Download - Kontur 2008 Fredericia
v
regionsyddanmark.dk
Fredericia Kommune 2008
KonturKommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
2
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Forord
I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har mange efterspurgt et stærkere faktuelt vidensgrundlag for udviklingen af planer og indsatser.
På den baggrund har vi i samarbejde med flere kommuner udviklet Kontur, som står for kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark.
Her præsenteres en række nøgletal som tegner konturerne af status og udvikling i Fredericia Kommune inden for det regionalpolitiske område. Der er tal for forventet befolkningsudvikling, pendling, uddannelse, indkomstforhold, erhvervsstruktur, beskæftigelse med mere.
Med venlig hilsen
Strategi og analyseafdelingenRegional UdviklingRegion Syddanmark
3
Regional Udvikling / Strategi og analyse
3
Opsummering
Erhvervsstruktur:Erhvervsstrukturen på det private arbejdsmarked i Fredericia skiller sig især ud ved at have relativt mange beskæftigede inden for energi/miljøområdet. Modsat tendensen på landsplan har udviklingen fra 2003 til 2007 dog medført et fald i antal arbejdspladser inden for området, og Fredericia Kommune har dermed tabt markedsandele.
Opgjort på antal beskæftigede er energi- og miljøområdet dog ikke størst. De største grupper af privatansatte er ansat inden for hhv. øvrige erhverv, bygge- og boligområdet, handel og fødevareområdet.
På to af områderne, øvrige erhverv og handel, har der været en positiv udvikling i antal private beskæftigede, som har oversteget udviklingen på landsplan. Også inden for operationel service og transport er der de seneste år skabt relativt mange nye arbejdspladser, mens der også har været stor procentvis vækst i antal ansatte inden for medico/sundhed, men her er antallet af arbejdspladser dog fortsat relativt beskedent.
De mest videntunge områder er videnservice, medico/sundhed, it/kommunikation, øvrige erhverv, energi/miljø og bygge/bolig, hvor der på landsplan er min. 10 pct. af arbejdsstyrken, som har en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Ser man på udviklingen i antal beskæftigede i Fredericia inden for disse seks områder, så fremgår det, at Fredericia har haft beskæftigelsesfremgang på to områder, hhv. medico/sundhed og øvrige erhverv, mens der har været tilbagegang på de øvrige fire områder.
Generelt er beskæftigelsesstrukturen i kommunen ganske lig strukturen på regions- og landsplan, når man ser påfordelingen af beskæftigede, arbejdsløse og personer i den erhvervsdygtige alder, som er uden for arbejdsstyrken. Det positive er, at beskæftigelsen er historisk høj og ledigheden tilsvarende meget lav.
Iværksætteri:I Fredericia Kommune startes der relativt mange nye virksomheder, og overlevelsesraten er bedre end landsgennemsnittet, mens jobvæksten blandt de nyetablerede virksomheder i kommunen er gennemsnitlig.
4
Regional Udvikling / Strategi og analyse
4
Uddannelse:Andelen af borgere i kommunen med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er lidt lavere end gennemsnittet for hele Region Syddanmark, men tilvæksten i denne andel af borgere er lidt højere end regionsgennemsnittet.
Ses der derimod på dem, der arbejder i den private sektor inden for kommunegrænsen, så giver det et billede af, at der er en større andel, der har en mellemlang eller lang videregående uddannelse end i Region Syddanmark samlet set. Det sidstnævnte forhold kan evt. have sammenhæng med, at Fredericia Kommune har relativ meget byområde og relativ lidt landområde, og dermed kan have en lidt atypisk erhvervsstruktur. I hvert fald er andelen af højtuddannede på de private arbejdspladser i kommunen inden for de fleste ressourceområder lavere end på landsplan.
Befolkningsbevægelse:Både ind- og udpendlingsfrekvensen i Fredericia Kommune er høj, og der har været en stor stigning i antallet af ind- og udpendlere fra 1997 til 2007. Årsagen til de høje pendlingsfrekvenser synes delvist at være, at kommunen arealmæssigt hører til blandt de mindre kommuner. En anden sandsynlig forklaring kan være, at man fra Fredericia har mulighed for at pendle til mange arbejdspladscentre inden for en halv eller en hel time.
