-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 1 af 68
INDHOLDSFORTEGNELSE
INDHOLDSFORTEGNELSE 1
RESUME 4
ABSTRACT 6
INDLEDNING 8
PROBLEMBAGGRUND 10
Overordnede overvejelser 10
Tilgrundliggende projekt 13 Projektets metode 14
Ergoterapeutiske overvejelser 16
PROBLEMFORMULERING 22
Definitioner 22
Formål 25
Målgruppe 25
REFERENCERAMMER 26
G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO) 27 Vilje-subsystemet (volition) 27 Vane-subsystemet (habituation) 28 Udførelsessystemet (performance capacity) 28 Omgivelser (environment) 28
A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori 29
METODEBESKRIVELSE 31
Forskningstype 31
Design 31
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 2 af 68
Metode 31
Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema 33
Analyseform 36 Operationalisering 37 Begrebsoperationalisering 37 Konkretoperationalisering 37
Etiske betragtninger 38
Litteratursøgning 38
RESPONDENTBESKRIVELSE 40
Pilotinterviewet (nr. 1) 40
ANALYSE AF RESPONDENTSVAR 41
Ad sundhedsfølelse 41 Delresultat på sundhedsfølelse 42
Ad motivationsfaktoren 43 Delresultat på motivationsfaktoren 46
Ad mestringsfaktoren 47 Delresultat på mestringsfaktoren 48
RESULTAT 49
VALIDITET OG RELIABILITET 51
DISKUSSION AF TEORI OG METODE 52
DISKUSSION AF RESULTATER 54
KONKLUSION 55
PERSPEKTIVERING 56
REFERENCELISTE 59
FIGURLISTE 61
TABELLISTE 61
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 3 af 68
BILAG 1 - SPØRGESKEMA 62
BILAG 2 – SAMTYKKEERKLÆRING 67
BILAG 3 - LITTERATURSØGNING 68
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 4 af 68
Resume Titel
”Et spørgsmål om motivation / mestring”
Introduktion
Udgangspunkt for denne bachelorrapport er et projekt, der blev igangsat primo 2004 under
titlen ”Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i
daginstitutioner i X Amt”.
Bachelorrapportens problemformulering er:
Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den
intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været
succesfuld eller ej?
Formålet med undersøgelsen var:
1. at fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de
igangsatte interventioner.
2. at stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne
omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention.
Metodebeskrivelse
Med udgangspunkt i problemformuleringen har jeg valgt den handlingsrettede forskningstype,
hvor jeg deduktivt har brugt udvalgte teorier til at analysere de data, som respondenterne har
bidraget med. Der blev udført 1 pilotinterview ud fra vejledende spørgeskema, og 5 yderligere
tilrettede spørgeskemaer blev sendt ud til de involverede daginstitutioner. Undersøgelsen var
kvalitativ, hvor respondenternes data førte til nye beskrivelser gennem teoristyret analyse.
Metoden kategoriseres som evalueringsforskning, da årsag-virkningsrelationer mellem
påvirkning og effekt blev afdækket.
Resultater
Med forbehold for bla. undersøgelsens størrelse, har analysen vist, at respondenterne har
oplevet motivations- og mestringsfaktoren forskelligt i forbindelse med planlægning af den
fysiske aktivitet i daginstitutionsprojektet. Respondenterne er delt i to lejre, hvor den ene
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 5 af 68
halvdel fremstår, som om de er mere motiverede og med større mestringsgrad til at gå i gang
med fysisk aktivitet, da de har en erfaringsmæssig baggrund, hvor fysisk aktivitet ikke er
ukendt, modsvarende den anden halvdel, hvor det modsatte er tilfældet.
Motivations- og mestringsfaktorer er blevet inddraget i planlægningen af den fysiske aktivitet
i daginstitutionsprojektet, men på et overordnet grundlag, hvor man ikke gik i dybden med
individets baggrund og omgivelser.
Resultatet af undersøgelsen har verificeret teorierne, i.e. at det er nødvendigt for en succesfuld
intervention i et arbejdsmiljøprojekt, at arbejde kontinuerligt og især individuelt med
motivations- og mestringsfaktorer.
Nøgleord
Arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, motivation, mestring
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 6 af 68
Abstract Title
”A question of motivation / coping”
Introduction
The basis for this bachelor report is a project, which was initiated beginning 2004, with the
title “Prevention of pains, discomfort or feelings of overwork in various regions of the body
with the educational personnel in the day-care centres in X County”.
The problem formulation to this bachelor report is as follows:
How were the motivation and coping factors included in the day-care centre project in the
planning of the intervention which deals with physical activity, and has the method been
succesful or not?
The purpose of the study was:
1. to demonstrate whether the involved participants have experienced an immediate
health benefit from the chosen interventions.
2. to clarify - based on the result of item 1 - whether a possible success is caused by the
individual’s environment and experience or whether it is clearly caused by the chosen
intervention.
Description of method
Based on the problem formulation, I chose action-directed research, where selected theories
deductively were used to analyze the data supplied by the respondents. One pilot interview
was conducted based on a preliminary questionnaire, and additional five of the ready made
questionnaires were forwarded to the involved day-care centres for completion. It was a
qualitative study, where the data supplied by the respondents led to new descriptions through
theory governed analysis.
Results
When considering the size of the study, the analysis reveals, that the respondents have
experienced the motivation and coping factors differently when the selection of physical
activity in the day-care centre project was made. The respondents may be grouped in two,
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 7 af 68
where the one half appears to be more highly motivated and with a higher degree of coping
for entering into physical activity, as they have an empirical background where physical
activity is not unknown, compared to the other half correspondingly, where this is not the
case.
Motivation and coping factors constituted part of the planning of the physical activity in the
day-care center project, but on a general level where the experience and environment of the
individuals were not scrutinized.
The result of the study has been a verification of the theories, i.e. that it is necessary for a
succesful intervention in a work environment project to work continuously and individually
with factors of motivation and coping.
Keywords
Work environment, health promotion, prevention, motivation, coping
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 8 af 68
Indledning
Basis for denne bachelorrapport er et igangværende projekt med titlen ”Forebyggelse af
bevægeapparatbelastninger hos det pædagogiske personale i daginstitutioner”, der blev
startet primo 2004.
Ved projektets start fremgik det af Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik, at belastninger i
bevægeapparatet var den absolutte topscorer, når det gjaldt arbejdsmiljøproblemer i
daginstitutionerne. Halvdelen af alle anmeldelser drejede sig om skader opstået i forbindelse
med tunge løft. Arbejdstilsynet var også opmærksom på problemet og forsøgte ved dets tilsyn
at rette arbejdsstillinger og bevægelser (Projektbeskrivelse, 2004).
På denne baggrund tog en stor patientforening initiativ til at sætte det nævnte projekt i gang i
samarbejde med relevant fagforening og X Kommune, hvor 5 institutioner blev udvalgt til at
deltage. Projektet bliver finansieret af Sundhedsministeriet.
Et mål med projektet var at beskrive en metode1 til nedsættelse af bevægeapparatbelastninger
blandt det pædagogiske personale i daginstitutioner, og med henblik på dette blev projektet
kørt under en projektleder i det første år. Efter dette første år blev der udfærdiget en
slutrapport, som blandt andet skulle beskrive denne metode.
Siden sommeren 2005 er det nu meningen, at projektets deltagere selv skal fortsætte de
igangsatte interventioner indtil en endelig evaluering, som først skal finde sted i 2008.
Herefter skal det vurderes, om den afprøvede metode skal implementeres i daginstitutioner
over hele landet.
Jeg mødte projektets styregruppe foråret 2005, hvor hovedtemaet netop var, hvorledes
projektet skulle fortsættes, når projektlederen forlod projektet efter det første år. Styregruppen
udtrykte da tvivl om muligheden for at fortsætte, da arbejdet med projektets videreførelse
1 Med metodebeskrivelse menes en faktisk angivelse af, hvordan ”opskriften” skridt for skridt har været for projektets første år. Hvordan og hvornår har man lavet interview, fysiske tests, udsendt spørgeskemaer m.m.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 9 af 68
skulle ske i en i forvejen hårdt presset hverdag2. Jeg blev præsenteret af projektlederen med
den oplysning, at jeg gerne ville have lov til at arbejde med projektet, når jeg i efteråret 2005
skulle starte på min bachelorrapport. På det aktuelle tidspunkt kunne jeg naturligvis ikke sige,
hvorledes at jeg ville arbejde med projektet, men min henvendelse blev positivt modtaget.
Hvorledes jeg ville arbejde med projektet, ville først blive afgjort, når jeg havde læst
slutrapporten.
Aktuelt kommer jeg derfor først ind i projektet ca. 6 måneder efter, at projektlederen gennem
det første år har afsluttet sit arbejde.
Da jeg modtog slutrapporten i juli måned kunne læseren måske have ønsket, at den forventede
metodebeskrivelse fremgik mere tydeligt i denne. Jeg har nu også fået kendskab til, at de
involverede daginstitutioner er enige i, at slutrapporten ikke er formuleret, som de havde
ventet, og at de ikke mener, at den kan bruges som intenderet.
Da jeg skulle møde institutionerne i forbindelse med min bachelorrapport, hvor jeg ønsker at
fastslå, om deltagerne har haft sundhedsudbytte af de igangsatte interventioner, og om evt.
succes skyldes deltagerens egne omgivelser og baggrund eller det skyldes projektets
intervention, stødte jeg derfor på en tilbageholdenhed overfor det tidsforbrug, som jeg nu satte
dem i udsigt.
Jeg havde initielt haft intentioner om at ville lave kvalitative interviews på alle institutionerne,
men jeg måtte nu ændre min generelle tilgang til spørgeskemaer, for at forstyrrelsen for
respondenterne ville blive mindst mulig. Det ønskede respondentantal blev således minimeret,
hvorfor det indsamlede materiale ikke er så omfattende som ønsket. Dette skete på et
tidspunkt i bachelorperioden, hvor det var for sent at skifte emne.
