IJF Arslev .Merete.Ede/enbos@agrsci.dk

Af Merete Edelenbos .Senjorforsker .

Anette Thybo .Senioriorsker .DJF Ar!

Morten Nielsen .Tidl, DJfArslev

Hvordan pElvirkes frugtkvaliteten af dyrkningdirekte i jord, dyrkning i afgrCEnset

bed og dyrkning i et kombineret system?

I Cartner Tidehd~ nr. 912003fortalte J0rn Nygaard S0ren-sen og Kristian Thorup-Kri-

stensen om detf)rste resultatermed f)kologiske dyrkningssy-stemer til tomat. I dettenum-mer vil vi beskrive, hvorledesfrugtkval iteten pavirkes afdyrkningdirekte i jord, dyrk7ning i afgr;:ensetbed og dyrkTning i et kombineret system.

sekund~restoffer sammenmed de ikke flygtige sukre ogsyrer har betydning for densmagsm~ssige kvalitef aftomat. I de senere ar har derdesuden v~ret en stigendeinteresse for de sekund~replantestoffers sundhedsm~ssi-

.ge betydning.

Generel tomatkvalitet

havde ogsa et h0jere indholdaf oplp~e!igt torstof, citronsyre,total torstof og total N endtomaterne i oktober (tabel 1 ).De $ensoriske bed0mmelserviste, at k0dets r0dhed gene-relt blev bed0mt r0dere vedh0sten i juni (figur 1 a) end ioktoqer (figvr 1 b),1 jl,!nj var

.tomaterne desuden mlndrefa~te, miQdre spr0de, meres0de og mindre sure end ioktober. Generelt la karakte-rerne for smag og heJhedsind-tryk lavt.

Selvom vi til~trrebte sammetomatfarve i fors0get, var detaltsa v~Qskeligtat ramme sam-me modenhed. Tom~terne varccCmest modnei juni, f(!Jttnentligfordi Indstralingen var h0jest i

deQc'tidlige dyrkningsperiode.Ved h0sten i oktober var toma-terne tildett supplerendeg0d-,ningi signifikant mere r0de

end tomaterne dyrket udensupplerende g0dning (figur 1 b,,og tabel 1 },

Tomatkvalitet

Smagen har en meg~tcstor

betydning for forbrugernes

vurderrng af tomaters kvatitet,J

Desv~rre har forbrl;!gerne'Jc cingen ml;!tighed for at vurdere

smagen 1 k0bs0jeblikket. De

ma v

Helliedsindtryk Helliedsindtryk

Tomat smag *Spr0dhed Tomat smag

.Jord

.Afgrmnset bed

Korroineret bed I/SedhedSurhed *,Surhed /Sedhed .

Figur 1 a. Sensorisk kvalitet af tomater hfJstet i juni 2002 og dyrketi jord, i et afgri£nset bed samt i et kombineret bed. * angiver

signifikante forskelle mellem dyrkningssystemerne.

kvalite (figur mangel ved dyrkning i afgrCEn-sede bede. Der ~ar en tendenstil, at tomater med eLjavt N-indhold havde et h0jt indholdaf vitamin C og total t0rstof.

Vigtige aromastoffer

"gr0n" duft udgjarde denst0rste gruppe, efterfulgt afstaffer med en "frugtagtig"duft. Et staf, l-acten-3-an, duf-tede af champignan. Dette staffindes i mange gr0nsager imeget lave kancentratianer, saman kan graft sagt sige, at staf-fet bidrager til en geneJel" gr0nsagsduft" .

Der blev opsamlet i alt 46 for-skellige aromastoffer i tomat,hvoraf de 14 menes at havebetydning for tomatkvaliteten.Duften af hvert enkeJt stof erbeskrevet j boksen. stofferneer opstillet i grupper, og inden-for for hver gruppe efter betyd-ning. For eksempel har (Z)-3-hexenal en langt storre betyd-ning for tomatsmagen end (Z)-J-hexenol. stoffer med en

nifikant (tabel 1 ). I juni havdetomater dyrket i afgr~nsedebede lidt mere tomatsmag endde andre tomater (figur 1 a),hvilket maske kunne v~reknyttet til forskellen i indhol-det af (Z)-3-hexenal.

Nonanal, der beskrives som"frugtagtig" , "frisk" og " citro-

nagtig", blev i juni fundet i ensignifikant h0jere koncentrati-on i tomater dyrket i det kom-binerede bed. Der var ingeneffekt af dyrkningssystem paindholdet af nonanal i oktober,men en effekt af supplerendeg0dning pa indholdet af 1-penten-3-on. Dette stof blevfundet i h0jest koncentration itomater dyrket uden supple-rende g0dning.

Aroma ikke pavirketGenerelt pavirkede dyrknings-systemerne ikke aromastofind-holdet i tomat. Der var dog enlille tendens til, at tomater dyr-ket i afgrip.nsede bede i junihavde et h0jere indhold af (Z)-3-hexenal end de andre toma-ter. Forskellen var dog ikke sig-

Fakta

Resultaterne fra iors0get kan

opsurnrneres s.1.ledes:

.Det er rnuligt at dyrke 0ko-

logiske tornater i et afgrcen-

set eller kornbineret bed, og

opn.1. den sarnrne spisekva-

litet, sorn hvis tornaterne

dyrkes direkte i jord.

Nye fOrs8gFor at forbedre den generellesmag og helhedsindtrykket afde 0kologiske tomater, viltomaterne i 2003 blive h0stetfuldmodne (modenhedstrin 6).I Sverige har forskere formod-ning om, at podning forringersmagskvaliteten af 0kologisketomater, men det er ikkeunders0gt. Derfor planlCEggervi at unders0ge, om podningpavirker tomatkvaliteten.

Tomater dyrket i afgrrensedebede var lidt meresure og hav-de lidt mere tomatsmag, endtomater dyrket direkte i jordeller i et kombineret bed. Dervar en tendens til, at tomaterdyrket i afgrrensede bede hav-de mindre r0dt tomatk0d, hvil-ket som nrevnt kan skyldes enganske lille forskel i tomater-nes modenhed.

Ved h0sten i oktober varder heller ikke megen effekt afdyrkningssystem pa den senso-riske kvalitet (figur 1 b). Dogvar der nogen forskel par0dheden af k0det, og igen vartomater dyrket i de afgrrensedebede lidt mindre r0de, hvilketogsa gav lidt forskel i spr0dhe-den. Tomater dyrket med sup-plerende g0dning var signifi-kant mere r0de og mindrespr0de end tomater dyrketuden.

Gerlerelt var indholdet af

opl0seligt torstof, citronsyre,total torstof og total N h0jereved h0sten i juni end i oktober,hvilket igen ma skyldes denh0jere indstraling og moden-hed af tomaterne i juni (tabel1 ). Tomater dyrket i afgrrense-de bede havde et signifikantlavere indhold af total N, i for-hold til tomater dyrket direkte ijord ved h0sten i juni, og densamme tendens var at se ioktober for tomater dyrketuden supplerende g0dning.

Det lavere indhold af totalN skyldes, at planterne dyrket iafgrrensede bede havde min-dre N til radighed end planterdyrket direkte i jord. Der blevdog ikke set symptomer pa N-

gartnertidende 11!200'

Archived at http://orgprints: org/00001591: Archived at http://orgprints.org/00001591