Både med hensyn til pendling og flytninger over kommunegrænser er det nabokommunerne, dvs. Vejle, Middelfart og Kolding kommuner, som Fredericia Kommunes borgere bevæger sig imellem.
Den forventede befolkningsudvikling viser, at Fredericia har udsigt til en relativ høj vækst i befolkningens størrelse, hvis den seneste udvikling fortsætter.
Indkomst og priser:Borgerne i Fredericia har gennemsnitligt relativt høje indkomster, dog knap så høje som naboerne i Vejle og Kolding kommuner. Samtidig er huspriserne 2. højest blandt kommunerne i Region Syddanmark. En opgørelse på byer frem for kommuner ville dog have trukket Fredericia lidt længere ned.
5
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figuroversigt (1/3)
Erhvervsstruktur• Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007
• Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - tværgående ressourceområder
• Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 2007 - andel beskæftigede
• Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering• Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-2007
• Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdspladser i Fredericia Kommune
• Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen i den erhvervsaktive alder 2007
• Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder i Fredericia Kommune• Figur 1.09: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007
• Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddanmark. Virksomheder etableret siden 1999
Iværksætteri• Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate. Kommuner i Region Syddanmark
• Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst. Kommuner i Region Syddanmark
6
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figuroversigt (2/3)
Uddannelse• Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007• Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 2007 – kort over hele landet
• Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU - 2007
• Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU – 2007 – kort over hele landet
• Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007• Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsaktive alder med MVU eller LVU 1997-2007 – kort
over hele landet
• Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2007
• Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressourceområder 2007
Befolkningsbevægelser• Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Fredericia Kommune
• Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil• Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
• Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 1997
• Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune
• Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
7
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figuroversigt (3/3)
• Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 1997• Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune fordelt på indkomst 2007
• Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025
• Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia Kommune 2007-2025 fordelt på alder
• Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025 - aldersopdelt
Indkomst og priser• Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006• Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006 – kort over hele landet
• Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006
• Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006 – kort over hele landet
• Figur 5.05: Indkomster i Fredericia Kommune 2007• Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt på kommuner
• Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007 – kort over hele landet
8
Regional Udvikling / Strategi og analyse
371
466
776
930
972
2.131
2.943
4.164
4.567
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000
Medico/sundhed
Møbler/beklædning
Turisme
Energi/miljø
IT/Kommunikation
Transport
Fødevarer
Bygge/bolig
Øvrige erhverv
Res
sour
ceom
råde
Antal beskæftigede i den private sektor
Figur 1.01: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 20 07
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påressourceområder. Se appendiks 1 for en nærmere forklaring af ressourceområder.
9
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.02: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 20 07
- tværgående ressourceområder
319
1.106
1.471
3.073
0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500
Metalindustri
Videnservice
Operationel Service
Handel(Engros/Detail)
Tvæ
rgåe
nde
ress
ourc
eom
råde
Antal beskæftigede i den private sektor
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser antallet af arbejdspladser i kommunen i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006) fordelt påde fire største tværgående ressourceområder.
10
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.03: Fredericia Kommunes erhvervsstruktur 20 07
- andel beskæftigede
3,1%
4,4%
4,0%
3,7%
6,3%
11,7%
18,6%
23,4%
24,7%
2,1%
2,7%
4,5%
5,4%
5,6%
12,3%
17,0%
24,0%
26,4%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%
Medico/sundhed
Møbler/beklædning
Turisme
Energi/miljø
IT/Kommunikation
Transport
Fødevarer
Bygge/bolig
Øvrige erhverv
Res
sour
ceom
råde
Andel beskæftigede i den private sektor
FredericiaRegion Syddanmark
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af arbejdspladser i kommunen og i Region Syddanmark i den private sektor for 2007 (målt pr. nov. 2006). Sektoren er opdelt på ressourceområder.