2 Institutionernes størrelse kan sammenlignes med en lille virksomhed. Små virksomheder mener, at virksomhedens størrelse udgør både en mulighed og en hindring i det sundhedsfremmende arbejde. Det er lettere at have et overblik over de faktorer, der påvirker de ansattes sundhed samtidigt med, at det er mangel på tid og ressourcer, som kan være med til at udgøre en hindring. (www.ncsa.dk - D)
http://www.ncsa.dk
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 10 af 68
Problembaggrund Problembaggrunden vil være bygget op således, at rapportens undersøgelse vil blive indsat i
en global ramme, hvorefter der bliver kredset ind til det tilgrundliggende projekt og de
overvejelser, jeg som ergoterapeut initielt har gjort mig om projektet.
Overordnede overvejelser Nøgleordene i forbindelse med det tilgrundliggende projekt er her: Forebyggelse og
sundhedsfremme.
Luxembourg Deklarationen definerer sundhedsfremme på arbejdspladsen, som den
kombinerede effekt af arbejdsgiveres, arbejdstageres og samfundets samlede indsats for at
forbedre sundhed og velbefindende hos den arbejdende del af befolkningen.
Sundhedsfremme er den proces, der sætter folk i stand til at øge kontrollen over sundhedens
determinanter for derved at øge deres sundhed. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 20).
Dvs. at sundhedsfremme først og fremmest drejer sig om at skabe begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier (ref
referenceramme p. 26), med andre ord at give den enkelte en fornemmelse af at have ”et godt
liv”.
Hvor forebyggelse kan siges at handle om at undgå uønskede tilstande, kan sundhedsfremme
siges at handle om at opnå ønskværdige tilstande og at fremme den kraft og styrke, der sætter
mennesket i stand til at håndtere dagligdagens belastninger – også kaldet den salutogenetiske
orientering3.
I forlængelse af Luxembourg Deklarationens indhold, drejer det sig i det tilgrundliggende
projekt overordnet om – i et samarbejde mellem arbejdsgiverne (i dette tilfælde kommunen),
arbejdstagerne og samfundet (i dette tilfælde en stor patientforening og relevant fagforening)
3 Definition fra Antonovsky siger bla. at salutogenese får os til at afvise den tvedelte klassifikation af folk som sunde eller syge og i stedet ser på, hvor folk befinder sig i skalaen fra godt helbred til dårligt helbred. Det fokuserer ikke længere ensidigt på en bestemt sygdoms oprindelse, men i stedet på det hele menneskes historie. (Antonovsky, 2000, p. 303 )
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 11 af 68
- at bedre den fysiske formåen hos det pædagogiske personale i daginstitutionerne og dermed
skære ned på det store antal bevægeapparatbelastningsskader, der sker samme sted.
Ser man på projektets aktuelle arbejdsområde, så kan det af Arbejdstilsynets
arbejdsskadestatistik udledes, at personalet i daginstitutionerne ikke har optimale
arbejdsforhold. I 2002 ses det, at Arbejdstilsynet i hele 221 tilfælde fandt det nødvendigt at
komme med reaktioner i forhold til arbejdsstillinger og bevægelser, og at det i 47 tilfælde
drejede sig om tunge løft, træk og skub (Projektbeskrivelse, 2004).
Arbejdstilsynets arbejdsskadestatistik viser, at halvdelen af alle anmeldelser i 2003 drejede
sig om skader opstået i forbindelse med tunge løft. Fra 2004 indgår denne kategori af skader i
gruppen erhvervssygdomme, så tendensen er blevet svær at følge ad denne vej. Begrebet
”pludselige løfteskader” blev først indført i lovgivningen i midten af 1996 og er altså nu
blevet flyttet ud af arbejdsskadereformen som selvstændigt begreb i 2004.
I tråd med de statistiske fund indenfor Arbejdstilsynets registrering af arbejdsskader i det
aktuelle fagområde, ser man nationalt, at muskel- og skeletlidelser generelt er de hyppigste
årsager til sygefravær og desuden de næst hyppigste årsager til helbredsbetinget
førtidspension. Derfor har man i det politiske sundhedsprogram sat det mål, at ”antallet af nye
tilfælde af muskel- og skeletlidelser skal nedbringes, og udstødelse af arbejdsmarkedet på
grund af muskel- og skeletlidelse skal forebygges ” (Regeringen, 2002).
Muskel- og skeletlidelser kan nedbringes ved fysisk aktivitet. Sundhedsprogrammet har det
mål, at ”antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del
af hverdagen” (Regeringen, 2002).
I projektets baggrundsbeskrivelse er det helhedsorienterede sundhedsprogram ”Sund hele
livet” medtaget som baggrund for projektets tilblivelse med et sundhedsfremmende formål, da
de relevante sundhedspolitiske mål udledes til:
- Antallet af fysisk aktive skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en
naturlig del af hverdagen.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 12 af 68
- Omfanget af helbredsforringende arbejdsmiljøbelastninger skal reduceres
markant. Det skal bla. ske gennem målrettede forebyggelsesaktiviteter på
arbejdsmiljøområdet og integration med målrettede
sundhedsfremmeaktiviteter. (Regeringen, 2002)
Overordnet kan det med andre ord siges, at de forebyggende aktiviteter iværksættes med det
sekundære sigte bla. at skabe rammer for de involverede personers hverdag, der kan fremme
deres trivsel og velvære.
De nationale mål har bla. fundament i Sundhedsstyrelsens udmeldinger
(www.sundhedsstyrelsen.dk/borgerinfo/fysisk-aktivitet.aspx?lang=da), som beskriver,
hvorledes aktuel forskning af fysisk aktivitets effekt på kroppen har vist, at:
• Personer, der normalt er inaktive, kan forbedre deres helbred og fysiske
velvære ved at bevæge sig regelmæssigt.
• Personer i alle aldre og af begge køn opnår positive fysiologiske
ændringer som følge af fysisk aktivitet.
• Fysisk aktivitet behøver ikke at være anstrengende, for at man opnår
sundhedsmæssige fordele.
• Fysisk aktivitet har mange positive effekter på kroppens funktioner.
• Mange af de positive effekter fra fysisk aktivitet aftager i løbet af få uger.
Hvis aktiviteten helt ophører, forsvinder effekten indenfor 2 til 8 måneder.
• Fysisk aktivitet forbedrer det psykiske og sociale velvære.
En effekt af ændringen af det fysiske aktivitetsniveau, viser jf. En modellering fra Syddansk
Universitet 2005, at hvis en gennemsnitlig fysisk inaktiv 30-årig person ændrer adfærd til at
være moderat fysisk aktiv i resten af livet, så vil der kunne forventes en levetidsgevinst på 2,8
år for en mand og 4,6 år for en kvinde. Hvis vedkommende ændrer adfærd til at være meget
fysisk aktiv, så vil der kunne forventes en øget levetid på henholdsvis 7,8 og 7,3 år (Sørensen,
2005).
Ovenstående er de globale fakta, der overordnet rummer det aktuelle projekt.
http://www.sundhedsstyrelsen.dk/borgerinfo/fysisk-aktivitet.aspx?lang=da
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 13 af 68
Tilgrundliggende projekt Men hvor kan man placere projektet under begreberne sundhedsfremme og forebyggelse?
Hvis definitionen af forebyggelse er gældende, i.e. at det er en målrettet indsats mod
veldefinerede risikofaktorer hos mennesker og i det omgivende miljø, og den sekundære
sidegevinst er at få ”et godt liv”, så ser jeg begge elementer af det tilgrundliggende projekt –
dvs. mulig nedbringelse af antallet af muskel- og skeletlidelser og øgning af daglig fysisk
aktivitet – som forebyggende aktiviteter. De involverede personer skaber deres eget
sundhedsfremme ved den øgede bevidsthed om deres egen sundhed og velbefindende.
Projektet havde ikke den formulerede målsætning at bidrage til, at deltagerne fik et sundere
liv. Målsætningen var at igangsætte interventioner, som kunne reducere
bevægeapparatbelastninger via forbedret arbejdsmiljø og øget fysisk aktivitet, dvs.
forebyggende aktiviteter.
Gentagen forskning i arbejdsmiljø har vist, at arbejdets tilrettelæggelse og organisering har
betydning for individets fornemmelse af sundhed. I praksis kan man ofte sige, at
forebyggende aktiviteter får en sundhedsfremmende effekt, da mennesker, der oplever at være
i stand til at gøre noget for egen sundhed, kan blive motiverede til at tage fat på andre områder
af sig selv. Eksempelvis kan øget fysisk aktivitet føre til en øget bevidsthed om, hvad man
spiser.
Med baggrund i disse tanker er projektet ”Forebyggelse af bevægeapparatbelastninger hos
det pædagogiske personale i daginstitutioner” kommet i værk primo 2004.
Projektets målsætning var:
• at undersøge, om intervention nedbringer bevægeapparatbelastninger
hos det pædagogiske personale
• at metoden skal være beskrevet, afprøvet og evalueret indenfor
projektperioden, som er med opstart 01.01.04 og afsluttet 31.05.05.
Projektet udføres som pilotprojekt i fem daginstitutioner i X Kommune.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 14 af 68
• at der ved afslutningen skal foreligge en beskrivelse af projektforløbet
samt forslag til en pjece, som beskriver metoden.
• i pilotprojektet at forankre metoden i daginstitutionerne, så den har
effekt ud over projektets løbetid. (Projektbeskrivelse, 2004)
Projektet blev igangsat af en stor patientforening, som har interesse i at forebygge sygdomme
i bevægeapparatet, i samarbejde med relevant fagforening og X Kommune. En fysioterapeut,
der på daværende tidspunkt var ansat i en BST, blev projektleder. Derudover var to
arbejdsmedicinere fra regionens store sygehus og en idrætsfysiolog fra et universitet tilknyttet
projektet. Projektet blev finansieret af Sundhedsministeriet.
Projektet kørte under ledelse i ca. et år, men først i 2008 vil man evaluere projektets
langsigtede virkning. På dette tidspunkt vil man ligeledes vurdere, om samme metode skal
indføres i daginstitutioner nationalt. Hvordan denne evaluering skal finde sted, er endnu ikke
fastlagt.
Der deltog fra starten 5 daginstitutioner – i alt 45 personer – i projektet, der gennem det første
år blev ledet af en styregruppe, hvor lederen fra hver daginstitution deltog. Hierarkisk placeret
under styregruppen blev nedsat en projektgruppe, hvor de 5 daginstitutioners
sikkerhedsrepræsentanter deltog. Ved afslutning i marts 2005 blev 28 personer testet.
