkedal.
7.6 Klimatilpasning i kommunernes lokalpla-
ner
I et nyt lovudkast, som var i høring i januar
2012 får kommunerne mulighed for at klima-
tilpasse i deres lokalplaner, f.eks. håndtering
af kraftig regn, oversvømmelser og forurening.
Faktaboks 43
“Vi må forvente, at Danmark får et var-
mere og vådere vejr med flere ekstreme vejr-
hændelser, som vil give store mængder regn
og oversvømmelser. Før var det unødvendig
svært for kommunerne at integrere deres
klimastrategi i lokalplanlægningen, fordi kli-
mahensyn slet ikke var en lovlig begrundelse
i lokalplanlægningen, men de hindringer
fjerner vi nu.”
Miljøminister Ida Auken om klimalokalplaner og
forenkling af planloven
43
Faktaboks 42
Blå bydele og grønne job
”Grønne job har været meget fokuseret på energi, og
vand har haft en mindre rolle. Der vil fremover være
stort fokus herhjemme på håndtering af regnvand i
byer, både for at udnytte regnvand som en vandres-
source (og dermed reducere trækket på grundvand),
udnytte behovet for at frakoble regnvand fra fælles
kloakker ved at udnytte vandet til at gøre byer mere
grønne og blå (og skabe bedre byrumsklima) samt
reducere skaderne fra voldsomme skybrud. Ligesom
de store investeringer i forsinkelsesbassiner har ført
til badevand i Københavns centrum og derved gjort
det særdeles attraktivt at bo i København City.
Således vil investeringer i åben håndtering af regn-
vand gøre bydele mere attraktive samtidig med at de
tilpasses de forventede ændringer i klimaet.
Fremme af kollektiv- og cykeltrafik vil fremover koor-
dineres med håndtering af regnvandet og disse inve-
steringer vil dermed både bidrage til CO2-
reduktion(klimaforbedring) og skybrudshåndtering
(klimatilpasning). Dermed vil der fremover være
mange grønne vandjob”
Jes Clauson-Kaas, Københavns Energi
De store bebyggede arealer i oplandet til
Kokkedal (her Usserød Å) betyder, at der hurtigt
kommer meget vand i kloakkerne og i åen, når
det regner. Kokkedal har med oversvømmelser-
ne i 2010 mærket konsekvenserne af byens
landskabelige placering.
Hovedformålet med lovændringen er bl.a. via
lokalplanerne at forebygge fremtidige oversvøm-
melser og forurening. Lovudkastet er led i rege-
ringens klimatilpasningsindsats. Kommunerne får
fremover mulighed for at anvende klimatilpas-
ning eller forureningsforebyggelse som lovlige
planlægningsmæssige begrundelser i forbindelse
med lokalplanlægningen. Det bliver et kraftigt
incitament til skabelse af nye grønne job.
7.7 Skal villaejere betale manglende klimatil-
pasning?
Klimaforandringerne giver anledning til en række
stridigheder, fordi man ikke rettidigt har indtænkt
44
Faktaboks 44
Vil du vide mere?
Forslag til lov om ændring af
lov om planlægning (klimalo-
kalplaner og forenkling af plan-
loven) kan findes her:
www.naturstyrelsen.dk
Faktaboks 45
Vandløbsloven, trådte i kraft 1983 og omfat-
ter alle vandløb inkl. søer, både naturlige og
kunstige, frit løbende og rørlagte. Undtaget
kan være vandløb, der fra udspring til udløb i
havet løber på én ejers grund. Loven skal
sikre, at vandløb kan benyttes til at aflede
vand, men vedligeholdelsen og andre indgreb
skal tage hensyn til de miljømæssige krav.
Yderligere er der bestemmelser om vandløbs-
restaurering og regler om vedligeholdelsen.