11
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.04: Fredericia Kommunes specialisering
0,0% 0,5% 1,0% 1,5% 2,0%
Medico/sundhed
IT/Kommunikation
Møbler/beklædning
Videnservice
Handel (Engros/Detail)
Øvrige erhverv
Bygge/bolig
Fødevarer
Metalindustri
Transport
Turisme
Operationel Service
Energi/miljø
Res
sour
ceom
råde
Kommunens andel af de beskæftigede i hele landetinden for det pågældende ressourceområde
Fredericias samlede beskæftigelsesandel af den private sektor i DK (0,92 %)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren giver et billede af, hvilke ressourceområder i kommunen, der har relativt mange beskæftigede og relativt få beskæftigede (målt på antal private arbejdspladser i kommunen), sammenholdt med antallet af beskæftigede inden for den pågældende branche i hele landet. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af alle arbejdspladser inden for samtlige ressourceområder, der er placeret i den pågældende kommune. Tallene er for 2007 (opgjort nov. 2006).
12
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.05: Udvikling i erhvervsstrukturen 2003-200 7
-20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle brancher
Fødevarer
Energi/miljø
IT/Kommunikation
Metalindustri
Bygge/bolig
Videnservice
Turisme
Møbler/beklædning
Handel (Engros/Detail)
Transport
Øvrige erhverv
Medico/sundhed
Operationel Service
Res
sour
ceom
råde
Vækst i beskæftigelsen 2003 - 2007
FredericiaHele landet
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser udviklingen i antallet af beskæftigede på arbejdspladserne i kommunen og i hele landet i den private sektor fra 2003 (nov. 2002) til 2007 (nov. 2006). Udviklingen vises både for de enkelte ressourceområder og for de fire største tværgående ressourceområder.
13
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.06: Antal beskæftigede og antal arbejdsplad ser
i Fredericia Kommune
1,8 %
2,3 %
Vækst i Fredericia Kommune2006-2007
2,1 %
2,5 %
Vækst i Region Syddanmark
2006-2007
2,4 %27.847Antal
arbejdspladser
2,4 %25.092Antal
beskæftigede
Vækst i Danmark2006-2007
2007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser antallet af kommunens borgere, der er i beskæftigelse (antal beskæftigede), samt antallet af arbejdspladser inden for kommunegrænsen (antal arbejdspladser). Desuden vises væksten i hhv. antal beskæftigede og antal arbejdspladser fra 2006 til 2007 i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
14
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.07: Socioøkonomisk status for befolkningen
i den erhvervsaktive alder 2007
2,2%1,9%2,1%Andel arbejdsløse
23,3%
74,6%
Fredericia Kommune
23,4%
74,6%
Region Syddanmark
22,7%Andel uden for arbejdsstyrken
75,1%Andel beskæftigede
Danmark
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser en fordeling af borgerne i den erhvervsaktive alder (16-66 årige) på tre socioøkonomiske grupperinger, hhv. beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken i kommunen, i Region Syddanmark og i hele landet.
15
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.08: Erhvervsmæssige styrker og svagheder
i Fredericia Kommune
-0,5
-0,4
-0,3
-0,2
-0,1
0
0,1
0,2
0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9Fredericias andel af den private beskæftigelse i 20 07
Ænd
ring
i and
el 2
003-
2007
(pc
t-poi
nt)
Fredericia Kommunes andel af samtlige beskæftigede i den private sektor i DK (0,9%)
Energi/Miljø
Transport
Møbler/beklædning
Medico/sundhed
It/kommunikation
Øvrige erhverv
Turisme
Fødevarer
Bygge/bolig
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i kommunen. Se appendiks 2 for en nærmere forklaring.
16
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.09: Videnservicevirksomheder
i Region Syddanmark 2007
Kilde: Experian og KMS.
Kortet viser en geografisk fordeling af videnservicevirksomheder i Region Syddanmark i 2007. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
17
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 1.10: Videnservicevirksomheder i Region Syddan mark.
Virksomheder etableret siden 1999
Kilde: Experian og KMS.
Kortet viser en geografisk fordeling af nye videnservicevirksomheder i Region Syddanmark, der er etableret siden 1999. Videnservicevirksomheder defineres som rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt servicevirksomheder, hvis produkter overvejende er videnbaserede.
18
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 2.01: Iværksætteri - iværksætterrate
Kommuner i Region Syddanmark
Kilde: Oxford Research
Kilde: Oxford Research og KMS.
Kortet viser en indekseret opgørelse over antal nyetablerede virksomheder i kommunen med angivet etableringsår i 2004 og 2005 pr. 10.000 indbyggere. Grønne områder er udtryk for flest nyetablerede virksomheder (mindst 110 pr. 10.000 indb.), blå er midterkategorien (100-110 pr. 10.000 indb.) og grå er kommuner med laveste iværksætterirater (under 100 pr. 10.000 indb.).