Årsagerne til det store frafald var mangfoldige: 4 var gravide, 5 var skadet eller langvarigt
sygemeldt, 3 var ikke længere ansat, 1 var på orlov og 4 havde ikke lyst og havde ikke været
med fra starten.
Projektets metode
Projektet brugte før- og eftermålinger til effektvurdering af interventionerne. Interventionerne
blev iværksat på basis af den fysiske form og de ergonomiske belastninger, som personalet
var udsat for i hverdagen. Dette blev fastlagt ved spørgeskemaer, fokusgruppeinterviews og
fysiske tests. Spørgeskemaundersøgelsen vedrørte en klarlæggelse af
bevægeapparatbelastninger på daginstitutionen og indeholdt ikke en vurdering af det psykiske
arbejdsmiljø.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 15 af 68
Forløbet af kortlægningen var som følger:
• Spørgeskemaundersøgelse om allerede eksisterende bevægeapparatbelastninger, om
det ergonomiske arbejdsmiljø, og om idéer til fysisk aktivitet med børnene.
• Kvalitative fokusgruppeinterviews om årsager til bevægeapparatbelastninger og det
ergonomiske arbejdsmiljø.
• Måling af personalets fysiske form (kondition, muskelstyrke og muskeludholdenhed),
BMI, rygbevægelighed og balance.
• Undervisning omkring ergonomi.
De samme skemaer og tests blev brugt midt i og ved afslutning af testperioden for at kunne
udlede resultater.
Hvad der ikke tydeligt fremgår af rapporten, men som senere er blevet oplyst af
projektlederen, er, at der initielt blev afholdt individuelle samtaler, hvor der blev spurgt ind
til, hvilke mål, de enkelte ansatte ville sætte sig i perioden, og hvordan de mente, at de kunne
opnå dem. Herefter fik de hver især vejledning i forhold til at nå målene samt vejledning i
forhold til sundhed4. Deres familiebaggrund blev inddraget ved at spørge ind til, hvilke
muligheder de selv så i deres hverdag for at kunne udøve fysisk aktivitet. Projektlederen
prøvede at åbne muligheder for dem, der i familien var hårdt spændt for, ved at se om de
kunne finde luft til motion evt. sammen med deres børn, eller ved at cykle på arbejde.
Vejledningen tog udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens vejledninger. (Projektlederen, okt. 05)
Interventionerne blev i korte træk gennemført som følger:
1. Indkøb af ergonomiske arbejdsredskaber med tilskud (I projektet var afsat
økonomiske midler til køb af ergonomiske arbejdsredskaber).
2. Sikkerhedsrundering og vurdering af dokumentation og styring af
sikkerhedsarbejdet.
3. Indledende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet.
4. Dagbøger til angivelse af morgenpuls og tidsforbrug på motion.
4 Her menes ergonomi, kost, motion, alkohol, tobak
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 16 af 68
5. Udleveret sammendrag om fundne arbejdsmiljøproblemer til
sikkerhedsrepræsentanterne til fremtidig behandling.
6. Undervisning i ergonomi.
7. Afsluttende individuelle samtaler om den fysiske aktivitet.
Baseret på Arbejdstilsynets årsopgørelser, hvoraf det fremgår, at belastninger af
bevægeapparatet er det største problem i daginstitutioner, og - jf. Sundhedsstyrelsens
statistikker – at der generelt er en tendens til, at gradvist færre mennesker får motion nok i
deres dagligdag med nedsat fysisk funktion og dermed større risiko for livsstilssygdomme til
følge, så har man ved iværksættelsen af dette projekt skønnet, at en kombination af
interventioner på hhv. det ergonomiske arbejdsmiljø og på daginstitutionspersonalets fysiske
aktivitet kunne være interessant.
Denne metode ses også skitseret i En Sundere Arbejdsplads – Idékatalog, der er udgivet af
National Center for Sundhedsfremme på Arbejdspladsen (www.ncsa.dk - B), hvor det angives
at ”enkeltstående aktiviteter med fordel kan gennemføres som integrerede indsatser. Det kan
fx være en forbedring af ergonomiske forhold omkring indretningen af arbejdspladsen
samtidig med tilbud om målrettet fysisk aktivitet…”
Ergoterapeutiske overvejelser Ergoterapi er en sundhedsfaglig disciplin, men hvad vil det sige at være sund, og hvad er
sundhed?
WHO har i 1948 defineret det således:
Sundhed er ikke blot fravær af sygdom og svagelighed, men
også en tilstand med fuldstændig fysisk, social og psykisk
”well-being”. (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24).
Sammen med WHOs definition, dækker sundhedsdefinitionen ”Sundhed er kraft og styrke.
Sundhed ses som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige
udfordringer” (Kamper-Jørgensen og Almind, 2003, p. 24) min opfattelse af sundhed, hvor
http://www.ncsa.dk
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 17 af 68
jeg ser ressource som et nøgleord. Med disse definitioner in mente er denne bachelorrapport
blevet opbygget.
Definitionerne underbygges af Antonovsky, der siger, at ”for mennesket drejer det sig i det
store og hele om at have kontrol over sig selv og sine omgivelser ”(Antonovsky, 2000, kap. 6),
i.e. at mestre livet.
I Kielhofners teori Model of Human Occupation (MoHO) finder man også elementer, der
passer fint ind i forebyggelse / sundhedsfremme aktiviteter. Occupational identity beskriver
den person, man er blevet, på baggrund af ens fortid og de erfaringer, som er knyttet til den
måde, omgivelserne er på overfor os, og hvordan vi behandler den. Det er omgivelserne, der
er kilde til de forandringer, der måtte ske. Under forandringsprocessen opbygges den indre
identitet (occupational identity), som herefter vil karakterisere os som individer og være
baggrund for vores handlinger. Kielhofner påpeger også, at det ikke er nok at se på balance i
aktiviteter ud fra et tidsperspektiv, man bliver nødt til at se på det dynamiske sammenspil
imellem faktorer såsom værdier, interesser, mål og omgivelser. (Kielhofner, 2002, p. 116
a.o.).
Figur 1: Den terapeutiske ræsonering (Kielhofner, 2002, p. 162 ff) – egen oversættelse
Udvikle beslutninger for aktivitet sammen
med klient og implementere
terapeutiske mål og strategier
Indsamle information om
klientens aktivitetsliv
Generere spørgsmål, der kan styre data-indsamling
Udvikle forklaring på klientens omstændigheder baseret på klientens information og teorien
Terapeutens kendskab til MoHO teorien
Klientens karakteristiske træk og perspektiver
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 18 af 68
Figuren beskriver, hvorledes terapeutisk ræsonnering kan beskrives som en 4-faset proces,
hvor terapeuten bruger teorien til at generere spørgsmål, som kan klarlægge de ting, som man
skal vide om klienten. Spørgsmålene skal indeholde både det, som man allerede ved om
klienten og de temaer, som MoHO påpeger, kan være af interesse. På basis af svarene giver
terapeuten således en forklaring på klientens situation. Derefter udvikler terapeuten i
samarbejde med klienten mål og strategier på basis af de fremfundne data. (Kielhofner, 2002,
p. 162).
I store træk vil denne proces også afspejles i den i bachelorrapporten anvendte
spørgeskemaundersøgelse (ref bilag 1).
Individuelt empowerment5 skal iværksættes for at styrke deltagernes evne til at træffe
beslutninger om eget liv / sundhed. Det handler om at støtte brugeren i at finde frem til sine
ressourcer, livsværdier og drømme. (Borg et al., 2003, p. 383)
Jf. Antonovsky er de samme faktorer grundlæggende for erhvervelse af en høj SOC (Sense of
Coherence), hvilket det er nødvendigt at erhverve for at kunne mestre de udfordringer, som
dagligdagen byder på, på en adækvat måde. Han mener derfor også, at de private omgivelser
er så indblandet i arbejdslivet, at de ikke kan betragtes som to separate faktorer.
Arbejder man med sundhed og arbejdsmiljø mener jeg derfor, at man bør inddrage psykisk
velbefindende og almindelig livskvalitet. Hvordan man oplever stress, er forskelligt set ud fra
individets udgangspunkt ud fra ressourcer, forventninger og mestringsstrategier, og for at
forstå dette bedre, må ex. Antonovskys teorier drages ind i planlægning af interventionerne
for at øge mestring og motivationens effekt.
Personalet i daginstitutionerne, der hovedsageligt er kvinder, har en stor og vigtig rolle i
børneopdragelsen. Dette skaber et øget pres på det personale, der er ansat til at passe børnene,
hvilket igen påvirker sundhedsfølelsen.
5 Empowerment kan defineres som ”et element i sundhedsfremme, der har til formål at bibringe patienter og andre borgere handleevne samt kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. ” (Sundhedsstyrelsen, Terminologi – forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, 2005)
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 19 af 68
Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen år 2000 viser, at forekomsten af stress i befolkningen
er på 44% i år 2000. I den erhvervsduelige alder fra 25-44 år drejer det sig om 61% af
kvinderne (http://ncsa.dcmedia.biz/?id=126&type=98).
- Men i det tilgrundliggende projekt har man valgt at det psykiske arbejdsmiljø og dermed
stress ikke er omfattet.
Som ergoterapeut tager man udgangspunkt i det enkelte individ og arbejder ud fra personens
perspektiv – klientcentreret – en holdning, der tilsyneladende passer ind i den skitserede
projektbeskrivelse.
Med hensyn til projektets interventionsmetode, siger min forforståelse ligeledes, at det kan
være svært at holde den del af interventionerne i gang, som drejer sig om det enkelte individs
fysiske aktivitet udenfor arbejdstiden, uden at der er en motivationsfaktor at se frem til. Der
findes adskillige eksempler på gennemførte arbejdsmiljøprojekter, der drejer sig om generel
forbedring af sundhedstilstanden, men de succesfulde projekter har alle haft
motivationsfaktorer igennem hele forløbet i form af forskellige aktiviteter. Eksempelvis har
succesfulde projekter som projektet Sund Amagerforbrænding, der skulle skabe bedre
livskvalitet for den enkelte medarbejder både på arbejdspladsen og i privatlivet, haft
aktiviteter lige fra zoneterapi og svæveflyvning til rygestopkurser og Spis dig Slank temadage
(www.amfor.dk/amfor/sund_af.asp), også SundBus projektet har haft et lignende indhold
(http://www.ami.dk/upload/reflektioner.pdf). Social- og Sundhedsskolen i Viborg Amt har
haft et sundhedsfremme projekt for eleverne på Sosu-hjælperlinien, der gik ud på at indføre
social sundhed i dialog med omgivelserne. I lighed med de øvrige indeholdt dette projekt
ligeledes kontinuerlige aktiviteter, der kunne holde deltagerne i gang (www.ncsa.dk - G).