Man må ikke regulere vandløb, dvs. gøre dem
dybere, bredere, flytte dem, rette dem ud
eller i det hele taget ændre dem uden tilla-
delse fra vandløbsmyndigheden. Der er lavet
mindre revisioner af Vandløbsloven, bl.a. i
1992 med bestemmelser om to meter brede
bræmmer ved vandløb og i 1995 bestemmel-
ser om sikring af tilstrækkelig vandføring i
bl.a. omløbene ved dambrug.
Faktaboks 46
Anbefalinger fra KL’s skybrudskonference 2011
1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er
samarbejde et nøgleord.
2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv.
3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land.
4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal
på plads.
5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal
klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen.
Efterladte biler i regnmængderne. Her ved Emdrup,
København 2011
klimatilpasning i lokalplanerne og vandløbsloven.
Når diger oversvømmes og åer løber over deres
breder – som det skete i forbindelse med sky-
brud i både 2007, 2010 og 2011- hvem betaler
så regningen? Flere steder bl.a. langs Usserød Å i
Kokkedal har kommunen insisteret på, at regnin-
gen skal betales af villaejerne langs åen.
Villaejerne derimod mente at oversvømmelser
forstærkes, hvis der bygges uhensigtsmæssigt
tæt langs åen – altså at problemet skyldes mang-
lende planlægning.
De store oversvømmelser i både København og i
tætbeboede omegnskommuner som Kokkedal
viser, at der er behov for at opstille en række
handlingsplaner for klimatilpasning og samar-
bejdsplaner på tværs af kommunegrænser. Det
var også de konklusioner man kom til på en sky-
brudskonference, som Kommunernes Landsfor-
ening (KL) afholdt i 2011. Ved konferencen blev
der blev opstillet en række anbefalinger – bl.a.
skal en kommune klargøre, hvad der kan håndte-
res lokalt af grundejeren eller ejendomsselska-
bet, og hvad der er en opgave for henholdsvis
kommunen og vandselskabet (se fakta boks 47).
7.8 Vand i byen og grønne afgifter/investe-
ringer
De kommunale budgetter er i dag under hårdt
pres og investeringer i klimatilpasning foregår i
hård konkurrence med investeringer i daginstitu-
tioner, skoler og plejehjem – områder som er af
stor betydning for borgernes hverdag. Det er der-
for meget vigtigt, at investeringer i klimatilpas-
ning i kommunerne fremmes og indtænkes i
fremtidige vedligehold og nye investeringer.
45
Faktaboks 47
Hvem kan gøre hvad?
Hvad kan man gøre som husejer?
> Håndtere regnvand i haver ved f.eks. at
etablere grønne tage samt faskiner til ned-
sivning af regnvand
> Have så lidt befæstet areal (fliser m.v.) som
muligt på grunden
Hvad kan kommunen og vandselskabet gøre?
> Lave et oversvømmelsesberedskab
> Etablere regnvandsbassiner i parker, på par-
keringspladser mv.
> Lave høje kantsten og omvendte vejbump
> Håndtere regnvand separat ved at etablere
moderne kloakeringssystemer
> Sørge for, at der er hul under afskærmnin-
ger mod havne sådan at vandet kan løbe i
havnen
46
!
??? ?
!!
7.9 Elevspørgsmål
1. Hvorfor er det vigtigt at klimatilpasse byerne?
2. Hvad er et grønt tag?
3. Hvad betyder det at have store befæstede arealer i byerne?
Det Økologiske Råd foreslår
Forslag 7: Det skal være muligt for vand- og spildevandsselskaber at investere i klimatil-
pasningstiltag som f.eks. tiltag til opsamling af vand.
Hvis en kommune i dag ønsker at indrette en parkeringsplads, så den kan opsamle vand under sky-
brud, indtil der igen er plads i kloakkerne, og udskifte kantstenene langs veje og gader, er det ikke
muligt for spildevandselskabet at investere i en sådan løsning.