19
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 2.02: Iværksætteri - overlevelse og jobvækst
Kommuner i Region Syddanmark
0,0
0,5
1,0
1,5
2,0
2,5
3,0
3,5
4,0
4,5
5,0
35,0% 40,0% 45,0% 50,0% 55,0% 60,0%
overlevelsesrate (1999/2000)-ultimo 2004
jobv
æks
t (19
99/2
000)
-ulti
mo
2004
Fredericia
Lands-gennemsnit
Kilde: Danmarks Statistik i samarbejde med Kent Nielsen, Aarhus Universitet.
Kortet giver en grafisk illustration af, i hvor høj grad kommunens nyetablerede virksomheder overlever i de første år, og i hvor høj grad de nyetablerede virksomheder formår at skabe nye job. Den lodrette og den vandrette linje viser landsgennemsnittet målt på de to parametre.
20
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.01: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r
med MVU eller LVU 2007
10,9%11,4%
11,5%11,8%
12,8%
12,9%13,5%
14,9%15,1%15,3%
15,4%15,4%15,4%
16,3%16,4%
16,8%
17,1%17,4%
18,7%19,4%
20,6%
31,9%
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
BillundTønder
LangelandVejen
NordfynsVarde
AabenraaFredericia
AssensNyborg
Faaborg-MidtfynHaderslev
KertemindeEsbjerg
ÆrøSønderborg
KoldingMiddelfart
VejleSvendborg
OdenseFanø
Gnsn. for Region Syddanmark: 16,5%
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser andelen af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
21
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.02: Andel borgere i den erhvervsaktive alde r
med MVU eller LVU - 2007
– kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser andelen af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år). Opgørelsen vil undervurdere andelen af borgere på arbejdsmarkedet med en mellemlang eller lang videregående uddannelse, da de yngste aldersgrupper typisk stadig er under uddannelse, mens en del af de ældste i aldersgruppen er gået på pension.
22
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.03: Andel beskæftigede i den private sektor
med MVU eller LVU - 2007
6,2% 6,4% 6,4% 6,5%7,0% 7,2% 7,4% 7,6% 7,6%
7,9%8,4%
8,7% 8,8% 9,1%9,5% 9,7% 9,8% 9,8%
10,7%10,8%
11,8%12,0%
9,3%
13,8%
Tønd
erLa
ngel
and
Vard
eVe
jen
Had
ersl
evM
idde
lfart
Nor
dfyn
Nyb
org
Faab
org-
Mid
tfyn
Aabe
nraa
Ass
ens
Esbj
erg
Ker
tem
inde
Sve
ndbo
rgBi
llund
Ærø
Vejle
Fred
eric
iaKo
ldin
gFa
nøSø
nder
borg
Ode
nse
Reg
ion
Sydd
anm
ark
Dan
mar
k
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af de beskæftigede i kommunen i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunen), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
23
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.04: Andel beskæftigede i den private sektor
med MVU eller LVU - 2007
– kort over hele landet
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik og KMS.
Figuren viser andelen af beskæftigede i kommunerne i den private sektor (målt på antal arbejdspladser i kommunerne), der har en mellemlang videregående uddannelse (MVU) eller lang videregående uddannelse (LVU).
24
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.05: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder
med MVU eller LVU 1997-2007
9,1%
11,8%
15,2%
16,2%
21,6%
22,3%
23,1%
25,2%
28,3%
28,4%
29,2%
30,5%
31,4%
34,2%
34,5%
35,9%
36,9%
38,7%
40,7%
42,5%
45,9%
49,9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
ÆrøBillund
LangelandTønder
Fanø
SønderborgAabenraa
VardeEsbjerg
HaderslevFaaborg-Midtfyn
VejenSvendborg
FredericiaNordfyns
Assens
OdenseKerteminde
KoldingVejle
NyborgMiddelfart
Gnsn. for Region Syddanmark: 32,6 %
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunens borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
25
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.06: Vækst i antal borgere i den erhvervsakt ive alder med MVU
eller LVU 1997- 2007
- kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser væksten fra 1997 til 2007 i antallet af kommunernes borgere i den erhvervsaktive alder (15-69 år) med en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videregående uddannelse sammenholdt med den samlede befolkning i aldersgruppen (15-69 år).