Det eneste projekt, det er lykkedes mig at finde, som ikke har indeholdt kontinuerlige
motivationsaktiviteter igennem hele projektforløbet, skulle jeg helt tilbage til 1994 for at
finde. Der sluttede projektet Hjertelig Sundhed på virksomheden Lego. Projektet skulle teste
gode måder at organisere sundhedsfremme på. Under projektledelsen, der var til stede i de
første tre år, var resultatet positivt. Efter de tre år under projektledelse skulle projektet
http://ncsa.dcmedia.biz/?id=126&type=98)http://www.amfor.dk/amfor/sund_af.asphttp://www.ami.dk/upload/reflektioner.pdf)http://www.ncsa.dk
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 20 af 68
fortsætte under mere løs organisation, og resultaterne begyndte at svigte, tilsyneladende da
motivationstiltagene faldt bort. (www.ncsa.dk - G / Olsen, 1995)
I 2005-6 er et projekt for dagplejere i Horsens kommune også kommet i gang. Projektet har
det formål at nedbringe sygefraværet blandt dagplejerne. I dette projekt har man valgt at
fokusere på det pres, som der lægges på den enkelte dagplejer i form af krav fra forældre,
kolleger, ledere og pædagoger. Derfor tilbyder man kommunikationskurser, hvor man tager
afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Derudover tilbydes også fysioterapeutisk behandling i
hjemmet, hvor den lokale pædagog vil se efter børnene, mens dagplejeren modtager
behandling (Informationsbrochure, Crecea / samtale med projektlederen Crecea). Dette
projekt er det nærmest sammenlignelige til det tilgrundliggende projekt, jeg har kunnet finde,
men inkluderer altså også intervention på det psykiske område og fysioterapeutisk behandling
på arbejdspladsen som motivationsfaktor.
Der er blevet forsket en del i, hvilke barrierer, der mentalt skal overvindes, når deltagere i et
projekt skal påbegynde fysisk aktivitet, og Nationalt Center for Sundhedsfremme på
Arbejdspladsen (NCSA) har fundet frem til, at det specielt drejer sig om problemer med at
fastholde deltagerne i den fysiske aktivitet. Man konkluderer at støtte fra kolleger, familie og
venner kan bidrage til fastholdelse, ligesom placering af faciliteter, vejrforhold og tidspres
også spiller ind. Er de nødvendige faciliteter at finde på arbejdspladsen, er det mere trygt for
deltagerne at fortsætte den fysiske aktivitet – det har vist sig, at jo længere afstand, der er til
faciliteterne, jo større frafald. Fastholdelse af deltagelse er også størst, når der er tale om
motion ved en moderat intensitet, ex. gåture vs. fitness centre
(http://ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98). Tidspres er ofte angivet som frafaldsfaktor, men
det sættes der spørgsmålstegn ved, hvilket stemmer godt overens med den hypotese, som jeg
har fremlagt, hvor jeg mener, at grunden nærmere ligger i individets ressourcer og
omgivelser, og jeg vil derfor inddrage dette i diskussionen om langtidseffekt af motivations-
og mestringsfaktorer.
I det aktuelle projekts første år blev deltagerne fysisk testet og interviewet flere gange under
forløbet, således at forbedringer blev registreret og synliggjort, men efter det første år er det
nu deltagerne selv, der skal finde motivationen.
http://www.ncsa.dkhttp://ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 21 af 68
Det undrer mig, hvordan man i projektets sidste løbe-år kan holde psykologiske faktorer ude
af det projekt, der tilsyneladende i høj grad drejer sig om motivation, og hvorledes man kan
sætte det aktuelle projekt i gang med den forventning, at deltagerne kan fastholdes i de
igangsatte fysiske aktiviteter uden at sikre fortsat kontinuerlig motivation, når man på basis af
registrerede tidligere resultater fra arbejdsmiljøprojekter påviser, at dette ikke er den optimale
metode at skabe langtidsvarende succes (ref. p. 20).
I forlængelse heraf fortæller min ergoterapeutiske referenceramme mig desuden, at det kan
være svært at ændre et individs sundhedsadfærd og skabe gennemgribende og vedvarende
motivation uden tilbundsgående at inddrage individets omgivelser – også indenfor den private
sfære.
For at få fuld effekt af en intervention på arbejdspladsen må det kunne konkluderes, at
personens interesser, værdier, mål og specielt omgivelser bør inddrages i processen.
Med denne bachelorrapport er det min intention bla. at fastslå, om de involverede har haft et
sundhedsudbytte af de fysiske interventioner, som der er blevet igangsat, og om eventuel
succes kan baseres på projektets interventionsplanlægning eller på individets egen baggrund
og ressourcer. Desuden vil jeg gerne gøre opmærksom på, at ergoterapeuter har en
uddannelse, hvor de bliver uddannet til at klarlægge individets baggrund og ressourcer og
planlægge efterfølgende aktivitet på basis af resultaterne. Det kunne være et godt supplement
ved planlægning af lignende arbejdsmiljøprojekter, hvor man gerne ville arbejde for en mere
vedvarende succes, men hvor organisationens ledelse ikke ville blive belastet på samme
måde, da arbejdet i projektet i højere grad vil ske på individniveau.
Opgaven vil være afgrænset til at behandle, hvorledes motivations- og mestringsfaktorerne er
blevet inddraget i det aktuelle projekt.
Jeg har i opgaven valgt stort set ikke at beskæftige mig med det ergonomiske arbejdsmiljø, da
problemerne indenfor dette område faktisk er blevet afhjulpet gennem projektets første år iflg.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 22 af 68
projektlederen, diverse faglige artikler og pilotinterviewet. Området vil dog blive berørt
perifert i relation til de fysiske tiltag.
Problemformulering Hvorledes er motivations- og mestringsfaktorer blevet inddraget under planlægningen af den
intervention i daginstitutionsprojektet, der omhandler fysisk aktivitet, og har metoden været
succesfuld eller ej?
Definitioner
Definitionerne er formuleret af bachelorrapportens forfatter, med mindre andet er anført.
Motivationsfaktor: Motivationsfaktor er en påvirkning mod parathed
eller ønske om forandring, og den kan skifte fra et
tidspunkt til et andet og fra situation til situation.
Motivationsfaktor påvirker både indre og ydre
faktorer, og erfaring fra tidligere oplevelser fortæller
personen, om det, som man konfronteres med, kan
være til glæde og gavn for personen, ligesom
omgivelserne kan påvirke personen til at finde
tilstanden af parathed eller ønsket om forandring.
I relation til Antonovskys teorier, siges
meningsfuldhed at være motivationskomponenten.
Aktiviteter, der er forbundet med områder i individets
liv, der betyder meget for dem (=giver mening),
opfattes som udfordringer, det er værd at engagere
sig i. Meningsfuldhed skal være høj for at få
motivation. (Antonovsky, 2000, p. 36).
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 23 af 68
Mestringsfaktor: Med mestringsfaktor menes evnen til at problemløse
og til at skabe sammenhæng i det indre og ydre liv.
Dvs. både at klare tanker og følelser i den indre
verden og at klare forhold til omverdenen, ex. at have
et arbejde eller et netværk. Mestringsfaktoren sætter
personen i stand til at indgå i nye udfordringer.
I relation til Antonovskys teorier, så kræver mestring,
at individet har høj begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed. På den basis kan individet vælge
den mestringsstrategi, der skønnes at være mest
velegnet til at håndtere den stressfaktor, individet
måtte stå over for, dvs. at individet vælger den mest
hensigtsmæssige kombination blandt de generelle og
specifikke modstandsressourcer, som individet har
oparbejdet. (Antonovsky, 2000, p. 154).
Motivation og mestring: Jf. både Kielhofner og Antonovsky er disse 2
begreber tæt forbundne. I Kielhofners vilje-, vane-
udførelsessubsystem er motivation og mestring
oparbejdet gennem de indtryk og oplevelser, som
individet har gennemlevet. I Antonovskys teorier
kræves en vis oparbejdet grad af begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed for at have
motivation og mestring. De 2 faktorer er indbyrdes
afhængige og afføder hinanden.
Planlægning: Der menes her den planlægning af fysisk aktivitet,
der finder sted mellem deltageren i projektet og
projektets ledelse.
Intervention: En planlagt indgriben / ændring i hverdagen.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 24 af 68
Fysisk aktivitet: Sættes ofte i forbindelse med ordet motion, da det
drejer sig om at forøge det fysiske aktivitetsniveau,
da det reducerer livsstilssygdomme, som ex.
diabetes, hjertekarsygdomme og
bevægeapparatbelastninger. Fysisk aktivitet betyder
derfor, at kroppen bevæges i rimeligt omfang jf.
Sundhedsstyrelsens desin’er om nu 30 min. fysisk
aktivitet pr. dag
(ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98).
I rapporten menes der den fysiske aktivitet, der finder
sted udenfor arbejdstiden.
Metode: I relation til det tilgrundliggende projekt menes, den
”opskrift” med tidsplan for indledende interviews,
tests, spørgeskemaer m.m., der er basis for projektet.
Succesfuld: I relation til det aktuelle projekt er succeskriterier
beskrevet som på hvilke målbare parametre, der er
sket forbedringer. Det kan ex. være fald i
selvrapporterede bevægeapparatbelastninger, en
stigning i de ansattes fysiske aktivitet, øget
muskeludholdenhed og –styrke, bedre kondition,
færre ergonomiske arbejdsmiljøproblemer samt
forbedret organisering af sikkerhedsarbejdet.
I relation til denne bachelorrapport kan kun en
vurdering om mulig stigning i de ansattes fysiske
aktivitet være mulig.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 25 af 68
Formål
Mit formål med denne rapport er derfor gennem en undersøgelse, at :
1. fastslå, om de involverede deltagere har haft et umiddelbart sundhedsudbytte af de
igangsatte interventioner.