Forslag 8: Indfør en afgift på befæstede arealer på private grunde
Forslaget blev fremsat af tidligere miljøminister Karen Ellemand (V), men opgivet igen. Det ville
medføre, at de villaejere, som belaster kloaksystemet med meget regnvand kom til at betale for
det. Kommunerne har dog allerede i dag mulighed for at opstille max-grænse for befæstet areal via
lokalplaner. For virksomheder kan forsinkelsesbassiner kræves etableret. De kan også tilbagebetale
dele af tilslutningsbidraget til kloak, hvis man etablerer nedsivningsanlæg/faskine.
Noter til kapitel 7:
1 Grøn jobskabelse, Concito, 10.nov. 2011
2 DANVA (Dansk Vand- og Spildevands forening) og Kommunernes Landsforening (KL):
Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, 2009
3 Københavns kommunes spildevandsplan 2008
R E F E R E N C E R
Cykler er en god forretning for København, Teknik
& Miljø, August 2011 Cyklernes By, Københavns
Cykelregnskab 2010
Taxation papers Company Car Taxation,
Copenhagen Economics
Vores Energi, regeringen, november 2011
Grøn jobskabelse, Concito-rapport, 21.sep. 2011
Medarbejder- finansierede cykelordninger, flyer,
Det Økologiske Råd, 2011
Et Danmark der står sammen,
regeringsgrundlag, oktober 2011
Grøn energi – vejen mod et dansk energisystem
uden fossile brændsler, Klimakommissionen 2010
Grønne vej til vækst, Bud der skaber vækst og
beskæftigelse, Fagligt Fælles Forbund (3F), 2011
Opskrift på lokal erhvervsudvikling, Nyhedsbladet
Dansk Energi, november 2011
Cykelviden, Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik,
udgivet af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde
med Cykelnetværket, december 2011
Elbiler og smart grid – perspektiverne for grøn
vækst og beskæftigelse, Deloitte-rapport udarbej-
det for Dansk Elbil Alliance, 1.9.2011
Trangen til Vækst, Danske Erhvervsledere 1870 –
2010, Per H. Hansen og Kurt Jacobsen (red)
Proposal for a directive of the European Parliament
and of the Council on energy efficiency and repea-
ling Directives 2004/8/EC. Brussels 22.6. 2011.
COM (2011) 370 final
Et robust Danmark – Hvordan vi sikrer Danmark
mod oversvømmelser, KL, 2009 Inspirationsguide
for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren, KL og
DANVA (Dansk Vand og Spildevandsforening)
Københavns klimatilpasningsplan, 2011:
København CO2-neutral i 2025
Store Vindmøller i København, Forslag til tillæg til
lokalplantillæg med VVM-redegørelse og miljø-
vurdering, 2011.
47
Fremtidens miljø skabes i dag
G R Ø N J O B S K A B E L S E
– E N W I N - W I N S T R A T E G I
Der er meget store jobmuligheder for jobskabelse via grønne omlæg-
ninger. Det kan man læse om i dette hæfte fra Det Økologiske Råd.
Hæftet er bygget op om en række konkrete cases med grønne job
relateret til energibesparelser i bygninger, vindmøller, elbiler, bedre
forhold for cykling, samt kloakering og vand i byen.
Men disse omstillinger kommer ikke af sig selv – det kræver anvendel-
se af effektive virkemidler. Hæftet opstiller konkrete forslag til grøn-
ne afgifter, tilskud og afgiftsfritagelser – forslag som kan indgå i en
grøn skattereform der tilskynder til grøn omstilling og vækst i en øko-
nomisk krisetid. Disse kan bruges aktivt i undervisningen for at konk-
retisere brugen af økonomiske virkemidler i praksis og fremme stude-
rendes forudsætninger for at deltage i samfundsdebatten.
Hæftet henvender sig til elever i gymnasium, HF, højskoler m.v. – men
kan også læses af andre, som ønsker at erhverve indblik og ny viden
om fremtidens grønne job.