26
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.07: Uddannelse fordelt på ressourceområder 2 007
4,7%6,0% 6,3% 6,4%
18,3%
23,6%
36,1%34,5%
11,7%11,3%
1,9%
6,7%4,8% 4,7%
10,4%12,2%11,4%11,2%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
35%
40%
45%
50%Tu
rism
e
Føde
vare
r
Tran
spor
tM
øble
r/bek
lædn
ing
Byg
ge/b
olig
Ene
rgi/m
iljø
Øvr
ige
erhv
erv
It/ko
mm
unik
atio
nM
edic
o/su
ndhe
d
Ressourceområde
And
el M
VU
/LV
U'e
re
Danmark (Gnsn. 13,8 %)
Fredericia (Gnsn. 9,8 %)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort på ressourceområder.
27
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 3.08: Uddannelse fordelt på tværgående ressour ceområder 2007
7,5%4,6%
8,4%
41,3%
5,8%4,1% 3,3%
33,1%
0%5%
10%15%20%25%30%35%40%45%50%
Han
del (
Engr
os/D
etai
l)
Met
alin
dust
ri
Ope
ratio
nel S
ervi
ce
Vid
ense
rvic
e
Tværgående ressourceområde
And
el M
VU
/LV
U'e
re
Danmark (Gnsn. 13,8 %)
Fredericia (Gnsn. 8,9%)
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren viser andelen af beskæftigede i den private sektor med mellemlang eller lang videregående uddannelse på arbejdspladser i kommunen og i hele landet opgjort for de fire største af de tværgående ressourceområder.
28
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.01: Overordnede pendlingsmønstre i Frederic ia Kommune
2.6287.6555.027Antal
Udpendling
Totalt antal
I procent af antal beskæftigede
borgere
I procent af antal arbejdspladser
Antal 2.22410.4108.186
Indpendling
9,4 pct. point30,5 %21,1 %
-2.7553.139Nettoindpendling
7,0 pct. point37,4 %30,4 %
Vækst1997-2007
20071997
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene. Tal vedrørende indpendling viser hhv. antal indpendlere til kommunen og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede, der arbejder i kommunen, men har bopæl uden for kommunens grænser. Tal vedrørende udpendling viser hhv. antal udpendlere og udviklingen heri, samt hvor stor en andel af de beskæftigede borgere med bopæl i Assens Kommune, som arbejder uden for kommunegrænsen. Nettoindpendlingen defineres som indpendlere fratrukket udpendlere.
29
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.02: Pendlingsafstande fra Fredericia – i bil
Kilde: KMS.
Farverne på figuren viser, hvor langt man nå, hvis man kører i bil fra centrum af byen og så hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsættes, at farten i byzoner er 40 km/t, på motortrafikveje 80 km/t, på motorveje 100 km/t og på andre veje er 70 km/t. Hastigheden er sat lavere end den maksimal tilladte hastighed for at tage højde for trafik og andre forhold, som sænker gennemsnitshastigheden.
30
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.03: Udpendling fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
83 105
127
61 116
142 26
1
821
1.12
4 1.33
0
142
144
150
177
204 25
7 392
914
1.91
4 2.09
3
0
500
1000
1500
2000
2500H
ader
slev
Køb
enh
avn
Esb
jerg
Hed
enst
ed
Hor
sens
Årh
us
Ode
nse
Mid
delfa
rt
Kol
din
g
Vej
le
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser udpendlingsmønstre for borgere i kommunen, og giver både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, som flest af kommunens borgere pendler til.
31
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.04: Indpendling til Fredericia Kommune 2007 og 199712
5
139
202
230
196
227
634
1.27
5
1.70
0
2.08
1
219
225 29
9
312
316
353
869
1.71
5
2.07
6 2.34
3
0
500
1000
1500
2000
2500
3000V
ejen
Had
ersl
ev
Hed
enst
ed
Årh
us
Ass
ens
Hor
sens
Ode
nse
Kol
din
g
Mid
delfa
rt
Vej
le
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren beskriver indpendlingsmønstre for folk, der arbejder inden for kommunens grænser, men som er bosat uden for kommunen. Her gives både et aktuelt billede af pendlingsmønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i pendlingsmønstrene (fra 1997 til 2007). Søjlerne viser de nye kommuner, hvor flest indpendlere bor.