2. stedfæste ud fra resultatet af punkt 1, om eventuelt succes skyldes individets egne
omgivelser og baggrund eller det klart skyldes projektets intervention.
I den efterfølgende diskussion vil jeg desuden forsøge at vurdere den optimale mulighed for
en langvarig effekt af interventionerne, hvis individets egen baggrund og private sfære i
højere grad var blevet inddraget mhp. at styrke motivationen, jf. specielt Antonovskys teorier.
Målgruppe
Udover at være bachelorrapport på ergoterapeutuddannelsen i Esbjerg, er vedstående
formuleret mhp. fremsendelse til følgende involverede partnere, for at gøre opmærksom på en
vinkel under planlægning i et arbejdsmiljøprojekt, som hidtil tilsyneladende er blevet
underkendt, i det håb, at det kan bevirke en videreudvikling af kommende projekter:
• X Kommunes BST – via min faglige vejleder
• Patientforeningens kontaktperson i projektet
• Personalet på de 5 involverede daginstitutioner
• Tidligere projektleder
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 26 af 68
Referencerammer Umiddelbart forekommer det mig, at de fleste mest tilgængelige teorier omkring
sundhedsfremme og styrkelse af sundhedsfølelsen i hverdagen har samme udgangspunkt og
opbygning, når man analyserer grundelementerne, idet de generelt omhandler spørgsmål om
mestrings- og motivationsfaktoren i forbindelse med forebyggelse og sundhedsfremme.
I forbindelse med udfærdigelsen af mit spørgeskema har jeg derfor valgt primært at basere
min teoretiske baggrund på Antonovskys Sense Of Coherence-teorier (SOC) og Kielhofners
Model of Human Occupation (MoHO), da de forekommer mig at være de mest
betydningsfulde i dette regi.
Antonovskys Sense Of Coherence-teorier, der beskriver den salutogenetiske tilgang til
sundhedsfølelsen, har umiddelbart ingen pendant i teori. Kielhofners Model of Human
Occupation (MoHO) har jeg valgt at inkludere, da jeg mener, at den har en nødvendig,
nuanceret og beskrevet indarbejdning af de tre menneskelige subsystemer, som motiverer,
organiserer og muliggør aktivitetsudførelse, og de fysiske og sociale omgivelsers indvirkning
på samme.
Jeg har dog haft andre teori med i mine indledende overvejelser, såsom Vygotskis
virksomhedsteori og Chikszanthmihalyis flow-teori, der må siges at være grundlæggende
teorier for aktivitetsudførsel generelt, men jeg har dog valgt at udelade disse. Derudover har
jeg udeladt E. Rogers diffusions- og Prochaska og DiClementes stages of changes
motivationsteorier, da de er overordnede og er udviklet fra andre teorier, ligesom jeg også har
udeladt Canadian Model of Performance (CMoP), da jeg ikke synes, at effekten af
omgivelsernes indvirkning er tilstrækkeligt nuanceret beskrevet i denne model.
I dette afsnit vil jeg derfor forsøge at beskrive dele af de teorier, som jeg har fundet relevante i
udformningen af spørgeskemaet, og som jeg efterfølgende vil benytte i analysen og
tolkningen.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 27 af 68
Det drejer sig som nævnt om:
• G. Kielhofner, Model of Human Occupation
• A. Antonovsky, Sense of Coherence
G. Kielhofner, Model of Human Occupation (MoHO)
Kielhofner har udviklet en model som beskriver “…mennesket som et dynamisk system, der
udvikler og ændrer sig i vedvarende interaktion med omgivelserne.” (Borg et al., 2003, p.
276).
Han mener, at menneskets aktiviteter og aktivitetsudførelse er bestemt af omgivelsernes
påvirkning, den aktivitet, der skal udføres, og det menneskelige system. Det menneskelige
system er opdelt i tre subsystemer, som motiverer, organiserer og muliggør
aktivitetsudførelse. Disse er vilje-, vane- og udførelsessystemet.
Vilje-subsystemet (volition)
Vilje defineres som ”…a pattern of thoughts and feelings about oneself as an actor in ones
world which occur as one anticipates, chooses, experiences and interprets what one does.”
(Kielhofner, 2002, p. 44).
Viljesubsystemet omfatter:
• Opfattelse af handleevne (personal causation). Begrebet kan betragtes på to måder:
Sense of personal capacity er personens egen vurdering af fysiske, intellektuelle og
sociale evner. Det er også personens tanker og følelser omkring ens opfattelse af, hvor
effektiv man er til at udnytte og bruge ens evner til at opnå ønskede resultater i livet.
Igennem erfaring får vi bevidsthed om og holdning til nuværende og potentielle evner.
• Opfattelse af værdier (values) er sammenhængende overbevisninger, som forpligter
personer til en bestemt måde at leve på og tilfører vores liv sund fornuft og mening.
Personer er stærkt disponeret til at handle i overensstemmelse med deres værdier.
• Opfattelse af interesser (interests). Interesser er det, en person finder glæde og
tilfredsstillelse ved. Dette opnås gennem erfaring og bevirker, at man tiltrækkes af
bestemte aktiviteter.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 28 af 68
Viljesubsystemet er medvirkende til, at vi føler meningsfuldhed og formål i vores aktiviteter
og motiverer os til at træffe aktivitetsvalg. Det er viljesubsystemet, der sætter os i stand til at
arbejde hen imod mål. (Kielhofner, 2002, ch. 4).
Vane-subsystemet (habituation)
Igennem vanesubsystemet tilegner og gentager mennesket sine aktivitetsmønstre. Systemet er
med til at give handlestrategier, som er dannet af vaner og roller. De er med til at forme det, vi
gør i vores tidsmæssige, fysiske og social kontekst (Kielhofner, 2002, ch. 5).
Vaner ”… can be defined as acquired tendencies to automatically respond and perform in
certain, consistent ways in familiar environments or situations.” (Kielhofner, 2002, p. 64).
Vaner giver en automatisk adfærd.
Internaliserede roller kan ”…defineres således som en almen bevidsthed om en bestemt social
identitet og tilknyttede forpligtelser, der tilsammen udgør en ramme for forståelse af relevante
situationer og passende adfærd.” (Kielhofner, 2002, p. 212). Roller er med til at sikre en
væremåde, som både er stabil og relevant i forhold til vores omgivelser, det vil bla. sige, at
dage og uger inddeles i tidsblokke, hvor man sædvanligvis udfylder forskellige roller.
(Kielhofner, 2002, p. 213).
Udførelsessystemet (performance capacity)
Systemet omfatter et samspil mellem bla. muskeloskeletale, neurologiske, perceptuelle og
kognitive komponenter. Også personens subjektive oplevelse er vigtig. (Kielhofner, 2002, ch.
6).
Omgivelser (environment)
Her drejer det sig om de fysiske og sociale omgivelser, som indebærer både muligheder og
krav, der former de daglige aktiviteter (Kielhofner, 2002, p. 207).
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 29 af 68
A. Antonovsky, Sense of Coherence (SOC)-teori
Antonovsky arbejdede for at skifte fokus i sundhedsfremmebegrebet fra sygdom til sundhed,
hvilket Antonovsky kaldte en salutogenetisk synsvinkel6.
Antonovsky taler om, at alle mennesker er udsat for stressorer igennem livet i form af
sygdom, kriser og konflikter. Nogle mennesker kommer igennem disse oplevelser bedre end
andre og Antonovsky spørger ”hvorfor”. Stressorer er for ham ”krav, som en organisme eller
en person ikke har nogen umiddelbart tilgængelige og automatisk tilpassede svar på.”
(Jensen og Johnsen, 2003, p. 87).
Disse krav har en dobbelt karakter. Det drejer sig dels om at finde praktisk løsning på et
problem, men også om at holde styr på de følelser, som opstår i forbindelse med et krav.
Antonovsky mener, at når hjernen opdager et problem, så opstår der en spænding, hvor de
sunde mennesker forstår at udligne denne spænding, før den udvikler sig til stress, der kan
true livskvaliteten og helbredet.
Men hvorfor er nogle mennesker så i stand til at udligne denne spænding? Antonovsky mener,
at de har følelsen af sammenhæng (sense of coherence = SOC), hvor delene er
• Begribelighed
• Håndtérbarhed
• Meningsfuldhed
Begribelighed handler om, hvorvidt man oplever stimuli som fornuftsmæssigt begribelige,
dvs. at de krav, som man måtte møde i fremtiden, lader sig ordne og forklare.
Håndtérbarhed vedrører de ressourcer, man har til at møde de krav, der stilles. Ressourcer kan
være støtte fra andre mennesker, som man kender godt og stoler på. Hvis man har en stærk
håndtérbarhed, så føler man ikke, at man er offer for omstændigheder. Krav håndteres godt.
6 Det franske ord salut har en oprindelig latinsk betydning i retning af ”sundhed”, ”ønske om sundhed”. (Jensen og Johnsen, 2003, p. 85)
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 30 af 68
Meningsfuldhed handler om, at livet er værd at investere energi i. Krav opfattes som
udfordringer. Meningsfuldhed er motivationskomponenten.
SOC kan derfor jf. Antonovsky defineres som
”SOC er en global holdning, som udtrykker, i hvilken
udstrækning man har en omfattende og varig – men samtidig
dynamisk – følelse af tillid til, (1) at de stimuli, som man får
fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede,
forudsigelige og begribelige, (2) at de ressourcer, som er
nødvendige, for at man skal kunne møde de krav, som disse
stimuli stiller til én, er tilgængelige, og (3) at disse krav er
udfordringer, som det er værd at investere og engagere sig i.”
(Jensen og Johnsen, 2003, p. 88).
SOC kommer via forskellige læreprocesser i livet. Eksempelvis er det nødvendigt, at man
har fornemmelse af mønstre og rutiner, årsager og konsekvenser for at opnå begribelighed.
Det er nødvendigt, at de krav, der stilles i forskellige situationer, ikke hele tiden overstiger
ens egne ressourcer, kun derved opnår man håndtérbarhed. Vi skal også acceptere de
opgaver, vi stilles over for og have ansvar for vores egne handlinger for at få
meningsfuldhed.
Det gælder først og fremmest om at mobilisere det positive tilskud, der gør folk robuste over
for krav, således at de kan klare sig igennem hverdagens krav. Mestringsevne er en del af
dette positive tilskud. (Jensen og Johnsen, 2003, ch. 3 pp. 84-99).
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 31 af 68
Metodebeskrivelse Forskningstype
Opgaven ligger under den humanistiske forskning, da jeg i bachelorrapporten forsøger at
forstå og beskrive menneskelige handlinger.
Den handlingsrettede forskningstype (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 30) er valgt, da der suges
næring fra både den udforskedes perspektiv og forskerens kritiske og spørgsmålsættende
perspektiv (Launsø og Rieper, 2000, p. 31). Det er meningen, at jeg deduktivt vil bruge
kundskab fra det almene niveau og slutte til det specielle niveau, dvs. at jeg ud fra de udvalgte
teorier vil analysere de oplysninger, som jeg får fra respondenterne, for at kunne besvare min
problemformulering. (Malterud, 2003, p. 172 / Lunde og Ramhøj, 2003, p. 319).
Design
Undersøgelsen er kvalitativ, hvor respondenternes oplysninger skal føre til nye beskrivelser
gennem en teoristyret analyse. Designet skulle med andre ord resultere i en kvalitetsudvikling
af den tilgang, som et arbejdsmiljøprojekt med fokus på optimering af den fysiske aktivitet i
hverdagen, kan have.
Metode
Evalueringsforskning er en metode til systematisk at beskrive, analysere og tolke en given
indsats og dens virkninger (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 90), hvor evalueringen i dette
Respondenterne
Problembaggrund Teori
Materialet
Respondenternes svar på oplevelse af motivation og mestring i forbindelse med interventionen
Undersøgelsesfeltet
Svar på problemformuerlingen
Figur 2 Design
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 32 af 68
tilfælde nærmest må kategoriseres som resultat- eller effektvurdering, hvor årsag-virknings-
relationerne mellem påvirkning og effekt søges afdækket (Larsen og Vejleskov, 2004, p. 90).
I problemformuleringen søger jeg svar på, om motivations- og mestringsfaktorer er blevet
inddraget i planlægningen af daginstitutionsprojektets intervention og i givet fald, hvordan
effekten har været.
Derfor blev der udarbejdet et spørgeskema, hvor spørgsmålene tog udgangspunkt i udvalgte
relevante teorier (ref begrebsoperationalisering p. 37).
Det var oprindeligt min intention at gennemføre minimum 1 interview på hver daginstitution
og efterfølgende udsende spørgeskemaer til de resterende deltagere i projektet for at få en
udførlig beskrivelse af de personlige opfattelser, som de mange deltagere ville have overfor
projektet. At jeg ønskede at gennemføre et interview på hver daginstitution skyldtes, at jeg er
bevidst om, at de enkelte daginstitutioner kan have forskellig kulturer, som kan påvirke
tolkningen af et spørgeskema. Jeg ville på denne måde få klaret evt. tolkningsproblemer,
således at alle forstod spørgsmålene.
Men som det er beskrevet i indledningen, blev min forventede tilgang til daginstitutionerne
radikalt ændret. Som alternativ valgte jeg derfor først at gennemførte 1 semistruktureret
kvalitativt interview med en repræsentant for en enkelt af de 5 involverede daginstitutioner.
På basis af dette interview blev der derefter udarbejdet et spørgeskema, som indeholdt mange
åbne, men også enkelte lukkede spørgsmål. Dette spørgeskema skulle derefter udfyldes af 1
repræsentant for de resterende 4 daginstitutioner, men 1 daginstitution ønskede ikke at bruge
tid på mit spørgeskema, hvorfor kun 4 daginstitutioner i alt blev repræsenteret. Processen
skete pr. mail med telefonisk opfølgning.
Der er naturligvis ulemper ved at bruge spørgeskemaer (ref tabel 1), da det ved udformning af
spørgsmålene meget let kan blive forskerens forforståelse, der skinner igennem, men ved
pilotinterviewet blev mine holdninger til de igangsatte interventioner afprøvet og fundet
alment gyldige. Evt. definitionsspørgsmål blev også forsøgt afklaret ved pilotinterviewet.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 33 af 68
Desværre havde jeg ingen indflydelse på valg af respondenter, som blev udvalgt af
daginstitutionernes respektive ledere, men da alle har deltaget i forebyggelsesprojektet på lige
fod, ser jeg umiddelbart ingen problemer i denne fremgangsmåde.
Tabel 1 Fordele og ulemper ved brug af spørgeskema
Fordele Ulemper
Hurtigt og billigt at indsamle data.
Kan begrænse informantens perspektiv.
Mindre tidsforbrug for informanter. Dialog udelukket – (telefonisk opfølgning kan rette op på dette).
Ved lavt informantantal er der god mulighed for opfølgning og dermed god svarprocent.
Spørgsmål påvirket af forskerens forforståelse.
Usikkerhed om, hvem har udfyldt skemaet – kan afklares ved telefonisk opfølgning.
Teoretiske overvejelser vedr. udarbejdelse af spørgeskema
På basis af det indledende pilotinterview, har jeg som nævnt udfærdiget et spørgeskema (bilag
nr. 1), hvor jeg specielt ønsker at vide, hvordan motivations- og mestringsniveau hos
deltagerne i projektet har udviklet sig og hvad deres baggrund har været. Ved udfærdigelsen
fandt jeg inspiration i spørgeguide for kvalitative interviews fra Sundhedsstyrelsen
(www.sundhedsstyrelsen.dk) samt i resultat af pilotinterview.
Jeg er opmærksom på, at jeg besidder en ergoterapeutisk forforståelse. Jeg har dog forsøgt at
holde spørgsmålene neutrale, dvs. uden ergoterapeutisk ”farve”, og således at spørgeskemaets
resultater kan bruges deduktivt.
Som udgangspunkt for spørgeskemaet, har jeg valgt først at forsøge at fastslå, hvilken
holdning respondenterne har overfor begrebet sundhed. Det har jeg gjort, for at få fastslået,
om de har en patogenetisk eller et salutogenetisk tilgang til begrebet, hvilket kan have
betydning for, hvordan de opfatter projektets overordnede formål – forebyggelse af
bevægeapparatbelastninger. I relation til tolkning af spørgeskemaernes besvarelser kan det
være af værdi at vide, om respondenterne har samme tilgang til området som jeg selv.
http://www.sundhedsstyrelsen.dk
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 34 af 68
Spørgsmål 1 er derfor ikke decideret inkluderet i undersøgelsesfeltet, men fungerer nærmest
som baggrundsviden for analysen. Spørgsmålet er baseret på Antonovskys teorier.
Det havde været optimalt, hvis jeg havde formuleret spørgsmålet, således at det fremgik,
hvorledes respondenten opfattede begrebet sundhed både før og efter interventionerne, for at
kunne registrere en evt. forandring.
Spørgsmål 2-6 er stærkt inspireret af Sundhedsstyrelsens spørgeguide for kvalitative
interviews. Denne tilgang er valgt, da den ligger stærkt i tråd med de spørgsmål, som
respondenterne er blevet bekendt med under det første år i projektet. Da de ligeledes dækker
mit arbejdsområde for opgaven, der omhandler motivation og mestring, har jeg valgt at
inkludere enkelte af disse spørgsmål i mit spørgeskema.
Spørgsmål 2 indeholder en tidsramme på mere eller mindre end 4 timers aktivitet om ugen.
Denne tidsramme kendes fra Sundhedsstyrelsens tidligere anbefalinger til, hvor meget en
person bør bevæge sig om ugen. Internationalt er man dog i dag enige om at anbefale 30 min.
fysisk aktivitet om dagen. Det er dog vigtigt, at der er tale om regelmæssig fysisk aktivitet, for
at det får en positiv effekt på kroppen (ncsa.dcmedia.biz/?id=158&type=98).
Jeg har dog valgt at bibeholde den gamle tidsramme i spørgeskemaet, da skellet på de 4 timer
måske gør det mere enkelt for respondenterne at besvare spørgsmålet.
Spørgsmålet omhandler Antonovskys SOC-teori, da kombinationen af begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed viser mestringsgraden. I relation til Kielhofners teori ses
alle tre grene af systemet, da spørgsmålet drejer sig om vilje til at være fysisk aktiv, vane ved
igennem en periode at have været fysisk aktiv, og udførelsessystemet, da det ligeledes drejer
sig om måden og opfattelsen af, hvordan den fysiske aktivitet bliver udført. Alt i alt et
spørgsmål om mestringsgrad.
Spørgsmål 3, 4 og 5 er inkluderet for at forsøge at afklare, hvorledes værdier, ressourcer og
omgivelser kan være bygget op hos respondenterne, og dermed deres niveau for motivation
og mestring jf. både Antonovsky og Kielhofners teorier.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 35 af 68
Ved at kunne se, om respondenten dyrker fysisk aktivitet alene eller sammen med andre, vil
det kunne tolkes, om denne har behov for motivation af deltagelse fra andre, og hvorledes
mestringsevnen er. Det giver et billede af individets personlige erfaringer/ressourcer omkring
det at dyrke fysisk aktivitet.
I spørgsmål 4 inddrager jeg, hvordan den øvrige familie og bekendtskabskreds og spørger til,
hvordan de dyrker fysisk aktivitet. Det er igen (i 4a) for at kunne se respondentens
motivationspåvirkning fra omgivelserne og (i 4b) at aflæse mestringsniveauet i dette forhold.
I spørgsmål 5 går jeg yderligere i dybden i forhold til Antonovskys teorier om den tidligere
opbygning af ressourcer i barndommen, der kan styrke SOC-niveauet (begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed). Svarene kan holdes op imod de øvrige spørgsmål, som
ex. drejer sig om, hvilken slags fysisk aktivitet, respondenten dyrker, og om respondenten
dyrker det alene eller ej.
Ved besvarelse af spørgsmål 6 håber jeg, at svaret vil kunne reflektere den personlige
internaliserede rolle, mestring og respondentens opfattelse af værdier og interesser.
Omgivelsesfaktoren er også berørt, men især i forhold til, hvorledes den påvirker
mestringsevnen. Spørgsmålet skulle gerne afsløre, hvad der evt. lægger sig hindrende for
respondenten for udførelse af fysisk aktivitet. Besvarelsen vil jf. Antonovskys teori indikere
SOC-graden og dermed mestrings- og motivationsniveauet.