32
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.05: Overordnede flyttemønstre i Fredericia Kommune
12,4 %2.2852.033Fraflytning
-47-10Nettotilflytning
15,3 %2.3322.023Tilflytning
Vækst1997-2007
20071997
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren giver både et aktuelt billede af flyttemønstrene (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i flyttemønstrene (fra 1997 til 2007).
Nettotilflytning defineres som tilflyttere fratrukket fraflyttere, således at et positivt tal er udtryk for, at der er flere, der i det pågældende år er flyttet til kommunen, end borgere, der er fraflyttet kommunen og omvendt for kommuner, hvor nettotilflytningstallet er negativt.
33
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.06: Flytninger fra Fredericia Kommune 2007 og 1997
37 34
52
27
133 15
2
135
191 22
0
307
41 45 51
73
136
140 17
2
220
284
322
0
50
100
150
200
250
300
350
400E
sbje
rg
Hed
enst
ed
Hor
sens
Vej
en
Køb
enha
vn
Ode
nse
Årh
us
Kol
ding
Mid
delfa
rt
Vej
le
Tilflytningskommune
Ant
al
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser de kommuner, som flest fraflyttere fra kommunen flyttede til. Her gives både et aktuelt billede af fraflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i fraflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
34
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.07: Flytninger til Fredericia Kommune 2007 og 199764
33
51 42
52
107 12
6
189
240
318
44 49 51 55
85
111
149
206
246
334
0
50
100
150
200
250
300
350
400V
ejen
Ass
ens
Hor
sens
Esb
jerg
Køb
enha
vn
Årh
us
Ode
nse
Kol
ding
Mid
delfa
rt
Vej
le
Fraflytningskommune
Ant
al
19972007
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser, hvor de fleste af kommunens tilflyttere boede forud for flytningen (opdelt på de nye kommuner). Her gives både et aktuelt billede af tilflytningerne (2007-tal) og et billede af udviklingen over tid i tilflytningsmønstrene (fra 1997 til 2007).
35
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.08: Nettotilflytning til Fredericia Kommune
fordelt på indkomst 2007
2
-50
17
-16
-17
-15
24
-60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30
400.000 kr. +
300.000-399.999 kr.
250.000-299.999 kr.
200.000-249.999 kr.
150.000-199.999 kr.
100.000-149.999 kr.
0-99.999 kr.
Bru
ttoin
dkom
st
Antal tilflyttede borgere
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
Figuren giver en indkomstmæssig beskrivelse af de voksne (over 15 år), som er flyttet til eller fra kommunen i årets løb. På den vandrette akse vises antallet af nettotilflytninger, som er tilflyttere fratrukket fraflyttere. Den lodrette akse viser en indkomstmæssig opdeling af nettotilflytterne. Eksempelvis er et plus på 3 ud for indkomstniveauet 0-99.999 kr. udtryk for, at der er flyttet 3 voksne personer mere til kommunen med det pågældende indkomstniveau, end der er flyttet fra kommunen. I figuren vises flytninger i 2007, mens indkomstdata for til- og fraflytterne er fra det forrige år (2006). Ekskluderet er personer med negativ indkomst og personer med uoplyst indkomst.
36
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.09: Befolkningsfremskrivning 2007-2025
97
98
99
100
101
102
103
104
105
106
107
2007 2013 2019 2025
År
Inde
ks: 2
007=
100
Fredericia
Sydjylland
Region Syddanmark
Danmark
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Grafen viser den forventede befolkningsudvikling fra 2007 til 2025 i kommunen, i Sydjylland, i Region Syddanmark og i hele landet.
37
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.10: Befolkningsfremskrivning i Fredericia K ommune
2007-2025 fordelt på alder
0
20
40
60
80
100
120
140
160
180
2007 2013 2019 2025
0-14
15-64
65+
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Grafen viser den forventede befolkningsudvikling i kommunen fra 2007 til 2025 for de 0-14 årige (børn- og unge), de 15-64 årige (befolkningen i den erhvervsaktive alder) og de 65+ årige (de ældre).