Spørgsmål 7 omhandler mestring og motivation. I spørgsmålet prøver jeg at få respondenten
til at forklare, om den fysiske aktivitet blev påduttet dem af projektets ledere, eller om hun
selv kunne bestemme ud fra en vurdering af hendes ressourcer.
Spørgsmål 8, 9, 10 og 11 omhandler udover motivations tiltag også omgivelseskomponenten
og udførelseskomponenten, da samspillet og respondentens subjektive oplevelse af
aktiviteterne også ligger bag svaret. I svarene håber jeg at kunne aflæse, om respondentens
ressourcer (jf. Antonovskys teori) er blevet analyseret, og i hvilken grad, - og i forlængelse
heraf om respondenten følte sig tvunget ind i projektet.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 36 af 68
Spørgsmål 12 og 13 er inkluderet for at afklare, om aktiviteterne og projektets gennemførelse
har haft effekt på respondenternes SOC (specielt håndterbarhed og begribelighed).
Disse spørgsmål omhandler derfor både Antonovskys og Kielhofners teorier.
I evalueringsrapporten fremgår det, at flere af dem, der har øget konditionen, ikke har følt sig
inspireret af projektet, hvor andre, som ikke har ændret resultaterne eller endog har forringet
dem, har følt sig inspireret af projektet …… dagbøgerne blev ført af lidt under halvdelen af
deltagerne, men morgenpulsen var der ingen, der rigtig havde taget (Evalueringsrapport, pp.
37-38). Dette ligger godt i tråd med involvering af de nævnte motivations- og
mestringsfaktorer i indeværende bachelorrapport.
Spørgsmålene 14, 15 og 16 er primært inkluderet for at skaffe kommentarer og idéer til
projektets forløb. Svarene vil muligvis også kunne reflektere respondenternes mestringsevne
på det forløbne projektår.
Spørgeskemaet er udarbejdet med henblik på at reflektere de overordnede temaer, som jeg
mener vil belyse min problemformulering, dvs. motivation og mestring.
Analyseform
Analyseformen vil være template analysis style (ref figur 3), hvor resultaterne sorteres i
henhold til forudbestemte kategorier, som er udvalgt på basis af de tilgrundliggende teorier.
(Malterud, 2003, p. 98). Min tolkning vil dog uundgåeligt være påvirket af den
ergoterapeutiske referenceramme.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 37 af 68
Operationalisering
For at kunne belyse problemformuleringen, har jeg opdelt spørgeskemaets indhold i temaer,
som jeg skal definere nærmere for at kunne belyse problematikkerne.
Begrebsoperationalisering
Følgende overordnede temaer er fastsat:
• Motivationsfaktoren
• Mestringsfaktoren
Disse faktorer vil som nævnt blive belyst primært ud fra Kielhofners Model of
Human Occupation (MoHO), indvirkning af omgivelserne og ud fra
Antonovskys Sense of Coherence (SOC) -teori.
Konkretoperationalisering
Ud fra det overordnede pilotinterview, udarbejdede jeg et spørgeskema, som
blev sendt pr. mail til de involverede institutioner. I dette spørgeskema har jeg
bla. spurgt ind til respondentens definition af sundhedsfølelsen, den
grundlæggende påvirkning for motivation fra familie / venners side, omfanget af
nuværende fysisk aktivitet og hvilke faktorer, der kunne bedre interventionens
fortsatte effekt (ref referencerammer p. 26).
Fordybelse/udkrystallisering
Fortolker
Endelig rapport MATERIALE Bekræftelse / berettigelse
Udkrystallisere sammenhæng
Figur 3 Immersion/crystallization theory Kilde: Malterud, 2003, p. 98 – egen oversættelse
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 38 af 68
Etiske betragtninger
Det var vigtigt for mig, at respondenterne kendte til opgavens formål, og i hvilken
sammenhæng deres svar ville blive brugt, således at de selv havde muligheden for at vurdere,
om de ønskede at deltage i undersøgelsen eller ej. Min tilgang til respondenten ved mit
pilotprojekt er gennemgået andet sted (ref p. 40), men de øvrige respondenter i
spørgeskemaundersøgelsen fik forklaret i følge-mail, hvad formålet med undersøgelsen ville
være, ligesom daginstitutionerne gav skriftligt samtykke til (bilag nr. 2), at svarene blev brugt
i det ønskede øjemed.
Respondenterne fik desuden at vide, at alle navne m.m. ville blive anonymiseret.
Jeg mener ikke, at jeg med min bachelorrapport har skadet projektets ledelse og deltagere,
men det er et formål, at min rapport kan sætte tanker om specielt at indarbejde en styrkelse på
områderne motivation og mestring ved iværksættelse af lignende projekter.
Litteratursøgning
Mit udgangspunkt er et tilgængeligt projekt – igangsat af en stor patientforening og X
Kommune - som jeg inden dets afslutning fik kendskab til under min 6-ugers praktik i foråret
2005. Via dette projekts slutrapport fik jeg gennem litteraturlisten enkelte henvisninger, som
jeg kunne gå videre med.
Som generelle søgeord på internettet benyttede jeg mig i første omgang af følgende nøgleord
og kombinationer heraf: arbejdsmiljø, sundhedsfremme, forebyggelse, ergonomi, sundhed,
fysisk aktivitet, motion. Efterhånden, som jeg fik indkredset min tilgang til rapporten, blev
søgeordene udvidet med: motivation, mestring, bevægeapparatbelastninger.
Den anvendte litteratur er fundet ved at søge primært på Internettet. Da der indenfor området
arbejdsmiljø sker en rivende udvikling i disse år, har den nyeste og mest aktuelle litteratur
primært været at finde på internettet.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 39 af 68
Syddansk Universitetsbibliotek har også været behjælpelig, da det lokale folkebibliotek har
været lukket i perioden.
Den indsamlede litteratur og www-adresser, der er brugt til orientering og baggrundsviden,
har jeg samlet i en oversigt (bilag nr. 3).
Gennem studiet til ergoterapeut har vi gennemgået en del materiale om sundhedsfremme og
forebyggelse, som var nemt tilgængeligt. Jeg har derudover også deltaget i Ergo05, hvor der
var et mini-seminar om sundhedsfremme og forebyggelse, ligesom min faglige vejleder også
har suppleret med relevant information fra medierne.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 40 af 68
Respondentbeskrivelse Respondenterne, der alle er anonyme, vil blive præsenteret med numre. Pilotinterviewet,
der også har udfyldt et spørgeskema, vil have nr. 1, hvorefter spørgeskemaerne vil blive
hhv. 2, 3, 4, 5 og 6.
Som tidligere nævnt, vil de overordnede temaer, der kan belyse problemformuleringen
være:
- Motivationsfaktoren
- Mestringsfaktoren
Pilotinterviewet (nr. 1)
At jeg gennemførte et pilotinterview og hvorfor, at det kun blev til 1 interview, er tidligere
beskrevet (ref p. 9).
Dette interview gennemførte jeg mhp.:
- At højne kvaliteten af mit spørgeskema
- At få klarlagt, om spørgsmålene var forståelige
- At undersøge, om spørgeskemaet var fyldestgørende i forhold til
problemformuleringen.
Interviewet blev gennemført med det foreløbige spørgeskema som spørgeguide. Et skema,
som respondenten havde fået tilsendt i forvejen, således at hun kunne forberede sig bedst
muligt på samtalen. Desuden havde respondenten forud for interviewet fået en følgemail,
der kort forklarede baggrunden for interviewet, og hvordan hendes data ville blive brugt.
Dette blev gentaget i telefonen, da interviewet blev endeligt aftalt.
Personen var kvinde og sikkerhedsrepræsentant, og derfor repræsentativ for køn, men
desuden stærkt optaget af at gavne arbejdsmiljøforholdene for de ansatte i daginstitutionen.
Hun kom med konstruktiv kritik af spørgeskemaet, som jeg derefter brugte til at finpudse
det, inden at det blev sendt ud.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 41 af 68
Inden det egentlige interview startede, genopfriskede jeg formål og indhold af interviewet
for at undgå misforståelser. Hun fik også at vide, at hun kunne undlade at besvare
spørgsmål. Jeg lagde desuden vægt på, at der ikke var rigtige eller forkerte svar, og at hun
endelig skulle sige til, når hun ikke forstod spørgsmålet.
Jeg har bevidst valgt ikke at transkribere interviewet, for at indholdet kunne være så
sammenligneligt med de øvrige respondenters besvarelse af spørgeskemaet, som muligt.
Analyse af respondentsvar Analysen vil være delt i tre afsnit, hvor det er de fremfundne to temaer (motivations- og
mestringsfaktoren), der vil danne fokus. Først i spørgeskemaet har jeg dog også spurgt til
respondenternes sundhedsfølelse. Det har jeg gjort for at finde ud af, om de har en
patogenetisk eller en salutogenetisk tilgang til begrebet, da det kan have betydning for,
hvordan de opfatter projektets overordnede formål. Dette emne er dog ikke del af opgavens
egentlige undersøgelsesfelt.
Indenfor hvert tema, vil empirien blive analyseret med afsæt i de tidligere angivne
teoretikere.
Ad sundhedsfølelse
5 ud af 6 respondenter (nr. 2, 3, 4, 5 og 6) har en salutogenetisk orientering til begrebet
sundhed og sundhedsfremme. De ser specielt ordene ressource, livsmod og livsglæde som
kerneord i deres valgte definition, hvilket ligger godt i tråd med WHO Ottawa chartrets
definition af sundhedsfremme7. Specielt siger denne relativt nye tilgang til begrebet, at
sundhedsfremme er både et individuelt og et samfundsmæssigt ansvar, så med deres valg af
definition er det tilsyneladende acceptabelt for respondenterne, at det er gennem
7 I relation til sundhedsfremme anses sundhed i mindre grad for en abstrakt tilstand og i højere grad for et middel til et mål, som funktionelt udtrykker en ressource, der sætter mennesker i stand til at leve et individuelt, socialt og økonomisk produktivt liv: Sundhed er en ressource for dagliglivet ikke et livsmål. Det er et positivt udtryk, der understreger såvel sociale og personlige ressourcer som fysiske evner. (Kamper Jørgensen og Almind, 2003, p. 24)
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 42 af 68
arbejdspladsen, at der igangsættes foranstaltninger for de individuelle deltagere i projektet,
og at det er et fælles ansvar at fremme sundheden.
At der igangsættes aktiviteter gennem arbejdspladsen hænger godt i tråd med Antonovskys
Sense of Coherence-teori om, at håndterbarhed kan øges, hvis de ressourcer, der står til ens
rådighed, dvs. personer, som man føler, man kan have tillid til og stoler på, kontrollerer de
krav, man bliver stillet over for. (Antonovsky, 2000, p. 36)
At begrebet empowerment også spiller ind, således at det er individet, der har kontrollen
over sit eget liv, og at de professionelle nærmest fungerer som konsulenter i processen,
styrker projektets partnerskab. Både humane og materielle ressourcer skal mobiliseres for
at fremme sundheden.
Deltagerne i projektet fik fortalt ved afslutningen af første år, hvorledes motionen havde
haft effekt på både helbred, omgivelser og psyke, hvilket igen passer godt ind i
definitionen.
Et kuriosum er da, at netop den kvinde, som jeg gennemførte pilotinterviewet med, er
sikkerhedsrepræsentant på en institution, har den patogenetiske opfattelse af sundhed.
Delresultat på sundhedsfølelse
På basis af de valgte teorier mener jeg, at det er grundlæggende for en positiv
succesrate, at deltagerne har den optimale indstilling til sundhedsbegrebet,
inden interventionerne iværksættes.
De indkomne svar viser, at de fleste deltagere i projektet har den nyeste og
brede WHO indstilling til begrebet sundhedsfremme. Indtænker man
Antonovskys Sense of Coherence-teorier, hvor det udledes, at en persons
sundhedstilstand i væsentlig udstrækning bestemmes af den psykologiske
faktor, som handler om personens holdning til verden og til sit eget liv, så har
deltagerne haft det optimale niveau af SOC for iværksættelse af
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 43 af 68
interventionerne. - Som anført tidligere svarer den generelle tendens til min
egen opfattelse af begrebet.
Ad motivationsfaktoren
3 af respondenterne (nr. 4, 5 og 6) mener, at de kan se en sammenhæng mellem den fysiske
aktivitet, der fandt sted i barndomshjemmet, og hvordan de i dag opfatter motion. Alle 3
har også på et tidligere tidspunkt dyrket konkurrenceidræt. Disse 3 har under projektet
valgt individorienterede motionsformer, såsom fitnesscenter og kajakroning.
Jf. Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) har disse individer i vilje-
subsystemet en opfattelse af handleevne og interesser, der sætter dem i stand til - på basis
af erfaring - at kunne klare disse udfordringer individuelt. De føler meningsfuldhed i
aktiviteterne og bliver dermed motiverede til at træffe deres aktivitetsvalg. Jf.
vanesubsystemet har respondenterne fået indarbejdet handlestrategier, som er med til at
forme det, vi gør i forskellige kontekst, i dette tilfælde en individorienteret strategi.
På basis af tidligere subjektive oplevelser ser disse respondenter i udførelsessystemet et
samspil mellem specielt det perceptuelle og kognitive i aktiviteten, hvilket igen styrker
motivationen.
Set i relation til Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier, så kan man sige, at disse
respondenter ud fra tidligere erfaringer i livet har indarbejdet en høj tærskel af
meningsfuldhed i relation til det at dyrke motion.
For de 3 øvrige respondenter (nr. 1, 2 og 3) har omfanget af fysisk aktivitet under projektet
været hindret af dels fysiske skavanker og dels af hensyn til familien. Nr. 3 oplyser dog, at
hun tænker mere over at bevæge sig sammen med børnene både på arbejde og derhjemme,
men der er dog ikke nævnt specifikke motionsformer. Nr. 1 oplyser, at det udelukkende var
fordi, at institutionen fik gratis adgang til fitnesscenter i et år, at hun tog sig sammen til at
prøve det, men ved kortets udløb, ville hun sandsynligvis stoppe igen. Hun oplyser
endvidere, at hvis man på institutionen havde badefaciliteter, så ville hun måske cykle til
arbejde.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 44 af 68
Disse personer (nr. 1, 2 og 3) har jf. Kielhofners teori et udførelsessystem, hvor samspillet
mellem de muskeloskeletale, perceptuelle og kognitive komponenter er anderledes i
forhold til nr. 4, 5 og 6, idet de ikke har de samme livserfaringer omkring fysisk aktivitet.
Også omgivelsernes krav er for disse respondenter så betydningsfuldt, at de er med til at
forme respondenternes daglige aktiviteter. I dette tilfælde indskrænkes omfanget af den
fysiske aktivitet af hensyn til omgivelserne.
Jf. Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teori, så har denne gruppe respondenter en lav
tærskel af håndtérbarhed. De har ikke de oparbejdede ressourcer, der er nødvendige for at
modstå omgivelsernes krav.
Nr. 2, der hører til den sidstnævnte gruppe, nævner, at hun mener, at det er vigtigt, at alle
på institutionen bliver motiveret til at være med. Hun ved dog ikke hvordan. Denne person
har tilsyneladende behovet for, at gruppen fortsat motiverer hinanden til fysisk aktivitet, og
at man kan drøfte forløbet på arbejdspladsen. Denne respondent ønsker at styrke sin
håndterbarhed, der netop kan styrkes gennem den ressource, som det er at få støtte fra
andre mennesker, som man kender godt og stoler på (jf. Antonovskys teori). Når
håndterbarhed har nået et niveau, så individet kan håndtere kravene, så styrkes ligeledes
meningsfuldheden og dermed motivationsfaktoren.
5 respondenter (nr. 2, 3, 4, 5 og 6) mener ikke, at de er blevet påduttet motionsformer, som
de ikke har haft lyst til. Projektlederen har tilsyneladende ladet det være op til deltageren
selv at vælge den motionsform, som hun har haft tid og lyst til. Respondenterne har jf.
Kielhofners Model of Human Occupation (MoHO) udførelsessystem følt, at der ved
udvælgelsen af aktivitetsformer har været et godt samspil mellem specielt de perceptuelle
og kognitive komponenter.
Metoden har ikke givet problemer hos de 3 respondenter (nr. 4, 5 og 6), som tilsyneladende
er mere vant til at dyrke motion, men det kunne måske have været ønsket, at deltagernes
hjemlige forhold og øvrige omgivelser blev dybere analyseret inden valg af motionsform
for bedre at kunne råde individet. Det ville ligge godt i tråd med den klientcentrering og
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 45 af 68
opbygning af specielt håndterbarhed og meningsfuldhed, der ellers lægges op til (jf.
Antonovskys teori).
Det kan måske diskuteres, om den dybere involvering af projektledelsen i individernes
private sfære ville stemme overens med empowerment-begrebet, hvor netop individet skal
have ansvaret for sine egne handlinger.
Hvad angår en dybere analyse inden valg af aktivitet, ser man i relation til Antonovskys
SOC-komponenter, at man rådes til at udvikle et samarbejdsforhold til klienten, hvor man
er opmærksom på klientens personlige og kulturelle stil, f.eks. udøvelse af kontrol kontra
en følelse af personlig afklarethed: Definér problemet som en udfordring; sørg for at skabe
en følelse af nysgerrighed og eventyr (Antonovsky, 2000, p. 78).
Jf. dette, kunne de 3 (nr. 1, 2 og 3), der af forskellige årsager har haft svært ved at engagere
sig og dyrke motion, måske have haft gavn af en dybere analyse og sparring omkring
valget af fysisk aktivitet.
Motivationsmæssigt har alle respondenter haft gavn af de tests, der er blevet gennemført i
projektperioden. De nævner alle, at det har været en god motivation at kunne se resultater
undervejs og at kunne arbejde hen imod en test. De inkluderede tests har været med til at
styrke individernes handlekompetence, således at interventionerne har haft en bedre chance
for at få effekt.
Nr. 1 nævner, at flere konditests burde være opfølgning på projektets første år til fortsat
motivation for forløbet.
Ved brug af konditests er specielt udførelsessystemet blevet styrket, da det har givet
deltagerne en god subjektiv oplevelse af forløbet (Kielhofners teori). Jf. Antonovskys teori
har de inkluderede konditests været med til at skabe meningsfuldhed og dermed motivation
for at fortsætte.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 46 af 68
Der kan ikke herske tvivl om, at interventionernes succes afhænger af samspillet mellem
deltageren, omgivelserne og de fysiske aktiviteter, som de har gennemgået.
Delresultat på motivationsfaktoren
Da respondenterne 4, 5 og 6 har en oparbejdet ressource omkring det at være i
fysisk aktivitet, svarer det godt til Kielhofners Model of Human Occupation
(MoHO), hvor man i viljesubsystemet har en opfattelse af handleevne og
interesser, der giver erfaringsmæssigt grundlag for at føle sig motiveret til at
dyrke motion. De ser meningsfuldhed i den fysiske aktivitet, da handlingen er
indarbejdet i vanesubsystemet.
Ifølge Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-teorier, har denne gruppe et
højt niveau af meningsfuldhed på basis af den samme erfaring.
De øvrige respondenter (1, 2 og 3) har ikke de samme livserfaringer omkring
fysisk aktivitet, og omgivelsernes krav virker for stærkt i forhold her til, med
det resultat, at den fysiske aktivitet for disse respondenter – pga. krav fra
omgivelserne – bliver indskrænket.
I lighed hermed kan man ud fra Antonovskys Sense of Coherence (SOC)-
teorier se, at denne gruppe, der ikke har de erfaringsmæssigt oparbejdede
ressourcer, har en lav tærskel af håndterbarhed og dermed motivation. En af
disse (nr. 2) ser dog så vidt, at det må være muligt at styrke denne
håndterbarhed, hvis alle omkring hende er involveret i projektet.
Projektledelsen har tilsyneladende prøvet at lade motivationen til den fysiske
aktivitet være op til den enkelte respondent, da respondenterne giver udtryk
for, at der har været et godt samspil mellem de perceptuelle og de kognitive
komponenter i valget, hvilket jf. Antonovskys teori også er tilrådeligt. På
basis af den tydelige opdeling af de to respondentgrupper, kunne man have
forventet, at en dybere involvering og dermed bedre kortlæggelse af
ressourcerne for motivation havde fundet sted.
-
Et spørgsmål om motivation / mestring
side 47 af 68
Ad mestringsfaktoren
I spørgeskemaet blev respondenterne bedt om at angive, hvilken aktivitet de dyrk