38
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 4.11: Forventet befolkningstilvækst fra 2007 til 2025
- aldersopdelt
52%-5%-10%Region
Syddanmark
52%-12%-12%Sydjylland
50%-3%-7%Danmark
53%-2%-7%Fredericia
65+ år15-64 år0-14 år
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den forventede procentvise tilvækst (eller det forventede fald) fra 2007 til 2025 i antallet af borgere i den pågældende alderskategori.
39
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.01: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006
251.328Ærø
257.302Langeland
268.811Tønder
272.893Odense
274.364Svendborg
275.320Varde
276.982Billund
277.198Faaborg-Midtfyn
277.757Haderslev
278.830Nordfyns
279.488Vejen
279.796Sønderborg
280.213Aabenraa
280.806Fanø
281.932Esbjerg
282.866Assens
284.149Nyborg
289.355Fredericia
292.307Kolding
293.787Kerteminde
294.463Middelfart
297.902Vejle
296.633Hele landet
281.400Region Syddanmark
Erhvervsindkomst pr. beskæftigetGeografisk enhed
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i den enkelte kommune i regionen, for Region Syddanmark og for hele landet.
Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
40
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.02: Erhvervsindkomst pr. beskæftiget 2006
- kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser den gennemsnitlige erhvervsindkomst for de beskæftigede borgere i de enkelte kommuner.
Erhvervsindkomst defineres som løn og virksomhedsoverskud og den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. beskæftiget siger således noget om produktiviteten i den enkelte kommune - forstået som værdien af borgernes udførte arbejde.
41
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.03: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006
121.534Langeland
125.078Tønder
127.332Ærø
127.703Vejen
128.449Assens
128.484Nordfyns
128.527Faaborg-Midtfyn
128.689Odense
128.863Sønderborg
129.995Nyborg
130.038Aabenraa
130.319Haderslev
130.391Varde
130.747Svendborg
132.133Billund
132.869Kerteminde
133.483Esbjerg
136.292Middelfart
136.606Fredericia
138.015Kolding
141.031Vejle
150.617Fanø
139.639Hele landet
131.775Region Syddanmark
Disponibel indkomst pr. indb.Geografisk enhed
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunen, i regionens kommuner, for Region Syddanmark og for hele landet.
Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
42
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.04: Disponibel indkomst pr. indbygger 2006
– kort over hele landet
Kilde: www.statistikbanken.dk og KMS.
Figuren viser den gennemsnitlige disponible indkomst (samlet indkomst efter skat) for indbyggerne i kommunerne.
Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. indbygger siger således noget om købekraftniveauet blandt de pågældende borgere.
43
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.05: Indkomst i Fredericia Kommune 2007
4.576
7.204
5.797
5.854
6.398
4.861
5.174
0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000
400.000 kr. +
300.000-399.999 kr.
250.000-299.999 kr.
200.000-249.999 kr.
150.000-199.999 kr
100.000-149.999 kr.
0-99.999 kr.
Indk
omst
i al
t
Antal borgere
Kilde: www.statistikbanken.dk.
Figuren viser en fordeling over indkomstniveauet for kommunens voksne borgere, dvs. borgere i alderen 15 år og derover.
Den viste indkomst er indkomsten i alt i året, dvs. indkomst før skat.
44
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.06: Huspriser i Region Syddanmark fordelt p å kommuner
10%8%7%6218Tønder Kommune
16%17%18%7479Langeland Kommune
10%23%13%7563Ærø Kommune
13%11%10%7738Vejen Kommune
8%13%7%7743Aabenraa Kommune
10%9%11%8127Varde Kommune
11%7%4%8244Billund Kommune
15%14%14%8640Nordfyns Kommune
11%19%9%8707Faaborg-Midtfyn Kommune
10%24%5%8719Assens Kommune
11%15%10%8731Haderslev Kommune
8%11%11%8773Sønderborg Kommune
11%12%11%9710Nyborg Kommune
3%22%6%10776Fanø Kommune
13%16%11%10952Esbjerg Kommune
18%9%18%11577Kerteminde Kommune
12%15%14%11864Vejle Kommune
16%21%10%11871Middelfart Kommune
19%15%12%12006Svendborg Kommune
11%16%14%12568Kolding Kommune
12%19%12%12617Fredericia Kommune
11%28%16%14613Odense Kommune
12%17%12%10481Region Syddanmark
Vækst 2007Vækst 2006Vækst 2005Kr./m 2Parcel- og rækkehuse
Kilde: Realkreditrådet.
Figuren giver et billede af prisniveauet og udviklingen i prisniveauet for parcel- og rækkehuse i regionens kommuner og i Region Syddanmark. Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån. Første kolonne viser den aktuelle gennemsnitlige kvadratmeterpris 2007 for handlede parcel- og rækkehuse i den pågældende kommune. De næste tre kolonner viser den gennemsnitlige årlige vækst i kvadratmeterpris.
45
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Figur 5.07: Huspriser fordelt på kommuner 2007
– kort over hele landet
Kilde: Realkreditrådet og KMS.
Figuren giver et billede af prisniveauet for parcel- og rækkehuse i landets kommuner.
Data er baseret på indberetning fra realkreditinstitutter, der yder lån til ejerboliger. Grundlaget for indberetningerne er udbetalte realkreditlån.
46
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Appendiks 1
Erhvervsstrukturen er beskrevet ved opdeling på ressourceområder i modsætning til traditionelle opdelinger på brancher og sektorer. Årsagen er, at den traditionelle opdeling ikke altid opfanger denindbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher, f.eks. mellem producenter af byggematerialer og selve byggeriet. Ressourceområdeopdelingen søger at løse problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Et ressourceområde omfatter således hele værdikæden fra primærproducent over forarbejdning til salg.
De tværgående ressourceområder er endnu et forsøg på at opfange indbyrdes sammenhænge i erhvervsstrukturen, hvor de tværgående ressourceområder indeholder elementer fra alle de ni enkelte ressourceområder, som kan henføres til det pågældende tværgående ressourceområde, f.eks. handel. De tværgående ressourceområder summerer således ikke til 100 pct., når de sammenholdes med de nye ressourceområder.
47
Regional Udvikling / Strategi og analyse
Appendiks 2
Figur 1.08 viser et kombineret billede af status og udvikling i erhvervsstrukturen i den pågældende kommune. Den lodrette linje viser, hvor stor en andel af samtlige arbejdspladser i hele landet i den private sektor, der er placeret i den pågældende kommune. De ressourceområder, der er placeret til højre for den lodrette linje, er således områder, hvor kommunen er specialiseret og har relativt mange arbejdspladser, og modsat for ressourceområder, der ligger til venstre for den lodrette linje. Den vandrette linje viser væksten (evt. negativ vækst) i andelen af arbejdspladser i den pågældende kommune ud af samtlige private arbejdspladser i hele landet. Ressourceområder, der ligger over den vandrette linje, er således områder, hvor kommunen har vundet større andele/tabt mindre andele end for de samlede ressourceområder i kommunen. Altså områder hvor udviklingen i antal arbejdspladser har været bedre end den gennemsnitlige udvikling for samtlige arbejdspladser i den private sektor i kommunen. Omvendt er ressourceområder, der er placeret under den vandrette linje områder, hvor kommunen har tabt/vundet færre arbejdspladser i tiårs intervallet, end den gennemsnitlige udvikling i andelen af kommunens arbejdspladser ud af det samlede antal arbejdspladser i den private sektor i hele landet.
Boblernes størrelser illustrerer antallet af arbejdspladser inden for det pågældende ressourceområde i kommunen, således at ressourceområder med mange ansatte har større bobler end områder med færre ansatte. Boblernes farver viser, om der er tale om ressourceområder, som er i vækst eller tilbagegang på landsplan (fra 1995 til 2007). De røde bobler er områder, som på landsplan har oplevet en tilbagegang i antal arbejdspladser i perioden. De gule bobler er områder, som på landsplan har bibeholdt status quo i perioden. De grønne bobler er områder, som på landsplan har oplevet vækst i antal arbejdspladser i perioden.
Optimalt set skulle kommunen derfor gerne have store grønne bobler og bobler, der er placeret i øverste højre hjørne.